sknyt 2 - 2011

vi tør det – vi gør det

fotoserie 16

Marinekonstabelgruppensfagblad 14. årgang

nr. 2 - april 2011

nyt

Velkommen til SK's kongres d. 31. maj 2011 på Sjællands Odde

i dette nummer:

møde i oao

folkekøkkenet

jubilar – 40 år

værnefodtøj

SK-stafetten

...og meget mere

En tur på Kastellet og Forsvarets Bibliotek

side 21

leder &

side 4

SKnyt -april - 14. årgang - nr. 2

2

Artikler, læserbreve, kommentarer m.v., der trykkes i SKnyt, er ikke nødvendigvis udtryk for SK’s officielle holdning, bortset fra lederen.

Redaktionen forbeholder sig ret til at anvende og redigere modtagne artikler og billeder, med mindre andet er aftalt.

Det er tilladt at gengive og kopiere tekster, artikler og billeder med kildeangivelse. Det er ikke tilladt at kopiere artikler og billeder til kommercielt brug uden skriftlig tilladelse.

Alle fagblade lægges på SK’s hjemmeside - www.maks.dk -

informationsmedarbejderBjarne Mørup Olsen [email protected].: 36 36 55 95

ansvarshavende redaktørBjarne Krogh-Pedersen [email protected].: 99 22 11 08Mobil: 40 75 35 15

informationsmedarbejderKaj Friborg [email protected].: 89 25 52 91Mobil: 40 58 81 80

__________________________

Søværnets KonstabelforeningMose Alle 13 - 2610 RødovreTelefon: 33 45 46 47 - 36 36 55 85Fax: 36 36 55 [email protected]

Marinekonstabelgruppens fagblad

Er SKnyt forsinket, eller er der andre problemer med leveringen, så henvend dig til sekretariatet på telefon: 33 45 46 47 - 36 36 55 85

Husk at melde adresseændring til SK.

ISSN 1601-3204

nyt

nyt

informationsmedarbejderHans [email protected]: 20 10 56 16

DeadlineLæserbreve og artikler til næste num-mer skal være redaktionen i hænde 25. eller efter aftale.

Fotografer: P.S. Lynge, Anja,

Arkiver

Annoncepriser:1/1 side kr. 3.500 inkl. moms1/2 side kr. 2.000 inkl. moms1/4 side kr. 1.200 inkl. moms

Priserne er inkl. 4 farver

informationsmedarbejderAnja [email protected] Tlf.: 36 36 55 87

LayoutAnja Poulsen

TrykSpecialtrykkeriet Viborg

OplagCa. 1.200

Næste nummerUdkommer 16. juni 2011

Indlæg, forslag m.v. sendes til SK's adresse eller som e-post til: [email protected]

___________Indhold___________Leder ---- 3

Forsvarets Bibliotek ---- 4

Møde i OAO ---- 7

Det Maritime Folkekøkken ---- 8

Jubilar ---- 10

Værnefodtøj ---- 12

Fødevarer, kabys og mandskab ---- 13

Beri-beri tog dem ---- 14

SK-stafetten med Bent Bøgsted ---- 18

Indkaldelse til Kongres ---- 21

Indmeldelse ---- 22

Tillidsmænd og kontaktpersoner ---- 23

Praktiske oplysninger om forsikring ---- 24

SKnyt - april 2011 - 14. årgang - nr. 2

3

Kongres 2011

Leder af formandBjarne Krogh-Pedersen

af stor betydning, at vore tillidsfolk møder talstærkt op til kongressen, så beslutningsgrundlaget bliver så bredt som muligt.

Jeg ved dog, at udviklingen i forsvaret gør, at vore vedtæg-ter skal justeres, og at bestyrelsen derfor fremlægger et forslag til vedtægtsændring. Jeg ved også, at der er behov for et – eller et par – nye ansigter i bestyrelsen, så også her er der begrundelser nok for vore tillidsmænd til at møde frem på kongressen.

Hvis det enkelte medlem af SK ønsker indflydelse på sin egen fagforening og ønsker at være medbestemmende om det, der sker eller hvem, der skal sidde i foreningens besty-relse, er det nødvendigt at presse på overfor tillidsmanden og få ham – eller hende – til at møde op og fremføre sin sag eller stemme, som medlemmerne ønsker. Og møder man ikke op, har man ingen indflydelse, sådan er det!

Søværnets Konstabelforening er medlemmernes egen fagforening, så det bør til enhver tid være medlemmernes holdninger, der gøres til foreningens holdninger, medlem-mernes mærkesager, der gøres til foreningens mærkesager og medlemmernes synspunkter, der gøres til foreningens synspunkter. Men for at dette skal fungere, er det nødven-digt, at tillidsfolkene møder talstærkt frem på kongressen og fremfører de holdninger og synspunkter, som medlem-merne har og fremmer de sager, som medlemmerne øn-sker skal nyde fremme.

Først herigennem virker medlemsdemokratiet fuldt ud, og først herigennem er foreningens bestyrelse sikker på, at den kører i den retning og i det tempo, som medlemmerne ønsker.

Vel mødt til Søværnets Konstabelforenings 7. ordinære kongres den 31. maj 2011.

Søværnets Konstabelforening afholder ordinær kongres i år. Det er jo en ung forening, vi har, så kongressen er blot den syvende i rækken af ordinære kongresser.

Kongressen er det sted, hvor de store linjer for foreningens virksomhed trækkes op, hvor de grundlæggende forandrin-ger besluttes, hvor ændringer i foreningens vedtægter for-handles – og stemmes – på plads, hvor økonomien i form af regnskaber og budgetter vedtages og det forum, hvor der foretages valg til bestyrelse m.v. Det er med andre ord en vigtig sag og samtidig en unik mulighed til at præge for-eningens fremtidige holdninger, arbejdsform, prioriteringer og virksomhed i øvrigt.

Kongressen er det sted, hvor den enkelte tillidsmand som kongresdelegeret har allermest indflydelse på sine rela-tioner til fagforeningen i hverdagen, og det er igennem til-lidsmanden, at det enkelte medlem kan øve indflydelse og være medbestemmende om hvad der sker i vores egen faglige organisation.

Og hvad besluttes der så?Hvis vi ser tilbage på vores seneste kongres i maj 2009 er den mest vidtrækkende af de beslutninger, der dengang blev taget, den at vi ville søge om optagelse i Centralor-ganisationen Søfart, i daglig tale CO-Søfart. Her blev vi modtaget med åbne arme, endda så vidt, at vi takkede ja til et integreret samarbejde, der indebar bofællesskab, fælles bogholderi, fagligt fællesskab, juridisk bistand o.m.a. Hvis kongressen for to år siden havde besluttet anderledes, kan man kun gisne om, hvordan SK havde set ud i dag.

For mig er det et skoleeksempel på, hvor stor og vital be-tydning det har at stemme ”rigtigt” til kongressen og hvor nødvendigt det er, at de kongresdelegerede er klædt or-dentligt på hjemmefra til at turde tage de nødvendige be-slutninger.

Søværnets Konstabelforening har som motto: Vi tør det – vi gør det. Og at man træffer de nødvendige valg og be-slutter det, der er nødvendigt at beslutte, er netop i ånden af vort motto, - vi har modet til at beslutte det rigtige, det nødvendige – og vi gør det!

Hvilke emner, der fremsendes til beslutning på den kom-mende kongres, kan jeg af gode grunde ikke vide, eftersom fristen endnu ikke er udløbet for fremsendelse af forslag. Men uanset hvad, der havner på vort bord, vil det være


4

De higer og søger i gamle bøger… er indledningen til Oehlenschlägers digt fra 1802 efter guldhorne-ne blev stjålet. Ordene var også de første der slog

mig, da jeg trådte ind på Forsvarets Bibliotek på Kastellet en forårsdag i marts.

I lighed med Guldhornenes betydning for dansk historiefor-tælling er der også en meget stor del af Danmarks historie gemt på Forsvarets Bibliotek. De ældste bøger i biblioteket er fra 1400-tallet; skrevet over 200 år før det første guld-horn blev fundet igen på en mark ved Møgeltønder i 1639.

Forsvarets Bibliotek

Forsvarets Bibliotek huser alle bøger, der før var under det, der hed Ma-rinens Bibliotek. Marinens Biblio-

tek blev grundlagt i januar 1765 af kong Frederik V som institutionsbibliotek for søværnets officerer og embedsmænd. Biblioteket havde indtil 2009 til huse på Nyholm indtil man besluttede at slå de tre værns-biblioteker sammen. Derfor er det tidligere Det Kongelige Garnisonsbiblio-tek på Kastellet nu opdelt i tre, hvoraf der er sat en etage af til hvert værn. På en af etagerne finder man faglittere bøger og skrifter, som har med søværnet at gøre.

Selve biblioteket er ikke bare hylde-meter af støvede bøger – der er gjort noget for, at det er spændende at gå

rundt og kigge. Der opsættes nemlig for-skellige udstillinger i montrer, uniformer, modelskibe og –fly, artefakter, tegninger og kort. På etagen, som hører søværnet til, var der på besøgstidspunktet udstil-let montrer med gamle, håndtegnede kort samt sirligt udførte tegninger fra kadet-elever, som i sin tid havde faget ’tegning’ på skemaet. Her gjaldt det om at gengive våben, uniformer og materiel så nøjagtigt som muligt og det er givetvis en stor for-del for nutidens historikere og andre hi-storieinteresserede.

Biblioteket er åbent for offentlighe-den og yder også biblioteksstøtte til officersuddannelserne i de tre

værn. Desuden er biblioteket meget be-nyttet af modelbyggere og forskere, der via værkerne i biblioteket kan få et helt autentisk indtryk af de svundne tider i for-svaret.

Forsvarets Biblioteks store kortsam-ling råder over kort som kan dateres helt tilbage til 1600- og 1700-tallet

og for at udbrede disse korts synlighed, er man gået i gang med at indscanne dem. I det hele taget gør man på biblioteket et stort stykke arbejde for at digitalisere så meget af materialet som muligt, så det kan lade sig gøre at søge efter materiale i et online-katalog. Desuden har ansatte i for-svaret også adgang til elektroniske tids-skrifter via databasen.

Tekst og foto: Anja Poulsen Foto: model af fransk krigsskib RICHELIEU - 1939


5

På øverste etage i bygningen er et stort rum ved navn Kornkammeret, der i

hine tider blev benyttet som, ja, kornkam-mer. I dag er rummet indrettet med borde, stole, projektor, lærred og tidsskrifter langs væggene. Her afholdes foredrag og andre aktiviteter. D. 7. april var der fore-drag af museumsinspektør ved Frederiks-borgmuseet, Thomas Lyngby, som fortalte om ’Danske søhelte som nationale ikoner’ og ligeledes planlægger man fra bibliote-kets side at afholde mange af den slags ak-tiviteter netop for at biblioteket ikke skal ende som en støvet bogsamling, der nemt kan udkonkurreres af andre mere up-to-date-aktiviteter. Biblioteket forsøger via disse tematiske udstillinger, foredrag og åbenhed at tiltrække publikum og jeg må sige, at selvom det var første gang, jeg satte mine ben i biblioteket, bliver det nok ikke den sidste… jeg skal da se, hvad de finder på af foredrag og udstillinger næste gang.

Biblioteket er åbent alle hverdage fra 10 – 17, så læg vejen forbi. Om ikke andet så bare for at snuse lidt.

Der er nok at læse i og se på, hvis man som jeg lader sig imponere og henføre af fore-stillingen om tidligere tider i marinen.

(Se flere fotos fra biblioteket og Kastellet på næste side)

Åbningstider: man. til fre.: kl. 10 – 17http://forsvaret.dk/FAK/bibliotek

Marinens fotoarkiv: http://foto.fak.dk/fotoweb/

Forsvarets BibliotekKastellet 462100 København Ømail: [email protected].: 33 47 95 25

Foto: kadetarbejder udført på 'landcadetakademiet' i faget tegning. Tegning af flintlåsmusket og pisol samt attelleripiece, malet i de oldenborgske farver (rød og gul)

Kornkammeret hvor der er tidsskrifter, foredrag og udstillinger

Bevæbnet vagt på Kastellets volde


6

Flere fotos fra Kastellet og Forsvarets Bibliotek

1: Kastellet set fra oven 2: Det gamle krudthus ligger godt isoleret af voldene3: Tilhørere i kornkammeret til et foredrag4: Kastellet er et yndet udflugtsmål, og det forstår man jo, med de omgivelser5: En af salene i biblioteket. 6: Biblioteket byder også på bøger af nyere dato.7: En hel flok på udflugt til Katellets volde.

Fotos: 3 og 5 af P.S. Lynge1 af Forsvarets FotogalleriResten af Anja Poulsen

1

2

3

4

5

6

7


7

OAO’s statslige medlemsorganisationer har afholdt repræsentantskabsmøde, hvor et stort flertal af re-præsentantskabet har besluttet at anbefale et ja til forliget mellem CFU og Finansministeriet for overens-komstperioden 2011-2013. Her kan læses en udtalelse fra mødet, hvor SK også deltog.

Et stort flertal af de delegerede på OAO-Stats repræsen-tantskab den 25. marts 2011 anbefaler medlemmerne at stemme JA til forliget mellem CFU og Finansministeriet for perioden 2011-2013.

Fordi forliget skal måles i forhold til de givne omstændig-heder. Og set i forhold til det økonomiske baggrundstæp-pe, så er resultatet det bedst opnåelige.

Fordi forliget udmønter 1,48 % i 2011, hvilket betyder, at ”gælden” på reguleringsordningen beta-les, uden at med-lemmerne skal gå ned i løn.

Fordi forliget giver lønstigninger på 1,7 pct. i 2012, hvilket betyder, at reallønnen i år 2 kan fast-holdes i forhold til de skøn over prisudviklingen, som Finansministeriet har fremlagt.

Fordi der ud over de generelle lønstigninger også er nye midler i spil til lokal lønudvikling. Der er forudsat en rest-stigning på 1,8 pct. til bl.a. lokal lønudvikling.

Fordi forliget sikrer fortsat fokus på kompetenceudvikling. Der er afsat 120 mio. kr. til kompeten-ceudvikling i perio-den, og OAO har fortsat sit eget kompetenceudvalg, der sikrer en målrettet kompetenceindsats i forhold til OAO’s medlemmer, herunder de kortuddannede.

Fordi der er aftalt et fælles serviceeftersyn af de overens-komst- og aftalemæssige rammer i staten, hvor TR- og SU-systemet indgår som væsentlige omdrejningspunkter i udvalgsarbejdet.

Fordi det er aftalt at hæve minipensionen med 0,37 pro-centpoint.

Fordi der er enighed om at fjerne to karensbestemmelser for optjening af pension i OAO’s fælles-overenskomst – den såkaldte 30 dages regel og kravet om 15 timers gen-nemsnitligt ugentlig be-skæftigelse.

Fordi det er lykkedes at forhandle acceptable vilkår for tjenestemandsgrupperne under meget van-skelige forud-sætninger.

Fordi samtlige medarbejdere på den laveste ATP-sats rykkes en sats op.

Fordi gruppelivsordningen på en række områder er for-bedret.

Fordi det er lykkedes at afværge arbejdsgivernes to ho-vedkrav om øget og mere fleksibel arbejds-tid samt kra-vet om øget lokal løndannelse.

Derfor anbefaler OAO-Stats repræsentantskab et JA ved urafstemningen.

I Søværnets Konstabelforening anven-des ikke urafstemning, idet Kongressen for år tilbage besluttede, at i Søværnets Konstabelforening er det foreningens højeste myndighed, der be-slutter. D.v.s., at det er Kongressen, når denne er samlet, derimellem er det be-styrelsen.


8

MEATPIE

Det maritime folkekøkken præsenterer

Kender du historien Sweeny Todd? Barberen fra Fleet Street? Det er en tragisk fortælling fra Dron-ning Victorias London, hvor en ung og meget talent-fuld barber levede med sin yndige kone og datter. Desværre faldt den magtfulde dommer Turpin for barberens kone og fik barberen forvist til Australien. Efter flere årtier på havet vender barberen hjem og prøver at finde sine elskede. Det viser sig dog, at konen er død og datteren adopteret af den onde dommer. Denne har endda planer om at tage sin steddatter til ægte.

Sweeny genåbner sin gamle babersalon ovenover en pub, der er kendt for at have Londons værste kødtærter, eller meat pies, som de hedder. Pubben er drevet af den gæve Fru Lovett, der dog har det svært i det hårde kvarter. Salonen får hurtigt et godt ry og en dag indfinder selveste dommer Turpin sig.

Sweeny forsøger at hævne sig på dommeren, men det mislykkes. Herefter går den bitre barber fra for-standen. I sit vanvid begynder han at slå tilfældige kunder ihjel. Ligene overtager Lovett til sin kødtærte-produktion, hvilket gør pubben til en stor succes og hendes tærter berømmes i hele London.

Dette makabre samarbejde afsløres dog og det hele ender tragisk med at Lovett ryger i bageovnen og Sweeny selv får sin kniv at mærke.

Historien findes i adskillige versioner, men er især kendt fra den herligt skræmmende musical af Ste-phen Sondheim. Det var ham, der lavede West Side Story sammen med Leonard Bernstein. I musical-udgaven af den frygtelige historie får vi bl.a. den bizarre sang ’Prøv et stykke præst’, som Sweeny og Lovett synger i duet og diskuterer, hvordan de forskellige mennesketyper gør sig som kødfyld. Sweeny må indrømme, at præst smager himmelsk!

Det hele er jo naturligvis opspind fra enden til anden, men om ikke andet en fængende historie om men-neskets mørkeste sider. Det er dog ganske vist, at Storbritannien har en lang tradition for at lave kød-tærter, og de smager faktisk himmelsk. Derfor kom-mer her en lille opskrift på tærte med svinekød og Guinness. Den laves med butterdej, som man kan købe på ruller og er ganske ligetil at lave. Tærten kan spises som hovedret med salat eller bønner til, eller tages med på skovtur eller på havet. Man kan også servere den i små stykker som snack til en gin og tonic.


9

ingrediensertil tærte med svin

og Guinness (Hovedret til 6 personer) 500 gram hakket svinekød 500 gram nakkekotelet Smør, salt og peber 2 store løg 2 fed hvidløg En dåse Guinness En dåse tomatpuré 500 gram persillerødder To stjerneanis To ruller butterdej

fremgangsmåde:•Skær nakkekoteletterne i mindre tern, og hak løgene groft.•Brun løgene langsomt i en god klat smør i en sauterpande. Tag dem op.•Skru op for varmen, og brun kødet i lidt nyt smør med rigelige mængder salt og peber.•Kom løg og hvidløg ved, når det er brunet godt. Så kommes tomatpuré ved.•Så hældes øl ved sammen med stjernea-

nis. Kan man godt lide en kraftig ølsmag, kan man bruge porter i stedet for Guinness. •Lad det simre roligt i en times tid. Kom evt. ekstra øl eller vand ved, hvis det koger tørt.•Persillerødder skrælles og skæres i skiver. De kom-mes ved det sidste kvarter.•Mens kødet snurrer, kommes den ene rulle dej i en passende form. Husk at fugte papiret lidt, det gør at dejen ikke falder ned af kanterne.•Bag bunden 12 minutter ved 200 grader.•Put så fyldet i og kom den anden rulle over. Over-skydende dej kan bruges til at lave en lille dekoration og her er frit valg på alle hylder. Pensl med æg og bag videre i ca. 20 minutter.•Servér med salat eller let dampede grønsager og et velskænket glas Guinness!

velbekomme!Af Jonatan Leer

(kommentarer eller spørgsmål modtages gerne på

[email protected])


10

Preben Banemann Månedens jubilar hedder Preben Ba-nemann og har været i søværnet i ikke mindre end 40 år. Preben kom i marinen da han var 17 år – han stop-pede i folkeskolen midt i 10. klasse, fordi der var optagelsesprøver til sø-værnet, og det lød noget mere tiltræk-kende for Preben, end at fortsætte i folkeskolens trummerum. Preben har altid været vild med sejlads og skibe og han forsøgte i første omgang at blive optaget som telegrafist, men den gik ikke. Preben var ellers den-gang meget interesseret i at sidde og rode med gamle oscilloskoper, kry-staller og rør-radioer og når det en gang imellem lykkedes at opfange et signal, der var værd at lytte til, var lykken gjort.I stedet kom Preben ind som elektro-mekaniker, og siden Preben har holdt ved søværnet i 40 år, må det nok si-ges, at den tjenestegren ikke var helt forkert for ham.

Preben på PETO – i dagI øjeblikket gør Preben tjeneste i Kor-sør, hvor han har sin daglige gang på de gamle korvetter, der er ved at blive afrigget. For tiden er det på PETER TORDENSKIOLD på midter-pier’en i Korsør, man kan finde Preben. Her går han og f.eks. piller brandsyste-met fra hinanden, så de stadig brug-bare enkeltdele kan blive pakket ned, nummereret og genbrugt. Inden de bliver nummererede er Preben med til at teste, at de stadig virker, så de kan blive opmagasineret på Noret og være klar til at andre skibe kan rekvi-rere dem.

Langelandsfortet – dengangEfter grundskolen kom Preben på minelæggeren MØEN, hvor han pud-sede messing og syede til den store guldmedalje. Herefter en tur på sven-deskole og da den tid var overstået, var han på PEDER SKRAM i tre år. Umiddelbart inden PEDER SKRAM fik smidt missilet af, som Preben selv udtrykker det, røg han på Lan-gelandsfortet, hvor der var masser af våben, som skulle vedligeholdes. Bl.a. de gamle kanoner var Preben med til at vedligeholde og desuden var der en hulens masse håndvåben, som også skulle passes. De blev jævnligt vasket af og taget på sky-debanen for at holde dem ved lige og når det var møgvejr gik Preben indendørs med sine kolleger og skif-tede dæk på 40/36-kanonerne, som også blev skilt ad og samlet igen. Så-dan en omgang kunne godt tage en måned, men så var materiellet i hvert fald også i orden.

40-års jubilar

SK ønsker hjertelig tillykke

g h


11

PETO – i dagTilbage til nutiden igen: På PETO, hvor Preben er nu, er det ikke kun de rent tekniske opgaver, han tager sig af. De gamle korvetter skal enten til ophug eller sælges, men ind til da bliver PETO brugt som en form for platform til overnattende og til konto-rer. Derfor er der nok at se til i den daglige tjeneste med vask af dørk, rengøring og lukafer, der skal rigges til og af. Ingen ved, hvornår PETO endeligt bliver lukket ned, men indtil videre er der i hvert fald stadig brug for korvettens faciliteter.

LUNDEN ogAuderød– dengangEfter Preben var færdig på Sj. Odde og Langelandsfortet, kom han på slæbefartøjet LUNDEN, og det var også nogle gode år for ham. Der var meget at se til og det var me-get interessant, fortæller Preben. Efter LUNDEN kom Preben tilbage til Auderød, hvor der virkelig var no-get at se til. Nogle af opgaverne var bl.a. tilrigning svømmehallen når der skulle afholdes RESØ, påfyldning af brændstof i gummibådene – der var som sagt meget at se til og der var run på. Faktisk så meget, at Pre-bens krop gik hen og sagde stop.

Preben i dagPreben kom sig forbløffende hurtigt og udover hurtigt at blive træt, bærer han ikke præg af, at han for tre år si-den fik to blodpropper i hjernen. I dag er Preben 57 år, lever sammen med sin kone Pia og har to voksne børn. Alt i alt har det været 40 gode år i sø-værnet.

Søværnets Konstabelforening ønsker Preben hjertelig tillykke med jubilæet og god vind fremover.

HelbreddetEfter en hård arbejdsuge for godt tre år siden tog Preben på ferie med sin kone, men selv under fe-rien kunne han ikke koble af. Under bilferien i Sydfrankrig og Holland fik Preben en blodprop i hjernen og kom straks på hospitalet, hvor han blev koblet op til alverden maski-neri, der skulle måle hans krops sig-naler. Her lå han i syv dage imens hans kone måtte blive i camping-vognen, de havde med på ferien. Efter første nat på hospitalet kom lægen ind på stuen til Preben og vif-tede med pegefingeren for næsen af ham: han kunne se, at Preben havde ligget vågen og spekuleret hele nat-ten og det var bestemt ikke, hvad der skulle til for at han kunne komme på højkant igen. Preben fik endnu en blodprop i hjernen, men efter medi-cinering og en seriøs sovepille kom han sig så meget, at han og hans kone igen kunne vende næsen mod Danmark og få foretaget resten af de undersøgelser, han skulle under.

SK ønsker hjertelig tillykke

d c


12

’Arbejdsgiveren afholder udgifterne til an-skaffelse, vedligeholdelse og renholdelse af de personlige værnemidler og har ejendoms-retten til dem.’

– sådan står der i Arbejdstilsynets vejledning om værne-fodtøj; en vejledning, som fylder fire sider, for med hensyn til sikkerhed på arbejdspladserne er der nok at gøre op-mærksom på.

Hvordan kan det så være, at SK hører fra flere medlemmer, at man er blevet pålagt selv at købe sikkerhedssko / -san-daler, hvis man ikke er tilfreds med udvalget i beklædnings-depotet? At man, når man bliver sendt sydpå enten kan vælge mellem en sandal uden tåsikring eller en almindelig lukket sko med sikring? En sikkerhedssko skal ikke kun værne fødder mod klodsede ejermænd og faldende ting, men også sikre mod ubehag og ryg- og benskader. Det op-når man ikke ved at tilbyde folk værnefodtøj, der ikke kan hamle op med de omgivelser, brugeren færdes i.

Opholder man sig et sted med 35 graders varme – tja, bum bum, lad os sige på et skib i Adenbugten, bør man selv-følgelig gå i sikkerhedssandaler og ikke –sko, der ikke er nogen velsignelse for fødderne, når omgivelserne nærmer sig klimaet i en sauna.

Sikkerheden i værnefodtøj består som sagt ikke kun i at skåne fødder fra stød og slag, men også i at gøre brugeren af skoene så mobil som muligt og derfor bør der selvfølge-lig også være flere forskellige modeller at vælge imellem. For 50 forskellige par fødder kan selvfølgelig ikke nødven-digvis tilpasses én standard-sko.

En medarbejder på Beklædningsdepotet Bangsbo (FRH) fortæller til SK-nyt, at det også for dem er dybt frustrerende, når der ikke kan udleveres eksempelvis en sikkerhedssko i en bestemt størrelse, simpelthen fordi den ikke længere er

på lager. Når Beklædningsdepotet løber tør for en vare, det være sig f.eks. sikkerhedssko eller distinktioner, må man vente til næste leverance kommer, førend en ønsket gen-stand kan udleveres til den tjenestegørende, der har brug for den. Problemet er stort, fortæller medarbejderen.

Det er tydeligt at mærke ude omkring, at proceduren i ind-køb og logistik er blevet ændret mht. værnefodtøjet, og den ændring trådte ifølge indkøberen gennem Bangsbo Depot i kraft d. 1. januar 2010.

Aftalen er blevet ændret, så indkøb og bestilling nu foregår centralt og er ensrettet for alle tre værn i stedet for lokalt, som det gjorde før. Det er selvfølgelig gjort for at spare både penge og plads og mon ikke, der kommer nogle ju-steringer hen ad vejen?

Det ser i hvert fald ud til, at det er nødvendigt. SKnyt og Søværnets Konstabelforening indhenter stadig erfaringer samt følger og forfølger sagen.

– Anja Poulsen

VÆRNEFODTØJ


13

Hvis vi skruer tiden godt 100 år tilbage og sætter os til bords i messen til skafning, ville den kulinariske oplevelse have set noget an-derledes ud, end den gør i dag. Ja, en ople-velse kunne man kalde det, men nok ikke en af de bedre.

I de gamle sejlskibsflåder, var det kutyme at tjansen ved gryderne i kabyssen tilfaldt skibets yngste mand. Det er usandsynligt at sådan en knægt, der typisk ville have været omkring konfirmationsalderen, kunne lave mad, men han havde dæleme bare at lære det – og det i en ruf. Besætningen skulle bespises, og det var så yngste mand, der stod med ansvaret... det siger nok en del om mandskabets forventninger til kosten om-bord. I søværnets skibes kabysser er der også sket store ændringer gen-nem tiden. En af de vigtigste ændringer kom nok, da fryse- og køleskabe blev installerede, så det ikke længere var nødvendigt at have levende dyr, såsom høns og grise, ombord, når skibet skulle på langfart.

I helt gamle dage var der heller ikke noget, som hed porcelæn og hver sin tallerken – nej man sad ved bordene med sin arbejds-gruppe og spiste af en fælles bakke. Deraf kommer udtrykket ’bakker’ om fælles arbejdsgrupper indenfor søværnet.Dengang skulle maden også godkendes af vagthavende officer, førend den måtte serveres for chefen og den øvrige besætning. Samtidig med godkendelsen af maden blev skibets kronometer trukket op og ved at lægge de to ting sammen sik-rede man, at optrækningen af søuret, der var vigtig for at kunne fastlægge en given position, ikke blev glemt. Når vagtchefen kunne melde til che-fen, at søuret var trukket, måtte maden serveres.

Maden har som sagt sikkert heller ikke været noget at råbe hurra for, idet mulighederne for at tage bestemte fødevarer ombord begrænsedes væ-sentligt af de manglende muligheder for opbevaring, som vi har i dag. Des-uden siger historien også, at kokken på langfart dengang var nødsaget til løbende at tilberede maden af de fø-devarer, som var mest fordærvede, således at provianten kunne holde sig i længst mulig tid. Om hygiejnen i ka-byssen har været i orden skal jeg lade

være usagt, men mon ikke en stolt kok har gjort sit bedste for at holde orden i sagerne – ikke mindst af hensyn til sine kollegers ve og vel.

I dag må man sige, at vi er noget mere forvænte. Mad mindst tre gange i døgnet og så hører det til sjældenhederne, at der ikke er enten forret eller dessert til hovedretten. Kokkene har endog en ordentlig uddannelse og forsøger sig som oftest ikke med sære kombinationer som marineret sild og risengrød. Orden og hygi-ejne i kabysserne er en selvfølge og sjældent har man hørt om klager på baggrund af samme.

Samfundets holdninger til kontrol af hygiejne har da også æn-dret sig gevaldigt gennem tiden, så man i dag finder smiley’er ved indgangen til en hvilken som helst restaurant, kiosk, bistro, café – ja sågar på beværtninger, der formaster sig til at servere så meget som en lille cowboytoast.

Det er Fødevarestyrelsen der siden 2001 har stået for ordningen, der stempler ovennævnte salgssteder med det lille symbol, der

indikerer godt eller skidt. Nogen un-drer sig måske over, at når der nu er så meget kontrol med salgssteder og udbydere af fødevarer i det civile, at det så ikke er ligeså synligt i forsvaret og for at finde til bunds i det lille my-sterium, har SK talt med Fødevareaf-delingen Sjælland, som ligger under Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri aka Fødevarestyrelsen, men det er ikke et emne, der er særlig let at finde nogen bestemmelser på. Hvorfor det forholder sig sådan er ikke sådan at få svar på, men SKnyt er selvfølgelig på sagen.

Den efterfølgende artikel byder på et historisk tilbageblik og viser, hvor galt det gik for barken Aalborgs be-sætning i starten af sidste århundrede – dengang provianteringen var langt fra optimal.

Foto: kokken her har ikke problemer med hygiejnen. Se ham bare – han har tjek på det.

Fødevarer, kabys og mandskab

af Anja Poulsen


14

Den 9. juli 1904 strandede Fanø-barken Aalborg på Chiles kyst ved Mela, cirka 200 sømil syd for Valparaiso. Det var ikke,

fordi vejret var dårligt, og Aalborg var stadig i ret god stand. Problemet var, at der ikke var nok mandskab til at sejle skibet længere. Af skibets 11 mand store besætning var de fem døde og fire så syge, at de ikke kunne hjælpe til. Kun skibets kok Alexander

Ashton og den 16-årige skibsdreng John Kjær var stadig på benene. Så Aalborg drev lige så stille ind på land lige over for en gård ved Mela klok-ken tre om eftermiddagen. Da det blev ebbe, stod Aalborg urok-keligt fast på stranden, og det hele var op til Ashton, "en neger" som aviserne skrev, og John Kjær. De to havde vist åndsnærværelse nok til at hejse karantæneflaget, og nu

begyndte de at fire de syge ned fra skibet og ind på land. Der var ikke meget hjælp at hente fra de lokale beboere. De var ganske vist hurtigt oppe på Aalborg i stort tal, men de kom kun for at stjæle, og de løb med alt, der ikke var naglet fast. De løb med provianten, de løb med tov, sejl og rigning. Chilenerne klædte endda kaptajnen, P. J. Simonsens lig af og tog hans tøj, sekstant og guldur. An-denstyrmanden Andreas Wissing var

Beri-beri tog dem

...der var lig i lasten, da barken Aalborg strandede...


15

døende og betroede Jonas Kjær sin forlovelsesring, da han blev bragt i land, men også den stjal beboerne med samt Jonas Kjærs tøj og støv-ler. Plyndringstogtet strakte sig over et par dage, men beboerne stillede et dårligt skur på stranden til rådighed, og her blev de syge anbragt. Matrosen Eugene Strashill døde straks efter at være kommet i land, så døde førstestyrmand Madsen. Efter et par dage kom en læge til, men så var det for sent. Wissing døde, og en-deligt den sidste af de syge i skuret, letmatrosen Thomas Henley West fra New Zealand. John Kjær og Alexan-der Ashton var alene tilbage og de eneste overlevende af elleve mand.

Aalborgs sidste rejseAalborg var et stålskib på 662 brut-toregistertons, bygget i 1891 i Sun-derland. Rederen var C. P. Holm fra Nordby på Fanø. I løbet af det sidste år før forliset havde Aalborg sejlet kul fra Glasgow til vestkysten af Syd-afrika og i ballast til West Port i New Zealand, hvor det ankom den 6. okto-ber 1903. Her deserterede det halve af besætningen, syv mand, men der blev skaffet nye folk, og så gik Aalborg

ud på en større rejse i Stillehavet. Først til Matuni i Ny Guinea, så til Fiji, Marshalløerne og Gilbertøerne. Alle var det små pladser, og det der blev hentet, var først og fremmest kopra. Sidste station Butaritari i Gil-bert-øerne, en ganske lille atol. Aal-borg sejlede herfra i begyndelsen af april 1904 og var da proppet med kopra - der skal have været kopra overalt, i sejlrum, proviantrum, tøm-mermandspeak og forepeak. Foran Aalborg og dets besætning lå en lang rejse. Der var op mod 8.000 sømil til Valparaiso i Chile. Hvad der herefter skete, har vi skibs-drengen John Kjærs, ord for. John Kjær gav søforklaring for den danske konsul i Valparaiso i august 1904, og det er først og fremmest fra det søfor-hør, vi ved noget. Efter en måneds forløb blev den før-ste mand, en tysk matros ved navn Harry Hasse, syg med smerter i be-nene og i maven, og efter to måneder var han død, forklarede John Kjær. Da Hasse døde, havde otte mand de samme symptomer, og fra den 9. juni blev der ikke ført logbog på Aarhus længere. Så slemt var det. De fleste af de syge var så medtagne, at de ikke magtede andet end at holde kø-jen, men to af dem kunne lige klare at stå ved roret et par timer ad gangen. Men så, i starten af juni, efter to må-

neder til søs, var Aalborg nået til Juan Fernandez-øerne. Her kunne Aal-borgs desperate besætning nok have fået hjælp, men fra sin køje nægtede kaptajn Simonsen at gå ind! Han ville til Valparaiso. Juan Fernandez-øerne ligger kun cirka 350 sømil fra Valparaiso, så Aalborg var tæt på målet. Ikke desto mindre varede det næsten en måned til, før rejsen var ovre. Der var nu kun John Kjær og Ashton til at manøvrere Aalborg, som ellers skulle have en be-sætning på 14 mand, og det må have været en næsten umulig opgave for dem at holde skibet gående. Desuden satte det ind med dårligt vejr. De syge begyndte at dø på stribe nu. Først letmatros Thomas Meinertz, så kaptajn Simonsen, så William fra Ma-tupi Island, så australieren J. Martin. Da der ikke var noget jern eller sten til at tynge ligposerne ned med, slæbte John Kjær og Ashton ligene forud og lagde dem under bakken. En sand mareridtstur. Styrbords red-ningsbåd blev skyllet væk, Aalborg fik slagside, og forbraserne sprang, men til sidst nåede Aalborg stranden ved Mela.

Beri-BeriDer var flere teorier om, hvorfor Aal-borgs besætning blev så syg. Måske

Aalborg var et stålskib bygget i 1891, efter alt at dømme et godt skib og højt forsikret. På den sidste rejse var besæt-ningen meget sammensat. Syv mand var deserteret i New

Zealand, og kaptajn Simonsen fra Nordby på Fanø måtte samle nye folk op efterhånden. Skibsføreren, begge styrmænd,

en letmatros og skibsdrengen var danskere. Men der var også en tysker, en østriger, en amerikaner, en newzealænder og en australier på dækket. Desuden var der skibsdrengen

William fra Ny Guinea.


16

hang det sammen med alt det kopra, der var ombord, måske var det mad-forgiftning. Men den læge, der senere tilså Alexander Ashton var ikke i tvivl. Ashton havde beri-beri. Symptomer-ne var hævelser som en slags vat-tersot, feber, åndenød, hjertesmerter. Og hvis sygdommen havde fået lov til at udvikle sig til det sidste, havde Ashtons hjerte givet op, og han var død som de andre fra Aalborg.

Beri-beri havde været stort set ukendt i søfarten indtil 1890erne, men så slog sygdommen til, nærmest som en gå-defuld epidemi, og norske sømænd kom til at frygte den som et spøgelse, der fulgte i skibenes kølvand, fortæl-les det. Mange omkom, men overle-vede de, var der følgevirkninger og måske invaliditet. I de norske søfarts-

byer skulle man kunne høre de tidli-gere beri-beri-patienters karakteristi-ske slæbende og klaskende gang.

Men så velkendt og frygtet beri-berien end var, så var man næsten helt på bar bund, når det gjaldt sygdommens årsager. En ting var man dog ret sik-ker på, nemlig at sygdommen næsten udelukkende ramte sejlskibe på lan-ge rejser. Derfor kaldtes sygommen også undertiden sejlskibs-beri-beri. Man havde også lagt mærke til, at sygdommen først brød ud, når skibet havde sejlet i længere tid. Det ude-lukkede, at der var tale om en form for feber, som sømændene kunne have fået i land. Nordmændene havde mange skibe i virkelig langfart, og her blev proble-

met så stort, at den norske regering nedsatte en speciel komite, Beri-beri-Komiteen, til at undersøge, hvad der kunne gøres, men da komiteen af-lagde rapport i 1902 var dens bedste anbefaling god ventilation og bedre hygiejne som forholdsregler mod sygdommen. Man var magtesløs. Først i 1920'erne blev man klar over den fulde sammenhæng. Beri-beri er en ernæringssygdom lige som for eksempel skørbug, en sygdom som havde plaget sømænd gennem år-hundreder. Og hvor skørbug skyldes mangel på C-vitamin, skyldes beri-beri mangel på B1-vitamin, tiamin. Der skal ikke meget til for at forhindre beri-beri, for tiamin findes i en lang række fødevarer, kød, grøntsager, ærter og æg. Beri-berien på Aalborg skyldtes med andre ord ensidig og meget dårlig kost.

Dagens menuDa Aalborgs skibsdreng aflagde for-klaring, fortalte han, at provianten på Aalborgs sidste rejse næsten udeluk-kende bestod af konserves. "Preser-veret" kød og preserverede kartofler. Dertil mel. Det var nok her, problemet lå. Efter det spisereglement fra 1892, som gjaldt for alle danske handels-skibe, skulle der være saltet kød, flæsk, klipfisk, byggryn og grøntsager som ærter og kål proviantrummet. Det ville have været nok til at holde beri-berien fra døren. Men når man sejlede i varmen, havde man vanske-ligheder med almindelig skibskost,

En beri-beri-patient - hårdt angrebet. Muskelsvind og ledsmerter var nogle af sympto-merne. Også mentale forstyr-relser, talebesvær og udmattelse fulgte med. Hvis beri-beri ikke bliver behandlet, er det en døde-


17

der ikke kunne holde ret længe og gik i forrådnelse. Da konservesen blev let tilgængelig, var der derfor man-ge, der mente, at det var et kæmpe fremskridt og løsningen på et alvorligt problem. Spisereglementet fra 1892 åbnede da også for at servere kon-serves et par gange om ugen ombord på skibe, der sejlede i troperne. Men det har nok været at stramme den, hvis Aalborgs mandskab udelukken-de fik konserves. Datidens konserves var ofte uappetitlig, og konserves var ikke populær blandt søfolk. Men hvad værre var, så var det nok det ensidige konserves-spiseri, der gav Aalborgs mandskab beri-beri.

Når sygdommen pludseligt bredte sig som en epidemi efter 1890, hænger det sikkert netop sammen med, at konserves som proviant for alvor ble-vet taget i brug omkring det tidspunkt. Konserves dengang betød henkogt mad. Man havde ikke rigtigt konser-veringsmidler, så når man skulle lave konserves, kogte man tingene ved ret høje temperaturer, over 100 gra-der, for at slå bakterierne ihjel, og det skulle man ikke gøre ret lang tid, før også alle B1-vitaminerne stort set var udryddet. Aalborgs mandskab havde med andre ord fået en slags "konser-ves-syge", der også plagede de nor-ske skibe. Det var endda blevet ramt usædvan-ligt hårdt, for godt nok var det ikke ualmindeligt, at store dele af besæt-ningen blev angrebet, når Beri-beri slog til, men det hørte til sjældenhe-derne, at så mange blev angrebet så ødelæggende.

Fejlernæring og en alt for lang rejse skabte mareridtsagtige tilstande, død og elendighed på Aalborg. Manglerne i kostplanen kan delvis forklares med, at Aalborg havde været længe ude og på mange små pladser, hvor det var svært at skaffe frisk proviant. Men det skal også siges, at man nok ikke gjor-de ret meget ud af kosten på Aalborg til hverdag. En dansk handelsmand, der boede i Sydamerika, skrev hjem til Politiken om Aalborgs forlis og skildrede for-holdene på skibet. Det er lidt uklart, hvor handelsmanden havde sine op-lysninger fra, men han virker ikke helt dårligt underrettet, og efter hvad han vidste, så var det først og fremmest den dårlige kost, der var forklaringen på, at hele syv mand var stukket af fra Aalborg, da skibet kom til New Zealand. Samme handelsmand vidste også at fortælle, at konservesen på Aalborgs skæbnesvangre sidste tur havde været usædvanligt uappetitlig. Den skulle have ligget på i skibets lastrum i tre år og være mere eller mindre for-dærvet, så blikdåsernes låg bulnede udad.

Aalborgs skipper og reder har nok ikke ligefrem kræset om mandska-bet. Dagens ret har været konserves og ikke ret meget andet mere frisk og vitaminrigt at supplere med.

De sidste overlevendeTilbage på stranden ved Mela var der ikke så meget at stille op for de sidste overlevende, Jonas Kjær og Alexan-der Ashton. De chilenske myndighe-der nåede frem og lovede det danske udenrigsministerium at få fat i dem, der havde været med til plyndringen af Aalborg. Efter at have aflagt forkla-ring forlod Kjær og Ashton vraget af Aalborg og deres døde kammerater og kom ad landevejen til byen Tomé, der ligger 30-40 kilometer sydligere. Her henvendte de sig til den engelske vicekonsul. De fik mad, klæder og penge, så de kunne komme videre til byen Conception, hvorfra den danske vicekonsul Schovelin hjalp den ret syge Ashton på hospitalet og videre hjem. Alexander Ashton er vel taget

tilbage til USA, hvor han kom fra. Jo-nas Kjær var ikke mere skræmt af sine oplevelser, end at han fortsatte til søs og fungerede som styrmand på Aarhus-Kalundborg-ruten i 1929. Men Aalborg blev efterhånden et to-talt vrag og lasten ødelagt. Skibet blev kondemneret og solgt på auk-tion for 500 dollar inklusive resterne af lasten. Og hvad beri-berien angår, så forsvandt den lige så stille fra han-delsskibene i takt med, at de store sejlskibe blev presset helt ud af fragt-markedet. Dampskibene var ikke så længe til søs, og kosten var bedre. Efter Første Verdenskrig så man stort set ikke beri-berien igen.

Af Jens Christian Mohr

lig sygdom. Beri-beri ramte hårdt i Østasien, da man be-gyndte at maskin-polere ris og dermed fjernede risens tiamin-rige skal.

Kilder: Udenrigsministeriet, Sager til Journal B nr. 8735 (på Rigsarkivet)

Dagbladet Politiken 9. septem-ber 1904

Dansk Søfartstidende august og september 1904

Axel Holst: Om den norske Skibs-Beriberi og om Skjørbuk

Norsk Søfartsmuseums Årbok 1929

Den Norske Sjøfarts Historie II,3, 1951


18

Jeg kom ind til forsvaret i ’76 efter jeg havde færdiggjort min ud-dannelse som maskinarbejder. Jeg trak frinummer, men der var ingen kære mor – vi fik at vide, at det kunne vi, der var uddannet maskinarbejdere og motor-/automekanikere, godt glemme alt om, for HMAK havde brug for os, så jeg kom ind til materielkomman-doen hvor jeg var tre måneder på rekrutskolen efterfulgt af seks måneder på sergentskolen, også i Avedøre.

Derefter kom jeg til Skive ved Artilleriregimentet, hvor jeg funge-rede som våbenmekaniker i min værnepligtstid. Det var i en ud-dannelsesafdeling i Skive, hvor jeg var i ni måneder som værne-pligtig sergent og bagefter tegnede jeg kontrakt og blev tilknyttet 6. Artilleriafdeling, 2. Batteri i Skive som våbenmekaniker.

Der var jeg indtil jeg stoppede i ’85/’86. På det tidspunkt kunne jeg se, at det var ved at være tiden at stoppe, hvis jeg skulle prøve noget andet også. Jeg havde godt nok tegnet kontrakt til jeg var 45 år, men det var sådan en tid, hvor artilleriet skulle nedlægges og noget skulle flyttes til Varde og rundt omkring og det havde jeg egentlig ikke lyst til, så jeg traf beslutningen om at stoppe ’85.

Efter et års orlov begyndte jeg i ’86 som landmand, men det var ikke den store succes, kan jeg sige. Så stoppede jeg med det og kom ind på Ørskov Værft i Frederikshavn, hvor jeg var fra ’90 til ’93 og på grund af en masse nedskæringer og afskedigelser stop-pede jeg der og startede op på Repsol i efteråret ’93. Der var jeg, til jeg blev valgt ind i Folketinget i 2001.

konstabel skal sidde og forvente, at mellemledergruppen skal forhandle noget på plads for konstablerne. Det svarer jo til, at man som medarbejder ude i en virksomhed siger, jamen, vi lader egentlig driftschefen forhandle vores overenskomst på plads.

Jeg tror ikke, det ville gå på en privat arbejdsplads. Jeg synes, det er helt tåbeligt, at man skal have en gruppe som konstablerne, der er lagt ind under en organisation, hvor flertallet af dem, der sidder i bestyrelsen, ikke repræsenterer den største gruppe inden for søværnet. Derfor vil der altid komme til at ske noget misvi-sende i forbindelse med forhandlinger og jeg mener helt afgjort, at finansministeren kunne tage sig lidt sammen og indse, at der er et problem og finde ud af, hvordan der skal forhandles fremover. Det er jo finansministeren, der finder ud af, hvor der skal kobles sammen, når der sker forhandlinger. Jeg vil ikke gøre mig klog på, om søværnets konstabler skulle kobles sammen med hærens konstabler, for det er et spørgsmål om, hvad Søværnets Konsta-belforenings ønske er. Det er dem, der sidder i en forening, der skal finde ud af, hvor de får mest ud af det; det kan jo godt være, at det er en fordel at stå alene, såvel som det kan være en fordel at stå sammen med nogen. Man kan jo godt stå alene og alligevel have en aftale om, at man forhandler sammen med andre. Det sker på mange andre områder.

Jeg synes at finansministeren skulle sige: ’her har vi noget helt utidssvarende og det skal der findes en løsning på. De skal kob-les fra’. Så det var ret og rimeligt. Nu har vi en anden finansmini-ster, men det var Thor Pedersen, der afviste den idé og mente, at det ikke var en god idé at skille konstablerne ud. Jeg ved ikke, om det var fordi han mente, at han skulle tilgodese ledelsesorga-nisationerne – der er måske andre, der har siddet og trukket lidt i trådene.

Jeg har fra konstabelforeningen fået en del spørgsmål, som jeg har videregivet til Claus Hjort Frederiksen, så nu må vi se, hvor længe der går, inden vi får svar på dem. Vi må se, hvad der kom-mer ud af det, og så må vi tage en omgang mere med finansmi-nisteren.

SK-stafetten

Hvad er dine relationer til det danske forsvar, – har du selv været soldat og i givet fald, hvorfor?

Har du i dit arbejde på Christiansborg nogle områder, som dit hjerte specielt banker for?

Du har på et tidspunkt kæmpet for søværnets konstablers ret til at indgå overenskomst med arbejdsgiveren i stedet for at være tvunget ind under deres lederes overenskomst. Hvad er din holdning til dette spørgsmål i dag?

Den er den samme. Jeg synes, det er en mærkelig sammenblan-ding. Da jeg var i Skive, sad jeg en periode som tillidsmand i Centralforeningen for Stampersonel for sergentgruppen for artil-leri, men hærens konstabler havde jo deres egen forening, så vi stødte selvfølgelig ikke på de samme problemer, som søværnets konstabler gør. Og jeg kan da godt se, at det er helt, helt tåbeligt, at man som

Det har man vel altid… nu har jeg siddet med arbejdsmarkedet i de år, jeg har været valgt ind i folketinget, så det har jeg selvføl-gelig en særlig tilknytning til.

Det var oplevelsen af økonomiske skævheder der gjorde, at jeg meldte mig ind i Dansk Folkeparti, samt at de har en stram udlæn-dingepolitik – jeg har altså ikke noget imod udlændinge, men man

Seks skarpe til arbejdsmarkedsordfører Bent Bøgsted (DF)– Af Anja Poulsen og Bjarne Krogh-Pedersen


19

skal tilpasse sig på samme måde, som vi ville tilpasse os, hvis det var os, der tog til udlandet. Så indordner man sig under de regler, der er i det land, man kommer til. Sådan er det og sådan skal det være.

Det er sådan i et parti, at man aldrig kan være 100% enig i alt og det tror jeg ikke, der er nogen, der er. Jeg tror, at uanset hvilket parti man er med i, kan man aldrig være 100% enig i alt, men man arbejder selvfølgelig for det, som gruppen har besluttet, sådan har vi det i hvert fald. Vi kan godt være uenige, men når man går ud fra gruppemødet, så har vi fundet en fælles holdning og så er det den, man arbejder med.Så har vi selvfølgelig også en god ældrepolitik, som er en af vores mærkesager. Jeg ved godt, at der er andre områder, som vi godt kunne trænge til at få et løft på, men det er det, vi må arbejde med.

'Man må give for at kunne få'

– Bent Bøgsted

Hvad er din største præstation som folketings-medlem?

Det er meget svært, at pille en enkelt ting ud. Jeg synes, at alt jeg arbejder med er vigtigt, så det er svært at nævne en enkelt ting i den forstand.

Der er ikke nogen sager, der har fyldt så meget, så jeg kan sige, at nu er min mission som folketingsmedlem opfyldt. Jeg vil hellere sige, at min største præstation er, at jeg har været medvirkende til at Dansk Folkeparti har leveret et stabilt stykke arbejde i de år, vi har siddet som støtteparti for regeringen og at vi trods alt har holdt niveauet.

Mange gange ser man, at det koster i meningsmålingerne, når man sidder som støtteparti, men vi har præsteret at gå frem fra valg til valg og det er en samlet præstation, som Dansk Folkeparti har leveret. Derfor synes jeg, det er svært at svare på, for jeg har ikke kunnet gennemføre noget, uden at jeg har haft min gruppe bag mig. Vi er det parti, der har haft størst indflydelse som støt-teparti i den korte tid vi har siddet i forhold til andre.

Vi er sammen om det og jeg går ikke enegang, men alligevel får jeg meget frie hænder på arbejdsmarkedsområdet, så partiet sto-ler på mig og det, jeg gør. Men dermed ikke sagt at jeg har været lige tilfreds med alt, jeg har været med til, som i forbindelse med finansaftalen, man må give noget for at få noget. Nogle gange må man gennemføre noget, man ikke er så glad for og andre gange kan man så gennemføre noget, man synes om.

Fortsættes næste side -->


20

Er der ting, som du 'i bagklogskabens klare lys' ville have gjort anderledes, eller har din tid i Folketinget kun været én stor succes?

Hvis du skal give SKnyt’s læsere et godt råd med på vejen, hvad skal det så være?

SK-stafetten (Fortsat fra forrige side)

Det har absolut ikke været én stor succes, der er da noget, jeg ville have gjort anderledes, men det jeg vil ikke sidde og remse op, så det holder jeg for mig selv.

Der er da på nogle områder, hvor man først bagefter kan se, hvil-ke virkninger en beslutning har haft og så kan man ønske, at man havde gjort noget anderledes. Det der virker nu, virker måske ikke om et år eller to.

Tja, jeg kunne sagtens sige, at jeg synes de skulle stemme på mig, men det er op til deres egne holdninger og man skal respek-tere, at folk har forskellige holdninger – så det råd tror jeg nok, jeg vil undlade at give.

Hvis man ser på, hvordan det hele udvikler sig, tror jeg nok, jeg vil sige, at de skal holde fanen højt og kæmpe for, hvad de har kært. De skal ikke opgive, at konstablerne bliver selvstændige. Søværnets konstabler fylder meget i flåden og i særdeleshed i Frederikshavn, og mon ikke at det på et tidspunkt ender med, at hele flåden samles der. Jeg kan selvfølgelig ikke vurdere, hvor-dan kommende forhandlinger forløber og hvad en minister vil, men Frederikshavn er jo en ideel flådestation.

Jeg synes, konstablerne skal holde hovedet højt. De har en frem-tid inden for Danmarks flåde, for Danmark er en søfartsnation, og det skal vi blive ved med at være, så jeg har en tro på, at flåden også i fremtiden vil udbygges. Og på grund af det arbejde som konstablerne er med til at lave viser, at de har en værdi. De gør en kæmpe indsats med de opgaver, de bliver sat til.

Jeg har været med på en Grønland-tur og jeg må sige, at det var en fornøjelse at møde konstablerne på deres arbejdsplads – de kan godt være stolte af den indsats, de gør. Det er nok det bedste råd: de skal holde hovedet højt, rejse sig og være stolte over den indsats, de gør.

FaktaboksBent Bøgsted, arbejdsmarkedsordfører for DF.Født i 1956Syv børn, gift med Hanne.

Maskinarbejder, oversergent og våbenmekaniker i hæren, hvor han var i ni år.

Medlem af DF siden 1997 – repræsenterer Brønder-slevkredsen i folketinget. Stiller op i Frederikshavn-kredsen ved næste valg.

Specialarbejder på Repsol (støbning af akrylplader), Brønderslev, fra 1993 til 2001.

Skibsværftsarbejder, Ørskov Stålskibsværft, fra 1990 til 1993.

Landmand, fra 1986 til 1989.

Våbenmekaniker, Nørrejyske Artilleriregiment, Skive, fra 1977 til 1986.

Avedøre Rekrut- og Sergentskole, fra 1976 til 1977.

Maskinarbejder på Uggerby Maskinfabrik, Brønder-slev, fra 1972 til 1976.

SK-stafetten er en ny serie, der starter i dette num-mer af bladet. Stafetten består af seks spørgsmål, som vi stiller til en person, som er aktuel eller som kan være interessant for vore læsere at kende til.Den første modtager af stafetten er Folketingsmed-lem Bent Bøgsted.Efter Bent Bøgsted har vi valgt at give stafetten videre til CH SOK Finn Hansen, som vi vil stille seks skrappe spørgsmål til næste gang.


21

Indkaldelse til Søværnets Konstabelforenings 7. ordinære kongres

I henhold til vedtægternes paragraf 5 indkaldes Søværnets Konstabelsforenings kontaktpersoner til ordinær kongres i dagene

tirsdag den 31. maj 2011 kl. 1100 – onsdag 01. juni 2011 kl. 1100

med følgende foreløbige dagsorden:

pkt. 1. Valg af dirigent og stemmetællere pkt. 2. Ledelsens beretning pkt. 3. Godkendelse af revideret regnskab pkt. 4. Behandling af indkomne forslag pkt. 5. Forelæggelse af budget for de næste 2 regnskabsperioder pkt. 6. Valg jfr. SKs vedtægter § 7 pkt. 7. Eventuelt

Forslag, der ønskes behandlet på kongressen, skal være bestyrelsen i hænde senest en måned før kongressen afholdes.

Endelig dagsorden, skriftlig beretning og revideret regnskab m.m. vil blive udsendt primo maj 2011 til tilmeldte kongresdelegerede. Kongressen afholdes på Søværnets Våbenkursus, Gnibenvej 55, 4583 Sjællands Odde.

Du bedes meddele os, senest mandag den 2. maj, om du og/eller din suppleant kan del-tage. Ring venligst til kontoret eller send os en mail.

NB: Denne mødeindkaldelse er sendt til alle kontaktpersoners privatadresse og mail-adresse, såfremt den er os bekendt.


22

Indmeldelse i Søværnets Konstabelforening

Fornavn(e):____________________________________

Efternavn:_____________________________________

Tjenestested/Enhed:______________________________

Gadenavn:_____________________________________

Postnummer:___________________________________

By:___________________________________________

MA nummer:___________________________________

CPR:__________________________________________

Kontonummer til PBS betaling Reg:______Konto:_______________________________

Sendes til Søværnets Konstabelforening, Mose Allé 13, 2610 Rødovre. Indmeldelse kan også ske via www.maks.dk

..........................................................................................................

Kære Mor!

Nu skriver jeg endelig igen. Du kan tro, vi hygger os hernede i varmen! Jeg håber, at du og far havde en god jul og et godt nytår. Jeg hører, at I havde meget sne, så jeg er alligeveller glad for, at vi besluttede os for at blive hernede. Det er da ikke hver dag, man lige får lov at holde jul i så mange varmegrader, som jeg har gjort denne gang. Vi hyggede os rigtigt, og der var mange af mine kammerater der gik og sukkede af fryd og simpelthen var så glade for at få lov til at prøve at holde jul mens det var varmt og sommer-agtigt.

Og ved du hvad, mor. Jeg har fået nye sko! Heldigvis slipper jeg for de grimme sandal-agtige sko med metal i snuderne, jeg havde før, for nu har jeg fået nogle rigtige sko. Ikke sådan noget tøse-pjat, men rigtige sko med metal i snuderne. De ligner næsten dem, som far havde, dengang han var i søværnet.

Maden er også god – vi får lov til at prøve en masse forskelligt spændende mad fra de steder, hvor vi lægger til. I går fik vi for eksempel… ej, jeg ved faktisk ikke rigtig, hvad det var, men det smagte godt. Sådan lidt ligesom øllebrød med kylling. Det er også dejligt for kokkene ombord, for så behøver de ikke lave mad af det samme kedelige noget, vi plejer at få derhjemmefra.

De har også gjort meget for at underholde os på skibet. F.eks. har vi leget quiz-lege, hvor vi skulle gætte, hvornår vi skulle sejle hjem igen. Jeg ved ikke lige, hvem der har vun-det. Jeg tror nok, de gemmer resultaterne for os, så vi ikke skal komme op at skændes eller blive jaloux på hinanden over, at man ikke selv havde gættet rigtigt. Det skåner de os heldigvis for. Du kan nok høre, at de passer godt på os, så vi har det godt.

Vi ses, hils farKærlig hilsen Jesper

SKnyt har modtaget følgende brev i fejlleverance. Af hensyn til Jespers mor trykker vi det her i bladet i håbet om, at hun læser det:

23

SKnyt - februar - 14. årgang - nr. 1

OBSHenvend dig til din lokale SK-repræsentant, hvis du skulle få problemer

Evt. rettelser til denne side bedes mailet til [email protected], eller indtelefoneret på 33 45 46 47 til kontoret.

Tillidsmænd og kontaktpersoner

1. ESKADRE 2. ESKADRE

MOC S

FMT

SØVÆRNETS OPERATIVE KOMMANDO

FORSVARETS PERSONELTJENESTE

GRØNLANDS KOMMANDO

SØVÆRNETS SERGENT- OG GRUNDSKOLE

VÆRKSTEDSOMRÅDE BRØDESKOV

CIS SQUADRON - FINDERUP

FLYVEVÅBNETS OG SØVÆRNETS HELIKOPTORTJENESTE

OPLOG FRH

MILITÆRPOLITIET

SØVÆRNETS SPECIALSKOLE

RESERVEPERSONEL

OPLOG KORSØR

MOC N

FTM Karsten Nielsen mobil: 40 53 84 85 [email protected] 1 ESK STAB Erland Kramme Krogsgaard tlf-tj.: 99 22 14 [email protected] THETIS Kim Jensen mobil: 20 89 14 03 VÆDDEREN Peter Koch Møller mobil: 61 71 15 [email protected] HVIDBJØRNEN-B Jan Nolsøe Stenberg mobil: 00298 50 35 02 TULUGAQ Niels Clausen-Nielsen mobil: 29 43 48 [email protected] KNUD RASMUSSEN Vacant METTE MILJØ Jens-Peter Janum tlf-tj.: 41 30 99 15 GUNNAR THORSON Benny Jacob Nielsen tlf-tj.: 41 30 99 [email protected] MARIE MILJØ Keld Kroman tlf-tj.: 58 30 85 [email protected] GUNNAR SEIDENFADEN Ole Lützen Jensen tlf-tj.: 58 30 85 92 DIANA Nicolai Thomsen mobil: 22 52 32 [email protected] NAJADEN Jannik T. Larsen

FTM / ABSALON Nicolai Mallng tlf-tj.: 99 22 22 71 ESBERN SNARE Karl-Erik Andersen mobil: 21 82 26 [email protected] SØLØVEN Vacant VIBEN Morten Wallin Jensen mobil: 30 29 19 [email protected]

FTM Ib Skoubotlf-tj.: 40 41 37 [email protected] COMCEN Ella M.B. Madsen tlf-tj.: 40 15 28 [email protected] RVA Bjarne Krogh-Pedersen tlf-tj.: 99 22 11 08 mobil: 40 75 35 15 SLEIPNER Egon Andersen tlf-tj.: 51 22 76 18 FIIN: OLSF-4300F Kørsels- og transportelementet Johnni Møllnitz mobil: 22 45 99 62 [email protected]

Lærlingekontakt Thomas Andreasentlf.: 23 69 74 [email protected]

Achim Jensen mobil: 60 60 21 66 [email protected]

Jan Lyngsøe mobil: 25 51 18 88 [email protected]

Kaj Friborg tlf-tj.: 89 25 52 91 mobil: 40 58 81 80 [email protected]

Klaus Nørager tlf-tj.: 25 38 48 36 [email protected]

Teddy Ole Petersen tlf-tj.: 32 66 54 86

Heini René Jensen tlf-tj.: 99 22 17 60 [email protected]

Vacant

Vacant

Knud Rasmussen Mobil: 40 84 19 30

FTM André Borre tlf-tj.: 58 30 83 66 COMCEN Michael Moeskær mobil: 28 51 89 53 [email protected] TKA Vacant

FTM Peter Emborg mobil: 61 67 16 05 MUS HELLEBÆK Jens Holm Hejlsø tlf-tj.: 49 70 90 43 [email protected] MUS FØLLESBJERG Laust K. R. Jensen tlf-tj.: 62 56 20 90

KØBENHAVN Olav Borre tlf-tj.: 32 66 45 00

KØBENHAVN Vacant

FTM Hans Philipsen mobil: 20 10 56 16 [email protected]


24

Søværnets KonstabelforeningMose Alle 13, 2610 RødovreTlf.: 33454647 - 36365585 Fax: [email protected] - www.maks.dk

SekretariatetBjarne Mørup Olsen, forretningsfører

A-kasse - "min A-kasse" (ex STA)Ramsingsvej 28 A, 1. sal, 2500 ValbyTlf.: 70 12 37 82 - Fax: 38 17 82 [email protected] www.min-a-kasse.dk

BestyrelsenBjarne Krogh-Pedersen, formandKaj Erik Friborg, næstformandHans Philipsen, bestyrelsesmedlemKarsten Nielsen, bestyrelsesmedlemMichael Holm Jørgensen, bestyrelsesm.Nikolaj "Nemos" Thomsen, bestyrelsesm.Jens Peter Janum, bestyrelsesmedlem

id nr.: 42857

I forbindelse med udsendelse i internationale missioner, skal du være opmærksom på følgen-de forhold omkring dine private forsikringer:

• Ulykkesforsikring. Bør som minimum dække i fritiden, dvs. under orlov og ferie. Du er dækket af arbejdsgiver i tjenesteti-den.

Tilskadekomst i tjenestetiden dækkes af arbejdsgiver.

• Familiens BasisforsikringDenne forsikring dækker dels private effekter ved tyveri, brand og vandskade – og dels dækker forsik-ringen dit private ansvar i fritiden. Som hovedregel dækkes på Folkeregister adressen og under rejser på op til to måneders varighed. Under længereva-rende rejser eller udstationeringer er det vigtigt at aftale dette med dit forsikringsselskab.

Udrustning og udstyr tilhørende forsvaret dækkes iht. enhedens bestemmelser.

• RejseforsikringForsikringen benyttes under ferierejser og forsikrin-gen dækker rejser på op til to måneders varighed. Der dækkes udgifter ifm. sygdom og hjemtransport, samt hjemkaldelse ved sygdom i den nærmeste fa-milie. Desuden dækkes erstatningsrejser efter nær-mere bestemmelser. Denne forsikring kan udvides til at omfatte afbestillingsdækning

Under udstationering afholdes disse omkostnin-ger af arbejdsgiver.

Husk – alle dine forsikringer skal være tilstede – og såfremt du laver en sær-aftale med dit forsikrings-selskab, skal dette være dokumenteret i form af print, en mail eller en police.

Praktiske oplysninger omkring forsikring

sknyt 2 - 2011

Documents