Side 1 af 19

Side 2 af 19

LÆSERVEJLEDNING

Analysens formål er at belyse emnet ”Turisme for alle” i forhold til destinationsudvikling. Der tages udgangspunkt i destinationen ”Ringkøbing – Skjern kommune”. Analysen blev gennemført gennem to overordnede delundersøgelser (Spor). Det ene spor tog udgangspunkt i at undersøge emnet ”Turisme for alle” som helhed og som et potentielt forretningsområde. Det andet område tog udgangspunkt i undersøgelse af ”Turisme for alle” potentialet i en konkret destination. I dette tilfælde med fokus på Ringkøbing- Skjern kommune. Metodetilgangen i de to spor bliver gennemgået senere i denne rapport.

Resultatet af undersøgelserne er delt i 2 delrapporter, der belyser hver sit spor. I denne rapportdel (del

1) gennemgås indledning, metode og resultaterne fra spor 1 i metoden. I del 2 - ”Oplevelser i

kommunen” gennemgås de resultater der er fra spor 2 i metoden.

Side 3 af 19

1. INDLEDNING OG METODE Side 4

2. DEFINITION - TURISME FOR ALLE Side 5

3. EKSTERN ANALYSE Side 6 – 18

A. Resume- Anbefalinger til ekstern analyse Side 7

B. Demografisk udvikling – Handicap og ældre Side 8 - 13

Dominerende handicaptyper

Demografiske karateristika

Demografiske segementer

C. Tendenser i den generelle befolkning holdning til handicap Side 14 - 15

D. Eksisterende udbydere af Turisme for alle i Danmark Side 16 – 17

E. Politiske tiltag, love og regler Side 18

Udarbejdet af Videncenter for Kystturisme v/ Kristine Gregersen i samarbejde med Ringkøbing Skjern kommune

Side 4 af 19

INDLEDNING & METODE

Som nævnt i læservejledningen består analysen af to overordnede

delundersøgelser.

SPOR 1

”Turisme for alle” som helhed og som et potentielt forretningsområde., blev

belyst gennem en ekstern analyse udarbejdet baseret på desk research af

litteratur og statistiske materiale. Dernæst blev eksperter (eks.

handicaporganisationers) interviewet omkring deres holdninger til fokusering

på ”Turisme for alle”. Ligeledes blev personer med funktionsnedsættelse

interviewet omkring deres generelle rejsebehov, ønsker og præferencer.

Resultaterne fra dette spor bliver gennemgået senere i denne rapport.

SPOR 2

Denne undersøgelse skal bruges til at udarbejde anbefalinger til lokale

indsatsområder, der skal fokuseres på, for at kunne tilgodese alle. Der

fokuseres på potentialet i Ringkøbing-Skjern kommune. Anbefalinger baseres

først og fremmest på 2 brugerdreven tests. Disse tests bestod af en

fokusgruppe og et oplevelsespanel der blev sat på opdagelse i Ringkøbing-

Skjern kommune. Dernæst blev der også sendt et spørgeskema rundt til lokale

virksomheder for at få en indikation af disses engagement og villighed til

deltagelse i et fremtidigt fokus på emnet. De konkrete metoder og resultater

gennemgås i Del 2 – Oplevelser i kommunen.

MÅLGRUPPEN FOR ANALYSEN

Alt indsamlet viden kan anvendes af Ringkøbing-Skjern kommune til at

klarlægge fremtidige indsatsområder i udviklingen af ”Turisme for alle”. Dog

kan resultaterne også anvendes af andre kommuner og turisme aktører som

kunne have interesse i emnet. Ligeledes kan den anvendte proces også

inspirerer til procesfremgang i andre former for destinationsudvikling.

Brugerdreven test i lokalområdet gennem fokusgruppe

og oplevelsespanel

Omsætning til

lokale

anbefalinger

Analyse med udgangspunkt i Ringkøbing-Skjern

kommune som case til ”Turisme for alle”

destinationsudvikling.

Analyse med udgangspunkt i emnet

”Turisme for alle”.

Ekstern analyse desk research – viden om emnet

gennem litteratur og statistikker

Interviews med eksperter eks.

handicaporganisationer omkring holdninger og

relevans af projekt.

Interviews med brugere omkring overordnet

behov og præferencer.

Omsætning til generel viden omkring ”Turisme for alle”

destinationsudvikling, der kan bruges af både

Ringkøbing- Skjern kommune og andre kommuner og

turismeaktører, der er interesseret i emnet. Ligeledes

kan processen benyttes til destinationsudvikling i forhold

til andre emner.

Involvering af kommunale og private aktører fra

lokalområdet. Eks. gennem spørgeskema undersøgelse

om engagement og villighed hos lokale virksomheder

Side 5 af 19

DEFINITION- TURISME FOR ALLE

• Målet med Turisme for alle er ikke at der skal udvikles særlige nye produkter eller services, til specielle grupper af befolkningen. Formålet er til gengæld at man forbedre eksisterede produkter og udvikler nye produkter med det fokus at alle så vidt muligt, skal kunne bruge dem.

• Brugen af udtrykket Turisme for alle er også valgt i et forsøg på at minimere stigmatiseringen af bestemte grupper af befolkningen b.la. handicappede personer. Ved at bruge dette begreb som et strategisk begreb ønskes at formindske forskelligheder. Dette underbygger også FN handicapkonventionens bevægelseskamp for at minimere differentiering. (Ryhl, 2009)

• Næsten 20 % af befolkningen er handicappet, og vil med Turisme for alle kunne tage på ferie uden bekymring om sikkerhed og tilgængelighed. Udover dette vil en stor gruppe af andre mennesker kunne drage nytte af den øget kvalitet. Heriblandt ældre, børnefamilier med små børn og gravide.

Side 6 af 19

Side 7 af 19

RESUMÉ – ANBEFALINGER FRA EKSTERN ANALYSE

Vælg og fokuser på en/to undermålgrupper.

I de demografiske statistikker ses, at det vil være fordelagtigt at der sættes fokus på ældre par i alderen 55 til 80 år og/eller på familier med en eller flere personer med funktionsnedsættelse. Hvis begge målgrupper fokuseres på sigtet mod sandsynligvis 12.9 mill. personer bare i Tyskland, som selv har funktionsnedsættelse eller som er pårørende til en der er. Fokuseres kun på en af undermålgrupperne, vil man nemmere kunne målrette sin markedsføring.

Vær opmærksom på den generelle befolknings negative

attitude mod specifikke grupper personer med

funktionsnedsættelse (spastisker og

udviklingshæmmede).

En turistdestination kan ikke få denne generelle befolkningsholdning til at vende 180 grader, men der skal tages stilling til hvordan denne problematik tilgodeses.

Tag med i betragtning at nylig positiv kontakt med

person med funktionsnedsættelse skaber forbedret

adfærd og holdninger hos den generelle befolkning.

Et eventuelt fokus på integration af handicappede i virksomhederne i turistbranchen, kan skabe bedre forståelse hos det øvrige personale, som vil gavne turister. Ligeledes vil handicappet personale muligvis også være mere åben og fleksible overfor handicappede turister.

Indtænk strategisk plan for i hvilket omfang i vil være et

”feriested for alle”.

Undersøgelsen omkring andre udbydere viser, at man skal have I mente, at når man fokuserer på at blive ”Turisme for alle” destination, vil man også komme i medier og politikkernes søgelys i forhold til hvordan forholdene for handicappede i kommunen er generelt. Derfor er det vigtig at beslutte, i hvilket omfang man ønsker at igangsætte dette fokus. Skal vi udvikle en hel destination eller fokusere på enkelte oplevelser. ”IF YOU SAY IT, MEAN IT AND DO IT”.

Tag ved lære af erfaringer og oplevelser fra andre feriecentre

og turismedestinationer.

Feriecentre som eks. Slettestrand er specialiseret imod handicappede. Bliv inspireret af det hav af aktivitetsmuligheder de forskellige tilbyder og brug det til inspiration til at udvikle oplevelser. I skal ikke nødvendigvis lave de samme oplevelser, bare blive inspireret af teknologier, metoder osv.

Tjek tjeklister. Statens Byggeforskningsinstitut - SBI yder rådgivning om tilgængelighedsforhold, f.eks. ved gennemgang af tegninger ved nybyggeri. Rådgivning op til 1½ time er gratis; f.eks. telefonisk eller ved kort møde. Se SBI anvisninger og tjeklister på http://www.sbi.dk/tilgaengelighed God Adgang har også en række tjeklister. Se www.godadgang.dk og har en mærkeordning, til at kvalitetsgodkende bygninger osv. Her er også et link til en video omkring ombygning af handicapvenlige sommerhuse. http://www.campaya.dk/tilgaengelighed.cms

Side 8 af 19

Demografisk udvikling hos handicappede og ældre

1 Det præcise antal af 16-64 har ikke været muligt at finde, derfor kunne procentandelen ikke regnes ud. 2 Estimeret egen udregning med udgangspunkt i at der er 20 % af tysklandsbefolkning (total befolkning: 82 millioner) der er ældre. Det vil side ca. 16.4 millioner. Af disse 16.4 mil har ca. 28,6 % et handicap

DANMARK Antal handicappede 16- 64 år

2005 2008 2010 2012

Andel med handicap i befolkningen

(16-64 år) 19,8 % 18,6 % 15,9 % 17,6 %

Antal personer i alt (i 1000) 690.803 665.458 565.453 626.016

DANMARK

Antal ældre 65+

2009

Andel ældre 65 + i

befolkningen i procent 15,9 %

Antal ældre i

befolkningen i 1000 875.496

TYSKLAND Antal handicappede i alle

aldersgrupper

Andel med

handicap i Antal

handicappede i alt

i befolkningen i

1000

Andel med handicap i befolkningen under 15 år 1,3 % 141

Andel med handicap i befolkningen i alderen 16

– 64 år - 1 4728

Andel med handicap i befolkningen over 65 år 28,6 %2 4691

Antal personer i alt af befolkningen 11,3 % 9.560

En undersøgelse omkring handicappede i beskæftigelse lavet af SFI beretter

at der i 2012 var 17,6 % af befolkningen i alderen 16- 64 år med selvvurderet

handicappet i Danmark. Dette var en stigning fra 2010, men et fald

sammenlignet med 2005 og 2008. I Norge var antallet ca. 17 % af de 16-66

årige i 2010.

Ifølge Danmarks Statistiks beregninger var antallet af ældre (65+) i 2009 på

15,9 % af befolkningen. Antallet af handicappede iblandt de ældre i

Danmark er der ikke tal på. Dette er der dog i Tyskland. Ifølge Statistisches

Bundesamt er der ca. 20 % af befolkningen i Tyskland i alderen 65+ og ud af

disse har cirka 28,6 % et handicap, svarende til 4.7 millioner.

Undersøgelsen i Tyskland viser at den mindste gruppe af handicappede

findes hos børn under 15. Her har 1,3 % i aldersgruppen et handicap.

Side 9 af 19

Dominerende handicaptyper

Mobilitetshandicap44,6%

Sanse- og kommunikationshan

dicap2,5%

Sydomsramte 36,8%

Udviklingshæmmede og hjerneskadede

2,2%Psykiske lidelser

14%

Mobilitetshandicap59, 0%

Sanse og kommunikation;

7,0%

Sygdomsramte22, 0 %

Psykiske-lidelser;9, 0 %

Andet 3, 0 %

Dominerende handicaptyper i

Norge i aldersgruppen 16-64

årige. Data fra AFO og AFI –

Arbidsforskningsinstituttet.

Dominerende handicaptyper i

Danmark i aldersgruppen 16-

64 årige. Data er fra SFIs

undersøgelse af handicappede

i beskæftigelse

Undertyper i mobilitetshandicap;

Problemer med arme, hænder,

Problemer med ben og fødder

Problemer med ryg nakke

Alle er inkl. gigtproblemer.

Undertyper af sygdomsramte;

Allergi, hudlidelse,

Epilepsi, anfald

Sukkersyge, diabetes

Problemer med mave, lever, nyrer og fordøjelse

Problemer med hjerte, kredsløb og blodtryk

Fremskredne sygdomme som kræft og skelose.

Andre længerevarende helbredsproblemer

Undertyper af sanse og

kommunikationshandicap;

Blind eller synsnedsættelse,

Døv eller nedsat hørelse

Talebesvær.

Side 10 af 19

Demografiske karakteristika

Danske demografiske karakteristika fordelt på problemer med mobilitet, sanser og kommunikation, psykiske lidelser og sygdomme, samt civilstand. Alder 15-64 Procent. (Integreret fra undersøgelse fra Socialforskningsinstituttet (2004) omkring handicappede i beskæftigelse)

Mobilitet Sanse og kommunika

tion

Psykiske lidelser

Sygdomme

Handicappede i alt

ALDER 16-24 6 7 16 13 9 25-34 12 22 16 14 13 35-44 22 17 23 18 20 45-54 32 31 26 25 28 55-64 28 23 18 31 30

CIVILSTAND Enlig 27 40 53 30 31

Enlig med børn 3 2 2 3 3 Gift eller samlevende 42 31 26 41 40

Gift eller samlevende med børn 27 26 20 27 26

Analyse fra Eurostat 2005 viser stingende

antal ældre i Europa. Tyskland og Italien

runder 20 % af den totale befolkning.

Lande der runder de 16 % er lande som

Bulgarien, Danmark, Estland, Grækenland,

Letland, Østrig, Portugal, Sverige, Schweiz

og Kroatien.1

Sundhedsstyrelsen har i 2010 udarbejdet en

analyse omkring ældres (65+)

sundhedstilstand. Denne analyse viser at

antallet af personer i alderen 65 + med en

eller flere langvarige sygdomme steg fra

1,360 mio. i 1987 (34,2 %) til 1,691 mio. i

2005 (39,0 %) og forventes at være 2,074

mio. i 2020, hvilket svare til 44,3 %. De mest

dominerende sygdomme er hos 39,1 % af de

ældre slidegigt/leddegigt og forhøjet

blodtryk hos 35,7 %. Dernæst ligger

rygsygdom, problemer med vandet, allergi,

tinnitus og grå stær alle mellem 10 og 20 %.

Som tilføjelse til dette kan siges at i alt 16,2

% af de 65-84 årige bruger daglig

høreapparat, 12, 9 % bruger stok, krykke

eller gangstol og 2 % bruger daglig kørerstol.

I de danske demografiske karakteristika fra Socialforskningsinstituttet omkring de handicappede i alderen 16-

64 år, ses procentmæssig fordeling af de dominerende handicap i forskellige aldersintervaller. 58 pct. af de

15-64 årige handicappede i Danmark er over 45 år gammel. Den mindste gruppe er de 16-24 årige på kun 9

procent. I forhold til civilstand er 31 % enlig. Her er den mest dominerende gruppe med psykiske lidelser. Kun

meget få (3 %) er enlige med børn og grupperne er ligeligt procentmæssigt fordelt. Den største gruppe er gift

eller samlevende med hele 40 % af de handicappede. En anden stor gruppe er gift eller samlevende med børn

som er repræsenteret hos 26 % af de handicappede.

I relation til hvilke handicaptyper der er dominerende i de forskellige aldersgrupper ses at

mobilitetshandicappet er stigende i procent med alderen, med et lille fald i alderen 45-54 til 55-64 årige.

Stigende med alderen er også antallet af sanse og kommunikationshandicap og sygdomsramte handicappede.

Psykiske lidelser er ikke kontinuert stigende, og denne gruppe er den største hos de 16-24 årige.

Side 11 af 19

Demografiske karakteristika

Tyskland- Aldersgrupper inddelt i størrelse af husstand i aldersintervaller. (sammensat af data fra

Statistisches Bundesamt ,2009 )

I alt i 1000 1 person i

husstanden

2 personer i

husstanden

3 eller flere i

husstanden

under 15 år 140 0 8,9 % 91,1 %

15 – 25 år 189 10, 6 % 14,3 % 75, 1 %

25 - 45 år 899 31,0 % 22,8 % 46,2 %

45 - 55 år 1359 25,7 % 37,0 % 37,3 %

55 – 60 år 1071 23,2 % 54,3 % 22,5 %

60-65 år 1091 22,5 % 64,1 % 13,5 %

65- 70 år 1252 23,6 % 68,3 % 8,1 %

70-75 år 1135 26,8 % 67,6 % 5,1 %

75-80 år 828 35,7 % 60,2 % 4,2 %

Over 80 år 1339 52,9 % 42,8 % 4,4 %

9304 29,5 % 50,8 % 18,7 %

Tyskland- Aldersgrupper inddelt i størrelse af husstand. (sammensat af data fra

Statistisches Bundesamt ,2009)

1 person i

husstanden i

1000 og

procent

2 personer

i

hustanden

i 1000 og

procent

3 eller flere

i

hustanden

i 1000 og

procent

I alt i 1000 og i

procent

Andel med handicap i

befolkningen i under

15 år

0 12

9 %

127

91 %

140

100 %

Andel med handicap i

befolkningen i

alderen 16 – 64 år

1142

25 %

2016

44 %

1451

31 %

4609

100 %

Andel med handicap i

befolkningen over 65

år

1603

35 %

2700

59 %

253

6 %

4554

100 %

Antal personer i alt 2745

29 %

4728

51 %

1831

20 %

9.304

100 %

I Statistisches Bundesamt (2009) analyse omkring Tyskland ses hvilken husstandstype aldersgrupperne bor i. Her ses det tydeligt at alle i aldersgruppen under 15 bor i en husstand med

min. 2 personer. Faktisk så bor 91 % af børnene under 15 i en husstand med 3 eller flere. I de to andre grupper falder antallet af husstande med 3 eller flere personer, til helholdvis 31 %

hos de 16 til 64 årige og til kun 6 % ved de 65 +. Modsat stiger de to andre husstandstyper med alderen. Den mest dominerende husstandsgruppe er dog den med 2 personer i husstanden

i begge disse grupper. Denne gruppe ligger på henholdsvis 44 % hos de 16-64 årige og 51 % hos de 65 +.

Hvis man inddeler i smallere aldersgrupper, vil man kunne se nogle flere tendenser i forhold til husstandstyperne. Her ses det at helt op til 45års alderen er den klart dominerende

husstandsgruppe den med 3 personer eller flere. Udover at 91 % under de 15 bor i denne type, bor 75 % af de 15 til 25 årige også i denne gruppe. I 25-45 års gruppen er tallet faldet til

46,2 %, men stadig den mest dominerende gruppe. I 45-55 års alderen ligger denne husstandstype lige med 2 personer i husstanden, begge på cirka 37 %. Dette tyder på at handicappede

børn, unge og voksne helt op til en alder af 45 ofte bor sammen med min. 2 personer mere. Dette kan både skyldes at de bor hjemme hos deres familier, eller selv har stiftet familier,

hvilket det høje procentandel hos specielt de 25-45 årige kunne tyde på. Der er dog ingen faktuelle bevis på dette.

I tabellerne kan ses at jo ældre man bliver jo færre personer er der i husstanden. Analyser fra Sundhedsstyrelsen (2010) viser at samme tendens er gældende i Danmark. I Danmark er

over halvdelen af de ældre gift, og næsten hver tredje er enke eller enkemand. Med alderen stiger antallet af enke eller enkemænd. I den ældste aldersgruppe er 8 ud af ti kvinder enker.

Det er næsten dobbelt så mange som blandt mændene.

Side 12 af 19

Demografiske segmentgrupper

Segment 1:Handicappede enlige/husstand med en person i alder 16-64 årige; Gruppen svare til ca. en 1/3 del af de handicappede personerne (16-64) i Danmark og i Tyskland er det 25 %. I Tyskland rummer gruppen 1.1 millioner personer. Den mest dominerende handicaptype hos de enlige i Danmark er psykiske lidelser. 53 % af personer med psykiske lidelser i Danmark er enlige. Dernæst er 40 % af sanse og kommunikationshandicappede og 30 % af de sygdomsramte enlige. Den mindste gruppe er mobilitetsgruppen på 27 % enlige i aldersgruppen.

Segment 2:Familier med handicappede, børn, unge og forældre; Dataene fra Tyskland viser at der i de yngre

aldersgrupper er færre handicappede. Til gengæld bor de samme med flere personer. Helt op til en alder af 45 år er størstedelen bosatte i husstande hvor der min. bor 3 personer. Og i 45-55 års alderen er der henholdsvis 37 % i både gruppen med 2 og 3 eller flere personer i husstanden. Aldersgruppen - under 15 er procentandelen oppe på 91 % der bor i husstand med min. 3 personer (og resten bor med 2 personer i husstanden), i alderen 15-25 er den på 75 % procent og i alderen 25-45 er den på 46 %. Det vil sige at hvis man målrette sig disse aldersgrupper vil man ikke kun tiltrække de handicappede men i mange tilfælde også de andre bosatte i husstanden, som nok oftest er forældre, børn, søskende og anden familie. Dette giver min. en tredobling af potentielle turister i denne gruppe i en stor procent del. Hvilket rundt regnet giver et segmentstørrelse i Tyskland på min. 5 millioner personer. I Danmark er de handicaptyper der dominerede de grupper der hedder gift eller samlevende med eller uden børn (16-64 årige) næsten ligeligt fordelt mellem mobilitet og sygdomme. Den tredje største gruppe er sanse og kommunikation. Den mindste gruppe er psykiske lidelser.

Segment 3: Aldrende handicappede i husstand på min. 2 personer (55 – 80 år); I Europa er dette ældresegementet stigende. I

lande som Italien og Tyskland er antallet af ældre (65+) rundet de 20 % af befolkningen. Lande som Sverige og Danmark er min. 16 procent af befolkningen i 65+ gruppen. Generelt ses den mest dominerende handicaptype til at være mobilitetshandicappet, her nævnes gigtproblemer som dominerende hos 39,1 %. Jo ældre aldersgrupper, jo større problemer med mobilitet. Den anden mest dominerende gruppe er sygdomsramte, her nævner 35,1 bl.a. at de har problemer med blodtryk. I Danmark forventes antallet af ældre med langvarige sygdomme inkl. gigt at stige til 2.047 millioner personer i 2020. Grunden til at gruppe hedder 55-80 årige og ikke bare 65+ er fordi jo yngre aldersgrupper jo flere personer i husstanden i Tyskland. Hos de 55-60 årige er 22,5 procent med min 3 personer i husstanden. Og i 60 – 65 er det 13,5 %. I alle aldersgrupperne er husstanden med 2 personer mest dominerende i et interval fra 54 % til 68 %. I alt inkl. alle personer i husstanden vil min. 8 millioner personer være i dette segment i Tyskland. Grunden til at de 80 + ikke er repræsenteret i denne gruppe er fordi tallet med husstand mere end en person er drastisk faldende i denne gruppe og over halvdelen er kun 1 person i husstanden.

Segment 4: Handicappede ældre (65+) som er enlige/ husstand med en person; Denne gruppe er ligesom de enlige i 16-64 års

alderen på cirka 1/3 af de ældre. Jo ældre aldersinterval jo flere i denne gruppe. Som nævnt tidligere derover 50 % de 80+ i denne gruppe. Denne gruppe er på 1,6 millioner personer i Tyskland.

Side 13 af 19

Antal i 1000 med alle i husstanden. Tallene er estimerede.

Antal i procent

Segment 1: Handicappede enlige /husstand med en person (16-64 årige )

1,1 million 7,1 %

Segment 2: Familier med handicappede børn, unge og/eller forældre

5,0 millioner 31,8 %

Segment 3: Aldrende handicappede med min. 2 personer i husstand (55-80 årige)

8,0 millioner 50, 9 %

Segement 4:Handicappede enlige/en i husstand 65+

1,6 millioner 10,2 %

15,7 millioner 100 %

50,9 % 82,7 % 92,9 % 100 %

Side 14 af 19

HOLDNINGER DER KAN TRUE TURISME FOR ALLE

Som turisme destination for alle, skal der også tages hensyn til nuværende gæsters holdning mod en ny

målgruppe. Derfor undersøges hvilken holdning den generelle befolkning har overfor handicappede.

Nedenstående holdningsbeskrivelser tager udgangspunkt i en undersøgelse udarbejdet af SFI i 2013 omkring

handicappede i beskæftigelse, en undersøgelse udarbejdet om voksnes holdning til handicap (Olsen, 2000) og

en undersøgelse udarbejdet af Socialstyrelsen i 2011 omkring børns(4-6.klasse) holdninger til handicap.

Trods positiv generel holdning mod at forbedre vilkår for handicappede, viser undersøgelser

omkring børn og voksnes holdninger til handicappede, negative/tilbageholden specifik adfærd

specielt imod specifikke typer af handicap. Et eksempel på dette er når børn og voksne skulle rejse i

lang tid med handicappede personer. Se nedenstående figur.

Figur: ”Hvis jeg skal rejse med tog eller bus i mange timer, synes jeg, det er iorden at sidde ved siden af en dreng eller pige med et af de handicap, der står nedenfor” (N=316) (Tabel Integrere fra Socialstyrelsen, 2011)

I figuren kan blandt andet ses at hele 41,1 pct. (24,2+16,9) af børn i 4-6 klasse er helt uenige eller

overvejende uenige i at det er i orden at sidde ved siden af en spastisk dreng eller pige i mange

timer i tog eller bus. Det samme er gældende hos den voksne befolkning (Olsen, 2000).

Undersøgelserne viser at en stor del af befolkningen både voksne og børn viser stor utilpashed,

utryghed ved specifikke typer af handicappede bl.a. på arbejdspladsen. Her nævnes specifik

handicaptypers som spastikker, udviklingshæmmede og personer med psykiske lidelser der

har en ”ikke normal” adfærd.

21,3

34,2

36,1

41,5

58,4

63,3

16,2

13,7

15,7

17,6

13,7

13,9

21,3

21,4

23,3

19,2

14,6

10,1

16,9

11,5

12,1

8

3,8

3,8

24,2

19,2

12,8

13,7

9,5

8,9

0 20 40 60 80 100 120

Spastikere

ADHD

Udviklingshæmmede

Fysisk H. i øvrig

Blinde og døve

Kørestolsbrugere

Helt enig Overvejende enig Hverken enig eller uenig Overvejende uenig Helt uenig

Side 15 af 19

POSITIVE HOLDNIGNER DER KAN FREMME TURISME

FOR ALLE

Trods nogle negative tendenser imod specielt specifikke typer af handicappede

viser undersøgelserne fra SFI og Socialstyrelsen også positive holdninger og

hvordan disse kan fremmes.

Nylig positiv direkte kontakt og samtale med handicappede, øger positiv holdning og ofte også adfærd hos både børn og voksne.

Information om handicappedes vilkår øger positiv holdning dog ikke nødvendigvis positiv adfærd.

Både børn og voksne har relative positive holdninger overfor handicappede i generelle forhold og sociale fælleskaber.

Eleverne i undersøgelsen fra Socialstyrelsen, mener der godt kan gøres mere for at børn med og uden handicap kan lærer hinanden at kende.

Der er en stigning i antallet af beskæftigende der ikke har noget imod at arbejde med og hjælpe en handicappet kollega. Dette kan indikere at der er en større accept af folk med handicap i det daglige liv. Dog er der undtagelser i forhold til de specifikke typer af handicap som blev nævnt på forrige side..

Side 16 af 19

EKSISTERENDE UDBYDERE AF TURISME FOR ALLE I DANMARK

TURISME FOR ALLE DESTINATION

Frederikshavn

(Vordingborg)

FERIECENTER FOR ALLE

Slettestrand feriecenter

(Fjerritslev, Nordjylland)

Dronningens Ferieby

(Grenaa, Østjylland)

Musholm Bugt Feriecenter

(Korsør, Sjælland)

ANDRE

Egmont højskolen

(Odder, Østjylland)

Fuglsangcenteret - Kursus

og konferencecenter

( Fredericia, Østjylland)

Skærbæk Fritidscenter

(Skærbæk, Sønderjylland)

Der er en række udbydere som har integreret Turisme for alle i deres strategi se de røde felter. Som destination er

det først og fremmest Frederikshavn kommune der er ved at implementerer konceptet ”Turisme for alle”. Udover

Frederikshavn har Vordingborg påbegyndt en række tiltag bl.a. at få lavet et samlet overblik over handicappede

tilbud + boardwalk fra GeoCenter Møns Klint til udsigtspunktet Freuchens Pynt. Udover disse to destinationer er

fundet 3 feriecenter for alle. Se de gule felter. Ligeledes er fundet andre aktører som Egmont højskolen der har gjort

en indsats på området. Herunder kan kort ses kendetegne ved Feriecentrene er. Ligeledes vil Frederikshavn

kommune blive gennemgået på næste side. De øvrige aktører vil ikke blive uddybet.

FERIECENTER SLETTESTRAND: Et ferieområde til handicappede personer og institutioner. Har handicapvenlige

ferielejligheder med tilgængelighed og diverse hjælpemidler. Helt fra 2 personer til 12 personer. De tilbyder

forskellige ferietilbud. Den første kalder de aktiv ferie, som er poplært for grupper. Med spisning, musik og

danseaften og udflugt i hestevogn. Anden type kalder de ”ferie med sikkerhedsnet”, for dem der ønsker at rejse uden

deres intuition, med sikre rammer med gode oplevelser.

DRONNINGENS FERIEBY: Udover feriecenter med 44 tilgængelige huse, tilbydes specifikke tilbud til institutioner.

Feriecenteret har udvalgte uger specielt til institutioner med priser specielt til dem. I disse uger har de aktiviteter og

tilbud som kan benyttes efter behov bl.a. specielle menuer og aftenarrangement med kaffe og kage. Institutionerne

er også velkommen resten af året, men i miniferier og almen ferieuger og priser derefter.

MUSHOLM BUGTFERIECENTER: Ejes af

muskelsvindfonden, og alle feriehuse til over 2

personer er kørerstolstilgængelig og har diverse

hjælpemidler. De har også et par allergivenlige

huse. De har et hav af aktiviteter fra tilgængelig

fuglekikkerri, tilgængelig strandområde, vandring

af tilgængelig 5 km stisystem, idræt for alle,

brætspil og bogudlejningsordning og tæt

samarbejde med fysioterapeuter som kan tilkaldes

efter behov.

Side 17 af 19

TURISME FOR ALLE I FREDERIKSHAVN KOMMUNE

I 2011: Udarbejdelse af pjece til at gøre Frederikshavn kommune tilgængelig for alle. I 2011: I samarbejde med Toppen af Danmark lavede vi konferencen Turisme for alle, for

alle interessenter omkring tilgængelighed, handicaporganisationer og turismeerhverv var samlede for at finde fælles fodslaw, for nye muligheder i turistbranchen.

I 2012: Toppen af Danmark fået udarbejdet et idékatalog med titlen "Turisme for alle". Bag kataloget står Kuben Management i samarbejde med foreningen God Adgang og Syddansk Universitet, og baggrunden for kataloget er netop Toppen af Danmarks vision om at være den første tilgængelige feriedestination i Danmark, som har et udbud af produkter og services til alle - og dermed også til mennesker med funktionsnedsættelse. Se mere på http://www.skagen-tourist.dk/sites/default/files/asp/toppenafdanmark/toad/PDF/partnerforum/naturen-plus/idekatalog_-_turisme_for_alle_ _tilgaengelig_turisme_som_en_strategisk_satsning.pdf.

2013: Handicapforbund kritiserer kommunen: Chanette Holst forklarer hun, at Dansk Handicap Forbund kan mærke en klar stigning i antallet af stridigheder med Frederikshavn Kommune.

- ”Egentlig har Frederikshavn Kommune været en foregangskommune på handicapområdet i rigtig lang tid. Så derfor undrer det mig, at de nu kan komme af sted med de her ting. - Jeg ved ikke, hvad der foregår bag murene, men jeg kan bare sige, at de prioriteringer, der foregår nu, er forkerte.”

2013: Socialudvalget proklamerer ny målbart handicappolitik på trappen. Stadig med fokus på at blive førende kommune på handicap området.

Pjece udarbejdet af Handicaprådet i Frederikshavn kommune

med diverse vedledninger til hvordan kommunen kan optimere

sin tilgængelig ned til fortov og lyssignal forbedringer.

http://www.toppenafdanmark.dk/sites/default/files/asp/topp

enafdanmark/frederikshavn/PDF/tilgaengelighedsfolder.pdf.

Side 18 af 19

POLITISKE TILTAG, LOVE OG REGLER

HVILKE BYGGELOVE OG REGLER ER DER:

Byggeloven; Overordnet er rammerne for byggeri i Danmark beskrevet i Byggelovens regelsæt – herunder også regler for tilgængelighed. Byggeloven kan læses på retsinformation.dk som er det netsted, som giver borgerne adgang til det fælles statslige retsinformationssystem.

Bygningsreglementet; er en bekendtgørelse der udgives af

Energistyrelsen, der indeholder specifikke regler for udformningen af byggeri.

Det nuværende gældende bygningsreglement hedder BR10. Bestemmelserne

i reglementet er juridisk bindende og består af en kravtekst samt en

vejledningstekst. Sidstnævnte kommenterer og uddyber kravteksten samt

beskriver, hvordan kravene kan opfyldes, giver minimumsværdier, samt

målskitser. Da kravene i BR10 ikke altid beskriver den optimale

tilgængelighed og løsningsforslag på alle områder, anbefales derfor en række

standarder, vejledninger og anvisninger. Eksempelvis kan nævntes SBI-

anvisninger og tjeklister (Statens Byggeforskningsinstitut). SBI yder rådgivning

om tilgængelighedsforhold, f.eks. ved gennemgang af tegninger ved

nybyggeri eller ombygning gennemgang af et eksisterende byggeri rådgivning

om handlingsplaner for tilgængelighed vejledning og råd om processer og

aktører på tilgængelighedsområdet. Rådgivning op til 1½ time er gratis; f.eks.

telefonisk eller ved kort møde. Rådgivning ud over 1½ time samt skriftlig

afrapportering afregnes efter SBi's normale takster.

Se SBI anvisninger og tjeklister på http://www.sbi.dk/tilgaengelighed God Adgang har også en række tjeklister. Se www.godadgang.dk og har en mærkeordning, til at kvalitetsgodkende bygninger osv. Her er også et link til en video omkring ombygning handicapvenlige sommerhuse. http://www.campaya.dk/tilgaengelighed.cms

POLITISKE TILTAG

FN handicapkonvention; I 2009 tiltrådte Danmark FNs Konvention om rettigheder for personer med handicap. Det er karakteristisk for konventionen, at den indeholder en række overordnede målsætninger og en række bestemmelser om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder, som i videst muligt omfang skal gennemføres ved foranstaltninger inden for de ressourcer, der er til rådighed i de enkelte deltagerstater. Konventionens principper er i overensstemmelse med de generelle principper i dansk handicappolitik, som bygger på FNs standardregler om lige muligheder for handicappede og omfatter kompensationsprincippet, sektoransvarlighedsprincippet, solidaritetsprincippet og ligebehandlingsprincippet.

Handicapråd; Hver kommune skal oprette et lokalt handicapråd. Bestemmelserne om handicapråd fremgår af § 37 a. i Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. Handicaprådet skal rådgive kommunalbestyrelsen og være med til at formidle synspunkter omkring handicappolitiske spørgsmål mellem borgerne i kommunen og medlemmerne af kommunalbestyrelsen. Kommunalbestyrelsen skal høre handicaprådet over alle initiativer, der har betydning for mennesker med handicap.

Serviceloven: Der er ikke regler i serviceloven om at ferietilbud skal indgå som en del af indsatsen i bofælleskaber. Kommunalbestyrelsen i den enkelte kommune kan dog beslutte at ferietilbud skal indgå. Kommune kan ikke opkræve betaling til billetter, rejser mv. til det personale der hjælper. Som udgangspunkt er der intet til hindre for en privat leverandør der sælger tilkøbsydelser. Om kommunal leverandør må sælge tilkøbsydelser vil bero på fortolkning af kommunalretlige grundsætninger der hører under økonomi og indrigsministeriet. Efter disse grundsætninger kan en kommune ikke uden hjemmel i lovgivningen tildele ydelser- gratis eller mod en vis brugerbetaling – til enkelte personer, der er afgrænset efter økonomisk eller andre sociale kriterier. Dette indebærer at kommune ikke kan sælge ledsager til mennesker med handicap.

Regeringens ældre politik: Regeringens ældrepolitik tager udgangspunkt i kontinuitet, brug af

egne ressourcer, selvbestemmelse, indflydelse på egne forhold og valgmuligheder.

Igangsat ny handicappolitisk handleplan i 2013: Regeringen har igangsat arbejdet med en ny tværsektoriel handlingsplan for handicapområdet, som skal sætte rammer og retning for udviklingen på handicapområdet og for implementeringen af FN’s Handicap-konvention. En af emnerne er tilgængelighed til byggeriet.

Side 19 af 19

PERSPEKTIVERING: HVAD SØGER MÅLGRUPPEN PÅ DERES FERIE?

I forbindelse med det indledende arbejde på

undersøgelsen blev afholdt en række semi-

strukturerede interviews med eksperter og personer

med funktionsnedsættelse, pårørende og plejere.

Disse interview viste nogle tendenser i forhold til

hvad de adspurgte søgte når de var på ferie.

Tendenserne kan opdeles i 2 parameter som

illustreres i figuren. Den lodrette paramenter i

figuren sætter respondenternes fokus på

menneskelig tilgængelighed (eks. at personale og

lokale ikke ser ned på gæsterne med handicap) op i

mod fokus på fysisk tilgængelighed (ex. At der søges

god tilgængelighed i sommerhuse og infrastruktur).

Den kvalitativ undersøgelse viste at nogle af

respondenterne fokuserede meget på den fysiske

tilgængelighed skulle være i orden på deres

feriedestination. Andre af respondenterne kunne

godt se accepterer mindre god fysisk tilgængelighed

hvis bare de mennesker de kom i kontakt med var

åbne og flexible i forhold til deres situation.

Den vandrette paramenter viser den tendens at

nogle af de adspurgte på deres ferie søgte

udfordringer på deres ferie/ikke var bange for

udfordringer i forhold til deres situation. Andre ville

nærmest ikke tage på ferie vedmindre de var sikre

på at eks. den fysiske tilgængelighed var iorden. Det

var vigtigt for dem at få tryghed omkring eks.

tilgængeligheden.

Fokus på menneskelig tilgængelighed

Fokus på fysisk tilgængelighed

Søger tryghed Søger udfordringer

Grundholdning: ”Hvis lokalbefolkning og personale er fleksible og åbne kan jeg

stort set alt. En rejseguide hjalp mig med at få 4 kinesere til at bære mig om på den kinesiske mur. Man finder ud af, at man kan det meste, bare man tør prøve det.” (eks. fra 34 årig kvinde med muskelsvind samt medlem af de Berejstes Klub)

Grundholdning: ”Vi vil bare gerne have tryghed - at de andre børn ikke flygter fra Campingpladsens hoppepude når vores datter kommer op på den. Det sårer hende og os. Derfor tager vi nok ikke på camping mere.” (Eks fra forældre til pige med funktionsnedsættelse og ”anderledes” udseende)

Grundholdning: ”Tilgængeligheden er altafgørende for om hvor jeg vælger at overnatte et sted. Hvis jeg har gode erfaringer med tilgængeligheden et feriested vælger jeg gerne dette sted igen”.

(Eks fra mobilitetshandicappede ældre

kvinde, med stort engagement for at forbedre tilgængeligheden i Danmark)

Grundholdning: ”Jeg har et mobilitetshandicap der gør fysisk tilgængelighed vigtigt for mig. Jeg vil dog stadig gøre alt for at kunne dyrke den sport jeg elsker” (Eks. fra mobilitetshandicappet mand, med stort engagement i fysisk tilgængelighed men som også har dyrket elitehandicap cykling med bl.a. handicappede veteraner. )

Modellen og de tendenser den er bygge på, baserets på meget få kvalitative interview, og få at verificerer

antagelserne, kræves flere undersøgelser. Ligeledes er det nødvendigt at undersøge hvorledes modellen kan anvendes

i praktisk eks. til målgruppe fokusering og markedsføring.