SPO s- KEREN ORGAN SPOR~S~ISKERE

(t : ... ~ .~.;::-{~~~ .... _ . . , . ~

-~.,.....:'"""'-:~ ' ''''' -'''''~'''' ..

::F.:~d-.,~;- .-'

Nr. 7. 1. Juli 1930.

78 SPORTS-FISKEREN 1930

Jeg vil bygge mig en Hytte, nær den skønne, blanke Aa,

og paa Tagets flade Mønning skal de grønne Husløg staa. J eg vil bygge mig en Hytte, skænke den til Bruden min, aldrig jeg i Verden vide saa en Mø saa favr og fin.

Hun er skøn som Hvedeager, rank som Rugens gule Straa, og som Engen er hun fager, bly som Markens Blomster smaa. I-Iendes Aande er som Duften af Violerne de blaa, hendes øjne er saa klare som den blanke danske Aa.

Alt jeg synes , at jeg fører Bruden til vort Fremtidshjem, og vi vandrer hen ad Stien til yor egen Hylle frem . Gennem Korn og grønne Agre slynger sig den liden Sti, tæl oml;:ring vor lune Hytte løber den saa skælmsk forbi.

Her imellem Korn og Blomster vandrer vi saa glad i Sind, mens jeg nynner ganske sagte i min Elsktes Øre ind: Her i dette Himmerige du er Dronning, jeg er Drot, og den lille, hvide Hytte er vort skønne Kongeslot.

J. P. Stenholm.

Propelfluen. (La peche illustree. T. Preskawiec.)

Ofte har jeg tilraadet Fiskere, der fiskede med kunstig Flue, at bruge Propelflue. Selvom dens Anvendelse maa forbeholdes særlige Tilfælde, maa den dog anses for meget værdifuld til Fuldstændig­gørelse af en Fiskers Fluesamling, der efter min Mening dog altid bør være meget begrænset og sam­mensat efter de nyeste Erfaringer indvundne ved grundige Forsøg ved Fiskevandet med Stang i Haand.

For det første, hvad er en Propelflue? Det er selvfølgelig en vaad Flue. Det ejendommelige for deil er, at den forpaa har en: lille bitte Propel, som Vandets Tryk fa ar til at dreje rundt; Kroppen kan passende være af Coch-y-bondhu Type, det betyder ikke meget, om Gengivelsen er mer eller mindre nøjagtig. Ingen unyttige Vinger: En lille Krave af Hanebørster virker dæmpende paa Maddingens Be­vægelse i Luften under Kastel. Kastet bliver i det hele taget mere blødt som Følge af den lette Brems­ning, der skyldes disse Børster.

Da Fluen er ret stor, maa Kastet ligesom f. Ex. ved Majfluen gøres med temmelig kraftige Bevægelser men i langsom Takt. Kastet fremad, der følger efter Optrækket, bør derfor udføres langsommere, end hvis De kastede en lille Flue. Helheden Line-Flue bruger i Virkeligheden i første Tilfælde mere Tid til at blive udstrakt bag Fiskeren.

For ikke at anstrenge Stangen maa en god Pro­pelflue være saa let som mulig, dog maa Vægten

af dens Metalpropel altid være tilstrækkelig til, at den synker øjeblikkeligt, naar den falder paa Vandet.

Hvad angaar Kvaliteten af Krog, saa følger det af sig selv, at den skal være af udsøgt Staal, helst "skæv", og være forsynet med en yderst skarp Spids - en for alle Kroge vigtig Egenskab. Paa denne sidste Egenskab lægger jeg særlig Vægt.

Før jeg gaar videre, saa kunde De maaske ind­vende: Vi har jo Skebladsfluen! Ja vist, i mange forskellige Former, men den er altid for tung, snor Linen og lader sig næppe, som Propelfluen, kaste paa almindelig Maade med Fluestang. Man risikerer at svække Stangen eller endogsaa ødelægge den, som det kan ske, hvis man maa kaste under vanskelige Forhold og voldsomt rammer en Gren.

Endvidere kan den Lethed, en vel anbragt Propel roterer med, ikke naas af el Skeblad, S0111< jo maa bevæges raskere i Forhold til Vandets Hastig­hed, hvad enten denne nu er Nul dødt Vand eller større eller mindre i en Aa.

Men, og nu kommer vi til det springende Punkt, det er nødvendigt, at Propellen roterer yderst let for det mindste Tryk fra Vandet uden at dreje Fluen med, hvilket vilde fremkalde Snoning af Forfang og Line og altsaa give Tørn med dets ubehagelige Følger. Del er et Konstruktionsspørgsmaal - let at løse. Det er denne Rotation af Propellen, der ved at give en Del af Agnen en Egenbevægelse forøger Fluens

1930 SPORTS-FISKEREN 79

Tiltrækningsevne og gør den mere tillokkende end en almindelig vaad Flue - slet og ret anbragt i VanaeL.

J eg gentager: Propellen skal rotere saa let, . at den drejer sig, selvom man kun lader Fluen synke sagte i stille Vand, lad saa være, at den kun drejer ganske langsomt og uregelmæssigt og afbrudt. Saa meget mere kan Fiskeren ved den svageste Stramning af Linen øjeblikkeligt udløse en hurtig Rotation.

Det er kun ved at anvende en saadan fuldendt Agn, at man kan gøre sig Haall om meget smukke Fiskeresultater, men endnu staar tilbage at omtale Maaden at anvende den paa, hvilket sikkert spiller en endnu større Rolle.

'r

Nødvendige Grejel. Efter denne lille Oversigt over den særlige Flue

er Øjeblikket kommen til at omtale de Grejer, der er nødvendige til dens Brug.

I det store og hele adskiller de sig ikke fra dem, der er bestemt til Ørredfiskeriet med tør eller vaad Flue, med een- eller tohaands Stang; dog er det gansl,e nødvendigt, at det nederste af den tilspidsede Line er s v æ r t og a l t s a a t u n g t. Forfanget bør være lX 'Gut eller endnu bedre OX.

Propelfluen bindes til den tilpas fugtede Gut paa den Maade, der er vist paa den skematiske Tegning.

Yderende p. føres to Gange gennem Fluens Me­taløje m. , idet man derpaa holder Delene ae af Endeltyld,et tæt opad Gutten r, trækker man to Gange Yderenden p gennem Gutøjet b. Den saaledes danned~ Løbeknude trækkes jævnt til, og ved at trække i Linen føres den ned til Tilbindingsstedet m . Ved at trække i Yderenden p afsluttes med en sidste Stram­ning, hvorpaa p afskæres 1 eller 2 mim fra den saaledes fremkomne udmærkede Knude. J eg lægger ikke alting Vægt paaFordelen ved denne Tilbinding, som for Resten i mange 'Tilfælde anvendes af Fiskere.

Hvorledes skal der fiskes '? For de fleste Vaadfluefiskere er Spørgsmaalet

løst med det samme, det er stillet. J eg henvender mig altsaa til Begynderen og til

den, der ikke gennem den simple vaade Flue eller Propelfluen, har opnaaet de Resultater, han normalt burde opnaa. For det første slaar vi fast, at Fiske­riet med vaad Flue er vanskeligere at udøve godt -men adskilligt mere fangende - end det med den tørre Flue, hvor Fiskens Snappen af Fluen de fleste Gange ses tydeligt af Fiskeren, der altsaa ufortøvet kan svare paa Angrebet med et Tilslag, der er udført

under de gunstigste Betingelser for at være virk­ningsfuldt.

J eg har allerede mangen en Gang sagt, at den tørre Flue ikke maa "trækkes" undtagen under sær­deles sjældne . Omstændigheder, f. Eks. paa dødt Vand eller meget langsom Strøm for her paa gunstig Maade at tiltrække Fiskens Opmærksomhed ved at den bevæges med lette Smaaryk.

Tørfluen skal altsaa narre Fisken ved sin Sil­houet og sin Størrelse, slet ikke eller kun i ringe Grad ved sin Farve. Den skal flyde godt, og dens Flyden skal - om jeg saa maa sige - være hævet over og ikke nedsunken i Vandet.

Vi vender tilbage til den vaade Flue. Her mister saavel Silhouetten, som Størrelsen af Efterligningen af det levende Insekt sin Betydning, medens deri­mod dens Bevægelse, ved at den bevæges med en fra Vandets forskellig Hastighed, er overordentlig værdifuld. Takket være denne Bevægelse falar i Vir­keligheden den vaade Flue et Skær af Liv, som det er næsten umuligt at give Tørfluen uden samtidigt at gøre Fisken mistroisk, f. Ex. naar Agn og Forfang laver et meget tydeligt Kølvand. Da der: ikke kan dannes Kølvand under Vandet, fremkalder Fluens Bevægelse - uden at Fluen syner uheldigt - et Skær af Liv, der uvilkaarligt ægger Fisken til at angribe et Bytte, som har den Tiltrækning, der hovedsagelig er ejendommelig for levende Væseners Fremtræden, nemlig Bevægelse,

Den vaade Flue tiltrækker altsaa ved den Be­vægelse, som Fiskeren giver den ved, hvad man kalder, at "trække" den, og i denne Manøvre, der kan udføres godt eller daarligt, bunder hans Held eller Vanheld. Paa samme Strækning af Vandet kan to Fiskere være nøjagtig ens udstyret og kaste ens, den ene lige saa godt som den: anden, saa man kan sige, at alle Betingelser er ens, undtagen den Maade, enhver af dem lader sin Agn arbejde paa. H vor mange Gange har jeg ikke set, at den enes Fangst var ti Gange saa stor som hans Ledsagers.

Erfaring ! Føling med Fiskeri! Kendskal:> til Fisk! En Mængde Smaating, som selv den bedste ikke kan faa klaret uden at anstrenge Hjernen for at prøve - uden dog nogensinde at naa det fuld­stændige - at gengive m ed Ord, hvordan han bærer sig ad. .

Følelse for Fiskeri? Føling med Fiskeri? I det lange Løb opnaar man det mel' eller mindre hurtigt, eller aldrig, hvis man mangler Tro! Men hvad er det? Det er det) De har tilbage, naar De har hørt eller læst meget) lært meget) fisket meget og glemt det hele.

N aar den gode Fisker arbejder, samler han uden Anstrengelse sine Tanker om den usynlige Agn, som han dog ser for sig manøvrere l:>landt Planter,

80 SPORTS-FISKEREN 1930

Sten, Fisk og Strøm hvirvler, hvor hans lydige Haand, styret aulomatisk af Følingen for Fiskeriet, fører den, idet han stadig lader den arbejde.

Han har ikke nogen tydelig Bevidsthed om, hvorfor han med forskellige Haandbevægelser i saa rigeligt Maal firer, holder igen, trækker, men han har, til visse Tider, den næsten fuldstændige For­visning om Biddet! Det er derfor, Fiskeriet giver en saa fuldstændig Adspredelse · af Sindet.

Hvad er Biddet? Det er denne usynlige Hvirvel, denne undertiden tvivlsomme Stramning af Linen, dette ubestemte Stop af Forfangets Bevægelse, dette! hvidlige Gl imt, som maaske kun er en Lysrefleks paa det krusede Vand, det er - -

Alle disse Tegn, som Begynderen ikke opfatter, omsætter den erfarne Praktikus i øjeblikkelige Modhug, men hvor aUfor faa! Og Fangst følger paa Fangst, anderledes hyppigt end hvis man først havde mærket de bedrageriske "Rusk", som er nogle Fi­skeres Fortvivlelse.

Læg Mærke til den gode Fisker med den vaade Flue; hans Stang, Linen, der holdes af hans venstre Haand, er i stadig og uregelmæssig Bevægelse, men hverken febrilsk eller voldsk, roligt, med et Smil.

Og alter bøjer Stangen sig under den spændte Silke, og en Plasken underretter Dem. om et nyt Of­fer, De, Tilskueren, der ikke formaar at gribe Poin­tet. Atter! Fif, Trolderi, særlig; Flue! Nej, slet ikke: Føling for Fiskeri! Triumf for Krogen med den yderst skarpe Spids. - -

Hvor vil De hen med det? siger De. Jah: for­søge at lade Dem forstaa eller føle, hvordan det gaar til !

Taabelig Tanke; maaske! Ønske om at gavne mine unge Kammerater ; net­

op det! Psykologi eller Teknik?

N aa! Sceneforandring. De befinder Dem ved Bredden af en Dam, hvor

Bunden skraaner jævnt, altsaa lavt Vand, men Abor­ren holder hyppigt til der.

De har aldrig prøvet Propelfluen? Den er jo noget lille; Skebladet - Kaffeske­

størrelse - vilde maaske passe bedre! Tro ikke det, eller hvis De ikke tror mig, saa prøv i fem Minutter med Deres Spindestang.

Altsaa i nt et at gøre med den, men heller ikke med nogen anden, forsikrer jeg Dem, thi her er ikke dybt nok. Der ude, hvor der er dybt, maa De først og fremmest ikke fiske paa Overfladen, men i Dyb­den med Deres tunge Redskab'.

En Aborre er ikke en Gedde - og dog, visse Steder indeholder Fiskekurven altid "Laks", saa -nej , jeg siger ikke mere.

Altsaa, Aborren - om end stor ·og gammel,

dog stadig ung Aborre, hvad dens Madlyst angaar - vedbliver at sluge Smaafisk og mange Smaadyr. Og de bitte smaa Dyr vedbliver at friste den, ofte meget mere end de store, baade de virkelige og de kunstige.

Efter ens Kendskab til den, maa man behandle den, og da jeg skal skaffe Dem Ab'orre, saa tag Deres Fluestang. Men pas paa, at Bondens Karl ikke ser Dem arbejde, ellers møder De ham en skønne Dag væbnet med en lang Bambusstang i Færd med at "kæmme" Vandkanten med en af Deres Fluer, som han maaske har pillet af et Rør eller en Gren.

Kast Deres Propelflue et Dusin Meter fra Bred­den og lad den synke omtrent til halv Dyb'de - et lille, meget let Slag - og lad den derpaa gaa noget dybere. Vægten af Forfanget forkorler lidt efter lidt den Del af det, der flyder, Snøren hænger slapt i en Bue fra Spidsen af Stangen, og Vægten af denne Del af Linen faar umærkeligt Deres Agn til lang­somt at glide imod Dem, meget langsomt; Resten af Linen flyder. I AandenJ ser De Propellen vende og dreje saa smaat; mere behøves der ikke.

Maaske lægger Agnen sig paa Bundens Planter; et lille Slag, derpaa med venstre Haand Indhaling af en fyrretyve Centimeter, hvilket sikkert vil faa Propellen til at snurre vanvittigt.

Bliv saadan ved, stadig det samme, saa uregeL­mæssigt, De kan, i den Zone, De tror beboet, for derpaa, naar Fluen har forladt den, at trække op og kaste ud - lidt til højre - næste Gang til venstre.

Linen svømmer ovenpaa, og Fluen dypper og snurrer! Intet, stadig intet!

Skift Plads; denne Gang er det rigtigt, De er ved en Stime!

Hvor kan jeg vide det? Man maa hellere tro paa det, ellers fisker man daarligt. Tro altid!

Efter et lille Modlmg, g i v e t u d e n l y d e l i g G r u n d, mærker De en Modstand; det er ikke mu­ligt, det er sikkert Bundbid. Men nej! Det spræller; det er en Aborre, en Skalle, en Gedde eller!

Mørke Striber, Fane strittende med Pigge, en Smule rødt skimtes; det er en Aborre.

Stille, ganske stille, til Ketsjeren! Den første! Nyt Kast. Efter en temmelig hurtig

Indhaling med venstre Haand for at komme over en Grødeklump, viser der sig en Skygge, den svul­mer op, den nærmer sig hurtigt Agnen. Et Stød. Den trækker til højre, saa til venstre, springer og sprøjter. - - - Det var to ..

Tre, fire - - - otte. Det er meget morsomt og det er altsaa ikke Humbug, det her Fiskeri.

Men sikken mærkelig ·Maade, De har lært mig at fiske paa. Mærkelig! Aldeles ikke! Siden Fisken bider og lader sig fange, maa man nøjes med at

1930 SPORTS-FISKEREN 81

sige, at det er ikke helt efter den klassiske Metode. l Løbet af en Time eller to - under Fiskeri

gaar Tiden hurtigt - kan De tælle en Snes af de store Skaller og en tredive Aborrer, det kan gaa værre eller meget bedre eller helt anderl~des. Sæt at der var Black-bass!

I et rent og frisk Vandløb vil Stangens Arbejde blive paavirket og forandret af det strømmende Vand. Der kan man gøre Regning paa Ørreder, men øv Dem først paa stillestaaende Vand, hvor De bedre lærer at gøre Agnen livagtig og give Modhug paa Følelse.

De kan ved visse Floders rolige Bredder i Sving­ene, hvor Vandet bliver stillestaaende, finde noget der ligner Smaadamme. Hvis der findes Aborrer, vil de maaske glæde Dem ved at vælte sig der og næsten strande paa Bredden i deres Iver.

Kan De færdes i Vandet, saa tag Støvler paa, skal De færdes paa Vandet, saa tag en Baad. Alt afhænger af Forholdene, men Støvlerne er det be­kvemmeste.

Efter Februar skal De ikke bruge levende Agn. Nu, De er indrulleret blandt dem, der elsker Fluen, tag saa den, prøv den, og stoler De paa den, vil De have Held med Dem.

Jeg er færdig! Har jeg været heldig? Det haaber jeg!

De alene dømmer. (Oversat af S. L.)

Stillehavs Laks til Norge. Indplantningsforsøg.

En i de Forenede Stater boende Nordmand har af de amerikanske Fiskerimyndigheder faaet Løfte om Hjælp til kommende Forsøg paa at indføre Stillehavslaks i en : Del Floder i det nordlige Norge.

Til en Begyndelse er det Meningen 'at transpor­tere 1,000,000 Æg til Skandinavien. Man mener at kunne se optimistisk paa de kommende Forsøg, eftersom tilsvarende Forsøg i Ny Zeeland i de senere Aar er falden heldige ud. I dette Land er saavel atlantisk som Stillehavslaks bleven akklima­tiseret.

Ifølge en Rapport fra Ny Zeelands Fiskeride­partement kunde man i Vinteren 1928 fastslaa en Lakseopgang af betydeligt Omfang. Denne opgaa­ende Laks stammede fra den Stillehavslaks, som for nogle Aar siden blev indført i Landet. Den var bleven udklækket i Floderne, var gaaet til

*) Den unge, blanke 15-20 cm. Laks.

Havs i Smoltstadiet, *) opvokset i Havet og vendte nu tilbage til de Floder, hvor den var født, for at lege. Laks leger nu regelmæssigt i Elve, hvor den aldrig tidligere saas.

Akklimatiseringen af a t l a n t i s k Laks er der­imod paa langt nær ikke lykkedes saa godt som Forsøgene med Stillehavslaksen. Man kan tænke sig, at dette beror paa, at flere Arter Stillehavslaks ud­vandrer meget tidligt efter Klælmingen, medens den unge atlantiske Laks forbliver et) to, tre eller fle­re Aar i Hjemslavnselven, før den opnaar Smoltsta­diet og .udvandrer til Havet. Den atlantiske Laks' Yngel er derfor udsat for en langt større procentvis N edskæring, før den naar Havet, end Tilfældet er med Stillehavslaksens Yngel:

l denne Forbindelse kan nævnes, at man i England, hvor Lakseforskningen altid har staaet og vedvarende staar paa et meget højt Stade, for Tiden synes at stille sig meget skeptisk overfor alt, hvad der hedder kunstig Udklækning og Opdræt af Havlaks (Salmo salar). Og hvad Nordamerika an­gaar saa er der saavel paa de atlantiske som paa Stillehavskysterne i Aarevis drevet Lakseopdræt i virkelig gigantisk Maalestok, men til Trods herfor bliver den aarlige Fangstmængde mindre Aar for Aar.

Som Resultatet af en paa Opfordring af N atio­nal Association of Fishery Boards (England og Wales) foretagen Undersøgelse udtrykker <len kendte engelske Lakseforsker J. A. H utton sin Opfattelse med Hensyn til kunstigt Lakseopdræt i følgende Ord : "Paa Videnskabens nuværende Standpunkt er det umuligt at sige, hvorvidt kunstigt Lakseopdræt virkelig lønner sig eller ikke."

Dette Standpunkt kan jo synes at stride mod de paa sine Steder vellykkede Indplantninger i Au­stralien. Men her maa man tage i Betragtning, dels at Forholdene pal:!- Ny Zeeland turde være ret sær­egne, dels at det gælder Elve, hvor der ikke fandtes Laks før Akklimatiseringsforsøgene. Naar Laksen først er bleven bosiddende der, er det troligt, at dens Fremtid betrygges sikrere ved Bestemmelser, der gaar ud paa at sikre og lette den naturlige Reproduktion, end ved fortsatte Indplantninger.

Saavel Mr. Huttons Mening som det store Fler­tals af andre engelske og skotske Laksekentlere synes at være, at Fjernelsen af Hindringer for Laksens Opgang og Lettelsen af den naturlige Re­produktion med alle Midler er af langt større Be­tydning for Laksebestandens Bevarelse, end (let kun­stige Opdræt selv i største Maalestok nogensinde kan blive.

Skog och Sjø. R. H - - m.

... ~ ... . ......

82 SPORTS-FISKEREN 1930

En Iagttagelse. Ved min Ankomst til en kendt jysk Aa d. 4.

Maj i Aar, saa jeg, at denne paa ,en betydelig Strækning var fuldt tillagt med Legepladser, der saa ud til at være lavet samme Nat, antagelig af Regnbueørreder; disse Pladser var nu fuldstændigt dækkede af Niaal, som søgende og rodende opsam­lede den Rogn, som i Nattens Løb var begravet i den af de legende Fisk oprodede Ral. Antallet af Niaal varierede fra 50 til ca. 200 paa hveIi Plads, og de havde en Størrelse, som jeg aldrig før havde set, de var nemlig ca. 2 cm. tykke og indtil 30 cm. lange.

Det er en Selvfølge, at en Flok Røvere som dis­se vil finde og fortære saa godt som hvert eneste Rogn, der er gydet i hele Aaen, med den Ihærdighed, de lagde for Dagen. I Løbet af de 6-7 Timer, jeg ophold l mig ved Aaen, var hver Tomme Ral ende­,vendt af dem.

Del er iøvrigt ikke første Gang, jeg har iagt­taget Niaalens stærke Interesse for Regnbueørredens Legepladser, og en lokalkendt Mand fortalle mig, at det der p;a,a St,edet var almindeligt kendt, at disse "Ni-Øjne" optraadte sammen med Regnbue­~ørrederne. Dog havde hall aldrig set saa mange som i Aar og var ikke klar over den nærmere Sammenhæng.

J eg har senere konstateret, at den lille Niaal 'raserer ElleritseIl;s Legepladser paa samme Maade. Endvidere suger den sig fast til modne Moderfisk, hvorved den selvfølgelig hindrer Fiskens Leg og formentlig til sidst dræber den.

Del ligger selvfølgeligt nær at antage, at Ni­~aalens Hærgninger ikke indskrænker sig til de af mig iagttagne Omraader og Fiskearter, men at Ho­yedparten af "SaIma Salar" og andre af vore prægtige Nyttefisk gaar sanUlle Vej, saafremt der ikke kan træffes Foranstaltninger til Beskyttelse af Ynglen paa det allerførste Stadium i Livet.

ehr. Leth Jensen.

Kolding Aas Øl'redtiskertorening. Generalforsamling afholdtes Fredag den 2. Maj

p~a Palæhotellet. Som sædvanlig var Fiskerne mødt talrige. F ormanden )::lød Velkommen og foreslog, at man

valgte en Dirigent og blev selv valgt. pirigenten konstaterede, at Mødet var lovlig ind­

varslet ; men som sædvanlig for sent efter Loven, dog vilde han, paa Formandens Vegne" love Bed­ring næste Aar.

Beretning: Formanden underrettede Medlem­merne om Sagen mod Møller Nielsen, Drabaks Mølle, der nu paa tredie Aar havde renset sin Mølledam op paa en saadan Maade, at han hvert Aar havde dræbt alle Fisk i en stor Del af Aaen. Sagen var blevet indberettet til MiD!isteriet, og at man nu gennem Amtet havde faaet det Svar, at

dette ikke mente at kunne foretage sig noget i den Sag, og henviste til privat Søgsmaal. Et Sagsanlæg om en eventuel Skadeserstatning kan meget let, hvis det skulde gaa Fiskerne imod, koste 1000 Kr. Lodsejerne havde givet Løfte om eventuelt at bære de halve Udgifter. Man vedtog først at forhøre om D. S. F kunde tænke sig at støtte Sagen.

Til Gengæld for den Skad'e, Fiskeriet havde lidt, vedtog man at tilbyde Lodsejerne 500 Kr. mod at faa 25 Aarskort til Salg mellem Foreningens Med­lemmer, men stillede samtidig den Betingelse, at Vippegarnsfiskeriet skulde indskrænkes meget stærkt.

Regnskabet godkendtes og Formanden gjorde Medlemmerne opmærksom paa, at man nu kunde faa Brug for Pengene og maatte være glad ved, at han havde holdt igen, naar der tidligere havde været Tale om at bruge Kapitalen for Eksempel til et Hus til Fiskerne ved Aaen i Ejstrup.

Valg. Formanden oplyste: Efter Loven skulde der afgaa 2 af Bestyrelsens Medlemmer, det var denne Gang Konditor Klaaborg og Gaardejer Jahreis, Ejstrup. Begge de to Herrer blev genvalg l.

Eventuelt. Guldsmed Mortensen vilde have Lo­ven revideret blandt andet, for at Formanden næste Aar skulde fritages for at give Undskyldning for for sent afholdt Generalforsamling, man valgte saa, da 2 af Bestyrelsen havde meldt "forhindr et", For­manden, Klaaborg, Mortensen og Revisoren Linie­mester Olesen til at revidere Loven og vedtog at indkalde til ekstraordinær Generalforsamling i Lø­bel af et Par U ger.

Præmie-Uddeling. 1 Sølvbæger for den største Ørred og den største Gedde, der forrige Aar blev vundet af henholdsvis Konditor Klaaborg og Di­reldør Harald Nielsen, blev i Aar vundet af Post­pakmester Mortensen og Liniemester Olesen. De fik Bægrene overrakt af Formanden, der dog bemær­mærkede. at Fiskene var for smaa til at kunne kaldes Præmiefisk, man maatte op paa mindst henholds­vis 8-10 Pd. og 20 Pd.

F ormanden takker Medlemmerne for godt Sam­arbejde i det forløbne Aar trods daarlige Forhold ved Aaen og haabede paa, at det snart maatte blive bedre, hvorefter han gav Ordet til KonditorKlaabor~, der havde lovet at holde et Foredrag om en Fiske­tur til Island i 1929.

Foredragsreferat. Grunden til, at jeg fik den Ide at tage op til

Island for at besøge min gam}e Ven og forsøge Laksefiskeriet, var ikke alene den, at jeg længtes efteLr at komme op og se de Steder igen, hvor jeg som Værnepligtig havde turet rundt med "Is­lands Falk", men ogsaa den, at vor egen Formand og D. S. F.'s tidligere Formand Herr. Obertsløjtnant Wegener havde givet mig Blod paa Tanden med

1930 SPORTS-FISKEREN 83

deres Historier deroppe fra. Klaaborg skildrede Forholdene og Vanskelighederne ved Fiskeriet og navnlig Naturens mange Skønheder og vidunderli­ge Paafund paa en saadan Maade, at han rev alle med i sin Begejstring for den islandske Natur. Under Foredraget circulerede en Masse gode Bil­leder, Foredragsholderen havde taget paa Turen.

Formanden takkede: "Ser du gamle Ven, i Til­slutning til dit Foredrag vil jeg gerne have Lov til al sige, at du slet ikke har overdrevet, der er vidunderligt der oppe nord paa, for den raske Sportsmand, og en Ting er sikkert, Laksen kommer hvert Aar, ligesom Trækfuglene, tilbage Ul den lange Sommerdags Lande, og Beboerne deroppe fra vil, selvom de har det aldrig saa godt hernede, længes tilbage, og en Dag er Længslerne saa store, at de sprænger alle hæmmende Baand, og de iler som Laksene og Trækfuglene mod Nord. Og saadan gaar det ogsaa med os andre, selvom vi . kun for en korl Tid har opholdt os der oppe, saa længes vi dog tilbage. J eg vil gerne personlig sige dig Tak, for alle de Minder, du har kaldt frem for mig i Aften, ogsaa paa vor lille Forenings Vegne vil jeg sige dig Tak for en god og fornøjelig Aften."

Gregersen takkede Entreprenør Carl Jensen for hans, trods Alder, aldrig svigtende Interesse for Sporten og vilde kun ønske, at vi unge en Gang kunde naa til at hamle op med ham i Iver -Lyst og godt Humør og udbragte et Leve for En­treprenør Jensen og de to Præmietagere.

Et livligt Kaffebord sluttede Aftenen, og først da man fik at vide, at der snart skulde lukkes, kom man i Tanker om, at Klokken for længst havde sIa aet 12. V. Juhne.

... ~ ... ......

Sportsfiskeres Salg af Fangst.

H e r r J u h n e s I n d l æ g giver mig Anledning til følgende Bemærkninger.

Først og fremmest en Beklagelse af, at Hen Jidme vil skændes; jeg foretrækker en rolig og saglig Diskussion.

Amatør eller Ikke-Amatør er og bliver Kerne­punktet i denne Sag; at Herr Juhne ikke synes om Betegnelsen Amatør og ved sit Eksempel viS er) at han ikke forstaar, hvorledes Begrebet Amatør skal opfattes, kan ikke rokke herved.

Det er selvfølgelig ikke Bankkontoens Størrels ,~,

som danner Skel mellem Fiskerne; det er Sports­aanden, der er det afgørende. Den fattigste Fisker kan være en førsteklasses Sportsfisker, medens den

rige muligvis tikke er det. Men ogsaa for Fiskere gælder det, at Tæring maa sættes efter Næring. I m i n e øjne er det m i n d s t lige saa urigtigt, naar den rige Laksefisker og Tunfisker sælger Fangsten, selvom denne staar dem i smaa Formuer, som naar den mindre velhavende Fisker, der for ret beskedne Beløb dyrker Fiskeri, gør det. Ingen Fi­sker, der sælger sin Fangst, er efter min Mening Amatør - - og Sportsfisker. - Om Fangstens V ærdi er større for den ene eller anden Fisker er vanskeligt at afgøre, men det er ogsaa ligegyldigt, thi det er i mindre Grad dette, som er afgørende for, om Salg er tilladeligt eller ej. Det, det kommer an paa her, er Vanskeligheden ved, eventuelt Umulig­heden af at komme af med Fangsten paa en skik­kelig Maade. N aar Omkostningerne saa tilmed er svimlende; kan man vel ikke forlange, hverken, at Fiskeren ikke fanger saa meget, han kan, eller, at han sætter sin Fangst helt eller delvis ud igen. -Mange Steder kan man leje Fiskeret uden Ret til at beholde Fangsten. Lejen er i saa Tilfælde væ­sentlig mindre; en saadan Ordning er langt at fore­trække, idet de amatørmæssige Linier bibeholdes.

Mennesker er svage, naar det drejer sig om det ulyksalige Mammon; et Forbud mod Salg skal imid­lertid nok, navnlig hvis Overtrædelse drager Eks­klusion eller Fratagelse af · Fiskekort med sig, virke afsvalende paa den Fisker, som paa Grund af Fang­stens pekuniære Værdi ikke kan holde Maade. -I Modsætning til Herr Ji'thne vilde jeg ikke sidde i Bestyrelsen for en Sportsfisker forening, hvis Love ikke forbød Medlemmerne at sælge deres Fangst, en Bestemmelse, der burde være overflødig f Oll

Sportsfiskere, men desværre ikke er det. I Herr Juhnes Sted vilde jeg fremfor at have

solgt min Fangst enten have holdt op i Tide eller have sat den ud igen, eller h a v e f o r æ r e t P r 0-

v e 11 u e t t i l F o r e n i n g e n, hvis ingen af de første Udveje kunde benyttes.

Netop fordi jeg ligesom Herr Jiihne sætter Fi­skeri - jeg er desværre ikke Jæger - over al anden Sport, ønsker jeg, at dens Udøvere skal være rene Amatører, som ikke blander usle Penge ind i Fiskerisporten ; lad den egenllige Sport være ene om Halvprofessionalismen.

H e r r T e r n d r u p s I n d l æ g er i Hovedsagen kun et Opkog af tidligere Udtalelser, som dog ikke ved at. gentages har vundet mere overJjevisende Kraft. - Det eneste ny, men det har til Gengæld umaa­delig s tor Interesse, er, at Bemærkningerne om Salg af Fangst kun gælder Laks eller andre v æ r d i f u l d e Fisk Henned har vi faaet en aabenhjertig, omend ufrivilli g Tilkendegivelse af, hvad der er Bevæg­grunden til Salg af Fangst. - Hvis H err Terndrup

84 SPORTS-FISKEREN 1930

i det hele taget havde Ret i , at en Sportsfisker har Lov til at sælge sin Fangst for at skaffe sig Midler til fortsat at kunne dyrke Sporten, vilde denne Betragtning ialfald ikke berettige til at sælge mere Fangst end lige akkurat nok til Dækning af Udgifterne, som Herr Terndrup selv anslaar til højst 100 Kr. aarlig. D. v. s., at Salg af en enkelt Fisk kan skabe Balance i Regnskabet ; men ind­skrænker de "sælgende Sportsfiskere" sig hertil?

Naar man ikke selv kan finde et Argument for sin Mening, er det naturligvis fristende at prøve paa at lade Modstanderne gøre det, men Herr Terndrups Forsøg, hvis overbevisende Evne han jo for Resten - med Rette - ikke har større Tillid til, paa at gøre mig til Argumentleverandør mod min Vilje for . sig og Meningsfæller er nu ikke vel­lykket. Herr Terndrup har vist ikke læst mine Be­mærkninger med den rette Forstaaelse. Jeg personlig tolererer ikke Salg af Fangst ("Heldigst og rigtigst vil det under alle Omst æ ndigh .eder være, at saadant ikke finder Sted."). løvrigt kan jeg ind­skrænke mig til at henvise til mine Belnærkninger til Herr Jiihne angaaende dette Punkt.

H vis man ikke vidste bedre Besked, kunde man ved at læse Herr Terndrups Indlæg faa det Indtryk, at de danske Lakseaaer vrimler med Laks, og at den enkelte Fisker fanger saa mange, at det er forbundet med de største Besværligheder at blive af med dem til Familie og Venner. Men ak! Der er desværre efter Resultaterne at dømme adskilligt flere Fiskere ved Aaerne end Laks i disse, saa det vil næppe være vanskeligt for en Sportsfisker at "holde sin Sti ren. "

Til Slut kun, at det aldrig kunde falde mig ind at betegne en Erhver~sfisker som " arg" , og at Ordet "professionel" i mine øjne ikke er nedsættende. Men jeg anerkender kun Begreberne Erhvervsfiske­re og Amatør(Sports-)fiskere, og de første kan saa­mænd være bedre end de sidste. Betegnelsen "pro­fessionel Sportsfisker" kan jeg derimod ikke finde berettiget ; det er begrebsforvirrende og selvmodsigen­de. - Endnu en Gang vil jeg gerne slaa til Lyd for, at de Penge, der indvindes ved ·Salg, naar dette ikke kan undgaas, af Fangstmanden enten direkte eller indirekte gennem Fiskeriforeningen anvendes til det paagældende Fiskevands Forbedring. Mine ærede Modstandere synes ikke at have bidt Mærke i dette Forslag, som dog maa siges at løse "den gordiske Knude" paa fortræffelig Maade.

København, Juni 1930. ~O . Thieisen.

Fortid og Nutid.

Professionel Fisker, fra hvem alle Fisker-Kategorier nedstammer,

for ham var Fiskeriet en Livsbetingelse, ihvertfald en Betingelse for at leve, Midlet eller Metoden var ligegyldig, naar der skulde Mad paa Bordet. Amatør Firker. (Senere Tidsalder),

ogsaa ·kaldet for Søndagsfisker, almindeligvis til Grin for sine Medmennesker, Mev betragtet som en, der ikke var ret meget ved (Drivert) - hel Stang med fast Snøre og to . Propper. Lystfisker ca. 1906.

Udstyr: Hel eller tredelt Bambusstang, lange Læ­derstøvler. lille Hjul - daarlig Snøre - stor Orme­daase - 1/1 Brændevin, 3 øl. God Kammerat -ingen Foreninger, men mange Møder i omliggende ikke nedstemte Kroer. Sportsfisker. 1927 - Nr. I , Flue. Nr. 2, Spinner.

Paaklædning : Latest Mode Plus four Hardy's Journal. 3 B Pibe, 6 eller 14 Fods Stage specielt fremstillet paa engelsk Special-Fabrik - Snøre ca. 100 Yard - Forfang af Gut ca. 6 Kr. pr. Meter--:­stort Hjul med Musil{; for at være nogenlunde up to date maa Udrustningen mindst koste ca. 600 Kr., fanger ikke flere Laks, end der kan afsættes til nær­meste Familie og Bekendtskabskreds, af hvilken Grund vore Aaer p . t. nærmest maa siges at være overfyldt af Laks & Havørred - ellers vil de blive idet i de nærmeste Aar, da Salg af sportsfisket Fangst skal forbydes. (Forslag til Sportsfiskerforeningens nye Love). Gentleman Sportfisker 1930: F l u e r.

(Over Gevind.)

Afsluttende Bemærkninger.

Med al Anerkendelse af Direktør O. Thieisens utvivlsomt store Kærlighed til Fiskesporten og varme Interesse for at hæve den op i et ideelt Plan maa vi have Lov at minde om Digterens Ord : "H vad Du evner, kast af i de nærmeste Krav" Og det nærmeste Krav til Sportsfiskeren er, at han er ,,)jrav" i samme Betydning som Jægeren. Kun det er for­nødent.

Nej , vist finder der ingen Sigtning Sted ved Indmeldelse i D. S., men at den med særlig Kær­lighed omfatter de "brave" Sportsfiskere, er dog vel naturligt, og at dette var vor Mening, turde være klart for den skønsomme Læser.

1930 SPORTS-FISKEREN 85

Vi kan ikke indrømme HerI' Th., at vi gør os skyldig i nogen Selvmodsigelse - endsige en aaben­lys - , naar vi slaar fast, at Amatørfiskeren k a n sælge sin Fangst, u d e n at miste sin Amatørvær­dighed. Denne Værdighed er jo tl:og ikke en Jom­frudom. Det, d,er er det afgørende - om eller ikke - , er, om Amatørens Salg har en erhvervs­mæssig Karakter. Dog Amatør eller ikke, det lader vi ligge. Leve den b r a ve Sportsfisker, Red.

Fra Aaer og Søer.

Nu er Tiden inde, hvis man ønsker at faa en fornøjelig Fisketur

- med Chancer for et godt Resultat - ved Skive­Karup Aa.

St. Bededag d. 18, Maj lagde Skomagermester. Vinde, Skive, for med den første blanke Opganger paa 7 Pd. , og Kristi Himmelfartsdag, d. 29. Maj, tegnede Carl Albech, SIdve, si~ for en 9 Pd.'s (Foto),

- Saa kom Pinsen. Der var nogie enkelte For­bindelser i Brandstormen 1. Pinsedag, hvorimod 2. Pinsedag gav et glimrende Resultat, der blev fanget adskillige blanke Opgangere fra 5 til 8 Pd.

Efter Forlydende tog HerI' Grosserer Olsen, Ha­gebr o alene 3 pæne, blanke Fisk til en samlet V ægt af ca. 20 Pd, og flere Skive Sportsfisker e fik denne Dag et tilfredsstil~end e Resultat, hvorfor det anbefa­les inter esserede udenbys Sportsfiskere at anvende,

,der es F erie - eller en Del deraf i Hagebro ved den skønne, tungt henskridende Karup Aa.

" 788".

F oreningsmeddeJeJser. II

~----------------------------------------~

Dansk Sportsfiskerforenings Generalforsamling. Søndag d. 15, Juni mødtes en lille Forsamling

af Dansk Sportsfiskerforenings Medlemmer med den samlede Bestyrelse til Generalforsamling paa P ark­hotellet i Odense. Skade at saa faa var mødt, det var en Fornøjelse for de tilstedeværende at høre Formanden Hen FabrikinspektørSigurd Hansens Beretning. Man fik et klart Indblik i det store Ar­bejde, Bestyrelsen med Formanden i Spidsen havde gjorl for Foreningen, og at dette Arbejde er i gode Hænder, J eg skal nu i sammentrængt Form r efe­rere Mødet.

F ormanden bød Forsamlingen velkommen, og til Dirigent valgtes Hen Ingeniør P . Munter, Odense, der konstaterede, at Generalforsamlingen var lovlig ind varslet.

Fm. aflagde Beretning over Virksomheden i det forløbne Aar:

I Aarets Løb var der afholdt 3 Bestyrelsesmøder! og 3 Forretningsudvalgsmøder. Bestyrelsens Arbej­de havde i Hovedsagen drejet sig om Ændringen af Fiskerilovene. Formanden gjorde i store Træk rede for dette Arbejde, tdet han iøvrigt henviste til de Bekendtgørelser, der havde været i Bladet.

Formanden udtrykte sin Glæde over det gode Samarbejde, der havde fundet Sted mellem vor For­ening, Lystfiskeriforeningen og Ferskvandsfiskerifor­eningen. Skønt sidstnævnte Forening nok paa flere Punkter kunde tænkes at have Interesser, der var i Modstrid med Sportsfiskernes, havde den vist en saadan Imødekommenhed, at Samarb'ej:det var for­løbet ganske glat, hvorfor man vilde forsøge at fort­sæ tte dette under den videre Behandling af Fiskeri­lovene samt Jagt- og Vandløbslovgivningen. Naar det var lykkedes at faa indført en Fredningstid for S alt­vandsgedder, skylidtes det sikkert det udmærkede Arbejde, vort Bestyrelsesmedlem HerI' Bork-Ander­sen, Møn, her havde udført. Af andre Opgaver, Be­styrelsen havde arbejdet med, nævntes følgende:

Ved et Møde i Skive d. 29, Juli var der givet vore Medlemmer i Skive Vejledning angaaende Frem­gangsmaaden ved Ændring af Regulativet for Skive Aa. hvor Garntrækningen i Aaens nedre Del truede med helt at ød elægge Sports fiskeriet i hele Aaen. ResultateL foreligger allerede, idet Ministeriet har stadfæstel et for Sportsfiskeriet meget gunstigere Re­gulativ,

Ved Varde Aa var det lykkedes at faa ophævet det gamle, for Sportsfiskerne meget ugunstige Regulativ, og faa vedtaget et nyt, der dog endnu ikke er stad­fæs teL af Ministeriet

86 SPORTS-FISKEREN 1930 •

For Storaaens Vedkommende arbejdes <I'er for Tiden paa at faa en for Opgangen bedre Ordning ved Mundingen.

Ved Skjern Aa tænkes ogsaa paa Oprettelse af et Regulativ, men Sagen er foreløbigt kun under Forberedelse, idet der eksisterer visse Hindringer, der først maa skaffes af Vejen.

Ved en nørrejysk Aa har Næstformanden arbej­det paa at skaffe bedre Opgangsforhold og at er­hverve Fiskeriet for Foreningens Medlemmer eller et Konsortium indenfor disse.

Ved Vejle Aa har man søgt ved en Lovændring at skaffe bedre Opgangsforhold, men Udsigterne er vist ikke gode for at opnaa noget ad d'enne Vej , og man har derfor paatænkt en anden Løsning, som det dog ikke paa nuværende Tidspunkt findes heldigt al meddele nærmere om.

Ved Varde- og Skjern Aa var der gjort store Anstrængeiser for at indfange gydefærdige Laks til Forsyning af disse VandløV med Yngel - - Pen­gemidlerne var indsamlet ved frivillige Bidrag. - -Af forskellige Grunde lykkedes Foretagendet ikke, men Forsøget vil blive gentaget til Efteraaret.

I Esbjerg var under Formandens Medvirken d. 22. Nov. 1929 startet en Lokalforening for Sydvest­jylland. Foreningen har nu ca. 100 Medlemmer, hvoraf dog kun ca. 25 % er Medlemmer af Landsforeningen .

I Maj afholdtes et Møde i Bramminge for at søge oprettet en Klækkeanstalt til Forsyning af de sydvest jyske Vandløb med Lakse- og 0rredyngel. Der nedsattes et Udvalg, for hvilket vor Forenings Formand blev Formand.

Ogsaa i Nørrejylland arbejdes paa Oprettelse af Klækkeanstalter. Vor Næstformand har forhand­let med andre nørrejyske Fiskeriforeninger om Spørgsmaalet.

Efter indtrængende Henstilling fra et af vore Medlemmer havde Forretningsudvalget forberedt et Sportsstævne i Skjern d. 16. Maj. Da der kun meldte sig en Deltager, maatte Stævnet naturligvis aflyses.

Der var i Aarets LøV aabnet Foreningens Med-lemmer Adgang til følgende nye Fiskepladser :

Skjern Aa ved Sdr. Felding, Vor god Aa ved Troldhede, Sdr. Omme Aa ved Sdr. Omme og Konge Aa fra J edsted Mølle til Havet. Fra forskellige Egne af Landet var besvaret tal­

rige Henvendelser. Formanden havde afsendt over 150 Skrivelser.

Som ventet havde Kontingentforhøjelsen haft nogen Nedgang i :Medlemstallet til Følge, men det økonomiske Resultat af den ganske nødvendige For­højelse var udmærket.

Formanden udtalte sin Tilfredshed med Medlems­bladet og takkede Redaktøren, Dr. Lauesgaard,

Aalborg for den udmærkede Maade, han redigerede Bladet paa. Forsamlingen sluttede sig hertil ved at rejse sig.

Efter alt at dømme vilde Bestyrelsens ArVejde ogsaa i det kommende Aar i Hovedsagen komme til at dreje sig om Lovændringerne. Formanden kunde ønske at ofre noget mere Tid paa rent praktiske Opgaver, men Lovarbejdet maa jo passes, mens Tid er.

Formanden mente, at vi snart har tilstrækkeligt af let tilgængeligt Fiskevand, hvorfor der nu i højere Grad maa lægges Vægt paa Forbedring af disse dels ved Udsætning af Yngel ' og dels ved Oprettelse af n y Regulativer og Forbedringer af bestaaende. Be-11yttede Lejligheden til at erindre om, at naar der er Regulativ for et Vand, kan der faas Statsstøtte til Udsætning af Yngel.

Naturligvis maatte det stadig være en af Fore­ningens Opgaver at raade og vejlede Lokalforenin­gerne, og Formanden kunde ønske, at disse i noget højere Grad end hidtil vilde raadspørge Landsfore­ningen.

Til Slut takkede Formanden Næstformanden og Bestyrelsen for den Hjælp, de havde ydet ham i det forløbne Aar.

Dirigenten takkede Formanden for Beretningen og med Tilslutning af Forsamlingen takkede han derefter Bestyrelsen og Formanden for det store og uegennyttige Arbejde, han efter Beretningen forstod , at der var udført.

Rysgaard bringer Formanden en hjærtelig Tak for godt Samarbejde og foreslaar, at Forsamlingen takker Formanden for det uhyre store og udmær­l{ede Arbejde, han har ydet i Idet forløbne Aar. - -Livlig Tilslutning fra Forsamlingen.

Kassereren oplæste det af Forretningsudvalg og Revisorer godkendte RegnskalJ - aftrykt i "Sports­fiskeren"s Nr. 5-1930. Regnskabet godkendtes.

Formanden bemærker, at Trykningen af Bladet vil blive billigere, da der er oprettet en ny og bil­ligere Kontrakt med Herr Bogtrykker Sørensen.

Efter AnVefaling af Bestyrelsen vedtoges den foreslaaede Ændring af Lovenes !3 4 ang. Kontingent­lettelse for Ægtefæller.

l<ra Skjern Fiskeriforening forelaa et Andragende 'om Tilskud til Udsætning af Lakseyngel. Bestyrelsen anbefalede, dels fordi Foreningen har lejet et Fiske­vand ved Aaen, dels fordi et meget stort Antal af vore Medlemmer fisker i Aaen. Det vedtoges at yde et Tilskud efter Bestyrelsens Skønpaa indtil 200 Kr ..

Det vedtoges at afholde næste Aars Generalfor­samling i København. - Stor Begejstring navnlig hos de tilstedeværende Damer.

1930 SPORTS-FISKEREN 87

E ven t u e l t. Der drøftedes forskellige Spørgs­maal: Yngeludsætning og Mærkning af Yngel.

Rysgaard foreslaar, at man sender Foreningens to Æresmedlemmer en Hilsen. Tilslutning.

Formanden refererer et under Mødet modtaget Brev fra Herr Fiskeriinspektør Løfting, som paa Grund af Sygdom ikke havde kunnet imødegaa de Angreb, han havde været Genstand for fra Skive Lystfiskeriforening. Formanden bemærkede i den An­ledning, at Skive Lystfiskeriforening sikkert havde misforslaaet Fiskeriinspekløren, idet dennes Forslag ogsaa vilde have været gunstigt for Sportsfiskerne.

Dr. Lauesgaard foreslaar, at Forsamlingen sender Herr Løfting en Hilsen. - Enstemmig Tilslutning.

Generalforsamlingen h ævet. - Dirigenten takkes. Efter Generalforsamling og paafølgende lille

Middag længtes man ud at nyde Solen og Sommeren . 1 Biler gik det ad yndige Vej e til det skønne Langesø,

hvor vi vandrede langs Søen under Træernes Skygge, desværre kunde jeg, da jeg kom hjem, tælle 37 Myggestik paa Benene. J eg har aldrig haft saa mange Bid paa saa kort Tid.

Ovenpaa Turen i det Frie besluttede vi at slukke Tørsten paa "Grand", det lykkedes kun delvis, da vi samtidig holdt den vedlige ved Dans og salle Mandler - - - men det var en herlig Aften og vore Odenseværter var enestaaende elskværdige.

Redaktionssekretæren.

Bestyrelsesmøde. Umiddelbart før Generalforsamlingen afholdt

Dansk Sportsfiskerforening Bestyrelsesmøde i Oden­se d . 15. d. M.

Hele Bestyrelsen var mødt.

1. Paa Grundlag af indkomne Tilbud paa Tryk­ning af Medlemsbladet oprettedes med Bog­trykker Sørensen, Holstebro, en ny Konlrakt om Trykning af Bladet til noget lavere Pris end hidtil.

2. Bestyrelsen enedes om overfor Gener alfor­samlingen at anbefale den foreslaaede Æn­dring til Lovens § 4.

3. Man enedes om at anbefale et Tilskud paa 100 Kr. til Skjern Fiskeriforening til Udsæt­ning af Lakseyngel.

4. Man enedes om at anbefale København som Stedet for Afholdelse af næste Aars Generalfor­samling.

Efter Generalforsamlingen afholdtes igen BesLy­relsesmøde.

1. Bestyrelsen konstiLuerede sig som hidtiL

2. Man enedes om ogsaa i det kommende Aar at tilkalde Herr Skomagermester Bache, Sk.~ern som tilforordnet ved Bestyrelsesmøder ud en

Stemmeret, men med Diæter m. m. som Be-styrelsen. S. H .

Tilgængeligt Fiskevand.

Storaaen, Holstebro: Ca. 35 km. Fiskevand, (Laks, Havørred og Stalling.) Dagkort 2,00, Ugekort 5,00 og Aarskort 15,00. Dagkort faas hos Martin Schmidt, Kiosken og Frøjk Fiskepark, Uge- og Aarskort kun hos Martin Schmidt, Nørregade. l l

Skjern Aa: Landsforeningens Medlemmer har gratis Ret til Fiskeri paa Foreningens Terræn fra Lundenæs Laksegaard til Borris Sogneskel paa begge Sider af Aaen.

l Borris: Dagkort 2,50 Kr., Aarskort 25,00 Kr. Ret til Fiskeri paa begge Sider fra Albæk til Sclr. F elding Sogneskel saa nær som paU! Lejrens Grund.

Varde Aa: \ Laks og Ø;r;red. Ca. 15 km. Kort 2,50 Kr. pr. Dag. Aarskort 22,50 Kr. Fiskeri forbudt i Tiden fra 15. Maj til 1. August.

Varde Aa: Ca. 4 km. Hele Aaret. For Gæster paa Centralhotellet. (Hotelejer SøFen Christensen). - Kort faas paa Centralhotellet.

Karlsgaardesøen: Hele Aaret. Kort a 2 Kr. pr. Dag faas i Elektricitetsværket ved Søen.

F i i l S ø: Dagkort a 1 Kr. faas hos Andl'eas Thomsen, Fiilsø ø, Knud Nielsen, Kirkeby, Henne og i Kirkeb:y Kro.

Baad staar til Afbenyttelse for 25 Øre i Timen, højst Kr. 1,50 pr. Dag.

T( a r u p A a (Skive Lystfiskerforening for Skive og Omegn) ca. 15 km. dels nord og delS syd ft9p

Hagebro. Dagkort 2 Kr. , 14 Dages Kort 5 og Aarskort 15 Kr. Kortene faas i Hagebro Kro. Nærmere Oplys­ninger hos Formanden Postassistent O. B. Hansen, Skive.

r( Cl 1 d i n!! A a. - Kort købes hos Opsynsmænde­ne Klaus Dahl, "Ora" , ny Vejlevej, Søegaard, Kejt­bjerg Alle 2, Jahriis, Gdr., Ejstrup. Afholdshjemmet ved Ejstrup St. og paa Hvilested Kro. Dagkort 2 Kr., MaaJledskort 15 Kr. , 3 Maaneders Kort 20 Kr. og Aarskort 30 Kr.

Stallerupgaard Sø. - Geddefiskeri. Kort kan kun løse~ paa Højspændingsværkets Kontor, Rendebanen, Kolding. Dagkort 2 Kr., Ugekort 6, Maanedskort 10, Aarskorl 30 Kr. , og for særlig at stølte Sportsfiskersa­gen har Værket (Dir. Buemann) tilbudt at udstede KorL til "Dansk Sportsfiskerforening"s Medlemmer for halv Pris, naar Medlemskort fremvises .

... ~ ... ......

88 SPORTS-FISKEREN 1930

Største Udvalg!

Lystfiskere køber de rigtige Fiskeredskaber for

Laks, Ørred og Gedde hos

P. I. Stjernholm, Adelgade - Skive. Tele!. 256 .................................................... Billigste Priser!

11111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111 •••••••••••• •••••••••••••••••••••••••••••••••••••••• 11 ••••••••••••••••••••••••••

Jagt= og Fiskeri magasinet. Studiestræde 48. KØBENHAVN. Hj. af V. Boulevard.

Flere Nyheder i Stænger. - Nye Anti-Bach-Lash Hjul. - Nye Woblere. - Nye Snapdyp. - Nye Blink.

Krogsgaards danske Ørredfluer, fabrikeret i England.

................................................................................ 11111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111

Holstebro Turistforening Lystfiskere anvises Fiskepladser for Laks, Ørred og

Stalling samt Gedder. Dagskort a 2,00. - Ugekort a 5,00. - Aarskort a 15,00. Dagskort løses i Kiosken, Frøjk Fiskepark og hos Martin Schmidt. Maaneds- og Aarskort kun hos Martin Schmidt.

Sportsfiskere, der besøger Skjern Aa, anbefales Højskolehotellet, Skjern. Ved mindst 3 Dages Ophold 6,00 Kr. pr. Dag for fuld Pension . - I. KJ. Værelser. - God Garageplads.

Telefon 39. Æ rbødigst S. R A V N.

Missionshotellet, Holstebro. 30 Gæsteværelser. - - 11 Bilgarager.

Hotelkarl ved Togene. Varmt og koldt Vand paa Værelserne.

- Ingen Drikkepenge I -Telefon 125. Telefon 125.

Hotel

"TROLDHOJ" •••••••••••••• ............. , • • • • • • • • • III

• • • • • • • • •

Tele!. 1 - Troldhede - Tele!. 1

Fiskekort til Vorgod og Skjern Aa, Afstand til Aaen 314 km, ingen Steder over 3 km til først­nævnte. - Værelser il 2,50 og 1,50. - Middag

a 1,50 fra KI. 12 til 13. - Bil til Udleje.

Chr. Ch ristensen.

• • • • • • •

\ •••••••••••• a •••••••••••••• ~ •••••••••••

Hotel Schaumburg, Holstebro. Tel!. 42 .. 172. - - - Statstelefon 16.

Byens bedste Hotel. Værelser fra 3 Kr. - t. KJ. Køkken. - Bilgarage.

Vesty Hald. (Ny Ejer.)

•••••••••••••••••••••••••••••••••••••••• Stort, nyt Lager

Stænger, Liner, Fluer, Spinnere - for ethvert Brug. -

Telef. 68 Hans Foghs . Eftf., Skjern. Telef. 68. vi E. Olesen .

••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••

A D n f l, S k haves altid levende i alle Størrelser til saavel Laks, Ørreder som Gedder, Forsendes overalt

til 15 Øre pr. Stk. + Porto. Vagn Aage Madsen, Skolegade 6, Holstebro .

Grønlunds Hotel modtager Lystfiskere Behag pr. Døgn..

Pension fra 6-8 Kr. efter

P. M. Pedersen, Tlf. 19. SKJERN. Tlf. 19.

-- Lystfiskere, .. der dyrker Lakse-, Ørred- og Stallingfiskeri og vil forsøge Storaaen, kan faa alle Oplysninger om Fiskedet og Fiske­pladser hos mig.

Vi fører alt i Lystfiskeriartikler.

MARTIN SCHMIDT & SØN, Cigarfabrik, Nørregade IO,

Tlf. 137. = H O LSTEB RO. """ Tlf. 137.

Indholdsfortegnelse: Prop elfluen. - Stillehavs Laks til Norge. - En Iagtta­gelse. - Kolding Aas 0 rredfiskerforening. - Sports­fiskeres Salg af Fangst. - Fortid og Nutid. -Afsluttende Bemærkninger. - Fra Aaer og Søer. - F oreningsmeddelelser. - Tilgængeligt Fiskevand.

Artikler til Bladet bedes indsendt inden den 10. i hver Maaned til Redaktionsudvalgets Formand Dr. Sv. Lauesgaard, Aalborg.

Formand: Fabrikinspektør S . Hansen, Varde.

NlZsiformand: Kontorchef Ryesgaard, Aalborg.

Kasserer: Postmester Christensen, Varde. Kontingent og Indmeldelse sker til Postmester Christensen, Varde.

Postkonto 11140. Kontingent er 8 Kr. aarlig . (Ægtefæller 11 Kr.)

Forenin~ens Medlemsorgan .Sportsfiskeren« udkommer den 1. hver Maaned.

Annoncer indsendes til Bogtrykker Sørensen, Holstebro.

Trykt i S. Sørensens Bogtrykkeri, Holstebro