PB 1

Juli 2011Årgang 40 nr. 3ISSN 0905-1635

Havnegade, pinse 2011, foto Jes Kroman.

2

REDAKTIONEN: Redaktør: Andrea Gotved, Viborggade 74, 2th, 2100 København Ø, 22 75 51 35 andrea@ts-skib.dk Grafiker: Jesper Rossing, Jagtvej 88, st. tv, 2200 København N, 20 33 91 62 layout@ts-skib.dk Jollestof: Ulf Brammer, Møllehaven 44, 4300 Holbæk, 5945 1015 / 2589 1080 ulf-brammer@youmail.dk Annoncer Se under sekretariatet næste side

TRÆSKIBS SAMMENSLUTNINGENS BESTYRELSE:Formand: Poul-Erik Clausen, Karetmagerstien 3, 8400 Ebeltoft 8634 2688 / 2339 3123 arkitekten@softhome.netNæstformand: Nis-Edwin List-Petersen, Møllevænget 19, Hostrupskov, 6200 Aabenraa 4017 6132 nis-edwin@list-petersen.dk Kasserer: Egon Hansen, Engbjerget 4, 4300 Holbæk 2148 7159 kasserer@ts-skib.dk Bestyrelsesmedlem: Ole Brauner, Eskjærsvej 10, 7800 Skive 9753 1331 administration@skivephs.dk Bestyrelsesmedlem: Merete Ettrup, Slotsvej 12, 1, 4300 Holbæk 2842 5626 merete.ettrup@gmail.com Bestyrelsesmedlem: Gert Iversen, Havebyen Mozart 34, 2450 København SV 2016 1089 gertiversen@comxnet.dk Bestyrelsesmedlem: Niels Sohn, Engvang 31, 7800 Skive 2944 5013 nielssohn@c.dk 1. suppleant: Karsten Heide, Dalbyvej 35, Nr. Dalby, 4140 Borup 2042 9058 karstenheide@mail.dk 2. suppleant: Jens Glindvad, Provstskovvej 9, 5500 Middelfart 6440 1877 jgsnug@profibermail.dk

Revisor: Kirsten Hjort, Løjtoftevej 189, 4900 Nakskov 4156 9013 k.hjort@os.dkRevisor. supp.: Poul Pilegaard, Brolæggerstræde 20, 4300 Holbæk 4045 4839 poulpilegaard@3mail.dk

TS-LOKALFOLK:Nordjylland: Bo Rosbjerg, FDF, Vestre Fjordvej 67, 9000 Aalborg 9813 2957 br@math.aau.dk Djursland: Torben Kirkegaard, Silkehalevej 18, 8400 Ebeltoft 8634 4881 / 6129 4881 t.kirkegaard@mail.dk Limfjorden: Karl O. Tousgaard, Stenøre 16, Stenøre, 7884 Fur 9759 7300 / 5118 4354 tousgaard.fur@fibermail.dk Østjylland: Poul Erik Bugge, Hvidbjergvej 16, Ølsted, 8380 Trige 8624 2440 / 2143 2296 bugge@buggetermografi.dkDjursland: Torben Kirkegaard, Silkehalevej 18, 8400 Ebeltoft 8634 4881/ 61294881 t.kirkegaard@mail.dk Sønderjylland: Maria Heebøll, Jormorvej 11, 6100 Haderslev 7458 4124 / 2143 4214 heeboell@email.dkRibe og Vadehavet: Jørn ”Jønne” Hansen, Jernkærvej 17 D, 6760 Ribe 2140 0374 joernhansen@mailcity.com Østfyn: Kristian Fribo, Fiskergade 38, 5300 Kerteminde 6532 3966 / 2169 6455 fribo@stofanet.dk Vestfyn: Jens Glindvad, Provstskovvej 9, 5500 Middelfart 6440 1877 jgsnug@profibermail.dk Sydfyn: Peter Ladefoged, Præstevænget 26, 5700 Svendborg 4181 2343 friluftshajen@live.dk Nordsjælland: Ingelise Brandt, Krondrevet 36, 3140 Aalsgaarde 4970 8509 ingelise@brandt.mail.dk Vestsjælland: Flemming Olsen, Hallenslevvej 31, 4281 Gørlev 5885 5446 / 60921504 kirst.mik.flem@mail.tele.dk Isefjord: Henning Sanderhof, Sleipners Plads 5, 3650 Ølstykke 4717 9341 / 2449 0779 hejesoka@hus.dk Køge Bugt: Peter Holger Nielsen, Vænget 4, Hastrup, 4600 Køge 5665 0636 / 3022 1298 veritas5pak@live.dk Kbh. Chr. Havn: Anvar Tollan, Overgaden Oven Vandet 44, st. 1415 K 3254 3853 anvar@post.tdcadsl.dk Kbh. Nyhavn: Eric Erichsen, Knapmagerstien 30, 2300 S 4085 6017 eric.erichsen@3f.dk Lolland: Benny Jacobsen, Løjtoftevej 3, 4900 Nakskov 2823 4018 galley@nakskovnet.dkFalster: Henrik Andersen, Kongsnæstoften 7, 4850 Stubbekøbing, 5174 0109, gretheoghenrik@gmail.comBornholm: Poul Forum Sørensen, Grønnegade 3, 3700 Rønne 5695 4414 / 2993 5695 pfs@traebaade.dk

REPRÆSENTANTER I SKIBSBEVARINGSFONDEN: Egon Hansen, Engbjerget 4, 4300 Holbæk 2148 7159 kasserer@ts-skib.dk John Walsted, Dråby Bygade 10 B, 8400 Ebeltoft jvw@fregatten-jylland.dk

REPRÆSENTANTER I EMH Nis-Edwin List-Petersen (se næstformanden)

FORSIKRING Dansk System Assurance 3379 6060

KONSULENTER:Restaurering: Skibsbevaringsfonden, Skovhusevej 35, 4720 Præstø 5599 9518 (hverdage 8 - 16)Sejl og rig: Harry Randa, Narviksgade 11, 8200 Århus N 8616 8184 Knob, stik og splejs Werner F. Nielsen, Tornskadevej 397, st., 4900 Nakskov 4043 4899

2 3

TS-sekretariatetv/Lisbeth Møller AndersenPostbox 146, 5700 SvendborgTelefon: 7023 4049e-mail: sek@ts-skib.dk

Ekspedition af alle annoncer - dvs. medlems-annoncer (vises i bladet kun som en henvisning til hjemmesiden) og betalingsannoncer.

TS-hjemmeside: www. ts-skib.dk Webredaktør: Andrea Gotved (se redaktionen side 2)

Medlemskontingent for 2011, kr. 350, - Ungdomskontingent u. 25 år, kr. 150, -

Alle interesserede kan blive medlem. Benyt indmeldelsesformularen på hjemmesiden. For-uden medlemskontingentet betales kontingent for fartøjer, der er optaget på fartøjslisten som flg:

• Joller og åbne både under 2 BRT kr. 0, - • Fartøjer mellem 2 og 13, 9 BRT kr. 300, - • Fartøjer mellem14 og 19, 9 BRT kr. 600, - • Fartøjer mellem 20 og 49, 9 BRT kr. 900, - • Fartøjer over 50 BRT kr. 1200, -

For at få glæde af TS-havneordningen kræves betalt fartøjskontingent og samtidig visning på fartøjet af årsmærkat og jomfrustander.

Deadline til blad 4 er 21. september 2011

Wow….

Som overskriften siger, wow, det var ca. sådan jeg havde det efter pinsestævnet, sikke en fest!

Så mange skibe, så mange joller, så mange gode folk, så meget god musik – jeg må sige at det var en oplevelse ud over det sæd-vanlige, flot arbejde Nyhavn!

Et nyt tiltag til dette Pinsestævne, var de boder der var sat op i Ny-havn (på stykket fra Nyhavns-broen og den til Havnegade), det var et smukt syn, alle have gjort meget ud af det og fik ”solgt” de-res skib, værft, skole eller egn på aller fineste vis, aldrig har boder-ne fra Nyhavns Julemarked taget sig bedre ud!

I skrivende stund er mange samlet på Fejø, til Skibsdagene, jeg håber det igen i år er en stor succes!

Bladet når jer denne gang sent, da pinsen lå meget sent i år, så I er sikkert stukket af sted på sommerens togter – jeg håber I kommer hjem mange oplevelser rigere, og at I måske har lyst til at dele no-gen af dem med os her!

Så god sommer derude – håber vi ses på vandet!

Andrea Gotved

4

Beretning fra TS generalforsamling 12. juni 2011Af Poul-Erik Clausen, formand

Vort fremadrettede arbejde som vi sidste år fik godkendt på ge-neralforsamlingen omkring synliggørelse af vore skibe, vor stander og vor kulturarv, er det som vi i bestyrelsen gerne vil måles på.

De udadvendte sammenhængeMedlemsmøderneMed de fremmøder der er på vore medlemsmøder, mærker vi tydeligt vigtigheden af mødernes afholdelse. Det er her at med-lemmerne fornemmer, at der er mange praktiske ting og gøre-mål, man kan mødes og udveksle erfaringer om.

Efterårsmødet var forlagt til Hobro Værft, hvor Peter Leth havde planlagt et godt og bredt møde over skibsbevaring, og vi fik nogle fantastiske og medlevende historier og beretninger om told-væsenet og deres toldkrydsere.

Hobros værft og fremtid fik vi også en fortælling om, og i for-bindelse med vort besøg, havde Hobro Lystfartøjsmuseum slå-et dørene op for os.

Peter og Lene havde sørget for, at de ca. 50 fremmødte med-lemmer blev beværtet godt i Marinestuen.

Forårsmødet vor forlagt til Nyhavn, hvor emnerne var praktisk sømandskab, og ejerforholdene af vor skibe i dag, men også en opfølgning på den række af artikler der har været i bladet om vore foreningsskibe.

Det praktiske sømandsskab foregik ombord på Anna Møller, hvor vore 2 garvede søfolk, Gert Iversen og Karsten Heide ind-førte de fremmødte i, hvordan man gør et skib søklart, med de-monstration af vigtige knob og stik, herunder planlægning af en sejlads og indføringen i emnet: Gør en gæst til en medsejler.

Indendørs var vi i TIB bygningen i Valby, hvor vi fik fortalt om de forskellige muligheder, der er for at opstille nogle kon-stellationer / ejerforhold, for at vore skibe kan bevares, når et ejerskifte banker på, så vor kulturarv fortsat kan bevares

Skuer vi rundt i teltet her, så ser vi hovedsagelig gråhårede og

gråskæggede, så nyt blod, nye ejere og nye former for ejerska-ber til vor sejlende kulturarv vil blive aktuel inden for en ikke al for fjern fremtid.

Erik og Annette havde her trukket det store læs i afviklingen af aftenens arrangement, for de godt halvhundrede fremmødte.

På TS s hjemmeside er begge møderne fyldestgørende refere-ret.

Vore medlemsmøder er vigtige, og til de mennesker der har været involveret i disses afvikling skal der lyde en stor tak fra bestyrelsens side.

Bestyrelsen vil også fremover have fokus på gennemførelse af medlemsmøder, hvor aktuelle emner for TSs medlemmer vil være i fokus.

KolofonmødetDen 3. weekend i januar samledes lokalfolkene, udvalgsmed-lemmer og andre TS repræsentanter i Ebeltoft.

Fregatten Jylland havde meldt forfald, og i stedet afholdtes ko-lofonmødet på Ebeltoft vandrerhjem og Sportel.

4 5

Et møde bestyrelsen værdsætter stort, for det er her vi debatte-rer den afsatte kurs, og det er her vi i givet fald korrigerer kur-sen.

På kolofonmødet havde vi bragt til bords, forslaget om at æn-dre kontaktpersonen til lokalfolkene fra at være en fra bestyrel-sen og til lokalfolkene, til at vi opdelte landet i forskellige om-råder, og at hvert bestyrelsesmedlem fik ansvaret for sit område.

Landet blev delt op med Jylland i 3 områder, Fyn og øerne i 1 område, Sjælland i 2 områder og endelig Bornholm i 1 område.

Tilbagemeldingen på kolofonmødet var positiv, og konsekven-sen heraf er, at vi har ændringsforslag til vedtægterne om æn-dringer i forhold til valg af lokalfolk, så det fremover er besty-relsen der løbende kan tilpasse behovet for lokalfolk, i samar-bejdet med områdets øvrige medlemmer, uden at skulle afvente en godkendelse på generalforsamlingen.

SkibsdageDagene blev søsat sidste år, og Fejø var stedet/havnen/øen hvor-fra et yderst vellykket arrangement løb af stabelen

Alle har hørt om skibsdagene, eller læst om dagene i vort TS blad nr. 4, og på forsiden af dette blad, er der et foto som viser et af dagenes mange sociale gøremål; Badning fra et molehoved.

Når der nævnes skibsdage, så er et af temaerne her sikkerhed til søs, hvilket klart står i TSs love § 2 Formål. ”Sammenslut-ningens formål er at fremme bevarelsen af ældre brugsfartøjer, herunder øge standarden for sømandskab, vedligeholdelse og sikkerhed ved fartøjernes brug”

I vort nyligt udkomne blad nr. 2. maj 2011 læser vi, at et af vore medlemsskibe er blevet dømt for ikke at opfylde sikker-hedskravene i forbindelse med sejlads i Kalundborg Fjord, med en personkreds uden for ejerskabet.

Fra denne talerstol skal der klart lyde, at det er ikke uden grund, at der i vore love i formålsparagraffen, er nedfældet be-stemmelser om sikkerhed til søs og godt sømandskab, og at vi klart melder ud og signalerer, at TS er en forening hvor med-lemmerne sætter godt sømandsskab højt, og at vore skibe sejler rundt med en høj grad af sikkerhed.

TS s bestyrelse har netop støttet op om skibsdagenes afholdel-se, hvor en af begrundelserne var sikkerhed til søs, hvilket vi i bestyrelsen klart bakker op om.

Derfor opfordrer vi til, at der i skibsdagene tages emnet ”sik-kerhed til søs” op. Vi kan ikke bakke nok op om dette vigtige emne.

Skibsdagene afvikles i år på samme sted og tidspunkt, og fra bestyrelsens side, har vi rettet henvendelse om, at dagene afvik-les senere i ferien, således at flere af vore medlemsskibe gives mulighed for at få planlagt, at skibsdagene bliver en del af som-merens feriesejlads.

Næste år holdes skibsdagene i forbindelse med den nordiske kystkulturuge der holdes i Ebeltoft i uge 28.

Den daglige driftVort sekretariat har travlt, i og med at vi har øget vore aktivi-teter, så bliver der mere arbejde til sekretariatet, og dette arbejde styres og udføres af Lisbeth.

I og med at vort sekretariat fungere, så skal der kun lyde ros til dig Lisbeth fra bestyrelsen. En hånd til Lisbeth.

Vort TS blad formidler budskaberne ud, og temaerne og em-ner der skrives om i bladet, beviser at vort blad har sin fulde be-rettigelse.

Vi har et blad som er værd at læse, et blad der spænder vidt omkring, og når jeg vender tilbage til blad nr. 2, så er det for-di der også i dette blad er mange forskelligartede artikler og for-tællinger.

På forsiden et vinter billede fra Nyhavn og på side 23 en dejlig akvarel af jollen Kristian med fuld sejlgarderobe. En tak og en hånd til vor redaktør Andrea.

Uden en kasser virker en forening ikke, og som aktiviteterne øges i vor forening, så øges kasserens arbejde også.

Vi er en forening hvor der årligt tilgår nye skibe i vort register, og der meldes også om skibe der flages ud.

Det samme kan vi sige om medlemstilgangen og alt dette betyder en hel del arbejde, der heldigvis i dag kan styres elektronisk. Det er vigtigt at vi har en person der har dette som sin store interesse,

At have styr på medlems- og fartøjsregisteret det kræver sin mand, og når så regnskab og økonomi hører under samme hat, så kræver det ikke 2 mænd, men en person der bevarer over-blikket, det har vi i Egon. Tak til Egon.

HjemmesidenI efteråret 2009 besluttede bestyrelsen at iværksatte et projekt ”ny hjemmeside”

Vi iværksatte det fordi, der siden slutningen af 90erne havde været 4 forskellige personer og dermed 4 forskellige teknologi-ske platforme.

Vor nye webmaster kom fra bestyrelsen, Egon meldte sig, og

6

med bestyrelsen som sparring opsattes en mission, hvor vision, formål, strategi, m.v. blev opsat.

• Den skal understøtte og lette de administrative rutiner for bestyrelsen og sekretariatet.

• Den skal bringe relevante nyheder.• Den skal være et informativt og brugbart værktøj for med-lemmerne.

• Den skal skabe interesse for bevaring af resterne af vores sejlende maritime kulturarv.

• Den skal være forum for videndeling om alle forhold ved-rørende bevaringsarbejdet.

Vor hjemmeside vil være under konstant udvikling, og ser vi på antallet af besøgende på hjemmesiden, så er antallet steget in-den for det sidste halve år til næsten en fordobling fra ca. 2.000 i september 2010 til ca. 3.600 i april måned 2011. En hånd til Egon for arbejdet med hjemmesiden.

De løbende opgaver.Ansvarsområderne er uddelegeret i bestyrelsen, og mange af de løbende opgaver, der kommer undervejs løses ad-hoc.

Lad mig nævne:På sidste års generalforsamling blev bestyrelsen opfordret til

at mod betaling, at give medlemmerne mulighed far at købe busseronner med TS-logo på. Dette tilbud blev lagt på nettet, og der var en del efterspørgsel.

T-shirts blev designet og lagt ud på nettet, hvorfra en del er blevet solgt og her ved dette stævne er der efterspørgsel på T-shirts, ikke kun fra vore medlemmer, men også turisterne der kommer forbi her ved stævnet.

Vi har fået udarbejdet en ny folder om TS, som er delt ud rundt om i landet.

Vor hjemmeside er nu ved at være med helt fremme med sid-ste nyt. At opnå at gøre den er let overskuelig, ved jeg har været et mega stort arbejde for vor web-master.

Hjemmesiden er der hvor bestyrelsen fremover vil informere om de løbende opgaver.

Det udadrettede arbejdeEMHI sept. 2010 holdt man i Seixal i Portugal, generalforsamlingen i EMH der afvikles hvert 3. år, og her deltog formand og næst-formand fra TS.

Hovedemnet her var ”Er vi i stand til at videregive den mari-time kulturarv til fremtidens generationer” Forretningsudvalget nedfældede konklusionen i Cultural Councils fremtidige missi-on.

I dec. 2010 var der møde i Cultural Council og hovedpunk ter-ne her var Det Europæiske Maritime Arlas, og Sail Husavik 2011. Endvidere var der annonceret at et formandsskifte var på-krævet, og fra TSs bestyrelse, blev der her arbejdet hårdt i kulis-serne omkring formandsposten i Cultural Council.

Marts 2011, møde i Cultural Council i Hyssna i Sverige, hvor indholdet i CCs fremtidige arbejde blev drøftet og lagt på skin-ner.

Den nye formand blev her valgt og det blev vor egen næst-formand Nis Edwin List-Petersen, og hermed er vi igen på lin-je med den indflydelse i EMH, som vor tidligere repræsentanter Jørgen Josefsen og Arne Gotved havde.

I dagene 12-15. maj 2011 blev der afholdt Working Group og Cultural Council møde i grænselandet omkring Åbenrå, og det var vor næstformand Nis-Edwin List-Pedersen, der var arrangør af dette vellykkede møde. TS var her også repræsenteret ved formanden og vor repræsentant i skibsbevaringsfondens besty-relse Egon Hansen

SkibsbevaringsfondenSom der også blev informeret om på sidste års generalforsam-ling, besluttede bestyrelsen for godt et år siden, at skifte kurs i samarbejdet med Skibsbevaringsfonden, og Egon Hansen fra bestyrelsen trådte ind i Skibsbevaringsfondens bestyrelse.

Vort mål var et mere direkte og tættere samarbejde med skibs-bevaringsfondens bestyrelse, og dette må siges at være nået. Det er klart, at med 3 repræsentanter i skibsbevaringsfondens bestyrelse heraf formandsposten, er vi i dag i et tæt samarbejde mellem de 2 bestyrelser, både i det fremadrettede politiske ar-bejde, men også i det oplysende skibsbevaringsarbejde.

Her på det seneste har vi fået en henvendelse fra Skibsbeva-ringsfonden, om at vi i fællesskab markerer os meget kraftigt

6 7

ud i den politiske verden, og dermed den verden hvorfra det er nødvendigt, at der tilgår flere økonomiske midler til den kultur-arv som vi repræsenterer.

I bestyrelsen tager vi positivt imod henvendelsen, og vi er al-lerede i gang med at samle teamet til denne opgave.

Limfjorden rundtHer deltog vi for første gang i mange år aktivt i sejladsen.

Vi havde hyret Skonnerten Saga og fra TS deltog Nis Ed-win og jeg i sejladsen, som dannede rammen om vor fremvis-ning af vor sejlende kulturarv i sit rette element for en kreds af indbudte personer, med tilknytning til den kulturelle mariti-me verden.

Vi havde indbudt formanden for Skibsbevaringsfonden Ole Vistrup og Skibsbevaringsfondens daglige leder Jes Kromand til også at deltage i hele sejladsen

Vort mål var at komme i dialog med den personkreds vi hav-de indbudt, for at nå ind i de kredse hvor beslutningerne om vor sejlende kulturarv træffes.

Opfølgningen på denne aktivitet har været møder på Christi-ansborg med forskellige udvalg og folketingspolitikere.

Vi har fået sået nogle frø, som vi nu plejer, og disse frø for-venter vi at høste i år.

I bestyrelsen har vi drøftet hvorledes TS kan være synlige un-der sejladsen Limfjorden rundt, og denne synlighed vil vi indle-de et samarbejde med arrangørerne, for at få i stand.

KystkulturVort arbejde med at få rettet opmærksomheden mod vor kyst-kultur, er ved at bære frugt.

Vi har været med til at rette opmærksomheden mod både syn-liggørelsen af de problemer der begyndte at tårne sig op om-kring vor sejlende kulturarv og muligheden for fremover at få vedligeholdt skibene, og vi har også taget vor tørn i Landsfor-eningen Kystkultur.

Når vi skuer rundt om i landet, så begynder vi at se resultater-ne fra dengang vi gik i land, og tog vort første politiske møde i Holbæk, omkring betydningen af, at vore værfter og beddinger bevares, som kulturværksteder, hvor bl.a. vore skibe kan blive vedligeholdt.

På det nyligt afholdte møde i Rønne på Bornholm mellem vore TS-medlemmer og indbudte politiker, hvor jeg deltog som opfølgning af vor beslutning på kolofonmødet, mærkede jeg ty-

deligt, at der fra politisk side blev spurgt ind til vor sejlende kul-turarv, dens vedligeholdelse, og hvorledes vi havde gjort andre steder rundt om i landet.

UdstillingI Foråret, nærmere bestemt ved vort medlemsmøde her i Ny-havn, blev vi præsenteret for vores nye billedudstilling, der skal vandre rundt i landet

Initiativet til udstillingen kom her fra vor lokalmand i Nyhavn Eric Erichsen, der henvendte sig til bestyrelsen med forslag om, at være tovholder på udarbejdelse af 2 sæt udstillinger og des-uden være koordinator for at rundsende udstillingerne i det gan-ske land.

Vi har nu 2 sæt udstillingsmateriale der dels fortæller om vore skibes oprindelse og deres historier som sejlende indtjenende fi-skefartøjer, lodsfartøjer og fragtfartøjer, dels synliggør resterne af vores sejlende maritime kulturarv.

Udstillingen er en vandreudstilling som rundsendes til forskel-lige organisationer og firmaer, så giv bare et praj, hvis I har et emne der skal kontaktes.

Ideen med udstillingen er, at vi får synliggjort vore skibe, mange andre steder end normalt i vore havne.

Udstillingerne når langt ind i landet, og dermed helt andre målgrupper, end dem vi ser til daglig i vore havne.

PinsestævnerVore pinsestævner placeres på skift i Østdanmark og i Vestdan-mark, hvor Storebælt er skillelinjen

Stævnernes placering har nogle ydre grænser for, hvor langt vore medlemmer, kan nå at sejle frem og tilbage i dagene om-kring pinsen.

Oftest har vore stævner været placeret, så Fyn og de omkring-liggende øer kunne ses fra havnen, eller der skulle ikke sejles mange mil, før end man var i farvandene omkring Fyn

Det er lige før vi vil kunne sige, at når vi står i Københavns centrum, så er vi i et udkantområde, i hvert fald når det gælder afholdelse af vore stævner.

I bestyrelsen har vi overvejet, om vi skal afvikle vore stævner på anden vis fremover.

Vi har overvejelser om præsentationssejladsens betydning, og om vi i stedet skulle prøve at planlægge at hovedparten af flå-den bliver ved kajen og at vi planlægger flere aktiviteter på land.

8

At vise værtsbyen vor flåde for fulde sejl kan vi i stedet gøre når vi sejler til og fra stævnet.

FrihavnsordningenStadig flere kommunerne viser interesse for at få deres hav-ne med i frihavnsordningen, og i forbindelse med kommu-ne sammen-lægningen ser vi en effekt, hvor kommunerne øn-sker ens aftale for deres havne, så hvis en kommune ved sam-menlægningen havde en TS frihavn, så ser vi, at alle havne-ne i kommunen nu blive frihavne. Dette har klart været en for-del for TS.

I årbogen 2009 havde vi 53 TS-havne. I løbet af 2010 kom fle-re til, enten af sig selv, eller på opfordring fra medlemmer, lo-kalfolk, bestyrelse eller sekretariat.

I årbogen 2010 var der registreret 65 TS havne, og siden ud-givelsen af årbogen, er yderligere kommet 3 til: Faxe Lade-plads, Horsens, Nykøbing Mors og Nysted er på vej, og i 2012 er også Kalvehave og Grenaa på vej. Vi runder snart 70 TS-havne.

Jønne og Alexander2 af bestyrelsens medlemmer har valgt at forlade bestyrelsen for at hellige sig andre gøremål.

Jønne har bosat sig i Ribe og vil her være aktiv som lokal-mand.

Jønne, fra bestyrelsen skal der lyde tak for din indsats igen-nem mange år. Om nogen kender du skibene.

Alexander, har meddelt at det er bøgerne og uddannelsen der skal have opmærksomheden de nærmeste år, og at du derfor ikke har den nødvendige tid til bestyrelsesarbejde.

Lad mig sige det på denne måde:Bestyrelsen har bevilget dig orlov, en person der ikke er grå-

håret som vi andre, giver vi ikke slip på.Så derfor foreløbig tak for dit arbejde i bestyrelsen. Din viden

og entusiasme er der også i fremtiden brug for i TS.

Fokusområde i den kommende periodeTager vi erfaringerne fra det forgangne års arbejde med i de fremadrette fokusområder i det kommende år, så hedder det op-følgning af det igangsatte politiske arbejde.

Kikker vi rundt blandt vore nordiske venner, så ser vi i Norge, at med deres politiske arbejdende sekretariat, så opnås der re-sultater.

Desværre har vi ikke samme økonomi til at drive et lønnet se-kretariat, men må ty til alternativer for at få skabt tilsvarende re-sultater.

Vi vil etablere en politisk auktions- baggrundsgruppe på tværs af bestyrelse og lokalfolk, men hentet blandt vor medlemsskare.

Denne gruppes første opgave skal være at formulere et kultur-politisk program for TS, et program:

• Der beskriver skibenes samfundsmæssige betydning.• Der konkretiserer de mål som foreningen vil nå.• Der lægger strategi for opfyldelsen af disse mål.

Et program der forelægges bestyrelsen til diskussion og god-kendelse, for derefter at lade gruppen arbejde med programmets gennemførelse under bestyrelsens overvågning.

Ud over etableringen af den politiske arbejdsgruppe har besty-relsen også fokus på:

• Det politiske arbejde for at sikre midler til den forsatte be-varelse af vor sejlende maritime kulturarv. Det vil ske i tæt samarbejde med Skibsbevaringsfonden.

• Synliggørelse gennem billedudstilling, udbredelsen af den nye folder om TS, bladet og hjemmesiden

• Samarbejdet i EMH for på europæisk plan, at understøtte det landspolitiske arbejde for fartøjsbevarelsen.

• Forsat arbejde for det gode sømandsskab og søsikkerhed gennem afholdelse af skibsdage, medlemsmøder og udbre-delse af holdninger herom.

• Arbejde for forsat øgning i antallet af frihavne, herunder frihavnsordninger for charterskibene.

• Samarbejde med arrangørerne af veteranskibssejladser rundt om i landet, for at bruge disse stævner som platforme for udbredelsen af budskabet blandt politikere og befolk-ning om behovet for at forbedre vilkårene for skibene.

På bestyrelsens vegne

Poul-Erik Clausen, Formand for TS12. juni 2011

8 9

Referat fra Træskibs Sammenslutningens generalforsamling 12. juni 2011 i Nyhavn

Generalforsamlingen blev indledt med ”Hvor smiler fager den danske kyst”.

1. Valg af dirigent.Bestyrelsen foreslår Sten Lykkebo som dirigent. Sten Lykke-bo tager imod valget. Konstaterer at valget er lovligt indvarslet. Oplæser dagsordenen som godkendes uden kommentarer.

2. Formandens beretning.Formand Poul-Erik Clausens beretning er gengivet andet sted i bladet og vil desuden kunne læses på hjemmesiden sammen med referatet.

Dirigent Sten Lykkebo: Efter beretningen er ordet nu frit for medlemmerne.

Erik Erichsen, LOTTE BRINCH: Formanden nævnte Eric og Anette i beretningen i forbindelse med pinsestævnet, men 11 an-dre har været med og uden dem, havde det været umuligt. Eric vil arbejde på der oprettes et kontor for fest på Københavns Rådhus. Arrangørerne i Nyhavn har stået alene om arrangemen-tet, med en kommune der har modarbejdet og en bestyrelse der ikke har støttet, trods bestyrelsens erfaringer med pinsestævner. Desuden har bestyrelsen ikke holdt et bestyrelsesmøde i Ny-havn, men i stedet holdt det i Middelfart, hvor Eric ikke havde mulighed for at deltage. Eric forstår ikke det med kystkulturen. Eric har et træskib og det er det han gerne vil have støtte til.

Hans Bondo Jacobsen, VIKTORIA: Hans vil gerne vide hvem der var med på SAGA i forbindelse med Limfjorden Rundt 2010, om der var forespurgt på andre charterskibe og hvad TS fik ud af det.

Poul-Erik Clausen, svar til Eric Erichsen: Kystkultur er et af de udadvendte politiske arbejder som formanden har. I planlæg-ningen af stævnet er bestyrelsen repræsenteret ved bestyrelses-medlem Gert Iversen som holder bestyrelsens orienteret. Kritik-ken er derfor et angreb på Gert. Bestyrelsen havde bestemt ikke at afholde 40 års jubilæum.

Poul Erik Clausen, svar til Hans Bondo Jacobsen: Ved sidste generalforsamling blev der orienteret om, at TS havde modta-get en arv. Penge fra denne arv er brugt til at finansiere aktivi-teten på Limfjorden og ikke driftsmidler: Invitationerne blev sendt rundt folketingsmedlemmer, lokalpolitikere m. fl., 3-4 uger før som det anbefales. Charterskibe var søgt forinden. SAGA kostede kr. 69.000 og da TS havde fået en forhåndstil-meldinger nok og SAGA skulle svares, slog TS til. Forhånds-tilmeldingerne var med 8 fra Danske Havne, 6 fra Skibsbeva-ringsfonden og xxx lokalpolitikere. 4 lokalfolk meldte afbud om morgenen, men der skulle betales. Bestyrelsen blev skuf-fet over at Danske Havne ikke kom, de havde glemt det. De 6 havde også glemt det. Bestyrelsen var ikke stolt af resulta-tet. Vi havde arrangeret at fragte gæsterne retur med bus, som service. Det kostede kr. 8.000 kr. men bussen skulle ikke hen-te nogen. Efter Limfjorden Rundt har bestyrelsen haft møde med folketingspolitikere om den folkelige kulturarv som ski-bene repræsenterer.

Bo Rosbjerg, JENS KROGH: Bestyrelsen arbejder bredt, om-fattende og grundigt. Det er et seriøst og alsidigt arbejde og nogle gange sker der et kiks, men hvis man ikke gør noget, sker der slet ikke noget.

Af Lisbeth Møller Andersen, TS-sekretariatet, fotos: Andrea Gotved og Jes Kroman.

10

Poul Pilegaard, HJALM: Vil gerne vide hvilke charterskibe der blev kontaktet i forbindelse med Limfjorden Rundt.

Ole Vistrup, Skibsbevaringsfonden, ANNA ELISE: BRITHA LETH blev kontaktet, men skulle have kr. 148.000.

Da der ikke var flere kommentarer til beretningen, sendte di-rigenten den til afstemning. Da ingen stemte imod beretningen blev den godkendt.

3. Regnskabet.Egon Hansen, kasserer: Henviser til regnskabet som er delt ud på bordene. Egon Hansen kommenterer venstre side i regnska-bet med hensyn til indtægter på ca. kr. 541.000, heraf legater, gaver og arv ca. kr. 44.500. Webside + programudvikling ca. kr. 45.000 er en engangsudgift. Under indkøb og salg figurerer ud-gifter på T-shirts, busseronner ca. kr. 24.000 og kr. 14.000. Des-uden mærkat med jomfruen. Mærkaten sendes ud sammen med velkomstpakker til nye medlemmer. I højre side af regnskabet fremgår Træskibenes Fond med et minus på kr. 269.367. Dette beløb er en indtægt og repræsenterer det tilbageførte indskud da fonden blev opgivet. I alt er der udgifter for kr. 398.841. Årets resultat og overskud er kr. 142.153.

Sten Lykkebo åbner op for bemærkninger til regnskabet.Eric Erichsen: Hvor mange T-shirts og busseronner er der

solgt. EE ønsker et regnskab over indtægter og udgifter.Egon Hansen: Er enig i, at man ikke ud fra regnskabet kan se

de specifikke udgifter og indtægter.Regnskabet blev herefter enstemmigt godkendt.

4. Indkomne forslag.Sten Lykkebo, dirigent: Der er indkommet tre forslag. Et fra Eric Erichsen, et fra Anette Dres, LOTTE BRINCH og et fra bestyrelsen.

Forslag fra Eric Erichsen:TS-bestyrelsen skal i deres arbejde fremover prioritere at TS-charterskibe bliver ligestillet med andre TS-skibe der er med-lemmer af TS i frihavnsordningen. Motivation: det er uheldigt, at de forskellige havnebyer ikke oplever de store flotte skibe, der har turister om bord. De store sejlskibe profilerer den ma-ritime kulturarv, men er ramt af den økonomiske krise. Derfor skal TS arbejde for at frihavnsordningen også skal gælde for charterskibe.Poul-Erik Clausen: Der er fuld opbakning til forslaget fra besty-relsen og henviser til beretningen.

Bo Rosbjerg: Anholder Eric Erichsens udsagn om at TS ikke gør noget for charterskibene. Bo Rosbjerg, Ole Vistrup mfl. har kæmpet for charterskibene i møder med Søfartsstyrelsen.Forslaget blev herefter vedtaget.

Forslag fra Anette Dres: TS-bestyrelsen skal fremover i højere grad fokusere på aktivi-teter, der synliggør Træskibs Sammenslutningen. Dette gennem mediekontakt, oplæg før stævner, dækning under afvikling af ar-rangementer etc. Træskibs Sammenslutningen skal sørge for at profilere sig politisk, jævnligt sende debatindlæg til landsdæk-kende medier. Afsæt derfor x-antal kroner til PR-arbejde! Moti-vation: Det er vigtigt, at TS får markeret sig politisk og synlig-gjort behovet for tilskud til bevaring af de gamle fartøjer. Her savner vi i høj grad, at TS-bestyrelsen har skabt debatter / har haft indlæg i landsdækkende medier.

På forespørgsel fra dirigenten, bekræfter Anette Dres at besty-relsen skal opfatte forslaget som en hensigtserklæring.

Poul-Erik Clausen: Bestyrelsen bakker op om forslaget. Her-efter blev forslaget vedtaget.

Forslag fra bestyrelsen:TS-lovens § 8 Lokalfolk. Forslag til ny ordlyd.

Bestyrelsen opdeler efter behov landet i lokalområder og ud-peger lokalfolk til at repræsentere TS i disse lokalområder.

Efter behov kan bestyrelsen nedsætte udvalg med bestemte ar-bejdsområder.

10 11

Medlemmer af disse udvalg, samt lokalfolk tilsendes referater fra bestyrelsens møder.

Bestyrelsen afholder mindst én gang om året et fællesmøde et centralt sted i landet for lokalfolk, udvalgsmedlemmer, bestyrel-se o.a.

Sten Lykkebo beder bestyrelsen uddybe sit forslag.Poul-Erik Clausen: På sidste kolofonmøde var emnet lokalfolk

til debat. Henviser til beretningen. Det fremlagte forslag skal uddybes med, at udpegningen sker i samarbejde med medlem-merne i det pågældende lokalområde. I lokalområderne får man indflydelse på valg, så der ikke er risiko for centralisering. Vi vil også gerne have de kritiske lokalfolk.

Eric Erichsen: Forslaget er en indskrænkning af demokratiet. Han vil ikke have en junta men et demokrati med en generalfor-samling. Opfordrer til at stemme imod forslaget.

Nis-Edwin List-Petersen: Forslagets formål er at vi kan dæk-ke behovet for lokalfolk uden at skulle vente på generalforsam-lingen.

Sven Irgens-Møller: Vi har lige godkendt beretningen hvor forslaget blev nævnt. Hvis bestyrelsen ikke gør det godt nok, kan det tages op på næste generalforsamling.

Hanne Hollnagel, GÅSEN: Spørger om forslaget skal bruges til at udelukke en som Eric Erichsen? Hanne foreslår man fort-sætter som nu med godkendelse af lokalfolk på generalforsam-lingen. Man kan altid gå i gang og få generalforsamlingens god-kendelse efterfølgende.

Steen Rasmussen, SKØDSHOVED: Lokalmand udnævnes i samarbejde med medlemmerne i lokalområdet. Det der fore-går på generalforsamlingen nu er en formssag. Forslaget støtter nærdemokratiet.

Anette Dres: Opfordrer til at man siger nej til forslaget, for be-styrelsen kan sige nej til en lokalområdet gerne vil have ind. Man kan bare gå i gang, og blive godkendt af generalforsamlin-gen bagefter.

Da der ikke er flere kommentarer sender dirigenten forslaget til afstemning. Afstemning:

1. afsnit får følgende ordlyd:Bestyrelsen opdeler efter behov landet i lokalområder og udpe-ger, i samarbejde med de lokale medlemmer, lokalfolk til at re-præsentere TS i disse lokalområder.

Forslaget blev vedtaget.

2. afsnit. Efter behov kan bestyrelsen nedsætte udvalg med bestemte ar-bejdsområder.

Forslaget blev vedtaget.

3. afsnit Medlemmer af disse udvalg, samt lokalfolk tilsendes referater fra bestyrelsens møder.

Forslaget blev vedtaget.

4. afsnitBestyrelsen afholder mindst én gang om året et fællesmøde et centralt sted i landet for lokalfolk, udvalgsmedlemmer, bestyrel-se o.a.

Forslaget blev vedtaget.

Dirigenten sender herefter det samlede forslag til godkendelse. Det samlede forslag blev vedtaget.

5. Fastsættelse af kontingent.Egon Hansen: Bestyrelsen foreslår fastholdelse af nuværende kontingent.

Forslaget blev enstemmigt godkendt.

6. Valg til bestyrelsen i henhold til § 7.På valg er:

12

Kasserer:Egon Hansen blev genvalgt. 3 bestyrelsesmedlemer:

Nis-Edwin List-Petersen, modtager genvalg.Alexander Feirup, modtager ikke genvalg.Jørn ”Jønne” Hansen, modtager ikke genvalg.

Poul-Erik Clausen: Bestyrelsen har søgt efter nye medlemmer til bestyrelsen. Vil gerne dække hele landet men, mangler dæk-ning af Fyn. Bestyrelsen indstiller Merete Ettrup og anbefaler genvalg af Nis-Edwin List-Petersen.

Poul Pilegaard foreslår Niels Sohn. Eric Erichsen foreslår sig selv.

Sten Lykkebo: Opfordrer de 4 kandidater Nis-Edwin List-Pe-dersen, Merete Ettrup, Ole Sohn og Eric Erichsen til at begrun-de deres opstilling, hvilket gøres.

Dirigenten indleder herefter afstemning. Udpeger Ole Vistrup og Inger Wagner til at være stemmetællere sammen med Sten Lykkebo som herefter informerer om valgproceduren.

Sten Lykkebo oplæser resultatet af afstemningen.Der var udleveret 113 stemmesedler. Heraf var der afleveret 1 ugyldig og 3 blanke. De resterende 109 sedler indeholdt i alt 327 stemmer, der fordelte sig således: Merete Ettrup får 105 stemmer. Niels Sohn får 104 stemmer. Nis-Edvin List-Petersen får 85 stemmer. Eric Erichsen får 33 stemmer.

2 bestyrelsessuppleanter:Karsten Heide, genvalgtJens Glindvad, genvalgt

1 Revisor: Kirsten Hjort, genvalgt.

1 Revisorsuppleant: vakant. Poul Pilegaard opstiller til posten og blev valgt.

7. Eventuelt.Bo Rosbjerg: Medlemstal på 800 er ikke mange, men indregner man hvor mange tallet repræsenterer af andre foreninger, er tal-let stort.

Svend Erik Wittenkamp, SANDORMEN: Præmieuddelingen er de seneste år blevet kedeligt fordi der ikke er den samme op-mærksomhed som før. Folk glemmer at kommer og de få tilsku-ere der var, havde ikke noget med stævnet at gøre. Foreslår det genindføres, at uddelingen foregår under middagen.

Poul Pilegaard: Blev chokeret over valget af Flensborg som sted for pinsestævne. Der er vigtigt at vise skibene for danske politikere ikke for tyske.

Peter Leth, VALKYRIEN: Hobro er for 2. gang værter for Nordisk sejlads. Der er ikke så mange danske skibe og man kan komme uden skib den 3. juli og se de mange aktiviteter på land. En folder er lagt frem.

Anette Dres: Vi synliggør skibene ved offentlig uddeling af præmier. Forslag til emne for næste medlemsmøde: Fokus på store skibe og joller.

Ava Tollan: Bruger ordet kulturarv i alle relevante sammen-hæng. ”Lad havnen leve - lad havnene leve”!.

Poul Pilegaard: TS bør engagere sig i sagen vedrørende broer-ne i Københavns havn. TS bør deltag i Limfjorden Rundt.

Repræsentant fra Vilhelmlauget: 300 støtter Vilhelmlauget.Verner Nielsen: NH 1 har 100 års jubilæum i 2014i. Det vil vi

gerne fejre med et pinsestævne i Nakskov. Hvorfor Flensborg? Jørn Jønne Hansen: Der er Jolletræf 8. juli i Ribe. Træffet gen-

tages til næste år. Der tilbydes guidet smakketur på vadehavet.Rikke fra Aase: Efterårets medlemsmøde holdes i de nye hus i

Lemvig. Emne: Sikkerhed til søs.Henrik Andersen, Stubbekøbing: Kik ind på turen til Fejøtu-

ren.Jes Leen Schmidt, DONNA WOOD: Der er problemer med

broerne. Jess opfordrer til, at lægge skibene side om side fra kaj til kaj.

Poul-Erik Clausen: Bestyrelsen tager udsagn vedr. Flensborg, præmieoverrækkelse, charterskibe og broer til efterretning.

Poul-Erik Clausen: Tak for denne gang og kom godt hjem.Sten Lykkebo: Takker for forholdsvis god ro og orden. Opfor-

drer til at give en kæmpe hånd til arrangørerne af pinsestævnet. Jimmy Andersen, BIRGITTE HELLE og havnefoged slutter

af med en vejrudsigt.

Referent: Lisbeth Møller Andersen, TS-sekretariatet

12 13

20 joller under sejl i Københavns Havn

En af vores allerældste havne og i dag den største havn i Dan-mark fik besøg af ca. 100

’Tip – Top Shaped’ fartøjer ved et storslået besøg i Pinsen 2011.Der myldrede over 100.000 tilskuere langs kajerne, de fik den

herlige oplevelse at se yderligere 20 stk. smakkejoller og sjæg-te sejle for sejl, foruden travaljer og en motorjolle, der krydsede rundt i det voldsomt trafikerede ’gadekryds’ af havnens hoved-løb med Nyhavn mod vest og indsejlingen til Christians Havn mod øst.

Af Ulf Brammer. Foto: Jes Kroman

En unik oplevelse fordi det til daglig er forbudt at sejle for sejl. Alle fartøjer skal sejle for motor. Hele foråret måtte man forhandle med havnevæsnet, der ikke var ret meget for at give tilladelsen. Københavns borgmester Frank Jensen har været me-get åben og hjælpsom med tilladelserne. Borgerrepræsentatio-nen har været ligeså hjælpsom, men det har været ret så vanske-lig at få ’By & Havn’ – sådan hedder havnen i dag – med på at lade de oprindelige sejle med sejl. Siden Absalons tid har man sejlet med sejl. Nu er det stålskibe og dieselmaskiner der klarer

Nyhavn, pakket med joller.

14

transporten. På havet har erhvervet ’forkørselsret’, det respekte-rer vi. Det gjaldt sandelig også for den gode organisation ’By & Havn’ netop dén dag.

Det blev klaret og jeg skal love for, at alle fartøjer i Nyhavn og langs det lange stykke af Havnegade var smukke at se på. Vel istandsat, orden i tovværket, glade besætninger. Set over de sid-ste 10 år, kan man tydeligt se en udvikling så flot og så gennem-ført.

Efter den officielle åbning af festlighederne med en flot tale af borgmesteren og efterfølgende tale af vor formand, stod Skibs-bevaringsfonden for en uddeling af udmærkelsen ’Historisk Monument’.

Så var det tid til at gøre klar til præsentationssejladsen. Dagen forinden havde vi samlet jollesejlerne og klargjort lørdagens sejlads. Problemet er de meget skiftende vindforhold, de høje bygninger forårsager mange hvirvler. Ved 13-tiden begyndte ’de store’ at sejle nordud af havnen og jollerne var klar til at slip-pe fortøjningerne, da klokken nærmede sig to. Det skete gliden-de og – så vidt vides – uden uheld. Samtidig overtog Jønne og undertegnede mikrofonen, så vi kunne informere publikum om de forskellige jollers udseende og opgaver i fortiden, som uund-værlige forsyningsfartøjer til de store fragtskibe. For 100 år si-den sejlede jollerne med gods, proviant, personer, vand, hus-dyr og blev især brugt til fiskeri. Også enkelte jollers alder blev nævnt, for eksempel MAGDA bygget i Snekkersten 1908.

Det var som at se en myldretid i slowmotion. Havnerundfar-ternes lange både – propfulde af passagerer – sejlede forsigtigt og hensynsfuldt – den dag! Havnens sporvejsfærger var forsig-tige og sejlede tydeligt efter søvejsreglerne. Af og til masede en sverigsbåd sig igennem feltet. I en periode lå politiet midt ude i virvaret og standsede især speedbåde, som fik røde øre, når de havde ’glemt’ redningsvesten. Det værste var de private motor-sejlere, af nysgerrighed sejlede de lige midt ind i mængden af fartøjer for ’bare at se på!’ På et tidspunkt lignede det kaos, men der skete ikke et eneste uheld.

Og dog – et godt stykke henne ad Havnegade - er der lan-dingsplads for ’Hveenbåden’, som regelmæssigt sejler til Ven og retur. En af vore - sjægtesejleren Gert Stage - sejlede på en sydlig kurs langs de fortøjede træskibe, i god afstand og i afta-gende vind. Mens han holdt udkig ud mod de andre i havnen, var han pludselig på kollisionskurs med Hveenbåden, der var i gang med at svinge agterende ud i havnen, uden at have afgi-vet det obligatoriske signal ’Tre trut i hornet’ og uden at nogen

person holdt udkig agterover! Det blev lige pludseligt alvor, da færgen samtidig slog fuld kraft bak, Gert blev påsejlet og skub-bet sidelæns. Havde det været en anden type jolle med større køl, kunne den nemt have krænget over og taget vand ind. Hel-digvis lykkedes det ham at kæmpe sig om på siden af færgen, hvor han opdagede, at det ikke nyttede at råbe op. Med et tåge-horn måske? Gert klarede sig fri og kunne sunde sig over for-skrækkelsen.

Det var flot og cool, at han senere henvendte sig til færgens kaptajn og påtalte de alvorlige fejl, der var begået – og så net-op på sådan en dag med ekstra mange skibe i havnen uden ud-kig? Efterfølgende bemærkede vi, at reglerne blev overholdt på den svenske færge.

Nå! De store skibe sig og det blev tid til at kalde jollerne ind. Med en kvik teknikers hjælp, blev højttalerne vendt om, ud mod vandet, jollerne begyndte straks at komme tilbage, og de fleste klumpede sig sammen i Nyhavn udenfor broen. Nu skulle der festes og der var meget at snakke om!

Sikke en weekend! Til lykke til TS, til Benny og Nyhavnsfol-kene med det store arrangement!

Rosa af Nyhavn.

14 15

Træskibe 40 år i Nyhavn pinsen, 9. juni 2011

Kun dem der forstår at danse… at feste forstår at leve, sådan har digtere, bønder, borgere, håndværkere og de kongelige udtrykt sig, når de havde noget at fejre.

Men helt speciel er sømandens lyst til at danse og feste fordi han i sig har en opsparet, indestængt livslyst i sig, som lang tid på ha-vet har opsamlet i han sind, tanker og ikke mindst i hans krop.

Han savnede landjorden og det smukkeste syn… bortset fra en kvinde, var det den landgang der forbandt skibet og kajen.

Når der er noget at fejre så skal man have evnen til at være glad, måske lægge gamle uenigheder eller ligefrem stridigheder bag sig og bare fejre at noget er lykkedes.

Og se nu her ud over havnen… hvilket herligt syn, smukke skibskrog og velholdte master, funklende mellem lakerede bom-me og master, glinsende skinkeblokke i skøderne og to og tre skårne blokke der i riggen stækker sig mod den danske som-merhimmel. Vimpler og flag vejer i en vind vi kender som sejle-re, og giver de unge udlængsel, for lige så sikkert som det er, at man skal stå en time tidligere op om morgenen hvis man nogen-sinde skal gøre sig håb om at blive færdig med at istandsætte et gammelt skib… måske mere eller mindre råddent eller rustent eller begge dele, så skal der være en dør, et åbent koøje, et land-skab, en bjergkæde i horisonten, en ø forude, et mål…

Kort sagt en forventning… et hav eller et ocean som skal be-sejles, en udefinerlig længslen efter at sejle ud på den tynde hud, som havets overflade er, mellem dybet under kølen, og uende-ligheden op mod stjernerne… og stjernerne er virkelig søman-dens ven på lange nattevagter.

Polarforskeren Knud Rasmussen starter første Thule ekspediti-on i 1912 sammen med sin ven Peter Freuchen, efter at de med et skib, som dem vi ser her i Nyhavn, havde passeret Melville bug-ten i motorgaleasen Motor. Disse isens mænd… spænder buen ud mod nye eventyr i en gigantisk udlængsel sammen med deres grønlandske venner, med de berømte ord… der fyger af glinsen-de snefug og med alle sanser åbne…plus 350 gøende hunde og skriver:

I dag begynder rejsen, den store fart norden om Grønland, i forårssol og herlig udfarts glæde.

Hej kammerater, lykkelige mænd på tærsklen til åbenbaringer, nye morgenerne skal løfte fligen for det store ukendte, og med solen løber vi vores længsler i møde.

Klare i sindet, for alle klude rede til at lænse ind i nye verde-ner! Kan nogen være rigere…

Og sådan er det at sætte gamle sejlskibe i stand, at fuldføre drømmen om at gøre noget færdigt, for nu at skulle nyde glæ-den ved at gøre søklar, at sætte sejl, beruse sig i glæden ved at finde vej, og glæden ved at komme frem.

Og lykkelige er de sømænd som i det fjerne ser den kyst som de har sejlet efter i måske dage, uger, ja i måneder.

På ethvert skib, i enhver besætning opstår der en frugtbar for-ventning… og den tyske digter Thomas Manns fra Lübeck skrev, at på bunden af verden, ligger forventningen. Sådan er det… og sådan er sømandens hjerte også, når han får landken-ding. Alting kører rundt i krop og tanke om forventningen, men en ting er helt sikkert efter at fortøjningerne går i land. Der skal først festes inden alt andet.

Og det er fordi det siden tidernes morgen har været farligt at begive sig ud på havet, og man slap kun godt fra det, ved at ud-

Troels Kløvedals tale, holdt pinselørdag 2011 i Nyhavn

KAPEREN, foto fra Troels Kløvedal.

16

føre ordentligt sømandshåndværk. På den måde fester vi nu her i Nyhavn, her blandt alle de smukke træskibe, fordi der faktisk er noget at fejre.

Fordi noget er lykkedes. 40 år er gået siden foreningen blev startet i Roskilde til et

stævne… og sikke dog et pragtfuldt resultat, man nu ser her ud over havnen.

Jeg kan huske at jeg selv lå i Grækenland med NORDKAPE-REN da jeg fik nys om foreningens stiftelse og jeg meldte mig straks ind da jeg sejlede hjemover igen.

Jeg var selv meget tæt på at købe et af de gamle træskibe som ligger her omkring os nu. Dengang vi unge, forventningsfulde, og fyldt med udlængsel, kikkede efter skibe for at komme ud i verden. Det var midt i midten af tresserne og jeg endte med… med venner… at købe NORDKAPEREN , som er et jernskib, men det tog vi ikke så stort på dengang, fordi det først og frem-mest handlede om at bevare gamle gaffelriggede skibe…

De danske havne lå fyldt med dem og de var alle sammen til salg for mellem 30.000 og 60.000 kr. og der gik nervøse skip-pere op og ned ad de små dæk fordi de ikke kunne få det til at hænge sammen økonomisk. Containerdriften stod for døren…

Mange skibe gik til, mange blev solgt til udlandet. Men mange kom også tilbage igen når de skulle repareres fordi det viste sig at den ekspertise som man skal have for at skifte planker, bygge rig-tige master eller få de rigtige reservedele til deres Hundested eller Grenå motor, kunne de kun få ved at sejle tilbage over Atlanter-havet og runde de fyrskibe som stadig lå i danske farvande.

Vi er en forening hvor det vi ville, et langt stykke hen ad ve-jen, er lykkedes… og for nu et øjeblik at lægge alle de smerte-fulde og tomme tegnebøger lidt væk, ser lidt væk fra hvad det har kostet på privatkontoen af måske brudte ægteskaber, miste-de kærester, elskerinder… fordi skipperen forelskede sig mere i skibet end i pigen eller omvendt… at man måske ofrede alt for meget for at få sin smukke skude gjort sejlklar, ja så er resulta-tet, at vi fik opbygget en sejlskibsflåde igen, at det er lykkedes os at bevare den maritime arv og give farve på den palet som er en vigtig selvforståelse for os mennesker som elsker skibe, og ved, at vi kommer ud af en lang, lang søfartstradition.

Nobelpristageren Johannes V. Jensen skriver i ”Hvor smiler fager den danske kyst” om det, som er væsentligt for os alle.

Henfarne slægter, forglem mig ejI arv de gav mig en ædel gave

Henfarne slægter i landets marvSig ej fornægter… bevar din arv.

Hvad hånden formedEr Åndens sporMed flid har oldbonden tømret, krigetHver spån du finder i Danmarks jordEr sjæl af dem der har bygget riget.Hvis selv du fatter dit væsens rod.Skøn på de skatte de efterlod.

Enhver af os der bare har beskæftiget sig en lille smule med dan-markshistorien eller slægtsforskning eller har dykket ned i vores egen private historie opdager… at der findes en sømand i familien.

Det kan være en skipper på en pæreskude fra Femø, en kok i et rederiet ØK der sejlede på varmen, en onkel der var fisker i Flens-borg fjord, eller en farfar der sejlede på Grønland, eller som fiske-de i alle de blå fiskekuttere som jeg selv har oplevet, der lå fyrre-halvtreds stykker af i Ballen havn på Samsø medens jeg selv lå der med NORDKAPEREN som det eneste lystfartøj i 1967.

Og så var der alle dem der havde familie som var ansat på Holmen i flåden… og Holmen derovre var i rigtig mange gene-rationer Danmarks største arbejdsplads, og kan i dag travlheds-mæssigt sammenlignes med Kastrup Lufthavn..

Eller vi kendte en ung mand, havde en dreng i familien som stak til søs og som familien næsten havde mistet, men som det viste sig langsomt arbejdede sig hele vejen op gennem klysset til jungmand, letmatros, matros, bådsmand… kom på navigati-onsskole… (og Københavns første navigationsskole ligger fak-tisk lige her i Havnegade og ser udefra ud som da den blev byg-get så tidligt som i 1865…) og blev tredjestyrmand, anden og første styrmand og som måske endte som skipper på Salpeter-kysten nede i Humboldtstrømmen på Sydamerikas vestkyst.

Nogle blev skippere på troperne som den danske styrmand på Storebælt overfarten Laurits Ørbæk der giftede sig med en køn pige fra Atollen Anaa… som James Cook syntes var over-jordisk i sin skønhed… og Laurits blev en berømt lods for både Jack London og Robert Louis Stevenson i Sydhavet ombord på sin hvide sydhavsskonnert ”Tiara Taporo”

For skibe skal ud og sejle når man har arbejdet på dem i åre-vis. Ja, hver gang vi lægger en dæksplanke, fornyr en stævn, el-ler skærer tovværk i blokkene, så lægger vi en kurs i tankerne. Vi skal ud og opleve noget, vi skal af sted med familie og ven-

16 17

ner, vi skal ud og opleve alle de sprøde glasklare morgener… alle morgener på jorden… når vi kommer ud af køjen på en stille ankerplads i morgensolen, laver kaffe i kabyssen, sætter os op på ankerspillet for at nyde en ny dag, i det dejlige liv vi har…

Forholdet mellem slid og meget arbejde er tit ulige fordelt, men en ting ved vi alle… Det er kun i sejlertidsskrifterne, at alt glim-rer af guld og holdbarhed… Men sådan er havets virkelighed ikke… Ting går i stykker… Alting går i stykker, eller bliver hur-tigt slidt op af tropesol, vejrlig og saltvand. Derfor er det også vigtigt at tingene bliver lavet i en ordentlig håndværksmæssig kvalitet… og til at vejlede med det har vi

Skibsbevaringsfonden som i år kan fejre sit 25 års jubilæum, Selvom der skulle gå 5 år inden Fonden fik sine første sparsomme midler fra den danske stat. Siden har Fondens arbejde været præ-get af et højt ambitionsniveau, som har betydet, at den danske be-folkning sammen med alle jer flittige fartøjssejlere stadig har mu-lighed for at opleve en varieret flåde af traditionelle brugsfartøjer.

Det startede jo, som vi alle ved, med en tanke om at disse fan-tastiske skibe i stedet for at blive hugget op eller solgt til udlan-det, kunne anvendes til noget fornuftigt.

Skonnerten FULTON kom til at sejle med uartige unger, galea-sen SKIBLADNER II sejlede med de mere velopdragne og blev spejderskib, galeasen FRI demonstrerede mod de franske atom-prøvesprængninger på atollen Muroroa, i Polynesien, som jeg med NORDKAPEREN selv har besejlet og der konstateret at den er gennemhullet som en emmentaler ost, og oser af farlig ra-dioaktivitet.

Når vi rensede en fisk i den øgruppe, som hedder Gambier is-lands opkaldt efter en af de engelske admiraler som tog den dan-ske flåde i 1807, var indvoldene, især leveren, helt sort… Andre sejlede jorden rundt som jeg selv, og atter andre blev simpelthen bare på deres smukke lystbåde i hjemlige farvande..

Men efterhånden som det lykkedes at bevare en fin og varieret samling af brugsfartøjer, blev der også mere og mere fokus på at restaurere med forståelse for det oprindelige.

Det har gennem de sidste 20 år været Skibsbevaringsfondens rol-le at være sparringspartner for skibsejerne og desuden være en – desværre oftest – beskeden økonomisk hjælp i den kæmpemæssi-ge økonomiske udfordring det er at drive et traditionelt fartøj.

Æren for dette arbejde må først og fremmest tildeles den fri-

Troels Kløvedal og Ole Vistrup med modtagerne af Historisk Monument, foto Jes Kroman.

18

Over Stillehavet med Yukon 3 : 5Tekst og billeder: Cæcilie Blinkenberg

Marquesas – TahitiEfter 28 døgn i søen og 3197 sømil, smed vi krogen i Taahuku bugten på Hiva Oa den 11.04.11 og nød en lang og uforstyrret nattesøvn. Dagen efter var det næsten alle mand i dinghy’en, for at komme ind på land. Grønt græs imellem tæerne, dejligt. David fik os indklareret og vi andre vi fik bevæget benene og provian-teret en masse frugt og grønt.

Marquesas er en øgruppe bestående af 13 øer, hvor af vi nåede at besøge 3 af dem. Øerne er af vulkansk oprindelse og de første vi har besøgt i fransk polynesien. Så alt det spansk vi havde til-egnet os, kunne vi fint pakke sammen og så starte på at lære lidt fransk.

Efter et par dage på Hiva Oa, hev vi ankeret hjem og tog ud på en dagssejlads ned til den sydligste ø – Fatu Hiva, vi havde nem-lig hørt at denne ø klart var et besøg værd. Den 15.04.11 smed vi krogen i bugten ud for byen Hanavave, badetøj på og i van-det alle mand. Vandet på Fatu Hiva, var en del klarere end på Hiva Oa. Dejligt med en dukkert. Der er ikke meget koral rev på Marquesas øerne, men det lykkedes os dog at finde lidt i bugten, langs de stejle fjeldvægge og et par fisk at se på. Det blev også til en lækker vandfaldstur og en fjeldtur langs en meget spids fjeld-ryg. Ola, Sune og undertegnede havde lyst til lidt udfordring og

villige indsats, der udøves af flere tusinde entusiaster, der læg-ger deres kærlighed, deres penge samt størstedelen af deres fritid i den opgave, det er at bevare den sejlende kulturarv. Dette frivil-lige arbejde viser, hvor sikkert forankret søfarten og skibene er i den danske folkesjæl.

Men på trods af kriser og dårlig økonomi… men så dårlig er den jo heller ikke… står vi her og ser ud over en smuk sejlskibsflåde, så arbejdes der stadig målrettet med at restaurere den sejlende kul-turarv, og som et synligt bevis herpå, kunne Skibsbevaringsfonden sidste år udnævne de første fartøjer til Historisk monument.

I år ligger vores skibe på foreningens 40 års jubilæum så her i sommerens København, vi elskere af godt håndværk, og med en dyb kærlighed til den sejlernation som vi er børn af, og det midt i havnen… og København… du bærer dit navn i selve byvåbnet… Du er havn… og har i hele vores historie været den største og vigtigste havn i landet... og…. København, vi elsker dig… og or-det havn… det ved enhver sømand hvad betyder… især hvis han er træt og har sloges med dårligt vejr…

Skibsbevaringsfonden kan i år udnævne endnu fire skibe, der på forbilledlig vis er et eksempel for forståelsen af vor søfartshi-storie og udvikling.

Det er fire fartøjer, der alle er restaureret med stor respekt for bevaringsmæssige kvaliteter og det er skibene:

Jagt JENSINE fragtskib fra Ålborg bygget i 1852 og skipper er Tommy Poulsen.

Skonnert META fragtskib bygget i søhelten Willemoes fødeby Assens i 1884 Skipper: Peter Lenskjold.

Paketten MJØLNER, fragtskib, bygget i Svendborg 1922. Skipper Peter Lenskjold.

Trawlkutter MARNA bygget 1940 som fiskeskib. Skipper Per Thomsen.

I skal komme herop og få overrakt hvad I har fortjent…

Og så her til allersidst, for det vil passe mig dårligt ikke at se ind i fremtiden eller have ønsker… så synes jeg at foreningen af gamle lystfartøjer med det vidunderlige kælenavn… øgenavn… de fæle… skulle slås sammen med TS… Det ville Kusk Jensen havde bifaldet, for han skrev lige begejstret om historiske skibe, lystfartøjer og om brugsfartøjer…

Ha’ en festlig dag… og husk, det har altid været digtere og sø-folk der lukkede de sidste værtshuse…

18 19

til at se lidt af øen fra et andet synspunkt en de anbefalede turist stier. Vi pakkede vores rygsække, tog et par sko på, godt humør og så af sted. Det blev en rigtig god tur langs den spidse fjeldryg, med en yderst interessant tilbagetur.. som både bød på stejle pas-sager i to til tre meter højt siv/bambus lignende terræn, vandløbs vadening og rappelling i små glatte vandfald.

Den 18.04.11 ankom vi Nuku Hiva, som er hovedøen og den største af alle øerne. Vi lå for anker ud for hovedbyen Taiohae. Vores gast Susanne, som havde sejlet med fra Galapagos, møn-strede af og vi havde skibet for os selv i otte dage, før næste hold gaster skulle komme ombord. Sune, Ola og undertegnede lejede en bil og susede øen rundt på tre dage. Det var en super fed tur. Vi havde lejet en ”pick up” med firehjulstræk, fyldte den med

badetøj, svømmefødder, vandresko, lidt mad og øl. Størstedelen af vejene på Nuku Hiva er grusveje, så vi gav den bundgas. Det var skide skægt.

Naturen på Marquesas øerne er fantastisk flot. Øerne går op til 1200 meters højde, med klippe vægge der rejser sig ret op af vandet, utrolige frodig og grøn vegetation, og mange blomster i alle mulige farver og dufte. En ting er at opleve denne flotte na-tur, noget andet er at møde og opleve det marquesiske folk.

Der har på øernes storheds tid boet op til 80.000 mennesker, men på grund af sygdom som den ”hvide mand” bragte med sig fra Europa, faldt indbygger tallet til ca. 2.000 på bare 80 år. I dag bor der omkring 8.000 fordelt på alle øerne.

Jeg tror det er første gang jeg har mødt et helt folkeslag der er så venlige som dem fra Marquesas øerne. Alle hilste og smilede til en, havde vi købt ind lidt mere end hvad vi lige kunne bære, spurgte vi butiks ejerne om ikke de ville give os en lift ned til ka-jen og det fik vi hver gang.

Vi oplevede tydeligt den marquesiske venlighed på vores bil tur. Vi var kommet frem til byen Hatiheu på nordøstsiden af øen, det var ud på eftermiddagen og vi skulle finde et sted at sove, før det blev mørkt. Vi fandt byens eneste pensionat, spurgte efter et sted og sove. Først fik vi et nej, men da der ikke var nogen af dem der kunne snakke engelsk særlig godt, var der lidt forvirring om det. Vi satte os ned for at finde ud af hvad vi så skulle gøre. Alt imens en hyggelig, lidt ældre dame, Yvonne, havde sat sig i sin bil, kørt af sted og kom tilbage fem minutter efter, med en franskmand som

Fatu Hiva, Cæcilie på toppen.Stormast m. flag og balloner.

20

kunne snakke engelsk. De viste sig at grunden til vi først havde fået et nej, var at det var to personers hytter, men det blev løst med en lånt madras på gulvet. Sådan, problemet var ikke større en det kunne løses, med lidt venlighed og smil.

Efter bilturen, var det vores tur til at være ombord imens fami-lien Bundgaard-Nash, tog tre dage fri. Den tid brugte vi selvføl-gelig på vedligehold. Det hører jo med og specielt når man sejler på et gammelt træskiv. Det slider på skibet at være på langfart. Vi fik strammet hele riggen, endevendt diverse fald, splejset nye skøder og lavet et par sejl reparationer. Alt i alt et super ophold på Nuku Hiva og Marquesas øerne generelt.

Den 28.04.11 mønstrede vi fire nye gaster ombord og gik i gang med klargøring af skib, proviantering, bunkring af diesel

og vand. Efter godt og vel tre ugers ophold på Marquesas øer-ne, med mange spændende oplevelser, var skibet klart. Gaster-ne havde fået set lidt af øen, vi var toppet op med vand, provian-ten var stuvet af vejen. Sejlene blev sat og kursen lagt mod Tua-motu atollerne.

Den 08.05.11 kunne Kristopher og undertegnede fejre vores fæl-les fødselsdag til søs. Den blev fejret på ordentlig manér, med fødselsdagssang, chokoladeboller og pandekager til morgenmad, en fin brise til at sejle på, solskin fra en skyfri himmel, lagkage med stjernekastere og gaver til eftermiddagskaffen, lækker mid-dag og kolde øl. Skøn dag. Dagen efter ankom vi Fakarava, den anden største atol i Tuamotu gruppen.

Tuamotu var et fantastisk sted, atoller med hvide sandstrande, masser af kokos palmer, koraller, farverige fisk, azur- og turkis-blåt vand, men desværre var jeg blevet syg lige før ankomst. Jeg troede at mellemøre betændelse var nået som hørte til kolde ef-terårs Danmark, men nej, det kan man også sagtens få i troperne. Så alt det lækre vand og hvide sandstrande nød jeg ikke så me-get af, da jeg det meste af tiden måtte ligge og slappe af på smer-testillende, øv!

Inden vi sejlede mod Tahiti, stoppede vi på en anden atol – Toau. På nordvest spidsen af øen var en lille bugt, hvor man kunne sej-le ind uafhængig af tidevandet. Så der lagde vi os, ved solopgang den 12.05.11, på en ankerbøje. Der boede tre mennesker i bug-Toau. Sune lærer at skære hummer.

Ea og David tænder lagkager.

20 21

ten, et hyggelig ægtepar – Valentine og Gaston og hendes far. De levede det simple liv, dyrkede kokosnødder og fangede fisk, som de solgte på Tahiti. Hyggede om de forbipasserende sejlskibe, som en gang imellem kiggede forbi. De manglede ikke noget og nok nogen af de mest gæstfrie mennesker jeg har mødt. Den an-den aften vi var der spiste vi en rigtig lækker middag. Friskfan-gede hummere, som blev slået ihjel ret før de blev lagt på grillen, rå tunfisk og lime i kokosmælk, marinerede tunfiskebøffer, som blev vendt kort på grillen, ris, baguettes og kokos kage til des-sert, mums.

Fra Toau var det to dages sejlads til øen Moorea, som er den før-ste ø vi ankom til i selskabsøerne. Vi havde bare en enkelt over-natning, en lille gåtur og is, på øen, før vi sejlede over til Tahi-ti. Moorea ligger bare 15 sømil fra Tahiti, så det var en lille efter-middags sejlads.

Ankomst Tahiti var på den 17. maj og til dem der ikke ved det, er det Norges national dag. Da vi har vores stolte nordmand, Ola, ombord, var det ikke en dag der gik forbi uden fejring. I rigtig norsk stil, blev der pyntet med norske flag, bagt vafler og choko-ladekage, og spist masser af vanilje is.

Den 18.05.11 afmønstrede vi vores gaster. Endnu et togt afslut-tet, 880 sømil tilbagelagt og flere gode minder om venlige men-nesker på Marquesas øerne, interessante fjeldture, lækre atoller, sandstrande, palmer og hyggelige stunder i godt selskab.

Klik ind på Yukons hjemmeside: yukon-tours.dk, for at se flere billeder og kaptajnens logbog.

Hiva Oa, familien Bundgard Nash, med Yukon i baggrunden.

22

Skibsportrætter

Under et besøg i Venedig for adskillige år side blev jeg dybt fascineret af byens travle og talrige brugsfartøjer der besørgede al fragt i det billøse samfund. Man kan kalde dem varevogne der er maksimalt dimensioneret til de smalle kanaler, men navnet er en topo – og Venezian topi betyder Venedigs mus. De er bemalet i herlige kulører, og det kom der hosstående tegninger ud af.

Når tegningerne nu er kommet op af skuffen er det fordi jeg lige har haft lejlighed til at konstatere at musene sta-dig piler rundt i kanalerne – intet er forandret, bådene er lige maleriske, og der sejles med alt fra grøntsager og va-sketøj til byggematerialer, blandemaskiner og skraldespande.

Årsagen til mit besøg var at områdets veteranbådsforening – I Ventuieri - holdt stævne og et internationalt semi-nar i lagunens sydlige fiskeriby Chioggia, hvor man gerne ville høre noget om Nyhavn - og netværket i EMH hav-de derefter skabt kontakten.

Der er overvejelser om at lave en veteranskibshavn i Venedigs berømte Arsenalhavn, og man var derfor stærkt fo-kuseret på Nyhavns store internationale succes som træskibshavn. Hvad havde man gjort i København? – hvad er erfaringerne? - og hvad skal man tage sig i agt for?

I betragtning af at jeg lige har skrevet bogen om ’Nyhavn og træskibene’s succes og aktuelle krise, kunne timingen ikke have været bedre – de første eksemplarer fra trykkeriet nåede endda lige at komme med i kufferten.

Det handler om forpligtigelser og rettigheder – begge dele skal klart defineres mens legen er god.

I Nyhavn har træskibene klare forpligtigelser, men ingen nedskrevne rettigheder – og det er den blåøjede årsag til at erhvervsinteressernes løbende kan – og får lov til - at kannibalisere havnens historiske miljø, til lands som til vands.

Tekst og tegninger: Arne Gotved

22 23

24

Kom til dobbelt maritim fødselsdag i HolbækAf Nis Olsen

Den ene er stor, sort og rundbuget, den anden er mager, gråhåret og vindblæst. Men de har holdt hinanden ud i 19 år – og nu fyl-der de tilsammen 180 år.

Det handler om galeasen Hjalm af Holbæk og dens rapmunde-de skipper Poul Pilegaard.

Fødselsdagen bliver fejret med reception, middag og musik på Holbæk Havn fredag 23. september – program og tilmelding fremgår af faktaboksen.

Skipper Poul Pilegaard tegner sig for de 70 år af de 180, som den fælles fødselsdag tæller.

Af dem har han skvulpet rundt på vandet i de 57, heraf 44 år i træskibe.

Første store kærlighed var en fragtgalease fra 1898. Den blev efter nogle år afløst af hajkutteren Josefine af Thisted, som Poul Pilegaard riggede op og brugte til socialpædagogisk projekt for unge stofmisbrugere. Det blev til togter i Middelhavet, Caribi-en, USA og europæiske havne.

Mens skipper Pilegaard muntrede sig i lunere farvande, gen-nemgik Hjalm en omskiftelig tilværelse i Danmark, inden de to endelig mødtes.

Den gamle galease, bygget i Assens i 1901, sejlede først med tørlast. Siden var hun stenfisker i 40 år, inden hun blev overta-get af Holbæk kommune som lejrskoleskib i 1978.

I 1992 smækkede kommunen kassen i – til fortrydelse for både skoleelever og lokale træskibsentusiaster. Hjalm var min-dre end en kabellængde fra at blive solgt til Sverige, inden ak-tive borgere i Holbæk og omegn fik dannet en forening, som overtog skibet for 1,3 million – og straks ansatte Poul Pilegaard som skipper.

Siden har de to være uadskillelige, og det er blevet til hund-redvis af ture på Isefjorden og i indre danske farvande med børn og voksne. Poul Pilegaard har også fortsat med at mønstre so-cialpædagogiske elever om bord, når det har været mulighed for det.

Samtidig har Hjalm og skipper i årernes løb været trofaste del-tagere i stævnerne, som støtter den sejlende danske kulturarv. Det gælder TS’ pinsetræf, Fyn Rundt og Limfjorden Rundt.

Sidste år fik Poul Pilegaard overrakt TS’ Jomfru som tak for sin ihærdighed og hjælpsomhed og som bevis på, at skippe-ren ikke helt kan skjule sit store varme hjerte bag sit ramsalte-de ydre.

Nu fylder skipper og skib rundt. Derfor: Kom til Holbæk og oplev Poul Pilegaard svinge sin uundværlige hat ud af styrehus-døren. Egon Hansen har allerede tilmeldt sig!

24 25

Sønderho Havn

Sønderho Havn Støtteforening er i gang med at genrejse Dan-marks ældste sømærke Æ Kåver i Sønderho på Fanø. De to kå-vere blev sat op i 1624 for at markere indsejlingen fra Vesterha-vet til Ribe Havn. Den sidste kåver væltede i en storm i 1935, men er nu ved at blive genopført som et fornemt vartegn for skipperbyen Sønderho.

Alle er velkomne til indvielsen af kåveren 3. september 2011.Sønderho Havn var for 30 år siden et yndet udflugtsmål for

lystfartøjer fra Ribe, Esbjerg og Varde. Nu er havnen sandet så meget til, at den kun kan besejles af mindre skibe ved højvan-de. Der er imidlertid planen om at uddybe renden, så havnen igen kan komme til at fungere. Sønderho Havn Støtteforening er i gang med sponsoransøgninger til uddybning af havnen. Vi hå-ber at kunne byde velkommen til traditionelle fladbundede Va-dehavsfartøjer i 2012 (Nordby Havn er et alternativ for kølbå-de).

Sønderho Havn har aldrig været anlagt med moler og kajer, men har fungeret som en naturhavn for Vadehavets fladbundede everter. Skibene sejlede ind med gods ved højvande. Ved ebbe stod skibet på vaden, så en hestevogn kunne hente godset.

Definitionen på en havn i Vadehavet er et sted med læ for alle vinde, plads til at svaje rundt og fast bund for opankring. Mere

var ikke nødvendigt. Sønderho var et af de få steder langs Vest-kysten, der opfyldte disse betingelser i 1600-tallet. Sønderho blev derfor en vigtig forhavn for Ribe, hvor man kunne omlæs-se gods fra store sejlskibe til lægtere (lighters), som kunne sejle ind til Skibbroen i Ribe.

Sønderhoningerne fik hyre på skibene, men begyndte også selv at få interesse for skibsfart. I 1741 købte fanøboerne af Christian 6. både Fanø og retten til handel og strandret. Det blev starten på Fanøs guldalder, hvor Nordby og Sønderho blev nog-le af landets vigtigste skipperbyer med egne skibsværfter. Eng-landskrigen i 1807-1814 gjorde indhug i handelsflåden, men Sønderho overlevede angreb af en engelsk fregat, der vil bræn-de byen og ødelægge skibene. Sønderhoningerne forsvarede sig, og englænderne forsvandt med uforrettet sag.

Hele denne dramatiske historie om Sønderho Havn fra 1600-tallet til i dag er fortalt på et 8 m langt ”Sønderhotapet”, der er tegnet af Ribekunstneren Bernd Hobohm. Udstillingen om Sønderho Havns historie kan ses på Sønderho Havn. Udstil-lingen er gratis og den er åben alle dage hele sommeren.

Sønderho Havn 2010

Sønderho Havn 1982

Af Anders Bjerrum og Robert Peel, Sønderho Havn Støtteforening www.sonderhohavn.dk

26

BokanmälanArne Gotved, NYHAVN og traeskibene

I min hemort Figeholm, en liten plats vid Östersjöns kust tre-hundra kilometer söder om Stockholm med stolta traditioner från segelfartygstiden, berättas fortfarande följande historia om Nyhavn. Den storvuxne och respektingivande djupvattensjö-mannen Wilhelm Fallenius hade seglat i internationell långfart under många år i olika segelfartyg, bland annat i den stora tre-mastbarken KILLORAN, och således inte varit i sina nordliga hemmavatten på länge. Så hände det sig att hans skuta blev de-stinerad till Köpenhamn. Väl i land går Wilhelm till den mest kända krogen i Nyhavn. Där upptäcker han genast en grupp sjömän från barndomens hemmahamn vid ett bord. Svältfödd på nyheter från hemmet rusar Wilhelm fram, sätter sin breda sjö-manskniv med all kraft i dörrens trävirke, sliter upp dörren och vänder sig till övriga kroggäster. Han skriker med sin mäktiga basröst: ”Här skall talas allvar. Alla utom figeholmare ut!”

Denna lilla historia från en av Skandinaviens otaliga små ham-nar visar på Nyhavns själklara roll som centrum för världsha-vens sjöfolk under seglatser i skandinaviska vatten. Nyhavn har under flera århundraden varit ett begrepp bland sjöfolk, en in-ternationell mötesplats, en port in till Östersjöns alla hamnar för somliga, en öppning ut till världshaven för andra.

Om denna lilla världsmetropol berättar träskeppsentusiasten, ar-kitekten, konstnären och kulturpersonligheten Arne Gotved i sin senaste bok NYHAVN og traeskibene, utgiven på Weilbachs förlag 2011. I den utsökt vackra boken, generöst försedd med förföriskt lockande färgfoton i stort format och med engelsk pa-rallelltext av Jörgen Josephsen, ger oss författaren en mångsidig bild av Nyhavn som hamn, stadsmiljö och kulturhistoriskt cen-trum. Den historiska delen omfattar tiden från hamnkanalens tillkomst som sjötransportled fram till Kongens Nytorv år 1673 till det faktum att man väljer den plats där kanalen möter torget till grund för minnesmärket över alla de danska sjömän som mi-ste livet under andra världskriget: Mindeankaret.

Femtio- och sextiotalet innebar en period av förfall. Efterkrigs-tidens sjöfart krävde större fartyg och djupare hamnar. Men från och med 1976 återfår kanalen sin karaktär av livfull hamn för danska småskutor. Traeskibssammenslutningen har bildats och föreningen lyckas utverka att kanalens ”solsida” blir förtöjnings-plats och hemmahamn för en representativ del av Danmarks seglande kulturarv. Kanalens andra sida öppnas för Nationalmu-seets fartyg. Det är nu Nyhavn får den karaktär och det utseende som vi alla känner igen från tusentals postkort, turistbroschyrer, affischer och plakat. Varumärket Nyhavn med fartyg, vatten, väl-restaurerade hus, kajer och byggnader kan inte övervärderas. För miljoner turister från jordens alla hörn är miljön och atmosfären i Nyhavn ett koncentrat av det Danmark vi alla älskar att besöka. Nyhavn utsågs också till ”En av hundra platser att minnas innan de försvinner” under en utställning på temat Climate Change med befarad höjning av världshavens yta.

Forfatter Arne Gotved med gode ven og oversætter Jørgen Josephsen ved udgivelsesreceptionen. Foto Jes Kroman.

Af Anders Berg. Formand for Sveriges Segelfartygsförening (SSF), og Presidet d’Honneur, European Maritime Heritage (EMH)

26 27

Bokens andra halva ägnas åt utförliga monografier över Ny-havns tjugofyra fartyg. De föredömligt instruktiva presentatio-nerna kompletteras med praktfulla bilder på de enastående väl restaurerade och underhållna fartygen. Man har svårt att tro att genomsnittsåldern på Nyhavnsflottan är över nittio år.

Men denna vackra presentbok rymmer även en annan sida. Den kan också läsas som en stridsskrift. Idyllen är hotad! Danmarks mest kända och avbildade museums- och veteranbåtshamn hål-ler på att ödeläggas av den allt intensivare turist- och sightsee-ingbåttrafiken i kanalen. Från att ha varit ett av de många be-söksmålen för de i början små turistbåtarna med kort seglations-säsong har kanalen nu blivit den centrala hamnen för allt stör-re och allt flera sightseeingpråmar med terminaler, biljettkon-tor och ständigt ökade krav på utrymme och med hela året som seglationsperiod. Författaren avslöjar att bakom den gemyt-liga hamnfasaden döljer sig en ständig kamp om museiham-nens existensberättigande en kamp mellan kultur contra turist-kommers, mellan kvalitet contra ytlighet. Man kan som läsare inte låta bli att förundra sig över att det skall vara så omöjligt att lösa dessa motsättningar med hjälp av det ärliga och hederliga intellektuella samtalet. Man kan ju inte både äta upp kakan och ha den kvar. Ingen har lyckats bli rik genom att sälja ut sitt mat-silver. De kommersiella intressenternas hållning är förklarlig – men kortsiktig. Deras agerande måste ses som ett faktum i spe-let. Men politikerna och de centralt placerade tjänstemännen, de som har ansvaret för hela Köpenhamn och därmed en väsentlig del av det nationella kulturarvet, varför kan de inte nås av sak-liga argument och folkligt engagemang? Det borde vara orim-ligt att behöva lägga så mycket energi, tid och kreativitet på en så självklar och överordnad sak som Nyhavns omistliga kultur-historiska värde.

Bokens många olika funktioner som stadshistorisk krönika, far-tygsdokumentation och argumenterande stridsskrift hålls sam-

man tack vare det enkla, klara och uttrycksfulla språket. Den naturliga och informativa samt väl kontrollerade stilen löper från förordet genom hela boken ända till sista sidan, vilket gör läsningen även för an svensk till en ren njutning, som man inte vill att den tar slut.

Figeholm 2011-06-19, Anders Berg

Arne Gotved, NYHAVN og traeskibene, 144 sidor, rikt illustrerad

Engelsk parallelltext av Jörgen Josephsen. Förlag: Weilbach 2011

28

En hyldest til Ole Magnus

Rebslaaeren Ole Magnus [1948 - 2009]Som ung købte han sig en reberbane på Fur. De blev to mand om at genoplive det gamle håndværk. Fik en forretning i gang. Slog både ægte hampereb og kunsthamp. Det sidste havde vi råd til, til vore joller.

Ved sejlerstævnerne stillede han op på kajen. Ole blev kendt. Et roligt, varm og dygtig menneske med humor. Så kom ti-den på stranden ved Lodskroen på Taasinge. Faktisk lige over-for os på Thurø. Vi roede over til jer. Der var næsten altid folk omkring dig. For eksempel da det skulle være et firslået tov til et fuglefjeld på Færøerne. Sådan et 250 meter tov må ikke gøre ægsamleren rundtosset. Vi sang så det klang mens Jytte og Bendt Ras spillede højt.

Her traf Ole sin Annette. Endnu mere glæde. Han blev por-trætteret i TV når han fun-derede over, hvordan vi-kingerne kunne finde på at lave tov af – linde-bast? Og He-stehår? Dette sidste materi-ale er særlig godt til skø-de. Vikinge-skibmuseet lærte meget af Ole. HAV-HINGSTENs rejse til Ir-land bevi-ste hvad godt

Af Ulf Brammer

tovværk betyder. Også fregatten JYLLAND havde brug for én, der kunne slå de grovt store stag.

Et dejligt, almindeligt menneske med en stor og venlig virk-ning på os der sejlede ’gammeldags’ i 70’erne – 80’erne og ’90’erne. ”En hjælper så god i travlhedens tid – Når nye kvejl roder og kinker!” Tak OLE!

Et gammelt rebEt reb så gammelt, af sygdom så trætForagtet af mange, for andre ej sletEn hjælper så god i travlhedens tidNår nye kvejl roder og kinker i strid

Kast ud løse ender og slå det omkringOg mudder på jorden, det gør ingen tingFor mange har brug for det gamle tovFor tråde det efterlod, der hvor det grov

For den, der kan udnytte kraften fra trådAt frelses fra intet, fra håb uden dådEt spind, der er spundet ved tab af dets hårHvorfra der kan høstes, kun få det formår.

Og rebet er nyttigt, tag dét kun i agt,For drivgods kan reddes fra tidevands magtFor styrken er fast i dets knudrede tvistOg kæmper mod trækket fra spil eller rist.

Tilgiv dets alder og giv det sin værdfor evighed rammer med sandhedens sværdEn hjælper i nøden, når ofte det knebDen rådvildes hjælper, det gamle reb.

Af Perse Mc Loughlin og Annalise. Oversat af Lars Erik Jensen, Christianshavn.

28 29

Nyoptagne fartøjer

TS byder velkommen til de nyoptagne fartøjer. Har du et fartøj til optagelse kan du gå ind på TS hjemmeside og finde optagelsespapirer - downloade eller kopiere og sen-de til sekretariatet. Adressen findes, som altid, på side 3.

Tegninger efter indsendte fotos af Sven Bülow

ABELONE, Gudme, Lundby-jolle, klinkbygget lærk på eg, bygget i Lundby på Tåsinge i 1910, Svend Jakobsen, 4585 9004

NESTOR, København, galease, kravel eg på eg, bygget på Gla-sau i Eckernførde i 1905, N. A. Storm, 3295 0616

ALBATROS, Bremerhaven, 3 mastet topsejlsskonnert, eg på eg, bygget i Hobro i 1942, Clipper DJS v/ Robert Rosner, +49 40 611 832 84

30

LILLA DAN, Svendborg, topsejlsskonnert, kravel eg på eg, bygget på Ring Andersen, Svendborg i 1951, J. Lauritzen A/S v/ Jesper Hjort Johansen, 38875501

ROSALINA, Snekkersten, smakkejolle, klinkbygget lærk på eg, bygget i Rudkøbing i 1981, Morten Høgsbro Holm, 2579 0890

MS FORTUNA, Haderslev, fiskefartøj, bygget hos bådebyg-ger Aage Andersen, Juelsminde i 1946, Helge M. Mechlenborg, 3155 4909

HOPPET, Brantevik, Sverige, paketjagt, kravelbygget, bygget i Brantevik 1997-2001, Föreningen Jakten v/ Jan Petersson, +46 41 422 030

30 31

Invitationer 2011

til at festliggøre begivenheden, eftersom samtlige Hajkuttere er bygget i Danmark i årene 1887 - 1975. Og derved være med til at synliggøre og bevare vor enestående sejlende danske kultur-arv. Se meget mere på www.haikutterregatta-nystedrostock.dk

LANGELAND RUNDT 2011Sejlskibs- og Pakhusforenin-gen i Rudkøbing inviterer alle TS-medlemmer til sejlads Lan-geland Rundt fredag/lørdag den 19./20. august 2011.

Der sejles fredag eftermiddag til lørdag formiddag. Lørdag aften holder vi fest ved Pakhuset. Vi håber at se rigtig mange skibe. Tilmelding til Peer 41972224

eller Lis 24474185 eller pakhusetrud@gmail.com.Se mere på www.sejlskibogpakhus.dk

OBS: RETTELSE til artiklen i blad 2/2011. Sejlskibs- og Pak-husforeningen fejrer i forbindelse ”Langeland Rundt”, at for-eningen nu har overtaget Pakhuset fra Langeland Kommune. Bladredaktøren beklager den manglende opdatering.

LIMFJORDEN RUNDT 2011Med snart 24 år på fjorden er ”LIMFJORDEN RUNDT” kom-met for at blive, som en af de største Regattaer for ældre brugs-fartøjer, eller kopier deraf, som har forbindelse til Danmark.

6 dage med sejlads og hyggeligt samvær i et af Danmarks smukkeste farvande, Limfjorden. Denne gang ser det ud til at der kommer op til 10 (!) 3-mastede skonnerter – det bliver et smukt syn!

Det hele begynder i Løgstør mandag d. 12. september 2011 hvor alle skibene mødes, og sædvanen tro er der gratis adgang til Limfjordsmuseet i Løgstør.

Tirsdag d. 13. sep. Er kursen sat mod Thisted. Onsdag d. 14. sep. går turen vest om Mors mod Struer, Torsdag d. 15. sep. Nu går turen gennem det smukke Salling

Sund til Nykøbing Mors, som er blevet ny værtsby for Limfjor-den Rundt fra 2009.

Fredag d. 16. sep. Nu går turen til Limfjordens Perle ”Fur”.

FYN RUNDT 2011Kapsejladsen ”Fyn Rundt for Bevarings-værdige Skibe” er en af Danmarks største som-merbegivenheder fra d. 24. juli til den 29. juli 2011 mødes 30 - 40 af Danmarks store be-varingsværdige og en håndfuld udenlandske sejlskibe til kammeratlig kappestrid på havet og hygge i havnene.

Tag med ud at sejle eller tag ned på havnen og oplev et stævne-møde mellem egetræ, tovværk, sejldug og støbejern. Der er mas-ser af oplevelser og aktiviteter for store og små.

De gamle sejleskibe - en del af vores kulturarv viser sig frem i deres festskrud. Mere information findes på www.fyn-rundt.dk

I 2011 ser ruten således ud:Mandag den 25. juli Kerteminde - Middelfart, Tirsdag den 26. juli Middelfart - Sønderborg, Onsdag den 27. juli Sønderborg - Marstal, Torsdag den 28. juli Marstal - Faaborg Fredag den 29. juli Faaborg - Svendborg

3. HAIKUTTER REGATTA 2011 Nysted – Rostock, 6. - 10. august.Med 3. Haikutter Regat-ta 2011 er der lagt op til en begivenhed ud over det sædvanlige.

Ikke blot er Hajkutterne der deltog i 2010 inviteret, men arrangørerne håber på større deltagelse fra specielt Danmark i 2011.

Vi håber større deltagelse af danske Hajkuttere vil medvirke

32

Alt Skibstømrer arbejde udføres til fornuftige priser af Skibstømrer med 25 års praktisk erfaring.

Ring og få en snak om dit projekt.Jess MøllerTlf. 40 82 16 24 efter kl. 16jess.moller@hotmail.comProjektstyring • tilstandsrapport • masterrigning

Navnestandere

Det er stadig sommerog jeg syr stadig navne standere.

Ring eller mail, jeg holder ferie i uge 35

Asta Graunbøl Tlf: 2852 6326 mail: asta_graunbl@yahoo.dk

HUSK medlemsmøde i Lemvig den 29.-30. oktober, sæt kryds i kalenderen allerede nu. Mødet holdes i træskibshavnens nye hus, og emnet bliver Sikkerhed til søs!

Mere info og program vil blive lagt på www.ts-skib.dk, når vi kommer lidt tættere på!

Lørdag d. 17. sep. sættes kursen mod Skive. ”Havnebyen midt i Jylland”. Udover etape mål, er der afsluttende skippermøde og præmieoverrækkelse, fra et stort præmiebord.

Der er præmier til alle gennemførende skibe, samt mange eks-tra præmier. Spritfabrikkerne vil være behjælpelige med at star-te skippermøderne.

REMA 1000 har en proviantliste med i programmet.STØT VORE SPONSORER – DE STØTTER OS.TILMELDING SENEST D. 21. August 2011 på www.limfjor-

denrundt.dk, som er løbende opdateret med tilmeldte og div. op-lysninger, eller til: Niels Sohn.. Engvang 31. 7800 Skive. Tlf. 9752 8201/2944 5013 e–mail: Nielssohn@c.dk

Velmødt til Limfjorden Rundt 2011.

LIMFJORDEN RUNDTT R Æ S K I B S S E J L A D S

1 2 . - 1 7 . S E P T E M B E R 2 0 1 1

LIMFJORDEN RUNDTTRÆSKIBSSEJLADS

9. - 13. SEPTEMBER 2008

- HOVEDSPONSOR FOR NORDENS STØRSTE TRÆSKIBSSEJLLADS

SE MOLANDS UDSTILLING PÅ SKIVE HAVN - ELLER KLIK IND PÅ WWW.MOLAND-SKIVE.DK

TILMELDING TIL LIMFJORDEN RUNDT KONTAKT: NIELS SOHN - ENGVANG 31 - 7800 SKIVE - TLF. 9752 8201 - MOBIL 2944 5013 - FAX 9616 0889e-mail: nielssohn@c.dk

SEJL MED PÅ “LIMFJORDEN RUNDT”. LEJ EN KØJE ELLER ET HELT SKIB FOR EN DAG ELLER MERE, EVT. HELE SEJLADSEN. DELTAG AKTIVT - ALLE KAN VÆRE MED!

Klik ind på www.limfjordenrundt.dk under charter og se mulighederne.

LØGSTØR .................. 9. SEPTEMBERTHISTED .................... 10. SEPTEMBERSTRUER ..................... 11. SEPTEMBER

FUR .......................... 12. SEPTEMBERSKIVE ....................... 13. SEPTEMBER

WWW.LIMFJORDENRUNDT.DK

skive

A4-plakat_2008.indd 1 04-07-2008 11:54:49A3_PLAKAT_LIMFJORDEN RUNDT 2008.1 1 04-07-2008 11:57:08

- HOVEDSPONSOR FOR NORDENS STØRSTE TRÆSKIBSSEJLLADS

TILMELDING TIL LIMFJORDEN RUNDT KONTAKT: NIELS SOHN - ENGVANG 31 - 7800 SKIVE - TLF. 9752 8201 - MOBIL 2944 5013 - FAX 9616 0889 - EMAIL: nielssohn@c.dk

SEJL MED PÅ “LIMFJORDEN RUNDT”. LEJ EN KØJE ELLER ET HELT SKIB FOR EN DAG ELLER MERE, EVT. HELE SEJLADSEN.DELTAG AKTIVT - ALLE KAN VÆRE MED!

KLIK IND PÅ WWW.LIMFJORDENRUNDT.DK UNDER CHARTER OG SE MULIGHEDERNE.

LØGSTØR ................. 12-13. SEPTEMBERTHISTED .................... 13. SEPTEMBERSTRUER ..................... 14. SEPTEMBERNYKØBING MORS...... 15. SEPTEMBERFUR .......................... 16. SEPTEMBERSKIVE ....................... 17. SEPTEMBER

www.furuno.dk

skive

32 33

Alle former for fartøjermodtages i kommission.

Vi har mange ventende købere i vortkartotek til mange forskellige former

for fartøjer.

Ring uforbindende til os og hør nærmere.

De får altid reel betjening.

Østsjællands Yacht- og Skibssalgsbureau

56 50 68 41 - 40 45 69 41

Mød os på www.cmskibe.dk

Kom til AalbækVi elsker træskibe

(mellem Skagen og Frederikshavn)Kurt Sørensens Skibs- & Bådebyggerisponserer havneafgiften i Aalbæk havn

det første døgn for alle træbåde, der gæster havnen.

www.kurt-soerensen.dkkurt@kurt-soerensen.dk

Sdr. Havnevej 65, 9982 AalbækTlf: 9848 9202

34

VELKOMSTTILBUD

Meld dig ind i bogklubben

Nye medlemmer kan vælge bl.a. én af følgende bøger for 199 kr. ved indmeldelse:

Og DE SEjLEr DE gaMLE TræSKIBEAf Arne Gotved / Vejl. pris 449 kr. SPAR 250 kr.

HaanDBOg I praKTISK SøManDSSKaBAf Kusk Jensen - Vejl pris 499 kr. SPAR 300 kr.

NYHED!

nyHaVn Og TræSKIBEnE

Af Arne GotvedVejl. pris 279 kr.

KLUBprIS 199 Kr.

SPAR 80 kr.

HaVnELODSEn Fra Weilbach

VEJL. PRIS 349 KR.KLUBprIS 29 Kr.

SPAR 320 kr.

SÅDan BLIVEr DU MEDLEM aF SEjLErKLUBBEn

1) Klik ind på www.SEJLERklubben.dk 2) Klik på bLIV mEdLEm i den orange menu-bjælke foroven 3) Vælg herefter hvilke medlemstilbud du ønsker at modtage 4) Udfyld navn og adresse og klik til slut på SEnd nederst til højre

BEMærK: medlemsskabet er GRATIS og UFORPLIGTEnEdELæs mere under menupunktet mEdLEmSVILKÅR

* Forsendelsen koster 49,- uanset antallet af bøger du bestiller

Toldbodgade 35 • 1253 København K. • Tlf. 4023 8620 • Kundeservice@sejlerKlubben.dK • WWW.sejlerKlubben.dK

18x18.indd 1 22-06-2011 15:21:34

34 35

Aktivitetskalender 2011JULI 04. - 10. Smakketræf - Ribe www.ribehavn.dk 24. - 29. Øhavet Rundt www.tattart.com 24. - 29. Fyn Rundt www.fyn-rundt.dk 30. Fejø kapsejlads med Zeeboot, Bodstedt www.fejoedrivkvaselaug.dk

AUGUST 09. - 10. Hajkutter Regatta Nysted - Rostock www.haikutterregatta-nystedrostock.dk 19. - 21. Træf Fjordens Træbåde Vikingeskibsmuseet-Roskilde 19. - 20. Langeland Rundt www.sejlskibogpakhus.dk 19. - 21. Verdensmesterskaber i Sjægtesejlads www.sjaegt.dk Ingen Kaffekop i 2011 Nyhavns Kaffekop www.nyhavns-skipperlaug.dk/Wikka/wikka.php

SEPTEMBER Kurs Aalborg se: www.limfjordenrundt.dk Maritim Festival i Løgstør www.limfjordsmuseet.dk 12. - 17. Limfjorden Rundt www.limfjordenrundt.dk

OKTOBER 29. - 30. Medlemsmøde i Lemvig, se program: www.ts-skib.dk/index.php

Aktivitetskalender 2011 - Udland 8/3 - 20/11 Stillehavstogter med YUKON www.yukon-tours.dk/index.php JULI Baltic Sail www.balticevents.com 12. - 17. Ålands Sjødagar www.sjokvarteret.com 16. – 23. Sail Húsavík www.sailhusavik.is29. - 8/7. Nordisk Sejlads www.nordisksejlads.org

AUGUST 4. - 7. Risø Trebåtfestival www.trebatfestivalen.no 09. - 10. Hajkutter Regatta Nysted - Rostock www.haikutterregatta-nystedrostock.dk 15. - 19. Søfartspuljens studitur til Norge www.ts-skib.dk/index.php

OKTOBER15. - 16. ’Apfelfart’. Æblesejlads og basar www.museumshafen-flensburg.de

DECEMBER 26. Grogtörn www.museumshafen-flensburg.de

info og data bedes sendt til andrea@ts-skib.dk

VELKOMSTTILBUD

Meld dig ind i bogklubben

Nye medlemmer kan vælge bl.a. én af følgende bøger for 199 kr. ved indmeldelse:

Og DE SEjLEr DE gaMLE TræSKIBEAf Arne Gotved / Vejl. pris 449 kr. SPAR 250 kr.

HaanDBOg I praKTISK SøManDSSKaBAf Kusk Jensen - Vejl pris 499 kr. SPAR 300 kr.

NYHED!

nyHaVn Og TræSKIBEnE

Af Arne GotvedVejl. pris 279 kr.

KLUBprIS 199 Kr.

SPAR 80 kr.

HaVnELODSEn Fra Weilbach

VEJL. PRIS 349 KR.KLUBprIS 29 Kr.

SPAR 320 kr.

SÅDan BLIVEr DU MEDLEM aF SEjLErKLUBBEn

1) Klik ind på www.SEJLERklubben.dk 2) Klik på bLIV mEdLEm i den orange menu-bjælke foroven 3) Vælg herefter hvilke medlemstilbud du ønsker at modtage 4) Udfyld navn og adresse og klik til slut på SEnd nederst til højre

BEMærK: medlemsskabet er GRATIS og UFORPLIGTEnEdELæs mere under menupunktet mEdLEmSVILKÅR

* Forsendelsen koster 49,- uanset antallet af bøger du bestiller

Toldbodgade 35 • 1253 København K. • Tlf. 4023 8620 • Kundeservice@sejlerKlubben.dK • WWW.sejlerKlubben.dK

18x18.indd 1 22-06-2011 15:21:34

36

Afsender: Træskibs Sammenslutningenv. kasserer Egon HansenEngbjerget 44300 Holbæk