3$TUøøforømngø 5-AARGANG NR. 19

^/lUUvl 20. SEPTEMBER 1932

NYHED 1932

MONA NYHED 1932

CYKLELYGTE med DAGSLYSPÆRE

Pris komplet Kr. 4,55.

Reservepærer koster 35 Øre pr. Stk., Elemen-tet 70 Øre. Med Helle-sens Batteri Type vll/2 ogden originale,.Mona" Dagslyspære paa 25 Volt brænder Lygten

ca. 25 Timer.

Den er forniklet, smuk og praktisk og har ved Bedømmelsen faaet Karakteren: Brugbar, hvorved forstaas en fuldt tilfredsstillende Lygte med god Lys-virkning, godt Sidelys, og ringe Blændvirkning.

FAAS I BRUGSFORENINGEN

PANKREDENT (den nat i o nale tandpasta

som fuldtud er paa Højde med de førende udenlandske Mærker og i mange Tilfælde bedre.

Har De bemærket Prisnedsættelsen.

Stor Tube for Kr. 2,00 nu 1,50 Mellem Tube „ „ 1,50 „ 1,00 Mindre Tube „ „ 0,75 „ 0,50

FØRES I ALLE BRUGSFORENINGER

NR 19

5. AARGANG s//ÅÆ///'

2 0. SEPTEMBER

1932

DETTE NUMMER INDEHOLDER: Forsidebillede: Kuldsejlet. — Sammenslutning i Detailhandelen, S. 435. — Docent N. J. Fjord og de første Husholdningsforsøg. Af Frode Hansen, S. 437. — Oplysningsarbejdet i Brugsforeningen, S. 438. — Fra Arbejdet hjemme og ude, S. 438. — B. B.s Billedside, S. 441. — Lidt om Margarine og Margarinefabrikation. Af V. Ring, S. 442. — Vore Læsere har Ordet, S. 445. — Ledvogteren. Af E. Bønnelycke, S. 44S. — Lille P. Brugs, S. 450. — Søren Vims, S. 451. — Da Storkene rejste. Af V. Boven-

schuldte, S. 452.

la

Sammenslutning i Detailhandelen. Mange-Filial-Butikkerne ude og hjemme. Brugsfor-eningsbevægelsen maa folge og præge Udviklingen.

pn amerikansk Forfatter har for nylig i et Arbejde om den økonomiske Udvikling under den nuvæ-

rende Situation fremhævet det skæbnesvangre i, at man gennem saa at sige Aarhundreder har vænnet sig til saa godt som udelukkende at tage Hensyn til Pro-duktionen og at betragte denne som det ene afgørende for den økonomiske Udvikling, medens paa den anden Side Forbruget og dettes Forhold, dettes Ønsker og Krav har været Nummer to, der paa en Maade maatte rette sig efter, hvad Produktionen muliggjorde. Heri er der sikkert ved at foregaa en Forandring, og i den Diskus-sion, der Verden over føres i økonomisk interesserede Kredse om, hvad der skal gøres — nu og fremtidig for at skaffe og sikre bedre Tider — er Forbrugets Plads rykket adskilligt mere i Forgrunden end gennem Tiden indtil nu.

Men ikke blot Teoretikerne og de, der under en eller anden Form er »sat til« at undersøge Udviklingens for-skellige Tegn og at udfinde Midler og Veje i Fremtiden, skænker selve Forbruget og dettes Ordning en øget in-teresse! Det er ganske aabenbart, naar man betragter den praktiske Udvikling i Erhvervslivet, at dette i sine Udtryksformer, saaledes som vi er Vidne dertil her hjemme og ude i det store Udland, i stigende Grad tager Sigte paa Omsætningen, paa dennes bedst mulige Or-ganisation, og altsaa dermed paa den økonomisk set bedst mulige Dækning af Forbruget.

Det er paa Baggrund heraf — det bør vi gøre os klart at Brugsforeningsbevægelsen har sin fornemste Opgave i den forestaaende Udvikling, en Opgave, hvis Paakrævethed maa forekomme saa soleklar, at man sy-nes, det er uforstaaeligt, at ikke Fremgangen for Be-vægelsen, Tilslutningen til den, bliver stærkere, ja vold-sommere i disse Aar -- ganske uanset at Interessen derfor er i Opgang, hvad mangt og meget er Bevis for. Thi en ganske nøgtern Betragtning siger os jo, at den smigrende Opmærksomhed, som Forbruget er Genstand for under den nuværende Udvikling, og den Bestræ-belse for at lægge Dækningen af Forbruget til Rette paa den bedste Maade, som nu giver sig til Kende, i første Række er Udtryk for Forretningsprincipper. Det er ud fra Handelens Synspunkter-, at Forbedringerne tilstræ-bes, og det er Handelserhvervets Formaal, der først og fremmest søges tjente ved Fremskridt paa Omsætnin-gens Omraade. Naturligvis bringer disse ogsaa Forbru-gerne forskellige Fordele i Retning af noget billigere

Priser m. m„ men Udviklingen søges gennemført under Handelens Førerskab. Forbedringen i Organisation, Billiggørelsen af Arbejdet hermed — hvad man med eet Ord kalder Rationaliseringen — er Handelens Maal og Middel, hvori Forbrugeren og hans Maade at tage Tin-gene paa er en Faktor, der vel maa regnes med — naturligvis — men dog kun som et Led i de Forud-sætninger, der maa være til Stede for at naa Formaalet, Handelens ganske naturlige Formaal, Fortjenesten og det bedst mulige Herredømme over Omsætningens Gang og Forbrugets Dækning.

Til Imødegaaelse af denne Retningslinies Gennem-førelse — ja, lad os endda i første Omgang sige som Regulator under denne Udvikling -— er det, at Brugs-foreningsbevægelsen fremtræder som Forbrugernes Re-præsentant, som den, der siger paa Forbrugernes Vegne. »Maa vi ogsaa være med! Der er dog et og andet, som vi ogsaa nok kunde tænke os at have Indflydelse paa, naar Forbrugets Dækning og Omsætningens Former i det hele taget skal i Støbeskeen, nu under de voldsom-me Kræfters Udfoldelse for at finde frem til en lysere Fremtid.«

Dette bør i al sin Enkelhed og Lige-til-hed erindres af Forbrugernes store Tal. Betydningen af en Sammen-slutning inden for Forbrugernes Rækker har allerede paa mangfoldige Omraader godtgjort sig indtil nu, og efterhaanden som Udviklingen skrider frem i Retning af større og mere bevidst Sammenslutning i Handelens Udøvelse, er det jo kun en naturlig Følge, at Betyd ningen i hvert Fald ikke bliver mindre. Med Sammen-slutning vokser Indflydelse, og jo mere Forbrugeren stilles over for Sammenslutningen i Handelen, over for Stor-Virksomheden, desto mere paakrævet og betyd-ningsfuld er naturligvis — set fra Forbrugerens Side — hans Sammenslutning, Brugsforeningen og Samarbejdet gennem dennes videre Organisation — sammen med andre Brugsforeninger.

Ved tidligere Lejligheder har vi her i Bladet omtalt de forskellige Former, hvorunder der fra Detail-

handelens Side søges gennemført en Rationalisering. Først og fremmest foregaar dette netop gennem Stor-drift, d. v. s. Dannelsen af Stor-Firmaer, der ved deres Størrelse muliggør en øget Indflydelse paa det Omraade, hvor de virker, og dermed Billiggørelse af Indkøb og bedre Tilrettela’ggelse af selve Omsætningen i Butik-

1932 BRUGSFORENINGS-BLADET

kerne. Blandt disse Former for moderne Detailhandel er de saakaldte /ia?de-Butikker, hvor et enkelt Selskab opretter en Flerhed af Butikker, der forsynes gennem fælles Indkøb og i det hele taget ledes under et fælles Styre — fra Stor-Sel-skabet. Der er endvidere bl. a. de saakaldte Enhedspris-Forretninger, som navnlig har fundet deres Udvikling i Tysk-land, og som er karakteristiske ved, at Butikkernes Varer udmaales og falbydes til bestemte »runde« Priser, saaledes at altsaa Varens Mængde retter sig efter Prisen, og ikke om-vendt.

En meget almindelig Form for Kæde-Butikker foreligger i Mange-Filial-Firmaerne, der opretter og driver en Række Bu-tikker under eet, ofte under eller i Forbindelse med en In-dustrivirksomhed, hvis Produkter udgør en væsentlig Be-standdel af Salgsvarerne. Denne Form for Stordrift i Detail-handelen er navnlig udformet i England og De forenede Sta-ter, hvor en væsentlig Del af Detailomsætningen paa visse vigtige Omraader er præget af saadanne.

For nylig er f. Eks. af det statistiske Centralkontor for U. S. A. paabegyndt Offentliggørelsen af et Materiale, der belyser Detailhandelen og specielt Tendensen til Koncentra-tion inden for denne. Det fremgaar heraf, at af ca. 1,500,000 Detailbutikker, som er indbefattet i Undersøgelsen (for Aaret 1929), var 100,000 Butikker under Mange-Filial-Firmaer. Af den samlede Detailomsætning paa 50 Milliarder Dollars ud-gjorde disse Butikkers Omsætning ca. 11 Milliarder eller om-trent 22 pCt. Ved den Betragtning af Spørgsmaalet, som her interesserer os, maa vi til dette Tal lægge Omsætningen i Stormagasiner og de saakaldte Post-Ordre-Firmaer, hvorved Tallet stiger til ca. 15 Milliarder Dollars eller 30 pCt. af den samlede Detailomsætning.

Man kan kalde disse anførte Tal smaa eller store — de viser dog Udviklingen i en Retning, som maa følges med Interesse fra Forbrugernes Kreds, saa meget mere som For-holdene har vist, at Mange-Filial-Systemet synes at være det, der lettest og mindst iøjnefaldende finder Indpas f. Eks. her i Danmark. I en Artikel for nogen Tid siden, hvor vi skrev

437

om Enheds-Pris-Forretningerne, nævnede vi, at der havde været Tegn paa, at man vilde søge saadanne oprettede her i Danmark — formentlig i direkte eller indirekte Forbindelse med en tysk Virksomhed. De foreliggende Tegn i saa Hen-seende har dog ikke seneré givet sig yderligere Udslag. Hvad derimod angaar Tilstedeværelsen af forskellige Slags Mange-Filial-Firmaer, udviser den danske Forretningsverden alle-rede adskillige Eksempler herpaa.

Dette gælder saaledes en Række Specialbutikker, der ofte er anlagte af et fælles Stor-Firma. I Reglen begyndes med en enkelt Artikel, hvortil da kommer forskellige andre Varer, saaledes at der efterhaanden er skabt Mange-Filial-Butikker strækkende sig over et ret betydeligt Antal Varer. Vi kan blot tænke paa de saakaldte »Sæbehuse«, der under forskel-lige Betegnelser i Reglen hører til visse enkelte Storfirmaer. Alene et enkelt af disse har over 900 Udsalg Landet over og er ogsaa paa Grundlag af disses Vareindhold en typisk Re-præsentant for Systemet. Og inden for Levnedsmiddelhan-delen findes — navnlig i de større Byer — Filial-Butik-Syste-met ret udbredt. Ogsaa her er Specialforretningen efterhaan-den bleven ret alsidig. Eller vi kan tænke paa Kolonial-Handelen i snævrere Forstand, hvor en bestemt Type For-retninger, helt eller delvis samlede under en økonomisk En-hed, søger at drage Stordriftens Fordele — ganske naturligt set fra Forretningens Standpunkt.

Hvoi'ledes og i hvilken Grad Tidens Tendens til Stordrift inden for Detailhandelen iøvrigt vil komme til at præge Ud-viklingen her i Danmark — naar Forholdene i det hele taget bliver saadanne, at der kan blive Kræfter til at gøre væ-sentlige Skridt ad denne Udviklings Vej — er det naturligvis ikke muligt at spaa om. Men Erfaringen og den jævne For-staaelse af Brugsforeningsbevægelsens Evner og Væsen for-tæller os, at det er paa denne Linie — ikke blot inden for Handelen, men ogsaa i fremtrædende Grad over for samme Tids-Tegn inden for Erhvervslivet som Helhed — at vore Andelsforetagender i Produktion og Omsætning har en væ-sentlig Del af deres Opgaver og deres Eksistensberettigelse.

Docent N. J. Fjord og de første Husholdningsforsøg. Af Forsøgsleder Fro

(Anden

III. TNa N. J. Fjord i 1858 begyndte sin Lærergerning som Do-

cent i Fysik ved Den kgl. Veterinær- og Landbohøjskole i København, var Landbrugets Stilling altsaa saaledes, at Kornavlen og dermed Kornsalget var begyndt at gaa til-bage. De mest fremsynede havde begyndt at se sig om efter Midler til at holde Avlen oppe eller efter andre Indtægts-kilder, og de havde set, at Mejeribruget muligt kunde hjælpe for begge Dele.

Foreløbig havde Fjord ikke direkte noget med Landbru-get at gøre. Hans Fag var et Grundfag, og hans Opgave var at give Eleverne saa megen Indsigt i dette Fag, at de var i Stand til at følge Undervisningen i de specielle Fag — Jord-brug, Plantedyrkning og Husdyrbrug. Den praktiske Ind-stilling, der var en Følge af, at han var Vestjyde, og at han i sin Barndom havde arbejdet paa Faderens Marker, skulde imidlertid snart give sig Udslag.

Til hans Fag hørte ogsaa Meteorologi; han udførte de meteorologiske Observationer ved Landbohøjskolen, og Land-husholdningsselskabet overdrog ham Ledelsen af nogle me-teorologiske Stationer, som det i 1859—60 havde faaet op-rettet ud over Landet. Dette blev det første Arbejde, Fjord udførte i Landbrugets Tjeneste. Der skulde snart følge mere efter, men før denne Fortsættelse kom, udførte han den Ræk-ke af Forsøg, som her skal ofres den mere indgaaende Om-tale — de Forsøg, som har Interesse for Husholdningen.

Aarsagen til, at Fjord kom ind paa disse Forsøg, var, at Trikinsygdom i 1860erne optraadte med stor Hæftighed. Tri-kinen er en lille Rundorm af samme Dvreslægt som Spol-

Je Hansen, Askov. Artikel). orm og Børneorm, men meget mindre — saa lange omtrent som et »i« uden Prik, men tyndere. De lever og formerer sig i en Del Pattedyrs Tarmkanal, hvorfra de levende fødte mikroskopiske Unger finder Vej til Lymfebanerne og der-fra over i Blodet. De følger med Blodstrømmen, og de, som dermed naar ind i Musklerne, sætter sig fast, vokser meget hurtigt, indkapsler sig derpaa og kan holde sig levende i lang Tid. Spises et saadant Stykke Kød, frigøres den ind-kapslede Larve i Tarmen og udvikles i Løbet af faa Dage til voksent Individ. Mennesker faar Trikiner ved at spise inficeret Svinekød, der ikke er tilstrækkelig gennemkogt eller -stegt, og Svinene faar dem fra Kødaffald og Rotter. For Mennesker er Sygdommen meget farlig, og Dødelighe-den kan gaa op til %—'A af Antallet af angrebne.

Trikinsygdomme blev første Gang erkendt i Tyskland i 1860. Man fandt snart ud af, at Trikiner dræbes ret let ved Opvarmning, og man var sikker paa, at 650 var tilstrække-lig. Da den Trikinkontrol, som nu til Dags har fjernet al Fare for Trikinsmitte, ikke kunde gennemføres paa dette Tidspunkt, gjaldt det om at faa konstateret, hvor hurtigt et Stykke Kød gennemvarmes, saaledes at det overalt har væ-ret over 65 0 varmt, og det var denne Opgave, Fjord stillede sig, og hvis Løsning han har beskrevet i sin 1. Beretning »Undersøgelser over Varmegraden i det indre af større Styk-ker Kød under dets Kogning«, som udkom i 1867.

Undersøgelserne udførtes paa den Maade, at flere Termo-metre blev stukket ind i samme Stykke Kød, saaledes at Kviksølvkuglerne sad i forskellig' Dybde under Overfladen,

(Fortsættes Side 448.)

4.38 BRUGSFORENINGS-BLADET 193S,

Oplysningsarbejdet i Brugsforeningen. i

1 Aer blev sidste Efteraar her i ^ »Brugsforenings-Bladet« slaaet til Lyd for et Arbejde paa at komme bort fra de kedelige Generalforsam-linger med kun den traditionelle Dagsorden og med et uhyggeligt lille Antal af Deltagere og i Stedet for at søge at gøre Brugsforeningens aarlige Generalforsamling til et Oplysnings-møde under lidt festlige Former, hvori alle Medlemmer, Kvinder saa-vel som Mænd, med Glæde og Udbytte kunde deltage.

Hvorvidt Opfordringen har frug-tet, skal ikke afgøres her, men en Kendsgerning er det, at Generalfor-samlingerne sidste Efteraar og Vin-ter mange Steder formede sig paa en lidt anden Maade end hidtil, noget i den her antydede Retning. Man ar-rangerede f. Eks. fælles Kaffebord, havde indbudt en fremmed Taler til at redegøre for et eller andet Brugs-foreningsspørgsmaal, eller lokale Kræf-ter gjorde dette, havde ogsaa lidt Op-læsning eller lignende Underholdning til Slut. Og Resultatet af dette blev, at mange flere end hidtil havde fulgt Indbydelsen, og man fik en interes-sant og fornøjelig Aften ud af det og

en billig Aften. Ja, for Brugsfor-eningen betalte. Men der er ingen Tvivl om, at har Bestyrelsen forstaaet sine Ting ved Tilrettelæggelsen af Mø-det, har Foreningen alligevel staaet sig godt. Og Forsøget vil sikkert blive gentaget.

Det ligger ikke i Brugsforeninger-nes Interesse at dyrke Reklamen, som Privathandelen gør det; men vi maa oplyse. Varerne sadger ikke sig selv. Ikke ret ofte i hvert Fald. Vi maa idelig oplyse, oplyse om Varens Art, Kvalitet, Pris m.m., oplyse om Brugs-foreningernes Idé, Betydningen af Sammenholdet o. s. v., vi maa oplyse Medlemmerne om, hvor mange for-skellige Ting de med Fordel kan købe i deres Brugsforening. Det er de fær-reste, der aner del.

Vi gaar undertiden og tror, at alt dette ved jo enhver; det er jo sagt og skrevet saa tit. Men jævnlig afslø-res Forholdet for en, som det i Vir-keligheden er: den store Del af Med-lemmerne ved saa forbavsende lidt om Brugsforeningens Virke og hele Betydning. Det er derfor forstaaeligt, at det stundom kniber lidt med Sam-menholdet.

Men Sammenholdet maa ikke gaa i Stykker. Vi har desværre alt for mange af den Slags Medlemmer, der altid, før de køber, spørger om Pri-ser baade hos Købmanden og i Brugs-foreningen og saa køber dér, hvor de synes at se en øjeblikkelig Fordel. Vi maa lære disse at forstaa, at de der-ved skader baade sig selv og en god

Sag. Vi maa oplyse Medlemmerne, saa de køber alt i Brugsforeningen i sikker Tillid til, at Varer og Priser her passer sammen. Jo flere af den Slags Medlemmer en Brugsforening har, jo bedre og billigere vil den igen kunne betjene disse.

Nu gøres der ganske vist i adskil-lige Foreninger et Stykke Oplysnings-arbejde ved lejlighedsvis Udsendelse af Tryksager, »Andelsbladet« og na-turligvis i særlig Grad »Brugsfor-enings-Bladet« bringer mellem Aar og Dag megen værdifuld Oplysning til Medlemmerne. Men hvor betydnings-fuldt end alt dette er, kan det dog i den snævrere Kreds, som den enkelte Forening er, ikke maale sig med et vellykket Møde. Det er den gammel-kendte Forskel mellem det talte og det skrevne Ord. Det skrevne Ord er godt for dem, der er vaagne, men det ryster ikke de sløve og ligegyldige op. Det forudsætter, at man kan læse, og at man gider læse. Og netop derfor ligger det skrevne Ord saa mange Steder betydningsløst hen. Helt an-derledes med det talte Ord. Ogsaa det kan jo nok gaa en og anden over Hovedet, men del vender sig dog mere direkte, mere paagaaende ti! den enkelte. Spørgsmaal, der under et Foredrag dukker op eller ikke er forstaaet, kan drøftes bagefter, og det er ofte forbavsende, hvad en For-handling efter et Foredrag kan væk-ke af Interesser. Men det allervigtig-ste ved det talte Ord er, at har Ta-leren lidt Varme for den Sag, han behandler, og forstaar han ellers saa

nogenlunde sine Ting, vil denne Var-me gennem Ordet forplante sig til hans Tilhørere, saa de uvilkaarligt kommer til at se, som han ser, og føle, som han føler.

Det er derfor heller ikke saa mær-keligt, at der ofte diskuteres Mand og Mand imellem mange Dage efter et Møde eller en Forhandling, hvor-imod saadant hører til Sjældenhe-derne efter Læsning af selv den mest velskrevne Artikel.

Et godt Møde kan skabe en Fø-lelse af Samhørighed mellem Delta-gerne. Brugsforeningsmøderne vil kunne øge Samfølelsen mellem Med-lemmerne, Forstaaelse af det fælles Arbejde til fælles Gavn, og derved ogsaa til den enkelte bringe en Be-rigelse, der er ud over, hvad der kan udtrykkes i tørre Tal. Lidt eller me-get heraf, det er vi ikke altid selv Herre over, men blot der er noget af dette, vil Sammenholdet i den daglige Færd være styrket.

Forstaar vi dette, vil vi ogsaa for-staa, at det er slet ikke nok at gøre Generalforsamlingen til et festligt Oplysningsmøde. Det kan være en Begyndelse; men vi maa langt videre frem, f. Eks. til at holde et Møde en Gang om Maaneden Vinteren igen-nem. Foredragsforeningerne ligger stille de fleste Steder, saa vi gaar ingen i Vejen. Den private »Kom-sammen« er stærkt indskrænket som Følge af Tiderne. Folk trænger til at komme sammen og længes derefter. Vejen ligger altsaa aaben.for Brugs-foreningerne.

I en følgende Artikel skal en en-kelt Side af Oplysningsarbejdet yder-ligere omtales. K—n.

FRA ARBEJDET

Kuldsejlet.

V behøver i Grunden slet ikke at føje noget som helst til det lille Kapitel

af Dagliglivets Tildragelser, som vort For-side-Billede denne Gang fortæller. Baade smaa og store kan jo have deres Kuld-sejlinger — baade smaa og store. Og naur vi nu betragter Billedet af den lille Havarist og trækker paa Smilebaandet og tænker: ».-la pyt, kun en Smule Løbe-hjul, der er væltet,« lad os saa tænke paa, at vi maaske selv nu og da, hvis »Løbehjulet« vælter for os, og selv om det kun er et Løbehjul, der vælter, kan føle os som ilbehjælpeligt kuldsejled", men at der da kun er een eneste Ting, der hjælper, og det er at faa Løbehjulet rejst paa ret Køl og klemme paa igen!

*

I\ye Brugsforeninger. | sidste Nummer af Bladet omtalte vi

under samme Overskrift som oven-staaende, der jo snart er et fast Led i

HJEMME og UDE

vore Meddelelser under »Fra Arbejdet hjemme og ude«, at der var foretaget et forberedende Arbejde for Oprettelse af en Brugsforening i Svebølle i Nordvest-sjælland. Vi kan denne Gang oplyse, at Brugsforeningen allerede er en Kends-gerning, idet den omkring 1. Septem-ber aabnedes i en tidligere Købmands-ejendom og med den tidligere Købmand som Uddeler. Den nystiftede Forenings Formand er Overportør Petersen, Svebølle.

I Kastager paa Lolland har der i no-gen Tid været Forhandlinger om Opret-telse af en Brugsforening, og dette er nu resulteret i, at der paa et Møde i Slut-ningen af August besluttedes at gaa i Gang med Sagen. Der valgtes ved denne Lejlighed Bestyrelse, hvis Formand er Amtsraadsinedlem Carl llansen, Kastager.

Om en Udvidelse paa to vigtige Om-raader indenfor Aiftlelsbevægelsen har der for nogen Tid siden været afholdt et Møde i Uldum (Vejleegnen), nemlig

1932 Il n V G S F O R E N I N GT.-BLAD E T '439

om Oprettelse af en Brugsforening og en Ægsalgs-Kreds under Dansk Andels-Ægexport. Fra forskellig Side blev der gjort Rede for saavel Arbejdet indenfor Brugsforeningsbevægelsen (ved Repræ-sentant for F. D. B.’s 4. Kreds Rs. Laur-sen, Brund, og Kredsrevisor, Uddeler Poulsen, Løsning) som for det andels-inæssige Samarbejde i Ægsalget (ved Dansk Andels-Ægexports Bestyrer Mor-tensen, Esbjerg). Efter at forskellige Spørgsmaal var stillede og besvarede, re-sulterede Mødet i, at der nedsattes et Udvalg til at arbejde videre med Sagen.

*

I Rønde (Østjylland) har i nogen Tid været agiteret for Oprettelse af en Brugs-forening og bl. a. ved Møder, hvor Be-styrelsesmedlem i F. D. B. Konrad Pe-tersen, Rodskov, Kredsrevisor 1. C. Chri-stensen, Nimtofte, og Uddeler Frederik-sen, Glæsborg, har givet Oplysning om Brugsforeningsbevægelsen. Sagen er nu saa vidt fremme, at det paa et Møde for-nylig er vedtaget at gaa i Gang i Løbet af et Par Uger, og der er valgt Besty-relse og andre Tillidsmænd.

Kooperativa Forbundet køber

Oliefabrik. T^\e svenske Brugsforeningers Fælles-* ^ forening, Kooperativa For-

bundet, har for kort Tid siden ud-videt sin Virksomhed vod at købe en stor Oliefabrik i Karlshamn, tidligere tilhørende »Rcymersholms Industri-Aktiebolag«. Købesummen er 2% Mili. Kr., en Pris, der dog maa anses for særdeles tilfredsstillende, eftersom An-lægget, der omfatter, hvad der hører til en Oliefabrik, saasom Oliepresseri, Eks-traktionsværk, Magasiner og Lagre, Raf-finaderi o. s. v., oprindelig kostede 10 Mili. Kr. og nu er vurderet til 5 Mili. Kr.

Formaalet med Fabrikkens Erhver-velse er, at den skal tilvirke vegetabil-ske Olier til K. F.’s Margarinefabrik i Norrkoping, samt tekniske Olier til Fremstilling af Sæbe. Man havde alle-rede for nogle Aar siden besluttet at opføre en Oliefabrik i Norrkoping, men under Hensyn til den gunstige Mulig-hed for at erhverve en stor Fabrik bil-ligt gaar altsaa nu Karlshamn-Fabrik-ken i Stedet. Det kan være af Interesse sluttelig at oplyse, at Disponent S. H. Sørensen, Lederen af Margarine-fabrikken i Norrkøping og iøvrigt Dan-sker, ogsaa skal lede den nyerhvervede Oliefabrik.

*

Andelsbevægelsen i Holland. T'Ver er fornylig offentliggjort en officiel

Statistik vedrørende Andelsbevægel-sen i H o 11 a n d. I Henhold hertil fand-tes der ved Begyndelsen af indeværende Aar 3179 Andelsforeninger, hvilket be-tegner en lille Nedgang, sammenlignet mod Aaret forud. Af disse var 423 Brugsforeninger, 810 Kreditforeninger in-denfor Landbruget og 90 udenfor Land-bruget, 517 Andelsmejerier indenfor

Landbruget og 866 udenfor dette (d. v. s. Byforetagender), 24 Produktionsforenin-gcr (Haandværkerforetagender), 154 An-delsbolig- og Byggeforeninger og 57 An-dels-F orsikringsforeninger.

Hvad angaar specielt Brugsforenings-bevægelsen skal nævnes, at Medlemstal-let i de nævnte Foreninger var ca. 300,000, hvilket betegner en Stigning paa 10500 i det sidste Aars Tid. Medlems-tallet svarer til godt 37 pr. 1000 Indbyg-gere. Ca. 200,000 af Medlemmerne til-hører Foreninger inden for de holland-ske Brugsforeningers Fællesforening, om-kring 27000 den katolske Fællesforening og Resten er delt mellem de uafhamgige Brugsforeninger. 356 Brugsforeninger havde et Medlemstal mellem 1000 og 5000, 5 mellem 5000 og 10000, 2 mellem 10000 og 20000.

Hovedstadens Brugsforenings

Beretning for 1931—32. Fremgang i Medlemstal og Omsætning

trods Prisnedgang og Krisetid.

tj'or et Par Uger siden har Hovedsta-L dens Brugsforening udsendt en fyl-

dig og interessant Beretning om sit Driftsaar 1931—32. I Tekst og Tal be-lyses Udviklingen paa en let tilgænge-lig Maade, hvorved man sættes i Stand til at følge de forskellige Grene af Virk-somheden.

Bemærkelsesværdigt er det, at Omsæt-ningen udtrykt i Penge, trods den stærke Prisnedgang paa adskillige vig-tige Varer, udviser en Stigning paa et Par Procent sammenlignet med det fo-regaaende Aar, nemlig fra 8.108.000 Kr. til 8.289.000 Kr. Ligeledes viser Med-lemstallet en mindre Stigning og er nu paa 29926. Tallene i en Oversigt over Virksomhedens Udvikling fra 1916 til nu giver i det hele taget paa saa at sige alle Omraader Udtryk for jævn Fremgang.

I Modsætning til de fleste Brugsfor-eninger er »Hovedstadens Brugsforening« jo præget dels af sin Størrelse og dels af, at den omfatter saa forskelligartede Varer. Saaledes skal nævnes, at den nævnte Omsætning paa 8,3 Mili. Kr. for-deler sig med 4,5 Mili. Kr. paa Kolonial, hvor der har været en Stigning paa over 6 pGt., 2,2 Mili. Kr. paa Viktual, 416000 Kr. paa Kød, 342000 Kr. paa Ma-nufaktur og Skotøj, og 833000 Kr. paa Mælk og Brød. Nævneværdig Nedgang i Omsætningstallet udviser kun Hande-len med Kød, men som Forklaring her-paa nævnes det, at f. Eks. den gennem-snitlige Torvenotering for Svin i Aaret 1931—32 kun var 77 Øre imod Kr. 1,09 i det foregaaende Aar, og kvantitativt er den nævnte Omsætning steget ret bety-deligt.

Antallet af de under Foreningen hø-rende Butikker er i Løbet af Aaret for-øget med 1 Kolonialbutik og 2 Viktualie-butikker og er nu 87, hvoraf 35 for Ko-lonial og 30 for Viktual.

Af Regnskabet fremgaar det, at Aaret har bragt en Nettofortjeneste paa 669000

Ivr., hvorved muliggøres, at der atter i Aar udbetales 5 pCt. i Dividende til Med-lemmerne.

Ligesom tidligere skal det sluttelig nævnes, at Beretningen ogsaa i Aar in-deholder en interessant Sammenstilling af de for »Hovedstadens Brugsforening« gældende Priser paa en betydelig Række Varer og de tilsvarende Priser i den af Det statistiske Departement offentlig-gjorte Detailpris-Statistik. Gennem en Opstilling, som næppe den mest skepti-ske Købmandstilhænger vil kunne pille ved, paavises en Prisforskel, der for Ja-nuar og April i Aar beløber sig til hen-holdsvis godt 16 og godt 15 pCt.

*

Radioen og Købmændene. 17øbmands-Resolutioncr er talrige som

Hvepse i August! Saaledes forelig-ger der fra de Møder, som Købmænde-nes forskellige provinsielle Organisatio-ner har afholdt i den sidste Del af Som-meren, Udtalelser om en Række af de Punkter, hvor Købmændene mener, at deres Interesser bliver gaaet for nær, el-ler hvor de iøvrigt mener sig kaldede til at give deres Besyv med — og det vil jo nærmest sige i alle mulige Ret-ninger. Vi har fornylig her i Bladet om-talt, at Skattespørgsmaalet nok en Gang maatte holde for, foruden mange andre gamle Travere. Noget nyt er der dog i Aar i Købmandsmødernes brogede Mangfoldighed af Resolutioner, nemlig en glødende Protest mod, at Radio-fonien i det Omfang, som Tilfældet har været i det sidste Par Aar, stilles til Raadighed for Andelsbevægelsens forskellige Virksomheder til Meddelelse af Beretninger ved Generalforsamlinger o. 1. Man ser deri en Tilsidesættelse af den saakaldte »legitime« Handel og hvad der, i Modsætning til Andelsbevægelsens Foretagender, skal opfattes som det egentlige Udtryk for dansk Erhvervsliv.

Radiospørgsmaalct har givet Anled-ning til mange og lange Skriverier i Købmandspressen, men tilsyneladende er det i nogen Maade en Kamp mod Vejrmøller, eftersom Radiofoniens an-svarlige Ledelse i forskellige Udtalelser har udtrykt, at man til Stadighed har søgt at dele Sol og Vind lige, saaledes at der er givet Købmandserhvervet sam-me Adgang til Radiofonien, som Andels-selskaberne har faaet. Ganske naturligt har Driftslederen, Kammersanger H o 1 m, til et Blad yderligere bemærket, at de paagældende Andelsselskaber tæller et saa stort Antal Medlemmer, at Trans-missionen fra deres Generalforsamlinger maa antages at have Interesse for en stor Del af Lytterne.

I Almindelighed kommer naturligvis dertil, at der bestaar en Væsensforskel imellem en privat Forretnings og en Forenings naturlige Adkomst til at be-nytte Radioen. Dette Forenings-Stand-punkt ved Siden af f. Eks. de store Landbrugs-Andelsselskabers Deltagelse i Erhvervets almindelige Udøvelse turde ved en nøgtern Betragtning af Sagen

440 B R U G S F O R E N [ N G S -13 L A D E T 1932

være tilstrækkelig Motivering tor den Udvikling, som er foregaaet.

Men lad os endelig tilføje, at det dog vist er et stort Spørgsmaal, om store private Selskaber vilde sætte Pris paa at faa deres Forretnings-Anliggender m. m. offentliggjorte gennem Radioen el-ler iøvrigt i tilsvarende Omfang, som d? store Andelsselskaber praktiserer. Den Aabenhed, der i saa Henseende karak-teriserer Andelsbevægelsen og maaske nu og da kan indebære en vis Risiko rent forretningsmæsigt, plejer jo oliers ikke at være blandt de Egenskaber, som det private Forretningsliv misunder Be-vægelsen. Men muligt er i saa Hen-seende en- ny Aabenhedens Aand i An-marsch inden for den private Handel.

Hvad angaar Spørgsmaalet i Alminde-lighed mener vi for vort Vedkommende, at Andelsbevægelsens forskellige Fore-tagender hidtil i hvert Fald ingenlunde har misbrugt deres Adgang til Radioen, og forøvrigt heller ikke, at man endnu har naaet det Omfang af Benyttelse, som Andelsbevægelsens Omfang beret-liger til.

*

Bornholmerne bygper. T^\et har vakt glædelig Opmærksomhed, ^ at Brugsforeningerne paa Bornholm

for Tiden viser stor Interesse for at faa gode og tidssvarende Lokaler, og at der i denne Anledning er foretaget for-skellige Ombygninger og Udvidelser af de hidtidige Lokaliteter. Som der skri-ves til os derovre fra, har dette jo stor Betydning, idet gode og praktisk indret-tede Lokaler, muliggør, at Varerne kan udstilles paa en praktisk og virkelig overskuelig Maade, saaledes at Medlem-merne kan faa et ordentligt Indtryk af, hvad Brugsforeningen fører af Varer paa de forskellige Omraader, og saaledes, at det maaske ogsaa kan undgaas, at Va-rerne, der gemmes hen og glemmes, skal medføre Nedskrivninger paa det i For-vejen anstrengte Regnskab.

Blandt de Brugsforeninger, der har foretaget Nybygning fornylig, skal vi nævne, at Hø Brugsforening (i Nærhe-den af Gudhjem) i Sommeren 1931 har foretaget en fuldstændig Ombygning, bl. a. med det Resultat, at der nu er 5 Ud-stillings-Vinduer.

Ligeledes i Løbet af forrige Aar har Snogebæk Brugsforening foretaget en Udvidelse af Butikslokalerne og Uddeler-lejligheden samt en delvis Ny-Montering af Butikslokalerne. Dette Arbejde er fo-restaaet af Fællesforeningens Arkitekt-Kontor og har givet et baade smukt og praktisk Resultat.

For et Par Maaneder siden er en større Ombygning og Modernisering af Lokalerne afsluttet i Bodilsker Brugsfor-ening. Ogsaa dette Arbejde er forestaaet af Fællesforeningens Arkitekt-Kontor og er ligesom de øvrige udført i godt Sam-arbejde med stedlige Haandværkere.

Vi bringer paa B.-B.’s Billedside Fo-tografier fra Snogebæk og Bodilsker Brugsforening.

Flaget er hejst.

G estelev Brugsforening ved Ringe fejre-de den 28. August 25-Aars Jubilæum.

Foreningen begyndte sin Virksomhed med 73 Medlemmer, og i del første Regn-skabsaar, der omfattede 14 Maaneder, var Omsætningen 37500 Kr. Foreningen har nu 229 Medlemmer, og Omsætningen i 1931 var 193500 Kr. I samtlige 25 Aar har Omsætningen været paa 3247500 Kr., og tilbagebetalt Overskud til Medlemmer-ne ialt 223872 Kr., samtidig med at del-er foretaget Afskrivninger og henlagt til Reservefond ca. 23100 Kr.

Foreningens første Formand var Fol-ketingmand .11. P. Tange, Ringe. Han af-løstes i 1911 af Sogneraadsformand Fre-derik Hansen, Gestelevlunde, der funge-rede til 1916, da han afløstes af den nuværende Formand, Gaardejer Peder Pedersen, Bolteskov. Regnskabsføreren, Lærer Henningsen, Gestelev, har be-klædt denne Stilling fra Foreningens Start, hvilket ligeledes gælder Revisor, Malermester Jensen, Gestelev. Som Tak for godt udført Arbejde i Foreningens Tjeneste blev der i Dagens Anledning overrakt de to Jubilarer hver en Gave.

Foreningen har haft 4 Uddelere, og den nuværende Uddeler, Viggo Jensen, tiltraadte sin Stilling 1915 og har i de 17 Aar udført et godt og dygtigt Arbejde i Foreningens Tjeneste.

Jubilæet fejredes ved en Festlighed i Gestelev Forsamlingshus, der var fyldt til sidste Plads. Her bød først Forman-den Velkommen og aflagde Beretning for Foreningens Virksomhed og Udvik-ling gennem de 25 Aar. Endvidere blev der talt af Forretningsfører Jørgensen, F. I). B., Odense, Lærer Henningsen, Ge-stelev, Folketingsmand M. P. Tange, Rin-ge, Kredsrevisor Erik Hansen, Odense, F. D. B.s Repræsentant for 12. Kreds, //. J. Jensen, Trunderup, Forstander Jør-gensen, Palleshave, Sogneraadsformand Frederik Hansen m. fl. Ind imellem Ta-lerne blev sunget flere Sange, deriblandt to forfattede i Dagens Anledning. Efter Festmiddagen blev der spillet op til Dans.

Den følgende Aften afholdtes en -F'est-lighed for Foreningens Ungdom. H.

*

Blind Høne kan ogsaa —

T^\et er ikke uden Interesse at notere, at Købmændenes illustrerede Uge-

blad »Danske Hjem«, Brugsforeningsbe-va»gelsens Banemand, for nogen Tid siden har bragt Andelsbevægelsen, gan-ske vist repræsenteret ved en udenlandsk Organisation, en anerkendende Hyldest. Muligvis er det foregaaet, uden at Bladets Redaktion har forstaaet eller været klar over, hvad det drejer sig om. Men saa meget desto bedre — eftersom man jo i Almindelighed regner med, at den ubevidste Hyldest er allermest værd.

I en Artikel om amerikansk Detail-handel omtales Dannelsen af, hvad der betegnes som »Interessentsammenslut-ninger« indenfor Produktion og Handel, og det hedder om disse bl. a. følgende:

»Men efter at de enkelte Industrier og Producenter for en Tid lang havde bekæmpet hinanden af alle Kræfter, er det. dog blevet klart for nogle, at den frie Konkurrence ogsaa har sine ganske betydelige Ulemper. Der dannedes der-for Interessentsammenslutninger — som f. Eks. en kalifornisk Frugtavlersam-menslutning, der med glimrende Resul-tater tager sig af den kaliforniske Frugt-avls Afsætning og Reklame.«

Denne Frugtavlersammenslutning, som »Danske Hjem« nu her med Rette taler saa anerkendende om, er et af Verdens største Andel s-Foretagender, hvis Fremgangsmaador og Organisation ved adskillige Lejligheder er fremdraget som Typen paa, hvorledes Producenternes egen Sammenslutning paa Andelsgrund-laget kan hidføre et fremragende Resul-tat med Hensyn ikke alene til selve Produktionen, men ogsaa navnlig Af-sætningen og Forhold, der staar i For-bindelse med denne. Det er for øvrigt ikke saa sjældent, at man ser de danske Landmænds ganske lignende Sammen-slutninger indenfor Andelsbevægelsen nævnte sammen med de kaliforniske Frugtavleres Andelsforeninger — begge som Eksempler paa Andelsprincippets Anvendelighed.

Maaske kan vi vente os, at »Danske Hjem« ved en senere Lejlighed, naar Bladet har faaet Ende paa »Ude og lljemme«s Kreuger-Sensationer og igen faar sin eneste ugentlige Originalside til Raadighed, ogsaa udstrækker sin ud-viste Hyldest til danske Producent-Sam-menslutninger af nøjagtig samme Art som den, der denne Gang er hævet til Skyerne.

*

Uddeler-Skifte.

I^or et Par Uger siden afholdt Venne-bjerg Brugsforening i Vendsyssel Ge-

neralforsamling, hvor der som ny Ud-deler antoges Kommis Niels Søndergaard Jensen, Tornby Brugsforening, der tiltræ-der den 1. Oktober.

Samtidig fratræder den nuværende Uddeler P. Vrensted efter ca. 25 Aars Virksomhed. Han er en Uddeler af deii gamle Skole og har igennem Aarene fo-restaaet Forretningen paa en Maade, der har vist, at han var sin Opgave voksen.

.4. P. N.

Nybyggerliv paa den jydske Hede. Tf or Artikel i Nr. 16 om ovenstaaende v Emne af Laurits M. Peder-

sen, har, efter hvad man oplyser over for os, vakt stor Interesse og skabt megen Sympati for det unge døvstumme, men lykkelige Nybyggerpar. En ung Da-me har spurgt, om ogsaa Børnene var døvstumme, og det er os kært hertil at oplyse, at det ikke er Tilfældet for en eneste af Børnenes Vedkommende. De er alle sunde og raske. At Villads Pedersen og Hustru blev døvstumme, skyldtes en midlertidig Sygdom i Barneaarene.

Forøvrigt kan vi oplyse, at Døvstum-mebladet »Effata«, der redigeres af For-stander F. B e c h, Fredericia, har laant vor Artikel med Billeder til Offentliggø-relse i et af sine første Numre.

*

Et nyt kooperativt Skuespil. I de senere Aar har »Hovedstadens

Brugsforening« i hver Sæson kunnel stille med et nyt Skuespil, der har været et virksomt Led i Vinterens Agitation for Tilslutning til Brugsforeningerne. Ogsaa i Aar vil et nyt Arbejde se Da-gens Lys, og efter hvad Forfatteren, Ho-

(Fortsættes Side 445.)

Nuværende Formand, Regnskabsfører, Grd. P. Pedersen. Lærer Ilenningsen

F olketingsmand M. P. Tange.

Til højre og der-under: Fra Snoge bæk Brugs-forening.

Gestelev Brugsforening.

En lille Luma-Pige. Vore Venner ovre paa den

fælles-nordiske Andels-Fabrik JAima sender denne charmerende lille Pige, der sikkert vil vække Begejstring hos alle danske Mødre — baade for sig selv og for Luma-Lampen, som hun er saa

glad for.

nips

Nr. i: Pastor Sonnes Præstegaird i Thi-sted. Nr. 2: Lille Torv i Thisted med

Danmarks første Brugsforening. (Inds.:

Engelbert Nielsen. Kbhvn.)

Nr. 3: I denne Bygning havde Foreningen først til Huse. (Inds.: Engelbert Niel-

sen. Kbhvn.)

Til højre: Jubilæums-billeder fra

Gestelev Brugsforening.

»En engelsk Gentleman«. (Inds.: Louis A. Frees, Hillerød.

Forneden: Den lille Fragt-mand. (Inds.: N. Rasmus-sen, GI. Lindholms Brugs-

forening. )

Foroven bringer vi et Par Billeder fra det indre og i ydre af den nylig ombyggede Bodilsker Brugs-

forening. Til venstre:

»B.-T.«-I)amen paa Raadhus-

pladsen. (Inds.:

F. Kristensen, Thorshavnsg. 2, Kbhvn.).

442 BRUGSFORENINGS-BLADET 1932

019 VTMvq&ritie oa

Ubrihali ton Af Forstander V. R 1 N G

For Danmarks Vedkom-mende er Forholdet jo det kendte, at samtidig med at Danmark er Verdens første smørproducerende Land, er vi ogsaa det Land, der kan opvise langt det største For-brug af Margarine pr. Indi-vid, idet en saa overvejende Del af vor Smørproduktion er Genstand for Eksport.

Af en Statistik fra de se-nere Aar er det aarlige Mar-garineforbrug pr. Individ be-regnet til for Danmark 20,7 kg - Norge 17,0 - - Sverige 6,6 - - Nederlandene ... 7,4 - - England 7,8 .- - Tyskland 7,4 -

Foroven: Laboratorieforstamler V. Ring.

Til højre derfor: Mikroskopisk Billede af Margarine. 600 Gange

Forstørrelse.

I Midlen: Syrningsrum i moderne Margarinefabrik. (Man ser de store

lukkede Mælkebeholdere).

Forneden: Syrningsruin i ældre Margarinefabrik. (Bemærk de

aabne Mælkekar).

i.

M argarinens Historie strækker sig ikke mere end godt 60 Aar tilbage i

Tiden. Paa dette Tidspunkt havde den sta-

dige Vækst af den industrielle Arbejder-befolkning i de store Lande efterhaan-den bevirket, at disses Kvæghold og Smørproduktion ikke længere var i Stand til at dække Menneskenes Behov af Fedt-stoffer. Der var derfor opstaaet en sta-dig stærkere Trang til et billigt og næ-rende Erstatningsmiddel for Natursmør, og fra mange Sider blev der arbejdet paa dette Spørgsmaals Løsning.

Det blev den franske Kemiker Mége-Mouriés, der først fremstillede en efter Datidens Forbobl tilfredsstillende Erstat-ning for Smør, og han kaldte sit Pro-dukt Margarine, hvilket Navn siden er blevet den internationale Betegnelse for Kunstsmør.

Mége-Mouriés blev ved sine Forsøg stærkt støttet af Napoleon den 3., der med Henblik paa den franske Hærs For-syning med Næringsmidler, især Fedt-stoffer, var stærkt interesseret i Frem-skaffelsen af et Erstatningsmiddel for Smør. Der blev stillet et Gods med stort Kvæghold i Nærheden af Paris til M. M ’s Raadighed, og her lykkedes det ham — efter talrige Forsøg — i Aaret 1870 — lige før Udbruddet af den tysk-franske Krig — at fremstille den første brug-bare Margarine.

Siden Fremstillingen af dette første Produkt er Margarinefabrikationen un-dergaaet talrige Ændringer og Forbed-ringer, og der er sket store Fremskridt baade i Icknisk og videnskabelig Retning, men Hovedtrækkene i Mége-Mouriés’ Fremgangsmaade er dog de samme, som ligger til Grund for al Margarinefabri-kation endnu den Dag i Dag.

Skønt Margarinen saaledes er en fransk Opfindelse, fik den — i hvert Fald i Begyndelsen — ikke nogen større Betyd-ning i Frankrig. Dette beroede paa, at de nødvendige Forudsætninger — nem-lig en tilstrækkelig Mælkeproduktion — ikke var til Stede i dette Land.

Margarineindustriens store Udvikling fandt i første Række Sted i de mælke-producerende Lande Danmark og Hol-land — til Dels ogsaa i Tyskland —• idet denne Industri blev Aftager af store Mængder af den Mælk, hovedsagelig skummet Mælk, der blev til overs fra Smørproduktionen, og som var en For-udsætning for Margarinefremstillingen.

Først paa et langt senere Tidspunkt traadte England og De forenede Stater ind i Rækken af margarineproduceren-de Lande, og efter Verdenskrigen har denne Industri ogsaa vundet Fodfæste i selve Frankrig, hvis Befolkning har lært at skatte Betydningen af delte udmær-kede og billige Næringsmiddel.

Lederen af F. D. B.s Central-Laboratorium, Forstander V. RING, fortæller i følgende Artikel vore Læsere lidt om de mange fine Enkeltheder, der knytter sig til Mar-garinens Egenskaber og Fremstilling. De er baade interessante og appetitvækkende.

1932 BRUGSFORENINGS-BLADET 443

(?) verst: Sterilisationsanlæg i moderne Margarine-fabrik.

Forneden: Moderne Køletromle til Afkøling af den flydende Margarine-Emulsion.

(I ovennævnte Statistik er de sidste Aar med deres helt abnorme Forhold dog ikke medtagne.)

I 1930 var Danmarks Margarinefor-brug steget til 22,6 kg pr. Individ.

Margarineindustrien er saaledes for Danmarks Vedkommende en Faktor af stor Betydning for Befolkningens Ernæ-ring. At den ogsaa paa mange andre Om-raader, bl. a. gennem sin Samvirken med andre vigtige Industrier, er en Faktor for Landets Økonomi, skal ikke nærmere omtales her.

Med Hensyn til Prisen paa Margarine skal nævnes, at Danmark er det Land, hvor Forbrugerne forsynes med et før-ste Klasses Produkt til den laveste Pris.

Nedennævnte Tabel, der er udarbej-det af Statistisk Departement til Brug for det af Landstinget nedsatte Udvalg ang. Forslag til Lov om Prisaftaler, an-giver En-gros-Prisen for Vegetabil-Mar-garine i de forskellige Lande pr. 1. Ja-nuar 1931 (efter Dansk Industriberetning for 1930).

En-gros-Pris pr. kg Margarine Danmark 98 Øre Norge 140 - Sverige 145 - Tyskland 125 - Holland 135 - England 115 - Frankrig 125 - Belgien 115 -

Aarsagen til denne lave Pris paa Mar-garine herhjemme skyldes ikke alene faldende Oliepriser, men ogsaa Konkur-rencen mellem den Margarineproduktion, som den udenlandske Margarine-Ring har optaget her i Landet, og de selvstæn-dige danske Margarinefabrikker, og her staar F. D. B.’s Margarinefabrik jo i forreste Linje.

Ligesom Danmark fremstiller det bed-ste Smør, kan vi ogsaa rose os af, at vor Margarinefabrikation staar paa et meget højt Stade, saaledes at Danmark

ogsaa paa dette Punkt indtager en inter-national Førerstilling.

II.

Ved Margarinefabrikationen i al Almin-delighed er Grundlaget det, at en

passende Blanding af dertil egnede fuld-kommen rene og neutrale Olier og Fedt-stoffer — hovedsageligt af vegetabilsk Oprindelse — i smeltet Tilstand i sær-lige Maskiner kærnes (»emulgeres«) med rensyrnet Mælk. Den herved fremkomne flødelignende Blanding — »Emulsion« — bringes til at stivne, hvad der i de store Fabrikker hyppigst sker ved, at Emul-sionen i et tyndt Lag overføres paa stærkt afkølede roterende Metaltromler, fra hvilke den stivnede Margarine af-skrabes ved Hjælp af en fastsiddende Kniv. Den afskrabede Margarine —- der paa dette Tidspunkt har Form af tynde Flager eller Spaaner — underkastes her-efter i særlige Maskiner en passende Be-arbejdning eller Æltning; den nu fær-dige Margarine afvejes og indpakkes ved Hjælp af Pakkemaskinerne og er herefter færdig til at udsendes til Forbrugerne. Forinden er der selvfølgelig tilsat Marga-rinen Farve, Salt o. s. v.

Det er før omtalt, at Margarine dan-ner en »Emulsion«. Om dette Begreb skal der lige siges et Par Ord.

Som bekendt lader Vand og Fedtstof sig i Almindelighed ikke blande. Der gives imidlertid Forhold, ved hvilke del ene af disse Stoffer kan fordeles saa fint i det andet, at det fremkomne Produkt virker som en ensartet — mere eller min¬

dre stabil — Blanding. En saadan Blan-ding kaldes en Emulsion, hvilket Ord er afledet af det latinske »emulgere« — at udmalke.

Den ældst kendte Emulsion er Mælk, der ligesom en hel Række andre Emul-sioner •— bl. a. indenfor Planteriget — leveres færdig af Naturen. Mælk er en vandig Opløsning af Mælkesukker og Salte, der desuden indeholder forskellige Æggehvidestoffer og blandt disse hoved-sageligt Ostestof (Kasein) i halvt opløst — saakaldet kolloidal — Form. I denne Opløsning svømmer en stor Mængde mi-kroskopiske Fedtkugler, der holdes svæ-vende ved Hjælp af de i kolloidal Form tilstedeværende Æggehvidestoffer.

Lader man Mælk henstaa, samler- den Fløde, d. v. s. de smaa Fedtkugler, der er lettere end den omgivende Væd-ske, stiger langsomt op til Overfladen, hvad der atter vil sige, at Emulsionen brydes; Mælk er saaledes en ustabil Emulsion.

Imidlertid har man opdaget, at Fedt-kuglernes Opdrift er afhængig af deres Størrelse, og at jo mindre de er, des

langsommere foregaar Opdrif-ten, og des mere stabil er alt-saa Emulsionen; ja, ved en vis ganske ringe Størrelse af Fedt-kuglerne ophører deres Op-

drift fuldstændig i Mæl-kevædsken, og der frem-kommer en ensartet — stabil — Emulsion, den

saakaldte homogeni-serede Mælk, der ikke afsætter Fløde.

Denne Findeling af Fedtkuglerne sker i dertil indrettede Maskiner — saakald-te Emulsions- eller Homogeniseringsma-skiner — i hvilke Vædsken slynges med stor Kraft gen-nem snævre Huller

eller Sprækker,, hvorved Fedtkugler-

ne findeles til 1/ioo—Viooo Del af deres op-rindelige Størrelse.

Det her sagte skal tjene til at anskue-liggøre, hvad der forstaas ved en Emul-sion.

Medens Mælk er en typisk »Olie i Vand«-Emulsion, d. v. s. en Emulsion, hvor Fedtkuglerne holdes opstemmet i en vandig Vædske, er Smør og Marga-rine »Vand i Oliec-Emulsion, hvor Vand-draaber eller Vandkugler er fint fordelt i det respektive Fedtstof.

Betragter man Smør eller Margarine under Mikroskopet, vil man se en uhyre Mængde af smaa, stærkt lysbrydende Kugler (Vanddraaber, eller rettere Draa-ber af Mælkevædske) indesluttede i det omgivende Fedtstof. Jo bedre Emulsio-nen er, desto mere ensartede og ensartet fordelte c Vanddraaberne; denne Om-stændighed er af stor Betydning ved Fa-brikationen af Margarinen, idet Marga-rinens Vandbindingsevne staar i direkte Forhold til Emulsionens Godhed. Naar Margarine giver Vand fra sig — »lager« —, opfattes dette oftest, som at den inde-holder for meget Vand. Forholdet er imidlertid, at det nævnte Fænomen skyl-des en daarligt fremstillet Emulsion, der ikke formaar at binde Vandet. En Mar-garine, der lager, indeholder hyppigt langt mindre Vand end en god, tør og smidig Margarine, hvor Emulsionen er, som den skal være.

Forøvrigt fastsætter Loven 16 pCt. som den største tilladte Vandmængde i Margarine — ligesom i Smør —, hvad ^ler svarer til et Mælkeindhold paa ca.

444 BRUGSFORENINGS-BLADET 1932

17,8 pCt., idet skummet Mælk indeholder henimod 10 pCt. Tørstof.

Af andre Lovbestemmelser vedrørende Margarine, der forhandles her i Landet, skal nævnes, at der ikke maa tilsættes denne andre Konserveringsmidler end Salt (Kogsalt), og at der ikke maa an-vendes Anilinfarvestoffer til dens Farv-ning. — Saavel Tilsætning af Konserve-ringsstoffer som Farvning med Anilin-farvestoffer er tilladt mange Steder i Udlandet.

Af særlige Bestemmelser vedrørende Margarine skal endvidere nævnes, at den-ne her i Landet altid skal indeholde en vis Mængde Sesamolie, d. e. Olie fra Frøene af den i Ostindien voksende Se-samum indicum. Denne Olie tjener som et saakaldet Røbestof, idet den giver en meget karakteristisk kemisk Reaktion med Saltsyre og Furfurol (Baudouin’s Reaktion). Det vil derfor altid være let ad kemisk Vej at adskille Margarine eller margarine-blandet Smør fra rent Natursmør, hvad der ellers vil-de volde en Del

Vanskeligheder, hvis Margarinen ikke indeholdt Se-samolie.

Margarinens Kon-sistens er, som nævnt, afhængig af mange forskel-lige Faktorer. For-uden Emulsionens Godhed og den øv-rige Bearbejdnings Virkning, spiller ogsaa de anvendte Oliers og Fedtstof-fers kemiske og fysiske Egenskaber naturligvis en stor Rolle, navnlig de-res Smeltepunkt, og Fedtblandingen maa, for at give en god Margarine, have M Smeltepunkt, der falder sammen med Natursmørrets. Tidligere var det ret van-skeligt med de til Raadighed staaende Fedtstoffer at opnaa en god smørlignende Konsistens hos Margarinen, uden at det gik ud over Produktets andre Egenska-ber, bl. a. Smagen. Men et vigtigt Frem-skridt er opnaaet ved Opfindelsen af Hærdningsprocessen for Fedtstoffer, ved hvilken lialvflydende eller flydende Fedt-stoffer — Olier — kan omdannes lil me-re eller mindre faste Fedtstoffer ved, at man underkaster dem en Brintningspro-ces under højt Tryk. Denne vigtige Op-findelse, der er gjort inden for Olieindu-strien, har været af stor Betydning for Margarinefabrikationen, idet man herved er i Stand til at operere med neutrale og velsmagende Fedtstoffer med snart sagt elhvert ønskeligt Smeltepunkt, hvor-ved Opnaaelsen af en passende Konsi-stens paa Produktet er blevet betydeligt lettet.

Hvad Margarinens Smag angaar, er det ikke alene Renheden og Velsmagen bos de anvendte Raastoffer, der er af Betydning. Iler spiller ogsaa de til Mæl-kens Syrning anvendte Mælkesyrebakte-rier og i det hele Margarinens bakterio-logiske Tilstand en afgørende Rolle.

Til Rensyrningen af Mælken i Marga-rinefabrikken anvendes særlige udvalgte Racer af aromadannende Mælkesyrebak-terier, og det er hovedsageligt disses Virksomhed, der giver Produktet dets fine Smør-Aroma og Velsmag.

Det er derfor af den allerstørste Vig-tighed ved Margarinefabrikationen at be¬

gunstige og fremme Udviklingen af de gavnlige Bakterier og fuldstændig ude-lukke fremmede og skadelige Organismer (Gær, Skimmel, Forraadnelsesbakterier o. lign.), der ved deres Virksomhed i Margarinen vilde kunne virke ganske ødelæggende paa denne.

Dette vigtige Punkt skænkes der der-for ogsaa den aller største Opmærksom-hed i den fuldt moderne Margarinefabri-kation.

Ikke alene bliver Mælken og de øvrige Raastoffer inden Brugen underkastede en indgaaende Pasteurisering og Sterili-sation, men alle Lokaler, Redskaber og Beholdere er daglig inden Brugen Gen-stand for den mest indgaaende Rensning og Desinfektion, ja selv Luften i Loka-lerne er filtreret og tempereret, saaledes at man udelukker enhver Mulighed for, at fremmede og skadelige Organismer, der jo ellers findes overalt, kan slippe

F. D. li. s Margarinei’abrik i Viby.

ind og sælte sig fast. Samtidigt føres der en indgaaende videnskabelig — kemisk og bakteriologisk — saavel som praktisk Kontrol med hele Fabrikationen i alle dens forskellige Faser, fra Raastofferne til det færdige Produkt, for at en f. Eks. ved et Uheld opstaaende Fejl eller Infek-tion kan blive opdaget og uskadeliggjort, inden den faar Lejlighed til at volde Ulykke.

Man kan sige, at der i en fuldt mo-derne Margarinefabrik overalt skal være saa rent og aseptisk som i Operations-stuen paa et Hospital.

Det vil efter ovenstaaende forstaas, at navnlig Margarinens Holdbarhed er gan-ske afhængig af dens bakteriologiske Til-stand, idet en Margarine, hvor fremmede og skadelige Organismer er sluppet ind, vil være ødelagt — harsk og uspiselig — i Løbet af faa Dage, medens et i enhver Henseende rent Produkt vil kunne holde sig meget længe, naar de opbevares un-der gode Forhold, d. v. s. paa et frisk og køligt Sted beskyttet mod direkte Lys.

Aflægger man en fuldt moderne Mar-garinefabrik et Besøg, vil man da ogsaa blive slaaet af den gennemførte Renlig-hed og Hygiejne, der hersker overalt. Lys og ren Luft har rigelig Adgang, alle Lokaler, Beholdere og Apparater er kon-struerede saaledes, at ingen Infektioner og Urenheder kan faa Lejlighed til at sætte sig fast. Skarpe Hjørner og døde Hulrum undgaas overalt i Ledninger og Maskiner. Disse kan alle skilles ad, saa man daglig kan kontrollere og rense de-res Indre.

Kort sagt: Margarine er en Vare, der ved sin Fabrikation stiller de allerstørste Krav om Paapasselighed og Omhu paa saavel det rent fabrikationsmæssige som paa det videnskabelige Omraade, men naar der sker disse Fordringer Fyldest, er det fremkomne Produkt ogsaa en Vare, der i Renhed og hygiejnisk Tilberedning kan danne Forbillede for al anden Lev-nedsmiddelfabrikation.

III. '~T~'il Slut skal lige siges et Par Ord om A F. D. B.’s egen Margarinefabrik.

Den omfattende Reorganisation og Mo-dernisering af Fabrikken i Viby, som tog sin Begyndelse for nogle Aar siden, nær-mer sig nu i store Træk sin Fuldendelse. Der siges udtrykkelig »i store Træk«, thi det vil forstaas, at Moderniseringen af en Margarinefabrik, der stadig skal være

fuldt paa Højde med sin Tid — og helst lidt foran —-aldrig bliver til-endebragt i almin-delig Forstand; der maa stadig arbej-des paa nye For-bedringer paa de forskellige Omraa-der — tekniske, økonomiske og vi-denskabelige — og der vil til Stadig-hed ske nye Frem-skridt, som vil for-anledige Nyanskaf-felser og Foran-dringer af forskel-lig Art.

Et Arbejde som det nævnte: Om-bygning og Moder-nisering af en i Gang værende stor

Margarinefa brik, uden at dennes Drift standser blot

en Dag, og uden at Fabrikationen og Produktet paa nogen Maade lider der-under, volder naturligvis overordentlig store Vanskeligheder og stiller Krav om den yderste Paapasselighed og Anspæn-delse af alle Kræfter hos enhver — Tek-nikere og Ledere saavel som Arbejdere. At det paa Grund af den af Forholdene nødvendiggjorte gradvise Fremadskriden ogsaa maa være af en vis Varighed, er selvindlysende.

At Arbejdet imidlertid er lykkedes saa godt, som det hidtil er sket, og at det har givet et saa tilfredsstillende Resultat, skyldes i høj Grad den Iver og Omhu, med hvilken der af alle er blevet arbej-det paa Sagens lykkelige Gennemfø-relse.

Naar Ombygningen af F. D. B.’s Mar-garinefabrik om nogen Tid er relativt 1 il-endebragt, vil F. D. B. og Brugsforenin-gerne ogsaa paa dette Omraade være i Besiddelse af en i alle Enkeltheder gen-nemført Mønsterfabrik, der vil vække Opmærksomhed langt uden for Landets Grænser og bære Vidne om den Frem-drift, der er i dansk Brugsforeningsbevæ-gelse, og om det Fremsyn og den For-staaelse for Tidens Krav, som præger F. D. B.’s ledende Mænd, der har ved-taget Gennemførelsen af dette store Ar-bejde.

1932 BRUGSFORENINGS-BLADET 445

Vore Læsere har Ordet Hvem skal have Brugsforeningens

Post? |

I sit lille Indlæg heroin tillader »en trofast Læser af »Brugs-Bladet«« sig

at skrive: »Selv den flinkeste Uddeler kan jo glemme en Ting — det er jo men-neskeligt — og der kan ogsaa være Ting, som man i sil stille Sind ønsker at glem-me, og saa sker det jo, mærkværdig nok, at det glemmes.«

For at blive i den ærede Indsenders Stil, vil jeg fortsætte saaledes: Selv den flinkeste Formand kan glemme en Ting —- det er menneskeligt — og der kan ogsaa være Ting, som man i sit stille Sind ønsker at glemme, og saa sker det jo, mærkværdig nok, at det glemmes!

Dette kan nemlig med lige saa stor Ret skrives om »Formanden«, som det kan skrives om »Uddeleren«.

Der er mange flinke Uddelere og mange flinke Formænd og Tillidsmænd indenfor Brugsforeningerne. Hvorfor saa kaste den Sten ud mod Uddelerne, som den trofaste Læser gør i de her an-førte Sætninger, selv om han kender en Uddeler, der har nogle Fejl. Det har vi andre ogsaa, men det var dog vist ikke nødvendigt at fremføre dette Klagemaal for »Brugsforenings-Bladet«s tusindtalli-e Læsekreds. Det maatte kunne ordnes den hjemlige Kreds. Hvem der skal have Brugsforeningens

Post, er og bør, som vor ærede Redaktør skriver, sikkert være et indre lokalt Spørgsmaal, som de enkelte Brugsfor-eninger maa ordne efter eget Behov.

Angaaende Fakturaerne vil det for Uddeleren være mest praktisk, at de af-leveres i Udsalget. F. 1). B.’s Fakturaer kommer altid — her i alt Fald — een Dag bag efter Varerne, og skal de saa om ad Formand eller Regnskabsfører, før Uddeleren faar dem, bliver det end-nu mere besværligt, end det er, at faa skrevet Pris paa og ordnet hjemkomne Varer.

Til Slut kan jeg igen, med en enkelt Forandring blive i den forrige Indsen-ders SI il: Men for at der ikke skal stik-les særlig til vor Formand, undertegner jeg mig som

en anden trofast Læser.

Jeg finder det beklageligt, at Indsen-deren ikke direkte kan ordne den Slags neutrale Forhold med Uddeleren uden at skulle gaa Omveje. Hadsten og Omegns

Brugsforening. N. P. Fugldahl. Uddeler.

*

T/d mener, at Spørgsmaalet om Posten næppe med Udbytte kan give An-

ledning til yderligere Indlæg. Derfor: Tak for denne Gang! Red.

Bagekursus — Agitation.

Det har glædet mig at læse Hr. Viggo Nielsens Indlæg om Fru Andersens

Bagekursus, saa meget mere som hun for Aar siden holdt Bagekursus her i Hadsten og udviste en sjælden Dygtig-hed paa dette Omraade.

Paa Opfordring var vi en Del Udde-lere, som med en Anbefaling søgte at støtte Fruen i hendes Arbejde, ikke alene for selve Bagningen; men vi fandt, der laa en stærkt Agitation for F. D. B.’s Varer i disse Kursus, idet nemlig Fru Andersen anbefaler stærkt og bruger kun F. I). B.’s Varer, og derigennem er det jo en glimrende Reklame for Brugs-foreningerne. Jeg finder det kun under-ligt, at Fruen ikke har mødt mere Vel-villie hos F. D. B. Jeg ved nemlig, at Fru Andersens Henvendelse til F. D. B. kun har givet negativt Resultat, hvilket jeg ikke kan forstaa. Det er jo klart, al det ikke er let paa egen Haand at føre saadan en Agitation igennem.

Det skulde derfor glæde, om Brugs-forenings-Bladet kunde hjælpe til, at

FRA ARBEJDET HJEMME OG UDE (Fortsat fra Side 440.)

vedstadens Brugsforenings Agitationsle-der, Hr. Engelbert Nielsen, meddeler os, bliver det et Lystspil med den tiltalende Titel »Naar Haverne blomstrer«. Pre-mieren finder Sted den 8. Oktober, hvor-efter det vil blive fremført en hel Del forskellige Steder i København og Om-

Il.

O m ovenstaaende har en Læser rettet Forespørgsel I il F. D. B.’s Ledelse.

Bladets Svar er fuldstændig korrekt, idet Redaktionen svarer, at Brevene bør adresseres til Brugsforeningen, og at det da bliver dennes Sag at afgøre, hvem der skal modtage Posten. — Grunden til, at jeg har skænket dette min Op-mærksomhed, er Spørgerens »Puf« til Uddelerne i Tilfælde af, at denne mod-lager Posten: »Der kan være Ting, som selv den flinkeste Uddeler i sit stille Sind ønsker at glemme, og saa sker det jo, mærkværdig nok, at det glemmes.« Ja, det var store Ord, Hr. Ubekendt, Ord, som vi Uddelere ikke ønsker at lade sidde paa os. Men da Manden — jeg regner med, at det er en Mand, og vi Uddelere plejer jo at staa os godt med Damerne — skjuler sig under Anony-mitetens Forhæng, finder jeg ingen An-ledning til Diskussion med ham. Men jeg vil dog ikke undlade at bemærke, at det eneste rigtige selvfølgelig er, at For-manden modtager Posten, vel at mærke, naar den straks afleveres til Uddeleren, for at denne kan foretage de daglige Ændringer i sine Prisbøger. Saaledes har vi det her, og jeg tror, det er saa-ledes de fleste Steder.

egn i de kommende Maaneder. *

Dansk Mejeribrug i Tal. T/" ontoret for Mejeri-Statistik, hvis Le-^ der er Kontorchef L. P. Frederiksen.

har for nylig udsendt Danmarks Mejeri-Statistik 1932 omhandlende 35. Aarsbe-retning om Mejeri-Drifts-Statistikken og 29. Aarsberetning om Smørpris-Statistik-ken.

Af det meget omfattende Materiale skal vi kun meddele Hovedtallene fra Drifts-Statistikken, henholdsvis for sid-ste og næstsidste Regnskabaar for Meje-rierne :

1930-31 1929-30

Antal Andelshavere pr. Mejeri 144 14(5

Antal Køer pr. Mejeri 1115 1097 Aarlig Mælkemængde kg pr. Ko 3128 3151

Mælkens gennemsnit lige Fedtprocent 3,70 3,67

Forbrug af Fedtenheder pr. kg Smør 86,5 86,5

I-'orbrug af kg Mælk pr. kg Smør 23,5 23,7

Folk blev mere opmærksomme paa disse Kursus. Redaktionen stiller sig jo vel-villigt. Det er som sagt ikke for nylig, at Fruen er begyndt, men der skal sik-kert baade Tid og Velvillie til saavel fra Medlemmernes som fra Uddelernes Side.

At udgive Brugsforenings-Bladet som Ugeblad vilde sikkert være et Skridt i den rigtige Retning. Det er jo en let Maade for os Uddelere at komme i For-bindelse med Medlemmerne paa. Gang paa Gang bliver det slaaet fast, at Va-rerne saavel som Priserne er helt rig-tige. Den i Øjeblikket herskende økono-miske Krise maner mere end nogen-sinde Medlemmerne til at slutte sig sam-men om Brugsforeningerne til Gavn for sig selv og Andelsbevægelsen i sin Hel-hed. Hadsten og Omegns

Brugsforening. N. P. Fugldahl. Uddeler.

*

Den saakaldte Eddike-Extrakt. Vi er anmodet om at optage

følgende:

For nogen Tid siden advarede vi i dette Blad Brugsforeningerne mod at lade

sig vildlede af Navnet paa en fra en Mand i Ollerup hidrørende Vare, benæv-net »Eddikeekstrakt«.

Da vi har bragt i Erfaring, at vore Oplysninger ikke er kommet til alle Brugsforeningers Kundskab, ønsker vi herved paany at henlede Opmærksom-heden paa, at den Brugsforening, der kø-ber »Eddikeekstrakt« i den Tro, at den derigennem opnaar at kunne forsyne sine Kunder med naturbrygget Eddike i Extraktform, narrer baade sig selv og Kunden. — Ollerup-Extraktens væsentlige Bestanddele er nemlig ikke andet end ren og skær fortyndet Eddikesyre.

Foreningen af Eddikebryggere i Danmark.

Indvejet Mælkemængde, kg pr. Mejeri

De virkelige Driftsud-gifter (uden Ostepro-duktions-Udgifter) pr. 1000 kg Sødmælk ...

De reducerede Driftsud-gifter pr. 1000 kg Sød-mælk

Gennemsnits - Smørpris pr. kg

Netto-Fortjeneste pr. kg Mælk anvendt til Oste-lavning, efter at Smør-værdien i Sødmælken (naar denne ikke er opgivet) er beregnet efter Gnst.-Forbrug og Gnst.-Smørpris og Skm. ansat til Gnst.-Notering (2,4 Øre pr. kg)

Aarsudbytte pr. kg ind-vejet Sødmælk

1930-31 1929-30

3549364 3485605

Øre Øre

1165 1234

733 770

217,7 265,2

0,49 0,04

10,6 12,6

Vor »Knipse«-Kon knrrence. Oom sædvanlig er der mange, der har

sendt os gode Fotografier til vor »Knipse “-Konkurrence, og da der af denne Aarsag endnu mangler lidt i, at vi har afsluttet Bedømmelsen, og da vi jo ogsaa gerne skulde have nogle flere Fotografier frem i Bladet, førend Be-dømmelsen falder, maa vi udskyde Med-delelsen om Præmierne til i hvert Fald næste Nummer

44G BRUGSFORENINGS-BLADET 1932

S tatsfængslet i Ottavva laa en Dagsrejse fra Trois Rivieres og Shawinigan Fails, eller maaske skulde man sige det

omvendt, at Shawinigan Fails laa saa langt oppe under Labrador, at der var en Dagsrejse med Toget ned til Canadas Hovedstad. Da Forbrydelsen var begaaet oppe i Nærheden af la fleuve de Set. Maurice (Set. Maurice-Floden), blev Fangen ført til Endestationen for Jernbanen mellem Grandmere og Ottawa, for med Toget at transporteres til Fængslet.

Han var en forhærdet Fyr, den samme George Sabine, en Vagabond og Omflakker, en Slagsbroder af første Skuffe, en Mand, der tilbragte sit Liv mellom Storbyernes Bærme og Fængslets talrige Fanger, hvoraf mange var hans Kamme-rater og Omgangsfæller i »Privatlivet«. Sabine, som blandt sine Standsfæller gik under Navnet »Huggeblokken«, havde det for en degenereret Menneskesjæl højst mærkelige: han var i Besiddelse af en enestaaende Hukommelse. F. Eks. huskede han fra Gaardturene i Statsfængslet i Ottawa og fra Arbejdssalene sine Lidelsesfællers Ansigter, og havde han éngang bemærket sig en Fanges Nummer, glemte han det aldrig. Navne tog han sig ikke saa meget af. Han havde det som Soldaterne fra Fronten, de huskede deres Kamme-raters Ansigter og Numre, uden at tage Notits af Navn, Stil-ling eller Rang. 1 den særlige Verden, hvor han færdedes, spillede Øgenavnene, Numrene og Ansigterne den Rolle, hvor-ved man identificerede hinanden, og naar George Sabine ikke havde andet at bestille, f. Eks. i sin Ensomhed i Cellen, sad han og tænkte paa sine gamle Kammerater, fremmanede deres Ansigter, Numre og Øgenavne for sig. Naa, det var dengang! Hvor mon 412 er henne, »Egernet«, som vi kaldte ham, eller 289, »den blaa Dreng«, eller 101, »Stumme-John«, der aldrig sagde noget, antagelig fordi han var i daarligt Selskab og for »fin« til at sidde bag Laas og Slaa. Sabine var dog ikke mere forhærdet, end at han var en god Kam-merat —, og det var et virkelig godt Træk hos ham, at han holdt af at mindes gamle Dage og kunde ærgre sig tildøde, naar han havde glemt en Kammerat fra svunden Tid.

Den Aften han, ledsaget af to civile Politimænd, kom til Grandmere for at tage Toget over Shawinigan Fails og Trois Rivieres til Hovedstaden, kunde George Sabine se med et halvt Øje, at hans Ledsagere var mere trætte end han selv af Turen gennem Skovene helt oppe fra Set. Maurice-Floden.

»Endelig fik vi fat paa Dem, 92,« sagde den ene af Politi-mændene, »det var jo Dem, der lavede den lille fine Forret-ning' hos Købmanden i LaTuque? Var det ikke Dem, Sabine? Tilstaa De hellere, saa slipper De billigere. De ved, denne Gang faar De ikke under fem Aar.«

Dot gav ot Sæt i Vagabonden. Fem Aar? Han skulde be-røves sin Frihed i fem Aar? Han skulde ikke se Kamme-raterne i Montreal i denne lange Tid, eller de »Gamle« oppe paa Floden, Fribytterne, Jægerne og Fiskerne oppe paa Set. Maurice-Floden, Saguenay-Floden og Perisda-Floden, oppe i

det vilde, haardhjertede Labrador, det kolde, hjemløse, fesi lige og lovløse Central-Labrador, hvor Kammeraterne drev Jagt for egen Regning, — Laksefiskeriet, Skovhugst og Tusk-handel med Kolonisterne i Civilisationens Udmarker. Fem Aar? Skulde han virkelig sidde stille i fem Aar, sige Farvel til sin Frihed i fem lange Aar?

De var kommet op i Toget, og det buldrede af Sted gen-nem Skovene ud paa Sletten omkring Shawinigan.

George Sabine havde taget sin Beslutning. Han vilde ikke med sin gode Vilje »ind« i fem Aar. Han vilde se at und-slippe sine trætte Vogtere. Toget var et lille Lokaltog, det »kørte stærkt nok; men han haabede at kunne komme af, inden han i Trois Rivieres skulde over i Hurtigtoget fra Ouebec, for det var den visse Død, hvis han vilde hoppe af det. Han sad og saa ud i den nordlyse Nat, det var Canadas kolde, men lyse Foraarsnat i Maj Maaned. Han gik ud af Kupeen, nu maatte det ske.

Ledvogteren i Krydset fra Garneau—Junction var en halv-gammel Franskmand, Vaville, der boede alene med sin Dat-ter i den ensomme Ledvogterbolig, som laa ved Banelinien mellem Shawinigan Falis og Trois Rivieres. I de tyndt be-folkede Egne omkring Set. Lawrence-Floden gaar Livet stille og ensomt, og den eneste Afveksling for Madeleine Vaville var Toget, der kom og gik. Strengt opdraget af en syg, dybt religiøs Moder og en alvorlig, indesluttet Fader var hendes samtlige tyve Aar forløbet uden anden Afbrydelse end den, at Moderen var død pludselig, da Datteren var fjorten Aar. I seks Aar havde hun holdt Hus for Faderen, urokkelig tapper og pligttro, bærende Afsondrethedens tunge Lod med en Rankhed og Pligtfølelse, der forædlede det rene Ungpige-ansigt og Blikket i de klare mørke Øjne. Sin Fader talte hun -ikke meget med. Han læste Aviser, sin egen franske Avis »La Presse«, som han holdt, den eneste Luksus han til-lod sig, og de Aviser, »The Gazette« og »The Montreal Star«, som Konduktørerne smed af til ham, naar Toget pas-serede-

Vaville sad og læste, da Telefonen ringede og meldte Toget.

»Skal jeg lukke?« spurgte Madeleine og vilde rejse sig fra sit Sytøj.

»Nej, det er sent. Du skal gaa i Seng, mit Barn. Du har siddet for længe oppe de sidste Aftener.«

»Far, skal vi ikke snart tage en Tur ind til Montreal?« »Hvad skal vi dér?« spurgte Vaville mørkt. »Ind og se nogle Mennesker.« »Ser du ingen Mennesker her?« »Aldrig. Iler kommer jo aldrig nogen og besøger os?« Telefonen kimede. Vaville rejste sig, tog Røret, svarede og ringede af.

1932 BRUGSFORENINGS-BLADET 447

Han gik ud af Hytten og lod Døren staa aaben ud til den lyse Nat. Leddet laa et Hundrede Meter fra Huset. Han tog Lygten i Haanden og stillede sig ud ved Skinnerne. Langt ude lyste Lokomotivets Lyskegle mellem Højderne. Han blev staaende, til Toget, rystende Jord og Skinner, var pas-

»Hvor kommer du fra?« »Oppe fra Floden. De tog mig paa Set. Maurice’n — efter

den lille, fine Forretning hos Købmanden i La Tuque.« »Skulde du have været til Ottawa?« »Ja.«

seret. Da han var paa Vej tilbage til Hytten, slog det ham, at

Døren var lukket. Han havde med Forsæt ladet den staa aaben for at forny Luften i Stuen. Det kunde være Made-leine, som havde lukket den. Eller var det Blæsten, som havde slaaet den i? Lampen brændte endnu. Pludselig — Han standsede, slukkede Lygten .... Han hørte Stemmer derinde.

»Min Far kommer straks;« hørte han Madeleine sige. »Lad mig — faa lidt Vand, Miss,« sagde en ru Stemme. Vaville blev angst. Hans Hjerte bankede. Han rev Døren

op og traadte fast ind i Stuen. Det var en Vagabond. Han var snavset. Hans Haand

blødte, som om han var faldet og havde slaaet sig. »Hvem er De? Hvad ønsker De?« spurgte Vaville stak-

aandet, mens Ordene snublede over hinanden. »Jeg vil ha’ — no’et at drikke,« stammede Sabine for-

pustet. »Deres Datter « Ledvogteren afbrød, henvendt til Madeleine: »Hent lidt Vand, og gaa i Seng.« George Sabine havde staaet og set paa Vaville. »Jeg sprang af Toget.« »Hvad gjorde De?« »Ja, jeg gjorde,« fortsatte Sabine trodsig. »Jeg stak af fra

dem. — For Resten synes jeg, jeg kender Dem.« Han saa igen paa Vaville. — Nej, han stirrede paa ham,

som forsøgte han at genkende ham. »Kender mig? Hvad skal det sige?« spurgte Ledvogteren

forvirret. »Ja, men — ja, men det er jo 101. — Er du ikke 101?« Sabine stødte med et Genkendelsens Smil til sin gamle

Kammerat. »Hvad er det, du hedder?« »Jeg hedder John Vaville. Jeg er ansat ved de cana « Sabine afbrød med et Udraab: »Rigtigt! »Stumme-John«! Det er jo »Stumme-John«! Kan

du ikke kende mig? Kan du ikke kende 92? De kaldte ham for »Huggeblokken«! Naa, her er du havnet, 101?«

Vaville rystede over hele Kroppen. 101? »Huggeblokken«? Det løb rundt for ham. — Men én Ting var han klar over — Madeleine maatte intet faa at vide. Han sprang hen og luk-kede Døren til Køkkenet.

»Jeg kender dig ikke. Jeg ved ikke, hvem du er. Jeg hed ganske vist »Stumme-John« dengang. Jeg havde ingenting gjort. Det var uretfærdigt, at jeg fik to Maaneder.«

Madeleine traadte ind med Vandkaraflen.

»Tak, Tak,« stammede Sa-bine.

Han saa paa Datteren. Han blev næsten tavs ved at se hendes Skønhed, hendes rene Ansigtstræk og klare Øjne.

»Op i Seng, siger jeg,« sner-rede Vaville nervøst. »Klokken er over Midnat.«

Madeleine for forskrækket ud af Døren.

»Tyssch,« sagde Sabine be-roligende. »Jeg skal ikke røbe dig. Jeg skal ingenting sige, 101 .«

»Jeg hedder ikke 101. Jeg hedder John Vaville — og jeg vil kaldes ved mit hæderlige Navn. Jeg havde kun laant det Tømmer fra Densters Miil. Der var nok af det. Jeg vilde have lagt det hen igen — eller betalt for det — men Denster, den Slyngel, meldte mig. Dot er mange Aar siden — det er glemt nu.«

»Ja, vist saa — vist saa,« beroligede Sabine. »Jeg kan vel nok være her i Nat?« føjede han til.

»Nej, saa kan jeg ikke have dig her.« »Hør nu, »Stumme-John« « »De vil søge efter dig.« »Netop derfor skal du skjule mig.« »Jeg kan ikke. — Madeleine bliver urolig.« »Hun skal ingenting faa at vide, siger jeg jo.« »Du maa gaa. Og det skal være nu.« »Naa, jeg skal altsaa fortælle din Datter et og andet om

dig?« spurgte Sabine truende og rejste sig brummende fra Bordet, hvor han havde sat sig.

Vaville følte det, som om han svævede i en Livsfare. Som om nogen vilde tage hans eneste Glæde, Datteren, fra ham. Skulde han jage denne Mand ud? Eller skulde han slaa ham ned? Ringe til Trois Rivieres og melde ham? Tankerne for raadløst omkring i hans Hoved.

Han fik en Idé. Han vilde lade Lyset brænde og sidde oppe hele Natten og underholde ham. Blot Madeleine vilde falde i Søvn. Saa mærkede hun ikke noget.

Han satte noget Service, en Kuvert frem for Gæsten. Han hentede Mad i Køkkenet. Franskmænd er kloge og bereg nende. Sabine tøede op. Han blev mæt. Han blev mild og medgørlig. Han fortalte om sit Vagabondeliv og sin Omflak ken. Og Vaville hørte taalmodigt paa den farlige Gæst.

Da det lysnede hen paa Morgenen, sagde Sabine: »Hvordan kommer jeg videre?« »Du maa gaa til Trois Rivieres.« »Kommer der ikke noget Tog?« »Jo, der kommer en »Slæber« fra Shawinigan Fails om en

halv Time.« »Det ta’r jeg.« »Hvordan?« spurgte Vaville. Han forstod ikke. »Du lader være med at sætte Signalet, saa standser

Toget.« Vaville protesterede. »Det skal ikke holde her.« »Det skal holde,« brummede Sabine. »Ellers tror jeg, at

jeg maa op og sige Farvel til din Datter.« Telefonen ringede.

»Det er »Slæberen«, der gaar fra Grandmere,« sagde Vaville.

»Kom, lad os gaa uden-for.«

George Sabine saa op til Vinduet, hvor Madeleine laa og sov. En køn Pige, tænkte han. Fred med hende! Han ligesom saa hende for sig. Han følte, at det var hendes Person, hendes Skønhed og Renhed, der havde holdt Ulykken bor-te fra Hjemmet.

»Du lader være at sætte Signalet?«

Vaville nikkede. De var paa Vej ned til

Krydset. George Sabine gav ham Haanden og listede i Morgendæmringen ud ad Jern-banelinien.

Toget tudede og tudede. Først da det holdt stille, satte Vaville Signalet.

»Kniber det med at komme ud af Fjerene?« raabte Loko-motivføreren med et bredt Grin, da Jorden og Skinnerne rystede under Toget, som gled forbi.

Da var George Sabine naa Vej ud i Verden.

448 BRUG *4 FOR E N INGS-BLA I) E T 1032

^onfirmatlonssko

til de unge j'j errer

Prima Lak.

Art. 2195 Nr. 39—46

Kr. 14^

Prima sort Box.

Art. 2196 Nr. 39—46

Kr. 1355

Prima Lak.

Art. 2306 Nr. 37—39

Kr. 12——

købes i , Hønes i ^rjjsfononingen

DOCENT N. J. FJORD OG DE FØRSTE HUSHOLDNINGS-FORSØG (Fortsat fra Side 437.)

og at Termometrene kunde aflæses under Kogningen. Det viste sig nu, at Temperaturen inde i Kødet steg ret lang-somt, og Stigningen foregik selvfølgelig langsomst i Midten af Stykket.

Fjord udførte en Række Forsøg hermed og efter at have foretaget nøje Gennemprøvning paa Laboratoriet, og det havde vist sig, at den Temperatur, man naaede i den forud beregnede Tid, ikke afveg mere end 1—2 o fra den Tempe-ratur, man ønskede at naa, lod man det med lige saa godt Resultat blive prøvet i Husholdninger. Ligeledes blev det prøvet, hvorledes det gik ved Stegning baade i Husholdnin-ger og Bagerier, og man fandt ganske det samme Forhold som ved Kogningen.

IV. T Ted Forsøgene med Kogning af Kød saa Docent Fjord, at v »Kogning« ikke skal opfattes saaledes, at det kun er

Temperaturen ved Vandets Kogepunkt, som bevirker de Omdannelser i Kødet, der betegner, at Kødet anses for at være tilstrækkelig kogt. Blot et lille Stykke under Kødets Overflade blev de 100 °, hvorved Vandet koger, ikke naaet, og allerede naar man havde naaet 70 °, vil Kødet blive be-tegnet som gennemkogt eller gennemstegt. For at vise at Kogning ikke var nødvendig, prøvede han at »koge« Suppe ved at lægge Kød i Vand, som blev holdt paa godt 80 0 i 3 Timer. Baade Kød og Suppe blev udmærket. Han prøvede ogsaa at maale Temperaturen i en Gryde kogende Grød, og det viste sig, at det kun var ved Grydens Bund, der var 100 2—3 cm derover var der 88 0 og i Overfladen kun 65°. Efter rask Omrøring var hele Grydens Indhold 75°.

Fjord kendte fra sin Hjemegn en Fremgangsmaade ved Kogning af Grød, som gik ud paa, at Grødgryden blev bragt i Kog og derefter pakket godt ind i et eller andet, der kun-de holde paa Varmen. For ca. 30 Aar siden har jeg set Metoden praktiseret i Vestjylland paa følgende Maade: Den almindelige Aftensmad var hele Byggryn — altsaa afskallet, hel Byg — kogt i Kærnemælk med Sødmælk til. Grødgryden med en passende Mængde Gryn og Kærnemælk, dækket med et ret tætsluttende Trælaag, blev bragt i Kog ved Tilbered-ningen af Middagsmaden, pakket ind i Papir eller Tøj, sat ned i Sengehalmen i Pigens Seng og dækket med Dynen Naar Grøden skulde spises ved 8-Tiden om Aftenen, var den varm og velkogt. Lignende Fremgangsmaader er sikkert anvendt andre Steder i Landet, og omtrent samtidig med at Fjord arbejdede paa at sætte Princippet i System, fandt en svensk Officer det praktiseret i Norge. Han var ikke saa uegennyttig som Fjord, idet han konstruerede en Kasse fo-ret med Kohaar, som han tog Patent paa, og som er blevet brugt i den svenske Hær.

Fjord satte denne hjemlige Fremgangsmaade i Forbin-delse med de Erfaringer, han havde gjort, og sluttede af denne Forbindelse, at det var muligt at koge Mad, uden at stadig Varmetilførsel var nødvendig, blot den varme' Gryde blev isoleret saaledes, at Varmen ikke kunde slippe bort. Han prøvede en Række Stoffer som Hø, Kohaar, Uld, Bom-uld og Fjer for at finde det bedste Isolationsmateriale, og det viste sig, at de to førstnævnte var lidt daarligere end de tre sidstnævnte. Dernæst eksperimenterede han med at faa fremstillet den mest praktiske »Høkasse« og lavede til sidst et Apparat, som i hans Beretning om Forsøgene: »Om den saakaldte Kogning i Hø« er beskrevet paa følgende Maade: »Yderst en Papkasse beklædt med Sækkelærred, in-derst en rund Kasse af tyndt Jernblik, hvis Sammenføjnin-ger for ikke at ruste bør loddes indvendig. Papkassen er omtrent 10 cm videre og mindst l‘2y, cm højere end Blik-kassen; mellem begge stoppes kartet Bomuld eller Uld, La-get bliver altsaa 5 cm tykt; det er ikke nødvendigt at stoppe videre fast. I Udstopningen i Bunden anbringes 4 smaa Træ-klodser 5 cm høje, saa Bomulden ikke presses sammen. Ved Blikkassens øverste Rand anbringes en smal Strimmel Tøj,

1932 BRUGSFORENINGS-BI. AD ET ' 449

der kan stoppes ned ved Papkassen og saaledes dække Bom-ulden. Hertil kommer en Pude, ligeledes løst stoppet med Bomuld. En Papring 5 cm høj inden i Puden gør samme Tjeneste som Klodserne i Bunden. Puden bør være lidt større end Papkassen, saaledes at den, lagt paa og stoppet ned, slutter tæt til Siderne.

Den Kedel eller Gryde, som skal anbringes i Apparatet, bør passe ret nøje til Blikkassen, der maa ikke være mere end 1—2 cm Spillerum, og den bør være forsynet med et Par Hanke, som kan falde ned over Laaget, saaledes at de er lette at faa fat paa.

Et Apparat til en Kedel, hvori der kan koges 12—16 Liter, vejer 6 kg. Blikkassen deri vejer 1,5 kg, og da Jernets Varmefylde er 0,11, bruger det til Opvarmning samme Var-memængde som 105 cm3 Vand. Dette Varmeforbrug er uden Betydning.«

Varmeholderen, som Fjord oftest benævner sin »Hø-kasse«, blev nu gennemprøvet dels i Byhusholdninger i Land-bohøjskolens Nærhed og dels i Landhusholdninger omkring i Landet. Paa Grundlag heraf giver Fjord en Del praktiske Anvisninger, hvoraf der i det følgende skal anføres nogle.

Hvis man sætter lidt Mad i en stor Varmeholder, er det ikke sikkert, at Kogningen lykkes, fordi Temperaturen da vil falde for hurtigt. Varmeholderen maa være afpasset ef-ter Husholdningens Størrelse.

Man maa altid sikre sig, at det, der sættes i Varmehol-deren, er i Kog. Dampboblerne skal naa helt til Overfladen, og der skal staa en Dampstraale ud mellem Laaget og Gry-den. Vandet kan begynde at »summe« allerede ved 50—65 °, og der er mange, der lader sig narre og tror, det koger.

Grød, Vælling og Kartofler kan sættes i Varmeholderen straks efter, at Kogningen er begyndt. Kød skal koge 'A Time, for at der kan være trængt en Del Varme ind i Kødet. Vandgrød bliver lige saa god som ved Kogning over Ild, medens Grød kogt i Mælk bliver mindre fed, fordi der ved Kogning over Ild fordamper en Del Vand, og der da bliver forholdsvis mere Ostestof og Fedt tilbage. Grynene koges mindre ud i Varmeholderen, fordi de ikke mases ved Om-røring. Grød kan koges i samme Tid som over Ild, hvor-imod de fleste andre Retter behøver noget længere Tid i Varmeholderen. løvrigt behøver man ikke at frygte, at Ma-den skal staa for længe i Varmeholderen — selv 2—3 Timer, efter at den er færdigkogt, giver ikke forkogt Smag eller Udseende.

Der blev ogsaa paabegyndt Forsøg med at koge flere Ret-ter f. Eks. Formad og Eftermad samtidig, men Fjord beteg-nede Resultaterne af disse Forsøg som foreløbige, og saa vidt det kan ses, har han aldrig senere omtalt de endelige Resultater — hvad enten det nu skyldes, at de endelige Re-sultater ikke var tilfredsstillende, eller — vel snarere — at Fjord aldrig har faaet Tid til at vinde saa mange Erfarin-ger, at han har fundet det Umagen værd at omtale dem. Til Brug ved disse Forsøg indrettedes Kasseroller, som kunde stilles ovenpaa hverandre i en Kedel. Maden blev tilberedt i Kasserollerne, som derefter blev stillet ned i Kedlen med Vand til Randen af den nederste Kasserolle. Vandet i Kedlen blev bragt i Kog, og Kedlen med Kasseroller sat i Varme-holderen.

Det blev jo ikke Fjords Varmeholder, som fik Betydning for Husholdningen, men den rigtige Høkasse — Kassen fyldt med Hø, hvori der er en Fordybning, som Gryden kan sæt-tes ned i. Denne havde Fjord ved de første Forsøg prøvet baade med Hø alene og med Fordybningen foret med Tøj, og en Del af Forsøgene med forskellige Materialers Evne til at holde paa Varmen blev udført i en lignende Høkasse; men han havde kasseret den igen, fordi han syntes, at Sod og Em fra Gryden og Madspild gjorde den uappetitlig i Modsætning til Varmeholderen, hvor alt saadant let kan vaskes af den indvendige Blikkasse. At Høkassen alligevel blev den, der kom til Ære og Værdighed, skyldes maaske Husmoderens større Behændighed med Hensyn til at und-gaa Tilsmudsning. (Sluttes i næste Nummer.)

Q v

faas i enhver

Brugsforening.

Spørg efter den illustrerede

Prisliste.

RAFDELING

450 BRUGSFORENINGS-BLADET 1932

tf o<*

Ingen anden Shampoo kan give Deres Haar en saadan Skønhed — gøre det saa blødt, glansfuldt og bølget.

B UTYWAVE er engelsk og fremstil-les i Danmark. Køb det i Brugsen!

Vandshampoo: 0.45. Tør Shampoo: 1.50 og 0.60.

BUHWåXE SHAMPOO.

Lille Peter Brugs’s store Oplevelser. Et Eventyr i Hundedagene.

Uddeleren: Jeg ved ikke, hvordan jeg skal faa de Varer hen til den nye Dyrlæge. Drengen tør ikke, for Dyrlægens Hund bed ham i Buksebenet sidst, og der er hel-ler ikke andre, der tør!

Peter: Gi’r De en »Comtesse«, ' skal jeg spille Bydreng. Mig skal Hunden ikke gøre noget, og desuden er Kasketten det eneste, jeg er næn om.

Uddeleren: Jeg hol-der 3 »Comtesser« paa, at De ikke klarer den!

Peter: Nej, lille Hund — mig kan du ikke skræmme! Og selv om du holder nok saa meget af Ben, saa tror jeg ikke, at Stylteben er særlig velsmagende og sunde for Fordøjelsen!

Peter: Det er vel nok en fiks lille Op-findelse denne: »Uska-deligt Middel mod glubske Hunde«. Og selv om jeg ikke tjener nogen Formue paa Patentet, kommer det i al Fald til at koste Uddeleren 3 »Comtesser«!

Peter: Hjælp — Hjælp — kan du dy dig, Hund —- min dej-lige Kasket — jeg melder dig til Politiet — det er forbudt at foretage et Hovedan-greb paa sagesløs Per-son!

Peter: Jeg forstaar ikke, at denne her Edison i Amerika tur-de gaa og opfinde saa meget. Ganske vist gaar Opfinderne sjæl-dent i Hundene, men til Gengæld ryger Hun-dene i Opfinderne!

1932 BRUGSFORENINGS-BLADET 451

cSøven cZJim5 s år loer hjem:

Brugsen, 15. cis.

Kære Moder!

Tusind Tak for dit rare Brev — ja, et Par Takker ekstra

endda, fordi du har haft sær-ligt Besvær med at skrive det,

formedelst det er foregaaet med din nye Fyldepen, som jeg kan forstaa ikke har været let at styre. Tænk, at du og den hygge-lige Fru Svendsen fra nedenunder saadan gaar i Tivoli og lige mod Sæsonens Slutning kan være saa heldige at vinde en fin Fyldepen for 25 Øre i en Tombola! Til Lykke med den 1 Jeg er klar over, at den nok ikke er faldet dig saa godt i Haanden i første Omgang, fordi den er saa tyk i det, men man skal nu kun holde paa en Fyldepen med cirka to Fingre ligesom et Penne-skaft og ikke omklamre den med alle fem, som du har gjort, hvad der gør Skriften lidt vanskelig at læse. Xaa, jeg klarede da Paragrafferne, og nu, hvor vi igen har Aftener, er det jo helt hyggeligt at have noget at sidde og gruble over, og jeg kan trøste dig med, at dit Brev ikke var stort sværere at finde ud af end en Kryds- og Tværsopgave af Mellemslagsen. Med lidt Øvelse lærer du efterhaanden nok ogsaa at styre Uhyret, for det er ikke en Fejl ved den, at den er saa trind i det. Nej, de fleste Fylde-penne har det lige som de fleste Restauratører: De er lidt korpu-lente i Omfanget. Dernæst takker jeg, fordi du lykønsker mig til at være kommen af med Teltet — men Lykønskningen kom-mer faktisk en Postgang for sent, for jeg kan ikke lyve mig fra, at jeg igen er blevet Teltejer — i ret stor Stil endda. Ser du, kære Moder, Lillemose er jo ikke ligefrem nogen Storstad -— den er i al Fald ikke større, end at enhver af os altid ved, hvad der sker med alle de andre, og omvendt. Det varede derfor heller ikke længe, før hele Byen vidste, at jeg havde solgt mit ret nye Telt — og da det jo heller ikke er nogen Hemmelighed, at det er halvsløje Tider, saa var der selvfølgelig adskillige, der gik ud fra, at jeg ikke havde haft Raad til at holde Telt. Og er Folk nu ikke rare! For, tænk dig — allerede Morgenen efter, at jeg lykkeligvis var blevet Teltet kvit, kom Møllerens Dreng med 4 Kosteskafter og et mægtigt Stykke Sejldug, som engang i rider-nes Morgen havde smykket en Møllevinge, samt en venlig Hilsen fra Mølleren, der udtalte Haabet om, at jeg vilde kunne bruge det til Telt, hvilket vel nok var pænt af ham. Og kunde jeg saa vel andet end takke rørt hvad jeg ogsaa gjorde, da vores Vogn-mand et Par Timer efter overrakte mig en rigtig nydelig Presen-ning til samme Brug. Det her var dog kun Begyndelsen — for om Eftermiddagen arriverede der et splinternyt og fornemt Telt til mindst 25 Kroner fra min gode Ven, Dyrlægen, og lidt efter kom der et i »Indianerstil« fra Slagteren, der spurgte, om jeg monstro ikke kunde have nogen Fornøjelse af det, for det havde hans Drenge haft, da de var smaa. Det er ganske vist nogle Aar siden, for nu er den ene 28 med Fuldskæg, og den anden 26 med Bil, men derfor er Tanken jo lige pæn. Jeg takkede selvfølgelig løs — men da der Dagen efter strømmede en 6—7 nye Telte eller Portioner af Teltbehør ind, var jeg unægtelig godt paa Vej

til at kvæles i Tak, og jeg anede efter-haanden slet ikke, hvor mange Telte jeg raadede over. Men i Gaar Morges blev jeg dog klar over det. Pjevs og jeg var nem-lig oppe Klokken halv-seks for at pynte et Vindue om, i hvilket jeg havde lavet en rigtig nydelig Udstil-ling af »Fælles« Syren-Sæbe. Der var imid-lertid blevet saadan en Rift om denne

Sæbe, at vi nu kun havde dem i Vinduet tilbage, og da det vilde vare et Par Dage, inden vi fik frisk Forsyning, maatte vi altsaa give os til at sælge løs af Udstillings-Eksemplarerne. Medens jeg nu plyndrede Vinduet, forsvandt Pjevs, der altid har lidt af saa-vel Sæbe- som Vandskræk — og jeg var netop færdig med mit Arbejde, da han dukkede op igen. Med et svedent Grin om Læben trak han mig ud i Gaarden — og tænk — derude havde han rejst alle mine indkomne Telte paa Række og Geled, og det var vel nok et flot og broget Skue! Jeg var ikke rigtig klar over, om jeg skulde le eller græde — og det er jeg heller ikke endnu, for vil du ikke sige mig, kære Moder, hvad skal jeg med alle de Telte? Og dermed sendes dig en kærlig Hilsen — nej, mange kærlige Hilsener fra din altid hengivne og for Tiden særdeles leltrige Søren.

tHIoderne og solid Herresko r .A til "Hagen etter

Brun Box.

Hvalrossaal og

GummiFlasL

QRT

oo

ANSKUEU6GJ0RT UDDRAG AF RAPPORT OVER VASKEFORSØG PAA HUSHOLDNINGSLABORATORIET,

SORØ 1930*1932.

BURNUS¬ NAP

39leloden

Vaske-udgijt

Vaske- tid.

burnus-7fap

Burnus - JYap

Styrke af Mærred efter 50 Ganges Vask

jBurnus-Tfap

SÆBE¬ SODA

DTIetoden

SELVVIRKENDE VASKEPULVER

fttletodea

Sæbe-Soda

c fætre - Soc/a Selvvirkende Vaskepulver

cSabroe & Stepkenjea OSebenfavn,.

452 BRUGSFORENINGS-BLADET 1032

DA STORKENE REJSTE - FORTÆLLING FOR BØRN

TEKST OG TEGNINGER AF V. BOVENSE Hil LTE

Paa Taget af Præstegaardens Stuehus havde Storkene deres Sommerbolig.

Her havde de boet Sommer efter Sommer i snart mange Aar, og her følte de sig hjemme.

Nu laa Fru Stork i Reden og rugede sine Æg. Hun saa ud over det skønne, frodige danske Land, som hun elskede saa meget.

»Paapasselig maa man være med Rugningen,« tænkte hun, naar Tiden sommetider kunde falde hende lidt lang. Nej, hun vilde ikke gøre som Storkefruen ovre fra Herregaarden Tofthøj. Hun forlod Reden og Æggene hvert Øjeblik for at rende paa Visitter hos Naboer og Genboer — og se, nu kom hun ogsaa herover.

»Go, Da’, go’ Da,« sagde den næbrappe Herregaards-Storkefrue og tog Plads paa Tagryggen ved Reden.

Med Smil over Næbet sagde hun venligt: »Lille Frue, se hvor Solen skinner herligt, og i Mosen

derovre vrimler det med de dejligste store Frøer og i Engen med Orm. Og saa ligger De troligt paa Reden og ruger over Æggene og over Pligterne,« — hun smaalo, men den trofaste Præstegaards-Storkefrue ænsede ikke de fristende Ord, men svarede blot roligt:

»Ja, Frue, Ægrugningen er en hellig Pligt, der bringer saa uendelig stor en Glæde, naar den er overstaaet, saa at Un-gerne, levedygtige, velskabte og kønne, kan fryde Øjet og ens Moderhjerte.

Herregaards-Storkefruen følte Skammen ved sin egen Handlemaade og slog Øjnene ned.

Hun indsaa, at hun forsømte sin Moderpligt, og derfor blev hendes Børn i Reglen nogle smaa forpjuske-de Kravl, som intet duede til. Hun rejste sig og sagde med et elskeligt Smil om Næbet:

»Naa, søde lille Frue, nu maa jeg skam hjem igen; jeg har jo ogsaa Æg i Reden, og de skulde nødig blive kol-de — saa farvel, farvel, lille Frue.«

Snart var den trættende Gæst borte. Den lille Fru Stork puslede lidt ved Reden, lagde sig saa tilrette igen og nød Roen. Hun var en ærlig og stræbsom Natur, der, naar hun paa-tog sig noget, fuldførte det til Gavns.

Nu kom Hr. Stork hjem fra sin dag-lige Tur i Eng og Mose, og han havde, som altid, noget lækkert med hjem.

»Se her, min Skat,« sagde han og lagde en dejlig Frø hen til hende.

»Aah, hvor skal den smage,« sagde hun glad og saa kær-ligt op paa Storkefar, der frydede sig over hendes Glæde for Frøen.

Endelig var Rugetiden for-bi, og Hr. og Fru Stork var blevet velsig-net med tre vel-skabte og køn-ne Børn. Der begyndte nuen rigtig travl Tid for dem.

F'lere Gange daglig maatte Hr. Stork ud i Eng og Mose for at skaffe Mad til de for-slugne Smaa-fyre, medens Fru Storkemor havde travlt i Hjemmet. Læk-kerierne, som

Storkefar bragte, maatte hun saa hurtigt fordele i de skrigende Halse.

Ungerne var voksede til og skulde nu lære at flyve. Først var de lidt usikre, men de blev ved Dag efter Dag med ihærdige Øvel-ser og var da ogsaa til sidst blevet meget dygtige.

Hr. og Fru Stork besluttede nu, at en Flyvetur til Mosen skulde prøves.

Storkefar stillede Ungerne paa Rad ved Siden af Reden og talte:

»En, to tre — saa flyver vi!« De unge baskede med Vingerne,

og saa fløj de; de gled flot af Sted over Mosen, fulgt af begge Forældre-ne, der med Glæde betragtede deres smukke Flugt.

Ankommen til Mosen førte Storke-far hele Familien ud for at fange dejlige Frøer.

En snurrende Lyd fik dem alle forbavset til at stirre op, og da saa de en kæmpemæssig Fugl, der med vidt udspilede Vinger gled gennem Luften.

»Far!« raabte de, »hva’ — hvad er det for en Fugl?« De rystede af Angst for Uhyret, og den yngste fik en Frø for-kert i Halsen. Uha for en Angst. Storkefar maatte berolige dem og fortælle, at det var en Kæmpefugl med Mennesker i. »Men,« sagde han, »den gør os ingen Fortræd, saa vi kan rolig tage paa Farten igen.«

Saa fløj de en Rundtur ud over Landet, for Børnene maatte jo trænes til den forestaaende store Efteraarsrejse til Ægypten.

»Høsten var kommen. Der var Travlhed paa Markerne med at faa den modne Sæd i Lade. Træerne begyndte at iføre sig deres Efteraarspragt, de farverige gule og brune Blade.

Endelig oprandt saa Dagen for Afrejsen. Hr. og Fru Stork havde sendt de unge i Forvejen. Nu stod de selv dvælende et Øjeblik; —- der var jo saa meget at tage Afsked med. En-gen, Mosen, Møllen derovre paa Bakken, den store Poppel ved Indgangen til Haven, ja, og den rare gamle Præst, der altid havde sørget saa godt for dem med god Redeplads. Det var jo altsammen deres Hjem her i Danmark, de nu skulde forlade. De nikkede Farvel til det altsammen. Fru Stork viskede en stille Taare af Øjet og sagde:

»Farvel, du kære Hjem, der har huset saa megen Lykke og Glæde for os begge.«

Da lød Signalet til Opbrud. Et Brus af kraftige Vingeslag hørtes. Hr. og Fru Stork

lettede og fulgte med Flokken; bort — bort fra det nu snart kolde Nord til Sydens varme, solrige Lande.

Redaktør: cand. polit. A. Axelsen Drejer. — Redaktion: Njalsgade 15, København S. Udgivet af Fællesforeningen for Danmarks Brugsforeninger. Postekspedition: Søndre Boulevard 88, 1. Sal, København V.

Det Hoffensbergske Etabi.

Jiujjt Nyheder jF <*1^ i

m

i^lipovrp m Ml faaj i Bruq_rforeninqen,

Dtwirr 506y

\ :

Dessin 514

Dessin 8319

Dessin 506

Dessin 509

Dessin 519

Heluld, moderne teernet Mønster med Rib og spids Udskæring. Alder ca. 2-3 4-5 6-7 8—9 Aar Størrelse: 12 3 4 pr. Stk. Kr. 3.75 3.95 4,20 4.45

Heluld, moderne tærnet Mønster med Rib. Herre-Størrelse-. 5 6 pr. Stk. Kr. 4.90 5.20

Meleret med flot Jacquard Bort og Krave, Lynlaas. Alder ca. 2-3 4—5 6—7 8-9 10-11 12—14 Aar Størrelse: 0 12 3 4 5 pr. Stk. Kr. 4.15 4,70 5,25 6.10 6,90 7.70

Moderne Jacquard Mønster med Krave og Lynlaas. Størrelse: 0 12 3 4 5 pr. Stk. Kr. 4,50 5,25 6.00 6.85 7,65 8.45

Meleret med Bort og Krave. Størrelse: O 1 2 3 4 5 pr. Stk. Kr. 3,40 3.95 4.45 5,10 5,65 6,35

Alle Dessins er eget Fabrikat, heluldne med Rib og i moderne Farver.

DB TRIKOTAGEFABRIK

SE VORT NYE KATA LO G

i #—*1

.4^

ODERNEogBILLIGE Lysekromer faaes

GENNEM BRUGSFORENINGEN

FÆLLESFORENINGEN FOR DANMARKS BRUGSFORENINGER

Den første Fløjtekedel var dansk

Se efter Stemplet:

¥OSS

Den blev opfundet for ca. 35 Aar siden

og er blevet den typiske

danske Kedel. Hvorfor

saa købe den fra Ud-

landet — til Skade for

den danske Krone.

VOSS- Kedlen er dansk.

Fremstilles i

KOBBER - RUSTFRI STAAL - ALUMINIUM

ni

GAS - PRIMUS - KOMFUR - ELEKTRICITET

,r Deres K-akKei og paa et r med dybsort G'enestaa-

ik __ takket v*rf altid, og se . Pudsekraft. for S Ze&r4

* - ^har senoem-^

;værte. *•* næret den fø-

leOvnsværte, den kan nu tes i Daaser, synet med en m Oplukker.

OVNSVÆR«

De flydende °v””

Foretrækker Z£gRALlN sværte-forlang ^

ESSEX LAK FABRIKERET I LONDON FOR F.D.B.

Brug ESSEX GULVLAK ESSEX LINOLEUMSLAK ESSEX HVIDLAK Essex Universallak Essex Bodylak Essex Egetræslak Essex Vognlak Essex Mobellak Essex Slibelak Essex Ahornlak Essex Godsvognlak Essex Baadlak Essex Farveblandingslak

ESSEX ER ENGELSKE KVALITETSLAKKER, MEGET HURTIGTØRRENDE, GLANSFULDE, HOLDBARE OG BILLIGE.

ESSEX FAAS I ALLE BRUGSFORENINGERNE

Havdrup Trævarefabrik VED l_. PEDERSEN &. SØNNER, telefon 33

Anbefaler sig med

Hjulbører r- Havemøbler — Trappestole Høkasser — Strygebrædder — Trapper og Stiger i alle Arter — Vaskemaskiner

Mangeaarig Leverandør til Fællesforeningen.

Svejidborg Eddikefabriker Største Fabrikation og Salg

af Eddike

Fabriker:

Svendborg, Aarhus, Fredericia og Goteborg.

I ruma keLxicl^e

rxI^fc^JcJcecle ooj

x maxier rte fburve

faou i Bruopjorenmo|en.

EGET EABRIKAT DEMIN 53i

jlørrelie Nr. o 1 2 3 4 5 6

Par Kr °.7° °*75 1‘°° V 5 ,.35 1-45 1.65

F IlB TRIKOTAGEFABRIK