Sikring af fortidsminder

Nye regler i museumsloven for finan-siering af arkæologiske udgravninger iforbindelse med jordarbejde

KULTURARVSSTYRELSEN

Titel:Sikring af fortidsminder – Nye regler i museums-loven for finansiering af arkæologiske udgravningeri forbindelse med jordarbejder.

Udgivet af:Kulturarvsstyrelsen, Kulturministeriet 2003Slotsholmsgade 1, 3, 1216 København KTelefon: 7226 5100, Fax: 7226 5101Mail: kuas@kuas.dk, Web: www.kuas.dk

Redaktion: John Pind, Anne Nørgård Jørgensenog Birgitte Rønde Helsinghoff

Grafisk tilrettelæggelse: Kontrapunkt A/S

Tryksagen kan genbruges. Phønix-Trykkeriet A/S, Århus.

Oplag: 1.udgave, trykt i 70.000 eksemplarer

Printed in Denmark 2003

ISBN 87-91298-05-9

3

4

9

11

13

17

Indhold

IndledningHensigten med museumsloven

Museumsloven i praksisHvad er fortidsminder? Bygge- og anlægsvirksomhed Landbrug og skovdrift Råstofindvinding

Information på nettet

Oversigt over kulturhistoriske museer med arkæologiske ansvarsområder

Fortidsminder i byerne

Uddrag af museumsloven – kap.8

NORDI

SKMILJØMÆRKN

ING

Tryksag541 006

3

Indledning

Den 1. januar 2002 trådte en ny museumslov i kraft. Loven harbetydning for alle, der skal foretage jord- eller anlægsarbejder iDanmark.

Med museumsloven indførtes nye finansieringsbestemmelser: Såfremt der er kulturlevn på et givent areal, skal den, der fore-tager jord- eller anlægsarbejdet, finansiere en eventuel arkæo-logisk udgravning. Undtaget herfra er dog kulturlevn fundetved almindeligt landbrugs- og skovbrugsarbejde.

Hensigten med museumsloven• At skabe større hensyn til kultur-

arven i den fysiske planlægning ogved konkrete anlægs- og jord-arbejder.

• At omlægge principperne for hvemder finansierer de arkæologiskeundersøgelser.

• At der så tidligt i planarbejdet sommuligt skabes kendskab til fortids-minder, deres udbredelse, be-varingstilstand og videnskabeligeværdi, så bygherre og anlægsmyn-dighed bedre kan foretage priorite-ringer for byggearealerne.

• At arkæologiske undersøgelser kanindgå som en naturlig del af denfysiske planlægning, så risikoen forforsinkelser af anlægsarbejder mini-meres.

• At arealer, der indeholder væsentligefortidsminder, kan friholdes.

De nye finansieringsbestemmelser

De nye finansieringsbestemmelser,som er beskrevet i dette hæfte, trådtei kraft 1. januar 2003.

4

Museumsloven i praksis

Mulden og undergrunden rummer ofte uerstattelige fortids-minder – også benævnt arkæologiske levn eller kulturlevn –som kan give os en værdifuld indsigt i livet og dagligdagen i Danmark gennem de sidste 15.000 år.

Hvad er arkæologiske levn? Fortidsminder kan være synlige i formaf f.eks. gravhøje, borge og kirker, mende kan også være skjulte i form afgravfund, hustomter, kældre elleraffaldsgruber, eller vise sig som sporefter mange andre aktiviteter.

Finder man under jordarbejde sten-samlinger, mørke spor i undergrun-den eller lignende, kan disse væretegn på, at jorden rummer arkæologi-ske levn. Fortidsminder er altså ikkealtid umiddelbart synlige.

Er man usikker på, om der er fortids-minder på et konkret areal, kan manforud for et jordkøb, bygge- og anlægs-arbejde eller anden aktivitet, der med-fører jordarbejde, kontakte det lokalemuseum, der har oplysninger omkendte fortidsminder i Danmark.

Museumsloven beskytter kulturlevn,og det er ikke lovligt at fjerne ellerødelægge væsentlige kulturlevn iDanmark, uden der er foretaget en for- udgående undersøgelse eller registre-ring udført af fagfolk.

Hvorvidt et fortidsminde er væsentligtog dermed bevarings- eller registre-ringsværdigt afgøres af det lokale kul-turhistoriske museum i samarbejdemed Kulturarvsstyrelsen (se side 10-11for nærmeste arkæologisk ansvarligemuseum).

Bygge- og anlægsvirksomhedAllerede i høringsfasen i forbindelsemed kommuneplaner, lokalplaner o. lign. skal kommunen inddrage detlokale arkæologisk ansvarlige museum,således at museet kan foretage en arkivalsk kontrol, der sikrer, at dertages hensyn til forekomsten af for-tidsminder i den videre planlægning.Senest i forbindelse med udstedelse afbyggetilladelse skal kommunen under-rette museet om tilladelsen, samtunderrette bygherren om museums-lovens bestemmelser.

Ved køb af større arealer kan købermed fordel via sælger henvende sig tildet lokale museum for at få informa-tion om eventuelle fortidsminder på

5

arealet. Desuden kan sælger forud foret salg bede museet om en arkæolo-gisk undersøgelse af området for at fåkortlagt mulige skjulte fortidsminder.

På samme måde kan bygherren forudfor byggeriet anmode det lokalearkæologisk ansvarlige museum omen udtalelse om mulige fortidsminderpå arealet. Museets udtalelse baseres i første omgang på arkivalsk kontrol,og vil indeholde en vurdering af risi-koen for ødelæggelse af væsentlige for-tidsminder. Fra museet modtager ensådan anmodning, har museet fireuger til at udarbejde en besvarelse;ved større forundersøgelser dog seksuger. Skønnes det, at den arkivalskekontrol ikke i sig selv giver museet etrimeligt grundlag for at fremkommemed en vurdering, forelægger museetsagen for Kulturarvsstyrelsen, som påbaggrund af museets indstilling ogbudget vurderer behovet for en arkæo-logisk forundersøgelse.

Ved mindre forundersøgelser, hvor detsamlede planareal er under 5.000 m2,

6

afholder museet udgifterne til denarkivalske kontrol og forundersøgelse.Ved større forundersøgelser samt vedforundersøgelser i de middelalderligebykerner afholdes udgifterne af byg-herren. En arkæologisk forundersøgelseer frivillig; igangsættelse af en sådanundersøgelse forudsætter derfor denanlægsansvarliges accept.

Formålet med forundersøgelsen er atskabe overblik over eventuelle fortids-minder af væsentlig interesse på area-let. Museets udtalelse bør ses som ettilbud, der giver bygherren mulighedfor at tilrettelægge sit anlægsarbejde,så udgifter til større arkæologiskeudgravninger undgås eller mindskes,samt at risikoen for en forsinkelse afbyggeriet minimeres.

Findes der i forbindelse med anlægs-arbejde spor af fortidsminder, f.eks.stensamlinger eller mørke spor iundergrunden, skal den del af arbej-det, der berører fortidsmindet, straksindstilles, og det lokale arkæologiskansvarlige museum kontaktes. Efterindstilling fra det lokale museum vur-derer Kulturarvsstyrelsen, hvorvidt der

skal foretages en arkæologisk under-søgelse, eller om byggeriet kan fort-sætte. Udgiften til denne undersøgelseafholdes af bygherre. Udgifterne afhol-des dog af Kulturarvsstyrelsen, hvisdet lokale museum i en forud for pro-jektet bestilt udtalelse har meddelt, atder ikke var fortidsminder af væsent-lig interesse på arealet.

I særlige tilfælde kan Kulturarvsstyrel-sen yde tilskud til privates udgifter tilstørre forundersøgelser og arkæologi-ske udgravninger.

Meromkostninger i forbindelse medanlægsforsinkelser, som de arkæologi-ske undersøgelser kan påføre bygherre,dækkes ikke af museumslovensbestemmelser.

Landbrug og skovdriftI forhold til den hidtidige lovgivningrummer den nye museumslov ikke storeændringer for landbrug og skovdrift.

Støder man på fortidsminder underjordarbejde i landbruget eller skov-driften, skal man henvende sig til detlokale arkæologisk ansvarlige museum.Såfremt fortidsminderne dukker op i forbindelse med lodsejers normaleog uændrede drift, påhviler finansie-ringen af den efterfølgende arkæologi-ske udgravning ikke lodsejer.

Når man ved skovrejsning får tilskudtil tilplantning, informeres man sam-tidigt om, hvordan man skal forholdesig i forhold til kulturhistoriske levn

Museerne

Museer med arkæologiske ansvars-områder gennemgår planmateriale, tilladelser og anmeldelser, besvarerforespørgsler, forhandler med amter,kommuner og bygherrer, samt gen-nemfører de nødvendige arkæologiskeundersøgelser.

på området. Forundersøgelsen skalikke betales af skovrejseren. En even-tuel efterfølgende udgravning kan dogkræves delvist finansieret af lodsejer;her vil udgiften for lodsejer maksi-malt kunne udgøre det, der svarer til5 % af anlægsomkostningerne.

Ved bygge- og anlægsarbejder – f.eks.bygning af stalde o. lign. – følges dealmindelige regler for bygge- oganlægsarbejde. Udgiften til en for-undersøgelse påhviler således bygher-ren, hvis det berørte areal er over5.000 m2. Ligeledes påhviler det lods-ejer (eller bygherre) at finansiere eneventuel efterfølgende arkæologiskudgravning.

Det er muligt inden for landbrug ogskovdrift at opnå erstatning for tab afafgrøde forårsaget af den arkæologiskeudgravning, såfremt der er tale om tabved uændret og fortsat drift.

Ved ændring af jordbehandling, f.eks.fra almindelig pløjning til dybde-

pløjning (der har en markant destruk-tiv effekt på kulturlevn), kan man omkostningsfrit henvende sig til det lokale kulturhistoriske museum og anmode om en udtalelse og eventuel forundersøgelse af arealet.

RåstofindvindingDet anbefales at få foretaget en forun-dersøgelse, idet det mindsker risikoenfor, at der findes hidtil ukendte for-tidsminder under indvindingen.Forundersøgelsen er frivillig. Forun-dersøgelse og eventuel udgravningbekostes af råstofindvinderen.

Har man ikke fået foretaget en for-undersøgelse, og der under indvindin-gen dukker arkæologiske levn op, skalman henvende sig til det lokale,arkæologisk ansvarlige museum. Detkan medføre, at indvindingen midler-tidigt indstilles. Eventuelle tab, der føl-ger heraf, står for indvinderens regning.

Forundersøgelsen bør betragtes somen forsikring: Hvis en frivillig forun-dersøgelse har erklæret et areal for“fortidsmindefrit”, og der alligeveldukker nye fortidsminder op underindvindingen, bliver den efterfølgendearkæologiske udgravning omkost-ningsfri for indvinderen.

Der er i forbindelse med loven etable-ret en tilskudsordning til råstofindvin-derens udgifter til større forunder-søgelser og egentlige udgravninger.Ordningen administreres afKulturarvsstyrelsen.

7

Kulturarvsstyrelsen

Kulturarvsstyrelsen har det centraleansvar og udarbejder retningslinjer forden samlede arkæologiske virksom-hed i Danmark. Den overordnede pri-oritering af de enkelte undersøgelses-opgaver, herunder også de økonomiskerammer, godkendelsesprocedurer, tilsyn med undersøgelserne og denøkonomiske styring, foretages afKulturarvsstyrelsen.

Den intensive udnyttelse og beboelseaf jorden i Danmark gennem årtusin-der betyder, at landet er usædvanligtrigt på fortidsminder.

På www.dkconline.dk, Det Kultur-historiske Centralregister, har alleadgang til information om kendte ogvæsentlige fortidsminder i Danmark.I 2003 påbegyndes opbygningen af en

hjemmeside over særligt bevarings-værdige kulturarvsarealer i Danmark,www.kulturarvsarealer.dk. Hjemme-siden indeholder informationer omarealernes beliggenhed og udbredelse. Hjemmesiderne www.dkconline.dk,www.kulturarvsarealer.dk ogKulturarvsstyrelsens hjemmeside,www.kuas.dk, kan med fordel besøges,før jordkøb, bygge- og anlægsvirksom-hed eller andet jordarbejde går i gang.

Der dukker hele tiden kulturlevn opover det meste af Danmark – også iområder, der i arkæologisk forstandhidtil har været ukendte. Et områdekan godt have fortidsminder, selv omdet ikke er markeret som særligt beva-ringsværdigt eller har indikation forfortidsminder. Her er det vigtigt, atman kontakter det lokale arkæologiskansvarlige museum for yderligereoplysninger.

9

Sølvskat fra SkovvangI 1997 fandtes en sølvskat fra vikingetiden ved Skovvang på Bornholm, hvor den oprindeligt var

blevet gemt i årene omkring 1020 e.Kr. Skatten var delvist pløjet i stykker, men ved den efter-

følgende arkæologiske udgravning fandtes den nederste del af et lerkar sammen med resten af

sølvet. (Foto: Kit Weiss)

Information på nettet

For at gøre arbejdet med at planlægge jordarbejder iDanmark nemmere, lægger Kulturarvsstyrelsen oplysningerom fortidsminder på internettet.

Internetlinks

www.kuas.dkwww.kulturarvsarealer.dkwww.dkconline.dk

10

JyllandASR Den Antikvariske Samling,

Overdammen 12, 6760 RibeDJM Djurslands Museum,

Søndergade 1, 8500 GrenåEBM Ebeltoft Museum,

Juulsbakke 1, 8400 EbeltoftESM Esbjerg Museum,

Torvegade 45, 6700 EsbjergFHM Forhistorisk Museum,

Moesgård, 8270 HøjbjergHAM Haderslev Museum,

Dalgade 7, 6100 HaderslevHBV Museet på Sønderskov,

Sønderskovgårdsvej 2, 6650 BrørupHEM Herning Museum,

Museumsgade 35, 7400 HerningHOL Holstebro Museum,

Museumsvej 2, 7500 HolstebroHOM Horsens Historiske Museum,

Sundvej 1A, 8700 HorsensKHM Kulturhistorisk Museum,

Stemannsgade 2, 8900 RandersMHMMorslands Historiske Museum,

Dueholm Kloster, 7900 Nykøbing MMKH Museet på Koldinghus,

6000 KoldingRIM Ringkjøbing Museum,

Herningvej 4, 6950 RingkøbingSBM Skanderborg Museum,

Adelgade 5, 8660 SkanderborgSIM Silkeborg Museum,

Hovedgården, 8600 SilkeborgSKJ Skjern-Egvad Museum,

Tværgade 2, 6900 SkjernSMS Skive Museum, Arkæologisk Afdeling,

Østerrisvej 15B, 7840 HøjslevTHY Museet for Thy og Vester Hanherred,

Mellemvej 18, Vang, 7700 ThistedVAM Varde Museum,

Lundvej 4, 6800 VardeVHM Vendsyssel historiske Museum,

Museumsgade 3, 9800 HjørringVKH Vejle Museum,

Flegborg 18, 7100 VejleVMÅ Vesthimmerlands Museum,

Søndergade 44, 9600 AarsVSM Viborg Stiftsmuseum,

Hjultorvet, 8800 ViborgÅHM Aalborg Historiske Museum,

Algade 48, 9000 Aalborg

Sjælland og BornholmBMR Bornholms Museum,

Sct. Mortensgade 29, 3700 RønneFMN Falsters Minder,

Færgestræde, 4800 Nykøbing FFRM Frederiksværkegnens Museum,

Jernbanegade 4, 3300 FrederiksværkGIM Gilleleje Museum,

Vesterbrogade 56, 3250 GillelejeHØM Hørsholms Egns Museum,

Sdr. Jagtvej 2, 2970 HørsholmKAM Kalundborg og Omegns Museum,

Adelgade 23, 4400 KalundborgKBM Københavns Bymuseum,

Absalonsgade 3, 1507 København VKØM Køge Museum,

Nørregade 4, 4600 KøgeLFS Lolland-Falsters Stiftsmuseum,

Museumsgade 1, 4930 MariboMFG Museet Færgegården,

Færgelundsvej 1, 3630 JægersprisMHO Museet for Holbæk og Omegn,

Klosterstræde 18, 4300 HolbækNFH Nordsjællandsk Folkemuseum,

Sophienborg, Sophienborgalle 9, 3400 Hillerød

NÆM Næstved Museum, Ringstedgade 4, 4700 Næstved

OHM Odsherreds Museum, Kirkestræde 12, 4500 Nykøbing Sj.

ROM Roskilde Museum, Sct. Ols Gade 15, 4000 Roskilde

SMV Sydsjællands Museum, Slotsruinen 1, 4760 Vordingborg

SVM Sydvestsjællands Museum, Arkæologi, Storgade 17, 4180 Sorø

TAK Museet på Kroppedal, Vridsløsestræde 8, 2620 Albertslund

FynKTM Kerteminde Museum,

Langgade 8, 5300 KertemindeLMR Langelands Museum,

Jens Winthersvej 12, 5900 RudkøbingOBM Odense Bys Museer,

Jernbanegade 15, 5000 Odense CSMT Samsø Museum,

Museumsvej 10, Tranebjerg, 8305 SamsøSOM Svendborg og Omegns Museum,

Grubbemøllevej 13, 5700 Svendborg

11

VHM

ÅHMTH Y

VM ÅMHM

SM S

VSM

KHMDJM

EBM

FHMSIM

SBM

H O M

H EMRIM

SKJ

VAM

ESM

VKH

H BV

M KH

H AM

ASR

H O L

SM T

KTM

O BM

SO M

LM R

O HMFRM

G IM

BM R

N FH

H Ø M

KBMTAK

M FG

MH OKAMRO M

KØ MSVM

N Æ M

SMV

FM NLFS

Statsanerkendte kulturhistoriske

museer med arkæologiske ansvarsområder

13

Middelalderbyen ligger ofte i kernenaf de nuværende byer. Her findes somregel meget tykke kulturlag, dvs. lagmed spor fra menneskelig aktivitet.Kulturlagene består af en blanding afaffald og bygningsrester. Ved hjælp afdette materiale er det i vid udstræk-ning muligt at afdække dagligliv ogforandringer i byerne gennem hen ved1000 år. De oplysninger, der kommerfrem, giver andre typer information,end dem man kender fra samtidigeskriftlige kilder, og de udgør derfor et vigtigt supplement til et nuanceretbillede af byhistorien.

De middelalderlige kulturlag er ikkefredede i Danmark, som det er tilfæl-det i flere af vore nabolande, men debetragtes dog som særligt bevarings-værdige kulturværdier af national

betydning. Ved bygge- og anlægsarbej-der, der ofte er meget omfangsrige,ødelægges kulturlagene, idet man vedfundering til nye bygninger ofte gra-ver alle kulturlagene bort. Derfor skalder forud for bygge- og anlægsarbejdeforetages en arkæologisk dokumenta-tion af de lag og bygningsrester, dervil blive destrueret som følge af jordar-bejdet.

Det lokale arkæologisk ansvarligemuseum afgør, om der er kulturlag påstedet. Såfremt museet finder, at derer kulturlag, indstiller museet sagentil Kulturarvsstyrelsen, der afgør, omdet er nødvendigt at foretage enarkæologisk udgravning. Antallet afarkæologiske udgravninger i Danmarkafspejler ofte landets samlede bygge-og anlægsaktivitet.

Fortidsminder i byerne

70 danske byer rummer levn fra middelalderen – tiden fraca. 1050 til 1536 e.Kr. Enkelte kan endda føres tilbage tilvikingetiden (775-1050 e.Kr.).

Byudgravning i Aalborg I Aalborg har man udgravet dele af et gråbrødrekloster. Her er det en formodet kælder til

gråbrødreklostret i Roldgyde udgravet i 1978. Billedet er en fin illustration af byudgravningernes

vilkår, hvorved man brik for brik som i et puslespil afslører byens forhistorie.

(Foto: Aalborg Historiske Museum).

14

Den nye museumslov har bl.a. til hen-sigt at undgå unødigt kostbare udgrav-ninger og i samarbejde med bygherrenat finde alternative bygningskonstruk-tioner, som kun berører en beskedendel af de ældste kulturlag. Dermed bli-ver det til en vis grad muligt at bevarehistorien på stedet, samtidigt med atbyudviklingen i den centrale del afvore ældste byer ikke standses.

De oplysninger, man kan hente i kulturlagene under byens centrum, stammer bl.a. fra klostre, kirkegårde, markedspladser, beboelser, veje, kloaksystemer og dynger af affald,som ofte rummer meget velbevaredeorganiske materialer som f.eks. læder,træ, benaffald og madvarer.

Byudgravning i Ribe I 1999-2000 foretog Den AntikvariskeSamling i Ribe landets til dato størstemiddelalderudgravning i centrum afDanmarks ældste by. Undersøgelsenvar foranlediget af et privat byggeri afejerlejligheder med en tilhørende par-keringskælder. Byggeriet medførtebortgravning af et tre meter tykt kul-turlag fra tidlig middelalder til 1600-tallet – i alt 7000 kubikmeter jord.

Ved udgravningen fandt man dele aflandets første gråbrødrekloster, der ergrundlagt i Ribe i 1232. Klosterbygnin-gerne har været i mindst to stokværkog rummede bl.a. køkken med kaminog opvarmede rum. Syd for klosterbyg-ningerne og klostermuren lå de verds-lige bygninger, der bestod af huse afbindingsværk med gulve af ler ellertræ. I tilknytning hertil fandtes ovneog tykke affaldslag fra husholdnings-eller håndværksaktivitet, som smed-ning og bronzestøbning. Et enkelt vel-haverhus, et hus med kælder og gavl-huse fra 1500-tallet var nogle af demange anlæg, man registrerede.

Fundmaterialet fra udgravningen ermeget stort og fortsat under bearbejd-ning. Udover et omfattende ben- ogkeramikmateriale er der bl.a. fundetmønter, kamme, spænder, forgyldtebeslag og smykker.

Byudgravning i RibeI 1999-2000 foretog Den Antikvariske Samling i Ribe landets hidtil største middelalderudgrav-

ning i centrum af Danmarks ældste by. På billedet ser man en del af udgravningen med bl.a.

sandfundamenterne til nogle af gråbrødreklosterets bygninger. Klostret, der var på størrelse med

en stor herregård, fortsætter ind under bygningerne øverst til højre i billedet.

(Foto: Den Antikvariske Samling i Ribe).

Læs mere på:

www.kuas.dk, f.eks. rapporten ‘Førlandskabets erindring slukkes – statusog fremtid for dansk arkæologi’.

16

§ 23. Kulturministeren og de stats-lige og statsanerkendte museer skalgennem samarbejde med plan- ogfredningsmyndighederne virke for, at væsentlige bevaringsværdier sikresfor eftertiden.

Stk. 2. Planmyndighederne skal ind-drage vedkommende statslige ellerstatsanerkendte kulturhistoriske mus-eum, når der udarbejdes en region-plan, kommuneplan eller lokalplan,der berører bevaringsværdier.

Stk. 3. Museerne foretager arkivalskkontrol i høringsfasen vedrørendeoffentliggjort planmateriale og kangennemføre undersøgelses- og doku-mentationsopgaver inden for deresansvarsområde med henblik på at sikre,at der i planmaterialet tages hensyntil forekomsten af væsentlige beva-ringsværdier.

Stk. 4. Kulturministeren underretterplanmyndighederne om forekomstenaf væsentlige bevaringsværdier, derhar betydning for planlægningen.

§ 24. Kommunalbestyrelsen og amtsrådet skal underrette vedkom-mende kulturhistoriske museumsenest samtidig med, at der meddelesbyggetilladelse, tilladelse til råstofind-vinding eller dispensation fra fortids-mindebeskyttelseslinjen efter natur-beskyttelsesloven.

Stk. 2. Ved meddelelse om byggetilla-delse skal kommunalbestyrelsenunderrette ansøgeren om indholdet idenne lovs §§ 25-27.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen under-retter vedkommende kulturhistoriskemuseum om modtagne anmeldelser af nedrivninger eller andre bygge-arbejder, der vil medføre afgørendeændring i brug eller funktion af bygninger, bebyggelser eller andre kulturlevn.

§ 25. Bygherren eller den, for hvis regning et jordarbejde skaludføres på landjorden, kan forud forigangsætning af arbejdet anmode ved-

Uddrag af museumsloven

Lov nr. 473 af 7. juni 2001

Uddrag af Kapitel 8

Sikring af kultur- og naturarven i forbindelse med den fysiske planlægning og for-beredelse af jordarbejder m.v., herunder arkæologiske og naturhistoriske under-søgelsesopgaver i tilknytning hertil

17

kommende kulturhistoriske museumom en udtalelse.

Stk. 2. Når museet har modtaget enanmodning, skal det fremkomme meden udtalelse med stillingtagen til,hvorvidt det arbejde, som anmodnin-gen vedrører, indebærer en risiko forødelæggelse af væsentlige fortidsmin-der. Såfremt museet vurderer, at ensådan risiko foreligger, skal sagen fore-lægges kulturministeren. Den nævnteudtalelse skal endvidere tilkendegive,hvorvidt det i givet fald vil være nød-vendigt at gennemføre en arkæologiskundersøgelse m.v., jf. § 27, stk. 3-10.

Stk. 3. Museet fremsender sin udtalelsetil bygherren eller den, for hvis regning et jordarbejde skal udføres,senest 4 uger efter, at anmodningen er modtaget. Såfremt det på grund af jordarbejdets omfang er nødvendigt atgennemføre større forundersøgelser,jf. § 26, stk. 2, kan museets svarfristforlænges til 6 uger.

§ 26. Det kulturhistoriske museumafholder udgiften til arkivalsk kontrolog en eventuel mindre forundersøgelse,der er nødvendig som grundlag formuseets udtalelse, jf. § 25.

Stk. 2. Ved gennemførelse af en størreforundersøgelse afholdes udgiften afden, for hvis regning et jordarbejdeskal udføres. Arbejdet kan først iværk-sættes efter samtykke fra den pågæl-dende. Kulturministeren kan i særligetilfælde yde tilskud til en sådan for-

undersøgelse. Såfremt årsagen til for-undersøgelsen er jordarbejde i forbin-delse med erosion eller jordarbejdeudført som led i dyrkning af alminde-lige landbrugsafgrøder eller som led i almindelig skovdrift, afholdes udgif-ten til forundersøgelsen af kulturmini-steren. For så vidt angår tilfælde, hvordriften forestås af en statslig eller kommunal myndighed, afholdes udgif-ten dog af vedkommende myndighed.

Stk. 3. Kulturministeren kan fastsættenærmere regler om de forundersøgel-ser, som museerne gennemfører efterstk. 1 og 2.

§ 27. Den arkæologiske kultur-arv omfatter spor af menneskelig virk-somhed, der er efterladt fra tidligeretider, dvs. strukturer, konstruktioner,bygningsgrupper, bopladser, grave oggravpladser, flytbare genstande ogmonumenter og den sammenhæng,hvori disse spor er anbragt.

Stk. 2. Findes der under jordarbejdespor af fortidsminder, skal arbejdetstandses, i det omfang det berører for-tidsmindet. Fortidsmindet skal straksanmeldes til kulturministeren ellerdet nærmeste statslige eller statsaner-kendte kulturhistoriske museum.Fundne genstande, der ikke er danefæ,jf. § 30, stk. 1, skal efter anmodningfra kulturministeren eller det pågæl-dende kulturhistoriske museumafleveres til vedkommende statsligeeller statsanerkendte museum, såledesat det indgår i museets samling.

18 (Foto: Thomas Pedersen)

Stk. 3. Kulturministeren beslutter snarest, om arbejdet kan fortsætte,eller om det skal indstilles, indtil derer foretaget en arkæologisk under-søgelse, eller indtil spørgsmålet omerhvervelse efter stk. 8 er afgjort.Senest 1 år efter, at anmeldelsen ermodtaget, kan arbejdet genoptages,medmindre kulturministeren har afgivet indstilling om erhvervelse affortidsmindet efter stk. 8.

Stk. 4. Udgiften til den arkæologiskeundersøgelse afholdes af den, for hvisregning jordarbejdet skal udføres.

Stk. 5. Udgiften afholdes dog af kultur-ministeren, såfremt

1) årsagen til undersøgelsen er erosioneller jordarbejde i forbindelse hermedeller jordarbejde udført som led idyrkning af almindelige landbrugsaf-grøder eller som led i almindelig skov-drift, medmindre driften forestås af enstatslig eller kommunal myndighed, ihvilke tilfælde udgiften afholdes afvedkommende myndighed,

2) det kulturhistoriske museum i ud-talelsen efter § 25 har oplyst, at jordar-bejdet ikke vil indebære en risiko forødelæggelse af væsentlige fortidsmin-der, eller

3) fortidsmindet fredes efter lov omnaturbeskyttelse eller erhverves med henblik på bevaring på stedetefter stk. 8.

Stk. 6. Kulturministeren kan i særlige

tilfælde yde tilskud til udgifter tilarkæologiske undersøgelser, der gen-nemføres efter stk. 3, jf. stk. 4.

Stk. 7. Private grundejeres tab ved ikkeat kunne fortsætte den hidtidige drift,mens undersøgelsen foretages, ellerindtil spørgsmålet om erhvervelseefter stk. 8 er endeligt afgjort, erstat-tes af kulturministeren. Kan der ikkeopnås enighed om erstatningen, fast-sættes denne af den taksationskom-mission, der er nævnt i naturbeskyttel-sesloven.

Stk. 8. Finder kulturministeren, at detpågældende fortidsminde bør bevarespå stedet for eftertiden, kan kulturmi-nisteren erhverve fortidsmindet ogeventuelt omkringliggende areal.Erhvervelsen kan ske ved ekspropriationefter reglerne i lov om fremgangs-måden ved ekspropriation vedrørendefast ejendom.

Stk. 9. Kulturministeren eller den, kul-turministeren bemyndiger hertil, hartil enhver tid uden retskendelseadgang til steder, hvor der foretagesjordarbejder, og hvor der fremkommerfund eller under arbejder kan formo-des at fremkomme fund som nævnt istk. 1. Legitimation skal forevises påforlangende. Politiet yder nødvendigbistand til at udnytte adgangsretten.

Stk. 10. Kulturministeren kan fastsættenærmere regler om den arkæologiskeundersøgelsesvirksomhed efter stk. 3og om gennemførelse af bestemmel-serne i stk. 4-6.

Sikring af fortidsminderNye regler i museumsloven for finansiering af arkæologiskeudgravninger i forbindelse med jordarbejde

Museumsloven fra 2002 indeholder nye regler for finansie-ring af arkæologiske undersøgelser ved jord- og anlægsar-bejder. Dette hæfte handler om, hvordan:

• den danske kulturarv registreres og bevares for eftertiden• arkæologiske undersøgelser kan indgå som en naturlig

del af den fysiske planlægning, så risikoen for forsinkelser af anlægsarbejder minimeres

• ekstra udgifter til nødvendige arkæologiske undersøgelser undgåes

Kulturarvsstyrelsen er oprettet 1. januar 2002 og har bl.a. tilopgave at varetage Kulturministeriets myndighedsopgaverpå det arkæologiske område.

KULTURARVSSTYRELSEN

SLOTSHOLMSGADE 1

1216 KØBENHAVN K

TELEFON 72 26 51 00

kuas@kuas.dk

www.kuas.dk