rebild kommune - statusrapport...forcens overordnede anbefaling til rebild kommune at fortsætte den...

1/36

Statusrapport Task Force på børne- og ungeområdet

Rebild Kommune 21-08-2014

2/36

Indholdsfortegnelse

1 Indledning 3

2 Task Forcens vurdering 4

Bilag 1: Statusmåling af konkrete sager 11

Bilag 2: Rebild Kommunes afsluttende redegørelse 24

Bilag 3 Task Forcens ydelser til Rebild Kommune 35

3/36

1 Indledning

Satspuljepartierne blev i 2012 enige om at etablere en Task Force på området udsatte børn og unge.

Task Forcen er et samarbejde mellem Socialstyrelsen og Ankestyrelsen. Formålet med Task Forcen er

at gå i dialog med og rådgive kommunale ledere og sagsbehandlere på området om, hvordan de kan

udvikle kvaliteten af kommunens sagsbehandling, med henblik på at fremme læring og faglig

kapacitetsopbygning i kommunen.

Et tilbud fra Task Forcen spænder over enkeltstående oplæg, der skal give viden om og indsigt i et

afgrænset tema, til længerevarende analyse- og udviklingsforløb, hvor Task Forcen gennemfører en

grundig analyse af kommunens håndtering af deres samlede myndighedsområde samt tilbyder en

række sammenhængende ydelser i form af rådgivning og vejledning, kurser, sagsgennemgang med

videre som opfølgning på analysen.

Et længerevarende analyse- og udviklingsforløb i en kommune varer cirka to år, hvorefter Task

Forcen afslutter sit samarbejde med kommunen og kommunen fortsætter det igangsatte udviklings-

forløb uden Task Forcens medvirken. I forbindelse med at Task Forcens samarbejde med kommunen

ophører, udarbejdes en redegørelse, hvor Task Forcen og kommunen sammen gør status på de

gennemførte aktiviteter og på kommunens opnåede resultater og behov for fokus fremadrettet.

Denne rapport er resultatet af Task Forcens og kommunens status på Rebild Kommunes udviklings-

arbejde på området udsatte børn og unge i forbindelse med det længerevarende analyse- og

udviklingsforløb, som Task Forcen har været involveret i i Rebild Kommune i perioden 2012-2014.

Statusrapporten tager udgangspunkt i de anbefalinger, som Task Forcen gav i den analyserapport,

som blev fremsendt til Rebild Kommune den 26. oktober 2012. Statusrapporten omfatter en

beskrivelse af, på hvilke områder kommunen har forbedret indsatsen, og hvilke områder der med

fordel kan arbejdes med fremadrettet. Statusrapportens fokus er på indsatser, der har betydning for

kvaliteten af kommunens sagsbehandling.

1.1 Statusrapportens datagrundlag

Statusrapporten er baseret på:

En sagsgennemgang af 20 sager fremsendt af Rebild Kommune. Sagerne er vurderet af

Ankestyrelsen og anvendes til at afdække kommunens styrker og udfordringer i

sagsbehandlingen. Sagsgennemgangen tjener som en statusmåling til vurdering af, hvor langt

kommunen er nået i arbejdet med forbedring af kvaliteten og lovmedholdigheden i

sagsbehandlingen ved afslutningen af samarbejdet med Task Forcen. Af de 20 sager er

udvalgt fem sager, som VISO har lavet en socialfaglig vurdering af. Resultaterne af

sagsmålingen fremgår af bilag 1.

Kommunens egen redegørelse fremsendt af Rebild Kommune. Som afslutning på Task

Forcens indsats i kommunen har Task Forcen bedt kommunen om at udarbejde en samlet

4/36

redegørelse, der beskriver de mål og delmål, kommunen havde sat sig, samt angiver, hvilke

mål og delmål kommunen vurderer at have opnået, samt hvilke indsatsområder kommunen

fortsat arbejder med. Kommunens redegørelse er et selvstændigt arbejdsdokument, der

danner grundlag for kommunens fortsatte arbejde på området, og indgår samtidigt som en

del af datagrundlaget for Task Forcens samlede vurdering. Kommunens redegørelse er

vedlagt som bilag 2.

2 Task Forcens vurdering På baggrund af Rebild Kommunes afsluttende redegørelse jf. bilag 2, er det Task Forcens vurdering,

at Rebild Kommune har adresseret og arbejdet med de anbefalinger, som Task Forcen afgav i sin

analyserapport i oktober 2012. Udviklingsforløbet har haft bevågenhed hos såvel ledelse som

medarbejdere. Task Forcen bemærker, at der er igangsat en række relevante udviklingsinitiativer og -

processer, med det formål at sikre god kvalitet i sagsbehandlingen på området udsatte børn og unge.

Samlet set viser Ankestyrelsens sagsgennemgang af konkrete sager, at der findes mange gode

eksempler på kvalitet og lovmedholdighed i kommunens sagsbehandling, ligesom de igangsatte

initiativer ses afspejlet i sagsbehandlingskvaliteten. Her kan særligt fremhæves, at Rebild Kommune i

hovedparten af sager, hvor der er krav herom, har udarbejdet børnefaglige undersøgelser og

handleplaner, og at indholdet af både undersøgelser og handleplaner i de fleste af sagerne er

indholdsmæssigt tilfredsstillende. Sagsgennemgangen viser også, at der i Rebild Kommune fortsat er

basis for udvikling af praksis i forhold til at opnå en god og lovmedholdelig sagsbehandling i alle

sager. Her kan særligt fremhæves, at Rebild Kommune har udvist passivitet i sager, hvor der er

modtaget en række underretninger. Der bør således fortsat være fokus på at overholde alle de

lovgivningsmæssige krav, når der træffes afgørelse om foranstaltninger til børn og unge efter

serviceloven.

Da der ikke er gennemført en indledende sagsmåling i regi af Task Forcen, kan Task Forcen ikke

udtale sig om, i hvilket omfang der er sket en forbedring af sagsbehandlingskvaliteten. Men

sammenholdt med resultaterne af den sagsgennemgang, der blev gennemført af Deloitte forud for

forløbet, kan findes indikationer på, at der er sket en forbedring af kvaliteten i sagsbehandlingen.

Det omfattende udviklingsarbejde der er igangsat i Rebild Kommune, er langt fra afsluttet, og

dermed kan resultaterne heraf endnu ikke ses fuldt ud. Det er Task Forcens overordnede vurdering,

at med det igangsatte udviklingsarbejde og de konkrete udviklingsinitiativer, er Rebild Kommune

langt i udviklingen af kvaliteten og lovmedholdigheden i sagsbehandlingen. Det er derfor Task

Forcens overordnede anbefaling til Rebild Kommune at fortsætte den igangsatte udviklingsproces

med fokus på implementering og forankring.

5/36

2.1 Task Forcens bemærkninger til Rebild Kommunes redegørelse

Som det fremgår ovenfor, vurderer Task Forcen, at Rebild Kommune har iværksat flere tiltag, der

imødekommer Task Forcens anbefalinger og understøtter god sagsbehandlingskvalitet på området

udsatte børn og unge.

I det følgende præsenteres Task Forcens bemærkninger til Rebild Kommunes egen redegørelse.

Politik og Strategi

Task Forcen anbefalede Rebild Kommune at opdatere og revidere den sammenhængende

børnepolitik og serviceniveaubeskrivelserne, der var udarbejdet som del af udmøntningen af denne.

Samtidigt anbefalede Task Forcen, at Rebild Kommune udarbejdede en plan for, hvordan de

reviderede styringsdokumenter formidles og implementeres.

Rebild Kommune har haft fokus på at understøtte den grundlæggende styring af området igennem

formulering af administrationsgrundlag og serviceniveaubeskrivelser samt at prioritere en plan for

implementering, så implementeringsprocessen forankres. Rebild Kommune er opmærksom på, at det

er vigtigt, at der løbende holdes snor i implementeringen, så arbejdet afspejler sig i øget kvalitet og

ensartethed i sagsbehandlingen. Rebild Kommune peger i deres redegørelse på, at der fortsat

foreligger en del arbejde i at få videreudviklet procedurer, retningslinjer, takstblade med videre i

administrationsgrundlaget. Arbejdet med styringsdokumenterne har ført til, at Rebild Kommune har

iværksat en ny struktur for det tværfaglige samarbejde, der har skabt en klar arbejdsdeling mellem

de forskellige samarbejdsparter, der indgår i det tværfaglige samarbejde.

Task Forcen finder det positivt, at Rebild Kommune løbende har haft fokus på at understøtte den

grundlæggende styring af området igennem formulering af administrationsgrundlag og

serviceniveaubeskrivelser samt at prioritere planen for implementering, så implementerings-

processen forankres.

Task Forcen finder det positivt og relevant, at der er iværksat en ny struktur for det tværfaglige

samarbejde, og at der ifølge kommunen er skabt en klar arbejdsdeling mellem de forskellige

samarbejdsparter, der indgår i det tværfaglige samarbejde.

Endelig vurderer Task Forcen, at det er positivt, at der er etableret et ledelsestilsyn, som vil bidrage

til, at Rebild Kommune løbende bliver opmærksom på eventuelle fejl og som skaber mulighed for

løbende læring og læring.

Tidlig indsats og underretninger

Task Forcen anbefalede Rebild Kommune at udarbejde et praksisorienteret redskab til beskrivelse af

ansvarsområder på tværs af kommunens sektorer og af, hvad de forskellige fagområder skal gøre, for

at sikre den tidlige og forebyggende indsats. Samtidig blev det anbefalet, at kommunen skulle

arbejde med fælles oplæring af medarbejdere på tværs af kommunens faggrupper i arbejdet med

6/36

tidlig indsats. Task Forcen anbefalede, at der i forhold til at understøtte dette arbejde bør være fokus

på at etablere et ledelsestilsyn, der understøtter det tværfaglige samarbejde og den tidlige indsats.

I forhold til arbejdet med underretninger, var det Task Forcens anbefaling, at Rebild Kommune sikrer

en systematisk registreringspraksis samt indsamling af data vedrørende underretninger.

I forhold til området tidlig indsats og underretninger finder Task Forcen det positivt, at der ifølge

kommunen er sket fuld integrering af Team Tidlig Indsats, samt at systematisk registreringspraksis og

central indsamling af data vedrørende underretninger har haft betydning for sagsforløbet og for

gennemsigtigheden for samarbejdsparterne.

Task Forcen finder det positivt, at Rebild Kommune er opmærksomme på løbende at forbedre

indsatsen, herunder at det i redegørelsen for eksempel nævnes, at sager vedrørende børnehandicap

med fordel kan integreres i Team Tidlig Indsats.

Task Forcen bemærker, at der fortsat arbejdes med at få ICS og DUBU fuldt implementeret, og at der

er taget initiativer til at understøtte implementeringen. Det er Task Forcens vurdering, at dette er en

væsentlig indsats for at sikre ensartethed og kvalitet i arbejdet med den tidlige indsats og

underretninger.

Sagsgennemgangen viser, at der ikke i alle sager handles rettidigt på baggrund af underretninger. Det

er Task Forcens vurdering, at Rebild Kommune fortsat skal have fokus på at sikre, at alle

underretninger behandles rettidigt og relevant.

Børnefaglige undersøgelser og handleplaner

Task Forcen anbefalede Rebild Kommune at gennemføre understøttende implementerings-

aktiviteter i forhold til ICS og DUBU, og at der i forbindelse hermed blev udarbejdet retningslinjer

med ansvarsdeling for alle trin i arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner. Samtidig

anbefalede Task Forcen, at kommunen sikrede opkvalificering af sagsbehandlerne i arbejdet med de

børnefaglige undersøgelser og handleplaner.

Derudover anbefalede Task Forcen, at Rebild Kommune sikrer, at der foreligger børnefaglige

undersøgelser og handleplaner i alle sager, hvor der er krav herom, og i forbindelse med dette

prioriterer et ledelsestilsyn, som sikrer både kvalitet i sagsbehandlingen, og imødekommer de

ledelsesmæssige behov for kulturbearbejdning og styring.

Rebild Kommune har på baggrund af anbefalingerne iværksat en række kompetenceudviklingsforløb,

og en del af de gennemførte kursusaktiviteter i udviklingsperioden har haft fokus på systematik i

sagsbehandlingen samt implementering af ICS. Kompetenceudviklingsforløbene har betydet, at der

er udarbejdet beskrivelser af de forskellige trin i sagsbehandlingen. Disse beskrivelser er integreret i

kommunen administrationsgrundlag. Disse tiltag har ifølge kommunens redegørelse betydet, at der

er sket en forbedring af arbejdet med børnefaglige undersøgelser.

7/36

Derudover er der etableret et ledelsestilsyn, der skal sikre kvalitet i sagsbehandlingen. Task Forcen

vurderer, at der er gjort positive tiltag til fremover at kvalitetssikre de børnefaglige undersøgelser.

Task Forcen finder det i forbindelse hermed positivt, at kommunen har fastholdt strategien om at

anvende en ensartet socialfaglig metode. Dog bemærker Task Forcen, at sagsmålingen viser, at der er

børnefaglige undersøgelser, der ikke lever op til lovkravene jf. nedenfor. Task Forcen vurderer, at der

er iværksat relevante tiltag, som kommunen fortsat skal arbejde med, og at der skal være et stærkt

ledelsesmæssigt fokus på dette arbejde.

Ud fra redegørelsen har Task Forcen bemærket, at Rebild Kommune er opmærksom på fortsatte

udfordringer i handleplansarbejdet. Kommunen peger selv på, at der endnu ikke foreligger

handleplaner i alle sager, hvor der krav herom, samt at handleplanerne ikke i tilstrækkelig grad

indeholder målbare mål.

Kommunen peger ligeledes på, at der udestår at få etableret samarbejdet mellem myndighed og

udfører i handleplansarbejdet, så handleplanerne kan anvendes som aktivt styringsredskab i

sagsbehandlingsprocessen og for indsatsen over for barnet, den unge og familien. Udfordringer med

handleplaner for indsatserne afspejles også i Ankestyrelsens sagsmåling jf. nedenfor.

Det er Task Forcens vurdering, at der fortsat skal være fokus på arbejdet med handleplaner, og at det

etablerede ledelsestilsyn bør have et særskilt fokus herpå.

Efterværn, personrettet tilsyn og afslutning af sager

Task Forcen anbefalede Rebild Kommune at udarbejde vejledende retningslinjer for, hvornår der

tildeles efterværn samt hvilke typer af efterværn, der kan tilbydes og mere generelt have fokus på

unges overgang fra barn til voksen i den sammenhængende børnepolitik.

I forhold til det personrettede tilsyn blev det anbefalet at udarbejde retningslinjer til brug for sikring

af en fælles tilgang i det personrettede tilsyn.

Endelig blev det anbefalet, at Rebild Kommune udfærdiger og implementerer retningslinjer for,

hvornår en sag afsluttes, og samtidigt prioriterer afslutning af sager i forbindelse med ledelses-

tilsynet.

Ankestyrelsens statusmåling af konkrete sager har ikke omfattet en vurdering af efterværnssager

samt det personrettede tilsyn for børn og unge anbragt uden for hjemmet. Task Forcen kan derfor

ikke vurdere betydningen af de iværksatte tiltag og initiativer på sagsbehandlingskvaliteten på disse

områder i Rebild Kommune.

Task Forcen noterer sig, at kommunen selv giver udtryk for, at der sker rettidig vurdering af behovet

for efterværn, og at der ikke er unge, der overgår til voksenområdet uden en indsats, som er

dækkende. Kommunen beskriver endvidere, at der arbejdes på en plan, som sikrer rettidig

opfølgning.

8/36

For så vidt angår det personrettede tilsyn, fremgår det af kommunens redegørelse, at der har været

en markant fremgang i antal personrettede tilsyn, men at der stadig er sager, hvor tilsynet ikke er

foretaget til tiden.

Endelig giver kommunen udtryk for, at det i administrationsgrundlaget er beskrevet, hvornår sager

afsluttes, og der har i kommunens gennemgang af eksisterende sager været fokus på lukning af

sager, der ikke er aktive.

Task Forcen vurderer, at arbejdet med både efterværn, det personrettede tilsyn og afslutning af

sager fortsat bør have kommunens bevågenhed.

2.2 Task Forcens vurdering af sagsbehandlingskvalitet

Ankestyrelsens sagsgennemgang af 20 sager og den socialfaglige vurdering af fem sager, giver en

pejling på, hvorvidt de iværksatte tiltag og initiativer i denne fase af udviklingsforløbet har afspejlet

sig i kvaliteten af sagsbehandlingen. Sagsgennemgangen er en pejling på den aktuelle

sagsbehandlingskvalitet, samt om der er områder i sagsbehandlingen, hvor Rebild Kommune fortsat

skal have særlig opmærksomhed. Resultaterne fra sagsgennemgangen fremgår af bilag 2.

Samlet set viser Ankestyrelsens sagsgennemgang, at de igangsatte initiativer ses afspejlet i

sagsbehandlingskvaliteten, men at der i Rebild Kommune fortsat er basis for udvikling af praksis i

forhold til at opnå en god og lovmedholdelig sagsbehandling i alle sager. Der bør således fortsat være

fokus på at overholde alle de lovgivningsmæssige krav, når der træffes afgørelse om foranstaltninger

til børn og unge efter serviceloven.

Sagsgennemgangen viser, at der foreligger børnefaglige undersøgelser i de fleste af sagerne, hvor det

har været et krav. Der er dog eksempler på sager, hvor undersøgelsen eller et supplement til en

tidligere undersøgelse ikke er udarbejdet. Undersøgelserne er i stort set alle tilfælde afsluttet inden

afgørelsen om foranstaltningen er truffet.

En opsummering af de hyppigste årsager til sagsbehandlingsmangler viser, at der er behov for

forbedring på følgende områder:

- De børnefaglige undersøgelser skal udarbejdes og det skal sikres, at tidsfristen på fire

måneder for udarbejdelsen overholdes. Ankestyrelsen bemærker, at Rebild Kommune skal

være opmærksomme på, at tidsfristen regnes fra det tidspunkt, hvor kommunen bliver

opmærksom på behovet for særlig støtte.

- Der skal udarbejdes handleplaner i alle sager, hvor der er lovkrav herom, og de skal

udarbejdes inden der træffes afgørelser om foranstaltning.

Der bør generelt være fokus på at indhente oplysninger til brug for den børnefaglige undersøgelse.

Oplysningsgrundlaget skal ikke kun bygge på udtalelser fra forældremyndighed og barnet eller den

unge, men også fra for eksempel skole og SFO. Der er eksempler på sager, hvor der burde være

9/36

indhentet lægelige udtalelser og erklæringer, herunder udtalelser fra psykiatrien om både barnet og

forældrene.

En socialfaglig vurdering af fem sager viser eksempler på sager, hvor Rebild Kommune er nået langt i

forhold til at sikre en systematisk og socialfaglig tilgang i sagerne. Dog er der også her

udviklingspunkter. Selvom det samlede billede af de 20 sager viser, at der fortsat er behov for

fokusering på handleplansarbejdet, så viser den socialfaglige gennemgang eksempler på sager, hvor

der vurderes at foreligge gennemarbejdede handleplaner med målbare mål.

Task Forcen bemærker, at Rebild Kommune ikke beskriver særlige initiativer i forhold til at afholde

børnesamtaler, som overholder de lovgivningsmæssige krav. Task Forcen vurderer, at det

fremadrettet bør være et opmærksomhedspunkt, idet sagsgennemgangen giver eksempler på sager,

hvor reglerne vedrørende børnesamtalen ikke er overholdt.

Sagerne er generelt ikke præget af problematiske forhold i det samlede sagsbehandlingsforløb. I

enkelte sager påpeger Ankestyrelsen, at der enten er sket gentagne overtrædelser af lovgivningen i

sagsforløbet, at der er reageret langsom på underretning eller at der er sket en faglig vurdering, som

ikke har været til barnets bedste.

2.3 Task Forcens anbefalinger

Task Forcen anbefaler, at Rebild Kommune fortsat har fokus og bevågenhed på områder, som

kommunen selv fremhæver som udviklingsområder samt de områder, som statusmålingen af den

aktuelle sagsbehandlingskvalitet har afdækket. Herunder, at

- der løbende gøres status på kvaliteten i sagsbehandlingen, og at ledelsestilsynet bliver en

fuldt integreret del af den daglige styring – både for den enkelte sagsbehandler samt for den

administrative og politiske ledelse

- ICS anvendes i alle dele af sagsbehandlingen, samt at der sker dokumentation i DUBU

systemet

- der fortsat rettes fokus mod undersøgelses- og handleplansarbejdet, herunder tidsfrister,

inddragelse af relevant netværk og afgørelser

- det lovpligtige personrettede tilsyn gennemføres for alle anbragte børn og unge

- der foretages opfølgning i sager om efterværn

- ledelsestilsynet bliver anvendt aktivt til systematisk kvalitetssikring og -udvikling af

sagsbehandlingen

- det tværfaglige samarbejde inddrager netværk og samarbejdsparter omkring barnet og den

unge.

Da der løbende sker ændringer på børne- og ungeområdet, påpeger Task Forcen vigtigheden af, at

Rebild Kommune har procedurer for, hvordan implementeringen af fremtidige lovinitiativer

håndteres og afspejles i det strategiske grundlag, politikker, ledelsestilsyn og ikke mindst i den

konkrete sagsbehandling. Task Forcens analyse af Rebild Kommune blev udarbejdet før for eksempel

10/36

lovændringer i Overgrebspakken trådte i kraft, hvorfor anbefalingerne og denne status ikke forholder

sig til initiativerne heri.

11/36

Bilag 1: Statusmåling af konkrete sager

1 Baggrund og konklusioner

Som led i Task Forcens afslutning af samarbejdet med Rebild Kommune har Ankestyrelsen

gennemført en måling af 20 verserende sager om børn og unge med særlig behov for støtte.

Målingen er en del af Task Forcens afslutning på det længerevarende forløb, som Task Forcen har

leveret. Målingen giver en pejling af den aktuelle sagsbehandlingskvalitet og bidrager til at kvalificere

Task Forcens status på Rebild Kommunes indsats og igangsatte initiativer på området.

Ankestyrelsen har tidligere foretaget juridisk og børnesagkyndig vurdering af en enkelt sag fra Rebild

Kommune, men har ikke foretaget en gennemgang af flere sager. Der vil derfor ikke kunne

konkluderes på udviklingen i sagsbehandlingskvaliteten1. Det skal bemærkes, at stikprøvens størrelse

på 20 sager betyder, at der vil være en vis usikkerhed omkring resultaterne i forhold til, om de er

gældende for hele sagsstammen i Rebild Kommune. På trods af usikkerheden vil sagsgennemgangen

give en indikation på, hvor sagsbehandlingen lever op til lovkravene, og hvor der kan konstateres

udfordringer.

VISO – den nationale Videns og Rådgivningsorganisation, som er en del af Socialstyrelsen – har

gennemgået 5 af de 20 sager. Sagerne har været anonymiserede. VISO’s gennemgang bidrager med

en socialfaglig vurdering af sagerne.

Det bemærkes, at Ankestyrelsen er en selvstændig myndighed i forhold til sagsgennemgangen, mens

VISO’s rolle er af mere rådgivende karakter i forhold til Task Forcens samlede analyse.

Ankestyrelsens gennemgang viser, at:

Rebild Kommune har udarbejdet børnefaglig undersøgelse i hovedparten af sagerne.

En stor del af de udarbejdede børnefaglige undersøgelser er færdiggjort inden for fire

måneders fristen.

De foreliggende børnefaglige undersøgelser er for størstedelen af undersøgelserne

indholdsmæssigt tilfredsstillende. I to sager er de indholdsmæssige krav til en børnefaglig

undersøgelse dog ikke opfyldt eller kun opfyldt i ringe grad.

Rebild Kommune har udarbejdet handleplaner i de fleste af de fremsendte sager. Der er

således udarbejdet handleplan i 11 af de 14 sager, hvor der er truffet afgørelse om en

foranstaltning. Der er ikke udarbejdet handleplan i 3 sager, hvor den burde have foreligget.

Handleplanerne er indholdsmæssigt tilfredsstillende i de fleste tilfælde, hvor de er

udarbejdet. 3 handleplaner er vurderet ikke at være indholdsmæssigt tilfredsstillende.

1 Deloitte foretog i 2012 en sagsgennemgang af samtlige børnesager i Rebild Kommune, og der er i maj 2014 foretaget en opfølgende sagsmåling af 20 sager.

12/36

Rebild Kommune har i hovedparten af sagerne afholdt børnesamtale. I to sager er reglerne

om børnesamtalen ikke overholdt.

Ankestyrelsen har ikke fundet kritisable forhold i de tre sager om beslutning om tilbud om

konsulentbistand.

Samlet set vurderer Ankestyrelsen, at 10 af de 20 indsendte sager lever op til de

lovgivningsmæssige krav.

Ankestyrelsen har i to sager, hvor der ikke er truffet afgørelse, fundet, at der er særlig

problematiske forhold i sagsbehandlingen, der giver anledning til kritik.

1.1 Baggrund og metode

Ankestyrelsen har bedt Rebild Kommune om at udvælge og indsende 20 verserende sager, hvor

Rebild Kommune senest har truffet afgørelse om anbringelse, aflastning, familiebehandling, og

kontaktperson samt sager, hvor der er givet tilbud om konsulentbistand efter servicelovens § 11, stk.

3. Ankestyrelsen har desuden bedt om et mindre antal sager, hvor Rebild har modtaget

underretninger, men hvor det endnu ikke besluttet, om der skal iværksættes en foranstaltning.

Rebild Kommune er blevet bedt om at udvælge sagerne efter en række konkrete kriterier, se afsnit 7.

Den metodiske fremgangsmåde er den samme, som anvendes når Task Forcen gennemfører den

indledende sagsmåling i forbindelse med et længerevarende udviklingsforløb i en kommune.

Ankestyrelsen har ved vurderingen af de indsendte sager konstateret, at fem sager ikke har opfyldt

de ønskede kriterier. To sager, der er indsendt som sager om anbringelse, drejer sig ikke om

anbringelse, men om døgnophold for forældremyndighedsindehaver og barnet. Sagerne er indgået i

målingen, da der er truffet afgørelse om en foranstaltning efter servicelovens § 52, stk. 3.

Rebild Kommune blev bedt om at fremsende erstatningssager for de øvrige tre sager. Af de tre

erstatningssager opfylder en sag ikke kriteriet om, at afgørelsen skal være truffet før den 1. marts

2014, idet afgørelsen er truffet senere. Ankestyrelsen har imidlertid valgt at lade sagen indgå i

sagsmålingen, da klagefristen er udløbet.

Ankestyrelsen har vurderet sagerne på baggrund af de fremsendte skriftlige akter, og har som

udgangspunkt ikke indhentet eventuelt manglende akter. Der er dog anmodet om yderligere akter i

et par af sagerne, idet det fremgik af det modtagne materiale, at der var yderligere akter i sagen eller

at der var udarbejdet en børnefaglig undersøgelse og en handleplan.

En af de fremsendte akter, en handleplan, var imidlertid indholdsmæssigt identisk med de første.

Denne akt har således ikke haft indflydelse på vurderingen af sagerne.

Samlet set fordeler de indsendte sager sig som vist i tabel 2.1.

13/36

Tabel 2.1: Fordeling på sagstyper

Antal

Anbringelse - § 52, stk. 3 nr. 7 3

Familiebehandling § 52.3.3 3

Aflastning § 52.3.5 3

Kontaktperson § 52.3.6 3

Konsulentbistand efter § 11.3 3

Døgnophold for forældremyndighedsindehaver og barnet efter § 52, stk. 3, nr. 4 2

Ingen afgørelse om foranstaltning eller intet tilbud om rådgivning 3

Antal sager i alt 20

Ankestyrelsen har foretaget en juridisk og materiel vurdering af de skriftlige akter i sagerne.

For så vidt angår afgørelsessagerne er der i forhold til den aktuelle afgørelse vurderet på centrale

lovgivningsmæssige krav, herunder:

Den børnefaglige undersøgelse efter servicelovens § 50 (om den foreligger, om tidsfrister er

overholdt samt de indholdsmæssige krav)

Handleplanen efter servicelovens § 140 (om den foreligger, om tidsfrister er overholdt samt

de indholdsmæssige krav)

Børnesamtale efter servicelovens § 48

Samtykke til foranstaltningen

Herudover har Ankestyrelsen i alle sager vurderet, om der i det seneste år af sagsbehandlingsforløbet

har været problematiske forhold, som giver anledning til kritik. Herunder om sagen har været præget

af:

Gentagne overtrædelser af lovgivningen

Manglende og /eller langsomme reaktioner på underretninger

Passivitet i sagsbehandlingen

Forkert fokus i forhold til barnets egentlige problemstillinger

For meget fokus på forældresamarbejde i forhold til fokus på barnets trivsel

Manglende konfliktfyldt samarbejde internt og/eller eksternt

Manglende inddragelse af børnefaglig ekspertise

Manglende/forkert faglig vurdering i sagsbehandlingen

Manglende stillingtagen til eventuelle søskende

14/36

VISO har gennemgået fem af sagerne og bidraget med en socialfaglig vurdering af sagerne. VISO’s

vurdering har fokuseret på følgende emner:

baggrund for oprettelse af sagen

inddragelse og sparring

børnesamtalen

kvalitet i den børnefaglige undersøgelse

handleplan/foranstaltning

2 Karakteristik af sagerne

En stor del af sagerne har været verserende i Rebild Kommune i under 1 år. 7 sager har været aktive i

mellem 1 og 4 år, mens en enkelt sag har været aktiv i mellem 5 og 6 år, se tabel 3.1.

Tabel 3.1. Sagernes fordeling på, hvor længe de har været oprettet

Antal år sagen har verseret i Rebild Kommune Antal sager

Under 1 år 12

1-2- år 6

3-4 år 1

5-6 år 1

I alt 20

Det bemærkes, at kommunen i nogle sager har haft kendskab til barnet eller den unge og familien

inden der er sket oprettelse af sagen i forhold til det nuværende sagsforløb. Sagen er således blevet

genåbnet i forbindelse med det aktuelle sagsforløb. I nogle sager har der været et forløb i en tidligere

kommune, og flere af disse sager påbegyndt på baggrund af en mellemkommunal underretning fra

den tidligere kommune.

Sagerne omhandler børn og unge i aldersgruppen 0-17 år. De fleste børn er i aldersgruppen 8-17 år,

mens et mindre antal af sagerne omhandler børn i aldersgruppen 0-7 år, se tabel 3.2.

Tabel 3.2. Barnets alder2

Antal

0 til 3 år 2

4 til 7 år 5

8 til 14 år 9

15 til 17 år 4

I alt 20

2 I sager med afgørelse er alderen opgjort pr. afgørelsestidspunktet. I de øvrige sager er alderen opgjort pr. 1.

marts 2014.

15/36

3 Ankestyrelsens samlede vurdering

3.1 Sager, hvor der er truffet afgørelse

Der er samlet set truffet afgørelse om en foranstaltning efter servicelovens § 52 i 14 sager.

Heraf har Ankestyrelsen vurderet, at den seneste afgørelse i 8 af sagerne ikke opfylder alle de

lovgivningsmæssige krav.

Ankestyrelsen har ved vurderingen lagt til grund, at der i to af de 14 sager er tale om en afgørelse,

der havde akut karakter.

De hyppigste mangler er, at fire-måneders fristen for udarbejdelse af den børnefaglige undersøgelse

ikke er overholdt (3 sager), at der ikke er udarbejdet en handleplan (3 sager), og at den udarbejdede

handleplan ikke foreligger inden afgørelsen er truffet (3 sager). 5 sager har flere

sagsbehandlingsmangler, mens 3 sager har en enkelt mangel i forhold til at opfylde de

lovgivningsmæssige krav, se tabel 4.1.

Tabel 4.1. Årsager til ikke-korrekte afgørelser

Antal

sager

Antal sager,

hvor eneste

årsag

Børnefaglig undersøgelse mangler 2 1

Supplement til tidligere undersøgelser, der vedrører aktuelle foranstaltninger, mangler 1

Børnefaglig undersøgelse ikke afsluttet inden for 4 måneder 3 13

Børnefaglig undersøgelse er ikke afsluttet inden foranstaltningen 1

Børnefaglig undersøgelse opfylder ikke indholdsmæssige krav 2

Handleplan mangler 3 1

Handleplan er ikke udarbejdet inden afgørelse 3

Handleplan opfylder ikke de indholdsmæssige krav 2

Børnesamtale er ikke afholdt inden afgørelse 2

Antal afgørelser med sagsbehandlingsmangler 8

Antal sagsbehandlingsmangler i alt 19 3

Generelle forhold

Generelt bemærkes, at der i flere sager mangler datering på den børnefaglige undersøgelse og

handleplanen. Endvidere mangler der i flere sager dokumentation for, at der er truffet afgørelse, og

hvornår den i givet fald er truffet.

3 I sagen, hvor den eneste årsag er overskridelse af 4 måneders fristen for udarbejdelse af den børnefaglige undersøgelse, er undersøgelsen påbegyndt i april 2013 og afsluttet i februar 2014.

16/36

Vurdering af de børnefaglige undersøgelser

Ankestyrelsens sagsgennemgang har vist, at Rebild Kommune har udarbejdet børnefaglige

undersøgelser i de fleste af de fremsendte sager. Der foreligger således børnefaglige undersøgelser i

10 ud af de 14 sager, hvori der er truffet afgørelse om en foranstaltning. I 1 sag har foranstaltningen

været akut, og der har derfor ikke været krav om en børnefaglig undersøgelse på

afgørelsestidspunktet. I 3 sager er der ikke udarbejdet børnefaglig undersøgelse, hvor en sådan

burde have været udarbejdet4.

I 6 ud af de 10 sager, hvor der foreligger en børnefaglig undersøgelse, er undersøgelsen udarbejdet

inden for fire måneders fristen. I en enkelt sag, hvor fristen ikke er overholdt, er det vurderet, at der

foreligger særlige forhold, idet der er tale om en længerevarende hjemgivelsesproces. I 3 sager er

den børnefaglige undersøgelse ikke afsluttet inden for fire måneders fristen, hvilket den burde have

været.

De fleste af de børnefaglige undersøgelser, der er udarbejdet, er således færdiggjort inden for fire

måneders fristen.

Det bemærkes, at det i flere sager fremgår, at der i kommunen er forskellige opfattelser af, hvornår

fire måneders fristen regnes fra. Det skal derfor præciseres, at fristen regnes fra det tidspunkt, hvor

kommunen bliver opmærksom på, at barnet eller den unge kan have behov for særlig støtte. Fristen

regnes således ikke fra det tidspunkt, hvor kommunen rent faktisk påbegynder undersøgelsen eller

træffer afgørelse om, at der skal udarbejdes en undersøgelse.

I størstedelen af sagerne, hvor der er udarbejdet en børnefaglig undersøgelse, er denne afsluttet

inden kommunen har truffet afgørelse om foranstaltningen. Kun i én sag er undersøgelsen ikke

færdiggjort inden der er truffet afgørelse, hvilket den burde have været.

Ankestyrelsen har vurderet, at de foreliggende børnefaglige undersøgelser for størstedelen af

undersøgelserne er indholdsmæssigt tilfredsstillende. I 2 sager er de indholdsmæssige krav til en

børnefaglig undersøgelse dog ikke opfyldt eller kun opfyldt i ringe grad.

Det bemærkes, at der i nogle af de børnefaglige undersøgelser mangler en beskrivelse af

forældremyndighedsindehavers holdning til den påtænkte foranstaltning. Endvidere er der i

forbindelse med udarbejdelse af undersøgelsen i flere tilfælde ikke i tilstrækkeligt omfang indhentet

relevante udtalelser fra for eksempel skole og SFO, ligesom der i flere tilfælde burde være indhentet

lægelige udtalelser og erklæringer, herunder udtalelser fra psykiatrien om både barnet eller den

unge og forældrene.

4 I 2 af de sager, hvor der ikke er udarbejdet en børnefaglig undersøgelse, fremgår det af akterne, at der

efterfølgende er udarbejdet en undersøgelse. Denne undersøgelse er ikke indgået i Ankestyrelsens vurdering, da de er udarbejdet efter måleperiodens udløb.

17/36

Vurdering af handleplaner

Sagsgennemgangen har vist, at kommunen også har udarbejdet handleplaner i de fleste af de

fremsendte sager. Der er således udarbejdet handleplan i 11 af de 14 sager, hvor der er truffet

afgørelse om en foranstaltning. Der er ikke udarbejdet handleplan i 3 sager, hvor den burde have

foreligget.

I 6 ud af de 11 sager, hvor der er udarbejdet handleplan, foreligger denne inden afgørelsen træffes. I

2 sager hvor der ikke foreligger en handleplan på afgørelsestidspunktet, er dette ikke et krav, da der

er tale om en akut foranstaltning. I 3 sager er handleplanen udarbejdet efter afgørelsen.

Ankestyrelsen har vurderet, at handleplanerne indholdsmæssigt er tilfredsstillende i de fleste

tilfælde, hvor de er udarbejdet. 3 handleplaner er vurderet ikke at være indholdsmæssigt tilfreds-

stillende.

Selvom det vurderes, at der er udarbejdet handleplaner i de fleste sager, så er manglende

handleplaner eller ikke rettidige handleplaner en af de hyppigste årsager til vurderingen af de ikke-

korrekte afgørelser.

Vurdering af børnesamtale

I 4 sager ud de 14 sager, hvor der er truffet afgørelse om en foranstaltning, er der ikke afholdt

samtale med barnet eller den unge forinden afgørelsen om iværksættelse af en foranstaltning.

I 2 af sagerne gjorde særlige omstændigheder sig gældende: I det ene tilfælde, fordi der er tale om

en akut anbringelse, der hurtigt blev fulgt op af en samtale, mens der i det andet tilfælde er tale om

foranstaltning rettet mod forældrene og ikke barnet.

I hovedparten af sagerne har Rebild Kommune således enten afholdt børnesamtale eller særlige

omstændigheder har gjort sig gældende.

3.2 Sager med beslutning om tilbud i form af konsulentbistand

I 3 ud af 20 sager har kommunen tilbudt konsulentbistand efter servicelovens § 11, stk. 3.

Ankestyrelsen har i disse sager undersøgt, om man er enig med kommunen i, at der ikke er grundlag

for at påbegynde en børnefaglig undersøgelse.

Ankestyrelsen har i forbindelse med sagsgennemgangen ikke fundet særligt kritisable forhold i disse

3 sager.

Det bemærkes, at sagerne er sagerne er forholdsvis nye, da de alle har verseret i Rebild Kommune i

mindre end 6 måneder.

18/36

3.3 Sager med flest underretninger, hvor der (endnu) ikke er truffet

afgørelse efter § 52

I 3 af de 20 fremsendte sager er der ikke truffet afgørelse om en foranstaltning efter servicelovens §

52. Der er derimod tale om sager, hvor Rebild Kommune har modtaget flere underretninger.

Ankestyrelsen har vurderet, at der i 2 ud af 3 sager er særligt problematiske forhold i

sagsbehandlingen.

I den tredje sag har Ankestyrelsen ikke fundet, at der er tale om særligt problematiske forhold.

3.4 Særligt problematiske forhold

Samlet set har Ankestyrelsen vurderet, at de lovgivningsmæssige og/eller sagsbehandlingsmæssige

krav ikke er opfyldet i 10 af de 20 fremsendte sager.

Den primære årsag til Ankestyrelsens kritik er, at den seneste afgørelse ikke er truffet i

overensstemmelse med lovgivningen. Som det fremgik i afsnit 3.1 var det tilfældet i 8 sager.

Ankestyrelsen har i de 8 sager ikke konstateret øvrige kritisable forhold i sagsbehandlingsforløbet.

Af de seks sager, hvor der ikke er truffet afgørelser om en foranstaltning, har Ankestyrelsen i 2 sager

vurderet, at sagsbehandlingsforløbet i begge sager har været præget af særligt problematiske

forhold. I begge sager vurderer Ankestyrelsen, at der er foretaget manglende eller forkert faglig

vurdering i sagsbehandlingen. I den ene sag er det yderligere vurderet, at der i sagsforløbet er sket

gentagne overtrædelser af loven. I den anden sag er det yderligere vurderet, at der har været

manglende eller langsomme reaktioner på alvorlige underretninger.

Tabel 5.1. viser hvilke årsager, der samlet giver anledning til Ankestyrelsens kritik.

Tabel 5.1. Antal sager med kritik og årsager

Antal

Seneste afgørelse er ikke i overensstemmelse med regler og praksis 8

Gentagne overtrædelser af loven herunder ved gentagende gange at træffe afgørelse om at iværksætte en

børnefaglig undersøgelse uden at påbegynde eller gennemføre denne

1

Manglende og/ eller langsomme reaktioner på alvorlige underretninger - herunder fravær af relevant opfølgning

på tværkommunale underretninger

1

Manglende/ forkert faglig vurdering i sagsbehandlingen (f.eks. der burde have været udarbejdet en børnefaglig

undersøgelse)

2

Samlet antal sagsbehandlingsmangler 12

Samlet antal sager 10

19/36

4 Socialfaglig vurdering af fem sager

VISO har gennemgået fem af de 20 sager. Sagerne er ikke tilfældigt udvalgt, og konklusionerne er

derfor ikke generelle for de 20 sager. I tre af de fem sager er der truffet afgørelse om en

foranstaltning, og i to sager er der ikke truffet afgørelse om en foranstaltning.

4.1 Styrker i sagsbehandlingen

I den socialfaglige gennemgang af fem sager ses en gennemgående rød tråd i det generelle

journaliseringsarbejde. Dette bevirker blandt andet, at det er lettere at skabe sig et systematisk

overblik over aktuel status i sagen. Endvidere er det herigennem lettere for en ny rådgiver at

overtage en sag grundet opdateret journalføring.

Af det samlede sagsmateriale i de fem gennemgåede sager fremgår det tydeligt, hvornår og med

hvilket indhold, der er afholdt børnesamtale. Børnene er inddraget gennem børnesamtale med

socialrådgiver som en del af forløbet – dog bliver børnene ikke systematisk inddraget i forhold til

”løbende at blive hørt/inddraget”.

I to af sagerne ligger der forinden samtale med barnet og familien, en udarbejdet interviewguide,

som skal danne grundlaget for indholdet i samtalen. Dette kan blandt andet være med til at sikre en

god faglighed og systematik i interviewet, samtalen og mødet med familien. I to af sagerne fremgår

der referater efter hjemmebesøg med videre som en del af den børnefaglige undersøgelse, hvor der

afslutningsvis i referatet foretages en opsamling af socialrådgiverens foreløbige vurdering – herunder

undren i forhold til sammenhold af informationer. Dette er med til at skabe et godt overblik over

informationerne i den børnefaglige undersøgelse, herunder opmærksomhedspunkter, samt

planlægning af yderligere samtaler og indhentelse af relevant materiale til brug for den børnefaglige

undersøgelse.

Der foreligger i alle de tre sager med iværksatte foranstaltninger gennemarbejdede handleplaner,

hvoraf der fremgår tydelige målbare mål. Dette er blandt andet medvirkende til, at der skabes

mulighed for tæt og hensigtsmæssig opfølgning og at leverandøren og familien konkret ved, hvilke

arbejdspunkter der i foranstaltningen skal arbejdes konkret med.

4.2 Udfordringer i sagsbehandlingen

I de to sager uden iværksættelse af foranstaltninger, er der truffet flere afgørelser om igangsættelse

af børnefaglig undersøgelse – uden at disse færdiggøres. Det ses endvidere, at forældrene ikke er

tilstrækkelig orienteret om undersøgelsesforløbet samt processen i forbindelse hermed. Der ses, at

beslutningsgrundlaget trækker i langdrag, som ikke vurderes hensigtsmæssig i forbindelse med

afhjælpning af børnenes og familiernes vanskeligheder.

I 4 ud af de 5 sager, som VISO har vurderet, er 4 måneders fristen i undersøgelserne overskreddet

væsentligt. Sagerne ”trækker ud” – idet der i lang tid forsøges opnået et samarbejde med

forældrene. Det generelle billede i alle 5 sager er, at det ikke af undersøgelserne fremgår, hvorledes

20/36

forældrene forholder sig til de påtænkte foranstaltninger. Det fremgår således ikke tydeligt, hvorvidt

der kan være evt. samarbejdsbarrierer i et foranstaltningsforløb. I undersøgelsessager, hvor det

kunne være hensigtsmæssigt at indhente lægelige oplysninger omkring forældrenes

heldbredstilstand ses disse ikke indhentet, hvilket bevirker at socialrådgiveren udelukkende

konkluderer ud fra forældrenes eget udsagn om sundhedsmæssige forhold. Der ses ikke i nogen af de

børnefaglige undersøgelser en systematisk inddragelse af barnets og familiens netværk – herunder

relevante og betydningsfulde personer i barnets liv, hvilket gør det uklart om der er taget stilling til,

om der er ressourcer i netværket der kan afhjælpe barnets og familiens vanskeligheder.

4.3 Samlet socialfaglig vurdering

Den samlede vurdering af de 5 sager viser eksempler på sager, hvor Rebild Kommune efter deres

genopretning af sagerne, er nået langt i forhold til at sikre en systematisk og socialfaglig tilgang, til

gavn for det enkelte barn med behov for særlig støtte. Gennemgangen af de 5 sager viser eksempler,

hvor børnene inddrages efter hensigten i loven, at journalpligten overholdes, at man i nogle af

sagerne på en meget kompetent måde planlægger og vurderer muligheder i den børnefaglige

undersøgelse samt at der arbejdes aktivt med brugen af foranstaltningshandleplaner som et aktivt

styringsredskab ved opfølgning – ud fra målbare konkrete mål.

Rebild Kommune kan dog med fordel fortsat have fokus på de børnefaglige undersøgelser – herunder

gøre det tydeligt, hvornår der er truffet en afgørelse om udarbejdelse af en børnefaglig

undersøgelse. Dette i forhold til at sikre, at tidsfristen overholdes, samt at forældrene orienteres om

det påtænkte forløb. Rebild Kommune skal endvidere være opmærksom på, hvordan der sikres den

rette balance i forhold til at forsøge at skabe et samarbejde med forældrene og sikre barnets tarv.

Særligt i to af sagerne ses, at forældreperspektivet vægtes højre end børneperspektivet – hvilket ikke

er hensigten med Barnets Reform. Rebild Kommune skal derudover være opmærksom på, hvordan

barnets netværk kan inddrages og understøttes i at bidrage til barnets liv.

4.4 Systematiske opmærksomhedspunkter gennem et sagsforløb

Der ses i sagerne uden iværksættelse af foranstaltninger, at der er truffet flere afgørelser om

igangsættelse af den børnefaglige undersøgelse – uden at disse færdiggøres. I den

forbindelse ses et billede af, at forældrene ikke er tilstrækkelig orienteret om

undersøgelsesforløbet samt processen i forbindelse hermed.

Der ses derved en tendens til, at beslutningsgrundlaget trækker i langdrag, som ikke vurderes

hensigtsmæssig i forbindelse med afhjælpning af børnenes og familiernes vanskeligheder.

Sagerne ”trækker ud” – idet der ses en tendens til, at der i for lang tid forsøges at opnå et

(rimeligt) samarbejde med forældrene – hvilket bevirker, at børnene vil modtage relevant

støtte for sent.

I to af sagerne ligger der forinden samtale med barnet og familien en udarbejdet

interviewguide, som skal danne grundlaget for indholdet i samtalen.

I to af sagerne er der referater efter hjemmebesøg med mere, som en del af den

børnefaglige undersøgelse, hvor der afslutningsvis i referatet foretages en opsamling af

21/36

socialrådgiverens foreløbige vurdering – herunder undren i forhold til sammenhold af

informationer.

Der ses et generelt billede i alle 5 sager af, at det ikke af undersøgelserne fremgår, hvorledes

forældrene forholder sig til de påtænkte foranstaltninger.

I sager, hvor det kunne være hensigtsmæssigt at indhente lægelige oplysninger omkring

forældrenes heldbredstilstand ses disse ikke indhentet – hvilket bevirker, at sagsbehandleren

udelukkende konkluderer i undersøgelsen – ud fra forældrenes eget udsagn.

Der ses ikke i nogle af de børnefaglige undersøgelser en systematisk inddragelse af

netværket – herunder relevante og betydningsfulde personer i barnets liv. Dermed bliver det

vanskeliggjort at tage stilling til, om der er ressourcer i netværket, der kan afhjælpe barnets

og familiens vanskeligheder.

I 4 ud af 5 sager er 4 måneders fristen for de børnefaglige undersøgelser overskreddet

væsentligt.

Der ses en rød tråd i journalføringen.

Af materialet fremgår det tydeligt, hvornår og med hvilket indhold, der er afholdt

børnesamtale.

I alle sagerne er børnene inddraget gennem børnesamtale.

Der foreligger i sagerne med iværksatte foranstaltninger gennemarbejdede handleplaner,

hvoraf der fremgår tydelige målbare mål. Dette er medvirkende til, at der skabes mulighed

for tæt og hensigtsmæssig opfølgning.

22/36

5 Kriterier for udvælgelse af sager til sagsgennemgangen

Ankestyrelsen anmodede Rebild Kommune om at udvælge og indsende 20 sager af følgende type:

5 sager, hvor der senest er truffet afgørelse om anbringelse af et barn eller en ung uden for hjemmet

efter servicelovens § 52, stk. 3, nr. 7

3 sager, hvor der senest er truffet afgørelse om familiebehandling efter servicelovens § 52,

stk. 3, nr. 3

3 sager, hvor der senest er truffet afgørelse om fast kontaktperson til barnet eller den unge

efter servicelovens § 52, stk. 3, nr. 6

3 sager, hvor der senest er truffet afgørelse om aflastning efter servicelovens § 52, stk. 3, nr.

5

3 sager, hvor der senest er givet tilbud efter servicelovens § 11, stk. 3

3 sager, hvor der på tidspunktet for sagens fremsendelse (endnu) ikke er truffet afgørelse om

en foranstaltning efter servicelovens § 52, men hvor der inden for det seneste år er flest

underretninger.

Ankestyrelsen opstillede følgende kriterier for Rebild Kommunes udvælgelse af de 20 sager:

Sagerne skal være verserende og omhandle børn og unge mellem 0 og 17 år med særlige

behov – dog ikke alene med fysiske handicaps.

Hvis der er truffet afgørelse/modtaget underretninger om flere søskende i en familie, skal

der alene fremsendes sagsakter om det ældste af børnene.

Rebild Kommune skal have været handlekommune for barnet/den unge det seneste år.

De 17 sager med afgørelser efter servicelovens § 52 / tilbud efter servicelovens § 11 skulle endvidere

opfylde følgende kriterier:

Afgørelsen/ tilbuddet skal være så ny som muligt og besluttet inden for det seneste år. Dog

ikke senere end 1. marts 2014, således at klagefristen er udløbet ved Ankestyrelsens

modtagelse.

Sagerne skal udvælges ”baglæns”, så den første sag om for eksempel anbringelse er den

første, der er truffet lige før 1. marts 2014. Den næste sag om anbringelse skal være den

næst nyeste før 1. marts 2014 osv.

Sagerne må ikke have været anket til og/eller behandlet i Ankestyrelsen. Sagerne må heller

ikke have været behandlet af Ankestyrelsen efter servicelovens § 65.

23/36

De 3 sager med flest underretninger skulle endvidere opfylde følgende kriterier:

Underretningerne skal være modtaget inden for det seneste år, og der må ikke i denne

periode være iværksat en foranstaltning eller givet tilbud efter servicelovens § 11 (der kan

tidligere have været iværksat foranstaltninger i sagen).

Sagerne må ikke have været anket til og/eller behandlet i Ankestyrelsen. Sagerne må ikke

have været behandlet af Ankestyrelsen efter servicelovens § 65.

24/36

Bilag 2: Rebild Kommunes afsluttende redegørelse Som afslutning på Task Forcens indsats i kommunen, er kommunen blevet bedt om at udarbejde en

samlet redegørelse, der beskriver de mål og delmål kommunen havde sat sig, samt angiver, hvilke

mål og delmål kommunen vurderer at have opnået og hvilke indsatsområder kommunen fortsat

arbejder med.

Task Forcen har bedt kommunen udfylde sin redegørelse i de følgende 8 skemaer, der er opbygget

med udgangspunkt i analyserapportens temaer og anbefalinger.

1. Politik og strategi

Task Forcen har i analyserapporten d. 26. okt. 2012 anbefalet, at Rebild Kommune

reviderer den sammenhængende børnepolitik og opdaterer de serviceniveauer, der er udarbejdet som led i udmøntningen.

sikrer, at den sammenhængende børnepolitik indeholder mål og succeskriterier, der er mulige at følge op på. At der udarbejdes en plan for, hvordan der følges op på, om målene nås, og hvordan politikerne orienteres.

udarbejder en plan for, hvordan den sammenhængende børnepolitik og øvrige styringsdokumenter formidles, udbredes og implementeres i kommunen.

Kommunen bedes i punktform opridse, hvilke konkrete udviklingstiltag og aktiviteter kommunen har iværksat for at imødekomme anbefalingerne

Rebild Kommune har revideret ”Den sammenhængende børne- og ungepolitik”. Godkendt i byrådet den 28. februar 2013.

Der er i forbindelse med ”Den sammenhængende børne- og ungepolitik” udarbejdet: ”Hvordan implementerer vi politikken”.

Center Familie og Handicap har revideret serviceniveaubeskrivelserne i marts 13 og igen i december 13.

Der blev udarbejdet en genopretningsplan for formidling, udbredelse og implementering af bl.a. styringsdokumenterne i kommunen herunder:

Bedre tværfagligt samarbejde herunder revidering af samarbejdsaftale via det koordinerende børneteam

Den sammenhængende børne- og ungepolitik herunder udformning af denne

Serviceniveaubeskrivelser herunder revidering og udvikling af disse

Administrationsgrundlag herunder udarbejdelse af dette

Kommunen bedes redegøre for status på arbejdet med anbefalingerne under temaet Politik og strategi. Hvilke mål og delmål er opnået, og hvilket arbejde resterer?

Der er ifm. serviceniveaubeskrivelserne skabt et godt fundament og nogle gode beskrivelser. Serviceniveaubeskrivelserne ligger i NIS og er koblet direkte til loven. Vi er i Center Familie og Handicap meget bevidste om at det er ”levende” – dokumenter, som løbende skal revideres og følges op på. Derfor er der også taget initiativ til, at en konkret medarbejder bliver

25/36

projektleder vedr. det videre arbejde med implementeringen af disse dokumenter.

Der skal fortsat arbejdes med at rådgiverne i de enkelte sager eksplicit vurderer bevillingerne i henhold til serviceniveaubeskrivelserne.

Ift. det bedre tværfaglige samarbejde er status at Center Familie og Handicap og vores samarbejdspartnerne er mere klare på, hvilke opgaver der lægger i deres og i vores regi. Der er større tillid til, at det i konkrete sager nytter noget at kontakte Center Familie og Handicap.

I august 2013 blev der i det koordinerende børneteam truffet beslutning om ny struktur for det tværfaglige samarbejde. Herefter tager det generelle tværfaglige samarbejde udspring i 3 årlige møder i hvert af de 7 skoledistrikter i kommunen. Det tværfaglige samarbejde på individniveau er forankret i ”tværfaglige møder”, hvor alle relevante samarbejdsparter indkaldes specifikt. Der er til dette udarbejdede dokumenter hvor ansvarsfordelingen tydeligt fremgår.

Ifm. Børne- og ungepolitikken har planen været at implementere:

”5 fokusområder indenfor tematikkerne i politikken – Relationer; Læring og Udvikling; Uddannelse og beskæftigelse; Sundhed og Trivsel og Børn og Unge med særlig behov for støtte.”

”At målene indarbejdes i kontrakterne og konkretiseres yderligere”.

”Udarbejdelse af en skole og dagtilbudspolitik”.

”De overordnede mål omsættes til konkrete retningslinjer, administrationsgrundlag eller lignende styringsdokumenter, hvor der sættes konkrete mål for sagsbehandlingen og indsatsen.”

Ifm. med børne- og ungepolitikken er følgende udført:

Der er udarbejdet en strategi for Fremtidens dagtilbud. Godkendt af byrådet i juni 2013.

Der er udarbejdet strategi for Fremtidens Skole. Godkendt af byrådet i 2011. Endvidere har Børne- og Ungdomsudvalget i januar 2014 godkendt ”Fremtidens Folkeskole på vej i Rebild Kommune”.

Ifm. med Den sammenhængende børne- og ungepolitik skal der arbejdes videre med: Status for i hvilket omfang de 5 resultatmål er implementeret. En status for i hvilket omfang målene er indarbejdet i kontrakterne.

Der er udarbejdet visitationskriterier og et administrationsgrundlag, så målgrupperne for de forskellige ydelser er tydelige og kan anvendes ensartet.

Center Familie og Handicap anvender det administrationsgrundlag medarbejdernes selv har været med til at udforme. Administrationsgrundlaget er koblet til NIS hvor alle de retningslinjer, der er udarbejdet er integreret. Der forelægger stadig en del arbejde i at få videreudviklet procedure, retningslinjer, takstblade m.m. i administrationsgrundlaget. Center Familie og Handicap arbejder løbende på at udvikle og forbedre administrationsgrundlaget. Derfor er der også taget initiativ til, at en konkret medarbejder bliver projektleder vedr. det videre arbejde med implementeringen af disse dokumenter.

Kommunen bedes redegøre for, i hvilken grad og hvordan udviklingstiltagene har medført en styrkelse af kvaliteten af kommunens sagsbehandling på børne- og ungeområdet.

Brugen af serviceniveaubeskrivelserne har betydet at rådgiverne har et meget brugbart og anvendeligt styringsredskab ifm. bevillinger i de enkelte sager. Hertil sikrer brugen af dokumenterne at rådgiverne holder sig inden for det serviceniveau kommunen har sat med afsæt i serviceloven. I de få sager hvor rådgiver vurderer at Center Familie og Handicap skal

26/36

agere ud over det retningsgivende serviceniveau, skal der argumenteres ekstra for dette.

Brugen af administrationsgrundlag hjælper rådgiverne til at give borgeren en ensartet service og er med til at kvalitetssikre rådgivernes arbejde, således at de i store træk ved hvordan og hvad de skal gøre i sagsforløbet.

Ift. det bedre tværfaglige samarbejde; at der nu forelægger en ensartet måde at samarbejde på, betyder at borgeren får den service som han/hun er berettet til. I forhold til tidligere er det blevet tydeligere hvornår der arbejdes generelt og hvor der arbejdes specifikt ift. en borger.

I nogle tilfælde har præciseringen af rammerne/samarbejdsbeskrivelserne resulteret i nogle samarbejdsproblemer med samarbejdspartnerne ift. det de tror de kan få og det de så reelt kan få i centret.

Inden udgangen af 2014 udarbejdes en samlet status for arbejdet med Den Sammenhængende børne- og ungepolitiks mål. Denne status fremlægges for fagudvalg og byråd. Her vil der blive redegjort for, i hvilken grad og hvordan udviklingstiltagene har medført en styrkelse af kvaliteten af kommunens sagsbehandling på børne- og ungeområdet.

Eventuelle kommentarer og uddybende bemærkninger

Center Familie og Handicap har været igennem en større udviklingsproces de seneste par år, hvor der er blevet igangsat mange initiativer, som også har betydning og konsekvenser for andre centre i kommunen. I denne udviklingsproces kunne det have været en fordel hvis de andre centre var blevet tænkt mere ind i planen. I et lignende forløb vil det være en fordel hvis Task Forcen tager hele kommunen i ed på forandringsprocessen i ét konkret center.

2. Tidlig indsats og underretninger


udarbejder et mere praksisorienteret redskab til beskrivelse af ansvarsområder på tværs af kommunens sektorer og en skærpet beskrivelse af, hvad de forskellige fagområder skal gøre for at sikre den tidlige og forebyggende indsats.

arbejder med en fælles oplæring af medarbejdere på tværs af kommunens faggrupper i arbejdet med tidlig indsats

fokuserer på at etablere et ledelsestilsyn, der understøtter det tværfaglige samarbejde og den tidlige indsats.

sikrer en systematisk registreringspraksis samt indsamling af data vedrørende underretninger

Kommunen bedes i punktform opridse, hvilke udviklingstiltag og aktiviteter kommunen har iværksat for at imødekomme anbefalingerne

27/36

Den fulde integrering af Team tidlig indsats er på plads, hvilket har skabt et langt bedre samarbejde med samarbejdspartnerne herunder bl.a. skoler, institutioner m.m.

Der er udarbejdet et koncept for ledelsestilsyn. Fremadrettet laver Center Familie og Handicap ledelsestilsyn en gang om måneden til internt brug.

Hver 3. mdr. fremlægger Center Familie og Handicap ledelsesinformation for det politiske system.

Team tidlig indsats har stået for at indsamle data vedr. underretninger og der er her skabt en systematisk registreringspraksis. Alle underretninger registreres i DUBU.

DUBU er under implementering i hele sagsbehandlingen.

Der er netop truffet beslutning om, at omlægge ressourcer til implementeringen af ICS som metode, idet en af rådgiverne bliver ICS-konsulent. ICS-konsulenten får bl.a. ansvar for at udbrede ICS tilgangen til øvrige sektorer i kommunen (samarbejdspartner i kommunen). Der foreligger procesplan herfor.

Kommunen bedes redegøre for status på arbejdet med anbefalingerne under temaet Tidlig indsats og underretninger. Hvilke mål og delmål er opnået, og hvilket arbejde resterer?

Ifm. med samarbejdet har Centerchefen holdt en del oplæg internt og ekstern i huset vedr.: Overgreb, underretninger samt hvordan man underretter, behandling af underretninger i Center Familie og Handicap samt forskellige perspektiver i lovgivningen bl.a. tavshedspligt, udveksling af oplysninger, underretningspligt m.m.

Center Familie og Handicap har i samarbejde med Deloitte lavet et koncept for ledelsestilsyn, som bruges fremadrettet. Center Familie og Handicap udvider konceptet for ledelsestilsyn, hvilket betyder at funktionslederne fremadrettet vil lave ledelsestilsyn hver måned til internt brug.

At Team tidlig indsats er fuldt implementeret, hvor der er skabt en systematisk registreringspraksis herunder også ifm. underretninger. Derudover drøftes det om det kunne være en fordel at få sager vedr. børnehandicap mere integreret i Team tidlig indsats.

Der er ikke registreret for sent behandlede underretninger i seneste kvartal

Der er netop taget initiativ til at en konkret medarbejder bliver projektleder vedr. det videre arbejde med implementeringen af DUBU, således at DUBU bliver implementeret fuldt ud hurtigst muligt.


I det Center Familie og Handicap er overgået til DUBU og dermed kun bruger et IT-system, har medført markant højere datadisciplin på området.

De ledelsestilsyn der indtil nu har været lavet har givet en rigtig godt billede af hvor der har været behov for at sætte ind i forhold til sagsarbejdet. Bl.a. blev Center Familie og Handicap opmærksom på at rådgiverne skulle have støtte og undervisning i at bruge børneudredningsmetoden (BHU).

At den systematiske registreringspraksis og indsamling af data vedr. underretninger ligger hos Team tidlig indsats gør sagsflowet hurtigere og de resterende rådgivere får ikke de sager der fører til SEL § 11 forløb samt råd og vejledningssagerne. Det at have én indgang til Center Familie og Handicap har skabt mere systematisk sagsflow og gennemsigtighed for

28/36

samarbejdspartnerne.


Et fokuspunkt der også har vist sig at være vigtigt ifm. underretninger er det opdrag, der lægger i samarbejdet mellem samarbejdspartnerne og Center Familie og Handicap bl.a. ifm. tidlig indsats.

3. Børnefaglige undersøgelser


gennemfører understøttende implementeringsaktiviteter i forhold til ICS og DUBU.

udarbejder retningslinjer med ansvarsdeling for alle trin i sagsbehandlingen af børnefaglige undersøgelser

prioriterer et ledelsestilsyn, som sikrer både kvalitet i sagsbehandlingen, og imødekommer de ledelsesmæssige behov for kulturbearbejdning og styring.


3 dags grundkursus i undervisning i ICS og en dags undervisning med Deloitte hvor grundtanken i ICS blev præsenteret for rådgiverne

Center Familie og Handicap har valgt at bruge DUBU som IT system til at understøtte sagsbehandlingen

SPUK har undervist i de forskellige trin i den børnefaglige undersøgelse. Dette er integreret i administrationsgrundlaget.

Vedr. ledelsestilsyn henvises der til punkt 2 i spørgeskemaet

Kommunen bedes redegøre for status på arbejdet med anbefalingerne under temaet Børnefaglige undersøgelser. Hvilke mål og delmål er opnået, og hvilket arbejde resterer?

Rådgiverne har fået en større forståelse for brugen og tænkningen i ICS. Center Familie og Handicap er begyndt at arbejde ud fra den socialfaglige metode i alle sager.

Der er netop truffet beslutning om at omlægge ressourcer til implementeringen af ICS som metode, idet en af rådgiverne bliver ICS-konsulent. ICS-konsulenten får bl.a. til opgave at sikre at ICS ses tydeligt i alle børnefaglige undersøgelser.

Alle sagerne ligger i DUBU. Alle rådgiverne anvender DUBU og alle nye børnefaglige undersøgelser laves heri.

De uddannede superbrugere understøtter rådgivernes arbejde i DUBU.

Pt arbejder Center Familie og Handicap på at integrere flere at DUBU’s facetter således at centret kan trække valide data fra systemet. Der er netop taget initiativ til at en konkret medarbejder bliver projektleder vedr. det videre arbejde med implementeringen af DUBU, således at DUBU bliver implementeret fuldt ud hurtigst muligt.

29/36

Af seneste ledelsestilsyn fremgår det at de sager hvor ICS anvendes ses en god kvalitet hvor det skinner tydeligt igennem at ved at arbejde ud fra den systematiske tilgang øges kvaliteten markant.

Rådgiverne har bl.a. gennem undervisning fra SPUK fået langt større forståelse for trinene i sagsbehandlingen af den børnefaglige undersøgelse. Der er på dette område helt klart sket en forbedring, men det er et område som der hele tiden skal udvikles på. ICS konsulenten bliver faglig ansvarlig på at sikre kvaliteten af de børnefaglige undersøgelser.


Selve ICS-metoden er med til at sikre at rådgiverne kommer hele vejen rundt om barnet. Ved at benytte sig af ICS-metoden er det lettere for rådgiverne at holde fokus på selve sagen.

Ved at benytte sig af børneudredningsmetoden (BHU) på børnehandicapområdet sikrer rådgiveren om borgeren falder indenfor målgruppen

Center Familie og Handicap får ingen sager hjemvist længere så den faglige dokumentation er blevet bedre

Der er generelt et markant fald i udgifterne på foranstaltningerne, budgettet er reduceret med 12 %

Der er meget få klager fra borgere


I Center Familie og Handicap er vi gået fra metodefrihed til at benytte konkrete metoder. Skiftet har været en omvæltning for dele af personalet, idet de skulle aflære og tillære nye tilgange til sagsbehandlingen. I den første periode efter indførelsen af metoderne var dette en medvirkende faktor for udskiftning i personalegruppen.

4. Handleplan


opkvalificerer sagsbehandlerne i arbejdet med handleplaner

anvender ICS og DUBU i forhold til arbejdet med handleplaner

sikrer at der udarbejdes handleplaner i alle de sager, hvor der er krav herom.

sikrer at handleplanerne bruges som et aktivt og dynamisk styringsredskab


SPUK har undervist i handleplaner for at kvalificere disse

Der er udarbejdet retningslinjer for, hvornår rådgiverne skal udarbejde handleplan for indsatsen

Der er etableret ensartede retningslinjer for, hvordan handleplanen opdateres i forbindelse

30/36

med opfølgninger

Brugen af ICS understøtter kvaliteten i handleplanerne

Alle handleplaner indskrives i DUBU

Efter sommerferien igangsættes et tættere samarbejde mellem myndighed og udfører ifm. handleplaner

Kommunen bedes redegøre for status på arbejdet med anbefalingerne under temaet Handleplan. Hvilke mål og delmål er opnået, og hvilket arbejde resterer?

De handleplaner der er udarbejdet fremgår mere SMARTe, dog er dette stadig et udviklingsområde, som kræver bevågenhed.

Der er endnu ikke lavet handleplaner i alle de sager hvor der er krav herom. Center Familie og Handicap er pt. i gang med at udarbejde en plan for hvordan der hurtigst muligt bliver lavet handleplaner i alle de sager hvor der er krav herom.

I administrationsgrundlaget er retningslinjerne for handleplaner beskrevet. I skrivende stund er disse retningslinjer ved at blive suppleret med uddybende beskrivelser, forventninger, eksempler m.m.

Der forelægger snarligt en implementeringsplan for DUBU så der sker en fulde implementering af systemet

Rådgiverne bruger den skabelon, der er tilknyttet ICS

Efter sommerferien igangsættes et forløb hvor hensigten er at skabe et tættere samarbejde mellem udfører og myndighed. Det skal være helt tydeligt for myndighed og udfører hvad arbejdet med borgeren er. Ligeledes skal der drøftes procedure for formidling af handleplanens mål/indhold til udførerleddet, så der sikres udnyttelse af tværfaglighed ift. borgeren og dens nærmeste.


Der opleves en forbedring ift. langt tydeligere skitsering af hvad det er for nogle mål rådgiverne skal arbejde ud fra

Der er større sammenhæng i den målrettet indsats, der gives til borgeren

Der er en kortere indsatstid generelt fordi rådgiverne er skarpere på at få fuldt op på handleplanen og om denne er opnået

Ved opfølgninger bliver der i højere grad rettet fokus på barets udækkede behov når der arbejdes med SMARTe mål i handleplanen


31/36

5. Efterværn


udarbejder vejledende retningslinjer for, hvornår der tildeles efterværn samt hvilke typer af efterværn, der kan tilbydes

fokuserer på unges overgang fra barn til voksen i den sammenhængende børnepolitik


Der er udarbejdet retningslinjer for, hvornår der tildeles efterværn samt hvilke typer af efterværn, der tilbydes

I Rebild Kommunes sammenhængende børne- og ungepolitik er efterværn integreret.

Kommunen bedes redegøre for status på arbejdet med anbefalingerne under temaet Efterværn. Hvilke mål og delmål er opnået, og hvilket arbejde resterer?

Efterværnssager bliver rettidig vurderet 6. mdr. inden de overgår til voksne

Efterværnssager skal forbi visitationsudvalget for at få en bevilling

Der er etableret samarbejde med Center Børn og Unge, UU-vejleder og Center Arbejdsmarked vedr. de enkelte centres aktier ift. den unge, således at det tværfaglige samarbejde sikres i de enkelte sager

I lighed med andre områder er der en plan på vej, som sikrer opfølgning rettidig


Der er ikke nogen unge, der glider over i voksenlivet uden en indsats, som er dækkende

At vi er sikre på at holde loven når der sker et skift fra barn til voksen


32/36

6. Personrettet tilsyn


udfærdiger retningslinjer for, hvornår en sag afsluttes

prioritere afslutning af sager i ledelsestilsyn Punkterne er rykket ned og besvaret i punkt 7 idet vi vurderer at de ikke hører under ”Personrettet tilsyn”


Personrettet tilsyn:

Vi har i administrationsgrundlaget indarbejdet, hvilken tidskadence rådgiverne skal holde ift. det personrettet tilsyn

Det personrettet tilsyn afholdes i forlængelse af opfølgningen i sagen

Kommunen bedes redegøre for status på arbejdet med anbefalingerne under temaet Personrettet tilsyn. Hvilke mål og delmål er opnået, og hvilket arbejde resterer?

Der har været en markant fremgang i det antal personrettede tilsyn der er dokumenteret afholdt i de verserende sager.

Der er dog stadig sager hvor det personrettet tilsyn ikke er foretaget til tiden. Center Familie og Handicap er pt i gang med at udarbejde en plan for hvordan det personrettet tilsyn hurtigst muligt bliver lavet i alle sager hvor der er krav herom.


At der nu afholdes flere personrettede tilsyn, samt at disse er af markant højere kvalitet, har sikret at Rebild Kommune ikke længere er i samme store risiko, for at der er kendte sager, der ikke håndteres rettidigt.


33/36

7. Afslutning af sager


udfærdiger og implementerer retningslinjer for, hvornår en sag afsluttes.

udfærdiger retningslinjer for, hvornår en sag afsluttes

prioritere afslutning af sager i ledelsestilsyn


I administrationsgrundlaget er det beskrevet hvornår og hvordan sagen skal afsluttes

Samtlige sager i Center Familie og Handicap er blevet gennemgået.

Kommunen bedes redegøre for status på arbejdet med anbefalingerne under temaet Afslutning af sager. Hvilke mål og delmål er opnået og hvilket arbejde resterer?

Samtlige sager i Center Familie og Handicap er blevet gennemgået, hvorefter alle sager uden aktuelle indsatser eller øvrige behov er blevet lukket. Dette har reduceret sagstallet væsentligt

Har fået lukket alle inaktive sager ifm. sagsgenopretningen

Center Familie og Handicap er kontinuerligt opmærksomme på at lukke inaktive sager løbende


At indkomne sager som ikke skal være sociale sager lukkes hurtigst muligt. Borgeren får det de har ret til, men bliver ikke gjort til unødvendige sociale sager.


34/36

8. Sammenfatning

Kommunen bedes sammenfattende redegøre for, hvorvidt kommunen har oplevet en progression i kvaliteten af sagsbehandlingen på børn og unge-området i forhold til udgangspunktet ved Task Forcens indtræden i kommunen, og i så fald på hvilke områder.

Først og fremmest vil vi fremhæve at Center Familie og Handicap har været glade for samarbejdet med Task Forcen og de initiativer de har været med til at igangsætte. Task Forcen er ikke kommet med en færdig pakke om hvordan vi i Center Familie og Handicap skal handle, men har i stedet været lydhør, anerkende og forstående overfor centrets situation. Det afspejler sig også i de tiltag, der er blevet igangsat i centret på foranledning af Task Forcen. Her skal SPUK forløbet og ICS undervisningen især fremhæves. Det har været gode læringsforløb, som har taget udgangspunkt i centrets praksis. De redskaber rådgiverne/lederne har lært på dagene har været meget anvendelige og er bestemt ikke glemt. Som nævnt i nærværende redegørelse er det f.eks. pt. blevet besluttet at vi omlægger nogle ressourcer og gør en af rådgiverne til ICS-konsulent, idet centret tror på at metoden kan styrke systematikken og kvaliteten i sagsarbejdet. Anbefalingen til lignende forløb vil være at de strækker sig over længere tid og at hele kommunen bliver involveret i udviklingsforløbet. Center Familie og Handicap har skullet rette op på meget på kort tid, hvilket i nogle sammenhænge har resulteret i, at det har været meget svært at gribe boldene fuldt ud. Der er ikke noget af det centret har lært af udviklingstiltag som ønskes undgået, men læringsmæssigt er der områder, som stadig kræver øget fokus – vi arbejder stadig videre på alle de gode tiltag, der er igangsat!

Kommunen bedes her skrive sine afsluttende og opsamlende kommentarer og bemærkninger til redegørelsen

I lignende projekter vil Center Familie og Handicap anbefale af sådanne redegørelser/evalueringer

laves kvalitativt, altså ved interview. At udfylde et spørgeskema reducerer kompleksiteten af

virkeligheden, hvilket har gjort at der er aspekter, som ikke er belyst her.

35/36

Bilag 3 Task Forcens ydelser til Rebild Kommune Task Forcens ydelser i udviklingsforløbet til Rebild Kommune har omfattet:

Opfølgningsmøder

Kursusaktivitet

Løbende sparring

Opfølgningsmøder

Der har i udviklingsperioden været afholdt 9 opfølgningsmøder mellem Rebild Kommune og Task

Forcen. Møderne har på skift været afholdt i Rebild kommune og i Socialstyrelsen. På alle møderne

har deltagerkredsen været direktør, familiechef, 2 faglige ledere samt 1-2 udviklingskonsulenter.

Direktør og en af de faglige ledere er udskiftet i forløbet.

Indholdet på møderne har været:

Genopretning af sagsarbejdet, i forhold til gennemførsel af de lovbestemte børnefaglige

undersøgelser samt handleplaner i sager, hvor børn og deres familier modtager en

foranstaltning fra kommunen.

Status på udviklingsarbejdet – daglig drift

Personalesituationen – stor udskiftning

Ledelsestilsyn – herunder opfølgning og udarbejdelse af styringsredskaber

Fokus på kvalitetssikring i sagsarbejdet – herunder dokumentation

Administrationsgrundlaget og serviceniveaubeskrivelser

Planlægning og løbende evaluering af kursusaktivitet

Drøftelser af Rebild kommunes samlede udviklingsinitiativer – jf. udviklingsplanen.

Kursusaktivitet

Der er ydet følgende kursusaktivitet til Rebild Kommune:

Kursus for medarbejderne i kommunen omkring reglerne i Barnets Reform

Kursusforløb med fokus på systematik i sagsbehandlingen. I alt 7 kursusdage arrangeret i

samarbejde med konsulentfirmaet SPUK. Deltagerkredsen har været alle

myndighedsrådgivere samt deres faglige leder. Afslutningsvis har leverandørleddet været

meddeltager på kurset i forhold til temaet omkring opfølgning og handleplan.

Undervisningen har været opdelt i to perioder – hvoraf den første periode forløb sig over 4

dage i foråret 2013 og den næste periode var på 3 dage i januar måned 2014. Temaerne i de

2 undervisningsperioder har stort set været de samme – idet der i perioden juni 2013 –

januar 2014 havde været en stor udskiftning blandt myndighedssocialrådgiverne. Der er dog

ikke tale om, at undervisningen påbegyndes forfra, men udbygges i forhold til indholdet i en

børnefaglig undersøgelse og i en handleplan. Herunder metoder til inddragelse af netværket,

36/36

udarbejdelse af tidslinjer, sparring hos andre fagpersoner, m.m. Endvidere lægges fokus her

på at udarbejde en god analyse i forhold til den faktuelle viden i en konkret børnesag.

Kursus i forhold til undervisning og implementering af ICS metoden. Afholdt foråret 2014.

Kurset blev udbudt af undervisere fra UC Syd – en socialrådgiver og en jurist – og varede i 3

dage. Efterfølgende skulle der i kommunen udpeges 1-2 superbrugere i metoden.

Fælles for kursusaktiviteterne har været, at der forud for de planlagte forløb har været afholdt

forventningsafstemningsmøder mellem Rebild Kommune, kursusarrangørerne og repræsentant fra

Task Forcen. Formålet hermed har været at sikre og tilpasse kursusaktiviteten ud fra kommunens

specifikke behov.

Sparring

Fra Task Forcen er der ydet sparring i forhold til kommunens udarbejdede revision af deres børn og

ungepolitik, sparring i forhold til proces omkring revision af familiehusets ydelseskatalog (hvilke

”varer” der skal udbydes internt i kommunen gennem familiehuset) samt gennemgang af

kommunens beredskabsplan – inkl. ”pixibog” i forhold til børn og unge som udsættes for vold og

seksuelle overgreb.

Endvidere har der været løbende telefonisk sparring, i forbindelse med aktuelle processer i

kommunen.

rebild kommune - statusrapport...forcens overordnede anbefaling til rebild kommune at fortsætte den...

Documents