09 10 KoncerthusetKlassisk SæsonTorsdag 4. marts kl. 19.30 Fredag 5. marts kl. 19.30 Koncerthuset, Koncertsalen

Dirigent: Stéphane Denève

SolGabetta

Koncerthuset 2008/09 2

Maurice Ravel (1875-1937)Ma Mere l’Oye (1908-1911)

I. Pavane de la Belle au bois dormantII. Petit PoucetIII. Laideronnette, Impératrice des PagodesIV. Les entretiens de la Belle et de la BêteV. Le Jardin féerique

Varighed: ca. 17’

Edward Elgar (1857-1934)Cellokoncert, e-mol, op. 85 (1919)

I. Adagio — ModeratoII. Lento — Allegro moltoIII. AdagioIV. Allegro — Moderato — Allegro ma non troppo

Varighed: ca. 30’

Pause: ca. 20.30

Uddeling af Emil Holms Legat

Peter Tjajkovskij (1840-1893)Symfoni nr. 4, f-mol, op. 36 (1877-78)

I. Andante sostenuto - Moderato con animaII. Andantino in modo di canzoneIII. Scherzo. Pizzicato ostinato - AllegroIV. Finale. Allegro con fuoco

Varighed: ca. 45’

Sol GabettaProgram

Koncerthuset 2009/10 2

Redaktion: Nicolai MichelsenKorrektur: Magna BlankeTryk: Rek-Art

Design: E-types A/SLayout: Lotte Ring KvistProducent: Curt Kollavik-JensenProducer: Morten Mogensen

Teknik: Jan OldrupRegissører: Benedicte Boesen Balslev og Jakob Helmer Mørck

TORSDAGSKONCERTTorsdag 4. marts2010 kl. 19.30

FREDAGSKONCERTFredag 5. marts2010 kl. 19.30

DR SymfoniOrkestret

Dirigent:Stéphane Denève

Solist: Sol Gabetta, cello

Koncertmester:Soo-Jin Hong

Torsdagskoncerten sendes direkte i P2 og genudsendes:5. marts kl. 16 (DR Klassisk)7. marts kl. 9 (DR Klassisk)7. marts kl. 13 (P2)

Der er koncertintroduktion kl. 18.30-19.00 i koncert-salen med P2-værten Svend Rastrup Andersen, der fortæller om koncertens program og interviewer medvirkende fra koncerten

En lang række af verdens bedste orkestre

har de seneste år haft bud efter Sol Gabetta:

Münchens Filharmoniske Orkester, Wiener

Symfonikerne og Royal Philharmonic,

Philadelphia Orkestret, Detroit Symfonikerne

og National Symphony i Washington.

Koncerten med DR SymfoniOrkestret er

hendes første i Danmark.

Koncerthuset 2009/10 4Sol GabettaVærker

Af Jens Cornelius

Maurice Ravel (1875-1937)Ma Mere l’Oye (1908-1911) Ravel havde hele livet sit indre barn i behold. Barndommens land var for ham noget meget dyrebart. Han elskede børn og deres drømmende univers, og han var en fanatisk legetøjs-samler. Barndommens uskyldighed viser sig tit i hans musik, der paradoksalt er noget af den mest beregnende og ’voksne’, der nogensinde er skrevet. Et af de tydeligste eksempler på Ravels hengivenhed over for barndommen er hans suite Ma Mere l’Oye (Gåsemor eller Gåsemors fortællinger på dansk). Det er fem stykker, der er skrevet over gamle eventyr, bl.a. Tommeliden, Tornerose og Skønheden og udyret.

Ravel skrev musikken i 1910, og oprindeligt var det musik for firhændigt klaver. Han tilegnede musikken til et søskendepar, Jean og Ida, der var børn af nogle af hans nærmeste venner. Ravel havde håbet på, at børnene ville kunne opføre stykkerne ved en koncert, men det var musikken trods alt for krævende til.

Året efter lavede han en orkesterversion af suiten. Der krum-mes ikke et hår på den firhændige original, men musikken bliver hyllet i brillante farver og får en skinnende polish, som kun Ravel kunne lave. Det gør eventyrstykkerne mindre naive, og i højere grad opleves det nu som en voksen, der drømmer sig tilbage til barndommens magi.

Det første stykke er Torneroses pavane, en sats der er beslæg-tet med Ravels gennembrudsværk Pavane pour une infante défunte (Pavane for afdød spansk prinsesse). I begge tilfælde er det en skøn og ophøjet ung pige, der sover en fredfyldt søvn.Tommeliden er emnet for 2. sats. Begge de to første eventyr kendte Ravel i de franske versioner af Charles Perrault, en 1600-tals forfatter. De udgaver, som vi i dag er bekendt med fra Grimms eventyr, er vandreversioner af Perraults fortællinger.

I det tredje stykke, Laideronnette, pagodernes kejserinde, får Ravel anledning til at indblande en anden af sine interesser, nemlig ’kineserier’. Ravel var blandt de mange europæere, der omkring forrige århundredskifte sværmede for alt kinesisk og japansk. I Gåsemors 3. sats hører man derfor den fem-tonige, ’pentatone’ skala give en ’kinesisk’ effekt. Historien om pago-

Koncerthuset 2009/10 5Sol GabettaVærker

dernes kejserinde havde Ravel fra et andet fransk 1600-tals eventyr, Den grønne drage (Serpentin vert).

Det fjerde stykke, Samtale mellem skønheden og udyret, er det mest spøgefulde i suiten. På skift hører man den skønne og den grumme tale med deres meget forskellige stemmer, inden de til sidst forenes i en yndefuld duet. Også Skønheden og udyret er oprindeligt en fransk fortælling.

Den store magi indtræder i sidste stykke, Den fortryllede have. Det afsluttende trylleslag får musikken til at blinke og glitre, så det giver gåsehud. Der er ikke noget eventyrforlæg for denne sats – det er simpelthen et udtryk for Ravels forestilling om barndommen som en idealtilstand af lykke og fryd.

Edward Elgar (1857-1934)Cellokoncert, e-mol, op. 85 (1919)

England i 1919 var dystert. 1. verdenskrig havde kostet ubegri-belige tab i Storbritannien: Over en million mennesker havde mistet livet, og over to millioner var blevet såret. Den gamle verdens engelske imperium var ved at gå til grunde.

Den konservative engelske komponist Edward Elgar følte, at en gylden æra var ødelagt for altid. I forvejen var han melankolsk af natur og havde mindreværdskomplekser på grund af sin pro-vinsielle opvækst, og fordi han tilhørte det katolske mindretal. Årene op til verdenskrigen havde været magre for ham, og han var begyndt at frygte, at hans produktion var ved at være forbi. Men han komponerede i hvert fald endnu ét stort mesterværk: Cellokoncerten, som han skrev i 1919, året efter afslutningen af 1. verdenskrig.

Efter krigen havde Elgar trukket sig tilbage til landlige omgivel-ser i Sussex, og her skrev han i 1919 en række nye værker. Fru Elgar bemærkede, at musikken ikke længere lød som før. Væk var den formelle og ’flotte’ stil – nu lød musikken alvorligere og mere privat. Han begyndte også at formulere sig mere kortfat-tet. I forhold til Elgars Violinkoncert fra 1909 varer hans cello-koncert kun halvt så længe. Cellokoncerten falder i fire afsnit, der hænger sammen to og to, så der kun er én egentlig satspause. Indledningen i 1. sats er lagt i hænderne på cellosolisten, der

Af Jens Cornelius

Koncerthuset 2009/10 6Sol GabettaVærker

straks viser musikkens grublende alvor. Kort efter bryder brat-scherne igennem med det smukke, melankolske hovedtema, der er værkets kendetegn. Celloen tager over, og temaet vokser i størrelse og intensitet. Lysere farver viser sig i satsens mellemaf-snit, men hovedtemaet vender tilbage og holder musikken fast i en følelse af tab og tomhed.

Uden satspause fortsætter musikken til 2. sats, der begynder med nogle nærmest improviserede idéer, inden den udvikler sig til flygtige adspredelser i et hurtigt tempo. Satsen ender lige så brat som den begyndte. Tankeflugten er forbi.

3. sats er derimod den mest stabile del af koncerten. Det er en nostalgisk adagio-drøm om en skønhed, der ikke findes længere. Den sære fornemmelse af fjernhed bliver understreget, ved at Elgar placerer satsen i tonearten B-dur, der er så langt som muligt fra cellokoncertens hovedtoneart e-mol.

Alt synes at gå bedre i 4. sats, men det urolige forløb gør efterhånden grundlaget usikkert. Musikken daler i tempo, det nostalgiske tema fra 3. satsen dukker op og til sidst også den dramatiske indledning fra Cellokoncertens begyndelse. Hele værket bliver afsluttet hurtigt og brat som en opfordring til at komme videre med livet. Sorgerne og bekymringerne er alligevel blevet en uundgåelig del af ballasten.

Peter Tjajkovskij (1840-1893)Symfoni nr. 4, f-mol, op. 36 (1877-78)

Tjajkovskijs 4. Symfoni udgør sammen med den 5. og 6. en tri-logi, der har gjort Tjajkovskij til en af de mest elskede klassiske komponister. Musikkens udvendige følelser, den luksuriøse orkesterklang og den berusende melodiøsitet er simpelthen ikke til at modstå.

4. Symfoni er fra Tjajkovskijs rædselsår 1877, hvor han følte pres-set blive livstruende. Han var begyndt på symfonien efter at have fået økonomisk hjælp fra sin mæcen, Madame von Meck, men arbejdet gik tungt. Tjajkovskij var anspændt og panikslagen. Halvvejs gennem symfonien forsøgte den rådvilde Tjajkovskij at gifte sig med en forelsket elev; men han indså hurtigt, at det var en katastrofe. Han stak af og gemte sig på sin søsters landsted,

Af Jens Cornelius

Indtrykkene af det bølgende, •fugtige engelske landskab, som Elgar aldrig blev træt af, har sneget sig ind i cellokoncerten og dens dragende hovedtema. Her ramte Elgar noget meget karakteristisk, og det var han udmærket klar over. Da han lå for døden, sagde han til en bekendt: ”Hvis du hører nogen nynne den melodi i Malvern Hills, efter at jeg er død, så vær ikke bange. Det er bare mig.”

Koncerthuset 2009/10 7Sol GabettaVærker

hvor han arbejdede videre med musikken. Efter en katastrofal genforening med hustruen kom det endelige nervesammen-brud, og Tjajkovskij forsøgte at drukne sig. Han overlevede.

Efter skandalen rejste Tjajkovskij til Italien for at komme sig. ”Jeg er helt fordybet i symfonien. Aldrig før har et orkesterværk kostet mig så store anstrengelser, men på den anden side har jeg heller aldrig følt så stærkt for nogen af mine værker,” skrev han til Madame von Meck. På opfordring fra sin velgører skrev han også en detaljeret redegørelse for ’handlingen’ i symfonien. Ligesom i de to efterfølgende symfonier er det kampen med Skæbnen, der er det centrale tema. ”Skæbnen er uundgåelig, man kan aldrig undslippe den,” skrev han.

’Skæbnen’ har sit eget tema i symfonien, og Tjajkovskij får med stor sikkerhed det maksimale ud af idéen. I symfoniens allerfør-ste takter hører man messingblæserne spille skæbne-motivet. Fra starten bliver man her advaret om en magt, der er for vældig til at man kan undslippe den. Spændingerne hober sig op og får musikken til at udlade et par knaldende eksplosioner. Alt bliver tyst – og så går satsens hovedafsnit anspændt og krybende i gang. Flere gange retter musikken sig op, rank og sejrssikker, men hver gang vender skæbnemotivet tilbage. Det er en af Tjajkovskijs mest dramatiske satser overhovedet.

2. sats er eftertænksom og reflekterer over gamle minder, både triste og glædelige. Musikken er bygget over en folkevise-agtig melodi, der spilles af træblæserne. En landlig, barnlig nostalgi gør satsen mindst lige så bitter som sød. 3. sats er tankeflugten, en række billeder, der farer hastigt forbi uden at kunne forene sig. Tjajkovskij lader meget opfindsomt strygerne spille uden bue i hele satsen, og den hektiske knipsen er et originalt udtryk for rastløshed og usammenhængende iver.

I sidste sats beskriver Tjajkovskij så, hvordan glæden må og skal tilbageerobres. Satsen er bygget over en populær russisk fol-kemelodi, Se den lille birk som står på marken, som Tjajkovskij folder ud med stort teatralsk talent. Alene ’ouverturen’, der indleder satsen, før temaet går i gang, er en af symfoniens flotte-ste passager. ”Sig ikke, at alt i verden er trist! Enkle, men stærke glæder findes. Livet er alt i alt tåleligt,” var Tjajkovskijs egen be-skrivelse af denne vilje til livet – der trodser, at Skæbnemotivet også her i finalen tvinger sig ind.

På trods af de ydre glæder i •musikken udspringer de tre sym-fonier af spændingen mellem Tjajkovskijs skjulte homosek-sualitet og hans officielle liv. Følelseskriserne i de dramatiske og personlige symfonier har gjort dem til de mest populære tragedier i verdens koncertsale.

Koncerthuset 2009/10 8Sol GabettaDirigent

DirigentStéphane DenèveAf Jens Cornelius

For første gang får det danske publikum i aften mulighed for at møde en af de nye dirigenter, musikverdenen taler mest rosende om: Franskmanden Stéphane Denève. De seneste år har han været efterspurgt af orkestre i hele verden, og hans anerkendelse er konstant stigende.

Stéphane Denève er uddannet i Paris og studerede direktion, trompet og klaver. Hans dirigentkarriere begyndte i midten af 1990’erne, hvor han blev opdaget af den store gamle dirigent Georg Solti. Det førte til arbejde som assistent for Solti og siden til opgaver som assistent for dirigenterne Georges Prêtre og Seiji Ozawa.

I 2005 blev Stéphane Denève udnævnt til chefdirigent for Det Skotske Nationalorkester.Han har taget orkestret med på turnéer til Paris, Wien og de engelske Promenadekoncerter i London, og de har sammen indspillet en serie højt roste og prisbelønnede cd’er med orkesterværker af franskmanden Albert Roussel. I Glasgow, hvor Det Skotske Nationalorkester har hjemme, har Denève gjort så stort indtryk på publikum og musiklivet, at man taler om ”Stéphane-effekten”.

Rækken af orkestre, Stéphane Denève har dirigeret, vok-ser og vokser: Blandt de mest anerkendte er Los Angeles Filharmonikerne, San Francisco Symfoniorkester, Cleveland Orkestret og Philadelphia Orkestret, Orchestre de Paris, Skt. Petersborg Filharmonikerne, Det Russiske Nationalorkester, Tjekkisk Filharmonisk Orkester og Philharmonia Orkestret fra London.

Som operadirigent har Sté-•phane Denève dirigeret på bl.a. Nationaloperaen i Paris, Covent Garden i London, Glyndebourne Festivalen og La Monnaie Ope-raen i Bruxelles. Til sommer skal han for første gang dirigere på Scala Operaen i Milano.

Koncerthuset 2009/10 9Sol GabettaSolist

SolistSol GabettaAf Jens Cornelius

Den unge cellist Sol Gabetta er fra Argentina. Hun kommer fra en fransk-russisk familie og har optrådt siden hun var lille pige. Allerede som 11-årig begyndte hun at studere på Dronning Sofia Konservatoriet i Madrid. Efter et par år fortsatte hun til Schweiz, hvor hun studerede hos cellisten Ivan Monighetti, og som af-slutning på sine studier modtog hun undervisning af David Geringas i Berlin.

Det er bare fire år siden, Sol Gabetta officielt debuterede i Berlin, men inden da have hun allerede fået sit internationale gennem-brud. I 2004 debuterede hun med Wiener Filharmonikerne, og året efter fik hun af en schweizisk fond mulighed for at erhverve sig en fantastisk cello, bygget i 1759 af Guadagnini.

I Schweiz, hvor Sol Gabetta har boet de seneste år, har hun i byen Olsberg grundlagt sin egen kammermusikfestival med det passende navn Solsberg. Her har hun lejlighed til at spille med nogle af sine jævnaldrende musikervenner, bl.a. de lettiske søstre Baiba og Lauma Skride og den fremstormende violinist Patricia Kopatchinskaja.

Der er indtil videre udgivet fem cd’er med Sol Gabetta, alle på plademærket RCA. De indeholder musik fra Vivaldi til Sjostakovitj, og en sjette cd er lige på trapperne: I efteråret indspillede Sol Gabetta sammen med DR SymfoniOrkestret og dirigenten Mario Venzago aftenens værk, Elgars Cellokoncert. På cd’en er også musik af Dvořák og Respighi. Elgar-cd’en udkommer i slutningen af marts, men allerede i pausen ved Sol Gabettas to koncerter i Koncerthuset er der mulighed for at købe cd’en og få den signeret af solisten.

En lang række af verdens bed-•ste orkestre har de seneste år haft bud efter Sol Gabetta: Mün-chens Filharmoniske Orkester, Wiener Symfonikerne og Royal Philharmonic, Philadelphia Orke-stret, Detroit Symfonikerne og National Symphony i Washington. Koncerten med DR SymfoniOrke-stret er hendes første i Danmark.

SOL GABETTAALBUMMET UDKOMMER

D. 29. MARTS MEN KAN KØBES EKSKLUSIVT I PAUSEN OG EFTER KONCERTEN

INDEHOLDER BLA.ELGAR CELLOCONCERTO,

“SALUT D´AMOUR”, “CAPRICIEUSE”DVORAK, WALDESRUH OG RONDO RESPIGHI

Koncerthuset 2009/10 11Sol GabettaMusikere

DR SyMFONIORKESTRET

1. Violin Johannes Søe HansenSoo-Jin HongAnders Fog-NielsenHelle Hanskov PalmAnders JonssonPer FrimanAlexandre ZapolskiCamilla Sand Kjeldsen FoghSarah McClellandTine RudloffSabine BretschneiderSophia BækIlia BiletArne BalkGunvor Siehm Jakob Lund Nielsen 2. Violin Staffan RejleTue LautrupBodil KuhlmannLudmilla SpektorLuciano de Renzo Julie MeileMarianne BindelMorten Dulong JensenAnne Marie KjærulffAndrea Rebekka AlstedHedvig OftedahlJulie FontenayIkuko Takahashi Maria Kominek

Bratsch Claus MyrupDmitri GolovanovPer Nørby HansenUlla KnudsenCarina AnderssonMichail DolginKristian FoghAstrid Christensen

Janne AhvenienenAnne SorenTrine MikkelsenNaja Helmer Cello Soo-Kyung HongHenrik Dam ThomsenCarsten TagmoseInger Guldbrandt JensenMats LarssonBirgitte ØlandJohan KrarupPeter MorrisonKarin DalsgaardAndreas Broch Kontrabas Michal StadnickiJoel GonzálezMichael DabelsteenDitlev DamkjærGerrit HamacherMads Lundahl KristensenKatharina RichterLukas Jarmer

Fløjte Toke Lund ChristiansenMikael BeierJens Boje Hansen

Obo Kristine VestergaardGert HerzbergErika Wolf

Klarinet Olli LeppäniemiKlaus Tönshoff

Fagot Jens Tofte-HansenDorte BennikeAksel Kaae Trige

Horn Lasse MauritzenHenning HansenThorbjørn GramLeif LindPer McClelland JacobsenJakob Arnholtz

Trompet Bo FuglsangKarl Husum

Basun Jesper Juul WindahlPeter Bennet SchmidtBrian Bindner Tuba Janus Mogensen

Harpe Caitríona yeats

Celeste Per Salo

Pauke Christian Utke Schiøler

SlagtøjGert SørensenTom NybyePer Jensen

Hvor, hvad og hvordan i Koncerthuset

GarderobeOvertøj og større tasker skal af sikker-hedsmæssige hensyn afleveres i garderoben i foyeren. Man kan enten aflevere sit overtøj i en ubemandet garderobe uden betaling, eller man kan for 20 kroner aflevere sit overtøj i en bemandet garderobe. Har man ikke kontanter med, kan man købe en garderobe-bon i baren for 20 kroner.

Toiletforhold Der er i alt 58 toiletter i Koncerthuset, herunder 4 handicaptoiletter. I niveau -1 findes toiletterne v. elevatoren ved Studie 4. I niveau +1 findes toiletterne i den nordlige ende af den store foyer. Endvi-dere findes der toiletter på 3. niveau v. parterre-indgang (mod øst) og på 4. niveau ved Orkester A-indgang til Koncertsalen.

Forudbestilling af pausedrinkHUSK at du kan springe køen til baren over i pausen - bestil og forudbetal din drink i baren før koncerten. Så venter den på dig i pausen.

PausePausen varer 30 minutter, og vi ringer nu ind 10 - 7 - 5 minutter, før dørene lukker til salen.

Til og fra KoncerthusetDu kan læse mere om transport og parkering på dr.dk/koncerthuset/omkoncert-huset/foerkoncerten. Her kan du også læse mere om tilgængelighed for publikum med ned-satte funktioner.

www.dr.dk/koncerthusetwww.dr.dk/drso

DR Musik

DR ByenEmil Holms Kanal 200999 København CTlf.: 35 20 30 40e-mail: rso-rk@dr.dk

MusikchefLeif Lønsmann

Orkesterchef – DR SymfoniOrkestretOle Bækhøj

DRs ensemblers virksomhed er muliggjort gennem støtte fra blandt andre:

Augustinus Fonden Beckett-Fonden BikubenfondenCarl Nielsen og Anne Marie Carl-Nielsens LegatFrederiksbergFondenGangstedfondenKnud og Dagny Gad Andresens FondNordea Danmark