Psykens forunderlige veje- Tillidens uendelige betydning. 

   

  

   

         

 

         Aalborg Sundheds CVU

Sygeplejerske uddannelsenFærdighedsopgave December 2005

3. semester s04sJane Olesen

Annette T.A. KroghRikke Holmby

Maria AndersenMaria Bjerg

Nis KaasbyVejleder: Jette Christiansen

Anslag: 39,483 tegn  

0.0 Indholdsfortegnelse  

0.0 Indholdsfortegnelse ............................................................................................................... 0

0.1 Forklaring til forsidebilledet ............................................................................................. 0 1.0 Analyse og fortolkning af praksisbeskrivelsen ..................................................................... 1

1.1 Indledning ......................................................................................................................... 1 1.2 Patientens reaktioner på sygdomstilstanden ..................................................................... 1 1.3 Relationen mellem patienten og den studerende .............................................................. 3

2.0 Problemer på baggrund af analyse og fortolkning ................................................................ 4 2.1 Begrundelse for valg af problemformulering ................................................................... 4 2.2 Problemformulering .......................................................................................................... 4

3.0 Referenceramme ................................................................................................................... 5 4.0 Litteratursøgning ................................................................................................................... 7

4.1 Begrundelse for valg af kilder ........................................................................................... 7 5.0 Analyse og fortolkning af udvalgte kilder ............................................................................ 8

5.1 Analyse og fortolkning af kilde om ”jeg-styrkende” sygepleje ........................................ 8 5.2 Analyse og fortolkning af kilde om ”motivation” .......................................................... 10 5.3 Analyse og fortolkning af kilde om ”ernæring” ............................................................. 11

6.0 Diskussion ........................................................................................................................... 12 7.0 Konklusion .......................................................................................................................... 14 8.0 Perspektivering ................................................................................................................... 15 Bilag 1.0 referenceliste……………………………………………………………………….16Bilag 2.0 praksisbeskrivelsen 3. semester 2005……………………………………………....17

 

På vegne af gruppe 4.

____________________ ____________________ Jane Olesen Nis Kaasby 

 

 

0.1 Forklaring til forsidebilledet Selve opbygget er på mange måder bygget på Kari Martinsens sygeplejeteorier, som bygger bl.a. på de to nøgleelementer ”omsorg” og ”tillid”. Vi har prøvet at kendetegne disse begreber ud fra vores valg af billeder. Vi kunne have valgt billeder med centrum i sygeplejen, men omsorg og tillid er begreber, som indgår i alle menneskets relationer i samfundet.

 

1.0 Analyse og fortolkning af praksisbeskrivelsen

1.1 IndledningVi vil kort anskueliggøre for indholdet i de følgende afsnit.

Analyse og fortolkningsafsnittet tager udgangspunkt i Karen Jensens psykiske lidelse paranoid

skizofreni. Med udgangspunkt i hendes psykiske lidelse vil vi behandle de problemstillinger,

dette medfører samt problemstillingerne, der fremkommer i relationen med den

sygeplejestuderende med begreberne tillid og omsorg som hovedelementer. For

læsevenlighedens skyld har vi valgt at fremhæve nøgleord i analyse og fortolkningsafsnittet

med kursiv. Karen Jensen vil blive benævnt K.J.

1.2 Patientens reaktioner på sygdomstilstandenK.J. arbejder til daglig som bibliotekar på den lokale skole, hvor hun efter at have fået

diagnosen paranoid skizofreni har fået omstøbt fuldtidsarbejdet til et skånejob. Der findes

forskellige typer af skizofreni. En af dem er paranoid skizofreni. Denne form debuterer ofte

først sent i udviklingen af sygdommen, og K.J. fik stillet diagnosen for 6 år siden, da hun var

midt i 40’erne (1, s.267). K.J.’s symptomer på paranoid skizofreni er bl.a. vrangforestillinger.

Disse ses ved hendes frygt for, at noget er galt med hendes hjerte, samt frygten for at blive

overvægtig, der resulterer i undervægt (1, s. 300). At K.J. har fået diagnosen paranoid

skizofreni kan være skabe en ændring i opfattelsen af sin identitet, da personer med denne

lidelse fornemmer en ændring i oplevelsen af sig selv. K.J. befinder sig i uvante omgivelser.

Dette kan have en indflydelse på hendes identitetsopfattelse, eftersom denne er knyttet til den

rolle, hun har (2, s.144). K.J. er under medicinsk behandling for en psykotisk lidelse. Dette

kan få konsekvenser for identitetsopfattelsen på kortere eller længere sigt. Sådanne

forandringer i livet kan føre til, at man mister sin selvstændighed, og sin selvopfattelse (2,

s.153).

En kraftig identitetssvækkelse og paranoid skizofreni kan medføre angst hos K.J. Angst er

ifølge Cullberg en af vores vigtigste beskyttelsesfunktioner (1, s. 48). Angsten ses i en mildere

grad hos K.J.. Dette ses ved, at hun græder, vrider hænderne og øjnene er mørke og vidt åbne.

Irritabilitet, træthed, søvnløshed samt moderat nedtrykthed ses ligeledes som symptomer på

angst. Senere kan angsten opstå som ængstelse, der vokser til stærkt forpinthed. Her kan det

ske at forskellige evner såsom koncentrationsevne, arbejdsevne, søvn og appetit hæmmes (1,

s. 48). Disse symptomer viser sig hos K.J., da hun ingen appetit har, er træt og er ophørt med

at arbejde. Den studerende forsøger at aflede K.J.’s angst ved hjælp af vejrtrækningsøvelser.

Ifølge Cullberg er sådanne øvelser angstnedsættende, idet angsten bliver fikseret til de

legemlige symptomer i form af muskelspændinger, anspændt vejrtrækninger, hjertebanken og

kan desuden komme til udtryk i form af gråd (1, s. 129). Når denne øvelse udføres, kan det

give en fornemmelse af tryghed og kontrol.

K.J. er ude af sig selv og trøstesløs, derfor tilbydes hun PN medicin, nozinan 50 mg. PN

betyder pro necessitate. Det skal gives, når det er nødvendigt og straks, når patienten ønsker

det (3, s. 95). Nozinan, som er et antipsykotika, kan give en dæmpning af bl.a. emotionalitet

og hjælpe patienten med at falde til ro og opnå kontrol igen (3, s.240). Efter en halv time

begynder medicinen at virke. K.J. er faldet mere til ro. Hun græder ikke mere og har igen

opnået kontrollen.

K.J. er i fast medicinsk behandling med neuroleptica. Neuroleptica kaldes også antipsykotika.

K.J. får Risperdal 2 mg x 2 dagligt. Dette er et angstdæmpende antipsykotika, der bl.a.

anvendes ved skizofreni og har til virkning at fremkalde en dæmpning, så personen bliver

indifferent over for ydre stress påvirkninger og indre modtagelige impulser. Risperdal hører

ind under atypiske antipsykotika, der giver færre bivirkninger og har en bedre effekt på

symptomer som bl.a. indadvendthed. Indadvendthed kommer til udtryk hos K.J., da hun

vender ryggen til den sygeplejestuderende, som vil hente K.J., da det er spisetid (3, s. 239-

241).

K.J. vil ikke spise under indlæggelsen. Hendes mand fortæller at hun hjemme havde samme

problem. Hun smed maden ud, når han ikke var til stede og indtog ikke andet end lidt frugt,

kiks og kaffe. Vi antager, at K.J.’s ernæring ikke er tilstrækkelig. I ernæringsmæssige

sammenhænge skal en person på ca. 60kg med et stillesiddende arbejde indtage ca. 8000 kJ i

døgnet. Samtidig skal kosten varieres mellem vores 3 energikilder, nemlig protein 15 %, lipid

(fedt) 30 % og kulhydrat 55 %, for at kroppen har energi og byggeklodser til at opretholde

kroppens funktioner (4, s. 109). K.J.’s ernæring består af hurtigvirkende kulhydrater, frugt og

kiks, og er gode mellemmads produkter, men er ikke nok til at dække hendes energibehov.

K.J. er ofte træt. Trætheden kan skyldes den medicin, hun får, men også at hendes ernæring

ikke er tilstrækkelig. K.J. vejer 52kg og måler 178cm. Ved at udregne hendes BMI kan man

vurdere, om hun er undervægtig. Hendes BMI er 16,4kg/m2, hvilket indikerer tydelig

undervægt og anorektisk tegn. Hun har ofte afvist at skulle spise og er bange for at blive for

tyk, hvilket kan være tegn på anorexi nervosa (1, s. 169). Det er en sygdom, hvor patienten er

stærkt optaget af frygten for at blive for tyk, trods et åbenlyst stort vægttab og det kan i visse

tilfælde forekomme hos kvinder op mod menopausen (1, s.170). K.J’s undervægt skyldes

formodentlig de førnævnte vrangforestillinger om, at hun er bange for at blive for tyk.

Medicinen kan også have indflydelse på hendes undervægt, da det kan svække appetitten (3, s.

62).

1.3 Relationen mellem patienten og den studerendeDen studerende beder K.J. om at gå med ned på hendes stue. Dette kan være en form for

skærmning, som er en del af den jeg-styrkende sygepleje. Den jeg-styrkende sygepleje er en

metode, der har til hensigt at hjælpe patienter med en svigtende jeg-funktion (5, s. 77). Ved at

skærme K.J. kan den studerende beskytte hende mod påvirkninger fra den anden patient. Den

studerende kan ifølge Liv Strand hjælpe K.J. til at få hold på sit indre, og samtidig kan hun

give sig selv et overblik, så hun bedre kan indtræde i den terapeutiske rolle (5, s. 101-104).

K.J. siger, at hun er bange for, at der er noget galt med hendes hjerte. Den studerende fortæller

K.J., at undersøgelser har vist, at hendes hjerte ikke fejler noget. K.J. bliver trods dette ved

med at tale om det dårlige hjerte. Det tyder ikke på, at den studerende lytter aktivt. Dette

vanskeliggør, at hun kan yde en god sygepleje samt udvise empati. Det kan medføre frygt for

kommende situationer og relationer med K.J., da hun ikke er forberedt gennem empatien (2, s.

86).

Ved aktiv lytning burde den studerende høre efter, hvad K.J. forsøger at sige og er bange for.

Herved kan hun finde ind til meningen bag det, der bliver sagt. Når hun mener, at have

forstået budskabet og tankerne bag det, kan hun sende det tilbage til K.J. ved hjælp af verbal

kommunikation, for at få bekræftet, at hun har forstået det rigtigt. Den studerende skal være

til stede i situationen, være koncentreret og sikker i sin fremtræden, for at K.J. ikke føler sig

usikker, men at relationen rummer tryghed og tillid (2, s. 86 og s. 180).

Den studerende synes, det ser ud til, at K.J. er forpint. Non verbale kommunikation udtrykkes

bl.a. via ansigtsudtryk, stemmeklang og bevægelser. Dette kan den studerende tolke udfra

K.J.’s kropssprog(2, s. 70-71). Hun kan sandsynligvis via kropssproget tolke, at K.J. ikke

ønsker at komme op at spise. K.J. vender sig om i sengen, så hun ligger med ansigtet ind mod

muren, efter at hun har afslået tilbuddet om mad, og sender altså et klart budskab om, at hun

ikke ønsker at komme op at spise.

2.0 Problemer på baggrund af analyse og fortolkningGennem vores analyse og fortolkning er vi kommet frem til følgende sygeplejefaglige

problemstillinger. Det overordnede problem for K.J. er, at hun lider af diagnosen paranoid

skizofreni. Herudover er der følgende problemstillinger:

o K.J.’s diagnose påvirkes hendes identitetsfølelse.

o I plejen af K.J. ses tegn på angst, og det kommer specielt til udtryk i et angstanfald.

o K.J. kategoriseres som psykisk syg og har en svigtende ”jeg-funktion”.

o På baggrund af bl.a. behandlingen med antipsykotica og manglende ernæring lider K.J. af

træthed.

o K.J.’s symptomer på paranoid skizofreni er bl.a. vrangforestillinger. Vrangforestillingerne

ses ved hendes frygt for, at noget er galt med hendes hjerte, samt frygten for at blive

overvægtig, der resulterer i en tydelig undervægt

o Muligheden for at K.J. lider af anorexi nervosa er til stede.

o K.J. vender ryggen til den studerende efter tilbuddet vedrørende spisning.

2.1 Begrundelse for valg af problemformuleringVi mener, at K.J.’s jeg-funktion er svækket på grund af hendes sygdom og er derfor hendes

væsentligste problem. Den svigtende jeg-funktion kan have en indirekte indvirkning på de

enkelte problemstillinger i K.J.’s tilstand. Jeg-funktionen er styrende for realitetssansen,

derved kan den svigtende jeg-funktion resultere i vrangforestillinger. K.J.´s utilstrækkelige

mad- og væskeindtag kan måske skyldes en vrangforestilling om overvægt, og dette kan være

årsag til K.J.´s tydelige undervægt.

På baggrund af de ovenstående problemstillinger, er vi kommet frem til, at K. J’s sygdom

resulterer i underernæring. Derfor er den overordnede sygeplejefaglige problemstilling, at den

sygeplejestuderende har til opgave at sørge for, at K.J. får sufficient ernæring, da den værste

konsekvens ville være, at K.J. kan dø af underernæring.

2.2 ProblemformuleringHvordan kan den sygeplejestuderende motivere Karen Jensen i en ernæringsmæssig

sammenhæng?

 

3.0 ReferencerammeDer findes mange sygeplejefaglige indgangsvinkler til at belyse forholdet mellem K.J. og den

sygeplejestuderende. Dette vil afstedkomme forskellige handlinger og reaktioner.

Sygeplejeteoretikeren Kari Martinsens holdninger og synspunkter er grundlæggende og

suveræne. Dette gælder ikke kun kontakten mellem sygeplejerske og patient, men mellem

mennesker på alle niveauer og stadier. Martinsen mener, at ”omsorg er en grundlæggende

forudsætning for alt menneskeligt liv” (6, s. 69). Hun mener derfor, at vi som plejepersonale

skal føre det videre ind i sygeplejen på en professionel måde. Martinsen mener, at to af de

mest grundlæggende begreber i sygeplejen er tillid og omsorg, og disse begreber udspringer

fra næstekærligheden. Næstekærligheden, som vi normalt tillægger en religiøs betydning, har

en forklaring, som stammer ud fra hendes forhold til filosoffen og teologen K.E Løgstrup,

som tillægger tilliden stor betydning (7, s. 63).

Martinsen mener, at mennesket er grundlæggende godt og at vores moralske og etiske

holdninger udspringer i relationen med et andet menneske, heraf opstår de såkaldte ”suveræne

livsytringer”. I livsytringer kommer bl.a. begreber som tillid, barmhjertighed og medfølelse til

udtryk. Martinsen mener, at tilliden skabes i mødet med det andet menneske (8, s. 186-187).

Hun følger Løgstrups filosofi om talens åbenhed, som dannes ud fra grundideen om ”Den

enkelte har aldrig med et andet menneske at gøre uden, at han holder noget af dets liv i sin

hånd. Det kan være meget lidt, en forbigående stemning, en oplagthed, man får til at visne,

eller som man vækker, en lede man uddyber eller hæver. Men det kan også være forfærdende

meget, så det simpelthen står til den enkelte, om den andens liv lykkes eller ej” (9, s. 25).

Martinsen fører disse tanker med over i sygeplejen, så hun ser god sygepleje som en

kombination af medmenneskelig omsorg og professionalismen, som vi tilstræber os igennem

vores uddannelse, herunder de naturvidenskabelige kundskaber (10, s. 16-17).

Martinsen knytter som sagt begreberne tillid og omsorg til vores menneskelige tilgang til

sygeplejen, men sygeplejen rummer mere end medmenneskelighed. Synet på K.J. gennem den

studerende er sammensat af tvivlens øje, det registrerende øje og hjertets øje (10, s. 20-43).

Uden at komme ind på en nærmere klassificering tror vi, at det er vigtigt at understrege, at

opskriften på ”den gode sygepleje” ifølge Martinsen ikke er lidt af det ene og mindre af noget

andet. God sygepleje er at se med alle øjnene. Med hjertets øje er sygeplejersken deltagende

og nærværende og gør sig derfor værdig til at modtage patientens tillid. Martinsen beskriver

tilliden som fundamental, og derfor er det ikke en tilfældighed, at denne nævnes først, for først

efter tilliden er etableret, kan sygeplejen fortsætte. Det registrerende øje er derimod det

klassificerende og systematiserende, og dette øje søger de rationelle metoder, som

sammenholdt med effektivitet kan føre frem til den professionelle sygepleje. Tvivlens øje er

det sidste element til professionaliteten, fordi det skaber afstand til patienten, så vores

sygepleje ikke bliver sentimental, men gør os en lille smule usikker og munder ud i, at vores

usikkerhed får os til at inddrage fagligheden, og får os til at se på patienten som objekt, og får

os til at handle rationelt (9, s. 34-38). Det kan siges, at sygepleje er en blanding af

professionalitet, respekten for det individuelle menneske, medmenneskeligheden og

næstekærlighed set igennem de forskellige øjne, som alle supplerer hinanden i vores syn på

patienten.

Sammen med filosoffen Peter Kemp, mener Martinsen, at ”personorienteret professionalitet

handler derfor ikke kun om lønarbejde. Det handler om engagement i det man er i gang med,

om at ville investere noget af sig selv i mødet med den anden, om at være pligtet på, at gøre sit

bedste for den man er sat til at hjælpe, passe eller pleje” (10, s. 15 linie 34).

Men i vores menneskelige syn på patienten må vores faglighed aldrig undertrykkes af vores

følelser, for så bliver vi sentimentale, og kan ikke udføre sufficient sygepleje til og for

patientens bedste. ”Sygeplejens mål er at virkeliggøre omsorg gennem konkrete handlinger ud

fra en faglig vurdering af, hvad der er til patientens bedste” (8, s. 193 linie 16).

Fagligheden og professionaliteten kræver sig også direkte i vores handlinger som

sygeplejersker. Handlinger vi ikke helt bryder os om. Martinsen nævner også disse situationer,

som hun kalder svag paternalisme. Skeptikere vil måske kalde det tvang, manipulation og

magtmisbrug. Men svag paternalisme er, at udøve sygepleje til patientens bedste også selvom

patienten måske ikke føler dette. Man kan også med andre ord sige, at svag paternalisme er at

gøre, hvad der er det eneste rigtige at gøre for patienten. Martinsen mener, at en

autoritetsstruktur, som bygger på en svag paternalisme, forudsætter, at sygeplejersken bedre

ved, hvad der er bedst for patienten, men kun ud fra et engagement og en intention om at

gavne den enkelte mest muligt.

Martinsen mener, at lige meget om den gode sygepleje udspringer af Hagemanns beretning og

fortolkning af den barmhjertige samaritaner, Løgstrups suveræne livsytringer eller Kemps

filosofi om splittelsen mellem faglighed contra menneskelighed, så er sygeplejen ifølge

Martinsen resultatet af et bidrag fra det hele. Derved bliver sygeplejen til et begreb, hvor alle

undergrupper ligestilles, som de før nævnte begrebers faglighed, kærlighed, professionalitet,

tillid, omsorg etc. Sammen kan de bidrage til den bedste pleje af patienten, uden at denne

bliver ufølsom, patienten opfattes som objekt eller maskinelt. Men plejens begreber sidestilles

for, at plejen ikke bliver sentimental eller for personlig. Plejen skal udføres for patientens

bedste med nøgleordene omsorg og tillid.

4.0 LitteratursøgningFor at finde den litteratur vi vil anvende til belysning af vores problemformulering, har vi søgt

i flere databaser. Ved flere af søgeordene og søgebaser, heriblandt Cinahl, fik vi ingen

brugbare resultater.

Søgebase Søgeord Brugbare Titel

Bibliotek.dk Psykiatri 1 ”Moderne psykiatri”

SCVUBA Motivation + sygepleje 2 ”Motivationssamtalen”

”Motivationens

arbejde”

4.1 Begrundelse for valg af kilderVi har valgt at anvende ”Motivationssamtalen” af William R. Miller, professor i psykologi og

psykiatri, og Stephen Rollnick, psykolog, fordi bogen omhandler den motiverende samtale,

både gennem indre og ydre motivation. ”Motivationens arbejde” af Per Revstedt, psykolog og

psykoterapeut, har vi valgt, da den beskriver arbejdet med patienter, der ikke er motiverede til

at indgå i et samarbejde for at lave om på deres nuværende situation, heriblandt psykisk syge

patienter. Endvidere har vi valgt ”Undervisning og læring. Grundbog i didaktik” af Jens

Kyrstein og Ebbe Vestergaard, da den uddyber ydre motivation, der indebærer den direkte og

indirekte motivation.

”Sundhedsjura” af Kent Kristoffersen har vi brugt i forhold til den ydre direkte motivation,

som kan finde sted til trods for, at patienten modsætter sig.

”Moderne psykiatri: klinik, årsager, behandling, sygepleje og forebyggelse” af Raben

Rosenberg, speciallæge i psykiatri, Jan-Otto Ottosen, professor og overlæge i psykiatri, samt

Karin Dahlberg, sygeplejerske og underviser i psykiatrisk sygepleje, har vi valgt, da den

beskriver jeg-styrkende sygepleje. Derudover har vi valgt at bruge Liv Strands ”Fra kaos mod

samling, mestring og helhed”. Bogen giver en systematisk fremstilling af jeg-styrkende

sygepleje og en beskrivelse af, hvordan den udøves over for mennesker med en psykisk

sygdom.

Vi har valgt at benytte Arne Astrups ”Menneskets ernæring”, da bogen beskriver

konsekvenserne af hvis mennesket er underernæret og hvilket omfang af ernæring den

afmagrede krop kan kaperer. Til sidst har vi brugt Ib Hessovs ”klinisk ernæring”. Bogen giver

et overblik over det ernæringsrigtige kosts sammenhæng, som bibeholder kroppens optimale

fysiologi.

5.0 Analyse og fortolkning af udvalgte kilder

5.1 Analyse og fortolkning af kilde om ”jeg-styrkende” sygeplejeJeg-styrkende sygepleje er et vigtigt område, når vi taler om behandling af den psykiske syge.

Den jeg-styrkende sygepleje indebærer mange principper, hvor de overordnede begreber er

omsorg og tillid. For at yde den optimale sygepleje til patienten, der er psykisk syg, er det

vigtigt at yde omsorg, for herigennem at vinde patientens tillid. Den psykiatriske behandling

består overordnede af pleje og omsorg, hvor det er sygeplejerskens opgave at udøve disse bl.a.

i form af jeg-styrkende sygepleje (11, s.18).

Hos skizofrene mennesker, der har en svigtende jeg-funktion og jeg-grænserne er svage, vil

jeg-ressourcerne blive svært tilgængelige (5, s.79). De vil ikke have de personlighedstræk, der

normalt ses hos personer med en høj grad af jeg-styrke. Disse træk er god realitetssans, klare

grænser mellem jeg’et og omverdenen, god impulskontrol, tolerance mod modgang,

selvstændighed og sikker identitetsoplevelse (11, s.31). Personer med en svækket jeg-funktion

har ikke mange af de ovennævnte personlighedstræk, og har brug for jeg-styrkende sygepleje.

Igennem denne får de mobiliseret og styrket deres jeg-ressourcer, hvorved helbredstilstanden

genvindes eller bevares (11, s. 18).

For at yde jeg-styrkende sygepleje kan man benytte Liv Strands 12 jeg-styrkende principper.

Disse er kontinuitet og regelmæssighed, nærhed og afstand, fysisk omsorg, grænsesætning,

skærmning, containing-function, realitetsorientering, praktiske gøremål-samhandlen,

verbalisering, pædagogisk tilnærmning, krav og mål, træning i at se valgmuligheder og fortage

valg (5, s. 79-80). Ved disse principper er det vigtigt at fremhæve, at ” de jeg-styrkende

principper aldrig bruges adskilt et for et. De er som trådene i en væv; først sammen skaber de

et meningsfyldt mønster” (5, s. 81). Ud fra dette kan vi udlede, at principperne hænger

sammen.

Kontinuitet og regelmæssighed er nogle af de vigtigste principper, hvorigennem

sygeplejersken udstråler interesse overfor patienten (5, s.83). Sygeplejersken står med et stort

ansvar, og der kræves, at hun er tålmodig og trofast, så patienten opnår tillid og med tiden

åbner sig. Ved at sygeplejersken viser, at hun er til at stole på, opbygges denne tillid.

Ifølge Strand har patienter med skizofreni ofte stor mistillid til omverdenen og lever i deres

egen verden, der er omringet af en stor mur. Sygeplejersken skal prøve at bryde denne mur

ved at vise, at hun bl.a. er pålidelig. Hun skal tilbyde kontakt, og når den opnås, skal hun vise,

at hun er til at stole på (5, s.80-81). Ved at inddrage kontinuitet og regelmæssighed i

sygeplejen, kan sygeplejersken bryde den mistillid, patienten med skizofreni paranoid nærer,

og relationen videreudvikles og blive et positivt forløb, hvorigennem tilliden vil opbygges.

Nærhed og afstand er et af Stands andre principper. Et af de vigtigste elementer, ved nærhed

og afstand, er empati. Ved at udvise empati ydes der omsorg til patienten, ved at

sygeplejersken er til stede og sætter sig ind i patientens tanker og følelser.

”Empati er således evnen til at opfatte den hjælpetrængendes private verden, som om den var

din egen, uden at miste ,,som om”-kvaliteten, at opfatte patientens vrede, angst eller

forvirring ,,som om” den var din egen, uden at dine egne følelser begrænser dine

handlemuligheder” (5, s. 84). Her kommer det til udtryk, hvor vigtigt det er at sætte sig ind i

patientens verden og dermed skabe et overblik. For at opnå dette må sygeplejersken benytte

sig af aktiv lytning og er derved lydhør overfor patientens følelser. Sygeplejersken skal

forsøge at forstå dennes opfattelse, derigennem vil hun yde omsorg til patienten ved at vise

denne, at hun forstår, hvad denne gennemlever.

Omsorg er både den jeg-styrkende sygepleje og den fysiske omsorg, herunder plejen vi yder

til patienten. Under plejen hører de foranstaltninger, der anvendes overfor patienter, der ikke

kan tage vare på sig selv. Plejen skal tilgodese de basale behov, der bliver forsømt pga.

psykiske forstyrrelser (11, s. 18-19 ). Dette kan handle om, at patienten spiser for lidt,

undlader at vaske sig eller har for lidt tøj på. Ifølge Strand påvirker hygiejne patienters

selvbillede, og de fortæller ofte, at de føler sig bedre tilpas efter personlig hygiejne.

Sygeplejersken skal kompensere helt, delvist eller være et støttende system i forhold til

patientens mangelfulde egenomsorg (5, s. 89). Sygeplejersken står med et ansvar overfor den

enkelte, hvor det gælder om at handle for patientens eget bedste. På denne måde får patienten

den støtte, der er brug for.

5.2 Analyse og fortolkning af kilde om ”motivation”Der findes 4 former for motivation; Indre-, ydre-, direkte- og indirekte motivation. Den indre

motivation forudsætter, at man gør det af egen fri vilje. Via den ydre motivation sker

handlingen pga. ydre forhold aktiverer til handling. Ved direkte motivation skal der ydre

påvirkninger til at sætte processen i gang. Den indirekte motivation er påvirket af ydre

faktorer og finder sted, hvis ikke andet lykkedes, og læringen må tvinges igennem (12, s. 105-

106).

Den indre motivation er relevant, hvor ønsket er en varig personlig forandring, eftersom den

er en indre følelse hos mennesket, som indebærer en stræben efter det meningsfulde og

selvrealiserede liv som muligt. Heri ligger det motiv, som er at tage ansvar for sig selv og tage

ansvar for at skabe egne muligheder. Indre motivation indebærer, at man har lyst til eller har

brug for at opnå et aktuelt mål, som resulterer i en personlig forandring (13, s. 40). Denne

forandring starter med en ambivalens følelse, som skaber uoverensstemmelse mellem adfærd

og personlige værdier. Sygeplejersken skal hjælpe med at forstærke og derefter afklare en

given ambivalens, for at skabe grobund for forandring hos patienten. For at gøre dette muligt

skal sygeplejersken og patienten indgå i et motivationssamarbejde. Det centrale i samarbejdet

er patientens aktuelle interesser og bekymringer, hvori en afklaring af uoverensstemmelser

mellem patientens adfærd og værdier er altafgørende for forandring (14, s. 47-48).

Sygeplejerskens rolle i motivationssamarbejdet kan være at støtte patienten til en erkendelse

af uoverensstemmelsen mellem nuværende adfærd og grundlæggende værdier. Her igennem

skal sygeplejersken støtte patienten til at erkende fordele ved en aktuel forandring og bevare

patientens tro og håb på egen evne til at gennemføre forandringen (14, s. 46.) Ved at

frembringe patientens tidligere succeser og spørge ind til personlige styrker, gives patienten et

billede af stærke personlige egenskaber. Samtidig kan sygeplejersken få afklaret, hvilke

personer, der kan være støttende for patienten. Sygeplejersken rolle er også at komme med

oplysninger og råd, men skal dog ikke skabe en entydig løsning til forandringen (14, s. 154-

155).

Den ydre motivation opstår, når mennesket er latent motiveret, hvorved motivationen ikke ses

i deres handlinger. Ved latent motivation er mennesket motiveret, men motivationen ligger i

hvile, og der skal ydre faktorer til for at sætte denne i gang. Mennesket, der er latent

motiveret, udstråler afmagt overfor deres psyke, som kommer til udtryk i destruktiv adfærd.

Denne adfærd har to overordnede formål; et forsøg på at få kontakt og et råb om hjælp.

Samtidig er adfærden et tegn på en indre smerte, som ikke kan håndteres konstruktivt (13, s.44

og 48). Den ydre motivation kan foregå gennem den direkte eller den indirekte motivation.

Via den direkte motivation skal sygeplejersken gøre patienten interesseret i indholdet af et

mål, ved at gøre dette indhold spændende via gode informationer og variation af

informationerne. Ved den indirekte motivation skal sygeplejersken tvinge et indhold igennem,

eftersom patienten er latent motiveret og befinder sig i en psykose eller i en tilstand, der svarer

dertil (12, s. 105-106, 15, s. 45-46). Sandsynligvis har sygeplejersken og patienten ikke

samme mål. Der vil være tale om tvang, hvis patienten modsætter sig og ikke er noget

patienten selv vælger. Patienten har ikke længere det frie valg. Tvang kan udføres af

sygeplejersken, hvis det har et omsorgs- og sundhedsfremmende formål (15, s. 46). Patienten

vil holde afstand, og det er vigtigt, at sygeplejerskens omsorg er bestandig. Patienten skal

nære tillid til sygeplejersken, før denne tillader at sygeplejersken kan hjælpe med at bearbejde

og frigøre den indre smerte. Tilliden er et vigtigt element for, at den ydre motivation kan blive

til en indre motivation, eftersom patienten ikke magter tanken om at blive svigtet eller såret.

Selv om der, ved den ydre motivation kan være tale om tvang, er det samtidig vigtigt, at

sygeplejersken fremmer et samarbejde med patienten for at skabe tillid. Når patienten oplever,

at sygeplejersken er vedvarende, vil den ydre motivation udvikle sig til en indre motivation,

som bygger på en varig forandring (13, s. 57-58).

5.3 Analyse og fortolkning af kilde om ”ernæring”Ernæring er vigtigt for overlevelsen. Ernæring er et bredt begreb, og det er vigtigt at fokusere

på den sunde ernæringsrigtige kost.

Det voksne menneske har brug for kost kombineret af brød og kornprodukter, grøntsager,

kartofler og rodfrugter, frugt, kød, fisk, fjerkræ og æg, samt madfedt (16, s.366-369).

Kornprodukter bidrager med B-vitamin, jern, zink og kostfibre. Fedtindholdet i kornprodukter

er lavt og kommer fra det flerumættede fedt. Menneskets organisme udvinder energi fra disse

produkter via kulhydraterne, men kornprodukterne bidrager også med protein (16, s. 366).

Grøntsager tilføjer kosten C-vitamin, beta-karoten og folsyre, mineraler og kostfibre.

Mennesket udvinder ikke meget energi fra grøntsager, eftersom grøntsagers vandindhold er

stort. C-vitaminet i grøntsagerne har en jernabsorberende effekt i organismen og indeholder

desuden antioxidanter. Kartofler og rodfrugter hæver kostens indhold af kulhydrater,

mineraler og kostfibre. Ligesom ved kornprodukterne udvinder menneskets organisme energi

fra kulhydraterne. Kød er kostens største tildeler af protein og jern. Ud over at proteinet er

nødvendigt for opbygning og vedligeholdelse af musklerne, hjælper protein fra kød ligeledes

med at jern fra andre levnedsmiddelprodukter optages bedre. Fisk har et stort indhold af selen

og jod, og fede fisk har et stort indhold af D-vitamin (16, s. 367).

Mælkeprodukter er vigtige i kosten, da de udgør størstedelen af kostens indhold af zink,

kalcium, riboflavin og mættet fedt. Madfedtet indeholder mange fedtopløselige vitaminer og

essentielle fedtsyrer. De essentielle fedtsyrer benyttes bl.a. til opbygning af cellemembran (16,

s. 368).

Når mennesket er småtspisende tæres der på organismens fedtdepoter, for at udvinde energi til

kroppens funktioner. Fedtet er det depot, der lagres mest energi i og er den eneste

energireserve organismen har. Jo mindre næringsindtaget er, jo mindre bliver chancen for at

udvinde energi, eftersom fedtdepoterne mindskes. Hvis mennesket ikke får tilført proteiner i

kosten, nedbrydes cellemassen i muskler, lever og mave-tarmkanal, eftersom der ikke findes

nogle proteindepoter i organismen, der kan tæres på (17, s. 11).

Når fedt og muskelvæv nedbrydes, sænkes blodglukoseniveauet. Da småtspisende mennesker

har et begrænset næringsindtag, medfører dette et fald i blodglukoseniveauet, som resulterer i

en nedsættelse af insulinsekretionen fra pancreas. Herved falder insulinkoncentration i

plasmaet (17, s.12). Det sænkede blodglukoseniveau medfører, at hvilestofskiftet langsomt

falder til et niveau langt under det normale. Når hvilestofskiftet falder så drastisk, udvindes

fedt og muskelvæv, som medfører frie fedtsyrer i blodet. Muskler og organer benytter hermed

disse til energiproduktion. Frie fedtsyrer kan ikke passere blod-hjernebarrieren, men det kan

ketonstoffer, der er affaldsstoffet ved muskelvæv og organernes nuværende energiproduktion.

Herved anvender hjernen ketonstofferne til produktion af energi (17, s.12).

Når ovenstående processer er gået i gang hos det småtspisende menneske skal

ernæringsomfanget være anderledes end til mennesker med almindelig ernæringstilstand.

Målet med ernæring til småtspisende er en opnåelse af normal ernæringsstatus. Dette opnås

ved, at tilbyde små portioner mad, da ventrikelkapaciteten er nedsat og ikke kan indeholde for

store mængder mad. Hvis ikke dette overholdes, kan der opstå voldsomme mave-tarmsmerter

(17, s.205).

6.0 Diskussion Gennem vores bearbejdelse af praksisbeskrivelsen har vi sammenfattet en række

problemstillinger, som vi mener, er relevante at forholde sig til via teori og referenceramme.

Derigennem vil vi finde frem til de rette sygeplejehandlinger i relation til vores

problemformulering.

Martinsen mener, at igennem omsorgen opbygges tilliden for at kunne yde optimal sygepleje.

Hvordan kan den studerende yde omsorg til K.J. og opbygge tilliden igennem jeg-styrkende

sygepleje? I mødet med K.J. er det vigtigt, at den studerende iagttager og registrerer hendes

psykiske tilstand, for at kunne yde en individuel omsorg. Det er vigtigt, at den studerende

udnytter sine kompetencer og faglighed for at foretage observationer af K.J.’s

personlighedstræk. Ifølge Strand er det bl.a. vigtigt, at den studerende registrerer K.J.’s

selvstændighed, sikker identitetsoplevelse, tolerance mod modgang og realitetssans.

Observationerne skal resultere i, at den studerende gennem handling får skabt et miljø, som

indeholder kontinuitet, regelmæssighed og tryghed. Disse begreber munder ud i omsorg, som

skaber rammerne for tillid. Som tidligere nævnt mener Martinsen, at grundlaget for ”den gode

sygepleje” skabes ud fra tilliden, som skabes mellem K.J. og den studerende i omsorgen. Ved

at den studerende benytter sin faglige kompetence igennem jeg-styrkende sygepleje, vil hun i

omsorgsrelationen med K.J. kunne skabe tillid på en professionel måde. Således vil hun stadig

holde distancen, så hun udviser empati og ikke sympati. Derved forbliver relationen faglig.

Når tilliden først er skabt i relationen mellem den studerende og K.J., er der dannet grundlag

for indre motivation. Den jeg-styrkende sygepleje er et redskab den studerende skal benytte

under motivationsprocessen, hvori i både tilliden og motivationssituationen vil udvikle sig.

Hvorledes udvikler tilliden sig i motivationsprocessen? I motivationen af K.J. har den

studerende, ifølge Per Revstedt flere muligheder. Vælger den studerende at benytte den ydre

direkte motivation, er det den studerendes ansvar og omsorg, der er i fokus i situationer, hvor

K.J. modsætter sig. Tager den studerende den indre motivation i brug, vælger hun at fokusere

udelukkende på en varig forandring, som tager udgangspunkt i, at K.J. selv har lysten til

forandring.

I K.J.´s tilfælde ville en motivationsproces, der tager afsæt i den ydre motivation, være det

mest nærliggende. Der ikke er grundlag for en indre motivation, på baggrund af hendes

diagnose paranoid skizofreni, som skriger jeg-styrkende sygepleje. Den jeg-styrkende

sygepleje er på mange måder et kriterium for at kunne motivere hende. Den ydre motivation

skal være kontinuerlig, for at der vil opstå tillid. Når tilliden er opstået vil

motivationsprocessen udvikle sig, og den sygeplejestuderende skal benytte den indre

motivation. Med det rigtige motivationsafsæt er det vigtigt, at vi ikke kun udviser

fagligkompetence med vores relationelle kvalifikationer, men også bruger vores faglige viden

til at sikre K.J.´s helbred, som er den studerendes primære opgave. Grundlæggende er det

vigtigste at K.J. får ernæringsrigtigt kost. Hvilken ernæring bør den sygeplejestuderende

tilbyde K.J.? Udgangspunktet er K.J. som igennem længere tid har været småtspisende i form

af frugt og kaffe. Ud fra vores viden om vægt og BMI konstateres det, at K.J. er faretruende

undervægtig. Da frugt kun tilføre kroppen et minimalt tilskud af kulhydrater er

udgangspunktet næsten lig nul både somatisk set og psykologisk set. Ernæringens

kvalitetsmæssige indhold skal være omfattende både af protein og kulhydrat. Det er vigtigt, at

den studerende prioriterer det kvalitative frem for det kvantitative, da kroppen igennem

længere tid har fået meget små mængder. Ifølge Ib Hessov er K.J.´s krop fysiologisk set ikke

klar til at modtage store mængder kost. Denne betragtning videreføres i den psykologiske

betragtning af K.J.. Den studerende kunne vælge at benytte tvang i form af ydre direkte

motivation, men psykologisk set er der ingen fordele at hente. Ved tvang vil den studerende

bryde tillidsforholdet til K.J. og grundfundamentet i omsorgen er ikke længere til stede. Den

studerende kan vælge at benytte indre motivationsfaktorer, som har større fordele for at bevare

tillidsforholdet. Hvis den studerende bryder tilliden ved at anvende magt, vil relationen ikke

længere være reversibel, hvilket vil sige at tilliden bliver umulig at genetablere. Hvis den

studerende derimod benytter sig af svag paternalisme vil tilliden ikke blive brudt, da K.J. vil

opleve den studerendes handlinger som en viden om, hvad der er bedst for K.J. Starter den

studerende med at anvende indre motivationsfaktorer, vil hun erfare at til trods for, at hendes

handlinger er etisk forsvarlige, er hun nødsaget til at anvende svag paternalisme. Ved at

anvende svag paternalisme tager den studerende ansvar for sin faglige viden for at sikre K.J.´s

overlevelse.

7.0 KonklusionIgennem vores indsigt i den studerendes muligheder, belyst ud fra teoretiske kilder, har vi

funder frem til det, vi mener, er de bedst faglige løsninger.

Det er vigtigt, at den studerende tidligt i forholdet til K.J. gør sig klart, at det er en

nødvendighed, at der skabes et tillidsforhold så hurtigt som muligt. Desto hurtigere

tillidsforholdet etableres, desto hurtigere vil K.J. være klar til at modtage motivation og

vejledning. Det er vigtigt, at den studerende allerede i mødet med K.J. bruger jeg-styrkende

sygepleje, for derved at gøre hende psykisk i stand til at kunne modtage hjælp og rådgivning

angående ernæring. K.J. skal både betragte den studerende ud fra en medmenneskelig

synsvinkel, så hun stoler på og har tillid til at den studerende vil hende det bedste. Det er også

essentielt, at der i hele relationen mellem de to bevares tryghed i forholdet. Trygheden, tilliden

og omsorgen er uundværlige fundamenter, for at den studerende kan fortsætte til næste trin,

motivationen. Som vi har belyst i diskussionen, har begrebet motivation mange sider. Det er

også betydningsbærende, at den studerende i forvejen gør sig klart, hvilke handlinger hun skal

foretage sig afhængigt af, hvordan K.J. reagerer på motivationen. Disse overvejelser skal

danne en ramme for, at den studerende handler etisk korrekt også selvom K.J. ikke reagerer,

som den studerende forventer. Den studerende skal handle ud fra professionelle initiativer,

hvilket skaber en distance til patienten, uden at K.J. på noget tidspunkt behandles som objekt

eller gennem standardiseret behandling. Distancen munder også ud i, at den studerende

handler ud fra patientens bedste og ikke sine egne sentimentale følelser. Når først tilliden

mellem den studerende og K.J. er skabt, er det vigtigt at K.J. betragter den studerende som

faglig dygtig, da hun derfor vil tage hendes vejledning alvorligt. Før den studerende kan gøre

sig fortjent til denne respekt og faglige tillid, er det betydningsfuldt, at hun sørger for at

hendes kundskaber til ernæring er korrekte, og at hun har pædagogisk kompetence til at

overlevere den til K.J. Den studerende skal reflektere over hvilken kost, der vil være optimal

for K.J., der er småtspisende, og sørge for at hun kan motivere K.J. på den korrekte måde, så

der ikke opstår mistillid og utryghed i relationen. Ved at motivere K.J. til at spise, og ikke blot

tvinge hende til det får hun en forklaring og forståelse af vigtigheden i den rette kost.

Motivation og jeg-styrkende sygepleje kan afslutningsvis siges at være den studerendes

vigtigste redskaber i forhold til K.J.’s ernæringsmæssige tilstand, for at få K.J. engageret og

interesseret i at få den rette kost.

8.0 PerspektiveringIfølge en rapport fra Sundhedsvæsnets Patientklagenævn fra september 2003.(18, side), som

omhandler psykiatriske ankesager vedrørende tvang, er der faldet afgørelser i 74 patientklager

omkring tvang. Herved kan vi udlede, at ved tvang brydes mistilliden og grundlaget for

relationen mellem patienten og sygeplejersken er destrueret. Derfor synes vi, at en

undersøgelse der tager udgangspunkt i patientens oplevelse af sygeplejerskens brug af tvang,

er relevant for at sygeplejersken kan omdanne tvangen til svag paternalisme.

     Bilag 1.0 referenceliste  

Kilde Titel Forfatter Forlag Udgivet                           Kilde 1 ”Dynamisk psykiatri” Culberg, Johan Hant Reitzels

forlag A/S5. udgave København

         Kilde 2 ”Almen sygepleje 2” Kristoffersen,

JahrenGads forlag 1996 København

         Kilde 3 ”Farmakologi” Olsen, Inge Munksgaard København 2004         Kilde 4 ”Anatomi og fysiologi

– ind under huden”Springborg, Anni og Nielsen, Oluf

Munksgaard København 2. udgave 2005

         Kilde 5 ”Fra kaos mod

samling, mestring og helhed”

Strand, Liv og Iversen, Agnete

Munksgaard København 2002

         Kilde 6 ”Omsorg, sykepleje og Martinsen, Kari Munksgaard Oslo 1989

medisin”         Kilde 7 ”Marx til Løgstrup” Martinsen, Kari Munksgaard København 1994         Kilde 8 ”Sygeplejeteorier” Kirkevold, Marit Adnotam Oslo 2. udgave

2001         Kilde 9 ”Den etisk fordring” Løgstrup, K.E. Gyldendal København 2.

udgave, 2004         Kilde 10 ”Øjet og kaldet” Martinsen, Kari Munksgaard København 2001         Kilde 11 ”Moderne psykiatri” Rosenberg,

Raben og Ottoson, Jan- Otto og Dahlberg, Karin

Munksgaard København 1988

         Kilde 12 ”Undervisning og

læring – Grundbog i didaktik”

Kyrstien, Jens og Vestergaard, Ebbe

Rosinante Forlag A/S 

2001, 1.udg, 1.oplagKøbenhavn

         Kilde 13 ”Motivations arbejde” Revstedt, Per Hans Reitzels

forlagKøbenhavn 2004

         Kilde 14 ”Motivationssamtalen” Miller, William

R. og RollnickHans Reitzels forlag

København 2004

         Kilde 15 ”Sundhedsjura” Kent

KristoffersenGads København 2005

 Kilde 16

 ”Menneskets ernæring”

 Astrup, ArneGarby, LarsStender, Steen

 Munksgaard

 København 2001, 1.udgave 3.oplag. 

Kilde 17 ”Klinisk ernæring” Hessov, Ib Munksgaard København4.udgave

Kilde 18 ”Rapport fra sundhedsstyrelsen”

    www.sundhed.dk/image /alle/patientklagenaevn/emne/psykanke.pdf