referat - ringsted kommune · delen af gæld i chf udgør p.t. ca. 35 %, hvilket er i...

ReferatByrådet

Møde nr.: 6/2019

Dannet den: Onsdag den 12-06-2019

Mødedato: Tirsdag den 11-06-2019

Mødetidspunkt: 19:00 - 21:00

Mødested: Byrådssalen

Medlemmer Henrik Hvidesten (hjhehv) VKlaus Hansen (hjkh) VJohnny Brown Lundberg Dahlgaard (hjjoda) VLine Lynnerup (lily) VMazlum Øz (maoz) VTimo Jensen (tije) VPer Nørhave (hjpen) ODaniel Nørhave (hjdan) OTina-Mia Eriksen (tmer) OFinn Andersen (hjfian) CAndreas Karlsen (akar) CHenrik Kjær (henkj) ØJan Jakobsen (jja) ØLars Tegl Rasmussen (latr) RTorben Lollike (tlo) BBritta Nielsen (hjbrni) FLisbeth Andersen (lika) ASadik Topcu (hjsato) ABenny Christensen (bsbech) AMette Ahm-Petersen (hjmeta) APer Flor (pefl) A

Fraværende

Bemærkninger

Referat for ByrådetMøde nr. 6/2019 - 11. juni 2019 - kl. 19:00

Side 1

Indholdsfortegnelse

Punkt nr. Side

1. Godkendelse af dagsorden for mødet den 11. juni 2019........................................................22. Budgetrapport 1 pr. 31. marts 2019 (ALLE)............................................................................33. Organisering af Ringsted Kongrescenter (KFU) ...................................................................104. Kultur-, Fritids- og Frivilligpolitik 2018-2021 (genoptaget) (KFU)..........................................155. Ansøgning om overførsel fra 2018 til 2019 budget fra Ungdomsskolen (BUU)....................206. Beslutning om at overflytte den sociale myndighedsdøgnvagt fra Ungdomsskolen til Unge-

enheden og Familierårdgivningen, samt åbning af et nyt telefonrådgivning i Ungdomssko-len (BUU, SAMU)................................................................................................................22

7. Indeklima i daginstitutioner (BUU) ........................................................................................258. Kapacitetsbehov på dagtilbudsområdet på kort og langt sigt (BUU) ....................................299. Status cykelstiprojekt Rusgårds Bakke (KMU) .....................................................................3310. Anlægsbevilling til Gyrstinge Sø og Haraldsted Sø, Helhedsplan (KMU)...........................3811. Ekspropriation til spildevandsteknisk anlæg (KMU)............................................................4012. Fremtidige vejforhold Mulstrup Møllevej (KMU, PBU) ........................................................4313. Anlægsbevilling til boldbane i Gyrstinge (PBU, BUU).........................................................4814. Benløsegårdens SFO-Beslutning om videre projektforløb (Genoptaget) PBU, BUU) ........5015. Støjvold ved afkørsel 36 (PBU) ..........................................................................................6316. Henlæggelse af beføjelser til Midt- og Sydsjællands Brand & Redning (PBU)...................6717. Brohuset - Støtte til nybyggeri (Skema B) (PBU)................................................................6918. Godkendelse af sundhedsaftale 2019-2023 (SAMU, ÆGU, BUU).....................................7419. Rekruttering til sundhedsuddannelserne (Genoptaget) (SAMU, ÆGU) .............................7920. Salg af ejendommen Snekkerupvej 6 (Genoptaget) (PBU, BUU) ......................................83


Side 2

1. Godkendelse af dagsorden for mødet den 11. juni 2019Åben sagSagsid: 17/24256Sagen afgøres i: ByrådetBilag: Beslutning i Byrådet den 11-06-2019Godkendt.


Side 3

2. Budgetrapport 1 pr. 31. marts 2019 (ALLE)Åben sagSagsid: 19/8611Sagen afgøres i: ByrådetBilag: 1 Bilag 4 - byudvikling 31.03.2019.pdf (60817/19)

2 Bilag 5 - Specificeret anlægsoversigt.pdf (60813/19)3 Bilag 1 Budgetrapport 1 - 2019.pdf (63136/19)4 Bilag 2 - Skattefinansieret drift.pdf (63116/19)5 Bilag 3 - Foreslåede budgetændringer.pdf (63114/19)6 Overgangstildkud (70389/19)7 Overgangstilskud og tilskud til ø-kommuner (70693/19)

IndledningSagsgang: BY ØK ÆGU PBU KMU BUU KFU SAMU

Orientering

Indstilling x x x x x x x

Beslutning x

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boli-gudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

Hermed forelægges kommunens budgetrapport 1. kvartal 2019, for perioden 1. januar 2019 til 31. marts 2019.

Budgetrapporten indeholder forventet regnskab på drift, renter og anlæg baseret på faktisk forbrug fra januar til september samt forventninger på de enkelte bevillinger. Der afrapporteres også på kommunens likviditet samt på overholdelse af den finansielle strategi.Beskrivelse af sagenBudgetrapport 1 - 2019 inkl. bemærkninger til alle væsentlige forventede afvigelser fremgår i bilag 1. I bilag 2 findes tabel over hele den skattefinansieret drift og i bilag 3 findes detaljer om budgetændringer, der indstilles godkendt i forbindelse med sagen. I bilag 4 findes status på kommunens Byudviklingsfond (køb og salg). Detaljeret anlægsoversigt kan findes i bilag 5. Budgetrapport 1 er udarbejdet på baggrund af forbruget ved udgangen af marts 2019.

Resultat af ordinær driftDer er i det korrigerede budget forventet et ordinært driftsoverskud på 29,7 mio. kr. Efter 1. kvartal resulterer de samlede tilbagemeldinger i forhold til den ordinære drift et forven-tet driftsoverskud på 56,2 mio. kr. hvilket er ca. 26,5 mio. kr. højere end budgetteret.

Det bemærkes at det høje mindreforbrug på 21,8 mio. kr. i den skattefinansierede drift reelt er 19 mio. kr. lavere, fordi det inkludere et mindreforbrug på 19 mio. kr. til aktivitetsbestemt med-finansiering vedr. 2019 med betaling i 2020. De 19 mio. kr. er derfor ikke et mindreforbrug, men en udskudt betaling. Det reelle mindreforbrug på den skattefinansierede drift er således 2,8 mio. kr. og den reale forventede afvigelse på det ordinære resultat er således 7,5 mio. kr.


Side 4

ServiceudgifterDer forventes serviceudgifter i 2019 på 1.581,6 mio. kr., hvilket er 12,0 mio. kr. under service-rammen, der udgør 1.587,6 mio. kr.

Servicerammen beregnes ud fra de samlede driftsudgifter, tillagt indtægter fra den centrale refusionsordning og tab af lejeindtægter mv. vedrørende ældreboliger. Derfra trækkes de sam-lede overførselsudgifter, udgifter til de forsikrede ledige, aktivitetsbestemt medfinansiering på sundhedsområdet, samt udgifter til tjenestemandspensioner i forsyningen.

Såfremt kommunerne samlet set overskrider servicerammen, vil der dels blive en kollektiv sanktion og dels en individuel sanktion. Den kollektive sanktion udgør 40 % af rammeoverskri-delsen og vil ramme alle kommuner også dem der overholder deres andel af servicerammen. Den individuelle sanktion udgør de resterende 60 % af rammeoverskridelsen. Den endelige sanktion afhænger af, i hvilket omfang den samlede serviceramme for alle landets kommuner bliver overskredet.

FinansieringKommunens finansieringsbudget er på ca. 2.234 mia. kr., og der forventes p.t. en merindtægt på 2,3 mio. kr.

RentePå renteområdet forventes på nuværende tidspunkt et samlet mindreforbrug på netto 2,3 mio. kr. Det er primært de fortsat meget lave renter på indlån, der påvirker forventningerne. Skattefinansieret driftFor den skattefinansierede drift er det samlede budget 2.200,5 mio. kr., og der forventes på nuværende tidspunkt samlet set et mindreforbrug på 21,8 mio. kr.


Side 5

ØkonomiudvalgetPå Økonomiudvalgets område ventes et samlet merforbrug på 4,3 mio. kr. Det samlede mer-forbruget kan primært henføres til Administration – Centre, hvor der forventes et merforbrug på 5,7 mio. kr., Administration – fælles, hvor der forventes et mindreforbrug på 2,5 mio.kr. og Trepartsmidler, puljer m.v. hvor der forventes merforbrug på 0,3 mio.kr og barselspuljen hvor det forventes at stemme med budget.

Klima- og MiljøudvalgetPå Klima- og Miljøudvalgets område ventes for hele året et mindreforbrug på 1,2 mio. kr.

Plan- og BoligudvalgetPå Plan- og Boligudvalgets område forventes der et merforbrug på 0,1 mio. kr..

Børne- og UndervisningsudvalgetPå Børne- og Undervisningsudvalgets område ventes et samlet mindreforbrug på 0,5 mio. kr. På området for Skoler forventes et merforbrug på 0,8 mio. kr., på området for Dagtilbud for-ventes et mindreforbrug på 4,2 mio. kr. på udvalgsbevillingerne og 0,2 mio. kr. på institutions-bevillingerne. På Børn og Unge forventes et mindreforbrug på 3,0 mio. kr.

Social- og ArbejdsmarkedsudvalgetPå Social- og Arbejdsmarkedsudvalgets område forventes samlet set et mindreforbrug på 23,8 mio. kr. Mindreforbruget kan primært henføres til sundhedsområdet.

På Sundhedsområdet ventes samlet set et mindreforbrug på 19,3. mio. kr. Ud af de 19,3 mio. kr. kan de 19 mio. kr. henføres til aktivitetsbestemt medfinansiering. Ringsted Kommunes akti-vitetsbestemte medfinansiering betales i forhold til borgernes forbrug af de sundhedsydelser som regionerne stiller til rådighed. Der betales løbende aconto på disse ydelser, men for 2019 betales 19 mio.kr. først i 2020. De 19 mio.kr. skal derfor overføres til næste år og er ikke et egentligt mindreforbrug, men derimod en udskydelse af betalingen.

På Handicap, social og psykiatri forventes et merforbrug på 1,6 mio. kr., på Unge – Social for-ventes et mindreforbrug på 3,1 mio. kr. og på Beskæftigelse Voksne og Unge forventes et mindreforbrug på 3,0 mio. kr.

Det forventede mindreforbrug i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget er når korrigeret for aktivi-tetsbestemt medfinansiering på 4,8 mio. kr.


Side 6

Ældre- og GenoptræningsudvalgetPå Ældre- og Genoptræningsudvalgets område forventes budgetoverholdelse.

Kultur- og FritidsudvalgetPå Kultur- og Trivselsudvalgets budgetområde forventes samlet set et mindreforbrug på 0,5 mio. kr.

Skattefinansieret anlægPå anlægsområdet ventes mindreforbrug i forhold til budgetteret niveau på i alt 93,7 mio. kr. Dette dækker primært over forskydninger på anlæg, men også mer- og mindreforbrug på de enkelte anlæg. I bilag 5 ses liste samt kort status på igangværende anlæg.

LikviditetKommunens gennemsnitlige likviditet over de seneste 365 dages er pr. 31. marts 2019 308,1 mio. kr. På samme tidspunkt sidste år var den gennemsnitlige likviditet 325,1 mio. kr.

Foreslåede budgetændringerBudgetændringer der søges godkendt i forbindelse med behandlingen af sagen og er nærme-re beskrevet i bilag 3. Finansiel strategiKommunen har p.t. lån for i alt 420,9 mio. kr. Heraf udgør støttede lån til ældreboliger 97,5 mio. kr. og lån vedr. klimatilpasningsprojekter 32,0 mio. kr.

Kommunens andel af fastforrentede lån udgør p.t. ca. 56 %. Det er en overholdelse af den fi-nansielle strategi, der tilsiger, at fastrenteandelen til enhver tid mindst skal udgøre 50 %. An-delen af gæld i CHF udgør p.t. ca. 35 %, hvilket er i overensstemmelse med den finansielle strategi, der fastsætter maksimum til 50 %.

Kommunens tilgodehavenderPr. 31. marts 2019 udgør kommunens samlede tilgodehavende til inddrivelse 47,2 mio. kr. De samlede restancer udegjorde pr. 31. december 2019 47,8 mio. kr. Altså er kommunens samle-de tilgodehavender faldet med ca. 0,6 mio. kr.ØkonomiSagens bevillingsmæssige konsekvenser fremgår i Bilag 3, hvortil der henvises.VurderingI forhold til det politisk bestemte serviceniveau er vurderingen at det overholdes. IndstillingDirektionen indstiller,

1. at budgetrapport, jf. bilag 1, tages til efterretning2. at de i bilag 3 nærmere beskrevne budgetændringer godkendes

Beslutning i Ældre- og Genoptræningsudvalget den 20-05-2019Punkt 1 taget til efterretning.Punkt 2 anbefales godkendt.

Ej til stede: Benny Christensen, Per Nørhave og Tina-Mia Eriksen

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 20-05-2019Punkt 1 taget til efterretningPunkt 2 Anbefales godkendt.


Side 7

Ej til stede: Sadik Topcu

Beslutning i Kultur- og Fritidsudvalget den 21-05-2019Punkt 1 taget til efterretningPunkt 2 Anbefales godkendt.

Ej til stede: Sadik Topcu og Torben Lollike

Beslutning i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget den 22-05-2019Punkt 1 Tages til efterretningPunkt 2 Anbefales godkendt med bemærkningerne om, at baggrunden for forslaget om at lægge midler i kassen vedrørende kompensation vedrørende udligningstab på ældre og social områderne uddybes og at undersøgelsen vedr. den boligsociale indsats håndteres tværgåen-de mellem centrene.Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 23-05-2019Punkt 1 taget til efterretningPunkt 2 anbefales godkendt

Ej til stede: Torben Lollike, Benny Christensen og Per Nørhave

Beslutning i Plan- og Boligudvalget den 27-05-2019Punkt 1 taget til efterretning.Punkt 2 anbefales godkendt.Supplerende sagsfremstillingSocial- og Arbejdsudvalget har anmodet om en uddybning af baggrunden for at lægge midler i kassen vedrørende kompensation vedrørende udligningstab på ældre- og socialområderne. Efter at aftalen mellem KL og Regeringen om kommunernes økonomi for 2019 var indgået, blev der rejst tvivl om det datagrundlag vedrørende kontering af udgifter til ældre og voksne med handicap, der var anvendt i forbindelse med beregning af udligningen for 2019, var kor-rekt. Der blev derfor på Finansloven for 2019 afsat 707 mio. kr. til fordeling til kommunerne i kompensation for udligningstab som følge heraf. Ringsted Kommunes andel udgør 2.208.000 kr. (Vi vil modtage et tilsvarende beløb i 2020, som vil blive indarbejdet i det tekniske budget-forslag.)

Der er således tale om kompensation for fejl i udligningen, og ikke en kompensation for kon-krete merudgifter på ældre- og socialområdet, hvorfor det foreslås, at kompensationen tilføres kassen.

Fordelingen blev først udmeldt til kommunerne i skrivelse af 21. december 2018, hvorfor kom-pensationen ikke er indeholdt i det vedtagne budget for 2019. Udmeldingen samt kommune-fordelt oversigt vedhæftes som bilag.Supplerende sagsfremstillingPlan- og Boligudvalget har anmodet om en udredning af størrelsen på afvigelsen for servi-ceudgifter på baggrund af en beklagelig fejl i sagsfremstillingen.

Af sagsfremstillingen fremgår det at:

ServiceudgifterDer forventes serviceudgifter i 2019 på 1.581,6 mio. kr., hvilket er 12,0 mio. kr. underservicerammen, der udgør 1.587,6 mio. kr.


Side 8

Der burde have stået:

ServiceudgifterDer forventes serviceudgifter i 2019 på 1.581,6 mio. kr., hvilket er 6,0 mio. kr. underservicerammen, der udgør 1.587,6 mio. kr.

Beslutning i Økonomiudvalget den 04-06-2019Punkt 1 taget til efterretning.Punkt 2 anbefales godkendt med fagudvalgenes bemærkninger.Beslutning i Byrådet den 11-06-2019Enhedslisten stillede forslag om, at der overføres 2,2 mio. kr. til budget 2020, med henblik på at minimere budgetudfordringen i 2020.

Forslaget faldt efter afstemning

For Imod Und-lod

VHenrik Hvidesten X

VKlaus Hansen X

VJohnny Da-hlgaard

X

VLine Lynnerup X

VMazlum Øz X

VTimo Jensen X

OPer Nørhave X

ODaniel Nørhave X

OTina-Mia Eriksen X

CFinn Andersen X

CAndreas Karlsen X

ØHenrik Kjær X

ØJan Jakobsen X

R X


Side 9

Lars Tegl Ras-mussenBTorben Lollike X

FBritta Nielsen X

ALisbeth Andersen X

ASadik Topcu X

ABenny Christen-sen

X

AMette Ahm-Peter-sen

X

APer Flor X

Herefter blev punkt 1 taget til efterretning.Punkt 2 blev godkendt med bemærkning om, at undersøgelsen vedr. den boligsociale indsats håndteres tværgående mellem centrerne.


Side 10

3. Organisering af Ringsted Kongrescenter (KFU)Åben sagSagsid: 19/6648Sagen afgøres i: ByrådetBilag: 1 Modeller for organisering af Ringsted Kongrescenter.pdf - Model-

ler for organisering af Ringsted Kongrescenter.pdf (45491/19)IndledningSagsgang: BY ØK ÆGU PBU KMU BUU KFU SAMU

Orientering

Indstilling x x

Beslutning x


Med denne sag fremlægges forskellige organiseringsmodeller for Ringsted Kongrescenter med henblik på, at Byrådet træffer beslutning om, hvorvidt der skal arbejdes videre med en eller flere modeller.Beskrivelse af sagenByrådet besluttede i forbindelse med budget 2019 en hensigtserklæring om, at der ”medio 2019 skal fremlægges forslag til organiseringsmodeller for Ringsted Kongrescenter. Organise-ringsmodellerne kan både være privat, fondseje, kommunalt mv. Forslaget skal forholde sig til kommunens rolle i de forskellige organiseringsmodeller, herunder hvordan Ringsted Kongres-centers opgaveportefølje med både drift af kongrescentret, eventsekretariat og turismeområ-det kan håndteres i de forskellige modeller. De økonomiske konsekvenser af de forskellige organiseringsmodeller skal ligeledes belyses.”

Ringsted Kongrescenters hovedopgaver i dag er todelt på drift og udvikling af selve kongres-centret samt at fungere som turisme- og eventsekretariat for Ringsted Kommune.

Opgaven i forhold til drift og udvikling af selve Ringsted Kongrescenter indeholder bl.a.: Koncerter, stand up, ballet, opera, skuespil mv. på scener til 200-1500 gæster med ca.

35.000 årlige kulturgæster til de ca. 60-70 årlige forestillinger Møder og konferencer for 10-900 deltagere. Årligt gennemføres der ca. 200 årlige kon-

ferencer og møder

Opgaven som turisme- og eventsekretariat indeholder bl.a. tovholder og koordinering ift. Som-mer i Ringsted, Jul i Ringsted, Ringsted Natten, Børnefestival, julebelysning mv. Turismeservi-cen består bl.a. af drift af visitringsted.dk, fysisk betjening samt netværk for turismeaktørerne.Ringsted Kongrescenter havde i 2018 en samlet omsætning på 19,2 mio. kr. ex. moms. Det kommunale budget til drift af Ringsted Kongrescenter samt opgaverne i regi af turisme- og eventsekretariatet er i 2019 på kr. 3,8 mio. kr.

Administrationen har udarbejdet en oversigt over forskellige organiseringsmodeller for Rings-ted Kongrescenter. Administrationen kan pege på fire organiseringsmodeller:


Side 11

1. Rent kommunalt regi (som i dag)2. Fond3. Offentlig-privat selskabsform4. Ren privatisering

I bilag 1 er der en gennemgang af de fire modeller med fokus på bl.a. centrale politiske beslut-ningsprocesser, muligheder for aktiviteter og støtte, kommunens hæftelse, samhandel og ud-bud, bygningsmuligheder, økonomiske muligheder mv. ved de forskellige organiseringsmulig-heder for Ringsted Kongrescenter.

I forhold til håndteringen af opgaverne omkring event og turisme er det administrationens vur-dering, at den nuværende organisering med at løse hhv. kultur, kongres, event og turisme i sammenhæng giver en god synergi og vil kunne fortsætte i alle fire modeller. Alt afhængigt af model skal der indgås konkrete driftsaftaler ift. opgaverne.

De økonomiske muligheder for Ringsted Kommune og Ringsted Kongrescenter i de forskellige modeller handler overordnet set om tre forhold:

1. Kommunens udgift til drift af Ringsted Kongrescenter eller driftsaftale ml. kommune og ny ejer

2. Ringsted Kongrescenters indtægtsmuligheder som hhv. kommunalt ejet eller i andre organiseringsformer

3. Bygningsejerskab, drift og leje

I forhold til model 1 med rent kommunalt ejerskab som i dag er det vurderingen, at der ikke er mulighed for at ændre væsentligt på indtægtsmulighederne for Ringsted Kongrescenter. I for-hold til udgiften til driften af Ringsted Kongrescenter kan Byrådet ved den årlige budgettildeling justere rammen for Ringsted Kongrescenter.

I forhold til model 2 med fondsejerskab skal der indgås en driftsaftale mellem kommunen og fonden. Kommunen kan købe arrangementer og give øremærkede tilskud. Disse kan eventu-elt modsvares af en lejeindtægt på bygningen. Fonden kan øge udbuddet af konferencer, kul-turelle arrangementer, salg af mad og drikke mv., men mulighederne afhænger af den kom-munale involvering i forhold til grundkapital. Ringsted Kongrescenter vurderer, at der vil være følgende indtægtsmuligheder ved en organisering i en fond:

A: Eget salg af mad- og drikkevarerRingsted Kongrescenters salg af mad- og drikkevarer til konference- og kulturarrangementer er i dag udbudt og varetages af ekstern leverandør. Ringsted Kongrescenter modtager såle-des i dag kun en andel af det salg, som Ringsted Kongrescenter selv forestår til kulturkunder og kursusarrangører. I 2018 har det samlede salg udgjort 4 ,1 mio. kr. ex. moms. Som fond vil Ringsted Kongrescenter kunne hjemtage salget af mad- og drikkevarer. Det forventes at salg i fondsregi vil kunne øge indtjeningen med kr. 0,8-1,0 mio. kr. ex. moms på årsbasis.

B: Øget salg af kurser- og konferencerI 2014 vurderede Horten Advokater, at Ringsted Kongrescenters kursussalg var foreneligt med kommunalfuldmagten i det omfang at salget ikke blev øget væsentligt. I 2018 har den samlede udlejning af lokaler og faciliteter udgjort 2,1 mio. kr. ex. moms. I en fond vil Ringsted Kongrescenter i større omfang kunne markedsføre kursusfaciliteterne kommercielt og øge kundeporteføljen. Det forventes at dette salg vil kunne øge indtjeningen med 20-25 % svaren-de til 0,4-0,5 mio. kr. ex moms på årsbasis.


Side 12

I forhold til model 3 med organisering i et offentligt-privat selskab er det vurderingen, at den kommercielle udnyttelse vil være begrænset pga. kommunens involvering og kravet om, at kommunens deltagelse er begrundet i den kommunale viden. Der kan gives øremærket tilskud og kommunen kan købe arrangementer. Dette kan modsvares af en eventuel lejeindtægt til kommunen for bygningen.

I forhold til model 4 med ren privatisering vil der være mulighed for fuld kommerciel udnyttelse og kommunen kan fortsat give øremærkede tilskud samt købe arrangementer. Dette kan mod-svares af en eventuel lejeindtægt til kommunen for bygningen. Ejendomsværdien for Ringsted Kongrescenter er fastsat til kr. 60 mio.Inddragelse og høringIngen.ØkonomiIngen bevillingsmæssige konsekvenser.VurderingAdministrationen vurderer, at model 1, 2 eller 4 er mulige for en fremtidig organisering af Ring-sted Kongrescenter.

Model 3 vurderes vanskelig at gennemføre, da der vil være begrænsede muligheder for kom-merciel udnyttelse i modellen, hvilket vurderes at ville begrænse interessen for privat involve-ring i et offentligt-privat selskab. Herunder vurderes det at være vanskeligt at leve op til kravet om, at maksimalt 50 % af selskabets omsætning sker til andre end kommuner. Konstruktionen kan derfor kun anvendes, hvis kommunen er aftager for minimum 50 % af omsætningen.

I forhold til model 1 er det vurderingen, at den nuværende organisering fungerer godt og kan videreføres. Model 1 giver Byrådet fuld styring med Ringsted Kongrescenter, men udviklings-mulighederne ift. forøgede indtægter er begrænset.I forhold til model 2 er det vurderingen, at det er realistisk, at der kan etableres en fond fx med indskud fra lokale foreninger eller sammenslutninger, der vil have en interesse i at drive Rings-ted Kongrescenter. Byrådets styringsmuligheder i model 2 vil være i forhold til udarbejdelsen af vedtægter samt muligheden for at udpege bestyrelsesmedlemmer til fonden. Organiserin-gen i en fond vurderes at ville give forøgede muligheder for at skabe indtægter for Ringsted Kongrescenter. Ringsted Kommune vil kunne få en indtægt på udleje af bygningen.

I forhold til model 4 har administrationen vanskeligt ved at vurdere den aktuelle markedssitua-tion ift. et salg af såvel aktiviteter som bygningen. Umiddelbart vurderes det, at antallet af in-teresserede købere vil være lavt. Byrådet vil som udgangspunkt ikke have nogen styringsmu-lighed ift. et privatiseret Ringsted Kongrescenter, men der vil dog via salgsaftalen/kontrakten kunne stilles visse krav, ligesom øremærket støtte til bestemte aktiviteter vil kunne give en vis styring fx ift. kulturudbuddet.IndstillingDirektionen indstiller, at Byrådet træffer beslutning om, hvorvidt der skal arbejdes videre med en eller flere af organiseringsmodellerne for Ringsted Kongrescenter.Beslutning i Kultur- og Fritidsudvalget den 23-04-2019Udsat til næste møde.

Ej til stede: Jan Jakobsen

Beslutning i Kultur- og Fritidsudvalget den 21-05-2019Kultur- og Fritidsudvalget indstiller efter afstemning, at der arbejdes videre med model 2.


Side 13

ODaniel Nørhave

VLine Lyn-nerup

VMazlum Øz

ASadik Topcu

BTorben Lollike

CAndreas Karlsen

ØJan Jakobsen

For x X X XImod XUndlod

Ej til ste-de

Ej til ste-de

Andreas Karlsen stemte imod med bemærkning om, at han ønsker, der skal arbejdes videre med en privatisering af Ringsted Kongrescenter.


Beslutning i Økonomiudvalget den 04-06-2019Kultur- og Fritidsudvalgets indstilling anbefales godkendt efter afstemning.

VHenrik Hvidesten

VKlaus Hansen

OPer Nør-have

APer Flor

AMette Ahm-Pe-tersen

BTorben Lollike

FBritta Nielsen

ØHenrik Kjær

CFinn An-dersen

For x x x x x x x xImod xUndlod

Finn Andersen stemte imod med den begrundelse, at han ønsker, at der skal arbejdes videre med en privatisering af Ringsted Kongrescenter.Beslutning i Byrådet den 11-06-2019Det Konservative Folkeparti stillede forslag om, at der skal arbejdes videre med privatisering af Kongrescentret.

Forslaget faldt efter afstemning.

For Imod Und-lod

VHenrik Hvidesten X

VKlaus Hansen X

VJohnny Da-hlgaard

X

VLine Lynnerup X

VMazlum Øz X

VTimo Jensen X

O X


Side 14

Per NørhaveODaniel Nørhave X

OTina-Mia Eriksen X

CFinn Andersen X

CAndreas Karlsen X

ØHenrik Kjær X

ØJan Jakobsen X

RLars Tegl Ras-mussen

X

BTorben Lollike X

FBritta Nielsen X

ALisbeth Andersen X

ASadik Topcu X

ABenny Christen-sen

X


X

APer Flor X

Kultur- og Fritidsudvalgets indstilling blev herefter godkendt.


Side 15

4. Kultur-, Fritids- og Frivilligpolitik 2018-2021 (genoptaget) (KFU)Åben sagSagsid: 18/13926Sagen afgøres i: ByrådetBilag: 1 - Kultur-, Fritids- og Frivillighedspolitik beslutte_Dok_150149-

16_v1.PDF (106386/18)2 Styrings- og politikkoncept_Dok_54554-18_v2.PDF (106380/18)3 ringsted_kommune_vision.pdf_Dok_54556-18_v1.PDF

(106379/18)4 Hovedindsatser KFF-politik 2016-2018 (106371/18)5 Opsamling på input fra Folkeoplysningsrådet (51088/19)6 Opsamling på input fra RUF.pdf (51444/19)7 Oplæg til revideret KFF-politik (51095/19)

IndledningSagsgang BY ØK ÆGU PBU KMU BUU KFU SAMU

Orientering

Indstilling x x

Beslutning x


Med denne sag skal Kultur- og Fritidsudvalget tage stilling til Ringsted Kommunes kultur-, fri-tids- og frivilligpolitik for 2018-2021.Beskrivelse af sagenByrådet vedtog marts 2016 den gældende kultur-, fritids- og frivilligpolitik (bilag 1). Kultur-, fritids- og frivilligpolitikken tager udgangspunkt i Byrådets vision for Ringsted. Politikken har overskriften ”Puls, sjæl og samarbejde”.

Politikken forholder sig overordnet til Ringsted Kommunes tilgang til de tre områder: kultur, fritid og frivillighed, herunder også det folkeoplysende arbejde. I politikkens indledning er det angivet, at ”i Ringsted betragter vi det frivillige arbejde på lige fod, hvad enten det drejer sig om folkeoplysning, socialt arbejde, frivilligt foreningslederarbejde eller andet. Vi ligestiller der-for i mange tilfælde alle typer af foreninger med de foreninger, der er omfattet af folkeoplys-ningsloven. De krav, der stilles i folkeoplysningsloven omkring målsætninger for det folkeoply-sende arbejde, er derfor omfattet i denne politik. Mere konkrete rammer for det folkeoplysende arbejde fremgår af kommunens retningslinjer for de forskellige puljer.”

I Kultur-, Fritids- og Frivilligpolitikken har Byrådet udarbejdet en række hovedprincipper for om-råderne Kultur, Fritid og Frivillig. Politikken er desuden struktureret omkring fire temaer, der hver omfatter to initiativer med tilhørende mål.

Kultur-, Fritids- og Frivilligpolitikken er rammesættende for arbejdet administrativt først og fremmest hos Team Fritid og Frivillighed samt kulturinstitutionerne med en lang række drift- og udviklingsopgaver på kultur-, fritids- og frivillighedsområdet.


Side 16

Administrationens kerneopgaver er overordnet set at servicere kommunens foreninger og fri-villige med:

Administrativ sagsbehandling, fx Godkendelse og tilsyn med foreninger Sagsbehandling af ansøgninger til puljer og tilskud Vejledning og sparring af frivillige Lokalefordeling (for en sæson af gangen) Byrådets priser til frivillige og foreninger

Udvalgsbetjening og rådsbetjening for

Kultur- og Fritidsudvalget Frivilligrådet Folkeoplysningsrådet Samrådet for den folkeoplysende voksenundervisning Halfordelingsudvalget

Events og uddannelse, fx:

Børneteater Sommerferieaktiviteter Lederuddannelser for foreningsledere Frivillig Fredag Gallaaften for foreningslivet

Kulturinstitutionerne – Ringsted Kongrescenter, Ringsted Sportscenter, Ringsted Bibliotek & Borgerservice samt Ringsted Musik- og Kulturskole – løser desuden en bred vifte af kerneop-gaver, herunder:

Læringsaktiviteter for børn og unge Kultur-, event- og turismeoplevelser inde og ude Biblioteksydelser i bred forstand Drift af faciliteter til foreningsliv og den brede offentlighed

Hovedinitiativer og målingerSiden Kultur-, Fritids- og Frivilligpolitikken blev vedtaget, er der blevet arbejdet med flere nye initiativer, der alle ligger i forlængelse af politikken, og i bilag 2 er der en uddybende gennem-gang af hovedinitiativer siden 2016. Der er også gennemført en måling af borgernes syn på kommunens kultur- og fritidsområde i 2017, der overordnet set viser en høj grad af tilfredshed med området:


Side 17

Indeks 65-75 betyder en vurdering på middel til høj. Et indeks på over 75 betegnes som excel-lent.

Beslutning om Kultur-, Fritids- og FrivilligpolitikkenByrådet har i maj 2018 genvedtaget Ringsted Kommunes vision (bilag 3) samt nyt styrings- og politikkoncept for Ringsted Kommune (bilag 4). Af styrings- og politikkonceptet fremgår det bl.a., at alle fagudvalg skal forholde sig til de eksisterende politikker på fagudvalgets område. Fagudvalgene skal tage stilling til, om:

Politikken skal genvedtages Politikken skal revideres med henblik på mindre ændringer Politikken skal gennem en helt ny proces Politikken skal udgå

Kultur- og Fritidsudvalget er fagudvalg for Kultur-, Fritids- og Frivilligpolitikken.Inddragelse og høringDer foreligger procesplan for udvikling af politikker i Ringsted Kommune som skal følges, så-fremt Kultur-, Fritids- og Frivilligpolitikken skal gennem en helt ny proces.ØkonomiIngen bevillingsmæssige konsekvenser.VurderingAdministrationen vurderer, at Kultur-, Fritids- og Frivilligpolitikken genvedtages. Baggrunden for dette er, at politikken er forholdsvis ny (2 år), at politikken administrativt vurderes at funge-re godt i forhold til at igangsætte og gennemføre aktiviteter på området samt at målinger på området viser høj tilfredshed. Desuden er det administrationens vurdering på baggrund af de årlige dialogmøder mellem Kultur- og Fritidsudvalget og hhv. Folkeoplysningsrådet, Frivilligrå-det samt Aftenskolernes Samråd, at repræsentanter for kerneinteressenter på området også


Side 18

finder den eksisterende kultur-, fritids- og frivilligpolitik god som overordnet ramme for kommu-nens aktiviteter og udvikling på området.IndstillingDirektionen indstiller, at den eksisterende kultur-, fritids- og frivilligpolitik genvedtages.Beslutning i Kultur- og Fritidsudvalget den 21-08-2018Sagen genoptages på næste møde.

Ej til stede: Mazlum Øz og Torben Lollike

Beslutning i Kultur- og Fritidsudvalget den 18-09-2018Sagen udsættes til efter Kultur- og Fritidsudvalgets udvalgstur i december 2018.Beslutning i Kultur- og Fritidsudvalget den 18-12-2018Politikken revideres med henblik på, at mindre ændringer ift. outdoor samt børne- og ungekul-tur indarbejdes.

ODaniel Nørhave

VLine Lyn-nerup

VMazlum Øz

ASadik Topcu

BTorben Lollike

CAndreas Karlsen

ØJan Jakobsen

For x x x x xImod x xUndlod

Andreas Karlsen og Jan Jakobsen stemte imod med bemærkning om, at de ønskede en mere omfattende bearbejdelse af politikken end de to valgte emner.Supplerende sagsfremstillingKultur- og Fritidsudvalget besluttede i december 2018, at Kultur-, Fritids- og Frivilligpolitikken skulle revideres med henblik på, at mindre ændringer ift. outdoor samt børne- og ungekulturIndarbejdes.

Administrationen har på denne baggrund gennemført dialog med Folkeoplysningsrådet (bilag 5) samt Ringsted Ungdomsforum (bilag 6) i forhold til at få input til de mindre ændringer af politikken.

På denne baggrund har administrationen indarbejdet ændringer vedr. outdoor samt børne- og ungekultur i oplægget til ny Kultur-, Fritids- og Frivilligpolitik for Ringsted Kommune (bilag 7). Forslaget til nyt indhold samt mindre ændringer er markeret med rødt i dokumentet.

Administrationen vurderer, at det foreliggende forslag til ny politik inkl ændringerne vedr. out-door og børne- og ungekultur vil være god ift. at sætte retning på kultur-, fritids- og frivilligom-rådet i de kommende år.

Direktionen indstiller, at det reviderede oplæg til Kultur-, Fritids- og Frivilligpolitik (bilag 7) godkendes.Beslutning i Kultur- og Fritidsudvalget den 23-04-2019Udsat til næste møde.


Beslutning i Kultur- og Fritidsudvalget den 21-05-2019Indstilles godkendt.


Side 19


Beslutning i Økonomiudvalget den 04-06-2019Anbefales godkendt.Beslutning i Byrådet den 11-06-2019Godkendt.


Side 20

5. Ansøgning om overførsel fra 2018 til 2019 budget fra Ungdoms-skolen (BUU)Åben sagSagsid: 19/8415Sagen afgøres i: ByrådetBilag: 1 Ansægning om overførsel af overskud fra 2018 til koordinering af

Åben Skole i 2019 (62941/19)IndledningSagsgang: BY ØK ÆGU PBU KMU BUU KFU SAMU

Orientering

Indstilling x x

Beslutning x


I forlængelse af Byrådets behandling af ”Overførsel af uforbrugte bevillinger” i april 2019 ansø-ger Ung Ringsted (Ungdomsskolen) med denne sag, overførsel af et beløb ud over 2 % fra budget 2018 til 2019 til en ekstraordinær indsats med implementering af ”Åben Skole” og til dækning af 63.000 kr. som elever i forbindelse med deres studietur til Paris i påsken 2019 har indbetalt i efteråret 2018.Beskrivelse af sagenI Ringsted kommune er vi på vej ift. at understøtte skolereformens tanker omkring Åben Skole, hvor skolerne skal åbne sig over for det omgivende samfund. Dog ses et behov for at styrke indsatsen for at understøtte intentionerne i folkeskolereformen endnu bedre for at skabe en mere varieret skolegang for eleverne.

Åben skole er en del af folkeskolereformen fra 2013 og skal være med til at sikre at eleverne får en mere varieret skoledag i større sammenhæng med det omgivende samfund f.eks. lokal-samfundet, musikskolerne, erhvervslivet, idrætsforeningerne, det lokale Røde Kors, virksom-heder eller bymuseet.’

Det skal skolen gøre ved at arbejde sammen med lokale organisationer som for eksempel idrætsforeninger, musik- og billedskoler eller ungdomsskolen. Samarbejdet skal bidrage til:

At eleverne lærer mere. At eleverne får et større kendskab til samfund og foreningsliv.

Samarbejdet med de lokale organisationer er et lovmæssigt krav. Skolerne skal samarbejde med lokalsamfundet, og de kommunale eller kommunalt støttede musikskoler og ungdoms-skoler har også en forpligtelse til at samarbejde med folkeskolerne. Der er således tale om en gensidig forpligtelse til at samarbejde ” (Uddrag fra undervisningsministeriets beskrivelse af Åben Skole).

Ung Ringsted tilbyder at: Vedligeholde åben skoleportal til skolernes brug.


Side 21

Være daglig redaktør på portalen. Koordinere at allerede etablerede tilbud lægges på portalen. Være opsøgende på nye tiltag fra f.eks. erhvervsliv, foreninger mv. Kvalificere nye tiltag gennem målsætning (kompetencemål, vidensmål mm). Implementere skoleportalen i folkeskolen/kurser/infomøder for folkeskolens personale.

Der planlægges ansættelse af en projektmedarbejder frem til 31/12 19, med base på Un-gRingsted, til at løse opgaven. Ansøgningen ligger som bilag.Inddragelse og høringIngen høring.ØkonomiDer er tale om et årig kassefinansieret tillægsbevilling på kr. 228.000.VurderingAdministrationen vurderer at Ung Ringsted med de beskrevne aktiviteter kan være med til at opkvalificere og understøtte den indsats som skolerne laver i ”Åben skole” i henhold til folke-skolereformen.IndstillingDirektionen indstiller, at ansøgning om overførsel af

1. 165.000 kr. fra Ung Ringsteds bevilling til 2018 til 2019 godkendes til brug indsats vedr. Åben Skole og finansieres af en tillægsbevilling.

2. 63.000 kr. fra Ung Ringsteds bevilling til 2018 til 2019 godkendes til dækning af 63.000 kr. som elever i forbindelse med deres studietur til Paris i påsken 2019 har indbetalt i efteråret 2018 og finansieres af en tillægsbevilling.

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 20-05-2019Punkt 1 anbefales godkendt. Sagen genoptages i Udvalget til august med en status på åben skolePunkt 2 anbefales godkendt.




Side 22

6. Beslutning om at overflytte den sociale myndighedsdøgnvagt fra Ungdomsskolen til Ungeenheden og Familierårdgivningen, samt åb-ning af et nyt telefonrådgivning i Ungdomsskolen (BUU, SAMU)Åben sagSagsid: 19/8856Sagen afgøres i: ByrådetBilag: 1 Bilag 1 (61805/19)

2 Bilag 2 (61807/19)IndledningSagsgang: BY ØK ÆGU PBU KMU BUU KFU SAMU

Orientering

Indstilling x x x

Beslutning x


I denne sag skal der tages stilling til overflytning af den sociale myndighedsdøgnvagt fra Ung-domsskolen til Ungeenheden og Børne- og Familierådgivningen, samt åbning af en ny telefon-rådgivning hos Ungdomsskolen.

Beskrivelse af sagenIgennem en længere årrække har SSP-konsulenterne fra Ungdomsskolen sammen med én sagsbehandler fra Børne- og Familierådgivningen varetaget den sociale myndighedsdøgn-vagt.

Funktionen har til formål at betjene politi og retsvæsen i forhold til nødvendig deltagelse i poli-tiafhøringer og retsmøder vedr. børne- og ungesager, der opstår uden for Ungeenheden og Børne- og Familierådgivningens åbningstid. Det er endvidere vagtens opgave at sikre hand-ling, i de henvendelser vedrørende børn og unge som kommer via politiet til den sociale myn-dighedsdøgnvagt, hvor der er åbenbar risiko for at barnet/ den unges sundhed eller udvikling lider alvorlig skade.

Opgaverne i den sociale myndighedsdøgnvagt kan blandt andet være: Tilstedeværelse ved grundlovsforhør samt afhøring i retten af et barn eller ung. Sager hvor der er husspektakler, skal det vurderes, om det er forsvarligt, at børnene

forbliver i hjemmet. Anbringelse af et barn eller ung med eller uden samtykke fra den unge eller forældre-

ne, hvor det vurderes at situationens karakter gør, at handling ikke kan udsættes til ef-terfølgende hverdag.

Som det ses af ovenstående eksempler, er de primære opgaver sammenfaldende med de op-gaver som til dagligt løses i Ungeenheden eller Børne- og Familierådgivningen – afhængig af alder. Det er derfor hensigtsmæssigt, at den sociale myndighedsdøgnvagt overflyttes til disse to afdelinger, for at sikre en helhedsorienteret, ensartet og gennemgående sagsbehandling,


Side 23

og derved i højere grad sikre fagligheden og systematikken i arbejdet med de akutte sager (bi-lag 1).

Ungeenheden og Børne- og Familierådgivningen har allerede en fælles overgrebsvagt, som er lovgivningsbestemt. Denne overgrebsvagt kører parallelt med den sociale myndighedsdøgn-vagt. Overgrebsvagten har til formål at tjekke alle indkomne underretninger fra fredag kl. 14.00 til søndag kl. 22.00 med henblik på at vurdere hvorvidt der kan være mistanke om vold eller seksuelle overgreb. Som Ringsted Kommune er organiseret i dag, kontakter overgrebsvagten den sociale myndighedsdøgnvagt, såfremt overgrebsvagten vurderer, at der skal handles akut på baggrund af underretningen. Det er derefter den sociale myndighedsvagt som agerer og handler i sagen. Dersom den sociale myndighedsdøgnvagt overflyttes, bliver denne funktion integreret med overgrebsvagten, og på den måde vil Ringsted Kommune have en samlet vagt-ordning rettet mod sårbare børn og unge. Dette vil betyde en fælles faglig tilgang i vurderin-gen, handlingen og behandlingen af både akutte sager og underretninger, samt en hensigts-mæssig overgang fra underretning til handling, og derved i højere grad sikre børnene, de unge og familiernes retssikkerhed.

Såfremt den sociale myndighedsdøgnvagt besluttes overflyttet til Ungeenheden og Børne-og Familierådgivningen, forventes dette at træde i kraft tidligst 1. oktober 2019.

Det forslås endvidere, at Ungdomsskolen åbner et nyt tilbud – den åbne anonyme telefonråd-givningstilbud (bilag 2).

Den åbne anonyme telefonrådgivningstilbud har til formål, at børn, unge og forældre kan få rådgivning i forhold til konkrete situationer vedrørende mistrivsel i familien, skolen eller i friti-den. Telefonrådgivningen kan endvidere benyttes som trivselsforebyggende arbejde, hvor råd-givningen skal ses som et supplement til andre indsatser i kommunen.Inddragelse og høringIngen høring. ØkonomiPå Byrådsmødet den 11. marts 2013 blev det besluttet, at Ungdomsskolen fik tilført 200.000 kr. som blandt andet skulle dække udgifterne til SSP-konsulenternes varetagelse af den socia-le myndighedsdøgnvagt.

På baggrund af denne beslutningssag, foreslås det derfor at omplacere budget fra Ungdoms-skolen til Ungeenheden og Børne- og Familierådgivningen for i alt 100.000 kr. årligt, som for-deles efter antal personer der indgår i vagtordningen.Derved har Ungdomsskolen selv mulighed for at finansiere den åbne, anonyme telefonrådgiv-ningen som forventes at være en udgift 60.000 kr. årligt.VurderingAdministrationen vurderer, at en overførsel vil styrke fagligheden i den sociale myndigheds-døgnvagt, i og med at sagsbehandlerne på myndighedsområderne har den umiddelbare ad-gang til kommunens fagsystem. Endvidere vurderes det, at der kan opnås en bedre ressour-ceudnyttelse, idet der fremadrettet være en vagtordningen som dækker både overgrebsvagten og den sociale myndighedsdøgnvagt. Det vurderes samtidig overførsel af vagtordningen vil styrke ensartetheden og systematikken i sagsbehandlingen, og dermed skabe en mere sam-menhængende sagsbehandlingsforløb for de børn, unge og familier der arbejdes med.

I forhold til det nye tilbud vedrørende åbne, anonyme telefonrådgivningen i Ungdomsskolen, vurderes det som et hensigtsmæssigt, relevant og brugbart tilbud til Ungdomsskolens mål-


Side 24

gruppen. Dette tilbud vil understøtte det kriminalitetsforebyggende arbejde som på nuværende pågår, og dermed også en fastholdelse af lavt niveau på kriminalitet.IndstillingDirektionen indstiller,

1. at det godkendes den sociale myndighedsdøgnvagt overflyttes fra Ungdomsskolen til Ungeenheden og Børne- og Familierådgivningen,

2. at der omplaceres budget for i alt 100.000 kr. fra Ungdomsskolen til Ungeenheden og Børne- og Familierådgivningen, fordelt efter antal personer der indgår i vagtord-ningen,

3. at forslaget om det nye åbne, anonyme rådgivningstilbud i Ungdomsskolen godken-des.

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 20-05-2019Indstillingen anbefales godkendt i sin helhed med bemærkning om, at ordningen evalueres ultimo 2019.


Beslutning i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget den 22-05-2019Anbefales godkendt med bemærkningen om, at der i kommissoriet ændres i afsnittet vedrø-rende børn for andre kommuner. Ændres til ” at såfremt der ikke er døgnvagt i en anden kom-mune, træder Ringsted Kommunes døgnvagt til i sagen.Beslutning i Økonomiudvalget den 04-06-2019Anbefales godkendt.Beslutning i Byrådet den 11-06-2019Godkendt med fagudvalgenes bemærkninger.


Side 25

7. Indeklima i daginstitutioner (BUU)Åben sagSagsid: 19/7811Sagen afgøres i: ByrådetBilag: 1 19_Indeklima_Hovedrapport.pdf (53356/19)

2 Bilagsrapport.pdf (53353/19)IndledningSagsgang: BY ØK ÆGU PBU KMU BUU KFU SAMU

Orientering

Indstilling x x

Beslutning x


Udvalget skal i denne sag tage stilling til forskellige tiltag omkring indeklima i daginstitutioner-ne.Beskrivelse af sagenByrådet behandlede på møde den 8. april 2019 et dagsordenspunkt fremført af byrådsmedlem Andreas Karlsen omkring brugen af luftrensere i daginstitutioner.

Byrådet vedtog at sagen skulle sendes til behandling i Børne- og Undervisningsudvalget.

Den 14. marts 2019 deltog udvalgsformanden og børnechefen i et seminar omkring indeklima i børneinstitutioner, der er gennemført af det økologiske råd. Det Økologiske råd har lavet en undersøgelse af indeklimaet i 20 daginstitutioner fordelt i 4 kommuner. Undersøgelsen har været støtte af Realdania. Bilag 1 og Bilag 2.

De dele af indeklima som har været med i Det økologiske Råds undersøgelse i 20 dagtilbud er følgende:

1. CO22. Temperatur3. Relativ luftfugtighed4. Kemikalier5. Radon6. Ultrafine partikler7. Dagslys og kunstig belysning8. Akustik og efterklangstider.

Det økologiske råds undersøgelse - resultater og konsekvenser for børnene i udvalg I alle institutioner er der målt bekymrende høje niveauer af hormonforstyrrende kemi-

kalier I institutioner uden ventilationsanlæg er der ofte CO2-niveauer, der når op over 3.000

ppm, hvilket giver anledning til bekymring


Side 26

Radon er kræftfremkaldende og øger risikoen for akut leukæmi hos børn. I undersøgel-sen blev der målt overskridelser af den nedre grænseværdi for radon i tre ud af 20 in-stitutioner

Der blev målt forureningsniveauer fra aktiviteter i en række institutioner, som må for-ventes at være problematiske for børn med luftvejslidelser, hvilket omfatter ca. 20 % af alle institutionsbørn

I de institutioner, hvor der er gennemført dagslysmålinger, er niveauet fra dagslys i rummet generelt lavt. De målte dagslysforhold peger på, at børn har et utilstrækkeligt dagslysniveau i deres institutioner, hvilket kan have indflydelse på deres udvikling af synssansen

De rumakustiske undersøgelser af børneinstitutionernes opholdsstuer viser, at seks ud af 20 stuer ikke overholder krav, som ifølge bygningsreglementet.

Forslag om pilot-undersøgelse i 2 dagtilbudDet foreslås, at der iværksættes en lille pilotundersøgelse, hvor der vælges to dagtilbud af for-skellig størrelse og med forskellig beliggenhed, der gennemgår en undersøgelse. Undersøgel-sen skal bruges til at få et billede af, om indeklimatilstandene i Ringsted kommunes dagtilbud, med udgangspunkt i en undersøgelse i to dagtilbud, skal danne baggrund for en beslutning, om der skal iværksættes yderligere undersøgelser og / eller opfølgende handleplaner.

En typisk undersøgelse som den Det Økologiske Råd har lavet, vil for en institution koste 48.000,- kr. Med en sådan undersøgelse vil alle de parametre som Det Økologiske Råd har undersøgt blive klarlagt.

De to dagtilbud udvælges i et samarbejde med Teknik og Miljø og relevante dagtilbud.

Administrationen foretager desuden i øjeblikket en radon undersøgelse af samtlige bygninger opført før 1998. Denne rapport foreligge ultimo maj 2019.

Inddragelse og høringIngenØkonomiHvis der laves en egentlig indeklimaundersøgelse i to daginstitutioner efter samme princip som Det Økologiske Råd, vil det koste 48.000 kr. pr. dagtilbud for en komplet indeklimamåling. Udgifterne til de to indeklimaundersøgelser finansieres af børnecentrets driftskontoVurderingDet er administrationens vurdering at er vigtigt at få et detaljeret kendskab til tilstanden i inde-klimaet i kommunens dagtilbud, med udgangspunkt i en undersøgelse i to dagtilbud. Undersø-gelsen skal danne baggrund for en beslutning om der skal iværksættes yderligere undersøgel-ser og / eller opfølgende handleplaner.IndstillingDirektionen indstiller, at udvalget beslutter, om der skal iværksættes en grundig pilot-under-søgelse af indeklimaet i kommunens daginstitutioner til hver 48.000 kr.Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 20-05-2019Finn Andersen stillede forslag om, at undersøgelsen supplereres med opstilling af luftrensen på et antal institutioner.



Side 27

VKlaus Hansen

VJohnny Dahlgaard


ASadik Topcu

FBritta Nielsen

CFinn An-dersen

ODaniel Nørhave

For XImod X X X X XUndlod

Ej til ste-de

Indstillingen anbefales herefter godkendt


Beslutning i Økonomiudvalget den 04-06-2019Finn Andersen stillede forslag om, at undersøgelsen supplereres med opstilling af luftrensen på et antal institutioner.


VHenrik Hvidesten

VKlaus Hansen

OPer Nør-have

APer Flor


BTorben Lollike

FBritta Nielsen

ØHenrik Kjær

CFinn An-dersen

For xImod x x x x x x x xUndlod

Indstillingen anbefales herefter godkendt.Beslutning i Byrådet den 11-06-2019Det Konservative Folkeparti stillede forslag om, at undersøgelsen suppleres med opstilling af luftrensere på et antal institutioner.

Forslaget faldt efter afstemning.

For Imod Und-lod

VHenrik Hvidesten X

VKlaus Hansen X

VJohnny Da-hlgaard

X

VLine Lynnerup X

VMazlum Øz X

VTimo Jensen X


Side 28

OPer Nørhave X

ODaniel Nørhave X

OTina-Mia Eriksen X

CFinn Andersen X

CAndreas Karlsen X

ØHenrik Kjær X

ØJan Jakobsen Ej til stede

RLars Tegl Ras-mussen

X

BTorben Lollike X

FBritta Nielsen X

ALisbeth Andersen X

ASadik Topcu X

ABenny Christen-sen

X


X

APer Flor X

Byrådet besluttede herefter, at der skal iværksættes en grundig pilotundersøgelse af indekli-maet i 2 dagtilbud til hver 48.000 kr. finansieret som beskrevet i sagen



Side 29

8. Kapacitetsbehov på dagtilbudsområdet på kort og langt sigt (BUU)Åben sagSagsid: 19/1697Sagen afgøres i: ByrådetBilag: IndledningSagsgang: BY ØK ÆGU PBU KMU BUU KFU SAMU

Orientering x x x

Indstilling

Beslutning


I denne sag får udvalget en orientering om udviklingen i børnetallet på 0-6 års området, samt kapacitetsbehovet for pladser i dagtilbud på kort og langt sigt, sådan at kommunen fortsat kan leve op til den lovbestemte pasningsgaranti.

OBS Hvis COWIs nyeste befolkningsprognose når at blive publiceret inden nærværende dagsorden offentliggøres, revideres dette dagsordenspunkt og udsendes igenBeskrivelse af sagenUdvikling i børnetallene på den korte baneTil den løbende opfølgning på udviklingen i børnetallene samt efterspørgslen til dagtilbud an-vender administrationen to former for data:

Efterspørgselsoversigt, som viser den aktuelle kapacitet og indskrivning i dagtilbudde-ne, samt ventelisten til dagtilbuddene ét år frem, - for det enkelte dagtilbud, for distrik-terne og for hele kommunen. Efterspørgselsoversigten giver således et billede af kapa-citetsbehovet det kommende år.

Månedsvise opgørelser over antallet af 0-6 årige børn, der er bosiddende i de enkelte distrikter i kommunen.

Administrationen foretog i sensommeren 2018 ny opmåling af institutionernes fysiske rammer for således at kunne udnytte kapaciteten i de eksisterende dagtilbud fuldt ud. Samtidig er de fysiske rammer i 4 dagtilbud ombygget med henblik på en bedre og mere fleksibel udnyttelse af de eksisterende m2 og endelig er der etableret en midlertidig vuggestue på Frejasvej.

Status er nu, at der er tilvejebragt tilstrækkelig med pladser til at overholde pasningsgarantien det kommende år, sådan som kapacitet og efterspørgsel ser ud lige nu på kommuneniveau..

Af den seneste efterspørgselsoversigt fra 15. april 2019 ser indskrivning og venteliste sådan ud for 0-2 års området. Når der er så mange ledige pladser fra efteråret 2019, skyldes det at børnene enten ikke er født endnu eller de p.t. ikke er skrevet på venteliste.

Ringsted Kommune maj-19 jul-19 okt-19 jan-20 apr-20Pladser 741 741 760 760 760


Side 30

Behov 684 658 665 637 544Venteliste (+) -57 -83 -95 -123 -216

For børnehaveområdet fra 2,10 år og indtil skolestart, ser pladser og behov sådan ud på kom-muneniveau:

Ringsted Kommune maj-19 jul-19 okt-19 jan-20 apr-20Pladser 1276 1276 1276 1276 1276Behov 905 983 1071 1136 1219Venteliste -371 -293 -205 -140 -57

Antallet af faktisk bosiddende 0 årige børn i kommunen er faldet en smule fra januar 2019 og til nu lige som det samlede antal af 0-2 årige børn ligger på et lidt lavere niveau. Erfaringen viser, at der typisk kommer lidt flere 0-6 årige børn til kommunen i august-september måned. En forklaring kan være at tilflyttere bruger sommerferien til at flytte.

Januar

2018

Juli 2018

Januar

2019

Maj 2019

10001020104010601080110011201140

0-2 årige børn

3-5 årige børn

Udvikling i børnetallene i overslagsårene 2020-2023 Den nye befolkningsprognose for 2020 og årene fremover er under udarbejdelse, hvorfor tal og opgørelser herunder beror på et foreløbigt bud. Der er en række udstykningsplaner flere steder i kommunen som skal indarbejdes i den nye Cowi-rapport med prognose for de kom-mende års befolkning. Hvis og når udbygningsplanerne bliver en realitet, forventes dette at tiltrække flere borgere med små børn til kommunen.

Det foreløbige bud på befolkningsprognose for overslagsårene pr. 1. januar ser sådan ud. Tal-lene for 2019 er faktiske bosiddende børn i kommunen d. 1. januar.

Januar2019

Januar2020

Januar2021

Januar2022

Januar2023

0 år 357 360 370 378 3851 år 387 369 378 387 3952 år 384 395 382 391 3993 år 358 389 406 392 4014 år 338 365 397 415 4015 år 370 341 371 402 4190-5 årige børn i alt 2194 2218 2304 2365 2400


Side 31

Som det ses stiger antallet af børn pr. årgang og i 2023 vil der gennemsnitlig være 400 børn pr. årgang.

Når det forudsættes, at 65 % af børn i alderen 0 år til 2,10 år efterspørger en plads i dagtilbud, og at alle børn i aldersgruppen 2,10 til og med 5 år efterspørger en plads, er behovet for plad-ser opgjort herunder. Dertil kommer, at der tillige skal beregnes kapacitet til de børn som bliver 6 år i måneder fra januar og indtil spirestart i maj måned.

Forventet efterspørgsel til børnepasning for hele kommunen Januar2019

Januar2020

Januar2021

Januar2022

Januar2023

0 år til 2 år og 10 måneder 692 688 693 709 7232 år og 10 måneder til 5 år 1.144 1.174 1.251 1.288 1.301

Når den forventede efterspørgsel holdes op mod kapaciteten i dagtilbud, vil der fra 2020 og i årene fremover være overskud af pladser til de helt små børn, mens det kan forventes, at der i sidste halvdel af 2021 vil mangle pladser til børnehavebørn. I første omgang kan det løses ved at veksle pladser fra vuggestuebørn til børnehavebørn. Administrationen forudser, at det kan blive nødvendigt at etablere flere pladser til børnehavebørn over de kommende år afhængigt af udviklingen i børnetallene.

Januar2019

Januar2020

Januar2021

Januar2022

Januar2023

Kapacitet 0 -2,10 årige 689 760 760 760 760Efterspørgsel 692 688 693 709 723Plus/minus plad-ser -3 72 67 51 37 Kapacitet 2,10 -5 årige 1351 1276 1276 1276 1276Efterspørgsel 1144 1174 1251 1288 1301Plus/minus plad-ser 207 102 25 -12 -25

Det skal samtidig nævnes, at oversigten viser behovet for pladser ved årets start og der skal således tages højde for udsving i behovet for pladser hen over året, ligesom et antal børn, der bliver 6 år fra januar og frem til maj.

Udvalget vil blive præsenteret for den opdaterede prognose for overslagsårene på kommune-niveau og på de enkelte distrikter, når den nye Cowi rapport foreligger.Inddragelse og høringIngen inddragelse og høring.ØkonomiIngen bevillingsmæssige konsekvenser.


Side 32

VurderingAdministrationen vurderer, at det i første omgang kan blive nødvendigt at veksle fra vuggestu-epladser til børnehavepladser for at imødekomme behovet på kort sigt. På lange bane skal der findes mere langsigtede løsninger. Selv om en ny institution til erstatning for den nuværen-de Kastaniehaven foreslås etableret med yderligere 30 pladser, er det ikke sikkert at det vil være tilstrækkeligt til at dække behovet i andre områder af kommunen.

Administrationen går i gang med at undersøge mulighederne for udvidelse af eksisterende in-stitutioner og hvor der kan bygges ny/nye institutioner.IndstillingDirektionen indstiller, at orienteringen tages til efterretning. Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 20-05-2019Indstillingen taget til efterretning med bemærkning om at udvalget orienteres om, de aktuelle tal for både dagtilbud og skole når COWI-rapporten foreligger.


Beslutning i Økonomiudvalget den 04-06-2019Taget til efterretning med Børne- og Undervisningsudvalgets bemærkningBeslutning i Byrådet den 11-06-2019Taget til efterretning med Børne- og Undervisningsudvalgets bemærkning.


Side 33

9. Status cykelstiprojekt Rusgårds Bakke (KMU)Åben sagSagsid: 18/1952Sagen afgøres i: ByrådetBilag: 1 Bilag 1 - Forundersøgelsesnotat Rusgårds Bakke (50787/19)

2 Bilag 2 - Referat af borgermøde 1 (50788/19)3 Bilag 3 - Referat borgermøde 2 (50789/19)4 Bilag 4 - Hvidbog Rusgårds Bakke inkl underbilag (50790/19)5 Bilag 5 - Brev vedr. salg af Snekkerupvej 2 (51907/19)


Orientering

Indstilling x x

Beslutning x


I denne sag redegør administrationen for den aktuelle status for cykelstiprojektet på Rusgårds Bakke. Samtidigt søges en anlægsbevilling til dækning af udgifter for gennemførte undersø-gelser af krydsningsmulighederne af Roskildevej i Ortved. Beskrivelse af sagenSagen er tidligere behandlet i:

Byrådet den 10. juni 2013 pkt. 13, anlægsbevilling til detailprojekt for Bringstrupvej og Bjergvej samt skitseprojekt for Rusgårds Bakke og Nordrupvej.

Byrådet den 7. december 2015 pkt. 13, anlægsbevilling til forundersøgelser.

Administrationen har siden den juni 2016 løbende været i dialog med Vejdirektoratet (VD) vedr. krydsningsmulighederne af Roskildevej i Ortved:

Anvendelse af den eksisterende fodgængertunnel ved plejecenteret, herunder etable-ring af ca. 150 meter dobbeltrettet cykelsti på Roskildevej mellem nedgang til tunnel og Nebsmøllevej.

Mulighed for etablering af signalregulering i krydset Værkevadsvej / Roskildevej, her-under etablering af ca. 600 m. dobbeltrettet cykelsti mellem lyskryds og Nebsmøllevej.

Dialogen er foregået på både teknikerniveau samt på centerchef – og direktørniveau.

Resultatet af dialogen er, at VD forsat ikke kan give tilsagn til etablering af en lysregulering, da der jf. VD hverken er trafikafviklings – eller trafiksikkerhedsmæssige begrundelser for en lysre-gulering:

Der er flere private udkørsler på strækningen og en 600 meter lang dobbeltrettet cykel-sti vil øge risikoen for påkørsler af lette trafikanter.

Der er i de seneste 5 år ikke registreret trafikulykker i krydset ved Værkevadsvej. Sidevejstrafikken på Værkevadsvej er ca. 1.000 køretøjer mod ca. 12.500 på Roskilde-

vej. En forsinkelse på f.eks. 10 sekunder af trafikanterne på Roskilde vil medføre et


Side 34

samfundsøkonomisk årligt tab på over 2 mio. kr., hvilket ikke modsvares af en tilsva-rende eller større positiv effekt, også selvom en faktor som tryghed ikke kan opgøres / værdisættes.

VD vurderer at krydsningen via den eksisterende stitunnel er den sikreste løsning for sko-lebørnene og har givet foreløbigt tilsagn om at:

den eksisterende tunnel kan anvendes af skolebørn, bl.a. under forudsætning af at der enten etableres egentlige nedkørselsramper eller udføres ramper i forbindelse med trapper hvor cykler kan trækkes ned til stitunnelen.

Cykelstien i Roskildevejs nordlige side mellem Nebsmøllevej og stitunnel kan anven-des som dobbeltrettet cykelsti. Da strækningen kun er ca. 150 m. lang, vurderes dette mindre risikofyldt end den foreslåede længere dobbeltrettede cykelsti i forbindelse med en lysregulering.

Det er en forudsætning for VDs tilsagn at alle udgifter afholdes af Ringsted Kommune.

Af hensyn til de lette trafikanters krydsning ved Værkevadsvej, ser VD desuden positivt på mu-ligheden for etablering af krydsningsheller. VD oplyser samtidigt at deres erfaringer med kor-rekte udførte krydsningsheller er, at de ikke giver anledning til påkørsel af personer der ophol-der sig her.

Ud over en sikker krydsning af Roskildevej, har de i alt 4 undersøgte linjeføringer forskellige fordele og ulemper. For at kvalificere ulemperne ved de forskellige scenarier er der i forunder-søgelsesrapporten lavet en simpel sammenligning, hvor forskellige temaer gives en score fra 1 til 4, hvor 1 er bedst og 4 dårligst. Resultatet er gengivet herunder, og som det fremgår lig-ger blåt, grønt og rødt scenarie meget tæt, mens det gule får en dårligere score. Trods en god score er det forventede antal brugere af det grønne scenarie kun 13 skolebørn, mod 60 i det blå og gule scenarie og 37 forventede brugere i det røde scenarie. Nederst i skemaet er an-lægsoverslagene fra forundersøgelsesrapport angivet. Forundersøgelsesrapporten kan ses i sin helhed i bilag 1.

Tema Blåt scenarie: Rusgårds Bak-ke

Gult scena-rie: Åen

Rødt scena-rie: Pleje-center

Grønt Sce-narie: Ort-vedlund

Trafiksikkerhed 4 2 1 3Utryghed i mørke (afstand fra øvrig trafik)

1 4 3 2

Ejendomme og udkørsler 4 3 2 1Forventet cykeltrafik langs ruten 1 (60) 2 (60) 3 (37) 4 (13)Omvej i forhold til andre mulige ruter 1 2 3 4Plan- og matrikulære forhold samt servitutter

3 4 1 2

Anlægsoverslag/økonomi 3 2 4 1Landskab, natur, fred-ninger og be-skyttet natur

1 4 2 3

Beboerønsker 3 4 1 2Stejle bakker 3 1 4 2Afskæring / opdeling af markarealer 3 2 4 1Stil placeret nær eller igennem våd-områder

1 4 3 2

Sammenhæng med sti videre til Jy-strup

2 3 1 4

Sum 30 37 32 31


Side 35

Anlægsoverslag jf. forundersøgelses-rapport

16.8 mio. kr. 11.8 mio. kr.

16.9 mio. kr.

6.8 mio. kr.

Anlægsoverslaget er udarbejdet tilbage i 2016 og tendensen i markedet har siden været sti-gende travlhed og dermed priser. Dette sammenholdt med de indkomne forslag til ændret linjeføring igennem Vigersted m.m. betyder at en betydelig prisstigning må forventes. Inddragelse og høringFølgende inddragelse og høring er gennemført i forbindelse med projektet:Dato Beskrivelse31. maj 2016. Borgermøde nr. 1, drøftelse af forskellige løsningsmulighe-

der – se bilag 222. januar 2018. Borgermøde nr. 2, løsningsforslag præsenteret og drøftet –

se bilag 3.Januar – februar 2018 Høring omkring rødt og blåt scenarie. Høringssvar fremgår af

hvidbog – bilag 4, ligesom de indkomne høringssvar kan ses i deres helhed som underbilag til hvidbogen.

I den gennemførte høring omkring det røde og blå scenarie er der indkommet i alt 10 hørings-svar. Der er en klar tendens til at tunnelløsningen foretrækkes som krydsning af Roskildevej mens at flere angiver at forældre ikke vil lade deres børn krydse Roskildevej via krydsnings-heller.Flere høringssvar angiver en stibro som en mulig alternativ krydsning af Roskildevej, ligesom en rundkørsel også nævnes som en mulig løsning.Ligeledes påpeger flere høringssvar vigtigheden af at Jystrup og Vigersted bindes sammen, og at den første del af cykelstien derfor skal fremtidssikres, så den senere kan udbygges til Jystrup.

Administrationen har i forbindelse med udarbejdelsen af nærværende dagsorden været i kon-takt med henholdsvis Vigersted Lokalråd samt Landsbyforeningen for Jystrup og omegn, for at tilsikre at de afgivne høringssvar tilbage fra starten af 2018 stadigt er gældende. Både Lokal-råd og Landsbyforening har bekræftet at dette er tilfældet, dog ønsker Vigersted Lokalråd at brev sendt til Plan – og Boligudvalget vedr. salg af ejendommen Snekkerupvej 2 medtages. Brevet fremgår af bilag 5. For Vigersted Lokalråd er det ligeledes af stor betydning at cykel-stien etableres sikkert, helt frem til skolens hovedindgang på Ågerupvej 1. Både lokalråd og landsbyforening peger i deres høringssvar på det røde scenarie.ØkonomiSamlet rådighedsbeløb for anlæg 3 - cykelstier Bjergvej, Bringstrup, Nordrupvej og Rusgårds-bakke - og 221 - cykelstier, rammekonto:

2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022ÅrstalAfsat rådighedsbeløb, mio. kr.

2,0 4,0 4,0 4,0 6,4 4,0 4,0 10,0 10,0 10,0

Bringstrupvej og Bjerg-vej, detailprojekt Rus-gårds Bakke og Nord-rupvej, skitseprojekt

-0,5

Bringstrupvej, anlægs-udgifter

-3,2

Bjergvej , anlægsudgif-ter

-1,8

Bringstrupvej, anlægs-udgifter, merudgifter

-0,7


Side 36

Nordrup, forundersø-gelse

-0,5

Rusgårds Bakke, forun-dersøgelse

-0,5

Bjergvej, cykelstier og buslommer

-0,45

Nordrupvej, ekstern projektering

-1,1

Nordrupvej, bevilling til udførsel

-15,24

Rest rådighedsbeløb 1,5 5,5 2,8 6,8 11,65

0,41 4,41 14,41

24,41

34,41

Økonomisk oversigt Rusgårds Bakke, alle beløb mio. kr.

Anlægs-bevilling

Faktisk for-brug Afvigelse

Byrådet den 9. november 2015 - punkt 5 0,500 Forbrugt på internt honorar samt ekstern rådgiver 0,621Forventede rest udgifter 0,080Totalt 0,500 0,701 -0,201

Som det fremgår er der et forventet merforbrug på ca. 0,2 mio. kr. Der søges en anlægsbevil-ling på 0,2 mio. kr. til afholdelse af udgifter i forbindelse med udførte undersøgelser og afkla-ring af krydsningsmuligheder m.m. i Ortved. Bevillingen ønskes finansieret af det afsatte rådig-hedsbeløb til cykelstier, hvor det aktuelle samlede restrådighedsbeløb for 2019 er 4,41 mio. kr.

Såfremt det besluttes at der skal arbejdes videre med projektet søges en anlægsbevilling på 0,5 mio. kr. til yderligere forundersøgelser og kvalificering af anlægsregnskab. Bevillingen øn-skes ligeledes finansieret af det samlede afsatte rådighedsbeløb til cykelstier.

VurderingGrundet den lange dialog med VD på flere niveauer, vurderer administrationen at dennes mu-ligheder for at opnå et tilsagn fra VD om etablering af en lysregulering er afprøvede og ikke længere kan forventes opnået. Det samme gør sig gældende med hensyn til etablering af læn-gere strækninger med dobbeltrettet langs Roskildevej, end de ca. 150 m. VD har givet tilsagn til.

Da administrationen vurderer at en sikker krydsning af Roskildevej er essentielt for projektet – hvilket også fremgår af flere høringssvar, borgermøder m.m. – er anvendelse af den eksiste-rende stitunnel reelt den eneste løsning, med mindre en stibro, en ny stitunnel eller lignende etableres. Herved er det røde scenarie, med en linjeføring over markerne op til plejecenteret og stitunnelen, den løsningsmulighed der står tilbage. Den løsning er dog langt fra optimal grundet forhold som utryghed i mørke, stiens stejlhed samt det forventede antal brugere. Den-ne løsning er samtidigt den dyreste blandt de fire undersøgte – dog kun marginalt i forhold til det blå scenarie – ligesom generelle prisstigninger, lokalrådets ønsker til ændret linjeføring igennem Vigersted m.m. kan fordyre projektet.

Administrationen vurderer at disse forhold bør undersøges nærmere samt prissættes inden det besluttes hvorvidt det røde scenarie skal udføres. Såfremt det ønskes, kan alternative krydsningsmuligheder i form af stibro eller lignende samtidigt undersøges jf. de indkomne hø-ringssvar.


Side 37

Grundet de beskrevne udfordringer kan det også overvejes hvorvidt projektet fortsat ønskes gennemført. Projektet er i dag en del af Trafikhandlingsplan 2017s projektliste, hvorfor projek-tet fremadrettet kan blive prioriteret på lige fod med de øvrige cykelstiprojekter i kommunen.IndstillingDirektionen indstiller,

1. at der gives en anlægsbevilling til udgifter på 0,2 mio. kr. til at dække merudgifter i for-bindelse med gennemførte undersøgelser og afklaring af krydsningsmuligheder m.m. i Ortved.

2. at anlægsbevillingen finansieres af det allerede afsatte rådighedsbeløb.3. at det besluttes hvorvidt:

a. der skal arbejdes videre med det røde scenarie, herunder at der gives en an-lægsbevilling til udgifter på 0,5 mio. kr. til at dække yderligere undersøgelser og kvalificering af anlægsoverslag. Anlægsbevillingen finansieres af det allerede afsatte rådighedsbeløb.

b. projektet skal afsluttes i sit nuværende stade og sendes tilbage i Trafikhand-lingsplan 2017s projektliste for fornyet prioritering op imod øvrige ønsker og for-slag.

Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 23-05-2019Indstillingspunkt 1 og 2 anbefales godkendt.

Indstillingspunkt 3b anbefales godkendt.


Beslutning i Økonomiudvalget den 04-06-2019Klima- og Miljøudvalgets indstillinger anbefales godkendt med bemærkningen om, at når der er truffet endelig beslutning orienteres Lokalrådet i Vigersted og Jystrup.Beslutning i Byrådet den 11-06-2019Økonomiudvalgets indstilling godkendt.


Side 38

10. Anlægsbevilling til Gyrstinge Sø og Haraldsted Sø, Helhedsplan (KMU)Åben sagSagsid: 17/10466Sagen afgøres i: ByrådetBilag: 1 Bilag - Helhedsplan for søerne_lavformat.pdf (13913/18)IndledningSagsgang: BY ØK ÆGU PBU KMU BUU KFU SAMU

Orientering

Indstilling x x

Beslutning x


Byrådet afsatte midler til realisering af Helhedsplanen for Gyrstinge Sø og Haraldsted Sø i Budget 2017, for årene 2017-2020. I denne sag, skal der tages stilling til anlægsbevillingen for 2019.Beskrivelse af sagenHelhedsplanen for søerne (bilag) indeholder en række ønsker til forbedring af adgangsfor-hold, rekreative faciliteter og formidling til brugerne mm.

Der skal i 2019 etableres rekreative faciliteter i søsportshjørnet ved Haraldsted Sø. Det drejer sig om et fugletårn, et naturformidlingsrum og en ombygning af den tidligere HOFOR-kontor-bygning med toiletter, formidling, grejbank og et udendørs overdækket arbejdsbord med va-ske. Disse faciliteter skal finansieres af bevillingen fra 2018 på ca. 1 mio. kr., samt den nye bevilling på 500.000 kr. for 2019. Der budgetteres med ca. 1,1 mio. kr. til håndværkerydelser, 270.000 kr. til rådgiverydelser og 100.000 kr. til interne honorarer.Inddragelse og høringBrugerrådet for Haraldsted Sø er tidligere blevet hørt om planerne for søsportshjørnet og bli-ver det igen på brugerrådsmødet den 15. maj 2019. ØkonomiDer blev i budgetaftalen for 2017 afsat et rådighedsbeløb på 1 mio. kr. i 2017, 1 mio. kr. i 2018, 500.000 kr. i 2019 og 300.000 kr. i 2020 til realisering af helhedsplanen for søerne. Der søges om en anlægsbevilling til udgifter på 500.000 kr. til realisering af helhedsplanen i 2019. VurderingAdministrationen vurderer, at de planlagte rekreative faciliteter ved Haraldsted Sø vil skabe gode fysiske rammer, der stimulere til bevægelse og vil bidrage til at fremme friluftslivet for kommunens borgere, skoler og institutioner. Faciliteterne stimulere både til aktivitet, fordybel-se og læring om natur og miljø, hvilket stemmer overens med kommunens vision.

Samlet set bidrager faciliteterne væsentligt til realiseringen af helhedsplanen for søerne.


Side 39

IndstillingDirektionen indstiller,

1. at der gives en anlægsbevilling til udgifter på 500.000 kr. til realisering af Helhedspla-nen for søerne i 2019.

2. at anlægsbevillingen finansieres af det allerede afsatte rådighedsbeløb til samme for-mål.

Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 23-05-2019Anbefales godkendt.




Side 40

11. Ekspropriation til spildevandsteknisk anlæg (KMU)Åben sagSagsid: 19/2725Sagen afgøres i: ByrådetBilag: 1 Bilag 1 Åstedsprotokol (54418/19)

2 Bilag 2. Mail om ekspropriation efter MIljøbeskyttelsesloven (51832/19)

3 Bilag 3. Lodsejers erstatningskrav (41435/19)4 Bilag 4. Ringsted Forsynings erstatningstilbud (24809/19)

IndledningSagsgang BY ØK ÆGU PBU KMU BUU KTU SAMU

Orientering

Indstilling X X

Beslutning X

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boli-gudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KTU=Kultur- og Trivselsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg Sagen fremlægges med henblik på, at gennemføre ekspropriation til spildevandstekniske an-læg i form af et regnvandsbassin og spildevandsledning til nye boliger ved Høm.

Beskrivelse af sagenI sagen vedr. ”principbeslutning om ekspropriation til spildevandstekniske anlæg” vedtog Byrå-det den 16. april 2012, at såfremt det ikke er muligt at indgå frivillige aftaler, skal der ekspropri-eres til spildevandstekniske anlæg. I forbindelse med en kommende byggemodning af lokalplan 203 Boliger i Høm, og det dertil-hørende tillæg til spildevandsplanen tillæg 11, skal der anlægges et regnvandsbassin syd for Østergade, samt ledningsanlæg til spildevand fra det kommende boligområde. Som følge af, at det ikke er lykkedes Ringsted Forsyning at indgå frivillige aftaler med lodsejer af jorden, har der den 21. marts 2019 været afholdt åstedsforretning. Byrådsmedlem Andreas Karlsen deltog foruden lodsejer og dennes rådgiver, Ringsted Forsyning og Ringsted Kommu-ne. Efter afholdelse af åstedsforretningen har lodsejer haft 4 uger, til at fremkomme med yder-ligere bemærkninger i sagen. Kopi af åstedsprotokol fremgår af bilag 1.

På åstedsforretningen var der enighed om bassin og ledningens placering. Og der var enighed om etablering af brønde og adgangsveje.

På åstedsforretningen var der ikke enighed om, at ekspropriationen skulle ske efter Miljøbe-skyttelsesloven. Lodsejer fremlagde, at ekspropriation skulle ske efter Planlovens § 47, idet bassinet fremgik af lokalplanen. Der var enighed om, at ledningen kunne eksproprieres efter Miljøbeskyttelseslovens § 58. Såfremt der ikke eksproprieres efter Planloven, tilkendegav lod-sejer, at sagen ville blive påklaget. I høringsperioden blev lodsejer orienteret om, at det ville blive fastholdt, at der eksproprieres efter Miljøbeskyttelsesloven (Bilag 2)


Side 41

Der var desuden ikke enighed mellem lodsejer og Ringsted Forsyning om erstatningens stør-relse. Lodsejer fremlagde et erstatningskrav på 50 kr/m2 (se bilag 3), mens Ringsted Forsy-ning fremlagde et tilbud om at betale 20 kr/m2 (se bilag 4) for de 12.791 m2 til bassinet.

Inddragelse og høringArealfortegnelse og ekspropriationsplan har været offentlig tilgængelig i 4 uger. Efter afholdelse af åstedsforretningen, har lodsejer haft 4 uger til at fremkomme med yderlige-re bemærkninger i sagen.

ØkonomiSagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser. Det er Ringsted Forsyning, der finansierer erstatningerne. Erstatningernes størrelse er fastsat efter principper i DONG Energys retningslinjer for erstat-ningsaftaler, som er vedtaget i Byrådet den 14. marts 2011.

VurderingLodsejer ønsker at få bassinet eksproprieret efter Planloven i stedet for Miljøbeskyttelseslo-ven, idet lodsejer lægger til grund, at arealet også fremgår af lokalplanen for området og må-ske vil kunne indbringe en større erstatning, såfremt det er eksproprieret efter Planloven, da udstykningen er afhængig af bassinet. Det er administrationens vurdering, at Planloven og Mil-jøbeskyttelsesloven er ligeværdige og begge love giver adgang til den samme taksationskom-mission, som kan vurdere erstatningens størrelse. Bassinet fremgår også af tillæg til spilde-vandsplanen, som omhandler samme lokalplan.

Der er ved ekspropriering, både efter Miljøbeskyttelsesloven og Planloven, 4 ugers klagefrist efter Byrådets beslutning, men til hvert sit klagenævn. Administrationen vurderer, at klagead-gang til to uafhængige klagenævn, med forskellige sagsbehandlingstider, kan betyde yderlige-re forsinkelse i realisering af lokalplanen. Det er administrationens vurdering, at der i § 58 i Miljøbeskyttelsesloven er hjemmel til at foretage ekspropriation, af de nødvendige arealer og rettigheder.

Såfremt ekspropriationen påklages, vil dette have opsættende virkning og etablering af regn-vandsbassin skal afvente en afgørelse i klagenævnet. Det vil have betydning for tidsplanen for anlægsarbejdets opstart og salg af parcellerne for udstykningen.

Ringsted Forsyning ønsker ikke at betale mere end 20 kr./m2, idet området er landbrugsareal, som ikke skal anvendes til andet end regnvandsbassin. Arealer til regnvandsbassiner bliver mere og mere omfattende, på grund af stigende regnmængder og hensyn til recipienterne, og imødekommes lodsejers ønsker, vil det få væsentlig indflydelse på udgifter til køb af arealer fremover.

Indsigelser til erstatningernes størrelse videresendes til Taksationskommissionen, såfremt lod-sejer eller Ringsted Forsyning ønsker dette.IndstillingDirektionen indstiller, at der i henhold til §58 i Miljøbeskyttelsesloven, besluttes at ekspropri-ere til spildevandsteknisk anlæg i form af regnvandsbassin samt ledningsanlæg mv.


Side 42

Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 23-05-2019Anbefales godkendt




Side 43

12. Fremtidige vejforhold Mulstrup Møllevej (KMU, PBU)Åben sagSagsid: 18/3420Sagen afgøres i: ByrådetBilag: 1 Bilag 1 - Høringsmateriale (51756/19)

2 Bilag 2 - Hvidbog inkl. underbilag (51759/19)3 Bilag 3 - Køreafstande og tider (51760/19)


Orientering x

Indstilling x x

Beslutning x


I denne sag redegør administrationen for de indkomne høringssvar, og indstiller, at der træffes beslutning om, hvorvidt Mulstrup Møllevej skal forblive offentlig vej eller nedklassificeres til pri-vat fællesvej.Beskrivelse af sagenSagen er tidligere behandlet i:

Klima – og Miljøudvalg den 22. marts 2018, hvor det blev besluttet at administrationen skulle arbejde videre med de tre stillede løsningsforslag dog med særligt fokus på løs-ningerne hvor Mulstrup Møllevej nedklassificeres til privat fællesvej, herunder at forsla-gene skulle sendes i 4 ugers høring.

I den tidligere sag redegjorde administrationen for forholdene på Mulstrup Møllevej der løber mellem Haslevvej (A) og Tolstrupvej (B) og som også er adgangsvej til biogasanlægget. Vejen er en ældre og smal vej med ukendt opbygning og den forøgede mængde tunge trafik til bio-gasanlægget vil formodentlig medføre forøget slid og skader på både kørebane og rabatter og dermed forøgede udgifter til vedligeholdelsen af vejen. Placering af vej, biogasanlæg m.m. fremgår af skitse 1, ligesom ejerforhold fremgår her.

Skitse 1


Side 44

Mulstrup Møllevej 10 (biogasanlæg) Ringsted ForsyningHaslevvej 157 Havbyrdvej 104Haslevvej 162 Mulstrup Møllevej 17

Administrationen redegjorde ligeledes for 3 løsningsforslag til Mulstrup Møllevejs fremtidige status som enten åben privat fællesvej, lukket privat fællesvej eller uændret fortsat at være en offentlig vej. Løsningsforslagene blev efterfølgende sendt i 4 ugers offentlig høring.Inddragelse og høringHøringen blev gennemført i perioden den 7. november til den 7. december 2018 og blev ud-sendt direkte til de berørte lodsejere samt beboere i lokalområdet, ligesom høringsmaterialet har været tilgængeligt på kommunens hjemmeside.

I høringsmaterialet blev lodsejere, beboer i området samt kommunens borgere generelt bedt om at indsende deres bemærkninger til de tre stillede forslag:

1 - Mulstrup Møllevej overgår til privat fællesvej og holdes åben for gennemkørende trafik:Dette forslag indebærer, at Mulstrup Møllevej overgår til privat fællesvej, som skal vedligehol-des af de vejberettigede, men at der samtidig indgås en aftale om, at vejen holdes åben for den almene trafik. På denne måde vil vejen stadig kunne bruges af offentligheden og f.eks. fungere som en genvej mellem Havbyrd og Mulstrup. Vejberettigede er lodsejere med krav og ønske om fortsat at benytte vejen efter en nedklassificering, f.eks. som adgangsvej til deres ejendom, marker eller lignende.Når vejen holdes åben for offentligheden, vil Ringsted Kommune være indstillet på at bidrage til vejens vedligeholdelse, fordi det vil være i offentlighedens interesse, at vejen fortsat kan bruges.

2 - Mulstrup Møllevej overgår til privat fællesvej og lukkes for gennemkørende trafik:Dette forslag indebærer, at Mulstrup Møllevej overgår til privat fællesvej, som skal vedligehol-des af de vejberettigede. De vejberettigede vil herefter kunne beslutte, at lukke vejen for gen-


Side 45

nemkørende biltrafik, men ikke for gående og cyklende. Lukningen vil f.eks. kunne gennemfø-res ved at opsætte en bom ved åen, der løber vest for biogasanlægget.Hvis det besluttes at lukke vejen for gennemkørende trafik, vil kommunen som udgangspunkt ikke skulle bidrage til vedligeholdelsen af vejen.

3 - Mulstrup Møllevej fortsætter med at være offentlig vej:Dette forslag indebærer, at Mulstrup Møllevej fortsat vil være offentlig vej. Den vil dog stadig være klassificeret som en lokalvej, da vejen ikke har en overordnet betydning. Når vejen er offentlig vej, er det Ringsted Kommunes opgave som vejmyndighed at vedligeholde vejen, så vejen er i god og forsvarlig stand. Det kan være nødvendigt at gennemføre forskellige arbejder på vejen med henblik på at for-berede den til nye trafik til biogasanlægget. Det vurderes, at disse arbejder ikke vil være om-fattet af kommunens forpligtelse som vejmyndighed, og der kan derfor indgås aftale om, at udgifterne til disse arbejder og vedligeholdelsen af foranstaltninger, der er nødvendige af hen-syn til biogasanlægget, afholdes af biogasanlægget. Såfremt der ikke kan indgås en sådan aftale – eller hvis aftales misligholdes – vil kommunen skulle afholde udgifterne til at vedlige-holde vejen.

Høringsmaterialet fremgår af bilag 1

Resultat af høringKommunen har modtaget i alt 32 høringssvar fra 45 personer.

Høringssvarerne behandles i Hvidbogen bilag 2, hvor høringssvarenes indhold kun er medta-get i hovedtræk. Høringssvarerne kan ses i deres helhed i underbilagene til hvidbogen.

De 32 høringssvar fordeler sig på løsningsforslagene således:7 % for løsning 1, hvor Mulstrup Møllevej overgår til privat fællesvej men holdes åben.20 % for løsning 2, hvor Mulstrup Møllevej overgår til privat fællesvej men lukkes.53 % for løsning 3, hvor Mulstrup Møllevej forbliver offentligvej.20 % ønsker at der forsat skal være offentlig adgang, altså løsning 1 eller 3. Lidt over halvdelen foretrækker således en løsning hvor Mulstrup Møllevej forbliver en offentlig vej.Mange af de indkomne høringssvar nævner at en lukning af Mulstrup Møllevej vil medføre længere køretid til genbrugspladsen, Campusskolerne, Brugsen i Høm m.m. Administrationen har lavet en simpel undersøgelse af rejsetiderne på forskellige tidspunkter af døgnet. Konklu-sionen er, at uanset hvilket rute der vælges, er der kun små forskelle i både afstand og køre-tid. Den samlede undersøgelse af kørselstider og afstande kan ses i bilag 3.ØkonomiSagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

En evt. beslutning om nedklassificering af vejen til privat fællesvej vil sandsynligvis medføre engangsudgifter i forbindelse med overdragelsen af vejen. Der vil gå ca. 4 år fra en evt. be-slutning om nedklassificering, til vejen kan overdrages til de vejberettigede og i løbet af denne periode kan vejens tilstand ændre sig meget. Administrationen kan derfor på nuværende tids-punkt ikke vurdere omfanget af eventuelle udbedringsarbejder i forbindelse med en overdra-gelse og kan således heller ikke estimere omkostninger forbundet hermed.

På længere sigt vurderer administrationen, at vil en nedklassificering vil medføre en besparel-se på driftsudgifterne.


Side 46

VurderingBiogasanlægget vil medføre en forøget trafikmængde, og særligt det større antal tunge køre-tøjer vil medføre et forøget slid på Mulstrup Møllevej. Vedbliver vejen med at være offentlig, og kan der ikke indgås klare aftaler med biogasanlægget – eller misligholdes de indgåede aftaler – vil trafikken til biogasanlægget sandsynligvis medføre forøgede driftsudgifter for Ringsted Kommune.

Ved at nedklassificere til privat fællesvej vil det være de vejberettigede brugere der betaler for vejens drift efter en aftalt fordelingsnøgle. Her vil trafikken til biogasanlægget samt den offent-lige trafik på vejen udgøre den største andel, og kommunen vil skulle afholde den del af drifts-udgifterne som kan henføres til sliddet fra den offentlige trafik.

Da en nedklassificering vil betyde merudgifter for de vejberettigede brugere, kan det ikke for-ventes muligt at indgå frivillige aftaler med samtlige vejberettigede om en nedklassificering. Der vil derfor gå ca. 4 år fra en evt. beslutning om nedklassificering, til vejen kan overdrages til de vejberettigede.

Over halvdelen af de indkomne høringssvar foretrækker at Mulstrup Møllevej forbliver offentlig vej, og mange angiver at en lukning vil medføre længere transporttid til genbrugspladsen, campusskolerne, Høm m.m. En simpel undersøgelse af afstande og køretider viser dog, at der kun er lille forskel på afstande og køretider uanset om der køres via Mulstrup Møllevej eller via alternative veje. Uanset den simple undersøgelses resultat, viser høringssvarerne et stort øn-ske fra brugerne om at Mulstrup Møllevej forbliver en åben offentligt vej og at oplevelsen hos mange brugere er, at Mulstrup Møllevej er en god og hurtig forbindelse mellem Haslevvej og Næstvedvej. Med baggrund i de indkomne høringssvar vurderer administrationen at borgernes interesser tjenes bedst ved at vejen forbliver offentlig.IndstillingDirektionen indstiller, at Mulstrup Møllevej forbliver en offentlig vej jf. løsning 3 og at admini-strationen søger at indgå en aftale med biogasanlægget om vejens fremtidige vedligehold.Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 23-05-2019Efter afstemning anbefales løsning 1 med bemærkning om, at der ønskes en supplerende sagsfremstilling i Økonomiudvalget, der belyser de økonomiske konsekvenser for de vejberet-tigede.

BTorben Lollike

ALisbeth Andersen

ABenny Chri-stensen

VJohnny Dahlgaard

VKlaus Hansen

OPer Nør-have

CFinn An-dersen

For X X XImodUndlod

Ej til stede Ej til stede Ej til ste-

deX


Beslutning i Plan- og Boligudvalget den 27-05-2019Taget til efterretning.Supplerende sagsfremstillingKlima – og Miljøudvalget besluttede den 23. maj 2019 at der skulle udarbejdes en suppleren-de sagsfremstilling hvori de økonomiske konsekvenser for de vejberettigede skal belyses så-fremt Mulstrup Møllevej nedklassificeres til privat fællesvej. Det blev desuden forespurgt om kommunen kan tilsikre at vejen forbliver åben trods en nedklassificering.


Side 47

Økonomiske konsekvenser for de vejberettigedeHvis vejen nedklassificeres til privat fællesvej vil det være de vejberettigede der fremadrettet skal stå for vejens drift og vedligehold. Vejmyndighed vil udarbejde en aftale hvor udgifterne fordeles imellem de vejberettigede alt efter hvor meget de slider på vejen m.m. Såfremt vejen holdes åben, vil den offentlige trafik, samt trafikken til biogasanlægget, udgøre langt den stør-ste andel. På den østlige del af vejen vil lastbiltrafikken til biogasanlægget udgøre den største andel, mens den offentlige trafik vil udgøre den største andel på den vestlige del af vejen. De vejberettigede vil kunne påklage aftalen om fordeling af udgifterne til Vejdirektoratet.Da en nedklassificering vil betyde merudgifter for de vejberettigede brugere, forventer admini-strationen ikke at det vil være muligt at opnå frivillige aftaler med samtlige vejberettigede om en nedklassificering, og der vil derfor gå ca. 4 år fra en evt. beslutning om nedklassificering, til vejen kan overdrages.

Erfaringstal fra Vej & Park viser at drift og vedligehold af en vej inkl. snerydning samt udskift-ning af slidlag (det øverste lag asfalt) med passende intervaller koster ca. 60.000 kr. pr. km. pr. år for en større vej, for en mindre vej som Mulstrup Møllevej vurderer administrationen at beløbet vil være halvdelen, altså ca. 30.000 kr. pr. km. pr. år. Med en samlet længde på 1,25 km. bliver de anslåede årlige driftsudgifter ca. 40.000 kr. som vil skulle fordeles mellem de vej-berettigede, som beskrevet vil biogasanlægget og Ringsted kommune skulle afholde hoved-parten af udgifterne.

Såfremt den østlige del af Mulstrup Møllevej ikke kan holde til den forøgede mængde tung tra-fik kan dette medføre større og dyre reparationer, udskiftning m.m. På trods af at den offentli-ge andel af trafikken på denne strækning kun udgør en mindre andel, vil der kunne opstå mer-udgifter ud over de almindelige driftsudgifter.

Kan Mulstrup Møllevej forblive åben trods nedklassificeringEfter en evt. nedklassificering kan de vejberettigede i enighed beslutte at lukke vejen. Da vej-myndigheden er en af de vejberettigede vil en lukning forudsætte vejmyndighedens accept. I modsat fald vil vejen ikke kunne lukkes.Beslutning i Økonomiudvalget den 04-06-2019Klima og Miljøudvalgets indstilling anbefales godkendt efter en afstemning.

VHenrik Hvidesten

VKlaus Hansen

OPer Nør-have

APer Flor


BTorben Lollike

FBritta Nielsen

ØHenrik Kjær

CFinn An-dersen

For X X X X X X X XImodUndlod X

Beslutning i Byrådet den 11-06-2019Klima- og Miljøudvalgets indstilling godkendt.


Side 48

13. Anlægsbevilling til boldbane i Gyrstinge (PBU, BUU)Åben sagSagsid: 18/3748Sagen afgøres i: ByrådetBilag: 1 Bilag 1 Oversigtsplan (60834/19)IndledningSagsgang: BY ØK ÆGU PBU KMU BUU KFU SAMU

Orientering x

Indstilling x x

Beslutning x


I denne sag skal der tages stilling til frigivelse af bevilling for anlæg af boldbane i Gyrstinge.Beskrivelse af sagenByrådet godkendte projektet ved behandling på Byrådsmødet den 8. juni 2009, pkt. 20.Projektet er etablering af boldbane på et eksproprieret areal op til den eksisterende boldbane, ved Kildeskolen sådan, at der er mulighed for en 11 mandsbane eller 2 syv mandsbaner.

Byrådet giver den 10. december 2018, ved godkendelsen af pkt. 21 ”Samlet anlægsbevilling for småanlæg 2019” en anlægsbevilling på 1,3 mio. kr. til ”Merbevilling til Gyrstinge Udendør-sanlæg”.

Administrationen finder efterfølgende, ved gennemgang af projektets økonomi, at der ikke er givet anlægsbevilling for en mindre del af rådighedsbeløbet fra 2015. Administrationen anmo-der derfor om en anlægsbevilling på 0,587 mio. kr. af rådighedsbeløbet. Anlægsbevillingen indgår som en del af økonomiopgørelsen, der ligger som grundlag for ”Merbevilling til Gyrstin-ge Udendørsanlæg”Oversigt af boldbanen ved Kildeskolen er vedlagt som Bilag 1.Inddragelse og høringDer er afholdt orienteringsmøde om projektet med Kildeskolen, Gyrstinge Idrætsforening, Landsbyhuset Gyrstinge og Gyrstinge-Ørslev Lokalråd den 20. marts. 2019.ØkonomiDer er afsat et rådighedsbeløb på 2,5 mio. kr. i 2015 og et rådighedsbeløb på 1,3 mio. kr. i 2019 til boldbane i Gyrstinge anlæg nr.44. VurderingAdministrationen vurderer, at bevillingen er nødvendig for, at sikre gennemførelsen af projek-tet.

Administrationen forventer, at anlægsarbejderne påbegyndes i juni 2019 og at de varer ca. 2,5 måned. Beplantningsbælterne vil blive plantet i november 2019.


Side 49


1. at der frigives en anlægsbevilling til udgifter på 0,587 mio. kr. til anlægsprojektet bold-bane i Gyrstinge

2. at anlægsbevillingen finansieres af det allerede afsatte rådighedsbeløb til samme for-mål.

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 20-05-2019Orienteringen taget efterretning.


Beslutning i Plan- og Boligudvalget den 27-05-2019Anbefales godkendt.Beslutning i Økonomiudvalget den 04-06-2019Anbefales godkendt.Beslutning i Byrådet den 11-06-2019Godkendt.


Side 50

14. Benløsegårdens SFO-Beslutning om videre projektforløb (Genop-taget) PBU, BUU)Åben sagSagsid: 18/9064Sagen afgøres i: ByrådetBilag: 1 Bilag 1 - Gården i byen.pdf (58013/19)

2 Bilag 2_Case 1.pdf (59576/19)3 Bilag 3_Case 2a og 2b.pdf (59579/19)4 Bilag 4_Case 3.pdf (59582/19)


Orientering

Indstilling X X X

Beslutning X


Sagen fremlægges med henblik på, at Byrådet skal tage stilling til det videre projektforløb for etablering af ny hovedbygning til Benløsegårdens SFO.Beskrivelse af sagenRingsted Byråd anbefalede på byrådsmøde den 14. maj 2018, pkt. 13, at der arbejdes videre med en ny bygning, i stedet for at gennemføre daværende projekt omkring øget tilgængelig-hed i eksisterende bygning, og at arbejdet med en ny bygning - eventuelt suppleres med en helhedsplan for hele området omkring Byskovskolen.

I budgetvedtagelsen i Byrådet for budget 2019 blev der endvidere vedtaget en hensigtserklæ-ring, lydende ”Det er ikke muligt på nuværende tidspunkt at medtage et beløb i det kommende budget til etablering af nybygning til erstatning for Benløsegården. Frem mod næste budget-lægning skal der arbejdes med en helhedsplan for området således, at der kan fremlægges et egentligt budgetforslag til behandling i det kommende års budgetproces med henblik på igang-sættelse af nybyggeri i 2020.”

Ovenstående anbefaling og hensigtserklæring afstedkommer at der arbejdes med to emner i sagen, henholdsvis nybyggeri og helhedsplan.

Den eksisterende SFO er beliggende Roskildevej 245. SFO’en er etableret i en ældre gård-bygning med tilstødende udearealer, der blandt andet bruges til mindre dyrehold, som blandt andet er en del af grundlaget for Benløsegårdens pædagogiske virke. På nuværende tids-punkt er der indmeldt 141 børn fra 3. til og med 7. klasse, fra Byskovskolens afdeling Asgård og afdeling Benløse. De fordeler sig på 120 børn fra distriktsklasser og 21 fra center klasser. Eleverne i centerklasserne har bl.a. fysiske funktionsnedsættelser, tale-/sprogvanskeligheder og/eller hørenedsættelser.

Nedenfor ses oversigt over den eksisterende SFO, med beskrivelse af eksisterende indhold;


Side 51

Opvarmet ”Hovedbygning” på samlet ca. 250 m² indeholder kælder med garderober og depoter, og nedgang til denne foregår via ”hønsestige”. Stueplan indeholder køkken og toiletter, samt mindre rum hvor der er computer værksteder og tv stue. 1. sal indehol-der 2 mindre rum, og 1 stort rum.

Opvarmet ”Længebygning 1” indeholder samlingssal, handicap toilet, the køkken, per-sonale garderobe og et stort rum på 1 sal.

Uopvarmet ”Længebygning 2” bruges til dyrehold og opbevaring.

Derudover benytter SFO’en et mindre areal til hestefold beliggende nord-vest for Hubertushu-set. Huberthuset ønsker at udvide deres forretning denne vej, og har tidligere forespurgt kom-munen om køb af område, hvorfor der er besluttet at udarbejde en lokalplan på byrådsmøde den 23. oktober 2012. Lokalplanarbejdet har afventet vedtagelse af den nye planlov i juni 2017, og udarbejdelse af detailhandelsvejledning fra Erhvervsstyrelsen, på grundlag af nye regler i planloven. På baggrund af dette er der nu dialog med Hubertushuset om snarlig op-start af lokalplanen. En evt. salgssag vil blive fremlagt som selvstændig sag til politisk behand-ling.

Såfremt Hubertushuset køber arealet skal der findes en ny placering til hestefolden. Her har der tidligere været foreslået at benytte en del af boldbanerne nord-øst for SFO’en. Hvis heste-folden flyttes til denne placering, reduceres det samlede areal til boldspil i området, hvilket Benløse IF har gjort indsigelse imod. Beholdes boldbanerne vil der ikke kunne etableres he-stefold til brug for SFO’en på dette område, og der vil skulle findes alternativ placering, evt. ved at benytte nogle af de nære udearealer for SFO’en. Dette vil i så fald føre til mindre areal til SFO’ens andre friluftsaktiviteter.

Nedenfor ses oversigtskort over det samlede område, hvor blandt andet den fysiske grænse for helhedsplan afgrænses.


Side 52

Administrationen opstiller 2 scenarier for projektets videre forløb. Scenarie 1; hvor forudsætningen er at der skal laves nybyggeri af SFO i 2020, samt at

helhedsplan udarbejdes i begrænset udgave.

Scenarie 2; hvor forudsætningen er at der skal laves nybyggeri af SFO i 2021, samt at helhedsplan udarbejdes i detaljeret udgave.

Scenarie 1Udgangspunktet for scenarie 1 er at der jf. byrådets hensigtserklæring arbejdes med nybygge-ri i 2020. Dette forudsætter at nybyggeriet opføres på SFO’ens eksisterende matrikel, og at nybyggeriet i hovedtræk udføres som en erstatning for den eksisterende hovedbygning, med samme placering, hvor de eksisterende længebygninger bevares. En helhedsplan udarbejdes i begrænset omfang. Helhedsplanen vil primært afdække hvordan de grønne områder, mellem de to afdelinger af Byskovskolen, bruges mest hensigtsmæssigt til glæde for alle. Samt en vurdering af områdets fysiske forbindelser (stier, veje mv.).

Administrationen har udarbejdet 3 løsningsmodeller for nybyggeri på eksisterende matrikel: ”Løsning 1.”, ”Løsning 2.” og ”Løsning 3”.

De økonomiske beregninger for de 3 løsninger, er foretaget ud fra erfaringsmæssige m² priser for traditionelt byggeri der overholder gældende bygningsreglement. Inkl. i beregningerne er der medtaget økonomi til nedrivning af eksisterende hovedbygning, samt etablering af


Side 53

støjhegn mod Roskildevej. Der er ikke medtaget økonomi til midlertidig genhusning mens der bygges, da en sådan muligvis kan være omkostningsneutral, afhængig af hvordan den endeli-ge bygningsplacering og detailløsning vil tage sig ud.

”Løsning 1.” omfatter den mest enkle og basale udgave, hvor nybygningen omfatter følgende: Indgangsområde med vindfang. Minimal garderobe og depot Toiletforhold med i alt 3 børnetoiletter hvoraf det ene er indrettet til tilgængeligheds-

toilet med lift, briks og plads til 2 hjælpere m.v. Fællesrum med køkken og plads til spisning 3-4 mindre rum med plads til aktiviteter for mindre grupper Tilpasning af udearealer og adgangsforhold i eksisterende bygninger, så krav vedr. til-

gængelighed opfyldes. Sti til Byskovskolens afdeling Asgård

”Løsning 1” indeholder et nybygget opvarmet areal på ca. 250 m2, med et samlet budget på kr. excl. moms: 8.850.000,-

”Løsning 2” omfatter samme funktioner som ”Løsning 1”, men tilføjet følgende ekstra funktio-ner:

Generelt mere plads til alle funktioner og hermed bedre tilgængelighedsforhold (plads til elektriske kørestole m.v.)

Indgangsområde udført som grov-garderobe med plads til overtøj/vådt tøj samt sko/støvler.

Der udføres en mellembygning / indgang som forbinder ny bygning med den eksiste-rende opvarmede sidelænge som bevares, så alle opvarmede områder er tilgængelige med niveaufri adgang, uden at man skal ud af bygningen.

1-3 ekstra rum med plads til aktiviteter for mindre grupper, herunder etablering af 1-2 kreative værksteder med vandinstallationer / afløb m.v.

1-2 depotrum Der udføres ca. 60m² overdækkede og klimabeskyttede uderum for udeaktiviteter i

regnvejr, herunder mindre teknologikøkken.

”Løsning 2” indeholder et nybygget opvarmet areal på ca. 350 m2, samt ca. 60 m2 overdæk-ket udeareal, med et samlet budget på kr. excl. moms: 11.735.000,-

”Løsning 3 omfatter samme funktioner som ”Løsning 1” og ”Løsning 2”, men tilføjet følgende ekstra funktioner:

Yderligere ca.40m² overdækkede og klimabeskyttede uderum for udeaktiviteter i regn-vejr, herunder udekøkken til f.eks. forberedelse til bålaktiviteter og friluftsliv, Biologi / Natur og teknologikøkken til brug i hverdagen.

Generelt endnu mere plads til alle funktioner og hermed bedre tilgængelighedsforhold (plads til elektriske kørestole m.v.) Foldevægge mellem rum, så fleksibilitet og anven-delighed øges.

Der etableres lift til 1. sal i eksisterende længebygning, så alle arealer er tilgængelige med elektrisk kørestol.

”Løsning 3” indeholder et nybygget opvarmet areal på ca. 400 m2, samt ca. 100 m2 overdæk-ket udeareal, med et samlet budget på kr. excl. moms: 14.140.000,-

Såfremt at en af ovenstående løsninger besluttes, vil projektets varighed i hovedtræk være som nedenstående, hvor punkterne efterfølger hinanden:


Side 54

5 måneder til;Udbud rådgiverydelser og indgåelse af kontrakt herfor.

5 måneder til;Udarbejdelse af byggeprogram og efterfølgende projektering

12 måneder til;Udbud af byggeri og udførelse af byggeri

Scenarie 2Udgangspunktet for scenarie 2 er at det samlede område gentænkes forfra, og at der udarbej-des en detaljeret helhedsplan for det samlede område omkring Byskovskolens afdelinger, her-under de grønne områder imellem afdelingerne, samt afdækning af eventuel alternativ place-ring af en ny SFO. I en sådan helhedsplan vil der blive inddraget alle relevante interessenter i området, for kortlægning af behov og ønsker (på kort og lang sigt), herunder samtidig at indar-bejde løsninger for forbedrede trafikale forhold og parkeringsmuligheder.

Benløse IF har eksempelvis foreslået at den eksisterende SFO flyttes til matr. nr. 6x Benløse by, Benløse (se oversigtskort på side 3.), som i forvejen er kommunalt ejet grund. Dette områ-de er udlagt til offentlige formål, og det har været tænkt til udvidelse af Benløse Kirkegård. Det vides dog ikke om disse planer fortsat er aktuelle. Hvis det besluttes at flytte Benløse SFO til dette areal, i en volumen- og indholdsmæssig kopi som det eksisterende, vil de 3 løsningsfor-slag fra scenarie 1 for nybyggeri, dog blive mere omkostningstunge. Dette skyldes at der skal afsættes yderligere midler af til at opføre nye bygninger, som erstatning for de eksisterende arealer i Længebygning 1 og Længebygning 2.

Vælges der en ny placering af SFO’en i området, vil det medføre at den eksisterende bygning står tom. Denne vil kunne blive benyttet af andre kommunale enheder, eller blive solgt til ek-sempelvis privat beboelse. Ejendommes værdi er ikke blevet vurderet.

Der er for nuværende ikke muligt at fastlægge en tidsplan for scenarie 2, men det vurderes at scenariet i hovedtræk vil have tidsmæssige varigheder angivet nedenfor, hvor punkterne efter-følger hinanden:

5 måneder til;Udbud rådgiverydelser for helhedsplan og indgåelse af kontrakt herfor

7 måneder til;Udarbejdelse af helhedsplan

4 måneder til;Politisk valg og prioritering af forslag i helhedsplan, herunder valg af placering for ny SFO

5 måneder til;Nybyg SFO - Udbud rådgiverydelser og indgåelse af kontrakt herfor.

5 måneder til;Nybyg SFO - Udarbejdelse af byggeprogram og efterfølgende projektering

12 måneder til;Nybyg SFO - Udbud af byggeri og udførelse af byggeri


Side 55

Fra det daværende tilgængelighedsprojekt er der bevilliget 3.775.000,- og primo marts 2019 resterer der 3.615.000,-. Hvis der vælges at igangsætte udbud af rådgivning for helhedsplan, og den efterfølgende udarbejdelse af denne, kan disse ydelser i 2019 og 2020 finansieres af den allerede givne bevilling.Inddragelse og høring

Ved valg af scenarie 1 og efterfølgende igangsætning af detail byggeprogram for en af de 3 løsninger, vil Handicaprådet og Benløse Idrætsforening blive inddraget og hørt.

Ved valg af scenarie 2 vil der blive udarbejdet en inddragelses- og høringsplan, såle-des at det sikres at samtlige interessenter der har berøring med området vil blive hørt.

ØkonomiSagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser i 2019.

Realiseringen af projektet afhænger i høj grad af hvad der besluttes i budget 2020 eller even-tuelt i overslagsårene.VurderingFra det daværende tilgængelighedsprojekt er der bevilliget 3.775.000,- og primo marts 2019 resterer der 3.615.000,-, hvilket betyder at ingen af de forelagte løsningsmuligheder for nybyg-geri kan finansieres af den eksisterende bevilling. Der er ikke afsat rådighedsbeløb til nybyg-geri i overslagsårene, så en realisering af et nybyggeri afhænger af, at der afsættes rådig-hedsbeløb til projektet.

Såfremt det fortsat er Byrådets ønske at der skal bygges ny SFO i 2020, skal projektet fast-lægges nu og løsning vælges. Dette således at udbud af rådgivning, for efterfølgende udarbej-delse af byggeprogram, igangsættes og gennemføres i 2019. Dertil kommer igangsættelse af geotekniske undersøgelser og miljøscreening af eksisterende hovedbygning. Disse aktiviteter vil kunne finansieres af den eksisterende bevilling. Økonomisk vil det betyde at der skal tilfø-res projektet mellem 5.500.000,- og 10.700.000,- til budget 2020, afhængig af hvilken af de tre 3 løsninger fra scenarie 1 der vælges. Administrationen har fremsat anlægsønske herom.

Såfremt Byrådet ønsker at gentænke området omkring Byskovskolen, herunder at vurdere på alternative placeringer for en ny SFO, er det administrationens vurdering at udbud af rådgiv-ning for helhedsplan igangsættes hurtigst muligt.IndstillingDirektionen indstiller, at der afsættes beløb til ny bygning i budget 2020Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 18-03-2019Udvalget beslutter at, der afholdes et fællesmøde mellem de to udvalg for yderligere kvalifice-ring af de to scenarier med angivelse af fordele og ulemper. Sagen genoptages på fællesmø-de til maj. Sagen vil herefter indgå i budgetforhandlingerne for Budget 2020.Beslutning i Plan- og Boligudvalget den 18-03-2019Ikke beslutningsdygtigt, da kun 3 medlemmer var til stede under behandlingen af dette punkt.Beslutning i Plan- og Boligudvalget den 25-03-2019Udvalget beslutter at, der afholdes et fællesmøde mellem de to udvalg for yderligere kvalifice-ring af de to scenarier med angivelse af fordele og ulemper. Sagen genoptages på fællesmø-de til maj. Sagen vil herefter indgå i budgetforhandlingerne for Budget 2020.

Ej til stede: Per Flor, Line Lynnerup og Daniel Nørhave


Side 56

Supplerende sagsfremstillingAdministrationen har efter fællesmødet mellem Plan- og Boligudvalget og Børne- og Undervis-ningsudvalget den 18. marts 2019, undersøgt sagen yderligere, med henblik på at afdække konsekvenser samt fordele og ulemper ved de to scenarier. Beskrivelse af sagenAdministration har i marts og april måned afdækket yderligere fakta for sagens belysning, her-under at få klarlagt plan- og bygningsmæssige forhold, samt afholdt møde med Byskovskolen og Benløse IF for deres vurdering af området og dets fremtidige brug.

I det følgende er der beskrevet supplerende og uddybende informationer om 7 delområder, jf. nedenstående kortoversigt.

Delområde 1 – Matrikel 6x, Benløse By- Det eksisterende område er i dag et ubebygget grønt areal- Området er en del af Lokalplan nr. 36, Benløse Idrætsanlæg- Området kan anvendes til skole, institution, idrætsanlæg og klubfaciliteter - Benløse Sogns menighedsråd har over for kommunen bemærket at man gerne vil ha-

ve området i baghånden, såfremt der i fremtiden bliver behov for at udvide Benløse Kirkegård, men da området pt. er udlagt og lokalplanlagt til et andet formål, har Rings-ted Kommune fuld råderet over områdets fremtidige brug.

- Museum Vestsjælland oplyser, at der er gjort fund i og omkring området fra oldtiden, middelalderen og renæssancen. Såfremt der skal bygges inden for området anbefales det at der foretages arkæologiske forundersøgelser af det område, der skal bygges på.


Side 57

- Byggemodning for en ejendom på ca. 400 - 500 m², hvor hele matriklen tilsluttes det offentlige kloaknet, anslås til at være ca. 1.500.000 kr.

- Såfremt der etableres en SFO på området, vurderes der trafikalt at være et behov for at analysere på oversigtsforholdene i krydset Benløse Byvej/Smålodsvej, samt ved Benløse By / Præstevej. Dette med forudsætning af at parkering vil foregå inden for matrikel 6a, og ikke på de tilstødende offentlige veje.

- Området ligger i byzone. Dette medfører at der ikke må etableres dyrefold- Hvis området ønskes udstykket til boliger vil det kræve en ny lokalplan- På arealet findes et regnvandsbassin, som er i funktion. Der er ingen planer om at ned-

lægge bassinet. Udkanten af matriklen og især området ved bassinet er et trafikalt knu-depunkt for forsyningens ledninger. Der bør tages hensyn til disse ledninger ved en eventuel opførsel af anlægs- og bygværker på arealet.

Delområde 2 – Del af Matrikel 6u, Benløse By- Området ejes af DLF Seeds A/S - Området benyttes til dyrkning af afgrøder- Området er en del af Lokalplan nr. 67, Erhvervsområde ved Smålodsvej- Området kan anvendes til at drive forretning med direkte tilknytning til produktion og la-

ger. - Området vurderes delvist at fungere som ”friareal” for opfyldelse af lokalplanens krav,

med hensyn til maksimal bebyggelsesprocent på 50% for ejendom på matriklen. - Hvis området ønskes erhvervet af Ringsted Kommune og benyttet til offentligt formål,

vil det kræve ny lokalplan. DLF Seeds A/S er ikke blevet forespurgt om interessen for et evt. salg.

Delområde 3 – Del af Matrikel 6cd, Benløse By- Det eksisterende område benyttes i dag til hestefold for Benløsegårdens SFO- Trods at området ligger i byzone er der givet dispensation til at have dyrehold på del-

området. Dispensationen knytter sig til ejendommen Roskildevej 245 (Benløsegårdens SFO).

- Området er en del af Lokalplan nr. 36, Benløse Idrætsanlæg- Området kan anvendes til skole, institution, idrætsanlæg og klubfaciliteter - Hubertushuset ønsker at erhverve arealet, og har over for administrationen tilkendegi-

vet at ville betale markedsprisen- På baggrund af ovenstående er der nu dialog med Hubertushuset om snarlig opstart af

lokalplan, der kan realiserer Hubertushusets udbygningsplaner. En evt. salgssag vil bli-ve fremlagt som selvstændig sag til politisk behandling.

Delområde 4 – Del af Matrikel 6cd, Benløse By- Det eksisterende område benyttes i dag til naturlegeplads og gedefold for Benløsegår-

dens SFO- Trods at området ligger i byzone er der givet dispensation til at have dyrehold på del-

området. Dispensationen knytter sig til ejendommen Roskildevej 245 (Benløsegårdens SFO).

- Området er en del af Lokalplan nr. 36, Benløse Idrætsanlæg- Området kan anvendes til skole, institution, idrætsanlæg og klubfaciliteter

Delområde 5 – Del af Matrikel 6cd, Benløse By- Det eksisterende område benyttes i dag til 5-mands fodbold- Primær bruger er Benløse IF- Benløse IF har oplyst administrationen, at boldbanerne er meget populære grundet det

”hyggelige og afskærmede” område hvori de er placeret


Side 58

- Trods at området ligger i byzone er der givet dispensation til at kunne have dyrehold på delområdet. Dispensationen knytter sig til ejendommen Roskildevej 245 (Benløse-gårdens SFO).

- Området er en del af Lokalplan nr. 36, Benløse Idrætsanlæg- Området kan anvendes til skole, institution, idrætsanlæg og klubfaciliteter- Forsyningsmæssigt angiver fremtidige planer jf. tillæg 18 til spildevandsplanen, et

regnvandsforsinkelsesbassin på boldbanerne op ad den eksisterende SFO, og også en forventelig ekspropriation af dele af matrikel 6cd. Angiveligt skal denne eksproprie-ring være til før nævnte forsinkelsesbassin.

Delområde 6 – Matrikel 6a, Benløse By (Benløsegårdens SFO)- Den eksisterende matrikel huser i dag Benløsegårdens SFO, jf. oprindelig sagsfrem-

stilling Hertil suppleres at;o længebygning 2 også indeholder mindre sløjdlokaleo der er en yderligere bygning på grunden som indeholder stort uopvarmet loka-

le, der bl.a. bruges til basketball og kan rumme større begivenheder til SFO’en som eksempelvis fastelavnsfest

- Området er en del af Lokalplan nr. 133, Boliger og erhverv ved Roskildevej- Området kan anvendes til boliger, virksomheder, samt offentlige institutioner som giver

anledning til ganske ubetydelig påvirkning af nærmeste omgivelser. - Trods at området ligger i byzone er der givet dispensation til at kunne have dyrehold i

forbindelse med eksisterende ejendom.- Trafikalt er den eksisterende SFO udfordret, idet at der er begrænset plads til parke-

ring, samt vendeareal på det eksisterende område. Såfremt der bygges ny hovedbyg-ning til SFO’en, vurderes der behov for at medtage parkering til personale, handicap-busser og for forældre i projektet, således at parkering kan foregå inde på matriklen. Roskildevejsprojektet planlægger med, at etablere nogle parkeringspladser ud foran SFO’en. Antal og dimension er for nuværende ukendt.

- Administrationen har fået foretaget en mæglervurdering af ejendommen, og det vurde-res at ejendommen vil kunne sælges for kr. 3.500.000,-

Delområde 7 – Del af Matrikel 6cd, 6bb og 6bl,Benløse By- Det eksisterende område er i dag et grønt areal som primært bruges til boldspil og leg i

frikvarterne på Byskovskolens afdeling Benløse.- Området er en del af Lokalplan nr. 36, Benløse Idrætsanlæg- Området kan anvendes til skole, institution, idrætsanlæg og klubfaciliteter- Det vurderes at græssets beskaffenhed - delvist grundet manglende planering, delvist

grundet hyppigt frikvartersbrug – ikke egner sig til egentlig afholdelse af fodboldkampe i sin nuværende form

- Byskovskolen og Benløse IF vurderer, at såfremt der etableres kunstgræsbane i til-knytning til Byskovskolen, så vil området blive benyttet i langt lavere grad, hvilket med-fører mulighed for etablering af egentlige boldbaner, der kan holdes til et acceptabelt niveau for afholdelse af fodboldkampe.

Administrationen har afholdt møde med ledelsen af Byskovskolen og Benløsegårdens SFO. På mødet blev områdets fremtid drøftet bredt, og Byskovskolens leder kom bl.a. med input til fremtidige placeringer af stier, parkeringsarealer og en basketbane. Byskovskolen oplyser endvidere at de ikke ser muligheder for at kunne etablere en SFO i skoleafdelingernes eksi-sterende bygningsmasse, grundet at kapaciteten er fyldt udnyttet. I forhold til den eksisteren-des SFO’s virke, er det ledelsen af Byskovskolens vurdering, at dyrehold som en pædagogisk grundpille, er af væsentlig betydning og en ændring af muligheden for dyrehold i eksisterende niveau, vil have indflydelse på SFO’ens pædagogiske tilbud.


Side 59

I vedlagte bilag 1 – ”Gården i byen” har SFO’ens ledelse beskrevet deres eksisterende pæda-gogiske indgangsvinkel og tilbud.

Administrationen har afholdt møde med Benløse IF v/ næstformand Jakob Lund Thomsen. Benløse IF har en række ønsker til områdets fremtid, herunder udbygning af eksisterende klubhus og omklædningsfaciliteter, mulighed for pavillon med udsigt over baner, mulighed for serveringsareal af mad- og drikkevarer i tæt tilknytning til opvisningsbaner, etablering af sti til kommende kunstgræsbane, etablering af opvarmningsområde i forbindelse med kunstgræs-bane, samt detailønsker til den evt. kommende sti fra eksisterende SFO til Byskovskolens af-deling Asgård, således denne ikke konflikter med opvisningsbanerne. Benløse IF udtrykker bekymring over at nedlægge de eksisterende 5-mands baner (delområde 5) grundet deres popularitet og afgrænsede placering, men er samtidig indstillet på at rokere såfremt der kan etableres tilsvarende baner andet steds i området.

VurderingAdministrationen har med afsæt i afdækningen af yderligere fakta, og møderne med Bysko-vskolen og Benløse IF, fået udarbejdet 3 cases i råskitseformat, som udgangspunkt for en fremtidig helhedsplan for området.

Case 1 (bilag 2) tager udgangspunkt i Scenarie 1 jf. oprindelig dagsordenspunkt, hvor ny SFO hovedbygning opføres på Benløsegårdens eksisterende matrikel, som erstatning for eksiste-rende hovedbygning. Dette medfører at SFO’ens hestefold flyttes til det grønne område, hvor der i dag er 5-mands baner. Disse baner kan i stedet etableres på det grønne område, som skolen bruger til bl.a. frikvarterophold.

Bemærkninger til Case 1:- I forhold til de økonomiske budgetter som er beskrevet i scenarie 1 i den oprindelige

dagsorden, så indeholder disse udgifterne til stiforbindelsen til Byskovskolens afdeling Asgård. Alle øvrige elementer i casen, eksempelvis anlæg af nye 5-mands baner, er der ikke beregnet økonomi for.

Fordele – Case 1:- SFO beholder sine eksisterende udearealer og samlede pædagogiske tilbud- SFO vil fortsat ligge centralt placeret mellem Byskovskolens to afdelinger- Benløse IF vil fortsat kunne afvikle 5-mands fodbold, såfremt der anlægges nye 5-

mandsbaner- Hubertushuset vil kunne erhverve deres ønskede areal

Ulemper – Case 1:- Eksisterende grundareal levner ikke megen plads til etablering af parkeringspladser på

egen grund- SFO’ens samlede bygningsmasse vil fortsat være differentieret med forventeligt større

drifts- og vedligeholdelsesomkostninger på de eksisterende længebygninger, sammen-lignet med ren nybyg

Case 2 (bilag 3) tager udgangspunkt i Scenarie 2 jf. oprindelig dagsordenspunkt. Her foreslås det at opføre ny SFO på matriklerne 6cd, 6bb og 6bl, Benløse By. I bilaget fremgår det at der er case 2a og case 2b. Forskellen imellem disse er størrelsen på udlagt grundareal til ny SFO, hvor der i case 2a udlægges ca. 5300m² og i 2b 3500m².

Bemærkninger til Case 2a og 2b:


Side 60

- Der er ikke beregnet budgetter for opførsel af SFO på denne placering. Det må forven-tes at anlægsudgifterne vil være betragteligt højere end de økonomiske budgetter som der angives i scenarie 1, da der vil være tale om at skulle opføre væsentligt mere byg-ningsareal, såfremt det ønskes at spejle den eksisterendes SFO’s bygningsareal. Dog ekskl. hestestald i eksisterende længebygning.

- Alle øvrige elementer i casen, eksempelvis anlæg af nye 5-mands baner, er der ikke beregnet økonomi for.

Fordele – Case 2a og 2b:- Eksisterende SFO vil kunne sælges, og en salgssum ville evt. kunne benyttes som

medfinansiering til ny SFO - Den samlede bygningsmasse for ny SFO vil være som nyt, med forventeligt lave drifts-

og vedligeholdelsesomkostninger - Der vil være god mulighed for at skabe parkeringspladser i tæt forbindelse med ny

SFO - Benløse IF vil fortsat kunne afvikle 5-mands fodbold, såfremt der anlægges nye 5-


Ulemper – Case 2a og 2b:- Der vil ikke være mulighed for at etablere heste- og gedefold til ny SFO, og SFO’ens

pædagogiske grundlag må skulle forventes revideret - Børn fra Byskovskolens afdeling Asgård, vil få længere vej til ny SFO

Case 3 (bilag 4) tager udgangspunkt i Scenarie 2 jf. oprindelig dagsordenspunkt. Her foreslås det at opføre ny SFO på matrikel 6x, Benløse By.

Bemærkninger til Case 3:- Der er ikke beregnet budgetter for opførsel af SFO på denne placering. Det må forven-

tes at anlægsudgifterne vil være betragteligt højere end de økonomiske budgetter som der angives i scenarie 1, da der vil være tale om at skulle opføre væsentligt mere byg-ningsareal, såfremt det ønskes at spejle den eksisterendes SFO’s bygningsareal. Dog ekskl. hestestald i eksisterende længebygning.

- Alle øvrige elementer i casen, eksempelvis anlæg af nye 5-mands baner, er der ikke beregnet økonomi for.

Fordele – Case 3:- Eksisterende SFO vil kunne sælges, og en salgssum ville evt. kunne benyttes som

medfinansiering til ny SFO - Den samlede bygningsmasse for ny SFO vil være som nyt, med forventeligt lave drifts-

og vedligeholdelsesomkostninger - Ny SFO vil ligge centralt placeret mellem Byskovskolens to afdelinger, og den eksiste-

rende asfaltbelagte sti mellem afdelingerne ville kunne anvendes uden yderligere tiltag- Der vil være god mulighed for at skabe parkeringspladser i tæt forbindelse med ny

SFO - Benløse IF vil fortsat kunne afvikle 5-mands fodbold, såfremt der anlægges nye 5-


Ulemper – Case 3:- Der vil ikke være mulighed for at etablere heste- og gedefold til ny SFO, og SFO’ens


Side 61

pædagogiske grundlag må skulle forventes revideret

Tidsmæssigt vurderes varighederne angivet i scenarie 1 fortsat at være realistiske, med et samlet projektforløb på 22 måneder, fra start af udbud på rådgiverydelse til færdigt byggeri.

I forhold til scenarie 2, så vurderes det at der kan reduceres tidsmæssigt i projektforløbet med ca. 12 måneder, såfremt det vælges hvilken af casene der skal arbejdes videre med i forhold til helhedsplan. Herunder at placering af ny SFO fastlægges. Udarbejdelsen af helhedsplan vil så kunne foregå sideløbende med projektering af ny SFO.


1. at der træffes beslutning om hvilken af casene der skal danne grundlag for det videre arbejde med en helhedsplan for området

2. at der ved valg af case træffes beslutning om hvor nybyggeri for SFO skal placeres, og at der afsættes beløb til ny bygning i budget 2020.

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 27-05-2019Plan – og Boligudvalget og Børne- og Undervisningsudvalget beslutter, at der skal arbejdes videre en løsning, hvor Benløsegårdens SFO forbliver på den nuværende matrikel. Der øn-skes samtidig en løsning, hvor område 3 indgår i den samlede plan.Udgangspunktet for løsningerne er scenarie 1 løsning 2 (fra første sagsfremstilling)

Følgende lægges til grund for den videre proces: Det pædagogiske tilbud fastholdes i sin nuværende form med dyrehold. Det undersøges, hvorvidt område 5 skal anvendes til regnvandsbassin, eller om der

kan findes alternative løsninger Antallet af boldbaner i området skal fastholdes. Den planlagte sti udgår af projektet Der udarbejdes en revideret tidsplan.

Det samlede materiale skal foreligge til anvendelse i budgetforhandlingerne i september 2019.Beslutning i Plan- og Boligudvalget den 27-05-2019Plan – og Boligudvalget og Børne- og Undervisningsudvalget beslutter, at der skal arbejdes videre en løsning, hvor Benløsegårdens SFO forbliver på den nuværende matrikel. Der øn-skes samtidig en løsning, hvor område 3 indgår i den samlede plan.Udgangspunktet for løsningerne er scenarie 1 løsning 2 (fra første sagsfremstilling)

Følgende lægges til grund for den videre proces: Det pædagogiske tilbud fastholdes i sin nuværende form med dyrehold. Det undersøges, hvorvidt område 5 skal anvendes til regnvandsbassin, eller om der

kan findes alternative løsninger Antallet af boldbaner i området skal fastholdes. Den planlagte sti udgår af projektet Der udarbejdes en revideret tidsplan.

Det samlede materiale skal foreligge til anvendelse i budgetforhandlingerne i september 2019.


Side 62

Beslutning i Økonomiudvalget den 04-06-2019Anbefales godkendt med bemærkningen om, at der laves en businesscase om område 3 skal indgå samt at der ses på kombinationsmuligheder hvad angår regnvandsbassin, hestefold og legeområde.Beslutning i Byrådet den 11-06-2019Fagudvalgenes indstillinger godkendt med Økonomiudvalgets bemærkning.


Side 63

15. Støjvold ved afkørsel 36 (PBU)Åben sagSagsid: 19/8137Sagen afgøres i: ByrådetBilag: 1 Bilag 1 oversigtskort (56295/19)IndledningSagsgang BY ØK ÆGU PBU KMU BUU KFU SAMU

Orientering

Indstilling x x

Beslutning x


I denne sag skal der tages stilling til, hvilken støjvoldsløsning der skal arbejdes videre med vest for afkørsel 36.Beskrivelse af sagenPå budget 2017 blev der afsat et rådighedsbeløb på 1,0 mio. kr. til anlæg af en støjvold nord for motorvejen vest for afkørsel 36.Byrådet besluttede den 6. april 2017, pkt. 14, at frigive 0,3 mio. kr. til rådgivning og forunder-søgelser.

Administrationen fik i 2018 udarbejdet en støjrapport for motorvejens støjpåvirkning af Rings-ted, herunder Vænget og Vinkelvej. Støjrapporten blev forelagt Plan- og Boligudvalget på ud-valgsmødet den 19. december 2018, pkt. 7. Støjrapporten viser, at en del af Vænget og Vin-kelvej udsættes for mellem 63 og 60 decibel, men at størstedelen af ejendommene omkring Vinkelvej og Vænget udsættes for over 68 decibel. Miljøstyrelsen anbefaler, at boligområder ikke udsættes for over 58 decibel.

Af støjrapporten fremgår det, at en støjvold på en højde på 20 m langs med motorvejen ikke forventes, at kunne bringe støjniveauet under støjintervallet 58-63 decibel.Administrationen er blevet oplyst om, af rådgivere inden for dette felt, at en ændring på ca. 3 decibel vil være hørbar, mens der skal ske en ændring på 8-10 decibel for, at støj opfattes som halveret/fordoblet.

Administration har i februar 2019 fået undersøgt hvad der skal til for, at opnå hørbar reduktion for ejendommen omkring Vinkelvej og Vænget beliggende bag støjvoldsprojektområdet. Se Bilag 1. Undersøgelsen har vist, at der skal anlægges en 6,5-8 m høj støjvold for, at opnå en hørbar reduktion. Støjvoldens højde afhænger af hvor i projektområdet den placeres. Der kan opnås en støjdæmpning på mellem 3,9 og 5,4 decibel for bebyggelserne nærmest motorvejen. Bebyggelser nærmest Holbækvej vil ikke opleve en støjdæmpning, da trafikken på Holbækvej ofte er en større støjkilde for ejendomme ud til Holbækvej, end motorvejen er.Inddragelse og høringDer har ikke været borgerinddragelse eller høringer forud for dette dagsordenspunkt. I det vi-dere arbejde med projektet, vil såvel grundejere som borgere i nærområdet blive inddraget.


Side 64

ØkonomiTræffes der beslutning om, at der arbejdes videre med en privat bygget støjvold, så har sagen ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Træffes der beslutning om, at der arbejdes videre med en kommunalt bygget støjvold, så skal administrationen bede om et yderligere rådighedsbeløb på 1,7 mio. kr. ud over det eksisteren-de rådighedsbeløb på 1,0 mio. kr. Det yderligere rådighedsbeløb foreslås finansieret af Byud-viklingsfonden.

Der bedes om et yderligere rådighedsbeløb til 2020.VurderingStøjvoldprojektet kan udvikles i to retninger. Enten et støjvoldprojekt hvor der tilstræbes, at støjdæmpe til et hørbart niveau, eller et støjvoldsprojekt hvor der tilstræbes, at støjdæmpe mest muligt. Administrationen vurderer, at et støjvoldsprojektprojekt der tilstræber, at støjdæmpe til høre-bart niveau kan drives af administrationen. Et støjvoldsprojekt der skal støjdæmpe mest muligt, bør håndteres af en privat entreprenør, da administrationen vurderer, at de fornødne ressourcer eller kvalifikationer til at håndtere et støj-voldsprojekt af denne størrelse, ikke er til stede. Risikoen ved selv at styre et sådan projekt, vurderes at være for høj for Ringsted Kommune. I det følgende listes administrationens vurderinger op for de to støjvoldsprojekter.

Støjvoldsprojekt der støjdæmper til hørbart niveau og styres af administrationen:

Jordmængder Afhængig af støjvoldens udformning og placering så skal der bruge mel-lem 28.000m3 ~ 55.100 tons og 45.000m3 ~ 85.500 tons jord.

Overskudjord fra ”Erhvervsudvikling ved Jordemoder-vej”

Byggemodningsprojektet ”Erhvervsudvikling ved Jordemodervej” vurde-res, at få et jordoverskud på 29.700 m3. Frem for, at køre overskudjorden til deponi uden for Ringsted Kommune kan der alternativt oprettes et jord-hotel, sådan at jord køres til støjvoldsprojektet i stedet for. Jordhotellet vil optage 50-60.000 m2 slagsbart jord inden erhvervsudviklingsområdets anden etape. Et jordhotel bør maksimalt ligge i 2-3 år.Kan det ikke garanteres, at jorden indbygges i en støjvold inden for 2-3 år, så bør jordhotellet ikke blive oprettet. Hvis jordhotellet først anlægges og jorden efterfølgende ikke bruges og derfor skal til deponi uden for Ringsted Kommune, så vil det give en ekstraomkostning på ca. 2,4 mio. kr. En sådan ekstra omkostning kan ikke umiddelbart rummes i bygge-modningsprojektets økonomi.

Regnvandsbassin for Ringsted For-syning

Ringsted Forsyning skal anlægge et regnvandsbassin i hjørnet mod Nor-dre Ringvej. Regnvandsbassinet skal etableres i forbindelse med kloak-separeringen i Holbækvej.

Forundersøgelser Ringsted Kommune forestår alle forundersøgelser, herunder arkæologi-ske forundersøgelser. Eventulle arkæologiske udgravninger er ikke inde-holdt i økonomien for projektet.

Arealerhvervelse Ringsted Kommune erhverver det fornødne areal på baggrund af lokal-planen ved mindelig aftale og om nødvendigt ved ekspropriation. Der er


Side 65

risiko for at grunderejer vil forlange at Ringsted Kommune overtager hele arealet på 42.305 m2.

Lokalplan Administrationen udarbejder lokalplan.

Tidshorisont Det vil tage ca. 1 år, at få udarbejdet og godkendt en lokalplan, samt er-hvervet det fornødne areal. Dette er under forudsætning af, at der ikke er modstand fra forskellige parter mod projektet.Herefter vil det forventeligt tage mellem 1 og 2 år, afhængig af den ende-lige udformning, at anlægge støjvolden.

Økonomi Afhængig af støjvoldens udformning har administrationen vurderet, at det vil koste mellem 1,8 og 2,0 mio. kr. i samlede projektomkostninger. Dog skal der tillægges risikoen for at skulle overtage hele arealet fra grunde-jer. En overtagelse af hele arealet vil give en yderligere omkostning på ca. 0,7 mio. kr. Der er givet et rådighedsbeløb på 1,0 mio. kr. og der vil blive behov for yderligere et rådighedsbeløb på 1,7 mio. kr.

Drift Det er Ringsted Kommune der skal drifte støjvolden

Støjvoldsprojekt der støjdæmper mest muligt og styres af privat aktør:

Jordmængder Administrationen er ikke bekendt med hvilke jordmængder der skal bru-ges, men vurderer, at der er tale om betragtelige jordmængder.

Overskudjord fra ”Erhvervsudvikling ved Jordemoder-vej”

Overskudsjorden vil blive kørt til deponi uden for Ringsted Kommune, da tidshorisonten for støjvoldsprojektet er ukendt. Der er stor økonomisk risi-ko forbundet i, at oprette jordhotel på Jordemodervej når det ikke vides hvornår jorden kan aftages og til hvilken pris. Overskudsjorden skal afta-ges inden udgangen af 2021 og til en max pris på 30 kr. pr. tons. Herefter vil det blive dyrere for Erhvervsudvikling ved Jordemodervej, end hvis det køres direkte til deponi uden for Ringsted Kommune.

Regnvandsbassin for Ringsted For-syning

Ringsted Forsyning skal anlægge et regnvandsbassin i hjørnet mod Nor-dre Ringvej. Regnvandsbassinet skal etableres i forbindelse med kloak-separeringen i Holbækvej.

Forundersøgelser Det er den private aktør der vil skulle forestå alle forundersøgelser, her-under arkæologiske forundersøgelser.

Arealerhvervelse Den private aktør indgå aftale med grundejer.

Lokalplan Administrationen udarbejder en lokalplan.

Tidshorisont Tidshorisonten er ukendt for administrationen. Lokalplansarbejdet forventes, at kunne være afsluttet inden for 1 år. Ud-arbejdelse af lokalplanen er dog afhængig af hvilke løsninger den private aktør kommer frem til og hvordan grundejer stille sig til projektet.

Økonomi Der er som udgangspunkt ikke økonomiske konsekvenser for Ringsted Kommunes andel i projektet.


Side 66

Drift Ringsted Kommune må ikke drifte støjvolden, da det ikke er kommunal ejendom.

Administrationen vurderer, at det er nødvendigt med en forøgelse af projektets rådighedsbe-løb, hvis administrationen skal anlægge en støjvold, som vil give en hørbar sænkning af støj-en.

Administrationen vurdere også, at der er en tidsmæssigt risiko, hvis et større støjvoldsprojekt udføres af en privat aktør og administrationen kan ikke garantere, at en sådan støjvold bliver anlagt. Afslutningsvis er det dog administrationens vurdering, at administrationen kan gen-nemføre det mindre støjvoldsprojekt, hvis et stort projekt ikke gennemføres. Anlægstiden vil dog forøges, da der til den tid ikke vil være et jordoverskud fra byggemodningsprojektet fra ”Erhvervsudvikling ved Jordemodervej”.IndstillingDirektionen indstiller

1. at der arbejdes videre med et støjvoldprojekt styret af administrationen og at der gives en yderligere rådighedsbevilling på 1,75 mio. kr. i 2020, finansieret af Byudviklingsfon-den.

eller2. at der indgås dialog med privat aktør og at den private aktør arbejder videre med et

støjvoldsprojekt.Beslutning i Plan- og Boligudvalget den 27-05-2019Punkt 2 anbefales godkendt.Beslutning i Økonomiudvalget den 04-06-2019Punkt 2 anbefales godkendt med bemærkningen om, at støjvold skal ses i sammenhæng med yderligere planlægning i området.Beslutning i Byrådet den 11-06-2019Plan- og Boligudvalgets indstilling godkendt med Økonomiudvalgets bemærkning.


Side 67

16. Henlæggelse af beføjelser til Midt- og Sydsjællands Brand & Red-ning (PBU)Åben sagSagsid: 19/2555Sagen afgøres i: ByrådetBilag: 1 Bilag 1 - Protokoludskrift fra Beredskabskommissionen

2018.11.28 - Henlæggelse af beføjelser og pligter.pdf (26892/19)2 Bilag 2 - Lov om ændring af byggeloven af 2018.06.08.pdf

(26893/19)3 Bilag 3 - Bilag til Interessentskabskontrakt for Midt- og Sydsjæl-

lands Brand og Redning.pdf (26891/19)IndledningSagsgang: BY ØK ÆGU PBU KMU BUU KFU SAMU

Orientering

Indstilling X X

Beslutning X


I denne sag skal der tages stilling til henlæggelse af beføjelser og pligter jf. Byggeloven fra ejerkommunerne til Midt- og Sydsjællands Brand & Redning (MSBR).Sagen er behandlet i Beredskabskommissionen den 28.11.2018.Beskrivelse af sagenI medfør af en ændring i byggeloven, har den fælles beredskabskommission for Midt- og Sydsjællands Brand & Redning på møde den 28. november 2018 besluttet at anmode ejer-kommunerne om, at visse forpligtelser og beføjelser vedrørende brandmæssige forhold hen-lægges til beredskabskommissionen (bilag 1).

I Byggeloven har der hidtil ikke været mulighed for, at en kommunalbestyrelse kan delegere myndighedsopgaver til et kommunalt fællesskab efter § 60 i den kommunale styrelseslov. Med en ændring af byggeloven pr. 1. juli 2018 (bilag 2), er der nu mulighed for, at kommunalbesty-relsen kan henlægge beføjelser og pligter til den fælles beredskabskommission, til at der i for-bindelse med tilsyn, kan træffes afgørelse om brandsikkerhedsmæssige forhold, hvor brugen af en bygning udgør et ulovligt forhold efter byggeloven, og hvor der er en konkret risiko for personskade.

Ændringen af byggeloven er sket på baggrund af anbefalinger fra Danske Beredskaber og KL. Formålet med ændringen er, at beredskabet i deres virke, når de går brandsyn eller bliver til-kaldt på anden vis, skal kunne træffe en retlig og øjeblikkelig bindende afgørelse for at forhin-dre ulovlig, farlig eller uforsvarlig brug i brandsikkerhedsmæssig henseende efter byggeloven. Hidtil er det kun kommunalbestyrelsen som bygningsmyndighed, der kunne nedlægge forbud eller påbud, eventuelt med vilkår rettet mod ejeren eller brugeren af den ulovlige situation.

Med ændringen skabes der mulighed for, at beredskabet ved en brandsikkerhedsmæssig


Side 68

ulovlig- og risikofyldt situation, kan handle på stedet. Beredskabet vil eksempelvis kunne ud-stede en dispensation til et givent forhold med opfyldelse af særlige vilkår, i stedet for at være nødt til at lukke et arrangement. Det kan eksempelvis være et telt, der er opstillet i strid med byggetilladelsen. I en sådan situation vil beredskabet, med den nye bestemmelse i bygge-loven, i stedet kunne tillade en fortsat midlertidig brug af det (i brandsikkerhedsmæssigt hen-seende) ulovligt opstillede telt, hvis det efter beredskabets vurdering vil være sikkerhedsmæs-sigt forsvarligt, evt. ved opfyldelse af særlige vilkår eller ved udstedelse af en dispensation.

Alt i alt er intentionen med lovændringen, at smidiggøre sagsbehandlingen af konkrete ulovlige brandmæssige forhold, samtidig med at hensynet til personsikkerhedens tilgodeses. Henlæg-gelsen af de nævnte beføjelser og pligter, sker ved en godkendelse af vedlagte bilag tilInteressentskabskontrakten (bilag 3) i de enkelte ejerkommuner.

Efter godkendelse i ejerkommunerne, skal bilaget fremsendes til godkendelse i Ankestyrelsen (tidligere Statsforvaltningen). De øvrige ejerkommuner for Midt- og Sydsjællands Brand og Redning (Faxe, Vordingborg og Næstved) har i deres respektive byråd godkendt bilaget til in-teressentskabskontrakten. Inddragelse og høringIkke relevant.ØkonomiSagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.VurderingAdministrationen vurderer, at det er hensigtsmæssigt at beføjelser og pligter til på stedet at træffe afgørelse om brandsikkerhedsmæssige forhold, henlægges til den fælles beredskabs-kommission. Det vil give beredskabet mulighed for, at der undgås situationer, hvor brugen af en bygning udgør et ulovligt forhold efter byggeloven, og der er en konkret risiko for per-sonskade.

Såfremt der henlægges beføjelser til den fælles beredskabskommission, vil administrationen sikre at der vil ske en løbende orientering om anvendelsen af beføjelserne, samt et årligt op-samlingsmøde med beredskabet.

Såfremt henlæggelsen ikke sker, vil det ikke være muligt for beredskabet at træffe afgørelser i de i loven nævnte situationer, og der vil kun kunne træffes sådanne afgørelser af den kommu-nale byggemyndighed. Det forudsætter at administrationen, kan kontaktes og tilkaldes uden for normal arbejdstid, hvilket der ikke findes en aftale om i dag. IndstillingDirektionen indstiller, at Byrådet godkender indstillingen fra Beredskabskommissionen om henlæggelse af beføjelser til Midt- og Sydsjællands Brand & Redning, herunder godkendelse af bilag 3.



Side 69

17. Brohuset - Støtte til nybyggeri (Skema B) (PBU)Åben sagSagsid: 19/8744Sagen afgøres i: ByrådetBilag: 1 Bilag 1 - Ansøgning til Skema B - Brohuset.pdf (61404/19)

2 Bilag 2 - Referat af møde 24.10.2018 inkl bilag, herunder projekt-beskrivelse..pdf (60977/19)

3 Bilag 3 - Skema B Brohuset.pdf (61008/19)IndledningSagsgang: BY ØK ÆGU PBU KMU BUU KFU SAMU

Orientering

Indstilling X X

Beslutning X


I denne sag skal der tages stilling til den af Andelsboligforeningen af 1941 fremsendte ansøg-ning om godkendelse af det endelige budget – Skema B – til nybyggeri af 48 almene familie-boliger og 10 ungdomsboliger på arealet ”Brohuset” beliggende mellem Brogade og Næstved-vej, se bilag 1.Beskrivelse af sagenEtablering af almene boliger:Alment boligbyggeri kan etableres ved nybyggeri og tilbygning til almene boligorganisationers ejendomme. Derudover kan almene boliger etableres ved ombygning eller erhvervelse med efterfølgende ombygning af ejendomme, der ikke anvendes til beboelse.Boligerne kan etableres som familieboliger, ungdomsboliger eller boliger til ældre og handi-cappede.

Tilsagn til støtte af alment byggeri gives af kommunalbestyrelsen, herunder tilsagn på vegne af Staten til løbende ydelsesstøtte til byggeriet.

Handlingsforløb af støttesagen (efter reglerne for nybyggeri):

Skema A: Tilsagn til støttet byggeri. (Påbegyndelse af projektering, afholdelse af licita-tioner m.m.). Der er tale om begunstigende forvaltningsakt, som ikke uden videre kan tilbagekaldes. Der er tale om, at kommunen indenfor den givne fuldmagt i almenbolig-loven har givet et tilsagn.

Skema B: Godkendelse af anskaffelsessum før påbegyndelse. På grundlag af resulta-tet af den afholdte licitation godkendes et endeligt budget. Dette budget skal overholde det bindende maksimumsbeløb, og dette kan ikke overskrides ved skema C, dog kan udgifter til indeksering af entreprisesummen ud over fastprisperioden medtages uden-for maksimumsbeløbet. Der godkendes en foreløbig leje.


Side 70

Skema C: Byggeregnskab. Byggeriet er afsluttet, og byggeriet er gået i drift. Der god-kendes et revideret regnskab og en endelig leje.

Boligorganisationen har 15 måneder fra skema A’s godkendelse til fremsendelse af skema B. Dette ses overholdt i det Skema A er godkendt 13. november 2017 og indberetningen blev lavet 11. marts 2019.

Projektet:Projektet med etablering af 48 familieboliger og 10 ungdomsboliger ved Brohuset, beliggende mellem Brogade og Næstvedvej er udsprunget af regeringens tilskudspulje til etablering af bil-lige almene boliger til flygtninge m.fl., men udlejningen begrænser sig ikke til denne gruppe. Boligerne bliver etableret som almene boliger, hvor kommunen får anvisningsret til en vis an-del af boligerne.

Skema A:Byrådet godkendte den 13. november 2017 punkt.25: ”Brohuset – Støtte til nybyggeri (Skema A) (PBU) (17/22015). Af dagsordenspunktets tekst fremgik det at projektet indeholdt 60 boliger fordelt på 3.730 m2 til en anskaffelsessum på 79,629 mio. kr. Der burde have stået 58 boliger fordelt på 3.791 m2 til en anskaffelsessum på 79,629 mio. kr. Dagsordenspunktets ”bilag 1 – Skitseprojekt for brohuset” var korrekt.

Skema B:I forhold til projektet ved Skema A har der været en dialog mellem boligselskabet og kommu-nens administration, som har medført en forøgelse af arealet i projektet på 127 m2, således at projektet ved Skema B indeholder 58 boliger fordelt på et bruttoareal på 3.917 m2. Boligerne etableres som i alt 48 familieboliger fordelt som 6 boliger med 3 rum (gns. på 107 m2), 22 boli-ger med 3 rum (gns. på 86 m2), 17 boliger med 2 rum (gns. på 52 m2) og 3 boliger med 1 rum (gns. på 40 m2) samt 10 ungdomsboliger (gns. 37 m2). Den endelige projektbeskrivelse frem-går af bilag 2.

Den samlede anlægssum ved Skema B er øget med 6,907 mio. kr. til 86,537 mio. kr. i forhold til skema A og den kommunale grundkapital øges dermed med 0,691 mio. kr. Se skema B i bilag 3.

Anskaffelsessum for boligerne inkl. moms udgør ifølge skema B:

Anlægsbudget for Brohuset Skema A Skema B Forskel

Grundudgifter 12.032.000

11.099.000

- 933.000

Håndværkerudgifter 54.175.000

63.495.000

9.320.000

Omkostninger 12.165.000

10.589.000

- 1.576.000

Gebyrer 1.258.000

1.354.000

96.000

79.630.000

86.537.000

6.907.000

Svarende til en anskaffelsessum på 22.093 kr. pr m2.


Side 71

Boligerne finansieres på følgende vis:

Finansiering Skema A Skema B Forskel

Støttet lån (88%) 70.074.000

76.152.000

6.078.000

Grundkapital (kommunalandel 10 %) 7.963.000

8.654.000

691.000

Beboerindskud (2 %) 1.593.000

1.731.000

138.000

I alt 79.630.000

86.537.000

6.907.000

I projektet indgår et fælleshus på 65 m2. Huslejeudgiften til fælleshuset er pålagt familieboli-gernes husleje. Ungdomsboligerne betaler ikke til fælleshuset. Af Bekendtgørelse om støtte til almene boliger m.v., § 15, fremgår det at arealet af fælleslokaler i byggerier med familieboliger fordeles ligeligt på alle boliger uanset størrelse. Fælleshuset udgør 65 m2 og der skal således tillægges 1,35 m2 til hver boligs areal. Boligarealet for boliger må højest udgøre 110 m2 inklu-siv fælleslokaler. De største boliger i projektet er på 107 m2 (6 boliger på et bruttoareal på 643 m2) tillagt det vægtede areal af fælleshuset giver det en boligstørrelse på 109 m2. Altså over-holder byggeriet bestemmelsen om maksimalt boligareal.

Huslejeniveauet for boligerne, inklusiv fællesarealer er:

BoligtypeHusleje/mdr. (kr.)

Ungdomsboliger (37 m²) 3.185

Familieboliger 1 rum (40 m²) 3.613




Byrådet kan på Statens vegne give tilsagn til ydelsesstøtte til etablering af almene boliger. Det er forudsætningen for tilsagnet, at kommunen yder et grundkapitallån på 10 % af anskaffelses-summen og stiller garanti for den del af realkreditlånet (støttet lån), der har pantesikkerhed ud over 60 % af ejendommens værdi. Det er ikke muligt at opgøre garantien før byggeriet er fær-digt.

Der er ikke budgetmæssig dækning for den øgede kommunale andel af anskaffelsessummen (grundkapitalen), idet der i budgettet for 2018 kun er afsat 5,516 mio. kr. svarende nettoudgif-ten til grundkapitalen ved Skema A (kommunale grundkapital minus statstilskud: 7,963 mio. kr. – 2,447 mio. kr. = 5,516 mio. kr.).

Det foreslås derfor, at den resterende andel af anskaffelsessummen (grundkapitalen) bliver finansieret ved at nedskrive budgettet til Dampmøllen svarende til 0,691 mio. kr. Budgettet til Dampmøllen er på 12 mio. kr., men er ikke bundet til et konkret projekt. Hvis Byrådet ønsker at bevare budgettet til et eventuelt fremtidigt projekt på grunden, foreslås den resterende an-del af anskaffelsessummen finansieret med en tillægsbevilling på 0,691 mio. kr.


Side 72

Det fastsatte bindende maksimumsbeløb er i 2019 fastsat til 20.150 kr./m² for familieboliger, hvortilkan lægges et energitillæg på 1.190 kr./m². For ungdomsboligerne udgør beløbet 24.320 kr. oghertil kommer det ovennævnte energitillæg.

Projektets anskaffelsessum afholdes derfor indenfor det for projektet gældende maksimums-beløbpå 21.340 henholdsvis 25.510 kr./m².

Det bindende maksimumsbeløb angiver et maksimum for byggeriets samlede anskaffelses-sum og er dermed det beløb, som kommunen på statens vegne kan give tilsagn om. Skulle bygherren komme til at afholde yderligere udgifter (som opgøres i byggeregnskabet) medreg-nes disse ikke, og bygherren afholder beløbet af egenkapitalen. Det beløb, som danner grund-lag for beregning af lejen, er den godkendte anskaffelsessum.

Der må forventes en stigning i de kommunale udgifter til boligydelse m.m. i de kommende år i takt med boligernes ibrugtagning, tidligst fra 2020. Det er ikke muligt på nuværende tidspunkt at beregne den forventede stigning, ikke mindst fordi ydelsen til den enkelte lejer afhænger af en række personlige forhold i forhold til den enkelte lejer.

Da en del af projektet opføres som ungdomsboliger, yder kommunen refusion til Staten med 20 % af ungdomsboligbidraget. Bidraget kan beregnes til 370 m² x 185 kr. = 68.450 kr. 20% heraf udgør 13.690 kr. årligt. Det bemærkes, at beløbet reguleres.Inddragelse og høringIngenØkonomiDer søges i forbindelse med godkendelse af Skema B, om et tilsagn om støtte med yderligere 0,691 mio. kr. til projektet Brohuset i grundkapitalen samt godkendelse af en samlet anskaffel-sessum på 96,537 mio. kr.

Der er ikke budgetmæssig dækning for den kommunale andel af anskaffelsessummen (grund-kapitalen), idet der i budgettet for 2019 kun er afsat 5,516 mio. kr. til indskud i Landsbyggefon-den.

Det foreslås derfor, at den resterende kommunale udgift til grundkapitalen bliver finansieret ved at nedskrive budgettet til projektet Dampmøllen med 0,691 mio. kr.VurderingDer skønnes ikke at være en væsentlig risiko ved den obligatoriske kommunegaranti i sagen, da boligselskabets egenkapital har en sådan størrelse, at selskabet virker sundt.IndstillingDirektionen indstiller,

1. at Skema B godkendes med en samlet anskaffelsessum på 86,537 mio. kr2. at der gives tilsagn om yderligere støtte til projektet med 0,691 mio. kr. i grundkapital3. at udgiften til grundkapital på 0,691 mio. kr. over det budgetterede beløb finansieres

ved at nedsætte budgettet til projektet på Dampmøllen med 0,691 mio. kr.4. at det meddeles boligselskabet, at kommunen har i sinde at give den nødvendige kom-

munegaranti til projektet.


Side 73



Side 74

18. Godkendelse af sundhedsaftale 2019-2023 (SAMU, ÆGU, BUU)Åben sagSagsid: 18/4171Sagen afgøres i: ByrådetBilag: 1 Bilag 1 Sundhedsaftalen 2019-2023.pdf (59840/19)

2 Bilag 2 Høringssvar fra Ringsted Kommune.pdf (59846/19)3 Bilag 3 Opsamling på høringssvar til Sundhedsaftaleudkast 2019-

2023.pdf (59850/19)IndledningSagsgang: BY ØK ÆGU PBU KMU BUU KFU SAMU

Orientering x x

Indstilling x x

Beslutning x


Sundhedskoordinationsudvalget (SKU) i Region Sjælland har sendt den endelige Sundhedsaf-tale 2019-2023 (bilag 1) til godkendelse i kommunerne. Aftalen kan først sendes til Sundheds-styrelsen, når den er godkendt af de 17 Byråd og Regionsrådet.

I denne sag fremlægges den endelige Sundhedsaftale til godkendelse.Beskrivelse af sagenI henhold til Sundhedsloven skal Sundhedskoordinationsudvalgene, som består af repræsen-tanter udpeget af Regionsrådet, Kommunekontaktrådet (KKR) og Praktiserende Lægers Orga-nisation (PLO), udarbejde en forpligtigende Sundhedsaftale hvert 4. år. Sundhedsaftalen ind-gås mellem Regionsrådet, de praktiserende læger og kommunalbestyrelserne i regionen.

Det fremgår af Sundhedsloven, at Sundhedsaftalen skal beskrive de politiske prioriteringer og indsatser på sundhedsområdet på tværs af sektorerne. Formålet er at sikre sammenhæng og koordinering af indsatserne i patientforløb på tværs af sektorer.

Sundhedsaftalen har stor betydning for de daglige sundhedsopgaver i kommunerne, idet afta-len udmønter ansvars- og arbejdsdelingen mellem regionens hospitaler, praktiserende læger og kommunerne. Aftalen har således betydning for fx hjemmesygeplejen, de kommunale akut-funktioner, genoptræning, psykiatrien og sundhedsforebyggelse.

Sundhedsaftalen 2019-2023Sundhedskoordinationsudvalget i Region Sjælland har valgt at holde sundhedsaftalen på et overordnet niveau, hvor de politiske ambitioner tager afsæt i fire sundhedsudfordringer i Re-gion Sjælland:

Flere sårbare ældre Flere borgere med kroniske eller langvarige sygdomme Flere voksne med psykisk sygdom Flere børn og unge med trivselsudfordringer


Side 75

De fire udfordringer har ført til følgende vision for Sundhedsaftale 2019-2023:

”Fælles med borgeren om bedre sundhed”

Samarbejdet med at realisere visionen, hviler på værdier om fleksibilitet, differentiering og res-sourcebevidsthed. Værdierne er videreført fra Sundhedsaftale 2015-2018, men der lagt vægt på, at der skal arbejdes mere med at sikre, at værdierne også giver mening i et borgerper-spektiv. På basis af udfordringerne i Region Sjælland er der formuleret fire regionale mål:

Fælles om borgerens livsudfordringer Tryghed og mestring i eget hjem Effektiv forebyggelse – sunde borgere Mental sundhed og psykisk trivsel

Sundhedsaftalen tager derudover afsæt i tre af de nationale kvalitetsmål: Bedre sammenhængende patientforløb Styrket indsats for mennesker med kronisk sygdom og ældre patienter Flere sunde leveår

For hvert mål i Sundhedsaftalen er der defineret indikatorer og kvalitetsmål, som løbende mo-nitoreres. Formålet er at fastholde fokus og retning for udviklingen af et fælles sundhedsvæ-sen. Indikatorer og kvalitetsmål for de fire lokale mål fastsættes og monitoreres lokalt af Re-gion Sjælland. Indikatorer og kvalitetsmål for de nationale mål er fastsat centralt, og de moni-toreres centralt af Sundhedsstyrelsen

Med henblik på at nå målene, er der i Sundhedsaftalen for Region Sjælland, fastlagt følgende principper for samarbejdet:

Fælles ledelsesansvar ved sektorovergange Planlagt opgaveflytning Opgaverne skal løses på det lavest effektive omkostningsniveau Fælles kvalitets- og udviklingsdagsorden Fælles digitaliseringsdagsorden

Principperne skal bidrage til udvikle samarbejdet herunder skabe sammenhæng og sikre tyde-lig arbejdsdeling og høj kvalitet.

Sundhedsaftalens implementering og samarbejdet i praksis understøttes af en fælles værk-tøjskasse, som består af samarbejdsaftaler og beskrevne arbejdsgange og procedurer. For-målet er at sikre, at værktøjerne kan udvikles og revideres løbende med udgangspunkt i fx læ-ring og erfaringer, resultatet af måling på indikatorerne og ændringer i de Nationale Kliniske Retningslinjer.

De kommunale repræsentanter i Sundhedskoordinationsudvalget har prioriteret at få tydelig-gjort, at der skal være fokus på klare aftaler, arbejdsgange og procedure i overgangene fra sygehus til kommune i den nye aftaleperiode. De har endvidere fået tilført et princip om fælles ledelse, som skal sikre, at alle tager ansvar, også ved uenighed om ansvarsplacering og øko-nomi. Derudover har de fået indføjet et princip om, at regionen skal involvere både kommuner og praktiserende læger i dialogen og processen ved udflytning af nye opgaver til kommuner-ne.


Side 76

På Byrådets møde den 4. februar 2019 blev høringsudkast til Sundhedsaftalen drøftet, og der blev godkendt et høringssvar (bilag 2), hvor Byrådet bakker om aftalens vision og de overord-nede mål, men samtidig skriver:

1. At der skal arbejdes mere med at sikre klare aftaler om procedurer og ansvarsplace-ring især i forbindelse med udskrivning fra sygehus.

2. At der ønskes en yderligere beskrivelse af LEON-princippet fx med konkrete eksemp-ler.

3. At implementering af Sundhedsaftalen og især Værktøjskassen er udfordret, bl.a. fordi det er svært at få overblik over relevante værktøjer. Ringsted Kommune anbefaler, at Værktøjskassen skærpes og skæres til, og at der arbejdes med hvordan ændringer i Værktøjskassen meldes ud.

4. At der ønskes et større ledelsesmæssigt og forpligtende fokus ved en udvikling af en styringsmodel med dobbelt formandskab i alle samarbejdsorganisationens fora, hvor alle parter involveres på lige fod i udvikling af værktøjer og samarbejdsaftaler, og hvor nye samarbejdsaftaler ledsages af en vurdering af om andet kan fjernes.

5. At udmøntning af fælles retningslinjer mv. skal tage behørig højde for kommunernes forskelligheder og muligheder, herunder at det er den enkelte kommune, der suverænt fastsætter serviceniveauet.

Det fremgår af opsamlingen på høringssvarene (bilag 3), at disse punkter har opmærksom-hed både i de andre kommuner og på nogle af sygehusene.

I den endelige udgave af Sundhedsaftale 2019-2013 er der kommet større fokus på borgernes behov og på inddragelse af borgerne. Der er ligeledes kommet større fokus på, at Sundheds-aftalen er et fælles projekt for regionen og kommunerne, hvor ordet ”region” eller ”regionale” flere steder er udskiftet med ”fælles”.

På side ni er overskriften ændret fra ”Delt ledelsesansvar ved sektorovergange” til ”Fælles le-delsesansvar ved sektorovergange”, og det fælles ledelsesansvar mellem region, kommuner og almen praksis er præciseret. Der er ikke derudover indarbejdet noget omkring en udvik-ling/ændring i samarbejdsorganisationen.

Der er ikke indarbejdet en yderligere beskrivelse af LEON-princippet. Ligesom der ikke er yderligere tekst om respekt for kommunernes forskelligheder og suverænitet i forhold til servi-ceniveau.

Godkendelsesprocessen Medio april 2019: Sundhedsaftale 2019-2023 er sendt til godkendelse i de 17 kommu-

ner. Maj 2019: Sagen behandles i fagudvalg (Børne- og Undervisningsudvalget, Social- og

Arbejdsmarkedsudvalget, Ældre- og Genoptræningsudvalget og Økonomiudvalget) 11. juni 2019: Sagen behandles i Byrådet. 19. juni 2019: Frist til Region Sjælland med meddelelse om Byrådet kan tiltræde afta-

len samt godkendelsesdato. 30. juni 2019 (senest): Sundsaftale 2019-2023 for Region Sjælland sendes til Sund-

hedsstyrelsen. 1. juli 2019: Sundhedsaftale 2019-2023 træder i kraft.

Udmøntning af Sundhedsaftale 2019-2023Det videre arbejde med at realisere vision og mål i sundhedsaftalen ligger i det daglige samar-bejde mellem bl.a. kommunernes sundheds- og omsorgspersonale, regionens sygehuse og almen praksis.


Side 77

Det er en klar ambition for de kommunale repræsentanter i Sundhedskoordinationsudvalget at styrke Værktøjskassen og sikre, at der er implementeret aftaler og værktøjer, som skaber bed-re sammenhængende borger- og patientforløb i sektorovergangene. En anden ambition er, at arbejdet med at nå sundhedsaftalens mål skal følges på grundlag af valide og retvisende data for de indikatorer, der er beskrevet i sundhedsaftalen.

Implementeringsarbejdet er under forberedelse, så der i de kommende måneder vil blive ar-bejdet med at udvikle Værktøjskassen, indikatorer og kvalitetsmål.Inddragelse og høringTil høring i Ældreråd og Handicapråd.ØkonomiSagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.VurderingDet er administrationens vurdering, at der generelt ikke er foretaget mange ændringer i Sund-hedsaftale 2019-2023 som resultat af høringssvarene. Det vurderes, at især borgernes per-spektiv er bedre inddraget i den endelige aftale end i høringsudkastet. Det vurderes endvide-re, at der er lagt mere vægt på en mere ligelig inddragelse af parterne – region, kommuner og almen praksis.

Til trods for at høringssvarene ikke har medført mange ændringer, er det administrationens vurdering, at Sundhedsaftale 2019-2023 tilvejebringer et godt udgangspunkt for at videreud-vikle samarbejdet mellem alment praktiserende læger, regionen og kommunerne.

Det vurderes, at kommunerne i sundhedsaftaleperioden skal have et skarpt fokus på den fort-satte udvikling af samarbejde og styring, herunder især præcisering af snitflader i forbindelse med udskrivning fra sygehus samt udvikling og implementering af Værktøjskassen. Det er endvidere administrationens vurdering, at kommunerne skal være meget opmærksomme på, at der ikke sker opgaveglidning uden forudgående aftale samt at de enkelte kommuners servi-ceniveau og forskelligheder respekteres.IndstillingDirektionen indstiller, at Sundhedsaftale 2019-2013 godkendes.Beslutning i Handicaprådet den 14-05-2019Handicaprådet har ingen bemærkninger til sagen.

Ej til stede:Tina-Mia Eriksen

Beslutning i Ældrerådet den 16-05-2019Ældrerådet ønsker større gennemsigtighed for patienter og pårørende ved udskrivning fra sy-gehus til kommune.Ej tilstede: Benny Dyhr

Beslutning i Ældre- og Genoptræningsudvalget den 20-05-2019Anbefales godkendt.


Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 20-05-2019Orienteringen taget til efterretning.


Side 78


Beslutning i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget den 22-05-2019Anbefales godkendt.Beslutning i Økonomiudvalget den 04-06-2019Anbefales godkendtBeslutning i Byrådet den 11-06-2019Godkendt.


Side 79

19. Rekruttering til sundhedsuddannelserne (Genoptaget) (SAMU, ÆGU)Åben sagSagsid: 18/20055Sagen afgøres i: ByrådetBilag: 1 plan for rekruttering.DOCX (45317/19)

2 idekatalog.DOCX (45239/19)3 Baggrund og status (44869/19)


Orientering

Indstilling x x x

Beslutning x


Budget 2019 indeholder en hensigtserklæring om at udarbejde en plan for rekruttering af per-sonale til sundhedsuddannelserne i samarbejde med uddannelsesinstitutionerne.

I denne sag forelægges et udkast til en rekrutteringsplan (bilag 1) til godkendelse.Beskrivelse af sagenRekruttering til ældre- og sundhedssektoren har stor bevågenhed, idet analyser viser, at kom-munerne vil mangle arbejdskraft i fremtiden. Antallet af ledige social- og sundhedshjælpere (SSH) og social- og sundhedsassistenter (SSA) ligger på det laveste niveau siden 2012-2013.

KL lancerede i oktober 2018 udspillet "Flere hænder i ældre- og sundhedssektoren – en hand-lingsplan for øget rekruttering i kommunerne" – med forslag til initiativer og indsatser, der kan understøtte, at kommunerne fortsat kan levere lokal velfærd med høj kvalitet. I handlingspla-nen nævnes følgende opmærksomhedspunkter inden for uddannelsesområdet: Flere skal gennemføre social- og sundhedsuddannelserne (SOSU-uddannelserne), samarbejdet mellem kommune og Social- og Sundhedsskole (SOSU-skole) skal øges samtidig med, at kvalitet og kapacitet i praktikken skal have styrket fokus. KL har desuden i marts 2019 indledt en kampagne med fokus på at mindske frafaldet på SOSU-uddannelserne.

Parterne på det offentlige arbejdsmarked har i februar 2019 indgået en ambitiøs, toårig prak-tikpladsaftale for social- og sundhedsuddannelserne. Aftalen imødekommer kommunernes behov for, at der også i fremtiden kan uddannes tilstrækkeligt social- og sundhedspersonale til ældre- og sundhedsområdet. Aftalen indebærer blandt andet et løft på ca. 30 procent i antallet af praktikpladser.

Fokus i herværende oplæg er uddannelserne til SSH og til SSA, mens øvrige sundhedsuddan-nelser ikke behandles, da kommunerne – i modsætning til regionerne – ikke oplever rekrutte-


Side 80

ringsudfordringer, når det drejer sig om beskæftigelse som for eksempel sygeplejerske. Fi-nansministeriet konkluderer i december 2018, at region Sjælland er den region hvor tilgangen til sygeplejerskeuddannelsen procentvis er steget mest, og at kommuner uden for København ikke pt oplever rekrutteringsudfordringer.

Der præsenteres et idékatalog (bilag 2) og en rekrutteringsplan (bilag 1) med indsatser, der understøtter, at optaget skal op og frafaldet på SOSU-uddannelserne skal ned; med særligt fokus på de yngre. Forslagene som involverer SOSU-skolen er blevet til på baggrund af dia-log-møder, og der foreligger endnu ingen konkrete aftaler.

Der tages i oplægget udgangspunkt i, at problemstillingen er dobbeltsidig: På den ene side er der ønske om at rekruttere flere elever og på den anden side, er der et ønske om at øge gen-nemførslen. Disse 2 aspekter hænger ikke nødvendigvis sammen. Forslagene udspringer desuden af, at Social- og sundhedscentret ikke går på kompromis med kravene til fagligheden. De, der skal gennemføre en SOSU-uddannelse, skal have kompeten-cerne – eller skal kunne udvikle dem under et uddannelsesforløb.

Baggrund og rammer uddybes yderligere i bilag 3.

Mange af de skitserede forslag til rekruttering vil desuden kunne bruges, hvis der opstår man-gel på de øvrige sundhedsuddannelser som for eksempel sygeplejerske og fysioterapeut.

Rekrutteringsplanen omhandler blandt andet

PR, styrkelse af image og udbredelse af kendskabet til SOSU-uddannelserne – herun-der også EUX med henblik på at blive et relevant alternativ til gymnasieuddannelserne samt muligheden for internationalisering. SOSU-skolens samarbejde med folkeskoler kan understøtte brandingen. Der ses også forslag til at arbejdsstederne styrker kontak-ten til kommende ansøgere via erhvervspraktik, ansættelse af ungarbejdere, åbent-hus arrangementer og deltagelse på messer

Et styrket og mere rummeligt praktiktilbud hvor praktikplads og praktikvejledere arbej-der målrettet med elevers læring ud fra en individuel og anerkendende tilgang. Indsat-sen kan styrkes ved at indføre elevcafé og fordybelsestid. Der skal yderligere fokus på at reducere fravær og understøttelse af gennemførsel. Social- og sundhedscentret skal uddanne og opkvalificere flere vejledere for at mestre vejlederopgaven over for flere elever

Oprettelse af uddannelsesstillinger på plejecentre med ansættelse af en ufaglært i 1 år. Forløbet indeholder et halvt års arbejde og 20 ugers grundforløb og udløser retten til voksenløn, hvis det det drejer sig om voksne over 25 år. Dette sikrer forsørgelsen, ska-ber fast tilknytning til en arbejdsplads og skaber stabilitet i medarbejdergruppen

En SOSU-skole som fortsat fokuserer på at skabe styrkede undervisningsforløb, et godt studiemiljø og et stabilt fremmøde (på både grund- og hovedforløb). Dette under-støtter gennemførslen og sikrer, at eleverne er godt forberedte til en arbejdsmarkeds-rettet uddannelse. Samarbejde mellem skole og praktikvirksomhed medvirker til at styr-ke og kvalificere indsatsen. Internationalisering og SKILLS kan medvirke til at brande SOSU-uddannelserne

Inddragelse og høringTil orientering i ÆldrerådetØkonomiSagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser


Side 81

VurderingAdministrationen vurderer, at det er nødvendigt at videreføre de skitserede initiativer i planen for at kunne understøtte, at der uddannes tilstrækkeligt SOSU-personale i fremtiden. Forven-tet mangel på SSH og SSA kan ikke længere løses ved kun at reducere frafaldet på uddannel-serne. Der skal mere til, og derfor fokuseres der på styrket image, øget respekt om faget, bed-re skole- og praktiktilbud samt rekruttering af uddannelsessøgende med gode faglige og per-sonlige forudsætninger. Administrationen peger på, at PR og styrkelse af image bør have høj prioritet, idet kun en øget tilgang af dygtige og motiverede elever til SOSU-uddannelserne kan imødegå fremtidens kompetencebehov. De enkelte arbejdssteder kan med fordel bruge åbent-hus arrangementer og erhvervspraktik som en vigtig rekrutteringsform.

Et styrket og rummeligt praktiktilbud er af afgørende betydning for fastholdelse og øget gen-nemførsel. Det vurderes, at praktikstederne kan styrke denne indsats. Indsatsen understøtter desuden det sociale ansvar.

Administrationen vurderer ligeledes, at oprettelse af et antal uddannelsesstillinger vil tiltrække motiverede potentielle ansøgere, og at den faste ansættelse i et år forud for uddannelsen vil skabe ro både for uddannelsessøgende og for arbejdsstedet. Uddannelsesstillinger kan også tilbydes afløsere med henblik på, at de kan få en faglært uddannelse. Dette vil det skabe sta-bilitet på arbejdspladsen og reducere behovet for afløsere.

Samarbejdet med SOSU-skolen er allerede tilfredsstilende. Det vurderes dog, at skolen kan udvikle indsatsen yderligere ved at styrke undervisningen og sikre stabilt fremmøde. SOSU-skolen bør igangsætte disse indsatser allerede på grundforløbet, inden der sker ansættelse på en SOSU-uddannelse. Administrationen vil på baggrund af udvalgets ønsker indlede en dialog med uddannelsesinstitutionen om konkrete aftaler for styrket rekruttering.

Administrationen vurderer samlet set at rekrutteringsplanen vil kunne medvirke til at øge opta-get, mindske fravær og øge gennemførslen på SOSU-uddannelserne.IndstillingDirektionen indstiller, at rekrutteringsplanen godkendesBeslutning i Ældrerådet den 25-04-2019Punktet udsættes til et ældrerådsmøde hvor Uddannelsesleder Lene Jørgensen inviteres til at deltage.Ej tilstede: Inger Glerup

Beslutning i Ældre- og Genoptræningsudvalget den 30-04-2019Sagen udsættes og Lene Jørgensen inviteres til behandlingen af sagen.Beslutning i Ældre- og Genoptræningsudvalget den 20-05-2019Anbefales godkendt med bemærkning om, at der ønskes en evaluering medio 2020 i forhold til planens effekt.


Beslutning i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget den 22-05-2019Anbefales godkendt med Ældre- og Genoptræningsudvalgets bemærkninger.Beslutning i Økonomiudvalget den 04-06-2019Anbefales godkendt med fagudvalgenes bemærkning.


Side 82

Beslutning i Byrådet den 11-06-2019Godkendt med fagudvalgenes bemærkninger.


Side 83

20. Salg af ejendommen Snekkerupvej 6 (Genoptaget) (PBU, BUU)Delvist lukket sagSagsid: 19/802Sagen afgøres i: ByrådetBeslutning i Plan- og Boligudvalget den 25-02-2019Anbefales godkendt dog ikke med den sidste formulering i pkt. 4, der vedrører indretning afeksisterende lokaler. Ønskes denne indretning vil det kræve en selvstændig sag.

Ej til stede: Lars Tegl Rasmussen

Beslutning i Økonomiudvalget den 05-03-2019Sendes til Børne- og Undervisningsudvalget med henblik på kommentering af ombygning påVigersted Skole. Sagen sendes også tilbage til Plan- og Boligudvalget.Beslutning i Plan- og Boligudvalget den 27-05-2019Anbefales godkendt.Beslutning i Økonomiudvalget den 04-06-2019Anbefales godkendt med bemærkningen om, at salgsprovenu indgår i ombygning på Viger-sted skoles SFO.Beslutning i Byrådet den 11-06-2019Godkendt med Økonomiudvalgets bemærkning.

Indstilling til Plan- og Boligudvalget den 27-05-2019Direktionen indstiller,

1. at ejendommen sættes til salg i offentlig bud med en vejledende, udbudspris på (beløb streget – fortrolig oplysning). Såfremt det ikke lykkedes at sælge ejendommen i en of-fentlig budrunde, udbydes ejendommen i almindelig handel.

2. at arealer tilpasses gennem landinspektør, så matrikler passer til den faktiske og nu-værende anvendelse

3. at der gives en anlægsbevilling til udgifter på 140.000 kr. til salgsfremmende omkost-ninger, landinspektør og uforudsete udgifter

4. at anlægsbevillingen finansieres via træk i Byudviklingsfonden


Side 84

Underskriftsside

Henrik Hvidesten (hjhehv) V

Klaus Hansen (hjkh) V

Johnny Brown Lundberg Dahlgaard (hjjoda) V

Line Lynnerup (lily) V

Mazlum Øz (maoz) V

Timo Jensen (tije) V

Per Nørhave (hjpen) O

Daniel Nørhave (hjdan) O

Tina-Mia Eriksen (tmer) O

Finn Andersen (hjfian) C

Andreas Karlsen (akar) C

Henrik Kjær (henkj) Ø

Jan Jakobsen (jja) Ø

Lars Tegl Rasmussen (latr) R

Torben Lollike (tlo) B

Britta Nielsen (hjbrni) F

Lisbeth Andersen (lika) A

Sadik Topcu (hjsato) A

Benny Christensen (bsbech) A

Mette Ahm-Petersen (hjmeta) A

Per Flor (pefl) A

referat - ringsted kommune · delen af gæld i chf udgør p.t. ca. 35 %, hvilket er i...

Documents