Ringsted Kommune

Virksomhedsrapport

Kvalitetsrapport

for skolevæsenet

2008/2009

og

virksomhedsplan

for skolerne for

2009/2010

/tt/file_convert/5f0a90577e708231d42c402e/document.doc

1

IndholdsfortegnelseSide

Forord, afgrænsning og metode 31.0 Skolernes ydre rammer, personale og brugere 42.0 Rammebetingelser – mål og rammer 142.2-2.4 Skolernes økonomiske rammer 06/07 og 07/08 142.5 Skolernes tilbud af undervisning 152.6 Antal spor pr. klassetrin 152.7 Antal elever der modtager specialundervisning og dansk 2 undervisning 162.8 Elever i skolefritidsordning 172.9 De gennemsnitlige udgifter pr. elev 182.10 Resurser afsat til specialpædagogiske bistand og dansk 2 undervisning 202.11 Antal elever pr. klasse 212.12 Antal elever pr. lærer 212.13 Elevernes fravær 222.14 Antal elever pr. nyere computer m. internetopkobling 232.15 Afholdte udgifter til undervisningsmidler pr. elev 242.16 Andel af lærernes arbejdstid anvendt til undervisning 252.17 Planlagte timer 252.18 Gennemførte timer 262.19 Omfang af undervisning varetaget af liniefagsuddannede lærere 272.20 Omfang af specialundervisning varetaget af liniefagsuddannede lærere 272.21 Omfang af dansk 2 undervisning varetaget af liniefagsuddannede lærere 272.22 Midler anvendt på efteruddannelse eller kompetenceudvikling 283.0 Oplysninger vedr. specialundervisning og elever i specialklasser 284.1 Opgørelse over elevvandringer som følge af det frie skolevalg 314.2 Oplysninger om særlige kommunalt besluttede indsatsområder 325.1-5.5 Den pædagogiske udvikling – redegørelse fra de enkelte skoler 336.1 Resultater - karaktergivning i folkeskolens afgangsprøver 646.2 Resultater af de obligatoriske nationale tests 646.3 Redeg. hvis det faglige resultat har givet anledning til ledelsesmæs. disp. 646.4 Redegørelse for læsescreening foråret 2008 676.5 Overgangsfrekvens til ungdomsuddannelser 706.6 Oplysninger om hvordan specialundervisningselever klarer sig 717.1 Klager til Klagenævnet for vidtgående specialundervisning 757.2 Vurdering af det faglige niveau 757.3 Oplysninger om opfølgning på den seneste rapport 818.1 Samlet beskrivelse af skolevæsenet 818.2 Samlet redegørelse for hvilken vægt der er lagt på kvalitetsindikatorer 839.0 Skolernes beskrivelse af planer for at opfylde de politiske udmeldte mål 8410.0 Skolernes beskrivelse af egne visioner 9111.0 Skolernes beskrivelse af nye mål valgt af skolen 10012.0 ”Jokeren” 111Bilag 1 Elevtal i de enkelte klasserBilag 2 Planlagte timerBilag 3 Liniefagsdækning

2

ForordMed ændringen af folkeskoleloven i 2006, blev det fastlagt, at der årligt skal udarbejdes en kvalitetsrapport og at denne skal drøftes i Byrådet, der skal tage stilling til den og evt. opfølgning herpå.Forinden drøftelsen i Byrådet, skal der indhentes udtalelser fra skolebestyrelserne.Hvis rapporten viser, at det faglige niveau på en eller flere skoler ikke er tilfredsstillende, skal der udarbejdes handlingsplaner mhp. at forbedre niveauet.Inden en evt. handlingsplan drøftes i Byrådet, skal der indhentes udtalelser fra de relevante skolebestyrelser.

Kvalitetsrapporten og evt. handlingsplaner samt skolebestyrelsernes udtalelser herom, skal offentliggøres på kommunens hjemmeside.

Efter godkendelse af Børne- og Undervisningsudvalget er nærværende rapport samarbejdet med skolernes virksomhedsplan for skoleåret 2009/2010 til en samlet virksomhedsrapport.

AfgrænsningBekendtgørelse 162 af 22/02/2007 fastlægger formål, indhold, krav til udformning, rammebetingelser tidsfrister m.v..

Rapporten skal samlet beskrive kommunens skolevæsen, skolernes faglige niveau og de foranstaltninger Byrådet måtte have iværksat som opfølgning på den seneste rapport.

I forbindelse med stillingtagen til forrige rapport, besluttede Byrådet ingen handlingsplaner mhp. forbedring af det faglige niveau.På baggrund af evaluering af forrige rapport, er indholdskravene præciseret og suppleret med en række empiriske oplysninger.

Kvalitetsrapporten er suppleret med afsnit, der tager afsæt i kommunens koncept for virksomhedsplaner.Nærværende virksomhedsrapport er således ét samlet dokument indeholdende kvalitetsrapporten og skolernes virksomhedsplaner. Skolerne udarbejder ikke yderligere dokumenter vedr. evaluering af skoleåret 08/09 og planer for skoleåret 09/10 til det politiske og til det administrative niveau.

Skolerne har, set i lyset af kommunens udbredte decentralisering med selvforvaltende enheder, fået betydelige frihedsgrader mhp. indberetning af grunddata til denne rapport.

MetodeNærværende dokument er besluttet tilvejebragt ved at skolerne, efter en manual, indsender oplysninger til skoleafdelingen, som så efterfølgende har sammenskrevet dokumentet.Virksomhedsrapporten kan således læses som et dokument indeholdende en beskrivelse af skolerne, en række bekendtgørelsesfastlagte oplysninger suppleret med skolerne afsnit til beskrivelse af virksomheden det kommende skoleår.

God læselyst!

3

1.0

Skolernes ydre rammer, personale og brugereI det følgende afsnit beskriver de 14 skoler, som dokumentet omfatter, skolens ydre rammer, deres personale og brugere.

Allindelille skoleVi har 120 elever fordelt på 8 klassetrin. Af de 120 elever er 4 elever fra asylcenter Avnstrup. Til skolen hører der en SFO børnehave med 34 børn og en SFO1 og 2 med 80 børn. Vi har 11 lærere ansat med en normering på 10,3 samt en skoleleder. I SFO har vi 4 pædagogmedhjælpere og 7 pædagoger.

Skolen er beliggende i skønne naturomgivelser midt mellem 2 landsbyer. Til skolen hører et stort grønt område med et bålhus, der bruges både af skole og SFO. Skolen bruger det som udeværksted i vores værkstedsfag. SFO bruger det både i børnehaven og SFO 1 og 2.

Vi har på skolen et meget tæt skole/hjemsamarbejde, som bygger på principper udfærdiget af skolebestyrelsen.

Al kommunikation mellem skole og hjem foregår på forældreintra og elevintra. Vi har i indeværende skoleår udarbejdet nogle regler for intern kommunikation og på baggrund af dem har vi lavet regler for ekstern kommunikation. Vi har et meget fint udbygget IT netværk med få elever om hver maskine.

Skolebestyrelsen har i fællesskab med medarbejderne udarbejdet skolens værdisæt og profil, som er lagt ud på skolens intranet.

Skolen har i dette skoleår haft 7 elever fra asylcenter Avnstrup. De 3 har fået opholdstilladelse, så pt. har vi 4 elever. Disse elever er en stor gevinst for vores børn, da vores elever får indblik i en helt anden verden og kultur. Det giver også vores elever en større forståelse for andre kulturer.

Vores skole er en gammel institution, som blev indviet den 2. september 1908. Vore bygninger er af forskellig alder. Vi har en ny børnehave og en ny bygning med to lokaler. Vi har kun to deciderede faglokaler til sløjd og hjemkundskab, ellers bruges lokalerne til hjemklasselokaler, så vore lokaler udnyttes optimalt. Vores lokaler benyttes også af 4H og idrætsforeningen om eftermiddagen og aftenen. Lokalrådet arrangerer madbikse med kulturelle arrangementer på skolen, så skolen fungerer som et lokalt kulturcenter.

Benløse skoleYdre rammer:Benløse skole fremstår som en velholdt bygning. Vi har i år fået malet Gl og Ny Indegård De få store udestående problemer kan nævnes:Udskiftning af asbestlofter i store dele af skolen,Eternittaget på hallen er gammelt,Halgulvet kan ikke klare flere afslibninger og skal inden for en kortere årrække udskiftes

4

Personale:Skolens personale består af ca. 65 personer, 35 lærere, 22 sfo-medarbejdere, 3 sekretærer og 5 servic og hal medarbejdere.I lærergruppen er der gennem de sidste 6 år sker et generationsskifte, således at de 65% er nyansatte. Der er dog fortsat i skoleåret 09/10 2 på aldersreduktion.

Brugere:Skolen har i undervisningstiden ca. 500 brugere, og tallet har stabiliseret sig pga finanskrisen. I sfo-1 og 2 går der tilsammen ca. 250 børn.Om aftenerne og i week-enderne er der mange fritidsbrugere af skolens idrætsfaciliteter, og i ferier anvendes skolen ofte til internatophold.

DagmarskolenDe ydre rammer: Dagmarskolen er en kommunal folkeskole, der har til huse på Vestervej 11. Den er distriktsskole for en del af Ringsted by. Den rummer modtageklasser og specialklasser for hele kommunen og har som "decentralt tilbud" oprettet en tale-sprog-kuvøse-klasse for elever på 0. – 3. klassetrin.Skolen har forventeligt pr. 1/8 2009 588 elever fordelt på 31 klasser. 522 elever går i 24 distriktsklasser, 42 elever går i 3 specialklasser (aldersintegrerede), 14 elever går i 3 modtageklasser (aldersintegrerede) og 3 elever går i sprogklassen.

Personalet: De godt 80 medarbejdere er fordelt således: 50 lærere og pædagoger i undervisningsdelen, 23 pædagoger i fritidsdelen, 2 medarbejdere har administrativt arbejde og 2 fungerer som servicemedarbejdere. Dagmarskolens servicemedarbejdere servicerer også Heldagsskolen.Ledelsen er 5 personer, henholdsvis skoleleder, viceskoleinspektør, afdelingsleder for specialklasserne, SFO-leder og serviceleder.

Brugerne: 588 elever fordelt på 304 piger og 284 drenge.

Samarbejdspartnere: Skolen samarbejder bredt med kommunens øvrige enheder.Særligt formaliseret samarbejde sker med:Daginstitutioner Benediktegårdens Børnehave, Børnehuset Kastaniehaven, Fristedet, Børnehuset Rosengården og Klostermarkens Børnehus - om brobygning mellem børnehave og skole.Kildeskolen og Nordbakkeskolen om brobygning fra 7. til 8. klasse. Kildeskolens 7. klasser undervises i fysik/kemi på Dagmarskolen.PPR om undersøgelse, sparring, vejledning og rådgivning i forhold til elever med skoleproblemer.Børne- og Familieafdelingen om børn med trivsels- og familiemæssige problemer.2U.SSP.Heldagsskolen - fælles servicemedarbejder og sekretær. Baneskolen.Børne- og ungerådgivningen, sundhedsplejen, skoler og dagtilbud i distrikt Dagmar via distriktsrådet.Desuden har skolen ad hoc samarbejde med:Børnehaver udenfor distriktet, der leverer børn til skolen.Skoler vi får tilflyttere fra eller leverer fraflyttere til.De praktiserende læger i forbindelse med bekymringsbørn.

5

Ungdomsuddannelsesinstitutioner om brobygning mellem folkeskolen og ungdomsuddannelserne.Kulturinstitutioner.Musikskolen.Det frivillige foreningsliv.Seminarierne. Dagmarskolen vil også fremover være praktikskole.

KildeskolenDe ydre rammer:Kildeskolen er beliggende i landsbyen Gyrstinge tæt på skov, sø og åbent land. Skolen modtager elever fra den vestlige del af Ringsted.Skolens hovedbygning er opført i 1954. I 1999 er der foretaget en tilbygning til den tidligere førstelærerbolig og i 2001 en større tilbygning i forbindelse med hovedbygningen. Desuden findes to pavilloner med henholdsvis 2 og 3 lokaler. En del af Gyrstinge Præstegård anvendes til skolefritidsordning. Endvidere er en tidligere pedelbolig tilknyttet skolen – her har Gyrstinge Idrætsforening klublokaler.Kildeskolen har rådighed over boldbaner, SFO-have, børnehavens have og den tidligere præstegårdshave – grønne områder, som benyttes flittigt i såvel skole som SFO-tid.

Personalet:Kildeskolen beskæftiger 28 fastansatte. Skolelederen er leder af og ansvarlig for såvel undervisnings- som fritids/daginstitutionsdelen. Til at varetage den daglige ledelse af fritids/daginstitutionsdelen er der ansat en SFO-leder. Skolelederen, viceskolelederen, SFO-lederen og souschefen for SFO udgør skolens ledelsesteam. Der er ansat 11 lærere, 13 SFO- medarbejdere (de fleste på deltid), en sekretær og en teknisk serviceleder på Kildeskolen.

Brugerne:Kildeskolen har 115 børn fra børnehaveklassen – 7. klasse, hvoraf 60 går i fritidsordning Desuden har vi i foråret 2009 cirka 40 børn i børnehaveafsnittet og 17 børn i eftermiddagsmodul i forbindelse med samarbejdet med Ringsted Skovbørnehave.Kildeskolens virke bygger på vores værdigrundlag. Formulering af værdigrundlag er revideret i foråret 2006. Værdierne udmøntes i dagligdagen og er grundlag for vores mål, handleplaner og principper.Værdigrundlaget lægger op til et tæt og åbent forældresamarbejde og vi forsøger at holde et højt informationsniveau, blandt andet gennem nyhedsbreve, forældreintra og forældremøder. Vi har en aktiv og engageret skolebestyrelse, som er med til at præge udviklingen på Kildeskolen.Vi lægger vægt på et tæt samarbejde mellem de forskellige afdelinger og har etableret faste samarbejdsrutiner mellem undervisningen og SFO (inklusiv førskoleafsnittet).Skolens idrætsanlæg og gymnastiksal benyttes flittigt af Gyrstinge idrætsforening.

Kværkeby skoleKværkeby Skole ligger udenfor Kværkeby i Ringsted Kommune. Skolen er centrum for mange af lokalområdets aktiviteter, idet lokalerne uden for skoletid er til rådighed for lokalsamfundets forenings- og kulturliv.

6

Kværkeby Skole er en mindre landdistriktsskole, hvor områdets børn fra 3 års-alderen kan komme i førskolegruppen. Efter 7. klasse fortsætter de fleste af skolens elever på overbygningsskolen i Vigersted sammen med elever fra Søholmskolen.

Førskolegruppen består af ca 40 børn, (der er plads til 50). Der er ca 90 børn fra bh.kl – 6. kl i SFO og ca 130 elever på skolen.

Skolen er opført i 1957. I 1997 blev en ny bygning taget i brug. Denne rummer førskolegruppen.

I 2002 opførtes endnu en ny bygning. Denne rummer medarbejderrum, administration, skolebibliotek og to møderum.

Personale:Personalet består af skoleleder(øverste leder af både undfervisningsdelen og fritidsdelen), børnehaveklasseleder, 10 lærere, hvoraf den ene er stedfortræder for skolelederen, SFO-leder og souschef, 9 pædagogmedhjælpere, 6 pædagoger, skolesekretær (deltid), teknisk serviceleder og teknisk servicemedarbejder.

Samarbejdspartnere: Forældre Forvaltninger og politikere i Ringsted Kommune Andre skoler og institutioner i Ringsted Kommune Foreninger og privatpersoner i Kværkeby m.fl.

NordbakkeskolenYdre rammer:Nordbakkeskolen er placeret i udkanten af Nordrup by i landlige omgivelser. De ældste bygninger er fra 1940. Skolen fik tilknyttet hal og idrætsanlæg i 1982. I 1999 fik de gamle tjenesteboliger tilbygget lokaler til 0.-1.kl. I 2007 stod en ny udbygning med lokaler til 2. – 6 kl. færdig, den gamle hovedbygning blev i samme omgang renoveret, hvilket betyder at skolen i dag fremstår i god og tidssvarende stand.

Personale:På skolen er der i alt 36 ansatte: 18 lærere, 11 SFO medarbejdere, sekretær, pedel, pedelmedhjælper, viceskoleinspektør, SFO-leder, SFO-souschef og skoleleder. Lærere og SFO-medarbejdere er organiseret i team. Lærere og pædagoger arbejder tæt sammen og har for en stor del fælleslokaler. Skolederen, viceskoleinspektøren, SFO-lederen og SFO-souschef udgør skolens ledelsesteam.

Brugere:Skolen er to-sporet fra 0.-7. kl. med 267 elever pr. 1/8 2009. I SFO 1 + 2 går der 186 af børnene. Mange forældre kommer på skolen i forbindelse med at bringe og hente deres børn. Derudover naturligvis til forældremøder, skole/hjem samtaler og diverse sociale arrangementer. Forældrene er også velkomne på skolen til hverdag, hvis de ønsker at deltage i undervisningen eller i SFO-tiden.Om eftermiddagen, aften og i weekenden bliver hallen og idrætsfaciliteterne brugt meget af de lokale idrætsforeninger.

7

Musikskolen benytter skolens musiklokale til diverse musikhold om eftermiddagen.

SøholmskolenRammer:Søholmskolen ligger i landsbyen Jystrup i Ringsted Kommune og er opført i 1955. I 1990´erne har skolen fået rådighed over to lærerboliger, som efter ombygning anvendes til skolefritidsordning. I 2000 er der på skolen opført en tilbygning med to store klasselokaler. Tilbygningen binder skole og sfo sammen og anvendes af disse i fællesskab. I 1994 opførte skolen og en række forældre og borgere i Jystrup i fællesskab Musikhuset, som anvendes til musikundervisning i skolen, af Ringsted Musikskole og af frivillige brugere. Søholmskolen ligger midt i "det grønne", og det søges udnyttet til mange udendørs aktiviteter både i skole- og sfo-tiden. Skolens synlige grønne vartegn er et 90 kvadratmeter stort solcelleanlæg finansieret af midler fra Undervisningsministeriet, Energistyrelsen og Ringsted Kommune.

BrugereSøholmskolen har 210 børn, hvoraf ca. 160 går i fritidsordning. Forældrene er altid meget velkomne på Søholmskolen. Skolebestyrelsen er aktiv i mange sammenhænge og i mange udvalg. Klasserne har forældreråd, og forældre og medarbejdere mødes på forældremøder og ved skole-hjemsamtaler. Klasserepræsentanterne i klasserådene mødes to gange årligt med skolebestyrelsen.Elevrådet støttes i at være et synligt og aktivt organ for børnene. Børnenes medbestemmelse i undervisningen og i samværet udbygges gradvist, og repræsentanterne fra 7. klasse deltager i skolebestyrelsens møder. Der er indført en årlig undervisningsmiljødag, hvor elevrådet i et par timer står i spidsen for udarbejdelse af den årlige undervisningsmiljøvurdering.Skolen stiller lokaler til rådighed for bl.a. Ringsted Musikskole, Jystrup Aftenskole og Jystrup Idrætsforening.

Personale:Personalet består af skoleleder, 14 lærere og en børnehaveklasseleder, 13 sfo-medarbejdere, en pedel og en sekretær, i alt 31 ansatte. Skolelederen er leder af både undervisnings- og fritidsdel og har til at bistå sig i dette arbejde en souschef, en sfo-leder og en sfo-souschef. Traditioner:På Søholmskolen værnes der om traditioner som den daglige morgensamling, juleklippedag, skolefest, lejrskoler i 5.og 7.klasse, lejrskole for hele skolen og totalteater. Musikken har både i det daglige og ved festlige lejligheder en stor plads på Søholmskolen.

Vetterslev Høm skoleYdre rammer:Vetterslev-Høm Skole ligger i landlige omgivelser midt mellem Vetterslev og Høm.Skolens hovedbygning med klasselokaler, håndabejdslokale, skolekøkken, sløjdsal og gymnastiksal er opført i 1943 samtidig med de to lærerboliger, som i dag er bygget om til henholdsvis kontor og lærerværelse samt bibliotek og edb-lokale. Siden er skolen blevet udbygget med 2 klasselokaler og 1 musiklokale. I 1980 fik skolen en helt ny bygning med fællesrum, faglokale og klasselokaler. Denne bygning er i dag indskolingsbygning og sfo 1, samtidig med at faglokalet også bruges til billedkunst og natur/teknik.I en pavillon findes et klasselokale, sfo 2 lokale, sfo-værksted og sfo'ens kontor.

8

På de store udendørsarealer findes boldbaner, en mooncarbane, en bål- og snitteplads, 2 legepladser samt et amfiteater.

Personale:Vetterslev-Høm skole har et samlet personale på 20 personer. Skolelederen er leder af både undervisnings- og fritidsdelen. Skolelederen har, til at bistå sig i arbejdet, en viceinspektør( ½ tid) og en sfo-leder.Der er 9 lærere, 1 børnehaveklasseleder, 3 pædagoger (heraf 1 barselsvikar), 2 pædagogmedhjælpere , 1 sekretær ( 16 t) samt 1 serviceleder ( 25 t).

Brugere:Vetterslev-Høm skole har ca.105 børn (aug 2009) hvoraf ca. 70 går i sfo. Skole- og fritidsdelen arbejder tæt sammen og benytter hinandens lokaler. Hver klasse har tilknyttet en pædagogisk medarbejder fra sfo’en, som deltager i formøder til skole-hjemsamtalerne og én årlig forældresamtale.Skolen stiller lokaler til rådighed for Vetterslev-Høm Gymnastikforening.

Vigersted skoleVigersted Skole ligger i landsbyen Vigersted i Ringsted Kommune omkring 10 kilometer øst for Ringsted by.Vigersted Skoles ældste del er opført i 1962 og i 1979 blev skolen væsentligt udvidet med to afdelinger og faglokaler. I 1979 blev der desuden opført en sportshal i forbindelse med skolen. Skolen har siden 2002 haft et areal på Bjergvej stillet til rådighed. Arealet ligger lige op af Humleore Skovdistrikt og bruges især af de yngste elever til naturfaglige aktiviteter.I 2003 overtog skolen Vigersted Børnehaves tidligere lokaler på Snekkerupvej 2 og 4. Bygningen på Snekkerupvej 2 er indrettet til SFO og bruges nu af SFO2. Bygningen på Snekkerupvej 4 er indrettet til to grupper i a-afdelingen (Vigersted Skoles tilbud til børn med Autismespektrumforstyrrelser).

Personale:Vigersted Skole har et personale på cirka 54 personer. Skolelederen er skolens øverste leder. Skolens øvrige ledelse består af viceinspektøren, SFO-lederen, og afdelingslederen i A-afdelingen. Det øvrige personale er 27 lærere, 18 pædagoger, en teknisk serviceleder, en teknisk servicemedarbejdere og to sekretærer.

Brugere:Skolen har cirka 250 børn fra lokalområderne. Heraf går 100 børn fra 0. – 7. klasse i fritidsordningen. Eleverne i 0.-7. klasse kommer fra Vigersted skoledistrikt, og eleverne i 8.-9. klasserne kommer fra skoledistrikterne i Vigersted, Kværkeby og Jystrup, idet Vigersted Skole er overbygningsskole for disse tre områder.Vigersted Skole har desuden en specialafdeling for 21 elever med Autisme-Spektrum-Forstyrrelser (ASF), i daglig tale kaldet A-afdelingen. Afdelingen var tidligere en amtslig centerafdeling, men er nu en del Ringsted Kommunes specialiserede tilbud. Eleverne undervises dels i en bygning tæt ved skolen og dels i lokaler på selve skolen. Begge steder er lokalerne søgt indrettet, så de tilgodeser elevernes handicap.

Skolen vægter gode relationer til forældrene. Alle klasser har 2-4 kontaktforældre og SFO har et forældreråd, SFO-rådet.

9

Skolebestyrelsen er aktiv og engageret og præger udviklingen på skolen i dialog med skolens ledelse og personale. Skolebestyrelsen har udpeget kontaktpersoner, som deltager i klassernes forældremøder og SFO-rådet. Repræsentanter fra bestyrelsen deltager desuden i skolerelaterede aktiviteter i lokalområdet.Repræsentanter fra skolebestyrelsen samarbejder med forældrerepræsentanterne fra 7. klasserne på Vigersted skole, Kværkeby Skole og Søholmskolen om etablering af relationer mellem børnene og mellem forældrene i forbindelse med overgangen fra 7. – 8. klasse.Repræsentanter fra skolebestyrelsen samarbejder desuden med repræsentanter fra Vigersted Børnehus om overgangen fra børnehave til Skole.

Elevrådet har nedsat en elevsikkerhedsgruppe, som sammen med skolelederen og lærernes sikkerhedsrepræsentant undersøger og sikrer elevernes undervisningsmiljø. Elevrådet støttes i medbestemmelse og står for forskellige elevarrangementer i løbet af et skoleår.

Skolens bygninger benyttes blandt andet af Ringsted Musikskole og Ungdomsklubben.Vigerstedhallen og tilhørende fodboldbaner benyttes blandt andet af idrætsforeningerne i Vigersted, Kværkeby, Jystrup og Allindelille, TMS med flere.

ValdemarskolenValdemarskolen er en ældre byskole med skoledistrikt i byområdet.På skolen, der bygningsmæssigt er meget sammensat, er klasserne/årgangene pt. fordelt på følgende måde: I pavillonbygningerne er 0. – 3. årgang (søjlerne) med tilhørende sfo´er, i portbygningen er 4.-5. årgang, på nær en enkelt 4. klasse som af pladsmæssige hensyn er i pavillon A, og aulabygningen rummer de ældre årgange og en række faglokaler.Skolens legeområder har gennemgået en udvikling og giver nu gode muligheder for børnenes udfoldelse i pauser og frikvarterer.Skolens grønne områder er små, men den korte afstand til Lystanlægget, Ringstedhallerne og kommunens idrætsanlæg giver gode aktivitetsmuligheder.Skolen er gennem årene blevet moderniseret af flere omgange, så den nu er en blanding af nye og ældre lokaler. Alle klasser har eget hjemmelokale.

Personale:Skolen har et personale på ca. 130 personer, heraf 75 ansat i skoledelen, 5 teknisk-administrative medarbejde og resten med tilknytning til fritidsdelen.Skolelederen er leder af både undervisnings- og fritidsdelen. Skolens ledelsesteam består af skoleleder, viceskoleinspektør, afdelingsleder, SFO – leder og – souschef for SFO 1 internt på skolen, SFO – leder for SFO 2 eksternt på Opalen, samt en leder af skolens sekretariat.

Brugere:Skolen har klasser fra 0. til 9. årgang, i alt 790 børn, hvoraf 150 er tosprogede.Der er på skolen skolefritidsordninger (SFO 1) for elevgruppen fra 0. kl. til 3. kl. og eksternt en SFO 2 for de elever der er tilmeldt fra 4 klasse og opefter.Tyrkisk modersmålsundervisning for elever fra hele Ringsted Kommune foregår på skolen i eftermiddagstimerne.Skolen stiller lokaler til rådighed for brugere i henhold til fritidsloven, såvel om aftenen som i weekender.

10

Samarbejdspartnere:forældreforvaltninger og politikere i Ringsted Kommuneandre skoler og institutioner i Ringsted Kommuneforeninger

Sdr. ParkskolenSdr. Parkskolens motto er:”For den enkelte og fællesskabet” Vi opfatter det som værdifuldt At det enkelte barn oplever vide rammer for udvikling og læring At det enkelte barn føler ansvar for sig selv og helheden At det enkelte barn oplever skolen som en demokratisk arbejdsplads

SkoledistriktetOmfatter området syd for jernbanen. Vi slutter ved åen og vest for Næstvedvej og mod øster er vi omgrænset af Åen. Sdr. Parkskolens distrikt for børnehaveklasse til og med 9. klasse kendetegnes af både alment- og socialt etageboligbyggeri samt parcel- og rækkehuse. Distriktets sociale og økonomiske status afspejles i kommunens vægtede ressourcetildelingsmodel for skoleområdet. Det kan konstateres, at skolens befolkningsprofil adskiller sig fra de øvrige distrikter. Skolen får derfor tildelt større ressourcer end de øvrige skoler.Skolen er taget i brug over tre etaper i 1971, 1973 og 1976, og senest i 2004 blev Ahornhallen med multisal og hal indviet.Ahornhallen bliver brugt af 1100 mennesker om ugen ud over skolen. Fra dagplejen til ældresagen. Fra folkedans til mavedans, samt mange forskellige sportsgrene.

Status pr. juni 2009 Distriktsskolen (0. – 9. klasse) 283 børn fordelt på 19 klasser incl. 1 obs-lignende-klasse,

Pusterummet og ”Skiftesporet” for børn fra 0. til 3.klasse med sociale og emotionelle vanskeligheder. Spor 2, som er for overbygningselever med andre behov og Tænkeboblen, som imødekommer unges behov for samtale med en voksen om problemer som ligger i periferien af det skolemæssige.

Kontaktklasserne (1.–10. klasse) 40 børn fordelt på 5 klasser. Disse elever har Aspergers syndrom.

Centerklasserne (0.– 9. klasse) 54 børn fordelt på 10 klasser. Disse elever er hørehandikappede i forskellig grad.

10. klassecenter for Ringsted Kommune 125 unge fordelt på fem linier: idrætslinie, Fit for Life, Kreativ Linie, Medielinien, Praktisk Linie og international linie. Se også under punktet 10. klassecenter.

Total (distrikt + center + 10. klassecenter) 510 børn og unge SFO-1 og 2, Myretuen og Bikuben (distriktsbørn) 117 børn fordelt i 4 basisgrupper herunder en

gruppe for skolens Aspergerelever. SFO-1, Krudtuglen (centerbørn) 28 børn fordelt i 2 basisgrupper

Medarbejdere pr. februar 2008

11

I alt 120 personer fordelt på, pædagogisk personale, 112 medarbejdere teknisk og administrativt personale, 7 medarbejdere

AsgårdsskolenAsgårdsskolen er en folkeskole med:- 168 elever i 0.-7.klasse fra skoledistriktet- centerklasserække med 133 normaltbegavede elever 0.-10. klasse med specifikke sprog/tale-

vanskeligheder og/eller bevægehandicap med det mål at tilgodese integration mellem center- og distriktselever. Eleverne kommer fra Region Sjælland og Region Hovedstaden. Skolen er selvvisiterende.

- SFO bestående af en del for 80 distriktselever, en del for pt. 25 centerelever i fritiden og en del i skoletiden for alle centerelever til dækning af mellemtimer – med fælles ledelse

- personale bestående af 57 lærere heraf 11 talepædagoger og 1 logopæd, 2 børnehaveklasseledere. 1 centerleder, 1 administrativ afdelingsleder og 1 skoleleder, 1 SFO-leder, 1 SFO-souschef og 10 pædagoger samt 16 pædagogmedhjælpere, 5 ergoterapeuter og en afdelingsleder, 6 fysioterapeuter og 1 afdelingsledere, 1 pedel, 3 sekretærer samt op til 6 personer ansat i særlige jobforhold samt studerende i alle afdelinger.

- 6.900 kvadratmeter, varmtvandsbassin, fysio- og ergoterapiafdeling, omsorgsafdeling og hal centerafdelingen er en takstfinansieret virksomhed, der drives af Ringsted Kommune på vegne kommuner i Region Sjælland, der har børn til vor målgruppe.

HeldagsskolenHeldagsskolen er beliggende på Vestervej 27 C, hvor skolen råder over bygning 3,4,5 samt en gymnastiksal.

Heldagsskolens personale består i 1 skoleleder, 4 lærere, 4½ pædagog, sekretær 12 timer om ugen, pedel 18½ time om ugen samt 0,6 stilling til psykolog.Heldagsskolen er en dynamisk og fleksibel skole, som tilbyder et helhedspræget undervisnings- og fritidstilbud mellem kl. 8 og 16, hvor lærere og pædagoger tilrettelægger og udfører arbejdet i fællesskab. Arbejdet styres af pædagogiske mål og ikke af et fastlagt skema, hvilket indebærer, at personalet skal være meget fleksibelt og omstillingsparat. Heldagsskolens kultur tager udgangspunkt i den lærende organisation, hvilket indebærer, at arbejdet med visioner, værdier og fælles mentale modeller skal tydeliggøre betydningen af alles involvering, samt at den enkelte medarbejder forstår, værdsætter og udfylder sin plads på skolen. Heldagsskolens ledelsesstil er dialog- og værdibaseret, og der er et stort råderum for hver enkelt medarbejder i forhold til skolens pædagogiske arbejde. Dette gælder såvel i teams som i det daglige samarbejde på hele skolen.

Heldagsskolen er normeret til 20 normaltbegavede børn fra 1- 7-(8) klassetrin, der til trods for en særlig indsats i deres distriktsskole og fritidsmiljø ikke trives og udvikler sig fagligt, socialt eller følelsesmæssigt. Børnene skal være i stand til at profitere af den pædagogik som Heldagsskolen lægger til rette indenfor de rammer og ressourcer Heldagsskolen har fået stillet til rådighed, og længden af opholdet på Heldagsskolen varierer alt efter de vanskeligheder børnene visiteres med.Vi har i dette skoleår 21 børn, hvoraf 18 børn er fra Ringsted Kommunes distriktsskoler og 3 børn er plejeanbragt fra andre kommuner.

12

ÅdalskolenÅdalskolen er en specialskole i Ringsted Kommune. Skolen er beliggende i den sydlige udkant af Ringsted, i grønne omgivelser og med udsigt ud over Ådalen.Ådalskolen, og det integrerede fritidshjem Kvædehuset, råder over mere end 3600m2 lokaler. Bygningerne er nye og velindrettede til vores arbejde med børn og unge. Dog giver stigende elevtal en situation, hvor kapaciteten i bygningerne har meget svært ved at dække behovet.Udearealerne er fremragende. Smukke grønne områder med integreret idrætshandicaplegeplads og en helt unik sammenhæng til den omkringliggende Ådal.Ådalskolen tilbyder undervisning efter Folkeskolelovens §20 stk. 2, for elever, hvis udvikling kræver særlig hensyntagen og støtte. Alle elever har det fælles grundlag, at de har generelle indlæringsvanskeligheder. Mange af eleverne har i tilknytning til dette, et fysisk eller psykisk handicap. Fra 1. januar 2009 er Ådalskolen fusioneret med fritidshjemmet Kvædehuset, så vi fra denne dato er skole og SFO.Skolens økonomi er baseret på opkrævning af takst for de indskrevne elever. Betalingen påhviler den kommune, der visiterer eleven til Ådalskolen. Skolen optager elever fra alle kommuner, der visiterer elever til skolegang her. Skolens basisbudget er estimeret til 99 elever.På skolen er det vores daglige glæde og udfordring at møde nogle dejlige børn / elever og nogle engagerede forældre. Vores medarbejdere er meget kompetente og veluddannede og har stor erfaring i at skabe målrettet undervisning og udvikling for eleverne. I vores undervisning arbejder vi intensivt med elevernes kommunikative, faglige og sociale kompetencer samt med træning og udvikling af elevernes evne til selvhjulpenhed.De særlige kvaliteter og store fremskridt vi opnår i arbejdet med vores elever, lader sig ikke beskrive i resultater for afgangsprøver i Folkeskolen. Ingen af vores elever har mulighed for at gennemføre en afgangsprøve i Folkeskolen. Alle vores elever afslutter deres skolegang med at udarbejde og fremlægge en projektopgave.

De mange specialfagligheder og kompetencer som personalet rummer, den videndelende virksomhedskultur og personalets vilje og evne til at efteruddanne sig, er væsentlige forudsætninger for at vedligeholde vores kvaliteter og faglige ekspertise.

Hvis der er brug for uddybende kommentarer eller forklaringer, er vi glade for at blive kontaktet.

13

RammebetingelserMålMålsætningen for skoleområdet er beskrevet i kommunens Børn og Unge Politik – se http://www.ringsted.dk/Borger/BornUngeOgFamilie/Undervisning/~/media/Filer/BoernOgKulturforvaltningen/Maalsaetninger/BoerneOgUngepolitik.ashx

RammerI denne rapport forstås rammer som de resursemæssige og styringsmæssige rammer lovgivningen og Byrådet har fastsat og som har betydning for undervisningen og dens kvalitet.I afsnit 2.2-2.4 redegøres der for de resursemæssige rammer.De styringsmæssige rammer fremgår af folkeskoleloven og Ringsted kommunes styrelsesvedtægt se http://www.ringsted.dk/Borger/BornUngeOgFamilie/Undervisning/FolkeskolerOgSFO/Styrelsesvedtaegt.aspx

2.2, 2.3 og 2.4Skolernes økonomiske rammer 07/08 og 08/09:

Skole Grundtildeling til lærere , ledelse og administration (udmelding 2008 celle 139*5/12 + udmelding 2009 celle 120*7/12)+ Supplerende tildeling (udmelding 2008 celle 167:182 + udmelding 2009 celle 152:165)+ elevvariabel tildeling (grundbeløb: 27.855 + 2.112 kr. pr. elev i 0.-7. kl. + 2.482 kr. pr. elev i 8.-10 kl. (beløb beregnet som vejet gennemsnit))

(07/08-tallet i parentes)

Tildeling til SFO:Løn (tildeling i styresystemet ark (Time- og kronebudget) række 129, løn for 2008+ Børnevariable (tildeling i styresystemet ark (time- og kronebudget) række 125, børnevariabel for 2008

(Kildeskolen, Allindelille skole og Kværkeby skole eksl tildeling til førskoleafsnittet)

Udgifter til børn i centrale og decentrale tilbud samt opholdsstederBrutto.(Skolen udfylder)

08/09

(07/08 i parentes)

Indtægter vedr. særlige tilbud til andre skoler i Ringsted kommune (for salg af ydelse) i kr.Brutto.(Skolen udfylder)*

(07/08 i parentes)

Allindelille skole 5.034.036(5.075.946)

2.115.425(2.032.161)

153.400(290.417)

0(0)

Asgårdsskolen - distrikt 6.385.118(6.344.058)

2.836.055(2.327.184)

329.913(324.597)

67.310(83.000)

- centeret 31.956.690(29.041.329) (2008)

2.028.210(1.490.182) 0 (942.615)

14

Benløse skole 18.764.715(18.504.623)

6.667.466(6.467.732)

2.233.020(1.757.788)

459.672(45.000)

Dagmarskolen 20.288.971(20.751.306)

7.671.648(6.917.390)

1.401.855(2.210.000)

6.822.642(7.225.000)

Heldagsskolen 6.218.170 (5.671.584) (2008) 0 0 0

Kildeskolen 5.842.440(4.946.629)

2.280.080(2.324.526)

0(254.542)

00

Kværkeby skole 5.312.519(5.110.250)

2.378.833 (2.396.605)

1.001.290(736.317)

00

Nordbakkeskolen 9.375154(9.059.693)

4.553.812(4.238.685)

275.871(343.164)

00

Sdr. Parkskolen - distrikt 14.301433(15.590.611)

4.232.355(3.853.305)

1.700.105(1.824.942)

4.470.362(3.431.666)

- centeret 13.868.620(12.335.951) (2008)

2.893.721(1.680.514) 0 (5.148.731)

10. klassecenteret 5.138.880(4.229.789)

00 0

Søholmskolen 7.216.815(6.650.025)

3.758.507(3.555.838)

00

00

Valdemarskolen 33.853.790(30.397.167)

12.778.881(11.979.928)

5.194.202(4.808.585)

2.756.196(1.407.167)

Vetterslev Høm skole 6.223759(5.697.667)

2.287.322(2.364.671)

1.181.924(355.750)

00

Vigersted skole - distrikt 10.706210(10.418.353)

2.410.379(2.291.339)

1.040.000(870.000)

0(21.000)

- centeret 7.051.530(5.956.445) (2008)

2.739.321(2.646.555) 0 (5.200.000)

Ådalskolen 24.547.890 (23.778.812) (2008)

00 0

* Skoler der visiterer egne elever til tilbud på egen skole, skal både udgifts- og indtægtsføre disse.

2.5Skolerne tilbyder undervisning på disse klassetrin:Fremgår af bilag 1

2.6Antal spor pr. klassetrin:Fremgår af bilag 1

15

2.7Antal elever, der modtager specialpædagogisk bistand i specialklasser og antal elever, der modtager undervisning i dansk som andetsprog i 06/07, 07/08 og 08/09:

Skole Elever pr. 5.9.2006 / 5.9.2007 / 5.9.2008

Kilde: UNI.C

Af skolens elevtal modtog nedenstående antal elever specialpædagogisk bistand i specialklasser(Skolen oplyser)Pr. 5.9. 2006 /5.9. 2007 / 5.9.2008

Elever der modtog undervisning i dansk som andetsprog(Oplyses af skolen efter konkret optælling v. afslutn. af skoleårene 06/07 -07/08 - 08/09)

Allindelille skole 125 / 120 / 112 5 / 2 / 1 0 / 0Benløse skole 470 / 484 / 482 0 / 17 / 24 17 / 14 / 10Kildeskolen 107 / 115 / 116 0 / 1 / 2 0 / 0Kværkeby skole 161 / 122 / 123 5 / 11 / 8 0Nordbakkeskolen 262 / 257 / 262 0 0Søholmskolen 204 / 208 / 210 0 0Vetterslev Høm Skole 166 / 155 / 104 5 / 7 / 7 2 / 0Vigersted skole 282 / 272 / 274 21* / 21 * / 22 0 / 0 / 0Dagmarskolen 565 / 553 / 572 57 / 46 / 37 28 / 29 / 44Valdemarskolen 758 / 772 / 780 24 / 22 / 32 71 / 75 / 77Sdr. Parkskolen 521 / 496 / 492 88* / 86* / 95* 157 / 153 / 143Asgårdsskolen 273 / 287 /286 107* / 116* / 129* 7 / 7Heldagsskolen 17 / 21 / 21 21 / 21 0Ådalskolen / 96 / 100 /104 96* /104Total 3.884 / 3.958 /3.964 260 /256* På Asgårdsskolen, Ådalskolen og Vigersted skole angiver elevtallet i specialklasserne antallet af specialundervisningselever (tidligere benævnt vidtgående specialundervisningselever) henvist fra egen skole, fra andre skoler i kommunen og fra andre kommuner. Det samme gælder Sdr. Parkskolen, der herudover også underviser elever fra kommunen i K-klasser (elever i det lettere autisme spektrum).På Dagmarskolen og Valdemarskolen angiver elevtallet i specialklasser elever fra egen skole og elever henvist fra andre af kommunens skoler.På Heldagsskolen undervises kun elever henvist fra andre af kommunens skoler.

16

2.8Andelen af elever i SFO i forhold til det samlede antal elever på de klassetrin, hvor denne tilbydes pr. 1.1.07, 1.1.08 og 1.1.09:

Andelen af elever i SFO ift. det samlede antal elever på de klassetrin, hvor denne udbydes – i %.(Hvis SFO-2 angives tallet herfor i parentes)Opgjort pr. 1. januar 2007 / 1. januar 2008 / 1. januar 2009

Allindelille skole 99,8 (56) / 99,98 (44) / 94,4 (31,3)Benløse skole 97,1 (68) / 94 (54) / 92,5 (53)Kildeskolen 92 (48) / 99 (46) / 98,5 (17,5)Kværkeby skole 95 (29) / 93 (41) / 90,6 (56,5)Nordbakkeskolen 92 (52) / 92 (42) / 90 (39)Søholmskolen 97 (56) / 90 (41) / 95 (53)Vetterslev Høm Skole 91,6 (33) / 87 (24) / 96,7 (26)Vigersted skole 92,4 (43) / 92 (42) / 92 (36)- centeret 100 / 100 / 100Dagmarskolen 98 (32) / 95 (37) / 91 (48)Valdemarskolen 99,6 (70) / 95,6 (58,6) / 97,5 (64,2)Sdr. Parkskolen 72,4 (25) / 78,4 (23) / 73,6 (53)- centeret 88,6 / 62,9 / 50Asgårdsskolen 93 / 97,5 / 98,8- centeret 20 / 17 / 18Ådalskolen (fritidshjemmet Kvædehuset)

84 / 83 / 82

17

2.9De gennemsnitlige udgifter pr. elev opgjort for den enkelte skole og for det samlede skolevæsen i 07/08 og 08/09:

Skole Skolens gennemsnitlige udgift pr. elev (Beløb i pkt. 1) første kolonne, delt med det elevtal, der ligger til grund for udmeldingen i skoleårene 07/08 (Kilde: ØA)

Skolens gennemsnitlige udgift pr. elev (Beløb i pkt. 1) første kolonne, delt med det elevtal, der ligger til grund for udmeldingen i skoleårene 08/09(Kilde: ØA)

Allindelille skole 41.606 43.397

Asgårdsskolen 37.762 40.782

Asgårdsskolen - center 259.298 285.328

Benløse skole 36.284 37.306

Dagmarskolen 35.928 38.787

Heldagsskolen 270.071 310.909

Kildeskolen 43.775 46.740

Kværkeby skole 32.758 39.352

Nordbakkeskolen 33.554 35.378

Sdr. Parkskolen 44.166 45.401

Sdr. Parkskolen – 10. kl. 40.284 41.780

Sdr. Parkskolen - center 224.290 252.157

Søholmskolen 32.439 34.530

Valdemarskolen 38.477 41.641

Vetterslev Høm skole 33.320 37.046

Vigersted skole 39.614 39.361

Vigersted skole – A hus 283.640 335.787

Ådalskolen 246.566 247.958

Skolevæsenets gennemsnitlige udgift pr. elev Summen af første talkolonne i pkt 1) + budget på konto 3.04 – minus 35 %, som PPR skønnes at anvende til andet end skoler – delt med summen af elever, der ligger til grund for budgettildelingen i skoleåret)(ØA leverer tallet)

Almindelige skoler: 39.089

Specialskoler: 251.689 (center Asgård og Sdr. Park, A-hus og heldagsskolen)

Almindelige skoler: 41.427 kr.

Specialskoler: 274.150 kr.(center Asgård og Sdr. Park, A-hus og Heldagsskolen)

18

Nettoudgifter til folkeskolen pr. elev 2008

40.00042.00044.00046.00048.00050.00052.00054.00056.00058.00060.000

Ringste

d

Hele la

ndet

Køge

Roskil

de

Holbæk

Faxe

Sorø Lejre

Næstved

Diagrammet viser nettoudgiften pr. normalklasseelev iflg. Velfærdsministeriets nøgletal for Ringsted, hele landet og de omkringliggende kommuner.

I nøgletallet indgår alle udgifter bogført under folkeskoler. I tabellen overfor (pkt. 2.9) som viser gennemsnitsudgifter i Ringsted Kommunes egne skoler er kun medtaget direkte elevvariable udgifter. Forskellen mellem de to nøgletal udgøres af ejendomsudgifter og fællesudgifter.

Ejendomsudgifter = vedligeholdelse, el, vand, varme, rengøring, skatter og forsikringer.Fællesudgifter = konsulenter, pension til tjenestemænd, udviklingsprojekter og betaling for undervisning på opholdssteder.

19

Data til og med 2008 er regnskabstal, mens oplysninger herefter er budgettal. Beskrivelse: Udgifter til undervisning netto er bruttodriftsudgifterne fratrukket indtægter og statsrefusion. Funktionerne vedrører de samlede udgifter til folkeskolen, pædagogisk psykologisk rådgivning, kommunal og regional specialundervisning, bidrag til statslige og private skoler samt udgifter til efterskoler og ungdomsskoler. Kommentar: Bemærk fra 2007 er bidrag til staten for tosprogede og kommunale tilskud til frie grundskoler ikke er inkluderet i nøgletallet. Udgiften til de tidligere Amtscentraler er udgået, da disse er overgået til staten.

Kommunalreformen: Bemærk, at der er mindre ændringer i praksis for registrering i det kommunale budget- og regnskabssystem fra 2006 til 2007 som følge af kommunalreformen og ændringen i kommunernes opgaver og finansiering. Kilde: Kommunernes indberetning af budget og regnskab til Danmarks Statistik og Danmarks Statistiks Statistikbanken, matricen BEF1.

2.10Resurser afsat samlet for kommunen til hhv. specialpædagogisk bistand og undervisning i dansk som andetsprog i 06/07, 07/08 og 08/09:

Resurser til specialpædagogisk bistand (Budget i skoleåret på konto 3.08 gruppering 090 02, betaling for vidtgående specialundervisning i egen og andre kommuner)

34.227.548 kr. i 08/09 23.540.190 kr. i 07/08 25.276.069 kr. i 06/07

Resurser til undervisning i dansk som andetsprog (Pulje til tosprogede som fordeles efter antal tosprogede på den enkelte skole (2,753 mio.kr.) + budget til modersmålsundervisning på Valdemarskolen og Sdr Parkskolen (0,620 mio.kr.)

3.373.000 kr. i 08/09 3.373.000 kr. i 07/08 3.352.513 kr. i 06/07

20

2.11Antal elever pr. klasse (pr. 5.9.2008):Fremgår af bilag 1

2.12Antal elever pr. lærer i 06/07, 07/08 og 08/09:

UNI-C er kilde til nedenstående tabel.For elev/lærer ratioen pr. 5. sept. 2007 er specialklasseelever samt lærernes og ledernes tid anvendt på specialundervisning i specialklasser ikke inkluderet. Specialklasseundervisning er fratrukket, da elev-lærer forholdet er levere end i normalklasser. Hvis man ikke tager højde for det, bliver billedet skævt for skoler med mange specialklasseelever.I elevtallet indgår alle elever fra 1.-10 klasse eksklusiv elever i specialklasser.Antallet af årsværk er beregnet ud fra det samlede resurseforbrug (tidsforbrug) for lærerne samt den del af ledernes arbejdstid, der anvendes til undervisning. Herfra er trukket den tid der anvendes til specialundervisning i specialklasser, da specialklasseeleverne ikke indgår i elevtallet.Den samlede tid deles med et standard årsværk (1924 timer). Herved fås antallet af fuldtidsansatte. Derefter deles antallet af elever ,ed antallet af beregnede fuldtidsansatte.Elev/lærer-ratioen er kun beregnet for folkeskoler og kun for de folkeskoler, som har indberettet både elev- og resursetal.

NB: Tallene for Ådalskolen og Heldagsskolen er beregnet og opgivet af skolen selv.

institutions_navn

Elever_pr_lærer i 2006

Elever pr. lærer i 2007

Elever pr. lærer i2008

Allindelille Skole 13,9 11,7 11Benløse Skole 15 13,5 13,2Kildeskolen 11,2 10 11,2Kværkeby Skole 15,9 10,8 10,6Nordbakkeskolen 15,8

14,2 15,6

Søholmskolen 16,2 13,9 13,1Vetterslev-Høm Skole 17

12,4 12,9

Vigersted Skole * 11,4

11,3 12,1

Dagmarskolen * 13 11,1 11,6Valdemarskolen * 14,3

12,1 10,7

Sdr. Parkskolen * 8,7

6,3 6,3

Asgårdsskolen * 5,5 4,1 3,4

Ådalskolen * 2,7

3,1

3,3

Heldagsskolen * 6,6

5,3

5,3

21

Kilde UNI-C

22

2.13Elevernes fravær på baggrund af skolernes fraværslister for skoleåret 07/08:Fraværet er angivet i % udregnet efter antal fraværsdage (hhv. pga. sygdom, ulovligt fravær og lovligt fravær) for skolen, divideret med det samlede elevtal for skolen gange med 200 skoledage - for skoleåret 07/08.Og fravær (hhv pga. sygdom, ulovligt fravær og lovligt fravær) for skolen angivet som gennemsnitlig antal sygedage pr. elev for skoleåret 07/08 og 08/09

Skole Fravær pga. sygdom i %

Ulovligtfravær i %

Lovligt fravær i %

I altFravær i %

Sygefravær gnsntl.antalfraværsdage pr. elev pr.år

Ulovligtfravær gnsntl.antalfraværsdage pr. elev pr.år

Lovligtfravær gnsntl.antalfraværsdage pr. elev pr.år

I altfraværgnsntl.antal fraværsdage pr. elev pr. år

Allindelille skole 2,7/3,5 0,1/0,1 1,4/1,8 4,2/5,4 5,6/7,1 0,2/0,1 2,8/3,6 8,6/10,8Asgårdsskolen 4,2/2,9 0,1/0,2 2,2/1,9 6,5/5,0 8,2/5,8 0,2/0,0 4,5/3,0 12,9/9,7Benløse Skole 3,5/3,3 0,5/0,7 1,0/1,0 5,0/5,0 7,0/6,6 1,1/1,4 2,0/2,0 10,1/10,0Dagmarskolen 4,2/4,3 1,5/1,3 1,6/1,6 7,3/7,2 8,4/8,6 3,1/2,5 3,2/3,2 14,7/14,3Kildeskolen 3,3/3,3 0,1/0,3 1,1/1,3 4,5/4,9 6,7/6,7 0,3/0,6 2,2/2,5 9,2/8,9Kværkeby skole 2,8/3,4 0,5/0,7 1,6/2,0 4,9/6,1 5,7/6,8 1,0/1,5 3,2/4,1 9,9/12,4Nordbakkeskolen 2,1/3,6 1,0/0,9 1,5/1,9 4,6/6,4 4,2/7,3 2,1/1,7 3,0/3,8 9,3/12,8Sdr. Parkskolenu.10 klasse 07/08

3,9 1,2 1,8 6,9 7,8 2,4 3,7 13,9

Sdr. Parkskolenm.10. klass 08/09

3,6 1,5 1,6 6,7 7,2 3,0 3,3 13,5

Søholmskolen 4,5/4,1 0,05/0,4 1,5/1,3 6/5,8 9,1/8,2 0,1/0,1 2,9/2,6 12,0/10,9Valdemarskolen 5,4/4,5 0,8/1,0 1,4/1,5 7,6/7,0 10,9/9,1 1,6/2,0 2,9/3,0 15,4/14,1Vetterslev Høm Sk.

3,3/3,6 0,6/0,3 1,5/1,5 5,4/5,4 6,7/7,1 1,2/0,7 3,1/2,9 11,0/10,7

Vigersted Skole 3,7/4,0 0,5/0,6 1,5/1,7 5,7/6,3 7,4/8,0 1,0/1,2 3,1/3,3 11,5/12,5Total for skolerne 4,0/3,7 0,7/0,8 1,5/1,5 6,2/6,0 8,0/7,3 1,4/1,6 3,0/3,0 12,4/11,9

Heldagsskolen 6,1/? 0,0 3,0 9,1 12,2 0,0 6,0 18,2Ådalskolen 3,1/? 1,9 1,6 6,6 6,2 3,8 3,2 13,2

23

2.14Antal elever pr. nyere computer (under 5 år gamle) med internetopkopling pr. 31.12.06, 31.12.07 og 31.12.08:

Antal elever pr. nyere computere (under 5 år gamle) med internetopkobling Pr. 31.12.2006

Antal elever pr. nyere computere (under 5 år gamle) med internetopkobling Pr. 31.12.2007

Antal elever pr. nyere computere (under 5 år gamle) med internetopkobling Pr. 31.12.2008

Allindelille skole 3,0 2,7 2,6Benløse skole 5,2 4,2 2,6Kildeskolen 3,6 3,5 3,3Kværkeby skole 4,5 3,9 3,8Nordbakkeskolen 4,2 4,2 4,7Søholmskolen 4,3 2,9 2,9Vetterslev Høm Skole 3,6 2,7 3,9Vigersted skole 3,4 2,4 2,8Dagmarskolen 3,5 3,4 2,4Valdemarskolen 4,9 3,6 4,0Sdr. Parkskolen 3,6 2,8 2,1Asgårdsskolen 1,8 1,6 1,5Ådalskolen 1,5 1,1 1,2Heldagsskolen 2,0 2,0 1,0

24

2.15Afholdte udgifter til undervisningsmidler pr. elev (kalenderårene 2006, 2007 og 2008):

Skole Udgifter til undervisningsmidler pr. elev (samlet for skolen) (kto. 64 (uv.midler)+ kto.66 (elevaktiviteter+skolebibl.) i kroner.Kalenderåret 2006

Udgifter til undervisningsmidler pr. elev (samlet for skolen) (kto. 64 (uv.midler)+ kto.66 (elevaktiviteter+skolebibl.) i kroner.Kalenderåret 2007

NB. Computere konteres som inventar.

Udgifter til undervisningsmidler pr. elev (samlet for skolen) (kto. 64 (uv.midler)+ kto.66 (elevaktiviteter+skolebibl.) i kroner.Kalenderåret 2008

NB. Computere konteres som inventar.

Allindelille skole 1.098 1.770 1.972Benløse skole 3.028 2.796 2.559Heldagsskolen 6.864 7.140 7.290Kildeskolen 1.725 1.740 1.067Kværkeby skole 1.621 1.371 2.470Nordbakkeskolen 1.939 1.601 1.714Søholmskolen 1.518 1.641 1.618Vetterslev Høm Skole 1.790 1.712 2.274Vigersted skole 2.700 1.634 760Centeret 4.100 3.315 2.254Dagmarskolen 3.213 2.722 2.488Valdemarskolen 1.762 2.220 2.240Sdr. Parkskolen 1.937 1.998 1.964Centeret 2.347 2.392 2.415Asgårdsskolen 681 775 635Centeret 4.546 5.461 -Ådalskolen 7.506 10.528 10.413

Note: ovenstående tal kan pga. forskellig konteringspraksis være vanskeligt sammenlignelige.

25

2,16Andel af lærernes arbejdstid, der anvendes til undervisning i 06/07, 07/08 og 08/09:(der anvendes det udvidede undervisningsbegreb = den tid lærerne er sammen med eleverne enten i form af undervisning eller i form af andre kompetencegivende aktiviteter)

Skole

Andel_af lærernes arbejdstid brugt_på_undervisning i % år 2006/07*

Andel_af lærernes arbejdstid brugt_på_undervisning i % år 2007/08*

Andel_af lærernes arbejdstid brugt_på_undervisning i % år 2008/09*

Allindelille Skole 33 35,9 35,8Benløse Skole 34,3 34,6 32,9Kildeskolen 34,2 33,5 33,8Kværkeby Skole 34,2 33,2 31,7Nordbakkeskolen 33,1 36,6 39,0Søholmskolen 37,5 35,3 36,7Vetterslev-Høm Skole 36,3

34,7 36,6

Vigersted Skole *40,8 *40,4 36,3Dagmarskolen 34,5 35,2 34,7Valdemarskolen 34,9 35,7 34,3Sdr. Parkskolen 29,5 33,2 30,3Asgårdsskolen 34,6 34,9 34,3Gennemsnit 34,7 35,3 34,7Heldagsskolen 45,7 45,7 45,7(Der er ikke indberettet tal fra Ådalskolen)*Andelen af lærernes arbejdstid der er anvendt til undervisning er beregnet på baggrund af tiden brugt til undervisning inkl. specialundervisning delt med den samlede arbejdstid (undervisning inkl. specialundervisning, ikke undervisning, individuel tid, ledelsestid ferie og fridage).Beregnet på baggrund af skolernes planlagte resursetid pr. 5.9.07 for skoleårene 06/07, 07/08 og 08/09.* tallene er fremkommet på baggrund af fejlindberetningKilde UNI-C

2.17Planlagte timer jf. folkeskolelovens § 16Fremgår af bilag 2

26

2.18Omfanget af gennemførte timer (i % af planlagte) fordelt på 0.-7. klasse, 8.-9. klasse og centerafdelinger i 07/08 og 08/09Og opgørelse af i hvilket omfang timer i skoleåret 08/09, blev gennemført ved at en lærer igangsatte klasser med selvstændige opgaver og havde tilsyn med mere end én klasse ad gangen.

Note:Gennemførte timer= timer læst af oprindelige lærer (jf. skemaet), timer læst af vikar (både uddannet og ikke læreruddannet), timer hvor en lærer, der samtidig har en anden klasse, igangsætter klassen med relevante selvstændige opgaver og har tilsyn med klassen.Ikke gennemførte timer= timer hvor eleverne hjemsendes.Skole I hvilket

omfang planlagte timer 0.-7. kl. blev gennemført angivet i %

I hvilket omfang planlagte timer 8.-9. kl. blev gennemført angivet i %

I hvilket omfang planlagte timer i centerafd.blev gennemført angivet i %

I hvilket omfang gennemførte timer i skoleåret 08/09, blev gennemført ved, at én lærer igangsætter klasser med selvstændige opgaver og havde tilsyn med mere end en klasse ad gangen.Angives i antal timer efter konkret optælling

Allindelille skole 99,8 / 99.1 4 Benløse skole 99,5 /99,5 98,8 / 98,8 19Kildeskolen 98,6 / 99,9 6 Kværkeby skole 99 / 98 2Nordbakkeskolen 99,9 / 99,9 21Søholmskolen 99,9 / 99,9 3Vetterslev Høm Skole 99 / 99,2 12Vigersted skole 100 / 100 98,9 / 97 100 / 100 40Centeret 100 / 100 100 0Dagmarskolen 100 / 100 99,9 / 99,5 20Valdemarskolen 99,5 / 99 97 / 98 100 40Sdr. Parkskolen 100 / 100 94 / 99,9 100 / 100 16Centeret 100 /100 100 / 100 100 / 100Asgårdsskolen 99,99 /99,99 0Centeret 100 / 100 100 / 100Ådalskolen 100 / 100Heldagsskolen 100 / 100

27

2.19, 2.20 og 2.21Omfang af undervisning, der varetages af lærere med liniefagsuddannelse i faget eller kompetencer svarende til liniefagsuddannelse (2.19).Omfanget af undervisning af børn, hvis udvikling kræver en særlig hensyntagen eller støtte, varetages af lærere med liniefagsuddannelse i specialpædagogik eller kompetencer svarende til liniefagsuddannelse (2.20).Omfanget af undervisningen i dansk som andetsprog som varetages af lærere med liniefagsuddannelse i dansk som andetsprog eller kompetencer svarende til liniefagsuddannelse (2.21).

Lærere med liniefag: lærere med liniefag i det pågældende fag er lærere, der har liniefag gennemført på læreruddannelsen eller meritlæreruddannelsen eller efterfølgende liniefaget ved efteruddannelse.

Lærere med kompetencer svarende til liniefag: lærere med efter-/videreuddannelse, der vurderes at give kompetence svarende til liniefag. Lærerne har f.eks. en anden kompetencegivende uddannelse eller deltaget i længerevarende kursusforløb. Skolens leder foretager skøn i forbindelse hermed.

Lærere der varetager specialundervisning: specialundervisning omfatter specialundervisning af enkelte elever eller grupper i eller uden for klassen, samt undervisning i specialklasser.

Fremgår af bilag 3

28

2.22Midler anvendt på efteruddannelse eller kompetenceudvikling i øvrigt af lærere i 06/07, 07/08 og 08/09Skole Timer anvendt til

efteruddannelse eller kompetenceudvikling i øvrigtSkoleårene 06/07, 07/08 og 08/09

Kroner anvendt til deltagergebyr, uv.materialer og kørsel ifm. efteruddannelseSkoleårene 06/07, 07/08 og 08/09

Allindelille skole 108 / 497 / 191 11.716 / 3535 / 16.790Benløse skole 4.395 / 2.030 / 2.763 121.437 / 119.905 /207.316Kildeskolen 1.032 / 1200 / 711 43.128 / 43.128 / 53.654Kværkeby skole 1.015 / 1.055 / 736 43.386 / 44.308 / 54.105Nordbakkeskolen 807 /1.003 / 1.045 30.193 / 48.542 / 51.064Søholmskolen 685 / 1.747 / 701 45.705 / 75.441 / 37.539Vetterslev Høm Skole 369 / 436 / 402 39.095 / 29.016 / 41.299Vigersted skole 990 / 709 / 1200 31.826 / 34.444 / 55.320Centeret 918 / 409 / 440 7.230 / 79.327 / 55.585Dagmarskolen 4.292 / 3.933 / 1.758 252.186 / 313.077 /

275.000Valdemarskolen 1.671 / 3.320 / 3.731 172.905 / 153.578 /

197.500Sdr. Parkskolen 6.065 / 4.769 / 3.155 116.300 / 166.793 / 85.962Centeret 3.027 / 1.979 / 2.293 65.000 / 78.712 / 43.521Asgårdsskolen 440 / 550 / 700 36.118 / 80.440 / 78653Centeret 1.877 / 2.200 /2.479 153.979 / 390.618 /

380.822Ådalskolen 3.781 / 2.777 / 3.166 607.589 / 258.741 /

367.068Heldagsskolen 460 / 460 / 480 33.710 / 24.470 / 37.375

3.0Oplysninger vedr. specialundervisning og elever i specialklasser m.v.

I Ringsted kommune arbejder vi generelt for, at færrest mulige børn segregeres til eksterne foranstaltninger. På den baggrund betragtes en stor del af specialundervisningen som undervisningsdifferentiering og håndteres suverænt af distriktsskolen. Det betyder, at al specialundervisning, der ikke kræver, at barnet flyttes til et særligt tilbud, håndteres lokalt. Det betyder, at disse børn ikke er indstillet til PPR, men udelukkende håndteres på den lokale skole og følges konsultativt af PPR på skolens konferencer.

Nogle gange er børnenes behov dog af en sådan karakter, at det synes hensigtsmæssigt at opbygge en særskilt ekspertise i forhold til at kunne tilrettelægge en kvalificeret og tilstrækkelig

29

undervisning. For at kunne imødekomme børnenes respektive behov har vi derfor samtidig ønsket lokalt at sikre en så varieret vifte af tilbud, som muligt, ligesom det har været hensigten at disse tilbud skal være en del af den almindelige skole, således at børn med særlig behov fortsat vil kunne have kontakt til og undervisning sammen med andre børn i den almindelige skole i det omfang, det er muligt.

I Ringsted kommune findes aktuelt en række centrale- og decentrale tilbud til børn med særlige behov. Det drejer sig om

Specialklasserækken på Dagmarskolen for elever med generelle indlæringsvanskeligheder D-klassen på Dagmarskolen for børn i socioemotioenelle vanskeligheder hvor der ofte også

er tale om en forsinket sproglig udvikling N-klasserne på Valdemarskolen for børn med neurologiske vanskeligheder samt N+ for

elever på mellemtrinnet K –klasserne på Sdr. Parkskolen for børn med Asperger Syndrom og andre Autisme

Spektrum Forstyrrelser Baneskolen for børn i svære socioemotionelle vanskeligheder som har behov for en

individuelt tilrettelagt undervisning samt Heldagsskolen for børn i socioemotionelle vanskeligheder, der fungerer bedst i en lille

gruppeAlle disse tilbud er fælleskommunale tilbud.

Tilsvarende er der ind imellem børn, der har behov for et særligt vidtgående specialundervisningstilbud. I Ringsted kommune råder vi tillige over en række vidtgående specialundervisningstilbud, nemlig

Ådalskolen for børn med et massivt varigt nedsat funtionsniveau Centerklasserne på Asgårdsskolen for børn med fysiske handicaps og/eller massive

impressive og/eller ekspressive sproglige vanskeligheder Centerklasserne på Sdr. Parkskolen for døve/tunghøre børn samt A-klasserne på Vigersted skole for børn med Autisme Spektrum Forstyrrelse (ASF).

Når et barn har behov for at modtage sin undervisning i et af disse særlige tilbud, hvad enten dette er lokalt kommunalt tilbud, et vidtgående specialundervisningstilbud eller et regionalt tilbud, indstilles barnet til PPR og procedurerne i bekendtgørelse nr. 1373 om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand følges.

Nedenfor ses fordelingen og antal elever i kommunen, som er henvist til undervisning i henholdsvis specialklasser eller specialskoler inden for kommunens eget skolevæsen, specialklasser og specialskoler i andre kommuners skolevæsener, regionernes undervisningstilbud samt dagbehandlingstilbud og anbringelsessteder.

Antal elever i kommunale specialklasser i skoleårene 2006 til 2009 - centrale og decentrale tilbud

20.1 06/07 07/08 08/09Specialklasse (for elever med generelle indlæringsvanskeligheder)

45 41 40

K-Klasse (”Kontakt-klasse” – for elever med lettere autistiske problemerstillinger)

30 33 41

30

N-Klasse (”Neuro-klasse” – for elever med lettere neurologiske vanskeligheder) – incl. N+

14 13 16

Sprogklasse/D-klasse 8 5 4Heldagsskole 17 20 20Baneskolen 14 12 10E-klasse(ej helårspladser) – (”Erhvervsklasse”) 10 - -I alt 138 124 131

Antal elever i vidtgående specialundervisningstilbud indenfor kommunen i skoleårene 2006 til 2009

20.1 06/07 07/08 08/09Ådalskolen 45 44 50Centerklasser for Døve/Tunghøre 10 10 7Centerklasser for elever med fysiske handicap og/eller sproglige vanskeligheder

14 20 14

A-klasse for elever med ASF 5 4 8I alt 74 78 79

Antal elever i vidtgående specialundervisningstilbud udenfor kommunen i skoleårene 2006 til 2009

20.1 06/07 07/08 09/09Kommunale, regionale og lands- og landsdelsdækkende tilbud 13 14 10I alt 13 14 10

Antal anbragte børn og børn i dagbehandlingstilbud* i skoleårene 2006 til 2009

Socialsager 06/07 07/08 08/09Dagbehandling 39 24 28Døgnbehandling 10 13 8Opholdssted 29** 33 35Efterskole 20 14 9I alt 98 84 80* Undervisningsdel både almen og vidtgående specialundervisning** Heraf 4 hvor en anden kommune er handlekommune. 

31

4.1Opgørelse over elevvandringer mellem kommunens skoler som følge af det frie skolevalg (opgjort d. 8. juli 2009) .

Skolekode Skolenavn 1 2 3 4 5 7 8 9 10 11 12 13 15 16 19 AK329001 Allindelille Skole 101       4   1 2     1         3329002 Benløse skole 4 337 1 4 5   4 3 3 3 2 13 18 2 36 2329005 Kildeskolen   1   20 78         3   1 2     3329007 Kværkeby Skole   1       97 1   1 1 1 5 8 2   2329008 Nordbakkeskolen   2 75     8 126   41     7 1 2   1329009 Søholmskolen 7       1 3   176     24   1      329011 Vetterslev-Høm sk.   2   3         6 83   2 2 20   5329012 Vigersted Skole 3 8 3     17 2 8 1 1 134 6 16 2   2329013 Dagmarskolen 4 17 1 7 1 4 1   3 10 2 322 69 73 3 8329015 Valdemarskolen 2 20   11   1     3 8 1 73 602 45 4 14329016 Sdr. Parkskolen 1 5   1     2   1 10   10 11 236 1 13329019 Asgårdsskolen 1 72       3 3         6 6 6 76 1 Privatskole    14 42  14  60  11  21  12  5  14  30  2  85  154 50  0   Oversigten er renset visiterede elever og elever i 10. klassecenteret samt elever fra 7 klasses skole, der går på tilhørende overbygningsskole (ex.vis. 8. kl. elever bosiddende i Allindelille, som går på Benløse skole (som er overbygningsskolen)).

AK= elever fra andre kommuner

3 = elever bosiddende i det gamle Sneslev skoledistrikt, der nu er lagt under Nordbakkeskolens distrikt4 = elever bosiddende i det gamle Bringstrup skoledistrikt, der nu er lagt under Kildeskolens distrikt10 = elever bosiddende i det gamle Bjergbakkeskolens distrikt, der nu er lagt under Nordbakkeskolens distrikt

Oversigten læses således: eksempelvis Vigersted Skole:På skolen går3 elever, som tilhører Allindelille skoles distrikt8 ----------------------- Benløse skoles ------------3 ----------------------- Nordbakkeskolens --------17 ---------------------- Kværkeby skoles ---------2 ------------------------ Nordbakkeskolens--------8 ------------------------ Søholmskolens ------------1 ------------------------Nordbakkeskolens---------1 ------------------------ Vetterslev Høm skoles ----134 --------------------- eget skoledistrikt6 ------------------------Dagmarskolens -------------16 ---------------------- Valdemarskolens -----------2 ------------------------ Sdr. Parkskolens -----------Af elever bosat i skolens distrikt, har 2 valgt at gå i en privatskole i Ringsted.

32

4.2Oplysninger om særlige kommunalt besluttede indsatsområder:

PampædiaPampædia er skolevæsnets fælles udviklingsarbejde.Omdrejningspunktet for Pampædia i skoleåret 2009-10 er aktiviteter, der skal understøtte "mere inklusion" i skolerne. Som noget nyt er Pampædia er samlet koordineret indsats, hvor kommunens kurser, udviklingsprojekter, konsulentinitiativer, netværksgrupper mm. alle "trækker på samme hammel". Ud over arbejdet med "mere inklusion" er der i 2009-10 særligt fokus på læsning i alle fagene.Udviklingsprojekterne har i 2009-10 følgende overskrifter:- Fra stamklasse til eksperimentarium- Hvorfor er inklusion en god ide?- AKT funktionens indhold, funktion og metode- Teorierne bag positiv psykologi, cooperative learning og læringsstile- Forældre og inklusion- Virkningsevaluering i praksis Mithras - fra vision til handlingDa Byrådet i 2007 vedtog Børne- og Ungepolitikken valgte Børne- og Undervisningsudvalget at følge op med et udviklingsarbejde, som skal understøtte arbejdet med at implementere Børne- og Ungepolitikken i praksis. Opgaven blev givet videre til lederne af udvalgsformanden og direktøren i april 2007. Det vil sige, at Mithras primært et et tværfagligt, ledelsesstrategisk forum, hvor man på lederniveau kan sætte aktiviteter i værk, som understøtter Børne- og ungepolitikkens visioner.Børne- og Ungepolitikken favner hele børne- og ungeområdet. Det betyder at ledere fra fire forskellige områder har fået en fælles opgave og et fælles holdepunkt, som ikke er set tidligere i kommunen og som har givet anledning til en række grundlæggende diskussioner om formål og metoder i arbejdet med børn og unge, samt om måder man laver udviklingsarbejde på.Ledergrupperne har i 2008-09 arbejdet med stratetiske initiativer inden for fem områder:- Kompetenceudvikling- Evalering og evalueringsformer- Det gode netværksmøde- Kulturændringer- Det tværfaglige lokale samarbejdeI 2009-10 sætter ledergrupperne fokus på kulturændringer med henblik på en stor konference for samtlige medarbejdere i april 2010. Konferencen, der får "inklusion" som gennemgående tema.

33

5.1, 5.2, 5.3, 5.4 og 5.5.

Den pædagogiske udvikling (pædagogiske processer m.v.)Nedenstående følger beskrivelser fra den enkelte skole af

- pædagogiske processer og om principper herom fastsat af skolebestyrelsen- den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen og elevernes inddragelse i

undervisningens tilrettelæggelse- samarbejdet mellem skole og hjem, herunder beslutninger om anvendelse af elevplaner- den specialpædagogiske bistand, herunder holddannelse m.v.- undervisning i dansk som andetsprog

Redegørelse fra Allindelille Skolerelevante oplysninger om de pædagogiske processer og om principper herom fastsat af skolebestyrelsen,

Vi har her på skolen en indflyttergruppe, som starter skole omkring 1. april. Det er SFO pædagogerne, der kører det.I år er børnene startet med ”skolegang” i børnehaven allerede i januar, så de kunne vænne sig til skolen. De har arbejdet med regler, tal og bogstaver.Børnehaveklasselederen laver nogle fællesdage i perioden. Børnehaveklasselederen bytter med en pædagog fra børnehaven i nogle timer mellem jul og påske, så hun kan lære børnene at kende. Børnene fra børnehaven deltager i skolens fællessamlinger. Da børnehaven hører under skolen, har vi en meget fin overlevering.Vi har i flere år arbejdet med holddannelse i engelsk. I indeværende skoleår har vi lavet værkstedsdag om onsdagen, hvor eleverne har været på hold på tværs af klassetrin. Værkstederne har i det lille team været på tværs af 0.kl. og 1. kl. samt 2. kl. og 3. kl. og har i år taget udgangspunkt i forskellige temaer. I det store team har værkstedsdagene været de praktisk/musiske fag.Vi er en skole, der profilere sig med friluftsliv, så det har en høj prioritet hos os. Vi forsøger at inddrage vores omgivelser i alle fag, så børnene kommer ud og bevæger sig.I dette skoleår har vi ændret vores teamsamarbejde, så vi har lavet selvstyrende teams. Det har betydet, at de to team har fået alle timer lagt ud til teamet, så de har kunnet bruge timerne, hvor der har været behov. Det har styrket vores AKT og specialundervisning til gavn og glæde for vores elever. Teamsamarbejdet har også gjort, at fagligheden er blevet højnet, da vi før havde en dansk og matematiklærer i et team, hvor vi nu har flere af samme faggruppe i et team, så de kan inspirere hinanden.Alle klasser bruger elevintra på hvert deres niveau. Der bruges logbøger og portefolie, som nogle af lærerne så bruger i elevplanerne. Opgaver og beskeder lægges ud på elevintra.Vores AKT lærere/pædagoger laver observationer i klasserne og giver efterfølgende supervision til lærerne.Vi samarbejder med lokalrådet, idrætsforeningen, kirken, 4 H og asylcenter Avnstrup

den løbende evaluering af elevernes udbytte af

Vi har i mange år brugt de standardiserede test til både dansk og matematik som evalueringsværktøj. Lærerne laver løbende elevsamtaler, så de sammen med eleven kan sætte mål, der tager udgangspunkt i den enkelte elev.

34

undervisningen og elevernes inddragelse i undervisningens tilrettelæggelse,

Vi bruger den elektroniske elevplan, og den er lagt ud på intranettet, så elever og forældre kan se den.I det store team, tilrettelægges undervisningen meget projektorienteret, så lærerne vælger det overordnede tema, og de enkelte elever får indflydelse på det underordnede emne, de vil arbejde med, og hvilket produkt, de vil lave samt samarbejdsform.I det lille team forberedes de på arbejdsformen, og inddrages ved evaluering.Klasserne bruger logbøger og portefolie.

samarbejdet mellem skole og hjem, herunder beslutninger om anvendelsen af elevplaner

Skolehjemsamtaler: 30 minutter pr. elev 1 gang årligtForældremøder: Vi har afholdt et stort fælles forældremøde med klasseforældremøder liggende før og efter. Det er blevet evalueret og der er stor tilfredshed med, at alle forældre får den samme orientering om skolens arbejde samtidig med, at de har deres klassemøde.Alle klasser har forældreråd, der er med til at lave arrangementer for klassen både med og uden lærere. Forældrerådene deltager aktivt i planlægningen af vores skolefest.Alle forældre er på forældreintra.Elevplaner: Elektronisk 1 gang årligtVi har for de kommende 2 år søgt og fået dispensation for elevplanerne.

den specialpædagogiske bistand, herunder holddannelse m.v.,

Opkvalificering af medarbejdereSpecialundervisning (enkelt elever/hold, i eller uden for klassen, i eller uden for skema)AKT (kurser for grupper af elever, samtaler )LæseløftStruktureret socialtræningUnderstøttende arbejde i SFOLektiecafe/hjælpIT-rygsækMedarbejderne deltager i de af UPPR tilrettelagte møder og kurser for speciallærereSpecialundervisningen gives sideløbende med klassens undervisning. I de fleste klasser er speciallæreren ekstra lærer, som har specielt fokus på nogle elever, det er den måde, vi har erfaret giver den bedste inklusion.Læseløft har vi i år givet om morgenen før eleverne møder til en elev og i dansktimerne til to andre elever.Skole og SFO har fælles arbejde med AKT, en pædagog og en lærer varetager AKT timerne, så arbejdet kan videreføres i SFO.Vi har 2 timer lektiecafé om ugen i skoleregi.Vi har i år fået en ny elev, der er ordblind, vi har søgt og fået bevilliget en IT rygsæk. Dansklærer, IT og speciallærer er tilmeldt kursus til næste år. I samme klasse er en elev ved at blive udredt og vi har også søgt til ham.

undervisningen i dansk som andetsprog.

Har vi ikke her på stedet.

Redegørelse fra Benløse skolerelevante oplysninger om de

Agenda 22 samarbejde med Asgårdsskolen, og 4 daginstitutioner om overgang fra børnehave til skole-”Den Røde Tråd i Benløse”. SFO er en

35

pædagogiske processer og om principper herom fastsat af skolebestyrelsen

integreret del af dette arbejde. SFO arbejder med træning af børns sociale kompetencer – ”SkoleSFO”. SFO personale deltager i arbejdet på koordineringskonferencer og arbejder med samtalegrupper.

4 obligatoriske temauger med krav om projektorienteret, tværfagligt og aldersintegreret undervisning.Holddannelse bruges af lærerne når det er muligt skemamæssigt, i hå, sl og hj, men også som en del af specialundervisningen

Skolens AKT indsats blev vingeskudt ved juletid som følge af en opsigelse fra en medarbejder som varetog 25% af indsatsen. De pålagte besparelser på kr 600.000 gjorde at jobbet ikke blev genopslået – ressourcetilpasning. Alle medarbejdere har gennemgået et læsePC kursus.

Skolen er opdelt i 3 afdelinger

Koncentreret omkring klasser, afdelinger, fag og funktioner som bibliotek og specialundervisning

Skolen har besluttet og forberedt at arbejde med læringsstile

Prioriteringer i fagrækken

Implementering af undervisning vha læringsstile

Skoleintra er en integreret del af skolens dagligdag. Elevplaner udgives på forældreintra og lektiebogen anvendes

Eksterne partnerskaberSFO arbejder med træning af børns sociale kompetencer – ”SkoleSFO”.

den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen og elevernes inddragelse i undervisningens tilrettelæggelse

Evalueringsværktøjer (test, standardiserede test, systematisk obs., evalueringskulturen (?), elevplaner)Der anvendes diagnostiske test på 1-8 klassetrin i dansk og matematik og en begyndende anvendelse af Godskole.dkFormidling/mødevirksomhed (Valg af medie (intra), logbøger, portefolie)Lærerintra bruges bl.a. som e-læringsplatform og lektiebogElevinddragelse (elevsamtaler mv.)Klasselæreren holder 2 årlige elevsamtaler med børnene

samarbejdet mellem skole og hjem, herunder beslutninger om anvendelsen af elevplaner

Skolehjemsamtaler: tid og antalDer afholdes årligt en skole/hjem-samtale på gennemsnitlig 20 minutter Forældremøder: tid og antal2 møder årligt af 2 timerForældreråd/repr./kontaktforældre/opgaverEr defineret i bestyrelsens princip for skole/hjem-samarbejde – også en ideliste til opgaver. Ligger på hjemmesiden Evt. forældreintraEr åbnet for alle klasserElevplaner: form og antal

36

En plan årligt- udgives elektroniskEvt. særlige indsatser og udviklingsarbejde på området.

den specialpædagogiske bistand, herunder holddannelse m.v.,

Opkvalificering af medarbejdereAlle medarbejdere har været på kursus i læse-pcSpecialundervisning (enkelt elever/hold, i eller uden for klassen, i eller uden for skema)Læseløft, læsekursus, matematikkursus fortsætterAKT (kurser for grupper af elever, samtaler )Har været minimeret som følge af de udmeldte besparelser og personaleafgang. Enkelte klasselærere har dog fået tid til manuduktion ligesom akkutopgaver er blevet løst af medarbejdere fra SFO 1 og 2Struktureret socialtræningArbejdet i skoleSFO har været nedpriorieteret som følge af personaleforholdUnderstøttende arbejde i SFOLektiecafe/hjælpLektiemulighed i SFOIT-rygsækBrugte ca 80 timer på opgaven

undervisningen i dansk som andetsprog.

Opgaven løses af en lærer, som i samarbejde med barnets klasselærer tilrettelægger indsatsen i eller uden for klassen, individuelt eller på holdProcesser (efteruddannelse, sprogscreening, generel obs. og opmærksomhed)Principper (prioritering af DA2, DA2-fagudvalg (rolle: vurderer elever, behov og fordeling af ramme), selvstyrende team (vurderer tilrettelæggelse indenfor/udenfor klassen)Tilrettelægge: inden for klassen (2-lærer ordning, hvor teamet placerer ansvar for uv.), på hold (holdlæreren har ansvar for uv. og koordinering med uv. i klassen)Succeskriterium; faglig dygtiggørelse i kommunikation på dansk. En medarbejder løfter opgavenOpkvalificering af medarbejdere.

Redegørelse fra Kildeskolenrelevante oplysninger om de pædagogiske processer og om principper herom fastsat af skolebestyrelsen

Værdigrundlag for Kildeskolen.På Kildeskolen vil vi skabe en skole, der i et forpligtende samarbejde mellem børn, forældre og personale, sikrer:

hele barnet – alle sider af barnets personlighedsudvikling tilgodeses. omverdenen – barnet skal være åbent overfor sine omgivelser og

overfor omverdenen. det faglige og kreative – barnet udvikler og styrker både faglige og

kreative kompetencer. Barnet skal have mulighed for at udfolde og udvikle sig.

det personlige – barnet udvikler selvværd og ansvarsfølelse. Barnet skal kunne tro på egne muligheder og medvirke aktivt til egen udvikling og føle ansvar.

det sociale – barnet udvikler sociale kompetencer. Omsorg og respekt skal blive bærende elementer.

disse værdier udmøntes i dagligdagen og er beskrevet i vores mål,

37

handleplaner og principper.Kildeskolen har implementeret Agenda 22-arbejdet, så der er et godt samarbejde mellem førskole afsnittet, SFO1, SFO2 og skole. Fra Februar og frem til skolestart er der ”brobygnings projekt” fra førskole afsnittet til børnehaveklassen, hvor børnehaveklasselæreren kommer på besøg hos de kommende børnehaveklassebørn og ligeledes kommer børnegruppen på besøg i børnehaveklassen, i starten med deres pædagoger, men senere er de af sted på egen hånd.Samme fremgangsmåde bliver brugt i forbindelse med brobygning til SFO1. Ved indskrivning til børnehaveklasse deltager den pædagog der skal være primær pædagog for klassen.Ligeledes er der brobygning fra SFO1 til SFO2 efter samme princip, med besøgsdage begge veje, for både børn og voksne.Så alle børn kender den afdeling de er på vej til og er trygge ved de voksne, der skal modtage dem.

Kildeskolen har udarbejdet en læsepolitik, som beskriver vigtige elementer i læseundervisningen på Kildeskolen.

”Læsemotion” er et vigtigt element i læsepolitikken og indeholder daglig læsetræning for alle børn og daglige fysiske aktiviteter udendørs.

Generelt vægtes børnenes læringsstile og forskellige intelligenser i undervisningen.

IT anvendes i vid udstrækning i den daglige undervisning og som kompenserende hjælpemiddel for læsesvage elever.

I skoleåret 2008 / 2009 har Kildeskolen lavet forsøg med samordning for 6. + 7. klasse. Eleverne har været fælles i matematik, engelsk, historie og idræt gennem hele året. I dansk har de arbejdet sammen periodevis. Dette har givet elever og lærere forskellige udfordringer.

5. klasse har haft fælles idrætsundervisning for at tilgodese et lavt elevtal i specielt 4. klasse. I indskolingen har lærerne i perioder arbejdet sammen på tværs af klasser.I skoleåret 2008 / 2009 har vi haft hjælp af Baneskolen til at implementere et AKT-forløb omkring en enkelt klasse. Målet for klassen var inklusion af børn med særlige behov.

I skoleret 2008 / 2009 lykkes det at omplacere nogle pædagogtimer til skoledelen, idet vi havde behov for at iværksætte ekstra pædagogiske tiltag omkring børn med særlige behov i indskolingen.

I skoleåret 2008 / 2009 har Kildeskolen etableret et morgenmodul som består af daglig fællessamling, motion og læsning. Modulet er løbende evalueret, hvilket har givet anledning til mindre justeringer. I skoleåret 2009 / 2010 forsætter modulet, men det er besluttet at modulet fremover skal være om

38

formiddagen, idet vi tror eleverne har større behov for motionen i løbet af dagen, derfor ændrer modullet navn til Læsemotion.

Kildeskolen havde også fokus på udendørs læringsmiljø i skoleåret 2008 / 2009 dette har givet anledning til anderledes pædagogisk tænkning i forhold til undervisning, både ude og inde. Det har bl.a. betydet, at lærerne tænker flere forskellige læringsstrategier med i deres undervisning.

den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen og elevernes inddragelse i undervisningens tilrettelæggelse

Ved den løbende evaluering tilstræbes det, at eleverne sikres de optimale udviklingsmuligheder.Arbejdet med evalueringen er et samarbejde der inddrager lærer/pædagogteam, elever og forældre.Evalueringen tager udgangspunkt i det hele menneske, herved sikres det, at der tages udgangspunkt i både de stærke og svage sider hos eleven.

Lærerne laver elevplaner til den første skole-hjemsamtale på året. Hertil benyttes en fælles skabelon som er lavet i forbindelse med et lokalt studiekredsprojekt om løbende evaluering.Elevplanen bliver sendt til forældrene via forældreintra. Forældre som ikke har adgang til nettet, modtager den i papirform.

I forbindelse med skole-hjemsamtalerne er der en formel lærer-elev-samtale, hvor eleverne inddrages i evalueringen.

Der gennemføres læsetest minimum en gang årligt på hvert klassetrin. I 1. – 4. klasse foretages en faglig opfølgning på en læsekonference med deltagelse af den kommunale læsekonsulent, dansklærer, skoleleder og koordinerende spec. undervisningslærer.

samarbejdet mellem skole og hjem, herunder beslutninger om anvendelsen af elevplaner

Skole-hjemsamtaler.Skolebestyrelsen har udarbejdet principper for samarbejdet mellem skole og hjem. Forældrene inviteres til to årlige samtaler og to forældremøder pr. klasse. Derudover kan der afholdes samtaler efter behov.

Der afholdes sociale arrangementer for elever og forældre af forskellige varighed og antal. Hver klasse vælger mindst tre forældrerepræsentanter. Forældrerepræsentanternes opgave er at medvirke til styrkelsen af samarbejdet omkring den enkelte klasse. Dette gøres bl.a. ved at medvirke til at planlægge og afvikle forældremøder og andre aktiviteter for forældre og børn.

Forældrene informeres via forældreintra. Lærerne benytter ugeplaner på forældreintra, dette erstatter tidligere nyhedsbreve. Forældre som ikke har adgang til nettet får samme informationer i papirform.

Skolebestyrelsen har i samarbejde med lærergruppen udarbejdet principper for elevplaner.Lærergruppen har deltaget i en intern studiekreds om elevplaner – der er udarbejdet en fælles elektronisk skabelon.

39

Elevplanen er udarbejdet i foråret 2008 og præsenteret ved skole-hjemsamtalerne.

Personalet i SFO er kontaktperson for hver sin klasse, og deltager i denne klasses forældremøder to gange årligt, og i de individuelle forældresamtaler.Derudover afholdes der et årligt forældremøde i SFO regi.SFO 2 pædagogen deltager også i 2. klasses sidste forældremøde, som en intro til, at de fysisk flytter over sammen med SFO 2 børnene.SFO 2 afholder et selvstændigt forældremøde en gang årligt.Generelt for SFO kan man sige, at forældresamarbejdet vægtes højt, og udover det allerede nævnte,foregår der meget individuelt samarbejde, hvor vi kontakter forældrene, eller de kontakter os efter behov.

Førskoleafsnittet har et velfungerende forældreråd, der afholder ca. otte møder årligt.Når der starter nye børn tilbydes forældrene en samtale efter ca. tre måneder, om hvordan det går.Dagligt skrives, tegnes og sættes billeder i en bog, som ligger fremme, så alle forældre kan orientere sig om hverdagen, derudover kan de selvfølgelig spørge personalet.Der bliver afholdt to forældremøder årligt.Den kommende børnehaveklasse indbydes til et ”afsluttende” forældremøde.Der afholdes en årlig individuel samtale, ved behov flere.Derudover er der et samarbejde omkring afholdelse af børnenes fødselsdage, da ikke alle har mulighed, for at have børnene hjemme hos sig.

Forældreintra.Skoleintra er en integreret del af skolens pædagogiske og administrative hverdag.Skoleintra anvendes som den primære elektroniske kommunikationsform mellem skole-hjem og internt på skolen. De efterhånden meget få forældre som ikke har adgang til internettet modtager informationer i papirform. Elevplaner udgives på forældreintra. Forældreintra udvides til fra efteråret 2009 også at omfatte forældrene i førskoleafsnittet.

den specialpædagogiske bistand, herunder holddannelse m.v.,

Specialpædagogisk bistand.Specialpædagogisk bistand er ydet via vores ”ressourcecenter” med 4 lærere – i alt 17 lektioner pr. uge. I skoleåret 2008 – 2009 har skolen haft lærere på kursus i IT som værktøj for læse- og skrivesvage elever. Skolen har samtidigt fået uddannet en læsevejleder. I løbet af året har der været tilbudt ekstraundervisning til skolens yngste elever, samt ekstra undervisning til elever som har IT-rygsæk.Ressourcecentret har arbejdet med løbende opfølgning på elevernes behov – minimum 4 gange årligt. Lærertimerne er anvendt som støtte i klassen, og som specialundervisning udenfor klassen.

40

På flere klassetrin er der blevet arbejdet med forskellige aktiviteter, som alle har haft fokus på trivsel.Børnene i førskoleafsnittet har arbejdet med ”Børnemiljøvurdering”.

IT-Rygsæk6 elever på skolen har IT-rygsæk som IT-kompenserende værktøj. Skolens IT-vejleder står for at sikre anvendelsen mht. tekniske problemstillinger. Lærerne sørger for at IT-rygsækken bliver anvendt i den daglige undervisning. Der evalueres på elevernes brug af IT-rygsækken en gang årligt til UPPR.

undervisningen i dansk som andetsprog.

Kildeskolen har ikke undervisning i dansk som andetsprog.

Redegørelse fra Kværkeby skolerelevante oplysninger om de pædagogiske processer og om principper herom fastsat af skolebestyrelsen

Lærergruppen omkring den enkelte klasse udgør et lærerteam.

Skoleintra bruges som internt kommunikationsmiddel mellem alle afdelinger i institutionen og som kommunikationsplatform eksternt.

Der afholdes et antal lærermøder, 3-4 Pædagogisk Rådsmøder samt det nødvendige antal teammøder i de enkelte lærerteam.

Hvert år vælges et forældreråd i hver klasse.

Der afholdes mindst to årlige forældremøder i hver klasse + et årligt socialt arrangement.På skolen afholdes hvert år 3 A-uger(anderledes uger, hvor skemaet er brudt op), et par A-dage, legedage og motionsdage, hvor der lægges op til holddannelser på tværs af klasserne.

den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen og elevernes inddragelse i undervisningens tilrettelæggelse

Hvert år testes eleverne i en læsetest (alle klassetrin), for klasserne 3.-7. kl. en stavetest og 1.-7. klasse en matematikprøve

samarbejdet mellem skole og hjem, herunder beslutninger om anvendelsen af elevplaner

Der afholdes to årlige skole-hjemsamtaler á 20 min. pr. elev, i den forbindelse bruges også en elevplan/elevevaluering/elevsamtaler.

den specialpædagogiske bistand, herunder holddannelse m.v.,

Specialundervisningen foregår efter behov til elever enten enkeltvis udenfor skoletid el. i holdundervisning.

Læseløft tilbydes i 1.-2. kl.. elever med behov.

41

I 1. – 2. kl. anvendes 2 profylaxetimer som forebyggende pædagogisk aktivitet.

Der er lektiecafé 2 gange ugentlig á to timer for elever i 3.-7. klasse.En elev har i skoleåret 2007-08 afprøvet IT-rygsækken – og fortsætter med dette i næste skoleår.

undervisningen i dansk som andetsprog.

Skolen har ikke denne undervisning.

Redegørelse fra Nordbakkeskolenrelevante oplysninger om de pædagogiske processer og om principper herom fastsat af skolebestyrelsen

Agenda 22: Institutionen samarbejder med daginstitutionerne i skoledistriktet : Bøgely, Sneslev Børnehave, Bjergbakken og Børnehuset. Samarbejdet indeholder møde med forældre om skoleparathed og dannelse af netværk, ”komsammen” for skolestartere og deres forældre og et skolestartsprojekt på 2 uger, hvor børnene er på Nordbakkeskolen. Den forebyggende indsats foregår primært i teamene. Der ud over arbejdes med mindre børnegrupper og Marte Meo pædagogikken. Skolen har organiseret teamstruktur. Team 1.dækker indskoling indtil 3. klasse. Team 2 dækker 4.-7. klasse. SFO er organiseret på samme måde. Medarbejderne omkring de to børnegrupper har et organiseret samarbejde.Der arbejdes med få-lærersystem og primærpædagoger omkring indskolingsteamet samt styrkelse af, at lærere arbejder med fag de har linjeuddannelse eller særlig kompetence i.Teamet diskuterer faglige og personlige og sociale forhold som opleves i den enkelte klasse og medvirker til udarbejdelse af handleplaner for læreren. Teamet planlægger og gennemfører undervisning på tværs af klassetrin. I team 2 arbejdes med engelskundervisning på 2 klassetrin, hvor undervisningen gennemføres som holddannelse på tvær af de 2 klassetrin.Skole og SFO samarbejder på teamniveau om det enkelte barn og den overordnede plan for samarbejdet.Teamet planlægger og gennemfører emneperioder på tværs af klasser og klassetrin.Der afsættes tid til udvidet samarbejde med lærere på de enkelte klassetrin, og der afsættes timer til at primærpædagog og lærer kan samarbejde om børnene i klassen.Institutionen benytter Skoleintra som kommunikationsmedie både internt og i forhold til hjemmene.Skolen har ingen formuleret profil.

den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen og elevernes inddragelse i undervisningens tilrettelæggelse

Der anvendes systematisk testning med standardiserede test på alle klassetrin i dansk. Desuden anvender den enkelte lærer selvvalgt testning på klasseniveau. Porte folio er indarbejdet på alle klassetrin, og brugen heraf udvikles fortsat. I udviklet form diskuterer lærer og elev udvikling og fastsætter mål for elevens arbejde. Forældrene inddrages i processen til skole/hjem samtaler. Elektroniske elevplaner fra Mikroværkstedet anvendes som standard på alle klassetrin. Forældrene inddrages i mål og evaluering til skole/hjemsamtaler

42

samarbejdet mellem skole og hjem, herunder beslutninger om anvendelsen af elevplaner

Evt. særlige indsatser og udviklingsarbejde på området.Der afholdes 2 årlige forældremøder på alle klassetrin. Der afholdes 2 skole/hjemsamtaler om den enkelte elev i 0. og 1. klasserne og 1 skole/ hjemsamtale for skolens øvrige klasser. Desuden afsættes 6 timer til klasselæreren til møder/sociale aktiviteter med forældre og elever. Der etableres klasseråd omkring den enkelte klasse og klasselæreren afholder et årligt møde med dem.Skolebestyrelsen holder 2 årlige møder med kontaktforældrene. Skolebestyrelsen er repræsenteret ved mindst et forældremøde i hver klasse.

den specialpædagogiske bistand, herunder holddannelse m.v.,

Skolen har uddannet specialundervisningslærer, læsevejledere, lærere der kan arbejde med læseløft, lærere med AKT kursus og Marte Meo terapeut.Der arbejdes individuelt med læseløft på 1. og 2. klassetrin. Individuelt eller på hold med special- eller støttende undervisning, herunder brug af IT rygsækken.I forbindelse med trivsel i en klasse anvendes Marte Meo indsats, samarbejde med UPPR/ PPR og Baneskolen.SFO arbejder med ad hoc pige- og/eller drengegrupper.I perioder gennemføres lektiehjælp i SFO regi.

undervisningen i dansk som andetsprog.

Vi underviser ikke i dansk som andet sprog

Redegørelse fra Søholmskolenrelevante oplysninger om de pædagogiske processer og om principper herom fastsat af skolebestyrelsen

Agenda 22-arbejdet (incl. skole-sfo-samarbejdet):Der har i flere år været fastsat en omfattende procedure for overgangen mellem børnehaven Søholmen og Søholmskolen, og den involverer børn, forældre og personale i perioden fra skoleindskrivning til skolestart. Udover en årlig evaluering og justering af forløbet afholder personalet fra Søholmen og skolens indskolingsgruppe en debataften i efteråret om et fælles pædagogisk tema.Skole og sfo på Søholmskolen er én fælles virksomhed med undervisnings- og fritidsafdeling og med fælles økonomi. Alle medarbejdere i sfo har timer i skoletiden med støttefunktioner i 0.-4. klasse eller er tilknyttet resursecenterets AKT-team. Søholmskolens intention om ligeværdigt medejerskab for de lokale udviklingsprojekter har fremmet integreringen, så der drages store fordele af personalegruppernes forskellige faglige baggrund og pædagogiske vinkel på børn og aktiviteter.

Undervisning på tværs af klasser og holddannelse, afdelingsopdelt skole og teamstruktur:Dansklærerne i børnehaveklasse til 3. klasse udgør det faste indskolingsteam, som på baggrund af et udviklingsprojekt fra 2007-08 samarbejder ud fra en fælles målsætning og pædagogisk holdning. 4.-7. klasse samarbejder fleksibelt efter behov, og de årgange, der har to spor, har en del timer lagt parallelt med mulighed for skiftende holddeling. I emne- og projektugerne arbejdes der ofte på tværs af årgangene, hvilket fremover

43

yderligere vil søges udbygget, jvf. den vedtagne hensigtserklæring for udvikling af kommunikative kompetencer, som ligger på skolens hjemmeside.Til hver klasse er knyttet et team bestående af de lærere, der har flest timer i klassen og eventuelt en sfo-medarbejder. Lærerne har fast arbejdstid til forberedelse, teamsamarbejde m.m. hver onsdag eftermiddag. Skolens ledelsesteam består af skoleleder, skolesouschef, sfo-leder og sfo-souschef. Teamet holder møde hver anden uge. Skolens koordinationslærer er tilknyttet ledelsesteamet.

Forebyggende/inkluderende pædagogiske aktiviteter:Flere og flere elever rummes i den almindelige undervisningen, og fra resursecenteret arbejdes oftest konsultativt i forhold til børn, forældre og kolleger. Den forebyggende indsats prioriteres højt f.eks. i form af læseløft med opfølgning, tidsbegrænsede faglige kurser og støtte til børn med it-rygsæk. Den nyuddannede læsevejleder fokuserer især på kvalificering og differentiering af undervisningen af de børn, hvis skriftsproglige udvikling forløber lidt langsomt, eller som kan være i fare for at blive ”bogdroppere”. En forholdsvis ny opmærksomhed er nu rettet mod børn med særlige forudsætninger, de såkaldt talentfulde elever. Der er gjort gode erfaringer med at fastholde tilknytningen til egen klasse, samtidig med at man udfordres relevant ved f.eks. en gang om ugen at være i en gruppe med meget ældre elever eller at komme i resursecenteret til særligt tilrettelagt undervisning. AKT-teamet består af koordinationslæreren og tre sfo-pædagoger med særlige kvalifikationer og interesse for området. Der arbejdes bredt inden for feltet observation, støtte til enkeltbørn og grupper samt kurser i f.eks. socialtræning og konflikthåndtering i hele klasser. Et stigende antal børn med trivselsproblemer får tilbudt strukturerede samtaleforløb med koordinationslæreren, og der fastholdes en ordning for en mindre gruppe børn, der har fri adgang til altid at dukke op i resursecenteret. Det drejer sig om elever, der førhen ville være henvist til andre skoletilbud, eller som aktuelt har brug for ekstra voksenkontakt.Fra efterårsferie til påske har lektiecaféer været tilbudt alle fra 1.-7. klasse.

Skolens pædagogiske profil:- Balance mellem tradition og fornyelse- Faglighed og kreativitet som hinandens forudsætninger - Rummelighed og respekt for fællesskabet

Prioriteringer i fagrækken:Søholmskolen har en valgfagsordning i 6. og 7. klasse, hvor eleverne har mulighed for at vælge særlige discipliner indenfor idræt, billedkunst, medier, it, håndarbejde, sløjd, hjemkundskab, historie og musik.7. klasse har i 2008-09 haft ekstra udendørs idræt i sommerhalvåret to timer ugentligt (se evaluering under næste punkt).

Lokal skoleudvikling 2008-09:I skoleåret 2008-09 har vi med udgangspunkt i fire arbejdsgrupper

44

interesseret os for mange forskellige aspekter af begrebet ”Kommunikation”, der er valgt som den første af fem fremtidskompetencer (beskrevet nærmere under pkt.10).Den digitale informations- og kommunikationsteknologi har naturligt præget arbejdet i erkendelse af, at når udviklingen på feltet går så hurtigt, er det vigtigt løbende at forholde sig aktivt til både form og indhold. En undersøgelse af skolens praksis i forbindelse med kommunikation i bred forstand har imidlertid understreget, hvordan begrebet er en gennemgående og bærende del af allerede eksisterende traditioner, kultur og normer. I takt med udviklingen af det virtuelle, grænseløse læringsrum finder vi det væsentligt at fastholde skolens rolle som ramme for og formidler af det fælles og at videreudvikle forståelsen for de ikke-verbale sider af kommunikation.Konkrete aktiviteter har blandt andet været

- en temadag arrangeret af elevrådet om børn og sprog- drøftelser i pædagogisk råd om samme emne - besøg i 4.-7. kl. af konsulent fra Børns Vilkår om brugen af digitale

medier- forældreaften med samme indhold (arrangeret af skolebestyrelsen)- tilfredshedsundersøgelse om skolens kommunikation med forældrene- kursus for hele personalegruppen om den dialogiske forældresamtale

og brugen af teamet som refleksionsrum- udarbejdelse af ”Gode råd” i forbindelse med ekstern kommunikation- oprettelse af elektronisk ”Medarbejderinformation”- ”Månedens event” for eleverne- formulering af fremtidig indsats på området

Den øvrige skoleudvikling har været centreret omkring deltagelse i Pampædia-arbejdsgrupper, -studiegrupper og netværk, i kommunale og andre kortere kurser samt arbejdet i skolens fagstudiegrupper i dansk og matematik. En medarbejder har desuden sammen med repræsentanter fra Kværkeby og Vigersted skoler udvekslet erfaringer om at arbejde med projektopgaven i 6. og 7. klasse. Som del af et forsøg på at indføre mere idræt og bevægelse på skolen har 7. kl. haft to ekstra idrætstimer i sommerhalvåret, hvilket har været særdeles positivt. I september brugte alle klasser 2 x 20 minutter pr. uge til bevægelsesaktiviteter, hvilket i sig selv fungerede godt, men havde så store omkostninger i forhold til de øvrige fag, at en planlagt gentagelse i maj måned blev opgivet. 4.-7. klasse havde derudover et vellykket besøg i efteråret af DGI’s Gymnastikkaravane.Som et resultat af sidste års projekt ”Udvikling af indskolingen” har dansklærerne i 0.-3. kl. brugt en del af deres fælles forberedelse på overordnede didaktiske og metodiske drøftelser og med udbytte gjort brug af en særlig timepulje til at kunne deltage i hinandens undervisning.

SkoleIntra:fungerer som skolens hjemmeside, på personaleniveau, i de fleste klasser på elevniveau og i alle klasser på forældreniveau. Også sfo er i årets løb kommet mere synligt på banen. ForældreIntra har nu status som det primære skriftlige

45

kommunikationsmiddel mellem skole og forældre, og i forbindelse med indsatsområdet ”Kommunikation” er der arbejdet med en lang række aspekter ved den elektroniske formidling. Der holdes hvert år Intra-kursus for medarbejderne.

Eksterne partnerskaber:Søholmskolen har i flere år været praktiksted for Slagelse Pædagogseminarium.

Særlige AKT-aktiviteter:Se punktet ”Forebyggende og inkluderende aktiviteter”

den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen og elevernes inddragelse i undervisningens tilrettelæggelse

Løbende evaluering og elevinddragelse i undervisningens tilrettelæggelse:Løbende evaluering har været skolens indsatsområde i 2005-06. Der er i alle klasser gjort erfaringer med brug af portfoliomapper og andre metoder, der inddrager eleverne.Skolen benytter forskellige standardiserede test og har deltaget i afprøvningen af de nationale test. Alle klasser testes mindst én gang årligt i læsning, stavning og matematik. Resultaterne drøftes på en klassekonference med deltagelse af koordinationslæreren og formidles via elevplanen eller en skole-hjemsamtale. Børn med behov for særlig specialpædagogisk bistand kan drøftes med distriktspsykologen efter tilladelse fra forældrene eller med deltagelse af disse. Der udarbejdes handleplaner, som løbende justeres.Projektarbejde indføres gradvist fra de små klasser, og i 6. og 7. klasse gennemføres en egentlig projektperiode med udførlig skriftlig bedømmelse af proces og produkt

samarbejdet mellem skole og hjem, herunder beslutninger om anvendelsen af elevplaner

Forældresamarbejde og elevinddragelse:Der afholdes i alle klasser mindst ét forældremøde, to skole-hjemsamtaler á min. 20 minutter og et vekslende antal sociale arrangementer. Alle klasser har kontaktforældre samlet i et klasseråd, der mødes omkring den enkelte klasse med eller uden lærere, og som også to gange årligt indbydes af skolebestyrelsen til fælles drøftelser.Elevplanen bruges i forbindelse med skole-hjemsamtalen i foråret. Der anvendes en skabelon, som kan tilpasses den enkelte klasses og det enkelte barns behov. Den sendes til hjemmet elektronisk en uge inden samtalen og gøres under forældresamtalen færdig på baggrund af kommentarer og forslag fra elever og forældre. I elevplanen indgår også en opgørelse over elevens fravær.Det har i praksis vist sig svært at gennemføre elevsamtaler i alle klasser i forbindelse med udarbejdelse af planen.

den specialpædagogiske bistand, herunder holddannelse m.v.,

Specialpædagogisk bistand:Jvf. skolens principper for specialpædagogisk bistand arbejdes der overvejende forebyggende og foregribende, og indsatsen på området er derfor beskrevet tidligere under punktet ”Forebyggende/inkluderende aktiviteter”.

undervisningen i dansk som

Undervisning i dansk som andetsprog:En enkelt elev har i skoleåret 2008-09 med rådgivning fra

46

andetsprog. fremmedsprogskonsulenten modtaget særlig støtte i en periode.

Redegørelse fra Vetterslev Høm skolerelevante oplysninger om de pædagogiske processer og om principper herom fastsat af skolebestyrelsen

Skolen arbejder på grundlag af det humanistiske livssyn med respekt for den enkelte og fællesskabet. Vi erkender det enkelte menneskes ret til en udvikling i frihed under ansvar, samtidig med at vi kræver at den enkelte udviser tolerance. Vores ledemotiver i arbejdet er "dannelse, moral og bæredygtig udvikling"Skolen søger at skabe rammer og rum hvori børn trygt kan møde nye udfordringer, hvor de med glæde kan udfolde og udvikle sig i samvær med og i respekt for andre.

Vi ser barnet som et HELT individ. Vi tilrettelægger læringsprocessen med udgangspunkt i den enkeltes styrker. Læringsprocessen foregår under hensyntagen til barnets læringsstile, ved brug af undervisnings-differentiering og i samspil med andre børn og den samlede personalegruppe.

På skolen har vi i det sidste år igen haft fokus og indsatsområde på læringsstile inspireret af ”skolen i 100 dage”. I foråret valgte vi derfor at teste alle vores børn for at kortlægge deres læringsstile. Den indsamlede viden vil indgå i tilrettelæggelsen af div aktiviteter hvor det er oplagt.. Vi har stiftet bekendtskab med Cooprativ Learning. En undervisningsmetode, der ligeledes indgår i lærernes værktøjskasse.Vi har fortsat vores fokusområde på samarbejdet mellem skole- og sfo. Inspireret af den nye skolestartslov og besøg af en pæd. konsulent fra Uvelse skole har vi udviklet en ny indskolingsmodel, som implementeres i skoleåret 09/10. Her arbejdes med aldersintegrerede grupper. Skoledagen er udvidet, og sfo aktiviteter inddrages i skolens hverdag. Ressourcetimer er lagt med ind i modellen. Vi har større fokus på bevægelse og trivsel. Der er således mulighed for at være flere voksne. Målet er at Vetterslev-Høm skole og Sfo fungerer og fremstår som et hele til gavn for børn, forældre og personale. At sfo personalet inddrages i skolen, så begge personalegrupper får gavn af hinandens kompetencer og at flere børn kan mødes, der hvor de nu er. Af den vej kan vi også arbejde ud fra tankegangen i Mithras.Sidste år etablerede vi en samordningsklasse på 4. – 5. kl.trin. Begge havde lave klassekvotienter og for primært at støtte det sociale liv i de 2 klasser og give eleverne mulighed for større spillerum både socialt, men også fagligt.- Her bliver der tale om holddannelse dels inden for egen klasse men også på tværs af de 2 klasser. Denne samordningsklasse fortsætter.Generelt arbejder teamet omkring 4. – 7. kl med holddannelse på tværs af klasserne i perioder.Anden holddannelse og undervisning på tværs foregår i forbindelse med planlagte emnedage/-uger.

Mellem institutionerne i Ringsted Syd er etableret et permanent samarbejde omkring Agenda 22 – overgangen mellem børnehave og skole. Et samarbejde

47

vi forestiller os udbygget i forbindelse med implementeringen af Mithras.Endvidere har vi et samarbejde med Sdr. Park skolen omkring 7. kl, .men også fælles afholdelse af idrætsdage mv. Et samarbejde, der skal større fokus på i det kommende år.Arbejdet på skolen er organiseret i 2 team. – Team lille fra 0. – 3. klasse og team stor fra 4. – 7. kl.Forebyggende/inkluderende pædagogiske aktiviteter ligger i skolens undervisningsdifferentiering og gennem arbejdet, der udspringer fra skolens ressourcecenter, hvor AKT og specialundervisningen udgår fra. I vores nye indskolingsmodel er ressourcetimerne lagt ud i teamet.Som særlig forebyggende indsats har vi en trivselspatrulje bestående af elever fra 6. kl., der efter gennemførelse af et kursus fungerer i frikvartererne i forhold til de mindre elever.I forbindelse med fokus på læsning er det et fagområde, vi har særlig fokus på. Og vi samarbejder med kommunens læsekonsulent om dette.Derudover ligger flg principper til grund for vores prioriteringer:Det tilstræbes:At alle elever har mødetid til 1. lektionAt timerne for klasserne fordeles, så skoledagene er nogenlunde lige lange.At klasselærerne har sin klasse hver dag i normalskemaperiodenAt der er færrest mulige lærerskift i et modulAt boglige og ikke-boglige fag mikses på samme dagAt tysk og engelsk ikke ligger i umiddelbar forlængelse af hinanden.

I det forløbne år har vi også haft særlig fokus på kommunikation såvel eksternt som internt på skolen. Vi har gennem et forløb arbejdet med den anerkendende kommunikation. Vi har pt en ansat i et job med løntilskud, der er uddannet indenfor området og som arbejder med vores skriftlige kommunikation. Fokusområdet fortsætter .Skolebestyrelsen har flg. principper for området:God kommunikation er omdrejningspunktet for et godt skole-/ hjem samarbejde, derfor bør det altid grundigt overvejes, hvilken kommunikationsform, der er den mest hensigtsmæssige i en given situation.På Vetterslev - Høm skole tilstræber vi, at kommunikation foregår via intranettet eller ved personlig kontakt.Intranettet rummer mange muligheder.Det bør tilstræbes at:

Forældre introduceres til intranettet, når barnet starter i bh. klassen. Tonen i det skrevne er åben og respektfuld. Man i de enkelte klasser i samarbejde med lærerne har afstemt

forventningerne til hinanden mht. svartid, hyppighed og indhold. Man drøfter intranettets begrænsninger. Man i de enkelte klasser har overvejet og drøftet, hvordan man kan /

vil bruge det internt mellem forældrene.Ved usikkerhed/ uenigheder omkring skolens arbejde kan og bør der rettes personlig/ telefonisk kontakt mellem:

Læreren (- erne)/ forældrene. Skolens leder/ forældrene/ lærerne.

Man kan altid udbede sig en samtale.

48

den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen og elevernes inddragelse i undervisningens tilrettelæggelse

På skolen anvendes div standardiserede testværktøjer samt systematiske observationer. Vi har indført elevplaner. Anvendelsen af logbøger og portefolie anvendes også efter lærernes individuelle skøn. Formidlingen sker gennem samtaler med elever/ forældre eller gennem Intra.Elevinddragelse sker ved individuelle elevsamtaler.

samarbejdet mellem skole og hjem, herunder beslutninger om anvendelsen af elevplaner

Forældre til børn i 1. -7. klasse tilbydes 2 skolehjemsamtaler á 20 min om året. I bh.kl. ligeledes 2 samtaler, men af 30 min.’s varighed. Ved skolehjemsamtalerne deltager kontaktpædagogen fra sfo én gang årligt og klasselæreren afholder elevsamtaler inden samtalerne.Til hver klasse er der som udgangspunkt planlagt 2 forældremøder á 2 timer. Hver klasse vælger et forældreråd, som medvirker ved tilrettelæggelse af forældremøderne og selv arrangerer klassefester og lignende. Klasselæreren deltager i ca ét årligt klassearrangement.Der udarbejdes 1 elevplan om året. Planen udarbejdes elektronisk og vil på sigt være tilgængelige for forældrene via ForældreIntra.Videreudviklingen af elevplaner vil have særligt fokus det kommende år.Vedrørende inddragelse af forældrerådne, har skolebestyrelsen vedtaget flg. principper:Det primære samarbejde mellem skole og hjem sker i klasseregi.I hver klasse vælges et forældreråd bestående af ca. 5 medlemmer. Klassens lærere kan sammen med forældrerådet udforme det konkrete sko-le/hjem-samarbejde.Forældrerådet skal medvirke til at fremme et godt samarbejde. Forældrerådet skal ikke være en klagecentral eller et filter for forældrehenvendelser, men medvirke til, at forhold om klassens trivsel kommer frem til drøftelse. Forældrerådet kan sammen med lærere og pædagoger planlægge og gennemføre forældremøder og andre aktiviteter for klassen.Skolen har sidste år arbejdet på at få nogle forældre til at indgå i et arbejde som trivselsambassadører. Det indledende er på plads og arbejdet fortsætter i det kommende år. Der er valgt en kontaktperson for trivselsambassadørerne i skolebestyrelsen.

den specialpædagogiske bistand, herunder holddannelse m.v.,

Vi samarbejder med kommunens læsekonsulent om fokus på læsning. Hele lærergruppen deltager i det kommunale kursus ”læsning for alle”.Specialundervisning foregår efter den gældende lovgivning og organiseres så fleksibelt som muligt under hensyntagen til den enkelte elev og de samlede ressourcer på området.AKT-indsatsen organiseres alt efter indhold som kurser for grupper af elever, samtaler og/eller individuelle samtaler.Læseløft tilbydes efter behov og varetages af uddannet lærer.Struktureret socialtræning tilbydes efter behov af specialuddannet lærer/ pædagog. Arbejdet understøttes i den nye indskolingsmodel og i samarbejdet med SFO.IT-rygsæk anvendes efter behov. Specialuddannet lærer haves.

undervisningen i Sprogscreening, generel obs. og opmærksomhed varetages af lærerne under

49

dansk som andetsprog.

vejledning fra kommunenes sprogkonsulent.Hidtil har vi haft et begrænset behov her på skolen.

Redegørelse fra Vigersted skolerelevante oplysninger om de pædagogiske processer og om principper herom fastsat af skolebestyrelsen

Vigersted Skole og Vigersted Børnehus har udarbejdet et fælles indskolingskoncept, som involverer skole, sfo, børnehave og forældre. Konceptet beskriver desuden skolebestyrelsens involvering i etablering af et tæt skole-hjemsamarbejde.

Der er blandt andet arbejdet på tværs af klasser i temauger i skoleåret 08/09. Desuden har flere klasser arbejdet sammen om tværfaglige emner i løbet af skoleåret. Holddeling er praktiseret ved læsekurser, eller hvor elever har brug for særlig tilrettelagt undervisning.

Begrebet ”Center for Læring” dækker over den specialpædagogiske bistand på Vigersted Skole. Bistanden er i 08/09 givet som støtte i klasse, undervisning på små hold, kurser og tilbud udenfor skoletiden (lektiehjælp og læseløft). Der har i skoleåret været et øget fokus på håndtering af AKT-problematikker.Koordineringskonferencer med PPR er i blevet yderligere implementeret i løbet af skoleåret.

Eleverne i distriktsskolen er opdelt i tre grupper: indskoling(0.-2.kl), mellemtrin (3. -7.kl) og overbygning (8. – 9.kl). De tre grupper er placeret i hver sin fløj. Hver lærer er tilknyttet en af grupperne – men kan have undervisning i flere. I hver afdeling er der fælles aktiviteter for gruppen, fælles samværsregler mv.

Skolebestyrelsen har i løbet af skoleåret revideret eller udarbejdet principper for: Arbejdet i a-afdelingen, undervisningens organisering, arbejdets fordeling mellem lærerne og køleskabe for elever. Desuden har bestyrelsen revideret/ udarbejdet mediepolitik, trafikpolitik og mobbepolitik.I principper for undervisningens organisering angives prioriteringer i fagrækken.

Vigersted Skole anvender i vid udstrækning Skoleintra som kommunikationsform mellem skole og hjem, mellem lærer og elev og mellem medarbejderne. Der arbejdes generelt med ugeplaner.

den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen og elevernes inddragelse i

Vigersted Skole benytter et bredt udvalg af standardiserede test – fortrinsvis i dansk og matematik, men også i andre fag. Elevplaner udarbejdes i efteråret og revideres evt. i foråret. Eleverne involveres i udarbejdelsen af elevplanerne – afstemt i forhold til elevernes alder.

50

undervisningens tilrettelæggelsesamarbejdet mellem skole og hjem, herunder beslutninger om anvendelsen af elevplaner

”Principper for samarbejdet mellem skole og hjem” beskriver samarbejdet og arbejdet med elevplaner mv.

I 08/09 har der været:To forældremøder i 1. - 7. klasse.Tre forældremøder i bh.kl. og 8. klasseEt forældremøde i 9. klasse.

To skolehjemsamtaler i alle klasser.

I alle klasser vælges tre til fire forældrerepræsentanter, som afholder sociale arrangementer, mødes med skolebestyrelsen, afholder møder med klasselæreren mv. Skolebestyrelsen vælger kontaktforældre til hver klasse. De orienterer blandt andet om skolebestyrelsens arbejde på forældremøderne.

den specialpædagogiske bistand, herunder holddannelse m.v.,

Begrebet ”Center for Læring” dækker over den specialpædagogiske bistand på Vigersted Skole. Bistanden er i 08/09 givet som støtte i klasse, undervisning på små hold og tilbud udenfor skoletiden. Der er givet læseløft til elever i indskolingen og der har periodevis været tilbud om lektiehjælp til elever med ekstra behov for støtte omkring lektielæsning i 2. - 6. klasse.6 – 7 elever har haft personlige samtaler som specialpædagogisk bistand for eksempel omkring struktur og overblik, sociale relationer med videre. Koordineringskonferencer med PPR er yderligere implementeret i 08/09. Ungdomsskolens lektiecafé har været et fast tilbud for eleverne fra 7. – 9.klasse – med et særdeles godt udbytte for de deltagende elever. Efterhånden har en del elever IT-rygsæk og der er arbejdet bevidst med at implementere af denne anvendelse af IT, som kompenserende hjælpemiddel. To lærere kar deltaget i et kommunalt kursusMed henblik på at styrke den generelle indsats på inklusion/AKT området har fem lærere deltaget i en kommunal kursusrække.

undervisningen i dansk som andetsprog.

Vigersted Skole har 5 elever, som kategoriseres som to-sprogede. Det har været vurderingen, at de pågældende elever ikke havde behov for egentlig undervisning i dansk som andetsprog. Tosprogs-konsulenten har bistået med test og givet råd og vejledning til lærere og forældre i forhold til to af eleverne

Redegørelse fra Dagmarskolenrelevante oplysninger om de pædagogiske processer og om principper herom fastsat af

Agenda 22: Vi samarbejder om brobygning, og i den forbindelse fælles aktivitetsdag for ældste børnehavebørn og yngste skolebørn. Samarbejde om pædagogisk udvikling via årligt distriktspersonalemøde. Herunder om læreplaner / fælles mål og sprogscreening og forventet betydning for skolen.Undervisning på tværs af klasser og holddannelse - praktiseres i forbindelse med temauge / fordybelsesuge. Kommende år har vi afsat en uge

51

skolebestyrelsen i november til ”klimauge” for hele skolen.Forebyggende/inkluderende pædagogiske aktiviteter: Læseløft, specialundervisning, da2, AKT er udtryk for en stræben efter at tage tingene i opløbet og skabe rammer for eleverne. Der følges op via koordineringskonferencen. Initiativet ”rettidig omhu - tidlig indsats”, der bl.a. indeholder et tættere samarbejde med forældrene på et tidligt tidspunkt ser ud til at være en god vej at gå. Fortsætter kommende år. Desuden har vi lektiecafe, hvor vi må konstatere, at succesen er størst blandt de yngste elever.Skoleåret 09/10 deltager vi i projekt skolesport.Kommende år gennemfører vi kursus for alle lærere i cooperative learning, idet vi ser det som er nyttigt redskab i nutidens skole. Desuden har vi indledt et samarbejde med Rasmus Alenkær om introduktion af KASA..Afdelingsopdelt skole: Aktuelt er skolen opdelt i 0. – 3., 4. – 6. og 7. – 9. (10.). Det giver et tættere samarbejde mellem personalet og understøtter således teamarbejdet. Det øger fagligheden i afdelingerne. Desuden opnår vi en større fleksibilitet både i planlægningsfasen og i driftsfasen. Teamstruktur: Med implementeringen af A08 er der kommet nyt fokus på teamets muligheder.Skolens pædagogiske profil: Vi har fokus på, at skolen henter sin legitimitet i, at eleverne lærer så meget som muligt. Det understøttes gennem timefordelingsplanen, gennem vores politik for efter- og videreuddannelse af lærere, samt af bestyrelsens fokus på faglighed og forældresamarbejde.Prioriteringer i fagrækken: Vi følger ministeriets vejledende timetal. Vi har dog valgt at tilføre tid til n/t og idræt i indskolingen, så det er 2-timers fag på alle klassetrin. Desuden er der for 9. klassetrin indført deletimer i mat, eng, tys og f/k og en ekstra time bio og geo.Lokale forsøgs- og udviklingsarbejder. I forbindelse med skolebestyrelsens fokus på sundhed som pædagogisk redskab, fortsætter vi med udviklingen af et realistisk koncept for en slags kantinedrift.Inspireret af vores nye moderne naturfagslokale er lærerne i gang med at samtænke naturfagene, så de tværfagligt kan understøtte hinanden. Dette fremmes desuden af fælles mål 2.Cooperative learning skal være et aktivt redskab for alle lærere. Det understøttes af et kursus for alle lærere.Fælles mål 2 introduceres ved et kursusforløb for alle lærere.Teamarbejdet er kommet i fokus ved kursus for alle lærere og opfølgning fra ledelsens side.Vi har indgået samarbejdsaftale med UPPR om udvikling af pædagogikken på ældste trin.Vi har tæt samarbejde med SSP om konflikthåndtering.Intranettet: Vi er på vej mod målet om, at al kommunikation mellem skole og hjem sker elektronisk.Eksterne partnerskaber: Vi har igangsat drøftelser om, på hvilket niveau den internationale dimension kan være en del af Dagmarskolens praksis.AKT-aktiviteter. Erfaringen fra tidligere år er, at behovet for AKT-indsats er umætteligt. Derfor er vi interesserede i at udvikle et koncept for arbejdsdeling med andre dele af organisationerne via Mithras.

52

den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen og elevernes inddragelse i undervisningens tilrettelæggelse

Evalueringsværktøjer: Ud over de kommunalt fastsatte læsetest gennemføres faglig screening i læsning, stavning og matematik i begyndelsen af 8. klasse.Elevplaner anvendes som udgangspunkt to gange årligt i forbindelse med skole-hjem-samtalerne.Ved første elevsamtale anvendes også ”godskole”. Ad den vej tilføjes den ikke fag-faglige dimension.Skolebestyrelsen har udarbejdet et princip for elevplaner, der markerer forældrekredsens forventninger.Elevinddragelse. Der er tradition for elevsamtaler uden for undervisningen. Trivsel. Afledt af skolebestyrelsens fokus på trivsel er det aftalt, at vi i oktober vil samle data om elevfravær og sammenholde dem med resultaterne af godskole for at se, om der er en sammenhæng. Datamaterialet kan danne udgangspunkt for dialog og handling, ligesom effekten vil kunne dokumenteres ved efterfølgende dataopsamling.

samarbejdet mellem skole og hjem, herunder beslutninger om anvendelsen af elevplaner

Skolehjemsamtaler: Udgangspunktet er hidtidig praksis, hvor de afholdes 2 gange årligt. Der er afsat 20 min. pr. samtale for distriktsklasserne. For specialklasser, modtageklasser og i forhold til hjem, der har behov for tolk, er der afsat 30 min. pr. samtale. Ud over 2 ”hovedlærere” deltager nye lærere samt lærere i prøvefag på 8. og 9. klassetrin. I begyndelsen af 8. klasse afholdes en ekstra samtale med deltagelse af klasselærer og skoleleder. Med A08 i hånden er der mulighed for at afprøve andre former, og det der er interesse for at afprøve.Forældremøder: Der afholdes som udgangspunkt to årlige forældremøder af 2 timers varighed. Som minimum deltager 2 lærere, men flere kan være inviteret. Klasselæreren forbereder mødet sammen med forældrerepræsentanterne. En skolebestyrelsesrepræsentant deltager i skoleårets første forældremøde.Forældreråd/repr./kontaktforældre. Hver klasses forældre vælger et antal forældrerepræsentanter. Ud over en koordinerende og samlende opgave i forhold til forældrekredsen, inviteres forældrerepræsentanterne også til at fungere som sparringsgruppe for skolebestyrelsen.Trivselsambassadører: Inspireret af Skole og Samfund er skolebestyrelsen i gang med at udvikle et trivselsambassadørarbejde.Kommunikation mellem skole og hjem: Al kommunikation mellem skole og hjem er som udgangspunkt elektronisk. P.t. er det skolens opfattelse, at en del af de 100 forældre, der tilkendegiver, at de ønsker information på papir, i virkeligheden har adgang til internettet. Vi har derfor en opgave med at forklare, hvorfor det er mere hensigtsmæssigt, at de accepterer, at informationerne og kommunikationen flyder via nettet.Elevplaner: Produceres og distribueres over intranettet. De laves 2 gange årligt. Skoleåret 08/09 var elevplanernes faglige vinkel suppleret med de data, der kunne hentes fra godskole. Vi er pt i gang med at undersøge, om der findes noget programmel, der kan understøtte arbejdet med elevplaner, så der kan skabes en sammengæng mellem årsplaner og elevplaner og for 8. – 9. klassetrin uddannelsesbogen.Skolebestyrelsen har klart beskrevet forventningerne til elevplanerne i et princip herfor.

53

den specialpædagogiske bistand, herunder holddannelse m.v.,

Specialundervisning: søges tilrettelagt, så den matcher behovet. Altså både i klassen og uden for undervisningstiden.AKT: Behovet er voksende. Pt. anvendes mest tid til kontakt med enkeltelever. Der er en overhyppighed af store elever med ondt i livet. AKT-teamet gennemfører i dette skoleår et kursus med Rasmus Alenkær om KASA. Behovet for AKT-indsatser er så stort, at vi er nødt til at lave en benhård prioritering af, hvilke opgave vi tager os af. Skolen oplever, at en række af de indsatser, vi påtager os, ligger langt ud over skolens opgave, men da der ikke er andre, der tager opgaven på sig, ender den hos os. (Elever med psykiske problemer som f.x. selvmordstanker, selvskadende adfærd, anoreksi. Elever, der er belastet af kompliceret skilsmisse. Elever fra familier med andre udfordringer – misbrug, vold og usikre boligforhold. Læseløft: Der er gode erfaringer med læseløft, derfor fortsætter vi på samme niveau som hidtil.Understøttende arbejde i SFO: SFO deltager i konferencer og på den måde indgår SFO-tiden som en naturlig del af en handleplan for et barn.Lektiecafe: Op til 3. klasse tilbydes lektiecafe til elever tilmeldt SFO i et omfang af 8 lektioner ugentligt. På 4. – 7. klassetrin tilbydes lektiecafe i biblioteksregi i et omfang af 2 lektioner ugentlig. I ældste team er lektiecafe oprettet som en slags valgfag i 2*2 lektioner om ugen.. IT-rygsæk anvendes i udstrakt grad. Støttecenteret servicerer rygsæk-eleverne. Skolen råder nu selv over et antal rygsække, så vi lokalt kan afprøve, om det er noget, vi skal arbejde videre med.Skolesport er et nyt tiltag. For 0. – 3. klasse er det lagt i SFO-regi. På mellemtrinnet finansieres det ved en nedskæring af lektiecafe fra 4 til 2 lektioner.

undervisningen i dansk som andetsprog.

Efteruddannelse: Det har vist sig vanskeligt at få lærere fra Dagmarskolen på da2 linjefag. Heldigvis er det lykkedes os i år at få ansat lærere med de kvalifikationer.Prioritering af DA2: Der anvendes 25 ugl. lektioner til særlig tilrettelagt da2 undervisning. For af fremme fleksibiliteten organiseres det som en del af støttecenteret, idet der er et personsammenfald i personalegrupperne i de 2 områder, og det har også vist sig, at flere elever, der har da2 behov, også har specialundervisningsbehov. Organisering og visitation: Afdelingslederen for specialklasser har også specialundervisning, da2 og modtageklasser som sit område. Sammen med teamet visiteres og afgøres, hvordan det aktuelle behov bedst tilgodeses.

Redegørelse fra Valdemarskolenrelevante oplysninger om de pædagogiske processer og om principper herom fastsat af

Skolebestyrelsen har fastsat principper for: Arbejdets fordeling mellem lærerne Badning efter idræt Ekskursioner/lejrskole Elev/forældrebetaling til ekskursioner, lejrskole m.m. Fællessamlinger

54

skolebestyrelsen Indsamlinger, salg af lodsedler m.v. Klassedannelse i børnehaveklasser Klassesammenlægninger SFO - Valdemarskolen Skole-hjem-samarbejdet Skemalægning Sponsorering Teamdannelse Undervisningsmidler Vikardækning .

I skoleåret 09-10 evalueres skolens mobbepolitik for første gang (Fast punkt på alle efterårets forældremøder).

Holddannelse i undervisningen benyttes kun i begrænset omfang i skoleåret 2008-09.

Agenda 22Brobygningen mellem børnehaverne, skole og SFO foregår efter et fastlagt årshjul, som evalueres og opdateret af alle parter to gange årligt. Der blev givet udtryk for et udmærket samarbejder under sidste evaluering.

Skole og SFO deler lokaler og pædagogerne arbejder som vikarer og AKT-lærere i indskolingen. SFO – personalet deltager i indskolingsteamenes spormøder.I ledelsesteamet deltager ledelse fra SFO 1 og 2 på vores ugentlige møder.

Valdemarskolens opdaterede AKT- niveau er blevet fastholdt. Der er tildelt ekstra ressourcer til denne opgave i skoleåret, med det formål at kunne gribe tidligt ind for at støtte den enkelte elev og læringsrummet. Grundet en strammere økonomi er niveauet sænket 20% i skoleåret 2009-10.

den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen og elevernes inddragelse i undervisningens tilrettelæggelse

Dansk- og matematiktest 1.-5. klasse styret af afdelingsleder og efterbehandlet på konferencer med lærerne med fokus på elevhandleplaner om nødvendigt.

Terminsprøver for 9. klasse.

Elevinddragelse gennem elevplaner (elevsamtaler).

samarbejdet mellem skole og hjem, herunder beslutninger om anvendelsen af elevplaner

Der afholdes mindst et fællesmøde for alle forældre og 2 samråd om året.

Der udarbejdes 1 årlig elevplan om året. Efterårets samråd tager udgangs punkt i elevplanen, og plan/aftaler danner grund for forårets samråd.

Der vælges mindst 2 kontaktforældre i hver klasse. Udover at varetage klassens sociale aktiviteter mødes 2 af kontaktforældrene 2 gange om året med ledelsen og bestyrelsen til sparringsmøder om skolens faglige, sociale og fysiske rammers tilstand.

55

den specialpædagogiske bistand, herunder holddannelse m.v.,

Kursusform til dansk og matematik anvendes med beskrivelse af ønsket indsat og efterfølgende evaluering. Placeres udenfor elevens skema. Der ligger også faglige kurser parallel med klassens undervisning.

Lektiehjælp hvor undervisningen tilrettelægges ud fra en beskrivelse af den ønskede lektiehjælp.

I alt 3 lærere har læsevejlederuddannelsen i skoleåret 2008-09.undervisningen i dansk som andetsprog.

I dette skoleår har undervisningen i DA2 været organiseret som et kursusforløb på 6 – 8 uger for 2 – 6 elever med efterfølgende skriftlig evaluering.

DA-2 undervisningen foregår hovedsageligt, som en del af den almene undervisning i klasserne, eller udenfor undervisningen, som kursusforløb.

Pr.01.08.08 er alle lærere (6) tilknyttet DA2 – centeret uddannet.

Indholdet af undervisningen i DA2: Indholdet tilrettelægges og udføres i samarbejde med den implicerede

lærer med klassens faglige indhold som udgangspunkt.Ved supplerende undervisning tilrettelægges indholdet med fokus på almen læseforståelse, skriftlig formulering og generel udvidelse af det almene ordforråd samt det førfaglige og faglige ordforråd i fagene.

Redegørelse fra Sdr. Parkskolenrelevante oplysninger om de pædagogiske processer og om principper herom fastsat af skolebestyrelsen

Skolen er afdelingsopdelt – indskoling, mellemtrin og overbygning. Derudover har vi centret for 10. kl, aspergerklasserækken og centret for tunghøre. 10. klassecentret har linier i stedet for klasser og der foregår et løbende brobygningsarbejde, der gør, at strukturen som helhed er anderledes end resten af skolen.Den resterende del af skolen arbejder i selvstyrende team under en helhedsaftale. Under overskriften ”For den enkelte og fællesskabet” søger vi konstant at have fokus på begge forhold som det udtrykkes i visionsdelen (punkt 10).Vi har fokus på, hvor vi kan indgå i forsøgs- og udviklingsarbejder. Blandt andet opretter vi familieklasser i indeværende skoleår under FAIR projektet. Vi har gennem de seneste år deltaget i flere udviklingsarbejder med ekstern støtte. I år er skolen med i ”for-di- projektet” (forældredialog i skolen), som sætter fokus på samarbejdet med to-sprogede forældre. Vi har valgt 3 årgange, som skal arbejde intensivt med forældresamarbejdet, men regner med at hele skolen vil få gavn af, at vi deltager i dette 2- årige projekt. Projektet blev skudt i gang med en fælles temadag i august måned.Læsning er igen i år i fokus. Skolen deltager i det kommunale læseprojekt, hvor vores 3 nyuddannede læsevejledere kommer til at spille en central rolle.Vi deltager også i det kommunale tiltag omkring familieklasser og sender 3

56

medarbejde på kursus (50 timer) her i efteråret.AKT indsatsen fortsætter. Den indsats der blev gjort sidste år med klasse – og bygningsregler, samt klassemøder, har allerede vist deres virkning på et bedre undervisningsmiljø. I år har vi etableret faste AKT-gårdvagter.

Agenda 22 og samarbejdet mellem skole og SFO:Agenda 22-samarbejdet har kørt efter den projektplan, der ligger for Ringsted Syd. Vi forventer og imødeser, at Agenda-arbejdet på sigt, vil blive en del af udviklingsprojektet Mithras.

Samarbejdet mellem skole og SFO er en igangværende og løbende proces. Lærere og pædagoger samarbejder omkring den daglige overdragelse. I center- og k-klasser deltager en pædagog 3 lektioner om ugen.

Lærere og pædagoger er sammen i flexuger – uger, hvor det almindelige skema er brudt op.Lærere og pædagoger deltager sammen i forældresamarbejdet og holder løbende teammøder, hvor både pædagogiske og sociale problemer omkring fælles børn drøftes.

I det kommende skoleår er overskriften for det interne arbejde i vores SFO: SAMARBEJDE, som det fortsat er aktuelt at beskæftige sig med. Vi tager udgangspunkt i tre områder af samarbejdet, nemlig i forhold til forældrene, til den øvrige skole og til det interne samarbejde mellem grupperne i SFO. Arbejdet er skudt i gang i foråret 2009 og fortsætter i det nye skoleår blandt andet med en pædagogisk dag i september med overskriften ”Kommunikation i relationer” med psykolog på UPPR Ole Fessel, som skal hjælpe os med at sikre det teoretiske grundlag for arbejdet.

En vigtig del af samarbejdet mellem undervisning og fritid kommer i dette skoleår til at udgøre vores fælles deltagelse i projekt SKOLESPORT. Med udgangspunkt i et Pampædiaprojekt fra sidste skoleår implementeres SKOLESPORT hermed også på vores skole. Vi har valgt at tilbyde alle børn i 2. – 4. Klasse mulighed for at deltage, samtidig med, at vi forestiller os at enkelte center- og eller k-børn kan have glæde af at være med.

Eksterne partnerskaber:Sdr. Parkskolen har igennem mange år været praktikskole for Haslev Seminarium. Der er stor usikkerhed om, hvad der sker på praktikområdet, da Haslev Seminarium er ved at lukke ned. Vi deltager i et møde i Roskilde her i efteråret og håber stadig, at vi kan være praktikskole og at partnerskabsideen kan blive en realitet.

Samtidig har vi et ønske om efter en årrække at genoptage samarbejdet med Professionshøjskolerne om praktik for pædagogstuderende.

57

Vi er opmærksomme på, at der nu fra centralt hold er lagt op til, at kommunalbestyrelsen skal udstikke rammer for mål- og indholdsbeskrivelser i SFO. En proces vi ser frem til med spænding og som vi ser som en naturlig udvikling i forhold til de tiltag, er i øvrigt er i gang på skolen i forhold til evaluering og dokumentation.

den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen og elevernes inddragelse i undervisningens tilrettelæggelse

Alle eleverne bliver læse-testet i slutningen af skoleåret.Vi kan i år konstatere at læseindsatsen har båret frugt.På de årlige teamsamtaler mellem ledelsen og de selvstyrende team behandles elevplaner, elevernes medinddragelse i undervisningen og brugen af forældreintra. For dette sidste har Læringscentret under ENIS- projektet udarbejdet en handlingsplan på området.

samarbejdet mellem skole og hjem, herunder beslutninger om anvendelsen af elevplaner

Vi afholder tre årlige caféarrangementer, hvor alle medarbejdere, elever og forældre mødes til fælles buffet for at tale om skoleforhold på en mere uformel måde end det sædvanlige forældremøde. Disse afholdes dog stadig efter behov i den enkelte klasse. Ligeledes afholder klasserne sociale arrangementer efter behov. Vi har to årlige skolehjemsamtaler, hvor den sidste tager udgangspunkt i den hjemsendte elevplan. Vi er som sagt med i ”Fordi-projektet” i de kommende to år.

SFO afholder en månedlig forældrecafé i åbningstiden om eftermiddagen og deltager samtidig i caféarrangementerne sammen med lærere og forældre. I skoleåret 2009-10 tilstræbes det, at SFO bliver mere synlige på skolens hjemmeside og hermed styrker kommunikationen med forældrene.

den specialpædagogiske bistand, herunder holddannelse m.v.,

Vi har en omfattende erfaring, viden og kompetence på det specialpædagogiske område, hvor vi løbende både internt og eksternt opkvalificere medarbejderne. Meget af dette arbejde tager sit udgangspunkt i arbejdet med eleverne i såvel K-klasserne som i centret. I distriktsdelen har vi samlet alle timer til specialundervisning og dansk2, samt støttetimer i en pulje kaldet BSMB timer ( BørnMedSpecielleBehov). Disse timer er givet til en gruppe lærere, som skal tilstræbe i højere grad end tidligere at matche den enkelte elves specielle behov mere specifikt hurtigere og i kortere tid, så flere kan få gavn af resursen. Socialtræning er grundpillen i arbejdet med K-klasseeleverne. En anden form for social træning foregår i Skiftesporet for de mindste og i Spor 2 for de største elever.

undervisningen i dansk som andetsprog.

Vi har gennem flere år haft dansk som andetsprog som indsatsområde. Mange af medarbejderne har kortere og eller især længere varig efter- og videreuddannelse i dansk som andetsprog. Vi var som nævnt med i projektet: Det virker på vores skole. Og vi var fem mennesker på et 100-timers kursus på Rådmandsgade skole. Vi vil som nævnt ovenfor forøge at optimere udnyttelsen af dansk2 resursen.

Redegørelse fra Asgårdsskolen

58

relevante oplysninger om de pædagogiske processer og om principper herom fastsat af skolebestyrelsen

Asgårdsskolen (og Benløse Skole) har en 11-årig tradition for samarbejde med daginstitutionerne i området om overgange, personaleudveksling, planlægning og udvikling på såvel medarbejder- og lederniveau.Skolen har et indskolingskoncept, der knytter arbejdet i undervisnings- og fritiden tæt sammen, for såvel børn som personale.Undervisningen tilrettelægges fleksibelt så den tilgodeser både fællesskabet og den enkelte elev. Skolen har udviklet en egen praksis, der indeholder elementer fra teorierne om de mange intelligenser og individuelle læringsstile og anvender i høj grad værkstedorganisering. ”Cooperative learning” har lærere fået og det forventes at tilføre nye muligheder for organisering af undervisningen.I minimum 3 temauger brydes de kendte strukturer op og undervisningen tilrettelægges på tværs af årgange og klasser. Skolen har et forebyggelses- og trivselskoncept, der er udbygget til at omfatte et korps af ”Aser”, der vejleder, guider og igangsætter aktiviteter i frikvartererne. Disse elever har modtaget et kursus i enkel konflikthåndtering m.m. Skolen deltager på landsplan i 50-skolers antimoppenetværk.Skolen inkluderer stort set alle børn fra distriktet og centereleverne inkluderes i skolens dagligdag og i distriktsklasserne.Skolen har egen kursusvirksomhed, hvor såvel centerspecifikke som alment pædagogiske kurser tilbydes internt og eksternt.

Skolebestyrelsen godkender centerrapporten, som er grundlaget for hele centerets drift. Skolens værdigrundlag og underliggende 7 faglige beskrivelser af Asgårdsskolens virke har skolebestyrelsen godkendt.Skolebestyrelsen har endvidere principper for samarbejdet mellem skole og daginstitutioner, indskolingen, mellemtrinnet, U-klasserne, forebyggelses- og trivselsarbejdet og skole/hjemsamarbejdet. Sidstnævnte revideres i efteråret set i lyset af den nye lærerarbejdstidsaftale.

den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen og elevernes inddragelse i undervisningens tilrettelæggelse

Asgårdsskolen anvender en mangfoldighed af evalueringsredskaber (portefølge, målcirkel/skydeskive, SUP, diverse faglige tests: KTI, IL-basis/prøver, LUS, OS, SL, MG, RM, FOM). Fælleselevplankoncept er aftalt mellem Allindelille, Asgård og Benløse Skole. Derudover benyttes helt særlige tests til evaluering af vore centerelevers taleundervisning. Vore terapeuter evaluerer, vurderer og beskriver centerelevernes fysiske funktion bl.a. ud fra AIMS. Resultaterne behandles på teammøder, klassekonferencer, tværfaglige møder (lærere, talepædagoger, psykolog, terapeuter og evt. PAS-konsulent) og formidles for centerelevernes vedkommende i en årlig statusrapport. Udover den løbende dialog i undervisning afholdes lærer/elevsamtaler ifht. elevernes inddragelse i undervisningen.

samarbejdet mellem skole og hjem, herunder beslutninger om anvendelsen af elevplaner

Skolebestyrelsen har fastsat rammer (2 årlige skole/hjemsamtaler og 2 klasseforældremøder, samt mulighed for læreres dialog med klasseforældrerepræsentanter) for skole/hjemsamarbejdet. En løbende dialog er mulig i forældreintra, niveauet afstemmes i den enkelte klasse i samarbejde med forældrene.I samarbejde med Allindelille og Benløse Skole udgives elevplaner en gang årligt i et fælles elevplansværktøj, der videreføres for de enkelte elever på

59

Benløse Skole.Der afholdes to årlige skolerådsmøder, hvor klasseforældrerepræsentanterne mødes med skolebestyrelse og ledelse.

den specialpædagogiske bistand, herunder holddannelse m.v.,

Er for distriktets vedkommende organiseret i specialcentret Sleipner, som støtte i klasser, korte og længere kurser individuelt eller på hold, læseløftskurser, IT-rygsæk, sparring og supervision af lærere/team. Den almindelige undervisning er differentieret og foregår i perioder værkstedsorganiseret med skiftende holddannelser indenfor klassen (og flere årgange).Skolen har et forebyggelses- og trivselskoncept (se ovenfor).SFO tilbyder lektiehjælp.

Centret er et helhedstilbud, der tager højde for den enkelte elevs særlige behov ifht. særlig tilrettelagt undervisning, fysio- og ergoterapi, taleundervisning, fysisk støtte og kompenserende hjælp/hjælpemidler/IT. Her gives også i kursusform på hold eller individuelt læseløft, HOT (hukommelses- og opmærksomhedstræning), forskellige former for kommunikationsundervisning og som noget nyt oprettes særlige stammehold og som noget nyt oprettes en særlig ”praktisk dag” som bliver et kursustilbud for elever, der skal arbejde med sine mål i en ”praktisk skole”.

undervisningen i dansk som andetsprog.

Foregår i tæt tilknytning til den almindelige undervisning - i fleksibelt samarbejde med klassens team - ud fra en multikulturel vinkel. Uddannede lærere rådgiver kollegaer og tilrettelægger indsatsen.

Redegørelse fra Ådalskolenrelevante oplysninger om de pædagogiske processer og om principper herom fastsat af skolebestyrelsen

For en specialskole er det en klar daglig udfordring at arbejde forebyggende og afhjælpende i forhold til elevernes trivsel og udvikling. Der er ikke et stort behov for specifik kriminalitetsforebyggelse, men emnet indgår selvfølgelig i arbejdet med eleverne. Der imod er vores forebyggelsesindsats fokuseret omkring personlig udvikling, kost, motion og sundhedsfremme. For dette arbejde findes både principper og indsatsområder fastsat af bestyrelsen.

Skolen er afdelingsopdelt i 3 afdelinger: Indskoling, mellemtrin og udskoling. Undervisning på tværs af klasser og holddannelser sker indenfor rammerne af afdelingerne, dog med nogle få årlige undtagelser som f.eks. teaterprojektuge, hvor alle elever og medarbejdere samarbejder.Forebyggende/inkluderende pædagogiske aktiviteter er et meget tydeligt element i det daglige arbejde med eleverne. Opmærksomheden henledes på, at vores elever har specifikke behov for både primær, sekundær og tertiær forebyggende indsats.

Arbejdet er organiseret i en teamstruktur med et selvstyrende team pr. klasse.

Skolens pædagogiske profil er tydeligt præget af, at vi tager det for givet, at børnenes udbytte mest af alt afhænger af medarbejdernes engagement, pædagogiske – og faglige kvaliteter samt vores evner til at kommunikere med eleverne.

60

Vores prioriteringer i fagrækken er genstand for et udviklingsarbejde / indsatsområde. Vi er meget bevidste om, at eleverne skal modtage undervisning i humanistiske -, naturvidenskabelige – og praktisk / musiske fag, mindst i et omfang beskrevet som lovens minimumstimetal. Vi prioriterer særligt højt, at elevernes færdigheder i dansk og regning bringes så langt, at færdighederne bliver en del af elevernes evne til selvhjulpenhed og sociale kompetencer. Dette er klart i overensstemmelse med elevernes behov og bestyrelsens / forældrenes ønsker. Vores udviklingsarbejde tager udgangspunkt i at beskrive en relevant sammenhæng mellem praktiske og faglige aktiviteter i specialskolekontekst og folkeskolens beskrevne fagrække og minimumstimetal.

Ådalskolen indgår i eksterne partnerskaber om udvikling med Bo – og Servicecentret i Ringsted. Desuden samarbejder vi med glæde med øvrige specialiserede institutioner og almene folkeskoler i Ringsted, samt med de øvrige børnespecialskoler i Region Sjælland.

den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen og elevernes inddragelse i undervisningens tilrettelæggelse

For alle klasser udarbejdes en specifik mål – og aktivitetsplan.For alle elever udarbejdes der mindst en gang pr. år en kompetenceudredning, med udgangspunkt i de mange intelligenser og vurdering af elevens læringsstil.For alle elever udarbejdes en individuel handleplan med pejlemærker og mål for elevens læring og udvikling.

samarbejdet mellem skole og hjem, herunder beslutninger om anvendelsen af elevplaner

Der er et stærkt og veludbygget samarbejde mellem skolen og hjemmene. Der er en daglig kontakt og kommunikation via intranet og kontaktbøger. På baggrund af den individuelle handlingsplan og tilhørende evalueringer, samarbejdes om mål og forventninger til elevernes mål og resultater. Der gennemføres 2 årlige elevkonferencer af 1 ½ times varighed. Efterårskonferencen er udpræget evaluerende og er samtidig revisitationskonference. Forårskonferencen er dels evaluerende dels ser den frem til mål for det kommende skoleårs arbejde.Yderligere gennemføres netværksmøder(forældre, skole, sagsbehandler, institutioner, kontaktpersoner m.fl.) efter behov.Endelig etableres der, ved bejov, netværksgrupper, hvor skolen på forskellig vis samarbejder med og støtter barnets personlige og familiære netværk.

den specialpædagogiske bistand, herunder holddannelse m.v.,

Skolens hele virksomhed er vidtgående specialundervisning i henhold til folkeskolelovens § 20 stk. 2. Der sker en løbende efter - og videreuddannelse af personalet, ligesom der årligt gennemføres fælles studiedage for det samlede personale.Undervisningen er som grundlag organiseret i en klassedelt, teamstyret, afdelingsopdelt skole. Aktiviteterne tilrettelægges både individuelt, i klasser, på hold på tværs af klasser og fælles for større dele af skolens elever.Skolen har 2 særligt tilrettelagte klasser for elkever med betydelige kommunikationshandicap, samt 1 særligt tilrettelagt klasse for elever med ASF. (AutismeSpektrum Forstyrrelser)Det kan supplerende nævnes, at Ådalskolen har deltaget i det europæiske

61

ENIS – projekt i de seneste 4 år. Det er et projekt for IT innovative skoler. Som følge af dette er skolen meget opmærksom på brug af IT-rygsæk, men også mange andre IT-støttede undervisningsformer

undervisningen i dansk som andetsprog.

Udbydes ikke pt.

Redegørelse fra Heldagsskolenrelevante oplysninger om de pædagogiske processer og om principper herom fastsat af skolebestyrelsen

Heldagsskolen tilbyder et fælles læringsmiljø, hvor der er en indholdsmæssig sammenhæng mellem undervisning, der tilrettelægges ud fra en årsnorm samt dagens pædagogiske aktiviteter.

Heldagsskolen tilbyder undervisning indenfor folkeskolens fagkreds i forhold til det enkelte barns forudsætninger samt specielt tilrettelagte pædagogiske aktiviteter, som tilgodeser barnets sociale og følelsesmæssige behov og udvikling.

Hverdagen fra kl. 8-16 er opbygget af en forudsigelighed og en struktur, som Heldagsskolens børn kan være i, og de er opdelt i 3 grupper med hver deres faste voksenteam. Arbejdet styres af pædagogiske mål og ikke af et fastlagt skema, hvilket indebærer, at Heldagsskolens medarbejdere skal være meget fleksible og omstillingsparate. Medarbejderne er organiseret i selvstyrende teams på tværs af faggrænser og teamsamarbejdet er i højsædet med respekt for den enkeltes personlige og faglige kompetence, hvor et godt kollegialt fællesskab ses som en betingelse for at hæve den professionelle kvalitet på skolen.

Længden af opholdet på Heldagsskolen varierer alt efter de vanskeligheder barnet visiteres med, men erfaringen viser, at mange børnesager er af en sådan beskaffenhed med hensyn til barnets og familiens vanskeligheder, at opholdet på Heldagsskolen bliver langvarigt.

den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen og elevernes inddragelse i undervisningens tilrettelæggelse

For at følge børnenes faglige udvikling på Heldagsskolen, benytter vi standardiserede test i dansk og matematik min. 1 gange årligt - samt de nationale test.

Børnenes sociale og følelsesmæssige udvikling følger vi gennem systematiske observationer, der dels drøftes på de ugentlige konferencetimer med psykologen, dels gennem dagbogen mellem skole og hjem og dels ved de ugentlige samtaler mellem barnet og dets kontaktperson

samarbejdet mellem skole og hjem, herunder beslutninger om anvendelsen af elevplaner

På Heldagsskolen skal forældrene være indstillet på at indgå i et udvidet forældresamarbejde med Heldagsskolens medarbejdere, da et konstruktivt samarbejde familie og Heldagsskole imellem, er vigtig for barnets trivsel og udvikling.

For at skabe en gensidig tillid og fælles ansvar for barnets udvikling, tilstræbes der et meget højt informationsniveau mellem skole og hjem gennem en skriftlig orientering i barnets dagbog eller ved tlf. kontakt.

62

Hver 6. uge afholdes der skole/hjemsamtaler af min.1 times varighed, hvor forældrene kan følge barnets faglige- sociale og følelsesmæssige udvikling. (Elevplan) I samarbejde med forældrene drøftes den indsats, som både skole og hjem skal iværksætte for barnet i de efterfølgende 6 uger. Der tages et skriftligt referat af hvert møde, som efterfølgende tilsendes forældrene. Ved næste skole/hjemsamtale vurderes periodens udvikling for barnet.

Skole/hjemsamtalerne afholdes på Heldagsskolen, men har forældrene ikke mulighed for at komme på skolen, kan samtalen afholdes hjemme hos forældrene.

En gang årligt udarbejdes en statusrapport på barnet til brug for revisitation. Statusrapporten gennemgås altid med forældrene inden den videresendes til relevante samarbejdspartnere.

Heldagsskolen tilbyder både forældremøder i de enkelte grupper samt for skolens samlede forældregruppe. Desuden afholdes der hvert år julefest og sommerfest, hvor samtlige børn, søskende, forældre samt medarbejdere deltager.

På Heldagsskolen er det vigtigt, at børn og forældre oplever opholdet på Heldagsskolen som succesfuldt, hvilket indebærer, at de føler tillid, tryghed, accept, støtte og glæde ved placeringen. Vi tilbyder desuden de forældre, der ønsker det, hjælp til at opbygge et sikkerhedsnet af forskellige eksterne samarbejdspartnere.

den specialpædagogiske bistand, herunder holddannelse m.v.,

Det er vigtigt, at Heldagsskolen har en medarbejdergruppe, der har veludviklede fagpersonlige kompetencer indenfor arbejdet med Heldagsskolens børn og forældre. Derfor prioriteres medarbejdernes opkvalificering højt gennem bl.a. supervision, kurser, pæd. dage og TUS-samtaler.

På Heldagsskolen arbejdes der med mange forskellige læringsstile, hvor børnene får tilbudt undervisning ud fra en tredeling i læringsaktiviteterne:

Et individuelt læringsrum, hvor barnet kan arbejde selvstændigt eller i makkerpar i forhold til grundlæggende kompetencer med udgangspunkt i den enkeltes muligheder og potentialer.

Et fælles læringsrum, hvor der gives fælles beskeder og instruktioner, hvor der arbejdes med gruppen som udgangspunkt for udvikling af sociale kompetencer.

Et læringsrum, hvor projekter og temaer er i centrum med udgangspunkt i den enkeltes interesser og hvor musiske, æstetiske, praktiske, kropslige og kreative kompetencer inddrages.

Heldagsskolen kan desuden tilbyde individuelle periodiske faglige forløb for

63

børn med specifikke problemstillinger.

Computeren inddrages i læringsaktiviteterne, dels i forhold til individuelle træningsforløb, dels kompenserende i forhold til læse- og skrivehandicap, samt når der arbejdes med projekter og emneorienterede forløb.

undervisningen i dansk som andetsprog.

Tilbydes ikke.

64

6.1Karaktergivning ved folkeskolens afgangsprøver:

På dette link kan den enkelte skoles gennemsnitlige karakterer ved afgangsprøven siden 2000 ses:

http://www.uvm.dk/service/Statistik/Folkeskolen%20og%20frie%20skoler/Elever/Karakterer/Karakterer%202007/Skoleliste%202007.aspx

6.2Resultater af de obligatoriske nationale tests

Efter afgørelse fra undervisningsministeriet, blev der ikke i skoleåret 2008/2009 gennemført obligatoriske nationale tests.

6.3Redegørelse fra den enkelte skole om det faglige resultat, hvis dette har givet anledning til ledelsesmæssige dispositioner

Skole Redegørelse, hvis det faglige resultat har givet anledning til ledelsesmæssige dispositioner

Allindelille skole Sidste år havde vi nogle klasser, hvor jeg var bekymret for det faglige niveau. Det medførte særlig fokus på de klasser, og opmærksomhed fra min side om det faglige niveau. Jeg kan konstatere, at det har båret frugt, og de pågældende klasser har løftet sig fagligt med en meget fin indsats fra lærernes side.Vi har en klasse med kun 5 elever, hvor 3 elever har problemer med læsning. I læseprøven vil det give et meget stort udsving på 60 %.det er vi meget opmærksomme på. Der vil til næste år blive fokuseret specielt på den klasse med henblik på at få løftet det faglige niveau i læsning.

Benløse skole På baggrund af henvendelse fra forældre angående det faglige niveau i en aktuel klasse blev der testet og resultatet viste en klar forbedring af elevernes resultater. Forældrene tog det til efterretning.

Skolen har brugt skoleåret til at skabe forudsætningerne for at inddrage teorien om læringsstile som en metode som indføres i skoleåret 09/10

I skoleåret 08/09 er der ekstraordinært brugt kr. 200.000 til undvisningsmateriale

Kildeskolen Der er opmærksomhed på læseniveauet, derfor fortsættes der med 20 min. daglig læsning for alle elever på skolen. Nogle af skolens ældre elever er i løbet af skoleåret 2008 / 2009 blevet ”uddannet” til læsemakkere. Deres funktion er at læse med en yngre elev hver dag. Forsøg viser, at dette styrker både den yngre og den ældres læseindlæring.I skoleåret 2009 / 2010 sendes flere lærere på Læseløft, så der bliver lavet et systematisk læseløftforløb for elever som kommer sent i gang med

65

læseindlæringenDer etableres holdundervisning i dansk og matematiktimerne, hvor der tilknyttes ekstra lærerressourcer, så der er mulighed for at tilgodese flere elevers kompetencer.

Kværkeby skole Generelt har skolens elever et tilfredsstillende standpunkt.Det faglige resultat har ikke givet anledning til særlige ledelsesmæssige dispositioner.I skoleåret 09/10 startes op med ”læsebånd” og ”cooperativ learning”.

Nordbakkeskolen Det faglige resultat har ikke givet anledning til nogle særlige ledelsesmæssige dispositioner

Søholmskolen Det faglige resultat har ikke givet anledning til nogle særlige ledelsesmæssige dispositioner.

Vetterslev Høm skole

Generelt har skolens elever et tilfredsstillende fagligt standpunkt. Der har ikke været grundlag for ledelsesmæssige disponeringer.Der afholdes klassekonferencer med deltagelse af skolens ledelse med udgangspunkt i årets læseresultater, hvor handleplaner for de enkelte klasser aftales.

Vigersted skole De faglige resultater har ikke givet anledning til ledelsesmæssig intervention. Der arbejdes løbende med at sikre eleverne optimalt udbytte af undervisningen.

Dagmarskolen Det ligger os på sinde, at vore elever lærer så meget som muligt.Derfor har vi udviklet en dynamisk specialundervisnings- da2- AKT-struktur.Vi har naturligt fokus på resultaterne fra de obligatoriske læseprøver.Vi har særligt fokus på 8.klasse-elevernes faglige niveau, fordi klasserne er sammensat af elever fra de 3 distriktsskoler + elever fra andre skoler. Det sker ved testning og opfølgende samtale mellem elev, forældre og skole, hvor der bliver sat mål for de næste 2 skoleår.For specifikt at styrke læsekvalifikationerne har vi i dette skoleår indført et læsebånd på 20 minutter hver dag. Indsats og resultater følges nøje af ledelsen i samarbejde med læsevejlederne.

Valdemarskolen De faglige resultater har generelt ikke i skoleåret 2008-09 givet anledning til ledelsesmæssige dispositioner. Dog har vi bemærket en underpræstation blandt elever med anden etnisk baggrund. Derfor er vi i det kommende skoleår tilmeldt et aktionsforskningsprojekt, som fokuserer på dette emne. Vi har ligeledes sat fokus på vores DA 2 – undervisning. Her er vi i gang med at udarbejde en ”forventningsbrochure” i samarbejde med en ekstern konsulent.

Sdr. Parkskolen Sdr. Parkskolen ligger i byens socialt svageste område og det påvirker de faglige resultater. Vi har derfor iværksat forskellige pædagogiske tiltag, for at hjælpe de elever, som har særlige behov, enten permanent eller i perioder, så de kan få forbedret deres udbytte af undervisningen.Det drejer sig om følgende tiltag:Skiftesporet – en anderledes tilrettelagt i en lille gruppe 0. til 6. klassePusterummet – Akutberedskab for udad reagerende elever på 0. til 6. klassetrinSpor 2- som Skiftesporet men for 7. til 9. klassetrinTænkeboblen – som Pusterummet men for 7. til 9. klassetrinVi opretter i indeværende år et tilbud om familieklasser.2 ledere og 3 lærere har været på Integrationskursus på Rådmandsgades skole i

66

København og efterfølgende har vi i Pampædia regi gjort AKT til de næste to års indsatsområde. 8 medarbejde deltager i dette udviklingsprojekt. De indhøstede erfaringer fra vores integrations projekt fra 2008 vil blive videreført.Pædagogisk lærings center kører igen i år en række kurser for lærere/pædagoger.Vi har uddannet 3 lærere i liniefaget natur/teknik og 3 lærere til læsevejledere samt 3 pædagoger til sprogvejledere.Det faglige resultat har ikke givet anledning til nogle særlige ledelsesmæssige dispositioner.Der er opmærksomhed på læseniveauet, derfor videreføres der 20 min. daglig læsning for alle elever på skolen.Læsevejlederne vil ligeledes have fokus på læsepolitikken, for at forbedre undervisningen i læseindlæringen. De har lavet en overordnet handleplan, hvor de enkelte team efterfølgende skal udarbejde deres handleplan for fagene.Generelt har skolens elever et tilfredsstillende fagligt standpunkt. Der har ikke været grundlag for ledelsesmæssige disponeringer.

Asgårdsskolen Det faglige resultat har ikke givet anledning til nogle særlige ledelsesmæssige dispositioner.

Heldagsskolen Det faglige resultat har ikke givet anledning til særlige ledelsesmæssige dispositioner.

Ådalskolen Generelt har skolens elever et tilfredsstillende fagligt standpunkt. Der har ikke været grundlag for ledelsesmæssige disponeringer.

67

6.4

Redegørelse for læsescreening 2009:

På 1. klassetrin ses der en tilbagegang af hurtige og sikre læsere i forhold til sidste år. Årsagen skal primært søges i enkelte skoler med meget få hurtige og sikre læsere. Vi befinder os dog som kommune fortsat et godt stykke over landsgennemsnittet.

På 2. klassetrin har vi distanceret os yderligere fra landsgennemsnittet i retning mod stadig flere sikre og hurtigere læsere, samtidig med at vi har færre usikre og opmærksomhedskrævende læsere end landsgennemsnittet. Resultatet placerer os et godt stykke over landsgennemsnittet.

På 3. klassetrin ses fortsat en lille fremgang i lighed med tidligere år i retning mod stadig flere sikre og hurtige læsere og stadig færre usikre og opmærksomhedskrævende elever. Resultatet betyder, at vi igen i år distancerer os væsentligt fra landsgennemsnittet i positiv retning.

På 4. klassetrin ligger vi kommunalt set på landsgennemsnittet dog med færre usikre og

opmærksomhedskrævende elever. Der ses fortsat en tendens til, at gode læsere i 3. klasse ikke alle fastholder deres kompetencer, således at de er i stand til at klare de forøgede læsekrav i 4. klasse. En for stor del af de sikre og hurtige læsere på 3. klassetrin bliver med forøgede læsekrav i løbet af 4. klasse til usikre og omstændelige eller usikre og upræcise læsere. På 4 klassetrin er der således fortsat brug for megen læsning og direkte undervisning i læseforståelsesstrategier for at stadig flere ubesværet og med forståelse skal kunne læse alderssvarende litteratur, såvel fag- som skønlitteratur. Tendensen, som i en årrække har været markant, er de seneste år med et forøget fokus brudt på stadig flere skoler i kommunen. Forrige år undersøgte vi, hvad man havde gjort på de skoler, hvor der sås en fortsat fremgang mellem 3. og 4. klassetrin, og anbefalingerne blev formidlet til skoleledergruppen, de koordinerende specialundervisningslærere, læsevejlederne og på de kommunale kurser. I år vil vi fortsætte vores undersøgelse i netværket af koordinerende specialundervisningslærere og læsevejledere, samtidig med læsning i fagene - med de nyuddannede læsevejledere som tovholdere - vil blive et omdrejningspunkt for alle læreres arbejde i de kommende skoleår. Forhåbentlig kan fokusområdet læsning i fagene, som blev iværksat på baggrund af sidste års anbefalinger medvirke til, at vi også her får fat i de usikre og de opmærksomhedskrævende elever, således at såvel automatisering som læseforståelsesstrategier kan understøtte den fortsatte læsning i alle fag.

Opgørelse for OS64 maj 2000, 2001, 2002, 2003, 2004, 2005, 2006, 2007, 2008 og 2009

Sikkert og hurtigt Sikkert og langsomt Usikkert og OP1. klassetrin A1/B1% C1% B2/B3/C2/C3%Ny landsnorm 2003 56 19 25Ringsted 2000 38,3 34,7 27Ringsted 2001 36,6 29,5 33,9Ringsted 2002 53,7 24 22,3Ringsted 2003 45,8 26,3 27,9

68

Ringsted 2004 57,3 21,2 21,5Ringsted 2005 63,6 18,7 17,7Ringsted 2006 62,5 18,2 19,3Ringsted 2007 69,8 17 13,2Ringsted 2008 76,5 12,9 10,6Ringsted 2009 66,1 18,9 15

Opgørelse for OS120 maj 2000, 2001, 2002, 2003, 2004, 2005, 2006, 2007, 2008 og 2009Sikkert og hurtigt Sikkert og langsomt Usikkert og OP

2. klassetrin A1/B1% C1% B2/B3/C2/C3%Ny landsnorm 2003 62 21 17Ringsted 2000 45,3 27,3 27,4Ringsted 2001 44,9 24,9 30,2Ringsted 2002 48,4 27,1 24,5Ringsted 2003 49,7 24,5 25,8Ringsted 2004 58,8 18,5 22,7Ringsted 2005 64 20,2 15,8Ringsted 2006 61,4 20,3 18,3Ringsted 2007 68,3 15,9 15,8Ringsted 2008 67,8 17,9 14,3Ringsted 2009 72,5 17,3 10,2

Opgørelse for SL60 maj 2000, 2001, 2002, 2003, 2004, 2005, 2006, 2007, 2008 og 2009Sikkert og hurtigt Noget usikkert

og omstændeligtevt. OP

Noget usikkert ogupræcist evt. OP

Usikkert og OP

3. klassetrin A/B% C% D% E/F%Ny landsnorm 2003 71 18 3 7Ringsted 2000 68,2 22 1,5 8,3Ringsted 2001 63,8 22,3 1,7 12,2Ringsted 2002 65,1 23 2,1 9,9Ringsted 2003 66,4 22,1 1,8 9,7Ringsted 2004 73,5 16,2 3,4 6,9Ringsted 2005 75,9 16,1 1,8 6,2Ringsted 2006 77,1 14,8 2,1 6Ringsted 2007 79,8 11,9 1,4 6,9Ringsted 2008 80,1 13,1 2,4 4,4Ringsted 2009 80,3 12,5 2,9 4,3

69

Opgørelse for SL40 maj 2000, 2001, 2002, 2003, 2004, 2005, 2006, 2007, 2008 og 2009Sikkert og hurtigt Noget usikkert

og omstændeligtevt. OP

Noget usikkert ogupræcist evt. OP

Usikkert og OP

4. klassetrin A/B% C% D% E/F%Ny landsnorm 2003 70 16 3 11Ringsted 2000 65,6 17,7 5 11,7Ringsted 2001 62,6 22,7 5,3 9,4Ringsted 2002 59,3 23 3,9 13,8Ringsted 2003 61,8 21,1 5 12,1Ringsted 2004 62 23,1 2,6 12,3Ringsted 2005 70,1 16 4,1 9,8Ringsted 2006 66,6 18,2 4,2 11Ringsted 2007 65,4 21 5,5 8,1Ringsted 2008 65,8 17,7 6,1 10,4Ringsted 2009 70,1 13,9 6,5 9,5

70

6.5Overgangsfrekvens til ungdomsuddannelser i 2005, 2006 og 2007:

Skole Antal 9. kl. afg.elever

Overgang til 10. kl. i %

Overgang til gymnasial udd. i %

Overgang til erhvervsfaglig udd. i %

Antal 10. kl. afg.elever

10. kl. overgang til gymnasial udd. i %

10. kl.overgang tilerhvervsfaglig udd. i %

Benløse skole 55 / 51 / 60

49,1 / 52,9 / 54

29,1 / 27,5 / 28

14,5 / 13,7 / 8

Vigersted skole 39 / 52 / 50

46,2 / 67,3 / 58

20,5 / 19,2 / 26

23,1 / 7,7 / 12

4 / 0 / 0

Dagmarskolen 62 / 90 / 70

54,8 / 52,2 / 43

27,4 / 30,0 / 22

11,3 / 13,3 / 20

14 / 4 / 5

25 / 0 25 / 0

Valdemarskolen

55 / 57 / 43

56,4 / 43,9 / 24

25,5 /40,4 / 44

16,4 / 12,3 / 22

Sdr. Parkskolen

63 / 49 / 50

44,4 / 49,0 / 56

28,6 / 22,4 / 15

14,3 / 16,3 / 15

110 / 83 / 107

30,9 / 34,9 / 27

54,5 / 65,1 / 56

Ungdomsskole 3 / 4 / 8

/ 50,0 / 12

37 (07)

Ådalskolen 7 / 5Asgårdsskolen 7 (07) 58 (07) 4 / 4

71

6.6Oplysninger fra den enkelte skole om, hvordan henholdsvis elever, der modtager specialpædagogisk bistand i specialklasser eller specialskoler, og elever, der modtager undervisning i dansk som andetsprog, klarer sig i forhold til eleverne set under ét.Vurderingen foretages på baggrund af såvel lokale som centrale (obligatoriske) testresultater samt afgangsprøver.

Søholmskolen:Oplysninger/redegørelse for hvordan elever, der modtager specialpædagogisk bistand i specialklasser eller specialskoler på det faglige område klarer sig i forhold til skolens elever set under ét

Ingen af skolens elever går i specialklasse. Skolen har ikke forbindelse med elever i distriktet, som modtager undervisning på specialskoler.

Oplysninger/redegørelse for hvordan elever, der modtager undervisning i dansk som andetsprog på det faglige område klarer sig i forhold til skolens elever set under ét

Søholmskolen har ingen elever, som modtager denne undervisning.

Benløse skole:Oplysninger/redegørelse for hvordan elever, der modtager specialpædagogisk bistand i specialklasser eller specialskoler på det faglige område klarer sig i forhold til skolens elever set under étOplysninger/redegørelse for hvordan elever, der modtager undervisning i dansk som andetsprog på det faglige område klarer sig i forhold til skolens elever set under ét

I skolens årlige læsetest er der ingen bemærkelsesværdige forskelle frem til 4.årgang, men her sker der en drastisk ændring, idet omtalte gruppe præsterer dårligere resultat.

72

Dagmarskolen:Oplysninger/redegørelse for hvordan elever, der modtager specialpædagogisk bistand i specialklasser eller specialskoler på det faglige område klarer sig i forhold til skolens elever set under ét

4 ud af 6 mulige gik til afgangsprøver i enkelte fag i sommeren 2009. Der blev aflagt prøver i fagene dansk, skriftlig fremstilling – og orden, i matematik færdighedsregning og problemregning samt i engelsk mundtligt.Resultatet ser således ud (gns.alle/gns spec).Dansk skr: 4,43/0.25Dansk skr. orden: 5,17/1,25Mat. færdighed: 6,83/4,3Mat problem: 5,02/1Engelsk: 5,16/4Det opleves som et gode, at specialklasseeleverne forventes at aflægge prøve, og eleverne er glade for deres resultater.

Oplysninger/redegørelse for hvordan elever, der modtager undervisning i dansk som andetsprog på det faglige område klarer sig i forhold til skolens elever set under ét

. Ved afgangsprøven scorer elever i gns. 2,04 point lavere end gennemsnittet. Variationen er en forskel på 4,57 i engelsk og 0,75 i geografi

ValdemarskolenOplysninger/redegørelse for hvordan elever, der modtager specialpædagogisk bistand i specialklasser eller specialskoler på det faglige område klarer sig i forhold til skolens elever set under ét

Elever, der modtager specialpædagogisk bistand i specialklasser, er udviklingsmæssigt meget forskellige. Elever, der på grund af store indlæringsmæssige vanskeligheder, er placeret i specialklasser, opnår ikke et fagligt niveau, der kan måle sig med skolens øvrige elever. Andre elever, der på grund af sociale og personlige vanskeligheder har brug for mere guidning, struktur og rammer i forhold til deres indlæring, kan opnå et niveau som skolens øvrige elever. For at opnå dette har vi generelt øget vores AKT -indsats allerede fra elevernes skolestart og gennem hele deres skoleforløb.

Oplysninger/redegørelse for hvordan elever, der modtager undervisning i dansk som andetsprog på det faglige område klarer sig i forhold til skolens elever set under ét

Fagligt set klarer elever, der modtager undervisning i dansk som andet sprog, sig lidt under det niveau, der kendetegner skolens øvrige elever. Dette fremgår bl.a. af de læsetest (OS og ST prøverne), der tages hvert forår. Der er ligeledes mange elever med dansk som andetsprog, som underpræsterer ved folkeskolens afgangsprøver. Dette kan ses ved karaktergivningen i FSA renset for etsprogede elever.

Asgårdsskolen:Oplysninger/redegørelse for hvordan elever, der modtager specialpædagogisk bistand i specialklasser

Med kompenserende hjælp/støtte klarer vore centerelever sig under et godt. Der er dog meget store variationer.Centerelever der går op til folkeskolens afgangsprøve gennemfører med pæne resultater med udgangspunkt i egne mål.

73

eller specialskoler på det faglige område klarer sig i forhold til skolens elever set under étOplysninger/redegørelse for hvordan elever, der modtager undervisning i dansk som andetsprog på det faglige område klarer sig i forhold til skolens elever set under ét

. De klarer sig stort set upåfaldende. Vi kan registrere visse vanskeligheder på indholdslæsning fra 3-4. kl. Hele DA2 undervisningen er tilrettelagt for at imødegå dette.

Sdr. Parkskolen:Oplysninger/redegørelse for hvordan elever, der modtager specialpædagogisk bistand i specialklasser eller specialskoler på det faglige område klarer sig i forhold til skolens elever set under ét

Centerklasser:Om elever i centerklasser kan generelt siges, at deres hørehandicap forsinker (og i nogle tilfælde næsten udelukker) indlæringen af dansksproglige kompetencer. Deres begrænsede kompetencer i dansk påvirker indlæringen i andre fag. De er ofte 2 – 3 år bagud på det faglige område i forhold til elever i hørende parallelklasser. En del centerelever har desuden et eller flere tillægshandicaps. Nogle elever opnår dog færdigheder til at gå til prøve i udvalgte fag i 9. klasse. For de fleste centerelever dispenseres der for prøver, og undervisningen evalueres på anden vis.Skolen forsøger så ofte det er muligt at integrere centerelever i distriktsklasser. K-klasser:Elever i k-klasser har alle autisme i en eller anden grad. Om elever i k-klasser kan generelt siges, at deres faglige kompetencer ofte er ulige fordelt. En elev kan være aldersvarende (eller derover) i et fag, og samtidig være langt bagud i andre fag. Ofte har disse elever sproglige problemer. Der praktiseres individuel undervisning. En del elever opnår færdigheder til at kunne gå til prøver i 9. klasse. Det er dog for alle k-elever sådan, at de har meget svært ved at klare en prøvesituation. Derfor dispenseres der ofte for prøver, og undervisningen evalueres på anden vis.

Oplysninger/redegørelse for hvordan elever, der modtager undervisning i dansk som andetsprog på det faglige område klarer sig i forhold til skolens elever set under ét

Vi har stadig fokus på dansk som andetsprog set i relation til det faglige niveau. Da lidt under halvdelen af samtlige elever på skolen har dansk som andet sprog er det vanskelligt at skulle karakterisere disse elever under et. Vi kan konkludere at dansk som andetsprog er til gavn for eleverne og at de ville være ringere stillet, hvis de ikke modtag dansk som andet sprog. De elever som rent fagligt har problemer, er at finde blæandt de elever, der modtager undervisning i dansk som andetsprog.

74

HeldagsskolenOplysninger/redegørelse for hvordan elever, der modtager specialpædagogisk bistand i specialklasser eller specialskoler på det faglige område klarer sig i forhold til skolens elever set under ét

Heldagsskolen fokuserer både på børnenes faglige og sociale kompetencer.

Selv om de basale faglige kundskaber, færdigheder og holdninger vægtes højt, så er det børnenes sociale og følelsesmæssige udvikling, der er Heldagsskolens væsentligste arbejdsfelter.

Da undervisningen tilpasses det enkelte barns forudsætning og behov, er sammenligning vanskelig. Heldagsskolen følger hvert barns faglige udvikling gennem standardiserede test i dansk og matematik min. 1 gang årligt samt ved deltagelse i de nationale test, hvor det er muligt.

Det er karakteristisk for børnene på Heldagsskolen, at deres skolegang i den meget støttende heldagsskolehverdag fører til en god faglig udvikling, der oftest kan måle sig med jævnaldrende elever i distriktsskolerne.

De børn, der har store indlæringsvanskeligheder på Heldagsskolen, er ikke i stand til at opnå et aldersvarende fagligt niveau, men de er i god faglig udvikling. Deres udvikling følges også gennem ovenstående test, hvor der dog kan gives kompensation til det enkelte barn i form af ekstra tid til testen, uddybende forklaring eller oplæsning af tekststykket.

På Heldagsskolen er ”gode resultater” både gode faglige resultater, men også resultater, der medfører, at børnene får glæde, motivation, gode arbejdsvaner og lyst til at ”gå i skole” og dermed lyst til at fortsætte i uddannelsessystemet.

Erfaringer fra de børn, der er udskolet til en overbygningsskole / efterskole el. lign. viser, at for de fleste børns vedkommende, har de været på faglig niveau eller højere, end deres nye klassekammerater, og de har opnået fine afgangseksamener, som har givet dem afsæt til en ungdomsuddannelse.

Heldagsskolen udskolede i forbindelse med sommerferien sidste år, 2 børn til specialefterskoler samt 1 barn til Ådalskolen.

I løbet af dette skoleår er yderligere 1 barn udskolet til en specialefterskole samt 1 barn til Ådalskolen.

Vigersted skole Fem elever fra a-afdelingens 9. og 10. klasse har deltaget i Folkeskolens Afgangsprøver. Der er søgt relevante dispensationer for prøveafholdelse for enkelte

75

elever i udvalgte fag. Elevernes prøveresultater er helt på niveau med skolens elever set under et. Alle fem elever er sluset ud i et videre uddannelsesforløb. Der har ikke været undervisning i dansk som andetsprog.

7.1Klager over kommunen til Klagenævnet for vidtgående specialundervisning samt klager til kommunalbestyrelsen i henhold til folkeskolelovens § 51, stk. 1.

Der er ikke igangværende sager under behandling i Klagenævnet. Sagen omtalt i forrige virksomhedsrapport er afsluttet og Klagenævnet har ikke fundet anledning til at tage Ringsted Kommunes afgørelse op.Forvaltningen har ikke siden sidste virksomhedsrapport behandlet klager over skolelederes beslutninger om visitation af elever til specialpædagogisk bistand

7.2Vurdering af det faglige niveau på hver af kommunens skoler samt angivelse af styrker og områder, hvor der er behov for forbedringer

Skole En sammenfattende helheds vurdering af det faglige niveau på hver af kommunens folkeskoler samt angivelse af styrker og områder, hvor der er behov for forbedringer

Allindelille skole Vi har i skoleåret 08/09 indført selvstyrende team bestående af lærere og pædagoger på Allindelille skole. Det har betydet, at teamet selv har lavet deres skemaer. Der er så blevet ændret i årets løb, så vi har kunnet tilgodese eleverne med linjefagsuddannede lærere på næsten alle fag. Det har også betydet en fleksibilitet, så hvis en lærer har haft problemer med en klasse, har vi kunnet flytte ressourcer hen til den pågældende klasse, så der er blevet skabt arbejdsro i klasserne. Her bruger vi pædagogerne som en slags undervisningsassistenter. Det er en meget fin ordning, da de kender børnene fra SFO, og kan arbejde videre med dem om eftermiddagen.Det har også betydet, at vi bedre kan inkludere de elever, der har problemer. I dette skoleår har vi kun haft en elev i andet tilbud. Det synes vi er godt, da vi tror på, at det er vigtigt at blive i sit nærmiljø, så man kan skabe et netværk, det er sværere, hvis man går i skole i den anden ende af kommunen.Vi har taget de standardiserede læse- og matematikprøver på alle klassetrin, og de har vist en meget fin fremgang sammenlignet med sidste år. Vores 6. klasse har været med til afprøvning af den nationale test i matematik, og eleverne har klaret sig over middel i prøven.Vi har fået meget fin sparring af vores skolepsykolog ved vores koordineringskonferencer, og hun har også været ude og observere eleverne og samspillet mellem elever og lærere.

76

Der arbejdes med læringsstile og cooperativ learning, det har også betydet noget for det faglige niveau, da det har givet røre/gøre børnene nogle bedre muligheder for indlæring.

Benløse skole Generelt er elevernes udbytte af undervisningen ok, men på skolen har vi fortsat den opfattelse, at der er del børn som ikke yder en relevant arbejdsindsats i forhold til egen læring. Ledelse har derfor i samarbejde med lærergruppen iværksat undervisning efter læringsstilsmetoden.

Kildeskolen Læseprøveresultaterne i 1. – 4. klasse viser samlet set en stor gruppe læsestærke elever, en gruppe langsomme og lidt usikre elever, samt en gruppe opmærksomhedskrævende elever.

Kildeskolen fortsætter med 20 min. daglig læsning for at forbedre elevernes læsning.

Der etableres holddannelse for to klasser ad gangen med mulighed for at dele børnene i 3 hold flere timer om ugen, dette vil fortrinsvis ske i danskundervisningen.

Flere lærere deltager i læseløft, hvilket indføres systematisk i indskolingen.

Der indføres løbende test af elevernes læsefærdigheder, så der løbende evalueres og følges op på resultaterne.

I forbindelse med samarbejdet med overbygningsskolen gives der udtryk for at kildeskolens elever er på et fagligt niveau, som ikke giver problemer i forhold til 8. og 9. klasse.

Kværkeby skole Skolens faglige niveau er godt og fornuftigt. Det ses ud af de tests, der foretages i løbet af året. Det fremgår også af tilbagemeldinger fra forældre til elever, som er flyttet til andre skoler. Der er givet udtryk for, at disse elever klarer sig fint med baggrund i, hvad de har lært på Kværkeby Skole.Der er et godt samarbejde med UPPR om enkelte elevers udvikling og undervisning.Der er et godt samarbejde lærerne imellem om højnelse af det faglige niveau på skolen.Der indføres ”Læsebånd” fra skoleåret 09/10.I forhold til at arbejde med det faglige niveau skal alle lærere i skoleåret 2009 10 indarbejde strukturer fra Cooperativ Learning (CL) i deres undervisning og have fokus på ”Læsning i alle fag”.Det er skolelederens opfattelse, at en styrkelse af samarbejdet mellem de forskellige faggrupper på skolen kan styrke det faglige niveau yderligere.

Nordbakkeskolen Vurderingen af det faglige niveau sker ud fra resultaterne af de kommunale læsetest samt tilbagemeldinger fra de enkelte lærere og deres individuelle testning af klasserne. Niveauet anses generelt for at

77

være tilfredsstillende i langt de fleste klasser. Tilbagemeldingerne fra Dagmarskolen, som er vores overbygningsskole, siger at eleverne fra Nordbakkeskolen generelt er på et fornuftigt fagligt niveau.For alle klasser vil der i det kommende skoleår blive holdt læsekonference med deltagelse af læsevejlederen, skolelederen samt dansklæreren. Det betyder, at alle dansklærere vil få faglig sparring i forhold til at optimere læsningen i klasserne og for den enkelte elev. Ydermere arbejder vi på, at der i skoleåret 2010/11 skal indføres læsebånd, bl.a. med det formål at flere elever kan komme igennem læseløft-forløbet. Rammerne for dette skal aftales i løbet af næste skoleår.I forhold til at arbejde med det faglige niveau skal alle lærere i skoleåret 2009 10 indarbejde strukturer fra Cooperativ Learning (CL) i deres undervisning. Sidste skoleår arbejdede 4 lærere med CL, deres begejstring har gjort at det nu er indsatsområde for hele skolen. Ledelsen har en klar forestilling om, at de fleste elever profiterer af denne organisering og at det kan være med til at hæve det faglige niveau for alle. Detailplanlægning af dette foregår i teamene og hos den enkelte pædagog og lærer. Der er også afsat et møde i pædagogisk råd med CL på dagsordenen, i det også SFO’en arbejder med CL som indsatsområde.Det er skolelederens vurdering, at medarbejderstaben er meget kompetent og at de gør et kæmpe stykke arbejde for, at det faglige niveau bliver højt.

Søholmskolen På baggrund af de standardiserede prøver og den løbende evaluering, der foregår i alle fag, må niveauet fortsat anses for helt tilfredsstillende, både når det gælder dansk, matematik, sprog og de mere kreative områder. I forbindelse med læseudviklingen kan det nævnes, at 1. klasserne de seneste år har haft meget fine resultater ved den kommunale test i maj måned. Resultatet kan sættes i forbindelse med pilotprojektet ”At skrive sig til læsning”, som er gennemført i børnehaveklassen i samarbejde med Nationalt Videncenter for Læsning, og som nu er en integreret del af arbejdet i indskolingen.

Det permanente fokus på medarbejderudvikling sikrer, at vi hvert år overvejer, hvordan det faglige niveau bevares og videreudvikles, og her spiller TUS-samtalerne og Pædagogisk Råd en aktiv rolle. Også fagstudiegrupperne i dansk og matematik medvirker til, at der skabes sammenhæng i skoleforløbet og udveksles viden og erfaringer, så kollegerne støtter hinanden.

Vetterslev Høm skole På baggrund af div. test i dansk og matematik er de faglige niveauer tilfredsstillende og giver ikke anledning til ledelsesmæssige dispositioner. I forhold til dispositioner overfor enkelt elever inddrages UPPR samt evt. læsekonsulenten. Vores koordineringskonferencer med UPPR bruges ofte som forum for faglig sparring i forhold til enkelt elever.Skolelederen giver løbende faglig sparring i forbindelse med

78

undervisningen. Ligesom der foregår kollegial sparring. På ugentlige teammøder og klassemøder tages der stilling til struktur og undervisningsmidler. Skolebibliotekaren og læsekonsulenten er her vigtige sparringspartnere.Handleplaner anvendes i forbindelse med enkelt elever.Pæd. Råd og lærermøder inddrages i arbejdet, når der sættes fokus på højnelse af det faglige niveau og hvilke initiativer, der skal iværksættes.Siden sidste år, har vi arbejdet på at udvikle vores indskolingsmodel og vi har tiltro til, at den kan være med til også at sætte fokus på det faglige niveau.

Vigersted skole Vigersted Skoles faglige niveau må betragtes som godt. De kommunale læsetest viser tilfredsstillende resultater – det samme gør resultaterne ved afgangsprøverne, de øvrige test og løbende evalueringer.

Det faglige niveau i læsning drøftes blandt andet på den årlige læsekonference (dansklærer og læsevejleder) og på konferencer mellem skoleleder og læsevejleder. Resultater, som giver anledning til bekymring fører til initiativer som læseløft, læsekurser, IKT-støttet undervisning eller andet. Det faglige niveau mere generelt drøftes på klassekonferencer (skoleleder og klasselærer). Lærerne løbende mulighed for at søge råd- og vejledning hos læsevejleder, ved lærere i CFL eller på koordinerings-konferencer med UPPR.

Evalueringerne vurderes med henblik på eventuelle ændringer og forbedringer – der er ikke fundet behov for ændringer i indeværende skoleår.

Ved nyansættelse vægtes lærernes linjefag i forhold til de eksisterende kompetencer og antal lektioner i fagene.

Dagmarskolen Niveau og vurderingsgrundlag: Ledelsen holder sig ajour med det faglige niveau ved - Obligatoriske læsetest.- Faglige prøver, der tages efter behov (forældre eller lærere udtrykker bekymring).- God skole.- Afgangsprøveresultater.Set under et er niveauet stigende, men der er fortsat noget at arbejde med.Initiativer mhp. højnelse af det faglige niveau: Skolebestyrelsen har fortsat faglighed som fokuspunkt. Vi fortsætter den linje, vi har lagt med at tilbyde lærerne et ekstra linjefag.Vi har afsat ekstra ressourcer til holddeling på 9. klassetrin i matematik, engelsk, fysik/kemi og tysk.

79

Vi ser mulighed for forbedring ved at arbejde med elevernes motivation og deres forståelse af vigtigheden af læring.Dette understøttes af de fælleskommunale projekter om AKT og læsning.Lokalt har vi i år indført læsebånd på 20 minutter hver morgen – eleverne får både trænet læsning og oplevet glæden ved, at der er helt ro på skolen.Vi gennemfører et kursus i cooperative learning for alle lærere.Vi holder temaeftermiddag om fælles mål 2 for alle lærere.Vi arbejder med udvikling af klasseteam.Vi forventer, at indsatserne vil betyde, at ressourcerne – lærernes og elevernes - vil blive udnyttet bedre, så vi kommer tættere på den situation, hvor alle elever lærer så meget som muligt.

Valdemarskolen På baggrund af test i 1. – 5. klasse i dansk og matematik vurderes det som helhed at se tilfredsstillende ud.Læsningen i indskolingen fortsætter sin positive udvikling. Dog virker det stadig som om 4. klassernes læseresultater igen i år ikke profiterer af de flotte resultater fra indskolingen.Denne problematik er der sat fokus på gennem ”læsning i alle fag” i samarbejde med kommunens konsulenter og vores lokale læsevejledere.

I overbygningen er det meget tilfredsstillende at hele 44,4% af 9. klasserne fortsætter på gymnasielle uddannelser.

Generelt er det faglige niveau tilfredsstillende. Men vi ser stadig en gruppe elever af anden etnisk baggrund, som har vanskeligt ved at leve op til de faglige krav, der stilles.

I skoleåret 2008-09 har vi medvirket i et aktionsforskningsprojekt (multietnisk pædagogik) i samarbejde med RUC, og i det kommende år er skolen påbegyndt et aktionsforskningsprojekt ved navn ”Fordiprojektet” (forældredialog). Vi prøver i en vekselvirkning mellem teori og praksis, at finde pædagogiske værktøjer i undervisningen og kommunikation, som lykkes i forældresamarbejdet. Vores KUR-udvalg (koordinerings- og udviklingsudvalg) følger projektet nøje, og de pædagogiske værktøjer skal løbende afprøves i alle afdelinger.

Der er ugentlige konferencer med vores tilknyttede psykolog fra PPR.Sdr. Parkskolen Skolen ligger under middel set i relation til landsgennemsnittet. Når der

bliver korrigeret for sociale faktorer bliver resultatet noget bedre. På den baggrund har vi iværksat en del foranstaltninger, der skal være med til at øge resultatet for den enkelte elev (nærmere beskrevet under 6.3)Ud over vores elevkonference har vi forsøgt medinddrage alle formelle udvalg fra FU over MED og bestyrelsen til Pædagogisk råd, hvor udgangspunktet har været: Hvis vi ikke skal gøre mere af det samme, som åbenbart har for lille effekt, hvad skal vi så gøre i stedet. Den

80

proces foregår løbende, indtil vi finder de vise sten.Skolen har intensiveret lærerdækningen i vores tyve minutters daglige læsning for alle skolens elever. Vi har gjort AKT til et massivt indsatsområde, for at se om vi i højere grad kan flytte problemløsningen af akut opståede ting fra undervisningslektionen til et AKT team. Vi opretter familieklasser den 1. januar 2010.

Asgårdsskolen Det faglige niveau vurderes til at være mere end tilfredsstillende – vurdering er foretaget på grundlag af klassekonferencer og teamsamtaler med ledelsen, hvor ovenfor beskrevne tests resultater er fremlagt og drøftet. På læseområdet har skolen altid ligget i top 3 i Ringsted (kommunale læsetest – AMØ) og over landsgennemsnittet – blandt andet takket være vort læseløftkoncept, undervisningsdifferentiering og tæt opfølgning på resultater og nye metoder. Cooperative learning vil vi de kommende år indgå i paletten af mulige organisationsformer. I dette inddrages erfarne lærere, som inspiratorer for kollegaer – ”Lyt til en klog kollega”-kursusinitiativ/fyraftensmøde.Årets fokus har været udvikling af teamsamarbejdet og organisationen på en særlig række pædagogiske rådsmøder.Centeret har i en årrække udviklet fagligheden i undervisningen. Centereleverne skal – på trods af handicap – også ”stå på tær” i forhold til faglige mål. Resultater fra sidste års elektroniske test viser, at centereleverne, med den rette kompenserende støtte, klarer sig godt. Skolen har således foretaget en faglig vurdering ud fra prøvebekendtgørelsens bestemmelser om fravigelse og/eller fritagelse og ført en centerelev til folkeskolens afgangsprøve i et eller flere fag.

ÅdalskolenHeldagsskolen På Heldagsskolen udarbejdes der individuelle handleplaner med både

faglige og sociale mål for barnets læring og udvikling, og deres faglige udvikling følges gennem standardiserede test. Krav og forventninger bliver nøje passet sammen med hver enkelt barns aktuelle situation, og på grund af det meget støttende heldagsskoletilbud børnene er i, er de alle i god faglig udvikling.

Det er primært Anne Marie Østergaard samt UPPR, der inddrages i arbejdet med højnelse af børnenes faglige niveau.

I dette skoleår har hvert barn fået ”sin egen” arbejdscomputer, hvilket har haft en god indvirkning i forhold til at højne børnenes faglige niveau. Dels er børnene blevet meget motiveret af arbejdet foran computeren, dels har de fået skærpet deres opmærksomhed, og dels har de fået en større indsigt i, hvilke forskelligartede muligheder, teknologien giver for en øget faglig udvikling.

81

En sammenfattende helhedsvurdering af det faglige niveau for det samlede skolevæsen samt angivelse af styrker og områder, hvor der er behov for forbedringer: På baggrund af resultater afgangsprøverne, må det faglige niveau for det samlede skolevæsen, med de variationer der er mellem de 14 skoler, vurderes som jævn til god.

De nationale test blev for skoleårene 07/08 og 08/09 aflyst af Undervisningsministeriet pga. tekniske vanskeligheder.I stedet blev et stort antal skoler på landsplan inddraget i afprøvning af tests. Et antal af kommunens skoler deltog heri.

Der har siden 2000 været særlig fokus på læsning, hvilket også generelt har højnet læseniveauet således, at eleverne i 2009 på 1., 2. og 3. klassetrin ligger over landsgennemsnittet, mens 4. klassetrin ligger på landsgennemsnittet med fortsat behov for megen læsning og undervisning i læseforståelsesstrategier.Der vil også i 09/10 blive sat fokus på læsning i fagene.

Med indsatsområdet Pampædia er der gennemført en bevidst satsning på en god balance mellem uddannelse og dannelse dvs. mellem at styrke såvel det faglige niveau, som det almendannende med sigte på, at eleverne bliver selvstændige, selvforsørgende og livsduelige mennesker.

Som opfølgning og materialisering af Børne- og Ungepolitikken, er der igangsat et udviklingsarbejde kaldet Mithras, der dels handler om kompetenceudvikling og dels styrkelse af det tværfaglige samarbejde (se beskrivelsen i kap. 4.2).

Elevgruppens sammensætning, for nogle skoler med en relativ stor andel af elever fra socioøkonomisk resursesvage hjem med elever med behov for specialpædagogisk bistand, samt tosprogede elever, er medvirkende til, at kommunens gennemsnitlige faglige niveau vurderes som jævn til god.

7.3Oplysninger om opfølgning på den seneste kvalitetsrapport

Da der ikke blev besluttet handleplaner i forlængelse af forrige rapport, gives der ikke oplysninger om opfølgning.

8.1Samlet beskrivelse af kommunens skolevæsen:

Rammerne for skolevæsenet er tegnet af skolestruktur med relativ mange skoler i forhold til antallet af elever. Dette afspejler sig blandt andet i, at nettoudgiften pr. elev i folkeskolen (nettoudgiften til normalklasseelever i bh.kl. – 10. kl. er bruttoudgiften fratrukket indtægter og statsrefusioner) ligger over gennemsnittet for regionen, mens undervisningsudgiften samlet for de 7-16 årige (inkl. udgiften til PPR, kommunal og regional specialundervisning og bidrag til statslige og private skoler samt udgift til efterskoler og ungdomsskoler) ligger under regionsgennemsnittet.

82

Kommunens gennemsnitlige klassekvotient svarer til regionens, mens den gennemsnitlige skolestørrelse ligger væsentligt lavere.

Det er i maj 2008 besluttet, at der i efteråret 2008 skal igangsættes en debat om kommunens skolestruktur. Denne debat pågår i skrivende stund og forventes først afsluttet i december 2009.

Skolevæsenet er præget af et meget bredt undervisningstilbud, der muliggør at næsten alle elevers undervisningsbehov kan tilgodeses indenfor kommunen.Efter kommunalreformen, hvor kommunen overtog mange amtslige opgaver/institutioner, pågår en udvikling med etablering af kombinerede behandlings- og undervisningssteder i kommunalt regi.Tilbudene er en del af den nye afdeling, ”Specialiserede tilbud” i Børne- og Kulturforvaltningen.

Skolevæsenet er kendetegnet ved decentrale selvforvaltende skoleenheder med udpræget mål og rammestyring. Store dele af de skoleadministrative opgaver er lagt ud til skolerne og løses i en for skolens tilpasset praksis. Dette bevirker bl.a. et ekstraordinært arbejde, når der eksempelvis skal foretages indberetninger til statslige myndigheder o. lign.

Skoleledergruppen er et væsentligt forum bl.a. for udvikling af særlige indsatsområder, koordinering af aktiviteter samt implementering af ny lovgivning. Skoleafdelingen forestår den konkrete forberedelse til skoleledermøder, udmøntning af lovinitiativer samt myndighedsopgaver. Der er et tæt samarbejde mellem skoleledergruppen og skoleafdelingen.

Skolevæsenet er endvidere tegnet af stor fleksibilitet og omstillingsparathed. Der er således udviklet en praksis, hvor der oprettes særlige undervisningstilbud, når/hvis der er behov herfor og disse nedlægges igen, når behovet ikke længere er til stede. Skolerne visiterer til disse tilbud og køber ydelser hos hinanden.

Under skolevæsenet er der oprettet et pædagogisk udviklingsnetværk, der efterhånden forestår en betragtelig del af skolernes efter- og videreuddannelsesaktiviteter. Denne nærhed både omkring emner, problemstillinger og samarbejdsmuligheder giver samtidig en effektiv resurseudnyttelse.Som det fremgår af kap. 2.22, har skolerne har i perioden også anvendt relativt mange resurser til kompetenceudvikling og efteruddannelse.

Skolevæsenet er tegnet af en dygtig medarbejdergruppe og andelen af undervisningstimer, der blev varetaget af lærere med liniefag i det pågældende fag eller anden relevant kompetencer, er meget stor. Det samme gælder for undervisningen af elever, hvis udvikling kræver en særlig hensyntagen eller støtte samt for undervisningen i dansk som andetsprog. (se bilag 3).Med lærere med kompetence svarende til liniefag menes lærere med efter-/videreuddannelse, der vurderes at give kompetence svarende til liniefag. Lærerne har f.eks. en anden kompetencegivende uddannelse eller deltaget i længerevarende kursusforløb. Skolens leder foretager skøn i forbindelse hermed.

Stort set samtlige planlagte undervisningstimer gennemføres – og elevfraværet er lavt.

Andelen af lærernes arbejdstid, der anvendes til undervisning ligger meget tæt på andelen på landsplan, der er ca. 1/3-del.

83

Over 90 % af eleverne er tilmeldt skolefritidsordningen (SFO 1) på de klassetrin hvor denne tilbydes (0.-3. kl.) . For SFO 2 (4.-7.kl.) er der tilmeldt godt 43 %.

Skolevæsenet står inden for en relativ kort periode imidlertid overfor en relativ stor udskiftning af medarbejdere på grund af en forholdsmæssig stor tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. Denne udfordring har været i fokus i flere år og vil være det i en lang årrække fremover. Kommunen er ikke ene om dette og der må forudses en øget efterspørgsel og konkurrence omkring velkvalificerede medarbejdere.Det kan konstateres, at skolerne er gode til at tiltrække kvalificeret arbejdskraft og drager formodentlig stadig nytte af, at Haslev Lærerseminarium ligger relativ tæt på. Indtil videre er det en meget begrænset andel af timerne, der varetages af ikke læreruddannede personale.

8.2Samlet redegørelse for, hvilken vægt der er lagt på de kvalitetsindikatorer i form af oplysninger om rammebetingelser, pædagogiske processer, resultater m.v., der indgår i grundlaget for vurderingen af det faglige niveau.

Ved at sammenholde de økonomiske og styringsmæssige rammebetingelser, de pædagogiske processer og resultaterne vurderes det faglige niveau til at være tilfredsstillende.

For det politiske niveau har det gennem de senere år været prioriteret, at skolerne skulle arbejde med at styrke både det generelle faglige niveau og det almendannende aspekt i børnenes udvikling.Denne rapport bygger på indsendt data fra skolerne, fra økonomisk afdeling, fra skoleafdelingen samt fra Undervisningsministeriet.

Skolernes arbejde med tilvejebringelse af data har været tidskrævende fordi, mange data kun ligger decentralt og i forskellige former tilpasset den enkelte skoles behov og virkelighed. Trods dette vurderes rapportens data valide.

Det vil for skoleledergruppen og skoleafdelingen være naturligt, at evaluere denne udvidede rapports tilblivelse og resultatoverblik med henblik på at udvikle rapporten inklusiv afsnit om skolernes mål, til et brugbart værktøj i skolevæsenets kvalitetsudvikling.

84

9.De enkelte skolers beskrivelse af, hvordan den planlægger at opfylde de politiske udmeldte mål

Allindelille SkoleDe politiske mål:Krop, bevægelse og udeliv er en stor del af vores skoles profil. Vi sørger hele tiden for, at al den undervisning, der kan foregå ude gør det, det gælder alle fag i skolen. I 09/10 vil vi stadig satse på friluftsliv, alle elever skal motionere flere gange om ugen. Det gør vi blandt andet ved at bruge læringsstile i undervisningen Vores børnehave bruger og vil bruge skoven, så børnene kan følge naturens gang.. Vores projekt med afdelingsopdelt skole med aldersintegrerede grupper lever fint op til den kommunale politik om at vi skal understøtte børnenes alsidige udvikling og give udviklingsmuligheder for den enkelte.Vores værdi for 09/10 vil stadig være gensidig respekt. Det skal vi arbejde med på alle plan. Vi tror på, at hvis vi gensidigt respektere hinanden, så vil alle opleve anerkendelse, tillid og tryghed, så vi på den måde arbejder med de værdier, der kommer til udtryk i børne- ungepolitikken.Vi vil også arbejde meget med børnenes sprog, da det viser sig, at det har stor betydning for konflikter.Vores selvstyrende team gør, at personalet bliver mere fleksibelt til gavn og glæde for vores børn; men også for medarbejderne. De oplever en større indflydelse på deres eget arbejde.

Benløse skoleMitras.Lokalt arbejdes der på at definere ”lærestregen i Benløse” som er en fællesinstitutionel aktivitet for skole og daginstitutioner i overbygningsdistriktet.Kommunalt deltager skolen i arbejdet på at implementere inklusion i kommunen. Vores udgangspunkt er resultatet af arbejdet i pampædiaregi ”forudsætninger for inklusion i skolen”. Herudover deltager skolen i en eventuel fælles kompetenceudvikling af medarbejdere.Faglaboratorier Skolens langsigtede plan er at indfører det pædagogiske princip om en fagopdelt skole. Alle investeringer i bygningsmasse og møblement styres af denne overordnede planFaglig læsning Skolen deltager i næste års pampædiaprojekt om læsning

KildeskolenI skoleåret 2009 / 2010 vægter Kildeskolen faglig læsning i alle fag, det gør vi ved at deltage i kursusforløb gennem UPPR. Faglig læsning skal implementeres i alle skolens fag, så vi kan opkvalificere elevernes læsekompetencer.Med udgangspunkt i børne-og ungepolitikken vil vi have fokus på inklusion. Dette gør vi ved at deltage i fælles kursus for alle lærere i kommunen, samt ved at uddanne egen AKT-vejleder. Vi vil også arbejde med institutionens værdigrundlag, hvor inklusion er den gennemgående tråd.Samtidigt ændrer vi vores nuværende struktur på skolen, så der etableres holddannelse på tværs af klasser, dette gøres for at kunne inkludere flere elever.I indskoling øges samarbejdet mellem skole og SFO, så pædagogerne får mulighed for at arbejde med børnenes sociale kompetencer.

85

Kværkeby skolePublikationen

”Børne- og Ungepolitik”

Ringsted kommune

danner baggrund for det arbejde, der udføres på Kværkeby skole.

Børn og unge skal udvikle sig til livsduelige voksne, som kan tage vare på sig selv og tage ansvar for fællesskabet. Dannelse og uddannelse skal gøre børn og unge kompetente, så de kan træffe de rigtige valg for deres fremtid mht. uddannelse og arbejdsliv.

Følgende værdier indgår i målsætningen:

Kværkeby skole:

har et trygt miljø med mulighed for en tæt kontakt mellem elever og lærere,

har tydelige voksne, der er bærere af institutionens værdier.

har fleksible voksne med øje for børns forskellige baggrundsmiljøer og dermed mangfoldigheden af de værdier og normer, der er i spil.

har voksne, der vægter samarbejdet om børnene højt bl.a. ved teamsamarbejde, forældresamarbejde og samarbejde mellem pædagoger i SFO og lærere.

har voksne, der påtager sig deres del af ansvaret for børnenes udvikling.

vægter arbejdet mod en sund livsstil højt

sætter fokus på naturforståelse

sætter fokus på krop og bevægelse, bl.a. gennem 2 fælles legedage med fokus på det legende samvær på tværs af klasserne og et fast udefrikvarter hver dag.

Brobygning mellem børnehave og skole som forberedelse til skolelivet.

I skoleåret 09/10 deltager alle lærere i kursusforløb om ”Faglig læsning”. Alle medarbejdere i både undervisning og fritid arbejder desuden med Cooperative Learning.

Skolen har fået ny skoleleder, og der vil i løbet af dette og kommende skoleår blive arbejdet med opfyldelsen af målene – særlig indsats på områderne inklusion og undervisning på hold bl.a. ud fra den enkelte elevs behov og kompetencer.

Det er den nye skoleleders klare opfattelse og mål, at et styrket samarbejde mellem undervisningsdel og fritidsdel, vil blive højt prioriteret i dette arbejde.

NordbakkeskolenI skoleåret 2008 09 deltog ca. 1/3 af de pædagogiske medarbejdere i pampædiaprojekter. I skoleåret 2009 10 har børnegrundlaget i 1.kl. gjort at vi organiserer 1.kl. lidt anderledes end normalt. Klassen har 28 elever. Der er i alle timer tilknyttet enten 2 lærere eller 1 lærer og 1 pædagog. Undervisningen foregår samlet for hele gruppen i alle andre fag end dansk og matematik, i disse to fag er der holdundervisningen, hvor eleverne er delt i en stor og en lille gruppe. Hvem der er i hvilken gruppe vurderes ca. hver 6 – 8 uge. Denne organisering sker på baggrund af vurderinger

86

fra bh.kl. hvor samme struktur kørte. En del af eleverne har brug for små enheder i en stor del af deres tid, for at kunne inkluderes i en normal klasse i folkeskolen.Lærerne og pædagogerne har et udvidet og stærkt samarbejde på skolen, mest udtalt i 0.- 3.kl. Når en elev indstilles til koordineringskonfernce deltager der altid både lærer og klassepædagog. I forhold til faglabratorier, har skolelederne præsenteret ideen i skolens Udviklings Gruppe (UG) og aftalt at der i løbet af skoleåret skal bruges noget tid til at idemyldre omkring dette. Derudover afventes skoleledergruppens arbejde med dette emne. Alle lærere deltager i Pampædiaprojektet ”Læsning i alle fag”.

SøholmskolenI den nye børnepolitik for Ringsted kommune fremhæves en række perspektiver, som allerede er en del af Søholmskolens kultur eller genstand for udviklingsvirksomhed. Det drejer sig bl.a. om, at

- uddannelse og dannelse har lige stor betydning- børn skal komme til udtryk gennem mødet med kunst og kultur- miljøet skal være anerkendende og rummeligt- krop og bevægelse, naturen og udeliv skal prioriteres højt- indsats over for børn, hvis trivsel og udvikling er truet, skal ske så tidligt som muligt og i

respektfuldt samarbejde med forældrene

Det sidstnævnte nøgleområde har igennem en årrække været tilgodeset gennem Jystrup Forebyggelsesgruppe, der består af en repræsentant fra vuggestue, dagpleje, børnehave, sfo og skole, en familiekonsulent, distriktspsykologen og den lokale sundhedsplejerske. Som et Mithras-projekt har gruppen fra distriktsrådet fået tildelt en pulje penge, 15.000 kr., der kan bruges til tidsbegrænsede indsatser, der ellers ikke vil kunne iværksættes. I skoleåret 2008-09 er der for de bevilgede resurser blandt andet etableret en konkret, alternativ støtte til to familier, afholdt en velbesøgt caféaften om ”Stress i børnefamilien” med planlagt opfølgning i form af netværksgrupper og indledt et samarbejde med Landsbyforeningen og SSP-konsulent Mark Sauer om at sikre roen ved den lokale badeplads, der i sæsonen hærges af udefra kommende unge

Vetterslev Høm skoleGrundtanken i Mithras arbejder vi fortsat konstruktivt med på flere fronter.Vi har fokus på den anerkendende kommunikation og har afholdt en pædagogisk dag med det indhold. Vi arbejder konstruktivt med den anerkendende pædagogik og kommunikation i almindelighed og i forhold til inklusion.Vores nye indskolingsmodel er med udgangspunkt i tanken om ” det hele barn”. I vores anvendelse af ressourcetimer tænker vi fleksibilitet. Derfor har vi lagt timerne i indskolingen ind i modellen. Ved at inddrage sfo personalet i skolen, får vi tilført nye kompetencer til gavn for både voksne og børn. Vi kan arbejde mere målrettet med trivsel og social træning.I indskolingen har vi forlænget børnenes frikvarter og der er mulighed for deltagelse i struktureret leg (ledet af en voksen) eller fri leg. Sammenholdt med forlængelsen af indskolingsbørnenes tid i skolen ønsker vi i større grad at inddrage krop og bevægelse i skolens hverdag. Alt sammen også til styrkelse af inklusion. Vi arbejder med udbygning af netværksmøder i samarbejde med PPR og forældre. Dette er en god mødestruktur, hvor alle er til stede og alle hører det samme.Vi er opmærksomme på at også distrikstrådsmøderne ville kunne være en god platform til implementering af Mithras.

87

Den politiske udmelding om udvikling af fagcentrer har vi drøftet og sat i forhold til det, at vi er en lille skole. Det gør det umiddelbart svært at realisere fuldt ud. Vi afventer videre gennem skoleledernes arbejdsgruppe. Vi deltager som samlet lærergruppe i opstarten af læseprojektet. Vores indskolingsmodel inddrager fokus på læsning.

Vigersted skoleI forlængelse af sidste års deltagelse i Pampaediaprojekter og interne udviklingsområder fortsættes arbejdet med implementering af Børne-og Ungepolitikken. Arbejdet i skoleåret 2009-10 er først og fremmest internt. På medarbejdersiden sættes blandt andet fokus på samarbejde, refleksiv praksis og mere inklusion. Konkret vil børnene møde mere holddeling på tværs af klasser, skolesport og legepatruljer. Se beskrivelser af skolens egne mål nedenfor.

DagmarskolenVi søger at skabe helhed i børnenes liv og god sammenhæng mellem skole, hjem og øvrige interessenter omkring barnet. Vi opsøger tværgående samarbejder og stiller os gerne til rådighed for tværfaglig udvikling og udveksling.Vi bidrager til opfyldelsen af de politiske mål (B&U-politikken) gennem-samarbejdet med SSP,-Agenda 22,-samarbejdet i regionen,-koordineringskonferencen-AKT-anvendelse af godskole-samarbejdet med UPPR om projekter (enkelte klasser, supervision af specialklasselærere og AKT-lærere.-samarbejdet med Kildeskolen og Nordbakkeskolen.

ValdemarskolenLedelsen har i samarbejde med skolebestyrelsen, MED, koordineringsudvalget (KUR) og elevrådet fundet frem til skoleårets 3 politiske nøgleord hentet fra børne og unge,,,

RespektMed knapt 800 elever og 140 ansatte er det vigtig, at vi alle udviser respekt overfor hinanden, undervisningen og skolens fysiske rammer.Gennem gensidig respekt oparbejdes den enkeltes selvværd.Vores handleplan mod mobning giver klare rammer for hvordan den enkelte skal agere, hvis man oplever eller selv bliver udsat for mobning.I det næste skoleår vil vi ligeledes sætte fokus på selvrespekt, og det at turde agere når noget ”ikke er i orden”

DygtighedLæringsrummet i de enkelte klasselokaler er af afgørende betydning for elevernes faglige og sociale udvikling. På Valdemarskolen vil vi give læringsrummet optimale kår, ved at skride til handling, hvis læringsrummet er truet.Dette vil vi gøre ved at:Fastholde AKT-indsatsen og arbejde fleksibelt og profylaktisk.

88

Udvikle et inkluderende læringsmiljø gennem uddannelse.Erkende at rummelighed uden grænser skader elevernes læringsrum

Engagement Hvis eleverne fornemmer engagement fra underviserne vil det altid have en afsmittende effekt.Derfor er det vigtigt, at Valdemarskolen er en arbejdsplads, hvor den enkeltes engagement er drivkraften for en spændende hverdag.Derfor er der sat fokus på følgende områder:

- Kollegialt samarbejde- Kollegialt samvær- Det psykiske arbejdsmiljø (handleplaner for nedbringelse af sygefravær, stresshåndtering og

grundvilkår for lærerlivet).- Finde relevante fokuspunkter ud fra forårets trivselsundersøgelse

Sdr. ParkskolenSkolen er og har hele tiden været i overensstemmelse med det skolesyn, der ligger i såvel Pampædia som i Mithras. Både hvad angår børnesynet og synet på forældresamarbejde. Akt-indsatsen fortsætter med en 6-mandsgruupe som tilrettelægger og styrer arbejdet. Udviklingen af AKT-området bliver fulgt af en evalueringsgruppe under Pampædia med ekstern deltagelse. Udgangspunktet for arbejdet er ”Den inkluderende skole”.

Dette ligger i fin tråd med en fortsættelse af arbejdet, der blev indledt med vores deltagelse i projektet ”Det virker på vores skole” vedr. vores arbejde med dansk som andetsprog, og i forlængelse af arbejdet med vores ministerielt støttede integrationsprojekt. Vi fortsætter ligeledes arbejdet med idegrundlaget fra det ophørte (ligeledes ministerielt støttede) ENIS-projekt som skal understøtte forældresamarbejdet, hvor caféarrangementerne ligeledes fortsættes. Erfaringerne fra disse projekter tages med over i dette års nye tiltag: for-di-projektet og familieklasser.

Vi er en del af det fælles kommunale indsatsområde læsning i alle fag.

Vi har intensiveret integrationen mellem center og distrikt, ligesom vi har og stadig udbygger samarbejdet mellem SFO og undervisningsdelen.

Vores optakt til skoleårets arbejde var en temadag om forældresamarbejdet med oplæg af parterne som står for ”Fordi-projektet” .

AsgårdsskolenAsgårdsskolens virke sker på folkeskolelovens grundlag, Ringsted Kommunes Børne- og ungepolitik, samt skolens egne målsætninger for skole-, center,- SFO og behandlingsområderne

Skolen lever op til børne- og ungepolitikken.

Skolen har genoplivet den lokale forebyggelsesgruppe – og ønsker fortsat at indgå i udviklingen af et forpligtende samarbejde med andre afdelinger i børne- og undervisningsforvaltningen. Mithras bør være omdrejningspunktet for at hele det kommunale system samlet set lever op til målsætningerne.

Ådalskolen

89

Opfyldelsen af politiske mål:

Ådalskolen søger i sin undervisning og alle øvrige aktiviteter med eleverne, at tage udgangspunkt i Børne – og Ungepolitikken for Ringsted Kommune samt MITHRAS.

Vi søger at skabe helhed i børnenes liv og god sammenhæng mellem skole, hjem og øvrige interessenter omkring barnet. Vi opsøger tværgående samarbejder og stiller os gerne til rådighed for tværfaglig udvikling og udveksling.

Ådalskolens bestyrelse har sikret, at alle bestyrelsens indsatsområder på kort og langt sigt har udgangspunkt i implementering af Børne- og Ungepolitikken og MITHRAS.

HeldagsskolenBørn kommer til udtryk:

Heldagsskolen tilbyder et dynamisk og helhedsorienteret lærings- og udviklingsmiljø, hvor hverdagen fra kl. 8 til 16 er opbygget af forudsigelighed og en struktur, som disse børn kan være i.

På Heldagsskolen kan børnene øve sig i det, der har været svært på distriktsskolerne, og med udgangspunkt i børnenes ressourcer arbejdes der målrettet med at give dem de redskaber, der skal til, for at de fremover kan tackle deres vanskeligheder i forskellige situationer.

Heldagsskolen har mange forskellige gennemtænkte aktivitetstilbud til børnene, men for de børn, der har glæde af det, ydes der en stor indsats fra skolens side, i arbejdet med at få børnene til at deltage i fritidsaktiviteter el. lign. i deres nærområde.

Krop og bevægelse, naturen og udeliv skal prioriteres:

Heldagsskolen ligger lige ned til åen og er desuden omgivet af mange grønne arealer. Derfor er det naturligt, at børnene følger med i naturens årstider, med alt hvad det indebærer af cyklus for både planter og dyr.

Heldagsskolen fokuserer meget på krop og bevægelse, og børnene har mange motoriktimer ugen igennem. Børnene er desuden på daglige gå- eller løbeture langs åen, og skolens cykler benyttes også flittigt.

Desuden lægger Heldagsskolen vægt på udfordrende og unikke oplevelser i form af ture ud af huset, lejrskoler og forskelligartede kreative og praktiske projekter som udgangspunkt for socialisering og grænseoverskridende udvikling.

De voksne er tydelige og fleksible:

Heldagsskolens børn har brug for meget hjælp til at indgå i konstruktive relationer og til at begå sig socialt, da samvær med andre børn er meget vanskeligt. Typisk får børnene skabt situationer, hvor de bliver afvist eller selv afviser andre, fordi de ikke forstår samspillets spilleregler. Deres adfærdsmæssige reaktioner svinger mellem en voldsom udadrettet adfærd til passivitet og en ødelæggende indadrettet adfærd.

90

På Heldagsskolen har de voksne tid til at bearbejde børnenes sociale konflikter og personlige problemer, når de opstår, så børnene kan komme videre på en god måde. De pædagogiske værktøjer, der anvendes på Heldagsskolen, hentes fra flere pædagogiske retninger og sammensættes i forskellige kombinationer ud fra hvert enkelt barns behov.

I kraft af Heldagsskolens fælles læringsmiljø hjælper alle voksne med til, at det enkelte barns og hele gruppens dagligdag kan gennemføres med et godt og positivt resultat.

91

10.De enkelte skolers beskrivelse af egne visioner

Allindelille Skole:Det er stadig vores vision at blive den bedste landsbyskole i Ringsted kommune ved at give et attraktivt tilbud til børnene fra 3 år til 14 år, så de benytter den lokale institution. Institutionen skal være et sted, hvor alle er glade for at komme, og hvor fællesskab, medansvar og fælles oplevelser er centrale ting. Det skal være et tilbud, der bygger på tryghed, åbenhed, ligeværd, overskuelighed, kreativitet og samarbejde. Vi vil forsøge at opbygge et læringsmiljø, der tager udgangspunkt i og stimulerer det hele barn og tilgodeser de mange intelligenser, så det enkelte barn udvikler selvværd, selvtillid, faglig kunnen og social kompetence. Det skal ske i en åben dialog med forældrene med gensidig respekt for hinanden og forståelse for, at opgaven er fælles ansvar.

Vi oplever en tilgang til vores skole på baggrund af vores profil og værdier.

Det er vores udfordring, at blive bedre til at bruge hinandens forskelligheder, ressourcer og stærke sider til at nå de stillede mål. Dette skal medtænkes i den overordnede planlægning og skemalægningen.

Vi har med det nye tiltag en vision om at samarbejdet mellem lærere og pædagoger vil skabe en hverdag for vores børn, hvor de vil opleve en helhed. SFO tiden er medtænkt i vores emner og temaer. Samarbejdet vil også betyde, at vi får et helhedssyn på børnene.

Vores vision er også, at vores børn skal føle, at det giver mening at komme i skole, så de kommer glade til skole og går glade herfra.

Vi har også en vision om, at læringen i børnehaveklassen skal starte meget før, da vi har haft indflyttergruppen siden 1. april og børnene der har lært, hvordan det er at gå i skole.

Benløse skoleDen gode læreproces beskrevet som flow i børns læring opnået gennem metoden læringsstile er besluttet anvendt 2009/2010

Giv SFO stemme - der arbejdes med metoder vi vil kendes på: inklusion, relationer, omsorg og flow.

For at skabe fællesskabsfølelse, og stærk faglighed arbejdes med begrebsafklaring og fælles forståelse samt afdækning af medvindsfaktorer eller modstande i forhold til processen.

Vi vil lærer børn at indgå i et individuelt forpligtende fællesskab, og betydningen af, at det har konsekvenser hvordan jeg handler og agerer for fællesskabet. De skal yde noget, gi noget, men ikke forsvinde i mængden. Dette arbejdes der med i større og mindre grupper.

Ansvarlighed som årstema fortsætter. Næste trin er at inddrage børnene gennem arbejde med f.eks. legepatruljer, konfliktløsningshold, læseugler og venneklasser

92

Læsning i alle fag Vi fortsætter med læsebåndet.

KildeskolenVærdigrundlag for Kildeskolen.På Kildeskolen vil vi skabe en skole, der er i et forpligtende samarbejde mellem børn, forældre og personale, sikrer:

hele barnet – alle sider af barnets personlighedsudvikling tilgodeses. omverdenen – barnet skal være åbent overfor sine omgivelser og overfor omverdenen. det faglige og kreative – barnet udvikler og styrker både faglige og kreative kompetencer.

Barnet skal have mulighed for at udfolde og udvikle sig. det personlige – barnet udvikler selvværd og ansvarsfølelse. Barnet skal kunne tro på egne

muligheder og medvirke aktivt til egen udvikling og føle ansvar. det sociale – barnet udvikler sociale kompetencer. Omsorg og respekt skal blive bærende

elementer.disse værdier udmøntes i dagligdagen og er beskrevet i vores mål, handleplaner og principper.

Skole- og SFO-samarbejdet.Vi finder det værdifuldt:

at vi ser på ”Det hele barn”. at læring er dannelse og uddannelse at der er kontinuitet i daginstitution – børnehaveklasse/SFO at der er tæt kontakt (erfaringsudveksling og samarbejde) mellem de voksne omkring

barnet.

Samarbejdet indebærer: samarbejde omkring overgang daginstitution – skole/SFO samarbejde omkring børnehaveklasse – 1. klasse drøftelse og udarbejdelse af fælles handleplaner for børn med særlige behov drøftelse af problematikker, der vedrører børnene både i undervisning og SFO ”Barnets alsidige personlige udvikling” – elevplaner fælles skole-hjemsamtaler fælles forældremøder fælles sparring med skolelederen på en årlig klassekonference fælles aktiviteter i bl.a. tema- og fordybelsesuger.

På Kildeskolen ønsker vi, at se det hele barn og give hvert enkelt barn optimale udviklingsmuligheder inden for fællesskabets rammer. Vi arbejder med barnets alsidige personlige udvikling – de personlige og sociale kompetencer og læringskompetencer.

Det er vores drøm, at børn og forældre vil opleve en sammenhæng – en rød tråd – her på Kildeskolen. Sammenhængen skal kunne opleves både mellem undervisnings- og pasningsdelen, og fra børnene er tre til de er tretten år.

Vi skal i fællesskab give børnene optimale forudsætninger for at udvikle sig – i dette fællesskab tænker vi både medarbejdere, børn og forældre som parter.

93

Vi ønsker at sikre, at medarbejderne erhverver sig de faglige kompetencer, som til enhver tid er nødvendige i forhold til vores kerneydelser, samt at de i fællesskab reflekterer over disse.

Kværkeby skolePå Kværkeby skole arbejder vi for at leve op til både Folkeskoleloven, Fælles mål og Ringsted kommunes ”Børne- og ungepolitik”, hvorfra følgende målsætning er hentet.

Børn og unge skal udvikle sig til livsduelige voksne, som kan tage vare på sig selv og tage ansvar for fællesskabet. Dannelse og uddannelse skal gøre børn og unge kompetente, så de kan træffe de rigtige valg for deres fremtid mht. uddannelse og arbejdsliv.

Dannelse og uddannelse er lige vigtige for børnenes udviklingsmuligheder og et barn der befinder sig i et trygt miljø, hvor det bliver anerkendt for de kompetencer og potentialer det besidder, vil have store muligheder for at udvikle sig optimalt. Samtidig er det vigtigt, at barnet møder voksne, der stiller relevante og alderssvarende udfordringer. De voksne omkring børnene skal inddrage børnene i beslutninger, hvor det er relevant, så de opdrages til at have medansvar og medbestemmelse. Skolen skal give eleverne en indsigt i det multikulturelle samfund, de er en del af, så de vokser op med en accept og forståelse for, at vi alle er forskellige.

Gennem årene er der udviklet en række traditioner, som er en del af skolens kultur. Det gælder bl.a. fællessamlinger, diverse fester, temadage, hytteture/lejrskole, A-uger ( med forskelligt indhold).

Formålet med traditionerne er dels at give eleverne muligheder for at få fælles oplevelser gennem leg/motion og fagligt arbejde på tværs af alderstrin, dels at arbejde på tværs af alderstrin med emner/temaer, der giver større forståelse og accept af ligheder og forskelle mellem eleverne og at lade eleverne opleve nogle af de givne vilkår i samfundet. Eksempelvis har indholdet i A-ugerne været Sundhed , Mange Intelligenser og Get Moving. I næste skoleår vil focus blive lagt på Cooperative Learning og indførelse heraf.

I skoleåret 09-10 vil fokus blive lagt på Cooperative Learning og indførelse heraf. Herudover vil skolen i skoleåret 09-10 arbejde med mulighederne for forandring i forhold til måden at organisere undervisningen på – det er vigtigt at søge efter drømmene i forhold til muligheder for alternative måder at tilrettelægge undervisningen på fremover.

NordbakkeskolenPå Nordbakkeskolen vil vi passe på hinanden og på vores skole. Her er der plads til alle, men der er ikke plads til alt.Dette er de vigtigste ord fra skolens ordensregler som blev besluttet i bestyrelsen i januar 2009. Disse ord beskriver rigtig godt den vej vi vil med skolen. Vi vil en skole, som kan inkluderer så mange som overhovedet muligt, men ikke på bekostning af hverken individet eller fællesskabet. Vi har en skole, som skal fungere for alle. Vi skal i skoleåret 2009 10 arbejde med ”Skolens profil”, hvor vi skal arbejde på at italesætte vores virkelighed, så alle ved, hvad man kan regne med på Nordbakkeskolen. Skolens tidligere arbejde med visioner skal inddrages i dette arbejde. Det er vigtigt, at der skabes et medejerskab til skolen, både for medarbejder, elever og forældre.

94

Skolen øver sig i at ”åbne” for forældrene, gøre dem til vigtige synlige medspillere. Fx er Høstfesten afløst af Markedsfesten, som lægger op til en stor forældredeltagelse både i forberedelserne og afviklingen. Vi vil sørge for, at der til mindst en af de fire temauger bliver holdt omvendt skoledag, som betyder at eleverne møder over middag og går i skole til 17, så at så mange forældre som muligt får mulighed for at komme og være med.

SøholmskolenI 2001-03 var skolens indsatsområde ”rummelighed”. Vi arbejdede fra tre vinkler:

- En kvalificeret indsats for børn med særlige behov- Opdragelse til medansvar, - udvikling af børns almene og sociale kompetencer- En tydelig skolekultur, - fælles normer og værdier

Denne fælles referenceramme har vi siden bestræbt os på både at vedligeholde og videreudvikle, så vi i dag er nået langt med at gøre Søholmskolen til den rigtige skole for alle børn i distriktet.

Da Pampædiaoverskriften for kommunal skoleudvikling stadig er ”inkluderende fællesskaber”, giver det anledning til fortsat refleksion over vores praksis på alle niveauer. Både rummelighed og inklusion må anses som visionære pejlemærker, der aldrig 100 % kan realiseres, men en nærmere analyse af forskellen på de to begreber kan bidrage til den kontinuerlige proces og udmøntning af ”at betragte mangfoldighed som en styrke”.

I forbindelse med Søholmskolens lokale indsatsområde i 2007-08, ”Den gode skole”, blev der udpeget fem kompetencer, som vi finder særligt afgørende for børns trivsel og udvikling i fremtidens samfund. De følgende år har vi aftalt at sætte særligt fokus på disse kompetencer, - én ad gangen, og i et samarbejde mellem skolens parter undersøge og formulere, hvordan vi vil arbejde med dem fremover. Det drejer sig om

- Kommunikation- Demokrati- Kultur- Sundhed- Kreativitet

Vetterslev Høm skoleVores overordnede vision er, at Vetterslev-Høm skole skal være en attraktiv skole for såvel elever, forældre som ansatte. På skolen er det lykkedes at kunne skema – og kompetence planlægge lærerne, så de nu arbejder i to team. Enten team lille eller team stor. Det giver stor mulighed for den enkelte lærers fleksibilitet inden for teamet og med vores små klassekvotienter giver det bedre mulighed for i perioder at holddele på tværs af klasser og for samarbejde. Målet er at arbejde hen imod selvstyrende team.Vores indskolingsmodel skulle gerne blive skolens ”flagskib” til glæde for såvel børn, forældre som voksne og medvirke til at vi kan opfylde målet om inklusion og samtidig have fokus på fagligheden. Vores vision er: Med højere grad af inddragelse af SFO personalet i skolens hverdag, kommer børnenes dagligdag og skolen til at fremstå mere som en samlet enhed.Kommunikation er omdrejningspunktet i ethvert samarbejde. Vi vil stadig have fokus på den anerkendende kommunikation. Vi har fokus på forældreinformation/ samarbejde og inddragelse Vi har fokus på sprog og adfærd, der er medvirkende til en rolig hverdag for børn og voksne.Vi har en vision om at inddrage vores udendørsfaciliteter mere i skolens daglige liv og undervisning.

95

”Ingen glade børn uden glade voksne.” Vi har en vision om at bibeholde Vetterslev-Høm skole som en god og attraktiv arbejdsplads.

Vigersted skoleVigersted Skole skal sikre et udviklende miljø, hvor alle børn udfordres og udvikles alsidigt fagligt, personligt og socialt.

Vigersted Skole skal være præget af en refleksiv og inkluderende praksis, således at de hindringer børnene møder for læring og udvikling ryddes af vejen.

Skolens skal desuden være et udviklende miljø for medarbejderne.

(I forhold til det igangsatte arbejde med revision af skolens værdigrundlag kan det forventes at der også arbejdes med skolens egne visioner).

DagmarskolenSkolens primære formål er læring. Det skal være tydeligt for enhver, og fremgå af både indretning og praksis.Skolen er det naturlige valg for forældre i skoledistriktet.

ValdemarskolenOrdentlige fysiske rammerDer udarbejdes en plan for vedligeholdelse af skolen.Bygningsvedligeholdelse får høj prioritet ved udarbejdelse af skolens budget.Rum til kollegialt samarbejde og medarbejdernes forberedelse får høj prioritet.Der udarbejdes en plan for en tidssvarende klasserumsindretning og deraf følgende renovering af klasserne.Der udarbejdes forslag til aktiviteter, der hindrer hærværk og højner bygningernes æstetiske værdi.

AnsvarDer iværksættes aktiviteter der fremmer oprydning, ordenssans, og formidler klare forventninger om, hvem der har hvilket ansvar.Der udarbejdes forældreinformationer, der oplyser om forældrenes ansvar i forbindelse med deres børns skolegang.Der prioriteres medarbejderudvikling, der sætter den enkelte medarbejder i stand til at være konfliktløser og til at håndhæve regler.Der prioriteres medarbejderudvikling, der fremmer den enkelte medarbejders mulighed for at gennemføre en tidssvarende undervisning og aktiviteter af høj standard.

SamarbejdeDer tages initiativer til at etablere selvstyrende team i en skole opdelt i mindre enheder.Medudvalget udarbejder principper og retningslinier for skolens mødestruktur og mødeindhold.Der udarbejdes en praksis med elevevalueringer (f.eks. portefolio) og skabes plads til løbende samtaler med den enkelte elev.Der laves forsøg, hvor forældre er ressourcepersoner i skolens undervisning og aktiviteter.

96

Der afsættes midler til samarbejdslokaliteter såsom møderum, netværkspladser osv. for medarbejderne. Engagement Kollegialt samarbejde prioriteres højt ved at styrke teamarbejdet, og der laves handleplaner for forsøg med forskellige former for lærersamarbejde.Der etableres arrangementer af social karakter, hvor medarbejdere kan lære hinanden bedre at kende.Udviklingsgruppen tager initiativ til afholdelse af pædagogiske arrangementer med spændende temaer.Indretning af inspirerende og smukke omgivelser får høj prioritet.

RespektI samarbejde med elevrådet udarbejdes en samlet plan for initiativer til at fremme trivsel og god ro og orden på skolen.Der iværksættes et oplysningsarbejde overfor forældre om Valdemarskolens traditioner og værdier, samt på hvilken måde disse ønskes respekteret.Der sker en tydelig opfølgning på iværksat arbejde.

Sdr. parkskolenSdr. Parkskolen er en udviklingsorienteret skole, hvor alle elever skal have samme mulighed for at få en uddannelse.

Vi opfatter det som værdifuldt

At det enkelte barn oplever vide rammer for udvikling og læring At det enkelte barn føler ansvar for sig selv og helheden At det enkelte barn oplever skolen som en demokratisk arbejdsplads At vi lægger vægt på, at undervisningen og de pædagogiske aktiviteter tager udgangspunkt i det

enkelte barn under hensyntagen til fællesskabet, og at undervisningen og de pædagogiske aktiviteter udvikler omhu, overblik og originalitet

* At tilstræbe et højt fagligt niveau, der bygger på medarbejdernes indsigt, forståelse og engagement. Arbejdet og relationerne i skolen skal være båret af værdierne – trivsel, tryghed og tolerance At vi lægger vægt på, at man tager hensyn til hinanden, og at man passer på hinandens og

skolens ting At vi lægger vægt på, at børnene udvikles til at kunne fungere i en arbejdssituation og som

borger i et demokratisk samfund At vi lægger vægt på, at undervisningen, de pædagogiske og øvrige aktiviteter på skolen bygger

på dansk kultur med hensyntagen til andre kulturer. At den pædagogiske praksis bygger på ideen om den ”skældudfri” skole At den pædagogiske praksis bygger på ideen om, at fejl og mangler som udgangspunkt søges i

skolen ikke i barnet At skolehjem samarbejdet er konstruktivt og tager udgangspunkt i et resursesyn

AsgårdsskolenAsgårdsskolens virke sker på folkeskolelovens grundlag, Ringsted Kommunes Børne- og ungepolitik, samt skolens egne målsætninger for skole-, center,- SFO og behandlingsområderne.

97

Skolens værdigrundlag er blevet færdiggjort i skoleåret 2004/05. Det overordnede værdigrundlag herunder består af værdiord hentet fra 7 underliggende beskrivelser (ses på hjemmesiden www.asgaardsskolen.dk). I skoleåret 2006/07 arbejdedes med implementering og udmøntning af beskrivelserne i forældre og børnehøjde. I skoleåret 2007/08 afsluttedes det fireårige forløb med afsløringen af et 1.5x3m stort kunstværk med Fællesskabets 7 værdiord i bogstaveligste forstand bøjet i neon. Daglig står ordene nu lysende klart for elever og personale. I skoleåret 2009/10 relanceres skolens værdispil til brug på forældremøder.

ASGÅRDSSKOLENS VÆRDIGRUNDLAG

Asgårdsskolen vægter fællesskabet og den enkelte i professionelle og trygge rammer

Asgårdsskolen prioriterer nedenstående værdier:

Fællesskabet Rammer og organisering TillidRespektLigeværdSamarbejdeÅbenhedÆrlighedSocialt samspil

HelhedTryghedKontinuitetFleksibilitetSammenhæng

Den enkelte ProfessionskompetencenUdforskeSelvværdLigeværdAktiv deltagelseErfaringMedansvarOplevelseFaglighed

KompetenceEkspertiseTværfaglighedErfaringFaglighed

Asgårdsskolen vægter samspillet mellem mennesker, hvor den enkelte i fællesskabet betragtes som unikt.I mødet med nærværende og engagerede voksne danner barnet sin identitet.Læring og dannelse sker i tydelige og kendte rammer på Asgårdsskolen.

Værdiordene er hentet fra 7 beskrivelser af Asgårdsskolens virksomhed – Specialfunktioner, Forældresamarbejde, Teamdannelse og fagfordeling, Klasseorganisering – Centerklasserne, Undervisning og organisering, Undervisningsmidler og Fritidstilbud. I disse beskrivelser defineres, konkretiseres og eksemplificeres værdiordene og relateres til den daglige virksomhed på Asgårdsskolen.

ÅdalskolenPå Ådalskolen trives flere sæt af koordinerede visioner. De vigtigste drivkræfter for visionerne er ønsket om at skabe udvikling, læring livskvalitet for eleverne, forældrene og medarbejderne.

98

Visioner for udvikling af eleverne tager udgangspunkt i, at vi vil styrke elevernes kommunikative -, faglige – og sociale færdigheder, samt styrke deres muligheder for at være selvhjulpne.

Der ud over ”deler” vi, med en kreds af institutioner i Ringsted Kommune, en vision om helhed og sammenhæng i udviklingshæmmedes liv fra tidlig barnealder til voksenliv i egen bolig. Den fælles vision samles under navnet ”Den røde tråd”. Udgangspunktet er, at vi er sikre på, at der i institutionerne i Ringsted Kommune er en meget stor faglig og menneskelig kompetence på specialområdet. Vi drømmer om, at rumme alle de aktiviteter og tilbud vi allerede kender, men samtidig at skabe muligheder for at udvikle flere nye tiltag, så som aflastning for børn og unge, obligatorisk 3-årig ungdomsuddannelse for unge med særlige behov, botræning og nye klubtilbud.

Vi har også en vision om, at vi i fællesskab med U-PPR kan udvikle et kompetencecenter, hvor vi kan lever ydelser, der omfatter rådgivning, udredning, vejledning og konsulentydelser i forbindelse med udviklingsarbejder. Dels i forhold til øvrige institutioner og skoler i Ringsted, dels til alle interesserede samarbejdsparter.

Det sidste led i visionen om ”Den røde tråd” er, at vi gerne vil stablere et dialogforum for udvikling, med den målsætning at skabe, samle og formidle viden, på baggrund af konkrete udviklingsaktiviteter.

HeldagsskolenI arbejdet med at udvikle børnene til livsduelige voksne er Heldagsskolen glad for det tætte samarbejde, som vi har med følgende samarbejdspartnere:

Forældre. Psykologer og psykiatere.Sagsbehandlere.Skolelæge, sundhedsplejerske og skoletandlæger.Motorikkonsulenter, tale/hørekonsulenter og læsekonsulenter. Distriktsskoler og deres SFOér, UPPR, Fremtid på Tværs, Den Tiende Muse, Computer Clubhouse, Ringsted Idrætsforening.Forvaltninger i Ringsted Kommune.

For at skabe de bedste udviklingsmuligheder for børnene, har Heldagsskolen et ønske om, at der bliver tilknyttes én fast sagsbehandlere til skolen. Sagsbehandleren vil dermed kende til den indsats, der ydes børnene og familierne på Heldagsskolen samt have et indgående kendskab til familien, mens de er på Heldagsskolen, og dermed være i stand til at iværksætte en hurtigere hjælp til familien, hvis nødvendigt.

Heldagsskolen arbejder målrettet med at give børnene en skolehverdag, som ikke blot fungerer for dem, men også forbereder dem til at tage en afgangsprøve, så de forhåbentlig får lyst til gå videre i uddannelsessystemet. Teknologien skaber nye muligheder i undervisningen, og da vi har set, at børnene bliver meget motiveret samt får en skærpet opmærksomhed, når de arbejder ved computeren, ønsker vi at fortsætte arbejdet med at udvikle os som ”IT-skole”, hvor en del af undervisningen foregår digitalt via barnets personlige arbejdscomputer, digitalkameraer, mp3-afspillere og mobiltelefoner.

99

11.De enkelte skolers beskrivelse af nye mål valgt af skolen

Allindelille skole:Afdelingsopdelt skole

I skoleåret 09/10 arbejder vi fortsat i selvstyrende team i tre afdelinger hvor lærerne har linjefag i de fleste fag i alle grupper. Vi har to fag, vi ikke kan dække med linjefag, det er kristendom og hjemkundskab ellers kan vi dække alle andre fag. Det enkelte team planlægger selv undervisningen og timefordelingen for perioderne.Denne måde at arbejde på, giver en bedre udnyttelse af vores ressourcer og bedre mulighed for at tilgodese børnenes forskellige læringsstile. Vi forestiller os også, at vi kan udnytte specialundervisningstimerne mere optimalt, da der også her kan laves kurser på tværs af klasser i forbindelse med undervisningen.Vi vil stadig arbejde med læringsstile og cooperativ learning.

Forsøg med elevplaner

Vi har fået godkendt et forsøg med ændrede procedure for arbejdet med elevplaner. Vi skal i en dialog med brugerne sørge for, at de får sikret deres rettigheder. Vi skal se på hvordan de ressourcer, der frigives, kan bruges til gavn for eleverne og skole/hjemsamarbejdet.

Den røde tråd.

Vi vil i de kommende år arbejde med at skabe en endnu bedre rød tråd ved overgangen fra børnehaven til skolen. Vi har besluttet, at den ene af de pædagoger, der har haft indflyttergruppen, skal følge klassen i børnehaveklassen og indtil jul i 1. klasse. Pædagogen skal være 1 time om dagen i klassen, og skal følge op på de ting, som børnene har lært i børnehaven og indflyttergruppen.Vi har lavet en aftale med UPPR, at de vil hjælpe os med en evaluering af arbejdet. Det vil stå på over en årrække, da en enkelt årgang ikke behøver at vise noget.

Benløse skoleMitras.Lokalt at få udarbejdet en plan for ”læringsstregen i Benløse”At relevante personer:

uddannes som ”sagsbærere”, får indsigt i inklusion, deltager i studiekreds om cooporativ learning, indføres i relevant

LæsningAlle lærere får kursus i faglig læsning.

Faglaboratorier: Årets plan:

Begynde indretning af fællesrum til elevarbejdspladser

100

Teoretisk at løse opgaven med børnenes samlingssted til pauser og spisning.

Virksomhedens egne visioner.Den gode læreproces

Alle medarbejdere udarbejder mindst 2 forløb Alle klasser skal have mindst 2 forløb på minimum 5 lektioner At forløbene i læringsstil fremgår af årsplanen.

Ansvarlighed: at der er etableret: Læseugler i 5. klasse 5. klasse tager imod 3. klasse på 64-gangen At deltage i kursus i konfliktløsning og legepatruljer.

KildeskolenKildeskolens mål for skoleåret 2009 / 2010 er:

at etablere holddannelse på tværs af årgange at opkvalificere AKT – funktionen ved AKT-vejleder at styrke teamsamarbejdet blandt personalet at udarbejde nyt værdigrundlag for hele institutionen

Holddannelse.Formålet med holddannelse er at skabe en vedkommende undervisning for alle børn og undervisningsmetoder, der tager hensyn til, at børnenes forudsætninger og potentialer er forskellige.Ordningen er dynamisk og vil blive justeret i forhold til en løbende evaluering af personalet, og gennemførelsen ventes at strække sig over nogle år.Holddelingen tager hensyn til, at børn er forskellige og lærer forskelligt.Ved holddelingen skabes der mulighed for at:

Flere lærere/pædagoger er tilstede i undervisningstiden Eleverne deles efter forskellige principper Niveaudelt undervisning Forskellige læringsstile Forskellige undervisningsformer

Elevernes sociale og personlige kompetencer søges styrket. Mulighed for at samle børnene i forskellige grupper Mulighed for at skabe sociale relationer på tværs af klasser Mulighed for pædagogisk tilrettelagt undervisning i sociale kompetencer af pædagogisk

personale

Undervisningsdifferentiering er det bærende princip. Læringsmål for den enkelte elev Differentierede materialer Tid Arbejdsformer (grupper, værksteder, projekt, tema m.m.) Holddannelse sker primær i dansk og matematik på tværs af klasser.

AKT-vejleder.

101

I skoleåret 2009 / 2010 har Kildeskolen valgt at få uddannet en AKT-vejleder.AKT- vejlederen skal iværksætte initiativer inden for trivselsområdet på skolen, vejlede og supervisere omkring klassens sociale samspil samt bistå kollegerne med at undervisningsdifferentiere i forhold til de af klassens elever, der har vanskeligheder i forhold til adfærd, kontakt og trivsel.AKT- vejlederen skal have fokus på:

elever som ikke er skoleparate elever med adfærdsvanskeligheder urolige elever elever/klasser som ikke trives.

Teamsamarbejde for pædagogisk personale.Da vi indfører ny struktur i skoledelen har vi valgt at have fokus på teamsamarbejde. Dette sker i en erkendelse af, at et tæt samarbejde er afgørende for implementeringen af ny struktur. Flere føler, at de står alene med opgaven. Vi ønsker derfor, at alle skal være fælles om opgaven og føle fælles ansvar. Nye undervisningsformer kræver nye samarbejdsformer.

Værdigrundlag.Da Kildeskolen gennem de senere år har haft personaleudskiftning er der behov for at arbejde med værdigrundlag. Alle i personalegruppen skal have ejerskab af værdigrundlaget, så det også kan ses i dagligdagens praksis.Forældregruppen samt skolebestyrelsen skal være en del af processen, så de også får ejerskab af værdigrundlaget.Overordnet tænkes inklusion og den anerkendende tilgang til børn og forældre

Kværkeby skoleDer er tiltrådt en ny skoleleder 1.august 2009.Skolens hovedindsatsområder:

Cooperative Learning Faglig læsning Læseløft Læsebånd Styrkelse af Intra som kommunikationsplatform både internt og eksternt. Begyndende ændring i forhold til undervisningens organisering på hold på kryds og tværs af

klasser og fag. Arbejde med AKT og inklusionstankegangen. Øget samarbejde mellem fritidsdel og undervisningsdel. Vi ønsker at udnytte de forskellige

kompetencer som pædagoger og lærere har, for derigennem at styrke arbejdet med børnenes trivsel og sociale færdigheder og dermed også arbejdet med inklusion. én skole, der er båret af fleksibilitet og dynamik og organiseret således, at både pædagogiske og økonomiske ressourcer anvendes bedst muligt.

NordbakkeskolenI skoleåret 2009 10 er følgende hovedindsatsområder:

Cooperativ Learning

102

Efter at 3 lærere sidste skoleår var med i et Pampædiaprojekt , hvor de arbejdede med CL, har begejstringen bredt sig på skolen. Derfor skal alle i år arbejde med strukturerne i CL, både lærere og pædagoger. For at fastholde fokus, vil der ca. en gang pr. måned være et CL-teammøde, hvor der udveksles ideer. Der er aftalt et fælles pædagogisk rådsmøde med CL på dagsordenen.

Skolens profilDer er i ledelsen og i medarbejdergruppen en meget stor lyst til at arbejde med specifikation af, hvad man kan forvente, når man er elev, forældre eller medarbejder på Nordbakkeskolen. Hvad er det vi står for og hvad vil vi gerne kendes for? Til dette arbejde har vi indgået et samarbejde med en konsulent fra UPPR, som skal hjælpe med processen. Arbejdet løber over hele skoleåret.

Kommunikation Dette er et gennemgående tema på skolen, som vi arbejdede med sidste år og som skal fortsætte. Det er bestyrelsens mål at alle forældre benytter Forældreintra, som hovedkommunikationslinje. Vi bruger tid på at sætte nye børnehaveklasseforældre ind i systemet.Vi sørger for at lave småkurser for pædagoger og lærere, så de mange muligheder i systemet bredes ud og bruges. Nu er kommunikation ikke kun brugen af Intrasystemet, men handler også meget om den måde vi går i dialog og den orientering vi giver hinanden.

Udover disse 3 hovedområder er der et væld af indsatser som involverer grupper af interessenter. Det være sig fx læsevejlederens funktion, holddeling i engelsk på 5.-6. Klassetrin, Marte Meo og legepatrulje.

SøholmskolenLokalt indsatsområde 2009-10KreativitetSom fremtidskompetence nr. to er valgt kreativitet. Vi har de seneste år haft positive erfaringer med at organisere den lokale skoleudvikling med udspring i arbejdsgrupper, der inspireret af ønsker og idéer fra hele personalegruppen formulerer konkrete opgaver og mål og involverer skolens øvrige parter i relevant omfang.Der er på nuværende tidspunkt ikke endeligt taget stilling til form og indhold, men eleverne tænkes inddraget i årstema-aktiviteter, og der vil naturligt blive knyttet an til læringsbegrebet, der på flere måder dette skoleår bliver genstand for pædagogiske drøftelser og kursusvirksomhed (cooperativ learning, læringsstile, innovation og kreavtivt ingeniørskab m.m.).

PampædiaAlle lærere deltager som det fra centralt hold er foreslået i de kommunale projekter ”Faglig læsning” og ”Inklusion / AKT”, og henholdsvis læsevejleder og koordinationslærer står for den lokale opfølgning. En enkelt medarbejder indgår i et udviklingsprojekt, ”AKT-funktionens indhold”, og en halv snes andre er tilmeldt kurser, netværks- og udviklingsgrupper.

Andre indsatser- Fagstudiegrupperne fortsætter for henholdsvis alle dansk- og matematiklærere. De er forum

for vidensdeling, erfaringsudveksling, didaktiske drøftelser og fastlæggelse af overordnede linjer og fælles forløb.

103

- Børnehaveklasselederen tilknyttes resursecenteret og skal fra august til december, hvor Læseløftet sættes i værk, stå for et forsøg med lege-træning af en lille gruppe elever fra 1. kl. i sfo-tiden.

- En lærer og en leder skal udarbejde fælles retningslinjer for forløb med projektopgaven i 6.-7. kl. med repræsentanter fra Kværkeby og Vigersted skoler.

- Det psykiske arbejdsmiljø behandles på den årlige temaaften om ”Os selv”. - Dansklærerne fra indskolingen skal parvis på kurser i Cooperative Learning hos Jette

Stenlev.- I samarbejde med Kværkeby og Vigersted skoler udarbejdes en fælles medieplan. To lærere

fra Søholmskolen medvirker.Der gennemføres en pædagogisk eftermiddag om videreudvikling af Intra-systemet

Vetterslev Høm skolePå Vetterslev-Høm skole arbejdes der på følgende mål:

Udvikling og implementering af vores indskolingsmodel. Herunder i perioder at arbejde med aldersintegrerede grupper, og en fleksibel planlægning, så vi i højere grad kan tilgodese det enkelte barn og anvende ressourcerne, der hvor de gør mest mulig gavn.

Have fokus på sprog, adfærd og støj.

Inddragelse af leg og bevægelse i skolens hverdag. Derfor har vi bl.a. forlænget frikvarteret for indskolingsbørnene.

Konstruktivt samarbejde mellem skole og Sfo, så skolen kommer til at fremstå som en enhed. Vi ønsker at udnytte de forskellige kompetencer som pædagoger og lærere har. Der igennem kan vi styrke arbejdet med børnenes trivsel og sociale færdigheder og dermed også arbejdet med inklusion.

Arbejde hen i mod 2 selvstyrende team.

Vigersted skoleUdviklingsfasen:

Faste lærerteams omkring tre elevgrupper i distriktsskolen:Mål på kort sigt:Distriktsskolen betragtes som opdelt i 3 grupper: Indskoling (0. - 3.klasse), mellemtrin (4. – 7. klasse) og udskoling (8. – 9. klasse). Lærerne er tilknyttet en af grupperne, med hele eller hovedparten af undervisningstiden. Lærergruppen deltager i et udviklingsforløb (se nedenfor).Der indføres gruppeudviklingssamtaler. Mål på langt sigt:Hver gruppe opleves som et fællesskab i det store fællesskab på Vigersted Skole, hvor de voksne har et fælles ansvar for børnegruppens trivsel og udvikling. Medarbejderne udvikler særlige kompetencer indenfor den aldersgruppe de er tilknyttet – både omkring den faglige læring, men også omkring børnenes personlige og sociale udvikling.

Udviklings af teamsamarbejde og refleksiv praksis.Mål på kort sigt:

104

Samarbejde mellem lærerne i indskolingen, på mellemtrinnet og i udskolingen skal styrkes.Lærerne skal introduceres for redskaber til at arbejde ud fra en grundholdning om en refleksiv praksis.Der skal arbejdes med pædagogisk begrundet holddannelse på tværs af klasser. Mål på langt sigt:Undervisningen på Vigersted Skole skal tilrettelægges ud fra en refleksiv praksis og være præget af fleksibilitet med henblik på at sikre eleverne optimale udviklingsmuligheder.

Læsning i alle fag:Mål på kort sigt:Lærerne i distriktsskolen og i a-afdelingen skal blive fortrolige ved indholdet af ”Læsning i alle fag” og alle klasser/ klasseteam skal arbejde med faglig læsning.Konkret sker dette ved deltagelse i et forløb tilrettelagt at UPPR, Ringsted. Mål på langt sigt:Kravet om læsning i alle fag er implementeret på Vigersted Skole.

Inklusion/ AKT:Mål på kort sigt:Etablering og udvikling af AKT- funktion på Vigersted Skole.Alle lærerne i distriktsskolen skal arbejde i praksis med et forløb inden for AKT/ inklusionsområdet. Konkret sker dette ved deltagelse i et forløb tilrettelagt at UPPR, Ringsted. Mål på langt sigt:Vigersted Skole har en inkluderende praksis og kultur.

Skolesport:Mål på kort sigt:Der skal etableres et tilbud om Skolesport på Vigersted Skole i samarbejde med sfo og skole. Tilbuddet skal gives til to elevgrupper: 0. – 3. klasse og 4. – 6. klasse om eftermiddagen. Der skal uddannes 4 junioridrætsledere fra 7. og/ eller 8. klasse, som skal ansættes i tilbuddet. Mål på langt sigt:Der skal udvikles et lettilgængeligt tilbud, som tiltaler alle børn, ikke mindst de idrætsusikre. Tilbuddet skal lægge vægt på bevægelse og introducere mange måder at tilgodese dette på.Junioridrætslederne

Legepatruljer:Mål på kort sigt:Der skal uddannes et antal elever og etableres legepatruljer på Vigersted Skole.Legepatruljen skal arbejde aktivt i pauserne i indskolingen.Mål på langt sigt:Vigersted Skole skal sikre positive relationer mellem børnene – mellem de yngste og mellem store og små. IKT:Mål på kort sigt:Lærerne fra 4. – 9. klasse i distriktsskole og a-afdeling skal bibringes kompetencer i forhold til at elever med personlige computere tilgodeses i undervisningen. Mål på langt sigt:

105

Alle elever med personlige computere skal sikres det optimale udbytte af hjælpemidlet.

Implementeringsfasen:

Organisering og arbejdsform vedr. den specialpædagogiske bistand i Center for læring. Et positivt og inkluderende fællesskab i indskolingen.

DagmarskolenEn af mulighederne som A08 giver er, at ”genopfinde” klasseteamet. Hvor er styrkerne i fællesskabet, og hvordan synliggøres resultaterne?Selvom vi har mange elever i klasserne, må vi konstatere, at der er forældre fra distriktet, der vælger os fra. Vi er sikre på, at fravalget ikke i alle tilfælde er sket på et kvalificeret grundlag. Vi har derfor igangsat en proces, der skal levere svaret på spørgsmålet: ”hvorfor vælge Dagmarskolen”?Vi udvikler klasseteam.Vi vil lære at praktisere cooperative learningVi implementerer fælles mål 2 (Herunder kvalificere it i undervisningen og den internationale dimension).Vi arbejder med at forbedre elevplanerne.Vi forventer at indhøste gode erfaringer gennem vores deltagelse i projekt skolesport.

Vi deltager i forældremøder fra 4. klassetrin på Nordbakkeskolen og Kildeskolen for at oplyse om det samarbejde vi har, den procedure vi følger ved overgangen til 8. klasse, og i det hele taget fortælle, hvad Dagmarskolen har at byde på.

ValdemarskolenSkolen har efter en demokratisk proces i de rette fora valgt på kort sigt (næste skoleår) at kikke på følgende 3 indsatsområder:

Handleplan for optimal trivsel på arbejdspladsenI foråret 2009 gennemførte Valdemarskolen en trivselsundersøgelse blandt for alle medarbejdere.Sikkerhedsudvalget og MED skal udpege 3 – 6 områder som skiller sig ud enten negativt eller positivt. Ud fra disse fokuspunkter skal der i LU og pæd. råd udarbejdes en handleplan, som styrker vores positive sider og eliminerer de negative.

Den afdelingsopdelte skoleValdemarskolen er fra d.01.08.09 en afdelingsopdelt folkeskole.Skoleåret 2009-10 skal bruges til at opbygge stærke faglige og sociale relationer i de 3 afdelinger.Der er fastsat 15 afdelingsmøder, hvor ledelsen er repræsenteret.2 studiegrupper skal komme med bud på, hvordan vi på sigt kan organisere os og hvordan en afdelingsopdelt skole vil se ud, når vi efterlever politikernes pædagogiske tanker om en faglaboratorisk skole.

Fordiprojektet – Et aktionsforskningsprojekt.Projektets mål er, at skolen i samarbejde med UC - Lillebælt, Skole & Samfund og UC2 med en erfaren konsulent fra RUC som evaluator prøver at finde pædagogiske værktøjer og effektiv kommunikation med 2-sprogselever og deres familier. Målet er at forbedre 2sprogselevernes faglige udbytte gennem ændret praksis og en bedre udnyttelse af forældrenes ressourcer.3 klasser deltager og afprøver løbende de udviklede værktøjer i løbet af skoleåret 2009-10.

106

Derudover arbejdes der på et nyt værdigrundlag, som i skrivende stund ser således ud:Valdemarskolen er med til at danne, uddanne og udvikle børn, unge og voksne. Det sker på en skole, som er præget af et højt fagligt niveau og i et tæt samarbejde mellem faggrupper. Derved er Valdemarskolen med til at skabe og videreudvikle livsduelige mennesker, der kan tage vare på sig selv og bidrage til de fællesskaber, de er en del af.

Grundlaget er det refleksive, demokratiske, sociale og selvstændige menneske.

Sdr. ParkskolenImplementering af AKT arbejdet og oprettelse af familieklassen vil finde sted i år.Læsning i alle fag med udarbejdelse af handleplaner vil finde sted i årDer vil blive oprettet lektiecaféSkolesport vil blive iværksatDer vil blive arbejdet med forbedret skolehjem samarbejde under ”Fordi-projektet”

AsgårdsskolenAsgårdsskolen har med udgangspunkt i pampædia implementeringsprojektet ”Udvikling af organisation” valgt at tilrettelægge en fortsat fælles personaleudvikling og faglig opkvalificering.Med udgangspunkt i to pædagogisk dage og en række kurser hen over skoleåret samt temamøder i de enkelte teams arbejdes med den anerkendende pædagogik på systemisk grund og inklusion - i sammenhæng med den nye arbejdstidsaftale for lærere: Teamsamarbejde – og den nye lærerarbejdstidsaftale ADHD. Ny viden. Det inklusive perspektiv. Fælles oplæg til de kommende tre temadage med udgangspunkt i kvalitative (og lidt kvantitative) undersøgelser af

egen organisation med udgangspunkt i interviews med lærere og elever samt erfaringerne med den inkluderende vision i idrætsundervisningen.

Inkluderende skolekultur - fokus på AKT Teamsamarbejdet og inklusion Samarbejde mellem distrikts og centerklasser i inklusionsperspektiv

Skolen sætter vidensdeling og udvikling af kompetencecentertanken i system under nye former:Lyt til en klog kollega – Fyraftens og debatmøde. Erfaringer fra studietur til New York - skoleleder Helhedsorienteret børnesyn - fysioterapeutSærlige tværfaglige udviklingsområder på Asgårdsskolen. Oralmotorisk og verbal dyspraksi Børn med ekspressive sproglige vanskeligheder, udtalevanskeligheder og mundmotorisk bevidsthed og kontrol Relationer og hjerneprocesser i læring og undervisning af børn med særlige behovArtikelskrivning til fagtidsskrifter En kollega vil skrive om skolens erfaringer med at give kurser i HOT - Hukommelses- og Opmærksomhedstræning

for børn og unge med specifikke læringsvanskeligheder. Asgårdsskolens idrætsteam på fem personer vil skrive artikler arbejdet med at inkludere elever fra vores

centerklasser og distriktsklasser i årgangsdelt idrætsundervisning.Tilbud om særligt tilrettelagte netværkskurser for familier til børn uden talesprog. Hvordan kan familien/netværket støtte den unge i at kommunikere, udvikle sprog, anvende

kommunikationsprogrammer og hjælpemidler.

Asgårdsskolen fortsætter/igangsætter blandt andre udviklingsprojekter med følgende overskrifter:Udvikling af læringscenter – nu skolens udviklingsnetværk

107

Fortsættelse af lokalt udviklingsarbejde i tilknytning til kommunal studiekreds. Der ønskes koordinering og synergi mellem alle indsatser omkring læring. Indretning af udvidet bibliotek i tråd med udviklingsnetværkstanken. Udvikling af brugen af IKT i undervisningenMed nye digitale muligheder må læringsbegrebet rekonstrueres? Nye muligheder for støtte og kompensation.Læsevejledning - læsevejlederens rolle Der arbejdes med at beskrive læsevejlederens rolle ifht. skolens læsepolitik og udviklingen af skolens udviklingsnetværk. Alle lærere deltager i kommunens faglig læsning.Videreudvikling af forebyggelses- og trivselsplanImplementering af inspiration fra 50-skolers antimoppesamarbejde, Ase-projetet og Mithrasmuligheder.”Børneplaner” i SFOMålbeskrivelser for arbejdet i SFO.

Herudover udvikles stave- og læsekurser til klasser, implementering af IT-rygsæk i undervisningen, medieplan og skole/hjem samarbejdet

ÅdalskolenIndsatsområder 2009 – 2012 i virksomhedsplanen for 2009 / 2010.Rammer for udviklingsarbejde, - godkendt af skolebestyrelsen på Ådalskolen i juni 2009.

Dialog, samarbejde og tillid er nøglebegreber for arbejdet med indsatsområderne i virksomhedsplanen for Ådalskolen. For alle de udvalgte områder tages der hånd om, at personalet involveres i dialog om ønsker og mål for udviklingsarbejdet.

Elev – og forældrerettede aktiviteter

ÅR 09-10 10-11 11-12 Elev – og forældrerettede aktiviteter:

Udvidet samarbejde skole / SFO - sammenhæng og helhed i barnets hverdag x x x- værdierne på arbejde (Vores FLAG) x x x

- neuropædagogik,læringsstile x(skole) x(alle)- udviklingsplaner + elevbeskrivelser x

Skoleudvikling: - opfølgning på læse – og timetalsplaner x (skole) x (alle)- forældreintra x (skole) x (alle)

Vores F L A G / de fælles værdierFÆLLESSKAB, LÆRING, ANERKENDELSE, GLÆDE

108

Personalerettede aktiviteter

ÅR 09-10 10-11 11-12

Personalerettede aktiviteter:

- TRIVSELSPOLITIK for skole og SFO fællesskab, læring, anerkendelse og glæde x (alle)

- kollegial - / intern supervision x (skole) x (skole)

- Udvikling af klasseteamsamarbejde x x- Udvikling af ledelsesteamsamarbejde x x

(begge dele evt. i samarbejde med UPPR) - Personaleintra x x

Organisationsudvikling

ÅR 09-10 10-11 11-12

Organisationsudvikling: (ledelsen har initiativpligten)

- MITHRAS:- pædagogisk kompetensecenter x x x- intern og ekstern kommunikation x

- infopjecer, - ydelseskatalog for konsulentydelser- SFO pjece

- 3 – årig ungdomsuddannelse (STU) x (start 01.08.09)- mulighed for at tilbyde aflastning x

Behandlet i skolebestyrelsens møde den 22. juni 2009 pkt. 1.A

HeldagsskolenHeldagsskolens mål for sidste skoleår er opfyldt, og målene for kommende skoleår er som følger:

109

Et lokalt skoleudviklingsprojekt ”Det inkluderende forældresamarbejde”, hvor en konsulent fra UPPR styrer processen.

Formålet med udviklingsprojektet er:

At sætte fokus på det udvidede skole/hjem samarbejde.At tilrettelægge en proces, hvor medarbejderne får mulighed for at formulere en vision for det optimale udvidede skole/hjemsamarbejde.At konkretisere denne vision, så der kan iværksættes konkrete handlingstiltag.At inddrage vidensgenerering og opkvalificering i nødvendigt omfang.

Indførelse af Forældreintra på Heldagsskolen.

Fortsætte det igangværende implementeringsarbejde vedr. IT-skolen og Idrætsskolen.

Deltagelse i Pampædiaprojektet: ” Hvorfor er inklusion en god ide”?

Alle lærere deltager i UPPR´s kursus om faglig læsning.

110

12.”Jokeren” (skolernes mulighed for at skrive om forhold, der ligger udenfor konceptet for virksomhedsrapporten)

Allindelille skole:Vi har problemer med, at det er en gammel skole med små klasseværelser, så vi mangler en samlingssal, som vi også skrev sidste år.Uvisheden om hvordan strukturen i Ringsted kommune vil blive er også en joker.Til gengæld har vi en fantastisk engageret medarbejderstab, som vil børnene og som vil nytænkning.

Benløse skole:Implementeringen af fagcentermodellen kommer til at tage mange år. Det økonomiske råderum er presset af rammebesparelser, og indretning af specielt områder til børns garderober og flytning af faglokaler som biologi koster mange penge. Hertil kommer udgifter til nødvendig ombygning af lokaler på 64. gangen.

Dagmarskolen:Skoledistriktet er ved at være udbygget, så vi forventer ikke markant tilgang af elever fremover.Imidlertid oplever vi, at nogle elever er her en kort periode, hvorefter de flytter fra området igen. Det betyder, at de fleste klasser oplever tilgang og afgang af elever i klassen, med deraf følgende uro. Fænomenet formodes at hænge sammen med, at der i et nyt kvarter ofte er familier på ”gennemrejse”. Det forventes at klinge af.Skolevæsnets fremtid – skolestruktur og evt. bygning af en ny skole eller udbygning af de eksisterende skoler er temaer, der kan få indflydelse på de valg vi træffer. Som det ser ud i øjeblikket, er vi gået i venteposition, og arbejder ud fra det eksisterende grundlag.

Kildeskolen:Undervisningen:Vi har tidligere givet udtryk for en bekymring i forhold til elevtallet i undervisningen. Vi oplever desværre et fald i elevtallet, da flere elever vælger at flytte på privatskole eller andre folkeskoler i kommunen. Forældrene begrunder deres beslutning med, at vi har ”elever som forstyrrer undervisningen”. Vi oplever desværre, at når vi inkluderer børn med sociale og faglige vanskeligheder skabes der utryghed blandt andre forældre, som medfører skoleflytning. I det kommende skoleår har vi derfor valgt at have megen fokus på denne problemstilling, så vi fortsat kan fastholde og tiltrække elever. Vi mener, at etableringen af AKT-funktion og holddeling vil imødekomme behovet for at kunne give støtte til de mange elever med sociale og faglige vanskeligheder, og samtidigt udfordrer faglige stærke elever.

Vi er fortsat afhængig af ekstra tilskud – opfyldning af den økonomiske ramme til mindstetildelingen. Vi er også fortsat sårbare overfor betaling til eksterne tilbud for børn med særlige behov – børn som vi ikke kan give et relevant tilbud på Kildeskolen.Kildeskolen oplever en stigning af børn som ikke umiddelbart kan inkluderes i den almindelig undervisning, det har derfor været nødvendigt at iværksætte ekstra tiltag i form af ansættelse af AKT-lærer for at løse denne opgave på skolen.I dette skoleår har Kildeskolen måtte give tilsagn om tilbud til elever i særlige tilbud, idet forældrene ikke har ønsket Kildeskolen som skole. Kildeskolen har tilbudt et særligt tilrettelagt forløb, hvor der var taget hensyn til børnenes specifikke problemstillinger og samtidigt var taget

111

hensyn til den videre inklusion i det sociale fællesskab. Det har ikke været muligt at iværksætte tilbuddet, idet forældrene har ønsket at benytte sig af det frie skolevalg.Medarbejdere:Også på Kildeskolen oplever medarbejderne et pres i det daglige arbejde. Presset opleves blandt andet i forhold til de mange krav og forventninger, der stilles fra politisk hold, samt et stigende krav fra forældregruppen.Overordnet kan problematikken ses som:

et tidsmæssigt pres: flere opgaver skal løses indenfor den samme arbejdstid. et fagligt pres – kan jeg leve op til de krav der stilles? Har jeg de nødvendige kompetencer? et pædagogisk pres i dagligdagen, når man skal rumme mange forskellige børn og sikre

udvikling for alle. Øget pres fra forældregruppen

For at imødekomme dette pres har Med-udvalget på Kildeskolen, med udgangspunkt i kommunens principper for arbejde med stress, påbegyndt udarbejdelse af en handleplan mod forebyggelse af stress. Dette forventes færdiggjort i skoleåret 2009 / 2010.Temauger. I skoleåret 2009 / 2010 planlægges der med 1fælles temauge for hele skolen, samt 4 uger med integreret indskoling. Mellemgruppen har samtidigt 4 uger med forskellige temaer.I den fælles temauge har vi valgt at beskæftige os med klimaet samt deltage i Genplant planeten.Integreret indskoling er et forsøg på at videreudvikle den nuværende strukturændring, og derigennem få nogle erfaringer at bygge strukturen videre på.

Fysik-undervisningen.Kildeskolen råder ikke over en fysiklærer, og samtidigt lever Kildeskolens fysiklokale ikke op til de formelle lovmæssige krav til fysiklokaler. Vi har derfor aftalt med Dagmarskolen, at Kildeskolens elever fremover modtager fysikundervisningen hos dem. Undervisningen bliver semesterlæst, så eleverne har biologi første halvdel af skoleåret, og fysik i sidste halvdel af året på Dagmarskolen.Eleverne tager selv bussen indtil Dagmarskolen.

Nordbakkeskolen:En problemstilling der kræver en indsats er, at vi mister en del elever efter 6.klasse til diverse privatskoler. Dagmar-, Kilde- og Nordbakkeskolen indgår i et samarbejde, hvor vi prøver at gøre en indsats for at få skoledistrikternes forældre til at vælge Ringsted Skolevæsen. Det vi bl.a. vil gøre er, at der på forældremøderne allerede fra 4.kl. deltager en repræsentant fra Dagmarskolen, som forhåbentlig kan være med til at fremme kendskabet til skolen, så den ikke vælges fra på rygter og gamle historier. Denne indsats kunne med held også modvirke klassesammenlægning i 6.-7.kl.Hvorvidt denne indsats overhoved bliver aktuel, vil det kommende resultat af strukturdebatten have stor indflydelse på. Vi afventer med spænding, hvad denne proces kommer til at betyde for skolerne.

Valdemarskolen:Stikord (nødvendigheder) som animerer til udvikling på Valdemarskolen i løbet af de næste 4-5 år

Afdelingsopdelt skole (90 % gennemført pr. 01.08.09)

112

Laboratorietanken (Politiske udmelding bygger på, at de pædagogiske grundtanker i forbindelse med bygning af en ny skole skal udbredes til alle skoler i kommunen)

Selvstyrende team (Lærernes professionelle råderum i henhold til de nye kommunale arbejdstidsaftaler).

Renovering af Valdemarskolen (tidssvarende undervisningslokaler – anbefalet i beskrivelsen af tidligere budgetter).

Plads til elever, når lavkonjunkturen er overstået (større elevkapacitet på Valdemarskolen – 1000 elever)

2014 – et scenarie Faglaboratorierne er på plads (Skolen er inddelt i 3 fagområder: Naturvidenskabelige,

humanistiske og musisk/praktisk) Afdelingsopdelt skole med faglig rød tråd (Lokale fagplaner med brobygning mellem de 3

afdelinger: Indskolingen (0.-2. kl.), mellemtrinet (3.-6. kl.). og overbygningen (7.-9.kl.) Selvstyrende (årgangs) team Kun 2 ”hjemmeområder” pr. årgang, som består af 4 klasser á 25 elever (Eleverne bliver

overvejende undervist i fagområderne. Dette giver plads til mindst 1000 elever på Valdemarskolen).

Afklaringer Er der behov for en ny skole, eller kan eksisterende, renoverede skoler løfte opgaven? Er der behov for en budgetteret 5 – årsplan for skolestrukturen i Ringsted?

Det politiske niveau skal have stor ros for at ville sprede ”fag – laboratorietanken” ud til alle skolerne i Ringsted Kommune, således at vi bibeholder et fælles pædagogisk

Kværkeby Skole:Skoleåret 09-10 vil blive et skoleår, hvor skolen skal arbejde tankemæssigt med at omstille sig til ændrede undervisningsformer.Den nye skoleleder ønsker, at året bruges som tankemæssig forberedelse af kommende skoleår.Ændrede undervisningsformer, alternative måder at organisere undervisningen på i hold på kryds og tværs af klasser og fag, øget samarbejde mellem fritidsdel og undervisningsdel med respekt og udnyttelse af forskellige fagkompetencer er alt sammen elementer i en større mængde af nye tiltag, som skolen fremover vil iværksætte, for derved at skabe optimale betingelser for, at Kværkeby Skole fortsat udvikler sig som én skole for alle distriktets børn. Inklusionstankegangen og udvikling af en vi-vil-kultur er en helt nødvendig del af arbejdet med at skabe én skole

Vetterslev Høm skole:Vi er bekymrede for elevtallet i undervisningen. Vores beliggenhed i forhold til adgangen til privatskoler eller de store byskoler gør det nemt for elever at skifte skole. Den forventede udbygning i lokalsamfundet er grundet krisen pt. sat i stå.

Vi er fortsat meget sårbare overfor betaling til børn med særlige behov i eksterne tilbud.

På et lille sted skal få voksne dele de arbejdsopgaver, der nu er. Ved sygdom eller andet er miljøet udsat. Synligheden af de ting, der er en naturlig del i en personalegruppe fremstår langt mere

113

tydeligt udadtil end på en stor arbejdsplads. Dette kan give anledning til en del frustrationer i forældregruppen.

Vigersted skole:Skoleåret 2009-10 bliver der første år, hvor lærergruppen skal arbejde i henhold til en ny arbejdstidsaftale. Der må forudses at der opstår tvivl og usikkerhed omkring hvorledes aftalen skal forstås og udmøntes. Blandt andet giver det anledning til frustrationer og usikkerhed i lærergruppen, at den detaljerede placering af undervisningstimerne løbende skal reguleres ud fra et grundskema i forhold til undervisningens indhold, lejrskoler, prøveperioder med videre – og at ansvaret for dette delvist ligger i lærergruppen. Ligeledes er opgave i tilknytning til undervisningen lagt ud til den enkelte lærers professionelle råderum som en samlet pulje af arbejdstimer, hvor opgaverne tidligere var tidsfastsat i detaljer.

Strukturdebatten har optaget såvel medarbejdere som skolebestyrelse gennem sidste skoleår. På nuværende tidspunkt afventes en udmeldings fra det politiske udvalg i forhold til hvilke konsekvenser debatten vil får for vores organisering og dagligdag.

For a-afdelingens vedkommende følger vi stadig med en vis spænding udviklingstendenserne for kommunernes visitering til tilbuddet. Det er tydeligt at en del kommuner er i færd med at etablere egne tilbud indenfor autismespektrumforstyrrelser. Vi har endnu ikke oplevet, at kommuner har trukket deres børn ud af tilbuddet på Vigersted Skole og vi får meget positive tilbagemeldinger fra såvel forældre, som sagsbehandlere og psykologer. A-afdelingen har i år indtil videre oplevet en nedgang i elevtallet, således at der ved skoleårets start er 18 elever i tilbuddet, som er normeret til 21 elever, da der er gået flere elever ud efter 9. eller 10. klasse end der er nyvisiterede. Dette faktum giver anledning til bekymring: fravælger nogle kommuner et højtspecialiseret tilbud som a-afdelingen med henblik på besparelser – og hvad betyder det for børnene med autismespektrumforstyrrelser?

Asgårdsskolen:”Joker”/forhold i øvrigt opfatter skolen og dens bestyrelse som muligheden for at gøre opmærksom på forhold, der kan påvirke den aktuelle Kvalitetsrapport/virksomhedsplan og den afledte planlægning, forhold som oftest er udefra kommende hændelser og beslutninger, skolen ingen eller meget lille indflydelse har på.

Skolens evne til fortsat at kunne levere et helhedstilbud af høj kvalitet er i stigende grad afhængig af de nye store kommuners reaktionsmønstre overfor vor målgruppe og ikke mindst Ringsted Kommunens evne til at indgå fremadrettede rammeaftaler og forpligtende samarbejdsaftaler med de nye kommuner i Regionen. Skolen har nydt godt af den rigtige strategiske beslutning om differentierede takster og er således søgt som aldrig før og i et sådant omfang, at det igen har været nødvendigt at foretage omfattende bygningsmæssige ændringer for egne midler. Elevtallet i centerafdelingen når op på godt 130 i kommende skoleår.

Det er dog stærkt bekymrende, at kørselsudgifterne igen stiger og at der ikke er differentierede takster på dette område – 10 børn i en bus til Asgårdsskolen er med til at finansiere ”enmands”taxikørsel.

I sidste rapport skrev vi, ”ved denne meget væsentlige merindskrivning/overnormering har det været meget vanskeligt at få udmeldt et retvisende budget og de efterfølgende reguleringer foretages sent”. Muligheden for hurtigt at tilpasse sig et varierende elevtal og for at oparbejde en

114

”opsparing” til dårlige tider er fortsat ringe (5% overførselsmulighed) – og vi ser frem til det lovede samlende budgetstyringværktøj.

Bygningsvedligeholdelse og genopretningsplaner (COWI-consult) har tilført skolen resurser, og dialogen om revisionen af planerne er fortsat positiv. Der er områder, f.eks. belægninger og asfalt, der fortsat ikke er indeholdt, og skolens egen mulighed for at disponere udover planerne er begrænset.

Sammenhængen mellem igangsættelse af Friis og Molkte-projekter og de 10-årigevedligeholdelsesplaner efterlyses fortsat, der er endnu ikke anvendt en krone fra Friis og Molkte-planen (efterår 1997!) på Asgårdsskolen! . Behovet for renovering og opdatering af faglokaler (natur/teknik/fysik/biologi – ét lokale) er genfremsendt til kommunen i Arbejdspladsvurderingen (APV) i efteråret 2007 og ved budgetbehandlingen i efteråret 2009. Af APVen fremgår det endvidere, at flere forhold omkring medarbejdernes arbejdsmiljø er søgt finansieret centralt – bl.a. ventilation, loftrenovering, akustik i hal og lifte i behandlingsbassinets omklædning og tilgang.

Det er Asgårdsskolens håb, at skolens særlige forhold og placering i det specialpædagogiske landskab, tænkes ind i den verserende skolestruktur debats beslutninger.

På Asgårdsskolen mener vi fortsat, at virksomhedsplanarbejdet er centralt i samarbejdet med forvaltningen (og politikere) og hilser fortsat velkommen at virksomhedsplanen er tænkt sammen med kvalitetsrapporten.

Sdr. Parkskolen:For at få et retvisende billede af Sdr. Parkskolen vil vi henvise til vores hjemmeside til en supplerende beskrivelse af vores center for elever med høretab, for vores K-klasserække og for vores 10. klasse center og SFO kan læses.

Vi kan konstatere, at flere vælger os til end tidligere. Vi har dog stadig et nettounderskud på elevsiden på 120, hvilket betyder, at vi stadig er inde ved det ben, hvor det gør rigtig ondt økonomisk og arbejdsmiljømæssigt, når der skal spares yderligere. Vi har været hårdt ramt af sygdom, der ofte har været begrundet i arbejdsmæssig belastning. Vi fornemmer dog, at vi er ved at bevæge os ud af denne onde cirkel. Vi forventer at kunne dokumentere dette i reduceret sygefravær, styrkede faglige resultater mm. i de næste år.

På trods af denne optimisme finder vi, at der i for høj grad decentralt skal findes skolepolitiske løsninger i forhold til problemstillinger, der har sit udspring i socialpolitiske årsager.

115