punch maj 2015
DESCRIPTION
Punch årgang 89 Tema: FestivalTRANSCRIPT
1
2
2 Indholdsfortegnelse4 #Kattenlivet4 Punchlines5 Leder6 Studieturretur8 Side9Dimittenden11 Hueguide12 Byens bedste: Is15 Look-a-likes
Festival sektion16 Overlevelsesguide18 AtværefrivilligpåRoskilde20 Must-see koncerter22 WoodstockFestival24 Festivalhistorier27 Denalternativestatistik3.0
28 Fest-Ubagkulisserne31 Elevrådetshjørne32 Test:Hvadskalduisommerferien?34 Etliverværdatleve-filmværdatse37 Fundetpåbiblioteket38 AnnaiAfrika41 Detsker42 Taktil
Indhold:
Hueguide s. 11
S. 9 Dimittenden
som altid s. 8-9!
Den alternative statistik s.27
3
Hueguide s. 11
S. 9 Dimittenden
Den alternative statistik s.27
Oskar Dreier Mydtskovvvvvvvvvvvvvvvv vvvvv vvvv vvvvv vvvv vvv vv vvvv vvvv vvv vv vvvvvvvvvv vvvv vv vv vvvv vvv vv vv vvv vvvvvvv Caroline Maja Dickmeissvvvvvvvvvvvvvvvv vv vv vvvvv vvvvvvvvvvvvvvvvvv vvvvvvvvvs vvvvvv vvvvvvvvv svvvvvvvvvvvv vvvv vvsvvvvvvvv vvv vvvvvvv vvvvvvvvvvvvvvvvvvv vvvvvvvvvvvvvvv vvv vvvvv vvvvvvvvvv vvv vvv vvvvvvv vvvvv vvvvvvvvv vv vvv-vvvvvvv vv vvvvvv evv vv vvvvv vvvvvvv vvv vvv vvvvvvv vvv nvv vvvvv vv nvv vvvvv vvvvvvvn
Mikkel Skovgaard Hansenvvvvvvvvnvvvvvv vvv vvvvv vvvvvvvvv vv vvvvv vvv vvvvvv vv vvnvv vv vnvv vvvvvvvvvvvvvvv vvvvvv nvvv vvnvv vvvvvvvv vvv vv vvvv vvvv vvvvvvvvv vvvvvvvvvvvv vvvvvvvv vv vvvvvvvv vvvvvv vvvvvvvv vvvv vvvvvv vvv vvvvvvvvv nv nvv vvvv vvv vv vvvvv vv vvvv vvvn
Kasper Cederholm Knageevv evv vvv vvvvv vvvvvvvv vv vvvv vvvvvvvv vvv vvvvvvvvnvvvvvvv Uvvvvvvvvvvvvv vv vnvvv vvv vvv vv vvvvvvv vvvv vvvvvvv Svvvv (vvvvvvvvvvv) vv vvvvv vvv vv vvvv vv vvvv nvvv vv nvv vv vvv vv vv vvvvvvvv vvvvvvv nvvv vvv vvvv vvvvvvv vvvv evv vvvvvv vvvvv vvvvvv v vvvvvv vvvvvv vv nvv nvv vvvv vvv-vvvv vvvvvv vvvvvvvvn"
|Hvvvvvvvvvn 74 - 5000 Ovvvvv C | Tvv: 72 16 17 16 | wwwvvvvvvvvv-vvvvvvvvvvv|
4
Kattenlivet + pnchlines
#KATTENLIVET #KATTENLIVETAstronomi! #kattenlivet Så kom den længe ventede hue
#kattenlivet #student2015 #2015
#vedikkehvadjegskalsige #seriøsreligionstime #kattenlivet
Surere end papvin #kattenlivet God stil på Katten #Kattenlivet #GLT
Rektors kvartet var liv og glade dage #OKamok #kattenlivet
Punchlines
Elev: ”Hvor mange børn har du Frede?” Frede Granum-Jensen (FG): ”Hmm, det ved jeg ikke, men jeg betaler for 6.”
Camille Munk Holmstedt, 3.d: ”... Og så skulle jeg helt til Korup for at finde dinosaurer, men jeg kunne ikke finde nogen!”
Morten Engvad (ME): ”Hånden på hjertet, hvor lang tid bruger I på en tysk-aflevering?”
Tony Søndergaard Andersen (TA) til Simone Egeskov Weilstrup, 3.d (om betaling af mad): ”Min kone vil ikke lade mig få MobilePay, så du får cool cash af mig på torsdag.”
Melanie Trüe (MT): ”Jeg bliver arrig som en trold!”
Elev udbryder: ”Vildt ikke, flyvefisk kan både svømme og flyve!” Justine Boesen, 3.z : ”Ej, det kan pingviner altså også!”
Elev: ”Står der døvhed eller dødhed på tavlen, Signe?” Signe Krøijer (SR): ”Egentlig døvhed, men det er jo sådan lidt ’same, same’.”
Amalie Sofie Leevad-Bjørn, 1.e: ”Jeg synes, at det var synd for mig - så jeg blev hjemme”
Frede Granum-Jensen (FG): ”Tysk er jo nemt: f.eks. kartoffel. På tysk: Kartoffel.”
Tony Søndergaard Andersen (TA): ”Det hedder rygrad”
Mathias Kandelsdorff, 3.d: ”Det har jeg ikke noget af!”
Kirsten Vivian i engelsk med 2.f: ’’I grammatik er
hovedsætningen ligesom motoren i maskinen, og
ledsætningen er påhængsvognen.’’
5
LEDERForåret er i fuld sving, og uh hvor er det dejligt! Solen skinner, smilene er brede og pludselig er man ikke så træt alligevel. Men foråret markerer ikke blot over-gangen til bedre vejr og mere energi. Alt årets hårde arbejde har bygget sig op til et klimaks af prøvelser, der opsluger det overskudende fokus. Men når man så rejser sig sejrrigt fra sine stakke af opbrugte notesblokke og tomme kaffekop-per, kan man træde ud af grotten, man engang kaldte sit værelse, og ind i solly-sets varme stråler. Det giver en følelse af frihed, en følelse af et vellykket formål. Sommerferie er fortjent. Pludselig er der tid til alt, og alt er en mulighed. Mange vælger at bruges deres nyvundne frihed på at drage til festivaller, hvor øllene flyder og festen altid er inden for overskuelig afstand. Derfor får du, kære læser, en midtesektion i bladet fyldt med festivaloplevelser og tips til turen. ”Men hvad hvis jeg bliver hjemme?”, spørger du. Frygt ej, du møder også guides til byens bedste is, samt en side med alt det, der sker i Odense.Festival og sommerferie er uden tvivl en nødvendig pause fra hverdagens struk-turerede rammer, men i år, som for hvert år, er det for nogle ikke blot en pause. Vi siger om kort tid farvel til en hel årgang kendte ansigter. Alle vil naturligvis savnes, men især i Punch vil vi mærke deres fravær, for blandt de dimitterende er Martin og den gamle redaktion. Disse har ikke blot brugt umålelige mæng-der fritid på at føre bladet ud i virkeligheden, men også haft overskud og en-gagement til at inspirere en af Punch’s største grupper af frivillige nogensinde. Blandt disse frivillige var Clara og jeg, som nu får overdraget flammen i håb om at kunne leve op til vores forhenværende redaktørs fortjenester. Som de snart dimitterede 3.g’er vil savne Odense Katedralskoles kærlige hånd, vil vi savne den gamle redaktion.Et hjerteligt tak til jer.
Michael HallamAnsvarshavende redaktør Skribent: Michael Hallam 2.e
Layouter: Cecilie Urup Mogensen 3.x
Punchlines
Elev: ”Hvor mange børn har du Frede?” Frede Granum-Jensen (FG): ”Hmm, det ved jeg ikke, men jeg betaler for 6.”
Camille Munk Holmstedt, 3.d: ”... Og så skulle jeg helt til Korup for at finde dinosaurer, men jeg kunne ikke finde nogen!”
Morten Engvad (ME): ”Hånden på hjertet, hvor lang tid bruger I på en tysk-aflevering?”
Tony Søndergaard Andersen (TA) til Simone Egeskov Weilstrup, 3.d (om betaling af mad): ”Min kone vil ikke lade mig få MobilePay, så du får cool cash af mig på torsdag.”
Melanie Trüe (MT): ”Jeg bliver arrig som en trold!”
Elev udbryder: ”Vildt ikke, flyvefisk kan både svømme og flyve!” Justine Boesen, 3.z : ”Ej, det kan pingviner altså også!”
Elev: ”Står der døvhed eller dødhed på tavlen, Signe?” Signe Krøijer (SR): ”Egentlig døvhed, men det er jo sådan lidt ’same, same’.”
Amalie Sofie Leevad-Bjørn, 1.e: ”Jeg synes, at det var synd for mig - så jeg blev hjemme”
Frede Granum-Jensen (FG): ”Tysk er jo nemt: f.eks. kartoffel. På tysk: Kartoffel.”
Tony Søndergaard Andersen (TA): ”Det hedder rygrad”
Mathias Kandelsdorff, 3.d: ”Det har jeg ikke noget af!”
Kirsten Vivian i engelsk med 2.f: ’’I grammatik er
hovedsætningen ligesom motoren i maskinen, og
ledsætningen er påhængsvognen.’’
66
Studietur retur2.mFredag den 6. marts tog 2.m toget mod Ka-strup-lufthavn, hvor de måtte sidde i flyet i nogle timer, inden de ankom til den vel-kendte storby fra ”Venner”, New York. Allerede lørdag morgen gik den helt store sightseeing i gang i form af en vandretur ud til The Met, Broadway, Times Square, Empire State Building, China Town og meget mere! Senere på ugen var klassen bl.a. ude at besøge Manhattan Hunter Science High School, på rundvisning i FN-bygningen og på besøg ved mindesmærket for 9/11.
2.e2.e var ligesom 2.m på flyvetur tværs over Atlanterhavet, men destinationen var for dem Washington. 2.e var på tur med fagene dansk og samfundsfag, det sidstnævnte især kunne allerede mærkes første dag, da de ude og se Det Hvide Hus, kongressen, højesteret og forskel-lige mindesmærker. De fire andre dage besøgte de The National Museum of American History, den danske ambassade og The National Museum of American History.
77
Studietur retur2.z
2.z rejste med bioteknologi og matematik, hvor turen gik til det varme Barcelona. De
rejste mandag den 9. marts, og samme aften stod den på fælles middag på Hard Rock Café. De var på rundtur i Park Güell og byen, og derud-over var de bl.a. ude og be-søge Det Olympiske Stadion
og Sagrada Familia de senere dage.
2.f2.f tog søndag den 8. marts til Istanbul i Tyrkiet med fa-gene samfundsfag og historie. I løbet af dagene gik de
byerne tynde, hvor de så forskellige bazarer og mo-skeer, deriblandt Den blå Moské og Hagia Sophia.
De mødtes desuden med det politiske parti HPD og Taksim Solidaritet og var på en sejltur på Bo-
sporus floden.
Skribent Benedikte Darving 2.fLayouter Nina Nielsen 1.f
8
S. 9 DIMMITENDEN
Hvad er din musiksmag?- Noget man kan danse til – jeg kan godt lide LOC.Hvordan ser du dig selv?- Tosset, mærkelig, altid glad og smilendeBedste bytur?- NOX-fest i Middelfart i et cirkustelt, hvor jeg red på en kamel og legede Find Holger.Har du nogen kæreste? Hvis ja, hvem? Og hvordan mødtes I?- Nej, jeg kan ikke vælge imellem dem – Det er rimelig kompliceret, jeg skal lige finde én, der har penge.Hvad er det største turn-ON ved en dreng?- Hans øjne og hans smil – Han må gerne være vel-trænet og have tatoveringer.Hvad er det største turn-OFF?- Tæer! Jeg hader tæer og skæve næser, eller hvis han er alt for selvfed, eller hvis han bøvser – Alt, der gør ham ucharmerende! Han skal være højere end mig og have større fødder.Passer fordommene mod HF’er?- Ja, folk holder fri, når det passer dem.
Cecilie Vindfeldt 2.p
Hvorfor valgte du HF?- Fordi jeg ikke gad gå i skole i tre år.Har det været nogle gode år?- Ja, fordi jeg har en god klasse og gode lærere.Hvad skal du bagefter?- Jeg skal læse til socialrådgiver med udsatte børn og unge.Mærker du forskel mellem STX og HF? - STX fylder hele kantinen, de kan ikke finde ud af at gå ordentligt på trapperne, men de er søde nok.Hvad laver du i din fritid?-Arbejder for Cult, shopper og spiser for meget sushi.Hvad er HF’s fordomme mod STX?- De tror, de er bedre end os. Og de er svagere drik-kere.Har du været på festival, hvis ja, hvor og hvordan var din oplevelse eller hvis nej, hvorfor ikke?- Ja, da jeg var 13, var jeg på Langelandsfestival, med min veninde og hendes forældre, og jeg faldt i en mud-derpøl.
8
9
Jonas Fetteh 3.d
Har du en tatovering? Hvis ja, hvor og hvad betyder den?- Jeg har en tatovering, som skal forestille at være en magisk og religiøs talisman ved navn Hamsa. Hånden menes at give den bærende beskyttelse og styrke samt være et værn mod det onde øje. Hvad skal du efter 3.g?- Jeg har en idé om, jeg gerne vil på universitet på et tidspunkt, dog vil jeg gerne holde et sabbatår inden da.Hvad var det bedste/værste ved gymnasiet?- Det bedste ved gymnasiet har med sikkerhed været det fantastiske fællesskab og de motiverede og snaksaglige engle. Det værste ved gymnasiet har nok været de umo-tiverede dæmoner. Har du en kæreste? Hvis ja, hvem?- Ja, Freja fra 2.D.Hvordan ser du dig selv?- Hjælpsom, snaksaglig, målrettet og meget energisk. Hvad laver du i din fritid?- Jeg går i fitness, jeg elsker at fordrive tiden med at game, og jeg hænger ud med vennerne meget af tidenHvad er din vildeste oplevelse?- Min vildeste oplevelse er nok, da jeg var i Lloret de Mar, der ligger i det østlige Spanien. Lloret de Mar var festlig og virkelig vild, der var gang i den dag og nat, nærmest ligesom Roskilde Festival. Hvad er største turn-ON ved en pige?- Hendes personlighed.Hvad er din yndlings tv-serie?- Suits.
Har du været på festival og hvis ja, hvordan var din oplevelse?- Jeg var på Roskilde Festival sidste sommer. Roskilde Fes-tival var vanvittig – stemningen var god, koncerterne var fede, og desuden synes jeg øjeblikket – hvilket mange andre nok ikke er helt enige med – hvor man skulle spæne for at få en plads på festivalen var awesome. Når ens camp er på sin plads, og man bare ligger nede på det ikke-ødelagte græs med en øl i hånden, og tænker på følelsen af, at man kæmpede sig til frem til en perfekt plads, i G – på festivalen – det var fantastisk.Er du en romantiker?- Jaaa, det vil jeg mene.Hvad er dit bedste scoretrick/scorereplik?- At være mig selv.Hvad er det mest romantiske, du har gjort?- Det mest romantiske, jeg har gjort, ville nok være, da jeg inviterede min kæreste i biografen, efterfulgt af tre-retters middag med rødvin og en gåtur gennem Mun-ke Mose på vores første månedsdag. Personligt synes jeg dog, at det er de små ting, såsom at se en film sammen, gå en tur sammen og give komplimenter til hinanden, der er nogle af de mest romantiske ting, man kan gøre. Hvad kan du bedst lide ved dig selv?- Mine krøller.
Skribenter Josephine Batiste 2.f Annesofie Kyrstein 2.r
Layouter Minna D. Dahl 3.e
9
10
DOUBLE UPLej banen i 1 time og få den efterfølgende helt
Gælder hele sommerferien 1. juni - 31. august 2015
Find os her! Rugårdsvej 465000 Odense C
www.citybowling.dk [email protected] på
GRATIS
I centrum af odense - når der skal varmes op, hygges eller sludres
1111
HUEGUIDEN
12
Vi har alle lagt mærke til det skiftende vejr. Det er knap så koldt om morgenen - ja, man fristes til at sige, at det faktisk er til at holde ud at bevæge sig ud i de første morgentimer med kurs mod det første modul. Med andre ord: Vi er nu gået den lyse tid i møde!Is-sæsonen er altså skudt i gang, og Punch er derfor gået på jagt i Odense og omegn efter de bedste ishuse. Her har Punch kigget på ishuset, omgi-velserne og prisen samt isens kvalitet. Alle tre uhyre vigtige faktorer for at opnå den bedste is-oplevelse.
P a r a d i sParadis ligger centralt placeret i Odense. De er kendt for deres gode hjemmelavede is. Skulle du stå og ikke kunne vælge mellem to forskellige smagsvarianter, giver de altid rundhåndet ud af smagsprøver. Priserne ligger i den lidt dyre ende, og omgivelserne kunne være både hyggeligere og mere komfortable.
IsenOmgivelserPriser
S k o v s ø e nEt ishus, som står i kontrast til Paradis’ mere bylige omgivelser, er ishuset ved Skovsøen, hvor man er omgivet af grønt, grønt og grønt. Her fås desuden de største iskugler til sam-me priser som ved Paradis. Desværre, hvis man er finnæset, lægger man straks mærke til den svage duft af andemad fra søen. Ellers er Skovsøen et dejligt sted, med mulighed for at slå sig ned på et tæppe eller gå en tur rundt om søen eller ind i skoven.
IsenOmgivelser Priser
BYENS BEDSTE IS
13
I s h u s e t v e d M u n k e M o s eEt andet ishus med skønne omgivelser er Munke Moses ishus! Isen er ikke af den bedste kva-litet, men den er heller ikke dårlig. Isen er standard, hvilket der også kan siges om priserne. Omgivelserne derimod er fantastiske. Her er det muligt at sidde og nyde solen på det grønne areal eller tage en tur ud på Odense Å med Å-farten eller på vandcykel.
IsenOmgivelser Priser
V a f f e l h u s e t i K e r t e m i n d eVaffelhuset ligger godt nok i Kerteminde, men det er så godt, at det simpelthen MÅ nævnes. Vaffelhuset har både lækre is, hvor man får meget for pengene, og så har de også nogle utrolig hyggelige omgivelser. Der er mulighed for at gå ned til strandpromenaden eller slå sig ned ved en bænk og nyde isen der.
Isen Omgivelser Priser
Y o g U p F r o z e n Y o g u r tTil slut skal ”Yog Up Frozen Yogurt”, som ligger i Kongensgade nævnes. Den nye tendens med frozen yoghurt og valgfri topping hitter i disse år, og hvis du selv er blevet grebet af den lækre is, er dette stedet at tage hen. Der er valgfri is og topping, som kan nydes i de hyggelige omgi-velser på gågaden. Dog er prisen høj for den lækre nye trend.
IsenOmgivelser Priser
Er du en smule lækkersulten, har varmen ramt dig eller er det tid til en ordentlig gang hygge med din kæreste, ven eller veninde? Så er der altså her fem stærke bud på forskellige ishuse, som man kan sætte retningen i mod.
Byens-bedste-is-tippet: Er du på farten med bus eller tog, er McDonald’s altid en sikker vinder, hvor Sunday og McFlurry er et hit. Kan du ikke vælge mellem de to is kan de mikses. Man be-der bare om en McFlurry med fx chokosovs. SÅ LÆKKERT.
Skribent Benedikte Darving 2.fLayouter Nina Nielsen 1.f
14 - always on the edge
SO WHAT?
MY HAIR LOOKS BETTER
THAN YOURS
Vestergade 91 / 5000 Odense C / Tlf: 66 16 25 32 / dannielcoiffure.dk
STUDIERABATKLIP -25% FARVE -15%
15
Frederik Roesdahl 2.m vs
Josh Groban
Malthe Neumann 2.evs
Ham der fra Into the Wild
(Emile Hirsch)
Mette Bonnema 2.x vs
En yngre Dronning Margrethe
look-a-likes
Credit til Kevin Kjær Andersen 2.x og Lise Waagø 2.m
16
Overlevelsesguide: Sådan kommer du helskindet igennem din festival
Hvad end du er hård festivalveteran, eller på vej til at få poppet din mødom, så er en overlevelsesguide næsten livsnødvendig, hvis du ønsker at komme om på den anden side uden varige mén.
Hvad skal jeg medbringe?• Ingen festival uden billet! Det er ingen overdrivelse, når vi siger, du skal trippel-tjekke, at du har den! • Et telt er også ret essentielt at huske! Sørg for at slå det op som det første, og medbring en varm sov-
epose, og en god hovedpude. Ekstra teltpløkker er bestemt heller ikke en dårlig ide at have med!• Penge. Selvom du med sikkerhed har sparet godt op til turen, så pas på med at medbringe mere, end
du selv tænker er nødvendigt. Hvis du har kontanter, kan det være en ide at fordele dem i forskellige tasker, så du er sikret, skulle en af taskerne blive stjålet.
• Medbring mad der er nærende og nemt at bære på. Chokolade vil smelte, bananer vil smatte, og kød er bare et no-go, da det i varmen vil forvandle dit telt til en giftig, levende zone. Prøv i stedet mad på dåse, myslibarer, æbler og tørret frugt. Madboderne er selvfølgelig også en mulighed. Urimeligt dyre - men ingen dårlig ide efter en hård nat med masser mængder af alkohol.
• Minimum af tøj! Det er intet modeshow. Halvdelen af tiden vil folk være så fulde at de alligevel ikke lægger mærke til hvad du har på. Det er ikke nødvendigt at skifte tøj tre gange om dagen. Sørg i ste-det for at have masser af sokker og undertøj med!
Hvad kan der være i fare for at jeg glemmer? • Toiletruller. Der er intet smukt over toiletbåserne, og du vil være trist, hvis du glemmer det.• Der er ingen plads til standarder for personlig hygiejne. Du vil komme til at stå i lange køer til ildelug-
tende toiletter, og hvis du overhovedet finder tiden til et bad, så er vandet sikkert koldt. Derfor, husk for Guds skyld vådservietter!
• Fornuftigtfodtøj. Behold dine yndlingssko derhjemme. Høje hæle hører hjemme til festerne på The Gym. Billige sneakers eller gummistøvler er slet ikke en dårlig ide!
• Ørepropper. De andre gæster har ingen mercy, og vækker dig gerne med remixede disneysange døgnet rundt.
17
Overlevelsesguide: Sådan kommer du helskindet igennem din festival
Hvad bør jeg ikke medbringe? • Det er en realitet at ting nemt går tabt på festivaler, så lad vær med at medbringe noget du har meget
kært. • Din vaskemaskine og andre tunge genstande. Det er klogt at huske på, at alt hvad du medbringer, det
skal du selv bære fra din bil eller bus til campingområdet. Det er oftest en lang tur der bare skal over-stås, og du gør det kun værre for dig selv, hvis du har pakket for meget.
Hvad er ellers relevant at vide? • Lad vær med at sætte dit telt op nær toiletterne eller søer. Hvis der er lange køer ved toiletterne, har
folk en tendens til at ordne deres sager i nærheden i stedet. I tilfælde af meget regn er det altid teltene nær søerne det går værst ud over.
• I det hele taget en god ide at placere sit telt i midten af andre telte. På den måde undgår du tis, bræk, og andre uvelkomne kropsvæsker.
• Lad vær med at putte en lås på dit telt – det har altid den modsatte effekt. • Roskildes ’toiletapp’ er skøn når det virkelig trænger!
Festival-slang: ”Kaffeko”– navnet på de mennesker der går rundt med udsøgt kaffe. Ofte med svensk accent. ”Numsekild” – Når man bliver så begejstret over noget at det kilder helt i numsen. Man vil ikke være i tvivl når dette fænomen rammer. ”Røjserpose” – Plasticpose man trækker på fødderne i tilfælde af man er så uheldig at miste – glemme sine gummistøvler. ”Déja-menu” – Når man af uransagelige årsager ser sin ellers spiste mad befinde sig udenfor ma ven igen.”Toiletsurprise” – En festlig begivenhed, hvor en større gruppe festivalgængere samles for at lave et surpriseparty, for en heldig toiletbesøgene.
Skribent Sara Wulff Mørup 2.d Layouter Therese Boesen 3.z
17
18
Mit første år i den rigtige Roskilde-oplevelse var i sommeren 2012. Jeg var lige trådt ud af folkeskolen og så videre til den store festival. Pengene var få, så jeg havde valgt at søge job som frivillig i bageren, Det Gyldne Brød. Aftalen lød på fire gange otte timers vagter, og så var min billet ellers betalt. Derudover var der både gratis mad og drikke, når man var på arbejde. Der var også mulighed for at betale 200 kr. for at få lov til at bo i personaleområdet. Det syntes jeg alligevel var at komme lidt for langt væk fra den egentlige Roskilde-stemning.
Min første vagt var en morgen vagt kl. 8 tirsdag morgen, altså i de såkaldte opvarm-ningsdage. Det var en lang dag med rigtig meget mayonnaise på rigtig mange durum-brød. Dog var det noget af en oplevelse, når man stod bag kassen og kiggede ud på festi-valen. Bag disken er faktisk et rigtig godt sted at møde alverdens mennesker. Der var folk, der var rejst helt fra New Zealand og Canada bare for at komme på Roskilde, og nu stod de her og spiste den kylling-karry
sandwich, jeg lige havde stået og smurt omme bagved. Klokken 16 var jeg kom-met gennem min vagt og kunne komme af sted ud og nyde min festival. Det gode ved denne vagt var, at det lige var kl. 16, hvor folk var kommet rigtig i gang med dagen og derved var friske på at komme ud og opleve den store festival.
Anden vagt var den værste af alle. Den startede kl. 4.00 om natten/morgenen og fortsatte helt til kl. 12. Jeg havde ikke fået noget søvn inden og de første to timer af vagten gik med at sidde ude foran boden og holde øje. Dette resulterede i adskillige Jägermeister-kranse og diverse hatte. Efter boden var åben, stod det atter på spandevis af mayonnaise og kylling-karry sandwiches. Da vagten var ovre, og klokken var slået 12, tøffede jeg træt tilbage til min camp, som flittigt sad og spillede øl-bowl-ing. Udmattet væltede jeg ned i teltet, men efter et par timer var jeg atter klar på den fedeste festival.
AT VÆRE FRIVILLIG
PÅ ROSKILDE FESTIVAL
1919
Min tredje vagt forløb sig lige under, det jeg personligt synes var, den vigtigste koncert af dem alle, nemlig Bon Iver. Det er sådan med arbejdstimerne på Roskilde Festival, at to af dem skal ligge under opvarmnings-dagene og to af dem under musikdagene. Bonussen ved at være på arbejde lige netop der var, at der så ikke var så mange kunder, og vi derfor bare kunne sidde ude bagved og nyde det gode vejr. Dette gode vejr holdt dog ikke så længe, og da min vagt var slut, styrtede det ned. Så min daværende kæreste var sød nok til at komme med gummistøvler, som jeg kunne bytte min klipklapper ud med. Efter disse otte timer var det bare videre ud i festivalen, tylle no-gle øl og løbe ind for at høre de sidste par minutter af Mew.
Min fjerde og sidste vagt var den sidste dag på festivallen, søndag. Folk var trætte, og jeg var ligeså. Rundt omkring kunne man se telte og pavilloner falde og store rygsække med ben komme gående. Festivallen var overstået, og jeg havde været med. Det var en god fornemmelse, det at have været af sted og have det sjovt, men samtidig have gjort noget for at fortjene det. Man føler også, at man har bidraget til andres gode festivalsstemning.At arbejde frivilligt på festival er en god oplevelse - men hvis man har pengene, er det at foretrække at købe billetten selv.
Skribent Hannah Wilson 2.zFotograf Lukas Lund 1.e Layouter Therese Boesen 3.z
20
MUST-SEE KONCERTERPaul McCartneyNår en af The Beatles kommer til Danmark, er det som at få dronningen på besøg, og i år får Roskile Festival royalt selskab. Søndag d. 14. juli spiller selveste Sir Paul McCartney på Orange Scene, og det er helt klart noget at se frem til. De fleste kender nok Sir Paul McCartney bedst som han stod på scenen som ung sammen med Ringo, John og George foran et hav af skrigende piger. Nu står han alene på scenen, men trods sin alder af 72 år, er der stadig godt gang i musikken med både elguitarsoloer og ikoniske sange såsom Blackbird og Helter Skelter. Det bliver en fest!
The Black KeysFor første gang spiller bandet The Black Keys på en dansk festival, og det er en begiven-hed, der ikke må ignoreres. The Black Keys består af to amerikanere: vokalist og gui-tarist, Dan Auerbach, og trommeslager Patrick Carney. Trods bandets få medlemmer kan duoen beskrives som intet mindre end cool. Med Patrick og Dans rå lyd og deres jordnære tilstedeværelse i musikken, bliver vi mindet om rockens grundessens. Det er et stensikkert must see, når de i år spiller på Northside.
MøMø er kommet langt, fra da hun startede i pigepunkbandet Mor i vores egen lille Odense. Hendes album ”No Mythologies to Follow” er efterhånden blevet et album, som man ikke kan undgå at kende og elske. Det gode ved Mø er ikke bare hendes ufattelige selvsikkerhed, den karakteristiske fletning, velfungerende karismatiske musik og insisteren på at crowdsurfe – det gode ved Mø er også, at trods al berømmelse og prestige forbliver hun ydmyg og holder begge fødder på jorden, hvilket giver hende en exceptionel kontakt med publikum. For tiden bor Mø i L.A., hvor hun bl.a. lige har ind-spillet sangen ”Lean On” sammen med Major Lazer, men hun tager da lige et smut hjemtil Danmark for at spille på både Smukfest, Northside og Tinderbox.
20
21
BeckI år vandt singer/songwriteren Becks album ”Morning Phase” to grammy-priser (bedste rock album og årets album), og det er i hvert fald ikke ubegrundet. Beck brød igennem i starten af 90’erne med sangen ”Loser” (som forresten er fantas-tisk at skråle med på, på en tømmermandsmorgen), men som årene er gået, har hans musik udviklet sig til en sammensmeltning af forskellige genre, som fx soul og hiphop, selvom det nok mest er i rocken og folkemusikken, at størstedelen af magien sker. Beck spiller den 8. august på Smukfest, og det er en oplevelse, der ikke må misses.
Robbie WilliamsMeget kan man sige om popdreng og forhenværende boyband-medlem Robbie Wil-liams, men han kan helt klart give et show, så når han kommer til Tinderbox , er det alligevel et must-see. Let him entertain you!
Florence + The Machine
Så kommer den rødhårede Florence Welch til Roskildefestival, og mon ikke også at The Machine følger med? Florence + The Machine har godt gang i de dramatiske roman-tiserede tekster, den sjælerystende indie-pop og en kvindelig vokalist med en stærk og afbalanceret stemme.Selvom sangene læner sig op af det meget følelsesladede og teatralske, skal der nok være noget at danse til, når sange som ”Dog Days Are Over”, ”What Kind of Man” og ”You’ve Got The Love” bliver spillet.
Layouter: Emma Bordinggaard 2.fSkribent: Sara R. Gryesten 2.a
21
22
kort og godt om Woodstock Festival
Intet skriger mere ”HIPPIE!” end den legendariske Woodstock festival. Selvom det var en festi-val blandt mange andre, gjorde netop denne festlighed sig ekstra betydningsfuld for fremtiden.
Hvor og hvornår: 1967, 15. til 17. august på en bondemands mark, ca. 60 km fra byen Woodstock.
Hvordan og hvorledes: Fire unge gutter, Michael, John, Joel og Arite, betalte og arrangerede festivalen. De printede billetterne, som kunne købes for 7$, sørgede for mad, sikkerhed og ikke mindst fik de hyret 33 af datidens største folk/rockmusikere, bl.a. Jeffersons Airplane, The Who, Janis Joplin og Jimi Hendrix. ”Three days of peace and music” var mottoet, som skulle markere at festivalens mål ikke blot var musik, men også drejede sig om at virkelig-gøre hippiernes idé om fred og kærlighed.
Hvad skrev festivalen ind i historien: Først og fremmest havde man regnet med omkring 150.000 deltagere, men omtrent 500.000 mennesker ankom. Med 350.000 ekstra gæster, var det umuligt at holde hegnet omkring marken oprejst – og ar-rangørende måtte opgive billetsalget. Trafik-ken gennem hele staten var så hæslig, at musikere, mad og vand måtte transporteres i helikoptere.I 1960’ernes modkultur og hippiebevægelse var brugen af stoffer meget udbredt. Psyke-deliske stoffer såsom LSD, var især populært. For mange unge var Woodstock et fripas for LSD og hash, hvilket medførte mere end 4000 overdoser.Medicinteltet gjorde, alt hvad de kunne for at hjælpe mængden af bad trips, skårede fødder og brændte øjne hos skæve men-nesker, der havde kigget på solen i for lang tid.Som om det ikke var nok kaos, kom regnen under de første koncerter. Alt blev overs-vømmet, og det gjorde marken til et hav af
23
kort og godt om Woodstock Festival
Intet skriger mere ”HIPPIE!” end den legendariske Woodstock festival. Selvom det var en festi-val blandt mange andre, gjorde netop denne festlighed sig ekstra betydningsfuld for fremtiden.
Hvor og hvornår: 1967, 15. til 17. august på en bondemands mark, ca. 60 km fra byen Woodstock.
Hvordan og hvorledes: Fire unge gutter, Michael, John, Joel og Arite, betalte og arrangerede festivalen. De printede billetterne, som kunne købes for 7$, sørgede for mad, sikkerhed og ikke mindst fik de hyret 33 af datidens største folk/rockmusikere, bl.a. Jeffersons Airplane, The Who, Janis Joplin og Jimi Hendrix. ”Three days of peace and music” var mottoet, som skulle markere at festivalens mål ikke blot var musik, men også drejede sig om at virkelig-gøre hippiernes idé om fred og kærlighed.
Hvad skrev festivalen ind i historien: Først og fremmest havde man regnet med omkring 150.000 deltagere, men omtrent 500.000 mennesker ankom. Med 350.000 ekstra gæster, var det umuligt at holde hegnet omkring marken oprejst – og ar-rangørende måtte opgive billetsalget. Trafik-ken gennem hele staten var så hæslig, at musikere, mad og vand måtte transporteres i helikoptere.I 1960’ernes modkultur og hippiebevægelse var brugen af stoffer meget udbredt. Psyke-deliske stoffer såsom LSD, var især populært. For mange unge var Woodstock et fripas for LSD og hash, hvilket medførte mere end 4000 overdoser.Medicinteltet gjorde, alt hvad de kunne for at hjælpe mængden af bad trips, skårede fødder og brændte øjne hos skæve men-nesker, der havde kigget på solen i for lang tid.Som om det ikke var nok kaos, kom regnen under de første koncerter. Alt blev overs-vømmet, og det gjorde marken til et hav af
kort og godt om Woodstock Festival
mudder og affald. Senere omkom en ung mand i sin sovepose, da en traktor, hvis job var at fjerne det værste snask, overså ham, og dermed kørte ham over. Regeringen måtte erklære området katastroferamt.Dog var Woodstock ikke udelukkende dårlig karma, for der skete også gode og mindeværdige begivenheder. Bl.a. to børnefødsler (de fylder 46 i år), ikke én eneste slåskamp eller voldlig situation og ikke mindst festivalens sidste koncert: Jimi Hendrix’ version af Amerikas national-sang ”The Star Spangled Banner”, som på mange måder blev til en symbolsk handling for den daværende hippiekulturs idealer.
”Vi elsker vores land, og vi er fortsat ameri-kanere. Men vi gør det, og vi er det på en ganske anden måde end vores forældre”
Trods den lange ventetid til toiletterne og den kaotiske stemning, bliver Woodstock anset som den fredelige begivenhed, der repræsenterer hippierne bedst. Festivalen er aldrig blevet gentaget.
Skribent Mie Jakobsen, 2.q Layouter Therese Boesen 3.z
23
24
festivalhistorierFestivaler er stedet, hvor alt kan ske og hvor alt vil ske. Uanset hvor du befinder dig, hvornår og hvorfor, er chancen for en vild festivaloplevelse altid stor. Så hvis du har lyst til at drømme dig tilbage til herlige tider på festivaler, eller hvis du bare vil forberede dig på, hvad du har i vente, så læs med her!
Anna Skovdal, 3.F
Anna Skovdal, 3.FTypisk fulde veninderJeg vågnede op – lettere ramt af tømmermænd – en varm eftermiddag sidst i Roskildeugen, og mærkede noget underligt, klistret på mit ben. Jeg kiggede ned af mit ben og så, at de var ikke bare røde, men knaldrøde. Med de nærmeste redskaber jeg kunne finde i teltet, prøvede jeg at skrabe det røde stads af, dog uden held. Imens jeg lå i mit telt og tumlede rundt, hørte jeg nogle veninder grine ude foran. Jeg gik derud og spurgte: ”Hey, hvad så? Min ben er røde?”. De
brød kort ud i latter og indrømmede kort efter, at de måske havde leget lidt med en rød spraymal-ing. Da dette er en typisk Roskilde-ting, bar jeg ikke nag, men var cool omkring det. Med skarpe sager, tandbørste og tandpasta og andre sager, prøvede jeg igen at få mit ben tilbage til normal udseende. Der gik ikke længe, før jeg indså, at jeg måtte gå til den absolut sidste udvej: Søen. Jeg sprang i søen, som ingensinde – og specielt ikke i slutningen af festivalen – er lækker. Endnu engang forgæves. Det endte altså med, at jeg måtte tage hjem til nogle bekendte, som bor i Roskilde, for at låne deres bad. Dér sad jeg så i brusebadet i en time med svampe og sæbe og gjorde min lille ven urød igen.
Valdemar Licht, 1.X Typisk fulde vennerVi var fire pænt stive fyre, som befandt os inde på festivalpladsen. Vi fandt ud af, at Rolling Stones var de næste på Orange Scene, og da vi var to, som gerne ville se dem, besluttede vi os for at prøve at få en god plads. Da vi var kommet et godt stykke ind og så småt havde fået os en god plads, annoncerer min ene ven, at han skal pisse. Vi forklarer, at løbet er kørt og at han må vente til efter koncerten. Da koncerten lakkede mod enden og Stones fyrede op for ”Start Me Up”, mærkede jeg pludseligt noget varmt op ad mit ben. Jeg kiggede ned og så til min store forskrækkelse en gul stråle, som bestemt ikke var øl, sive langsomt ned ad mit ben og ind i min sko. Jeg vendte mig om for at se, hvem synderen var, og blev mødt af mine to venner, hvorved den ene dækkede for den anden: Den pissende. Jeg udbrød: ”Yo, hvad fuck sker der?!”
25
Jeg får øjenkontakt med pissenissen, som indser, at han står og pisser op af mig. Han flækker at grin, mister fuldkommen kontrollen og ender med at strinte på de omkringstående. Resten af koncerten forløb med god musik, Orange feeling og sko, som lugtede værre end Pisstøvvejen. Mine sko fik mén, men næste dag gav han en smoothie og så var alt godt.
Josefine Mansa, 2.D Typisk fulde fyreJeg var på vej tilbage til min camp fra en ven tidligt søndag, da jeg stødte ind i to modgående fyre, som – så mange andre på Roskilde – var lidt for stive og alt for på. De stoppede og begyndte ivrigt at spørge ind til, hvad jeg havde lavet og hvor jeg var på vej hen. Jeg svarede dem kort og spurgte bevidst ikke ind til dem, da Roskilde samt øl havde taget hårdt på mig, og jeg hurtigst muligt vil tilbage i mit telt. Fyrene fortsatte deres strøm af spørgsmål, mens de fortsatte efter mig. Da vi nåede min camp – og jeg
blev ved med at håbe, at de ville vende om – fulgte de trods min frygt stadig med. På vej ind til campens pavillon, spurgte den ene fyr, om han ikke måtte komme med ind i mit telt. Imens jeg takkede pænt nej – og stadig håbede, at de ville smutte – begyndte fyren at lyne forskellige telte op i håbet om at finde mit. Da de ikke havde intentioner om at gå foreløbigt, turde jeg ikke gå ind i mit eget telt, velvidende at de på den måde ville vide, hvilket der var mit. Da fyren var godt i gang med at ransage telt nummer 4, bredte panikken sig i mig. Jeg indså at den eneste udvej ville være at gemme mig. I lynets – og øllens – hast sprang jeg ind i det første og bedste fortelt, jeg kunne finde. Der fandt jeg mig selv en bagstiv Roskilde-morgen, siddende i et fremmed fortelt med brugte kondomer omkring mig… Men heldigvis mødte jeg aldrig fyrene igen.
Valdemar Licht, 1.X
Josefine Mansa, 2.D
Skribenter og fotografer Isabella Jin Kjær 2.d Frederikke Sæthre 2.d Layouter Therese Boesen 3.z
25
26
Den alternative statistik 3.0Antal respondenter: 367
Skribent: Natasja Porskjær 3.zLayouter: Cecilie Urup Mogensen 3.x
Åløkke Køreskole I Åløkke Køreskole er du i centrum. Søger du en grundig uddannelse, er du kommet
til det rette sted. Sikkerhed og kvalitet er nøgleordene, dette afspejles i vores valg
af køretøj, så du kan være tryg ude i trafikken.
Like os: Åløkke Køreskole
Følg os: @aaktai
Se evalueringer: www.dumpeprocent.dk under Odense C
Tilmelding:
ÅLØKKE KØRESKOLE
Rugårdsvej 54
5000 Odense C
www.åløkke-køreskole.dk
Mobil: 60 61 17 99
E - Mail: [email protected]
27
Åløkke Køreskole I Åløkke Køreskole er du i centrum. Søger du en grundig uddannelse, er du kommet
til det rette sted. Sikkerhed og kvalitet er nøgleordene, dette afspejles i vores valg
af køretøj, så du kan være tryg ude i trafikken.
Like os: Åløkke Køreskole
Følg os: @aaktai
Se evalueringer: www.dumpeprocent.dk under Odense C
Tilmelding:
ÅLØKKE KØRESKOLE
Rugårdsvej 54
5000 Odense C
www.åløkke-køreskole.dk
Mobil: 60 61 17 99
E - Mail: [email protected]
28
Fest-U bag kuliss erne Fest-U består af 24 festglade elever fra 2. og 3. årgang.
Du kender dem fra dansegulvet, hvor de hiver det ene smooth
move ud af ærmet efter det andet, eller fra baren, hvor de
disker øl og Smirnoff Ice op i lange baner. I denne artikel
sættes der fokus på de berygtede Fest-U’ere og
dagsordenen før, under og efter festerne.
Der ligger selvfølgelig en del arbejde i forberedelserne
til alle fester. Fest-U mødes cirka en gang om ugen,
hvor vi diskuterer næste fest – tema, promovering, pynt,
konkurrencer, garderobe, baren, billetter osv. Der er
forskellige udvalg, som har det overordnede overblik over
de forskellige afdelinger: pynteudvalg, barudvalg,
promoveringsudvalg og garderobeudvalg etc.
Inden festen mødes vi 15:30, hvor skolen bliver gjort klar til festen. Derefter klæder vi om og hygger med et
par øl. Drengene laver ofte noget aktivt inde i idræt, mens pigerne bruger lidt længere tid med
pudderkvasten. Vi mødes oppe i kantinen, hvortil vi normalt har bestilt panini fra Mamma’s Deli (nummer 13
er især god). Stille og roligt begynder det så at vælte ind med feststemte elever og til tider også venner, som
selvfølgelig skal af med jakker og have noget at drikke. I løbet af aftenen har man derfor som Fest-U’er ca.
3-4 vagter. De forskellige vagter består af at tage imod overtøj og tasker, betjene baren, fortælle folk, at de
ikke må gå ned af en bestemt trappe og en sjælden gang imellem tørre bræk op eller yde førstehjælp til et
stoppet toilet.
Når musikken stopper, og lyset bliver tændt,
handler det egentlig bare om at få ryddet op i
en fart. Folk er altid opstemte i starten og
overbeviste om, at de skal ramme byen efter
oprydning, men når vi til sidst sidder i en kreds
og runder aftenen af, ser de fleste allerede
dyner.
Foruden at spørge ind til Fest-U’s dagsorden,
har Punch stillet vor kære Fest-U-formand,
Niels Vesterlund, et par spørgsmål, som han
glædeligt har svaret på.
Fest-U bag kuliss erne Hvad er din yndlingsvagt til festerne? Barvagten i kantinen – uden tvivl!
Hvad er det sjoveste, som du har overværet til en fest?Ruben Søltoft til forårsfesten, hans show var godt! Men efterfølgende, da han skulle videre fra skolen, havde
han fået en fadøl med. Da han så nåede bunden af trappetårnet, stod der en af vores vagter,
som var overbevist om, at han var elev, og kylede derfor hans øl ud af hånden på ham og var helt oppe i
hans ansigt. Hvem siger, at vores vagter er intolerante?
Nævn tre ting, som gør det fedt, at være med i Fest-U:Fællesskab, ølbilletter, magt.
Hvorfor ville du være med i Fest-U?Jeg savnede et fællesskab på tværs af klasserne
og årgangene, og her var Fest-U jo en
fremragende måde at lære nye folk at
kende på i ædru tilstand.
Er der andre ting, som du synes er hylende morsomt, når det handler om fester på OK og Fest-U?Fest-U er bare en enormt sjov forsamling, og
jeg ville ikke være det foruden i mit gymnasieliv.
Hvad gjorde du for at komme med i Fest-U?Jeg lavede en film, som John glemte at vise for skolen. Så
solgte vi os igennem Fester På OK som ”de udstødte” eller ”Johns udstødte”.
Hvorfor tror du, at folk har så svært ved at forstå konceptet med trapperne (ned af den ene, op af den anden)?Det er mig en gåde. Samtidig er det også foruroligende, at nogle har så svært ved et relativt simpelt koncept.
Ellers så prøver man at hustle sig udenom – ligesom folk, der kører på nødsporet på motorvejen. Svinehunde.
Et nyt kuld spændte Fest-U’ere tiltrådte til forårsfesten d. 8. maj, hvilket desværre også betød, at det var tid til at sige farvel til de gamle. Vi håber, nye som gamle Fest-U’ere, at I har nydt dette års herlige fester, og at 3.g’erne er klar til at give det sidste skud til gallafesten d. 24. juni! Skribent Benedikte Darving
Layout Sofie Holmegaard 3.e
Interview med Niels/Fest-U formand
28
29
Fest-U bag kuliss erne Hvad er din yndlingsvagt til festerne? Barvagten i kantinen – uden tvivl!
Hvad er det sjoveste, som du har overværet til en fest?Ruben Søltoft til forårsfesten, hans show var godt! Men efterfølgende, da han skulle videre fra skolen, havde
han fået en fadøl med. Da han så nåede bunden af trappetårnet, stod der en af vores vagter,
som var overbevist om, at han var elev, og kylede derfor hans øl ud af hånden på ham og var helt oppe i
hans ansigt. Hvem siger, at vores vagter er intolerante?
Nævn tre ting, som gør det fedt, at være med i Fest-U:Fællesskab, ølbilletter, magt.
Hvorfor ville du være med i Fest-U?Jeg savnede et fællesskab på tværs af klasserne
og årgangene, og her var Fest-U jo en
fremragende måde at lære nye folk at
kende på i ædru tilstand.
Er der andre ting, som du synes er hylende morsomt, når det handler om fester på OK og Fest-U?Fest-U er bare en enormt sjov forsamling, og
jeg ville ikke være det foruden i mit gymnasieliv.
Hvad gjorde du for at komme med i Fest-U?Jeg lavede en film, som John glemte at vise for skolen. Så
solgte vi os igennem Fester På OK som ”de udstødte” eller ”Johns udstødte”.
Hvorfor tror du, at folk har så svært ved at forstå konceptet med trapperne (ned af den ene, op af den anden)?Det er mig en gåde. Samtidig er det også foruroligende, at nogle har så svært ved et relativt simpelt koncept.
Ellers så prøver man at hustle sig udenom – ligesom folk, der kører på nødsporet på motorvejen. Svinehunde.
Et nyt kuld spændte Fest-U’ere tiltrådte til forårsfesten d. 8. maj, hvilket desværre også betød, at det var tid til at sige farvel til de gamle. Vi håber, nye som gamle Fest-U’ere, at I har nydt dette års herlige fester, og at 3.g’erne er klar til at give det sidste skud til gallafesten d. 24. juni! Skribent Benedikte Darving
Layout Sofie Holmegaard 3.e
Interview med Niels/Fest-U formand
30
SPAR
20 %
270,00
rabat20 %
kongensgade 8 5000 odense c
midt i odense centrum!
Find os på
fedtfattigtfrisk
frugt over
50 smagsvarianter
31Skribent Malaika Jacobsen 1.z Laura Poulsen 1.z Layouter Therese Boesen 3.z
Punch-testen: Hvad skal du i sommerferien?
Sommerferien er pludselig nær, hvad tænker du?
Endelig går kakaduen i brunst, og du ser frem til at observere deres komplekse par-ringsdansYes, sommer = letpåklædte pigerStjernehimlen kalder og teltet trænger til at blive luftetØL
En hurtig status af saldoen på din opspar-ing gør det klart, at der råd til:
Moët i lange baner, – pungen vejer tungt nok til, at du kan ryste pagnen som Jeppe KEn solid indkøbstur til grænsen efter Mokaí, Slots øl og slave vodkaEn ny sending engangspipetterCamping habit, H2O-sandaler og langelæn-dere
Du tager festlighederne på forskud og har allerede fundet din yndlingskuffert frem til sommerferien, hvad skal der med?
Selvoppusteligt liggeunderlag og sammen-klappelig cykelØlbongen, tun, makrel og kilovis af NutellaSolfaktor 50, Aftersun og en solcel-lemobilopladerKondomer i spandevis, det kan jo være du møder Flotte Fyr
Dit primære mål med den nærtstående sommerferie er:
At dine twerke-skills opdages af Nicki Minaj, der inviterer dig backstage, hvor du danser natten lang med gode gamle Paul McCartney.En god gang klamydia kunne jo aldrig skade.Hvis jeg kunne få lokket en hot rødhåret med ind på laboratoriet efter forelæsnin-gen om eukaryoters celledeling, kunne det da være rimelig knæhøj karse.At turde springe på hovedet fra badebroen
Den ultimative sommerret:
Noget der kan laves på mit elskede nye trangia-sætMakrelmadder med mayoEksotisk mad med et touch af te-te-tequi-laaaa!Avanceret vegetarisk øko-mad, tak
A eller B menneske?
C menneske. Jeg sover om dagen og fester om nattenBogstaver er overvurderet, sover når jeg bliver gammelHelt klart B menneske, jeg går først i seng kl. 21 hver dag #LivingOnTheEdgeA menneske. Søvn er vigtigt for indlæring-sevnen
Hvilken sommersang skal høres til ukend-elighed denne sommer?
“Gæt en lort” af Martin og Ketil“Oser af Sex” af Emilio“Vi har lejrbål her”“Anaconda” af Nicki Minaj
Er rejsen ikke bestilt endnu, festivalsbilletten ikke købt og har du i det hele taget ingen ide om hvordan du skal få den tan du ønsker dig? Frygt ej, her er nemlig en komplet rejsetest, der kyndigt kan hjælpe dig i jagten på den ultimative sommerferieoplevelse!
32
flest Camping på Anholts eksotiske sletter
Flest Biotek træningslejr
flest Roskilde festival
flest Sunny BeachDu er helt igennem et party-dyr, og lider af kronisk høj promille. Det eneste der lokker er en badeferie med masser af letpåklædte piger og frække bodytequilas. Når det endelig er ferie, orker du ikke at løfte en finger og tilbringer i stedet tiden ved poolkanten eller baren. Spild ikke tiden på squats og Nupobar, den tonede krop kommer helt automatisk af al den forestående sengegymnastik, der er udsigt til ved en ferie i Sunny Beach.
Sommerferien skal tilbringes i familiens skød, og hvad er så bedre end at tilbringe tiden med camping, hvor man rigtig kommer hinanden ved? Du elsker den danske sommer og er efterhånden blevet immun overfor lugten af myggespray, der dominerer de danske sommeraftener. Camping er for dig, der ikke har noget imod at tilbringe størstedelen af din sommerferie iført campinghabit, og med dine blege fødder solidt plantet i et par sokker og sandaler.
Du græd dig igennem Roskilde fredagscafeen med tanken om at der var et helt år igen til RF 15’’. Allerede i december begyndte forberedelserne, og det eneste du ønskede dig i julegave var den gyldne billet til den fedeste sommer ever. Du savner lugten af urin og smagen af varme øl. Men frygt ej som-merferien er nær og før du ved af det, er den bedste uge i dit liv begyndt.
Du tager din læring seriøst og en 6 ugers afslappende pause fra bøgerne, lyder fuldstændig grotesk. Du engagerer dig ikke i diverse sociale aktiviteter, men tyer i stedet til litteraturens komplicerede sprog. En Biotek træningslejr er derfor perfekt til dig, der har en forskerdrøm i maven, og som ikke har planer om at spilde din tid på ligegyldige begivenheder.
Resultater:
33
En gang imellem kan det være rart at blive hevet ud af en rutinedreven hverdag. I Elevrådet har vi i den grad brudt rutinen. I valgte jeres nye elevrådsbesty-relse, og nu vil vi give jer vores første råd med på vejen, for ikke kun i Elevrådet sker der nyt.
Har du nogensinde tænkt over, hvilken rutine din hverdag er drevet af? 8.00, mødetid. 11.30, spisetid. 15.30, fritid. Fra næste skoleår sætter skolen gang i et eksperiment, der ændrer netop på disse rutiner – en ny skemastruktur.
Fem-minutters-pausen i modulerne bliver kortere, men til gengæld bliver pausen mellem modulerne forlænget med ti minutter. Det er den skolegang, vi går i møde. Med den struktur følger udfordringer – for lærere såvel som for elever.
95 minutters pauseløs undervisning. Det er ikke sød musik i vores ører. Det stiller krav. Krav til lærerne om mere varieret undervisning, da vi alle godt ved, at helmodulsprædikener og maratontavleundervisning ikke fungerer – og da slet ikke uden stop.
Men den nye struktur stiller også krav til os elever. Vi skal skrue endnu højere op for motivationen og koncentrationen, end vi allerede gør. Motivation er en svær størrelse. Det handler om at prøve af, og se hvad der motiverer dig. Har du f.eks. nogensin-de prøvet at have fire moduler en mandag og slet ikke tale om, hvor gerne du vil have fri? Eller har du nogensinde forsøgt slet ikke at være på Facebook i et helt historiemodul? Om det skaber motivation er usikkert, men en ting er i hver fald sikkert: vi skal gøre vores allerbedste for at motivere os selv og hinanden endnu mere det kommende skoleår.
Det er nyt, det er udfordrende, og det bliver svært. Men vi vil opfordre OK’s elever til fortsat at tage uddannelse lige så seriøst, som vi ved, at I gør. Vi står sammen i kampen for motivation – måske bliver det også en rutine en dag?
Elevrådets hjørneSkribent Elevrådsformand Mikkel Skovgaard Hansen 2.e
Fotograf Peter Salling 1.dLayouter Nina Nielsen 1.f
33
34
Et liv værd at leve – film værd at seSTANLEY KUBRICK
De fleste kan godt lide film. Jeg kan også
godt lide film, måske endda lidt for meget,
og det er sjældent, du møder nogen, der
ikke kan. Jeg tror aldrig, det er sket for mig.
Følgende scenarie er dog hændt flere gange:
Jeg spørger: ”Kan du lide Stanley Kubrick?”,
hvorefter jeg får svaret: ”Jeg kender ham ikke”.
Dette essay handler om en filminstruktør, der forblev et privat menneske hele sit liv, selvom han blev både hyl-
det og hadet.
Stanley Kubrick er hjernen bag film som The Shining, Full Metal Jacket og 2001: A Space Odyssey. Jeg ville
ønske, jeg kunne nævne flere, men der er ikke særligt mange film at tage af. Kubrick var et geni, en skakspiller,
både fysisk og psykisk, hvilket gjorde, han gennemtænkte hver eneste lille detalje til yderste perfektion.
Kubrick blev født d. 26. juni, 1928, og han voksede op i New York med sin familie. Han begyndte i en meget tidlig
alder at tage billeder. Som dette skred frem, og som han blev ældre, gik han mere over til at producere levende
billeder, men hans tidlige hobby som still-fotograf skinner igennem alle hans film, da hvert eneste billede i hans
biografhistorie kan sammenlignes med kunstværker. I en dokumentar siger skuespilleren, Jack Nicholson:
“Some think he’s a mastermind, and some don’t like his movies, but everyone pretty much acknowledges that he’s the man”.
Mange, der har arbejdet sammen med ham, fortæller historier om hans perfektionistiske måde at håndtere
tingene på. Efter sigende var han ikke nem at arbejde sammen med. Der er beretninger om
scener, der blev øvet igennem op til 70 gange, før kameraet
overhovedet begyndte at køre, men de mennesker, der var
så heldige at arbejde sammen med ham, vidste hvad de gik
ind til på forhånd. De ville gerne arbejde sammen med ham
af forskellige grunde, selvom han pressede alt og alle til det
yderste, men inderst inde var han en familiefar. Han havde
kone og børn, og hans filmhold blev også en del af
familien – nogle af dem var det bogstavelig talt. Og selvom
alle skrækhistorierne hærgede, kom folk tilbage, og lavede
den næste film med ham, og den næste igen, fordi de
Et liv værd at leve – film værd at sevidste, at de var i trygge hænder. Han inviterede ofte skuespillerne ind til lange møder, hvor han ville fortælle
dem, at der ikke findes noget, der hedder dårlige ideer. Hvis de havde noget, skulle de bare komme at sige det.
Og han ville ofte bruge disse ideer, fordi han vidste at en mands intelligens og hjernekapacitet ikke var nok til at
skabe et mesterværk.
I slutningen af Full Metal Jacket, der handler om Vietnamkrigen, hører vi vores hovedperson fortælle – efter han
har været nødsaget til at skyde et barn: ”My thoughts drift back to erect nipple wet dreams about Mary Jane Rottencrotch and the Great Homecoming Fuck Fantasy. I am so happy that I am alive, in one piece and short. I’m in a world of shit, yes. But I am alive. And I am not afraid”. Som læser af dette kan man selv vurdere, hvad
der måske går igennem en soldats hoved i sådan en situation. Er han ikke bange, eller skjuler han det bare for os
seere? Er han i en verden af ”lort”, eller kommer det an på, hvordan man ser på det?
Gennem lange dialoger, monologer, smukke billeder og stilhed, får vi en verden, der på en gang er voldsomt
styret, og på en gang er så brutal og ukontrolleret, at det først er noget, man lægger mærke til efter den sidste
indstilling er gået hen og blevet til mørke, og der står: ”PROCUCED AND DIRECTED BY STANLEY KUBRICK”.
Jeg skriver løs om fantastiske film, men ironisk blev ingen af
Kubricks film taget godt imod ved deres udgivelser.
Medierne ville ofte rakke dem ned ved for eksempel at
påstå, at der ikke skete nok i dem, eller at de var for
langsomme. At de var fantastisk smukke, men mere eller
mindre ligegyldige. Der synes jeg, at de tager grueligt fejl.
Ingen af Stanleys film er ligegyldige. De har alle så meget
i sig, ikke bare en dybere mening, men flere dybe
meninger.
Kubrick var en mand af mange dimensioner, og han
havde meget oppe i hovedet. Det virkede altid som om,
at han var et skridt foran alle andre. Som om, han var
den første til at sige skakmat, action eller cut. Han
døde pludseligt i sit hjem d. 7. marts, 1999. Hans
kone siger i et interview et par år efter hans død:
”People would often ask Stanley, ’How are you doing?’. And he would reply. ’I´m still fooling them’”. Det er den Stanley, jeg kender.
Skribent Lui Larsen 1.d
Layout Sofie Holmegaard 3.e 34
35
Et liv værd at leve – film værd at seSTANLEY KUBRICK
De fleste kan godt lide film. Jeg kan også
godt lide film, måske endda lidt for meget,
og det er sjældent, du møder nogen, der
ikke kan. Jeg tror aldrig, det er sket for mig.
Følgende scenarie er dog hændt flere gange:
Jeg spørger: ”Kan du lide Stanley Kubrick?”,
hvorefter jeg får svaret: ”Jeg kender ham ikke”.
Dette essay handler om en filminstruktør, der forblev et privat menneske hele sit liv, selvom han blev både hyl-
det og hadet.
Stanley Kubrick er hjernen bag film som The Shining, Full Metal Jacket og 2001: A Space Odyssey. Jeg ville
ønske, jeg kunne nævne flere, men der er ikke særligt mange film at tage af. Kubrick var et geni, en skakspiller,
både fysisk og psykisk, hvilket gjorde, han gennemtænkte hver eneste lille detalje til yderste perfektion.
Kubrick blev født d. 26. juni, 1928, og han voksede op i New York med sin familie. Han begyndte i en meget tidlig
alder at tage billeder. Som dette skred frem, og som han blev ældre, gik han mere over til at producere levende
billeder, men hans tidlige hobby som still-fotograf skinner igennem alle hans film, da hvert eneste billede i hans
biografhistorie kan sammenlignes med kunstværker. I en dokumentar siger skuespilleren, Jack Nicholson:
“Some think he’s a mastermind, and some don’t like his movies, but everyone pretty much acknowledges that he’s the man”.
Mange, der har arbejdet sammen med ham, fortæller historier om hans perfektionistiske måde at håndtere
tingene på. Efter sigende var han ikke nem at arbejde sammen med. Der er beretninger om
scener, der blev øvet igennem op til 70 gange, før kameraet
overhovedet begyndte at køre, men de mennesker, der var
så heldige at arbejde sammen med ham, vidste hvad de gik
ind til på forhånd. De ville gerne arbejde sammen med ham
af forskellige grunde, selvom han pressede alt og alle til det
yderste, men inderst inde var han en familiefar. Han havde
kone og børn, og hans filmhold blev også en del af
familien – nogle af dem var det bogstavelig talt. Og selvom
alle skrækhistorierne hærgede, kom folk tilbage, og lavede
den næste film med ham, og den næste igen, fordi de
Et liv værd at leve – film værd at sevidste, at de var i trygge hænder. Han inviterede ofte skuespillerne ind til lange møder, hvor han ville fortælle
dem, at der ikke findes noget, der hedder dårlige ideer. Hvis de havde noget, skulle de bare komme at sige det.
Og han ville ofte bruge disse ideer, fordi han vidste at en mands intelligens og hjernekapacitet ikke var nok til at
skabe et mesterværk.
I slutningen af Full Metal Jacket, der handler om Vietnamkrigen, hører vi vores hovedperson fortælle – efter han
har været nødsaget til at skyde et barn: ”My thoughts drift back to erect nipple wet dreams about Mary Jane Rottencrotch and the Great Homecoming Fuck Fantasy. I am so happy that I am alive, in one piece and short. I’m in a world of shit, yes. But I am alive. And I am not afraid”. Som læser af dette kan man selv vurdere, hvad
der måske går igennem en soldats hoved i sådan en situation. Er han ikke bange, eller skjuler han det bare for os
seere? Er han i en verden af ”lort”, eller kommer det an på, hvordan man ser på det?
Gennem lange dialoger, monologer, smukke billeder og stilhed, får vi en verden, der på en gang er voldsomt
styret, og på en gang er så brutal og ukontrolleret, at det først er noget, man lægger mærke til efter den sidste
indstilling er gået hen og blevet til mørke, og der står: ”PROCUCED AND DIRECTED BY STANLEY KUBRICK”.
Jeg skriver løs om fantastiske film, men ironisk blev ingen af
Kubricks film taget godt imod ved deres udgivelser.
Medierne ville ofte rakke dem ned ved for eksempel at
påstå, at der ikke skete nok i dem, eller at de var for
langsomme. At de var fantastisk smukke, men mere eller
mindre ligegyldige. Der synes jeg, at de tager grueligt fejl.
Ingen af Stanleys film er ligegyldige. De har alle så meget
i sig, ikke bare en dybere mening, men flere dybe
meninger.
Kubrick var en mand af mange dimensioner, og han
havde meget oppe i hovedet. Det virkede altid som om,
at han var et skridt foran alle andre. Som om, han var
den første til at sige skakmat, action eller cut. Han
døde pludseligt i sit hjem d. 7. marts, 1999. Hans
kone siger i et interview et par år efter hans død:
”People would often ask Stanley, ’How are you doing?’. And he would reply. ’I´m still fooling them’”. Det er den Stanley, jeg kender.
Skribent Lui Larsen 1.d
Layout Sofie Holmegaard 3.e 35
36
37
Nederst på en hylde stod en fin gammel kasse i træ. Ikke en kiste, men med låge på siden. Når man åbnede lågen, var der små flade skuffer. I skufferne...
Skolens bibliotek er på ingen måde et bibliotek i traditionel forstand. Her gemmer sig både store og små skatte, der ikke har meget at gøre med et almindeligt bibliotek. Når man går på jagt i disse skatte, kan gamle skrøbelige kort, store plakater med klassiske græske vaser, plancher med dyr, bunker af sort/hvid fotos med klassiske mo-
tiver og meget mere findes. Uden at vide det med sikkerhed, er der formentlig tale om undervisningsmaterialer. Man forestiller sig, at læreren i 1894 medbragte planchen med øregoplen og underviste ud fra den.
Blandt disse finurlige sager er også den omtalte kasse. I kassens skuffer ligger nogle fjerlette afstøbninger med klassiske motiver: helte i kamp, henslængte gudinder og lignende. Da disse afstøbninger blev fundet, var det store spørgsmål bare: Hvad var det afstøbninger af? Der blev længe gættet på mønter, men Lasse Grandal (årsvikar i historie, red.) kom os til hjælp. Han havde nemlig set et mage til i en antikbutik. Der er tale om et daktyliotek. Oprindeligt er et daktyliotek en samling af fingerringe. Fingerringene var dekorerede med udskårne ædelsten. Ringene blev brugt til at sætte præg på det lak, man lukkede breve med. Således var brevet forseglet og forsynet med ejerens særlige kendetegn. Daktylioteker har været kendt i historien i mange hundreder af år – både Cæsar og Kejser Augustus var indehavere af daktylioteker. Skolens daktyliotek indeholder ikke ringe, men gipsafstøbninger af disse ringes aftryk. Disse samlinger kaldes, forvir-rende nok, også daktylioteker. Daktylioteker med gipsafstøbninger var populære som undervisningsmidler i 1800-tal-let, så mon ikke skolens eksemplar stammer fra den tid?
Daktylioteket kan ses på biblioteket.
FUNDET PÅBIBLIOTEKET
Skribent Bibliotikar Mette Solberg Tamborg Fotograf Louise Lind Layouter Katrine Stub Andersen
38
ANNA - IND I AFRIKA
”You know Anna… You can’t compare Malawi to Denmark. Denmark is somehow like Heaven, Malawi is not like that. Malawi is the bush.”Det er de første ord, min nye ven, James, siger til mig, da jeg ankommer til den landsby, som skal være mit hjem de næste seks uger. I de uger udskifter jeg rugbrød, elektricitet og varmt vand med et liv i det afrikanske land Malawi – og det er langsomt ved at gå op for mig, hvad dét indebærer.
Malawi er et land, som befinder sig i krydsilden mellem sult og fattigdom. Deres overlevelse afhænger af høsten, som igen i år er slået fejl på grund af klimaforandringer. Alligevel er fortvivlelse, sorg og bekymring på ingen måde at skimte hos min malawiske familie, som har lukket mig ind i deres unikke samfund. At leve som de gør her, ville svare til at leve i Danmark i 1800-tallet. Skinnende, Ajax-duftende hvide kummer er udskiftet med et utroligt dybt hul i jorden, og afgna-vede majskolber bruges som toiletpapir. Kakerlakker og edderkopper er hyppige gæster i huset, og det går hurtigt op for mig, hvor utroligt rart det er at have elek-tricitet. Når solen går ned, forsvinder alt lys, og man er omsluttet af mørke og de klareste stjerner, som kun kan findes på den afrikanske nattehimmel. Jeg står op med solen og går i seng med solen. Hver dag vandrer min nye ”mor”, Juliet, og jeg over en kilometer for at hente vand og brænde. Min ”far”, Omega, høster chilier, som han håber at kunne sælge til efteråret og dermed tjene lidt penge. Om eftermiddagen går han i skole indtil klokken 18, for som han siger: ”Educa-tion is so crucial to maintain a good life. Maybe someday me and my family can move from the bush – because of my education”.At leve som en malawianer indebærer mere end at hente vand og
Skrevet af Anna Maria Farinha Iversen ”4.e”
38
39
arbejde i marken. Ofte er dans på aftenens program, og selvom jeg har danset hele mit liv, kan disse mennesker altså bare noget med deres hofter, som tager begrebet ”twerking” til et helt nyt niveau.Overalt er der latter og smil at finde. Det må være hele malawianernes natur og sind, der har givet landet tilnavnet ”The Warm Heart of Africa”, og nok er Malawi kåret som verdens fattigste land anno 2015, men et land rigere på åbenhed, gæstfrihed, smil og latter, har jeg aldrig mødt før.For at leve som en malawianer, skal man også spise enorme portioner mad tre gange om dagen, og for det meste består menuen af Malawis nationalret nsima. For at lave nsima skal man koge majsmel og vand til en utrolig tyk grød, og voila, så er der nsima. Som dansk ”viking” er jeg vant til rugbrød og havregrød, og det sker derfor ofte, at jeg må takke pænt nej tak, når min værtsmor for fjerde gang spørger: ”Anna, can you take this nsima?”Engelsk er ikke ligefrem malawianernes største forte, og det har ført til mange sjove episoder. Specielt ”R” og ”L” bliver til samme bogstav – vi får derfor ”lice” til morgenmad, og det tog mig et stykke tid at finde ud af, hvad ordet ”erection” havde at gøre i en politisk diskussion.
39
40
Men selvom jeg er ved at give op af træthed, når jeg bærer små ti liter på mit hoved – modsat de malawiske kvinders mindst 60 liter – så kan jeg ikke lade være med at stoppe og betragte den ubeskrivelige natur, som nu er en del af mit hjem. Zebraer og antiloper hilser pænt på mig, når jeg står og børster tænder, mens solen står op. Rundt om mig taler folk løs på chitombukha, hvilket jeg ikke forstår et klap af, men jeg ved, at dette er blevet mit hjem. Mine seks uger i dette fantastiske, forunderlige land er kun lige begyndt, men jeg er allerede på vej dybt ned i den malawiske kultur.De næste fem uger skal jeg bruge sammen med min malawiske familie samt arbejde som frivillig på forskellige projekter. Jeg skal undervise i engelsk, menneskerettigheder og beskyttelse mod HIV/AIDS. Jeg skal hjælpe til på et hospital og ude i markerne, hvor jeg bl.a. skal udvinde olie fra solsikker.Livet i Malawi er ingen dans på roser, men som min ven, James, siger: ”Even how dark the road might seem, there will always be a sun to light up your way”.Det siges, man kommer hjem fem år ældre, og jeg kan allerede sige, at en del af Malawi allerede har erobret mig.
PUNCH - Følg Annas rejse ind i Afrika på vores hjemmeside: skolebladetpunch.dk/afrika, hvor Anna skriver blogindlæg om sine oplevelser.
Layouter Katrine Stub Andersen 3.a
40
4141
Det sker
41
42
R E D A K T I O N E NAnsvarshavende redaktørerClara Strid Lundsgaard, 2.eMichael Hallam, 2.e
ØkonomiansvarligeLouise Lind, 2.fLukas Lund, 1.eMathilde Haahr, 2.fMohab Abdallah, 1.z
SkribenterAnnesofie Kyrstein, 2.rBenedikte Darving, 2.fFrederikke Sæthre, 2.dHannah Wilson, 2.zIsabella Jin Kjær, 2.dJosephine Aabjerg Batiste, 2.fLaura Blomgren Poulsen, 1.zLui Larsen, 1.dMalaika Brøndsted Jacobsen, 1.zMartin Nørgaard Petersen, 3.xSara Gryesten, 2.aSara Wulff Mørup, 2.dNatajsa Porskjær Christensen, 3.z
KorrekturansvarligSigne Brigler, 3.a
KorrekturlæsereLea Lyst Knudsen, 3.aLise Jarlstrøm Clausen, 1.d
FotografiansvarligPeter Salling, 1.d
FotograferSophia Østergård Danker, 1.m
LayoutansvarligTherese Hald Boesen, 3.z
LayoutereCecilie Urup Mogensen, 3.xEmma Bordinggard, 2.fKatrine Stub Andersen, 3.aMinna Daifuku Dahl, 3.eNina Nielsen, 1.fSofie Holmegaard, 3.e
WebredaktørCamille Holmstedt, 3.d
TegnerMie Jakobsen, 2.q
42
43
T A K T I L
Freelance skribenterAnna Maria Farinha Iversen Frederik Dahler, 1.eMette TamborgMikkel Skovgaard Hansen, 2.eLene Boe, 2.fRosa Sommerlund, 1.a
Tak for medvirken tilCecilie Vindfeldt, 2.pFrederik Rosendahl, 2.mJonas Fetteh, 3.dKevin Kjær Andersen 2.fMalthe Neumann, 2.eMette Bonnema, 2.x
Ydermere tak til følgendeUngVest
KolofonPunch - FestivalCopyright © Skolebladet PunchMaj 2015Oplag: 700 stk.Trykt hos Clausen GrafiskForside: Mie JakobsenSat med Calibri Light, Baskerville
Find os på:www.facebook.com/skolebladet.punch eller www.skolebladetpunch.dk
Kontakt os på:[email protected]
43
44
Dannebrogsgade 1, 5000 Odense C
Tlf 20 29 48 59
Find os på
Vi starter nyt hold hver mandag kl. 18:30Tilmeld dig på www.byenskoereskole.dk eller telefonisk
Nemt og ligetil! Byens Køreskole er en af de ældste, største og mest velrenommerede køreskoler i Odense. Hos os lægger vi stor vægt på at følge gældende regler om praktisk og teoretisk undervisning - men også at du får en sjov og lærerig oplevelse!
Vi er fornylig flyttet i nye lokaler lige bag banegården.Her er du altid velkommen i et godt studiemiljø, hvor vi f.eks. har fri internet og afbenyttelse af drikkeautomaterne.Vi anvender desuden Odense manøverbane, kun 5 minutter fra centrum.
Vi tilbyder 10 % studierabat Ring og hør nærmere!