rasmus ole rasmussen, 2005/media/nanoq/files... · 2013. 6. 4. · 3. de levende ressourcer: -...

Analyse af fangererhvervet i Grønland

Side 1

Analyse af fangererhvervet

i Grønland

Rasmus Ole Rasmussen, 2005


Side 2

INDHOLDSFORTEGNELSE

i. FORORD . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Side 4

ii. INDLEDNING . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Side 5Problemer ved tolkning af data . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Side 7

iii. SAMMENDRAG AF RAPPORTEN . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Side 8

Kapitel 1. INDHANDLERE OG BEVISHOLDERE . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Side 13(1.1) Bevisholdere og indhandlere . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Side 13

Kapitel 2. FANGERERHVERVETS DEMOGRAFI . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Side 17(2.1) Udviklingen i antal fangere og fiskere . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Side 18(2.2) Fordeling på kommuner/regioner . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Side 20

Regionale ændringer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Side 23Ændringer i aldersfordeling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Side 25

(2.3) Fangerfamiliernes karakteristik - husstandsstruktur . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Side 27(2.4) Antal fangstlicenser i fanger- og fiskerhusstande . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Side 31(2.5) Stammer fangeren fra en fanger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Side 33(2.6) Fangererhvervets fremtid . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Side 35

Kapitel 3. FANGERNES ØKONOMISKE SITUATION . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Side 37(3.1) Indkomstforhold . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Side 38(3.2) Indkomst fra fangst og indkomst fra fiskeri . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Side 39

A-indkomst og indhandling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Side 39Udviklingen i gennemsnitlige a-indkomster . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Side 40A-indkomster og indhandling for erhvervsjagtbevisindehavere . . . . . . . . . . . . . . . . Side 41A-indkomster og indhandling for fritidsjagtbevisindehavere . . . . . . . . . . . . . . . . . . Side 44Regional fordeling af A-indkomster og indhandling 2001 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Side 45

(3.3) Hvor og hvor meget indhandle, af hvem. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Side 48Hvem indhandler . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Side 48

(3.4) Udvikling i antal og fordeling af indhandlingssteder de sidste 10 år. . . . . . . . . . . . . . . Side 50(3.5) Indkomst fra fangst og indkomst fra fiskeri . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Side 51(3.6) Årstidsfordeling af indhandlingsaktviteter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Side 53

Fritidsjagtbeviser med indhandling fordelt på årstider og regioner . . . . . . . . . . . . . Side 53Erhvervsjagtbeviser med indhandling fordelt på årstider og regioner . . . . . . . . . . . Side 55

Kapitel 4. DEN INFORMELLE ØKONOMI (I) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Side 61(4.1) Fangstforhold . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Side 62(4.2) Den totale fangst . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Side 63(4.3) Kødforsyningen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Side 67(4.4) Hundefoder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Side 69(4.5) Værdien af den samlede fangst . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Side 70(4.6) Forholdet mellem den formelle og den uformelle omsætning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Side 72

Kapitel 5. DEN INFORMELLE ØKONOMI (II) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Side 75(5.1) Introduktion . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Side 76(5.2) Værdi af eget forbrug . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Side 77(5.3) Værdien af foræring til familie og bekendte . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Side 79(5.4) Værdien af salg til familie og bekendte . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Side 81(5.5) Værdien af salg til restauranter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Side 83(5.6) Værdien af salg til institutioner . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Side 85


Side 3

(5.7) Værdien af salg til brædtet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Side 87(5.8) Samlet oversigt over den informelle sektor . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Side 89(5.9) Estimeret bidrag fra fritidsjægere . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Side 91

Kapitel 6. PRODUKTIONSUDSTYR . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Side 93(6.1) Både . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Side 94(6.2) Snescootere . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Side 96(6.3) Hundehold . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Side 96(6.4) Våben og andet udstyr . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Side 97(6.5) Kajak . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Side 98

Kapitel 7. RELATIONER TIL SAMFUNDSØKONOMIEN . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Side 99(7.1) Produktionsomkostninger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Side 100

Både . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Side 100Snescootere . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Side 101Våben og udstyr . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Side 102Hunde . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Side 103Samlet investering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Side 104Samlet driftsomkostninger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Side 105

(7.2) Fangernes netto indtjening fra fangst . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Side 106(7.3) Produktionsstøtte . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Side 106(7.4) Fangernes bidrag til BNP . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Side 109(7.5) Tilskud til husstandens samlede indkomst - de sociale ydelser . . . . . . . . . . . . . . . . . . Side 110

Kapitel 8. EN BÆREDYGTIG UDVIKLING . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Side 113(8.1) Bæredygtige udviklingsperspektiver . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Side 113(8.2) Fattigdom i Grønland . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Side 116(8.3) Reguleringsperspektiver . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Side 128(8.4) Barrierer for udviklingen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Side 128(8.5) Alternativer og perspektiver . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Side 130

Kapitel 9. BESTEMMELSERNE . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Side 131(9.1) Definitioner . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Side 131(9.2) Ændringer af fangererhvervet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Side 133(9.3) Hvilke steder ligner hinanden, og på hvilken måde . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Side 134

Kapitel 10. SELVFORSTÅELSEN . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Side 147(10.1) Personlige forhold . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Side 147(10.2) Spørgsmål i relation til hjemmet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Side 149(10.3) Spørgsmål i relation til erhvervet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Side 151(10.4) Spørgsmål vedrørende betingelser for erhvervet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Side 154(10.5) Afsluttende kommentarer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Side 157


Side 4

i. FORORD

Fangererhvervet står overfor store udfordringer. Erhvervet er i en omstruktureringsproces, hvor krav omeffektivisering, bedre kvalitet på de afsatte produkter og ikke mindst krav om, at fangsten sker på etbæredygtig grundlag, møder fangerne fra det omgivende samfund.

Samtidigt har fangerne og omverdenen en forventning om, at erhvervet ikke alene skal give fangeren et rimeligtøkonomisk udbytte, men også at erhvervet skal bidrage positivt til den samfundsmæssige økonomi. Denneforventning konfronteres imidlertid med det faktum at erhvervet for de fleste står som en aktivitet der knytterbånd tilbage til det der var hverdagen for flertallet af den grønlandske befolkning for blot en eller togenerationer siden, og dermed som en uløselig del af såvel kultur som tradition.

Økonomien for den enkelte fanger og for fangererhvervet som helhed er normalt svær at opgøre. På den eneside går fangsten til indhandling, og dermed til en del af det formelle økonomiske system hvor alletransaktioner registreres - som regel flere gange i forskellige offentlige og private registreringssystemer. På denanden side indgår fangst og fiskeri i et system af forbrug, foræring og handel som ligger uden for de officielleregistreringssystemer, generelt karakteriseret som den informelle økonomi. Det handler eksempelvis om den delaf fangsten som indgår i fangerfamiliens eget forbrug, også kaldet subsistensøkonomien, og om fangst og fiskder foræres eller sælges til naboer, venner og bekendte. Og endelig drejer det sig om produkter der sælges påbrædtet. Derudover findes endvidere en vifte af ydelser som tildeles fangerne, f.eks. garanterede mindstepriserpå indhandling, erhvervsstøtte og sociale ydelser.

Det har været et af formålene med den foreliggende analyse at få kortlagt alle disse elementer af både formelog informel karakter, og herigennem lægge det puslespil af enkeltelementer der skal til få et overblik overerhvervets reelle økonomiske betydning for det grønlandske samfund.

Samtidig har det været ønsket gennem analysen at få indkredset nogle af de centrale problemer der gælder forerhvervet. Dels dem der kan konstateres gennem en række objektive faktorer såsom ændringer i demografiskestrukturer og sociale og økonomiske forhold for erhvervet. Og dels de subjektive forhold der gælder forerhvervets udøvere i den måde de oplever deres hverdag, deres relationer til andre erhverv og ikke mindst deresforventninger til erhvervets fremtid.

Rapporten er udarbejdet af Rasmus Ole Rasmussen i løbende dialog med den styregruppe, der har væretnedsat til at følge arbejdet. Styregruppen har bestået af repræsentanter fra Direktoratet for Miljø og Natur,Direktoratet for Fiskeri og Fangst, KNAPK, KANUKOKA samt Grønlands Statistik. Under styregruppen harværet nedsat en arbejdsgruppe, bestående af Direktoraet for Miljø og Natur samt Direktoratet for Fiskeri ogFangst, som har forestået koordinering og den løbende kontakt til Rasmus Ole Rasmussen. Dele af rapportener desuden udarbejdet i tæt kontakt med Søren Stacke Nielsen (Grønlands Naturinstitut), som sideløbende medanalysen har gennemført et større antal interviews til en mere dybtgående belysning af en række af analysensproblemstillinger.

Gennemførelsen af analysen har på den ene side været muliggjort gennem økonomisk støtte fra Miljøstyrelsen,Miljøministeriet i Danmark, men har samtidig kunnet gennemføres fordi en række instanser har stilletregisterdata til rådighed for arbejdet. Det har ikke mindst været Grønlands Statistik’s omfattende registre derer indgået i analysen, ligesom registerdata fra Direktoratet for Fangst og Fiskeri har bidraget til projektsgennemførelse. Yderligere har KNAPK bidraget væsentligt til gennemførelsen af spørgeskemanundersøgelsen


Side 5

ii. INDLEDNING

Der har fra flere sider, bl.a. fra politisk side og fra fangererhvervets side, været udtrykt ønske om at udarbejdeen socioøkonomisk analyse af fangererhvervet. Formålet med denne analyse har primært været at beskrivefangernes økonomiske situation, samfundets overførsler til fangererhvervet, hvilke bidrag erhvervet yder tilsamfundsøkonomien og selvforsyningsgraden samt en bæredygtig udnyttelse af de levende ressourcer.

I forbindelse med intensiveringen af kvotesystemer på de levende ressourcer er der desuden opstået et behovfor, at kunne definere en "erhvervsfanger" mere entydigt. Nogle ernærer sig hovedsageligt ved fangst, andreved fiskeri og andre ved både fangst og fiskeri. I jagtbevissystemet opereres der med erhvervsjagtbeviser ogfritidsjagtbeviser, men erhvervsjagtbeviset giver ikke en entydigt definition af en fanger, og sætter samtidignogle grænser for erhvervets udøveres mulighed for at skaffe sig indkomster udenfor erhvervet. I forbindelsemed, at koordinere adgang til kvoterede arter samt diverse øremærkede erhvervstilskud - fx indhandlingstilskudtil sælskind til erhvervsfangeren - er der et øget behov for at kunne adskille "erhvervsfangeren" fra"erhvervsfiskeren". Analysen vil således kunne være behjælpelig med at udvikle forslag til et fangerbegreb,som kan adskille "erhvervsfangeren" fra "erhvervsfiskeren".

Undersøgelsens udgangspunkt

I forbindelse med udarbejdelse af kommisoriet for analysens gennemførelse har en række elementer væretnævnt som relevante i analysen. Ud fra denne liste er der til den foreliggende rapport udvalgt de elementer somhar kunnet beskrives og analyseres dels ud fra eksisterende registerdata, og dels fra enspørgskemaundersøgelse blandt personer med erhvervsfangerbeviser. De vigtigste elementer har somudgangspunkt været følgende:

1. Fangernes økonomi: Baggrund:- Udviklingen i antal fangere, fordeling på kommuner/regioner.- Aldersfordeling og udvikling af denne.- Indkomstforhold, herunder Indkomst fra fangst og indkomst fra fiskeri, gennemsnit for landet ogfor enkelte kommuner/regioner, gennemsnit for hele året og for årstider. Anden erhvervsindkomst.Husstandens samlede indkomst. Sociale ydelser.- Indhandling/Subsistensfangst: Hvad og hvor meget indhandles. Udvikling i antal og fordeling afindhandlingssteder de sidste 10 år. Hvad er "værdien" af den totale fangst (fra Piniarneq), og hvormeget står fangeren tilbage med af værdi fra sin subsistensfangst (værdien af den totale fangst -indhandling). Desuden "hundemadsproblematikken" i forbindelse med definitionen afsubsistensfangst og værdifastsættelsen af denne- Fangernes udgifter: Hvad koster "produktionsapparatet" (båd, benzin, rifler osv). Fordeling påkommuner/regioner.- Fangernes "netto indtjening": fra fangst (indhandling + værdien af subsistensfangst -produktionsudgifter). Hvor meget bruger fangerne på tilvirkning/salg af byttet.- Fangerdefinition: Forslag til et fangerbegreb, som kan adskille "erhvervsfangeren" fra"erhvervsfiskeren".

2. Fangererhvervets bidrag til BNP:- Arternes betydning: Hvor meget bidrager de forskellige arter til BNP fordelt påkommuner/regioner.


Side 6

- Subsidiering: Omfanget af subsidiering ved indhandling (mindstepriser og direkte støtte tilproduktionsbedrifter) og fangerens indkøb af produktionsapparat.

3. De levende ressourcer:- Fangstens omfang i dag- Vurdering af økonomisk konsekvenser af regulering af forskellige arter

4. Alternative erhvervsmuligheder:- Den rolle som de alternative erhverv spiller i forhold til opretholdelsen af erhvervsaktiviteten, f.eks.ved at fuldtids- og deltidsfangere har mulighed for at fortsætte erhvervsaktiviteten ved at havelønindkomst fra bibeskæftigelse.- Aktuel supplerende erhvervsaktivitet- Demografisk profil for fangererhvervet som et billede af erhvervets udøvere i forhold til alder,uddannelse, andre erhvervsaktiviteter, familiemæssige forhold m.v..

5. Barrierer for en bedre udnyttelse af levende ressourcer:- Institutionelle og økonomiske faktorer, der påvirker erhvervets udøvelse

Undersøgelsens Datagrundlag

Det har fra projektets start været opfattelsen at datagrundlaget for den socioøkonomiske analyse i videst muligomfang skulle hentes fra allerede eksisterende registre - henholdsvis statistiske registre samt lokalisereadministrative registre, som kan omdannes til statistiske registre. Af samme grund har gennemførelsen af denregisterbaserede analyse været henlagt til gennemførelse på Grønlands Statistik, da GS er Grønlands nationalestatistikbureau - som indsamler, bearbejder og offentliggør statistiske oplysninger om samfundsforhold iGrønland.

De væsentligste dataregistre har omfattet følgende:* Arbejdsmarked/Ledighed* Befolkningsstatistik* Erhvervsregister* Fiskeri og Fangst* Indhandlingsstatistik* Indkomststatistik* Konjunkturer, herunder pristal* Levevilkår (undersøgelse fra 1994)* Nationalregnskab* Offentlige finanser* Socialstatistik* Udenrigshandel* Erhvervsjagtbevisregistret,* Låneregister

I tillæg hertil har det været ønsket at undersøgelsen af den del af fangernes økonomi som ikke registreres afofficielle kanaler skulle baseres på en spørgeskemaundersøgelse blandt erhvervets hovedpersoner. En sådanundersøgelse har været gennemført blandt de 1969 personer der i 2004 var registreret med erhvervsjagtbevis,og det samlede antal besvarelser var ved rapportskrivningen løbet op i 576, hvilket viser sig at være ensærdeles god dækningsgrad når man ser på fordelingen af besvarelserne i forhold til grundlæggende


Side 7

karakteristika såsom alder, indkomstgruppe, region, bostedstype m.m.. Som konsekvens af den overordnedefordeling af de indkomne besvarelser, som er gennemgået et andet sted i rapporten, betyder det at det har væretmuligt at gennemføre analyser hvor tilbagemeldingerne kan antages at svare til fordelingen såfremt samtligespørgeskemaer var returneret. For hver enkelt analyse er der gennemført en standard statistisk test (Chi2-testfor Goodness-of-fit) og der bringes således kun opgørelser hvor der er tale om signifikans, og atsammenhængene derfor kan generaliseres på minimum et 95% niveau - d.v.s. at der er 95% sandsynlighed forat besvarelserne fra de indkomne spørgeskemaer svarer til besvarelserne såfremt samtlige adspurgte havdesvaret.

Problemer ved tolkning af data

Når man sammenligner tabellerne på tværs af de enkelte afsnit skal man være opmærksom på at opgørelsen afantallet af personer ikke altid summer op til det samme antal. Det hænger sammen med to væsentlige forholdved de anvendte registre.

For det første forekommer et grundlæggende problem ved de anvendte registre, nemlig at registreringerne påpersonnumre ikke altid lever op til de krav der stilles til et personnummer. Der forekommer i stort set alleregistre personnumre som er fejlbehæftede, for eksempel på grund af tastefejl hos de registeransvarlige. Og dethar ikke altid været muligt at afgøre hvorved fejlene i de fejlbehæftede CPR-numre er forekommet. Der kanvære tale om simple fejlindtastninger, eller det kan dreje sig om “konstruerede” CPR-numre som har væretanvendt til administrative formål.

Hvis fejlen har været åbenlys, f.eks. når der forekommer CPR-numre der ligner det fejlbehæftede, og man kanse at det sandsynligvis har været tale om et fejlindtastet ciffer, er der foretaget en korrektion af nummeret.Tilsvarende har “konstruerede” CPR-numre som regel kunne bortsorteres fordi de åbenlyst viser sig at værekunstige. Hvis de fejlbehæftede numre ikke har kunnet bortsorteres på baggrund af ovenstående, er demedtaget i analysen.

Når det har været hensigtsmæssigt har de enkelte registre været sammenholdt med de mest sikre data, nemligdata fra CPR-registeret, men det giver ikke nødvendigvis en fuldstændig sikkerhed fordi der kan være tale omf.eks. indhandling udført af personer som har opgivet korrekt CPR-nummer, men som bare ikke har væretregistreret i folkeregisteret i Grønland. Det kan for eksempel være studerende som har været på studieophold iDanmark, men som i forbindelse med ferierejse til Grønland har været på fangst- eller fisketur, og i denforbindelse indhandlet en del af fangsten til et indhandlingssted.

Samlet betyder det således at der i samtlige registre er en vis gruppe af ikke-identificerbare CPR-numre, og nårto eller flere registre samkøres betyder det at fællesmængden af CPR-numre mellem de samkørte registre blivermindre end det samlede antal registrerede CPR-numre.


Side 8

iii. SAMMENDRAG AF RAPPORTEN

1. Et forbavsende stort antal personer - i alt 36.931 - har i perioden 1987 til 2002 været direkte involveret ifangst- og fiskeriaktiviteter. I alt har der været udstedt erhvervsjagtbeviser til 7.518 forskellige personermedens der har været udstedt fritidsjagtbeviser til 23.565 forskellige personer. Heraf har 4.277 personer iforskellige perioder haft såvel erhvervsjagt- som fritidsjagtbevis.

2. I perioden 1993 til 2002 er antallet af personer med erhvervsjagtbeviser blevet reduceret fra 6.560 til 3.083,og i 2003 ser tallet ud til at være reduceret yderligere, til kun at omfatte 1969 personer. Til gengæld er antalletaf personer med fritidsjagtbevisbeviser øget fra 6554 til 8398, og har i perioder ligget over 10.000 beviser.

3. Fordelingen af bevistyper mellem erhvervsjagtbeviser og fritidsjagtbeviser viser markante regionale forskellemellem i første række Midtgrønland hvor fritidsjagtbeviser er helt dominerende, og de øvrige regioner som ilangt højere grad er præget af erhvervsjagtbeviser. Og i løbet af de ti år hvor der har været registrering afjagtbeviser er denne polarisering klart intensiveret.

4. Ud fra aldersprofilen for indehavere af alle typer af jagtbeviser er der tale om at gennemsnitsalderen forbevisindehavere er steget, idet de yngre aldersgrupper har været stadig mindre repræsenteret. En fortsatmanglende tilgang til erhvervet på linie med den nuværende betyder i realiteten at erhvervet forsvinder!

5. Fangerhusstande svarer i store træk til resten af husstandene i Grønland. Den gennemsnitligehusstandsstørrelse ligger omkring det samme niveau med fra 2,5 til 3 personer pr. husstand. Der er dog taleom en markant større polarisering i bygderne med både flere store og især et større antal en-persons husstande.

6. Der en klar tendens til at der er markant flere erhvervsjagtbeviser i bygdernes husstande end i byernes,spændende fra 20 og helt op til 90 af husstandene med 2 eller flere erhvervsjagtlicenser, og med et gennemsnitpå godt 50% af husstandene med erhvervsjagtbeviser hvor der forekommer to eller flere beviser.

7. Der har været en klar tendens til at fangerfamiliers børn vælger fangererhvervet, menspørgeskemaundersøgelsen viser at det er en meget lavt prioriteret fremtid, både når det gælder de ungemennesker, og når det gælder anbefalingerne fra deres forældre!

8. Personer med erhvervsjagtbeviser har de sidste 3 år indhandlet produkter til en gennemsnitlig værdi af 258millioner kroner pr. år. Personer med fritidsjagtbeviser har i samme periode indhandlede for 38 millionerkroner, medens personer uden nogen form for bevis indhandlede for gennemsnitligt 29 millioner kroner pr. år.

9. A-indkomsterne spiller en særdeles stor betydning for fangere og fiskeres samlede økonomi. For personermed fritidsjagtbevis, og indhandling stammer 90-95% af indtægterne udenfor fiskeri og fangst. Men forpersoner og par med erhvervsjagtbeviser udgør indtægterne udenfor fiskeri og fangst i gennemsnit mere end50% af indtægterne. Det betyder i praksis at en væsentlig del af husstandenes indtægter stammer fra fangerneshustruer, der således er med til at sikre familiens økonomi.

10. Fra en opdeling i indhandlingsmønsteret mellem en stor gruppe med meget små indhandlinger, og en lillegruppe med relativt store indhandlinger er der sket en stigende professionalisering hvor der kun er få med småindhandlingsværdier, medens en stadig stigende gruppe har relativt store indtægter fra indhandling. Samtidig erder tale om en meget begrænset betydning af indhandlinger fra personer med fritidsjagtbevis.


Side 9

11. Hvor det samlede indkomstgennemsnit ligger på 120. - 160.000 for Diskobugten, Midt- og Sydgrønland erØstregionen og Nordregionen - på hver sin måde - klare afvigere i forhold til mønsteret i resten af Grønlandidet indkomstgrundlaget ligger med et samlet indkomstgennemsnit på 60-70.000 kroner.

12. Indkomster fra fangst og fiskeri er klart domineret af skaldyr og fisk, idet disse grupper i alle regioner -bortset fra Østgrønland - udgør mellem 60 og 80 procent af indkomstgrundlaget. Der er dog tale om en rækkemarkante regionale forskelle i fordeling på hovedgrupper. Der er ligeledes tale om meget store sæsonmæssigevariationer, specielt for Nordgrønland og Disko.

13. Der er tale om et markant fald i antallet af indrapporterede fangede dyr. Mest tydeligt tegner det sig forindberetninger vedrørende fugle, hvor den generelle tendens viser et fald i størrelsesordenen 10-15% per år,medens faldet også er markant for både hav- og landpattedyr. Her er faldet dog mindre, men ligger ikke destomindre i størrelsesordenen 5-10% per år. Opgørelsesperioden på 10 år er for kort til at sige noget sikkert omtendensen, idet der både kan være tale om naturlige udsving i bestandstørrelsen og effekten af ænringer ifangstvanerne.

14. Jagten på havpattedyr er klart domineret af erhvervsjægere idet de nedlægger over 70% af dyrene i dennegruppe. Når det gælder fugle og landpattedyr er der tale om en meget stor spredning indenfor de enkelte arter,idet der for enkelte arter er tale om at kun 20-30% af dyrene nedlægges af erhvervsjægere, medensfritidsjægere står for de resterende jagtaktiviteter.

15. Mængde af kød bestemt ud fra deres anvendelighed til menneskeføde betyder en samlet kødforsyning derligger mellem 3,5 og 7,5 millioner kilo, svarende til en samlet forsyning på mellem 65 og 130 kilo kød pr.indbygger i Grønland, uanset alder.

16. Ud over kød til menneskeføde har der været tale om en samlet mængde hundefoder på mellem 3.500 og8.100 tons foder, svarende til en dækningsgrad på mellem 40 og 90 procent af behovet. I tillæg til forsyningenaf hundefoder fra jagt er der tilsvarende mængder restprodukter fra fiskeriet som kan bidrage til en samletdækning af behovet for hundefoder.

17. Værdien af den samlede fangst ligger mellem 60 og 120 millioner kroner når man bruger det laveste, og optil mellem 80 og 180 millioner kroner når man benytter sig af det højeste prisniveau. Heraf tegnererhvervesjægerne sig for 80 til 90%, medens fritidsjagten bidrager med fra 10 til 20% af det samledejagtudbytte. Der har været tale om et markant fald i værdien af de samlede indberettede fangster svarende til enhalvering i værdien over den tiårige registreringsperiode uanset metode til værdifastsættelse.

18. Den informelle sektor i Grønland bidrager med en samlet sum af næsten 130 millioner kroner til densamlede økonomi. Heraf stammer godt 67,6 fra aktiviteter i byerne medens de resterende 62,2 millioner kronerstammer fra bygderne. Godt 35 millioner kroner stammer fra fangsten af hav- og landpattedyr samt fugle,medens omkring 95 millioner stammer fra fisk og fiskeprodukter.

19. Det største bidrag kommer fra egen udnyttelse af egne produkter, nemlig godt 46 millioner kroner, somstammer fra et meget bredt udsnit af grønlandske produkter.

20. Det næststørste bidrag skyldes salg på brædtet. Der forekommer hér en årlig omsætning i størrelsesordenen38 millioner kroner. Den største omsætning finder sted i byerne, idet bidraget hér er godt dobbelt så stort somi bygderne.

21. Også produkter der foræres fra fangere til familie og bekendte spiller en væsentlig rolle, med en samlet


Side 10

årlig værdi af 24 millioner kroner. Denne aktivitet er især vigtig i bygderne.

22. Salg af produkter til familie og bekendte udgør en omsætningen på årsplan er godt 10 millioner kroner,medens der sælges produkter til henholdsvis institutioner og restauranter hver udgør en værdi af 6 millionerkroner om året. Salg til institutioner omfatter et bredt udsnit af traditionelle grønlandske produkter, herundersæl, medens salg til restauranter i højere grad omfatter specialiteter og kun sjældent omfatter sæler.

23. Da den foreliggende analyse ikke har været fokuseret på gruppen af personer med fritidsjagtbevis kan derkun gives et estimat af denne gruppes bidrag til den informelle økonomi. Men benyttes samme relativefordeling mellem fangst- og fiskeprodukter i gruppen af fridsjægere som den der gælder for gruppen afpersoner med erhvervsjagtbevis medfører det et samlet bidrag på 52 millioner kroner.

24. Sammenlagt betyder det at den samlede informelle sektor kan opgøres til en årlig værdi af 182 millionerkroner.

25. Gruppen af personer med erhvervsjagtbevis har i alt 1.698 fartøjer, hvoraf 728 findes i byerne medens 970findes i bygderne. Det drejer sig i første række om fartøjer med benzindrevet udenbordsmotor, men godt enfemtedel er større både der anvender indenbords motorer der drives af solar. Hovedparten af fartøjerne ermellem 12 og 16 fod og med motorer i intervallet 30 til 50 HK. Flåden er domineret af nyere både, idet 2/3 afbådene er fra efter 1990, og mere end en tredjedel er fra efter år 2000.

26. På udstyrssiden er der tale om at langt de fleste erhvervsjægere har mindst 4 forskellige skydevåben,tilpasset de lokale jagtmuligheder. Sammenlagt har erhvervsjægerne i alt 7.360 skydevåben, ligesom debesidder forskellige typer af garn, og for mange drejer det sig om betragtelige antal, med 20 og flere garn.

27. Der er indtil videre kun ganske få personer - 136 i alt - der er i besiddelse af snescootere og som anvenderdem til erhvervsmæssige formål. Til gengæld er hundeholdet stærkt udbredt idet der i opgørelsen forekommer699 hundehold med en samlet bestand af hunde på 11.000 dyr. Og der er kun ganske få der er i besiddelse afkajakker, som ikke normalt indgår som redskab i fangst og fiskeri.

28. Den årlige drift og vedligeholdelse af både og motorer koster en årlig udgift på 67 millioner kroner, medensudgifterne til driften af snescootere koster kun 3,6 millioner kroner. De mange erhvervsjægere der er ibesiddelse af hunde og hundeslæde har årlige driftsudgifter der beløber sig til godt 21 millioner kroner, hvorafen stor del stammer egen fangst og køb af lokale produkter. Når det gælder importeret hundefoder er der taleom udgifter på godt 4 millioner kroner. Hertil kommer driftsudgifterne til redskaber, herunder skydevåben ognet, koster i årlig drift godt 62 millioner kroner.

29. De samlede driftsomkostninger for personer med erhvervsjagtbevis løber således op i 153 millioner kroner.

30. Investeringsmæssigt er der tale om et samlet beløb på 266 millioner kroner, hvoraf både udgør langt denstørste investeringspost med 162 millioner kroner, godt fulgt af investering i redskaber på 88 millioner kroner.Hertil kommer noget mindre investeringer i hunde og hundeslæder på 9 millioner, og snescootere på 6 millionerkroner.

31. Erhvervet får offentlig støtte gennem indhandlingstilskud, men med en samlet værdi på seks millionerkroner i 2001 er det et beløb af meget begrænset størrelse, og hovedparten tilfalder i øvrigt personer medfritidsjagtbevis.

32. Tages summen af den formelle og den informelle omsætning fratrukket driftsomkostninger og offentlig


Side 11

støtte havner man på et samlet dækningsbidrag på 169 millioner kroner. Og regnes med almindelige rente- ogafdragsbetingelser for de samlede investeringer ligger slutresultatet på en værdi af 142 millioner kroner, hvilketer godt 70.000 kroner pr. registreret person med erhvervsjagtbevis. I tillæg hertil bidrager personer medfritidsjagtbevis med en samlet nettoværdi på 61 millioner kroner til den nationale økonomi.

33. De sociale tilskud og ydelser til gruppen af personer med erhvervsjagtbevis ligger i gennemsnit godt10.000 kroner under det niveau der gælder for landet som helhed, og man kan på den baggrund argumenterefor at erhvervet således har en besparelses på den offentlige økonomi på godt 20 millioner kroner.

34. En central del af en bæredygtig udviklingsproces er sikringen af befolkningens sociale og økonomiskebetingelser. I den forbindelse er der grupper indenfor fangererhvervet hvis eksistensbetingelser ligger på etniveau der i international sammenhæng kan karakteriseres som på fattigdomsgrænsen. Tilsvarende er engruppe af fangere stærkt afhængige af den offentlige støtte til erhvervet, og må karakteriseres som en udsatgruppe ved ophævelse af ensprissystemet.

35. En begrænsning i fangsten af en række truede arter vil kun have begrænsede økonomiske konsekvenser forerhvervet som helhed, men spiller en væsentlig rolle for nogle få enkeltpersoner.

36. Der er flere barrierer for udviklingen af erhvervet, og ikke mindst manglen på et overskud der muliggørinvestering og satsning på nye initiativer er en afgørende faktor. En ikke uvæsentlig faktor er de begrænsedemuligheder for indhandling og dermed udnyttelse af utraditionelle arter.

37. Et andet væsentligt forhold er mangelen på supplerende erhvervsmuligheder der kan sikre beskæftigelse ogindtjeningsmuligheder i de perioder hvor fangstmulighederne er begrænsede.

38. I den forbindelse virker den gældende lovgivning hvor mindst halvdelen af indkomsten skal komme frafangst og fiskeri som en begrænsende faktor for opretholdelse og videreudvikling af erhvervet.


Side 12


Side 13

1. INDHANDLERE OG BEVISHOLDERE

NØGLETAL: Et forbavsende stort antal personer - i alt 36.931 - har i perioden 1987 til 2002 været direkte

involveret i fangst- og fiskeriaktiviteter på den ene eller anden måde. Ud af denne gruppe har 3/4 været

mænd medens 1/4 har været kvinder, idet der dog kun er ganske få kvinder som har været registreret med

erhvervsjagtbevis. I alt har der været udstedt erhvervsjagtbeviser til 7.518 forskellige personer medens der

har været udstedt fritidsjagtbeviser til 23.565 forskellige personer. Heraf har 4.277 personer i forskellige

perioder haft såvel erhvervsjagt- som fritidsjagtbevis.

(1.1) Bevisholdere og indhandlere

Det helt centrale omdrejningspunkt for den foreliggende analyse af fangererhvervet i Grønland er deregistreringer på personnummer som findes i to centrale registre. Det ene er registreringen af alleindhandlinger som har været foretaget siden 1987, og det andet er registreringen af personer medhenholdsvis erhvervsjagt- og fritidsjagtbevis som har været foretaget siden 1993. I begge registre er alleaktiviteter blevet registreret på entydige CPR-numre, og således dækkende for den grønlandske befolkning.Disse registre er derfor nøglen til alle de efterfølgende analyser, idet det er den eneste sikre måde hvorpå deter muligt at identificere personer med tilknytning til fangst og fiskeri. Den følgende tabel 1 - næste side -giver en samlet oversigt over antallet af personer som på et eller andet tidspunkt i de anførte perioder harværet registreret i et af disse registre:

Som det fremgår af tabel 1 er der tale om en meget stor gruppe af personer i Grønland som har eller har haftdirekte berøring med fangst og/eller fiskeri! I alt er der således 36.931 forskellige personer som i periodenfra 1987 til 2002 på et eller andet tidspunkt har haft erhvervsjagt- eller fritidsjagtbevis, eller indhandletprodukter på et af de officielle indhandlingssteder.

Som det kan ses af tabellens første del (a) er der, ud af denne gruppe, i alt 9.102 personer som på ettidspunkt haft enten erhvervsjagt- eller fritidsjagtbevis og samtidig foretaget en eller flere indhandlinger,medens lidt flere, nemlig 10.125 har indhandlet produkter, men ikke på noget tidspunkt haft entenerhvervsjagt- eller fritidsjagtbevis. Når denne gruppe er så stor, hænger det blandt andet sammen med atopgørelsen omfatter alle årene tilbage fra 1987, hvor erhvervsjagt- og fritidsjagtbeviser endnu ikke varindført. Indhandlere har således først kunne registrere sig med bevis fra det blev indført i 1993. Endelig erder den største gruppe af personer som på et tidspunkt har erhvervet sig et erhvervsjagt- ellerfritidsjagtbevis, men som ikke på noget tidspunkt har foretaget nogen form for indhandling.

Ser vi på fordelingen mellem mænd og kvinders involvering, så har der, ud af denne gruppe, været 27.711eller godt 3/4 som har været mænd, medens 9.220 eller omkring 1/4 har været kvinder.

I tabellens anden del (b) ses fordelingen af personer som på et tidspunkt har haft erhvervsjagtbevis eller somhar foretaget indhandling. Denne gruppe er klart domineret af 17.127 mænd, hvoraf 7.378 har hafterhvervsjagtbevis, medens 9.749 har foretaget indhandling uden at være i besiddelse af erhvervsjagtbevis(men eventuelt med fritidsjagtbevis). Ud af gruppen på 3.429 kvinder har der kun været 140 kvinder som harværet registreret med erhvervsjagtbevis, heraf 67 med indhandling og 73 kun med erhvervsjagtbevis udenindhandling. Hovedparten af kvinderne i denne gruppe - 3.289 - har således foretaget indhandling afprodukter til produktionsanlæg uden at være i besiddelse af erhvervsjagtbevis (men eventuelt medfritidsjagtbevis). I alt har der i perioden været udstedt erhvervsjagtbeviser til 7.518 forskellige personer. ogaf denne gruppe har langt størstedelen, nemlig 6.312 personer, indhandlet dele af fangsten til officielle


Side 14

indhandlingssteder, medens kun 1.327 personer har erhvervet erhvervsjagtbevis uden at have foretagetnogen form for indhandling til disse indhandlingssteder.

Tabel 1.1: Fordeling af indhandlere og bevisholdere i perioden 1987/1993 til 2002

Indhandlere og bevisholdere

(a) Alle beviser og indhandlere Mænd Kvinder I alt

Indhandling med erhvervsjagt- ellerfritidsjagtbevis

8.667 435 9.102

Kun indhandling, uden bevis 7.204 2.921 10.125

Kun bevis, uden indhandling 11.840 5.864 17.704

I alt 27.711 9.220 36.931

(b) Personer som på et tidspunkt har hafterhvervsjagtbevis eller indhandlet

Mænd Kvinder I alt

Indhandling med erhvervsjagtbevis 6.122 67 6.189

Kun indhandling, udenerhvervsjagtbevis

9.749 3.289 13.038

Kun erhvervsjagtbevis, udenindhandling

1.256 73 1.329

I alt 17.127 3.429 20.556

© Personer som på et tidspunkt har haftfritidsjagtbevis eller indhandlet

Mænd Kvinder I alt

Indhandling med fritidsjagtbevis 5.912 400 6.312

Kun indhandling, udenfritidsjagtbevis

9.959 2.956 12.915

Kun fritidsjagtbevis, udenindhandling

11.417 5.836 17.253

I alt 27.288 9.192 36.480

Bevisholdere

(d) Alle beviser Mænd Kvinder I alt

Både erhvervsjagt- og fritidsjagtbevis 4.200 77 4.277

Kun erhvervsjagtbevis 3.178 63 3.241

Kun fritidsjagtbevis 13.129 6.159 19.288

I alt 20.507 6.299 26.806

I tabellens tredje del ( c) ses et mønster som svarer nogenlunde til del (a), hvilket indikerer at det store antalfritidsjagtbeviser som har været udstedt - i alt beviser til 23.565 forskellige personer - berører en relativ stordel af befolkningen. Langt størstedelen af disse fritidsjagtbevisindehavere, nemlig 17.253 personer eller godt3/4, har ikke haft nogen form for indhandling til de officielle indhandlingssteder, medens 6.312bevisindehavere eller rundt regnet 1/4 har indhandlet dele af deres fangst.


Side 15

På tværs af de tre tabeller (a-c) fremgår det at et relativt stort antal personer har indhandlet uden at være ibesiddelse af hverken erhvervsjagt- eller fritidsjagtbevis. Som nævnt i indledningen hænger det imidlertidblandt andet sammen med det forhold at opgørelsen omfatter perioden 1987-1993 hvor der endnu ikke varindført erhvervsjagt- og fritidsjagtbeviser, men som det skal ses senere forekommer der en omfattendeindhandling af personer uden erhvervsjagt- og fritidsjagtbeviser længe efter deres indførelse i 1993.

I tabellens fjerde del (d) fremgår det at der over tid har været tale om en vis variation i valg af bevistype,men at der i hovedtrækkene er tale om markant forskellige persongrupper der satser på henholdsviserhvervsjagt- og fritidsjagtbeviser. Ud af en samlet gruppe på 26.806 personer har 22.529 eller 84% kun haften enkelt bevistype, således 3.241 kun haft erhvervsjagtbevis medens 19.288 kun har haft fritidsjagtbevis.De resterende 16% eller 4.277 personer har i perioden haft både erhvervsjagt- og fritidsjagtbevis. Forkvindernes vedkommende har den altdominerende bevistype været fritidsjagtbeviset, idet kun 2% eller i alt140 kvinder har haft erhvervet sig et erhvervsjagtbevis.


Side 16


Side 17

2. FANGERERHVERVETS DEMOGRAFI

NØGLETAL: I perioden 1993 til 2002 er antallet af personer med erhvervsjagtbeviser blevet reduceret fra

6.560 til 3.083, og til gengæld er antallet af personer med fritidsjagtbeviser øget fra 6554 til 8398, og har i

perioder ligget over 10.000 beviser.

Personer med erhvervsjagtbeviser har de sidste 3 år indhandlet produkter til en gennemsnitlig værdi af 258

millioner kroner. Heroverfor står indhandling fra personer med fritidsjagtbeviser som i samme periode

indhandlede for 38 millioner kroner, medens personer uden nogen form for bevis indhandlede for

gennemsnitligt 29 millioner kroner pr. år i den nævnte treårs periode.

Fordelingen af bevistyper mellem erhvervsjagtbeviser og fritidsjagtbeviser viser markante regionale

forskelle. Der er tale om en klar polarisering mellem regioner - i første række midtgrønland - hvor

fritidsjagtbeviser er helt dominerende, og regioner som i langt højere grad er præget af erhvervsjagtbeviser.

I løbet af de ti år hvor der har været registrering af jagtbeviser er denne polarisering klart intensiveret -

helt firkantet: i områder domineret af fangst er denne dominans fortsat, medens der i områder med

dominans af fritidsjagt er sket en forøgelse af antallet af fritidsjagtbeviser på bekostning af

erhvervsjagtbeviserne.

Aldersprofilen for indehavere af alle typer af jagtbeviser er under markant ændring. Der er tale om at

gennemsnitsalderen for bevisindehavere er steget, idet de yngre aldersgrupper har været stadig mindre

repræsenteret.

Denne ændring i aldersprofilen har ramt begge bevistyper, men har især sat sit præg på gruppen af

personer med erhvervsjagtbeviser. En fortsat manglende tilgang til erhvervet på linie med den nuværende

betyder i realiteten at erhvervet forsvinder!

Ser man på husstande med erhvervsfangerbeviser viser det sig at fangerhusstande ikke afviger væsentligt

fra resten af husstandene i Grønland. Den gennemsnitlige husstandsstørrelse ligger omkring det samme

niveau med fra 2,5 til 3 personer pr. husstand. Der er dog tale om en markant større polarisering i bygderne

med både flere store og især et større antal en-persons husstande.

Med hensyn til antallet af jagtbeviser pr. husstand er der en klar tendens til at der er markant flere

erhvervsjagtbeviser i bygdernes husstande end i byernes, spændende fra 20 og helt op til 90 af husstandene

med 2 eller flere erhvervsjagtlicenser, og med et gennemsnit på godt 50% af husstandene med

erhvervsjagtbeviser hvor der forekommer to eller flere beviser. Regionalt set er der tale om en række

variationer med hensyn til fordelingen, som ikke svarer til den traditionelle fordeling mellem

fiskeridominerede og fangstdominerede kommuner.

Der har været en klar tendens til at fangerfamiliers børn vælger fangererhvervet, men som

spørgeskemaundersøgelsen viser er det en meget lavt prioriteret fremtid, både når det gælder de unge

mennesker, og når det gælder anbefalingerne fra deres forældre!

Når det gælder fremtiden ser den således meget usikker ud for erhvervet. Med den nuværende tendens vil

erhvervet være decimeret til ukendelighed indenfor de næste årtier. Ved en målrettet indsats kan erhvervet

opretholdes på det nuværende niveau hvis der kan sikres et årligt nyoptag på minimum 40 nye fangere hvert

år.


Side 18

(2.1) Udviklingen i antal fangere og fiskere

Den foreliggende analyse er baseret på personer der har kunnet identificeres via CPR-numre i såveljagtbevisregisteret, indhandlingsregisteret og personnummerregisteret, og det betyder at der kan forekommesmå afvigelser i de absolutte tal i forhold til senere analyser.

Hvis vi ser på ændringerne i fordelingen af henholdsvis antallet af erhvervsjagtbeviser og fritidsjagtbeviser iforhold til indhandlingsmønsteret, d.v.s. optalt i forhold til indhandlere med og uden beviser i perioden 1987til 2003, fremkommer et interessant mønster, som det fremgår af figur 2.1 nedenfor. Introduktionen aferhvervsjagt- og fritidsjagtbeviserne i 1993 betød i princippet at al indhandling skulle foregå afbevisindehavere, men som det ses er der i hele perioden tale om en lille gruppe af personer der indhandleruden at være registreret som bevisindehavere.

Det største antal indhandlere uden bevis efter bevisindførelsen i 1993 var i 1994 hvor 2.243 personer ud af etsamlet antal personer med indhandling på 6.627 var uden bevis. De seneste år er det kun relativt få personerder indhandler uden bevis, i 2002 således 510 personer.

Den største gruppe af indhandlere har siden 1993 været personer med erhvervsjagtbevis. I 1993 drejede detsig om 4.551 personer, men tallet har været støt faldende, og er i 2002 nede på 2.593, eller kun lidt mere endhalvdelen af antallet i 1993.

Gennem hele perioden har også personer med fritidsjagtbevis stået for en del af indhandlingen. Antallet harværet varierende, med det største antal i 1997 hvor 978 personer med fritidsjagtbevis indhandlede, medensder de seneste år har været tale om et begrænset antal personer, i 2002 således 471 personer.

Figur 2.1: Fordelingen af personer med erhvervsjagtbevis og fritidsjagtbevis i forhold tilindhandling ikke-indhandling, samt personer med indhandling uden bevis. De foreløbige talfor 2003 er medtaget, men er sandsynligvis mangelfulde da der ved analysens gennemførelseikke forelå endelige indhandlingstal for 2003.


Side 19

Tilsvarende har der gennem hele perioden også været et antal personer med erhvervsjagtbevis som ikke har

indhandlet. Tallet har været varierende, med 2.009 som det største antal i 1993, og 509 personer i 2003 somdet laveste antal. Og endelig kan det konstateres at langt hovedparten af indehavere af fritidsjagtbeviser ikkehar haft nogen form for indhandling.

Ovenstående tal omfatter antallet af personer med og uden bevis som indhandler hhv. ikke indhandler. Ser viimidlertid på betydningen af bevisindehavelsen for den formelle økonomi viser der sig et særdeles klartbillede. Langt hovedparten af indhandlingen blev, ved indførelsen af beviserne i 1993, umiddelbart overtagetaf personer med erhvervsjagtbeviser, og det er denne gruppe af personer som har stået for langt den størstedel af indhandlingerne, som det fremgår af figur 2.2 nedenfor.

Ved indførelsen af beviserne i 1993 er det i hovedsagen indehavere af erhvervsjagtbeviser som kommer til atstå for indhandlingen, idet der dog stadig er tale om en væsentlig indhandling af personer uden hverkenerhvervsjagt- eller fritidsjagtbevis, selv om værdien for denne gruppe har været faldende gennem næstenhele perioden, fra et niveau omkring 50 millioner kroner i midten af 1990'erne til omkring 15 millionerkroner i 2002. Som det fremgår er betydningen af fritidsjagtbeviserne i forhold til den samledeindhandlingsværdi særdeles begrænset. Tallet var størst i 2002 med godt 19 millioner kroner, men har ellersligget i intervallet mellem 5 og 10 millioner gennem størstedelen af perioden.

Det er således klart at gruppen af personer med erhvervsjagtbevis selv om det antalsmæssigt er en mindre -og faldende - gruppe står for langt det mest markante værdimæssigt bidrag til økonomien baseret på delevende ressourcer.

Ud over de værdien der skabes fra fangst og fiskeri gennem indhandling er der tale om betragtelige beløb iden informelle sektor, altså værdi af eget forbrug, salg på brædtet m.m. Disse størrelser vil bliver fremlagt ide følgende afsnit.

Figur 2.2: Værdien af indhandlinger for de forskellige bevistyper, samt for personeruden bevis.


Side 20

(2.2) Fordeling på kommuner/regioner

Fordelingen af fritidsjagtbeviser på regioner fremgår af figur 2.3 nedenfor, dels den procentvise fordelingøverst, og nedenfor fordelingen i absolutte tal. Som nævnt tidligere har der været tale om en markantstigning i antallet af fritidsjagtbeviser, hvilket dels hænger sammen med tre væsentlige forhold. For det

første en generelt stigende interesse for fritidsfangst, for det andet problemet for en række fuldtidsfangeremed at opfylde de krav der stilles til oppebærelse af fuldtidserhvervsjagtbevis, blandt andet kravet om atover halvdelen af indtægterne skal hidrøre fra fangst og fiskeri. Og for det tredje - og måske mest afgørende- hænger det sammen med kravet op gennem 1990'erne om besiddelse af fanger- eller fritidsjagtbevis somforudsætning for at deltage i lodtrækning til rensdyrjagt. Faldet i antallet af beviser i 2003 støtter dennetolkning idet antallet af bevisholdere er faldet markant samtidig med at rensdyrjagten er blevet frigivet.

Den regionale fordeling af fritidsjagtbeviser viser hvorledes de store variationer primært hænger sammen

Figur 2.3: Regional fordeling af fritidsjagtbeviser, øverst den procentvise fordeling,og nederst udviklingen i absolutte tal.


Side 21

med ændringer i antallet af beviser i Midtgrønland, og til dels også Diskoregionen, medens antallet affritidsjagtbeviser i de øvrige regioner er forholdsvis konstant, hvilket dels hænger sammen medMidtgrønland som den absolutte vækstregion, og dels med ændringer i adgangsbetingelser til rensdyrjagtnetop i Midtregionen.

Ændringer og regional fordeling af erhvervsjagtbeviser fremgår af figur 2.4 ovenfor. Når det gælder antalletaf erhvervsjagtbeviser er der tale om et markant skifte fra 1996 til 1997, hvilket skyldes indførelsen af enrække krav til erhvervelse af erhvervsjagtbeviser, blandt andet kravet om at mindst 50% af indkomsten skalhidrøre fra fangsten. Herudover er der tale om en markant stabilitet i det samlede antal af bevisindehaveresom det fremgår af den nederste figur, men samtidig også om en markant regional forskydning i denregionale fordeling.

Således er den procentvise andel af erhvervsjagtbeviser i Nordgrønland steget fra omkring 20% til næsten40% i perioden 1993 til 2003, medens den procentvise andel i Disko-regionen og Østgrønland har været taleom en mindre nedgang i den procentvise andel, medens der er tale om et fald på godt 5% i Vestgrønland.

Figur 2.4: Regional fordeling af fangstbeviser, øverst den procentvise fordeling,og nederst i absolutte tal.


Side 22

Figur 2.5: Den regionale fordeling af fangerbeviser og fritidsbeviser.


Side 23

Regionale ændringer

Ændringerne indenfor de enkelte regioner fremgår endnu tydeligere af figur 2.5 ovenfor, der viserhenholdsvis antallet af erhvervsjagtbeviser og antallet af fritidsjagtbeviser pr. 100 indbyggere. Som tidligerenævnt er der foregået en del ændringer med hensyn til den præcise afgrænsningen og de deraf følgendelovgivningsmæssige konsekvenser frem til revisionen i 1997. Siden da har der imidlertid være tale om desamme rammebetingelser, hvorfor det er muligt at tolke på de viste forløb.

For erhvervsjagtbeviserne gælder det at der i Nordgrønland har været tale om en markant stigning i antalletaf beviser pr. 100 indbyggere, således godt 30% i perioden 1997 til 2003, samtidig med at antallet af beviser

pr. indbygger ligger markant over de øvrige regioner, idet godt 15% af befolkningen er i besiddelse af dennebevistype. Østgrønland og Diskobugten ligger på et noget lavere niveau med godt 6% af indbyggerne meddenne bevistype, hvilket er under halvdelen af niveauet i Nordgrønland, men har været relativt stabile siden

Figur 2.6: Fordeling af køn og alder for fangst- og fritidsbeviser i 1993 og 2002.


Side 24

1997, dog med lidt forskel i ændringerne de sidste år, idet Østgrønland har haft en svag stigning, medens derhar været tale om et fald i Diskobugten. Og for Sydgrønland og Midtgrønland er der igen tale om enhalvering af niveauet idet kun godt 3% af befolkningen har erhvervsjagtbeviser, og udviklingen viser etstabilt niveau for Sydgrønland, medens der har været en svag faldende tendens for Midtgrønland.

For fritidsjagtbeviserne gælder det at Midtgrønland ligger på et markant højere niveau, med mellem hverfjerde og hver femte indbygger i besiddelse af et fritidsjagtbevis, hvilket er godt dobbelt så højt somregionerne Nordgrønland, Østgrønland og Sydgrønland hvor hver tiende indbygger er i besiddelse af etfritidsjagtbevis. Og mellem disse to niveauer ligger Diskobugten med godt 15 beviser pr. 100 indbyggere. Iøvrigt følger både Midtgrønland og Diskoregionen hinanden rent udviklingsmæssigt, idet der begge stederforekommer en jævn stigning siden 1995, og især en meget markant stigning efter 2000, efterfulgt af et ligeså markant fald efter fjernelse af restriktionerne for rensdyrjagten i 2002.


Side 25

Ændring i aldersfordeling

Analysen viser, at der er tale om et markant skifte i den aldersmæssige sammensætning både for personermed erhvervsjagtbeviser og personer med fritidsjagtbeviser. I gennemsnit er der tale om at persongruppensmedian-alder er blevet mellem 5 og 10 år ældre, som det fremgår af figur 2.6 på foregående side. Men detmest afgørende er, at der øjensynlig er tale om at de unge, som skal overtage aktiviteterne, kun i megetbegrænset omfang synes at være til stede!

Hvor gruppen af 20-30 årige var velrepræsenteret i 1993 er den blevet stærkt decimeret i 2002 idet godthalvdelen af persongruppen er forsvundet, og hvor tyngdepunktet således lå omkring aldersgruppen 30-40 årer den i dag nærmere er placeret omkring aldersgruppen 40-50 år. Skiftet er, som det ses, særligt markant nårdet gælder antallet af erhvervsjagtbeviser, som i øvrigt er helt domineret af mændene.

I samme periode er der sket en markant forøgelse i antallet af fritidsjagtbeviser for kvinderne, men mønsteretmed hensyn til aldersfordelingen for kvinderne afviger i øvrigt ikke markant sammenlignet med mændene,hvilket fremgår af de følgende figurer.

På figur 2.7 fremgår det endnu tydeligere hvorledes de yngre årgange - specielt aldersgruppen 20-30 år -

Figur 2.7: Aldersfordelingen i 1993 og 2002 for mænd og kvinder med henholdsvis fangstbeviser ogfritidsbeviser.


Side 26

næsten er forsvundet i perioden 1993-2002. Fordelingen af personer med erhvervsjagtbeviser ligger formændenes vedkommende helt klart i de to grupper 30-40 og 40-50 år, men mønsteret er i store træk detsamme når det gælder fritidsjagtbeviserne. En forudsætning for et stabilt erhverv er en jævn tilgang tilerhvervet der, som minimum, er på det niveau hovedgruppen af de erhvervsaktive skal ligge på. Men ensådan tilgang er der på ingen måde tale om. Hvis aldersprofilen ikke ændres væsentligt vil man kunnepåregne en afgang i samme takt som den der er pågået de sidste 10 år.


Side 27

(2.3) Fangerfamiliernes karakteristik - husstandsstruktur

Helt overordnet er der tale om en forbavsende ensartethed når det gælder den gennemsnitligehusstandsstørrelse for Grønland som helhed, og for husstande hvor en eller flere personer er i besiddelse aferhvervsjagt- eller fritidsjagtbevis. Som det fremgår af tabel 2.1 ligger den gennemsnitligehusstandsstørrelse i Grønland på 2,5 personer, og er tilsvarende 2,7 for alle husstande hvor en eller flerepersoner har erhvervsjagtbevis. De mindste husstande er at finde i byer generelt i Grønland, medens degennemsnitlig største husstande på 3,3 personer findes blandt familier i bygder der indhandler fisk.

Tabel 2.1: Husstandsstruktur 2002 for familier med erhvervsjagtbeviser, indhandling af fisk,og for Grønland, fordelt på byer og bygder.

Den procentvise fordeling af husstandsstørrelserpå antal personer Gnsn.

HusstandAntalhus-

stande En To Tre Fire Fem Seks el. fl

Alle husstande med erhvervsjagt- og/eller fritidsjagtbevis

Byer 26,6 21,2 17,9 16,1 10,3 7,8 2,9 7458

Bygder 43,7 12,0 11,8 10,9 9,5 12,0 2,7 1384

Grønland 29,3 19,8 17,0 15,3 10,1 8,4 2,8 8842

Alle husstande med erhvervsjagtbevis

Byer 31,2 13,6 13,6 13,6 11,5 16,4 3,1 330

Bygder 43,7 12,0 11,8 10,9 9,5 12,0 2,7 1384

Grønland 41,3 12,3 12,2 11,4 9,9 12,8 2,7 1714

Alle husstande med indhandling af fisk

Byer 36,8 10,3 14,1 10,3 13,0 15,7 3,0 185

Bygder 25,6 15,9 11,6 14,3 12,8 19,8 3,3 328

Grønland 29,6 13,8 12,5 12,9 12,9 18,3 3,2 513

Alle husstande i Grønland

byer 39,5 21,7 15,0 11,7 6,9 5,1 2,4 19255

Bygder 34,2 17,2 14,0 12,3 10,2 12,3 2,8 3172

Hele Grønland 38,8 21,1 14,8 11,8 7,4 6,1 2,5 22427

Hvor de gennemsnitlige husstandsstørrelser er forbavsende ens uafhængig af tilknytning til fangst og fiskeri,så er der, som det fremgår af tabellen, tale om markante forskelle i fordelingen mellem husstande medhenholdsvis 1, 2, 3 o.s.v. personer. Den relativt største andel af husstande bestående af enkeltpersoner findeseksempelvis blandt husstande med erhvervsjagtbeviser i bygder, idet 43,7 procent af husstandene er at findei denne gruppe - typisk enlige mænd som er konfronteret med det helt generelle problem at der er tale om etmarkant underskud af kvinder i bygderne. Omfanget af dette underskud dokumenteres gennem helt nyeberegninger fra Birger Poppel der viser at den procentvise andel af kvinder i kommunerne ser således ud:Nanortalik: 45.5%; Qaqortoq: 42.2%; Narsaq: 43.9%; Paamiut: 51.0%; Nuuk: 46.4%; Maniitsoq: 44.5%;Sisimiut: 40.9% (NB inkl. Kangerlussuaq); Kangaatsiaq: 48.6%; Aasiaat: 42.7%; Qasigiannguit: 68.6%;Ilulissat: 46.7%; Qeqertarsuaq: 38.6%; Uummannaq: 46.7%; Upernavik: 46.1%; Qaanaaq: 44.6%;Ammassalik: 47.9%; Ittoqqortoormiit: 33.3%.

I den anden ende af skalaen findes den største andel af husstande med seks personer eller flere blandtfiskerfamilier i bygder, idet 19,8 af husstandene findes i denne gruppe.


Side 28

Forskellene i fordelingen af husstandene i de seks grupper fremgår klarest af figur 2.8 ovenfor. I deGrønlandske byer er en meget stor del af husstandene - 61,5% - at finde i gruppen 1-2 personer pr. husstand,medens der i modsætning hertil kun er ganske få husstande - 12% - der har fem personer eller derover.Billedet er ganske anderledes når det gælder bygderne. Her er kun godt 50% af husstandene med 1-2personer, medens 22,5% af husstandene har 5 eller flere personer. Når det gælder husstande hvor en ellerflere personer har erhvervsjagtbevis er mønsteret næsten omvendt. For husstandene i byerne er mønsteretnæsten identisk med det generelle mønster for bygderne, med relativt mange store husstande og et relativtmindre antal husstande med få personer. Og for husstandene i bygderne er der en markant overvægt af enligeder udgør 43,7% af husstandene, medens der er relativt få store husstande.

Hvor fordelingen i mellemgrupperne med 3 og fire personer i husstandene således ligger på næsten sammeniveau i alle fire grupper, så er der tale om markante forskelle i ydergrupperne. Gruppen med seks personereller flere udgør med 5,1% kun en meget begrænset del af husstandene i de grønlandske byer generelt,medens den udgør en markant større andel af husstandene i bygderne, og er, med 16,4% , mere end 3 gangeså stor blandt husstande i byer hvor en eller flere personer er i besiddelse af erhvervsjagtbevis. Til gengældfinder man i denne gruppe den laveste andel af enlige husstande med 31,2% eller godt en tredjedel afsamtlige husstandene.

Dominansen af relativt små familier og enlige i byerne ligger helt i tråd med den generelle udvikling, oghusstandsstørrelsen ligger for eksempel helt på niveau med fordelingen i de Nordiske lande. På samme mådeer mønsteret med større husstande i bygderne også helt på linie med situationen for en række bygder ogmindre byer i de øvrige Nordiske lande. Som tidligere nævnt er der tale om en særlig situation for personermed fangerbeviser i bygderne, hvor blandt andet underskuddet af kvinder er stærkt medvirkende til enmarkant dominans af enlige - og primært enlige mænd med fangst og fiskeri som erhvervsgrundlag.

I forhold til det tidsrum som analysen dækker er der tale om særdeles stabile husstandsstørrelser. Som det

Figur 2.8: Fordelingen af husstande i fire karakteristiske grupper: Husstande i henholdsvisbyer og bygder med en eller flere personer med fangstbevis, samt husstande i byer og bygderfor Grønland generelt.


Side 29

fremgår af tabel 2.2 (næste side) er ændringerne i den gennemsnitlige husstandsstørrelse fra 1994 til 2002særdeles begrænsede, idet det viser sig at der i stort set alle grupper er tale om at fordelingen af husstandekun har undergået mindre ændringer

Den eneste gruppe hvor der har været tale om ændring er familier med indhandling af fisk. Her er derimidlertid tale om en særdeles markant ændring. Gennemsnittet er steget fra 2,6 til 3,2 personer pr. husstandeller næsten 20%, og forklaringen herpå er det drastiske fald i antallet af enlige, fra 46,1% ned til 29,6% afhusstandene. Denne markante ændring hænger tæt sammen med ændringen i aldersstrukturen forfiskerierhvervet i det hele taget, hvor tilgangen af unge stort set har været fraværende i den angivne periode.

Tabel 2.2: Ændringer i husstandsstruktur 1994-2002 for familier mederhvervsjagtbeviser, indhandling af fisk, og for Grønland

År

Den procentvis fordeling af antal personer i husstanden Gnsn.

Husstand En To Tre Fire Fem Seks el. fl

Alle familier med erhvervsjagt eller fritidsjagtbeviser

1994 35,4 16,4 15,0 15,5 8,9 8,8 2,8

2002 29,3 19,8 17,0 15,3 10,1 8,4 2,8

Alle familier med erhvervsjagtbeviser

1994 42,3 15,6 11,2 11,7 8,2 11,1 2,7

2002 41,3 12,3 12,2 11,4 9,9 12,8 2,8

Alle familier med indhandling af fisk

1994 46,1 11,8 11,1 9,3 8,7 13,1 2,6

2002 29,6 13,8 12,5 12,9 12,9 18,3 3,2

Gennemsnit for Grønland

1994 39,7 19,2 14,7 12,2 7,3 6,8 2,5

2002 38,8 21,1 14,8 11,8 7,4 6,1 2,5

Hovedkonklusionen er således klar, nemlig at den nuværende husholdsstruktur har været særdeles stabil overdet sidste tiår, og med en lille, men markant forskel mellem byer og bygder. Mest markant er samspilletmellem to faktorer - dels den generelle fravandring af kvinder fra bygderne, og dels konsekvenserne af denmanglende tilgang til fiskerierhvervet.

Husholdsstrukturen siger noget om antallet af registrerede personer på de enkelte bolignumre, og sigersåledes noget om hvormange personer der, ifølge folkeregisteret, lever under fælles tag, og som derfor kanformodes at have et vist økonomisk fællesskab.

En anden måde at se det økonomiske fællesskab på er gennem de oplysninger der kan fås ved at se påoplysningerne til skattevæsnet, idet selvangivelsen sker på baggrund af oplysninger om økonomiskfællesskab gennem ægteskab. Tabel 2.3 nedenfor viser opgørelsen over antal personer med henholdsviserhvervsjagt- og fritidsjagtbevis der kan genfindes som hovedperson på selvangivelserne i 1993, 1996, 1999og 2001, og som samtidig har indhandlet fangstprodukter til et officielt indhandlingssted. Det betyder, atkvinder med bevis kun er talt med, hvis de er enlige, mens deres indkomst - herunder ved salg er medregnet,hvis også ægtefællen har et bevis. Det drejer sig alt i alt om et udsnit af husholdningerne ovenfor, idethovedparten af husholdninger med erhvervsjagtbeviser også har indhandling, medens kun en lille del af


Side 30

husholdningerne som udelukkende har fritidsjagtbeviser indhandler dele af deres fangst.

Den øverste del af tabellen angiver antallet af selvangivelser fordelt på erhvervsjagtbevis/fritidsjagtbevis ogselvangivelser for enlige og for par, medens den nederste del af tabellen viser den procentvise fordelingmellem enlige og par for henholdsvis selvangivelser for personer med henholdsvis erhvervsjagtbeviser ogfritidsjagtbeviser.

Som det fremgår er der helt generelt tale om et fald i antallet af selvangivelser på knap 20%, idet faldetnæsten udelukkende er at finde i gruppen af enlige med fritidsjagtbeviser. Gruppen af enlige medindhandling og fritidsjagtbevis er således reduceret med næsten 1/3, medens gruppen af par med indhandlingog fritidsjagtbevis er reduceret med godt 10%. For gruppen med erhvervsjagtbevis er der tale om enbegrænset ændring, idet tallene svinger en del over tid, men hvis man ser på yderpunkterne er der tale om enstigning i antallet af par med erhvervsjagtbevis og indhandling på næsten 20%.

Tabel 2.3: Fordeling af indhandlere efter skattepligt

Antal selvangivelser 1993 1996 1999 2001

Erhvervsjagtbevis Enlige 328 234 312 328

Par 335 264 389 397

Fritidsjagtbevis Enlige 1444 1247 952 944

Par 1124 1307 1024 1059

I ALT 3231 3052 2677 2728

Procentvis fordeling 1993 1996 1999 2001

Erhvervsjagtbevis Enlige 49,5 47,0 44,5 45,2

Par 50,5 53,0 55,5 54,8

Fritidsjagtbevis Enlige 56,2 48,8 48,2 47,1

Par 43,8 51,2 51,8 52,9

Og det væsentligste billede der afsløres gennem procentfordelingen nederst i tabellen er forholdet mellemenlige og par, hvor der for både gruppen af personer med erhvervsjagtbevis og gruppen med fritidsjagtbeviser tale om et markant skifte fra enlige til et større antal par. Det svarer fuldt ud til det mønster der har væretpåvist tidligere, nemlig at den yngre aldersgruppe fravælger erhvervet, og det netop er i denne gruppe atantallet af enlige er stort.


Side 31

(2.4) Antal jagtlicenser i fanger- og fiskerhusstande

Et væsentligt spørgsmål i forbindelse med forståelsen af de enkelte husstandes afhængighed af fangst ogfiskeri er, hvorvidt der i de enkelte husstande er en eller flere personer der er i besiddelse af fangerlicens.Figur 2.9 herunder viser hvorledes situationen ser ud for husstande fordelt på byer og bygder i de enkelte

kommuner, idet kommunerne er sorteret efter den procentvise fordeling på henholdsvis en og flere licenser,og gennemsnittet for henholdsvis byer og bygder er markeret i diagrammet..

Figur 2.9:Den procentvise andel af fanger og fisker husstande i byer og bygder medhenholdsvis 1 eller flere fangerlicenser.


Side 32

Byerne er helt klart domineret af husholdninger hvor der kun forekommer en enkelt fangerlicens. For byernegælder det at i gennemsnit 74% af husholdninger med fangerlicens er der kun en enkelt person med licens,medens der er 26% af husholdningerne med fangerlicens hvor to eller flere personer har licenser.Qeqertarsuaq by ligger i den ene ende af skalaen idet godt halvdelene af husholdningerne med fangerlicenshar en enkelt, medens den anden halvdel har to eller flere personer med licens, og i 8 kommuner er der taleom at mellem 50% og 26% af husholdningerne har mere en enkelt fangerlicens. Og i tre byer -Qasigiannguit, Ilulissat og Uummannaq - er der ingen husholdninger med fangerlicens hvor der er mere enden enkelt person der er i besiddelse af licens.

For bygderne er der tale om en relativt ligelig fordeling af husholdninger mellem på den ene side 1 og på denanden side 2 eller flere licenser. Som gennemsnit har 54% af husholdningerne med fangerlicens kun enenkelt licens, medens der i 46% af husholdningerne med fangerlicens er to eller flere personer der er ibesiddelse af fangerlicens. Og i syv kommuner er der mellem 47 og 87% af husholdningerne der har mereend to licenser, igen med Qeqertarsuaq med det klart største antal husholdninger med to eller flere licenser. Iden anden ende af skalaen ligger Nuuk, Sisimiut, Ittoqqortoormiit og Narsaq med mindre end 10% afhusholdningerne som er i besiddelse af mere end en enkelt fangerlicens, og i Narsaq Kommunes bygder erder ingen husholdninger hvor mere end en enkelt person er i besiddelse af fangerlicens.

Tallene dokumenterer den almindelige antagelse af at fangererhvervet i byerne er mere professionaliseret,samtidig med at der er flere beskæftigelsesmæssige tilbud som medfører at kun en enkelt person i husholdethar erhvervet sig fangerlicens. Tilsvarende bekræftes et mønster for bygderne hvor afhængigheden af fangstog fiskeri er markant større at


Side 33

(2.5) Stammer fangeren fra en fanger

Fangst og fiskeri er erhverv som traditionelt er gået i arv fra den ene generation til den næste. Spørgsmåleter, hvorvidt dette stadig er tilfældet. Til at give en antydning af et svar på spørgsmålet er der gennemført enopgørelse over hvor mange af de personer der i dag er i besiddelse af erhvervsjagt- og/eller fritidsjagtbevisersom har forældre der på et eller andet tidspunkt i perioden 1993 til 2002 har været i besiddelse af ettilsvarende bevis. Det er klart at en sådan opgørelse ikke kan give et fuldstændigt billede, dels fordi en del afforældrene vil være udvandret eller døde, og dels fordi en del vil have trukket sig tilbage fra aktiv fangst ogfiskeri, og derfor ikke noget ønske at opretholde deres beviser.

Tabel 2.4: Antallet af personer med beviser i 2002, samt antallet af disse personers forældre som på et tidspunkthar været i besiddelse af den samme type beviser*

Antalpersonermedbeviser

Antalforældre

medbeviser

Forældre i% af

bevis-holdere

Antaludvan-

drede ellerdøde

forældre

Antaludvandredeeller døde

i % afbevisholdere

Korrigeretforældre

i % afbevisholdere

Erhvervsjagtbeviser

2.276 1.142 50,2 308 13,3 58,0

Erhvervsjagt-og fritidsjagt

beviser10.923 4.038 37,0 974 8,9 40,6

*) Antallet af beviser i opgørelsen svarer ikke fuldstændig til det reelle antal beviser, idet der udelukkende erbenyttet CPR-numre som har været genfindelige i CPR-registeret for at kunne identificere forældrene.

Som det fremgår af tabel 2.4 er der 1.142 forældre til personer med erhvervsjagtbeviser som selv er eller harværet i besiddelse af et erhvervsjagtbevis. Det drejer sig om halvdelen af de nuværende fangere og fiskere,hvilket må siges at være et ret højt tal. Ud af gruppen af forældre er 308 enten udvandrede eller døde indenåret for vore første oplysninger (1993), hvorfor vi ikke kan få oplysninger om deres status. Korrigerer vi densamlede opgørelse for dette forhold betyder det at det i realiteten er tæt ved 60% af de nuværende fangere ogfiskere med erhvervsjagtbevis hvis forældre på et tidspunkt selv har været registreret som indehavere af eterhvervsjagtbevis. Samtidig skal man være opmærksom på at antallet af personer med erhvervsjagtbeviser erreduceret løbende over en årrække, så den høje grad af sammenhæng skal ses i lyset af denne afgang fraerhvervet.

Med hensyn til den samlede gruppe af erhvervsjagt- og fritidsjagtbeviser er der tale om en mere begrænsetsammenhæng mellem bevisindehavere og deres forældres besiddelse af beviser, selv om 40% er et markantniveau. En af forklaringerne er den voldsomme tilgang af beviser, primært i Midtgrønland, som følge afkravene i forbindelse med deltagelse i lodtrækning til rensdyr- og moskusjagt, Men fordelingen hænger ogsåsammen med at bevisindehaverne ikke på samme måde er knyttet til en egentlig erhvervsudøvelse.

Ser vi på fordelingen mellem regioner - figur 2.10 ovenfor - hvor alle de benyttede tal er korrigeret forudvandring og døde, er der tale om markante variationer, fra Nordgrønland hvor under 40% har forældresom har haft erhvervsjagtbeviser, medens det umiddelbart ser ud til at der specielt i Midtgrønland er tale omen bemærkelsesværdig høj grad af kontinuitet i erhvervet, fordi mere end 80% af fangerbevis-indehaverenedstammer fra personer som selv har eller har haft fangerbevis. En del af forklaringen skyldes, somtidligere nævnt, at der netop i denne region har været tale om den største reduktion i det samlede antal affangerbeviser, og at dette forhold har indflydelse på hvem der forbliver i erhvervet, ligesom aldersprofilenspiller en stor rolle for opgørelsen. Netop i områderne med de laveste procenter er aldersprofilen


Side 34

karakteriseret ved en stor repræsentation af fangere og fiskere i 50'erne og 60'erne, hvilket udelukker at deresforældre kan indgå i analysen, da de har forladt erhvervet inden registreringen via erhvervsjagt- ogfritidsjagtbeviser begyndte.

Når det gælder fritidsjagtbeviserne følger fordelingen stort set mønsteret fra erhvervsjagtbeviserne, doggenerelt på et lavere niveau. De store antal beviser i Midtgrønland og Diskobugten er medvirkende til dethøje landsgennemsnit.

Figur 2.10: Procent forældre med fangst og/eller fritidsbevis. De blå søjler viser hvor storprocentdel af personer med fangstbevis hvis forældre selv er i besiddelse af fangstbeviser,og med rødt hvor stor procentdel af personer med enten fangst- eller fritidsbevis hvisforældre selv er i besiddelse af fangst- eller fritidsbevis. Tallene er korrigeret forudvandrede og døde.


Side 35

(2.6) Fangererhvervets fremtid

Som vist ovenfor har der været tale om en markant reduktion i antallet af erhvervsjagtbevisindehaveregennem de 10 år beviset har eksisteret, og det store spørgsmål er hvilken fremtid der vil være forfangersamfundene såfremt dette mønster fortsætter.

Til at belyse dette er der blevet gennemført en fremskrivning fra 2003-tallene og frem til 2030, idet det ifremskrivningen antages at udviklingen - reelt fravandringen - i erhvervet fortsætter på samme måde som deter sket i perioden 1993 til 2002, som beskrevet ovenfor. Konsekvenserne af fremskrivningen fremgår affigur 2.11 nedenfor, og figur 2.12 øverst på næste side.Figur 2.11 viser som udgangspunkt startsituationen som den så ud i 1993, idet der er benyttet 5-års

aldersintervaller på x-aksen, ændringerne frem til situationen i 2002, og derefter situationen som den viludvikle sig fra 2006 og videre frem til år 2030.

Som det fremgår sker den mest markante afvandring fra erhvervet i de yngre aldersklasser, simpelthen fordider ikke er yngre kræfter parat til at træde ind i erhvervet. Og denne manglende tilgang til erhvervet bredersig derefter som en bølge gennem erhvervet, indtil det næsten forsvinder. De ældre årgange ser ud til atholde delvis stand i forhold til ændringerne, men uden tilgang fra de yngre grupper vil også disse langsomtforsvinde.

Figur 2.12 på næste side viser en optælling af antallet af bevisindehavere de enkelte år, fra 1993 og frem til2030, og som det tidligere har været nævnt er der tale om en så markant nedgang i antallet aferhvervsjagtbevisindehavere at erhvervet i realiteten ophører med at eksisterer.

Der er særdeles mange usikkerheder knyttet til en sådan fremskrivning, først og fremmest at det kan væremeget usikkert om de socio-økonomiske forhold der har præget erhvervet i negativ retning det sidste tiår vilfortsætte på samme måde fremover. En af de helt afgørende faktorer vil være spørgsmålet om tilgang tilerhvervet af yngre kræfter. Og for at få en fornemmelse for hvilken rolle en sådan tilgang kan komme til atspille er der gennemført en række kørsler med den samme fremskrivningsmodel som anvendt tidligere, mennu med tilgang af et forskelligt antal nye kræfter til erhvervet. Resultatet er vist på figur 2.13 nederst på denforegående side, idet der pr. hver 5 år er indført henholdsvis 25, 50, 75 og 100 nye fangere til den yngste

Figur 2.11: Fremskrivning af antal fangstbevisindehavere frem til 2030 på baggrund af ændringerne fra1993 til 2002.


Side 36

aldersgruppe, svarende til en årlig udvidet tilgang på henholdsvis 5, 10, 15 og 20 personer.Som de fremgår er der ved en forøget reel tilgang på 10 pr. år tale om en stabilisering på et niveau omkring1.000 fangerbeviser, medens en tilgang på 20 personer pr. år er tale om en stabilisering på godt 2.000indehavere af fangerbeviser. Når der opereres med en reel tilgang på disse antal, så vil det i praksis - med enforventet frafaldsprocent på 50 - sige 20 unge som påbegynder fangererhvervet hvert år for at sikre eterhverv med 1000 deltagere, og 40 unge som påbegynder fangererhvervet hvert år for at opnå enstabilisering omkring det nuværende niveau, med godt 2.000 fuldtids-erhvervsudøvere.

Figur 2.13: Resultatet af modelkørsel med introduktion af yngre kræfter tilfangererhvervet på fire forskellige niveauer.

Figur 2.12 : Konsekvenser for fangererhvervet af et fald på samme niveau somdet forløbne tiår.


Side 37

3. FANGERNES ØKONOMISKE SITUATION

NØGLETAL: - Oplysninger om indkomstforholdene for personer med erhvervs- og fritidsjagtbevis viser at

A-indkomsterne spiller en særdeles stor betydning for fangere og fiskeres samlede økonomi.

- Det er ikke overraskende at indtægten udenfor fangst og fiskeri spiller en afgørende rolle for personer med

fritidsjagtbevis, og indhandling udgør for denne gruppe også kun mellem 5 og 10% af den samlede indtægt

for enkeltpersoner og par. Men for personer og par med erhvervsjagtbeviser udgør indtægterne udenfor

fiskeri og fangst i gennemsnit mere end 50% af indtægterne.

- Det betyder i praksis at en væsentlig del af husstandenes indtægter stammer fra fangernes hustruer, der

således er med til at sikre familiens økonomi.

- Indkomstsituationen for enkeltpersoner og familier med erhvervs- og fritidsjagtbeviser har gennem det

forløbne tiår oplevet stigende indtægter - lavest for skatteansættelser med fangstbeviser og indhandling, og

højest for skatteansættelser med fritidsbeviser og uden indhandling. Men det er kun på grund af øgede

indtægter udenfor fangst og fiskeri at husstandene har været i stand til at følge med udviklingen i pristallet.

- Hvor der tidligere var tale om en klar polarisering i indhandlingsmønsteret mellem en stor gruppe med

meget små indhandlinger, og en lille gruppe med relativt store indhandlinger, så er situationen i dag i

højere grad blevet afløst af en professionalisering hvor der kun er få med små indhandlingsværdier, medens

en stadig stigende gruppe har relativt store indtægter fra indhandling.

- Professionaliseringen viser sig også ved at der er tale om en meget begrænset betydning af indhandlinger

fra personer med fritidsjagtbevis. Denne del af indhandlingerne udgør således kun omkring 5 procent af

den samlede indhandlingsværdi.

- Der er tale om meget markante regionale forskelle i indkomstmønstrene. Østregionen og Nordregionen er

- på hver sin måde - klare afvigere i forhold til mønsteret i resten af Grønland, primært fordi

indkomstgrundlaget generelt ligger lavere end i de øvrige regioner - med et samlet indkomstgennemsnit på

60-70.000 kroner overfor de øvrige regioners gennemsnit på 120-160.000 kroner således på det halve af de

øvrige.

- Når man ser på kilden til indkomster fra fangst og fiskeri er der tale om en klar dominans af skaldyr og

fisk i den samlede indhandlingsværdi, idet disse grupper i alle regioner - bortset fra Østgrønland - udgør

mellem 60 og 80 procent af indkomstgrundlaget. Der er dog tale om en række markante regionale forskelle i

fordeling på hovedgrupper.

- Desuden er der tale om meget store sæsonmæssige variationer, specielt for Nordgrønland og Disko. Til

dels også for Midtgrønland, medens fordelingen er mere jævn hen over året i Syd og Østgrønland.


Side 38

(3.1) Indkomstforhold

I opgørelsen over fangernes økonomiske situation skelnes mellem den formelle og den uformelle økonomi.

Den formelle økonomi omfatter i denne opgørelse alle økonomiske transaktioner der opgøres gennem officiellekanaler, såsom lønindkomster indberettet til skattevæsnet, såvel a- som b-indkomster, indhandling tilregistrerede indhandlingssteder, offentlige ydelser m.m.. Ved anvendelse af 1993 og 2001 er det muligt atsammenligne data idet overførselsindkomster ikke indgår i indkomststatistikken. Det sker først fraindkomststatistikken fra 2003.

Den uformelle økonomi omfatter i denne opgørelse alle transaktioner i forbindelse med fangst og fiskeri derkan opgøres til økonomisk værdi, såsom værdi af eget forbrug af egen fangst til føde eller hundefoder, værdi affangst som foræres eller sælges til familie, bekendte, institutioner, restauranter, eller fangst der sælges påbrædtet uden at blive opgivet til skattevæsnet.

I dette afsnit ses primært på den formelle økonomi, d.v.s. alle økonomiske transaktioner som er gennemført ogregistreret af offentlige myndigheder.

Ved sammenligning af indkomster og fordeling heraf er det væsentligt at der kun for enlige er tale om personligindkomst, mens der for sambeskattede - ikke mindst for ægtepar, hvor manden er fanger - er tale om topersoners indkomster. I sidstnævnte tilfælde er det alene muligt at analysere andelen af den samlede indkomst,der stammer fra indhandling, mens den resterende indkomst - ud fra de foreliggende oplysninger - ikke kanopdeles på andre indkomstkilder eller på hver enkelt af de to ægtefæller. Det er derfor heller ikke muligt atanalysere fordeling af anden erhvervsaktivitet.


Side 39

(3.2) Indkomst indenfor og udenfor fangst og fiskeri

En væsentlig faktor i fangernes og fiskernes økonomi er indkomster udenfor fiskeriet. Tabel 3.1 nedenfor viserindkomstfordelingen mellem A-indkomster og værdi af indhandlinger, dels for personer mederhvervsjagtbeviser og indhandling, og dels for personer med fritidsjagtbeviser og indhandling. Indkomsterneer opgjort pr. skatteansættelse, som i 1993 var fordelt med 1772 bestående af enlige og 1459 samboende/giftemedens tallet i 2001 var fordelt på 1272 enlige og 1456 samboende/gifte (se i øvrigt afsnit 2).

A-indkomster og indhandling

Tabel 3.1: Indkomster indenfor og udenfor fangst og fiskeri

1993

Antal selvangivelserAntal

personerSamlet

A-indkomstSamlet

IndhandlingGennemsnitlig

A-indkomstGennemsnitsindhandling

Med fritidsjagtbevis ogindhandling

663 103.948.251 11.349.394 156.785 17.118

Med erhvervsjagtbevis ogindhandling

2.568 232.039.672 181.578.252 90.358 70.708

I ALT 3.231 335.987.923 192.927.646 103.989 59.711

1996


personerSamlet

A-indkomstSamlet




498 82.452.354 7.157.577 165.567 14.373


2.554 220.772.309 217.169.735 86.442 85.031

I ALT 3.052 303.224.663 224.327.312 99.353 73.502

1999


personerSamlet

A-indkomstSamlet




701 123.905.572 8.962.271 176.755 12.785


1.976 196.590.360 170.126.870 99.489 86.097

I ALT 2.677 320.495.932 179.089.141 119.722 66.899

2001


personerSamlet

A-indkomstSamlet




725 132.418.532 10.005.889 182.646 13.801


2.003 211.651.945 196.407.458 105.667 98.057

I ALT 2.728 344.070.477 206.413.347 126.126 75.665

I 1993 var den gennemsnitlige indkomst for alle 3.231 indhandlere på 163.700 kroner, idet der var tale om enforskel på godt 10.000 kroner mellem indhandlere med erhvervsjagtbevis hvor gennemsnitsindtægten (a-


Side 40

indkomst plus indhandling) lå på 161.066 kroner sammenholdt med indtægten hos indhandlere medfritidsjagtbevis hvor indtægten lå på 173.903 kroner.

I 2001 var den gennemsnitlige indkomst for alle 2.728 indhandlere steget til 201.791 kroner, idet der var taleom et fald i forskellen mellem indhandlere med og uden erhvervsjagtbevis til godt det halve af situationen i1993, således at gennemsnitsindtægten hos indhandlere med erhvervsjagtbevis lå på 203.724 kronersammenholdt med indtægten hos indhandlere med fritidsjagtbevis hvor indtægten lå på 196.447 kroner.

Ser vi på de samlede indkomster for gruppen af fangst- og fritidsjagtbevisindehavere, så er der i 2001 tale omen samlet værdi på lidt over 550 millioner, hvoraf de 200 millioner stammer fra indhandling. Og herafstammer igen 95% fra personer med erhvervsjagtbevis, medens kun de sidste 5% er indhandlet af personer medfritidsjagtbevis. Personer med fritidsjagtbevis indhandler således en særdeles begrænset del af den samledeindhandlingsværdi, og det ser ud som om denne andel har været relativt konstant over tid.

Udviklingen i gennemsnitlige a-indkomster

For at få et overblik over ændringerne i a-indkomsterne over tid er disse data afbildet i figur 3.1 ovenfor, idetder i figuren desuden er medtaget data vedrørende de gennemsnitlige a-indkomster for personer med fangst- ogfritidsjagtbeviser som ikke har registreret nogen indhandling de angivne år.

For det første kan det konstateres at der er tale om meget markante forskelle i a-indkomster mellem

Figur 3.1: Gennemsnitlige a-indkomster for skatteansættelser for personer med henholdsvis fangst-og fritidsbeviser, i sammenhæng med deres indhandlingsaktivitet.


Side 41

skatteansættelser hvor der forekommer personer med henholdsvis fritidsjagtbeviser og erhvervsjagtbeviser, ogdernæst at der ligeledes er tale om markante forskelle mellem skatteansættelser med fritidsjagtbevis oghenholdsvis med og uden indhandling. Den gennemsnitlige a-indkomst med fritidsjagtbevis uden indhandlingligger i perioden på omtrent det dobbelte af a-indkomsten i skatteansættelser med erhvervsjagtbeviser, ogmellem disse yderpunkter ligger gruppen af skatteansættelser med fritidsjagtbevis og indhandling.

For det andet kan det konstateres at der i gennemsnit er tale om ret store a-indkomster i gruppen afskatteansættelser med erhvervsjagtbevis, hvilket umiddelbart indikerer at familier hvor en eller flere personerhar erhvervsjagtbevis, og derfor i princippet er at regne som fanger- eller fiskerfamilier, samtidig er nødsagettil at sikre sig indkomster udenfor fangst og fiskeri for at kunne få økonomien til at gå op.

Som det fremgår har der været tale om en markant stigning i gennemsnitsindkomster for personer medfritidsjagtbeviser, og især for den gruppe på 6117 fritidsfangere som ikke har haft nogen form for indhandling,og ligeledes gruppen på 2043 personer med erhvervsjagtbeviser uden indhandling, som begge har haft enstigning på 27%, medens stigningen har ligget på godt 16% når det gælder de øvrige grupper. Sammenholdesdisse stigninger med den generelle økonomiske udvikling har forbrugerpristallet i samme periode haft enstigning på 11% og reguleringspristallet på 8.5%, hvilket betyder at der har været tale om en relativ stigning ia-indkomster for begge grupper som er oversteget omkostningsstigningerne. Den væsentligste forklaring pådette forhold er, at der er tale om at fragangen fra erhvervet primært har været indenfor den gruppe af fangereog fiskere som ikke har haft tilstrækkelig adgang til indkomster udenfor erhvervet.

A-indkomster og indhandling for erhvervsjagtbevisindehavere

Gennemsnitsindkomster for skatteansættelserne siger noget om det gennemsnitlige niveau i indkomster, menikke i sig selv så meget om de variationer der findes i indkomstniveau, så tabel 3.2 nedenfor og figur 3.2 øverstnæste side, bringes for at giver nogle mere præcise detaljer vedrørende fordelingen af indkomsterne iindkomstgrupper i 1993, overfor situationen i 2001 vist i tabel 3.3 og figur 3.3.

Tabel 3.2: Indkomster indenfor og udenfor fangst og fiskeri 1993for personer med erhvervsjagtbevis

Indkomster udenfor fangst og fiskeri Indkomst indenfor fangst og fiskeri

Antal indhandlere Procent Antal indhandlere Procent

Under 10.000 307 12,0 1306 50,9

10.000 - 25.000 267 10,4 434 16,9

25.000-50.000 430 16,7 324 12,6

50.000-100.000 686 26,7 225 8,8

100.000-250.000 746 29,0 166 6,5

250.000-500.000 117 4,6 50 1,9

Over 500.000 15 0,6 63 2,5

I alt 2568 100,0 2568 100,0

Hvis vi ser på indkomstfordelingen for personer med erhvervsjagtbevis i 1993 opgjort gennem de respektiveskatteansættelser, så viser tabel 3.2 et meget klart mønster, nemlig at en overvejende del af personerneindhandler for meget små beløb, idet mere end halvdelen indhandler for under 10.00 kroner, og kun godt 10%indhandler for mere end 100.000 kroner. Heroverfor står fordelingen af indtægterne udenfor fangst og fiskeri,


Side 42

hvor hovedvægten ligger på indkomstgrupper i mellemlejet, idet over halvdelen har indtægter der ligger iintervallet mellem 50.000 og 250.000 kroner. Kun godt 10% har indtægter der ligger under 10.000 kroner, sågenerelt må man karakterisere gruppen ved mellemindkomster udenfor fiskeri med et mindre tillæg tilindkomsterne fra fangst og fiskeri. Dette mønster illustreres særdeles godt på figur 3.2, hvorindkomstfordelingen via indhandlinger i de respektive grupper er blevet underopdelt efter indtægter udenforfangst og fiskeri. Helt dominerende er gruppen med indhandlinger for under 10.000 kroner, og som det fremgårer denne gruppe i overvejende grad domineret af indtægter udenfor fiskeriet på mellem 50.000 og 250.000kroner, helt svarende til det generelle mønster beskrevet ovenfor.

Tabel 3.3: Indkomster indenfor og udenfor fangst og fiskeri i 2001 for personer med erhvervsjagtbevis



Under 10.000 367 18,3 587 29,3

10.000 - 25.000 184 9,2 388 19,4

25.000-50.000 232 11,6 372 18,6

50.000-100.000 354 17,7 332 16,6

100.000-250.000 715 35,7 214 10,7

250.000-500.000 136 6,8 60 3,0

Over 500.000 15 0,7 50 2,5

I alt 2003 100,0 2003 100,0

Figur 3.2: Indkomster indenfor og udenfor fangst og fiskeri for personer mederhvervsjagtbevis 1993. Hver søjle viser et indkomstinterval for fangst og fiskeri, ogindenfor hver søjle er angivet hvor store gennemsnitlige A-indtægter der tjenes ud ovrindkomsten fra indhandling.


Side 43

Så snart man bevæger sig op i grupperne med større indtægter fra indhandling viser det sig at det samtidigstadig er indkomster i mellemgruppen der dominerer, så øget aktivitet indenfor fangst og fiskeri betyder ikke atfamiliens øvrige økonomiske aktiviteter sænkes. Snare tværtimod. Det tegner samtidig et billede af etpolariseret erhverv, hvor en gruppe på ca. en tredjedel af de samlede erhvervsjagtbevisindehavere både harmeget lave indtægter fra fangst og fiskeri, og samtidig meget lave indtægter udenfor denne sektor, en andentredjedel med beskedne indtægter fra fangst og fiskeri og mellemindkomster udenfor sektoren, og endelig densidste tredjedel som både oppebær pæne indkomster fra fangst og fiskeri, og som samtidig er megeterhvervsaktive udenfor sektoren.

Som det fremgår af tabel 3.3 og figur 3.3 ligner situationen i 2001 på mange måder situationen i 1993 idet derstadig er tale om meget store forskelle i fordelingen mellem indkomsterne indenfor og udenfor fiskeriet. Mender er helt klart tale om en langt mere jævn fordeling af indhandlingsværdier i de forskellige indkomstgrupper.I 1993 lå langt hovedparten af indhandlingerne på værdier under 10.000 kroner, og det er også stadig denstørste gruppe i 2001, men nu er der tale om væsentligt flere der indhandler værdier i intervallerne 20.000 ogop til 100.000 kroner, hvilket kan ses som et klart udtryk for en stigende professionalisering. Dette bekræftes iforvejen af det forhold at gruppen af indhandlere er stærkt faldende. Men samtidig er der også tale om en klarstigning i indtægter hentet udenfor fiskeri og fangst, specielt i intervallet 100-250.000 kroner.Det der øjensynlig er sket i perioden 1993 til 2001 er, at gruppen af personer med meget lave indtægter bådeindenfor og udenfor fangst og fiskeri er blevet kraftigt reduceret. I stedet er både gruppen af personer med laveindtægter indenfor fangst og fiskeri og mellemindtægter udenfor sektoren, og den tredje gruppe med storeindtægter både indenfor og udenfor fangst og fiskeri øget markant. Der har således været en klar tendens moden mindre polarisering af erhvervet, og samtidig en øget professionalisering idet andelen af indkomsterne frafangst og fiskeri er øget betragteligt, sammenholdt med indtægterne fra andre erhverv.

Figur 3.3: Fordeling af indkomster indenfor og udenfor fiskeri og fangst for personermed erhvervsjagtbevis 2001.


Side 44

A-indkomst og indhandling for fritidsjagtbevisindehavere

Selv om indhandling fra fritidsjagtbevisindehavere er meget begrænset, og i det samlede regnestykke kunindgår med omkring 5% af den samlede indhandlingsværdi, er tabellerne 3.4 og 3.5 medtaget for at give etindtryk af indkomstfordelingen imellem de forskellige indkomstgrupper, og de ændringer der er sket iindkomstfordelingerne i perioden 1993 til 2001.

Tabel 3.4: Indkomster indenfor og udenfor fangst og fiskeri 1993for personer med fritidsjagtbevis



Under 10.000 24 3,6 553 83,4

10.000 - 25.000 20 3,0 76 11,5

25.000-50.000 47 7,1 26 3,9

50.000-100.000 126 19,0 4 0,6

100.000-250.000 323 48,7 1 0,2

250.000-500.000 119 17,9 0 -

Over 500.000 4 0,6 3 0,5

I alt 663 100,0 663 100,0

Tabel 3.5: Indkomster indenfor og udenfor fangst og fiskeri 2001for personer med fritidsjagtbevis



Under 10.000 34 4,7 546 75,3

10.000 - 25.000 7 3,7 104 14,4

25.000-50.000 30 4,1 52 7,2

50.000-100.000 128 17,7 14 1,9

100.000-250.000 317 43,7 2 0,3

250.000-500.000 180 24,8 3 0,4

Over 500.000 9 1,2 1 0,1

I alt 725 100,0 725 100,0

Som det fremgår ligger langt hovedparten af indkomsterne fra indhandling i begge år i den laveste kategori påunder 10.000 kroner, med henholdsvis 83,4% i 1993 og 75,3% i 2001. Der er tale om en svag reduktion afgruppen hvilket sandsynligvis hænger sammen med den tidligere nævnte professionalisering af erhvervet somogså ser ud til at smitte af på indhandlingsaktiviteter for personer med fritidsjagtbevis. Samtidig liggerindtægtsniveauet udenfor fangst og fiskeri i begge år med hovedparten af personerne indenfor gruppen medindtægter i intervallet 100-250.000 kroner, med en svag stigende tendens idet gruppen af indtægter i intervalletfra 250-500.000 er øget fra 17,9% i 1993 til 24,8% i 2001. Dette afspejler på den ene side den almindeligeindtægtsstigning i landet, men især det forhold som har været diskuteret tidligere, nemlig at gruppen med demeget lave indtægter generelt er svundet ind, og således påvirker den procentvise fordeling i de øvrige grupper.


Side 45

Regional fordeling af A-indkomster og indhandling 2001

Ser vi på fordelingen af a-indkomster og indhandlingsværdi fordelt på regioner er hovedtallene præsenteret itabellerne 3.6 og 3.7, idet tabel 3.6 anfører de gennemsnitlige værdier, medens tabel 3.7 viser fordelingenindenfor de tidligere anvendte indkomstintervaller, idet der er fokuseret på indhandlere med erhvervsjagtbevis..

Tabel 3.6: Den regionale fordeling af a-indkomster og indhandlingsværdi

Antal A-indkomst Værdi afIndhandling

Samlet værdi A-indkomst iprocent

Indhandling iprocent

Enlige

Nord 369 26.825 39.801 66.626 40,3 59,7

Disko 276 59.227 105.607 164.834 35,9 64,1

Midt 134 56.056 65.968 122.023 45,9 54,1

Syd 84 70.863 53.820 124.683 56,8 43,2

Øst 81 42.057 19.833 61.890 68,0 32,0

Par

Nord 352 130.505 67.110 197.615 66,0 34,0

Disko 287 181.187 181.880 363.066 49,9 50,1

Midt 228 185.581 148.914 334.495 55,5 44,5

Syd 110 170.279 232.382 402.662 42,3 57,7

Øst 82 116.525 27.677 144.202 80,8 19,2

I tabel 3.6 er de gennemsnitlige værdier valgt præsenteret for skatteangivelser omfattende henholdsvis enligeog par, og tabellen viser for det første at der er tale om markante regionale forskelle, både når det gælderenlige og når det gælder par.

I Nordregionen ligger a-indkomsterne for enlige helt klart på det laveste niveau for enlige, idet indkomsten hérligger på knap 27.000 kroner. Samtidig er der tale om et markant lavt niveau også for indhandlingerne, med enværdi på knap 40.000 kroner, som dog ligger pænt over værdien af a-indkomsterne. I den anden ende afskalaen ligger Sydregionen med de højeste gennemsnitlige a-indkomster på et niveau der ligger på næsten tregange niveauet i Nordregionen. Samtidig er der også tale om et gennemsnitligt niveau for indhandlingsværdien,hvor Disko-regionen ligger på en klar førsteplads, idet der hér indhandles for mere end tre gange så meget somi Nordregionen, og mere end fem gange så meget som i Østregionen. Østregionen er i øvrigt karakteriseret vedet meget lavt niveau for indhandling, med en gennemsnitsværdi på kun 20.000 kroner.

Når det gælder par ligger A-indkomsterne lavest i Østregionen, fulgt af Nordregionen, og der er tale om etmarkant spring fra disse regioner til det øvrige Grønland hvor A-indkomstniveauet ligger næsten 50% overniveauet i Øst og Nord. Forklaringen skal i høj grad søges i det forhold at det er svært at finde arbejde udenforfangst- og fiskerisektoren for ægtefæller, og dette påvirker i høj grad de samlede indkomstmuligheder. Når detgælder indhandlingsværdierne er der markante forskelle mellem Sydregionen og Diskoregionen på den ene side,og Nord- og Østregionerne på den anden side, med Midtregionen placeret på et mellem niveau mellem disseyderpunkter. Det er i høj grad rejefiskeriet der sætter sit præg på indhandlingen, og de indtægter der kanskaffes via fangst og fiskeri.

I kolonnerne til højre for a-indtægter og indhandlingsværdier er anført den procentvise andel af indtægterne


Side 46

indenfor hver gruppe, og som det fremgår er der tale om markante forskelle, med situationen i Østgrønlandhvor kun godt 20% af gennemsnitsindkomsterne for par stammer fra fangst og fiskeri, overfor Diskobugtenhvor indkomsterne for enlige for mere end 60% vedkommende stammer fra fangst og fiskeri. Denne fordelingbekræfter at der både indenfor erhvervet både er tale om særdeles store regionale og store sociale forskelle.

Tabel 3.7: Regional fordeling af a-indkomster og indhandlingsværdi på indkomstgrupper

A-indkomst, skattepligtige med fangerbevis

Nord Disko Midt Syd Øst I alt

Under 10.000 184 83 51 19 30 367

10.000 - 25.000 78 40 14 20 32 184

25.000-50.000 105 56 35 15 21 232

50.000-100.000 114 118 58 33 31 354

100.000-250.000 214 220 152 87 42 715

250.000-500.000 26 42 45 16 7 136

Over 500.000 0 4 7 4 0 15

I alt 721 563 362 194 163 2003

Procentvis fordeling

Under 10.000 25,5 14,7 14,1 9,8 18,4 18,3

10.000 - 25.000 10,8 7,1 3,9 10,3 19,6 9,2

25.000-50.000 14,6 9,9 9,7 7,7 12,9 11,6

50.000-100.000 15,8 21,0 16,0 17,0 19,0 17,7

100.000-250.000 29,7 39,1 42,0 44,8 25,8 35,7

250.000-500.000 3,6 7,5 12,4 8,2 4,3 6,8

Over 500.000 - 0,7 1,9 2,1 - 0,7

I alt 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0

Indhandling, skattepligtige med fangerbevis

Nord Disko Midt Syd Øst I alt

Under 10.000 161 158 111 79 78 587

10.000 - 25.000 167 78 67 38 38 388

25.000-50.000 164 79 70 28 31 372

50.000-100.000 146 99 56 23 8 332

100.000-250.000 64 96 35 12 7 214

250.000-500.000 13 27 11 8 1 60

Over 500.000 6 26 12 6 0 50

I alt 721 563 362 194 163 2003

Procentvis fordeling

Under 10.000 22,3 28,1 30,7 40,7 47,9 29,3

10.000 - 25.000 23,2 13,9 18,5 19,6 23,3 19,4

25.000-50.000 22,7 14,0 19,3 14,4 19,0 18,6

50.000-100.000 20,2 17,6 15,5 11,9 4,9 16,6

100.000-250.000 8,9 17,1 9,7 6,2 4,3 10,7

250.000-500.000 1,8 4,8 3,0 4,1 0,6 3,0

Over 500.000 0,8 4,6 3,3 3,1 - 2,5

I alt 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0

I tabel 3.7 er tallene fra den foregående tabel blevet udspecificeret på indkomstgrupper, øverst med fordelingenaf a-indkomster i absolutte værdier efterfulgt af den procentvise fordeling, og nederst med indhandlingsværdier


Side 47

og deres procentvise fordeling.

Når det gælder a-indkomsterne ligger hovedgruppen for stort set alle grupper på et niveau mellem 50.000 og250.000 kroner, idet den største afvigelse er Nordgrønland, hvor mere end en fjerdedel af A-indkomsterneligger på et interval under 10.000 kroner. Østgrønland afviger også en del fra gennemsnittet, ligeledes ved atder er en relativ stor andel af indtægterne der ligger i intervallet under 50.000 kroner. Mønsteret fra tidligeremed relativt høje A-indkomster i Syd- og Midtgrønland går igen i tabellen.

Når det gælder indhandlingsværdierne er der tale om en bekræftelse på de tidligere konstaterede mønstre. Fordet første at der er tale om en meget stor gruppe - næsten en tredjedel af alle indhandlere - med enindhandlingsværdi der ligger under 10.000 kroner. Selv om det er et fald siden 1993 er de alligevel en megetmarkant gruppe. Regionalt set er det især i Syd- og Østgrønland at denne gruppe er stærkt overrepræsenteret,medens der i Nordgrønland er under halvt så mange i denne gruppe sammenlignet med Østgrønland. Detsamme mønster viser sig i de efterfølgende indhandlingsgrupper, således at 90% af alle indhandlere iØstgrønland indhandler for under 50.000 kroner. I Nordgrønland er det kun godt 65% der ligger i dennegruppe. Når det gælder de meget store indhandlingsværdier fra 250.000 og opefter er det imidlertid næstenudelukkende regionerne Disko, Midt og Syd-grønland der ligger i denne gruppe, og Diskobugten ligger klart ispidsen med godt 10% af indhandlerne med en indhandling over 250.000 kroner. .


Side 48

(3.3) Hvad og hvor meget indhandles, af hvem.

I de foregående oversigter blev fokuseret på de helt overordnede indhandlingsværdier og deres regionalefordeling. På de følgende oversigter givet dels et overblik over fordelingen af de samlede indhandlinger påpersoner med henholdsvis fangst- og fritidsjagtbeviser, samt indhandlinger foretaget af selskaber, og dels enoversigt over indhandlingernes fordeling på de væsentligste artsgrupper.

Hvem indhandler

På figur 3.4 ser man en oversigt over udviklingen i indhandlingerne i perioden 1993 til 2001 fordelt på trehovedgrupper af indhandlere.

For det første drejer det sig om indhandlere med erhvervsjagtbeviser, som i perioden udgør rundt regnethalvdelen af de samlede indhandlinger. Der er tale om mindre variationer over tid, men har i perioden holdt sig

indenfor intervallet 40 til godt 55 procent af den samlede indhandlingsværdi.

For det andet indhandlinger af personer med fritidsjagtbeviser. På grund af lovgivningen de første år blev enmeget stor del af indhandlingerne foretaget af personer med fritidsjagtbeviser, men efter introduktion af 50%reglen er fritidsgruppens indhandlinger svundet ind til at udgøre nogle få procent af den samledeindhandlingsværdi.

Og for det tredje er der tale om en meget stor del af den samlede indhandlingsværdi - godt halvdelen af desamlede indhandlinger - som foretages af personer/firmaer der ikke umiddelbart kan identificeres via deresbevistype, primært fordi registreringen af indhandlingerne ikke er foretaget på CPR-nummer men på

Figur 3.4: Fordeling af indhandling på indhandler.


Side 49

selskabsnummer. Det drejer sig således primært om indhandlinger fra selskaber/trawlerejere på grund afindhandlingspligten, og handler derfor om en gruppe der ligger udenfor den foreliggende undersøgelses

rammer. Det er bemærkelsesværdigt at der over perioden er en tendens til at disse indhandlingers andel af densamlede indhandlingsværdi er faldende, medens indhandlinger fra indhandlere med erhvervsjagtbevis harværet stigende.

Et mere detaljeret billede af indhandlingsfordelingen på artsgrupper fremgår af figur 3.5.

Den øverste figur viser de samlede indhandlinger, og som det fremgår udgør skaldyrene langt hovedparten afden samlede indhandlingsværdi, hvilket - som nævnt ovenfor - hænger sammen med det udenskærs fiskerisindhandlingspligt.

På den nederste figur får man et indtryk af hovedarternes relative betydning for den samledeindhandlingsværdi, og bortset fra de to første år hvor en del af de registrerede indhandlinger stammer fra det

Figur 3.5: Fordeling af indhandlingsværdier på artsgrupper og år, øverst for de samledeindhandlinger, og nederst for personer med enten fangst- eller fritidsbevis.


Side 50

udenskærs fiskeri, er der tale om en nogenlunde ligelig fordeling af indhandlingsværdien mellem skaldyr ogandre artsgrupper. Der er tale om nogle variationer årene imellem, men i det store og hele er der tale omrelativt stabile fordelinger imellem de to grupper. Sælerne udgør herimellem en relativt stabilindhandlingsværdi, medens de øvrige artsgrupper kun spiller en meget begrænset rolle når man ser på det heltoverordnede mønster. På et nationaløkonomisk niveau er det således helt klart skaldyrene og fiskene der spillerden helt afgørende rolle, men når man går ned på de enkelte regioner er billedet, som det skal ses efterfølgende,meget mere varierende.

(3.4) Udvikling i antal og fordeling af indhandlingssteder de sidste 10 år.

Tabel 3.8 nedenfor viser antallet af indhandlingssteder som de fordeler sig regionalt i periode 1987 til 2003.Opgørelsen omfatter alle steder hvor der de enkelte år er foretaget en eller flere indhandlinger, medens der ikkeer taget hensyn til værdien af de enkelte indhandlinger stederne imellem.

Tabel 3.8: Antallet af indhandlingssteder

Nord Disko Midt Syd Øst

1987 22 14 10 13 8

1988 22 15 12 13 8

1989 23 16 11 11 8

1990 24 17 12 11 8

1991 24 17 12 11 8

1992 23 17 12 11 8

1993 23 17 11 11 10

1994 24 17 11 11 9

1995 22 17 10 11 8

1996 21 17 12 11 8

1997 22 17 11 12 8

1998 21 17 11 11 8

1999 21 17 12 12 8

2000 22 22 11 13 8

2001 22 17 12 12 8

2002 22 16 12 12 8

2003 21 12 12 11 7

Som det fremgår er der rent antalsmæssig tale om et stabilt antal over tid. Det ændrer imidlertid ikke ved at dergennem spørgeskemaundersøgelsen er blevet markeret en klar utilfredshed med indhandlingsbetingelserne, ogdette punkt bliver derfor taget op senere.


Side 51

(3.5) Indkomst fra fangst og indkomst fra fiskeri

Et væsentligt spørgsmål i relation til indhandlingsmønstrene er fordelingen af indhandlingerne på forskelligeartsgrupper, og figur 3.6 viser en oversigt over indhandlingsværdien for de fem regioner fordelt påhovedgrupperne skaldyr, landpattedyr, sæler, hvaler, fugle, fisk og andre produkter. På figuren er vistindhandlinger for personer med fritidsjagtbevis (øverst) og erhvervsjagtbevis (nederst), og ved læsning affiguren skal man være opmærksom på forskellen i skalaværdi. Hvor de regionale indhandlinger forfritidsjagtbeviser ligger fra under 1 million kroner i Midtregionen til godt 4 millioner i Diskobugten, så liggerintervallet for personer med erhvervsjagtbevis fra godt 4 millioner i Østgrønland til over 80 millioner kroner iDiskobugten.

Ser vi på fordelingen for fritidsjagtbeviser er der tale om en generel repræsentation af sæler for samtlige

Figur 3.6: Indhandlingsværdi på regioner og artsgrupper for henholdsvispersoner med fritids- og erhvervsjagtbevis.


Side 52

regioner, idet sælerne dominerer indhandlingerne i Østgrønland. Med hensyn til indhandling af fisk er det isærNordgrønland og Diskobugten der ligger med høje indhandlingsværdier, idet midterregionen også er pæntrepræsenteret. De høje indhandlingsværdier for landpattedyr i Sydgrønland hænger sammen medindhandlingen af rensdyr fra kommerciel rensdyrproduktion. Og ellers er Diskobugten og til dels ogsåSydgrønland karakteriseret ved indhandlingen af skaldyr.

For indhandling af personer med erhvervsjagtbevis er der især to dominerende artsgrupper .For det førsteindhandlingen af fisk, som især ses i Nordgrønland og Diskobugten, men også vejer tungt i Midtregionen. Denanden store gruppe er indhandling af skaldyr hvor især Diskobugten, men også Midtgrønland og Sydgrønlander stærkt repræsenteret. Der indgår indhandling af sæl i alle regioner, men bortset fra Østgrønland hvorsælerne udgør den største del af den i øvrigt beskedne indhandling, er der tale om relativt begrænsede værdiernår man ser på det samlede billede. Herudover er der tale om en mindre indhandling af landpattedyr iMidtregionen, men herudover spiller de øvrige artsgrupper ikke nogen nævneværdig værdimæssig rolle nårman ser på det overordnede mønster. Det skal dog ikke forlede til fuldstændig at afskrive disse artsgruppersrolle for enkelte indhandleres økonomi, ligesom mange af disse arter netop spiller en central rolle for deninformelle økonomi.


Side 53

(3.6) Årstidsfordeling af indhandlingsaktiviteter

En væsentlig flaskehals for fangst og fiskeri er de årstidsmæssige variationer i de udnyttede arter. En jævnfordeling af aktiviteterne over året bidrager for det første til en stabil arbejdsbelastning. Og det betydersamtidig at man som regel kan opretholde et relativt jævnt investeringsniveau idet kapitalapparatet vil kunnefinde anvendelse året rundt.

Ved meget store årstidsmæssige variationer i fangst- og fiskerimuligheder, og ved store årstidsmæssigevariationer i artssammensætning betyder det omvendt at man er nødt til at opretholde en stor - og som regelomkostningskrævende - kapacitet indenfor flere forskellige jagt- og fiskerimæssige områder for at kunneudnytte de aktuelle forekomster. Det er på den ene side med til at sætte nogle alvorlige grænser for erhvervetsøkonomiske bæredygtighed, og for det andet sætter det spørgsmålstegn ved muligheden af at opretholdeerhvervet som en fuldtidsaktivitet.

På de følgende sider fremlægges data vedrørende de årstidsmæssige variationer, idet der gives en kort oversigtover fordelingen for indhandlingsaktiviteter for personer med fritidsjagtbevis, og en mere omfattendegennemgang når det gælder personer med erhvervsjagtbeviser.

Fritidsjagtbeviser med indhandling fordelt på årstid og regioner

Når det gælder antallet af indhandlere med fritidsjagtbevis fordelt på sæsoner og regioner (figur 7) er der fordet første tale om en meget lille persongruppe. Det største antal indhandlere en enkelt måned er på 70 personeri Nordregionen i juni måned.

For det andet er der tale om relativt stabile forhold året rundt. Specielt når det gælder Nordregionen,Østregionen og Diskoregionen er der tale om jævnt fordelte aktiviteter, medens der i Midt- og Sydregionen ertale om en markant lavere aktivitet i vintermånederne.

Figur 3.7: Årstidsvariationer i indhandlingsaktiviteter. Antal indhandlere med fritidsjagtbevis fordeltpå måneder og regioner.


Side 54

Rent værdimæssigt er der for det første tale om et relativt begrænset niveau, med det højeste niveau på godt 1million kroner i september måned. Den høje værdi netop på dette tidspunkt skyldes indhandling af opdrættederensdyr. For det andet er der, som det fremgår af figur 8, tale om meget markante årstidsvariationer, idet langtde største værdier indhandles i perioden maj til september, medens den økonomiske betydning af indhandlingeri forårsperioden er meget begrænsede.

Går man tætter på de enkelte regioner er der for Nord og Øst tale om relativt jævne fordelinger over året, medet mindre fald i indhandlingsaktiviteterne i Nord hen mod slutningen af året. Rent værdimæssigt er det primærtfisk og sæl der dominerer billedet i Nordregionen, og for Østgrønland er det næsten udelukkende sæl derdominerer indhandlingsbilledet.

Både i Disko- og Midtregionen er der tale om markante sæsonsvingninger, idet vinter og specieltforårssæsonen ligger meget lavt. Det er først og fremmest fisk og skaldyr der præger indhandlingsbilledet, menogså sæl spiller en væsentlig rolle for økonomien.

Billedet i Sydgrønland minder på mange måder om Midt- og Diskoregionen, men billedet præges af den storeindhandling af landpattedyr i september måned. Det drejer sig som tidligere nævnt om indhandling afopdrættede rensdyr, og når denne faktor filtreres fra får man som sagt et billede der ligner Midtgrønland ogDiskoregionen.

Figur 3.8: Værdi af indhandlinger for personer med fritidsjagtbevis fordelt på måneder, arter ogregioner.


Side 55

Erhvervsjagtbeviser med indhandling fordelt på årstid og regioner

Årstidsvariationerne i indhandling for personer med erhvervsjagtbevis fremgår af de følgende figurer.

Figur 9 nedenfor viser at der, når det gælder antallet af indhandlere i de enkelte regioner, er tale om relativtstabile tal over året. Nordregionen ligger klart på førstepladsen med et antal indhandlere i intervallet mellem300 i december måned og lidt over 500 i februar måned. Der er således tale om en reduktion i antallet afindhandlere i årets sidste måned når det gælder Nordregionen. Det samme ses gældende for Diskoregionen,

hvor yderpunkterne dog ligger tættere, med 200 indhandlere i januar og lidt over 300 indhandlere i periode framaj til december. Både midt og sydregionen ligger lavt i januar måned, begge med omkring 80 indhandlere,men ligger markant højere i sommersæsonen, begge med maximum i maj måned, og henholdsvis 250indhandlere i midtregionen og 130 indhandlere i sydregionen. Det mindste udsving forekommer i østregionen,fra et maximum på lidt over 100 i april måned og minimum på godt 80 indhandlere i august måned.

Når man ser på de samlede indhandlingsværdier (fig. 10) viser billedet en klar årstidsmæssig variation, idetlangt de største indhandlingsværdier forekommer i perioden maj til august, medens vintermånederne for flereregioner ligger på et relativt lavt niveau.

På figuren er vist indhandlingsværdien for hver region måned for måned, og samtidig opdelt i de 7hovedgrupper: fisk, fugle, hvaler, sæler, landpattedyr, skaldyr og andet.

Som det fremgår spiller skaldyr en meget væsentlig rolle for det samlede billede, idet godt halvdelen af densamlede indhandlingsværdi ligger i denne gruppe. Det er dog en indhandlingsaktivitet der udelukkende foregår iregionerne Disko, midt og syd. Til gengæld er det en aktivitet der forekommer året rundt, dog med markantforskel i omfang mellem vinter og sommer.

Næststørste gruppe er fisk, som er repræsenteret i alle områder, og i stor træk året rundt. Størsteindhandlingsværdi forekommer i Nordregionen i august måned, medens der er en række regioner hvoromfanget er meget beskedent i vintermånederne. Og for Østregionen drejer det sig om meget begrænsedeværdier året rundt.

Figur 3.9: Fordeling af antal indhandlere med erhvervsjagtbevis fordelt på regioner og årstider


Side 56

Indhandling af fugle forekommer i enkelte måneder ligesom hval, begge dog i et omfang der er særdelesbegrænset sammenlignet med de to foregående arter. Indhandling af sæl forekommer året rundt, men bidragerkun i begrænset omfang til de samlede indhandlingsværdier. Og for landpattedyrenes vedkommende drejer detsig om samlede indhandlingsværdier der ikke påvirker det samlede billede væsentligt.

Figurerne på de følgende sider giver et mere fyldigt billede af årstidsvariationerne for de enkelte regioner, ogsom det fremgår er der tale om en del variationer regionerne imellem. Billedet for regionerne Nord, Disko,Midt og Syd ligner dog hinanden på den måde at der er tale om en relativ lav indhandlingsaktivitet i åretsførste måneder.

For nordregionen (fig. 11) er der tale om begrænsede aktiviteter stort set fra november til juni, og de storeindhandlingsværdier er koncentreret i perioden juni til oktober, med et toppunkt i august hvor indhandlingenligger tæt ved syv millioner kroner. I vinterperioden ligger niveauet mellem en og to millioner kroner. Det erisær fisk der dominerer det samlede indhandlingsbillede, idet mellem 80 og 95 procent af den samlede værdistammer fra fiskeriet. Herudover er der tale om en vis indhandling af sæler året rundt, med en relativ stor rollefor den samlede værdiskabelse i vinterperioden. Desuden er der periodevis tale om en vis indhandlingsværdi frahvaler og fugle, men ikke noget der virkelig påvirker den samlede værdiskabelse.

For Diskobugten (fig. 12) ligger hovedaktiviteten stort set fra maj til oktober, med flere måneder hvor densamlede indhandlingsværdi ligger i intervallet mellem 10 og 12 millioner kroner. I vinterperioden falder

Figur 3.10: Fordeling af indhandlingsværdier for indhandlere med erhvervsjagtbevis på arter,måneder og regioner.


Side 57

aktiviteten betragteligt, til et niveau mellem 2 og 4 millioner kroner. Artsmæssigt er billedet i meget høj graddomineret af fisk og skaldyr. Rejerne genererer over halvdelen af den samlede indhandlingsværdi stort set åretrundt, med den store dominans i sommerperioden. Fiskeriet - i første række hellefisken - genererer et relativtjævnt indkomstgrundlag året rundt, og i enkelte perioder bidrager sæler og enkelte andre arter med relativt småbidrag til den samlede økonomi. Men det samlede billede er helt klart domineret af rejerne og hellefisken.

Figur 3.12: Indhandling i Diskoregionen for personer med fangstbevis

Figur 3.11: Indhandling i Nordregionen for personer med fangstbevis.


Side 58

For Midtregionen (fig. 13) ligger langt de største indhandlingsværdier i forårsmånederne april og maj, med etklart maksimum i maj måned hvor indhandlingsværdien overskrider de 7 millioner kroner. Laveste niveaufindes i månederne november til marts, hvor værdien ligger omkring eller under de 2 millioner kroner. Åretrundt er indhandlingen helt klart domineret af skaldyr og fisk, med en klar overvægt på rejerne, men i april ogmaj med et stærkt islæt af fisk. Der er tale om mindre indhandlinger af andre artsgrupper, blandt andet er dertale om et relativt jævnt niveau af indhandling af sæl året rundt, og i perioder forekommer større værdier af

Figur 3.13: Indhandling i Midtregionen for personer med fangstbevis

Figur 3.14: Indhandling i Sydregionen for personer med fangstbevis


Side 59

andre arter, eksempelvis landpattedyr i februar måned. Men det samlede billedet er helt klart domineret af de tohovedgrupper skaldyr og fisk.

For Sydgrønland (fig. 14) er der, til forskel fra de foregående regioner, tale om en relativ jævnindhandlingsværdi året rundt, med en samlet værdi på månedsbasis liggende mellem 1,5 og 3 millioner kroner.Eneste rigtigt markante afvigelse er indhandlingen i marts måned værdien topper værdimæssigt med et niveautæt på 4,5 millioner kroner. Indhandlingsbilledet er helt domineret af skaldyr, der de fleste måneder udgør tætved 90-95 procent af den samlede værdi. Fisk bidrager i flere måneder med op til ½ million kroner, og sælerbidrager i foråret og frem til midt på sommeren med en værdi på samme niveau. Herudover er der tale om lidtindhandling af hval og andre produkter, men det samlede billede viser klart en dominans af skaldyr for densamlede indhandlingsværdi.

Billedet i Østgrønland (fig. 15) er meget forskelligt fra de øvrige regioner. For det første er der tale om etværdimæssigt set langt lavere niveau end det der gælder for de øvrige regioner. For det første drejer det sigværdier på et helt andet niveau end dem der er gældende for de øvrige regioner. Den maksimaleindhandlingsværdi ligger i oktober måned med en samlet værdi på 180.000 kroner.

For det andet er der tale om en mere jævn fordeling af indhandlingerne over året, med laveste værdi på 80.000

kroner i september måned. Og for det tredje er årets indhandlinger helt domineret af indhandling af sæler. Deudgør mellem 60 og 95 procent af den månedlige indhandlingsværdi. Gennem sommerperioden foregår nogenindhandling af fisk og fiskeprodukter, og herudover indhandles i begrænsede perioder lidt hval samtlandpattedyr.

Figur 3.15: Indhandling i Østregionen for personer med fangstbevis


Side 60


Side 61

4. DEN INFORMELLE ØKONOMI (I)

NØGLETAL:

Der er tale om et helt generelt markant fald i antallet af indrapporterede fangede dyr. Mest tydeligt tegner

det sig for indberetninger vedrørende fugle, hvor den generelle tendens viser et fald i størrelsesordenen

10-15% per år, medens faldet også er markant for både hav- og landpattedyr. Her er faldet dog mindre,

men ligger ikke desto mindre i størrelsesordenen 5-10% per år. Opgørelsesperioden på 10 år er klart i

underkanten til at sige noget sikkert om tendensen, idet der både kan være tale om naturlige udsving i

bestandstørrelsen og effekten af ænringer i fangstvanerne.

Indberetningerne fra henholdsvis erhvervsjægere og fritidsjægere synes at indikere at jagten på havpattedyr

er klart domineret af erhvervsjægere idet de nedlægger over 70% af dyrene i denne gruppe. Når det gælder

fugle og landpattedyr er der imidlertid tale om en meget stor spredning indenfor de enkelte arter, idet der

for enkelte arter er tale om at kun 20-30% af dyrene nedlægges af erhvervsjægere, medens fritidsjægere står

for hovedparten af jagtaktiviteten.

Omsættes de indrapporterede fangster til mængde kød ud fra deres anvendelighed til menneskeføde giver

det for undersøgelsesperioden en samlet kødforsyning der ligger mellem 3,5 og 7,5 millioner kilo, svarende

til en samlet forsyning på mellem 65 og 130 kilo kød pr. indbygger i Grønland, uanset alder.

Ses på restproduktet efter delene til menneskeføde er fratrukket giver det en samlet mængde hundefoder der

i perioden har ligget på mellem 3.500 og 8.100 tons foder, svarende til en dækningsgrad på mellem 40 og

90 procent af behovet. Det drejer sig om de totale mængder fra jagt på landsbasis, idet spørgsmålet om

transport af produkterne rundt i landet ikke er inddraget. I tillæg til forsyningen af hundefoder fra jagt er

der tilsvarende mængder restprodukter fra fiskeriet som kan bidrage til en samlet dækning af behovet for

hundefoder.

Afhængig af metoden til prisfastsættelse kan værdien af den samlede fangst over den undersøgte tidsperiode

beregnes til at ligge mellem 60 og 120 millioner kroner når man benytter sig af det laveste prisniveau,

nemlig indhandlingspriserne, og op til mellem 80 og 180 millioner kroner når man benytter sig af det

højeste prisniveau, nemlig priserne på brædtet. Ud af den samlede værdi af fangsterne tegner

erhvervsjægere sig for en andel der ligger fra 80 til 90%, medens værdien af fritidsjagten bidrager med fra

10 til 20% af det samlede jagtudbytte.

Over tid har der været tale om et markant fald i værdien af de samlede indberettede fangster. I store træk er

der tale om godt en halvering i værdien over den tiårige registreringsperiode uanset metode til

værdifastsættelse.

Ser man på betydningen af den uformelle sektor - d.v.s. den del af fangsten der fortæres af fangerne selv,

foræres væk, eller sælges til personer eller institutioner udenom fabrikker, butikker m.m., er der tale om en

bemærkelsesværdig stabil værdi stammende fra denne sektor. Niveauet ligger omkring 40 millioner kroner

årligt, og udgør de sidste par år en stigende del af den samlede indkomst fra fangsten.


Side 62

(4.1) Fangstforhold

I opgørelsen over fangernes økonomiske situation skelnes mellem den formelle og den uformelle økonomi.

Den formelle økonomi omfatter i denne opgørelse alle økonomiske transaktioner deropgøres gennem officielle kanaler, såsom lønindkomster indberettet til skattevæsnet, såvela- som b-indkomster, indhandling til registrerede indhandlingssteder, offentlige ydelserm.m..

Den uformelle økonomi omfatter i denne opgørelse alle transaktioner i forbindelse medfangst og fiskeri der kan opgøres til økonomisk værdi, såsom værdi af eget forbrug af egenfangst til føde eller hundefoder, værdi af fangst som foræres eller sælges til familie,bekendte, institutioner, restauranter, eller fangst der sælges på brædtet uden at bliveopgivet til skattevæsnet.

Der er to kilder til denne opgørelse.

For det første kan det samlede omfang af den informelle økonomi beregnes gennem opgørelse af den samledeindrapporterede fangst fratrukket oplysninger om indhandling. I det omfang opgivelserne vedrørende densamlede fangst er korrekte giver det et udmærket mål for omfanget af den informelle sektor. Og angivesværdien af de enkelte arter er det muligt at fremkomme med et bud på værdien af den samlede informelleøkonomi. Denne opgørelse omfatter dog kun dele af den informelle økonomi, nemlig fugle, hav- oglandpattedyr, medens der ikke foregår nogen indberetning af fiskeriet.

I denne værdisættelse opereres med to forskellige niveauer. Et minimum-niveau som er bestemt af de lavesteomsætningspriser, som i praksis er indhandlingspriserne. Og et maximum-niveau som er bestemt af de højesteomsætningspriser der i praksis er prisen på brædtet.

For det andet har der, i forbindelse med spørgeskema-undersøgelsen, været forespurgt om omfang og værdi afden informelle økonomi i en række hovedkategorier, eksempelvis værdien af det hjemmeforbrugte, værdien afdet der foræres væk, salget på brædtet m.m.. Herigennem er det muligt at underopdele den informelle sektor idisse hovedbestanddele.

I dette afsnit fokuseres udelukkende på de indrapporterede fangster og indhandlinger, med henblik på at få etoverordnet overblik over den uformelle økonomi, medens der i et følgende afsnit vil blive set på detaljervedrørende den uformelle sektors enkelte aktiviteter.


Side 63

(4.2) Den totale fangst

De følgende tre figurer viser opgørelser over fangster er baseret på indrapporteringer til fangstregisteret.Opgivelserne er i alle tilfælde opgjort i antal registrerede dyr, og da antallet ligger i meget forskelligeintervaller er der benyttet logaritmisk skala til visning af antallet af dyr. Ud over at muliggøre aflæsning afdetaljer vedrørende de enkelte arter har det den fordel at ændringer i antal registrerede dyr vises direkte somprocentvis ændring over tid.

Figur 4.1 viser opgørelsen for de registrerede fugle. Ved læsning af figuren skal man bemærke at starten - deældste tal fra 1993 - findes til højre på figuren, og de nyeste tal til venstre på figuren. Som det fremgår har derværet tale om en svag stigende tendens i fangsten af flere af arterne i løbet af de første år af registreringen,mest bemærkelsesværdigt for Alk og Rype.

Men det mest bemærkelsesværdige billede er den helt generelle faldende tendens i de indberettede fangster affugle - et helt generelt fald på godt 60% i perioden fra midten af 1990'erne til 2003, svarende til en årliggennemsnitlig reduktion på omkring 11%. For enkelte arter, for eksempel søkonge, har der været tale ommeget store årlige variationer, men i det store og hele er der tale om relativt konstante niveauer i registreredefangster, og, som tidligere nævnt, med hovedtendensen et klart fald indenfor stort set alle arter.

Figur 4.2 og 4.3 (næste side) viser udviklingen indenfor henholdsvis havpattedyr og landpattedyr. I beggefigurer er der enkelte arter hvor der forekommer markante svingninger, i enkelte tilfælde på grund af ændringeri opgørelsesmetode.

Figure 1: Rapporterede fangster af fugle for alle bevistyper. Vær opmærksom på at denyeste tal fra 2003 findes til venstre på figuren, medens de ældste tal fra 1993 findes tilhøjre. Bemærk desuden at der er benyttet logaritmisk skala for at figuren kan vise deprocentvise ændringer i de forskellige artsgrupper. Den logaritmiske skala betyder at hverttrin i skalaen betyder en tidobling af værdien - fra 100 til 1000, til 10.000 o.s.v.. Detbetyder at det er muligt at vise dyr der fanges i hundredevis med dyr der fanges i 1000-vis,10.000-vis og selv 100.000-vis på den samme skala.


Side 64

Figure 2: Rapporterede fangster af havpattedyr, for alle jagtbeviser

Figure 3 Rapporterede fangster af landpattedyr, for alle jagtbeviser.


Side 65

Men den overvejende tendens er på linie med udviklingen indenfor fuglene, nemlig en generel tendens til fald iindrapporterede fangster. Bortset fra enkelte arter ligger faldet noget lavere for pattedyrenes vedkommende, istørrelsesordenen 5-10% per år. Det storste både relative og absolutte fald findes i antallet af indberettedenetside, som i opgørelsen er noteret i to kategorier, dels garnfangede dyr og dyr fanget på anden måde, med etsamlet fald til under halvdelen af antallet af dyr midt i perioden.

Ser man på det samlede billede der tegner sig på baggrund af af indberetninger vedrørende fangst af fugle ogpattedyr er der tale om et klart mønster, nemlig et helt generelt markant fald i antallet af dyr. I forhold tilspørgsmålet om naturlige svingninger i dyrebestanden overfor ændrede fangstvaner er en tiårs periode klart iunderkanten til at sige noget med sikkerhed, men tendensen synes dog klar.

Spørgsmålet er, i hvor høj grad disse ændringer hænger sammen med ændringer i fordelingen mellemfritidsfangst og professionel fangst. Figurene 4.4, 4.5 og 4. 6 viser, art for art, hvorledes fordelingen i fangstenaf de enkelte arter stammer fra henholdsvis indberetninger fra personer med fritidsfangstbevis og fra personermed erhvervsjagtbevis. Også på disse figurer er det nyeste årstal placeret længst til venstre, og som detfremgår af figurene er der tale om et markant mønster i indberetningerne, tydeligst for fugle, men ogsåmarkant for pattedyrene. Der er nemlig for alle grupper tale om en klar ændring, idet der som udgangspunkt ertale om en relativ homogen samling af arterne med rapportering fra personer med erhvervsjagtbevis liggendemellem 60 og 80% af alle indberetninger for fugle, mellem 60 og 100% for landpattedyr, og mellem 70 og100% for havpattedyr.

Situationen i 2003 viser en markant anderledes spredning af indberetningerne, med en spredning fra 30 til 80%for fuglenes vedkommende, en spredning fra 20 til 100% for landpattedyrene, og en spredning fra 30 op til100% for havpattedyrenes vedkommende. I sidstnævnte gruppe er det dog kun ganske få arter der udviser enstørre spredning.

Figure 4: Procentvis andel af fangster af fugle fanget af personer med fangstbevis.


Side 66

Langt den største del af gruppen havpattedyr opretholder således en spredning i indberetningerne der liggerindenfor intervallet 70 til 100%. Denne relative stabilitet for denne gruppe kan tolkes som en situation hvorjagten på netop havpattedyr er fasthold som klart domineret af erhvervsjægere, medens jagten på de øvrigearter i stadig stigende grad er overtaget af fritidsjægere.

Figure 5: Procentvis andel af fangst af landpattedyr af personer med erhvervsjagtbevis

Figure 6: Procentvis andel af fangst af havpattedyr af personer med erhvervsjagtbevis.


Side 67

(4.3) Kødforsyningen

Omsættes de indrapporterede fangster til mængde kød ud fra de dele af dyrene der normalt anvendes tilmenneskeføde får man en samlet årlig kødforsyning der i undersøgelsesperioden ligger mellem 3,5 millionerkilo og op til godt 7,5 millioner kilo kød. Variationer år for år i mængderne fremgår af figur 7. Den opgjortekødmængde svarer til en samlet kødforsyning der i opgørelsesperioden har ligget mellem godt 65 kilo og op til

140 kilo pr. indbygger i Grønland. Opgørelsen er selvfølgelig behæftet med en vis usikkerhed, idetindberetningerne omfatter antallet af fangede dyr, og indeholder således ikke præcise angivelser vedrørendedyrenes størrelse. I opgørelsen er benyttet oplysninger vedrørende dyrenes gennemsnitlige størrelse.

Langt hovedparten af denne kødforsyning stammer, som det fremgår af figuren, fra erhvervsjægere, idet dissestår for mellem 80 og 90 procent af den samlede kødforsyning, medens fritidsjægere dækker de sidste godt 10til 20 procent.

Som det fremgår er der tale om markante variationer over den undersøgte periode, idet der er tale om godt ogvel en faktor 2 mellem det højeste niveau der lå i 1995, og niveauet de sidste par år. For perioden 1996 ogfrem til og med 2001 har der imidlertid været tale om et relativt stabilt niveau med en kødforsyning påomkring 100 kilo kød pr. indbygger.

Hvis man skal se på den samlede forsyning af fødevarer må man selvfølgelig også inddrage forbruget af fiskog fiskeprodukter, men da indberetningerne i forbindelse med fornyelse af jagtbeviser som tidligere nævnt ikkeomfatter data vedrørende fisk er det ikke muligt at sætte præcise tal på andet end det der indhandles.

Figure 7: Beregnet kødmængde til menneskeligt forbrug på baggrund af indrapportering af fangster


Side 68

Til gengæld er det muligt at sammenholde mængderne af kød produceret i Grønland med de mængder af kødder importeres, idet en oversigt over den mængdemæssige import er vist på figur 4.8 nedenfor .

Som det fremgår har importen af kød og kødvarer været ret stabil i perioden 1933 med en samlet årlig mængdepå mellem 3.000 og 4.000 tons. I tillæg hertil har der de første år været import af fisk og fiskeprodukter pånæsten samme niveau som kødimporten, men siden 1997 - og bortset fra de sidste år - har importen af fisk,krebsdyr, bløddyr og varer deraf været meget beskeden. Importen af kød og kødvarer svarer til en årlig importaf godt 80 kilo kød pr. indbygger i Grønland, og er i størrelsesordenen af niveauet for den hjemlige produktionde sidste par år, men betragtelig under niveauet som det så ud for blot fem år siden.

I praksis betyder det at Grønland gennem egen produktion selv dækker godt halvdelen af det samlede forbrugaf kød og kødprodukter, og således har en selvforsyningsgrad på godt 50 procent.

Som sagt er det svært at give et præcist bud på den samlede informelle produktion af fisk og fiskeprodukter,herunder det samlede forbrug i husholdningerne. Men som det fremgår af importtallene ovenfor er det heltklart en meget begrænset del af forbruget af fisk og fiskeprodukter der stammer fra import, ogselvforsyningsgraden ligger således meget tæt ved de 100 procent.

Figur 4.8: Import af levende dyr, kød og kødvarer, samt fisk, krebsdyr, bløddyr og varerderaf. Kilde: Danmarks Statistik, Udenrigshandel.


Side 69

(4.4) Hundefoder

Tages udgangspunkt i de samlede indberettede fangstmængder, og fratrækkes herfra den del af dyrene der eranvendelig til menneskeføde, er det muligt at give et bud på den mængde restprodukt der kan finde anvendelsetil hundefoder. Der er tre problemer ved denne opgørelse. For det første antages at der er tale om

“standarddyr”, altså en fordeling af dyrene der svarer til de normer der opereres med når det gælder de enkeltearter. For det andet drejer det sig om en samlet opgørelse for Grønland som helhed. Der er i opgørelsen såledesikke taget hensyn til hvor i landet dyrene er fanget, herunder de omkostninger m.m der vil være ved attransportere foderet til aftagerne. Og for det tredje er det baseret på en standardfordeling af fangstdyreneskroppe mellem henholdsvis menneskeføde og hundefoder, som ikke nødvendigvis er gældende i praksis.

I opgørelsesperioden har der været tale om et forsyningspotentiale til hundefoder fra erhvervs- og fritidsjagtder har ligget i intervallet mellem 3.500 og 8.100 tons hundefoder, hvilket svarer til en samlet dækningsgrad påmellem 40 og 90 procent af behovet, med en samlet hundebestand på 25.000 stk. Hertil kommerforsyningspotentialet fra fiskeriet hvor potentialet ligger på mindst samme niveau. Der skulle således være taleom en mulig dækning af foderbehovet gennem forsyningerne på hjemmemarkedet, under forudsætning af attransporten af foderet fra producent til forbruger ville kunne betale sig.

Forholdet mellem importeret og lokal produktion af hundefoder vil blive taget op senere.

Figur 4.9: Beregnet kødmængde til hundefoder (samlet fangstmængde minus kød anvendeligt tilmenneskeføde)


Side 70

(4.5) Værdien af den samlede fangst

Som nævnt tidligere er der to yderpunkter når man vil værdifastsætte den samlede fangst. Den laveste værdifremkommer såfremt man benytter sig af de gældende indhandlingspriser, idet disse, som engros priser,generelt ligger på det laveste niveau. Den højeste værdi opnås såfremt man benytter sig af detailpriser, hvilket ipraksis vil sige de prisaftaler der gælder for salg på brædtet. En endnu højere værdi ville kunne findes såfremt

man benyttede sig af de detailpriser der gælder for produkterne i butikkerne, men for mange af disse indgår derudgifter til forskellige former for bearbejdning, for eksempel udskæring, forpakning m.m., som det kan værevanskeligt at udskille. Derfor er der i det følgende tale om værdisættelse efter de to førstnævnte metoder, delspå baggrund af indhandlingspriser, og dels på baggrund af brædtsalgspriser.

Værdisættelse på baggrund af indhandlingspriser fremgår af figur 4.10 ovenfor, og som det ses har densamlede værdi af de indrapporterede fangster ligget fra godt 60 millioner og op til godt 120 millioner kroner.Som det fremgår har der været tale om markante variationer over tid, og det mønster med et fald i de samledefangster afspejler sig klart i den beregnede værdi.

Den største værdi ses at ligge i 1995, med en værdi på godt 120 millioner kroner, og herefter har der været taleom en lang periode med relativ stabil værdi på godt 80 millioner kroner, faldende de seneste år til et niveauomkring 60 millioner kroner. For den samlede periode har der således været tale om godt en halvering af densamlede værdi af fangsten.

Figur 4.10: Værdi af den samlede fangst beregnet ud fra en værdisættelse af fangsten ud fraindhandlingspriser.


Side 71

Ser man på fordelingen af værdien for henholdsvis erhvervsjægere og fritidsjægere er der tale om en relativstabil fordeling, idet erhvervsjægerne står for godt 85% af den samlede værdi, medens fritidsjægerne harindrapporteret de resterende godt 15% af værdien. Der er tale om nogle fluktuationer over årene, idet talletenkelte år går op til godt 20% af værdien for fritidsjægernes vedkommende, og et enkelt år ligger under 10%,men det ændrer ikke ved det samlede billede.

Når man benytter sig af de noget højere priser der gælder for salg på brædtet bringer det, som det fremgår affigur 4.11, den samlede værdi op på et niveau der over perioden ligger fra 80 til godt 180 millioner kroner.Også denne opgørelse viser at fritidsjægerne tegner sig for en andel af den samlede værdi der ligger på mellem10 og 20% af den samlede fangstværdi. Og helt tilsvarende er der tale om et markant fald i den samledeværdi. Toppunktet ligger stadig i 1995, nu med en samlet værdi på godt 180 millioner kroner, og de næste 6 årligger værdien af de indberettede fangster meget stabilt på et niveau omkring 120 millioner kroner, medensværdien af de indberettede fangster falder markant de sidste par år.

Figur 4.11: Værdi af den samlede fangst ud fra en værdisættelse af fangsten på baggrund af prisergældende på brædtet.


Side 72

(4.6) Forholdet mellem den formelle og den uformelle omsætning

Værdisættelsen af de indberettede fangster i det foregående afsnit omfatter alle former for fangster, uanset derer tale om fangster der indhandles, eller fangster der bruges af fangerne selv, omsættes til institutioner, privatem.m. For at få en værdifastsættelse af den uformelle omsætning skal man først fradrage værdien af den del affangsten der indhandles, og derefter beregne værdien af den resterende del af fangsten. Værdisættelsen af denikke indhandlede del kan som tidligere nævnt ske enten med udgangspunkt i en værdifastsættelse ud fraindhandlingsværdien eller ud fra værdien på brædtet.

På figur 4.12 nedenfor er vist resultatet af en beregning hvor der indgår begge værdifastsættelser, idet linierneud for hvert årstal angiver yderpunkterne i værdifastsættelsen - øverst ud fra værdien såfremt produkterneomsættes til priser der er gældende på brædtet, og nederst såfremt produkterne omsættes til priser svarende tilindhandlingspriserne. Den fuldt optrukne linie angiver så middelværdien af disse to yderpunkter.

Som det fremgår af figuren har der været tale om et markant skifte i den samlede værdi af den uformelleomsætning, fra et niveau der i opgørelsesperioden lå mellem 80 og 100 millioner kroner, og til et niveau dersiden 1996 har ligget relativt konstant indenfor intervallet 35 til 45 millioner kroner, og med et gennemsnit på

omkring 40 millioner kroner. Skiftet fra 1995 til 1996 hænger til dels sammen med ændringerne iopgørelsesformen, og er således ikke udtryk for et så markant fald i den absolutte værdi af den uformelleomsætning. Den eneste rigtigt store afvigelse fra niveauet fra 1996 og frem er en halvering af den uformelleomsætning i 1999, og som det fremgår er der tale om en afvigelse der stort set kun er gældende i det enkelte år,

Figur 4.12: Værdi af den uformelle omsætning, d.v.s værdien af de produkter der ikke indhandles,men fordeles som gaver eller sælges direkte eller via brædtet til enkeltpersoner eller institutioner.Figuren viser den gennemsnitlig værdi af denne omsætning, samt intervallet hvorindenfor værdienskal findes. .


Side 73

og ikke for en længere periode. Den samlede værdi af ikke indhandlede fangstprodukter ser således ud til atligge relativt stabilt omkring et samlet niveau på 40 millioner kroner, plus - minus 5 millioner kroner, afhængig

af om opgørelsen sker på baggrund af laveste priser, svarende til indhandlingspriserne, eller til højeste priser,svarende til prisen på brædtet.

Figur 4.13 viser udviklingen i fordelingen af værdien fra fangstprodukterne i Grønland, fordelt dels på denformelle økonomi, d.v.s. gennem indhandling og salg gennem kanaler hvor indhandlingen registreres, og delspå den uformelle økonomi, hvad enten den sker i form af eget forbrug, gavegivning til familie, venner ogbekendte, salg på brædtet, til institutioner m.m.

På figuren er den uformelle økonomi er blevet værdisat på to forskellige måder, dels ud fra værdien somprodukterne ville have såfremt de blev indhandlet (den nederste røde del af søjlen), og dels ud fra den værdisom produkterne ville have såfremt de blev solgt til den vejledende pris der er gældende for omsætning påbrædtet (summen af den nederste røde del plus den øverste, ligeledes røde, skraverede del af søjlen).

Bortset fra de tre første år, hvor fangstregistreringen endnu ikke havde fået sin endelige udformning, er der taleom en karakteristisk udvikling. I perioden 1996 til 2002 har der været tale om en relativ stabil fangstaktivitetmed en samlet værdi liggende et sted mellem 80 og 100 millioner kroner. Der har imidlertid også været tale omet markant skifte i fordelingen mellem den indhandlede og den uformelt omsatte del af fangstprodukterne. Fra1996 og frem til 1999 var der tale om en klar stigning i omsætningen af fangstprodukterne, og som konsekvensheraf faldt den uformelle omsætning markant. I 1996 udgjorde indhandlingen godt halvdelen af værdien af densamlede fangst, men steg frem til 1999 til at udgøre næsten 3/4 af værdien.

Figur 4.13: Fordelingen mellem værdien af fangstprodukter der omsættes gennem den formellesektor, d.v.s gennem indhandling (blå), og gennem den uformelle sektor (rød), d.v.s. produkter dersælges eller gives fra fanger til personer, lokalsamfund, institutioner m.v.. Den nederste udfyldtedel angiver minimumsværdien fra den uformelle omsætning, og den øverste ternede del angiverdet interval hvorindenfor den reelle værdi skal findes.


Side 74

Men siden 1999 har tendensen været den modsatte, d.v.s. et stadig fald i omsætningen via de formelle kanaler,hvilket vil sige indhandling, og samtidig en stigning i betydningen af den uformelle økonomi. Det betyder at derværdien af den uformelle økonomi når det gælder fangstprodukter de senere år har udgjort mere end halvdelenaf den samlede værdi af fangsten, og det helt generelle billede er, at værdien af omsætningen affangstprodukter i store træk er ligeligt fordelt mellem omsætningen i den formelle sektor, altså ved indhandling,og omsætning i den uformelle sektor, altså eget forbrug, gavegivning, salg til personer, institutioner m.m.gennem brædtet eller direkte til aftagerne. Som det fremgår af figuren har der indenfor et relativt kort tidsrumværet tale om store variationer, og det vil derfor være forbundet med stor usikkerhed at bruge den seneste trendtil at sige noget om den videre udvikling. Det eneste der kan siges med sikkerhed er, at når det gælderfangstprodukter er den uformelle sektor af slige så stor betydning som den formelle sektor.


Side 75

5. DEN INFORMELLE ØKONOMI (II)

NØGLETAL:

På baggrund af oplysninger fra den gennemførte spørgeskemaundersøgelse blandt personer med

erhvervsjagtbevis kan det beregnes at den informelle sektor i Grønland bidrager med en samlet sum af

næsten 130 millioner kroner til den samlede økonomi.

Ud af det samlede beløb stammer godt 67,6 fra aktiviteter i byerne medens de resterende 62,2 millioner

kroner stammer fra bygderne.

I forhold til ressourcegrundlaget stammer lidt mindre end 1/3 af værdien - eller omkring 35 millioner

kroner - fra fangsten af hav- og landpattedyr samt fugle, medens omkring 95 millioner er fisk og

fiskeprodukter.

Det er muligt at opdele den informelle sektor i en række funktionelle hovedgrupper, og for hver af

grupperne er der blevet gennemført en beregning af deres økonomiske rolle.

Det største bidrag kommer fra egen udnyttelse af egne produkter. I denne kategori drejer det sig om en

samlet værdi på 46 millioner kroner. Ressourcemæssigt drejer det sig om et meget bredt udsnit af

grønlandske produkter, og regionalt afhængig af de regionale ressourcebetingelser.

Det næststørste bidrag skyldes salg på brædtet, idet der hér årligt sker en omsætning i størrelsesordenen 38

millioner kroner. I dette tal indgår også omsætning af produkter der anvendes til hundefoder. Den største

omsætning indenfor denne gruppe finder sted i byerne, idet bidraget hér er godt dobbelt så stort som i

bygderne.

Herefter følger værdien af produkter der foræres fra fangere til familie og bekendte, til en samlet årlig

værdi af 24 millioner kroner. For denne type af aktivitet gælder det at den forekommer i langt større omfang

i bygderne sammenlignet med byerne.

Den næste gruppe i række drejer sig også om relationerne til nærsamfundet, nemlig om salg af produkter til

familie og bekendte. Her er der tale om en omsætningen på årsplan er godt 10 millioner kroner.

For salg af produkter til henholdsvis institutioner og restauranter drejer det sig om en værdi til omkring 6

millioner kroner. Der er forskel i typen af produkter, idet salg til institutioner omfatter et bredt udsnit af

traditionelle grønlandske produkter, herunder sæl, medens salg til restauranter i højere grad omfatter

specialiteter og kun sjældent omfatter sæler.

Da den foreliggende analyse ikke har været fokuseret på gruppen af personer med fritidsjagtbevis kan der

kun gives et estimat af denne gruppes bidrag til den informelle økonomi. Men benyttes samme relative

fordeling mellem fangst- og fiskeprodukter i gruppen af fritidsjægere som den der gælder for gruppen af

personer med erhvervsjagtbevis medfører det et samlet bidrag på 52 millioner kroner.

Lægges disse to beløb sammen giver det et samlet bidrag til Grønlands økonomi fra den samlede informelle

sektor på i alt 182 millioner kroner.


Side 76

(5.1) Introduktion

Opgørelserne i dette afsnit er baseret på den gennemførte spørgeskemaundersøgelsen blandt de 1969 personerder i 2004 var registreret med erhvervsjagtbevis. Det samlede antal besvarelser var ved rapportskrivningenløbet op i 576, hvilket viser sig at være en særdeles god dækningsgrad når man ser på fordelingen afbesvarelserne i forhold til grundlæggende karakteristika såsom alder, indkomstgruppe, region, bostedstypem.m.. Som det fremgår af den overordnede fordeling af de indkomne besvarelser, som er gennemgået et andetsted i rapporten, betyder den gode fordeling at det har været muligt at gennemføre analyser hvortilbagemeldingerne kan antages at svare til fordelingen såfremt samtlige spørgeskemaer var returneret.

I de følgende oversigter er taget udgangspunkt i antallet af besvarelser af de enkelte spørgsmål (anført som N=i de følgende opgørelser). På baggrund af besvarelsen af de enkelte spørgsmål er resultatet blevet omregnet tilden samlede gruppe af personer med erhvervsjagtbevis, således at det herigennem er muligt at give samledeestimater på de værdier der genereres indenfor de forskellige dele af den informelle sektor. For hver enkeltanalyse er der gennemført en standard statistisk test (Chi -test for Goodness-of-fit) og der bringes således kun2

opgørelser hvor der er tale om signifikans, og at sammenhængene derfor kan generaliseres på minimum et 95%niveau - d.v.s. at der er 95% sandsynlighed for at besvarelserne fra de indkomne spørgeskemaer svarer tilbesvarelserne såfremt samtlige adspurgte havde svaret. Analysen er baseret på følgende fem niveauer:

- Værdisætning af eget forbrug

- Værdisætning af produkter der foræres til familie, venner og bekendte

- Værdisætning af produkter der sælges til familie, venner og bekendte

- Værdisætning af produkter der sælges til restauranter

- Værdisætning af produkter der sælges til institutioner og organisationer

- Værdisætning af produkter der sælges på brædtet

Afslutningsvis vil der i afsnittet blive givet et skøn over det økonomiske bidrag fra fangst og fiskeriaktiviteterfor fritidsjægere.


Side 77

(5.2) Værdien af eget forbrug

På spørgsmålet om forbrug af egne produkter i husholdet har 97% af de adspurgte besvaret spørgsmålet, ogheraf har 94% svaret at egne produkter indgår i husholdningen. Til trods for udvalget af importeredefødevarer, spiller egen fangst således en særdeles central rolle for fangerfamilierne.

I besvarelsen af spørgeskemaet giver det en fordeling mellem angivelser af værdier fordelt på regioner somanført i tabel 5.1 nedenfor. Som det ses er der tale om en værdi af eget forbrug hos de godt. 2.000 personermed erhvervsjagtbevis der ligger i størrelsesordenen 40 millioner kroner på årsplan.

Tabel 5.1: Fordeling af forbrug af egne produkter,

opgjort pr. fanger og på regioner.N=559

Region Antal personer Heraf med egetforbrug

Værdi af eget forbrug,månedligt gennemsnit

Opregnet værdi

Disko 573 568 2.120 14.449.920

Midt 431 422 1.471 7.451.322

Nord 670 645 2.918 22.586.713

Syd 172 161 413 796.950

Øst 123 114 675 923.400

Gennemsnit 1.519

Sum 1.969 1.910 40.208.305

De angivne værdier er ud fra opgivelser fra de enkelte spørgeskemaer, hvilket kan være en fejlkilde, og kaneventuelt forklare forskellen mellem værdiangivelserne i de enkelte regioner. Det er bemærkelsesværdigt hvorstor forskellen i værdiangivelserne er mellem de enkelte regioner, spændende fra 413 kroner i gennemsnit forSydgrønland til 2.918 kroner for Nordgrønland.

En væsentlig forklaring på de markante forskelle kan blandt andet søges i de produkter der står til rådighed forselvforsyningen. De enkelte respondenter på spørgeskemaerne er selvfølgelig påvirket af hvilke produkter deselv bruger i husholdningerne, og har i opgørelsen derfor også taget højde for de produkter de benytter, ogderned de priser der gælder for disse produkter.

Tabel 5.2: Fordelingen af forbrug af egne produkter,

opgjort pr. fanger og på regionerN=559

Sted Antal personer Heraf med egetforbrug

Værdi af eget forbrug,månedligt gennemsnit.

Opregnet værdi

By 930 921 1.920 21.218.212

Bygd 1.039 989 2.106 24.990.092

Gennemsnit 1.956

Sum 1.969 1.910 46.208.304


Side 78

Ser man på fordelingen på tværs af regionerne, nemlig fordelingen mellem byer og bygder, er der, som detfremgår af tabel 5.2, tale om en bemærkelsesværdig jævn fordeling mellem de to bebyggelsestyper. Der er, pålandsplan, kun tale om en forskel på godt 200 kroner i værdien af det gennemsnitlige månedlige forbrug afegne produkter mellem fangere bosat i byer og bygder, hvilket forekommer at være en bemærkelsesværdig lilleforskel. Der er ikke blevet spurgt til hvor ofte man bruger egne produkter i husholdningen, men med de oplysteværdier må det betyde at produkterne indgår stort set daglig i husholdningerne.

Med hensyn til anvendte arter er der, som det fremgår af tabel 5.3, tale om et særdeles bredt udvalg afprodukter omfattende alle grønlandske produkter, og med en lokal sammensætning som er bestemt ud fra delokale ressourceforhold. Et gennemgående træk i besvarelsen er, at de fleste anfører både fisk ogfangstprodukter. Hvis man ser på de største svargrupper drejer det sig om følgende:

Tabel 5.3: Fordelingen af forbrug af egne produkter,

efter arter/artsgrupper

N=559

Procentvis andel af indberetningersom anfører de angivne arter

>30% Sæl, Fisk

20-30% Fugle

10-20% Hval specificeret, Ren

5-10% Kød uspecificeret, Fisk specificeret

Tabellen viser nogle generelle træk vedrørende spørgeskemaundersøgelsens resultater. Hovedparten afindberetterne har anført hvorvidt de forbruger produkter under hovedgrupperne sæl, fisk, fugle, hval o.s.v.,medens en del af indberetterne derudover har specificeret hvilke arter der forbruges under de enkeltehovedgrupper. Dette indberetningsmønster reflekteres i tabellen ved at hovedgrupperne er placeret i tabellen iforhold til hvor stor en del af indberetterne der har anført de enkelte grupper. Når angivelsen af en eller flerearter indenfor en hovedgruppe overskrider de anførte procentgrænser er dette anført i tabellen som f.eks. “Hvalspecificeret”.

Som det fremgår af tabellen indberetter mere end 1/3 af fangerne at sæl og fisk indgår i husholdets forbrug.Mellem 20 og 30% beretter at fugle indgår i forbruget, og 10-20% angiver specifikke hvaler - primært narhval- som dele af det eget forbrug, på linje med forbruget af rensdyr. Og mellem 5 og 10 procent indberetter atspecifikke typer af kød og bestemte fiskearter indgår i forbruget. I enkelte tilfælde henvises også tilbearbejdede produkter, såsom røgede produkter, men det hører dog til sjældenheden.


Side 79

(5.3) Værdien af foræring til familie og bekendte

Ser man på værdien af produkter der foræres til familie og bekendte fremgår fordelingen af tabel 5.4 nedenfor.Godt 82% af alle fangere forærer produkter til familie og bekendte, og sammenlagt drejer det sig om en samletværdi på godt 24 millioner kroner på årsbasis, eller mere end 1.000 kroner om måneden for hver fanger. Set ilyset af at værdien af eget forbrug indenfor familien ligger på godt 40 millioner kroner må man karakteriseredenne aktivitet som særdeles omfattende.

Tabel 5.4: Fordelingen af foræring af produkter til familie og bekendte

opgjort pr. fanger og på regioner

N=528

Region Antal personer Heraf personer derforærer produkter tilfamilie og bekendte

Månedligtgennemsnit

Opregnet værdi

Disko 573 408 1.650 8.078.400

Midt 431 404 775 3.757.200

Nord 670 555 1.467 9.776.028

Syd 172 151 300 545.098

Øst 123 101 1.187 1.438.782

Gennemsnit 1.076

Sum 1.969 1.620 23.595.509

Som det fremgår af tabellen er der tale om meget store regionale forskelle, med Sydgrønland på det lavesteniveau, idet den gennemsnitlige værdi hér ligger på et bemærkelsesværdigt tal på 300 kroner, medens der i denanden ende af skalaen er tale om en gennemsnitsværdi på 1.650 kroner som det højeste niveau i Disko-regionen. En af forklaringerne på Syd-regionens store afvigelse på dette punkt skal muligvis søges i det forholdat fåreholdet spiller en ikke uvæsentlig rolle i forhold til den lokale selvforsyningsgrad, og der, i deforeliggende besvarelser ikke har været nogen henvisning til produkter fra fåreholdet fordi det af mange ikkebetragtes som en del af udnyttelsen af de lokale ressourcer.

Tabel 5.5: Fordeling af foræring af produkter til familie og bekendte


N=528

Sted Antal personer Heraf med personer derforærer produkter tilfamilie og bekendte

Månedligt Opregnet værdi

By 930 707 1.070 9.078.813

Bygd 1.039 913 1.325 14.516.700

Gennemsnit 1.198

Sum 1.969 1.620 23.595.513

Ser man på forskellen i foræringerne mellem byer og bygder kan man i tabel 5.5 se at forskellen hér er markant


Side 80

mindre end forskellen mellem regionerne. Kun godt 250 kroner om måneden skiller byerne fra bygderne, ogantallet af personer der bidrager til omsætningen ligger på et relativt ens niveau.

Når det gælder eget forbrug af fangst- og fiskeriprodukter ligger niveauet i Østgrønland på et af de lavesteniveauer, men når det gælder værdien af produkter der foræres bort er der tale om et overgennemsnitligtniveau, idet værdien af foræringerne er næsten det dobbelte af værdien af eget forbrug. Ud over en reel forskeli værdier kan en sådan forskel også være et udtryk for en den vurdering der ligger til grund når man skalvurdere betydningen af husholdets forbrug overfor produkter der videregives eller sælges.

I gennemsnit bidrager den samlede subsistensproduktion - produktion til livets opretholdelse uden der er pengeinvolveret - fra fangerne med en samlet værdi der ligger i størrelsesordenen 70 millioner kroner om året, hvorafgodt 2/3 forbruges af fangeren og hans nærmeste familie, medens 1/3 foræres til familier, venner og bekendte ilokalsamfundet.

Når det gælder gavegivning af fødevarer (tabel 5.6) viser det sig at gruppen af fødevarer omfatter stort setsamtlige arter, helt på linje med de arter der finder anvendelse i husholdningen. Hvis man ser på de størstesvargrupper drejer det sig om følgende:

Tabel 5.6: Fordelingen af foræring af produkter,


N=528


>30% Sæl, Kød

20-30% Fisk

10-20% Sæl specificeret, Fugle, Tørfisk, Fisk specificeret

5-10% Moskus, Ren, Hval specificeret

Sæl og kød hører til de store grupper, ligesom fisk indberettes af mere end hver femte som en del af det derforæres væk. Desuden er der mere end 10% der anfører specifikke sæler, fugle, tørfisk og specifikke fiskearter,medens der er mere end 5% der anfører specifikke typer af hvaler samt moskus og ren. Det er i første rækkefriske produkter der foræres væk, men tørfisk indgår på et ret højt niveau, og herudover er der nogle få deranfører andre bearbejdede produkter såsom røgvarer.


Side 81

(5.4) Værdien af salg til familie og bekendte

Salg af produkter til familiemedlemmer og bekendte i lokalsamfundet fremgår af tabel 5.7, og som det sesdrejer det sig om en samlet salgsværdi på godt 10 millioner kroner. Nordregionen er karakteriseret ved langt dehøjeste værdier, idet gennemsnittet ligger på næsten 2.000 kroner, medens de øvrige regioner ligger på et merebeskedent niveau, fra 420 kroner i Midt-regionen til 835 kroner i Disko-regionen.

Tabel 5.7: Fordeling af salg af produkter til familie og bekendte


N=207

Region Antal personer Heraf personer dersælger lokalt


Opregnet værdi

Disko 573 231 835 2.314.620

Midt 431 115 420 579.600

Nord 670 270 1.965 6.366.600

Syd 172 38 754 343.824

Øst 123 77 584 539.616

Gennemsnit 912

Sum 1.969 731 10.144.260

Som det fremgår er det tæt ved en tredjedel af fangerne som sælger produkter i lokalmiljøet og til familien.Aktivitetsmæssigt er det både et by og et bygdefænomen, som det fremgår af tabel 5.8, idet antallet af personerder sælger produkter lokalt er omtrent det samme i bygder og i byer. Men værdimæssigt er det i højere grad etbyfænomen end et bygdefænomen, som det fremgår af tabel 5.6. Den gennemsnitlige månedlige salgsværdi ibyerne er mere end det dobbelte af i bygderne, og forklaringen er sandsynligvis at selvforsyningsgraden blandtfamilier er større i bygderne end i byerne, hvorfor behovet for at købe lokale produkter er mindre hér.

Tabel 5.8: Fordeling af salg af produkter til familie og bekendte

opgjort pr. fanger og på bosted

N=207

Sted Antal personer Heraf personer dersælger lokalt


By 930 346 1.639 6.804.007

Bygd 1.039 385 723 3.340.260

Gennemsnit 1.181

Sum 1.969 731 10.144.267

Artsmæssigt udgør salget af produkter til familie og bekendte et mere begrænset udvalg, men helt overordneter mønsteret stadig i store træk som i de foregående kategorier, som det fremgår af tabel 5.9 på næste side:

Hvis man ser på de største svargrupper drejer det sig i første række om kød og fisk, der er anført af en


Side 82

tredjedel eller derover af indberetterne. Sæl anføres mellem 20 og 30% af indberetterne, og specifikke typer affisk og sæler angives af mere end hver tiende. Det er samme antal fangere der anfører at de sælger mattak tilfamilie og bekendte, medens mere end 5% angiver at de sælger tørfisk og specifikke kødtyper.

Tabel 5.9: Fordelingen af salg af produkter til familie og bekendte


N=207


>30% Kød, Fisk

20-30% Sæl

10-20% Fisk specificeret, Sæl specificeret, Mattak

5-10% Tørfisk, Kød specificeret


Side 83

(5.5) Værdien af salg til restauranter

Godt hver tiende fanger beretter at de sælger produkter til lokale institutioner, som det fremgår af tabel 5.10,og den samlede værdi af dette salg udgør tæt ved 6 millioner kroner. Restaurant-begrebet er af indberetternedog blevet opfattet ret bred, og omfatter, ud over egentlige restauranter inklusive sømandshjem og lignende,også store kantiner, skoler og institutioner som er indenfor fødevareindustrien. Desuden har der været nogleenkelte der har inkluderer salg af produkter til turister i denne kategori. Men for sidstnævnte drejer det sig dogom meget begrænsede beløb.

Tabel 5.10: Fordeling af salg af produkter til restauranter

opgjort pr. fanger og på bosteder

N=58



By 930 61 4.800 3.513.600

Bygd 1.039 129 1.600 2.476.800

Gennemsnit 3.200

Sum 1.969 190 5.990.400

Antallet af indberetninger tillader ikke en opsplitning af materialet på regioner, men er tilstrækkeligtomfattende til at give en rimelig dækning når det gælder fordelingen mellem byer og bygder. I forhold til dennefordeling ligger hovedparten af salget, som det fremgår af tabel 5.10, i byerne, medens hovedparten afsælgerne stammer fra bygderne. Den store forskel i fordelingen i disse grupper hænger sammen med at dengruppe af personer der indberetter fra byerne opererer med væsentligt større beløb end gruppen fra bygderne.Med en gennemsnitsværdi på 4.800 kroner pr. måned for byerne drejer det sig således om en gennemsnitsværdider ligger på næsten tre gange den gennemsnitlige værdi for bygderne på 1.600 kroner. Det er iøvrigt denopgørelse hvor der er tale om den største spredning i de indberettede værdier, idet enkelte indberettere frabyerne registrerer månedlige beløb på 8.000 kroner og derover.

Tabel 5.11: Fordelingen af salg af produkter til restauranter


N=58


>30% Kød, Fisk

20-30% Hval

10-20% Fisk specificeret

5-10% Fugle specificeret, Hval specificeret, Moskus, Ren,Tørfisk, Røgede produkter, Bær

Hvis man ser på fordelingen af de arter der sælges til restauranterne er de største svargrupper, som det fremgåraf tabel 5.11 på næste side, henholdsvis kød og fisk der tegner sig for mere end 30% af indberetterne, oghvalprodukter der ligger over 20% af indberetterne. Mellem 10 og 20 procent anfører desuden specifikke arter


Side 84

af fisk, og når man ser på gruppen fra 5 til 10 procent er der tale om et meget bredt sortiment af produkter derindgår på dette niveau, således specifikke fugle, specifikke hvaler, moskus, rensdyr, tørfisk, røgede produkter,og enkelte angiver desuden bær som eksempel på produkter der sælges til restauranter.

Sæl forekommer også som produkt der næves blandt dem der rapporterer salg til restauranter, men som det sesaf fordelingen forekommer dette produkt blandt mindre end 5 procent af dem der sælger til restauranter. Somnævnt giver materialet ikke mulighed for en nærmere analyse af de regionale karakteristika, men det virkerumiddelbart som om afsætning af produkter til restauranter for det første afspejler et meget snævert udbud afprodukter, og dernæst at fordelingen af produkter i høj grad afspejler et billede af de regionalefangstmuligheder og lokale specialiteter.


Side 85

(5.6) Værdien af salg til institutioner

Godt en sjettedel af fangerne sælger produkter til lokale institutioner, som det fremgår af tabel 5.7, og densamlede værdi af dette salg udgør lidt mere end 6 millioner kroner. Der er tale om en regional fordeling afindberetningerne der, med visse forbehold, giver mulighed for en regional karakterisering af mønsteret isalgene. Et af forbeholdene gælder tallet for Disko-regionen der rent værdimæssigt er repræsenteret med etniveau der ligger på næsten det dobbelte af de øvrige regioner, medens der for disse er tale om relativt ensværdier i de månedlige salgsværdier - i intervallet mellem 1280 kroner for Østregionen og 1.650 kroner iNordregionen. Ser man på antallet af personer involveret i salget er det er klart en aktivitet der er merefremherskende i Midtregionen hvor godt en tredjedel af fangerne sælger til institutioner. Og sammen lignerman med salg til restauranter er der tale om langt flere aktører, som imidlertid sælger for betragteligt lavereværdier.

Tabel 5.12: Fordeling af salg af produkter til institutioner


N=87

Region Antal personer Heraf personer dersælger til

institutioner


Opregnet værdi

Disko 573 37 2.580 1.145.520

Midt 431 148 1.554 2.759.904

Nord 670 74 1.650 1.465.200

Syd 172 37 1.585 703.740

Øst 123 12 1.280 184.320

Gennemsnit 1.730

Sum 1.969 308 6.258.684

Denne forskel i mønster mellem salg til restauranter og salg til institutioner kan tolkes som en tendens til enhøjere grad af professionalisering i relation til restaurationssalget hvor der øjensynlig er relativt færrepersoner, som imidlertid sælger for større beløb. Mønsteret for salg til institutioner er øjensynlig anderledes.For det første har salget en mere generel karakter, d.v.s. omfatter et langt bredere sortiment af produkter

Tabel 5.13: Fordeling af salg af produkter til institutioner

opgjort pr. fanger og på bosteder

N=87



By 930 195 1.924 4.502.160

Bygd 1.039 114 1.284 1.756.512

Gennemsnit 1.604

Sum 1.969 309 6.258.672


Side 86

I forhold til fordelingen mellem byer og bygder ligger næsten 2/3 af det samlede salg til institutioner i byerne,som det fremgår af figur 5.13. Og denne fordeling gælder både når man opgør aktiviteten efter antallet afpersoner og ud fra værdien af det samlede salg.

Hvis man ser på de typer af produkter der sælges handler det i første række om kød, idet en tredjedel eller mereaf sælgerne har anført dette produkt. I anden række følger så fisk, herunder specificerede fiskearter, men ogsåsæl tæller med i denne gruppe. Hvor kun få indberettede salg af sæl til restauranter er der således tale om etbetragteligt større salg til institutionerne. I gruppen mellem 10 og 20 procent ligger produkter som mattak,specificerede hvalprodukter og rensdyr. Der er ingen i gruppen 5-10 procent, men lige under grænsen ligger enrække produkter, blandt andet hvalros.

Tabel 5.14: Fordelingen af salg af produkter til institutioner


N=87


>30% Kød

20-30% Fisk, Fisk specificeret, Sæl

10-20% Mattak, Hval specificeret, Ren

5-10%


Side 87

(5.7) Værdien af salg på brædtet

Opgørelsen over salg af produkter på brædtet regnet som et meget væsentligt produkt i forhold til deninformelle sektor, og med en samlet salgsværdi på mere end 37 millioner kroner er det en beløbsstørrelse dersætter denne aktivitet til at være af større økonomisk betydning end værdien af gavegivningen, men stadig etstykke fra værdien af produkter til eget forbrug.

Når man ser på antallet af personer der indgår i aktiviteten ser det ud som om næsten halvdelen afpersongruppen med erhvervsfangerbevis er involveret, og som det fremgår af listen over de involverede er dertale om en regional fordeling der i store træk reflekterer den samlede gruppe af personer mederhvervsjagtbevis.

Tabel 5.15: Fordeling af salg af produkter på brædtet


N=252

Region Antal personer Heraf personer dersælger til

institutioner


Opregnet værdi

Disko 573 244 6.900 20.203.200

Midt 431 192 1.605 3.697.920

Nord 670 296 3.275 11.632.800

Syd 172 105 1.009 1.271.340

Øst 123 52 1.425 889.200

Gennemsnit 2.843

Sum 1.969 889 37.694.460

Når man ser på de månedlige gennemsnitlige salgsværdier er der tale om meget markante forskelle i niveaumellem på den ene side Disko-regionen ned en gennemsnitsværdi på 6.900 kroner og Nord-regionen med engennemsnitsværdi på 3.275 kroner, overfor de øvrige regioner der generelt ligger på et niveau mellem 1.000sin laveste værdi og 1.600 kroner som det højeste niveau.

At Midtregionen - den sidstnævnte værdi - ligger relativt højere end regionerne Syd og Øst, kan forklares udfra de større befolkningskoncentrationer i midtregionen, og dermed det større marked for produkterne. Denmeget store forskel mellem Disko + Nord og de øvrige områder kan ikke umiddelbart forklares ud fra deførnævnte forhold. Men ved en nærmere analyse af datamaterialet kan man se at en hel del af indberetningernefra Nordregionen og Disko omfatter produkter der sandsynligvis bliver benyttet som hundefoder.

Ser man nærmere på spredningen i indberetningerne er der tale om meget store variationer idet der ser ud til atvære en stor gruppe som ligger på et mellemniveau på niveau med de gennemsnitlige værdier der gælder heltgenerelt, og så en mindre gruppe der rapportere meget betragtelige beløb, og som muligvis - måskesandsynligvis - kan forklares ud fra salget af hundefoder. En tilsvarende forklaring kan måske også hæftes påindberetningerne vedrørende Østgrønland, som udviser nogenlunde samme karakteristik som den der gælderfor de to førnævnte regioner, selv om beløbsstørrelserne ligger på et noget lavere niveau.


Side 88

Tabel 5.16: Fordeling af salg af produkter på brædtet

opgjort pr. fanger og på bostæder

N=252



By 930 383 4.913 22.581.251

Bygd 1.039 506 2.489 15.113.208

Gennemsnit 3.701

Sum 1.969 889 37.694.459

Fordelingen af indberetningerne på de vigtigste arter og artsgrupper fremgår af tabel 5.17 nedenfor.Fordelingen afspejler i nogen grad et mønster der svarer til det almindelige forbrugsmønster, domineret af sæl,kødprodukter og fisk som alle rapporteres af mere end 30% af de involverede. Men i tillæg hertil er der mereend 20% der rapporterer specificerede fiskearter, og som tidligere nævnt stærkt domineret af hellefisk.Desuden ligger i denne gruppe også specificerede indberetninger på hval.

Tabel 5.17: Fordelingen af salg af produkter på brædtet


N=252


>30% Sæl, Kød, Fisk

20-30% Fisk specificeret (hellefisk), Hval specificeret

10-20% Ren

5-10% Tørfisk, Røgede produkter, Moskus

I intervallet 10-20 procent ligger rensdyr, og i den lavere gruppe ligger, ud over moskus, en række bearbejdedeprodukter, således tørfisk og røgede produkter. Under 5% niveauet ligger så et særdeles bred udsnit afgrønlandske produkter, med en vis grad af regional specialisering afspejlende de lokale ressourceforhold.


Side 89

(5.8) Samlet oversigt over den informelle sektor

I tabel 5.8 nedenfor sammenfattes de samlede værdier som, ifølge oplysningerne fra spørgeskemaerne,genereres indenfor de forskellige typer af aktiviteter.

Tabel 5.18: Fordeling af aktiviteter

og deres økonomiske værdi

Bidragstype Samlet værdi

Eget forbrug 46.208.304

Foræring til familie ogbekendte

23.595.513

Salg til familie og bekendte 10.144.267

Salg til restauranter 5.990.400

Salg til institutioner 6.258.672

Salg på brædtet 37.694.459

I ALT 129.891.615

Værdien af eget forbrug udgør, med 46 millioner kroner, godt en tredjedel af den samlede værdi, fulgt af salgpå brædtet der udgør knap 38 millioner kroner. Herefter følger foræring af produkter til familie og bekendtemed knap 24 millioner kroner. På et noget lavere niveau ligger så salg til familie og bekendte med 10 millionerkroner, salg til institutioner på lidt over 6 millioner og salg til restauranter lige under 6 millioner kroner.

Som det blev fremlagt i afsnit 4 er det muligt at fastlægge værdien af fangsten af fugle, hav- og landpattedyr iden informelle økonomi til et samlet niveau der ligger på omkring 40 millioner kroner. Denne beregning varbaseret på de årlige indrapporteringer i forbindelse med fornyelse af jagtbeviser, og i samme opgørelse kunnedet konstateres at mellem 80% og 90% heraf stammer fra personer med erhvervsjagtbevis, altså et beløb pågodt 35 millioner kroner, medens de resterende fangster til en værdi af godt 5 millioner kroner kunne tilskrivespersoner med fritidsjagtbevis.

Da den samlede værdi af aktiviteter i den informelle sektor tegner sig for en værdi på lige knap 130 millionerkroner betyder det således at forskellen mellem den samlede sum på 130 millioner og værdien af jagtprodukter- d.v.s. havpattedyr, landpattedyr og fugle - på 35 millioner kroner må stamme fra den informelle omsætningaf fisk og fiskeprodukter. Fiskeriet spiller således en dominerende rolle for hele den informelle økonomi, idetgodt to tredjedele af den samlede informelle sektor hænger sammen med fiskeriet. Det stemmer udmærketoverens med det forhold at fisk og fiskeprodukter i næsten samtlige kategorier har været repræsenteret i 30%eller mere af indberetningerne, og at fisk, ud over forbrug i den almindelige konsumtion, også er en væsentligkilde til forsyningen med hundefoder, og som sådan spiller en central rolle for den informelle økonomi.

På figur 5.1 - øverst næste side - er data splittet op på henholdsvis byer og bygder, og ud over at vise at densamlede informelle sektor udgør 67,6 millioner kroner i byerne og 62,2 millioner kroner i bygderne, fremgår enrække væsentlige forskelle mellem sektorerne.

Hvor eget forbrug i høj grad afspejler antallet af fangere i henholdsvis byer og bygder er gavegivning et langthyppigere fænomen i bygderne. Til gengæld udgør salgsaktiviteter en langt større del af aktiviteten i byerne,


Side 90

både når det gælder salg til familie og bekendte, og ikke mindst salg på brædtet. Man kan således ivirkeligheden tale om to meget forskellige typer af informelle økonomier.

Det er klart at en opgørelse som den foreliggende er stærkt afhængig af hvorvidt der i besvarelsen afspørgeskemaerne er angivet korrekte værdier, men ved stikprøver hvor der sammenlignes indberetning afartsangivelse m.m. på spørgeskemaerne med de samme personers oplysninger til fangstregisteret kan man se atder er tale om en god overensstemmelse, så meget tyder på at værdien af den samlede informelle sektor liggerpå et niveau som angivet ovenfor. Resultaterne ligner på en række forhold en tilsvarende undersøgelse der blevgennemført blandt godt 250 medlemmer af KNAPK i begyndelsen af 1990'erne.

Figure 1: Fordeling mellem byer og bygder af den informelle økonomi relateret tilpersoner med erhvervsjagtbevis.


Side 91

(5.9) Estimeret bidrag fra fritidsjægere

Da der ikke har været gennemført nogen spørgeskemaundersøgelse blandt fritidsjægere er det ikke muligt påtilsvarende måde at fremlægge en detaljeret oversigt over de forskellige informelle økonomiske aktiviteterblandt personer med fritidsjagtbevis.

Men som allerede nævnt i kapitel 4 kan det, via de årlige indberetninger vedrørende fangstaktiviteter for allebevisindehavere, konstateres at der har været tale om en gennemsnitlig værdi af fangstprodukter - d.v.s. hav-og landpattedyr samt fugle - for de sidste 5 år på omkring 22 millioner kroner for personer medfritidsjagtbevis. Heraf er der i samme periode gennemsnitlig indhandlet produkter til en samlet værdi af 8millioner kroner, således at den uformelle anvendelse af fangstprodukter for personer med fritidsjagtbevis erforskellen mellem disse to beløb, svarende til en samlet værdi på godt 14 millioner kroner for fritidsjægeresforbrug, salg og omsætning af jagtprodukter.

I tillæg til fangst af hav- og landpattedyr samt fugle forekommer også et omfattende fiskeri, men der liggerikke umiddelbart noget i materialet der muliggør en direkte bestemmelse af det samlede omfang for personermed fritidsjagtbevis. Men en indirekte bestemmelse kan foretages såfremt man kan antage at fordelingenmellem fangst- og fiskeprodukter ligger på samme niveau for fritidsjægere som for personer mederhvervsjagtbevis. Og benyttes samme procentfordeling betyder det at der vil være tale om et tillæg forfiskeriet i størrelsesordenen 38 millioner kroner. Som konsekvens heraf kan værdien af den informelle økonomifor fritidsjægere fastlægges til at ligge på godt 52 millioner kroner.

Der kan stilles spørgsmålstegn ved det rimelige i at benytte den samme procentfordeling i relation til personermed fritidsjagtbevis og til personer med erhvervsjagtbevis. Der vil sandsynligvis være tale om megetforskellige strategier med hensyn til anvendelse af fangst- og fiskeriprodukter. For fritidsjægerne vil detprimært handle om produkter til eget forbrug, og eventuelt til distribution blandt familie, venner og bekendte,men i sjældnere tilfælde produkter der decideret fanges med henblik på salg.

Hvis man, til trods for forbeholdene - og i mangel af bedre vurderinger - skulle ønske en samlet vurdering afhele den informelle sektor vil slutresultatet blive følgende:

Tabel 5.19Samlet estimeret værdi af den informelle sektor

Bidrag fra personer med erhvervsjagtbevis 130 millioner kroner

Bidrag fra personer med fritidsjagtbevis 52 millioner kroner

I ALT 182 millioner kroner


Side 92


Side 93

6. PRODUKTIONSUDSTYR

NØGLETAL: Gruppen af personer med erhvervsjagtbevis har i alt 1.698 fartøjer, hvoraf 728 findes i

byerne medens 970 findes i bygderne. Det drejer sig i første række om fartøjer med benzindrevet

udenbordsmotor, men godt en femtedel er større både der anvender indenbords motorer der drives af solar.

Hovedparten af fartøjerne er mellem 12 og 16 fod og med motorer i intervallet 30 til 50 HK. Flåden er

domineret af nyere både, idet 2/3 af bådene er fra efter 1990, og mere end en tredjedel er fra efter år 2000.

På udstyrssiden er der tale om at langt de fleste erhvervsjægere har mindst 4 forskellige skydevåben,

tilpasset de lokale jagtmuligheder. Sammenlagt har erhvervsjægerne i alt 7.360 skydevåben.

Også forskellige typer af garn - sælgarn, garn til forskellige typer af fiskeri - forekommer hos en stor del af

erhvervsjægerne, og for mange drejer det sig om betragtelige antal, med 20 og flere garn.

Der er indtil videre kun ganske få personer - 136 i alt - der er i besiddelse af snescootere og som anvender

dem til erhvervsmæssige formål.

Til gengæld er hundeholdet stærkt udbredt idet der i opgørelsen forekommer 699 hundehold med en samlet

bestand af hunde på 11.000 dyr.

Og der er kun ganske få der er i besiddelse af kajakker, som ikke normalt indgår som redskab i fangst og

fiskeri.


Side 94

(6.1) Både

De følgende data er baseret på indberetningerne fra spørgeskemaundersøgelsen, idet tallene herfra er blevetberegnet i forhold til det samlede antal personer med erhvervsjagtbevis.

I alt 86 procent af indberetningerne anfører at de besidder egen båd, medens de resterende 14 procent ikke haregen båd, men enten fanger/fisker sammen med andre, eller ikke behøver båd for at udføre erhvervet.

Det samlede antal både for denne persongruppe omfatter i alt 1.698 fartøjer, hvoraf 728 findes i byerne,medens 970 er at finde i bygderne. I forhold til den regionale fordeling er status i henhold til indberetningernefølgende:

Tabel 6.1: Fordelingen af både på

regioner

Region Antal

Nord 445

Disko 364

Midt 606

Syd 202

Øst 81

I alt 1.698

Som det fremgår er der tale om en fordeling der i store træk svarer til den samlede fordeling af personer mederhvervsjagtbevis, dog med en vis dominans af midtregionen, når man ser på forholdet mellem både og antalbevisindehavere.

De anvendte motortyper fordeler sig på to hovedgrupper, dels solardrevne indenbordsmotorer, og delsbenzindrevne udenbordsmotorer. Den følgende tabel 6.2 viser fordelingen af de to motortyper på henholdsvisbyer og bygder:

Tabel 6.2: Fordeling af motorer på brændstoftyper

og byer/bygder

By Bygd I alt

Benzin 584 834 1.418

Solar 154 125 280

I alt 738 960 1.698

Antallet af større fartøjer drevet med indenbordsmotorer er forholdsvis større i byerne sammenlignet medbygderne, hvor motortypen er klart domineret af benzindrevne udenbordsmotorer.

Størrelsen af motorerne fremgår af den følgende tabel 6.3, og som det ses er der tale om en relativ jævnfordeling mellem motorstørrelser fra 30 HK og opefter. Billedet er stort set ens for både byer og bygder, ogbegge steder er der kun ganske få motorer under 30 HK. Hvis man sammenligner den foreliggende


Side 95

undersøgelse med den tilsvarende fra begyndelsen af 1990'erne (KNAPK-undersøgelsen) er der tale om en klarforskydning mod større motorer, og også et klart skifte fra indenbords solar-baserede motorer til udenbordsbenzindrevne motorer.

Tabel 6.3: Fordeling af motorer på motorstørrelser

og byer/bygder

HK By Bygd I alt

Under 30 37 54 91

30 til 50 288 330 618

50 til 80 165 412 577

over 80 247 165 412

I ALT 738 960 1.698

Opgjort på størrelse målt i fod er der kun 81 både registreret under 12 fod, medens hovedgruppen af bådeneligger i intervallet 12 til 16 fod. I alt 1.148 både ligger i denne gruppe, og heraf er de 622 at finde i bygderne.Af større både i intervallet 16 til 24 fod er der i alt 273 fordelt med 86 i byer og 115 i bygder, medens der heltstore både over 24 fod er tale om i alt 196 registrerede både, hvoraf 81 er at finde i byerne medens 115 findes ibygderne.

Der har da også været tale om en markant udskiftning af småbådene i løbet af de forløbne ti år. Som detfremgår af tabel 6.4 er der kun ganske få både fra før 1980 - i alt 87 stk i undersøgelsesmaterialet, ligesom detsamlede antal både fra før 1990 udgør mindre end en tredjedel af flåden.

Tabel 6.4: Aldersfordeling for

den registrerede flåde

Alder Antal

Før 1980 87

Fra 1980 til 1990 348

Fra 1990 til 2000 566

Både fra 2000 og nyere 697

I alt 1.698

Siden 2000 er der kommet nye 697 fartøjer, hvilket godt 2/5 af det samlede antal både anvendt af personermed erhvervsjagtbevis. Der er en mulighed for at tallene afviger lidt fra de ovenstående. Der forekommer ispørgeskemaet to spørgsmål vedrørende bådenes alder, dels hvornår båden er fremstillet, og dels hvornårbåden er anskaffet. Hos enkelte respondenter har der kun været svar på det ene af de to spørgsmål, og i dissetilfælde er det antaget at svaret skulle være det samme årstal på begge spørgsmål, uden at vi kan vide medsikkerhed at dette har været intentionen. Antallet af besvarelser med denne fortolkningsmæssige fejlmulighedudgør dog højest 10 procent af de samlede besvarelser, så det rykker ikke afgørende på den viste struktur.

Den værdimæssige side af analysen, herunder driftsomkostninger m.m., diskuteres nærmere i afsnit 7.


Side 96

(6.2) Snescooter

Snescootere er introduceret som muligt udstyr for relativt nyligt, og indgår kun i begrænset omfang i fangst-og fiskeri, hvilket også klart fremgår af den gennemførte spørgeskemaundersøgelse. I spørgeskema-materialeter der i alt registreret 136 køretøjer som anvendes til dette formål, og heraf er de 59 er fra før 200 medens deresterende 77 er anskaffet fra 2000 og senere.

Tabel 6.5: Fordelingen af snescootere efter værdi

Værdi af snescooter Antal Samlet værdi

Under 10.000 0 -

10-25.000 34 642.902

25-50.000 101 4.860.423

50-100.000 1 128.342

100-250.000 0 -

I alt 136 5.631.667

Langt hovedparten af snescooterne ligger i prisintervallet fra 25 til 50.000 kroner, og udgør således næsten 5/6af den samlede værdi af snescootere. Den øvrige værdimæssige del af analysen præsenteres nærmer i afsnit 7.

(6.3) Hundehold

Ud fra tilbagemeldingerne på spørgeskemaundersøgelsen kan det opregnes at der blandt personer mederhvervsjagtbevis er 699 personer med hundehold, hvilket fremgår af tabel 6.6. Næsten en tredjedel afhundeholdene har en bestand af hunde fra 10 til 14, og en lidt større gruppe har hundehold der ligger fra 15dyr og opefter. Kun 108 har et hundehold under 10 dyr.

Tabel 6.6: Antal hundehold og antal hunde

Antal hunde Antalhundehold

Hunde i alt

Under 10 108 753

10 til 14 269 3.226

15 til 19 188 3.199

20 og over 134 3.764

I alt 699 10.942

Sammenlagt betyder det at der hos personer med erhvervsjagtbevis er tale om et samlet hundehold på næsten11.000 dyr. Der er i denne analyse ikke undersøgt hundeholdet blandt personer med fritidsjagtbevis.

De økonomiske implikationer af hundeholdet bliver præsenteret nærmere i afsnit 7.


Side 97

(6.4) Våben og andet udstyr

I den foreliggende spørgeskemaundersøgelse har der været forespurgt til en række forskellige typer af udstyr,men på grund af store svingninger i hyppighed af besvarelse for en række udstyrstyper er der grænser for hvordetaljeret det er muligt at gennemføre analysen. I den foreliggende fremstilling er der lagt vægt på to storehovedgrupper, nemlig dels skydevåben og dels garn. I begge oversigter er benyttet de opgivne data, d.v.s.tallene er opregnet til antal personer som har afgivet oplysninger, og ikke til den samlede gruppe afbevisindehavere.

Tabel 6.7: Fordelingen af antal skydevåben pr. erhvervsjagtbevis

på antal i regioner og byer/bygder

Antal skydevåben 1 2 3 4 Mere end 4 I ALT

Fordeling på regioner

Nord 140 10 144 116 206 617

Disko 38 41 106 175 147 506

Midt 39 41 75 240 38 432

Syd 11 39 49 78 79 255

Øst 34 3 7 79 4 127

261 135 380 687 474 1.938

Fordeling på byer og bygder

By 182 35 154 307 203 881

Bygd 80 100 227 380 271 1.057

Antal i alt 261 135 380 687 474 1.938

Samlet antal rifler

Samlet antalskydevåben

261 270 1.141 2.748 2.938 7.360

Fordelingen af skydevåben fremgår af tabel 6.7, og som det ses er der tale om et ret stort antal våben, idet derfor den samlede gruppe er tale om 7.360 styk. Fordelingen indenfor de forskellige antalsgrupper viser, at der eren klar dominans af ejerskab til 4 eller flere våben, idet mere end halvdelen af fangstbevisindehavere er ibesiddelse af et sådan antal. Der er i de fleste tilfælde tale om en spredning på flere forskellige våbentyper,f.eks. rifler af forskelligt kaliber, haglbøsser m.m., så man er i stand til at deltage i flere slags jagt. Der er ikkeblevet spurgt til alderen på de forskellige våben, men i kommentarerne kan man se at der er en tendens til ikkeat kassere et bare nogenlunde brugbart våben.

Der er godt 40 personer der har indberettet at de ikke er i besiddelse af noget våben, og en forklaring herpå sesi nogle af de kommentarer der er blevet indrapporteret, nemlig at man benytter sig af våben fra andre ifamilien, f.eks. forældre, børn o.s.v. .

Regionalt set svarer antallet af våben i det store og hele til fordelingen af erhvervsjagtbeviser, og det samme ertilfældet når det gælder fordelingen mellem byer og bygder.

Med hensyn til de økonomiske implikationer af besiddelse af skydevåben sker denne i kapitel 7.


Side 98

Tabel 6.8: Fordelingen af antal garn pr. erhvervsjagtbevis

fordelt på antal i regioner og byer/bygder

Antal garn 0 under10

10 til20

20 til30

mere end30

I ALT

Fordeling på regioner

Nord 316 105 74 77 42 615

Disko 141 46 72 39 110 408

Midt 211 5 176 110 8 508

Syd 75 57 86 7 50 275

Øst 39 46 50 21 18 175

I alt 782 258 458 255 228 1.981

Fordeling på byer og bygder

By 356 106 195 89 93 839

Bygd 427 152 263 166 134 1.142

I alt 782 258 458 255 228 1.981

Samlet antal garn

Samlet antal garn - 1.291 6.867 6.377 12.067 26.603

Fordelingen af garn fremgår af tabel 6.8, og som det fremgår er der 782 registrerede som ikke er i besiddelseaf noget garn, medens, i den anden ende af skalaen, at 228 er i besiddelse af mere end 30 garn. På landsplaner der tale om at der er i alt 26.603 garn der benyttes af personer med erhvervsjagtbeviser.

Der er blevet bedt om oplysninger vedrørende typer af garn, og en del af indberetningerne specificerer bådetyper og antal indenfor de enkelte typer. Men materialet er ikke så systematisk dækkende at det er muligt at gåi detaljer i forhold til regional fordeling og fordeling på lokalitet.

Når man ser på såvel den regionale fordeling som fordelingen mellem by og bygd er der tale om etfordelingsmønster der, ligesom for våbnenes vedkommende, i store træk afspejler fordelingen aferhvervsjagtbeviser.

Også her er de økonomiske aspekter af antallet af garn præsenteret i kapitel 7.

(6.5) Kajak

I spørgeskemaet spørges til brugen af kajak, og ud fra antallet af tilbagemeldinger er der tale om at der blandtpersoner med fangstbeviser findes 266 kajakker, heraf 105 i byer og 160 i bygder. I nogle få tilfælde er nævntat kajakken i sjældne tilfælde bruges i forbindelse med jagt, men det er det generelle indtryk at kajakken ikkelænge indgår som et aktivt redskab i jagtsammenhæng. Det er heller ikke muligt at sige noget om omkostningeri den forbindelse.


Side 99

7. RELATIONER TIL SAMFUNDSØKONOMIEN

NØGLETAL: Opretholdelsen af fangst- og fiskeriaktiviteter for erhvervsjægere er omkostningsfuldt. Den

årlige drift og vedligeholdelse af de benyttede både og motorer koster erhvervet en årlig udgift på 67

millioner kroner, men til gengæld har næsten alle erhvervsudøvere også i besiddelse af både båd og motor.

Udgifterne til driften af snescootere koster kun 3,6 millioner kroner, men skyldes primært at der indtil

videre kun er ganske få der benytter dette transportmidler.

Til gengæld er der stadig mange erhvervsjægere der er i besiddelse af hunde og hundeslæde, og de årlige

driftsudgifter hertil beløber sig til godt 21 millioner kroner, hvoraf en stor del skyldes egen fangst og køb af

lokale produkter. Men der er for gruppen tale om udgifter på godt 4 millioner kroner til indkøb af

importeret hundefoder.

Driftsudgifterne til redskaber, herunder skydevåben og net, koster i årlig drift godt 62 millioner kroner, og

de samlede driftsomkostninger for personer med erhvervsjagtbevis løber således op i 153 millioner kroner.

Investeringsmæssigt er der tale om et samlet beløb på 266 millioner kroner, hvoraf både udgør langt den

største investeringspost med 162 millioner kroner, godt fulgt af investering i redskaber på 88 millioner

kroner. Hertil kommer noget mindre investeringer i hunde og hundeslæder på 9 millioner, og snescootere på

6 millioner kroner.

Erhvervet får offentlig støtte gennem indhandlingstilskud, men med en samlet værdi på seks millioner kroner

i 2001 er det et beløb af meget begrænset størrelse, og hovedparten tilfalder iøvrigt personer med

fritidsjagtbevis.

Når man opstiller det samlede samfundsmæssige regnskab for erhvervet er der tale om et klart positivt

bidrag til samfundsøkonomien. Tages summen af den formelle og den informelle omsætning fratrukket

driftsomkostninger og offentlig støtte havner man på et samlet dækningsbidrag på 169 millioner kroner. Og

regnes med almindelige rente- og afdragsbetingelser for de samlede investeringer ligger slutresultatet på en

værdi af 142 millioner kroner, hvilket er godt 70.000 kroner pr. registreret person med erhvervsjagtbevis.

I tillæg hertil bidrager personer med fritidsjagtbevis med en samlet nettoværdi på 61 millioner kroner til

den nationale økonomi.

De sociale tilskud og ydelser til gruppen af personer med erhvervsjagtbevis ligger i gennemsnit godt 10.000

kroner under det niveau der gælder for landet som helhed, og man kan på den baggrund argumentere for at

erhvervet således har en besparelses på den offentlige økonomi på godt 20 millioner kroner, hvilket bør

tilskrives den samlede samfundsmæssige nytte af erhvervets nuværende aktivitet, således at man ender på et

niveau på 162 millioner kroner. .


Side 100

(7.1) Produktionsomkostninger

I det følgende fremlægges data vedrørende de væsentligste omkostninger der er knyttet til fangst og fiskeri. Iafsnit 6 blev det fysiske omfang af de enkelte aktiviteter, og i dette afsnit fastlægges deres økonomiske omfang.Beregningerne er i noget omfang baseret på registerdata, men er først og fremmest baseret på de oplysningerder er afgivet i forbindelse med spørgeskema-undersøgelsen.

Både

Økonomien i relation til den samlede flåde af joller og både fremgår af tabellerne 7.1 og 7.2, idet der i tabel 7.1fremlægges tallene for de årlige driftsomkostninger, medens tabel 7.2 omfatter de samlede investeringer isamme flåde.

Tabel 7.1

Driftsomkostninger for både fordelt på grupper

Interval fordriftsomkostninger

By Bygd I ALT

Under 10.000 1.661.927 1.477.269 3.139.196

10-25.000 3.619.308 1.698.859 5.318.167

25-50.000 5.817.879 7.871.248 13.689.127

50-100.000 8.680.568 6.510.426 15.190.993

100-250.000 9.832.363 9.515.190 19.347.553

Over 250.000 3.892.272 5.189.696 9.081.968

33.504.317 32.262.687 65.767.004

Tabel 7.2

Investeringer i både fordelt på grupper

Interval forinvesteringer

By Bygd I ALT

Under 10.000 2.400.518 1.964.060 4.364.577

10-25.000 4.228.642 3.171.481 7.400.123

25-50.000 1.884.637 9.423.183 11.307.819

50-100.000 13.243.826 22.073.043 35.316.869

100-250.000 14.185.723 12.159.191 26.344.915

Over 250.000 47.475.846 34.527.888 82.003.733

73.182.404 89.191.055 162.373.460

Som det fremgår af tabellerne er data dels fordelt på byer og bygder, og dels opdelt i forskellige grupperbestemt af niveauet for de enkelte bevisindehaveres drift hhv. investering. Som det fremgår er der tale omomtrent samme niveau for driftsomkostninger i såvel byer som bygder. De store driftsudgifter ligger i denmidterste og øverste del af gruppen, d.v.s. for personer med driftsomkostninger i intervallet 50.000 til 250.000


Side 101

kroner. Det er den mere professionelle del af gruppen der findes hér, med et højt aktivitetsniveau, og derforogså relativt høje omkostninger. Opgørelsen af driftsomkostninger omfatter al form for drift ogvedligeholdelse, herunder udgifter til brændstof.

Når det gælder de samlede investeringer, d.v.s. værdien af de anvendte både, ligger den store tyngde først ogfremmest i gruppen med samlede investeringer der ligger over 250.000 kroner, og som for mange ligger imillionklassen. Som oversigten viser er der tale om en større samlet investering i både for erhvervsjægere ibygder sammenlignet med byer, og det er især i gruppen 50-100.000 at der er tale om en markant overvægt forbygderne.

På årsplan ligger driftsomkostningerne med godt 66 millioner kroner i størrelsesordenen af en tredjedel af desamlede investeringer på 162 millioner kroner.

Snescooter

Snescootere indgår kun i meget begrænset omfang i fanger- og fiskererhvervets aktiviteter, hvilket klartfremgår af tabel 7.3.

Tabel 7.3

Investeringer og driftsomkostninger for snescootere

Interval forinvesteringer

Investering Omkostning

Fordeling på grupper

Under 10.000 - -

10-25.000 642.902 1.396.898

25-50.000 4.860.423 1.775.728

50-100.000 128.342 494.046

100-250.000 - -

I alt 5.631.667 3.666.672

Fordeling på by/bygd

By 2.623.447 1.708.077

Bygd 3.008.220 1.958.595

I alt 5.631.667 3.666.672

Der er ingen indrapporteringer der angiver investeringer i intervallet under 10.000 kroner, ligesom der ikke ernogen med investeringer der ligger over 100.000 kroner.

Investeringerne er en lille smule større i bygderne end i byerne, og det er, som nævnt tidligere, isærinvesteringer i udstyr til en omkostning på 25 til 50.000 kroner der dominerer billedet. Sammenholdt medf.eks. omkostninger og investeringer i flåden ligger snescooterne, med en samlet driftsomkostning på lidt mereend 3,6 millioner kroner, og en samlet investering på 5,6 millioner kroner blot på nogle få procent heraf,hvilket er en god indikation på transportmidlets betydning for erhvervet.


Side 102

Våben og udstyr

Der er især to typer af udstyr der spiller en central rolle for fiskeri og fangst i Grønland. For det første våben iform af rifler og bøsser, og for det andet net til fangst af såvel fisk som sæler. Tabel 7.4 giver nøgletallene fordisse to grupper af udstyr.

Tabel 7.4

Investeringer og driftsomkostninger for våben og udstyr

Samlet investeringer

Samlet investeringeri våben og udstyr

By Bygd I alt

Under 10.000 1.060.794 2.627.504 3.688.298

10-25.000 9.140.658 5.179.706 14.320.365

25-50.000 11.732.898 7.865.387 19.598.285

Over 50.000 25.624.722 24.956.251 50.580.972

47.559.071 40.628.848 88.187.919

Samlet driftsudgift

Samlet årligedriftsomkostningerfor våben og udstyr

By Bygd I alt

Under 10.000 389.586 991.673 1.381.259

10-25.000 3.376.649 2.148.777 5.525.426

25-50.000 11.290.657 2.459.750 13.750.408

Over 50.000 17.555.668 23.954.992 41.510.659

32.612.560 29.555.192 62.167.752

De samlede investeringer i disse to udstyrsgrupper ligger i størrelsesordenen 88 millioner kroner, hvor enrelativ større del findes i byerne sammenholdt med bygderne. Som det blev præsenteret i kapitel 6 er der taleom at både fangere og fiskere er i besiddelse af et større antal skydevåben, og for de flestes vedkommende ogsået antal garn.

Som det fremgår af den nederste del af tabellen er der tale om at de årlige driftsudgifter, med et niveau på 62millioner kroner, er af næsten samme størrelsesorden som den samlede investering. Det hænger blandt andetsammen med omkostninger til ammunition, men også at nettene har en relativ begrænset levetid, og derfor skalfornys jævnligt. Fordelingen af driftsudgifterne på henholdsvis byer og bygder ligger fordelingsmæssigt påsamme relative niveauer som investeringerne.

Som nævnt i forbindelse med bådene - og som iøvrigt fremhævet i tidligere afsnit - er der generelt tale om enprofessionalisering af både fangst og fiskeri, hvilket stiller krav til øgede investeringer. Det er således gruppenmed investeringer og driftsomkostninger over 50.000 kroner om året der tegner sig for en meget betragtelig delaf de samlede beløb.


Side 103

Hunde

Når det gælder hundene er der to væsentlige økonomiske størrelser at tage højde for. For det første værdien afhundebestanden, som kan opfattes som en grundlæggende investering, og for det andet omkostninger til foderfor hundene.

Tabel 7.5

Forsyning med hundefoder

Selvfanget hundefoder

Gruppe af værdi for selvfanget hundefoder Antal Procent Samlet værdi

Under 1000 - - -

1000 til 2500 - - -

2500 til 5000 140 20,0 559.200

5000 til 10000 326 46,7 2.609.600

10 til 20000 93 13,3 1.584.400

over 20000 140 20,0 4.194.000

I ALT 699 100,0 8.947.200

Hundefoder indkøbt i butik

Gruppe af værdi for indkøbt hundefoder Antal Procent Samlet værdi

Intet 95 13,6

Under 1000 115 16,5 92.295

1000 til 2500 132 18,9 264.670

2500 til 5000 170 24,3 678.641

5000 til 10000 81 11,7 651.495

10 til 20000 71 10,2 1.211.374

over 20000 34 4,9 1.017.961

I ALT 699 100,0 3.916.436

Hundefoder indkøbt lokalt

Gruppe af værdi for indkøbt hundefoder Antal Procent Samlet værdi

Under 1000 20 2,8 15.752

1000 til 2500 187 26,8 374.113

2500 til 5000 98 14,1 393.803

5000 til 10000 207 29,6 1.653.972

10 til 20000 10 1,4 167.366

over 20000 197 28,2 5.907.042

I ALT 699 100,0 8.512.048


Side 104

Når det gælder omkostninger til hundefoder er der i den følgende tabel tale op opgørelse af omkostninger iforhold til tre forskellige centrale bidrag. For det første værdien af det hundefoder der skaffes af fangeren selv.For det andet hundefoder der indkøbes i butikken, hvilket som hovedregel drejer sig om importeret hundefoder.OG for det tredje hundefoder der anskaffes lokalt, primært ved køb hos lokale fangere og fiskere.

For hundefoder på baggrund af egen fangst drejer det sig om foder til en værdi af 8,9 millioner kroner, og deter især en mindre gruppe af personer der tilstræber at dække så stor en del af forbruget gennemegenproduktion der påvirker mønsteret.

I gruppen af personer med erhvervsjagtbevis indkøbes hundefoder i butikken til en værdi tæt ved 4 millionerkroner. Her er der tale om indkøb relativt jævnt fordelt på mange forskellige grupper.

Når det gælder hundefoder der indkøbes lokalt hos andre fangere og fiskere er der tale om en samlet værdi på8,5 millioner kroner, svarende til niveauet for det hjemmeproducerede foder.

Sammenlagt er der tale om et forbrug af hundefoder til godt 21 millioner kroner, hvoraf fangeren/fiskeren selvdækker godt 2/5.

Samlet investering

Tabel 7.6 herunder giver et samlet overblik over investeringer til de ovennævnte typer af udstyr, d.v.s. både,snescootere, hundeslæder og hunde, og endelig redskaber som primært omfatter våben og net.

Tabel 7.6

Samlede investeringer i udstyr

for personer med erhvervsjagtbevis

Type af udstyr By Bygd I alt

Båd 73.182.404 89.191.055 162.373.460

Snescooter 2.623.447 3.008.220 5.631.667

Hundeslæde 4.549.594 4.789.046 9.338.640

Redskaber 47.559.071 40.628.848 88.187.919

127.914.517 137.617.169 265.531.686

Den samlede investering ligger, som det fremgår, på et niveau af 266 millioner kroner, hvoraf 138 millionerligger i bygderne medens 128 millioner ligger i byerne.


Side 105

Samlet driftsomkostninger

Tabel 7.7

Samlede driftsomkostninger

for personer med erhvervsjagtbevis

By Bygd I alt

Båd 33.504.317 32.262.687 65.767.004

Snescooter 1.708.077 1.958.595 3.666.672

Hundeslæde 10.413.795 10.961.889 21.375.684

Redskaber 32.612.560 29.555.192 62.167.752

78.238.748 74.738.363 152.977.111

Tilsvarende er der foretaget en samlet opgørelse over driftsomkostninger for de fire grupper: både,snescootere, hundeslæder og hunde i form af foder, og endelig redskaber. I oversigten fremgår det atdriftsomkostningerne i byerne overstiger driftsomkostningerne i bygden med godt 5%, og sammenlagt liggerdriftsomkostningerne på et årligt niveau af 153 millioner kroner.


Side 106

(7.2) Fangernes netto indtjening fra fangst

Den følgende tabel giver et indblik i den samlede netto indtjening fra fangst og fiskeri for personer mederhvervsjagtbevis. Oversigten omfatter såvel den formelle som den uformelle økonomi, fradragetproduktionsomkostningerne.

Tabel 7.8

Nettoindtægt for personer

med erhvervsjagtbevis

Formel værdi 196.407.458

Informel værdi 129.891.615

Driftsomkostninger 152.977.111

Nettoindtægt 173.321.962

Som det ses ligger nettoindtægten fra fangst og fiskeri på 173 millioner kroner, og med godt 2.000 personer idenne gruppe handler det om en gennemsnitsindtægt på 86.660 kroner.

(7.3) Produktionsstøtte

Den væsentligste støtte til fangst og fiskeri sker gennem udbetaling af indhandlingstilskud, og som det fremgåraf tabel 7.9 nedenfor er der tale om store udsving i de udbetalte tilskud. Tabellen viser udelukkende tilskud derer blevet udbetalt i forbindelse med indhandling af personer med enten erhvervs- eller fritidsjagtbevis.

Tabel 7.9: Udviklingen i det samlede indhandlingstilskud

for personer med erhvervs- og fritidsjagtbevis

Samlet indhandlingstilskud

1993 29.911.342

1994 32.284.776

1995 12.026.474

1996 14.525.456

1997 20.066.675

1998 16.077.568

1999 18.000.839

2000 15.001.603

2001 5.729.705

Som det blev diskuteret tidligere er der tale om at en del indhandlinger foretages af personer eller virksomhedersom ikke er registreret gennem jagtbevis, og derfor omfatter de anførte tilskud ikke nødvendigvis de samlede


Side 107

udbetalte beløb.

Ser man på fordelingen over tid er der både tale om store udsving i de samlede beløb, og desuden en genereltfaldende tendens over tid. I sammenhæng med typen af jagtbevis viser figur 6.1 at der er tale om en meget storforskel i de udbetalte beløb til henholdsvis erhvervsjægere og fritidsjægere, idet personer med fritidsjagtbevislangt de fleste år har fået udbetalt to til tre gange så store beløb som personer med erhvervsjagtbevis, på trodsaf at indhandling med fritidsjagtbevis udgør en meget beskeden del af de samlede indhandlinger. Men dethænger sammen med at tilskuddene er knyttet til indhandling af skind, hvilket kun for relativt få

Figur 7.2: Fordelingen af indhandlingstilskud på henholdsvis byer og bygder.

Figur 7.1: Fordelingen af indhandlingstilskud på henholdsvis fritids- og erhvervsjægere


Side 108

erhvervsjægere udgør en større del af det samlede indtægtsgrundlag.

Ser man på fordelingen af indhandlingstilskuddene mellem byer og bygder (figur 6.2) er der tale om et relativtlille, og samtidig også relativt jævnt, udbetalt tilskud til erhvervs- og fritidsfangere i bygderne, og et væsentligtstørre, men til gengæld også langt mere varierende tilskud udbetalt til byerne for de fleste af årene. Det hængerhelt klart sammen med at tilskuddene i høj grad udbetales til fritidsjægere, og disse dominerer billedet i byernei langt højere grad end i bygderne. Kun de sidste år ser det ud til at billedet er vendt, således at de udbetaltebeløb i 2000 og 2001 er sket til bygderne.


Side 109

(7.4) Fangernes bidrag til BNP.

Dem følgende tabel giver en oversigt over det samlede bidrag fra fangst og fiskeri til den grønlandskeøkonomi, med hovedvægten på bidraget fra personer med erhvervsfangerbeviser.

Tabel 7.10

Samlet bidrag til den Grønlandske økonomi

fra personer med jagtbeviser

Erhvervsjagtbevis

Værdi af indhandlede produkter 196.407.458

Værdi af eget forbrug, gaver og handel uden omindhandlingssteder

129.891.615

Driftsomkostninger 152.977.111

Støtte 4.399.762

I alt 168.922.200

Renter og afdrag (10%) 26.553.169

Slutresultat 142.369.031

Fritidsjagtbevis

Værdi af indhandlede produkter 10.005.889

Værdi af eget forbrug, gaver og handel uden omindhandlingssteder

52.121.165

Driftsomkostninger Er ikke opgjort

Støtte 1.329.943

I alt 60.797.111

Samlet

Samlet bidrag 203.166.142

Beregningsmæssigt er der tale om to trin, idet første trin omfatter bidragene fra den formelle og den informelleøkonomiske aktivitet minus driftsomkostninger og den udbetalte støtte, hvilket sammenlagt giver et bidrag på168 millioner kroner. Herfra fratrækkes renter og afdrag på 10% af den samlede investerede kapital, ogslutresultatet bliver en værdi på 142 millioner kroner. Beregningerne af renter og afdrag til 10% er valgt somen gennemsnitsværdi af en række af sektorens private og offentlige lån, men ændrede vilkår vil selvfølgeligpåvirke slutresultatet.

Spørgsmålet om de nationaløkonomiske bidrag fra personer med fritidsjagtbevis er taget op i den nederste delaf tabellen, hvor dels den formelle og den informelle værdi er anført. Der har ikke været noget grundlag forberegning af driftsomkostningerne, men den udbetalte støtte fremgår via idhandlingsregisteret, og det muliggørberegning af en tilnærmet værdi på godt 60 millioner kroner.

I det omfang beregningerne af bidragene fra personer med fritidsjagtbevis holder stik betyder det at det


Side 110

samlede bidrag til den grønlandske økonomi for såvel erhvervsjægere og fritidsjægere tilsammen har en værdiaf 203 millioner kroner. Værdimæssigt spiller erhvervsjagt og -fangst således den helt dominerende rolle idetgodt 3/4 af den samlede værdi genereres af denne sektor.

(7.5) Tilskud til husstandens samlede indkomst - de sociale ydelser

Ud over støtte til de erhvervsmæssige aktiviteter ligger der i den grønlandske sociale sikring en række muligekilder til overførsler til enkeltpersoner og familier, herunder til personer med erhvervsjagtbevis.

Tabel 7.11 nedenfor giver en oversigt over de gennemsnitlige tilskud til sociale ydelser i en rækkehovedgrupper. I tabellen er fremlagt gennemsnitsværdier for tre grupper. For den gennemsnitlige værdi for helegrønland. Dernæst for gruppen af fiskere, defineret som gruppen af personer med indhandling affiskeprodukter. Og endelig gruppen af personer med erhvervsjagtbevis.

Tabel 7.11Tilskud og sociale ydelser på hovedgrupper

Gennemsnit Grønland Fiskere Personer mederhvervsjagtbevis

Beskæftigelsesfremme 93 120 144

Børn og unge 5.207 314 3.569

Foreninger m.m. - - -

Førtidspension,revalidering m.m

16.929 22.387 13.984

Offentlig hjælp 11.925 11.396 14.200

Underholdsbidrag 84 358 53

Ældre, pension m.m 21.686 33.668 14.336

55.925 68.244 46.286

Som det fremgår er der både tale om forskellen de tre grupper imellem, og indenfor hver af de givne typer afsociale ydelser. I den foreliggende analyse fokuseres primært på de overordnede tal indenfor hver afkategorierne. En mere præcis begrundelse for fordelingen indenfor hver kategori kræver en mere detaljeretundersøgelse af f.eks. aldersfordeling, familiestruktur m.m., som ligger udenfor den foreliggende analysesrammer.

Gruppen af fiskere er modtagere af langt det største beløb, idet der gennemsnitlig ydes en støtte på 68.244kroner, hvilket er godt 13.000 kroner mere end gennemsnitsværdien for Grønland som helhed. Det er isærydelser til ældre, pension m.m. samt ydelser til førtidspension, revalidering m.m., der er med til at give denhøje værdi for denne gruppe. Til gengæld ligger støtten til børn og unge på et langt lavere niveau for fiskerne,og sammenlagt tegner det et billede af gruppen af fiskere som kendetegnet ved en personskare der er ipensionsalderen, som får ydelser i form af førtidspension og revalidering på grund af de barske erhvervsvilkår,og som, i kraft af alderen, ikke selv har børn, men sandsynligvis børnebørn, som ikke er støtteberettigedegennem bedsteforældrene.


Side 111

Gruppen af personer med erhvervsjagtbevis befinder sig på et relativt lavt niveau når det gælder offentligstøtte, med et niveau på 46.000 kroner hvilket ligger godt 10.000 kroner lavere end det gennemsnitlige niveaufor Grønland. Støtten til denne gruppe personer er lavere på stort set alle niveauer, med offentlig hjælp somden eneste undtagelse. På dette felt er der, med 14.200 kroner i gennemsnit, tale om et niveau der ligger godt25% højere end for landsgennemsnittet og for gruppen af fiskere. Men både når det gælder tilskud til børn,gennem førtidspension og revalidering, samt ældrestøtte og pensioner er der tale om niveauer der ligger fra 30til 50 procent lavere end landsgennemsnittet.

Der er således ikke tale om at erhvervsjægere får større offentlig støtte end gennemsnitsborgeren i grønland -tværtimod! Set i forhold til det offentlige regnskab er erhvervsfangere langt mindre ressourceforbrugende endden øvrige del af befolkning. Der kan således ikke være tale om at skulle reducere værdien genereret indenforfangstområdet via de sociale bidrag. I stedet burde opgørelsen tilskrives en offentlig besparelse på godt 10.000kroner pr. person med erhvervsjagtbevis, svarende til en besparelse på godt 20 millioner kroner!


Side 112


Side 113

8. EN BÆREDYGTIG UDVIKLING

NØGLETAL:

En central del af en bæredygtig udviklingsproces er sikringen af befolkningens sociale og økonomiske

betingelser. I den forbindelse er der grupper indenfor fangererhvervet, hvis eksistensbetingelser ligger på et

niveau der i international sammenhæng kan karakteriseres som på fattigdomsgrænsen. Tilsvarende er en

gruppe af fangere stærkt afhængige af den offentlige støtte til erhvervet, og må karakteriseres som en udsat

gruppe ved ophævelse af ensprissystemet.

En begrænsning i fangsten af en række truede arter vil kun have begrænsede økonomiske konsekvenser for

erhvervet som helhed, men spiller en væsentlig rolle for nogle få enkeltpersoner.

Der er flere barrierer for udviklingen af erhvervet, og ikke mindst manglen på et overskud der muliggør

investering og satsning på nye initiativer er en afgørende faktor. En ikke uvæsentlig faktor er de begrænsede

muligheder for indhandling og dermed udnyttelse af utraditionelle arter.

Et andet væsentligt forhold er mangelen på supplerende erhvervsmuligheder der kan sikre beskæftigelse og

indtjeningsmuligheder i de perioder hvor fangstmulighederne er begrænsede.

(8.1) Bæredygtige udviklingsperspektiver

Stor set alle kan blive enige om at en bæredygtig udvikling er en god samfundsmæssig målsætning, men der ersjældent enighed om hvorledes en sådan udviklingsproces ser ud, og derfor også stor uenighed om hvordanfremmer den i praksis.

Der er dog en fælles forståelse af at en bæredygtig udvikling helt grundlæggende har at gøre med mennesketsudnyttelse af naturgrundlaget. Og samtidig er der som regel også enighed om at det ikke KUN drejer sig omnaturgrundlaget, men om de sociale og økonomiske omstændigheder der knyttes til denne naturudnyttelse.

Fælles for de fleste definitionerne er vægten på inter-generations aspektet, hvor de ting der foregår i dag ikkemå begrænse mulighederne for kommende generationer - ofte med et citat fra Brundtland-rapporten hvor derstår: "Bæredygtig udvikling er en udvikling som imødekommer nutidens behov uden at skabe begrænsninger påfremtidige generationers mulighed for at imødekomme egne behov." (The World Commission, 1989)

Helt centralt for Brundtland-rapporten er imidlertid også at en væsentlig forudsætning for den bæredygtigeudvikling er en række samfundsmæssige hensyn, der i sidste ende kan føre til syv forskellige samfundsmæssigeforandringsprocesser, nemlig udviklingen af

- et politisk system som effektivt sikrer borgernes deltagelse i beslutningsprocesserne,

- et økonomisk system som kan skabe overskud og samtidig teknologisk viden somsikrer et selvgenererende system,

- et socialt system som kan garantere løsninger til problemer der er opstået som konsekvens af en uharmoniskudvikling,


Side 114

- et produktionssystem som respekterer kravet om fastholdelse af en økologisk basis for udviklingen,

- et teknologisk system som udvikler eller eftersøger nye løsninger,

- et internationalt system som støtter bæredygtige handels- og finanssystemer, og sidst men ikke mindst

- et administrativt system som er fleksibelt og som kan reagere på udfordringer.

Det er således alle disse elementer der bør indtænkes i en strategi for bæredygtig udvikling, også når det gælderudviklingen indenfor fangst og fiskeri.

En helt afgørende faktor i en bæredygtig udviklingsproces er samspillet mellem en aktiv og engageretbefolkning, der er åbne for nye impulser, og som selv er i stand til at tage initiativer, og så de administrativeinstitutioner der skal varetage det fælles bedste.

Når der i dag klages over et manglende - eller ihvertfald noget spændt - samarbejde mellem fiskere, fangere ogbiologer, er det ikke en situation med lange historiske rødder. Tvært imod kan man historisk se tilbage på etsærdeles godt samarbejde mellem fiskeriundersøgelserne og de grønlandske lokalsamfund, både omkringkortlægning af ressourcegrundlag og introduktionen af nye teknologier og metoder indenfor den primæreproduktion. Det har i høj grad hængt sammen med at fiskeriundersøgelser og ressourceplanlægning tidligereprimært handlede om at identificere nye muligheder, hvilket ingen kunne være utilfredse med. I dag handler detimidlertid lige så ofte - eller måske oftere - om at identificere problemer i forhold til ressourceudnyttelsen, hvisløsning er med til at skabe begrænsninger i ressourceudnyttelsen. Og det skaber langt lettere konflikter.

Det er helt centralt for dynamikken i udviklingen at der fortsat sikres fora hvor man, på mere lige fod, harmulighed for at bringe forskellige interessenter sammen, med henblik på at diskutere problemstillinger der errelevante for udviklingen.

En anden lige så væsentlig forudsætning er adgang til analyser der muliggør at man kan tage stilling til om engiven aktivitet fremmer eller hæmmer en bæredygtig udvikling, og at man i den forbindelse er i stand til at giveen rimelig vurdering af de mulige konsekvenser, herunder graden af sikkerhed hvormed en sådankonsekvensvurdering kan foretages. Konsekvensanalyser - på godt dansk: Impact Assessment - er en særdelesvigtig forudsætning for at man kan forholde sig til nye initiativer, og herunder skabe et fornuftigtbeslutningsgrundlag og efterfølgende sikre et hensigtsmæssigt projektgennemløb. Der er tradition for atanalysere de miljømæssige konsekvenser, men kun i meget begrænset omfang tradition for analyse afhenholdsvis de sociale og de kulturelle konsekvenser i tilknytning til igangsættelsen af større projekter. Selv omman ofte ser referencer til "Integrated Impact Assessments", så er det som regel begrænset hvor integreretanalyserne er, idet hovedvægten som regel lægges på de miljømæssige konsekvenser, medens desocio-økonomiske konsekvenser ofte er relativt sporadisk behandlet.

Netop i tilknytning til en målsætning om en bæredygtig udvikling stilles der krav om en dybere forståelse af desocio-økonomiske konsekvenser, og en sikring af procedurer der i tilstrækkeligt omfang får indfanget BÅDEde miljømæssige OG de socio-økonomiske konsekvenser - og i særdeleshed sammenhængen mellem dem. I denforbindelse har den bæredygtige udvikling forskellige dimensioner, og det er samspillet og sammenhængenmellem de forskellige dimensioner som er afgørende.

Bæredygtighedens ressourcemæssige dimension handler om den alsidige udnyttelse af fornybare ressourcer,herunder ressourcernes dynamik inklusive brug og management af potentialer, som fordrer en indsigt omanvendelsens mulige konsekvenser.


Side 115

Bæredygtighedens økonomiske dimension handler groft sagt om at omkostninger skal være mindre endbenefits, med fokus på fornybare, og herunder ikke mindst de menneskelige, ressourcer. Desuden på lokal,regional og national øget selvforsyning. Et helt fundamentalt problem indenfor økonomien har væretadskillelsen mellem internaliteter og externaliteter, altså elementer som henholdsvis er en del af, og udenfor denøkonomiske dynamik, hvor sidstnævnte især opfattes som forhold som "forpurrer" den rene økonomi. Det er enhelt grundlæggende betingelse at man inddrager eksternaliteterne, ikke bare som enkeltstående elementer, menmed forståelse for deres dynamik og sammenhæng med de traditionelle økonomiske komponenter. Og endelighandler det om den økonomiske dynamik som inkluderer blandingsøkonomiens særlige struktur, målsætninger,betingelser og relationer.

Bæredygtighedens sociale dimension handler om den samfundsmæssige udviklings sociale målsætninger omlighed, socialt ansvar, social dynamik, inklusive areal og ressourceforvaltningens sociale dimension, socialekonflikter, migration, arbejdsløshed, politiske strukturer, interessegrupper m.m..

Bæredygtighedens teknologiske dimension handler dels om teknologiudviklingens dynamik og dels om specifikteknoudvikling som sigter mod at minimere de miljømæssige konsekvenser.

Bæredygtighedens politiske dimension handler om beslutningsprocesser, herunder om selvbestemmelse og omligeværdighed i internationale relationer

Bæredygtighedens kulturelle dimension handler om accept af kulturens mangfoldighed - den diversitet sompåberåbes i relation til miljøet gælder også for mennesket. Kulturel dynamik, internalisering oginternationalisering af værdinormer, kulturel konservering og revitalisering, og miljøets værdisætning

Grundlæggende er en bæredygtig udviklingsproces i høj grad et holdningsspørgsmål, og derfor er det heltafgørende at processen kommer til at omfatter engagerede personer, hvilket fordrer at der i tilknytning tilprocessen skabes de fora og institutioner som muliggør opbygningen af den nødvendige indsigt og bevidsthedom udviklingsprocessens mål og midler.

I den foreliggende rapport er der fokuseret på de socio-økonomiske forhold for fangererhvervet i Grønland, ogdet betyder at analysen fokuserer på bæredygtighedens økonomiske og sociale dimension. Der har i de øvrigeafsnit været peget på en række væsentlige karakteristika ved fangererhvervets aktuelle status, og der skal på defølgende sider derfor peges på nogle problemstillinger der mere specifikt berører spørgsmålet om enbæredygtig udvikling.


Side 116

(8.2) Fattigdom i Grønland

Det er svært at tale om en social bæredygtig udviklingsproces uden at berøre spørgsmålet om fattigdom, fordien sådan proces formodes at løse sådanne problemer. I forhold til fangererhvervet betyder spørgsmålet omfattigdom at man må kortlægge indkomstforholdene for de svageste grupper i samfundet. En sådan opgørelseer gjort i tabel 8.1 nedenfor, idet indkomsterne omfatter såvel formelle som informelle indkomster. Det drejersig således om en samlet værdi af lønindkomster, indkomst ved indhandling, værdi af salg af produkter påbrædtet, til venner og bekendte, samt værdi af produkter der fortæres eller foræres væk, eller udnyttes somhundefoder.

Tabel 8.1: Samlet indkomstfordelingfor personer med erhvervsjagtbevis 2001

Indkomstgruppe Nord Disko Midt Syd Øst I ALT

<10.000 4 3 5 1 5 18

10-25.000 33 9 7 8 14 71

25-50.000 83 28 20 14 25 170

50-100.000 181 87 42 25 38 373

100-250.000 308 268 155 94 63 888

250-500.000 102 131 101 34 17 385

>500.000 10 37 32 18 1 98

721 563 362 194 163 2003

Som det fremgår af tabellen er der tale om at godt 260 familier og enkeltpersoner - eller mere end 10% afpersongruppen med erhvervsjagtbevis - har en samlet indkomst der ligger under 50.000 kroner. Og her spillerisær gruppen 25-50.000 kroner en afgørende rolle. I den anden ende af skalaen ligger persongruppen med enindkomst på mere end 500.000 kroner som med sine 98 personer eller par udgør lidt flere end gruppen på 71personer/par der tjener mellem 10 og 25.000 kroner.

Hvorledes fordelingen ser ud regionalt fremgår af de tre kort på figur 8.1, 8.2 og 8.3, idet de viser en oversigtover den procentvise andel af personer eller par med erhvervsjagtbevis som har under henholdsvis 25.000 og50.000 kroner i samlet årlig indtægt, medens der på det tredje kort er vist den samme fordeling for personereller par der har en samlet indkomst på mere end 500.000 kroner.

Når det gælder den regionale fordeling af fattigdommen er der tale om et klart mønster der går igen på alle trekort. For det første at den store gruppe - uanset det drejer sig om grænsen på 25.000 eller 50.000 kroner - affattige fangere primært findes i Øst- og Nordgrønland, og herudover med enkelte kommuner i de andreregioner. Og når det gælder fordelingen af gode indtægter blandt persongruppen med erhvervsjagtbevis er derpå tilsvarende måde tale om en markant regional fordeling gåden fra Narsaq i Sydregionen og op tilQeqertarsuaq i Diskoregionen, dog med enkelte udfald undervejs.

I forbindelse med spørgeskemaundersøgelsen er der flere der har påpeget de store økonomiske vanskelighederder er i tilknytning til erhvervet, men der er ingen som direkte har nævnt spørgsmålet om fattigdom.


Side 117

Figur 8.1: Procent fangere som har en samlet indkomst under 25.000 kroner.


Side 118

Figur 8.2: Procent fangere som har en samlet indkomst under 50.000 kroner


Side 119

Figur 8.3: Procent fangere med mere end 500.000 kroner i indkomst


Side 120

De foregående oversigter omfattede som nævnt alle former for indtægter, både fra den formelle og denuformelle sektor. Indtægter fra den uformelle økonomi spiller en rolle for et flertal af husholdene i Grønland,men for personer med erhvervsjagtbevis handler det ofte om til en vis grad at kompensere for manglendeindtægter fra indhandling eller lønarbejde, og det er en af de karakteristiske bemærkninger ispørgeskemaundersøgelsen at manglen på indhandlingsmuligheder er en væsentligt begrænsende faktor for denøkonomiske udvikling. Fordelingen af denne type aktiviteter i forhold til de samlede indtægter fremgår dels aftabel 8.2 , og på kortene fig. 8.4 og 8.5 på de følgende sider der viser fordelingen på de enkelte kommuner.

Tabel 8.2: Fordeling af indtægter fra den uformelle økonomii procent af de samlede indtægter

for personer med erhvervsjagtbevis 2001


<10% 367 406 194 98 84 1149

10-20% 131 66 56 28 15 296

20-50% 150 72 83 51 42 398

>50% 73 19 29 17 22 160

721 563 362 194 163 2003

Som det fremgår af tabellen er der tale om store forskelle mellem regionerne. I Disko- og Midtregionen udgørgruppen af personer med mindre end 10 procent af indtægterne fra den uformelle økonomi en betragtelig delidet godt over halvdelen af personerne ligger i denne gruppe. I den anden ende af skalaen ligger Nordgrønlandog Østgrønland hvor 10 procent og mere af samtlige personer med erhvervsjagtbevis har mere end halvdelenaf deres samlede indtægter fra den uformelle økonomi.

Et mere nuanceret billede fremgår af de to kort på henholdsvis figur 8.4 og 8.5.

På figur 8.4 ses den procentvise fordeling af personer med erhvervsjagtbevis som havde mere end 50 procentaf indkomsten fra den uformelle økonomi. Der er især to kommuner der fremstår, dels Ittoqqortoormiut mednæsten 38 procent af indkomsterne fra den uformelle økonomi, og Upernavik hvor tallet ligger mellem 15,2 og22,8 procent. Herunder ligger to forskellige grupper med næsten lige mange kommuner i hver, dels en gruppepå et mellemniveau med 7,6 til 15,2 procent, og endelig den største gruppe som har under 7,6 procent afindtægterne fra den uformelle økonomi.

På figur 8.5 er billedet stort set vendt om, idet der er fokuseret på den procentvise andel af personer mederhvervsjagtbevis der har mindre end 10 procent af indtægterne fra den uformelle økonomi. Og som det sesligger langt de højeste værdier i de tre kommuner Qasigiannguit, Ilulissat og Uummannaq hvor mere end totredjedele af bevisholderne har mindre end 10 procents indtægt fra den uformelle økonomi. Herunder ligger deøvrige kommuner fordelt i de fire følgende intervaller, uden at der er en entydig regional struktur i fordelingen.


Side 121

Figur 8.4: Procent fangere som har mere end 50% af deres indkomst fra den uformellesektor.


Side 122

Figur 8.5: Procent fangere som har mindre end 10% af deres indkomster fra denuformelle sektor


Side 123

En anden væsentlig faktor i forlængelse af ovenstående er afhængigheden af enkelte ressourcer. Denneafhængighed kan dels være afgørende når ressourcen reguleres eller eventuelt udebliver, og til dels afbetydning når der sker væsentlige ændringer i støtteordninger, markedsadgang m.v.

Sælerne spiller i denne sammenhæng en væsentlig rolle, men som det fremgår af tabel 8.3 er der for trefjerdedele af fangerne mindre end 10 procent af indtægterne der stammer fra sæler. Men som det også fremgårer der tale om godt 200 personer eller par hvor indtægter fra sæler udgør mere end 20 procent af indkomsten,og for mange en langt større rolle.

Tabel 8.3: Fordeling af indtægter fra sæleri procent af de samlede indtægter



<10% 583 544 326 131 82 1666

10-20% 72 12 14 29 31 158

20-50% 58 6 21 27 34 146

50-100% 8 1 1 7 16 33

721 563 362 194 163 2003

Og som det fremgår af tabel 8.4 spiller sælerne en afgørende rolle for en relativ stor gruppe af personer medmeget små indtægter, idet 57 personer eller par har indtægter under 50.000 kroner hvoraf mindst 20 procentskyldes sæler.

Tabel 8.4: Fordeling af indtægter fra sæleri procent af de samlede indtægter på indkomstgrupper


I ALT <10% 10-20% 20-50% >50%

<10.000 9 3 3 3 18

10-25.000 45 10 11 5 71

25-50.000 125 9 27 9 170

50-100.000 280 42 41 10 373

100-250.000 763 73 46 6 888

250-500.000 348 19 18 0 385

>500.000 96 2 0 0 98

1666 158 146 33 2003

Hvordan billedet tegner sig fordelt på kommuner fremgår af figurerne 8.6 og 8.7 på de følgende sider.


Side 124

Figur 8.6: Procent fangere som har mere end 20% af deres indkomst fra sæler.


Side 125

Figur 8.7: Procent fangere som har under 20% af indkomster fra sæler.


Side 126

Som det fremgår af figur 8.6 er der tale om en markant regional struktur i fordelingen af personer eller parmed mere end 20 procent af indkomsten fra sæler, idet billedet er klart domineret af Nord-, Syd- ogØstgrønland.

Modsvarende dette mønster er der, som det ses af figur 8.7, en tilsvarende dominans af personer med mindreend 20 procent af indkomsterne når det gælder Diskobugten og Midtgrønland. Der er tale om mindrevariationer i billedet, men i store træk holder fordelingen i regionerne stik.

Tabel 8.5: Antal personer hvis økonomier påvirket af ændring i adgang til jagt

på de anførte arter

Artsnavn 2002 1999 1996 1993

Alke 1569 3294 2820 2173

Blåside 1997 2929 2799 2578

Edderfugl 688 2446 2434 2320

Grind 5 55 42

Gås 76 152 203 134

Hare 638 1003 918 693

Hvalros 80 110 104 125

Hvidhval 94 233 179 157

Isbjørn 71 112 85 78

Klapmyds 851 1379 1470 1540

Kongeedderfugl 404 290 375 445

Marsvin 260 367 412 360

Moskusokse 354 461 300 322

Narhval 135 316 195 161

Netside 2270 3296 3325 3566

Netsidegarnfanget

398 1197 1345 7

Remmesæl 437 718 720 675

Rensdyr 3077 1839 1446 21

Ride 536 1466 1646 1819

Rype 1084 2029 1763 1153

Ræv 298 478 419 388

Sortside 1719 2906 3143 2867

Spækhugger 13 2 3

Spættet Sæl 30 71 80 103

Søkonge 109 232 293 355

Tejst 783 1535 1564 23

En fornemmelse for betydningen af de enkelte arter kan opgøres ved at se på hvor mange personer mederhvervsjagtbevis der har indkomster fra disse. I oversigten på tabel 8.5 ovenfor er fremhævet de arter der ernævnt i forbindelse med Grønlands Hjemmestyres kampagne om bæredygtig udnyttelse af de levenderessourcer. Og som det ses er det meget store forskelle i persongruppernes størrelse mellem de enkelte arter dergør sig gældende. ligesom der er nogle markante ændringer når det gælder indberetninger om antallet afpersoner med erhvervsfangerbevis der deltager i jagten på de anførte fugle.


Side 127

Hvis man tager tallene direkte som de står, viser de at der i dag er en gruppe på omkring hundrede personer,eller mindre end 5% af erhvervsfangerne, der er udnytter og måske også er økonomisk afhængige af fangstenaf de markerede land- og havpattedyr. Samtidig er der en persongruppe på omkring 500 personer, eller godt enfjerdedel af gruppen af erhvervsfangere, der udnytter og måske også er økonomisk afhængige af fuglefangst,og specielt for alke gælder det at det er 3/4 af persongruppen som indgår i jagten.

Et mere præcist billede af den økonomiske betydning kan man få ved at se på persongruppen der er involveret ide nævnte fangster, og sammenholde fangstværdien med deres øvrige indtægter. En sådan analyse viserimidlertid at det i ingen af de analyserede tilfælde drejer sig om fangstværdier der overstiger 10% af densamlede indkomst. Så på den baggrund er der ikke noget der umiddelbart tyder på at eventuelle ændringer itilgang til disse ressourcer vil have afgørende økonomiske konsekvenser for de berørte parter. Men detudelukker dog ikke at der kan være andre former for betydning end de økonomiske. Det foreliggendeanalysemateriale imidlertid ikke en nærmere undersøgelse heraf.


Side 128

(8.3) Reguleringsperspektiver

En afgørende faktor i videreførelsen af bæredygtighedstanken i Agenda-2000 strategier peger pånødvendigheden af en fokusering på operationaliserbarhed af den bæredygtige udvikling. Og i forlængelseheraf er det ikke mindst spørgsmålet om de styrings, regulerings og planlægningsmæssige aspekter som spilleren central rolle for udviklingsprocessen.

Det drejer sig især om tre forhold, der har væsentlig indflydelse på hvorledes operationaliseringen kan ske ipraksis (fra bogen: Aspekter af Bæredygtig Udvikling I Grønland):

For det første peges på det forhold, at man må arbejde på flere forskellige niveauer, og at det ikkenødvendigvis er de samme problemstillinger eller løsningsveje der viser sig på alle niveauer. Med niveauertænkes på det enkelte individ, lokalsamfundet, regionen, nationen og det globale samfund. Der kan såledessagtens opstå situationer hvor løsningen af en given problematik på eet niveau ikke ses som optimal på etandet niveau, hvorfor en bæredygtig udviklingsproces forudsætter såvel procedurer som institutioner der er istand til at håndtere sådanne tilsyneladende modsætningsforhold.

For det andet peges på nødvendigheden af at bevægelsen mod en bæredygtig udvikling indbefatter såvel enoverordnet - top down - styring af de fælles mål og midler, og af bottom-up initiativer fra hver enkelt borger,som kan se muligheder og perspektiver, der ikke umiddelbart forekommer synlige fra den overordnedeplanlægnings side. Kunsten består således i at udvikle institutioner som gør det muligt for de to tilgange atmødes i praksis, og herigennem skabe den samfundsmæssige dynamik der er påkrævet.

For det tredje fremhæves at strategier for erhvervsudvikling og ressourceforvaltning må tage sit udgangspunkti en forbedring af den hjemlige produktion, herunder fremskaffelsen af menneskets grundlæggende behov forbasale fødevarer, energiforsyning, bolig og tøj. Det er ikke ensbetydende med en ren selvforsyningsstrategi,men blot en påpegning af nødvendigheden af at starte med de samfundsmæssigt set basale behov, blandt andeti erkendelse af at det som regel er hér den helt grundlæggende naturtilegnelse forekommer.

Det er derfor ikke tilfældigt at det netop er disse forhold der må tages udgangspunkt i, når der skal peges påtiltag i det Grønlandske samfund der med en vis rimelighed kan karakteriseres som bidragende til enbæredygtig udviklingsproces. Og det er reguleringen - og den tilhørende politiks - væsentligste opgave at skabeen koordination som formår at inddrage alle tre niveauer, og som af alle aktører opleves som meningsfuld.

(8.4) Barrierer for udviklingen

Det har i anden sammenhæng været argumenteret at det, ved udviklingen i markedet for Grønlandskeprodukter i Grønland, er lykkedes for forbrugerne ikke blot at fastholde de Grønlandske produkter som envæsentlig del af fødevareforsyningen, men også at udvide deres andel af det samlede forbrug af fødevarer.Dette forhold viser sig, som diskuteret i bogen “Aspekter af Bæredygtig Udvikling i Grønland”, blandt andet iden stagnerende og faldende import af fødevarer fra Danmark.

Moderniseringsprocessen gennem 60'erne og 70'erne bidrog til en udbygningen af detailhandel-sortimentet ibåde byer og bygder som i stigende grad blev præget af importerede produkter, og den stigende import blevstøttet af røster, der argumenterede for at der, af ernæringsmæssige grunde, var behov for en generel ændring ifødevareforsyningen i butikkerne, således at importerede produkter skulle spille en stadig stigende rolle ilokalsamfundene. Sådanne initiativer blev blandt andet støttet fra fødevareindustrien ved at der blev udviklet


Side 129

prisbillige, men også underlødige, fødevarer som f.eks. det velkendte "kyllingemix" bestående af kyllingeskroguden nævneværdigt kød. Dette typiske produkt indgik som en hovedattraktion i supermarkedernes kølediske opgennem 70'erne og 80'erne. En helt parallel udvikling har man kunnet konstatere i andre dele af Arktis, og ipraksis har det betydet, at de lokale produkter i meget stort omfang gennem en længere periode blev erstattet afsekundavarer importeret sydfra.

Situationen i Grønland udvikledes sig imidlertid ikke helt så katastrofalt, og det skyldes i første rækkeopretholdelsen af det lokale marked på brædtet som et centralt element i den lokale forsyning. På grund afdenne mulighed for kontinuerligt at kunne efterspørge lokale produkter har der været et konstant pres påsupermarkederne om også at kunne stille grønlandske produkter til rådighed for køberne. Og konsekvensenhar været den at de Grønlandske produkter er vandret ind på hylder og frostbokse i butikkerne, og således ikkeblot spiller en stor, men også gennem en årrække en stigende rolle for ernæringen. Det viser sig blandt andet ien faldende efterspørgsel efter importerede fødevarer, der konkret viser sig markant i den grønlandskehandelsbalance.

Ud over de ernæringsmæssige perspektiver er der to andre vigtige faktorer knyttet til denne omsætningen af delokale produkter på et formaliseret marked. For det første skabelsen af et økonomisk udbytte, som er baseretpå udnyttelsen af den grønlandske natur. Og for det andet gennem salget en omfordelingen af pengeindkomsterfra lønmodtagere til personer uden andre lønindkomster, og dermed i sidste ende som en væsentlig socialudligningsproces.

Som det fremgik klart i analysen af sammenhængen mellem den formelle og den uformelle økonomi er der taleom meget store forskelle i praksis, både mellem byer og bygder, og mellem de forskellige fangere og fiskere.Mange enkeltpersoner og par er i stand til at skaffe sig forskellige lønindkomster, og samtidig sikre sig etfornuftigt udkomme fra den uformelle økonomi, medens andre er i den situation at det er vanskeligt at skaffesig pengeindkomster gennem lønarbejde eller gennem salg af fangst- og fiskeprodukter til et lokaltindhandlingssted. Og i den forbindelse spiller den uformelle økonomi en særdeles vigtig rolle ved at genererepengeindkomster til personer som ellers ville være udelukket fra den økonomiske udviklingsproces. Ud overselve ressourceudnyttelsen bidrager den grønlandske fødevareforsyning således til flere andre afBrundtlandrapportens elementer.

Udviklingen i Grønland står til en vis grad i modsætning til situationen i f.eks. Canada og Alaska, hvormoderniseringsprocessen stort set helt har elimineret det informelle marked, og som nævnt erstattetstørstedelen af fødevareforsyningen med importerede produkter. Stærkt inspireret af situationen i Grønland erman dog flere steder i gang med at introducere markeder for lokale produkter, både for at skabe en lokaløkonomi, og for at øge forbruget af lokale produkter, men det er en meget lang proces der skal sættes i gang.

Samtidig kunne man i Grønland med fordel kigge til andre samfund for at få inspiration til nyereguleringsformer. En af de meget populære løsninger på reguleringsproblemet i Alaska er indførelsen afCommunity Quota -systemet hvor kvoter ikke længere tildeles enkeltpersoner, men i stedet fordeles mellem enmindre eller større gruppe af interessenter. Man skal på den baggrund søge løsninger på fordelingsproblemernepå lokalsamfunds-niveau, og undgår en del af de problemer der eksempelvis kendes fra Island hvoromsættelige kvoter vandrer med befolkningen fra bygderne til de større bygder og byer, og således bidrager tilen yderligere fravandring fra udkantsområderne.


Side 130

(8.5) Alternativer og perspektiver

Der diskuterer disse år meget om turismepotentialet i Grønland, og der er ingen tvivl om at oplevelsen aflevende lokalsamfund med både moderne og mere traditionel fangst og fiskeri en vigtig del af turismespektret.Det giver nogle muligheder for mindre indtægter som kan være afgørende for opretholdelsen af nogle af detraditionelle aktiviteter. Spørgeskemaundersøgelsen viste at involveringen af fangere og fiskere iturismeerhvervet er relativt begrænsede, og at det hovedsagelig drejer sig om forskellige former fortransportydelser.

Der har ikke været så mange eksempler på fangere og fiskere der har forsøgt sig med aktiviteter i tilknytning tilfangst og fiskeri, f.eks. tilbyde ophold for personer der kunne tænke sig at opleve et moderne fanger- ogfiskersamfund. Det var tidligere et tilbud som blev givet af enkelte fåreholdere, og som gav fåreholderne noglekærkomne bi-indtægter, f.eks. ved at udleje huse og hytter til turistgrupperne, ved at tjene lidt på en rækkefølgeaktiviteter såsom lokaltransport, salg af håndarbejdsprodukter og salg af fåreavlsprodukter. Samtidigbidrog det til opretholdelsen af en gruppe af lokale entreprenører som drev forretninger på at sejle turisternerundt i området, arrangere oplevelsesture til gletscher m.v., og stå for hotelovernatninger og bespisning, nårturisterne efter en ugestid i felten havde brug for et brusebad og et godt måltid mad.

Også kombinationsbrug mellem fiskeri og landbrug har været en århundredgammel tradition i dele afNordatlanten, og efter at nye forsøg i Norge med havkat er der demonstreret et potentiale for opdræt af denneart i Sydgrønland, og således bidrage til en forbedring af lokalsamfundenes økonomiske betingelser.

Ud over de traditionelle hovederhverv - fangst og fiskeri - hører fåreavlen til af de erhverv der bidrager positivttil den grønlandske økonomi, og hvor udviklingen, siden udbygningsplanen så dagens lys i 1983, på mangemåder kan siges at bidrage til den bæredygtige udvikling i Grønland. En cost-benefit analyse i 1988 viste, atfåreavlen gav et nettoudbytte for det grønlandske samfund på over 4 millioner kroner, efter at alle udgifter tilproduktion, forrentning m.v. var fratrukket.

Selv om bæredygtighed ikke stod på den politiske dagsorden da konceptet for udviklingen affåreholdererhvervet foregik, så er der særdeles mange lighedspunkter mellem målsætningen som den defineres iforhold til den bæredygtige udvikling, og den praktiske udformning fåreholdererhvervet har undergået: med ensocio-økonomisk plan med sikring af passende økonomiske enheder, med en teknologisk udvikling medstaldanlæg og opdyrkning tilpasset de grønlandske forhold, og en socio-kulturel plan med sikring af interaktionmellem brugene og en udviklingsproces, baseret på brugernes interesser og aktive deltagelse. Der er virkeligblevet etableret et bæredygtigt erhverv, som både giver nutidige værdier, og som samtidig skaber grundlag forfremtidige generationer.

Det er klart at man ikke en gang for alle har skabt et erhverv der for al fremtid bidrager til en bæredygtigudviklingsproces. Dårlig forvaltning af ressourcegrundlaget, manglende reaktion på eventuel overgræsning, enutilstrækkelig markedspris m.m. kan alt sammen forrykke balancen. Men man har etableret et grundlag somman har mulighed for at bygge videre på, hvilket er helt afgørende for den bæredygtige udviklingsproces. Ogder kan være elementer i denne udviklingsproces, blandt andet gennemførelse af cost-benefit analyser for deenkelte byer og bygder, som kan inspirere til nye fremgangsmåder når det gælder lokalsamfundenesinvolvering i fangst og fiskeri.


Side 131

9. BESTEMMELSERNE

NØGLETAL:

Selv om der er tale om generel tilfredshed med den gældende definition af fangererhvervet, som den kommer

til udtryk i lovgivningen, er der et klart ønske om muligheden for fortsat at opretholde særlige bestemmelser

for erhvervsjægere, og herigennem sikre rimelige betingelser for at opretholde erhvervet. Ikke mindst

bekymringerne for i fremtiden at kunne tiltrække unge mennesker til erhvervet og dermed opretholde det

som et fuldtidserhverv, står som en fællesnævner for de fleste respondenter, og stiller krav til de

lovgivningsmæssige rammer. Et af de klare ønsker der fremsættes i denne sammenhæng er at

erhvervsjægere skal have mulighed for supplerende indtægter som overstiger 50% af de samlede indtægter.

Kun få finder det nødvendigt at skelne mellem beskæftigelsen som fanger og som fisker. Langt hovedparten

af erhvervets udøvere går på både fangst og fiskeri. Kun nogle få fiskere opfatter sig som så specialiserede

at de betragter sig som hundrede procent fiskere.

(9.1) Definitioner

Der er to væsentlige definitioner i spil i forhold til den foreliggende analyse. For det første definitionen afhenholdsvis erhvervsfangere og fritidsfangere, og for det andet definitionen af henholdsvis fangere og fiskere.

Erhvervsfanger versus fritidsfanger

Med fastlæggelse af rammerne for fangererhvervet gennem de nuværende regler for henholdsviserhvervsfangerbevis og fritidsfangerbevis ser det ud til at det er lykkedes at få sat nogle rammer for erhvervetsudførelse der af et flertal af personer med erhvervsfangerbevis opfattes som acceptable for erhvervets fortsatteudførelse. Det er ihvertfald det indtryk der gives ud fra den gennemførte spørgeskemaundersøgelse, hvor godt55% af besvarelserne peger på at de gældende regler spiller en væsentlig rolle for erhvervets udvikling. Det erden generelle opfattelse at reglen er med til at sikre at fangsten ikke overtages af fritidsfangere, menopretholdes som et egentligt erhverv, og der er flere der peger på muligheden af at procentandelen kunne øges,således at man ville sikre erhvervet for personer der vil være 100 procent indstillet på at udvikle erhvervet moden mere målrettet og kvalitetsbevidst branche.

Denne indstilling mødes dog af en den væsentligste anke mod bestemmelserne, nemlig at begrænsningerne imuligheder for indtægter udenfor erhvervet sætter nogle overordnede grænser for erhvervets udvikling. Pågrund af sæsonmæssige svingninger er der mange der har brug for indtægter fra anden beskæftigelse, ligesomdet kan være svært at skaffe sig tilstrækkelige indtægter til at sikre de investeringer der skal til for at skabe dentilstrækkelige fornyelse af erhvervet, og som i sidste ende opfattes som afgørende for at tiltrække ungdommentil erhvervet.

Selv om spørgeskema-besvarelserne ikke giver en entydig indikation heraf, så kan forskellen i opfattelsenbeskrevet ovenfor primært relateres til to faktorer.

For det første er der tale om et skel mellem byer og bygder. I byerne er der flere respondenter som i højeregrad hælder til at sikre erhvervet til erhvervsudøvere der kan satse fuldt ud på erhvervet. Og det drejer sig stortset kun om erhvervsudøvere hvor indtægterne stammer fra fiskeri. I bygderne har man sjældent tilstrækkeligeressourcer til at kunne satse hundrede procent på indtægter fra erhvervet, og ser derfor en større fordel i at


Side 132

opbløde grænserne for erhvervet.

For det andet er der tale om et skel mellem den gruppe af fangere og fiskere der har en forholdsvis større andelaf deres indtægter fra erhvervet, overfor den gruppe som i højere grad er afhængige af indkomster udenforerhvervet. Den førstnævnte gruppe satser hovedsageligt på fiskeri hvor der er klart større indkomstmuligheder,og er i den forbindelse interesseret i at sætte nogle grænser for hvem der kan få adgang til ressourcerne.Gruppen af personer med en mindre del af indtægterne fra erhvervet ser en klar nødvendighed i at kunneopretholde en væsentlig del af indkomsten fra anden beskæftigelse. Man betragter stadig fangst og fiskeri somhovederhvervet, men erkender at dette hovederhverv kun kan skaffe en begrænset del af de nødvendigeindtægter, og er derfor åbne for en justering af grænserne. Det er specielt spørgsmålet om de sæsonmæssigevariationer i ressourcerne der skaber perioder med stor arbejdsbyrde, og tilsvarende perioder uden megenbeskæftigelse, og dermed uden indtægter.

Ved eventuelle ændringer i de lovgivningsmæssige rammer må man således gøre sig klart hvorvidt man vilsikre erhvervet for en lille gruppe af mere specialiserede fangere og fiskere der kan satse på en øgetprofessionalisering af erhvervet, eller om man ønsker et erhverv med flere udøvere, som til gengæld vil væreafhængige af indtægter udenfor erhvervet.

Fanger versus fisker

Opdelingen mellem fangere og fiskere opleves af et stort flertal som en kunstig opdeling, fordi de er afhængigeaf begge typer af aktiviteter. I alt 72,5 procent af de adspurgte svarer således tilbage at de betragter sig sombegge dele, altså både som fangere og fiskere. I forhold hertil er der 11,7 procent der svaret at de betragter sigsom fiskere, medens andre 15,7 procent lægger vægt på at de er fangere.

Som det er fremgået af analyserne i kapitlerne 1 til 3 svare denne fordeling også meget godt overens med denpraksis der forekommer. Der er forholdsvis få personer der udelukkende er henholdsvis fangere eller fiskere,både når det gælder den formelle og den uformelle økonomi. Skellet er imidlertid klarere når man kun ser påden formelle økonomi, for begrænsningerne i mulighederne for indhandling af en række fangstprodukter sættergrænser for i hvor høj grad man kan være specialiseret fanger, medens større stabile indtægter er muligt ved atsatse på fiskeriet. Men for langt de fleste få fiskere gælder det at de fanger til eget forbrug eller til familien, ogsåledes i et vist omfang repræsenterer begge aktiviteter.


Side 133

(9.2) Ændring af fangererhvervet

Som det har været dokumenteret i de foregående kapitler er der løbende foregået markante ændringer indenforsåvel fangererhvervet som fiskererhvervet. Specielt de sidste par år har der været tale om så markanteændringer indenfor specielt tilslutningen til erhvervene fra de unge at der kan stilles spørgsmålstegn vederhvervets fremtid som selvstændige erhverv med fuldtidsbeskæftigelse.

Der er ingen tvivl om at udviklingen i Grønland indenfor hvad der af mange betragtes som landetshovederhverv har gennemgået en proces der svarer til den der gælder for udviklingen indenfor de primæreerhverv i andre lande, for eksempel udviklingen i landbruget eller fiskeriet i de Nordiske lande. Fradominerende erhverv med stor beskæftigelse har de udviklet sig til en lille gruppe af erhvervsudøvere opdeltmellem en meget lille gruppe af højkapitaliserede, specialiserede og meget effektive produktionsenheder, og envæsentlig større gruppe af deltidsbaserede landmænd og fiskere hvis hovedindtægter stammer fra andreerhvervsaktiviteter.

Ændringerne kan imidlertid ikke tages som et udtryk for at de yngre generationer ikke ønsker erhverveneopretholdt, men i første række som udtryk for at interessen er begrænset sålænge de nuværende forhold forerhvervene er gældende.

Den foreliggende undersøgelse muliggør desværre ikke en nærmere diskussion af hvad unge mennesker meregenerelt mener om erhvervenes fremtid, og hvad der mere præcist skal til for at gøre erhvervet tiltrækkende,hvis det er det man ønsker. For godt nok indgår der en lille gruppe af unge mennesker i den samlede analyse,men det er personer som allerede har valgt erhvervene, og derfor afspejler de sandsynligvis en begrænset del afde opfattelser man finder blandt unge mennesker. Det ville være interessant med supplerende undersøgelserblandt ungdommen om deres forhold til den fremtidige erhvervsudvikling, og herunder en nærmereundersøgelse af hvad der skal til for at fremme interessen for erhvervene.


Side 134

(9.3) Hvilke steder ligner hinanden, og på hvilke måde

Når man taler om forholdene i Grønland er der en tendens til at generalisere oplysningerne, f.eks. tale om at“bygderne er...” eller at “byerne er...”, uden at reflektere over at der er tale om meget store forskelle mellem deenkelte byer og bygder.

Til at illustrere dette forhold er der i det følgende gennemført en analyse af forskelle og ligheder mellemkommuner og bygder på forskellige niveauer. Til analysen er benyttet en såkaldt klynge- eller clusteranalysehvis formål er at finde sammenfald - og dermed muligheden for sammenhænge - i et materiale med mangeforskellige observationer.

Clusteranalyser bruges således til gruppering af multivariate observationer i klasser ud fra ligheden mellem deforskellige observationer.

Clusteranalyse anvendes derned til at indplacere observationer eller variable i undergrupper eller clusters,sådan at observationerne i hver gruppe har en række fælles egenskaber, som betyder at de ligner hinanden mereend de ligner observationer der indplaceres i andre grupper.

Man kan, som det anføres ovenfor, bruge analysen til fastlæggelse af tre principielt forskellige forhold:

- Man kan se hvilke observationer der ligner hinanden mest, og dermed samle observationerne i karakteristiskegrupper - i geografisk sammenhæng eksempelvis til regionalisering af byer, kommuner og lignende,

- Man kan se hvilke variable der har stor betydning for clusterdannelsen, og hvilke der har begrænsetbetydning, og

- Man kan se hvilke variable der trækker i samme retning ved clusterdannelsen, og hvilke der trækker i andreretninger.

I det følgende præsenteres en analyse der fokuserer på de enkelte bebyggelser på bygdeniveau.

Forskelle og ligheder i grønlands bygder

Datasættet der opereres med i dette eksempel omfatter størsteparten af de grønlandske bygder, nemlig følgende55 bygder:

Nanortalik kommune: Aappillattoq, Narsaq Kujjaleq, Tasiusaq, Ammassivik.Alluitsup Paa

Qaqortoq kommune: Saarloq, Eqalugaarsuit, QassimiutNarsaq kommune: Igaliku, Qassiarsuk, NarsarsuaqPaamiut kommune: ArsukNuuk kommune: Qeqertaarsuatsiaat, KapisillitManiitsoq kommune: Atammik, Napasoq, KangaamiutSisimiut kommune: Itileq, SarfannguitKangaatsiaq kommune: Attu, Iginniarfik, Ikerasaarsuk, NiaqornaarsukAasiat kommune: Kitsissuarsuit, AkunnaaqQasigiannguit kommune: IkamiutIlulissat kommune: Ilimanaq, Oqaatsut, Qeqertaq, SaqqaqQeqertarsuaq kommune: Kangerluk


Side 135

Uummannaq kommune: Niaqornat, Qaarsut, Ikerasak, Saattut, Ukkusissat, Illorsuit,Nuugaatsiaq

Upernavik kommune: Upernavik Kujalleq, Kangersuatsiaq, Aappilattoq, Naajaat,Innaarsuit, Tasiusaq, Nutaarmiut, Nuussuaq, Kullorsuaq

Qaanaaq kommune: Savissivik, Moriusaq, SiorapalukTasiilaq kommune: Isortoq, Tiniteqilaaq, Kulusuk, Kuummiut, Sermiligaaq

Der er enkelte bygder som ikke har kunnet medtages i analysen på grund af manglende data for en eller flere afde anvendte variable.

For hver observation (hver bygd) er der registreret følgende oplysninger, hvor det har været muligt med datafor 2002, men i enkelte tilfælde data fra andre årstal, idet data ligger indenfor perioden 1999 til 2002:

Befolkning: Bygdens befolkning i 1980, Bygdens befolkning i 2001, Den procentvise ændring i bygdensbefolkning 1980-2001, Gennemsnitsalder i bygden 1980, Gennemsnitsalder i bygden 2000, Procentvis ændringaf gennemsnitsalder, Gennemsnitlig husholdsstørrelse, Forholdet mellem antal kvinder og antal mænd ialdersgruppen 20-39, Forholdet mellem antal kvinder og antal mænd i aldersgruppen 40-59

Indhandling: Værdi af samlede indhandlinger af netside, Værdi af samlede indhandlinger af grønlandssæl,Værdi af samlede indhandlinger af andre sæler, Samlede indhandlingsværdi af sæler, Indhandlingsværdi afsæler pr. capita, Samlet indhandlingsværdi af får og rensdyr, Indhandlingsværdi pr. capita af får og rensdyr,Indhandlingsværdi af fisk i bygden, Indhandlingsværdi pr. capita af fisk i bygden, Samlet indhandlingsværdi affisk fra bygden, Indhandlingsværdi pr. capita af samlet indhandling af fisk fra bygden

Udstyr: Antal joller i bygden, Antal kuttere i bygden, Antal joller pr. 100 indbyggere, Antal kuttere pr. 100indbyggere, Antal slædehunde, Antal slædehunde pr. capita,

Infrastruktur: Antal telefoner i bygden, Dækningsgrad af telefoner i bygden. Antal internet abonnenter ibygden, Dækningsgrad af internet abonnenter i bygden

Økonomi: Antal skatteansættelser i bygden, Antal skatteansættelser i forhold til bygdens samlede befolkning,Gennemsnitlig familieindkomst i bygden, Gennemsnitlig familieforbrug i bygden, Gennemsnitsindkomst pr.indbygger i bygden i 1997, Gennemsnitsindkomst pr. indbygger i bygden i 1999, Ændring igennemsnitsindkomst pr. indbygger fra 1997 til 1999.

Der er gennemført fire forskellige analyser. For det første en helt overordnet analyse der ser på det samledebillede på baggrund af samtlige data. For det andet en analyse der lægger vægt på de økonomiske parametre.For det tredje en analyse der omfatter de sociale data. Og endelig for det fjerde en analyse der fokuserer på dedemografiske faktorer.

Resultaterne præsenteres på to forskellige måder. Dels i form af et såkaldt “klyngetræ” - d.v.s. en figur derviser hvorledes de enkelte bygder bliver grupperet for til sidst at ende med en stor gruppe. Og dels i form af etkort der med farver viser hvilke bygder der falder i samme gruppe når man, som det gælder for analysen,vælger at udpege i alt 10 grupper.


Side 136

Figur 9.1: Klyngetræ for de grønlandske bygder på baggrund af de anvendte variable


Side 137

Figur 9.2: Fordeling af 10 klynger på baggrund af alle anvendte variable. Gruppe 0 omfatterbyer og bygder som ikke indgår i analysen.


Side 138

Figur 9.3: Klyngetræ for de grønlandske bygder på baggrund af variabeldata under kategorien økonomi.


Side 139

Figur 9.4: Kort over grønlands bygder med ti klynger baseret på variabler indenforkategorien økonomi. Klynge 0 omfatter byer og bygder som ikke indgår i analysen.


Side 140

Analysen er gennemført på computer og foregår i praksis på den måde at computerprogrammet beregner“afstanden” mellem de forskellige bygder ud fra de tal der gælder for hver enkelt parameter, og derefter læggesbygderne sammen i grupper efter deres indbyrdes afstand således at de bygder der ligner hinanden grupperesførst, o.s.v. indtil man i princippet ender med at alle bygder ligger i samme gruppe. Man vælger at se resultateti forhold til et bestemt antal grupper, og i den foreliggende analyse er der valgt i alt 10 grupper for hverdelanalyse.

De fire kort og deres tilhørende klyngetræer giver et klart indtryk af de regionale sammenhænge mellembygderne, og samtidig indikerer de også noget om hvilke processer der dominerer deres aktuelle udvikling -hvorvidt det er bygder med en selvstændig udviklingsdynamik, om det er bygder der indgår i enafhængighedsrelation til byer og eventuelt andre bygder, eller om det er bygder der i det store og hele erafkoblet fra den almindelige udviklingsproces.

På de enkelte kort er alle byer og enkelte bygder - i alt 22 steder - markeret med en lille rød cirkel. Det drejersig om data der ikke er medtaget i analysen.

Med de enkelte farver er angivet bygder der ligner hinanden, og ud for hver gruppe er markeret hvor mangebygder der findes i de enkelte grupper. Ved grupperingen har det på forhånd været bestemt at der skulle være ialt 10 forskellige grupper, og når forholdsvis mange bygder samles i de første grupper vil der i flere tilfældevære flere enkeltbygder der afviger tilstrækkeligt meget fra de overordnede mønstre til at fremstå somselvstændige grupper.

Figur 1 og 2 viser gruppering af bygderne ud fra samtlige de nævnte oplysninger. Og når det gældergrupperingen på denne baggrund fremstår et overordnet mønster med fire regionalt organiserede grupper afbygder. Øverst står 28 bygder i Vest-, Syd- og Østgrønland som den klart største gruppe, fulgt af 9 bygder iden nordlige del af Diskobugten, og en tredje regional gruppe på 4 bygder i den sydlige del af Nordgrønland.En fjerde gruppe findes i Vest- og Sydgrønland, med i alt 7 bygder.

En væsentlig forskel mellem bygderne i første og fjerde gruppe er den rolle fangsten spiller for bygden, menogså demografiske parametre spiller ind i billedet. De øvrige seks grupper består af enkelte bygder der hverisær afviger så meget fra hinanden og de fire første grupper at de ikke umiddelbart kan indgå i disse.

Figur 3 og 4 viser situationen når man kun fokuserer på de økonomiske faktorer der indgår i analysen, d.v.s.baseret på data vedrørende på henholdsvis skattemæssige forhold og indhandling. Resultatet svarer på mangemåder fra den første analyse, idet et meget stort antal bygder - i alt 33 - i den sydlige del af Diskobugten samtVest-, Syd- og Østgrønland placeres i samme gruppe. Det er bygder hvor indhandling af produkter fra fiskerier klart dominerende for økonomien, og hvor fangst kun indgår med beskedne bidrag.

Igen viser den nordlige del af Diskobugten og dele af Nordgrønland sig som to selvstændige grupper påhenholdsvis 8 og 5 bygder i hver gruppe, karakteriseret blandt andet ved den rolle fangsten spiller for denlokale økonomi. Herudover ligger igen en række bygder adskilt fra hovedgrupperne på grund af enkeltedominerende faktorer som f.eks. indhandling af landbrugsprodukter i Sydgrønland.

Figur 5 og 6 viser grupperingen af bygderne når der fokuseres på en række sociale faktorer, dels i relation tilerhvervsudøvelsen forstået som adgang til forskelligt produktionsudstyr og lokalsamfundenes overordnedeøkonomiske situation, og dels i form af adgang til omverdenen målt ud fra den kommunikationsmæssigeinfrastruktur. Som det fremgår er det et noget mere varieret billede der tegner sig på dette felt.

Der er stadig en stor hovedgruppe på 21 bygder, men ud over en samlet gruppe i den nordlige del af


Side 141

Diskobugten ligger de enkelte medlemmer spredt rundt i hele Grønland. Derefter følger fire forskellige gruppermed fra fem til 9 medlemmer, som igen ligger relativt spredt i landet, og herudover er der stadig en rækkeenkeltbygder der afviger fra de overordnede grupper. Når vi forlader de økonomiske betingelser som i høj grader afhængig af de lokale ressourceforhold, bliver det i højere grad de socialt relaterede faktorer, herunder ikkemindst spørgsmålet om dynamikken i de enkelte bygder. Og det er i høj grad spørgsmålet om dynamikken derer afgørende for de enkelte bygders placering.

De sidste figurer, figur 7 og 8, er baseret på en analyse af demografiske faktorer såsom alderssammensætning,forholdet mellem antal mænd og kvinder i forskellige aldersgrupper, og ændringer i befolkningssammensætningover en 20-årig periode.

I denne opgørelse fremkommer en række karakteristiske grupper, hvoraf to af grupperne, nemlig gruppe et oggruppe tre med henholdsvis 9 og 15 medlemmer, er relativt klart regionalt afgrænset. Specielt gruppe et somomfatter størstedelen af bygderne i Nordgrønland, fremstår som en regional klynge, og er i høj grad bestemt afændringer i de sidste 20 år kombineret med aldersstrukturen. Ligeledes er gruppe tre, med 19 medlemmer, enrelativt klart regionalt afgrænset til to området, dels fra det nordlige Diskobugten til Nuuk, og en gruppeplaceret i Sydgrønland. Det er blandt andet strukturen i relation til alder og køn og som karakteriserer dennegruppe.

Sammenfattende kan vi konstatere at man kan tale om en karakteristisk gruppering når man fokuserer på deøkonomiske faktorer, og at denne gruppering også viser sig med et karakteristisk regionalt mønster. Vi kanogså se at det for en række bygder gælder at nogle af de samme strukturer er gennemgående når vi ser på andrefaktorer. Men det viser sig også klart at det er andre bygder der grupperer sig når vi inddrager andre faktorersåsom sociale og demografiske forhold.

Det ligger udenfor denne analyses formål at gå i dybden med de enkelte faktorer, for identifikation af dedynamikker der karakteriserer de enkelte bygder vil primært skulle ske i forhold til specifikke erhvervspolitiskeog socialpolitiske tiltag. Det væsentligste resultat af analysen er at fremhæve, at man for det første ikke kanopfatte de grønlandske bygder som een samlet kategori. Der er store forskelle bygderne imellem, hvor noglehar en række træk fælles med andre, medens andre afviger markant. For det andet tyder analysen på at der ertale om forskellige dynamikker afhængig af hvilke faktorer man inddrager. Ligheden med andre bygder kanvære stor på nogle af faktorerne, men vise sig at afvige på andre. Ud over at demonstrere dette giver analysendesuden en klar fornemmelse for at metoden vil kunne være et brugbart redskab i forbindelse medgennemførelsen af konkrete politiske tiltag.


Side 142

Figur 9.5: Klyngetræ på baggrund af variable med fokus på sociale forhold.


Side 143

Figur 9.6: Kort over bygder samlet i 10 klynger på baggrund af variable med fokus på socialeforhold.


Side 144

Figur 9.7: Klyngetræ for grønlandske bygder med fokus på demografiske faktorer


Side 145

Figur 9.8: Kort over grønlandske bygder samlet i 10 klynger baseret på demografiskevariable. Klynge 0 omfatter byer og bygder som ikke indgår i analysen.


Side 146


Side 147

10. SELVFORSTÅELSEN

De følgende betragtninger er en sammenfatning af de svar som er blevet givet på de spørgeskemaer der harværet sendt rundt til alle personer med erhvervsfangerbevis. Det drejer sig om svarene på de vigtigste åbnespørgsmål der er stillet i forlængelse af de mere snævre oplysninger om økonomi, fangst, familierelationer,produktionsudstyr med mere.

Der har været tale om et forbavsende stort antal kommentarer til spørgsmålene, og besvarelserne har bådeværet meget åbenhjertige og detaljerede. Derfor ville det være alt for omfattende hvis samtlige svar skullefremlægges. Opgørelsen er derfor forsøgt sammenfattet i nogle mere generelle kategorier, og i de fleste tilfældefremlagt i en rækkefølge der afspejler hyppigheden af de enkelte svarkategorier, således at de svar der er givetflest gange præsenteres først.

Fremlæggelsen er sket i samme overordnede rækkefølge som spørgsmålene har været stillet, startende med demere personlige forhold, efterfulgt af spørgsmål der relateres til hjemme. Efterfølgende kommer svar påspørgsmål i forhold til erhvervsudførelsen og i relation til betingelserne for erhvervets udførelse. Og til slutfølger en række kommentarer af mere generel karakter. Det er tilstræbt at 80% eller mere af besvarelserne erdækket gennem de fremlagte grupperinger.

(10.1) Personlige forhold

Hvornår begyndte du at fiske/fange?

Som det fremgår af oversigten i tabel 10.1 er situationen for erhvervet at langt størsteparten af de aktiveerhvervsfangere og -fiskere er påbegyndt erhvervet for mange årtier siden.

Tabel 10.1: Fordelingen af personer efter hvornår de er begyndtsom fanger/fisker

Hvornår begyndte du at fiske/fange Procent

1950'erne 11,4

1960'erne 34,1

1970'erne 20,5

1980'erne 18,2

1990'erne 9,1

Siden 2000 6,8

Godt 70% af de erhvervsaktive er påbegyndt erhvervet før 1980, og næsten halvdelen før 1970. Som det harværet diskuteret tidligere, i forbindelse med oversigten over den demografiske udvikling, er erhvervetkarakteriseret ved en dominans af ældre erhvervsudøvere, og med denne opgørelse fremgår det at der både ersammenhæng mellem persongruppens aldersfordeling og starten på deres erhvervsaktivitet.


Side 148

Har du / har du haft andet erhverv?

Langt størstedelen af de erhvervsaktive - 66% - har haft fangst og fiskeri som eneste erhverv, men det betyderogså at så mange som 34% har haft andet hovederhverv. Det forekommer at være et forholdsvis stort antal,idet der har været tradition for at man er startet som fanger og fisker som relativ ung.

Tabel 10.2: Erhvervsaktivitet før start som fanger og fisker

1. Erhverv med erhvervsuddannelse, f.eks. bager, tømrer, smed m.m.

2. Ufaglært arbejde

3. Sømand / besætning

4. Fabriksarbejder indenfor fiskeindustrien

5. Beskæftigelse inden for offentlig forvaltning

6. Andet produktivt erhverv, f.eks. landmand, vejarbejder, stenhugger m.m.

7. Anden service - f.eks. handelsforvalter, kateket

Hvilke typer af anden beskæftigelse det drejer sig om fremgår af tabel 10.2 ovenfor. Som tidligere nævnt ersvarene sorteret efter hyppighed, og som det ses er den hyppigste type af erhverv været beskæftigelse indenforgruppen af erhverv med erhvervsuddannelse, hvor f.eks. bager, tømrer og smed blot er nogle få af de mangetyper der har været nævnt. Næststørste gruppe er forskellige former for ufaglært arbejde, f.eks. indenforbyggeri, på havnen og i tilknytning til andre både private og offentlige erhvervsaktiviteter. Tredje hovedgruppeer som sømand eller anden type besætningsmedlem, og disse tre første grupper dækker godt 2/3 af allesvarene. De følgende svar viser at der er tale om et meget bredt udsnit af erhvervsaktiviteter.

Det er desværre ikke muligt at sige noget om hvor længe disse aktiviteter har fundet sted inden erhvervsskifteter sket, fordi der ikke er blevet spurgt til dette forhold.

Har du anden beskæftigelse en del af året?

I alt 24% af de adspurgte svarer at de har beskæftigelse ved siden af fangst og fiskeri, og langt de fleste svarerat beskæftigelsen ligger indenfor ufaglært arbejde. En anden stor gruppe peger på beskæftigelse indenforerhverv hvor de kan gøre brug af en forudgående erhvervsuddannelse, og endelig er der en gruppe af personerder peger på forskellig beskæftigelse indenfor forskellige service-erhverv.

Betragter du fangst eller fiskeri som dit hovederhverv, eller opfatter du dig som begge dele?

Til dette spørgsmål har 11,7 procent svaret at de betragter sig som fiskere, medens 15,7 procent fremhæver atde er fangere. De resterende 72,5 procent fremhæver at de opfatter sig som begge dele, altså både er fangere ogfiskere.


Side 149

(10.2) Spørgsmål i relation til hjemmet

I forholdet til hjemmet er nogle af de vigtigste spørgsmål rettet mod familien, ikke mindst tilsamlever/ægtefælle med henblik på at få kortlagt de økonomiske og sociale forudsætninger for erhvervetseksistens.

Har din ægtefælle/samboer en uddannelse? Hvis ja, som hvad?

Til dette spørgsmål har 36% oplyst at hustruen/samleveren har gennemført en uddannelse, og hovedsvareneligger indenfor de grupper der er nævnt i tabel 10.3.

Tabel 10.3: Ægtefælles / samlevers uddannelse

1. Lærer

2. Socialmedhjælper

3. Sundhedsmedhjælper

4. Assistent i forbindelse med handel og kontor, f.eks. butik

5. Anden erhvervsfaglig uddannelse

6. Assistent i forbindelse andre service erhverv, eksempelvis tandklinik,lægeklinik o.lign.

Som det fremgår ligger langt størstedelen af uddannelserne indenfor det sundhedsmæssige, sociale ogundervisningsmæssige felt, idet over halvdelen af alle svarene ligger indenfor disse grupper, medlæreruddannelsen på en føsteplads, og pædagoger og sundhedsmedhjælpere på de næste pladser. Herefterfølger erhvervsfaglige uddannelser indenfor kontor og butik, samt andre typer af faglige uddannelser, medensden sidste gruppe i listen udgøres af andre typer af serviceerhverv baseret på erhvervsfaglige kvalifikationer.

Har hun arbejde? Hvis ja, som hvad og hvor?

Ifølge besvarelserne har langt størstedelen - 71% - af alle ægtefæller / samlevere et arbejde. Fordelingen påforskellige typer af beskæftigelse fremgår af tabel 10.4 nedenfor.

Tabel 10.4: Ægtefælles / samlevers erhverv

1. Børnehave

2. Skole

3. Ældre

4. Kontor - assistent, medarbejder - KNI, kommune

5. Rengøring

6. Ungdomsklub

7. Fabriksarbejder


Side 150

Langt de fleste har beskæftigelse indenfor forskellige typer af erhverv med relationer til det sociale ogundervisningsmæssige felt. På første og tredjepladsen står henholdsvis børnehaver og ældrepleje, ogherimellem beskæftigelse indenfor skolevæsnet. Indenfor denne gruppe ligger også beskæftigelse påungdomsklubber og fritidshjem. Herudover ligger aktiviteterne indenfor handel og kontor, samt indenforufaglært arbejde med rengøring og fabriksarbejde som de vigtigste aktiviteter.

En af konsekvenserne af den høje grad af beskæftigelse for hustruer / samlevere er, som det har værediskuteret tidligere, de formelle indkomsters rolle for opretholdelse af fangst og fiskeri. For mange fanger- ogfiskerfamilier spiller indkomster fra anden beskæftigelse en særdeles væsentlig rolle, og er blandt andetmedvirkende til at den største gruppe af egentlig fattige fangere og fiskere er at finde blandt enlige mænd der ihovedsagen er økonomisk afhængige af fangst og fiskeri.

Hvad vil børnene mon gerne være?

Et meget væsentligt spørgsmål for erhvervets fortsættelse er, hvorvidt børn af fangere og fiskere ønsker atfortsætte erhvervet, eller har andre ambitioner.

En betragtelig del af besvarelserne er fra personer der er så gamle at deres børn for længst er flyttet hjemmefraog har etableret sig rent erhvervsmæssigt. I denne gruppe peger godt en tredjedel af besvarelserne på at et ellerflere af deres børn har valgt beskæftigelse indenfor fangst og fiskeri. For de øvrige ligger erhvervsaktiviteterneover et bredt felt, med erhvervsfaglige og service-erhverv som de væsentligste kategorier.

Kun godt 20% af spørgeskemaer fra familier med hjemmeboende børn meddeler at deres børn enten selv har etønske om at være fangere og fiskere, eller at de selv har et tilsvarende ønske for deres børn. Og for etbetragteligt antals vedkommende anføres det direkte at de fraråder deres børn at følge i forældrenes spor.Hovedbegrundelsen er først og fremmest at erhvervet er alt for hårdt, sammenholdt med de indtægtsmulighederdet giver.

For hovedparten af børnene gælder det at de enten stadig går i skole og vil fortsætte med uddannelse, ellerallerede er inde i et uddannelsesforløb. Handelsskole er den mest ønskede faglige uddannelse, men også andrefaglige uddannelser bliver nævnt. Kun ganske få peger på fabriksarbejde som en beskæftigelsesmulighed, ogsom tidligere nævnt er der et ret stort antal forældre der anbefaler at børnene ikke vælger fangst og fiskeri somen fremtidig beskæftigelse.


Side 151

(10.3) Spørgsmål i relation til erhvervet

Generelle problemer i forhold til fangst og fiskeri - Eventuelle kommentarer?

Der rejses i besvarelserne flere forskellige spørgsmål i relation til problemer med erhvervet, og nogle af demere principielle skal fremdrages her.

Som det tidligere har været nævnt betragtes erhvervet af udøverne selv som særdeles hårdt, hvilket blandtandet er begrundelsen for at fraråde egne børn at gå ind i det. Ud over de fysiske strabadser der medførerforskellige fysiske skavanker nævner flere også sygdom som et mere generelt problem.

Et andet generelt problem der fremhæves af mange respondenter er usikkerheden ved erhvervsudførelsen. Påden ene side som følge af de ressourcemæssige svingninger og den deraffølgende usikkerhed med hensyn tilindkomster, og i forlængelse heraf også de årstidsmæssige variationer der betyder at der i perioder ligger etstort erhvervsmæssigt pres, medens der i andre perioder er tale om stilstand.

En anden væsentlig usikkerhed er spørgsmålet om de fornødne økonomiske ressourcer til erhvervetsopretholdelse. De gældende indhandlingspriser og omkostningsniveauet for erhvervet betyder at der er et megetbegrænset overskud til nyinvestering, og dermed grænser for den løbende fornyelse af kapitalapparatet som eren forudsætning for et rentabelt erhverv.

Et tredje overordnet problem er de organisatoriske rammer for erhvervets udførelse. Dels med problemer der,set med erhvervets øjne, skabes af de offentlige myndigheder og deres indgreb i erhvervets råderum. Dels deproblemer der skabes på grund af variationer og begrænsninger i indhandlingsmulighederne. Og dels deproblemer der er knyttet til organiseringen af erhvervet.

Et fjerde problemkompleks knyttes til klimaet - specielt klimaændringer - hvor årlige variationer i isdække,ikke mindst de perioder hvor der er manglende is, eller store isstykker i vandet p.g.a. smeltning, påvirkererhvervet i negativ retning fordi det begrænser mulighederne for at komme på såvel fangst som fiskeri.

I det følgende vil nogle af de ovennævnte problemer blive uddybet yderligere.

Mangler I indhandlingssteder? Hvad mener du om Jeres indhandlingssteder?:

En overvægt på 54% af respondenterne påpeger at de mangler indhandlingssteder, medens der er 33% som ertilfredse med antallet, og 13% som undlader at tage stilling til problemet. Det er især spørgsmålet omtransportafstand og deraffølgende omkostninger der fremhæves som den vigtigste årsag til behovet, medens deti mindre grad er spørgsmålet om indhandlingsstedernes kvalitet.

Dette viser sig også i besvarelsen af spørgsmålet vedrørende indhanlingsstedernes kvalitet. Godt 44% udtalerat de er tilfredse med kvaliteten af deres indhandlingssted, medens kun omkring 18% er generelt utilfredse medderes indhandlingssteder. De resterende 38% er hverken fuldt tilfredse eller utilfredse, men peger på forskelligemangler, hvor nogle af de vigtigste er:

- Uanset det ikke har direkte med indhandlingsstederne at gøre peger den største gruppe afrespondenter på de dårlige priser som en af de største ulemper.- Et stort antal respondenter peger på manglende muligheder for afsætning af flere forskellige arterhelt generelt. Der er størst tilfredshed med afsætningsmuligheder for fisk, medens kritikken primært


Side 152

går på afsætning af arter fra jagt.- Mere specifikt peges på de manglende afsætningsmuligheder for en række arter, blandt andetafspejlende regionale fangstmuligheder. Konkret peges på manglende eller begrænsede mulighederfor afsætning af sælkød, rensdyr og moskus.- Det er især i bygderne at manglen på afsætning af produkter er udtalt.- Der peges også på manglen af bearbejdningsfaciliteter på en række af de eksisterendeindhandlingssteder- I tilknytning til spørgsmålet om afsætning peges på problemer med overbelastning afindhandlingssteder i højsæsoner.

Mener du, at Jeres produkter mister kvalitet indtil de indhandles? Hvordan kan kvaliteten på Jeresprodukter blive bedre?

En gruppe på 38% af respondenterne mener at kvaliteten forringes på grund af de manglendeindhandlingsfaciliteter. Der peges primært på spørgsmålet om kvalitetsforringelse på grund af en forlængettransport, og herunder også på grund af manglende faciliteter til isning af fangsten under transporten. Blandtforslagene til en øget kvalitetsforbedring er der især fire der er gennemgående.

- For det første peges på at bedre priser kunne virke som et incitament til at sikre kvaliteten.

- For det andet nævnes muligheden for hyppigere transport, herunder bedre faciliteter til opbevaring undertransporten.

- For det tredje peges på nødvendigheden af en bedre håndtering på salgsstederne.

- Og i forlængelse heraf er der for det fjerde flere der peger på nødvendigheden af bedre instruktioner ombehandling af produkterne for at sikre kvaliteten.

Fiskere i andre lande plejer som regel at få mere for deres produkter, hvordan kan priserne blive bedre iGrønland?

På dette spørgsmål nævnes i første række de aftaler der indgås med fangere og fiskere omkring indhandling,herunder de tidligere nævnte spørgsmål om kvalitet som afgørende for priserne. Ved at garantere højereindhandlingspriser er der mange der peger på en mulig kvalitetsforbedring, og dermed højere priser.

Flere af respondenterne fremhæver desuden nødvendigheden af at skaffe adgang til ordentligeafsætningssteder, blandt andet perspektiverne ved at få opbygget flyforbindelse til de Europæiskefiskemarkeder med daggamle fisk.

Endelig er der flere der peger på perspektiverne ved at der skabes større konkurrence mellem både indhandlereog indhandlingssteder, og dermed skabe et større pres på kvalitetsbevidstheden i alle led, både når det gælderindhandlernes behandling af produkterne under fangst og transport, og når det gælder indhandlingsstedernesbehandling under opbevaring, bearbejdning og efterfølgende transport.


Side 153

Hvordan vurderer du i øvrigt muligheden for at øge Jeres indtægter?

Allerøverst på listen over forslag står ønsket om bedre uddannelse af erhvervets udøvere. Som nævnt tidligereer kvalitet afgørende for priserne, og dermed for indtægtsmulighedern, men også i forhold til forbedring afproduktionen ved at inddrage ny teknologi i produktionsprocessen.

Et andet forslag, som også har været nævnt tidligere, er behovet for bedre transportsfaciliteter, og herunderbedre muligheden for behandling af produkterne med henblik på at sikre kvaliteten.

Flere respondenter fremhæver at manglende indsigt i markedsvilkårene, både for de producerede produkter ogfor de produkter man har mulighed for at producere, men hvor produktionen af forskellige grunde ikke foregår,er helt afgørende for de fremtidige indtægtsmuligheder. Bedre indsigt i markederne vil muliggøre en meremålrettet indsats i alle led, og dermed i sidste ende bedre indkomstmuligheder for fangere og fiskere.

Blandt de forslag til markedsføring som også nævnes under dette punkt er perspektiverne ved at muliggøreflyfriske produkter på det Europæiske marked. Flere nævner således at de har kendskab til erfaringer fra Islandhvor flyfriske produkter på det Engelske marked har givet grundlag for en profitabel forretning.

Et andet forslag der nævnes er perspektiverne ved at gennemføre markedsføring og handel med produkternevia internettet. Der nævnes konkret to muligheder. For det første generel markedsføring af friske produkter pånettet, blandt andet i forlængelse af mulighederne for flyfriske leverancer. Og for det andet mulighederne for atbruge nettet som grundlag for et auktionssystem til generel afsætning af produkterne.

Endelig fremhæves en forbedret indkomst nævnes af flere som et væsentligt incitament til kvalitetsforbedringog til sikring af en højere produktivitet som i sidste ende kan give en mere rentabel produktion, og dermed sikreen øget indtægt.


Side 154

(10.4) Spørgsmål vedrørende betingelser for erhvervet

Hvad betyder lovgivningen om mindst 50% af indkomsten fra fangst og fiskeri for erhvervet

Godt 55% af respondenterne mener at reglen spiller en væsentlig rolle for erhvervets udvikling. Hovedpartenpeger på at reglen er med til at sikre at fangsten ikke overtages af fritidsfangere, men opretholdes som etegentligt erhverv.

Enkelte peger på at procentandelen kunne øges, således at man ville opnå en højere grad af afhængighed affangstmulighederne, og dermed også en mere målrettet og kvalitetsbevidst branche.

Et meget stort antal respondenter peger på det modsatte problem, nemlig mulighederne for at opretholde etarbejde som kan give et mere vedvarende supplement til indtægterne fra fangst og fiskeri. Det er ikke mindstproblemet med sæsonmæssige svingninger i fangstmulighederne der peges på. Sæsonsvingningerne betyder påden ene side store variationer i arbejdsbelasning hen over året, men betyder samtidig at det kan være vanskeligtat skaffe tilstrækkelige indtægter i dele af året. For enkelte betyder usikkerheden at man går i overvejelser omat ophører på baggrund af erhvervsbevis, og istedet søge et mere vedvarende arbejde, og så benytte sig af demuligheder der ligger i fritidsbeviset.

Hvad mener du om KNAPK's aftaler omkring Jeres produkter? Hvordan er deres service?

Det virker som om der er generel tilfredshed med KNAPK blandt organisationens medlemmer, idet godet 63%udtrykker at de er tilfredse med aftalerne. Der er omkring 19% som udtaler en generel utilfredshed, men pegerikke på noget konkret, medens de resterende 18% har en række konkrete forslag til nye aktiviteter og initiativersom de mener KNAPK burde gå igang med.

For det første peget på nødvendigheden af at være mere synlig i lokalsamfundene, og hér påtage sig nogle flereinitiativer. Flere peger på at organisationen fungerer udmærket på landsplan, men ikke er tilstrækkeliginvolveret lokalt.

En anden gennemgående kommentar er, at der er et generelt problem med at KNAPK skal repræsentere mangeforskellige grupper. Gruppen af fangere og fiskere omfatter en erhvervsgruppe som i den ene ende af skalaenbestår af en højeffektive og moderniseret fiskeflåde med store investeringer, og dermed med store krav tilindtjeningen. Og i den anden ende af skalaen er der personer hvis behov i store træk er dækket ind gennem enhøj grad af selvforsyning og i tillæg hertil beskedne indtægter gennem den informelle økonomi. Det ervanskeligt for en enkelt organisation at dække helle dette spektrum, og derfor vil de fleste medlemmer medmellemrum opleve at organisationen ikke synes at dække deres specifikke interesser.

Spørgsmålet om KNAPK’s aftaler med RG bliver også nævnt af flere der mener at aftalerne for ofte sker påRG’s betingelser og ikke i tilstrækkeligt omfang repræsenterer fangernes og fiskernes interesser. Blandt andetspørgsmålet om hvilke arter der kan indhandles fremhæves af flere som et væsentligt problem.

Endelig er der enkelte der ønsker at KNAPK kunne udvise en større grad professionalisme i forbindelse medudformningen af de love og forordninger der gælder for erhvervet.


Side 155

Hvor skal der sættes ind for at gøre erhvervet bedre?

Til dette spørgsmål er der indkommet et meget bredt spektrum af besvarelser, der peger på både små og storespecifikke problemer for den enkelte. I det følgende er disse mange forslag sammenfattet til nogle fåoverordnede kategorier.

For det første peges på bedre redskaber som en væsentlig kilde til en forbedring af erhvervet. Mange oplever atderes udstyr er forældet, men at deres nuværende indtægter ikke muliggør den løbende fornyelse der ernødvendig, samtidig med at de ikke har tilstrækkelig adgang til informationer om hvilke anskaffelser der vilvære mest hensigtsmæssige.

Som følge heraf peger flere på nødvendigheden af nye muligheder for erhvervsstøtte, både når det gælder denpengemæssige side af sagen, og når det gælder rådgivning. Enkelte har nævnt konkrete eksempler, f.eks. iforbindelse med krabbefiskeri, hvor manglende eller begrænset indsigt har betydet omfattende fejlinvesteringer.

Et problem der nævnes af flere er situationen omkring arbejdsmiljøet, ikke mindst de helbredsmæssigekonsekvenser af tunge løft, som kunne afhjælpes gennem investering i forskellige hjælpemidler.

Behov for både undervisning og oplysning gennem kurser og anden oplysningsvirksomhed nævnes af flere somet væsentlige bidrag til sikring af erhvervets fremtid. Flere fremhæver også nødvendigheden af en øgetprofessionalisering som en væsentlig forudsætning for at gøre erhvervet tiltrækkende for ungdommen. Enkeltenævner i forlængelse heraf at en større forståelse for erhvervets betydning for samfundet skal skabes allerede ifolkeskolen, og at der derfor skal sikres at eleverne får en passende indsigt i erhvervet på det tidspunkt.

Endelig nævner flere nødvendigheden af bedre indtægtsmuligheder i erhvervet som en væsentlig forudsætningfor erhvervets fremtid, igen i forhold til at kunne tiltrække unge mennesker til erhvervet.

Netop dette sidste - behovet for at skabe et tiltrækkende og moderne erhverv - bliver nævnt af mange som enklar forudsætning for erhvervets fremtid.

Klimaændring?

Til spørgsmålet om man indenfor erhvervet har konstateret tegn på klimamæssige ændringer er der 63% dersvarer bekræftende. Godt halvdelen af denne gruppe nøjes med at konstatere at sådanne tegn forekommer,enten ved blot at svare ja, eller ved at notere at klimaet bliver varmere.

Den anden halvdel peger på en række konkrete tegn på sådanne ændringer, og for de flestes vedkommendekonstateres at de klimatiske ændringer påvirker erhvervet i negativ retning, medens nogle få peger på positivekonsekvenser af disse ændringer.

I forhold til de negative konsekvenser nævnes først og fremmest problemer med isen, hvor en mere begrænsetperiode med islæg sætter grænser for både fangst og fiskeri. Der er mange der konstatere at isen kommersenere og bryder op tidligere, og mange kommenterer det forhold at isens kvalitet har ændret sig.

Et andet forhold der påpeges er således at for dårlig is har blokeret for jagt og fiskeri i flere sæsoner, eller harbetydet at man har måtte søge andre steder hen, hvilket har fordyret erhvervets udførelse betragteligt. Ogsåmængden og kvaliteten af isbjerge bliver kommenteret af flere som en væsentlig faktor i udførelsen af


Side 156

erhvervet i perioder med åbent vand.

Flere nævner desuden at det varmere klima har konsekvenser for hvilke dyr der er tilstede, og dermedmulighederne for at opretholde fangst og jagt på de traditionelle arter. Der gives eksempler på såvel svigtendefangst af sæler og af fisk som følge af ændringer i temperaturen i havet.

Dette sidstnævnte forhold fremhæves dog også af enkelte respondenter, idet det fremhæves at der er kommetflere torsk, og ser dette som muligheden for et nyt torskeeventyr og dermed nye perspektiver for kystfiskeriet.


Side 157

(10.5) Afsluttende kommentarer

Under dette punkt er der i de besvarede spørgeskemaer givet en lang række særdeles omfattende redegørelserfor erhvervet og dets fremtid. Materialet er så omfattende at det vil blive gjort til genstand for en selvstændiganalyse ved anden lejlighed. Hovedsynspunkterne i disse redegørelser er i store træk refereret i de ovenståendefremlæggelser, og her skal derfor kun nævnes nogle få mere principielle betragtninger der har væretgennemgående.

For det første er der stor tilfredshed med muligheden for at komme til orde gennem spørgeskemaundersøgelsen.Mange gør opmærksom på at de føler sig overset i samfundet. Til trods for at de repræsenterer hvad der afmange betragtes som landets hovederhverv, så synes de at deres synspunkter, erfaringer og indsigt alt forsjældent kommer til orde i den offentlige debat.

For det andet udtrykker mange en bekymring for erhvervets fremtid når ungdommen ser ud til at svigte. Denmanglende tilgang af unge mennesker ses alt for tydeligt. Der udtrykkes helt generelt forståelse for hvorfor deunge vælger erhvervet fra, for selv om de ældre altid har været vant til de barske vilkår må de konstatere at detstadig er et erhverv som dagligt må konfronteres med naturen og dens luner.


Side 158

rasmus ole rasmussen, 2005/media/nanoq/files... · 2013. 6. 4. · 3. de levende ressourcer: -...

Documents