spredningsberegninger for tengslemark renseanlæg · 2016-04-25 · ved spredningsberegningerne for...

Odsherred Forsyning

Rapport

Juli 2011

Spredningsberegninger for

Tengslemark Renseanlæg

Spredningsberegninger for Tengslemark Renseanlæg

Agern Allé 5

2970 Hørsholm

Tlf: 4516 9200

Fax: 4516 9292

[email protected]

www.dhigroup.com

Klient

Odsherred Forsyning

Klientens repræsentant

Sascha Boserup

Projekt

Tengslemark Renseanlæg

Projekt nr.

11810254

Forfattere

Charlotta Borell Lövstedt

Olof Liungman

Peter Rand

Karsten Mangor

Kim Rørbæk

Henrik René Jensen

Dato 11-7-2011

Godkendt af

H. Jacob Vested

1 Endelig rapport HRJ KM HJV 11/07/11

0 Foreløbig rapport HRJ JED HJV 17/06/11

Revision Beskrivelse Udført Kontrolleret Godkendt Dato

Nøgleord

Renseanlæg, spredningsberegninger, miljøpåvirkninger, sandtransport

Klassifikation

Åben

Intern

Tilhører klienten

Distribution Antal kopier

Odsherred Forsyning Grontmij DHI: CBL, OLI, HRJ, PRD, KM, KIR

pdf pdf pdf

11810254.hrj.jed.be.06.2011 i DHI

INDHOLDSFORTEGNELSE

1 INDLEDNING ............................................................................................................. 1-1

2 BAGGRUND .............................................................................................................. 2-1

3 UDLEDNING FRA TENGSLEMARK RENSEANLÆG ................................................ 3-1 3.1 Udledningspunkt for spildevandet .............................................................................. 3-1 3.2 Spildvandsmængder og -koncentrationer ................................................................... 3-2 3.3 Udledningsscenarier .................................................................................................. 3-3

4 MODELOPSÆTNING ................................................................................................ 4-1 4.1 Hydrodynamisk model ................................................................................................ 4-1 4.2 Spredningsberegninger af spildevandsfanen .............................................................. 4-1 4.3 Simuleringsperiode .................................................................................................... 4-3

5 MODELRESULTATER ............................................................................................... 5-1 5.1 Strømforhold .............................................................................................................. 5-1 5.2 Spredning af spildevandskomponenter ...................................................................... 5-4 5.3 Vurdering af effekter på habitater ved Ebbeløkke Rev ............................................... 5-6 5.4 Vurdering af effekter på badevandsforhold ............................................................... 5-10

6 KVALITATIV VURDERING AF SANDVANDRINGSFORHOLD .................................. 6-1 6.1 Baggrund ................................................................................................................... 6-1 6.2 Dybdemålinger ........................................................................................................... 6-1 6.3 De geologiske og topografiske forhold i området ........................................................ 6-4 6.4 Indsamling og analyse af bundprøver ......................................................................... 6-7 6.5 Bølgeforholdene i området ......................................................................................... 6-9 6.6 Kvalitativ diskussion af tilsandingsforholdene ........................................................... 6-11

7 KONKLUSION ........................................................................................................... 7-1

8 REFERENCER .......................................................................................................... 8-1

BILAG A Pejleplan B Sigteanalyser

11810254.hrj.jed.be.06.2011 1-1 DHI

1 INDLEDNING

Nærværende rapport omhandler påvirkningen af badevandsforhold langs kysten øst for

Sonnerup Skov samt af de marine habitater ved Ebbeløkke Rev som følge af en påtænkt

udledning fra Tengslemark Renseanlæg.

Beregninger af spredningsforholdene for forureningskomponenter i spildevandet samt

vurderinger af konsekvenserne på det marine miljø er gennemført i henhold til DHI´s

tilbud ”Spredningsberegninger fra Tengslemark renseanlæg: Februar 2011.”

I nærværende rapport præsenteres resultaterne af modelberegninger af spredningsfor-

holdene for de væsentligste spildevandskomponenter og vurderinger af omfanget af de

negative påvirkninger af udledningen på badevandsforholdene langs kysten indenfor ud-

ledningspunktet samt på de marine habitater ved det beskyttede rev vest for udlednings-

punktet.

Forud for spredningsberegningerne er der udarbejdet en kvalitativ vurdering af sand-

vandringsforholdene ved udledningspunktet. Disse er beskrevet sidst i rapporten.

11810254.hrj.jed.be.06.2011 2-1 DHI

2 BAGGRUND

Odsherred Forsyning påtænker at etablere et renseanlæg ved Tengslemark med en ca.

3,4 km lang udløbsledning fra renseanlægget til udløb i Kattegat, øst for Sonnerup skov.

Tengslemark Renseanlæg påtænkes etableret på matrikel 3cø -4bz syd for Tengsle-

markvej, jævnfør Figur 2-1.

Figur 2-1 Forventet trace for udløbsledningen fra Tengslemark Renseanlæg.

Formålet med de gennemførte spredningsberegninger er:

At dokumentere at stoffer udledt fra renseanlægget ingen målbar negativ påvirkning

får på habitaterne ved Ebbeløkke Rev – et Natura 2000 område beliggende ca. 4 km

vest for udledningslinjen samt

at udpege den nødvendige afstand af udledningen fra kystlinjen som sikrer overhol-

delse af EU kravet for god badevandskvalitet langs kysten.

11810254.hrj.jed.be.06.2011 3-1 DHI

3 UDLEDNING FRA TENGSLEMARK RENSEANLÆG

3.1 Udledningspunkt for spildevandet

Det nye renseanlæg forventes at udlede renset spildevand inden for et område ud fra ky-

sten, som vist i Figur 3-1.

Figur 3-1 Planlagt position for udledning af spildevand fra Tengslemark Renseanlæg.

For at afdække de mulige resulterende spredningsforhold i modelundersøgelsen er be-

regningerne gennemført med udledning i en række punkter fra 5 m dybdekurven samt

med stigende afstand fra kysten, således at den optimale placering med rimelighed kan

bestemmes inden for det undersøgte areal.

At spredningsforholdene ikke er undersøgt for dybder mindre end 5 m (i en afstand fra

kysten på 210 m) skyldes ønsket om at sikre udledningsarrangementet mod tilsanding

som følge af sandvandring, jvf. den kvalitative vurdering af sandvandringsforhold be-

skrevet i Afsnit 6.

Spildevandet planlægges udledt ved bunden, men som følge af at den anvendte model

ikke kan anvendes til beregning af den vertikale opblanding tæt ved udledningspunktet,

er der i de indledende beregninger gennemført modelkørsler med udledning ved bund

samt i overfladen for at påvise den mest kritiske situation med hensyn til badevandsfor-

hold samt påvirkning af habitaterne ved Ebbeløkke Rev. Denne konservative tilgang er

anvendt for at redegøre for de maksimale effekter (worst case) af udledningen.

I de efterfølgende beregninger med henblik på at optimere længden af udløbsledningen

er der konsekvent anvendt den udledningsdybde som giver de største påvirkninger af

det marine miljø.

11810254.hrj.jed.be.06.2011 3-2 DHI

3.2 Spildvandsmængder og -koncentrationer

Spildevandsmængder samt koncentrationer af de væsentligste komponenter er sammen-

fattet i Tabel 3-1. Værdierne er baseret på oplysninger fra Grontmij.

Tabel 3-1 Spildevandsmængder og - maksimale udløbskoncentrationer efter rensning for det planlagte renseanlæg ved Tengslemark.

Flow

m3/døgn

Suspenderet

stof (SS)

mg/l

Total

kvælstof

(TN) mg/l

Total

Fosfor (TP)

mg/l

E. coli

celler/100 ml

middel Maksimum

Sommer,

maksimum 8850 17800 30 8 1,5 9,2 x 104

Sommer,

middel 8100 15900 30 8 1,5 9,2 x 104

Påske 6600 12250 30 8 1,5 9,2 x 104

Vinter 5900 10450

30 8 1,5 9,2 x 104

Årsmiddel 6600

- 30 8 1,5

9,2 x 104

Ved modelberegningerne er der benyttet en tidsmæssig variation i spildevandsmængder

indenfor designperioden (maj til september) svarende til den i Figur 3-2 viste variation.

Værdierne er baseret på opgørelse fra Grontmij.

Figur 3-2 Variationer i spildevandsmængde indenfor designperioden (maj til september).

11810254.hrj.jed.be.06.2011 3-3 DHI

3.3 Udledningsscenarier

Ved de indledende beregninger med henblik på at optimere længden af udløbsledningen

fra Tengslemark renseanlæg er der anvendt et udledningsscenario med fordeling af

flowhændelser i badevandssæsonen som vist i Figur 3-2 (scenarie 1).

Efter fastsættelse af en udløbslængde, som med stor sandsynlighed kunne tilfredsstille

de opstillede vandkvalitetsmål, er der for den valgte udløbslængde gennemført en ana-

lyse af følsomheden af beregningsgrundlaget ved at variere det i Figur 3-2 viste flowfor-

løb ved forskydning med henholdsvis +1, +2 samt -1 og -2 uger igennem badevandsæ-

sonen (scenarier 2, 3, 4 og 5).

Tabel 3-2 Oversigt over simulerede scenarier vedr. følsomhed af flowforløb.

Scenarie Tidsforskydning ift. scenarie 1

1 0

2 +1 uge

3 +2 uger

4 -1 uge

5 -2 uger

Beregningerne viste, at betydningen af disse tidsmæssige variationer i udløbsforløbet

gennem badevandssæsonen ikke havde markante betydninger for de generelle vandkva-

litetsforhold langs kysten samt ved Ebbeløkke Rev.

11810254.hrj.jed.be.06.2011 4-1 DHI

4 MODELOPSÆTNING

Spredningsberegningerne er foretaget med en computermodel for hydrodynamik med

tilhørende transportmoduler. Modellen er opsat med udgangspunkt i DHI’s tredimensi-

onelle operationelle regionale hydrodynamiske model, som bl.a. dækker området ved

Sjællands Odde (Ref. /1/).

4.1 Hydrodynamisk model

Den hydrodynamiske model dækker området vist i Figur 4-1, dvs. hele nordkysten fra

Sjællands Odde til Nørrevang og ca. 10 km ud i Kattegat.

Den anvendte model er en tredimensionel model (MIKE 3 FM), der horisontalt opløser

modelområdet i trekantede beregningsceller af variabel størrelse. Den højeste opløsning

på ca. 30 m findes ved det foreslåede udledningspunkt (se Figur 4-1), mens en gradvis

lavere opløsning er benyttet væk fra kysten og området ved Tengslemark. Vertikalt er

vandsøjlen i modellen opdelt i 19 lag. Tykkelsen af de øverste tre lag varierer med

vandstanden, men svarer til 0,5 m ved middelvandstand. Mellem dybderne 1,5 m og 15

m er lagtykkelsen 1 m, og derunder er der to tykkere lag med lagtykkelse på hhv. 2 og 4

m. Det dybeste punkt i modellen svarer til 21 m.

Figur 4-1 Model bathymetri (bundtopografi) med anvendt beregningsnet.

4.2 Spredningsberegninger af spildevandsfanen

Beregninger af spildevandsfanen fra havudledningen er modelleret ved at indlægge et

antal kilder i det inderst modelnet med den højeste opløsning, idet den endelige place-

ring bl.a. vil afhænge af resultatet af spredningsberegningerne.

Udledningspunkternes placering i modelområdet er vist i Figur 4-2. Det bemærkes, at

de undersøgte udledningspunkter ligger tæt på hinanden, jf. den indledende analyse med

udledninger startende fra 5 m dybden.

11810254.hrj.jed.be.06.2011 4-2 DHI

Figur 4-2 Udledningspunkter.

Til de indledende beregninger blev der anvendt udledninger i en afstand af 250 m fra

kysten. Som følge af resultaterne fra disse beregninger, der indikerede at påvirkningerne

af badevandskvaliteten langs kysten samt vandkvaliteten ved Ebbeløkke Rev kun var

marginalt påvirket af udledning i denne afstand fra kysten, er der i de efterfølgende be-

regninger anvendt et udledningspunkt i en afstand fra kysten på 210 m, svarende til 5 m

dybdegrænsen.

Det skal bemærkes, at samtlige spredningsberegninger er foretaget med en udledning til

overfladelaget, foruden udledning til bundlaget, hvor den faktiske udledning finder sted,

idet detaljerne inden for initialfortyndingen ikke er medtaget i beregningerne. Spred-

ningsberegningen med den højeste resulterende koncentration i overfladelaget er benyt-

tet i den videre analyse.

Denne konservative fremgangsmåde er anvendt for både at tage hensyn til en situation,

hvor bundvand med spildevand føres direkte mod kysten, når strømforholdene begun-

stiger dette, samtidig med at der tages hensyn til en situation, hvor spildevandet stiger

direkte til overfladen som resultat af vægtfyldeforskellen mellem det ferske spildevand

og det tungere havvand, som derefter ledes mod kysten (se afsnit 5.1).

Spredningsberegningerne er foretaget for næringsstofferne nitrogen (som total N) og

fosfor (som total P), for suspenderet stof samt for bakterier (E. coli).

Spredningsberegningerne for total N og total P er baseret på en konservativ antagelse

(ingen henfald/nedsynkning).

Ved spredningsberegningerne for E. coli er der taget højde for nedbrydning af bakteri-

erne i det marine miljø. Henfaldshastigheden for bakterier i det marine miljø er sat til

0,5 pr. dag, hvilket er konservativt, idet det kan nævnes, at feltstudier i havvand viser, at

henfaldskonstanter kan være 5-10 gange større (Ref. /2/).

11810254.hrj.jed.be.06.2011 4-3 DHI

4.3 Simuleringsperiode

Modellen er opsat, så spredningen af spildevandskomponenter simuleres i perioden fra

1. maj til 1. september 2008 svarende til 4 sammenhængende måneder i en badesæson.

Modellen drives af de faktiske meteorologiske forhold i sommeren 2008.

Designperioden (maj til september) er valgt som en periode med maksimal belastning af

renseanlæg, dækkende en fuld badevandssæson samt størst biologisk aktivitet i habita-

terne ved Ebbeløkke Rev.

Året 2008 blev udvalgt fra perioden 2007 til 2010 for at inkludere længerevarende peri-

oder med vind fra øst, der forventes at ville transportere spildevandet langs kysten mod

Ebbeløkke Rev. Sommeren 2008 inkluderer endvidere længere perioder med svag vind

fra nord, hvilket anses som kritisk for badevandsforholdene langs kysten indenfor ud-

ledningspunktet.

Variationen i vindhastighed og -retning i designperioden er vist i Figur 4-3, hvor både

vindstyrken og vindretningen er vist som tidsserier.

Figur 4-3 Tidsserie af vindstyrke og -retning for simuleringsperioden.

Som det fremgår af Figur 4-4 er simuleringsperioden domineret af vestlige vinde, men

perioden inkluderer også perioder med vind fra øst (med transport af spildevand mod

Ebbeløkke Rev) og vind fra nord (med transport af spildevand mod kysten).

11810254.hrj.jed.be.06.2011 4-4 DHI

Figur 4-4 Vindrose for simuleringsperioden (2008-05-01 to 2008-09-01).

11810254.hrj.jed.be.06.2011 5-1 DHI

5 MODELRESULTATER

5.1 Strømforhold

De hydrodynamiske beregninger udgør grundlaget for spredningsberegningerne. Strøm-

forholdene i udledningsområdet er resultatet af en kombination af flere drivende fakto-

rer: Tidevand, vind samt densitetsvariationer. Alle disse faktorer er inkluderet i model-

len. Af geometriske årsager er strømningen nær udløbet relativt tæt på kysten domineret

af kystparallelle strømme. På grund af den begrænsede vanddybde i området er densi-

tetsvariationen over vandsøjlen lille, hvorved densitetsdrevne strømme er svage. Det er

således vinden, som skubber overfladevandet i vindens retning, der er den vigtigste fak-

tor. Vinden bidrager også til vertikal opblanding af vandet og dermed også af udled-

ningsfanen.

I Figur 5-1 til Figur 5-3 er vist eksempler (fastfrysning til en aktuel tid) på de hydrody-

namiske forhold i vandoverfladen.

Figur 5-1 Eksempel på situation med vestgående overfladestrøm.

11810254.hrj.jed.be.06.2011 5-2 DHI

Figur 5-2 Eksempel på situation med østgående overfladestrøm.

Figur 5-3 Eksempel på situation med sydgående overfladestrøm.

Den hydrodynamiske model udgør en såkaldt tredimensionel model, hvor også vertikale

vandstrømninger medtages – under hensyntagen til forskelle i vandets vægtfylde pga.

temperatur - og saltholdighedsforskelle foruden de øvrige hydrodynamiske forhold.

Eksempler på vertikale vandstrømninger, hvor overfladevand henholdsvis bundvand

strømmer ind mod kysten, er vist i Figur 5-4 og Figur 5-5.

11810254.hrj.jed.be.06.2011 5-3 DHI

Figur 5-4 Vertikalsnit med eksempel på strømforhold med overfladevand ind mod kysten (downwel-ling).

Figur 5-5 Vertikalsnit med eksempel på strømforhold med bundvand ind mod kysten (upwelling).

11810254.hrj.jed.be.06.2011 5-4 DHI

5.2 Spredning af spildevandskomponenter

Som tidligere beskrevet er der til belysning af spredningsforholdene for de udvalgte

komponenter i spildevandet ved alternative udledningspunkter foretaget beregninger af

den rummelige og tidsmæssige variation af koncentration i det marine miljø af stofferne

(se afsnit 3.3).

For at kunne præsentere resultaterne, samt lette sammenligningen mellem de forskellige

udløbsscenarier, er der fortaget en statistisk behandling af resultaterne for hvert punkt i

modellen.

For koncentrationen af kvælstof (TN), koncentrationen af fosfor (TP) samt for koncen-

trationen af suspenderet materiale (SS) er der foretaget en beregning af middelkoncen-

trationerne i designperioden. De beregnede middelkoncentrationer skal betragtes som

middeloverkoncentrationer, idet vandet i modelområdet i forvejen indeholder disse stof-

fer som følge af eksisterende tilførsler fra land, luft og omkringliggende vandmasser.

Som eksempel på resultatet af beregningerne (for scenarie 1 udledning ved bunden i en

afstand fra kysten på 210 m) er der i Figur 5-6 vist et 2D-plot af middeloverkoncentrati-

on af TN i overfladelaget for den del af modelområdet der er tættest ved kilden.

Figur 5-6 Middeloverkoncentration af total kvælstof (TN) i overfladelaget ved udløbsscenarie 1 for ud-ledning ved bunden 210 m fra kysten. Den viste firkant indikerer positionen af Ebbeløkke Rev.

Som det fremgår af Figur 5-6 vil middelkoncentrationen af total kvælstof blive forøget

med 5 til 10 µg TN/l som følge af den planlagte spildevandsudledning i et område ca.

300 × 2000 m langs kysten.

En mere detaljeret analyse af tidsserierne for koncentrationen ved de to østlige hjørner

af Ebbeløkke Rev området viser, at den højeste middelkoncentration findes ved overfla-

den ved det sydøstlige hjørne (se Tabel 5-1, overkoncentrationen af suspenderet materi-

ale). Dette er ikke overraskende, da dette punkt ligger tættest på udledningspunkterne.

Bemærk, at dette gælder, uanset om udledningen sker ved overfladen eller bunden og

210 m eller 250 m fra kysten. Ved det nordøstlige hjørne er middelkoncentrationerne

højere ved bunden, men stadig lavere end både overflade- og bundkoncentrationer ved

11810254.hrj.jed.be.06.2011 5-5 DHI

det sydøstlige hjørne. Da de højeste middelkoncentrationer findes ved overfladen, er

kun overfladekoncentrationer benyttet i den fortsatte analyse.

Tabel 5-1 Modellerede middelkoncentrationer af suspenderet materiale (mg/l) ved de østlige hjørner af Ebbeløkke Rev for fire alternative udledningspunkter (scenarie 1).

210 m

overflade

210 m

bund

250 m

overflade

250 m

bund

SØ-hjørne,

overflade 0,0023 0,0018 0,0023 0,0018

SØ-hjørne,

bund 0,0016 0,0016 0,0016 0,0015

NØ-hjørne,

overflade 0,0008 0,0007 0,0008 0,0007

NØ-hjørne,

bund 0,0009 0,0013 0,0009 0,0013

Det bemærkes, at for koncentrationen af E. coli bakterier vil der højst sandsynlig være

tale om absolutte værdier, idet de eksisterende lokale kilder til E. coli (Odden Havneby

renseanlæg samt Lumsås Rodzoneanlæg) vil blive tilsluttet det nye renseanlæg ved

Tengslemark, og de diffuse kilder anses for ubetydelige. For resultaterne af koncentrati-

onerne af bakterier er der foretaget en beregning af, hvor stor en del af tiden en given

grænseværdi vil blive overskredet (overskridelsessandsynlighed eller exceedance). Som

grænseværdi er anvendt 500 celler/100 ml, idet EU badevandskriteriets overholdelse

forudsætter, at en vandprøve udtaget i overfladen på en dybde af 1 m maksimalt må ha-

ve et indhold af E. coli bakterier, der overskider denne grænseværdi i 5 % af tiden in-

denfor badevandssæsonen (Ref. /2/).

Som eksempel på resultatet af beregningerne for scenarie 1 overfladeudledning i en af-

stand fra kysten på 250 m er der i Figur 5-7 vist et 2D-plot af overskridelsessandsynlig-

hed af kriteriet på 500 celler/100 ml i overfladelaget for den del af modelområdet, der er

tættest ved kilden.

11810254.hrj.jed.be.06.2011 5-6 DHI

Figur 5-7 Overskridelsessandsynlighed (% af tiden) i overfladelaget af en koncentration på 500 E. coli bakterier/100ml ved udløbsscenarie 1 ved en overfladeudledning 250 m fra kysten.

Som det fremgår af Figur 5-7, vil kravkriteriet på max. 5 % af tiden være overskredet

for et område på ca. 0,2 km2

i en afstand af ca. 100 m fra kysten (markeret med rødt).

5.3 Vurdering af effekter på habitater ved Ebbeløkke Rev

Ebbeløkke Rev er et større område med formationer af rev ud for Odsherreds østkyst.

Revet er et EU-beskyttet fugle- og habitatområde (NATURA 2000 - område 243). Re-

vets habitater er domineret af tætte bestande af rødalger, som er følsomme overfor

mængden af tilgængelige næringsstoffer i vandet samt overfor lysforholdene.

Små forøgelser af næringsstofkoncentrationerne som følge af spildevandsudledninger

vil kunne resultere i forskydninger i artssammensætningen af rødalger, mens større for-

øgelser af koncentrationerne af tilgængelige næringsstoffer vil resultere i forskydninger

af balancen mellem rødalger og hurtigere voksende grønalger.

Karakteren af habitaterne på et rev vil være et produkt af de fysiske forhold på lokalite-

ten og de tidsmæssige variationer af en lang række naturlige og menneskeskabte omgi-

velsesfaktorer. Det er derfor ikke muligt at opstille absolutte krav til de enkelte omgi-

velsesfaktorer for at sikre en ønsket tilstand i en given beskyttet habitat.

For at opnå en rimelig sikkerhed for, at en forøgelse af f.eks. næringsstoftilførslen eller

en reduktion af lysforholdene ved bunden som følge af spildevandsudledninger ikke har

en målelig negativ påvirkning af tilstanden i den beskyttede habitat, kan der imidlertid

opstilles nogle teoretiske grænseværdier for f.eks. total kvælstof, total fosfor samt su-

spenderet stof, hvis fastsættelsen beror på en kombination af den eksisterende koncen-

tration af de pågældende stoffer, den naturlige tidsmæssige variation i koncentrationerne

samt af den naturlige variation i tilstanden indenfor den beskyttede habitat.

Vurderet på grundlag af resultaterne af tidligere års monitering af vandkvaliteten ved

Odden (Ref. /7/) er middelkoncentrationerne af TN, TP og SS i sommerhalvåret ca. 280

µg TN/l, ca. 35 µg TP/l samt ca. 3 mg SS/l. Den tidsmæssige variation udgør ca. 20 %

for TN og TP og mere end en faktor 10 for SS.

11810254.hrj.jed.be.06.2011 5-7 DHI

På grundlag heraf er det vurderet, at overskridelser af de eksisterende koncentrationer

(de beregnede overkoncentrationer) på mindre end 5 % af baggrundsværdien ikke vil

have målelig negativ effekt på tilstanden af habitaterne på Ebbeløkke Rev.

De konservativt nedrundet kritiske grænseværdier for total kvælstof, total fosfor samt

suspenderet stof bliver som følger:

Total kvælstof (TN): 10 µg N/l

Total fosfor (TP): 5 µg P/l

Suspenderet stof (SS): 0,1 mg SS/l

5.3.1 Total kvælstof (TN) Middeloverkoncentrationen af total kvælstof i overfladen i designperioden er vist ved

udledning 250 m fra kysten i Figur 5-8 og Figur 5-9 (udledning ved bund og ved over-

flade) samt ved udledning 210 m fra kysten i Figur 5-10 og Figur 5-11 (udledning ved

bund og ved overflade). I figurerne er overskridelsen beregnet på baggrund af en kom-

bination af alle 5 simulerede scenarier.

Figur 5-8 Middeloverkoncentration of total kvælstof i overfladelaget ved udledning ved bunden 250 m fra kysten baseret på en kombination af alle 5 scenarier. Den viste firkant indikerer positio-nen af Ebbeløkke Rev.

Som det fremgår af Figur 5-8, sker der ved udledning i bundlaget 250 m fra kysten en

meget begrænset berigelse af overfladelagets indhold af total kvælstof selv tæt ved ud-

ledningspunktet. Ved Ebbeløkke Rev er middeloverkoncentrationen mindre end

1 µg N/l, hvilket er betydeligt under den fastsatte effektgrænse for ændringer af tilstan-

den i de beskyttede habitater på Ebbeløkke Rev.

Ved udledning i overfladen i en afstand på 250 m fra kysten ses det af Figur 5-9, at

middeloverkoncentrationen af total kvælstof overstiger kravkriteriet i et mindre område

omkring udledningspunktet, men at middeloverkoncentrationen ved Ebbeløkke Rev sta-

dig er langt under kravkriteriet.

11810254.hrj.jed.be.06.2011 5-8 DHI

Figur 5-9 Middeloverkoncentration of total kvælstof i overfladelaget ved udledning ved overfladen 250 m fra kysten baseret på en kombination af alle 5 scenarier. Den viste firkant indikerer positi-onen af Ebbeløkke Rev.

Sammenlignes Figur 5-8 og Figur 5-9 ses det, at udledning i overfladen giver betydeligt

højere middelværdier i området omkring udledningspunktet.

Som det fremgår af Figur 5-10 sker der ved udledning i bundlaget 210 m fra kysten en

meget begrænset berigelse af overfladelagets indhold af total kvælstof selv tæt ved ud-

ledningspunktet.

Figur 5-10 Middeloverkoncentration of total kvælstof i overfladelaget ved udledning ved bunden 210 m fra kysten baseret på en kombination af alle 5 scenarier. Den viste firkant indikerer positio-nen af Ebbeløkke Rev.

Som ved udledning 250 m fra kysten (Figur 5-8) er middeloverkoncentrationen ved Eb-

beløkke Rev mindre end 1 µg N/l, hvilket er betydeligt under den fastsatte effektgrænse

for ændringer af tilstanden i de beskyttede habitater på Ebbeløkke Rev. Sammenlignes

middeloverkoncentrationerne for udledningerne 250 m og 210 m fra kysten, ses stort set

ingen forskel.

Ved udledning i overfladen i en afstand på 210 m fra kysten ses det af Figur 5-11, at

middeloverkoncentrationen af total kvælstof overstiger kravkriteriet i et mindre område

11810254.hrj.jed.be.06.2011 5-9 DHI

omkring udledningspunktet, men at middeloverkoncentrationen ved Ebbeløkke Rev sta-

dig er langt under kravkriteriet.

Figur 5-11 Middeloverkoncentration of total kvælstof i overfladelaget ved udledning ved overfladen 210 m fra kysten baseret på en kombination af alle 5 scenarier. Den viste firkant indikerer positi-onen af Ebbeløkke Rev.

Som ved udledning 250 m fra kysten giver udledning i overfladen 210 m fra kysten be-

tydeligt højere middelværdier i området omkring udledningspunktet.

5.3.2 Total fosfor (TP) Som følge af at udledning i overfladen 210 m fra kysten i alle udløbsscenarier viser sig

at være mest kritisk for overkoncentrationen af spildevandskomponenter i overfladela-

get, er resultaterne af beregningerne af middeloverkoncentrationerne af total fosfor kun

vist for denne udløbsposition.

Som det fremgår af Figur 5-12, sker der ved udledning i overfladelaget 210 m fra kysten

en meget begrænset berigelse af overfladelagets indhold af total fosfor selv tæt ved ud-

ledningspunktet.

Figur 5-12 Middeloverkoncentration of total fosfor i overfladelaget ved udledning ved overfladen 210 m fra kysten baseret på en kombination af alle 5 scenarier. Den viste firkant indikerer positio-nen af Ebbeløkke Rev.

11810254.hrj.jed.be.06.2011 5-10 DHI

Ved Ebbeløkke Rev er middeloverkoncentrationen af total fosfor mindre end 0,5 µg P/l,

hvilket er betydeligt under den fastsatte effektgrænse for ændringer af tilstanden i de be-

skyttede habitater på Ebbeløkke Rev.

5.3.3 Suspenderet materiale (SS) Som ved middeloverkoncentrationerne af total fosfor, er middeloverkoncentrationen af

suspenderet materiale i designperioden kun vist for udledning i overfladen 210 m fra

kysten.

Som det fremgår af Figur 5-13, sker der ved udledning i overfladelaget 210 m fra kysten

en meget begrænset berigelse af overfladelagets indhold af suspenderet materiale selv

tæt ved udledningspunktet.

Figur 5-13 Middeloverkoncentration af suspenderet materiale (SS) i overfladelaget ved udledning ved overfladen 210 m fra kysten baseret på en kombination af alle 5 scenarier. Den viste firkant indikerer positionen af Ebbeløkke Rev.

Ved Ebbeløkke Rev er middeloverkoncentrationen af suspenderet materiale mindre end

10 µg SS/l (< 0,01 mg/l), hvilket er betydeligt under den fastsatte effektgrænse for æn-

dringer af tilstanden i de beskyttede habitater på Ebbeløkke Rev.

5.3.4 Sammenfatning vedrørende påvirkning af Ebbeløkke Rev Som beskrevet ovenfor viser beregningerne af overkoncentrationerne af kvælstof, fosfor

og suspenderet materiale fra spildevandsudledningen fra Tengslemark Rensningsanlæg,

at der selv ved antagelsen om konservative stoffer (ingen omsætning eller sedimentati-

on) ikke vil forekomme overkoncentrationer af næringsstoffer (kvælstof og fosfor) eller

skyggende stoffer (suspenderet materiale) ved Ebbeløkke Rev, der kan forventes at for-

årsage målelige negative ændringer i tilstanden af revets beskyttede habitater.

Dette gælder for udløbslængder større end de undersøgte 210 og 250 meter fra kysten

idet opblandingsforholdene alt andet lige vil forbedres ved øget afstand fra kysten og

større vanddybder.

5.4 Vurdering af effekter på badevandsforhold

Badevandskvaliteten på strandene indenfor det planlagte punkt for udledning af bakte-

rieholdigt spildevand er vurderet ved beregning af overskridelseshyppigheden (ex-

ceedance) af EU kravværdien på 500 celler/100 ml. Badevandskriteriet specificerer den

11810254.hrj.jed.be.06.2011 5-11 DHI

maksimale overskridelseshyppighed til 5 % af tiden (prøverne) ved udtagning i overfla-

delaget på en vanddybde af 1 m gennem badesæsonen (maj til september).

Overskridelseshyppigheden af grænseværdien på 500 E. coli celler per 100 ml i overfla-

den i designperioden er vist for udledning svarende til scenarie 1 ved udledning 250 m

fra kysten i Figur 5-14 og Figur 5-15 (udledning ved bund og ved overflade) samt ved

udledning 210 m fra kysten i Figur 5-16 og Figur 5-17 (udledning ved bund og ved

overflade).

Figur 5-14 Overskridelsessandsynlighed af 500 E. coli celler/100 ml i overfladelaget ved udledning ved bunden i en afstand af 250 m fra kysten ved udledningsscenarie 1.

Af Figur 5-15 fremgår det, at udledning ved bunden i en afstand fra kysten på 250 m vil

stemme overens med kravet om maksimal overskridelse af badevandskriteriet i 5 % af

tiden i badesæsonen for hele modelområdet.

Ved udledning i overfladelaget (Figur 5-15) ses derimod en overskridelse af badevands-

kriteriet i et 0,2 km2 stort område omkring udledningspunktet (det røde område). Områ-

det ligger imidlertid minimum 100 m fra kysten, hvor badevandsforholdene er tilfreds-

stillende med den valgte længde af udløbsrøret.

Figur 5-15 Overskridelsessandsynlighed af 500 E. coli celler/100 ml i overfladelaget ved udledning i overfladen i en afstand af 250 m fra kysten ved udledningsscenarie 1.

11810254.hrj.jed.be.06.2011 5-12 DHI

Som det fremgår af Figur 5-16 giver en udledning ved bunden 210 m fra kysten tilfreds-

stillende badevandskvalitet. Sammenholdes Figur 5-14 og Figur 5-16 ses stort set sam-

me billede.

Figur 5-16 Overskridelsessandsynlighed af 500 E. coli celler/100 ml i overfladelaget ved udledning ved bunden i en afstand af 210 m fra kysten ved udledningsscenarie 1.

Derimod vil der ved udledning i overfladen 210 m fra kysten (se Figur 5-17) være et

område omkring udledningspunktet, hvor badevandkvaliteten ikke opfylder kravkriteri-

et. Som ved udledning i overfladen 250 m fra kysten (se Figur 5-15) er badevandskrite-

riet imidlertid stadig overholdt ud til en afstand fra kysten på ca. 100 m.


Som tidligere beskrevet, er der for at undersøge betydningen af den valgte tidslige varia-

tion i udløbsmængderne fra Tengslemark Renseanlæg på badevandsforholdene langs

kysten indenfor udledningspunktet, foretaget en række modelkørsler med tidsmæssige

forskydninger i udløbsmængderne gennem badesæsonen (scenarierne 1 til og med 5).

Resultaterne for den mest kritiske position for spildevandsudledningen (udledning i

overfladen 210 m fra kysten) er illustreret for de øvrige fire scenarier samt det kombine-

rede scenarie i Figur 5-18 til og med Figur 5-22 nedenfor.

11810254.hrj.jed.be.06.2011 5-13 DHI




11810254.hrj.jed.be.06.2011 5-14 DHI


Figur 5-22 Overskridelsessandsynlighed af 500 E. coli celler/100 ml i overfladelaget ved udledning i overfladen i en afstand af 210 m fra kysten baseret på en kombination af alle 5 scenarier.

Som det fremgår af Figur 5-17 til og med Figur 5-21 er der ikke stor forskel i værdierne

for overskridelsessandsynlighed af badevandskriteriet ved variationer af den tidsmæssi-

ge fordeling af spildevandsbelastningen (scenarier 1 til 5). Overskridelsessandsynlighe-

den vist i Figur 5-22 for kombinationen af alle 5 scenarier viser, at badevandskriteriet

indenfor en afstand af ca. 100 m fra kysten er overholdt.

Som vist i Figur 5-23 er der imidlertid, som forventeligt, en markant forskel i koncen-

trationsforløbet indenfor designperioden for de forskellige alternative udledningsscena-

rier.

11810254.hrj.jed.be.06.2011 5-15 DHI

Figur 5-23 Tidsmæssige variationer i koncentration af E.coli/coliforme bakterier ved stranden 750 m øst for udledningspunktet igennem badevandssæsonen ved de 5 alternative udløbsscenarier (overfladeudledning 210 m fra kysten).

Dette har imidlertid, som vist ovenfor, begrænset betydning for hyppighed af overskri-

delserne af badevandskriteriet som helhed gennem badevandssæsonen.

Det skal bemærkes, at samtlige modelkørsler er gennemført uden hensyntagen til initial-

fortynding forårsaget af et diffusorarrangement (beregninger foretaget med udledning

direkte til overfladen eller direkte til bundvandet).

11810254.hrj.jed.be.06.2011 6-1 DHI

6 KVALITATIV VURDERING AF SANDVANDRINGSFORHOLD

6.1 Baggrund

I dette afsnit gives en kvalitativ vurdering af sandvandringsforholdene omkring Tengs-

lemark udledningslinjen med henblik på at bestemme den minimumsafstand af udled-

ningspunktet, som giver en rimelig sikkerhed imod tilsanding. Sandvandringsforholdene

er vurderet, før de overfor beskrevne spredningsberegninger er gennemført, således at

disse kunne danne grundlag for vurdering af den minimale afstand fra kysten til havled-

ningens udløbspunkt.

Den kvalitative vurdering af sandvandringsforholdene indeholder følgende elementer:

Dybdeopmåling i området langs udledningslinjen dækkende ca. 500 m på hver side

af udledningslinjen fra omkring 1 m dybde og ud til en dybde af ca. 8 m. Bundens

beskaffenhed vil desuden blive vurderet ud fra dybdemålingerne og prøveindsam-

lingen, herunder forekomst af sandbund, hård bund og områder bevokset med åle-

græs og makroalger.

Beskrivelse af de overordnede geologiske forhold i området.

Indsamling og analyse af ca. 10 bundprøver for kornstørrelsesfordeling. Der ind-

samles bundprøver for hver ca. 1 m dybde.

Udtræk af bølgedata fra den danske farvandsmodel (Ref. /1/).

Kvalitativ diskussion af tilsandingsforholdene på grundlag af ovennævnte forhold i

området.

6.2 Dybdemålinger

Der er foretaget pejlinger fra en lille opmålingsbåd udstyret med præcisionsekkolod og

DGPS positionsudstyr. Der er opmålt 40 parallelle linjer med 25 m afstand fra en vand-

dybde af ca. 1,0 m ud til ca. 11 m vanddybde. Pejlingerne er processeret til en pejleplan,

som er præsenteret i Bilag A. Pejleplanen er vist i reduceret målestok på Figur 6-2.

Til pejlingerne anvendtes et CeeSTAR single-beam ekkolod (200 khz) samt Trimble

differentiel GPS til positionering. Ekkoloddet blev kalibreret til den aktuelle lydha-

stighed vha. lydhastighedsprofil opmålt med salinitetsmåler, og målte dybder er reduce-

ret til DVR90 vha. vandstandsdata fra Odden Havn.

Data er indsamlet og processeret i Hypack Max vers. 2011 navigationssoftware. Til en-

delig præsentation af data er anvendt AutoCAD 2011.

Figuren herunder viser bundprofilet i ledningstraceet.

11810254.hrj.jed.be.06.2011 6-2 DHI

Figur 6-1 Bundprofilet i ledningstraceet.

Det fremgår, at der er en meget stejl forstrand, idet 2 m dybdekurven forløber meget tæt

på strandlinjen, hvilket stemmer godt overens med, at der er observeret en stejl ralstrand

i området.

Der er en tydelig sandtransportzone med en revle på mellem 2 og 3 m dybde, hvor pro-

filet er forholdsvist fladt. Mellem 3 og 9 m er hældningen gennemsnitligt ca. 1:50, men

med aftagende hældning udefter. Fra 9 m og udefter flader profilet ud, således at hæld-

ningen mellem 10 og 11 m dybde er ca. 1: 280.

Der kunne ikke konstateres forekomst af ålegræs i forbindelse med pejlingerne, hvilket

dog ikke er ensbetydende med, at der ikke forekommer ålegræs i området. Hvis det fo-

rekommer, skønnes det udelukkende at være på vanddybder større end ca. 5 m.

11810254.hrj.jed.be.06.2011 6-3 DHI

Figur 6-2 Pejleplan for Ebbeløkke i reduceret målestok (dvs. den angivne skala 1:4500 passer ikke). Den planlagte ledningstrace er vist med rød streg.

11810254.hrj.jed.be.06.2011 6-4 DHI

6.3 De geologiske og topografiske forhold i området

Odsherreds nordkyst er dannet dels af moræneformationer fra sidste istid og dels af ma-

rine aflejringer (sand, grus og ral), som er nedbrydningsprodukter fra bølgernes påvirk-

ning af de fremskudte moræneformationer. Tengslemark er omgivet af morænepartiet

ved Ebbeløkke/Lumsås mod vest og af morænepartiet ved Klint umiddelbart øst for ud-

ledningspunktet. Disse områder er meget kuperede, jævnfør de topografiske kort i Figur

6-3 og Figur 6-4. Imellem de to morænepartier er der en slette bestående af saltvands-

sand og grus, strandvolde delvist overlejret med flyvesand, jævnfør de geologiske for-

hold i området i Figur 6-5. Dette område er meget fladt og er i dag dækket af Sonnerup

Skov samt et overdrev øst for skoven, se Figur 6-4.

Figur 6-3 Topografisk kort fra Ebbeløkke til Klint (Ref. /6/).

11810254.hrj.jed.be.06.2011 6-5 DHI

Figur 6-4 Topografisk kort nær ledningstraceen (Ref. /6/).

11810254.hrj.jed.be.06.2011 6-6 DHI

Figur 6-5 Geologisk kort over området (Ref. /3/).

GEUS har udgivet et ”Bundtypekort”, som viser, hvad bunden består af i De Danske

Farvande. Et udsnit af dette kort er præsenteret i Figur 6-6.

11810254.hrj.jed.be.06.2011 6-7 DHI

Figur 6-6 Udsnit af GEUS’s bundtypekort for området ud for Tengslemark.

Det fremgår, at området omkring den planlagte udløbsledning er en overgangszone mel-

lem de to typer:

Sand, lokalt grus og sten

Residual sedimenter/moræne, stedvis med tynde dæklag af sand, grus eller sten < 1

m.

Dette stemmer fint overens med den geologiske beskrivelse, hvoraf man ville forvente

moræne eller residual sedimenter ud for moræneformationen ved Klint og evt. sand- el-

ler grusbund ud for Sonnerup Skov.

6.4 Indsamling og analyse af bundprøver

Der er indsamlet, eller forsøgt indsamlet bundprøver fra 2 m dybde til 11 m i dybdein-

tervaller på 1 m, dog suppleret med en prøve i dybden 10,5 m. Prøverne er indsamlet i

ledningstraceen. Der blev indsamlet sandprøver på vanddybderne 2, 3, 4, 7, 8 og 9 m.

Bunden var hård eller bestod af sten på dybderne 5, 6, 10, 10,5 og 11 m. Det var således

ikke muligt trods gentagne forsøg at indsamle prøver på dybderne 5, 6 og 10,5 m, mens

prøverne på dybden 10 m bestod af småsten og på 11 m af blandet småsten og sand.

Prøvepositionerne er vist i Figur 6-7. Resultaterne af sigtningen af sandprøverne fra

dybderne 2, 3, 4, 7, 8, 9, 10 og 11 m er præsenteret i Bilag B. En oversigt over analyse-

resultaterne af bundprøverne er præsenteret i Tabel 6-1. Sandprøverne er markeret med

gult, og områder med småsten eller hård bund (ingen prøve) er markeret med gråt.

11810254.hrj.jed.be.06.2011 6-8 DHI

Figur 6-7 Bundprøvepositioner. Gul markering angiver prøver med sand. Grå markering angiver posi-tioner med sten/eller hård bund. Der er ingen prøver fra positioner uden prøvenummer.

11810254.hrj.jed.be.06.2011 6-9 DHI

Tabel 6-1 Oversigt over bundprøver. Sandprøver er markeret med gult, prøver med småsten er marke-ret med grønt.

Prøve

nr.

Ca.

Dybde

[m]

Af-

stand

fra

strand

Position,

WGS-84, UTM 32N

Beskrivelse

Øst Nord

Ingen Strand

bred

NA NA Ingen prøve, stejl ralstrand observeret

1 2 75* 660539.56 6204500.63 Sand, mellem, d50 = 0,239, u = 1,66 (velsorteret)

2 3 110 660535.73 6204536.19 Sand, mellem, d50 = 0,208, u = 1,63 (velsorteret)

3 4 130 660517.37 6204555.29 Sand, mellem, d50 = 0,226, u = 1,58 (velsorteret) Ingen 5 170 660494.35 6204591.45 Hård/stenet bund Ingen 6 220 660490.11 6204642.21 Hård/stenet bund



6 9 410 660411.81 6204804.18 Sand, mellem, d50 = 0,565, u = 2,40 (sorteret)

(7) 10 490 660368.29 6204872.39 7 små sten, d = 2 -5 cm, prøven ikke sigtet Ingen 10.5 625 660305.01 6204989.42 Hård/stenet bund

8 11 800 660539.56 6204500.63 Blandet prøve 74% småsten og 26% mellem

sand

Note: *Revletop

Det fremgår af tabellen, at der er to områder med sand, dels mellem 2 og 4 m dybde,

med d50 ~ 0,21 – 0,24 mm dels mellem 7 og 9 m dybde med d50 ~ 0,26 – 0,57 mm. San-

det i den yderste sandzone er således grovere end i den inderste sandzone, hvilket tyder

på, at den inderste zone er en transportzone, medens den yderste zone formodentlig er

en udvaskningszone, med meget ringe transport.

DHI har tidligere udført undersøgelser for en udløbsledning ved Lumsås, jævnfør Ref.

/8/, som er beliggende ca. 3,5 km længere mod vest. Kystprofilet på denne lokalitet be-

står af forholdsvis tykke sandaflejringer og der er to tydelige revler på denne lokalitet

med topkote i henholdsvis 1,3 m og 2,0 m. Sandet er noget finere ved Lumsås. Der er

udført transportberegninger på denne lokalitet som viser at transporten går ud til en

vanddybde af ca. 4 m. Der er desuden udført simuleringer af profiludvikling under en

storm for denne lokalitet som viser at den yderste revle under en sådan storm rykker ca.

40 m udefter, hvilket medfører en reduktion af dybden på ca. 0,5 m på vanddybder mel-

lem 2 og 4 m, men ingen ændringer på større vanddybde.

6.5 Bølgeforholdene i området

DHI udfører løbende bølgesimuleringer for alle danske farvande i en forholdsvis grov-

masket model som en del af “Vandudsigten”. Det benyttede modelleringsnet for områ-

det ud for Tengslemark er præsenteret i Figur 6-8.

11810254.hrj.jed.be.06.2011 6-10 DHI

Figur 6-8 Modelleringsnet for bølgemodelleringen i forbindelse med ”Vandudsigten”.

Bølgedata er udtrukket i punktet 11.5959 °Ø, 55.9775 °N, som er beliggende på ca. 10

m vanddybde. Data er udtrukket hver 3. time for perioden 1.1.2007 til 1.4.2011, i alt

godt 4 år.

En statistisk analyse af bølgehøjder vs bølgeretninger viser, at bølger fra vestlige retnin-

ger er fremherskende, se bølgerosen i Figur 6-9.

Figur 6-9 Statistisk fordeling af bølgehøjder og bølgeretninger, en såkaldt bølgerose, for udtræknings-punktet 11.5959 °Ø, 55.9775 °N.

11810254.hrj.jed.be.06.2011 6-11 DHI

Den maksimale simulerede bølgehøjde i perioden var: HS = 2,9 m. Middelperioden for

de største bølger er Tm = 5 - 6 s.

6.6 Kvalitativ diskussion af tilsandingsforholdene

Transport af sand foregår i littoralzonen (omtrent det samme som bølgebrydningszonen)

i det omfang der er sand til stede. Det fremgår af afsnit 6.3, at der er varierende bund-

forhold i området som følger:

Strandbredden og indre strandplan ud til ca. 2 m dybde: Ral

Indre strandplan mellem dybderne 2 og 4 m: Middel sand (almindeligt strandsand)

Ydre strandplan mellem dybderne 5 og 6 m: Hård/stenet bund

Ydre strandplan mellem dybderne 7 og 9 m: Grovere middel sand

Ydre strandplan på dybder større end 10 m: Hård/stenet bund med spredt forekomst

af sand

Dybden af transportzonen beregnes normalt ud fra formlen:

2

2

/12,

/12, 5.6828.2s

yhS

yhSlgT

HHd (Ref. /4/, gengivet i Ref. /5/)

Hvor:

dl er den dybde, hvortil transporten i alt væsentlighed foregår

HS, 12h/y er den signifikante bølgehøjde, som overskrides i 12 timer per år

g er tyngdeaccelerationen 9,81 m/s2

TS er den signifikante bølgeperiode svarende til HS, 12h/y

Indsættes HS, 12h/y = 2,9 m og TS = 6 s fås:

dl = 5,0 m

Det kan på denne baggrund konkluderes, at sandtransporten i det aktuelle kystprofil ho-

vedsagelig foregår på det indre strandplan i den zone, hvor der er fundet et bælte med

sand, dvs. ud til en dybde af 4 - 5 m. Hovedtransportzonen vurderes således at befinde

sig indtil en afstand af ca. 130 m fra kysten (ud til ca. 4 m dybde) med aftagende trans-

port ud til en afstand af ca. 170 m (5 m dybde) . Der vil forekomme transport på større

dybder under ekstreme forhold, skønsmæssigt ud til ca. 7 m dybde, dvs. ud til en afstand

af ca. 300 m fra kystlinjen, men den sandtransport, som foregår på dybder mellem 5 m

og 7 m vil være lille i forhold til den transport der foregår på dybder mindre end 4 m (ud

til en afstand af ca. 130 m fra kysten). Disse betragtninger vedrører de gennemsnitlige

årlige transportforhold, hvor transporterne i de forskellige zoner er vægtet med hyppig-

heden for deres forekomst. Dvs. at moderate bølger, som giver en moderat transport på

vanddybder indtil ca. 4 m (ca. 130 m fra kysten) vægtes med en betydelig større hyp-

pighed end transporten på de større dybder ud til ca. 7 m (ca. 300 m fra kysten), som

11810254.hrj.jed.be.06.2011 6-12 DHI

kun forekommer med års mellemrum under ekstreme storme. Dvs. at der under en eks-

trem storm, med bølgehøjder op til ca. 3,5 - 4 m, kan forekomme ikke ubetydelig trans-

port på dybder ud til ca. 7 m, men altså kun i meget sjældent forekommende situatio-

ner.

Der vil typisk være hurtige fluktuationer i bundens beliggenhed i hovedtransportzonen,

dvs. ud til en afstand af ca. 130 m fra kysten, idet det er i dette område revlerne befinder

sig. Ved opmålingen var der kun én revle, men der vil muligvis i perioder være to rev-

ler. Forekomsten af revler er dog mindre ved Tengslemark end ved Lumsås, hvilket

skyldes at der er mere sand i profilet ved Lumsås end ved Tengslemark. Det mere ud-

byggede revlemønster ved Lumsås end ved Tengslemark ses tydelige på satellit billedet

i Figur 3-1.

Med henvisning til ovennævnte diskussion og resultaterne af tidligere undersøgelser kan

det konkluderes at der i sjældne tilfælde kan forekomme ikke ubetydelig transport ud til

en afstand af mere end 210 m fra kysten, men det vurderes at bundens beliggenhed ikke

ændres i nævneværdig grad i denne afstand fra kysten. En diffusor placeret i denne af-

stand fra kysten vil således kun have ubetydelig risiko for at blive dækket af sand under

en storm.

11810254.hrj.jed.be.06.2011 7-1 DHI

7 KONKLUSION

Resultaterne af nærværende undersøgelse kan kort sammenfattes til:

Sandtransporten i det aktuelle kystprofil ved Tengslemark foregår hovedsagelig på

det indre strandplan i den zone, hvor der er fundet et bælte med sand, dvs. ud til en

dybde af 4 - 5 m. Der vil i sjældne tilfælde forekomme ikke ubetydelig transport ud

til en afstand af mere end 210 m fra kysten (svarende til en vanddybde større end 5

m), men det vurderes at bundens beliggenhed ikke ændres i nævneværdig grad i

denne afstand fra kysten. En diffusor placeret i denne afstand fra kysten vil således

kun have ubetydelig risiko for at blive dækket af sand under en storm.

Beregningerne af overkoncentrationerne af kvælstof, fosfor og suspenderet materia-

le fra spildevandsudledningen fra Tengslemark Rensningsanlæg 210 m fra kysten

viser, at der selv ved antagelse om konservative stoffer (ingen omsætning eller se-

dimentation) ikke vil forekomme overkoncentrationer af næringsstoffer (kvælstof og

fosfor) eller skyggende stoffer (suspenderet materiale) ved Ebbeløkke Rev, der kan

forventes at forårsage målelige negative ændringer i tilstanden af revets beskyttede

habitater.

Badevandskvaliteten, som et resultat af den planlagte udledning af bakterieholdigt

renset spildevand, er vurderet ved en beregning af overskridelseshyppigheden af EU

kravværdien på 500 celler/100 ml. Badevandskriteriet specificerer en maksimal

overskridelseshyppighed på op til 5 % af tiden (i prøverne) ved udtagning i overfla-

delaget på en vanddybde af 1 m gennem badesæsonen (maj til september). Bereg-

ningerne viser, at der ved en udledning i en afstand på 210 m fra kysten ses en over-

skridelse af badevandskriteriet i et 0,2 km2 stort område omkring udledningspunktet,

samt at badevandskriteriet indenfor en afstand af ca. 100 m fra kysten er overholdt.

Ved udledning i større afstand fra kysten vil størrelsen af området med overskridelse

af badevandkriteriet gradvist formindskes og områdets afstand til kysten gradvist

forøges som følge af de forbedrede opblandingsforhold (kraftigere strøm og større

vanddybder) men der vil kun være marginale forskelle i påvirkningen af tilstanden

ved Ebbelykke Rev, hvor der ved udløbsledninger længere end 210 meter ikke kan

forventes at opstå målelige negative påvirkninger af tilstanden for revets beskyttede

habitater.

11810254.hrj.jed.be.06.2011 8-1 DHI

8 REFERENCER

/1/ http://www.vandudsigten.dk/Havmiljoe/

/2/ Miljøstyrelsen. Etablering af badevandsprofiler og varslingssystemer i henhold til

EU's nye badevandsdirektiv – Bilag A.

http://www2.mst.dk/common/Udgivramme/Frame.asp?http://www2.mst.dk/udgiv/

Publikationer/2006/87-7052-126-3/html/kap06.htm

/3/ K. Rørdam og V. Milthers, 1900. Beskrivelse til Geologisk Kort over Danmark,

1:100.000, Kortbladene Sejrø, Nykjøbing, Kalundborg og Holbæk. Danmarks

geologiske Undersøgelse, 1. Række Nr. 8, København 1900.

/4/ Hallemeyer, R.J., 1981. A Profile Zonation for Seasonal Sand Beaches from

Wave Climate. Coastal Engineering, Vol.4, 253 – 277.

/5/ K. Mangor, 2004. Shoreline Management Guidelines. Udgivet af DHI.

/6/ http://kmswww3.kms.dk/kortpaanettet/index.htm

/7/ Vandkemidata fra den nationale database for marine data (MADS) fra stationerne

20004 (Kattegat-syd) og 925/20925 (Gniben) for perioden 2000-2006.

http://www.dmu.dk/vand/havmiljoe/mads/vandkemi/data/

/8/ Udløbsledning ved Lumsås, Rapport August 1995. Udført af DHI for H. Lund-

beck A/S.

http://www2.mst.dk/common/Udgivramme/Frame.asp?http://www2.mst.dk/udgiv/Publikationer/2006/87-7052-126-3/html/kap06.htm

http://www2.mst.dk/common/Udgivramme/Frame.asp?http://www2.mst.dk/udgiv/Publikationer/2006/87-7052-126-3/html/kap06.htm

http://kmswww3.kms.dk/kortpaanettet/index.htm

http://www.dmu.dk/vand/havmiljoe/mads/vandkemi/data/

11810254.hrj.jed.be.06.2011 DHI

B I L A G

11810254.hrj.jed.be.06.2011 DHI

B I L A G A

Pejleplan

15:09:0015:11:26

15:14:2515:18:1115:27:06

15:32:44

15:35:44

15:38:43

15:42:48

15:51:06

16:10:26

1

2

3

11

10

10

10

9

9

9

8

8

8

7

7

7

6

6

6

5

5

5

4

4

4

3

3

3

2

2

2

2

2

620

4400

Y 6204400Y

620

4600

Y 6204600Y

620

4800

Y 6204800Y

620

5000

Y 6205000Y

620

5200

Y 6205200Y

620

5400

Y 6205400Y

659800X

659800X

660000X 660200X

660200X

660400X

660400X

660600X

660600X

660800X

660800X

661000X

661000X

< 1.00

1.00 - 1.99

2.00 - 2.99

3.00 - 3.99

4.00 - 4.99

5.00 - 5.99

6.00 - 6.99

7.00 - 7.99

8.00 - 8.99

9.00 - 9.99

10.00 - 10.99

>= 11.00

660000X

Målte dybder reduceret til DVR 90 med vandstand målt i København

Ækvidistance: 1.0 m

Client:

Geodætiske parametre:

Projektionsparametre:

Central Meridian: 009° EScale factor: 0.9996False Easting: 500 000 mFalse Northing: 0 m

Datum: WGS-84Projektion: UTM Zone 32 N

Sensor Details:

Legend:

Sensor Details:Sensor Details:Positionerings system:Trimble DSM132 differential GPS

Ekkolod:NAVISOUND 215, 210 khz

Lydhastighedsmåler:Sensordata SD200 Sound Velocity Profiler

Navigation, dataopsamling og processerings software:HYPACK Max vers. 2011 og AutoCAD 2011

Sensor Details:

Revision History:Revision History:Revision History:

Rev. No. Rev. Date Drawn Checked AcceptedDescriptionSurvey Dates: Surveyed by: Survey Vessel:

Drawing Date: Drawn by: Drawing No.:

14. April 2011

000 14. April 2011 KIR

Revision History:

Rev. No. Rev. Date Drawn Checked AcceptedDescriptionSurvey Dates: Surveyed by: Survey Vessel:

Drawing Date: Drawn by: Drawing No.:

KIR

000 Preliminary (ref. UTM 32) KIR

28. April 2011 KIR

Tengslemark

Bathymetrisk opmåling

14. April 2011

Bathymetrisk kontur plot

DHI Water & EnvironmentAgern Allé 5DK-2970, Hoersholm, Denmarkwww.dhi.dkE-mail: [email protected]

Scala 1: 4500

Økoline

Meters 0 100 20050 300

5.0

5.6

6.7

6.16.3

6.5

3.2

3.7

4.2

5.3

6.5

5.9

7.9

7.3

7.5

8.3 8.0 7.9

7.7

7.07.1

7.4

7.8 7.6

7.3

8.1 7.9

4.0

1.9

1.4

2.4

2.9 2.6

3.8

3.5

2.1

2.1

2.1

1.7

2.0

3.1

3.7

4.2

3.3

4.44.64.7

5.7

6.3

7.1

7.4

6.9 6.8

5.2

6.6

5.25.5

7.3

7.0

7.8

7.6

6.9

7.6

5.7

6.2

6.0

5.0

7.8

9.1

9.49.5

9.6

9.7

9.5

8.9 8.8

9.0

8.5

8.68.7

9.5

9.5

9.1

9.3

9.39.4

9.3 9.1

8.4

9.69.9

10.0 9.9

10.2 10.1 10.010.1

9.8

9.69.8

9.7

9.9

9.8

10.0

8.9 8.7

8.4

8.2

8.6

9.0 8.9

8.2 8.1 8.1 8.0

8.9 8.8

8.5

8.6

8.5

9.4

9.2

9.4

9.2

9.8 9.9

9.69.7 9.6

9.5 9.2

9.1

9.3

9.2

9.5

9.59.6

9.3

9.7 9.5

8.4

3.4

1.7

2.4 2.4

2.8

2.1

1.7

1.8

2.7

1.4

2.2

1.9 2.4

2.4

2.9

2.1

3.2

1.5

2.3

4.54.7

4.0

4.3

3.8

5.5

5.9

5.4

6.0

6.6

4.7

4.2

3.7

5.7

6.2

5.2

4.8

2.4

1.9

2.6

1.9

1.8

3.4

2.3

3.1

2.1

2.2

2.3

2.4

1.6

2.3

1.8 2.1

2.1

1.8

2.7

1.42.4

2.4

4.3 4.1

5.0

3.53.84.0

5.5 5.3 5.1

5.9

4.8 4.6

4.5

3.3 3.0

4.3

4.9 4.7

4.0

3.63.9

6.0

2.7

5.2

7.17.3 6.9

6.5

7.3

8.2

7.5

8.0

7.0 7.0

6.56.56.6

7.6

7.9

7.4

8.1

7.4

8.7 8.6

8.5

9.2

9.4 9.3

9.0

9.1

9.1

9.4

8.9

8.8 8.5

8.7

8.4

8.3

8.8

9.1

9.0 8.9

9.1

8.3

7.3

6.8

6.7

6.9

6.5

7.1

8.0

7.6

7.8

7.4 7.1

5.6

6.4 6.0

6.8

6.4

7.5

6.0

7.2

8.6 8.5

8.2

8.7

8.3

9.0

8.8

9.1

8.3

7.9

8.0

8.6 8.3

8.9

7.7

8.7

7.8

5.8 5.5

5.0

10.3

10.5

10.4

10.5

10.4

10.3 10.210.2

10.310.4

10.510.510.5

10.4

10.8

10.7 10.6

10.810.8

10.9

10.6 10.6 10.6 10.6

10.8

10.7

10.8

10.7

10.8

10.7

10.6

10.3

10.2 10.1

10.2

10.4

10.2

10.4

10.0 9.8 9.710.0

10.2 10.1

10.2

10.0

10.4

9.9

10.1

10.6 10.5

10.410.7 10.6 10.5

10.410.7

10.4 10.3 10.2 10.1

10.3

10.210.3

10.2

10.1

10.2

10.1

10.4

10.5

11.2

11.0

11.111.1

11.0

11.1

11.2 11.1 11.011.2

11.0

11.0

10.9

11.0

10.9

10.810.9 10.8

10.6

10.8 10.7

11.1 10.911.0 10.810.8

10.7 10.710.7 10.7 10.5

10.7

10.5 10.5 10.4 10.4

10.4

10.8

10.6

10.5 10.410.6

10.4

10.4 10.3

10.5

10.3

10.3

10.2

10.110.2

10.2

10.1

10.3 10.2 10.2

10.2

10.3

10.3

10.4

10.4

10.5

10.3

10.5

10.3

10.6 10.6

10.4

10.510.4

10.4 10.3

10.3

10.6

10.5

10.7

10.5

10.6

10.4

10.6

9.9 9.8

9.8

9.6

9.9

9.9

10.0

10.0

10.0

10.0

10.0

9.5

9.3

9.8

9.6

9.5

9.9

9.9 9.9

9.8

9.8

9.7

10.0

10.110.0

10.0

10.1 10.1

10.1

10.1

10.1

10.1

10.1

10.0

10.0

10.1

10.1

10.0 10.0 10.0

10.0

10.1

10.0

10.1

9.6

9.39.3

9.5

9.8 9.8 9.7

9.4

9.3

9.4

9.0

9.2

9.7

9.6

9.8

9.6

9.2

9.8

9.9

9.910.0

9.8

10.0

10.0

9.9

10.1

10.0

10.0 9.9

9.9

9.8

9.9

9.8

10.0 10.1

10.0

9.9

10.0

10.1

10.0 9.9

9.8

10.0

9.8

10.2

10.4

10.2

10.4 10.3

10.6

10.5

10.5

10.5

10.6

10.4

10.2 10.1 10.1

10.1

10.0

10.3 10.4 10.4

10.6

10.2

10.2

10.1

10.6

10.6 10.6 10.7

10.8

11.0

10.910.7

10.810.7 10.8

10.5

10.8

10.9

10.9

10.8

10.1 10.1

10.6

10.5 10.4

10.3 10.2

10.6

10.2

10.1 10.1

10.0

10.2

10.5

10.5 10.4

10.3

10.3

10.5

10.0

10.7 10.7

10.9

10.7

11.0

10.8

11.0

10.8

10.9 10.9

10.6

10.8 10.7

10.7

10.5

10.9 10.9

10.9

11.0

10.5

10.2

10.0

10.1

2.2

1.7

3.2

2.5

3.2

1.9

2.4

2.6

1.9 1.4

2.0

2.8

1.8

2.2

2.21.6

4.4

3.73.8

5.5 5.3

4.95.0

4.4 4.2 4.0

3.7 3.2

5.1 4.9

4.8

5.65.9

2.1 1.7

2.5

1.7

1.6 2.0 2.1 2.0

2.3

2.4 2.52.72.0

1.92.2

3.2

3.9

2.5

4.5

4.4

4.2

4.8

3.6

3.4

1.8

2.4

2.02.7

3.0

3.9

3.9

3.6 3.3

2.4

6.6

5.7

5.8

6.4

6.2 6.0

6.1

7.2

7.0 6.6

7.1

6.8

7.4

5.6

5.3

5.4

5.76.0

6.6

7.1

6.4 6.1

5.1

6.8

8.6

8.2 8.0

7.6

8.4

8.5

9.2 9.1

8.88.9

7.9

7.8

7.7 7.5

7.5

8.1

8.5

8.88.9

8.4

7.9 7.88.2

7.3

8.9

5.5

5.1 4.8

4.6

5.3

6.9

6.4

5.85.9

6.2

4.6 4.4

4.1

5.1

6.0 5.9

5.45.6

4.3

7.7

6.7

7.2

8.8 8.7

8.2

8.5

8.4

7.3

7.5

7.1 7.0

8.0 7.9

8.4

7.47.5

6.6 6.5

9.0

6.3

3.0

2.4

1.9

2.1 1.7

1.7

2.6

1.8

3.4

2.0

3.7

2.0

2.0

1.8

1.82.1

1.7

2.2

2.8

2.5

1.5

1.9

4.2 3.8

4.1

5.1

4.7

5.0

4.4

4.8

5.5

3.5

5.0

3.1

3.43.8

5.3

4.7 4.5

2.9

5.4

1.7

1.4

1.3

1.41.9

2.3

3.1

1.3

1.2

1.8 1.51.5 1.5

1.5

1.6

1.4

2.8 2.4

3.5

2.6

2.93.6 3.3

4.3 4.1

4.0

1.7

2.3 1.8 1.6

1.5

3.2

2.6

2.2

1.7

3.6 1.6

1.9

4.7 1.8

6.1 6.0

6.46.7 6.1

6.9

5.7 5.4

5.1

4.8

5.4 5.2

5.1

6.3

5.05.7

4.5

5.8

7.7

6.6

7.2

7.3

7.4 6.9

8.3 8.1 7.9 7.7 7.5

7.8 6.26.5

6.0

7.3 6.97.2

6.7

5.6

6.9

4.1

3.4

4.0

4.7 4.6 4.44.8

3.5

2.8

2.7 2.33.1

4.1 3.6

3.8

3.9

6.0

5.15.2

5.7

6.7 6.26.6

5.8

5.4 4.74.9 4.5

5.5

5.6

6.0

5.4 5.2

5.5

4.3

3.95.7

9.7

9.5

9.6 9.7

9.8

9.7 9.7

9.9

9.7

9.8

9.8

9.3

9.7

9.4

9.7

9.7

9.6 9.6

9.7

9.8

9.7

9.7

9.8

9.69.7

9.4

10.0

9.99.9 9.9

9.8

9.9

10.1

10.0

10.1

10.110.1

10.2

10.010.0

9.9 9.9

10.0

10.0 10.0

10.1

10.1

10.1

10.0

9.7

10.1

9.5

9.29.3

9.3

9.4

9.6

9.5 9.3

9.5

9.3

9.2

8.7

9.0

9.0

9.2

9.3

9.5

9.3

9.3

9.4

9.0

9.5

10.0

9.79.7

9.9 9.9

10.0

10.2

10.2

10.3

10.1

9.99.9

9.8

9.6

9.79.8

9.8

10.2

9.9

10.3

10.0

10.4

10.5

10.310.4

8.9

9.5

8.7

10.3

10.4

10.8

10.7

10.4

10.6

10.4

10.2

10.3 10.2

10.2

10.4

10.3

10.5

10.3

10.1

10.4

10.9

10.610.7

11.111.2

11.011.0

10.710.8

10.5

10.8

10.6

11.0

11.1

11.0 11.1

10.810.9

10.5

10.4

10.3 10.6

10.7

10.1 10.2

10.3

10.4

10.8

10.4

10.7

10.7

10.7

10.5

10.7

10.5

10.8 10.7

10.9

10.7

11.0

10.6 10.5

10.8

11.2

11.0

11.0

10.6 10.9

11.2

11.3

11.4

11.2

11.0

11.1 11.0

11.011.1

11.2 11.2

11.2 11.2

11.2

11.1 11.011.2

11.1

10.3

9.7

8.5

8.58.5

8.3

8.9

8.7

9.2

8.7

8.08.1

8.1

8.4

8.3

7.8

8.6 8.2

8.6

8.8

9.0 8.58.8

9.3 9.3

9.1

9.3

9.6

9.5 9.4

9.6

9.5

9.6

9.1 9.0 8.7 8.7

9.4 9.3

9.09.1 9.0

7.9

7.27.3

7.7 7.5

7.4

8.18.3

7.8

7.6 6.6 6.2

6.97.4 7.1

7.57.6

7.0

8.6

8.6

8.3

8.8

8.6

8.4

9.0 8.8

8.4

9.2

7.9

7.9

7.8

8.2

8.6

8.4

8.3

8.1

8.9

10.2

9.9

10.1

9.8

10.0

9.7

10.2

10.4

10.6

10.5

10.210.3

10.0 9.9

10.0

9.8 9.7

10.5

10.3

10.7

10.6

9.7

10.8 10.7

11.1

11.0 10.9

11.0

10.9

10.9

10.9

11.0

11.2 11.0

11.1

10.8

10.9

10.9

10.7

10.8

11.0

11.0

10.7

10.0

9.6

9.5

9.5

9.7

9.9

9.8 9.7

10.1

9.4

9.1

9.3

9.5 9.4

9.69.9

9.39.6

10.0

10.6

10.210.4

10.4

10.2

10.4

10.9

10.8

10.6

10.9

10.7 10.7

10.6

10.3

10.1

10.3

10.0

10.1

10.2

10.4

10.5

10.3

9.8

9.2

Odsherred ForsyningHovedgaden 394571 Grevinge

000 28. April 2011 Final KIR KIR KM

www.dhi.dk

mailto:[email protected]

11810254.hrj.jed.be.06.2011 DHI

B I L A G B

Sigteanalyser

11810254.hrj.jed.be.06.2011 B-1 DHI

GRAIN SIZE ANALYSIS

Project name Tengslemark File Location C:\Mohr\Biolab\Korn\Lumsaas-11

Project no. 11.810.254 Remarks Medium sand

Sample I.D. 1

Dybde 2 m

Lab. Date 18-19/04-2011

Init. SMM Org. mat. + Mesh size Sieve Sieve Weight on Amount Amount Mesh size

Org. mat. removed No Silt D emty full Sieve passing sieve passing sieve D

[g] (mm) [g] [g] (g) (g) (%) (mm)

0,000 59,8

2,000 0,00000 59,8 100,00 2,000

Sieve diameter 200 mm 1,400 0,04101 59,8 99,93 1,400

Sieve time 20 min. 1,000 0,14613 59,6 99,69 1,000

Amplitude 0,3 mm 0,710 0,88142 58,7 98,21 0,710

0,500 1,80699 56,9 95,19 0,500

0,355 6,66871 50,3 84,04 0,355

0,250 16,87781 33,4 55,83 0,250

0,180 24,81509 8,6 14,34 0,180

0,125 7,57986 1,0 1,67 0,125

0,090 0,95414 0,0 0,07 0,090

0,063 0,03961 0,0 0,01 0,063

Pan 0,00440

Total < 63µ 0,004

Total 59,82 Analys loss % 0,33

Descriptive D50(mm) U=D60/D10

Parameter 0,239 1,657

D.60 D.50 D.10

84,04 0,355 55,83 0,250 14,34 0,180

55,83 0,250 14,34 0,180 1,67 0,125

D60 (mm) 0,263 D50 (mm) 0,239 D10 (mm) 0,159

0,00

20,00

40,00

60,00

80,00

100,00

120,00

0,010 0,100 1,000 10,000

0,00

10,00

20,00

30,00

40,00

50,00

60,00

70,00

80,00

90,00

100,00

0,010 0,100 1,000 10,000

11810254.hrj.jed.be.06.2011 B-2 DHI

GRAIN SIZE ANALYSIS



Sample I.D. 2

Dybde 3 m

Lab. Date 18-19/04-2011



[g] (mm) [g] [g] (g) (g) (%) (mm)

0,000 58,5

2,000 0,00000 58,5 100,00 2,000


Sieve time 20 min. 1,000 0,08193 58,4 99,82 1,000

Amplitude 0,3 mm 0,710 0,54669 57,8 98,89 0,710

0,500 1,00702 56,8 97,17 0,500

0,355 2,47380 54,4 92,94 0,355

0,250 9,80869 44,5 76,17 0,250

0,180 27,49275 17,1 29,16 0,180

0,125 14,99509 2,1 3,52 0,125

0,090 1,97019 0,1 0,15 0,090

0,063 0,08567 0,0 0,01 0,063

Pan 0,00376

Total < 63µ 0,004




D.60 D.50 D.10

76,17 0,250 76,17 0,250 29,16 0,180

29,16 0,180 29,16 0,180 3,52 0,125

D60 (mm) 0,223 D50 (mm) 0,208 D10 (mm) 0,137

0,00

20,00

40,00

60,00

80,00

100,00

120,00

0,010 0,100 1,000 10,000

0,00

10,00

20,00

30,00

40,00

50,00

60,00

70,00

80,00

90,00

100,00

0,010 0,100 1,000 10,000

11810254.hrj.jed.be.06.2011 B-3 DHI

GRAIN SIZE ANALYSIS



Sample I.D. 3

Dybde 4 m

Lab. Date 18-19/04-2011



[g] (mm) [g] [g] (g) (g) (%) (mm)

0,000 59,7

2,000 0,44477 59,2 99,25 2,000


Sieve time 20 min. 1,000 0,58666 58,3 97,75 1,000

Amplitude 0,3 mm 0,710 1,11750 57,2 95,88 0,710

0,500 2,11551 55,1 92,34 0,500

0,355 4,68310 50,4 84,49 0,355

0,250 11,77387 38,7 64,76 0,250

0,180 28,65493 10,0 16,75 0,180

0,125 8,99080 1,0 1,68 0,125

0,090 0,96100 0,0 0,07 0,090

0,063 0,03864 0,0 0,01 0,063

Pan 0,00529

Total < 63µ 0,005




D.60 D.50 D.10

64,76 0,250 64,76 0,250 16,75 0,180

16,75 0,180 16,75 0,180 1,68 0,125

18-19/04-2011 0,242 D50 (mm) 0,226 D10 (mm) 0,153

0,00

20,00

40,00

60,00

80,00

100,00

120,00

0,010 0,100 1,000 10,000

0,00

10,00

20,00

30,00

40,00

50,00

60,00

70,00

80,00

90,00

100,00

0,010 0,100 1,000 10,000

11810254.hrj.jed.be.06.2011 B-4 DHI

GRAIN SIZE ANALYSIS



Sample I.D. 4

Dybde 7 m

Lab. Date 18-19/04-2011



[g] (mm) [g] [g] (g) (g) (%) (mm)

0,000 59,8

2,000 0,00000 59,8 100,00 2,000


Sieve time 20 min. 1,000 0,41863 59,3 99,17 1,000

Amplitude 0,3 mm 0,710 0,91855 58,4 97,63 0,710

0,500 2,82767 55,6 92,90 0,500

0,355 8,97878 46,6 77,89 0,355

0,250 18,58220 28,0 46,81 0,250

0,180 19,85633 8,1 13,61 0,180

0,125 6,50448 1,6 2,73 0,125

0,090 1,54303 0,1 0,15 0,090

0,063 0,08014 0,0 0,01 0,063

Pan 0,00882

Total < 63µ 0,009




D.60 D.50 D.10

77,89 0,365 77,89 0,365 13,61 0,180

46,81 0,250 46,81 0,250 2,73 0,125

D60 (mm) 0,294 D50 (mm) 0,260 D10 (mm) 0,159

0,00

20,00

40,00

60,00

80,00

100,00

120,00

0,010 0,100 1,000 10,000

0,00

10,00

20,00

30,00

40,00

50,00

60,00

70,00

80,00

90,00

100,00

0,010 0,100 1,000 10,000

11810254.hrj.jed.be.06.2011 B-5 DHI

GRAIN SIZE ANALYSIS



Sample I.D. 5

Dybde 8 m

Lab. Date 18-19/04-2011



[g] (mm) [g] [g] (g) (g) (%) (mm)

0,000 60,0

2,000 0,00000 60,0 100,00 2,000


Sieve time 20 min. 1,000 0,01753 60,0 99,97 1,000

Amplitude 0,3 mm 0,710 0,94258 59,0 98,40 0,710

0,500 3,22929 55,8 93,01 0,500

0,355 10,71384 45,1 75,15 0,355

0,250 20,91658 24,2 40,28 0,250

0,180 15,97287 8,2 13,64 0,180

0,125 6,29866 1,9 3,14 0,125

0,090 1,76223 0,1 0,20 0,090

0,063 0,11347 0,0 0,01 0,063

Pan 0,00871

Total < 63µ 0,009




D.60 D.50 D.10

75,15 0,355 75,15 0,355 13,64 0,180

40,28 0,250 40,28 0,250 3,14 0,125

D60 (mm) 0,305 D50 (mm) 0,276 D10 (mm) 0,159

0,00

20,00

40,00

60,00

80,00

100,00

120,00

0,010 0,100 1,000 10,000

0,00

10,00

20,00

30,00

40,00

50,00

60,00

70,00

80,00

90,00

100,00

0,010 0,100 1,000 10,000

11810254.hrj.jed.be.06.2011 B-6 DHI

GRAIN SIZE ANALYSIS


Project no. 11.810.254 Remarks Groft sand (coarse sand)

Sample I.D. 6

Dybde 9 m

Lab. Date 18-19/04-2011



[g] (mm) [g] [g] (g) (g) (%) (mm)

0,000 63,0

2,000 0,00000 63,0 100,00 2,000


Sieve time 20 min. 1,000 1,40428 61,5 97,73 1,000

Amplitude 0,3 mm 0,710 13,48797 48,1 76,31 0,710

0,500 25,43967 22,6 35,92 0,500

0,355 11,82058 10,8 17,15 0,355

0,250 4,87859 5,9 9,40 0,250

0,180 2,85404 3,1 4,87 0,180

0,125 2,31498 0,8 1,19 0,125

0,090 0,70446 0,0 0,07 0,090

0,063 0,03808 0,0 0,01 0,063

Pan 0,00821

Total < 63µ 0,008




D.60 D.50 D.10

76,31 0,710 76,31 0,710 17,15 0,355

35,92 0,500 35,92 0,500 9,40 0,250

D60 (mm) 0,616 D50 (mm) 0,565 D10 (mm) 0,257

0,00

20,00

40,00

60,00

80,00

100,00

120,00

0,010 0,100 1,000 10,000

0,00

10,00

20,00

30,00

40,00

50,00

60,00

70,00

80,00

90,00

100,00

0,010 0,100 1,000 10,000

11810254.hrj.jed.be.06.2011 B-7 DHI

GRAIN SIZE ANALYSIS


Project no. 11.810.254 Remarks prøven bestod af 7 sten

Sample I.D. 7 størrelse 2-5 cm i diam

Dybde 10 m

Lab. Date 18-19/04-2011



[g] (mm) [g] [g] (g) (g) (%) (mm)

0,000 80,9

2,000 80,86610 0,0 0,00 2,000


Sieve time 20 min. 1,000 0,00000 0,0 0,00 1,000

Amplitude 0,3 mm 0,710 0,00000 0,0 0,00 0,710

0,500 0,00000 0,0 0,00 0,500

0,355 0,00000 0,0 0,00 0,355

0,250 0,00000 0,0 0,00 0,250

0,180 0,00000 0,0 0,00 0,180

0,125 0,00000 0,0 0,00 0,125

0,090 0,00000 0,0 0,00 0,090

0,063 0,00000 0,0 0,00 0,063

Pan 0,00000

Total < 63µ 0,000



Parameter 0,000 #########

D.60 D.50 D.10

98,35 0,090 98,35 0,090 98,35 0,090

97,63 0,063 97,63 0,063 97,63 0,063

D60 (mm) 0,000 D50 (mm) 0,000 D10 (mm) 0,000

0,00

0,10

0,20

0,30

0,40

0,50

0,60

0,70

0,80

0,90

1,00

0,010 0,100 1,000 10,000

0,00

10,00

20,00

30,00

40,00

50,00

60,00

70,00

80,00

90,00

100,00

0,010 0,100 1,000 10,000

11810254.hrj.jed.be.06.2011 B-8 DHI

GRAIN SIZE ANALYSIS


Project no. 11.810.254 Remarks 2 typer sediment

Sample I.D. 8 1: ral (pebble), 74,32% > 2 mm

Dybde 11 m 2: groft sand (coarse sand)

Lab. Date 18-19/04-2011



[g] (mm) [g] [g] (g) (g) (%) (mm)

0,000 80,1

2,000 59,54611 20,6 25,69 2,000


Sieve time 20 min. 1,000 2,84857 15,3 19,13 1,000

Amplitude 0,3 mm 0,710 2,50751 12,8 16,00 0,710

0,500 2,04400 10,8 13,45 0,500

0,355 2,92884 7,8 9,80 0,355

0,250 3,90449 3,9 4,92 0,250

0,180 2,95407 1,0 1,24 0,180

0,125 0,64553 0,3 0,43 0,125

0,090 0,25683 0,1 0,11 0,090

0,063 0,06966 0,0 0,02 0,063

Pan 0,01816

Total < 63µ 0,018



Parameter 35,996 446,713

D.60 D.50 D.10

25,69 2,000 25,69 2,000 13,45 0,500

22,69 1,400 22,69 1,400 9,80 0,255

D60 (mm) 118,193 D50 (mm) 35,996 D10 (mm) 0,265

0,00

5,00

10,00

15,00

20,00

25,00

30,00

0,010 0,100 1,000 10,000

0,00

10,00

20,00

30,00

40,00

50,00

60,00

70,00

80,00

90,00

100,00

0,010 0,100 1,000 10,000

spredningsberegninger for tengslemark renseanlæg · 2016-04-25 · ved spredningsberegningerne for...

Documents