RAPPORT OM

Rapport nr. 1 / 2013

REPRODUKTIONSSKADER VED ARBEJDE MED FRISØRKEMIKALIER?AfLilli Kirkeskov ledende overlæge PhD, Jens Peter Bonde professor, overlæge dr. med, Niels Ebbehøj overlæge dr. med, Peter Jacobsen overlæge.Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling, Bispebjerg Hospital, Region Hovedstaden

Side 3Side 2

Kontakt:Niels Ebbehøj, overlægeArbejds- og Miljømedicinsk afdelingBispebjerg Hospital2400 København NVTelefon: 35 31 60 60Email: arbejdsmedicin@bbh.regionh.dk

ISBN 978-87-996042-0-3

Indhold

Baggrund Side 03

Frisørprodukter Side 04

Toksikologi Side 06

Udsættelse for kemiske stoffer i

frisørfaget Side 08

Epidemiologiske studier Side 09

Risikovurdering Side 11

Referencer Side 12

Bilag Side 13

Rapporten er udarbejdet i 2012

på baggrund af henvendelse fra Arbejdstilsynet

Spørgsmålet om frisørkemikalier kan påvirke frugtbarhed og/

eller reproduktion er aktualiseret af tilsyneladende forskel­

lige risikovurderinger fra danske myndigheder: Miljøstyrel­

sen, som regulerer kemikalier i forbrugerprodukter, fraråder

gravide at farve hår under graviditeten, mens Arbejdstilsynet

hidtil har anset, at frisørarbejde kan udføres af gravide uden

risiko for negativt graviditetsudfald, når visse sikkerhedsfor­

anstaltninger overholdes.

Dette notat er udarbejdet på opdrag af Arbejdstilsynet for at

give et overblik over den aktuelle viden om risikoen for repro­

duktionsskader forårsaget af kemiske påvirkninger i frisørers

arbejdsmiljø.

Vurderingen er sket ud fra følgende vinkler:

1. Reproduktionstoksikologiske data vedrørende kemiske

stoffer i frisørprodukter.

2. Data om frisørers udsættelse for kemiske produkter.

3. Undersøgelser af erhvervsgrupper med kontakt til frisør­

kemi kalier (epidemiologiske studier).

Det er tilstræbt at give et overblik over reproduktionstoksiko­

logiske data for frisørkemikalier, ikke at gennemføre en detal­

jeret evaluering af de mange forskellige stoffer, der forekom­

mer i produkterne.

Udsættelsens karakter og omfang er også inddraget. Viden på

dette område er dog begrænset og mangelfuld.

Den epidemiologiske dokumentation repræsenterer viden om

skadevirkninger på mennesker under almindelige forhold. På

dette område er tilstræbt en fuldstændig dækning af de sene­

ste ca. 15 års studier af frisørers reproduktionsforhold.

De forskellige former for dokumentation har hver for sig svag­

heder og styrker herunder mht. relevans og fejlkilder. I sam­

menfatningen er den indhentede viden sammenfattet, herun­

der med de nødvendige forbehold.

Baggrund

RAPPORT OM REPRODUKTIONSSKADER VED ARBEJDE MED FRISØRKEMIKALIER?

Side 4 Side 5

Kemiske produkter i frisørsalonen inddeles af Branchefor­

eningen SPT i 12 grupper efter deres anvendelse (1).

A. Hårshampoo: ● Detergenter/ tensider (nonion, anion, kation og amfotere)

● Viskositetsmidler (ex.polyethylenglykol og propylenglykol)

● Konditioneringsmidler (silikoneforbindelser, cellulose­

derivater, fedtsyreestere)

● UV­filtre og opaliserende stoffer, konsistensmidler, par­

fume, farvestoffer

● Konserveringsmidler, max. 1% (ex. parabener)

B. Hårfarve, oxiderende (permanente): ● Farve (ex. p­ og o­phenylendiamin, p­toluendiamin, p­ og

o­aminophenol, p­aminodiphenylamin)

● Koblere (ex. m­phenylendiamin, m­aminophenol, 1­nap­

hol, 2,4­diaminophenoxyethanol)

● Alkali (ex. ammoniak, ethanolamin)

● Opløsningsmidler (propylenglykol, benzylalkohhol, etha­

nol, isopropanol)

● Konsistensmidler, detergenter, antioxydanter, parfume,

kompleksdannere, mv.

C. Oxidationsmidler til hårfarve/afblegning (bejdse) anvendes med oxyderende hårfarve:● Hydrogenperoxid max. 12%

● Emulgatorer, fugtighedsgivere (glycerin), kompleksdanner,

stabilisator, pH justering (syre).

D. Hårfarve, toning og skylning (ikke permanente): ● Farvestoffer (ex. 4­amino­2­nitrophenol, aminoantrakinon)

● Ethanol, max 50%

● Opløsningsmidler, max. 10% (ex. Propylenglykol,

methoxyisopropanol)

● Emulgator, kationiske detergenter, konditioneringsmidler,

konsistensmidler, parfume.

● Drivgas (hvis aerosolform)

● Konserveringsmidler (ex. parabener)

E. Hårfarve, indlægningsmidler sammen med vandondulation:● Farvestoffer (uspecificerede)

● Alkoholer, max 80%

● Acetone

● Silikoneolie, polymerer (ex. PVA), detergenter

● Konserveringsmidler, max. 1%

F. Permanentvæske:● Ammonium thioglycolat, diammonium dithioglycolat

● Cystein

● Alkali

● Konsistensmidler, detergenter, parfume, kompleksdannere

G. Fiksering til permanentvæske:● Hydrogenperoxid

● Detergenter

● Konsistensmidler, parfume, kompleksdannere, farve m.v.

● Konserveringsmidler, max. 0,2% (ex. parabener)

H. Hårbalsam:● Olie, voks, silikone, fedtalkohol, max. 15%

● Alkohol, max. 10%

● Detergenter, katione og amfotere, konsistensmidler,

parfume, kompleksdannere, farve m.v.

● Konserveringsmiddel, max 1% (ex. parabener)

I. Gele, skum:● Polymerer (ex. PVA, PVP)

● Alkohol, max 50%

● Silikoneforbindelser

● Fugtighedsmidler, detergenter, konsistensmidler, parfume,

farver

● Konserveringsmidler, max 1,5%

J. Vandondulation:● Polymer, max 5% (ex. PVA)

● Ethanol, isopropyl alkohol

● Acetone

● Parfume, farve, katione detergenter, silikoneforbindelser,

UV­filtre, drivmidler til aerosol m.v.

● Konserveringsmiddel, max. 2% (ex. parabener)

K. Hårlak:● Polymerer, max. 8,5% (ex. PVA)

● Alkohol, max 95%

● Opløsningsmidler, max. 25% (ex. Acetone)

● Blødgørere, parfume m.v.

● Konserveringsmidler, max. 1% (ex. Parabener).

L. Lysningspulver/afblegningspulver, anven-des oftest sammen hydrogenperoxid (bejdse):● Persulfater (ammonium/Na/K), max. 70%

● Fyldstoffer (ex. silikat, carbonat)

● Konsistensmidler, detergenter, ammoniumforbindelser

m.v.

Disse grupper har forskellige egenskaber, men mange stof­

fer går igen i forskellige produkttyper. Udvælgelsen af

stoffer til toksikologisk gennemgang er baseret på denne

informationskilde (1), en tidligere rapport om frisørarbejde

(2), en opstilling af de mest an vendte hårfarver (3) samt de

produkt karakteristika som er fremgået af Micromedex® pro­

duktdatabaser (4).

Frisørprodukter

Side 6 Side 7

De udvalgte kemikalier er vurderet i forhold til reprodukti­

onsskadende effekt med toksikologiske oplysninger fra Mi­

cromedex® systemet af databaser: Reprorisk® (Databaserne:

Reprotext, Reprotox, Shephards, Teris) og Poisindex® (5,6).

Styrken i disse databaser er, at informationerne er evalueret

af ekspertpaneler og opdateres løbende.

Ammoniumforbindelser Anvendes bl.a. i permanente hårfarver. Ammonium omsættes

i kroppen, metaboliseringskapaciteten er normalt stor. Repro­

duktionstoksikologiske data er sparsomme, men der er ikke

mistanke om effekter på reproduktion, med mindre moderen

er forgiftet (ingen specifik reproduktionstoksisk effekt). Am­

moniumhydroxyd er en base, ætsende.

BaserStærke baser som metasilikat, ammonium­, natrium­ og ka­

liumhydroxyd anvendes i midler til udretning af krøller og

hårfjerningsmidler. Det er uvist om denne anvendelse også

foregår i DK. Stofferne er ætsende, men ikke reproduktions­

toksiske.

BoraterNatriumperborat har været brugt i permanentvæske. Arbejde

med borater har i et enkelt studie været associeret med nedsat

antal spermier. Ingen påvirkning af fertilitet i rotter, men ef­

ter langtids dosering med store doser (70g/kg/dag) påvirkning

af testes og ovarier i hunde og rotter.

Brintoverilte Hydrogen peroxid bruges som reagens i hårfarveprodukter.

Det er en irritant, som har haft effekter i genetiske testsyste­

mer, men ikke i hele organismer. Embryotoksisk effekt er set

ved eksponering af kyllingefostre i eksponeringskamre, rele­

vansen er tvivlsom. Er ikke reproduktionstoksisk i intakte dyr

uden samtidig toksisk effekt på moderen. Der er ikke fundet

epidemiologiske studier.

Stoffet omsættes normalt i kroppen.

Detergenter, non- og anioniskeOverfladeaktive stoffer, findes bl.a. i shampoo. Der er ikke

fundet studier der tyder på reprotoksiske effekter af disse de­

tergenter/tensider.

Detergenter, kationiskeFindes bl.a. i balsam. Få ældre dyreeksperimenter har vist fo­

sterdød og øget resorption efter maternelt toksiske doser. In­

gen nyere studier, eller humane data.

EthanolOpløsningsmiddel i hårfarver, balsam, vandondulationsmid­

ler m.v.. Indtagelse af alkohol under graviditeten kan medføre

misdannelser og udviklingsforstyrrelser. En nedre grænse for

effekterne kendes ikke. Ethanol optages ikke i væsentligt om­

fang ved inhalation og via intakt hud er beskeden.

IsopropanolOpløsningsmiddel, anvendelse jf. ovenfor. Maternelt toksiske

doser har i forsøg været reproduktionstoksiske, usikker rele­

vans for human risiko. Der er ikke relevante epidemiologiske

studier.

Opløsningsmidler; andreNedenstående stoffer har været omtalt som opløsningsmidler

i forskellige frisørprodukter. Det er uvist, i hvilket omfang de

anvendes, specielt er det uvist om EGME og PGME overhove­

det bruges.

Benzylalkohol har i et studie med injektion i kyllingefostres

blommesæk været teratogent. I øvrigt ikke holdepunkter for

en reproduktionsskadende effekt.

Acetone har eksperimentelt medført forkortet menstrua­

tionscyklus hos kvinder. Udsættelse for flere forskellige opløs­

ningsmidler, inklusive acetone, har været associeret med mis­

dannelser i centralnervesystemet i epidemiologiske studier.

Dyreeksperimenter har ikke tydet på en specifik reproduk­

tionstoksisk effekt af acetone.

Propylenglykol har i eksperimentelle studier med excessive

orale doser eller parenteral administration været reproduk­

tionstoksisk. Ingen andre data.

Butandioler (butylenglykol) kan muligvis medføre nedsat

intrauterin vækst ved store doser til moderdyret. Har dog også

være brugt som kosttilskud til drægtige søer, øger kuldstør­

relse. Humane data mangler.

Polyethylenglykols generelle toksiske effekter er knyttet

til lavmolekylære PEG­forbindelser (PEG­200 – PEG­400).

Reproduktionstoksiske efter oral administration til forsøgs­

dyr. Ingen humane data.

Ethylenglykolmethylether (EGME) er reprotoksisk i forsøgs­

dyr og Propylenglykolmethylether (PGME) har været repro­

duktionstoksisk i enkelte dyreforsøg. Begge stoffer er flygtige.

Det er uvist om stofferne bruges i frisørprodukter. Ingen hu­

mane data.

Para-phenylendiamin (PPD)P­phenylenediamin er et oxiderende (permanent) farvestof,

som er kendt for type 4 allergi. Det er kun er sparsomt belyst

reproduktionstoksikologisk, men var ikke teratogent i rotter

ved maternelt toksiske doser.

Toluen-2,5-diaminFarvestof, som ved injektion ikke var teratogent i mus. Ældre

undersøgelse af eksponerede mænd gav ikke holdepunkter for

reproduktionstoksiske effekter. Stoffer er allergent.

ResorcinolFarvestof, som hverken dyreeksperimenter eller begrænsede

humane data tyder på er reproduktionstoksisk

4-amino-2-hydroxytoluen (amino-kresol)Anvendes ved hårfarvning. Ældre evaluering indicerede ikke

teratogen, mutagen eller carcinogen effekt.

Para-aminophenolAnvendes til hårfarvning. Der er ikke fundet data, som tyder

på specifik reproduktionstoksisk effekt.

PersulfatPersulfater udgør størstedelen af lysnings­/afblegningspulver.

Forbindelserne synes ikke at være undersøgt for reprodukti­

onstoksiske effekter.

ThioglykolaterFindes i permanentvæske. Natrium thioglykolat har i mater­

nelt toksiske doser medført nedsat vækst af fostret. Der er ikke

fundet andre relevante studier.

SilikoneforbindelserKan findes i vandondulationsvæsker, hårlak og balsam. Der er

ikke fundet holdepunkter for reproduktionstoksiske effekter

af silikoneforbindelser.

Polyvinylacetat (PVA)Kan findes i vandondulationsvæsker og hårlak. I et ældre rot­

teforsøg med langtidsfodring af hanrotter med PVA udviste

hanligt afkom ændringer i adfærd; i øvrigt er der ikke holde­

punkter for en reproduktionstoksisk effekt.

Polyvinylpyrrolidon (PVP)Kan findes i vandondulationsvæsker og hårlak. Der er ikke

fundet data, som indicerer reproduktions toksisk effekt af

PVP. Pyrrolidon har i meget store doser været reproduktions­

toksiske, men det er usikkert om doserne var specifikt

toksiske for fostret eller om moderdyret var påvirket.

Parabener

Parabener bruges som konserveringsmidler i flere frisørkemi­

kalier. De er mistænkt for at være hormonforstyrrende, men

der usikkerhed om deres reproduktionstoksiske potentiale.

Ved injection, hvor stofferne ikke omsættes, har de været svagt

østrogene (butylparaben mindre end 1:100.000 af 17 beta­

østra diol). Parabener omsættes til hydroxybenzosyre efter

indtagelse og hudoptagelse, denne forbindelse har ikke væ­

sentlig østrogen aktivitet.

Forsøg med oral eksponering af forsøgsdyr har ikke tydet på

reproduktionstoksiske effekter. I modsætning til administra­

tion ved subcutan injektion.

Di(2-ethylhexyl) phthalat (DEHP)DEHP har østrogen, antiandrogen, teratogent og føtotoksisk

virk ning i høje doser. Det har toksisk effekt på testis, specielt

i unge dyr. DEHP blev forbudt af EU i 2004, det er uvist i hvil­

ket omfang det er indgået i frisørprodukter.

Phthalater, andrePhthalater under et mistænkes for at være reproduktions­

skadende herunder hormonforstyrrende. Forholdene mht.

eksponeringsveje og sikre eksponeringsniveauer er uafklaret.

Phthalater har haft udbredt anvendelse, herunder i frisør­

produkter, men det er uvist om og evt. hvorledes frisørers ud­

sættelse for disse forbindelser adskil ler sig fra andre dele af

befolkningen.

Toksikologi

Side 8 Side 9

Optagelse af kemiske stoffer ved frisørarbejde kan ske gennem

huden via frisørens hænder, når håret vaskes og farves og ved

indånding af luftbårne kemiske forbindelser. Udsættelsen er

almindeligvis størst under blanding og påførsel af kemikalier

i håret. Udsættelsen varierer mellem sekunder for hårspray

til minutter ved påførsel af hårfarver eller permanentvæsker,

men det kan foregå mange gange i løbet af en arbejdsdag.

IARC har foretaget en opsummering af foreliggende luftbårne

målinger fra forskellige studier, se vedhæftede bilag og (7).

Der er foretaget luftbårne målinger i 10 spanske frisørsaloner

(8). Der fandtes TVOC’er i konc mellem 48­238 mg/m3. Det

drejer sig om udsættelse for lavere koncentrationer af en sum

af mange forskellige kemiske stoffer, herunder butyl acetat

(4 mg/m3), ethanol (3 mg/m3), limonen (1 mg/m3), deka­

metylsylopentsasiloksan (15 mg/m3) og toluen (0,3 mg/m3).

Benzen forekom i koncentrationer på 10­15 mikrog/m3 og

diethyl­phtalat i koncentrationer på 0,5 mg/m3. Der anvend­

tes ikke udsugning under arbejdet.

Personbårne målinger på 18 frisører under 6 timers arbejde

med mørke oxidative hårfarver indeholdende 2% 14C­para­

phenylendiamin (PPD) viste koncentrationer mellem <25 og

0,88 mikrogram/m3 ved en gennemsnitlig udsættelse på 30

minutter (9).

Blandt frisørelever påvistes ved personbårne målinger kon­

centrationer på 0,04 mg/m3 for hydrogenperoxid,0,76 mg/m3

for ammoniak, og 0,02 mg/m3 for persulfater (10).

Der er ikke fundet undersøgelser over målinger foretaget på

frisørsaloner, hvor der er anvendt velfungerende udsug, men

det angives, at niveauerne reduceres betydeligt (Hollund &

Moen 1998, Leino 2001).

Flere frisørkemikalier kan optages gennem huden. Gennem­

trængeligheden af handsker er undersøgt i flere studier, og

hud eksponering kan forekommer (11). Når handskerne an­

vendes korrekt gav alle handsker en god beskyttelse. Gennem­

trængeligheden var mindst for nitrilhandsker sammenlignet

med handsker af latex og PVC (12).

Udsættelse for kemiske stoffer i frisørfaget

Epidemiologiske studier

Der er i tidsrummet 1997­2011 udført i alt 14 epidemiologiske

undersøgelser, hvor risikoen for infertilitet og/eller negativ

graviditetsudfald er undersøgt med forskelligt design blandt

frisører og referencepopulationer (Blatter 1993, Kersemaekers

1997, Rylander 2002, Rylander 2005, Axmon 2006, Hou­

gaard 2006, Baste 2008, Zhu 2006, Ronda 2009, Axmon 2009,

Halliday­Bell 2009, Ronda 2010 og Morales 2011).

I samtlige studier er eksponering­vurderingen baseret på selv­

rapporterede oplysninger om anvendelse af frisørprodukter

og varighed heraf. Nogle studier anvender retrospektive de­

sign, hvor eksponeringsoplysninger er indhentet efter, at fød­

selsudfaldet er kendt, hvilket giver risiko for recall bias, men

andre studier er prospektive, hvor eksponeringsoplysninger

er indsamlet inden graviditetsudfaldet er kendt.

I nogle studier er oplysninger om graviditetsudfald indhen­

tet ved selvrapporterede oplysninger, men i de bedste studier

foreligger der uafhængige registerbaserede oplysninger om

graviditetsudfaldene. Neden for gennemgås resultaterne kort­

fattet med opdeling på de vigtigste grupper af negative repro­

duktionsudfald.

InfertilitetNedsat forplantningsevne udtrykt som menstruationsforstyr­

relse, subfertilitet (øget tid til graviditet), eller infertilitet er

undersøgt i 4 studier (8,13,14,15). Der er fundet indikationer

på, at arbejde som frisør er relateret til en let øget risiko for

subfertilitet, men undersøgelsesresultaterne er ikke konsi­

stente, og ikke relateret til nogle specifikke eksponeringer,

hvorfor det er usikkert, om en givet risiko, hvis en sådan er

til stede, er relateret til bestemte eksponeringer i frisørfaget,

eller skyldes confounding.

Spontan abortDer foreligger 5 epidemiologiske undersøgelser af risikoen for

spontan abort blandt frisører (13,17,18,19,x). Mens der i et

norsk studie fra 2008 hos en knap 17.000 frisører er fundet en

let øget risiko for spontan abort (OR 1,3, 95% CI 1,1­1,6), (13)

er der i 4 andre undersøgelser ikke gjort lignende iagttagelser.

Den norske undersøgelse er et tværsnitsstudie, hvor resultatet

er baseret på spørgsmål vedrørende alle tidligere graviditeter,

og der er formentligt en betydelig risiko for recall bias, hvilket

kan være forklaringen på de afvigende fund. Alt i alt er der

ingen holdepunkter for, at arbejdet som frisør i den nævnte

periode i de undersøgte lande (Holland, Danmark, Sverige,

Norge og Spanien) medfører øget risiko for spontan abort.

Side 10 Side 11

Fostervæksthæmning og lav fødselsvægtDer foreligger 8 epidemiologiske undersøgelser, som belyser

risikoen for for tidlig fødsel, lav fødselsvægt og fostervægt­

hæmning (17,18,19,Halliday­Bell 2009, Rylander 2005, Ron­

da 2010, Axmon 2009, 20). Der er i en række af disse studier

fundet en let forøget risiko for både preterm fødsel, nedsat

fødselsvægt og fostervæksthæmning under graviditeten, men

fundene er ikke genfundet i andre studier. En svensk forsker­

gruppe rapporterede i 2002 øget risiko for nedsat fødselsvægt

og fostervægthæmning i en stor undersøgelse af svenske frisø­

rer med den almindelige befolkning som reference, og baseret

på uafhængige registerbaserede oplysninger om fødselsvægt

og gestationsvarighed. Det er bemærkelsesværdigt, at den

samme forskergruppe i en ny undersøgelse publiceret i 2009

ikke reproducerer disse fund, når den almindelige befolk­

ningsreference erstattes af søstre til frisørerne, hvor genetiske

forhold i en vis udstrækning samt eksponeringer i barndom­

men kontrolleres effektivt. Heller ikke disse graviditetsudfald

er på en konsistent måde relateret til bestemte eksponeringer

i frisørfaget.

MisdannelserStrukturelle misdannelser er relativt sjældne, hvorfor store

undersøgelsesgrupper er nødvendige. Der er 2 modstridende

undersøgelser af misdannelser generelt blandt frisører – en

ældre svensk undersøgelse, hvor der fandtes en markant øget

risiko for misdannelse (af forskellig karakter) (18), og en dansk

undersøgelser i mor­barn­kohorten fra 2006, hvor dette fund

ikke reproduceres (19). Risikoen for specifikke misdannelser

kan dog ikke belyses i disse studier. Ved en dansk undersø­

gelse af kryptorkisme og hypospadi fandtes dog indikationer

på en let øget risiko for hypospadi men ikke kryptorkisme ved

erhvervsmæssig udsættelse for hormonforstyrrende stoffer,

herunder blandt frisører (21).

ReviewsDer foreligger 2 systematiske reviews vedrørende risikoen

for negativt graviditetsudfald blandt frisører – en hollandsk

publikation fra 1993, som i høj grad var med til at sætte fo­

kus på potentielle reproduktionsproblemer blandt kvindelige

frisører (20) og dels et nyt review publiceret i 2010 (22). Der

er god overensstemmelse mellem konklusionerne i det tidlige

og det senere review: Der ikke er konsistente epidemiologiske

holdepunkter for infertilitet og negativt graviditetsudfald ved

frisørarbejde.

SammenfatningDer er ikke i 14 epidemiologiske undersøgelser, som direkte

adresserer risiko for infertilitet og negativt graviditetsudfald

blandt frisører gennem de seneste 15 år fundet konsistente

holdepunkter for en øget risiko. Modstridende undersøgelses­

resultater kan i en vis udstrækning forklares med valg af refe­

rencegruppe. Ved den seneste danske undersøgelse, som er en

prospektiv undersøgelse baseret på den store landsdækkende

mor­barn­kohorte, er der ikke fundet risiko for infertilitet el­

ler negativ graviditetsudfald blandt kvindelige frisører. Det

er foreslået, at hormonforstyrrende stoffer som parabener og

phtalater øger risikoen for specifikke misdannelser som kryp­

torkisme og hypospadi. Der er indtil videre kun ubekræftede

og svage holdepunkter herfor.

Frisørprodukter indeholder et meget stort antal kemiske stof­

fer og det er ikke muligt at give en udtømmende vurdering af

samtlige. De epidemiologiske studier af ansatte i frisørfaget

giver imidlertid en overordnet indikation vedrørende repro­

duktionsskader i gruppen af udsatte.

Frisørkemikalier omfatter en række lokalirriterende, evt. æt­

sende stoffer og stoffer der er tilbøjelige til at fremkalde al­

lergi med reaktioner fra hud og evt. luftveje. I reproduktions­

sammenhæng er der ikke indicier for at disse stoffer udgør et

problem.

Der anvendes en række opløsningsmidler i frisørsaloner,

hovedparten er alkoholer inkl. ethanol og flygtige kulbrinter

er ikke almindeligt, så vidt det har kunne vurderes ud fra den

foreliggende litteratur. Det er uvist om påvisning af stoffer

som toluen og benzen i lave koncentrationer kan tilskrives

frisørkemikalier eller om de evt. stammer fra generelle kilder

i miljøet.

Glykolethere anvendes i frisørkemikalier, men de stoffer, som

er identificeret er kun lidt flygtige og uden et sikkert repro­

duktionstoksisk potentiale. Blandt flygtige glykolethere er

stoffer med reproduktionstoksiske effekter, men det er usik­

kert om disse anvendes i frisørprodukter. Flere glykolethere

har en betragtelig hudoptagelighed. Der kan være grund til at

sikre sig at specifikt reproduktionstoksiske glycolethere som

fx EGME ikke indgår i produkterne.

Parabener og phthalater er mistænkt for at være hormonfor­

styrrende. Risikoen er ikke afklaret. Stofferne er hudoptageli­

ge, men tungt fordampelige, og udgør derfor hovedsagelig en

potentiel risiko ved hudeksponering. Korrekt brug af egnede

handsker forhindrer eksponering.

De foreliggende epidemiologiske studier giver ikke sikre hol­

depunkter for, at arbejde i frisørsaloner øger risikoen for nega­

tive reproduktionsforløb, men forholdet er ikke afklaret.

KonklusionArbejdstilsynets regler om indkapsling, blandebokse, lokal og

generel udsugning samt brug af egnede handsker nedsætter

eksponeringen for kemikalier i frisørsaloner. Overholdes disse

regler er det vores vurdering at eksponeringen vil nedbringes

til et niveau, så arbejdet herefter kan fortsættes under gravidi­

teten uden øget risiko for negativt graviditetsudfald.

Risikovurdering

Side 13Side 12

Referencer

1. SPT’s Branchevejledning om kosmetikprodukter for fri­

sører. Adgang april 2011. http://www.spt.dk/frame.cfm/

cms/id=1057/sprog=1/grp=9/menu=4/

2. Dahl S. Helbredsrisici ved frisørarbejde. Arbejdsmiljø­

fonden, København 1990.

3. Søsted H, Basketter DA, Estrada E, Johansen JD,

Patlewicz GY. Ranking of hair dye substances accor­

ding to predicted sensitization potency: quantitative

structure­activity relationships. Contact Dermatitis 2004;

51:241­54.

4. Micromedex® Product List. Micromedex Healthcare,

Greenwood Village Colorado. Thomson Reuters (Health­

care) Inc. http://www.micromedex.dk/hcs/librarian.

Adgang juli 2011.

5. Micromedex® Healthcare Series, Reprorisk® [Internet

database]. Greenwood Village Colorado. Thomson Reu­

ters (Healthcare) Inc. http://www.micromedex.dk/hcs/

librarian. Adgang april­juli 2011.

6. Micromedex® Healthcare Series Poisindex ® [Internet

database]. Greenwood Village Colorado. Thomson Reu­

ters (Health care) Inc. http://www.micromedex.dk/hcs/

librarian. Adgang april­juli 2011.

7. Anonymous. Occupational exposures of hairdressers and

barbers and personal use of hair colourants. IARC mono­

graphs 99. http://monographs.iarc.fr/ENG/Monographs/

vol99/mono99­17.pdf

8. Ronda E et al. Airborne exposure to chemical substances

in hairdresser salons. Environ Monit Assess 2009; 153:83­

93.

9. Hueber­Becker F et al. Occupational exposure of hair­

dressers to 14C­para­phenylendiamine­containing oxida­

tive hair dyes: A mass balance study. Food Chem Toxicol

2007:160­169.

10. Mounier­Geyssant E et al. Environmental Health

2006;5:23.

11. Lind M­L, Boman A, Sollenberg J et al. Occupational

dermal exposure to permanent hair dyes among hair­

dressers. Ann Occup Hyg 2005; 49:473­80.

12. Lee HS, Lin Y. Permeation of hair dye ingredients,

p­phenylendiamin and aminophenol isomers through

trotective gloves. Am Occup Hyg 2009; 53 (3):289­296.

13. Baste V, Moen BE, Riise T, Hollund BE, Oyen N. 2008.

Infertility and spontaneous abortion among female hair­

dressers: the Hordaland Health Study. J Occup Environ

Med 50: 1371­1377.

14. Blatter BM, Zielhuis GA. 1993. Menstrual disorders due

to chemical exposure among hairdressers. Occup Med

(Lond) 43: 105­106.

15. Hougaard KS, Hannerz H, Bonde JP, Feveile H, Burr H.

2006. The risk of infertility among hairdressers.

Five­year follow­up of female hairdressers in a Danish

national registry. Hum Reprod .

16. Kersemaekers WM, Roeleveld N, Zielhuis GA. 1995.

Reproductive disorders due to chemical exposure among

hairdressers. Scand J Work Environ Health 21: 325­334.

17. Ronda E, Moen BE, Garcia AM, Sanchez­Paya J, Baste V.

2010. Pregnancy outcomes in female hairdressers.

Int Arch Occup Environ Health 83: 945­951.

18. Rylander L, Axmon A, Toren K, Albin M. 2002. Repro­

ductive outcome among female hairdressers. Occup

Environ Med 59: 517­522.

19. Zhu JL, Vestergaard M, Hjollund NH, Olsen J. 2006.

Pregnancy outcomes among female hairdressers who

participated in the Danish National Birth Cohort. Scand J

Work Environ Health 32: 61­66.

20. Kersemaeker WM 1997. Reproductive disorders among

hairdressers. Epidemiology 8: 396­401.

21. Morales­Suárez MM, Toft GV, Jensen MS, Ramlau­Han­

sen C, Kaerlev L, Thulstrup A­M, Llopis­Gonzales A Olsen

J, Bonde JP. Parental occupational exposure to endocrine

disrupting chemical and male genital malformations: a

study in the Danish national birth cohort study. Environ­

mental Health 2011; 10:3. http:///www.ehjournal.net/

content/10/1/3

22. Peters C, Harling M, Dulon M, Schablon A, Torres CJ,

Nienhaus A. 2010. Fertility disorders and pregnancy

complications in hairdressers ­ a systematic review.

J Occup Med Toxicol 5:24.: 24.

Koniecki D, Wang R, Moody RP, Zhu J. Phthalates in cosme­

tics and personal care products: Concentrations and possible

dermal exposure. Environmental Research 2011; 111:329­36.

BILAG IARC’s monograph 99. Luftbåren eksponering på frisørsaloner

TABLE 1.7. Airborne occupational exposure levels in hairdressing salons

Work task Exposure Concentration in air Remarks Reference

PERMANENTING

Amonium thioglycoate 0.5-10 µg/m3 Leino (2001)

Glyceryl monothioglycolate 01.8 µg/m3 Leino (2001)

Ammonia 1.4-3.5 mg/m3 Leino (2001)

0.5-4.4 mg/m3 Hollund & Moen (1998)

105 mg/m3 2 min Van der Wal et al. (1997)

5-25 mg/m3 Rajan (1992)

0.7-7.2 mg/m3 Hakala et al. (1979)

Hydrogen sulfide 0.14-0-7 mg/3 Hakala et al. (1979)

Organic solvents 45 mg/m3 Peak Leino (2001)

Ethanol 2-36 mg/m3 Almaguer et al. (1992)

2-30 mg/m3 Rajan (1992)

0-3 mg/m3 Breathing zone Gunter et al. (1976)

Isopropanol 0-9 mg/m3 Rajan (1992)

0.4-14.8 mg/m3 Hollund & Moen (1998)

Toluene 0.04-0.11 mg/m3 Hollund & Moen (1998)

Hydrogen peroxide 0.014-0.14 mg/m3 Spot measurement Van der Wal et al. (1997)

Side 14 Side 15

TABLE 1.7. (Contd.) TABLE 1.7. (Contd.)

IARC MONOGRAPHS VOLUME 99

IARC MONOGRAPHS VOLUME 99

Work task Exposure Concentration in air Remarks Reference

DYING

p-Phenylenediamine (PPD) <1.0 µg/m3 Detection limit Gagliardi et al. (1992)

<1.0-0.1 µg/m3 Detection limit Hollund & Moen (1998)

Diaminotoluene <1.0-0.1 µg/m3 Detection limit Hollund & Moen (1998)

Ammonia 1.4-3.5 mg/m3 Leino (2001)

0.4-4.5 mg/m3 Hollund & Moen (1998)

Hydrogen peroxide 0.007 mg/m3 Spot measurement Van der Wal et al. (1997)

Organic solvents 25 mg/m3 Peak Leino (2001)

BLEACHING

Ammonium persulfate 0-4.7 µg/m3 Leino (2001)

30 µg/m3 Peak Leino (2001)

Ammonia 1.4-3.5 mg/m3 Leino (2001)

0.3-10 mg/m3 Hollund & Moen (1998)

Hydrogen peroxide 0.014 mg/m3 Spot measurement Van der Wal et al. (1997)

HAIR LACQUERING

Organic solvents 45 mg/m3 Peak Leino (2001)

Ethanol 150 µl/l Van der Wal et al. (1997)

0.007-3 mg/m3 Gunter et al. (1976)

Isobutane 373-1935 mg/m3 Gunter et al. (1976)

Butane 30 µl/l 1 min Van der Wal et al. (1997)

Polyvinylpyrrolidone 7-70 µg/m3 Gunter et al. (1976)

Particulates 100 mg/m3 5 s Van der Wal et al. (1997)

AMBIENT AIR IN SALONS

CO2 400-4500 µl/l Van der Wal et al. (1997)

Volatile organic compounds 0.084-0.465 mg/m3 Leino (2001)

0.14-0.66 mg/m3 8-h TWA C6-C16 Van der Wal et al. (1997)

Work task Exposure Concentration in air Remarks Reference

Ethanol 0.1-56.6 mg/m3 8-h TWA pers. samples van Muiswinkel et al. (1997)

0.1-43 mg/m3 8-h TWA ambient air van Muiswinkel et al. (1997)

4.4-57 mg/m3 8-h TWA breathing zone van Muiswinkel et al. (1997)

2.3-26 mg/m3 8-h TWA stationary Van der Wal et al. (1997)

2-59 mg/m3 Hakala et al. (1979)

Ammonia 0.1-1.2 mg/3 Hollund & Moen (1998)

2.6-4.9 mg/m3 8-h TWA breathing zone Van der Wal et al. (1997)

0.02-0.44 mg/m3 8-h TWA winter Van der Wal et al. (1997)

Hydrogen peroxide 0.01-0.069 mg/m3 8-h TWA Van der Wal et al. (1997)

Total dust 0.066-0.133 mg/m3 Leino (2001)

0.28-2.7 mg/m3 8-h TWA breathing zone Van der Wal et al. (1997)

0.11-1.01 mg/m3 8-h TWA stationary Van der Wal et al. (1997)

Particulates 8500-17000 /l >0.5 µm Leino (2001)

160-400 /l >0.5 µm Leino (2001)

0.03-0.39 mg/m3 8-h TWA stationary Van der Wal et al. (1997)

0.3-0.6 mg/m3 8-h personal samples Palmer et al. (1979)

Adapted from Leino (2001)CO2, carbon dioxide, TWA, time-weighted average

BILAG BILAG IARC’s monograph 99. Luftbåren eksponering på frisørsaloner IARC’s monograph 99. Luftbåren eksponering på frisørsaloner

RAPPORT OM REPRODUKTIONSSKADER VED ARBEJDE MED FRISØRKEMIKALIERArbejds- og Miljømedicinsk AfdelingBispebjerg Hospital2400 København NVTelefon: 35 31 60 60Email: arbejdsmedicin@bbh.regionh.dk

ISBN 978-87-996042-0-3

UDGIVNE RAPPORTER

Rapport om Reproduktionsskader ved arbejde med Frisørkemikalier, 2013Rapport om Arbejdsbetinget Eksem, 2013