1

CENTRALE BEGREBER I SOCIOLOGI (1. r)

Kernebegreber Definition af begreb Eksempel

Social orden

Sammenfald i de normer og vrdier der er i samfundet, hvilket skaber orden via den sociale integration. Alts en sammenhngskraft, som samler samfundet.

Den sociale orden sikres ved at alle fra barnsben ad uddannes i de normer og vrdier, der er gldende i det danske samfund.

Social differentiering

Omhandler forskellene i samfundet. Den ulige fordeling af indkomst og livsmuligheder ml. individerne i et samfund. (Kn, ldre, indvandrere, etc.)

I det danske samfund er der nogle, som har mere magt og bedre konomiske kr end andre fordi deres ressourcer er strre fra naturens side

Social klasse

Hierarkiske forskelle ml. grupper i samfundet. (social lagdeling)

Overklassen i DK bestemmer meget, mens underklassen ikke bestemmer noget som helst

Socialgrupper

Inddelt efter status i samfundet gjort ud fra arbejde og uddannelse

Nr jeg kommer til frisren og de sprger hvad jeg laver (jf. forskellen ml. gym.lrer og studerende) (folkeskoleelev og gym. Elev)

Social arv Det faktum at vi vokser op under forskellige sociale betingelser har en betydning for vores livschancer (isr kulturelt og materielt)

Snner og dtre af lger, bliver selv lger

Social ulighed I ethvert samfund er det benlyst, at grupper og individer har forskellige livsbetingelser (rig vs. fattig)

Fordelingen af de materielle goder i det danske samfund er ikke ligeligt fordelt

Social integration Den sociale integration er kendetegnet ved at der blandt samfundets individer og grupper er en strre helhed (sammenhngskraft: kohrens).

De fleste elever fler sig integrerede p VAG

Social disintegration

Disintegration er, nr samfundets individer og grupper er opsplittet

Disintegration forekommer bl.a. ml. grupper af indvandrere, rockere og det danske samfund, der forkaster samfundets normer og vrdier. Hvilket forstyrrer den sociale orden.

Marginalisering

Udelukket fra det normale samfund.

Alkoholikere nede p banegrden er marginaliserede og til dels udstdte

2

Sociale relationer

Betegnelse for forholdet ml. aktrer, institutioner osv. Summen af de sociale relationer udgr den sociale orden.

Forholdet ml. jer (elever) og mig (lreren). Er med til at sikre den sociale orden i samfundet

Socialisering

Internalisering (tilegnelse eller overtagelse) af samfundets normer og vrdier hvilket danner individets personlighed og ger den sociale orden

I fodboldklubben lrer man, at man er et del af et hold og holdet er vigtigere end en selv

Sociale institutioner Kan siges at vre en art sociale relationer, der fastholdes over tid og udgr en vis ramme for individet eller gruppen

Familien eller skolen

Social struktur Forklarer hvorledes det sociale i et samfund er opbygget

Hvordan er uddannelsessystemet eller arbejdsmarkedet opbygget i det pgldende samfund

Individualisering Det enkelte menneske trder i hjere grad frem ift. familie og andre gruppefllesskaber. Rettigheder og pligter knyttes i hjere grad til det enkelte individ.

I det moderne/sen-moderne samfund bestemmer du til er vis grad hvad du vil vre, du er ikke s afhngig af andre som tidligere

Kapital Henviser til parametre der I det pgldende samfund er efterstrbelsesvrdigt

konomi

Kulturel (=uddannelse)

Symbolsk (=materielt)

Felt Et omrde hvor jeg selv eller udefra kommende kan vurdere min livsstil udfra felter kan man inddeles i segmenter og indg i en livsstilsanalyse

Eksempelvis mit politiske ststed

Habitus Individet udvikler over tid nogle erkendelsesmssige orienteringer og handlingsstrategier bevidste/ubevidste har til opgave at systematisere og kategorisere vores perceptioner

Nr jeg fr en skriftlig advarsel pga. for meget fravr - s ved jeg, at nu skal jeg til at tage mig alvorligt sammen eller ogs ryger jeg p srlige vilkr .

Meconnaissance Manglende indsigt i egne livsbetingelser og livsfrelse og betydningen af det man gr dvs. nr det ikke lykkes at skabe sammen mellem livsstil, praktisk- og refleksiv tnkning

Hitler mistede enhver vilkelighedsfornemmelse

Livsstil Systematiserede dispositioner for handling dvs. det fingeraftryk man stter p sine handlinger og vurderinger

Punkerlivsstilen eller de forskellige livsstile udfra moden

Livsform Henviser til hhv. til hverdagspraksis (hvor meget m arbejdet fylde), forestillingen om det gode liv (vrdier) og

Lnmodtager

Selvstndigheds

Karriere

3

levevilkrerne (placering p arbejdsmarkedet)

Det traditionelle samfund

Det statiske samfund Landsbysamfundet fr industrialiseringen

Det moderne samfund Det nye og radikalt anderledes samfund brud med det traditionelle samfund. Forget forandringshastighed og begyndende refleksivitet

Bysamfundene fra industrialisering til 1950-/60rne

Det senmoderne samfund

En radikalisering af det moderne samfund: Globalisering, individualisering, refleksivitet

Det samfund vi lever i i dag

Det postmoderne samfund

De store fortllingers sammenbrud ekstrem samfundsmssig opsplitning og vrdirelativisme (ingen flles overenskomst omkring sandt/falsk)

Der kan i dagens samfund findes indikatorer p en sdan udvikling, men der synes stadig at vre enighed om visse flles normer og vrdier

Adskillelse af tid og rum

Moderne transport og kommunikationsmidler gr at individerne ikke er afhngig af begge parametre for at kunne kommunikere

Kan handle med aktier over Internettet i stort set hele dgnet

Udlejring Sociale relationer lsrives fra hverdagslivet og overfres til abstrakte systemer

Symbolske (=penge)

Ekspertsystemer (eks. transport, omsorg, etc.)

Refleksivitet Stort set alt undersges og omfortolkes ift. den evige strm af ny viden fremmer omstillingshastigheden i det moderne samfund

De vidt forskellige sundhedsrd gr at vi selv m tage stilling til hvad vi tror mest p

risikosamfund Det senmoderne samfund har medfrt get tvivl og usikkerhed dertil flere valgmuligheder, med deraf strre risiko for at tage fejl

Genteknologien bner for muligheder, men uoverskuelige konsekvenser

Primrgruppe Ansigt-til-ansigt relationer former individets sociale karakteristika

Familie og nre venner

Referencegruppe Er personer som individet kan identificere sig med - Kan have samme funktion som primrgruppen, men ikke ndvendigvis af ansigt-til-ansigt relationer

Mediepersoner, rockstjerne, lrer