sÅdan bliver valget til europa-parlamentet

http://ec.europa.eu/danmark/index_da.htm

2

I foråret 2014 skal danskerne og resten af EU's borgere som be-kendt stemme til Europa-Parlamentet. Gør det - bank stemmepro-centen op! Og udnyt din stemmeret dobbelt: Stem personligt. Allerede nu ved vi, at stærke, erfarne kandidater har meldt sig. Nå, det er først næste år - indtil da er der grund til at lære mere om Parlamentet. For ved næste EU-valg er det et forandret EU, vi skal vælge nye parlamentsmedlemmer til: Vi har været igennem en fælles økono-misk krise i Europa, Europa-Parlamentet er blevet meget stærkere med den seneste traktat, Unionen er vokset med Kroatiens med-lemskab, og det kommende valg kan blive EU’s første præsident-valg, hvis det står til parlamentarikerne og Kommissionen. I dette magasin undersøger Altinget.dk det moderne Europa-Parlament. Hvordan er magtfordelingen i Europa-Parlamentet? Og hvad er det for en valgkamp, vi vil opleve næste år i 2014? Europa-Parlamentet er EU’s eneste institution valgt ved direkte demokratiske valg hvert femte år. Europa-Parlamentet har mest været kendt for ucharmerende og misvisende udtryk som "Mickey-Mouse-parlament" (alene det at bruge en amerikansk metafor er jo helt i skoven), kaffeklub, elefantkirkegård eller som eksil for natio-nale politikere, der allerede har oplevet højdepunktet i deres politi-ske karriere. Tiden har dog ændret Europa-Parlamentet hurtigere end dets ryg-te, og institutionen er efter Lissabon-traktaten i 2009 blevet lige så magtfuld som de to øvrige stærke institutioner i EU, Kommissionen og Rådet. Men kun de færreste i Danmark ved, hvor meget indfly-delse Europa-Parlamentet egentlig har på vores hverdag. Dette magasin, der er støttet af Folketingets Europanævn, kan forberede dig som vælger - måske endda førstegangsvælger - på det kommende EU-valg og hjælpe til med at forstå, hvilken institu-tion det er, vi er med til at forme i stemmeboksen. God læselyst. Rasmus Nielsen Udgiver af Altinget.dk

VALG TIL EUROPA-PARLAMENTET

Altinget | EU er udgivet af netavisen Altinget.dk ANSVARSHAVENDE CHEFREDAKTØR: Rasmus Nielsen IDÉ OG KONCEPT: Mette Rosendahl, Morten Øyen Jensen, Mads Bang, Kristoffer Hecquet MAGASINREDAKTØR: Morten Øyen Jensen, Kristoffer Hecquet GRAFISK DESIGN OG LAYOUT: Kristoffer Hecquet FOTO: © European Union 2012 Colourbox KORREKTUR: Maria Bierbaum Oehlenschläger FAKTA: EU-Oplysningen http://ec.europa.eu http://europarl.europa.eu/ ANNONCESALG: Oskar Herrik Nielsen [email protected] KONTAKT: [email protected] Altinget.dk Frederiksholms Kanal 20 1220 København K Tlf. 33 34 35 40 Altinget | EU er beskyttet af dansk lov om ophavsret. Hel eller delvis kopiering, anden gengivelse eller videreanvendelse af materialet må kun ske efter aftale med Altinget.dk. Udgivelsen er blevet til med støtte fra:

3

4

ARRANGEMENTER: 8. maj - Europaminister Nicolai Wammen 17-18.30 på Christiansborg 15. maj - EU-professor Marlene Wind 17-18.30 på Christiansborg 22. maj - Ansvarshavende chefredaktør, Mandag Morgen, Bjarke Møller 17-18.30 på Christiansborg 29. maj - Østeuropaekspert og lektor i statskundskab, Søren Riishøj 17-18.30 på Christiansborg 28. august - Medlem af Europa-Parlamentet, S, Emilie Turunen 17-18.30 på Christiansborg

I Nyt Europa tager vi udgangspunkt i verden. Vi er i dag 7 milliarder mennesker på jorden. I 2050 er vi 9 milliarder. I 2030 er middelklassen vokset fra 1,5 til 4,3 milliarder men-

nesker. Business as usual betyder, at vi i de kommende 18 år skal producere 50% flere fødevarer, 45% mere energi

og 30% mere vand.

Hvad nu Europa? I dag er tre af de syv største økonomier i verden europæiske. Det tal falder til ét land i 2030. I 2050 er

ingen europæiske lande tilbage i top 7. Det er nu vi skal tænke os om. Det er nu vi skal tage EU alvorligt.

Nyt Europa er en organisation, som arbejder for et stærkere, mere handlekraftigt og mere demokra-

tisk EU. Tag ikke EU for en selvfølge.

Tjek Nyt Europas Facebookside og klik LIKE. Her kan du også følge med i Nyt Europas løbende

arrangementer, som alle er velkomne til.

06 DET KOSTER EN PLADS I PARLAMENTET: 1,7 MILLIONER KRONER 08 SÅDAN KOMMER VALGDELTAGELSEN OP 11 DANMARK FASTHOLDER PARLAMENTARIKER 14 FORMANDSPOST SKAL FORTSAT DELES I DØREN 16 VENSTRE ØNSKER EU-PRÆSIDENTVALG 18 PARAPLYPARTIER SKAL GØRE VALGET MERE EUROPÆISK 21 FAKTA OM EUROPA-PARLAMENTET: EU’S FOLKETING 22 OVERSIGT: GRUPPERNE I EUROPA-PARLAMENTET 24 UDVALGENE ER AFGØRENDE FOR MAGT I EUROPA-PARLAMENTET 28 PARTILOYALITET: ”DEN VAR IKKE GÅET DERHJEMME” 30 ANNE E. PÅ TOPPEN: STILLE, ARBEJDSOM OG MAGTFULD 34 MAGTLISTEN: DANSKE PARLAMENTARIKERES HIERARKI 36 VEJEN TIL MAGTEN 38 MAGTLISTEN: HER ER DE STÆRKESTE I EUROPA-PARLAMENTET 40 PARLAMENTARIKERE KAN FÅ MERE MAGT END SELV TUNGE MINISTRE 44 MAGT GØR GRØN DAGSORDEN MERE SORT 46 KAMPEN MOD REJSECIRKUS ER IKKE TABT

Indhold

5

6

DET KOSTER EN PLADS I EUROPA-PARLAMENTET: 1,7 MILLIONER

KRONER VALGKAMP: At blive valgt til Europa-Parlamentet er en bekostelig affære.

Et mandat stod i 2009 til at koste mere end det dobbelte af et mandat til Folketinget i 2011. Og prisen bliver ikke lavere i 2014. Alligevel er europa-

parlamentsvalget en sekundær valgkamp for partierne, vurderer forsker.

Det er langt fra gratis at kunne skrive MEP på sit visitkort. Det afslører partiernes regnskaber over det seneste europaparla-mentsvalg i 2009. Heraf fremgår det, at et dansk mandat til Euro-pa-Parlamentet i gennemsnit ko-ster 1,7 millioner kroner. Det er noget højere end de 789.000 kro-ner, der blev brugt i kampagne-midler per mandat ved folketings-valget i 2011. Og selvom beløbet til EU-valgkampen ventes at stige i 2014, bliver der samlet brugt markant færre penge end de 138,2 millioner kroner, partierne brugte i den seneste folketings-valgkamp. "Europaparlamentsvalget er en sekundær valgkamp for partier-ne. Så det er ikke overraskende, at et mandat koster mere til Eu-ropa-Parlamentet, mens partier-nes valgkampe samlet set er markant større til folketingsval-

som deres valgkreds. Det mindre antal giver vælgerne mulighed for at lære deres kandidater bedre at kende i løbet af valgkampen. Men det store fokus på spidskandida-terne betyder også, at partierne i højere grad koordinerer valgkam-pen centralt," siger Karina Kosia-ra-Pedersen. Lokale penge Venstres kampagnechef, Claus Horsted, fortæller, at partiets 10 EU-lokalafdelinger ved sidste valg hver fik 100.000 kroner fra parti-ets EU-valgbudget. Dertil stiller landsorganisationen valgkamps-værktøj som skabelon til valgpla-kat og hjemmeside til rådighed. Og så arrangeres et valgkamps-kursus for medlemmerne og poli-tikerne. Men derudover skal lokal-afdelingerne selv finde penge til deres kandidater. Resten af Venstres penge gik nemlig til spidskandidaten Jens Rohdes kampagnebustur rundt i

get," siger Karina Kosiara-Pedersen, lektor og leder af Cen-ter for Valg og Partier ved Institut for Statskundskab, Københavns Universitet. Færre kandidater Venstre brugte flest penge ved valget i 2009: 6,9 millioner kroner på at få valgt sine tre europapar-lamentarikere. Socialdemokrater-ne brugte næstflest penge med 3,5 millioner kroner til deres kam-pagne. Sammenlagt brugte de ni opstillede partiers hovedorganisa-tioner mere end 22,2 millioner kroner i valgkampen. Foruden partiernes officielle ud-gift til valgkampen kommer et ukendt beløb, som lokalafdelin-gerne i partiet og kandidaterne selv har spyttet i valgkassen. "Valget til Europa-Parlamentet er lidt anderledes end folketingsval-get, fordi der er langt færre kan-didater, og de har hele landet

> Af Morten Øyen Jensen

7

landet og annoncering på tryk og på internettet, som partiet fik lavet hos et reklamebureau. "Set i det lys får pengene hurtigt ben at gå på," siger Claus Hor-sted. Mere simple budskaber Ved europaparlamentsvalget blev der brugt flest penge på klassisk valgkampagne med annoncer i tryksager. Men ved det seneste folketingsvalg brugte Venstre fle-re annoncepenge på internet end print. "Og det er nok en tendens, der er kommet for at blive," siger Claus Horsted. Den vurdering deler Karina Kosia-ra-Pedersen. Hun peger på, at allerede ved folketingsvalget er der partier, som helt vælger at droppe de landsdækkende an-noncekampagner, fordi de er så dyre. I stedet fokuserer partierne

mod EU meget vel skal kæmpe for at fastholde sit mandat, efter Søren Søndergaard har valgt ikke at genopstille. Og det kan meget vel få partierne til at bruge flere penge og kræf-ter på europaparlamentsvalget. "Nogle partier vil bruge mere, fordi de har en stor chance for at få et mandat og ikke sidder i Eu-ropa-Parlamentet i dag. Men hvor meget partierne ender med at bruge, kommer også helt til at afhænge af, hvornår folketings-valget kommer. Er folketingsval-get ikke afholdt inden, vil partier-ne bruge flere ressourcer på eu-ropaparlamentsvalget. Valgkam-pen vil nemlig så helt naturligt komme til at hænge mere sam-men med folketingsvalget, som så vil komme kort tid efter. Og det vil partierne bruge til at skyde deres kampagnearbejde i gang," siger Karina Kosiara-Pedersen.

deres kampagner mere målrettet - bl.a. i regionale medier og igen-nem internetannoncering. "Mængden af information, som når ud til vælgerne, er mindre end ved folketingsvalg. Det hæn-ger sammen med, at valget til Europa-Parlamentet er længere nede på mediernes og vælgernes dagsorden. Derfor giver det god mening for partierne at fokusere budskabet og kræfterne på få kandidater og enkle budskaber," siger hun. Afhænger af folketingsvalg Men selvom vi kan forvente parti-ernes kampagnekræfter fokuseret i endnu højere grad ved det næste valg, så er der meget, som tyder på, at vi nok skal komme til at høre deres budskaber. Partier som De Radikale og Libe-ral Alliance er nemlig ikke repræ-senteret i Europa-Parlamentet i dag, ligesom Folkebevægelsen

6,9 mio

3,5 mio 3,2 mio 3,1 mio ca. 3 mio

1,4 mio 0,7 mio

0,4 mio 0,05 mio

Så mange kroner brugte partierne på valgkampen i 2009. Tallene stammer fra partiernes årsregnskaber. Bemærk, at tallet for K er et estimat, da partiet ikke ville hjælpe med oplysninger.

8 8 8

SÅDAN KOMMER VALG-DELTAGELSEN OP

VALG: Kun hver anden vælger møder op, når der skal stemmes til Europa-Parlamentet. Til næste valg vil Socialdemokraterne forsøge med målrettede

kampagner, der skal få folk op af sofaen. Valgforsker har alternativt forslag.

Under 60 procent i 2009. Og kun 47,9 procent i 2004. Når der skal stemmes til Europa-Parlamentet, vælger mange at blive hjemme i stedet. Særligt de unge og de lavest uddannede vælger valghandlingen fra, når det drejer sig om EU. "Det er i stor udstrækning de samme vælgere, som bliver hjemme som ved folketingsval-get. Ved valget til Europa-Parlamentet viser det sig bare i endnu højere grad," siger Yosef Bhatti, adjunkt ved Institut for Statskundskab, Københavns Uni-versitet. Ifølge Venstres kampagnechef, Claus Horsted, skyldes den lave valgdeltagelse, at vælgerne bliver væk, fordi EU ikke har deres inte-resse.

"Hvis man ser på målinger af, hvad vælgerne interesserer sig for, så er EU helt i bund sammen med udviklingsbistand. Det gør det til en særlig stor udfordring at mobilisere sine vælgere for at få dem til at stemme," siger Claus Horsted. Socialdemokratiske sofavælgere Skal den lave valgdeltagelse ven-des, kræver det et langt sejt træk, vurderer Socialdemokrater-nes partisekretær, Lars Midtiby. Han fortæller, at særligt klassiske socialdemokratiske vælgere - ofte i landets større almene boligom-råder - bliver hjemme på valgda-gen. "Vi har tidligt fået foretaget må-linger, der viste, at vi har haft flest sofavælgere. Så udover at det er en demokratisk kamp at få flere ud at stemme, så kan vi for-


håbentlig også få flere socialde-mokratiske stemmer," siger Lars Midtiby. Derfor vil Socialdemokraterne frem mod næste års europaparla-mentsvalg arrangere "lytte-

9 9 9

møder", hvor der skal sættes ord på, hvad der optager væl-gerne omkring EU. I selve valg-kampen vil partiet også forsøge med en dør-til-dør-kampagne, hvor socialdemokrater besøger vælgerne privat for at få dem til at stemme på Socialdemokrater-ne. "Særligt i boligområder med lav valgdeltagelse tror jeg, vi kan komme til at gøre en forskel," siger Lars Midtiby. EU deler vælgerne Valgforsker Yosef Bhatti peger på, at EU mange gange deler et partis vælgere. En vælger, som plejer at stemme på det samme parti ved hvert folketingsvalg, kan derfor godt føle sig

gerne også skulle stemme om tronfølgeloven. Det gav en lidt højere valgdeltagelse. Så hvis eksempelvis en afstemning om EU-patentdomstolen eller måske særligt en afstemning om de danske EU-forbehold lå samtidig, så ville flere møde op for at stemme," vurderer Yosef Bhatti. Et "ekstra" valg oven i valget til Europa-Parlamentet vil dog også have en bagside. "Der er jo den fare, at valget til Europa-Parlamentet dog vil mi-ste opmærksomhed. Vælgerne tænker måske mere på det an-det valg. Men ønsker man at få stemmeprocenten op, så er det helt klart en måde," siger Yosef Bhatti.

"forældreløs", hvis partiet står for noget andet end vælgeren i EU-spørgsmålet. "Og i stedet for at finde et andet parti at stemme på, så vælger mange at blive hjemme," siger Yosef Bhatti. Han tror ikke, valgdeltagelsen til Europa-Parlamentet pludselig når op på en højde med folke-tingsvalget, hvor næsten 90 pro-cent af danskerne stemmer. Men historien har dog vist, at der er en konkret mulighed, der har vist sig at virke, når valgdelta-gelsen skal op. "Eneste måde at få valgdeltagel-sen meget op på er, hvis der ligger et andet valg samtidig. Det så vi sidste gang, hvor væl-

>>Eneste måde at få valgdeltagelsen meget op på er, hvis der ligger et andet valg samtidig. Det så vi sidste gang, hvor

vælgerne også skulle stemme om tronfølgerloven.<<

- Yosef Bhatti, valgforsker, Københavns Universitet

VALGREFORM: I udgangspunktet stod Danmark til at miste et medlem af Europa-Parlamentet med den nye valgreform. Men i forhandlings-oplægget fastholdes de 13 medlemmer. Dansk pres har båret frugt,

mener Dan Jørgensen (S).

Danmark står alligevel ikke til at skulle afgive et medlem af Europa-Parlamentet. Det frem-går af Europa-Parlamentets endelige oplæg til forhandlin-gerne om mandatfordelingen mellem medlemslandene. Af udkastet fremgår det, at Kroa-tiens indlemmelse i Europa-Parlamentet ikke får betydning for antallet af danske parla-mentarikere. Til gengæld mi-ster andre mindre stater som Irland og Litauen et mandat. Europa-Parlamentet skal ifølge traktaten have 751 medlem-mer, og med Kroatiens opta-gelse - samt hvis man med-tager fremskrivning af befolk-ningstal i EU - så har Danmark været i farezonen for at skulle

som der her er blevet foreslå-et. Tidligere har der været et forslag oppe, der favoriserede de store lande i forhold til de små, men det forslag er blevet afvist i Europa-Parlamentet. Der er ganske bred forståelse for, at de mindre lande skal have en rimelig repræsentation i EU," siger Dan Jørgensen. Også den konservative Bendt Bendtsen ser med tilfredshed på udspillet, men vil dog kun sige, at han er "moderat opti-mist" på de danske parlamen-tarikeres vegne. "Udgangspunktet har været, at Danmark skulle afgive et man-dat, og det er vi nu kommet væk fra igen. Det ser ud til, at

afgive en parlamentariker. "Det er yderst glædeligt, at presset fra vi danske parla-mentarikere ser ud til at have båret frugt. I det nye forslag bibeholder Danmark sine 13 medlemmer. Det er ekstremt vigtigt for os, da vi i forvejen gennem tiden har fået reduce-ret vores medlemmer fra 16 til 13 i Europa-Parlamentet," siger europaparlamentariker Dan Jørgensen (S). Ligner kompromis Han er overbevist om, at kom-promiset ikke vil ligge langt fra det, som er på forhandlings-bordet nu. "Jeg tror, vi ender på en løs-ning, der ligger tæt op ad det,


DANMARK FASTHOLDER

PARLAMENTARIKER

11

12

mellemgruppen kommer til at levere, og det ikke bliver de små lande. Så der er nu lagt op til, at forrykningerne ikke bliver så store. Det kan jo godt være udtryk for et kompromis, som kan bære hjem," siger Bendt Bendtsen. Stor reform inden 2019 Forslaget er forholdsvist "pragmatisk" og bygger på et princip om, at "ingen vinder, ingen mister mere end et sæ-de". Dog mister Tyskland tre mandater, da den øvre spærre-grænse sænkes fra 99 til 96 mandater. En anden rapport har modsat foreslået større "proportionalitet", hvilket blandt andet ville være gået ud over Danmark, men give lande som

REFORMEN Efter valget i juni 2014 skal Kroatien inkluderes i de 751 medlemmer af Europa-Parlamentet, som Lissabontraktaten kræver. Trods rapporter, som pegede på, at Danmark stod til at miste et mandat, så beholder Danmark alle sine manda-ter i forhandlingsoplægget. I 1995 havde Danmark 16 medlemmer af Euro-pa-Parlamentet, i 2009 var antallet nede på 13. Følgende lande står ifølge forslaget til at miste en parlamentariker: - Rumænien - Grækenland - Belgien - Portugal - Tjekkiet - Ungarn - Østrig - Irland - Kroatien - Litauen - Letland - Tyskland (tre styk, men fordi Lissabontrakta-ten kræver det og ikke på grund af reformen).

Frankrig, Storbritannien, Itali-en og Spanien flere mandater. I første omgang er der dog kun tale om en reform for Eu-ropa-Parlamentet fra 2014-2019. Når det nye parlament er blevet valgt i 2014, skal en ny proces nemlig lede til en mere permanent løsning i for-hold til proceduren, når nye medlemslande skal medreg-nes, og befolkningstallene æn-drer sig forholdsmæssigt imel-lem landene. En reform af sammensætnin-gen i Parlamentet skal i sidste ende vedtages med enstem-mighed i ministerrådet og der-efter kunne stemmes igennem igen i Europa-Parlamentet.

>>Tidligere har der været et forslag oppe, der favoriserede de store lande i forhold til de små, men det forslag er blevet

afvist i Europa-Parlamentet.<<

- Dan Jørgensen (S), europaparlamentariker

ALTINGET POLITIK

FORMANDSPOST SKAL FORTSAT DELES I DØREN EP-FORMAND: Europa-Parlamentets to største politiske grupper

skal fortsat dele Parlamentets formandspost imellem sig efter næste valg. Det mener Konservative og Socialdemokraterne. Udemokratisk

at holde små partier ude, mener MEP Anna Rosbach.

Er det rimeligt, at de to største partier i Europa-Parlamentet de-ler posten som formand i Europa-Parlamentet imellem sig uden at tage hensyn til de mindre partier? Ja, for det er nu engang det mest demokratiske, mener Bendt Bendtsen (K), som sidder i den konservative gruppe EPP, der er den største gruppe i Europa-Parlamentet. Han håber derfor, ordningen også vil fortsætte i den næste valgperiode. "Jeg vil tro, at man fortsætter med at dele EP's formandspost mellem de to største grupper, det konservative EPP og det socialde-mokratiske S&D. Selvom de små grupper ikke kan lide det, så er det altså demokratiet, der taler," siger Bendt Bendtsen. Han henvi-ser til, at det er det parlamentari-ske flertal, der bestemmer. Kommer flest til gode Bendt Bendtsen bliver bakket op

"Det ville skabe mere konfrontati-on og flere politiske slagsmål, hvis det kun var det største parti, der sad på formandsstolen," vur-derer han. Utilfredshed i mindre partier MEP Anna Rosbach er ikke enig med Bendt Bendtsen og Ole Chri-stensen i, at det er demokratiet, der taler. "Det har tidligere været sådan, at de forskellige grupper stillede med hver deres kandidat, hvoref-ter der blev ført reel valgkamp. Det mener jeg, at man burde gøre igen. Demokrati burde ikke handle om aftaler bag lukkede døre," siger hun og fortsætter: "Jeg har meget svært ved at for-stå, hvad det formålstjenstlige er i at begrænse den demokratiske proces. Det styrker ikke forman-dens legitimitet, hvilket er ærger-ligt for Parlamentets ansigt udad-til."

af Ole Christensen (S), der er medlem af Parlamentets næst-største gruppe, det socialdemo-kratiske S&D. "Jeg både håber og tror på, at der fortsat vil være vilje til at kig-ge på tværs af partierne efter valget, fordi det giver et godt samarbejde. Selvom jeg sagtens kan sige det nu, hvor Socialde-mokraterne er i mindretal, så tror jeg, at det kommer flest til gode på denne måde," siger Ole Chri-stensen. I øjeblikket er det S&D's tidligere gruppeformand Martin Schulz, der er Parlamentets formand ef-ter at have overtaget posten fra EPP's Jerzy Buzek midt i valgperi-oden, der startede efter valget i 2009. Ole Christensen mener, at dette har skabt mere stabilitet i Parlamentets arbejde, end hvis EPP havde siddet som formand alene.

> Af Kristoffer Hecquet

14

Anna Rosbach er medlem af gruppen Konservative og Refor-mister (ECR), der efter valget i 2009 blev oprettet som en udbry-dergruppe fra EPP af bl.a. britiske og polske konservative. ECR er en af de mindste politiske grup-per i Europa-Parlamentet. Giver grumset politisk billede Ole Christensen er enig med Ros-bach i, at der også er problemer ved at dele formandsposten i dø-

DELT I DØREN Efter valget i 2009 indgik de to største grupper, EPP og S&D, en aftale om at dele Europa-Parlamentets formandspost midt i valgperioden. Den tidligere polske premier-minister Jerzy Buzek fra konservative EPP sad som formand de første 2½ år. I begyndelsen af 2012 blev der holdt midt-vejsvalg i Europa-Parlamentet om for-mandsposten. Her blev den tyske socialde-mokrat og gruppeformand for de europæi-ske socialdemokrater (S&D), Martin Schulz, valgt til posten, selvom også kandidater fra grupperne ECR og ALDE stillede op. S&D og EPP har tilsammen flertal i Europa-Parlamentet.

ren, selvom han generelt er til-hænger af den dobbelte formand. "Det er ikke kun positivt. Det er jo også med til at udviske forskel-lene på de politiske fløje. Vi står jo trods alt med meget forskellige politiske holdninger i EP, så på denne måde bliver det mere grumset," siger han.

15

Tyske Martin Schulz fra den socialdemokratiske gruppe S&D (tv.) og polske Jerzy Buzek fra den konservative gruppe EPP (th.) delte Europa-Parlamentets formandspost imellem sig i perioden 2009-2014 med 2½ år hver.

>> Jeg har meget svært ved at forstå, hvad det formåls-tjenstlige er i at begrænse den demokratiske proces. Det styrker ikke formandens legitimitet, hvilket er ærgerligt

for Parlamentets ansigt udadtil.<<

- Anna Rosbach, europaparlamentariker

VENSTRE ØNSKER

EU-PRÆSIDENTVALG EU-VALG: Et stort flertal i Europa-Parlamentet vil arbejde for at gøre næste valg til et EU-præsidentvalg. Det vil man også hos Venstre. Socialdemokraterne og Konservative afviser ideen.


Venstre er enig med et overvæl-dende flertal af europaparlamen-tarikerne, som ønsker at gøre det næste EU-valg i 2014 til et valg om mere end bare Europa-Parlamentet. Det skal også være et valg om, hvem der skal være Kommissionens formand - altså en slags præsidentvalg. Det kan nemlig give store fordele med et EU-præsidentopgør under en dansk EU-valgkamp, mener Venstre. "Grundlæggende synes jeg, det er en fantastisk idé. Lige præcis dette spørgsmål, tror jeg, vil kun-ne få danskerne med på en euro-papolitisk dagsorden, og det er derfor, jeg personligt har talt varmt for denne idé, lige siden jeg kom til Bruxelles," siger Mor-ten Løkkegaard, europaparlamen-tariker for Venstre. Demokratisk valg Idéen er, at hvert europæisk par-ti skal stille med en fælles spids-kandidat, så vælgerne får indfly-

"PES' planer om en fælles kandi-dat er indgået i partiets vedtæg-ter siden 2011 og skitserer klare retningslinjer for, hvorledes val-get af kandidaten bliver demokra-tisk," siger Ruairi Quinn, der var ordstyrer på partiets seneste kon-gres i slutningen af 2012. "Således kan Europas borgere endelig inddrages i udvælgelsen af EU's ledere," mener han. Kofod: Sympatisk men urealistisk idé Men Socialdemokraterne i Dan-mark er mindre optimistiske. Her tvivler man på, at et EU-præsidentvalg vil nå Danmark i denne omgang. Men idéen om at styrke den europæiske dagsorden i valgkampen fejler ikke noget. "En egentlig præsidentvalgkamp forudser jeg ikke i 2014," siger Jeppe Kofod, der er Socialdemo-kraternes spidskandidat til euro-paparlamentsvalget. Han peger på, at det ifølge trak-

delse på, hvem der skal sidde i Kommissionens formandsstol. Løkkegaards kollega og partifælle Jens Rohde er enig i fordelene ved EU-præsidentvalget. "Jeg synes, det er en ganske ud-mærket ting, da det vil give stør-re opmærksomhed på de euro-pæiske gruppers politik i den danske valgkamp, og det vil også give Parlamentet mulighed for faktisk at få indflydelse på, hvem der bliver formand for Kommissi-onen. Det vil give et andet per-spektiv i en dansk valgkamp, og det er der i den grad behov for," siger Jens Rohde og fortsætter: "Men det kommer meget an på, hvilken kandidat der bliver valgt af de europæiske liberale, om jeg selv vil kunne støtte vedkommen-de i den danske valgkamp." Socialdemokratisk mærkesag Det socialdemokratiske europæi-ske paraply-parti PES er en af de største forkæmpere for præsi-dentvalget på europæisk niveau.

16

taten ikke er op til Europa-Parlamentet, men de nationale regeringer at udpege kommissi-onsformanden, hvilket ifølge Ko-fod gør præsidentvalgidéen skrø-belig. "Idéen med at få den europæiske dagsorden ned på nationalt plan er rigtig god. Dog er det vigtigste ikke, om man har en fælles kan-didat, men at man har en fælles politik at kæmpe for. Det med personer kommer i anden ræk-ke," fortæller Jeppe Kofod. Bendtsen: Ingen gang på jorden Danmarks repræsentant i Euro-pas største politiske gruppe, Bendt Bendtsen, tror slet ikke på præsidentvalget, på trods af at hans parti, det konservative EPP, på kongressen i 2012 besluttede at være med.

"Jeg tror ikke, at forslaget om et præsidentlignende valg har no-gen gang på jorden," siger Bendt Bendtsen. Som eksempel anvender han rygterne om, at den polske pre-mierminister Donald Tusk vil stille op for EPP, og at nuværende formand for Europa-Parlamentet, tyske Martin Schulz, vil stille op for Socialdemokraterne. "Står vi foran en præsident-lignende kampagne, så skal jeg promovere Tusk, mens S-kandidat Jeppe Kofoed skal promovere Schulz - i Danmark! Jeg tror, danskerne er meget ligeglade med, hvilke af disse to kandidater der bliver kommissi-ons-formand," siger Bendt Bendtsen.

17

Kommissionens nuværende formand José Manuel Barroso (TH) og den måske kommende første folkevalgte formand for Kommissionen, tyske Martin Schulz (TV).

SAGEN KORT De største europæiske partier, der står bag de fire største grupper i Europa-Parlamentet, (Konservative, Socialde-mokraterne, Liberale, Grønne) beslutte-de på partikongresser i løbet af 2012 at stille med en kandidat til kommissions-formandsposten inden parlamentsval-get i 2014. En efterfølgende udvælgel-sesproces er påbegyndt. 22. november 2012 vedtog Europa-Parlamentet en resolution, der anbefa-ler de europæiske partier at stille med en kandidat til kommissionsformands-posten. Samme resolution lægger desuden op til, at europaparlamentsvalget skal afholdes i maj i stedet for juni for at øge stemmedeltagelsen, men samtidig også for at give det nyvalgte Europa-Parlament bedre tid til at forberede valget af Kommissionen, der foregår allerede i juli. 12. marts 2013 støttede Kommissionen officielt de europæiske partiers ønske om at gøre EU-valgkampen til også at være et spørgsmål om medlemmerne af Kommissionen. Begrundelsen var, at Eurobarometermålinger viser, at initia-tivet vil styrke valgdeltagelsen i 2014. Ifølge traktaten er det medlemsstater-nes regeringer, der forhandler sig frem til, hvem der skal være formand for Kommissionen. I 2009 viste det sig, at selvom en social-liberal koalition af europæiske partier havde flertal til at vælge den belgiske liberale eks-premierminister Guy Verhofstadt, be-sluttede regeringslederne alligevel at give José Manuel Barroso en periode til. Bl.a. Spanien bakkede ud af koalitio-nen i stedet at støtte en iberer.

PARAPLYPARTIER SKAL GØRE

EU-VALGET MERE EUROPÆISK

EUROPÆISKE PARTIER: Et juridisk grundlag for de europæiske partier vil blive vedtaget inden europaparlamentsvalget i maj 2014. Således skal de styrkes i valgkampen. Både forskere og de danske

europa-parlamentarikere tvivler på effekten.


18

Allerede i år vil Europa have en statut, der giver de tvær-nationale europæiske partier de samme juridiske rettigheder som de nationale partier. Dette bety-der, at statutten vil kunne få ind-flydelse på EU-valgkampen i 2014. Tanken er at styrke partier-ne på europæisk plan, så de får bedre mulighed for at nå ud til borgerne i medlemslandene og få bedre mulighed for at organisere sig. ”Disse paraplypartier findes alle-rede, men de har intet juridisk grundlag. Mange af dem er i dag blot registreret som NGO'er i Bel-gien. Der er et stort ønske i Euro-pa-Parlamentet om at få et or-dentligt juridisk grundlag for par-tierne," udtaler Maroš Šefčovič, der er næstformand i Kommissio-nen. Han har selv været med til at sørge for, at statutten vil kun-ne blive færdig inden valget. Tættere på europæerne Det er den græske europaparla-mentariker Marietta Giannakou, der har opfordret Kommissionen til forslaget, og hun er i dag ord-fører for behandlingen af forsla-get i Europa-Parlamentet. "Statutten giver de europæiske partier status som juridisk per-son. Dette vil gøre det muligt for

ten vil være en fordel for Europas partier, men det bliver ikke no-get, vælgerne kommer til at mærke. "Udviklingen i retning af stærkere europæiske partier, som denne reform er en del af, vil kunne komme til at gøre en forskel på længere sigt. Ikke mindst hvis det betyder rigtig konkurrence om f.eks. nomineringen af kom-missionsformanden. Men jeg tviv-ler på, at den danske borger vil mærke nogen forskel - i hvert fald ikke på kort sigt," siger hun. Borgerinddragelse romantiseret Giannakous partifælle fra det konservative Europæiske Folke-parti (EPP) Bendt Bendtsen støt-ter Hobolt i sin vurdering. "Statutten tror jeg ikke, vil få den store indflydelse. Jeg tror mest af alt, det bliver lettere for partierne administrativt at have med at gøre," fortæller Bendt Bendtsen. Han mener dog ikke, at en statut vil betyde, at EU kommer tættere på borgerne. Heller ikke i forbin-delse med EP-valget i 2014. "Den vægt, der lægges på de paneuropæiske partiers evne til at skabe en fælleseuropæisk of-

dem at etablere sig i medlemssta-terne. Vi håber på, dette vil kun-ne få flere borgere til at engagere sig i det politiske liv i EU mere direkte," siger Marietta Gianna-kou, der er medlem af den kon-servative gruppe EPP. Hun fort-sætter: ”Statutten gør desuden processen for etablering af nye europæiske politiske partier op til EU-valget mere gennemsigtig og fleksibel. Således giver det større incita-ment for flere politiske grupper at deltage i valget.” Tvivler på effekten Spørger man forskere på områ-det, er der stor tvivl, om statut-ten vil have den ønskede effekt, i alt fald på kort sigt. Gail McElroy er professor i statskundskab på universitet i Dublin og ekspert i politik i Europa-Parlamentet. ”Det er usandsynligt, at det vil ske i vores levetid, at folk fører kampagner for de europæiske partier under europaparlaments-valget. De nationale partier vil gerne selv kontrollere forløbet af valget i medlemsstaterne,” vurde-rer hun. Sara B. Hobolt, professor i euro-pæiske studier på London School of Economics, er enig i, at statut-

19

Græske Marietta Giannakou (EPP) står bag det oprindelige initiativ til at give de europæiske partier flere rettigheder. Kommissionen har siden formelt fremlagt hendes forslag, og hun har nu selv forhandlet initiativet igennem i Europa-Parlamentets Udvalg for Konstitutionelle Anliggender.

>> Det er usandsynligt, at det vil ske i vores levetid, at folk fører kampagner for de europæiske partier under

Europa-Parlamentsvalget. De nationale partier vil gerne selv kontrollere forløbet af valget i medlemsstaterne.<<

- Gail McElroy, ekspert i Europa-Parlamentet, Universitetet i Dublin.

fentlighed, synes jeg, er en smule romantiseret," siger han. MEP Jens Rohde, der er medlem af den liberale gruppe for Ven-stre, er enig. ”Vi betræder nyt land, og det kan enten ende med at gøre partierne stærkere eller brække dem midt over. Men generelt tror jeg ikke, statutten vil være så afgørende i

skeptisk i forhold til, om EU kan nå offentligheden med initiativer fra oven. Hvis der skal opstå eu-ropæiske partier, skal ønsket komme fra borgerne selv. Men der er andre problemer ved idéen om en statut. "Grupperne i Europa-Parlamentet er jo ikke det samme som partier-ne. Jeg sidder i gruppen GUE/NGL, men jeg er ikke med i Euro-pæisk Venstreparti, der er mest repræsenteret i gruppen," forkla-rer Søren Søndergaard. Således er det ikke alle, der vil få gavn af de midler, som partierne vil modtage. Og der er mange penge involveret, vurderer han. "Så længe vi har et parlament, er det det parlamentariske arbejde, der er vigtigt. Hvis partier vil ar-bejde på tværs af grænser, er det fint, men de må selv betale for det," siger Søren Sønder-gaard.

forhold til valget, da den handler mest om, hvem der kan, og hvem der ikke kan få støtte,” siger Jens Rohde. Pengemaskine Søren Søndergaard er medlem af Europa-Parlamentet for Folkebe-vægelsen imod EU og sidder i Udvalget for Konstitutionelle An-liggender sammen med Marietta Giannakou. Han er ligeledes

Partier får juridisk personlighed og vil juridisk blive anerkendt som partier frem for fx NGO'er. Europæiske borgere skal kunne blive med-lem af partierne. Den partipolitiske linje skal lettere kunne koordineres imellem medlemsstaternes partier og grupperne i EP. Statutten skal styrke partiernes finansielle muligheder bl.a. ved at hæve EU-finansiering fra 85 procent til 90 procent og øge muligheden for donationer fra 12.000€ til 25.000€.

Partierne må medfinansiere nationale kampagner som for eksempel op til fol-keafstemninger. Bøder skal indføres for at undgå svindel, og gennemsigtigheden for donationer skal øges. Statutten forventes implementeret i løbet af 2013 ifølge sekretariatet for Udvalget for Konstitutionelle Anliggender (AFCO) -Fakta fra Europa-Parlamentet/Kommissionen

STATUTTEN SKAL BL.A. INDEHOLDE:

20

21

Europa-Parlamentet er det største demokratiske parlament i verden efter parlamentet i Indien. Fra valget i 2014 huser det 751 mandater for-delt på 28 lande. Europa-Parlamentet er EU's politiske forsam-ling og kan sammenlignes med det danske Folketing. Europaparlaments-valget foregår som et dansk folke-tingsvalg – bare i større målestok, hvor hele Danmark udgør én samlet valgkreds. Dette valg er grundlaget for den politiske fordeling og det parlamentariske arbejde. Parlamentarisk struktur På samme måde som Folketinget er Europa-Parlamentet delt op i udvalg, delegationer, arbejdsgrupper og an-dre parlamentariske funktioner. For eksempel repræsenterer Dan Jør-gensen (S) og Margrete Auken (SF) deres partier i Miljøudvalget i Europa-Parlamentet, ligesom Torben Hansen (S) og Eigil Andersen (SF) gør i Folketingets udvalg af samme navn. I daglig tale omtales Europa-Parlamentet blot som EP på grund af det lange navn, og et europaparla-mentsmedlem kaldes blot en "MEP". Politik frem for nationalitet Siden 2009 har der været 7 politiske grupper repræsenteret fordelt på en højre-venstre-skala, som vi kender fra Folketinget, og siden EP's fødsel i 1952 er politiske holdninger i stigen-de grad blevet prioriteret i forhold til nationale dagsordener blandt parla-mentarikerne. Medlemmerne af EP er ikke opdelt efter nationalitet, således at danske parlamentarikere udelukkende arbej-der sammen. Derimod er medlem-merne fordelt på tværs af nationali-teterne i en række politiske grupper,

der repræsenterer politiske hoved-strømninger i medlemsstaterne. Kan trække stikket ud af Kommissionen Den væsentligste forskel på EP og Folketinget er, at regeringen i EU ikke udpeges af det parlamentariske flertal eller den folkevalgte forsam-ling. Kommissionen, der svarer til EU's regering, udpeges i stedet af medlemsstaterne. For eksempel blev Connie Hedegaard valgt af den tidli-gere regering under Lars Løkke Ras-mussen . Men EP er ikke helt handlingslam-met. MEP'erne skal godkende med-lemsstaternes kommissærkandidater og kan også afsætte hele Kommissi-onen til hver en tid. Dette skete for eksempel i 1999, hvor EP tvang Kommissionen under Jacques Santer til at gå af. Pendlerparlament De europæiske institutioner er place-ret i forskellige medlemslande. For eksempel er Kommissionen placeret i Bruxelles, grænsesamarbejdet Fron-tex i Warszawa, Domstolen i Luxem-bourg og det Europæiske Miljøagen-tur i København. Europa-Parlamentet er placeret symbolsk i den franske by Strasbourg i tidligere omstridt tysk territorium. Men da det meste af det øvrige poli-tiske liv i EU foregår i Bruxelles, hvor Rådet og Kommissionen har til huse, har EP ligeledes en parlamentsbyg-ning her for at gøre det politiske ar-bejde lettere for alle. Dog skal (næsten) alle beslutninger vedtages under plenar-forsamlingerne, der foregår i Strasbourg hver måned. Europaparlamentarikerne har selv forsøgt at begrænse rejseaktiviteten, men EU-Domstolen afviste mulighe-

den, da denne placering er uslette-ligt indskrevet i traktaten, så længe værtsnationen Frankrig er imod flyt-ning. Lovgivende magt uden initiativ Da EP ikke omfatter EU's regering, besidder det ingen initiativret og kan ikke fremlægge forslag. Man kan sammenligne hele Parlamentet med oppositionen i Folketinget, der for-holder sig kritisk til alle regeringens lovforslag. Europaparlamentarikerne kan komme med initiativbetænknin-ger til Kommissionen, men denne er ikke forpligtet til at gå videre med dem. Til gengæld skal EP godkende Kom-missionens direktiver på lige fod med medlemslandene i Rådet, og en stor del af arbejdet i EP handler om at komme med ændringsforslag til direktiverne. Kommissionen tager ændringsforslagene i EP meget al-vorligt, da disse ofte vil være forud-sætning for at lovgivningen bliver realiseret. Således foregår arbejdet med de mest centrale emner i EU-sammenhæng, men lovgivningspro-ceduren kan variere alt efter politisk område. For at gøre det hele lidt mere be-sværligt, men mere præcist, kan man ikke på EU-sprog tale om lov-givning. Lovene kaldes direktiver, da de teknisk set først er love, når med-lemslandene implementerer dem i den nationale lovgivning. Direktivet er bindende i alle medlemslande, men det er op til den enkelte natio-nale myndighed at bestemme form og midler for gennemførelsen. Fakta fra EU-Oplysningen og Europa-Parlamentets hjemme-side.

EU’S FOLKETING FAKTA: Verdens næststørste parlament har ingen initiativret og ingen regering. Alligevel minder Europa-Parlamentets arbejde om det, som foregår i det danske Folketing.

GRUPPERNE I EUROPA-PARLAMENTET

22

Europa-Parlamentets medlemmer er ligesom i det danske Folketing delt op i politiske grupper. Grup-perne udgøres af europæiske paraplypartier, der er organiseret ideologisk efter det højre-venstre-spektrum, vi kender fra Danmark. Således sidder socialdemokrater fra hele Europa i samme gruppe som de danske socialdemokrater. Tilsammen udgør de desuden det europæiske socialdemokratiske parti.

Medlemmerne af Europa-Parlamentet har flere fordele af at sidde i en gruppe. For det før-ste lettes arbejdet ved, at man kan uddelegere ansvarsområder imellem gruppernes medlemmer, men der er også økonomiske og praktiske fordele, da grupperne får tildelt økonomisk støtte og gruppelokaler mv. Uden for grup-perne findes ligeledes 27 løsgæn-gere i Europa-Parlamentet.

Men ikke hele gruppen består af socialdemokrater. De fleste grup-per i Europa-Parlamentet består af alliancer mellem flere beslæg-tede paraplypartier eller større nationale partier, der ser fordel i et forbund. Det socialdemokrati-ske parti PES sidder sammen med medlemmer af de italienske Demokrater i den fælles gruppe for socialister og demokrater, S&D, for at nævne et eksempel.

23

EUROPA FOR FRIHED OG DEMOKRATI (EFD) Udgøres af partierne: Lega Nord (I), UKIP (UK) og

otte andre nationale partier. Dansk parti tilknyttet: Dansk Folkeparti Mandater: 35 Gruppeformænd: Nigel Farage & Francesco Speroni

Danske medlemmer: Morten Messerschmidt

DET EUROPÆISKE F

OLKEPARTI (EPP)

Udgøres a

f partiet: European P

eoples Party

Danske partier tilk

nyttet: Konservative

Folkeparti, Kri-

stendemokraterne

Mandater: 268

Gruppeformand: Jo

seph Daul

Danske medlemmer

: Bendt Bendtsen (K)

DEN PROGRESSIVE ALLIANCE AF

SOCIALISTER OG DEMOKRATER (S&D)

Udgøres af partierne: Party of European Socialists (PES)

samt to nationale partier Dansk parti tilknyttet: Socialdemokraterne

Mandater: 188 Gruppeformand: Hannes Swoboda Danske medlemmer: Dan Jørgensen (S), Britta Thomsen

(S), Christel Schaldemose (S), Ole Christensen (S), Emilie

Turunen (S)

DEN EUROPÆISKE LIBERALDEMOKRATISKE ALLIANCE (ALDE) Udgøres af partierne: Alliance of Liberals & Democrats for Europe Danske partier tilknyttet: Venstre og Radikale Venstre, Mandater: 85 Gruppeformand: Guy Verhofstadt Danske medlemmer: Jens Rohde (V), Morten Løkkegaard (V), Anne E. Jensen (V)

DE GRØNNE (GREENS)

Udgøres af partierne:

The Greens og Europeans Free

Alliance (Greens-EFA)

Dansk parti tilknyttet: SF

Mandater: 58

Gruppeformænd: Daniel Cohn-Bendit & Rebecc

a Harms

Danske medlemmer: Margrete Auken (SF)

EUROPÆISKE KONSERVATIVE OG REFORM

ISTER (ECR)

Udgøres af parti

erne: Alliance of European Conservat

ives and

Reformists og European Christian Political movement

Danske partier tilknyttet: -

Mandater: 54

Gruppeformand: Martin Callanan

Danske medlemmer: Anna Rosbach

(løsgænger i DK)

DET EUROPÆISKE VENSTR

EPARTI (GUE/NGL)

Udgøres af p

artierne: Group Of the United

European Left

og Nordic Green Left

Dansk parti tilknyttet: Folk

ebevægelsen mod EU

Mandater: 34

Gruppeformand: Gabi Zimmer

Danske medlemmer: Søren

Søndergaard

(Folkebevægelsen mod EU)

23

UDVALGENE ER AFGØRENDE FOR MAGT I EUROPA-PARLAMENTET

MAGT: Udvalgene i Europa-Parlamentet bestemmer, hvor meget magt de enkelte parlamentarikere besidder. Det helt centrale udvalg er Budgetudvalget, som har afgørende indflydelse på næsten alle

europæiske politikområder.

> Af Mads Bang

24

25

Afstemningerne under samlingerne i Strasbourg (bygningen herover) baseres på arbejdet i Europa-Parlamentets udvalg. Ifølge Altinget.dks eks-pertpanel er Budgetudvalget det vigtigste.

>> Det har alt at sige, hvilket ud-valg du sidder i. Du kan kun få

indflydelse gennem udvalgene.<<

- Dan Jørgensen, europaparlamentariker

Pengene bestemmer. Det er kon-klusionen fra det ekspertpanel, Altinget.dk har bedt vurdere det interne hierarki mellem udvalge-ne i Parlamentet. Det er nemlig i Budgetudvalget, EU's milliarder fordeles, og det er da også det udvalg, som panelet entydigt pe-ger på som det mest magtfulde udvalg. Øverst i magtpyramiden Budgetudvalget, som har et en-kelt dansk medlem, Anne E. Jen-sen fra Venstre, forhandler EU's syvårige budget på plads med medlemsstaterne. Udvalget laver også det årlige budget, som be-stemmer, hvor mange penge de forskellige lande og projekter får. Det er en nøglerolle, som både betyder, at udvalget kommer helt i top i magtpyramiden, og samti-dig er det også en af årsagerne til, at Anne E. Jensen er den mest indflydelsesrige dansker i Parla-mentet.

klarer, at alt fra landbrugspolitik, forskningsmidler eller transport-politik. Anne E. Jensen var i sin første tid i Parlamentet også aktiv i Be-skæftigelsesudvalget, og hun mener, at det er vigtigt også at have berøring med fagudvalgene i Parlamentet, hvis man skal have maksimal indflydelse. Fire vigtige områder Fire udvalg skiller sig ud i toppen af Altinget.dks EU-panels bedøm-melse. Det er Udvalget for det Indre Marked, Miljøudvalget, Landbrugsudvalget og Industriud-valget, som har stor indflydelse. Og Miljøudvalget, hvor den dan-ske socialdemokrat Dan Jørgen-sen sidder, bliver vurderet til at have meget stor indflydelse. ”Det er meget reelt forstået på den måde, at det er det udvalg, hvor der ligger mest lovgivning. Hvor der er mange udvalg, der

Hun forklarer, at Budgetudvalget både har indflydelse, men også er en hård nød at knække. ”Man har altid regnet det for ind-flydelsesrigt. Men for de nye medlemmer siger man, at det er en straf at sidde der. De nye medlemmer kører rundt i regler og procedurer,” siger hun og for-klarer, at det tog op mod to år, før hun begyndte at forstå det særlige sprog af paragraffer og traktathenvisninger, der tales i udvalget. Berøring med alle politikområder Til gengæld kommer belønningen senere, forklarer Anne E. Jensen, der har siddet i Parlamentet siden 1999 og dermed er det mest er-farne danske medlem. ”Når man kan det tekniske i Bud-getudvalget, så er man i berøring med alle de områder, hvor EU har programmer,” siger hun og for-

UDVALGSHIERARKI

TOPPEN

1 BUDGETUDVALGET FORMAND: Alain Lamassoure (EPP) DANSKERE: Anne E. Jensen (ALDE), Bendt Bendtsen (stedfortræder, EPP)

DE HÅRDE

2 UDVALG FOR DET INDRE MARKED

FORMAND: Malcolm Harbour (ECR) DANSKERE: Christel Schaldemose (S&D), Morten Løkkegaard (stedfortræder, ALDE), Søren Søndergaard (stedfortræder, GUE/NGL)

3 MILJØUDVALGET

FORMAND: Jo Leinen (S&D) DANSKERE: Dan Jørgensen (næstformand, S&D), Christel Schaldemose (S&D), Anna Rosbach (ECR), Margrete Auken (stedfortræder, GREENS),

4 LANDBRUGS-UDVALGET

FORMAND: Paolo De Castro (S&D) DANSKERE: Christel Schaldemose (stedfortræder, S&D), Margrete Auken (stedfortræder, GREENS)

5 UDVALG FOR INDUSTRI, FORSKNING OG ENERGI

FORMAND: Amalia Sartori (EPP) DANSKERE: Jens Rohde (næstformand, ALDE), Bendt Bendtsen (EPP), Britta Thomsen (S&D)

DE VIGTIGE

6 ØKONOMIUDVALGET

FORMAND: Sharon Bowles (ALDE) DANSKERE: Anne E. Jensen (stedfortræder, ALDE), Dan Jørgensen (stedfortræder, S&D)

7 UDVALG FOR BUDGETKONTROL

FORMAND: Luigi de Magistris (ALDE) DANKERE: Søren Søndergaard (GUE/NGL)

8 UDVALG FOR BORGER-RETTIGHDER

FORMAND: Juan Fernando López Aguilar (S&D) DANSKERE: Jens Rohde (stedfortræder, ALDE)

9 RETSUDVALGET FORMAND: Klaus-Heiner Lehne (EPP) DANSKERE: Morten Messerschmidt (stedfortræder, EFD)

10 FISKERIUDVALGET

FORMAND: Carmen Fraga Estévez (EPP) DANSKERE: Ole Christensen (stedfortræder, S&D), Anna Rosbach (stedfortræder, ECR)

11 TRANSPORTUDVALGET FORMAND: Brian Simpson (S&D) DANSKERE: Anna Rosbach (stedfortræder, ECR)

12 BESKÆFTIGELSES-UDVALGET

FORMAND: Pervenche Bères (S&D) DANSKERE: Ole Christensen (S&D)

13 UDVALG FOR INTERNA-TIONAL HANDEL

FORMAND: Vital Moreira (S&D) DANSKERE: -

14 UDVALG FOR REGIONAL-UDVIKLING

FORMAND: Danuta Hübner (EPP) DANSKERE: -

DE BLØDE

15 UDVALG FOR KONSTITU-TIONELLE ANLIGGENDER

FORMAND: Carlo Casini (EPP) DANSKERE: Søren Søndergaard (GUE/NGL), Morten Messerschmidt (EFD)

16 UDVIKLINGS-UDVALGET FORMAND: Eva Joly (GREENS) DANKERE: -

17 UDENRIGSUDVALGET FORMAND: Gabriele Albertini (EPP) DANSKERE: -

18 UDVALG FOR MENNESKE-RETTIGHEDER

FORMAND: Barbara Lochbihler (GREENS) DANSKERE: -

19 UDVALG FOR KULTUR OG UDDANNELSE

FORMAND: Doris Pack (EPP) DANSKERE: Morten Løkkegaard (næstformand, ALDE)

20 UDVALG FOR ORGANISE-RET KRIMINALITET OG KORRUPTION

FORMAND: Sonia Alfano (ALDE) DANSKERE: Søren Søndergaard (Stedfortræder, GUE/NGL)

21 UDVALG FOR KVINDERS RETTIGHEDER

FORMAND: Mikael Gustafsson (GUE/NGL) DANSKERE: Britta Thomsen (S&D)

22 UDVALG FOR ANDRAGENDER

FORMAND: Erminia Mazzoni (EPP) DANSKERE: Margrete Auken (GREENS)

23 UDVALG FOR SIKKERHED OG FORSVAR

FORMAND: Arnaud Danjean (EPP) DANSKERE: Britta Thomsen (stedfortræder, S&D)

Kilde: Panelbedømmelse Altinget.dks EU-panel

sidder og skriver rapporter om, hvordan verden helst skulle se ud, så er vi mere hardcore nede i teknikken og laver lovgivning,” siger Dan Jørgensen. Søren Søndergaard fra Folkebe-vægelsen mod EU er enig i, at udvalget er magtfuldt. Han synes dog, at man kan se på for eksem-pel Miljøudvalgets indflydelse på to måder. ”De har meget at gøre med, hvad EU beskæftiger sig med. Det er et stort og vigtigt område, men Parlamentet som helhed er blevet mere sort, kulsort, havde jeg nær sagt. Det viser sig også, når Par-lamentet stemmer forslaget om backloading af CO2-kvoter ned,” siger Søren Søndergaard. Han vurderer, at Miljøudvalget er ved at tabe betydning, i takt med at Parlamentet generelt får mere indflydelse. Vigtigt at være med De Konservatives repræsentant i Parlamentet, Bendt Bendtsen, sidder også i et af de fem vigtige udvalg, Industriudvalget. Og han mener, at det er meget centralt

for Parlamentets arbejde, er det en magtfuld position. I hvert fald mener den danske parlamentariker Søren Sønder-gaard fra Folkebevægelsen mod EU, at formandskonferencen kan være afgørende. ”De afgør spørgsmål om, hvad udvalg kan og ikke kan. Vi har haft hele denne her Dalli-skandale om tobaksindustrien og Kommissionen. Der har vi i Bud-getkontroludvalget været interes-serede i at følge sagen, men for-mandskonferencen har blokeret det,” siger Søren Søndergaard. Dan Jørgensen anerkender, at formandskonferencen kan have en vis indflydelse på, hvor sager bliver placeret. Men det er ifølge Dan Jørgensen ikke noget som får betydning i sidste ende. ”De bestemmer for eksempel, hvornår noget skal på dagsorde-nen. Men man skal ikke overvur-dere formandskonferencen. Når det kommer til stykket, så hand-ler det stadig om, hvor mange man har på sin side, når der skal stemmes,” siger Dan Jørgensen.

at være med de rigtige steder. ”Der kommer nogle magtfulde politikere i disse udvalg, når po-sterne fordeles, og du skal helst være med, men det er nødven-digt med et godt netværk,” siger Bendt Bendtsen. Han har selv lagt vægt på at komme i de ud-valg, hvor han kan bruge sin er-faring fra tiden som økonomi- og erhvervsminister. Hos Socialdemokraterne er Dan Jørgensen enig i betydningen af udvalgenes magtrangorden: ”Det har alt at sige, hvilket ud-valg du sidder i. Du kan kun få indflydelse gennem udvalgene. Og så betyder det noget, om man er ordfører for sit parti på et om-råde,” siger Dan Jørgensen. Formændene fordeler Men der er også andre mere ukendte fora, som har stor indfly-delse på de beslutninger, som i sidste ende bliver vedtaget i det 754 mand store parlament. Når de politiske gruppers for-mænd i Parlamentet sætter sig sammen i formandskonferencen og lægger de overordnede linjer

27

>> Når man kan det tekniske i Budgetudvalget, så er man i berøring med alle de områder, hvor

EU har programmer.<<

- Anne E. Jensen, europaparlamentariker

”DEN VAR IKKE GÅET

DERHJEMME” LOYALITET: I Europa-Parlamentet er de politiske grupper meget ofte

langt mere splittet end partierne hjemme i det danske Folketing. Men politikerne skal vælge sine kampe med omhu, for det er ikke

omkostningsfrit at stemme imod sin gruppe.

Når Europa-Parlamentets 736 medlemmer går til tasterne for at stemme om alt fra fiskeri i Ska-gerrak til konflikten i Mellem-østen, er det sjældent med enig-hed i de politiske grupper. Gruppedisciplinen, som vi kender den fra det danske Folketing, er af en lidt anden karakter, når der stemmes i Europa-Parlamentet. "Hvis man ikke følger partidiscipli-nen i Folketinget, så er karrieren kort, men sådan er det ikke i Eu-ropa-Parlamentet. Hver eneste gang, der er afstemning, er der folk, der stemmer anderledes end det, gruppen siger, de skal. Det er en helt anden måde at føre politik på," siger Bendt Bendtsen (K), medlem af den kristen-konservative gruppe, der er Par-lamentets største. Samme oplevelse har Jens Rohde (V), der sidder i den liberale gruppe. Han forklarer den mang-

"Han følger en liste, hvor han har overblik over, hvornår det britiske Labour stemmer anderledes end hans gruppe i Parlamentet. På den måde er uenigheden jo me-get eksplicit," siger hun. Nogle gange er parlamentariker-ne dog også mindre åbne om-kring deres uenighed. Da Europa-Parlamentet i april stemte om et kontroversielt forslag om at æn-dre CO2-kvotesystemet, kom den interne splittelse i de enkelte grupper først frem, da stemmer-ne var afgivet. "Alle vidste, at forslaget var både vigtigt, men også konfliktfyldt. Derfor var der ekstra pligt til at melde ud, hvis man afveg fra gruppens linje. Men det blev ikke fulgt i gruppen," siger Emilie Tu-runen. Da stemmerne var talt op, viste det sig, at intet mindre end 54 socialdemokrater havde stemt

lende gruppedisciplin med, at Europa-Parlamentet skal samle mange meget forskellige interes-ser, selv internt i grupperne. "For vores vedkommende repræ-senterer min gruppe holdninger, som, vi i Danmark ville sige, spænder helt fra SF til Venstre. I sådan en situation kan du ikke bare gå ind og banke nogle grup-peringer på plads og sige, at de skal stemme som resten af grup-pen," siger han. Åbenhed om forskelle - for det meste Og de interne uenigheder i grup-perne er noget, parlamentariker-ne åbent taler om, fortæller de danske parlamentarikere. Emilie Turunen (S), der både har siddet i den grønne gruppe og nu er i den socialdemokratiske grup-pe, nævner en kollega fra det britiske Labour-parti som eksem-pel.

> Af Michael Hjølund

28

>>Alle vidste, at forslaget var både vigtigt, men også konflikt-fyldt. Derfor var der ekstra pligt til at melde ud, hvis man afveg

fra gruppens linje. Men det blev ikke fulgt i gruppen.<<

- Emilie Turunen (S), europaparlamentariker

enden direkte mod gruppens lin-je, eller havde undladt at stem-me. Vælg dine kampe I den kristen-konservative gruppe gik danske Bendt Bendtsen selv imod sin gruppe og støttede Kommissionens kvoteforslag. Det kostede med han egne ord en del knubs, og den danske parlamen-tariker understreger, at det i længden ikke er omkostningsfrit at stemme modsat ens gruppe-kammerater. "Det får du ikke meget goodwill for. Derfor skal du skal vælge dine slag med omhu," siger Bendt Bendtsen. Den afvejning kan Jens Rohde fra den liberale gruppe også nikke genkendende til. Ifølge ham er der grænser for, hvor ofte man kan stemme mod gruppelinjen. "Man bliver nødt til at veje sager-ne, inden man kommer på tværs med enten partiet derhjemme eller gruppen i Parlamentet. Det er politisk håndværkskunst. Hvis du hele tiden stemmer imod din gruppe, så får du den udfordring, at der ikke er nogen, der vil ar-bejde med dig," siger han. Det nationale hensyn Alligevel mener Jens Rohde, at loyaliteten først og fremmest skal ligge hos de danskere, der har stemt ham ind i Parlamentet. "Jeg er først og fremmest Ven-stremand, men det er klart, at hvis jeg helt fundamentalt mener, at Venstre har en forkert kurs derhjemme, og gruppen har en anden, så kan jeg jo godt vælge at stemme med gruppen herne-de," siger han.

Emilie Turunen understreger og-så, at hensynet til ens parti - og regeringen hjemme i Danmark - i flere sager må veje tungest. "Vi er jo valgt i Danmark, og her

skal folk også kunne kende os. Vi kan jo ikke bare stikke af til Bru-xelles og så agere som en satellit. Det er den gode balance, som man hele tiden skal finde," siger hun.

29

STILLE ARBEJDSOM

OG MAGTFULD

PORTRÆT: Anne E. Jensen er Danmarks mest magtfulde politiker i Euro-pa-Parlamentet. Hun har brugt årevis på at komme tæt på magten i det

store parlament. Og hun ser ingen genveje til indflydelse: Vedholdenhed og erfaring er nøglen til magten.

> Af Morten Øyen Jensen og Mads Bang

30

De færreste danskere ville be-mærke det, hvis de gik forbi Dan-marks mest indflydelsesrige EU-parlamentariker på gaden. For mens parlamentarikere som Mor-ten Messerschmidt fra Dansk Fol-keparti og Bendt Bendtsen fra De Konservative nok er kendte an-sigter i Danmark, så peger Altin-get.dks EU-Panel entydigt på An-ne E. Jensen fra Venstre som den mest magtfulde dansker i Parla-mentet. Anne E. Jensen blev første gang valgt til Europa-Parlamentet i 1999 og er siden blevet genvalgt i både 2004 og 2009. I dag sidder hun i et af de mest betydningsfulde fora i Parlamen-tet. Hun er en af bare fem chef-forhandlere i Parlamentet, når EU's store budget skal forhandles på plads. Et budget, som lægger rammen for hele EU's arbejde de næste syv år. Samtidig er hun gennem sin plads i Budgetudval-get med til at lægge det årlige budget, som mere håndfast for-deler penge til de forskellige lan-de og indsatser. Nummer to i panelbedømmelsen af de danske parlamentarikere, Dan Jørgensen, forklarer, at Anne E. Jensen er med, hvor beslutnin-gerne træffes i Parlamentet. "Hun har en enormt magtfuld placering. Parlamentet har magt gennem to eller tre ting: Vi har

Indflydelse kommer dog ikke nemt i Budgetudvalget. "I virkeligheden sagde man før i tiden, at det er en straf at kom-me i Budgetudvalget. Der er mange mærkelige procedurer og regler," siger Anne E. Jensen. Efter hun i løbet af et par år lær-te de snirklede regler og para-graffer, som definerer arbejdet i Parlamentet, er hun gået efter indflydelsen i udvalget. "Da jeg synes, det kørte, gik jeg bevidst efter indflydelse i Budget-udvalget, for det er utroligt spændende," siger hun og forkla-rer, at indflydelse i Budgetudval-get også handler om at være vedholdende. I årevis. To eksempler fortæller lidt om hendes vedholdenhed. Siden 2003 har Anne E. Jensen arbejdet på at få sikre rastepladser i Euro-pa. Hun har nu fået EU-Kommissionen til at tage ideen videre, men projektet er endnu ikke gennemført. På samme måde har hun længe presset på for, at der skal skabes certificerede hvilepladser for dy-retransporter i Europa. Det har Anne E. Jensen arbejdet på siden sidste valg, hvor hun via sin viden om transportområdet har formid-let kontakt mellem forskellige grene af EU-Kommissionen for at få projektet startet op.

magt gennem lovgivningen og budgettet. Og så kontrollerer vi regnskaberne," forklarer Dan Jør-gensen. Og netop Anne E. Jensens positi-on som forhandler giver hende meget stor indflydelse. "Når du forhandler budgettet for hele din gruppe, og det er en stor gruppe, så har du stor indflydel-se. Anne E. Jensen er de facto en af de tre-fire medlemmer, som i sidste ende skal blive enige om budgettet," siger Dan Jørgensen. Hvis han skal sammenligne Anne E. Jensens position med for ek-sempel en dansk minister, så me-ner han, at hun på europæisk niveau har mere magt. "På en måde har hun mere indfly-delse end en dansk minister. An-ne E. Jensen er en ud af fire - mens en minister er en ud af 27," konstaterer Dan Jørgensen. Bertels idé Oprindeligt var det Bertel Haarder (V), som satte Anne E. Jensen på den kurs, der har ført hende til tops i Parlamentets hierarki. "Jeg kom i Budgetudvalget, fordi Bertel Haarder synes, det var en god idé. Vi var fem venstremed-lemmer, og så mente Bertel Haarder, at jeg skulle i det ud-valg," fortæller hun.

>>Før i tiden sagde man, at det er en straf at komme i Budgetudvalget. Der er mange

mærkelige procedurer og regler.<<

- Anne E. Jensen (V), europaparlamentariker

31

"Det er ikke projekter med store budgetmidler. Men det har kræ-vet mere end almindelig vedhol-denhed at få ideen op at stå og få Kommissionen til at gøre det arbejde, der skal til," fortæller Anne E. Jensen. På den store politiske scene er det dog hverken rastepladser eller dyretransporter, der løber med overskrifterne. Det er i ste-det kampen om EU's budget. "De store linjer ligger i forhand-lingerne om det syv-årige budget. Der har man indflydelse, men er også talsmand for sin politiske gruppe," siger Anne E. Jensen. Netværket Ud over at være vedholdende, går en anden ting også igen, når Anne E. Jensen bliver beskrevet: Hun er utrolig vellidt. "Anne buldrer ikke frem. Siger hun noget, så er det, fordi hun ved noget, og fordi hun har sat sig ind i det. Vil Anne have noget igennem, så gør hun det altid på en meget venlig måde, men man er ikke i tvivl om, hvad hun me-ner. Og så ender hun altid med at

bejdet - og derfor kræver det også tid at opbygge et godt net-værk i Parlamentet. "Jeg har i mange år været koor-dinator på budget i de andre grupper. Det vil sige, at jeg mø-des med de andre gruppers koor-dinatorer, og der lærer man hin-anden utrolig godt at kende," forklarer Anne E. Jensen. Det er dog ikke nok at kende de politiske kollegaer i Parlamentet. "Det betyder meget, at man har gode kontakter til Kommissionen, så man ved, hvem man kan stole på, står distancen," forklarer hun. Den danske europaminister Nico-lai Wammen (S) er et eksempel på, at den danske regering også anerkender Anne E. Jensens poli-tiske håndværk. "Hun er et ordentligt menneske at samarbejde med. Men man er ikke i tvivl om hendes holdninger. Hun er en benhård politiker, men hun er det på en ordentlig vis, hvor man ved, at en aftale er en aftale," siger Nicolai Wammen.

få sin vilje," siger europaparla-mentariker Anna Rosbach. Den stil har hjulpet hende med at få et bredt netværk, vurderer Bendt Bendtsen. "Hun har et utroligt godt net-værk. Som politiker når du intet, hvis du ikke har noget netværk Politik handler også om erfaring og faglig dygtighed, netværk. Sådan er det jo også i Danmark, selv om jeg godt ved, at Christi-ansborg efterhånden er overbe-folket med folk, der ikke er færdi-ge med at gå i skole," siger Bendt Bendtsen Anne E. Jensen mener også, at erfaring og netværk er centrale. "Det kan godt være svært at starte i Parlamentet og få stor indflydelse med det samme. Man skal bruge noget tid på at komme ind i teknikken, for man kender ikke sine kollegaer på samme måde, som hvis man bliver valgt ind i et nationalt parlament," si-ger Anne E. Jensen. Hun mener, at netværket faktisk kommer automatisk gennem ar-

MAGTLISTEN Altinget.dks magtliste (s. 34) over de danske medlemmer af Europa-Parlamentet viser, hvilke faktorer, der er vigtige for at få politisk indflydelse. Det har stor betydning, hvilke udvalg du er medlem af og hvilken post, du har der. For eksempel Dan Jørgensen (S) er medlem af det magtfulde Miljø-udvalg som næstformand og han er nummer to på listen. På samme måde er Morten Messerschmidt (DF) lavt på listen, da han er medlem af et noget mindre magtfuldt udvalg. En anden vigtig faktor er medlemskab af en gruppe. Som medlem af en stor gruppe er man mere indflydelsesrig end i en mindre. Magtlisten illustrerer

gation i Europa-Parlamentet, de dan-ske socialdemokrater, hvilket styrker hans position. På samme måde er både Jens Rohde (V) og Morten Løkke-gaard (V) i den gode ende af listen som næstformænd i deres udvalg. Venstre sidder ellers i den liberale gruppe, ALDE, som blot er Parlamen-tets tredjestørste. Listen fokuserer primært på parlamen-tarikernes formelle magt. Den uformel-le magt de kan have i Danmark (synlighed i medierne eller placering og indflydelse i partierne herhjemme) er dermed ikke medregnet.

dette tydeligt ved at placere Bendt Bendtsen (K) meget højt, da han er medlem af Europa-Parlamentets stør-ste gruppe, det konservative EPP. Ligeledes ligger Christel Schaldemose (S) højt på listen som medlem af den næststørste gruppe, S&D. Til gengæld ligger alle medlemmer af de mindste grupper, Anna Rosbach (løsgænger), Morten Messerschmidt (DF), Søren Søndergaard (N) og Margrete Auken (SF), nederst på listen. Til sidst betyder medlemmernes place-ring i grupperne og udvalgene også noget for deres indflydelse. Dan Jør-gensen (S) er for eksempel delegati-onsleder for den største danske dele-

32

Altinget.dk har lavet en journali-stisk analyse af magtforholdene internt i Europa-Parlamentet. Vi har bedt et panel af parlamentari-kere, eksperter, nuværende og tidligere topembedsmænd, lobby-ister samt redaktører og journali-ster med EU som fagområde om at være med. I et spørgeskema har panel-deltagerne vurderet, hvor meget magt de enkelte udvalg, grupper og parlamentarikere har. Listerne i dette magasin bygger på et gen-nemsnit af disse besvarelser. I panelet sidder også en række danske parlamentarikere. Deres besvarelser er ikke medregnet i listen over, hvilke danske parla-mentarikere som har mest magt. Politikerne har således ikke vur-deret sig selv.

PANELET BESTÅR AF: Benjamin Fox Redaktør, EUObserver Toby Vogel Journalist, European Voice Anne E Jensen MEP, Venstre Bendt Bendtsen MEP, Konservative Caroline Grøn EU-ekspert, Københavns Universi-tet Christel Shaldemose MEP, Socialdemokraterne Filip Schwartz Kirkegaard Freelancejournalist, Bruxelles Hans Martens Tidligere direktør, European Policy Center Jens Nymand-Christensen Generaldirektør, EU-Kommissionen Jens Rohde MEP, Venstre Jens-Peter Bonde Pensionist, tidl. MEP, Junibevægel-sen Kasper Ernest, Chef for Dansk Erhvervs kontor i Bruxelles

Kristian Ruby Politisk assistent for klimakommis-sær Connie Hedegaard Louis Funder Kristensen EU-konsulent, Dansk Industri Morten Løkkegaard MEP, Venstre Ole Christensen MEP, Socialdemokraterne Poul Skytte Christoffersen Tidligere rådgiver for EU's uden-rigschef Catherine Ashton Rikke Edsjö Chefkonsulent i EU, Landbrug & Fødevarer Rikke Albrechtsen Freelancejournalist i Bruxelles Sinne Conan EU-politisk chef, Dansk Industri Søren Søndergaard MEP, Folkebevægelsen mod EU Morten Messerschmidt MEP, Dansk Folkeparti Timme Bertolt Døssing EU-konsulent, CabinetDN Ulrich Bang EU-chef, Dansk Energi

MAGTLISTEN: SÅDAN HAR VI GJORT FAKTA: Stort ekspertpanel står bag vurderingerne af Altinget.dks analyse af magtfordelingen i Europa-Parlamentet. Her er fremgangsmåden.

33

PARTI: SOCIALDEMOKRATERNE GRUPPE: SOCIALISTER OG DEMOKRATER (S&D) UDVALGSMEDLEM: MILJØ (NÆSTFORMAND) STEDFORTRÆDER: ØKONOMI

PARTI: VENSTRE GRUPPE: LIBERALE OG DEMOKRATER (ALDE) UDVALG: BUDGET STEDFORTRÆDER: ØKONOMI

PARTI: VENSTRE GRUPPE: LIBERALE OG DEMOKRATER (ALDE)

UDVALGSMEDLEM: INDUSTRI (NÆSTFORMAND) STEDFORTRÆDER: BORGERRETTIGHEDER

JENS ROHDE

ANNE E. JENSEN #1

#2 #3

#4 CHRISTEL

SCHALDEMOSE

PARTI: KONSERVATIVE GRUPPE: EUROPÆISK FOLKEPARTI (EPP)

UDVALGSMEDLEM: INDUSTRI STEDFORTRÆDER: BUDGET

BENDT BENDTSEN

#5 PARTI: SOCIALDEMOKRATERNE GRUPPE: SOCIALISTER OG DEMOKRATER (S&D) UDVALGSMEDLEM: INDRE MARKED, STEDFORTRÆDER: MILJØ, LANDBRUG

DAN JØRGENSEN

MAGTLISTEN

HER ER DE DANSKE PARLAMENTARIKERES HIERAKI

34 Læs: 'Sådan har vi gjort' side 33

35

#12

PARTI: FOLKEBEVÆGELSEN MOD EU GRUPPE: DEN FORENEDE VENSTREFLØJ (GUE/NGL) UDVALGSMEDLEM: BUDGETKONTROL, KONSTITUTIONELLE ANLIGGENDER, STEDFORTRÆDER: KORRUPTION, INDRE MARKED

PARTI: VALGT FOR SF - SIDEN SOCIALDEMOKRATERNE GRUPPE: SOCIALISTER OG DEMOKRATER (S&D)

UDVALGSMEDLEM: Var ved redaktionens slutning endnu ikke tildelt udvalgsposter i sin nye gruppe. Derfor er

hun ikke blevet vurderet på listen.

PARTI: SF GRUPPE: DE GRØNNE (GREENS/EFA)

UDVALGSMEDLEM: ANDRAGENDER, STEDFORTRÆDER: MILJØ, LANDBRUG

PARTI: DANSK FOLKEPARTI GRUPPE: FRIHED OG DEMOKRATI (EFD)

UDVALGSMEDLEM: KONSTITUTIONELLE ANLIGGEN-DER (NÆSTFORMAND)

STEDFORTRÆDER: RETSUDVALGET

PARTI: SOCIALDEMOKRATERNE GRUPPE: SOCIALISTER OG DEMOKRATER (S&D)

UDVALGSMEDLEM: INDUSTRI, LIGESTILLING STEDFORTRÆDER: SIKKERHED & FORSVAR

MARGRETE AUKEN

EMILIE TURUNEN

#6

#7 BRITTA THOMSEN

#8 OLE CHRISTENSEN

#9

#10

SØREN SØNDERGAARD

#11 MORTEN MESSERSCHMIDT

ANNA ROSBACH

PARTI: VENSTRE GRUPPE: LIBERALE OG DEMOKRATER (ALDE) UDVALGSMEDLEM: KULTUR/UDDANNELSE (NÆSTFORMAND) STEDFORTRÆDER: INDRE MARKED

MORTEN LØKKEGAARD

PARTI: SOCIALDEMOKRATERNE GRUPPE: SOCIALISTER OG DEMOKRATER (S&D) UDVALGSMEDLEM: BESKÆFTIGELSE STEDFORTRÆDER: FISKERI

PARTI: VALGT FOR DF - SIDEN LØSGÆNGER GRUPPE: KONSERVATIVE OG REFORMISTER (ECR) UDVALGSMEDLEM: MILJØ STEDFORTRÆDER: TRANSPORT, FISKERI

#?

VEJEN TIL MAGTEN

INTERVIEW: Der er mange faktorer, der kan give dig magt i Europa-Parlamentet, men det er den rette kombination, der fører dig til tops. Det

vurderer kommentator på magasinet The European Voice, Toby Vogel, der kommenterer Altinget.dks magtliste.

Det er ingen overraskelse, at Eu-ropa-Parlamentets formand Mar-tin Schulz har sat sig godt til rette på førstepladsen på magtlisten, som er udfærdiget af Altinget.dks EU-panel. Men de efterfølgende pladser på listen kræver en nær-mere forklaring. Her er posterne ganske blandede. ”Der er forskellige typer af magt og forskellige kilder til magt,” fortæller Toby Vogel, der er kom-mentator og skribent på Bruxelles-avisen The European Voice. Han fortsætter: ”For eksempel har udvalgsfor-mændene magt, fordi de er tæt på ministre og regeringsledere. Men de kan ikke sammenlignes med gruppeformændene, når det handler om udformningen af lo-vene. Disse er meget stærke. Det overrasker mig for eksempel, at formanden for Budgetudvalget, Alain Lamassoure (EPP), blev nummer tre, men der er selvføl-

Magt over huset En af magtlistens største over-raskelser er Europa-Parlamentets generalsekretær, Klaus Welle. Han er den eneste person på li-sten, der ikke er folkevalgt, selv-om han tidligere har været med-lem af den konservative gruppe. Hans rolle er hovedsagligt admi-nistrativ. Som plads nummer syv foran adskillige gruppeformænd og udvalgsformænd må hans magt betragtes som betydelig. ”Welle, vil jeg mene, har stærk magt i forhold til at kunne forme, hvordan Parlamentet fungerer. Det handler ikke om indflydelse på lovgivningen, men når man kan bestemme, hvordan rammer-ne fungerer, har man reel magt. Og Klaus Welle er meget dygtig til sit arbejde og fortjener klart en god plads på listen,” siger Toby Vogel. Nationalitet betyder noget Men der er flere dimensioner af

gelig meget fokus på budget lige nu.” Personlig magt Selvom det er grupperne og ud-valgene, der er den stærkeste base for indflydelse i Europa-Parlamentet, understreger han desuden den personlige og prag-matiske faktor. Han nævner for-manden for den liberale gruppe, Guy Verhofstadt (ALDE), som eksempel. ”Han betragtes af mange som en gøgler, fordi han gør sig godt i offentligheden, til trods for at han repræsenterer en mindre gruppe. Her har du den symbolske politi-ske magt, som gør, at han over-haler Socialdemokraternes grup-peleder, Hannes Swoboda (S&D), på listen, selvom der er stor for-skel på deres reelle indflydelse. Man kan sige, Guy Verhofstadt har stor indflydelse uden for Par-lamentets mure, men ikke inden-for,” siger Toby Vogel.


36

magten. Toby Vogel undrer sig over, at tidligere formand for Par-lamentet Jerzy Buzek ikke er med på listen, når hans forgænger Hans-Gert Pöttering er det. Men han forklarer selv hvorfor. ”Buzek var efter min mening me-get mere kompetent end Pötte-ring, men forklaringen kan være, at Buzek er polsk. Som tysker har Pöttering automatisk stor indfly-delse, da Tyskland næsten har dobbelt så mange medlemmer som Polen. I Europa-Parlamentet stemmer man ofte med sine landsmænd frem for sin gruppe. Dette er en væsentlig forskel på de nationale parlamenter og Eu-ropa-Parlamentet, at du har både den nationale og partipolitiske dimension i forhandlingerne,” siger han. Stærk formand Det er derfor ikke tilfældigt, at Parlamentets nuværende for-mand, Martin Schulz, fik en pil opad i Europa-Parlamentets magthierarki, selvom han vandt førstepladsen. Han besidder en kombination af alle magtdimensi-onerne: Han repræsenterer en af de to største politiske grupper (S&D), han er formand for Parla-mentets vigtigste udvalg, For-mandskonferencen, han har en stærk personlighed, er tysk og sidder desuden med administrativ magt som formand for Europa-Parlamentets Præsidium. Desuden er Martin Schulz indtil videre den europæiske venstre-fløjs eneste kandidat til at efter-følge konservative José Manuel Barroso som formand for Kom-missionen efter næste EU-valg. Se magtlisten på næste side.

37

#1

38

GRUPPE: SOCIALISTER OG DEMOKRATER (S&D) POSITION: FORMAND FOR EUROPA-PARLAMENTET, FORMANDSKONFERENCEN, EUROPA-PARLAMENTETS PRÆSIDIUM UDVALG: FORMANDSKONFERENCEN LAND: TYSKLAND

MARTIN SCHULZ

#2 JOSEPH DAUL

GRUPPE: EUROPÆISK FOLKEPARTI (EPP) POSITION: GRUPPEFORMAND, EPP UDVALG: FORMANDSKONFERENCEN LAND: FRANKRIG

#3 ALAIN LAMASSOURE

GRUPPE: EUROPÆISK FOLKEPARTI (EPP) POSITION: UDVALGSFORMAND

UDVALG: BUDGETUDVALGET LAND: FRANKRIG

#4 GUY VERHOFSTADT GRUPPE: LIBERALE OG DEMOKRATER (ALDE) POSITION: GRUPPEFORMAND, ALDE UDVALG: FORMANDSKONFERENCEN LAND: BELGIEN

#5 HANNES SWOBODA

GRUPPE: SOCIALISTER OG DEMOKRATER (S&D) POSITION: GRUPPEFORMAND, S&D UDVALG: FORMANDSKONFERENCEN

LAND: ØSTRIG

MAGTLISTEN

HER ER HIERAKIET I EUROPA-PARLAMENTET

Læs: 'Sådan har vi gjort' side 33

39

#6 SHARON BOWLES

GRUPPE: LIBERALE OG DEMOKRATER (ALDE) POSITION: UDVALGSFORMAND UDVALG: ØKONOMIUDVALGET LAND: STORBRITANNIEN

#7 KLAUS WELLE

GRUPPE: EUROPÆISK FOLKEPARTI (EPP) POSITION: EUROPA-PARLAMENTETS GENERALSEKRETÆR

UDVALG: - LAND: TYSKLAND

#8 DANIEL

COHN-BENDIT GRUPPE: DE GRØNNE (GREENS/EFA) POSITION: GRUPPEFORMAND, GREENS/EFA UDVALG: FORMANDSKONFERENCEN, UDENRIGSUDVALGET LAND: FRANKRIG

#9 AMALIA SARTORI


UDVALG: INDUSTRI, FORSKNING OG ENERGI LAND: ITALIEN

#10 REBECCA HARMS

GRUPPE: DE GRØNNE (GREENS/EFA) POSITION: MEDGRUPPEFORMAND (GREENS/EFA) UDVALG: FORMANDSKONFERENCEN, MILJØ, INDUSTRI, FISKERI

#11 HANS-GERT PÖTTERING

GRUPPE: EUROPÆISK FOLKEPARTI (EPP) POSITION: TIDLIGERE FORMAND FOR EUROPA-PARLAMENTET

UDVALG: UDENRIGS, TRANSPORT LAND: TYSKLAND

MALCOLM HARBOUR

GRUPPE: KONSERVATIVE OG REFORMISTER (ECR) POSITION: UDVALGSFORMAND UDVALG: INDRE MARKED LAND: STORBRITANNIEN

KLAUS-HEINER LEHNE


UDVALG: UDVALGSFORMANDSKONFERENCEN LAND: TYSKLAND

PANELET FREMHÆVER

PARLAMENTARIKERE KAN FÅ MERE MAGT END SELV DE TUNGE

MINISTRE HISTORIE: I 80'erne kaldte Margaret Thatcher Europa-Parlamentet et Mickey Mouse-parlament. Men med nye traktater er magten vok-set enormt, vurderer eksperter. Parlamentsmedlem igennem 29 år,

Jens-Peter Bonde, genkender udviklingen.


40

41

Mickey Mouse-parlamentet. Så-dan kaldte den konservative briti-ske premierminister Margaret Thatcher Europa-Parlamentet i begyndelsen af 80'erne. Hun be-tragtede institutionen som en kaffeklub, hvor der blev talt, men ikke handlet. Men institutionens magt og indflydelse er vokset markant igennem traktaterne i de følgende årtier, selvom man har haft svært ved at slippe af med kaffeklub-imaget. Stærkere end selv de tunge-ste ministre En af de mest erfarne europapar-lamentarikere i Danmark er Jens-Peter Bonde (Junibevægelsen). Han var medlem af Europa-Parlamentet fra da direkte valg blev indført i 1979 indtil 2008. Han har tydeligt kunnet mærke magtforøgelsen og fortæller, at Fællesakten i 1987 var et vigtigt vendepunkt for Parlamentets be-tydning. ”Jeg har været medlem i 29 år og har i den grad mærket styrkelsen af Europa-Parlamentet. Fra 1979 til 87 var det en fjern planet uden forbindelse med jorden. Men si-den da er det blevet en vigtig institution, hvor man som med-lem kan få ting gennemført, som selv de tungeste ministre ikke kan,” siger han. Han uddyber: ”Det var særligt i 1986-87, hvor vi fik den såkaldte samarbejds-procedure, hvor vi kunne komme med ændringsforslag til Kommis-sionen, og der skulle enstemmig-

kammer-system, som vi kender fra nationalstater. Det, vil jeg mene, er at overdrive en anelse, da det stadig er Rådet, der be-stemmer. Men der er ingen tvivl om, at Lissabon-traktaten har givet Europa-Parlamentet betyde-lig mere indflydelse, og det har kun de færreste europæere op-daget,” siger hun. Europaparlamentariker for Social-demokraterne Dan Jørgensen har selv mærket traktatens effekt. ”Med Lissabon-traktaten fra 2009 fik Parlamentet udvidet sin magt ganske markant. Mange af de sager, jeg som parlamentariker beskæftiger mig med i dag, hav-de Parlamentet ikke indflydelse på for få år siden. Det drejer sig for eksempel om landbrugspolitik-ken og indholdet i EU's budget,” siger han. Mere politik Men det er ikke kun institutionens magtbeføjelser, der har ændret sig. EU-historiker og ekstern lek-tor ved Københavns Universitet Lars Hovbakke Sørensen fortæl-ler, at der rent politisk også er sket en stor udvikling med Euro-pa-Parlamentet.

”De politiske grupper i Europa-Parlamentet har fået større og større betydning. De politikere, der sidder i grupperne, er i dag ikke længere repræsentanter for de lande, de kommer fra. De re-præsenterer nu i langt højere grad den ideologi og politik, som

hed til blandt medlemsstaterne i Rådet for at afvise dem. Det gav en stærkt stigende indflydelse på en række praktiske ting som ar-bejdsmiljø, sikkerhed, sundhed og forbrugerbeskyttelse,” fortæl-ler Bonde. Den fælles beslutningsprocedure blev indført med Maastricht-traktaten i 1993 og blev udvidet med de følgende traktater, så Europa-Parlamentet står stærkere over for medlemsstaterne. Og med Lissabon-traktaten i 2009 er der ikke mange områder, hvor Europa-Parlamentet ikke har ind-flydelse, vurderer han. Voksende magt Professor i statskundskab på uni-versitetet i Dublin, Gail McElroy, er ekspert i politik i Europa-Parlamentet. Hun bekræfter Bon-de i, at traktaterne har styrket parlamentet. ”Europa-Parlamentet har bevæ-get sig fra at være en rådgivende institution til at være en vigtig del af den europæiske beslutnings-proces,” fortæller hun. Hun hæfter sig ved indførelsen af direkte valg i 1979, der gav insti-tutionen demokratisk legitimitet. Men det er Lissabon-traktaten, der har skubbet Europa-Parlamentet det sidste stykke vej. ”Mange vil påstå, at Lissabon-traktaten har givet Europa-Parlamentet legislativ ligestilling med Rådet, så EU nu er et to-

>>Fra 1979 til 87 var det en fjern planet uden forbindel-se med jorden. Men siden da er det blevet en vigtig

institution, hvor man som medlem kan få ting gennem-ført, som selv de tungeste ministre ikke kan<<

- Jens-Peter Bonde, tidligere europaparlamentariker og gruppeformand.

Parlamentarikerne gør sig klar til den styrkede indflydelse med Fællesakten i 1986-1987. Her er det den gamle plenarsal i Strasbourg.

42

de står for, end de gjorde for 30 eller 40 år siden,” fortæller han. Dette genkender Jens-Peter Bon-de. Som eksempel benytter han atter Fællesaktens indførelse af samarbejdsprocedure i 1987. Her ændredes han arbejde til trods for, at han var valgt ind for et protestparti. ”Vi begyndte at stemme, at stille ændringsforslagene og deltage i arbejdet - selvom vi jo ville ud af EF dengang. Nu begyndte vi at tage politisk stilling til ændrings-forslagene,” fortæller han. Uformel magt Meget af Europa-Parlamentets magt er med tiden begyndt at foregå uden for institutionens formelle strukturer. For eksempel har formændene for de politiske grupper fået særlig kontakt til de forskellige kommissærer, forkla-rer Jens-Peter Bonde. Han var selv gruppeformand for forskelli-ge gruppekonstellationer igen-nem 17 år. ”De sejre, jeg fik omkring vand-miljøet og sprøjtegifte, kunne jeg kun få gennemført ved at klappe Barroso på ryggen. Så kunne han med et nik med hovedet vise mig den embedsmand, der kunne få det igennem. Men det er jo ikke en reel magt, som Europa-Parlamentet har ifølge traktaten,” forklarer Bonde og tilføjer, at hans kontakt og venskab med Barroso var med til at vinde poli-tiske kampe, som allerede var tabt for den danske regering i Rådet. ”Men det var ikke kun mig, der var ven med Barroso. Det var de andre gruppeformænd også, og

og den følgende økonomiske kri-se har bevæget magten i Europa fra Bruxelles til Berlin og fra EU's politiske apparat til finansmarke-derne. ”Det er den økonomiske politik, der er den afgørende. Unionens krise er også Europa-Parlamentets krise. De kan levere på en række småting som f.eks. bankbonus, men ikke på en eks-pansiv økonomisk politik, som er afgørende for at få folk i arbejde igen. Der er Parlamentet totalt magtesløst,” beklager Jens-Peter Bonde. Bedste grundlag for magtforøgelse Men historiker Lars Hovbakke Sørensen er mere positiv. Han ser to hovedårsager til, at Europa-Parlamentet vil blive styrket i fremtiden. Og det er de samme årsager, som har gjort, at Parla-mentets magt siden oprettelsen i 1952 er vokset i indflydelse i for-hold til de øvrige institutioner: ”Under EU's udvidelser opstår et behov for effektivisering, da flere og flere lande skal forhandle. En oplagt måde at effektivisere er at overlade mere magt til Europa-Parlamentet. Samtidig svækker man tilsvarende medlemslande-nes indflydelse i Rådet, hvor be-slutningsprocessen er mere kom-pleks,” forklarer han. For det andet, forklarer han, bli-ver Europa-Parlamentet af mange i befolkningen betragtet som den mest demokratiske, og derfor er Parlamentets chancer for magt-forøgelse også større end de øvri-ge europæiske institutioner.

jeg ved ikke, hvad de har fået gennemført igennem tiden,” siger Bonde. Ingen hører dig skrige i Bruxelles Med Lissabon-traktaten har Euro-pa-Parlamentet nået sit magt-mæssige zenit. I alt fald hvis man spørger professor Gail McElroy. Problemet for parlamentets magt er ikke dets beføjelser, men den manglende folkelige opbakning. ”Europa-Parlamentet er allerede ganske magtfuldt. Parlamentets problem er dets usynlighed. Jeres medier i Danmark er de bedste, sikkert i hele EU, til at dække europæisk politik. Men i befolk-ningen i det øvrige EU er der in-gen, der har en anelse om, hvad europaparlamentarikerne foreta-ger sig,” siger hun. Dette giver et stort problem for Parlamentets legitimitet, særligt i forbindelse med europaparla-mentsvalget, mener McElroy. ”Det er svært at holde parla-mentsmedlemmerne ansvarlige for deres politiske handlinger, når der ikke er nogen, der aner, hvad de har lavet de sidste fem år. Du kender afsnittet af Borgen om udnævnelsen af en kommissær, hvor episodens pointe er, at in-gen kan høre dig skrige i Bru-xelles. Det er præcis sådan, det er. Vælgerne interesserer sig kun for national politik, også når det gælder valget til Europa-Parlamentet. Folk tror stadig, det er en kaffeklub,” siger hun. Dystre udsigter Jens-Peter Bonde er heller ikke optimistisk, hvad angår Europa-Parlaments fremtid. Finanskrisen

>>De sejre jeg fik, kunne jeg kun få gennemført ved at klappe Barroso på ryggen. Så kunne han med et nik med hovedet vise mig den embedsmand, der kunne få det igennem<<

- Jens-Peter Bonde, tidligere europaparlamentariker og gruppeformand.

1952 Medlemmer i alt: 78 Danske medlemmer: 0 Europa-Parlamentets forfader oprettes som parlamentarisk forsamling i det Europæiske Kul- og Stålfællesskab (EKSF). Medlemmer-ne udvælges af medlemslandene. Parlamen-tet kaldes EKSF-forsamlingen og mødes i Strasbourg i Frankrig. Kun Tyskland, Frank-rig, Italien, Holland, Belgien og Luxembourg er medlemmer.

1958 Medlemmer i alt: 142 Danske medlemmer: 0 Romtraktaten skaber det Europæiske Øko-nomiske Fællesskab (EØF og senere EF). EKSF-forsamlingen skifter navn til den Euro-pæiske Parlamentariske Forsamling, men allerede i 1962 skifter man navn til det mere mundrette Europa-Parlamentet. Det er fort-sat parlamenterne, der udpeger medlem-merne, men fra nu af organiserer man sig politisk i stedet for efter nationalitet. 1973 Medlemmer i alt: 198 Danske medlemmer: 10 Danmark bliver medlem af EF sammen med Storbritannien og Irland.

1979 Medlemmer i alt: 410 Danske medlemmer: 16 I 1976 beslutter medlemslandene at indføre direkte valg til Europa-Parlamentet, hvilket sker første gang i 1979. Et mandat går til Grønland. Samme år forkaster Europa-Parlamentet EU's budget for første gang. 1981 Medlemmer i alt: 434 Danske medlemmer: 16 EF udvides, da Grækenland bliver medlem. Dermed stiger mandattallet også.

1986 Medlemmer i alt: 518 Danske medlemmer: 16 EF udvides igen. Denne gang er det Spanien og Portugal, der bliver medlemmer. Samme år vedtages traktatændringer - kendt i Dan-mark som Fællesakten – der styrker Europa-Parlamentet betydeligt med den såkaldte samarbejdsprocedure ved at give mulighed for at komme med ændringsforslag til Kom-missionens direktivforlsag. Fællesakten træ-der i kraft året efter. En ny bygning er ble-vet indviet i Bruxelles, da medlemmerne ønsker at være tættere på de øvrige institu-tioner: Rådet og Kommissionen. Dele af parlamentets arbejde foregår nu her. 1993 Medlemmer i alt: 510 Danske medlemmer: 16 Maastricht-traktaten træder i kraft og gør EF til EU. Dette betyder bl.a., at Europa-Parlamentet skal godkende Kommissionens forslag ligesom Rådet i en ny fælles beslut-ningsprocedure, og giver parlamentarikerne indflydelse på flere områder. Traktaten stad-fæster desuden, at Parlamentet har ret til at arbejde i Bruxelles, men den officielle place-ring fortsat er Strasbourg, hvor 12 plenarfor-samlinger skal afholdes hvert år. 1994 Medlemmer i alt: 567 Danske medlemmer: 16 Tysklands genforening betyder flere med-lemmer af Europa-Parlamentet til Tyskland. 1995 Medlemmer i alt: 626 Danske medlemmer: 16 EU udvides med Sverige, Finland og Østrig, og Europa-Parlamentet vokser igen.

1999 Medlemmer i alt: 626 Danske medlemmer: 16 For første gang benytter Europa-Parlamentet sin magt til at vælte Kommissi-onen under kommissionsformand Jacques Santer efter en korruptionsskandale.

2004 Medlemmer i alt: 732 Danske medlemmer: 14 EU udvides med ti nye lande, og for første gang er man nødt til at begrænse antallet af medlemmer pr. medlemsstat inkl. Danmark. De nye medlemmer er Polen, Tjekkiet, Un-garn, Slovakiet, Litauen, Letland, Slovenien, Estland, Cypern og Malta. 2007 Medlemmer i alt: 785 Danske medlemmer: 14 EU udvider med Rumænien og Bulgarien, og Europa-Parlamentet vokser midlertidigt.

2009 Medlemmer i alt: 736+18 Danske medlemmer: 13 Ved europaparlamentsvalget sættes antallet af medlemmer atter ned efter en beslutning under Nice-traktaten, hvilket betyder, at en lang række lande (inkl. Danmark) mister mandater. Samme år træder Lissabon-traktaten i kraft og giver Europa-Parlamentet beføjelser, der i vid udstræk-ning svarer til Rådets. Samme traktat sætter desuden antallet af medlemmer op med 18 mandater for at kompensere for Tysklands mandattal, som blev tilføjet i 2012. 2013 Medlemmer i alt: 766 Danske medlemmer: 13 EU udvides atter med Kroatiens medlem-skab. Europa-Parlamentet vokser atter mid-lertidigt. 2014 Medlemmer i alt: 751 Danske medlemmer: 13 Europaparlamentsvalg. Efter en beslutning i begyndelsen af 2013 begrænses medlems-tallet atter efter valget. Denne gang undgår Danmark at miste et mandat, mens Tysk-land mister tre mandater, da den øvre spær-regrænse sænkes fra 99 til 96 mandater. Fakta fra EU-Oplysningen og Europa-Parlamentets hjemmeside.

1958

1979

1986

1999

2009

43

SÅDAN ER MAGTEN VOKSET I EUROPA-PARLAMENTET

MAGT GØR GRØN DAGSORDEN MERE SORT

MAGT: Tidligere har det været Europa-Parlamentet, der har trukket EU-lovgivningen i en mere grøn retning. Men det billede er blevet

mere mudret. Den økonomiske krise og parlamentarikernes stigende magt nævnes som årsag.

De grønne miljø- og klimaoptage-de EU-parlamentarikere er ikke helt så optagede af rene vandløb og CO2-udledning, som de har været. I løbet af det seneste hal-ve år har parlamentarikerne ikke blot ladet det være op til med-lemsstaterne at udvande Kom-missionens forslag, men har også selv ført an. Det har man blandt andet kunnet se i forhandlingerne om land-

et par år siden," siger den danske klimakommissær Connie Hede-gaard. Stærkt krise-paradigme Hun slås selv i øjeblikket for at få parlamentarikernes opbakning til et forslag, der skal få CO2-kvoteprisen til at stige på kort sigt, så det bliver mere attraktivt at investere i grøn teknologi. Det har mødt stor modstand i Europa-Parlamentets Industriudvalg og

brugsreformen, vandrammedirek-tivet og i debatten omkring CO2-kvoter. Tendensen har man lagt mærke til i EU-Kommissionen, som ofte tidligere havde lidt af en alliance med parlamentarikere om at lægge et "grønt pres" på med-lemsstaterne. "Det er blevet sværere for parla-mentarikerne. Og de, som stadig holder fanen højt, føler, det er meget mere vanskeligt nu end for


44

kan få svært ved at komme igen-nem Parlamentet. "På grund af den økonomiske krise er der kommet et meget stærkt paradigme: lad være med at sende flere omkostninger nu. Det lyder jo fornuftigt, men det er det bare ikke nødvendigvis," siger Connie Hedegaard og peger på, at europæerne risikerer me-get mere "bøvlede" omkostninger i fremtiden, hvis vi ikke omstiller os til en mere grøn økonomi. Går den forkerte vej I Industriudvalget sidder Bendt Bendtsen (K), og han deler analy-sen af, at der er blevet færre i Parlamentet, som holder den grønne fane højt. "Jeg har også kunnet fornemme det. Siden vi fik vedtaget energi-effektiviseringsdirektivet sidste år, er det gået den forkerte vej. Det var rigtig godt, vi fik det ved-taget før sommerferien, for min vurdering er, at det havde vi ikke kunnet gøre efter ferien," siger Bendt Bendtsen. Han peger også på den økonomi-ske krise i Europa som hovedår-sag til, at det er blevet vanskeli-gere at overbevise parlamentari-kerne om det fornuftige i de grønne forslag. "Selvom jeg og mine ligesindede forsøger at argumentere for, at der er nogle af de her grønne job, som skal være med til at gøre os konkurrencedygtige - så møder vi bare argumentet om, at industrien ikke må pålægges eks-

"Vi har haft medbestemmelse på miljøområdet i mange år. Så der har situationen ikke rigtig ændret sig. Men når vi for eksempel taler landbrugspolitik, så er der noget om det," siger Dan Jørgensen og uddyber: "På landbrugsområdet har vi ikke rigtig haft nogen indflydelse før, og derfor har det måske også været nemmere at råbe op om, at vi ville gøre en masse grønt. Og de, som så ikke har været helt enige, har nok tænkt, at de ikke ville bruge særligt mange ressourcer på at argumentere imod os. Nu har vi fået mere magt, og så er lobbyindsatsen også steget markant, alt imens hovedstæderne også er begyndt at ringe til parlamentarikere for at banke dem på plads. Det bety-der, at landbrugspolitikken i Par-lamentet ikke længere er særlig grøn," siger Dan Jørgensen.

tra omkostninger," siger Bendt Bendtsen. Grønne udnytter også krisen I Miljøudvalget sidder der stadig en række parlamentarikere, som stadig forsøger at fremhæve det grønne. Og her kan man også "bruge" krisen i sin argumentati-on, fortæller Dan Jørgensen (S). "Det er rigtigt, at det i nogle sa-ger er blevet vanskeligere med et grønt argument på grund af kri-seargumentet. Men jeg vil gerne nuancere det og sige, at på andre sager har vi brugt krisen til at vise, hvordan vi skal videre," si-ger Dan Jørgensen. Han peger på et nyt forslag fra EU-Kommissionen om at forbyde tre pesticider, som går ud over bierne. Det er kommet efter pres fra parlamentarikerne. "Her har vi brugt det argument, at det godt kan være, at landbru-get er i krise, men så meget de-sto vigtigere er det, at de også kan producere i fremtiden. Hvis bierne dør, så er landbruget for alvor på den, og det har der væ-ret lydhørhed over for," siger Dan Jørgensen. Mere magtfulde Politikerne fremhæver særligt den økonomiske krise som svar på, hvorfor det er blevet vanskeli-gere at svinge den grønne fane. Dan Jørgensen vil dog ikke afvise, at parlamentarikernes tøven også hænger sammen med, at de har fået mere magt.

45

46

SØNDERGAARD: KAMPEN MOD REJSECIRKUS ER

IKKE TABT

> Af Agnete Finnemann Scheel

Den sidste mand har endnu ikke forladt skyttegraven, lyder det fra det danske medlem af Europa-Parlamentet Søren Søndergaard (N). Kort efter nytårsskiftet vedtog Europa-Parlamentet ellers politi-kernes kalender for 2013, som indeholder 12 årlige ture til Stras-bourg. Dermed accepterer Parla-mentet EU-Domstolens afgørelse, der i november 2012 gjorde det klart, at parlamentarikerne ikke har lov til slå to plenaruger sam-men for at undgå en tur til Stras-bourg. I 2012 var parlamentarikerne kun 11 gange i Strasbourg. Sammen-lægningen af to plenarsessioner var en protest mod de dyre ture til og fra Strasbourg, som er en

lender, og så ville vi have tid til at finde nogle andre muligheder,” siger Søren Søndergaard. ”Der står eksempelvis intet i dommen om, at der skal være afstemninger under Strasbourg-sessionerne. Så vi kunne lægge en session i august uden afstem-ninger,” siger han. En plenarsession i Strasbourg uden afstemninger ville gøre det unødvendigt for medlemmerne at dukke op til møderne. Strasbourg kan kuppes Og det er en model, som kunne udvides til hele året fra 2014, foreslår Søren Søndergaard. ”Der er stadig mulighed for, at vi for 2014 begynder at afskaffe

sag, der skaber stor frustration blandt parlamentarikerne - og særligt de danske. Men Parla-mentet er tømret fast til Stras-bourg på grund af traktaten. Det er dog ikke alle politikere, som har hejst det hvide flag end-nu. Der er stadig muligheder Oven på EU-dommen er en trak-tatændring umiddelbart den sid-ste mulighed for at aflive rejsecir-kusset. Og så længe Frankrig er imod en flytning, står det ikke til at ændre. Men så let giver MEP Søren Søndergaard ikke op. Han og 146 medlemmer stemte derfor imod kalenderen. ”Ideen med at stemme imod var, at så ville vi ikke modtage en ka-

PENDLERPARLAMENT: Parlamentet er atter tilbage på 12 årlige ture til Strasbourg, men kampen mod det store rejse-

cirkus er ikke slut, forsikrer MEP Søren Søndergaard.

47

afstemningerne på sessionerne i Strasbourg og gennemfører dem i Bruxelles i stedet for. Så kan man jo selv se, hvor mange der møder op i Strasbourg,” siger Søren Søndergaard. Så sent som i oktober 2012 stem-te Parlamentet med stort flertal for at lukke parlamentet i Stras-bourg, og en ny initiativrapport om en flytning af parlamentet er allerede i udvalg.

>>Der er stadig mulighed for, at vi for 2014 begynder at afskaffe afstemningerne på sessionerne i Stras-

bourg og gennemfører dem i Bruxelles i stedet for<<

- Søren Søndergaard (N), europaparlamentariker

STEMTE IMOD Søren Søndergaard (N)

Christel Schaldemose (S)

Ole Christensen (S)

Dan Jørgensen (S)

Britta Thomsen (S)

Morten Messerschmidt (O)

Anne Rosbach (UP)

STEMTE FOR Emilie Turunen (S)

Anne E. Jensen (V)

Morten Løkkegaard (V)

UNDLOD AT STEMME Jens Rohde (V)

Bendt Bendtsen (K)

Margrete Auken (SF

Søren Søndergaard er medlem af venstrefløjsgruppen GUE/NGL for Folkebevægelsen mod EU.

sÅdan bliver valget til europa-parlamentet

Documents