16. Aarg. li

Medlemsblad ior » Danmarks Sportsiiskeriorbund«

... _ -

--

.. - .

--

1, M: aj _

- .. --

Opdæmning ved H aagerup Aa

I Baggrunden Haven ved Egeskov.

i ·'

1941

li ,. I

'70 SPORTS.FISKEREN 1941

ODENSE AA ( \__ Af Axel Holm j

TOPOGRAFI. Odense Aa udspringer officielt fra

Arreskov Sø og er fra sit Udløb af Søen til Udmundingen ved Stige Ø i Odense Indrefjord 53 km lang (Gudenaa er 157). Regner man imidlertid vor Aas Længde fra dens Tilløb, Haagerup Aas Kilde lidt østen for Kværndrup, bliver Længden nærmere 70 km. Aaens Hovedretning er Syd-Nord, fra dens sydligste Kilde ved Brendegaard Sø er der kun 6 km. til Fyens Syd kyst; den deler Fyen i omtrent to ligestore Halvdele og afvander i vore Dage omtrent 1 / 4 af Danmarks næst­største Ø.

I gamle Dage var Aaen længere og Oplandet større. I Benalderen - ældste Stenalder - var Landet højere, Fyen strakte sig længere mod Nord, Odense Aas Udløb var helt ude ved Gabet mellem Enebærodde og Hindsholmens vestlige Fremspring, og dengang hørte Stavisaa med dens Tilløb Rydsaa med til Odense Aas Opland. Endnu kan man følge Aaens gamle bugtede Løb gennem Ydrefjorden, idet den danner den endnu brugte Sejlrende, og endnu spores Aaens ferske V and op langs Hindsholmen til Fyns Hoved. Da Aaens Vand i vore Dage er meget urent, er der ikke god og sund Badestrand langs Hindsholmens Vestkyst; saa langt spores Virkningerne af den store Bys Kloaker.

I den yngre Stenalder sænkede Lan­det sig og var en Overgang lavere ved Odense end i vore Dage, hvor ogsaa Ind­dæmninger og Opfyldninger har bidraget til Landvinding. Gamle Kort viser, at Oden­seaa og Stavisaa for et Par Hundrede Aar siden løb ud hver for sig i Indre­fjorden; nu løber Stavisaa ud i Kanalen og forenes først ude ved Vigelsø med Hovedaarens Vande. Nye projekterede

Inddæmninger og Kanalarbejder vil maa­ske ændre disse Forhold.

En Del større og mindre Bække løber ud i Hovedaaen. Fra Brændegaard S ø kommer Silkeaa, derefter Haagerup Aa og Sallingebæk, alle til højre Bred, der­næst kommer fra vest Afløbet fra Søbo Sø, hvor Odense Sportsfiskere har deres

Fra Søbo Sø.

bedste Fiskevand; længere fremme kom­mer Holmehave Bæk, ogsaa fra venstre, og saa er der ikke flere Tilløb af Bety­denhed før Lindved Aa nedenfor Odense løber ud ved Aasum, men der er mange smaa Render og Enggrøfter, der kunde tjene til Ynglepladser for Bækørred, men kun i ringe Grad gør det.

I Modsætning til adskillige af de for­hen bedste Fiskevande i Jylland har Odense Aa ikke været synderlig udsat for Reguleringer. Aaløbet er ikke blevet forvandlet til udrettede Kanaler for at afvande Enge og Moser, men flyder end­nu i sit Aartusinder gamle Leje. Naar den alligevel ikke har den Betydning som Fiskevand, som den efter sin Stør­relse og Naturforhold burde have, har det en hel anden Grund.

Odense By. Hvor en sejlbar Aa løber ud i en

1941 SPORTS•FISKEREN 71

skærmende Fjord, holdt vore Forfædre af at holde til, og paa saadanne Steder er alle vore ældre Købstæder opstaaet. Odense Aa bød saadanne Betingelser i høj Grad, saa meget mere, som Fortidens Skibe var smaa og lidet dybgaaende, saa at det har været muligt søværts at komme ind i Hjærtet af Fyen. Odense Bys Anlæggelse gaar da ogsaa langt til­bage i Hedenold, selv om der er Forskere, som mener, at den ældste Bebyggelse har ligget ved Aasum. I de første 1000 Aar af Byens Existens har dens Indfly­delse paa Fiskebestanden næppe været nævneværdig, men at der har været godt med Fisk fremgaar bl. a. af, at Set. Knuds Kloster sikrede sig Fiskeretten, og de gamle Munke havde en fin Næse for sligt. I Tidens Løb opstod flere Vand­møller, de største ved Ejby, Dalum og Brobyværk og det var naturligvis ikke godt for Opgangsfiskene, men først den moderne Kultur med den intensive Kloa­kering har forvandlet den klare Aa til en Kloakrende fra Byen og nedefter, saa­ledes som den er det den Dag i Dag.

Nu er der Bestræbelser i Gang for at faa samlet Kloakvandet i et stort Rense­anlæg ved Ejby og først slippe Vandet ud i Aaen, naar det er renset. Samtidig er der projekteret et Kraftanlæg ved Ejby, og man tør haabe - og bør ar­bejde paa, at her bygges en forsvarlig Fisketrappe, ligesom det tør forventes, at en saadan senere vil komme ved Dalum.

\,

Fiskebestand. a. Opgangsfisk.

I Følge Otterstrøm er Stør og Hav­lampret af og til truffet. :i Odense Aa, men det har været tilfældig,e Gæster, som hverken har eller nogensinde vil faa praktisk Betydning. ·Derimod er Hav­ørreden forhen gaaet · op i betydelig Mængde. Gamle Regnskaber fra Dronning Christines Hof paa Næsbyhoved Slot næv­ner lokale Indkøb af .Laks", hvormed maa

være ment de store Havørred, som jo endnu populært kaldes Laksørred. End­nu gaar pæne Havørred op i Odense Aa (og Stavisaa), men kun naar en af Tøbrud foraarsaget Oversvømmelse har renset Aaen. Havørreden forcerer uden Vanskelighed Slusefaldene ved Ejby og i Munkemose, men kommer for Tiden ikke videre end til Dalum. Heroverfor lever stadig en lille Bestand af Bækørred, og formentlig kan Havørreden ogsaa gaa op i Linaved Aa, der dog i de senere Aar forurenes af Kloakudløb fra Højby.

Rimten levede fordum i Odense Fjord, hvorfra den i Legetiden og ved indtræ­dende Højvande, som gjorde Fjordvandet salt, trak ind i Aaen. Endnu for en Men­neskealder siden fiskedes der en Del; de store kaldtes Ejbygedder. Nu findes den næppe mere i Fjorden1 men paa en lille Strækning inde i Byen og desuden ovenfor Dalum lever der Stammer, som er indelukkede og ikke frembringer saa store Individer, at de faar Betydning som Spisefisk.

b. Rene Ferskvandsfisk. Aborren findes overalt i Aaen og bliver

i dens Kildesøer ret stor. Sandarten -Geddeaborren - er udsat i Arreskov Sø, hvor den er Genstand for ret bety­deligt Erhvervsfiskeri. Enkelte Individer kan spredt forekomme i Aaen. Gedden har altid været her, og den udsættes i Søbo Sø af Odense Sportsfiskerforening.

Gedde fra Søbo.

72 SPORTS•FISKEREN 1941

Sammen med Dalumforeningen ud, sætter Odenseanerne Gedde i Aaen, Skal, len er almindelig, Karpe, Suder og Brasen holder til i de brede Sivbælter. Aal er her mange af, men det er ikke sikkert, at de kan gaa op gennem den forpestede nedre Aa. Vandskellet i Sydfyn er imid, lertid saa smalt, at en Opgang kan finde Sted gennem Grøfter og Enge.

Endelig findes her Krebs, og Dalum, foreningen søger ved Udsætning at ved, ligeholde Bestanden.

FREMTIDEN. Naar en Gang Aaens Vande bliver

rensede, og de fornødne Fisketrapper er · bygget, vil man blive nødt til at tage

Stilling til, hvilke Fiskearter man ønsker i Aaen. En god Ørredbestand vil have alle Muligheder for at kunne udvikles, netop fordi Aaløbet ikke har været mishandlet af Reguleringer, og de mange smaa Til, løb byder gunstige Ynglepladser. Imid, lertid er en stor Bestand af Gedde og Aborre ikke ønskelig i et Ørredvand. Ganske vist plages Aaen for Tiden af Oddere, som vel i nogen Grad gør Kaal paa Gedderne, men der gøres nu Anstren, gelser for at komme Odderne til Livs, og i det lange Løb kan den stærke Fred, ning, som den nugældende Jagtlov yder denne Fiskerøver, vel næppe bibeholdes. Aal, Suder, Karper og Skallefisk trives udmærket sammen med Ørred.

For imidlertid at faa dette store Vand, drag udnyttet rationelt, bliver det nød­vendigt at faa et Fiskeregulativ, omfat­tende saavel hele Aaen som dens Kilde­søer. Det er ganske vist Fremtidsmusik, men med den Fart, som Begivenhederne udvikler sig i nu, og med den nærmeste Fremtids Trang til sunde Næringsmidler for Befolkningen, er det maaske ikke af Vejen i Tide at gøre saavel Autoriteterne som vore Sportsfiskere opmærksomme paa, at Odense Aa er et Aktiv, som vi ikke mere har Raad til at lade være med at udnytte.

,,En af dem man husker11

Af »Dusty Miller«

Første Gang jeg hilste paa .ham", var i Paasken i Fjor, nærmere betegnet Lang­fredag Formiddag. Vejret var fint, Sol­skin med enkelte Skyer, og en let vest­lig Brise. • Saa mødes vi Kl. 12 ved Granplantagen• lød Aftalen med min Ven og Fiskekammerat "Bum", da jeg stod af Bilen ved den første Bro vest for Aabol.

Jeg havde valgt at tage Fluestangen med og blev optimistisk stemt, da jeg nærmede mig Aa.en øg saa, at det varme Vejr havde lokket · adskillige Insekter frem. Jeg skulde fiske nedstrøms og valgte en .Grey Drake" Nr. 12, og til Trods for at Vinden fik Aaen til at toppe, hvilket vilde genere Kastet noget, valgte jeg en 3 x taperet Gut.

En Cigaret blev tændt, nu skulde der arbejdes. - Det første Stykke af Aaen øvede ingen særlig Tiltrækning paa mig, hvorimod en stærkere Magt drog mii,: mod Stemmeværket ca. 150 Meter læn­gere nede ad Aaen. Der maatte staa

Fisk, var det maaske ikke der, jeg i Fjor fik en fin 2 Punder! Med stor Forsigtighed nærmede jeg mig Stemmeværket, men ak l der var stemmet op. Opstemningen

1941 S PORTS•FISKEREN 73

havde dannet en hel lille Sø foran Stemmeværket, og Baghølen laa flad med kun et Par Fods Vand og saa ganske interesseløs ud med sin mang, lende Strøm. Naa, erfaringsmæssigt vid, ste jeg, at Chancerne kunde være gode i selve Opstemningen, men hverken her eller i Baghølen fik jeg et eneste Tilbud.

Efter at have gjort adskillige Kast, besluttede jeg mig til at kvæle min Skuffelse med en "Smøg". Skuffelsen veg hurtigt bort for andre Indtryk; hvor var der smukt og fredfyldt. herligt at være borte fra Storbyens Larm og hek, tiske Tempo. Om det var den sidste Tanke, der fik mig til at se paa Uret, skal jeg lade være usagt, nok er det, Klokken var blevet mange, og skulde jeg være fremme til Plantagen til den aftalte Tid, var det vist bedst at lette paa sig.

Der var endnu et Par fine Bøller paa Vejen, monstro jeg ikke kunde naa dem med? Skidt, om jeg skulde komme et Par Minutter for sent, .Bum" kender mig jo, og det vilde jo være rart at have Fisk i Kurven, naar jeg mødte op. Han med sit Lakse, og Ørredtække havde sikkert flere. Vinden havde taget lidt til, saa bedst var det, om den tynde Gut blev byttet om med en tykkere og Fluen med en lidt større. -

Som sagt saa gjort. - En • Wickhams Fancy" Nr. 8 blev Resultatet af mine Overvejelser. Et Stykke længere nede ad Aaen snevrer denne sig ind og dan, ner et langt, smalt, lige Stykke, for der, efter igen at udvide sig i et for Øjet herligt Høl. Med stor Forsigtighed og Forventningsfuldhed nærmede jeg mig dette Stykke.

I første Kast blev Fluen placeret i SivkanteIJ. ved modsatte Bred. Den havde knapt naaet Strømkanten, før en lille .. Fingerling" hoppede helt over Vandet, men fejlede Fluen, heldigvis. Det var jo ikke det, jeg havde ventet eller tænkt

mig, men dens Interesse for Fluen gav dog et vist Haab.

Lige paa Kanten til Hølen kom han, hvorfra ved jeg ikke, og det eneste jeg

saa, var den Hvirvel, han efterlod, men som fortalte, at det var en af de rigtige. Jeg begyndte at bebrejde mig selv, at jeg vist havde givet ham for hurtigt Tilslag (som Regel er det modsatte jo Tilfældet), men jeg havde jo ikke mærket ham, og af førstnævnte Grund havde han vel slaaet Fejl af Fluen. Der var intet andet at gøre, end at trække sig lidt tilbage ~g lade ham faa Ro nogle Minutter.

Han kom igen i første Kast, men nu fik jeg Syn for, at det materialistiske i Form af en Flue ikke havde hans lnter, esse. Idet han vendte, daskede han nok saa haanligt til Fluen med Halefinnen. Var det en .Tailing Fisk", jeg var kom, met ud for? Trods det at jeg prøvede at skifte Flue, fra Greenwells Glory til Red,Tag o. s. v., gentog Historien sig et Par Gange, hvorefter han pludselig for, svandt for ikke at vise sig mere. Naa, Tiden var fremskreden, og da jeg naaede Plantagen, var .Bum" ankommet og havde selvfølgelig et Par pæne Ørreder i Kurven.

Om Lørdagen var vi længere oppe ad Aaen, men . ttods det, at jeg kom hjem med 5 pæne Ørreder, kunde jeg ikke faa .Big Julius" ud af Tankerne.

,, i

74 SPORTS,FISKER'.EN 1941

Da vi Søndag Morgen skulde inddele Fiskeriet, bad jeg da ogsaa om at faa samme Stykke, som jeg havde fisket paa om Fredagen, . hvilket kammeratligt blev bevilliget. Vejret havde været ret kon­stant de sidste Dage. Vinden var stadig vestlig med Solskin og kun enkelte Skyer. Denne Gang blev Fluestangen hjemme til Fordel for Spinnestangen, som blev monteret med et Altexhjul med en 4 pounds Line og et fint .Ariel" Ørred­krogsæt agnet med en lille Elrits.

Et Par Punds Fisk var kommet i Kurven, inden jeg naaede til "Big Juli­us"s Høl. Jeg gik i en stor Bue fra Aaen for med Forsigtighed at nærme mig Hølen. Forinden skiftede jeg dog Elrits, til Trods for at den, der sad paa Krog­sættet, tilsyneladende intet fejlede, men ,,Julius" skulde have det bedste.

Første Kast ingen Julius, andet heller ingen, tredie ligesaa. Hvad var Menin­gen? Havde han forladt Hølen, eller skulde Elritsen maaske gaa lidt dybere? Et lille Stykke Klemmebly vilde sikkert hjælpe. Et langt Kast placerede Elritsen helt nede i Bunden af Hølen, et Par langsomme Drejninger paa Hjulet, og saa skete det. Knarren sang, Linen skar gennem V andet, ned ad Aaen gik han for fuld speed. I en Fart blev Bremsen paa Hjulet spændt en extra Tand. Hvad

var det? Linen var pludselig slæk, var han trods alt sluppet fri? Som en ra­sende rullede jeg ind paa Hjulet. Gud ske Lov, han var der endnu, men havde

blot vendt og var gaaet mod Strømmen. Endnu et Par raske Ture ned og op ad Strømmen tog tilpas paa hans Kræfter, at det var paa Tide at belave sig paa at lande ham.

En lille Engvandingskanal løb ud i Aaen, her var det en ideel Plads. Hvilen­de paa højre Knæ, med Ketcheren i højre Haand og Stangen godt løftet i venstre Haand fik jeg ham bugseret her­hen, et raskt Tag udefter og opad med Ketcheren og et sprællende, glinsende Legeme paa Bunden af denne fortalte mig, at det var sandt, jeg havde luret ham. Der maatte Stimulans til at imøde­gaa Reaktionen, den "grønne Cecil" smag­te som den dyreste Abdullah - nej bedre.

.Dusty Miller".

OddeP-en. Som De husker fik vi for nogen Tid

siden Afslag paa vor Henvendelse til Ministeriet for Landbrug og Fiskeri om Odderbekæmpelse. Sagen er dog stadig ikke glemt, herom vidner følgende Brev:

Kære Dr. Lottrup Andersen, København.

Paa vor Generalforsamling kom der meget stærke Ønsker frem for at der gøres noget alvorligt for Odderens Be­grænsning.

Det er notorisk, at trods der er udsat en Mængde Gedder i Odense Aa, er baade vor og Dalum Lystfiskeriforenings Fangst af Gedde gaaet ned til 33 °lo af for blot 2 Aar siden, samtidig med at Odderen er bemærket i stigende Grad.

Efter Nattejagtens Forbud er det Dyr paa det nærmeste total fredet, og i Tider som disse, hvor det gælder om at frem­skaffe alle gode Fødemidler i saa stor Grad som muligt, har Samfundet ikke

1941 SPORTS• FISKEREN 75

Raad til at føde Odder med 500 kg Fisk pr. Aar.

Jeg skal derfor henstille, at der sker et Samarbejde med Erhvervsfiskerne, Ferskvandsfiskeriforeningen og Danmarks Sportsfiskerforbund med Krav overfor Myndighederne at der sættes en Kampagne i Gang til Nedkæmpning af Odderne, hvor­under J agtraadet tages med paa Raad.

Det kan ikke hjælpe, at Myndighederne holder paa principielle Standpunkter under Forhold som disse. Alle Midler maa tages i Brug for at sikre Fiske­bestanden. - Der gøres nok for at formindske den ved Afvanding, Kraft­anlæg etc.

Jeg skal derfor hensti!'c·, at der gøres en Kraftanstrengelse for at komme Od­deren tillivs, f. Ex. Skydepræmie, Tilla­delse til Nattejagt, de autoriserede Ræve­jægere gøres til do. Odderjægere. - Vil Myndighederne ikke gaa med til en generel Tilladelse til Nattejagt, da at f. Ex. autoriserede Jægere faar Tilladelse hertil, eventuelt kun en Tid af Aaret, der ikke kan skade Vildtets Rugning.

Jeg ved fra Ingeniør Hallin, at der har været forsøgt en Henvendelse, men mener, at den bør gentages paa saa bred Basis som muligt, saaledes at Myndighederne bringes til at forstaa, hvilke Værdier, der gaar til Spilde ved Fredning af Landets Odderbestand.

Jeg kan blot meddele Dem, at der for et Par Vintre siden paa det nederste Stykke af Karstofte Aa ved dens Ud­løb i Skjern Aa fandtes Rester af 10-15 Laks og Havørred, der laa paa Bredden, ødelagt og dræbt af Oddere. - Meget mere end de kunde overkomme at æde, nogle af dem kun dræbt af ren Mord­lyst. Fisk op til 30 Pd. Ovennævnte til velvillig Overvejelse.

Med veulig Hilsen E. Juul-Hansen.

Vi skal atter gerne forsøge en Hen­vendelse til Ministeriet, men det vilde

da være ønskeligt, om man kunde under­bygge den med saa meget Bevismateriale som vel muligt. Jeg beder derfor alle Læsere, der ligger inde med Beviser for Odderbestandens alt for store Vækst og har Erfaringer og Oplevelser, der belyser dens Skade paa Fiskebestanden, til mig eller Redaktionen at indsende saadanne Beretninger.

Chr. Lottrup Andersen.

Vejle Amts Folkeblad 18. Marts 1941.

Odderiamilje, der renser ilere Kilometer Aa

for Fisk! Vi talte i Dag med Sportsfiskerfor­

eningens Kasserer, Kriminalbetjent P. Christensen, V edelsgade, der fortæller, at Foreningens Medlemmer begyndte Fi­skesæsonen, saa snart Isen var borte fra Aaen, og skønt der endnu kun har været faa Dage med det rigtige Vejr, er der dog allerede fanget flere større Ørreder, enkelte helt op til 12 Pund.

Sidste Vinter var Isdækket over Van­det Skyld i en Mængde Fisks Død, for­di det hindrede Lufttilførslen. Der er og­saa i Aar sket en Del Skade paa samme Maade, men p aa det Antal døde Fisk, som driver i Land, kan man, · udtaler Kriminalbetjenten, se, at der ikke er Tale om nogen alvorlig Nedbringelse af Fiske­bestanden.

- Værre end Frosten og værre end Lystfiskerne hærger eµ Odderfamilje der­imod for Tiden Aaens Fiskebestand i Nærheden af Ruhe. Odderne gaar saa haardt til Værks, at man næsten kan tale om Fare for total Udryddelse af Fiske­bestanden paa en Strækning af flere Kilo­meter, siger Hr. Christensen. Vi har fun­det Levningerne fra et af Odderens Maal­tider. Det var en Ørredhale, der vejede 7 Pund, saa man vil forstaa, det ikke er Smaafisk, Rovdyrene giver sig i Lag med. I dette Tilfælde har Ørreden for­mentlig vejet 15 Pund, da Odderen slog

I li,, ,:1

• 1 ·., • I ,,1

1~. lii i

,I

if

li I

I

,...

76 SPORTS• FISKEREN 1941

sine Tænder i den. Beboerne derude har set Odderen, og flere af vore Medlem­mer, der ogsaa er Jægere, har svært Kig paa den og dens Familje, saa vi haaber dens ødelæggende Virksomhed tager en brat Ende en Dag.

I disse Tider da alt bør gøres for Folkeernæringen kan det ikke være forsvarligt at huse en talrig Dyrestamme, som først og frem­mest haardt beskatter vore bedste Fiske­arter, Laksefiskene - og Krebsene skri­ver vort Broderorgan "Sportsfiskaren" fra Sverige om Odderen, der i Sverig er særlig beskyttet af Jagtlovene, som ikke blot freder Odderen, men ogsaa har en Paragraf om, at Skindet af de ved Fiske­udklækningsanstalter dræbte Oddere skal afleveres til Staten. Det giver ikke Lyst til den vanskelige Jagt.

Ogsaa i Sverige har Fredning af Od­deren gjort Dyret saa dristigt, at det viser sig inden for Bygrænserne.

Den af Dalum og Odenseforeningerne rejste Bevægelse mod Odderen, har fore­løbig ført til, at Magister Lieberkind har talt i Radioen om dette for Offentlig­heden ret ukendte Rovdyr.

Mere Betydning har det maaske, at Ferskvandsfiskeriforeningen gennem · sin Formand, Overlærer Ramsing, har lovet Danmarks Sportsfiskerforbund uforbe­holden Støtte ved Bekæmpelse af Od­deren.

I disse Tider, hvor saa mange indgri­bende Love med kort Frist vedtages af Rigsdagen, burde der ogsaa være Mulig­hed for en Lovændring i Jagtloven, som muliggjorde en saadan Bekæmpelse af Fiskerøveren.

Hvorledes end Nyordningen af Europa falder ud, maa vi i den Retning før eller senere tage Lære af vore Nabolande i Syd og Vest, derimod ikke af Sverrig; som endnu ikke er naaet saa vidt som til at forbyde det . ødelæggende Fiske-

redskab, som - betegnende nok -kaldes Odder.

Væk med baade to- og firbenede Od­dere, skriver "Sportsfiskaren ". V-0r egen "Sportsfisker• har skrevet herom allerede i 1936, da Hr. Charles Prebensen prøvede at rejse en Kamp mod Fiskerøveren.

Axel Holm.

'Vo.ce 'VandW.s 1_øcuceffinq

Vi har modtaget følgende Udklip af Aal­borg Stiftstide1;1,de af 30-3-41:

Landsomfattende Kampagne mod Lystfiskerne?

Vrede over Lystfiskernes Sagsanlæg vedrørende de forurenede Aaløb.

Paa en Generalforsamling i Dronning­lund Herreds Landboforening vedtog man fornylig at rette en Henvendelse til Medlemmerne om ikke at tillade Lyst­fiskerne at færdes paa deres Jorder. En lignende Henvendelse er som omtalt ogsaa rettet til Medlemmerne af Hjørring Amts landøkonomiske Selskab.

- Aarsagen hertil er, fortæller For­manden for den førstnævnte Forening, Godsejer Hø y er, Dronninglund, at vi er blevet generet slemt af Lystfiskerne, der gennem en Overlandvæsenskommis­sion fik Dom over Kartoffelmelsfabrikken, der blev tvunget til at iværksætte nogle kostbare Rensnings-Foranstaltninger. Nu bagefter har en Lystfisker anlagt Erstat­ningssag mod os. Det er Grunden til, at Landmændene reagerer. Først giver man dem Lov til at fiske i vore Aaer og bagefter paafører de os Udgifter, som slet ikke staar i Forhold til de Indtægter Fiskeretten giver.

1941 SPORTS,FISKEREN 77

Ved Lindenborg Aa betales der dog ret store Summer for Fiskeretten.

- Det er ogsaa et ganske særligt Forhold. Heroppe har man hidtil i det væsentligste ladet dem fiske ganske gratis.

- Har Henstillingen virket? - Jeg ved ikke, hvordan det er gaa,

et, men Harmen er i hvert Fald stor, og jeg tror, at Kampagnen heroppe fra ef, terhaanden vil brede sig til hele Landet.

Efter Vendsyssel Tidende sluttede Gods­ejer Høyer sin Udtalelse paa General­forsamlingen saaledes:

"For Landbruget kan hele denne Sag faa vidtrækkende Følger, da der gennem­gaaende ved alle vore Mejerier og Slag, terier findes Vandløb, hvori Affaldsvan, det løber, og derfor henstiller vi til hver især, som har Vandløb med Fisk, at for­byde alle uvedkommende Lystfiskere Ad­gang til at fiske. - Landmænd har al, tid vist sig vdvillige overfor Lystfiskere, men naar Landbruget behandles, som sket i Vorsaa-Sagen, maa det vende en anden Side til."

Godsejer Høyers lndstHling er i Sand, hed vidunderlig, men deles næppe .af ret mange besindige Landmænd.

Godsejer Høyer glemmer det gode gamle danske Ord: .. Det er ikke nok at have Uret, man maa ogsaa være høflig." Og det er ikke særlig høfligt at opfordre til hævnlignende Chikane mod Modpar­ten, navnlig ikke, naar den rigtige Adresse for Bebrejdelser vilde være ens egne Tillidsmænd ved Fabrikkens Anlæg.

Godsejer Høyer synes at mene, at fik man blot Ram paa Lystfiskerne, vilde fredelige Tider oprinde for dem, der ønsker at forurene Vandene. Smigrende for os, inen der er jo desværre ogsaa andre, der kæmper for Bevarelsen af vore friske Vande, vor Ferskvandsfauna (og Flora). Saavel fra den offentlige

Mening, som fra Naturfrednings- og Turistforeninger, for ikke at tale om Sundbedsautoriteterne, blæser en stadig stridere Vind mod Vandløbsforurenerne. Heller ikke vi lader os saa let skræmme til Tavshed. Men som sagt findes der næppe mange retsindige Landmænd, der lader deres gode Forhold til Lystfiskerne bestemme af Godsejer Høyers lidt vrant­ne Indstilling til Ferskvandsfiskeriloven.

Naar man dog til Slut erindrer sig Dybvadsagens første Udfald (der nær var blevet det endelige), og samtidig betænker Godsejer I-foyers (og Menings­fællers) Harme og truende Udtalelser over den sidste Kendelse, vilde det, forekommer det mig, føles mere betryg, gende, om Landvæsenskommissionsdom­stolene i Vandløbssager fik en anden Sammensætning med rigeligere Repræsen­tation for Naturfrednings- og Fiskeri­interesser. Den forestaaende Revision af Vandløbs, og Fiskerilovene vil forhaa­bentligt gøre dette Spørgsmaal aktuelt.

Chr. Lottrup Andersen.

Fredning i Gudenaa

Da jeg har været ude for et Tilfælde, hvor en Kreds af Sportsfiskere blev idømt Bøder for Fangst af Gedder i Gudenaa i Maj Maaned, altsaa paa et Tidspunkt, hvor Gedder ifl Ferskvandsfiskeriloven ikke er fredet, synes jeg, at det er paa sin Plads at henlede Sportsfiskernes Opmærksomhed paa Lov Nr. 131 af 15. April 1930 om Fiskeri i Randers Fjord og Gudenaa m. m.

Idet jeg ser bort fra Randers Fjord, angaar Loven følgende Vande:

1. Gudenaaen fra Randers til Silke­borg Papirfabrik og efternævnte i For­bindelse med Fjorden og Gudenaa staa, ende Vande: 2. Tvede Aa fra Gjessing,

I

11 .I

.r i{

i'

i'

78 SPORTS• FISKEREN 1941

gaards-Mølle og Øster-Torslev Aa fra Broen paa Udbyhøj Landevej. 3. Alling­aa fra Vester Alling. 4. Nørreaa fra Øster Velling Mølle bæk. S. Lilleaa fra Ny Mølle. 6. Tangeaa fra Højbjerg Mølle. 7. Tange Sø. 8. Borreaa fra Katvad Mølle. 9. Gjel­aa fra Trust Mølle. 10. Allingaa (i Viborg Amt) fra Alling Mølle. 11. Gernaa fra Søby Mølle. 12. Smingebæk. 13. Sminge Sø. 14. Skellerup Bæk. 15. De .blinde Løb", der paa Strækningen mellem Tan­ge og Silkeborg Langsø staar i Forbin­delse med Gudenaa, samt 16. Silkeborg Langsø indtil Viborg-Landevejsdæmnin­gen i Vest.

Mindstemaalene er de samme som i Ferskvandsfiskeriloven, idet der dog for Aborre og Skalle er fastsat Maalet 190 mm Totallængde. -

Fredningstiden er for: a. Laks og Havørred i Yngledragt (far­

vet Laks og Havørred, .Graaørred", • Rødørred ", • Krogørred") samt Bæk­eller Stenørred fra 1. November til 31. December.

b. Gedde, Aborre og Skalle fra 15. April til 31. Maj.

Da ifl. Ferskvandsfiskerilovens § 1, Stk. 7 den almindelige Adgang til Fiskeri i Vande, hvor dette er ordnet ved sær­lig Lov, ikke berøres af Ferskvandsfiskeri­loven, vil det altsaa sige, at Gedde, Aborre (og Skalle) i de ovennævnte Vande ikke er fredet i hele April Ma a­n ed, men først fra 15. April til 31. Maj.

Formentlig følger ogsaa af ovennævnte Lovbestemmelse, at Fredningen af de under a nævnte Laks og Havørred kun gælder, naar disse er i Yngledragt.

For Regnbueørreder maa gælde Fersk­vandsfiskerilovens almindelige Regel om Fredning 1. November-31. December og Mindstemaal 370 mm, hvilken sidste Bestemmelse overtrædes i vidt Omfang, idet Folk .nøjes med" Bækørred ens 250 mm af en "Fejltagelse".

Olaf Holmark.

De frosne Rarloller gør

Rarup Aa sorl som BlæL Lystfiskerne ved Skive-Karup Aa og

Karup Kartoffelmelfabrik har aldrig væ­ret gode Venner. Affaldsvandet fra Kar­toffelmelfabrikken snavser Aaen til, saa Fiskene har svært ved at holde Livet i det, og det er naturligvis Fiskerne en slem Torn i Øjet. Efter Kendelsen om Sagen for halvandet Aars Tid siden kan Fiskerne imidlertid foreløbig intet Skridt foretage sig imod • Arvefjenden". De maa de første 10 Aar efter Kendelsen slaa sig tilfreds med en Ordning, hvorefter der bl. a. skal føres aarligt Tilsyn med For­holdene saavel af Hedeselskabet som af Biologisk Institut. I den Tid maa Til­standen mellem de to Parter nok nær­mest karakteriseres som "væbnet Fred" .

I Øjeblikket er Forholdene saa utaa­lelige som nogensinde for Fiskerne, siger Formanden for Skive-Karup Aa's Fiskeri­forening, Thomas Jensen, Nedertorp. Det er de frosne Kartoflers Skyld - og en sprængt Dæmning ved Kartoffelmel­fabrikken gør ikke Sagen bedre.

Neden for Tilløbet fra Fabrikken er Karupaaens Strøm i disse Dage næsten sort som Blæk, og V andet er fyldt med en slimet Substans, der sætter sig paa Fiskeredskaberne i saa tykt et Lag, at det maa skrabes af for hver Gang, man har Snøren ude. Det er næsten utænke­ligt, at i hvert Fald Fiskeynglen skal kunne klare sig i denne V ædske. De fuldvoksne Fisk er ofte halvdøde, naar man faar dem op, fortæller Thomas Jensen.

De frosne Kartofler, der i denne Tid behandles paa Kartoffelmelfabrikken, er helt sorte, naar de kommer ind, og der­til fulde af Snavs. Affaldet fra dem er meget værre end ellers.

Og normalt plejer Affaldsvandet fra Fabrikken at risle ud over en Eng, saa

1941 SPORTS• FISKEREN 79

det værste af Affaldet kan aflejres, men nu er der sket det, at en Dæmning ved Kanalen fra Fabrikken er sprængt i Styk­ker, saa Vandet i Stedet for at gaa ud over Engen direkte løber ud i Aaen.

I det mindste ser Lystfiskerne nu ger­ne, at denne Dæmning blev sat i Stand igen snarest.

(Skive Folkeblad).

Aaerne i Himmerland. Nibe, den 1. April 1941.

Hr. Apoteker A. Holm, Odense.

Jeg tillader mig høfligst at henvende mig til Dem som Redaktør for "Sports­fiskeren" angaaende en Artikel af Hr. Marius J. Ploug .IL Aaerne i Himmer­land". Heri hedder det:

.Her skal være en Del Gedder. Ved det nedre Løb faas Fiskekort for Stræk­ningen fra Høj ris Vandmølle til Aaens Sammenløb med Halkjær Aa".

Dette sidste er ikke overenstemmende med Virkeligheden. Der kan kun faas Fiskekort i selve Højris Mølle for en Strækning fra Mølleslusen til ca. 400 m nedad Aaen, fra dette Punkt og til Fjor­dens Munding er Fiskeretten udlejet til Halkjær Aa's Lystfiskeriforening og den­ne har haft Fiskeretten i ca. 12 Aar. Dette skal ikke være ment som en Irette­sættelse, men udelukkende som Oplys­ning til Hr. M. J. Ploug, og jeg beder Dem høfligst at nævne Rettelsen i. Sports­fiskeren".

Med Højagtelse f. Halkjær Aa's Lystfiskeriforening

Emil Sørensen.

Ribe Fluer kaldes en Serie danske Flu­er, som nylig er bragt i Handelen. - De har med Held været prøvet i 7 Aar, og skiller sig fra andre Fabrikater ved de meget ~aturtro Ben.

Bækørred med Flue

EFTERSKRIFT.

Fra Hr. Armand Cohn har jeg mod­taget et Brev med Beskrivelse af en in­teressant Fiskemetode. Jeg gengiver nog­le Uddrag:

.. Det bedste Fiskeri foregaar i Dæm­ringen, enten om Aftenen eller om Mor­genen, og i det nordlige Norge alle Nat­tetimerne. Jeg er altid forsynet med ly­segraa og helt hvide Fluer eller vel sna­rere smaa Natsværmere med udspilede Vinger. Jeg maa altid selv binde dem, da de næsten ikke er til at faa i Han-

. delen. Naar en Natsværmer falder paa Vandet, flyder den· altid med Vingerne udbredt, og Ørreden har en saadan Fær­dighed, at den kan bide Bagkroppen af Natsværmeren uden at beskadige Vin­gerne. Den Binding omkring Krogen som skal forestille Kroppen, er ikke saa stor, at Fisken kan faa Tag i den, hvor­for jeg danner Krop med et lille Stykke Regnorm, som ikke er større, end at det lige dækker Spidsen af Krogen. Jeg har paa denne Maade kunnet faa flere Fisk end andre Fiskere jeg har truffet ved de samme Vande. At min Metode ogsaa er probat under danske Forhold fik jeg Bevis for i Sommer, hvor jeg for første Gang fiskede i danske Aaer. I de tre Uger jeg havde Sommerferie, fiskede jeg saa mange Bækørred som jeg vilde ha­ve. Min Erfaring er, enten Fluen er stor eller lille, at Fjerene ikke maa falde sam­men om Kroppen, og at Bindingen der danner Kroppen ikke maa være for tyk, navnlig paa smaa Kroge; er den det, fanger Krogen ikke saa godt. Med Hen­syn til Fiskeri om Dagen i Elve og Aaer er brun Flue næsten altid sikker. men der bør bruges den mindst mulige Krog, og denne bør være vredet i Spidsen.

. . . "I stærk Strøm foretrækker jeg al-

1:

: l I

I

I'

80 SPORTS•FISKEREN 1941

tid to Fluer; en vaad i Spidsen, og en tør lidt højere, saaledes at den kun kne, hent naar Vandet. Den vaade Flue hol, der Linen bedre til Vandet ude i Spid, sen. Jeg tror at Deres meget store Be, skrivelse af de forskellige Insekter er alt for zoologisk for os Lystfiskere. De mere rutinerede benytter sig ikke af den, og Begyndere bliver bare bange for saa stor en Opgave, - - og mon Fiskene ikke vil blive nervøse overfor saa mange In, sekter." ...

Saa vidt Hr. Cohn. Kombinationen Flue og Orm lyder meget interessant, og jeg tvivler ikke om, at den kan give godt Udbytte; men jeg vil ikke nægte, at naar jeg ynder at fiske med Flue, er det, fordi jeg ønsker at undgaa at have med Orme at gøre, og jeg tror, at dette Synspunkt deles af mange. At Hr. Cohn "vingede Orm• maa regnes for Orme, fiskeri og ikke Fluefiskeri synes givet; den vil derfor ikke kunne anvendes, hvor kun Fluefiskeri er tilladt. Men ved de fleste, om ikke alle danske Aaer er der intet Forbud mod at bruge Orm, saa her vil det ikke give Vanskeligheder.

At mine zoologiske Udredninger ikke vil interessere alle Læserne, er jeg for, beredt paa; jeg skal være glad, hvis de blot vil glæde nogle. Jeg kan dog ikke nægte mig selv den Fornøjelse at gøre min meget kærkomne Korrespondent opmærsom paa, at jeg kunde tænke mig, at .Natsværmerne" maaske var Døgn, fluer, og da Ephemeris Danica, Stor hvid Danser, Spent gnat. Jeg har gan, ske vist ikke været ved de norske Elve; men Beskrivelsen passer. I saa Fald vil,

" de den Fisker, der ikke som Hr. Cohn selv kan binde sine Fluer, kunne skaffe sig de bedst mulige Efterligninger ved at bestille May (lies, specielt spent gnat, som findes i mange Mønstre. Men den, som selv binder sine Fluer efter Fluen paa Vandet, behøver ikke at kun, ne dens latinske Navn.

Ved yderligere Brevveksling med Hr. Cohn har jeg faaet meget at vide om Hr. Cohns højst interessante Metode at binde Fluer paa; jeg haaber . senere at kunne komme tilbage dertil.

A. G. Drachmann.

d di.ue Q"ideF-kan man ikke aabne en Avis uden at læse om projekterede Inddæmninger, Afvandinger og Anlæg af Kraftstationer ved vore bedste Fiskevande.

Vi opfordrer alle Lokalforeninger in, denfor Danmarks Sportsfiskerforbund til at være paa Vagt, og især gøre, hvad de kan for at der bygges Fisketrapper ved alle projekter~de Kraftanlæg. Vi har Grund til at formode, at Ferskvandsfi, skeriforeningen heller ikke vil ligge paa den lade Side.

Vort Blad staar altid aabent for Med, delelser om truende Anlæg; men vi an, tager, at Indlæg i de lokale Dagblade vil have bedre Virkning, naar det gæl, der at aabne Offentlighedens Øjne for, at vi Danske ikke kan leve af Lys og Varme alene, men ogsaa skal have lidt Mad paa Bordet.

En Trøst er det, at ikke alle Projekter bliver Virkelighed. Af de mange fore, slaaede Inddæmninger langs Fyns Kyster, er allerede et Par Stykker gaaet i sin Moder igen, som Følge af de lokale Fiskeres Protester, og hvad Saltvands, fiskerne - støttede af Jægere og Natur, fredningsfolk - har kunnet opnaa, maa vi ogsaa kunne.

Hvad der vindes ved Tørlægning er ofte ret problematisk. For nogle Aar siden inddæmmede man ved Odense Fjord et Areal, som kaldes Bogø Strand. Nu er der som Nødhjælpsarbejde bevil, get 10,000 Kr. til at beplante Arealet med Pil, da det har vist sig, at være værdi, løst som Agerjord !

1941 SPORTS•FISKEREN 81

Det er let at ødelægge et Fiskevand, mindre let at faa de udtørrede Arealer til at betale sig. Hvorledes end Nyord~ ningen af Europa falder ud, bliver vi Danske nødt til at tage Lære af vore sydlige Naboer, der for Folkeernæringens Skyld gør sig store Anstrængelser for at bevare og udvikle Fiskerierne i de ferske Vande. Axel Holm.

En energisk Sportiisker­iorening

er blevet stiitet i Ribe den 18. Februar 1941

En Ferskvandsfiskerikrig er iflg .• Jyllp." aabnet i Ribe. For kort Tid siden stiftede man i Ribe en Sportsfiskerforening, hvis Formaal i første Række er at gribe ind overfor ulovligt Fiskeri i Aaerne, idet man endnu ikke har kunnet skaffe Medlemmerne Fiskevand, hvor de kan udøve de­res Sport. Gennem ældgamle Rettigheder er Fi­skeriet i Aaerne næsten overalt paa private Hæn­der, mens det andre Steder er lejet ud til et Kon­sortium. Formanden for Sportsfiskerforeningen er Portør H. Rasmussen.

Han havde faaet Nys om, at der i Nørreaaen ved Seminariet blev sat Lakseruser ud, saaledes at de spærrede i hele Aaens . Bredde, mens Be­stemmelserne er, at · der kun maa sættes Ruser ud til Midten af Aaen med 50 Meter mellem Ru­serne. Bestyrelsen samledes en Aften og i sluttet Trop marcherede man til Seminariet med en til­kaldt Betjent i Spidsen, og man konstaterede, at der var sat to Ruser ud i Fortsættelse af hinan­den. saaledes at hele Strømmen var spærret.

Det kom ,til et forrygende Ordskifte mellem Bestyrelsesmedlemmerne og Seminariets Pedel. M. Toft,I og nu bliver der ikke alene en Fiskeri­sag ud af Historien, men ogsaa lnjuriesøgsmaal fra Portør Rasmussens Side mod Pedellen. Pe­dellen mente han var i sin gode Ret; saadan havde han fisket i flere Aar, og det var ham gan­ske uforstaaeligt, at nogen kunde blande sig deri. En Baggrund for Sportsfiskerforeningens Bestyrelses Indgreb er, at den nye Turbine ved Midtmøllen er blevet fornyet med en Fisketrappe, hvorved man efter mange Aars Forløb har faaet aabnet Adgang for Fisk til at komme op i den øvrige Del af Aaen for at yngle, og det vil man ikke llerne have ødelagt af Rusespærringer.

~ i,---( ~ rt,·.

~~ ----------..... Fra Redaktørens Lænestol

Da enkelte Medlemmer har anmodet os om at bringe en Liste over tilgængelige Fiskevande etc.,

· skal vi minde om, at vi i Fjor F oraar bragte en saadan udførlig Liste, udarbejdet af Dr. Lottrup Andersen. Den fyldte adskillige Sider, og vi har desværre i Aar ikke Plads til at genoptrykke den.

Fra flere Sider har man ønsket en Udtalelse af os i Anledning af Godsejer Højers Udfald mod Lystfiskerne i Vorsaa Sagen. Vi formoder, at vor Formands Indlæg dækker alle Sportsfiskeres Me­ning, og at den kommende Tid vil lære alle Klo­akfabrikanter, at vi Danske er ved at blive kede af det Svineri, der er lavet ved vore Vandløb.

OanmarL§ Sporf§li§LerlorLunJ udskriver en

Foto-Konkurrence

Vi skriver i Dag lste Maj. Fiskeriet paa Søer og ved Aaer begynder for Alvor, og inden vi rig­tig faar set os om, er Ferietiden inde. Den Tid, vi efter en lang, kold og mørk Viuter har set hen til med Længsel. En Tid, hvor vi kan faa Lejlig­hed til at dyrke vor herlige Sport og derigennem hente nye Kræfter og for en Stund glemme Tider­nes Besvær. ·

Naar De i Aar starter Deres Ferie, saa glem ikke at tage-Deres -Kamera med. Husk, at De i den kommende Vinter gennem Deres Billeder kan bringe et Pust af Sommeren ind i Deres Stuer, at De med disse Billeder kan genopleve Sommerens spændende Episoder til Glæde for Dem selv og andre - det sidste ikke at for­glemme.

For at vække Interesse for at tage nogle gode, "fortællende• Billeder, udskriver Forbundet en Fotokonkurrence. Ethvert Medlem under Forbun­det kan deltage, og der vil blive udsat flere Præ­mier.

De nærmere Propositioner vil blive bekendt­gjort i Bladets Juni Nummer, fra hvilken Dato Konkurrencen begynder.

Vi haaber og venter en stor Deltagelse i denne interessante Konkurrence. Dusty Miller.

I

'l ( I

t

,..

82 SPORTS,FISKEREN 1940

Foreningsmeddelelser

Danmarks Sportsfiskerforbund afholder ordinær Generalforsamling den 22. Juni i Frede­ricia. (Mødelokale og Tid vil blive meddelt i næ­ste Nummer.)

Dagsorden: 1. Formanden aflægger Beretning. 2. Kassereren fremlægger det reviderede Regn-

skab. 3. Valg af Formand. 4. Valg af Bestyrelse. 5. Valg af Revisorer. 6. Fastsættelse af Kassererens Kontorholds­

godtgørelse. 7. Eventuel Gennemgang af Udkast til Revi­

sion af Ferskvandsfiskeriloven. 8. Fastsættelse af Stedet for næste Aars Ge­

neralforsamling. 9. Eventuelt.

Chr. Lottrup Andersen.

Dansk Sportsfiskerforening afholder ordi­nær Generalforsamling i Fredericia i Juni. Nær­mere i næste Numer. Forslag til Behandling skal være Formanden i Hænde senest 15. Maj.

Chr. Lottrup Andersen.

Aarhus Lystfiskerforening afholdt den 1. April Kl. 20 ordinær Generalforsamling i Kvin­dernes Hus, hvortil var mødt 31 Medlemmer, . Næstformanden, Murer Holger Christensen, bød velkommen. Til Dirigent valgtes H. Bondesen. Af Beretningen fremgik. at der i Fællesskab med an­dre Lystfiskerforeninger vil blive forsøgt Udsæt­ning af Ørredyngel i Foreningens Fiskevande, for om muligt med Tiden at oparbejde en god Fiske­bestand. Kassereren, P. Rasmussen, oplæste Regn­skabet, der tillige med Beretning godkendtes. Til Formand nyvalgtes Murer Holger Christensen og til ;Næstformand R. Thomsen, mens Kassereren genvalgtes enstemmig, ligesaa de afgaaende Be­styrelsesmedlemmer. Generalforsamlingen sluttede med Afsyngelse af Nationalsangen. H. C.

Aarhus Lystfiskerforening afholdt den 5. April sin 6 Aars Stiftelsesfest i Kvindernes Hus med Fælleskaffe, Underholdning og Bal. Forman­den bød velkommen og mindedes Foreningens 5 Aars Fødselsdag, som ikke blev fejret paa Grund af · de dengang indtrufne Omstændigheder. H. Bondesen talte for Foreningen, og sluttede under kraftigt Bifald med Ønsket om en god og lykke­lig Fremtid for Landet og vor Forening. Børge

Rasmussen rettede paa Festudvalgets Vegne en Tak til de ædle Givere, der havde skænket Ga­ver til vort amerikansk Lotteri, og derved havde bidraget deres til at skabe en god Fest. P . Ras­mussen talte for Damerne, og sluttede. med at bede Deltagerne synge Sangen til vore Damer. Derefter underholdt Hr. Bager Flink, under stor Munterhed, Festens Deltagere med Sang og Vit­ser, i en lille Pause sang man »Fiskersangen«, hvorefter Hr. Flink fremviste nogle Karrikaturteg­ninger, af nogle af Foreningens Medlemmer i for­skellige Situationer. Formanden takkede Hr. Flink for hans velvillige Assistance og bød derefter vel­bekomme, h\l'orefter Festen fortsatte til Kl. 1.

H.C.

Aarhus Lystfiskerforening. Formand: Murer Holger Christensen, Slotholms­

gade 191. Kasserer: P. Rasmussen, Knudrisgade 461 . Sekretær; Henry Andersen, Silkeborgvej 152 St.

I Fore~ingen »Sportsfiskeren« Aarhus afholdt ordinær General­forsamling den 4. April. Formanden oplyste bl. a. om Ansættelse af en ny

Kontrol ved vort Fiskevand, og om Udsættelsen af Fisk i Fællesskab med 2 andre Foreninger. denne var udsat til først i Maj, grundet paa de store Oversvømmelser. Bestyrelsesvalg var Gen­valg, der blev optaget 4 nye Medlemmer i Forenin­gen. Der blev henstillet til Bestyrelsen at sørge for, at Kasteøvelserne kom i Gang igen, og lige­ledes forsøge at finde andre Lokaler til Forenin­gens Møder.

Lystfiskeriforeningen i København holdt Generalforsamling d. 28. Februar. 92 Medlemmer var tilstede. Formanden, Kammerherre Krag be­rettede, at 1940 havde været det værste Aar i For­eningens Historie. Krigsforhold, Isvinter, pekuni­ære Vanskeligheder og den sørgelige Ulykke paa Furesøen, alt havde sammensvoret sig om at gø­re Forholdene uhyggelige og Fiskeriet smaat.

Den sarnlede Fangst havde været: Gedde 1147, ialt 2568 kg. Aborre 3450, ialt 1298 kg desuden en Del Aal. Suder og Brasener. Der var udsat 50.000 Stk. Geddeunger i Furesø.

Følgende Championmærker uddeltes: E. Schweitzer : Aal. 30/6, 2 kg Furesø. Løs Line. Einar Jensen: Aborre 5/8, 1,8 kg Furesø. Løs Line. 0. Blumenhagen: Brasen 9/6, 2,5 kg Furesø. Spind. H. Palsbøl: Laks 2/5, 11,8 kg Varde Aa.

Under de paafølgende Forhandlinger omtaltes Forureningen af Vandet i Gentofte Sø og de alt for mange Brasener i Furesø. Nogle Forslag til Lovændringer vedtoges. Bestyrelsen genvalgtes.

SPORTS,FISKEREN 83

Paa Forslag af D'Hrr Th. Herlev og Poul Hau­ton vedtoges enstemmigt følgende Resolution :

Generalforsamlingen henstiller til Bestyrelsen at forsøge optaget et rentefrit Obligationslaan blandt Medlemmerne i Portioner a 50 Kr.

Skive Lystfiskeriforening. Foreningen har ikke længere Estvadgaards Fiskeri.

Summariske Referater efter Dagspressen.

Fra de talrige Generalforsamlinger i Lokalfor­eninger Landet over noteres :

Silkeborg Fiskeriforening ønsker ikke Fiske­. kort og vil have Trappen ved Tange bragt i Or­den. Anlægget anslaas til 40,000. hvoraf de 90 0/o er Arbejdsløn.

Ribe Sportsfiskerforening har indmeldt sig i Ferskvandsfiskeriforeningen og iøvrigt foretaget den andetsteds omtalte Aktion mod Rusefiskeriet.

Horsens Sportsfiskerforening beklager sig over Odderne.

Vejle Sportsfiskerforening ligesaa.

Frederikshavns Lystfiskeriforening er ked af Odderen og af Forurening af Elling Aa. Prote­sterer mod den Uvilje, som Godsejer Højer har søgt at skabe mod Lystfiskerne, fordi vi er kede af at faa Aaerne forvandlede til Kloaker.

Flere Foreninger paatænker Udsætning af Ør­redyngel. men der klages over, at den er saa van­skelig at skaffe.

Brasen. Paa Lystfiskeriforeningen i Københavns

Generalforsamling hævede der sig Rø­ster for at nette nogle af de alt for mange Brasener. Pudsigt nok var Aarets eneste Championfisk, som var fanget paa 1ste Klasses Sportsmaade, Spind, netop en Brasen. De andre var taget paa .løs Line". Store Brasener er iøvrigt velsma­gende, men de smaa er sikkert noget ,.Bras" og desuden Rognædere.

Visse Steder i Udlandet agtes Brase­nen højere end herhjemme. Jeg erindrer

for nogle Aar siden, da min Søn og jeg laa i en Baad paa Lagan og spandt efter Gedder og Aborre, at en anden Baad

-kom forbi og en ældre Gubbe raabte over til os.

"Herrarne fiskar forgæves. Inte faar ni Fisk paa den Vis. Se saa har!" og han løftede en Brasen paa et Par Kilo i Vejret, og tilføjede: • Ni faar bruke Mask."

Sportsfiskeren. Udgivet af Danmarks Sportsfiskerforbund. Ansvarshavende Redaktør: Apoteker Axel Holm, Nørrevænget 18, Odense .

Bladexpedition: Forbundskasserer C. Høgh­Petersen, Skive, til hvem alle Henvendelser arrgaa­ende Annoncer og Expedition bedes rettet.

I Simon E. Knudsen og Co.s Annonce i April Nr. er der indløbet nogle Trykfejl som Tryk­keriet beklager. Annoncen gentages paa Omsla­gets 2. Side.

Fiskehjul Fineste Kastehjul - Eget Fabrikat

Smuk - Solid - Billig

Kun Salg til Forhandlere

Carl Andersen. >Mosebo«, Bjerringbro

GEDDEYNGEL kan som sædvanlig leveres sidst i April og Maj Maaned til billigste Pris, naar Bestilling sker snarest.

Frøjk Fiskepark Holstebro - Telefon 148

»THE SAPPER« Allcocks Split-cane Fluestang, 12', som ny, ønskes solgt. Kr. 50.

H. A. 6. Andersson - Skive

SYDJYSK DAMKULTUR Hansen &. Jørgensen A./S Prima Ørredyngel og

Sættefisk af alle Ørred­arter købes og sælges

Telefon 115

Vejen Telegr.-Adr.: Damkultur

,,

I

I I

84 SPORTS,FISKEREN 1941 --- -

Hvor mødes vore Sportsiiskere?

Stigaards Hotel H. S. Jacobsen Struer Telefon 100

Industricafeen Kolding - Telefon 173

Bedste Madsted. - Mødested for Sportsfiskerne I

.l\.lle Sportsiiskere i Sydvestjylland køber Grejerne i

SPORTSM..l\G.l\.SINET - Esbjerg Poul Lauritzen - Telefon 2081

Varerne forsendes overalt

Sæsonen staar for Døren! Efterse Grejerne. - Vi bar faaet en Mængde Nyt indenfor Fiske riartikler.

Nyegaard Jagt- og Sportsmagasinet Kolding

Alt i Sportsfiskerartikler

Max Petersen Varde

VARDE AA Tilgængeligt Fiskevand for alle. Dagkort 2,50 Kr. hos Kassereren, Cigarh. Max Petersen, Storeg. 14, Hotel Varde samt Sig Afholdshotel.

Sæsonen 39-40 bevisligt fanget af s to re Fisk, 25-26 Laks fra 5-18 kg I

E I i m ar Schmidt Aalborg limfjord Sardineri, Aalborg Konservesfabrik

Grundlagt 1899

L. I· J" " 1m JOr Hummer " Luksus Rejer

Krabber - Sardiner - Tunfisk Makrelfil~ etc.

Sføf YOrt! Annon~ører

Fiskestangfabrikken

,,HERFORTH" Vestergade 96 - Odense

henleder Opmærksomheden paa, at det nu er Tiden at foretage Ef ~ tersyn af Fiskestængerne, saaledes

at Reparationer af disse kan blive foretaget inden Sæsonen begynder -

Jeg har et meget stort Lager af alle Reservedele, og jeg er i Stand til at kunne foretage alle Reparationer be-

tryggende og omhyggeligt -

Brochure og Prisliste over Fiske­stænger sendes paa Forlangende

,,HERFORTH" Vestergade 96 - Odense

SPLIT-CA.NE FISKE­ST ÆNOER

til ethvert F ormaal, haves paa Lager, Reparationer af enhver Art udføres

Jesper Kristensen M ontana gade 40 Aarhus

Dansk Fiskestangs-Fabrik Telf. 1073 Herning Telf. 1073

Alle Typer i Splitt-cane Fiskestænger,

Reparationer udføres.

Fabriksudsalg med alt til Lystfiskeri.

En gros - en detail.