1. december 1954 - 27. årgang nr. 21 - Oplag A - B

EET ER SØKORT AT FORSTÅ

Børnenes julefest arrangement - program

og servering

FINANCIERINGEN af importen og eksporten

På grund af stigende priser og forøgede vare-mængder var værdien af Danmarks import og eksport i 1953 ca. fire gange så stor som før krigen, og financieringen af denne vare-omsætning har i de senere år stillet stadig større krav til landets pengeinstitutter.

For landbrugets vedkommende er værdien at eksporten steget fra 1 148 millioner kroner i 1939 til 3 844 millioner kroner i 1953, og som følge heraf har landbrugets andelsfor-eninger og andelsselskaber, såvel importe-rende som eksporterende, haft et stærkt sti-gende behov for kapital.

Andre pengeinstitutter deltager også i andels-selskabernes financiering, men ANDELS-BANKEN alene har ydet disse andelsfore-tagender lån og krediter til ca. 300 millioner kroner. Herudover har banken ydet andre

kunder, og ikke mindst de enkelte landmænd, lån og krediter til ialt over 200 millioner kroner.

Det er bankens indskudsmidler, der mulig-gør denne udlånsvirksomhed, og andelsfor-eningernes mange medlemmer kan ved at indskyde deres penge i ANDELSBANKEN sætte banken i stand til at fortsætte denne for landbrugserhvervet så nødvendige finan-

ciering.

Opret derfor en konto i nærmeste ANDELS-BANK — der findes 113 afdelinger og kon-torer spredt over hele landet. Vi finder den kontoform, der passer Dem bedst, og som giver den fordelagtigste forrentning af Deres penge.

ANDELSBANKEN A. m. b. A.

æ Feuerwehr i Sønderjylland er

LANDETS festligste

BRANDVÆSEN Hvad fugleskydningsselskaber, prop-

foreninger o. lign. er for det øvrige land, er De frivillige Brandværn („æ Feuerwehr") for Sønderjylland samti-dig med, at de også har et praktisk formål og danner rammen om et mor-somt folkelivsbillede.

Hvis man f. eks. kunne tænke sig at modtage et fakkeltog, er det en hæ-dersbevisning, som i denne landsdel ikke ligger helt uden for mulighedernes grænse, forudsat at man begynder i god tid som menigt medlem af „æ Feuerwehr" og bar den nødvendige tål-modighed. Det er nemlig kun æres-medlemmer med et langt livs tro tje-neste bag sig, som tør gøre sig håb om denne for en brandmand i og for sig helt naturlige ildens hyldest. Alle øv-rige korpsmedlemmer må nøjes med de større og mindre medaljer, blom-sterkurve og kasser cigarer, der nu kan falde af i ny og næ.

Der findes i dag 81 lokale, sønder-jydske brandværn med i alt små 2000 aktive medlemmer. Det vil sige, at disse frivillige brandværn i tal er større end de offentlige brandvæsener, og de-res udrustning er så god, at de i ikke få tilfælde er mere effektive på brand-stedet end et „rigtigt" brandvæsen. Disse frivillige, lokale brandværn er ganske enkelt foreninger, der veder-lagsfrit påtager sig kommunens brand-slukningsforpligtelser. Det offentlige stiller materiellet til rådighed, men hverken mandskab eller officerer mod-

Fakkeltog til æresmedlemmer.

tager honorar, og de fleste steder sør-ger korpset også selv for uniformerne.

Og for blæseinstrumenterne. Et me-get stort antal korps har eget orkester.

Samarbejde trods nationalstrid

Der knytter sig til disse brandværn den særlige omstændighed, at dansk og tysk her har kunnet arbejde sammen uden større politiske bataljer.

Ideen med brandværnene er sydtysk. Fra Sydtyskland trængte den nordover, voksede sig stærk i Nordtyskland og kom efter 1864 til Sønderjylland.

Tønder kom først, men i løbet af en forholdsvis kort årrække var hele landsdelen dækket. Det kunne ikke undgås, at tyskerne dominerede korp-sene, og at ledelsen lå i tyske hæn-der, og de dansksindede brandværns-mænd i Sønderborg har utvivlsomt fået sat deres tålsomhed på prøve, da de i 1878 måtte deltage i „takkefesten for uforglemmelige første kejsers redning fra morderhånd".

Med den tyske ledelse fulgte den tyske disciplin. Man lærte at marchere, at slå hælene sammen og at holde det kejserwilhelmske cyklestyrskæg striglet og snoet. Men efter øvelserne — og brandene — slog man sig så des mere løs. Man lærte således også at slukke tørsten. I Sønderborg synes reglemen-tet at have været lidt strengere end de fleste andre steder. Her hed det såle-des, at brandmændene skulle være om-klædt senest en time efter aftrædnin-gen, og der blev sendt kontrollør om-kring på byens beværtninger for at un-dersøge, om reglementet nu også blev overholdt. I tilfælde, hvor man vidste, at kontrollen tog sin opgave bogstave-ligt, kom værtshusholderne de ivrigt efterslukkende brandmænd til hjælp med jaketter og diplomatfrakker.

Der skal båndslag til

Efter den første verdenskrig og gen-foreningen blev, naturligvis, brandvær-nenes gamle tilknytning til det slesvig-holstenske Provinzial-Verband brudt, og ledelsen gled — dog ret langsomt — over til danske. Samtidig hermed blev kommandosproget dansk, og man forenede brandværnene i en ny søn-derjydsk organisation.

Hvor stilfærdigt det hele gik for

sig, ses bl. a. af det sønderborgske brandværns mødeprotokol. Den havde hidtil været ført på tysk, men pludselig en gang i 1923 indfører man uden kommentarer af nogen art dansk re-ferat. Så vidt man kan se, er hånd-skriften den samme og underskriverne af protokollatet de samme som før.

Brandværnsfanerne bærer i dag på-skriften: Gud til Ære, Nasien til Værn. Det er en direkte oversættelse af den gamle tyske brandværns-devise: Gott zur Ehr, dem Nåchsten zur Wehr. De gamle traditioner bliver da også videre-ført. Man har erstattet den tyske fane-ed med et godt dansk håndslag ved optagelsen af nye medlemmer — det sker foran det opstillede mandskab og som altid med en „brandtale" af kap-tajnen —, og man kan ikke blive med-lem af noget brandværn uden at have en blank straffeattest og uden at have fået de aktive medlemmers stemmer.

Før kapslen ryger —

Det vil bedrøve alle professionelle, omrejsende skuespillere, at mange ste-der er brandværnets dilettantforestil-

— Efterslukning.

ling intet mindre end vinterens begi-venhed — men sådan er det nu. Or-kestret er naturligvis også her i funk-tion, og disse små blæserorkestre spil-ler i øvrigt en fremtrædende rolle i for-bindelse med idrætsstævner, børne-fester, juleindsamlinger, Skt. Hans-fester og andre lokale festiviteter. I ikke helt få tilfælde er der her tale om medvirken i velgørenhedsøjemed. Til gengæld modtager korpsene selv økonomisk støtte fra mange passive medlemmer, og det er almindeligt, at mester betaler sin svend fuld timeløn, selv om svenden har været til ildebrand det meste af dagen.

Men bægerklangen har ikke mere sin gamle styrke! Nogle steder tager man sig en traditionel geskænk efter årets sidste brandøvelse, og man kan også her og der møde et — uskrevet — efterslukningsreglement, der tillader, at mandskabet tager en genstand eller to, når sprøjten efter en oplandsbrand er nået så langt tilbage, at man kan se hjem. Men der skal være orden i tin-gene, og kapslerne må ikke lirkes af flaskerne, før brandstationen telefo-nisk er underrettet om, hvor sprøjten og dens gæve mandskab befinder sig.

NUMMER 21 SAMVIRKE . a

EET ER SØKORT AT FORSTÅ...

Øen Anholt, om hvilken meget godt muligvis lader sig sige, men dog ikke netop dette, at den virker meget frodig, var i middelalderen dækket af en yppig fyrreskov. Og der var aldrig blevet tale om nogen „ørken" på Anholt, om man ikke under Frederik den Anden havde føjet søens folk og anbragt et fyr på øen. Dette fyr tændtes i foråret 1561 sammen med endnu to fyr, et på Ska-gen og et på Kulien, der jo dengang var dansk landområde. Det var de tre første rigtige fyr i Danmark, og de var meget primitive. De bestod af en mast med en tværmast, på hvilken en fyr-pande var ophængt i jernkæder. Og man fyrede med brænde . . .

På denne måde fik man efterhånden opbrugt hele skoven på Anholt, og det

gik så hurtigt, at endnu inden man var ude af århundredet, måtte man hente brændet i Norge. Omkring ved samme tid havde fyret på Skagen slugt så at sige alt brænde i Vendsyssel.

Det var således heldigt for de dan-ske skove — ja, naturligvis for samt-lige kystlandes skove -— at man ret hur-tigt fandt frem til andet brændstof. Brændet blev først erstattet af talg, og talgen igen af kul. Senere kom trannen til, så petroleum og gas, og i vore dage elektrisk strøm.

Op mod 750 fyr lyser i dag omkring de danske kyster og i de danske farvan-de, og der er udlagt 13 fyrskibe — og hertil kommer uden for det „egentlige" Danmark et halvt hundrede fyr på Fær-øerne og 27 ved Grønland.

Fyr skal der til, og vi er her i landet i dag godt forsynet med fyr såvel som med alle andre former for afmærkning til søs — fyrtønder, klokkebøjer, va-gere o. s. v. De danske farvande er relativt lette at besejle, skal en engelsk kaptajn have sagt, om det blot ikke var for de mange afmærkningers skyld. Der ligger i denne let maliciøse udtalel-se en henvisning til det faktum, at vi utvivlsomt et og andet sted — f. eks. i Øresund lige nord for København — er overforsynede med sømærker. Men ellers er udtalelsen så gal som vel mu-ligt. De danske farvande er tværtimod særdeles vanskelige at besejle uden mange og meget nøjagtige afmærknin-ger.

Da søkortene var militære hemmeligheder De første fyr blev da også bygget

efter indtrængende henstillinger fra de fremmede søfarende, og man moti-verede ønsket med en henvisning til, hvor mange liv, hvor megen dyr last og hvor mange gode skibe, der hvert år gik tabt. Der var på Frederik den Andens tid en livlig trafik fra Skager-rak gennem Kattegat og Øresund vi-dere ind i Østersøen. Således havde hol-lænderne hvert år op mod tusind skibe med en samlet besætning på omkring 30.000 mand i fart i disse farvande. Det blev til penge, da de jo skulle be-tale Øresundstold på Helsingør red; men for øvrigt måtte de fremmede sø-farende selv gennem særlige afgifter bidrage til fyrbetjeningen. De nærmest-boende lensmænd fik ansvaret for fy-renes pasning, og sådan gik det til, at den store astronom Tyge Brahe som lensmand på Hven fik opsyn med fyret på Kulien. Som registrator i Fyr- og Vagervæsenet John Nielsen pudsigt bemærker i en historisk skildring, har dette ene lille lys på Kulien ganske af-gjort voldt Tyge Brahe mere bryderi end de mange store lys på himlen, han ellers beskæftigede sig med.

Der er et naturligt vekselvirke mel-lem fyr, vagere, tønder o. s. v. og sø-kort. Sømærkerne lader sig kun placere fornuftigt ud fra et nøje kendskab til havbundsforholdene, og de får først mening for skipperen, når han har sø-kortet foran sig.

Det ældste bevarede danske søkort over et dansk farvand er fra 1653 og viser det sydlige Øresund. Det er et meget primitivt og ufuldstændigt kort,

Et moderne søkort til brug i skibe med decca-navigation er udstyret med en mængde røde, grønne og lilla linier, der i de fineste kurver krydser hinanden. Den danske decca-kæde har sin hovedstation på Samso og sine tre såkaldte slave-stationer i Hjør-ring, i Højer og på Møen. I skibets bestiklukaf har skipperen foran sig et apparat med tre speedometerlignende »urskiver«, en for det røde, en for det grønne og en for det lilla net. (Af tekniske hensyn er decca-kortets grønne streger her erstattet af gule v? dets lilla streger med blåt). Han aflæser her på grundlag af visse radiosignaler, vilket nummer linie han skal følge i henholdsvis det røde, grønne og lille nat,

og hvor disse linier skærer hinanden, befinder hans skib sig, og skibet befinder hig i: rød I. 35, gron A. 41, violet D. 70.5: midt mellem Helsingør og Helsingborg.

t . SAMVIRKE 1 OECEMBER 1954

fælde på små øer, f. eks. Anholt, Læsø, Sprogø etc. Det store flertal af fyrene er havnefyr, anbragt alene for at mu-liggøre og lette sejladsen på denne el-ler hin havn.

har måttet sejle ad de såkaldte tvangs-ruter — altså sejlrender, hvor mine-strygningen stort set er effektiv — er der dukket en masse spirtønder op til markering af tvangsruterne, d. v. s. slanke, høje jerntønder, tilspidsede for-oven og i stand til at modstå det istryk, som lystønderne ikke tåler.

Bortset fra fyrene på de tretten fyr-skibe og på de såkaldte lysbåker — d. v. s. fyr anbragt på en støbt grund ude i farvandet — er fyrene anbragt inde på land, omend naturligvis i mange til-

Decca-apparatet i skibets bestiklukaf ses på væggen med sine tre viserskiver, til ven-stre viseren for gul, i midten for grøn og til højre for lilla.

men med en vis poesi over sig, for så vidt som visse sømærker på land er an-givet på vers! Hver skipper havde ger-ne sine private søkort, og de var så pri-vate, at man holdt dem hemmelige for hinanden! Det var rart selv at slippe uden om skærene, men det var heller ikke ilde at se konkurrenten gå på grund. Til sidst blev det hele dog for broget. I 1688 fik admiralitetet af Chri-stian den Femte ordre til at påbegynde udarbejdelsen af kort over Øresund, Grønsund og Storebælt, men dermed var dog kun en begyndelse gjort. Der skulle gå endnu et hundrede år, før ad-miralitetet frigav kortene. Flåden be-tragtede dem som militære hemmelig-heder i hele den første tid.

De simpleste sømærker, man har, er en stang med en eller flere koste på. „Mor, hvoffor står der sådan en kost der?“ spurgte en lille dreng sin mor, da de med færgen passerede et af disse sømærker. Og moderen kom i forlegen-hed med svaret. „Der ligger nok en skorstensfejer begravet," sagde hun.

Det gør der nu ikke. Kostene mar-kerer grundt vand, eller de står i rad og række som markering af et sejlløb. De er på den måde af stor betydning for trafiksikkerheden til søs. Det sam-me, blot i endnu stærkere grad, gæl-der for de udlagte lystønder, som hver har sit eget blink og således hurtigt la-der sig identificere. Disse tønder, der er af jern og med en fyldning af gas, er udlagt på „strategisk" vigtige punk-ter i farvandene. Pointen er naturligvis, at hvert eneste af disse faste sømærker er aftegnet på søkortene. Siden krigens dage, hvor man i de danske farvande

Lysene viser vej —

For en skipper, der udefra nærmer sig land, gælder det først og fremmest om at få fat på et af de store unduv-ningsfyr. Det er sådanne fyr, som fin-des f. eks. i Hanstholm, på Skagen og Anholt, ved Nakkehoved og på Ham-merodde. Disse fyrs formål er at give en første, sikker landkending og så vidt muligt række hele horisonten rundt og så langt ud i rummet som gør-ligt. Det største af disse anduvnings-fyr er Hanstholm fyr, der som det før-ste fyr i Norden blev elektrificeret i 1889. Det var dengang tillige verdens lysstærkeste fyr. Dets lysstyrke er i sel-ve lyskilden, en glødelampe af ganske anselige dimensioner, 10.000 hefner-lys — og et hefnerlys vil sige et lys med en lysstyrke noget kraftigere end et almindeligt julelys. Disse 10.000 lys bliver imidlertid mange gange fordob-lede i kraft af linsesystemet, der rote-rer og på den måde skaber Hanstholm-fyrets særlige fyrkarakter, som er den-ne, at der gives tre blink hvert tyvende sekund, efterfulgt af en mørkepause på tolv sekunder. Linserne er så kraftige, at blinkene udsendes med en effektiv lysstyrke på 8 millioner hefnerlys.

Det næststærkeste af vore store an-duvningsfyr er fyret på Stevns med en effektiv blinkstyrke på 1,3 millioner hefnerlys. Det svageste af de store fyr er fyret på Sprogø, der i blinkene ud-sender 35.000 hefnerlys. Men ser man så på en opstilling over, hvor stor syns-vidden er for disse fyr, undres man

En af radarapparatets vigtigste bestanddele er søgeantennen, anbragt højt over skibet i en osteklokkeformet beskyttelseskasse.

NUMMER 21 SAMVIRKE . 5

i første omgang måske over, at det enormt kraftige Hanstholm fyr kun kan ses 22 sømil bort, når det i forhold her-til så uendelig svage Sprogø fyr kan ses 19 sømil bort. Forklaringen er imid-lertid den såre enkle, at man jo her må tage jordens krumning med i be-tragtning. Selv det allerkraftigste fyr har sin naturligt begrænsede synsvidde — ude over denne distance går dets lys i forhold til jorden opad mod skyer-ne. På denne måde kan meget stærke fyr somme gange afstedkomme ejen-dommelige reflekser i skyerne, og hvad nu specielt Hanstholm-fyret angår, da har man i England kunnet se dets lys netop som en refleks i skyerne.

Men nu er vor skipper kommet så tæt ind under land, at det er blevet aktuelt for ham at finde ind i et snævert bælt, en lille fjord, en havn. Her træ-der de såkaldte vinkelfyr i funktion. Vinkelfyrene er anbragt ved indløbs-områderne, og navnet har de fået, fordi de set fra én vinkel lyser rødt, fra en anden hvidt, fra en tredie grønt. Det hedder i søsproget, at man skal holde grønt mod grønt og rødt mod rødt. I dette tilfælde betyder det, at skipperen under indsejling skal holde sin grønne styrbordslanterne (den i sejlretningen højre lanterne) mod vinkelfyrets grøn-ne blink og den røde bagbordslanterne mod vinkelfyrets røde blink, og så i øv-rigt sejle stik ind mod vinkelfyrets hvi-de blink. Det hvide blink går nemlig-ud over sejlløbet, og skipperen ved, at hvis han pludselig får grønt blink mod sig, skal han dreje om bagbord, og modsat — får han pludselig rødt blink mod sig, skal han dreje om styrbord.

I de snævre og slyngede danske far-vande kan det være en ret besværlig navigation, idet det ene vinkelfyr her hele tiden afløses af et nyt, der leder skipperen ad nye ruter. Det er om at have øjnene med sig.

Kgl. dansk patent af 25. okt. 1904

DECROTTES hals- og: brysfsaff et fremragende husmiddel, rigt på styr-

kende A-vitaminer — yndet af børn og

voksne, uundværligt for rygere og talere.

DECROTTES lials- osj brysttablet er velsmagende og

lindrende og kan

fås overalt.

Fabrikken DECROTTES

København F.

Tlf. Central 2613

Nogle steder er sejlløbene så smalle, at skipperen faktisk skal sejle nøjagtig i ret linie for ikke at gå på grund, og i disse tilfælde anvendes en tredie slags fyr, nemlig ledefyrene. Ledefyrene op-træder altid parvis, idet de består af et forfyr og et bagfyr, anbragt således, at bagfyret ikke alene ligger lidt bag forfyret, men også lidt højere. Skip-peren skal nu føre sit skib således, at han stadig har de to fyr overet — det vil sige, at han har bagfyret lodret over forfyret, set fra søen. På den måde kan man ved nattetid føre et skib ind i havn gennem selv meget smalle sejlrender.

Vi har endnu store fyr, der brænder på petroleum. Det lyder måske lidt gammelmodigt, men det bør så noteres, at petroleums fyrene lyser akkurat lige så godt som de fleste elektriske. Vort treaie- og fjerdestærkeste danske an-duvningsfyr — det er fyrene Fornæs og Lyngvig — er fortsat petroleums-fyr. I de elektriske fyr er der da også indsat petroleumsbrændere som en sik-kerhedsforanstaltning.

Lystønderne bruger gas, „flaskegas", og ved en i princippet ganske enkelt teknisk anordning tænder og slukker de selv ifølge den fyrkarakter, man har ønsket at give dem. Lystønderne kan med en enkelt påfyldning klare sig selv i et halvt år.

Radiofyr, decca, radar

Men det er ikke gjort med vagere, lystønder og fyr af alle slags. Vagerne er kun synlige i dagtimerne, lystønder-ne inddrages, når is truer, og i tæt tåge er det så som så med mange lysafmærk-ninger. Også fyrskibene inddrages, når farvandene begynder at ise til.

I usigtbart vejr har man naturligvis længe benyttet sig af sirener, knyttet til fyr og fyrskibe, ligesom lys- og fløjte-tønder og visse andre afmærkninger ved søens bevægelse giver lyd fra sig. Meget effektivt er dette nu ikke. Der-for betyder det så meget, at man fra et større antal fyr ikke blot udsender lys, men også ganske bestemte radio-signaler. Hvert radiofyr har sit sær-egne signal, ganske som hvert almin-deligt fyr har sin særlige blink-karakter.

Men hvis vor skipper er en moderne skipper med et skib af nogenlunde størrelse under sig, har han sikkert endnu to — helt nye — hjælpemidler for hånden, nemlig radar og decca.

Lad os følge ham på vej ud af havn og fjord en mørk, tåget nat. Han kan i og for sig nok se de forskellige lys, men farvandet som sådant er ikke til at overskue. Så er det, han kigger på radarskærmen. Den er cirkulær, og det lysende punkt i dens centrum er hans eget skib. Og udenom tegner sig nu andre lys —- de faste, lysende kontu-rer er havnekajer og fjordbred, de be-vægelige lyspletter er andre skibe i far-vandet. Nu ved han, sekund for se-kund, hvor han befinder sig i forhold

til den øvrige trafik, og han kan med større ro og betydelig større sikkerhed navigere sig frem.

Radar-princippet er i største enkel-hed dette, at der fra skibets radiosender udsendes radiobølger, som tilbage-kastes af de genstande, de møder. På denne måde fremkommer billedet på skærmen. Da radiobølgerne bevæger sig med en hastighed af 300.000 km/ sek., kan man via radar nå at bestemme positionen også af genstande, der be-væger sig meget hurtigt, og for at sikre sig, at der sker en tilbagekastning af radiobølgerne også fra mindre gen-stande, benytter man sig af ganske kor-te radiobølger, omkring 3—10 cm.

Medens man via radar får bestemt, hvor man befinder sig i forhold til an-d . skibe, giver decca-systemet nøjagtig oplysning om, hvor i det pågældende farvand man er. Illustrationen på side 4 viser i forenklet form et decca-søkort og forklarer decca-navigeringen.

Decca-navigatoren er en amerikansk opfindelse, der stod sin prøve under in-vasionen i Frankrig. En decca-kæde rækker ca. 240 sømil i radius uden om hovedstationen. Den danske decca-kæ-de, der indviedes i 1948, dækker om-rådet inden for en cirkel, der går gen-nem Terschelling (Holland), Stavan-ger, Oslo, Norrkoping og Gdynia (Po-len).

Med 8 meters nøjagtighed

Decca-systemet er et særdeles hur-tigt system, og nøjagtigt. Jo nærmere man er hovedstationen, des mere præ-cist er det. Omkring Samsø kan et skibs position således bestemmes med et ud-sving på kun ca. 8 m. I Storebælt må man regne med en usikkerhed på 10— 12 m, og i Kattegat og Øresund 15 m. Ved dækningsområdets yderste grænse stiger unøjagtigheden til omkring 125 m.

Loran-systemet (et kunstord, der står som en sammentrækning af long range navigation) ligger i forlængelse af decca-systemet, idet det — som ordet siger — anvendes til positionsbestem-melse via radiosignaler, som kommer langvejs fra. Loran-systemet kan på denne måde ikke opnå decca-systemets nøjagtighed, men betyder ikke des mindre en stor hjælp for skippere, der plasker til søs midt ude i Atlanten, eller hvor det nu kan være.

Mere end 200 danske skibe har i dag decca om bord, mellem disse naturligvis Fyr- og Vagervæsenets skibe og isbry-derne. Ved decca’ens hjælp placerer man fyrskibe og alle andre slags af-mærkninger til søs, og søkortene frem-stilles og revideres på grundlag af ar-bejdet med decca. Ikke mindst har man haft nytte af decca-systemet under kort-lægningen af de grønlandske farvande. De opmålinger, man nu regner med at kunne tilendebringe på 14 år, ville uden decca have taget omkring 120 år.

« . SAMVIRKE 1. DECEMBER 1954

FREMTIDEN FOR DE UNDERUDVIKLEDE

Højdepunktet i det andelskursus for underudviklede lande, som bar vieret afholdt i Danmark i den sidste månedstid, var et flerdages besøg i et dansk

landsbysamfund. Her følger vi en af grupperne på besøg i Jelling.

Vi står på kong Gorms gravhøj og ser ud over Jelling. Den lille landsby, hvor Danmark for første gang i histo-rien blev kaldt ved sit navn og fik nav-net indridset i runer på uforgængeligt granit. Byen, hvor „den Harald, der vandt sig hele Danmark og Norge og gjorde danerne kristne", rejste den før-ste kirke ved siden af sin hedenske fars tempel for Odin og Thor. — Jo, Danmarks historie er uløseligt knyttet til Jelling, og i ubrudt linie gennem ti-derne har den lille by eksisteret og væ-ret kaldt ved samme navn, siden den i det 10. århundredes vikingetid var kongesæde, til den i dag — trods sin historiske særstilling — blot er en al-mindelig dansk landsby som hundreder andre.

Som hundrede andre! Netop det sidste, ikke historiens mindemaleri, er anledning til, at en gruppe af deltager-ne i det internationale andelskursus for Sydamerikas og Nærorientens lande af-lagde besøg i Jelling. De ser på Jelling med helt andre øjne, end vi gør. For os er Jelling fortiden, Danmarkshisto-riens arnested. Men her kommer folk fra Ægypten, som måske hver dag ser pyramiderne som monument over en epoke, der går flere tusinder år til-bage i tiden. Her er en araber fra even-tyrets by Baghdad. Her er en mand fra Peru, i hvis land Inkatemplerne rejser sig som mindesmærker for en anden ammel høj kultur. Disse folk er ikke ommet for at falde i forundring over

vore bauta-stene, men over den effek-tive og demokratiske måde, hvorpå et dansk landsbysamfund er organiseret, fordi det hæver sig så højt over de primitive forhold, deres egne under-udviklede lande befinder sig i.

Er det ikke mærkeligt, at det, vi be-væges af, kun er ubetydeligheder i sam-menligning med de fremmedes kultur-baggrund, medens alt det, som for os er selvfølgeligheder: skolerne, alder-domsforsorgen, socialforsorgen, de mange forskellige andelsforetagender, som på utallige måder griber ind i det daglige liv, de mange enkeltheder, der tilsammen udgør sognet, er ting, som de falder i forundring over. Mens det er fortiden for os, er det fremtiden for dem.

Og hvad så man da i Jelling — eller

for den sags skyld i en hvilken som helst anden landsby? — Man lærte et stykke praktisk samfundskundskab. Man fik ved selvsyn et indtryk af, hvor-dan livet leves i en almindelig land-kommune i Danmark, og de fremmede tog selv i nogle dage del i sognets liv. Man besøgte lokale institutioner og virksomheder, kort sagt en landkom-munes vidtforgrenede arbejdsområde blev gennemgået, og der var rig lejlig-hed til at drage sammenligninger mel-lem her og derhjemme.

De fik ikke blot at vide, at Danmark har kommunalt selvstyre, men at hver eneste landsby fra ældgammel tid har været en enhed for sig, man var jo fælles om bymark og overdrevsgræs-ning, og på bystævnet, hvor bønderne havde sæae, blev fællesanliggender af-gjort. Således også i Jelling, det har

været by siden folkevandringens tid, og i hvis nærhed den gamle „hærvej", da-tidens udfaldsport mod Syden, ligger som et tavst vidne om de skiftende tider. Det var her på Jelling hede, at Frode Fredegods guldring lå urørt i flere år.

En stat i staten Selv i enevældens tid indså man, at

der var mangfoldige sager, der bedst kunne varetages af befolkningen ude på landet, og derfor blev hver landsby faktisk en lille „stat" i staten med sit eget styrende råd og sine egne proble-mer, der mange gange ikke vedrørte andre. De fremmede gæster hørte om landboreformerne i slutningen af 1700-tallet, da jorderne blev udskiftet, og årdene flyttet ud, og hvorledes dette evirkede, at man nu søgte at gøre sog-

net, den kirkelige inddeling, til en kom-munal enhed. Vor grundlov sikrede dette kommunale selvstyre.

Hvad hører så under sognets styre-område? — spørger de fremmede gæ-

Ved Danmarks dåbsattest Ægyptens deltager, dr. Halim Abdel Malik fra Cairo (yderst til venstre) sammen med Perus repræsentant, oberst Hector Castaneda, Lima, og gæsten fra Iraq (til højre) Saleh Abbas Al Kamaly fra Baghdad ved Harald Blåtands runesten i Jelling. Denne gruppe kursusdeltagere, som Samvirke havde lejlighed til at følge, var ledet af lærer Jergen Haugård, Andelsskolen. For de øvrige tre gruppers vedkommende var turene henlagt til Jerslev ved Brønderslev, undei ledelse af sekretær Clemens Pedersen, Andelsudvalget, Hørup på Als under ledelse af kontorchef Aage Bo-Jensen, FDB, og Aarre ved Varde under ledelse af kredsrevisor S. Mørk, Kolding. Alle steder var be-søget tilrettelagt i samarbejde med lokale kræfter: sognerådsformand, lærer, præst, uddeler, mejeribestyrer, og ikke mindst dette samarbejde bidrog til at gøre studie-

turene så udbytterige for kursusdeltagerne.

NUMMER 21 SAMVIRKE . 7

ster. Og som svar blev de ta6et med på en tur run it i sognet for selv at se nogle af de mange områder, hvor kommunen griber ind, hvordan den lokale „rege-ring", sognerådet, styrer og administre-rer, og hvilke opgaver af betydning for borgernes ve og vel kommunen tager op.

Den gamle skole er god nok

Først skolevæsenet. Nu adskiller Jel-ling sig ganske vist i denne retning fra andre sogne af samme størrelse, fordi byen er præget af det store seminarium, hvor der samtidig er skole, men så blev der aflagt besøg i den nærliggende cen-tralskole i Givskud, der er et fint eks-empel på, hvordan en landkommune ordner sit skolevæsen. Gæsterne fik at vide, at det ikke er nogen helt privat sag, om man vil sende sine børn i skole eller ej, at vi her i landet har undervis-ningspligt omend ikke skoletvang, og at der fra sognerådets side føres tilsyn med skolerne gennem skolekommission og skolenævn. Ligeledes de kommuna-le aftenskoler, hvor de unge kan få fortsat gratis undervisning i f. eks. hus-flid, syning, sprog o. 1., blev der for-talt om.

Den lille, hyggelige skole i Mølvang, der for os andre står som lidt af en „fortidslevning", fordi dens dage er talte, når snart nye og mere moderne skolebygninger skyder op, modtog og-så besøg. — Havde vi endda bare så-danne skoler ude på landet hos os! sag-de ægypteren.

Og så var der folkebibliotekerne, der også bidrager i arbejdet for oplysning, og hvor kommunens skatteborgere gan-ske gratis kan låne bøger eller rekvirere bøger fra større biblioteker i købstæ-derne. — Det forudsætter jo rigtignok, at alle kan læse, sagde de imponerede gæster.

Vi kiggede ind i Jelling alderdoms-hjems hyggelige stuer og hilste også på beboerne i det mere moderne alder-domshjem i Bredsted. Det var nyt for de fleste af gæsterne at høre om alder-domsforsorgen, om aldersrente, invali-derente og om sundhedsvæsenet. Lo-kale sygekasser med fri lægehjælp og fri hospitalsbehandling, sygeplejer-sker ansat af kommunen, børnehjem, oprettet af kommunen og meget, meget andet. Det er store, sociale goder, der ikke synes slet så selvfølgelige for men-nesker i andre verdensdele, som de sy-nes for os.

Hvor er tiggerne?

— Der er ingen tiggeri i Danmark! sagde en af latin-amerikanerne forbav-set. Nej, og det er for en stor del også kommunens skyld. Kommunehjælp, el-ler socialhjælp, er en human og natur-lig form for hjælp til medborgere, der for en tid trænger til økonomisk støtte, og den kan af kommunen forlanges til¬

bagebetalt, når modtageren er i stand til det. En ordning, der må vække dyb forundring hos mennesker fra lande, hvor en sådan form for støtte endnu betegnes ved det barske ord „fattig-hjælp" — hvis der overhovedet findes nogen hjælp.

Og vi kører videre ud af landevejen gennem det smukke sydøstjyske land-skab. Det afføder atter et nyt spørgs-mål: Hvem sørger for, at alle vejene herude på landet er i så fin stand? — Kommunens vejvæsen. Sognerådet har også et særligt udvalg for vej-, gade-og kloakvæsen, og det er ting, der ikke alene spiller en rolle for trafikken, men også for sundhedstilstanden, at f. eks. kloakforholdene er i orden. Mange af gæsterne sendte en tanke til de åbne rendestene og uhygiejniske „kloaker", der skæmmet gaderne i deres hjem-lande.

Ved samme lejlighed bliver der for-talt om andre af kommunens opgaver, f. eks. snekastning — der dog næppe er nogen idé at tage med hjem — brandvæsenet, som er en af kommu-nens ældste opgaver, rets- og politivæ-sen, som er repræsenteret ved sogne-fogeden.

hivet omkring kirken Et besøg i Jellings gamle, smukke

sognekirke med det lave, tunge tårn er også indbefattet i programmet, og ru-nestenene uden for våbenhuset får ægypteren til at drage sammenligning mellem dem og Ægyptens sfinks. Nok er der forskel på størrelsen, men i pla-stisk skønhed kan disse monumenter sidestilles, siger han. Gæsterne, der en-ten er muhammedanere ellei katolikker, ønsker at kende vor kirkes stilling og livet omkring en dansk sognekirke. De hører om middelalderens kvæg- og korntiender til kirken, om hvordan denne gamle jordskat først lang tid ef-ter reformationen blev afløst af en pen-geafgift, som nu afkræves af kommu-nen og af den indbetales til menigheds-råd og stiftsøvrighed.

Øverst på ønskesedlen Rundt omkring alt dette væver an-

delsbevægelsen sit mønster, hverdags-livets mønster. Denne andelsbevægelse, som gæsterne havde hørt berømmet, længe før de kom hertil, som de teore-tisk har hørt om i kursets forelæsnin-ger gennem de forløbne uger, og som de nu så udfolde sig i det praktiske liv.

Om morgenen tidligt hørte de lyden af klingende mælkejunger, der blev bragt til Jelling Andelsmejeri, og i en formiddagstime var der lejlighed til selv at bestige mælkevognen og gøre turen med tilbage, da den færdigbe-handlede mælk blev bragt ud til for-brugerne. Senere på dagen skulle man et smut ind i brugsforeningen og kigge på varerne og ligesom indsnuse atmo-sfæren i en rigtig dansk „landbrugs",

som jo netop er en af de centrale ting i byens dagligliv.

— Sådanne andelsmejerier og sådan-ne brugsforeninger må vi have hjemme hos os, sagde gæsten fra Iraq, old-tidens Mesopotamien, og et land, der i dag står over for uhyre problemer. Jor-den skal fordeles mellem de fattige landarbejdere, og kun ved andelsfor-eningernes hjælp kan disse sættes i stand til at drive deres jord rationelt og opnå rimelige levevilkår. At få brugs-foreningerne samlet i en fælles orga-nisation i lighed med FDB er en af de ting, der står øverst på ønskesedlen.

Og hvad med Ægypten ? Daglig hø-rer man i aviserne om nye omvæltnin-ger i dette lands styre. Men alt det, vi hører, er efterdønninger udsprunget af bestræbelserne på med eet eneste skridt at foretage udviklingen fra en ældgammel samfundsform til en nu-tidens.

Det fattige land, der flyder med mælk og honning

Også Ægypten har i de seneste år oplevet gennemgribende landborefor-mer, også her er det gamle godsejer-vælde afløst af selvstændige småbrug, som har gjort Nildalens agerbrugere til selvstændige bønder. Men der er lang vej endnu. Også her hedder mid-let andelsorganisationer for at sikre den enkelte mod fattigdom. I årtusinder har Ægypten, der i Det gamle Testa-mentes tid var landet, „som flød med mælk og honning", og hvor man høster ny afgrøde tre gange om året, brugt de samme primitive metoder ved dyrkning af jorden. Først nu har den nye tid med nye ideer og nye metoder vundet ind-pas. — Derfor, siger ægypteren, er det at stå her i en velordnet dansk landsby for mig som at se ind i mit eget lands fremtid, for her er vist løsningen på vore problemer.

Et dansk husmandsbrug med vel-holdte bygninger, veldrevne marker og velnæret besætning blev besøgt. — Så rent der er alle vegne! var en bemærk-ning, der ofte blev hørt. Senere gik tu-ren til en bondegård, hvor man blev vist rundt fra kælder til kvist, og hvot ikke mindst de moderne elektriske in-stallationer vakte beundring.

Om aftenen gæstede man atter fa-milier i sognet og hørte mere om livet i et dansk landbohjem. Lærte om vær-dien af andelsmaskinforeninger, an-delsfoderstofforeninger, gødningsfor-eninger, fryserier, vaskerier på andels-basis, og hvorledes alle disse fælles-foreninger har hjulpet den danske landbefolkning og højnet levevilkåre-ne. Teori kom til at passe ind i praksis. Økonomisk, socialt og kulturelt arbej-der kommune og andelsbevægelse på hver sit felt, men på samme linie, til gavn for den enkelte og hele sam-fundet.

SAMVIRKE 1. DECEMBER 1954

AF FOLKET

FOR FOLKET

Udgiver: Fællesforeningen for Danmark«

Brugsforeninger

Redaktør: Eggert Nielsen

ansvarsh. efter presseloven

De sidste molboer

. De Randers-manufakturhandlere bor ikke længere borte fra Mols, end at de godt kan spille rollen som mol-boernes efterkommere. Det har de til-strækkeligt tydeligt dokumenteret i den skrivelse fra Randers Tekstilhandler-forening til de tilsvarende foreninger i Århus og Ålborg, som FDBs første-direktør Ebbe Groes læste op ved et kredsmøde i Randers, og som gengives in extenso nederst på denne side.

Skrivelsen taler for sig selv. Der er ikke gjort mindste forsøg på at skjule, at det drejer sig om et ond-artet boykot-forsøg overfor FDBs ma-gasiner, efter at disse har gennemgået en modernisering, som har placeret dem en klasse forud for de gammel-dags manufakturbutikker.

Lignende attentater har FDB og brugsforeningerne oplevet så mange af både før og nu, at vi absolut ikke fø-ler os bekymrede på egne vegne, men derimod på de stakkels Randers-manu-fakturhandleres, fordi de uden at ane det har gjort deres egen sag en bjørne-tjeneste af anseligt format.

HVIS de ikke selv er klar over hvordan, kan de blot spør-

ge deres førstemand, den tidligere for-mand for Dansk Tekstil-Union, fhv. handelsminister Weikop.

Alle hf. Weikops anstrengelser som konservativ ordfører under trust-lovdebatten har samlet sig om at baga-tellisere lovens betydning og mistænke-liggøre dens hensigter. Efter hans me-ning er dens indgrebsbeføjelser over-for prisaftaler, boykot og lignende konkurrencebegrænsninger et vidt overdrevet posekiggeri, rent teoretisk begrundet uden hensyntagen til de praktiske skadevirkninger.

Den virkelige hensigt med loven er, hævder han, at sætte erhvervslivet under statsadministrationens formyn-derskab. Hvad det ellers gælder om, er at komme ud af alle de krigsprægede undtagelsesforanstaltninger og ind i en normal tids sunde og frodige er-hvervsfrihed, men i stedet for et skridt frem mod afviklingen, var trustloven et skridt tilbage i ufrihed og tvang.

JA, således var omkvædet i hans ordførertale i januar, og det

synger han stadig på som forsanger i et repræsentativt kor af erhvervsorga¬

nisationer. Derfor er det så pinligt, at netop i dette øjeblik,1 da det gjaldt om at få den rette klang i lovsangen til erhvervsfrihedens pris, sang de Ran-ders-købmænd så skærende falsk. Net-op i dette øjeblik, da det var vigtigt at vise det rette, ydmyge sind og afstå fra alle tilvante tilbøjeligheder i håb om herved at besværge trustlovens onde magter, gik naturen over optug-telsen. At Randers-købmændene har valgt det for kampagnen mod trust-loven ubelejligst mulige tidspunkt for deres boykot-aktion er symptomatisk for deres inderste følelser. Klogt var det ikke, men netop denne omstændig-hed afslører, at der findes instinkter, som hverken kan udryddes eller holdes i ave ved fromme bekendelser.

Det var i forvejen ikke let for hr. Weikop at tale sig uden om for-tidens utallige eksempler på erhvervs-livets indgreb i konkurrencefriheden. Det bliver ikke lettere med et helt frisk og oplagt smagløst tilfælde. Kan han uden at få en flov smag i mun-den gentage, hvad han sagde ved lo-vens første behandling, f. eks.: „Er det meningen, at der skal kontrolleres i alle ender og kanter?" eller „Er der i det hele taget nogen af disse aftaler,

som er skadelige?" eller om den tvangsmæssigt foreskrevne leverings-pligt til boykotramte virksomheder: „I hvilket omfang har en sådan bestem-melse hidtil været savnet?"

Vi overlader helt til hr. Weikop at reflektere over, hvordan disse spørgsmål rettelig bør besvares.

MEN ved siden af den poli-tiske dumhed har Randers-

købmændene med deres famøse brev begået en ekstra dumhed. Herom kan de læse i deres hoforgan Berlinpke Tidende, som i en ledende artikel føjer spot til skade med følgende besin-dige ord:

— Nogen grund til at lykønske ophavsmændene til denne idé er der visselig ikke. Forholdet er jo det, at handelsstanden i sine bestræbelser for at holde den kooperative bevægelse stangen er i høj grad afhængig ar den almindelige opinion, og denne vil al-drig kunne stille sig velvilligt overfor metoder, som har karakter af organi-seret boykot. Som udviklingen har for-met sig, er det umuligt at vinde tilslut-ning for opfattelsen af kooperationen som et uvæsen, der bør søges udryddet. Hvad den private handel har krav på, er fair play, d. v. s. at konkurrencen mellem den og brugsforeningerne kan foregå på lige fod.

AK nemesis! Her får købmæn-dene rent ud at vide, at med

deres boykot-aktion opnår de intet an-det end at rejse stemningen imod sig selv. Forbrugerne synes nemlig ikke, at den slags metoder er så spændende som købmændene åbenbart selv må mene. Nej, for det er forbrugerne, det går ud over. FDBs moderniserede ma-nufakturudsalg i Randers, Århus og Kolding (flere følger efter) repræsen-

DET FAMØSE RANDERS-BREV Randers, den 22. oktober 1934.

Følgende meddelelse er i dag sendt til Ålborg og År bus Textil-handlerforeninger:

Ved et medlemsmøde i aftes foreslog formanden Axel Weien følgende: At vi ved alle vore indkøb skulle spørge firmaernes sælgere, om de leverede varer til FDB. Var dette tilfældet, skulle vi undlade at give disse firmaer vore ordrer.

Alle de tilstedeværende gik ind for forslaget. Alle var dog enige om, at der den første tid ville opstå visse vanskeligheder, men alle var ligeledes enige om, at det rette tidspunkt var nu, før FDB fik rigtig fat. Vi ved ikke, om De i Deres by har tænkt på noget lignende, eller om Ålborg gør det, derfor fremkommer denne oplysning. Det er vort håb, at vore 3 byer kan stå sammen om delte. Disse 3 steder har nu FDB-magasmer. Derfor mener vi, forsøget må gøres her. FDBs textilomsætning er fo endnu af et så lille omfang, at de fleste firmaer vil foretrække at handle med os. Mæd venlig hilsen

Bestyrelsen.

NUMMER 21 SAMVIRKE . »

terer noget helt nyt inden tor manu-fakturbranchen, nemlig selvvalgs-bu-tikkerne, som er et sidestykke til selv-betjeningen i kolonialbranchen. Syste-met er, at medlemmerne selv finder frem til de varer, de interesserer sig for, og når valget er truffet, tilkaldes betjeningen. Man kan frit vrage og vælge fra fritstående diske og gondo-ler uden at have en ekspedient hæn-gende over sig. Hvilket fremskridt i forhold til den gammeldags hyldebe-tjening. Men som alt nyt skal det ka-nøfles. Det fremgår klart af Randers-brevet, at det skal kvæles i fødslen, og da det drejer sig om FDB, er det ikke så svært at finde et påskud til at hindre det leverancer.

Men den slags ting hævner sig. Folk glemmer ikke så let, hvem der har villet spænde ben for fremskrid-tet. Derfor kunne direktør Groes med sindsro love Randers Textilhandler-forening, at den såmænd ikke skulle blive anmeldt til Priskontrolrådet. Han mente, det var fuldt ud tilstrækkeligt, at den slags aktioner kom til offent-lighedens kundskab.

M EN alligevel trænger Ran-ders-episoden til en efter-

skrift. For nok var den ufrivillig ko-misk, men som alt ægte komisk er pointen alvorlig nok.

Andelsudvalget gjorde i sine til-sluttende bemærkninger til trustlovfor-siagets fremsættelse i fjor opmærksom på, at andelsselskaber i utallige tilfælde har været genstand for en forskelsbe-handling vedrørende leverings- og ra-batforhold. „Gang på gang har vi væ-ret ude for, at allerede bestående virk-somheder sluttede sig sammen for at holde andelsselskaber ude fra et be-stemt marked," hed det i denne ud-talelse.

Hvad Andelsudvalget skrev er ikke et refleks af gamle fortrædelig-heder, som ligger så langt tilbage i ti-den, at de ikke har gyldighed på nu-tidens forhold. De sidste års erfaringer kan præstere talrige eksempler på, at boykot-mentaliteten trives i bedste vel-gående. Tænk blot på Andelsmaskin-indkøbets kamp for at trænge igennem eksklusiv-aftalernes net og Durisols trængsler på byggematerialernes arena. Med Randers-episoden har vi igen et

Trustlovens

boykotbestemmelser

Stk. 1. Det er ikke tilladt at træffe aftaler eller vedtagelser om, at visse virksomheder skal være

udelukket fra at købe hos el-ler sælge til nærmere angivne virksomheder eller kun skal kunne købe på ringere vilkår end gældende ved andre til-svarende køb, eller

at visse virksomheder kun må købe hos eller sælge til nær-mere angivne virksomheder eller som følge af medlems-skab i brancheforeninger skal kunne købe på gunstigere vil-kår end gældende ved andre tilsvarende køb. Disse bestemmelser kan dog

fraviges, hvis hensynet til op-nåelse af omkostningsbesparelser og prisnedsættelser eller andre samfundsgavnlige virkninger ta-ler derfor.

I lovens par. 13, stk. 2, be-stemmes i øvrigt som et middel til at bryde eksklusivaftaler, boy-kot o. lign. — at „monopoltil-synet skal kunne pålægge en virksomhed at sælge til nærmere angivne købere på sædvanlige vilkår".

eksempel på, at et initiativ med frem-tidsperspektiv skal forsøges torpederet.

F AREN er i sidste tilfælde ikke så stor, for FDB har en bred

ryg. Men tænk, hvis det drejer sig om en ganske almindelig fremskridtsmand som f. eks. den Århus-fabrikant, der trods al boykot brød igennem med en billiggørende metode til fremstilling af stålvaske; tænk hvis han havde været henvist til egne kræfter uden tilstræk-kelig kapital, og tænk på de tilfælde, hvor indkredsningen får lov at foregå i dybeste stilhed, uden at måske andre end boykottens offer aner den større sammenhæng.

Det er ikke alene i det små, den

slags ting sker, og ikke alle slipper så uheldigt fra det som Randers-folkene. Forholdet er snarere det omvendte, at jo større rævekagen er, jo mindre mær-ker man til Mikkel. Men så meget desto farligere er skadevirkningerne. Lovgiv-ningens formål er at lufte ud i krogene, bringe den underjordiske aktivitet for dagens lys og i øvrigt overlade til den frie og åbne konkurrences regulerende kræfter at ordne resten.

T NGEN forstår, hvorfor er- •*- hvervsorganisationerne vil

modsætte sig en lovgivning med det program, som er trustlovens. Kontrol-foranstaltningerne krænker ingen, som har sit alibi i orden — og har man det ikke, fortjener man vel ikke bedre end at blive hængt ud. Erhvervsfriheden li-der ingen overlast, som det påstås fa modstanderne af loven.

Hvad disse forstår ved erhvervs-frihed er en løssluppen frihed, som havde en vis berettigelse i et småbor-gerligt samfund hinsides de store kri-ge, men ikke hører hjemme i et kon-centrations- og organisationsbundet er-hvervsliv af dags dato. Vi ser jo gang på gang, at det, den såkaldte „normale" frihed skal bruges til, er at afskaffe den virkelige frihed, friheden til at veje indsats mod indsats i fuld åbenhed — uden sammenrotninger til at forkludre resultatet.

Det er beklageligt, at denne det tyvende århundredes frihed, fremskrid-tets frihed, kræver en trustlov som for-svar for at kunne klare sig overfor de nedbrydende kræfter, som i frihedens navn kræver frihed til at tage sig fri-heder på andres bekostning.

Men nødvendigheden lader sig ikke benægte. For erhvervsfrihedens, konkurrenceeffektivitetens og forbru-gerinteressernes skyld.

* *

Helt ny brugsforenings-type Som omtalt på næste side er Greve

Brugsforening mellem (toskilde og Køge blevet det første eksempel på en helt ny type land-brugsforeninger, efter at den gamle brugs (billedet nederst til højre) er afløst af en hypermoderne butiksejendom (t. v.) uden beboelse, kun med forret-ningsmæssige opgaver.

lO . SAMVIRKE 1. DECEMBER 1954

Rationaliseringen må kæmpe ligegyldighed og frygt Enten man betragter rationalisering

som velsignelse eller svøbe, er den en uomgængelig nødvendighed, sagde FDBs førstedirektør Ebbe Groes un-der et foredrag i Studenterforeningen

Som et eksempel på et vellykket ra-tionaliseringsresultat nævnte han, at FDBs møbelfabrik havde fordoblet produktionskapaciteten ved at nedskæ-re antallet af møbeltyper fra 120 til JO. Salget steg 150 pct. i løbet af to år. Standardisering og specialisering be-tyder ikke alene mindre arbejdstid pr. vareenhed, men tillige mere gennem-arbejdede varekvaliteter og bedre salgsarbejde, fordi lederne kan samle sig om færre problemer.

Alle FDBs fabrikker går ind for pro-duktions-specialisering.

På detailhandelens område er det store rationaliserings-gennembrud sket med selvbetjeningsbutikkerne. Det har vist sig, at forbrugerne foretrækker ak-tiv medvirken frem for passiv ventetid. I Hovedstadens Brugsforening er om-sætningen pr. butik steget med 40—50 pct;, hver gang ældre betjeningsbutik-ker ændres til selvbetjening, og omsæt-ningen pr. ekspedient er øget med 15—20 pct.

* *

I engroshandelen har navnlig FDBs Esbjerg-eksperiment været banebryden-de. På et år har personalet på Esbjerg-afdelingen kunnet reduceres med 16 personer eller en fjerdedel af samtlige beskæftigede.

En fuldstændig overgang til det or-dre-faktura-system, som anvendes i Es-bjerg, vil for hele FDB kunne ned-bringe lønudgifterne med 1 mili. kr. om aret.

Hvad der ikke sjældent gør rationa-liseringsprocessen til en tornebestrøet vej på arbejdspladsen, sagde dir. Groes videre i sit foredrag, kan tilskrives føl-gende årsager: Psykisk ubehag ved sel-ve processen, frygt for rationaliserin-gens følger og ligegyldighed overfor de mulige resultater.

Det psykiske ubehag, giver sig til kende på forskellig måde hos arbejds-ledere og arbejdere. Den mester, der med en menneskealders erfaring bag sig ser hele sin tilvante verden ændret efter forslag fra en ofte ung rationali-seringsekspert, kan føle sig desavoueret — til trods for at der intet nedværdi-gende er i at modtage vejledning fra en, hvis hele uddannelse har sigtet mod at tilegne sig essensen af erfaringer fra

Et spring fra fortid til fremtid Greve Brugsforening præsterede ved

indvielsen af sin nye butiksbygning for få dage siden et spring fra fortiden lige ind i fremtiden. Skønt denne brugsfor-ening har en årsomsætning over een miil. kr. og således hører til de stør-ste landforeninger, har den hidtil haft så primitivt og upraktisk til huse, at den rent lokalemæssigt hørte til i fir-serne. Tunge kasser måtte bæres eller hejses op eller ned fra lagerloftet, i bagbutikken var fugtigt, og personalet måtte spise frokost samme sted i vin-terkulde med træk fra fire døre og en kælderhals, i kælderen var fugtskjolde i alle regnbuens farver, og for at kom-me ind i det tilstødende „hundehus", således kaldet skønt det rummede vig-tige varer, måtte man bukke sig sam-men som en foldekniv. Selv om selve butikslokalet nok var stort, var det et kunststykke at holde det præsentabelt, fordi vægge, diske, gulv og andre faste bestanddele var mørnede og faldefær-dige. Hermed er kun nævnt enkelte af skavankerne, som foruden ubehaget medførte så akavede og tidsspildende ekspeditionsforhold, at medlemmer måtte ekspederes på lofter og lagre.

Alt dette er nu fortid, for kun en snes meter ved siden af den gamle

bygning ligger nu med sine 180 kva-dratmeter landets største butikslokale, bygget af FDBs arkitektkontor, i en hy-permoderne 1-etages, durisolbygget forretningsejendom, helt efter de nye-ste rationaliseringsforskrifter. Hvad Es-bjergs,HBs og Århus’ selvbetjenings-butikker har været for byernes butiks-kultur, vil denne brugsforeningsbyg-ning blive for landdistrikterne, en helt ny types gennembrud. I dens landsby-omgivelser virker den imponerende, særlig med den dybde, de baggrunds-åbne udstillingsvinduer giver den. Dens ekspeditionsprincip vil blive en blan-ding af selvbetjening og diskbetjening, fordi rent praktiske forhold på landet, hvor de tusinder af ting til det daglige arbejde på en landejendom ikke så let lader sig opstille overskueligt, vanske-liggør 100 pct. selvbetjening, men alle de kendte inventardele og raffinemen-ter fra selvbetjeningsbutikkerne: gon-doler, selvbetjente kaffemøller, indstil-lelige „knægte" til redskaber, rullende varekasser, hylder i synshøjde etc. etc. er mobiliseret, og selve butikkens slag-plan med dens gruppering af ekspedi-tionssteder omkring et centralt midt-punkt er konsekvent gennemført, tids-og arbejdsbesparende rationalisering.

med modvilje, et mangefold af arbejdspladser i såvel Europa som Amerika.

Hos arbejderne kan det psykiske ubehag begrænses stærkt ved en rig-tig forberedelse. Rationaliseringssagen bør i store træk gennemgås for samtlige arbejdere, før den påbegyndes. I sam-arbejdsudvalgene eller ved direkte for-handling med tillidsmændene må disse underrettes, så de ikke føler sig stående overfor en færdig udarbejdet plan, men mærker, at også deres aktive bistand på-kaldes. Rationaliseringseksperten må ikke føle sig hævet over arbejdsplad-sens ledere og arbejdere, men møde dem med menneskelig respekt og hen-syntagen.

En anden årsag til uvilje mod ratio-nalisering er ængstelse for ringere ar-bejdsforhold eller frygt for afskedi-gelse.

Det første må anses for ubegrundet, da ingen fabrik i dag kan rationalisere uden at tage hensyn til arbejdernes vel-være og bekvemmelighed. Hvis arbej-det bliver for monotont, må der rådes bod herpå. Arbejdsforholdene må til-rettelægges således, at præstationerne vokser af sig selv uden at gå ud over arbejdernes velbefindende. Tvangs-mæssig forcering af et arbejdstempo vil give bagslag i det virkelige liv som i Chaplin-filmen „Moderne tider".

Fra et samfundsmæssigt synspunkt kan det fastslås, at rationalisering al-drig vil kunne give arbejdsløshed i et fuldt bevægeligt modelsamfund. Hvor-vidt rationalisering i en depressions-periode med arbejdsløshed kan forvær-re denne, ville dir. Groes ikke udtale sig om, men han fremhævede, at ratio-naliseringen under alle omstændighe-der måtte fortsættes, hvis man ville undgå yderligere arbejdsløshed ved nedsat konkurrenceevne.

Frygten for arbejdsløshed

Rationalisering skaber ikke arbejds-løshed i samfundsmæssig forstand, der-imod undgås individuelle tilpasnings-vanskeligheder i reglen ikke. Kun sjæl-dent vil en ved rationaliseringen frem-kaldt billiggørelse give anledning til en omsætningsstigning, som muliggør fortsat beskæftigelse af hele arbejds-styrken i samme virksomhed. Inden forholdene kan få tid til at regulere sig selv, kan der opstå midlertidig ar-bejdsløshed i et fag, og det kan ske, at faglærte må søge bort fra deres fag over i de ufaglærtes rækker, som det ses i tobaksindustrien, hvor maskinciga-rerne efterhånden afløser form- og håndrulningen.

Den faglærte arbejderstab er imid-• lertid et så stort aktiv, at der må læg-

ges vægt på at udvikle produktionsgre-ne med særlig højt kvalificeret arbejds-kraft. En sådan strukturrationalisering,

NUMMER 21 SAMVIRKE 11

som Schweiz med held har gennemført, vil øge efterspørgslen efter faglært ar-bejdskraft.

Hvor en rationalisering vil medføre reduktion af de beskæftigedes antal, bør ledelsen gøre, hvad den kan, for at fastholde de overkomplette ved om-skoling og forflyttelser.

Ligegyldighed hos arbejderne over-for rationaliserings-resultaterne bør be-kæmpes ved påvisning af de goder, rationaliseringen giver dem, direkte el-ler indirekte.

Ganske vist er rationaliseringens mo-tiv i reglen højere indtjening for virk-somheden, men hvis konkurrencen er effektiv, vil virkningen give sig udslag i højere realløn, forbedringer i arbejds-og levevilkår, i det hele et bedre økono-misk grundlag for menneskelig vel-færd.

Desværre kommer vi ikke uden om, at de mange aftaler og bestemmelser i Priskontrolrådets register avler en træg-hed i konkurrencen, som giver sig ud-slag i større profit til indehavere og

aktionærer i stedet for billigere priser og højere levefod. Lad os derfor få en effektiv monopollov, der støtter den frie konkurrence ved at bekæmpe pris-bindinger, boykot, eksklusivaftaler m.v.

Direktør Groes erklærede sig som modstander af, at man på forhånd skal fastsætte en bestemt fordelingsnorm for en forventet rationaliseringsgevinst, f. eks. med en trediedel til arbejderne, en trediedel til konsolidering og en trediedel til udbytte. Hvordan kan man vide, hvor meget af et merudbytte der skyldes konjunkturopgang eller andre rationaliseringen uvedkommende for-hold? Dernæst ville der opstå et ud-byttedelingssystem, som man i hvert fald fra forbrugerkooperationens side ikke vil gå i spidsen for, da vi ønsker enhver nedgang i omkostningerne om-sat i lavere forbrugerpriser.

Direktør Groes havde aldrig forud for en rationalisering været med til at love arbejderne større betaling, men havde ofte erfaret, at rationalisering rent faktisk havde medført større ind¬

tjening for arbejderne, f. eks. gennem akkorder. Det gjaldt om at finde ra-tionaliseringsfremmende lønsystemer, der giver større indtjening i takt med produktivitetsstigningen, hvilket i sig selv vil være en form for deling af ra-tionaliseringsgevi nsten. Forudsætni n-gen var imidlertid, at man ikke fra arbejdsgiverside forsøger at trykke ak-korderne eller fra arbejderside at lægge loft over arbejdspræstationerne.

I diskussionen efter direktør Groes’ foredrag sagde Arbejdsgiverforenin-gens direktør Elmquist, at om rationa-liseringens nødvendighed kunne det ikke herske tvivl. Det gjaldt om at gøre rationaliseringsbestræbelserne forståe-lige overfor arbejderne. Frygten for ar-bejdsløshed måtte ikke skræmme, for hvis vi undlader at rationalisere, bliver vi distanceret af udlandet og får endnu større arbejdsløshed.

Fagforeningsformand Broholm Lar-sen: Danske arbejdere må tit høre for, at deres højere lønninger bebyrder lan-dets konkurrenceevne, men det er en naturlig følge af, at priserne i dette land bliver for høje, fordi handelen er urationel. Hvis industrien vil være med til at stoppe for alle aftaler med han-delen om, hvad en vare skal sælges til, skal konkurrencen nok tvinge priserne ned. På denne måde får også arbejder-ne en højere realløn. Men hvis hele rationaliseringsgevinsten skal spises op ved mangelfuld organisering af han-delsleddet, må man tilgive arbejderne, at de ikke rigtigt forstår nytten af ra-tionaliseringen.

Det glæder mig imidlertid, at for-bruger-kooperationen har gjort store fremskridt, f. eks. med Esbjerg-ekspe-rimentet. Gid de private handlende må lære deraf.

Som en kryds- og tværs-opgave

Kontorchef Verner Rasmussen, Pro-duktivitetsudvalget, efterlyste et be-greb, som kan kaldes rationalisering af rationaliseringen. Helt moderne ratio-naliserings-teorier lægger ikke så me-gen vægt på eksperten med den færdige

lan i lommen, men foretrækker for-andleren, rådgiveren — ham, som for-

står at skabe en samarbejdsvilje på ar-bejdspladsen, som forstår at lokke de gode ideer frem og samle dem til en helhed, næsten på samme måde som nåi en familie løser en kryds- og tværs-opgave i fællesskab.

Sekretær i Arbejdernes Oplysnings-forb. Tharv.. V. Petersen: Rationalise-ringen er nødvendig, men vi ønsker ikke en diktatorisk rationalisering, re-præsenteret ved en civilingeniør med en forfærdelig masse teori. Vi alene vide-mentaliteten vækker modvilje. Den demokratiske rationalisering, som iværksættes af en arbejdsledelse, der taler med arbejderne og forbereder dem på, hvad der skal komme, har vi ikke noget imod.

Stafet SUPER

- en lulenyhed.

fra BRUGSEN

Nu kan De få spun-nylon sokken, De søger . . . Stafet Super, der forener en fan-tastisk slidstyrke med et dagligt velvære . .. Stafet Super er nemlig uld-foret. så den føles lun og behagelig på foden. - Den er desuden højhælsforstær-ket, så den er næsten uop slidelig. Fås i grå og beige i størr lO’/s - 11 - li1/*.

6,90

• 2 . SAMVIRKE t. DECEMBER 1954

Sære småbyer kryber sammen på bjergsiderne i de frugtbare dale. Her er det byen Pigna, som tegneren Alex Secher så den.

1350 km sydpå med Samvirke Næsten halvandet hundrede unge

danske fyldte i oktoberferien Bellos-guardo i Bordighera ved den italienske riviera. Det var Samvirkes største kon-firmandrejse. Mange flere ville med, men hver eneste plads var optaget.

Ingen vil vel tro, at en rejse til ri-vieraen går så glat. Ind i vognene på Københavns hovedbanegård og så uden omstigning lige til Bordigheras palme-smykkede banegård på bredden af Mid-delhavet. Længere borte fra hjemlan-det end nogen anden konfirmandrejse, 1350 kilometer i fugleflugtslinie, 2072 kilometer med toget!

Rivieradage er festdage. Hver dag har udflugter, bilture, vandreture, sam-menkomster. Der skal være orden i tingene, når så mange unge skal op-leve så meget sammen. Derfor er de delt i grupper, hver med sin holdfører, og hertil kommer de dygtige rejsefø-rere, der sørger for, at alle får set, hvad der er at se.

Turen til det lillebitte fyrstedømme Monaco er uden tvivl den største af kon fi rmandrejsernes enkeltoplevelser. Monaco er lille, men der er meget at se på! En skøn by, hvor husene bog-stavelig talt kravler op ad bjergsiderne, og her finder vi det store akvarium, museet med minderne fra fyrstens tal-rige ekspeditioner, den fantastiske bota-niske have, hvor kaktus fra alle ver-denshjørner hænger på bjergvæggen, drypstenshulen dybt nede i klippen. Men endnu mere byder denne dag på: køreturen ad de dristige serpentineveje i bjergene, besøget ved kejser Augu-stus’ marmorhvide monument og i en fredelig valfartskirke dybt i en dal.

Men der er andre udflugter under konfirmandrejsen. Vi kører ind til San-remo, rivieraens hovedstad, med pal¬

mealleer og luksushoteller. Vi kører til grænsebyen Ventimiglia, en malerisk by, Ijvor der dagligt handles med nelliker til blomsterforretninger i hele Europa. Og vi kører op i bjergene. Vin, nelli-ker, bambus, oliven gror i de frugt-bare dale. Sære småbyer kryber sam-men på bjergsiderne. Deres gader er ikke to meter brede. Hvordan kan man holde ud at leve her? Og dog har der boet mennesker her, længe før man kendte til byer i Danmark.

Bellosguardo er i sig selv en ople-velse. Aldrig før har man siddet i en have, hvor der er palmer, pebertræer og cypresser. Aldrig før har man haft en så betagende udsigt, det blå mid-

delhav og byerne langs kysten liggende som samlinger af byggeklodser. Om af-tenen synes kystlinien som en lang række lysguirlander.

Byen Bordighera tager vel imod os. Vi føler, at Bellosguardos danske gæ-ster er velset. Sproget går det let med at klare, selv om det er dansk på den ene side og italiensk på den anden side af disken. Smil, fingersprog og god vilje til forståelse.

Om aftenen samles alle i Bellosguar-dos store sal. Der bliver fortalt om rivieraen, der bliver givet undervisning i italiensk, førerne læser op, en aften er salen forvandlet til biograf, der af-holdes småkonkurrencer, en aften er der bal. Alle aftener er festlige — und-tagen desværre den sidste!

Og alligevel er eventyret ikke forbi. I et fantastisk solskær ligger Lugano-søen og de imponerende bjerge med evig sne på toppen, da toget på til-bagevejen kører gennem det sydlige Schweiz. Bjergene bliver vildere, luf-ten stadig koldere. Vi er på vej mod St. Gotthardpasset. På den anden side af den berømte tunnel har mørket lagt sig over landet, lysene glimter langs søerne og fra bjergvejene. I Basel ser-veres middag, og så går det nordpå med Italiensekspressen. I Flensborg og Pad-borg får vi de sidste af turens mange stempler i passene, førerne uddeler dansk smørrebrød i pakker. Lidt over midnat ruller vi ind på Københavns hovedbanegård — og der står far og mor på perronen! Nu skal I bare høre. . .

Konfirmandrejser til næste dr Også til næste år arrangerer Sam-

virke konfirmandrejser for brugsfor-eningsmedlemmernes 14-15 årige børn. Målet for rejserne er atter Bellosguardo ved rivieraen, der har vist sig så ideelt til formålet. Der arrangeres i alt fire konfirmandrejser: 27. marts, 3. april, 9. oktober, 16. oktober. Prisen er 365 kroner fra og til Pad-borg. Hertil kommer deltagerens rejse i Dan-mark, og alle, der be-gynder rejserne i Køben-havn, får billetterne med stor rabat. Desuden skal der købes fremmed va-luta til lommepenge, al-mindeligvis 75-85 kr.

Rejserne den 3. april og 16. oktober er i forbindelse med skole-ferierne og er forbeholdt skolesøgende. De to da-ge, rejserne varer mere end ferierne, vil almin-deligvis blive bevilget af skolen, når der er tale om rejse i tilslutning til den lige forinden af¬

holdte konfirmation. De andre rejser er åbne for alle, men især for unge, der allerede er udskrevet af skolerne. Samvirke modtager allerede nu ind-tegninger til rejserne. Henvendelser rettes til Samvirkes kontor, Nj alsgade 15, København S. Telefon Central 4015, lokal 335.

Dybt inde i bjergene ligger det helsebringende bad med sit svømmebassin. Konfirmanderne satte liv i den ellers

så stille badeanstalt.

NUMMER 21 SAMVIRKE . 13

LÆSERNE SKRIVER

Termostatisk strygejern nr. 500

selvregulerende, til 220 v vekselstrøm 30.00

Dejlig rummelig indkøbstaske i luxus-

udførelse nr. 521. Tern. lærred m. plastic-

bagside og lynlås. Str. 38X*5X15 2-1.05

Fi g urer, kunstfajance. Tegn. af Jensen ius.

15 cm høje: Mand, 18.00, Kone 18.00.

Regimentets datter, 20.00

^ Stavlygte nr. 3337, alum.,

fl. farver, 40 mm linse 5.20-

Stavlygte nr. 444, med forskydelig

75 mm linse, 18 cm lang, 9.75

Højfjeldssol '

«Renodyn« || 220 v jævn- el I.

f vekselstrøm,

35 cm høj, 188.50

Vinservice »Gammelholm«

Ølglas, 31 ctl., 1.15

Vinglas, 6 ctl., 1.25

Snapseglas, 3 ctl., 1.15

Rustfrit fad nr. R. 9116, blank chippendale. Str. 28 cm 20.80

Str. 32 cm 25.35

—

||F Hjulpisker nr. 415. Rustfri m. plastic-

f tandhjul, der giver lydløs gang, 0.15

gå på juleindkøb i

BRUGSEN det betaler sig

GIV

FORNUFTIGE

JULEGAVER

Fastelavnskomedie

i »Jeppe«? Vi har modtaget følgende: Siden starten har Andels-Teatret væ-

ret i stadig udvikling, og efterhånden er mange gode forestillinger opført rundt i landet. Ikke uden grund er An-dels-Teatret blevet en såkaldt kultur-faktor, der regnes med i vide kredse.

Derfor vil jeg gerne i anledning af opførelsen af Jeppe på BjergeI give et par kommentarer. Det synes mig nem-lig, som om pressen og med den brugs-foreningernes blad Samvifke er ved at falde på halen af bare beundring. Det er så dejligt altsammen.

Efter min mening er der også meget dygtigt og fint gjort i Andels-Teatrets fremførelse af Jeppe på Bjerget. Valsø Holm gør et godt arbejde i hovedrol-len, og Nille og Jacob Skomager følger Jeppe godt. Men der er især tre scener, som Holberg ganske sikkert ikke kan være tilfreds med:

1. De to doctores, der i en underlig fastelavnsmaskering fører det hele ud i det værste pjat, der ganske afgjort ikke engang er denne komedie med en simpel mand værdig.

2. Erik Lakaj som ridefogdens kone er også simpelt og fjollet fremstillet.

3. Og endelig er der forsvarer og anklager i domsforhandlingen. Jeg tvivler stærkt på, at Ludvig Holberg har tænkt sig denne scene som en hane-kamp i en hønsegård.

Dersom Andels-Teatret fortsat vil nyde befolkningens gunst og fremme interessen for teater i det hele taget, må man ikke på den måde gøre klas-sikerne til grin. — Snedker Klaus Last-heim, Tved pr. Svendborg.

Som det rigtigt fremhæves i læserbrevet, er Andels-Teatrets tour-né Jeppe pa Bjerget blevet en sjælden stor sukces såvel hos publikum som i pressen. Også de københavnske fagfolk-gik ind for forestillingen og præstatio-nerne, da Jeppe på Bjerget i begyndel-sen af november opførtes i Islev teater og bio, således som det blandt andet fandt udtryk i teatermuseets leder, Ro-bert Neiiendams indlæg i Politiken. Han skrev bl. a.: „— Det var en af Elith Foss indstuderet forestilling, fremført af rutinerede skuespillere og med en talentfuld mand, Valsø Holm, i titelrollen. Han havde navnlig udtryk for Jeppes blide toner, det sølle.og ka-raktersvage, det svømmende blik, og var i det hele solid og dygtig. Folk, der

14 SAMVIRKE 1 DECEMBER 1954

aldrig før har set en Holbergsk kome-die, måtte heraf kunne få lyst til at lære den gamle komediemester nærmere at kende. Og det er netop meningen. Elith Foss har under de givne forhold ydet et udmærket arbejde. Navnlig havde han konsekvent gennemført komedien i komedie. Han ikke alene kender, men elsker Holberg."

Indsenderen kritiserer nu tre scener i Elith Foss’ indstudering. Hertil er at sige:

Det er i og for sig slet ikke galt at tale om „fastelavnsmaskering", og det er fuldstændig rigtigt, at der udfoldes stærke løjer i de scener, hr. Klaus Last-heim skriver om. Men der er bare det at sige til det, at man på Holbergs egen tid spillede endog særdeles „stærk" ko-medie. Den kritik, man kunne tænke sig Holberg rette mod de omtalte sce-ner, ville snarere være, at de i Andels-Teatrets fremførelse er for blide. Men den kritik må teatret bære, al den stund almindelig nutidig anstændighedsfølel-se forbyder et teater at fremføre dok-torscenen på en sådan måde, at tekstens mange hentydninger virkelig bliver af-leveret, som de er tænkt. I denne for-bindelse skal det også anføres, at Elith Foss med sin iscenesættelse har søgt at give teksten en mere studentikos elsk-værdighed. Hensigten har her været at kaste et formildende skær af ungdom-melig løssluppenhed over de i virkelig-heden jo meget grove løjer, baronen og hans folk driver med Jeppe.

Spærrer de ældre? I Samvirke for den 15. oktober stod

et afsnit, der lød således: Spærrer de ældre for de unge kræfter?

Vedrørende dette spørgsmål vil jeg gerne komme med et par udtalelser, som jeg håber må blive taget til efter-retning i HB’s hovedledelse.

Det er ganske givet, at der trænger til at komme nye kræfter til, når besty-relsesmedlemmer, kredsformænd og andre tillidsmænd „klæber til taburet-terne", til de bliver 75—80 år. Lad os indføre vore love, at ingen kan være tillidsmand eller ansat i hovedledelsen udover de fyldte 70 år. , så det er ens for alle. Jeg ved meget godt, at nogen vil indvende, at levealderen er steget betydeligt i de senere år; men dertil vil jeg svare, at så har de 70 årige så megen mere glæde af at gå, så de kan nyde deres otium.

Altså: lad de unge kræfter komme frem indenfor HB's ledelse, og lad det ske snarest.

Et andet spørgsmål, der synes uret-færdigt, er udbetalingen af en dividen¬

de på 4 pCt. Det er efter min mening meningsløst, at medlemmer af et HB-udsalg, som har overlevet sig selv med hensyn til udstyr m. m. og derfor har meget små driftsomkostninger, skal nøjes med 4 pct. i dividende, medens de efter dette udsalgs nettoudbytte må-ske burde have 8—10 pct. Således får medlemmer af nye funkis-butiksudsalg samme dividende, medens forretnin-gens slutresultat måske er underskud i den første tid. Enten må man forhøje dividenden eller også sørge for, at de gamle HB-butikker bliver modernise-ret, så alle medlemmer kan få samme service i alle HB’s butikker. — Dan Larsen, Kastrup.

Til dette indlæg svarer Ho-vedstadens Brugsforening: — Første del af hr. Dan Larsens indlæg vil an-tagelig virke overordentlig tiltalende for de fleste. Forslaget om alders-begrænsning er imidlertid for HB’s

vedkommende overflødigt, da der så-vel i de valgte tillidsmænds kreds-repræsentantskab, kredsformænd og bestyrelse —- som i den daglige, forret-ningsmæssige ledelse er en udmærket aldersfordeling. På begge områder er der — navnlig i de seneste år — kom-met mange af de efterlyste unge kræf-ter til, således at der absolut ikke er tale om, at de ældre spærrer for de unge.

Til anden del af indlæget skal be-mærkes, at man i samme brugsforening naturligvis må udbetale den samme di-vidende til alle medlemmer. Adskillige medlemmer gør sig i øvrigt betjent af flere HB-afdelinger og vil måske der-for handle i såvel de nyere som i de æl-dre afdelinger.

Hertil kommer, at der netop i disse år .ofres betydelige summer på at mo-dernisere de ældre butikker — netop som indsenderen foreslår.

Samt Barcella < en fin, fyldig rødvin

La Reina en sød, fyldig hvidvin

VtUX'tf y

Huxley - en sød, kraftig portvin

En god FDB vin er

en fin og kærkommen

julegave . . .

Gå på juleindkøb i

BRUGSEN - det betaler sig

NUMMER 21 SAMVIRKE - IS

Hvad sker der i dansk

landbrug af i dag ? Hvad ved De om roetoppe? Er De landmand — for-

håbentlig en hel del. Er De bybo og ukyndig i landbrugs-forhold — næppe ret meget mere, end at roetoppen er toppen af roen.

Der kunne imidlertid nok være grund til at drage lære af roetoppenes skæbne. I tidligere tid spredte man ganske en-kelt toppene over jorderne og udnyttede på den måde top-penes umiddelbare gødningsværdi. Men første verdenskrig og tiden lige efter nødvendiggjorde større hjemmeavl af husdyrfoder, og det viste sig ved forsøg, at roetoppenes gødningsværdi forblev den samme, selv om toppene først blev brugt til foder. Under den almindelige forædling af roeplanterne fandt man frem til nye sorter og stammer, som havde større toppe end de gamle sorter og stammer. Og i de allerseneste tider er man gennem den såkaldte ensile-ring nået frem til en endnu mere intensiv udnyttelse af bl. a. roetoppene. Deres reelle foderværdi er steget, og den saft, der sies fra det i de kendte beholdere ensilerede materiale, kan direkte spredes over markerne som gødning.

Således ligger der en historie bag roetoppene. En hi-storie, der i det små genspejler de bestræbelser, dansk landbrug som helhed gør sig for at hævde og hæve stan-darden.

Der ligger et element af lotterispil i selve dette at drive landbrug. Men på længere sigt udligner godtvejr og skidt-vejr så nogenlunde hinanden, og uden en på trods af alle vejrligets luner fast og urokkeligt gennemført udviklings-plan kommer man som landmand ikke meget længere end til fattiggården.

Dansk landbrug arbejder støt. At det på mange punkter er slået fejl i år, er ikke landboens, men vejrets skyld. Op-gørelsen for 1953 viser, at landbruget endnu en gang har overgået sig selv. Høstudbyttet var større end nogensinde før (nemlig 143,1 miil. afgrødeenheder, og ved en af-grødeenhed forstås foderværdien af en tønde byg), og husdyrproduktionen var ca. 22 pct. større end i 1935. Sætter man det samlede udbytte i 1949 til 100, nåede produktionen i 1953 tallet 131. Der er med andre ord i løbet af bare de få år produceret næsten en trediedel mere.

En produktionsforøgelse på en trediedel.i løbet af kun fem år — hvorledes kan det lade sig gøre? Vi har hørt englændere udtale, at danske landmænd fører en slags slavetilværelse med slid og slæb fra tidlig morgen til sen aften. Dette er nu ikke forklaringen. Der arbejdes ganske vist godt i dansk landbrug, men man har ikke gjort sig til slaver. Nej, hemmeligheden bag produktionsstigningen er den, at man til stadighed inden for såvel landboviden-skaben som det praktiske landbrug målbevidst arbejder hen imod en større ydedygtighed på alle landbrugets om-råder. Eksemplet med roetoppene er kun en lille detalje i en stor sammenhæng. Nogle få eksempler, hentet fra an-dre og større områder, vil måske kunne give et indtryk af, hvad der her er tale om.

iridenski

Den gode jord er ikke altid lige god De fleste ukyndige tror, at den dan-

ske jord er meget givtig. Det er den ikke. Mange steder er den direkte ma-ger, og selv hvor den er bedst, var de i dag opnåede resultater umulige uden et forudgående kultiveringsarbejde med alt, hvad dette begreb rummer. I de senere år, hvor hovedstadens og pro-vinsbyernes voldsomme vækst, anlæg-get af store nye veje og militære anlæg af de helt store dimensioner stadig har formindsket landbrugsarealet, er der skabt et stadig større behov for yder-ligere kultivering af jorderne. Der an-vendes op mod et halvt hundrede mil-lioner kroner årligt til grundforbed-ringsarbejder og — hvor dette endnu er muligt — indvinding af nyt land. Med „nyt land" forstås her opdyrknin-gen af tidligere uopdyrkede arealer. Muligvis også indvinding af områder, der i dag ligger under havets over-flade.

Gødskningen spiller nu som før en afgørende rolle for kultiveringen af jorderne, men ved siden af staldgød-ningen og de gamle gødningsstoffer, fremstillet på basis af kvælstof, fosfor-syre og kali, har 7 nye gødningsstoffer, de såkaldte mikroneeringsstoffer., kob-ber, mangan, bor, jern, zink, kobolt og magnesium, erobret sig en stærk posi-tion i moderne landbrug.

Det har voldt meget store vanskelig-heder at arbejde forsøgsmæssigt med disse stoffer. Der anvendes ganske for-svindende mængder sammenlignet med de anvendte mængder af f. eks. kvæl-stof og kaliumgødning, og der kræves en meget fin laboratorieteknik for med sikkerhed at fastslå de enkelte mikro-næringsstoffers faktiske virkning. Ind-til for en femogtyve år siden kunne man da også høre højt anerkendte plan-tefysiologer give udtryk for, at f. eks.

eksperimenterne med kol virkning virkede mere o' end eksperimenterne med k næringsstof.

I dag nærer man ingen i kronæringsstoffernes posi ning for husdyrenes sund' evne såvel som for de enzy miner, der findes i plante her i landet et stort fo i gang, og endnu flere foj kommende år blive taget landbruget fuldt ud har k hvordan man bedst skal ti og planterne disse nye næ Havebruget har i højere g mærksomheden rettet mod problem, og det har vist s frugtplantager har set sin indlægge tabletter med mi stoffer i stammer og grene de, hvor jorden er så ka kalken vanskeliggør træern af de stoffer, der på almin føres jorden.

Ifølge en gødningsel professor Folmer Steenbje højskolen, vil det være tvii vendigt, at landbrugets sid over for disse nye stoffer overvindes. Professor Steer på, at høsten i årene 1934 nemsnit udgjorde 109 mi enheder, medens gennemsr rioden 1949—53 var 134 deenheder. Altså en ret st£ i udbyttet. Undersøger ma gødningsarter og gødnin der har været tale om, ser dens forbruget af kvælstof-og kaligødning stadig er ste bruget af gødninger me> ringsstoffer ligget noger Der må derfor tilføres ikki delige mikronæringsstoffei lingslinien skal kunne fast!

men

>øøm

»afsides liggende områder møder de-generationen, sådan kan det også ske i dyre- og planteverdenen. Livskraften svxklfts. Ydelsen går ned. Men så er det, rtian har opdaget, at man mange gange ved krydsning af to indavlede (rene) linier — stammer — ikke blot

gift- iende t som

n nn- ietyd-

vita- 'er er bejde [ i de inden

over, arden af fer. rt op-dette nan i I i at rings-ilfæl- 'g. at igelse is til-

som ndbo-1 nød-2ghed deligt

peger i gen-;røde-

or pe-ifgrø-gning lvilke lgder, it me-irsyre-ir for-

ronæ-fast.

nbety-ldvik-

Aristokrater og bastarder Nu er høstudbyttet jo imidlertid ikke

kun et resultat af gødskning, men også — og i højeste grad — af de anvendte plantekulturers beskaffenhed. Nogle arter og stammer giver flere fold end andre, og medens landmanden natur-ligvis sørger for at udvælge de bedste stammer på dagens marked, arbejder planteforædlerne i laboratorier og for-søgsmarker med at finde frem til stadig bedre materiale.

De seneste års interessanteste resul-tater er opnået ved at gå uden for det, der under forædling af husdyr- og kul-turplanteracerne hidtil har været det altafgørende: den rene stamme, den rene linie. Ja, man går på sin vis direkte imod traditionen, idet man krydser to forskellige linier og stammer og således fremelsker bastarder.

Pointen er denne: En ren linie er re-sultatet af fortsat indavl, og indavlen når selvsagt sin yderste grænse i plante-verdenen, hvor man kan befrugte en plante med sig selv. Indavlen sikrer hos planterne f. eks. konstant kerne-afkastning eller særlige og konstante farver i blomsterne, hvilket altsammen er af største praktiske og økonomiske betydning. Men intet er fuldkomment, og ligesom man inden for fyrstehusene eller blandt befolknin

har kunnet ophæve degenerationen, visse tilfælde tilmed få et ud-

bytte, som lå højt over, hvad de rene stammer havde givet. Bastarden kan altså være nok så frodig som aristo-kraten.

Der er her tale om den såkaldte krydsningsfrodighed, eller, som de lær-de siger: heterosis, og med heterosis-problemerne arbejdes der over hele verden. Som det var tilfældet med mi-kronæringsstofferne, sådan også med heterosis — krydsningsfrodigheden er egentlig et gammelkendt fænomen, men det er dog ikke mere end knap femogtyve år siden, den på krydsnings-frodigheden videnskabeligt baserede og stort anlagte planteforædlingsvirk-somhed kom i gang. I Amerika kastede man sig straks over majsen, der jo er Amerikas måske allervigtigste kultur-plante, og i dag arbejder man derovre næsten udelukkende med sådanne sam-menkrydsede sorter, hybrider, i majs-dyrkningen. Herhjemme harman i stor stil benyttet heterosis-effekten inden for sukkerroeforædlingen.

Sygdomme og skadedyr Planter kan blive syge, ganske som

mennesker kan blive det, omend de bærer deres lidelser mere stilfærdigt end vi vore. Dertil kommer, at plan-terne på markerne hjemsøges af en stor mængde insekter, som æder dem — af hvilken grand vi kalder disse insekter skadedyr, selv om de naturlig-vis, ret beset, ikke er mere skadedyr end vi. Man regner med et årligt tab på omkring 250 mili. kr. på grund af regelmæssigt forekommende angreb,

og hertil må så føjes et tab på ca. 150 mili. kr. for de mange andre angreb af plantesygdomme og skadedyr, der optræder mindre regelmæssigt eller ofte mindre skadeligt. Sammenlagt må man således for hele den danske plante-avl regne med et årligt tab på omkring 400 miil. kr., hvilket svarer til 9—10 pct. af den samlede høst. Da der her i landet er omkring 200.000 landbrugs-ejendomme, er tabet ved plantesyg-dommenes og de forskellige skadedyrs hærgen gennemsnitlig 2000 kr. pr. ejendom.

Dette tab er altså et tab pa trods af de meget store anstrengelser, der gø-res for at holde sygdomme og skade-dyr nede, og netop i de senere år har man i de nye kemikalier, der i stigende grad vinder indpas i landbruget, fået endog meget kraftige våben.

Det er meget vanskeligt at skønne rigtigt med hensyn til den gevinst, der har været ved bekæmpelsen. Men pro-fessor S. Tovborg Jensen, Landbohøj-skolen, har anslået, at gevinsten ligger omkring de 400 mill. kr. Altså et be-løb, der svarer til det tab, som afde-lingsbestyrer Chr. Stapel, Statens plan-tepatologiske Forsøg, har fundet frem til. Lægger man tallene sammen, bli-ver resultatet, at et høstudbytte til om-kring 800 mill. kr.s værdi er på spil som følge af plantesygdomme og ska-dedyr.

Det siger sig selv, at man fortsat må bekæmpe disse sygdomme og ska-dedyr, og bekæmpelsen bør også nok yderligere aktiviseres. Og der er her et problem, som må tages op: det er ikke altid umiddelbart indlysende, at en afgrøde plages af sygdomme eller trues af farer udefra. Som et eksempel herpå nævner Stapel, at man kun via udbytteforsøg kan påvise, at det i al-mindelighed brugte sædekorn, skønt tilsyneladende sundt, alligevel er så be-fængt med sygdom, at det giver et be-tydeligt merudbytte ved afsvampning. Og tilsvarende: kun ad videnskabelig vej er det muligt at påvise, at næsten alle (eller måske endog alle) vore kar-toffelsorter er befængt med sygdomme,

Ping-Pong gevær nr. 3996. Ufarligt,

skyder m. ping-pong (bordtennis)-

bolde. Den rigtige gave til den lille cowboy. 4

65 cm lang. Æm Hk 17.00 ÆÉå

Solid, mek. traktor nr. 3262.

Lakeret i flotte farver,

m. traktorfører. a

Sk. 19 cm lang. mk*. la.oo Æ'IS

Dukke m. stemme nr. 1600. Presstof.

Smuk påklædning.

Med rulle- og

lukkeøjne.

44 cm høj. ^

32.00

Blå «ll. flødef.

dukkevogn

nr. 625.

Træ, m. fjeder.

56 cm høj.

Kassens

længde

IL SMS.Stt

der medfører store tab, som i ikke ringe omfang kunne være undgået.

Inden for ukrudtsbekæmpelsen har de nye kemikalier, som er dukket op siden den anden verdenskrigs slutning, her først og sidst de forskellige hor-monpræparater, haft en revolutions virkning. Disse meget slagkraftige midler, der udsprøjtes over de ukrudts-hærgede arealer, har ikke kunnet und-gå at få udbyttet til at stige. Men der skal til stadighed holdes kontrol med disse midler. Nogle ukrudtsarter for-svinder hurtigere end andre — eller som man måske hellere skulle sige: svækkes mere —, og derved får andre arter, som ellers har været holdt nede af det dominerende ukrudt, pludselig en mulighed for at komme til. Ukrudts-floraen ændrer på denne måde karak-ter under indflydelse af bekæmpelses-midlerne og bekæmpelsesmetoderne, og man må således hele tiden have op-mærksomheden henvendt på at anven-de netop de bekæmpelsesmidler, som er effektive over for det aktuelle ukrudt.

Et tredie kuld grise? , Vi har hidtil ikke hørt noget om dy-

rene. Det er, naturligvis, ikke af den årsag, at de ikke mere betyder så me-get. Tværtimod. Af hver 1000 kr., landbruget får ind, skriver omkring 800 kr. sig på den ene eller den an-den måde fra husdyrene. Ganske vist er det på retur med hestene mange ste-der — hvorfor kan man se af disse to tal: i 1944 disponerede dansk landbrug over 4—5000 traktorer, i dag ligger tallet omkring 52.000. Men ellers har vi da stadigvæk vore dyr — efter den sidste opgørelse næsten 4,5 miil. svin og godt 3 mili. stykker hornkvæg. Den samlede eksport af svin og svinekød hjembringer omkring 1500 mili. kr. pr. år, af kvæg og kød af kvæg omkring 480 mili. kr. Men kvæget er jo ikke bare slagtemateriale. Mælken giver os en eksportindtægt på rundt regnet 150 mili. kr. årlig og smøreksporten ikke mindre end en lille milliard kr

I de senere år har man eksperimen-teret meget med kunstig ernæring af pattegrise ved hjælp af specielt sam-mensatte foderblandinger. Man har her forskellige vanskeligheder at slås med. I modsætning til mange andre dyr er de små grise uden antistoffer i deres blod. Disse nødvendige stoffer, som skal sikre deres liv, må de have med den første modermælk, og derfor kan man ikke straks tage dem fra soen. Men efter nogle dages forløb kan de opfodres kunstigt, og det store spørgs-mål er nu: Kan man på denne måde vinde så megen tid, at soen, der nor-malt får to kuld grise om året, for eftertiden kan få tre kuld?

De gode tyre Det drejer sig i det hele taget ikke

om småpenge i husdyrbruget. Ved en udregning foretaget for et par år siden på initiativ af forsøgsleder Wenzel Eskedal, Landbohøjskolen, viste det sig med al ønskelig tydelighed, hvad Danmarks køer er værd i penge. Sam-lede man f. eks. eksportindtægten fra samtlige kvægbrugsprodukter og fra-drog, hvad der var importeret for af foderkager og frø til kager, kunne man for eksportoverskuddet dække hele den danske import af følgende varer: Sten-kul, cinders og koks, kemiske rå-stoffer til industrien, farve- og garve-stof, malme og metalaffald, rute-, last-og personbiler, benzin, kaffe, the, cho-kolade og krydderier samt tobak.

Ved samme lejlighed spurgte man om kvægets betydning for beskæftigel-sen i industrien. Resultat: landbruget havde et netto-valutaoverskud pr. ko på 1257 kr., industrien et total-valuta-forbrug pr. arbejder på 8975 kr. Når herfra trækkes, hvad industrien henter hjem via eksport, blev industriens netto-valutaforbrug 3950 kr. Hvilket igen vil sige, at der skal tre gode malkekøer til for at holde een industri-arbejder i sving.

I de senere år er man i stadig videre udstrækning gået over til kunstig in-seminering inden for kvægbruget (en tyr klarer på denne måde 2000 køer pr. år). Danmark har her været fore-gangslandet, ganske som vi er det med hensyn til oprettelsen af afkomsprøve-stationer — d. v. s. gårde, hvis besæt-ning og dennes fodring dirigeres fra fodringsforsøgslaboratoriet. Det har allerede vist sig, at det betaler sig for landmanden at koncentrere sig om den gode avl. Lad os kikke i protokollerne: En ko, faldet efter en såkaldt god tyr, gav således inden for en periode på 304 dage mælk til en værdi af 1830 kr., medens en ko med en såkaldt mindre god tyr som ophav i samme tidsrum kun hjembragte 1230 kr. Den gode tyr kan altså godt skaffe en landmand mindst 600 kr. mere pr. ko pr. år. Og

18 . SAMVIRKE I. DECEMBER 19S4

tænker man sig nu den gode og den mindre gode tyr hver som ophav til 4000 køer, der malker i 4l/2 år, da vil mælken fra den gode tyrs døtre have givet næsten 11 miil. kr. mere end mælken fra den mindre gode tyrs af-kom. Af dette bruttobeløb kan antage-lig op imod halvdelen regnes som nettofortjeneste.

Med andre ord: Det betyder noget for et sogns, en egns økonomi, hvilke tyre man almindeligvis anvender i av-

Stadig pd vej Fjerkræet må ikke overses. Vi har

over 20 mili. høns i hønsegårdene. Det betyder et udbytte i æg på omkring 125 mili. kg pr. år og i kød på ca. 25 mili. kg. Eksporten af levende fjerkræ indbringer omkring en kvart mili. kr. årlig, og af slagtet fjerkræ omkring 50 mili. kr. Der er i årene efter kri-gen sket en meget stærk stigning i eks-porten af slagtet fjerkræ, og en meget væsentlig del af denne mereksport skyl-des en større og større produktion af slagtekyllinger.

Produktionen af fjerkræ har sin na-turlige plads i landbruget, men rent faktisk har man i de senere år set en stadig større produktion af slagtekyl-linger henlagt til gamle kornmagasiner, fabriksbygninger, nedlagte mejerier, gamle lader, ja sågar forsamlingshuse. Det er muligheden for let tjente penge, der lokker. Hønsene er jo tålmodige. Man kan, pr. automatik, sætte kunstigt lys på dem og gøre dem aktive langt ud over det naturlige.

Men alt det, som her er sagt om fremdrift og årvågenhed, bør imidler-tid ikke forlede nogen til at mene, at alt så må være eviggodt inden for dansk landbrug. Sådan er det ikke.. Vore stal-de holder f. eks. slet ikke mål med, hvad man kunne ønske og vente. Tek-nisk og hygiejnisk er der endnu langt, før vi bør erklære os tilfredse. I denne forbindelse skal det i de kommende år blive spændende at se, hvilken rolle

andelsstaldene med løsdrift vil komme til at spille. Hvis den økonomiske ge-vinst holder blot nogenlunde mål med den praktiske og hygiejniske, skulle der her være store muligheder. Det skal også afklares, i hvor vid udstrækning man med fordel vil kunne mekanisere. Problemet knytter sig først,og sidst til alle vore mange små brug, der ikke hver især kan holde traktorer, meje-tærsker, transportanlæg o. s. v., men på den ene eller anden måde må se at finde frem til et fornuftigt sam-arbejde med naboerne. Og sådan kunne endnu en række punkter peges ud — blandt disse det ømtålelige spørgsmål; vandforsyningen.

Jo, der er nok at tage fat på endnu Men også meget at glæde sig over i udviklingen i dansk landbrug siden af slutningen af den anden verdenskrig

LV^Son af ARBEJDSTØJ

Skån Dem selv for timelangt arbejde! Lapning og stopning klares på et øjeblik - så det holder

l tube eller flaske.

Rækker langt.

BRUGSEN har den

NUMMER 21 SAMVIRKE . 1«

-aas med enten

PRESSEDE elle,

STØBTE

ALMIN-LAAG iaagene med den

gode pasform

*/s FREDERIKSBERG METALVARE FABRIK* KØBENHAVN F.

K reditbegramsning Købmænd, brugsforeninger og fo-

derstofhandlende i hele Holbæk amt søger i samarbejde at gennemføre en fælles ordning af kreditgivningen, op-lyste købmand Hoff-Nielsen, Diana-lund, på et formandsmøde i købmands-foreningerne øst for Storebælt.

Alle deltagende parter var enige om, at ordningen skulle gennemføres og overholdes, man havde indrykket an-noncer i samtlige dagblade om kredit-indskrænkningen, og det var med de største forhåbninger, man imødeså et godt resultat af dette snævre samarbej-de alle foreninger, købmænd og brugs-foreninger imellem, sagde hr. Hoff-Nielsen.

Kreditspørgsmålet er aktuelt i dag, det optager sindene såvel hos handlen-de som hos forbrugerne, og spørgsmå-let tog også en betydelig del af tiden

Uld og bomuldssok forstærket med nylon, forsynet med lastex-top. Størr. 10y2 - 11 - 11/2 i farverne brun og marine, 3/716 5,40

3 716

3714

Uld og nylon-sok, forstærket med nylon, forsynet med lastex-top. Størr. 10l/2 - 11 - 11V2 i farverne meleret brun og grå, 3/714 7,15

Herre-soklet fremstillet af uld og nylon forstærket 3 900

med nylon, lastex-top. Størr. 10l/2 - 11 - lll/2 i farverne brun- og gråmeleret, 3/900 5,65

Gå på juleindkøb i BRUGSEN -

det betaler sig

på købmændenes centralorganisations formandsmøde, hvor formanden, køb-mand /. P. fensen, Rungsted, udtalte: Det er muligt, at det, man søger gen-nemført i Holbæk amt, er en af vejene til at opnå begrænsning af kreditten. Kan det gennemføres, som er indledt, kan vi kun lykønske.

¥ ¥ ¥

Julelæsnitig i Samvirke Traditionen tro udkommer næste

nummer af Samvirke lige før jul som et særligt julehefte med læsestof til alle familiens medlemmer.

Hovedbidraget er en stor fortælling af Johannes Buchholtz, en rørende skildring af et gammelt ægtepars jul. Der findes to andre fortællinger i jule-nummeret foruden en række illustre-rede artikler. En af disse danner ind-ledningen til en ny artikelrække, der beskriver vort lands natur og sevær-digheder i tekst og billeder. I en anden artikel i julenummeret føres læserne af lærer Jørgen Hartgaard, Andelssko-len, til Nazareth og til det moderne Israel.

Børnene vil finde et morsomt, nyt rejsespil. Desuden er der som altid en jule-præmieopgave. Præmierne er lege-tøj til 30 vindere under 14 år, mens der blandt alle 14-årige indsendere af løsninger trækkes lod om gratis delta-gelse i Samvirkes konfirmandrejse til Rivieraen i påsken.

¥ ¥ ¥

EOB dlmer to moderne butikker på samme dag Esbjerg og Omegns Brugsforening

var først her i landet med s-butikker. Derimod kom bl. a. København og Århus først med kollektiv-butikker, men nu har EOB også fået sin, der for nylig åbnedes under den gode danske betegnelse: Alt-i-een-butik.

For at understrege den stærke akti-vitet i foreningen åbnede EOB samtidig en moderne isenkrambutik. Det er min-dre en butik og mere et stort, smukt udstillingslokale, hvor køberne har fri adgang til at gå rundt og bese alt, hvad butikken byder på. Amerikanske salgs-eksperter har rost den nye butik højt.

SØG UNDERVISNING

OG UDDANNELSE

KÆREHAVE Husholdningsskole, Ringsted 5 og 3 mdr s kursus begyn-

der 3. maj Understøttelse kan søges Plan og oplysninger ved P Hjertholm

KONG FOLKEHØJSKOLE, Glamsbjerg ’ Fyn - Skole

for unge mænd og kvinder Plan sendes Arne Winther

VALLEKILDE folkehøjskole i Odsherred Alm højskoleundervisning

Delingsføreruddannelse. Forskellig sær-undervisning Jørgen Jessen Vallekilde

»O . SAMVIRKE 1. DECEMBER 1954

I FA LINIER

IDEER TIL JULEBAGNINGEN. FDB har udsendt en meget aktuel og nyttig bage-brochure, der indeholder gode opskrif-ter på mange slags bagværk. Brochuren, der er udstyret med farvefotografier, fås gratis gennem brugsforeningerne.

SMUK HILSEN FRA NORDISK ANDELS-FORBUND. Nordisk Andelsforbund har samlet de taler, der blev holdt ved festmødet i Stockholm i forbindelse med generalforsamlingen i sommer, i en nydelig lille bog Nordisk Samling. Bogen er sendt til regeringens og Fol-ketingets medlemmer.

OGSÅ STANDARDLAGER I PAPIR. I lig-hed med isenkram og manufaktur skal nu også papirvarer standardiseres. Ud-valget, der har medvirket ved sammen-sætningen af et sådant standardlager, har nu afsluttet arbejdet, og forslaget lyder på en opdeling mellem kontor-artikler, husholdningsartikler, skrive-artikler, skolemateriale, gardinstænger og spillekort, hvilket skulle give et vir-keligt slagkraftigt lager for brugsfor-eningerne. Standardlageret foreslås samlet på eet sted i butikken, i stedet for at de forskellige papirvarer spre-des blandt de øvrige varer.

INTERNATIONALE GÆSTER PÅ ASKOV OG ANDELSSKOLEN. Under studieturen i Jylland var alle deltagerne i det inter-nationale andelskursus af forstander Knud Hansen indbudt til at gæste Askov Højskole, hvor de i forstande-rens fravær blev modtaget af skolens tidligere forstander J. Tv. Arnfred og højskolelærer ]uul Andersen. Besøget på den gamle højskole var en stor op-levelse for gæsterne, der blev under-holdt med sang, musik og folkedanse. Som afslutning på turen blev Andels-skolen besøgt, og også her tilbragtes nogle hyggelige timer i selskab med skolens forstander, Jul. Laursen, lærere og elever.

NY FORRETNINGSFORER I FDB. Tid-ligere assistent i FDBs planlægnings-afdeling V Bennike Pedersen er fra nytår udnævnt til forretningsfører for den fremtidige Københavns-afdeling under manufaktur en gros. Den nye forretningsfører er uddannet inden for brugsforeningsbevægelsen og har på Handelshøjskolen i København bestået Handelsvidenskabelig Diplomprøve. I FDBs planlægningsafdeling har han især beskæftiget sig med rationalise-ringsarbejdet i FDBs kolonial en gros afdelinger over hele landet.

NY BUTIKSKONSULENT. Tidligere la-gerforvalter i Grønlands Handel, An-ders Hansen, er ansat som konsulent ved FDBs Esbjerg-afdeling. Den nye konsulent er uddannet inden for brugs-foreningerne og har blandt andet gået på Andelsskolen.

(j)ulisOl VENTILATION

Til stalde, fabrikker og værksteder leveres en særlig ventilblok. Den er meget billig. Ramme med frit indstil-lelig klap medfølger. Den er støbt i et isolerende mate-riale, så der ikke danner sig fugt omkring ventilen. Indsugningsåbningen er 10 X 40 cm, altså 400 cm*. Ven-tilblokken anbringes i sidste skift under loftet.

Detail af ventilblok. Rammer med åbningsklap leveres løst og indlægges mod en i blok-ken støbt fals. Rammen fæst-nes med et par galvaniserede søm og pudses ind som vist på tegningen. løvrigt er der på hver ramme påklistret en op-sætningsanvisning. Rammen er fremstillet galvaniseret i prima udførelse.

Aftræksskorsten lavés af 6 cm DURISOL-plader.

Skriv efter anvisning!

HØJ VÆRDI - LAV PRIS

Q)utisol TLF. 6165 NØRRESUNDBY TLF. 6250

NTJMMF.R 21 SAMVIRKE - 21

DEJLIGE JULEGAVER TIL DEN KØRENDE

%

Motorhandsker, brunt skind til børn, str. 6 til 819.85 til voksne, str. 9 til 11 34.85 til voksne (med skindfoer) 43.85

599/1 Cyklespejl 3.35 424 Kulørte nav-rensere 1.15 412/1 Mappeholder 1.35 361/1 Kilometer-tæller, 26" 10.00 361/2 Kilometer-tæller, 28” 10.00

620/5 Bagagetasker ti' cykler, af svært, brunt (' plastic, sæt 19.50 L 620/6 Samme af svært ravndug IT.85 1102/1 til motor-cykler 3T.85 1102/2 til knallert pr. stk. 13.85 615/1 Støtteben (galv.) til 26" hjul 6.50 615/2 Støtteben(galv.) til 28’. hiul 6.50

331/1 Styrluffer til cykler 5.95 331/2 Styrluffer til knallert 14.95

med imit. lammeskindsfoer

go pa juleindkøb i BRUGSEN - det betaler sig

Et nordisk

andels-eksportforbund

oprettet Det intime samarbejde, der gennem

Nordisk Andelsforbund finder sted mellem de nordiske landes fællesfor-eninger, har givet impulsen til en be-tydningsfuld nydannelse inden for an-delsbevægelsen i Norden, idet man også på eksportens område har søgt sammen om visse fælles opgaver.

Som et sidestykke til Nordisk An-delsforbund, fællesindkøbsorganisatio-nen, der varetager importen til de nor-diske brugsforeninger, er der for få da-ge siden dannet en ny nordisk andels-forening, Nordisk Andels-Eksport, hvis formål skal være at fremme den nordiske eksport fortrinsvis fra de på-gældende landes fællesforeninger. Op-rettelsen af et sådant eksportforbund betyder endnu en landvinding for den kooperative bevægelse i Norden.

Den nye andelsforening, der får ho-vedsæde i København, tæller samme medlemmer som Nordisk Andelsfor-bund, nemlig SOK og OTK i Finland, KF i Sverige, NKL i Norge, SIS i Is-land, FDB i Danmark samt som sy-vende stiftende medlem Nordisk An-delsforbund, hvis administrerende di-rektør Mogens Efholm ligeledes bliver leder af Nordisk Andels-Eksport og samtidig indvalgt i dets bestyrelse. Til formand for bestyrelsen er valgt Al bin Johansson, Sverige, og til næstformand Ebbe Groes. Blandt de øvrige bestyrel-sesmedlemmer fra dansk side er FDBs formand, direktør M. Refsgaard Thø-gersen, professor Nyboe Andersen, di-rektør Bagge Andersen og fhv. folke-tingsmand Laurits Pedersen. Der er teg-net en andelskapital på 525.000 kr.

Eksportforbundet er oprettet som en fuld selvstændig virksomhed med egen administration, og den er ligesom Nor-disk Andelsforbund nordisk fælleseje, således at det årlige udbytte fordeles mellem medlemsorganisationerne.

Den nye andelsforening vil få et nært samarbejde med Nordisk Andels-forbund, idet en vis vekselvirkning vil gøre sig gældende. Den betydelige good-will, som Nordisk Andelsfor-bund gennem sin virksomhed har op-nået rundt om på fremmede udenland-ske markeder, vil sikkert vise sig at kunne udnyttes i eksportøjemed.

* *

FOX MAGASIN I KALUNDBORG. Et hur-tigt-arbejdende lokalt udvalg med kredsrepræsentanten for FDBs 20. kr., gdr. Søren Rasmussen, Jordløse, som formand, har fået til opgave at udarbej-de planer for oprettelse af et Fox sko-tøjsmagasin i Kalundborg.

aa . SAMVIRKE l. DECEMBER 1954

Mellem „koksalder og ..oliealder

Man må snart kunne tælle brænd-selskælderens sidste dage. Olie og pe-troleum vinder større og større indpas. I centralvarmeteknikken har oliefyr længe spillet en stadig mere domine-rende rolle. Dernæst har oliekaminer-ne holdt deres indtog (som beskrevet i Samvirke, nr. 16) som kakkelovne-nes og kaminernes afløsere i ejendom-me uden centralvarmeanlæg. Men hvorfor skulle de gamle kakkelovne og kaminer være „askepot" ? Hvorfor ikke udstyre dem med oliefyring? Nu er dette spørgsmål løst ved, at de forsy-nes med en oliebrænder, som altså på en måde repræsenterer overgangsledaet fra „koksalderen" til „oliealderen", fordi den så at sige uden undtagelser kan installeres i enhver stues kakkel-ovn eller kamin.

Let at passe

De første forsøg på at fremstille olie-brændere var ikke heldige. Eksplo-sionsfare var ikke udelukket, og lugt og sod var ubehagelige følgesvende.

Disse begyndervanskeligheder er imidlertid heldigt overstået i de nyeste kvalitetstyper, hvoraf C al do-oliebræn-deren — et dansk produkt — er det sidste på markedet. Som så mange an-dre af nutidens tekniske nyheder er det et såre enkelt apparat. Det omfatter et brændehoved, der kan minde om det, man i mindre format finder på et petroleumsapparat. I dette hoved forbrændes og forgasses almindelig lyspetroleum. Nogle runde, perfore-rede stålplader, der er varmebestan-dige, bringes herved i glød og udstrå-ler varmen.

Pasningen af oliebrænderen er den letteste sag af verden. Tilførslen af petroleum reguleres ved hjælp af en stilleskrue, og lufttilførslen reguleres ved hjælp af kakkelovnens luftspjæld, så flammen står rolig. I så fald er ud-nyttelsen af brændstoffet den højest mulige, nemlig lidt over 90 pct., og herved bliver petroleum ikke dyrere i anvendelse end gasolie.

Caldo-brænderen har i øvrigt vist sig i stand til at give sodfri forbræn-ding selv ved dårlige skorstensforhold med lavt træk, som desværre er en hyp-pig foreteelse her i landet.

Brænderen foreligger i to størrelser, en til opvarmning af 120 kubikmeter beboelse (350 kr.) og en til 200 ku-bikmeter (425 kr.).

Uanset brænderens størrelse er in-stallationen ret simpel og byder ikke

FORGAS-

på opgaver, som en fingernem mand nings-ikke selv kan klare med støtte af mon- cylindre

teringsanvisningen. Brænderen indsættes i kakkelovnen

fra oven eller gennem døren, efter at stenene og rysteristen i bunden først er fjernet. Til tilførselsrøret skal der bores et lille hul i kakkelovnens side brænder-

og et i bunden til fastgørelse af bræn- skål med

deren, men dette er også monteringens væger

eneste vanskelighed. Tilførselsrøret fø-res langs panelerne til brændselstanken, der anbringes i køkken, i badeværelse, bryggers, eller hvor der er bedst egnet plads.

Et fremskridt

Selve brænderen — anlæggets vig-tigste enkelthed — fremstilles af Erfa-fabrikken ved København (som Sam-virke tidligere har skildret). Denne virksomhed er et oplæringssted for er-hvervshemmede mennesker. Netop det-te stiller brænderen i et særligt relief.

Fagfolk betegner nemlig brænderen som et kvalitetsprodukt af højeste rang — og sådan må den også være for at kunne fungere lige godt under alle for-hold. For de erhvervshemmedes skyld må man glæde sig over, at dette pro-

INDSTILLELIG FOD

Brændehovedet er hjertet i det nye olie-

brænde-anlæg.

dukt fuldt ud kan konkurrere med an-dre fabrikkers frembringelser. De er-hvervshemmede får nemlig jernindu-striens tarifpriser fuldt ud for deres arbejde. Brænderen er således et bevis for, at de tider er forbi, da man be-skæftigede erhvervshemmede ved un-derbetalt arbejde, som ingen andre borgere havde lyst til at beskæftige sig med.

Uf

Rød plastic morgensko m. sort hæl og spaltsål. Dess. 80494. Str. 30-34 . 9,90 Str. 35-41 10,80

Sort plastic hjemmesko med lædersål og beige besætning. Dess. 80498. Str. 2-8 17,40

Fås i FOX skomagasiner, Magasin ANVA, FDB-Magasinerne og i BRUGSEN

NUMMER 21 SAMVIRKE . 33

Hjem og familie i julen:

Vl FESTER FOR BØRNENE Julen er først og fremmest børnenes

fest. Lad os derfor glæde dem med at holde et rigtigt selskab for dem en dag mellem jul og nytår. Mange mødre be-tragter ganske vist børneselskaber som noget af en prøvelse, men hvis man bæ-rer sig fornuftigt ad, er det slet ikke så svært at gøre den lille komsammen til en dejlig oplevelse ikke alene for gæ-sterne og værten — men også for vær-tens mor!

Hvem skal inviteres? Det er klogt at sende skriftlige ind-

bydelser (tiloversblevne julekort kan bruges), hvorpå der står „fra klokken det og det til klokken det og det“. Sel-skabet skal være kortvarigt, hvis man vil være nogenlunde sikker på, at det skal blive vellykket. Små børn bliver nemlig meget hurtigt trætte af at være sammen — og større bliver mere og mere vilde, jo længere vi når hen på eftermiddagen.

Hvis gæsterne er under skolealderen, bør festlighederne ikke vare mere end to timer — for større børn mellem otte og ti—tolv år går tre timer an.

Indbyd kun få små gæster. Det er en god regel at tage så mange med, som den lille vært er år — men aldrig over otte, og de skal helst være omtrent jævnaldrende.

Invitér højst en enkelt voksen og en, som er villig til at hjælpe. Det er uover-kommeligt samtidig at være en goc værtinde for børn og for voksne.

Der skal pyntes på bordet

Pantning af bordet spiller en meget stor rolle i ethvert børneselskab. Her er et par forslag, som også kan bruges til juleaftensbordet:

Der dækkes med hvidt maskinpapir, som fæstnes under bordpladen med klæbestrimmel eller tegnestifter. Midt på bordet på et stykke pap kan man anbringe „Nissebo".

„Nissebo" er muret op af isvafler, og mørtelen er flormelis rørt med æg-gehvider.

Huset må laves senest dagen før sel-skabet, for sukkeret skal tørre, inden nisserne sættes på plads. Nisserne er de sædvanlige små uldgarnsfyre, som sikkert findes blandt julestadset.

Nissebo bygges —

Det er ikke svært at bygge „Nisse-bo" — større børn kan selv klare det meste af arbejdet.

Først samles byggematerialerne sam-men:

Der bruges to små vaffelblokke, seks—syv almindelige lange isvafler og hvid glasur rørt af et kilo sigtet flor-melis og seks æggehvider. (Der bliver noget til rest til møbler, træ og sne-landskab). Desuden et stykke pap på 14 X 23 cm til tag og et større stykke til byggegrund.

Ved selve byggeriet begynder man med den bageste væg. Slå en streg på pappet, hvor den skal rejses.

NU KOMMER

- den exclusive manchetskjorte, den ideelle julegave til far . . .

Sunflex de Luxe er fremstillet af den fineste poplin. Den er vaskeægte og sanforiseret og derfor krympefri. Fås i farverne blå, drap og grå med et diskret stribemønster. Størrelse 37-44

38,75

Gå bå lulemcikab 1 BRUGSEN -

det betaler stg

Av,

84 . SAMVIRKE 1. DECEMBER 1954

Sådan ser skitsen til Nissebo ud.

Smør glasur på alle fire smalle si-der af fire vaffelblokke — og anbring dem på stregen som vist på tegningen.

Anden række mures af tre hele vaf-ler og to halve. Man lægger først en halv, så tre hele og til sidst en halv igen. Tredie række lægges som første, fjerde som anden og femte som første.

Når gavlene skal laves, slås to stre-ger på pappet. De skal udgå fra ender-ne af bagmuren og være vinkelret på den.

Første række mures af to og en halv „mursten". Den halve lægges efter stregen helt op til bagmuren. I anden række begynder man med de to hele og slutter med den halve. Tredie række er som første og fjerde som anden.

Til afslutning limes med glasur to af de lange vatler fast fortil på gav-lene.

Taget laves sådan: Smør et tyndt lag glasur på pap-

firkanten. Tag en halv vaffelblok fra til skorsten og flæk de resterende vaf-ler på langs. Det går nemt, når man skærer gennem deres sukkerlag. (Hvis man ikke flækker dem, bliver taget for tungt).

Læg de tynde vaffelspåner i rækker på taget til det er helt beklædt. Lad taget ligge på bordet, medens De laver møblerne og juletræet.

Møblerne i Nissebo Møblementet består af bord, sofa og

kommode. Til bordet bruges en almindelig

rund kiks eller brun kage og små bol-sjer af dem, der har facon som ringe. Delene klistres sammen med glasur.

Til sofaen og kommoden farves tre spiseskefulde af den hvide glasur med rød frugtfarve. Sofaen består af to fir-kantede kiks. En hel til ryg, en halv til sæde og to kvarte til sidestykker. Alle fire dele betrækkes med glasur og trykkes sammen. Det går nemmest, når man lader sofaen ligge på ryggen ime-dens.

Kommoden laves af tre firkantede kiks, som skæres i seks halvdele, læg-ges oven på hinanden og „males" med glasur. Knapperne i skufferne kan væ-re stumper af lakrids eller korender.

Lampefoden er lavet af bolsjer lige-som bordbenet. Lampeskærmen er af papir. Klip en cirkel efter et vinglas,

klip lige ind til midten og lim skær-men som et fladt kræmmerhus.

Nissemors blomster er små røde bol-sjer sat på en stump sugerør eller tynd marcaroni som stilk. Urtepotten er igen „ringbolsjer". Bladet en bid grønt bol-sje.

Grantræet uden for „Nissebo" byg-ges i første omgang på en tallerken.

Materialet hentes i kagedåserne. Den nederste cirkel kan være en skive sand-kage, som skæres rund efter en tekop, næste etage kan være to jødekager, næ-ste igen to brune kager, sidste et par vanillekranse og hvad man ellers har, der kan passe i størrelsen. Farv to spise-skefulde af den hvide glasur med grøn frugtfarve og hæld glasuren ned over træet. Lad det tørre.

Når de forskellige ting har stået et par timer, sættes træ og møbler for-sigtigt på plads. Taget lægges på hu-set. De trekantede huller, der bliver

mellem det og gavlen, fyldes ud med glasur eller med små stumper vaffel.

Resten af den hvide glasur fortyn-des lidt med vand og hældes over tag og juletræ, og til sidst får pappet, som det hele står på, også sit lag „sne".

Julemænd og snenuend til at spise Fra udkanten af „Nissebo" kan ser-

pentiner sno sig ud til kuverterne, el-ler man kan drysse glansbilleder ud over det hvide papir.

Med rød farveblyant og stort og ty-deligt skrives navnet på dem, der skal sidde ved de forskellige kuverter. (Så skændes børnene ikke om pladserne).

Vil man gøre endnu mere ud af bor-det, kan man lave sjove julemænd og snemænd af små æbler og hvid gla-sur. De er hurtige at gå til.

Til julemanden tages et æble, som „limes" på en paptallerken med gla-

Gå på juleindkøb i BRUGSEN - det betaler sig

NUMMER 21 SAMVIRKE . *5

Nissebo er blevet færdig og er møbleret — det hele er lige til at spise.

sur. Læg hår og skæg på af glasuren, som også bruges til at lime øjne og næse fast med. Øjnene er to stumper lakrids, næsen er et rødt bolsje. Til

nissehuer tegnes en cirkel på rødt pa-pir efter en kagetallerken. Klip cirk-len lige midt over og lim halvdelene sammen til hver sit kræmmerhus, som

Giv NO RITA

undertøj

i julegave

NORITA sættet af

mønsterstrikket bomuld

er praktisk og behageligt

og samtidig yndigt og

feminint. Trøjen

er strikket i bustefacon

og forsynet med

smuk blondekant.

Fås i hvid og lax i

str. 40-44 og koster pr. sæt

825

Gå på juleindkøb i BRUGSEN -

det betaler sig

Julemand og snemand — også til at spise.

sættes på julemændene, medens sukke-ret endnu er vådt.

Snemanden er lavet af to æbler. Han glaseres helt. Hatten er et sammenrul-let lakridsstrømpebånd og kosten et stykke sugerør med en papirskvast på.

Hvad skal vi lege?

Når man holder børneselskab, er det vigtigt, at man i detaljer — eventuelt sammen med sine børn — planlægger, hvordan gæsterne skal underholdes. Samtidig bør man være så smidig, at man på selve dagen straks opgiver en leg, hvis den ikke morer børnene.

Her er et par lege, som kan puttes ind imellem ae goae gamle kendinge.

Da det er jul, begynder vi med „al s eet te hale på nissernes gris".

I forvejen har man tegnet en stor haleløs gris på et stykke maskinpapir. Den sættes op på væggen ved hjælp af klæbestrimmel. Børnene får hver en stump farveblyant i hånden og prøver efter tur med bind for øjnene at tegne grisens hale så nær som muligt ved det rigtige sted.

Til pakkeleg hører der musik og en stor pakke. Pakken laves på denne må-de: Et stykke konfekt lægges i en lille-bitte æske, der bindes bånd om, æsken pakkes ind i papir med sejlgarn o. s. v. Pakken lægges i en større æske, og man bliver ved med at anbringe det ene lag

36 . SAMVIRKE l. DECEMBER 1954

uden på det andet. Til store børn bin-des der mange knuder og sløjfer — er gæsterne små, bør man fortrinsvis bru-ge gummibånd og æsker, så det ikke bliver for svært at pakke op.

Børnene sætter sig i en kreds på gul-vet. Pakken skal gå fra hånd til hånd, så længe musikken spiller. Når mu-sikken standser, må den, der har pak-ken, begynde at pakke den op. I sam-me øjeblik musikken begynder igen, sendes pakken videre. Når musikken standser, pakker den, der nu har pak-ken, mere op, og sådan fortsættes, til konfekten kommer til syne og vindes af den, der nåede ind til den.

Det er en god idé at slutte selskabet med højtlæsning, især hvis gæsterne endnu ikke går i skole. Vælg en hi-storie, som Deres egne børn holder af, og som de gerne vil dele med deres små kammerater.

Hvacl skal vi så spise?

Selv om det er utroligt, hvad børn kan spise selv efter julens overflod af søde sager, skal man alligevel regne med en vis grænse. Hvis traktementet skal bestå af chokolade, d. v. s. cacao, så sløjf flødeskummet og server cacaoen lunken og ikke for stærk. Et glas is-vand eller saftevand med is til hver vil gøre lykke. Til cacaoen er smurte bol-ler eller hjemmebagt franskbrød det, børnene allerbedst kan lide, især hvis de også får hindbær- eller jordbærmar-melade til. Småkager interesserer dem ikke så meget, og da slet ikke brune kager, måske nok korendekager. Sirup-eller honningkage, enten lagt sammen med smør og marmelade eller en brade-pandekage skåret i skiver og smurt med smør, gør også altid lykke. Der må også helst være en lagkage, men pynt den kun med flødeskum i kanten og dæk den ellers med glasur pyntet med for-skelligt, f. eks. chokoladefrøer, lakrids-konfekt, chokoladepastiller med krym-mel o. s. v., og lav kagen ganske al-mindeligt med syltetøj og creme uden for mange dikkedarer. „Farvel-trakte-mentet" skal være is, men måske kan man ændre denne tradition så meget, at man giver børnene en ice-cream ser-veret i glas med sugerør til og vafler af forskellig slags.

Mosters sirupskage y2 kg sirup, 250 g puddersukker,

150 g margarine, 3 teskef. kanel, 2 te-skef. nellike, 3 teskef. ingefær, ll/2 kg hvedemel, 3 teskef. natron, % / kærne-mælk.

Sirup, puddersukker og margarine lunes i en gryde, til fedtstoffet er smel-tet. Når det er lidt afkølet, sigtes mel, natron og krydderier deri skiftevis med, at man rører kærnemælk i dejgen. Den

hældes i en bradepande foret med smurt papir, og kagen bager ca. 1 time ved jævn varme (160—170 grader). Kagen egner sig godt til at gemmes, og den smager bedst et par dage efter, at den er bagt. Den skæres i skiver, der kan lægges sammen med smørcreme el-ler smøres med smør.

Krumkager 250 g margarine, 250 g sukker, 4 æg,

250 g hvedemel, ca. 10 spskf. vand, ca. 75 g sukat og korender.

Margarine og sukker røres lyst og luftigt. Æggene piskes let sammen og røres i et ad gangen, og vandet tilsæt-tes. Dejgen smøres tyndt ud i langagti-ge kager (ligesom til kræmmerhuse). De bestrøes med finsnittet sukat og ko-render og bages lysebrune. Medens ka-gerne står på pladen, tages de af med pandekniven og bøjes over et tykt træ-skeskaft eller en stok.

Isbrød 2 æggehvider, 35—65 g mandler,

250 g florsukker, l/2 teskf. hjortetaks-salt, 45 g fintsigtet rasp.

Hviderne halvpiskes, mandlerne hakkes fint, de behøver ikke at smut-tes. Hjortetakssalt og flormelis sigtes i hviderne, og man kan godt komme lidt cacao med også. Alt æltes sammen, og dejgen formes gennem kødhakkemaski-nen i flade, riflede stænger (brug ka-gepladen), som deles i stykker på ca. 4 cm. Isbrødene bages tørre ved meget svag varme (110 grader).

Ice-cream (Englenes Drøm) (8—10 børn). l/2 liter jordbæris, ll/2 l mælk, 1/4 l

piskefløde, jordbærmarmelade. Med en hjulpisker piskes isen ud i

mælken og hældes i glas. En spskf. flø-deskum og lidt tyndtflydende jordbær-marmelade lægges øverst i glassene.

Et par NO RITA-

strømper er en dejlig julegave...

Gå på juleindkøb i BRUGSEN -

det betaler sig

En elegant

slank hæl og

en smuk, smal søm

præger denne

tynde, finmaskede

selskabsstrømpe. Føres

i flere modefarver og koster 8,- Spørg efter dessin 3/202 i lysegrøn pose

NUMMER 21 SAMVIRKE . J'i

Julegaver MAN SELV LAVER

Læsning til de stille juledage Atter i år kan man gennem brugsen

bestille årets gode juléhéfter og jule-bøger, og udvalget er rigt for både voksne og børn. Desuden er der alma-nakker og lommebøger, en god idé til en julegave, ligesom også julens to muntre bøger, Blæksprutten og Svik-møllen, nu kan fås gennem brugsfor-eningerne.

En særstilling blandt julehefterne indtager vel nok Julegranen, der ud-gives af Danmarks Uddelerforening og redigeres af A. Milling. Julegranen in-deholder som altid mange gode novel-ler og fortællinger for børn, og end-videre byder den på en præmieopgave, hvor hovedgevinsten er en drenge- el-ler pigecykel fra FDB.

Lysestager af træ (Se modellen næste side. Materialer-

ne er beregnet til to lysestager). Materialer: Et stykke træ 8" X 3" X

3"; noget l/4" træ; cigarkassetræ; et stykke drejet træ (f. eks. el udrangeret bord- eller stoleben); t/2" rundstok; pap; søm; lim; oliemaling i forskellige farver; shellak; sprit; 2 lysmanchetter.

Skær 3" X 3" træet ud i 2 længder å 4". Udsav 8 stk. træ 3" X 4". Disse stykker anbringes midt på hver side af lysestagerne og sømmes på. Der¬

efter udsaves 8 stk. cigarkassetræ 23/8,, X 4", der sømmes midt på hver af de lige anbragte ^"stykker.

Af det drejede træ saves 2 ens dele ud til lyseholderne (se illustrationen). Bor et 1/2" hul l/)" dybt i bundens mid-te af hver af disse to. Bor ligeledes et tilsvarende hul midt i hver af blokke-ne. Lyseholderen forbindes med under-delen ved at lime 1 " rundstok i de to udborede huller. Foroven bores nu et 1 " hul U/2" dybt i hver af stagerne.

Stagerne slibes omhyggeligt med sandpapir og stryges med shellak for-tyndet med sprit i forholdet 1 : 1 . Lad det tørre og slib med fint sandpapir el-ler ståluld, hvorefter oliemalingen på-stryges.

Til bundplade bruges 2 stk. 4" X 4" træ i y4" tykkelse, hvor hjørnerne af-saves. Disse plader slibes og stryges som lige beskrevet og males derefter sorte. Når de er tørre, sømmes de til bunden af lysestagerne.

Små figurer eller julemotiver, f. eks. fra julekort, kalkeres over på pap, skæ-res ud med en skarp kniv og males, hvorefter de limes til stagernes sidefla-der. En lysmanchet anbragt foroven på hver stage fuldender arbejdet.

Mønster til den halve pude (hver kvadrat = 1 cm).

Applikeret pude Materialer: 2 stk. lær-red 37 X 45 cm; nogle stofrester i lærred og bomuld; 6-trådet bro-deregarn.

Efter mønsteret klip-pes i stof resterne de dele, der skal applikeres på puden — husk l/? cm sømmerum overalt. Når disse aele er

Strik selv med garn fra Brugsen Husk, at De kan deltage i den store gætte-konkurrence ved at indsende banderoler af følgende garner til „Familien Hjertegarn", Odense, inden d. 12. december:

Gobelin M Gobelin O Gobelin P Gobelin L Perloniagarn Golf garn Prinsessegarn Crepegarn Eva Crepe Sweatergarn Perlegarn Stadiongarn

det betaler sig

at købe i

BRUGSEN

Denne elegante jakke er strikket af det dejlige GOLF-

garn

*8 . SAMVIRKE 1. DECEMBER 1954

Tændstiketui med skuffer Materialer: 4 tændstikæsker, en rest

bomuldsstof, 4 rundhovede messing-splitter, lim og 2 stk. pap 9 X 9 cm.

På hvert stykke pap klistres et stykke bomuldsstof; trævlen bukkes om på bagsiden og limes til dér. Tændstik-æskerne limes til det betrukne pap. Skuffernes forside beklædes også med stoffet, og der sættes en split i hver til knap.

Uden større besvær eller større ud¬ gifter kan man give julegaverne en fest-lig indpakning. Børnene vil blive hen-rykte over en pakke, der er pyntet med små kulørte bolcher stukket på en pind og sat ned i pakkens silkesnor, en stribet sukkerstang vil sætte prikken over i’et (se på billedet nederst til venstre). Brug guld- og sølvpapir, glanspapir i forskel-lige farver, og klip små figurer, borter og mønstre ud af papir i afvigende farver eller af hvidt karton. Tegn først mønste-ret let med blyant på papiret efter fri fantasi eller f. eks. efter et julekort. Bag-efter klistres figurerne på pakken, der i øvrigt også blot kan pyntes med broge-de bånd, et par grønne eller broncerede kviste, små kulørte kugler e. I. Modtage-rens navn kan f. eks. formes af pibe-rensere, der klæbes fast på pakken (yderst til højre). Også af det sædvanlige smukke juleindpakningspapir med bille-der kan der laves fine pakker. Hoved sagen er blot, at man gør sig lidt ekstra ulejlighed og bruger al sin opfindsomhed og snille.

Under juletræet

i ændstiketui og Applikeret pude er meget lette at lave

det broderegarn. — Læg de to pude-stykker ret mod ret og stik langs de tre sider.

syet til pudens forside, broderer De stilkene og bølgelinien i pudens kant med kædesting, hertil anvendes 6-trå-

NUMMER. 21 SAMVIRKE . 3«

Magasin ANVA, Thorshavnsgade 25-27, tlf. Asta *1 Bus linie 40 fra hovedbanen lige til døren

Elegante smykker i

udvalg og til

fornuftige priser.

stort

Den raffinerede

julegave er et sået

perlonundertøj

med elegante

plisséer

Cloer termostat-

strygejern med

varmeregu tering

»8.25

Elegant

damearm båndsur,

17 stens schweizer-

værk, 20 micron

guiddoubié 1 IO.>

Strygebrædtet

Blå Bånd de luxe betrukket

m. lærred og filt. Indstilleligt

• 6 højder

Yndige iløjlshjemmesko

med kulørt teddybearkrave

HOVEDSTADENS BRUGSFORENING

Juleprislisten Med dette nummer af Samvirke føl-

ger årets juleprisliste. Ligesom i de nærmest foregående års juleprislister er der lagt vægt på at få så mange af de varer med, som specielt hører julen til.

„Hvad koster julen ?“ — spørges der

f>å forsiden, og svaret vil — når pris-istens indhold er gennemgået — blive,

at vel er julen dyr, men den er billigst, når varerne købes i HB.

Som noget nyt er der i år indsat en bestillingsseddel i prislisten. Bestil-lingssedlen er delt i to afsnit til hen-holdsvis kolonial- og viktualievarer, og vi anbefaler medlemmerne at benytte denne bestillingsseddel — det er så nemt, når man har prislisten i hånden og skal planlægge indkøbene, at skrive det hele op med det samme. Det vil også være en lettelse for afdelingens personale at få ordren fra Dem i skrift-lig form.

På prislistens bagside vil De finde „Julens tolver" — en munter tips-kon-kurrence, som forhåbentlig vil interes-sere og more Dem. Tipper De rigtigt — og chancen for en „tolver" er man-ge gange større end i den rigtige tip-ning — er De med i lodtrækningen om 200 kr. og 10 gavekort å 25 kr.

Efter at prislisten er trykt, er pri-serne på HBs cirkel kaffe atter nedsat.

Priserne er nu: Blå Cirkel t/j kg: 5,24. Hvid Cirkel l/ij kg: 4,86. Rød Cirkel ]/4 kg: 4.56.

* *

Snak om jule varer I anledning af den forestående jul

har vi opsøgt lederen af HB’s kolonial-branche, forretningsfører Åge Elle-mann for at høre, hvorledes det står til med tilførslen af de mange specielle julevarer.

— Vi kan i år få alle de varer, vi ønsker, f. eks. i tørret frugt: figner, dadler, rosiner, abrikoser, ferskner samt mandler og nødder.

— Hvorledes ligger priserne? — På tørret frugt er prisernes des-

værre højere end forrige år, for mand-ler endog meget højere, hvilket har for-bindelse med den beskatningsform, man bruger her blandet. Figner og dad-ler har vi til samme pris som forrige år, fordi vi har købt ind på det rigtige tidspunkt. Havde vi ventet lidt længe-re, var priserne blevet højere. Det er også værd at notere, at der er rigeligt af dansk frugt, som både er af god kva-litet, og som er billig.

— Hvorledes ligger det så med cho-koladevarerne ?

— Chokoladen er desværre også ble-vet dyrere, det er dog lykkedes os at holde uforandrede priser på julekon-fekt, men ellers er det jo temmelig kostbart, og det bliver måske nødven-digt at strække chokoladen med nogle af de fine, fyldte bolcher, vi har til billige priser.

— Vin og spiritus? — Desværre også dyrere. Dog har

dansk frugtvin ikke fået nogen yder-ligere beskatning. Jeg vil specielt an-befale vore fortrinlige mærker Armado Portvin og Fine old selected Madeira. Det er to mærker af virkelig god kva-litet, og de sælges til en pris af kr. 9,95. Og så har vi Elviro Sherry, også en fin vare, og prisen er 12,95. Endelig vil jeg nævne Vermouth Valonti til 9,45 for en hel liter.

— Er der andre bemærkelsesvær-dige ting?

— Ja, det er bemærkelsesværdigt, at HB kan sælge julelys af ren stearin til 1,12 for 20 stk. En anden ting, som måske kan anvendes som julegave, er nogle fine, glatte ølglas i den rigtige facon og størrelse og af en fin kvalitet, som vi i HB sælger til den sensationelt lave pris 68 øre pr. stk. Vi har også nogle billige gaveæsker med toilet-artikler, og lad mig nævne en lille ny-hed som neglebørster i nylon og plastic til 0,98 pr. stk.

Til damerne har vi fået e.. perlon-strømpe i vinterkvalitet til samme bil-lige pris som HB’s nylonstrømper, altså 6,45 pr. par.

¥ * ¥

Anvas isenkramafd. Ved sidste Anva-besøg lagde vi

mærke til flere nyheder, der bidrager til at gøre arbejdet lettere for hus-mødrene. Hvad mener De f. eks. om det nye strygebrædt, der kan indstilles i seks forskellige højder. Vi er jo ikke alle lige høje, men med Blå Bånd de luxe, som dette strygebrædt hedder, er De sikker på, De altid kan finde den stilling, der passer bedst til Deres højde, så De kan klare strygningen uden at blive øm i ryggen — ja, hvis De vil, kan De endda sidde ned og stryge. — Det siger sig selv, at bræd-tet tillige er elegant udformet med du-colakerede stålrørsben, strygeflade be-trukket med filt og lærred samt ind-bygget strygerist, og i sammenklappet stand tager det næsten ingen plads. Det koster kr. 69,75. Hvis De så også har et af de moderne, praktiske strygejern

med automatisk varmereguleringf Anva har en god model til kr. 38,25), vil De glæde Dem, hver gang De skal tage fat på strygningen.

En anden nyhed er kasseroller med isoleret skaft eller ører, så De uden grydelapper kan tage på dem uden at brænde Dem. Kvaliteten er den kendte „Kløverblad" aluminium i en svær ud-førelse, som ikke let buler. Kasserol-lerne findes i flere størrelser, og alle har tillige den fordel, at de er forsynet med en praktisk hældekant, så man kan hælde af dem, uden at det løber ned ad siden.

Et gaskomfur er jo ingen nyhed, men vel nok en af de ting, der står øverst på tusinder af husmodres øn-skeseddel. Det pynter i køkkenet, er let at renholde og gør arbejdet med madlavningen betydeligt lettere. Men der er dog den nyhed, at de nye gas-komfurer har en hel del nye finesser.

Voss komfuret har to koge- og et stegeblus og stor overflade, der giver god plads til selv meget store gryder. Ovnen er en stor og rummelig rund-træksovn med to kageplader samt bra-depande med grillrist, og ovnlågen er forsynet med mde af svært specialglas, så De stadig kan følge, hvad De har i ovnen. Alt er fuldt emailleret både ind- og udvendigt, og et sådant kvali-tetskomfur kan De få for kr. 550,—, så det er da til at overkomme. Som bekendt kan det betales i passende ra-ter.

25 ars jubilæum i HB Afdelingsleder Oscar E. Anthon,

HB’s afdeling Grøndalsvænge, fejrer den 11. december 25 års jubilæum i HB. O. E. Anthon begyndte som med-hjælper i afueling Godthåb i 1929 og kom nogle måneder senere til afdeling Ju1 Blomsgade. Men allerede ca. 10 måneder efter sin ansættelse blev han udnævnt til afdelingsleder i afdeling Grøndalsvænge.

Fra 1935 var han afdelingsleder i af-deling Frederikssundsvej for atter i 1944 at overtage afdeling Grøndals-vænge. *

Gavekort i Anva Hvis man nu står og ikke selv med

sin bedste vilje kan finde på en jule-gave, så er det rart at vide, at et Anva gavekort er en dejlig julegave, og at modtageren i det får et utal af mulig-heder for at købe sig en god ting. Et Anva gavekort kan fås ved hovedkas-sen eller kan betsilles pr. telefon Asta nr. 1, så sender vi det med posten.

HBs gavekort kan De iøvrigt også købe for i Anva.

SAMViRKE’s redaktion, annonceafdeling, abonnementsafdeling: Njalsgade 15, København S Tlf. C 4015. SAMVIRKE påtager sig intet ansvar for manuskripter, fotografier eller tegninger, der uopfordret indsendes. — Trvkt i FDB trykkeriet, København S.

JULEKONKURRENCEN 500 kroner kontant og 50 julekurve i præmie

KUPON

Stedet, hvor det betaler sig at købe:

Navn

Adresse

Medlem af i Brugs

På skiltene har De navnene på nogle af FDBs kendte mærkevarer.

I hvert navn er eet bogstav fremhævet.

Hvis De nu sætter disse bogstaver rigtigt sammen, danner de navnet på det sted, hvor det betaler sig at købe.

Skriv løsningen på kuponen og send den ind, så deltager De i' konkurrencen om de mange dejlige præmier

Klip kuponen ud og send den til FDB REKLAME, Postbox 1225, København S., inden den 15. december.