0

To mænd, en af dem 85 &r gammel, lever med rensdyrflokken i det nordøstligste Sibirien. Vinteren igennem er kulden omkring 65 grader. Inde i fra disse ugæstmilde egne

i t'

Øfrp-M - •

% > r

r.:? 'k-'

V:

Cigaretten med den

karakteristiske bløde smag

- og i den klassiske størrelse

STALIN OG HITLER rækker h inanden hånden

1939. Den første uge i denne maj måned har to-talt ændret den storpoliti-ske situation i Europa — og dermed skabt et helt nyt udgangspunkt for den storkrig, som hastigt nær-mer sig.

Ugens mest afgørende nyhed - en meddelelse af historisk rækkevidde — stod i Moskva-bladet Iz-vestia om morgenen den 3. maj. Den verdenspoli-tiske sensation fyldte tre linier og var anbragt på bagsiden af bladet i en opsamlingsrubrik for med-delelser, der ikke skønnes at være en selvstændig overskrift værd. Her stod: M. Litvinov er efter egen anmodning blevet fritaget for posten som udenrigs-kommisster og afløst af V. M.olotov.

Alle politisk kyndige er klar over, at Sovjet-unionen hermed ikke blot har udskiftet en minister, men også en politik. Litvinov har i sin 10-årige periode som Sovjetuni-onens udenrigsminister været den kollektive sik-kerhed’s utrættelige tals-mand. Han har ført Sovjetunionen ind i Folke-forbundet og gang på gang opfordret til en anti-nazistisk alliance mellem Rusland, England og Frankrig.

Abessiniens, Østrigs, Spaniens og Tjekkoslova-kiets undergang som frie stater betegnede en række afgørende nederlag for denne politik. Ved alle disse lejligheder - og an-dre - foretrak England og Frankrig at forhandle sig til rette med Tyskland og Italien eller blot stil-tiende at give efter for dem — fremfor at sam-arbejde med Sovjetuni-

onen. Litvinov gjorde et sid¬

ste forsøg midt i april måned, da han formelt stillede forslag om en tre-magtspagt mellem de tre anti-nazistiske stormag-ter. De skulle - gik for-slaget ud på - garantere alle grænser i Øst- og Mellemeuropa. Det betød, at de i fællesskab skulle standse ethvert yderligere nazistisk fremstød med magt. Men det betød og-så, at man udelukkede den mulighed, som Stalin i sin mistænksomhed reg-nede mere og mere med: at vestmagterne ville søge at vende Tysklands aggres-sivitet mod Sovjetunionen og derpå overlade Rus-land til sin egen skæbne.

Endnu den 1. maj, da Stalin og Litvinov ved hinandens side hilste maj-paraderne på Den røde Plads, ventede Moskva på Englands svar. Men denne dag var åbenbart sidste frist. Nu har Stalin defi-nitivt kasseret Litvinovs ideer som grundlag for Sovjetunionens udenrigs-politik. Hvad vil han sætte i stedet ?

Valget af den nye udenrigsminister giver ikke noget virkeligt fin-gerpeg. Molotov, som hidtil har været formand for folkekommissærernes råd (altså en slags stats-minister), er lige så stali-nistisk som Stalin selv, men derudover en af de mest uudgrundelige og tillukkede skikkelser på den storpolitiske arena.

Visse steder har man dog allerede opfattet, hvad der er i gære. Kun tre-fire dage efter Litvi-novs udskiftning har den franske ambassadør i Ber-lin, Coulondre, meddelt sin regering, at Tyskland er i færd med at søge for-ståelse med Rusland. Kon-takten mellem de to hid¬

tidige dødsfjender, Euro-pas kommunistiske og nazistiske stormagt, vil bl. a. resultere i en deling af Polen, meddeler Cou-londre.

Med denne udvikling vil en af Hitlers værste bekymringer være ryddet af vejen. Det er ikke svært at se, at Polen er udset til at være hans næste offer. Men en sam-tidig krig med Polen— Rusland i øst og England-Frankrig i vest kunne de tyske hære næppe klare. Med Rusland som velvil-ligt neutral tilskuer (eller direkte medhjælper) vil Polen derimod hurtigt kunne løbes over ende, hvorpå Tyskland kan

1939. Et nyt begreb har holdt sit indtog i dansk politik: sofavælgeren.

Udtrykket er opfundet i forbindelse med folke-afstemningen. om en/ny grundlov den 23. maj. Problemet her var nemlig først og fremmest, hvor mange vælgere, der blev hjemme og sluttede sig til de dovnes parade, som det hed i valg-agitationen. At forslaget ville få flere ja-stemmer end nej-stem-mer var der ingen tvivl om. Men reglerne siger, at ja-stemmerne skal svare til mindst 45 pct. af samt-lige stemmeberettigede vælgere for at en ny grundlov er vedtaget. At undlade at stemme virker derfor som en nej-stemme - uanset om man bliver hjemme af ugidelighed, eller fordi man virkelig ønsker forslaget forkastet.

Hvad motivet nu end

samle alle sine kræfter om vestfronten.

Adskillige engelske po-litikere, bl. a. Churchill og Lloyd George har da også kritiseret, at Eng-land ikke er gået ind på Litvinov-planen. Vi kan ikke bolde en vestfront, dersom tyskerne ikke sam-tidig er optaget på en øst-front, og en østfront kan kun opretholdes med Rus-lands aktive hjcelp, siger Churchill.

Chamberlains regering er ganske uimodtagelig for dette ræsonnement, og de mange „oberster11 i den polske regering er det endnu mere. De ville nægte at lade sig hjælpe af sovjetstyrker selv den dag, tyskerne stod ved Warszawas porte, mener en engelsk korrespondent.

Et andet af Hitlers pro-blemer er også løst. Den italienske diktator Musso-lin't har hidtil omhygge-ligt undgået at binde sig til krigsdeltagelse på tysk side. Italien behøver fred

mindst tre år endnu, sagde han forny lig. Helt sikker på, at Italien ikke ville hoppe over på mod-standernes side (ligesom i 1. verdenskrig) kunne Hitler ikke engang være. Men netop i denne uge har de to diktatorer un-derskrevet en alliance-traktat, Stålpagten, som lænker de to stater til hinanden i enhver krigs-situation.

Brikkerne er altså nu stillet op til det store spil om Europas skæbne. Et udvalgt hold af tyske mi-litær-eksperter er for-længst i gang med at ud-arbejde timeplanerne for et tysk angreb på Polen. Hitler har forlangt, at alle forberedelser skal være tilendebragt senest 1. september, og indkal-delsen af tyske soldater til „sommer-manøvrer“ er påbegyndt. Samtidig har han iøvrigt bestemt, at sommerens store, nazisti-ske parti-arrangement skal være en Fredens parti-dag.

Ikke mere sengehalm på gaden i København 1889. Endnu en hævdvun-den rettighed bliver nu frataget københavnerne. Hidtil har det været skik og brug, at man på flytte-dagen ryddede op i en fraflyttet lejlighed ved at kaste sengehalm og kas-seret ragelse ud på gaden og lod det ligge, til det i løbet af nogle dage blev fjernet ved kommunal foranstaltning. Det er også tilladt i år, men så heller ikke mere, siger en ny bestemmelse. For frem-tiden må lejer eller hus-vært selv sørge for bort-kørslen.

sofavælgere væltede ny grundlov var, så sejrede sofavæl-gerne - men efter et uhyre spændende opløb. Aftenen igennem sneg antallet af ja-stemmer sig nærmere og nærmere til den magiske 45 pct.-grænse. Man var begyndt katastrofalt langt nede. I nogle af de jydske land-kommuner, som først sluttede stemmeoptællin-gen, var praktisk talt alle vælgere blevet hjemme. I Jylland som helhed stemte kun hver tredje vælger ja.

Omvendt var der usæd-vanlig tilstrømning til valglokalerne i Køben-havn. Afstemningen her sluttede derfor meget sent - og det var næsten udelukkende ja-stemmer, der blev afgivet. Ja-procenten passerede 40, 41, 42 og hen mod mid-nat 44. Men de 45 blev ikke nået. Det endelige resultat for hele landet beregnedes til 44,46 pct. ja-stemmer - nemlig ialt

966,277. Blot 11,762 flere ville have givet Danmark en. ny grundlov.

Det forslag, som er fal-det, støttedes af Social-demokratiet, de radikale og de konservative. Ven-stre (og et betydeligt min-dretal indenfor den kon-servative ledelse) gik imod forslaget. Det ville have betydet gennem-førelse af 23 års valgrets-alder (mod nu 25 til fol-ketinget og 35 til lands-tinget) og desuden ville landstinget være blevet af-skaffet.

Rigsdagen skulle efter forslaget bestå af et folke-ting på 140 medlemmer og et rigsting på 70. Med-lemmerne til rigstinget skulle vælges dels på landslister, dels af de til folketinget valgte. Måden var temmelig indviklet, og alt ialt var den fore-slåede rigsdagsordning i den grad præget af kom-romis’er, at det sikkert ar bidraget til at øge

sofavælgernes antal. Som en konsekvens af

udfaldet er Christmas Møller fratrådt som for-mand for det konservative parti. Han er leder af det flertal i den konservative folketingsgruppe, som støttede forslaget, og han har arbejdet meget ener-gisk på dets gennem-førelse. Alt tyder imidler-tid på, at et flertal af par-tiets vælgere ikke har fulgt hans opfordring.

En meget stor skuffelse er afstemningsresultatet også for statsminister Stauning. Han havde lagt megen vægt på at krone sit resultatrige, politiske liv med gennemførelsen af en ny forfatning. To dage før afstemningen modtog samtlige husstan-de et håndskrevet fak-simile-brev fra statsmini-steren, men selv et per-sonligt budskab fra Stau-ning var altså ikke nok til at få lettet sofavæl-gerne.

Vi klarer os selv! -med MLU's

I I Ungdomsforsikring

MLU’s Ungdomsforsikring imødekom-mer ungdommens ansvarsbevidsthed overfor egen fremtid og andres vel¬ færd.

LØSØRE 15.000 ved brand, tyveri, storm- og vandskade etc.

ULYKKE 50.000 + M LU-TILLÆG 50.000 BEGRAVELSESHJÆLP 1.000 ANSVAR 50.000 ved skader på ting og dyr ANSVAR 450.000 ved skader på personer

SIKRING i alt 616.000

FOR KUN 34 KR. OM ÅRET

Kun een police. Kan tegnes af ugifte under 33 år. Første år betales stem-pelafgift til staten kr. 2,80.

MEJERIERNES OG LANDBRUGETS ULYKKESFORSIKRING G/S

Indsendes i lukket kuvert til M L U

Vester Farimagsgade 19, V Send mig brochure om MLU’s Ungdomsforsikring Navn

2 S Adresse “* Postdistrikt

O

37. årgang

nr. 8

1. maj 1964

Udgivet af Fællesforeningen for

Danmarks Brugsforeninger

Ansvarshavende redaktør: Eggert Nielsen

DEN FØRSTE BLANDT LIGEMÆND

FDBs formand gennem fjorten år direktør N. C. Poulsen er død i sit hjem i Kauslunde på Fyn i en alder af 83 år.

Selv om det nu er tretten år, siden direktør Poulsen trak sig tilbage fra sin gerning som den tredie formand i FDBs histo-rie, lever mindet om ham med usvækket og varig styrke.

Han fulgte efter to navn-kundige forgængere Severin Jørgensen (grundlæggeren) og L. Broberg (befæsteren), og det blev hans specielle lod at føre FDB gennem en over-gangstid, som strakte sig fra den patriarkalske epoke i ty-verne og trediverne gennem krigens og den første efter-krigstids onde år frem til det moderne gennembrud. N. C. Poulsen var manden, der viste sig at kunne leve op til de mange omskiftelser i denne periode. Allerede i 1925 var Poulsen blevet valgt ind i FDBs bestyrelse, skønt han kun nogle få år for-inden var blevet medlem af repræsentantskabet. Han var en mand, hvis evner og arbejdskraft man straks ønskede at gøre brug af. Skønt der var bud efter ham til en politisk karriere (på hans hjem-egn var han tidligt blevet medlem af amtsrådet, og andre politiske tillidshverv stod ham åbne) foretrak han så åbenlyst at lægge sin livsgerning i brugsforeningsbevægelsen.

Poulsen var en af de gode gammeldags andels-mænd, der betød så umådelig meget som fore-gangsmænd i det gennembrud^ brugsforeningsbe-vægelsen oplevede efter første verdenskrig. Men han var ikke af den type, som kategorisk afviste forandringer i det bestående, fordi det havde vist sig at være godt. Han havde et åbent blik for re-former, der kunne gøre det bedre, og da han i 1937 efter Brobergs død fik overladt tøjlerne sam-men med Frederik Nielsen, forstod han nødven-digheden af at løsne de lidt snærende bånd efter Brobergs dygtige, men ensidige ledelse.

Hvis der var blevet levnet de to tilstrækkelig tid til at forberede et reformprogram i fortsættelse af det nye, der allerede var i gang (andelsskole, konsulent- og revisionstjeneste, arkitektkontor, centrallaboratorium m. m.) ville et tidehverv alle-rede den gang have været på vej - bort fra den strenge adskillelse mellem brugsforeningernes og FDBs virksomhed, som forfægtedes af den gam-melliberale linje. Men allerede et par år efter, at Poujsen og Fre-derik Nielsen var blevet henholdsvis formand og førstedirektør, kom krigen og forstyrrede al kon-struktiv planlægning. Vareknaphed og indgreb i dispositionsfriheden, trafikforstyrrelser samt den stedfundne forskelsbehandling i varefordelingens krinkelkroge, som i hvert fald ikke var til gunst for FDB og brugsforeningerne, parret med den almindelige samfundsusikkerhed, affødt af besæt-telsens terror og vold, krævede improvisatoriske kunstgreb såre langt fra det normale udviklings-forløb, og denne tilstand holdt sig langt ind i

efterkrigstidens restriktions-virvar.

Poulsens ligevægtige og be-sindige administration bidrog ved siden af Frederik Nielsens omhu for løsningen af de be-sværlige forretningsmæssige problemer til, at FDB kom godt ud af denne kaotiske tid — ja på adskillige punkter (blandt andet den begyndende modernisering af brugsfor-eningsbutikker) var der lagt op til den nye tid, der skulle komme, da konkurren-cen igen blev sat i højsædet.

Samtidig var der i FDBs le-delse voksende forståelse af, at organisationsstrukturen ikke ud i al fremtid kunne bygge på, at storforeninger måtte lade sig nøje med en indfly-delse på niveau med de mind-

ste foreningers. En af Poulsens sidste opgaver som formand var at lede kampagnen for en vedtægts-ændring, hvis formål var at ændre valgreglerne til repræsentantskabet, til gunst for de store forenin-gers repræsentationsret — en foranstaltning, som i virkeligheden var første etape på vejen til den vedtægtsreform for to år siden, der gik forud for øjeblikkets altdominerende fremtidsplaner.

Poulsen var ikke en mand af store ord, heller ikke i besiddelse af stor fantasiflugt, snarere lod han sig lede af en god portion sund skepsis. Det er ganske givet, at han ikke drømte om noget i retning af den udvikling, som har fundet sted i de senere år. Det var helt urealistisk, at noget sådant skulle være sket i hans tid, og derfor kan man ikke bebrejde hverken ham eller Frederik Nielsen, at de deres tid ud fulgte de mere tradi-tionelle linjer.

Det var højkonjunkturerne ude og hjemme, de tekniske fremskridt og levestandardens forbedring, som var signalet til de nye tiders gennembrud, en samfundsomdannelse, som man først stod på tærskelen til, da Poulsen i 1951 trak sig tilbage.

Alligevel forbandt Poulsen fortid mea fremtid. Han var åben for tidens krav, og han har mere end én gang vist, at han ikke var bange for at gå i lag med projekter, som forudsatte ikke så lidt forudseenhed og fremskridtstro hos den, der lagde ansvaret til. Men hans ansvarsbevidsthed gjorde det ikke let for ham. Skønt han præsenterede sig myn-digt og værdigt i offentlige forsamlinger og for-stod at forelægge en sag for kompetente myndig-heder, skønt han var i ledelsen for flere store an-delsselskaber, samt Andelsudvalget og Land-brugsrådet, og medlem af utallige råd, nævn og udvalg, var han beskeden til det selvudslettende, og det kostede ham indre kampe og vågne nætter at nå frem til de beslutninger, han kunne gå ind for. Man kan uden overdrivelse betegne Poulsen som en mand, der ofrede sig for sin idealisme, og måtte betale for det gennem de byrder, denne offervilje lagde på hans helbred.

Solid, ærlig, retfærdig og trofast var han i al sin færd. Om ham kan det med rette siges, at han var den første blandt ligemænd.

II]

Kooperationens skat i sø gelyset hedder en pjece som Venstres Land sorga nisation har udsendt son offentlig publikation, ef ter at den først har cirku leret i fortrolig udgave partiets inderkreds.

I anledning af denn< udsendelse til et størn publikum synes vi, det ei rimeligt at gøre opmærk som på, at pjecens ind holdsmæssige kvalite ikke står mål med den: omfang og udstyr.

Fremstillingen er på si mange punkter unøjagtig eller misvisende, at der ikke er egnet som oplæ^ til en saglig drøftelse, o| selv, hvis man vil S(

pjecen under synsvinkler valgmateriale, synes vi dens (anonyme) forfat ter(e) sætter standarder for lavt.

Lad os give et enkel eksempel:

For at illustrere „di tanker og strømninger der f. eks. ligger bag HB‘ omtaler pjecen „De kooperative Fallesfor bund (som HB er med lem af) og citerer som er

* Af Det er en gammel kends gerning, at de lave prise i en brugsforening ikki blot kommer dens med lemmer til gode, mer også folk, der handler andre butikker. Simpel hen derved, at konkurren een tvinger privathande lens priser ned.

Noget tilsvarende sketi for nylig i forsikrings branchen. Slagteriarbej derforbundet og Kødin dustriens fabrikantfor ening stod over for at ind føre en kollektiv livsfor

Kontorer: Roskildevej 65, Qlostrup Telefon: 64 8811 Telefon udenbys: (01)64 88 66

Samvirke påtager sig intet ansvar for manuskripter, fotografier eller tegninger,

der uopfordret indsendes

VERDIG TRYKSAG del af dets formålspara-graf, at dets

formål skal søges op-nået ved bl. a. „samar-bejde med fagorganisatio-nerne, Socialdemokratisk Forbund, Arbejdernes op-lysningsforbund og uden-landske arbejderes koope-rative organisationer og virksomheder".

Hvor har pjeceforfatte-ren dette citat fra? Jo, det oplyser han selv: fra Lommebog for Arbejdere 1958. Og til den oplys-ning føjer han følgende:

I de seneste udgaver af lommebogen er dette af-snit af formålsparagraf-fen udeladt, uden at der formentlig heri ligger no-gen principiel cendring.

Nu er forklaringen på „udeladelsen" den enkle, at Det kooperative Fælles-forbund reviderede sine vedtægter i 1960 og ved-tog en formålsparagraf, som i sin fulde udstræk-ning lyder:

Fællesforbundets for-mål er at fremme den kooperative bevægelse i Danmark og udvikle sam-arbejdet inden for koope¬

rationen på nationale som internationale områder.

Det er noget helt andet end det, Venstre-pjecen „citerer".

Dersom forfatteren vid-ste dette, er hans frem-gangsmåde polemisk uan-stændig. Hvis han var i god tro, afslører han altså at han ikke ved mere om den ene af den danske andelsbevægelses to top-organisationer end hvad han har læst sig til i skif-tende årgange af en lom-mebog. Kan det virkelig kvalificere til at optræde som vejleder i andels-spørgsmål for Venstres tillidsmænd ?

Vi synes, det er for ringe af et stort parti. Vi vægrer os faktisk ved at tro, det er med billigelse af Venstres ansvarlige ledere, at man bringer oplysningsvirksomheden over for partiets egne folk ned på dette niveau. Mon f. eks. Venstres skat-telovs-ordfører, højeste-retssagfører Ib Thyregod har godkendt denne ud-formning?

Meningen kan jo kun være at fremstille HB som et slags fordækt, socialde¬

mokratisk parti-kontor. At det er forkert, kunne Venstres agitationscentral f. eks. have fået at vide af de mange venstremænd i byerne, som er medlem-lemmer af HB.

Men - og det er det væ-sentlige - hvad kommer det i det hele taget brugs-

f oreningsbeskatningen ved, om flere eller færre af HBs medlemmer og ledelse hører til det ene eller det andet parti ? Hvilken betydning kan det have for Venstres skatteforslag? Er det et argument i en skattepoli-tisk debat, at en tilsigtet skærpelse antagelig vil ramme flest politiske modstandere ?

Desværre er der ikke meget, som tyder på, at dette er et rent vådeskud. Gang på gang vender pje-cen tilbage til variationer over det tema, at Venstres forslag utvivlsomt vil be-tyde øgede skatter for HB, men ikke dermed nødven-digvis øgede skatter for det store tal af „almin-delige" brugsforeninger. Meningen er klar nok: Tag det roligt, kære ven-stre-vælgere på landet. Det er kun københavner¬

ne, der skal have en på frakken.

Hvis nogen skulle føle sig tiltalt af denne appel til den hårdhudede egois-me, vil vi anbefale de på-gældende at læse side 37 i pjecen grundigt. De vil her se, at alt hvad Venstre — når det kommer til styk-ket — kan (eller vil) sige om forslagets virkninger for de små brugsforenin-ger, er følgende:

Hvorvidt der for den enkelte brugsforening vil blive tale om større, uæn-drede eller mindre skat-ter, vil afhænge af en række forskellige forhold. Nærmere kommer man ikke den kontante virke-lighed, skønt forfatteren har haft 50 sider til sin rådighed.

Det er dog ganske klart, at forslaget vil øge FDBs skattebyrde væsentligt, og allerede ad den vej vil alle brugsforeninger na-turligvis blive ramt — de små foreninger næppe mindst føleligt.

Den omfordeling af skattebyrden mellem store og små brugsforeninger, Venstre taler så meget om, vil derfor mest sand-synligt blot bestå i, at nogle bliver ramt hårdere end andre. Nogen garanti for, at en lille brugsfor-ening slipper billigere end en stor, giver pjecen aldeles ikke.

Derimod er der ingen tvivl om, at Venstres for¬

slag, hvis det blev gen-nemført, ville medføre en omfordeling på en anden led. Forslaget går som be-kendt ud på, at brugs-foreningerne skal ind un-der aktieselskabslovens al-mindelige regler, men samtidig foreslår partiet visse andre ændringer i aktieselskabsloven.

Som helhed vil Ven-stres forslag i kraft heraf medføre en nedsættelse af skatten i størrelsesordenen 60-70 millioner kroner oplyses det. Af dette be-tydelige beløb vil den alt-overvejende del gå til nedsættelse af skatten på aktieselskaber. For brugs-foreningerne vil der for-mentlig under ét blive tale om en skattestigning, hvis omfang forfatteren dog blufærdigt afholder sig fra at skønne om.

Det sikre i Venstres for-slag er altså, at aktiesel-skabernes aktionærer skal have deres økonomiske forhold forbedret med noget over et halvt hun-drede millioner kr. Hvor stor en del heraf der skal betales af husmanden i kæret, fru Hanisen på femte sal og brugsforenin-gernes andre medlemmer, og hvordan denne byrde skal fordeles, ved man ikke noget virkeligt om. Det vil man få at vide, når det er for sent - hvis man altså lader Venstre tænke for sig.

TAK DØR SMEDENS KAT sikring for de af forbun-dets medlemmer, som er beskæftiget hos fabrikant-foreningens medlemmer. Man indhentede tilbud hos danske forsikringssel-skaber. Det første kræ-vede en årspræmie på 108 kr. pr. forsikret. Efter-hånden nåede man ned på 81 kr. i årlig præmiebeta-ling, men slagteriarbej-dere og fabrikanter syntes stadig, det var for meget.

De henvendte sig der-for til det svenske koope-rative forsikringsselskab

Folksam (et datterselskab af den svenske fælles-forening). Herfra kom et tilbud på 52 kr. om året, samtidig med, at Folksam ville yde væsentligt højere erstatningsbeløb end de danske selskaber.

Dette skabte røre i an-dedammen. Pludselig lå der, beretter Aktuelt, fire tilbud fra danske selska-ber, som nøjagtigt svarede til det svenske.

Sammenhængen er jo lige så indlysende, som

når købmanden pludselig sætter en vare ned, fordi brugsen i nærheden har gjort det dagen i forvejen. De færreste husmødre vil dog vel heraf drage den slutning, at så kan det altså være lige meget, om man handler det ene eller det andet sted. Der skal da ikke megen omtanke til at vælge mellem på den ene side den virk-somhed, som til stadighed og af egen fri vilje arbej-der på at sætte sine priser lavest muligt, og på den

anden side den forret-ning, som modvilligt og med et længselsfuldt suk giver afkald på en fed profit.

Derfor er det med en smule undren, vi ser, at slagteriarbejderforbundet og kødfabrikanterne til sidst valgte at entrere med et af de selskaber, som kun med kugler og jern-stænger havde ladet sig drive ned til de 52 kr., det altså kunne gøres for. Det kooperative forsik-ringsselskab, som var år-sag til, at man fik den rig-tige pris frem, kunne gå med en lang næse.

Folksam kommer nok over smerten. Det er på adskillige områder Sveri¬

ges største forsikringssel-skab. Men synes slagteri-arbejderne selv, det er et klogt og godt princip, de har knæsat ved dette valg? Minder det ikke ganske svagt om manden, som ikke vil være medlem af sin fagforening, men nok vil nyde godt af dens resultater ?

Når nu det nye andels-selskab OK begynder sin virksomhed som mur-brækker for lavere olie-priser - specielt brænd-selsolie — vil det nok få til følge, at de hidtidige olie-leverandører (hvad der al-lerede er nogle eksempler på) pludselig finder ud af, at de godt kan klare sig med lavere priser. Si-ger man så tak til OK ved at akceptere konkurren-ternes underbud?

VWVWVW vw vv vrv vv w vv vrv» irw vrv vrwirv vrw vrv^vv^^v^v^v^v\rw^vvrvvrv\^vvrv\^vv^/^v^vvrvv,virv\^v^rv\^v\^v(rv^v\rvirv\rv \rv ^vv

"BANKERNES BAN K"

skal udvides

Danmarks Nationalbank føler sig indeklemt,

somen husmand der har for lidt jord. Banken har ikke plads til at udføre de mange funktioner, som mo-

derne økonomi har pålagt den. Først og fremmest er dens seddeltrykkeri for lille. Og det er til udvidelse

heraf, Københavns kommune og andre myndigheder

nu har givet grønt lys for nybyggeri. Mange har undret sig. Nationalbankens ledelse optræder jo

gerne som hele landets „økonomiske pegef inger“. Hvert år i maj, når bank- og sparekasseorganisationer-

nes møder begynder, får offentligheden af National-bankens talsmand at vide, at vi i Danmark sandelig må holde igen, ikke bruge for meget, ikke købe for

meget, ikke bygge for meget o.s.v. Og så vil banken selv rive ned, udvide, bygge større, dyrere og flottere ?

Man skal ikke falde i svime over disse planer. For ret beset er Nationalbanken ved at udvikle sig til en institution med så mange og så store opgaver, at man godt kan forstå, der skal plads til.

SEDDELPRESSENS KRAV Behovet for et nyt seddeltryk-keri - det er Nationalbankens første undskyldning for de ud-videlser, nedrivninger og nybyg-ninger, som totalt vil ændre Dy-billedet omkring bl. a. Holmens kirke i København.

Men der skal også nogle pengesedler til. Ialt er der i Danmark omkring 3600 miil. kr. i omløb i gyldige penge-sedler. Godt og vel halvparten af dette beløb findes i form af hundredkronesedler - det vil sige et antal på op mod tyve millioner stykker. Af resten ud-gør femhundredkronesedlerne det største beløb - ialt er næsten to millioner „plovmænd“ i om-løb. Hertil kommer næsten fem millioner halvtredsere og nær ved 50 millioner tikronesedler. Ialt er der mellem 70 og 80 mil-lioner stykker pengesedler i om-løb i Danmark.

Den enkelte seddels levetid er begrænset. Den går fra hånd til hånd, og behandles ikke alt for hensynsfuldt (500-krone-sedlen dog måske noget mere omhyggeligt end 10-kronesed-len). Sedlernes gennemsnitlige levetid er ikke meget mere end ét til to år. Enhver kan regne ud, at det er et stort oplag, Na-tionalbankens trykkeri årligt skal levere. Og det skal jo sam-tidig være omhyggeligt arbejde.

Ingen af os ville bryde sig om at modtage f. eks. en hundred-kroneseddel med fejltryk.

Hvis der virkelig kom en for-kert seddel ud — og det må vel forresten ske fra tid til anden så ville den meget snart gå til-bage til Nationalbanken til nær-mere undersøgelse og kontrol. Det er også her, man tilintetgør (i en brændeovn) de udslidte sedler, der via de private banker vender hjem til pengesedlernes udsteder, Danmarks National-bank. Bankens sagkyndige har også opgaver, der nærmer sig politimæssig udforskning: Hvor f. eks. ved en brand pengesed-ler er beskadiget eller tilintet-

jort, og måske kun asken er til-age, må Nationalbankens eks-

perter bruge mikroskop og lup for at afgøre, hvad der eventuelt kan erstattes. Det hænder jo også, at en ko har sat landman-dens eller handelsmandens teg-nebog til livs. Så er det lidt af et arbejde at finde ud af, hvor mange pengesedler der i gran-den har været i den, og om der kan leveres nogle nye og flun-kende i stedet for, direkte fra Nationalbankens trykkeri.

Der er altså service på. Hvad er egentlig en penge-

seddel? Vi betragter den som repræsentant for en værdi, målt i et bestemt antal kroner. Men

sådan er det jo kun, fordi hver enkelt af os for sig selv véd, at andre mennesker betragter den på præcis samme måde. I sig selv er pengesedlen jo bare et stykke papir, der er trykt i øver-ste etage af en tilfældig bygning i Holmens Kanal, København K. Der er ingen reelle værdier bag den. Der er kun den almindeligt antagne regneregel, at sådan en seddel er nu engang pengene værd.

Sådan har det imidlertid ikke altid været. Uden at gå langt ind i Nationalbankens historiske baggrund, kan man godt frem-hente erindringen om, at de første danske papirspenge - der blev udgivet fra 1713 — hurtigt forringedes kolossalt i kurs. Folk ville have metalpenge, ikke papirsedler. Og staten misbrugte seddelpressen - så vidt frem-skreden var bogtrykkunsten al-lerede - til at lade trykke langt flere sedler, end der var dæk-ning for.

Dette var vel ikke noget ene-stående dansk fænomen, men i endnu et og et kvart århundrede derefter var mistilliden til pa-pirspengene en selvfølgelig ting. Statsbankerotten i 1813 var kun en bestyrkelse for denne mistillid, men også længe der-efter var det sådan, at man i al-mindelighed ikke havde megen

lid til de papirspenge, der blev udgivet af den i 1818 grand-lagte Nationalbank. I lange tider måtte man give en opgæld, altså en ekstra ydelse, på beløb der blev betalt i sedler i stedet for i mønt, og langt ind i dette århundrede spillede det en rolle for tilliden til Nationalbankens sedler, at der bag dem var en sikkerhed i form af bl. a. guld-barrer i husets kælder.

Reglen om, at f. eks. halv-delen af de udstedte papirspenge skal være dækket af guldbehold-ning i Nationalbankens kældre, måtte suspenderes under første verdenskrig, blev atter indført efter midten af 1920’erne, men blev endelig forladt, da både England og andre lande under verdenskrisen i 30’erne „gik fra guldet". Siden har guldet ingen reel rolle spillet for Danmarks pengevæsen.

Spørgsmålet om metal eller papir er i det hele taget blevet noget, ingen længere tænker over. F. eks. var overgangen for et par år siden fra femkrone-sedler til -mønter ikke nogen begivenhed, der forrykkede be-folkningens opfattelse af vær-diernes rækkefølge. Men det lettede rigtignok Nationalban-kens virke. Femkronesedlerne havde nemlig kun en gennem-snitlig levetid på et halvt år, hvorfor Nationalbanken måtte fremstille (og samtidig tilintet-gøre) cirka 25 millioner af dem om året.

v/VA/V/A/VVX/A/X/An/A/VA/VA/V/A/V'X/VN/VAA/A/VA/VAn/'V/V'OVA/V'vr\/WV^i/VW^W»^Vl/VWWVvA^/WWWVWV/W\^rt/VWWV^VV/VVVWVW

NØGLEN TIL LANDETS ØKONOMI

VORT VINDUE TIL VERDENS ØKONOMI

Tager man den offfentlige in-teresse som målestok, er det ikke mange økonomiske størrelser i vort land, der betragtes så op-mærksomt som Nationalbankens diskonto. Den er i virkeligheden viseren på vort vigtigste økono-miske barometer.

Isoleret betragtet er diskon-toen såmænd ikke andet end den rentesats, hvortil National-banken belåner de private ban-kers veksler. Men det er med årene blevet en størrelse, der på-virker hele landets økonomi. Når diskontoen forhøjes, be-tyder det faktisk en forhøjelse af renteniveauet for det samlede danske penge- og kapitalmar-ked: I banker og sparekasser hæves renten for både ud- og indlån, staten øger rentekravene for bl. a. boliglånenes vedkom-mende, og på Børsen falder obligationernes kurser, hvilket er ensbetydende med, at den effektive rente går i vejret.

Nationalbankens diskonto er et af de midler, hvormed banken søger at påvirke landets økono-miske forhold. Det er ved lov pålagt bankens ledelse at gribe ind i den økonomiske politik og bl. a. at bidrage til et sundt pengevæsen. Det er en opgave, der særlig fra 1950’erne er taget meget alvorligt, f. eks. når Na-tionalbanken skønnede, at den indenlandske økonomiske akti¬

vitet (forbrug, byggeri o.s.v.) måtte dæmpes ned, for at ikke forbruget af udenlandsk valuta skulle blive for stort.

Som middel hertil råder Na-tionalbanken først og fremmest over diskontoen, der er bestem-mende for hele landets rente-niveau, men den kan desuden påvirke de økonomiske forhold f. eks. ved at presse de private banker til en mådeholden ud-lånspolitik og ved en passende købs- eller salgspolitik på Bør-sen at tvinge obligationskurserne enten op eller nedefter.

Det er gennem udstedelse og salg af obligationer, byggeriet hovedsagelig finansieres. De, der køber obligationer, er især forsikringsselskaber, banker og andre institutioner samt i min-dre omfang private sparere. Hvis køberne ikke er ivrige nok, f. eks. fordi de ikke har så mange disponible penge, vil kur-sen eller prisen for obligationer falde. Noget sådant har Natio-nalbanken ved flere lejligheder forhindret ved selv at optræde som køber og altså udfylde „tomrummet" på markedet. På denne måde kommer banken til at råde over en anselig behold-ning af obligationer, og når den

å passende tidspunkt sælges ud eraf, kan Nationalbanken om-

vendt tilføre markedet et så stort udbud, at kurserne falder.

STATENS BANK OG BANKERNES Nationalbanken er fra gam-mel tid kaldt „bankernes bank“ — men den er også i høj grad statens bank. Hvad man i daglig tale kalder „statskassen" er jo — i det store og hele - hverken noget kolossalt pengeskab e]jer en jernbeslået kiste, men sim-pelthen en række bogholderi-mæssige konti i Danmarks Na-tionalbank. Her går statens ind-tægter af bl. a. skatter og afgif-ter ind, og herfra udbetales størsteparten af de mangfoldige statsudgifter til lønninger, so-ciale understøttelser, kommunale tilskud o.s.v.

Men Nationalbanken ejes ikke af staten. Finansministe-rens regnskab over for banken er en sag, som bl. a. Folketin-gets finansudvalg våger over. Ingen finansminister kan bare lade stå til, trække på kontoen og lade seddelpressen køre.

Der er en særlig lov for Na-tionalbankens virke. Dens le-delse er underlagt økonomimini-steren, og i bestyrelse og repræ-sentantskab har iøvrigt en række politikere, erhvervsfolk og for-skellige organisationers repræ-sentanter sæde. Bankens over-skud indbetales til staten - for finansåret 1964-65 regnes med 10 mili. kr. — til gavn for de al-mindelige statsfinanser.

Og så er Nationalbanken som nævnt også bankernes bank. Her afregnes udenlandske tilgode-havender og gæld, her veksles og hentes sedler og mønt, her belånes veksler og obligationer — og meget andet. I de seneste år er Nationalbanken endvidere trådt mere direkte ud i det åbne kapitalmarked, bl. a. ved stiftel-sen af flere af de nye realkredit-institutioner.

Når Nationalbankens måned-lige valutabalance viser frem-gang, tages det af alle iagttagere som et gunstigt tegn for Dan-marks økonomi - og omvendt, når der sker tilbagegang.

Nationalbanken er aet cen-trale sted for afregningen med fremmede landes centralbanker og forskellige internationale pengeinstitutioner, selv om også de private danske forretnings-bankers direkte økonomiske for-bindelser med udenlandske fi-nanskredse spiller en voksende rolle. Nationalbanken er den in-stans, som til enhver tid vil købe eller sælge fremmed va-luta.

En repræsentant fra banken leder endvidere hver eneste hverdag - med private bankfolk som bisiddere - den ansættelse af fremmed valutaers kurser, som man finder i næsten alle aviser, og som er afgørende for bl. a. private eksportører, for mennesker der vil købe rejse-valuta og for mange andre.

Nationalbankens valutabe-holdning, d.v.s. dens samlede tilgodehavender i udlandet med fradrag af dens modsvarende

gældsforpligtelser, har gennem mange år været et barometer for Danmarks økonomiske velbe-findende. Underskudet i valuta-kassen har tidligere givet anled-ning til adskillige økonomiske nedskæringsforanstaltninger, for eksempel i form af ekstraskat-ter, høj rente eller tvangsopspa-ring.

Imidlertid er Nationalbanken ikke bare et bogholderi. Dens forbindelser med udlandet er ikke begrænset kun til det rent regnskabsmæssige; tværtimod varetager Nationalbanken en række af Danmarks vigtigste økonomiske forbindelser u< Jad-til. Det er Nationalbanken, der som „bagmand" står for de gnidningsløse betalinger i Dan-marks meget store udenrigshan-del. Det er den, der repræsen-terer Danmark i de betydnings-fulde internationale organer af økonomisk karakter: Valuta¬ fonden, den Internationale Bank m.v., ligesom Nationalbanken ofte er repræsenteret hvor dan-ske delegationer i udlandet for-handler om handel, om told-spørgsmål, om lån og om andre økonomiske problemer.

DEN "DØDE KAPITAL" I KÆLDEREN

Det fortælles om „professor-udvalget" - det sagkyndige ud-valg, der skulle forberede efter-krigstidens økonomiske politik i Danmark - at det i besættelsens sidste år holdt flere hemmelige møder i Nationalbankens kæl-der, og dér pludselig fandt sig selv siddende på det meget hårde og støvede sæde, der bestod af bankens guldbarrestabler.

Der er ikke så lidt guld i Na-tionalbankens kælder. I regn-skabet står der ganske vist „kun" 68 miil. kr. Men dette er rigtig-nok efter den gamle guldpris, som var fastsat i den gamle møntlov af 23. maj 1873: Da gik der 2480 kr. på ét kilogram fint guld. Nu er kronen ned-skåret til omkring en trediedel af denne værdi, og dette vil sige, at Nationalbankens guld-beholdning har en faktisk værdi af mindst 200 miil. kr. — ja i virkeligheden endnu mere, for guld er i vore dage en mangel-vare.

De pæne firkantede guldbar-rer i Nationalbankens kælder¬

hvælvinger er sådan omtrent af murstensstørrelse. De vejer hver for sig ca. 12l/2 kg, hvilket sva-rer til 400 engelske troy ounces — et internationalt standardmål, der gør guldomsætningen fra land til land lettere.

Siden begyndelsen af 1930’-erne, da verdenskrisen satte ind, har guldets forbindelse til pen-gesystemet og dermed også de gyldne barrers rolle tabt kolos-salt i reel betydning. I dag ville ingen, der i f. eks. en lønnings-pose får nogle af Nationalban-kens hundredkronesedler og ti-kronesedler stukket ud, finde på at spørge, hvordan det nu for-holder sig med gulddækningen bag pengesedlerne. I vore dage er vi indstillet på at finde sik-kerheden alene deri, at der står Nationalbankens navn og under-skrifter på pengesedlerne. Og det er godt det samme. De halv-tredietusinde guldbarrer i Na-tionalbankens kælderhvælvinger svarer selv efter nutidens værdi-forhold kun til omkring en ty-vendedel af de omløbende dan-ske pengesedlers pålydende.

5 5

s c

5

5 5

S ? 5

5 5 5 S l 5 i i

Taget er løftet af det store amerikanske indkøbscenter ved byen Cleveland i Ohio. Bortset fra at de allermindste butikker har måttet udelukkes, ses de dominerende enheder her med angi-velse af deres brancher. Hovedgaden, der forbinder de to varehuse, og hvortil alle butikker har facade, er godt 300 meter lang og 16 meter bred, det svarer omtrent til Østergade i København.

så stor son det Amerikansk kampekompleks

slår alle rekorder

Store butikskomplekser er under opsejling i Danmark, men der er ingen, som i format måler sig med de kæmpemæssige indkøbs-centre, som i øjeblikket sætter toprekord i detailhandels-udviklingen i Amerika. Sam-virke kan som farvebillede vise et luftfoto-grafi af det nyeste indkøbscenter, der er åbnet - i nærheden af storbyen Cleveland i staten Ohio. Det er et bygværk, som dæk-ker omkring 100.000 kvadratmeter (ca. tyve tønder land) under ét tag og ligger som blommen i et æg, hvis hvide er godt 120 tønder land parkeringsplads og veje.

Hvis man sammenligner et sådant kæm¬

peanlæg med bykernen i en by som Ros-kilde, fremkommer det billede, der ses for-neden til venstre. Indkøbscentrets bygnings-kompleks er lige så langt som Roskildes ho-vedstrøg. Men parkeringsplads og tilkør-selsveje stiller så store krav, at det end ikke nytter noget, om man fjerner alle byg-ninger i Roskildes bycenter for at skaffe plads til indkøbscentret. Det er alt for stort.

Det er da heller ikke meningen, at ind-købscentre skal ligge i købstæderne. De skal uden for byerne, hvor der er gode trafik-forhold.

Indkøbscentret omfatter mange butikker:

Tø stormagasiner, hvis bebyggede flade hver for sig er lidt mere end tre gange den flade, magasin Anva optager.

En fødevarebutik og en „småtingsbutik“, der hver for sig dækker et areal svarende til Anvas.

Halvfjerds butikker i alle brancher begyn-dende med antikviteter og endende med ur-mager og veksellerer.

Fem restauranter, hvoraf tre er i den po-pulære cafeteria-form.

Mange servicevirksomheder som bank, rejsebureau, forsikringskontorer m. v.

Det store amerikanske indkøbscenter med sin parkeringsplads og til-hørende firesporede til-kørselsveje or her tænkt placeret i Roskildes by-kerne, hvorved man ty-deligst får indtryk af

dets størrelse.

Beklædningsbutikkerne dominerer. Men hvad får en skotøjshandlende og sælgere af dametøj, herrekonfektion og børnetøj til at slå sig ned få meter fra stormagasiner, der sælger de samme varer og måske billigere ? Svaret ligger i begrebet bredde og dybde i vareudvalget. Et stormagasin karakteriseres af et bredt vareudvalg og har altså mange forskellige slags varer. Specialbutikker ka-rakteriseres af et dybt vareudvalg med mange former, farver, størrelser og kvali-teter inden for et meget afgrænset vare-område. Dertil må man erkende, at forbru-gerne sætter pris på at se de flest mulige varer, før de beslutter sig. To stormagasiner i et indkøbscenter menes at have større til-trækningskraft end kun ét, og specialbutik-kerne har fordel i at ligge lige ved siden af stormagasinerne. De to butikstyper skaffer hverandre kunder.

„To-bils-familier" på indkøb

Som det ses af tegningen foroven til ven-stre ligger stormagasinerne i hver sin ende af indkøbscentret forbundet med en bred gågængergade, som på midten krydses af to tværgader. Alle indkøbscentrets butikker har facade mod disse gader bortset fra lev-nedsmiddelsupermarkedet, der ligger uden-for sammen med nogle specialbutikker i levnedsmiddelbranchen.

Udadtil er indkøbscentret egentlig et ke-deligt hus, langt, lavt og cementgråt. Men det er også indvendigt, det foregår. Her er man i et hav af lys og farver og varer. Når forbrugeren er kommet ind i indkøbscen-tret, skal både hun og han og alle børnene mores, underholdes og lokkes. Intet må for-styrre dette. „Klimaet11 er behageligt lige-som lyset, fordi begge ting reguleres me-kanisk. Farverne er bløde og behagelige for øjet. Amerikas bedste indendørsarkitekt har indrettet det ene af de to stormagasiner, og da han i høj grad er toneangivende, vil det sige, at de to stormagasiner i indkøbscentret ligner hverandre som to dråber vand.

Indkøbscentret er en vældig detailsalgs-maskine, som kun snurrer med den rigtige fart, når tilstrækkelig købekraft er tilstede.

Men det vidste man, længe før det første spadestik blev taget. Butikskonsulenter har foretaget undersøgelser og anskueliggjort

Luftfotografiet viser indkøbscentret ved Cleveland med den omgivende parkeringsplads, der kan „omsætte" godt ti tusinde biler på en time. I bæltet uden om tilkørselsvejen tænkes placeret specielle virksomheder, som arkitekt- og ingeniørkontorer, forskningslaboratorier, hovedkon-torer for forsikringsvirksomheder og lignende. Der er også tænkt på fritidslivet, til højre i billedet ses, at der graves ud til et svømmebassin.

alt i tabeller, der til mindste detalje viser, hvad alle familier inden for de første ti-tyve kilometers omkreds har brug for og vil købe. Omkring indkøbscentret bor næsten en halv million mennesker, næsten alle sam-men i egne hjem, samlet i fem „planet-byer“. De anvender tilsammen omkring 350 millioner dollars om året i detailbutikker og hører alle sammen til i den såkaldte bedre middelstand, hvilket blandt andet har givet sig udtryk i, at familiernes flertal har to biler og i det hele taget har temmelig ens-artet smag og behov.

Man ved også, at alle disse familier ikke har særligt gode indkøbsmuligheder for visse varekategorier, der repræsenterer 150 millioner dollars årligt, og indkøbscentrets butikker skulle derfor have temmeligt store chancer for at „erobre" 50 millioner af dette køb.

Første års omsætning for alle indkøbs-centrets butikker vil andrage ca. 50 millio-ner dollars, hvilket vil sige, at som en be-gyndelse har det erobret godt en sjettedel af forbruget i de omgivende boligkvarterer. Mere skulle gerne følge efter.

For at tiltrække familierne søger man at gøre indkøbscentret til et naturligt samlings-punkt for egnens mennesker. Derfor er der restauranter i forskellig klasse og bowling-bane - fordi bowling er en sport, der i USA kan samle hele familien. Men der er også placeret de forskelligste servicevirk-somheder (forsikringskontorer f. eks.) og

yderligere er der indrettet mødelokaler som giver udfoldelsesmuligheder for et varieret foreningsliv.

Indkøbscentrets eksistens kan mærkes i bykernens forretnipgsliv. Det er lettere at køre til centret end til bykernen. Hvor skal man parkere?

I ae fleste tilfælde ser man i indkøbs-centret de samme butikker, som man er godt kendt med fra bykernens forretningsliv, det gælder i det foreliggende tilfælde begge stormagasiner og flertallet af specialbutik-kerne. Hvis den samlede omsætning ikke forøges i bykernen og i indkøbscentret på samme tid, vil det altså sige, at man sætter

til på gyngerne, hvad man tjener ved at køre med i den nye karrusel.

Det kostede 30 millioner dollars at bygge dette tempel for detailsalg. Opførelsen gik hurtigt. 22 måneder efter at den første bull-dozer tog den første mundfuld, flyttede den første butik ind. Dette tempo er muliggjort ved vidtstrakt mekanisering af arbejdet og ved udstrakt brug af færdigfremstillede bygningsdele. Terrazzoudsmykningen er f. eks. fabriksfremstillede plader - fremstil-let i Italien.

w ^ Skal man forsøge at placere et indkøbscenter og dets idé i re-lation til vore egne forhold, kan

næppe noget andet sted end Københavns periferi komme i betragtning.

Der er mange grunde til at tro, at det første danske indkøbscenter er at finde i nærheden af Ballerup og vel i noget besked-nere format end det amerikanske. Andre sandsynlige placeringer for indkøbscentre er nær motorvejen nord for Lyngby samt i de „planetbyer", der er tænkt anlagt ver Tå-strup og ved Greve-Jersie, altså i Køben-havns yderste periferi. Mange forskellige faktorer skal spille sammen og stemmes efter hver andre: købekraft såvel som gode veje og parkeringsforhold. Men hvor dette findes, kommer der også nok indkøbscentre hos os.

O

En husmoder »«*/ slider lige så hårdt hårdeste slid

som en industri- m arbejder landbruget

Husgerning er et arbejde, der kræver sin kone. De forskellige gøremål i hjemmet er ikke noget, man „putter ind imellem" andre, og der behøves ingen elektronhjerne for at finde ud af, at energiforbruget under det huslige arbejde er stort.

Husmoderens energiforbrug er i virkelig-heden større end det, som kræves af adskil-lige fagarbejdere i deres daglige gerning. Måske vil de sidste protestere, men påstan-den støttes af de målinger af energiforbru-get, som hosstående skemas tre dele udviser.

Energianvendelsen måles som et kalorie¬

forbrug. Selv når et menneske er i absolut hvilestilling, har det et kalorieforbrug, der er 1,2 kalorier pr. minut eller 1728 kalorier i døgnet.

Så snart man rejser sig i sengen for at stå op, forøges kalorieforbruget. Under mor-gentoilette og påklædning fordobles for-bruget, og når man derefter går en hurtig tur gennem haven eller gør morgengymna-stik, øges det til 4-6 kalorier pr. minut.

Men der er jo mere krævende anstrengel-ser. Går man op ad trapper, stiger forbru-get til 9-11 kalorier pr. minut, og det kan

presses langt højere op, hvilket oftest sker i sportsudøvelsen. Man kan for eksempel regne med, at under en slutspurt i forbin-delse med et terrænløb i krævende og bak-ket terræn, kan kalorieforbruget stige til helt op omkring 24-27 kalorier pr. minut. Tilsvarende forbrug er målt under langrend på ski.

Hvis man vil sammenligne en del af hverdagens aktiviteter og deres krav

med hensyn til energiforbrug, kan man læse i skemaets tredjedel til venstre og sam-menligne med det midterste. Overalt i ske-maet viser søjlernes højde procenter af hvileforbruget på 1,2 kalorier pr. minut. Hvert felt i skemaet viser 100 procent, mar-keret med tallene 1-16, altså 100-1600 pct.

En ægtemand, som skal hjælpe sin kone med arbejdet i hjemmet, vil nok blive sær-ligt overrasket, når han sammenligner søjlernes angivelse af hustruens merforbrug med det tilsvarende, der opstår, når en mand tager fat på sit arbejde. Ægtemanden tjener pengene til hjemmet, ergo må hans energiforbrug være større. Men skemaet siger noget andet. Nu kan ægtemanden være snu og indrømme, at konen har stort energiforbrug, når hun skurer. Dette ar-bejde kræver meget af hende, javel, og han vil også gerne affinde sig med, at senge-

OMTRENTLIGT * EN ERG I FORBRIK DAGLIGLIVET I INDUSTRIARBEJDE I LANDBRUG

*

-

I I I

redning kræver et lige så stort energifor-brug, som snedkeren præsterer. Snedkeren snedkererer imidlertid hele dagen, mens husmoderen kun reder senge i korte øje-blikke. Hendes langt større energiforbrug under gulvskuring er også et ganske kort-varigt forbrug. Det kan slet ikke stilles op mod en dagspræstation, fordi der er tale om en toppræstation ...

Her må man bede ægtemanden et øje-blik holde inde, for ellers ville han

nu have startet en redegørelse om, hvordan husmoderen kan slappe af og hvile sig eller simpelthen udsætte til imorgen, hvad hun ikke har lyst til idag.

Manden på kontoret har lige travlt hele dagen igennem. Jo, det er rigtigt, og det betyder et merforbrug på 200 pct., sådan er tallet, der karakteriserer kontormandens arbejdsindsats, fordi der kun indtræder få og meget kortvarige fysiske toppræstationer i løbet af arbejdsdagen. Dette mønster for energiforbruget i arbejdsdagen er også typisk for mange, der er beskæftiget i indu-strien, og for eksempel betjener en automa-tisk maskine eller en drejebænk.

På den anden side er der mange fag, hvor arbejdsdagen er præget af meget store udsving. Mange perioder i løbet af en ar-bejdsdag har fyrbødere et energiforbrug, der endog er lavere end kontormandens, nemlig 1,6-1,8 kalorier pr. minut. Men pludselig skal han levere en meget stor præstation, og dens energiforbrug når helt op til 7 kalorier pr. minut. De samme krav stilles til folk, som arbejder med losning og lastning, ved smelteovne og tilsvarende arbejder.

En række undersøgelser viser, at det gen-nemsnitlige energiforbrug hos de fleste in-dustriarbejdere stort set er forholdsvis lavt, og ligger omkring 1,8-2,5 kalorier pr. minut. Det vil sige, at energiforbruget under ar-bejdets udøvelse knapt overstiger det dob-belte af hvileforbruget. Husmoderens energiforbrug svinger meget stærkt fra ger-ning til gerning. Men når det lægges sam-men, bliver hendes energiforbrug alligevel let større end det, der gælder for mange industriarbejdere på en hel arbejdsdag. Hvis man ansætter 400 pct. af hvileforbru-get som gennemsnit for husmoderens energiforbrug, vil det af skemaet fremgå, at det er samme krav, som adskillige indu-strifag stiller til deres udøvere.

Industriarbejdere, som har de tungeste jobs, tager længere hvilepauser end andre arbejdere. De udfører altsa effektivt arbejde i en mindre del af arbejdsdagen end arbej-dere, som har lettere jobs. Man har således i norske metalvarefabrikker målt, at der ar-bejdedes med højeste energiforbrug i 65 pct. af arbejdstiden, og i stålværker var procenten 55.

De allerstørste krav til energiforbrug un-der arbejdet bliver hverken stillet af hus-arbejdet eller arbejdet i industrien, men derimod i landbrugsarbejdet. Her må dog indskydes, at så snart der er tale om brug af mekaniserede redskaber, kræves der i landbruget ikke mere end af en arbejder i industrien. Når der derimod kræves top-ydelser i landbruget, forøges energiydelsen meget betydeligt.

Se Dem selv i et par NORiTA-strømper smukke, velsiddende og elegante - i for-årets nye spændende modefarver. Sømløs netnylon. 20 den.. 4-F mærket 5,85

Fås i Brugsen og vore magasiner

<D

CF ' 4

tj^Upé

FØRSTE LAND-SUPERMARKED PA FYN ET EKSEMPEL TIL EFTERFØLGELSE

I Kværndrup på Fyn er for nyligt åbnet en ny brugsforeningsbutik, der af to grunde påkalder sig særlig opmærksomhed:

For det første er der tale om det første land-supermarked på Fyn.

For det andet er der tale om en brugs-foreningsbutik placeret og indrettet i over-ensstemmelse med de ideer, der er nedfæl-det i Fyns-analysen (omtalt udførligt i Sam-virke 1 . marts).

Som land-supermarked repræsenterer brugsforeningsbutikken i Kværndrup både i udseende og varesammensætning et brud med den gængse butikstype på landet. For-uden de daglige levnedsmidler kan forbru-gerne her finde kødvarer og viktualier, men dertil også en række manufakturvarer og isenkram i et udvalg, der er tilpasset de krav, som kan stilles fra medlemskredsen.

Med et salgsareal på 250 kvadratmeter er der tale om en meget stor butik, der tager sig nydeligt ud med f. eks. store og velan-bragte kølediske med kødvarerne. Der er selvbetjening og selv-valg overalt og kon-tant betaling ved kas-sediskene. „Kontrabo-gen" hører fortiden til i Kværndrup.

Det nye supermar-ked har en geografisk meget fin beliggenhed såvel for forbrugerne i selve byen som for dem der pr. egen bil eller bus vil komme dertil. Dette skyldes brugsens beliggenhed netop der, hvor hoved-vejene 8 og 9 krydser hverandre. Parkeringsforholdene

ved brugsen bliver ideelle om en må-neds tid. når den

gamle brugsforeningsbygning (som i dag dækker for den nye butik) er nedrevet og er veget for en parkeringsplads.

Det interessante og det efterfølgelsesvær-dige, man kan iagttage i Kværndrup, er den kendsgerning, at de synspunkter, der er nedfældet i den af FDBs konsulent-tjeneste for nyligt udsendte Fynsanalyse, her er ført ud i praksis. Derfor er super-markedet i Kværndrup et eksempel til efterfølgelse.

Fynsanalysen påviste blandt andet nød-vendigheden i en ændring af det fynske brugsforenings-butiksnet og pegede især på etablering af gode og store butikker i en række centre for store og små oplands-områder.

Da kun hver tiende fynske brugsfor-eningsbutik i dag har mere end 150 kva-dratmeter salgsareal, hører Kværndrup-supermarkedet absolut til blandt de førende på øen, og det har altså af flere grunde krav på brugsforeningsfolkets interesse.

NYE PROGRAMMER I KONTAKTEN MED MEDLEMSKREDSEN Der er god kontakt mellem brugsen og medlemskredsen, og husmoderdage og lig-nende arrangementer er med til at gøre den gode kontakt bedre. Ialt samlede arrange-menter fra FDB af denne art i 1963 ca. 45.000 deltagere fordelt på ca. 400 arran-gementer, herunder husmoderdage, ung-pigedage og TV-familieaftener med råd og vejledning fra eksperter i TV-apparater.

Endnu flere kræfter vil i det kommende år blive sat ind på dette oplysningsfelt, fremgik det af et møde i FDBs oplysnings-råd for nylig. Husmoderarrangementerne vil blive udvidet med nye programmer om rigtig vask, med særlig henblik på den bedst mulige udnyttelse af de opsigtvæk-kende billige helautomatiske vaskemaskiner med MAJOR-navnet, og med forbruger-programmet UNG I DAG, der er skabt for at hjælpe unge mennesker med at løse alle de mange hverdagsproblemer, der opstår, når man bor på eget værelse og selv skal klare kost, vask og let køkkenarbejde o. s. v.

Om vask og vasketeknik er desuden til brug for husholdningsundervisning udar-bejdet to nye billedbånd, der skildrer over-vejelser forud for køb af en elektrisk vaske-maskine, samt giver tips om redskaber til for- og efterbehandling af vasketøj.

En bemærkelsesværdig nydannelse i ar-bejdet for at fortælle forbrugerne om varer-nes brug er endvidere de fra 1. april iværk-satte butiksdemonstrationer med uddeling af smagsprøver i de enkelte brugsforeninger, i første omgang på Sjælland. Endelig er der planer om en båndfilm fra FDB om boligen og dens indretning.

ALLE MØDEREKORDER SLÅET I ODENSE 4000 mennesker til ekstraordinær generalforsamling i Fyns forum, hvor Odense og Omegns Brugsforening beslutter at indmelde sig i Brugsforeningen HB

Odense og Omegns Brugs-forenings ekstraordinære generalforsamling til af-gørelse af spørgsmålet om kollektiv indmeldelse i brugsforeningen HB blev det største møde i Odense i mange, mange år. Ikke siden afdøde statsminister Hedtoft en-gang talte ved et politisk møde i Fyns Forum har så mange mennesker været samlet i Odense. Man havde lejet en sal i Fyns Forum med 2500 sidde-pladser og mente sig på den sikre side. Men før

generalforsamlingen kun-ne begynde, måtte en til-stødende sal med 1500 siddepladser lejes, og en idrætsforening, der skulle afholde boksekamp, måtte „købes ud“. Der deltog 4000 mennesker. Al tanke om „fælles kaffebord" måtte opgives. I stedet fik mødedeltagerne hver en pose kaffe og en pose ka-ger, så de hjemme kunne afholde kaffebord under mere private former. Generalforsamlingen var

garneret med let og popu-lær underholdning, men

dagsordenen var strengt saglig, omfattende bl. a. et indlæg af formanden, fuldmægtig Henry Jør-gensen, hvis konklusion var, at Odense og Omegns Brugsforening for at være med i konkurrencen til virkelig gavn for forbru-gerne, ikke længere kan stå alene, men må gå sam-men med andre for at opnå effektiv styrke.

Efter at formanden for HB, direktør Kaj Nielsen i et kort lysbilledillu-streret foredrag havde præsenteret Brugsforenin¬

gen HBs arbejde og resul-tater, vedtoges det, at Odense og Omegns Brugs-forening indmelder sig i Brugsforeningen HB.

Den 23. maj iklædes OBs 18 butikker og 3 ba-gerier HB-farverne. For indtil femten år siden stod det ikke godt til med brugsforeningsbevæ-gelsen i Odense. Men med en ny folkevalgt le-delse og en ny forret-ningsfører ved roret blev kursen lagt om, og det er gået fremad. Stærkt frem-ad. OB tæller nu godt 10.000 medlemmer og har en omsætning på ca. 20 millioner kroner om året. Byggesituationen har imidlertid indtil nu hin-dret opførelsen af en me-get stor butik i centrum,

©

som nu — når den engang er færdiggjort - vil blive et led i kæden af HB Comus butikker.

Også i Sønderjylland vil HB få forstærkning, når Haderslev Brugsfor-ening den 9. maj indtræ-der. Der er her tale om en af de yngste brugsfor-eninger i landet, den er oprettet så sent som i 1939 og har nu omkring 700 medlemmer og en årsomsætning på ca. iy2 mili. kr.

Herudover har Brugs-foreningen HB i foråret fået tilslutning af tre brugsforeninger i Nørre-sundby, nemlig Vester-gade, Nr. Sundby ny Brugsforening og GI. Lindholm, der alle tre er iklædt HBs orange farver.

PRA PAPIR TIL PRAKSIS Brugsforeningernes butiksleder-kursus afholdes på Højstrupgård ved Helsingør, men det er karak-teristisk, at for at gøre undervis-ningen så livsnar som mulig hol-der man sig ikke til timernes fore-drag og diskussioner. Kursisterne drager ud til brugsforeninger og bruger dem som levende model for deres eksperimenter med bu-tiksindretning. Efter at emnet er gennemdrøftet på kursus, over-føres resultaterne til en brugsfor-ening, som billederne herover vi-ser det. Ideen er bl. a. den, at vin-duespladsen skal udnyttes, så den giver lige godt indtryk til begge sider. Fra august ventes disse kur-ser flyttet til FDBs kursusejen-dom, det tidligere hotel Gylfe ved Humlebak.

NAR UKYNDI6HED FORVRÆNGER SANDHEDEN I en stor opsætning med over-skriften „Når sovsen tilslører sandheden" har Søndags B.T. den 14. februar bragt en artikel om kvaliteten af en række fir-maers forloren skildpadde i då-ser. Bedømmelsen var, for så vidt angår smagen, foretaget oplystes det — af seks personer. Man havde derefter fjernet kød, kødboller og fiskeboller, vejet dette og bedømt kvaliteten. Hvorledes og af hvem blev ikke oplyst. De resultater, man der-efter var nået frem til, blev op-stillet i skemaform. Varens smag og kødets kvalitet blev i skemaet bedømt som særdeles god, god, mindre god og ikke god. Ved hvert fabrikat var der yderligere bemærkninger som f. eks. „pænt reelt kød“, eller „ureelt kød“, eller „saucen har en bismag" etc.

Det fabrikat, Søndags B.T.s bedømmere fandt frem til som det bedste, fik for såvel smagen som kødets kvalitet betegnelsen „særdeles god", og i bemærk-ningerne hed det: „Kødet var meget fint og reelt, helt uden trevler".

HBs forlorne skildpadde var også med i bladets prøve. Om den hed det vedrørende smagen og kødets kvalitet, at begge var „mindre god". Det påpegedes i bemærkningerne - helt korrekt — at deklarationen på dåsen ikke angav, at „over halvdelen af kødbollerne’ er fiskeboller".

Den offentliggjorte bedøm-melse gav naturligvis HB anled-ning til straks at foranstalte en undersøgelse, som man valgte at lade et anerkendt laboratorium foretage. Samme sted lod man undersøge nogle dåser af det fa-brikat, der ved Søndags B.T.s prøve var bedømt som det fi-neste.

For HBs vedkommende hed det i erklæringen fra labora-

toriet, at vægten af kød -f- kød-boller var fra 132 g til 181 g. Af kødet bestod fra 10 g til 20 g af hinder, brusk og lidt flæske-svær. 1 stykke fandtes at inde-holde blodårer. Udover disse be-mærkninger fandtes kødets kva-litet at være tilfredsstillende. Der fandtes intet at bemærke til varens lugt og smag.

For det andet fabrikats ved-kommende gav laboratoriets un-dersøgelse følgende resultat: Vægten af kød + kødboller

svingede fra 151 g til 159 g. I bemærkningerne om kødet hed det for de tilsvarende 3 dåser: 1: Ca. 32 store stykker med blodårer, sener, flæskesvær el. lign. og brusk. 2: Ca. 43 g af kødet bestod af flere store styk-ker fca. 2X4 cm) med blod-årer, brusk, grynet væv (flæske-svær el. lign.). 3: Ca. 27 g af kødet bestod af 3 stykker med blodårer, hinder og et stort stykke brusk ca. 4X5 cm, der vejede ca. 15 g. Videre hedder det i erklæringen, at „der fand-tes intet at bemærke til lugt og smag". Endelig hedder det i er-klæringens slutbemærkninger: „Ca. en trediedel til ca. halv-delen af „kødet" var af så ringe kvalitet, at det efter vort skøn må betegnes som uegnet til men-neskeføde."

SÅ forskelligt kan en varebe-dømmelse altså falde ud, når

den i det ene tilfælde foretages af en uidentificeret kreds af per-soner, udvalgt af et ugeblad, og når den i det andet tilfælde fore-tages af et laboratorium, der må formodes at have både større er-faringer med hensyn til metode-valg og bedre apparatur til un-dersøgelsernes gennemførelse. Man kan imidlertid kun undres over, at resultaterne kan falde sa forskelligt ud. Som vejledende for forbrugerne må bladets ar-tikel vist nærmest betegnes som højst uheldig. Der er særdeles god grund til at give forbru-gerne oplysning og vejledning, og det sker heldigvis på forskel-lig vis, også gennem pressen.

Der synes imidlertid at være lige så god grund til at give vej-ledning til dem, der vil give vej-ledning til forbrugerne. Ikke mindst fordi man må gøre sig klart, at en forkert bedømmelse kan betyde på den ene side et katastrofalt prestigetab for en god og ordentlig virksomhed og på den anden side en glimrende good will til en anden, der må-ske ikke fortjener den.

Sorteper bliver i alle tilfælde de forbrugere, man foregiver at interessere sig for. Når en sådan forbrugerinteresse anses for at være godt stof i pressen og oven i købet kan give anledning til perfide skrivelser i detailhand-lernes fagpresse, så må der i hvert fald iagttages et minimum af ansvarsbevidsthed.

Hvordan er tilværelsen på „verdens

kuldepol", stedet, hvor termometret om

vinteren registrerer omkring 65 kulde-

grader? Herom fortæller den italienske

journalist Brunello Vandano

SÅ er vi i Ojmiakon, det koldeste sted i verden. Værsågod!

Sådan lød invitationen fra vor jakutiske fører Koman, da flyvemaskinen stand-sede. Vi fulgte tøvende efter. I flyvema-skinen havde der „kun“ været 25 graders kulde. Isen sad centimetertykt på ruderne. Men nu skulle vi ud på det allerkoldeste sted på kloden, stedet, hvor man sidste vinter havde målt minus 71 grader.

Hvordan føles det at gå ud på jordens kuldepol? Mit første indtryk: det er da intet at tale om. Roman havde sagt, at der blot var tre kilometer til et gæstehus, og derfor havde han ikke bedt om køretøj i form af slæde. Vi var enige. Den smule afstand var intet at tale om. Nej, ikke så længe vi sad i flyvemaskinen.

De første sekunder syntes jeg, at alt var behageligt. Luften var tør og føltes frisk og ren. Ingen vind rørte sig. Ingen lyd hørtes. Vore stemmer lød mærkelige, som om lyden blev standset af kulden.

På få sekunder forsvandt al følelse af velvære. Jeg mærkede stik i ansigtet, næsten som af bier. Det var min ånde. Den blev til is, som bed sig fast i huden, i øjenbryn og øjenvipper. Smerten fik mig til at se anderledes på tilværelsen på kuldepolen. Kulden var så stærk, at den umærkeligt omklamrede alt. Jeg blev klar over, at ieg måtte trække vejret med for-sigtighed. Det første åndedrag, jeg kon-trollerede, blev en pine. Jeg kunne mærke luftens isnende kulde i næsen, i slimhin-der og åndedrætsorganer. Jeg stod stille for at komme mig over det. Øjeblikkeligt mærkede jeg, at polarkulden krøb ind un¬

der min overall og søgte efter et sted, hvor den kunne trænge endnu længere ind og bide sig fast i huden.

Med ét var mine næsebor fyldt af is. Skulle jeg hellere trække vejret gennem munden? Nej. Jeg huskede, hvordan den kolde luft havde ætset i næsen. Det ville være endnu mere smertefuldt at ånde gen-nem munden. Så måtte jeg altså tørre næsen. Hvordan sker det i 65 graders kulde ? Jeg tog den tykke, polstrede yder-vante og den lige så tykke uldvante af og tørrede mig lynhurtigt med den inderste handske, som var af silke. På med alle vanterne igen. Jeg kunne ikke føle, at jeg havde en hånd.

Mine briller blev dækket med is. Ikke en gang til ville jeg tage vanter af. Jeg kunne prøve med et lommetørklæde. Det lå i en lomme i overall’ens bluse. Når man vil tage et lommetørklæde ud af en inder-lomme med hånden indpakket i centi-metertykke vanter vil det normalt se komisk ud. Men mine italienske kolleger grinte ikke, de havde det samme besvær som jeg. Roman fulgte med et smil min kamp. Han havde ikke snebriller på. Han havde også is i øjenbryn og øjenvipper. Han var omklamret af samme kulde som jeg, men han førte sig med værdighed og generedes ikke af omgivelserne. Så måtte jeg prøve at bære mig lige sådan ad. Men det er svært at være værdig, når sneen når over knæene.

Der var sat et festmåltid frem til os i gæstehuset, hvor vi skulle bo under op-holdet i Ojmiakon. Selskabet omfattede os tre italienere, dertil Roman Ivanovitsj Brisailov, deputeret i den jakutiske repu-bliks sovjet, samt redaktøren af det lokale dagblad og en af hans medarbejdere, der på grund af sin viden om fotografering i disse kolde omgivelser var os til uvurder-lig nytte.

Den første bid brød var en snaps. Et halvt glas ren alkohol. Skål. Et glas vand med urteafkog, der gav vandet jodfarve. Skål. Så var der varmet op indvendigt. Første ret kom på bordet. Det var hvid-gule, nudelagtige klumper. Sådan gør man, sagde Roman og kastede en klump i munden. Vi andre gjorde det samme. Da klumpen landede, følte jeg det som mun-den blev skyllet i rygende syre.. Denne første ret var en hård belastning af det kun få dage gamle jakutisk-italienske ven-skab. De hvidgule klumper var frossen mælk. Nej, ikke fra køkkenets dybfryser, men direkte hentet ind fra det store, na-turlige kølekammer, tres grader koldt — eller mere. Velbekomme.

Middagens varme retter var en sand opmarch af egnens fisk, kød og vildt. Det er altsammen daglige retter for os jaku-tere, sagde Roman. Han ville ikke høre på vore indvendinger om overfloden. — I får kun dette ene måltid! Jakuterne ude på de store vidder i kulden spiser kun en gang i døgnet. Sådan vil vi også gøre, mens vi besøger dem.

Da måltidet endeligt var tilende, kunne vi uden videre akceptere skikken med det ene måltid i døgnet. Men mere alvorligt

sagt er det jo sådan, at naturforholdene med de kuldegrader, som hersker i disse regioner, pålægger nomadefolkene under vandringerne så stort et arbejde under til-beredningen af blot et måltid, at man for længst har fundet ud af, at det må være tilstrækkeligt at spise en gang i døgnet. Vi fulgte skikken så længe vi var i Oj-miakon, og ingen led noget derved.

Gæstehuset havde god plads. Det stod til rådighed for folk som os, tilfældige rejsende, jægere, videnskabsmænd, mine-folk, guldgravere o. a., som kommer ind fra vidderne og venter på flyvemaskinen.

Værelserne er opvarmet dag og nat hele vinteren igennem. Tropisk varme fandt vi i opholdsstuen bag vinduernes tre lag

flas. I baderummet var der tre graders ulde. Endnu koldere var der på toilettet.

Det lå halvtreds meter fra gæstehuset. —I— 65. Det viste sig, at vi hurtigt lærte den særlige teknik, som udkræves til be-søget på et så koldt sted.

Hvordan lever menneskene på Jordens kuldepol?

— Der er en renflok lige i nærheden, lad os tage derud og se, foreslog Roman.

Her er det naturligt at indskyde en for-klaring på afstandsbegreberne i denne ende af Sibirien. Vi fik lært følgende skala: Lige i nærheden betyder henimod et halvt hundrede kilometer. Ikke langt borte betyder det dobbelte. På dette nabo-lag betyder, at vedkommende sikkert er omkring et par hundrede kilometer borte, men at han nok kan findes.

Vi fandt også renflokken og dens to ledende vogtere. Den ene betog os med sin rankhed, sin væremåde og livserfaring. Det var Dmitri Gromow. Han var 85 år. Alderen hindrede ikke, at han vinteren igennem levede med og for sin renflok i den frie natur. Flokkens vogtere delte et telt, stort og tykt polstret. Halvdelen af teltets gulvplads var optaget af en altid brændende ovn. Der så hyggeligt og ma-lerisk ud i teltet, indtil man sagde til sig selv: - Jamen i 65 graders kulde, er det muligt at leve her?

Geværet over Dmitris skulder var ikke til pynt. Alt, hvad de spiste af kød, var dyr fra skoven og vidderne. En enkelt gang, når der kom gæster, blev der slagtet en ren. Over et bål blev der stegt ren til os. Måltidet blev nydt stående eller gå-ende, under samtaler i det frie. Solen nåede så højt op, at den lige kunne kaste sine stråler fladt ind over landskabet og give genskær af sneen. Vi følte os som de eneste mennesker i verden. Vi havde alle-rede tilpasset os livet på kuldepolen.

Der er et par pelsjægere lige herved, sagde Roman. Dmitri kørte den første ren-slæde og fandt jægerne uden brug af kort eller kompas. Under køreturen fortalte han om landskabet. Dette er en sø, sagde han. Nu kører vi ad en lille elv, og nu ind gennem skoven. Sneen havde udglattet alle landskabets kendetegn. Med ét stand-sede slæderne, lige præcis ud for et halv-tag, der var rejst i en lysning. Pelsjæger-nes lejr for den ene dag.

©

Han, der går med store skridt, hed den ene af de to jægere, når det jakutiske til-navn oversættes. Jægerne er i ustandselig bevægelse, en absolut nødvendighed, når de opholder sig i det fri. De er sjældent mere end ét døgn på samme sted i deres stadige vandring i skovene og på vidderne for at tilse fælder eller for at skyde. Skin-det er efterspurgt over hele Rusland og langt uden for. Både i Europa og Amerika går dyre damer rundt med pelse og kraver, som er nedlagt af Han, der går med lange skridt.

Jægerne har ikke mere jordisk gods med sig, end de kan bære det på ryggen. Når tøbruddet sætter ind, vender ae kur-sen mod Ojmiakon eller til Jakutsk, der er provinsens hovedstad, men så snart den første frost melder sig, går deres vej atter mod nord, mod kulden, skoven og dens dyr. Når naturen er allermest ugæstfri, sover de under et halvtag af grene og kviste. Ellers lever de under åben himmel i pagt med naturen og kender dens luner, dyrenes liv og færden.

Det må være de to mennesker, der lever under de vanskeligste forhold på jorden.

TRE døgn på kuldepolen i Ojmiakon var det egentlige formål med vor rejse fra Milano til denne kant af det nordøstligste Sibirien. Vi var 11.000 kilometer fra Mi-lano. Før vi tog til Ojmiakon, opholdt vi os en uges tid i Jakutsk, hovedstaden i jakutemes republik. Også her havde Ro-man været vor fører, og havde taget sig omhyggeligt af os lige siden vor ankomst til Jakutsk. Forinden ankomsten havde han fået et telegram som varsko om vor ankomst og vor opgave. Han var taget ud til lufthavnen med forestillingen om at skulle mødes med tre gestikulerende, mørkhårede og mørkøjede mænd. Han blev ikke så lidt overrasket ved at se tre udpolstrede tøj bylter, to blå og en rød, stige ud af rutemaskinen fra Irkutsk.

Vi gav senere Roman en forklaring på påklædningen og fik derved stillet os i et bedre lys. Den ene i selskabet var Walter Bonati. Han var med for at hjælpe os igennem eventuelle vanskeligheder i de utilgængelige egne. Sin erfaring om til-værelsen i kulde og sne havde han ind-hentet for tre år siden, da han havde del-taget i den første bestigning af bjerg-toppen K2, en af de indtil da ubestegne Himalaya-toppe, mere end 8000 meter høj. Det var foregået under klimatiske forhold, som var langt strengere end det, vi kom ud for i Ojmiakon. Bonati havde sin komplette bjergbestigerdragt i behold og havde gode erfaringer med hensyn til dens evner til at beskytte legemet og holde på varmen. Fra ekspeditionens beholdnin-ger fremskaffede han tilsvarende dragter til os, en blå til mig og en rød til di Biasi, vor fotograf. Dragterne var godt beskyt-tende og behagelige, men ikke klædelige.

Roman vænnede sig til synet af os. Hans fremstående politiske position som medlem af republikkens råd og leder af mange forskellige organisationer med-førte, at alle døre lukkedes op for os og vi blev mødt med tillid.

Jakuterne har levet i disse egne i århun-dreder. Første gang de fik forbindelse med russerne, var på Katarina Ils tid, da det jakutiske folks tilstedeværelse blev konstateret. De skulle straks kristnes, men da det var sket, mistede moskvarusserne interessen for disse mennesker i de øde egne, tusinder af kilometer borte. Jaku-terne levede fortsat deres eget liv, og den nye religion smeltede sammen med den gamle tro, så ånder og helgener forenedes ligesom varsler og anden overtro tilpas-sedes religionen.

Efter revolutionen i 1917 oprandt nye tider. Der blev dannet en jakutisk repu-blik, dens hovedstad Jakutsk er nu en by med 76.000 mennesker og er med en flyverute forbundet med Irkutsk. Her har man forbindelse med de vigtigste tvær-gående ruter, og på blot tre rejsedage når man fra Jakutsk til Moskwa.

Lokale flyveruter går fra Jakutsk i nord-lige retninger og spiller i disse øde egne samme rolle som rutebiler på vore lande-veje. Så selvfølgeligt som vi stiger op i en rutebil, stiger man her ind i en maskine, der har 650 kilometer til næste stoppe-sted. Passagerkontrollen er så enkel, at den ikke er navnet værd. Første gang vi fløj fra Ojmiakon nord på, blev vi tre italienere slet og ret registreret som: 3 kinesere.

Roman er også leder af driften af kol-lektivbrug i jakutemes land. Så mærkeligt det end lyder, lader jorden sig dyrke om sommeren under udfoldelse af et mægtigt slid, ellers er der tale om renavl, skovbrug og jagt. Vi kørte i bil til det nærmeste af disse landbrug. Der findes ingen ryddede veje om vinteren, ruten følger floden Lena. Den vældige isbane er enestående fin, en 15 kilometer bred autostrada uden modgående trafik. Kun lokalkendte folk kører med bil på isen og kun efter at have anmeldt sig telegrafisk til de steder, der skal passeres. Hvad sker der, hvis man undlader anmeldelse og bilen går i stå? Romans blik sagde, at spørgsmålet var dumt. - Kulde, død, svarede han lakonisk.

V i blev godt kendt i Jakutsk. Sagen var den, at vi ud over opholdet, hvor vi gjorde os bekendt med byen måtte vente tre dage på at maskinen til Ojmiakon kunne starte. Flyvemaskinerne må ikke flyve, når ter-mometret viser mindre end 50 grader, og det holdt sig stædigt på -j- 57. Vi fik mange gode ture i byens gader.

- Det er synd for byens drenge, sagde Roman den sidste aften før vi skulle af-sted til verdens kuldepol ved Ojmiakon. Nu må jeg skuffe dem. Adskillige større drenge havde set os og var kommet til ham for at høre, hvad de tre kosmonauter hed, og hvor deres rumskib stod. Vor ejendommelige påklædning havde fået drengene til at tro, at vi var kommet med rumskib og havde parkeret fartøjet i Ro-

mans garage. Den nye generation i Jakutsk er optaget

af det samme, som optager mennesker andre steder på kloden. Jakuterne er ikke længere et isoleret folk til trods for, at det lever på klodens koldeste sted.

WOW jeG FIK

DavRerøKKeN

Ja, børnene er glade for at få Davrepakkerne med Jørgen de-vins sjove udklipsbilleder. Derfor bliver pakken hurtigt tømt. Davre indeholder livsvigtige nærings-stoffer, der giver masser af kræf-ter og energi til skolegang, leg og sport, og den populære Jørgen Clevin følger gratis med. De nødderistede Davre-gryn er sund og nærende morgenmad, fordi Davre er tilsat kalk og fos-for og desuden indeholder pro-tein, jern og Bt vitamin.

VI MØDES I BRUGSEN OG VAR DEL I DIVIDENDEN

Se farvebillederne på de følgende sider,

Til venstre ses den 85-årige Dimitri Gromow, vogter af en rensdyrflok, som færdes i egnene omkring Jor-dens kuldepol. Billederne herover og til højre fortæller om tilværelsen under de ugunstige klimatiske for-hold. Herover star til venstre Ro-man, der var de tre italieneres fører under deres tur til kuldepolen, der-efter følger i blå overall artiklens forfatter Brunello Vand an o og i rød overall fotografen Mario di Biasi, yderst til højre redaktøren af det lo-kale dagblad, der deltog i ekspedi-tionens udflugter. Til højre ses mål-tidet hos Dmitri ude i rensdyrflok-kens land. Temperaturen er minus 65 grader, der steges i det frie, og - - g;, • 7 , -7-. . . . - • 7 . i *

FOTC

MAR

DAN

SAM

I rensdyrslæde henover vidderne i de østlige Sibirien. Solens lys falder fla over snemarkerne, det fryser omkt

' erdt til nogen lystrejse (billedet til hø grader, slæderne gør færden let, mi

Til venstre ses ind i spisestuen i et ko landbrug, som jakulerne driver. Der pisk varmt i stuen, udenfor viser metret mere end halvtreds graders k Forneden til højre et glimt af faca hotel Lena i ]akut sk. To italienere s se ud af vinduerne, der er dækkel

IFIER:

1 BlASl,

NERET:

E

Italiener i Sibirien: Dansker i Italien:

For at færdes ved jordens kuldepol i Sibirien var de tre italienske pressefolk hver iført denne mundering: I) Balaclava hjelm, 2) beskyttelsesbriller, 3) russisk chapka - en slags hovedbeklædning med klapper til at varme på ørerne, 4) og 14) strikket bluse, 5), 6) og 10) polardragt af nylon, polstret med gåsedun, 7) yderhandsker af nylon og dun, 8) mellemhandsker af uld, II) uldskjorte, 12) og 15) undertøj af uld, 16) bjergstøvler, 17) og 19) sokker af norsk uld, 18) snegamacher, 20) sko, der bruges, når man hviler, 21) valenki, russiske filtstøvler.

terne var afprøvet i fryse-rum, var den sibiriske kulde mere, end de kunne stå for. Det ene apparat efter det andet svigtede, og en overgang var kun to af ialt 14 apparater brugbare! Og det endda kun, når de blev båret inde under tøjet for bare i et kort glimt at komme ud i kulden.

Skønt fotografiappara-ter laves mindre end no-gensinde før, bliver pa-radoksalt nok reportage-fotografernes udrustning mere og mere omfattende. Italienerne fik trods uhel-det med de to jægere mange og fremragende billeder ud af turen, hvad vore farvefotografier vi-

ser. En anden grund til den

omfattende udrustning er, at special-apparater er uundværlige. Da det ita-lienske blad Epoca dæk-kede pavens rejse fornylig til det hellige land, om-fattede fotografernes kæmpeudrustning (se bil¬

ledet) adskillige appara-ter, som kun blev anvendt en eneste gang. Det var ved lejligheder, hvor in-tet almindeligt apparat kunne have løst opgaven.

Europamesteren i be-sværlig fotografisk ud-rustning er iøvrigt en dansk pressefotograf, Hel-mer Lund Hansen. Han er nemlig den eneste i hele Europa, der tager hikke-billeder. Udtrykket er (så-vel som udrustningen til at tage disse billeder) konstrueret af Lund Han-sen selv. Den korrekte be-tegnelse er stroboscopic-flash billeder — men hvem kan sige det, når man har travlt? Betegnelsen bety-der, at man på et og sam-me billede fanger en be-vægelse i en række glimt. Billedet af stangspringe-ren er et eksempel herpå. Lund Hansen optog det sidste år i Nordfinland på bestilling af et stort, vest-tysk billedblad. Stang-springeren, Penlti Nikula, havde ved at springe 5,10

Rejste 11.000 km og fotoudstyret svigtede

Hikkede el-ledningerne i

Rom i stykker At rejse næsten 11.000 kilometer og være en halv snes dage undervejs og så opleve, at fotografiappa-ratet svigter, netop som man skal til at tage et af sit livs store billeder — det må være bittert!

Sådan gik det den ita-lienske bjergbestiger og pressefotograf Walter Bo-natti, da han sammen med sin kollega di Biasi og journalisten V andano

gennemførte den repor-tagerejse til jordens kulde-pol i Sibirien, der er skil-dret på de foregående si-der. Hverken Bonatti eller apparatet kan dog lastes. Det var naturen selv, der sagde stop for yderligere fotografisk fremfærd. Det var nemlig så koldt mere end minus 65 gra-der - at den fotografiske film frøs og knækkede, som var den tyndt glas!

Hvordan kan menne-sker klare sig under så-danne forhold? Det var det, Bonatti netop ville skildre: to jægere, der levede og jagede i denne ufattelige kulde, overnat-tende i det fri, hvis der ikke var nogen bebyggel-se i nærheden, og det var der næsten aldrig. Som bekendt er der langt mel-lem husene på de kanter.

Skønt fotografiappara-

COPYRIGHT: LUNDHANS Pressefotograf Helmer Lund Hansens „hikke-billede" af den finske stangspringer Pentti Nikula, der sætter uofficiel verdensrekord. Han springer på billedet 5,10 meter. Bemærk, hvordan stangen danner en vinkel på næsten 90 gra-der under en del af springet. Alle de mange Nikula'er på billedet er taget på samme negativ og i samme spring. Der er altså ikke tale om en sammenkopiering eller et andet foto-trick. Herunder: En billedside fra det italienske blad Epoca, der viser bladets fotografiske stab samt dens foto-udrustning under reportagereisen i følgeskab med paven til det hellige land. Der er på ingen måde tale om rekord-opbud. Rekorden indehaves af det franske billedblad Match, der til paverejsen sendte 66 journalister og fotografer og lejede en Caravelle-jet til transport af staben og dens udstyr.

meter netop sat uofficiel verdensrekord.

Hvor Lund Hansen møder op med sin udrust-ning for at tage hikke-billeder, vækker han op-sigt alene derved, at ud-rustningen vejer rundt regnet en halv ton. Den omfatter blandt andet så u-fotografiske ting som elektrisk kabel, tykkere end en tommelfinger, på halvanden kilometers længde, idet lysanlægget til hikke-billederne kræ-ver så megen strøm, at det som regel er nødven-digt for Lund Hansen at gå uden om de gængse

hus-installationer og søge direkte til en elektrisk hovedledning.

Da Lund Hansen un-der Olympiaden i Rom lavede hikke-billeder til de store europæiske og amerikanske billedblade, måtte han gang på gang selv reparere de elektriske luftledninger flere kilo-meter tilbage. I Italien har man nemlig for vane at forbinde el-ledninger ved simpelthen at slå en gemen knude på dem — og denne primitive tek-nik kunne ikke tåle en så kraftig ekstra belastning som Lund Hansens „hik¬

ke". Forberedelserne til et hikke-billede tager en ugestid på stedet og om-fatter blandt andet ud-arbejdning af et meget de-taljeret diagram over pla-cering af strobo-o.s.v.-lamper, fotografiapparatet og den, der skal fotogra-feres, således at personen bliver jævnt belyst i alle bevægelsens faser, uden at han eller hun på noget tidspunkt bliver blændet, og uden at baggrunden bliver at se.

Det er mere elektro-ingeniør-arbejde end fo-tograf-arbede, siger Lund Hansen selv.

©

FRA DEN ENE...TIL DEN ANDEN Medlemsskabet

| Vi flytter snart ud, til en købstad tredive kilometer fra København, og derfor vil jeg gerne vide noget om for-skellige forhold vedrørende medlems-

skabet i brugsforeninger: 1. Kan jeg overflytte mit medlemsskab i HB til brugsforeningen i den by, hvortil vi flytter?

2. Kan jeg som medlem af denne nye brugsforening fortsat handle i HB og dens forskellige specialbutikker og få dividende af mine indkøb i disse. Indsendes dividendeku-ponerne fra HB-butikkerne samtidig med dividendekuponer for købene i den nye brugs?

3. Hvis jeg ikke kan fortsætte som HB medlem, hvornår får jeg så udbetalt dividen-den, og hvordan forholder det sig med mit indestående på andelskonto i HB?

4. Kan jeg være medlem af to brugsforenin-ger og få dividende i begge?

3. Behøver jeg betale for Samvirke i begge foreninger? fru udflytter

1. Medlemsskab i en brugsforening gælder denne ene forening alene. 2. De kan fortsat stå som medlem af HB og kan derfor fortsat handle i HBs

afdelinger, hvor de end ligger. Dividende-kuponerne fra køb i HB butikker skal ind-sendes til HB på den måde, som udførligt har været beskrevet i Samvirke. Dividendekupo-ner hidrørende fra køb i den stedlige brugs-forening indsendes til denne i henhold til for-eningens bestemmelser herom. Heraf frem-går, at svaret på spørgsmål 4 er et ia.

3. Hvis De ikke ønsker at forblive som medlem i HB, rekvireres en udmeldelsesblan-ket fra HBs hovedkontor, den udfyldes og returneres, og omkring en måned derefter får De Deres tilgodehavende på andelskontoen udbetalt, fordi De er flyttet bort fra Deres københavnske bopæl. Dividenden fra HB får De på sædvanlig måde i løbet af november.

5. Samvirke er obligatorisk medlemsblad i HB. I andre brugsforeninger er det alminde-ligt, at foreningen abonnerer på bladet for alle dets medlemmer, måske begrænset til: medlemmer, der ønsker at modtage bladet. Nogle steder skal brugsforeningsmedlem-merne selv bestille Samvirke i foreningen og selv betale for bladet, der kun koster seks kroner om året. Hvis De forbliver medlem af HB, får De altså Samvirke, hvis De melder Dem ud af HB, må De i Deres nye brugs-forening meddele, at De ønsker at få bladet gennem denne.

Jaloux på svigermor

Næsten hver dag sidder min mand en halv times tid hos sin mor, før han kommer hjem til os. Hun er jo så alene, siger han, når jeg bebrejder ham,

at han ofrer så meget af sin knappe fritid på sin mor. Svigermor er en meget sikker dame, som ikke undlader at fortælle, hvad hun synes, jeg har gjort forkert. Hun er flink ved vore tre børn, og de er i reglen hos hende hver søndag eftermiddag. Så kan jeg og min

mand være alene, og det er jeg hende tak-nemlig for. Men så kommer hun hveranden søndag hjem med børnene og spiser hos os, og det er anstrengende hver eneste gang, for børnene er så vilde, når hun er her hjemme. Selv siger hun, at det må de gerne være, så længe bedstemor kan holde til det. En ven-inde mener, at jeg ikke skal finde mig i, at svigermor næsten hver dag lægger beslag på min mands fritid. Selv om jeg brænder efter at få det sagt til hende, er jeg ikke helt sikker på, at det er rigtigt at gøre det. ELSE

Nej, De skal ikke sige noget. De er simpelt hen jaloux på Deres svigermor. Hun har sikkert sine fejl, som vi alle har vore. Dem må vi leve med, og jo

bedre, det gøres, des mere får man ud af livet. Glæd Dem over, at Deres mand har en mor, han holder af og er sød imod, og glæd Dem over, at Deres børn har en bedstemor, der har tid og lyst til dem. Nu mangler der i idyllen bare, at De får bugt med Deres lille jalousi, og det får De ved at være med i det gode samvær, som Deres mand og børn har med bedstemor. Stik om til hende engang imellem, når Deres mand også er hos hende og få en hyggelig eftermiddagssludder.

Husmoderafløsere

Jeg er en enlig, udeerhvervende mor og boede indtil for nylig i Odense. Når jeg selv eller børnene var syge, havde jeg megen glæde af husmoderafløsere,

jeg fik anvist. Nu er jeg flyttet til en lille køb-stad, hvor jeg har fået godt arbejde. Da min store pige for nyligt blev syg, bad jeg lægen skrive en attest på, at jeg måtte have en hus-moderafløser, da jeg ellers ikke kunne passe mit arbejde. Det kunne jeg ikke få, for der var ingen husmoderafløsere i kommunen. Har kommunen ikke pligt til at sørge for hus-moderafløsere? Jeg ville gerne gøre noget ved det spørgsmål for min egen og for andres skyld, men hvordan skal jeg gribe det an?

LYKKE OLSEN

Det er endnu en frivillig sag, om en kommune vil indføre husmoderafløs-nings-ordningen, men for ca. et år si-den blev der vedtaget en ny lov om

husmoderafløsere, og heri bestemtes, at inden 1. april 1968 skal enhver kommune selv eller i fællesskab med andre have en husmoder-afløsnings-ordning.

Indtil da er det kommunalbestyrelserne, der bestemmer, og det er dem, der skal be-arbejdes. Anskaf Dem først og fremmest loven af 24. april 1963 om husmoderafløsning med cirkulærer. Den kan bestilles gennem boghandelen og koster omkring 20 øre. Prøv derefter på i samarbejde med lokale kvinde-organisationer (Dansk Kvindesamfund, hus-holdnings- og husmoderorganisationer m. m.) og de lokale blade at få rejst interesse for sagen. Ret en skriftlig henvendelse med så mange underskrifter som muligt til kommu-nalbestyrelsen om sagen. _

lom

i

Hvordan man leder en brugsforening Et realistisk instruktionskursus om dette spørgsmål er sikker på at fange den største interesse hos enhver tillidsmand, hvad enten han eller hun har haft posten kort tid eller længe. Med særlig adresse til yngre tillids-mænd og til interesserede husmødre, der fremtidig kan blive valgt ind i ledelsen af deres brugs, har oplysningsudvalgene under FDBs centralafdelinger til hensigt at arran-gere 3 dages kurser i de kommende sæsoner. På kurserne vil deltagerne for det første få en grundlæggende orientering om brugs-foreningsbevægelsens organisation og tillids-mændenes placering og opgaver heri samt om planlægningen af fremtidens butikstyper,

Tyngdepunktet i kurserne bliver imidlertid masser af gode råd og ideer om forenings-ledelse, regnskabskontrol, tilrettelæggelse af bestyrelsesmøder og generalforsamling m. v. for at lette udførelsen af alle de mange hverv, som påhviler foreningernes valgte ledere.

Til foråret 1965 vil de samme emner blive belyst på dobbelte distriktsmøder for for-mænd fra 30 foreninger ad gangen. Hvis der ud af disse møder vokser et talstærkt ønske om yderligere hjælpemateriale, vil FDBs op-lysningsafdeling gå i gang med at fremstille en Håndbog for formænd til udlevering på særlige „opfølgningsmøder" ca. et år efter afslutningen af ovennævnte dobbeltmøder.

Klar besked om strukturforslagene Den livlige meningsudveksling om brugs-foreningsbevægelsens fremtid, der efter den forløbne måneds store orienteringsmøder ved FDBs centralafdelinger for alvor er blusset op, vil i den kommende måned løbe videre på FDBs kredsmøder og på generalforsamlingen den 28. maj i Odense, og til efteråret vil de-batten blive fulgt op af en række distrikts-møder for tillidsmænd og uddelere i fælles-skab, fortalte lederen af FDBs tillidsmands-oplysning, konsulent Aage Pedersen Mou, på oplysningsrådets møde for kort tid siden.

På møderne vil en konsulent fra oplysnings-afdelingen give et klart og øje-åbnende over-blik over hovedpunkterne i betænkningen, hvorefter lederen af centralafdelingen i det pågældende område vil redegøre for det før-ste trin på Vejen mod Danmarks Brugsfor-ening med en rent praktisk orientering om etablering af den meget omtalte kontrakt-kæde.

Med distriktsmøderne, der holdes som af-tenmøder fra midten af august til midten af december, imødekommes et stort behov for lokalprægede drøftelser af problemerne. Hvert distrikt omfatter 30 foreninger (på land og i by) - alle tilhørende samme FDB-kreds - og med fuld tilslutning fra uddelere og tillidsmænd vil deltagerantallet let komme op på 150-200 ved hvert af møderne.

HOVEDKONTOR: VESTERBROGADE 4A . HAMMERICHSGADE 2 . AXELBORG . KØBENHAVN V

210 AFDELINGER OG KONTORER OVER HELE LANDET

Moderne Haveredskaber

Rationel Plantepind

forbedrer og letter Arbejdet

Den mejselformede Spids gør Plantehullet stort i Bunden uden at komprimere Jorden og letter god Tildækning.

Den er fra

FOR BØRN 06 UNGE Af planerne for brugsforeninger-nes oplysningsmæssige indsats i den kommende tid fremgår tyde-ligt, at man ikke har glemt bør-nene og de unge. Eventyrel om forbrug er titlen på en af FDBs oplysningsafdeling udsendt meget lærerig arbejdsmappe beregnet for 8. og 9. klasse samt ungdoms- og efterskoler, hvor den søges ind-passet i samfunds- eller historie-undervisningen.

Med udgangspunkt i den unges eller familiens forbrug oprulles den store sammenhæng, som be-står mellem forbrugets størrelse og sammensætning og et lands handel, industri og øvrige er-hvervsopbygning.

I børne- og ungdomsoplysnin-gens arbejdsprogram indgår også en interessant plan om at frem-stille et lydbilledbånd om hele an-delsbevægelsen til brug for sko-lernes erhvervsorientering.

Til brug for børnesammenkom-ster i brugserne vil man endelig forsøge at få kopier af en sjov børnefilm produceret af den sven-ske fællesforening om Børnene i Bulderby, hvis muntre oplevelser er kendt af mange danske børn fra Astrid Lindgrens bøger.

VÆRSGOD, HER ER NØGLEN

B

SØD DEM SLANK

Blå Hermesetas er et ioo% rent, kalorie-frit sødestof, der bevarer den fulde ny-delse af kaffe, the, bagværk og mad, som skal sødes. Hermesetas indeholder hverken fyldstof eller kemikalier, der kan omdannes til syre og forårsage gæring, derfor er Hermesetas helt uskadelig også for tænderne. Sød med Hermesetas og undgå de fedende, overflødige kul-hydrater, så bevarer De den slanke lirjie og sikrer Deres velvære.

Ovenstående billede illustrerer et betydnings-fuldt vendepunkt i Grønlands erhvervsliv. Det viser nemlig det øjeblik, da handelschefen i Den kgl. Grønlandske Handel overrækker nøglen til KGHs butik i Nanortalik til formanden for byens brugsforening. Hermed har den institu-tion, som gennem mere end hundrede år har sørget for alle forsyninger til den grønlandske befolkning afstået sin butik i dette distrikt til forbrugernes egen virksomhed.

Overgangen fra KGH-butik til brugs skete efter både slid og fest. I løbet af fire dage op-talte to arbejdshold på skift alle beholdningerne i butikken, fordi hele varelageret skulle overdrages til brugsen. Og derefter fik bu- tikken nye klæder på i løbet af et par døgn. Nye vareopstillinger, nye skiltninger og nye vinduesdekorationer var i orden, før den højtidelige overdragelse af nøglen til butik-ken fandt sted. Handelschefen afleverede nøglen til brugsens formand, der videregav den til uddeleren, der låste op og bød med-lemmerne inden for.

Nogle dage senere, i påsken, skete endnu større forandring, idet alle gamle hylder og diske forsvandt til fordel for nyt og mo-derne butiksudstyr. Tredje akt bliver det mest dramatiske, men ligger endnu lidt ud i fremtiden. Det er nemlig meningen, at Nanortalik Brugsforening skal have til huse i en helt ny brugsforeningsbutik, som er under planlægning.

Tres familier i Nanortalik udgør brugsens medlemskreds.

Ved indvielsesfesten i byens forsamlingshus lød taler af formand og uadeler og mange an-dre. Som repræsentant for den danske brugs-foreningsbevægelse talte konsulent i FDB Hans Fcerch, som bistod ved overdragelsen og over-gangen til brugsforening. To timer efter at kon-sulent Færch pr. fly og motorbåd var kommet til Nanortalik, stod han i kittel, begravet i opgørel-ses-arbejdet. Den første grønlandske brugs ledes af en grønlandsk uddeler, Adam Nielsen, der er uddannet i danske brugsforeninger.

Hemesetas det ioo% rene sødestof fra Schweiz.

Een lille æske med soo tabletter søder som l.ooo stk. sukker - nok til s mdrs. forbrug.

"Som lærerinde opdager man , at pigerne savner oplysninger om sig selv ”

„Det er forbløffende, så megen uvidenhed man støder på, når det gælder det at blive kvinde. Mange af mine piger har afsløret, at de ikke ved tilstrækkeligt om anatomi til at forstå princippet i indvendig beskyttelse. De er bange for, at Tarnpax ikke bliver siddende (selvfølgelig gør den det!) - og at den kan være skadelig (rent, klinisk vat kan aldrig skade). Alligevel er de ivrige for at lære om det - og bruge det."

Tampax er verdens største producent af ind-vendig sanitær beskyttelse og har gennem 25 år publiceret en mængde oplysende materiale til brug for unge kvinder. Tampax mener, at beslutningen om at bruge Tampax er noget personligt - at enhver skal træffe sit valg, når det passer hende. Tampax-fordelene er velkendte: hygiejnisk indføringshyl-ster, fylder kun lidt, usynlig, ingen odeur, in-gen hudløshed - og let at skifte. Tampax for-bedres stadigvæk, således at enhver ny fordel på dette område vil komme til Dem fra Tampax - først.

- BÆLTE — NAALE -BIND -ODEUR

Tampax fås i 2 størrelser: Vejledende pris for 10 stk. Regular kr. 3.25. 10 stk. Super (med 40 % større sugeevne) kr. 3.60. Udførlig brugs-anvisning på dansk. Tampax Scandinavia A/S, København.

TAMPAX Indsend kr. 1.00 i frimærker - og vi sender Dem en prøvepakke med 5 stk. Regular i neutral kuvert.

Navn:

Adr.:

S, 1.5. 64. TAMPAX SCANDINAVIA A/S

Vesterbrogade 6 D - København V

FORTJENESTE TIL DE ÆDLE GIVERE Lige før byer går over i åben mark, træf-fes ofte en bebyggelse, der bærer spor af, at man nu er — i hvert fald i byggemæssig forstand - uden for lov og ret. Her er ty-deligt nok hver enkelt sin egen bygherre, arkitekt og bygmester. 1 folkemunde ud-styres sådan et kvarter mange gange med et navn, der har dobbeltklang: det vil sige et navn, der på den ene side er pænt og uangribeligt, men samtidig nedsættende på en måde, så ingen er i tvivl.

Et sådant navn, der går igen fra by til by i Danmark, er Venezuela takket være det ry, som staten Venezuela har fået som udvandrerland. Et ry, der på én gang er berettiget og samtidig absolut uberettiget.

Berettigelsen ligger i, at der fra tid til anden har været udfoldet tvivlsom, privat geskæftighed med Venezuelas jord. Et til-fælde herpå er netop forekommet i Vest-tyskland og er fremdraget af det tyske forbrugerblad „DM“.

Det begyndte med, at Berliner-bladet „BZ“ omkring årsskiftet indeholdt en an-nonce, der fortalte, at en stor udstykning ville blive foretaget i Venezuela, og alle, der løste en rebus i annoncen, ville deltage i lodtrækning om gratis grundbesiddelser.

Syv tusinde berlinere indsendte løsnin-gen, og lodtrækningen formede sig så ge-nialt, at samtlige indsendere fik et brev, hvori modtageren blev lykønsket med, at netop han havde vundet et grundstykke på 1000 kvadratmeter jord, der lå i en ual-mindelig frugtbar egn, hvor regeringen netop havde planlagt store vandingsprojekter,hvorfor jor-den - for eksempel ved salg til sammenlægning — uden tvivl ville kunne indbringe meget stor fortjeneste!

Da „DM“ tog fat på at af-dække den mærkelige lodtræk-nings enkeltheder, viste det sig:

at mændene bag annoncen på fuldstændig falsk grundlag påstod at repræsentere Vene-zuelas regeringsmyndigheder,

at den tilbudte jord absolut ikke var frugtbar, men tvært-imod temmelig værdiløs,

at Venezuela ingen planer har om van-dingsprojekt her,

og at der overhovedet ikke i øjeblikket er udsigt til, at den tilbudte jord vil stige i værdi...

Der var andre kritiske bemærkninger, som „DM“ kunne gøre ved tilbuddet. Til-bage var imidlertid spørgsmålet: hvorfor skulle mændene bag lodtrækningen til-byde at forcere jord bort til syv tusinde berlinere?

Jo, for vel fik de jorden gratis, men hos en nærmere angiven sagfører var der visse formaliteter at ordne inden overdra-gelsen. Blandt andet skulle betales 189 mark i overdragelsesomkostninger. Hvil-ket med andre vil sige, at med lidt lykke og held ville de gavmilde givere på den måde få over 1,3 million mark for noget jord, der i Venezuela var værdiløst og usælgeligt.

Når annoncen vakte så stor interesse i Berlin, er det, fordi interessen for ud-vandring på grund af flygtningestrømmen fra øst netop her er større end de fleste andre steder. Via Berlin er allerede ud-vandret adskillige fra Østeuropa til Ve-nezuela, hvor de har grundet en ny til-værelse.

Det mislykkede danske udvandrereksperiment

Venezuelas dårlige ry i Danmark som udvandringsland hænger ikke sammen

FR0D9Q kemiske tørklosetter. Spørg efter det hygiejniske Frodett kemiske tørkloset i Brugsen. Det er ren-ligt med dobbelt plastic-beholder 99,50

FRODHIR Sanitetsvædske. Brug den originale selvrensende Frodair Sanitetsvædske i Deres tørkloset.

31 -Få U LI 33 35 TJ

med skandaler af samme art som denne - der i øvrigt nu er overgået til den in-ternationale politiorganisation Interpols undersøgelser - men skyldes at en i 1938 stort anlagt dansk udvandring helt brød

sammen. Så tidligt som i 1934 havde Venezuela

givet udtryk for ønsket om dansk indvan-dring. I 1935 døde Venezuelas diktator, general Gomez - kaldet Tyrannen — og et nyt styre gjorde landet politisk akcepta-belt for danske udvandrere. Først i 1938 var udvandringen dog klar. Målet var ko-lonien Chirgua, og 48 danske familier eller ialt 278 personer rejste i løbet af årets første halvdel. Allerede i marts næ-ste år kom 10 familier hjem; forholdene svarede ikke til forventningerne, forkla-rede de, og få måneder efter fulgte yder-ligere 9 familier. Og lidt efter lidt „si-vede" de resterende hjem, idet Venezuelas regering i henhold til kontrakten havde garanteret fri hjemrejse, således at der kun var en enkelt familie af denne ud-vandrer-gruppe tilbage, da forfatteren Tage Nissen for få år siden foretog en omfattende rundrejse i landet.

Nødvendigt at renoncere på værdigheden

- Det er imidlertid mit indtryk, siger Tage Nissen til Samvirke, at der i denne sag intet er at bebrejde de venezolanske myndigheder. Ganske vist var kolonien ikke færdigbygget, da danskerne kom, men danskerne blev i enhver henseende holdt skadesløs af regeringen - blandt an-det fik de en næsten 100 procents dansk forplejning og levede således langt bedre end landets egne. Da de klagede over, at gælden på huse, redskaber o. s. v. var for høj, blev gælden straks halveret. Og så-dan mødte danskerne gang på gang vel-vilje.

Hvad de havde svært ved at indstille sig på var, at de her kom ud for drifts-forhold, som var væsentlig anderledes end de danske. Det hjælper hverken her eller andre steder i Sydamerika at komme med nok så megen selvsikker overbevisning om egen fortræffelighed som nordeuropæisk landmand. Vil man efter ankomsten til Venezuela ikke renoncere på sin værdig-hed og gå i lære hos lokale eksperter for at dyrke de afgrøder, der fordres efter kontrakten, så må man hellere blive hjemme.

Ja, ungerne kan skam også godf lide at være pæne i tøjet, og Kiddy crepe børne-sokletter falder lige i deres smag. De findes i mange forskellige farver og mønstre, sådan som børn kan og så er de stærke - det er mor glad for. Føres i størrelserne 2-10 år. Pris for f. eks. størrelse 6 år kr. 3,85

lagkagecreme

rÆCv/tc

2 Danefrost kyllinger

eller 1 poulard

4 spsk. olie

1 tsk. salt

1 knsp. peber

1 spsk. citronsaft

1 spsk. kinesisk soya

Kyllingerne optøes og deles i halve eller kvarte.

Stykkerne lægges i en smurt brade-pande eller bedre på risten over bra-depanden.

De øvrige ingredienser blandes sam-

men. Kyllingestykkerne pensles hermed og

steges i ovnen ved jævn varme (ca. 175°) i ca. 45 min.

Stykkerne pensles jævnligt med olie-blandingen under stegningen.

Kyllingerne serveres med kogte Da-nefrost bønner eller ærter, franske kartofler og evt. ristede tomater.

Jeg vil overraske dem

meden lagkage

Uhtn - Brugsens lækre lag-kagebunde. lagt sammen med den herligste koldrerte lag-kagecreme. der blot piskes ud i mælk - uden kogning. Let. lækkert og hurtigt! Pr. brev.

0.73

KAREN KOKJ'Jp 'TOMAD

RETTER OG IDEER Dybfrosne kyllinger, poularder og høns

er så billige i forhold til andet kød, at

det snart også er hverdagsmad.

Hvis en familie på 4-5 personer

(heraf 1-2 børn) køber to poularder,

foreslår Karen Kok, at de tillaves som

gyldne kyllinger eller poulard i pa-

prika.

De optøede poularder parteres så-

ledes, at ryg og vinger klippes fra, og

resten deles i passende stykker. Der

skulle være nok til to middage.

Ryg, vinger, kråse, hjerte, hals, sup¬

peurter og eventuelt et kraftben koges

med ca. halvanden liter vand en times-

tid. Kødet pilles fra skrog og vinger og

skæres i små stykker. De lægges i boks

i køleskabet og blandes senere med de

udskårne suppeurter - eventuelt lidt

kogt, småtskåren makaroni - i en vel-

krydret mayonnaise. Der bliver nok til

en kold middagsret, når hønsekøds-

salaten anbringes mellem to stykker

ristet, smurt franskbrød.

Suppen kan gives foran, eventuelt med

en rå æggeblomme til.

2 Danefrost poularder

100 g margarine l 1/2 tsk. paprika

2 tsk. salt

IV2 Svendborg tomatpure

1 dl vand

Va l fløde

evt. V2 kg champignons

Poularderne parteres i serveringsstyk-ker,der brunes i margarinen i en gryde.

Krydderier og væde tilsættes. Retten snurrer sammen under låg ca.

20 minutter. Evt. champignons renses, halveres og

snurrer med de sidste fem minutter. Grøn peber i strimler eller ringe pyn-

ter og smager dejligt til.

©

liiPIill

pit-, ^WfSS&gpi&z fyk ^ ‘

In - 1 j

tre vaskemaskiner Vort udmærkede husholdningsråd hjælper forbrugerne godt i valget af varige forbrugs-goder som for eksempel køleskabe, hjemme-frysere, vaskemaskiner, røremaskiner og lig-nende genstande, der kræver større inve-steringer.

Med mellemrum afprøves de vaskemaski-ner, der kommer på markedet og i Rad og re¬

sultater fortælles om afprøvningerne af føl-gende tre vaskemaskiner: Safir-Wash, Ron-domatic, Major OEF 35.

Forbruger-Nyt kan ikke gengive afprøv-ningen i enkeltheder, men henvise til Råd og resultater (nr. 1, 1964), som kan fås di-rekte fra Husholdningsrådet, Amager Fælled-vej 56, Kbhvn. S. mod indsendelse af 1 kr.

plus porto 25 øre. Men i store træk kan det siges, at afprøvningerne viste, at alle maski-ner vaskede godt og skånsomt. Sliddet i en vaskemaskine med glat rustfri tromle og skå-neforanstaltninger under vasken, er uendeligt lille. Husholdningsrådet fortæller i denne forbindelse, at en skjorte kan vaskes indtil 5000 gange (uden mellemliggende brug) før den er slidt op. Men i praksis når den sjæl-dent mere end 50-100 gange før den er slidt op - ikke ved vask, men ved brug.

Bortset fra priserne, er der ikke store af-vigelser mellem de tre vaskemaskiner. På nogle punkter er den ene lidt bedre end den anden, og på andre er det omvendt.

Alle maskinerne er beregnet på tilslutning til koldt vand (de opvarmer altså selv van-de;), alle er fritstående, og Major og Safir-Wash kan yderligere anbringes under køk-kenbordet, biot det for Majors vedkommende er 82 cm højt, og for Safir-Wash er 87 cm højt.

Rapporten slutter med et par sammenfat-tende oversigter over de tre vaskemaskiner, vi bringer her den mere tekniske oversigt.

MAJOR OEF 35 SAFIR-WASH RONDOMATIC Helautomatisk tromlemaskine. Pris: kr. 1910,-.

Helautomat'uk tromlemaskine, kræver dog til-syn efter forvask.

Pris med rustfri tromle: Kr;. 2.490,-.

Helautomatisk tromlemaskine. Pris: Kr. 3385,-.

Fabrikant: Maskinfabriken Haka A/S. Sælges gennem Fællesforeningen for Dan-marks Brugsforeninger.

Fabrikant: Laur. Knudsen A/S. Fabrikant: A/S P. Hansen Damm.

Pladskrav (størrelse + nødvendig friafstand): Højde 86,5 cm, bredde 60 cm, dybde 67 cm.

Pladskrav (størrelse + nødvendig friafstand): Højde 90 + 18 cm, bredde 68 cm, dybde 62 cm.

Pladskrav (størrelse + nødvendig friafstand): Højde 82 cm, bredde 59,5 cm, dybde 65,5 cm.

In stallation: 380 V ~ + 0 + jord. Varmelegeme: 3.500 W.

Installation: 380 V ~ + 0 + jord-varmelegeme 3.000 W 220 V —I- jord - varmelegeme 1.800 W (enkelte steder tillades 3.000 W på 220 V). Maskinen kan uden væsentlig ændring bru-ges på begge installationer.

Installation: 3X380V—h 0 + jord-varmelegeme 3.900 W 2x380 V~ + 0 + jord-varmelegeme 3-300 W

220 V~ + jord-varmelegeme 1.950 W Maskinen kan uden væsentlig ændring bruges på alle 3 installationer.

Opstilling: Maskinen er fritstående. Opstilling: Maskinen er fritstående. Opstilling: Maskinen er fritstående. Vand til slutning: Slange til koldt vand. Vandtilslutning: Slange til koldt vand. V and til slutning: Slange til koldt vand. Tømning: Pumpe. Tømning: Pumpe. Tømning: Pumpe.

Materialer: Rustfri tromle, rustfrit kar. Lakeret kappe. La-keringen viste god holdbarhed, bortset fra en lille smule rust ved svejsninger. Lågen er hængslet i venstre side.

Materialer: Rustfri tromle, emaljeret kar. Emaljeret kap-pe. Emaljeringen vi-ste god holdbarhed, bortset fra enkelte beskadigede steder ved huller og kan-ter. Lågen er hæng-slet i venstre side.

Materialer: Rustfri tromle og kar (mag-netisk kvalitet). La keret kappe. La keringen ret tilfreds stillende. Emaljeret topplade. Lågen hængslet i højre side.

Kapacitet: 3 kg tørt tøj. Kapacitet: Ca. 3 kg tørt tøj. Kapacitet: Ca. 3]/2 kg tørt tøj. Vaskeevne: God (bedre end den bedste tidli-

gere afprøvede automatiske tromlemaskine). Vaskeevne: God (som den bedste tidligere af-

prøvere automatiske tromlemaskine). Vaskeevne: God (bedre end den bedste tidli

gere afprøvede automatiske tromlemaskine) Skylleevne: God. Skylleevne: God. Skylleevne: God. Centrifugeringsevne: God for typen. Centrifugeringsevne: God for typen. Centrifueeringsevne: Særlig god for typen. Tøjslid: Særdeles lille. Tøjslid: Særdeles lille. Tøjslid: Særdeles lille. Finvask: Velegnet, også til uld (undtagen til

de fineste uldvarer). Finvask: Velegnet, dog ikke til de finere uld- Finvask: Velegnet, også til uld (undtagen de

fineste uldvarer). Sikkerhed: Maskinen kan kun startes, når lågen

er lukket. Lågen er låst, når maskinen er i gang. Maskinen er sikret mod tørkogning og overbelastning,

Sikkerhed: Maskinen kan kun startes, når lå-gen er lukket. Lågen er låst, når maskinen er i gang. Maskinen er sikret mod tørkogning og overbelastning.

Vask af 3 kg tørt tøj med opvarmning til 85° tager ca. 85 minutter, og der bruges 3,8 kwh og 130 1 vand.

Sikkerhed: Maskinen kan kun startes, når lå-gen er lukket. Lågen er låst, når maskinen er i gang. Maskinen er sikret mod tørkogning og mod svigten af vandstandsreguleringen.

Vask af 3 kg tøj med opvarmning til henimod 90° tager ca. 100 minutter med varmelegeme på 3.000 W, og der bruges 2,9 kwh og 130 1 vand.

Installeres maskinen på 220 V, 1.800 W, for-længes vasketiden til ca. 125 min.

©

Husholdningsrådet angiver desuden en over-sigt over hver maskines fordele og mangler, som vi dog må henvise interesserede til selv at læse i Rad og Resultater.

Vask af 3Vz kg tøj med opvarmning til 90° tager ca. 105 minutter (med varmelegeme på 3.900 W), og der bruges 2,9 kwh og 155 1 vand.

Installeres maskinen på 2x380 V (3-300 W) forlænges vasketiden til ca. 110 min., og på 220 V (1.950 W) til ca. 140 min.

DEN BILLIGSTE Ejeren af en Major vaskema-skine ved, at der ved hjælp af en drejeknap indstilles på vaske-

Hammerne. På de to andre iner er det muligt at gribe

ind i vaskeprogrammerne ved hjælp af en indikator, der viser vaskeprocessernes forløb. Men hvor tit er der brug for denne indikator ? En helautomatisk ma-skine anskaffes jo netop på grund af den lettelse, det er at trykke på en knap, vælge det vaskeprogram, der er brug for, og så overlade resten til maski-nen til tøjet kan tages centrifu-

feret ud. Major centrifugerer un i forbindelse med vasken,

men hvor tit er der brug for cen-trifugen alene, når Major kan klare alle former for vask und-tagen de allerfineste ting i uld og silke, som ingen maskine på-tager sig ? Måske disse ting, som for os at se er temmelig overflø-dige i praksis, delvis er årsagen til, at Major er så billig i forhold til andre tilsvarende vaskemaski-ner (se oversigterne). Major har den store fordel, at på kogevask-programmet kan temperaturen nå næsten op til kogepunktet. I de sidste mange år har vaske-eksperterne holdt på, at hvid-vasken blev lige så ren ved 85 grader som ved 100. Vaske-erfarne husmødre stillede sig tvivlende overfor dette, og det har vist sig, at de har haft ret. De mange vaskeforsøg, der er foretaget i forbindelse med de nye typer vaskemaskiner, viser, at vaskeeffektiviteten er bedst, hvis vaskeludens temperatur kommer op på 95 grader og derover - og det kan Majors kogevaskeprogram altså.

Syv eller sytten vaskeprogrammer

Der reklameres meget med flere og flere vaskeprogrammer på de nye vaskemaskiner. Inden Major vaskemaskinen blev sat i produktion, foretog FDBs cen-trallaboratorium utallige vaske-forsøg med alle typer vaskbare tekstiler, og man fandt frem til, at seks programmer dækker, hvad der er brug for. Et lig-nende resultat synes hushold-ningsrådets vaskeekspert civil-ingeniør Schønberv også at være nået til. I sit foredrag „Syv eller sytten vaskeprogrammer“ ud-sendt for et par måneder siden i husholdningsrådets eftermid-dagsradioudsendelser sagde ci-vilingeniøren, at de krav, der stilles til vask af de fibre, vi ken-der i dag, stort set dækkes af 6-8 vaskeprogrammer.

% mors dag Mors dag er en amerikansk idé, udtænkt af smarte forretningsmænd, men grebet med glæde af mand og børn, som gerne vil hædre mor på denne særlige dag med blomster, en mindre eller større gave og familiens opvartning dagen igen-nem. Den sidste er tit anledning til megen mor-skab - og bekræfter anelserne om, at det nok ville være godt, om man i lidt høiere grad byg-gede på gensidighedens princip i aet daglige liv.

Det er den første søndag i maj, det er mors dag. Gak til brugsen, for der er nok at vælge imellem, hvad enten det skal være en gave i stort format eller cigaretter, cigarillos eller chokolade. Koldingfabrikkernes Sweet and lovely (sød og elskelig) i den elegante, lange, rosenmønstrede pakning, fyldt med runde flødechokolader, er som skabt til lejligheden. Prisen er overkom-melig, men det ville være indiskret at røbe

Karen Koks kartoffel¬ mos i pakning med to

Soser til 1,98 er er hårdt brug for,

nu da kartoflerne har set deres bedste tid. Kartoffelmosen er lavet på få mi-nutter (med Maj or-mixeren går det som en leg), og den er virkelig let og luftig, som var den hjemmelavet. Følg opskriften på

Kserne, men sæt :res eget præg på

smagen mea salt og et arvs peber fra peberkværnen eller en anelse reven mu-skatnød eller med et grønt vitamin-drys af hakket kør-vel frisk eller dyb-frossen.

A propos

Endnu er det for tidligt at stille glasset med Vitotal vitaminpillerne til side. Vi er nået så langt hen på foråret, at vore lagrede grøntsagers vitaminindhold er meget langt nede, og derfor må de suppleres med den daglige Vitotal. Husk, at det store glas med 150 piller er langt det fordelagtigste i ind-køb. Da det er c-vitami-nerne, det især kniber med, vil det være for-nuftigt at give forårs-trætte et ekstra tilskud C-vitamin med en ascor-binsyretablet. — Der er både ABC og D vitamin i Vitotal, men allige-vel Både Vitotal og ascorbinsyretabletter fås i brugsen.

den her. Der er også kæmpepladen med fløde-nøddechokolade, og dens pris er der ingen grund til at skjule, da der på pladen står, at den koster 2,98 - et tilbud som i øvrigt kun er kortvarigt.

Hvis familien slår sig sammen om en større ting, og mor savner en rigttp kaffekolbe, så er der i Brugsen en fin gaveæske med kaffekolbe, 14 kg Cirkel-vac og måleske til 29 kr. ialt. Det er hurtigt og nemt at brygge 6-8 store kopper kaffe på kolben, som kan bruges både til el og gas og på spritapparat. Og nydeligt er det at få skænket kaffen direkte fra kolben.

Mors dag og mødrehjælpen Danske kvinders nationalråd har skabt den

smukke tradition også at gøre mors dag til Mød-rehjælpsinstitutionens dag. Gennem nationalrå-dets mange organisationer samles der ind til det økonomiske og praktiske hjælpearbejde, mødre-hjælpen ikke kan få offentlige midler til, men som kan være af afgørende betydning, hvis det ydes i det rette øjeblik. Tag vel imod alle, der kommer med indsamlingslister eller støt selv da-gen med et beløb indsendt gennem giro 3432.

Sirius sardiner Sirius er navnet på en af Portugals fineste sardiner. Brugsen fører denne sardin, der er vellagret, i første sortering og nedlagt i den bedste olivenolie. En stor dåse (125 gram) koster kim 98 øre, og det er meget, meget billigt for en sardin i topklasse.

Sardiner er dejlige på smørrebrød, men også fortrinlige til en lille forret. Læg en sardin på et salatblad på en tynd skive ristet brød smurt med smør og med citron- og to-matspringer over. En mindre kendt sammen-sætning er sardin med ansjovisfilet over, lagt på en bund af hakket æg, rørt sammen med lidt olie og sennep og pyntet med citron-springere og karse. Sardiner skal helst kryd-res med lidt eddike eller citronsaft, og de må ikke serveres for afkølede.

©

Maj - naturen tager nye farver pi — og i vore magasiner dukker nye moder frem, nyt snit og nye farver. Her ses modenyheder, så-ledes som de kom frem på mode-opvisninger arrangeret af Stil-man-magasinet i Ålborg og af Magasin Anva i København.

1. Grå tredelt flannelsdragt. Bluse og besætning af gultærnet uld (Magasin Anva).

2. Marineblå flannelsdragt med tærnet nederdel og besæt-ning (Magasin Anva).

3. Til denne kjole er brugt det nye Arnel fiber. Underforet med nylon taft (Stilman).

4. Frakke i helulden, lami-neret mass-crepe. Glat forstykke med stiklommer, løs ryg, raglan-ærmer, uden krave med flat-terende tørklæde (Stilman).

5. Modelkjole, en Balmain-kopi, rosa med rosa perlebroderi (Magasin Anva).

6. Tredelt modeldragt af grå tweed (Magasin Anva).

7. Let at pakke i feriekuffer-ten er denne fransk inspirerede kjole i den kendte.tricel-kvalitet (Stilman).

8. Nappa kostume med glat nederdel og Diorlæg (Stilman).

De nyheder, der vistes på Stil-mans opvisning i Ålborg, vil i det store og hele findes i alle Stilman-magasinerne, og Anvas nyheder findes også i Magasin Norita i Holbæk.

Der findes LYSBRO redskaber til ethvert formål - kvalitetspro-

dukter med stor slid-og brudstyrke. Med

LYSBRO i hånden

bliver arbejdet en leg.

Se efter LYSBRO-

maerket, det kendte Himmelbjergtårn, når

De køber værktøj.

Det er DERES ga-

ranti for kvalitet.

faj&r HAVEÅRBOG

HOS DERES HANDLENDE

j^°

der er masser af arbejds kraft i en

rive

LYSBRO FABRIKER SILKEBORG TELF. (0681) "310

Praktisk og behagelig dametræsko i hvid flet-box*Riflet gummisål og hæl.

Str.36-39 kr. 24,65 Str. 40-42 kr. 26.00

Dess. nr. 2561

laargaaBEii

SKOLEBØRN installerer selv baglygte på cyklen

En af plakaterne fra skolens feerdselsplakat-konkurrence

Små cyklemekanikere i sving i skolegården

Baglygten bliver spandt fast

Selv om flere og flere kører i bil, er mange nødt til at tage til takke med cyklen. Det gælder først og fremmest børnene - og de har det absolut ikke let i trafikken i dag.

Ofte tager gader og veje alt for lidt hensyn til netop cyklisterne, og til-med er børnenes behov for at cykle mange steder på landet blevet større end tidligere, fordi centralskoler giver dem længere vej til skole, end børnene havde i de små lo-kalskolers dage.

Derfor bliver det mere og mere vig-tigt for børnene at forstå at køre kor-rekt - og at cyklen er i orden. Mange

skoler gør et stort arbejde for at lære bør-nene at færdes korrekt og for at sikre, at de slipper helskindet til og fra skole. Så-ledes er 10.000 medlemmer af skole-færdselspatruljer landet over i sving hver dag for at hjælpe til hermed.

Mange skoler arrangerer også færdsels-undervisning, cyklistprøver og eftersyn af cyklerne. I Greve-Kildebrønde central-skole mellem København og Køge er man imidlertid - på initiativ af lærer Abel Nielsen gået et skridt videre, idet man startede vinteren med en kampagne for, at børnenes cykler blev forsynet med baglygter, der enten var tilsluttet cyklens dynamo eller havde eget batteri.

Efter loven skal cykler jo være for-synet med katteøje, der i mørke kan re-flektere lyset fra trafikken bagfra. Men i mange tilfælde giver det en alt for dårlig beskyttelse. Skifter en bil på grund af modgående trafik om fra fjernlys til nær-lys, vil lysstrålerne først meget sent ramme cyklistens katteøje, og risikoen for på-kørsel er katastrofal stor.

I Tyskland har baglygte været påbudt i mange år, og også Sverige har sagt katte-

øjet farvel. 1 Danmark arbejder et lygte-udvalg under justitsministeriet med blandt andet dette problem, og det formodes, at en kommende revision af færdselsloven vil påbyde baglygte også her i landet.

Centralskolen i Greve-Kildebrønde har imidlertid ikke villet vente på det, men sendte ved vinterens begyndelse foræl-drene et brev med tilbud om, at børnenes cykler kunne få påmonteret baglygte på skolen til en pris, der kun dækkede om-kostningerne. Nogle af drengene i de ældste klasser stillede sig til rådighed i frikvartererne for sammen med nogle af lærerne at vise, hvordan det kunne gøres og for at hjælpe de elever, der ikke selv kunne klare monteringen.

På den måde har i vinterens løb 375 af skolens næsten 600 elever fået baglyset in-stalleret, og når vintermørket påny nær-mer sig, er det hensigten at gentage ak-tionen.

Inden skolen tog fat herpå, blev der foretaget nogle forsøg for at finde frem til de rette pærestørrelser. Det viste sig nemlig, at de pærer, der er gængse, ikke egner sig til det formål. For- og baglygte bruger med disse pærer tilsammen for meget strøm og får derved ikke tilstræk-kelig spænding fra dynamolygten, og ly-set bliver - navnlig bagtil - alt for svagt. Eksperimenter viste, at bedste resultat op-nås, når forlygten forsynes med 6 volt 2,4 watt pære (svarende til 0,4 ampere) og baglygten med en 6 volt 0,6 watt (0,1 ampere) pære.

Disse pærestørrelser er almindeligvis ikke i handelen i Danmark, hvorimod de bruges i både Tyskland og Sverige, og skolen måtte derfor gå omvejen over Tyskland for at rekvirere et parti.

Forud for baglygte-aktionen havde cen-tralskolen i Greve-Kildebrønde haft en række andre arrangementer til fremme af færdselssikkerheden. Der blev holdt en fardselsuge med foredrag og skrivning af fardselsstile; der var fardselsplakat-kon-kurrence og konkurrence om besvarelse af rigtige fardselsspørgsmdl, og i sam-arbejde med politiet var der cykleeftersyn, så børnenes køretøjer kunne blive bragt i forskriftsmæssig stand.

Og endelig havde man en „centimeter-konkurrence" ! Hver klasse fik udleveret et centimetermål. Når en i klassen blev grebet i at overtræde færdselsreglerne, blev en centimeter klippet af målet, og den klasse, der efter to måneders forløb havde flest centimeter tilbage på sit mål, fik en udflugt til København!

Også i tilrettelæggelsen af arbejdet med færdselspatruljer har skolen været så ak-tiv, at en af eleverne, Torben W eis s, har opnået den ære sammen med en anden dansk skoledreng at skulle repræsentere Danmark ved en færdselsuge i Stockholm.

Læskedrikpulver Ungdom, livsglæde og masser af liflig, forfriskende læske-drik - appelsin, grape, ananas, hindbær ... vælg selv, smag selv. Ah!

Pris pr. pose

m or Is dag!

Kaffe på sengen... Sweet and lovely chokoladepastiller fra Peter og en hel æske Comtesse Mini cigarillos fra far masser af „roser« til verdens dejligste mor...

Sweet and loveiy Chokoladepastiller Comtesse Mini cigarillos mælkechokolade- bitter eller mælke æske å 10 stk. kr. 3,90 pastiller 125 g kr. 3,50 æske å 20 stk. kr. 7,80 250 g.... kr. 6,85 kasse å 50 stk. kr. 19,50

VI MØDES I BRUGSEN OG FÅR DEL I DIVIDENDEN