social it nyt 13

TEMA

Dokumentation på misbrugsområdet er kommet for at blive

– Så brug den aktivt

Connected Care:

Unikt udstillingsvindue til USA

Jubilæum i en social forandringstid:

Forventninger til en digital fremtid

SOCIALIT NYT# 13 2011

Magasinet om digital kommunikation i den sociale sektor

Social IT-NYT er magasinet for ledere og bes-lutningstagere på det sociale område. Magasinets formål er at sætte Social IT på samfun-dets dagsorden ved at beskrive og informere om initiativer, strømninger og projekter, der understøtter arbejdet med digi-talisering af den sociale sektor.

Ansvarshavende redaktør:Koncerndirektør Michael Sandal

Redaktion:Per Roholt

Tekst: Team Online Eksterne skribenter

Layout: Natalie StaeblerLone Frost Reklamebureau ApS

Foto:Fotograferne Mikkel & Thomas ColourboxFagfotografen.dk

Tryk:PR Offset Aps

Social IT-NYT udkommer 2 gange om året i et oplag på 6.000 eksemplarer. Eftertryk er tilladt med kildean-givelse.

Team Online A/SEdisonsvej 25000 Odense CTelefon 66 17 73 13Fax 66 17 73 18E-mail [email protected]

www.TeamOnline.dk

Abonnement:Social IT-NYT er gratis og kan rekvireres ved henvendelse til:bestil [email protected].

ISSN1902-5661

44

166

1212

4 Ny fælleskommunal digitaliseringsstrategi:

DHUVskalstyresagsbehandlingen

6 Dokumentation på misbrugsområdet er

kommet for at blive

–Såbrugdenaktivt

8 DHUVerenintegreretdelafinCorp Portaloverforhandicappede

10 BostedSystemgivermigindflydelse påminegenbehandling

12 Connected Care:

UniktudstillingsvinduetilUSA

14 Indikator:

Sætmål–ogmålpåeffekten

16 Dokumentationmedværdiforborgerne

18 Jubilæum i en social forandringstid:

Forventningertilendigitalfremtid

BagsideKaren Hækkerup Ny socialminister

3

Ved valget den 15. september fik Danmark en ny regering og der-

med også en ny socialminister, Karen Hækkerup, der ud over so-

cialområdet også bliver minister for integration. I den forbindelse

er det glædeligt at se, at den nye regering i sit regeringsgrundlag

lægger op til at fortsætte indsatsen med digitalisering i den sociale

sektor.

Det skal blandt andet ske ved at formulere en ny digitaliserings-

strategi for hele den offentlige sektor i samarbejde med kommu-

ner og regioner. Strategien skal fastlægge konkrete mål og blandt

andet indeholde de første elementer af en digitaliseringsreform af

velfærdsområderne. Det er naturligvis en plan, som vi hilser vel-

kommen, idet vi håber, at den nye regering også vil involvere såvel

teknologileverandører som hverdagens brugere af de digitale løs-

ninger i arbejdet, så vi får sat borgeren i centrum for strategien og

tager hensyn til de mennesker, som bagefter skal arbejde med de

digitale løsninger i hverdagen.

Et godt eksempel er misbrugsområdet, hvor behandlere i stigende

grad oplever, at kravene til dokumentation af deres indsats er for-

øget. Heldigvis er det, i takt med at kravene vokser, lykkedes side-

løbende at udvikle de nødvendige it-værktøjer, så det i dag er mu-

ligt at løfte en gigantisk dokumentations- og indberetningsopgave,

uden at medarbejderne er dynget til i papirarbejde. Det sker blandt

andet gennem automatisk indberetning til de nationale databanker

og myndigheder, men også gennem helt lavpraktiske it-systemer,

der er skræddersyet til arbejdsgangene i denne specielle del af det

sociale område.

I dette nummer kan du læse mere om dokumentation på misbrugs-

området, hvor konsulent Rafai Al-Atia fra Kommunernes Landsfor-

ening argumenterer for, hvorfor dokumentation er kommet for at

blive på misbrugsområdet – ikke mindst hvorfor det er en god ting!

Endelig kan du også læse om Eksportrådets store efterårssatsning i

USA, Connected Care. Eksportrådet og Export Promotion Denmark

har i samarbejde med amerikanske Partners Healthcare inviteret

til et spændende eksportfremstød for danske MedTech-firmaer i

Boston fra den 21.-22.oktober med royal deltagelse på Connected

Health Symposion med deltagelse af 1200 beslutningstagere fra

hele USA. Her deltager Team Online A/S med vores amerikanske

direktør, Johnny Killerup Petersen som keynotespeaker og præ-

sentation af Bosted System. Vi har desuden fornøjelsen af, at DKH

Kronprins Frederik og Kronprinsesse Mary efterfølgende rejser

med til New York for at besøge Lifespire, som er det første tilbud i

staten, der tager Bosted System i anvendelse.

Det er en stor begivenhed, som ikke alene betyder meget for Team

Online og vores mål om at blive leverandør af velfærdsteknologi til

det amerikanske marked, men også har stor betydning for andre

danske virksomheder, der gerne vil fremvise danske teknologi-

løsninger inden for social- og sundheds-it og få skabt konkret for-

retning med partner- og kundeemner i USA.

Dette nummer

God fornøjelse med læsningenKoncerndirektør Michael Sandal

DHUV

4

Med en ny fælleskommunal digitaliseringsstrategi for 2011-2015 har Kommunernes Landsforening, KL, igen sat fokus på digitaliseringen af den offentlige sektor.Det gælder ikke mindst social- og sundhedsområdet, hvor KL har udpeget en række vig-tige projekter, der skal være med til at understøtte hverdagens indsats.

Et af de vigtigste projekter er projektet med

den lange titel, Digitalisering af handicappede

og udsatte voksne området, DHUV.

Ifølge kommunerne er den manglende it-

understøttelse nemlig med til at gøre sags-

behandlingen i forhold til mennesker med

handicap og udsatte grupper til en alt for

tidskrævende proces for både sagsbehandlere

og borgere, lige som kommunerne efterspør-

ger redskaber og metoder, der styrker den

faglige kvalitet og den økonomiske styring.

KL har derfor udpeget netop DHUV-projektet

som et strategisk indsatsområde, fordi mange

kommuner især efterspørger en bedre it-under-

støttelse på voksenområdet. I dag er it-under-

støttelsen i mange kommuner stadig sporadisk

og ikke målrettet de opgaver, som kommunerne

løser. Den dækker typisk ikke behovet for di-

gitale arbejdsgange, overblik, kommunikation,

ledelsesinformation mv.

FormåletmedDHUV

KL og Socialministeriet er derfor gået sammen

om at styrke it-understøttelsen på området med

Deloitte Business Consulting som konsulentfirma.

Projektet har tre hovedformål:

• At udvikle en metode, som alle landets

sagsbehandlere på området kan benytte til

at sikre en systematisk og helhedsoriente-

ret afdækning af borgerens samlede behov

og identifikation af den relevante indsats

• At udvikle en metode, der sikrer en mål-

rettet sagsbehandling på området og en

dokumentation af, at kommunerne lever

op til lovgivningen

Ny fælleskommunal digitaliseringsstrategi:DHUV skal styre sagsbehandlingen

FAKTABOXStrategiforfremtiden

KL har sammen med kommunerne udarbejdet en handlingsplan for, hvordan den fælleskommunale digitaliseringsstrategis initiativer føres

ud i livet. Resultatet er en handlingsplan med 32 digitaliseringsprojekter.

Handlingsplanen er den fælleskommunale plan, der sætter dagsordnen for digitalisering i kommunerne til og med 2015.

Den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi indeholder 32 konkrete projekter, heraf en række på social- og sundhedsområdet:

• Digitalisering af handicappede og udsatte voksneområdet (DHUV)

• Hjemmesygeplejens integration til Det Fælles Medicinkort

• Udbredelse af MedCom kommunikation

• Kommunernes adgang til kronikerdata

• Velfærdsteknologi

• Kommunerne på sundhed.dk

• Fælles Sprog III på ældre- og sundhedsområdet

Læs mere om de enkelte projekter på

www.kl.dk/Fagomrader/Administration-og-digitalisering2/Den-falleskommunale-digitaliseringsstrategi/Social--Sundhed---styring-

sammenhang-og-viden/

AF PER ROHOLT, TEAM ONLINE

5

TEMA

• At etablere et it-fagsystem til sagsbehandlerne på om-

rådet, herunder organisering af kommunal anskaffelse

og udvikling af krav til it-understøttelse, herunder valg

af anskaffelsesmetode, fælles central eller decentral

anskaffelse

De to første indsatsområder var færdige april 2011. Derefter

er kræfterne ifølge KL orienteret mod det tredje mål og

uddannelse af kommunerne i de nye metoder.

Storgevinstforkommunerne

KL forventer en række genvinster for kommunerne fx i form af:

• Administrative gevinster i form af effektivisering af ar-

bejdsgange for både medarbejdere og ledere fx hurtigere

arbejdsgang, lettere sagsoverblik, genbrug af data ved

præudfyldte felter/autogenerering mv.

• Bedre kvalitet i sagsbehandlingen i form af bedre

udredninger og lovmedholdelighed, bedre kommuni-

kation med institutioner og på tværs af kommunale

forvaltninger, kortere sagsbehandlingstider mv.

• Effektivisering i form af mere og bedre lokal ledelses-

information, bedre kapacitetsstyring og styrket prog-

nosticering, bedre strategisk økonomistyring, bedre

budgetopfølgning mv.

• Alene den administrative gevinst er i størrelsesorden

45-113 mio om året. Hertil kommer en væsentlig

styringsgevinst på ydelsesområderne af ikke ubetydelig

størrelse.

Der er udarbejdet både it-kravspecifikation og materiale

om Voksenudredningsprojektet, som findes under

www.kl.dk/dhuv og på www.sm.dk

KL OG MISBRUGSOMRÅDET

Dokumentation på misbrugsområdet er kommet for at blive – Så brug den aktivt

Det er næsten så sikkert som ammen i kirken,

at enhver debat om dokumentation på social-

området bliver mødt med:

• "Vi arbejder med mennesker, og det kan

man ikke dokumentere!"

• "Der går alt for megen tid med dokumen-

tation. Tid som tages fra det borgervendte

arbejde!"

Men er det nu også rigtigt? Denne artikel vil

ved hjælp af få eksempler vise, at arbejde

med mennesker både kan dokumenteres, og at

dokumentation rent faktisk kan

bevirke, at der kommer en mere kvalificeret

behandling på baggrund af dokumentationen.

StørrekravomdokumentationBehandlere på misbrugsområdet oplever helt

tydeligt, at der er kommet større krav om do-

kumentation af deres behandling. De seneste

år er der kommet større fokus på handleplaner,

registrering i forskellige databaser, skriftlighed

i journalføringen, uddybning af egne overvejel-

ser og vurderinger og af selve afgørelsen (og

ikke mindst begrundelsen for evt. afslag til fx

døgnophold).

Hvis holdningen blandt behandlerne er, at

det er spild af tid at dokumentere, så skyldes

det enten, at man dokumenterer det forkerte,

eller at dem, som leverer dokumentationen,

ikke får en tilbagemelding om, hvad dokumen-

tationen bruges til, ikke ved hvor og hvordan

de trækker data, og hvordan den gavner deres

arbejde ("what’s in it for me"- effekten). Især

i forhold til de nationale databaser er der et

behov for dels et større oplysningsarbejde om,

hvordan data kan anvendes proaktivt, dels at

disse data gøres mere tilgængelige.

Uanset hvad årsagen er, er der et behov for at

fokusere på, hvad det er, som skal dokumen-

AF RAFAI AL-ATIA, KONSULENT KOMMUNERNES LANDSFORENING

Der er få ting, som er mere udskældt blandt de kommunale medarbejdere end kravet om dokumentation.

6

KL OG MISBRUGSOMRÅDET

teres, og hvordan vi kan anvende dokumenta-

tionen strategisk til gavn for borgerne. Altså,

væk fra dokumentation for dokumentationens

skyld og over i anvendelig og nyttig dokumen-

tation, som kan anvendes lokalt.

På misbrugsområdet er der flere nationale

databaser, der skal indberettes til. Læg dertil,

hvad der måtte være af lokale krav. Spørgsmål-

et er: "Kan disse registreringer bruges til noget

i den enkeltes arbejde med misbrugerne?"

Svaret er klart "JA".

StrategiogkvalitetssikringDatabaserne indeholder en lang række op-

lysninger om borgeren i forhold til misbrug,

psykisk tilstand og socioøkonomiske data.

Disse indberetninger giver en lang række

informationer og kan anvendes i kommunens

strategiske planlægning og kvalitetssikring af

området. Oplysningerne kan fx sige noget om:

• Når kommunens tilbud målgruppen?

(den rette tilbudsvifte)

• Har tilbuddene den rette kvalitet?

(fastholdelse i behandling)

• Virker de? (effekt)

• At stille krav til udførerne

Ved at sammenligne data fra kommunens

sundhedsprofil kan kommunen fx se hvor stort

et gab, der er imellem antal i behandling og

de borgere, som selv indberetter, at de har et

højt og usundt alkoholforbrug. Såfremt gabet

er stort, må det nødvendigvis give anledning

til overvejelser om, hvordan kommunen bedre

kan nå sin målgruppe. Her er det nødvendigt

at se på, om informationen om de forskellige

tilbud og om tilgængeligheden til tilbuddene

er tilstrækkelig.

Såfremt kommunens andel af færdigbehand-

lede borgere er lav og andelen af borgere,

som udebliver efter ét eller få besøg i alkohol-

behandlingen, er høj, bør det naturligvis give

anledning til overvejelser om, hvorvidt kom-

munens tilbud har den rigtige kvalitet, og om

tilbuddene passer til målgruppen. Når vi ved,

hvor svært det er at få folk til at erkende, at de

måske har et alkoholproblem og efterfølgende

søge hjælp, hvad er det så der gør, at de hur-

tigt smutter igen?

BrugASIaktivtEt andet meget nyttigt dokumentationsred-

skab er ASI, som mange kommuner bruger ved

indskrivningen af borgeren. ASI giver et rigtig

godt billede af brugeren på en lang række pa-

rametre. Men hvis ikke man løbende bruger

ASI til at registre, om der er sket forandringer i

borgerens tilstand fx efter 3 mdr., efter 6 mdr.

og igen efter et år, så er det for det første van-

skeligt at dokumentere effekten af indsatsen,

og for det andet vil den første registrering jo

være spild af tid, idet den ikke rigtig bruges i

det fremadrettede arbejde. Hvem vil ikke vide,

om det man laver har en effekt? Altså, brug

ASI aktivt til at dokumentere denne effekt.

Derudover vil den rigtige dokumentation

kunne bruges til at udvikle en fælles viden

om hvilke indsatser, der er erfaring for virker

bedst og til hvilke borgertyper. Det er bestemt

ikke uvæsentligt, idet det at visitere borgeren

til det rigtige tilbud første gang sparer kom-

munen for en ikke ubetydelig udgift.

BUM-modellenEndelig skal man ikke glemme, at en anven-

delig dokumentation også kan bruges til at

styrke bestiller-funktionen, altså sagsbehand-

lernes rolle. Ved at udvikle og styrke sagsbe-

handlernes bestillerfunktion – og ”indkøbs-

funktion” – vil sagsbehandlerne kunne stille

klarere krav til udførerne. Heller ikke dette er

uvæsentligt, idet døgnophold er en omkost-

ningstung indsats, og der er ikke ressourcer til

at vælge forkert – hverken menneskeligt eller

økonomisk.

KL har længe haft en dialog med Sund-

hedsstyrelsen og Servicestyrelsen om, at de

forskellige databaser og registre skal gøres

tilgængelige for kommunerne således, at de

kan bruge informationerne i deres strategiske

overvejelser og planlægning. Arbejdet er i

gang, og nogle af de forskellige data er gjort

tilgængelige for kommunerne, men der er

behov for at sætte yderligere turbo på denne

proces. KL vil derfor forsat fokusere på, at

kommunerne kan få en proaktiv adgang til de

data, som de indberetter til de forskellige sty-

relser og derved få adgang til en endnu bedre

og anvendelig dokumentation.

7

INTEGRERET SAGSFLOW

8

Hvis kommunen ønsker at arbejde med

DHUV som udredningsmodel på social-

området, er det oplagte valg at anvende

inCorp Portal fra Team Online til hverda-

gens visitationsarbejde og sagsstyring.

For inCorp Portal understøtter den ge-

neriske sagsmodel og sagsbehandlings-

metodik, som er udviklet i forbindelse med

Socialministeriet og KL’s DHUV-projekt.

DHUV-modellen er integreret i syste-

mets sagsmodul, hvor man kan opsætte

sagsmodeller til brug i forbindelse med

sagsbehandlingen.

Sagsmodellerne oprettes i inCorp Por-

tals konfiguration, hvor man kan tilføje faser og

aktiviteter til en model. Når modellen anvendes

af en sagsbehandler i forbindelse med sags-

behandlingen, vil medarbejderen blive guidet

igennem de nødvendige faser og aktiviteter, som

defineret i sagsmodellen.

Dermed sikres en ensretning i sagsbehandlin-

gen, og medarbejderen bliver samtidig mindet

om de handlinger, som er påkrævet for den

nævnte sagsmodel. Når en aktivitet udføres, vil

dette blive registreret i systemet med angivelse

af medarbejder og tidspunkt, hvormed det også

fungerer som en log over handlinger i forbin-

delse med sagen.

DHUVstandardisystemet

DHUV-sagsmodellen er en del af standardop-

sætningen i systemet med de faser og aktivite-

ter, som er defineret i projektet. Ovenstående

skærmbillede viser stamkortet for en sag, hvor

DHUV-sagsmodellen benyttes. De forskellige faser

i modellen har sit eget faneblad på stamkortet,

hvor man kan se de tilknyttede aktiviteter. På

sagens basisoplysninger kan man se en grafisk

visning over de forskellige faser i sagen, og hvor

mange procent fasen er fuldført med.

DHUV er en integreret del af inCorp Portal over for handicappede

Avanceredemuligheder

Sagsmodulet indeholder avancerede mulig-

heder for at opsætte workflows i forbindelse

med en sagsmodel. I konfigurationen defi-

neres aktiviteterne under hver enkelt fase,

hvor man blandt andet kan angive navn,

rækkefølge i forhold til andre aktiviteter,

obligatoriske handlinger og journallog med

tidsstempel.

Visning af fasen "Underretning eller henvendelse" med liste af aktiviteter


Stamkortet for en sag, hvor DHUV-sagsmodellen benyttes

INTEGRERET SAGSFLOW

9

Integreretløsning

Kommuner, som både anvender inCorp Portal

på forvaltningsniveau og Bosted System på

udførerniveau, får en fuldt integreret løsning,

der sikrer en sammenhæng i dokumenta-

tionen og en helhedsorienteret indsats med

borgeren i fokus.

Integrationerne muliggør, at medarbejdere i de

forskellige systemer kan kommunikere og dele

data med hinanden. En myndighedsperson kan fx

lave en forespørgsel om indskrivning til et tilbud

direkte i systemet og efterfølgende overføre data

om borgeren samt handleplan til tilbuddet. Dette

letter sagsgangen, og medarbejderne slipper for

resursekrævende dobbeltindtastning af data.

Der er også mulighed for i dokumentationssyste-

met at dele dagbogsnotater på tværs af tilbud.

Deling af dagbogsnotater kan fx være relevant,

hvis en borger er tilknyttet flere forskellige tilbud,

eksempelvis et dagtilbud og et døgntilbud.

Systemet gør det muligt for medarbejdere på

dagtilbuddet at se dagbogsnotater vedrørende

borgeren skrevet af medarbejdere fra døgntilbud-

det uden at skulle logge ind i et andet system.

Man kan desuden rettighedsstyre hvilke typer

dagbogsnotater, der skal deles, og med hvilke

tilbud de skal deles. Man har på den måde fuld

kontrol over de forskellige aspekter af vidende-

lingen, og undgår deling af ikke-relevant eller

følsom information.

inCorp Portal indeholder desuden en række

statistikmuligheder, der kan levere værdifuld

ledelsesinformation som fx sagstatistik, bevil-

lingsstatistik, belægningsoversigt og budgetover-

sigt, lige som der kan trækkes statistik på antal

udfyldte magtanvendelsesskemaer.

Desuden er systemet udstyret med et avan-

ceret

effektmålingsværktøj, der gør det enkelt at måle

præcist på et antal udvalgte indikatorvariabler

og således dokumentere effekten af indsatsen

I Bosted System til udførerdelen er der også

statistikmoduler. Bl.a. er der et dynamisk mo-

dul, hvor man kan trække data fra flere forskel-

lige steder i systemet.

VærfirstmovermedDHUV

DHUV er et veludviklet udredningværktøj, der

vil blive udbredt til hele den sociale sektor. Vær

med fra starten. Team Online tilbyder konsulent-

bistand og projektledelse med implementeringen

af it-understøttelse af DHUV-udredningsmeto-

den. Dette inkluderer afklarende møder, system-

opsætning, undervisning i metoden i systemet,

floorwalking og opfølgningsdag, der sikrer at

kommunen kommer godt i gang - hurtigt.

RudersdalKommune:

”Det har været en gammel drøm for mig, at der skulle komme et

system, der understøtter sagsbehandlingen på psykiatri- og handica-

pområdet. En metode, der giver systematik og sikrer en korrekt sags-

behandling. Det giver tryghed for sagsbehandleren og ikke mindst en

større retssikkerhed for borgeren.”

Sådan udtalte Lissi Nielsen, der er psykiatri- og handicapchef i pilot-

kommunen Rudersdal Kommune i magasinet Handicap social fokus,

der udgives af Servicestyrelsen.

Nu er drømmen tættere på end nogensinde. Rudersdal Kommune har

nemlig indgået en aftale med Team Online, der sikrer en fuld DHUV-

understøttelse. Senest sommeren 2012 har Rudersdal Kommune derfor

en fuldt udviklet DHUV-model i deres egen version af inCorp Portal.

Flere andre kommuner samarbejder desuden nu med Team Online A/S

for at videreudvikle it-understøttelsen af DHUV-modellen i forhold til

den kommunale praksis.

Høje-TaastrupKommune

Siden 2009 har Høje-Taastrup Kommune anvendt inCorp Portal til

sagsstyring i kommunens socialforvaltning.

Da kravene til DHUV-udredningsmetoden blev offentliggjort i foråret

2011, var kommunen derfor meget interesseret i at få sagsmodellen

indarbejdet i systemets worksflows så hurtigt som muligt.

Hvorfor ønsker I at anvende DHUV-sagsmodellen?

- Fordi vi synes, det er en god sagsbehandlingsmetode, som støtter

sagsbehandlernes faglige arbejde, forklarer teamleder Line Jul Hylleberg,

Høje-Taastrup Kommune.

Hvad betyder det for jer, at I allerede nu kan begynde at arbejde med

DHUV?

- Det er super godt, at vi kan komme i gang med det samme og helt

afgørende for os, at det hænger sammen med vores økonomisystem.

FAKTABOX

FAKTABOX

10

TEMA

- Gennem Bosted System spiller jeg aktivt med i

min egen behandling. Jeg har overblik over den,

og jeg har indflydelse på den. Det betyder rigtig

meget for mig!

Carina er 24 år og har siden oktober sidste

år været beboer på det socialpsykiatriske bo-

tilbud Sønderparken i Hornsyld ved Horsens.

- Jeg kan bedre åbne mig på skrift end i en

samtale, og jeg skriver meget for at læsse af.

Jeg skriver både om de svære ting og om de

gode ting – men især om de svære ting, fortæl-

ler hun.

- Da jeg kom til Sønderparken, brugte jeg

min egen hjemmeside til at læsse af. Men

her kunne gud og hver mand jo se, hvad jeg

skrev, så personalet foreslog mig at komme på

Bosted System, som er et lukket system, hvor

kun dem, der har fået adgang, kan læse med.

Det ville jeg rigtig gerne. Jeg er ret god til

computere, og derfor kunne jeg nøjes med to af

introduktionskursets seks lektioner. Så fik jeg

adgang til at se min handleplan med delmål og

adgang til at læse og skrive i den dagbog, som

personalet fører om mig.

Godping-pongmedpersonaletI dagbogen skriver Carina, hvad hun mener, hun

har brug for – og hun kommunikerer også med

personalet.

- Jeg har en god ping-pong med behand-

lerne, siger hun. – For mig er det sommetider

nemmere at skrive tingene end at sige dem,

men dagbogen er jo til "her og nu"-meldinger

og ikke til mine lange skriverier. Derfor har jeg

fået oprettet et par mapper, hvor jeg kan lægge

de lange skriverier. Jeg har f.eks. en mappe,

der hedder ”Tanker”.

Jeg skriver mange digte, og jeg kunne også

tænke mig at få en mappe til dem.

Når jeg har skrevet i en mappe, går jeg ind i

dagbogen og skriver en besked om det. Persona-

let læser hver dag, hvad jeg skriver. Det er ikke

sikkert, de kommenterer på det – men de ser det.

På den måde lærer de mig bedre at kende,

end hvis vi blot kommunikerede mundtligt,

Bosted System giver mig indflydelse på min egen behandling

24-årige Carina har adgang til sin handleplan og dagbog – og bruger systemet både til kom-munikation med personalet og til at læsse af.

AF JOURNALIST BENTE HJORT CHRISTIANSEN

11

BORGERINDDRAGELSE

og det kan medvirke til, at jeg får en bedre

behandling.

Når Carina har det svært om natten, er hun

tilbageholdende med at kontakte nattevagten.

– Men så kan jeg logge på Bosted System og

skrive, hvordan jeg har det, siger hun.

– Nattevagten sidder selvfølgelig ikke og

kigger i systemet hele tiden, men gør det ind

imellem og kan så se, hvad jeg har skrevet og

tage det op med mig.

- Men, understreger hun, - blot det at få det

svære skrevet ned kan hjælpe meget.

SkalkunnetåleatlæseomsigselvDa Carina havde været bruger på Bosted System

i 3-4 uger, blev hun bedt om at deltage som bru-

gerrepræsentant i en konference om systemet

på SDU i Odense. Deltagerne var behandlere

i det psykiatriske system, og sammen med en

konsulent fra regionen fortalte hun om, hvordan

det er at være med på systemet som bruger.

- På konferencen blev jeg kontaktet af nogle

medarbejdere fra et tilbud, som gerne ville have

deres brugere med på systemet, siger hun.

- De bad mig komme og fortælle både deres

ledelse og beboere om, hvordan jeg bruger

systemet. Jeg ville helst ikke af sted uden

konsulenten, så hun var med, og jeg fik gjort

flere af beboerne interesserede i at prøve at

komme på.

Det vil jo gøre, at de får meget større mulig-

heder for at få indflydelse på deres behandling

– men man skal kunne tåle at komme ind og

se, hvad personalet skriver, for der er ikke no-

get tys-tys. Man skal kunne tåle at læse om sig

selv. Det er der nogen, som ikke kan, og som så

bliver kede af det eller vrede.

Da jeg kom på Bosted System, sagde persona-

let, at alle udtrykker sig forskelligt på skrift, og at

alle læser forskelligt, og de opfordrede mig til at

komme og spørge, hvis der var noget som helst.

Men jeg har aldrig oplevet noget, som jeg

ikke forstod. Jeg har heller aldrig oplevet at

blive vred eller ked af det over noget, perso-

nalet skrev.

Kommunenlæsermed- Jeg synes, det er et rigtig godt system, og det

er dejligt, at have alt samlet på ét sted. Det gi-

ver et godt overblik, og får brugerne til at spille

aktivt med.

Jeg kan logge på overalt, også når jeg er

hjemme på weekend i Vestjylland, hvor jeg

sommetider viser min mand noget af det, jeg

har skrevet.

Jeg har givet min hjemkommune lov til at få

adgang til min status og handleplan. Jeg skal

jo hjem igen om et år eller to, når jeg er blevet

mere stabil. Og så er det vigtigt, at kommunen

har kunnet følge med i min behandling her på

Sønderparken, for at kunne arbejde videre i

den samme retning, slutter Carina.

FAKTABOX

Sønderparken Center for Socialpsykiatri er et botilbud med 30 boliger

samt et mindre støttecenter for selvstændigt boende brugere, som

efter aftale kan kontakte personalet døgnet rundt. Centret tilbyder

desuden kortevarende udredningsophold.

Sønderparken har netop modtaget årets Mestringspris på en tværfaglig

mestringskonference med deltagelse af fagpersoner og brugerrepræ-

sentanter fra hele landet og de skandinaviske lande. Konferencen

holdes en gang om året. Den arrangeres af regionspsykiatrien i

Region Midtjylland og sætter fokus på betydningen af menneskelige

relationer i behandlingen af psykiske lidelser.

I begrundelsen for valget af Sønderparken hed det bl.a., at

”Mestringsprisen går til en organisation, hvor ledelse og medar-

bejdere har satset målbevidst på at implementere en tilgang med

særlig fokus på relationsbehandling og at arbejde med mestring

sammen med brugere og beboere”.

Det er femte gang Mestringsprisen uddeles, men første gang den

er tilfaldet et socialpsykiatrisk botilbud.

SønderparkenCenterforSocialpsykiatri

12

Deltagerne i Connected Health Symposion er

hospitalsledere, social- og sundhedschefer og

it-chefer fra hele USA fra såvel den offentlige

som den meget store private sektor. På konfe-

rencen vil de blandt andet kunne møde Team

Onlines amerikanske direktør, Johnny Killerup

Petersen, der skal fortælle om digitalisering

af den sociale sektor og præsentere Bosted

System for de indflydelsesrige deltagere.

- Det er et helt fantastisk arrangement, hvor vi

får en enestående mulighed for at vise delta-

gerne, hvad vores system kan. Samtidig ligger

arrangementet tidsmæssigt helt perfekt for

os, fordi vi nu også kan fortælle deltagerne,

at vores system allerede er implementeret og

virker på sociale tilbud i Arizona, Californien

og New York, siger administrerende direktør

for Team Online Inc, Johnny Killerup Petersen.

Royaldeltagelse

”Connected Care” er et ambitiøst fremstød

arrangeret af udenrigsministeriet, der har fået

DKH Kronprins Frederik og Kronprinsesse Mary

til at stå i spidsen for en gruppe udvalgte

danske virksomheder, der ønsker at profilere

sig på det amerikanske marked for social- og

sundheds-it.

- Kort og godt handler det for mig om at få

danske virksomheder ind på markedet i USA, så

vi kan øge eksporten og derved betalingsbalan-

cen for Danmark, og at tiltrække amerikanske

investeringer og virksomheder til Danmark med

henblik på skabelse af arbejdspladser, forklarer

eksportrådgiver Morten Viktor Svendsen fra Ge-

neralkonsulatet i New York, der har arrangeret

det danske MedTech-fremstød sammen med

Export Promotion Denmark.

Målet med fremstødet er at fremvise dan-

ske teknologiløsninger indenfor social- og

sundheds-it i USA med henblik på, at de

danske virksomheder indgår partnerskaber

med amerikanske distributører eller kommer

ind og bliver en del af produktporteføljen hos


Når 1200 amerikanske topledere fra social- og sundheds-it-området i USA mødes til konferen-cen Connected Health Symposion i Boston den 20-21.oktober, har Team Online A/S sammen med en håndfuld danske virksomheder fået en helt unik mulighed for at præsentere dansk knowhow og systemer inden for MedTech.

Connected Care i Boston:

Unikt udstillingsvindue

CONNECTED CARE

13

’Integrated Solution Providers’ som fx McKes-

son, Allscripts, EPIC m.fl.

Alternativt kan de danske virksomheder også

gå i dialog med investorer med henblik på fi-

nansiering eller opkøb.

OpfølgningpåHealthCareVan

Fremstødet er arrangeret af Eksportrådet under

Udenrigsministeriet i samarbejde med den

amerikanske non-profit organisation, Partners

Healthcare, der består af Massachusetts Gene-

ral Hospital og Brigham and Women's Hospi-

tal, der begge er højt profilerede akademiske

sundhedsinstitutioner.

Fremstødet er blandt andet en opfølgning på

sidste års HealthCareVan i Silicon Valley, hvor

Team Online også deltog.

Connected Health Symposion foregår i Bo-

ston fra den 20. til den 21. oktober på Boston

Park Plaza Hotel & Towers.

BesøgpåLifespire

Efter konferencen i Boston drager kronprinse-

parret videre til New York for at besøge nogle

af de danske virksomheder – herunder Team

Online – som allerede har succes indenfor

eksport af social- og sundshedsteknologi i USA

- Kronprinseparret besøger således Lifespire

mandag den 24.oktober. Lifespire er New Yorks

fjerde største handicaporganisation med over

1600 ansatte.

– Her skal de se de amerikanske tilbud til han-

dicappede, og de vil få en præsentation og

beskrivelse af, hvordan Team Onlines Bosted

løsning skaber markante ændringer i organi-

sationens informations-, dokumentations-,

rapporterings- og arbejdsgangssystemer, siger

administrerende direktør Johnny Killerup Pe-

tersen, Team Online Inc.

Læs mere om Connected Health Symposion

på http://www.connected-health.org

Det er et helt fantastisk

arrangement, hvor vi får

en enestående mulighed

for at vise deltagerne,

hvad vores system kan

Johnny Killerup Pedersen/ administrerende direktør i Team Online USA

Selve opsætningen af indikatorerne foregår i et administrationsmodul med en

brugervenlig grænseflade, som kendes fra almindelige windows-programmer.

14

EFFEKTMÅLING

IndikatorSæt mål - og mål på effektenFørst kom Den Flyvende Hollænder, så kom Kofoedsminde - og nu vil alle gerne være med. Med på Team Onlines Indikator-system, naturligvis!

Lige nu er Indikator et af de mest efter-

spurgte værktøjer, fordi effektmålings-

værktøjet giver et unikt overblik over indsats og

resultat. Indikatormodulet er udviklet af Team

Online i takt med, at der er kommet stadig større

fokus på, hvordan den pædagogiske indsats

virker i praksis.

Indikator er et brugervenligt, nemt og overskue-

ligt værktøj, der gør det muligt for personalet

hurtigt at foretage en indikatorregistrering på

den enkelte borger. Det kan registreres på alle

former for indikatorer som adfærd, fremmøde,

medicinregistrering eller pædagogiske mål.

SådanvirkerIndikator

I et særligt administrationsmodul kan man

definere hvilke og hvor mange indikatorer, der

skal måles på, lige som de enkelte indikatorer

fx kan knyttes til bestemte målgrupper.

CASEDenFlyvendeHollænder

Den Flyvende Hollænder er en døgninstitution for kriminalitetstruede

unge i Københavns Kommune. Tilbuddet har været med til at

udvikle Indikator, der er fuldt integreret i Bosted System. De har

blandt andet brugt systemet til at måle på, om den unge har

været involveret i ulovligheder, taget stoffer og i hvilket omfang.

Forstander Henrik Holst:

- Vi får delt effekten af vores indsats ned i så små bestanddele,

at det bliver tydeligt for enhver, hvad man får for pengene. Virker

det, vi gør? Eller skal vi ændre indsatsen!

IndikatorMed Indikator kan du blandt andet:

• Sammenholde variable indikatorer i en grafisk visning

• Vise gennemsnit på alle variabler og borgere

• Modtage automatisk påmindelse, når du skal udfylde en indikatormåling

• Justere målefrekvens til fx ugentligt eller halvårligt

• Lave dataudtræk af statistiske målinger i CSV eller PDF-filer

• Registrere betydningen af relationer mellem personale og borger.


1

2

15

CASEKofoedsmindeanvenderindikator

På Kofoedsminde anvender personalet Indikator til at måle på indsat-

sen i deres værksteder for domsanbragte udviklingshæmmede. Den

sikrede institution under Region Sjælland beskæftiger selv en stor del

af beboerne på egne værksteder, hvor der både er faglærte håndvær-

kere og pædagogisk personale.

Kofoedsmindes beskæftigelse har valgt at opdele deres indika-

tormåling i faglige og sociale kompetencer, som igen er nedbrudt i

underkategorier, der har tilknyttet en række spørgsmål. De aktuelle

målinger kommer automatisk frem på systemets startside, når det er

tid for medarbejderne til at udfylde en indikatormåling.

- De fokusområder vi måler på, gennemsyrer vores socialpædagogiske

tilgang til beboerne og det værdisæt, som vi altid har arbejdet efter.

Det er bare først efter, vi er gået i gang med at anvende indikator-

måling, at den tilgang også bliver dokumenteret og er målbar, forklarer

faglærer Thomas L. Hansen:

– De resultater, man får ud af effektmåling, er som skabt til den

dokumentation sagsbehandlerne efterspørger i kommunerne, bl.a.

fordi den er nuanceret og fagligt begrundet, og -ikke mindst- fordi den

er baseret på målinger.

Vi kan klart og tydeligt vise, hvad der virker godt og mindre godt for

den enkelte borger, siger faglærer Thomas L. Hansen Kofoedsminde

Beskæftigelse.

EFFEKTMÅLING

I registreringsdelen af Indikator er det muligt at

registrere på forskellige indikatorer og indikator-

variabler med prædefinerede værdisæt og tilknytte

notater med mere.

Resultatet af registreringen vises blandt

andet som grafer, hvor man følger ud-

viklingen hos en borger i forhold til de

enkelte indikatorer og sammenholder

udviklingen med den organisatoriske

kontekst, medarbejderresurser og pæ-

dagogisk indsats mm.

Indikator kan dele data med andre it-

systemer gennem såkaldte web-services.

3

4

16

DOKUMENTATION

Dokumentation med værdi for borgerne

Ofte føles det som om, kravet om dokumentation

er kommet for dokumentations egen skyld. Men

det er slet ikke tilfældet, mener Pia Bille, der er

chefkonsulent i Region Sjælland. Tværtimod er

der mindst fire aftagere til al den dokumentation,

der produceres i den sociale sektor: borgerne,

fagfolk, den politiske og administrative ledelse

og de pårørende.

- Alle fire grupper har en fuldt ud legitim ad-

gang til at stille spørgsmål til os, og de spørgs-

mål skal vi besvare gennem den dokumenta-

tion, som vi udarbejder, forklarer Pia Bille.

Dokumentationsomomdrejnings-punkt

Dokumentation er blevet omdrejningspunktet

for alle de beslutninger, der angår borgeren og

dermed også medarbejderne i den sociale sektor.

Dokumentationen skal først og fremmest være

til gavn for borgeren, mener Pia Bille.

Som praksis udvikler sig, bliver det efterhånden

klart, at mange borgere ikke har brug for at være

tilknyttet det sammen tilbud hele livet.

Dermed bliver det endnu vigtigere end tid-

ligere, at organisationens tavse viden om en

borger dokumenteres, for ellers risikerer man

at miste værdifuld viden om borgeren, der ikke

kan genskabes.

Dertil har borgeren et retskrav på, at der

følges op på det, som er aftalt i handleplanen.

Dokumentationen er et vigtigt led i besvarelse

af borgerens legitime spørgsmål: Får jeg det jeg

har ret til?

Det sammen spørgsmål optager de pårøren-

de, der gerne vil have sikkerhed for, at deres

nære får den bedst mulige hjælp. Men det er

vigtigt at huske på, at pårørende ikke har ad-

gang til alle oplysninger om borgeren.

Både overfor borgere og pårørende stilles

desuden særlige etiske krav til dokumentation.

Fagligvidentiludvikling

Fagfolk har også i stigende grad brug for do-

kumenteret viden om den enkelte borger. Ikke

mindst i de tilfælde, hvor forskellige fagfolk

tilknyttet forskellige tilbud, måske på tværs

af sektorer og kommunegrænser, skal samar-

bejde om den enkelte borger.

Fagfolk har brug for at vide, hvad de andre

fagfolk gør, og hvilken påvirkning og effekt de

andre fagfolks indsats har på borgeren.

- Dokumentation er især vigtig for fagfolk af

hensyn til deres faglige udvikling, mener Pia

Bille.

Fagfolk har brug for at få viden fra hinanden og

for at få svar på, hvad der tidligere har virket

på borgeren under hvilke betingelser. Netop

den evidensbaserede indsat er afgørende, hvis

man som fagperson skal flytte sig fra at være

”privatpraktiserende socialpædagog”.

Pointen er, at i stedet for at basere indsatsen

overfor borgeren alene på sin egen vurdering /

dialog med borgeren er udfordringen at blive i

stand til at trække på en fælles viden – både

den tværfaglige viden, der etableres i sam-

arbejdet omkring den enkelte borger og den

viden, der findes i det faglige, om hvilke former

for indsatser, der giver hvilke effekter, mener

Pia Bille.

Hvadfårviforpengene?

På det politiske og administrative niveau er der

kommet et helt åbenlyst krav om gennemsig-

tighed i indholdet af de tilbud, der ydes til en

borger. Politikere og forvaltning stiller de helt

enkle spørgsmål: "Hvad får vi for pengene, hvor

meget får man og i hvilken kvalitet?"

For dem, der har ansvar for visitation, bestil-

lerne, er det vigtigt at vide, om de får det, de

beder om? Eller det som udfører synes, der

bør leveres, mener Pia Bille, og advarer om,

at den tid endegyldigt er forbi, hvor det er den

enkelte socialpædagog, der bestemmer, hvad

der er ”bedst for borgeren”. Det gamle princip

om gyngerne og karrusellerne, hvor alle blev

visiteret til gennemsnitydelser, og hvor det var op

til fagfolkene inden for en samlet ’pose penge’

at fordele mellem borgerne, er under afvikling.

Dokumentation er en tvingende nødvendighed i den social-pædagogiske praksis. Ordene er hørt mange gange før, men på Bosted Temadag i Odense den 15. september gav cand. techn. soc. Pia Bille, chefkonsulent i Region Sjælland sit bud på, hvordan man skal dokumentere og med en række gode argumenter for, hvorfor det er vigtigt at dokumentere.

Pia Bille, Chefkonsulent Region Sjælland


Aftalte handlinger: Hvad har vi aftalt?

Brugers opgave:Hvad er brugers opgave?

Netværks opgave:Hvad er netværkets opgave?

Medarbejderes opgaver:Hvad er medarbejders opgave?

Dokumentationafaftaler

17

DOKUMENTATION

I dag vil der i langt højere grad være tale om,

at en kommune tildeler en konkret borger en

konkret tidsbegrænset ydelse, hverken mere

eller mindre.

- Den der beslutter, hvilken hjælp der skal ydes,

er en anden end den, der skal udføre hjælpen,

og den regning, der betales for den enkelte, skal

modsvare udgifterne til ham, siger Pia Bille.

Politikerne efterspørger gennemsigtighed,

der gør dem i stand til at foretage de priorite-

ringer, de er nødt til at foretage. Hvilke tilbud

løser hvilke opgaver, hvilke overlapper evt. og

hvilke mangler vi for at have en sammenhæn-

gende tilbudspalette?

Behovforpræcision

Derfor er medarbejderne i udfører-delen nødt til

at være langt mere præcise, når de dokumenterer

deres indsats. Hvad er det for et serviceniveau,

vi tilbyder og leverer? I sidste ende vil det også få

konsekvenser for en borger, hvis medarbejderne

ikke dokumenterer den ydelse, de leverer.

- Ellers kan det blive vanskeligt at argumentere

for, at borgeren fortsat skal have en ydelse fx

i forbindelse med en revisitation, mener Pia

Bille, der også peger på, at den ændrede lov

om betalings- og handlekommuner betyder,

at kommunerne fremadrettet vil være meget

opmærksomme på, om de får den ydelse til

borgeren, som de betaler for.

- I øjeblikket styrker kommunerne deres visita-

tionsenheder, så de kan gennemgå alle sager,

hvor de har borgere anbragt på andre kommu-

ners tilbud, og nogle kommuner lægger op til

opfølgning på ydelse og pris op til fire gange

om året. Så bliver det vigtigt at kunne bevise,

hvilke ydelser borgeren har fået og ikke mindst

effekten af ydelsen, påpeger chefkonsulent Pia

Bille, Region Sjælland.

For hvis en borger har fået for meget skjult

hjælp eller man i den bedste mening har været

alt for positiv i sin dokumentation, risikerer

borgeren i sidste ende at få frataget sine ydelser

eller i forbindelse med udflytning til eget hjem at

få færre ydelser end der reelt er brug for. Derfor

skal den gode dokumentation give svar på alle

de spørgsmål, som de fire forskellige grupper

stiller til dokumentationen. Og den bedste måde

er ved at dokumentere systematisk og skriftligt.

Der skal være sat mål for samarbejdet, truf-

fet aftaler om hvem der gør hvad og være etab-

leret et grundlag for evaluering af indsatsen.

Borger Fagfolk Ledelse Pårørende

Har jeg en viden om et tilbuds

indhold, så jeg kan vælge?

Får jeg det, som jeg har ret til?

Hvad har hjulpet andre? Hvad ved vi om indsatser,

der virker overfor hvem under

hvilke betingelser?

Hvad gør andre sideløbende

med den indsats, jeg står for?

Hvad er der tidligere gjort?

Hvem fastsætter

serviceniveau?

Får vi som bestiller, hvad vi

beder om - eller noget andet,

som andre synes er passende?

Hvad får vi for pengene, kvan-

titativt og kvalitativt?

Hvad har hjulpet andre?

Får min pårørende det, som

han/hun har ret til?

Har jeg en viden om et tilbuds

indhold, så jeg kan vælge?

Fire målgrupper for dokumentation

NOTER

X

18

DIGITALISERING

Der er sket en rivende udvikling de sidste mange

år på det specialiserede område, ikke mindst

på det digitale område, som flere og flere tilbud

benytter sig af. Effekten ved digitale løsninger er,

at der frigøres tid til det pædagogiske arbejde,

og dermed åbner op for mere kontakt mellem

de ansatte og brugerne af tilbuddet.

Digitaliseringen har i en lang periode haft

fokus på dokumentering af indsatsen for at

leve op til de lovmæssige og administrative

dokumentationskrav. Dokumentationen er af

høj kvalitet og tilbud, som benytter it-løsninger,

har fået lettet de administrative opgaver bety-

deligt.

Hos Socialt Leder Forum ønsker man, at frem-

tiden bringer digitale løsninger, som giver

det enkelte tilbud

mulighed for at doku-

mentere effekten.

- Hvis der udvikles

digital iseringsløs-

ninger i samarbejde

med de daglige bru-

gere, ville man let og

effektivt kunne fast-

slå, hvad der virker,

og hvad der ikke har den store effekt, påpeger

direktør Ib Poulsen.

Han mener, at de snævre økonomiske ram-

mer giver anledning til at nytænke opgave-

løsningen samt arbejdstilrettelæggelsen og

ressource udnyttelsen.

Ledereønskeratdygtiggøresig

Socialt Leder Forum kan fejre 25 års jubilæum,

og er kendt for at arrangere velbesøgte kon-

ferencer og temadage for ledere af tilbud til

udviklingshæmmede, hvor mere

end 900 ledere og mellemledere

årligt deltager.

Foreningen er også kendt for sin

boghandel, sit forlag og tidsskrif-

tet Udvikling, som gør Socialt Le-

der Forum i stand til at udbrede

viden om det socialpædagogiske

område. Som interesseorganisation vil Socialt

Leder Forum gøre en indsats for at gøre sig synlig

som sparringspartner og talerør:

- Sparring og vejledning

efterspørges mere end

nogensinde blandt

vores medlemmer. Vi

opfatter behovet som

et tegn på, at ledere og

mellemledere ønsker

at dygtiggøre sig for at

sikre de bedste vilkår for

udviklingshæmmede, siger Ib Poulsen, som også

erkender, at området generelt mangler synlighed

og status:

- Vores område mangler synlighed og status

i forhold til at blive prioriteret. Kommunalre-

formen i 2007 har blandt andet betydet, at vi

skal konkurrere om midlerne med andre vigtige

områder som børnepasning og ældreomsorg. Vi

har brug for synlighed, og har derfor udviklet

os til at blive en form for et talerør, hvorigen-

nem vi søger indflydelse på den socialpolitiske

dagsorden.

Behovet for

en interesse-

organisation,

der er med til

at præge hver-

dagens vilkår

for tilbuddene

til udviklings-

hæmmede, er steget de sidste år. KL, Service-

styrelsen og Socialministeriet mangler i mange

situationer den praktiske viden fra praksisfeltet,

som er nødvendig for at træffe de rigtige beslut-

ninger. Her kommer Socialt Leder Forum ind i

billedet, som deler ud af sin viden ved deltagelse

i arbejdsgrupper og konferencer. Meget tyder på,

at det er et samarbejde, som stadig udvikler sig,

til gavn for alle parter.

Netværkogbindeled

Socialfaglige ledere og mellemledere oplever

også et større behov for at danne netværk efter

at tilbuddene ikke længere er amtslige, men

kommunale. I de fleste kommuner er der me-

get få tilbud, hvilket betyder, at sparring og

udvikling har svære vilkår, hvis lederne ikke

søger ny viden og netværk uden for deres kom-

JUBILÆUMIENSOCIALFORANDRINGSTID:

Forventninger til en digital fremtid

Effekten ved digitale løsninger er, at der frigøres tid til det pædagogiske arbejde

Vores område mangler synlighed og status i forhold til at blive prioriteret

AF SUSANNE THORSAGER SOCIALT LEDER FORUM

19

FAKTABOX

DIGITALISERING

mune. Derfor er behovet for ledernetværk i

Socialt Leder Forums regi ifølge Ib Poulsen

bestemt ikke blevet mindre med årene:

- Disse netværk bliver dannet blandt medlemmer

af Socialt Leder Forum, det har de gjort igennem

25 år, og det vil de fortsat gøre, siger han.

Som interesseorganisation er Socialt Leder

Forum også bindeleddet mellem erhvervslivet

og de mange tilbud

til udviklingshæm-

mede.

Når der skal udvik-

les nye it-systemer

eller anden form for

velfærdsteknologi, er

et samarbejde med

tilbuddet vigtigt.

Der er fokus på in-

novation, hvor brugerne inddrages dels med

deres praksisviden og dels med mulighederne

for afprøvning, som er af afgørende betydning

for, at der kan udvikles brugbare løsninger rent

fagligt, men også etisk og økonomisk. Dette

arbejde har været under udvikling i en række år.

TætsamarbejdemedTeamOnline

Socialt Leder Forum har et meget tæt

og konstruktivt samarbejde med

Team Online og Knowledge

Lab på SDU og er i

øjeblikket ved

at etablere

et samarbejde med Welfare Tech Region. At

være bindeled mellem erhvervsliv og tilbud,

er ifølge Ib Poulsen også med til at sikre

udvikling og gode levevilkår for vores svage

medborgere.

Lige nu er Socialt Leder Forum med i projektet

"Motorisk træning til udviklingshæmmede og

opsamling af digitale data

fra forløbene", som har til

formål at udvikle mobile

trænings- og udviklings-

miljøer, der indsamler og

sender digitale data om

træningens resultater

retur til digitale, social-

faglige it-værktøjer.

Der lægges vægt på, at systemet er mobilt og

let at flytte, og at det er brugervenligt og nemt

at tilpasse træning af forskellige borgere og

brugergrupper.

Fragræsrodtilinteresseorganisation

Hvordan ændrer man sig fra at være en

græsrodsorganisation til at blive en profes-

sionel interesseorganisation?

Det er ikke noget, der sker fra den ene dag

til den anden. Det er en transformerings-

proces, der tager tid. At det tager tid, kan

man nikke genkendende til hos foreningen

Socialt Leder Forum, som har været i gang

med denne transformering i 25 år.

Socialt Leder Forum befinder sig midt i

en forandringsproces, der falder sammen

med store udfordringer for foreningens

medlemmer som nedskæringer og struk-

turændringer.

Foreningen bruger jubilæumsåret til of-

ficielt at lancere sig selv som en interes-

seorganisation, der vil være med til at

præge den socialpolitiske dagsorden.

Professionaliseringen tog for alvor fat i

2009, hvor Ib Poulsen blev ansat som

direktør.

I jubilæumsåret 2011 er sekretariatet

flyttet i nye lokaler og har udvidet med-

arbejderstaben med en kommunikations-

konsulent.

Socialt Leder Forum har et meget tæt og konstruktivt samarbejde med Team Online

Ved valget den 15. september fik Danmark nyt folke-

ting, ny regering - og også en helt ny minister for det

sociale område. Det er den 37-årige socialdemokrat

Karen Hækkerup, som har fået titel som social- og

integrationsminister i den nye S-R-SF regering.

Karen Hækkerup afløser den konservative Be-

nedikte Kiær, der nåede at være minister for det

sociale område fra den 23.februar 2010.

Den nye social- og integrationsminister har en

BA i statskundskab fra Københavns Universitet. Og

hun skal nu omsætte den nye regerings politik på

socialområdet.

Karen Hækkerup er født i Hillerød, vokset op

i Odense og bor nu i Dragør ved København. Fra

1998 til 2005 var hun medlem af Københavns

Borgerrepræsentation, og hun har været medlem af

folketinget siden 2005.

RegeringsgrundlagetAf regeringsgrundlaget, "Et Danmark, der står sammen",

fremgår det, at alle danskere skal have mulighed for

at tage del i samfundet. Ingen skal holdes udenfor.

Det er en væsentlig forudsætning for et moderne

demokratisk samfund, og det er en afgørende forud-

sætning for en stærk økonomi. Danmark skal kendes

på den måde, vi behandler de svageste borgere.

Samtidig lægger den nye regering op til større

fokus på forebyggelse:

- I dag bruges for mange midler på det sociale om-

råde på at løse problemer, som ikke er blevet løst i tide.

Området skal derfor reformeres med fokus på en tidlig

og forebyggende indsats. Og det skal moderniseres med

fokus på ledelse, tillid, faglighed og afbureaukratisering.

Regeringen vil desuden sætte fokus på, at der overalt

i den offentlige sektor sker en løbende nytænkning og

effektivisering. Sigtet er blandt andet at aftale konkrete

målsætninger med kommuner og regioner om effekti-

viseringer, der kan frigøre ressourcer. Ressourcer, der

skal blive i kommuner og regioner, og bidrage til at

sikre et højt serviceniveau og en bedre kvalitet i den

offentlige velfærd. Regeringen vil foretage en evaluering

af kommunalreformen og den nuværende arbejdsdeling

mellem kommuner, regioner og stat.

NydigitaliseringsstrategiI samarbejde med kommuner og regioner vil regeringen

også gerne formulere en ny digitaliseringsstrategi for

hele den offentlige sektor. Strategien skal fastlægge kon-

krete mål og blandt andet indeholde de første elementer

af en digitaliseringsreform af velfærdsområderne.

- Nye digitale løsninger på fx undervisningsområ-

det, sundhedsområdet og handicapområdet kan øge

kvaliteten og reducere omkostningerne, hedder det i

den blå-røde regerings fælles grundlag.

Det er endvidere regeringens mål, at al kommunikation

mellem borgere, virksomheder og det offentlige skal

foregå digitalt inden udgangen af 2015. For ældre,

personer med handicap og andre, der er begrænset

i at udveksle oplysninger eller betjene sig selv over

internettet, skal det være muligt at få hjælp.

Valget gav ny socialminister

social it nyt 13

Documents