pure.au.dkpure.au.dk/.../files/75323830/bachelor_afhandling_2014.docx · web vieweneralforsamling i...

Bachelor Afhandling 2014 412046 & 303060

Bachelor AfhandlingInternational Business Communication in German and European Studies

Microprojects´ contribution to an intercultural region in Soenderjylland-Schleswig

Finn Lorenz (303060)

Peter Clausen (412046)

Vejleder: Iris Rittenhofer

Anslag: 94870

1


SummaryOne aspect of the global world is the fact that companies and people are able to obtain

contacts all over the world which brings forward new challenges and possibilities. With

these possibilities and challenges in mind we have decided to focus on the intercultural

communication between 2 micro projects “Håndbold uden grænser” and “Tango Argentino

Schleswig”. These are parts of the project KulturDialog.

KulturDialog is a project financed by the INTERREG-program of the European Union. In

different ways the development of different priorities can be co-financed which gives good

conditions for growth. With the project KulturDialog money has been donated for a period

of 3 years to help develop several cultural micro projects. Some of the money was given to

increase the intercultural society across the Danish/German border region.

As already mentioned we have focused on 2 of these micro projects in this thesis. They are

part of the goal of creating and developing intercultural corporation across the border.

Our assignment statement is as follows:

In this investigation the following question is going to be answered: On the

basis of certain theories on intercultural communication and border theories

to which extent have the micro projects “Håndbold uden Grænser” and

“Tango Argentino Schleswig” helped contributing to an intercultural region

across the border region of Southern Denmark and Northern Germany?

As a basis and as a starting-point for the assignment the intercultural communication

theories are going to be presented. While Bouchet´s theory is used as a general

understanding of culture, the perspectives of the other chosen theories are much more

specific, These are used directly to measure how much these micro projects contribute to

the intercultural communication.

These theories complement each other and can be defined as being similar to Bouchet´s

understanding of culture. Generally seen we have developed a kind of a cultural theoretical

2


onion model when it comes to the importance. Bouchet´s theory of the 5 general points of

view is the most important one and the other ones are under.

Our analysis consists of different parts; all of them with a focus on different aspects

concerning the problem thesis. Together they give an answer to our thesis statement. We

have used theories from Dominique Bouchet who’s understanding of culture is to never see

persons with prejudices but culture is always a never ending changing thing and its always

dynamic. We have used Holliday´s theory about small cultures. We have used Elisabeth

Plums theory about cultural Intelligence.

Even though they have different focuses, their conclusions and points can be categorized as

being quite similar – namely that intercultural communication is a dynamic process which

constantly is influenced and changed because the human nature is influenced and changed

by many factors. This means that no complete models can be made for intercultural

communication. Furthermore they agree on the human nature being the foundation for

communication, among others that intercultural communication can´t be reduced to a

matter of culture. That is why we have chosen to include more theories to be able to make

an analysis as deep as possible.

We have collected the data through interviews with persons involved in the project. We

have talked to the promoters, the leader of KulturDialog and some of the participants in our

chosen micro projects. We have in total 6 one-man interviews, we have watched footage of

the projects and we have reports filled out and made about the two projects. These data

helped us to answer our thesis.

Through interviews of relevant people, who all in way have participated and thereby have

contributed to the project, we have been able to collect relevant data.

Not all results from these interviews can be described here. Only the main results can be

described.

The general opinion from the interviews, were that the project have been very successful.

All from planning to communication and to the execution of the project were more or less

without any problems and was helping to develop a network across the border.

3


In conclusion these two microprojects have had a great success with helping to create a

intercultural society across the border between Denmark and Germany. Especially with the

activity that were made and the corporation with the promoters that created these projects

from scratch.

In a perspective we think this is a good way to develop the activities and networks that is in

the border regions, between countries.

4


Indholdsfortegnelse

SUMMARY.....................................................................................................................................2

1. INDLEDNING (FÆLLES)................................................................................................................61.1 AFGRÆNSNING (412046).................................................................................................................71.1.2 AFHANDLINGENS DESIGN (412046).................................................................................................91.2.1 INTERREG-SAMARBEJDET (303060)...............................................................................................91.2.2 KULTURDIALOG (303060)...........................................................................................................101.2.3 MIKROPROJEKTERNE ”HÅNDBOLD UDEN GRÆNSER” OG ”TANGO ARGENTINO SCHLESWIG” (303060).......11

2. UDVALGTE KULTURTEORIER (412046).......................................................................................122.1.1DOMINIQUE BOUCHET 5 ANTROPOLOGISKE UDSAGN (412046)............................................................122.1.2 GRÆNSETEORI - KAREN MARGRETHE PEDERSEN (412046).................................................................142.1.3 KULTUREL ANSVARLIGHED – CHRISTIAN HAVE (303060)....................................................................152.1.4 SMALL CULTURE-ADRIAN HOLLIDAY (303060).................................................................................162.1.5 KULTUREL INTELLIGENS - ELISABETH PLUM (303060)........................................................................162.1.6 KULTUREL KOMPETENCE-IBEN JENSEN (303060)..............................................................................18

3. METODE (412046).....................................................................................................................193.1 INTERVIEWS (412046)...................................................................................................................193.2 VALG I DETTE PROJEKTS METODE (412046)........................................................................................213.3 RESPONDENTER (303060)..............................................................................................................223.3.1 FOKUSGRUPPEINTERVIEW (303060)...............................................................................................243.4 ANVENDELSE AF TEORIERNE I AFHANDLINGEN (412046).......................................................................25

4. ANALYSE (412046)....................................................................................................................284.1 SPROG (412046)..........................................................................................................................284.2 KULTURELLE FORSKELLE (412046)....................................................................................................314.3 KONTAKT OG KOMMUNIKATION (412046).........................................................................................324.4 ØKONOMI (303060)......................................................................................................................344.5 KULTUREL ANSVARLIGHED (412046).................................................................................................364.6 SAMARBEJDET I PROJEKTERNE (303060)............................................................................................394.7 UDVIKLING AF ET NETVÆRK (303060)...............................................................................................444.8 HVIS KULTUREN SKAL FREM – FORDELE OG ULEMPER (412046).............................................................49

5. DISKUSSION (FÆLLES)...............................................................................................................52

6. KONKLUSION (FÆLLES)..............................................................................................................53

7. PERSPEKTIVERING (FÆLLES)......................................................................................................56

8. LITTERATUR..............................................................................................................................57

BILAG...........................................................................................................................................59BILAG 1: SKEMA OVER RESPONDENTER.....................................................................................................59BILAG 2: INTERVIEWGUIDE.....................................................................................................................60BILAG 3: TANGO RAPPORTER..................................................................................................................61BILAG 4: HÅNDBOLD RAPPORT................................................................................................................61BILAG 5-10: TRANSSKRIPTION AF INTERVIEWS...........................................................................................61BILAGB 11: ANSØGNINGSSKEMA TIL KULTURDIALOG....................................................................................61

5


1. Indledning

I og med at verden stadig bliver mere globaliseret har firmaet, organisationer og

privatpersoner mulighed for at interagere med folk i andre lande og landsdele. Der er

selvsagt gode muligheder for at udveksle både viden og samarbejdsaftaler med folk gennem

internationalt samarbejde.

Grænseregionen mellem Danmark og Tyskland er et godt eksempel herpå. Den har i mange

år har været et aktuelt emne med højt potentiale for udvikling, både på det

erhvervsmæssige og det kulturelle plan. Men med disse muligheder for interaktion og

udvikling, følger der som nævnt også visse udfordringer. Man er pludseligt nødt til at kunne

agere og kommunikere hensigtsmæssigt med mennesker fra fremmede kulturer. For at

overkomme disse udfordringer og derigennem yderligere at kunne udbygge det

internationale samarbejde, gøres der dog meget, både for virksomhederne og for det

enkelte menneske.

Projektet ”KulturDialog” er et grænseoverskridende projekt, hvis formål er at videreudbygge

det kulturelle samarbejde i den dansk-tyske grænseregion. Projektet finansieres til dels af

EU's INTERREG 4a program, hvis formål er at videreudvikle grænsesamarbejdet mellem EU-

staterne1 . KulturDialog er et af mange projekter med fokus på kultur i grænseregionen.

Mens andre INTERREG-projekter primært fokuserer på styrkelse af det økonomiske

samarbejde, sundhedsudvikling eller anden form for samarbejde2, fokuserer KulturDialog på

at skabe en international kulturregion i den dansk-tyske grænseregion. Her ønskes at styrke

det mellemfolkelige samarbejde for bedre udnyttelse og styrkelse af kulturelle tilbud og

potentialer.

Den dansk-tyske grænse har gennem tiderne ændret sig meget. Der bor adskillige

tosprogede folk i grænseområdet, som er i kontakt med mennesker på begge sider af

grænsen. Størstedelen af både danskere og tyskere har på trods af en lille fysisk afstand dog

ikke kontakt til begge sider. Grundene hertil kan være både kulturelle, nationale og sproglige

forskelle, der ofte holder ”de andre” på afstand. Resultatet er, at mange mennesker på

1 http://www.interreg4a.dk/wm2296402 http://www.interreg4a.dk/wm229640

6


trods af grænseregionens store potentiale lever et liv uden nogensinde rigtigt at krydse

kulturen og møde det fremmede.

Der findes som allerede nævnt mange projekter, hvis formål er at forbedre det kulturelle

samarbejde i grænseregionerne over hele Europa. Disse projekter må kun have til formål at

fremme kultur. Det betyder, at der ikke må ligge økonomiske eller politiske hensigter til

baggrund for dem, selvom det finansieres af Den Europæiske Union. De skal udelukkende

forbedre det kulturelle samarbejde og skabe fællesskab på tværs af grænser3.

Det interkulturelle grænseoverskridende samarbejde i grænseregionen er for os et både

aktuelt og meget interessant emne, da vi kommer fra henholdsvis den nordlige og den

sydlige del af grænsen. Det er derfor et oplagt emne, idet vi selv hører til disse mindretal.

Derudover synes vi, at projektet KulturDialog og de dertilhørende mikroprojekter har et

stort potentiale, idet det giver ethvert medlem på begge sider af grænsen muligheder for

aktivt at deltage og herigennem fremme det kulturelle samarbejde.

Derfor finder vi det interessant at undersøge hvordan et sådant projekt faktisk bidrager til

det kulturelle samarbejde og hvordan dette opleves af menneskene i regionen. Dette kan

undersøges ud fra udvalgte mikroprojekter.

1.1 Afgrænsning

Netværkspuljen i projektet KulturDialog modtager hvert år 1,6 millioner kroner til

gennemførelse af forskellige mikroprojekter4. Vi har udvalgt to af disse til nærmere analyse

for at undersøge, hvordan disse har bidraget til en fælles kulturregion. Det drejer sig om

”Håndbold uden grænser” og ”Tango Argentino Schleswig”.

I denne socialkonstruktivistiske kvalitative undersøgelse vil vi undersøge i hvor høj grad

projekterne har haft succes med at bringe folk i grænseregionen tættere sammen og

dermed etablere og fremme fællesskabet i regionen. Selve projektet KulturDialog nærmer

sig hastigt sin afslutning (se afsnit om KulturDialog; kapitel 1.2.2), og derfor burde

3 http://interreg4a.dk/wm3399874 http://www.region.de/index.php?id=361&id=361&L=1

7


eventuelle virkninger kunne ses nu. Begge mikroprojekter blev afsluttet i henholdsvis 2013

og starten af 2014.

Før vi påbegynder selve analysen, vil der blive redegjort for, hvad der i denne opgave forstås

under begrebet ”kultur”. Dette sker, da kultur og kultursamarbejde i grænseregionen er

opgavens overordnede emner. Der findes mange definitioner og forståelser af kultur, men i

denne opgave forstås det grundlæggende som kommunikationen mellem mennesker af

forskellig baggrund. Hvordan disse baggrunde adskiller sig fra hinanden, kan dog være

meget forskelligt.

Fokus i denne opgave er ikke på de kulturelle forskelle i sig selv, men derimod på den

betydning folk tillægger kulturerne og forskellene i situationen og folks oplevelse af kulturel

forskellighed. Til at undersøge disse har vi udvalgt en række teorier.

Overordnet har vi valgt en dynamisk tilgang til kultur, repræsenteret ved Dominique

Bouchets 5 antropologiske udsagn (Bouchet 2003). Disse tjener i forlængelse af vores

definition af kultur som den overordnede tilgang til forståelsen og anvendelsen af

interkulturel kommunikation. Vi har dermed fravalgt den traditionelle kulturforståelse, som

f.eks. er repræsenteret ved Hofstede(Frost et al. 2011). Den anses som værende for

stereotyp og forsimplende til dette projekt og derudover for uvidenskabelig. Til supplering af

Bouchets udsagn har vi udvalgt en række underteorier, som vil blive præsenteret i

teoriafsnittet.

Disse teorier bruges som værktøjer i den egentlige analyse. Denne teoretiske skelnen skal

forstås som en kulturel løgmodel. Yderst er Bouchets 5 antropologiske udsagn, i næste lag er

de enkelte andre teorier og inderst er det egentlige kulturelle samarbejde.

Med udgangspunkt i ovenstående ønsker vi at undersøge følgende problemstilling:

Med udgangspunkt i forskellige kulturteorier vil vi undersøge i hvor høj grad

mikroprojekterne ”Tango Argentino Schleswig” og ”Håndbold uden grænser” har medvirket

til at bidrage til en fælles kulturregion?

8


1.1.2 Afhandlingens design

Først kommer en kort præsentation af INTERREG 4A-programmet, og derefter præsenteres

projektet KulturDialog og de udvalgte mikroprojekter. Formålet med disse er at give læseren

et kort, men fyldestgørende overblik over deres mål, midler og virke.

I teoriafsnittet gøres rede for de seks udvalgte teorier, der som sagt bruges til at analysere

de indsamlede data. Disse teorier inkluderer Dominique Bouchets 5 antropologiske udsagn,

der tjener som en overordnet kulturforståelse og opfattelsen af kultur i det interkulturelle

møde (Bouchet 2003). Ud over det gør vi brug af fem andre teorier der supplerende bruges i

de forskellige underpunkter i analysen. Disse teorier vil blive introduceret i teoriafsnittet.

Metodeafsnittet indeholder en redegørelse for valget af data, metoderne hertil og valget af

spørgsmål i interviewguiden. Der diskuteres også overvejelserne til at kombinere disse bedst

muligt med hinanden i denne afhandling. Derudover indeholder den en detaljeret

beskrivelse af fremgangsmåden i opgaven. I den efterfølgende analyse vil vi ved hjælp af de

nævnte teorier og den indsamlede empiri analysere og vurdere os frem til, i hvor høj grad de

udvalgte mikroprojekter er med til at skabe en kulturregion i grænseområdet.

Afsluttende vil vi diskutere og konkludere på resultaterne. Til sidst vil vi vurdere, i hvor høj

grad mikroprojekterne har opnået deres mål og om de er den rette vej for at forbedre det

grænseoverskridende samarbejde i regionen Sønderjylland-Schleswig.

1.2.1 INTERREG-samarbejdet

Siden 1991 har EU støttet det grænseoverskridende samarbejde på tværs af nationale

grænser via de særlige INTERREG-programmer. Hidtil har der været gennemført 4

strukturfondsperioder, og den 5. periode blev påbegyndt d. 1. januar 2014.

En del af dette program er regionen Syddanmark-Schleswig K.E.R.N. I alt blev der i

støtteperiode for INTERREG 4A i 2007-2013 bevilget 42 millioner euro til projekter inden for

forskellige prioriteter. Det overordnede mål med INTERREG er at sikre, at de nationale

grænser ikke hindrer det tværnationale samarbejde. INTERREG-projekterne skal dermed

sikre, at der skabes forskellige former for integration og vækst imellem EU-landene. De 3

prioriteter med forskellige underprioriteter er:

9


- Prioritet 1: Styrkelse og konsolidering af den regionale videnbaserede økonomi- Prioritet 2: Udvikling af områdets rammebetingelser - Prioritet 3: Samarbejde i hverdagen og funktionel integration i grænseregion5

1.2.2 KulturDialog

KulturDialog er et INTERREG 4A projekt hørende under prioritet 3.1: Kultur, sprog og

gensidig forståelse. Projektet løber fra d. 31.08.2010-31.06.2014 med et samlet budget på

1.545.449 € og fik heraf dækket 1.099.950 € af INTERREG6. Disse penge er blevet brugt

indenfor 3 indsatsområder:

- Kulturpulje til støtte til forskellige grænseoverskridende kulturprojekter i

grænseregionen.

- Skabelse af en grænseoverskridende kulturregion

- Skabelse af grænseoverskridende kulturmarkedsføring7

KulturDialog bidrager herigennem som sagt til yderligere at styrke kultursamarbejdet og det

mellemfolkelige samarbejde i grænseregionen. En del af arbejdet består i at udarbejde en

fælles strategi til at styrke og udnytte grænseregionens kulturelle potentialer og tilbud8.

Selve projektet består af en dansk-tysk netværkspulje, hvorfra der ydes støtte til forskellige

mikroprojekter. Disse hører alle inden for områderne kultur, sprog, børn, unge og fritid.

Gennem mikroprojekterne prøves at etablere nye netværk, der bidrager til nedbrydelse af

de forskellige mentale og kulturelle barrierer9.

Kriterierne for at få bevilliget penge består af udarbejdelsen af en plan for mikroprojektet og

dets forløb. Dertil skal der findes initiativtagere på begge sider af grænsen, som kan stå for

det overordnede og agere som projektansvarlig. De skal dermed sørge for kontakter på

5 http://interreg4a.dk/ Alle informationer i dette afsnit er hentet fra Interreg4a’s hjemmeside.6 http://interreg4a.dk/wm3399877 http://www.region.de/index.php?id=361&L=18 http://www.region.de/index.php?id=361&L=19 http://interreg4a.dk/wm339987

10

http://interreg4a.dk/wm339987

http://www.region.de/index.php?id=361&L=1



http://interreg4a.dk/


begge sider af grænsen. Det er også deres opgave at sørge for deltagere og dermed at få

projektet gennemført i den planlagte tidsperiode10. Følgende citat beskriver projektet:

”KulturDialog er et projekt der kan støtte mikroprojekter i region Sønderjylland-Schleswig.

Du kan søge om penge til projekter indenfor kultur, børn og unge, sprog og sport.” (Anne-

Mette Olsen, leder af KulturDialog) (KulturDialog 2013)

1.2.3 Mikroprojekterne ”Håndbold uden Grænser” og ”Tango Argentino Schleswig”

I det følgende vil vi give et kort overblik over de to udvalgte mikroprojekter samt en

begrundelse af, hvorfor lige netop disse projekter er blevet udvalgt.

Begge projekter tager udgangspunkt i to vildt forskellige aktiviteter; dog ønsker begge at

opnå deres mål gennem fælles aktiviteter og dermed forbedre det dansk-tyske samarbejde.

Dertil har vi med to helt forskellige aldersgrupper at gøre, da deltagerne fra tangoprojektet

er voksne mennesker og deltagerne fra håndboldprojekter er børn i alderen 8-14 år11. Det er

efter vores mening en positiv fordel at have projekter både med voksne og med unge, da de

ser og fortolker deres grænseoverskridende aktiviteter på helt forskellige måder.

I håndboldprojektet ligger hovedfokus på selve sporten med børn og unge, der som nævnt

er mellem 8-14 år. Deltagerne spiller i forskellige klubber og har alle sammen en interesse i

håndbold. Ud over de rent sportslige møder, går en del af aktiviteterne ud på at lære den

anden kultur bedre at kende. Dertil skal projektet bidrage til skabelse af et netværk mellem

danske og tyske foreninger og trænere12.

Tangoprojektet har derimod som hovedformål at fremme tangodansen i regionen. Ud over

dette skal det skabe et tangonetværk og via sociale medier som Facebook gøres

opmærksom på dansearrangementer i regionen. Deres fælles mål er således at bidrage til at

forbedre fællesskabet og samarbejdet i grænseregionen13.

10 http://www.region.de/index.php?id=361&id=361&L=111 http://www.region.de/index.php?id=399&L=112 http://www.region.de/index.php?id=399&L=113 http://www.region.de/index.php?id=399&L=1

11




http://www.region.de/index.php?id=361&id=361&L=1


Vi mener hermed at have fundet 2 mikroprojekter, som tilsammen repræsenterer

mikroprojekterne i KulturDialog. Selvom 2 ud af næsten 80 projekter ikke er kvantitativt

repræsentativt, giver det alligevel et godt billede på effekterne heraf. Desuden ville det ikke

være hensigtsmæssigt at inddrage et for stort antal mikroprojekter, da ønsket som sagt var

at lave en dybdegående analyse i stedet for at fokusere på for mange overfladiske. Vi har

derfor fokuseret mere på få, men udvalgte og repræsentative analyser.

2. Udvalgte kulturteorier

Som allerede nævnt har vi gjort os mange overvejelser for at udvælge de beds egnede

kulturteorier. Vi har først og fremmest udvalgt åbne teorier, der giver plads til fortolkning og

analyse og ikke lukkede teorier.

Bouchets udsagn(Bouchet 2003) repræsenterer som nævnt den overordnede forståelse for

kultur og interkulturel kommunikation, mens de øvrige teorier komplementerer og

underbygger denne forståelse og tilgang. Anvendelsen for de enkelte teorier redegøres der

for i slutningen af metodeafsnittet.

2.1.1Dominique Bouchet 5 antropologiske udsagn

Kulturteoretikeren Dominique Bouchet(Bouchet 2003) beskriver, hvordan interkulturel

kommunikation ofte misforstås. Ofte tror folk, at de kan købe færdige

kommunikationsløsninger i stedet for at reflektere over deres egen rolle i

kommunikationen. Men det er nødvendigt at investere opmærksomhed på at lade sig forme

rigtigt og ikke lave forenklinger af samtalepartneren, hvis man ønsker at kommunikere

interkulturelt(Bouchet 2003).

Bouchet definerer kultur som de værdier, som et menneske har lært og ser verden igennem

med. Forskellen mellem kulturer består i hvordan vi tolker ting. Kultur er den måde at være i

verden på og den måde vi skaber forestillinger om den. Kulturer er derfor systemer af

forskelle. Der gælder dog følgende antropologiske principper for alle kulturer:

- Ingen person kan siges at være et typisk eksempel for en kultur. Det er derfor

umuligt at lave en passende beskrivelse til et typisk medlem af en kultur.

12


- Ingen kultur findes i den oprindelige form og der kan derfor ikke gives en dækkende

beskrivelse heraf. Alle kulturer er blandinger af historiske og kulturelle kilder. Dertil

kan det også siges, at der i de forskellige lande også findes regionale forskelle.

- Mennesket besidder ingen homogen kulturel identitet, men derimod flere mange

forskellige identiteter, som det anvender i forskellige situationer.

- Alle kulturer er dynamiske og vil altid udvikle sig dynamisk, da kultur er afhængigt af

mennesker, og alle genrationer er forskellige

- Identiteter er også dynamisk, for interaktionen mellem mennesker skaber denne

dynamiske proces.

Men de ovenstående antropologiske antagelser som rammen for den kulturelle forståelse er

det derfor umuligt at lave en kulturel manual til at klare sig i verden. Sådanne

stereotypiserende simplificeringer skal undgås.

I stedet for at fokusere på modparten og de kulturelle forskelle, foreslår Bouchet at fokusere

på selve interaktionen og på, hvordan den interkulturelle kommunikation skal lykkedes.

Herigennem er det muligt at opnå information, som før ikke blev bemærket og i stedet for

at måtte overvinde kulturelle forskelle, kan man udnytte dette i kommunikationssituationen.

For at forbedre den interkulturelle kommunikation stiller Bouchet som sagt 6 forslag til

rådighed. Disse forslag bør altid indgå i overvejelserne, når man kommunikerer da disse

fungerer som målet for interkulturel kommunikation:

- Man skal være sig bevist om, at man altid ser verden gennem sine egne kulturelle

briller

- Man skal være sig bevidst om, at ens egen kultur giver god logisk mening

- Man skal forsøge at forstå og tilstræbe større evne til at reflektere over, at man er

bevidst om egen måde at se tingene på.

- Tilstræbe mere refleksion omkring ens kommunikation.

- Vælge en mere kompleks tilgang

- Føre en dialog med en person som har et andet udgangspunkt.(Bouchet 2003)

13


2.1.2 Grænseteori - Karen Margrethe Pedersen

Ifølge professor Karen Margrethe Pedersens grænseteori er et interkulturelt samfund

hverken et program eller et projekt. Geografisk kan det ligge både i staten eller på tværs af

stater, men i sig selv er det ikke en ny form for stat eller et Utopia.

Ordet ”inter” relaterer til at åbne og udveksle noget. Det skal derfor ikke opfattes som noget

lukket eller statisk, men derimod som noget dynamisk. Der er en forståelse af kultur i

samfundet, opfattelser, færdigheder, men hvor sammensætningen også kan skifte. Der er

ingen isolation mellem klasserne i samfundet, hverken socialt eller arbejdsmæssigt. Man

lever ikke side om side, men i stedet krydser folk hinanden på tværs af klasser og kulturer.

Det interkulturelle samfund er også kendetegnet ved flersprogethed. Hvert samfund har et

fælles kommunikationsmedie, som er karakteriseret ved sammenvævning af etniske

grupper i den daglige interaktion. Dette gælder både inden for det private, den sociale, det

kulturelle og den politiske offentlighed. Det kræver så også at man sætter tosprogethed,

flersprogethed og stor lingvistisk variationsbredde som værende det naturlige og ønskelige i

samfundet.

Man skal som et samfund have nogle universelle værdier. Vigtigst heraf er solidaritet,

respekt og ansvarlighed. Menneskene skal være åben til at rumme andres identiteter end

deres egne. Man skal udelukke etnocentrisme og fordomme.

Der skal fokuseres på de mentale og symbolske grænser. Ved at ændre disse kan man gøre

vejen kortere mellem to lande som grænser op til hinanden, hvorefter der så vil skabes

integration.

Der er både forkæmpere og modstandere af en grænseregional identitet. Dette er bl.a. fordi

det kan ses som en trussel mod den nationale identitet. Herudover er der også nogle som er

bange for at der kun bliver valgt ét nationalt sprog i regionen. Derfor er der ifølge teorien

ikke entydige potentialer for et interkulturelt samfund i grænseregionen(Pedersen, n.d.).

2.1.3 Kulturel ansvarlighed – Christian Have

Christian Haves teori om kultur (Have 2013) tager udgangspunkt i at kunst og kultur skal

tilbage i centrum af samfundsudviklingen. Ifølge teorien er det vores alles ansvar, at

14


kulturen står som centralt led i samfundsudviklingen. Der er tydeligt blevet vist, at det ikke

er nok hvis samfundet overlader ansvaret for udviklingen og vedligeholdelsen af kulturen til

staten. Det er derfor vigtigt, at det er den enkelte politiker, en virksomhed, eller den enkelte

borger, der tager ansvar for at kulturen udvikles. Dette betyder ikke, at statens rolle som

kulturaktør er udspillet. Staten skal derimod inddrage flere aktører i støttearbejdet.

KulturDialog er et godt eksempel på, at det også kan være private organisationer og

virksomheder, der tager et ansvar for kulturarbejde. Ifølge teorien er det kulturelle arbejde

starten på enhver bæredygtig samfundsudvikling.

CCR (Corporate Cultural Responsibility) står meget centralt i teorien, idet det er den måde

en organisation aktivt kan deltage i forskellige opgaver indenfor kultur området på.

Forudsætningen er, at dette skal gøres uden en bagvedliggende markedsøkonomisk

tankegang. Idet virksomheder og organisationer overtager et medansvar for kulturen og for

kulturelle projekter, opnår de en del fordele, som ikke direkte hænger sammen med

markedsøkonomien. Det første en organisation får ud af dens CCR er, at det øger

kreativiteten i organisationen, da den udvikles når der tages et medansvar. Efterfølgende

opnår virksomheden legitimitet, idet forholdet mellem virksomheden og samfundet bliver

tættere. Derudover resulterer en aktiv CCR-strategi i en positiv udvikling af

bæredygtigheden, idet en velfungerende kultur har høj indflydelse herpå. En anden positiv

effekt en aktiv CCR kan have er, at man på lang sigt går fra kulturstøtte til kulturinvestering,

da en aktiv CCR på længere sigt vil resultere i en positiv gevinst. Ikke bare for selve

organisationen, men også for hele samfundet.

Teorien skelner mellem den bæredygtige kultur, som består af kulturelle processer uden en

direkte økonomisk gevinst og formålet hermed er udviklingen af det kulturelle samfund på

lang sigt. Dette er forbundet med en løbende investering for den praktiserende organisation

og en høj legitimitetsværdi som positivt resultat. På den anden side nævner han

eventkulturen som i forhold til en bæredygtig kultur tager udgangspunkt i kommerciel nytte

for den organisation, der investerer i kulturen. Her står væksten i centrum i forhold til

samfundsudviklingen, der står i centrum for den bæredygtige kultur.

Ifølge Have er det meget vigtigt at skabe god balance mellem de to forskellige tilgange, idet

ingen af dem må være for dominerende. Det er dog tilfældet, at eventkulturen er den meget

15


dominerende tilgang i dag. Det er derfor vores opgave at fremme og udvikle den

bæredygtige kulturtilgang, idet man starter med at investere i kulturen, også uden et

umiddelbart pay-off. Et helt centralt udsagn i Haves teori er at” tilskueren er død”, ment på

den måde, at man kun kan skabe kultur og have indflydelse på kulturen, når man selv er

aktiv deltager og tager ansvar for udviklingen af det kulturelle samfund.

2.1.4 Small Culture-Adrian Holliday

Adrian Hollidays teori om Small Culture (Holliday 1999) handler om mindre grupper, der

mødes om fælles aktiviteter. I forhold til Large Culture, som ifølge denne teori er et sted

man kan besøge, har en Small Culture fokus på de sociale processer, der danner grundlaget

for kulturen. Small Cultures kan findes på tværs af f.eks. nationale grænser og kulturer, men

kan også være en del af en Large Culture.

Teorien om Small Culture adskiller sig dog fra teorien om subkulturer, idet subkulturer kun

er en underkultur i en Large Culture. Small Culture kan derimod handle om hvilken som

helst social gruppe, der igennem en dynamisk igangværende proces, skaber mening.

Small Cultures er ikke noget isoleret, men kan derimod gå over nationale grænser. Man kan

også trække Small Cultures over landegrænser. Small Cultures består i at have sociale

aktiviteter sammen med andre, lige meget hvilken nationalitet, etnicitet, eller Large Culture

man oprindeligt er en del af. Small Cultures er ikke noget, man kan tage ud og besøge/se,

men derimod noget, som man er en del af (Holliday 1999).

2.1.5 Kulturel intelligens - Elisabeth Plum

Elisabeth Plums teori om kulturel intelligens (Plum 2007) beskæftiger sig med evnen til at

handle rigtigt og passende i interkulturelle situationer. Det er situationer, hvor

kulturforskelle kan spille en vigtig og afgørende rolle. Kulturel intelligens er ifølge teorien

med til at skabe et konstruktivt samarbejde på trods af kulturforskelle, idet det hjælper

individer med at reagere passende i det interkulturelle møde.

Teorien om kulturel intelligens består af tre dimensioner, som er afbilledet i figur 1.

16


Figur 1 (Plum 2007)

Den første dimension er engagementsdimensionen, der handler om at man skal være

motiveret for at indgå i det interkulturelle møde. Her spiller indstillingen til kulturelle

forskelle og mennesker, der tænker og handler anderledes end en selv, en meget vigtig

rolle. Man skal være åben over for forandring og besidde en lærende indstilling over for den

anden kultur.

Den næste dimension er forståelsesdimensionen, der går ud på at have kulturel

selvforståelse, dvs. have en forståelse af ens egen kultur og forståelse af personer med en

anden kulturel baggrund. Her er det vigtigt, at have forståelse af, hvad kultur er og hvornår

og hvordan kulturelle forskelle spiller en rolle i mødet med en anden kultur. Ud over det skal

man have viden om fremmede kulturer og besidde situationsforståelse, så man ved hvordan

man skal reagere i forskellige situationer.

Den sidste dimension er handlingsdimensionen, der består af selve den interkulturelle

handling i mødet. Det er selve kulturmødet i praksis, hvor det er vigtigt at besidde

handlingsberedskab og være i stand til at kommunikere rigtigt og passende overfor den

anden kultur. Det er først her den interkulturelle kommunikation finder sted, idet de andre

to dimensioner forbereder det interkulturelle møde. De forskellige dimensioner kan kun

tilsammen resultere i vellykket interkulturel kommunikation, idet de ikke kan stå alene.

Tilsammen kan disse dimensioner bidrage til nye handlemuligheder og på den måde

forbedre kommunikationen mellem parterne.

17


2.1.6 Kulturel kompetence - iben Jensen

Ifølge Iben Jensen (Jensen 2002) indeholder kulturel kompetence flere forskellige

betydninger af selve begrebet kultur. Kultur kan forstås som finkultur, som er kunst, æstetik

og kulturel viden. En anden måde man kan opfatte kultur på er, kulturbegrebet i en

samfundsfaglig forståelse, dvs. den levemåde, der skabes mellem mennesker. Der skelnes

mellem to forskellige kulturbegreber, der hver især forstår og fortolker kultur på en anden

måde.

For det første det beskrivende kulturbegreb, hvor man opfatter kultur som det de enkelte

personer bærer i form af ideer, værdier, normer, regler og som man så overtager fra den

foregående generation og vider sender, på en lidt anden måde til den næste generation. I

praksis betyder det, at man forsøger at forklare menneskenes handlinger ud fra deres

kulturelle baggrund. Det beskrivende kulturbegreb siger dermed, at der til enhver nation

hører et fast folk.

For det andet findes det komplekse kulturbegreb, som er en kritik af det beskrivende kultur

begreb. Det er et nyt begreb, der ved hjælp af globaliseringen prøver at forklare, at

nationale kulturer ikke er isolerede, faste størrelser. Tværtimod er kultur ikke noget der

sidder i de enkelte individer, men noget der skabes mellem menneskerne. I modsætning til

det beskrivende kulturbegreb er det komplekse kulturbegreb overbevist om, at kulturen

ikke bestemmer personens handlinger, fordi der er mange andre faktorer, der har mere

indflydelse på det, som køn uddannelse osv. Overordnet set prøver det beskrivende

kulturbegreb at forudsige handlingen på baggrund af den kulturelle baggrund, hvorimod det

komplekse kulturbegreb ikke kategoriserer og tydeliggør, at kultur skabes i interaktionen

mellem mennesker. Ifølge Iben Jensen er interkulturel kompetence derfor: ”Interkulturel

kompetence er at have en overordnet bevidsthed om hvordan og hvornår man skal være

opmærksom på at kultur spiller ind i folks handlen”(Jensen 2002).

3. Metode

Som tidligere beskrevet er det nødvendigt at gøre sig metodiske overvejelser mht. hvordan

den konkrete opgave løses på bedste måde. I det følgende beskrives vores overvejelser ved

18


denne afhandling. Der findes flere forskellige metoder til indsamling af empiriske data i

kvalitative undersøgelser. Først redegøres der kort teoretisk for fordelene og ulemperne ved

de enkelte, og herefter redegøres der for valgene til denne afhandling.

Før vi gennemførte dataindsamlingerne, havde vi gjort os en masse forskellige overvejelser

om projektet, dets mål og de bedste måder at få frembragt de ønskede data. Vores mål var

som sagt at indsamle bestemte kvalitative data om de valgte mikroprojekter, Vi ønskede at

gribe det så hensigtsmæssigt som muligt an og at gøre det på den bedste måde og med de

rigtige interviewpersoner; både for at vælge de mest egnede metoder, men også for at få så

korrekte og fyldestgørende svar som muligt.

Med de midler og den tid vi havde til rådighed, har vi forsøgt at udvælge både tilgang og

interviewpersoner så repræsentativt som muligt. Da det handler om et meget stort projekt,

har der været utrolig mange personer at tale med, men det har som sagt gjaldt om at

udvælge repræsentative personer, der er involverede i projektet og havde viden om det. Vi

valgte initiativtagere på begge sider af grænsen. Derudover fik vi både snakket med

deltagere, kontaktpersoner og som nævnt de respektive initiativtagere. Vi har blandt disse

respondenter ikke fokuseret på kriterier som køn, alder eller lignende, men har fokuseret på

de enkelte projekter.

Vi har valgt at bruge en kvalitativ arbejdsmetode for at besvare vores problemstilling. Det

kendetegnede ved en kvalitativ undersøgelse er, at det giver dybdegående fortolkninger af

sociale fænomener på baggrund af de mange detaljerede data som er indsamlet og

produceret(Ritchie and Lewis 2010)

3.1 Interviews

Alle interviewene samt samtalen fra gruppeinterviewet er vedlagt som bilag. Selvom der er

tale om mundtlige interviews, har vi gengivet det i formelt skrivesprog og lavet eventuelle

ufuldendte sætninger om til et formelt skrivesprog. Dog har vi markeret for pauser, hvor

deltagerne blot har skullet tænke sig om. Irrelevante afsnit og sætninger er ikke blevet

transskriberet, hvis de ikke har betydning for besvarelsen af problemformuleringen.

Grunden til at vi ikke kun har talt om relevante ting med vores udvalgte personer er, at vi

19


ikke kendte dem og i nogle tilfælde handlede det om meget unge mennesker, som ikke

havde prøvet det før og lige skulle have noget forklaret. Men der har fra vores side været

stor fokus på ikke at udelade passager, hvor vi taler om relevante ting eller har påvirket

vores udvalgte personer.

Overordnet set findes der 3 metoder til indsamling af kvalitative data. Disse 3 er:

fokusgruppe, observation og interviews(Ritchie and Lewis 2010). Disse indsamlingsmetoder

af data kan kombineres på forskellige måder og de bringer forskellige data, afhængig af

hvordan man bruger dem. Der er som sådan ikke nogen metode, der er decideret forkert,

men det gælder i stedet om at vælge den mest hensigtsmæssige kombination til det

konkrete projekt.

Der er både fordele og ulemper ved at lave gruppeinterview. Ved at skabe en

gruppedynamik kan man håbe på at få noget kreativitet og spontanitet frem i folk, der

muligvis ikke ville have vist sig, hvis man havde interviewet dem enkeltvis (Ritchie and Lewis

2010:58). En mulig ulempe ved en fokusgruppe er at man nogle gange ikke har så rig

mulighed for at komme i dybden med nogle spørgsmål. Eller at en af deltagerne har for

meget ”dominans” og styrer interviewet og ikke lader de andre tale(Ritchie and Lewis

2010:59). Dog havde vi som supervisorer til en vis grad mulighed for at styre gruppen og

dets samtaleemner.

Inden for interviews finder der 3 typer. Her har vi det ustrukturerede interview,

strukturerede interview og det semistrukturerede interview. Det strukturerede interview er

mest brugt til kvantitative undersøgelser da spørgsmålene består af forudbestemte og

standardiserede spørgsmål. I det semistrukturerede interview har man en mere løs

interviewguide hvor man har nogle forudbestemte spørgsmål som skal lede interviewet i

den rigtige retning og har et bestemt fokus. I det ustrukturerede interview har man kun

mere eller mindre en ide om hvad man vil snakke om. Dog ingen specificeret interviewguide

eller specifikt form for mål. Dette er derfor bare en løs samtale og ikke egnet til en

videnskabelig rapport(Ritchie and Lewis 2010).

3.2 Valg i dette projekts metode

Til denne undersøgelse har vi valgt at anvende semistrukturerede interviews og

gruppeinterview og har fravalgt observation. Vi valgte at tage et enkelt gruppeinterview og

20


lave semistrukturerede interviews med resten af respondenterne. Dette gjorde vi, da vi viste

at respondenterne var meget unge og måske ville have svært ved at udtrykke sig så meget

om projektet og også fordi de måske kunne føle sig lidt usikre på at nogle fremmede kom og

snakkede med dem om deres deltagelse i dette projekt. Derfor lavede vi på samme tid

interviewet med deres leder. Både for at de kunne føle sig mere trygge, men også fordi, at

Jette(JET-DK) var meget involveret i projektet og kunne fortælle om sine oplevelser fra det.

En anden grund var også at det kunne blive anset for at være uetisk forkert at interviewe

nogle mindreårige alene, uden at vi kender dem og uden at der var en voksen tilstede som

de allerede kendte i forvejen(Ritchie and Lewis 2010: 66-67)

Vi kunne naturligvis have observeret de enkelte aktiviteter, men der har været flere ting

som har besværliggjort dette. For det første er alle de 4 observationsmetoder der er,

behæftet med en meget stor risiko for fejlfortolkninger. Observationsmetoden Den totale

Observatør har på forhånd været udelukket, da deltagerne gennem interviewene vidste, at

vi var forskere. Vi kunne have valgt at gå ”undercover” til arrangementerne og ud fra egne

oplevelser vurdere effekten. Det ville ikke have været muligt for os at blive ”del af projektet”

i en sådan grad, at det ville være muligt at kunne fortolke på samme niveau som de

deltagende mennesker, og derudover har vi ikke vurderet, at observation ville frembringe

den rette slags information. Desuden er disse metoder ikke de bedste til videnskabelige

formål, og vi har dertil også ønsket at holde en vis distance til feltet. Dertil har vi vurderet, at

vores eventuelle observationer og oplevelser måske kunne få for dominant en rolle i vores

empiri.

Vi ønskede mere dybdegående informationer, og vi har som sagt ikke haft den nødvendige

ekspertise til at vurdere dette. Dertil vil der med vores forholdsvis ringe og ikke interne

viden om projektet være stor risiko for fejlvurderinger.

Som allerede nævnt er semistrukturerede interviews den mest anvendte i videnskabelige

undersøgelser. Vi vidste hvad vi overordnet ville snakke om og havde forberedt nogle

spørgsmål, men var samtidig åbne for det de sagde. Vi førte altså en løs samtale om det

pågældende emne. Selvom det var en løs samtale, har vi forsøgt ikke at påvirke deltagernes

svar, men har deltaget i en samtale. Vi forsøgte at holde fokus nogenlunde på emnet, men

var også åbne, hvis de havde noget at fortælle. Der er også blevet stillet spontane spørgsmål

21


uden for interviewguiden, hvis dette ledte ind på nogle uventede ting som havde med

opgavens formål at gøre. Vi fulgte ikke vores interviewguide punkt for punkt da vi lavede

vores interviews, men sørgede for der var god kemi med respondenten, da vi på forhånd

ikke kendte vores respondenter. Hvis alle vores spørgsmål ikke var blevet besvaret efter

vores samtale omkring det pågældende mikroprojekt, så sluttede vi af med at stille de

manglende spørgsmål der ikke var blevet bragt på bane i løbet af vores interview.

3.3 Respondenter

Vi har også gjort os flere overvejelser mht. udvalget af personer til interviewene og

fokusgruppen, og hvordan det kunne kombineres. Vi ønskede som sagt at få et så bredt

perspektiv som muligt, og har derfor interviewet mange forskellige personer, der alle

sammen var involveret i projektet.

Vi har talt med mennesker der alle har en relation til disse mikroprojekter. Vi havde også

mulighed for at tale med de ansatte i INTERREGs sekretariat, der jo har det overordnede

ansvar for alle de overordnede projekter. Men da vi som sagt har valgt udelukkende at

fokusere på mikroprojekter, har vi talt med folk, der har været direkte involveret på den ene

eller anden måde. Vi har forsøgt at få et så bredt bred synspunkt som muligt ved at

interviewe mennesker, der alle er involverede i de udvalgte projekter, men på meget

forskellige måder. Den samlede oversigt over interviewdeltagerne kan ses i bilag 1.

Vi har talt med lederen af moderprojektet Kultur Dialog, Anne-Mette Olsen, som har et

mere overordnet forhold til mikroprojekterne. Hun har haft det overordnede ansvar med at

bevillige penge til de enkelte mikroprojekter og sørge for, at disse så også skaber de

ønskede resultater i grænseregionen. Hun har så af gode grunde ikke været så direkte

involveret i de udvalgte mikroprojekter, eller udførelsen af dem, men har til gengæld en

mere overordnet indsigt i projektets mål. Dog har hun været mere involverede i nogle end i

andre – heriblandt det udvalgte tangoprojekt tog hun del i til et af arrangementerne for at

se, hvordan det forløb.

Vi har også valgt at interviewe projektlederne og udvalgte deltagere, da de spiller en vigtig

og afgørende rolle i forhold til problemstillingen. De er ikke blot initiativtagerne, men også

ansvarlige for projektets forløb, og derfor har de overblik over projekterne og kan give et

22


godt billede af, hvordan projektet er forløbet, interessen for det og hvordan projektet har

udviklet sig.

I modsætning til Anne Mette Olsen har de et mere praktisk indblik og en mere praktisk

tilgang til kultur og projektet, men har så til gengæld ikke så stor indsigt i selve

moderprojektet.

I begge mikroprojekter har vi valgt at snakke med initiativtagerne, både på den danske og

den tyske side af projektet, da det er vigtigt at få svar fra begge synspunkter. Derudover har

vi mødt tre af projektdeltagerne, der alle var meget begejstrede for ideen og de

kulturmøder, det medfører. Her undersøgte vi deres overordnede oplevelse af projektet og

deres forhold til den anden side. I vores gruppeinterview har vi også fået svar fra vores

deltagers holdleder, som arbejder som træner og udvikler klubben. Hun har deltaget i

forskellige arrangementer i løbet af projektforløbet. Hun svarer dermed også på de

spørgsmål som vi har stillet deltagerne.

Vi har i vores indsamling af empiri også forsøgt at agere kulturelt intelligent. Selvom der

sproglig mangfoldighed i grænseregionen, har vi gennemført interviewsene på de sprog de

enkelte respondenter ønskede. Særligt i håndboldprojektet hvor der indgår mange børn var

det vigtigt at gøre det så enkelt som muligt ved at tale med dem på det ønskede sprog. Som

det fremgår af bilag 5-10 er alle interviews vedlagt på dansk. Et interview blev foretaget på

tysk, men dette blev oversat i transskriptionen til dansk, da opgaven er på dansk. Vi har også

oversat tyske citater fra rapporterne til dansk i vores analyse.

Sammenfattende har vi således fået indsamlet data i form af interviews fra tre forskellige

synspunkter. Anne Mette Olsen har kendskab til det overordnede projekt og

mikroprojekterne, initiativtagerne giver et mere praktisk indblik i projekterne og

gruppeinterviewet med håndbolddeltagerne giver et indblik i projektet ud fra deltagernes

synspunkt. Som sagt vurderes de som værende de bedst egnede fordi, de udvalgte

respondenter har haft forskellige roller i projekterne og derigennem fået forskellige

opfattelser af projekterne.

Da vi har været meget taknemmelige for, at de har taget sig tid til at mødes og svare på

vores spørgsmål, har vi så vidt muligt forsøgt at mødes med interviewdeltagere der, hvor de

23


ønskede. Det har været forskellige steder i Sønderjylland og i Flensborg. For at gøre det etisk

korrekt har vi spurgt alle om de ville svare anonymt eller om der var nogle oplysninger vi

ikke måtte bruge i vores opgave(Ritchie and Lewis 2010: 67-71). Ingen har valgt at være

anonyme eller give fortrolige svar.

Udover data i form af interviews bruger vi videofilm, hvorfra vi udvælger præcise citater, der

er med til at besvare vores problemstilling. Derudover bruger vi de slutrapporter, der er

lavet til at evaluere projekterne. Rapporterne er skrevet af initiativtagerne, som detaljeret

beskriver hvordan projekterne er forløbet og om de har opnået deres mål. Disse bruges dog

primært som supplerende data. Her vil vi også bruge udsagn og citater til at besvare

problemformuleringen. Grunden til at vi bruger både videofilm og projektrapporter som

supplerende data er, at vi få et bredt billede af de udvalgte mikroprojekter og deres

indflydelse på grænseregionen.

3.3.1 Fokusgruppeinterview

Vi havde egentlig planlagt at lave enkeltinterviews med håndbolddeltagerne og træneren,

men kom efter mange overvejelser frem til, at et gruppeinterview var bedre egnet af

forskellige grunde. For det første handler det om meget unge mennesker, som vi ikke

kendte og de ville derfor måske være lidt utrygge ved situationen, da de sandsynligvis aldrig

har deltaget i et forskningsprojekt før. Her havde de mulighed for at blive støttet af deres

træner, hvilket har givet dem mere tryghed i forhold til situationen. Derudover håbede vi, at

denne gruppedynamik gav ”skjult viden”. Havde vi gennemført tre enkelte

semistrukturerede interviews i stedet for dette gruppeinterview, var der dermed stor risiko

for, at den enkelte deltager ikke havde meget at sige, men i stedet bare sad og ikke forstod

situationen. Derudover mener vi ikke, at det ville være metodisk forsvarligt at udvælge disse

drenge til enkeltinterviews, da de på håndboldholdet jo ”blot” er menige deltagere. Skulle

det være metodisk repræsentativt, skulle vi have gennemført interviews med alle

involverede fra håndboldholdet, og det ville give en for stor overvægt i forhold til de andre

mikroprojekter. Derudover er alle tre deltagere mindreårige, hvilket forudsætter, at der er

en voksen ansvarlig person indblandet.

24


Udover det har vi deltaget i en åben regionskonference om det overordnede projekt Kultur

Dialog. Her lå fokus på kulturens værdi og kulturskabelse i regionen. Vi fokuserede på, at få

generelle informationer om både mikroprojekterne og det overordnede projekt – vi

snakkede bl.a. med 3 medarbejdere fra Kultur Dialog. Derudover snakkede vi med

forskellige kulturforskere, heri blandt mødte vi Christian Have, hvis teori vi har brugt i vores

opgave.

3.4 Anvendelse af teorierne i afhandlingen

I dette afsnit redegøres der kort for, hvordan vi bruger de udvalgte teorier fra teoriafsnittet

til at analysere den indsamlede empiri.

Som nævnt repræsenterer Dominique Bouchet’s 5 antropologiske udsagn den overordnede

kulturtilgang. Denne dynamiske kulturopfattelse går godt i spænd med de øvrige teorier, der

alle har en vis relevans i forhold til vores fokusområde. Deres relevans og anvendelse

præsenteres og diskuteres i det følgende.

I modsætning til den traditionelle kulturopfattelse, der bl.a. repræsenteres ved

Hofstede(Frost et al. 2011) fokuserer den dynamiske kulturopfattelse mere på interaktionen

mellem mennesker end på barrierer og problemer. Der hersker såvel blandt forskere som

også i erhvervslivet enighed om, at den traditionelle kulturopfattelse er for simplificeret og

for uvidenskabelig til en sådan opgave og til at begå sig hensigtsmæssigt i erhvervslivet.

Dertil kommer at den traditionelle kulturopfattelse er en meget lukket teori, mens den

dynamiske opfattelse er mere åben og ser muligheder i stedet for forhindringer. Som

allerede nævnt anses grænseregionen som værende en region med ekstremt store

potentialer, og derfor var ønsket at vælge en åben tilgang.

Grænseteori

25


Grænseteorien forudsætter nogle punkter der er vigtige for at skabe et interkulturelt

samfund i en grænseregion. Vi vil se på hvilken rolle sproget spiller og på hvilken måde den

passer ind i de kriterier Karen Magrethe Pedersen stiller op i sin grænseteori om at skabe et

samfund på tværs af grænsen. Vi vil se på hvordan ”de usynlige grænser” bliver rykket på,

via tiltag der bliver skabt hen over grænsen.

Som Magrethe Pedersen opstiller i sin teori, skal sådan en undersøgelse gøres på et

mikroniveau og kvalitativt. Derfor understøtter hendes teori den valgte metode i opgaven til

at undersøge vores problemstilling på, i og med vi har lavet kvalitative interviews med de

enkelte aktører i projekterne.

Kulturel intelligens

I opgaven bruger vi teorien til at finde ud af, i hvor høj grad mikroprojekterne og deltagerne

agerer på en kulturel intelligent måde. Vi vil undersøge hvilken rolle kulturel intelligens

spiller i et møde mellem to forskellige kulturer. Udover det vil vi komme ind på, om kulturel

intelligens kan være med til at forbedre kontakten mellem projektpartnerne i

grænseregionen. Teorien kan bruges til at undersøge, om deltagerne tager hensyn til de tre

dimensioner, når de indgår i det interkulturelle møde med den anden kultur.

Small Culture

Vi vil bruge Adrian Hollidays definition af en Small Culture til at vurdere i hvor høj grad der

er blevet skabt dette i grænseregionen. Ifølge teorien består en Small Culture i at have

aktiviteter sammen med andre. Det er præcist mikroprojekternes opgave, nemlig at skabe

fællesskab gennem fælles aktiviteter. Teorien er relevant i forhold til problemstillingen, da vi

prøver at undersøge hvordan mikroprojekterne bidrager til en regionskultur, som ifølge

Holliday klart kan karakteriseres som Small Culture.

I opgaven vil vi derfor bruge teorien til at undersøge i hvor høj grad mikroprojekterne

bidrager til noget, der passer til Hollidays definition af en Small Culture.

Kulturel ansvarlighed

26


Christian Haves teori har det kulturelle ansvar i centrum og går ind for, at organisationer,

virksomheder og de enkelte borgere påtager sig ansvaret for kulturudviklingen i et samfund.

Det er dette ansvar projektet Kultur Dialog påtager sig som organisation og dermed prøver

at udvikle kulturen i grænseregionen mellem Danmark og Tyskland. Teorien har stor

relevans for projektet, da den kulturelle ansvarlighed ikke kun spiller en rolle i det

overordnede projekt, men derimod også i alle mikroprojekter, der gennem kulturel udvikling

i regionen prøver at bringe danskere og tyskere tættere sammen. I analysen vil vi bruge

teorien til at finde ud af, i hvor høj grad mikroprojekterne kommer frem til de positive

resultater, som Christian Have nævner som resultat af en aktiv CCR strategi. Udover dette

kan teorien bruges til, at undersøge om mikroprojekterne er den rette vej for at få opbygget

en kulturregion. Dette gøres idet der undersøges om projekterne har en CCR strategi og

dermed påtager sig et kulturelt ansvar, der kan være med til at udvikle en kulturregion.

Afsluttende kan teorien hjælpe med at give svar på, om den bæredygtige kultur tilgang er

den rette, for at udvikle samarbejdet i grænseregionen og dermed få opbygget et kulturelt

samfund i regionen.

Kulturel kompetence

Iben Jensens teori om kulturel kompetence er relevant i forhold til vores problemstilling.

Her kan vi bruge de to forskellige kultur begreber til at se, vurdere og diskutere hvilken

kulturforståelse der er på spil i mikroprojekterne og hvordan deltagerne forstår og fortolker

begrebet kultur. Udover dette kan vi ved hjælp af hendes definition på kulturel kompetence

analysere os frem til i hvor høj grad deltagerne opfylder de forskellige dimensioner og

dermed besidder kulturel kompetence, som de kan bruge i det interkulturelle møde.

Efterfølgende kan teorien være med til at give svar på, om den interkulturelle kompetence

spiller en vigtig rolle for projekterne og dermed bidrager til en fælles regions kultur.

Dette var vores metodiske overvejelser omkring teorierne. I det følgende vil disse teorier

blive anvendt i analysen, for at finde ud af, om og hvordan mikroprojekterne har bidraget til

en fælles kulturregion.

27


4. Analyse

I det følgende vil vi analysere de indsamlede data som består af interviewene,

projektrapporter og videofilm. Analysens struktur vil bestå af forskellige underpunkter, som

hver især beskæftiger sig med et relevant emne.

De forskellige underpunkter er: Sprogets betydning, kulturelle forskelle, kommunikationen

og kontakten, den kulturelle ansvarlighed, økonomien, samarbejdet imellem de involverede

i projekterne, fordele og ulemper i projekterne og til sidst skabelsen og udviklingen af et

netværk på tværs af grænsen. De enkelte kriterier bliver analyseret på tværs af teorierne.

De samlede punker vil tilsammen tjene som besvarelse af vores problemstilling. I analysen af

interviewmaterialet vil vi henvise til de forskellige respondenter, ved hjælp af forkortelser,

som kan ses på vores oversigt over respondenter i bilag 1.

Undervejs kan de enkelte analysepunkter overlappe hinanden, da de alle er med til at

besvare vores problemformulering.

4.1 Sprog

Selvom det i dette tilfælde er lidt af en selvfølge bliver der alligevel i høj grad fokuseret på

sproget i projekterne. Allerede gennem deres hjemmeside kan man læse alt både på dansk

og tysk14. Når der bliver lagt videoer fra projektet op er der altid undertekster på det andet

sprog. F.eks. hvis der bliver snakket på dansk, så bliver det oversat til tysk. Bynavne bliver

skrevet på både dansk og tysk. Fx Dybøl/Düppel15.

Når folk taler til en større forsamling, er der som regel først en der taler det ene sprog og

bagefter det andet. Dette gjaldt også for de 2 mikroprojekter, hvor der indledningsvis blev

forklaret noget om projektet på begge sprog(KulturDialog 2013). Som Karen Margrethe

Pedersen siger, er det også vigtigt for at skabe et interkulturelt samfund, at der er stor fokus

på sprog og stor lingvistisk bredde.

14 http://www.interreg4a.dk/wm23301215 http://de.kulturfokus.dk/Impressum/

28


Som de fremgår af alle interviews (bilag 5-10) spurgte vi alle vores respondenter om, hvilken

udfordring sproget spillede i de her projekter. Vi fik en entydig tilbagemelding, både fra

unge og ældre respondenter. Bl.a. siges der:

”[Sproget] spiller stort set ingen rolle. Fordi mange af dem fra Flensborg taler dansk og de

fleste af dem fra Sønderjylland de taler jo tysk. Så problemerne er der ikke mange af. For når

vi danser snakker vi ikke sammen. Og når der er pause i musikken så snakker vi sammen”

(TA-DK:3)

”Det[Sproget] har ikke spillet nogen rolle. Heller ikke i træningsinstruktionerne. Selvom de

tyske trænere også kun i gåseøjne også kun kan snakke tysk. Jeg tror det er lidt anderledes

når vi nu bor i Sydjylland, så kan man også lidt tyske gloser. ” (HÅ-DK: 6)

Både HÅ-DK og JET-DK mener at så snart man har håndbolden at være fælles om, så har

man straks et godt kommunikationsgrundlag. Så snart man kaster en bold til hinanden, så

kan man også kommunikere med hinanden. Som der siges:

”Det der var spændende og se, det var selvfølgelig at så snart de kom på banen så betyder

sproget ikke så meget. Så kunne man vise og pege og håndbold er jo bortset fra nogen

forsvarsmæssige ting det samme. Og det var altid den der åbenhed vi håbede på.” (HÅ-TY:3)

”Sproget er ikke det vigtigste – Det er tangoen der overtager. Vi har en dejlig aften sammen,

lærer hinanden at kende, mens vi danser” (Jan Petermann, Danselærer) (KulturDialog 2013)

”Men på begge stævner har det været sådan, at der er gået 10 min og lige så snart de kan

kaste til hinanden, så kan de jo også kommunikere.” (HÅ-DK:6)

Der hersker derfor stor enighed om, at sprog ikke spiller den store rolle, når man mødes til

sådan et fællesprojekt. Som der flere gange bliver påpeget i interviewene, så kan man altid

kommunikere igennem aktiviteter og der er stor åbenhed for at kommunikere med naboen,

selvom der måske kan være sprogvanskeligheder. Dog er der god kontakt mellem

deltagerne og projektlederne. Der er god kommunikation, og folk agerer kulturelt

intelligente, hvilket kan ses på flere måder. De har forståelse for, at folk er forskellige og

taler forskellige sprog. De er også åbne for enten at snakke engelsk eller finde en som kan

snakke det andet sprog, hvis de har brug for det.

29


”Det de generelt siger, at det[sproget] spiller sjældent en hæmmende rolle, altså de fleste

siger at de har klaret det, på en eller anden måde på dansk og tysk, mange siger at når de

har arrangeret deres projekt, at de var ude og søge i deres bekendtskab for at finde en eller

anden der kan noget dansk eller tysk, så de kan klare sig. Så nogen siger hvis de ikke lige

kunne klare sig på dansk, tysk har været dominerede i de fleste projekter, så har de taget

engelsk til hjælp. Men de fleste projekter har på en eller anden måde klaret det, fordi den

ene kunne lidt dansk og lidt tysk osv. ” (KDL:1)

Både lederen af KulturDialog og resten af vores respondenter, er af den opfattelse at

sproget ikke spiller den store rolle i dette interkulturelle møde. Der er enighed om at der er

stor fokus på forskellige sprog og at kommunikation kan foregå gennem mange veje, og at

alle agerer kulturelt intelligent nok til at kunne skabe vellykket kommunikation og større

netværk. Det giver også muligheden for at lære nye ting og revurdere sin egen måde at

tænke på i forhold til respondenterne.

”…Og så findes der jo engelsk.” (DELTAGER-DK:4)

Samtidig viser dette, at der er en god bredde af lingvistik i dette kulturmøde. Grænseforsker

Karen Margrethe Pedersen siger at man skal have en bred vifte af sprog, og også have en

forståelse for den anden person i mødet. Man skal have respekt og ikke true hverken deres

nationale og sproglige identitet, men i stedet være åben for at kommunikere på alternative

måder. Her som engelsk, finde en som kan tale modpartens sprog eller som de gør i disse

projekter: kommunikere igennem aktiviteter. (HÅ-TY:3)

Som KDL siger, så er der flere måder at gøre det på. Man kan altid tale lidt engelsk, men

ellers skal man nok kunne finde en måde at kommunikere på. Selv børnene fra

håndboldprojektet synes, at så snart mødet med naboen finder sted, så er der mange måder

at kommunikere på, og sproget spiller næsten ingen rolle. Man kan lave tegn, håndbold er

det samme i begge lande, man kan snakke engelsk, eller man kan spørge en som kan begge

sprog. Dermed er der god forståelse på tværs af grænsen trods sprogforskelle og problemer

med forståelsen af hinandens sprog. Dette leder os videre i analysen til de kulturelle

forskelle, der kan have indflydelse på det interkulturelle møde.

30


For at slutte af med de sproglige udfordringer, har vi udvalgt et citat fra tangorapporten,

hvis formål er at evaluere projektet.

”Det er dejligt i vores projekt, at vi ved siden af dansk og tysk, som vi ikke alle er så gode til,

har tangoen som fælles sprog. ” (Rapport Tango: Bilag 4)

4.2 Kulturelle forskelle

I og med at Danmark og Tyskland er to forskellige nationalkulturer, har man forskellige love,

regler og traditioner. For ikke mindst at tale om forskellige sprog. Derfor vil der muligvis

være forskellige måder at gøre tingene på. Vi vil i dette afsnit se på hvilke kulturelle forskelle

der spillede en rolle i vores mikroprojekter og på hvilken måde disse blev mødt med, når det

interkulturelle møde skete i projekterne.

I håndboldprojektet var der helt klart en tydelig forskel når det kom til måden hvorpå

danskerne og tyskerne henholdsvis træner og spiller på:

”Ja der har været store kulturelle forskelle. Som har været helt konkret til hvordan man

træner eller spiller bold. Selvom vi bare lige er 20 km fra hinanden. Ja rigtig stor. Og jeg ved

ikke hvordan det var i Munkebraug. I vores weekend var det sådan at vores tyske trænere

havde planlagt træning – også for de danske hold. Sådan at den der kultur var bevæget sig

med. Og der er jo kæmpe forskel på hvordan de synes at bolden skal spille og hvordan vi i

Danmark synes bolden skal spilles. ” (HÅ-DK:5)

”De spiller jo meget offensivt i forsvaret og det må vi jo ikke endnu. Og de må ikke spille

defensivt. ” (DELTAGER-DK:3)

”…Og man får lært hvordan andre spiller. En lidt anderledes håndboldkultur. Man får lært

hvordan de andre så spiller.” (DELTAGER-DK:3)

Dog kan vi høre at både trænere, initiativtagerne og deltagerne alle syntes det var meget

sjovt at opleve en anden måde at gøre tingene på. De synes f.eks., at det var spændende at

se, hvordan de andre trænede og spillede og ikke mindst en ny måde at gøre tingene på.

Dette passer fint i takt med Bouchets udsagn, hvor der tilstræbes en større evne til at

reflektere over egen måde at anskue tingene på.

31


Dette viser dog også, at de agerer kulturelt intelligent, da de viser en lærende indstilling

overfor en anden kultur, men også at de har en forståelse overfor en anden kultur, som har

en anden baggrund end dem selv. Igen kan vi henhøre tilbage til vores teori med Bouchet og

hans 5 forslag til hvordan man på bedste måde kommunikerer interkulturelt(Bouchet 2003).

Disse kriterier opfylder begge initiativtagere, håndboldlederen Jette, samt vores 3

interviewpersoner som var deltagere i projektet, ud fra deres udtalelser omkring deres

oplevelse af projektet. De viste stor åbenhed og forståelse, også for den fremmede kulturs

måde at gøre tingene på, og de var bare glade for at lære og opleve noget nyt.

”Ja jeg synes det er meget spændende og sådan. Og se hvordan de træner os. Det er meget

spændende.” (DELTAGER-DK:3)

Ved tangoprojektet var der også klart nogle kulturelle forskelle, som ifølge initiativtageren

TA-DK var værd at nævne:

”Nej, men der er ét problem. Fordi vi er en forening. Men det er de ikke i Tyskland. Det er

meget sværere at etablere en forening i Tyskland end det er i Danmark. De har slet ikke den

samme foreningskultur som vi har her i Danmark. Det vil sige hvis vi går ind i sådan et

projekt, så er det foreningen der går ind i det. Hvorimod syd for grænsen så er det

privatpersoner, for de har ingen forening. ” (TA-DK:3)

Dette var dog bagateller og ifølge ham udgjorde det ikke noget problem (Bilag 7). Det

påvirkede ikke forholdet til den tyske nabo, selvom han ikke var vildt begejstret for deres

organisationsstruktur. Han var stadig meget åben, da han mest af alt bare var interesseret i

nye bekendtskaber og i at få tangoen bredt ud til et større areal. Igen ser vi her en forståelse

og en åben tilgang til at respektere og tillade en anden kultur at gøre det på deres måde.

4.3 Kontakt og kommunikation

Når det kommer til kontakt og kommunikation i projekterne så bliver internettet og sociale

medier flittig brugt. Som KDL siger i interviewet, så bruger folk i dag meget Facebook. Hvis

dette ikke er tilfældet så er alle næsten i kontakt med hinanden via mail, hjemmesider og tlf.

numre som findes på de forskellige klubbers/organisationers hjemmesider.

32


Ifølge TA-DK er sociale medier den måde de kommunikerer på når de skal oplyse og

informere andre om deres arrangementer:

”Jamen det ved jeg ikke om det[sociale medier] har. Altså vi er jo på facebook, Flensborg er

på facebook. hvis vi har nogle arrangementer så bliver det slået op på vores facebook side

OG Flensborgs facebook side. Så de bliver informeret om det og det samme gøres gældende i

Flensborg. De slår ting op på vores facebookside, så det bliver brugt løbende.” (TA-DK:7)

TA-TY er også enig i at facebook og sociale medier er med til at skabe et bredere netværk.

”Jeg vil sige at det er fantastisk, at man efter at havde set personerne på facebook endelig

kan møde dem. ” (TA-TY:2)

På denne måde kunne det siges, at Facebookgrupperne og deres arrangementer er med til

at skabe et bredere netværk og en Small Culture(Holliday1999), hvor man er en del af et

fællesskab og deltager i aktiviteter med hinanden. Ved at bruge disse

kommunikationsmidler giver det rig mulighed for at skabe et større netværk og en større

kontaktflade. Man kan nemmere møde andre med samme interesser, og her kommer

aktiviteter og kultur i fokus, hvor man så bliver en del af et fællesskab.

I ”Håndbold uden grænser” nævner deltagere også, at selvom det til tider kan være svært at

snakke med en fremmed person med anden sproglig og kulturel baggrund, så kan de

sagtens slå den ”kulturelle autopilot” fra og finde et fælles interessepunkt, som de begge

har som fælles tilhørsforhold:

”Altså jeg snakkede meget med dem. Men det var ikke så meget om hvor de bor – det var

mere om FIFA.” (DELTAGER-DK:4)

Her viser en af deltagerne, at da han oplevede det var svært at snakke med en fremmed fra

Tyskland, så begyndte han bare at snakke om det han lige havde lyst til. Her faldt snakken så

på playstationspillet FIFA. I dette tilfælde viste det sig at være en succes.

I projektet Håndbold Uden Grænser bliver der ikke gjort det store brug af sociale medier.

Dette skyldes dog, at organisationsstrukturen i håndboldklubberne allerede er optimal på

begge sider af grænsen. Alle klubber er godt organiseret, og hvis man mangler et

telefonnummer eller en mailkontakt fra en klub, så finder man bare deres hjemmeside og

33


finder det der. Er man ikke i besiddelse af kontaktinformationerne fra den pågældende klub,

så finder man dem. Som HÅ-DK siger:

”Vi har også talt om at lave en kontaktliste. Og måske også lave den på en i forvejen

eksisterende hjemmeside. Men vi skrottede det faktisk fordi, for alle trænerne kan jo sådan

set reelt slå op på den andens klub hjemmeside og finde kontakt nummeret på den træner

de nu skal.” (HÅ-DK:8)

HÅ-DK og HÅ-TY nævner at der i stedet blev holdt nogle informationsmøder, hvor der blev

oplyst om projektets indhold og formål. Ledere fra forskellige klubber deltog, og der blev

som tidligere nævnt, sendt invitationer ud. Eftersom vi tidligere har kunnet se, så har sprog

ikke været den store hindring, og dette har bidraget til at kommunikationen har været god,

og der har været en stor forståelse hos alle parter, når det kom til at forstå hinanden.

Der bliver dog vist fra begge sider, at der er en vis kulturel kompetence. Man kan sagtens

tage kontakt til en klub på den anden side af grænsen eller henvende sig til den anden

initiativtager hvis man har brug for at kontakte eller informere om arrangementer. Der viste

sig blandt initiativtagerne i håndboldprojektet kun vellykket interkulturel kommunikation og

fra begge sider var der ønske om at holde kontakten i fremtiden.

4.4 Økonomi

I det følgende vil vi beskæftige os med økonomien i mikroprojekterne og undersøge hvor

stor en rolle økonomien spiller i sådanne projekter. Følgende citat giver udtryk for, at

pengene er en god hjælp til af få gennemført projekter, men at det ikke spiller en

altafgørende rolle. Initiativtageren for tangoprojektet på den tyske side, giver dermed

udtryk for, at de vil udføre projektet, også uden tilskud fra INTERREG-programmet.

”Ja, der findes jo et nyt program, der hedder Sønderjylland-Schleswig og der har vi søgt om

penge, men vi vil nok også gennemføre projektet, hvis vi ikke får tilskud, så bliver det nok

ikke så komfortabel, men vi bibeholder i hvert fald kontakterne.” (TA-TY:3)

”Så det eneste der kunne hjælpe på det er en lidt mere fleksibel måde at få udleveret

pengene på, men det ved jeg ikke om de overhovedet har mulighed for med alle de der

regler der kommer fra EU osv. Du kan godt få pengene, men det skal være brugt i februar.

34


Det er jo som om man skal købe noget dyrt dvs. bare komme af med pengene, bare vi får

brugt dem. Og det er jo ikke det der er meningen med det. ” (HÅ-TY:6)

Citatet ovenfor kritiserer den måde pengene bliver udleveret til de enkelte mikroprojekter

og tidsrummet, som projekterne har til rådighed til gennemførelsen af projektet. Her

kritiserer den tyske initiativtager, at det er en meget ufleksibel måde støtten bliver

udleveret på, og at dette medfører, at det til dels bliver svært at bruge finansieringen

optimalt.

Citatet nedenfor tager derimod udgangspunkt i, hvor relevant pengene er i forhold til at

kunne gennemføre et projekt som deres. Den tyske initiativtager for projektet giver udtryk

for, at støtten fra INTERREG-programmet har indflydelse på størrelsen og bekvemligheden

af projektet, men at de ligesom tango initiativtagerne er overbevist om, at de vil

gennemføre projektet også uden støtte fra INTERREG-programmet. Som HÅ-TY siger:

”Nu har vi bare ikke noget understøttelse, men vi var også meget ærlige om det og sagde til

regionen, vi gør det lige meget hvad, men vi håbede på at vi kunne skaffe nogen penge, så vi

kunne lave det lidt større, så man kunne bruge det som en rigtig opstart, altså ikke bare sige

okay, vi har kun rod til en hal men at vi kan sige vi har rod til to haller og vi kan give jer

frokost, hvor de så kun skal give en lille betaling.”(HÅ-TY:7)

”Hele KulturDialog går jo ud på at bringe folk sammen, og selve puljen er jo en måde at give

kulturaktørerne en finansiel indsprøjtning til at de kan få omsat deres ideer til virkelighed.”

(KDL:1)

Her bekræfter projektlederen fra KulturDialog det initiativtagerne har sagt om økonomien.

Pengene er en hjælpende hånd til at få gennemført projekterne, men at projekterne

efterfølgende også kan udføres uden direkte støtte fra INTERREG. Det er dermed en god

hjælp til, når projekterne skal starte op. Udover dette biddrager det til at gøre projekterne

mere komfortabelt for både deltagerne og initiativtagerne, da det er med til at sænke deres

omkostninger. Afsluttende kan det siges, at støttemidlerne har været med til at få

projekterne op og stå, men at de ikke spiller en altafgørende rolle i forhold til

gennemførelsen af projektet.

35


4.5 Kulturel Ansvarlighed

At der doneres penge til et projekt som KulturDialog, som kan bevillige disse penge videre til

kulturprojekter vidner om, hvor vigtig en rolle kulturen spiller for at styrke et samarbejde.

Disse projekter må kun have i fokus på kulturelle tiltag og må ikke modtage støtte til deres

projekter fra andre steder, hvor der kan tænkes, at der er et kommercielt mål16. For at se på

skabelsen af fællesskabet og det ansvar som Christian Have(Have 2013) nævner, at den

enkelte selv må tage, vil vi se nærmere på hvordan det bliver gjort i vores 2 mikroprojekter.

For at få et mikroprojekt i gang kræver det som nævnt i kapitel 1.2.2, at en person selv tager

initiativ til at finde ud af projektets hovedfokus og formål og derefter sende en ansøgning til

KulturDialog. Derefter kræver det, at man finder en som kan være ansvarlig for projektet på

den modsatte side af grænsen og begge skal underskrive denne ansøgning. Man skal

derefter udfylde ansøgningen, som indeholder baggrund, formål og begrundelse for, hvorfor

dette er et kulturprojekt og hvad fremtidsudsigten med projektet er. Dette skal specificeres i

13 forskellige punkter og derefter underskrives og indsendes til KulturDialog(se bilag 11).

I og med at de projekter vi arbejder med har fået bevilliget penge og fået projektet startet,

viser at de har været igennem denne proces. Dette viser et stort engagement og

initiativtagen fra kontaktpersonerne og en tillid der bliver vist når man indgår i at

underskrive en aftale med en fra et andet land.

”Ja, jeg har fået det der info og jeg har også læst det igennem, da Michael søgte det. Jeg har

forstået det var et rimelig omfattende arbejde og jeg er glad for det ikke var mig der skulle

gøre det” (HÅ-DK:2)

Denne respondent er den danske initiativtager på den danske side i håndboldprojektet.

Hans svar viser, at han stoler på at hans projektpartner, som han kun kender lidt i forvejen,

har udfyldt papirerne rigtigt. Han læser dog det hele igennem.

HÅ-DK er selv håndboldspiller og håndboldtræner og siger selv, at det er godt med sådanne

tiltag inden for hans sport(Bilag 5). Han kunne sådan set vælge ikke at være en aktiv

deltager i projektet, men som han selv fortæller os i interviewet, så har han inviteret

16 http://www.kulturfokus.dk/Kulturpulje/

36


håndboldklubber i hele Sønderjylland og alt andet, som der regnes som en fornuftig

køreafstand(Bilag 5).

Han fortæller, at han har deltaget i de store arrangementer og sørget for, at de er forløbet

gnidningsfrit. Samtidig har han holdt kontakten med ledere fra andre klubber, som var

interesseret i at deltage i ”Håndbold uden Grænser” projektet.

JET-DK var en af de kontaktansvarlige fra den klub hvor vi var ude og snakke med nogle

deltagere. Hun var både bekendt med HÅ-DK og HÅ-TY og havde fået skabt et fint forhold til

dem.

”Jamen jeg er egentlig bare tovholder, medholder hvis man kan sige det. Vi er et par stykker

fra vores klub som er tovholder i det her. Som har kontakten til Michael[HÅ-TY] og Claus[HÅ-

DK]. (JET-DK:1)

Dette viser at der er god kommunikation mellem projektets ledere og de inviterede som

deltager i klubben. Dette viser igen, at selv de inviterede deltagere tager ansvar og deltager

aktivt, idet de er med i processen og dermed forbedrer netværket på tværs af grænsen.

Uden disse tovholdere i organisationerne og deltagere i klubben, ville projektet efter al

sandsynlighed have meget mindre succes, og der ville derigennem være meget mindre

aktivitet. Men i stedet viser dette ansvar, som alle i projekterne tager, at der bliver skabt et

grænseoverskridende projekt.

Ifølge vores respondent TA-DK i tangoprojektet er det vigtigt at man mødes og skaber

kontakt via et fællesmåltid, inden man går i gang med at danse.

Der er dog ikke penge til at betale for maden med de penge, som de har fået bevilliget, da

alt går til leje af lokaler, bands, teknikere etc. Disse ting kommer han ind på i interviewet. Vi

spørger om folk så selv skal betale. Det skal de, og det gør de glædeligt. Det koster ikke

mere end ca. 120 kr. pr. mand. Det er selvfølgelig en risiko de må tage, og måske dukker

ingen op. Men der dukkede stadig over 100 mennesker op til deres arrangement, og det

viser, at kulturelle projekter og sådan et arrangement nemt kan gennemføres, selv om folk

må trække i egne lommer for at deltage i sådan et projekt. De skal betale for at være med,

men de får også en oplevelse ud af det, som måske ikke kan gøres op i et direkte penge

beløb. Som Christian Have ville sige det, så er det en investering i kulturen. TA-TY udtrykker:

37


”Det startede med et grænseoverskridende møde sammen med Peter, det var omkring 3-4

møder over en lang periode og vi planlagde så her på den tyske side og Peter[TA-DK] stod for

planlægning i haderslev, og vi mødtes så hver tredje uge, i en periode omkring et halvt år.

Derudover var der meget mail kontakt, og så var der også kontakt via vores

organisationsgruppe, men det var meget forskelligt fra dag til dag. (TA-TY:1)

Her viser TA-TY at hun sammen med TA-DK har vist et kæmpe engagement ved at planlægge

og holde kontakten med tovholderen på den danske side. Alt dette gør hun uden økonomisk

gevinst. Pengene til projektet bruges udelukkende på, at få mikroprojektet til at komme i

gang, og selv om de ikke får penge nok til at gennemføre deres arrangementer, så får de

som tidligere nævnt deltagerne selv til at betale en smule, så de også kan få noget at spise

inden de danser. Den tid hun bruger på at planlægge alt dette, investerer hun, for at få

spredt tangoen og for at få et kulturelt arrangement op at køre på tværs af grænsen.

Begge initiativtagere er i dette tilfælde enige om at de skal have spredt tangoen så vidt som

muligt. Jo flere der kommer – jo bedre. Derfor er det en kæmpe fornøjelse at de kan få

skabt et tættere samarbejde over grænsen, siger de(Bilag 7 & 8).

Ifølge vores initiativtagere så blev der mødt talrigt op til alle de arrangementer, der blev

holdt i Håndbold uden Grænser og Tango Argentino Schleswig. Der vises et ansvar ved at

komme og deltage i sådanne projekter og ofre tid og penge på det selv. Når klubber

indenfor håndbold og dans er med til at gennemføre dette projekt over grænsen, viser det

også, at de forskellige klubber og organisationer tager et ansvar for at skabe et netværk og

kultur på tværs af grænsen.

Alt dette gør de uden økonomisk gevinst eller anden form for nytte. Det tyder på, at det

ansvar klubberne og privatpersoner påtager sig, er vejen at gå for at få skabt et netværk på

tværs af grænsen. Dette giver et positiv udfald for samfundet, at man nu har større kontakt

og berøringsflade med nabolandet og man pludselig kan deltage i nye arrangementer med

bekendte på den anden side af grænsen.

Sidst, men ikke mindst, kan vi henvise til de penge, som en stor organisation, som EU har

bevilliget til projekter som ligger under KulturDialog. I og med at KulturDialog er en

organisation som hovedsageligt fokuserer på at udvikle det kulturelle samarbejde på tværs

38


af grænsen og har ansatte, der medvirker til dette, viser det sig, at enkelte organisationer

stadig fokuserer på at bevare kulturen i samfundene – og at vigtigheden af at lære fra

hinandens forskelle og kunne hinandens sprog, stadig betyder en masse i nutidens samfund.

4.6 Samarbejdet i projekterne

Det følgende punkt beskæftiger sig med samarbejdet mellem projektparterne i begge

mikroprojekter. Citatet for neden belyser, hvordan initiativtageren på den tyske side af

mikroprojektet ”Håndbold uden grænser”, har oplevet samarbejdet mellem ham og

initiativtageren på den danske side af projektet.

”[Samarbejdet] gik godt, synes vi begge to, han havde jo et super netværk, og jeg havde det

hernede, og på den måde var det godt, hvis jeg f.eks. skulle bruge et u12 hold så prøvede

han at få skabt kontakt og spørge hvem der havde lyst til at være med og det er jo det det

handler om osv. Så med ham gik det fint, jeg tror ikke han har sagt noget andet om mig.

”(HÅ-TY:3)

Ifølge HÅ-TY har samarbejdet under projektet været godt, idet der gives udtryk for, at man

var tilfreds med modpartens indsats. Modparten på den danske side af håndboldprojektet

var enig i, at samarbejdet og projektet var en succes:

”Jamen [samarbejdet] er positivt. Jeg synes det er positivt at kunne skabe de her kontakter

over grænsen. Jeg synes også det er positivt at vi kan skabe de her fælles arrangementer –

uden at det er mig der har planlagt nogle af dem jo. Men det synes jeg. Jeg er sindssygt

begejstret for det her” (HÅ-DK:9)

Hvis man sætter de positive udsagn foroven i relation til teorien om kulturel intelligens, så

kan man komme frem til, at begge projektpartnere fremviser et kulturelt engagement. De er

villige til at lære og motiverede til at samarbejde med den anden side af projektet.

Punkt 2 i teorien handler om kulturforståelse, både af egen og af modpartens kultur. Det må

siges, at der også tages hensyn til det, idet der på begge sider er forståelse af modparten og

dens kulturelle baggrund. Den sidste del af teorien beskæftiger sig med selve det

interkulturelle møde, hvilket ifølge begge respondenter er en succes. Den interkulturelle

kommunikation kan ifølge Plums teori betegnes som vellykket, da begge parter fremviser

39


handlingsberedskab, har kendskab til hinanden og dermed kommunikerer rigtigt overfor

den anden side af projektet. Som TA-TY siger:

”Gennem de første to danseaftener har vi lært en masse folk at kende og efterfølgende blev

kontakten til den danske side mere og mere intensivt, vi går f.eks. på et danse arrangement

og så møder du en person, som du har set før på et andet arrangement og så danser man

sammen og lærer hinanden at kende og næste gang man mødes, kender man allerede

navnet til personen og det er på den måde det hele tiden vokser. Det går langsomt, men

fortsætter altid og oven på det har vi planlagt en del projekter uanset om de bliver med

finansieret eller ej” (TA-TY:3)

Hvis vi beskæftiger os med det næste udsagn fra en af de tyske initiativtagere for

tangoprojektet, så gives der udtryk for, at det er gennem den sociale fælles aktivitet, som i

deres tilfælde er tangodansen, at der bliver knyttet bånd og skabt kontakt. Hvis man ser

dette udsagn i relation til Adrian Hollidays teori om Small Culture, så kan tangosamarbejdet

tolkes som dette. Det samme gælder for Iben Jensens teori om kultur, idet hun ligesom

Holliday er enig i, at kultur ikke noget der sidder fast i de enkelte individer, men er noget der

skabes mellem menneskerne.

Ud fra dette synspunkt prøver tangoprojektet at bringe folk sammen via en fælles aktivitet,

som ifølge teorien(Holliday1999) er den rigtige måde til at opbygge et fællesskab på og

skabe kulturel sammenhæng. Som TA-TY siger, er det at opbygge kontakter til hinanden en

langsom proces, der fortsætter og bidrager til, at fællesskabet og de etablerede folk bliver

flere. Understående citat understøtter denne påstand, idet initiativtageren fra den danske

side af tangoprojektet er enig i, at samarbejdet løbende udvikles på begge sider af grænsen:

”Ja det er det jo en etableringsfase selvfølgelig. Man får et større netværk på det grundlag

for man lærer flere fra den anden side af grænsen at kende, frem for man kun har 2-3

kontaktpersoner. Nu kender vi jo en bred vifte af dem, som man træffer” (TA-DK:5).

Her bekræftes påstanden om, at man efter etableringsfasen møder flere personer og

netværket dermed vokser og dermed bliver stører på langsigt.

”Vores kollega fra tango-Flensborg var med til at gøre kommunikationen meget nemmere og

bedre, idet hun ud over tysk var i stand til at kommunikere på dansk, hvilket den danske side

40


var meget glad for. Det sørgede for, at kontakten blev tættere og mere intensiv

sammenlignet med de første projekter i 2011. Det var med til at sprede glæde over projektet

og gøre det til en succes.” (Rapport TA-TY: 3)

Ovenstående citat er som det fremgår af bilagene fra den slutrapport, der evaluerede

projektet ved afslutningen. Her fremgår det helt klart, at det er en fordel for kontakten og

samarbejdet, hvis man kan kommunikere på begge sprog. Det er dog ikke kun sproget, der

er med til at forbedre samarbejdet, men også det at man er villig til at gøre en indsats til at

forbedre samarbejdet.

Sættes ovenstående i relation til teorien om kulturel intelligens, så ses at man i interkulturel

kommunikation skal starte med at være engageret og villig til at indgå i et samarbejde. Det

er tilfældet, og derudover må det siges, at de tyske initiativtagere har viden om Danmark og

dansk kultur, idet kollegaen fra den tyske side af projektet er i stand til at kommunikere på

begge sprog - dette er dog ikke så usædvanligt i grænseregionen. Som resultat heraf kan den

interkulturelle kommunikation betegnes som vellykket, da begge sider af projektet er

tilfredse og giver udtryk for, at samarbejdet var en succes. Som en af de deltagende

udtrykker det:

”Børnene var lidt nervøse. De vidste jo ikke hvad de skulle forvente. Men så kom de ind i

hallen og det er jo som derhjemme. De spiller alle sammen håndbold og kan se hvordan man

træner i andre lande. Det er en utrolig gevinst for børnene, både menneskeligt men også

sportsligt.” (Julia Bock, Håndbold film - 2:05) (KulturDialog 2014: 2:05)

Her ses igen, at en fælles aktivitet er med til at bringe folk fra forskellige kulturer tættere

sammen på trods af sprog og kulturforskelle. Der er meget positivt, at en fælles aktivitet og i

dette tilfælde en fælles sport kan være med til at nedbryde barrierer, som ellers kan

forhindre et samarbejde.

Hvis vi sammenligner dette med de forskellige udsagn fra initiativtagerne på den tyske side

af tangoprojektet, må det siges, at det er det samme princip; nemlig at fællesaktiviteten i

form af håndboldsport og tangodans er med til at forbedre samarbejdet. Det kan derfor

siges, at kommunikationen foregår gennem aktiviteten og ikke nødvendigvis kun igennem

sproget. Det er med til at hjælpe og forbedre kommunikationen, da der ikke kun lægges

41


vægt på, at man kan tale sammen via sproget, men at selve aktiviteterne bringer folk tætter

sammen og dermed knytter bånd.

Hvis det sammenlignes med Hollidays definition af Small Cultures(Holliday 1999), som siger

at fælleskab og fælles kultur skabes gennem fællesoplevelser og fælles aktiviteter, så er det

ifølge teorien den rette vej, hvis man vil opbygge en Small Culture eller et fællesskab på

tværs af grænsen. Som TA-TY siger:

”[Samarbejdet] startede med et grænseoverskridende møde sammen med Peter, det var

omkring 3-4 møder over en lang periode og vi planlagde så her på den tyske side og Peter

stod for planlægning i haderslev, og vi mødtes så hver tredje uge, i en periode omkring et

halvt år. Derudover var der meget mail kontakt, og så var der også kontakt via vores

organisationsgruppe, men det var meget forskelligt fra dag til dag” (TA-TY:1)

Her gøres der rede for, hvordan samarbejdet i tangoprojektet præcist så ud, da man i

starten begyndte at kommunikere sammen. Citatet viser tydeligt, at projektparterne på den

danske og tyske side havde kontakt på flere forskellige måder.

For det første næver den tyske initiativtager af projektet, at der var 3-4 møder, hvor

projektet blev planlagt sammen med den danske initiativtager. Efterfølgende nævnes det, at

der så blev afholdt møder løbende hver tredje uge og at der ud over det var en del mail

kontakt. Sammenfattende kan det siges, at der i starten af samarbejdet blev afhold møder,

for at få knyttet kontakterne, som så løbende blev udvidet via mail kontakt og andre møder.

”[Samarbejdet] opnår man i første omgang idet man lærer hinanden at kende, dvs. at de

tyskere der kan tale lidt dansk bare prøver at tale med danskerne, fordi de danskere som

taler lidt tysk også bare prøver at kommunikere med tyskerne uden at det hele skal være

grammatisk korrekt eller rigtigt. Det er det man starter med og det er meget sjovt” (TA-TY:2)

Ovenstående citat tager udgangspunkt i selve kommunikationen og mødet mellem danskere

og tyskere på en af projektets arrangementer. Her forklarer den tyske initiativtager, at det

er vigtigt, at man bare prøver sig frem med sproget, også i tilfældet af, hvis man ikke er

specielt god til modpartens sprog. Der gives altså udtryk for, at man skal gå motiveret ind i

kulturmødet, og at man skal være villig til at indgå et samarbejde.

42


Ifølge Elisabeth Plums teori om kulturel intelligens (Plum 2007) er det første skridt til

vellykket interkulturel kommunikation, at man skal besidde kulturelt engagement, dvs. have

interesse og motivation til at indgå i mødet med en anden kultur. Citatet viser, at det er

tilfældet og at det dermed er starten på vellykket interkulturel kommunikation.

”At danse tango er en særlig dejlig måde at mødes. Det sker allerede når vi mødes, men

endnu bedre bliver det, hvis det sker hen over grænsen. Sproget er ikke det vigtigste – Det er

tangoen der overtager. Vi har en dejlig aften sammen, lærer hinanden at kende, mens vi

danser” (Jan Petermann, Danselærer, Tango argentino video film) (KulturDialog 2013)

Her gives udtryk for, at det er tango dansen der står i centrum og at sprogforskellen ikke

spiller nogen rolle. Tangoen er det, der i dette tilfælde skaber kontakten mellem danskerne

og tyskerne og på den måde skaber et fælles udgangspunkt gennem en fælles aktivitet.

”Gennem vores projekt skal tangoen bliver mere kendt, både nord og syd for grænsen. Det er

en hjertesag for os, at kontakten hen over grænsen bliver intensiveret. Således er vi med til

at nedbryde kulturgrænser. Ideen med at spise sammen først, gælder kommunikationen.

Mens vi danser koncentrerer vi os jo mere på fødderne, end på samtalen.” (Petra, 2:13

Tangoball video) (KulturDialog 2013)

Ovenstående citat beskriver formålet med tangoprojektet og gør rede for, hvordan man

prøver at nedbryde kulturbarrierer og herigennem fremme det grænseregionale

samarbejde. Formålet er for det første, at tangoen skal blive mere kendt og for det andet

skal kontakten hen over grænsen intensiveres via tangoen. Her ses igen, at det er

fællesaktiviteten, der skal bringe folk tættere sammen. Udover dette fremhæver citatet

igen, at sproget ikke spiller en afgørende rolle, da det er dansen, dvs. aktiviteten der står i

centrum. Som TA-DK siger i filmen fra projektet:

”For at kunne deltage behøver man absolut ikke hverken at kunne tale dansk eller tale tysk.

For man kan sagtens danse sammen uden at tale sammen. Samarbejdet har i hvert fald vist

sig, at det er en vej at gå. Og som vi kan have glæde over, også fremover.” (Peter Andresen,

Tangoball video 5:05) (KulturDialog 2013)

43


Citatet foroven bekræfter de udtalelser om, at sproget ikke spiller en afgørende rolle for

samarbejdet. Initiativtageren fra den danske side af projektet mælder klart ud, at

tangodansen er en god vej at gå, hvis man vil bringe folk sammen.

Ifølge teorien om Small Cultures(Holliday1999) består disse af sociale aktiviteter sammen

med andre, lige meget hvilken nationalitet eller etnicitet man oprindelig kommer fra. Hvis vi

sætter dette udsagn i relation til de fælles aktiviteter, som tangoprojektet skaber ved hjælp

af mikroprojektet, så må det ifølge teorien siges, at det er en mulig vej til at opbygge en

Small Culture. Hollidays definition af Small Cultures ligner meget det, som KulturDialog

prøver at opbygge med projekterne, nemlig en grænseoverskridende kulturregion.

4.7 Udvikling af et netværk

I det følgende vil vi beskæftige os med udviklingen af det netværk i grænseregionen

KulturDialog prøver at opbygge ved hjælp af mikroprojekterne. Vi vil undersøge, i hvor høj

grad, der blev opbygget et netværk gennem projekterne, og om de forskellige kontakter og

det netværk der blev skabt, også vil blive brugt i fremtiden. Som HÅ-DK siger:

”Ja venskaber. Men jeg tror ikke der er skabt nogle konkurrence, for vi spiller i hver sin

række. Men jeg tror der er skabt, eller at der er åben for en lettere kommunikation. Det er

ikke så kompliceret at aftale en sammentræning med et hold i Flensborg”(HÅ-DK:7)

Citatet for oven forklarer, at håndbold projektet har bidraget til en bedre kommunikation

mellem klubberne. Udover det er der ifølge initiativtageren på den danske side af projektet

blevet skabt venskaber mellem deltagerne. Det næste citat er et positivt eksempel på, at det

netværk håndbold projektet har været med til at opbygge mellem klubberne, bliver brugt

meget, også efter projektets afslutning. Ifølge Iben Jensens kulturforståelse af det

komplekse kulturbegreb(Jensen2002), skabes kultur i interaktionen mellem mennesker. Da

det er tilfældet, kunne det ifølge hendes teori altså tyde på, at håndboldprojektet kan være

med til at bidrage til en fælles kultur mellem de forskellige håndboldklubber, idet de har fået

opbygget et brugbart netværk, der bruges dagligt.

”Men det synes jeg. Jeg er sindssygt begejstret for det her, Louise sølles hold fra Broager UI

tror jeg, som måske har et hold i C-rækken, at lige når de mangler en hal, så kontakter de et

44


hold i Flensborg og så kan de træne sammen. Det synes jeg virkelig er en betegnelse for den

succes jeg synes det er.” (HÅ-DK:9)

I citatet nederst gives der udtryk for, at det er fællesaktiviteten, der forbinder folk og knytter

netværk på tværs af nationale og sproglige grænser. Som et positivt resultat af samarbejdet

nævner den danske initiativtager for håndboldprojektet, at samarbejdet med et fælles

udgangspunkt er med til at nedbryde de kulturbarrierer der er.

Udover dette bekræfter teorien om Small Cultures(Holliday 1999) og Iben Jensens(Jensen

2002) kulturteori, at kultur skabes idet man har sociale aktiviteter sammen med andre. Ud

fra teorierne tyder det altså på, at det er håndboldsporten, der danner udgangspunktet og

grundlaget for det netværk og det fællesskab, der er blevet skabt. Som HÅ-DK siger:

”Hvis der er noget der kan være positivt ved det her, så er det at man har et fællespunkt

omkring håndbolden når man har lavet det her. Og det tror jeg måske kan være med til at

nedbryde de kulturbarrierer der er. Man har hvert fald en ting som man i udgangspunkt er

helt fælles om. Og så tænker jeg: så forsvinder de andre.” (HÅ-DK:10)

”Ja, også fordi det jo er lidt nemmere, fordi man nu allerede kender personerne og vi har

allerede planlagt et nyt projekt og det er meget nemmere nu hvor vi kender hinanden i

forvejen. ” (TA-TY:2)

Citatet ovenfor giver udtryk for, at kommunikationen og kontakten med modparten bliver

nemmere efter at man har arbejdet sammen og fået opbygget et netværk. Der gives altså

udtryk for, at kommunikationen bliver nemmere efter at man har fået mere kendskab til den

anden kultur og modparten man arbejder sammen med. Hvis dette sættes i relation til

teorien om kulturel intelligens(Plum 2007), så er det påfaldende, at det er

forståelsesdimensionen der ifølge TA-TY har en positiv effekt på kommunikationen og

samarbejdet.

”Man finder hurtig ud af, at Haderslev slet ikke er så langt væk, selvom det ligger nord for

grænsen, hvor man tænker at det er Danmark, hvor man alligevel kun holder ferie, selvom

det ligger så tæt på. Og hvad vi også fandt ud af var, at vi inviterede hinanden til forskellige

danse arrangementer, også efter projektet, og at vi efterhånden snakker meget med

hinanden og arbejder sammen og ikke er konkurrenter. Gennem det skaber vi flere

45


muligheder og flere arrangementer og opdeler arbejdet der f.eks. ligger i at planlægge

sådan nogle arrangementer” (TA-TY:3)

Citatet foroven giver et godt billede af, hvad tango projektet har opnået med projektet og

hvilke positive resultater der er kommet ud af det. Det resultat der er tydeligst er, at

samarbejdet mellem projektparterne blev forbedret meget gennem projektets forløb. Det

har åbnet nye samarbejdsområder og muligheder, da man har lært at arbejde sammen og

udnytte det potentiale der ligger i en grænseregion.

”Ja det har skabt en del forbindelser, og ja vi bruger kontakterne meget. Der er mange

andre regioner der blev opmærksom på projektet via Facebook, og de var meget interesseret

i at deltage. Dette skaber gode kontakter og sørger også for at der er andre regioner der

inviterer os til forskellige arrangementer. De siger direkte bare kom op til os, og hvis i

mangler sovepladser eller noget så sørger vi for det, og det gør vi selvfølgelig også omvendt.

Dvs. det er ikke kun grænseregionen der har interesse og kommer med positivt feedback

men også andre dele af Danmark, der pludselig har interesse og kommer med invitationer og

tilbud. F.eks. tager folk meget godt i mod os i Svendborg, fordi de har hørt om os og vores

projekt på facebook. Danserne kommer hen til os, og siger, at de kender os fra Facebook osv.

” (TA-TY:3)

I citatet ovenfor beskrives, hvordan netværket er vokset og hvilken indflydelse sociale

medier som Facebook har haft på etableringen af det nye netværk. Der gives udtryk for, at

initiativtagerne har fået mange positive tilbagemeldinger fra forskellige regioner, der gerne

vil være en del af det nye netværk. Netværket spreder sig endda ud over grænseregionen,

da initiativtagerne bliver inviteret til arrangementer, der ligger udenfor grænseregionen. Her

spiller Facebook en vigtig rolle, da det er med til at knytte netværk mellem de allerede

eksisterende tango grupper på Facebook og dermed bidrager til, at netværket vokser og

spreder sig i hele landet.

Hvis Bouchets udsagn, om at kultur er noget der er dynamisk og under konstant udvikling

(Bouchet 2003), sættes i relation til det, så kan det ifølge teorien tyde på, at tangoprojektet

har været med til etableringen af en ny tangokultur i form af et netværk. Ifølge Bouchet har

der altid været udveksling mellem grupper, men det er ifølge ham, blevet mere tydeligt med

globaliseringen.

46


”Ja, der findes jo et nyt program, der hedder Sønderjylland-Schleswig og der har vi søgt om

penge, men vi vil nok også gennemføre projektet, hvis vi ikke får tilskud, så bliver det nok

ikke så komfortabel, men vi bibeholder i hvert fald kontakterne. ” (TA-TY:3)

Citatet ovenfor belyser hvordan samarbejdet og viljen til at starte nye projekter forsætter

efter projektets afslutning. Derudover bliver det tydeligt, at de ansvarlige også vil

gennemføre projektet uden direkte støtte fra det nye støtteprogram. Det må derfor ses som

et positivt resultat af tangoprojektet, at der er så høj interesse for at fortsætte samarbejdet

og få startet nye grænseoverskridende projekter, der skal fortsætte arbejdet i regionen.

Hertil passer udsagnet om, at kulturer er dynamiske og udvikler sig, da det er tilfældet i det

opbyggede netværk. Dette samarbejde udvikler sig videre, selvom projektet formelt set er

afsluttet. Ud fra dette vil det tyde på, at tangoprojektet har bidraget til etableringen af en

tangokultur, der forsat udvikler sig. Som HÅ-TY siger:

”Jeg ved ikke om vi vil gøre det endnu mere end det vi har planlagt, men vi har jo også på

vores eliteplan rigtig gode kontakter og nu et endnu bedre netværk nord for grænsen og det

er dejligt at se, vi skriver sammen hver uge, har i lyst der har i tid der, man hjælper hinanden.

F.eks. tinger der et u12 hold der har taget vores hal fordi der er en generalforsamling i deres

hal.” (HÅ-TY:5)

Her vises der igen, hvad for en effekt håndboldprojektet har haft på samarbejdet mellem

klubberne nord og syd for grænsen. Der gives udtryk for, at de ligesom tangoprojektet har

fået opbygget et netværk, som de bruger i dagligdagen. Her kan det siges, at projektet har

bidraget til at hjælpe klubberne med at udnytte grænseregionens potentiale. Et positivt

eksempel for dette er, at klubberne fremlejer deres haller og institutioner til hinanden, hvis

der er problemer eller mangel på det. Som HÅ-TY fortsat siger:

”Men hvis det bliver meget mere normalt for børnene at være en del af det hele og at de

vokser op med det så tror jeg også hvis de så bliver større at de har en hel anden

selvforståelse for det.” (HÅ-TY:7)

Det efterfølgende citat foroven beskriver derimod, hvordan projekter som

håndboldprojektet kan forandre børnenes forståelse af grænseregionen. Ifølge den tyske

initiativtager kan projektet bidrage til at de mentale barrierer nogle mennesker har overfor

47


grænsesamfundet, slet ikke bliver synligt for børnene, da de gennem sådanne projekter fra

starten af får en anden forståelse af samarbejdet og samfundet. Som KulturDialog lederen

siger:

”Sådan er det jo slet ikke mere, nu får vi langt flere ansøgninger end vi overhovedet kan

støtte. Der simpelthen kommet en helt anden motivation og en helt anden lyst til at

samarbejde over grænsen.” (KDL:3)

Efterfølgende beskriver Projektlederen for KulturDialog, at antallet af projektansøgninger

stiger, og at der er flere og flere der har interesse i et grænseregionalt samarbejde. Dette

kan ses som et positivt resultat, af de afsluttede projekter, der var med til at starte den nye

motivation for samarbejdet over grænsen(Bilag 10).

„Vi fik en del positive tilbagemeldinger og det netværk der er blevet skabt vokser dagligt og

vi håber og går ud fra, at det også i de næste måneder og år vil fortsætte med at bidrage til

at intensivere kontakterne i grænseregionen.” (HÅ-Rapport, Bilag 3)

Citatet beskriver det netværk håndboldprojektet har været med til at opbygge. Det er taget

fra den slutrapport, der er lavet til at evaluere håndboldprojektet, og der gives udtryk for, at

man forventer at kontakterne og det netværk der er opbygget, vil fortsætte i fremtiden.

Ifølge Bouchet’s kulturforståelse, kan det siges at det netværk der er blevet opbygget, har

nogle af de samme egenskaber som hans antropologiske udsagn, i og med at det er

dynamisk og under udvikling. Ifølge dette kunne der være tale om, at der er blevet skabt et

kulturelt netværk mellem håndboldklubberne.

”Ved projektets afslutning er der mange positive oplevelser at se tilbage på, mange gode

arrangementer afholdt, arrangementer som gjorde mange glade børn en oplevelse rigere,

og en god basis for kommende netværk blandt trænere og klubber er etableret. Dette giver

en tro på at der fremover vil finde flere fælles aktiviteter sted, ikke på tværs af grænsen, men

Håndbold uden grænser.” (HÅ-Rapport, Bilag 3)

Ovenstående citat indeholder til dels en positiv evaluering af projektet, og dels positive

udsigter for det interkulturelle samarbejde i fremtiden. Derudover gives der udtryk for, at

48


der blev skabt en basis for trænere og klubber, der skal være med til at videreudvikle det

netværk og det samarbejde, håndboldprojektet har været med til at opbygge.

Hvis disse udsagn om det etablerede netværk og det opbyggede fællesskab, ses ud fra

forskellige kulturteorier af f.eks. Dominique Bouchet(Bouchet2003), så kan man konstatere

at de indeholder kulturelle træk, idet der blev etableret et dynamisk netværk, der altid er

under udvikling. Dette netværk blev skabt gennem fælles social aktivitet mellem individerne

i grænseregionen, som også ifølge Hollidays teori om Small Cultures er vejen til at skabe

fællesskab og kultur på tværs af nationale grænser(Holliday1999).

”Dette arrangement må absolut betragtes, som en succes, og der blev udvekslet mail adr. og

tlf. numre, som vil danne grundlag for udviklingen af et fremtidigt netværk blandt

tangodanserne i regionen. Der er fra begge sider af grænsen udtrykt stor begejstring for

arrangementet med mange opfordringer til om muligt at gentage succesen, og forsøge at

Lave noget tilsvarende næste år.” (TA-Rapport, Bilag 4)

Efterfølgende bekræfter det sidste citat, de resultater vi nævnte for oven. Ifølge

initiativtagerne for tangoprojektet har det været en succes, idet der blev skabt et grundlag

for udviklingen af et netværk i fremtiden.

4.8 Hvis kulturen skal frem – Fordele og ulemper

Vi spurgte alle vores interviewpersoner om hvilke fordele og ulemper der var ved et sådan

projekt – bl.a. også, hvad de mente der kunne gøres bedre i fremtiden. Vi kunne forstå på de

fleste, at de hovedsageligt havde oplevet projekterne som positivt. Dog var vores

initiativtagere enige om, at visse ting kunne gøres bedre når det kommer til kravene for

deres planlægning. Bl.a. siges der:

”… Hvis der er nogle minusser, så synes jeg at tidsperioden hvor vi havde adgang til midlerne

var kort. I og med at vi egentlig skal gribe ind i nogle andre forhold. Altså vi skal på med ikke

at ligge noget ind i vinterferien, for den er planlagt. Vi skal også passe på med at vi ikke

kolliderer med den turnering, for de her hold i forvejen, for den er også planlagt. Så hvis man

49


skal finde en weekend, så skal man nok kigge på en noget længere periode, hvor man kan

finde en weekend hvor både 3 danske hold og 3 tyske hold kan på samme tid. ” (HÅ-DK:7)

Og som TA-DK siger:

”Nemlig. For at sige.. for at få den der udvikling med hensyn til udveksling af kultur eller

hvad man nu skal kalde det.. at det kan være godt det strækker sig over en 3-årig periode.

Men det er altså svært at binde folk op frivillig, i en 3-årig periode ikke?” (TA-DK:6)

Ifølge begge initiativtagere fra begge projekter, er det svært at planlægge langt ud i

fremtiden mht. disse kulturelle projekter. Det er der flere grunde til bl.a. fordi der er mange

arrangementer man skal tage hensyn til inden for deres respektive sport eller dans. Så er

der også helligdage, weekender og spørgsmålet om der kommer nok deltagere til

arrangementerne, der kræver en længere planlægning. Derfor skal man tage hensyn til at

både initiativtagerne, men specielt også deltagerne har mange tilhørsforhold. Eller som

Bouchet siger, at alle har mange identiteter, som de bruger forskelligt og som også er

dynamiske og kan hele tiden skifte i mødet med nye interaktioner(Bouchet 2003)

Der kan f.eks. laves et tangoarrangement i Danmark, mens alle tyskerne måske skal til et

andet arrangement, eller at man ligger dette på en national helligdag som ikke fejres i

Danmark. Derfor kan det resultere i, at der ikke kommer så mange deltagere fra den ene

side og man kan dermed ikke garantere et fremmøde fra nabolandet. Derfor skal man

måske stile imod at KulturDialog vil give mulighed for at bevillige penge til arrangementerne,

og at planlægningen og arrangementerne bliver planlagt løbende.

Så man kan håbe på, at KulturDialog vil agere mere dynamisk og dermed give projekterne

mere frihed i forhold til planlæggelsen. Det kan gøres ved at se på deres specifikke behov,

når det kommer til planlægning og få deltagere til projekterne. Specielt skal der tages

hensyn til, at folk har mange situationelle identiteter og tilhørsforhold og at dette kan

påvirke ens valg når det kommer til at agere i nye projekter inden for interkulturelt

samarbejde. Dermed skal man vælge en ikke-stereotyp tilgang.

Begge initiativtager er altså enige om, at det er vigtigt med økonomisk støtte, men at man

skal være mere åben over for at planlægge dette. Folk er tit villige til at fortsætte

50


samarbejdet og selv give tilskud til projekter, men disse penge for grænseoverskridende

projekter er også vigtige til at få skubbet det hele i gang.

”Selvfølgelig er der nogle udfordringer i det der med at få planlagt det hele, bare som et

eksempel i Danmark har man lavet om på spillesystemet, dvs. de havde pludselig en meget

mere fyldt kalender end alle havde regnet med, dvs. vi havde pludselig nogen problemer

hvor vi ikke kunne finde nogen weekender hvor folk kunne komme, så det har de meste

udfordringer været og fordi man ikke ved hvad der sker nord for grænsen fordi mange ting

kører lidt anderledes, men med personerne var der ingen ting der, de var meget åben og

meget velkommen med børnene var der heller ingen ting. Det eneste der ville være nemmere

er hvis man ville have de samme kontanter, fordi vi brugt lidt tid på at omregne de kurser.”

(HÅ-TY:4)

Igen viser dette, at de godt er klar over kulturforskellene og at man har mange tilhørsforhold

og har forskellige situationelle identiteter. Dog viser citatet fra HÅ-TY også, at han har haft et

billede af, hvordan han troede danskerne var, men er klar over i mødet med dem, at de ikke

var som han forventede og så også accepterer, at der kan være nogle problemer med

hvordan man planlægger pga. de forskelle der nu er på danskerne og tyskerne. Dette viser

igen en form for kulturel intelligens, at man har denne forståelse. Specielt der hvor han

siger, at de har regnet med at danskerne havde en meget mere fyldt kalender.

Dette viser specielt, at han kan se på selve kulturmødet og ændrer sin opfattelse, og at han

faktisk får fjernet en fordom eller en opfattelse af danskerne, som måske ikke engang var

bygget på egen erfaring. Hermed viser han både kulturel kompetence og kulturel intelligens

og han har indvirkning på sin egen kulturforståelse i dette møde. Dette er et glimrende

eksempel på at man ser verden igennem sine egne ”kulturbriller”, men man også hele tiden

ændrer opfattelser af sit billede på ”fremmede” kulturer.

Vi har nu analyseret vores data ved hjælp af vores udvalgte kulturteorier. I efterfølgende

afsnit vil vi diskutere resultaterne af analysen og vores fortolkninger af dem.

5. Diskussion

I dette afsnit vil analyseresultaterne blive diskuteret og fortolket. Bagefter vil vi belyse nogle

punkter, der tager udgangspunkt i, hvordan vi kunne have indsamlet vores data på en anden

51


måde, og dermed vise, at vi også kunne have brugt en anden fremgangsmåde i opgaven. Til

sidst vil vi sammenligne vores resultater med et tidligere forskningsprojekt om

grænseregioner og INTERREG samarbejde.

I forhold til projekterne kunne vi have valgt nogle andre projekter til nærmere analyse, eller

have lagt fokus på det overordnede projekt KulturDialog. At vælge andre projekter, flere

projekter eller fokusere udelukkende på KulturDialog projektet, mente vi som sagt ville være

et alt for omfattende projekt til en opgave som denne.

Vi interviewede både involverede på den danske og tyske side af grænsen, for at få

indfanget data fra forskellige synspunkter. Vi snakkede dog ikke med så mange deltagere i

projektet. Det ville have været nemmest at gøre ved at lave spørgeskema undersøgelser om

projekterne. Det ville have krævet et stort arbejde med at få kontakt til de forskellige

deltagere. Udfordringen ville bestå i, at deltagerne er spredt ud over et stort område, som

dækker 7 forskellige kommuner i henholdsvis Tyskland og Danmark.

Vi har delt analyseafsnittet op i hovedpunkter, for at analysere vores data på den bedst

mulige måde og for at se på, hvilke muligheder og barrierer der er forbundet med

etableringen af en fælles kulturregion på tværs af to nationale grænser. Vi gik ud fra, at

faktorer som sprog kunne spille en stor rolle i forhold til kommunikationen og samarbejdet i

projekterne. Det viste sig dog, at sproget ikke var den eneste kommunikations mulighed, da

en del af kommunikationen og samarbejdet forløb gennem fællesaktiviteten.

Vi har ud fra stort set alle vores respondenter fået det billede, at de viser et stort kulturelt

ansvar. Deltagerne agerer generelt kulturelt intelligent og viser forståelse og engagement

for den anden kultur. Dette bliver tydeligt i de forskellige citater, der opbakker vores

påstande. Samarbejdet må siges at være positivt og vellykket, da det tyder på, at der er

blevet opbygget et godt samarbejde og at dette har bidraget til udviklingen af et netværk

mellem de forskellige håndbold og tango institutioner. Pengene spiller ikke en altafgørende

rolle i forhold til projekterne, men det er en god måde til at få startet sådanne projekter.

Generelt får vi et billede af, at der i vores projekter helt klart er potentiale for et

interkulturelt samfund og god skabelse af et nyt og bredere netværk.

52


Dette vil vi nu sætte i relation til en undersøgelse der blev lavet i år 2000(Pedersen, n.d:115),

hvor man undersøgte mulighederne for potentielle interkulturelle samfund i

grænseregioner i Europa. Undersøgelsen er en diskussion omkring INTERREG projekter, der

er blevet diskuteret af mange lande i Europa. Der blev konstateret, at der var mange

problemer både på organisatorisk, institutionelt, nationalt, regionalt og personligt plan. Der

var mange kommunikationsproblemer, specielt pga. de forskellige nationale sprog. Der var

fordomme over for lande og naboerne og der var mangel på tillid. Der var mangel på

forståelse og mangel på viden. Alt dette er ikke noget som taler for at skabe et interkulturelt

samfund på tværs af landegrænser. Sættes dette i relation til vores resultater, så kunne det

det enten tyde på, at der er sket en udvikling i INTERREG programmerne eller kun i den

dansk-tyske grænseregion. Det kan også være, at den finansielle indsprøjtning, som vores

mikroprojekter har fået, har givet så stor en hjælp, at folk har været meget mere åbne og

ansvarsfulde til at agere med ens nabo. Vi er bevist om, at en undersøgelse, der kun dækker

over 2 mikroprojekter ikke kan sammenlignes med en generel undersøgelse om hele

INTERREG programmet. Dog vil vi gøre opmærksom på, at der er store forskelle på de

resultater vi er kommet frem til og de negative resultater der blev nævnt for oven.

Det kan også sagtens være, at der i disse undersøgelser var lagt vægt på andre faktorer end i

vores undersøgelse. Undersøgelsen kunne f.eks. have fokuseret på de økonomiske og

kommercielle muligheder i grænseregioner frem for kulturskabelse og samfundsudvikling.

En anden mulighed er, at det engagement og den succes projekterne fremviser i vores

undersøgelse, bare skiller sig ud fra de andre mikroprojekter. Afhængig af synspunktet, kan

der så være uenighed om at det kan svare sig at støtte projekter i grænseregioner.

6. Konklusion

I det følgende vil vi konkludere de svar vi er kommet frem til i analysen. Konklusionen vil

blive delt op i underpunkter, der indeholder delkonklusioner, som til sidst vil resultere i et

hovedsvar på vores problemformulering.

I starten regnede vi med, at sproget kunne være en stor barriere i sådanne projekter. Dette

blev dog ikke bekræftet, idet det viste sig, at sproget ikke er den eneste

kommunikationsmulighed når det gælder om at kommunikere på tværs af forskellige

53


kulturer og sprog. Vi kom frem til, at sproget var en udfordring i forhold til samarbejdet i

projekterne, men at det ikke var en hæmmende barriere, der sørgede for, at man ikke ville

samarbejde. Ud over det var det en stor fordel, at de fleste af initiativtagerne i begge

projekter var tosproget og dermed kunne kommunikere på begge sprog. Deltagerne i

projekterne brugte andre kommunikationsmidler, hvis der var problemer med at

kommunikere på enten dansk eller tysk. Her må det nævnes, at fælles aktiviteten i begge

projekter spillede en stor rolle i forhold til kommunikationen, da man både i tango dansen

og håndbold sporten kan kommunikere sammen, uden direkte at tale samme sprog. Det må

derfor siges, at fælles aktiviteten i form af håndbold sport og tango dans, har en meget

positiv effekt på kommunikationen, da de fælles aktiviteter er med til at bringe folk sammen

og skabe fællesskab. De kulturelle forskelle har ikke haft en negativ indflydelse på

projekterne, tværtimod har der ifølge deltagerne og initiativtagerne været stor interesse for

at lære noget om den anden kultur. Derudover viste begge sider åbenhed, respekt, og

forståelse over for den anden side, hvilket skabte et godt grundlag for et vellykket

samarbejde.

Der var gode kontakter og kommunikationen mellem de involverede i projekterne. Sociale

medier som Facebook bliver brugt til at få knyttet netværk mellem klubberne og deltagerne

og til at gøre opmærksom på arrangementerne.

Derudover kom vi frem til, at både de danske og tyske initiativtagere var gode til at bruge

mails, som hoved kommunikationsmiddel. Vi har kunnet konkludere at der har været stort

engagement og ansvarlighed blandt deltagere og initiativtagere i projektet. Der har været

godt samarbejde i forhold planlægning blandt initiativtagerne til projekterne. Dette har vist

et stort ansvar, da de selv har været med og deltaget aktivt, selvom der ikke var en

økonomisk gevinst at hente. Det viste sig, at økonomien ikke spiller en afgørende rolle for

projekterne. Vi kom frem til, at støtten er vigtigt til at få projekterne startet, men der gives

udtryk for, at folk på begge sider af grænsen er villig til at både deltage og organisere

sådanne projekter uden direkte støtte fra INTERREG programmet. Der var også en stor

deltagelse blandt private folk og organisationer, som igennem deltagelsen i projekterne var

med til at bidrage og forbedre det kulturelle samarbejde. Derfor kom vi frem til, at både de

enkelte borgere men også institutionerne påtager sig kulturel ansvarlighed i regionen og

dermed bidrager til udviklingen af det interkulturelle samarbejde i regionen. Samarbejdet i

projekterne har ifølge vores resultater været en stor succes. Både deltagerne og

54


initiativtagerne fremviste kulturelt engagement, forståelse af den anden kultur og var i

stand til at samarbejde og kommunikere på en kulturel intelligent måde. De sociale

aktiviteter i form af tango og håndbold, spillede en stor rolle, da de var med til at forbedre

samarbejdet og da det viste sig at fælles aktivitet er med til at skabe fællesskab. Disse

fællesaktiviteter havde en meget positiv effekt på samarbejdet, idet disse var med til at

overvinde både sprogbarrierer og kulturelle forskelle.

Der har været mange fordele ved projekterne. Der har været fokus på kultur, sprog og ikke

mindst interessepunkter som håndbold og tango. Der er blevet skabt et større netværk, og

det har resulteret i at folk er mere åbne for grænseoverskridende projekter i fremtiden. De

eneste negative resultater vi kom frem til er, at projektperioden er meget ufleksibelt og

meget kort, hvilket gør det svært for initiativtagerne at gennemføre arrangementer.

Det har hjulpet at få en økonomisk indsprøjtning til at komme i gang med. Dog mener

Initiativtagerne, at planlæggelsen skal ske mere løbende og at dette skal gøres mere

dynamisk. KulturDialog som overordnede projekt bør prøve at give initiativtagerne i

projekterne lidt mere planlægningsfrihed, da det er meget vigtigt at man er fleksibel, hvis

man arbejder med to forskellige kulturer. Vi er kommet frem til, at begge mikroprojekter

har været med til at udvikle henholdsvis tango og håndbold netværket. Der gives udtryk for,

at samarbejdet mellem projektpartnerne forsætter, også efter projekternes afslutning.

Dette er et positivt tegn på, at der er blevet opbygget et netværk, der også i fremtiden vil

udvikles. Det må siges, at begge projekter har haft en positiv effekt på samarbejdet mellem

klubber og organisationer på begge sider af grænsen. Som resultat af begge projekter, må

det nævnes, at der er knyttet nye bånd mellem tango foreninger og håndboldklubber,

hvilket medfører et tættere samarbejde. Sammenfattende må vi derfor konkludere, at

mikroprojekterne ”håndbold uden grænser” og ”tango Argentino Schleswig” har bidraget til

udviklingen af en fælles kulturregion, idet begge projekter er succesfulde i at bringe

danskere og tyskere tættere sammen. Dette sker bl.a. igennem fællesaktiviteter, der har en

positiv effekt på det interkulturelle samarbejde og dermed hjælper med at nedbryde

kulturelle barrierer og opbygge nye netværk.

55


7. Perspektivering

I vores opgave har vi fokuseret på det interkulturelle samfund i grænseregionen mellem

Danmark og Tyskland. Vi er kommet frem til, at den måde kultur Dialog fremmer det

interkulturelle samarbejde på, må siges at være succesfuld, idet vi kom frem til positive

resultater og et vellykket samarbejde. Helt centralt i samarbejdet står de aktiviteter, der er

med til at bringe folk fra begge kulturer tættere sammen og gennem dette skabe fællesskab

på trods af nationale grænser og nationale sprog. Vi er overbevist om, at denne metode

også i fremtiden kan bidrage til at udvikle og fremme det interkulturelle samarbejde i

grænseregioner i hele Europa.

Ifølge vores resultater, er EU's penge i form af støtte til projekter som Kultur Dialog en god

investering i fremtiden, nå det gælder om at udvikle grænseregioner og forbedre det

interkulturelle samarbejde. Vi er derfor overbevist om, at fællesaktiviteter og

fællesprojekter på tværs af grænser er en succesfuld metode, til at fjerne kulturelle

barrierer og dermed medvirke til en mere sammenhægende grænseregion. Denne metode

har i forhold til vores positive resultater, potentiale til at blive brugt i andre grænseregioner,

hvor der er brug for udvikling af det interkulturelle samarbejde. Specielt at man lægger

ansvaret på begge sider af grænsen, har vist sig at give gode muligheder for et godt

samarbejde.

Selvom vi kom frem til positive resultater, er vi klar over, at vores resultater kun gælder for

vores to udvalgte mikroprojekter. Da vi kun har valgt to ud af omkring 80 mikroprojekter, er

vi klar over, at vores resultater ikke nødvendigvis er ensbetydende med at alle projekter har

været ligeså succesfulde. Hvis opgavens omfang ville have været større, så ville der have

været mulighed for at undersøge flere projekter. På den måde kunne man have indsamlet

data på en bredere måde og på flere forskellige måder, som ville medføre et mere

dybdegående billede af projekternes bidrag til at skabe en fælles kulturregion.

56


8. Litteratur

Artikler og Bøger

Bouchet, Dominique. (2003). Tvetydigheden i interkulturel kommunikation. In:

Ledelse i dag, Vol. Nr. 15/4. Årgang, iss. 3, side: 70-76.

Frost, K., Johansen, E. & Rudkilde, O. (2011). Globale Relationer. Frydenlund.

Ghauri, Pervez & Grønhaug, Kjell. (2005). Research methods in business studies. A

practical guide. 3 ed. Prentice Hall, s. 202-223

Have, Christian(2013). Ansvar eller Anarki –om kunsten og kulturens dilemmaer og

potentialer. Forlaget Saxo

Holliday, Adrian. (1999). Small Culture. Cunterbury Christ Church University College

Oxford university press s.237-264

Jensen, Iben (2002). Kulturel Kompetence. In Det Nationale Kompetenceregnskab,

Roskilde Universitetscenter.

Pedersen, K.M.(n.d.). Interkulturelle samfund og grænseregioner. Tilgængelig på:

http://www.nordregio.se/Global/Publications/Publications%202001/R2001_3/

R0103_p103.pdf (Observeret d. 1/5-2014)

Plum, Elisabeth(2007). Kulturel intelligens. At skabe konstruktivt samarbejde på tværs af forskelle. ledelseidag.dk. 5maj 2007 https://www.lederne.dk/ledelseidag/Artikler/Seogeftermndogaar/2007/Nr.+5+maj/kulturelintelligensatskabekonstruktivtsamarbejdepaatvaersafforskelle.htm (Observeret.26.04.2014)

Ritchie, J and Lewis, J. (2010). Qualitative Research Practice: A Guide for Social

Science Students and Researchers. Sage.

57

http://www.nordregio.se/Global/Publications/Publications%202001/R2001_3/R0103_p103.pdf



Hjemmesider

http://interreg4a.dk/wm229962 (Observeret d. 26/4-2014) http://interreg4a.dk/wm229966 (Observeret d. 26/4-2014) http://interreg4a.dk/wm229967 (Observeret d. 26/4-2014) http://interreg4a.dk/wm230062 (Observeret d. 26/4-2014) http://interreg4a.dk/wm230064 (Observeret d. 26/4-2014) http://interreg4a.dk/wm232583 (Observeret d. 26/4-2014) http://interreg4a.dk/wm232584 (Observeret d. 26/4-2014) http://interreg4a.dk/wm339987 (Observeret d. 26/4-2014) http://www.region.de/index.php?id=361&L=1 (Observeret d. 26/4-2014) http://interreg4a.dk/wm339987 (Observeret d. 26/4-2014) http://www.nordregio.se/Global/Publications/Publications%202001/R2001_3/

R0103_p103.pdf grænseteori (Observeret d. 26/4-2014) http://www.kulturfokus.dk/Kulturpulje/ (Observeret d. 29/4-2014) http://de.kulturfokus.dk/Impressum/ (Observeret d. 1/5-2014)

Youtube videoer

KulturDialog (2014). KulturDialog Handball ohne Grenzen - Håndbold uden grænser.

(Video Online) Tilgængelig på: https://www.youtube.com/watch?v=1qN2weGCMJM

(observeret 26/4-2014)

KulturDialog (2013). KulturDialog Tangoball 26.01.2013.wmv. (Online video).

Tilgængelig på: https://www.youtube.com/watch?v=TaHSHBj8WsM (Observeret

26/4-2014)

KulturDialog (2013). KulturDialog und Kulturvereinbarung. (Online video) Tilgængelig

på: https://www.youtube.com/watch?v=nJ1ecibNNVo (Observeret d. 29/4-2014)

58

https://www.youtube.com/watch?v=nJ1ecibNNVo

https://www.youtube.com/watch?v=TaHSHBj8WsM

https://www.youtube.com/watch?v=1qN2weGCMJM

http://de.kulturfokus.dk/Impressum/

http://www.kulturfokus.dk/Kulturpulje/














Bilag

Bilag 1: Skema over respondenterHenvisningsnavn i rapporten

Navn Kort beskrivelse af vores interviewpersoner

Nationalitet

Interviewet af

HÅ-DK(Bilag 5)

Claus Lyngsøe Initiativtageren på den danske side af mikroprojektet ”Håndbold uden grænser”

DK Finn og Peter

HÅ-TY(Bilag 6)

Michael Döring Initiativtager på den tyske side af mikroprojektet ”Håndbold uden grænser”

DE Finn

TA-DK(Bilag 7)

Peter Andresen Initiativtageren på den danske side af mikroprojektet ”tango Argentino Schleswig”.

DK Peter

TA-TY(Bilag 8)

Petra Guttmann Medansvarlig for mikroprojektet ”tango Argentino Schleswig”.

DE Finn

JET-DK(Bilag 9)

Jette Bremer Kontaktperson og udvikler for håndboldklubben hvor vi lavede vores gruppeinterview.

Peter

DELTAGER-DK(Bilag 9)

JonasNicklas Nikolaj

Gruppeinterview med tre unge deltagere som alle er 13 år – Håndbold spillere fra Sønderborg og som spiller i klubben Vidar – Ulkebøl.

DK Peter

KDL(Bilag 10)

Anne-Mette Olsen Projektleder af KulturDialog på regionskontoret i Padborg

DK Finn

59


Bilag 2: InterviewguideSpørg efter generelle oplysninger.

(Navn, hvad laver du, hvad er din stilling i forhold til projektet, uddannelse, kommune og

nationalitet, alder)

1. hvad er målet med projektet?

2. Hvad laver i konkrete tiltag under projektet? Hvordan er det bygget op? (hvor

mange gange og over hvor lang tid har projektet fundet sted)

3. Hvordan er forholdet til initiativtageren/projektansvarlig fra den anden side?

4. Er der skudt andre midler eller penge i projektet udover dem i har fået

bevilliget af regionen/EU?

5. Hvor stor rolle spiller sproget for projektet?

6. Hvor stor rolle spiller nationalitet?

7. Hvilke fordele og ulemper er der i et kulturmøde med folk med forskellige

nationaliteter og sprog?

8. Hvilke udfald får man ved at føre folk sammen i sådanne møder?

9. Hvad er din overordnet oplevelse over hele projektet?

10. Har projektet ændret dit billede/opfattelse af tyskere og den tyske kultur?

b. Vil du i fremtiden være mere åben overfor et samarbejde mellem

grænseregionerne?

11. Er samarbejdet blevet bedre og tror du sådanne projekter kan fremme

samarbejdet mellem i den dansk/tyske region?

12. Har internet og sociale medier en indflydelse på mikroprojekterne? Hvis ja –

hvilke?

13. Hvordan føler du at deltagerne oplever projektet og oplevelsen?

14. Har du nogle kommentarer eller forslag til hvordan sådanne projekter ville

kunne gøres bedre?

15. Hvordan har dit indtryk af oplevelsen været? Vil du føle at du er mere åben for

grænseskridende arbejde eller projekter i fremtiden efter dette projekt?

16. Hvordan har fordelingen af steder hvor arrangementer tager sted? Har det

været henholdsvis lige mange gange i Tyskland som i Danmark? Hvis nej, hvorfor ikke

det?

60


17. Kan du på nogen måde beskrive hvordan det her projekt kan have været med

til at skabe kultur på tværs af grænsen og skabe et fællesskab med tyskerne?

18. Hvilke positive eller negativ ting kommer der ud fra at samarbejde og integrere

en anden nationalitet ind i sådanne kulturelle projekter?

Bilag 3: Rapport fra håndboldprojektet. Fil kan findes på CD.

Bilag 4: 2 rapporter fra Tangoprojektet. Fil kan findes på CD.

Bilag 5-10 Transskription af interviewsBilag 5: HÅ-DK transskriberet interview. Findes på CD under Bilag: HÅ-DK(Bilag5)

Bilag 6: HÅ-TY transskriberet interview. Findes på CD under Bilag: HÅ-TY(Bilag6)

Bilag 7: TA-DK transskriberet interview. Findes på CD under Bilag: TA-DK(Bilag7)

Bilag 8: TA-TY transskriberet interview. Findes på CD under Bilag: TA-TY(Bilag8)

Bilag 9: JET-DK og DELTAGER-DK transskriberet interview. Findes på CD under Bilag: Gruppeinterview(Bilag9)

Bilag 10: KDL transskriberet interview. Findes på CD under bilag: KDL(Bilag10)

(Alle lydfiler fra vores interviews findes også på CD.)

Bilag 11: Ansøgningsskema til KulturDialog (Findes på CD)

61

pure.au.dkpure.au.dk/.../files/75323830/bachelor_afhandling_2014.docx · web vieweneralforsamling i...

Documents