Medlemsblad ior »Danmarks Sportsiiskeriorbund«

18. Aarg. li 1, Januar 1943

Vintertid ved Moesgaard Skovmølle. Ni els Jensen fot.

1111 ,:,1 2 . SPORTS.FISKEREN 1943

Ved Aarsskiftet

Lys æ for og mørk æ bag ·

Bundne er vi næsten alle til Landets snævre Omraade, Udvekslingen med Om­verdenen af saavel aandelige som mate­rielle Goder er skaaret ned, men uhindret stryger Vind og Vejr, Lys og Skygge, samt skiftende Aarstider ind over vore Grænser og paavirker vort Sind. Vi stun­der da atter mod Lys og Foraar, fatter nyt Haab og glemmer de mørke Dage, vi lod bag os. Har vi mon ikke Aar efter Aar sagt det samme, og har mon ikke lige saa ofte Haabet om bedre Tider skuffet os? Og dog, trods alt, •med det voksende Lys grønnes paany det ukuelige Haab.

Vi haaber da, at det kommende Aar maa bringe os mere Lys og Glæde end det der svandt. Det var som For­gængerne noget graat og truende. Som et Ly!ipunkt var Høsten, naar Hveden undtages, god, selv om den kom sent og ikke alt for godt i Hus. Men de Forraad, der ikke kan fornyes, svinder ind. Hus­dyrbestand, Jordens Frugtbarhed, Skove og Moser forringes o. s. v., og hvad der særligtinteresserer dette Blad,Vandalisme truer stadig vore Vandløb og vor Fiske­bestand. Gjaldt end hidtil ogsaa for os det persiske Ord: .Ej fanger Fisker, der ikke har Lykken med sig, Fisk i Tigris Vande", saa vil maaske i Fremtiden selv ikke Lykken være nok. Naar en gammel Aforismedigter siger: .Skovene bliver be­standig mindre, Træet_ tager af, hvad skal vi gribe til? Aa, naar Skovene er helt udryddet, kan vi bare brænde Bøger, indtil nye F orraad er vokset op", saa har vi, naar det gælder vor Fiskebestand, næppe en selv saa spøgefuld Trøst.

Vi maa dog ikke give op og trøste

os med • Efter os Syndfloden",*) men gøre det, omend lidet vi kan, til Glæde og Gavn for saavel os selv som Efter­verdenen. Som vor Redaktør siger i sit smukke Vers:

Dog vi er endnu en Skare, Som vil sammen staa. Danmarks Skønhed at bevare Blanke Sø og Aa. Mod Udtørringsraseriet Har vi Kræfter viet, Kamp vi vil med aaben Pande Værne Vore Vande!!!

Vi vil ikke tro og ikke godvilligt til­lade, at de stærke Kræfter, der arbejder mod os med Spærring, Udtørring og Forurening, engang skal berøve os vore grønne Enge og forvandle vore smukke Vandløb til triste, snorlige, fisketomme og ildeduftende Kanaler. Det maa ej ske.

Naa, det gamle Aa.r havde jo ogsaa sine Lyspunkter, der kan stimulere For­haabningerne til det nye. De truende Anslag mod Skjern Aa, er hidtil drevet over, og endnu er de ikke kommen til Udførelse i Lindenborg Aa. (Mod Planen om Udtørringen ved Skjern Aa, prote­sterede 90 % af Lodsejerne med Under­skrift. Maatte noget lignende ske ved Lindenborg Aa.) Vejle havde den store Glæde, at Aaen endelig blev sin skadelige Ørredtene kvit.

Forbundet har i Aar haft en glædelig Tilvækst, (af 7 Foreninger) og vi begyn­der det nye Aar med straks at byde 3 nye velkommen. Forbundet skulde der­med være oppe paa over 2900 kontin­gentydende Medlemmer. Som jeg synes, et meget tilfredsstillende Resultat. Der

;(') Jeg kan ikke nægte mig den Fornøjelse at citere, hvorledes en gammel Epigramdigter mener, at dette Sigende, i omvendt Form, gælder for Dyr i og paa V andet: • Til Anden sagde en Fisk i Angst og Kvide ; "Vil Floden ej tømmes, naar stedse Bølgerne

glide•? Gav Anden til Svar: .. Naar i Morgen vi begge skal steges - om Havet bestaar, hvad gavner det os at vide? •

1943 SPORTS,FISKEREN 3

er jo dog endnu Foreninger, der ikke er tilsluttet, men ogsaa dem haaber vi en, gang at kunne vinde for vor Sag. Selv om vi kunde ønske vort Blad større og pragtfuldere, saa er det dog med Glæde og Tilfredshed, at vi gennembladede Aarets 12 smukke Numre, for hvilke vi siger vor fremragende Redaktør Tak. Men som sædvanligt: Glem ikke Bidrag til Bladet, kom med alt, hvad De har paa Hjerte. Hagebroplanen lykkedes ikke, hvilket var en Skuffelse. Vi udsender ved Aarets Begyndelse €t Propaganda, Mær, kat, som vi haaber, Foreningerne vil tage imod med Velvilje. Ogsaa det, af Ingeniør Hallin udsendte Forslag til en Ansvars, forsikring, haaber vi faar den fornødne Tilslutning, billigt og godt som det er. Et Bibliothek er ogsaa i sin Vorden.

Alle tilsluttede Foreninger bringer jeg min bedste Tak for Overbærenhed og værdifuld Støtte. Ikke mindst takker jeg vore Annoncører og haaber at de ogsaa i det kommende Aar vil mindes os. Ende, lig bringer jeg alle mine Medarbejdere i Bestyrelsen min bedste Tak for godt og velvilligt Samarbejde.

Til Slut de bedste Ønsker for vort blomstrende Forbund og dets mange Foreninger, ligesom for vor Sport og dens dygtige Udøvere. Gid vore Forhaab, ninger til det nye Aar ikke maa skuffes, og at vi maa finde Glæde og vinde Sund, hed paa vore smukke Søer og langs vore herlige Vandløb i vort blide, dejlige Land. Med Haabet om Lys æ for selv om mørk æ bag, ønsker jeg Dem et godt Nytaar.

I December 1942.

Chr. Lottrup Andersen.

Glem ikke

at læse Foreningsmeddelelser. Maaske skal der ske noget i Deres Forening.

Retssagen Ribe ctr. Varming-Obbekjær

Esbjerg, den 18. Nov. 1942.

Formanden for Danmarks Sportsfiskerforbund,

Dr. med. Chr. Lottrup Andersen.

Sag: Ribe Sportsfiskerforening ctr. cand. pharm. C. Høyer og Isenkræm­mer Micheelsen, Ribe.

Ovennævnte Injuriesag fører jeg som Sagfører for Ribe Sportsfiskerforening, og jeg er bekendt med, at Landsretssag, fører Hjerrild, Ribe, som Sagfører for de Indstævnte har sendt Dem en Frem, stilling af Sagen, idet jeg har faaet over, ladt Deres Brev af 8. d.s. til Portør Ras, mussen.

Paa den Anledning, der er givet, vil jeg gerne tillade mig at give en Frem, stilling fra vor Side af Sagens Forhistorie, idet jeg takker Dem for Deres elskvær, dige Opfordring i fornævnte Brev, og idet jeg haaber, at Indlægget kan naa at komme med i • Sportsfiskeren•.

Forholdet er det, at d'Herrer Høyer og Micheelsen sammen med en Del uden, bys Folk i længere Tid havde lejet noget Fiskevand ved Gjels og Flads Aa, men at dette Lejemaal udløb den 1/1 1943. Efter at d'Herrer Høyer og Micheelsen m. fl. havde indmeldt sig i Ribe Sports, fiskerforening, og efter at Bestyrelsen havde erfaret, at det fornævnte Lejemaal udløb den 1/1 1943, henvendte Bestyre!, sen sig til de paagældende Lodsejere for at forhandle om Leje af Fiskeretten, og det lykkedes ogsaa at faa Kontrakt med 4 af Lodsejerne. Herover blev Høyer, Micheelsen Konsortiet fornærmet, og i en trykt Cirkulæreskrivelse, rettet til samtlige Lodsejere, beskyldte d'Herrer i Konsortiet Fiskerforeningens Bestyrelse for at have benyttet d'Herrers Navne til

I ;

i :I.

4 S'.P O R T S • F I S K E REN 194:5

at slutte Kontrakt, hvilket betegnes som et • Snigløb", yderligere • en saa slet Handling, som at forsøge at tilrane sig Frugterne af" d'Herrers Arbejde m. v. Herefter blev der udtaget Stævning imod Høyer og Micheelsen, og det er ikke under Sagen oplyst, at Sportsfiskerfor, eningens Bestyrelse virkelig skulde have benyttet d'Herrers Navne for at faa Kon, trakt, men i det højeste blot havde gjort opmærksom paa, at de tidligere Lejere som Medlemmer af Sportsfiskerf orenin, gen stadig havde Adgang til Fiskevandet.

Ifølge Ribe Sportsfiskerforenings Loves § S maa .intet Medlem af Sportsfisker, foreningen til egen Fordel leje Fiskevand, hvori Foreningen kunde skønnes at have Interesse", og det maa være en naturlig Slutning heraf, at d'Herrer Høyer og Micheelsen ikke følte sig brøstholdne over, at Foreningen lejede deres Fiske, vand ved det hidtidige Lejemaals Udløb, men tværtimod være en Glæde for dem at medvirke til at stille deres eget Fiske, vand til Foreningens Disposition for Foreningens Medlemmer.

Ferskvandsfiskeriforeningens juridiske Konsulent, Sagfører Carl Handberg, skri, ver i Anledning af Sagen saaledes til mig:

• Under Henvisning til Ribe Sports, fiskerforenings Love § S ser jeg ikke rettere, end at man maa se saaledes paa Sagen, at de paagældende Medlemmer af Foreningen, der har Lejemaal til 1ste Januar n. A., med Glæde maatte erfare, at Foreningen fra nævnte Tidspunkt i Sportsfiskernes fælles Interesse fik Leje, maal paa det af dem hidtil indehafte Fiskevand, og det forekommer mig ikke, at det kan kaldes usportslig eller ukor, rekt, at Bestyrelsen sikrer Fiskevandet for alle Medlemmer. Det modsatte maatte efter min Formening tværtimod være Tilfældet, hvis enkelte Medlemmer mod Foreningens Ønske opnaaede en Sær, stilling ved privat Lejemaal paa et Areal, som skønnedes at have Interesse for

Medlemmerne i Almindelighed. Jeg for, mener, at man i Sportsfiskerkredse vil se saaledes paa Forholdet. Et Bilag føl, ger tilbage."

Der synes saaledes heller ikke at være noget moralsk Grundlag for d'Herrer Micheelsen og Høyer til at fremsætte strafbare Injurier overfor Foreningen.

Med Tak for Optagelsen.

Deres ærbødige

Jæger &. Rambusch vi K. I. Jensen,

Landsretssagfører.

Det, som interesserer os Sportsfiskere i denne beklagelige Sag, er mere Reali, teten end den Dom, som Retten vil fælde over, om de. paaklagede Udtryk er Injurier eller ej. Det forekommer os, at den energiske Formand for Ribe Sports, fiskerforening er kommet til at "træde i Spinaten" uden at overtænke Konse, kvensen. Hvis den af Ribeforeningen brugte Fremgangsmaade skulde blive almindelig, vil i Fremtiden intet Konsor, tium eller en Enkeltmand, som har lejet et Fiskevand paa langt Sigt, turde ind, melde sig i en lokal Sportsfiskerforening uden at risikere, at Foreningen ligger paa Lur efter hans Fiskevand for at snuppe det, naar hans Lejemaal er ved at udløbe og inden de gamle Lejere har kunnet træffe Aftale om Fornyelse.

Ribeforeningen er ny, og maaske har dens Bestyrelse ikke gjort de Erfaringer som andre, der i flere Aar har siddet i Bestyrelse for en større Sportsfisker, forening. Ellers vilde de kende den store Fordel, det er for en Forening, naar der indenfor dens Rammer er Medlemmer med eget Fiskevand, da disse ikke er saa aggressive overfor en Bestyrelse, som har svært ved at skaffe Medlem, merne Fiskevand. Det er Folk, som har sluttet sig til Foreningen for at støtte Sporten og ikke for at faa billig Fiske, lejlighed.

.,

•

1943 SPORTS,FU,KEREN 5

Vi vil derfor oprigtigt ønske, at de to Parter som gode Sportskammerater maa finde Udveje for et Forlig, f. Eks. ved at Ribeforeningen overlader Konsortiet det omstridte Fiskevand og Varming, Obbekær Konsortiet in pleno gaar ind i Ribe Sportsfiskerforening.

Hvis de stridende Parter endelig slut, tede sig til Danmarks Sportsfiskerfor, bund vilde hvert Medlem faa vort Blad og deraf kunne læse, hvad der er god Tone mellem Sportsfiskere.

t Nekrolog

Dr. Svend Lauesgaard

Den 28. November døde ganske uven, tet Dr. Svend Lauesgaard, Aalborg. Det er en vemodig Tanke, at denne Natur, elsker og ivrige Dyrker af Friluftssport ikke er mere. Dr. L. var en lidenskabelig og dygtig Jæger og en, i hvert Fald tid, ligere, ligesaa passioneret som fremra, gende Sportsfisker. Jeg har sjældent set nogen, med Undtagelse af hans Frue, præstere saa elegante og nøjagtige Spin, dekast. I 3 112 Aar, fra 1. Juli 28 til 1. Dec. 31, var Dr. L. vor Redaktør, og kun i denne altfor korte Periode prydede hans elegante Pen Bladets Spalter. Han glædede os med redaktionelle Meddele!, ser, instruktive Artikler om Redskaber, Kaste, og Spindeteknik, elegante omend noget bidende polemiske Indlæg, inter, essante Beretninger om Fisketure og Friluftsoplevelser o. s. v. Navnlig de sid, ste, ligesom hans friske Bog .I Vind og Vejr" ·afslørede samtidig hans anden store Interesse, Jagten, ligesom de ofte inde, hold.t en Hyldest til den trofaste Sports, fælle, han havde i sin Frue. Saaledes en Passus fra hans Artikel om Spinding med lllinworth,Hjulet: ,,Jeg kender ingen mere inciterende Sport, det skulde da

være, naar min Hlle .Dachsbrache" giver Hals, og Mikkel snor sig ud og ind i Plantagen ad vildsomme Veksler sin Skæbne i Møde. Faldt der et Skud? -Jo, Standhals, og nu lyder min sikre Marenstines jublende "todt"." Saaledes var hans Sprog, og naar han et Sted, under Henvisning til Juhanni Ahos "Mit.., første Medetøj ", skriver, at Sportsfiskeri ikke udelukker, at Pennen kan føres med Ynde, var han selv et levende Vidnes, byrd herom. Senere gik hans Sports, interesser mere i Retning af Jagten, og da særlig Støverjagt og Opdrætning af Støvere, der indbragte ham mange Præ, mier. Han var af en noget tilbagehol, dende og reserveret, men retlinet og fin Karakter, som gjorde Indtryk af, hverken at snobbe opad eller nedad. Dr. L. prak, tiserede i Aalborg fra 1905 og var en dygtig og afholdt Læge med en stor Praksis. Han efterlader sig Hustru og Plejesøn om hvilke stor Medfølelse og Sympathi nu samler sig. Vor Sports, fælle, Fru Lauesgaard, har ikke alene mistet en god Mand, men ogsaa sin Sportskammerat gennem saa mange Aar. Vi selv har i Dr. L. mistet en af vore bedste og fornemste Sportsfæller, hvis Minde vi vil ære og bevare.

Chr. Lottrup Andersen.

Sportsfiskerbibliotheket

Ved Indbinding af vore Tidsskrifter til det kommende Bibliothek, viser det sig, at vi mangler

Aargang 1927 Nr. 8 - 11 1930 11 1931 - 12 1936 - 12

Skulde noget Medlem af vore Forenin, ger velvilligst kunne overlade os disse Numre, bedes de sendt til Redaktøren, Nørrevænget 18, Odense.

i[[i

1

11:

I

6 SPORTS,FISKEREN 1943

Naar Tangeværket standser Turbinerne, ses dette sørgelige Syn.

Foto, Thranums Bureau, Aarhus

____ 1;1 ----=

Fra Redaktørens Lænestol

Idet vi ønsker alle vore Læsere en stram Line i det kommende Aar vil vi her fremsætte nogle Bemærkninger foran­lediget af, at vi for Aargang 1942 har erstattet den tidligere Indholdsfortegnelse i Bogstavorden med en Oversigt ordnet efter Emne. Idet vi haaber, at Læserne kan bifalde denne Ændring vil vi udtale, at den synes at give en Oversigt over Lystfiskeriets Udvikling i de senere Aar. Mens f. Eks. Aargang 1935 indeholdt 1 Artikel om Aborre, 2 om Stalling, S om Gedde, 7 om Thun, 8 om Laks og 8 om

Ørred, har vi i 1942 bragt 3 om Aborre, 2 om Stalling, 11 om Gedde, 1 om Thun, 4 om Laks og 13 om Ørred. Interessen for Gedde vinder øjensynlig stærkt ind paa Ørreden, mens Laksen er i Tilbage­gang og Thunen er ved at forsvinde. Samtidig har Forureningerne som i 35 kun lagde Beslag paa 2 Artikler, i 42 taget 11, mens Diskussionen om Fiske­tegn er ophørt i vore Spalter.

I den kommende Aargang vil vi for­mentlig blive tvungne til at skrive en hel Del om Ødelæggelse af vore ferske Vande, stadig flere Ørredvande vil blive taget ind til Kraftanlæg, og Opstemnings­dammene give Anledning til forøget Gedde- og Aborrefiskeri. . . Vi haaber, at vore Lystfiskere stadig vil delagtig­gøre Kammeraterne i deres Oplevelser gennem vort Blad. Samtidig vil vi gerne lægge et godt Ord ind for de nu saa foragtede Fisk af Karpeslægten. I de sid­ste 2 Aarhundreder har Sukkeret faaet

..

194:5 SPORTS,FISKEREN 7

saa megen Indpas i Madlavningen, at det danske Publikum har tabt Smagen for de lidt sødlige Karpefisk, og Fiske, riet efter dem er lidt mere Stillesidden end Spinne, og Fluefiskeren sætter Pri.s paa. Kun sjældent faar vi Lejlighed til at trykke et Par Ord om Suder o. 1., men vi ser gerne saadanne Beretninger i vore Spalter.

Til Slut vil vi takke alle vore frivillige Medarbejdere og ønske dem et glædeligt Nytaar.

Bidetider bare Overtro? En Spydighed til

Skabningens Herrer af Eva.

Skønt Gedden vel nok er vor sæd van, ligste Sportsfisk, og skønt den findes i de fleste af vore Vande og fanges i store Mængder, er den endda omgivet af en vis Mystik.

Den ene Gang bider den paa hvad som helst - en Gulerod forsynet med et Par Kroge virker udmærket, ja, jeg er over, bevist om, at Gedden ikke engang skulde betænke sig paa at hugge paa en Sko, saal, som spindes i passende Takt, -an<;lre Gange er den saa kræsen, at den ikke engang _ tager en smukt tacklet na, turlig Løje - eller Ørred.

Dette beror paa Geddens Bidetider -siges det!

Man kan spør2e hvilken som helst Fyr om Aarsagen til, at han af og til ikke fanger noget. "Hun er ikke i Bid nu", hed­der det ufejlbarligt. Gamle Fiskergubber med skæggede Hager - ofte endog Kinder for den Sags Skyld - tror, at disse Bide, tider beror paa Maaneskifterne. Yngre handlekraftige Herrer forklarer derimod med et mere eller mindre overbevisende Smil, at Gedderne er forfærdelig sultne efter Legen og derfor tager sig et Kæmpe, maaltid, naar det fornøjelige er overstaaet.

Derefter tager det henimod 14 Dage, inden alle Gedderne paa en Gang bliver sultne igen, og næste Storfiskeri begyn, der. Alle Gedderne bliver stokmætte i Løbet af 2-3 Dage, og maa fordøje al den gode Mad i to Uger, og saa begyn, der paany et vældigt Kalas o. s. v.

Mine Herrer, Haanden paa Hjertet! .,, Tror I, Skabningens Herrer, virkelig paa saadant noget Vrøvl?

Tror I, at den Side, hvorfra Solen b.e­lyser Maanen, kan paavirke Geddens peristaltiske Mavebevægelser, - saa bur, de i Sandhed selv den grimmeste og mest ubegavede Kvinde kunde lokke en Mand paa sin Krog.*) Har Maanen noget at gøre med Appetitten, er Gedden en yderst følsom Skabning og slet ikke det følelsesløse Vidunder, jeg har anset hende for. Hver og en, som har halet en stor Gedde ind og set de hadefulde, virkelig onde Øjne stirre mod sig, har svært ved at tro paa nogen .Følsomhed". Har man været med til, at en Gedde, som lige har faaet Bugen revet op af Krogen, saa Tarmene hang langt ud, hugger Blinken for anden Gang, saa bliver man fuldt forvisset om, at Gedderne ikke paa nogen Maade paavirkes af hverken Maanens Belysning eller Stilling i Forhold til Jorden.

Og hvad Legen angaar, er det vel be, kendt, at Gedderne leger paa forskellige Tider. Der skal jo være Uger mellem de forskellige Lege. Selv om alle Gedder af samme Størrelse i en vis Egn blev modne omtrent samtidig, kan der dog være ad, skillige Dage mellem de enkelte lndivi, ders Leg.

Skønt Kvinden sædvanligt siges at være en ulogisk Skabning, mener jeg endda, at jeg selv er ret logisk, naar jeg nu paastaar, at naar det er bevisligt, at der baade findes flere forskellige marke,

'r.) Det kan hun og~aa, hvis hun finder det Uma-gen værd. Red.

8 SPORTS,FISKEREN 1943

rede Legetider for Gedder af forskellig Størrelse eller Vaner - der findes jo baade Dybvandsgedder og Sivgedder, og det er naturligt, at disse ikke leger sam­tidig, da V andet paa Dybet og ved Bred­den ikke bliver opvarmet samtidigt - og at Legene for Gedder af samme Stør­relse og V aner strækker sig over flere Dage, faldet hele Grunden for Bidetider­nes Eksistens bort. - (Det var en an­strengende Sætning! Er det Kancellisprog? Saa forstaar jeg det svenske Folks For­tvivlelse, naar det skal tyde Skrivelser fra Departementerne!)

Muligvis skulde man kunne sige, at hver enkelt Gedde æder periodisk efter sin Leg, men jeg tror ikke engang paa det. Jeg tror, hun æder, naar hun bliver sul­ten, og naar det indtræffer, beror nok udelukkende paa, hvorledes Jagten lyk­kes: Tænk Dem en lille sød Hungedde, som ikke har Held til at faa noget i sin lille Mave i .Bidetiden". Tror De, hun skulde staa med hungrigt lystne, gule Øjne og se den ene Lækkerbid efter den anden svanse - eller skal man maaske sige .stjærte"? - forbi uden at hugge. Ingenlunde! siger man i Finland, og det gør jeg ogsaa. Den lille Gedde holder nok ikke paa nogen Konveniens, men hugger, hvad . hun kan faa fat i, naar Maven føles tom. Stol paa det!

Tror I forøvrigt, at det tager hele 41 Dage for en Geddemave at fordøje et Maaltid? Jeg tror det ikke. Jeg saa en­gang et Monstrum af en Gedde svælge en Brasen paa 1 kg i Nordmalings Skær­gaard. Jeg kom til at omtale Sagen for nogle Herrer og blev indbudt til Dagen efter at være med og se paa, at Bæstet blev fanget. Den Gang blev Talen om Fangsten ikke bare Pral. Gedden - den vejede 12 kg - blev taget med Stang og en Træfrø. Kropformen - Geddens naturligvis - var noget usædvanlig. En af Herrerne paastod, at Gedden var i ottende Maaned - hvor kan Mandfolk

være saa grove? Fisken slagtedes og viste sig at indeholde en stor Brasen, saa det var sikkert den Gedde, jeg havde set Dagen før. Brasenen var imidlertid næsten halvt fordøjet paa halvandet Døgn. Ryg­raden mod Halen var næsten uden Kød, og en Del af Ribbenene pegede ankla­gende og nøgne mod os. Det va ... r fælt at se! Var Fordøjelsen fremdeles gaaet lige rask, havde alene Benene været til­bage om 4-5 Dage. Tror nogen, at den Gedde, efter at Brasenen var fordøjet, vilde gaa med tom Mave over en Uge og slikke sig om Munden. Jeg gør det ikke, jeg kender Geddens Natur!

For tre eller fire Aar siden refererede en eller anden i "Sportsfiskaren" en Ar­tikel af en tysk Professor Schnakenbek om Geddens skiften Tænder. Professoren paastod ifølge Refere~ten, at Gedden ikke har regelmæssig Tandømhed, men at Tænderne vokser ud uregelmæssigt og efter Behov. Den paastaaede Regel­mæssighed i Tandømheden har ellers tidligere været paaberaabt som et Bevis paa, at Gedden skulde spise periodisk. Hvorfor, har jeg aldrig rigtig forstaaet, thi jeg har aldrig kunnet konstatere, at Dødkød er forekommet hos et større Antal Gedder samtidigt. At Gedden af og til har Dødkød, er rigtigt, men Aar­sagen til, at det er Tilfældet, er vist aldrig blevet opklaret.

Det kan · hænde, at Dødkød opstaar ved en Sygdom. Det kan ogsacl tænkes, at Kødet vokser op mellem Tænderne, hvis Gedden i længere Tid ikke bruger disse - hvis hun ikke kan skaffe sig Føde i en Række Dage, eller hun paa Grund af Mavebesvær ikke har Appetit.

I et af .Sportsfiskarens· sidste Numre fra i Fjor fandtes en lille Artikel af en vis Sidney Spencer, som paastod, at Ged­den, efter at have spist, gør et Ophold paa 4-7 Dage, inden hun atter gaar paa Rov. Naar det gælder det enkelte Indi­vid, stemmer dette ganske godt med

ti

..J

1943 SPORTS,FISKER.EN 9

mine Iagttagelser. Nogle Dage tager det altid at fordøje Maden.

I Nr. 9 i Fjor havde Herr Stig Gyl~ lang en Del Diagrammer vedrørende An~ tallet af pr. Dag fangede Gedder i et vist Fiskevand. Disse Diagrammer er ganske intere.sante. Visse Toppunkter findes givetvis, men jeg tror ikke, man kan paa· staa, at disse er periodisk igenkommende. Tydeligvis har Vejr og Vind, Antallet af Fiskere og deres Dygtighedsgrad og ikke nogen periodisk Rovlyst hos alle Egnens Gedder afstedkommet Toppunkterne.

For nogle Aar siden skrev daværende Sekretær i Sv. Sportfiskareforbundet og bad om Oplysninger om de i Aarets Løb fangede Gedder. Kom der aldrig nogen Besked? I saa Fald er det en Skam; thi Problemet Dødkød og Bidetider er baade interessant og svært at løse. Det burde dog kunde løses af Bladets Læsere og

Deres. Eva. (Sportsfiskaren.)

Foreningsmeddelelser

Damhussøens Lystfiskerfore­ning. Generalforsamling den 6/i 1 42 i Jernbane Cafeen, Vanløse.

Formanden, Georg Petersen, bød Velkommen og bad om Forslag til Dirigent. Carl Glavind blev valgt og oplæste Dagsordenen. For­manden aflagde Beretningen. hvori oplystes, at det havde været umuligt at skaffe Geddeyngel. da Yngelen døde kort efter Udklækningen, paa Grund af den stærke Kulde.

Ligeledes oplystes, at Fiskeriet i Søen havde været det bedste i mange Aar, især havde Abor­rerne været en stor og glædelig Overraskelse; der var fanget mange fra 1 til 2 1/2 Pund, noget som ikke er hændt de sidste 10 Aar. Den største fan­gede Oedde for dette Aar var til Dato 8 I/z Pund.

Angaaende Forhandlingerne med Københavns Vandværk beklagede Formanden, at man endnu ikke paa nuværende Tidspunkt havde faaet en Afgørelse om Fisketegnenes Overdragelse til For­eningen, da Sagen laa til Behandling i Magistraten.

Kassereren oplæste Regnskabet, som godkendtes, og oplyste, at Foreningen havde 59 Medlemmer. Under indkomne Forslag var Foreningens Ind­meldelse i .Danmarks Sportsfiskerforbund" Gen­stand for en indgaaende Debat fra flere Medlem­mers Side. Forslaget blev vedtaget med 23 Stem­mer for og 7 blanke.

Det blev ligeledes vedtaget at indkøbe 4 Ekspl. af • The Complete Angler" oversat til Dansk, saaledes at de 3 Ekspl. skulde bruges til Uddeling i Forbindelse med Vandrepokalen for Aarets stør­ste Gedde, og det sidste Eksemplar skulde ud­laanes efter Tur til de Medlemmer, der ønskede det.

Aftenen sluttede med Forevisning af Filmen .Lystfiskeriforeningen til Lands og til Vands", som gjorde stor Lykke.

Hj. R.

Aarhus Lystfiskerfore­ning. Klubaften for Medlem­

&_~~~~~:) mer med Damer Lørdag den 16. Januar Kl. 20 i Haand,

værkerforeningen. Præmiekeglespil paa begge Ba­ner. for saavel Damer som Herrer. Godt Nytaar!

Bestyrelsen.

»Sportsfiskeren«, Aarhus. Klub­møde afholdes Onsdag den 13. Janu­ar 1943 KL 19.30 i Haandværkerfor­eningen. Fangstpræmierne for 1942 uddeles.

Sportsfiskerforeningen for Orenaa og Omegn holdt midt i November Generalforsam­ling paa Hotel .Dagmar". - Formanden, Maler­mester Oscar Larsen, aflagde Beretning og om~ talte de vanskelige Forhold for Udsætning af Yngel og Kampen mod Krybfiskerne.

Kassereren, Bankdir. Hvillum, oplæste Regn, skabet. der balancerer med 1584 Kr. og sluttede med en Kassebeholdning paa 910 Kr. mod i Fjor 645 Kr. Kassereren oplyste endelig, at Medlems­antallet nu var oppe paa 80. Foreningen har i øvrigt i Aar faaet sit første aktive kvindelige Medlem.

Til Formand genvalgtes Malermester Oscar Larsen med Akklamation. Endvidere genvalgtes til Bestyrelsen Isenkræmmer Rex Andersen og Maskinarbejder Niels Christensen, og til Revisor genvalgtes Tandlæge Sloth. Efter første Del af Generalforsamlingen vistes en 5 Kvarter lang meget interessant Film, der er optaget af Køben­havns Lystfiskerforening og som gav et udmær­ket Indtryk af det rige Fiskeri i Søerne i Køben­havns Nærhed.

il' ·d' 1·1,:

. • •:11 I ~;

:1i;

:t lf ·11

,.

11r ·,;

it

1f ~ I r')i

l

10 SPORTS-FISKEREN 1943

Ved Kaffebordet tildeltes Farverassistent Mar­tenson og Maskinarb. Niels Christensen Sølv­plader for henholdsvis den største Havørred (6 112 Pund) og den største Gedde (21 Pund), der er fanget i Foreningens Fiskevand i det forløbne Aar.

Paa Formandens Forslag vedtoges det at ud­melde sig af Ferskvandsfiskeriforeningen. Derimod vil man undersøge om det er muligt at søge Til­slutning til Danmarks Sportsfiskerforbund for et Ekstrakontingent af 3,50 Kr. om Aaret. Fordelene vil blive et Medlemsblad og de Goder, Forbundet iøvrigt byder sine Medlemmer.

Grenaa, den 19. November 1942.

Oscar Larsen.

Nordjydsk Lystfiskeriforening har holdt Generalforsamling og 25 Aars Jubilæumsfest i Kilden.

Man indledede med Generalforsamling, hvor Landsretssagfører Rolff-Petersen var Dirigent og Formanden, Bogholder Aug. Hansen, aflagde Be­retning. Han omtalte herunder Planerne om en Regulering af Lindenborg Aa, hvor Foreningen havde været repræsenteret ved en Forhandling med Landvindingskommissionen. I en Skrivelse har man senere overfor Udvalget præciseret, hvad man mener der bør gøres eller ikke gøres. Man fraraader en Kanalisering, men anbefaler en Ud­dybning af Aaens naturlige Løb og henstiller videre at eventuelle Projekter bliver forelagt en Fiskeri­biolog, idet Aaens Ørredbestand i Øjeblikket af Biologisk Station opgøres til 30-40,000 Kr. Dette Beløb sammen med Lejen for Fiskeretten, smaa 10,000 Kr. repræsenterer saa betydelige Værdier, at de bør bevares. hvilket ogsaa vil være muligt uden at træde Landbrugrts Interesser for nær. Sagen ligger nu hos Hedeselskabet.

Man har ikke kunnet udsætte Havørredyngel. da Ynglen frøs ihjel i den strenge Vinter.

Landbrugsministeriet har derimod nu givet For. eningen Tilladelse til Indfangning af Moderlaks med Udvinding af Rogn og Udklækning af Yngel for Øje. Man kan herved bevare Aaens egen Stamme af Havørred. Der er truffet Aftale med Fiskeriopsynsmand Karl Ustrup om Indfangningen og med Dambruger Nissen Jøker, Gravlev, om Udklækningen. M. H. t. Udklækning af spæd Yngel til Halvaarsfisk i Naturdamme uden Fodring, vil man nu prøve at finde en egnet Plads og faa et Overblik over Omkostningerne dermed.

Efter Beretningen oplæste Kassereren, Fru Dr. Lauesgaard, Regnskabet. Til Bestyrelsen genvalgtes Fru Dr. Lauesgaard og Repræsentant Hamann. Revisoren, Konsul Henning Jensen. genvalgtes ligeledes.

Man samledes derefter med Damer til en Jubi-

læumsmiddag i Selskabslokalerne. Blandt Gæster­ne bemærkedes Fiskerikontrollør Jensen. Forman­den for Ferskvandsfiskeriforeningen for Damnark, Overlærer Ramsing, Randers, Formanden for Lodsejerforeningen, Sognefoged Niels Boridernp, Vaarst, Politikommissær Rostbøll, Politiassistent J. J. Christensen, Overbetjentene Anton Petersen og Lentz, Foreningens Æresmedlem, Landsrets­sagfører Rolff.Petersen samt Foreningens Revisor gennem 25 Aar, Konsul Henning Jensen.

Formanden bød Velkommen ved Bordet og op­ridsede Foreningens Historie. Han understregede, at en Sammenslutning af Lystfiskere foruden den sportslige Side har den Betydning, at den kan gribe effektivt ind, naar vore Ferskvande trues af Forurening fra Slagterier, Mejerier og Fabriker. Ligeledes har man kunnet opløfte sin Røst for at paavise samfundsmæssig set uforsvarlige For­søg paa ved Landvindingsarbejder at ødelægge de ferske Vandes Fiskebestand. Vi er derved ogsaa med til at værne og frede om noget af vort Lands skønneste Natur .

Formanden sluttede med · at bringe en Tak til forskellige, der har været Foreningen behjælpelige i dens Arbejde. Han sluttede med at udtale Haabet om en lykkelig Fremtid.

Af de officielle Taler kan nævnes, at Apoteker Lanning talte for Damerne og Bankdirektør Her­luf Sørensen for Æresmedlemmerne.

Videre talte Landsretssagfører Rolff-Petersen for Formanden, Bogholder Aug. Hansen, Formanden for Ferskvandsfiskeriforeningen, Overlærer Ram­sing, Randers, der talte for Lindenborg Aa. Fiskeri­kontrollør Jensen, der takkede for godt Samarbejde. Fru Dr. Lauesgaard takkede for ,Sangen til Da­merne" og talte om det gode Kammeratskab mellem Lystfiskerne og deres Damer.

Kjellerup og Omegns Lystfiskerforenin~s Generalforsamling paa Højskolehjemmet havde samlet mange Medlemmer, der med Interesse del­tog i Forhandlingen om Foreningens Sager.

Formanden, Sygehusforvalter A. Petersen, af­lagde en meget fyldig Beretning om det første Aars Arbejde og meddelte, at Foreningen nu har 98 Medlemmer, og at der i 1942 er udsat 35000 Stk. Fiskeyngel i Fiskevandene omkring Kjellerup. Forarbejderne til et Rensningsanlæg for Kjellerup By er i Gang, og Formanden ønskede i denne Forbindelse at pointere, at et saadant kostbart Anlæg ikke udføres alene for Lystfiskernes, men ogsaa for Erhvervsfiskernes og den landskabelige Skønheds Skyld. - Ved Hauge Sø er der nu Overenskomst med alle Lodsejere, ved Hinge Sø med Halvdelen, og med mange af Lodsejerne ved Kjellerup Aa og Levring Bæk har Foreningen

..

"

'1 1943 SPORTS,FlSKEREN ] ]

Overenskomst. Foreningen agter at anskaffe Baade til Medlemmernes Brug og at opføre en Fiskerhytte ved Hauge Sø, ligesom der arbejdes med Planer om et Udklækningsanlæg for Gedde­yngel.

Kassereren. Vægtfabrikant L. Hansen, fremlagde Regnskabet, der balancerede med 964 Kr.

Til Bestyrelsen genvalgtes Kæmner C. J ebsen og Vægtfabrikant L. Hansen, og Revisor C. Sme­rup genvalgtes til Foreningens Revisor med Bank­kasserer Gjedsøe Madsen som Suppleant.

Sportsfiskerforeningen for Odense og Omegn er inviteret af Dalumforeningen til Foredrag af Mag. Otterstrøm den 8. Januar. Park Hotel Kl. 20. Entre 1 Kr.

Magisteren vil tale om • Vore Ferskvandsfisk og de biologiske Aarsager til Arternes forskellige Udbredelse.

Dalum og Omegns Lystfiskerforening hol­der Møde paa Park Hotel Fredag den 8. Januar Kl. 20 med Foredrag af Mag. scient. Otterstrøm. Mød talrigt, det bliver en interessant Aften.

Herning og Omegns Sportsfiskerforening afholdt Fredag den 20.-11. 1942 sit aarlige Torske­gilde med Generalforsamling paa Centralhotellet. ·

Formanden, Repræsentant Østergaard, aflagde Beretning, hvoraf fremgik, at Foreningen det for­løbne Aar har erhvervet sig adskillige nye Fiske­arealer, men for at kunne klare disse forøgede Udgifter er det af største Betydning, at Medlems­antallet bliver forøget, saafremt en Forhøjelse af Kontingentet skal undgaas. Han sluttede med en Appel til Medlemmerne om at arbejde for øget Tilgang af nye Medlemmer. Foreningen tæller nu 123 Medlemmer. Foreningens Kasserer, Ingeniør N. C . Christensen, aflagde det reviderede Regn­skab, der godkendtes. Kassebeholdningen var Kr. 1282,20 og Balance var Kr. 2888,05, Formuen Kr. 862,70.

De af Bestyrelsen efter Tur afgaaende, Ingeniør Christensen og Barbermester Rasmussen, genvalg­tes og i Stedet for Formanden nyvalgtes Fabri­kant F. P. Hansen, Herning Pengeskabsfabrik, da Hr. Østergaard ikke ønskede Genvalg. Som Sup­pleanter til Bestyrelsen valgtes Revisor Jørgensen og Slagtermester Mortensen. Til Revisorer gen­valgtes Hotelejer Nybo og Mejeribestyrer Petersen. Mandag den 30-11. 1942 afholdtes et Bestyrelses­møde paa Centralhotellet. Der var Enighed om at forsøge at faa Hr. Magister C. V. Otterstrøm herover for at holde et Foredrag med Lysbilleder

om Laks og Ørred. Foredraget antages afholdt først i det nye Aar. Man enedes om, at Udgifterne ved Foredraget og desl. skulde afholdes ved Entre og amerikansk Lotteri.

Det blev endvidere vedtaget at forsøge afholdt en Kastekonkurrence til Efteraaret.

Bestyrelsen.

Ib Carl førte os fra Grønlands Is til Tropernes Sol, og nydelige Tegninger, udførte af Foredrags­holderen, efter de originale Fiskeredskaber, der findes i Museet, ledsagede som Lysbilleder Fore­draget.

Vi skylder Ib Carl Tak, fordi han fordybede sig i det interessante Emne, og paa en saa udmærket Maade forstod at gengive Resultatet af sine Un­dersøgelser for Kammeraterne. -

Den 8. December mødtes Medlemmerne med Damer og Gæster hos Ritz, hvor Direktør for Dansk biologisk Station, Dr. phil. Harald Bleg­

. vad, fortalte om vore Sportsfisk i Saltvand. Dr. Blegvad, som vi tidligere har haft den Glæde

at høre i Københavns Sportsfisker Klub, er en Taler, der kan fange Tilhørernes Opmærksomhed, og paa en overordentlig fornøjelig Maade forstaar at gøre Emnet levende og letfatteligt for dem. Vi hørte om Laksen og Havørreden, og der er sik­kert ingen af Tilhørerne, der mere forveksler de to Fisk. Alle Torskearter, der findes hos os, blev gennemgaaet, de udmærkede Lysbilleder viste os dem, og Doktoren paaviste netop de Kendemær­lf.er, der er karakteristiske for de enkelte Arter, og let kan benyttes af Amatøren. Selv de mere sjældne Torskearter fik vi med, at de alle var udmærkede Sportsfisk, og at deres Graadighed var stor be­lystes ved et Eksempel; en af dem, fanget af en svensk Fisker, havde en Snapseflaske i Maven, og der var endnu et Par Snapse • kvar". - Men vi hørte mere endnu, Makrel. Tun, Hornfisk o. s. v. blev gennemgaaet, og ikke uden Grund bad Klub­bens Formand, Konsul Erik Andersen, Foredrags, holderen snart igen gøre Københavns Sportsfisker Klub den Glæde at komme og berige Medlem­merne med sin Viden.

Under Foredraget var der en kort Luftalarm, men den forstyrrede hverken Foredragsholderen eller Tilhørerne, og da den afblæstes under Smør­rebrødsbordet, saa det nærmest ud, som den havde skærpet Appetitten.

12 SP'ORTS,FISKEREN 1943

Ved Kaffen besvarede Dr. Blegvad elskværdigt de Spørgsmaal. der blev stillet ham af Medlem­merne, og atter fik man det Indtryk. at de danske Sportsfiskeres Fremtid ogsaa • ligger paa Havet'.

Ove Blumenhagen .

Ringsted Sportsfiskerforening afholdt Fre­dag d. 6. November et vellykket Ande- og Vildt­spil under Guldsmed Jepsens kyndige Ledelse. Damerne var mødt flittigt og gav derved Aftenen et særligt festligt Præg. Salget af Ekstranumre gik strygende, ikke mindst da , Skomageren", Ideens Fader, blev lagt i Præmieskaalen. Aftenen gav et smukt Overskud, og de ca. 60 Deltagere, der var mødt, var enige om, at Aftenen opfordrede til Gentagelse. Medlemmerne mindedes om at betale I. Rate af Kontingentet (3 Kr.) i Januar Maaned.

Nyt Inddæmningsprojekt

Civilingeniør H. M. Markersen, Rødby, har udarbejdet et Landvindingsprojekt ved Nibe, hvilket vækker megen Inter­esse paa Egnen, og i Modsætning til saa mange andre Landvindingsprojekter maa hilses med Glæde af Lystfiskerne.

Efter Udkastet vil Halkjær og Sebber­sundbredninger (600 og 700 ha) ved Dige og Sluseanlæg blive afspærrede fra Limfjorden, hvorved ca. 400 ha Engjord vil blive forbedret, mens der samtidig vil dannes to nye, store Ferskvandssøer, der vil give Mulighed for et meget stort Ferskvandsfiskeri - i første Række stort Aalefiskeri - og blive Hjemsted for et rigt Fugleliv - altsaa foraarsage stærkt forøgede Jagt- og Fiskerimuligheder.

Om de i Bredningerne udmundende Halkjær Aa og Sønderup Aa har nogen Ørredbestand af Betydning ved vi i Øjeblikket ikke - Dæmningerne vil jo nok spærre en eventuel Opgang. Civil­ingeniør Markersen har velvilligt lovet • Sportsfiskeren· en Plan over Projektet, og vi haaber at kunne bringe denne i et senere Nr.

DAMYL

Der har gennem flere Numre af Bladet gaaet stort Gny af vort nye Hjælpemid­del, Damyl, og med stor Ret. Det har ligeledes været paapeget, at man kan have Vanskeligheder med Knuderne. Som Forfang til Kroge kunde jeg til at begyn­de med slet ikke faa det til at holde paa øjeløse Kroge, men har nu fundet en ufejlbarlig Metode. Da Damyl paa denne Maade er særdeles holdbar - jeg har saaledes gaaet med samme Krog i flere Maaneder, blot af og til skærpet den paa en Carborundumsten - lader jeg Meto­den gaa videre.

Tag ca. 25 cm • Damyl" · af passende Nummer, der jo maa rettte sig efter Krog­størrelsen, og slaa en almindelig Knude nær den ene Ende. Knuden anbringes om Krogens Skaft og strammes saa godt, det lader sig gøre. Der bevikles nu som almindeligt til Knuden naas. Saa springer man forbi Knuden og bevikler 4-5 Om­gange. Nu tager man om det beviklede Stykke med den ene Haand og om den løse Gutende med den anden. Knuden strammes nu godt ved at stramme den løse Ende i ret Vinkel paa Krogskaftet - altsaa ikke i Krogens Længderetning. Dernæst bevikles Resten af Krogen, og man slutter af, som man plejer. Man giver det hele en Gang "Dana"-Lim, og Krogen er færdig.

Uden Knuden kan man Gang paa Gang trække Gutten fra Krogen, som det ofte er Tilfældet med de færdiglavede Forfangskroge, men prøver man det sam­me med en "Damyl • -Krog med Knude om Skaftet, opnaar man blot at stram­me Knuden yderligere. Fisker man med Orm, bevirker den lille Ujævnhed blot, at Ormen ikke saa let glider ned i Bøj­ningen af Krogen, hvad der kun er en yderligere Fordel.

B. A .

•

•

•

1943 SPORTS,FISKEREN 13

Ny norsk Kastestang

Efter Oslo Sportsfiskeres store Kaste­konkurrence paa Holmendammen i Juni 1940, hvor flere af vore Medlemmer del­tog, skrev Osloaviserne:

I Fluekast var Arne J. Schultz stadig den suveræne Kaster. Men i Spinnekast maatte han bide i Græsset for Smeden Lorang Olsen fra Arbejdernes Jeger- og Fiskerforening og hans Klubkammerat Robert Ljungqvist med deres flotte Præ­cisionskast. Størt Opsigt vakte det imid­lertid, at Lorang Olsen sejrede med selv­lavet Redskab, en Kastestang han havde lavet af Stavangerstaal og selv hærdet. Vi tør haabe, at vi her har den Mand, som skal grundlægge en Fabrikation af norske Kastestænger - slutter Aviserne.

D et kunde selvfølgelig være et Tilfælde, at Lorang blev bedst med Spinner. Men det var ikke tilfældigt - 22. September samme Aar deltog Oslo Sportsfiskeres bedste Kastere ved Arbejdernes Jeger­og Fiskerforenings Kastekonkurrence paa Trollvannet, og Lorang vandt atter Spin­neklassen, medens Robert Ljungqvist satt e nordisk Record i Flue og Spinner sammenlagt.

Der ligger Arbejde og Træning bag Resultaterne. Allerede i 1934 lavede Lo­rang sin første Spinnestang. Senere har han studeret, eksperimenteret og arbej­det og stadig fremstillet bedre og bedre Stænger. Den Stang, han har brugt i de sidste Konkurrencer, var saa god og lig de bedste paa Markedet, at det ikke var let at se Forskel.

H an fik for Alvor Troen paa, at det lod sig gøre at konkurrere med de bedste udenlandske. Vi skal ikke her komme ind paa de hundrede Timer af Eksperi­menter og alle de Vanskeligheder, man maa igennem for at opnaa et tilfreds­stillende Produkt. Men nu er han kom-

met saa vidt, at han kan fremstille sine Stænger paa Maskine. Hermed menes selvfølgelig ikke saadan noget som at putte en Stump Staal ind i den ene Ende og faa en færdig Kastestang frem i den anden Ende af Maskinen. Men han har konstrueret Værktøj, som betydelig vil lette Fremstillingen, og ikke mindst føre til en ensartet og god Kvalitet og den ønskede Aktionsevne. Det er just ikke den bedste Tid nu at begynde no­get nyt, men han har faaet Forsynings­nævnets Tilladelse til at fortsætte. Det kan komme til at knibe værre med at skaffe Materialer.

Man maa haabe, at han ogsaa klarer det Skær, saa at vi maa faa Lejlighed til at se hans Stænger i Brug allerede i den kommende Sæson. Vi ønsker ham Held og Lykke, det har han ærlig for­tjent.

Knut B. (Jakt- og Fiske 1942).

Vi læste forleden

i "Andelsbladet• om Alaska og Aleuterne og disse Egnes store Lakserigdom. Havets Fiskerigdom er her rent ud eventyrlig, og især findes der Millio­ner og atter Millioner af de berømte Pacifik-Laks, som hvert Aar i Gydetiden stiger op i Alaskas Elve.

Hidtil har først og fremmest Japanerne fisket i disse Vande og med deres store kilometerlange Net drevet et slemt Rovfiskeri, der en Tid alvor­ligt truede Fiskebestanden. Amerikanerne har dog gennemført Beskyttelseslove og er systematisk gaaet saa langt, at Laksene. som passerer Flod­mundingerne, tælles! Det lyder helt eventyrligt, men kan alligevel forholdsvis let gennemføres. Ved de vigtigste Passager har Fiskerimyndigheder­ne lagt en Bund af hvidmalede Brædder, hvor de passerende Fisk's Skygge tydeligt ses af Kon­trollørerne, som skal holde Tal paa Fiskene. Fang­sten bliver først tilladt, naar det for Avlen nød­vtndige Antal Laks har passeret Hovedstederne.

Havde vi taget lignende Forholdsregler i Dan­mark, vilde vore Lakseaaer maaske ikke blive øde­lagt af Fjordfiskernes Laksefangst udenfor Aamun­dingerne.

14 SPORTS , F I SKEREN 1943

Boganmeldelser.

Fiskar og Fiske i Norden. 2 Bind, 1000 Sider, If2 Folio Format. Bokforlaget Natur og Kultur, Stockholm. Talrige Tegninger, Fotografier og Farve­tavler. Dette mægtige Standardværk er udgivet af Burochef i Kungliga Landbruksstyrelsen K. A. Anderson under Medvirkning af 18 skandinaviske Videnskabsmænd og Sportsfiskere, blandt hvilke Dir. Blegvad fra vor bioloiHske Station og .Sports­fiskaren" s Redaktør Nils Fiirnstrom vil være vore Læsere mest bekendte. Værket falder i 2 Dele: Fiskar och Fiske i Havet, og Fiskar och Fiske i Sjoar og Floder. 2det Bind interesserer naturlig­vis os danske Sportsfiskere mest og da især de Kapitler, som handler om Sportsfiskeri og skyldes Nils Fiirnstrom. Her er alt, hvad Hjærtet kan begære, alle Former af Redskaber og Fiskemetho­der er beskrevne, man savner kun Fiskeri med .løs Line", men Fluer, Krogstørrelser, Linetykkei­ser og deres Betegnelser træffer man her bedre beskrevne, end vi er vant til at finde i Værker om Sportsfiskeri. Ligesaa er Fiskerilove, Fiske­vande,. Fiskeføde, Fiskesygdomme og Fiskeavl ind­gaaende fremstillet. Kun en lille Fejl har vi fun­det. Sammenslutningen af danske Sportsfiskere er kaldt Dansk Sportsfiskerforbund i Stedet for Danmarks Sportsfiskerforbund.

Ved hver Fiskeart er foruden det latinske Navn opført dens Navne paa de skandinaviske Sprog, finsk indbefattet; Artsmærkerne er korte og klare og der er udmærkede Kort over Udbredelse, Lege­pladser etc.

Beskrivelse af Fiskeri synes os i noget for høj Grad at indskrænke sig til de særligt svenske Forhold, og Værket synes ikke at regne Island med til Norden.

Illustrationerne er enestaaende og Farverne rigtig gengivne. Naar man ser hen til, hvad et dansk Værk som "Fra Fiskenes Verden" har præsteret af mislykkede Farvetavler - himmel­blaa Sandart og lyserøde Suder, grønhovede Ør­red etc., saa maa man beklage, at . Fiskar och Fiske i Norden" er saa kostbart, at de færreste iblandt os er i Stand til at anskaffe det. Heldig­vis kan man laane det paa flere af vore offentlige Bibliotheker.

• ]akt og Fiske 1942. Det norske Arbejdernes Jeger- og Fiskerforbund har trods Tidens Van­skeligheder faaet udgivet en Aarbog for 1942. Ind­holdet er righoldigt og meget broget. Saaledes skriver Aquarius om Vaadfluefiskeri, og Magister

J. Sømme om Kunstig Udklækning og Udsættelse af Ørredyngel; der er Artikler om at passe godt paa Fiskegrejerne og om at orientere sig i Vild­marken med Kort og Kompas, om Knuder o. s. v. Særlig Interesse har Oplysningen om Smeden Lorang Olsen, som med en selvlavet Fiskestang af Stavangerstaal besejrede selve Arne J. Schultz i Spinnekast ved Kastekonkurrence. Det synes at være lykkedes Lorang Olsen af norske Materialer at fremstille en Tip-Top Kastestang, som over­flødiggør de amerikanske Stænger. Se omstaaende Artikkel.

Der deutsche Sportsangler har med 1942 af­sluttet sin 10. Aargang. Blandt meget andet læse­værdigt Stof er ogsaa flere Korrespondancer fra Frontsoldater, som i Krigshandlingernes Pauser har drevet Lystfiskeri i for dem nye Egne. Med en vis Misundelse, læser man om Fangster af kæmpestore Gedder, Maller, Barber og andre Fisk, som Korrespondenterne ofte ikke ved Navnene paa, og man ønsker oprigtigt, at Freden maa aabne Sportsfiskerne Adgang til de fiskerige Vande, som findes i Polen, Rusland, Serbien, ·Kroatien og mange andre lidet besøgte Egne af Europa.

Stor Geddefangst i Lyngby Sø

Der er Baadejere i Lyngby Sø, der ærgrer sig over, at de ikke har faaet deres Baade taget op paa Land, før Fro­sten kom, men der er ogsaa Baadejere, om end et Mindretal, som lader deres Baade ligge i Søen længst muligt, og det er Lystfiskerne, alt saa de helt ukue­lige af dem, de Medmennesker, som gerne ~taar op Kl. 4 eller 5 om Morgenen for at tage ud paa Søen og fiske, selv i det mest forrygende Vintervejr. Det gjorde de ogsaa de sidste Dage i November, og de hævder, at vel er det drøjt nok at ro rundt i Søens Grødis en hel Dag, men Anstrengelserne bliver rigeligt be­lønnet med det sotp for en Lystfisker betyder mest - nemlig Fangst. Hr. Eigil L. B. Sørensen i Lyngby fortæller os saa­ledes, at Malermester Olaf Jørgensen i

0

1943 SPORTS•FISKEREN

samme By i de sidste to Dage paa en­kelt Snøre har fanget Gedder, der til­sammen vejede 65 Pund, og foruden at en anden Lystfisker, Hr. Marschall, i Lø­bet af en Søndag fangede ti Gedder, der vejede fra tr:e til syv Pund Stykket, toges Dagens Rekordgedde af den velkendte Lystfisker .Slagter- Jens•, Slagtermester Jens Larsen, Lyngby Hovedgade, der paa sin Krog fik en Gedde, som vejede 17 Pund.

Vi skriver disse Oplysninger paa Lyst­fiskernes Konto, skriver • Politiken•.

Rettelser:

Fangst­Rapporter

En kedelig Fejl har indsneget sig i vort Decembernummer. Lystfiskeriforeningen, Københavns Fangst af Gedder var an­givet til 363 Stk. 269 Pd" hvilket selvføl­gelig er helt i Skoven. Tallene var 93 Gedder, 337 Pd.

Den af Ole Rostell fangede Gedde blev taget paa Roblink, ikke paa Spinn. Det bliver Gedden heldigvis ikke mindre af.

Største Fisk i 1942

Aborre: 2,130 kg. Furesø. H. Berendsen. Brasen: 1,5 kg. Lystfiskeritidende Juli,

Oktober. Bækørred: 2,25 kg. Ludvig Svendsen

jun. se Lystfiskeritidende Augustnumret. Gedder: 12,8 kg. Sjællandsk Sø. Ole

Rostell. Roblink. Næststørste: 12,5 kg. Mose ved Havdrup 1/6. Nr. 3: 12 kg. Odense Aa 12/6. Ingvald Christensen. Paa Spinner.

Lax: 20 kg. Skern Aa. Remissearb. L.

P. Nielsen. Billede i Sportsfiskeren. Sep­tem bern umret.

Sandart: .4,25 kg. Birk Sø. Gerola. Bil­lede i Lystfiskeritidende. Augustnumret.

Stalling: 0,75 kg ... Paw" i Sportsfiske­ren, Februarnumret. Er den fra 1942?

Ørred: (Havørred) 6,75 kg. Bibliothe­kar Svend Jacobsen, K. S. K. Enhaands Fluestang. Billede i Sportsfiskeren, De­cembernumret.

Om disse Fisk virkelig er Lystfisker­record for 1942 kan vi ikke svare for, men vi har ikke hørt om dem større. Vi efterlyser bestandig Meddelelser til vor Rubrik om Fangster.

Desuden har en Skagensfisker taget en Lax paa 20 kg. i Havet.

En meterlang Aal er taget i Damhus­sø. V ægt ikke opgivet.

I Furesø har en Erhvervsfisker i Ruse taget en Knude paa 3,5 kg.

· Vi læste forleden

i Stads- og Havneingeniørens Oktoberhefte en Artikkel af Amtsvejinspektør A. P. Grimstrup, Svendborg med Svar fra Magister C. V. Otterstrøm. Diskussionen drejer sig en Del om Kompetance­spørgsmaal. idet Amtsvejinspektøren mener, det er ~alt, at Fiskeritilsynet beordrer Rensningssager rejste og bagefter er Meddommere. Mag. Otterstrøm mener, at det vilde blive dyrt for Landet, om der skulde en særlig Myndighed til at rejse Fiskeri­sager. Dyrt - men vidunderlig dejligt, - vilde vi Sportsfiskere vist mene. Det er en lang Vej at skulle faa Lodsejere og Sogneraad til at rejse slige Sager - og imens udryddes Fiskene.

Det der har bragt Amtsvejinspektøren i Harnisk er en Sag fra Nordfyn, hvor biologisk Station medvirkede til at hindre, at en By ledte Gengas­vand ud i nogle Moser, som stod i Forbindelse med andre Moser og et Vandløb. Magisteren paa­viser, at Gengasvand er saa surt, at det snart op­løser de almindeligt brugte Rør, samt dræber alt levende. I Belysningen af Lovens Bestemmelser om Landbrugsinteresser ctr. Fiskeinteresser kom­mer Amtsvejinspektøren til en mærkelig Slutning, idet han skriver:

, Overfor Landbrugsinteresser er Fiskeriinteresser altsaa paa Forhaand underkendte. Dette anerken­der Magisteren med et Suk, idet han dog sætter

., t

It

., I' ·f

,~t \li

i 1,. ,

li I !

'i li

il r

i I f

r f,

I I, 'I I

16 SPORTS,FISKEREN 1943

sin Lid til Tilløbene. Om disse kan dog vist siges, at den nuværende Grundforbedringslov og vore øvrige Beskæftigelseslove inden mange Aar nok skal bevirke, at de alle bliver nivellerede og re­gulerede, samt fremtidig barberede en eller flere Gange om Aaret, hvorefter Fiskeriinteresser skal være saa godt som tilintetgjorte. • (udhævet at Redaktøren)

Hertil svarer Magisteren, at efter Loven kan saadant kun ske mod fuld Erstatning. I Lyst­fiskeres og Naturelskeres Øjne kan imidlertid ingen nok saa stor P r:ngesum erstatte Naturens Øde-læggelse i vort Fædreland. A. H .

NORDJYDSK LYSTFISKERI FORENING

Da ikke alle de indbudte kom til Stede ved Festen, har Formanden anmodet .Sportsfiskeren· om at bringe hans Tak til de forskellige Institutioner og Perso­ner, som gennem Aarene har været For­eningen behjælpelig med Arbejdet for Lindenborg Aa.

Sportsfiskermærkaten er nu trykt og vil efter Nytaar kunne faas ved Henvendelse til Bestyrelsen. Det er lykkedes, trods Dyrtid, at faa Mærkaten fremstillet saa billig, at den kan leveres for 4 Øre pr. Stk. Forenin­ger, som køber mindst 1000 Stk., faar 10 0/o Rabat.

Vi havde haabet i Farvetryk at kunne gengive saavel den endelige Mærkat, som et meget smukt udført Udkast fra den unge Einar Nielsen, Rungsted, hvilket er blevet præmieret med et Eksemplar af Harritzs udmærkede Loch-Nees Hjul. Et • teknisk Uheld" har imidlertid bevirket, at denne Gengivelse maa opsættes til Februarnumret. Naar det præmierede Udkast ikke blev anvendt, skyldes det, at det efter Udvalgets Mening ikke vir­kede agitatorisk nok for vor Sag. Den endelige Mærkat er fremgaaet af et Sam-

arbejde mellem Redaktøren, Formanden og en Kunstner i København. Vi haaber, at Medlemmerne ikke vil finde, at de mange Kokke har fordærvet Maden, men bruge den smukke Mærkat paa deres Breve. Den vil ogsaa finde Anvendelse som Forbundets Bomærke i Bibliotheket.

Sportsfiskeren. Udgivet af Danmarks Sportsfiskerforbund. Ansvarshavende Redaktør : Apoteker Axel Holm, Nørrevænget 18, Odense.

Bladexpedition: Forbundskasserer C. Høgh­Petersen, Skive, til hvem alle Henvendelser angaa­ende Annoncer og Expedition bedes rettet.

Oplag : 31 oo. Danmarks Sportsfiskerforbund: Redak­

tionsudvalg : Dr. med. · Cht. Lottrup Andersen, Ingeniør Hallin og Apoteker Axel Holm (Ansvars­havende Redaktør).

AARHUS GUMMI . -eJt .. ~~

Regnfrakker . Oabardineirakker Vindbluser

Aarhus Gummi vareia brik A.-s

Sportsiiskere ! Nu er Sæsonen inde I Vi har Udvalget i alt, hvad man kan ønske sig for at faa Bid.

Se vort Lager og Udstillingsvinduet og tal med Ekspedienterne i Forretningen om, ,hvad de har Anvendelse for.

Fiskekort til Vejle Sportsfiskerforening's Fiske­vande kan løses i Forretningen.

Christian Christensen Vejle - Vestergade 15, Telefon 2095