Århus, den 2 · resume 2 baggrund 5 formål og succeskriterier 6 materialer og metode 7 design 7...

Afsluttende evaluering udarbejdet af ErgoPro den 8. januar 2013

Afsluttende evaluering

Projekt

Kompetente forflytninger i

Slagelse Kommune - et arbejdsmiljøprojekt støttet af Forebyggelsesfonden.

Side 1

Afsluttende evaluering Projekt Kompetente forflytninger i Slagelse Kommune

Forord Projekt Kompetente forflytninger i Slagelse Kommune har i sin intervention udviklet forflytnings-algoritmer, undervist Social- og Sundhedspersonalet samt forflytningsinstruktører, implemente-ret nye og gamle forflytningshjælpemidler med mere. Det overordnede formål har været at fore-bygge nedslidning og arbejdsskader. Denne rapport præsenterer projektets fremgangsmåde og resultater af interventionen. Interventionen startede den 1. september 2011 og sluttede den 1. september 2012.

Projektet er gennemført blandt 120 medarbejdere i hjemmeplejen (Frit Valg) i Slagelse Kommune og det er hovedsageligt finansieret af Forebyggelsesfonden.

Projektleder Anni Nørgaard Jensen har varetaget projektets daglige ledelse, drift og koordination. Projektgruppen har bestået af Anni Nørgaard Jensen, Vibeke Andersen, Birgit Marianne Nielsen og Sven Dalgas Casper.

Algoritmerne er udarbejdet af en arbejdsgruppe bestående af Berit Jönson, Trine Rold, Bente Schrum, Ulla Madsen, Vibeke Andersen og Sven Dalgas Casper.

Styregruppen har bestået af Marianne Kristensen chef for Center for Sundhed og Omsorg (Ældre-området), Lone Irene Petersen, chef for HR og Udvikling og projektleder Anni Nørgaard Jensen, arbejdsmiljøkonsulent i HR og Udvikling.

Evalueringen er udarbejdet af ErgoPro.

Projektets eksterne samarbejdspartnere: ErgoPro:

- Sven Dalgas Casper, Ergonomisk konsulent - Linn Trentel Busch, Ergonomisk konsulent

Guldmann Consulting:

- Marinus Kristensen, Ergonomisk konsulent - Gitte Bøgedal, Ergonomisk konsulent

Anni Nørgaard Jensen Projektleder Januar 2013 Henvendelser vedrørende projektet kan ske til: Slagelse Kommune, HR og Udvikling Anni Nørgaard Jensen, [email protected], 58 57 90 89

Side 2


Resume Baggrund National og international litteratur har udpeget plejearbejdet, som værende højrisikoarbejde, hvad angår ud-vikling af bevægeapparatsbesvær (1-4). Jo højere fysisk belastning i arbejdet, jo større risiko for udtalt lænde-rygbesvær (2). Litteraturen peger på, at øget fokus på vurderingen af, hvilke forflytninger, der er potentielt sundhedsskadelige, kan være en fremtidig vej mod forebyggelse af arbejdsbetinget besvær hos social- og sundhedspersonalet (25). Formål og hypoteser Formålet var, at udvikle og implementere 4 forflytningsalgoritmer for derefter at evaluere ved at estimere om-kostninger, besparelser og helbredsmæssige effekter forbundet med indsatsen. Metode Studiet blev designet som et quasi-eksperiment med sammenligning af studiepopulationen før og efter. Studiet blev udført i 3 hjemmepleje distrikter i Slagelse Kommune. Studiepopulationen bestod af 120 medarbejdere, primært kvindelige social- og sundhedshjælpere. Data blev indsamlet før og efter implementering af en hel-hedsorienteret ergonomisk intervention. Centralt i interventionen var udviklingen af 4 forflytningsalgoritmer: ”liggende i seng til siddende på sengekant”, ”seng til stol”, ”længere tilbage i stol” og ”fra gulv og op på stol”. Hertil kom undervisning af forflytningsinstruktører og øvrigt personale, implementeringsbesøg i hjemmene med konsulentbistand og ledelsesopbakning. Interventionen varede et år og denne periode var også perioden, hvor slutdata blev indsamlet. Data er indhentet via udtræk fra administrative registre og via spørgeskemaer. Derudover blev der foretaget gruppeinterviews med nøglepersoner fra de deltagende distrikter efter endt in-tervention. Resultater De 4 forflytningsalgoritmer ”liggende i seng til siddende på sengekant”, ”seng til stol”, ”længere tilbage i stol” og ”fra gulv og op på stol” blev udviklet og implementeret. Svarprocenten på spørgeskemaerne ved start og slut var henholdsvis 84 % og 86 %. Der er ikke, projektperioden igennem, indtrådt væsentlige ændringer i stu-diepopulationens baggrundsvariabler. Ved projektets afslutning blev omkostningerne forbundet med indsatsen opgjort til 1,46 millioner kroner. Antallet af selvrapporterede forflytningsrelaterede arbejdsskader var året før interventionen 7 og under interventionen 6. Før projekt start gav 5 af arbejdsskaderne fravær, efter gav kun 2 fravær. Udtræk fra kommunens administrative system fandt 3 arbejdsskader før og 3 efter. 2 af de 3 arbejds-skader før gav fravær, ingen af arbejdsskaderne i efterperioden gav fravær. Selvrapporterede fraværsdage grundet forflytningsrelaterede arbejdsskader og bevægeapparatsbesvær faldt under projektets indsatsperiode. Forflytningsrelateret fravær faldt fra 75 til 5 fraværsdage. Fravær grundet bevægeapparats besvær faldt for lænderyg fra 123 til 22 fraværsdage, nakke/skuldre faldt fra 67 til 14 fraværsdage, knæ faldt fra 26 til 5 fra-værsdage og hånd faldt fra 60 til 21 fraværsdage. Der blev desuden fundet statistisk signifikant færre personer med lænderygbesvær i mere end 7 dage om året (p=0,005). Der blev fundet signifikant færre medarbejdere med nakke-/skuldrebesvær (p=0,018), signifikant færre som havde opsøgt egen læge med lænderygbesvær (p=0,017) og signifikant mindre intensitet af besvær i nakke/skuldre (p=0,040) ved projektets afslutning. Konklusion Projektet har udviklet og implementeret 4 forflytningsalgoritmer ”liggende i seng til siddende på sengekant”, ”seng til stol”, ”længere tilbage i stol” og ”fra gulv og op på stol”. Omkostningerne til indsatsen var 1,46 millio-ner kroner. Effekten har været et fald i det forflytningsrelaterede fravær og fravær grundet bevægeapparatsbe-svær. Hertil kommer signifikante fald i antallet af medarbejdere, som oplever besvær i mere end 8 dage om året i lænderyg og nakke/skuldre, fald i antal medarbejdere, som havde opsøgt egen læge med lænderygbe-svær og signifikant fald i smerte intensiteten i nakke/skuldre. Det synes, at være muligt at forebygge fravær og bevægeapparatsbesvær via en styrket helhedsorienteret indsats med hovedfokus på vurdering af forflytninger. Slagelse Kommune har valgt at udbrede projekterfaringerne til hele Ældreområdet i kommunen.

Side 3


Indholdsfortegnelse side

Forord 1

Resume 2

Baggrund 5

Formål og succeskriterier 6

Materialer og metode 7

Design 7

Studiepopulation 7

Rekruttering 7

Projektets organisering 8

Indsatsen 9

Data 10

Analyse 12

Godkendelse og etik 12

Resultater 13

Svarprocent 13

Beskrivelse af studiepopulationen 13

Kønsfordelingen 13

Alder 14

BMI 14

Uddannelse 15

Anciennitet 15

Ugentlig arbejdstid 17

Antal forflytninger 17

Delkonklusion 19

Forflytningsalgoritmerne 20

Udvikling af algoritmerne 20

Anvendelse af algoritmerne 25

Delkonklusion 26

Økonomiske analyser 27

Omkostninger forbundet med indsatsen 27

Besparelser forbundet med indsatsen 28

Delkonklusion 29

Ørige effekter af indsatsen 30

Smerter og ubehag i bevægeapparatet 30

Lænderyg 30

Nakke og skuldre 32

Knæ 33

Side 4


Håndled 34

Delkonklusion 35

Anvendelse af hjælpemidler 37

Kendskab og holdning til forflytning 38

Delkonklusion 51

Interviewresultater 52

Vurdering af forflytninger 52

Udfordringer 52

Fremtiden 53

Delkonklusion 54

Procesevaluering 55

Diskussion 58

Formål og design 58

Rekruttering 58

Dataindsamling 58

Resultater 60

Svarprocent og baggrundsvariabler 60

Forflytningsalgoritmerne 60

Økonomiske analyser 61

Øvrige effekter 61

Konklusion 63

Implementering 65

Bilagsliste 66

Litteraturliste 67

Side 5


Baggrund Både national og international litteratur har gentagne gange udpeget plejearbejdet, som væren-de højrisikoarbejde, hvad angår udvikling af bevægeapparatsbesvær (1-4). På trods af, at littera-turen i mange henseender ikke kan give fyldestgørende viden om årsagssammenhænge og ind-satser, kan der dog, med udgangspunkt i litteraturen, angives nogle retninger for det forebyg-gende forflytningsarbejde. Der synes, i litteraturen, at være enighed om, at det forebyggende forflytningsarbejde skal tage afsæt i en helhedsorienteret tilgang. Der peges bl.a. på vigtigheden af fælles politikker, ledelsesopbakning, engagement, køb af forflytningsudstyr, brede ergonomi-ske træningsprogrammer, fokus på de fysiske rammer samt redskaber, der kan støtte op om be-slutningsprocesser (4-11).

Det centrale redskab i projektet har været forflytningsalgoritmer. Algoritmerne har haft til formål, at styrke forflytningsinstruktørernes evne til at vurdere medarbejdernes belast-ning under en konkret forflytning. Forflytningsalgoritmerne er blevet brugt som mere end kon-kret hjælp til at foretage en vurdering og finde en egnet løsning på en forflytningsproblematik. Under projektperioden har arbejdet med forflytningsalgoritmer været brugt som anledning til at vise synlig ledelse på forflytningsområdet og til at påvirke holdninger, kultur, forflytningsfaglighed og i sidste ende påvirke forflytningsadfærden i en positiv retning.

Slagelse Kommune gennemførte i starten af 2010 en problemanalyse af det fore-byggende forflytningsarbejde i kommunen. På baggrund af dette arbejde er projektets målgrup-pe udpeget. Statistiske analyser viste, at ansatte i Ældreområdet havde 5,2 gange højere risiko for en forflytningsrelateret arbejdsskader end ansatte i Handicap og Socialpsykiatri. Ansatte indenfor hjemmeplejen i Ældreområdet havde 4,5 gange så stor risiko for en forflytningsskade, som ansat-te på plejecentrene og 11 gange så stor risiko for at få en arbejdsskade anmeldt til arbejdsskade-styrelsen. En fraværsgivende forflytningsarbejdsskade gav i gennemsnit 25 fraværsdage. I 2009 var der 672 fraværsdage som følge af forflytningsarbejdsskader, svarende til en omkostning på ca. 1 mio. kr. (12). Slagelse Kommune oplevede altså, helt i tråd med litteraturen, plejearbejdet som højrisiko arbejde hvad angår risikoen for arbejdsskader. Hvor stor en andel af fraværet og arbejdsskaderne der kan fjernes via en helhedsorienteret forebyggende forflytningsindsats vides ikke, og netop derfor er dette tema i fokus i denne slutrapport. Der er ikke fundet danske udgi-velser på forskningsniveau, hvor der er foretaget sundhedsøkonomiske analyser af en forebyg-gende forflytningsindsats. Der er dog, indenfor det forebyggende arbejde, en stigende opmærk-somhed på at få optimalt udbytte af de investerede midler. De sundhedsøkonomiske evaluerin-ger har netop til formål, at belyse omkostninger og effekter forbundet med alternative sund-hedsprogrammer og dermed at tilvejebringe grundlag for at træffe informerede valg mellem al-ternative handlemuligheder (13). I et Canadisk studie fra 2004 belyses, ud fra en økonomisk vin-kel, en indsats bestående af anskaffelse af loftlift, undervisning i brugen og implementering af forflytningspolitikker. Studiet viser, at hele investeringen kunne indtjene sig selv på 1 til 2,5 år (9). Den gennemsnitlige alder for social- og sundhedspersonalet i Danmark er stigende i disse år og den gennemsnitlige alder for tilbagetrækning fra social- og sundhedserhvervet er i dag 53 år.

Side 6


Formål og succeskriterier Det overordnede formål med projektet er, at nedbringe de forflytningsrelaterede arbejdsskader og det forflytningsrelaterede fravær via en ekstraordinær styrkelse af den helhedsorienterede forebyggende forflytningsindsats.

Formålet er, blandt social- og sundhedspersonalet i Slagelse Kommune, at:

1. Udvikle og anvende 4 forflytningsalgoritmer på følgende 4 standard forflytninger: a. ”liggende i seng til siddende på sengekant”. b. ”seng til stol”. c. ”længere tilbage i stol”. d. ”fra gulv og op på stol”.

2. Estimere omkostninger forbundet med indsatsen og estimere besparelser forbundet med faldet i forflytningsrelaterede arbejdsskader og fravær.

Projektets succeskriterier er, at:

- Nedbringe antallet af forflytningsrelaterede arbejdsskader i hjemmeplejen fra 50 i 2009 til 25 efter projektet.

- Nedbringe fraværet ved fraværsgivende forflytningsarbejdsskader fra 25 til 15 dage i gen-nemsnit.

- Udvikle 4 forflytningsalgoritmer som skal sikre hensigtsmæssige forflytninger i følgende 4 basisforflytninger: ”liggende i seng til siddende på sengekant”, ”seng til stol”, ”længere tilbage i stol” og ”fra gulv og op på stol”.

- Alle forflytningsinstruktører i hjemmeplejen bruger forflytningsalgoritmerne i projektperi-oden til at vurdere forflytninger og til at beslutte, hvordan forflytningen skal foregå i fremtiden.

- 80 % af hjemmeplejens ansatte kender og har anvendt forflytningsalgoritmerne i forbin-delse med deres forflytningsarbejde.

- Opgørelser over omkostninger og besparelser kan benyttes som beslutningsgrundlag for fremtidig fokus i det forebyggende forflytningsarbejde i Slagelse Kommune.

Side 7


Materialer og metode

Design Projektet blev designet som et quasi-eksperiment med før-efter sammenligning af studiepopula-tionen. Projektet blev gennemført på en åben kohorte, hvori indgik alle hjemmepleje medarbej-dere i Skælskør by (dag og aften) og i Slagelse Vest (dag og aften). Medarbejderne blev fulgt før og under en helhedsorienteret ergonomisk intervention på forflytningsområdet. Dataindsamlin-gen skete på grundlag af spørgeskemaer, lønregistre og arbejdsskaderegistre og omfattede brug af forflytningsalgoritmer, forflytningsrelaterede arbejdsskader, fravær ved fraværsgivende for-flytningsarbejdsskader, gener og meget andet. Første dataindsamlingsperiode var fra den 1. sep-tember 2010 til den 31. august 2011, anden dataindsamlingsperiode fra den 1. september 2011 til den 31. august 2012. Indsatsperioden var fra den 1. september 2011 til den 31. august 2012.

Tre gruppeinterviews blev afslutningsvis gennemført som supplement til den kvanti-tative del af evalueringsdesignet. Informanterne under gruppeinterviewene var ledere, forflyt-ningsinstruktører, planlæggere og medarbejdere. Interviewene blev gennemført umiddelbart efter projektets indsatsperiode var afsluttet, henholdsvis den 11., 12. og 24. september 2012. Der blev brugt en spørgeguide under interviewene, men informanterne fik i vid udstrækning lov til at bestemme, hvilke temaer, der blev brugt tid på.

Studiepopulation Studiepopulationen er ca. 120 ansatte i Hjemmeplejen i Slagelse Kommune. Studiepopulationen er alle ansatte dagvagter i grupperne Slagelse Vest Dag, Dag 1 og Dag 2. Alle aftenvagter i grup-perne Slagelse Aften 2 og Aften 3. Alle dagvagter og aftenvagter i Skælskør by. Populationen be-står primært af Social- og Sundhedshjælpere og Social- og Sundhedsassistenter. Trænende tera-peuter, hjælpemiddelterapeuter og områdeledere inddrages efter behov i projektet. Populatio-nen består primært af kvinder.

Rekruttering Projektets deltagere blev udvalgt på baggrund af en tidligere udarbejdet analyse af arbejdsskader på forflytningsområdet i Slagelse Kommune (12). Denne analyse viste, at specielt medarbejdere i Ældreområdets hjemmepleje er i risiko for at blive udsat for en forflytningsarbejdsskade. I udvæl-gelsen af, hvilke grupper der skulle være med i projektet, blev det også vægtet at både plejeom-råde nord og syd var repræsenteret, og at grupperne ikke havde andre større projekter kørende. Alle deltagende grupper havde fra projekt start adgang til en forflytningsinstruktør.

Populationen betragtes som en åben kohorte, hvilket vil sige at medarbejdere som forlod eller kom til organisationen under projektforløbet blev ekskluderet og inkluderet løbende. Populatio-nen blev fulgt fra den 1. september 2010 til den 31. august 2012. Baggrundspopulationen er ca. 1500 ansatte i Center for Sundhed og Omsorg (Ældreområdet) i Slagelse Kommune.

Side 8


Projektets organisering Projektet var overordnet forankret i projektet ”Kompetente Forflytninger”, som var godkendt i Slagelse Kommunes MED-struktur. Hovedudvalget har godkendt det overordnede projekt, pro-jektbeskrivelsen og blev løbende orienteret om projektets status. Projektet havde en styregruppe bestående af Marianne Kristensen, chef for Center for Sundhed og Omsorg (Ældreområdet), Lone Irene Petersen, chef for HR og Udvikling og projektleder Anni Nørgaard Jensen, arbejdsmiljøkon-sulent fra HR og Udvikling. Styregruppen leverede medarbejdere og har haft det overordnede ansvar for, at projektets budget blev overholdt. Styregruppen har truffet afgørelser vedr. ram-mer, fulgt løbende op på projektet og truffet afgørelser om evt. justeringer. Projektgruppen be-stod af projektleder fra HR og Udvikling, arbejdsmiljøkonsulent Anni Nørgaard Jensen, trivsels- og arbejdsmiljøkonsulent/fysioterapeut Vibeke Andersen, en repræsentant fra Ældreområdet Birgit Marianne Nielsen, uddannelseskonsulent/sygeplejerske og en ekstern arbejdsmiljøkonsulent Sven Dalgas Casper fra ErgoPro. Projektlederen var ansvarlig for at lede projektarbejdet så mål, opgaver og tidsplan blev overholdt indenfor projektets rammer. Projektlederen refererede til styregruppen. Projektgruppen løste de konkrete projektopgaver, tog ejerskab for projektopga-ven, repræsenterede de områder de blev udpeget fra og var ambassadører for projektet.

Der har været en arbejdsgruppe under projektgruppen, som har udviklet forflyt-ningsalgoritmerne og givet input til projektgruppen i forhold til efterfølgende implementering. Arbejdsgruppen bestod af ergoterapeut i hjælpemiddelafdelingen Berit Jönson, fysioterapeut i genoptræningen Trine Rold, forflytningsinstruktørerne Bente Schrum og Ulla Madsen, arbejdsmil-jøkonsulent/fysioterapeut Vibeke Andersen og ekstern arbejdsmiljøkonsulent/fysioterapeut Sven Dalgas Casper fra ErgoPro. ErgoPro har desuden haft ansvaret for evaluering af projektet. Figur 1 viser projektets organisering.

Side 9


Figur 1. Organisering af Projekt Kompetente forflytninger i Slagelse kommune. Hjemmeplejen i Slagelse

Kommune, 2012.

Indsatsen Projektet supplerer den allerede eksisterende helhedsorienterede forebyggende indsats på for-flytningsområdet i Slagelse Kommune. Det centrale redskab i projektet var forflytningsalgoritmer, men algoritmerne blev brugt som mere end konkret hjælp til at foretage en vurdering og finde en egnet løsning på en forflytningsproblematik. Under projektperioden blev arbejdet med forflyt-ningsalgoritmerne brugt som en anledning til at vise synlig ledelse på forflytningsområdet og til at påvirke holdninger, kultur, forflytningsfaglighed og i sidste ende påvirke forflytningsadfærden i en positiv retning. Hertil kom, at forflytningsalgoritmerne i vid udstrækning skulle pege på forflyt-ningshjælpemidler som løsning på forflytningsproblemer, og dermed skulle algoritmerne være medvirkende til at øge brugen af forflytningshjælpemidler. Projektets indsatsfase bestod af føl-gende aktiviteter:

1. En arbejdsgruppe under projektgruppen udarbejdede ved projektstart 4 forflytningsalgo-ritmer (se Bilag 1-4) og implementerings anvisninger. Algoritmerne dækker forflytninger-ne ”liggende i seng til siddende på sengekant”, ”seng til stol”, ”længere tilbage i stol” og ”fra gulv og op på stol”. De tre første algoritmer dækker forflytningssituationer, som i forskningslitteraturen er identificeret, som forflytninger der kan medføre uhensigtsmæs-sige høje belastninger. Samtidig er det forflytninger, hvor man ved, at anvendelse af hen-sigtsmæssig forflytningsteknik kan reducere belastningsniveauet til under det kritiske ni-veau. ”Op fra gulv” er valgt, da det lokalt blev vurderet at være et hensigtsmæssigt fokus. De 4 algoritmer blev pilotafprøvet, placeret på nyanskaffede smartphones og implemen-teret under indsatsperioden.

2. 3 dages kurser (2 moduler) for 18 forflytningsinstruktører, hvor teori om og brugen af for-flytningsalgoritmerne blev trænet i praksis. Kurset indeholdt desuden introduktion til og

Projektgruppe

Styregruppe

Skælskør By

Dag og aften

Slagelse Vest

Dag, Dag1 og Dag 2

Slagelse Aften

Aften 2 og Aften 3

Arbejdsgruppe

Algoritme udvikling

Side 10


afprøvning af alle de hjælpemidler, som algoritmerne indeholdt, samt debat om ledelsens rolle i projektet, holdninger, kultur og forflytningsfaglighed. Der var en hjemmeopgave placeret mellem de 2 moduler.

3. 1 kursusdag for alle medarbejdere (hold med ca. 16 kursister pr gang) med hovedvægten på praktiske øvelser i brugen af algoritmer og de nye forflytningshjælpemidler. 107 med-arbejdere fra de tre distrikter var med på 1 dags kurset.

4. Forflytningsinstruktør og primær plejer implementerede forflytningsalgoritmerne i de hjem, hvor der forgik personforflytning. Dette blev gjort ved at besøge hjemmet og i fæl-lesskab gennemgå alle relevante algoritmer. Hvis det efterfølgende var påkrævet at juste-re i forflytningsrutinerne, blev ændringerne iværksat af forflytningsinstruktøren.

5. Intern arbejdsmiljøkonsulent og ekstern arbejdsmiljøkonsulent kunne bruges til rådgiv-ning i hjemmene efter behov.

6. Brugen af forflytningsalgoritmerne blev fastholdt ved, at algoritmerne blev implementeret i undervisningsmaterialet, som bruges til vikarer samt nye og gamle kollegaer, når forflyt-ningsinstruktørerne underviser. Der blev desuden udarbejdet en implementeringsplan ved projektets afslutning, som anvendes, når projektets erfaringer skal udbredes til hele Center for Sundhed og Omsorg (Ældreområdet) i Slagelse Kommune.

7. Arbejdsgruppen under projektgruppen udarbejdede ved projekt slut yderligere 5 forflyt-ningsalgoritmer (se Bilag 5-9). Algoritmerne dækker forflytningerne ”højere op i seng”, ”vending”, ”sejlpålægning på siddende borger”, ”sejlpålægning på liggende borger” og ”loftlift - 1 eller 2 hjælpere”. Disse algoritmer blev også placeret på smartphones.

Data Grundet projektets design og indsatsens opbygning af flere komponenter, var det ikke muligt i evalueringen at belyse effekten af indsatsens enkelte komponenter på målgruppen. Analyserne vil kunne belyse, hvorvidt hele indsatsen (hele pakken) har haft en målbar effekt. De centrale variabler, som blev benyttet for at belyse om indsatsen havde effekt, var forflytningsrelaterede arbejdsskader, fravær, besvær i bevægeapparatet, vold, brug af hjælpemidler samt opgørelser af omkostninger og besparelser. Operationelt defineres en forflytningsrelateret arbejdsskade som en arbejdsskade, der er registreret i InsuBiz, som kan henføres til forflytningsarbejde i bred hen-seende. Insubitz er det it-system, der benyttes til at anmeldelse og registrering af arbejdsulykker og nær-ved ulykker i Slagelse Kommune. Det vil sige, at f.eks. en skade sket under vending af en borger i seng i forbindelse med påklædning, skal medregnes. En fraværsgivende forflytningsar-bejdsskade er i dette projekt defineret som en arbejdsskade, der er registreret i InsuBiz og som indenfor de næste 3 dage er efterfulgt at en sygemelding. Det er kun fraværsperioden i umiddel-bar forlængelse af arbejdsskaden, der medtages. I spørgeskemaet blev der dog spurgt ind til, hvor mange fraværsperioder arbejdsskaden har udløst, og hvilken længde de har haft.

Omkostninger opgøres ud fra de tre trin: 1. Afgrænsning af relevante omkostninger. 2. Forbrugsopgørelse (opgørelse af mængde, tid og pris i kr. pr. enhed). 3. Prisfastsættelse og endelig beregning (pris gange mængde). Data indhentes via selvudfyldte spørgeskemaer og ud-træk fra Centraladministrationen i kommunen (Indkøb, Finans og Analyse og fra HR og Udvikling). Omkostninger til indsatsen, planlægning og evaluering opgøres hver for sig.

Side 11


Datakilder og dataindhold: Data indhentes før og under/efter projektets indsats via spørgeskema (Bilag 10 og 11), registre (sygefravær via HR og Udvikling og arbejdsskader via Ind-køb, Finans og Analyse) og projektgrupperne. Dataindholdet ses i Tabel 1.

Tabel 1. Oversigt over datakilder og dataindhold i projektet Forebyggende forflytningsarbejde i Hjemme-plejen i Slagelse Kommune. Slagelse Kommune, 2012.

Datakilder Dataindhold

Spørgeskemaer CPR-nr. på medarbejderne, dato, forflytningsinstruktør/medarbejder, selvvurderet helbred, fysiske arbejdsmiljø, ledelsesopbakning på forflyt-ningsområdet, brug af og holdninger til forflytningshjælpemidler, vold og trusler fra borgere, gener og smerter, forflytningsrelaterede arbejdsskader og fravær i forbindelse med forflytningsarbejdsskader. Afsluttende spør-geskema indeholder desuden spørgsmål om, hvorvidt medarbejderne er bekendt med, har brugt algoritmerne, og om de bruger mere eller mindre tid pr. forflytning i dag.

Slagelse Kommune, HR og Udvikling

CPR-nr. på medarbejderne, antal sygefraværs perioder, varigheden af alle perioderne, start dato for fraværsperioderne, total fraværs varighed og gennemsnitsløn for en medarbejder.

Slagelse Kommune, Indkøb, Finans og Analyse

CPR-nr. på medarbejderne, dato for arbejdsskaden, antal anmeldte ar-bejdsskader, forventet fravær i forbindelse med arbejdsskaden, årsag til arbejdsskaden og skadede kropsdel.

Projektgrupperne Proces data. Antal tilmeldte og antal der har gennemført kursusda-ge/kursusdag for forflytningsinstruktører og for medarbejderne, antal af-holdte kurser, algoritmernes anvendelighed på PDA og antal hjem, hvori algoritmerne er blevet brugt.

Spørgeskemaer udsendes 1. september 2011 og 2012. Data vedr. sygefravær og forflytningsarbejdsskader udtrækkes fra Slagelse Kommunes centraladministrationen henholdsvis fra HR og Udvikling og Indkøb, Finans og Analyse. Data udtrækkes på perioderne 1. september 2010 til 31. august 2011 og 1. september 2011 til 31. august 2012. CPR-nr. identificerer medarbejderne, og gør det muligt at samkøre før og efter spørgeskemaet og datatræk fra forskellige kilder.

Der blev gennemført 3 interviews, efter endt indsats, som havde fokus på, at blive klogere på, hvordan projektet blev oplevet, og om forflytningsalgoritmerne fortsat skulle anvendes i distrik-terne. Informanterne var ledere, forflytningsinstruktører, planlæggere og medarbejdere. Inter-viewene var tilrettelagt semistrukturerede, og der blev anvendt en interviewguide for at sikre, at diskussionen fokuserede på de væsentligste emner. Der blev afholdt et interview på hvert af de deltagende distrikter. Ledere, forflytningsinstruktører, planlæggere og medarbejdere deltog i samme interview.

Side 12


Analyse Spørgeskemaerne fra før indsatsens opstart og fra indsatsperiodens afslutning indsamles og regi-streres i forhold til antal udsendte/antal modtagne skemaer. Returnerede skemaer indtastes i dataprogrammet EpiData, hvorfra data transformeres til STATA format. Spørgeskemaerne opbe-vares hos databehandler indtil ½ år efter projektafslutning herefter destrueres alle spørgeskema-er. Data gennemgås for fejl og misforståelser. Fejlbesvarelser og meget mangelfulde besvarelser ekskluderes, såfremt de skønnes uanvendelige. Datamaterialet bearbejdes med STATA11 (14).

Følgende variable betragtes som baggrundsvariable: køn, alder, højde, vægt (BMI), basisuddannelse, ugentlig arbejdstid, anciennitet og antal forflytninger. Der testes for betyd-ningsfulde forskelle hos respondenterne før og efter. Der udarbejdes en analyse af forskelle i baggrundsvariable. Baggrundsvariablene anvendes desuden til at lave en summarisk karakteristik af de tre distrikter, hvorefter det vurderes, om de adskiller sig fra hinanden.

Følgende variable betragtes som effektvariable: forflytningsrelaterede arbejdsska-der, fravær, besvær i bevægeapparatet, vold, brug af hjælpemidler, opgørelser af omkostninger og besparelser. Der gennemføres en analyse af om effektvariablene har ændret sig fra før-målingen til eftermålingen. For at få identificeret mulige effekter, anvendes simple analyser f.eks. sammenligning af effektvariable før og efter for de to grupper, ved t-test eller odds ratio. I de statistiske analyser anvendes et signifikansniveau på 5 %.

De totale omkostninger til projektet opgøres, og omkostningerne forbundet med indsatsen opgøres. Indsatsens omkostninger sættes i forhold til eventuelle gevinster fra reduce-ret fravær og ulykker og det beregnes, om muligt, hvorvidt indsatsen har været omkostningsef-fektiv.

Der blev skrevet referat af interviewene, imens de blev afholdt. Herefter laves en overordnet analyse af informanternes udsagn, og de fremstilles efter emne. Dette giver en sy-stematisk gennemgang, og gør materialet overskueligt.

Der laves endvidere procesanalyse. Denne er baseret på ekstra spørgsmål i det af-sluttende spørgeskema.

Godkendelse og etik

Datatilsynet har givet tilladelse til indhentning, registrering og bearbejdning af personfølsomme oplysninger i statistisk øjemed. Der blev udarbejdet en databehandleraftale med ErgoPro, se evt. Bilag 12 og 13. Projektet kræver ikke godkendelse i en videnskabsetisk komité.

Side 13


Resultater

Svarprocent For at opnå bedst mulig svarprocent, blev det første spørgeskemaer uddelt og udfyldt på et per-sonalemøde. På personalemødet blev medarbejderne desuden informeret kort om projektet og om, hvorfor de skulle udfylde et spørgeskema ved start og slut. De spørgeskemaer, som ikke kunne indsamles på personalemødet, skulle eftersendes til evaluator. Årsagen var enten, at med-arbejderen ikke var til stede under personalemødet pga. sygdom, eller at medarbejderne ikke kunne nå at udfylde spørgeskemaet på de afsatte 45 minutter. Ved udfyldelse af det andet spør-geskema, ved projektets afslutning, blev samme fremgangsmåde brugt.

Svarprocenterne for spørgeskemaerne var ved første dataindsamling 84 % og ved anden dataindsamling 86 %. I Tabel 2 ses svarprocenten fordelt på dataindsamlingstidspunkt og på distrikt.

Tabel 2. Svarprocent for spørgeskemaerne ved første og anden dataindsamling i projektet Kompetente

Forflytninger i Hjemmeplejen i Slagelse kommune fordelt på distrikt. N=119. Slagelse Kommune, 2012.

1. dataindsamling, september 2011 2. dataindsamling, september 2012

Distrikt Antal ansatte Antal svar Svarprocent Antal ansatte Antal svar Svarprocent

Skælskør by 33 29 88 % 33 28 85 %

Slagelse vest 57 45 79 % 57 46 81 %

Slagelse aften 29 26 90 % 24 24 100 %

Total 119 100 84 % 114 98 86 %

Beskrivelse af studiepopulationen: køn, alder, BMI, uddannelse, anciennitet, ugentlig arbejds-tid og antal forflytninger

Kønsfordelingen Der ses blandt besvarelserne en stærk overvægt af kvindelige respondenter, hvilket harmonerer meget fint med forventningen og fordelingen hos baggrundspopulationen. Se Tabel 3. Det vurde-res, at forskellen i kønsfordelingen fra start til slut er uden betydning.

Side 14


Tabel 3. Kønsfordelingen blandt svarpersoner ved første og anden dataindsamling i projekt Kompetente

Forflytninger i Hjemmeplejen i Slagelse kommune fordelt på distrikt. Slagelse Kommune, 2012.


Distrikt Antal (%) ♀ Antal (%) ♂ Uoplyst Antal (%) ♀ Antal (%) ♂ Uoplyst

Skælskør by 29 (94) 2 (6) 0 (0) 24 (86) 3 (11) 1 (4)

Slagelse vest 43 (96) 2 (4) 0 (0) 43 (93) 3 (7) 0 (0)

Slagelse aften 24 (92) 2 (8) 0 (0) 22 (92) 2 (8) 0 (0)

Total 96 (94) 6 (6) 0 (0) 89 (91) 8 (8) 1 (1)

Alder Populationen har en gennemsnitsalder ved start på 46,7 år og ved slut på 49,3 år. Ved start er yngste medarbejder 21,3 år og ældste medarbejder 69,4 år. Ved slut er yngste medarbejder 19,6 år og ældste medarbejder 70.4 år. To medarbejdere ved start og seks medarbejdere ved slut har ikke oplyst deres fødselsdato og dermed alder. Se Tabel 4. På det ene kalenderår, der er gået mellem første og anden dataindsamling, er gennemsnitsalderen blandt respondenter steget med 2,6 år.

Tabel 4. Gennemsnitsalder fordelt på distrikt blandt svarpersoner ved første og anden dataindsamling i

projekt Kompetente Forflytninger i Hjemmeplejen i Slagelse kommune. Slagelse Kommune, 2012.


Distrikt Gennemsnits alder i år Personer Gennemsnits alder i år Personer

Skælskør by 47,5 31 50,2 27

Slagelse vest 45,4 44 46,8 42

Slagelse aften 48,0 25 52,7 23

Uoplyst 2 6

Total 46,7 102 49,3 98

BMI Til udregning af BMI bruges respondenternes selvangivne vægt og højde. Forholdsvis mange 10,8 % i første dataindsamlingsrunde og 12,5 % i anden dataindsamlingsrunde har valgt ikke at oplyse vægt og/eller højde. Der er formentlig en overrepræsentation af overvægtige, som ikke har øn-sket at oplyse deres vægt og højde. Sundhedsstyrelsen i Danmark har inddelt BMI i kategorier se nedenstående Figur 2. Helbredsrisikoen er let øget ved moderat overvægt, og stiger gradvist sammen med stigende BMI således, at en BMI over 40 giver en ekstrem øget helbredsrisiko (15).

Side 15


Figur 2. Inddeling af Body Mass Indeks (BMI).

Undervægt < 18,5

Normalvægt 18,5 – 24,9

Moderat overvægt 25,0 – 29,9

Svær overvægt 30,0 +

I Tabel 5 ses, at omkring halvdelen af populationen er normalvægtigt, et par procent er under-vægtige, knap 40 % er overvægtige, og de resterende godt 10 % har undladt at svare på vægt og/eller højde. Andelen af overvægtige Danskere har de senere år været stigende, og er i 2012 opgjort til 58 % (16).

Tabel 5. BMI* ved første og anden dataindsamling beregnet ud fra selvangivet højde og vægt. Projekt

Kompetente Forflytninger i Hjemmeplejen i Slagelse kommune, 2012.


BMI Antal % Antal % Total %

< 18,5 2 2,0 1 1,0 1,5

18,5 – 24,9 49 48,0 48 49,0 48,5

25 – 29,9 21 20,6 24 24,5 22,5

≥ 30 19 18,6 11 11,2 15,0

Uoplyst 11 10,8 14 14,3 12,5

Total 102 100,0 98 100,0 100,0

*BMI=Body Mass Indeks, < 18,5=undervægtig, 18,5-24,9=normalvægtig, 25-29,9=moderat overvægt, ≥ 30=svær overvægt.

Uddannelse Studiepopulationen er inddelt i følgende uddannelsesgrupper; Social- og Sundhedshjælper, Soci-al- og Sundhedsassistent, ingen uddannelse, andet og uoplyst. Af Tabel 6 ses, at størstedelen af respondenterne som forventet er Social- og Sundhedshjælpere. Der ses en tilbøjelighed til, at andelen som er uddannet Social- og Sundhedshjælper er vokset under indsatsperioden, modsat er andelen i gruppen ”Andet” faldet.

Anciennitet Anciennitet er opgjort ud fra spørgsmålet ”Hvor længe har du været ansat på din nuværende arbejdsplads?” Hvis medarbejderen var ansat i kommunen før kommune sammenlægningen, tæller hele perioden med. Anciennitet er opgjort i antal måneder på den nuværende arbejds-plads. Anciennitet er inddelt i følgende grupper: 0-12 måneder, 13-24 måneder, 25-36 måneder, 37-48 måneder, 49-60 måneder og 61-1000 måneder. Det fremgår af Tabel 6, at hovedparten af

Side 16


medarbejderne, knap 60 %, har været ansat i mere end 5 år, omkring 10 % har været ansat 3 til 4 år og 4 til 5 år. Tabel 6.

Tabel 6. Studiepopulationen før og efter indsatsen fordelt på uddannelse, anciennitet og ugentlig arbejdstid.

Projekt Kompetente forflytninger i Slagelse Kommune. Slagelse Kommune, 2012.

Skælskør by Slagelse vest Slagelse aften Total

2011 2012 2011 2012 2011 2012 2011 2012

Antal

(%)

Antal

(%)

Antal

(%)

Antal

(%)

Antal

(%)

Antal

(%)

Antal (%) Antal (%)

Uddannelse

SoSu-hj* 25 (81) 23 (82) 39 (87) 43 (93) 18 (69) 20 (83) 82 (80) 86 (88)

SoSu-ass** 0 (0) 1 (4) 1 (2) 1 (2) 0 (0) 1 (4) 1 (1) 3 (3)

Ingen udd*** 0 (0) 2 (7) 0 (0) 0 (0) 6 (23) 3 (13) 6 (6) 5 (5)

Andet 5 (16) 2 (7) 4 (9) 2 (4) 2 (8) 0 (0) 11 (11) 4 (4)

Uoplyst 1 (3) 0 (0) 1 (2) 0 (0) 0 (0) 0 (0) 2 (2) 0 (0)

Total 31 (100) 28 (100) 45 (100) 46 (100) 26 (100) 24 (100) 102 (100) 98 (100)

Anciennitet`

-12 3 (10) 4 (14) 3 (7) 7 (15) 4 (15) 0 (0) 10 (10) 11 (11)

13-24 2 (6) 0 (0) 0 (0) 2 (4) 0 (0) 2 (8) 2 (2) 4 (4)

25-36 1 (3) 2 (7) 6 (13) 0 (0) 1 (4) 0 (0) 8 (8) 2 (2)

37-48 5 (16) 4 (14) 4 (9) 3 (7) 7 (27) 2 (8) 16 (16) 9 (9)

49-60 0 (0) 4 (14) 4 (9) 4 (9) 1 (4) 4 (17) 5 (5) 12 (12)

61-1000 20 (65) 13 (46) 26 (58) 29 (63) 12 (46) 16 (67) 58 (57) 58 (59)

Uoplyst 0 (0) 1 (4) 2 (4) 1 (2) 1 (4) 0 (0) 3 (3) 2 (2)

Total 31 (100) 28 (100) 45 (100) 46 (100) 26 (100) 24(100) 102 (100) 98 (100)

Arbejdstid/uge

<29 timer 4 (13) 5 (18) 2 (4) 4 (9) 20 (77) 23 (96) 26 (25) 32 (33)

30-36 timer 17 (55) 18 (64) 33 (73) 33 (72) 2 (8) 0 (0) 52 (51) 51 (52)

=37 timer 10 (32) 5 (18) 8 (18) 9 (20) 1 (4) 0 (0) 19 (19) 14 (14)

>37 timer 0 (0) 0 (0) 1 (2) 0 (0) 0 (0) 1 (4) 1 (1) 1 (1)

Uoplyst 0 (0) 0 (0) 1 (2) 0 (0) 3 (12) 0 (0) 4 (4) 0 (0)

Total 31 (100) 28 (100) 45 (100) 46 (100) 26 (100) 24 (100) 102 (100) 98 (100)

*SoSu-hj= Social- og Sundhedshjælper, **SoSu-ass= Social- og Sundhedsassistent, ****Ingen udd=Ingen

uddannelse, `Anciennitet opgjort i måneder og delt i grupper.

Side 17


Ugentlig arbejdstid Omkring ⅓ af medarbejderne arbejder under 30 timer pr. uge, ½-delen arbejder mellem 30 og 37 timer pr. uge og kun 14 % arbejder 37 timer pr. uge. Det ser ud til at andelen, som arbejder under 30 timer pr. uge, er steget fra ¼ til ⅓ under indsatsen. Dette er sket på bekostning af andelen, som arbejdede 37 timer pr. uge ved projektstart. Det er primært i Skælskør by og Slagelse aften, at dette skift er sket. Tabel 6.

Antal forflytninger Dette parameter inddrages for at kunne vurdere, om arbejdets art har ændret sig igennem ind-satsperioden. Dette er vigtigt for at kunne eksludere muligheden for, at eventuelle helbredsmæs-sige effekter skyldes en omlægning af arbejdsrutiner eller en nedgang i borgere, der forflyttes dagligt.

Der synes ikke at være nogen ændring i antal forflytninger medarbejderne udfører på en typisk arbejdsdag, se Figur 3, 4, 5 og 6.

Figur 3.

0

.05

.1.1

5

And

el a

f m

ed

arb

ejd

ere

0 20 40 60 80 100Antal forflytninger på en typisk arbejdsdag.

Dataindsamlet september 2011. Værdien 99 er lig uoplyst.

Projekt Kompetente forflytninger i Slagelse Kommune.

Antal forflytninger på en typisk arbejdsdag i hjemmeplejen.

Side 18


Figur 4.

Figur 5.

0

.05

.1.1

5.2

0

.05

.1.1

5.2

0 50 100

0 50 100

Skælskør by Slagelse Vest

Slagelse Aften

And

el a

f m

ed

arb

ejd

ere

Antal forflytninger på en typisk arbejdsdag.Dataindsamlet september 2011. Værdien 99 er lig uoplyst.



0

.05

.1.1

5.2

And

el a

f m

ed

arb

ejd

ere

0 20 40 60 80 100Antal forflytninger på en typisk arbejdsdag.

Dataindsamlet september 2012. Værdien 99 er lig uoplyst.



Side 19


Figur 6.

Delkonklusion Før projektets effekter belyses, undersøges det, om projektets målgruppe eller antallet af udførte daglige forflytninger har ændret sig under indsatsperioden. Hvis målgruppen og antal daglige forflytninger ikke har ændret sig væsentlig under indsats perioden, er det mere sandsynligt at evt. ændringer skyldes projektets indsats. Målgruppen for projektet har, ved afslutningen af ind-satsen, stort set samme sammensætning hvad angår køn, BMI, uddannelse og anciennitet som ved start. Gennemsnitsalderen for respondenterne er dog steget med 2,6 år under indsatsperio-den. 1 år heraf kan tilskrives tidens gang, da projektets indsatsperiode var 1 år. Lidt færre arbej-der 37 timer pr. uge i september 2012 end ved projektstart. Målgruppen har ikke ændret sig væ-sentligt under projektperioden. Antallet af udførte forflytninger på en typisk arbejdsdag har hel-ler ikke ændret sig væsentligt i projektperioden.

0

.05

.1.1

5.2

0

.05

.1.1

5.2

0 50 100

0 50 100

skælskørby slagelsevest

slagelseaften

And

el a

f m

ed

arb

ejd

ere

Antal forflytninger på en typisk arbejdsdag.Dataindsamlet september 2012. Værdien 99 er lig uoplyst.



Side 20


Forflytningsalgoritmerne

Udviklingen af algoritmerne

Jævnfør formål 1 blev 4 forflytningsalgoritmer udviklet i starten af projektet. En arbejdsgruppe bestående af hjælpemiddel ergoterapeut Berit Jönsson, trænende ergoterapeut Trine Rold, ar-bejdsmiljøkonsulent og fysioterapeut Vibeke Andersen, social- og sundhedshjælper og forflyt-ningsinstruktør Bente Schrum, social- og sundhedshjælper og forflytningsinstruktør Ulla Madsen og arbejdsmiljøkonsulent, fysioterapeut og MPH Sven Dalgas Casper stod for udviklingen af algo-ritmerne. De 4 forflytningsalgoritmer ses nedenfor og dækker følgende 4 standard forflytninger:

a. ”liggende i seng til siddende på sengekant” Figur 7. b. ”seng til stol” Figur 8. c. ”længere tilbage i stol” Figur 9. d. ”fra gulv og op på stol” Figur 10.

Side 21


Figur 7. Algoritme 1.

Side 22



Side 23



Side 24



Side 25


Afslutningsvis blev udviklet yderligere 5 forflytningsalgoritmer, se evt. Bilag 5-9. Dette sikrer, at langt hovedparten af de forflytningssituationer, som forflytningsinstruktørerne skal vurdere, nu er dækket af forflytningsalgoritmer.

Anvendelsen af algoritmerne

For at øge algoritmernes tilgængelighed, blev de placeret på de nye arbejdsmobiltelefoner (smartphones). Undervisningen i brugen af de nye telefoner indeholdt også undervisning i brugen af algoritmerne. Firmaet Avaleo, som leverer omsorgssystemet til Slagelse Kommune, stod for implementeringen på mobiltelefonerne. Der var, projektets indsatsperiode igennem, mange pro-blemer med, at telefonerne var langsomme og at skærmen frøs. Dette afstedkom mange frustra-tioner blandt medarbejderne og har formentlig betydet, at algoritmerne på telefonerne ikke er blevet brugt i så høj grad, som de ville være blevet, hvis teknologien havde fungeret optimalt. Forflytningsinstruktørerne brugte i stedet papirudgaverne af algoritmerne.

Projektgruppen og arbejdsgruppen besluttede, at algoritmerne primært skulle bru-ges af forflytningsinstruktørerne til at vurdere forflytninger. Den enkelte medarbejder skulle som udgangspunkt forflytte i overensstemmelse med eksisterende forflytningsbeskrivelse. I tilfælde, hvor borgeren ikke kunne udføre de normale forflytninger, måtte de enkelte medarbejdere bruge algoritmerne til at vurdere, hvilken forflytningsløsning det nu ville være forsvarligt at benytte. Det har, i projektperioden, primært været forflytningsinstruktørerne i de tre distrikter, som har ar-bejdet med algoritmerne.

Som led i implementeringen af algoritmerne i det daglige forflytningsarbejde, var det, under projektet, muligt for forflytningsinstruktørerne at få en arbejdsmiljøkonsulent med ud i borgernes hjem. Arbejdsmiljøkonsulenten fungerede som forflytningsinstruktørens og hjælpe-rens sparringspartner i forhold til at vurdere de observerede forflytninger ud fra de udviklede algoritmer. I alt var der en arbejdsmiljøkonsulent med ude i borgernes hjem ca. 190 gange fordelt over 40 dage. Besøgene blev primært placeret dag og aften, da det var i dette tidsrum de fleste forflytninger fandt sted. 2 besøg fandt sted om natten. Besøgene havde en varighed på 30 til 60 minutter. Efter besøgene opdaterede forflytningsinstruktøren forflytningsbeskrivelsen og infor-merede hjælperne i hjemmet, hvis dette var påkrævet. Alle 6 forflytningsinstruktører som funge-rede i de 3 distrikter, hvor projektets indsats kørte, brugte aktivt forflytningsalgoritmerne i pro-jektperioden.

Ved projektets afslutning oplyser 79 % af medarbejderne i slutspørgeskemaet, at de har hørt om forflytningsalgoritmerne og 57 % oplyser, at de har brugt algoritmerne i deres dagli-ge arbejde, se Tabel 7. Ikke alle medarbejdere har borgere, som har behov for hjælp til forflyt-ning, og det er derfor ikke målet, at 100 % af medarbejderne har brugt algoritmerne. Hovedpar-ten af medarbejderne oplyser, ved projektets afslutning, at de oplever, at projektet har skabt større fokus på arbejdsmiljø og øget kendskabet til vurdering af forflytninger.

Side 26


Tabel 7. Kendskab til og brug af forflytningsalgoritmerne ved projekt afslutning. Projekt Kompetente For-

flytninger i Slagelse Kommune. N=98. Slagelse Kommune, 2012.

September 2012

Ja

Antal (%)

Nej

Antal (%)

Uoplyst

Antal (%)

Har hørt om forflytningsalgoritmerne 77 (79) 6 (6) 15 (15)

Har brugt forflytningsalgoritmerne 56 (57) 23 (23) 19 (19)

Det er i projektets styregruppe besluttet, at alle forflytningsinstruktører i Center for Sundhed og Omsorg (Ældreområdet) i Slagelse Kommune, fremover skal bruge forflytningsalgo-ritmerne, når forflytningssituationer skal vurderes. I 2013 vil de resterende forflytningsinstruktø-rer blive undervist i brugen af forflytningsalgoritmerne. Forflytningsinstruktørerne i Slagelse Kommune underviser hvert år alle deres kollegaer i forflytning. I 2013 vil undervisningen tage udgangspunkt i algoritmerne. Undervisningsmaterialet, som anvendes af forflytningsinstruktø-rerne, er blevet opdateret, så det nu også indeholder algoritmerne.

Delkonklusion Der blev nedsat en arbejdsgruppe som, ved projektets start, udviklede de 4 forflytningsalgorit-mer: ”liggende i seng til siddende på sengekant”, ”seng til stol”, ”længere tilbage i stol” og ”fra gulv og op på stol”. Yderligere 5 algoritmer blev udviklet ved projektets afslutning. Algoritmerne blev implementeret i kommunens omsorgssystem (Avaleo). Grundet software problemer fugere-de de nye smartphones meget langsomt. Dette betød, at medarbejderne ikke brugte forflyt-ningsalgoritmerne, i den grad de kunne have gjort. Alle 6 forflytningsinstruktører benyttede for-flytningsalgoritmerne i projektperioden. Implementeringen af algoritmerne i distrikterne inde-holdt også 40 dage med 190 hjemmebesøg. Her gennemgik en forflytningsinstruktør og en kon-sulent algoritmerne på konkrete forflytningsproblematikker. 79 % af medarbejderne oplyser, ved projektets afslutning, at de har hørt om forflytningsalgoritmerne, og 57 % oplyser at de har brugt dem. Styregruppen har besluttet, at anvendelsen af algoritmer skal udbredes til hele kommunens ældreområde primo 2013.

Side 27


Økonomiske analyser

Omkostninger forbundet med indsatsen Projektet var estimeret til at koste 2,84 millioner kroner, hvoraf 2,81 millioner var givet i tilsagns-beløb fra Forebyggelsesfonden. Ud over medfinansieringen på 27.800 kr. har der været en egen-finansiering til indkøb af forflytningshjælpemidler. Der er købt 3 løftepuder (Elk) a 17.939,50 kr./stk. til hjælp ved forflytning af borgere, som er faldet og skal have hjælp til at komme op fra gulv. Der er desuden købt 11 Return a 5.800 kr./stk. og 2 Quickmove a 11.375 kr./stk. til hjælp ved forflytning mellem seng og kørestol. Der er altså brugt yderligere 140.369 kr. på hjælpemid-ler. De samlede omkostninger til projektet bliver dermed 2,95 millioner kroner. Heraf har Fore-byggelsesfonden givet 2,79 millioner kroner og Slagelse Kommune 168.169 kr.

Med henblik på at kunne beregne, hvad de mulige sundhedsmæssige og øvrige ef-fekter af projektet har kostet at frembringe, er det relevant at beregne prisen på selve udviklin-gen og implementeringen af algoritmerne i projektet. I Tabel 8 er omkostningerne til indsatsen estimeret til 1,46 millioner kroner. Det resterende beløb er brugt til at udvikle yderligere 5 algo-ritmer, implementere dem på arbejdstelefonerne, udarbejde en pc-løsning til alle algoritmer, samt til diverse opgaver i forbindelse med projektledelse og evaluering.

Tabel 8. Estimerede omkostninger forbundet med indsatsen i projekt Kompetente forflytninger i Slagelse Kommune. Slagelse Kommune, 2012.

1. INDSATSEN

Materialer/forplejning

Materialer til udlevering på kurser 1.000

Kursus: forplejning, lokaler mm. 25.373

Ekstern konsulent

Udvikling af algoritmer Kørsel Digitalisering af algoritmerne og implementering i omsorgssystemet/pc Undervisning på kurser Hjemmebesøg/implementering af algoritmer Kørsel

144.900 15.000

246.250 219.090 147.000 30.000

Tidsforbrug

Personaletid kurser 18 forflytningsinstruktører på 3 dages kursus, 190 kr./t. 107 social- og sundhedspersonale på 1 dags kursus, 180 kr./t Personaletid hjemmebesøg/implementering Forflytningsinstruktør 40 dage a 7 t a 190kr./t. Social- og sundhedspersonale 40 dage a 2 ekstratimer a 180 kr./t. Personaletid arbejdsgruppe Personaletid til vurdering og anskaffelse af hjælpemidler Projektledertid

82.080

154.080

53.200 14.400

154.427 8.775

23.000

Forflytningshjælpemidler

3 Elk (løftepuder) 11 Return 2 Quickmove

53.792 63.800 22.750

SUM 1.458.917

Side 28


Besparelser forbundet med indsatsen

Selvrapporterede arbejdsskader og fravær som følge af forflytning - før og under projektet I både start- og slutspørgeskemaet er medarbejderne blevet spurgt, om de har været udsat for en forflytningsrelateret arbejdsskade indenfor de sidste 12 måneder. Det har været nødvendigt at spørge ind til arbejdsskader indenfor de sidste 12 måneder, da forflytningsrelaterede arbejdsska-der er et forholdsvis sjældent fænomen. Det betyder dog også, at når der spørges 12 måneder tilbage i tiden ved projektets afslutning, så spørges ind til hele indsatsperioden, altså også tiden før algoritmerne blev implementeret. Det fremgår af nedenstående Tabel 9, at der har været 7 forflytningsrelaterede arbejdsskader i perioden før projekt start og 6 i projektperioden. Da antal-let af skader er begrænset, er det vanskeligt at sige noget generelt om, hvorvidt antallet af for-flytningsrelaterede arbejdsskader er faldet.

I før perioden, september 2010 til september 2011, gav 5 af de 7 arbejdsskader fra-vær og 2 ingen fravær. I efter perioden, september 2011 til september 2012, gav kun 2 af de 6 arbejdsskader fravær. I før perioden gav arbejdsskaderne henholdsvis 5, 7, 8, 20 og 35 fraværs-dage, hvorimod de gav 2 og 3 fraværsdage i efter perioden. En medarbejder, som fik en arbejds-skade i før perioden, havde 150 fraværsdage i projektperioden pga. arbejdsskaden som vedkom-mende fik i før perioden.

Tabel 9. Antal og andel som ifølge spørgeskemaet har oplevet en forflytningsarbejdsskade 12

måneder før og efter opstart af Projekt Kompetente forflytninger i Slagelse Kommune. Slagelse

Kommune, 2012.

Har du været udsat for en forflytningsrelateret arbejdsskade?

September 2010 til september 2011 September 2011 til september 2012

Distrikt

Ja

Antal (%)

Nej

Antal (%)

Uoplyst

Antal (%)

Ja

Antal (%)

Nej

Antal (%)

Uoplyst

Antal (%)

Skælskør by 3 (10) 27 (87) 1 (3) 2 (7) 26 (93) 0 (0)

Slagelse Vest 2 (4) 41 (91) 2 (4) 2 (4) 42 (91) 2 (4)

Slagelse Aften 2 (8) 23 (88) 1 (4) 2 (8) 20 (83) 2 (8)

Total 7 (7) 91 (89) 4 (4) 6 (6) 88 (90) 4 (4)

Registrerede arbejdsskader og fravær som følge af forflytning – før og under projektet Udtræk fra Slagelse Kommunes registrering af arbejdsskader viser, at der i målgruppen er an-meldt 3 arbejdsskader (2 Slagelse Aften og 1 Skælskør by) de sidste 12 måneder før opstart af projektets indsats. Under de 12 måneder, hvor projektets indsats blev afviklet, blev der også an-meldt 3 arbejdsskader (2 Slagelse Aften og 1 Skælskør by).

Side 29


2 ud af de 3 arbejdsskader, som skete før projektets indsats startede, gav fravær i umiddelbar tilknytning til arbejdsskaden (14 dage og 2 dage). Ingen af de 3 arbejdsskader, som er registreret i projektperioden, gav fravær ifølge udtræk på fravær fra lønafdelingen i HR og Udvik-ling.

Delkonklusion De samlede omkostninger til projektet er opgjort til 2,98 millioner kr., heraf gav Forebyggelses-fonden de 2,81 millioner kr. og Slagelse Kommune knap 170.000 kr. De totale omkostninger til indsatsen er estimeret til 1.46 millioner kr. Beregningen inkluderer omkostninger til materiale, forplejning, udvikling af algoritme 1 til 4, digitaliseringen af algoritme 1 til 4, undervisningen, hjemmebesøg, arbejdsgrupper, projektledelse og hjælpemidler. Indsatsen har kostet godt 14.000 kr./deltagende medarbejder.

I 12 måneders perioden før projektstart, var der 7 selvrapporterede arbejdsskader i forbindelse med forflytning. 5 af dem gav fravær, henholdsvis 5, 7, 8, 20 og 35 dage. I projektpe-rioden var der 6 selvrapporterede arbejdsskader. 2 af dem gav fravær, henholdsvis 2 og 3 dage. En forflytningsarbejdsskade fra før perioden gav 150 fraværsdage i projektperioden. I 12 måne-ders perioden før projektet startede, blev der til kommunen anmeldt 3 forflytningsskader. 2 af dem gav fravær, henholdsvis 2 og 14 dage. I projektperioden blev der også anmeldt 3 arbejds-skader, men ingen af dem gav fravær.

Side 30


Øvrige effekter af indsatsen

Smerter og ubehag i bevægeapparatet Der er i spørgeskemaet spurgt ind til oplevede besvær (smerter og ubehag) de seneste 12 måne-der i ryg, nakke/skuldre, knæ og håndled. Spørgeskemaet er udfyldt ved indsatsens start i sep-tember 2011 og igen ved afslutning af indsatsen i september 2012. Respondenternes svar indde-les i 2 kategorier (0,1), 0 = slet ikke og ja, 1-7 dage. 1 = ja, 8 dage – hver dag. Det vil altså sige, at respondenten skal have haft besvær mere end 7 dage, før det tæller med som besvær i bereg-ningerne.

Lænderyg Figur 11 viser andelen med lænderygbesvær målt ved projektets start og afslutning. Besvær dæk-ker her smerte eller ubehag varende mere end 7 dage indenfor det sidste år. En ganske stor del af de ansatte har besvær i lænderyggen. Som figur 11 viser, har 49 % ved start og 29 % ved slut besvær i mere end 7 dage indenfor det seneste år. Ved statistiske beregninger fås en odds ratio på 0,43 (0,24-0,77) med en p-værdi på 0,005, se Tabel 10. Ændringen er dermed statistisk signifi-kant, og projektets indsats har forebygget besvær i lænderyg i mere end 7 dage om året. Figur 11.

51.4948.51

71.13

28.87

020

40

60

80

- besvær + besvær - besvær + besvær

før slut

Procent

And

ele

n i p

roce

nt.

Graphs by før-eftergruppe

Besvær i lænderyg

Andel med besvær i lænderyg i mere end 7 dage indenfor det sidste år.

Side 31


Tabel 10. Antal medarbejdere med besvær de sidste 12 måneder i lænderyg, nakke/skuldre, knæ og håndled ved projektets start og afslutning. Projekt Kompetente Forflytninger i Slagelse Kommune. Slagelse Kommune, 2012.

September 2011 (før)

September 2012 (efter)

Besvær Antal Antal Total OR* p-værdi** Sikkerhedsgrænser^

Lænderyg

Nej 52 69 121 0,43 0,005^^ 0,24 – 0,77

Ja 49 28 77

Nakke eller skuldre

Nej 57 71 128 0,49 0,018^^ 0,27 – 0,88

Ja 43 26 69

Knæ

Nej 71 73 144 0,81 0,509 0,43 – 1,51

Ja 30 25 55

Håndled

Nej 83 87 170 0,60 0,231 0,26 – 1,39

Ja 16 10 26

*=Odds ratio, **= Sandsynligheden for at udfaldet er tilfældigt, ^=95 % sikkerhedsgrænser, ^^=signifikant

Respondenterne der har svaret ja, til at have haft lænderygbesvær indenfor det seneste år, er blevet bedt om at angive deres gennemsnitlige smertegrad indenfor de seneste 3 måneder og indenfor de seneste 7 dage. Dette på en skala fra 1-10, fra slet ingen smerte til værst mulig smer-te. Sammenligning af graden af smerter ved start og slut, viser ingen forskel i smerte intensiteten.

21 personer havde ved start opsøgt læge det sidste år på grund af besvær i lænde-ryg. Dette tal faldt til 9 i projektperioden, faldet i antallet, der har opsøgt læge på grund af læn-derygbesvær, er signifikant (p=0,017), se Tabel 11. Ved start af projektets indsats oplyser 9 per-soner, at de har haft fravær det sidste år på grund af rygbesvær. I alt har de haft 123 fraværsdage henholdsvis 1, 3, 3, 7, 10, 12, 25, 30 og 35 dage. Ved afslutning af projektets indsats et år senere, oplyser kun 3 personer, at de indenfor det sidste år har haft fravær på grund af rygbesvær. I alt har de haft 22 fraværsdage henholdsvis 4, 5 og 13 dage.

Side 32


Tabel 11. Lægebesøg og fravær som følge af besvær i lænderyg, nakke/skuldre, knæ og håndled ved projektets start og afslutning. Projekt Kompetente Forflytninger i Slagelse Kommune. Slagelse Kommune, 2012.



Antal Antal Total OR* p-værdi** Sikkerhedsgrænser^

Lægebesøg m. rygbesvær

Ja 21 9 30

Nej 55 67 122 2,84 0,017^^ 1,20 - 6,71

Fravær m. rygbesvær

Ja 11 4 15

Nej 69 76 145 3,03 0,058 0,92 - 9,96

Lægebesøg m. nakke/skuldre

Ja 15 8 23

Nej 50 55 105 2,06 0,131 0,81 - 5,28

Fravær m. nakke/skuldre

Ja 8 4 12

Nej 58 59 117 2,03 0,267 0,58 - 7,13

Lægebesøg m. knæbesvær

Ja 10 12 22

Nej 45 47 92 0,87 0,771 0,34 - 2,21

Fravær m. knæbesvær

Ja 5 4 9

Nej 50 55 105 1,38 0,649 0,35 - 5,41

Lægebesøg m. håndled

Ja 3 5 8

Nej 36 33 69 0,55 0,437 0,12 - 2,48

Fravær m. håndled

Ja 3 3 6

Nej 33 34 67 1,03 0,972 0,19 - 5,48

*=Odds ratio, **=Sandsynligheden for at udfaldet er tilfældigt, ^=95 % sikkerhedsgrænser, ^^=signifikant

Nakke og skuldre Figur 12 viser andelen med nakke- eller skulderbesvær varende mere end 7 dage målt ved projek-tets start og afslutning. En ganske stor del af de ansatte har nakke- eller skulderbesvær. Som Fi-gur 12 viser, har 43 % ved start og 27 % ved slut besvær i mere end 7 dage indenfor det seneste år. Ved statistiske beregninger fås en odds ratio på 0,49 (0,27-0,88) med en p-værdi på 0,018, se

Side 33


Tabel 10. Ændringen er dermed statistisk signifikant, og projektets indsats har forebygget nakke- eller skuldrebesvær i mere end 7 dage om året. Figur 12.

Respondenterne, der har svaret ja til at have besvær i nakken/skuldrene indenfor det seneste år, er blevet bedt om at angive deres gennemsnitlige smertegrad indenfor de seneste 3 måneder og indenfor de seneste 7 dage. Dette på en skala fra 1-10, fra slet ingen smerte til værst mulig smer-te. Sammenligning af intensiteten af besvær i nakke eller skuldre ved start og slut viser signifikant (p=0,040) mindre besvær de sidste 7 dage ved projektets slutmåling. Der var ingen forskel i be-svær de sidste 3 måneder.

Ved start af projektets indsats oplyser 7 personer, at de har haft fravær det sidste år på grund af besvær i nakke eller skuldre. I alt har de haft 67 fraværsdage henholdsvis 3, 3, 5, 5, 7, 14 og 30 dage. Ved afslutning af projektets indsats et år senere, oplyser kun 4 personer, at de indenfor det sidste år har haft fravær på grund af besvær i nakke eller skuldre. I alt har de haft 14 fraværsdage henholdsvis 2, 2, 3 og 7 dage.

Knæ Figur 13 viser andelen med besvær i knæ varende mere end 7 dage målt ved projektets start og afslutning. 30 % ved start og 26 % ved slut har haft knæbesvær i mere end 7 dage indenfor det seneste år. Odds Ratioen estimeres til 0,81 (0,43-1,51) med en p-værdi på 0,509, se Tabel 10. Ændringen er dermed ikke statistisk signifikant, og faldet på 4 % i knæbesvær kan skyldes statisti-ske tilfældigheder.

57

43

73.2

26.8

020

40

60

80

- besvær + besvær - besvær + besvær

før slut

Procent

And

ele

n i p

roce

nt.

Besvær i nakke eller skuldre


Besvær i nakke eller skuldre i mere end 7 dage indenfor det sidste år.

Side 34


Figur 13.

Respondenterne, der har svaret ja til at have besvær i knæene indenfor det seneste år, er blevet bedt om at angive deres gennemsnitlige smertegrad indenfor de seneste 3 måneder og indenfor de seneste 7 dage. Dette på en skala fra 1-10 fra slet ingen smerte til værst mulig. Sammenligning af intensiteten af knæbesvær ved start og slut viser ingen signifikant forskel, hverken de sidste 3 måneder eller de sidste 7 dage.

Ved opstart af projektets indsats oplyser 3 personer, at de har haft fravær det sidste år på grund af knæbesvær. I alt har de haft 26 fraværsdage henholdsvis 1, 5, og 20 dage. Ved af-slutning af projektets indsats, et år senere, oplyser 3 personer, at de indenfor det sidste år har haft fravær på grund af knæbesvær. I alt har de haft 155 fraværsdage henholdsvis 2, 3 og 150 dage. Personen som havde 150 fraværsdage, var udsat for en arbejdsulykke under en forflytning inden projektet startede.

Håndled Figur 14 viser andelen med besvær i håndled i mere end 7 dage målt ved projektets start og af-slutning. 16 % ved start og 10 % ved slut har haft besvær i håndled i mere end 7 dage indenfor det seneste år. Ændringen er ikke statistisk signifikant (p=0,231), og faldet på 6 % i besvær i hånd-led kan skyldes statistiske tilfældigheder, se evt. Tabel 10.

70.3

29.7

74.49

25.51

020

40

60

80

+ besvær- besvær + besvær- besvær

før slut

Percent

Percent

And

ele

n i p

roce

nt.

Besvær i knæ


Besvær i knæ i mere end 7 dage indenfor det sidste år.

Side 35


Figur 14.

Respondenterne, der har svaret ja til at have haft besvær i håndleddene indenfor det seneste år, er blevet bedt om at angive deres gennemsnitlige smertegrad indenfor de seneste 3 måneder og indenfor de seneste 7 dage. Dette på en skala fra 1-10 fra slet ingen smerte til værst mulig. Sam-menligning af intensiteten af håndledsbesvær ved start og slut viser ingen signifikant forskel, hverken de sidste 3 måneder eller de sidste 7 dage.

Ved start af projektets indsats oplyser 5 personer, at de har haft fravær det sidste år på grund af besvær i håndled. I alt har de haft 60 fraværsdage henholdsvis 1, 1, 10, 20 og 28 da-ge. Ved afslutning af projektets indsats et år senere oplyser 3 personer, at de indenfor det sidste år, har haft fravær på grund af besvær i håndled. I alt har de haft 21 fraværsdage henholdsvis 5, 5 og 11 dage.

Delkonklusion Der er generelt en stor del af de ansatte, der oplever besvær i bevægeapparatet. Andelen af per-soner, der oplever besvær i mere end 7 dage, det seneste år, er for lænderyggen faldet fra 49 % til 29 %. Forskellen er statistisk signifikant (p= 0,005). Andelen med nakke-/skulderbesvær over 7 dage er faldet fra 43 % til 27 %. Forskellen er statistisk signifikant (p=0,018). Andelen med knæ-besvær over 7 dage det sidste år er faldet fra 30 % til 26 %. Forskellen er ikke statistisk signifikant (p=0,509). Andelen med besvær i håndled, det sidste år, er faldet fra 16 % til 10 %. Forskellen er ikke statistisk signifikant (p=0,231).

Spørgeskemaerne ved start og slut kortlagde graden af besvær på en skala fra 1-10 de sidste 3 måneder og de sidste 7 dage. Der blev fundet signifikant mindre nakke-/skulder be-

83.84

16.16

89.69

10.31

050

10

0

+ besvær - besvær - besvær + besvær

før slut

Percent

And

ele

n i p

roce

nt.

Besvær i håndled


Besvær i håndled i mere end 7 dage indenfor det sidste år.

Side 36


svær de sidste 7 dage (p=0,040). Hvad angår lænderyg, knæ og håndled er der ikke fundet signifi-kante ændringer i graden af smerte.

Signifikant færre personer havde ved slut opsøgt læge det sidste år på grund af besvær i lænderyg (p=0,017). For nakke/skuldre, knæ og håndled var der ingen forskel.

Antal fraværsdage på grund af besvær i lænderyg er faldet med 101 dage, for nak-ke-/skulderbesvær er fraværet faldet med 53 dage, for knæbesvær er fraværet steget med 129 dage (en person havde 150 fraværs dage på grund af en arbejdsskade under forflytning før pro-jektet) og for besvær i håndled, er fraværet faldet med 39 dage. Fraværet har været fordelt over forholdsvis få personer. 9 personer havde, året før projektet startede, haft fravær på grund af besvær i lænderyg. 3 personer har haft fravær under projektet. 7 personer havde, året før projek-tet startede, haft fravær på grund af besvær i nakke/skuldre. 4 personer har haft fravær under projektet. 3 personer har haft fravær pga. knæbesvær både før og under projektet. 5 personer havde året før projektet startede, haft fravær på grund af besvær i håndled. 3 personer har haft fravær under projektet.

Side 37


Anvendelse af hjælpemidler Der ses generel stor anvendelsesgrad af hjælpemidler hos målgruppen. 87 % oplyser i september 2011, at de bruger hjælpemidler, når de forflytter en borger på en typisk dag. Tilsvarende oplyser 88 %, at de bruger hjælpemidler i september 2012. Forskellen i anvendelsesgraden før og efter er ikke statistisk signifikant (p = 0,91).

Projektet har på kurserne og under besøgene i hjemmene haft fokus på brugen af algoritmer og forflytningshjælpemidler. Derfor er det relevant at se på anvendelsesgraden af specifikke hjæl-pemidler.

Spilerdug

27 medarbejdere oplyste, ved start, at de ikke havde brugt spilerdug de sidste 7 dage. Ved ind-satsperiodens afslutning oplyste kun 17 personer, at de ikke havde brugt spilerdug de sidste 7 dage. Ved en logistisk regression ses en odds ratio på 1,71 og en p-værdi på 0,14, Tabel 12. Der er altså flere personer, ved indsatsens slutning, som bruger spilerdug, men resultatet er dog ikke statistisk signifikant. Spilerdug har haft en central plads både på algoritmerne, i undervisningen og under besøgene i hjemmene.

Stålift

39 medarbejdere oplyser, ved indsatsens start, at de ikke har brugt stålift indenfor de sidste 7 dage. Ved indsatsens afslutning er der kun 26 personer, som oplyser, at de ikke har brugt stålift. Ved logistisk regression ses en odds ration på 1,58 og en p-værdi på 0,18, Tabel 12. Der er altså flere personer, ved indsatsens slutning som har brugt stålift, men resultatet er ikke statistisk sig-nifikant. Det fundne resultat er dog interessant set i forlængelse af, at projektet har haft stor fo-kus på, hvornår det var sikkerhedsmæssigt forsvarligt at forflytte en borger over stående.

Toiletstol med kip

43 medarbejdere oplyser ved indsatsens start, at de ikke har brugt toiletstol med kip indenfor de sidste 7 dage. Ved indsatsens afslutning er der kun 30 personer, som oplyser, at de ikke har brugt toiletstol med kip. Ved logistisk regression ses en odds ratio på 2,09 og en p-værdi på 0,03, Tabel 12. Der er altså flere personer, ved indsatsens slutning, som har brugt toiletstol med kip, og resultatet er statistisk signifikant. Det fundne resultat kan skyldes indsatsen i projekt Kompetenet forflytninger i Slagelse Kommune, men kan også skyldes det tidligere projekt vedrørende en eller to medarbejdere ved brug af loftlift.

’Andre’ hjælpemidler

I forhold til anvendelsen af ’andre’ hjælpemidler, herunder gulvlift, loftlift, vendelagen, drejetårn og andre hjælpemidler ses ingen statistiske signifikante forskelle i anvendelsen fra start til slut på indsatsperioden.

Side 38


Tabel 12. Brug af hjælpemidler før og efter projekt Kompetente Forflytninger i Slagelse Kommune. Slagel-se Kommune, 2012.



Hjælpemiddel Antal Antal Total OR* p-værdi** Sikkerhedsgrænser^

Spilerdug

Nej 27 17 44 1,71 0,14 0,83 - 3,51

Ja 51 55 106

Stålift

Nej 39 26 65 1,58 0,18 0,81 – 3,07

Ja 38 40 78

Toiletstol med tip

Nej 43 30 73 2,09 0,03 1,06 – 4,15

Ja 26 38 64

*=Odds ratio, logistisk regression **= Sandsynligheden for at udfaldet er tilfældigt ^=95 % sikkerhedsgræn-ser

Kendskab og holdning til forflytninger I spørgeskemaet er de ansatte blevet spurgt til, hvad de mener kan hindre brugen af hjælpemid-ler til forflytning. Besvarelserne er gennemlæst og inddelt i kategorier. Herunder præsenteres de hyppigst angivne forhindringer:

For lidt plads i hjemmet (for mange møbler i hjemmet)

Gulvtæpper

Borger nægter

Borger med mange smerter

Sygdommens naturhistorie

Borger er vred, aggressiv, angst eller voldelig

Ventetid på hjælpemidler

2 hjælpere i stedet for 1 hjælper

Borgers ressourcer

Hvis borger skal holdes aktiv for at bevare funktion

Projektet har arbejdet med alle disse angivne hindringer for brugen af hjælpemidler, derunder også med holdningen til og anvendelsen af hjælpemidler.

Til at beskrive holdningen til hjælpemidler skulle respondenterne erklære sig meget uenig, uenig, enig eller meget enig i forskellige udsagn. I databearbejdningen er bevægelserne mellem de 4 kategorier synliggjort via lagkage diagrammer for data fra september 2011 og september 2012. Uoplyste er medtaget i diagrammerne.

a. Jeg har tilstrækkelig viden om det naturlige bevæge mønster.

Side 39


I dette udsagn erklærer 88 % sig meget enige eller enige i 2011 og 91 % i 2012, Figur 14. Lidt flere medarbejdere fra Slagelse aften erklærer sig uenige i udsagnet ved projektets afslutning end i de øvrige distrikter, Figur 15.

Figur 14.

8.8%

72.55%

15.69%

2.9% 1.0%

4.1%

63.27%

27.55%

4.1%

Før. Efter.

Meget uenig Uenig

Enig Meget enig

Uoplyst

Lagkager: før=2011, efter=2012.


Jeg har tilstrækkelig viden om det naturlige bevægemønster.

Side 40


Figur 15.

b. Jeg har tilstrækkelig viden og erfaring til at kunne forflytte manuelt.

I dette udsagn erklærer 76 % sig meget enige eller enige i 2011 og 89 % i 2012, Figur 16. Lidt flere medarbejdere fra Slagelse aften erklærer sig uenige i udsagnet ved projektets afslutning end i de øvrige distrikter, Figur 17.

3.6%

71.4%

21.4%3.6%

2.2%

63.0%

30.4%

4.3%

12.5%

54.2%

29.2%

4.2%

Skælskør by Slagelse vest

Slagelse aften

Meget uenig Uenig

Enig Meget enig

Uoplyst

Graphs by (Beskæftigelsessted)2012


Jeg har tilstrækkelig viden om det naturlige bevægemønster.

Side 41


Figur 16.

Figur 17.

1,0%

19.6%

70.6%

5.9%

2.9%1.0%

6.1%

77.6%

11.2%

4.1%

Før Efter

Meget uenig Uenig

Enig Meget enig

Uoplyst

Lagkage:Før=2011, Efter=2012.


Jeg har tilstrækkelig viden og erfaring til at kunne forflytte manuelt.

3.6%

78.6%

14.3%3.6% 2.2%

4.3%

82.6%

6.5%

4.3%

12.5%

66.7%

16.7%

4.2%

skælskørby slagelsevest

slagelseaften

Meget uenig Uenig

Enig Meget enig

Uoplyst



Jeg har tilstrækkelig viden og erfaring til at kunne forflytte manuelt.

Side 42


c. Der er som regel tid nok til at bruge hjælpemidler til forflytning.

I dette udsagn erklærer 60 % sig meget enige eller enige i 2011 og 66 % i 2012, Figur 18. Der er kun minimal forskel på svarene fra de 3 distrikter ved projektets afslutning, Figur 19.

Figur 18.

2,0%

34.3%

52.9%

6.9%

3.9%

2.0%

26.5%

58.2%

8.2%5.1%

Før Efter

Meget uenig Uenig

Enig Meget enig

Uoplyst

Lagkage: Før=2011, Efter=2012.


Der er som regl tilstrækkelig tid til at bruge hjælpemidler under forflytning.

Side 43


Figur 19.

d. Hjælpemidler er som regel nyttige til forflytning.

I dette udsagn erklærer 96 % sig meget enige eller enige i 2011 og 93 % i 2012, Figur 20. Der er kun minimal forskel på svarene fra de 3 distrikter ved projektets afslutning, Figur 21.

28.6%

57.1%

10.7%

3.6%4.3%

23.9%

63.0%

4.3%

4.3%

29.2%

50%

12.5%

8.3%


Slagelse aften

Meget uenig Uenig

Enig Meget enig

Uoplyst



Der er som regel tilstrækkelig tid til at bruge hjælpemidler under forflytning.

Side 44


Figur 20.

Figur 21.

1.0%

59.8%

36.3%

2.9% 1.0%

59.2%

33.7%

6.1%

Før Efter

Meget uenig Uenig

Enig Meget enig

Uoplyst



Hjælpemidler er som regel nyttige til forflytning.

64.3%

32.1%

3.6%2.2%

58.7%

32.6%

6.5%

54.2%37.5%

8.3%


Slagelse aften

Meget uenig Enig

Meget enig Uoplyst



Hjælpemidler er som regel nyttige til forflytning.

Side 45


e. Det er synd for borger at blive forflyttet med personlift.

I dette udsagn erklærer 84 % sig meget uenig eller uenige i 2011 og 83 % i 2012, Figur 22. En stør-re andel af medarbejderne fra Slagelse aften erklærer sig meget uenige i, at det er synd for bor-geren at blive forflyttet med personlift end fra de øvrige 2 distrikter ved projektets afslutning, Figur 23.

Figur 22.

35.3%

49.0%

4.9%

5.9%4.9%

37.8%

44.9%

9.2%

2.0%

6.1%

Før Efter

Meget uenig Uenig

Enig Meget enig

Uoplyst



Det er synd for borgeren at blive forflyttet med personlift.

Side 46


Figur 23.

f. Jeg bliver som regel instrueret i brugen af hjælpemidler til forflytning.

I dette udsagn erklærer 73 % sig enige i 2011 og 66 % i 2012, Figur 24. Medarbejderne fra Slagel-se vest erklærer sig oftere meget enige eller enige i, at de som regel bliver instrueret i brugen af hjælpemidler end medarbejderne fra de øvrige 2 distrikter ved projektets afslutning, Figur 25.

32.1%

57.1%

7.1%3.6%

30.4%

45.7%

13.0%

4.3%6.5%

58.3%29.2%

4.2%8.3%


Slagelse aften

Meget uenig Uenig

Enig Meget enig

Uoplyst



Det er synd for borgeren at blive forflyttet med personlift.

Side 47


Figur 24.

Figur 25.

1.0%

21.6%

63.7%

8.8%

5,0%

2.0%

26.5%

55.1%

11.2%

5.1%

Før Efter

Meget uenig Uenig

Enig Meget enig

Uoplyst

Lagkager: Før=2011, Efter=2012.


Jeg bliver som regel instrueret i brugen af hjælpemidler til forflytning.

39.3%

46.4%

7.1%7.1%

4.3%15.2%

63.0%

13.0%

4.3%

33.3%

50%

12.5%

4.2%


Slagelse aften

Meget uenig Uenig

Enig Meget enig

Uoplyst



Jeg bliver som regel instrueret i brugen af hjælpemidler til forflytning.

Side 48


g. Det er vigtigt for min nærmeste leder, at jeg forflyttet på en sikker måde.

I dette udsagn erklærer 95 % sig enige i 2011 og 93 % i 2012, Figur 26. Der er kun minimal forskel på svarene fra de 3 distrikter ved projektets afslutning, Figur 27.

Figur 26.

2.0%

61.8%

33.3%

2.9%

2.0%

1.0%

60.2%

32.7%

4.1%

Før Efter

Meget uenig Uenig

Enig Meget enig

Uoplyst



Det er vigtigt for min nærmeste leder at jeg forflytter på en sikker måde.

Side 49


Figur 27.

h. Jeg er blevet oplyst om Slagelse Kommunes retningslinjer på forflytningsområdet.

I dette udsagn erklærer 86 % sig enige i 2011 og 91 % i 2012, Figur 28. Der er kun minimal forskel på svarene fra de 3 distrikter ved projektets afslutning, Figur 29.

3.6%

67.9%

25%

3.6%

2.2%

60.9%

32.6%

4.4%

4.2%

50%41.7%

4.2%


Slagelse aften

Meget uenig Uenig

Enig Meget enig

Uoplyst



Det er vigtigt for min nærmeste leder at jeg forflytter på en sikker måde.

Side 50


Figur 28.

Figur 29.

1.0%

8.8%

64.7%

21.6%

3.9%

1.0%

4.1%

62.2%

28.6%

4.1%

Før Efter

Meget uenig Uenig

Enig Meget enig

Uoplyst



Jeg er oplyst om Slagelse Kommunes retningslinjer på forflytningsområdet.

3.6%

64.3%

28.6%

3.6% 2.2%

2.2%

63.0%

28.3%

4.3%

8.3%

58.3%

29.2%

4.2%


Slagelse aften

Meget uenig Uenig

Enig Meget enig

Uoplyst



Jeg er oplyst om Slagelse Kommunes retningslinjer på forflytningsområdet.

Side 51


Delkonklusion Der ses generel stor anvendelsesgrad af hjælpemidler hos målgruppen. 87 % oplyser i september 2011, at de bruger hjælpemidler, når de forflytter en borger på en typisk dag. Tilsvarende oplyser 88 %, at de bruger hjælpemidler i september 2012. I anvendelsen af specifikke hjælpemidler ses en statistisk signifikant stigning i anvendelsen af toiletstol med kip (p=0,03). Henholdsvis 10 og 13 personer rapporterer mere brug af spilerdug og stålift ved slutmålingen sammenholdt med start. Ændringen er ikke statistisk signifikant.

I forhold til kendskab og holdning til hjælpemidler ses positive tendenser, hvad angår:

- viden om det naturlige bevægemønster. - viden og erfaring i forhold til at udføre manuelle forflytninger. - oplevelse af at have tid nok til at kunne bruge hjælpemidler. - at være orienteret om Slagelse Kommunes retningslinjer for forflytning.

Side 52


Interviewresultater Afslutningsvis blev der afholdt 3 interviews et i hvert distrikt. Formålet var at blive klogere på, hvordan projektet var blevet oplevet, og om forflytningsalgoritmerne skal anvendes i fremtiden i distrikterne. Følgende temaer berøres nedenfor: vurdering af forflytninger, udfordringer og frem-tiden.

Vurdering af forflytninger Projektet har via forflytningsalgoritmerne, kurserne og hjemmebesøgene forsøgt, at sætte fokus på at vurdere, hvilke forflytninger, der kan være uhensigtsmæssige, og hvilke der er uproblemati-ske. Grundtanken har været, at første skridt i det forebyggende forflytningsarbejde må være, at kunne skelne mellem hensigtsmæssige og uhensigtsmæssige forflytninger. Først når det vides, at en forflytning er potentiel skadelig, giver det mening at komme med anvisninger for, hvordan en forflytning skal udføres. Deltagerne i interviewene blev spurgt om deres oplevelse af projektets fokus på vurdering af forflytninger. Herom udtaler de:

”Det har været et godt projekt. Jeg tænker meget på algoritmerne. Kollegaerne kommer stadig til mig, og vi bruger algoritmerne. Vi bliver ved med at køre på, indtil vi har løsnin-gen… Vi tænker anderledes nu…” Forflytningsinstruktør.

”Det er nemmere at løse et problem med en stifinder.” Leder.

”Nu handler vi mere forsvarligt.” Medarbejder.

”Algoritmerne har gjort det nemmere at vurdere forflytninger. Der har ikke tidligere været så meget fokus på arbejdsmiljø og forflytning. Vi har også brugt mere tid, end vi plejer, på det og vores leder har været god til at bakke os op. Planlæggerne er også blevet bedre til at sætte tid af til de hjem, hvor der er problemer med forflytning. Det har kunnet lade sig gøre, da der fulgte penge med projektet.” Forflytningsinstruktør.

Både ledere, forflytningsinstruktører og medarbejdere har oplevet projektets fokus på ar-bejdsmiljø og forflytning positivt. Der er desuden enighed om, at algoritmerne gør det nem-mere og mere konkret, at vurdere om en forflytning er potentielt sundhedsskadelig.

Udfordringer

Der har været forskellige udfordringer i projektet. Formidling af beslutninger, som blev truf-fet i projektgruppen, til medarbejderne i de deltagende virksomheder, var indimellem en udfordring. Informanterne udtaler:

”Det var svært at forudse hvad og hvor meget projektet indeholdt…” Leder.

”Oplevede I, at vi skiftede fokus undervejs i projektet og tilbød at tage med medarbej-dere ud som havde gener og besvær?” Interviewer. ”Nej.” Planlægger.

”Møderne har været særskilte. Ledere på et møde og forflytningsinstruktører på et an-det møde osv. Så jeg har savnet fælles koordinering, så alle har hørt det samme. Vi er optaget af noget forskelligt i hverdagen…” Leder.

Side 53


”Vi skal blive bedre til at bruge Elken (luftpude til op fra gulv).” Planlægger. ”Hvad er Elken for noget?” Medarbejder.

Avaleo Omsorg har fungeret meget langsomt på de nye telefoner. Det har betydet, at brugen af algoritmerne på telefonen ikke er slået helt igennem. Informanterne udtaler:

”Det (smartphone) driller stadig, men det er bedre at låse den.” Medarbejder. ”Det tager tid når den fryser.” Medarbejder. ”Vi når det altid.” Forflytningsinstruktør. ”Der arbejdes på problemet og vi ved det godt.” Planlægger. ”Jeg har ikke brugt algoritmerne på telefonen, den virker jo ikke engang til journalnotat. Det har jeg altså ikke tid til.” Medarbejder.

Konsulentbesøg i hjemmene blev af nogle oplevet grænseoverskridende. Enkelte medarbej-dere forsøgte at undgå at blive kikket i kortene, ved at blive færdig med forflytningerne, før det tidspunkt, hvor forflytningsinstruktør og konsulent kom for at observere forflytningen.

”Det var lidt grænseoverskridende første gang, I skulle med ud, men ellers var det ok.” Medarbejder. ”Nogle følte at politiet var efter dem.” Forflytningsinstruktør. ”Da du et sted viste os, hvordan spilerdug skal placeres, var det godt – nu glemmer jeg det aldrig.” Medar-bejder. ”Der har også været enkelte, som ikke ville observeres, og jeg blev sur, da de havde lavet arbejdet, før den tid vi skulle komme. De ville ikke kikkes over skuldrene.” Forflytnings-instruktør. ”Der er en skepsis i nogle grupper, måske er det der, der er nogle problemer. De emner må vi tage op til undervisning.” Leder.

Fremtiden

Under interviewene blev der talt om, hvad der skulle ske med algoritmerne i fremtiden. Skul-le algoritmerne begraves med projektet, eller ønskede distrikterne at arbejde videre med algoritmerne. De tre distrikter var enige om, at algoritmerne skulle anvendes fremover i for-flytningsarbejdet. De udtalte:

”Ja – de (algoritmerne) skal bruges i fremtiden.” Alle. ”Hvis forflytningsinstruktørerne klæ-des på, kan de godt undervise videre. Der skal være opfølgning på de nye algoritmer. Super-brugeren på den elektroniske platform vil, sammen med forflytningsinstruktøren, være dem der bedst kan undervise videre.” Leder.

”Vi forflytningsinstruktører vil helt sikkert bruge algoritmerne. Vi kan bruge dem overfor kol-legaerne, når vi går ud og arbejder.” Forflytningsinstruktør. ”Ja, det er et redskab til forflyt-ningsinstruktørerne.” Medarbejder.

”Vi skal fortsætte med algoritmerne. Vi er blevet mere bevidste om at bruge borgerens res-sourcer.” Forflytningsinstruktør. ”I er et godt team! Alle siger, det har været ok at have kon-sulent med. Attituden er vigtig, og det har været godt.” Leder. ”Vi føler heller ikke så meget mere, at vi dunker kollegaerne i hovedet.” Forflytningsinstruktør.

”Algoritmerne har gjort det nemmere at argumentere for gode forflytninger overfor kolle-gaerne. Jeg tager simpelthen bare algoritmen frem og gennemgår den med kollegaerne, når det bliver så konkret, er vi altid enige.” Forflytningsinstruktør.

Side 54


Delkonklusion Interviewene underbygger resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen. Medarbejderne i de tre distrikter har oplevet det relevant, at sætte fokus på forflytning og arbejdsmiljø via algoritmerne. Algoritmerne har gjort det nemmere og mere konkret at vurdere hvilke forflytninger, der kan være forbundet med for stor belastning. Medarbejderne føler, at de nu i større stil end tidligere, udfører hensigtsmæssige forflytninger.

Blandt udfordringerne i projektet har været kommunikation, teknologi og kulturen omkring at blive kikket i kortene af en kollega og en konsulent.

De tre deltagende distrikter ønsker, at algoritmerne bruges i fremtiden. Algoritmer-ne vil kunne anvendes af forflytningsinstruktøren til at vurdere forflytninger, og som dialogred-skab, når medarbejder og forflytningsinstruktør skal finde frem til hensigtsmæssige forflytninger hos konkrete borgere. Brug af algoritmer i fremtiden kræver løbende oplæring.

Side 55


Procesevaluering Ved procesevalueringen stammer data fra de 98 besvarede spørgeskemaer, som blev samlet ind under 2. runde i september 2012.

Der er generel stor tilfredshed med projektet. 79 % angiver, at de har fundet det godt, vældig godt eller fremragende at deltage i projektet. Mens ingen har fundet det mindre godt eller dår-ligt. 21 % har ikke besvaret spørgsmålet, Figur 30.

Figur 30.

Medarbejderne blev bedt om at sætte 3 ord på, hvorfor de vurderer projektet, som de gør. De følgende ord er dem, som medarbejderne brugte: brugbart, struktureret, lærerigt, nytænkning, projekt, undervisning, fokus, god dialog, godt, kompetent, mere viden og udveksling, mindre be-lastning på kroppen, positivt, reflektere, samarbejde, socialt, viden, konkret, lære, forståelse, gøre tingene ens, ideer, interessant, kende hinanden, kompetencer, man tænker, oplysende, for-flytninger, forståeligt, opfølgning, blive bedre, daglig forflytningsinstruktør, eget velvære, erfarin-ger, forebygge skader, hjælp, opmærksomhed og se problemerne med andre øjne. Ordene stemmer overens med den positive vurdering af projektet.

Til spørgsmålet om hvorvidt projektet har medvirket til at øge fokus på arbejdsmiljø i forbindelse med forflytninger, angiver 52 % at projektet i høj eller meget høj grad har bidraget hertil. Kun 32 % svarer neutralt, og 16 % undlod at svare, Figur 31.

8.16%

30.61%

39.8%

21.43%

fremragende vældig godt

godt uoplyst

Slagelse Kommune.

Generelle oplevelse af at deltage i projekt Kompetente forflytninger.

Side 56


Figur 31.

60 % oplever, at projekt Kompetente forflytninger i Slagelse Kommune i høj grad eller i meget høj grad har øget deres kendskab til vurdering af forflytninger. 22 % er neutrale, 1 % svarer i ringe grad, og 16 % har ikke svaret på spørgsmålet, Figur 32.

8.16%

43.88%31.63%

16.33%

i meget høj grad i høj grad

neutral uoplyst

Slagelse Kommune.

Oplever du at projekt Kompetente forflytninger har sat yderligere fokus på arbejdsmiljø.

Side 57


Figur 32.

34 ud af 98 angiver aktive forflytningsinstruktører og fokus på arbejdsmiljø som positive foran-dringer under projektet. Samarbejde, færre fysiske belastninger, flere hjælpemidler og undervis-ning og kurser fremhæves af henholdsvis 30, 29, 28 og 25 som positive forandringer. Styrkelse af trivsel og arbejdsglæde fremhæves af 19 personer.

9.184%

51.02%

22.45%

1.02%

16.33%

i meget høj grad i høj grad

neutral i ringe grad

uoplyst

Slagelse Kommune.

Oplever du at projektet har øget dit kendskab til vurdering af forflytninger.

Side 58


Diskussion

Formål og design Projektets formål var, at nedbringe de forflytningsrelaterede arbejdsskader og det forflytningsre-laterede fravær via en ekstraordinær styrkelse af den helhedsorienterede forebyggende forflyt-ningsindsats. Dette skulle imødekommes ved at: Udvikle og anvende 4 forflytningsalgoritmer på de 4 standard forflytninger (”liggende i seng til siddende på sengekant”, ”seng til stol”, ”længere tilbage i stol” og ”fra gulv og op på stol”). Efterfølgende skulle omkostninger og besparelser esti-meres. Projektets formål belyses via selvudfyldte spørgeskemaer, fraværsdata og ulykkesdata udtrukket fra administrationen før og efter interventionen.

Projektet er designet som et quasi-eksperimentet med en måling før og efter interventionen. Der har ikke været en kontrolgruppe til projektets indsatsgruppe, hvilket betyder at eventuelle æn-dringer i effektparametrene, også kan skyldes andre ændringer i organisationen end dem, projek-tet har afstedkommet. Confounding kan altså ikke udelukkes. Der er i analysen af data ikke lavet en egentlig confoundinganalyse, som kontrollerer for confounding. Der er dog lavet en sammen-ligning af baggrundsvariablerne før og efter indsatsen, og her er ikke fundet væsentlige afvigel-ser. Flere andre risikofaktorer for besvær i bevægeapparatet såsom rygning, specifikke arbejds-stillinger, fritidsaktiviteter og psykosociale faktorer, blev ikke undersøgt i dette studie, og kan derfor ikke afvises at have påvirket resultaterne. Overordnet betragtet er projektets design an-vendeligt til at belyse projektets formål.

Rekruttering Udvælgelsen af studiepopulationen er foretaget på baggrund af en tidligere udarbejdet problem-analyserapport. Denne rapport udpegede hjemmeplejen som højrisikogruppe, hvad angår for-flytningsrelaterede arbejdsskader. De tre hjemmepleje distrikter blev valgt primært ud fra 2 krite-rier. 1. både område nord og område syd skulle repræsenteres i projektet. 2. der skulle ikke være andre større igangværende projekter. Resultater fra dette projekt kan generaliseres til social- og sundhedspersonale ansat i hjemmeplejen. Der bør udvises mere forsigtighed, hvis der generalise-res bredere til kommunalt ansat social- og sundhedspersonale. Studiepopulationen er ikke ud-valgt efter, hvem der havde stort behov, stor motivation eller på anden måde stort forebyggel-sespotentiale. Dette øger generaliserbarheden af projektets resultater.

Dataindsamling Anvendelse af spørgeskema som metode indebærer en vis risiko for informationsbias. Dels er der i nogle spørgsmål risiko for, at respondenterne svarer det, som de mener, de bør svare, og svare-ne afspejler derfor ikke deres faktiske adfærd. Derudover er det kendt fra andre undersøgelser, at der ofte er systematiske fejl i besvarelserne. Mænd overvurderer således typisk deres højde, mens kvinder ofte undervurderer deres vægt. Derfor kan det tænkes, at BMI-beregningen i pro-jektet er underestimeret. Recallbias kan opstå, når deltagerne skal huske tilbage og besvare, hvor mange dage de har haft smerter det seneste år. Ligesom der introduceres usikkerhed i besvarel-serne af oplevede ulykker og fraværsdage indenfor det seneste år. Desuden har det for deltager-

Side 59


ne været vanskeligt at estimere antallet af forflytninger og antallet af gange de anvender hjæl-pemidler. Derfor er det noget usikkert, hvorvidt dette tal er troværdigt. Eftersom tallene i under-søgelsen dog anvendes til at fortælle noget om udviklingen, skønnes det ikke at være problema-tisk for undersøgelsens resultater.

Med henblik på at sikre kvaliteten og sammenligneligheden af spørgeskemaets op-lysninger, blev der så vidt muligt anvendt spørgsmål, som allerede var valideret og brugt af forsk-ningsinstitutioner. Til brug for måling af generel helbredstilstand blev brugt spørgsmål fra SF12v2. Desuden blev der i spørgeskemaet anvendt spørgsmål om brug af hjælpemidler og oplevet be-lastning ved forflytninger udviklet til NFA’s FINALE-projekter og tværsnitsundersøgelsen ”Fysiske belastninger i plejearbejdet”(2). Ved afdækning af holdning til hjælpemidler er spørgsmålene tidligere anvendt i MAKS-projektet og i projekt Fokus (17,18). Spørgsmålene vedrørende bevæ-geapparatsbesvær er formuleringsmæssigt fra Nordisk Ministerråds spørgeskema om bevægeap-paratsbesvær, som er et sygdomsspecifikt redskab udviklet til at måle effekt af indsatser til fore-byggelse af besvær i bevægeapparatet, herunder lænderygbesvær (19). Det vurderes derfor, at data omhandlende besvær i bevægeapparatet er af udmærket kvalitet.

Ved udtræk fra det administrative system får man adgang til de indberettede data fra distrikterne. Disse udtræk er ofte behæftet med usikkerhed. I forhold til fraværsoplysninger vides det, at indberetningen i de forskellige kategorier ikke sker konsekvent. Derfor har vi valgt at kigge på alt fravær uanset registreret årsag til fraværet. Det vurderes dog, at en eventuelle mis-klassifikation af fraværsoplysninger vil være ensartet fordelt i før og efter data. Det vurderes der-for også, at en eventuel misklassifikation af fraværsoplysninger ikke er problematisk i forhold til denne undersøgelses resultater. I forhold til antallet af arbejdsulykker i forbindelse med forflyt-ning ses der flere arbejdsulykker i spørgeskemaerne, end der ses i udtræk fra de administrative systemer. Forklaringen herpå kan være at social- og sundhedspersonalet og de administrative medarbejdere, som taster anmeldelserne ind, ikke har samme opfattelse af, hvad en arbejdsulyk-ke i forbindelse med forflytning er. Forklaringen kan også være, at ikke alle medarbejdere får anmeldt deres arbejdsskade. Antallet af arbejdsulykker, udtrukket fra de administrative syste-mer, er formentlig lidt lavere end det faktiske antal arbejdsulykker i forbindelse med forflytning. Fordelen ved udtræk fra de administrative systemer er, at der ikke forekommer bortfald, samt at data er objektive og faktiske. Ved udtræk er der dog ingen mulighed for at spørge uddybende til eksempelvis årsager til fravær eller sammenhæng mellem fravær og ulykker. Her kan oplysninger fra spørgeskemaerne supplere.

Data fra spørgeskemaerne er indtastet i indtastningsprogrammet EpiData. De enkel-te variabler er i EpiData defineret, og der er lagt begrænsninger ind, så kun de værdier, som giver mening, kan tastes i de relevante felter. EpiData-filen er transformeret til en STATA fil. Data ma-terialet er derefter yderligere renset og gennemgået for fejl af databehandler. Data fra registrene er leveret i excel. Respondenternes navn og cpr-nr. er brugt til at identificere personerne på tværs af udtræk over arbejdsskader, fraværsopgørelsen og i spørgeskemadata. Efterfølgende er alle oplysninger, der kan identificere respondenterne, slettet.

Med henblik på at belyse projekts effekter, erfaringer og proces fra et kvalitativt perspektiv, foretages interviews med ledere, planlæggere, forflytningsinstruktører og medarbej-dere efter endt intervention. Interviewene er semistrukturerede, og der anvendes interview-

Side 60


guide. Dette for at sikre at diskussionen kommer til at omhandle de væsentlige emner. Fokus-gruppeinterview giver mulighed for at få nye og ukendte aspekter frem, og mulighed for at in-formanterne kan supplere hinanden. Det blev oplevet som en fordel for interviewerne under in-terviewet, at intervieweren havde stort kendskab til projektet. Det kan dog ikke afvises, at infor-manterne af høflighedshensyn undlod at bringe kritik af projektet på banen.

Resultater Svarprocent og baggrundsvariabler

En svarprocent på henholdsvis 84 % og 86 % ved start og slut er fint. Der er ikke udarbejdet ana-lyser på respondenter kontra non-respondenter for at kortlægge, om respondenterne afskiller sig fra non-respondenterne. Sammenligningerne af hvordan respondenterne fordeler sig på bag-grundsvariablerne viser, at respondenterne ved start og slut er stort set ens, hvad angår køn, BMI, uddannelse, anciennitet, arbejdstid pr uge og antal forflytninger. Der er dog kun knap 40 %, som angiver at være overvægtige. Dette synes lavt, nye tal fra 2012 viser, at 58 % af danskerne er overvægtige. Da BMI ikke synes at variere betydeligt fra start til slut, er det rimeligt at antage, at medarbejdernes faktiske vægt heller ikke har ændret sig væsentligt i projektperioden. Den gen-nemsnitlige alder er, på det ene år indsatsen varede, steget med 2,6 år, fra 46,7 år til 49,3 år. Dette kan skyldes, at yngre medarbejdere har fratrådt deres arbejde, eller at ældre medarbejdere er blevet ansat. Der er også enkelte personer, som ikke har oplyst deres alder.

Forflytningsalgoritmerne

Udviklingen af forflytningsalgoritmerne skete i arbejdsgruppen. Arbejdsgruppen bestod af både forflytningsinstruktør, trænende terapeut, hjælpemiddelterapeut og arbejdsmiljøterapeut. Den-ne brede sammensætning skulle sikre, at mange faglige hensyn og vinkler blev imødekommet i forflytningsalgoritmerne. Arbejdsgruppens medlemmer havde desuden, projektet igennem, stor nytte af at have fået kontakter på tværs i organisationen. Dilemmaet, omkring personalets ar-bejdsmiljø kontra borgerens træning i daglige forflytninger, blev synliggjort, og specielt for træ-nende terapeuter var dette en ny erkendelse. Da de sidste 5 algoritmer først blev udviklet ved projektets afslutning, har de ikke kunnet bidrage til projektets effekt, og de er af samme grund ikke behandlet i denne evaluering.

Tilgængeligheden til algoritmerne er naturligvis afgørende for brugen af dem. På denne baggrund blev det besluttet, at algoritmerne skulle placeres elektronisk på medarbejder-nes nye arbejdstelefoner (smartphone). Det blev også besluttet, at det primært var forflytnings-instruktøren, som skulle anvende algoritmerne, og medarbejderne fortsat skulle forflytte jævnfør forflytningsbeskrivelsen. I akutte tilfælde hvor forflytningsbeskrivelsen ikke kunne anvendes, skulle medarbejderne anvende forflytningsalgoritmerne til at afklare, hvilken forflytningsteknik de så skulle anvende. Betjeningen af algoritmerne på arbejdstelefonerne fungerede ikke opti-malt. De nye arbejdstelefoner var langsomme, frøs fast og skulle genstartes. Dette har naturligvis haft en afsmittende effekt på, i hvilken grad medarbejderne anvendte algoritmerne på telefoner-ne. Forflytningsinstruktørerne anvendte papirudgaven af forflytningsalgoritmerne i stedet for den elektroniske udgave. Ovenstående er nok hovedforklaringen på, hvorfor det ikke lykkedes at få 80 % af medarbejderne til at anvende forflytningsalgoritmerne. Det er besluttet, at hele Center

Side 61


for Sundhed og Omsorg (Ældreområdet) i fremtiden skal anvende forflytningsalgoritmerne til at vurdere forflytninger ud fra, når de teknologiske udfordringer er løst.

Økonomiske analyser

Omkostningerne til indsatsen er estimeret ud fra gennemsnits takster på medarbejdernes time-løn. Andre omkostninger, som f.eks. projektlederens tidsforbrug på planlægning af indsatsen, er skønnet. Dermed skal omkostningerne til indsatsen ikke tages som udtryk for en eksakt pris, men som bedste skøn. Estimaterne af omkostningerne til indsatsen er ikke udtryk for, hvad det vil ko-ste at drive indsatsen videre. Dette skyldes, at de store omkostninger, som har været forbundet med udviklingen af algoritmerne, er medtaget i estimaterne af omkostningerne til indsatsen. Det vil altså være væsentlig billigere at bibeholde indsatsen, end det var at starte den.

Besparelserne forbundet med indsatsen er vanskelige at gøre op, da data materialet er begrænset. Der var 7 selvrapporterede arbejdsskader året før projektstart. Heraf gav 5 fravær på henholdsvis 5, 7, 8, 20 og 35 dag. Plus at en af skaderne gav yderligere 150 fraværsdage det følgende år. Der blev anmeldt 3 arbejdsskader, hvoraf 2 gav fravær, henholdsvis 2 og 14 dage. I projektåret var der 6 selvrapporterede arbejdsskader, hvoraf 2 gav fravær på henholdsvis 2 og 3 dage. Der blev anmeldt 3 arbejdsskader, hvoraf ingen gav fravær. Meget tyder på, at arbejdsska-der og fravær er positivt påvirket af projektet. Da effekten er målt bagud og under hele indsats-perioden, kan det med rimelighed forventes, at projektets effekt på fravær og arbejdsskader vil vokse. Det Nationale Forskningscenter i Arbejdsmiljø skønnede i 2007, at omkring 1/3 af fraværet i ældreplejen skyldes det fysiske arbejdsmiljø. Det Nationale Forskningscenter i Arbejdsmiljø ob-serverede i øvrigt store forskelle i fraværet blandt de 35 deltagende danske kommuner. Tolknin-gen af dette var, at der var et stor forebyggelsespotentiale (20).

Øvrige effekter

Projektets øvrige effekter er målt blandt andet via besvær i lænderyg, nakke/skuldre, knæ, hånd-led og lægebesøg. Det Nationale Forskningscenter i Arbejdsmiljø har tidligere angivet graden af besvær blandt Social- og Sundhedspersonalet til 46,6 % for lænderyggen, 49,5 % for nak-ke/skuldre og 23 % for knæ (2). Under dette projekt har besvær i lænderyggen flyttet sig fra 48,5 % til 28,9 %. Besvær i nakke/skuldre er gået fra 43 % til 26,8 % og knæ fra 29,7 % til 25,5 %. Det ses altså, at det er lykkedes under projektet at bringe geneniveauet for lænderyg og nak-ke/skuldre væsentlig længere ned end landsgennemsnittet. Set i dette lys er det også kun forven-teligt at se et signifikant fald i antal lægebesøg blandt medarbejdere med rygbesvær. Ændringer-ne i generne er dog ikke i sig selv ensbetydende med, at belastningen under de udførte forflyt-ninger er faldet som følge af projektet. Det kan tænkes, at respondenterne ved projektets afslut-ning i større grad svarer, som de ved de bør svare og i mindre grad i overensstemmelse med, hvad de faktisk oplever af gener. Respondenternes oplevelse af færre fysiske gener kan muligvis tilskrives Hawthorne-effekten, hvor alene det, at der har været fokus på arbejdsmiljøet, giver en positiv effekt.

Da der generelt ikke er signifikante ændringer i brugen af hjælpemidler og holdnin-ger til forflytninger, må de observerede ændringer skyldes en bedre vurdering af, hvilke hjælpe-midler og arbejdsteknikker, der skal anvendes i de konkrete situationer. I en tværsnitsundersø-gelse gennemført af NFA i 2007 blev der ikke fundet sammenhæng mellem antallet af udførte

Side 62


daglige forflytninger og lænderygbesvær (2). Dette fund antyder, at belastningen ved den enkelte forflytning er vigtigere end det samlede antal forflytninger, og forebyggelse af lænderygbesvær, som følge af forflytningsarbejde, måske kan tage afsæt i en biomekanisk risikoanalyse, hvor høje kompressionskræfter i lænderyggen søges elimineret (2). I nærværende projekt er der ikke sket ændringer i antallet af daglige forflytninger, som medarbejderne udfører, og fokus har været på at nedsætte den biomekaniske belastning, som medarbejderne har været udsat for under det daglige forflytningsarbejde. Omkring 93 % af medarbejderne oplyser, at hjælpemidler er nyttige under forflytning. Undersøgelser har tidligere vist, at simple forflytningshjælpemidler, som glide-stykker, kan nedsætte lænderyg kompressionen til under de kritiske 3400 N (21).

Ifølge en række udenlandske litteraturgennemgange på forflytningsområdet er det vigtigt med et helhedssyn, når det forebyggende forflytningsarbejde gennemføres. Et helhedssyn dækker blandt andet over en forflytningspolitik, støtte fra ledelse, anskaffelse af forflytnings-hjælpemidler, bred ergonomisk træningsprogram med fokus på patientforflytning og på hjælpe-middelbrug, deltager involvering, faglige velfunderede vurderinger af forflytningsopgaverne, ved-varende oplæring, korrekt vedligeholdt og tilgængeligt udstyr (5,22-25). Projekt Kompetente for-flytninger i Slagelse kommune har netop haft hovedfokus på at lave bedre vurderinger af forflyt-ninger, men der har også været fokus på hjælpemidler, ledelsens opbakning, forflytningskulturen og organisationens forflytningspolitik.

Side 63


Konklusion Projekt Kompetente forflytninger i Slagelse kommune startede i april 2011 og sluttede ved ud-gangen af 2012. 120 ansatte i 3 hjemmepleje distrikter udgjorde studiepopulationen (Slagelse Vest Dag, Dag 1, Dag 2, Slagelse Aften 2, Aften 3 og Skælskør by). Indsatsen forløb fra den 1. sep-tember 2011 til den 31. august 2012. Data er indsamlet via kommunens egne registre og spørge-skemaer. Svarprocenten på spørgeskemaerne var ved start og slut på henholdsvis 84 % og 86 %. Projektet er støttet af Forebyggelsesfonden.

Projekt Kompetente forflytninger i Slagelse Kommune har afstedkommet udviklin-gen af 4 forflytningsalgoritmer på de 4 standard forflytninger ”liggende i seng til siddende på sengekant”, ”seng til stol”, ”længere tilbage i stol” og ”fra gulv og op på stol”. Disse 4 algoritmer er udviklet, implementeret og evalueret under projektet. Afslutningsvis er yderligere 5 algoritmer udarbejdet ”højere op i seng”, ”vending”, ”sejlpålægning på siddende borger”, ”sejlpålægning på liggende borger” og ”en eller to hjælpere ved brug af loftlift”. Dette betyder, at hovedparten af forflytningssituationerne i dag kan vurderes ud fra en algoritme. Det anbefales, at algoritmerne primært benyttes af forflytningsinstruktøren til at vurdere forflytningerne, og at forflytningsin-struktøren efterfølgende udarbejder/opdaterer forflytningsbeskrivelsen og formidler løsningen til medarbejderne. Under projektet fik forflytningsinstruktørerne 3 dages undervisning i algoritmer-ne og medarbejderne fik 1 undervisningsdag.

Projektet har samlet koster 2,98 millioner kroner, heraf har indsatsen kostet 1,46 millioner kroner. Slagelse kommune har selv finansieret 168.000 kr. resten er finansieret af Fore-byggelsesfonden.

Besparelser, i form af færre arbejdsskader i forbindelse med forflytning og mindre forflytningsrelateret fravær, er forsøgt estimeret. Et forholdsvist lavt antal forflytningsarbejds-skader gør disse estimater svære at generalisere. Det ser dog ud til, at projektet har haft effekt på forflytningsrelateret fravær og fravær grundet gener i bevægeapparatet. Konkret var der 7 selv-rapporterede arbejdsskader (5 med fravær) i forbindelse med forflytning før projektets start og 6 arbejdsskader (2 med fravær) under projektet. Der er anmeldt 3 forflytningsrelaterede arbejds-skader før og 3 under projektet. I spørgeskemaet oplyser medarbejderne, at de har haft 75 for-flytningsrelaterede fraværsdage før projektet og 5 under projektet. En forflytningsrelateret ar-bejdsskade, som medarbejderen var udsat for før projektstart, har desuden forvoldt 150 fra-værsdage i projektperioden. Udtræk fra kommunens registre viser, at der har været 16 forflyt-ningsrelaterede fraværsdage før projektstart og ingen under projektet. Ifølge spørgeskemaerne har der været 123 fraværsdage pga. lænderyg besvær før projektet og 22 under projektet. Der har været 67 fraværsdage pga. nakke-/skuldrebesvær før projektstart og 14 under projektet, 26 fraværsdage pga. knæbesvær før og 155 efter – heraf var de 150 pga. forflytningsarbejdsskaden, som skete før projektstart. Der har været 60 fraværsdage pga. besvær i håndled før og 21 efter.

Øvrige effekter af projektet er signifikant færre personer med lænderygbesvær (p=0.005). Ved start havde 48,5 % besvær i lænderyg ved projektets afslutning havde 28,9 % lænderygbesvær. Antal lægebesøg grundet besvær i lænderyg faldt også signifikant under projek-

Side 64


tet (p=0,017). Der blev observeret et signifikant fald i andelen med nakke-/skuldrebesvær (p=0.018), fra 43,0 % til 26,8 %. Desuden ses signifikant lavere intensitet af nakke-/skuldrebesvær de sidste 7 dage. Ifølge det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø har 46,6 % af danske so-cial- og sundhedshjælpere besvær i lænderyg og 49,5 % besvær i nakke/skuldre. Projekt Kompe-tente forflytninger har bragt andelen med besvær i studiepopulationen meget længere ned end gennemsnittet for Danmark.

Projekt Kompetente forflytninger har været en ekstraordinær styrkelse af den hel-hedsorienterede forebyggende forflytningsindsats i Slagelse Kommune. Den helhedsorienterede indsats i projektet bestod af følgende komponenter:

- Brug af forflytningsalgoritmer til at opkvalificere vurderingen af forflytningssituationer. - Sikre høj tilgængelighed af algoritmerne. - Tættere kontakt og bedre forståelse omkring forflytningsproblematikker på tværs i orga-

nisationen. - Forflytningsundervisning til forflytningsinstruktører og medarbejdere. - Introduktion af nye forflytningshjælpemidler som Return 7500, Quick move og Elk. - Forflytningsinstruktørerne samarbejdede med medarbejdere og konsulenter om at opti-

mere forflytningerne via brug af algoritmerne. - Ledelsesopbakning.

Side 65


Implementering Det synes sandsynligt, at Projekt Kompetente forflytninger har haft en positiv effekt på bevæge-apparatsbesvær og fravær. De bærende tanker i projektet har været, at styrke den helhedsorien-terede forebyggende forflytningsindsats ved blandt andet, at styrke forflytningsinstruktørens evne til at vurdere forflytninger. Projektet har afstedkommet udviklingen af 9 forflytningsalgo-ritmer, som netop skal anvendes til at vurdere konkrete forflytningssituationer. Projektet er ble-vet afviklet blandt 120 medarbejdere i hjemmeplejen. Det vurderes, at hele Center for Sundhed og Omsorg (Ældreområdet) i Slagelse Kommune vil kunne drage gavn af projektets erfaringer og af at anvende algoritmerne til vurdering af forflytninger. Det er vedtaget, at brugen af algorit-merne skal udbredes til hele Center for Sundhed og Omsorg (Ældreområdet) primo 2013. Dette gøres ved at tilbyde alle forflytningsinstruktører en efteruddannelsesdag i algoritmerne.

Implementering og fastholdelse af projektets effekt kræver, ifølge projektgruppen, fokus på en række områder. Disse fokusområder kan ses i Figur 33.

Figur 33. Projektgruppens anbefalinger til fokusområder under implementeringen af erfaringer fra Projekt

Kompetente forflytninger. Slagelse Kommune, 2012.

Medarbejder

- Anvender algoritmerne når forflytningsbeskrivelsen

ikke kan anvendes.

- Kontakter forflytningsinstruktør hvis en forflytning

virker belastende.

- Anvender hjælpemidler.

- Bidrager til dialog om forflytninger og en positiv

forflytningskultur.

Leder/planlægger

- Synlig opbakning til forflytningsinstruktører.

- Sikrer tid til forflytningsinstruktørernes arbejde.

- Sikrer tilstrækkeligt tid hos borgerne til at hjælperne

kan udføre forflytninger på en hensigtsmæssig måde.

- Tillader at forflytningsinstruktør ved vanskelige for-

flytninger er med udelukkende som observatør.

- Støtter op om forflytningskulturen f.eks. via fokus på

p-møder.

Organisation

- Sikrer at algoritmerne kan tilgås fra pc, arbejdstele-

fon og papir.

- Efteruddanner forflytningsinstruktørerne i algorit-

merne og den helhedsorienterede tilgang.

- Løbende uddannelse af medarbejdere i forflytning

skal ske ud fra det nye undervisningsmateriale.

- Løbende uddannelse af forflytningsinstruktører.

- Reviderer ”Retningslinjer for forflytning".

- Understøtter udrulning til hele Center for Sundhed

og Omsorg (Ældreområdet).

Forflytningsinstruktør

- Anvender algoritmerne til vurdering af forflytninger.

- Fastholder fokus på de vanskelige forflytningssitua-

tioner indtil en hensigtsmæssig løsning haves.

- Fokuserer på hjælpemidler frem for på arbejdstek-

nik.

- Formidler fundne løsninger til alle relevante kollega-

er.

Projekt Kompetente forflytninger

i Slagelse Kommune

Side 66


Bilagsoversigt Bilag 1: Algoritme 1, se side 69.

Bilag 2: Algoritme 2, se side 70.








Bilag 10: Baseline spørgeskema. Kan rekvireres hos Anni Nørgaard Jensen, [email protected]

Bilag 11: Slut spørgeskema. Kan rekvireres hos Anni Nørgaard Jensen, [email protected]

Bilag 12: Tilladelse fra Datatilsynet. Kan rekvireres hos Anni Nørgaard Jensen, [email protected]

Bilag 13: Databehandleraftale. Kan rekvireres hos Anni Nørgaard Jensen, [email protected]

mailto:[email protected]




Side 67


Litteraturliste 1. Fallentin N, Borg W, Carneiro I, Clausen C, Faber A et al. Arbejdsmiljø i Ældreplejen i Danmark Resul-

tater og Konklusioner. København: Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, 2007.

2. Fallentin N, Faber A, Sharipova M. Fysiske belastninger i plejearbejdet. Resultater fra en spørgeske-maundersøgelse i den kommunale ældrepleje. København: Det Nationale Forskningscenter for Ar-bejdsmiljø, 2007.

3. Skotte J, Fallentin N. Patientforflytninger i seng. København: Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, 2008.

4. Donbæk J L, Schiebye B, Faber-Hansen A et al. Personhåndtering – Arbejdsmiljø og helbred. Køben-havn: Arbejdsmiljøfondet, 1998.

5. M. Tullar J, Brewer S, C Almick B et al. Occupational Safety and Health Interventions to Reduce Mus-culoskeletal Symptoms in the Health Care Sector. J Occup Rehabil DOI 2010

6. Holm G, Johannsen L W. Forflytningsvejlederordninger. Delrapport II fra evaluering af puljen til fo-rebyggelse af bevægeapparatskader som følge tunge personløft. Taastrup: Teknologisk Institut, Ar-bejdsliv, 2004:1-51.

7. Lyng K. Nye hjælpemidler letter plejernes tunge loft. Magasinet arbejdsmiljø 2007;8:46-48.

8. Occupational Health & Safety Agency for Healthcare in BC. Ceiling lifts as an intervention to reduce the risk og patient handling injuries. OHSAH 2006.

9. Chhokar R, Engst C, Miller A et al. The three-year economic benefits of a ceiling lift intervention aimed to reduce healthcare worker injuries. Applied Ergonomics 2005;36:223-9.

10. Zhuang Z, Stobbe T, Hsiao H et al. Biomechanical evaluation og assistive devices for transferring residents. Applied Ergonomics 1999;30:285-94.

11. Almagir H, Wei Li O, Yu S et al. Evaluation og ceiling lifts: Transfer time, patient comfort and staff perceptions. Injury. Int. J. Care Injured 2009;40:987-92.

12. Casper S. Jensen A, Andersen V. Problemanalyse af den forebyggende arbejdsmiljøindsats på for-flytningsområdet i Slagelse Kommune. Slagelse kommune og Guldmann Consulting 2010:1-60.

13. Alban A, Danneskiold-Samsøe B, Christensen J, Knudsen M, Sørensen J. Sundhedsøkonomi. Princip-per og perspektiver. København: DSI Institut for Sundhedsvæsen. København, 2002.

14. Juul S, Frydenberg M. An Introduction to Stata for Health Researchers. Third Edition. A Stata Press Publication, Texas, 2010.

15. http://www.sst.dk/Sundhed%20og%20forebyggelse/Overvaegt/BMI%20hos%20voksne.aspx / 1. december 2012.

16. http://nyhederne.tv2.dk/article.php/id-36886332:antallet-af-overv%C3%A6gtige-stiger.html de-cember 2012.

17. Brandt Å, Bjørnskov Hansen S. Effekter af maksimal brug af hjælpemidler til forebyggelse af fysisk nedslidning hos plejepersonale. Slutrapport for MAKS-projektet 2008-2010. Hjælpemiddelinstitutet, 2011.

http://www.sst.dk/Sundhed%20og%20forebyggelse/Overvaegt/BMI%20hos%20voksne.aspx

http://nyhederne.tv2.dk/article.php/id-36886332:antallet-af-overv%C3%A6gtige-stiger.html

Side 68


18. Risør B W, Casper S D, Sørensen J. Fokus flyt fokus – forflyt sikkert, et samarbejdsprojekt mellem Hospitalsenheden Horsens og Aarhus Universitetshospital. Slutrapport. Region Midtjylland, 2012.

19. Kuorinka I, Jonsson B, Kilbom A, Vinterberg H, Biering-Sorensen F, Andersson G, et al. Standardised Nordic questionnaires for the analysis of musculoskeletal symptoms. Appl Ergon. 1987 Sep;18(3):233-7.

20. Borg V, Faber A, Fallentin N. Sygefravær blandt plejemedarbejdere i ældreplejen. Sammenligning mellem forskellige grupper af plejemedarbejdere. SoSu-rapport nr. 12. Det Nationale Forskningscen-ter for Arbejdsmiljø. København, 2007.

21. Schibye B, Hansen A F, Hye-Knudsen C T et al. Biomechanical analysis of the effect of changing pa-tient-handling techinque. Appl ergon 2003;34:115-123.

22. Faber Hansen A, Hansen M Å, Høgh A et al. Arbejdsmiljøforhold blandt social og sundhedspersonale på ældreområdet, AMI rapport 59/For- SOSU rapport 2004;1-117.).

23. Revilis I, Van Eerd V, Cullen K et al. Effektiveness of Participatory ergonomic interventions on health outcomes. Applied Ergonomics 2008;39:342-358.

24. Brown Wilson C. Safer handling practice for nurses. British Journal of Nursing 2001, Vol 10, no 2:108-14.

25. Nelson A, S Baptiste A. Evidence-based Practices for Safe Patient Handling and Movement. Ortho-pedic Nursing 2006;Vol 25 no 6:366-79.

Side 69


Bilag 1: Algoritme 1.

Side 70



Side 71



Side 72



Side 73



Side 74



Side 75



Side 76



Side 77



Århus, den 2 · resume 2 baggrund 5 formål og succeskriterier 6 materialer og metode 7 design 7...

Documents