skitseprojekt regional stormflods- sikring...

SKITSEPROJEKT

REGIONAL STORMFLODS-

SIKRING VED KRONPRINS

FREDERIKS BRO

Til

Roskilde Kommune og Frederikssund Kommune

Dokumenttype

Rapport

Dato

December 2014

SKITSEPROJEKT

REGIONAL STORMFLODSSIKRING VED KRONPRINS

FREDERIKS BRO

Rambøll

Hannemanns Allé 53

DK-2300 København S

T +45 5161 1000

F +45 5161 1001

www.ramboll.dk

Revision 0

Dato 15-12-2014

Udarbejdet af PTV

Kontrolleret af MTHB

Godkendt af MTHB

Beskrivelse Skitseprojekt - Regional stormflodssikring ved Kron-

prins Frederiks bro

Ref. 1100014212-06-001

Regional stormflodssikring ved Kronprins Frederiks Bro

1100014212-06-001

INDHOLD

1. Indledning 1 1.1 Baggrund for projektet 1 1.2 Sikringskoten 1 1.3 Vandstand syd for Kronprins Frederiks bro 1 2. Resumé 2 3. Baggrundsmateriale 3 4. Designbasis 4 4.1 Geotekniske forudsætninger 4 4.1.1 Foreliggende oplysninger 4 4.1.2 Jordbundsforhold 5 4.1.3 Funderingsforhold 5 4.1.4 Styrkeparametre 5 4.1.5 Dæmning 6 4.1.6 Signaturforklaring 7 4.2 Vandstand 7 4.3 Bølger 8 4.3.1 Bølgelastberegning 9 4.4 Is 10 5. Supplerende forundersøgelser 11 5.1 Supplerende geotekniske forundersøgelser 11 5.1.1 Begrundelse for omfanget af det geotekniske

forundersøgelsesprogram 11 5.2 Supplerende undersøgelser af bathymetri 11 6. Teknisk løsning 13 6.1 Højvandssikringsporte 13 6.1.1 Beskrivelse af forskellige alternativer for

højvandssikringsporte 14 6.1.2 Valg af løsning for højvandssikringsporte 16 6.1.3 Præsentation af skitseforslag for Moses-løsningen 17 6.1.4 Konstruktionsprincip for højvandssikringsporte (Moses-

løsningen) 18 6.1.5 Fundamenter 21 6.1.6 Inddæmmede områder 21 6.1.7 Udførelse af højvandssikringskonstruktionen 22 6.2 Højvandssikringsvægge 24 6.2.1 Stabilitet af dæmning med højvandssikringsvæg 26 6.2.2 Strømning i dæmning 28 6.2.3 Forhøjelse af højvandssikringsvæg til henholdsvis kote +2,7

og +3,1 m 31 6.2.4 Korrosion af spunsvæg 32 6.3 Vurdering af løsningens robusthed 32 6.3.1 Robusthed af kystsikringsvæg 32 6.3.2 Robusthed af højvandssikringsporte 32


1100014212-06-001

6.3.3 Robusthed sammenholdt med regional stormflodssikring

leveret af Grontmij til Roskilde kommune, 26. maj 2014 33 7. Drift- og vedligehold 34 7.1 Kystsikring på dæmning, langs strandvejen og langs

Færgelundsvej (spuns) 34 7.1.1 Eftersyn 34 7.1.2 Vedligeholdelsesstrategi 34 7.2 Højvandssikringsporte 34 7.2.1 Afprøvning og eftersyn 34 7.2.2 Planlagte driftsarbejder 34 7.2.2.1 Udskiftning af offeranoder 34 7.2.2.2 Demontering og kontrol af højvandssikringsport 35 7.3 Betonfundament 35 7.3.1 Eftersyn 35 7.3.2 Planlagte driftsarbejder 35 7.3.2.1 Udskiftning af anoder 35 7.4 Inddæmmet areal (tværafstivet spuns) 35 7.4.1 Eftersyn 35 7.4.2 Planlagte driftsarbejder 35 7.4.2.1 Udskiftning af anoder 35 7.5 Mekaniske og elektriske installationer 35 7.5.1 Eftersyn 35 7.5.2 Planlagte driftsarbejder 36 8. Anlægsoverslag og driftsomkostninger 37 8.1 Anlægsoverslag 37 8.1.1 Forberedende arbejder 37 8.1.2 Højvandssikringsporte – Forudsætninger 37 8.1.3 Inddæmmet område ved brofæste – Forudsætninger 39 8.1.4 Højvandssikringsvægge – Forudsætninger 39 8.1.5 Anlægsomkostninger 39 8.1.6 Omkostninger til supplerende forundersøgelser 40 8.2 Driftsomkostninger 41 9. Påvirkning af området nord for Kronprins frederiks bro 43 10. Naturmæssige forhold 45 10.1 Natura 2000 Lovgivning 45 10.2 Projektbeskrivelse for højvandssikringsanlæg 46 10.3 Klimaforandringer 46 10.4 Eksisterende naturforhold 47 10.4.1 Hydrologiske forhold i Roskilde Fjord 47 10.4.2 Sandbanker (1110) 50 10.4.3 Mudder- og sandflader, der er blottet ved ebbe (1140) 50 10.4.4 Kystlaguner og strandsøer (1150) 50 10.4.5 Bugter (1160) 51 10.4.6 Enårig vegetation på stenede strandvolde (1210) 51 10.4.7 Flerårig vegetation på stenede strande (1220) 51 10.4.8 Kystklint eller -klippe (1230) 51 10.4.9 Vegetation af kveller eller andre enårige strandplanter mv.

(1310) 51 10.4.10 Strandeng (1330) 51 10.4.11 Fugle 51 10.4.11.1 Ynglefugle 52 10.4.11.2 Trækfugle 52 10.5 Væsentlighedsvurdering 53 10.5.1 Påvirkning i anlægsfasen 53


1100014212-06-001

10.5.1.1 Det marine område 53 10.5.1.2 Påvirkning på land 54 10.5.1.3 Fugle 54 10.5.1.4 Samlet vurdering 55 10.5.2 Påvirkning i driftsfasen 55 10.5.2.1 Modellering af vandstand 56 10.5.2.2 Det marine og kystnære område 56 10.5.2.2.1 Påvirkning af hydrologiske forhold 56 10.5.2.2.2 Påvirkning af naturtyper 57 10.5.2.3 Fugle 58 10.5.3 Kumulative forhold 59 10.5.4 Samlet væsentlighedsvurdering 59 11. Myndighedsbehandling og planlægning 60 11.1 Proces med Kystdirektoratet 63 11.2 Foreløbig VVM-screening 64 12. Tidsplan 65 13. Referencer 66

BILAG

Bilag 1 Kort over oversvømmelsesgraden

Bilag 2 Skitseforslag for højvandssikringsporte

Bilag 3 Tegninger

Bilag 4 Tidsplan


1100014212-06-001

1 af 66

1. INDLEDNING

Dette skitseprojekt er udarbejdet af Rambøll for Roskilde og Frederikssund Kommune og omfatter

beskrivelse og vurdering af en regional sikring mod oversvømmelse af Roskilde Inderfjord ved

Kronprins Frederiks Bro ved Frederikssund. Den regionale sikring består af højvandssikringsporte

placeret umiddelbart nord for gennemløbet i Kronprins Frederiks Bro samt højvandssikringsvæg-

ge på dæmningen og langs kysterne nordøst og nordvest for broen. Konstruktionernes funktion

er at lukke for gennemstrømning ved Kronprins Frederiks Bro, således at vandstanden syd for

broen ikke overstiger et fastlagt niveau. I rapporten beskrives blandt andet de tekniske løsninger

samt konsekvenserne for vandstand og miljø, og der opstilles slutteligt et anlægsoverslag og

tidsplan for processen frem til færdigt anlæg.

1.1 Baggrund for projektet

Stormen ”Bodil” skabte i december 2013 oversvømmelser og stormflodsskader på Sjællands

nordkyst og i Roskilde Fjord/Isefjord. Den højeste vandstand blev i Roskilde målt til 2,06 m over

dagligt vande, hvilket førte til oversvømmelser på store områder med omfattende skader til føl-

ge. I særlig grad blev de lavtliggende boligområder i Jyllinge Nordmark ramt af oversvømmelser,

men også områder i Roskilde Inderfjord var berørt.

Selvom stormfloden i forbindelse med ”Bodil” var en ekstremsituation, der forekommer ganske

sjældent med dagens klima, kan tilsvarende vandspejlsniveauer i fremtiden forventes at fore-

komme med øget hyppighed, som følge af klimaforandringer og deraf betingede havvandsstig-

ninger.

Rambøll har på denne baggrund foreslået en løsning med højvandssikringsporte ved Kronprins

Frederiks Bro i Frederikssund til højvandssikring af kysten og byerne langs den indre del af Ros-

kilde Fjord samt Frederikssund by.

1.2 Sikringskoten

Sikringskoten (kote til overside konstruktioner) er fastlagt på baggrund af anbefaling i ref. /5/ til

kote +2,6 m. Sikringskoten er fremkommet på baggrund af følgende beregning:

+2,1 (vandstand under stormen ”Bodil”) + 0,3 (havvandstigning) + 0,2 (bølgetillæg) = +2,6

Sidenhen er de forventelige klimabetingede vandstandsstigninger i havene justeret fra 0,3m til

0,7m i år 2100, jf. ref. /2/. Samtidig viser beregninger i denne rapport, at bølgetillægget ved

broen er ca. 0,3m. Derfor har bygherren ønsket, at denne rapport yderligere belyser konsekven-

serne for anlægsoverslaget ved at hæve sikringskoten til henholdsvis:



1.3 Vandstand syd for Kronprins Frederiks bro

Anlægget skal sikre, at vandstanden syd for Kronprins Frederiks bro ikke overstiger et bestemt

niveau. I denne rapport undersøges tre koter (+1,4; +1,6 og +1,75 m ), som vandstanden syd

for Kronprins Frederiks bro ikke må overstige.

Disse koter er defineret af bygherren på baggrund af tidligere udførte undersøgelser.


1100014212-06-001

2 af 66

2. RESUMÉ

Rambøll har indledningsvis vurderet de geotekniske og hydrologiske forhold i området med hen-

blik på at definere designbetingelser for anlægget.

Rambøll har på baggrund af en overordnet vurdering af forskellige tekniske løsninger foreslået et

anlæg bestående af følgende:

1. Ved brofagene ved Kronprins Frederiks bro etableres oplukkelige højvandssikringsporte be-

stående af hule stålporte forankret via en rotationsaksel til et betonfundament. Portene ligger

under normale forhold neddykket i fundamenterne i havbunden og åbnes ved at pumpe tryk-

luft ind i dem, således at vandet fortrænges, og derved hæves de alene ved hjælp af opdrift.

2. Højvandssikringsvægge udført som en spunsvæg placeret på dæmning og op langs kysten øst

og vest for fjorden.

Der er lavet en simulering af, hvorledes vandstandsforholdene nord for højvandssikringen vil

blive påvirket af, at portene lukkes ved en stormflodshændelse. Resultatet er, at vandstandsni-

veauet nord for højvandssikringen ikke vil blive påvirket af, at portene lukkes, og der stoppes for

vandgennemstrømningen.

Projektet er beliggende inden for Natura 2000-område N136, Roskilde Fjord og Jægerspris Nord-

skov, hvorfor der er udarbejdet en væsentlighedsvurdering for at belyse, om der er en potentiel

påvirkning af miljøet. I anlægsfasen forventes der ingen påvirkning, der i væsentlig grad kan

påvirke naturtyper og arter. I driftsfasen vil højvandssikringens begrænsning af vandstanden syd

for anlægget ikke betyde, at et væsentligt mindre areal af kystnære habitatsnaturtyper over-

svømmes. Derimod kan det ikke udelukkes, at de fremtidige midlertidige blokeringer af vandgen-

nemstrømningen kan have en påvirkning for naturtyperne i fjorden, da hyppigheden af blokerin-

gen vil stige kraftigt, som følge af klimabetinget vandstandsstigning. Samlet set vurderes det

derfor, at påvirkningen skal belyses yderligere ved en konsekvensvurdering.

Der er opstillet et anlægsoverslag for etablering af det samlede anlæg. Anlægsprisen er beregnet

for en sikringskote på +2,6 m, og ekstraomkostninger til etablering af en sikringskote på +2,7 og

+3,1 m er skønnet.

Anlægspris

Sikringskote +2,6 m ca. 130 mio. kr.

Sikringskote +2,7 m ca. 131 mio. kr. *)

Sikringskote +3,1 m ca. 135 mio. kr.*)

*) Anlægspris for sikringskote +2,7 og +3,1 m er beregnet på baggrund af grove skøn

Der er opstillet en tidsplan for processer efter nærværende skitseprojekt og frem til færdigt an-

læg. Tidsplanen indeholder bl.a. projektering, myndighedsbehandling og etablering af anlægget,

og det vurderes, at anlægget kan være i drift indenfor en periode på 5 år fra igangsætning af

næste fase.


1100014212-06-001

3 af 66

3. BAGGRUNDSMATERIALE

Som grundlag for dette skitseprojekt er der indhentet en række oplysninger om de eksisterende

forhold. Følgende relevant materiale er blevet indhentet og har dannet baggrund for udarbejdel-

sen af nærværende skitseprojekt:

- Tegninger af Kronprins Frederiks bro fra opførelsen i 1935 fra DanbroWeb

- Grundkort, matrikelkort, søkort og højdekurver fra Geodatastyrelsen

- Geotekniske data jf. afsnit 4.1.1

- Diverse referencer, jf. afsnit 13


1100014212-06-001

4 af 66

4. DESIGNBASIS

4.1 Geotekniske forudsætninger

4.1.1 Foreliggende oplysninger

Datagrundlaget til vurdering af jordbundsforholdende med tilhørende parametre beror på tilgæn-

gelige data fra:

- GEUS, hvor boringerne 551205.2, 551205.3 og 551205.4 er udført på vand og boring

192.9 er udført på land.

- Kronprins Frederiks bro, Boreundersøgelser fra 1933, Vejdirektoratets arkiv DanbroWeb.

Geologisk længdeprofil for Kronprins Frederiks bro.

- VVM Undersøgelse, Ny Forbindelse ved Frederikssund, Bilag nr. 4 Boringsoversigt, hvor

boringerne N2 (192.1320), N3 (551205.110), N4(551205.111) og N5(551205.112) er

udført på vand.

- Geologiske Profiler gennem danske Sunde og Fjorde fra 1937, Danmarks Geologiske Un-

dersøgelse, Ellen Louise Mertz.

Til vurdering af de geologiske jordbundsforhold er ovenstående kilder og datagrundlag blevet

anvendt.

Til vurdering af styrke- og deformationsparametre er de geotekniske boringer N2 (192.1320), N3

(551205.110), N4 (551205.111) og N5 (551205.112) blevet anvendt.

Figur 1: Placering af boringer fra GEUS

Datagrundlaget til vurdering af jordbundsforholdende samt parametrene for dimensionering af

højvandssikringsporte og højvandssikringsvægge på dæmningen ved Kronprins Frederiks bro

samt højvandssikringsvæggene langs Færgelundsvej og Strandvejen anses som ukomplet samt

risikofyldt, hvorfor jordbundsforholdende samt parametrene er skønnet forsigtigt. Disse skal do-

kumenteres ved egentlige geotekniske undersøgelser og i en geoteknisk parameterundersøgelse

iht. Eurocode 7.


1100014212-06-001

5 af 66

4.1.2 Jordbundsforhold

På baggrund af datagrundlaget er der opstillet generelle geologiske jordbundsprofiler, som er

vurderet repræsentativ for de pågældende delstrækninger nævnt i Tabel 1. Dybden er angivet

meter under terræn (m u.t.), hvilket ligeledes gælder fra havbund. Dybderne skal forstås som en

mægtighed af en aflejring.

Tabel 1: Jordbundsprofil for de pågældende delstrækninger

Delstrækning Jordart Aflejring Dybde *

[m]

Færgelundsvej Sand Postglaciale aflejringer 0 til 11

Ler Senglaciale smeltvandsaflejringer 11 til 14

Grus Glaciale smeltvandsaflejringer 14 til 20

Kalk Danien >20

Dæmning vest for Kron-

prins Frederiks Bro

Sand eller Skaller Postglaciale aflejringer 0 til 9

Gytje Postglaciale aflejringer 9 til 14

Sand Postglaciale aflejringer 14 til 18

Sand Senglaciale smeltvandsaflejringer 18 til 26

Moræneler Glaciale aflejringer 26 til 35

Porte ved Kronprins Fre-

deriks Bro





Dæmning øst for Kron-

prins Frederiks Bro





Strandvejen Sand Postglaciale aflejringer 0 til 5




* Dybderne skal aflæses som en mægtighed på en aflejring.

Ud fra de tilgængelige oplysninger afbildes en geologisk situation, hvor mægtigheden af de sæt-

ningsgivende jordlag er stor, 11-19 m.

Lignende jordbundsforhold er der truffet ved den gamle sydlige jernbaneforbindelse. For yderlige-

re detaljer henvises der til Geologiske Profiler gennem danske Sunde og Fjorde fra 1937, Dan-

marks Geologiske Undersøgelse skrevet af Ellen Louise Mertz.

4.1.3 Funderingsforhold

Projektets delstrækninger og konstruktionerne skal projekteres og udføres i henhold til Eurocode

7: Geoteknik – Del 1: Generelle regler. DS/EN 1997-1:2007 med tilhørende rettelsesblad DS/EN

1997-1/AC:2010 samt tillæg DS/EN 1997-1/A1:2014.

Hertil kommer nationale anneks DS/EN 1997-1 DK NA:2013. Delstrækningerne forventes at kun-

ne projekteres i geoteknisk kategori 2.

4.1.4 Styrkeparametre

Følgende forsigtigt skønnede karakteristiske styrkeparametre i Tabel 2 er vurderet til skitsepro-

jektet.


1100014212-06-001

6 af 66

Tabel 2: Skønnede karakteristiske styrkeparametre for de pågældende delstrækninger

Delstrækning Jordart Dybde * 𝛾𝑚/ 𝛾’ 𝜑𝑘’ ck’ cu,k

[m] [kN/m3] [°] [kN/m2] [kN/m2]

Færgelundsvej Sand 0 til 11 18/8 30 - -

Ler 11 til 14 20/10 25 5 75-100

Grus 14 til 20 20/10 32 - -

Kalk 20 til >20 21/11 40 - -

Dæmning vest for

Kronprins Frede-

riks Bro

Sand eller Skaller 0 til 9 18/8 33 0 -

Gytje 9 til 14 14/4 20 0 30-50

Sand 14 til 18 18/8 33 - -

Sand 18 til 26 19/10 33 - -

Ler 26 til 35 21/11 32 20 250

Porte ved Kron-

prins Frederiks Bro

Sand eller Skaller 0 til 10 18/8 33 0 -

Gytje 10 til 15 14/4 20 0 30-50

Sand 15 til 30 19/10 33 - -

Ler 30 til 38 21/11 34 20 350

Dæmning øst for

Kronprins Frede-

riks Bro

Sand 0 til 11 18/8 33 0 -

Gytje 11 til 14 14/4 20 0 30-50

Sand 14 til 29 19/10 33 - -

Ler 30 til 38 21/11 34 20 400

Strandvejen Sand 0 til 5 18/8 30 - -

Gytje 5 til 15 14/4 20 0 30-50

Sand 15 til 30 19/10 32 - -

Ler 30 til 38 21/11 30 15 150

*Dybderne skal aflæses som en mægtighed på en aflejring.

De effektive styrkeparametre for gytje er yderst deformationsafhængige. Der kræves store de-

formationer for mobiliseringen af de angivne parametre.

4.1.5 Dæmning

Jordmaterialet og konstruktionsmetoden, som blev anvendt til etablering af dæmningerne op til

broen, er ukendte. Det antages, at disse konstruktioner er blevet opbygget på traditionel vis, ved

forbelastning uden nogen form for udgravning, eftersom mægtighed af de sætningsgivende jord-

lag er betydelige. Dette må betyde, at dæmningerne har været udsat for sætninger. Dæmnin-

gens totale højde kan derfor være betydeligt mere, end blot højden fra terræn/havbund til over-

side af vejkasse.

Forbelastningen fra dæmningen vil have påvirket jordbundsforholdende under dæmningen i en

positiv retning og medført forøgelse af styrkerne i de underliggende aflejringer.

Da jordmaterialet i dæmningerne er ukendt, bør det antages, at disse kan være opbygget af frik-

tions- og/eller kohæsionsmateriale. Følgende forsigtigt skønnede karakteristiske styrkeparametre

og permeabiliteter i Tabel 3 er vurderet anvendelige til skitseprojektet.

Tabel 3: Skønnede karakteristiske styrkeparametre for dæmningerne

Delstrækning Jordart 𝛾𝑚/ 𝛾’ 𝜑𝑘 ck’ cu,k k

[kN/m3] [°] [kN/m2] [kN/m2

]

m/sek.

Dæmning vest og øst for

Kronprins Frederiks Bro

Fyld som friktionsmateriale 19/9 32 - - 10-3 til 10-6

Fyld som kohæsionsmateriale 20/10 - - 60 10-6 til 10-9


1100014212-06-001

7 af 66

4.1.6 Signaturforklaring

: Rumvægt - benyttes over vandspejlet

’: Effektiv rumvægt - benyttes under vandspejlet

cu,k: Karakteristisk udrænet forskydningsstyrke

k’: Karakteristisk effektiv friktionsvinkel

ck': Karakteristisk effektiv kohæsion

k: Permeabilitetskoefficient

Angivet karakteristisk effektiv friktionsvinkel, k’, i Tabel 2 og Tabel 3 omfatter:

- Den karakteristiske effektive plane friktionsvinkel, ’pl, for friktionsjord.

- Den karakteristiske effektive friktionsvinkel, ’eff, for kohæsionsjord.

4.2 Vandstand

Vandstanden i Roskilde Fjord under højvandshændelser, kan findes i Kystdirektoratets højvands-

statistik for Roskilde Havn, ref. /1/. Vandstande fra Roskilde Havn med gentagelsesperioder på

20, 50 og 100 år er vist i Tabel 4 sammen med den højest registrerede vandstand, der blev regi-

streret under stormen Bodil i december 2013. Denne hændelse er sket efter udgivelsen af høj-

vandsstatistikken og indgår derfor ikke i grundlaget for denne, men ud fra den eksisterende høj-

vandsstatistik vil hændelsen have en gentagelsesperiode på 1000 år. Vandstandsstatistikken for

Roskilde Havn bygger dog på vandstandsdata fra en kun 18-årig periode, og der er derfor en stor

usikkerhed behæftet med estimater af hændelser med en lang gentagelsesperiode.

Tabel 4: Højvandsstande fra Roskilde Havn, ref. /1/

Returperiode 20 år 50 år 100 år Bodil 2013

Vandstand Roskilde

[cm over daglig vande]

137 146 153 206

Ved vurdering af en designvandstand er der flere faktorer ud over de historiske eller statistiske

højvandsværdier, der skal tages hensyn til. Vandstanden ved design af et højvandsdige eller -

mur skal normalt tage højde for:

- Statistisk eller historisk højvandsstand der designes for (f.eks. 100 års hændelse)

- Tillæg for klimabetinget vandstandsstigning

- Regulering i forhold til lokal landhævning

- Evt. øget vindbidrag i forbindelse med stormflod som følge af klimaforandringer

Derudover skal der ved fastsættelse af højden af selve konstruktionen tages højde for:

- Bølge-setup og bølgeopløb på konstruktionen

Den forventede stigning af havvandspejlet for forskellige klimascenarier er vist i nedenstående

Figur 2 fra ICCP’s seneste rapport, ref. /2/. I første del af det 2100 århundrede forventes en

havspejlsstigning i størrelsesordenen 30 cm, mens der mod slutningen af århundredet forventes

stigninger på omkring 70 cm for det værste scenarie i forhold til middelværdien for perioden

1986 - 2005. Havspejlsstigningerne skal reguleres for lokal landhævning, som trækker i den an-

den retning i Roskilde Fjord. I en 50-årig periode forventes en landhævning i størrelsesordenen 5

cm. På grund af størrelsen af dette bidrag i forhold til havspejlsstigningen og den store usikker-

hed på begge bidrag, kan man evt. vælge at lave en konservativ betragtning, hvor man ser bort

fra landhævningsbidraget.

I de indre danske farvande forventes ikke øget stormintensitet og dermed egentlig værre storm-

flodshændelser i fremtiden, ref. /3/.


1100014212-06-001

8 af 66

Figur 2: Forventet havvandsstigning fra ICCP/DMI, ref. /2/

Designvandspejlet ved en storm svarende til ”Bodil” i henholdsvis år 2050 og 2100 fremgår af

Tabel 5:

Tabel 5: Design vandspejl i Roskilde fjord inklusiv klimatilpasning

Vandstand Roskilde

[cm over daglig vande]

År 2050 206+30 = 236

År 2100 206+70 = 276

Designvandstanden inkl. bølgebidrag er i nærværende projekt valgt til kote +2,6, som er fore-

skrevet i udbudsmaterialet, hvilket også er den designvandstand ved Kronprins Frederiks bro, der

er anvendt i de allerede udførte projekter for stormflodssikring i Roskilde Kommune.

Designhøjden vurderes på baggrund af ovenstående at være repræsentativ for en hændelse sva-

rende til stormen Bodil i december 2013 fremskrevet til år 2050. Man må dog forvente noget

bølgeoverskyl af barrieren, hvis maks. vandstand og maks. bølgepåvirkning optræder samtidigt.

En nærmere analyse af bølgeoverskyl i forbindelse med stormflodssituationen kan fastlægge, om

overskyllet ligger indenfor acceptable grænser.

4.3 Bølger

Bølgeklimaet under en stormflodssituation er blevet undersøgt ved opsætning af en bølgemodel i

MIKE 21 SW. Der er taget udgangspunkt i stormsituationen i december 2013 (Bodil), hvor en

vindtidsserie under stormen er anvendt som input for en model, der dækker hele Roskilde Fjord

med rand ved Kulhuse. Vandstanden er sat til at variere under simuleringen svarende til en frem-

tidig stormflodssituation med maks. vandstand til kote +2,3 m. Det er antaget, at bølgerne i

Roskilde Fjord udelukkende er genereret af vinden lokalt i fjorden, eftersom bølgerne fra Katte-

gat, inden de når Roskilde fjord, vil være absorberet af de indre kystlinjer. Vindretningen i det

modellerede scenarie er hovedsageligt fra nordvest. Under disse forhold vil Kronprins Frederiks

bro være eksponeret for bølger, som der skal tages højde for ved design af højvandssikrings-

vægge og –porte.


1100014212-06-001

9 af 66

Beregningerne viser, at den signifikante bølgehøjde (højden af den største tredjedel af bølgerne)

ved den planlagte højvandssikring vil være i størrelsesordenen 0,5 m og 0,6 m øst for broen for-

an den planlagte højvandssikringsvæg på vejdæmningen.

På Figur 3 vises et udtræk fra modellen med den maksimale signifikante bølgehøjde under en

storm svarende til vindhastigheder og -retninger under stormen Bodil, december 2013.

Der skal gøres opmærksom på, at den anvendte bølgemodel er en grov model, hvor der ikke er

udført en egentlig kalibrering, og resultaterne skal derfor ses som et estimat og ikke en præcis

simulering af de faktiske forhold. Den giver dog en god indikation af størrelsen på de forventede

bølgeforhold i designsituationen.

Det anbefales, at der benyttes et bølgetillæg på ca. 0,3m ved bestemmelse af sikringskoten.

Figur 3: Modelleret signifikant bølgehøjde under en stormflodshændelse med vind fra nordvest

4.3.1 Bølgelastberegning

I det følgende er bølgelasten på konstruktionerne beregnet på baggrund af bølgehøjderne esti-

meret i ovenstående afsnit.

Det antages, at vandstanden er tilstrækkelig høj under stormforholdene til, at bølgerne bliver

reflekteret og dermed former en stående bølge. Bølgebrydning er antaget at ske ved dæmningen,

hvor vanddybden er 0,4 m foran kystsikringsvæggen, fordi den beregnede maksimale bølgehøjde

på 0,6 m ikke kan eksistere på denne vanddybde. Der regnes i stedet med en bølgehøjde på 0,3

m, som er bølgehøjden, hvor brydning forventes.

I tilfældet af ikke-brydende bølger er Sainflou’s metoden blevet brugt til at beregne lasten fra en

stående bølge, som tager højde for et bølge-setup ved den vertikale væg, bølgen møder. Kraften

er en kombination af den hydrostatiske og den dynamiske del.

Den maksimale kraft (med toppen af bølgen ved væggen) er beregnet som:


1100014212-06-001

10 af 66

For brydende bølger bliver der antaget følgende udtryk (Shore Protection Manual):

Input til beregningen er:

ρ 1024 kg/m3 Densitet af havvand

g 9,81 m/s2 Tyngdeaccelerationen

H 0,6 m Maksimal signifikant bølgehøjde fra Mike21 simulering

Det resulterende bølge-setup (h0) og maksimale kraft Fmaks ved de tre forskellige steder er:

*bølgebrydning

4.4 Is

Der er ikke taget hensyn til islaster i designet af højvandssikringsportene eller -væggene, da det

vurderes at være meget usandsynligt, at fjorden fryser til i en stormflodssituation.

Sted D [m] L [m] K [1/m] h0 [m]

Fmaks

[kN/m]

Dæmning 1* 0,4 6,5 - - 1,9

Dæmning 2 1,5 10,4 0,604 0,15 21,7

Port (lav) 7,4 13,4 0,469 0,08 302

SPort (dyb) 10,4 13,4 0,469 0,08 580

𝐹𝑚𝑎𝑥 =𝜌𝑔

2(𝑑 + ℎ0 + 𝐻) [

𝐻

cosh(𝑘𝑑)+ 𝑑]

hvor

𝐹𝑏 =𝜌𝑔𝐻

6[4𝜋𝑔𝐻

𝑑

𝐿+ 3 (𝑑 +

𝐻

4)]


1100014212-06-001

11 af 66

5. SUPPLERENDE FORUNDERSØGELSER

5.1 Supplerende geotekniske forundersøgelser

Omfanget af den supplerende geotekniske forundersøgelse er bestemt på bagrund af:

- at jordbundsforholdende samt parametrene skal kunne fastlægges til dimensionering af høj-

vandssikringsporte, højvandssikringsvægge på dæmningen vest for Kronprins Frederiks bro,

højvandssikringsvægge langs Færgelundsvej og langs Strandvejen

- at tilgængeligt materiale omkring jordbundsforholdene viser stor mægtighed af sætningsgiv-

ne aflejringer

- retningslinjerne angivet i gældende DS/EN 1997-1 og DS/EN 1997-2.

Det antages, at højvandssikringsportene ved Kronprins Frederiks bro skal pælefunderes, og at

indfatningsvægge for de inddæmmede områder og højvandssikringsvæggene installeres som

spuns eller lignende.

Omfanget af foreslået boreprogram fremgår af Tabel 6 og er inddelt efter tidligere angivne del-

strækninger. Endelige boringsplaceringer skal afstemmes efter en geologisk besigtigelse af områ-

det.

Tabel 6: Omfanget af supplerende geotekniske forundersøgelse

Færgelundsvej Dæmning vest

for Kronprins

Frederiks Bro

Porte ved

Kronprins

Frederiks Bro

Dæmning øst

for Kronprins

Frederiks Bro

Strandvej

Boringer på land,

Antal

2-3 3 --- 1-2 5

Dybder, m 15 til 25 35 til 40 --- 35 til 40 15-35

Totale boremeter ca. 60 ca. 110 --- 40-70 100-150

Boringer på vand,

Antal

--- 3-5 2-3 1 ---

Dybder, m --- 15 til 25 35 til 40 20 ---

Totale boremeter --- 80-120 80-110 20 ---

5.1.1 Begrundelse for omfanget af det geotekniske forundersøgelsesprogram

Baggrund for udførelse af de anførte boringer på vand:

- ved Kronprins Frederiks Bro skal fastlægge funderingsforholdende for højvandssikringspor-

tens pælefundering.

- langs dæmningerne skal fastlægge de faktiske jodbundsforhold og styrke parametre uden for

dæmningerne, som er kritisk ved stabilitetsberegningerne.

Baggrund for udførelse af de anførte boringer på land:

- skal fastlægge funderingsforholdende for kommende konstruktioner

- i dæmningerne skal belyse opbygningen af dæmningsmaterialer samt mægtigheden, der kan

indikere omfanget af sætningerne, styrkeforøgelse af de formodede sætningsgivende lag un-

der dæmningen og til stabilitetsberegningerne af dæmningen kombineret med boringerne på

vand.

- skal der i boringerne i dæmningerne, udføres hydrauliske forsøg til bestemmelse af permeabi-

litet i dæmningsfylden samt underliggende aflejring, som formodes at være postglaciale

sandaflejringer.

5.2 Supplerende undersøgelser af bathymetri

Den nuværende bathymetri omkring Kronprins Frederiks Bro kendes ikke. Der eksisterer en ræk-

ke tegninger fra 1935, hvor dybdekurver er indtegnet. Det vurderes dog ikke at være retvisende


1100014212-06-001

12 af 66

længere, da erosion og sedimentaflejring over en så lang årrække formentlig har ændret væsent-

ligt på forholdende.

Det anbefales derfor, at der udføres detaljerede bathymetriske målinger for at kortlægge dybde-

kurverne omkring broen og den fremtidige stormflodssikring.


1100014212-06-001

13 af 66

6. TEKNISK LØSNING

Den tekniske løsning for den regionale stormflodssikring af Roskilde Fjord syd for Kronprins Fre-

deriks Bro består af 4 hovedelementer:

- Højvandssikringsporte ved Kronprins Frederiks Bro inkl. fundamenter

- Højvandssikringsvægge på dæmningen øst og vest for Kronprins Frederiks Bro

- Højvandssikringsvægge langs Strandvejen øst for dæmningen

- Højvandssikringsvægge langs Færgelundsvej vest for dæmningen

De tekniske løsninger for de fire hovedelementer (delstrækninger) er beskrevet i nedenstående

afsnit.

6.1 Højvandssikringsporte

Det mest komplicerede element, rent udførelsesteknisk, i stormflodssikringen er højvandssik-

ringsportene, der skal etableres umiddelbart nord for Kronprins Frederiks Bro. Som det fremgår

af nedenstående afsnit, er der forskellige løsninger for, hvorledes højvandssikringsportene kan

udformes. Højvandssikringsportene vil i det efterfølgende blot blive benævnt ”porte”.

Forud for nærmere undersøgelse og skitseprojektering er det vurderet, at portene mest hen-

sigtsmæssigt og mest økonomisk mht. styrke og levetid m.m. udføres i stål fremfor materialer så

som træ og beton. Det er teknisk muligt at lave lignende porte i både træ og beton, men der er

ikke kendskab til, at der før er udført porte i de påkrævede størrelser.

Med udgangspunkt i at der skal udføres stålporte, skal der findes et egnet fundament for disse.

Valget af fundamentet vil primært afhænge af valget af portenes udformning, men pga. de dybt-

liggende bløde jordlag, som beskrevet i afsnit 4.1, vil det påkræve en eller anden form for pæle-

fundering for at overføre de meget store laster fra portene til de bæredygtige jordlag.

Det er blevet oplyst af Vejdirektoratet, som ejer Kronprins Frederiks Bro, at stormflodssikringen

ikke må påvirke broens drift eller dens styrke. Dette krav gælder også, selvom det evt. kan ef-

tervises, at den nye konstruktion for portene ved en evt. udnyttelse af broens tilstedeværelse

ikke vil kompromittere broens styrke eller have andre negative konsekvenser. Derfor er det en

nødvendighed, at portene og deres fundering etableres med en vis respektafstand til broen. Det

betyder, at portene ikke kan afsluttes mod eksisterende indfatningsvægge ved broens veder-

lag/landfæste, hvorfor der skal udføres en eller anden form for afslutning af portene længere ude

i vandet. Dette skal være en solid konstruktion med vertikale konstruktionselementer (indfat-

ningsvægge), som er placeret i den østlige og vestlige ende af højvandssikringsportene for at

sikre tilstrækkelig funktion (højvandssikring) af disse.

Endvidere skal konstruktionsløsningen for portene sikre, at alle miljømæssige aspekter respekte-

res samt sikre en sikker gennemsejling for skibe. Et af de mest afgørende miljømæssige krav,

der har betydning for portenes udformning, størrelse og udbredelse, er kravet om en uændret

vandgennemstrømning ved broen. Skulle det vise sig, at der kan lempes på dette krav, uden at

det får miljømæssige konsekvenser for den sydlige del af Roskilde Fjord, ville det være muligt at

reducere udbredelsen af højvandssikringen og evt. størrelsen på de enkelte portelementer.

Baseret på disse indledende krav til højvandssikringsportene er der udført et skitsedesign, som

præsenteres nærmere i det følgende.

Indledningsvist beskrives mulige udformninger af selve portene, og der foretages et valg af løs-

ning ud fra, hvilken af disse der vurderes at opfylde følgende kriterier bedst:

- Tæthed


1100014212-06-001

14 af 66

- Konsekvenser for miljøet

- Konsekvenser for skibstrafikken

- Konsekvenser for broen

- Udførelse

- Økonomi

- Drift og vedligehold

6.1.1 Beskrivelse af forskellige alternativer for højvandssikringsporte

Der er flere forskellige muligheder for, hvorledes højvandssikringsportene kan udformes, men

nedenfor er der blot beskrevet 4 forskellige alternativer, som alle vurderes relevante til den på-

krævede opgave.

Alternativ I - Klapport:

Portene i Alternativ I ligger plant med havbunden og kan evt. graves ned i havbunden for at sik-

re, at vandudskiftningen i de indre dele af Roskild Fjord ikke påvirkes. Ved en evt. nedgravning,

således at portens ene side er plan med havbunden, skal porten ligge i en ”kasse” eller et ”trug”.

Porten roterer omkring en akse placeret ved havbunden og lukkes ved hjælp af et hejseværk, der

evt. kombineres med indpumpning af luft i portene.

Figur 4: Koncept for højvandssikring med klapport i stål. Skitse og foto fra nye dokport på Lindøværftet

Alternativ II – Sidehængt port:

Dette alternativ bygger på mere traditionelle dokporte, som er hængslet i siderne – samme kon-

cept som for døre. Denne løsning kræver betonbygværker, hvorpå porten monteres, samt en

nedre ramme, som portene lukker mod.


1100014212-06-001

15 af 66

Figur 5: Koncept for højvandssikring med sidehængte port i træ

Alternativ III - Hejseport:

Portene udføres som hejseporte med blot ét stort led. Dette kræver hejsetårne placeret imellem

portene, og når højvandssikringen er åben, vil portene være hejst op over vandet. Når portene

skal lukkes, sænkes de ned i vandet, hvor de danner højvandssikringen.

Figur 6: Koncept for højvandssikring med hejseporte i beton/stål

Alternativ IV - mosesport:

Det sidste alternativ er en forholdsvis ny og uprøvet metode til at udføre højvandssikring. Kon-

ceptet er for første gang afprøvet ved højvandssikring af Venedig i Italien. Projektet i Venedig er

døbt Moses, hvorfor dette alternativ i nærværende rapport vil blive refereret til som Moses-

løsningen.

Moses-løsningen er i princippet en forenkling af Alternativ I. De mest afgørende forskelle på de to

løsninger er, at det for Moses-løsningen ikke er nødvendigt med mellemliggende vægkonstruktio-

ner, som portene lukker mod, og at disse porte alene lukkes ved hjælp af komprimeret luft, der

pumpes ind i stålporte og borttrænger vandet i disse. Det vil sige, at der ikke er behov for et


1100014212-06-001

16 af 66

hejseværk til lukning af portene, hvilket principielt gør det til en mere simpel løsning uden større

mekaniske lukkeanordninger og kædetræk. Ligesom for Løsning I ligger portene på eller under

havbunden i et betontrug, når højvandssikringen ikke er i brug. Igen er portene hængslet i den

ene side til oversiden af betonfundamentet.

Ved en stormflodshændelse sikrer Moses-portene tilbageholdelse af vandet alene ved opdriften af

portene, og det sikres, at hver enkelt port kan bevæge sig frit ved bølgepåvirkning. Portene rej-

ser sig op mod højvandet ved at rotere om lejerne. Dette koncept er vist grafisk i Figur 7.

Figur 7: Koncept for højvandssikring med Moses løsningen

6.1.2 Valg af løsning for højvandssikringsporte

På baggrund af de forholdsvis korte beskrivelser af løsningerne foretages der i det følgende et

valg af løsning for udformning af højvandssikringsportene. Valget er primært truffet ud fra hvil-

ken løsning, der opfylder kriterierne opstillet i Tabel 7 bedst. Udvælgelsen er ikke baseret på en

større udredning og analyse på de enkelte kriterier, men blot ud fra en overordnet vurdering af

de enkelte løsninger i forhold til hinanden.

Udvælgelsen er foretaget ved at tildele løsningerne point fra 1 til 4 indenfor hvert kriterium. Den

løsning, der er vurderet at opfylde kriteriet mest hensigtsmæssigt, tildeles 4 point, mens den der

mindst opfylder kriteriet kun tildeles 1 point. Den af de fire løsninger, der scorer højst, er udvalgt

som løsning for udformning af portene.


1100014212-06-001

17 af 66

Tabel 7: Pointgivning af de fire portudformningsløsninger iht. kriterier

Alternativ I Alternativ II Alternativ III Alternativ IV

Tæthed 4 2 3 1

Konsekvens for miljø 3 2 1 4

Konsekvens for skibstrafik 3 2 1 4

Konsekvens for broen 1) - - - -

Udførelse 3 2 1 4

Økonomi 3 2 1 4

Drift og vedligehold 4 1 2 3

Total

20

11

9

20

Som det fremgår af Tabel 7 har Alternativ I og IV begge scoret 20 point, hvilket er klart mere

end Alternativ II og III. Alternativ I og IV er i deres udformning også meget sammenlignelige,

hvorfor det er meget naturligt, at de scorer ens. Det er dog valgt at gå videre med Alternativ IV

af følgende årsager/fordele:

- Der skal ikke udføres vederlagskonstruktioner for portene, hvilket har en forventet positiv

effekt på både miljø (vandgennemstrømning) og sikkerheden for skibstrafikken. Når por-

tene ikke er i brug, hvilket forventes at være i mere end 99 % af tiden, ligger de ”begra-

vet” i havbunden, og vil derfor kun have meget begrænsede konsekvenser for vandgen-

nemstrømningen og formentligt ingen konsekvenser for skibstrafikken.

- Det eneste, der er synligt, når højvandssikringsportene ikke er i brug, er de inddæmme-

de områder, som delvist kan forsøges integreret i de eksisterende landfæster og sten-

kastninger.

- Moses-løsningen har en forventet lavere anlægsomkostning end Løsning I, da denne ikke

indeholder mellemliggende vægkonstruktioner.

I forhold til Alternativ I har Moses-løsningen følgende ulemper:

- Det er en forholdsvist uprøvet teknisk løsning i Danmark. Den er dog udført i meget stør-

re skala med succes i forbindelse med højvandssikring af Venedig, hvorfor den vurderes

som en meget mulig løsning

- Det er ikke en fuldstændig tæt løsning, idet der er åbne spalter mellem de enkelte porte

og under disse samt op mod de afsluttende konstruktioner (inddæmmede områder) mod

øst og vest. Det giver pointtildelingen også udtryk for, da Moses-løsningen scorer lavest

af alle. De øvrige løsninger forventes at kunne udføres tilnærmelsesvist tætte.

6.1.3 Præsentation af skitseforslag for Moses-løsningen

Med udgangspunkt i at Moses løsningen er valgt, som den foretrukne løsning som højvandssik-

ringsporte, er der udarbejdet to overordnede skitseforslag, som præsenteres nedenfor. Disse

skitseforslag varierer ikke meget i forhold til hinanden med hensyn til udseende og udførelse.

Skitseforslagene er præsenteret grafisk i bilag 2.

For begge skitseforslag gælder der, at der hhv. øst og vest for højvandssikringsportene skal

etableres inddæmmede områder. Disse områder skal fungere som endevægge for portene, såle-

des at vandet i en ekstrem højvandssituation ikke kan løbe ved siden af portene. En nærmere

beskrivelse af de inddæmmede områder er at finde i afsnit 6.1.6.

Som tidligere beskrevet skal højvandssikringsportene graves ned i havbunden, og i skitseforslag I

placeres de således, at alle fire porte, når de ikke er i brug, har overside i kote -8,0 m, hvilket

vurderes ud fra eksisterende tegninger fra år 1933 tilnærmelsesvist at svare til den største vand-


1100014212-06-001

18 af 66

dybde umiddelbart nord for broen. Det betyder dog, at der i enderne mod de inddæmmede om-

råder og omkring disse skal foretages en permanent uddybning for at sikre funktionen af porte-

ne. Det forholdsvist dybe niveau for portene betyder, at det er nødvendigt at placere den sydlige

kant af portene ca. 50 m fra broens vejmidte. Dette sikrer, at broens stabilitet, herunder pæle-

fundamenter, ikke påvirkes af uddybningen for konstruktionen for højvandssikringsportene.

I forhold til skitseforslag I, så placeres portene i skitseforslag II i to forskellige dybder. Nærmest

de inddæmmende områder er overside port placeret i kote -5,0 m mens de to midterste porte er

placeret i kote -8,0 m som i skitseforslag I. Springene i portenes dybder betyder, at hele kon-

struktionen for portene kan placeres nærmere den eksisterende bro, uden at det påvirker denne

negativt. Afstanden fra den sydlige kant af de midterste porte til broens vejmidte er ca. 30 m,

hvilket betyder, at de inddæmmede områder kan afkortes med ca. 20 m, hvilket vil give en be-

sparelse i anlægsomkostninger.

Endvidere betyder placeringen af de yderste porte i kote -5,0 m, at mængderne til fundamentet

reduceres ift. skitseforslag I, da portens højde reduceres med ca. 3 m svarende til forskellen i

dybden. Dette vil også have et positivt indvirkning på anlægsomkostningerne. Det samme gælder

for omkostninger til uddybning for portene, som pga. af det højere niveau ikke vil kræve en nær

så omfattende uddybning. Dog skal det bemærkes, at der skal foretages en opfyldning på den

sydlige side af portene ved de to østlige brofag, da vanddybden under broen synes at være op til

2 m dybere end på den nordlige side af portene. Opfyldningen vurderes at være nødvendig for at

give fundamenterne tilstrækkeligt med sidestøtte og sikre, at fundamenterne ikke undermineres

ved evt. erosion af havbundsmaterialerne som følge af strømningshastigheder omkring portene.

Begge skitseforslag vil formentligt være udsat for betydelig tilsiltning, da de på store dele af

strækningen placeres under eksisterende havbund. Det vil sige, at der aflejres fine jordmateria-

ler, som transporteres af vandet, ovenpå portene, hvilket primært skyldes, at de placeres i en

”rende”. Derfor skal det forventes, at der skal foretages oprensning af disse aflejrede materialer

årligt forud for efterårs- og vintersæsonen, som oftest byder på stormflod.

Tilsiltningsproblemet vil kun kunne løses permanent ved at placere overside af porte et stykke

over eksisterende havbund, hvilket sandsynligvis vil medføre en mindre vandgennemstrømning,

altså have miljømæssige konsekvenser og muligvis have betydning for skibstrafikken gennem

broen. For de to skitseforslag vurderes det, at skitseforslag I vil have de største problemer med

tilsiltning pga. den dybere beliggenhed.

Der gøres opmærksom på, at tilsiltning (sediment aflejring) af portene ikke er undersøgt i nær-

værende skitseforslag, og at dette naturligvis skal undersøges, såfremt projektet ønskes realise-

ret.

Det forventes ikke, at skitseforslag II’s placering af de yderste porte i kote -5,0 m får betydning

for skibstrafikken, da det af søkort nr. 118 (Roskilde Fjord, Frederikssund – Roskilde) fremgår, at

den garanterede gennemsejlingsdybde i sejlrende umiddelbart syd for broen er ca. 4,2 m, hvilket

med en overside af portene i -5,0 m kan bibeholdes.

Ud fra ovenstående beskrivelse af de to skitseforslag er det vurderet, at det er mest økonomisk

fordelagtigt at forsætte med skitseforslag II.

Yderligere tekniske beskrivelser nedenfor af højvandssikringsportene og fundamenter er baseret

på skitseforslag II.

6.1.4 Konstruktionsprincip for højvandssikringsporte (Moses-løsningen)

Højvandssikringsportene udføres som 4 uafhængige tætte kasser af stål, som i normalsituationen

ligger i en grube på havbunden. I denne situation er hulrummene i portene vandfyldte, hvilket


1100014212-06-001

19 af 66

sikrer, at de bliver i gruben. Som tidligere beskrevet ligger portene således under normale vejr-

forhold plant med bunden og hindrer derfor ikke sejlads eller fri gennemstrømning til det delvist

lukkede farvand syd for stormflodssikringen.

Portene er opbygget af sammensvejste stålplader, der indvendigt er afstivet med tværskot og

ribber, se tegning nr. 2303. Portene på 8 meters vandybde er ca. 39 m i længden, 10,8 m i høj-

den og har en tykkelse på 3,0 m. Hver enkelt af de to porte vejer ca. 240 t. De to yderste porte

er en del mindre end de to øvrige, hvilket primært er valgt pga. eksisterende vanddybder. Disse

to porte er hver især ca. 30 m lange, 7,7 m høje og 2,9 m tykke, og vejer ca. 135 t.

Portsektionerne fastholdes via 2 omdrejningslejer til et betonfundament. Lejerne er placeret på

siden væk fra broen, således at de åbner op mod et evt. højvande.

Portene er gennem trykrør og -slanger forbundet til en kompressor på land. Ved varsel om

stormflod over et kritisk niveau pumpes der trykluft ind i portene, og vandet presses ud gennem

ventiler. Opdriften af trykluften i portene får dem til at rejse sig op med oversiden op over vand-

overfladen.

Portene består af få mekaniske komponenter, hvor det primære er rotationslejet, som er skitse-

ret på Figur 8.

Figur 8: Koncept for rotationsleje

Ved installation af portene modtager lejets underdel monteret i betonfundamentet rotationsaks-

len der sidder på porten og lejets overdele, en stålkonsol, fastgøres med bolte, der er indstøbte i

betonfundamentet. Lejedelene skal udføres i korrosionsbestandige lejematerialer.

Det er i skitseprojektet antaget, at stålportene og øvrige ståldele korrosionsbeskyttes bl.a. ved at

udføre portene med et korrosionstillæg og supplere med katodisk beskyttelse (offeranoder).

Spalterne mellem de enkelte porte behøver ikke at være tætte, da de store højvandshændelser

er kortvarige, og der er et stort reservoir i den inderste del af Roskild Fjord syd for stormflodssik-

ringen, hvor vandstanden kun vil stige langsomt på grund af bl.a. gennemløb mellem spalterne

samt under portene. Størrelsen af spalterne vil afhænge af installationstolerancen, men vurderes

til at være i størrelsesordenen 50 – 100 mm. Såfremt dette ved en senere modellering vurderes

at give for stor gennemstrømning, kan disse fuger delvis tætnes med gummiforsegling eller lig-

nende, der eftermonteres. Alternativt lukkes portene ved en lavere vandstand for at tillade en

højere vandstandsstigning i den indre del af fjorden under selve stormflodshændelsen.


1100014212-06-001

20 af 66

Dimensionering af højvandssikringsportene

Princippet med en port, hvor opdriften på flydelegemet skal kunne modstå en forskel i vandspej-

let, er kendt og kan beregnes ved anvendelse af kendte principper – Arkimedes lov, tyngdekraf-

ten og de tre statiske ligevægtsligninger. Udover tyngdekraften påvirkes porten af hydrostatiske

laster fra vandtrykket (1, 2, 3 og 4) som vist på Figur 9.

Figur 9: Laster på højvandssikringsportene når disse er i brug

Vandtrykkene benævnt (1) og (4) giver anledning til, at porten påvirkes af et moment om rotati-

onsaksen (med uret), som får den til at rejse sig, Måbne. Vandtrykkene benævnt (2) og (3) samt

tyngden G giver anledning til, at porten påvirkes af et moment (mod uret) om rotationsaksen,

som får den til at lukke sig, Mlukke. Porten vil stille sig i den position, hvor der er ligevægt mellem

Måbne og Mlukke, hvilket i dette tilfælde svarer til ca. 75, se Figur 10. Den resulterende vandrette

og lodrette kraft fra vandtryk og tyngde skal overføres og optages af fundamentet.

Selve stålkonstruktionen skal blot dimensioneres til at kunne modstå det hydrostatiske vandtryk

samt tillægstrykket fra bølger.


1100014212-06-001

21 af 66

Figur 10: Laster på højvandssikringsportene når disse er i brug

6.1.5 Fundamenter

Fundamenterne består af præfabrikerede slapt armerede betonkonstruktioner, se tegninger i

bilag 3. Fundamenterne kan for eksempel støbes på land eller på en pram og sejles ud til lokali-

teten, hvor de installeres. Der udføres et separat fundament til hver højvandssikringsport. De

største fundamenters ydre dimension er ca. l x b x h = 39 x 13 x 5 m og vejer i størrelsesorde-

nen 2000 tons. Pga. de øverste jordlags dårlige egenskaber bæres fundamenterne af et pæle-

værk bestående af rammede lodrette og skrå stålpæle. Samlingen mellem stålpæle og betonfun-

dament udføres som en grouted samling.

Fundamenternes funktion er, udover at huse højvandssikringsportene når de er nede, at overføre

de hydrostatiske og dynamiske laster på portene til pæleværket. Lasterne på højvandssikrings-

portene afleveres til fundamenterne via to lejer i bagvæggen. Bagvæggen udføres tilstrækkelig

stiv og solid, så den kan fordele kræfterne til resten af fundamentet og videre ned i pælene.

Installationen af fundamenterne er en kritisk faktor pga. af størrelse og især vægt. Selve installa-

tionen kræver en stor flydekran, der har den nødvendige kapacitet til at løfte den. Fundamentets

(og dermed højvandssikringsportenes) størrelse kan evt. reduceres/tilpasses den tilgængelige

flydekrans løftekapacitet for dermed at optimere anlægsomkostningerne.

Fundamenternes armering sikres mod korrosion ved katodisk beskyttelse, hvorved en levetid på

ca. 100 år kan sikres.

6.1.6 Inddæmmede områder

De inddæmmede områder udgør afgrænsningerne til højvandssikringsportene og opbygges af

stålspunsevægge, som er internt forankrede. Spunsvæggene kan i toppen afsluttes med en

hammer af beton eller hårdt træ. Områderne udføres som en udvidelse af de eksisterende ende-

vederlagskonstruktioner og kan evt. udformes som et rekreativt område. De inddæmmede area-

ler skal tilfyldes med egnet fyld. Det er i anlægsoverslaget forudsat, at områderne udføres med

grusbelægning, som er en billig løsning ift. asfalt. Grusbelægninger kræver dog ofte mere vedli-

gehold.


1100014212-06-001

22 af 66

Spunsvæggene kan evt. beskyttes mod korrosion vha. katodisk beskyttelse, når dette på sigt

måtte vise sig at være nødvendig. Typisk vil reparation af spunsvæggene over vandspejlet ikke

kunne undgås, da de vil være udsat for kraftig korrosion, eftersom den katodiske beskyttelse

ikke virker over vand.

6.1.7 Udførelse af højvandssikringskonstruktionen

Udførelsen/etableringen af højvandssikringsportene og fundamenter for disse m.m. er kraftigt

påvirket af placeringen i fjorden samt størrelsen på de forskellige konstruktionselementer, hvilket

stiller store krav til mandskabet og materiellet, der skal udføre opgaven. Der gøres indlednings-

vist opmærksom på, at det nationalt kun vil være få entreprenører, der har kompetencerne og

materiellet til at udføre en sådan opgave, og at der indenfor det norlige Europa vil være et be-

grænset antal entreprenører, der udfører denne type af marineopgaver.

Nedenfor er der i punktform angivet én mulig udførelsessekvens af højvandssikringen. Udførel-

sessekvensen er delt op på fundamenter og porte og i inddæmmede arealer ved brofæsterne.

Mulig udførelsessekvens for fundamenter og porte:

Fase 1:

- Generel uddybning af området ved høj-

vandssikringsportene

- Uddybning for betonfundamenter (grav-

ning af rende på langs af broen) til hhv.

kote ca. -13,2 m og ca. -10,1 m

Fase 2:

- Placering af rammestyr (template) i stål

på afretningslaget for at opnå krav til

placeringstolerancer på pælene

- Ramning af stålpæle fra benflåde

- Fjernelse af rammestyr

Fase 3:

- Udlægning af afretningslag i grus i ren-

den. Tykkelse ca. 500 mm


1100014212-06-001

23 af 66

Fase 4:

- Installation af betonfundamenter med

flydekran. Fundamenterne placeres ind-

ledningsvist på gruspuden/-

afretningslaget

Fase 5:

- Udstøbning af udsparinger i betonfunda-

menter for forbindelse mellem pæle og

fundament

- Tilfyldning under/omkring fundamenterne

Fase 6:

- Installation af porte med flydekran. Por-

tene sænkes på plads ved at fylde dem

med vand og de hængsles med hjælp fra

dykker

Fase 7:

- Installation/tilkobling af trykluftsanordning

- Test af højvandssikringsportene

Forud for udførelsen/installationen af betonfundamenter og porte ved broen skal de produceres

på en egnet facilitet med adgang til kaj med tilstrækkelig dybde – estimeret minimumsdybde ca.

6 m. Både fundamenter og porte transporteres til indbygningsstedet ved broen på pram/flåde,

som evt. assisteres af slæbebåde, såfremt prammen ikke er selvdreven. Alternativt kan funda-

menterne transporteres til broen ved brug af hjælpepontoner, som ved transport af sænketun-

nelelementer trukket af slæbebåde. Det er usikkert, om alternativet er muligt, da dette ikke er

undersøgt nærmere.

For begge løsninger kræves det, at betonfundamenter og porte løftes fra kajen enten over på en

pram eller søsættes og fastgøres til pontonerne.

Der er ikke foretaget nogen nærmere analyse af, hvor fundamenter og porte kan produceres, ej

heller er der taget kontakt til mulige produktionssteder. De kan dog muligvis produceres lokalt på

stålvalseværket i Frederiksværk, som ud fra en grov betragtning synes at have tilstrækkeligt

plads og de rette faciliteter. Nationalt kan elementerne produceres f.eks. hos Bladt i Aalborg eller

i Lindøværftets tørdokke. Dog er der en stor sandsynlighed for at de vil blive produceret i Polen

eller Litauen, da det ofte på større marine projekter godt kan betale sig at lade produktionen

foregå i lande med lave produktionsomkostninger og efterfølgende transportere dem til indbyg-

ningsstedet.


1100014212-06-001

24 af 66

Figur 11: Oversigt af stålvalseværket i Frederiksværk med angivelse af kajarealer og vanddybde

Som angivet ovenfor vurderes det, at installation af både fundamenter og porte mest effektivt

foretages af en flydekran. Flydekranen kunne f.eks. være Svanen eller en lidt mindre kran med

tilstrækkelig løftekapacitet. Til orientering er Svanens løftekapacitet 8.700 t. Det kan ikke garan-

teres, at der på udførelsestidspunktet er ledige flydekraner med en løftekapacitet på de ca. 2.000

t. I dette tilfælde kan det blive nødvendigt at opdele betonfundamenterne i mindre elementer,

således de f.eks. kan håndteres af flydekranen Samson, som har en løftekapacitet på 900 t. Al-

ternativt kan fundamenterne installeres med hejseværk monteret på flåder eller pontoner, men

det kræver, at betonfundamenterne også er transporteret fra produktionsstedet til broen med

flåder/pontoner.

Mulig udførelsessekvens for Inddæmmet område:

- Placering af rammestræk i stål på interimspæle for at opnå krav til placeringstolerancer

på spunsvæggen.

- Ramning af stålspuns fra benflåde

- Etablering af intern forankring af spunsvæggene

- Opfyldning af inddæmmet område til kote ca. 0,0 m

- Fjernelse af interimspæle

- Opfyldning af inddæmmet område til underside belægning

- Udlægning af belægning (grus)

- Støbning/montering af evt. hammer på toppen af spunse

6.2 Højvandssikringsvægge

Udover at gennemløbet i Kronprins Frederiks Bro skal lukkes af under stormflod, skal den tilstø-

dende dæmning og arealerne op til ligeledes sikres til kote +2,6 m, således at vandet ikke kan

400m

200m

70m

300m

30m

-6m


1100014212-06-001

25 af 66

løbe over dæmningen eller via landområderne bag om dæmningen ind i fjorden syd for broen.

Dette er også med til at sikre, at vejene i området ikke skal lukkes ved stormflod, og at dæmnin-

ger og bro kan anvendes af evt. udrykningskøretøjer.

På Figur 12, som er et uddrag af tegn. Nr. SKF-D-TK-0001, er vist udstrækningen af den foreslå-

ede højvandssikringsvæg med rød stiplet linje.

Figur 12: Foreslået placering af højvandssikringsvæg på dæmning og langs kysterne

Højvandssikringsvæg på dæmning

Overside dæmning ligger i dag i kote ca. +2,0, hvilket betyder, at den skal forhøjes med enten

en højvandssikringsvæg eller ved, at selve dæmningen forhøjes. Eftersom det vil være en beko-

stelig affære direkte at forhøje dæmningen ved at løfte vejkoten til +2.6, er der i nærværende

projekt valgt at etablere en højvandssikringsvæg.

Højvandssikringsvæg på kysten øst for fjorden

Øst for fjorden (på Frederikssund siden) er der foreslået en højvandssikringsvæg, der strækker

sig op langs kysten, til den møder højdekurven +2,6 m. Denne løsning har den ulempe, at den vil

tage udsynet og hindre adgangen til stranden. På den anden side vil den højvandssikre boligkvar-

teret bag ved væggen, som var hårdt ramt under stormen ”Bodil”. Som alternativ til den forslåe-

de højvandssikringsvæg kan der etableres et dige. Dette vil dog ikke forbedre udsigten, men

lette adgangen til stranden. Det vurderes, at det vil være vanskeligt at få en digekonstruktion,

som inddrager et stort areal af standen, godkendt, eftersom strandarealet er en del af Natura

2000 området.

Den grønne stiplede linje op langs J. F. Willumsens vej repræsenterer en alternativ placering af

højvandssikringsvæggen. Den vil i mindre grad være æstetisk generende, men vil til gengæld

heller ikke sikre beboerne nord herfor.


1100014212-06-001

26 af 66

Højvandssikringsvæg på kysten vest for fjorden

Vest for dæmningen foreslås en højvandssikringsvæg, der følger cykelstien nord på, indtil den

når terrænkote +2,6 m. Alternativt kan vejen hæves lokalt og dermed virke som dige, men det

vurderes at være væsentligt dyrere, eftersom det vil være flere hunderede meter vej, der skal

hæves.

Valg af højvandssikringsvæg

Der findes flere forskellige typer af vægge, som kan være anvendelige:

- Betonstøttevæg

- Spunsvæg

- Spuns med slurry-væg (til dæmning hvis strømning gennem dæmning er et problem)

Både betonvæg og slurry-væg vil kræve udgravning i dæmningen/terræn i forskellig grad, hvor

en spunsvæg kan vibreres ned direkte. Det vurderes, at spunsløsningen vil være den mest ren-

table løsning, både med hensyn til økonomi og etablering, og der er derfor kun udført beregnin-

ger for denne løsning. En spunsvæg kan af æstetiske årsager f.eks. beklædes med træ.

Der er generelt valgt at benytte en spunsvæg af typen Larssen 600K med en godstykkelse på 10

mm (eller lignende). Denne har tilstrækkelig kapacitet og forholdsvis stor godstykkelse, som kan

anvendes som korrosionstillæg.

Væggene er dimensioneret for vandspejl i kote +2.4 m plus en bølgelast jf. afsnit 4.3.1.

6.2.1 Stabilitet af dæmning med højvandssikringsvæg

På nedenstående Figur 12 ses en skitse af dæmningen med spunsvæggen placeret ca. 1 m fra

autoværnet med en spidskote i +0.0 m, hvilket giver en samlet højde på 2,6 m.

Figur 13: Skitse af dæmningens geometri og design vandstande

Det vurderes, at i tilfælde af stormflod vil vejrsituationen være således, at der ikke vil befinde sig

køretøjer på dæmningen, og der regnes derfor ikke med trafiklast.

Dæmningen antages at bestå af sandfyld med et overliggende lag af lerfyld. Jordparametrene er

som angivet i afsnit 4.1.5.

Stabiliteten af dæmning og spunsvæg er eftervist med anvendelse af Finite element programmet

PLAXIS AE. Her indtastes karakteristiske laster og materialeparametre, hvorefter programmet

selv justerer til regningsmæssige værdier ved nedskalering af tan ϕ’ og c’ alene (friktionsvinkel og

kohæsion). Dette kaldes en traditionel SRM-metode (phi/c-reduktion), hvorved der findes en

sikkerhedsfaktor for stabiliteten.


1100014212-06-001

27 af 66

Figur 14: Geometri implementeret i PLAXIS

PLAXIS vurderer alle de mulige brudformer og den fundne sikkerhedsfaktor er for den med lavest

sikkerhed. Der er fundet en sikkerhedsfaktor på 1,46 for stabiliteten af dæmning og væg, hvilket

er større end den påkrævede på 1,2 for normal sikkerhedsklasse.

Figur 15: Deformationsplot fra PLAXIS i SLS, topkote af væg i +2,6 m. Mst =1,46

På figuren ovenfor ses, at der vil ske størst deformationer ved væggen, indikeret af de røde og

orange farver. Ser man på de mulige brudlinjer, som vist på Figur 16, ses det, at det er omkring

væggen, der vil ske brud først, altså et lokalt brud.


1100014212-06-001

28 af 66

Figur 16: Incremental strains fra PLAXIS (brudlinjer) i ULS, topkote af væg +2,6 m. Mst =1,46

Idet PLAXIS finder det brud med den laveste sikkerhed, vil sikkerheden for et globalt brud, brud

under hele dæmningen, være endnu højere. Sandsynligheden for at det vil ske er dermed meget

lille.

6.2.2 Strømning i dæmning

Til at vurdere, hvorvidt en eventuel strømning gennem dæmningen vil være kritisk i højvandesi-

tuationen, anvendes flow-delen af det førnævnte program PLAXIS AE. Der laves en ”Fully coupled

Flow-deformation”-analyse, som dels angiver flow, men også viser de evt. deformationer dette

måtte bevirke.

Der anvendes de i det geotekniske afsnit 4.1.5 oplyste permeabiliteter af jorden for at finde flo-

wet i dæmningen, og der vil blive set på to forskellige scenarier. Et hvor dæmningen er udført af

sandfyld og et overliggende lerfyld og et ”worst case scenario”, hvor dæmningen kun består af

sand.

På nedenstående Figur 17 ses, hvorledes flowet vil være i dæmningen for situation et. Pilene

indikerer retningen af strømningen, og den mørkeblå linje indikerer vandspejlet.


1100014212-06-001

29 af 66

Figur 17: Flowdiagram fra PLAXIS i SLS, topkote af væg i +2,6 m. Mst =1,38

På Figur 17 ses strømningen at gå gennem sandet fra højvandssiden til lavvandssiden, da per-

meabiliteten er større i sandet i forhold til leret. Derudover vil vandet stabilisere sig omkring kote

+1.4 m på højre side af væggen.

Der er en max strømning på 62,6 m/dag ved foden af dæmningen, og det antages, at en storm-

flod ikke varer mere end ca. 24 timer. Ved at benytte nedenstående formel kan vandstrømningen

gennem dæmningen i løbet af de 24 timer beregnes

Q = ∑(𝑞 ∙ skræntlængde)· dæmningslængde (m3),

hvilket betyder, at der vil være vandstrøm på 1.659 m3 i løbet af en stormflod. Deler man det ud

på hele skråningen (5,5 m x 300 m) bliver det ca. 1000 liter pr. m2 på en dag. Det lyder måske

voldsomt, men taget i betragtning at det er over en hel dag, er strømningen stadig lille i forhold

til hvor stor Roskilde fjord er, og giver ikke anledning til en kritiske stigning af vandet på den

anden side. Mht. deformationer, findes der en sikkerhed på 1.38, hvilket giver en tilstrækkelig

sikkerhed af stabiliteten under strømningen i dæmningen

For det andet scenarie med sand i hele dæmningen fås følgende strømning, se Figur 18.


1100014212-06-001

30 af 66

Figur 18 Flowdiagram fra PLAXIS i SLS, fuld sand i dæmning, topkote af væg i +2,6 m

Det ses, at ved et ”worst case scenario” med sand i hele dæmningen kan der opstå deformati-

onsproblemer ved overfladen tæt ved væggen, og der kan ikke opnås den nødvendige sikkerhed.

Yderligere beregninger har vist at ved bare 200 mm ler vil det førnævnte problem med sikkerhed

ikke opstå. Se nedenstående Figur 19.

Figur 19: Flowdiagram fra PLAXIS i SLS, 200 mm lerfyld i top af dæmning

Ved et 200 mm lerfyldlag i overfladen vil den maximale strømning qmax fås til 42,7m/dag, og den

samlede strømning gennem dæmningen bliver 7980m3/dag (ca. 5000 liter pr. m2). Der fås en

større strømning gennem dæmningen i denne situation, men det er stadig ikke en kritisk mæng-

de.


1100014212-06-001

31 af 66

Ovenstående beregninger har vist, at man gennem de geotekniske boringer skal sikre sig, at der

er en membran af ler/lerfyld under vejkassen, for at der ikke opstår sikkerhedsproblemer. Finder

man ikke dette ved de udførte boringer, må man grave ud og lægge et 200 mm lerlag.

6.2.3 Forhøjelse af højvandssikringsvæg til henholdsvis kote +2,7 og +3,1 m

Ved en forhøjelse af sikringskoten til henholdsvis +2,7 og +3,1 m på spunsvæggene langs ky-

sterne regnes groft med, at spunslængden under jorden øges med en faktor 2 i forhold til for-

øgelsen over jorden.

For spunsvæggen på dæmningen er der udført mere detaljerede beregninger.

En forhøjelse af væggen til kote +2,7 vil ikke have nogen nævneværdi indflydelse, hverken på

stabilitet eller flow, og dette kan gøres uden ændring af selve konstruktionen.

Ved en forhøjelse til kote +3,1 er en tilstrækkelig stor ændring og en ny beregning foretaget.

Mht. stabiliteten er det muligt at fastholde spidskoten for væggen i +0,0, selvom topkoten forhø-

jes til +3,1. Dæmningen vil stadig være stabil, dog med en lavere sikkerhed på 1,30, som dog

stadig er højere end den påkrævede på 1,2.

Figur 20: Deformationsplot fra PLAXIS i SLS, topkote af væg i +3,1 m. Mst =1,30

Der vil komme en større last på væggen, og den vil bevæge sig mere, som også er angivet på

Figur 20 ved den røde farve.


1100014212-06-001

32 af 66

Figur 21: Flow diagram fra PLAXIS, topkote af væg i +3,1 m

Ud fra Figur 21 ses det, at fordi lerfyldet har en lavere permeabilitet end sandfyldet, vil strømnin-

gen hovedsageligt ske i sandlaget. Strømningen sker ved forsøg på at udligne niveauforskellen.

6.2.4 Korrosion af spunsvæg

Spunsvæggen er placeret i områder med påvirkning fra havvand og vejsalt, og den vil derfor

være udsat for relativt høje korrosionsrater. Spunsen på dæmningen er placeret i marin atmo-

sfære mod nord og atmosfærisk luft med mindre end 3 m til kørebane mod syd. Det antages, at

der over 50 år vil være en total korrosion på ca. 6 mm. For yderligere detaljer omkring korrosi-

onsbeskyttelse og vedligehold henvises der til drift- og vedligeholdsafsnittet, afsnit 7.

6.3 Vurdering af løsningens robusthed

Robustheden af den samlede kystsikringsanlæg præsenteret i dette skitseprojekt er kort vurderet

i det følgende.

6.3.1 Robusthed af kystsikringsvæg

Kystsikringsvæggen, udført som spuns på dæmning og langs Strandvejen og Færgelundsvej,

vurderes umiddelbart som robust. Udførelsen og konstruktionen er simpel. Konstruktionens til-

stand er forholdsvis nem at overvåge, og skader kan forholdsvis let repareres. Såfremt der op-

står lokale huller fra f.eks. gennemtæring eller brud på væggen, vil det ikke give anledning til

progressivt brud under belastning. Spunsens godstykkelse vil dog, på grund af korrosion, løbende

reduceres og vil i løbet af anlæggets levetid skulle udskiftes, se afsnit 7.1.

6.3.2 Robusthed af højvandssikringsporte

Den forslåede løsning med højvandssikringsporte vurderes umiddelbart at være robust. De enkel-

te konstruktionselementer bestående af pæle, betonfundamenter og relativt simple stålporte,

vurderes at være forholdsvis simple og robuste konstruktioner. Portene er foreslået fastgjort til

betonfundamentet via to lejer, som sikrer at kraftoverførslen er veldefineret. Dog er løsningen

sårbar overfor kraftig sedimentering, hvorfor den skal efterses/afprøves med jævne mellemrum

som beskrevet i afsnit 7.2. Endvidere kan der ikke opnås den samme vandtæthed som andre

tilsvarende løsninger, men eftersom der kan accepteres en vis gennemsivning af vand, vurderes

dette ikke som et problem. De mekaniske og tekniske installationer er forholdsvis simple.


1100014212-06-001

33 af 66

6.3.3 Robusthed sammenholdt med regional stormflodssikring leveret af Grontmij til Roskilde kommune, 26.

maj 2014

Den overordnede robusthed for den samlede stormflodssikring i nærværende skitseprojekt er

sammenlignelig med tidligere udarbejdede projekt for regional stormflodssikring beskrevet i ref.

/5/.


1100014212-06-001

34 af 66

7. DRIFT- OG VEDLIGEHOLD

Vi har vurderet, at de væsentligste drift- og vedligeholdelsesaktiviteter vil være som beskrevet

nedenfor. De anførte tidsintervaller og aktiviteter er skønnede og skal løbende vurderes af-

hængigt af den faktiske nedbrydning af anlæggene, driftssikkerhed ved afprøvninger mv.

7.1 Kystsikring på dæmning, langs strandvejen og langs Færgelundsvej (spuns)

7.1.1 Eftersyn

For kystsikringen udført i ubeskyttet stålspuns foretages der én gang om året et rutineeftersyn af

hele strækningen. Eftersynet kan foretages af almindeligt driftspersonale uden særlig uddannelse

og erfaring. Ved det 1-årige rutineeftersyn bliver deciderede skader registreret. Der kan her være

tale om huller i spuns, beskadigelser af træhammeren, eller andre typer af væsentlige skader,

der kræver snarlig udbedring.

Hvert 5. år foretages der et generaleftersyn. Generaleftersyn er en grundig, visuel og systema-

tisk gennemgang af alle bygværkets dele og udføres af mandskab med en ingeniøruddannelse og

tilstrækkelig erfaring inden for tilstandsvurdering og skadesudvikling af sådanne bygværker. Et

generaleftersyn har til formål at identificere tegn på nedbrydning og foreslå forebyggende og

afhjælpende vedligeholdsaktiviteter.

7.1.2 Vedligeholdelsesstrategi

Givet at der ikke stilles store bæreevnekrav til spunsen, vurderes det, at den bedste vedligehol-

delsesstrategi er at lade spunsen forblive uden nogen form for korrosionsbeskyttelse. Stålspun-

sens godstykkelse vil gradvist mindskes som følge af korrosion. Efter en periode på forventeligt

50 år vil styrkekravene til konstruktionen ikke længere være opfyldt, og hele strækningen udskif-

tes. Det må forventes, at der i en periode før udskiftning af spunsen vil opstå sporadiske huller i

krop og flange på spunsen, som vil påkræve reparation med påsvejsning af stålplader. Disse

skader vil blive registret på de årlige rutineeftersyn og udbedret løbende.

En alternativ vedligeholdelsesstrategi er at beskytte spunsen mod korrosion med maling. Malin-

gen har for det akutelle marine miljø typisk en levetid på ca. 10 år, hvorefter spunsen skal sand-

blæses/højtryksrenses og males på ny. Denne strategi vurderes på sigt at være mindre rentabel,

hvorfor den er fravalgt.

7.2 Højvandssikringsporte

7.2.1 Afprøvning og eftersyn

Hvert år afprøves højvandssikringsportenes funktion. Afprøvningen forudsættes at foregå om

sommeren, således at evt. fejl og mangler kan være udbedret inden stormsæsonen starter.

I forbindelse med afprøvning af højvandssikringsportenes funktion foretages en overordnet ruti-

neinspektion af anlæggene inkl. betonkassen for evt. skader og sedimentaflejringer. Eventuelle

sedimentaflejringer bortpumpes/-spules for at sikre, at sedimenter ikke ophobes og besværliggør

højvandssikringsportenes funktion.

Hvert 5. år foretages der et generaleftersyn, dvs. et grundigere visuelt eftersyn udført af et dyk-

kerhold, hvor tegn på igangværende nedbrydning af konstruktionerne registreres, og det vurde-

res, om der skal iværksættes reparationer og/eller forebyggende foranstaltninger. I forbindelse

med generaleftersyn vurderes restmateriale af de monterede offeranoder. Ligeledes måles det,

om den katodiske beskyttelse har den ønskede effekt.

7.2.2 Planlagte driftsarbejder

7.2.2.1 Udskiftning af offeranoder

Højvandssikringsportene, som er udført i stål, vil blive korrosionsbeskyttet med etablering af

katodisk beskyttelse med offeranoder. Offeranoderne vil blive designet med en levetid på 10 år.

Forud for den planlagte udskiftning af offeranoder efterses og bedømmes anodernes restmateria-

le med henblik på fastlæggelse af optimalt tidspunkt for udskiftning af offeranoder.

Udskiftning af anoder foretages som dykkerarbejde fra pram.


1100014212-06-001

35 af 66

7.2.2.2 Demontering og kontrol af højvandssikringsport

Efter 50 års brug demonteres højvandssikringsportene og løftes op på en pram, hvorefter der

udføres en grundig og systematisk gennemgang af hele stålkonstruktionen. Der foretages gods-

tykkelsesmålinger, evt. huller repareres, lejer udskiftes, og der foretages en trykprøve af kon-

struktionen. Ventiler og slanger, pumper mm. inspiceres og udskiftes efter behov. Afhængigt af

det faktiske reparationsbehov kan det blive aktuelt at transportere højvandssikringsportene til

værft for reparation. Dette forudsættes i det økonomiske overslag i afsnit 8.2.

7.3 Betonfundament

7.3.1 Eftersyn

Betonfundamenterne efterses i forbindelse med dykkerarbejdet ved afprøvning og inspektion af

højvandssikringsport. Konstruktionen gennemsvømmes for skader og/eller andre forhold, der har

betydning for konstruktionens levetid.

Hvert femte år udføres en grundigere gennemgang og registrering af skader. Virkningen af den

katodiske beskyttelse måles, og behov for udskiftning af anoder bedømmes.


7.3.2.1 Udskiftning af anoder

Betonfundamenterne, som er udført i armeret beton, vil blive korrosionsbeskyttet med etablering

af katodisk beskyttelse med offeranoder. Beskyttelsen vil i høj grad blive påvirket af beskyttelsen

af højvandssikringsportene, og behovet for udskiftning af anoder forventes at være meget be-

skedent. Behovet registreres ved de rutinemæssige eftersyn.

Udskiftning af anoder foretages som dykkerarbejde fra pram/båd.

7.4 Inddæmmet areal (tværafstivet spuns)

7.4.1 Eftersyn

Der foretages én gang om året et rutineeftersyn af konstruktionen. Eftersynet kan foretages af

almindeligt driftspersonale uden særlig uddannelse og erfaring.

Ved det 1-årige rutineeftersyn bliver egentlige skader registreret. Der kan her være tale om hul-

ler i spuns, store afskalninger på betonhammer fra påsejlinger, huller/sætningsskader i belæg-

ningen eller andre typer af væsentlige skader, der kræver øjeblikkelig udbedring.

Hvert 5. år foretages der et generaleftersyn. Generaleftersyn er en grundig, visuel og systema-

tisk gennemgang af alle bygværkets dele og udføres af mandskab med en ingeniøruddannelse og

tilstrækkelig erfaring inden for tilstandsvurdering og skadesudvikling af sådanne bygværker. Et

generaleftersyn har til formål at identificere tegn på nedbrydning og foreslå forebyggende og

afhjælpende vedligeholdelseaktiviteter.

Virkningen af den katodiske beskyttelse måles, og det resterende anodemateriale bedømmes.

Konstruktionen gennemsvømmes for skader og/eller forhold, der har betydning for konstruktio-

nens levetid.


7.4.2.1 Udskiftning af anoder

Spunsen vil være beskyttet mod korrosion med katodisk beskyttelse med offeranoder. Offerano-

derne vil blive designet med en levetid på 10 år. Forud for den planlagte udskiftning af offerano-

der efterses og bedømmes anodernes restmateriale med henblik på fastlægning af optimalt tids-

punkt for udskiftning af offeranoder.

Udskiftning af anoder foretages som dykkerarbejde fra pram/båd.

7.5 Mekaniske og elektriske installationer

7.5.1 Eftersyn

I forbindelse med den årlige afprøvning af højvandssikringsportene foretages en inspektion og

test af alle mekaniske og elektriske installationer. Der registreres behov for akutte reparatio-


1100014212-06-001

36 af 66

ner/udskiftning af komponenter og for forebyggende vedligehold, fx i form af smøring og overfla-

debeskyttelse.

Endvidere vurderes behovet for egentlige fornyelser af anlæggene.


Installationernes levetid vil være væsentligt lavere end hovedkonstruktionernes, og der må for-

udses behov for dels løbende udskiftning af udtjente komponenter, dels en egentlig udskiftning af

installationerne. Vi har skønnet et behov for generel udskiftning til hvert 25. år, svarende til at

det udføres i forbindelse med demontering og kontrol af højvandssikringsport pr. halvtreds år og

én gang herimellem. Vi forudsætter, at installationer i selve højvandssikringsportene er så robu-

ste, at de kun behøver udskiftning ved hovedistandsættelsen efter 50 år.

Derudover vil der løbende være behov for almindeligt vedligehold i form af smøring, renhold mv.


1100014212-06-001

37 af 66

8. ANLÆGSOVERSLAG OG DRIFTSOMKOSTNINGER

8.1 Anlægsoverslag

Udførelsen af den regionale stormflodssikring ved Kronprins Frederiks Bro i Frederikssund er an-

slået til at koste ca. 130 mio. kr. inkl. anlægsomkostninger samt udgifter til arbejdsplads, vejr-

lig, uforudsete og projektering. Anlægsoverslaget og forudsætninger er nærmere beskrevet ne-

denfor.

De i nærværende rapport anførte anlægsarbejder er prissat overslagsmæssigt, og priser er angi-

vet i prisniveau 4. kvartal 2014 og er ekskl. moms.

Udgifter til øvrige arbejder, arbejdsplads og vejrlig, uforudsete udgifter og projektering og tilsyn

er indeholdt i anlægsoverslaget som tillæg, der er beregnet som en procentdel af de samlede

udgifter til anlægsarbejdet. Det samlede tillæg svarer til, at de konkrete anlægsudgifter er multi-

pliceret med en faktor på ca. 1,75. Prisoverslaget indeholder herved udgifter til følgende:

- Øvrige arbejder (15 %)

- Arbejdsplads og vejrlig (12 %)

- Uforudsete udgifter (20 %)

- Projektering og tilsyn (15 %)

Anlægsoverslaget medtager kun omkostninger til de arbejder, som er beskrevet i nærværende

rapport, og omfatter derfor ikke anlægsomkostninger til evt. ledningsomlægninger, ændringer til

eksisterende veje og pladser, etablering/omlægning af belysning, arkitektonisk bearbejdning af

konstruktionerne m.m.

De følgende kapitler omhandler de forskellige anlægsarbejder, som er prissat under anlægsover-

slaget, samt enkelte arbejder som ikke er medtaget direkte pga. af deres usikkerhed. Disse er i

stedet medtaget i tillægget for ”øvrige arbejder”.

8.1.1 Forberedende arbejder

Der er i anlægsoverslaget ikke direkte medtaget udgifter til forberedende arbejder, da omfanget

af disse ikke er tydelige på nuværende tidspunkt. Forberedende arbejder er derfor medtaget ved

at indregne dem som tillæg i form af udgifter til øvrige arbejder.

8.1.2 Højvandssikringsporte – Forudsætninger

Anlægsoverslaget vedr. højvandssikringsportene er baseret på den beskrevne løsning. For udfø-

relsen af højvandssikringsportene og øvrige konstruktioner for disse er der foretaget følgende

antagelser:

- Produktionen af betonfundamenter og porte kan foregå op til 200 km fra Frederikssund. Dette

er vist ved et eksempel for produktion i Aalborg i Figur 22.

- Bortskaffelse af opgravede materialer fra uddybning for fundamenter forudsættes foretaget

på klappladserne enten nord for Liseleje, syd og nord for Odden eller lige syd for Frederiks-

sund. Se placeringer af klappladser i Figur 23. Det er i forbindelse med skitseprojektet ikke

undersøgt, om der kan gives tilladelse til deponering af jordmaterialerne på de nævnte klap-

pladser.

- Transport af betonfundamenter og porte fra produktionssted til indbygningsstedet foretages

med pram.

- Udførelse/installation af betonfundamenter og porte foretages med flydekran.

- Ramning af stålpæle for betonfundamenter udføres fra rammeflåde med egnet rammeudstyr.

- Uddybningen udføres med spandkædemaskine og selvsejlende pramme, hvilket for løse og

bløde aflejringer er oplyst af entreprenør som værende effektiv til uddybning.


1100014212-06-001

38 af 66

- Opfyldning omkring fundamenter for højvandssikringsportene udføres med flydende grave-

maskine supporteret af selvsejlende pramme for transport af materialer. Opfyldningen af de

inddæmmede områder forventes at kunne udføres med det samme materiel, eller alternativt

fra land.

Figur 22: Eksempel på transportrute for fundamenter og porte fra Aalborg til Frederikssund på ca. 200 km

Figur 23: Angivelse af klappladser nord og syd for Odden, nord for Liseleje og syd for Frederikssund


1100014212-06-001

39 af 66

8.1.3 Inddæmmet område ved brofæste – Forudsætninger

Ved beregning af anlægsoverslaget for de inddæmmede områder er det antaget, at spunsvægge-

ne nedbringes med rammeudstyr fra rammeflåde. Denne vurdering er baseret på de forholdsvist

store rammedybder, men det er muligt, at entreprenører med det rette materiel kan nedvibrere

disse, hvilket formentligt vil betyde en mindre besparelse.

8.1.4 Højvandssikringsvægge – Forudsætninger

Ved beregning af anlægsoverslaget for højvandssikringsvæggene er det antaget, at spunsvægge-

ne kan nedbringes med vibrator, og at der derfor ikke er behov for ramning af spunsvæggen.

Denne vurdering er baseret på de tilgængelige geotekniske forhold, der alle beskriver de øverste

jordlag som sand. Skulle det mod forventning vise sig, at der forekommer hårde jordbundsfor-

hold over en længere strækning, kan det blive nødvendigt med ramning, hvilket vil påvirke an-

lægsoverslaget i en negativ retning. Der er ikke budgetteret med afsluttende skæring af spuns,

da det forventes, at den kan vibreres ned til den angivne kote.

8.1.5 Anlægsomkostninger

Omkostninger til anlæggelse af den regionale stormflodssikring med sikringskote på +2,6 m er

præsenteret i Tabel 8.

Anlægsoverslaget er delt op i 5 hovedposter:

1. Uddybning, opfyldning og bundbeskyttelse – Denne post dækker alle uddybnings-, opfyld-

nings- og bundbeskyttelsesarbejder, som skal udføres ifm. etableringen af højvandssikrings-

portene.

2. Højvandssikringsporte – Posten dækker alle arbejder til produktion af stålporte og funda-

menter samt transport, installation og test af disse. Levering og ramning af pæle for funde-

ring er også inkluderet.

3. Inddæmmet område – Posten dækker alle arbejder ifm. ramning af spunsvæggen, etablering

af forankring, opfyldning af området og etablering af grusbelægning.

4. Højvandssikringsvægge – I denne post er der medtaget arbejder til etablering/nedbringning

af spunsjern for højsikringsvægge.

5. Trykluft og teknik – Denne sidste post medtager udgifter til anlæg for trykluft samt trykrør og

-ledninger frem til portene samt alle arbejder.


1100014212-06-001

40 af 66

Tabel 8: Anlægsoverslag ekskl. moms for sikringskote +2,6 m

Hovedposter

Anlægsarbejder

Anlægsoverslag [DKK]

1. Uddybning, opfyldning og bundbeskyttelse 6.900.000

2. Højvandssikringsporte inkl. fundamenter 48.200.000

3. Inddæmmet område 7.000.000

4. Højvandssikringsvægge 7.700.000

5. Trykluft og teknik 2.900.000

Entreprenørudgifter ekskl. moms 72.700.000

Øvrige arbejder (15 %) 11.000.000

Arbejdsplads og vejrlig (12 %) 8.800.000

Delsum entreprenørudgifter ekskl. moms 92.500.000

Uforudsete udgifter (20 %) 18.500.000

Samlet entreprenørudgifter ekskl. moms 111.000.000

Projektering og tilsyn (15 %) 16.700.000

Modelforsøg med højvandssikringsporte 1) 2.000.000

Samlet anlægssum ekskl. moms 129.700.000 1) Modelforsøg er medtaget som separat post i anlægsoverslaget og indgår derfor ikke i projekteringen.

I Tabel 9 er der endvidere angivet anlægsoverslag i de tilfælde, hvor sikringskoten forhøjes til

+2,7 m og +3,1 m. Disse er bestemt ved simpel skalering af prisen, hvor det antages, at portene

skal forlænges med henholdsvis 0,1 m og 0,5 m i forhold til den beskrevne løsning. Dette svarer

til en procentuel forlængelse på 1 % og 5 %. Anlægsoverslaget for de hævede sikringskoter er

fremkommet ved at skalere prisen med samme procentsatser. Det skal bemærkes, at dette er en

meget forsimplet metode til beregning af anlægsprisen, og såfremt bygherren ønsker at gøre

brug af disse, bør de verificeres ved en mere detaljeret beregning.

Tabel 9: Anlægsoverslag ekskl. moms for sikringskote +2,7 m og +3,1 m

Anlægsoverslag for sikringskote +2,7 m, ekskl. moms 130.700.000

Anlægsoverslag for sikringskote +3,1 m, ekskl. moms 135.400.000

8.1.6 Omkostninger til supplerende forundersøgelser

På baggrund af det vurderede omfang af nødvendige geotekniske forundersøgelser både på land

og vand med antal boremeter jf. Tabel 6, er det vurderet, at disse kan udføres for de i Tabel 10

angivne priser. Omkostninger til geotekniske laboratorieforsøg er også angivet i tabellen.


1100014212-06-001

41 af 66

Omkostninger til opmåling af bathymetrien (havbunden) med ekkolod (multi beam) inkl. behand-

ling af data er ligeledes angivet i Tabel 10.

Tabel 10: Omkostninger til supplerende forundersøgelser ekskl. moms

Hovedposter

Supplerende forundersøgelser

Omkostning [mio. DKK]

1. Geotekniske forundersøgelser på land 1,0 – 1,2

2. Geotekniske forundersøgelser på vand 1,8 – 2,4

3. Geotekniske laboratorieforsøg 0,2 – 0,3

4. Opmåling af havbund inkl. behandling af data 0,1 – 0,2

Samlet omkostning til supplerende undersøgelser

ekskl. moms 4,6 – 6,1

8.2 Driftsomkostninger

Nedenfor er prissat de forskellige driftsomkostninger, der løbende forventes af anlægget.

Element Job Interval Prisestimat i tkr.

Kystsikring (spuns) Rutineeftersyn 1 år 25

Kystsikring (spuns) Generaleftersyn 5 år 100

Kystsikring (spuns) Sporadiske reparationer 1 år. Med start om-

kring år 40.

100

Kystsikring (spuns) Udskiftning 50 år 7.600

Højvandssikringsporte Afprøvning af porte samt

diverse vedligeholds- og

reparationsarbejder

1 år 100

Højvandssikringsporte Generaleftersyn 5 år 200

Højvandssikringsporte Udskiftning af anoder 10 år 850

Højvandssikringsporte Demontering og kontrol

på land samt udbedring

af skader

50 år 2.000 til reparatio-

ner. Hertil afmonte-

ring, transport til og

fra værft og genmon-

tering 2.700

Betonkasse Generaleftersyn 5 år 200

Betonkasse Udskiftning af anoder

(omfanget vil være for-

svindende i forhold til

anoder på stålkonstruk-

tioner)

10 år 0

Inddæmmet areal

(tværafstivet spuns)

Rutineeftersyn 1 år 5

Inddæmmet areal


Generaleftersyn 5 år 50

Inddæmmet areal


Udskiftning af anoder 10 år 150

Mekaniske og elektri-

ske installationer

Rutineeftersyn og af-

prøvning i forbindelse

med afprøvning af porte.

Herunder udbedring af

1 år 100


1100014212-06-001

42 af 66

Element Job Interval Prisestimat i tkr.

evt. konstaterede fejl og

udførelse af almindeligt

vedligehold.

Mekaniske og elektri-

ske installationer

Udskiftning af alle instal-

lationer, bortset fra in-

stallationer i selve høj-

vandssikringsportene.

25 år 2.000

Den samlede udgift over en periode på 100 år bliver kr. 68.750.000.

Det svarer til en gennemsnitlig årlig udgift på kr. 687.500 (eller ca. 700.000)

Den samlede nutidsværdi af alle udgifterne ved en diskonteringsrate på 4 % p.a. bliver

13.772.261 kr. (eller ca. 14 mio. kr.).

Udover de beskrevne forudsete udgifter kan der opstå skader, som ikke kan forudses specifikt,

som for eksempel påsejlinger, påkørsel, hærværk mm. Disse er i sagens natur vanskelige at pris-

sætte og er ikke medregnet i driftsomkostningerne. Der kunne eksempelvis afsættes yderligere

10 % af de samlede udgifter til at dække det uforudsete.


1100014212-06-001

43 af 66

9. PÅVIRKNING AF OMRÅDET NORD FOR KRONPRINS

FREDERIKS BRO

Til vurdering af hvordan vandstanden nord for højvandssikringsportene vil blive påvirket, når

portene lukkes, er der opsat en hydraulisk model i MIKE 21 HD FM. Modellen er sat op for et om-

råde, der dækker Isefjorden og Roskilde Fjord med åben rand mod Kattegat i tværsnittet mellem

Rørvig og Hundested. Bathymetrien i området mellem Frederiksværk og Frederikssund er vist på

Figur 25.

Modellen er sat op til at simulere vandstanden i Roskilde Fjord på baggrund af en vandstandsva-

riation på randen ved Rørvig-Hundested og en vindtidsserie, der anvendes over hele modelområ-

det. Vandstandsvariationen på randen er vurderet ud fra målt vandstand fra perioden 04-12-

2013 til 08-12-2013 under stormen Bodil. Vandstandsdata er fra Kystdirektoratets ADCP, der

blev sat op ud for Heaterhill på nordkysten på ca. 8 meter vanddybde, ref. /4/. Det er vurderet,

at denne også er repræsentativ for tværsnittet ved Hundested. Vandstandstidsserien er forhøjet

30 cm, svarende til en klimabetinget vandstandsstigning i år 2050. Vinddata under stormen er

brugt direkte med aktuelle vandhastigheder og retninger. Vindretningen er hovedsagligt nordvest

i perioden.

På baggrund af modellen er scenarier med og uden en barriere ved Kronprins Frederiks Bro ble-

vet simuleret. Modellen er kørt som et ”worst case scenario”, hvor portene lukkes allerede ved

vandstandsstigningens start. For at isolere indflydelsen af den lokale vindstuvning, er der kørt

scenarier både med og uden vind over området.

Vandstanden blev trukket ud for tre positioner nord for det planlagte højvandssikringsanlæg i

modelleringsperioden, se Figur 25. De tre positioner viste stort set identiske resultater. På Figur

24 er vandstandskurverne umiddelbart nord for anlægget i tilfælde af åbne og lukkede porte vist

for modelsimuleringerne både med og uden vind. Det kan ses, at amplituden af højvandet nord

for anlægget ikke er påvirket af en lukning af portene. Derimod er der som forventet en tidsfor-

skydning af højvandet, som vil forplante sig hurtigere med ca. en times tidsforskel i tilfældet,

hvor portene er lukket i forhold til åbne porte.

Vandstandsforholdene ved de tre stationer, der er vist på plantegning i Figur 25, er identiske, og

hverken forskel på tidspunktet eller amplituden af højvandet kan observeres.

Det kan dermed konkluderes, at en fremtidig stormflodssikring ved Kronprins Frederiks Bro ikke

vil påvirke vandstanden nord for broen.


1100014212-06-001

44 af 66

Figur 24: Modelresultater nord for højvandssikringsanlægget, der viser vandstandsvariationen med åbne og lukkede porte

Figur 25: Bathymetri i den centrale del af modelområdet


1100014212-06-001

45 af 66

10. NATURMÆSSIGE FORHOLD


skov, som er udpeget af EU. Natura 2000-områder er et netværk af naturområder i hele EU, der

indeholder særlig værdifuld natur set i et europæisk perspektiv /6/. Natura 2000-områderne er

udpeget for at beskytte levesteder og rasteområder for fugle og for at beskytte naturtyper samt

plante- og dyrearter, der er truede, sårbare eller sjældne i EU.

I dette afsnit præsenteres en vurdering på baggrund af det foreslåede skitseprojekt, om hvorvidt

projektet kan medføre en væsentlig påvirkning af de naturtyper og arter, som Natura 2000-

området er udpeget for at beskytte (udpegningsgrundlaget). Såfremt det ikke kan afvises, at

projektet på det eksisterende grundlag kan skade Natura 2000-området væsentligt, skal der ud-

arbejdes en egentlig konsekvensvurdering, hvor der redegøres mere detaljeret for projektets

påvirkning.

Denne indledende vurdering (beskrevet i afsnit 5) foretages på baggrund af skitseprojektet og på

baggrund af eksisterende kortlægningsdata fra Natura 2000-området, der beskriver områdets

naturtilstand, artssammensætning mm. Vurderingen fokuserer på området syd for højvandssik-

ringsanlægget såvel som nordfor, hvor en midlertidig opstuvning af vand kan forekomme ved

lukning af portene.

Da projektet omhandler kystbeskyttelse, er det Kystdirektoratet der er myndighed /10/.

10.1 Natura 2000 Lovgivning

For hvert Natura 2000-område er der givet en liste – det såkaldte udpegningsgrundlag - med

naturtyper, arter og fugle, som det enkelte område er udpeget for at beskytte. Habitatdirektivet

og fuglebeskyttelsesdirektivet angiver en række kriterier, som skal være opfyldt for, at en natur-

type eller art kan siges at have gunstig bevaringsstatus.

Det overordnede mål for Natura 2000-områderne er at sikre eller genoprette gunstig

bevaringsstatus for de arter og naturtyper, der indgår i områdernes udpegningsgrundlag.

For at nå det mål er der for hvert Natura 2000-område udarbejdet en Natura 2000-plan, der sæt-

ter rammerne for, hvordan man her skal behandle naturen, for at den kan udvikle sig positivt.

EF-Habitatdirektivet og EF-Fuglebeskyttelsesdirektivet er implementeret i dansk lovgivning via

habitatbekendtgørelsen /6/. Bekendtgørelsen rummer ud over udpegningen af habitat- og fugle-

beskyttelsesområder en streng beskyttelse af de naturtyper og arter, områderne er udpeget for

at beskytte.

Habitatdirektivets ordlyd (artikel 6) er som udgangspunkt meget restriktiv og angiver, at der ikke

må gives tilladelser eller vedtages planer mv., som kan beskadige eller ødelægge naturtyper eller

arter på udpegningsgrundlaget. Før der kan gives tilladelse til et projekt, der berører et Natura

2000-område, skal der således foretages en vurdering af, om projektet i sig selv, eller i forbin-

delse med andre planer og projekter, kan påvirke udpegningsgrundlaget for Natura 2000-

området væsentligt.

Habitatdirektivets hovedprincipper for administration af Natura 2000-områderne består af:

• Krav om væsentlighedsvurdering (jf. artikel 6 stk. 3) af planer og projekter med henblik på at

vurdere, om de kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt.

• Krav om konsekvensvurdering (jf. artikel 6 stk. 3), hvis væsentlighedsvurderingen viser, at en

plan eller projekt kan have en væsentlig påvirkning.

• Planer og projekter, der ikke kan afvises at ville skade et Natura 2000-område, kan ikke vedta-

ges eller tillades.


1100014212-06-001

46 af 66

• I særlige tilfælde er der mulighed for at fravige beskyttelsen (jf. artikel 6 stk., 4). Fravigelse af

beskyttelsen kræver, at der er tale om et projekt, der er af bydende samfundsøkonomisk inte-

resse, at der ikke findes alternative løsninger, og at der iværksættes kompenserende foran-

staltninger.

10.2 Projektbeskrivelse for højvandssikringsanlæg

Det foreslåede højvandssikringsanlæg er udformet, så det ikke er betinget af støtte eller sam-

menbygning med den eksisterende vejbro (Kronprins Frederiks Bro). Højvandssikringsportene

konstrueres som mosesporte. De tilhørende landfæstninger udføres ved, at de eksisterende

vejdæmninger på begge sider af fjorden forhøjes med en spunsvæg og mod Frederikssund by

samt langs Færgelundsvej etableres kystsikring i form af spuns, der skal forhindre gennem-

strømning over land ved højvande.

Anlægsfasen for projektet forventes at vare omkring 6 måneder. Anlæg af højvandssikringspor-

tene forventes at omfatte våd udgravning af sediment og ramning af pæle forud for etablering af

betonkasser og højvandssikringsporte.

I skitseprojekteringen af højvandssikringsanlægget undersøges tre alternative scenarier for akti-

vering af portene: kote +1,4; +1,6 og +1,75 meter over dagligt vande. I alle scenarier hæves

portene til sikringskote 2,6 meter over dagligt vande, idet der er taget højde for havstandsstig-

ning og bølgepåvirkning. Det betyder, at portene hejses, når vandstanden i fjorden når det givne

niveau, og kun hvis vandstanden stiger over sikringskoten (kote 2,6 m), vil vand strømme over

højvandssikringsanlægget. Der vil dog ved aktivering være en svag gennemsivning af vand mel-

lem portene. I anlæggets driftsfase vil der skulle udføres vedligeholdsaktiviteter på havbunden,

der skal sikre, at der ikke aflejres et for tykt lag af sediment oven på højvandssikringsportene.

Der henvises til afsnit 6 for en mere detaljeret projektbeskrivelse.

10.3 Klimaforandringer

Højvandssikringsanlægget ved Kronprins Frederiks Bro etableres som en klimasikring af området

indenfor broen. Klimaændringer formodes at medføre en accelereret fremtidig havspejlsstigning

med højere ekstremvandstande langs de danske kyster til følge. Som en konsekvens heraf vil

ekstremvandstande, der i dag er sjældne, forekomme langt hyppigere. I den seneste nationale

udmelding forventes en havspejlsstigning på 30 cm ± 20 cm fra nu og frem til år 2050 og 80 cm

± 60 cm frem til år 2100 /16/.

Tabel 11: Forventet hyppighed af forskellige vandstandsscenarier (cm) med hensyntagen til havstands-stigning som følge af fremtidige klimaændringer

Returperiode (år)

Stormflodsscenarie 1 5 10 20 50 100 Bodil

2015 107 122 130 137 146 153 206

2050 137 152 160 167 176 183 236

2100 177 192 200 207 216 223 276

På baggrund af de fremskrevne stormflodsscenarier vist i Tabel 11 kan det udledes, hvor ofte

højvandssikringsportene vil blive aktiveret ved de tre forskellige scenarier. Dette er en vigtig

parameter i vurderingen af påvirkningen på miljøforhold, da både udbredelsen samt hyppigheden

af oversvømmelse har betydning for dynamikken i de enkelte naturområder. Scenariet hvor por-

tene hæves ved kote 1,4 svarer således i dag til et 20 års-scenarie, mens det i 2050 vil svare til

et 1 års-scenarie og i 2100 forekomme flere gange om året. Tilsvarende vil 1,6 m scenariet i

2050 svare til et 10 års-scenarie og i 2100 forekomme oftere end hvert år mens 1,75 scenariet i

2050 vil være et 50-års scenarie og i 2100 et 1-års scenarie.


1100014212-06-001

47 af 66

Den forventede levetid for højvandssikringsanlægget er omkring 100 år, og det er derfor nød-

vendig at vurdere påvirkningen på naturforhold i forhold til denne udvikling i havstandsstigning

og aktiveringsfrekvens af portene. Dette kræver en matematisk analyse og GIS modellering, der

ligger ud over formålet med en væsentlighedsvurdering, vurderingen i afsnit 10.5 forholder sig

derfor kun til denne udvikling kvalitativt.

10.4 Eksisterende naturforhold


skov. Natura 2000-området består af følgende fire udpegninger:

- EF-Habitatområde H120, Roskilde Fjord

- EF-Habitatområde H199, Kongens Lyng

- EF-Fuglebeskyttelsesområde F105, Roskilde Fjord

- EF-Fuglebeskyttelsesområde F107, Jægerspris Nordskov

Projektet ligger inden for områderne H120 og F105. I Tabel 12 ses udpegningsgrundlaget for

Natura 2000-området. Da projektet er tilknyttet den marine del af Roskilde Fjord behandles i

denne væsentlighedsvurdering udelukkende potentiel påvirkning på marine naturtyper, terrestri-

ske naturtyper langs kysten, der er afhængige af påvirkning fra havet samt fuglearter tilknyttet

det marine område og kysten. De relevante naturtyper og arter er markeret med ’+’ i Tabel 12.

10.4.1 Hydrologiske forhold i Roskilde Fjord

Roskilde Fjord er naturligt opdelt i en række bredninger, løb og vige adskilt af tærskler eller

snævringer. Den midterste del af fjorden betegnes ”Løbet” og strækker sig fra Frederikssund til

Eskilsø. Løbet er ca. 15 km langt. Løbet er opdelt i en række mindre bredninger og snævringer.

De snævreste områder er ved Kronprins Frederiks Bro og den nedlagte jernbanebro, hvor bred-

den kun er omkring hhv. 130 og 200 m.

Løbet forbinder Roskilde Bredning med den ydre del af Roskilde fjord. Der er nettoudstrømning

ud gennem Løbet, pga. tilløb fra en række store og mindre vandløb i eller tæt ved Roskilde Bred-

ning. Vandudvesklingen mellem Isefjorden og Roskilde Bredning begrænses af en række tærskler

i Løbet. Effekten af tærsklerne er størst under forhold med lav vandstand i fjorden. Den mest

markante af tærsklerne findes øst for Eskilsø ved indgangen til Roskilde Bredning. Strømmen er

under rolige vindforhold drevet af en svag tidevandsvariation, som skiftevis resulterer i en ind-

strømning og udstrømning gennem Løbet. Under passage af stormlavtryk med kraftig vind fra

nordvest presses vand fra Kattegat ind i fjorden med forøgede strømhastigheder og vandstand til

følge. Når vinden aftager tømmes fjorden igen. Den kraftigste strøm optræder i de dybere dele af

Løbet samt på de smalleste passager. I de brede og lavvandede områder og vige er vandet mere

stillestående. De markant højeste strømhastigheder optræder ved Kronprins Frederiks Bro og ved

den gamle jernbanedæmning.

Saltholdigheden i Roskilde Bredning varierer normalt mellem 10 og 16 ‰, mens den nordlige del

af fjorden typisk har en saltholdighed som er ca. 3-4 ‰ højere. Forskellen i saltholdighed i Ros-

kilde Bredning og yderfjorden forårsages af det betydelige ferskvandbidrag til den sydlige del af

Roskilde Fjord. Normalt er saltholdigheden nogenlunde ensartet ned gennem hele vandsøjlen,

men ved særlige højvandssituationer kan der presses et større volumen tungere saltvand ind fra

Isefjorden/Kattegat, hvorved der kan dannes en lagdeling af vandmasserne især i den sydlige del

af fjorden.


1100014212-06-001

48 af 66

Figur 26: Natura 2000 område for Roskilde Fjord og Jægerspris Nordskov (blå) samt placering af høj-vandssikringsanlægget ved Kronprins Frederiks Bro (sort)


1100014212-06-001

49 af 66

Tabel 12: Udpegningsgrundlag pr. januar 2013. *angiver prioriterede naturtyper og arter. Såfremt der er potentiel påvirkning fra projektet af naturtyper, arter samt fugle er det angivet ved +. Ingen potentiel påvirkning er angivet med ÷

Naturtyper, arter og fugle på udpegningsgrundlaget for habitatområde

H120 og fuglebeskyttelsesområde F105 Roskilde Fjord

Potentiel påvirkning

fra projekt

Kode Navn

Marine naturtyper

1110 Sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand +

1140 Mudder- og sandflader, der er blottet ved ebbe +

1150 Kystlaguner og strandsøer +

1160 Større lavvandede bugter og vige +

Søer og Vandhuller

3140 Kalkrige søer og vandhuller med kransnålalger ÷

3150 Næringsrige søer og vandhuller med flydeplanter eller store vandaks ÷

3160 Brunvandede søer og vandhuller ÷

Vandløb

3260 Vandløb med vandplanter

÷

Terrestriske naturtyper

1210 Enårig vegetation på stenede strandvolde +

1220 Flerårig vegetation på stenede strande +

1230 Klinter eller klipper ved kysten +

1310 Vegetation af kveller eller andre enårige strandplanter mv. +

1330 Strandenge +

6120 Meget tør overdrevs- eller skræntvegetation med kalkholdigt sand ÷

6210 Overdrev og krat på mere eller mindre kalkholdig bund ÷

6230 Artsrige overdrev eller græshede på mere eller mindre sur bund ÷

6410 Tidvis våd eng på mager eller kalkrig bund, ofte med blåtop ÷

6430 Bræmmer med høje urter langs vandløb eller skyggede skovbryn ÷

7140 Hængesæk ÷

7220 *Kilder og væld på kalkholdigt (hårdt) vand ÷

7230 Rigkær ÷

Skov naturtyper

9110 Bøgeskov på morbund uden kristtorn ÷

9130 Bøgeskov på muldbund ÷

9160 Ege- og blandskove på mere eller mindre rig jordbund ÷

91D0 *Skovbevoksede tørvemoser ÷

91E0 *Elle- og Askeskove ved vandløb, søer og væld ÷

Arter – ikke fugle

1014 Skæv vindelsnegl ÷

1016 Sump vindelsnegl ÷

1084 *Eremit ÷

1166 Stor vandsalamander ÷

1393 Blank seglmos ÷

1703 Mygblomst ÷

Fugle 1)

Sangsvane (Tn) +


1100014212-06-001

50 af 66

Naturtyper, arter og fugle på udpegningsgrundlaget for habitatområde

H120 og fuglebeskyttelsesområde F105 Roskilde Fjord

Potentiel påvirkning

fra projekt

Havørn (Tn) (Y) ÷

Klyde (Y) +

Fjordterne (Y) +

Havterne (Y) +

Dværgterne (Y) +

Knopsvane (T) +

Grågås (T) +

Troldand (T) +

Skeand +

Hvinand (T) +

Stor Skallesluger (T) +

Blishøne (T) + 1) For fuglearter skelnes mellem arter, der yngler i området (Y), trækfugle af international

betydning (T) og trækfugle af national betydning (Tn).

Som det fremgår af Tabel 12 er der ni naturtyper på udpegningsgrundlaget, som potentielt kan

påvirkes af projektet, da naturtyperne på forskellig vis er afhængige af oversvømmelse med salt-

holdigt vand. Ingen af habitatarterne på udpegningsgrundlaget er tilknyttet kystnære naturtyper,

der er afhængig af oversvømmelse fra havet, og der vil derfor ikke være en påvirkning af disse

arter fra projektet.

Visse ynglefugle på udpegningsgrundlaget er tilknyttet strandeng, hvor de bygger deres rede tæt

på vandkanten. Lavvandede marine naturtyper udgør desuden vigtige fourageringsområder for

både yngle- og rastefugle, og en påvirkning af disse kan dermed indirekte påvirke fuglearter på

udpegningsgrundlaget.

Udbredelse og tilstanden af de relevante naturtyper og arter er beskrevet nedenfor.

10.4.2 Sandbanker (1110)

Naturtypen sandbanker er den næstmest almindelige naturtype i Roskilde Fjord. I Løbet er der en

række sandbanker på østsiden af fjorden, hvoraf Kalvø Rev og Kildegrund er de mest markante.

Naturtypen er kendetegnet ved at have ustabilt substrat (omlejring) pga. de strømmæssige for-

hold og bølgeslag. Naturtypen sandbanker kan inddeles i tre undertyper alt efter dybdeforhold og

bølgeeksponering, hvor der vil være stor forskel i biologien tilknyttet området. På lavt vand med

relativ lille eksponering vil der kunne vokse vegetation, hvorimod omlejringen af substratet på

mere eksponerede lavvandende områder vil betyde, at undervandsvegetation ikke kan etablere

sig. Endelig ligger nogle af de mindre eksponerede områder så dybt, at lysforhold er for dårlige

til, at der kan vokse planter.

10.4.3 Mudder- og sandflader, der er blottet ved ebbe (1140)

Vadeflader findes på helt lavt vand langs kyststrækninger med læ, ofte som en dynamisk, hav-

værts forlængelse af strandengsnaturen, der tørlægges ved ebbe. Her findes oftest mange

mikroalger og evt. ålegræsser, men typisk ingen landplanter. Fladerne huser mange invertebra-

ter, og er derfor af stor betydning som fourageringsgrundlag for vadefugle.

10.4.4 Kystlaguner og strandsøer (1150)

Naturtypen kystlaguner og strandsøer findes inden for den saltpåvirkede del af fjorden ofte som

permanent vanddækkede flader i forbindelse med strandengsarealer. Arealerne er ofte helt eller

delvist afskærmet fra havet af strandvolde, strandenge, klitter mv. Der forekommer dog en vis


1100014212-06-001

51 af 66

udveksling af vand, især i forbindelse med højvande, men saltholdigheden er varierende. De helt

kystnære laguner har stor betydning som fourageringsområde for vadefugle.

10.4.5 Bugter (1160)

Denne naturtype er registreret på langt hovedparten af fjordens havareal. Fjordområdet er helt

overvejende lavvandet og beskyttet mod stærk bølgepåvirkning med god mulighed for udvikling

af naturtypen. Naturtypen kan indeholde forskellige bundtyper og have en rig diversitet med

ålegræsser og vandaks samt en række invertebrater, herunder muslinger, børsteorme og snegle.

Udvikling af et artsrigt dyre- og planteliv afhænger af næringsstofbelastningen. Da området er

lavvandet, udgør det et meget væsentligt fourageringsområde for især rastende trækfugle. Der

er kortlagt 9.620 ha med naturtypen i N136, Roskilde Fjord.

10.4.6 Enårig vegetation på stenede strandvolde (1210)

Bevoksninger på stenede strande med enårige planter, der vokser på opskyllet materiale som

tang eller grus. Opskyllet aflejres typisk som små volde og er rigt på kvælstofholdigt, organisk

materiale. Visse flerårige arter hører med til plantesamfundet. Naturtypen er først kortlagt i for-

bindelse med den nyeste basisanalyse for Natura 2000-området /8/ og findes ofte i mosaik med

flerårig vegetation på stenede strande (1220) og strandeng (1330).

10.4.7 Flerårig vegetation på stenede strande (1220)

Naturtypen består af flerårig vegetation på stenede strande, inklusive disses øvre dele, som i

visse tilfælde kan udgøre ret store komplekser af gamle strandvolde. Dele af dem kan være do-

mineret af laver og mosser. På store, gamle strandvoldssystemer kan der efterhånden udvikles

strandoverdrev, hede og kratvegetation. Naturtypen er først kortlagt i forbindelse med den nye-

ste basisanalyse for Natura 2000-området /8/.

10.4.8 Kystklint eller -klippe (1230)

Naturtypen kystklint eller -klippe er karakteriseret ved eksponering mod havet og en zonering af

plantesamfund fra skråninger nærmest havet med en stor grad af forstyrrelse til de mere beskyt-

tede dele af skråningerne, hvor der kan være overgange til mindre kystpåvirkede varianter af

hede, overdrev, krat eller skov. Naturtypen er først kortlagt i forbindelse med den nyeste basis-

analyse for Natura 2000-området /8/ og findes kun et enkelt sted på Klinten ud for Frederikssund

by nord for Kronprins Frederiks Bro.

10.4.9 Vegetation af kveller eller andre enårige strandplanter mv. (1310)

Vegetation, der primært består af enårige strandplanter, som koloniserer mudder- eller sandfla-

der ved kysten. En vigtig del af denne naturtype udgøres af kvellervade, men også saltpander og

andre arealer med pionervegetation af enårige planter som strandgåsefod eller strandfirling ind-

går.

10.4.10 Strandeng (1330)

Strandenge omfatter plantesamfund, som jævnligt oversvømmes af havet, f. eks. ved vinter-

storme. Naturtypen er betinget af disse oversvømmelser og vegetationen består af salttålende

græsser og urter. Naturtypen findes langs kyster, der er beskyttet mod væsentlig bølgepåvirk-

ning og deraf følgende erosion /12/. Der er kortlagt over 700 ha med naturtypen i N136, Roskilde

Fjord. Naturtilstanden af strandeng i Roskilde Fjord er overvejende moderat-god, da mange om-

råder er domineret af kraftig tagrør /10/. Det er vurderet i nyeste basisanalyse for området, at

strandengene generelt ikke er truet af uhensigtsmæssig hydrologi, selv om størstedelen af fjor-

dens strandenge er karakteriseret ved nogen tegn på afvanding i form af gamle drængrøfter e.l.

10.4.11 Fugle

Af fuglene på udpegningsgrundlaget vurderes det, at projektet ikke vil påvirke havørn, der yngler

på Borgnæs og jager over fjorden. I de følgende afsnit gives en kort beskrivelse af udbredelse og

tilstand i Natura 2000-området for de fuglearter, der potentielt kan påvirkes af projektet.


1100014212-06-001

52 af 66

10.4.11.1 Ynglefugle

Klyden yngler i kolonier, og den foretrækker strandenge som ynglested. Artens vigtigste yngle-

områder er i den sydlige del af fjorden ved Eskilsø og ved Selsø Sø.

Dværgterne har ikke ynglet med sikkerhed i fjorden siden 2000. Bestanden var på sit højeste

med knap 30 par i 1987, hvor de primære ynglelokaliteter var Eskilsø og Vædderholm. Meget

tyder på, at de væsentligste årsager til tilbagegangen skal findes uden for Roskilde Fjord, idet

tilbagegang er registreret i det meste af Europa.

Havternen yngler gerne i blandede kolonier med fjordterner. Bestanden af ynglende havterner i

Roskilde Fjord er gået fremad indtil til 1998. Herefter ses udsving i ynglebestanden, og i de sene-

ste år har bestanden ligget på omkring 100 ynglepar. Reden placeres tæt på vandkanten og er

derfor sårbar overfor oversvømmelser, tilgroning og rovdyr. Stigende vandstand i Roskilde Fjord

er i de senere år medvirkende til at annelgræsbæltet reduceres, hvilket også influerer på yngle-

mulighederne. Havternen lever primært af småfisk, som den dykker efter på forholdsvis lavt vand

langs kysterne i Roskilde Fjord. Derfor vil havternen typisk orientere sin flugt nord-syd i Roskilde

Fjord, ligesom den flyver relativt lavt (<15 m) på fourageringstogter. Arten opholder sig i fjorden

i perioden fra primo april til august og årsunger kan træffes frem til oktober.

Fjordternen har i Roskilde Fjord et af de vigtigste yngleområder i Danmark. Sidst i 80’erne yng-

lede over en tredjedel af Danmarks fjordterner her, men i de seneste år er den gået noget tilba-

ge, og tilbagegangen ses i hele landet. Fjordternen har tidligere stort set ynglet på samtlige øer

og holme i fjorden. Reden er ofte placeret i annelgræsbæltet tæt på vandet, hvilket i de senere år

har medvirket til fald i ynglesucces, som følge af stigende vandstand i Roskilde Fjord. Fjordternen

opholder sig i fjorden i perioden fra sidst i april til august. Lige som de to øvrige nævnte ternear-

ter lever fjordternen af småfisk, som den dykker efter på forholdsvis lavt vand langs kysterne i

Roskilde Fjord. Derfor vil fjordternen typisk orientere sin fourageringsflyvning på langs af fjorden

og flyve relativt lavt (<15 m) på fourageringstogter.

10.4.11.2 Trækfugle

Uden for yngletiden raster og fouragerer et meget stort antal fugle i Roskilde Fjord. Antallet vari-

erer i forhold til årstid og vejrforhold, hvorfor der er store udsving i antallet af fugle.

Knopsvane indgår i udpegningsgrundlaget for Roskilde Fjord som trækfugl af international be-

tydning. I perioden juli - september gennemfører knopsvanen fældning af svingfjer. De vigtigste

fældepladser i fjorden er Jyllinge Holme, området syd for Eskilsø, Skuldelev Flade, Kølholm, Æg-

holm Flade, Elleore og Øksneholm, hvor der er rigeligt med bl.a. ålegræs.

Sangsvane indgår i udpegningsgrundlaget for Roskilde Fjord som trækfugl af national betydning.

Generelt er antallet af overvintrende sangsvaner øget i landet som helhed. I modsætning til

knopsvanerne har sangsvanerne ikke i samme grad reageret på eutrofieringsbetingede reduktio-

ner i bundvegetationen, men er i stedet skiftet til at fouragere på tilstødende landarealer.

Troldand har i Roskilde Fjord den vigtigste dagrasteplads i området, Kattinge Sø. Men også Sel-

sø ved Skibby huser mange troldænder. Fjordens samlede vinterbestand ligger på omkring

20.000. Det er 3-5 % af samtlige troldænder i den Nordvesteuropæiske trækrute, hvilket fred-

ningsmæssigt klassificerer Roskilde Fjord som lokalitet af international betydning for troldænder.

På Kattinge Sø ligger ofte omkring 20.000 fugle i dagtimerne. Fuglene flyver samlet af sted og

trækker ud over fjorden for at æde. Deres foretrukne områder er de lave strømfyldte områder

omkring Eskilsø, men stort set alle områder, bortset fra den midterste del af Bredningen, bliver

udnyttet. Om morgenen trækker de tilbage til søen, så snart det begynder at lysne, men tilbage-

trækket foregår mere spredt.

http://roskilde-fjord.dk/Planter_Aalegraes.htm


1100014212-06-001

53 af 66

Blishøne indgår i udpegningsgrundlaget for Roskilde Fjord som trækfugl af international betyd-

ning, da arten er regelmæssigt tilbagevendende og forekommer i internationalt betydende antal,

dvs. at den i området forekommer med 1 % eller mere af den samlede bestand inden for trækve-

jen af fuglearten. Om efteråret og vinteren samles tusindtallige flokke i fjorden. De foretrækker

lavvandede områder, som ligger i læ, og det betyder, at de største koncentrationer findes syd for

ved Eskilsø og i fjordens sydvestlige del.

Skeand er tilføjet områdets udpegningsgrundlag ved seneste revidering, og der foreligger ikke

systematiske registreringer af skeand i Roskilde Fjord, men der er i 2010 observeret 65 fugle

(oktober) og i 2012 observeret 187 fugle (september) jf. /13/. Det fremgår ikke af observatio-

nerne, hvor i Roskilde Fjord fuglene nærmere er registreret, men omkring Eskilsø forekommer

der en del. Generelt vil skeænderne være at finde på lave vanddybder, hvor der er vegetation

med dafnier og smådyr, som skeand, udnytter til fouragering. Artens fordeling i fjorden er derud-

over påvirkelig af variationer i vind- og vejrforhold.

Grågås indgår i udpegningsgrundlaget for Roskilde Fjord som trækfugl af international betyd-

ning. Grågæs henter altovervejende deres føde på marker, som er beliggende udenfor det be-

skyttede område, og det er derfor altovervejende Roskilde Fjord, som uforstyrret overnatnings-

plads for grågæs, der er af betydning for artens bevaringsstatus.

Hvinand indgår i udpegningsgrundlaget for Roskilde Fjord, som trækfugl af international betyd-

ning, da arten er regelmæssigt tilbagevendende og forekommer i internationalt betydende antal.

Stor skallesluger indgår i udpegningsgrundlaget for Roskilde Fjord som trækfugl af international

betydning, da arten er regelmæssigt tilbagevendende og forekommer i internationalt betydende

antal.

10.5 Væsentlighedsvurdering

I dette afsnit vurderes projektets potentielle påvirkning af Natura 2000-områdets udpegnings-

grundlag i henhold til habitatdirektivets artikel 6(3) /7/. Vurderingen er gennemført for henholds-

vis projektets anlægs- og driftsfase og for relevante naturtyper og arter på baggrund af det nu-

værende tekniske grundlag (skitseprojekt) samt scenarie for fremtidig vandstand. Ved en even-

tuel videreudvikling af projektet skal vurderingen opdateres for at sikre, at vurderingen er retvi-

sende.

Anlægsfasen omfatter nedgravning af fundamenter for højvandssikringsporte i havbunden samt

anlæg af spunsvægge på land på øst- og vestsiden af fjorden.

For driftsfasen vurderes påvirkningen ved de tre alternative vandstandskoter for portenes aktive-

ring, som er henholdsvis 1.4; 1,6 og 1,75 meter over dagligt vande. Til sidst gives en sammen-

fattende vurdering af projektets påvirkning af Natura 2000-området.

10.5.1 Påvirkning i anlægsfasen

10.5.1.1 Det marine område

Til anlæg af højvandssikringsanlægget samt udvidelse af enderne på rampeanlæggene ud i fjor-

den inddrages permanent et samlet havbundsareal på ca. 2.500 m2. Hele det inddragede areal er

udpeget med naturtypen bugter (1160), som er den dominerende havbundsform i Roskilde Fjord.

Havbunden omkring Kronprins Frederiks Bro er i forvejen forstyrret og fungerer som en sejlren-

de, der er kunstigt uddybet (op til ca. 8 meter). På baggrund af den meget lille arealmæssige

inddragelse og arealets forventede ringe kvalitet vurderes det, at påvirkningen fra projektet på

naturtypen bugter ikke vil være væsentlig.

Det er ikke klarlagt, hvor og hvor store arbejdsarealer der vil være behov for i det marine områ-

de i projektets anlægsfase, og dette forhold er derfor ikke medtaget i vurderingen. Det forudsæt-


1100014212-06-001

54 af 66

tes, at arbejdsarealer minimeres mest muligt og placeres udenfor Natura 2000-området i videst

mulige omfang. Det forventes hermed ikke, at placering af arbejdspladser i det marine område i

projektets anlægsfase (ca. 6 måneder) vil have væsentlig betydning for naturtypen bugter

(1160).

Portene graves ned i havbunden, og det opgravede jordvolumen er estimeret til ca. 5.000 m3.

Ved et sedimentspild på ca. 5 %, som normalt forudsat ved marine gravearbejder, svarer det til

et samlet sedimentspild på ca. 250 m3. Spredningen af det spildte sediment forventes at være

yderst lokal og lige omkring gravearbejdet. Det forudsættes, at der anvendes gravemetode og

udstyr, der minimerer spildet mest muligt, og den forventede lille spildmængde vurderes derfor

ikke at give anledning til påvirkning af bundlevende flora eller fauna ved sedimentation, som kan

påvirke naturtyper på udpegningsgrundlaget væsentligt.

10.5.1.2 Påvirkning på land

I anlægsfasen udføres en spunsvæg langs moleanlæggene og mod nord langs kysten til et punkt,

hvor terræn er i kote 2,6 m. På østsiden af fjorden etableres således en ca. 700 m lang kystsik-

ring på kanten af Natura 2000-området og langs strandeng, der er udpeget langs kysten. Det

forudsættes, at der ikke inddrages permanent areal af habitatnaturtyper til etablering af spuns-

væg. På vestsiden af fjorden etableres ligeledes en kystsikring langs Færgelundsvej på kanten af

Natura 2000-området, hvor der findes strandeng langs kysten (længde ikke kendt pt.). Det for-

ventes, at spuns og tilhørende arbejder udføres udenfor Natura 2000-området, og det vurderes

således ikke at forårsage væsentlig påvirkning af udpegningsgrundlaget for Natura 2000-

området.

Det er ikke klarlagt, hvor og hvor store arbejdsarealer, der vil være behov for på land i projektets

anlægsfase, og dette forhold er derfor ikke medtaget i vurderingen. Det forudsættes, at arbejds-

arealer minimeres mest muligt og placeres udenfor Natura 2000-området i videst muligt omfang.

Det forventes hermed ikke, at placering af arbejdspladser på land i projektets anlægsfase (ca. 6

måneder) vil have væsentlig betydning for naturtyper på udpegningsgrundlaget for Natura 2000-

området.

10.5.1.3 Fugle

Området omkring Kronprins Frederiks Bro er under de eksisterende forhold forstyrret af dels vej-

trafik og dels af skibstrafik, der passerer klapbroen. Der forekommer dog en del fugle i vinterpe-

rioden og navnlig i vinterperioder med is på den øvrige del af fjorden. Anlægsarbejdet forventes

at vare ca. seks måneder og at blive udført i sommerhalvåret. På den baggrund vurderes det, at

påvirkningen i anlægsfasen ikke vil medføre en væsentlig forstyrrelse af fugle på udpegnings-

grundlaget.

Langs vestkysten omkring broen findes lavvandede vadeflader, som er gode fødesøgningsområ-

der for bl.a. stor regnspove, som dog ikke er på udpegningsgrundlaget, men listet på fuglebe-

skyttelsesdirektivets bilag I. Det skal sikres, at der i anlægsfasen ikke inddrages lavvandede om-

råder, som udgør fourageringsområder for fugle i forbindelse med anlæg af projektet.


1100014212-06-001

55 af 66

Figur 27: Højvandssikringsanlægget ved Kronprins Frederiks Bro med porte mellem brofagene og kyst-sikringsvægge langs moler og kysten samt udpegede habitatnaturtyper i Natura 2000-området

10.5.1.4 Samlet vurdering

Samlet set vurderes aktiviteter i anlægsfasen for etablering af anlægget ikke at give anledning til

påvirkninger, der kan medføre en væsentlig påvirkning af udpegningsgrundlaget eller integriteten

i Natura 2000-området.

10.5.2 Påvirkning i driftsfasen

I forbindelse med vurdering af om driftsfasen kan medføre en væsentlig påvirkning af Natura

2000-områdets udpegningsgrundlag, er der undersøgt tre alternative vandstandsniveauer, hvor

portene aktiveres. Det vil sige, at vurderingen er gennemført på baggrund af lukning af portene,

så vandstanden inden for anlægget i Roskilde Fjord ikke overstiger henholdsvis kote 1.4; 1,6 og

1,75 meter over dagligt vande.

Der vil ikke være påvirkninger på land i forbindelse med drift af højvandssikringsanlægget, og

vurderingen for driftsfasen omfatter derfor udelukkende det marine og kystnære område samt

fugle.


1100014212-06-001

56 af 66

10.5.2.1 Modellering af vandstand

For at vurdere påvirkning i Roskilde Fjord når portene er aktiveret ved en af de tre alternative

koter, er der gennemført modellering af vandstanden og oversvømmelsesgraden i det kystnære

område. Ændringer i oversvømmelsegraden langs kysten kan have negativ betydning for natur-

typer, f.eks. habitatnaturtyper som strandeng, der er afhængig af en vis saltvandspåvirkning.

Modellering er udført ud fra følgende metode:

- Der er hentet højdemodel af terræn i 1,6 m grid fra Geodatastyrelsen. For at dække hele

oplandet (min. kote + 2,5 m) syd for Kronprins Frederiks Bro er der hentet 9 blokke à 10

km * 10 km. Disse er herefter lagt sammen til én stor højdemodel.

- Der er regnet på konturer =< de ønskede koter vha. Vertical Mapper 3.7. Disse er heref-

ter klippet til i forhold til broen/kommende højvandssikringsporte, således alt nord for ik-

ke vises.

- Konturerne er gemt i hver deres MapInfo-lag for at konsekvenserne kan analyseres

sammen med andre GIS-lag.

Som 0-scenarie er valgt kote 2,06, svarende til den vandstand der blev målt i Roskilde Havn ved

stormen Bodil i 2013. Der er regnet med en oversvømmelse ved samme kote i hele fjorden syd

for broen. Reelt set kan vandspejlet have været lavere ved Frederiksværk pga. vindstuvning,

men der er ikke fundet målinger fra Frederiksværk eller længere ude i fjorden fra denne hændel-

se. Nul-scenariet skal derfor betragtes som et worst-case scenarie for maksimal oversvømmelse i

Natura 2000-området under eksisterende forhold.

På baggrund af gennemførte modelberegninger for det tekniske design af projektet (se afsnit 9)

konkluderes det, at vandstanden nord for højvandssikringsanlægget ved gennemførelse af alle

tre alternativer ikke ændres i nævneværdigt omfang. På denne baggrund vurderes det, at der

ikke vil forekomme en påvirkning af naturtyper på udpegningsgrundlaget nord for anlægget, her-

under kystklinter eller –klipper (1230). I det efterfølgende er der således udelukkende gennem-

ført vurderinger af potentielle påvirkninger af naturområder fra ændring i oversvømmelsesmøn-

ster i området indenfor anlægget.

10.5.2.2 Det marine og kystnære område

I driftsfasen under normale omstændigheder, hvor portene ikke er aktiveret, vil den være ned-

sunket i havbunden, og tværsnittet af fjorden vil være uændret sammenlignet med eksisterende

forhold. Under eksisterende forhold er vandudskiftningen i Roskilde Fjord begrænset af det smal-

le tværsnit ved Kronprins Frederiks Bro, og det vurderes, at projektet ved vandstand under den

kote, der aktiverer portene, ikke vil udgøre en væsentlig påvirkning af de hydrologiske forhold i

fjorden.

10.5.2.2.1 Påvirkning af hydrologiske forhold

Når portene aktiveres i driftsfasen vil gennemstrømningen mellem Løbet og den ydre del af Ros-

kilde Fjord blive blokeret. Det vil betyde en reduceret tilførsel af saltholdigt vand til den indre del

af Roskilde Fjord samt en mindre grad af opblanding af vandfasen i forhold til den naturligt dy-

namiske situation. Effekten vil være størst jo lavere kote som portene aktiveres ved, da det vil

betyde en hyppigere blokering af vandstrømmen, og effekten vil blive forstærket med tiden, ef-

terhånden som vandstanden stiger i fjorden med de forventede klimaforandringer, og portene

dermed vil blive aktiveret hyppigere.

Storm/stormflod er en del af den naturlige dynamik i Roskilde Fjord, hvor opblanding i vandfasen

samt udligning i salt- og iltforhold finder sted. Med en blokering af vandgennemstrømningen

sænkes amplituden for vandstanden, og pumpevirkningen mindskes særligt i de indre lavvandede

områder af fjorden. Dette vil medføre en øget opholdstid for vandet i den indre del af fjorden,

som igen betyder, at saliniteten falder samtidig med, at hyppigheden af iltsvind kan forventes at

stige. En sådan ændring i de hydrologiske forhold i fjorden kan have betydning for den flora og


1100014212-06-001

57 af 66

fauna, der er tilknyttet de udpegede marine naturtyper. Det vurderes, at særligt reducerede ilt-

forhold kan være kritisk for bundfauna tilknyttet de lavbundede marine områder.

En vurdering af de hydrologiske forhold i Roskilde Fjord i forbindelse med 0-scenariet, men hvor

der tages højde for vandstandsstigning i forbindelse med klimaforandringer, peger dog også på

betydelige ændringer. Øget hyppighed af stormflodshændelser vil betyde en øget vandudskiftning

og øget salinitet i inderfjorden med potentiel betydning for udpegede naturtyper og arter.

Påvirkning af vandkvaliteten i Roskilde Fjord fra højvandssikringsanlæggets driftsfase er altså

kompleks, og på det eksisterende videngrundlag kan det ikke afvises, at påvirkningen kan have

væsentlige konsekvenser for den flora og fauna, der er tilknyttet de marine naturtyper på udpeg-

ningsgrundlaget for Natura 2000 området.

10.5.2.2.2 Påvirkning af naturtyper

I Tabel 13 er vist det oversvømmede areal af nogle kystnære habitatnaturtyper ved de forskellige

scenarier, og i det følgende redegøres for den forventede påvirkning på Natura 2000-områdets

udpegningsgrundlag ved de tre alternativer for højvandssikringsportenes højde.

Tabel 13: Oversigt over hvor store dele af de lavvandede marine og kystnære naturtyper, der oversvøm-mes ved de tre alternativer (udvalgte beregninger, areal i hektar)

Naturtype Vandstandskote Worst case -scenarie

Samlet areal i Natura 2000 område 1,4 1,6 1,75

Vadeflader (1140) 18 - - 18 148

Kystlaguner (1150) 171 - - 175 338

Strandvolde med enårig vegetation (1210) - - - - -

Strandvolde med flerårig vegetation (1220) - - - - -

Strandeng (1330) 472 478 484 485 685

Som det ses af Tabel 13, er der meget lille forskel i den arealmæssige oversvømmelse af habitat-

naturtyper imellem de tre scenarier. For vadeflader (1140) er der ingen forskel på det over-

svømmede areal, og for strandeng vil henholdsvis 13, 8 og 1 ha mindre blive oversvømmet ved

de tre scenarier (kote 1,4; 1,6 og 1, 75) sammenlignet med worst case-scenariet (kote 2,06).

Det svarer til 0,1-1 % af det samlede strandengsareal, der ikke vil blive oversvømmet ved en

ekstrem højvandssituation. Det vurderes, at denne del af strandengene vil være de højst liggen-

de arealer, som i forvejen er svagt påvirket af dynamik fra havet og muligvis er en overgangs-

form til mere ferske naturtyper som for eksempel rigkær eller kalkoverdrev, der også er vidt ud-

bredt langs kysten i Roskilde Fjord. Der er dog stor variation i forskellen mellem de enkelte sce-

narier langs kysten i Roskilde Fjord. Nogle steder ligger grænserne for oversvømmelse nærmest

oveni hindanden, mens der andre steder er større forskel (se eksempel i Figur 28).

På Eskilsø vil projektet som eksempel betyde, at nogle strandengsområder og lavvandede marine

områder ikke vil blive oversvømmet ved aktivering af portene ved kote 1,4 (rød streg). Det vil på

sigt kunne betyde, at arealet/naturtilstanden af fx strandeng forringes. Som det fremgår af Figur

28, vil forskelle i grad af oversvømmelse også berøre andre naturtyper, som for eksempel kalk-

overdrev på spidsen af Eskilsø. Kalkoverdrev er dog ikke afhængige af saltpåvirkning eller over-

svømmelse fra havet, men kan godt tolerere det, og det vurderes generelt, at projektets påvirk-

ning ikke vil være af betydning for hverken kalkoverdrev eller rigkær, som findes spredt langs

med kysten i Roskilde Fjord.

Illustrationen i Figur 28 er et øjebliksbillede af påvirkningen på især strandeng, hvor der ikke er

taget højde for fremtidig vandstandsstigning i Roskilde Fjord. Øget vandstand i fjorden udgør i sig

selv en påvirkning af habitatnaturtyperne langs fjorden, som vil blive presset længere op på land,

hvor der ofte ikke er plads til, at naturen kan sprede sig. Som beskrevet i afsnit 10.3 vil en øget


1100014212-06-001

58 af 66

vandstand allerede i 2050 betyde en hyppigere aktivering af portene ved alle scenarier (hhv. 1,

10 og 50 årig aktivering). Da det er samspillet mellem udbredelse og hyppighed af oversvømmel-

se, der er afgørende for dynamikken i især naturtypen strandeng, kan det ikke udelukkes, at en

mindre oversvømmelse ved højvande flere gange om året i nogle områder af Roskilde Fjord kan

betyde en væsentlig påvirkning af naturtyper på udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området.

For at belyse den komplekse sammenhæng mellem projektets påvirkninger og ændringer i vand-

stand og hydrologiske forhold forårsaget af klimaforandringer, vurderes det at kræve en grundig

geografisk og matematisk analyse i forbindelse med en egentlig konsekvensvurdering.

Figur 28: Eksempel på forskel i oversvømmelse af habitatnaturtyper mellem de tre scenarier og worst-case scenariet uden højvandssikringsanlæg

10.5.2.3 Fugle

Ved aktivering af portene i tilfælde med høj vandstand i Roskilde Fjord vil der som beskrevet

herover kun forekomme små ændringer i oversvømmelsesmønsteret langs kysten, der særligt


1100014212-06-001

59 af 66

påvirker de terrestriske naturtyper. Der forventes ingen påvirkning af lavvandende marine natur-

typer, der kan fungere som fourageringsområde for fugle. En mindre grad af oversvømmelse end

ved 0-scenariet i forbindelse med højvandssituationer, som sandsynligvis forekommer i vinter-

halvåret, vurderes ikke at påvirke ynglesuccesen for de ynglefugle på udpegningsgrundlaget, der

bygger rede tæt på vandkanten (klyde og terner).

Som det ses af Tabel 2 vil aktivering af portene ikke betyde nogen ændring i oversvømmelses-

mønster for de lavvandede marine naturtyper (vadeflader (1140) og kystlaguner (1150)), som

anvendes som fourageringsområde af fjordens fugle. Det vurderes derfor, at der i driftsfasen ikke

vil medføre en påvirkning af trækfugle på udpegningsgrundlaget.

10.5.3 Kumulative forhold

Jævnfør habitatdirektivet skal vurderingen også omfatte mulige kumulative effekter, eksempelvis

i forhold til eksisterende belastninger og i forhold til belastninger fra allerede vedtagne planer,

som endnu ikke er realiserede, og fra planer og projekter som foreligger i forslag.

Kumulative effekter ses typisk som en forstærket påvirkning af en given miljøkomponent (fx øget

forstyrrelse af artsgrupper), men det kan også være mere komplekse effekter ved, at samspillet

af forskellige påvirkninger giver anledning til helt nye påvirkninger.

Følgende planer og projekter er relevante at inddrage i vurderingen af kumulative effekter:

- Ny fjordforbindelse, bro over Roskilde Fjord

- Lokale kystbeskyttelsesprojekter i Roskilde Fjord

I VVM-redegørelsen for en ny Fjordforbindelse er det vurderet, at den største påvirkning i Natura

2000-området finder sted i anlægsfasen i form af inddragelse af areal på havbunden (bugter) og

på land (strandeng og kalkoverdrev) samt fra forstyrrelse af rastende fugle fra anlægsaktiviteter.

10.5.4 Samlet væsentlighedsvurdering

I anlægsfasen inddrages et lille areal af naturtypen bugter permanent til anlæg af højvandssik-

ringsanlægget, mens det også forventes, at et mindre areal både i det marine område såvel som

på land vil blive inddraget midlertidigt til arbejdsarealer. Det forudsættes, at der ikke vil fore-

komme påvirkninger af udpegede habitatnaturtyper på land. Samlet set vurderes det, at areal-

inddragelsen ikke udgør en væsentlig påvirkning af naturtyperne på udpegningsgrundlaget for

Natura 2000-området.

Det vurderes, at fugle på udpegningsgrundlaget hverken påvirkes af forstyrrelse eller arealind-

dragelse i anlægsfasen eller af ændringer af yngle- eller rastesteder i driftsfasen.

For driftsfasen vurderes det samlet set, at samspillet mellem areal der oversvømmes af især

strandeng sammenholdt med hyppigheden af påvirkningen ved de enkelte scenarier og bag-

grundspåvirkning fra forventet øget vandstand i Roskilde Fjord ikke kan udelukkes at medføre en

væsentlig påvirkning af kystnære naturtyper på udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området.

Dette bør undersøges nærmere.

På denne baggrund vurderes det således, at der vil være krav om udarbejdelse af en egentlig

konsekvensvurdering jf. habitatdirektivets artikel 6(3).


1100014212-06-001

60 af 66

11. MYNDIGHEDSBEHANDLING OG PLANLÆGNING

De væsentligste anlægsarbejder i forbindelse med etableringen af højvandssikringsportene ved

Kronprins Frederiks Bro vil foregå på søterritoriet. Følgelig er det som udgangspunkt Kystdirekto-

ratet, som er anlægsmyndighed på projektet og som tager stilling til VVM-pligten.

Imidlertid omfatter projektet også en række arbejder på land i forhold til etableringen af kystsik-

ringsvæggen på begge sider af fjorden, ligesom det må forventes, at arbejderne kræver et eller

flere arbejdsområder til opbevaring af materialer, jord mv. til brug for byggeriet. Derfor må det

også forventes, at Kystdirektoratet vil indgå en dialog med Frederikssund Kommune, og at der

skal indhentes en række tilladelser/dispensationer fra kommunen, som er myndighed for forhol-

dene på land.

Som beskrevet i afsnit 10 vil påvirkningerne af naturforhold og hydrologiske forhold forekomme i

hele Natura 2000-området for Roskilde Fjord syd for anlægget, og dermed berøres også Roskilde

og Lejre kommune, hvorfor Naturstyrelsen også bør inddrages tidligt i processen. Det anbefales

derfor tidligt i projektet at afholde et koordineringsmøde mellem relevante myndigheder for at

afklare myndighedsansvaret for de forskellige dele af projektet.

Den følgende Tabel 14, redegør for den lovgivning og evt. tilhørende tilladelser og dispensatio-

ner, som potentielt vil skulle indhentes af projektet alt efter dets endelige udformning. Der er

også angivet en forventet tidsramme for sagsbehandlingen. På kystdirektoratets hjemmeside

findes ansøgningsskema for større projekter på havet /15/.

Tabel 14: Potentielle tilladelser/dispensationer, som skal indhentes til projektet

Anlæg på søterritoriet

Emne Myndighed Bemærkninger Forventet tids

ramme

LBK nr. 267 af 11/03/2009 af lov om kystbeskyttelse

Tilladelse til

igangsættelse af

arbejderne på

søterritoriet

Kystdirektoratet Ansøgningsmaterialet skal indeholde

følgende oplysninger indeholdt i an-

søgningsskemaet (bilag 1):

Ansøgningen sendes 4 uger i høring

hos andre myndigheder samt relevan-

te interesseorganisationer

Fra indsendelse af

ansøgning kan

forventes en

sagsbehandlings-

tid på 13 uger

Hvis projektet af

Kystdirektoratet

vurderes at være

af et omfang som

udløser en VVM,

må sagsbehand-

lingstiden forven-

tes at være væ-

sentligt længere.


1100014212-06-001

61 af 66

BEK nr. 579 af 29/05/2013 om miljømæssig vurdering af visse anlæg og foranstaltninger

på søterritoriet

Vurdering af

VVM-pligt

Kystdirektoratet På baggrund af indsendte ansøg-

ningsmateriale vurderes VVM-pligt

Ansøgning be-

handles sammen

med ansøgning

om tilladelse til

igangsættelse af

arbejdet, hvor der

kan forventes en

samlet sagsbe-

handlingstid på

13 uger.

BEK nr. 874 af 02/09/2008 om administration af internationale naturbeskyttelsesområ-

der samt beskyttelse af visse arter for så vidt angår anlæg og udvidelse af havne og kyst-

beskyttelsesforanstaltninger samt etablering og udvidelse af visse anlæg på søterritoriet.

Forholdet til Natu-

ra 2000

Kystdirektoratet Det skal afklares om projektet kan

skade NATURA 2000-området inden

der gives tilladelser efter anden lov-

givning jf.

Det er Kystdirektoratet, der foretager

væsentlighedsvurdering baseret på

det indsendte ansøgningsmateriale og

høring af andre relevante myndighe-

der. Hvis der på denne baggrund kan

sås tvivl om skadevirkningerne på

Natura 2000 området, kan kystdirek-

toratet efterfølgende afgøre at der

skal udarbejdes en konsekvensvurde-

ring af det planlagte projekts sand-

synlige påvirkning af Natura 2000-

området og udpegningsgrundlaget.

Ansøgning be-

handles sammen

med ansøgning

om tilladelse til

igangsættelse af

arbejdet, hvor der

kan forventes en

samlet sagsbe-

handlingstid på

13 uger.

BEK nr. 1406 af 07/12/2007 om dumpning af optaget havbundsmateriale (klapning)

Tilladelse til klap-

ning af optaget

materiale

Naturstyrelsen

(Roskilde)

Hvis der er opgravet sediment bort-

skaffes dette normalt ved klapning på

en nærmere bestemt klapplads hen-

vist af Naturstyrelsen.

Alternativt kan evt. opgravet materia-

le nyttiggøres eller køres væk.

Analyse for forurenende stoffer i det

opgravede materiale skal udføres,

hvis ansøgningen omfatter mere end

10.000 tons materiale, medmindre

det anses for åbenbart, at det ikke er

forurenet. Denne vurdering foretages

af Naturstyrelsen.

12 uger skal for-

ventes. Kan vari-

ere alt efter se-

dimentets forure-

ningsgrad


1100014212-06-001

62 af 66

LBK nr. 72 af 17/01/2014 af lov om sikkerhed til søs

Godkendelse af

midlertidig af-

mærkning under

både anlægsar-

bejde samt i drift

Søfartsstyrelsen I projektbeskrivelsen, som skal være

en del af ansøgningen til Kystdirekto-

ratet, vil det være fordelagtigt at be-

skrive, hvorledes de sejladsrisiko-

mæssige forhold tænkes håndteret

under anlæg, herunder sikre sig kor-

rekt afmærkning jf. Søfartsstyrelsen

anvisninger.

8 uger

LBK nr. 358 af 08/04/2014 af museumsloven

Marinarkæologi-

ske forhold

Vikingeskibsmu-

seet Roskilde

På baggrund af en arkivalsk kontrol

og marin forundersøgelse (for bygher-

res regning) kommer museet med en

udtalelse om behovet for en større

marinarkæologisk undersøgelse.

12 uger

LBK nr. 568 af 21/05/2014 af lov om fiskeri og fiskeopdræt

Foranstaltninger

eller indgreb, der

kan forårsage

ulemper eller

hindre fiskeriet i

saltvandsområ-

der, gøre bund-

forholdene ueg-

nede til fiskeri må

kun foretages

efter tilladelse

Kystdirektoratet Forhandling med fiskeridirektoratet

foregår i kystdirektoratets sagsbe-

handling af ansøgningen.

Fra indsendelse af

ansøgning kan

forventes en

sagsbehandlings-

tid på 13 uger

Arbejdsområder på land

Naturbeskyttelsesloven: LBK nr. 951 af 03/07/ 2013

Dispensation for

evt. arbejdsarea-

ler indenfor be-

skyttelseslinjer

eller § 3 natur

(vestsiden af

fjorden)

Frederikssund

Kommune

Ved placering af evt. arbejdsområder

på vestsiden er der en række mulige

konflikter

4-8 uger

Dispensation

vedr. offentlighe-

dens adgang og

passage jf. § 22

Frederikssund

Kommune

Hvis det ved etablering af digeanlæg

på østsiden af fjorden bliver nødven-

digt at inddrage noget eller hele

strandbredden.

4-8 uger

Dispensation

vedr. ændring af

tilstand indenfor

fortidsmindebe-

skyttelseslinje jf.

§ 18

Frederikssund

Kommune

Fredet fortidsminde (skaldynge fra

stenalder) ved Strandvej i Frederiks-

sund med tilhørende fortidsmindebe-

skyttelseslinje som berøres af anlæg

af kystsikringsvæg.

4-8 uger


1100014212-06-001

63 af 66

11.1 Proces med Kystdirektoratet

Procesdiagrammet herunder angiver Kystdirektoratets (KDI) forventede sagsbehandlingsgang i

forhold til projekter på søterritoriet. Projektet vurderes umiddelbart omfattet af BEK nr. 579 af

29/05/2013 om miljømæssig vurdering af visse anlæg og foranstaltninger på søterritoriet § 3,

dvs. at projektet skal screenes af KDI med henblik på at afgøre VVM-pligten for projektet.

Figur 29: Procesdiagram for sagsbehandling hos Kystdirektoratet for anlæg på søterritoriet


1100014212-06-001

64 af 66

11.2 Foreløbig VVM-screening

Der er udarbejdet en foreløbig VVM-screening af projektet på baggrund af det eksisterende pro-

jektgrundlag for at give et overblik over potentielle miljøpåvirkninger og effekter som eventuelt

bør undersøges nærmere. Screeningen er udført jf. Bilag A til Vejledningen om VVM i Planloven

/16/.

Screeningen viser, at projektet vurderes at være screeningspligtigt, idet det jf. Bekendtgørelse

om miljømæssig vurdering af visse anlæg og foranstaltninger på søterritoriet (BEK nr. 579 af

29/05/2013) hører ind under § 3 stk. 1, 5) Kystanlæg til modvirkning af erosion og maritime

vandbygningskonstruktioner, der kan ændre kystlinjerne, som f.eks. diger, dæmninger, moler,

bølgebrydere og andre konstruktioner til beskyttelse mod havet, bortset fra vedligeholdelse og

genopførelse af anlæggene.

Screeningen viser, at der ikke kan udelukkes at opstå påvirkninger af miljøforhold fra følgende

forhold, der derfor bør undersøges nærmere:

- Støj- og vibrationspåvirkning fra anlægsaktiviteter, herunder spunsning, som kan påvirke

især boliger i Frederikssund.

- Gener fra støj, støv og luft fra anlægsarbejdet der kan påvirke især befolkningen i Frede-

rikssund.

- Projektets påvirkning på beskyttede naturforhold, herunder Natura 2000-området, som

også er beskrevet i afsnit 10. Der skal også redegøres for påvirkning af § 3-områder, bi-

lag IV-arter og fredede og rødlistede arter.

- Projektets påvirkning af overfladevand i forhold til fastsatte krav i gældende vandplan.

- Historiske, kulturelle og arkæologiske landskabstræk og værdier.

- Kumulative miljøpåvirkninger skal analyseres og vurderes ved at inddrage både andre

kendte projekter i området, eksisterende belastninger af miljøet samt områdets miljø-

mæssige bæreevne.

Som konklusion på screeningen vurderes det, at projektet på dette stadie er forbundet med

mange usikkerheder, og at det ikke kan udelukkes, at projektet kan have en væsentlig negativ

effekt på især Natura 2000-området, men også de hydrologiske forhold i Roskilde Fjord samt

naturforhold generelt langs kysten. Følgelig kan det ikke udelukkes, at projektet kan påvirke

miljøet væsentligt, og det vurderes derfor, at projektet er VVM-pligtigt. Det er den kompetente

myndighed, der træffer afgørelse om eventuel VVM-pligt.


1100014212-06-001

65 af 66

12. TIDSPLAN

Forslag til en tidsplan for processerne efter skitseprojektet og frem til færdigt anlæg fremgår af

bilag 4.

Det vurderes på nuværende tidspunkt, at det er overvejende sandsynligt, at der skal udføres en

VVM redegørelse, hvorfor denne er inkluderet i tidsplanen. Fastlæggelse af VVM proces og ind-

hold fastlægges i samarbejde mellem de kompetente myndigheder på henholdsvis det marine

område og på land (Kystdirektoratet, Frederikssund kommune og Naturstyrelsen). Processen

forventes at omfatte:

- En indledende offentlighedsfase (idéfase) og opsamling på indkomne forslag

- Kortlægning af eksisterende forhold og analyse af projektets miljøpåvirkninger

- VVM-redegørelse der omfatter både miljøvurdering af eventuelt kommuneplantillæg og

lokalplan, vurdering af virkninger på miljøet (VVM) samt konsekvensvurdering ift. Natura

2000

- Offentlig høring og opsamling på indkomne høringssvar

Efter myndighedernes godkendelse af VVM kan ansøgninger om tilladelse og dispensationer ift.

relevant lovgivning gennemføres, og udbudsprocessen kan gå i gang.

Forud for eller sideløbende med processerne skitseret i tidsplanen, skal den politiske behandling

af løsningen foregå samtidig med, at finansieringen skal afklares. Disse aktiviteter er i høj grad

politisk bestemt, og er derfor svære at forudsige, hvorfor de ikke er indeholdt i tidsplanen.

Enkelte aktiviteter under udførelsen kan forskubbe sig i forhold til det angivne, da disse på grund

af naturmæssige hensyn muligvis skal udføres på en bestemt årstid.


1100014212-06-001

66 af 66

13. REFERENCER

/1/ Højvandsstatistikker. Kystdirektoratet, 2012

/2/ ICCP/DMI, Kilmaforandringer 2013: Det naturvidenskabelige grundlag. Sammendrag for

beslutningstagere.

/3/ Kystdirektoratet, Klimatilpasning i kystområder. 26-11-2012

/4/ Kystdirektoratet: https://www.youtube.com/watch?v=bi0QHBmJfds

/5/ Skitseprojekt for løsninger til sikring af Inderfjorden mod oversvømmelse. Grontmij, date-

ret 26. maj 2014

/6/ Bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområ-

der samt beskyttelse af visse arter, BEK nr. 408 af 01/05/2007, Miljøministeriet.

/7/ Habitatdirektivet

/8/ Miljøministeriet, Naturstyrelsen 2013. Natura 2000-basisanalyse 2016 – 2021. Roskilde

Fjord og Jægerspris Nordskov.

http://naturstyrelsen.dk/media/nst/Attachments/N136_Basisanalyse1621.pdf

/9/ Bekendtgørelse om lov om kystbeskyttelse, LBK nr. 267 af 11/03/2009.

https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=116298

/10/ http://kysterne.kyst.dk/internationale-naturbeskyttelsesomraader.html

/11/ Miljøministeriet, Naturstyrelsen, 2013. Natura 2000-basisanalyse 2015-2021 for Roskilde

Fjord og Jægerspris Nordskov.

/12/ Miljøministeriet, Naturstyrelsen. http://naturstyrelsen.dk/naturbeskyttelse/natura-

2000/natura-2000-omraaderne/beskyttede-arter-og-naturtyper/naturtyper/

/13/ Peter Wiberg-Larsen, Karsten Dahl, Signe Sveegaard, Anders Galatius, Jonas Teilmann.

2014. Bevaringsstatus for naturtyper og arter. Habitatdirektivets Artikel 17 rapportering.

Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, 54 s. Videnskabelig rapport

fra DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 98 http://dce2.au.dk/pub/SR98.pdf

/14/ Kystdirektoratet 2013. Højvandsstatistikker 2012.

/15/ Kystdirektoratet 2014. Ansøg om tilladelse til opførelse af anlæg på - søterritoriet:

http://soeterritoriet.kyst.dk/ansoeg-om-tilladelse-til-opfoerelse-af-anlaeg-paa-

soeterritoriet.html

/16/ Miljøministeriet 2009. Vejledning nr. 9339 af 12. marts 2009 om VVM i Planloven

https://www.youtube.com/watch?v=bi0QHBmJfds

http://naturstyrelsen.dk/media/nst/Attachments/N136_Basisanalyse1621.pdf

http://kysterne.kyst.dk/internationale-naturbeskyttelsesomraader.html

http://naturstyrelsen.dk/naturbeskyttelse/natura-2000/natura-2000-omraaderne/beskyttede-arter-og-naturtyper/naturtyper/

http://naturstyrelsen.dk/naturbeskyttelse/natura-2000/natura-2000-omraaderne/beskyttede-arter-og-naturtyper/naturtyper/

http://dce2.au.dk/pub/SR98.pdf

http://soeterritoriet.kyst.dk/ansoeg-om-tilladelse-til-opfoerelse-af-anlaeg-paa-soeterritoriet.html

http://soeterritoriet.kyst.dk/ansoeg-om-tilladelse-til-opfoerelse-af-anlaeg-paa-soeterritoriet.html


1100014212-06-001

1-1

BILAG 1

KORT OVER OVERSVØMMELSESGRADEN


1100014212-06-001

2-2

BILAG 2

SKITSEFORSLAG FOR HØJVANDSSIKRINGSPORTE


1100014212-06-001

3-3

BILAG 3

TEGNINGER


1100014212-06-001

3-4

Tegninger iht. nedenstående tegningsliste er vedlagt

Skitseprojekt

Regional Stormflodssikring ved Kronprins Frederiks bro

Tegningsliste

Tegning nr. Titel Rev. Dato

SKF-D-TK-0001 Stormflodssikring. Oversigtsplan 0 2014-12-15

SKF-D-TG-2301 Højvandssikringsvægge ved veje og dæm-

ning. Snit og detalje

0 2014-12-15

SKF-D-TG-2302 Højvandssikringsporte. Plan og tværsnit 0 2014-12-15

SKF-D-TG-2303 Højvandssikringsporte. Længdesnit 0 2014-12-15

Tegning nr. Rev.

Godk.Kontrol.Konst./Tegn.DatoRev.

Projektnr. MålTlf.

Fax

RA

MB

OLL\U

B

Hannemanns Allé 53


+45 5161 1000

+45 5161 1001

12-DEC-2014 10:43 ...\Transport\2014\1100014212 Stormflodssikring ved Kronprins Frederiks bro\CAD\03 Drawing\SKF-D-TK-0001.dgn

www.ramboll.dk

Skovnæsvej

Færgelundsvej

Frederikssund

Roskilde Fjord

Strandvej

1

1

1

1

1

1

1

1

1

2

2

2

2

2

2,5

2,5

2,5

2,5

2,5

2,5

2,5

3

3

3

3

3

3

34

4

5

5

3

3

4

4

5

4

3

1

3

2

2

1

Kronprins Frederiks bro

Højvandssikringsport

Kystlinje (0,00m)

Kystlinje (0,00m)

Dæmning - Vest

Dæmning - Øst

Tegning SKF-D-TG-2302

Plan og tværsnit B-B, E-E af sluse

A

B

C

D

E

X0

X1

Y0

Y1

X2

X3

X4

CL

A

A

Inddæmmet areal

C

C

Inddæmmet areal

D

D

ved krydsende vejeMobil højvandssikringsvæg

0

0

1100014212

SKF-D-TK-0001

SKF-D-TK-0001NOTE:

Ubenævnte mål er i m.

SIGNATURER:

HENVISNINGER:

N

Kotesystem DVR90 og koordinatsystem UTM32.

Højvandssikringsvæg

Alternativ placering af højvandssikringssvæg

+2,5m højdekurve

Oversigtsplan


Stormflodssikring

Skitseprojekt

2014-12-15 UB PHK

Alternativ højvandssikring, dige

For længdesnit af højvandssikringsporte, se tegn.: SKF-D-TG-2303

For plan og snit af højvandssikringsporte, se tegn.: SKF-D-TG-2302

For snit i højvandssikringsvægge, se tegn.: SKF-D-TG-2301

1:2000 (A1 format)

PTV

200

75

150

2400799024001170

4200670

Tegning nr. Rev.


Projektnr. MålTlf.

Fax

RA

MB

OLL\U

B

Hannemanns Allé 53


+45 5161 1000

+45 5161 1001

12-DEC-2014 10:44 ...\Transport\2014\1100014212 Stormflodssikring ved Kronprins Frederiks bro\CAD\03 Drawing\SKF-D-TG-2301.dgn

www.ramboll.dk

Evt. hammer i hårdt træ

+0.00

~+1,90

+2,60

Spunsvæg

Detalje

Vej

Tidligere dæmning (før 1935)+0,00

efterfølgende

spunsvæg og reetableres

fjernes for nedbringning af

Eksisterende stenbeskyttelse

+0.00

+2,60

-2,50

Detalje

Spunsvæg

Vejca. +1,00 - +1,50

0

0

1100014212

Snit A-A, 1:50

HENVISNINGER:

NOTE:

SKF-D-TG-2301

SKF-D-TG-2301

Ubenævnte mål er i mm.

Kotesystem DVR90.

Snit C-C, 1:50

1:50/1:10 (A1 format)

Snit og detalje

Skitseprojekt

Detalje, 1:10

Spunsvæg type: Larssen 600K

Højvandssikringsvægge ved veje og dæmning

2014-12-15 UB PHK

Snittet er også gældende for strækning A-B (færgelundsvej) som principsnit.

For oversigtplan, se tegn.: SKF-D-TK-0001


PTV

700 200

3000

500

4700

10800 1000200

750

3700

650700 10002007700200 350

2900

1000

450031502150

4600

3000039000

980012900

650

350

Tegning nr. Rev.


Projektnr. MålTlf.

Fax

RA

MB

OLL\U

B

Hannemanns Allé 53


+45 5161 1000

+45 5161 1001

12-DEC-2014 10:47 ...\Transport\2014\1100014212 Stormflodssikring ved Kronprins Frederiks bro\CAD\03 Drawing\SKF-D-TG-2302.dgn

www.ramboll.dk

+1,40

+2,40

-8,00

Beton

Y1 Y0CL

Sandfyld

Stålpæle ø508/15,9 pr. 1,25m

-28,00

-30,00


Y0Y1

-8,00

CL

Stålkonsol for fastgørelse af portaksel

+2,40

+1,40

Y1 Y0

-5,00

CL

Betonfundament

Sandfyld

-26,00 -26,00

-28,00Stålpæle ø508/15,9 pr. 2,5m

Y1 Y0

-5,00

CL

LY0

CY1

X4X3X2

B2

B2B1

B1

E2

E2

E1

E1

Rotationsaksel

Rotationsaksel

Sandfyld

Gruspude

Udgravningsprofil


3:1

3:1Stålpæle ø508/15,9 pr. 2,5m


for forbindelse til pæleUdsparing i betonfundament

Udgravningsprofil

Sandfyld

Gruspude


3:1

5:13:1




0

0

SIGNATURER:

HENVISNINGER:

NOTE:


Kotesystem DVR90.

1100014212

SKF-D-TG-2302

SKF-D-TG-2302

Højvandssikringsporte

Skitseprojekt

2014-12-15

1:100 (A1 format)

UB PHK

Plan, 1:100

For oversigtsplan, se tegn.: SKF-D-TK-0001

For længdesnit af højvandssikringsporte, se tegn.: SKF-D-TG-2303

Snit B1-B1, 1:100

Snit B2-B2, 1:100

Snit E1-E1, 1:100


Plan og Tværsnit

Snit E2-E2, 1:100

Armeret beton

Støbt udsparing i beton

PTV

5000

5000

5000

+0,00

-5,00

-8,00

X4 X3

Eksisterende havbund

-28,00

-26,00

+1,80

-18,00 -18,00

+0,50

X2

Forankring

OS betonbundplade

US betonbundplade

+2,60+2,60


Sandfyld

Gruspude

Overside højvandssikringsport

Betonskørt

1:5

1:5

Undervandsskråning 1:5

Spunsindfatning

Stålpæle

Tværskot pr. ca. 5m

Højvandssikringsport / overside havbund

Fyld

-8,00

+0,00

+5,00

X1 X0


-28,00

-26,00

+0,50

+1,80

X2

Forankring

Fyld

-18,00-18,00

OS betonbundplade

US betonbundplade

+2,60 +2,60

Undervandsskråning

Sandfyld

Gruspude

US betonskørt1:5

1:5

Undervandsskråning 1:5

Spunsindfatning

Stålpæle

Tværskot pr. ca. 5m

Overside højvandssikringsport / overside havbund

Overside havbund

Overside højvandssikringsport/

Tegning nr. Rev.


Projektnr. MålTlf.

Fax

RA

MB

OLL\U

B

Hannemanns Allé 53


+45 5161 1000

+45 5161 1001

12-DEC-2014 11:58 \\rdkcphprw02\pw_icd_workdir$\\16827\41968_4\SKF-D-TG-2303.dgn

www.ramboll.dk

SIGNATURER:

HENVISNINGER:

NOTE:


0

0

1100014212

SKF-D-TG-2303

SKF-D-TG-2303

1:150 (A1 format)

Snit D-D, 1:150

Snit D-D, 1:150

Kotesystem DVR90.

Spunsvæg type: Arcelor AZ26-700


Skitseprojekt

Højvandssikringsporte

Armeret beton

For oversigtsplan, se tegn.: SKF-D-TK-0001

For plan og tværsnit af højvandssikringsporte, se tegn.: SKF-D-TG-2302

2014-12-15 UB PHK PTV

Længdesnit


1100014212-06-001

4-5

BILAG 4

TIDSPLAN

Roskilde og Frederikssund kommune

Regional stormflodssikring ved Kronprins Frederiks bro

Emne År 1 År 2 År 3 År 4 År 5

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12

1 Forundersøgelser

Bathymetriske forundersøgelser

Geotekniske forundersøgelser

2 Myndigheder

Planlægningstilladelse - Natura 2000

Anmeldelse til Kystdirektoratet

Koordineringsmøde - Kommuner,

Kystdirektoratet og Naturstyrelsen

1. Offentlighedsfase

VVM redegørelse (inkl. Scoping,

konsekvensvurdering, miljøvurdering og

udarbejdelse af lokal- og

2. Offentlighedsfase

VVM tilladelsen

4 ugers klagefrist

Ansøgninger til det marine område

Ansøgning iht. BEK nr. 1406 om tilladelse til

klapning

Ansøgning iht. LBK nr. 72 om tilladelse til

midlertidig afmærkning

Ansøgning iht. LBK nr. 568 vedr.

ulemper/hindringer for fiskeri

Ansøgninger til område på land

Dispensationsansøgning for anvendelse af §3

natur

Dispensationsansøgning vedr. offentlighedens

adgang og passage jf. §22

Dispensationsansøgning vedr. anlæg indenfor

fortidsmindebeskyttelseslinje

3 Rådgivning

Forundersøgelsesprogram

Projektforslag (Myndighedsprojekt)

Modelforsøg og tilpasning af løsning

Tilbudsprojekt

Udbud i Totalentreprise

Kontrahering

4 Bygherre kommentering/godkendelse

Forundersøgelsesprogram

Projektforslag

Tilbudsprojekt

5 Udførelse

Design periode

Arbejdsplads - indretning

Spuns på dæmning og kyststrækning

Inddæmmet areal

Udgravning, pæleramning, gruspude

Produktion af betonkasser og stålporte

Installation af betonkasser og stålporte

Afsluttende arbejder inkl. el og mekanik

Testfase

Ibrugtagning

skitseprojekt regional stormflods- sikring...

Documents