Revy___________________________________________________________

___________________________________________________________DANSKE FAG-, FORSKNINGS- OG UDDANNELSESBIBLIOTEKERS

JAN - MAR 2015 ÅRGANG 38 NUMMER_________________________________________________

_________________________________________________61www.issuu.com/revy

UNIFORMERING Hører det hjemme på biblioteket?

ALMETRICS Kan det bruges

til noget?

____

____

____

____

__

S

”Dokumentation af forskning er helt essentiel”

INTERVIEW MED DFFU’S NYE FORMAND BERTIL DORCH

Revy

RevyJAN - MAR 2015 ÅRGANG 38 NUMMER 3 61www.issuu.com/revy

REDAKTIONCHRISTIAN LAUERSEN, red. (ansvh.) Chef, Det Samfundsvidenskabelige Fakultetsbibliotek, Det Kongelige Bibliotekcula@kb.dk @clauersen

MIKAEL ELBÆK, red.Specialkonsulent DTU Bibliometri og Data Managementmiel@dtic.dtu.dk @melbaek

ANDERS BONATTO FISKER, red.InformationsspecialistDet Samfundsvidenskabelige Fakultetsbibliotek, Det Kongelige Bibliotekabof@kb.dk @abonattofisker

LOTTE THING RASMUSSEN, red.ForskningsbibliotekarSyddansk Universitetsbibliotekltr@bib.sdu.dk

ÅRSABONNEMENT 4 numre for 300 kr. plus porto.

ADRESSEÆNDRING Meddelelser om adresseændringer og ekspedition af REVY bedes rettet via mail til df@statsbiblioteket.dk

AFLEVERINGSFRISTER Nr. 2 apr-jun 2015 - deadline 1. mar Nr. 3 jul-sep 2015 - deadline 1. junNr. 4 okt-dec 2015 - deadline 1. sep Aftalte manuskripter sendes via mail til cula@kb.dk

ANNONCEPRISER (EX MOMS) 1 helside: 4.900 kr.3 helsides annoncer: 10.000 kr.

Oplag: 2.100ISSN 1904-1969ISSN (online) 1904-1977

Forsidefoto Jakob Boserup

GRAF

ISK

DESI

GN &

TRYK

HENR

IK DY

BDAH

L / TH

E DYB

DAHL

CO.

www.

thedy

bdah

l.com

36 9

101517202224

Uniformering ET GO ELLER NO FOR BIBLIOTEKET?

Educause 2014 EKSTREM FORANDRINGSKADANCE

Altmetrics KAN DET BRUGES TIL NOGET?

Ny formand INTERVIEW MED BERTIL DORCH

LånesamarbejdeNYE STANDARDER PÅ GODT OG ONDT

Informationskompetence THE CRAFT OF RESEARCH

Online EN ARBEJDSUGE PÅ NOVO

Fra foreningen NOMINEREDE TIL ÅRETS REVY ARTIKEL

Debatten REPLIK TIL MINISTEREN

P

S

90 Uniformer i universitetsbiblioteker,

de fleste ansatte siger nej tak _______________________________________________________________________________________

For ansatte på universitetsbibliotekerne er det generelt vigtigt at se præsentable og imødekommende ud. Det viser et nyt speciale fra Det Informationsvidenskabelige

Akademi (IVA) på Københavns Universitet. De bærer også gerne et synligt navneskilt eller nøglesnor, mens de er på vagt. Flertallet af de ansatte er dog imod at indføre

obligatoriske uniformer eller logotøj. De er bange for, at en uniform vil få dem til at ligne servicemedarbejdere i et discountsupermarked.

3

GRAF

ISK

DESI

GN &

TRYK

HENR

IK DY

BDAH

L / TH

E DYB

DAHL

CO.

www.

thedy

bdah

l.com

90 Uniformer i universitetsbiblioteker,

de fleste ansatte siger nej tak _______________________________________________________________________________________

For ansatte på universitetsbibliotekerne er det generelt vigtigt at se præsentable og imødekommende ud. Det viser et nyt speciale fra Det Informationsvidenskabelige

Akademi (IVA) på Københavns Universitet. De bærer også gerne et synligt navneskilt eller nøglesnor, mens de er på vagt. Flertallet af de ansatte er dog imod at indføre

obligatoriske uniformer eller logotøj. De er bange for, at en uniform vil få dem til at ligne servicemedarbejdere i et discountsupermarked.

I dag er det kun på Det Kongelige Bibliotek, at der bruges uniformer og logotøj til dagligt. Vagterne bruger uniform, og der er skabt en kollektion logotøj, som bæres af medarbejdere i Diamantinformationen på Den Sorte Diamant. Medarbejderne skal bære et stykke tøj fra kollektionen, som består af t-shirts, skjorter, cardigan og dunvest med et synligt logo i brysthøjden. Andre universitetsbiblioteker har benyttet t-shirts med særlig tryk eller logo i forbindelser med begivenheder og kampagner. Det Samfundsvidenskabelige Fakultetsbibliotek i København har tidligere brugt logo-t-shirts i det daglige arbejde, men er holdt op med det igen. Brug af navneskilte, badges og nøglesnor med logo kan også betragtes som en form for uniformering og bruges på hovedparten af de danske universitetsbiblioteker. Specialet viser, at de ansatte har positive holdninger til brug af navneskilte og nøglesnor. René Steffensen, biblioteksdirektør på CBS, der var censor på specialet, synes, at det er væsentligt at betragte udviklingen over tid. Idag er der flere, der har positive holdninger til brug af navneskilt: ”Da jeg startede min karriere, var der større modstand mod brug af navneskilte. Jeg havde en kollega, der trodsede påbuddet om navneskiltet ved at sætte det i hårspændet i sin knold i nakken”.

Holdninger til og opfattelser af uniformer

Mens jeg var ansat på Københavns Universitets-bibliotek, oplevede jeg vildt forskellige reaktioner fra mine kolleger, da der blev brugt logo t-shirts i forbindelser med studiemesser og lignende. Nogen synes, de var fede og havde selv lyst til at bruge dem i deres daglige arbejde, mens de var gruopvækkende for andre:”Hvor herre bevares – skal vi nu til at gå i uniform?” Det blev inspirationen til mit speciale, hvor jeg gennemførte interviews og en spørgeskemaundersøgelse for at finde ud af, hvilke holdninger og opfattelser personalet havde om uniformer.

3

AF MELISSA WIESER, MEMW@ALLEROED.DK, CAND.SCIENT.BIBL, ALLERØD BIBLIOTEK

4

Hovedparten af de ansatte synes, at uniformer kan være med til at fremme brugerkontakt, men de finder dem alligevel ikke passende at bruge på et universitets bibliotek, da de mener, at uniformer ikke signalerer viden. Nogle ansatte fandt ideen om brugen af uniformer positiv, da de ikke ville skulle vælge tøj om morgenen, og der ville være mindre slid på eget tøj. Andre påpegede problemer med dårlig kvalitet, pasform og at miste muligheden for at udtrykke sin personlige stil gennem tøjet.

De ansatte er bevidste om tøjvalget til deres vagt De ansatte, jeg interviewede, fortalte, at de tænker på, hvad de skal tage på, når de skal have vagt. Generelt klæder de sig lidt bedre på, når de ved, de skal have publikumskontakt og skelner også mellem deres arbejdstøj og fritidstøj. Der er fokus på at se præsentabel ud, tøjet må ikke være slidt, heller ikke for formelt, og må ikke være alt for afslørende. De mandlige ansatte er meget i tvivl om, hvorvidt shorts og sandaler er passende beklædning til en vagt.

De biblioteksuddannede er mest imod logotøj og uniformer Der er stor opbakning blandt de ansatte til at gå med navneskilt (70% af de adspurgte havde positive eller meget positive holdninger), mens der er ganske få medarbejdere, der har positive holdninger til at bruge en egentlig uniform designet til biblioteket (13%) eller tøj med bibliotekets logo (30%). Jeg fandt ud af, at der var mest modstand mod uniformer blandt ældre medarbejdere, medarbejdere der havde flere vagttimer om ugen, og medarbejdere der havde læst på IVA.

Henrik Jochumsen, lektor på IVA, der var vejleder på opgaven, fandt det særdeles interessant, at ansatte på universitetsbiblioteker, der havde studeret på IVA havde mere modstand mod uniformeringen end ansatte, der havde andre uddannelsesmæssige baggrunde. Han mener, at det kan hænge sammen med forestillingen om den klassiske bibliotekar som den kritiske – men frie – intellektuelle. En forestilling, der også har præget uddannelsen af bibliotekarer og som nok kan ligge fjernt fra uniformering og fokus på service.

Hvad kan biblioteker lære af servicefag? I detailhandlen, turisme, og andre servicefag spiller de personlige, følelsesmæssige og æstetiske kompetencer en fremtrædende rolle. Det nytter ikke, at man har stort kendskab til inventaret på hylden, hvis man ikke forstår at sælge varen og give kunden en god oplevelse. Æstetiske og især følelsesmæssige kompetencer bør være noget, der prioriteres højt på bibliotekerne. Det er ikke nok at have vidende medarbejdere, de skal også formå at formidle deres viden på en måde, der bliver godt modtaget af lånerne.

Læs hele specialet online Melissa Wieser, Uniforms in University Libraries in Denmark – as seen in a presentational labour context. http://pure.iva.dk/files/38034307/m.wieser_speciale.pdf 6

Logotøj benyttet af Københavns Universitetsbibliotek. a) T-shirt til IT-hotspot b,c) T-shirts til studiemesse

d) Uldcardigan med broderet logo brugt i Diamantinformationen e) T-shirt brugt på Det Samfundsvidenskabelige Fakultetsbibliotek

f) Dunvest brugt på Det Samfundsvidenskabelige Fakultetsbibliotek

Foto

Mel

issa

Wie

ser

a b c

d e f

4

SMART RFID

Axiell Danmark A/S - Ørestads Boulevard 69, 2. sal - 2300 København S - tlf. 3338 2525 - www.axiell.dk

Axiell & Bibliotheca er totalleverandør af RFID og stregkodeløsninger. Vi har markedets nok stærkeste selvbetjeningsløsninger til de danske forsknings- og folke-biblioteker.

De fleste folkebiblioteker er allerede overgået til RFID og har dermed opnået mere effektive arbejdsgange med hensyn til udlån/aflevering og selvbetjening.

Løsninger som f.eks. hylder, der får indbygget RFID læsere, er også på vej.

Workflowet bliver lettere med RFID. Der er indbygget tyverisikring i RFID-chippen. Derved kan biblioteket have åbne samlinger – også for de mere specielle materialer.

Derfor vælger mange biblioteker med RFID løsning at holde hele biblioteket åbent også uden for normal åbningstid.

Vi er i dag den største leverandør på det danske marked og har ”hele pakken”

• Selvbetjeningsautomater • Udstyr til personalet • Løsningen ”Det Åbne Bibliotek” • Kompetent rådgivning inden anskaffelse • Integration til alle bibliotekssystemer • Stadig nyudvikling • Dansk support • og meget mere

Læs mere om vores løsninger på www.axiell.dk

smart RFID.indd 1 05-01-2015 10:06:10

6 7

EDUCAUSE 2014

Disruptiv Innovation - Analytics - The Mobile Mind Shift _______________________________________________________________________________________

EDUCAUSE konferencen i Orlando, Florida i efteråret 2014 var gigantisk – både i kraft af sin volumen og den mængde af intellektuel kapital, der havde samlet sig i Orlando Convention Center. EDUCAUSE er et hotspot af viden og et pejlemærke for kommende trends i krydsfeltet læring/IT/bibliotek inden for de videregående uddannelser. Her kommer et par nedslag fra konferencen.

For at perspektivere volumen på konferencen, så er der over 7000 deltagere fra 50 lande, 300 sessioner, mere end 500 oplægsholdere samt 270 udstillere. Konfe-rencen var underopdelt i en række emneområder, bl.a. Teaching and learning, Digital content, libraries, curation og Analytics and datadriven decisions, men et gennem-gående tema på konferencen var den ekstreme foran-dringskadance uddannelsesverdenen befinder sig midt i. En forandring styret af eksterne behov og den tek-nologiske udvikling. Hvordan tegner fremtiden sig for institutionerne, de studerende, bibliotekerne, og hvor-dan håndteres transformation af udannelsesverdenen af de enkelte interessenter? Jeg har valgt her at fokusere på tre fremherskende emner på konferencen: Disruptiv innovation, analytics og the mobile mindshift.

Disruptiv innovation i fremtiden uddannelsessektor

Clayton Christensen fra Harvard Business School holdt et inspirerende oplæg om, hvordan disruptive innovation vil influere på og formentlig transformere uddannelsesverdenen. Disruptive innovation er en forbedring af et produkt eller services, som markedet ikke umiddelbart forventer. Positioneringen på markedet kan f.eks. ske via umiddelbart ikke-attraktive kundesegmenter, hvor eksisterende konkurrenter ikke umiddelbart oplever en konkurrence eller ”forstyrrelse”, hvorpå der kan opnås et fodfæste for nye aktører. Ifølge Christensen leverer uddannelsessektoren det samme produkt, som den har gjort i århundreder – uddannelse, der afsluttes med et bevis. Massive Open Online Cources (MOOC’s) er et glimrende eksempel på disruptive innovation i uddannelsesverdenen: Man

tager et standardiseret produkt – uddannelse - og gør det modulært og tilmed i en form, hvor det når ud til en uhyre stor kundegruppe. I det øjeblik hvor anerkendte eksamensbeviser og kandidatgraden bliver naturlige i MOOC sammenhænge, er de traditionelle fysiske undervisningsinstitutioner en truet art. Christensens pointe var, at uddannelsesinstitutionen selv kan skabe nye markeder og muligheder ved f.eks gå efter det, som umiddelbart virker som uattraktive segmenter. Det kræver et langsigtet perspektiv, for når man satser på disruptive innovation, må man selv skabe markedet.

Student analytics og learning analytics

Student analytics og learning analytics var temaet for mange af oplæggene. Analytics er en klar fremadstor-mende trend, der i de kommende år vil gøre sit ind-tog på mange uddannelsesinstitutioner verden over. Learning analytics er en ny måde at måle, indsamle, analysere og rapportere data om den studerende i den studerendes kontekst, med henblik på at forstå og op-timere læring og læringsmiljøet. Basalt set handler le-arning analytics om at opsamle de spor (data-tracking), som den studerende efterlader og anvende disse spor til at forbedre læringen. Data-tracking og learning analytics er redskaber, der skaber nye udviklingsmulig-heder både for den studerende, underviseren og ud-dannelsesinstitutionen. Ved at anvende redskaber som learning analytics vil undervisningen kunne skrædder-sys i forhold til den enkelte studerende og den enkelte klasse. Det er en kæmpe åbning til en undervisning, hvor den studerende ligeledes måler på sig selv i for-

HELLE GULDBERG, HEG@KEA.DK, BIBLIOTEKSLEDER, KEA - KØBENHAVNS ERHVERVSAKADEMI

R

6 7

EDUCAUSE 2014

Disruptiv Innovation - Analytics - The Mobile Mind Shift _______________________________________________________________________________________

EDUCAUSE konferencen i Orlando, Florida i efteråret 2014 var gigantisk – både i kraft af sin volumen og den mængde af intellektuel kapital, der havde samlet sig i Orlando Convention Center. EDUCAUSE er et hotspot af viden og et pejlemærke for kommende trends i krydsfeltet læring/IT/bibliotek inden for de videregående uddannelser. Her kommer et par nedslag fra konferencen.

hold til læring (quantified-self). Når den åbning er etableret, kan uddannelsesinstitutionen implementere relevant undervisning fx via quantified-self gadgets.

Hvis uddannelsesinstitutionen vælger at implementere student analytics / learning analytics, vil det være muligt at måle de studerendes aktivitet internt på f.eks. Le-arning Management Systems og biblioteksbenyttelse. Det vil være muligt at se, hvor megen tid den stude-rende anvender på undervisningsmaterialer online og sammenholde det med afleverede opgaveløsninger. Hvis jeg tolker mulighederne korrekt, vil det ligeledes være muligt at se korrelationer mellem de studerendes aktiviteter og f.eks. frafald. Small data, der indsamles på den enkelte studerende, bliver hurtigt til big data og et styringsredskab for institutionen.

The mobile mind shift

“The mobile mind shift is the expectation that I can get what I want in my immediate context and moments of need.” - Ted Schadler,  

Der står BOYD på mange posters og i oplægsbeskri-velser. BOYD dækker over det faktum, at vi nu har at gøre med en ny generation, der medbringer 2,3 eller 4 mobile enheder i undervisningen. BOYD – Bring Your Own Device.

Hvad betyder dette for uddannelsesinstitutionerne? Oplægsholderne fra Georgetown University perspekti-verede The mobile born generation, der har flyttet trafik-ken over på mobile enheder og de forventninger, der er til at uddannelsesinstitutionerne skal kunne levere al kommunikation og information på disse enheder i form af applikationer. For den enkelte institution er det essentielt at have en mobilstrategi, der understøtter IOS, Andriod etc. I kommunikation med og i forhold til outreach er udviklingen af disse apps hurtigt på vej i retning af personliggjorte apps, f.eks. en app til kom-mende studerende, en til nye studerende, endnu en til nuværende studerende og endelig en til alumni. På Georgetown University arbejdede man fokuseret på at løfte denne udfordring. Man havde her valgt at lægge en stor del af udviklingsarbejdet i samarbejde med de studerende, ud fra den betragtning, at de studerende vil få mest ud af applikationen, hvis den havde præcis det indhold, som de studerende opleve-de, at de har brug for i deres dagligdag. Resultatet var, at Georgetown nu kan tilbyde de studerende det, de efterspørger – mobilt indhold på rette tid og sted.

EDUCAUSE 2015 afholdes i november 2015 i India-napolis, Indiana. 6

Clayton Christensen, Professor of Business Administration, Harvard Graduate School of Business Administration, USA

R

8

Altmetrics – good or bad donut?

Interview med Mike Thelwall _______________________________________________________________________________________

Professor Mike Thelwall, University of Wolverhampton, var inviteret til DFFU’s årsmøde i september 2014 for at tale om altmetrics under titlen “Can altmetrics help to identify important new articles?” REVY havde lejlighed til at tale med professor Thewall

om, hvorfor biblioteker skal interessere sig for altmetrics.

DBC asTempovej 7-112750 Ballerup

Tlf.: 44 86 77 77Mail: dbc@dbc.dkWWW.DBC.DK– VEJE TIL VIDEN

Metadata som bl.a. titel, forfatter, målgruppe, emneord og genre er grundlaget for, at biblioteket fungerer. Uden metadata ville en søgning være som at finde en nål i en høstak.

Har du tænkt på, hvor metadata kommer fra?

Hvert år forsyner DBC tusindvis af bøger og andet materiale med emneord, noter og alle de andre metadata, der gør jeres samlinger søgbare både på biblioteket og på nettet.

Vi er i front inden for bibliografisk udvikling og samarbejder internationalt med verdens største biblioteker og producenter af metadata.

Find nålen!

6056 Annonce til Revy_210x297mm.indd 1 21-11-2014 09:17:07

98

Altmetrics – good or bad donut?

Interview med Mike Thelwall _______________________________________________________________________________________

Professor Mike Thelwall, University of Wolverhampton, var inviteret til DFFU’s årsmøde i september 2014 for at tale om altmetrics under titlen “Can altmetrics help to identify important new articles?” REVY havde lejlighed til at tale med professor Thewall

om, hvorfor biblioteker skal interessere sig for altmetrics.

Men først lidt baggrund om hvad altmetrics egentlig er for en størrelse. Altmetrics anvendes inden for videnskabelig publicering som et begreb, der dækker over de metrikker, som ikke er de traditionelle citationsbaserede tal som impact factor og h-index. Begrebet blev til i 2010 efter diskussioner på især de sociale medier og inspireret af hashtagget #altmetrics. Altmetric bliver oftest anvendt til at sige noget om artiklers impact, men kan i princippet anvendes på personer, tidsskrifter, datasæt osv.

Altmetrics klassificeres ofte i fem overordnede klasser: • Set (Viewed) - HTML views og PDF downloads • Diskuteret (Discussed) - tidsskriftskommentarer, videnskabelige blogs, Wikipedia, Twitter, Facebook og andre sociale medier • Gemt (Saved) - Mendeley, CiteULike og andre sociale bogmærker • Citeret (Cited) - citationer fra videnskabelig litteratur fra Web of Science, Scopus, CrossRef og andre • Anbefalet (Recommended) - exempelvis anvendt af F1000Prime

To markante altmetric tjenester er pt. Altmetrics.com og ImpactStory.com. Den førstnævnte bliver i dag anvendt af en række større leverandører til FFU-bibliotekerne heriblandt Elsevier i Scopus og ExLibris i Primo.

Hvorfor skal vi vide noget om altmetrics?

”Almetrics bliver i stignede grad tilføjet til forlags websider, forskningsportaler, discovery systemer og repositories. Så det er yderst relevant, at bibliotekarer er bekendte med altmetrics konceptet, således at de kan deltage i dialogen med deres brugere på et kvalificeret grundlag” mener Thelwall. Han har siden 2007 forsket i alternative metrikker, dvs. alternativer til de traditionelle citationsbaserede metrikker.

Hvad kan altmetrics fortælle os?

Thelwall er som forsker tilbageholdende med at sige noget konkluderende om altmetrics, dog mener han, at almetrics grundlæggende er brugbar, når man ellers har en kritisk tilgang til det.

”Altmetrics kan anvendes til at indikere interessante artikler og kan derfor anvendes i forbindelse med søgeresultater til at vurdere, hvilke artikler der kunne være interessante og værd at bruge en smule mere tid på end andre.”

Altmetrics score er typisk et tal beregnet ud fra data fra en række kilder som Twitter, Mendeley og omtale i medier. Disse tal vægtes forskelligt, hvor omtale i medier vægtes højest og med en faktor 8 i forhold eksempelvis til et tweet på Twitter, der vægtes noget lavere. Den slags kan naturligvis let games med iøjefaldende titler og behændig håndtering af sociale medier. Men det er også let at følge de sociale spor via links og selv vurdere, om det er pop eller seriøst.

Siger altmetrics noget om kvalitet?

”Hverken altmetrics eller traditionel citations impact kan direkte sig om noget er god eller dårlig kvalitet. Det ligger implicit i det, at der er tale om indikatorer” fortæller Thelwall.” Altmetrics kan fortælle os noget som citationer ikke kan. De kan sige noget om omtale, anvendelse og popularitet.” Thelwalls forskning viser, at høje altmetrics score har en svag korrelation med høje citations impact, og stærkest er korrelationen mellem antallet af readers på Menedely og citationer. Thelwalls anbefaling er da også ikke at anvende altmetrics til evaluering på linje med citationer. Men dog kan altmetrics anvendes til at indikere anvendelsen af ikke-traditionelle akademiske produkter som blogs, software og datasæt. Thelwalls anbefaling til forskere er at udnytte det digitale og de sociale medier til at sprede budskabet om ens forskningsresultater, dog uden at det tager overhånd. Allerbedst, specielt hvis man ikke selv har en stor skare af faglige kolleger som følgere, er at andre skriver om ens resultater, eksempelvis på blogs.

AF MIKAEL K. ELBÆK, RED.

6

DBC asTempovej 7-112750 Ballerup

Tlf.: 44 86 77 77Mail: dbc@dbc.dkWWW.DBC.DK– VEJE TIL VIDEN

Metadata som bl.a. titel, forfatter, målgruppe, emneord og genre er grundlaget for, at biblioteket fungerer. Uden metadata ville en søgning være som at finde en nål i en høstak.

Har du tænkt på, hvor metadata kommer fra?

Hvert år forsyner DBC tusindvis af bøger og andet materiale med emneord, noter og alle de andre metadata, der gør jeres samlinger søgbare både på biblioteket og på nettet.

Vi er i front inden for bibliografisk udvikling og samarbejder internationalt med verdens største biblioteker og producenter af metadata.

Find nålen!

6056 Annonce til Revy_210x297mm.indd 1 21-11-2014 09:17:07

10

“ I DARE YOU! FIND ET UNIVERSITET AF HØJ KARAT, SOM IKKE HAR ET BIBLIOTEK”

Interview BERTIL DORCHAf Mikael K. Elbæk, red.

Den 19. september sidste år blev Bertil Dorch valgt som ny formand for DFFU. Han har en baggrund som astronom og er drevet af at ville vide, kalder sig selv for skabshumanist og tror på klassisk dannelse. Han tror også på, at bibliotekerne skal forske mere i, hvad deres brugere har brug for og basere deres udvikling på evidens fremfor mavefornemmelser. Som formand vil han være med til at bygge videre på DFFU som en platform for sektorens biblioteker, hvor vi alle kan blive klogere og udvikle meninger og idéer.

Hvad har formet dig akademisk?

”Jeg plejer at sige, at jeg nok er en skabshumanist – fordi de der store spørgsmål med hvor kommer vi fra, hvor skal vi hen, er der en mening med det hele, og hvordan hænger tingene sammen, det har altid interesseret mig. Jeg kunne have valgt tre retninger – enten ville jeg være arkæolog eller også palæontolog, og så ville jeg være astronom. Det handlede om, at der var noget viden derude, som jeg gerne ville have adgang til og om nogle spørgsmål, som var meget eksistentialistiske i virkeligheden. Astronomi er i realiteten nært beslægtet med filosofi, for det handler jo om de store spørgsmål, hvor kommer tingene fra, hvor stor er verden, og hvorfor ser den ud som den gør?” Hvad driver dig som menneske?

”At jeg gerne vil vide mere. Som forsker vil jeg gerne bidrage til at vide mere om et konkret område. Men som biblioteksperson vil jeg gerne være med til at bidrage til, at vi alle sammen, som samfund og civilisation, kan vide mere ved

at hjælpe forskerne. Med skiftet fra forskning til bibliotekerne føler jeg faktisk, at jeg kan bidrage endnu mere til, at vi komme til at vide mere som samfund. Og det er jo egentligt ret vildt. Det spændende er, hvordan vi kan understøtte forskningen på en sådan måde, at den kan blive bedre og mere effektiv, og der kan komme mere viden ud og hurtigere.”

Hvordan kan dit drive til at vide overføres til biblioteksverden?

”Vi (bibliotekerne, red.) bevæger os rigtigt meget på metaplanet. På den ene side har vi nogle brugere, som gerne skulle have en specifik service, og på den anden side er vi jo et sted, hvor vi gerne vil levere noget, som er lidt mere generelt. Levere noget, der kan bedrives detaljeret forskning på. Her ligger en af udfordringerne; at kunne lave tilbud, som vi kan honorere og som samtidigt passer ind i det mere specifikke, som brugerne gerne vil have. Det er jo faktisk utroligt, at det lykkes så godt, synes jeg. Det er nok vores styrke som biblioteker, at vi har været i stand til det i århundreder. Det skal vi selvfølgelig fortsat udvikle, for brugernes behov, forskernes behov, politikernes behov, de metodiske og tekniske muligheder ændrer sig jo hele tiden. Det skal vi kunne agere på. Og på den måde kan du sige, at bibliotekerne også skal forske, eller i hvert fald researche, for på den måde at blive ved med at have overblikket. For ellers risikerer vi at blive en anakronisme på et eller andet tidspunkt. Vi kan ikke bare sige, at vi synes, vi bør researche på det. Vi skal vide det. Vi skal basere os på en evidensbaseret udvikling. Det er jo ikke helt fremmed. Vi har brugt det (materiale, red.) til anskaffelse i mange år. Men måske kan vi lære noget fra vores forskere, dem der bedriver

10

evidensbaseret forskning og deres systematiske tilgang til at analysere litteratur og data for at finde ud af noget. Det kan måske provokere nogle biblioteksfolk derude, men vi skal måske til at forske lidt mere på bibliotekerne.

Skal man have belæg for, om noget er godt eller skidt, gælder det om at komme tættere på brugermiljøerne. Det er nemmere, hvis man er tættere på. De forskningsbiblioteker, som er tættere på institutionernes ledelser, vil være tættere på disse behov. Det er godt at være tæt på brugerne i den daglige drift. Men det er også godt at være tæt på ledelsen i den daglige drift.”

Du har været forsker, hvad var dit forhold til biblioteker dengang?

”De mange positive ting. De ting, som bare går nemt. Jeg tror hverken, at jeg som studerende eller som forsker har tænkt over, at nogen sørgede for, at alle de tidsskrifter, som jeg læste var der for mig, for det virkede bare fint.

Når det hele fungerer, som det skal, så tænker brugerne ikke over alt det arbejde, der ligger bag den lette adgang til al den videnskabelige litteratur, som forskere og undervisere har i dag. Det er enormt vigtigt, at vi bliver bedre til at kommunikere dette til vores interessenter, og det er vigtigt, at vi samarbejder om at udvikle vores tilbud og den diskurs, som vi opbygger om fag-, forsknings- og uddannelsesbibliotekerne.”En af de positive oplevelser med et forskningsbibliotek, som har brændt sig fast hos Bertil Dorch, var mødet med institutbibliotekaren på det institut, hvor Bertil læste. ”Hun var der bare og var én, som man kunne gå hen og få hjælp fra. Hun var med til at lave obligatoriske kurser på kandidatuddannelsen. Hun var med til institutmøderne, og jeg syntes, at det var meget positivt, at hun ligesom var en del af det institut, hun var meget integreret.”

Er der en fælles udfordring - eller en fælles brændende platform?

”Det med, at bibliotekaren er fysisk tæt på institutterne og brugerne er noget, som er forsvundet de sidste 10-20 år. Årsagerne har været økonomiske, teknologiske og organisatoriske. Men med denne udvikling har man også mistet noget. Vi skal finde måder at forsøge at opnå at kunne noget af det samme, som vi kunne med institutbibliotekarerne og den nære kontakt til vores brugere. Internationalt snakker man om liaison librarians eller kontaktbibliotekarer. Formålet er at forsøge at skabe et netværk med forskerne og underviserne lokalt. Udfordringer er, hvordan man kommer ind i disse fællesskaber. Når man først er blevet et del af et fællesskab, så er det meget lettere. Man må lave nogle formelle aftaler, som gør det muligt.”

Foto

Jako

b Bo

seru

p

11

Hvad er formålet med FFU-biblioteker?

”Når det handler om FFU-biblioteker, så tror jeg det er fuldstændigt uomgængeligt at have velfungerende biblioteker. Helt grundlæggende må man for det første have adgang til den videnskabelige litteratur, men for det andet er der det, som ligger under denne adgang. Man kan sige, at biblioteket er en hub i den videnskabelige kommunikationsproces. Via denne hub deltagerer forskerne i den videnskabelige debat. Og der, hvor biblioteket bidrager med noget helt unik, er ved at bidrage til forskningsintegriteten, og det er et sted, hvor jeg tror, vi kan gøre endnu mere. Senest har vi fået et national kodeks for forskningsredelighed (The Danish code of conduct for research integrity). Forskere, forlag og bevillingsgivere har længe talt om disse ting, men det er ligesom blevet en større national bevægelse. Og bibliotekerne har muligheden for at være med til at italesætte redeligheden, fordi vi leverer adgangen til de

forskellige typer medarbejdere og faggrupper. Vi har mange flere services og funktioner, som ikke dækkes samlet af andre organisationer. Én ting er sammenhængskraften, det er en af de ting, vi bidrager med mellem medarbejdere, faggrupper og organisationer. Og hvordan gør vi så det? Det gør vi blandt andet via arrangementerne – og jeg tror, at arrangementerne er kernen i det. Vi kan lave bestyrelsesmøder, høringssvar med mere, men uden arrangementer kunne vi ikke honorere vores mål om sammenhængskraft. Så arrangementer og DFFU’s fora, hvor man kan fokusere på specifikke emner, er vores absolutte vigtigste aktiviteter.”

Kan du pege på nogle fællestræk for DFFUs medlemmer?

”Et fællestræk er blandet baggrund. Hvis man tog ti tilfældige medlemmer af DFFU, så ville de have en meget forskellig baggrund, men de vil have en fælles opfattelse af deres formål – at understøtte forskere, undervisere og studerende ved uddannelsesinstitutionerne. Hvor man måske i en anden branche ville have en meget fælles bagrund, men meget forskellige oplevelser af dagligdagen.”Hvilke konkrete opgave eller tiltag mener du, DFFU kan eller skal sætte i gang?

”Vi kører videre med den type aktiviteter, som vi har og med nogenlunde samme kadence som hidtil. Noget nyt, som vi er ved at etablere, er et forum for mellemledere i FFU-bibliotekerne. Der vil være meget sparring at hente, hvad de har af opgaver i forhold til at drive et moderne FFU-bibliotek. Så der er i hvert fald sammenhængskraft på et andet plan, end der tidligere har været, fordi det også handler om biblioteksledelse.

Derudover så tror jeg, at noget, som vi kan bidrage med, er, at vi i bestyrelsen og blandt medlemmerne kan diskutere ting, som har mere politisk karakter end tidligere. Vi vil gerne fremover bidrage til flere høringssvar, men måske også sætte spørgsmålstegn ved nogle af de ting, der sker på den forskningspolitiske agenda. Vi skal ikke nødvendigvis blive enige om det, men diskussionen kan også være med til at bidrage til en større sammenhængskraft. Det kunne have været interessant at diskutere dimensioneringen, ikke fordi vi som forening skulle have én mening eller lave en indstilling. Men bare det, at vi drøftede sådan nogle ting, som handler rigtig meget om vores brugere og de rammer, som vores brugere har. Det får jo indflydelse på biblioteker via økonomi og studentermasserne, som vi i sidste ende skal betjene. Jeg tror også, at vi som forening kan være med til at diskutere nogle af de spørgsmål, som handler om brugernes ydre rammer og ikke bare vores egne ydre rammer.”

her ting og yder services, vejledning og hjælp til den del, som er så essentiel for den videnskabelige kommunikation. Hvis man ikke kan stole på, hvad der er publiceret et eller andet sted, så kan man ikke stole på forskningen. Det handler om den videnskabelige etos, og bibliotekerne sidder på en livsnerve i forskningskommunikationen. Hvis forskerne ikke har adgang til litteraturen inden for et område, så kan forskerne ikke reviewe litetaturen, og så kan de ikke deltage i den videnskabelige proces.

Det er bydende nødvendigt, at FFU-bibliotekerne kan levere adgang til videnskaben ikke bare til litteraturen. Dokumentation af forskning er helt essentiel. Men det leder videre til mange andre spændende ting som publiceringsstrategier, forskningsredelighed, ophavsret, forskningsanalyse og -kommunikation i det hele taget. Der ligger rigtig mange spændende ting, vi skal til at i gang med eller allerede er i gang med.”

DFFU-formandsskabetBertil, du blev 19. september i år valgt til ny formand for DFFU. Hvad fik dig til at stille op som formand for DFFU?

”Jeg synes, at det er utroligt vigtigt, at bibliotekerne samarbejder om, hvordan vi udvikler os, hvordan vi italesætter vores diskurs og vores agenda. Det er ikke fordi, DFFU skal være styrende for, hvad der er på den lokale udviklingsagenda på de enkelte biblioteker. Men jeg tror, det er utroligt vigtigt, at vi taler sammen. Både for at vi kan lære af hinandens fejl og ideer, men også for at vi opnår en fælles forståelse af vores samfundsmæssige forpligtelse og placering. Og at vi kan formulere os op imod bibliotekernes ydre grænser: politikere, styrelser, ministerier.

DFFU er den vigtigste platform for samararbejde og sammenhængskraft for danske FFU-biblioteker. Jeg har selv haft rigtig stor glæde af vinterinternaterne, årsmøderne og selvfølgelig REVY. Og jeg tror, at det er vigtigt, at der er sådan en organisation i Danmark, der er fælles for FFU-bibliotekerne. At kunne være med til det, at der er sådan en mulighed, det synes jeg er et privilegium.”Hvad er i dine øjne formålet med DFFU?

”Et formål er at skabe sammenhængskraft i FFU-biblioteksbranchen. Man kan spørge sig selv, hvad der ville ske, hvis der ikke var et DFFU? Så tror jeg hurtigt, at man ville bevæge sig i alle mulige retninger. Og så stor er branchen heller ikke. Man ville sidde meget isoleret og føle, at man havde et behov for at komme i kontakt med folk rundt omkring: Hvad gør I med dit, og hvad gør I med dat! Så hvis der ikke var et DFFU, så ville der opstå et behov for et.”

Men var der ikke andre foreninger eller organer, som kunne dække dette behov?

”Det, som er særligt ved DFFU bibliotekerne, er, at de ikke bare har bibliotekarer ansat, de har mange

12

13

Er DFFU primært en forening for institutionerne eller for de personlige medlemmer?

”Det er helt klart for medlemmerne. Så har vi dog en specielt type medlemsmodel, hvor institutionerne betaler for medlemmerne. Men det er for medlemmerne, og arrangementerne er for medlemmerne. De andre ting har vi FC (Forskningsbibliotekernes Chefkollegium, red.) og de andre foreninger til at tage sig af.”

Hvilke platforme skal DFFU kommunikere på?

”På alle relevante platforme. Vores hjemmeside skal fortsat være der, og jeg tror, at vi skal bruge de sociale medier, og det er jo allerede i gang. Og så synes jeg, at REVY er et helt vildt lækkert coffee table tidsskrift. Det skal ikke bare være et elektronisk tidskrift, for så tror jeg, at vi lige så godt kan lukke det. Jeg tror helt klart, at REVY skal være det her lækre tidsskrift, vi har liggende i frokoststuen, eller hvor vi nu ellers har mulighed for at sætte os ned og fordybe os i en tekst. Andre medier er bedre til andre ting, som Facebook, der er god til den hurtige kommunikation. Indtil videre tror jeg, vi skal være på de platforme, vi er på. Men måske skal vi til at bruge Twitter noget mere. Vi har brugt hashtags på vores konferencer, men jeg vil gerne opfordre til, at vi bruger det mere.

DFFU skal være et rum, hvor vi danner vores fælles FFU-diskurs og fortsat udvikler den, hvor vi kan tale på fælles basis om de ting, som er aktuelle.

Det er vigtigt at have det fysiske møde og supplere dette med de sociale medier.”

12

Foto

Jako

b Bo

seru

p DE HURTIGE Sociale medier - for sjov eller alvor? Både og! - ”Den, der kun tager spøg for spøg, og alvor kun alvorligt, han og hun har faktisk fattet begge dele dårligt”, siger Piet Hein Hvorfor foretrækker du Facebook frem for Twitter? Det gør jeg ikke! Hvis jeg har tiltrækkeligt lang tid, så lægger jeg det på LinkedIn og sender det til Twitter samtidigt, og Twitter er connected til min Facebook. Så jeg foretrækker ikke Facebook, men bruger dem gerne samlet i en aggregeret service. Mendeley eller Zotero? Hmm… ingen af delene. BibTex og JabRef Hvorfor læser du REVY? Jamen altså, for at høre hvad folk siger. For den lidt længere version, den gennemtyggede kommunikation. Star Trek eller Star Wars? Ha ha ha - øh… hvad skal jeg sige NTG Star Trek: The Next Generation James Tiberius Kirk (William Shatner, red.) eller Jean-Luc Picard (Patrick Stewart, red.)? Den er svær. For det er jo to helt forskellige… Jeg tror, jeg siger Kirk, for der er også de nye film, dem kan jeg godt lide. Hvor befinder du dig bedst: I kaos eller kontrol? Ahh. Kaos eller kosmos. Den gyldne mellemvej – kan man sige det? Men skal jeg vælge, så tror jeg, det er kaos. Så er alle muligheder åbne. Altså hvis det er rigtig kaos. Sådan noget med Lyapunov-koefficienter, som er positive. Hvad er bedst lukket eller åbent? Åbent!

14

bertil dorch Bibliotekschef for Syddansk Universitetsbibliotek ved SDU. Formand for Danmarks Fag-, Forsknings- og Uddannelsesbiblioteker, og bl.a. medlem af bestyrelsen for SPARC Europe. Kandidat i astronomi fra Københavns Universitet 1995 og ph.d. i fysik fra Niels Bohr Instituttet ved samme universitet 1998. Tidligere forsker ved det Kgl. Svenske Videnskabsakademi 1999-2002 og Niels Bohr Instituttet 2002-2011, senest som adjungeret lektor.

Forskellige ansættelser ved Det Kongelige Bibliotek / KUBIS 2005-2013, som forskningsbibliotekar, seniorforsker, sektionsleder, centerleder og chefkonsulent.

Z

Nye standarder for lånesamarbejdet

_______________________________________________________________________________________

I Danmark har vi verdens mest effektive system til teknisk samspil om lånesamarbejdet. I starten af årtusindet blev der etableret et system

til bestilling med standardbaserede løsninger for automatiske opslag efter beholdning, fremsendelse af bestillinger og efterfølgende beskeder om

bestillinger. Og det skal laves om! Det er rimeligt at spørge om hvorfor.

Men først lidt om hvad vi har nu. En låner bestiller en titel i bibliotek.dk, som ikke findes på hendes eget bibliotek. Der laves beholdningsopslag i 50 biblioteker. Hvis den ikke er på hylden nogle steder, slås op på yderligere 50 biblioteker. Er titlen hjemme på et bibliotek, går bestillingen til dette. Bestillingen går direkte ind i det lokale system og udtrækkes til plukkeliste. Efter udlån går en automatisk besked med materiale-id (stregkode eller RFID-id) til lånerens bibliotek. Materialet sendes med kørselsordningen og ved modtagelsen aflæses materiale-id, mail sendes til låner, og der sættes til afhentning.

Er der ikke nogen eksemplarer på hylden, sendes bestillingen til det bibliotek, som har den tidligste forventede leveringsdato. Bestillingen går ind i det lokale system uberørt af menneskehånd og først ved aflevering fanges materialet og går til ekspedition. Under udlånet udveksles evt. beskeder om fornyelser og hjemkaldelser. Sammen med en række andre funktioner (værkvisning, samspil via NCIP med lokalsystem om lånere og materiale på lånerens bibliotek) er dette rygraden i det automatiske lånesamarbejde.

Automatisering af lånesamarbejdet Z39.50 er bæreprotokol for både beholdningsopslag og fjernlånsbestillinger med henholdsvis Z39.50 Holdings Schema og ISO 10160/10161 som formater. Disse formater blev aldrig taget i brug andre steder end i Danmark, selvom de begge er en del af Z39.50 specifikationerne. I Danmark har vi ikke anvendt ISO 10160/10161 korrekt, da det anvendte format er XML og ikke standardens forældede indkodning af data. Der arbejdes ikke med standardernes synkroniserede funktioner i de to indblandede

systemer. Derved undgås en række problemer, men det indebærer, at der er i praksis ikke kan rykkes for ikke modtagne bestillinger.

Hvorfor er det nødvendigt at lave det om? Z39.50 fungerer stadig - og ganske effektivt. Til søgning mellem biblioteker er det den mest brugte metode. Ikke blot i Danmark, også f.eks. Library of Congress er 80 % af modtagne søgninger (fra andre brugergrænseflader end deres egne) sendt via Z39.50. Udviklingen af Z39.50 er gået i stå for otte år siden. For nye systemer er Z39.50 flyttet fra at være en del af kernen til at være en teknisk overflade. Søgning håndteres, men ikke en ”extended service” som vores XML-bestilling.

Mellem 2010 og 2012 blev dette drøftet flere gange i Styrelsen for Bibliotek og Mediers danZIG gruppe med systemleverandører m.v. Konklusionen var, at vi måtte finde en anden metode – enten som en dansk løsning eller bedst som en international løsning.

Allerede i maj 2011 blev det, på det årlige møde i ISOs tekniske komite om teknisk interoperabilitet for biblioteker, drøftet hvordan ISO 10160/10161 skulle håndteres med enighed om at disse standarder var forældede. En temadrøftelse året efter blev aftalt. På temamøde maj 2012 mødte en repræsentant for Ressource Sharing Initiative op – fordi dette initiativ var i gang med at udvikle en ny standard alene for ILL-transaktioner – uden den fornævnte systemsynkronisering.

Danmark blev bedt om at foreslå en New Work Item Proposal (NWIP) efter drøftelse i en international gruppe. Der blev etableret editorgruppe:

15

AF LEIF ANDRESEN, LEIF@KB.DK, CHEFKONSULENT, DET KONGELIGE BIBLIOTEK

R

14

16

R The Craft of Research

_______________________________________________________________________________________

Der er voksende utilfredshed med de studerendes akademiske kompetencer på universiteterne. De er kun i ringe grad i stand til at udtrykke sig klart på skrift,

siges det. De er overfladiske i deres informationssøgning og læser i øvrigt ikke gerne længere, faglige tekster. Aftagerne er ikke tilfredse med kvaliteten af dimittenderne,

og de studerende er heller ikke selv tilfredse med, at der ikke i højere grad stilles krav til deres aktive deltagelse i undervisningen. Disse bekymringer er jo ikke nye

og ligner en almindelig bekymring om ”ungdommen” i dag. De spiller computerspil i stedet for at læse bøger og skriver Facebook-opdateringer i stedet for faglige essays.

Undertegnede (Danmark), Ed Davidson (UK) og Clare MacKeigan (Canada). De sidstnævnte fra henholdsvis OCLC og Releais (leverandør af ILL-system) havde på den 10. nordiske ILL konference et indlæg om det nødvendige i at erstatte ISO 10160/-10161. Dette er bemærkelsesværdigt, fordi Releais og OCLC har fået ISO ILL til at fungere, men med mange løbende problemer.

Det videre forløb gik set med standardøjne hurtigt: NWIP vedtager i januar 2013, working group (WG14) nedsat februar med undertegnede som formand, en CD (committee draft) vedtaget maj og DIS (draft international standard) sendt til i juli med afslutning 6. december 2013. Endelig version blev sendt til ISO sekretariatet februar 2014 – hvor den lå fem måneder inden udgivelse af ISO 18626:2014 Information and documentation -- Interlibrary Loan Transaction 15. juni 2014. Dagen efter blev den danske profil udgivet.

Forberedelserne i Danmark For beholdning var det muligt umiddelbart at tage udgangspunkt i ISO 20775 Information and documen-tation -- Schema for holdings information, som vi deltog i udviklingen af for at sikre, at den i Danmark kunne erstatte Z39.50 Holdings Schema. Derfor har det været enkelt at udvikle en dansk profil. I marts 2014 blev Danish ISO 20775 profile for holdings requests publiceret.

Disse profileringer af ISO 18626 og ISO 20775 vil gøre det muligt at videreføre den danske integrerede håndtering af opslag på beholdningsoplysninger og interurbane lånebestillinger. Det nye bliver en mulighed for mere effektiv administration af igangværende fjernlånsbestillinger med mulighed for enkle statusopslag. I den danske profil er i et informativt annex beskrevet, hvordan der automatisk kan hentes status på bestillinger, der ikke opfyldes til forventet tid og agere herudfra: besked til bibliotekar, hvis leveringstid er mere en bestemt tid eller ingenting, hvis levering er dagen efter.

ISO 18626 er ganske enkel: tre transaktioner: bestilling, og en besked fra långivende og en besked fra låntagende bibliotek. Beskederne kan bruges til alle gængse funk-tioner i en bestillings levetid. Standarden beskriver alene transaktioner og bruger samme transportmetode som NCIP (den amerikanske protokol for udlånstransaktio-ner). Hvordan disse håndteres i applikationer i begge ender ligger uden for standarden. Men noget af det interessante ved denne standard er de funktioner, der kan laves i applikationen.

Det videre arbejde i Danmark og internationalt Implementeringen af den nye standard er i fuld gang. Folkebibliotekernes fælles bibliotekssystem anvender både ISO 18626 og ISO 20775. DBC er i gang med at få bibliotek.dk og DanBib til at understøtte disse. SirsiDynix er i gang med at forberede, at Syddansk Universitetsbibliotek (SDUB) kan bruge de nye standarder – så SDUB kan indgå i det automatiske lånesamarbejde. Også for DDElibra fra Axiell er ISO 18626 og ISO 20775 på planen for den kommende tid. Når OCLC har implementeret ISO 18626, vil Statsbibliotekets formidling af internationale bestillinger for folkebibliotekerne kunne effektiviseres. Publiceringen af ISO 18626 betyder også, at forskningsbibliotekerne i kommende udbud af bibliotekssystemer kan henvise til en ny ISO standard – i stedet for en dansk variant af en forældet standard.

ISOs working group forsætter under ledelse af de tre editorer, og der er aftalt en række initiativer den kommende tid. ISO 19828 er på udviklingsplanen for OCLC, Relais, Axiell og som nævnt også for SirsiDynix.

Med udgangspunkt i et dansk behov blev der taget initiativ til en international standard med etablering af alliancer med andre aktører. Med en målrettet indsats blev gennemført en hurtig proces og en ny international standard kom på plads, så det passede i en dansk anvendelse. 6

16 17

R The Craft of Research

_______________________________________________________________________________________

Der er voksende utilfredshed med de studerendes akademiske kompetencer på universiteterne. De er kun i ringe grad i stand til at udtrykke sig klart på skrift,

siges det. De er overfladiske i deres informationssøgning og læser i øvrigt ikke gerne længere, faglige tekster. Aftagerne er ikke tilfredse med kvaliteten af dimittenderne,

og de studerende er heller ikke selv tilfredse med, at der ikke i højere grad stilles krav til deres aktive deltagelse i undervisningen. Disse bekymringer er jo ikke nye

og ligner en almindelig bekymring om ”ungdommen” i dag. De spiller computerspil i stedet for at læse bøger og skriver Facebook-opdateringer i stedet for faglige essays.

Forskning som en samtalesalon Men er dette den rigtige måde at forstå problemet? Er det faktisk de studerendes opmærksomhed, der er noget galt med, eller er det snarere den opgave, de er blevet stillet, og den standard, de bliver holdt til, der skal genovervejes? På CBS har vi i en årrække eksperimenteret med et samarbejde mellem CBS’ biblioteksfaglige personale og universitetets interne skrivekonsulent, som vi kalder ”Craft of Research” (CoR). Navnet er stjålet fra titlen på en meget brugt håndbog ved Wayne Booth, Gregory Colomb og Joseph Williams. Her tager vi udgangspunkt i retorikeren Kenneth Burkes’ (1973) berømte billede af forskning som en samtalesalon, som man ankommer til, når samtalen allerede er i gang, og hvor samtalen fortsætter, efter man forlader den. Deltagelse handler om at finde ud af, hvad der tales om, hvem der taler, og hvor samtalen finder sted. I stedet for at rette undervisningen mod dem, der er distraherede af de mange forskellige faglige og ikkefaglige indtryk, som enhver studerende møder på studiet, henvender vi os til dem, der ønsker at dygtiggøre sig. Alle studerende bærer i en vis forstand rundt på sådant et ønske, så man kan også bare sige, at vi henvender os til denne del af deres opmærksomhed. Det betyder, at vi bliver nødt til at tage udgangspunkt i den færdighed, som det kræves af de studerende at tilegne sig. Det kræver, at vi går i dialog med studieretningerne om, hvilke opgaver der bliver stillet, og hvordan de bliver vurderet. Er der ikke fokus på akademiske færdigheder i eksamenssituation, er det meget svært at tale om dem i undervisningen.

Inspirerede studerende, der bruger vores redskaber Det er i det hele taget vigtigt, at underviserne tages i ed omkring de metoder, der præsenteres. Hvis de emner, vi tager op, ikke i øvrigt italesættes af andre, eller vores budskab direkte modsiges, bliver effekten hurtigt udvandet. Hvis der derimod findes en eksplicit metodetradition eller forskningspraksis på studiet, er der en oplagt mulighed for synergieffekter. En indledende indsats fra fagundervisers side, i samarbejde med modulunderviserene, er derfor nødvendig for at sætte de overordnede rammer for CoR-modulet. I praksis leveres CoR-bidraget til den faglige undervisning i to 2-timers moduler. Vi bruger ca. halvdelen af tiden sammen med de studerende på, hvordan man læser en akademisk tekst og undersøger dens sammenhæng med andre akademiske tekster gennem citationssøgninger. Den anden halvdel på, hvordan man skriver en sådan tekst og foretager strukturerede emnesøgninger. Begge dele skal forstås ret bredt, da vi nemlig sigter, ikke bare efter at give dem nogle redskaber, men også efter at inspirere dem til at træne deres brug af dem. Som vi siger til dem, de skal ikke bare tro på, hvad vi fortæller dem, de skal gøre, som vi siger.

Den videnskabelige samtale skal gøres konkret Vi tager udgangspunkt i en kilde, der allerede er kendt af de studerende og betragtes som central for faget. Den valgte kilde er af helt afgørende betydning, da eksempler og diskussion netop tager afsæt heri. Kilden

AF JOSHUA KRAGH BRUHN, JKB.LIB@CBS.DK, THOMAS BASBØLL, TB.LIB@CBS.DK, OG METTE BECHMANN, MB.LIB@CBS.DK, CBS LIBRARY

er samtidig nøglen til at forankre CoR-modulet i den konkrete, videnskabelige tradition, som faget skriver sig ind i, og er udvalgt af fagunderviseren med netop dette for øje. Kilden bidrager altså til at skabe umiddelbar genkendelighed hos den studerende og etablerer desuden en helt anden grad af momentum, i kraft af undervisers mellemkomst, end et frisvævende biblioteksprojekt ville kunne afstedkomme.

Vi præsenterer den publicerede tekst, typisk i form af en PDF-fil blæst op på storskærmen, og spørger ”Hvad er det, der gør denne artikel videnskabelig?”. Her fremhæver vi f.eks., at artiklen er udgivet i et tidsskrift og understreger i den sammenhæng, at det er dertil, man i sidste ende henviser, ikke til noget man har ”fundet på nettet”. Vi fremhæver også artiklens struktur og ikke mindst det faktum, at den indeholder en litteraturliste.

Funderet viden med kilder

Tanken bag dette er at vise de studerende, hvor vigtige henvisningerne er for deres forståelse af tekstens mening. De kan i en vis forstand ikke forstå teksten, hvis de ikke ved, hvad henvisningerne henviser til, og de skal samtidigt vide, hvordan man kan finde de tekster, der optræder i litteraturlisten.

Det, at følge op på en teksts kilder, er en helt almindelig del af en forskers måde at omgås tekster på. Undervisningen bevæger sig derfor helt naturligt fra eksempelkilden til citationssøgning, hvor de studerende får mulighed for at opleve, hvordan de kan finde en reference til en tekst i citationsdatabaser og dermed til alle de tekster, eksempelteksten bygger på, og de, der henviser til den. Biblioteket kan således være en stor hjælp til at gøre den videnskabelige samtale mere konkret og nærværende for de studerende. Her kan de opdage, hvem de skal tale med, og de kan på den baggrund begynde at udvikle en disposition for deres egen tekst.

Vi giver dem derefter et eksempel på en standarddisposition og udlægger de forskellige retoriske opgaver, der ligger i hver del, som indledning, baggrund, teori, metode, analyse, diskussion, konklusion. Her understreger vi også vigtigheden af at skrive i prosaafsnit, der består af mindst seks sætninger og max. 200 ord, der hver siger én ting og underbygger eller uddyber det. Spørgsmålet bliver så: Hvor meget skal man vide for at skrive en opgave, og hvor mange afsnit består den af?

Hvert prosaafsnit skal præsentere funderet viden, hvilket vil sige, at man skal kunne finde og henvise til en række kilder. Vi laver et udkast til en lille eksempeltekst (ofte en del af en besvarelse af en tidligere årgangs opgave) og bruger den som afsæt for en litteratursøgning. Denne er forberedt på forhånd, så vi hurtigt og effektivt kan finde frem til nogle brugbare kilder, som vi så sætter ind i teksten, idet vi anvender de retningslinjer for henvisninger, som faget kræver. Dette giver også anledning til at diskutere kunsten at parafrasere og vigtigheden af ikke at plagiere. Eksempelteksten skal være simpel og konkret, og den skal ligne en tekst, der kan afleveres. Det er afgørende, at de eksempler og den lære, som eksempelteksten giver anledning til, er eksempler på netop den kompetence, de skal tilegne sig på studiet og som kan måles ud fra det standarder, der faktisk hersker på faget.

Abstrakte betragtninger bør altid gøres konkrete, enten ved at vise dem eksempler på skrift, eller ved at gå ind i bibliotekets database ”live” og vise dem, hvad de skal kunne. Vi har ofte haft held med at lave nogle søgningsdemonstrationer, der nærmest ligner detektivarbejde, hvor de studerende får en ”wauw-oplevelse” af at se, hvad vi finder frem til.

Særligt bachelor-studerende er en oplagt målgruppe

Også faget, hvormed CoR-modulet integreres, skal udvælges med omhu. De fleste studerende vælger studie ud fra en betragtning om indhold, ikke form, og de akademiske færdigheder hører selvsagt til sidstnævnte. Af denne grund er det væsentligt, at et initiativ som CoR-modulet ikke stikker for meget ud, men opleves som en naturlig, og derfor vigtigdel af et større forløb og noget, de skal lære i forbindelse med, f.eks. de teorier og metoder, faget er grundlagt på.

Det kræver, at vi må være kritiske i forhold til hvilke fag, der inviterer til den bedst mulige dialog. For eksempel kan praksisorienterede fag eller fag med et eksplicit videnskabsteoretisk sigte tilbyde gode betingelser for en frugtbar og interesseret dialog. Hvis CoR-repræsentanten, eller endnu bedre, fagunderviseren, herudover kan trække meningsfyldte og tydelige tråde længere ud i faget, kan dette bidrage til endnu større succes. Det er samtidigt afgørende, at forløbet placeres på det helt rigtige tidspunkt i uddannelsen. Da der er tale om praktiske færdigheder, og da der i undervisningen

18

6

18 19

lægges op til, at disse skal udvikles gennem øvelse, er det væsentligt, at modulet placeres så tidligt, som det giver meningi forhold til fagundervisningen. Bachelorårene er derfor oplagte, da de erhvervede færdigheder kan modnes inden kandidatdelen, hvor der realistisk set er mest behov for dem, eller måske rettere, hvor behovet opleves som mest akut.

Også andre universiteter interesserer sig for det videnskabelige håndværk

For at få et overblik over tiltag, der støtter de studerendes opkvalificering af deres håndværksmæssige kompetencer, gennemfører CBS Bibliotek i øjeblikket, på opdrag af CBS Academic Development, en undersøgelse af samtlige bachelorstudier med henblik på at udfærdige en best practice-rapport. Rapporten vil give en række helt praktiske forslag til, hvor og hvordan man på en mere struktureret måde kan sætte ind for at styrke det akademiske håndværk hos de studerende. Den bliver forhåbentlig også en anledning til diskussion på tværs af landets forskningsbiblioteker.

For CBS er selvfølgelig ikke den eneste institution, der har fået øje på ”håndværket” som et fokusområde. Også på andre danske universiteter arbejdes der i disse år aktivt på at forbedre de studerendes studietekniske færdigheder generelt betragtet. Ved Hanne Leth Andersens tiltrædelse som rektor på RUC i april i år, udtalte hun sig da også i Politiken om behovet for nye undervisningsformer på universitetet. Da al færdighed kommer med øvelse, kræver en højnelse af kvaliteten af det akademiske håndværk, at underviserne fra begyndelsen og altid stiller opgaver, hvori det eksplicit forlanges, at de studerende anvender akademiske kilder og udviser kvalitet i deres skriftlighed. Universiteterne gør de studerende en bjørnetjeneste ved ikke i højere grad at udfordre dem på deres håndværksmæssige færdigheder. Eksaminatorer og censorer kan opnå meget ved at bruge den lave ende af karakterskalaen, mens der gives målrettet undervisning og konstruktiv feedback omkring de håndværksmæssige færdigheder. I denne proces kan skrivekonsulenter og biblioteksfaglige medarbejdere med fordel inddrages og bidrage gennem kurser til både studerende og undervisere.

Foto

Tao

Lyt

zen

Bonnie Ranvild Frisendahl ____________________________ min arbejdsuge ____________________________

MANDAG Min uge starter som regel derhjemme. Langt de fleste processer og services i Global Information & Analysis (GLIA) foregår nemlig globalt og online, da vi skal kunne nå vores kunder i hele Novo Nordisk, som i skrivende stund har over 40.000 medarbejdere i 75 lande. Det er altafgørende for vores hverdag, at vi er fleksible og altid tænke globalt og elektronisk og kan arbejde, hvor end vi befinder os.

Jeg er ansvarlig for at drive vores undervisningsgruppe, og i dag har jeg fokus på at redigere vores undervisningsmateriale for at tilpasse det til vores nye website, der går i luften på torsdag. Det har været et af de største projekter nogensinde i GLIA og forventningerne er store. I undervisningsgruppen har vi de sidste par måneder fokuseret på, at alle underviserne skulle lære websitet godt at kende, da det i høj grad ligger til grund for vores undervisning.

Vi har lavet guidelines i fællesskab for at sikre, at alle kursisterne får det rigtige udbytte af undervisningen. Der er især to ting, vi skal være opmærksomme på. For det første målretter vi undervisningen mod nyansatte, så det skal være overskueligt og koncist, samt inspirere dem til at bruge os fremadrettet. For det andet underviser vi hovedagligt på to måder: I et fysisk mødelokale i vores hovedkvarter og virtuelt via Microsoft LYNC. Cirka halvdelen af vores undervisning foregår virtuelt med kunder fra alle steder i verden, så som underviser i GLIA skal du både være god til at undervise samtidig med, at du kan navigere i et virtuelt klasselokale og imødekomme et væld af kulturer.

TIRSDAG

Tirsdag morgen fokuserer jeg på mine opgaver for vores kommunikations-gruppe. Jeg sætter vores halvårlige nyhedsbrev op med nyheder om adgange, systemer og services. Bagefter

har vi billedgruppemøde: den seneste tid har vi arbejdet med at vælge billeder til vores nye website. Billederne skal understøtte Novo Nordisk og GLIAs Corporate Visual Identity. De skal uploades og tagges, så de er søgbare for vores webredaktører.

Tirsdag eftermiddag er det min tur til at bemande vores Help Desk, hvor vores kunder kan henvende sig, når de har brug for vores hjælp til alt lige fra en enkelt artikelsøgning til store søgninger indenfor forskning, terapi- og forretningsområder, medier og patenter. Hvis vagten kan hjælpe på stedet, er det skønt, ellers fordeler man de indkommende forespørgsler i afdelingen, så den lander hos det rigtige team, der følger op på sagen. Help Desken dækker flere platforme, især i Danmark. Vi har både en mailboks, chat og telefon, men de kan også dukke op i vores nye GLIA Knowledge Centre, hvor det fysiske Help Desk område er. Knowledge Centret stod færdigt i februar 2014 i Novo Nordisk nye hovedkvartersbygning. Det er en meget unik placering, der spejler hvor vigtig en ressource information er i Novo Nordisk.

20

BONNIE RANVILD FRISENDAHL 30 år, information resource scientist i Global Information & Analysis, Novo Nordisk fra 2013 Certificeret virtual trainer i 2013. Informationsspecialist ved Det Samfunds-videnskabelige Fakultetsbibliotek 2012 Cand.scient.bibl. fra IVA i 2011.

Mine arbejdsopgaver: ansvarlig for GLIAs undervisningsgruppe, vagter og udviklingsopgaver på vores Help Desk funktion, kommunikation og formidling, medieovervågning, søgninger og analyser indenfor Novo Nordisk forretningsområder, materialevalg.

Kl. 16 tager mine amerikanske kollegaer i Princeton over på Help Desken og sørger for global informationssupport frem til kl. 22 dansk tid.

ONSDAG

Onsdag møder jeg altid tidligt, da jeg er med i vagtskemaet for vores Novo Nordisk Daily Media Monitoring. Hver dag har to informationsspecialister til opgave at monitorere internationale medier for at se, hvad der bliver skrevet om Novo Nordisk, vores terapiområder, produkter, konkurrenter og medicinalindustrien som sådan. Inden klokken 10 bliver de relevante nyhedshistorier udvalgt og samlet i et nyhedsbrev, der går ud til ca. 3300 kunder i Novo Nordisk på e-mail. Formålet med nyhedsbrevet er, at alle skal have mulighed for at være opdateret på, hvordan vi fremstår i medierne, og hvad der rører på sig indenfor branchen.

Om eftermiddagen underviser jeg i EndNote. Det er stadig relativt nyt, at vi underviser i EndNote og i dag er første gang kurset foregår via LYNC. Jeg har kursister fra Danmark, USA og Grækenland. Kurset er en blanding af demonstration af systemet og hands-on øvelser, så kursister kommer godt fra start med brugen af reference.håndterings-programmet.

TORSDAG

I dag er der lancering af vores nye website, og det skal fejres. Vi fejrer det i afdelingen med morgenmad. Bagefter er der briefingmøde for alle i afdelingen, der skal med ud og gøre reklame for websitet. Vi har lavet rollespil for at inspirere hinanden til, hvordan vi kan præsentere websitet og hvilke elementer, der kunne være interessant for forskellige kundegrupper.

Omkring frokost fordeler vi os på tre sites: Bagsværd, Måløv og Søborg.

Her har vi kage, postkort og en lille oplysningstale klar til folk. Vi har også bærbare computere med, så vi kan vise lidt af det nye website til dem, der har tid. På ca. halvanden time får vi fordelt 1800 kager. Alle kommer glade tilbage med oplevelsen af, at kunderne er glade for vores service, og vi har fået mange af dem i tale.

Om eftermiddagen mødes vi i undervis-ningsgruppen for at gennemgå og diskutere de nye undervisningsmaterialer og guidelines for undervisningen. Vi bliver enige om, hvordan vi de næste par måneder vil vidensdele om erfaringer fra undervisningen på det nye website.

FREDAG

Kl. 9 begynder vores ugentlige teammøde. Teamet består af mig selv og ni kollegaer. I vores team dækker vi mange forskellige funktioner lige fra artikellevering, fjernlån, søgninger, copyright, licenser, bibliotekssystemer til content management af vores website, undervisning og kommunikation. Den store fællesnævner er, at vi er ansvarlige for Help Desk funktionen og mange af de traditionelle biblioteksfaglige funktioner.

Selvom næsten alle i GLIA har deres eget speciale eller ansvarsområde, så er vi som Help Desk vagter alligevel nødt til også at kunne agere som generalister.

Om eftermiddagen skal jeg mødes med en kunde sammen med min kollega – vi skal gennemgå den seneste analyse, vi har lavet for ham. Analysearbejdet begynder at fylde mere og mere i GLIA og er en vigtig del af vores nye strategi og vision.

Det har været en begivenhedsrig uge, og kender jeg GLIA ret, fortsætter vi med nye spændende projekter og endnu en travl uge efter weekenden.

20 21

6

___________________________________________________________

___________________________________________________________FRA FORENINGEN

22

KÅRING AF ÅRETS REVY-ARTIKEL Som et nyt tiltag vil Årets REVY Artikel fremover blive kåret på DFFU’s vinterinternat i starten af det nye år. REVY redaktionen har nomineret tre artikler fra 2014 og DFFU bestyrelsen vil nu beslutte sig for, hvem der skal have den store ære samt en pris tildelt. Baggrunden for nominering-erne tager både højde for indholdets relevans samt formidlingsmæssige evner. De tre nominerede artikler er: Twitter, din udvidede hjerne og idelegeplads, Jan Holmquist (REVY nr. 3 2014, side 14 - 15) In the social media Driving Seat, Andy Priestner (REVY nr. 4 2014, side 3 - 4) Hop om bord på Facebook-båden og undgå livet som ensom Robinson Crusoe!, Ida Fallentin (REVY nr. 4 2014, side 6 - 7) Artiklerne kan læses på issuu.com/revy Vinderen vil blive offentliggjort i forbindelse med Vinterinternatet 2015

REVY’s redaktør med de tre nominerede artikler.

23

VINTERINTERNAT ”OPEN SCIENCE: DISCOVERY -> IMPACT” 26. OG 27. FEBRUAR 2015 PÅ KLARSKOVGAARD

Danske Fag-, Forsknings- og Uddannelsesbiblioteker indbyder til årets vinterinternat. Temaet for årets vinterinternat er “Open Science”: Open Science er både et rammebegreb, der vedrører emner relateret til åbenhed og gennemsigtighed i forskningsprocesser (fx Open Access og Open Data), men samtidig også en ideel situation, hvor der er fri og almen adgang til alle væsentlige dele af forskningen.

LIBER skriver, at Open Science bl.a. er defineret ved at følge principper for  gennemsigtighed i metode, dataindsamling og videnskabelig kommunikation, samt ved offentlig adgang til og mulighed for at genbruge forskningsdata og -dokumentation (jf. LIBER Statement on Enabling Open Science: http://libereurope.eu/wp-content/uploads/2014/09/LIBER_Statement-on-open-science-final.pdf ).

22

Velvidende, at forskning ofte er uensartet, fragmenteret, og at der tilsyneladende er enorme faglige og metodiske forskelle, så vil DFFU med årets vinterinternat sætte fokus på Open Science, ved at stykke forskningsprocesser op i hhv. den indledende projekteringsfase (Tema 1: Discover), den praktiske fase (Tema 2: Conduct) og den afsluttende effekt (Tema 3: Impact). I hver af disse tre simple faser, vil vi afsøge behovet hos FFU-bibliotekernes brugere, søge status på bibliotekernes handlinger, samt perspektivere branchens udviklingsmuligheder. Programmet opdateres løbende - se mere og tilmeld via www.dfdf.dk

Med venlig hilsenDFFU’s bestyrelse

Følg, diskuter og videndel fra vinterinternatet på Twitter #dfvinter15

Foto

Chr

istia

n La

uers

en

Har man besøgt Atira A/S – udvikleren af Pure – i Aalborg ved man, at de serverer en fremragende kaffe. Bønnerne er af høj kvalitet, nøje afmålt, og kaffen er vanskelig at afslå. Servicet er til gengæld en mangfoldig oplevelse, hvor man præsenteres for vidt forskellige kopper. Dette forhold bringer én i et dilemma. Skal man vælge en kop fra LEGO, JAVA, DSU eller AaB? Direktøren selv sværger til sin OB-kop, og den er vist slet ikke til deling!

Pointen er, at selv om kaffen er af høj kvalitet, så påvirkes selve kaffeoplevelsen af den kop den serveres i, og jeg skal indrømme, at der findes kopper i Atiras køkkenskabe, som jeg helst vil undgå.

Nyheden om opkøbet blev med god grund modtaget med blandede følelser. For det første fordi Pure over en næsten 10-årig periode er udviklet i tæt samarbejde med danske universiteter og forskningsbiblioteker. Det synes således vemodigt at afhænde Pure til en multinational koncern. For det andet er vi i biblioteks- og universitetsbranchen jo udmærket bekendte med Elseviers produkter, forretningsmodeller og prispolitikker – og kan dermed have

Smager kaffen bedre i en Elsevier-kop?AF NILS ThIDEMANN, NT@AUB.AAU.DK, AALBORG UNIVERSITETSBIBLIOTEK

anelser om hvilken retning såvel samarbejde som prismodel kan tage.

Atira har ifølge Elsevier på under 10 år udviklet Pure til at være verdens bedste forskningsinformationssystem, og vi skal som danske Pure-brugere være stolte af at have bidraget til denne succes. Bringer den nye situation noget godt med sig? Ja, det er oplagt, at der er mange nye perspektiver og udviklingsmuligheder i koblingen mellem Pure og Elseviers SciVal-suite. Det er dog for tidligt at pege på konkrete synergieffekter, men idégenereringen er allerede i gang, lyder det.

Udviklingen af Pure har de senere år trukket i retning af systemudvikling til støtte for forskningsadministrationerne ved universiteterne, navnlig med udvikling af projekt/funding-modellen og de kommende moduler ”Award Management” og ”Research Intelligence” – og derfra er der ikke langt til Spotlight, Experts og de øvrige SciVal-produkter.

Spørgsmålet er selvfølgelig så i hvilket omfang, vi som danske Pure-brugere kan påvirke den fremtidige udvikling? Elsevier har meldt ud, at det vil ske som hidtil. Atira skal opretholdes som et stærkt udviklingsmiljø i Aalborg, og den nuværende udviklings- og samarbejdsform skal respekteres. De sidste par år har det pågået i et paneuropæisk samarbejde, hvor vi har sparret med tyskerne, englænderne, finnerne, svenskerne, og forhåbentligt bliver det også sådan i fremtiden.

Hvad det på sigt kommer til at koste os, er et godt spørgsmål. Men lykkedes Elsevier med visionerne omkring integrationen mellem Pure og SciVal, kan det vise sig at være prisen værd.

Mon ikke kaffen hos Atira fremover kan serveres i en Elsevier-kop? I så fald vil jeg være imødekommende overfor den – så længe den fortsat er smagfuld og af høj kvalitet. Nils Thidemann er funktionsleder på Aalborg Universitetsbibliotek

den d

elte

men

ing

nyt styrelsestilbud: Kulturarv er ikke blot mindesmærker og genstande i museumsmagasiner. Biblioteksområdet er fortsat centralt og bør stå stærkt.

Pr. 1. januar blev de separate styrelser Kulturarvsstyrel sen, Kunststyrelsen og Styrelsen for Biblioteker og Medier lagt sammen til én under navnet Kulturstyrelsen (KS) og har siden skullet bygges op nærmest fra grunden både organisatorisk og mentalt. Den nye styrelse skal lige finde sine ben og har desuden inviteret samarbejdsparterne til at komme med input i form af ønsker og forventninger. Fair nok.

Helt grundlæggende må man naturligvis forvente, at KS har fingeren på pulsen i forhold til Kulturministe riet og Kommunernes Landsforening, hvilket i dag primært vil sige omkring den digitale udvikling. Det vil være KS’ opgave at understøtte, at departementet (og kulturministeren) er klædt på mht. digital infrastruktur og retrodigitalisering både i en national og international sammenhæng. KS må også have fokus på den nationale digitale infrastruktur for biblioteks- og kultursektoren, herunder forholdet til ikke-statslige aktører som Dansk Biblioteks Center.

Et andet fokusområde er rettigheds-problematikken og -udviklingen, hvor

Tre for Ens pris?AF ERLAND KOLDING NIELSEN, DET KONGELIGE BIBLIOTEK

I DEFF undrer man sig højlydt over den skepsis, som forskningsbibliotekerne udviser over for den seneste DEFF-strategi. Hvorfor skulle bibliotekerne ikke kunne understøtte virksomhederne med support og services? I DEFF’s programgruppe D har vi med stor forundring læst bagsiden af det seneste nummer af REVY.

Vi synes, det er rigtig ærgerligt, at de store danske forskningsbiblioteker endnu engang stiller sig skeptiske over for den strategi, som DEFF har vedtaget vedrørende support og service til små og mellemstore virksomheder.

Skepsis fremmer ikke ligefrem samarbejdet, og helt konkret vanskeliggør skepsissen arbejdet med at indfri ambitionerne om, at fag- og forskningsbibliotekerne kan og skal understøtte virksomhederne med support og services. I det hele taget virker forskningsbibliotekernes skepsis bestemt ikke befordrende på DEFF-strategien, som Kulturministeren i øvrigt har udtalt sig positivt om med ordene ”en digital andelsbevægelse”.

Pt. arbejder programgruppe D ellers målrettet på at gennemføre en række projekter, som skal resultere i nogle gode cases i forhold til levering af services til forskerparker, innovationsmiljøer og

Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek lancerede i foråret sin strategi 2012-2016. Bibliotekerne bliver her bedt om at råbe erhvervslivet op. Det tegner til at blive noget af en udfordring. Måske skulle bibliotekerne råbe DEFF op?

I marts præsenterede DEFF sin længe ventede strategi for kulturminister Uffe Elbæk og en bred kreds af erhvervslivet.

Ud over traditionelle ydelser som informationsadgang, undervisning, forskningsstøtte og -formidling, så er det store dyr i åbenbaringen nu indsatsområdet ”Innovation & erhvervsfremme”. Området handler, om at bibliotekerne skal levere services til private virksomheder enten direkte eller gennem f.eks. regionale væksthuse, innovationsnetværk og -miljøer.

Ingen kan være i tvivl om, at det er en væsentlig samfundsopgave at understøtte innovation og erhvervsfremme. Spørgsmålet er så, om fag- og forskningsbibliotekerne har en rolle at spille?

DEFF har analyseret de mest relevante aktører for DEFF-bibliotekerne at samarbejde med. I en i øvrigt velskrevet analyserapport fra Damvad A/S. På policy-niveauet identificeres Erhvervsstyrelsen og Rådet for Teknologi

Are you DEFF?AF ThOMAS KAARSTED OG RENé STEFFENSEN

Fra baglinjen

DF sekretariatetStatsbiblioteketTangen 28200 Århus N

The final cut?r nedskæringerne i fag-, forsknings- oguddannelsesbibliotekerne permanente?Bibliotekerne ser ud til at komme underet langvarigt økonomisk pres, så lad os

holde op med at jamre og tage udfordringenop.

Af Peter Flodin pefl@phmetropol.dk

På DF-årsmødet i september fremlagde jeg re-sultaterne af en brugerundersøgelse rettet modFFU-bibliotekerne. Den gav – med lodder ogtrisser – et rimelig præcist billede af, hvordandet står til i Danmark, ligesom der var udblik tilStorbritannien og USA for at se, hvad bibliote-kerne hér gør i disse nedskæringstider

Ser man på den budgetmæssige fordeling, bru-ger vi i FFU-bibliotekerne færre ressourcer påpersonale og mere på drift og elektroniske ma-terialer, som især specialbiblioteker og profes-sionshøjskoler de sidste par år har prioriterethøjt. Samlet har vi de samme midler som for toår siden, og det betyder, at vi ikke har fået kom-pensation for den almindelige prisstigning samtfor de relative høje stigninger på de elektroni-ske tidsskrifter.

Universitetsbibliotekerne har desuden måtte op-sige kollegaer, og dette – samt tendenserne ibudgetfordelingen – er det samme, som oplevesi de andre lande. Alligevel har FFU-bibliote-kerne formået at bevare de samme services ogden samme kvalitet.

Forventningerne til 2012 er delte. Nogle biblio-teker mener, at budgetterne bliver uændrede,mens andre forventer igen skal skulle skærened. Det vil i så fald ske på driften og på perso-nalet. I nedskæringstider er der en tendens til, atvi i bibliotekerne holder fast i “core services”og ikke bruger ressourcer på IT og udvikling.

Det er en farlig tendens, da vores brugere (sær-ligt de digitale indfødte) vil kræve nye teknolo-gier og nye digitaliserede løsninger. Ogudvikler vi ikke noget nyt, så gør andre det foros.

Vi vil blive udfordret fra andre områder, alle ru-tineopgaver vil blive erstattet, og derfor skal viopfinde noget EKSTRA – og dette ekstra er for-skelligt for institution til institution.

Jeg tror på partnerskaber, nye teknologier samtat servicere vores brugere 24/7 via vores E-li-braries. Det traditionelle bibliotek er under pres,og vi ser allerede nu at flere biblioteksrum bli-ver omdannet til studiemiljøer. Partnerskaberser vi allerede i dag, mit eget bibliotek har ind-gået en samarbejdsaftale med UCC om fællesbiblioteksservice, og flere steder i landet er in-stitutioner i gang med at bygge, og her er detoplagt at samle kræfterne om den optimale løs-ning af biblioteksopgaven.

Men det er næppe nok. FFU-bibliotekerne ogderes ansatte skal være proaktive og brugedenne periode med kraftige omkostningsreduk-tioner til at vise, hvad vi kan. Måske på en heltanden måde end i dag, hvor vi godt nok har be-vist, vi kan samarbejde både i og uden for sek-toren, udviklet nye forretningsområder (mederhvervslivet), samt vist, at vi er den primærekilde hvad angår information og formidling.

Men den sidste budgetreduktion er ikke lavetendnu, og vi skylder os selv, vores medarbej-dere og ikke mindst vores brugere at jamre lidtmindre – og tage udfordringen op. Lad oslægge noget ekstra på.

Peter Flodin er bibliotekschef på Professions-højskolen Metropol.

E

Nummer 6 - 2011.qxd:Layout 2 26/10/11 23:26 Side 24

og Innovation som primære samarbejdspartnere. Hvad jo er fornuftigt nok. Men kæden hopper af, når de potentielle modtagere af bibliotekernes ydelser identificeres.

Der peges på private virksomheder, regionale væksthuse, innovationsnetværk, innovationskonsortier og innovationsmiljøer. Men det er ikke tydeligt, hvad vi skal levere. Der tales blandt andet om ekspertsøgninger og bibliometri.

Ved lanceringen blev det oplyst, at cirka 2/3-dele af alle private virksomheder i Danmark findes inden for servicesektoren, som ikke benytter anvendt forskning. Forskningsbibliotekerne er til gengæld storleverandører af grundforskning, der stort kun efterspørges af medicinal- og biotekbranchen. Og som de i øvrigt klarer fint selv at skaffe sig.

En strategi skal ikke svare på alt. Men den skal være sandsynlig eller attråværdig, og det står ikke fuldstændig klart, hvorfor fag- og forskningsbibliotekerne skal engagere sig i området. Og hvad vi skal levere. Book-en-bibliotekar for de danske virksomheder?

Hvis private virksomheder efterspørger noget, så er det kurateret viden. Men 95 % af alle små og mellemstore virksomheder vil samtidig ikke ansætte akademikere, og så påhviler det bibliotekerne at afkode data. Og samtidig betale for det.

Den gode nyhed midt i al denne mismod er, at strategien løber over 4 år. Inden for den periode kan det pågældende DEFF-indsatsområde, som har en frisk tilgang til sagen, måske have undersøgt – eller ligefrem have opfundet – nogle plausible modeller og ydelser.

Som verden ser ud lige nu, må det imidlertid være tilladt at tvivle på efterspørgslen. Og set i lyset af, at i hvert fald universitetsbibliotekerne skal fokusere på moderinstitutionen, så virker det ikke logisk at opdyrke et ufinansieret serviceområde, hvor der vil være en meget tvivlsom afsætning.

Thomas Kaarsted er formidlings- og kommunikationschef på Syddansk UniversitetsbibliotekRené Steffensen er formand for Forskningsbibliotekernes Chefkollegium (FC)

den d

elte

men

ing

REVY 2012 nr 3.indd 24 03/05/12 10.15

erhvervsfremmesystemet. De valgte cases skal vise, hvad der præcist skal leveres, og de skal afdække virksomhedernes behov og afklare mulige forretningsmodeller.

Vi mener, at vi her står med en enestående mulighed for fag- og forskningsbibliotekerne. De valgte cases kan for det første vise, at der her kan være et fremtidigt marked, hvor bibliotekerne kan slå til og levere services, og for det andet gøres det tydeligt, at bibliotekernes services er en væsentlig bidragsyder til at fremme væksten i Danmark.

Målet må være at hæve overliggeren (underliggeren), så virksomhederne udnytter den allerede genererede viden (information) og bliver mere konkurrencedygtige. I den optik bliver strategien og dermed forskningsbibliotekerne til en af samfundets ’vækstmotorer’.

På flere universiteter er samarbejdet med erhvervsvirksomheder en styrke, og det vil afgjort være i universiteternes interesse, at vi som forskningsbiblioteker bidrager til at underbygge dette samarbejde. Helt konkret mærker vi et pres fra forskerne om at kunne tilbyde adgang til informationsressourcer samt bidrage til informationssøgninger til de eksterne samarbejdspartnere, som der tegnes kontrakter med.

Endelig skal nævnes, at programgruppen er i kontakt med American Library Association og Special Library Association i USA. Begge associationer har givet os eksempler på universiteter i USA, som med stor succes supporterer private virksomheder med forskellige informationsservices – med succes for virksomhedernes forretninger til følge (University of Maryland og Johns Hopkins University er to af eksemplerne).

DEFF-strategien skal nu ud til alle involverede. I den proces er der brug for, at nøglepersoner fra DEFF og de store institutioner går forrest, så den nye strategi kan sive ned i alle organisationer. Der er brug for, at alle aktører i DEFF-sektoren tager den nye DEFF-strategi til sig og reflekterer over, hvad den betyder for os, og hvordan vi kan bidrage til, at strategien realiseres.

I programgruppen arbejder vi hårdt på at vise, at dette er et område som fag- og forskningsbibliotekerne både KAN og SKAL bidrage til for at skabe ny vækst i Danmark.

I DEFF undrer man sig højlydt over den skepsis, som forskningsbibliotekerne udviser over for den seneste DEFF-strategi . Hvorfor skulle bibliotekerne ikke kunne understøtte virksomhederne med support og services? I DEFF’s programgruppe D har vi med stor forundring læst bagsiden af det seneste nummer af REVY.

Vi synes, det er rigtig ærgerligt, at de store danske forskningsbiblioteker endnu engang stiller sig skeptiske over for den strategi, som DEFF har vedtaget vedrørende support og service til små og mellemstore virksomheder.

Skepsis fremmer ikke ligefrem samarbejdet, og helt konkret vanskeliggør skepsissen arbejdet med at indfri ambitionerne om, at fag- og forskningsbibliotekerne kan og skal understøtte virksomhederne med support og services. I det hele taget virker forskningsbibliotekernes skepsis bestemt ikke befordrende på DEFF-strategien, som Kulturministeren i øvrigt har udtalt sig positivt om med ordene ”en digital andelsbevægelse”.

Pt. arbejder programgruppe D ellers målrettet på at gennemføre en række projekter, som skal resultere i nogle gode cases i forhold til levering af services til forskerparker, innovationsmiljøer og

Yes We Can – bidrage til at skabe ny v kst!AF PETER FLODIN, PEFL@PhMETROPOL.DK, PROFESSIONShøJSKOLEN METROPOL

Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek lancerede i foråret sin strategi 2012-2016. Bibliotekerne bliver her bedt om at råbe erhvervslivet op. Det tegner til at blive noget af en udfordring. Måske skulle bibliotekerne råbe DEFF op?

I marts præsenterede DEFF sin længe ventede strategi for kulturminister Uffe Elbæk og en bred kreds af erhvervslivet.

Ud over traditionelle ydelser som informationsadgang, undervisning, forskningsstøtte og -formidling, så er det store dyr i åbenbaringen nu indsatsområdet ”Innovation & erhvervsfremme”. Området handler, om at bibliotekerne skal levere services til private virksomheder enten direkte eller gennem f.eks. regionale væksthuse, innovationsnetværk og -miljøer.

Ingen kan være i tvivl om, at det er en væsentlig samfundsopgave at understøtte innovation og erhvervsfremme. Spørgsmålet er så, om fag- og forskningsbibliotekerne har en rolle at spille?

DEFF har analyseret de mest relevante aktører for DEFF-bibliotekerne at samarbejde med. I en i øvrigt velskrevet analyserapport fra Damvad A/S. På policy-niveauet identificeres Erhvervsstyrelsen og Rådet for Teknologi

Are you DEFF?AF ThOMAS KAARSTED OG RENé STEFFENSEN

Fra baglinjen

DF sekretariatetStatsbiblioteketTangen 28200 Århus N

The final cut?r nedskæringerne i fag-, forsknings- oguddannelsesbibliotekerne permanente?Bibliotekerne ser ud til at komme underet langvarigt økonomisk pres, så lad os

holde op med at jamre og tage udfordringenop.

Af Peter Flodin pefl@phmetropol.dk

På DF-årsmødet i september fremlagde jeg re-sultaterne af en brugerundersøgelse rettet modFFU-bibliotekerne. Den gav – med lodder ogtrisser – et rimelig præcist billede af, hvordandet står til i Danmark, ligesom der var udblik tilStorbritannien og USA for at se, hvad bibliote-kerne hér gør i disse nedskæringstider

Ser man på den budgetmæssige fordeling, bru-ger vi i FFU-bibliotekerne færre ressourcer påpersonale og mere på drift og elektroniske ma-terialer, som især specialbiblioteker og profes-sionshøjskoler de sidste par år har prioriterethøjt. Samlet har vi de samme midler som for toår siden, og det betyder, at vi ikke har fået kom-pensation for den almindelige prisstigning samtfor de relative høje stigninger på de elektroni-ske tidsskrifter.

Universitetsbibliotekerne har desuden måtte op-sige kollegaer, og dette – samt tendenserne ibudgetfordelingen – er det samme, som oplevesi de andre lande. Alligevel har FFU-bibliote-kerne formået at bevare de samme services ogden samme kvalitet.

Forventningerne til 2012 er delte. Nogle biblio-teker mener, at budgetterne bliver uændrede,mens andre forventer igen skal skulle skærened. Det vil i så fald ske på driften og på perso-nalet. I nedskæringstider er der en tendens til, atvi i bibliotekerne holder fast i “core services”og ikke bruger ressourcer på IT og udvikling.

Det er en farlig tendens, da vores brugere (sær-ligt de digitale indfødte) vil kræve nye teknolo-gier og nye digitaliserede løsninger. Ogudvikler vi ikke noget nyt, så gør andre det foros.

Vi vil blive udfordret fra andre områder, alle ru-tineopgaver vil blive erstattet, og derfor skal viopfinde noget EKSTRA – og dette ekstra er for-skelligt for institution til institution.

Jeg tror på partnerskaber, nye teknologier samtat servicere vores brugere 24/7 via vores E-li-braries. Det traditionelle bibliotek er under pres,og vi ser allerede nu at flere biblioteksrum bli-ver omdannet til studiemiljøer. Partnerskaberser vi allerede i dag, mit eget bibliotek har ind-gået en samarbejdsaftale med UCC om fællesbiblioteksservice, og flere steder i landet er in-stitutioner i gang med at bygge, og her er detoplagt at samle kræfterne om den optimale løs-ning af biblioteksopgaven.

Men det er næppe nok. FFU-bibliotekerne ogderes ansatte skal være proaktive og brugedenne periode med kraftige omkostningsreduk-tioner til at vise, hvad vi kan. Måske på en heltanden måde end i dag, hvor vi godt nok har be-vist, vi kan samarbejde både i og uden for sek-toren, udviklet nye forretningsområder (mederhvervslivet), samt vist, at vi er den primærekilde hvad angår information og formidling.

Men den sidste budgetreduktion er ikke lavetendnu, og vi skylder os selv, vores medarbej-dere og ikke mindst vores brugere at jamre lidtmindre – og tage udfordringen op. Lad oslægge noget ekstra på.

Peter Flodin er bibliotekschef på Professions-højskolen Metropol.

E

Nummer 6 - 2011.qxd:Layout 2 26/10/11 23:26 Side 24

og Innovation som primære samarbejdspartnere. Hvad jo er fornuftigt nok. Men kæden hopper af, når de potentielle modtagere af bibliotekernes ydelser identificeres.

Der peges på private virksomheder, regionale væksthuse, innovationsnetværk, innovationskonsortier og innovationsmiljøer. Men det er ikke tydeligt, hvad vi skal levere. Der tales blandt andet om ekspertsøgninger og bibliometri.

Ved lanceringen blev det oplyst, at cirka 2/3-dele af alle private virksomheder i Danmark findes inden for servicesektoren, som ikke benytter anvendt forskning. Forskningsbibliotekerne er til gengæld storleverandører af grundforskning, der stort kun efterspørges af medicinal- og biotekbranchen. Og som de i øvrigt klarer fint selv at skaffe sig.

En strategi skal ikke svare på alt. Men den skal være sandsynlig eller attråværdig, og det står ikke fuldstændig klart, hvorfor fag- og forskningsbibliotekerne skal engagere sig i området. Og hvad vi skal levere. Book-en-bibliotekar for de danske virksomheder?

Hvis private virksomheder efterspørger noget, så er det kurateret viden. Men 95 % af alle små og mellemstore virksomheder vil samtidig ikke ansætte akademikere, og så påhviler det bibliotekerne at afkode data. Og samtidig betale for det.

Den gode nyhed midt i al denne mismod er, at strategien løber over 4 år. Inden for den periode kan det pågældende DEFF-indsatsområde, som har en frisk tilgang til sagen, måske have undersøgt – eller ligefrem have opfundet – nogle plausible modeller og ydelser.

Som verden ser ud lige nu, må det imidlertid være tilladt at tvivle på efterspørgslen. Og set i lyset af, at i hvert fald universitetsbibliotekerne skal fokusere på moderinstitutionen, så virker det ikke logisk at opdyrke et ufinansieret serviceområde, hvor der vil være en meget tvivlsom afsætning.

Thomas Kaarsted er formidlings- og kommunikationschef på Syddansk UniversitetsbibliotekRené Steffensen er formand for Forskningsbibliotekernes Chefkollegium (FC)

den d

elte

men

ing

REVY 2012 nr 3.indd 24 03/05/12 10.15

erhvervsfremmesystemet. De valgte cases skal vise, hvad der præcist skal leveres, og de skal afdække virksomhedernes behov og afklare mulige forretningsmodeller.

Vi mener, at vi her står med en enestående mulighed for fag- og forskningsbibliotekerne. De valgte cases kan for det første vise, at der her kan være et fremtidigt marked, hvor bibliotekerne kan slå til og levere services, og for det andet gøres det tydeligt, at bibliotekernes services er en væsentlig bidragsyder til at fremme væksten i Danmark.

Målet må være at hæve overliggeren (underliggeren), så virksomhederne udnytter den allerede genererede viden (information) og bliver mere konkurrencedygtige. I den optik bliver strategien og dermed forskningsbibliotekerne til en af samfundets ’vækstmotorer’.

På flere universiteter er samarbejdet med erhvervsvirksomheder en styrke, og det vil afgjort være i universiteternes interesse, at vi som forskningsbiblioteker bidrager til at underbygge dette samarbejde. Helt konkret mærker vi et pres fra forskerne om at kunne tilbyde adgang til informationsressourcer samt bidrage til informationssøgninger til de eksterne samarbejdspartnere, som der tegnes kontrakter med.

Endelig skal nævnes, at programgruppen er i kontakt med American Library Association og Special Library Association i USA. Begge associationer har givet os eksempler på universiteter i USA, som med stor succes supporterer private virksomheder med forskellige informationsservices – med succes for virksomhedernes forretninger til følge (University of Maryland og Johns Hopkins University er to af eksemplerne).

DEFF-strategien skal nu ud til alle involverede. I den proces er der brug for, at nøglepersoner fra DEFF og de store institutioner går forrest, så den nye strategi kan sive ned i alle organisationer. Der er brug for, at alle aktører i DEFF-sektoren tager den nye DEFF-strategi til sig og reflekterer over, hvad den betyder for os, og hvordan vi kan bidrage til, at strategien realiseres.

I programgruppen arbejder vi hårdt på at vise, at dette er et område som fag- og forskningsbibliotekerne både KAN og SKAL bidrage til for at skabe ny vækst i Danmark.

den d

elte

men

ing

REVy 2012 nr 4.indd 24 03/07/12 08.06

indsatsen skal sigte på, at der kan skabes øget adgang til digital information, herunder kulturarven efter 1870, hvilket vil betyde, at der skal tages en række politiske initiativer, bl.a. for at løse de finansielle problemer, der tårner sig op. På det punkt står vi faktisk i stampe.

Det er indlysende, at DEFF stadig skal være synlig og ikke nedprioriteres, og dens forudsætninger skal respekteres, indtil der evt. besluttes noget andet i samarbejde med de uden for KS stående hovedinteressenter. Men måske er der behov for en revision her, bl.a. på licensforhandlingsområdet? I forhold til bibliotekssektorerne er der nok også behov for et kritisk blik på råds- og udvalgsstrukturen.

En styrelse skal ikke være en driftsorganisation for løsning af operationelle opgaver. De skal enten allokeres til nationale kulturinstitutioner eller i udbud. Og man skal nok gøre sig klart, at de institutioner, der forventes at være indholdsleverandører, vil være med i beslutnings- og infrastrukturen.

KS forventes også at give opbakning til en samlet dansk koordinering og infrastruktur i relation til udviklingen i internationale servicetilbud som f.eks. Europeana, hvis indhold nødig skulle blive en afspejling den asymmetriske udvikling, der er i gang på retrodigitaliseringsområdet, præget som den er af manglende prioriteringer.

Ud fra internationale erfaringer kan sammenlægningen give Det Kongelige Bibliotek og andre anledning til bekymringer. Biblioteksvæsenet skal fortsat være et fokusområde, og der må ikke ske en glidning fra denne sektor over til de andre, især museumssektoren: Kulturarv er ikke blot jordfaste mindesmærker og genstande i museumsmagasiner.

Var det en god ide at slå de tre styrelser sammen? Det var ikke en beslutning, institutionerne var inddraget i endsige havde indflydelse på. Erfaringerne fra Norge og England taler imod, men lad os pt. lade tvivlen komme tiltalte til gode. Processen begynder med inddragelse af samarbejdspartnerne. Erland Kolding nielsen er direktør for Det Kongelige Bibliotek

den d

elte

men

ing

REVy 2012 nr 6.indd 24 01/11/12 11.44

I Danmark hersker en imponerende politisk velvilje til at gå forrest og sætte sig høje ambitiøse mål på den internationale scene, når talen falder på f.eks. klima, grøn vækst og uddannelse. Fællesnævneren for disse indsatsområder samt for ambitionen i den nuværende nationale innovationsstrategi tager sit afsæt i bestræbelsen på en mere effektiv udnyttelse af ressourcer, herunder adgang til viden som et afgørende parameter for at øge innovationskraften i samfundet, til gavn for økonomien. Danmark har derfor fået sin første længe ventede nationale strategi for Open Access, hvilket også blev anbefalet i Open Access udvalgets afsluttende rapport tilbage i 2011. Først og fremmest et stort tillykke med den. Det er et cadeau til det arbejde, der ligger bag. Strategien rummer ikke overraskende visionen om at skabe fri adgang til samtlige danske forskningsartikler fra landets forskningsinstitutioner, men mindre ventet er det imidlertid, at dens delmål og langsigtede mål ligger forbavsende tæt om hjørnet med uhindret adgang til den totale produktion af danske peer reviewede forskningsartikler i allerede 2022. Det er næppe nogen underdrivelse, når ministeren skriver, at strategien er ambitiøs i betydningen, at den ønsker at opnå noget attraktivt, men samtidig svært tilgængeligt. Det kræver en forklaring, der har en historisk pointe. Det centrale spørgsmål om netop tilgængelighed af videnskabelig afhandlingslitteratur har rod i en lang tradition i videnskabens publiceringshistorie med særligt tre skelsættende årstal: Opfindelsen af bogtrykkerkunsten i 1455 og indførelsen af den tidligst kendte Toll Access – modsat idealet i Open Access, lanceringen i 1665 af det første

pisk eller gulerod? - replik til danmarks strategi for open access, revy nr. 4, 2014 AF MICHAEL SVENDSEN, MISV@KB.DK, DET SAMFUNDSVIDENSKABELIGE FAKULTETSBIBLIOTEK / DET KONGELIGE BIBLIOTEK

videnskabelige tidsskrift, der stadig er forskningens primære kommunikationskanal og åbningen i 1990 af ArXiv.org, som den første prototype på en Open Access server

Som publiceringsprincip har Open Access altså til sammenligning en kort historisk løbebane. Ligefrem naivt kan man måske ikke kalde strategiens udspil til en fuld implementering af OA i Danmark

på relativt kort sigt, men måske en kende urealistisk. For hvordan er det næsten muligt både at holde på publiceringsfrihed til forskerne og at videnskabelig publicering ved implementering af OA skal ske mere eller mindre udgiftsneutralt for offentlige midler tillige med at nå i mål med strategien? Når det er sagt, gør ministeren klogt i ikke at svinge pisken i form af krav om institutionelle Open Access mandater, men fornuftigt rejse spørgsmålet, hvordan man får motiveret

forskerne og understøttet en Open Access kultur på universiteterne? Her er der nok et potentiale, der kan løftes, da en sådan kultur ikke er herskerende i forskningsmiljøerne trods en stigende interesse. Spørgsmålet er, om universiteterne er indstillet på samarbejde og ser de samme attraktive muligheder i Open Access som ministeren? For den drivende udvikling har, som ministerens sidste bagside i REVY vel også viser, primært været forankret i bibliotekssektoren.

Det skal blive spændende at følge, hvilke gulerødder den nationale styregruppe for Open Access kan trække op ad den bearbejdede muld i det forestående arbejde. Mange er allerede trukket i arbejdstøjet, men det står samtidig klart, at der i forskningsbibliotekerne ikke er uanede ressourcer til at sætte ind på vejen mod målet, selvom der også i denne sektor arbejdes for en effektiv udnyttelse af disse, som for øvrigt den frie adgang til viden, der altid har været bibliotekernes fornemste opgave.

Debatér på www.facebook.com/dfbib

DEBA

TTEN

S“Det skal blive spændende at følge, hvilke gulerødder den nationale styregruppe for Open Access kan trække op ad den bearbejdede muld i det forestående arbejde”

DFFU sekretariat StatsbiblioteketTangen 28200 Aarhus N

61Danske Fag-, Forsknings- og Uddannelsesbiblioteker Danish Research Library Association

NYT LOGO DFFU