Medlemsblad ior »Danmarks Sportsiiskeriorbund«

17. Aarg. li 1. Januar 1942

»Efter den første Gedde« (Carl Helleberg fo t .)

Mortenstrup Sø.

2 SPORTS ~FISK;EREN 1942

VeJ AaruLihef Tunge Tider langsomt skrider, er Da­

gens hyppigt gentagne Motto. Og dog hilser vi nu atter, forhaabningsfulde om med bange Anelser, et nyt Aars Komme og forstaar ikke ret, at det gamle svandt. Atter længes Dagene, det stunder atter mod Vaar, og intet glemmes saa let som Smerter eller de Bekymringer, det svundne Aar var saa rig paa. Husker vi end kun de glade og muntre Minder fra Sommerens Sport, saa dannede de dog vel kun om mørke Skyer den Sølv­rand, som heldigvis sjældent mangler. Fra vor sportslige Himmel har jo nem­lig ogsaa truende Uvejrsskyer kastet mørke Skygger over mangt et herligt Fiskevand. Jeg behøver ikke at nævne de forskellige, for os skæbnesvangre Nødhjælpsarbejder, der jo har været omtalt til Trivialitet. Mange af dem vil engang, ogsaa fra anden Side, blive be­grædt som Fejlgreb. Giver end Løftet om Fisketrapper noget Lys til dette triste Omraade, saa vil de jo dog, i bedste Fald, kun mangelfuldt afbøde Skaden. Kun de faa Rensningsanlæg, som Nød­hjælpsloven fremelskede, hilser vi med udelt Glæde og haaber deres Antal maa vokse. Herfra vender Tanken sig natur­ligt mod den nye Vandløbslov, af hvil­ken vi havde ventet os saa meget. Des­værre synes den foreliggende Betænkning, som i sidste Nr. omtalt, trods meget godt, ikke just betryggende for Fiske­bestanden og vor Sport. Vi maa haabe, at den først i forbedret Skikkelse bliver Grundlag for en ny Lov. Med Ændrin­ger af Fiskerilovene og dermed ogsaa Indførelse af Fisketegn synes det desværre at have lange Udsigter. Vi føler os dog overbeviste om Sagens lykkelige Gen­nemførelse. Men som sagt, hver Sky har

sin Sølvbræmme, og det svundne Aar har da ogsaa haft sine lyse Sider. For­bundet har saaledes haft en smuk Til­vækst og arbejder sig støt fremad. Vi maa dog stadig raabe paa Tilslutning og bede alle arbejde med paa dets fort­satte Udvikling. Vort Maal maa være en Sammenslutning af alle Foreninger og en Optagelse i disse af alle Sports­fiskere. :Jo flere vi bliver, jo bedre kan vi gøre vort Medlemsblad og jo smuk­kere dets Udstyr. I Forhold til vore nu­værende beskedne Midler holder det dog en smuk Standard, hvorfor vi skyl­der vor dygtige og uegennyttige Red­aktør vor bedste Tak. Vi har ændret Omslaget og dertil anvendt Fotokon­kurrencens stemningsfulde Billede fra Karup Aa. Vi haaber det maa kunne kal­des en Forbedring. Det er imidlertid ikke nok med Omslaget. Jo smukkere det er, jo større Forventninger stiller man til Indholdet, der nødigt skulde skuffe. Glem ikke, at Bladet stadig maa have Bidrag fra Medlemmerne for at kunne leve. Heller ikke i Aar lykkedes det os at gennemføre vor Landskastekonkurrence, men vi maa haabe paa bedre Tider.

Alle tilsluttede Foreninger bringer jeg min bedste Tak for Overbærenhed og værdifuld Støtte. Ikke mindst takker jeg alle vore Annoncører paa det hjertelig­ste og haaber, at de heller ikke i det kommende Aar vil glemme os. Endelig takker jeg alle mine Medarbejdere i Bestyrelsen for deres store og opofrende Arbejde for vor fælles Sag.

Til Slut udtaler jeg de bedste Ønsker for vort Forbund og dets Foreninger ligesom for vor Sport og dens mange Udøvere. Selv om det gamle Aar viste et noget mørkt og truende Ansigt, og selv om tunge Tider langsomt skrider, saa knytter vi det Haab til det nye Aar, at vort Forbund og dets Foreninger maa se Sølvbræmmen om Skyerne brede sig fra Dag til Dag og Solen til Slut

1942 SPORTS• FISKRREN

bryde frem, smilende til smukke og uskadte Fiskevande, ligesom til hele vort blide dejlige Land, det vi har lært at elske højere end nogensinde.

Med dette Haab ønsker jeg alle Læ­serne et godt Nytaar.

København i December.

Chr. Lottrup Andersen.

iafUISt--6.eqcænsnUt(I

Ved et Møde i "Københavns Sportsfisker Klub" i November Maaned holdt Assistent K. M. Olsen nedenstaaende Foredrag, der ogsaa henvender sig til alle Forbundets Foreninger og som Forfatteren derfor har bedt os optage i Bladet.

Med det stadig voksende Antal Fiskere Landet over melder Spørgsmaalet sig hyppigere og kraftigere om Vedtagelse af saadanne Forholdsregler, der vil være i Stand til at bevare Ferskvandsfiskeriet for Fremtiden og bringe det Forhold til Stede mellem det, der hjembringes fra vore Vande, og det naturlige Tillæg til Bestanden, som skal sikre danske Fiskere et godt og konstant Fiskeri i Aarene, der kommer, selv om Antallet af Lyst­fiskere skulde stige væsentligt. Med den ganske enormt stigende Interesse, der spores i Befolkningen for alt Friluftsliv - Vandresport, Lejrsport o. s. v. - er der ikke Tvivl om, at vor herlige Fri­luftssport - Fiskeriet - ogsaa vil mod­tage sit store Kontingent af Interesserede, specielt naar Hensyn tages til, at man sandsynligvis efter Krigens Afslutning vil kunne anskaffe sig de fikse og let haandterlige, moderne Spinnegrejer i en anvendelig Udførelse til meget populære Priser. Erfaringer fra Udlandet viser da ogsaa, at Udviklingen gaar i den Retning, og adskillige Røster har derfor ogsaa hævet sig her.hjemme for at raabe et • Vagt i Gevær". Af vore Medlemmer har bl. a. Hr. Frihavnsdirektør 0. Thielsen

og Hr. Ingeniør P. Hauton gentagne Gange gjort sig til Talsmænd for en Fangstbegrænsning, baade hvad angaar Mindstemaal paa og Antal af fangede Fisk, som den absolut nødvendige For­sikring vi maa tegne, for at vi i kom­mende Aar kan sikre os den rette For­nøjelse og det rette Udbytte af Fiskeriet - en Forsikring, der kræver saa ringe Ofre af den enkelte Fisker, at disse kan bringes, uden at Glæden ved Fiskeriet i mindste Maade berøres heraf.

Den sandsynlige Tilgang af Fiskere maa ikke foraarsage, at vi en skønne Dag staar overfor den Kalamitet, som kendes fra Udlandet - specielt Amerika - at alle Fiskevande indenfor Række­vidde af en større By - hvilket i Dan­mark vil sige næsten alle Vande - i Løbet af kortere eller længere Tid er saa godt som udfiskede. De mange Fisketure uden Fangst allerede nu turde være et Praj om, at det er paa Tide, der sættes ind. Et saa trist Resultat, som det nævn­te, er saa meget mere beklageligt, naar man betænker, at Vejen dertil er yderst tornefuld, idet den gaar igennem en Ræk­ke Aar med stadig sløjere og sløjere Fangst, for endelig at medføre store Udgifter til Opretning af det ødelagte. Enhver Fisker maa da nære den alvorligste Ængstelse for, at saadanne Tilstande skal opstaa - men hvad skulde betinge, at For­holdene er anderledes her i Landet end i andre Lande? Hvorledes skulde vi kun­ne lade haant om de Forholdsregler, andre Lande - bl. a. Amerika, England og til dels Sverige - har været nødt til at indføre - Skærpelse af Mindste­maalene og Begrænsning af Fang­sterne? Gør særlige Forhold sig gæl­dende for danske Fiskevande, som skul­de betinge, at disse Vande frem i Tiden uskadt skulde kunne taale et skaansels­løst Fiskeri - uanset af hvor mange Fiskere dette drives?

Selvfølgelig ikke! - Vi maa alle være med til at kaste Brønden til, før Barnet · er druknet - thi et nyt • Barn" er me;;.. get, meget dyrt, og det tager megen Tid at anskaffe et saadant. Man behøver sik­kert blot at minde om de overordentlig store Vanskeligheder, det har voldt, at oprette det ~ muligvis af andre Grunde - ødelagte Lakse- og Ørredfiskeri her i Landet, for at faa enhver Fisker til ·at

4 SPORTS,FISKEREN 1942

indse, at der i det nu foreliggende Til­fælde, hvor det gælder Gedderne, maa og skal gribes ind i rette Tid. - -Og hvori kan da saadanne Indgreb be­staa?

Ja, jeg vil i denne Forbindelse først nævne de Restriktioner, der allerede har Lovhjemmel i Ferskvandsfiskeriloven af 31. Marts 1931, nemlig

Geddens Mindstemaal er 400 mm og Gedden er fredet fra d. 1. til d. 30. April,

begge Dele Ting, man i og for sig maa være glad for, selv om enhver Fisker jo udmærket godt kan se, at Mindstemaa­let er sat for lavt, og at Fredningstiden ikke altid er tilstrækkelig lang. Men disse Forhold lader sig jo nok rette den Dag, Fiskernes Organisation har vokset sig saa stor og stærk, at den ikke kan over­høres. - Foruden de to nævnte eksiste­rende Foranstaltninger vilde bl. a. føl­gende kunne virke i den rigtige Retning:

Udsætning af Sættefisk, Beskyttelse af Legepladserne og Lettelse af Adgangen dertil, begrænset Udstedelse af Fisketegn til vore Vande, Begrænsning af Baad­antallet, begrænset Antal Fisketure pr. Fisker pr. Sæson, Fastsættelse af et be­tydeligt højere Mindstemaal end Lovens, Begrænsning af Fangsten pr. Dag pr. Fisker.

Jeg skal kort gennemgaa disse Ting i den Orden, de er nævnt. - Udsætning af Sættefisk er meget kostbar, hvis den skal finde Sted i blot nogenlunde stor Udstrækning, og Sættefisk er meget van­skelige 'at skaffe. Beskyttelse af Lege­pladserne og Lettelse af Adgangen dertil har ganske sikkert stor Betydning, og her maa hver eneste Forening Landet over gøre en til Forholdene svarende Indsats, Begrænset Udstedelse af Fiske­tegn til vore Vande og Begrænsning af Baadantallet er en Tanke, man næppe skal regne for meget med i vort demokra­tiske Samfund, hvor man sikkert snarere maa regne med, at Offentligheden i stadig højere Grad vil kræve Adgang til vore Vande og dermed ogsaa til Fiskeri i disse. Endvidere maa man regne med, at mange forskellige Interesser ofte er knyt­tet til et Fiskevand, Grundejernes, Lods­ejernes og de fiskeriberettigedes, og det

vil sikkert i de fleste Tilfælde være van­skeligt at forene alles Interesser i den for Fiskeriet mest gavnlige Ordning. Hvor en Forening alene har Fiskeretten i en Sø, kan denne Begrænsning af Fisketegn og Baadantal selvfølgelig betyde en Del. Begrænset Antal Fisketure pr. Fisker pr. Sæson er jo absolut heller ikke en Ordning, der er tilfredsstillende, om end den jo nok kunde være af nogen Virk­ning - thi en Interesse som Lystfiskeri, der er saa individuel forskellig - een vil gerne ud 1 Gang om Ugen, en an­den holder maaske af dagligt eller dog hyppigt at færdes ved eller paa sit Fiske­vand - maa ikke baandlægges ved Fast­sættelse af et bestemt • Kvantum" Fiskeri pr. Aar. - Nej, som Fisker vil man have Lov til at gribe Fiskestangen, naar Lysten er der, og Tiden er til Raadighed.

Derefter kommer vi til Tanken'om Fast­sættelse af et betydeligt højere Mindste­maal, end det Loven fastsætter paa 400 mm lig sølle ca. 3/ 4 Pund. Alle Fi­skere har sikkert forlængst indset, at dette Mindstemaal er sat alt for lavt, og jeg tror, at langt den største Del af Fi­skerne ogsaa af sig selv holder en højere Grænse for, hvad der kan hjemtages. Hvem bryder sig f. Eks. om en Gedde paa 1-1 1 / 2 Pund? - Sikkert ingen. Det har da ogsaa vist sig, at Landets største og ældste Lokalforening, • Lystfiskerifor­eningen i København•, har fastsat Mind­stemaalet for Gedder fanget i Foreningens Vande til 2 Pund, og det er vel sand­synligt, at andre Foreninger i Landet har en lignende Ordning. Denne Kendsger­ning alene beviser Tendensen, men kan ikke karakteriseres som det endelige Maal. - Thi, hvilken virkelig Fisker bry­der sig om at slæbe en Gedde paa 2 Pund hjem, naar man dels betænker, hvor lidt den betyder rent .madmæssigt" (der er ikke nær langt nok mellem Be­nene), og dels naar man betænker, at man netop staar med en udmærket • Sæt­tegedde" mellem Hænderne, en Fisk man maaske ellers senere kommer til at be­tale i dyre Domme? Jeg tror - eller jeg haaber i hvert Fald - at enhver blot nogenlunde habil Fisker med den rette Indstilling ikke regner en Gedde for tjenlig til den med Hjemtransport og Tilberedning forbundne Ulejlighed, før Gedden er paa ca. 4 Pund. Hvorfor saa

C]

.................... ~~~-:--::-::-:----::-~~~~--

1942 SPORTS• FISICEREN s

ikke vedtage at skaane alle de smaa Gedder og frivilligt sætte Grænsen ved f. Eks. 4 Pund, for paa den Maade at bidrage til fra Tid til anden at hæve Antallet af Gedder med en pæn Gen, nemsnitsvægt i vore Vande og dermed forøge vore egne Chancer for i kom, mende Tider at faa en mere konstant Fangst og en bedre Gennemsnitsvægt paa vore fangede Fisk?

Naar man taler om at udsætte fangede Fisk, opfattes det ikke sjældent af Folk, der ikke tænker dybere over Sagen, som om der skal slaas et Skaar i Glæden ved at være Fisker - • maa man ikke tage det med hjem, man fanger!" Men ret beset bestaar hele Glæden og Spæn, dingen ved Fiskeri dog deri, at opsøge og finde Fisken, at faa den fristet til at hugge, at kroge den godt og at faa den bjærget vel op i Baaden eller ind paa Land. Dermed er Spændingen udløst, og Fiskeren har Grund til at være glad og stolt, om saa Fisken er stor eller lille -det er han jo dog ikke Herre over. Hvad derefter følger - at slaa Gedden ihjel og slæbe den hjem, er der jo ikke Spor af Kunst i - det kan enhver - men fange den, det er værre. - Naar man altsaa saaledes har faaet al mulig For, nøjelse af en Fisk, ved at fange den, kæmpe med den og tilsidst bjærge den, hvad kan man saa forlange mere, og hvad skulde der saa være i Vejen for, at man, hvis Gedden er forholdsvis lille, forsigtigt sætter den ud igen, idet man derved samtidig er sig bevidst, at man paa den Maade er med til at sikre sig selv og sine Fiskekammerater et godt Fiskeri i de kommende Aar, og endvidere har en lille Chance for, at maaske netop den Fisk bliver til den store • Basse•, man selv eller en anden har Held til at fange om 6, 8, eller maaske 10 Aar? Kort sagt, vi sikrer os selv et godt Fi, skeri i de kommende Aar - sikrer os det paa den billigste, bedste og mest sportsmæssige Maade - ved Hensyn­tagen og Forudseenhed.

Jeg vil derpaa gaa over til den sidste af de nævnte Foranstaltninger, nemlig Begrænsning af Fangsten pr. Dag pr. Fisker. I denne Forbindelse lige et Par Bemærkninger om selve Ordet .Begræns, ning", som falder mang.e Mennesker for Brystet som et alvorligt Indgreb i den

personlige Frihed til indenfor Lovens Rammer at handle, som man nu finder det passende, Se, Ordet • Rationering" virkede jo nøjagtigt lige saa ubehageligt paa os alle, da det blev aktuelt under den Periode, vi nu gennemlever, men jeg tror, at vi alle kan være enige om, at vi nu til fulde indser Nødvendigheden af Rationeringerne, og at vi kan takke disse for, at vi alle dog har faaet vor rimelige Part af de af denne Ordning omfattede Produkter. Vi har kort sagt efterhaanden vænnet os til det ubehagelige Ord og indset, at Virkningen egentlig ikke var saa ubeh~gelig endda, thi havde en saa, dan Ordning ikke eksisteret, vilde en Del geskæftige Folk have revet til sig af Goderne, og en Del mere tilbageholdne havde intet faaet. - Ligesaa med Fiskeri. Ogsaa her tiltrænges en Ordning, der forhindrer skadelig .Hamstring". Af en Reklame i • Sportsfiskeren• for Juli 1941 fremgaar, at 2 Fiskere paa een Dag har fanget 51 Gedder - de 38 var i hvert Fald slaaet ihjel, om de øvrige ogsaa var det, ved jeg ikke - endvidere er det en Kendsgerning, at 5 Fiskere paa 4 Fiske, dage i Maj 1941 har fanget og hjembragt 135 Gedder fra een bestemt Sø! Disse Tal taler for sig selv, og Spørgsmaalet om en Begrænsning af Fangsten maa ses paa Baggrund af saadanne Fakta. Den hensynsfulde Fisker, der maaske et Par Dage i Forvejen ved de paagældende Vande har sat 3 Gedder ud, fordi han i Forvejen havde 3 Fisk og ansaa dette for at være passende, maa gribe sig til Hovedet ved slige Meddelelser og ind, rømme, at selv om Forbud og Indskrænk, ninger maaske paa sin Vis er kedelige -idet det selvfølgelig vilde være bedst, om de var overflødige - saa er de dog nød, vendige, hvis vi vil kunne aflevere vore Vande til kommende Fiskergenerationer med en god Samvittighed om at have gjort alt, hvad der stod i vor Magt, for at vedligeholde og eventuelt forbedre Fiskebestanden.

Vilde det f. Eks. ikke være fuldt ud tilstrækkeligt for en Fisker højst at tage 3 Fisk pr. Fiskedag plus alt, hvad der f. Eks. laa over 8 Pund - idet Fisk af denne Størrelse vist nok er for dyre Kostgængere, naar Hensyn tages til Ged, dens kanibalske Tilbøjeligheder? Hvorfor saa ikke trække en Grænse? Saa meget

6 SPORTS.FISKEREN l9i2

mere som denne Grænse dog vist kun relativt sjældent vil komme til at genere os! - Naar Talen er om Begrænsning af Fangsten, maa man forstaa, at der her ikke paa nogen Maade er Tale om at begrænse Retten til at fange lige saa mange Gedder, man lyster og kan, men kun Tale om at finde en rimelig Græn, se for, hvad der maa slaas ihjel paa en enkelt Fisketur, thi her, ligesom nævnt under Afsnittet om Mindstemaalet, gæl, der det jo, at de udsatte Gedder har ydet En al den Fornøjelse og Spænding, man kan forlange af dem. - Og hvad an, gaar Mindstevægt, vilde 4 Pund da ikke være et rimeligt Krav - et Krav vi sik, kert alle kan opfylde, uden at miste noget som helst af Glæden ved Fiske, riet - eller, om man vil, vilde det ikke være et rimeligt Offer at bringe for en god Sag?

Jeg tror derfor, at det vil falde fuld, stændigt i Traad med • Københavns Sportsfisker Klub"s hele Aand, om vi her i Klubben kunde blive enige om at gaa i Spidsen i denne for Fiskeriet saa livs, vigtige Sag og fastsætte saavel en rimelig Minimumsvægt som en passende Grænse for Antallet af Gedder, der hjembringes fra en Fisketur. Da Klubben ikke har egne Fiskevande kan nævnte Forslag selv, følgelig kun gælde Med, lemmerne personligt under Udøvelsen af de, .--· --·· · res Sport i deres for, skellige Fiskevande.

Hvis vi sætter, at saa,

man nok antage, men ganske givet er det i hvert Fald, at saafremt de før nævn­te Regler finder Anvendelse i alle Tilfæl, de, skal dette i det lange Løb nok vise sig formaalstjenligt og sluttelig resultere · i bedre og mere konstante Fangster.

Jeg vil ikke undlade at pointere, hvil, ket godt Indtryk Tilstedeværelsen af saa, danne Regler i en Fiskeriforening til en, hver Tid vilde gøre hos de Myndigheder, Institutioner eller Privatpersoner, hos hvem Foreningerne lejer Fiskevand -Indtryk, som i høj Grad kan komme vor Sport som Helhed til Gode.

Ligeledes vilde denne vor Indsats for en Bevarelse og Forbedring af Danmarks Geddebesfand være en smuk Parallel til det meget store og dygtige Arbejde, der af • Danmarks Sportsfiskerforbund" med Dr. Lottrup,Andersen i Spidsen er ud, ført for at skabe gode Forhold for Fersk, vandsfiskeriet i det hele taget, og jeg nærer ikke den ringeste Tvivl om, at mange Forel).inger Landet over vil slutte Trop, naar de først erfarer, at Begyn­del~en er gjort, og .Københavns Sports, fisker Klub• vil indlægge sig stor For, tjeneste ved at gaa i Spidsen. Maaske kan vi regne med • Danmarks Sports, fiskerforbund "s Støtte i en Kampangne, for at faa alle Landets Lokalforeninger

»Harald Jensen« (E. Philipson fot. )

danne Regler havde fun, det Anvendelse paa de før nævnte alvorlige Tilfælde af Storfangst, vilde dette have bety, det, at der i det første Tilfælde vilde være ble, vet udsat 45 Gedder (hvis alle 51 Gedder er blevet dræbt) og 32 (saafremt .kun" 38 Ged, der er blevet slagtet) -og i det andet Tilfælde vilde mindst 75 Ged, der være blevet reddet - ganske anseelige Tal. At dette selvfølgelig vilde have betydet no, get for Fiskeriet, tør

Den næsten uundværlige paa en Efteraars Fisketur, ses her i Selskab med Forretnings­fører Einer Pbilipson, Lystfiskeriforeningen, som tager et »Livtag« paa ham , samt

vor mangeaarige Danmarksmester i Boksning , Arne Sande, som nu er en lige saa dygtig Fisker, som han i sin Tid var Bokser. Af Ansigtsud-

trykkene ser man , at >Harald« ikke er belt uvelkommen. Billedet er taget i Store Kalv-Furesøen.

l'

..

r

' . ,,

1942 SPORTS•FISKEREN 7

til at slutte op om denne Sag. - Det er en stor og værdig Opgave for vor Klub, men en Opgave, der skal løses nu. Vi kan ikke blive ved at snakke om det, Sagen kræver, at der skrides ind i rette Tid - og det er nul

Kay Moritz Olsen.

Ser TLunlisL Jaarhgere meJ '1ensfre Die Y

Ogsaa i Tidsskrifter for Øjenlægeviden, skab kan man finde Ting af Interesse for Sportsfiskere. I kl. Monatsbl. fur Augen­heilkunde nævner saaledes Dr. med. ha­bil. A. Albert M. Esser følgende: I over 1500 Aar har forskellige Forfattere hæv­det, at Thunfisk ser daarligere med ven­stre Øje. Rækken af disse Forfattere er: Aischylos (526-456 f. Chr.) Aristoteles (384-322 f. Chr.) Plinius major (23-79 e. Chr.) Plutarch (46-120 e. Chr.) Op­pian (der har skrevet Halieutika (om Fiskefangst)). Athenæeus og Aelian (sidste 3 Slutningen af 2. Aarh. e. Chr.) Endelig Ærkebiskop Eustathios i Thessalonika (12. Aarh. e. Chr.) Det er sikkert en An­tagelse, der har levet endnu længere og som ærværdigt Dogme er ført videre fra Forfatter til Forfatter. De fleste citerer ogsaa Aischylos Paastand, at Thunens venstre Øje er fordrejet (siger om et skelende Menneske, at hans Øje er for­drejet som en Thuns). Hos alle gaar igen, at Thunen, paa Grund af det daar­lige Syn paa venstre Øje, svømmer ind i et Hav (Pontus eller Adriaterhavet) langs højre Kyst og ud langs venstre. "Derved holdt den bedre Udkik til Land­siden, fra hvilken de fleste Farer maatte komme". (Antiken ansaa i det hele Thu­nen for en særlig klog Fisk. Som Bevis herfor anførtes f. Eks., at man paa Athe-

ne-Øen ved Epidamnis fodrede nogle Thunfisk, der saa af Beregning, for selv stadig at blive skaanede og fodrede, lok­kede ulykkelige Kammerater i Fælden).

Antagelsen, at Thunen ser daarligt med venstre Øje, kan vi vist se bort fra, den kan næppe hvile paa et empj­risk Grundlag. Paastanden derimod, at Thunen følger højre Kyst, kunde snarere skyldes sikre Erfaringer, og for at for, klare denne Besynderlighed har man vel da formodet et nedsat Syn paa venstre Øje.

Hvordan forholder det sig da nutil­dags med Thunens Forkærlighed for højre Kyst? Naar Thunen kommer ind i vore Farvande, har den ganske vist holdt sig til højre Kyst, hvad dog vel næppe siger noget. Derimod er det gan­ske øjensynligt, at den i Øresund fore­trækker højre Kyst. At den Thun, der kommer til Norge, svømmer langs højre Kyst, er jo selvfølgeligt. Hvordan forhol­der det sig derimod med den Thun, der fanges ved Englands Østkyst? Er den kommen Syd fra, svømmer den jo langs venstre Kyst. Men maaske er den her paa Tilbagevej fra Norge. Alt dette bevi, ser dog intet. Men maaske er det kun,

. naar Thunen opholder sig ganske tæt ved Kysten, at den svømmer med højre Side mod Land? Herpaa kunde følgende tyde. Apoteker Axel Holm gør mig op­mærksom paa, at der i "Sportsfiskeren" s 10. Aargang 1935, S. 84 findes en af Re­daktøren fra La Pesche oversat Artikel om Thunfiskeri i Tunis, og at det heri hedder: Ved Opstilling af Thunfiskenet­tet regner man altid med Fiskens V ane, at gaa langs Kysten, ret tæt inde, og saaledes, at den altid har Landet til højre! Dette er altsaa øjensynligt sta­dig Erhvervsfiskernes Erfaring. Men hvad er saa Grunden? Hvor det drejer sig om lange Kyster, der strækker sig væsenligst Nord-Syd, (hvad ogsaa gælder den tu­nesiske), kunde man maaske tænke sig,

·I

8 SPORTS,FISKEREN 1~2

at det var Afbøjningen som Følge af Jordro­tationen, der spillede ind. Det er en Faktor, der er tilstrækkelig stor til at forklare Fæ­nomenet, selv om man vel synes, at denne Løs­ning er noget kunstig. ThunensBevægelser be­stemmes kun af de Fi­skestimer, den jager, vil Læserne sige. Maa­ske meget rigtigt. Men hvorfor holder Fiske­stimerne sig da til højre Kyst?

Selv om det er uden Forbindelse med det foregaaende, skal jeg ogsaa nævne en an-den af Antikens Erfa-ringer angaaende Fiskenes Bevægelser, ligeledes efter Dr. Esser. Herodot siger, at Nilfiskene, naar de fra Nilen svømmer ud i Havet, saarer sig paa venstre Side af Ho­vedet, medens de, naar de fra Havet svøm­mer tilbage til Floden, saarer sig paa højre Side. Grunden angiver han at være, at de paa Grund af den stærke Midterstrøm maa holde sig klods op ad den vestlige Bred.

Nu skal jeg ikke yderligere anstrenge Læsernes, mod Fiskerskrøner i Forvejen saa hærdede Lettroenhed.

Chr. Lottrup Andersen.

!Bceo /,ca en 1isfæc. I Aarhus Stiftstidendes Søndagstillæg

for 23. Nov, 1941, under Forfatternavnet Bertel Budtz -Muller, læser man med stille Undren et "Brev fra en Fisker".

Brevet, der iøvrigt er velskrevet, om­fatter en lyrisk betonet Forherligelse af

Trods alt - Fisketurens Clou: (Frokost paa Furesøen)

-----1 I ;

~ ... - ·--~-· j

(K. M . Olsen fot .)

Ørredfiskeri langs en nordvestjydsk Aa. Dennes Fiskerigdom er saa stor, at For­fatterens Fiskeven "paa hver Tur plejede at kunne tage indtil fyrretyve Pund (Bæk­ørred), fordelt paa en femten Stykker, og en enkelt Gang en Tamp paa atten Pund". Hvor meget Forfatteren selv fan­ger, anføres ikke, men at dømme efter hans Afsky for Rovfiskeri, har det dog næppe ligget saa højt. Som god Sports­fisker er Forfatteren nemlig utilfreds med nuværende Fredningstid, Rovfiskeri, Ud­tørringer, Kloaker og Spildevand. Han lover da ogsaa, at han • en anden Gang vil tale alvorligt med tunge Argumenter til sine Medfiskere inde paa Christians­borg (Lovgiverne), at vi kan faa en ny Lovgivning for Fredning af Fisken i de danske ferske Vande, der jo nu er ved at uddø" .

Forinden han imidlertid bringer dette sit rosværdige Forsæt til Udførelse, ny­der han dog selv Ørredfiskeriet i Fred­ningstiden, fiskende fra Bredden af om­talte .efteraarssvulmende" Aa .i lige saa

~

• '

J..

.i

'·

....

1942 SPORTS• F I S;K ER EN 9

mange Dage, som der er gaaet Dage i Oktober og November" . Hans gamle Fiskerven havde nemlig meddelt ham, at han ikke behøvede at vente til For­aaret .• Fra Oktober til Jul er saamænd den bedste Tid; jeg tog - - og jeg fik Tal at vide". · Vi ikke.

Sportsfiskernes Sag har her sikkert fa.aet en værdifuld Fortaler.

Chr. Lottrup Andersen.

Fra Redaktørens Lænestol

I dette Nummer gengiver vi nogle humørfyldte Fotos, som var indsendte til Konkurrencen. Selv om de ikke naae­de at blive placerede blandt Vinderne, vil vi dog ikke forholde vore Læsere disse Udslag af ægte dansk Sportsfisker­lune. I det Haab, at danske Sportsfiskere maa holde Humøret oppe i disse svære Tider, ønsker vi Læserne et Godt Nytaar.

t t t Foreningen af Sportsfiskere i Aarhus

og Omegn har haft den Sorg at miste et af sine mest fremragende Medlemmer, Forretningsfører ved Jydsk Andelsfoder­stofforretning, Holger Leth, der døde ret pludselig den 27. November d. A.

Holger Leth har siden 1929 varetaget Hvervet som Foreningens Sekretær og Foreningen skylder ham Tak for et stort og dygtigt Arbejde.

Holger Leth var en elskværdig og tro­fast Fiskekammerat med stor Kærlighed til Fiskesporten, og han vil blive meget savnet af sine mange Venner. Ære være hans Minde. 0. H olmark.

Snøresvingernes .Opsang

Melodi: Slaa Rommen i Glasset

Stem i saa det klinger, hver gæv Snøresvinger, og lad os slaa an med en munter Akkord I Det Livet jo drøjer, naar Søen vi pløjer og driver vor frie og herlige Sport!

Tralalala ....

Før Solen sig letter med Skuden vi sætter vor Kurs og saa ta'r vi med Grejerne fat. Men stundom det hænder, vi hjemad ej vender, før Mutter os byder : Velkommen! - Godnat I

Tralalala ....

Alt svinder, det tynger, naar Hjulet det »synger«, og Blinken med linen gaar ud i et Kast. Og Hjertet slaar slinger i hver Snøresvinger, naar Hug'et det kommer - og »Grum« sidder fast!

Tralalala .. ..

Og gaar du langs Bredden en Tur efter Gedden og nyder Naturen, dens Skønhed og Fred -alt andet du dropper, naar Flaaddet det hopper og pluds'lig i Dybet med Svup ryger ned!

Tralalala ... .

Naar Regnen den siler, til Søen vi iler, da staar den paa Bid - ja, det store kan ske. Staar Vinden i Øster, vi hjemme os trøster, for aldrig en Rumpe vi da faar at se!

Tralalala ....

Vi er Snøresving're og Geddebetving're med .Liv og med Sjæl - vi bekender Kulør! Vor Sport vil vi dyrke, for den bringer Styrke og Sundhed og Glæde og dejligt Humør!

Tralala la .... Chr. L.

'' . . '• -10 SPORTS•FISKEREN 1942

Nytaarsspøg - »believe it or not« (Carl Helleberg fot.)

dluad ktqåec 'mæcltec ?

Da vi ofte er stødt paa denne lidt uklare Størrelseangivelse i norske Sportsfiskerbe, retninger. har vi forhørt os i Norge og faaet følgende Svar :

Oslo. den 17. November 1941.

H err redaktør Axel Holm, Nørrevænget 18, Odense,

Merker er flertal av mark. En mark er nøiaktig 250 - to hundrede og femti -gram. Brukt av sportsfiskere er det et lidt mere tøielig og rumslig begrep. Det forekommer nu praktisk talt bare blandt ørretfiskere og brukes bare til anslags­vis vektangivelse eller i omtale.

Vi snakker f. eks. om .markefisk" og kan da kanske gå ned til 200 gram. N oen går enda lengre ned. En . pen markefisk kan muligens ligge i overkant. En .halv,

marking" er altid den minste fisken man har fått. Videre snakker vi om "tomer, king" og "tremerking". Kommer fisken opp i fire merker høres det kjekkere å si "kilofisk•. Men vi sier altid ..femmer, king" aldrig 1250 gr.s fisk. En "seksmer, king • er det alles drøm å få. Det ligger romantikk i ordet. En 1 1/ 2 kg. ørret min­ner om butikk.

Ved laksfiske bruger vi altid kilobe, tegnelse i hele og halv kilo. Fisken veies altid og vekten kontrolleres og noteres. Den samvittighetsfulle fisker sørger for, at vekten blir nøiaktig paa grammet ved passende tilsettning av vand i fiskenS' mave.

Ved gjeddefiske er det ikke så nøie. Vi sier f. eks. en tre-fire kilos gjedde og slår os til ro med det.

Så enkelt er det.

Venlig hilsen Deres

Arne Baggerud.

('

1942 SPORTS•FISKEREN Il

Foreningsmeddelelser

De aarhusianske Sportsfiskerforeninger. Lørdag den 29. November afholdt de fire Sports­fiskerforeninger i Fællesskab en vellykket Fest paa Østergades Hotel, der var mødt ca, 300 Del­tagere, som fik en Times morsom Underholdning, som bestod af Film, Oplæsning og Sang. Derefter var der Fælles Kaffebord. Ved Kaffebordet blev der sunget en Sang som Hr. Bach Lauritzen hav­de skrevet. og Møller Sørensen og Sagfører Hol­mark talte. Efter Kaffebordet var der Dans til Musik af et 6 Mands Orkester til Kl. 1. og man sluttede af med Afsyngelse af "Der er et yndigt Land".

Som ved tidligere Lejligheder havde forskellige aarhusianske Firmaer, der handler med Fiskeri­artikler, skænket mange værdifulde Ting til Fe­sten, som blev bortloddet ved amerikansk Lotteri. Der var ligeledes et Lotteri for Damerne, hvortil Foreningerne i Fællesskab havde købt flere Daa­ser Smaakager, Vafler og Kiks. Disse gjorde Lykke hos de heldige Vindere.

Udvalget for Foreningerne takker herved de Fir­maer, som var saa venlige at forære de gode Ting til Festen. P. M. 11 •Sport,f;,keren•, Aarhu,. Od

.. .·· meddeles herved vore Medlemmer, at Foreningen fra 1. Januar 1942 har lejet Fiskeretten i den nordlige Halv­del afVessø, samt den nordlige Bred

af Skersaa og Moserne ved denne. Der kan holdes Weekend ved Proprietær Ras­

mussen, Siim Søndergaard pr. Ry, derfra er der kun faa Minutters Gang til Søen. Kort over Fi­sl!:eriet kan afhentes hos Kassereren, der ligeledes giver Besked- angaaende Baade.

Bestyrelsen.

- Onsdag den 7. Januar Kl. 19,30 afholdes Klubmøde paa Østergades Hotel. Fangstpræmier­ne for 1941 uddeles. Der vil ligeledes blive uddelt Kort over vort nye Fiskevand.

Formandens Telefon: 6186. Træffes fra 10-10,30 og fra 18-19.

Bestyrelsen.

Ringsted Sportsfiskerforening (tidl. Lyst­fiskeriforeningen for Ringsted og Omegn) er stif­tet' den 25. April 1935 af afd. Købmand Sebber, Ringsted, Bankfuldmægtig Fanø, Ringsted og Dr. Panduro, Ringsted.

Formand: Dr. Panduro, Ringsted (siden Starten) Næstformand: Bankfuldm. Fanø, Ringsted (siden Starten) der tillige er Kasserer - Isenkræmmer

V. Iversen, Ringsted - Guldsmed A. Jepsen, Ring­sted - Maskinarb. Johs. Knudsen, Dalstrup -Gartner Mandrup-Poulsen, Benløse - Central­best. Frode Olsen, Haraldsted.

Foreningen har for Tiden Fiskeret i en væsent­lig Del af Gyrstinge Sø og i en væsentlig Del af Haraldsted Sø. Medlemstallet har været 60 - 70; men der ventes Frafald i Ani. af Indmeldelsen i Forbundet. .,..

Fisketegn kan for kortere Perioder løses til Haraldsted Sø, men ikke til Gyrstinge Sø. Med­lemmerne kan dog medtage Gæster i begge Søer.

Aarhus Lystfiskerforening stiftet den 10. April 1935 af 21 Sportsfiskere. Foreningen har lejet Fiskevande ved Aarhus Aa samt Egaaen.

Indskudet er sat til 2 Kr., Kontingentet er 2 Kr. Kvartalet + det aarlige Kontingent til Forbundet, Da Foreningens Arealer ved Aarhus Aa fremby­der gode Betingelser for Udsætning af Bækørred­yngel. er en saadan foretaget i Aar og vil fort­sætte fremdeles. Trods de ugunstige Forhold ved den nedre Del af Aarhus Aa, finder der en Del Opgang af Havørred. Der ses med Forventning hen til Resultatet af Rensningsanlægene. Egaaen lider ikke under de for Aarhus Aas Vedkommen­de tilførte Urenheder, men har rent Vand med gode Ynglepladser. Her er en god Opgang af Hav­ørred. Foreningen afholder under normale For­hold ca. 10 Ture til de vestjydske Aaer. Disse Ture er altid fuldt besat.

Bestyrelsen bestaar af 7 Medlemmer. Formand Murer Holger Christensen, Saltholmsgade 19,1, Kasserer Peder Rasmussen, Knudrisgade 46,1, Se­kretær Konservator Henry Andersen, Silkeborg­vej 15, St., Næstformand Rasmus Thomsen, Ve­stergade 81 b, Radiotekniker E. Sternum, Frede­riksgade 9, H. Bondesen, Tværvej 36, Aabyhøj, Malermester Robert Petersen, Frodesvej 17, Aa-byhøj. Henry Andersen,

Sekretær.

Sportsfiskerklubben 1939, Aarhus, afhol­der Klubaften Fredag den 9. Januar 1942 paa "Grand". Der arrangeres Lotterispil - Formanden raaber op. Vi venter at se alle Medlemmerne til denne vor første Klubaften i det nye Aar.

Program for Stiftelsesfesten - 8. Februar foreligger paa denne Klubaften. og Medlemmerne kan faa Lejlighed til at tegne sig.

Godt Nytaar ønskes alle Kammerater, og vel mødt i det nye Aar.

Bestyrelsen.

Trend Aas Lystfiskeriforening afholdt 7. December ordinær Generalforsamling paa Hotel .. Unionen" i Løgstør.

Formanden, Barbermester Haakon Simonsen,

12 SPORiTS • FISKEREN 1942

Løgstør, aflagde Beretning og udtalte bl. a., at økonomisk er Aaret gaaet godt, fiskemæssigt daar­ligt. - Kassereren, A. Gundersen, oplæste Regn­skabet, der udviste et Overskud paa 140 Kr. Be­retning og Regnskab godkendtes.

Til Bestyrelse valgtes Skomager Chr. Jensen, Aars, Smed Henry Nielsen, Aars, Arbejdsmand Harpsøe, Trend, Haakon Simonsen, Løgstør (For­mand), Farvehandler Ellingsøe, Løgstør (Næstfor­mand), Anæus Gundersen, Løgstør (Kasserer), og Kai Nicolaisen, Løgstør (Sekretær). Til Revi­sorer valgtes Tømrer Arne Rasmussen, Løgstør, og Bestyrer Chr, Jensen, Løgstør.

Det vedtoges at lade Overskudet overføre til næste Regnskabsaar. - Fiskekortprisen forbliver uforandret. - Generalforsamlingen vedtog at la­ve en Bro over Aaen paa et af Bestyrelsen nær­mere fastsat Sted. - Det vedtoges at indsamle frivillige Bidrag hos Medlemmer til Udsætning af Ørredyngel i Aaen. Liste vil cirkulere.

• Vejle Sportsfiskeriforening har afholdt Ge­neralforsamling. Formanden, Maskinmester Lang. kilde Jensen, oplyste i sin Beretning, at Fiskeriet havde været jævnt sløjt paa Grund af den haarde Vinter og den tørre Forsommer. Der havde kun været lidt Vand i Aaen, saa Fiskene ikke var gaaet op. Derimod havde man haft en vellykket Foreningstur til Grindsted Aa. Formanden om­talte ogsaa Spørgsmaalet om Tenen, som Fore­ningen er meget interesseret i, og han udtalte, at man holdt sig underrettet om Sagens Udvikling.

Valgene til Bestyrelsen var Genvalg,

Fangstrapporter. Lystfiskeriforeningen København. Den i Decembernumret angivne Fangst

for Oktober skyldes en Trykfejl for Sep­tember.

I Oktober har Fangsten i Foreningens Vande været: 118 Gedder = 250 Pund, 135 Aborrer = 130 Pund.

Gedde paa 24 Pund og 118 cm blev sidst i November fanget af Fabrikant Pless-Schmidt paa et 31 cm langt An­derson Blink, som egentlig var beregnet til at ophænge som Reklame. Sjællandsk Sø.

I Søbygaard Sø ved Hammel er fan­get et Par Tusind Pund Gedder, den største paa 12 Kilo. Fangsten foregik med V aad ! Der skulde Sportsfiskerne blot have Lov at prøve en Blink!

Sportsfiskeren. Udgivet af Danmarks Sportsfiskerforbund. Ansvarshavende Redaktør: Apoteker Axel Holm, Nørrevænget 18, Odense.

Bladexpedition: Forbundskasserer C. Høgh. Petersen, Skive, til hvem alle Henvendelser angaa­ende Annoncer og Expedition bedes rettet.

Danmarks Sportsfiskerforbund: Redak­tionsudvalg: Dr. med. Chr. Lottrup Andersen, Ingeniør Hallin og Apoteker Axel Holm (Ansvars­havende Redaktør).

Hvor mødes vore Sportsiiskere?

Stigaards Hotel H. S. Jacobsen Struer

Industricafeen Kolding - Telefon 173

Telefon 100

Bedste Madsted. - Mødested for Sportsfiskerne!

Centralhotellet Herning

Alle Sportsiiskere

Telefon 409

i Sydvestjylland køber Grejerne i

SPORTSMA.6A.SINET - Esbjerg Poul Lauritzen - Telefon 2081

Varerne forsendes overalt

Fiskehjul Fineste Kastehjul - Eget Fabrikat

Smuk - Solid - Billig

Kun Salg til Forhandlere

Carl Andersen. >Moseboc, Bjerringbro

Axel Jensen . Isenkramhandel - Herning

Lystfiskeri-Artikler

.. I

_I