psykoterapeuten 2012 2

Nr. 2Maj 2012

l Temanummer om EMPATIl Kærlighed og nærvær i terapil Empati fra kernenl Empati og stressl Mangel på empatil Problematisering af empati

FORENINGSNYT FORMANDEN SKRIVER

Et godt og helsebringende forår ønskes alle. Jeg kan anbefale Bill Evans plade You Must Believe In

Spring som underlægningsmusik til foråret.

Vi har lige haft en rigtig god generalforsamling, og tak til alle fremmødte for at være med til at skabe en god

stemning og en god dialog om beretningen og om, hvad vi skal prioritere i foreningen det næste år.Jeg kunne præsentere to gode oplysninger: at foreningen nu tæller 1150 medlemmer, en tilgang på 250 medlem-mer det sidste år, og at foreningens økonomi nu hviler i sig selv, uden at vi behøver at tjene på kursusaktiviteten. Det er betryggende, og det giver ekstra ressourcer til ak-tiviteter.

Et af temaerne i debatten var arbejdet med at tegne kontrakt med de private sygesikringer. Vi har en god

’vare’ og det til en rimelig pris. Så det skal vi videre med, og der er flere, der har tilbudt at være aktive i arbejds-grupper.Et af indlæggene på generalforsamlingen talte for: at vi er private psykoterapeuter, der er uddannet på private insti-tutter, så derfor skal vi koncentrere os om private aktører.

Blandt medlemmerne har der været taget mange initiativer med hensyn til at påvirke sygesikringen

”danmark” til at optage foreningens veluddannede psy-koterapeuter på listen over, hvad man kan få tilskud til. Initiativet har bl.a. kørt på foreningens Facebook gruppe. Tak for det, og foreningen bakker det op. Foreningens nye formand for uddannelsesudvalget, Ann Bangsbo, er parat til at svare på spørgsmål om uddan-nelse af psykoterapeuter, og når tiden er til det, vil jeg bede ”danmark” om et møde om initiativet.

Der blev fyldt op i bestyrelse og alle udvalg, og jeg synes, det giver en god energi med alle de menne-

sker, der er parate til at lægge et stykke arbejde i forenin-gen.

Vi måtte i år blandt flere andre tage afsked med tre udvalgsformænd: Anne Ahlefeldt, Kirsten Nordahl

og Marianne Davidsen-Nielsen. Tak til dem for et man-geårigt og stort arbejde for foreningen – alle har sat deres positive aftryk på, hvordan foreningen er i dag.

Formiddagsoplægget til generalforsamlingen blev leveret af Lene Vase, cand.psych., ph.d., ved Psyko-

logisk Institut, Århus Universitet, der arbejder med psy-ko-neurofysiologisk placeboforskning.Jeg tror, at alle tilstedeværende syntes, det var rasende spændende at høre denne forskningsmæssige vinkel på, hvordan det kan hjælpe mennesker, når deres helingsres-sourcer bliver aktiveret. Jeg har en aftale med Lene Vase om, at hun finder forskelligt materiale om emnet, som vi kan lægge på foreningens hjemmeside. Når det er på plads, vil der blive informeret om det.

Spørgsmålet om momsfritagelse af psykotera-peutisk behandling kører stadig, og vi har i løbet

af perioden været i brevveksling med Skatteministeriet om uddannelsesdelen af det. For nogle uger siden har vi modtaget meddelelse om, at man nu har besluttet et styrebrev vedrørende uddannelseskravet. Jeg har fået vores skatterådgiver til at skrive et notat om det, og det vil danne grundlag for en vejledning, vi vil lægge ud på hjemmesiden. Men der er ikke noget hastværk, da alle, der opfylder de hidtil gældende regler, er momsfritaget indtil 30. juni 2013.

Jeg ser frem til det kommende år. Den nye bestyrelse har mødtes første gang og fordelt tillidsposter. Karen

Kaae fortsætter som næstformand, Mariane Beicker som kasserer, og udvalgsposterne er fordelt. Årets møder er planlagt, og der er nok at tage fat på.

Husk at de fleste oplysninger om foreningen kan findes på hjemmesiden, og der bliver nyheder også

slået op.

Erik WasliFormand for Dansk Psykoterapeutforening

2

Fra redaktøren Da jeg tilbage i efteråret 2011 havde sat empati på som emne for dette temanummer af Psykoterapeuten, blev jeg bagefter lidt bekymret for, om det mon var for vanskeligt og snævert et emne, og om der mon ville komme ret mange reaktioner på det.

I dag kan jeg glæde mig over, at min bekymring var fuldstændig overflødig. Hele fem spændene artikler, der hver for sig belyser empati på deres specielle måde, er indkommet.

Eva Hildebrand og Pernille Thorup lægger i deres artikel, som de kalder Kær-lighed og nærvær i terapi, ud med, hvordan man kan arbejde terapeutisk med empati i forhold til emotionelt ustabile klienter, og de gør opmærksom på, at man som terapeut også må være empatisk til stede i forhold til sig selv.

Den næste artikel, af Dagmar Møller Kristensen, fokuserer med udgangspunkt i begreberne kernen og masken – indre balance og ubalance – på empatipro-cessen og de udfordringer, den stiller den enkelte terapeut overfor. Bl.a. peger hun på, at der ligger et dybt personligt arbejde bag evnen til at udvise ægte professionel empati.

Også Marianne Ammitzbøll mener, at empati er noget, som skal og kan læres, men alligevel er det ikke altid lige let at være empatisk som terapeut. Ved langvarig stress påvirkes vores evne til professionel empati, og hun efterlyser pauser, tid til ro, i tilværelsen som en forudsætning for empatiens udfoldelse.

Nogle mennesker mangler dog forudsætninger for at udvise empati. Mette Glargaard Andersen beskriver, hvordan personer med en narcissistisk person-lighedsforstyrrelse selv mener, at de kan være empatiske og indfølende, mens de reelt er ude af stand til at vise ægte empati.

I den sidste artikel vendes det hele så på hovedet, og empatien ’aflyses’! Al-lan Holmgren sætter, med udgangspunkt i Rogers’ tanker, sagen på spidsen og mener, at empatibegrebet er overvurderet, og at empati i virkeligheden er en illusion, for dybest set kan vi jo ikke vide, hvad andre mennesker føler.

Næste tematil oktober er børn og unge – og her er jeg ikke bekymret for ikke at få artikler. Der er simpelthen så meget at tage fat på, lige fra de helt små og frem til ung-domsårene. Deadline for artikler 15. august, andet stof 1. september.

Tema til februar 2013Mange psykoterapeuter interesserer sig for det spirituelle område og har træ-ning i forskellige spirituelle retninger og systemer. Så spiritualitet og psykote-rapi skal være tema i februarnummeret. Dette tema skal også ses som en slags oplæg til Dansk Psykoterapeutforenings store arrangement, Medmenneskelig-hed og medfølelse, på Esrum Kloster i september 2013, som kursusudvalget har under opsejling. Deadline for artikler 15. december 2012.

Susanne van DeursRedaktør, psykoterapeut MPF

3

er medlemsblad for Dansk Psykoterapeutforening - Foreningen af uddannede psykoterapeuter og uddannelsessteder.

Psykoterapeuten udkommer i februar, maj og oktober.

Redaktion og layoutSusanne van Deurs Melanders Vænge 4, 2970 HørsholmTlf./fax: 4586 1560E-mail: [email protected]

AlT STOF SKAl SENDES ElEKTRONISK DIREKTE TIl REDAKTøREN. VEJlEDNING TIl SKRIBENTER KAN IND-HENTES.

Deadline for artikler til næste nummer er 15. august 2012.Annoncer og øvrigt stof 1. september 2012,men alt stof modtages gerne så tidligt som muligt.

FormaterArtikler og andre tekster sendes i Word. Annoncer sendes som reproklar pdf eller i Word.

Indsendt stofArtikler og andet stof, herunder annoncer, dækker ikke nødvendigvis redaktionens eller foreningens holdninger. Redaktionen forbeholder sig ret til at afvise, forkorte eller redigere indsendte artikler og andet stof og påtager sig ikke ansvar for stof, der indsendes uopfordret.

Annoncepriser excl. moms:

¼ spalte kr. 300 ca. 8 x 5 cm⅓ spalte kr. 500 ca. 8 x 7 cm½ spalte kr. 700 ca. 8 x 10 cm⅔ spalte kr. 950 ca. 8 x 13 cm1 spalte kr. 1150 ca. 8 x 21 cm1 hel side kr. 2000 ca. 17 x 21 cm

Medlemsrabat: Kr. 50 ved spalteannoncer.Kr. 100 ved en hel side.

Sort/hvid og farve samme priser.

Ekstraordinært arbejde med annonceopsætning kan blive faktureret.

Deadline for annoncer normalt 1.1., 1.4. og 1.9.

TrykCombi Print, Baggesensgade 4 C, 2200 Kbh. NTlf. 3539 3436. E-mail: [email protected]

Psykoterapeuten er medlem af Danske Specialmedier

Kontrolleret oplag: 950 i perioden 1. juli 2010 - 30. juli 2011. Trykoplag dette blad: 1135 ekspl.

Abonnement Kr. 295 pr. år.

Forside: Marianne Ammitzbøll, MPF: Iturevne kinomoer. Empati med Japan. Collageserie i anledning af tsunamien i Japan 11. marts 2011. Foto: Christina Yhman Kaarsberg.

Psykoterapeuten nr. 2, maj 20124

KORT NYT

UDSAlG AF ARVESølVKUNSTEN AT HJÆlPE

At man, naar det i Sandhed skal lyk-kes En at føre et Menneske hen til et bestemt Sted, først og fremmest maa passe paa at finde ham der, hvor han er, og begynde der. Dette er Hemmeligheden i al Hjælpekunst. Enhver, der ikke kan det, han er selv i en Indbildning, naar han mener at kunne hjælpe en Anden.

For i Sandhed at kunne hjælpe en Anden, maa jeg forstaae mere end han – men dog vel først og fremmest forstaae det, han forstaaer. Naar jeg ikke gjør det, saa hjælper min Mere-Forstaaen ham slet ikke. Vil jeg al-ligevel gjøre min Mere-Forstaaen

gjældende, saa er det, fordi jeg er for-fængelig eller stolt, saa jeg i Grunden istedetfor at gavne ham egentligen vil beundres af ham.

Men al sand Hjælpen be-gynder med en Ydmygel-se; Hjælperen maa først ydmyge sig under Den, han vil hjælpe, og herved forstaae, at det at hjælpe er ikke det at herske, men det at tjene, at det at hjælpe ikke er at være den Herskesygeste men

den Taalmodigste, at det at hjælpe er Villighed til indtil videre at finde sig i at have Uret, og i ikke at forstaae hvad den Anden forstaaer.

Søren Kierkegaard

HJÆLPEKUNST

Citatet er fra Søren Kierkegaard (1813-55): Synspunktet for min Forfatter-Virksomhed, En ligefrem Meddelelse, Rapport til Historien (1843). Tegningen af Søren Kierkegaard er lavet ca. 1840 af hans lidt ældre fætter, tegneren Niels Christian Kierkegaard,1806-82.

Inger Poulsen, MPF, leder af Familie-huset i Horsens og af Dansk Institut for Spædbarnsterapi, har til Nordisk Forening mod børnemishandling og omsorgssvigts hjemmeside skrevet en protest mod nedlæggelsen af Skods-borg Observations- og behandlings-hjem.

Under overskriften Fagligt sælger vi ud af arvesølvet skriver Inger Poulsen bl.a.:"Gennem 20 år har Skodsborg Obser-vations- og behandlingshjem stået i spidsen for udvikling af ny viden om samfundets mest sårbare spædbørn, så som børn, der er født med abstinenser, og børn, der i deres første del af livet har været udsat for traumer. (…)

En afspecialisering af dette område vil få alvorlige konsekvenser. Lad os stå sammen om at værne om vore værdier. Der er i høj grad behov for, at den faglighed, som vi i Danmark har været så stolte af, bliver ikke bare be-varet, men også får national støtte og opbakning til videre udvikling.

Det er som om, der er sket et skred i vores samfund. Det er ikke længere brugeren, der er i centrum, men snare-re det system, brugeren skal indgå i."

Skodsborg Observations- og behand-lingshjem blev trods mange protester nedlagt 1. marts i år.

Kan man lave et temanummer om em-pati uden at medtage det kendte Søren Kierkegaard citat om hjælperen og hjælpekunsten? Nej vel, så jeg har sat det ind nedenfor. For mig at se skil-dres her det nødvendige grundlag for, at empati mellem hjælper og hjælpsø-gende kan opstå og eksistere.

Kierkegaard var dybt religiøs, og for ham drejede det sig om at hjælpe sit medmenneske til troen og til Gud. Så

man skal ikke være blind for, at der i citatet også er en indbygget mulig-hed for manipulation: “... når det skal lykkes at føre et menneske hen til et bestemt sted ...”

Men sådan er det jo også til en vis grad til terapi – læs eller genlæs Ja-cob Mosgaards artikel Respektfuld manipulation i Psykoterapeuten nr. 2, 2011.

Susanne van Deurs


OKTOBERNUMMERET HAR TEMA OM

BøRN OG UNGEDEADlINE FOR ARTIKlER 15. AUGUST 2012

øVRIGE STOF 1. SEPTEMBER 2012

TEMA I FEBRUARNUMMERET 2013

SPIRITUAlITET OG PSYKOTERAPIDEADlINE FOR ARTIKlER 15. DECEMBER 2012

INDHENT ARTIKElVEJlEDNING

5

KORT NYT

INTERNATIONAl IAAP KONGRES I KøBENHAVN 2013

GRøNlANDSKE KVINDER I TERAPI

For nogle år siden var det EABP, European Association for Body Psy-chotherapy, der holdt stor internatio-nal kongres i København.

Næste år er det IAAP, International Association for Analytical Psycholo-gy, der holder deres 19. internationale kongres i København. I 2013 er det præcis 100 år siden C.G. Jung første gang brugte termen "Analytisk psy-kologi", og under kongrestitlen 100 Years on: Origins, Innovations and Controversies vil man bl.a. reflektere over den analytiske psykologis histo-riske rødder, 100 års udvikling og tan-ker om fremtiden.

Selskabet for Analytisk Psy-kologi (SAP, DK) er natur-ligvis aktivt i arbejdet med at forberede kongressen, og formanden for organisations-

komiteen er såmænd vores egen psy-koterapeut MPF Misser Berg!

Kongressen holdes i dagene 18. til 21. august 2013. Kongresprogrammet forventes snart offentliggjort. Se nær-mere på IAAPs hjemmeside iaap.org.

I februarnummeret af de hjemløses blad Hus Forbi fortæller psykotera-peuterne MPF Lisbeth Nuka Peder-sen og Peter Smidt om deres arbejde blandt grønlandske kvinder i bofæl-lesskabet Miteq. Det er Kofoeds Sko-le, der driver stedet, og kvinderne har oftest en baggrund præget af massive problemer med incest, vold, misbrug og familietragedier. De har typisk væ-ret hjemløse i kortere eller længere tid, og deres helbred er skrøbeligt.

I forbindelse med opholdet i huset kommer kvinderne i behandling for deres misbrug, og i tilslutning til dette tager psykoterapeuterne MPF fat. Kvinderne starter i individuel te-rapi suppleret med gruppeterapi mhp. at løse op for de traumer, der ligger bag deres misbrug, og for at give dem flere ressourcer og styrke deres selv-

værd, så de ikke falder tilbage i de gamle, destruktive mønstre.

Det er Lisbeths oplevelse, at kvin-derne, når først de føler sig trygge, er gode til at profitere af terapien: "Grønlændere er mere i kontakt med sig selv og deres krop end vi er, og de har en meget intuitiv tilgang til tera-pien. Der er ikke så meget modstand. Når først de får færten af, at det kan hjælpe dem, går de bare i gang."

Typisk opholder kvinderne sig i Miteq et års tid, før de kan flytte i selvstæn-dig bolig. Bagefter holder Lisbeth Nuka Pedersen og Peter Smidt så vidt muligt kontakt til de tidligere beboere.

Artiklen i Hus Forbi kan ses i sin hel-hed på Dansk Psykoterapeutforenings hjemmeside.

6 Psykoterapeuten nr. 2, maj 2012

Den følgende artikel er et forsøg på at be-skrive en måde, hvorpå man kan arbejde aktivt terapeutisk med kærlighed og empati i forhold til emotionelt ustabile klienter. Artik-len bygger på inspiration og viden fra nyere hjerneforskning, en forskning og vidensud-vikling som for os har været en sjov rejse ind i det fysisk-biologiske gensvar på det, som alle gode terapeuter har arbejdet med intui-tivt psykologisk.

Vores særlige terapeutiske optagethed er i for-hold til behandling af personlighedsforstyrrede klienter og klienter, som har været udsat for overgreb. Vi håber gennem vores beskrivelse af det hjernemæssige samspil mellem terapeut og klient at kunne inspirere nye terapeuter (og måske også enkelte gamle) til at arbejde med en forfinelse af ens forståelse af, hvad det er, der er på spil i den terapeutiske relation. Vi har valgt at bruge ordet kærlighed i overskriften for at un-derstrege den dimension af gensidighed og fø-lelsesmæssig sårbarhed, som terapi handler om, vel vidende at vi her spiller op mod den store og vigtige debat om, at terapi samtidig heller ikke kun handler om kærlighed, men også er en pro-fessionel aktivitet, som kræver mere end det.

Empatiens tilstedeværelseEmpati, eller evnen til at føle sig 'ind i den an-den' (til forskel fra sympati, at føle med den anden), har gennem psykologiens historie væ-ret beskrevet som et af de grundlæggende red-skaber, terapeuter har til deres rådighed. Empati

stammer fra græsk og kommer af en – ind og patos – følelse, altså evnen til at leve sig ind i et andet menneskes følelsesliv.

John Bowlby beskriver i sin forskning omkring tilknytningsadfærd to adfærdssystemer som ak-tiveres i en relation, hvor en omsorgsperson er sammen med et lille barn: omsorgssystemet hos den voksne og tilknytningssystemet hos barnet (Bowlby 1973). Det første system er båret af viljen til at udøve omsorg over for et mindre og svagere individ, det sidste båret af behovet for at blive næret og passet på – for at kunne overleve. Bowlbys samarbejdspartner Mary Ainsworth skelner senere mellem de to adfærdssystemer ved at omtale dem som henholdsvis binding og tilknytning. Hvor evnen til binding rummer et tilbud om at fungere som barnets tilknytnings-objekt, og altså ikke handler om et behov for beskyttelse, bygger tilknytningsadfærden fra barnets side på en afhængighed af at kunne få omsorg (Broberg m.fl. s.188). Evnen til binding hos en omsorgsperson hænger sammen med ev-nen til at udfolde empati og åbenhed, forstået som det at føle sig ind i og forstå barnets per-spektiv, at være sensitiv og responsiv i forhold til barnets signaler. Med afsæt i denne forstå-else af den tidlige mor-barn relation har empati gennem mange år været det begreb, psykotera-pien knyttede til omsorgssystemet, og som man brugte til at beskrive den følelse og den energi, en terapeut bruger og udfolder i den terapeutiske tilknytningsrelation.

Af EVA HIlDEBRAND og PERNIllE THORUP

NEUTRAlITET OG TIlKNYTNING

TEMA: EMPATI

KÆRlIGHED og

i terapiNÆRVÆR

7Psykoterapeuten nr. 2, maj 2012

Empatiens tilstedeværelse har betydning for udviklingen af en terapeutisk alliance og der-med for udviklingen af en bæredygtig relation for det terapeutiske arbejde med patientens forskellige udfordringer og problemer. I psyko-analysen bruger man begreberne overføring og modoverføring som begreber til at beskrive det terapeutiske relationsarbejde, som kræver begge deltageres aktive medvirken: ”Man opnår bety-delig indsigt ved at forstå den psykoterapeutiske proces som tilstedeværelsen af ”to patienter”, snarere end én, ved at forstå at selv det mest bizarre aspekt af patienten har en eller anden parallel modpart i os selv.” (Searles 1986). Da det er en asymmetrisk relation, er terapeuten an-svarlig for løbende at skabe klarhed over sin del af denne relation.

Hjerneforkning og empatiGennem de sidste 20 år har der været en stigende interesse for sammenhængen mellem hjernens udvikling og tilknytningsteorierne og dermed også for empatiens rolle i det terapeutiske arbej-de. Nogle af de vigtigste forskere og terapeuter inden for dette område er Philip M. Bromberg og Allan N. Schore. De beskriver betydningen af udvikling af den højre kortikale hjernehalv-del for udviklingen af tilknytningsfunktioner og er optagede af betydningen af højre hjerne-halvdels dominans for menneskers empatiske arbejde med opfattelsen af andres emotionelle tilstande. Kort beskrevet bruger Schore begrebet inter-subjektivitet til at beskrive den interaktive ”transfer of affect” mellem de højre hjernehalv-dele i såvel mor-barn dyader som i terapeutiske dyader. Begrebet inter-subjektivitet beskriver oplevelsen af, at ”jeg ved, du ved, at jeg ved, hvordan du har det”. Han hævder, at den foran-dringsmekanisme, som er aktiv i den terapeu-tiske alliance, sekundært er terapeutens venstre hjernehalvdels aktive indholdsfortolkninger og primært er højre-til-højre hjernehalvdels kom-munikation af affektreguleringsprocesser. Her er altså tale om en bevægelse fra at forstå ind-holdet af terapien som det centrale til at forstå konteksten, selve den psykoterapeutiske proces, tilknytningsarbejdet fra klient til terapeut og opmærksomhedsarbejdet fra terapeut til klient,

som det centrale element. Shore beskriver det på følgende måde: ”….we are now experiencing a paradigmshift in psychotherapy: from the pri-macy of cognition to the primacy of affect, from the primacy of content to the primacy of pro-cess and context, and thereby a shift away from “technique”.” (Schore s. X, i Bromberg 2011).

Den voksende viden om, hvordan hjernen fun-gerer, og mulighederne for at kunne måle, hvad der foregår, har ligeledes øget opmærksomhe-den på forskningen omkring spejlneuroner i hjernens neurale netværk og deres betydning for udvikling af empati og for indgåelse i relatio-ner. Denne viden medfører, at vi må forstå hjer-nen som et betydeligt mere samarbejdende og relationelt udviklet organ end tidligere antaget. Hjernens plasticitet og evne til fortsat udvikling vidner om, at det i langt højere grad er muligt at skabe direkte forandringer i hjernens strukturer og dermed at skabe bedre udviklingsmuligheder for mennesker med tilknytningsforstyrrelser. Det understøtter og viser biologisk, at de kraft-fulde negative oplevelser, som disse klienter kan bære med sig fra barndommen, og disse ople-velsers indflydelse på nutiden reelt kan ændres ved, at terapi og empati skaber nye og mere nu-ancerede neurale netværk (Siegel 2002).

Forskningen viser, hvordan de neurale netværk først dannes og efterfølgende aktiveres i hjerner som gensvar på fx omsorgsaktivitet hos moderen og tilsvarende tilknytningsaktivitet hos barnet. Barnet bygger så at sige sine neurale netværk op i en imitationsproces, som afspejler relationen til omsorgspersonen (Iacoboni s. 139). Er den tidlige omsorg stabil og tryg, udvikler barnet en stabil jeg-oplevelse og sin egen empatiske evne.

De neurale netværk i barnets hjerne udvikler meget tidligt faste 'fyringsmønstre' som svar på moderens spejlinger af barnet. Faste møn-stre, som efterhånden aktiveres, så snart bare begyndelsen af et tilknytningsmønster er til stede. Videre viser forskningen, at det kræver en ny og anderledes følelsesmæssig kontakt at lave mønsteret om, eller rettere sagt at etablere alternativer. Det handler om at ændre hjernens

TEMA: EMPATI


mikro-anatomi, og det skal der nærvær og et an-det menneske til at gøre. Som terapeut kan man ikke skabe disse forandringer alene ved hjælp af kognitive metoder. Bevidst nærvær forandrer mennesker, blandt andet fordi ét pattedyrs hjer-ne kan omstrukturere et andet pattedyrs hjerne. Den forandrende kraft er altså kvaliteten af re-lationen mellem klient og behandler (Lewis s. 171).

Kvaliteten af den terapeutiske relationDer er en stigende påpegning i den amerikanske psykologiske diskurs af, at alle ikke-organiske psykiske sygdomme indeholder et element af manglende emotionel selvregulering og således har deres grund i den tidlige mor-barn relation (Noel Larson 2002). Dissociation finder sted i forskellige grader og er bestemmende for ud-viklingen af jeg-konstans, objektkonstans og affektiv selvregulering, som ses som vigtige elementer i udviklingen af relationel sundhed og balance.

Neuropsykologien underbygger, at kvaliteten af relationen mellem terapeut og klient er af afgø-rende betydning for det terapeutiske forløb. Det er terapeutens empatiske spejling af klientens fraspaltede følelser, som gør disse virkelige for klienten. Terapeuten tilbyder en tilpas genken-delig tilknytningskontakt, som samtidig er noget anderledes end den, klienten tidligere erfarede. Dette skaber muligheden for udvikling af nye neurale netværk hos klienten. Terapi beskrives i denne forståelse som ”et forsøg på at opbygge nye erindringer senere i livet, når det ikke blev succesfuldt gennemført på et tidligere tidspunkt. Det er en såkaldt ”erindring fra fremtiden”, et mønster som indeholder tanken ”jeg kan over-leve disse følelser” og den regulering er lige om hjørnet” (Cozolino 2006).

Den chilenske biolog Humberto Maturana be-skriver kvaliteten af relationer mellem menne-

sker som helt afgørende for, hvad der kan ske af erkendelse hos deltagerne i en given relation. Han definerer forskellen på tolerance og respekt som forskellen på at udskyde og kortvarigt sus-pendere afvisning og nedgørelse af andre og det at være indstillet på at lytte til de andre, at an-erkende de andres virkeligheder og at acceptere disse andre virkeligheder som fuldt legitime. Videre, at det er respekten for andres virkelig-heder, der sætter os i stand til at vurdere dem passende og at handle bevidst i forhold hertil. Senere bruger Maturana begrebet kærlighed til at beskrive denne måde at relatere sig til andre på, som ikke indskrænker, filtrerer eller fordre-jer deres virkelighed, men danner den anden som en legitim anden i sameksistens med os selv. I kærligheden bliver den andens legitimitet en selvfølgelighed, vi bliver til som lige, i og med at vi bliver set af hinanden. I dette kærlig-hedens rum transcenderes ensomheden, og den anden gives eksistens (Maturana & Pöerksen 2011). Dette kærlighedsbegreb rækker ud over blot og bar empati og indebærer en aktiv rækken ud gennem denne gensidige genkendelse.

Neutralitet og affektreguleringNår man arbejder kærligt terapeutisk med et andet menneskes forståelse af sig selv og skal kunne manøvrere i dette felt af såvel egne som den andens emotionelle impulser, bliver det gamle psykoanalytiske begreb neutralitet og det at kunne være i en neutral opmærksomhed i for-hold til at kunne skelne, hvad der er hvad i det relationelle rum, af afgørende vigtighed. Denne evne til rummelighed skal trænes kontinuerligt: ”Det drejer sig om at være tilstedeværende fra øjeblik til øjeblik. Man flytter opmærksomhe-den fra indholdet til den del af bevidstheden, som neutralt, det vil sige ikke-vurderende, iagt-tager indholdet. Det vil sige jeg hjælper mine studerende til at kunne være ikke-vurderende ved at træne dem i ikke at fortabe sig i selve ind-holdet af alt det der sker i terapien, for derimod

Neuropsykologien underbygger, at kvaliteten af relationen mellem terapeut og klient er af afgørende betydning for det terapeutiske forløb.

TEMA: EMPATI

“


at kunne rumme det og lade det være i bevægel-se. Hermed får vi nemlig friheden til at adskille de forskellige elementer, som er i bevægelse i os, når vi sidder over for andre mennesker i en terapeutisk sammenhæng eller i forbindelse med udviklingsprocesser af anden art” (Eva Hil-debrand i Mikkelsen 2011).

Her tales om nærvær som selve kernen i den terapeutiske proces. En proces som handler om at være empatisk til stede også i forhold til sig selv som terapeut. Terapeuten skal kunne huske og mærke sine egne emotionelle tilstande for at turde/kunne være nærværende til stede i en fordybende kontakt til det andet menneske. Et tilstedevær, som giver klienten mulighed for at øve og lære at kunne regulere egne indre spæn-dingstilstande. Processen gør det muligt for kli-enten at opleve, at relationer til andre menne-sker kan være udholdelige og eventuelt i løbet af processen forandre sig til givende relationer.

Schore beskriver, hvordan udviklingen af en moden evne til affektregulering hviler på evnen til at kunne udnytte en naturlig dialektik mellem autoregulering og relationel regulering. Graden af internalisering af en stabil og sikker relatio-nel tilknytning i de tidlige år definerer vigtige aspekter af hjernens struktur, særligt i den højre hjernehalvdel, hvor processering af emotioner finder sted (Schore 2003a, 2003b). Det betyder, at børn med usikre tidlige tilknytningsrelationer præget af undvigelse, ambivalens og forvirring har svært ved at få skabt en stabil og sikker indre sammenhæng. Disse børns reaktionsmønstre i forbindelse med relationel nærhed vil være præ-get af henholdsvis afvisning, ambivalens eller forvirring/desorganisering og vil spille sig ud foran og med terapeuten.

Nye erfaringer med tilknytningBowlby opererer med fire forskellige tilknyt-ningsmønstre, som det vil føre for vidt at be-

skrive her. Han påviser, at 40-50 % af en given befolkning er utrygt tilknyttet og har et tilknyt-ningsmønster, som er enten afvisende, ambi-valent eller kaotisk i sin struktur. I en sådan

TEMA: EMPATI

Tove R. Hensen: Skytsengel. Papirrivning 2011.


proces bliver det terapeutens arbejde at forstå, hvilken type utryg tilknytning klienten udtryk-ker i forhold til ham. For at klientens neurale fyringsmønster ikke virker for forstyrrende på terapeutens hjerne, er det vigtigt, at terapeuten kender sin egen tilknytningshistorie. Terapeuten mærker klientens følelsestilstand i sig selv. Han mærker den følelseskvalitet, som er i klientens følelser, og mærker, hvilke dele af hans eget tilknytningsmønster dette aktiverer. Ved at tera-peuten flytter opmærksomheden til en empatisk følelseskvalitet i sig selv, bliver det muligt for klienten at blive mødt med en alternativ rela-tion. Herved skabes en ny synaptisk skabelon i klientens hjerne. Denne skabelon indeholder den utrygge tilknytning med en tryg respons.

Ved at terapeuten er neutralt til stede som psy-kobiologisk regulator, får klienten mulighed for at opleve denne mangel på sammenhæng, stabi-litet og ro og samtidig få nye erfaringer med, at det er muligt at være i en nær relation uden at skulle reagere med afvisning, kaos eller ambi-valens. Gennem dette dobbelte fokus får klien-ten mulighed for at låne terapeutens emotionelle selvregulering i mødet med terapeutens selvre-gulering af klientens følelser.

Det er en fælles proces, som ikke kan siges at have sit udspring hos enten terapeuten eller kli-enten, men er en ko-kreativ proces uden begyn-delse eller ende. Philip Bromberg udtrykker det således: “Ko-kreativitet handler hverken om et bestemt antal trin eller om et endemål. Snarere handler det om, at hvor to individer gensidigt engagerer sig i en kommunikativ udveksling med hinanden, vil den måde, de er sammen på, samværets dynamik og retning være ukendt og vil emergere fra deres fælles regulering. Mens vi kan se på en udveksling som allerede har fundet sted og lave en fortælling, et narrativ om hvad der skete, må vi indse at der ikke var no-get narrativ, ikke var nogen grundtegning som

strukturerede udvekslingen før eller endog mens den fandt sted” (Bromberg 2011 s.7). Vi er med andre ord som terapeuter paradoksalt henvist til at bevæge os i dette felt af ko-kreativitet, med nærvær som redskab og med vores viden om kærlighedens betydning for den andens ople-velse af legitimitet og tilstedeværelse som med-menneske i rummet, uden at diktere.

Skabelse af kontekstAt skabe de terapeutiske omstændigheder, som skal til for rent faktisk at gøre en forskel, kræver en grundlæggende ydmyg forståelse af klientens tilknytningsform, som den udspiller sig her og nu i relationen, og en viden om, hvad forskellige former for tilknytning har af konsekvenser. Man arbejder her ud fra en viden om, at man som behandler kan blive en ny kontekst for klien-ten, men at dette er en form for selvregulerende proces, som man dybest set ikke har mulighed for at styre. Det er skabelsen af en kontekst, i hvilken behandlerens emotionelle stabilitet og selvregulering og terapeutens hjernes evne til en sundere tilknytning bevidst bruges til at skabe en struktur, hvor klientens hjerne og neurale netværk lærer af terapeutens hjerne. På denne måde tilbyder man en positiv doublebind, en tilknytningsform som accepterer den andens tilknytning, samtidig med at den tilbyder nogle nye elementer.

Når man arbejder ud fra dette grundlag, tilbyder man ikke tryg tilknytning i traditionel forstand, for den vil for mange tilknytningsforstyrrede kli-enter på grund af deres reelle erfaringer opleves skræmmende og dermed uønsket. Man skal ac-ceptere klientens virkelighed og reaktion og for-stå den som en konstruktiv overlevelsesstrategi ud fra de destruktive omstændigheder, samtidig med at man tilbyder nogle nye elementer, hvor-ved en reel og måske sundere tilknytningsform kan komme til stede i deres følelser og i deres hjerner. Dette gøres ved nænsomt at udvise et

TEMA: EMPATI


målrettet stabilt og konstant andet mønster for tilknytning i relationen. Ved at det nye mønster aktiveres igen og igen, kan der skabes et stabilt nyt tilknytningsmønster i klientens hjerne. Det bliver på denne baggrund muligt at sige, at for-tiden kan laves om, at det aldrig er for sent at få en lykkelig barndom.

Ny forståelseVi anser det for en stor hjælp, at vi nu får tilbudt så nuanceret en forståelse af tilknytningsmøn-strenes betydning, som neuropsykologien tilby-der. Det understøtter den efterfølgende vigtige samtale om, hvad denne nye forståelse får af betydning for, hvilken træning terapeuter har brug for. Den må indeholde undervisning i at genkende og forstå affektive tilstande hos klien-ter såvel som hos terapeuten selv. Dette kunne for eksempel trænes ved hjælp af meditation. En meditativ træning i nærvær og neutralitet, hvor man fra øjeblik til øjeblik er udømmende kær-ligt til stede for de tilstande, som bevæger sig gennem ens sind: herved opnås den pause, som gør det muligt at flytte opmærksomheden til en empatisk tilstand i terapeuten selv.

litteraturBowlby, JC: Attachment and Loss I: Attachment. Hogarth Press, London 1969.Broberg, A m.fl.: Tilknytningsteori. Hans Reitzels Forlag 2008.Bromberg, PM: The Shadow of the Tsunami. Routledge, New York 2011.Cozolino, L: The Neuroscience of Human Relationships. Norton Books, New York 2006.Gabbard, GO & Wilkinson S: Borderlinebehandling ogmodoverføring. Hans Reitzels Forlag 1996. Hagelquist, JØ: Mentalisering i mødet med udsatte børn. Hans Reitzels Forlag 2011.Iacoboni, M: Mirroring People. New York 2008.Jensen, Helle m.fl.: Empati – det der holder verden sammen. Rosinante 2008.Killén, K: Omsorgssvigt er alles ansvar. Kommuneforlaget, Oslo 1991.Larson, NR: What does ”Love” have to do with Therapy?

15th Annual U.S. Psychiatric Mental Health Congress 2002.Lewis, T, Amini, F & Lannon, R: A General Theory of Love. Random House, New York 2001.Maturana, HR & Pöerksen, B: Fra væren til handlen. Mind-space 2011.Mikkelsen, T & Møller, M: Den kreative kraft i innovations-ledelse. Dansk Psykologisk Forlag 2010.Schore, A: Affect Dysregulation and Disorders of the Self. Lawrence Erlbaum, New York 2003a.Schore, A: Affect Regulation and the Repair of the Self. Lawrence Erlbaum, New York 2003b.Siegel, Daniel: Sindets tilblivelse og udvikling. Klim 2002. Yalom, ID: The Yalom Reader: Selections from the Work of a Master Therapist and Storyteller. New York 1998.

TEMA: EMPATI

Pernille Thorup, cand. psych., autoriseret psyko-log. Lærer på Hildebrand Instituttet. Gennem mange

år selvstændig privatpraktiserende psykolog. Ledelses- og organisationskonsulent.

Eva Hildebrand, MPF, godkendt som supervisor af Dansk Psykolog For-ening. Uddannelsesleder på Hildebrand Instituttet, en terapeutisk uddannelse

for professionelle, som arbejder med mennesker udsat for omsorgssvigt. Forfatter og medforfat-ter til flere bøger om behandling af mennesker udsat for omsorgssvigt og seksuelle overgreb.


Man kan ikke læse sig til at udøve empati fra kernen. Der ligger et dybt personligt arbejde bag evnen til at kunne udvise ægte profes-sionel empati, hvor empatien omfatter alle de mennesker, man arbejder med, uden at man blander sig selv uhensigtsmæssigt ind i re-lationen.

Begreberne kernen og masken – som udtryk for henholdsvis indre balance og ubalance – er brugbare redskaber i forhold til at navigere i em-patiprocessen.

Hovedfokus i artiklen er beskrivelsen af empa-tiprocessen og de udfordringer, den stiller den enkelte overfor.

Empati er en almenmenneskelig evne, vi alle kender, og empati er for mange en naturlig del af kontakten med andre mennesker. Empati er en evne, som forældre skal besidde i et vist mindstemål, for at børn kan udvikle sig sundt. Opdagelsen af spejlneuronerne og de senere års hjerneforskning har dokumenteret det biologi-ske grundlag for empatien og den betydning, den empatiske kontakt mellem spædbarn og omsorgspersoner har for udviklingen af barnets sociale kompetencer og barnets evne til at ud-vikle empati.

At blive mødt med ægte empati har en stærk og positiv virkning. Det giver en følelse af at blive rummet og forstået, som kan gøre en stor forskel – både når vi møder den i almenmenneskelige og i professionelle sammenhænge.

Det er ofte mennesker med gode empatiske evner, der bliver tiltrukket af fag, hvor man ar-bejder med andre mennesker. Men at være em-patisk i professionel sammenhæng kræver mere end at være et naturtalent, fordi empatien skal omfatte alle, man arbejder med, og den skal være renset for egne sym- og antipatier. Hermed er det allerede slået fast, at evnen til at udvise ægte empati i professionel sammenhæng skal trænes og udvikles, ligesom andre aspekter af ens faglighed.

Kernen og maskenBegreberne om kernen og masken kan anvendes som redskaber til at arbejde med empatiproces-sen, så den ikke bliver et abstrakt postulat, men en vigtig del af arbejdet med andre mennesker, som man skal forholde sig til i sin daglige prak-sis.

Kernen består af vores kvaliteter – både dem, vi kender, og dem, der ligger i kim. Vi har mulig-hed for at udtrykke og udvikle kvaliteterne livet igennem. Når vi er i kernen, er vi i indre balance med kontakt til vores følelser, og vores tanker er klare.

Masken er en betegnelse for at være i ubalance. Følelserne forvrænges til emotioner (fx min-dreværd, mereværd, irritation, skyld, jalousi, selvmedlidenhed), og tankerne bliver ’travle’ (kredsende) eller fastlåste. Det er vigtigt at un-derstrege, at dette begreb om masken ikke kun svarer til det, vi i dagligsproget forstår ved en maske, nemlig at vi tager en maske/facade på. At ryge ud i masken er som at miste fodfæste,

Af DAGMAR MøllER KRISTENSEN

NÆRVÆR OG SANSNING

EMPATIKERNENFRA

TEMA: EMPATI


at blive væltet. Det kan enten give sig udtryk i, at vi forsøger at lukke af eller hæmmer vores udtryk, så andre ikke får indblik i, hvad der sker i os, eller det kan give sig udtryk i, at vi overrea-gerer. Dvs. at være i masken også kan indebære, at vi slet ikke skjuler, hvad der foregår i os.

I vores livshistorie får vi oplevelser, som i større eller mindre grad forstyrrer vores kontakt med kernen og bevirker, at vi svinger mellem at være i kernen og i masken. Evnen til at kunne mærke kernen og masken samt evnen til at kunne bruge kernen og masken som redskaber beror på den kontakt, vi har med vores egen krop og sanser. I det følgende skal vi se nærmere på kernen og masken i empatiprocessen.

Ægte professionel empatiÆgte professionel empati defineres her som ev-nen til ud fra medfølelse at leve sig ind i den andens følelser og forstå den andens perspektiv.

Der er således tale om både en følelsesmæssig og en kognitiv proces, hvor terapeuten er i stand til at leve sig ind i og forstå den andens følelser og tanker.1 Målet er, at klienten sanses og mø-des, som vedkommende er.

Ordet ægte relaterer til terapeutens nærvær i kernen samt terapeutens evne til at arbejde med sine egne svingninger mellem kernen og ma-sken, således at der er overensstemmelse mel-lem det, terapeuten siger (terapeutens menne-skesyn og teori), og det, terapeuten gør.

Vi bruger betegnelsen ’professionel’, fordi det kræver stor selvindsigt og træning at kunne håndtere sine egne følelser i det tætte samspil med klienten. Opgaven er at bruge sine følelser

1 Definitionen er primært inspireret af Carl Rogers (1902-1987), der var ophavsmand til den ’klient-centrerede psyko-terapi’, og af lærer i meditation og mindfulness Bob Moore (1928-2008).

”Når jeg modtager empati, vokser jeg Indeni.” (Kursist).

TEMA: EMPATI


og tanker i kontakten med klienten, men uden at de forvrænges af terapeutens egne projektioner og blinde pletter.

Denne anvendelse af ordet ’professionel’ står i modsætning til den ofte anvendte brug af ordet, hvor ’professionel’ henviser til en objek-tiviserende holdning, hvor følelserne holdes ude af kontakten. Det sidste er en umulighed, eftersom følelser altid er med i det samspil, der foregår mellem mennesker.

Empati fra kernenTil illustration af empatiprocessen vil vi bruge et billede fra fysik-ken. I gamle dage var der uenighed om, hvad lys er. Nogle hævdede, at lys består af partikler, mens andre hævdede, lyset består af bølger. Diskussionen ophørte, da Niels Bohr fandt frem til, at begge forkla-ringer var rigtige. Lyset er på én gang både partikel og bølge. Det samme gælder i empatiprocessen. Vi er en afgrænset enhed i os selv – med kernen som anker og retningsviser, men samtidig slipper vi os selv, idet vi tuner ind på den andens bølgelængde (foretager affektiv afstemning) og følger den anden (der opstår resonans).1

I empatiens bølge stiller man sig selv til rådighed for den anden. Man løfter sig over sine egne personlige sym- og antipatier og lever sig åbent og udømmende ind i den anden ved brugen af alle sine sanser. Jeg følger den anden hele vejen ind i følelserne og tankerne – ’som om’ jeg var den anden.2

Men samtidig er det essentielt at bevare kontakten til sin egen kerne, som man bevæger sig ud fra og frit kan vende tilbage til. Kernen er det anker, som gør, at man ikke drukner i bølgen.

Kontakten til kernen gør mig i stand til at bevare overblikket. Kernen er således også en retningsviser: Det er her i adskiltheden, man kan

1 Iflg. Stern (2004) indstiller vi os på den andens bølgelængde gennem ’affektiv af-stemning’. I den empatiske indlevelse indgår resonans og aflæsning af den anden. ”Vores nervesystemer er konstrueret til at blive forstået af andres nervesystemer, såle-des at vi kan opleve andre, som om det sker inden for deres hud såvel som inden for vores. En slags umiddelbar følelsesvej til den anden person er potentielt åben, og vi resonerer med og deltager i deres oplevelser og de i vores.” (side 92).

2 ’Som om’ er et centralt aspekt i Carl Rogers’ forståelse af empati, som understreger forskellen mellem at bevare sig selv i empatien og smelte sammen med den anden.The state of empathy, or being empathic, is to perceive the internal frame of reference of another with accuracy and with the emotional components and meanings which pertain thereto as if one were the person, but without ever losing the ’as if’ condition. Thus it means to sense the hurt or the pleasure of another as he senses it and to per-ceive the causes thereof as he perceives them, but without ever losing the recognition that it is as if I were hurt or pleased and so forth.If this ‘as if’ quality is lost, then the state is one of identification.” Citat fra Rogers 1980, s.140.

”Meditationen over begrebet empati gav mig et billede med varme gule og røde far-ver. Blade, som sad i lag på lag, og billedets navn er ’empatiens smukke blade’.

Jeg kan gå ind i bølgen i arbejdet med et andet menneske, og fordi jeg har arbejdet med mig selv, så har jeg friheden (vejen) til at finde tilbage til min egen kerne. Ikke til min maske, men netop til min kerne. Den-ne proces giver intuitionen mulighed for at komme frem, og samtidig mig selv mulig-hed for at give slip … for jeg vil vide præcis, hvad jeg skal gøre. Dette arbejde har jeg allerede gjort og kender den fornemmelse godt. Det er stort, når jeg kan mærke den ro og den fantastiske stærke fornemmelse i kroppen.” (Kursist).

14

TEMA: EMPATI


trække på al sin erfaring og viden om psykolo-giske sammenhænge. Det er her, de gode ideer kommer; intuitionen om hvad der er behov for i det givne øjeblik.

Samtidig møder jeg den anden med medfølelse. Medfølelse er en kernekvalitet, i modsætning til medlidenhed, der er medfølelsens forvrængede modstykke. Medfølelsen – det åbne hjerte – er hele den atmosfære, som empatiprocessen fore-går i. Medfølelsen er afgørende for, hvor dyb processen er. Jo dybere den professionelle er i sin kontakt med sig selv, jo dybere vil vedkom-mende være i stand til at indgå i processen med den anden.

Empatitrekanten Afbalanceringen af de indre poler er en vigtig nøgle til stabilisering af kontakten med kernen.

Mennesket indeholder en rigdom af kvaliteter, som enten tilhører den modtagende pol eller den aktive pol i os. Når det lykkes at få vores indre modsætninger til at samvirke i en naturlig kom-plementær proces, er vi i indre balance: Vi er i kernen. Når polerne går i spænding, mister vi balancen: Vi kommer ud i masken.3

Toppen af empatitrekanten i næste spalte viser løftet til kernen, hvor evnen til at åbne sig og skabe resonans med et andet menneske bliver komplementeret af evnen til afgrænsning i ker-nen. Klienten sanses og mødes, som vedkom-mende er – befriet for den professionelles pro-jektioner og domme.

Der er mange faldgruber i empatiprocessen: Vi tør måske slet ikke at begive os ind i bølgen, 3 I arbejdet med empatibegrebet ud fra kernen og masken er Specular inspireret af Bob Moore, som var eksponent for, at terapeutens kontakt med sig selv er afgørende for den te-rapeutiske relation og for terapiens udfald. Bob Moore ud-arbejdede et detaljeret system af meditative og energetiske øvelser, der sigtede på at styrke terapeutens kontakt med sin egen kerne, bl.a. gennem afbalancering af de indre poler (fx styrke og sensitivitet; aktivitet og hvile; at give og at modta-ge). Desuden arbejdede han bevidst med træning af sanserne med de to mål at gøre sansningen dybere og mere objektiv.

eller vi kommer til at fortabe os i den eller helt drukne, så det ikke er muligt at komme tilbage til kernen. Vi drukner i bølgen, når indlevelsen i den anden aktiverer en af vore egne ubearbej-dede problematikker.

De klienter, vi bringer med til supervision, er som regel de klienter, som har aktiveret en af vores indre forstyrrelser. Det kan fx være kli-enten, der føler sig alene og afmægtig, vi har vanskeligt ved at arbejde med. Vi føler måske, vi kører fast i terapien:Du bliver irriteret, eller tankerne bliver ved med at kredse om terapien, når du kommer hjem. I supervisionen opdager du, at du selv følte dig alene og afmægtig i nogle ganske bestemte nøg-lesituationer i din barndom. Disse følelser har du måske aldrig tidligere forbundet med din barndom, men de dukker op nu i kontakten med klienten.

Når vores egne indre forstyrrelser blandes ind i kontakten med klienten, kan vi miste balancen i empatiprocessen. Der sker en polarisering i enten overinvolvering eller distancering. Nogle mennesker har en tendens til overvejende at falde i den ene eller anden pol, men vi kan også svinge mellem de to yderpoler: Nogle af dem, vi arbejder med, distancerer vi os fra, mens vi overinvolverer os i andre. Det vil oftest have at gøre med personlig sympati og antipati.

Empati

Sympati/ Antipa

Overinvolvering Distancer

Empati

Antipati/

istancering

TEMA: EMPATI


Problemet med både distancering og overinvolvering er, at vi ikke er til hjælp for de mennesker, vi arbejder med. Når vi selv er uhensigtsmæssigt indblandet, vil det skygge for evnen til at se klart i processen.

Polariseringen er heller ikke befor-drende for os selv: Omkostningen ved distanceringen er, at den skaber en stiv-hed; vi er for meget i hovedet eller vo-res grænser er for stive, hvilket går ud over arbejdsglæden og følelsen af en-gagement. Problemet med den overin-volverende holdning er, at den dræner os for energi.

Som professionel hjælper er det helt essentielt at kunne mærke og ærligt vedstå sine egne svingninger mellem kernen og masken. Det er ikke emotio-nerne i sig selv, der er problemet, men derimod ubevidstheden om dem. At vedkende sig sin egen ’ramthed’ er en forudsætning for, at vi kan handle hen-sigtsmæssigt i situationen. Jo mere træ-nede vi er i at arbejde med forskellen mellem at være i kernen og i masken, jo lettere kan vi forlade emotionen igen og finde tilbage til kernen. Empatipro-cessen kan her fortsætte uden proble-mer.

Nogle gange er det dog nødvendigt med et dybere personligt arbejde, før vi igen frit kan navigere i empatiproces-sen i forhold til den pågældende per-son.

Nærvær og sansningDer er som nævnt flere arbejdspunkter i forhold til at udvise empati fra ker-nen: at være til rådighed for den anden, at løfte sig over sine egne personlige sym- og antipatier og at leve sig åbent ind i den anden ud fra en udømmende holdning. De nævnte områder hænger sammen, så det i praksis kan være van-

skeligt at adskille dem.1

Basis for hele empatiprocessen er evnen til at være til stede i nuet med hele sin opmærksomhed – et nærvær i krop og tanker:Hvad sker i den anden? Hvilke signaler sender den anden, og hvad betyder de? Hvad sker der imellem jer? Hvad sker der i atmosfæren?

1 Der henvises til en uddybning af de nævnte arbejdspunkter i bogen Mød livet – fra kernen. 2007.

”Billedet afspejler den fornemmelse, jeg har af at hvile på en stor og bred bund af ’indre know-how’.Min livserfaring og den indre spændvidde, jeg har, er stor og rummer mange forskelligartede oplevelser, som alle har præget mig. Jeg vil ikke undvære en eneste af dem – heller ikke de dyrt købte erfaringer. Net-op de er særligt værdifulde. De gør, at jeg kan møde andre – og deres skævheder – med forståelse og en form for genkendelse. Det er min bund. En solid bund. Og det er også et langt slør: et fint slør, der ingenting vejer, og som breder sig ud bag mig.Empatien udfolder sig herfra. Den løfter sig op og danner en form for et øje. Det er en fortætning, der løfter sig over bunden og sløret og former to bløde ellipser. Det er ’Øjet, der ser klart og skarpt’ og det er ’Øjet, der holder kærligt øje’. I det øje bor empati.Den kropslige fornemmelse af empati er, at det er: Fløjlsblødt – Varmt – Silketråde (sløret er meget stærkt, men også fint og let) – En omslut-tende bølge – Vuggende.” (Kursist).

TEMA: EMPATI


Hvad sker lige nu i dig selv? Hvad sker i din krop og i dine tanker? Mærker du uro i solar plexus? Hvad er det et signal om? Har du svært ved at bevare øjenkontakten? Hvad betyder det? Alt det, der foregår lige nu og her, er vigtige sig-naler, som du skal bruge i empatiprocessen.

Der er en dyb sammenhæng mellem nærvær og sensitivitet. Når vi kan være til stede i nuet – uden at være forudindtaget af fortidens oplevel-ser og uden at være optaget af fremtiden – er vores sensitivitet mere åben.

For at kunne opleve og mærke nuet, bruger vi vores sanser. Vi hører, ser, bruger følesans og vores evne til at sanse atmosfære. Det er denne evne til at sanse, som vi kan træne, så vi bliver bedre og bedre til at sanse – også ’det, der er usynligt for øjet’:

"Jo bedre dine sanser er udviklet, jo mere opfan-ger du, også af det der ligger bag det, du umid-delbart ser og hører, f.eks. alle de små nonverba-le signaler og stemmens betoning. Sansning er også at lytte ind i stilheden, ind i den atmosfære, der er omkring den anden, og i atmosfæren mel-lem jer. Jo mere nærværende og åben du er, jo mere information opsamler du om den anden.

Din krop vil hjælpe dig i hele denne opsamling af viden, idet den fungerer som en slags reso-nansrum for den andens følelser. Via træning og opmærksomhed vil du kunne registrere krops-lige sansninger, der ikke er udløst af dine per-sonlige reaktioner, men derimod af det, der sker i den anden.

Sansning er altså ikke bare en én gang given evne. Sansning kan udvikles. Det kan både ske automatisk, efterhånden som du tilegner dig større og større erfaring, men sansning kan også udvikles ved bevidst og målrettet træning, så du efterhånden opnår dybere, mere detaljerede og objektive sansninger." 2

Empatiprocessen, som den er beskrevet her, er så krævende, at det personlige arbejde med at 2 ibid.

leve op til at udøve empati fra kernen aldrig vil ophøre. Netop det gør arbejdet med andre men-nesker utroligt spændende og berigende. Pro-cessen kan altid fordybes, og sansningen af den anden kan altid detaljeres og skærpes.

litteratur:Bauer, J: Hvorfor jeg føler det du føler. Intuitiv kommuni-kation og hemmeligheden ved spejlneuroner. Borgen 2006.Moore Healing Association: Samtaler med Bob Moore. For-laget Thank You 2011.Rogers, C: A way of being. Boston: Houghton Mifflin 1980.Haldrup, Anny, Dagmar Møller Kristensen og Hanne Tho-rup: Mød livet – fra kernen. Specular 2007.Stern, D: Det nuværende øjeblik. I psykoterapi og hverdags-liv. Hans Reitzels Forlag 2004.

Tegninger og tekst til tegninger er venligst ud-lånt af tre tidligere kursister, der har arbejdet med empati i forbindelse med Speculars 3-årige psykologiske efteruddannelse.

Dagmar Møller Kri-stensen, cand. psych., specialist i psykoterapi. Privat psykologpraksis 1985-2012. Medinde-

haver af psykologvirksomheden Specular, der siden 1992 har forestået efteruddannelse af fag-grupper, der arbejder med andre. Medforfatter af bogen: Mød livet – fra kernen.

TEMA: EMPATI


Som samfund har vi tekniske hjælpemidler og et netværk, så vi altid kan komme i kontakt, men tit mangler vi evnen til at nå hinanden, dvs. lytte til hinanden. Især er vores evne til empati meget ringe i forhold til store grupper af ældre, sindsli-dende, indvandrere og børn.

Vi lytter ikke til de ældre og deres behov – de unge i skolen får ikke redskaber til at lære at lytte til hinanden, til sig selv m.m., og en ulyk-kelig følge er mobning. Den politiske retorik går i spidsen for uempatisk kommunikation. Der mangler pauser i det offentlige rum. ’Dagens fugl’ og ’Dagens digt’ er røget ud.

Terapeutens redskabEmpati er et af terapeutens vigtigste redskaber. Det kan defineres som en udvidet bevidsthed, hvor evnen til sensitiv indlevelse er særligt stor. Ord som medfølelse, vedholdenhed, gensidig respekt, mening, evne og tid til at lytte og til nysgerrigt nærvær beskriver kvaliteterne i em-pati.

Empati betyder at dele og opleve et andet men-neskes følelser. Det er vores evne til at leve os ind i andre menneskers indre liv og derigennem forstå hinanden. Man deltager i kvaliteten af følelserne, men ikke i kvantiteten, siger Ralph Greenson i The Technique and Pratice of Psy-

choanalysis. For at forstå klienten sætter man klienten i forgrunden af sin bevidsthed og sig selv i baggrunden.

Pauser er forudsætning for empatiens udfoldel-se. Den heling, der opstår ved at blive hørt/lyttet til på et dybt plan, nærer, heler og forandrer. En medarbejder på et hospice refererede, hvordan en dødssyg kvinde, som hun havde ført samtaler med og havde fået til at fortælle sin livshistorie, spontant udbrød: ”Du har reddet mit liv” – få dage før hun åndede ud. Hospice er en oase af tid i en verden, der savner pauser.

Religionsfilosoffen Martin Buber har i Jeg og du understreget det menneskelige mødes grund-læggende betydning for vores udvikling, og i det møde, som bygger på fuldstændig respekt for den andens personlige tilstedeværelse, har vi baggrunden for empatien.

Psykoanalytikeren D.W. Winnicott har lært os den store betydning af moderens ansigt – særligt i de tidlige måneder af barnets liv – som spejl for det lille nye væsen. Det vigtigste er, at mode-ren reflekterer barnets udtryk. Ellers vil barnet ikke opleve anerkendelse for, at det eksisterer.

Psykiateren Daniel Sterns videooptagelser af

PAUSENS KRAFTOm empati og dens fjende stress

Af MARIANNE AMMITZBøll

NÆRVÆRSPRAKSIS OG DOSERING

TEMA: EMPATI


interaktionen mellem forældre og barn demon-strerer, at de vigtigste øjeblikke mellem foræl-dre og barn er dér, hvor barnets følelser mødes med empati og accept og gengældes i den pro-ces, han kalder attunement. Dvs. hvor moderen eller faderen reflekterer barnet. Og omvendt: når det ikke lykkes, får det enorme omkostninger for barnet.

Hvis ikke barnets følelsesudtryk for nydelse, ked-af-det-hed, ubehag, behov for tryghed etc. mødes, vil barnet efterhånden undgå at udtrykke disse følelser, og når vi ikke mødes og spejles, nærer det udviklingen af det falske selv.

Empati og nærværDet er en selvfølge, at vi forventer empati i enhver god terapeut/klient-relation, men hvad kræver dette nærvær konkret af terapeuten?

Vi forudsætter egenterapi og supervision hos en aktiv psykoterapeut, men vi bør også betone værdien af en nærværspraksis – dvs. en eller an-den form for vedvarende arbejde med sig selv, fx en meditation, en kropslig eller spirituel prak-sis. At arbejde med sine drømme, sin kreativitet, sit forhold til naturen. Det er en selvfølge i den transpersonlige psykoterapi.

Empati er noget som skal – og kan – læres. Det kræver træning at kunne se, bekræfte og rumme en andens behov og anerkende dem uden nød-vendigvis at opfylde dem.

Stress påvirkerDet er afgørende at forstå, hvordan vores fø-lelsesmæssige intelligens og evne til empati påvirkes under stress. Især når man er ramt af længerevarende stress, kan det være svært selv at mærke, om man er i stand til at udføre sit arbejde som psykoterapeut, eller om man bør aflyse dagens eller ugens klienter. Men det er vigtigt at vide.

Marianne Ammitzbøll: Empati med Japan. Collageserie i anledning af tsunamien i Japan den 11. marts 2011. Foto: Christina Yhman Kaarsberg.

TEMA: EMPATI

19


TEMA: EMPATI

Det har den elementære fysiologiske forklaring, at kemien i kroppen nedsætter evnen til at vur-dere sig selv under stress. Stress medfører en række biokemiske reaktioner i hjernen, starten-de i den ældste del af hjernen i det limbiske sy-stem – mekanismer, der dels er knyttet til vores overlevelse og bruges i kamp-flugt-reaktioner og dels findes i ro-hvile-systemet.

Cellerne i kroppen påvirkes af processer, der er energisamlende og opbyggende – eller tværti-mod energispredende og -nedbrydende. Disse forløb veksler, afbrydes og afbalanceres gen-nem systemets indre feedback-mekanismer, og det er disse fint regulerende mekanismer i krop-pen, der destabiliseres under stress, forklarer Jo-han Beck-Friis i När Orfeus vände sig om. En bok om depression som förlorad självaktning.

Kortvarig stress er ikke noget problem for krop-pens homeostase. Det store problem er den læn-gerevarende eller kroniske stress, fordi balancen mellem de forskellige hormoner og deres funk-tion bliver ’syg’. Nogle stoffer er der for meget af, andre er der for lidt af, og det betyder natur-ligvis, at kroppens processer blokeres.

Der skal kort sagt være balance i det autonome nervesystem mellem det sympatiske kamp-flugt-system og det parasympatiske ro-hvile-system. De to systemer virker i modsat retning, og under stress vil det parasympatiske systems antistress-evne blive blokeret.

Nogle af de mest kendte hormoner eller signals-stoffer er cortisol og oxytocin. Når vi reagerer på en fare, udløses cortisol, der hæmmer andre kropslige funktioner, som fx fordøjelse og im-munforsvar, i at fungere. Oxitocin udløses ved berøring, varme, mæthed.

Som billede på dynamikken i det autonome nervesystem kan man bruge et sultent barn, der

skriger. Her dominerer det sympatiske nervesy-stem (cortisol). Senere, når barnet er mæt, og roen sænker sig, tager det parasympatiske ner-vesystem over (oxytocin).

Sue Gerhardt siger i Why Love Matters. How Af-fection Shapes a Baby’s Brain, at stress-respons er så væsentlig en del af vores organismes re-aktion på livet, at stress-ubalancer er skyld i en stor mængde fysiologiske og psykologiske li-delser, som gør os sårbare. Immunsystemet kan blive svækket og gøre sådanne klienter mere sårbare over for bl.a. inflammationslidelser, der kan være tale om posttraumatiske stressreaktio-ner PTSD, eller klienten kan lide af smerter fx i mave, hoved og underliv, det vi tidligere ville kalde for psykosomatiske lidelser.

At lytte fra hjertetHvad kan vi lære af den døende kvinde, der til-syneladende fandt frem til meningen med sit liv i sidste øjeblik? Hvad var det, hospice-sygeple-jerskens empatiske tilstedeværelse gjorde for den døende?

Vi kan gætte på, at det hun gav var sin tid og ful-de opmærksomhed. Måske var det første gang kvinden oplevede, at nogen lyttede til hende uden at dømme. Måske var det hjælperens fulde forståelse, der kunne få kvinden til at føle sig elsket.

Når vi lytter, lytter vi ofte ud fra vores egen agenda. Lige meget i hvilken anledning døm-mer vi, evaluerer den anden, kommer med vores egen mening og målestok – kun afventende det øjeblik, hvor vi kan komme igennem med vores egen mening. Ofte behandler vi den, der taler, mere som en art modstander end som vores ven.

Kroppens signalerHvordan undgår terapeuter så medfølelses-træt-hed? Hvad kan vi gøre for at forebygge følgerne

20


TEMA: EMPATI

af at være så tæt på en andens traumer? Hvad gør vi med det, der kan sidde i kroppen efter en terapi – spændte skuldre, hovedpine, hjerteban-ken? For terapeuten er det et stort problem at lide af stress, fordi vores evne til empati falder under stress. Ligeledes falder vores evner til in-telligent refleksion, og vores hukommelse bliver ringere.

Vi har set, at det er vigtigt kun at tage noget af det, klienten føler, ind – men ikke det hele, ikke for meget. I Getting our Bodies Back beskriver psykologen Christine Caldwell forskellige me-toder til ’at få sin krop tilbage’ efter terapitimen. Det handler ikke bare om at strække sig, gå en tur eller få god supervision, men om den måde vi er empatisk til stede med en klient. Vi kan dosere. Vi kan lære at skifte vores fokus fra kli-enten til rummet og tilbage til vores egen krop. Skifte fokus fra den bevægelse klienten gør med sin hånd, tilbage til helheden etc. Bruge vores kropsbevidsthed til at fordybe vores vejrtræk-ning.

Det er afgørende at sørge for sin egen jordfor-bindelse midt i arbejdet med klientens historie. Sørge for at kroppen ikke låser sig fast i en stil-ling.

Vi skal lære at tolke kroppens signaler, være em-patiske over for os selv. Også meditation og fx mindful-bevægelse som Qigong kan forebygge, skabe tiltrængte pauser og helbrede, når skaden er sket.

Hospicesygeplejersken var i stand til – i en helt afgørende fase – at være sammen med den dø-ende og virkelig mærke og mætte den døendes behov. Princippet er lige så vigtigt for den end-nu levende terapeut: at lytte indad og nære sine egne behov i en nærværspraksis.

litteraturliste:Bang, Susanne: Rørt, ramt og rystet. Supervision og den så-rede hjælper. Socialpædagogisk Bibliotek, Gyldendal 2002.Beck-Friis, Johan: När Orfeus vände sig om. En bok om de-pression som förlorad självaktning. Natur och Kultur 2005.Brodén, Margareta: Mor og barn i ingenmandsland. Inter-vention i spædbarnsperioden. Hans Reitzels Forlag 1992.Brodén, Margareta: Graviditetens muligheder. Akademisk Forlag 2004.Boorstein, Seymour (ed): Transpersonal Psychotherapy. Science and Behavior Books, Inc. 1980.Brady, Mark (ed.): The Wisdom of Listening. Wisdom Publ. 2003.Caldwell, Christine: Getting our Bodies Back. Recovery, Healing and Transformation through Body-Centered Psy-chotherapy. Shambala 1996.Frankl, Viktor E: Psykologi og eksistens. Gyldendal 1967.Gerhardt, Sue: Kærlighed gør en forskel. Kærlige følelser former barnets hjerne. Dansk Psykologisk Forlag 2011.Greenson, Ralph R: The Technique and Pratice of Psycho-analysis. International Universities Press 1967. Rothschild, Babette: Help for the Helper: The Mind and Body of Compassion Fatigue, Vicarious Trauma and Burn-out. W.W. Norton 2006.Smith, Rodney: Lessons from the Dying. Wisdom Publ. 1998.Uvnäs Moberg, Kerstin: Afspænding, ro og berøring. Om oxytocins helbredende virkning i kroppen. Akademisk For-lag 2006.Winnicott, Donald W: Den skapande impulsen. Psykoana-lytiska skrifter i urval av Arne Jemstedt. Natur och Kultur 1993.

Marianne Ammitzbøll, M.A., MPF. Uddannet på Institute of Transpersonal Psychology, Ca-lifornien og arbejder med indi-viduelle klienter i junginspireret

drømmeanalyse med hypnose og symboldrama i en integra-tiv visualiserings psykoterapi. Uddannet Qigong lærer og underviser grupper og enkeltpersoner i Zhineng Qigong og meditation. Autoriseret ergoterapeut.


TEMA: EMPATI

Narcissisme er vi alle født med, og den er som udgangspunkt sund. Vi fødes alle med en god portion selvoptagethed, som efter-hånden justeres, så vi kan fungere i sam-fundet omkring os. Alt hvad vi gør, gør vi af egoistiske årsager – enten fordi det giver os en rar følelse, eller fordi det er velkendt for os. Selv Mother Teresa gjorde det, hun gjor-de, fordi det gav hende mening i livet, og hun kunne lide at være og gøre det, hun var og gjorde.

Der hvor det kan blive problematisk er, når vi bliver egoistiske. Egoistisk betyder, at vi gør noget for os selv på andres bekostning. Vi får, hvad vi vil have, men der er nogle andre, som må undvære eller lide, for at vi kan få det.

Narcissisten er egoist. Han tror på sin egen overlegenhed i så høj grad, at han mener, at han fortjener alt mere end andre. Han bruger menne-sker for at opnå noget for sig selv uden at blinke og bliver rasende, hvis nogen stiller spørgsmåls-tegn ved det rimelige i det.

DSM-VNarcissisme findes ikke som diagnose i det in-ternationale diagnosesystem, ICD-10. Men den er med som personlighedsforstyrrelse i USAs diagnosesystem, DSM-V.

Jeg kan ikke diagnosticere – alt hvad jeg ved om narcissisme er empirisk, fra bøger, fra nettet og samtaler med amerikanere, som har oplevet narcissisme. Fordi det i USA er en diagnose, er amerikanerne gode til at sætte ord på deres op-

levelser og pege på, hvad det lige præcis er, der definerer narcissisten.

Her er ni kriterier – hvis en person besidder fem ud af ni kriterier, er personen narcissist ifølge det amerikanske diagnosesystem:

• Føler sig grandios og vigtig. For eksempel overdrives bedrifter og talenter i en grad, så det tangerer løgn. Personen forventer og forlanger at blive anerkendt som overlegen uden at blive sammenlignet med sine be-drifter.

• Er besat af fantasier om ubegrænset succes, berømmelse, magt og almagt, uforlignelig intellekt eller skønhed, seksuel perfektion og ubegrænset kærlighed og lidenskab.

• Er helt overbevist om, at han/hun er unik, og fordi personen er så speciel, kan ved-kommende kun forstås af og vil kun samar-bejde med eller betjenes af andre specielle og unikke personer.

• Forlanger ubegrænset beundring, smiger, opmærksomhed og bekræftelse. Eller når det ikke lader sig gøre: at være frygtet og berygtet.

• Føler sig i sin gode ret til alt. Forventer urealistisk eller prioriteret behandling. For-langer fuldstændig og automatisk forvent-ningsindfrielse.

• Er interpersonligt udnyttende – udnytter for eksempel gerne andre for at opnå sine mål.

• Mangler empati. Er ude af stand til eller uvillig til at identificere sig med eller aner-kende andres følelser.

NARCISSISTISKPERSONlIGHEDSFORSTYRRElSE MANGEl PÅ EMPATI

Af METTE GlARGAARD ANDERSEN

Han mener ikke, at han gør

noget forkert, og selv når han

bryder loven, tror han selv på,

at det er ok, og at han må gøre

det, fordi han er speciel. Han

kan sagtens vise noget, der ligner

empati, og han tror – igen – selv på, at han vitter-ligt er empatisk og indfølende.

“


TEMA: EMPATI

• Er konstant misundelig på andre (men ser det ikke selv) og tror fuldt og fast på, at an-dre er misundelige på ham/hende.

• Arrogant og har en hovmodig adfærd og indstilling kombineret med raseri, når han/hun bliver frustreret, modsagt eller kon-fronteret.

Narcissisme kontra psykopatiEt af problemerne – og det skriver jeg helt for egen regning, for jeg er ikke uddannet psykiater – ved at narcissisme ikke er med i det internatio-nale diagnosesystem er, at det er meget svært for professionelle at opdage og genkende menne-sker med denne forstyrrelse. I Danmark snakker vi meget om den psykopatiske personligheds-forstyrrelse (som vist nu hedder dyssocial per-sonlighedsforstyrrelse), og et af kendetegnene ved den er, at psykopaten iskoldt og beregnende udnytter og straffer andre. Psykopaten er bevidst om, at det han gør er forkert i samfundets øjne, men han vælger at gøre det alligevel. Han har ingen empati, og han vil ikke vise det blot for at tækkes de underlegne væsner, som andre er.

Her er narcissisten anderledes. Han tror selv på, at han gør det rigtige. Han mener ikke, at han gør noget forkert, og selv når han bryder loven, tror han selv på, at det er ok, og at han må gøre det, fordi han er speciel. Han kan sagtens vise noget, der ligner empati, og han tror – igen – selv på, at han vitterligt er empatisk og indfølende.

Han er med andre ord ikke iskold og beregnen-de. Det er noget af det, der gør, at han er svær at 'opdage', og det er i øvrigt også noget af det, der gør det så forbandet svært at være barn af en narcissist. Man bliver aldrig støttet i følelsen af, at der er noget galt. Alt er, lige som det skal være, er det signal, vi får fra den narcissistiske forælder – og som barn stoler vi 110 procent på vores forældre og bliver kun støttet i, at vi har ret i, at noget er galt, hvis vores forældre en-ten siger det direkte – for eksempel ved at sige

undskyld – eller når barnet kan mærke, at den voksne er usikker på sig selv – og det er narcis-sisten næsten aldrig.

Narcissistisk forsyningVi søger alle efter positive signaler fra folk om-kring os. Signalerne styrker visse adfærdsmøn-stre hos os. Der er ikke noget specielt eller for-kert i det faktum, at narcissister gør det samme. Men der er to store forskelle mellem den narcis-sistiske og den sunde personlighed.

Den første forskel er kvantitativ. Den normale person vil kunne byde velkommen til en mode-rat mængde opmærksomhed – verbal og non-verbal – i form af bekræftelse, godkendelse el-ler beundring. For meget opmærksomhed kan dog blive opfattet som besværlig og undgås af

Caravaggio (1571-1610): Narcissus, 1608-10


mange. Destruktiv og negativ kritik forsøges ofte helt undgået.

Narcissisten derimod svarer mentalt til en al-koholiker. Han er umættelig. Han leder hele sin adfærd, i virkeligheden sit liv, imod at få disse behagelige godbidder af opmærksomhed. Han indlejrer dem i et sammenhængende, fuldstæn-dig partisk billede af sig selv. Han bruger dem til at regulere sin følelse af selvværd og selvtil-lid.

Ligesom alkoholikeren reagerer på ikke at få sin alkohol, reagerer narcissisten på ikke at få opmærksomhed – hvad enten den er positiv el-ler negativ. Han bliver rastløs, irritabel og går i gang med at arrangere, hvordan han kan få 'sit fix'. Om det så bare er at sætte sig på et lokalt værtshus og underholde de tilstedeværende, så kan det give et midlertidigt 'forsyningsfix'.

Ved hjælp af en konstant interesse fra andre projicerer han en fiktiv version af sig selv ud til andre, kendt som 'det falske selv'. Det falske selv skal forestille at være alt, hvad narcissisten i virkeligheden ikke er bag facaden: alvidende, almægtig, charmerende, intelligent, rig, om-sorgsfuld eller med gode forbindelser.

Narcissisten høster reaktioner på dette projice-

rede billede fra familiemedlemmer, venner, kol-legaer, naboer og samarbejdspartnere. Penge, komplimenter, en positiv kritik, en optræden i medierne eller en seksuel erobring bliver alle omregnet til samme valuta i narcissistens sind.

Denne valuta kaldes den narcissistiske forsy-ning.Den primære narcissistiske forsyning er op-mærksomhed. Det kan være både på den of-fentlige måde (berømt eller berygtet) og den private, interpersonelle måde (tilbedelse, smi-ger, bifald, frygt, frastødning). Det er vigtigt at forstå, at opmærksomhed af enhver art – positiv eller negativ – udgør narcissistisk forsyning. At være berygtet/frygtet er lige så efterspurgt som berømmelse/beundring, idet berygtet giver lige så meget opmærksomhed som positiv – og i visse mediesammenhænge endda mere.

Når narcissisten viser empati, er det, fordi han mener, at han kan få noget ud af det – en eller anden form for narcissistisk forsyning.

Positiv eller negativ opmærksomhedNarcissisten bliver ofte sammenlignet med vampyren – for ligesom vampyren er afhængig af blod, er narcissisten afhængig af narcissistisk forsyning: opmærksomhed. Kan han få den po-sitive feedback fra sine omgivelser, er det godt,

John Wilhelm Waterhouse (1849-1917): Echo and Narcissus, 1903


men det er lige så fint med negativ feedback – altså frygt eller afsky.

Det virker, som om narcissisten hele tiden har brug for at blive defineret af omgivelserne, og deres feedback definerer ham som person. Det gør, at han får følelsen af, hvem han er, og kan tage udgangspunkt i det for at skaffe sig mere narcissistisk forsyning. Dette har ledt til, at man i USA taler om, at narcissisten har voldsomt lavt selvværd – nærmest ikke eksisterende. Når vi ikke har selvværd, ved vi ikke, hvem vi er. Narcissisten er derfor nødt til at handle for at mærke, hvem han er, og den feedback, han får på sine handlinger, tegner et billede for ham af, hvem han er, som han kan handle ud fra. Det bliver en ond cirkel.

Narcissisten er i samme diagnosekategori som sociopaten, der er kendt som 'den sociale kamæ-leon', og det er af den grund, at eksperter i USA diskuterer, om det i virkeligheden er uhensigts-mæssigt at forsøge sig med psykoterapi med narcissister. De vil der lære nye veje til at for-føre deres ofre og skaffe sig den narcissistiske forsyning – terapien bliver en slags kompeten-ceudvikling og ikke en egentlig helbredelse. Det betyder, at de kan nå at gøre mere skade i nære relationer, fordi de kan skabe en falsk tryghed i længere tid og gøre modparten mere sårbar.

Narcissistisk raseri Hvis reaktionerne – beundring, opmærksomhed, frygt, respekt, bifald, bekræftelse – ikke kom-mer, kræver narcissisten det af dem eller vender dem ryggen.

Her kan man opleve det, der kaldes 'det narcis-sistiske raseri' – et raseri, der har til formål at

tvinge/presse omgivelserne til at levere forsy-ningerne. Det narcissistiske raseri er altid helt ude af proportioner i forhold til situationen og kan ende med voldelige overgreb. Under et nar-cissistisk raserianfald er det ikke muligt at få kontakt til narcissisten og tale ham til ro. Forsøg på dette vil som oftest provokere en endnu vold-sommere reaktion.

Narcissistisk adfærdHer får du nogle konkrete eksempler på narcis-sistisk opførsel. Narcissisten er her for nemheds skyld beskrevet med et N, da der jo både kan være tale om bekendte, chefer, forældre og part-nere. Måske kan du genkende noget af det fra en N i dit eget liv og på den måde få vished for, at din fornemmelse af, at der var noget galt, er helt rigtig.

► Når du taler med N om dit liv, så afleder han/hun ved at begynde at snakke om sig selv. ► Når du taler med N om dine følelser, så får han/hun vendt det til at handle om hans/hendes egne og lyder endda, som om det er en konkur-rence om, hvem der har det værst. ► Din N er misundelig på dig, når nogen viser dig opmærksomhed eller omtaler dig. ► Din N mangler ægte empati, altså evnen til at sætte sig ind i, hvordan det er at være dig. ► Din N fejler i den grad i forhold til at vise et følelsesmæssigt engagement for dig, og du kan derfor blandt andet komme i tvivl om, hvorvidt din N virkelig elsker dig. Vi kan aldrig komme til at få vished for, om vi virkelig er elsket af vo-res N, for vi er ikke inde i dem og kan vurdere, om det er kærlighed eller strategi. Vi må leve med tvivlen og håbe på det bedste. ► Når din N gør noget godt for dig, så er det tvingende nødvendigt, at andre skal vide det –

Myten om Narcissus og Echo fra den klassiske græske mytologi fortæller om to længsels-fulde unge, der aldrig kan opnå gengældt kærlighed.

Den unge mand, Narcissus, er så optaget af sin egen skønhed, at han afviser den ulykkeligt forelskede skovnymfe Echo, der på grund af sin manglende stemme ikke kan tage kontakt til Narcissus. Hun forsøger at vise ham sine følelser, men han skubber hende væk.

Echo svinder hen af længsel efter ham, og guderne straffer Narcissus med nemesis. Han op-lever, at han kun kan elske én person, nemlig sig selv. Han forelsker sig i sit eget spejlbillede i søens vand, men hver gang han erotisk drages mod dette billede, opløses det af hans egen handling.


TEMA: EMPATI

hvis du ikke siger det, skal din N nok sørge for at fortælle omgivelserne om det► Sker der noget slemt i dit liv, vil din N være mest optaget af, hvordan det kommer til at på-virke ham/hende. ► Din N benægter sine egne følelser, vil ikke tale om dem. Afviser at tale om visse ting, fx hvordan du bliver påvirket af hans/hendes op-førsel.► Din N skyder skylden på dig og andre for det dårlige, der sker i livet, og nægter at tage ansvar for sit eget liv.► Din N kan bære nag i mange, mange år.► Du kan opleve, at din N opfatter dig som en tjener på mange punkter – uanset om din N har været en forælder eller er en, du har mødt i dit voksenliv. Du skal opfylde deres behov, sørge for at opvarte eller betjene dem, og hvis du næg-ter, får du ”efter alt hvad jeg har gjort for dig”-talen.► På arbejdspladsen eller i parforholdet: Din N roser dig til skyerne i starten, men senere hagler kritikken ned over dig med jævne mellemrum, inklusive ”Jeg kan ikke forstå det, du er da el-lers så klog/sød/dygtig/indsigtsfuld.”► I barndommen: Hvis du er enebarn, vil din N skifte mellem at rose dig til skyerne, sætte dig op på en piedestal – og nedgøre dig, gøre dig forkert og give dig dårlig samvittighed.► Hvis du har søskende, kan du opleve, at et barn i familien ikke kan gøre noget forkert, mens et andet er det sorte får og ikke kan gøre noget rigtigt. ► Du føler ofte afmagt, når du er sammen med din N – uden helt at kunne sætte fingeren på, hvad det handler om.► Din N opfører sig, som om verden drejer sig om hende/ham – det burde den i det mindste. En vits om narcissisten er den klassiske el-pære vits: Hvor mange narcissister skal der til for at skifte en pære? En, han holder pæren, og verden drejer sig for ham.

► Du bliver behandlet, som om du er en forlæn-gelse af din N, og ikke som om du er en selv-stændig person.► En N kan erklære, at han/hun synes, du er noget særligt – ganske kort tid efter at I har mødt hinanden og uden egentlig at kende dig. Du bli-ver måske smigret, men du skal passe på ikke at bide på krogen.► En N kan sagtens bebrejde dig og give dig skylden for, at hun/han er syg, og at han/hun har besvær ud af et eller andet: ”Ja, nu har jeg jo sørget for det her, og det var så besværligt for mig, men det gør jeg selvfølgelig gerne, men du kunne nu godt lige …” eller ”Jeg får simpelthen sådan en hovedpine af, at du får mig til at råbe sådan af dig. Du kan ikke være det bekendt!”► Kampen for at bevare din egen identitet i for-holdet til en N holder aldrig op. Det er ikke så-dan, at når du har kæmpet en tid, så har du slået din identitet fast, og så bliver den respekteret.► En N spiller roller. Roller som passer til situ-ationen og sørger for, at han/hun får mest mulig opmærksomhed ud af den. Hvis du er barn af en N, kan du måske huske fornemmelsen af, at du vidste at din N spillede skuespil over for andre mennesker.► En N vil forsøge at kontrollere dine valg og vil blive fornærmet, hvis han/hun ikke får lov. For han/hun ved jo bedst, hvad der er godt for dig og alle andre.► Som barn skal du varetage og lytte til din N forælders følelsesliv.► Du føler dig manipuleret af en N.► Du føler ikke, at N sætter pris på, hvem du er, men kun på, hvad du gør.► En N vil se dig som en konkurrent til den opmærksomhed, han/hun kan få.► Du kan opleve at blive straffet med tavshed af en N – også i ganske lange perioder.► En N vil ofte sige et og gøre noget helt andet. Påpeger du det, bliver du enten nedgjort eller latterliggjort – eller det hele bliver simpelthen

Flere steder kaldes denne form for invasiv kontakt for følel-sesmæssig incest, og det beskriver vældigt godt de følelser og ikke mindst de konsekvenser, ofrene står med. “


TEMA: EMPATI

benægtet.► Du kan opleve, at hvis du har en N forælder, så gives gaver enten, når der er andre, der ser på, eller du får gaver, der kommer N til gode. Hvis du finder en kæreste og bruger meget tid sam-men med ham/hende, vil din N forælder bliver vældig vred og ked af det og give dig skyldfø-lelse.► En N forælder taler dårligt om alle søskende bag deres ryg til de andre søskende – men ikke altid The Golden Child. Del og hersk er mot-toet. Hvis søskende ikke kan stå sammen, fordi N forælderen har splittet dem, er det nemmere at manipulere med dem.► En N har svært ved at vise oprigtig glæde, når det går dig godt på job eller privat. Med mindre der er andre til stede, så bliver du rost til sky-erne.► En N vil forsøge at forme alliancer med dig mod andre, både i familien og på arbejdspladsen – Del og Hersk – så husk, at N sandsynligvis gør det samme med de andre, hvis du er et sted med en N på arbejdspladsen.► En N hjælper aldrig og gør aldrig noget for nogen uden at gøre et stort nummer ud af, hvor stort et offer det var. Du får fornemmelsen af, at 'du skylder' noget, for det besvær N har haft.

Den narcissistiske klientKonklusionen må her være, at selvom vi i mange år har set mangel på empati som et af kendeteg-nene på den dyssociale gruppe af personligheds-forstyrrelser, så må vi med den narcissistiske personlighedstype erkende, at her kommer vi til kort og kan blive narret – både som fagperson og som pårørende. Flere steder kaldes denne form for invasiv kontakt for følelsesmæssig in-cest, og det beskriver vældigt godt de følelser og ikke mindst de konsekvenser, ofrene står med.

Vi er med narcissisten nødt til at kigge efter an-dre symptomer end den mangel på empati, som

er så tydelig hos psykopaten. Vi må være op-mærksomme på den narcissistiske klients forsøg på at danne alliancer tidligt i kontakten. Vi vil som psykoterapeuter opleve, at klienten taler til vores faglige stolthed, vores intellekt eller vores menneskelighed, og er vi ikke på vagt, risikerer vi – for eksempel i en parterapi – at gentage den krænkelse, som den pårørende er udsat for.

litteraturliste:American Psychiatric Association: DSM-V Development.http://www.dsm5.org/ProposedRevision/Pages/proposedre-vision.aspx?rid=19.Lowen, Alexander: Narcissism. Touchstone; Collier Books; ed edition, July 1, 1997.Hotchkiss, Sandy: Why Is It Always About You?: The Seven Deadly Sins of Narcissism. Free Press July 22, 2003.Brown, Nina: Children of the Self Absorbed, New Harbinger Publications; 2 edition, April 1, 2008.Brown, Nina: Narcissistic parents (blog). http://narcissistic-parents.blogspot.com.Vaknin, Sam: Malignant Self Love - Narcissism Revisited.Narcissus Publications, Czech Republic; Revised edition, July 2001.Donaldson-Pressman, Stephanie: The Narcissistic Family: Diagnosis and Treatment. Jossey-Bass; 1 edition, July 9, 1997.

Mette Glargaard Ander-sen, MPF, forfatter og formidler. Opdagede for 5-6 år siden, at hendes far passede på diagnosen Narcissistic Personality

Disorder, og har siden studeret og debatteret denne diagnose. I 2012 udkom: Poul Glargaards datter – om narcissisme, alkoholisme og overle-velse, Forlaget Grenen.


Carl Rogers er et af de store gamle fyr-tårne i klientcentreret terapi. Han er den betydeligste fortaler for begrebet empati i sin klientcentrerede psykoterapi. Må-ske er dette begreb ikke det bedste at anvende i alle sammenhænge. Måske lover dette begreb os for meget.

Når empati ikke kan være en terapeutisk grund-kategori, hænger det bl.a. sammen med en poin-te fra filosoffen Nietzsche fra slutningen af det forrige århundrede: “Alt er blevet til; der gives ingen evige kendsgerninger: på samme måde som der ingen absolutte sandheder gives.” (Ni-etzsche 1994, s. 27). Denne tankegang er fuldt på linje med, hvad den ældre Rogers skriver: “Der er en fuld erkendelse af, at vi aldrig vil have sikker viden [certain knowledge].” (Ro-gers 1985, s. 284, min oversættelse).

Hermed trækker Rogers på sin vis tæppet væk under sine egne (uhistoriske) humanistiske på-stande og forholder sig med ydmyghed og be-skedenhed i bestræbelserne på at efterspørge en mere human videnskab i modsætning til det, der foregår i den akademiske videnskab. Rogers svinger pisken: “Akademiske psykologer er ge-nerelt bange for enhver personlig involvering, der kunne skabe forandring i dem selv. De fø-ler sig truede af begivenheder, som indebærer erfaringsbaseret læring, og har en tendens til at undgå dem.” (Ibid., s. 280, min oversættelse). Hans ord gælder også mange danske nutidige akademikere (psykologer og psykiatere). De

kan højst svinge sig op til at tage et kursus i kognitiv terapi, som med sin manualpraksis og ekspertattitude ligger i forlængelse af det logisk positivistiske paradigmes regime. Som jeg har forstået Rogers’ livsforløb, udvik-lede han sin klient- eller person-orienterede te-rapiform, da han havde oplevet nederlag både med psykoanalytisk praksis og med adfærdste-rapiens ekspertposition. Han opgav teknikkerne, så at sige, og troede på det bedste i mennesker, på at man ved at lytte genuint, vise accept og empati, medfølelse, gjort på en ægte og med-menneskelig måde, hvor man udøver mindst mulig magt, kunne fremelske menneskers ibo-ende selvhelbredende kræfter.

Terapi er ikke en generel praksisJeg vil problematisere, at man både i den per-son/klient-orienterede og i andre terapiformer opstiller generelle kriterier som accept, empati og ægthed, uden at disse begreber sættes i rela-tion til andre begreber, til problemer og til den kultur, hvori de ordineres som kur.

Ethvert begreb risikerer at få selvstændig, ja nærmest ontologisk, status, så snart det er sagt eller skrevet. Man glemmer let, at ethvert begreb indgår som en del af en diskurs, af en magt- og moraludøvelse. Ethvert begreb er hi-storisk skabt. Også begrebet empati, der jo blot betyder medfølelse. Men man ved aldrig, hvad et andet menneske føler. Derfor er sympatibe-grebet langt mere relevant end empatibegrebet. Man kan føle sympati, men at bilde sig ind, at man forstår, risikerer at stoppe nysgerrigheden.

TEMA: EMPATI

SYMPATI OG NYSGERRIGHED i terapi EN PROBlEMATISERING

Af AllAN HOlMGREN

om


Som Tina Dickow synger:Somewhere along the line you gave up askin’ When it got a little too complex But if you don’t question what has been Does it mean that you don’t care what’s coming next

Ethvert begreb indeholder altid sin egen for-skel (for nu at sige det lidt filosofisk kryptisk), sit eget konfliktuale (se Holmgren, 2007), sin egen med-sætning – ikke sin mod-sætning, for: Ethvert begreb udsiger samtidig, hvad det ikke siger. Denne tankegang har overordentlig stor klinisk relevans. En klient siger fx: “Jeg føler mig deprimeret.” I denne sætning ligger der alt det, som klienten ikke føler sig: fx glad, tilfreds og energisk. Vi ved ikke, hvad ’deprimeret’ be-tyder, og hvilken mening, der ligger gemt i dette kulturelle udtryk for en eller anden oplevet (fæ-nomenologisk) tilstand. Klienten kan kun føle sig deprimeret, fordi han/hun kender til andre tilstande, har andre erfaringer og oplevelser med livet. Disse erfaringer bor så at sige i begrebet ’deprimeret’ og skal langsomt lirkes, lokkes og tales frem. På samme måde med fænomenet en-somhed. Ensomhed eksisterer kun, fordi man har erfaringer med, at livet kan være anderledes, kan være et liv med berigende fællesskaber.

Begreberne accept, empati og ægthed må de-konstrueres, holdes lidt ud fra livet, så vi ikke blot blindt og bevidstløst overgiver os til dem, for at man kan få en fornemmelse af den histo-riske og kulturelle karakter af, hvad vi taler om. Det vigtige er ikke, om terapeuten føler/viser empati. Det vigtige er, om klienten føler sig ac-cepteret og respekteret. I det øjeblik man beor-drer empati, accept eller respekt, forsøger man at dressere det levede liv. Det afgørende må være, at terapeuten opfører sig på en sådan måde, at det er klienten, som accepterer og respekterer te-rapeuten. Accept og respekt kan man forsøge at vise efter bedste evne, men det er i sidste instans

klienten (gæsten), som afgør, om det lykkes. Ac-cept, empati og ægthed hører med til det, som den danske filosof Løgstrup kaldte de spontane livsytringer, og de kan aldrig beordres.

Empati kan forstås som en terapeutisk indstil-ling, men jeg foreslår, at man i stedet for taler om sympati som et mere ydmygt begreb. Når der er så meget tale om og fokus på empati, så det bl.a. gøres til genstand for dette temanum-mer i Psykoterapeuten, er det vel, fordi dette be-greb ikke bare falder lige for som ’naturligt’. Og sagt mere skarpt: Fordi det er en illusion.

TEMA: EMPATI

CARL ROGERS 1902-1987


Rogers taler for, at man spørger klienten til råds, når han beskriver denne humanistiske og eksi-stentielt fænomenologiske tankegang (1985, s. 285). Rogers skriver fx at “vi er sammen i denne udforskning, på samme side af bordet” (1986, s. 141, min oversættelse) i en af sine sidste artik-ler. Man kommer til at tænke på den franske fi-losof Levinas, der fremhæver dette at sidde ved siden af hinanden og at se “det samme” derude. For megen øjenkontakt kan være direkte hæm-mende for kreativiteten og tankevirksomheden – og direkte livsfarligt i visse aboriginalstam-mer i Australien.

Rogers oprindelige betingelser for terapi: Ge-nuinitet, omsorg og empatisk forståelse (1986, s. 135-36) er et udtryk for en basal tillid til per-sonen. På sine ældre dage fremhæver han dog, at der er mere, som gør sig gældende i terapi. Han betoner, at han som så mange andre nok har undervurderet den mystiske, den spirituelle di-mension. Denne tankegang åbner for, hvad Ro-gers kalder “terapeutens intuition”, og han frem-hæver, at dette måske er vigtigere end så meget andet. Han skriver disse betragtninger som en kommentar til en idé, en inspiration, han fik midt i en samtale, og som han bare uden videre udtrykte til kvinden, han talte med, i en offentlig demonstration med 600 tilhørere: “Det var denne form for intuitiv respons, jeg havde fået tillid til at stole på. Udtrykket forme-de bare sig selv i mig og ønskede at blive sagt. Jeg fremsagde det meget forsøgsvist, og fra hendes første forundrede og overraskede udtryk tænkte jeg, at det sikkert var aldeles irrelevant og ikke til nogen hjælp, men hendes næste re-spons viste, at det havde rørt noget dybt i hende.Jeg er kommet til at sætte stor pris på disse in-tuitive responser. De indfinder sig uregelmæs-sigt, men de er næsten altid hjælpsomme med at drive terapien fremad … mit ikke-bevidste intellekt tager over.” (Rogers 1986, s. 148, min oversættelse).

Her vil den klient-centrerede terapeut måske be-skrive det, som foregår, som baseret på gensidig accept, på terapeutens empati og på, at terapeu-ten tør vise sig som et menneske, der siger det, som kommer til ham. Jeg tror nærmere, at der foregår en kreativ proces, en levende proces; der bliver skabt noget nyt, først hos terapeuten, se-nere, når han har talt, hos klienten. Og er disse nye ord netop ikke det, som terapi handler om: Skabelse af nye fortællinger, nye perspektiver, nye handlemuligheder baseret på disse nye fortællinger? Er terapi ikke på denne måde at beskrive som en form for åndemaneri, som en form for praktisk magi eller mysticisme, hvor terapeuterne er de nye præster, dem man skrifter hos?

Mennesket er et fortolkende væsenNår der siges noget nyt, skabes der noget nyt. Terapi er på en gang en æstetisk og en etisk proces. Det giver ikke mening at adskille disse begreber, når der tales om det levede liv. Det er også denne tankegang, der får den franske psy-kolog og professor i idéhistorie Michel Foucault i sine sene år til med slet skjult reference til Ni-etzsche at tale om livet som et kunstværk. Selv-om skriftestolen blev opfundet som præstens måde at kontrollere menigheden/flokken på, har den stadig sin virkning, når den er udskiftet med psykologens stol. Den, som skrifter, kan blive forbundet med noget større end sig selv. Tera-pien har erstattet teologien.

Den klient-centrerede terapi med fokus på kli-enten og på empatibegrebet, der dukkede op i 40’erne og 50’erne, var vel svaret på den psy-koanalytiske og adfærdsorienterede terapi (læs: intim-teknologi), der havde fjernet sig for langt fra menneskers levede liv og dehumaniseret den terapeutiske profession. Der skete jo mange nyskabelser på den terapeutiske front lige efter anden verdenskrig. I 40erne og 50erne var det

TEMA: EMPATI

EMMANUEL LEVINAS 1906-1995

MICHEL FOUCAULT 1926-1984

FRIEDRICH NIETZSCHE 1844-1900


videnskabelige ideal stadig den logiske positi-visme (og det er det vel stadig i dag, må man beklageligvis konstatere, selvom der sker spæn-dende kreativ forskning mange steder), hvad en-ten den viste sig i kognitivt, adfærdsterapeutisk eller i psykoanalytisk dress.

Man er ikke angst, deprimeret eller skizofren. Man er ramt af noget, som nogen kalder noget. Man skal altid spørge klienten, hvad denne selv vil kalde det problem, som hun eller han slås med, er ramt af eller slået ud af.

Det er min opfattelse, at det er fortællinger, der konstituerer livet – ikke begreber som fx accept, empati og ægthed. Man bliver som terapeut nødt til at interessere sig for menneskers fortællinger og som terapeut være overbevist om og have en terapeutisk sensitivitet over for, at der altid kan fortælles andre historier om det levede liv, at det levede liv er langt rigere og fyldt med langt flere nuancer, end der kan indeholdes i en enkelt for-tælling eller i et enkelt begreb. Jeg tror derfor ikke, at det er godt at anbefale det, som nogen kalder empati, for jeg ved jo aldrig, hvad et an-det menneske føler. Fokus på empati, på at man forstår, stopper nysgerrigheden.

Man må tage udgangspunkt i det faktum, at mennesket er et fortolkende og fortællende væ-sen. Der eksisterer kun forskellige fortolkninger og kløfter mellem dem. Disse fortolkninger ek-sisterer i sproget. Terapi handler om at forholde sig nysgerrigt i forhold til menneskers fortællin-ger om deres liv, problemer og om det, der er vigtigt for dem.

Fra repressionsmetaforen til rhizometDen humanistiske terapi, som Rogers tilhører, og som har en psykodynamisk personlighedste-ori, knytter an til repressionsmetaforen, der an-tyder, at samfundet undertrykker en oprindelig menneskelig kerne, der kan blive frigjort, hvis

mennesket ikke var undertrykt af samfundet. Man skal ifølge den humanistiske terapis re-pressionsmetafor blot lytte empatisk, acceptere hvad der kommer på en ægte måde – så skulle alt være i orden.

Jeg tror ikke på, at denne meget smukke og til-talende, men efter min mening romantiske og derfor skræmmende og misvisende forestilling, er tilstrækkelig. Hvis jeg kun lytter empatisk til den traumatiserede klient, fx som foreskrevet af den klient-centrerede terapi, risikerer jeg at medvirke til en re-traumatisering, til at gøre ondt værre. Især den ældre Rogers gør jo også meget andet end at forholde sig eksplicit empatisk til klienten. Han praktiserer langt mere end sine tre grundbetingelser. Derfor er det utilstrækkeligt – for ikke at sige naivt – at opstille empati som en terapeutisk kanon.

Et menneske kan sammenlignes med en mang-foldighed, med mange folder, der endnu ikke er helt foldet ud, og som altid vil indeholde uen-delige udfoldelsesmuligheder. Det kan også sammenlignes med rhizomet – krybegræssets rodnet, der vokser vildt og uforudsigeligt i alle retninger. Mennesker organiserer deres erfarin-ger igennem meningstilskrivelse. Det er denne evne, ja nærmest tvang til at skabe mening, for-fatte og fortælle historier, som er omdrejnings-punktet for terapi.

Fortællingen er omdrejningspunktet for alt menneskeligt liv. Menneskelig lykkefølelse er direkte proportional med antallet af forskellige historier, man kan fortælle om sit liv.

Terapeut- eller klientcentreret praksisI flere cases, Rogers gennemgår i sine bøger, ge-nerer det mig, at han ikke bruger klientens egne ord, men nogle gange opsummerer med at ind-lede sætningen med: “In other words”. Denne fremgangsmåde kan ikke kaldes klient-centre-

TEMA: EMPATI

Hvis jeg kun lytter empatisk til den traumatise-rede klient, fx som foreskrevet af den klient-centrerede terapi, risikerer jeg at medvirke til en re-traumatisering, til at gøre ondt værre.

“


ret. Den er terapeut-centreret praksis. Enhver fortolkning er et potentielt overgreb. De unge mennesker, jeg taler med, som har været indlagt på psykiatrisk afdeling med ’tunge’ diagnoser, fortæller mig ofte, at de hader, når terapeuter indleder en sætning med: “Det, jeg hører dig sige, er …”, hvorefter terapeuten oversætter det, klienten har sagt, til sine egne ord. Det er ikke terapi. Det er overgreb. Den terapeutiske fordring er at kunne forholde sig decentreret, men gennem sine spørgsmål have indflydelse på de fortællinger, der skal styrkes, nemlig de fortællinger, der udtrykker klientens styrke og agenthed.

Empati- og forståelseskategorien er problema-tisk. Det er ikke primært mig, der skal forstå klienten; det vigtigste er, at klienten kommer til at forstå sig selv. I bund og grund tror jeg ikke, man helt kan komme til at forstå et andet men-neske. Forståelse er en praktisk kategori. Det viser sig i praksis, om man har forstået, hvad der er blevet sagt. Når det er et faktum, at vi taler fra hvert vores sted, er det vel også indlysende, at vi aldrig helt kan komme til at forstå hinanden. Deri ligger en stor befrielse.

Terapi virker, fordi der er et andet menneske el-ler flere andre mennesker, der lytter interesseret og bekræfter det, man fortæller. Bekræftelse, el-ler affirmation, som det hedder på fint engelsk, er grundkategorien i terapi, ikke anerkendelse, ikke accept, ikke empati. Terapi er en mulighed for at se på sit liv igen, på det man har gjort, at tage det op til re-vision, at tage en position i forhold til sit liv for måske at finde nye veje at gå og nye steder at stå.

Terapi er kulturel praksisDer eksisterer ikke andet end ens egne kulturelt determinerede og personligt skabte billeder og tolkninger af det, som foregår. Kulturen, som Bruner definerer som “et væv af konventioner”

(1999, s. 68), viser sig kun igennem de indivi-duelle tolkninger af denne. Der vil altid være forskellige tolkninger, der vil altid være kamp og ufred i enhver social sammenhæng. Proble-merne opstår, når disse uoverensstemmelser ikke kan kanoniseres i en fælles og gensidig re-spektfuld diskurs og fortælling.

Alle psykiske problemer er derfor i bund og grund kulturelle problemer – clashes mellem konventioner. I ægteskaber og parforhold, hvor den ene partner lider af depressioner, bliver disse depressioner, nedture eller massive util-strækkelighedsoplevelser ofte holdt ved lige af ’negative udvekslinger’ mellem parterne i form af skænderier, bebrejdelser og små-anklager. Der opstår ikke en følelse af en fælles diskurs. Når jeg taler med mennesker, der lider af stress, angst og depressioner, forsøger jeg altid at få ægtefællen eller samleveren med, så der kan etableres en gensidig forståelse og en følelse af fællesskab mellem parterne i forhold til de in-tentioner og værdier, som parterne lever deres liv og handler ud fra. Den terapeutiske opgave bliver så at sige at eksternalisere og inddæmme ’skænderierne’ og deres indflydelse på menne-skers liv, så de får hjælp til i højere grad at for-mulere, hvad de står for og vil med deres liv, så begge parter bliver bedre i stand til at formulere og at holde i deres intentioner. I parterapi og fa-milieterapi bør man derfor ikke lade mennesker tale sammen, men invitere dem til at være lyt-tere og publikum til hinandens fortællinger.

Alle internaliserede og såkaldte naturlige reg-ler, mennesker lever efter, selv deres intuition, deres fornemmelse, er aldeles ikke ’naturlige’, men kulturelle regler og en kulturel internalise-ret intuition (fornemmelse) formidlet gennem de forskellige institutioner, vi møder igennem livet. Familien er for langt de fleste mennesker den første kulturelle disciplineringsinstitution, de møder (eller som den norske antropolog Tian

TEMA: EMPATI

PLUTARCH 46-120 f. Kr.

JEROME BRUNER, 1915-

JACQUES DERRIDA 1930-2004


Sørhuag siger: En bestemt måde at organisere sig på omkring det heterofile samleje). Det er for langt de fleste oplevelserne, samtalerne og diskurserne i familien, der har skabt grundlaget for fornemmelsen af sig selv.

Ikke blot familien har som oftest en ganske af-gørende internaliserende funktion, men også skolen, kammeratskabsgruppen, uddannelses-systemerne og forventninger, der introduceres dér, TV, romaner og i det hele taget alle medier spiller en kulturelt formende rolle. Man formes. Man finder og skaber sin form. Formen bliver skabt af indholdet. Man oplever steder, der er gode at være, relationer, der er gode at være i, og man oplever det modsatte: steder og personer og oplevelser i det hele taget, der ikke er forbun-det med velbehag, men måske med mindre eller større traumer.

Virkelig modenhed, skriver Nietzsche med en flot formulering, består i at kunne leve livet med den alvor, hvormed barnet leger.

Det er menneskets pligt at hæve sig op over middelmådigheden og derigennem blive et over-menneske: Et menneske, der kan hæve sig op over de kræfter, der ellers lurer på at løbe af med dets liv. Et liv er nemlig fyldt med kræfter, med påbud, med forventninger, med frygt, med håb og ønsker, med intentioner, der kan trække i mange forskellige retninger.

Et liv i harmoni kræver hårdt arbejde med at tæmme de mange intentioner, man kan blive fri-stet af, eller som måske kan friste én. ”Man skal tæmme hundene, der glammer i kælderen,” som den græske filosof Plutarch formulerede sig. Det tager et helt liv at lære at leve, som den fran-ske filosof Derrida sagde i sit sidste interview i 2004, få måneder før han døde – og så er det for sent, tilføjede han.

TEMA: EMPATI

Afsluttende bemærkningOpgaven i terapi er at hjælpe mennesker med at finde frem til de fortællinger, som giver dem en bedre fornemmelse af sig selv – en ’sense of self’, som det hedder på engelsk. Det er gennem fortællingernes meningsdannende kraft, ja igen-nem deres iboende magi, at der åbnes mulighe-der, og at det ønskede toner frem, så man kan leve bedre, mere effektivt og mere harmonisk.

litteraturBruner, J. (1999). Mening i handling. Århus: Forlaget Klim.Bruner, J. (2004). At fortælle historier – i juraen, i litteratu-ren og i livet. København: Forlaget Alinea.Deleuze, G. (2004). Foucault. København: Det lille Forlag.Holmgren, A. (2007). Kartografisk seismograf. I: S. Larsen, A. Carnera, & M. Fuglsang, (red.) Filosofiske stemmer – festskrift til Ole Fogh Kirkeby. København: Forlaget Sam-fundslitteratur. Nietzsche, F. (1994). Historiens nytte. København: Gylden-dal.Heede, D. (2004). Det tomme menneske – introduktion til Michel Foucault. København: Museum Tusculanums For-lag.Rogers, C. (1985). Toward a More Human Science of the Person. I H. Kirschenbaum & V. Henderson (red) The Carl Rogers Reader. New York: Houghton Mifflin.Rogers, C. (1986). A Client-centered/Person-centered Approach to Therapy. I H. Kirschenbaum & V. Hender-son (red.) (1989): The Carl Rogers Reader. New York: Houghton Mifflin.

Terapi virker, fordi der er et andet menneske eller flere andre mennesker, der lytter interesseret og bekræfter det, man fortæller. Be-kræftelse (...) er grundkategorien i terapi, ikke aner-kendelse, ikke ac-cept, ikke empati.

“

Allan Holmgren, mag.art. i psykologi fra Københavns Universitet 1981, adjun-geret professor og ekstern lektor på CBS. Grund-lægger af og direktør for

DISPUK. Medlem af bestyrelsen for Psykotera-peutforeningen. Æresformand for SPUD. Ivrig guitarist og tennisspiller.


For tiden diskuteres det, om og hvordan menne-sker på overførselsindkomst kan hjælpes tilbage på arbejdsmarkedet.

Aktivering fungerer uden tvivl godt i mange til-fælde, hvor den skaber nye muligheder og giver nogle chancer. Alligevel er antallet af menne-sker på overførselsindkomst nogenlunde kon-stant, og aktiveringssystemet kritiseres for at være ineffektivt.

Spørgsmålet er, om de mange ressourcer, som bruges, kunne bruges bedre? Fungerer aktive-ringen i mange tilfælde mere som symptombe-handling med lille eller endog negativ virkning?

Problemer med at klare arbejdeI min praksis som psykoterapeut har jeg mødt en del mennesker, som står på kanten af ikke at kunne klare tilværelsen. Mennesker, som enten er eller kunne ende på overførselsindkomst, hvis der ikke blev gjort noget.

For de mennesker, som opsøger mig, er proble-met, at der er områder af tilværelsen, som de ikke mestrer. De kommer fra en mere eller min-dre dysfunktionel familie. Denne dysfunktion er ofte svær at få øje på. Familien har fungeret godt, set udefra, men når man går ned i detaljen, så bliver det muligt at se, hvad det er, der har manglet.Enhver familie eller menneske har selvfølgelig områder, hvor det ikke fungerer optimalt. Og under et sammenrend af omstændigheder kan det føre til psykisk ustabilitet og problemer på samme måde, som kroppen kan blive syg.

Dette kan medføre mere eller mindre kroniske

problemer, herunder ikke at kunne fungere på arbejdsmarkedet.

Ofte er disse mennesker skamfulde over deres problem. For de mangler, der kan være i et fami-liesystem, kan være svære at få øje på. Når en af mine klienter skammer sig over, at der er noget, de ikke kan klare, så plejer jeg at sammenligne det med, hvis man som barn ikke fik matema-tiktimerne i skolen. Derfor kan man ikke regne. Og derudover så ved man faktisk ikke, at ma-tematiktimer overhovedet findes. Så man føler sig dum over ikke at kunne løse selv de enkleste regnestykker.

Som terapeut møder jeg tit denne forestilling om skam. Ikke mindst fra mennesker, som mener, at terapi er noget forkælet pjat, og at hvis folk tog sig sammen og gik ud af deres offerrolle, så hav-de de ikke brug for den slags. De samme men-nesker vil ikke tøve med at gå til fysioterapeut, fitness, ringe efter blikkenslageren, opsøge en revisor eller sagfører, hvis de havde et problem, men når det drejer sig om psyken, så forventes det, at man kan klare det helt selv ved at tage sig sammen. Dette på trods af at psykiske pro-blemer er uhåndgribelige og svære at bearbejde, samt at vores forståelse af psyken ikke er så stor.

Denne indstilling forhindrer mange mennesker i at søge den hjælp, der ville kunne få dem videre i livet og på arbejdsmarkedet.

Evas historieDer er andre årsager til, at mennesker har pro-blemer med at være på arbejdsmarkedet. Dem vil jeg ikke komme ind på her. Jeg vil derimod fortælle en historie om en af mine klienter. Hen-

Historien om EVAMennesker på overførselsindkomst vil i mange tilfælde kunne hjælpes med psykoterapi – til gavn for både vedkommende selv og for sam-fundet.

Af KAREN HEllE GRUE

MENINGER OG DEBAT


des historie er måske barskere end de flestes. Men ikke ualmindelig. Navn og omstændighe-der er ændret, så den ikke er genkendelig, og klienten har givet tilladelse at bringe hendes historie.

Eva havde været på kontanthjælp en del år, da hun startede i terapi.Umiddelbart virkede hun imødekommende og velfungerende. Hun havde mand og børn. Fami-lien fungerede.Der var bare det, at hun ikke kom i job. Der var altid noget, der stoppede hende. Enten blev hun syg, eller hun fik gjort sig 'umulig' ved at fumle usædvanligt meget, ikke høre eller misforstå ar-bejdsopgaverne osv.Eva havde allerede to uddannelser. Men det var aldrig rigtigt blevet til noget.Hun blev urimelig, når der blev stillet krav, og en stor del af tiden sad hun i sin lænestol og skød verden fra sig.Hendes omgivelser var ret trætte af hende, og hun reagerede med trods over for dette.

Da vi gik i gang med at afdække hendes barn-dom, viste det sig, at hendes mor havde været alkoholiker, og at Eva havde været den lille voksne, der både skulle gå i byen og skaffe sig af med tomme flasker og købe nye fyldte.Eva måtte også hjælpe sin mor, når hun var død-drukken.Hun var altid bange for, at moderen skulle begå selvmord, hvilket hun truede med og prøvede på. Moderen var således helt afhængig af sin lille datter.

En sådan afhængighed udvikler ofte et forsvar hos barnet, beskrevet af James F. Masterson som 'det falske selv'.Barnet må tilsidesætte sig selv for at leve op til moderens behov. Dvs. psyken udvikler bloke-

ringer mod, at barnet manifesterer sig selv, fordi en sådan manifestation ville få barnet til at for-følge sine egne mål og ikke moderens.Disse blokeringer vil for den udenforstående og undertiden også for personen selv fremstå som urimelig og negativ adfærd.

Da moderen således ikke var i stand til at vare-tage hverken sit eget eller Evas liv, fik Eva hver-ken omsorg, støtte eller vejledning i forhold til sit eget liv, men måtte klare sig selv. Reelt var hun forældreløs. Der var ikke andre voksne, der trådte til.Derfor kunne hun nu som voksen ikke manife-stere sig på en hel del områder i sit eget liv.

UdviklingI terapien begynder Eva at forstå sammenhæn-gen mellem de blokeringer, der bremser hendes liv, og problemerne i barndommen. Men lige-som det ikke i sig selv er helbredende at forstå fysisk sygdom, er det heller ikke helbredende at forstå sine psykiske problemer. Selvom det ser ud til at være en udbredt opfattelse.I Evas tilfælde har disse blokeringer sandsyn-ligvis udviklet sig allerede i spædbarnsalderen.

Forståelsen for, hvorfor hun reagerer så irrati-onelt i mange situationer, fritager hende til en vis grad for at opfatte sig selv som en 'negativ', 'dum' person, som af uransagelige grunde øde-lægger det for sig selv og andre. Det bliver mu-ligt at droppe forestillingen om, at hun sidder fast i en offerrolle og ikke vil tage ansvar. Hun sad fast i en offerrolle og ville ikke tage ansvar, men det var ikke årsagen, det var et symptom på noget dybereliggende. Hun begynder gradvist at holde op med at skælde sig selv ud.Som Freud sagde: Der er ikke noget så helbre-dende som sandheden.

Eva og jeg arbejder med en metode, Somatic Ex-

DEBAT & MENINGER

Hun var al-tid bange for, at moderen skulle begå selvmord, hvilket hun truede med og prøvede på.

“


perience, som ret effektivt begynder at opløse blokeringerne, samtidig med at vi lokaliserer overvældende og fortrængte følelser af mindre-værd, skam og skyld, foruden et stort kaos af tanker og angst. Eva arbejder hårdt for at lære at rumme disse følelser.Vi arbejder også med drømme, som gør det mu-ligt for Eva at finde ind til en mere ægte følelse af, hvem hun egentlig er. I drømmene oplever hun en helt anden person end den, hun tror hun er.Hun har hidtil troet på omverdenens billede af sig som en doven og ugidelig person. Det er det eneste spejl, hun har haft. Nu kan hun be-gynde at se sig selv i et helt andet spejl, hendes eget indre. Og hun kan begynde at få øje på de mange ressourcer, som hun har, men som blevet forbrugt i forsøget på at redde moderen.

At vende sådan et selvbillede er som at vende en supertanker. Det tager tid. Psyken er stor, og den kan ikke vende på en tallerken.

Den kommunale indsatsSamtidig er Eva i et forløb, hvor kommunen ar-bejder på at få hende i arbejde.I terapien må vi også forholde os til de mange velmenende sagsbehandlere, som forsøger at aktivere hende, Disse forsøg føles som en kniv i Evas sår og bringer hende hele tiden ud af balance. For hun er ikke i stand til leve op til kravene og oplever det som en trussel. Vi arbejder intenst med, at Eva lærer at forholde sig til krav. Sagen er jo, at Eva har haft helt urimelige og overvældende krav, da hun som lille pige skulle tage sig af sin mor. Så Eva har en nærmest aller-gisk reaktion, når krav kommer på tapetet.

Eva kommer i arbejde, men hendes forsvar, 'det falske selv', 'sørger for' at hun fumler så meget, at de andre ansatte bliver irriterede, og Eva føler

sig slået hjem.Vi arbejder på at komme over skuffelsen og fort-sætter med at transformere dette 'falske selv'.

Ny uddannelseEva kommer i praktik i et fag, som hun bliver glad for, og de bliver glade for hende på arbejds-pladsen.Eva beslutter at tage endnu en uddannelse inden for dette fag.Hun kommer ikke ind første år, da 'det falske selv' får hende til at fumle så meget til en opta-gelsesprøve, at hun bliver erklæret uegnet.Eva insisterer på, at hun kun vil have denne uddannelse, andre duer ikke. Det er i terapien svært at se, om det er 'det falske selv', der igen er på spil, eller om Eva omsider har taget et valg, som hun viljefast står ved. Men det viser sig, at hun er meget glad for netop dette arbejde. Hendes lyst til faget viser sig at være stabil, og hendes forsvar, 'det falske selv', begynder at skrumpe: Hun gør flere og flere ting uden at fumle og lave fejl. Hendes handlekraft fungerer uden den 'bremseklods', som altid har gjort hende langsom og ineffektiv.Eva oplever reel glæde ved at arbejde og være sammen med kolleger.Angsten og nervøsiteten blegner. Eva tager nogle kurser for at opgradere sine chancer for at komme ind. Det dræner hendes families øko-nomi nok engang.Hun søger ind året efter. Og kommer ind. Det viser sig, at det virkelig er det, hun gerne vil.Hun får sin uddannelse og har nu sit eget lille firma.Og hun stråler som en sol.

Bearbejdning af gamle problemer vigtigJeg vil mene, at Eva ikke havde været ude på arbejdsmarkedet i dag, hvis hun ikke havde fået stabil psykoterapi i tre år.Der blev gjort meget for at få hende i gang fra

MENINGER OG DEBAT

Flere af mine kolleger har tilsvarende oplevelser med klienter, som ville ende på varig hjælp, hvis ikke terapien hjalp dem ud af de negative mønstre.

“


kommunens side, men som systemet er bygget op, så ville hendes problem næppe blive løst, og undertiden virkede aktiveringstiltagene direkte mod hensigten.

Evas problem kunne ikke løses med aktivering alene, og hendes problemer ville heller ikke være løst med lykkepiller eller tilsvarende. Det, der skulle til, var en effektiv bearbejdelse af de destruktive komplekser/dynamikker. Hun havde behov for den støtte, hun aldrig havde fået, og hun havde behov for at forstå, at hendes tilsyneladende destruktive adfærd i virkelighe-den var gamle forsvar, som havde udviklet sig til negative komplekser.Som Jung siger, så er det ikke os, der har kom-plekserne. Det er komplekserne, der har os.

Eva havde på mange måde brudt med familie-mønsteret, før hun kom hos mig. Hun havde skabt en familie med børn. Men chancen for, at hun kunne falde tilbage, var stor.

Da Eva så kom ud af sit problem, valgte hun noget, hun virkelig havde lyst til, og ikke bare noget, hun var nødt til for at få fred. I det lange løb vil det sandsynligvis give mere stabilitet i arbejdsindsatsen, udover at det selvfølgelig vil give Eva mere glæde i hverdagen.Der er flere gode bivirkninger ved terapi. Den, der har været gennem et forløb, opnår en hel del færdigheder, som kan bruges overalt i livet. Det vil også være en mere konstruktiv arv at give videre, frem for den Eva fik, og som hun over-vandt.

Flere af mine kolleger har tilsvarende oplevelser med klienter, som ville ende på varig hjælp, hvis ikke terapien hjalp dem ud af de negative møn-stre. Men som det er nu, koster et terapiforløb noget. Ikke meget, men for meget for menne-sker, der ikke har en rimelig indkomst.

Så der skal en særlig situation til, for at det kan ske. Enten at det offentlige betaler forløbet, eller at terapeuten sætter sit honorar ned.

I dag er der mange effektive psykoterapeutiske metoder til rådighed, men de er desværre ikke er tilstrækkeligt udbredte. Ofte er de psykiske problemer grundlagt før to-årsalderen, før sproget. De ligger dybt nede og er svære at nå og forstå blot ved samtale.Gennem de sidste mange år er der kommet man-ge nye effektive metoder, som er i stand til at bearbejde dybtliggende komplekser.Det kræver en hel del uddannelse og træning at lære dem.Det kan desuden være nødvendigt med et opgør med gammel tænkning og accept af nye ansku-elser, som for tiden bliver kaldt 'alternative'.Men med dem ville man for et beskedent beløb kunne hjælpe mennesker med problemer af den-ne art til gavn for den enkelte og for samfundet.

litteraturMasterson, James F: Det truede selv. Hans Reitzels Forlag 1999.

Karen Helle Grue var som ung aktiv i ungdomsoprøret, herunder kollektive projek-ter som kunsthåndværker og scenograf. I jungiansk lære-

analyse, uddannet af Stanislav Grof mv. Privat-praktiserende psykoterapeut siden 1986. MPF. Gennem de sidste 10 år knyttet til Wasiwaska, et center for dialoger mellem videnskab, kunst, historie, myter og spiritualitet

DEBAT & MENINGER


AFGÅENDE FORMANDRapport fra en

ETIK

FOTO: S. VAN DEURS

8


Beretning om etikudvalgets virke 2011Etikudvalget har siden generalforsamlingen 2011 holdt i alt fem officielle møder samt en række ad hoc-møder med to-tre af udvalgets medlemmer i forbindelse med hastesager. Pe-rioden har – ligesom de foregående år – været præget af klager fra studerende og fra medar-bejdere på forskellige uddannelsesinstitutioner. Vi har i 2011 beskæftiget os med fem løbende sager, hvor skiftende medlemmer af etikudval-get og undertegnede har haft møder med insti-tutternes ansvarshavende ejer og/eller ledelses-gruppe, de førnævnte ad hoc-møder.

Fire af sagerne blev afsluttet med en påtale og nyttige dialoger med de involverede parter og offentliggjordes derfor ikke på skrift. I den fem-te og seneste klagesag fra forsommeren 2011, som omhandlede en klage fra nogle studerende fra Psykoterapeutisk Institut i Skindergade, blev den endelige afgørelse, at bestyrelsen ude-lukkede ejeren cand. psyk. Lise Peetz-Schou af

Dansk Psykoterapeutforening på grund af do-kumenteret mistillid til hendes person som leder og ejer af en institution, som uddanner psykote-rapeuter; en mistillid, som hun ikke personligt har kunnet/villet forholde sig til. Afgørelsen vil fremgå af foreningens hjemmeside og i det næ-ste nummer af Psykoterapeuten.

De fire andre klagesager har som nævnt ført til en tilfredsstillende selvransagelse på de institut-ter, hvis ledelse der er blevet klaget over.

Jeg vil minde om, at det ifølge punkt 7 i etikud-valgets forretningsorden er udvalgets beslutning under hvilken form og med hvilket indhold, af-gørelser skal meddeles til foreningens medlem-mer, men at en udelukkelse af foreningen altid skal offentliggøres med navns nævnelse.

Det har i årets løb været tilfredsstillende, at vi har haft et voksende antal mailkorrespondancer fra både medlemmer og andre brugere om kon-

ETIK

Marianne Davidsen-Nielsen har været medlem af Dansk Psykotera-peutforening siden dens spæde start i 1993. Hun blev medlem af etik-udvalget i 2004, og siden 2007 har hun været formand for udvalget. Marianne er således en person, der om nogen har haft problemer om etik i psykoterapien og på de psykoterapeutiske uddannelsessteder tæt inde på livet.

Nu slutter hun efter otte år i udvalget. Det følgende indeholder Mari-annes beretning fra etikudvalget til generalforsamlingen marts 2012. Desuden skriver hun generelt om vores professionsetik og kommer til slut med nogle personlige reflektioner over arbejdet i udvalget og foreningens fremtid.


ETIK

“ mit ansvar for sagsbehandlingen og dermed for etikudvalgets dagsordner, undersøgelser, ind-kaldelser, møder og dialoger med dem, der kla-ger, og dem, der bliver klaget over, for i sidste ende at formulere vores afgørelser i den enkelte sag. Jeg har bestræbt mig på, at vores afgørelser skulle være så gennemskuelige som muligt for de involverede parter ved at gøre grundigt rede for vores præmisser for afgørelsen. Dette har i en række tilfælde betydet en gennemgang af hændelsesforløbet, hvor det tydeliggøres, hvor-for vi med udgangspunkt i etikreglerne 1) ikke mener, der er noget at komme efter (grønt) 2) mener, at vi bør give den/de anklagede en påtale (gult)3) mener at vores medlem af Dansk Psykotera-peutforening bør ekskluderes, hvor bestyrelsen ifølge vedtægterne har det sidste ord i sagen (rødt).

I min tid som formand har vi indført begreberne at køre over for grønt, gult eller rødt for at kon-kretisere, at vi i den enkelte sag må afgive vores skøn, vores vurdering, som altid har sit afsæt i en skriftlig beskrivelse af de forhold, der klages over. Den ’anklagede’ bedes derefter give en skriftlig tilbagemelding på den skriftlige klage. Herfra er det almindelige, at den/de, der klages over, bliver indkaldt til et møde med forman-den for etikudvalget og en eller to af de andre medlemmer, hvor den pågældende mundtligt kan gøre rede for sin version af forløbet. I en række tilfælde har vi lagt op til en medierende samtale med klageren, i andre tilfælde kommer vi kun med vores vurdering på skrift. Parterne i sagen får herefter tilsendt vores sagsgennem-gang og vores endelige afgørelse, som begge parter kan anke ved at trække bestyrelsen ind i etikudvalgets afgørelse. Det er lige sket i klagen over mistilliden til Lise Peetz-Schou som leder af Psykoterapeutisk Institut.

krete problemstillinger. De fleste henvendelser har været relevante, og kun et fåtal har været utilgængelig for almindelig sund fornuft. Hen-vendelserne er almindeligvis gået fra Winnie Johansens bord i Admiralgade til mit skrive-bord, et samarbejde som har været uvurderligt for etikudvalgets funktionsevne.

StatusrapportI 2010 vedtog generalforsamlingen en række supplerende etikregler for medlemmer af ud-dannelsesforum, som var skabt i samarbejde mellem et underudvalg i etikudvalget og en gruppe uddannelsesledere. Disse regler er nu gældende som en overordnet ramme omkring det enkelte uddannelsessted, som samtidig er forpligtet til at have et eget sæt etikregler.

Set under en fremadrettet vinkel har det derfor været konstruktivt, at etikudvalget i en række år har fået indsigt i konkrete problemstillinger i form af klager både fra studerende og fra med-arbejdere på forskellige uddannelsesinstitutter – klager over personer, som klagerne i sagens natur er både etisk, menneskeligt og økonomisk afhængige af.

Som bekendt er foreningens etikregler i deres essens skrevet for at sikre klienternes interesser, og tidligere var det klienternes klager i forbin-delse med forhold til deres psykoterapeut, som fyldte. Men i de senere år har vi tiltagende haft brug for at inddrage § 2.15, som supplerer de almindelige etikregler med en bestemmelse om, at etikreglerne også gælder for terapeutiske læ-rer/elev forhold.

Rødt, gult og grøntJeg har siddet i etikudvalget siden 2004 og af-slutter, som jeg nævnte på generalforsamlingen sidste år, mit medlemskab her i 2012. I de sid-ste fire år har jeg som formand brugt kræfter på

... det etiske grundlag for

Dansk Psykotera-peutforening er en professionsetik for

psykoterapeuter. Dette betyder, at der lægges vægt

på normer, værdier og principper, der

skal regulere vores professionelle ar-

bejde.


Generelt om foreningens etikreglerJeg vil benytte lejligheden til at minde om, at det etiske grundlag for Dansk Psykoterapeut-forening er en professionsetik for psykotera-peuter. Dette betyder, at der lægges vægt på normer, værdier og principper, der skal regulere vores professionelle arbejde. Reglerne handler ikke bare om ret eller uret, for visse forhold kan være lovlige i vores arbejde uden at være etisk rigtige. Etik uddyber med andre ord den almindelige lovgivning mht. autonomi, værdig-hed, integritet og sårbarhed, dvs. at der indgår moral, og derfor er det etikudvalgets område at vurdere, hvorvidt terapeuten, underviseren, læ-reren eller en leder af en psykoterapeutisk ud-dannelse – målt efter vores professions etik – er kørt over for gult, grønt eller rødt.

Uklare grænserMed disse overordnede ord om etik i vores spe-cielle profession vil jeg vende tilbage til det, som er fremgået af de senere års sager, hvor klagernes fokus har været på lærere og ledere på en række uddannelser. Det drejer sig om for-hold, som kan beskrives som uklare grænser, kasketforvirring og manglende respekt for, at de terapeutiske grundprincipper parallelforskydes ned i forholdet mellem lærer og elev, mellem supervisor og supervisant og mellem ledelsen og de ansatte, samt en række andre forhold, som rummer de asymmetriske relationer, som altid er at finde i det stof, som har at gøre med psy-koterapiens essens. Og derfor bør vi stille andre krav til ledelsesforhold og lærer/elevforhold på vores uddannelsesinstitutioner, end man gør i andre ’skolesystemer’.

Vores professionsetik rummer med andre ord nogle krav til de interpersonelle relationers klarhed og gennemsigtighed, som man ikke på samme måde kan stille til andre professioner, fordi den psykoterapeutiske metode bl.a. er ba-seret på den form for nærhed, eksistens og an-

ETIK

erkendelse, der i praksis er kernen i vores pro-fessionsetik. Rollefordelingen mellem terapeut og klient er som bekendt særdeles kompleks på grund af det asymmetriske magtforhold, og derfor er der misbrugsmuligheder som over-ordnet udspringer af begreberne overføring og modoverføring, der som bekendt er indbygget i enhver terapeutisk kontaktform og dermed også i de forskellige relationer på et psykoterapeutisk uddannelsessted. I mine år som medlem af etik-udvalget har vi desuden en række gange måt-tet tage stilling til de komplikationer, der meget forståeligt kan opstå, når ejerskabet af en psy-koterapeutisk uddannelsesinstitution består af ægtefæller og familiemedlemmer. Grænsepro-blemerne er i disse tilfælde ret komplicerede, li-gesom uddannelsesområdets økonomiske over-levelsesstrategier altid vil være en af branchens akilleshæle.

Fælles principper for uddannelsesste-derneI februarnummeret af Psykoterapeuten i 2010 skrev jeg en artikel med titlen Refleksioner over etik og grænser i de terapeutiske rum med udgangspunkt i de lige nævnte problemstillin-ger, en artikel som jeg hermed henviser til. Jeg mindede bl.a. om den historiske udvikling fra 1970erne op i 1990erne, hvor etik og overfø-rings- og modoverføringsbegreberne var en by Rusland, ikke mindst på de mere fænomenolo-giske og oplevelsesorienterede uddannelsestil-bud, hvor vores nuværende etikregler ville have medført, at en række terapeuter og uddannel-sesansvarlige var blevet ekskluderet på grund af krænkende adfærd og seksuelle erobringer blandt deres kursister.

Ved generalforsamlingen samme år, dvs. i 2010, fik vi så for første gang nogle overordnede ram-mer med fokus på uddannelsesinstitutionerne.

Vores pro-fessionsetik

rummer med andre ord nogle krav til de interpersonelle relationers klarhed og gennemsigtig-hed, som man ikke på samme måde kan stille til andre professioner, fordi den psykoterapeu-tiske metode bl.a. er baseret på den form for nærhed, eksistens og an-erkendelse, der i praksis er kernen i vores professions-etik.

“


ETIK

“I 2011 har vi fortsat arbejdet på at klargøre ud-dannelsesområdets etiske rammesætninger, bl.a. ved at have indsamlet de interne etikregler fra de optagne uddannelser i foreningens uddan-nelsesforum. To af etikudvalgets medlemmer, Marianne Bentzen og Merete Holm Brantbjerg, har gennemgået materialet, og som næste skridt i processen vil der blive holdt et møde med med-lemmer fra uddannelsesforum, hvor Marianne Bentzen og Merete Holm Brantbjerg vil formid-le nogle af etikudvalgets tanker og erfaringer med udgangspunkt i de uddannelsesrelaterede etiksager, vi har arbejdet med. Sagerne har alle berørt de etiske aspekter omkring dobbeltroller og asymmetriske relationer på uddannelsesste-der.

Vi forestiller os, at dette møde vil munde ud i, at der bliver nedsat et udvalg under uddannel-sesforum, som kan arbejde med overordnede fælles principper for interne etikregler på psy-koterapeutiske uddannelsessteder. Vi tænker, at udvalgsarbejdet vil fokusere på de tidligere nævnte etiske dilemmaer, som altid opstår, når asymmetriske relationer er en nødvendig del af uddannelsernes faglige virkelighed.

Personlige refleksioner Jeg ser tilbage på mine otte år i etikudvalget som både spændende og udviklende, fordi mange af de dilemmaer, vi igennem tiden har skullet tage stilling til, har indeholdt vigtige aspekter af psy-koterapiens natur. Som en af de gamle udøvere af undervisning, supervision og praksis håber jeg på, at både vores optagelseskriterier til for-eningen og den etiske standard forsat vil være i fokus. For mig at se vil kvaliteten på disse ker-neområder være ganske afgørende for, at Dansk Psykoterapeutforenings medlemmer med tiden vil kunne vinde de afgørende slag for at blive accepteret som en anerkendt del den offentlige behandlerverden. Kvaliteten af uddannelserne, som nu er knyttet til Dansk Psykoterapeutfor-

Som en af de gamle udøvere af undervisning, supervision og praksis håber jeg på, at både vores optagelseskriterier til foreningen og den etiske standard forsat vil være i fokus. For

mig at se vil kvaliteten på disse kerneområder være ganske afgørende for, at Dansk Psykotera-peutforenings medlemmer med tiden vil kunne vinde de afgørende slag for at blive accepteret som en anerkendt del den offentlige behandlerverden.

ening, og kravene til vores professionsetik vil derfor i sidste ende være det, som vil afgøre foreningens fremtid som en medspiller på det professionelle jobmarked, som fx læger, Falck og sundhedsforsikringerne vælger at henvise til.

Februar 2012 Marianne Davidsen-Nielsen

Psykoterapeut MPF

UdelukketDansk Psykoterapeutforenings bestyrelse har på sit møde d. 12. januar 2012 besluttet at udelukke institutleder Lise Peetz-Schou af foreningen grundet alvorligt brud på foreningens generelle etikregel § 1.2: Psy-koterapeuten skal arbejde for at fremme klientens personlige og psykiske udvikling og sundhed. Hensynet til og respekten for klienten går forud for psykoterapeutens personlige interesser.Suppleret af § 2.15: Ovenstående bestem-melser gælder også i et terapeutisk lærer/elev forhold.

På bestyrelsens vegneErik Wasli

Formand for Dansk Psykoterapeutforening


Hovedforfatterne til bogen er Bent H. Claësson, som er speciallæge i børnepsykiatri, praktiserende børnepsykiater og psykoterapeut MPF. Han har siden midten af firserne arbejdet med holdingterapi. I 1997 var han medstifter af Nordisk Forening for Holdingterapi. Desuden Ulla Idorn, oprindeligt uddannet lærer, siden cand.pæd.psych og nu autoriseret psykolog. Privatprakti-serende og arbejder med børn, unge og familier. Efterud-dannet i holdingterapi, systemisk familieterapi, hypnose og choktraumeterapi SE.Også psykoterapeut MPF Emilie Melchior har skrevet et afsnit.

Bogen er inddelt i fire hovedafsnit. Første afsnit ”Hvorfor virker Holdingterapi?” er en meget grundig gennemgang af barnets emotionelle og kognitive udvikling. Der er indføring i tilknytningsteorier og begreber som empati, familiehieraki, skam og SE-metoden, hvilket giver et meget godt teo-retisk fundament og overblik for at forstå holdingterapiens idébund og anvendel-sesmuligheder

Afsnittet er desuden krydret med berø-rende cases fra forældre – berørende, fordi det er eksistentielt for både voksne og børn at knytte an. Afsnittet giver også et indblik i arbejdet med holding i familieinstitutionsregi, det vil sige i døgn- og dagbehand-ling. Et regi, hvor der er mulighed for at arbejde med både mor og barn, hvilket også uddybes i afsnittet.

Andet afsnit ”Holdingterapi i familier med adopterede børn” omhandler som skrevet adopterede børn. Børn, der i de fleste tilfælde slås med en tilknytningsproblematik grundet deres start i livet med fravær af primære omsorgs-givere og ophold på børnehjem. Afsnittet kan dog også læ-ses af andre end adoptivforældre, da det kommer rundt om tidligt skadede og frustrerede børn og derfor har relevans for personer, der arbejder med tidligt skadede børn.

Tredje afsnit ”Hvordan virker holdingterapi ved angst hos børn, børnedepression, OCD, ADHD og autisme?” gen-

nemgår, hvordan diagnoserne defineres i forhold til WHO ICD-10, og følges op med eksempler og anvisninger på, hvordan de kan bearbejdes med holdingterapi. Dette er et værdigt alternativ til den medicinske tilgang, da den ofte kommer til at fremstå som den eneste mulighed.

Fjerde og sidste afsnit omhandler ”Holdingterapi i pleje-familier og institutionsregi”. Dette afsnit er lærerigt set i lyset af, at kommunerne anbringer flere og flere børn i ple-

jefamilier, og disse mangler grundlæggende viden om tilknytning. I afsnittet bliver det samtidigt konkretiseret, hvad der forstås ved pædagogisk/miljøterapeutisk holding med respekt og ligeværd. Dette er værd at vide og aktuelt, da holding i institutionsregi ofte er et misforstået og misbrugt begreb, hvor det mere drejer sig om magt og overgreb end at opnå kontakt og rumme.

Konklusionen er, at det er en meget læse-værdig og fagligt uddybende bog, der ud-over faglig uddybning giver en indføring og indblik i holdingterapi, ligesom den er fagligt interessant, da den teoretisk dækker, hvad der kendetegner en god terapeutisk

praksis: Baggrund (anamnese), kontakt, empati, omsorg, rummelighed og grænser. Den kan også bruges som et ar-bejdsredskab eller opslagsbog, ikke mindst for personale på behandlingsinstitutioner

Bogen henvender sig derfor til fagfolk såsom psykologer, psykoterapeuter, læger, pædagoger og andre, der arbejder med børn. Den er dog også læse- og anbefalelsesværdig til plejeforældre, adoptivforældre, bedsteforældre og bio-logiske forældre, der derigennem kan få inspiration til styrkelse af relationer. Dette ikke mindst på grund af de mange gode og berørende cases fra forældre og plejeforæl-dre. Disse er berørende, da de tydeligt viser den frustration og sorg, det er som forældre ikke at kunne knytte an til sit barn.

Jens Bang JochumsenPsykoterapeut MPF

BOGANMElDElSE

Familieterapi der styrker

KÆRlIGHEDEN MEllEM FORÆlDRE OG BøRNBent H. Claësson, Ulla Idorn (red.): Holdingterapi – en tilknytningsterapi. 2. udgave. Dansk Psykologisk Forlag 2012. 482 sider, kr. 498.


Hjælp til at få en god

NATTESøVNBobby Zachariae: Sov godt. Rosinante 2011. To cd’er + 16 siders hæfte, kr. 249,95.

BOGANMElDElSE

”Sov godt” er det, vi dagligt ønsker vores nær-meste inden natten. Men for rigtigt mange men-nesker er det ikke en selvfølge at sove godt. Næsten 50 procent af befolkningen oplever pro-blemer med at sove på et eller andet tidspunkt i livet, og for mindst 10 procent er der tale om et alvorligt problem. Det er derfor tiltrængt, at alle disse mennesker kan få en så kvalificeret hjælp, som cd'erne her giver.

Materialet består af to cd'er med fire guidede øvelser samt et teksthæfte. De to dele hænger nøje sammen, og det anbefales, at man læser hæftet først, inden man går i gang med øvel-serne. Der er en nøje rutebeskrivelse gennem materialet.

At lave formidling om søvnproblemer på cd i stedet for i bogform er oplagt, fordi det er mu-ligt at lave direkte guidninger for lytteren. En af denne udgivelses store kvaliteter er Bobby Zachariaes måde at guide på og hans stemme. Stemmen er altafgørende i en guidning, og Bobby Zachariaes stemme formidler i mine ører både ro, varme og autoritet og samtidig en beha-gelig neutralitet.

I det lille hæfte gennemgås de gængse råd for gode sovevaner. Derefter følger en gennemgang af programmet. Første trin handler om at under-søge sit søvnmønster. Til det brug er der i hæftet et skemaoplæg til registrering af søvneffektivi-teten: det antal timer man sover som procentdel af den tid, man tilbringer i sengen. Det kræver en nøje registrering af, hvad klokken var, da man gik i seng, da man slukkede lyset, da man faldt i søvn, da man vågnede første gang, anden gang etc. Derefter en udregning i procent. Uden tvivl gavnligt for nogle, men for mit temperament

og fornemmelse for det at være søvnløs kan det også give alt for stor fokus på søvn-ikke søvn, som absolut ikke er befordrende for den afslap-pede holdning, der er søvnens forudsætning.

Derefter følger en gennemgang af søvntitre-ringsprincippet: at man borttager den tid i sen-gen, hvor man ikke sover. Igen vil jeg sige, at dette princip kan være godt for nogle. Det er ef-ter min erfaring langtfra alle, der ved at få læn-gere vågentid bliver mere trætte og derfor sover mere effektivt.

Men det gode er, at Bobby Zachariaes 'søvnme-dicin' ikke bare er denne matematiske tilgang til ændring af sovevaner og livsstil, men netop har stor vægt på at lære den søvnløse dybere afspænding ved hjælp af de guidede visualise-ringsøvelser. Hæftet har nogle rigtigt anvende-lige afkrydsningsskemaer til bevidstgørelse af mønstrene omkring sovevaner og livsstil, lige til at bruge eller låne af som terapeut.

Til sidst i hæftet gennemgår Bobby Zachariae lidt om visualisering, og hvordan det virker. Han definerer visualisering som bevidsthed på de indre sanseforestillinger. Det betyder alle fem sansers indre repræsentationer. Men i guidnin-gen er der langt overvægt på det visuelle. Fx at se musklerne for sig og se, hvordan de slapper af. Jeg savner en langt større vægtning af den følte fornemmelse, at ordet ’mærke’ var mere i højsædet.

Øvelse 1 handler om at udforske og ændre uhensigtsmæssige tanker om søvnen. Den er beregnet til at lave inden sengetid. Der er først en dejlig guidning til afspænding. Derpå følger en række spørgsmål til overvejelse. Måske det


BOGANMElDElSE

ville have fungeret bedre, hvis der havde været tid med stilhed efter hvert af disse spørgsmål til overvejelse.

Øvelse 2 er en afspændingsøvelse, en krops-scanning oppefra og ned. Den er ikke særlig grundig kropsligt, men der er megen god vægt-ning af "tyngde og varme”, og det fungerer godt takket være Bobby Zachariaes behagelige og hypnotiske stemme. Til slut beder Bobby Zachariae personen om at samle hele kropsfornemmelsen til et billede, en lyd, en farve, for derved af skabe en nøgle ind til den afspændte tilstand. Det er en rigtig god idé, men efter min opfattelse funge-rer den ikke helt, det går for stærkt. Men som terapeut har man lov at bruge denne måde og hjælpe sin klient til at finde et sådant sym-bol, der kan bruges til at genfinde tilstanden.

Øvelse 3 handler om at lægge dagens problemer og morgen-dagens udfordringer til side. Igen en øvelse, der ikke skal laves i soveværelset. Den starter atter med en lang afspændingsguidning. Derefter gui-des man ind i et trygt sted. Herfra gennemgår man så dagens begivenheder som på en film med henblik på at kunne lægge både begivenheder og følelser fra sig ned i en kasse, hvorfra de igen kan tages op næste morgen. Jeg savner lidt mere hjælp til selvomsorg for de bøvlede følelser, der kan være i landskabet. Det er min erfaring, at det

kun er muligt at lægge disse fra sig, hvis man først har mødt dem med medfølelse eller varme.

Øvelse 4 er kronen på værket, guidning ind i søvnen i sengen. Lidt inde i guidningen, når man lige er ved at falde godt ned, bliver man bedt om at tænke over, hvilke projekter man vil bruge al overskudsenergien til, når man nu

får en god søvn. Det er et godt spørgsmål, men føles helt forkert for mig på det tidspunkt. Bortset fra denne svipser er det en guidning, der fungerer rigtigt godt. Den er hypno-tisk langsom, går over det trygge sted og derfra ad en sti, dybere og dybere. Jeg kan rigtigt godt lide de po-etiske billeder, der bruges i teksten.

Samklangen med Christian Alvads musik er i topklasse. I det hele taget synes jeg, denne underlægningsmusik er så fin hele vejen igennem, beroligende, smuk og anonym i ordets bedste forstand.

Sov godt er absolut anbefalelsesværdig både til terapeuter, der arbejder med søvnløse, og til vo-res klienter med søvnproblemer.

Marianne DreyerPsykoterapeut MPF

Stemmen er altafgørende i en guidning, og Bobby Zacha-riaes stemme formidler i mine ører både ro, varme og autoritet og samtidig en behagelig neutralitet.“


En bog man ikke kan sige nej til! Det var min første reaktion, da jeg blev bedt om at anmelde bogen. Da jeg et par dage efter modtog bogen med posten, var jeg lettet over, at den ikke var en sværvægter på papir, men derimod en let til-gængelig bog på 127 sider. Til gengæld har bo-gen tyngde, hvad angår indholdet, i kraft af for-fatterne Helle Jensen MPF, Jes Bertelsen, Jesper Juul MPF, Michael Stubberup, Peter Høeg og Steen Hildebrandt, som har samlet sig i en fæl-les interesse for nutidens børn.

De har som udgangspunkt stillet spørgsmålet: ”Hvad er det vigtigste og mest værdifulde, der i dag kan gøres for børn?” De har sammen dannet foreningen Børns Livskundskab og har siden 2007 været i dialog om dette tema.

Bogen er som udgangspunkt skrevet til voksne, der selv ønsker at træne evnen til at praktisere empati, og indirekte til børn, der kan lære øvel-serne af voksne.

Den er opdelt i tre hovedafsnit. Det første under titlen ”Empatiens grundlag”, næste afsnit hed-der ”Bæredygtighed og empati” og det sidste ”Træning i empati”. Derudover er der et øvel-sestillæg bagerst i bogen.

Empatiens grundlagHeri beskriver forfatterne fundamentet for den menneskelige kontakt, og beskriver begrebet empati, som ”empati er venlighed, indføling og forståelse i praksis, det er kvalitet, dybde og in-tensitet i den menneskelige kontakt.”

Dette afsnit handler om, hvordan vi gennem bedre kontakt til os selv kan få bedre kontakt til andre. Det handler ikke om at lære noget nyt, men at blive støttet i det, de kalder de medfødte kompetencer, gennem bedre kontakt til kroppen,

At hvile i sin egen

VÆSENSKERNEJesper Juul, Peter Høeg, Jes Bertelsen, Michael Stubberup, Steen Hildebrandt, Helle Jen-sen: Empati, det der holder verden sammen. Rosinante 2012. 160 sider, kr. 249,95.

åndedrættet, hjertet, kreativiteten og bevidsthe-den.

Disse medfødte kompetencer støtter den enkelte til det, forfatterne kalder selvberoenhed.

Selvberoenhed defineres her som evnen til at hvile i sin egen væsenskerne, og det er den evne, de gerne vil have voksne og børn til at træne. De empatiske følelser bliver således den kvalitet, der kan bygge broer mellem mennesker, hvilket har været nedprioriteret i vores kultur det sidste århundrede. Sprog og emotioner beskrives også som medfødte anlæg, der dog ikke er medtaget, fordi de sjældent støtter en indre fordybelse. Sproget kan opsplitte og adskille og er derfor en nødvendig evne for at kunne træne de empatiske følelser.

Afsnittet beskriver også de historiske/kulturelle baggrunde og de bevægelser, der har været for, hvilken viden der har været vægtet og tilgænge-lig siden 1700-tallet.

Bæredygtighed og empatiI dette afsnit er det de globale kriser, der er i fo-kus, den ydre bæredygtighed forbindes her med den indre. De ser på, hvordan vi de sidste 50 år har ”drevet rovdrift på natur og mennesker.” Deres pointe er, at man ikke kan løse nutidens problemer med fortidens svar, fordi det er dem, der har skabt problemerne. Løsningen er, ifølge forfatterne, at vi alle øver os i at lytte og mærke efter den feedback, der kommer indefra og fra omgivelserne. Denne lytten kræver, at vi stopper op og holder pauser: ”Det er denne organiske vejrtrækning, dette gearskift mellem søvn og hvile, arbejde og fritid, præstation og regenera-tion der skal sikre, at de implicerede og selvor-ganiserende processer i mennesker og i naturen får lov til at leve, virke og være bægerdygtige.”

BOGANMElDElSE


Forfatterne tillader sig i bogen at drømme om, hvad der ville ske, hvis man i fællesskaber, hvor der mangler et empatisk klima, forestillede sig små pauser med lytten og mærken indad. Ud fra deres erfaring om det, de kalder en af ”empa-tiens naturlove”, kan man ikke foragte og være nedladende over for andre, hvis man samtidig er opmærksom på sine hjertefølelser.

På samme måde sætter de fokus på nutidens for-ældrerolle samt på pædagoger og lærere, som ikke kan være troværdige rollemodeller, hvis de ikke er selvberoende. Det er forfatternes erfa-ring, at mange børn og voksne har mistet kontakten til sig selv. Da em-pati, nærvær og opmærksom-hed styrkes ved, at man bliver mødt med disse kvaliteter, er det specielt vigtigt, at menne-sker, der har med børn at gøre, udvikler deres egen selvbe-roenhed. Især fordi den sam-fundsmæssige udvikling med større frisættelse og mindre ydrestyring er udfordrende for de fleste mennesker.

Træning i empatiDet sidste afsnit indeholder vejledning i, hvordan man kommer i gang, samt kon-krete øvelser i, hvordan man kan træne de fem grund-kompetencer: kroppen, ån-dedrættet, hjertet, kreativiteten og bevidstheden. Til sidst i bogen gøres det klart, at i ideen om femkanten og de fem grundkompetencer bygger på ideer, der kan findes i alle de store spirituelle træningstraditioner samt som aspekter i psyko-logi, pædagogik og konfliktløsning. Så ideen om den empatiske træning af de fem kompetencer tilhører ikke en bestemt tro. Mennesker kan frit lade sig inspirere og dermed sætte en bevægelse i gang, der berører det, forfatterne betragter som

det vigtigste i livet: ”selve tilliden til verden og til en selv.”

Sidst i bogen er der et øvelsestillæg, der inde-holder eksempler på, hvordan man kan formule-re øvelserne til børn. Igen bliver der givet ideer til, hvordan lærere eller pædagoger kan give øvelser inden for de fem grundkompetencer.

Oplagt for terapeuterJeg kan varmt anbefale bogen. Den giver med sine tydelige formuleringer adgang til at forstå komplekse psykologiske, filosofiske og pæda-gogiske problemstillinger. Det mærkes, at den

viden, der bliver delt, er integeret, hvilket giver bo-gen troværdighed og bære-dygtighed. Det er en bog, jeg vil glæde mig til at læse igen! Med flere pauser, netop fordi den er rig på viden, der mærkes, og taler sit tydelige sprog i det ellers ordløse om-råde.

Bogen er yderst relevant for alle, der arbejder med andre mennesker. Den er oplagt til alle inden for det pædagogiske område, hvor den jo også er rettet mod. Den er ligeledes op-lagt for terapeuter, da den for-mulerer de steder, hvor terapien eller selvudviklingen kan bruge

et skift til en anden form for træning eller fokus.

Som terapeuter er vi ofte empatisk indstillede. Måske kan vi lade os inspirere af bogens idé om, at vi i mange situationer ikke skal lære klien-terne færdigheder, men mere støtte mennesker til at genkende det, de allerede ved dybere inde.

Anne AhlefeldtPsykoterapeut MPF


Bogen handler om, hvordan Mette Glargaard Andersen, som er psykoterapeut MPF, oplevede at vokse op i en dysfunktionel familie med en far, der angiveligt var narcissist, og en mor med alkoholmisbrug, og beskriver, hvordan en så-dan opvækst med psykisk omsorgssvigt præger børns udvikling og giver alvorlige vanskelighe-der i voksenlivets relationer.

I bogen beskriver Mette sit liv – Mette er skue-spilleren Poul Glargaards datter – og hun for-tæller med eksempler og historier om angsten, usikkerheden og det kaos, som Poul Glargaard udsatte sine omgivelser for, og gengiver desuden billeder og breve, der illustrerer hans liv og person.

Forfatterens intention med bo-gen er at give indsigt i det liv, der er smukt på facaden, men på bagsiden ikke levner plads til at barnet (Mette) kunne udvikle sin egen personlighed. For Mette Glargaard Andersen betød det, at hun blev udsat for psykisk om-sorgssvigt, og at hun måtte bruge megen energi og vilje for i sit voksne liv at kunne finde og ud-folde sin personlighed og leve sit eget liv.

Bogen fortæller således både om Mette Glargaards Andersens barndom og om, hvordan hendes vej som voksen har været ud af den virkelighedsforvrængning, der følger med at vokse op med en narcissistisk forælder.

Bogen er skrevet, så den på ene side i sin form er klip fra virkeligheden med breve, billeder og blog og på den anden side inddrager teoretisk viden om, hvordan livet som narcissist er, og hvordan en narcissistisk personlighed adskiller sig fra en psykopat. I det internationale diagno-sesystem ICD-10 er narcissisme ikke en selv-stændig diagnose. Mette Glargaard Andersen

har gjort sig umage med at inddrage viden fra USA, hvor der i DSM-IV er en diagnose, der hedder narcissist, med beskrivelse af sympto-mer, som refereres i bogen. Bogen har i det hele taget gode henvisninger til litteratur om emnet, og ved inddragelse af litteratur facetteres beskri-velserne både af narcissisten og af de følger, det har for omgivelserne. Desuden er der overord-nede bidrag, der beskriver, hvad det vil sige at være narcissist.

Klippene fra Mette Glargaards Andersens egen historie er efter min smag lige lovligt private,

men samtidig har de tiltrækning og er muligvis også med til at åbne for nogle læseres nysgerrighed. Og de er illustrerende for at forstå, hvor intimiderende og ødelæggende, det var for Mette.

Afsnittene af mere faglig teore-tisk karakter har nogle vigtige adskillelser mellem psykopat og narcissist, ligesom der er nogle beskrivelser af dysfunktionelle familier og de klassiske grænse-problematikker, der er i sådanne familiestrukturer.

Jeg læser primært Poul Glar-gaards datter som en bog, der

henvender sig til mennesker, der har op-levelser, der ligner Mette Glargaard Andersens. Som professionel, der arbejder med dysfunk-tionelle familier, vil specielt den sidste del af bogen være interessant, idet den handler om den dysfunktionelle familie og de konsekvenser, det kan have at vokse op i en sådan familie.

Bogen er sprogligt og med sin opsætning let at gå til. Der er en del gentagelser, bl.a. fordi blog-gen er gengivet, samtidig med at dele af den brugt andre steder i teksten.

Vivian HansenPsykoterapeut MPF

I SKYGGEN AF EN NARCISSISTMette Glargaard Andersen: Poul Glargaards datter. Illustreret. Forlaget Grenen 2012. 251 sider, kr. 249.

BOGANMElDElSE

Som dat-ter var jeg mere en forlængelse af ham end en

selvstændig per-son – jeg var til

for at støtte ham og dække hans

behov. Min egen personlighed var

usynlig.Fra bogens foromtale

“


Initiativet til Adoptionshåndbogen hilses varmt velkomment. Bidragene stammer fra nogle af alle de professionelle, der arbejder i adopti-onsfeltet, og der er flere gode indlæg, fx kap. 7, 9, 10 og 13. Her formidles svært stof både oplysende og i et tilgængeligt sprog. Også psy-koterapeuterne MPF Inger Poulsen og Grethe Aagaard har skrevet et interessant kapitel om spædbarnsterapi.

Der er forskelligt, der forstyrrer en anelse. Fx det faktum, at bogen vil favne alle. Målgruppen er, citat: ”Håbet er at nå hvert et adopteret barn og dets familie samt den kreds af fagfolk, pårørende og netværk, der om-giver dem.” Det var godt nok mange. Efter min vurdering fun-gerer den bedst, hvor læseren har en professionel tilgang/rolle (fx læsere af Psykoterapeuten). At formidle og omsætte psykolo-giske og pædagogiske mekanis-mer, temaer og teorier til alle er en kunstart i sig selv og kræver en kæmpe indsats. Et kort øje-blik efter endt læsning var jeg glad for bare at være adopte-ret. Tænk, om jeg havde været adoptivforælder. Jeg synes heller ikke, bogen fungerer som håndbog, og det synes forfatterne muligvis heller ikke selv! Al-lerede på side 7, i forordet, omtales bogen som en antologi. Køb og læs den som sådan, så gi-ver ujævnhederne (fx sprog, tilknytningstilgang, gentagelserne) mening.

Bogen har valgt at give plads til nogle af tidens hotteste terapeutiske retninger og indfaldsvink-ler, alle rettet mod barnet. Der er forskellige holdninger til terapier/retninger, det gælder fx også holding-terapi, som bogen anbefaler. Der

er en del uenighed blandt adoptionsproffer til denne terapiform. Kathy Lancaster ph.d. påpe-ger i Keys to Parenting an Adopted Child, at det i nogle tilfælde (to) har medført dødsfald hos pa-tienter. (Jeg har skrevet lidt sammen med hende tidligere for at få verificeret påstanden, nok til at jeg holder mig på afstand af denne terapiform, som jeg finder problematisk).

Jeg er i tvivl om, hvorvidt bogens bidragsydere er enige i hinandens indlæg og har fælles refe-rencer/menneskesyn, forståelse af tilknytning osv., det kan jeg næsten ikke tro. Det er nok hel-ler ikke meningen.

Til sidst: Betyder det noget, om en forfatter, og her behand-ler, har en personlig interesse i det professionelle felt? Jeg går bestemt ud fra, at det er et valg, både for hver især og re-daktionen, at dette har det været op til den enkelte at gøre eller undlade at gøre opmærksom på. For mig er det et must.

Med disse små indsigelser giver antologien et udmærket overblik over, hvem der bl.a. byder ind i adoptionsfeltet. Terapeuter kan fint få glæde af at gå på opdagelse i bogen, især i bogens 2. del. Som

så mange gange før sidder jeg med en lille be-kymring over, om børnene kommer på overar-bejde (igen) – som adopteret og gestaltorienteret terapeut i feltet er det måske ganske forståeligt, at jeg i højere grad sætter forældrene til at ar-bejde. For børnene, de kan og vil heldigvis som regel hjertens gerne, de samarbejder langt for ikke at miste. Igen.

Kirsten NordahlPsykoterapeut MPF

Antologi om ADOPTEREDE BøRNIben Krarup Høgsberg og Anette Buch-Illing (red.): Adoptionshåndbogen. Det adopterede barn i familien, i dagtilbud og skole. Hans Reitzels Forlag 2012. 320 sider, kr. 375.

For bør-nene, de kan og vil heldig-vis som regel hjertens gerne, de samarbejder langt for ikke at miste. Igen.

“

BOGANMElDElSE


Carsten René Jørgensen:Danmark på briksen. Et psykologisk perspektiv på Danmark og danskerne i det senmoderneDanskerne beskrives ofte som et af verdens lykkeligste folk, og den gensidige tillid i den danske befolkning er en af de højeste i verden. Samtidig tager en stor del af befolkningen antidepressiv medicin og anden psykofarmaka for at få hverdagen til at hænge sammen. Forfatteren beskriver et hverdagsliv i det senmoderne Danmark præget af acceleration, urealistiske jeg-idealer og en forventning om, at alle fungerer som autonome individer. Et hverdagsliv, hvor mange bliver overbelastede.Hans Reitzels Forlag 2012. 396 sider, kr. 398.

Mette Egelund Olsen:Mor er indlagtNår forældre bliver ramt at psykisk sygdom, rammes hele familien. Ofte kan fortielse give børnene skyldfølelser og ar på sjælen. Bogen fortæller om en pige, hvis mor bliver indlagt – igen. Egnet til oplæsning for 5-9-årige og som oplæg til en samtale om, hvordan det er, når ens far eller mor har en psykisk lidelse.SINDs pårørenderådgivning og PsykInfo Midt 2012. Ill af Lea Letén. 24 sider, kr. 20.

Susan Hart (red.):Neuroaffektiv psykoterapi med voksneNeuroaffektiv udviklingspsykologi er en brobygning mellem den nyeste hjerneforskning, tilknytningsteori og udviklingspsykologi. I bogen omsættes teorien til den psykoterapeutiske praksis, og der præsenteres idéer til, hvordan man kan skabe personlighedsmæssige udviklingsprocesser i det udviklede nervesystem. Bidrag af bl.a. psykoterapeuterne MPF Marianne Bentzen, Flemming Kæreby og Lars J. Sørensen. Vil blive anmeldt i næste nummer af Psykoterapeuten. Hans Reitzels Forlag 2012. 696 sider, kr. 498.

Mark Williams og Danny Penman:Mindfulness. En guide til at finde fred i en hektisk verdenBogen og den vedlagte CD indeholder en række simple øvelser, som kan indgå dagligdagen. Målet er at håndtere vanskelige følelser og livserfaringer og dermed bryde med en ond cirkel af negative tanker. Akademisk Forlag 2012. 280 sider + CD, kr. 299.

Rikke Boye og Morten Kjølbye (red.):Borderline. Psykoedukation, forståelse og behandlingHvad vil det sige at have en borderline-personlighedsforstyrrelse? Hvilke vanskeligheder har man? Hvad er behandlingsmulighederne, og kan man overvinde en borderline-personlighedsforstyrrelse og få et normalt liv? Skrevet til såvel patienter og pårørende som til behandlere.Hans Reitzels Forlag 2012. 242 sider, kr. 280.

NYE BøGEROmtalen bygger på oplysninger fra forlagene og indeholder ikke redaktionens vurderinger. Priserne er vejledende.


Bo Hejlskov Elvén, Hanne Veje, Henning Beier:Udviklingsforstyrrelser og psykisk sårbarhed Mange psykisk sårbare og deres pårørende oplever mangel på empati, omsorg og ansvarstagen fra behandlingssystemets side. I bogen flyttes fokus fra de afgrænsende symptomer og diagnosekriterier i retning af mere hele billeder af mennesker med udviklingsforstyrrelser. Bogen bliver således en neuropsykologisk og praktisk-pædagogisk vejledning til at forstå mennesker med udviklingsforstyrrelser og de vanskeligheder, de lever med i hverdagen.Dansk Psykologisk Forlag 2012. 276 sider, kr. 328.

Lise Maj Jensen:Triangulær terapi. En grundbog i tegneterapi for voksneForfatteren, der er psykolog og psykoterapeut MPF, understreger med begrebet triangulær terapi, at der er tre parter i den terapeutiske relation: Klienten, terapeuten og tegningen. Forfatteren tager tråden op efter Hanne Hostrup, der introducerede tegneterapien i Danmark, og præsenterer et psykologfagligt fundament for arbejdet med tegning. Bogen vil blive søgt anmeldt i næste nummer af Psykoterapeuten.Frydenlund 2012. Illustreret. 272 sider, kr. 299.

Birgitte og Poul Nygaard, Mary og Asger Refshauge, Benthe og Jens Rasmussen:Familien i sorgens landskab. Et småskrift om familien i sorgens landskabFamiliesorggruppen i Aalborg, som nu er blevet integreret som en del af Børns Vilkårs arbejde, har sammenfattet deres erfaringer gennem 10 i et småskrift. Skriftet giver, ud over teori om børns og voksnes sorg, en detaljeret gennemgang af det praktiske arbejde med familiesorggrupper. Eget forlag 2012. 56 sider, kr. 90. Bestilles på 9812 5656 el. [email protected].

Janne Østergaard Hagelquist:Mentalisering i mødet med udsatte børnDet psykologiske begreb mentalisering betyder at have opmærksomhed på mentale tilstande, følelser, behov og tanker hos sig selv og andre. I denne bog beskriver forfatteren, hvad det betyder for et barns evne til at mentalisere, når det udsættes for omsorgssvigt og traumer.Hans Reitzels Forlag 2012. 236 sider, kr. 268.

Peter A. Levine, Maggie Kline:Traumer set med barnets øjne. Heling af traumer hos børn og ungeEt traume kan opstå i forbindelse med en hvilken som helst begivenhed, hvor vi lammes, overvældes og mister forbindelsen til vores krop. Ubehandlede traumer sætter sig spor i kroppen, i hjernen og i sindet og kan føre til angst, depression, fysisk sygdom, misbrugsproblemer, hyperaktivitet og aggression. Traumer set med barnets øjne fokuserer på børns og unges symptomer på traume og beskriver, hvordan tilsyneladende harmløse begivenheder som fx mindre biluheld, grænseoverskridende lægebehandling og operationer, skilsmisse og fald kan medføre vidtrækkende problemer, medmindre omsorgsfulde og empatiske voksne ved, hvordan de først beroliger sig selv og derefter barnet.Dansk Psykologisk Forlag 2012. 470 sider, kr. 398.

NYE BøGER

FAMILIEN I SORGENS LANDSKABFAMILIEN I SORGENS LANDSKABFAMILIEN I SORGENS LANDSKABFAMILIEN I SORGENS LANDSKABFAMILIEN I SORGENS LANDSKABFAMILIEN I SORGENS LANDSKABFAMILIEN I SORGENS LANDSKABFAMILIEN I SORGENS LANDSKABFAMILIEN I SORGENS LANDSKABFAMILIEN I SORGENS LANDSKABFAMILIEN I SORGENS LANDSKABFAMILIEN I SORGENS LANDSKAB


Fyraftensmøder i KøbenhavnDansk Psykoterapeutforening, Admiralgade 22, København K

FYRAFTENSMøDER I DANSK PSYKOTERAPEUTFORENING

Torsdag den 29. november 2012 kl. 17-19

Psykoterapeut MPF Niels Thorning

MEDITATION & PSYKOTERAPINiels Thorning vil denne aften fortælle om, hvordan man får meditativ væren integreret i sin terapeutiske praksis og i sit eget personlige liv. Vi vil se på, hvordan det oplevede nu kan blive en del af ens egen tilstedevær, og hvordan og hvor meditative væren-tilstande kan anvendes i det tera-peutiske felt.

I aftens løb vil emnerne bl.a. være:• Berøringsfladerne mellem meditation og psykoterapi.• Faldgruber, manipulation og grænseflader mellem spi-

ritualitet og psykoterapi.• Hvordan man opbygger en meditativ praksis.• Det oplevede sansende nu.• Væren og essens.

Aftenen vil desuden indeholde en guidet meditation

Niels Thorning har igennem mange år arbejdet med psy-koterapi, meditation og mindfulness. Har mange års me-ditativ erfaring. Har bl.a. siden 1998 været i et meditativt/spirituelt træningsforløb i Ridhwan School ledet af A.H. Almaas i Holland, Tyskland og USA.

Pris: Kr. 100 for fyraftensmøde samt kaffe mv. Alle er vel-komne. Max. 30 deltagere. Tilmelding.

Tilmelding til begge arrangementer i København på www.psykoterapeutforeningen.dk > Aktiviteter.Betaling samtidig på reg. nr. 3129 konto 6001 6615.

Tirsdag den 11. september 2012 kl. 17-19

Mag. art., psykoterapeut MPF Allan Holmgren

BEVIDNINGBevidning er et centralt element i narrativ terapi.Bevidning er 4,2 gange så effektiv som enkeltsamtaler.Bevidning handler om at blive set og hørt på sine egne præmisser. At have vidner til sit liv betyder, at man ikke er alene om sine problemer og henvist til sig selv.Individuel terapi uden vidner kan risikere at skabe endnu større ensomhedsfølelse og kan – som gamle Carl Whita-ker sagde – være psykologisk incest.

Allan Holmgren vil dels fortælle om grundtankerne i be-vidning og dels demonstrere bevidning i praksis, så delta-gerne med det samme kan gå hjem og bruge bevidning i egen terapeutiske praksis.

Pris: Kr. 100 for fyraftensmøde samt kaffe mv. Alle er vel-komne. Max. 30 deltagere. Tilmelding.


FYRAFTENSMøDER I DANSK PSYKOTERAPEUTFORENING

Der er lige nu ingen fastlagte arrangementer i Aarhus. Information om evt. kommende arrange-menter vil blive udsendt på mailingslisterne.

Venlig hilsenDet jyske kursusudvalg

Netværksmøder på FynHistoriens Hus, Klosterbakken 2, Odense C

Netværksmøder i RibePsykoterapeutisk Klinik, Seminarievej 1 A

Torsdag den 10. maj 2012 kl. 18.30-20.00:

Psykoterapeut MPF Susanne Bundgaard

PAR OG PARTERAPIERFARING FRA ET 4-ÅRIGT PROJEKT OM PARRÅDGIVNING

Pris: Kr. 50 for medlemmer af Dansk Psykoterapeutfor-ening. Kr. 75 for ikke-medlemmer.

Tilmelding: Til [email protected] senest dagen før mødet. Eller via www.psykoterapeutforeningen.dk > Aktiviteter.

Målgruppe: Medlemmer af Dansk Psykoterapeutforening og andre interesserede er velkomne.

Inden hvert oplæg: Møde for Netværk Sydvest kl. 16-18.

OBS: Ny adresse, se ovenfor.

Øvrige møder i 2012: 28. august, 8. oktober og 7. de-cember med julefrokost.

Mandag den 18. juni 2012 kl. 18-20

Psykoterapeut MPF Erik Wasli ogpsykoterapeut MPF Gitte Sander

HVORDAN KOMMER JEG I GANG SOM PSYKOTERAPEUT?Orientering om Dansk Psykoterapeutforening og medlem-skab. Oplæg og debat.Mødet henvender sig primært til studerende på sidste del af uddannelsen eller til uddannede psykoterapeuter. Der vil under mødet blive serveret kaffe/the. Nu på Fyn! Sted: Historiens Hus, Klosterbakken 2, 5000 Odense C

Pris: Gratis. Alle er velkomne.

Tilmelding på www.psykoterapeutforeningen.dk > Akti-viteter.Betaling samtidig på reg. nr. 3129 konto 6001 6615.

Fyraftensmøder i AarhusRyesgade 29, 3. sal, Aarhus C


TIlMElDING til kurserne på www.psykoterapeutforeningen.dk > Aktiviteter > [kurset]. Samtidig indbetales kursusprisen på giro 6001 6615 eller som bankoverførsel til reg. nr.3129 konto 6001 6615 til Dansk Psykoterapeutforening, Admiralgade 22, st. tv., 1066 København K. Angiv kursets navn og dit eget navn, evt. i supplerende mail. Ved evt. framelding inden sidste tilmeldingsdag vil 450 kr. blive tilbageholdt til dækning af administration. Herefter ingen tilbagebetaling.

YDERlIGERE OPlYSNINGER: Dansk Psykoterapeutforening, [email protected], tlf. 7027 7007.

KURSER I DANSK PSYKOTERAPEUTFORENING

SUSANNE BANGPsykoterapeut MPF, socialrådgiverSusanne Bang er socialrådgiver og privatpraktiserende psykote-rapeut MPF. Hun har mangeårig erfaring som underviser, supervi-sor og konsulent for social- og sundhedspersonale og som træner af behandlere i Danmark, Norge og det tidligere Jugoslavien. Hun har udstrakt erfaring med supervision af psykoterapeuter og har lavet en række 1-årige kurser for Dansk Psykoterapeutforening.Susanne Bang er forfatter til den meget roste bog Rørt, ramt og rystet. Supervision og den sårede hjælper, Gyldendal 2002. Sam-men med Ken Heap har hun desuden skrevet Skjulte ressourcer – Supervisionsgruppen og dens arbejdsmåder, Hans Reitzel 2008.

KURSUS I ATSUPERVISERE I GRUPPEFormålet med kurset er at udvikle din sikkerhed og kreativitet og nuancere dine handlemuligheder, når du som supervisor hjælper gruppen til at arbejde for den kollega, som er i centrum. Dette kræver, at du som supervisor har en bevidsthed om, hvor du er i processen, og hvad der kan være hjælpsomt for denne super-visand i netop dette øjeblik. Samtidig kræver det sans for grup-pens dynamik samt dens evner til at give respons og reflektere. Således er der mange faktorer at tage hensyn til, når vi som super-visor skal kunne slippe styringen og lade gruppen arbejde.Under kurset kommer vi til at træne forskellige metoder i forhold til: Hvordan og hvornår bruger du reflekterende team? Hvilke in-struktioner giver du gruppen på hvilke tidspunkter? Hvordan og hvornår bruger du rollespil, ’tuning in’ og andre levendegørende teknikker? Hvordan bruger du gruppen, når supervisanden ekspo-nerer særligt sensitive temaer?Vi vil på kurset også komme ind på brug af guidede fantasier, parøvelser o. lign.Kurset er for psykoterapeuter, herunder uddannere af psykotera-peuter, og andre behandlere, men kræver i øvrigt ikke specielle forudsætninger.

TID & STED: Mandag til torsdag 21.-24. maj. Internat i Tis-vildeleje.

PRIS: Medlemmer kr. 9.800, ikke-medlemmer kr. 10.100 for eneværelse på dejligt kursussted i Tisvildeleje i Nordsjælland i fire dage. Depositum kr. 4.500. Mindst 9 og højst 12 deltagere. Se nærmere om betalingen på www.psykoterapeutforeningen.dk > Aktiviteter > Supervision.

TIlMElDING lukket

MARIANNE DAVIDSEN-NIElSENPsykoterapeut MPF, socialrådgiverMarianne Davidsen-Nielsen arbejder som konsulent, supervisor og underviser bl.a. inden for krise- og sorgbehandling. Hun er forfatter til Blandt løver – At leve med en livstruende sygdom (2. udgave 2010, Hans Reitzels Forlag) og sammen med Nini Leick til Den nødvendige smerte – Om tab, sorg og adskillelsesangst (2. udgave 2001, Gyldendal).

3-dages workshop om

TAB OG TRAUMER MED FOKUS PÅ ANGST OG KOMPlICEREDE TIlKNYTNINGS- OG ADSKIllElSESPROCESSERVi indbyder til et kursus om de komplicerede forandringer, der sker, når man rammes af svære tab og sjælsrystende begiven-heder, og den grundlæggende livsforandring, dette kan medføre.Efter 20 års arbejde med kurser, uddannelsesforløb og supervi-sion med fokus på komplicerede tab og traumer udkom i 2001 en revideret udgave af Den nødvendige smerte med en ny undertitel: Tab, sorg og adskillelsesangst.Bogen handler om sorgarbejde som adskillelse og forandring og om at kunne analysere en tilknytningsproces for at kunne finde vej i den nødvendige adskillelse. Den nye undertitel betyder en dyberegående fokusering på adskillelsesangstens navnløse væ-sen, som rammer ind i det, vi benævner som sjælens dybeste lag – det lag som bl.a. beskytter os mod at blive overvældet af eksistensens grundvilkår i mødet med døden, meningsløsheden, aleneheden og friheden. Ikke mindst kan mødet med aleneheden udløse den form for forladthedsdepression, som fremprovokerer den såkaldte offer-, krænker- og redderadfærd, som er et effektivt forsvar mod vores depressive lag. Og dermed opstår diskussio-nen om tab, traumer og medicinsk behandling.På kurset vil vi komme ind på den nødvendige skelnen mellem sorg og depression. Det er et værkstedskursus, hvor der veksles mellem teori og personligt arbejde med bl.a. tilknytnings- og ad-skillelsesprocesser. For behandlere.

TID & STED: Tre dages workshop 5.-7. juni 2012. Start kl. 10, slut kl. 16. Internat i Tisvildeleje. OBS Tidspunktet er ændret.

PRIS: Medlemmer 6.950 kr., ikke-medlemmer 7.300 kr. inkl. måltider og eneværelse. Max. 11 deltagere.

TIlMElDING snarest



TIlMElDING til kurserne på www.psykoterapeutforeningen.dk > Aktiviteter > [kurset]. Samtidig indbetales kursusprisen på giro 6001 6615 eller som bankoverførsel til reg. nr. 3129 konto 6001 6615 til Dansk Psykoterapeutforening, Admiralgade 22, st. tv., 1066 København K. Angiv kursets navn og dit eget navn, evt. i supplerende mail. Ved evt. framelding inden sidste tilmeldingsdag vil 450 kr. blive tilbageholdt til dækning af administration. Herefter ingen tilbagebetaling.


MISSER BERGPsykoterapeut MPF, jungiansk analytikerMisser Berg er jungiansk analytiker IAAP og psykoterapeut MPF. Privat praksis i Allerød samt studieleder ved C.G. Jung In-stituttet København. Formand for Jung Foreningen København samt bestyrelsesmedlem i International Association for Analyti-cal Psychology (IAAP).

SøSKENDERElATIONERI den terapeutiske verden er indflydelsen fra søskende, søsken-derelationer og søskende som indre objekter et stærkt forsømt område, som hidtil har stået i skyggen af indflydelsen fra foræl-drene, det være sig indre som ydre. Imidlertid har der de senere år været en stigende interesse omkring temaet søskende, hvad enten det drejer sig om søskendes indflydelse på hinanden under opvæksten og senere i livet eller om søskende som intrapsykiske organiserende faktorer. Søskenderelationer har stor betydning for den psykiske udvikling, for selvforståelsen, for parforhold og ar-bejdsrelationer – i det hele taget for vores livshistorie og for den måde, hvorpå vi møder omverdenen.Vi har alle søskende: helsøskende, halvsøskende, ’papsøskende’, ja selv enebørn har, lige som alle andre, indre søskende. Histo-risk og mytologisk optræder søskende hyppigt, lige som søsken-derelationer ofte beskrives i bøger, teater, film etc., og disse re-lationer er ofte skæbnesvangre. På samme måde rummer mange af vores klienthistorier hyppige beretninger om søskendejalousi, søskendekærlighed, søskenderivalisering, polarisering mellem søskende etc. – historier som ofte er forbundet med stor smerte eller stor glæde, og som har været afgørende for udviklingen.Der ligger en terapeutisk guldgrube gemt i området søskende. Ved fokusering på de overvejende symmetriske relationer mel-lem søskende kan man i det terapeutiske rum afdække og gen-nemarbejde en hel række komplekse emotioner og affekter, som vanskeligere lader sig behandle, hvis der fokuseres på de mere traditionelle asymmetriske forældre-barn relationer. Dette kursus vil ud fra en række forskellige perspektiver beskrive søskenderelationers betydning i og uden for det terapeutiske rum. Kurset vil være en blanding af teoretiske oplæg, diskussioner i grupper samt personlige refleksioner. Kurset henvender sig til psykoterapeuter og andre med lignende arbejde.

TID & STED: Torsdag den 20. og fredag den 21. september 2012. Begge dage kl. 9 -17. I Københavns-området.

PRIS: Medlemmer kr. 2.400, ikke-medlemmer kr. 2.800. Inkl. kaffe/te og frugt. Min. 15 og max. 30 deltagere.

TIlMElDING senest 15. august 2012

HENRIK lAURIDSEN KATBORGHenrik Lauridsen Katborg er cand. psych., specialist og super-visor i psykoterapi og har i godt 30 år praktiseret som psykolog. Han har arbejdet i Canada i fem år med efteruddannelse og træ-ning af psykoterapeuter. I den forbindelse arbejdede han blandt andet sammen med en shaman og lavede kurser for 25 indianere på Vancouver Island. Han har udgivet flere bøger, senest Kær-lighed, hengivelse og længsel, Modtryk 2007. Desuden Et rør til himlen. Personlighedens grænseland, Modtryk 1995, Vejen til fordybelse. En kropsterapeutisk analyse af det menneskelige ud-viklingspotentiale, Modtryk 2003. Siden 1999 har han sammen med sin hustru Ingrid Katborg ledet Institut for Somatisk Psy-kologi, hvor han – godkendt af Dansk Psykolog Forening – bl.a. efteruddanner psykologer til specialister i psykoterapi.

KÆRlIGHED,HENGIVElSE OG lÆNGSElHenrik Lauridsen Katborg vil på kurset tage udgangspunkt i sin seneste bog Kærlighed, hengivelse og længsel – en bog om vok-senudvikling. Han vil belyse sindets karakterologiske, dybdepsy-kologiske og åndelige/spirituelle dimensioner.Det er hans erfaring, at menneskelig forandring som regel foregår i sammenhænge, hvor øjeblikket fyldes af flere virkelighedsdi-mensioner på én gang.Der findes ’steder’, hvor det at være sig selv svarer til at åbne for åndelige kilder, der transcenderer selvet. Det opleves gennem en klar og inderlig samhørighedsfølelse, hvor det nærværende øje-blik tilsyneladende rummer Altet.Kurset giver et overblik over voksenudviklingen, både hvad an-går det personlige grundlag, de dybdepsykologiske trin og åbnin-gen af de tre varme strømmes (kærlighed, hengivelse, længsel) åndelige potentiale.I det omfang tiden tillader det, vil der på forskellig måde være mulighed for fordybelse og rådgivning i personlige processer.Kurset henvender sig til psykoterapeuter og andre behandlere, samt personer der arbejder inden for det pædagogiske og sociale område.

TID OG STED: Torsdag den 4. oktober og fredag den 5. ok-tober 2012. Begge dage fra 9.30 til 16.30. Anholtsgade 4, Aarhus C. Medbring bekvemt tøj og skiftesko.

PRIS: Medlemmer kr. 2.775, ikke-medlemmer kr. 2.975 incl. kaffe, the, frugt. Frokost for egen regning. Min. 12 og max. 20 deltagere.

TIlMElDING senest 20. august 2012





STIG DANKERT HJORTPsykoterapeut MPF, hypnopsykoterapeut, mag. art et cand. mag. filosofi/psykologi. Diplom i klinisk hypnose (EAHP) samt euro-pæisk certifikat i psykoterapi (EAP). Har udgivet artikler og biografier om hypnoterapi i Psykodynamisk leksikon (Gyldendal 2002), ligesom han har skrevet bøgerne Hypnose. Historie, tek-nik, anvendelse (Gyldendal 1989) samt Hypnose. Metoder inden-for hypnoterapi og hypnopsykoterapi (Vandkunsten 2012). Stig Dankert Hjort har igennem mange år afholdt grund- og videregå-ende kurser i hypnose. Til daglig arbejder han i privatpraksis som psykoanalytisk orienteret psykoterapeut og hypnopsykoterapeut.

2-dages grundkursus iHYPNOSE OG PSYKOTERAPIHypnose kan defineres som en trancetilstand opnået gennem et samarbejde mellem en terapeut og en klient, hvis mål er at styrke klientens opmærksomhed og fokus. Som redskab anvendes hyp-nose i kombination med de fleste terapiretninger, ligesom hyp-nosen for længst har bevist sin anvendelighed inden for områder som kreativ og mental træning samt ved visse former for afspæn-ding, hvor klienten lærer selvhypnose bl.a. i forbindelse med smertelindring. Men der findes også terapiformer, som bygger på det karakteristiske ved den hypnotisk fremkaldte trancetilstand, fx symboldrama, hypnoanalyse, ego-state terapi og visse former for korttidsterapi inspireret af bl.a. Milton H. Erickson.Der undervises og trænes på dette kursus i følgende emner: • Indikationer for brug af hypnose i psykoterapi• Nogle traditionelle hypnotiske fænomener og teknikker,

herunder bl.a. aldersregression, analgesi, anæstesi, amnesi, dissociation, ideo-dynamiske signaler, katalepsi, progres-sion, reframing, suggestion, trancelogik, tidsforvrængning

• Et traditionelt hypnotisk forløb og dets delelementer, dvs. forberedelse, tranceinduktion, fordybelse, posthypnotisk betingning/terapi, opvågning, eftersamtale

• Introduktion og indføring i hypnopsykoterapi for klienter i psykoterapeutisk forløb

• Psykoterapi og selvhypnose.

Kurset henvender sig til uddannede psykoterapeuter samt til per-soner med lignende kvalifikationer. Grundkurset i hypnose og psykoterapi vil blive efterfulgt af et videregående kursus, hvis der er interesse for det. Min. 15 personer, max 20.

TID OG STED: Torsdag-fredag 1.-2. november 2012 kl. 9-17. I Københavns-området.PRIS: Medlemmer kr. 2.400, ikke-medlemmer kr. 2.800. Inkl. kaffe/te og frugt. Min. 15 og max. 20 deltagere.TIlMElDING senest 15. september 2012.

OlE VADUM DAHlPsykoterapeut MPF og leder af ID Academy i Silkeborg. Ole Va-dum Dahl har mere end 25 års erfaring som psykoterapeut, coach og spirituel lærer og har desuden holdt utallige foredrag rundt omkring i landet. Han er forfatter til to grundbøger om NLP samt til bøgerne At vokse sammen. Udvikling og selvudvikling i par-forholdet (2001) og Coaching og kunsten at leve (Borgen 2006).

2-dages kursus omPARTERAPIhvor det transpersonelle/spirituelle aspekt af parforhold og sek-sualitet vil være i fokus.

Når yderligere oplysninger om kurset foreligger, vil de kunne ses på www.psykoterapeutforeningen.dk, ligesom de vil fremgå af annonceringen af kurset i Psykoterapeutens majnummer.

TID OG STED: Tirsdag-onsdag den 23.-24. oktober 2012. I København.

PRIS: Medlemmer kr. 2.400, ikke-medlemmer kr. 2.800. Inkl. kaffe/te, frugt og kage. Min. 15 og max. 30 deltagere.

TIlMElDING senest 15. september 2012.





NIElS THORNINGNiels Thorning har privat praksis og er partner i Psykologhuset Vesterport. Underviser og træner psykoterapeutstuderende i Nor-disk Institut for Psykoterapi. Har desuden grupper i mindfulness og supervision. Har 25 års meditativ træningsbaggrund og har siden 1998 været i et meditativt/spirituelt træningsforløb i Ridh-wan School ledet af A.H. Almaas.

MEDITATION & PSYKOTERAPIVæren udfoldes uafhængig af jegets strukturer og er således ikke bundet til tid, sted og form. Aspekter af væren kan vise sig som universelle kvaliteter. Væren relaterer således ikke til vores personlighedsstruktur, selvom tilstedeværet i væren kan opleves meget personligt og uomtvisteligt ægte. Væren-kvaliteter på det personlige plan skal her forstås som essensen af kærlighed og medfølelse, men fx også som styrke, glæde, vilje eller fred.Tilstande af væren opstår ofte i et psykoterapeutisk forløb, både i klienten, i terapeuten og i feltet imellem dem. Evnen til udfol-delse, fordybelse, erkendelse og integration af væren- og essens-tilstande i klienten er meget afhængig af terapeutens kapacitet til at kunne bære denne åbne og unikke form for tilstedevær.Kurset er en træning i at overgive sig til sit væren-flow og lade dette udfolde sig så betingelsesløst som muligt. Der opbygges en meditativ praksis med øvelser i nærværstræning, og det forventes, at deltagerne afsætter tid til træning imellem kursusmøderne. Der undervises i, hvordan og hvornår man i personlighedsdannelsen blokerer for de forskellige aspekter af væren-kvaliteter, og hvor-dan man kan støtte klienten i at møde den kvalitet, blokeringerne dækker over. I træningen indgår meditation, inquiry, fordybelse og proces. Den meditative praksis kombineres med bearbejdning og erkendelse af, hvad der blokerer for væren-tilstande. Kursi-sterne vil blive undervist i en personlig fordybelse af nærværet med klienterne samt en supervisionsmodel, der specielt retter sig mod at arbejde psykoterapeutisk med nærvær.Kurset er for psykoterapeuter og andre med lignende arbejde, der ønsker at udvikle evnen til fordybelse og integration af til-stande af meditativ væren i det terapeutiske rum og i deres per-sonlige liv.

TID OG STED: 21.-22. feb., 23.-24. maj, 19.-20. sept. og 14.-15. nov. 2013. Kl. 9.00 til 16.30. Morgenbolle, te og kaffe kl. 8.30 til 9.00. I København.PRIS: Medlemmer kr. 8.800, ikke-medlemmer kr. 9.800. Inkl. kaffe, te, morgenbolle, frugt og kage. Tilmelding er bindende for hele forløbet. Betaling kan ske i to rater: Kr. 5000 ved tilmelding og det resterende beløb inden 1. maj 2013. Min. 15 og max. 24 deltagere.TIlMElDING senest 15. januar 2013

JEANNE JENSENJeanne Jensen har i over 20 år arbejdet med og undervist i binde-vævshinderne og væskernes betydning for kroppens og psykens balance og velvære. Hun er uddannet i behandlings- og bevægel-sessystemerne Rolfing og Continuum og har udviklet en genuin kombination af disse, hvor hun fokuserer på kroppens evne til at hele og regenerere sig selv ved at koble bevægelse med be-vidsthed i et sanseligt og opbyggende bevægelsessystem. Jeanne Jensen arbejder med individuel behandling, kurser i indland og udland og efteruddannelsesforløb for terapeuter og behandlere. Hun har udgivet dvd'en Den levende krop med et egenudviklet træningsprogram.

En port til NY KROPSBEVIDSTHEDKurset giver redskaber til at hente styrke og energi i egen krop. Ved at forbedre kontakten til vores sanser, nervesystem og binde-væv kan vi regulere vores krop og styrke vores evne til at være til stede. Dette er en stor fordel i en behandlingssituation, idet man kan være mere åben og få bedre resonans med klienten, samtidig med det giver næring og overskud i eget liv. Kurset består af praktiske øvelser, der bringer os i kontakt med bindevævet og dets ressourcer. Ved at tilegne os et nyt bevægel-sesmønster lærer vi at regulere det autonome nervesystem og gradvist give kroppen nye opfattelser af os selv og vores om-verden.Vi udforsker bindevævet, som spiller en overset, men helt afgø-rende, rolle for vores evne til at integrere kropssansning, følelse og bevægelse. Bindevævet er det fintmaskede signal- og bevæ-gelsessystem, der er med til at regulere kroppens indre væske-balance, nervesystemet, organfunktioner og bevægelsesapparat. Ved arbejde med bindevævet og væskerne i kroppen kan vi opnå mere selvunderstøttende måder at bevæge os igennem livet på. Vi vil arbejde med at finde de mønstre, der bringer os åbenhed, velvære og styrke gennem øvelser individuelt og i par. Øvelserne styrker fleksibilitet og stimulerer vores vitalitet og kreativitet. Ved at forfine vores sanser og indfølingsevne styrker vi oplevel-sen af vores egne ressourcer. En bedre kropsholdning kan styrke og støtte os indefra og påvirke den måde, vi møder verden på. Kurset henvender sig til professionelle behandlere og terapeuter.

TID OG STED: Torsdag den 28. februar og fredag den 1. marts 2013 kl. 10-17. I københavnsområdet.

PRIS: Medlemmer kr. 2.100, ikke-medlemmer kr. 2.300 inkl. kaffe, the, frugt.

TIlMElDING senest 15. januar 2013


Naturskønt kursusstedtil internater eller dagskurser

Skovåsen har en helt unik beliggenhed lige ud til Storebælt, skov, mose og strand, lige syd for Kor-sør.Stedet er velegnet til kurser, hvor man arbejder med fordybelse – såvel terapeutisk og personligt som fagligt.Stort lyst højloftet undervisnings-/terapilokale på 54 m2. Mulighed for overnatning i syv enkeltværelser og fire dobbeltværelser.Kontakt os vedrørende program, pris eller dato.

www.skovåsen.dk [email protected]

Tlf. 4090 3390 eller 2084 3390

Generationsbroen En workshop for forældre og deres

voksne børn I workshoppen arbejder vi med at slå bro mellem generationerne, at forbedre kommunikationen og den følelsesmæssige forståelse, at skabe et varmt, dynamisk og udviklende ”generationsrum”. Vi arbejder med Imago-dialog-værktøjerne, der er udviklet og med stor succes anvendt i parterapi, interkulturel forståelse, konflikthåndtering og inden for en række andre områder, hvor kommu-nikationen mellem parter er af central betydning for at kunne nå de fælles mål. Workshoppen vil være en blanding af faglige op-læg, videoklip og personligt arbejde i familierne. Vi tilbyder nu den første workshop om genera-tionernes samspil i weekenden den 18. & 19. februar 2012. Lørdag kl. 10-17 & søndag kl. 9-16. Den anden workshop er den 8. & 9. juni 2012. Fredag kl. 14-21 & lørdag kl. 9-16.30. Sted: København Centrum. Pris: Kr. 2.500 pr. person, som dækker undervis-ningsmaterialer, kaffe/the/vand, kage og frugt, mens frokosten/middagen er for egen regning i lokalområdet. Man tilmelder sig ved at indbetale kursusafgiften på konto 78 72 – 00 04 10 14 94.

Jette Sinkjær Simon

Autoriseret cand. psych. Specialistgodkendt i

psykoterapi & supervision Psykoterapeut MPF

www.jettesimon.com

Charlotte Grumme Psykoterapeut MPF

Jordemoder www.grumme.dk

20 32 69 30

Læs mere og tilmeld dig på: www.idacademy.dk

Mind-Body Integration

For første gang i Danmark - Workshop med Anodea Judith

Dato og sted: 27. juni (kl. 15) - 1. juli ved ID Academy DrueholmSlimmingevej 34, 4100 Ringsted (frakørsel på sydgående motorvej ved Herfølge).

Anodea Judithhar en master- og ph.d. iPsykologi og Human Healthog er registreret yogalærer.Hun har livslange studierindenfor healing, mytologi,historie, sociologi,historie, sociologi,systemteori og spiritualitet.

Mind-Body Integration er en workshop for dig som psykoterapeut, der gerne vil ekspandere i det, der ligger undenfor den almindelige samtaleterapi og lære at behandle kroppen.

På denne 5-dages workshop vil du få nogle banebrydende teknikker til atintegrere krop og sind og blive i stand til at vække bevidstheden i denmenneskelige organisme.

Du vil få et solidt teoretisk fundament for det kropsterapeutisk arbDu vil få et solidt teoretisk fundament for det kropsterapeutisk arbejde meddine klienter.

ID Academy har inviteret Anodea her til Danmark, og inde på vores hjemmeside kan du læse mere og se en video med Anodea, hvor hun fortæller om indholdet på sine workshops.


MoaikuBodynamic • Brantbjerg

Kursusleder: Merete Holm Brantbjerg, psykoterapeut MPF.

Kontakt og yderligere information:

[email protected] • www.moaiku.dk

Kurser i resourceorienteret kropspsykoterapi

Traumer og Tilknytning21.-22.maj 2012 i København

Hvilken betydning har tilknytningsmønstre i traume bearbejdning? Hvad sker der med vores forhold til tilknytning i og efter traumer? Dette kursus fokuserer på sammenvævningen af tilknytnings- og traumemønstre – og på hvordan vi gennem enkel psykomotorisk færdighedstræning kan række ind i mønstrene og påbegynde en helings-proces.

Musklernes intelligens – traumer og personlighed

Ressourceorienteret færdighedstræning præsen-teres som psykoterapeutisk metode - relateret til både personlighedsudvikling og traumebearbejd-ning. 13.-16.nov. 2012 i København

Pris: 4200 kr ved tilmelding før 2/10

Pris: 2150 ved tilmelding før 9.april. Senere tilm: 2350 kr.

Institut forKunstterapi

udbyder i 2012:

Fagdage: 25. maj - Kunstterapi som en metode til behandling af stress.26. okt. - Livskvalitet igennem skabende processer.

Åbne malerdage: 6.5., 9.-10.6., 29.-30.9., 20.-21.10., 1.-2.12. Alle dage fra kl. 11.00-17.00.Pris: 400 kr. pr. dag inkl. kaffe/ te og ma-terialer.

Sommermalerskolen: Vær kreativ i et fællesskab – find dit per-sonlige udtryk i maleriet.Vælg selv perioden (2.-21. juli 2012).Pris: 500 kr. pr. dag inkl. logi.

Læs mere om kurserne på www.kunstterapi.dk

eller kontakt:

Institut for KunstterapiEngelsholmvej 10, 7182 Bredsten

Tlf. 75 88 45 [email protected]

PsykoterapeutKirsten Nordahle-mail:[email protected]

Tlf. +45 40 20 15 81

PSY

KO

TER

APE

UTI

SK K

LIN

IK PSYKOTERAPI- TID TIL FORANDRING

Speciale: Adopterede/deres familie

Terapi - Supervision - Rådgivning - Foredrag


Forandring for livet

Workshops med Diane Poole Heller

I et samarbejde mellem Diane Poole Heller og Københavns Gestalt Institut tilbydes en række workshops, hvor du lærer at arbejde med tilknytningsmønstre. I 2012 afholdes 3 workshops med hver sit tema.

1) Lær hvordan vores kapacitet til dyb intimitet er baseret på etablering af sunde relationer. Workshop – DARe 3 – foregår den 16. – 18. maj 2012.

2) Lær hvordan helbredelse af barndommens sår er kilden til at leve i meningsfulde relationer som voksen. Workshop – DARe 1 - foregår den 27. – 29. september 2012.

3) Lær kreative praktiske metoder og ideer og få inspiration til at arbejde med dine mest udfordrende klienter. Workshop – DARe 4 – foregår den 4. – 6. oktober 2012.

Udbytte:

• At identificere, hvordan tidlige tilknytningsmønstre kan udspille sig i voksne relationer. • At blive i stand til at definere forskellene mellem sikker, undvigende, ambivalent, og

disorganiseret tilknytning. • At lære brugen af korrigerende erfaringer til at støtte opløsningen af faste/fikserede

tilknytningsmønstre. • At lære hvordan man hjælper klienten tilbage til en sund sikker tilknytning. • At opnå en klar forståelse af, hvordan kropsligt baseret terapi, bl.a. Somatic Experiencing ®

integreret med traditionelle psykoterapeutiske metoder kan skabe korrigerende oplevelser der hjælper til at komme fri af fastlåste tilknytningsmønstre.

Læs mere om de 3 workshops på www.kgicph.dk eller ring til os på 29 89 07 07


Efteruddannelse til gruppecoach

Brænder du for at arbejde med grupper og gruppeprocesser?

Uddannelsens fokus er at uddanne gruppe-coaches med stærke kompetencer inden for

gruppeprocesser, dynamik og roller.

Gruppecoachen vil blive i stand til:

• at analysere og vurdere situationen i en gruppe og udpege gruppens udviklingspunkter og muligheder

• at støtte gruppens udviklingsproces • at udvikle lederskabet i gruppen og

vilkårene for den enkeltes trivsel i gruppen

• at træne gruppen og gruppens leder i forskellige relevante redskaber som kan støtte og sikre gruppens udvikling

• at arbejde med konflikt- og stresshåndtering bl.a. ved anvendelse af mindfulness

Du får grundig viden og træning i gruppers dynamik og udvikling, i teori og praksis. Træning i præsentationsteknik, autenticitet og kropssprog. Redskaber og teknikker til stresshåndtering og følelsesregulering.

Der vil indgå praktisk arbejde i organisationer.

Målgruppen er uddannede psykoterapeuter og psykologer. Uddannelsen tager 2 år.

Uddannelsesopstart 25.09.2012

Vil du vide mere er du velkommen til at ringe til os på 29 89 07 07 eller besøge vores hjemmeside www.kgicph.dk


Efteruddannelse til G3STALT coach

En uddannelse med fokus på ressourcer og muligheder…

En gestalt coach arbejder ud fra et helhedsorienteret menneskesyn. Ved at skærpe opmærksomheden i nuet skabes fornyet indsigt. Det bevirker, at der opstår en større klarhed og større bevidsthed når der skal foretages valg, hvad enten det gælder personlige problemstillinger eller store strategiske beslutninger.

Som G3STALT coach vil du blive i stand til at:

• Fokusere på ressourcer og muligheder fremfor problemer og begrænsninger

• Blive en bedre lytter og give anerkendende feedback

• Øge dine klienters livskvalitet og arbejdsglæde

• Konflikthåndtering i teori og praksis • Benytte mindfulness som effektivt værktøj til

bl.a. stresshåndtering

Målet er at give dig en kvalificeret uddannelse, med fokus på teoretiske kundskaber, praktiske færdigheder og personlig udvikling, hvor du desuden vil erhverve viden om den seneste udvikling inden for gestalt, hjerneforskning og coaching.

Der vil indgå praktisk arbejde i organisationer.

Målgruppen er uddannede psykoterapeuter og psykologer. Uddannelsen tager 1 år.

Uddannelsesopstart 25.09.2012

Vil du vide mere er du velkommen til at ringe til os på 29 89 07 07 eller besøge vores hjemmeside www.kgicph.dk



FORDYBElSES- og

UDVIKlINGSGRUPPER for psykoterapeuter

Vi arbejder i små grupper med 5-6 delta-gere med fokus på individuel terapi i grup-pen, gruppeproces og kropterapeutiske øvelser. Indimellem vil der være sekven-ser af undervisning.

Inspireret af SE-terapi og Neuroaffektiv psykoterapi arbejdes på at afstemme det svære og problematiske og således ”ba-lancere det uafbalancerede” ved hjælp af indre og ydre ressourcer.

Herudover arbejder jeg med det medita-tive element i terapien i form af vidnefunk-tionen, som iagttager ”følelsesstormen” og kan lægge lidt distance, hvormed følelser-ne bliver lettere at integrere.

Et gruppeforløb er på seks hele dage, for-delt over et halvt år med en dag pr. måned. Der starter grupper i august i København og i Vordingborg.

Organisk psykoterapeut ANNE KRISTINE KARSHOlT, MPF

Mobil 20 40 32 21E-mail: [email protected]

www.akk-psykoterapi.dk

Sandplay er en virksom psykoterapeutiskmetode, som giver mulighed for at

arbejde med tidlige, ordløse, blokerede og komplekse udviklingsprocesser

hos såvel voksne som børn.

Læs mere om efteruddannelsen på

www.dansksandplayinstitut.dk

Fra august 2012 udbyder vi igen enintensiv og dybtgående efteruddannelse,

hvor du kan tilegne dig erfaring, viden og færdigheder inden for

SANDPLAYTERAPIUddannelsen fordrer, at du i forvejen er uddannet psykoterapeut eller psykolog,

og der er begrænset deltagerantal

Tilmelding inden 1. maj.Der er ledige pladser på holdet.


GIS-InternationalGestalt Institute of Scandinavia – Lectures for Life

Intensiv 4-årig uddannelse til psykoterapeut Uddannelsesstart september 2012. Efter andet år specialiserer du dig i et af følgende to spor:

• Klinisk Psykoterapeut • Organisationskonsulent og Coach

Gestalt Instituttet i Skandinavien uddanner psykoterapeuter på højeste internationale niveau.

Hos os oplever du et inspirerende og tværkulturelt miljø med studerende fra adskillige europæiske lande. Vores uddannelse foregår på engelsk.

For mere information og uddannelsesbeskrivelser, se på vores hjemmeside eller ring på telefon 59 47 00 17

GISInternational har undervist siden 1976, og er medlem af og certificeret af Dansk Psykoterapeutforening (DPF), The Europan Association for Psychotherapy (EAP) og The European Association for Gestalt Therapy (EAGT).

Europæisk certificeret

Psykoterapeut-uddannelse

Accredited Training Institute

www.gis-international.com

Øvrige kurser:• Certificeret Supervisionskursus

med Ken Evans og John Ewans Porting• Masterclass GIO: Gestalt i Organisation

med Sue Congram og John Ewans Porting• Efteruddannelse for skuespillere og instruktører (2-årig)• Parkurser, personlig udvikling og coaching


NEUROAFFEKTIV PSYKOTERAPI

– interventioner til den nærmeste udviklingszone

På tre delkurser vil cand. psyk. Susan Hart og psykoterapeut MPF Marianne Bentzen give deltagerne • en grundlæggende forståelse af neuro-

affektiv udviklingspsykologi • dens anvendelse i den psykoterapeuti-

ske proces• en begyndende integration af neuroaf-

fektiv evaluering og metode

Første delkursus er 21.-24. januar 2013.

12 dages professionel træning i 2013.Internat på Kalundborg Vandrehjem. Pris: 15.000 kr. plus ophold.

Se mere på www.neuroaffect.dk (kursustilbud)

eller skriv til [email protected]

Plager tal og bilag dig?Overlad dem trygt til migJeg tilbyder at tage mig af bogføring,

fakturering, betalinger og andre administrative opgaver.

Så kan du koncentrere dig om det, du kan lide og er god til.

Kontakt mig for uforpligtende snak og tilbud.

MerrildManv/Hans Henrik Merrild

Mobil: 2288 4534, også aftenMail: [email protected]


The four day Externship in EFT is the mostcomprehensive and basic level of training inEFT.

Externships are done in conjunction withICEEFT and taught by an ICEEFT-approvedTrainer.

An Externship includes observations of liveconsultations, presentations of theory andclinical techniques, skills training exercises,and discussion of cases and clinical material.

Brief Objectives:Externship participants learn how to view re-lationship distress from an attachment per-spective, help partners reprocess theemotional experiences that led to their rela-tionship distress, help couples create newbonding events between partners, and workwith clinical impasses. Participants will learn the steps and stages ofthe model, interventions most commonlyused, and how to work with each couple’s un-derlying interactional pattern. Participants are strongly encouraged to readSue Johnson’s (2004) Creating Connections,the basic text of EFT, before coming to the Ex-ternship.

Nb: expected to be approved for specialist training.Daily schedule: 9-4 • Fee: dkr. 8.900,- incl. manual, lunch. • Language: English/Danish. Registration: [email protected]

Externship in Emotionally Focused Couple Therapyin Copenhagen. nov. 05 - 08 2012 with:

Dir. Jette Simon

Dr. Kathryn Rheem, Dr. Kathryn Rheem, Director ofThe Washington Baltimore Centerfor EFT and Founder, alongside with Dr Sue Johnson of Strong Bonds,Strong Couples,and Jette Simon Director of Institutefor Imago Therapy and the Wash-ington DC Training Institute forCouples Therapy. Certified EFTtherapist.

The Externship in Emotionally Focused Couple Therapy (EFT)

USA annonce_Layout 1 28/03/12 22.26 Side 1


EFTERÅRSRETRÆTE

fra den 1. til den 4. november 2012 for dig, som allerede kender til

Mindfulness og ønsker at fordybe din praksis på en måde, så du

i højere grad integrerer metoden og oplever et større ejerskab

i dit job som underviser, terapeut og supervisor o.a.

Internatkurset foregår delvist i stilhed, i praksis på gulvet,

i udveksling med andre og i den beroligende natur på det

smukke Helgenæs, Strandgaarden, Esby Strandvej 8, 8420 Knebel.

Kurset ledes af psykoterapeuter MPF og mindfulnesslærere

Birthe Moksha og Rikke Braren lauritzen.

Vi er begge inspireret og trænet ud fra Center for Mindfulness

Massachusetts MBSR og MBCT.

Kontakt, info og tilmelding:www.moksha.nu

www.mindfulnessterapi.com

Dybere veje ind i Mindfulness

www.annesaxtorph.dk

N A R R A T I V E P E R S P E K T I V E R

Konsultat ion Supervision Workshops Træning

Narrative BørnegrupperWorkshop • 2 dage • 11-12 April 2012 • København • Pris: 2.900,-

Børnegrupper, “livets forgreninger”, betydningsfulde andre, nærvær, færdigheder og børnebevidning. Anvendelse af teg-ninger, leg og figurer i gruppearbejdet. 4 pladser tilbage

Narrativ ParterapiWorkshop • 1 dag • 8 Maj • København • Pris: 1.200,-

Introduktion af "parkort". Samtalen med fokus på tale/lytteposi-tioner for at modarbejde unuancerede kritiske positioneringer i totaliserende parfortællinger.

Uddannelses ForløbTværfagligt basisår 16 dage • Start 2012 • København • Pris 25.000,-

Introduktion af grundlægende begreber og teorier tilknyttet til ’systemisk’, post- strukturalistisk og narrativ tænkning. Kund-skaber i forskellige typer af samtaler, teamarbejde, møder og familiearbejde i det socialfaglige arbejde. Rabat for 2 kursister fra samme arbejdsplads. Få pladser tilbage.

Deleuze & PraksisWorkshop • 1 dag • 7 juni 2012 • København • Pris: 1.650,-

Skabe forbindelser mellem identitet, omdømme, drømme og intentioner og så det nye og andet? Erfare livet med fryd i sam-menhænge, som vagabonder?

Narrativ SupervisionWorkshop • 2 dage • 20 - 21 Sept. 2012 • København • Pris 3.200,-

De 4 kategorier i bevidning gennemgås med supervision for øje. Et supervisions- projekt, blik på tilføjelsen af flere fortællinger i opgaven.

BevidningWorkshop • 23 - 24 okt. 2012 • København • Pris: 3.200,-

Bevidning gennemgås, teori/praksisøvelser. Interview af vidner, fortællinger beriger og fletter øjeblikke af bånd af erfaringer, relationer og identitetsbilleder.

Narrativ Gruppeterapi for professionelleEgenterapi forløb • 12 gange • Start Februar 2013 • Kbh. • Pris: 13.500,-

Gruppesamtaler for behandlere med noget på hjerte ifht. per-sonlige og prof. vanskeligheder. Giv dig selv mulighed for at tale og genfinde mere af dig selv i den narrative ramme.

Uddannelses ForløbTværfagligt narrativt 2 år 16 dage • Start 2013 • København • Pris 25.000,-

Træning i narrative samtale former, grundighed i nærvær og indflydelsesrig processtyring, samtidig med øvelse i at kunne lytte efter sprækker til de andre fortællinger. Agenthed, re-membering, identitetsskabende samtaler, hvor bevidning spiller en stor rolle. Rabat til 2 kursister fra samme arbejdsplads.

[email protected] TLF 22 16 00 65

K ø b e n h a v n Å r h u s


INSTITUT FOR SOCIAL SUNDHED

terapi og efteruddannelse.

Udbyder:

1 årig efteruddannelse i kropspsykoterapi for uddannede psykoterapeuter.

1. modul: De grundlæggende tilgange.

Introduktion. Grounding, åndedræt og at arbejde

med kroppen i fokus. 21-23 september 2012.

2. modul: Arbejdet med en kropslig indfaldsvinkel

i forhold til begrebet kontakt og sympatisk og

parasympatisk grounding. 23-25 november 2012.

3. modul: Arbejde med fokus på nervesystemets

betydning med udgangspunkt i chok/traume terapi.

25-27 januar 2013.

4. modul: Integration af de første 3 moduler med

fokus på terapeutisk praktisk/terapeutisk

anvendelse af de kropterapeutiske tilgange.

1-3 marts 2013.

Kurset vil indeholde en kombination af teoretiske

oplæg, demonstrationer, oplevelsesorienterede

øvelser og træning.

Man binder sig for et modul af gangen.

Pris: 3500.- pr modul. Workshop i tilknytningens betydning i det faglige arbejde: Efteruddannelse for fagpersoner indenfor social og

sundhed:

Der vil være fokus på deltagernes eget

tilknytningsmønster og dets betydning i det faglige

arbejde.

Kurset vil indeholde en kombination af teoretiske

oplæg og oplevelsesorienterede øvelser med fokus

på kursisterne egne tilknytningserfaringer.

pris: 3500,. 3-5 oktober 2012

Workshop i Genogram: Formålet med kurset er at blive fortrolig med

familiegenogrammet som et terapeutisk værktøj og

at få indsigt i værdien af at anlægge et

flergenerations-perspektiv i terapeutisk arbejde. Målgruppe er for alle professionelle behandlere

som er interesserede i at få redskaber til at arbejde

med flergenerationsperspektivet

25-27 oktober 2012 pris: 3000,-

Herudover tilbyder vi træningsgrupper,

terapigrupper, supervisionsgupper,

personaletræning samt individuel terapi og

parterapi. Læs mere på hjemmesiden.

Psykoterapeuter MPF

Meriam Al-Erhayem

Tlf. 2616 6111

[email protected]

Peter Munk

Tlf. 2427 8034

[email protected]

[email protected]

læs mere på:

www.institutforsocialsundhed.dk


Cektos udbyder nu en 4-årig uddannelse til kognitiv psykoterapeut med start i september 2012.

Om 4 år kan du være

Kognitiv PsykoterapeutMed Cektos 4-årige psykoterapeutuddannelse bliver du kvalificeret til ek-sempelvis at etablere din egen psykoterapeutiske praksis eller du kan specialisere dig indenfor dit nuværende fag indenfor sundhedsvæsenet, HR, pædagogik, undervisning eller lignende.

Uddannelsen er 4-årig og består af 803 lektioner. Heraf 450 lektioners teoriog øvelser. 203 lektioners supervision og færdighedstræning og 150 lektio-ner med feedback på egen stil. Derudover er der årlig eksamen der skalbestås.

Læs mere på: www.cektos.dk

Alle undervisere er universitetsuddannede psykologer med autorisation (Cand.Psych.Aut) og har minimum to års praktisk klienterfaring.Uddannelsen er under godkendelse ved Dansk Psykoterapeutforening.

Cektos er etableret i 1987 og består i dag af fire afdelinger.2 psykologiske klinikker på Frederiksberg og i Næstved, et forlag og Institut for Forskning & Formidling der danner rammen om et Phd-projekt på University of Manchester.

Spar

10 %ved hurtig tilmelding


KONFERENCER MøDER M.M.

DIPU foredrag – 8.5. Kirsten Sylvest Kleinert: Når kærligheden kammer over. – 12.6. Hans Henrik Kleinert: Kropsbevidsthed – på tur i krop og psyke. Begge foredrag kl. 18.30. Kroghsgade 1, 3. sal. www.dipu.dk

PsykInfo Midt – 8.5. Mindfulness og mental sundhed. Rønde. – 21.-23.5. Psykiatri-Uge Aarhus. – 7.6. Ilse Sand, MPF: Særligt sensitiv – med værdighed. Aarhus. Se nærmere på www.psykinfo.dk

PsykInfo Region Syddanmark – 9.5. Anne Marie Geisler Andersen: ADHD og depression. Svendborg. – 10.5. Karin Dyhr: Bag om borderline. Esbjerg. – 23.5. Mani og depression. Varde. – 24.5. Karen Glistrup, MPF: Hvad børn ikke ved, har de ondt af. Assens. – 23.5. Lene Brøndum Madsen: Angst. Kolding. – 24.5. Kirsten Kallesøe: Recovery. At se det sunde og rumme det syge. Svendborg. – 31.5. Irene Oestrich: Bedre selvtillid. Vejle. www.psykinfo.regionsyddanmark.dk/wm205225

PsykInfo Region Sjælland – 10.5. Socialangst og kropsterapi. Maribo. – 15.5. Lynette Piron: Negative tanker. Er der noget at gøre? Roskilde. – 6.6. Grænsen mellem normalitet og psykisk sygdom hos børn. Vordingborg. www.regionsjaelland.dk

Foredrag i Jung Foreningen, København – 10.5. JoAnn Culbert Koehn: Menopause. Pris kr. 130 for ikke-medlemmer. Alle arrangementer kl. 19.30-21.30. Kulturhuset Indre By, Charlotte Ammundsens Plads 3, København. K (tidl. Ahlefeldtsgade 33). www.cg_jung.dk

Psykoterapimässa 2012 – 10.-12. maj 2012. Stockholm, Sverige. www.psykoterapimassan.se/2012/index.htm

Psykiatrifonden – 21.-23.5. Psykiatri-Uge Aarhus. – 23.5. Psykisk sårbar ung og på kontakthjælp. Konference. – 23.5. Angst. Kolding. – 29.5. Henrik Tingleff: Kognitive redskaber til socialfobi. – 7.6. Unge. At tale om traumer og store problemer. – 12.6. Pia Callesen: Helbredsangst. – 29.8. Lise August: Særligt sensitive mennesker. – 20.9. Ditte Charles: Mindfulness, angst og arbejdsliv. Odense. – 26.-29.9. Psykiatri-Uge Aalborg. De omtalte arrangementer er i københavnsområdet, med mindre andet er nævnt. Se nærmere på www.psykiatrifonden.dk

International Ferenczi Conference – Faces of Trauma. May 31-June 2, 2012. Budapest, Hungary. www.epf-eu.org/Public

Konference om vold og traumer. 25.-26.6.2012. Dispuk, Snekkersten. www.dispuk.dk

8th EAP Congress – Psychotherapy – Promoting (Mental) Health in Europe. July 4-7, 2012. Valencia, Spain. Org.: European Association for Psychotherapy, EAP. www.congresoeuropeopsicoterapia2012.eu

XIX International AIDS Conference – Turning the Tide together. July 22-27, 2012. Washington DC, USA. www.aids2012.org

8th World Congress of Active Ageing – A Celebration on Diversity and Inclusion in Active Ageing. August 13-17 2012. Glasgow, GB. www.wcaa2012.com

2nd European Conference on Analytical Psychology. August 30-September 2, 2012. St. Petersburg, Russia. www.iaap.org

13th International EABP Congress of Body Psychotherapy – The Body in the World; The World in the Body. September 14-17 2012. Cambridge, United Kingdom. www.eabpcongress2012.co.uk

International Congress – Psychology, Psychotherapy & Counseling. October 4-7 2012. Kiev, Ukraine. The European Association for Psychotherapy and The Professional Psychotherapeutic Leage. www.asianpsyche.org

34th International Conference of Nordic Association for Clinical Sexology – Pleasure and health by education, counselling and treatment. October 4-7, 2012. Helsinki, Finland. http://nacs2012.wordpress.com

48th IPA Congress, 22nd Biennial IPSO Conference – Facing the Pain. July 31-August 3, 2013. Prague, Czech Republic. www.ipa.org.uk

The Evolution af Psychotherapy 2013. December 11-15 2013. Anaheim, California. The Milton Erickson Foundation. www.erickson-foundation.org

XIX International Congress for Analytical Psychology – 100 Years: Origins, Innovations and Controversies. August 18-23 2013. Copenhagen, Denmark. International Association for Analytical Psychology. www.iaap.org

7th World Congress for Psychotherapy – Psychotherapy meets Africa. October 11-15 2014. Durban South Africa. World Council for Psychotherapy. www.europsyche.org

Oversigten er uden ansvar for Dansk Psykoterapeutforening.Oplysninger om møder og konferencer sendes til Psykoterapeutens redaktion:

Susanne van [email protected]

BestyrelseErik Wasli, formand Tlf. 3095 0671 E-mail: [email protected] BeickerUlla DrabækBent-Charly HansenStig Dankert HjortAllan HolmgrenKresten KayPer Holm KnudsenKaren KaaeLisbeth Eunkyung NansdalKarin QuistMorten Aagaard

EtikudvalgMarianne BentzenMargrethe Bjørnshave-HansenMerete Holm BrantbjergAllan Fedders, Forum for uddannelsesstederEva Hildebrand, Forum for uddannelsesstederGitte SanderMorten Aagaard

Optagelsesudvalg for individuelle medlemmerMariane BeickerAnne-Charlotte HarhoffBirgitte MønstedGro Nordland

Optagelsesudvalg for Forum for uddannelsesstederHans Henrik KleinertSøren BruunMariane Beicker, bestyrelsen

UddannelsesudvalgAnn BangsboSøren BruunKirsten BjelkeKirsten EgebjergInger Engelund Poulsen

Stig Dankert Hjort, bestyrelsenAllan Fedders, Forum for uddannelsessteder

KursusudvalgMaria Louise BlichfeldtCharlotte DegelUlla Drabæk Lianne ErvolderLisbeth Eunkyung NansdalPia Johanne Nielsen

lokale kursusgrupperMidtjylland:Else DitlevKirsten KjemsElse LundbyRikka Poulsen

Fyn:Lisbeth BaagøeHanne EllegaardGunvor LundMarianne Bjørnskov JørgensenGitte SanderInge Marie Vikmann

Medieudvalg: Mette Glargaard AndersenGitte SanderErik Wasli

EtikpaneletBette BentzenMarianne BentzenPia ClementsenInge FarupMarianne Davidsen-NielsenNiels Thorning ChristensenJesper Sloth

Generalforsamling:

Bestyrelse og udvalg

Psykoterapeut Foreningens kontorA

dm. leder W

innie JohansenA

dmiralgade 22, st. tv.

1066 København K

Tlf. 7027 7007 E-m

ail: [email protected]

ww

w.psykoterapeutforeningen.dk

OPFORDRING:

Husk at bruge MPFJeg ser desværre ofte, at medlemmer af Dansk Psykoterapeutforening ikke bruger ’psykoterapeut MPF’ eller ’Medlem af Dansk Psykoterapeutforening’, men blot er benævnt som psykoterapeut. Det kan fx være i annoncer, i bøger, man er forfatter eller bidragsyder til, som foredragsholdere eller undervisere på kurser, i interviews og artikler og mange andre steder.

Det er så ærgerligt, for den bedste reklame for foreningen er at blive nævnt og nævnt og nævnt igen. Og en kendt – og anerkendt og velanskrevet – forening er godt for os allesammen.

Susanne van DeursMedlem af Dansk Psykoterapeutforening

PsykoterapeutenNr. 2, maj 201220. årgang

Forening og redaktioneltFormanden skriver .................................................................................................................. 2Redaktørens klumme ............................................................................................................. 3Psykoterapeutens næste tema ............................................................................................... 5Marianne Davidsen-Nielsen: Rapport fra en afgående formand ............................................ 38Bestyrelse, udvalg m.v. ........................................................................................................... 72

ArtiklerEva Hildebrand og Pernille Thorup: Kærlighed og nærvær i terapi ........................................ 6Dagmar Møller Kristensen: Empati fra kernen ....................................................................... 12Marianne Ammitzbøll: Pausens kraft. Om empati og dens fjende stress ............................... 18Mette Glargaard Andersen: Narcissistisk personlighedsforstyrrelse ....................................... 22Allan Holmgren: Om sympati og nysgerrighed i terapi ........................................................... 28

Information, læserindlæg, debatKort nyt ................................................................................................................................... 4Karen Helle Grue: Historien om Eva ...................................................................................... 34

BoganmeldelserBent H Claësson, Ulla Idorn (red.): Holdingterapi. Anmeldt af Jens Bang Jochumsen .......... 43Bobby Zachariae: Sov godt. Anmeldt af Marianne Dreyer ..................................................... 44Jesper Juul et al.: Empati, det der holder verden sammen. Anmeldt af Anne Ahlefeldt ......... 46Mette Glargaard Andersen: Poul Glargaards datter. Anmeldt af Vivian Hansen .................... 48Iben Krarup Høgsberg, Annette Buch-Illing (red.): Adoptionshåndbogen. Anmeldt af Kirsten Nordahl. .................................................................................................... 49Nye bøger ................................................................................................................................ 50

Kurser og foredrag Foredrag og fyraftensmøder i Dansk Psykoterapeutforening ................................................. 52 Kurser i Dansk Psykoterapeutforening ................................................................................... 54Konferencer, kongresser, møder ............................................................................................ 71

psykoterapeuten 2012 2

Documents