redaktion: a. c. jensen-haarup, albert jensen, p. esben...

37
2. Hefte. Medlemsblad for , Naturhistorisk Forening _ for Jyfland", "Natur- historisk Forening for Sjælland" og "Naturhistorisk Forening for Lol land-Falster". REDAKTION: A . C . JENSEN-HAARUP, ALB E RT JENSEN, P. ESBEN-PETERSEN. KOMMISSION HOS LEHMANN & STAGE, KØBENHAVN. SILKEBOR<LNY BOGTRYKKERI - JOHANSEN & JØRGENSEN

Upload: others

Post on 09-Aug-2020

1 views

Category:

Documents


0 download

TRANSCRIPT

Page 1: REDAKTION: A. C. JENSEN-HAARUP, ALBERT JENSEN, P. ESBEN ...jydsknaturhistorisk.dk/Florafauna/FloraogFauna1915-2.pdf · skraat nedenfor Øjnene. Pande og Isse sædvanlig uden Køle

2. Hefte.

Medlemsblad for , Naturhistorisk Forening _

for Jyfland", "Natur­

historisk Forening for Sjæl land" og "Naturhistorisk Forening for

Lolland-Falster".

R EDAKTION: A. C. JENSEN-HAARUP, ALBERT JENSEN, P. ESBEN-PETERSEN.

KOMMISSION HOS LEHM ANN & STAGE, KØBENHAVN.

SILKEBOR<LNY BOGTRYKKERI - JOHANSEN & JØRGENSEN

Page 2: REDAKTION: A. C. JENSEN-HAARUP, ALBERT JENSEN, P. ESBEN ...jydsknaturhistorisk.dk/Florafauna/FloraogFauna1915-2.pdf · skraat nedenfor Øjnene. Pande og Isse sædvanlig uden Køle

Manuskript til "Flora og Fauna" bedes send t t i l P. E s b e n ­P e t e rse n , Si lkeborg.

Indmeldelser i "Naturhistorisk Forening for Jylland " sker ved Henvendelse til Foreningens Formand, Lærer J. K r. F i n d_a l , I ngerslevs ·Boulevard 4 , Aarhus. Kontingentet, 3 Kr., indbetales til Kassereren, Lærer V. S. K n u d s e n; Villa "Fyen ", A,.arhus.

Indmeldelser i "Naturhistorisk Forening for Sjælland" sker ved Henvendelse ti l Formanden, Lærer L. P. J e n s e n , Højelse, Lille Skensved, eller til Kassereren, Lærer L æ s s ø e-E n g b e r g, Køge. Medlemskon tingentet er 3 Kr. aarlig.

-Indmeldelser i "Naturhistorisk Forening for Lol land-Falster"

sker ved H envendelse ti l L'ærer L. K r i n g, Nykøbing F .

Solide Insektkasser 101/2">< 141/2" eller, om ønskes, efter opg. Maal. Bunden er af tykt Pap, Giasiaaget sa·mJet i Ramme med Fals. Pris Kr. 2,25 (med- Bund af Krydsfiner 15 Øre mere).

Snedker P. Christensen, Sjællandsgade t 35, Aarhus.

Page 3: REDAKTION: A. C. JENSEN-HAARUP, ALBERT JENSEN, P. ESBEN ...jydsknaturhistorisk.dk/Florafauna/FloraogFauna1915-2.pdf · skraat nedenfor Øjnene. Pande og Isse sædvanlig uden Køle

Ekskursioner.

Naturh. F. f . . Jylland foretager Ekskursion til L a u r b e r g Søndag d. 4. j uli. Mødested ved Stationen Kl. 10 Formd. '

j. K r. F i n d a l .

Naturh. F. f . Sjælland foretager Søndag d. 1 8. j uli un­der Ledelse af Formanden en Ekskursion til B o s e r u p S k o v . Deltagerne samles Kl . 81/2 F m. paa Roskilde j ernbanestation. H erfra gaar Turen til Fods eller pr. Cykle t i l Boserup Pa­villon (ca. 3 km), h vor Kaffe og andre Forfriskninger kan faas. Mad medbringes. Til bagekomst til Roskilde ca. Kl. 7.

For de Medlemmer, som ønsker det, vil der eventuelt kunne arrangeres en Aftentur med Sukkerlokning.

Til B r o m m e P l a n t a g e ved Sorø er foresiaaet en Ekskursion først i Septbr. sammen med Botanisk Forening. Naar Dagen er fastsat, vil der fremkomme nærmere Med-delelser pr. Brevkort. L. P. j e n s e n.

Page 4: REDAKTION: A. C. JENSEN-HAARUP, ALBERT JENSEN, P. ESBEN ...jydsknaturhistorisk.dk/Florafauna/FloraogFauna1915-2.pdf · skraat nedenfor Øjnene. Pande og Isse sædvanlig uden Køle

33

Danmarks Cikader. Af A. C. Jen s e n-H a a rup.

Ved Behandl ingen af "Tægerne" ti l "Danmarks Fauna" følte jeg ofte Savnet af fyld ige Oplysn inger i Uteraturen om Arternes Udbredelse her i Landet. Bogens Fremkomst gav det glædelige Resultat, a t der fra forskell ig Side t i lflød mig en Mængde Meddelelser baade om nye Arter for Faunaen og om sjældnere Arters Forekomst; særlig har Dir. O. }a­cOb$en gjort sig fortjen t i den Retning.

Naar Talen er om Cikaderne, stil ler Forholdene sig langt værre, idet der praktisk talt ikke herhjemme er offent· l iggjort noget som helst om d isse smukke og l ivl ige I nsek­ter, og kun faa En tomologer har foretaget I ndsaml inger af dem. H er maa j eg dog atter fremhæve Dir. Jacobsens ener­giske Arbejde, der har resul teret i, at en Mængde nye Ar­ter er t i lført vor Fauna, og at een for Videnskaben he l t ny Art er opdaget. Følgende Ent.omologer har ved I ndsamlinger yder gode Bidrag til Kundskaben om vore Cikader: C h r. C h r i s t i a n s e n, C h r. E n g e l h a r t, J. Kr. F i n d a l, E r i k B. H o f fm e y e r, L a v r i d s J ø r g e n s e n, S v. Pa l i tzs c h, Esb.-Pe t e r s�n, A. C. T h o m s e n og H j. U s s i n g. De nævnte Herrers og mine egne Anstrengelser har givet t i l Resul tat, at der for Øjebl ikket kendes op imod 200 danske Cikader, hvi lke t vistnok er dobbel t saa mange, som findes i Zool. Musæums indenlandske Samling. Ved Beregning ef­ter Nabolandenes Fauna kommer jeg dog t i l den Slutn ing, at Danmark ejer omtren t 250 Cikadearter, saa der a l tsaa er meget at opdage endnu i denne Afdeling af vor Fauna.

Det har kun kunnet glæde mig, a t Anta l le t af kend te danske Tæger voksede pænt efter Udsendelsen af H aand­bogen over denne Del af vor I nsektfauna, men paa den an­den Side har . jeg føl t det som en Slags person lig Bebrej­delse, hver Gang en ny Art frem traadre paa Arenaen, idet jeg fandt, .a t Tægehaandbogen derved l igesom trinvis i for hurtig Ræk kefølge "forældedes". For n u saa vidt mu ligt a t forhindre, a t noget l ignende skal ske med den fremtidige Cikadebog (skønt jeg som Entomolog i.kke har det mindste derimod!), har jeg besluttet mig til i "Flora og Fauna" a t offentl iggøre en Slags Ledetraad i dansk Cikadologi i det H aab, a t flere og flere vil tage sig for a t indsamle d isse ejendommelige Smaadyr, saaledes at den endelige Bearbej­delse af dem kan fremtræde i en forholdsvis fy ld ig Form .

Det e fterfølgende maa altsaa betragtes som en I nd led-

Page 5: REDAKTION: A. C. JENSEN-HAARUP, ALBERT JENSEN, P. ESBEN ...jydsknaturhistorisk.dk/Florafauna/FloraogFauna1915-2.pdf · skraat nedenfor Øjnene. Pande og Isse sædvanlig uden Køle

34

ning til Udredelsen af de Arter, som forekommer her i Landet ; hvor det er nødvendigt for Forstaaelsen af ydre anatomiske Forhold el ler af Ejendom meligheder ved Famil ier, Slægter og Arter (eventuelt Varieteter) medgiv.es Tegninger. løvrigt vil Beskrivelserne af Pladshensyn blive korte og knappe, l igesom Livs- og Udbredelsesforhold k u n kan om­tales m ed faa Ord.

Det vi l i kke være af Vejen at gøre opmærksom paa, at en Del Cikader, særlig de aller mindste og de pol nære Dyr, hyppigst optræder som kortvingede, hvorved de faa r e t larvelignende Udseende*); dette er særlig Tilfældet med Liburnia og beslægtede Former, som Samlerne derfor ofte· u nd lader at tage Hensyn til . Netop blandt d isse Former vi l de fleste Til føjelser ti l Faunaen kunne gøres. Cikadelarverne og Cikadenymferne gør korte og klodsede Hop; hvis en larvel ignende, l i l lebitte Cikade overrasker een ved at prøve at undfly med smeldende, lange Spring, kan man rolig gaa ud fra, at man har een el ler anden interessant Cikade for sig, og man bør derfor forsøge a t tage den til Fange; i de færreste Tilfælde v i l dette lykkes.

I den efterfølgende Oversigt over Fami l ierne angiver Nummeret den Rækkefølge, hvori Famil ierne med deres Slægter og Arter behandles, og ikke den systematisk natur­l ige ; en saadan Ordning er af flere Grunde mest praktisk for den, der vi l begynde paa Studiet af Hemiptera Ho­moptera.

Oversigt over Familierne. 1 . Forryggen fortil lodret eller dog meget stejlt nedfa ldende, bagt il

i M idtlinien forlænget i en Torn, der ofte er af Længde med Bagkroppen. Kun 1 dansk Art. (Skjold- eller Torncikader).

2. Membracidæ. - Forryggen flad (horizontal), aldrig tornagtig forJænget bagtil eller

med tornagtige U dspring mod Siderne . . . . . . . . 2. 2. Forlaar fortykkede og paa Undersiden med kraftige Torne. 3 i

en Trekant stil lede Biøjne. Han med Sang- eller M usikapparat paa hver Side af inderste Bugsk inne. Store eller meget store I n­sekter ; ingen Repræsentant for Familien er hidtil fundet hos os. (Sangcikader) . . . . . . . . . . . . . 1. Cicadidd'.

- Forlaar ikke fortykkede og ikke tornede. 2 Biøjne, der under· t iden er utydelige ; meget sjælden Antydning t i l et tredie Biøje. Han uden Sangapparat. Smaa eller meget smaa, i sjældnere Til­fælde mel lemstore I nsekter (som Ledra) . . . . . . . . �.

*) Kortvingede Individer mangler altid brugelige Flyvevinger.

Page 6: REDAKTION: A. C. JENSEN-HAARUP, ALBERT JENSEN, P. ESBEN ...jydsknaturhistorisk.dk/Florafauna/FloraogFauna1915-2.pdf · skraat nedenfor Øjnene. Pande og Isse sædvanlig uden Køle

35

3. Med et Par Vingeskæl (ved Roden af Halvvingedæk kerne ; Fig. 1 Ba), der dog undertiden er helt el ler delvis skjulte af For­ryggen. Følehorn indfæstede under Øjnene·. Isse og Pande ofte med fremtrædende Ribber eller Køle (Fig. 1 A og B). Talrige Ar­ter i Danmark . . . . . . . . . . . . . 7· Fulgoridæ. Uden VingeskæL Følehornene indfæstede mellem el le·r dog kun skraat nedenfor Øjnene. Pande og Isse sædvanlig uden Køle 4·

4· Bagskinneben trinde, paa Y dersiden med 1 -3 kraftige Torne el­ler Tæflder og paa Enden med en Tornkrans (Fig. 1 C). Kun faa danske Arter. (Skumcikader) . . . . . . 6. Cercopidæ. Bagskinneben firkantede, paa Y dersiden med en Række af flere el ler færre Torne eller Tænder (Fig. 1 D) . . 5.

5. Alle Skinneben firkanted e ; de bageste kun med faa og smaa Tor­ne paa Y dersiden . . . . . . . . . . . . . . . 6. Kun Bagskinnebenene, der paa Y d'ersiden er forsynede med lange og kraftige Torne, er· firkantede . . . . . . . . . . 7.

6. Panden*) hvælvet, men noget udfladet mod lsseranden. Kun 1 dansk Art . . . . . . . . • . . . . . . 4· Ulopidæ. Panden skaalformet udhulet op mod Isseranden og med l istefor­mede Rande. Kun 1 dansk Art . . . . . . . 5. Paropidæ.

7· Bagskinnebenenes Y derside blad- eller knivformet urlfladet (Fig. I E), med færre Torne ; Mellemskinneben tæt ved Roden noget ensidig udvidede, mod Spidsen afsma lnende. Forryggen mod Siderne med opad rettet, øreformet Udvidelse (Fig. 3, a og c). Temmelig stor og ejendommelig Cikadeform. Kun 1 Art hos os . . . �. Scaridæ. Bagskinnebenenes Y derside ikke udfladet og oftest med mange tæt­st i l lede Torne (Fig. 1 D). Mellemskinneben ikke bredest ved · Roden. Forryggen ikke ud.v.idet for.til . . Smaa eller meget smaa Former og hos os langt den talrigste Afdeling . . . 8. Jassidæ.

I. Fam. Cicadidæ. (Sangcikader).

Som allerede bemærket er i ngen Sangcikader fundet i Danmark, og det er ogsaa meget usandsynl igt, at Repræsen­tanter for denne Famil ie forekommer her. En Art, Cicadetta montana Scop., gaar dog øst om Østersøen og helt op i Finland og er ogsaa fundet enkelte Steder i Sverige. Sku lde den ganske mod Forventning vise sig hos os, vi l alene dens Størrelse (Længde 17-27 mm) kendetegne den fremfor alle andre indenlandske Cikader.

2. Fam. Membracidæ. (Skjoldcikader).

H ovedet sti l let lodret under den stærkt hvælvede og

*) P a n d c n er den underste øvre Del, l s s e n Oversiden af Hove­det hos Cikaderne; Isseranden er den skarpe eller butrundede Grænse mellem Pande og Isse.

Page 7: REDAKTION: A. C. JENSEN-HAARUP, ALBERT JENSEN, P. ESBEN ...jydsknaturhistorisk.dk/Florafauna/FloraogFauna1915-2.pdf · skraat nedenfor Øjnene. Pande og Isse sædvanlig uden Køle

36

nedfaldende forreste Del af Forryggen . Forryggen med torn-J) formede Forlængelser, af hvi lke

en bagudret tet , kraftig Torn dæk­ker over Scutel lum. Halvdæk­vjngerne med kraftige Ribber.

B

Fig. !. A og B Pande og For­krop fra Oversiden af Euides speciosa; C, D og E Bagskinne­be,n og Fod af henholdsvis Aphro­phora, Tettigonia og Ledra; a

Skinneben forholdsvis korte, uden fremtrædende Torne.

Kun l Slægt med l Art i N Ord­europa, nemlig Centrotus comu­tus L. (Skjoldcikaden, Torncika­den, Horncikaden) (Fig. 2). Arten er let kendel ig paa den høj t hvæl­vede Forryg, der paa hver Side er forsyne t med en udstaaende, spids, randagtig Forlængelse og bagtil i Mid t l inien udsender en meget lang og smal , ovent i l skarp, noget bølgeformet bøjet Torn , der ofte er af Længde med Bagkrop­pen (men kortere end Halvdæk­vingerne); Tornens skarpe Ryg forlænger sig fremefter i Form

af en smal. Køl langs Forryggens Midte. L. 7-8 mm. Far­ven er sædvanlig brunl ig indtil meget mørk.

VingeskæL Forskellig Forstør­relse.

Alm. i Skovegne, særlig paa lav Pil; Birk og Hassel.

3, Fam. Scaridæ.

Ligeledes en ejendomme­lig og letkendelig Famil ie , der kun har en eneste Re­præsentant såa langt mod Nord. I ssen fortil biadagtig ud fladet og med e t udstaa- Fig. 2. a Centrotus cornutus; b Del af

ende Hjørne foran hvert Oversiden set skraat fra Siden; c yder­

Øje. Forryggen med 2 side- ste Halvdel af en Flyvevinge; d Hoved

stillede, ha lvopret te , ørefor- og Forryg forfra. Ca. 5 G. forstørr.

mede Udvidelser; Rummet h erimel lem da lforme t fordybet. Hos os kun l Slægt med l Art: Ledra aurita L. (Ørecikaden) (Fig. 3). Denne vor stør­

ste Cikade maaler i Længde 13-17 mm. Af Farve er den smudsig dunkelgrønlig med nogen Marmorering. Halvdæk­vingernes Tværribbesystem er ikke v idere regelbundet, saa at der fremstaar en Del uregelmæssige Celler.

Page 8: REDAKTION: A. C. JENSEN-HAARUP, ALBERT JENSEN, P. ESBEN ...jydsknaturhistorisk.dk/Florafauna/FloraogFauna1915-2.pdf · skraat nedenfor Øjnene. Pande og Isse sædvanlig uden Køle

37

Arten e-r ret sjælden; den træf­fes hyppigst paa Eg, H assel, Pop­pel og El.

4. Fam, Ulopidæ.

Kroppen l i l le, kort og tæt byg­get, bredest over Øjnene. Panden h vælvet, men op mod Isseranden noget flad . I ssen forti l udfladet og skarp, med bredt a fstudset Forrand. Forryggen meget tvær­bred, med omtren t rette Sider; Forranden svagt buet, Bagranden l ige. Bagbenene i meget ringe Grad udvik lede som Springben .

I Nord- og M el lemeuropa 2 Arter, af hvi lke kun den ene h idt i l er fundet i Danmark:

Ulopa reticulata F. (Fig. 4, a og c). Kraftig punkteret . Brunlig; c! mørkere end �. Halvdækvingerne mert 2 lysere, noget skraatstil l ede Tværbaand. Isseranden foran l ige afskaa­ret el ler kun meget svagt buet. L. 3-4 mm.

Alm. paa sandede el ler tørre Lyngmarker, h vor den ynder a t opholde sig ved Roden af Lyngbuskene. Hos os optræder den ofte, i Nordskandinavien og Finland n æsten al tid kortvingeL .

Ulopa frivia Germ. er fundet i Tyskland under Slangehoved (E c h i u m v u l g a r e). Den er 21/2- 31/2 mm lang, og de iøvrigt ens­farvede Halvdækvinger har hver 3 mørke Længdestriber.

5. Fam. Paropidæ.

Som foregaaende omfatter den­ne Famil ie kun smaa Arter med høj t hvælvet, punk teret Krop, hvis største Bredde findes tværs over Øjnene. Pandens øverste Del ud­h ul�t; Udhulingen delvis omgivet af en ophøjet Liste. Issen ujævn, fort i l næsten v inkel formet fremsky­dende. Forryggens Sider runde­de, dens Forrand stærkt frembu­et, Bagranden svagt indbuet Bag­benene tydelig uddannede Spring­ben.

Kun l Slægt med l Art i Nord- og Mel lemeuropa:

�� f!J:,

(]�;{t·\ : \ '� '

b 9 b d

Fig. 4. a Ulopa reticulata, For­kroppen fra Oversiden ; c øver­ste Del af Panden. b Meg­ophthalmus scanicus, Forkrop­pen fra Oversiden; d Panden.

Betydelig forstørret.

Page 9: REDAKTION: A. C. JENSEN-HAARUP, ALBERT JENSEN, P. ESBEN ...jydsknaturhistorisk.dk/Florafauna/FloraogFauna1915-2.pdf · skraat nedenfor Øjnene. Pande og Isse sædvanlig uden Køle

38

Megophthalmus scanicus Fall. (Fig. 4, b og d). Af U d­seende nærmest som Arterne af foregaaende Famil ies euro­pæiske Arter. Temmelig blegfarvet ; O' dog med udbredt

. mørk eller sort Tegning paa Forkroppen. Fuldtvinget ; Ha lv­dækvingerne med kraftige Ribber, for Størstedelen gennem­sigtige. L . 3-4 mm.

Temmelig a lm . paa tørre Græsmarker og aabne Skov­bakker.

6. Fam. Cercopidæ. (Skumcikader).

Kroppen temmel ig robust, ofte af forholdsvis betydelig Størrelse ; O versiden og delvis Undersiden sædvanlig fin t korthaaret. Issen fortil med e t af nedtrykte Linier begræn­set, mere eller mindre firkantet Felt, i Almindelighed noget fremstrakt. Panden hvælvet eller endog næsten blæreformet hævet; i de fleste Tilfælde forsynet med en Mængde tæt­stil lede, ind trykte, mørkfarvede Tværlinier. Bagskinnebenene paa Ydersiden med 1-3 kraftige Torne. H alvdækvingerne a l tid længere end Bagkroppen.

Lever blandt Græs og paa lave Buske. I sidste Del af Somme­ren aflægger Hunnen sine Æg, der overvintrer. Næste l<'oraar frem­k ommer de mere eller mindre grønlig farvede Larver, der hurtigst op­søger de spæde Skud paa en passende Næringsplante, som de deref­ter begynder at suge af. Fra en Kirtel ved Bagkropsspidsen udson­dres derpaa en vandklar, sl imet, spyt- el ler sæbeskumsagtig Væske, der snart breder sig over hele Dyret og derved danner et beskyttendr Dække, som afholder en Række lækkersultne Kødædere, der nok kunde ønske at gøre sig til Gode med smaa uskyldige Cikadelarver, som ikke har faaet den Evne hurt ig at flytte sig fra Stedet, fra vi­dere Angreb. Ud af denne spytblærede Væske fremkommer den fuldt· udviklede Cikade i Løbet af Højsommeren. Væsken har i Skriftspro­get faaet N avnrt »Gøgespyt« ; i det jyske Sprog har den Benævnel­sen » Kukkemandsspyt« . En Del deraf samler sig ved Tyngdekraftens Hjælp i Draaber, som falder ned til Jorden, og man kan derfor, hvis man en hed og klar Juni- rller Julidag søger Skygge under et a f Skumcikader stærkt befængt Piletræ komme t i l at opleve et næsten »øsende Regnvej r« fra klar H immel!

H os os forekommer 3 Slægter. I Sydeuropa og i Dele af Mel lemeuropa optræder en fjerde Slægt (Triecphora) med l iv l ig farvede Arter.

Oversigt over Slægterne. t. Forryggens Forrand i M idtpartiet l ige afskaaret eller dog kun meget

svagt fremad buet. H alvdækvingernes Y derside bugetudvidet (Fig. 5 .) 1. Lepyronia Am. & Serv.

Page 10: REDAKTION: A. C. JENSEN-HAARUP, ALBERT JENSEN, P. ESBEN ...jydsknaturhistorisk.dk/Florafauna/FloraogFauna1915-2.pdf · skraat nedenfor Øjnene. Pande og Isse sædvanlig uden Køle

39

Forryggens Forrand i M idten vinkel- eller bueformet fremstræbende. Halvdækvingernes Y derside i det højeste jævnt og svagt buerun­d et-udvidet. . . . . . . . . . . . . . . . . . 2.

2. Større Arter (7-1 1 mm)*). Isse og Forryg med en tydelig op­højet, fin M idt l i nie. Snabelen naar tilbage ti l Baghofterne.

2 . Aphrophora Germ:. Mindre Arter (3'/,-7 mm)**). Isse og Forryg uden M idtkøL Sna­belen naar til M el lemhofterne . . . . . . J. Philænus Stål .

l . Slægt. Lepyronia Arn. & Serv. Kroppen kort og bred, meget hvælvet, bredest langt

bag Midten. Forryggen i Midtl inien næppe længere end Is­sen. Halvdækvingerne stærkt buget-udvidede over Midten, ofte skarp mørkt tværtegnede, med meget svage Ribber. J' gerne betydel ig mindre end �.

l Nord- og Mel lemeuropa kun l Art, der forøvrigt har en meget vid Udbredelse udenfor det nævnte Faunaomraa­de ; den angives a t leve paa Pile- og Birkebuske ved fug­tige Enge og Græsmarker.

Lepyronia coleoptrata L. (Fig. 5). Oversiden gulbrun­

o Fig. 5. Lepyronia coleoptrata, Han.

l ig med mørk Tegning ; et godt Stykke bag Halvdækvingernes M idte gaar e t mørkt el ler hel t sort Tværbaand ; fra Scute l lum og skraat ned- og udad Il) Od dette Tværbaands Afslut· ning ved Ha lvdækvingernes Yderside stræk­ker sig et mørkt Skraabaand , hvis Regelmæs­sighed dog ofte afbrydes af Bipletter inden­og udenfor. H os � er den mørke Tegning langt m ere utydelig end hos <:f'. L. J' S-6, � 7-8 mm.

Meget sjælden ; er b l . a . fundet paa Born­holm.

2 . Slægt. Aphrophora Germ. Kroppen stor og forlænget : Halvdækvingernes Sider

jævnt og kun svagt rundede. Oversiden tæt og kraftig punk­teret. Issen og den forreste Del af Forryggen med en fin, men tydelig ophøjet Køl el ler Længdeliste i J\;1idten. Forryg­gen i Midtl inien næsten dobbelt saa lang som Issen. Benene korte og kraftige.

3 Arter i N ord- og Mellemeuropa ; hidtil er kun 2 fundne hos os ; de findes særlig paa lav Pi l og Birk og

*) Hannen af en endnu ikke her i Landet fundet Art gaar dog ned til en Længde af kun 6 mm.

**) En sydeuropæisk Art bliver dog indtil næsten 9 mm lang.

Page 11: REDAKTION: A. C. JENSEN-HAARUP, ALBERT JENSEN, P. ESBEN ...jydsknaturhistorisk.dk/Florafauna/FloraogFauna1915-2.pdf · skraat nedenfor Øjnene. Pande og Isse sædvanlig uden Køle

40

træffes først fuld t udviklede - som Tilfældet er med de fleste Cikader - et godt Stykke hen paa Sommeren.

Oversigt over Arterne. 1. Hovedet over Øjnene tydelig smallere end Forryggen bagtil. Ove -

siden ubehaaret. Scutellum langs M idten tydelig furet. L. Han 6-8 mm, H un 8-1 1 mm. Endnu ikke iagttaget hos os, men fo­rekommer boade i Sverige og Tyskland . . . cortiua Germ.

- Hovedet over Øjnene omtrent saa bredt wm Forryggen bagtil. Oversiden fint og kort behaaret. Scutellum helt flad . . . 2.

2. Halvdækvingerne ensfarvet graal iggule eller højst med utydelig lysere Strøg mod Y dersiderne . . . . . . . 1. sa/icis DG.

- Halvdækvingerne noget møl kere, men med tydelige og vel begræn­sede, hvidlige Pletter og Tværbaand . . . , . . . 2. alni FaJI.

l . Aphr. salicis DG. Forholdsvis slank. Oversiden smud­siggul el ler graa l ig, ofte med grønl ig Tone , mørkpunkteret ; Hal vdækvingerne uden tydel ige, l ysere Pletter. L. 9-11 mm.

Hyppig paa forskel l ige Arter Pil ; ogsaa paa Pop­pelarter.

2. Aphr. alni Pall. Forholdsvis bred; løvrigt som fore­gaaende, men let kendel ig ved, at Halvdækvingerne hver har 2 hvid lige Pletter mod Ydersiden, af hv i lke den ene

·(større og mere tværbaandsagtige Plet) l igger foran, den an­den bag Mid ten ; Ple tternes 'hvidl ige Farve fremhæves iøv­rigt ved, at Halvdækvingernes Ydersider er temmel ig k raftig mørkfarvede. L. 8-11 mm.

Yderst a lm . , særlig paa El, Pil, Poppel o. fl. andre Træer.

3. Slægt. Pbilænus Stål. Kroppen mind re, mere oval, nærmest langagtig ; Over­

siden meget fint og tæt punkteret, finhaaret. Issen og For­ryggen uden ophøjet Længdeliste i Midten. løvrigt om trent som foregaaende Slægt.

Hos os 4 Arter, af hvi l ke den ene, der maaske frem­for nogen anden fortjener N avnet "Skumcikade", er yderst a lm indelig og mærkel ig ved sin utrolige U bestandighed i Farve og Farv'etegni ng.

Oversigt over Arterne. 1. Temmelig bred. Halvdækvingernes Siderande temmelig rundede.

Panden langs M idten med en forholdsvis bred, tæt punkteret, mat Stribe. Yderst variabel i Farve . . . . . 1. spumarius L.

- Smallere. Halvdækvingerne næsten paralelsidede (Siderandene for (Fortsæt.).

Page 12: REDAKTION: A. C. JENSEN-HAARUP, ALBERT JENSEN, P. ESBEN ...jydsknaturhistorisk.dk/Florafauna/FloraogFauna1915-2.pdf · skraat nedenfor Øjnene. Pande og Isse sædvanlig uden Køle

41

Bestemmelsestabel over

Danmarks Mecopterer, Magalopterer og Neuropterer. Af P. Esben-Petersen.

(Sluttet). kebrune med omtren t helt sorte Ribber. Bagvinger kla­rere. Vingerande og Ribber fint og tæt behaarede. Vf. 12-14 m m . lj6-12j8.

Arten synes at være ret Fig. 20. Forvinge af Sisyra fuscata. a lmindelig ved Bække , Aaer

og Søer. jeg har set den fra a l le Landsdele undtagen Lol land og Falster.

·

S. dalii IVIac Lachl. Hoved, Thorax og Bagkrop gulbrun­l ige t i l brunlige. Antenner mørkebrune med lysebrun t Rodled. Forvinger brunl iggule med l idt mørkere Længderibber. Tvær­ribberne og Ribbegaflerne langs Vingespids og Bagrand mør­kebrune ; · Bagvingerne klarere end Forvingerne med nogle faa mørke Tværribber. Vingerand og Ribber fint og tæt haarede. Vf. 11-12 mm.

Denn e Art, der iøvrigt er sjælden , er her i Landet kun kendt fra Bornholm, hvor jeg har taget den sidst i j ul i ret tal rig ved B lykobbeaa og en keltvis ved Læsaa .

S. jutlandica Esben-Peters. Hovedet brunt, noget glinsende. An tenner sortebrune i Spidsen, men bl iver l idt efter l idt lysere mod Roden , hvor de er lysebrune med U ndtagelse af de to Rodled, der er mørkebrune . Thorax brunt ti l kastanie­brunt. Bagkrop mørkere hos tørrede Individer. Forvinger lyst brunliggule, Ribberne næppe mørkere. Bagvingerne klarere og Ribberne derfor l idt mere iøjnefa ldende. Vinge­rand og Ribber fint og tæt haarede. Vf. 13-14 m m . 28/5-18/6.

Denne Art , der endnu ikke er·kendt uden for Danmark, fand tes først af H j . U s s i n g ved Tebbestrup 1912; senere har j. K r. F i n d a l taget den ved Fiskerhuset i 1914, begge Lokaliteter i J y l ian d .

S . lerminalis ·curt. Hoved og Thorax mørkt gulbrune. Antenner sortebrune el ler helt sorte ; den yderste Fjerdedel bleggul l ig eller gulhvid. Bagkroppen sortebrun . Forvinger gl insende,· blegt askegraa ; Ribberne graabrune. Bagvingerne e r lysere og mere ir iserende. Ribber og Vingerande med fine Haar. Vf. 11-13 mm.

Denne Art er endnu i kke funden i Danmark. N ærmest

Page 13: REDAKTION: A. C. JENSEN-HAARUP, ALBERT JENSEN, P. ESBEN ...jydsknaturhistorisk.dk/Florafauna/FloraogFauna1915-2.pdf · skraat nedenfor Øjnene. Pande og Isse sædvanlig uden Køle

42

os er den funden i Sydsverige (J u l i) og i Tyskland ; den vi l nok ved nærmere Eftersøgning ogsaa kunne findes her.

VI. Coniopterygidæ.

I ngen Biøj ne. Antenner perlesnorformede. Vinger med meget faa Tværribber. Kun een Tværribbe ved Roden af Costalfeltet Een Radialsektor. Media oftest grenet. Cut og Cu2 ugrenede. Vinger og Kropdelene rried hvid Bestøvning. Larverne , der i Bygning l igner de øvrige N europterlarver, e fterstræber Blad- og Skjoldlus, h vis Vædsker de udsuger. De bærer ikke som Hemerobiidernes Larver noget Dække af d e udsugede Insektres1er, men færdes frit. De fleste Ar­ter findes paa Naaletræer ; det er meget smaa Insekter, der oftest er vanskel ige at faa Øje paa.

1 . Maxillarlobus 3-leddet. l Bagvingerne løber M og Cut paa en længere Strækning parallele og tæt op ad h inanden ( Fig. 26) 2. Maxillarlobus t-leddet. l Bagvingerne løber M og Cut vidt ad­skilte og oftest d ivergerende (Fig. 23) . . . . . . . . l·

2. Cu2 i Forvingerne lige. l Bagvingerne træffer Tværribben mellem R og Radialsektor denne sidste uden for Forgreningspunktet (Fig. 26)

s. Helicoconis. Cu2 i F arvingerne stærkt bugtet i sin yderste Halvdel. l Bagvin­gerne træffer Tværribben mellem R og Radialsektor denne inden for Forgren ingspunktet (Fig. 27) . . . . . . 6. Alcuropteryx.

l· Bagvingerne meget smaa og med stærkt reduceret Ribbenet (Fig. 2 5 ) 4 - Conwentzia.

o • o o o 4· 1. Coniopteryx.

o o o o o 5·

Bagvi ngerne normalt udviklede 4· l Bagvingerne er M ugrenet (Fig. 2 1 )

l Bagvinger n e er M grenet . . . . 5. l begge Vingepar træffer Tværribben

uden for Forgreningspunktet (Fig. 23) mellem Cut og M denne

l begge Vingepar træffer Tværribben mellem i nden for Forgreningspunk:et (Fig. 24).

Coniopteryx Curt.

. . 2. Semidalis. Cut og � denne . l· Pårasemidalis.

I Bagvingerne løber M og C u 1 vidt adskil te og oftest divergerende. I Forvingerne er M grenet, i Bagvingerne ugrenet. H os H annen er Antennerne megc;;t korte, hos H un­nen noget længere.

l For- og Bagvinger l igger Tværribben mellem Subcosta og Ra­dius ikke i Forlængelse af Tværribben mellem Radius og Radial­sektor (Fig. 2 1 ) . . . . . . . . . . . . . . tineiformis. l For- og Bagvinger ligger de nævnte Tværribber i eller saa godt som i Forlængelse af h inanden (Fig. 2l) . . . . . pygmæa.

Page 14: REDAKTION: A. C. JENSEN-HAARUP, ALBERT JENSEN, P. ESBEN ...jydsknaturhistorisk.dk/Florafauna/FloraogFauna1915-2.pdf · skraat nedenfor Øjnene. Pande og Isse sædvanlig uden Køle

43

C. tineirormis Curt. (lactea Wesm.). H oved og Thorax lysebrune til brune. Antenner med 25 til 26 Led, sjælden med flere. Bagkroppen hvid ti l orangegul. Spidsen brun . Ribberne brune ti l lysebrune o g uden Behaaring. Bestøv­n ingen paa Krop og Vinger mer eller mindre rent h vid. Vf. 6-7 mm. lfs __ 24/7·

Saa vidt skønnes, findes Arten overalt og kan vist træffes paa saa godt som alle Slags Træer. jeg har truffet den talrigst paa Gran; men jeg har ogsaa ofte taget den paa Løvtræer og Buske.

C. pygmæa Endt. H oved og Tho­rax matbrune. Antenner med 24 Led. Hos H unnen er de knap ha lvt saa lange som Forvingerne, ·hos Han nen endnu kortere. Bagkroppen hvidlig

Fig. 21: For- og .Ba�ving� og med brun Spids. Ribber blegbrune af Con10pteryx tmeiformls. og uden Behaaring. Bestøvning paa Krop og Vinger m er e l l er mindre rent hvid. V f. 5,5 mm.25f5-13f7.

J y Il a n d : Ham mel, Langaa, Si lkeborg, Funder, Højen Bæk; S j æ I l a n d : Tisvild e, Frede­riksda l; M ø e n : U l fshale .

Denne Art l igner i sit Ydre me­get foregaaende; men H annens Anal­vedhæng er karak teristiske. Ved nøjere Eftersøgning vi l Arten sikkert vise sig at være mere udbredt. H o ff m e y e r var den første, der paaviste Artens Forekomst her i Landet.

� Fig. 22. For- og Bagvinge af

Coniopteryx pygmæa.

Semidalis Endl.

Bagvingerne løber M og C u 1 vidt adskilte og ofte noget diverge­rende. M grenet i Bagvingerne. I begge V ingepar træffer Tværribben mellem Cu1 og M dennes bageste Gren.

S. aleurodirormis Steph. H o vedet "v brunt. Thorax's Overside oftest mør-

Fig. 23. For- og Bagvinge af k ere. Bagkroppen bleg. Spidsen mør­Semidalis aleurodiformis. kebrun . Antennerne oftest med 30

til 33 Led og mere end ha lvt saa lange som Forvingerne. Vingerne varierer fra blegbrun e til næsten

Page 15: REDAKTION: A. C. JENSEN-HAARUP, ALBERT JENSEN, P. ESBEN ...jydsknaturhistorisk.dk/Florafauna/FloraogFauna1915-2.pdf · skraat nedenfor Øjnene. Pande og Isse sædvanlig uden Køle

44

farveløse. Ribberne brune til blegbrune. Kroppens og Vinger­nes Bestøvning rent hvid. Vf. 6-8 mm. 14h-5f8.

J y Il a n d : Allerup Bakker, Funder, Silkeborg, Haarup ved Brædstrup, Varde, Læborg; M ø e n: Ul fsha le, Marienborg.

Jeg har taget alle mine Eksemplarer paa Eg. E n d e rte i n (Zool . Jahrb., p. 212, 1912) har beskrevet

en Art, curtisiana, efter nogle H uneksemplarer. Denne Art s taar foregaaende meget nær. De. eneste Forskelligheder er, at hos den nye Art skal Antennerne være halvt saa lange som Forvingerne, og at Tværribben mellem Radius og Ra­dialsek tor træffer denne sidste lidt før Forgreningspunktet I blandt mine Eksemplarer af aleurodiformis har jeg nogle, hvorpaa de to Karak terer passer, men jeg har ogsaa Eksem­plarer, h vor Tværribben træffer lige i Forgreningspunktet , ja , jeg har endog e t Eksemplar, hvis ene Forvinge svarer til den ene Art og den anden Forvinge til den anden Art. I ndtil H an nen til den nye Art er funden , . og der gennem dens Analvedhæng er konsta teret Artsforskel, tror jeg, a t vi skal ven te med at opføre den i vor Liste.

Parasemidalis Endt.

l Bagvingerne løber M og Cu1 vidt adskil te og oftest divergerende. M forket i Bagvingerne. l begge Vingepar træffer Tværribben mellem Radius og Radia lsektoren denne sidste før Forgreningspunktet .

P. fuscipennis Reut. Hovedet brun ligsort , stærkt glinsende. M unddele og Antenner mørkebrune. Ben brune, Skinneben

lidt lysere. Antenner omtrent halvt saa lange som Forvingerne og med 26 Led. Forvingernes Hinde mørke-

N brun . Længderibberne m ed lys Søm til omtrent midt paa Vingen. Ribber­ne mørkebrune. Bagvingerne blegt graabrune, noget mørkere langs For-

. n . randen og ude i Spidsen . Begge Vin-Ftg. 24. F?r- ?g Bag�tnge .af gers Hinder stærkt rødt til rødviolet Parasemtdalts fusctpenms. . .

d Vf sa; trtseren e . . 4 mm. Denne Ar t er kun kendt fra Finland og Gotland ; men

da E n d e r l e i n har beskrevet en Art, annæ, fra Tyskland, en Art, som jeg formoder er synonym med Reuters, er det ikke umuligt, at vi kan finde Repræsentanter for Slæg­ten her i Landet.

Comventzia Endt.

Bagvinger meget smaa og med stærkt reduceret Ribbenet.

Page 16: REDAKTION: A. C. JENSEN-HAARUP, ALBERT JENSEN, P. ESBEN ...jydsknaturhistorisk.dk/Florafauna/FloraogFauna1915-2.pdf · skraat nedenfor Øjnene. Pande og Isse sædvanlig uden Køle

45

Tværribben i Forvingen mellem Radius og Radialsektor træffer denne sidste inden for Forgren ingspunktet Antenner med 28 til 3 4 Led . . . . . . . . . . . . . . . . pinetico/a. Tværribben i Forvin�en mellem Rad ius og Radialsektor træffer denne sidste uden for Forgreningspunktet Antenner med 3 8 til 43 Led . . . . . . . . . • . . . psociformis.

C, pinelicola End!. H oved, Munddele, Ben og Bagkrops­spids brun e til mørkebrune. An­tenner og Thorax brune ti l s·orte­

Rs brune. Bagkroppen bleg. Antenner­nes Længde omtrent to Trediedele af Forvingernes. Ribberne brune ti l mørkebrune. Bestøvning hvid

Fig. 25. For- og Bagvinge af med en graaligbrun Tone. Vf. 6,5· Comventzia pineticola. -8 mm. 16/5-28/5•

j y Il a n d: Hammel, Skander­borg, Sil keborg, Funder, Sminge ; S j æ I l a n d: København; B o r n h o l m : Finnedalen (Enderlein leg.).

Arten forekommer vist kun paa Naaletræer, navnlig_ paa Fyr og Lærk .

C. psociformis Curt. Hoved og Bagkropsspids lysebrune. Munddele, Antenner, Thorax og Ben meget blegbrune, næ­sten he l t lyse. Bagkroppen omtren t hvid. Antenner lid t kor­tere end Forvingerne. Vingehinden næsten farv.eløs. Ribber meget blege. Bestøvning rent hvid. Vf. 7-8 mm.

Denne Art. der foruden ogsaa andre Steder forekommer i Tyskland og England, er endnu ikke funden her i Landet. De af mig tidligere under denne Art opførte Fund har vist sig at til høre foranstaaende. Den synes at opholde sig paa. Løvtræer, navnlig paa Eg\

Fig. 26. For- og Bagvinge af Helicoconis lutea.*)

Helicoconis Endl.

Bagvingerne løber M og Cu1 paa� en længere Strækning meget tæt op· ad hinanden . Cu2 i Forvingerne lige. I Bagvingerne træffer Tværribben mellem Radius og Radialsektor denne sidste uden for Forgreningspunktet

H. lutea Wallgr. H oved og Thorax brune. Bagkroppen gulhvid til rødlig­hvid. A n tenner med 23 til 24 Led,

*) I Tegningen er glemt en Tværribbe i Forvingen mellem Radialsek-· tor og M; den liggar omtrent i Forlængelse af Tværribben mellem. M og Cut.

Page 17: REDAKTION: A. C. JENSEN-HAARUP, ALBERT JENSEN, P. ESBEN ...jydsknaturhistorisk.dk/Florafauna/FloraogFauna1915-2.pdf · skraat nedenfor Øjnene. Pande og Isse sædvanlig uden Køle

46

omtren t saa lange som tre Fjerdedele af Forvingerne, bleg­gule, den yderste Halvdel mørkere. Vingehinden med bleg­brunt Anstrøg. I Bagvingerne er Medianens Grene lange. Bestøvningen rent hvid . Vf. 8 mm. 4/6-16/6•

j y Il a n d : Hammel, Silkeborg, Højen Bæk (Vejle). jeg har banket det ene af mine to Stykker ned fra en

Grangren.

Aleuropteryx Loew.

I Bagvingerne løber M og C u 1 paa en længere Stræk­ning meget tæt op ad hinanden. Cu2 i Forvingen meget bugte t. I Bagvingerne træffer Tværribben mellem Radius og Radialsek toren denne sidste inden for Forgreningspunktet

A. Joewi Klap. Hoved og Thorax mørkebrune. Bagkrop­pen gulbrunlig til rødgulbrun, Spid­

. sen noget mørkere. Antenner med li• 26 til 27 Led, brune, den inderste

Halvdel brunligguL Vingehinden blegt . brunlig til graabrunlig. I Bagvingerne

"'" c..' M d' G k .F.

27 F .

f Al er e 1anens rene meget orte. · 1g. . orvmge a europ- B t

. h 'd Vf 7

t l . es øvmng VI • . mm.

eryx oewt. Arten er endnu ikke funden her i Landet; men i Tyskland er den fund en ret langt mod N ord , saa det er ikke umuligt, at den ogsaa vil kunne træf­:fes hos os.

Tillæg. Angaaende Forekomsten af Myrmeleon formicarius her

i Danmark har Cand. S c h l i c k, Zoologisk Museum, med­delt følgende : Det første kendte danske Eksemplar ( Imago) blev bragt i levende Tilstand til Konsul B e n z o n i N y kø­bing Falster ; men der vides intet om, hvor Eksemplaret var blevet fanget, I 1871 eller 1872 konstaterede Cand . S c h l i c k Tilstedeværelsen af Arten i Tisvilde, idet han saa Larverne dersteds. Det tredie Fund skete af D e i c h m a n n i Knagenborg Plantage, 1/2 Mil Nord for Faaborg. Paa Zoolo­gisk Museum staar et Eksemplar taget ved Rønne af Over­·Jærer T r y d e. Endelig er Arten ogsaa funden i Bromme Bakker, Sjælland.

Af Chrysopa abbreviata Curt. har j eg af C h r. C h r i­s t i a n s e n modtaget et Eksemplar fra Blokhus og fra A. C.

Je n s e n-H a a r u p to Eksemplarer fra Fanø, 20. 5, 1914. Det lader til, at min Formodning om, at nævn te Art navn-

Page 18: REDAKTION: A. C. JENSEN-HAARUP, ALBERT JENSEN, P. ESBEN ...jydsknaturhistorisk.dk/Florafauna/FloraogFauna1915-2.pdf · skraat nedenfor Øjnene. Pande og Isse sædvanlig uden Køle

47

lig findes i Strandegn e, holder Stik . j . K . F i n d a l har med­delt mig, at han stedse har taget Chrysopa flava paa E g og C hr. tenella paa E g og L i n d. Bor. concinna har han taget paa E g og H v i d t j ø r n. Hans eneste Eksemplar fra H vid­tjørn var ikke fuldt hærdet og oven over H vid tjørnen stod en Eg. Bor. subnebulosus, som ikke er sjælden ved Aarhus, har han taget paa H v i d !j ' ø r n og S l a a e n - samt paa Gadelygter ved "Vennelyst" i Aarhus, hvor der er mange Løvtræer, men ingen Naa le træer. Det er ikke alene de smaa Florvinger, der lader sig lokke af .Lampelyset, ogsaa Guld­øjerne gør det samme. j a selv Myreløverne tiltrækkes af kunstigt Lys. A . C. j e n s e n-H a a r u p har meddelt , a t hans bedste Udbytte af Myreløver i Argentina fik han om Afte­nen ved Lampen .

Mindre Meddelelser. Vandrefalk (Fa I eo peregrinus Briss.) Gaardejer K r i ­

s t e n S t o r g a a r d i Langskov ved Øl holm Sta tion kom e n af de første Dage i Maj 1911 uden for sin Gaard og saa da i kort -Frastand to Fugle paa j orden , der baksede drabe­ligt med hinanden; de kæmpede paa Liv og Død, og saa optaget var de af Kampen, at Kristen Storgaard løb til og greb dem begge med Hænderne.

Det var en Vandrefa lk .og en Raage, der l everede Ba­tail len.

Falken kæmpede for Føden og Raagen for Livet. Da Fuglene mærkede sig fangne, gav de sig begge til

at kæmpe for Friheden, og K r. Storgaard havde Møje med at holde Rovfuglen, saa han maatte lad� Raagen i Stikken; den slap bort ti l sine Kammerater i Laage Skov; men Van­drefa lken maatte bøde med Livet for sin Kampiver og sin U forsigtighed.

H vad Udfaldet var blevet, om Kampen var ført til Ende, er ikke godt at vide. Fal ken var vel bleven den sejrende ; men det højre Øje havde den da mistet under Slagsmaalet; det havde Raagen faaet hakket ud. Vandrefalken , der var en gammel Hun, havde ikke levet uden Genvordigheder; den havde staaet for Skud; thi der fandtes nemlig Hage! i dens Kød, og der var tydelig Spor a f, a t den havde haft

Page 19: REDAKTION: A. C. JENSEN-HAARUP, ALBERT JENSEN, P. ESBEN ...jydsknaturhistorisk.dk/Florafauna/FloraogFauna1915-2.pdf · skraat nedenfor Øjnene. Pande og Isse sædvanlig uden Køle

48

det høj re Skinneben brækket ; det var vokset sammen , men i k ke l ige.

Vandrefalker1 hører vel ikke t i l vore sjældneste Fugle ; men den er langt fra almindelig. I V interen 1847 blev den , ifølge Kjærbøl l ing, skudt ved Aarup Mølle i Bjerre Herred med en Krage i Kløerne, og den kendte Orni tholog, afdøde N i e l s L a r s e n i Ejstrup, havde to Eksemplarer i sin Sam­l ing ; deraf var det ene - en Han - skudt ved Ejstrup · den 6. Avgust .1885, og det andet- en Hun -ved Glud­sted den 5. Oktober 1899.

K . K r i s t e n s e n , pens. Lærer i Uldum ..

Rettelse t i l de ældre Sommerfuglefortegnelser. I Zoolo­gisk Museeum har siden 1872 siddet en Tephroclystia-Art (Eupithecia) under Navnet constrictata Gn. (d istinctaria H . S.) Det viser sig nu ved nærmere U n dersøge l s e a t være euphrasiata H. S., der h idt i l er det eneste danske Eksem­plar af denne Art. Findested : H ald . Constrictata maa alt­saa udgaa af Fortegnelserne og euphrasiata indsættes. Som Foderplante angives ganske vist kun Euphrasia (Odonti tes) lutea, der ifl. Lange hidti l kun er fundet i en Hvedemark paa Samsø, men det kunde jo tænkes, at den kan leve paa nærstaaende Øjentrøst- og Rødtop-Arter (hvis det ikke drejer sig om et t i lfældig indført Dyr).

H . P. S. S ø n d e r u p .

Fra Lolland-Falster. Paa Sommerfugleomraadet er der følgende a t melde:

Pieris Daplidice L. l Ekspl. i Sløsse Mose (Jørgensen, Strand by), l Ekspl. p. Bøtø (Skovrider Magius).

Colias Edusa Fabr. l Ekspl . v. Nakskov (Tandlæge Madelung, Na kskov).

Apatura Iris L. l Ekspl . v . Agerup (Agent Christen­sen, Sakskøbing), l Larve nedb. af Salix caprea 11/10 14 (Made!.) i Rudbjerggaards Skov (.,Sonderstand"). 3 Ekspl. af Imago set flyvende i samme Skov (Madel.) i Sommer.

Limenitis Sibylla L. l Ekspl. i Egholm Skov (Jørg.) . Polygonia C album L. l Ekspl. i Marvmose (Made!.),

enkelte Ekspl. senere samme Sted paa en Skovl Kalk, der ·ti l fældig, var hensat (Skovrider I versen, Bremersvold),

Augiades Camma L. i Antal v . ., Sonderstand" (Madel . ) , enkeltvis v . Gedser (Sønderup).

Dilina tiliæ L. l Larve i N akskov (Madel .) . Deilephila galii Rott. l Larve v. Strandby (Jørg.) og

l paa Bøtø (Sdp . ) .

Page 20: REDAKTION: A. C. JENSEN-HAARUP, ALBERT JENSEN, P. ESBEN ...jydsknaturhistorisk.dk/Florafauna/FloraogFauna1915-2.pdf · skraat nedenfor Øjnene. Pande og Isse sædvanlig uden Køle

49

. Cerura furcula L. l Ekspl . v. Engestofte (Maskinmester Petersen, Sakskøbing), 2 Larver v. Sønderstrand (Madel.).

Cerura bifida L. Flere Larver v. Nakskov (Madel.). Hoplitis Milhauseri Fabr. l Larve i Keldskov (Rye).

Flere t<;>mme Puppespind v. Sønderstrand (Made!. ) . Lophopteryx Cuculla Esp. Larven nedbanket i Keld­

skov og Christianssæde Skov (Rye) samt i Høvængeskov (Sdp.) . De fleste Larver var snyl testukne.

Aretornis L-nigrum Mii.ll. l Ekspl. i Keldskov (Rye), l Ekspl. v . Oreby (Petersen).

Agrotis polygona Fabr. 3 Ekspl. p. Sukkerlokning i Nakskov (Made!.).

Bqmbycia virninalis Fabr. l Ekspl . v. Bremersvold (Rye). Celæna matura Hufn. talrig p. Græsblomster p. Bøtø

(Sdp.). .

Hadena ophiogrwnma Esp. l Ekspl. v. Maribo (Sdp.) . Hadena scolopacina Esp. Imago i Keldskov p. Sukker!.

(lv.), Larven i Alstrup Skov p. Nordfalster (Sdp.) . Hadena hepatica Hb. Flere Ekspl. i Bremersvold (Rye

og I versen). Leucania impudens Hb. l Ekspl. klækket v. Maribo (Sdp.). Amphipyra perjlua Fabr. l Ekspl. Christianssæde (Rye). Tæniocampa populeti Tr l Ekspl . Reersø v. Saksk.

( Petersen). Plusia festucæ L. talrig v. Nakskov p. en Lucernemark

(Made!.) i 2. Kuld. Laspeyria jlexula Schiff. Larven p. Thuja gigantea v.

Bremersvold og i Knuthenborg Park (Sdp.) . -

Parascotia Juliginaria L. 3 Ekspl . v. Sakskøbing Suk­kerfabrik (Petersen) .

Herminia cribrumalis Hb. l Ekspl. v . Sønderstrand (Madet . ).

Zanclognatha emortualis Schiff. 2 L. i Lysemose (Sdp.) . Biston stratarius Hfn. 3 Ekspl . i Holmeskov (Petersen). Boarmia gemmaria Brahm. l Ekspl . Rørbæk (Petersen). Phorodesma pustulata Hfn. 2 L. p . Eg i K eldskov

(Sdp. og Made!.) . Thalera .fimbrialis Scop. l L. v . Gedser (Sdp.). Tephroclystia linariata L. l L. p . Bøtø (Sdp . ) . Tephroclystia denotata Hb. 4 L. i Alstrup (Sdp.). Tephroclystia isogrammaria H. S. L. i Antal i Maribo

(Sdp.) . Tephroclystia helveticaria var. arceuthata Prr. 2 L. p.

Thuja gigantea i Knuthenborg Park (Sdp.) - den ene snylte­stukket. Hvepsen klækket 1/11'

Page 21: REDAKTION: A. C. JENSEN-HAARUP, ALBERT JENSEN, P. ESBEN ...jydsknaturhistorisk.dk/Florafauna/FloraogFauna1915-2.pdf · skraat nedenfor Øjnene. Pande og Isse sædvanlig uden Køle

50

Tephroclystia immundata Z. l Larve i Lysemose (Sdp. og Rye), (ang. d. nye Arter se andetsteds).

Zeuzera pyrina L. l 0' Maribo (Sdp.) . Bacotia sepium Spr. Larv. i Antal v . Bremersvold (Sdp.). Callimorpha dominula L. l Ekspl. i Dødemose (Jørg.) .

H. P. S. Sø n d e rup.

Nye Sommerfugle. Ovennævnte 2 Tephroclystia (deno­tata Hb. og immundata Z.) er ny for den danske Fauna.

Paa en Ekskursion til Nordfalster sidst i August efter L. til Tephr. plumbeolata (som jeg forøvrigt ikke fandt) op­dagede undertegnede i Kapslerne af Campanula trachelium nogle faa L. af Tephr. denotata (et Par snyl testukne der­imel lem). Jeg skylder Sandheden at bemærke, at afdøde Skarvig, der har gjort saa rige og in teressante Fund paa Bornholm, har klækket denotata i l Ekspl . Han har selv bestemt den t i l a t være denotata, men da han ikke har været åldeles sikker paa Bestemmelsens Rigtighed, har han ikke vi l le t offentl iggøre noget om dette Fund. Bestemmelsen er dog rigtig.

Paa en Ekskursion d. 9. Aug. efter Larven ti l Lopho­pteryx Cuculla (som vi fandt hver et Eksemplar af i Chri­stianssæde Skov) undersøgte Hr. B. G. R y e og underteg­nede Lysemose Skov ved Maribo, da der var mange N atur­træer i denne Skov. Paa denne Tur fandt vi en h el Del Actæa spicata med modne Frugter, og da jeg t i l fældigvis et Par Dage i Forvejen havde læst, at der skulde leve en Tephrocl ystialarve i de umodne Bær af Druemunke, gav vi os til at undersøge Bærrene, og til vor Overraskelse og Glæde fandt vi en Mængde Bær, der var ganske udhulede og fyldte med Larveekskremen ter. Dog maatte vi aabne talrige Bær, inden vi fandt den første (og eneste) Larve, der virkelig viste sig a t være Tephroclystia immundata Z.

Vi var desværre for sen t paa Veje, idet Larven a l lerede findes i første H alvdel af J u li, men vi fi k jo da heldigvis konstateret Artens Ti lstedeværelse, og der er Haab om, at I mago kan findes til næste Juni. Den fundne Larve v i lde in te t æde og døde efter 8 Dages Forløb. Den var meget tyk og k lodset, hvidgul uden Spor af Tegning og med et l i l le sort H oved.

Endelig har d'Hrr. R y e og I v e r s e n taget en for Fau­naen ny Hadena ved Bremersvold (p. Sukkerlokning), nem­lig Hadena hepatica Hb.

H . P .. S. S ø n d e r u p.

Page 22: REDAKTION: A. C. JENSEN-HAARUP, ALBERT JENSEN, P. ESBEN ...jydsknaturhistorisk.dk/Florafauna/FloraogFauna1915-2.pdf · skraat nedenfor Øjnene. Pande og Isse sædvanlig uden Køle

51

Smaasommerfugle. Til Brug til en Fortegnelse over nye. og sjældne danske Microlepidoptera beder jeg Samlere venl igst tilsti l l e mig en Liste over deres Fund og deri an­give Findested, Tid og Hyppighed, samt h vad der el lers kan have I nteresse. C. S. L a rs e n,

Adr. H r. l. l. Larsen, Faaborg.

Vinbjergsneglen. For at faa oplyst h vor vid Udbredelse V i n b j e r g s n e g l e n.(Helix pomatia L.) har her i Dan­mark, v i l jeg bede de af "F. og F. "s Læsere, som kender Lokaliteter for denne vor største skalbærende Landsnegl, godhedsfuldt sende mig ·Oplysninger desangaaende. Mulige historiske Oplysninger v i l jeg ogsaa være meget takneml ig for. Særlig vi lde det glæde mig at faa Eksemplarer tilsendt. Portoomkostn inger v il jeg gerne refundere. Sneglene sendes lettest i en Æske med Græs el ler Vat.

P. N i e l s e n, Estrupsgade 26, Si lkeborg.

Ny Sommerfugleart for Danmark. Fyrmester E. W i e­l a n d t , Skagen, har taget Mesogona oxalina Hb. paa Fyr­lampen. Arten 1er fundet saa højt mod N ord som Petrograd.

E.-P .

Tjuren i Silkeborgskovene. For en Del Aar siden gjor­des paa Bornho lm et Forsøg med at overføre nogle faa Par af T j u r e r fra Sverige til de store Plantager paa H øj ­lyngen. Forsøget lykkedes over al Forventning, og n u skal der findes en m eget pæn Bestand . . Samtidig med, at man indførte Tjuren, maatte man indplante T y t t e b�r,re t , som ikke fandtes, da dette Bær skal være en af Tjurens Ynd­l ingsretter og ti l l ige et nødvendigt Fødeemne for den. l det forløbne Efteraar er Forsøget gjort her i Si lkeborgskovene a f det stedlige Forstvæsen, idet der er udsat flere Par kraf­tige Fugle, der ogsaa er overførte fra Sverige. Man haaber, at de store Naaletræsbevoksninger med H ede - og Mose­strækninger og den iøvrigt meget blandede Træbestand, som findes her, vil yæ�e et udmærket Opholdssted for dem, saa meget mere som her ogsaa er ret rigel igt med Tyttebær.

E.-P .

Klækning a f Macrothylacia rubi. Sidste Efteraar fi k jeg t i l fældig en Larve af den nævnte Spinder, hvis ·Klækning i Reglen mislykkes, og fik Lyst til at klække den . Den aad lidt de første Dage, men holdt snart op. j eg anbragte den da i et Glas med Sand og Mos og sti l lede den i et I sskab,

Page 23: REDAKTION: A. C. JENSEN-HAARUP, ALBERT JENSEN, P. ESBEN ...jydsknaturhistorisk.dk/Florafauna/FloraogFauna1915-2.pdf · skraat nedenfor Øjnene. Pande og Isse sædvanlig uden Køle

52

hvor Temp. var ca. 3° C. Her stod den til Slutningen a f Februar i Aar, da jeg lod Isen, som var i Skabet, smelte, h vorved Temp. langsomt steg. jeg lagde da Larven i en Kasse med Sand og Mos, som jeg sti l lede i et Værelse, hvor Temp. næsten a l tid er ca. 1 8° C. , og sprøjtede den dagl ig over med Vand. Den kravlede saa omkring i nogle Dage, spandt sig ind, og den I O. Marts kom en fej lfri � ud. l. P. K r y g e r har i " En t. Medd. " , 2. Række, 2. Bd., p. 92, m eddel t om l ignende Klækningsforsøg, der lykkedes.

A. K l o c k e r.

Argynnis aglaja L. Efter mine Iagttagelser synes det, som denne vor næststørste Perlemorsommerfugl bliver sjæld­nere for hvert Aar. - For flere Aar ti lbage var den saa­ledes meget a lm . ved Lerkenfeldt i H immerlan d ; i de se­nere Aar har jeg kun set den en enkelt Gang der. jeg har i kke i de sidste tre Aar set mere en 4 Ekspl . af den og hver Gang enkel tvis. Mon andre Sommerfuglesamlere har gjort den samme I agtt;tgelse, e l ler er den maaske endnu alm. paa visse Egne ? C h r. C h r i s t i a n s e n .

Sjældnere Biller fundne 1 9 1 4. Skønt jeg ikke egentl ig samler paa Biller, har jeg dog kunnet no tere følgende sjæld­nere Ting fra Pedholt og nærmeste Omegn. O d a c a n t h a m e l a n u r a L . v ed Norsminde Fjord. O o d e s h e l o p i o i d e s F. , Nors lund. P r i s t o n y c h u s s u b c y a n e u s temmelig alm. i Elkjær Sk., P y r o c h r o a r u b e n s og G o n i o c t e n a 5-p u n c t a t a l igeledes fra Eik j ær Skov.

Pedholt Skole pr. Mall ing. C h r . C h r i s t i a n s e n.

Mærkeligt Voksested for Honningsvamp. En af mine smaa Elever kom 30/10 1 9 1 4 med 2 Honningsvampe (Armil­laria mell ia) . der efter hendes Opgivelse var vokset frem gennem en Revne i deres Vadskehus, omtrent m idt i N y­købing F. De var begge kraftige, l idt lysere paa Stokkene og mere rent gu le paa Hattene end normalt.

L. K r i n g.

Page 24: REDAKTION: A. C. JENSEN-HAARUP, ALBERT JENSEN, P. ESBEN ...jydsknaturhistorisk.dk/Florafauna/FloraogFauna1915-2.pdf · skraat nedenfor Øjnene. Pande og Isse sædvanlig uden Køle

53

Naturhistorisk Forening f. Lolland-Falster.

Svampeudstilling d. 27. September 1914.

Udst i l l ingen afholdtes i Østre Skoles Gymnastiksal i Ny­købing F . Materialet var for Størstedelen i ndsamlet i Ham · borgskoven . H r. Dyrlæge K o c h medbragte en Del gode Ting fra Sakskøbing og O megn , og l idt i n dsamledes paa Udst i l l i ngs­dagen paa en Ekskursion, der talte 3 (tre) Deltagere. l det hele var Tilslutn ingen fra udenbys Medlemmer meget r inge, l igeledes 3 Medlemmer .

H r. Magister Ø. W i n g e var saa opofr@nde at rejse her­ned og bestemme Materialet samt ordne Udst i l l i ngen, t rods det, at hans egen Foren ing skulde paa Eksku rsion i Nord­sjæl land, og han daarl igt kunde undværes der .

Udst i l l i n gen var præget af den tørre Eftersom mer. Ma­terialet var langt fra smukt, l igesom mange a lm indel ige Arter ganske ma nglede, hvilket vil kunne ses af følgende F artegneise :

Arnanita mappa (Kugleknoldet Fluesvam p) ; A . m us­caria (Rød Fl . ) ; Lepiota procera (Stor Parasolsvam p) ; L. rha­codes (Rabarber P.) ; L . am ianthi!]a, L. carcharias (Rødgraa P.) ; Armi l laria mellea (Honni ngsvamp) ; fricholoma saponaceum {Sæbeduftende Ridderhat) ; T. albobrunneum (H v idbrun R.) ; T. ruti lans (Purpur-R.) ; T. personatum (Høst R .) ; T. album, (Hvid R.) ; denne Svamp synes a t forekomme ret a lm i ndel igt paa Lol land ; Clitocybe nebula ris (Taage-Tragthat) ; C . odora Anis-T. j C. cerussata ; C. fumosa (Røgfarvet T.) ; C. clavipes (Kø l iestokket T.) ; C. inversa ; Laccaria laccata (Amethyst T.) ; Collybia rad i cata (Pælerod-Flad hat) ; C. velut ipes ( Fløj lsstok­ket F.) ; C . confluens ; C. d ryoph i la (med Snyltesvamp) ; C. butyracea ( Keglestokket F.) ; C. plathyphyl la ; C. maculata

· (Plettet F.) ; C. fusipes (Tenstokket F.) ; M ycena pura (Blaa Huesvam p) ; M. zeph ira ; M . pel ian th ina j M. inc l inata ; M . ru · gosa ; M . galericulata ; M . epi pterygia ; M . polygramma (Mange­stribet H uesvamp) ; M . vulgaris ; Limacium eburneum (Elfen­bens-Sneglehat) ; L. pustulatum ; L. penar ium j Lactarius del ic i · osus (Velsmagende Mælkehat) ; L. glyciosmus ; L. subdulcis (Sødl ig M .) ; L. blenn ius (Draabeplettet M .) ; L. vel lereus ; Russula cyanoxantha (Broget Skørhat) j R . xera m pelina ; R . och roleuca ; R . fellea (Bi tter S.) j Marasmius a l l i aceus (Løg· Bruskha t ; M. peronatus (Støvle-B.) ; Panus stip ticus (Epaulet­Sejghat) j P. conchatus ; Pluteus cervi nus (Sodfarvet Skærm­hat) ; Pluteus nanus (Pudret S . ) ; Entoloma rhodopol i um (Skov­Rød blad) j Clitopi lus prunulus (Hvidgraa Me lhat) ; Leptonia

Page 25: REDAKTION: A. C. JENSEN-HAARUP, ALBERT JENSEN, P. ESBEN ...jydsknaturhistorisk.dk/Florafauna/FloraogFauna1915-2.pdf · skraat nedenfor Øjnene. Pande og Isse sædvanlig uden Køle

54

asprella (Ru Blaahat) ; Phol iota m utabi l is (Foranderlig Skæl­hat) ; P. aurivel la ; Cort inarius c innabar inus (Cinnoberfarvet Slørhat) ; I nocybe geophylla (Hvid Trævlehat) ; Galera tenera (Rank H je lm hat) ; Paxi l lus atrotomentosus {Sorrfi l tet Netblad· ha t) ; P. i nvolotus (alm . N .) ; Crepidotus var i;tJb i l is (Forskel l ig­formet M usl i ngesv.) ; Psa ll iota campestris (Mark -Champignon) ; P. augusta (Smuk Ch-) ; P. arvensis (Ager-Ch . ) ; Stropharia squamosa (Skællet Bred blad) ; S. aerugi nosa (Spanskgrøn B.) ; Hypholarna fasciculare (Knippe S.) ; H . sublateri t i um (Rødgu l S .) ; H . hydroph i lu m ; H . appendiculatum ; H . capnoi des ; Psi lo · cybe spadicea (Brun Nøgen ha t) ; Psathyra corrug is ; Gbmph i ­d ius g lut inosus ; Psathyrella graci l i s· ; Psathyrel la atomata ; Capri nus cornatus (Pa ryk Blækha t) ; C atra mentar ius {A im in · del i g B . ) ; C . picaceus {Skade-B.) ; C. tomentosus ; Cantharel­lus au rant iacus (Orange-Vi ngesvamp) ; C. c ibar ius (Spisel ig V.) ; Boletus subtomentosus (Filtet Rørhat) ; B . elegans (Lærke­R .) ; B . bad ius ; B. ch rysenteron ; B . pi peratus (Peber- R . ) ; Polyporus versicolor (Broget Poresvam p) ; P. varius (Forskel ­l igformet P.) ; P. umbellatus ; P. vel u t i nus ; P. radiciperda (Rodfordærveren) ; P. frondosu s ; P. su lfu reus (Svovl-P.) ; P. gigan teus (Kæmpe-P.) ; P. a lb idus (Hvid P.) ; P. caesius {Blaa P.) ; P. brumal is (Vinter P.) ; P. vegetus ; Daeda lea gi bbosa (Bøgens Labyri n thsvacr. p ; D. quercina (Egens L.) ; Lenzites abie t ina (Granens Korkhat [p a a en Granstolpe ]) ; Fistu l ina hepat ica (Oksetungesvamp) ; Lycope r don gem matum (Krysta l ­Støvbold ) ; L . saccatum ; L. pyriforme (Pæreformet S . ) ; Gea ­ster tr ip lex (Tredelt St jernebold) ; G. coronatus (Port S.) ; .Stykke af g l . Lycoperdon giganteum (Kæmpestøvbold) ; Scleroderma vu lgare (Bruskbold) ; Phal lus impudicus (Alm . Sti n ksva mp) ; Craterel lus cornucopioides (Trompetsvamp) ; Fu ­l i go septica (Troldsmør) ; Stereum rugosu m ; Helvella erispa (Alm . Foldhat) ; Ciavaria abiet ina (Gran ·Grensvamp) ; C. cristata (Kam-G.) ; Xylaria polymorfa (Finger-Stødsvamp) ; Calocera biscosa ; Hydnum repandum (Alm. Pigsvam p).

En Polyporus·Art, som H r. Magister Winge med tog, var efter senere Meddelelse mul igvis Polyp. resinosus Serad, der i kke t id l igere e r fundet her i Landet .

Page 26: REDAKTION: A. C. JENSEN-HAARUP, ALBERT JENSEN, P. ESBEN ...jydsknaturhistorisk.dk/Florafauna/FloraogFauna1915-2.pdf · skraat nedenfor Øjnene. Pande og Isse sædvanlig uden Køle

SS

Litteratur.

Nedstamningslæren. Eug. Warming. Ved Ud valget for Folke­oplysnin!;S Fremme hos G. E. C. Gad, 2 3 8 Sider, 7 3 l llustr., Pris 2,25 Kr. l et smukt Sprog og i en letfattelig Form behandler den bekendte Videnskabsmand det omfattende Spørgsmaal grundigt og in­teressant. Forfatteren begynder med Spørgsmaalet om Livets Oprin · delse paa Jorden som e n Slags I ndledning. Dernæst omtales Ligheder og Ul igheder, Hensigtsmæssighed samt de to Naturforskere, Lamarck og Darwin. Derpaa drøftes de middelbare Beviser for Nedstapmings­læren : Den sammenlignende Formlære, I ndividets Udvikl i ngshistorie, Forsteningslæren, Arternes geografiske Fordeling, det naturlige Sy­stem, saa Nedstamningslærens umiddelbare Beviser : Arvelighed og Foranderlighed. I sidste Afsnit af Bogen drøftes de forskellige Ned­siamningshypoteser : Darwinismen (Ud vælgelseslæren) , Lamarckismen og Fremskridtslæren. Bogen er forsynet med gode Illustrationer, og den kan anbefales paa det allerbedste som en i n teressant Bog og som en Bog, der er tankevækkende, og som fortjenes at læses a f alle.

E sb.· P.

Insektlivet i ferske Vande. Dr. C. Wesenberg-Lund . Gyl­dendalske Boghandel. Nordisk Forlag. � 24 Sider. 378 l llustr. Pris 1 1 ,2 5 Kr. Oet maa kaldes en Begivenhed, a f et saadant Værk u d­kommer i Danmark, baade med H ensyn til, at der findes en l?orfat­tet, der kan skrive det, og at der findes et Forlag, der tør cig kan ud gi ve det.

l sin Fortale gør Forfatteren opmærksom paa den Fare, der l ig­ger i, at vor Natur ødelægges, og han lægger Hjem og Skole alvor­lig paa Sinde, at de maa træde hjælpende til og op lyse og vejlede vor Ungdom, at den faar Forstaaelsen af Faren, inden det er for sent, og samtidig gør ht�n opmærksom paa den Kilde til sund og varig Glæde, der ligger i, at vi alle baade unge og gamle iægger vor jagende I l til Side for hyppigere og mere fortrolig at være sam­men med Naturen. H ve r Linie i denne Fortale siger os, at det ikke alene er Naturforskeren, der skriver, men at det i l ige saa høj Grad er Naturelskeren, og dette I ndtryk bevares under Læsningen a f hele Bogen.

Igennem Skildringer af de forskellige l nsektordener, der enten lelvis eller fuldstændig er knyttet til vore ferske Vande, føres Læse­·en over til en Række sammenfattende Skildringer af Vandinsekter­:es Liv, Skildringer, der i den Grad er ypperlige og fulde af origi­ale og interessante Iagttagelser, at det er en Fryd og Fornøjelse at 1lge Forfatteren gennem dem .

Det maa fremhæves, at Værket er illustreret paa en Maade, at !t nærmest virker overvældende. Der findes en Rigdom a f origi­le Tegning<;!r og ganske prægtige Fotografier.

Det foreliggende Værk er det første af sit Slags paa Dansk, og t vi ! blive et Standardværk i dansk videnskabelig Litteratur.

Page 27: REDAKTION: A. C. JENSEN-HAARUP, ALBERT JENSEN, P. ESBEN ...jydsknaturhistorisk.dk/Florafauna/FloraogFauna1915-2.pdf · skraat nedenfor Øjnene. Pande og Isse sædvanlig uden Køle

56

Det er at ønske, at Værket maa tinde Vej ud til ngt1g mange Hjem og Skoler. Der er overalt i vort Land saa mangt et Barn, saa mangt et ungt Menneske, der saa gerne vil kende lidt til Livet, der leves derude i vore ferske Vande. Giv dem Bogen ! Og alle vi voksne, for hvem Beskuelsen af og Fordybelse i vore ferske Vandes Dyreliv er en uudtømmelig Kilde til varig Glæde, vi kan tilfulde værdsætte det udmærkede Værk, og vi bør og kan bringe Forfatte­ren vor bedste Tak ved at hjælpe til, at det kommer saa mange Mennesker i Hænde som m uligt. E s b.- P.

Foreningsmeddelelser.

Naturhistorisk Forening for Jyllands Ekskursion den 5. og 6. Juni.

1 . O a g . Afgang fra Skørping Kl. ca. 9 Form., gennem den nordlige Del af Rold Skov til Buderupholm. Derfra langs LinJen­borg Aa til Ravnkilde og gennem Ræbild Bakker tilbage til Skør­ping, hvor Generalforsamlingen afholdes om Aftenen.

Der ankommer Tog til Skørping Syd fra Kl. 8, 1 3 Fm. (fra Aar­hus 5 , 1 6). Deltagerne fra Silkeborg og fra Egnene Vest paa kan først komme til Skørping 1 1 ,5 9 F m. De tidligere ankomne Deltagere vil kunne trætfes v e d R a v n k i l d e K l. 2 E.

Nordenfjordske Deltagere faar dele Skæbne med Silkeborgen­serne og dem Vest fra. De kan nemlig først komme Kl. 1 o,o5 Fm., men vil sikkert kunne træffe de øvrige Deltagere i Nærheden af Buderupholm - i hvert Fald kan de træffes Kl . .z ved Ravnkilde. Fra Aalborg afgaar Tog 5 ,5 0 Fm., og det er i Skørping 6,4 3 .

2 • D a g gaar Turen gennem Rold Skov til Madum S ø og -hvis der bliver Tid dertil - til Blaakilde. Paa Hjemturen opløses Ekskursionen, da det for de Deltagere, som skal Syd paa, vil være fordelagtigst at gaa til Arden Station .

Leder : V. S . Knudsen . . N B. H vis Togtiderne skulde blive forandrede ved 1 . M aj, vil

de nye, som ligger nærmest ved de her nævnte, være at benytte.

Generalforsamlingen afholdes Lørdag den 5 · Juni, Kl. 8 Af­ten i Skørping Stationsby.

Dagsorden : 1 . Beretning, ved Formanden. 2. Regnskabet, ved Kassereren. 3· Valg. 4· Virksomheden i det kommende Aar.

J. K r . F i n d a l .

J l l

Page 28: REDAKTION: A. C. JENSEN-HAARUP, ALBERT JENSEN, P. ESBEN ...jydsknaturhistorisk.dk/Florafauna/FloraogFauna1915-2.pdf · skraat nedenfor Øjnene. Pande og Isse sædvanlig uden Køle

57

Naturhistorisk Forening for Sjælland.

Generalforsamling afholdes Onsdag d. 1 2 . Maj, Kl. 8 Aften, Frederiksberg Præstegaard, Pilealle 1 , København F.

1 . Formanden aflægger Beretning. 2 . Kassereren oplæser Regnskabet. 3 . Valg af 2 Styrelsesmedlemmer og 1 Revisor. 4· Planer for 1 9 1 5 .

Torsdag d . 1 3 . Maj (Kr. Himmelfartsdag) foretages e n Ekskur­sion i Nærheden af København, herom nærmere pr. Brevkort.

Ekskursion til Aliodelille Fredskov Lørdagen den 5. Juni (Grundlovsdag) under Ledelse af Dyrlæge Axel Petersen. Deltagerne samles Kl. 9 paa · Ringsted Jernbanestation. H erfra pr. Vogn t fri Be· fordring) til Fredskoven, der vokser paa _ Kalkunderlag og er kendt bl . a. for sine sjældne Gøgeurter.

- H er kan faas Kaffe og Afholds­drik ke ; Frokost medbringes. Derefter pr. Vogn til Vrangeskov, h vor Skoven og Søbredden undersøges. M iddag hos Skovfogden (ca. 2 Kr. Kuverten). Køretur t i lbage t i l Ringsted, som naas ca. Kl . 8. Deltagerne maa melde sig senest Lørdag d . 29 . Maj t i l Dyrlæge Axel Petersen, Ringsted, med specie l Opgivelse af, om de ønsker Vogn­befordring og Middagsmad. Talr ig Tilslutning ventes.

Nye Medlemmer 1915 : Lærer H olme Hansen, St. Hansgade 2 1 a, København . Exam. pharm. Erik B. Hotfmeyer, Stege. Cand . mag. Ad. Jensen, Zoologisk M useum, København. Lærer Larsen, Dysttd pr. Olstrup. Gartner Nielsen, Borup. Forstander Chr. Ottesen, Kgl. Vajsenhus, København. Ekspeditionssek retær Aug. W es t, Gelsvej, H olte . Stud . Harry Vibe Kierultf, Gritfenfe ldtsgade 3 5, København N.

B o p æ l s fo r a n d r i n g e r : Lærer Børge Andersen, Blaagaardsgade 2 1, København (forhen Kc.·

lundborg). Lærer A. Larsen, Tybjergl i l le pr. Herlufmagle ( forhen Karrebæks·

m inde) .

Flytninger meddeles, og nye M edlemmer optages hos Kassereren, Lærer Læssøe-Engberg, Køge.

M edlemmer af de naturhistoriske Foreninger for Lol land-Falster og Jylland er velkomne ved Ekskursionerne.

P . F. V. L . P. J e n s e n .

Page 29: REDAKTION: A. C. JENSEN-HAARUP, ALBERT JENSEN, P. ESBEN ...jydsknaturhistorisk.dk/Florafauna/FloraogFauna1915-2.pdf · skraat nedenfor Øjnene. Pande og Isse sædvanlig uden Køle

58

Naturhistorisk Forening for Lolland-Falster.

Afgang : Lærer H . Coln, Nykøbing F.

» Fritz Hansen .\1øl ler, H orslunde. » Jacob Hansen, Maribo.

(Sidstnævnte paa G rund af Restance.)

Tilgang : Lærer Laursen, Gedserodde pr. Gedser. Realskolebestyrer Koenig Nissen, Nykøbing F.

Foreningens M ediemmer vil særlig beklage, at F r i t z M ø I l e r er afgaaet. Vi under ham al le det gode Embede paa Sjælland , men nu har vi ingen t i l at ordne vore Svampe. H vis nogen har Trang til at paatage sig at være vor Vej leder i Svamperiget , bedes vedkom­mende melde sig, e l lers nødes Bestyrelsen til at paalægge et af Med­lemmerne H vervet. H r. Fritz Møl ler vi l imid lertid bestemme ti lsendt Materiale. H ans Adresse er Fuglebjerg.

L. K r i n g.

Medlemslister.

Naturhistorisk Forening for Jylland 1915. 1 . Lærer J. Kr. Findal, Ingerslevs Boulevard 4, Aarhus. 2. V. S. Knudsen, Vi l la » Fyen « , Aarhus . 3 . Fr. Astrup, Læborg, Vejen. 5 . Chr. Christiansen, Pedholt, Mal l ing. 6. » A. C. Jensen- Haarup, Si lkeborg. 7· Trafikassistent M. Cartens, Trustrup . 8. Lærer J. Christensen-Lund, Marstrandsg. 5 , Aarhus. 9· » N. Grønkjær, Vil la » Eimbank«, Thisted.

1 1 . » A. Chr. Thomsen, Dannerhøj, Flauenskjo ld . J 2. Seminarielærer Albert Jensen, Jel l i ng. J 3 . Lærer J. Bruun, Realskolen, Aalestrup. J 4. » L. N. Wrist, H olbergsgade J 8, Aalborg. 1 5 . Esben-Petersen, Si lkeborg . 1 6. J. Krog Kristensen, Hvi lshøj , Brønderslev. 1 7. » Frede Astrup, Esbjerg. J 8. J. E. Fog, Slebsager Skole, Faaborg pr . Varde. J 9. H. P. Lund-Jensen, Vang, Thisted . 2 1 . » S. Bønnerup, Faarup, Rødkærsbro . 2 3 . A. J. Marcusscn, Herning .

Page 30: REDAKTION: A. C. JENSEN-HAARUP, ALBERT JENSEN, P. ESBEN ...jydsknaturhistorisk.dk/Florafauna/FloraogFauna1915-2.pdf · skraat nedenfor Øjnene. Pande og Isse sædvanlig uden Køle

59

24. Seminarielærerinde Frk. J osephsen, Silkeborg. 26. Lærer Vigild, Pontoppidansgade 24, Aarhus. 27. Skolebestyrer H vass, Kellerup. 28. Lærer Sv. P. Kofoed, Herning. 3 0. » J. P. Jensen, Ki lde Skole, Aulum. p . » P. Kristensen, Trust, Faarvang. 3 3 . » Nielsen, Albøge, Trustrup. 3 4. » Asger Kristensen, Sønderby pr. Glud. 3 6, Konservator Hansen, Herning. 3 7 · Urmager Hj . Ussing, Randers. • 3 8. Snedker P. Christensen, Sjællandsgade 1 3 5 , Aarhus. 39· Seminarielærer Jeppesen, Ranum, Løgstør. 40. Forstander Jeppesen, Staby, Ulfborg. 4 1 . Lærer B. Maigaard, Dans Skole, Kolding. 42. Seminarieforstanderinde Fru Christjansen-Schmidt, Varde. 4 3 · Lærer L. Knudsen, Silkeborg. 44. Cand . jur. Viktor Hansen, Kirsteinsgade 32, Kb h v. Ø. 4 5 . Lærer Frode Kristensen, Tørring. 46. Skoleforstander Jochumsen, Si lkeborg. 4 7. Seminarieforstander M. Kristensen, Gedved, H orsens. 48. Lærerinde Fru A. Fog-Hansen, Dr. Margrethesvej s, Aarhus. 49· Seminarist Peder Nielsen, Estrupsgade, Silkeborg. s o . Lærer Knudsen, Jorderup, Kolding. s 1. Cemd. theol. H. C. Klinge, H erning. 5 2 . Lærer G. A. Jørgensen, Marstrandsgade I C), Aarhus. 5 3 . » Johannes Rasmussen, Trøjborgvej 3ll , Aarhus. 54· Lærerinde Frk. Knudsen, l n gerslevs Boulevard 6, Aarhus. 5 5 . Lærer Knud Nielsen, Fæ bro pr. Agersted . 5 6 . P. Bri l l , Assensgade 26, Aarhus. 57· F. J . A. Larsen, Kongevej 8 3 , Esbjerg. 5 8. » A. Thomsen, Kærlundsvej, Aalborg. 59· K. G. Fleischer, Rolfsgade p, Esbjerg. 6o. » P. N. Petersen, Aagade, Sil keborg. b l . Lærerinde Frk. Nielsen- Rand lev, Brogesgade 7, Aarhus. 6 3 . Lærer Chr. Kjærsgaard, Sæby. 64. Købmand P. Bangsgaard, Nykøbing M . 65 . Lærer P. Oegnbol, Neder Donnerup, Jel l ing. 66. Cand . pharm. Bissen, Varde. 67. Bibl iotekar Mørk Hansen, Riis Skov v . Aarhus. 68. Lærerinde Frk . Hulda Petersen, M useumsgade 2, Aarhus . . 69 . Lærer Harald Petersen, Lundingsgade 26, Aarhus. 70. Lærer J. A. Weile, Lyngs, Thyholm. 7 1 . Nicolaj Kiilerich, Store Torv 5, Aarhus. 7 2 . Lærer Baadsgaard, Blegdamsvej 1 26, Kbh . Ø. 7 3 . Kontorist Aage Kærsgaard, Skovvej 1 3 1 a, Aarhus. 7 5 . Cand . jur. Otto Bisgaard, Viborg. 76. Lærer S. Christensen, Skjoldborg, Thisted . 77 · » Nielsen, Louns, H va lpsund. 78. Lærerinde Fru M ejldam, Lundingsgade 24, Aarhus . 79· Litograf E. Sperling, M ejlgade, Aarhus .

Page 31: REDAKTION: A. C. JENSEN-HAARUP, ALBERT JENSEN, P. ESBEN ...jydsknaturhistorisk.dk/Florafauna/FloraogFauna1915-2.pdf · skraat nedenfor Øjnene. Pande og Isse sædvanlig uden Køle

60

8o. Lærer M . Vilsgaard; Esbjerg. 8 1 . Lærer S. Pedersen, Gjessø, Si lkeborg. 82. Eigil Jensen, Lol landsgade 2 5, Aarhus. 8 � . Seminarist Jens Gregersen, Ran u m Seminarium, Løgstør.

Natftrhistorisk Forening for Sjælland 1915 . 1 . Lærer Andersen, Kalundborg 2. » Børge Andersen, Blaagaardsgade 21, Kbh. 3· Lærerinde Frk. Andersen, Nykøbing Sj . 4· Købmd . Bauer, Reerslev, Ruds-Vedby 5 . Dyrlæge Bergstrø m, Ringsted 6 . Læge Christiansen, Skelskør 7 . Vilhelm van Deurs, Finderup, Høng 8 . Lærer Dol leris, Høng. 9· Stud. med. K. Eckardt, Hellerupvej 70, Hellerup

1 0. Lærer Eggert-Hansen, Nygade 3, Korsør 1 1 . Engell , Kjeldstrup, Slagelse 1 2. » Ernstsen, Rørby, Kalundborg 1 �. Assistent Fejlberg, Tystofte, Skelskør 1 4. Student Flemming Weis, Brøndsteds Alle 7, Kbh. 1 5. Lærerinde Frk. Hansen, Viby, S j. 1 6. Lærer H olme·Hansen, St. Hansgade 2 1 a, Kbh. 1 7 . Exam . pharm. Erik B. H otfmeyer, Stege 1 8. Stud. theol. Skat Hotfmeyer, Pileal l e 1 , Kbh. 1 9. Overlæge Hertz, K ysthospitalet, Kalundborg 20. Provst Hertz, Frenderup, Kalundborg 2 1 . Lærer H vi id, Holbæk 2 2 . Rentier, exam. jur. C. I versen, Slagelse 2 3· Cand. mag. A d . Jensen, Zool . M useum, Kbh. 24. Lærer J . P. C. Jensen, »Jelma « , Kalundborg 2 S . » L. P. J en sen, Højelse, L. S kensved 26. Landbrugskand. J . Johnsen, Lyngby 27. M ejeribestyrer L. Knudsen, A l lershøj, Gadstrup 28. Lærer Kristensen, Ousager, Lejre 29. J. P. Kryger, Rosenvej, Gentofte � o. » F. Larsen, Dysted, Olstrup � 1 . » A. Larsen, Tybjergl i l le, Herlufmagle 3 2 . Distriktslæge Larsen, Kalundborg 3 3 . Dyrlæge L. Larsen, Højelse, Køge � 4 · Lærer C. L11rsen, Sundevedsgade 5 a, Kbh. 3 5 · , P. J. Lund, H olbæk 3 6. , Læssøe-Engberg, Køge 3 7 · , M . J. M athiasen, Mu l lerup, Slagelse 38 . Læge C. �adsen, Ruds-Vedby 3 9· Overlærer Fr. M ortensen, Ringsted

Page 32: REDAKTION: A. C. JENSEN-HAARUP, ALBERT JENSEN, P. ESBEN ...jydsknaturhistorisk.dk/Florafauna/FloraogFauna1915-2.pdf · skraat nedenfor Øjnene. Pande og Isse sædvanlig uden Køle

61

40. Dr. phi l . J. C. N ielsen, N. Farimagsgade 54, Kbh. 4 1 . Gartner N ielsen, Borup 42. Lærer P . K. N ielsen, Slagelse 4 3 · � Nielsen, Klovby, Forsinge 44· Forstander Chr. Ottosen, Kgl. Vajsenhus, Kbh. 4 5 · Lærer L. Olsen, St. Salby, Køge 46. Cand. pol i t . Sven Palitzsch, Carlsbergvej 1 o, Valby 47. Gartner Petersen, Ørsted, Havdrup 48. Lærer M. Petersen, Val lø 49· Dyrlæge Axel Petersen, Ringsted 5 0. Lærerinde Frk. Poulsen, Ringsted 5 1 . Lærer Rasmussen, Kalundborg 5 2 . Rodemester A. Roesgaard , Hj. Lorenzensgade l1 Kbh. 5 3 · Fru Lærer Sahl, Viby, Sj. 54 · Læge Schou, Holbæk 5 5 · Apoteker Skafte, Ruds-Vedhy 56 . Elektriker H. N. Sparre, Køge 5 7 . Lærerinde Frk. Sørup, Dyrhaugesvej 1 4, Korsør 5 8. Fuldm. A. Threnhjem, Skibbrogade, Kalundborg 5 9· Rentier H. Weis, Nylandsvej 841, Kbh. F 6o. Ekspeditionssekretær A. West, Gelsvej, Holte 6 1 . Dyrlæge Wolles!!n, Stenede, Rude 6 2 . Assistent Worm-Han�en, Blekingsgade 44, Kbh .

Naturhistorisk Forening for Jyllands Ekskursion til Silkeborg Vesterskov og Funder 14.-15. Juni 1914.

Af K. W i i n s t e d t.

Som Foreningens Gæst blev det underskrevne t i l ladt a t deltage i denne 'Ekskursion, og da jeg b landt Deltågeroe var den eneste Botaniker, maatte jeg love a t give det bo­taniske Referat af Turen , hvi lket Løfte j eg herved med Glæde i ndfrier, ikke mindst fordi Udbyttet blev saa rigt og over Forventning.

Den 1 4. om Middagen startede vi i 2 Vogne og kørte fra· j ernbanehotel let gennem Vesterskovens Blanding af gam­mel Naa le- og Løvskov ti l Gjessø. Under Kørselen saas en Del af de for den midtjydske Storskov karakteristiske Bund­planter som Luzula silvatica, Calamagrostis arundinacea, Hypericum pulchrum, Vaccinium myrtillus, Vacc. vitis idæus,

Page 33: REDAKTION: A. C. JENSEN-HAARUP, ALBERT JENSEN, P. ESBEN ...jydsknaturhistorisk.dk/Florafauna/FloraogFauna1915-2.pdf · skraat nedenfor Øjnene. Pande og Isse sædvanlig uden Køle

62

Vacc. uliginosum, Hieracium, vulgatum, Convallaria majalis, Blechnum spicant og Mængder af Pteridium aquilinum (Ørne­bregne). De gamle Grankul turer havde mange Steder det' tykke Moslag, der er saa forjættende for en Botaniker. Straks efter Afstign ingen af Vognene ved Gjessø fandtes da ogsaa en for denne Lokal itet karakteristisk Plante, nemlig den nydelige og sjældne Listera cordata ( Hjertebladet Flig� læbe), der forøvrigt tidligere er fundet i S i lkeborg Sønder­skov.

Vi saa nu -et in teressan t Brunkulsleje bel iggende paa jenskær-Dalens Skovskrænt I den lagdelte, sorte Masse · saas tydeligt Aftryk af Blade t i lhørende et Løvtræ, maaske El. H erfra vandrede vi ned i j enskær-Dalens sol belyste Enge, h vor Entomologerne straks fik travl t med at kætse og banke. Dalens høje Banker og Skrænter v�r skiftevis beklædte med Fyr, Gran, Eg og Bøg og var meget male­riske. Vældenge strakte s ig fra begge Sider n ed mod en Midtrende, der opsamlede Vandet fra talrige Grøfter og Dræn. Disse Enge havde en re t blandet Vegetation, der dog i Skovkan ten havde noget bestemtere Karak ter af Mose med dyngvaade Mospuder beskyggede af tal rige Myrica gale­Buske (Pors). Det sivende Vands mere el ler m indre Rige­l ighed forandrede forøvrigt Planteselskabet ustandsel igt. j eg noterede som Pletdominander : Seirpus silvaticus, Carex Goodenoughii, B. stellulata og Nardus stricta. I disse Plet­ter fandtes følgende Planter i større eller mindre Mængde : Equisetum silvaticum (i Skovkanten), Drosera rotundifolia, Oxycoccus palustrts, Erica tetra

r}ix (Klokkelyng), Narthecium

ossifragum, Polygala vulgare, Linum catharticum, Seirpus cæspitosus, Pedicularis silvaticus, Eriophorum vaginatum, Veronica of.ficinalis, Briza media, Hieracium auricula, Lu­zula multijlora, Aspidium thelypteris, Carex glauca, C. pa­nicea, C. canescens, C. diandra, C. pulicaris, C. dioica og den sjældne C. limosa (Dynd-Stær), der dog i J yl land er hyppigere end antaget. I Grøfterne el ler Renderne voksede Carex rostrata, C. paniculata, Iris pseudacorus, Veronica beccabunga, V. scutellata, Stellaria uliginosa, Montia rivu­laris, Sparganium_ , simplex og Ranunculus jlammula. l det meget okkerholdige og ganske gule Midtløb myldrede Pota­mageton polygonifolius, P. alpinus og P. pusillus. Op over Engene ragede desuden overalt særlig pragtfulde Blomster­stande af Gøgeurterne Orchis latifolius og O. maculatus.

Vi nærmede os n u Thorsø og Savværket og holdt Rast for a t spise den medbragte Mad. _Her. i Dalens Østende fandtes . en . Koloni af den nydel ige Klokke, Campanula pa-

Page 34: REDAKTION: A. C. JENSEN-HAARUP, ALBERT JENSEN, P. ESBEN ...jydsknaturhistorisk.dk/Florafauna/FloraogFauna1915-2.pdf · skraat nedenfor Øjnene. Pande og Isse sædvanlig uden Køle

63

tula. Den maa vel her som overalt, h vor den findes i Dan­mark, siges a t være forv i ldet e l ler indslæbt. Da de over Dalen spredte Entomologer igen var samlede, enedes man om at dele sig i to Afdel inger, saaledes a t Damerne fulgte Turistvejen med sine smukke U dsigter syd om Søen gen­nem Skoven, medens de ivrige Entomologer vandrede nord om t i l Virklund og Horsensvejen. Til disse sidste s lu ttede jeg mig i H aab om rigere U dbytte paa denne Strækning end ad Turistvejen.

Paa det første Stykke g ik Skoven direkte ti l Vandkan­ten, og Rørsumpen fortsattes derfor · under den brede El le­tru n t i Skovsumpvegetat ionen, der omkring de talrige Væld ofte domineredes a f en næsten mandshøj Bregne- Facies be ­staaende af Aspidium spinulosum, A. dilatatum, Athyrium filix foemina, Blechnum spicant og Phegopteris polypodio­ides. Imel lem disse optraadte Planter som Cardamine ama­ra, C. silvatica, Chrysosplenium oppositifolium, Mentha aquatica v. capitata, Solanum dulcamara og megen Equi­setum silvaticum. Skovskrænten ovenfor denne Sump hav­de undertiden Quercus sessiliflora (Vin tereg), hvorunder stod Vaccinium myrtillus, Melampyrum vulgatum, !lex aquifoli� um, Luzula silvatica, Hypericum pulchrum, Pteridium aqui­folium og l idt Hedera helix, e t Plan teselskab, som kunde tyde paa Tilstedeværelsen af Morbund .

Søbreddens Rørsump var ordnet i tre Bælte, hvoraf Seirpus lacuster som sædvanl ig var yderst. Derpaa kom Arundo phragmites (Tagrør) og inderst Carex rostrata med nogen Carex remota og C. lepidocarpa i Skovbrynet. Andre Steder kom yderligere et fjerde Bælte af Seirpus silvaticus, og atter andre Steder kunde Equisetum fluvialile afl øse A­mndo og danne det andet Bælte .

Ved Skovens Ophør løb Rørsumpen op i aaben Mark og fik Lysimachia thyrsijlora som tred je Bælte . l Vandkan­ten saaes desuden spredte Bevoksninger af Litorella uni" flora (Strandbo) og af Potamogeton perfoliatus, P. lucens og Heladea canadensis (Vandpest). Store Strækninger af Søbredden havde et smalt Bælte af Væld og stødende op til en l i l le brat Brink og i Vandkanten med en Række El­letræer. Her kunde findes : Drosera rotundifolia, Pinguicu­la vulgaris, Stellaria palustris og Lycopodium inundatum ( Liden Ulvefod). Brinken beherskedes gerne af Ørnebreg­ner og Lyng blandet med Brombær ; desuden fandtes her Pletter af Equisetum hiemale (Skavgræs) og l idt Lycopo­dium clavatum. De sandede og meget magre Marker oven­for havde en H vilevegetation bestaaende af Rumex aceto-

Page 35: REDAKTION: A. C. JENSEN-HAARUP, ALBERT JENSEN, P. ESBEN ...jydsknaturhistorisk.dk/Florafauna/FloraogFauna1915-2.pdf · skraat nedenfor Øjnene. Pande og Isse sædvanlig uden Køle

64

sella, Filago mrmma, Bromus hordeaceus, Weingaertneria canescens, Brigeron acer, Anihernis arvensis og Veronica verna. Paa disse Marker er det, a t H r. E s b e n - P e t e r s e n har fundet den trehornede Skarnbasse under Faaregødning.

Ved Vi rklund samledes Del tagerne efterhaanden igen , og ad Horsensvejen vand rede v i h jem t i l Si lkeborg. Under­vejs havde jeg Lejl ighed til at strejfe Lyngsø og se Lobelia Dortmanna- Rosetter (T ve pibet Lobel ie) i en Litorella-Be­voksning. Ved Vejen fandtes desuden den nydelige Hønse­bær Chamæpericlymenum suecicum blomstrende.

Om Aftenen afholdtes Foreningens Generalforsam ling.

Den femtende startedes om Formiddagen efter a t have drukket Kaffe paa H r. J e n s e n - H a a r u p s l i l le Mosestyk­ke for at undersøge Funderdalen nærmest Silkeborg. Under­vejs passeredes et Stykke Skov ved Ørnsø, der yderst hav­de Elletrunt med Grøfter fyldte af Calla palustris, en Plan­te som j eg her for første Gang saa i J yl land. I ndenfor laa Egeskov med den uundgaael ige Facies af Melampyrum vul­gatum. Senere passeredes en aaben Lyngmose med Erio­phorum vaginatum-Tuer. Funderdalen , som vi nu traad te i nd i, gjorde med sine høje Banker, sorte af Granplantager og l yse af Ege- og Bøgekrat, et næsten norsk I ndtryk, hvor­til maaske Bruset af den stærkt fossende Bæk i Dalbunden indrammet af El letræer gjorde sit. Paa en fugtig Vej nær Funder Station gjordes det første interessante Fund , idet selve Vejen og Kanterne var dækkede af den sjældne Siv­art juncus tenuis. Den er dog tidl igere kendt fra Silkeborg­egnen, men østl igere, ved Laven og H attenæs. Vi kom der­efter igennem Dalskræntens Egekrat, der mest bestod af Quercus sessilijlora (Vintereg) med spredte Frangula alnus i U dkanten. Bundens Dominikander var Melampyrum vul­gatum og Convallaria majalis, h vorimellem stod Calama­grostis arundinacea i store, lysegrønne Tuer. Endvidere fandtes Pyrola minor, Rubus saxatilis, Luzula silvatica, Hieracium vulga.tum, H. danicum, H. rigidum, Juniperus communis, Viola silvatica, V. mirabilis, Phegopteris dryo­pteris, Equisetum silva.ticum og E. pratens e (ofte imel lem hinanden), E. hiemale og ved de mange rask rindende Bæk­ke Chrysosplenium oppositifolium og Cardamine a.mara. I Kra tbrynet voksede en Del Silene nutans, Viscaria viscosa, Rosa mollis og et Par Steder Polygonatum verticilla.tum (Kranskonval). Andre Steder i Dalen var ganske l ignende Egekra t med den samme Bundflora.

Page 36: REDAKTION: A. C. JENSEN-HAARUP, ALBERT JENSEN, P. ESBEN ...jydsknaturhistorisk.dk/Florafauna/FloraogFauna1915-2.pdf · skraat nedenfor Øjnene. Pande og Isse sædvanlig uden Køle

N a t u r a l i e s a m l e r e ! I I I . Priskuran t N r. 6, indeholdende Redskaber for

Entomologi, Botanik, Oologi og Ornilhologi, t i lseodes paa Forlang'ende.

Harald Borgesen, Frederiksberggade 28, København. l -

����. �� Alle Apparater og Instrumenter fremskaffes og fa­brikeres. Leverandører til Københavns Universitet.

•-__;"__-l P. BROCK & Co. �-1 --1

Optiske, fysiske og elek t ro-mekaniske Værksteder. søwånomtnlng 1 mlkroskoø�r.

FREDE R I KSBERGGADE 38, . ===== K Ø B E N H A V N . =====

�1;.�.;.:.:.����.��..,.:.�--�-c;;;�,. �· � ... �·-.;· �·--.: .. ;.·.-.�·-.... :. ;·-.;·�·�·-�·-.;·-.;· · · �· ;· · ·-.;· .... ··.:·-.;·-.;·-.;·;;, .. -.;·� ... �.";·-.�·····-·-·;�.·-;·�:·-.�· ... � .. � .......... ;.:·:.�;;·,.�,.�;.-.·!r�

1� B i I l i n -A- o n s o l i d A ca. 1 5 "x 10:' .e l ler efter � � � '- !J '- Best t l l tng. 11

� . Bunden af 3-?obbelt T n s J\ k t k a s s J\ r· t� � Krydsfiner. · '- '- • � � Paa Grund af ny Akkord med anden Snedker til bydes � � - � � � n u I nsektkasser m . Glaslaag for 2 Kr. 25 Øre. Dobbeltkas- �� �= ser for 2 Kr. 75 Øre, beklædte med Tørv h h v. 35 og 75 ;;, [! Øre mere. Paa Naa le og Tørveplader er Priserne u forandre- �� �= de ; Fremskaffelsen af d isse er dog for Tiden usikker. ;� � - � � M. Cartens, Trafikassistent, Trustrup . ;r �i!: .. :,_- � 'iitJ:!:iit."*--'..._,�fi:.._�_!·•�:.,;.";.-;.��V:.:-....� .. �.._..:�:��.�:.!>:s!;t!:,!:.� •• ·� �.-�.� ,�; • ..._���.�!: ... •.;��ti:�'61!'!i':•�:•.��":._·:.:;�:�-. r.-.�:t�.��.:,�.��i�.:i!:t�.:.._.'!:.��:.� · �·�!:·� ·�.���-•�:.��i�

. Aargangene 1911, 1912, 1913 og 1914 faas a 2 Kr. ved Hen-

vendelse ti l Lærer Y. S. Knudsen, Villa "Fyen", Aarhus.

For Artiklernes I nd hold er vedkommende Forfa ttere ene an­svarlige .

Page 37: REDAKTION: A. C. JENSEN-HAARUP, ALBERT JENSEN, P. ESBEN ...jydsknaturhistorisk.dk/Florafauna/FloraogFauna1915-2.pdf · skraat nedenfor Øjnene. Pande og Isse sædvanlig uden Køle

• • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • •• • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • •

-Fra Naturens ·værksted. Fjerde Aar�ang. Ny, bil ligere Pris.

Den Opgave, " Fra Naturens Værksted" satte -sig, da de!_ for 3 Aar siden udsendte sit første Hefte, var at blive et populært Magasin

for alle dem, der nærede Interesse for Naturen, et Tidsskrift, i hvilket Landets bedste naturvidenskabelige Forfattere og Forskere forelagde, i jlopulær form, Resultaterne- af nyere U ndersøgelser paa Naturforsknin­gens Omraade. At det er lykkedes at gennemføre dette Program, er be­vist gennem den Interesse, som "Fra Naturens Værksted" har mødt, og den talrige Række Læsere, det har erhvervet sig.

Tidsskriftet har stedse taget Sigte paa den større Almenhed, og for at skaffe det en -endnu videre Udbredelse blandt Publikum har vi beslut­tet os til at nedsætte Abonnementsprisen.

·-=- Prisen vil fremtidig være 50 Øre pr. Hefte

altsaa 6 Kr. for et helt Aarsabonnement,

medens den -hidtil var henhold_svis 60 Øre og 7 Kr. 20 Øre. Blandt den -Række fremragende Artikler, Tidsskriftet j_ den nye Aar­

- gangs første Hefter vil bringe, skal vi nævne_ følgende :

Guldsnzedelarver. Af Dr. phil. C. W e s e n b e r g - L u n d. ' -Om jlertaaede Heste. Af Professor, D r. phil. J. E. V. B o a s. Steinachs Forskninger over _Maskulinisering og Feminisering af l)yr. Af

Dr. W. D r e y e r. " -

Hvorledes· Bjergene opstaar. Af Professor, Dr.- �hil. K. R i r d a m. : - Om Stjernehobe og Stjernetaager. Af D r. phil.-C. B u r r a u . : Om Horn og Gevirer. Af Dr. w_. D r e y e r. _ -• St. Hansormen. Ar J. H, F a b r e.

Om Planternes Rødder. Af F r. H e i d e.

Hertil vil slutte sig en broget Række af interessan te "Mindre Med-, delelser" : -Smaatræk fra Dyrelivet, Naturvidenskabelige Fund, Etnografiske Notitser, Uddøde Dyreformer o� s. v., der ligesom de større Artikler vil omhandle Emner fra Geologiens, Astronomiens, Etnografiens, Fysikens og Kemiens Verden lige saavel som fra Dyre- og Planteverde_nen.

:- Som i de forløbne Aargange vil "Fra Naturens Værksted" blive rigt : illustreret J!led det nyeste og bedste l l lustrationsstof. , _ :, "Fra Naturens Værksted" vi l udkomme med et Hefte hver Maaned

: _ i sædvanligt Format, trykt paa smukt l l lustl·ationspapir. Abonnement, der : er bindende- for en hel Aargang, kan tegnes i alle Boglader og Bogudsalg . . : ·- GVLDENDA�SKE BOGHANDEL · · NORDISK FORLAG • . . . • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • •