sprog og lÆsning · forudsætning for al pædagogisk handlen, som har børnehavebørne-nes læring...

DanskSkoleforening

forSydslesvig

Idékatalog for børnehaven2003

SPROG OG LÆSNING

Dette idékatalog er færdigbearbejdet 2003 med bidrag fraKaren HumpertKarin HorupPetra von OettingenDorthe SchackBodil Steenvinkel

Illustrationer af Heike NebbbeLayout: Per Mauter

Børn udvikler deres identitet gennem sproget. De har brug for at ud-vikle den narrative kompetence, så de via sproget får forståelsen afsig selv og deres omgivelser.

“Der sker læring, hver gang børn selv må være aktive”.

“Jo flere gange vi møder et ord, jo bedre huskes det”.

Side 1

Indholdsfortegnelse:

SideIndledning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .3

Sproglig opmærksomhed . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .5Lyttelege og lege med lyd . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .5Rim og remser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .5Sætninger og ord . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .5Stavelser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .5Forlyd . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .6Fonemer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .6

Sproglege . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .7Lydlege . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .7Navnelege . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .7Stavelseslege . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .8Tre børn foran . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .8Beskriv hinanden . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .8Gæt hvad det er eller tænk på en ting . . . . . . . . . . . . . . . . . .8Jeg tænker på en ting, som... . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .8Jeg kan se . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .8Da jeg var til te hos dronningen, mødte jeg ... . . . . . . . . . . . .9Samtaleemner . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .9

Billedbogslæsning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .10Eventyr . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .10Læsegrupper . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .10

Mange måder at fortælle på . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .11

Sprogprojekter: Fortællerum – fortælletræer – anevæg . . . . . . . .12

Børnehavens vejrstation . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .13

Tavle til dage, måneder og årstider . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .21

Legeskrivning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .22Tekst til historier . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .22Børnekontor . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .22På jagt efter bogstaver og tal . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .22Kørekort . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .22

Forslag til andre projekter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .23Mundmotorik . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .23Lege med overbegreber . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .23Skattejagt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .23Kimslege . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .23Samtaleemner . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .23Postkasse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .23Maddag eller -uge . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .23Forundringskassen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .24Boganmeldelser af billedbøger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .25Huskekasse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .25Sangbøger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .26

Projektarbejde . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .27Sæt ord på et træ . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .27

Side 2

Materialeanmeldelser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .29Bogstaver, musik og bevægelse – læsning på et musisk-kreativt grundlag . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .29Sproglege . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .29Trip Trap Træsko . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .30Et eventyrligt materiale . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .30Vi ved, vi tør – vi kan, vi gør . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .30Filipin . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .30Anna i Zoo – Billen og løve – Bobo på tur – Myren i maden – Tor møder en orm . . . . . . . . . . . . . . . . . .30Snehvide og de seks små dværge . . . . . . . . . . . . . . . . . . .31Ternede høns og firkantede æg . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .31Tid til musik 1 og 2 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .31Zebra-ze-ze . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .31Aktivitetsplan for børnehaveklasser . . . . . . . . . . . . . . . . . . .31

Litteraturliste . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .32

Klassiske billedbøger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .34

Nyere billedbøger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .35

Rime-billedbøger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .37

Indledning Side 3

Indledning

Planlægningen og tilrettelæggelsen af dagligdagen i børnehaven erforudsætning for al pædagogisk handlen, som har børnehavebørne-nes læring og dannelse som det primære mål.

Vigtige opgaver i børnehaven er:1. formidlingen af det danske sprog og2. arbejdet hen imod, at børnehavebørnene bliver opmærksommepå sprogets indholds- og formside.

For at Sproglig opmærksomhed kan indgå i børnehavens og børne-nes dagligdag, skal den kunne relatere til noget kendt f.eks. en akti-vitet, en situation eller en lokalitet. Sproglig opmærksomhed kan ta-ge udgangspunkt i:Leg – måltider – udflugter – rundkreds – projekter – gymnastik –dra-ma – musik og sang – værkstedsarbejde – køkkenarbejde – kreati-vitet og m.m.

Pædagoger og medhjælpere skal forsøge at udnytte enhver dag-ligdags situation i børnehaven til at gøre børnene opmærksommepå sproget og på nye ord. Dermed bliver den sproglige formidlingsituationsbestemt og autentisk – og bliver ikke en abstrakt aktiviteti sig selv. En sådan proces kræver både målsætning og strukture-ring.

Idékataloget indeholder aktivitetsforløb, som viser bredden af aktivi-teter, hvor sproglege indgår naturligt. Den voksne skal begynde medde sproglige aktiviteter, som det enkelte barn kan følge. Der skal såyderligere sættes ind med udfordringer, som er lidt sværere for deenkelte børn, for at de kan udvikle nye færdigheder. Dvs. rammebarnets nærmeste udviklingszone (NUZ se bl.a. Liv&læring, Vygot-sky).De enkelte projektforløb relaterer til litteraturlisten, og det er vigtigt,at I løbende genopfrisker og diskuterer teorierne.

Disse aktiviteter og projekter skal rumme historier – eventyr – for-tællinger – teater og drama – sange og sanglege – motorik m.m.Herved kan børnene altid føle sig trygge ved noget kendt og samti-dig opdage glæden ved at lære nyt og tale, eksperimentere og legemed sproget.

I samtaler bør vi i første omgang fokusere på alt det rigtige, sombarnet siger, og vi skal ikke bremse barnet i dets trang til at tale ogfortælle, uanset om det er på dansk eller på tysk. Det danske sprogkommer naturligt på banen, når den voksne altid reagerer på danskog evt. gentager på tysk, hvis barnet ikke har forstået spor.

Når den sproglige formidling tilrettelægges, må pædagogerne i denenkelte børnehave se på:

• Hvilke sproglige niveauer har de børn, som vi skal arbejde mednetop nu?

• Relationerne mellem børn og voksne (Hvordan arbejder du empatisk?)

• Børnehavens virksomhedsplan• Børnehavens førskolearbejde• Børnehavens rum

Indledning Side 4

• Åbenhed, lydhørhed og interesse for hinandens idéer og forslag i personalegruppen

• Kurser skal både indeholde teori og have børnehavens pædago-giske praksis som udgangspunkt.

Der skal arbejdes undersøgende og reflekterende. Hvordan kan dubruge selvkritik og selvreflektion?

Det er vigtigt at dokumentere sprogarbejdet skriftligt, både for ensegen skyld men også for at kunne informere og delagtiggøre børne-nes forældre.

Det er ikke materialet og idéerne, der skal styre forløbet af sprogfor-midlingen. Der må altid tages hensyn til børnenes forudsætninger,idet sprogarbejdet skal være målrettet det udviklingsniveau, børne-gruppen er på her og nu.

Sproglig opmærksomhed Side 5

Lyttelege og legemed lyd

Rim og remser

Sætninger og ord

Stavelser

Sproglig opmærksomhed

Et af målene med sproglig opmærksomhed i førskolealderen er atgøre barnet bevidst om nogle af sprogets formsider. På længere sigter det målet at gøre den første læseindlæring så problemfri sommulig for det størst mulige antal børn.Det er vigtigt at understrege, at sproglig opmærksomhed ikke er for-søg på at indføre ”skoleundervisning” i førskolegruppen, men at ind-føre et nyt indhold i nogle lege, som har betydning for børnenessproglige kompetence og senere skrive- og læsekompetence.”Lyttelege og lege med lyd” og ”Rim og remser” kan leges medhelt små børn. De øvrige elementer i Sproglig opmærksomhed ermålrettet de 5-6 årige.

Hovedindholdet og rækkefølgen af legene i formidlingen af Sprogligopmærksomhed skal være følgende:

Den første periode starter med nogle lege, hvor opgaven er at gæt-te, hvorfra en lyd kommer og hvilken lyd, det er. F.eks. raslen mednøgler, en teske, der rører i en kop, en tændstik, der bliver tændtosv. Børnene bedes selv at medbringe ting, der kan lave lyde, somkammeraterne skal gætte.Frembring også lyde med munden, som efterligning af dyr, perso-ner, maskiner osv. Og frembring lyde med fingre og hænder, somklap, knips, banke på m.m.

Disse lege retter barnets opmærksomhed mod sprogets lyde ogdets rytme.Børnene bliver efterhånden opmærksomme på, at sproget har enindholdsmæssig side og en formside, og dermed er der skabtgrundlag for en lang proces, som skal gøre børnene sikre i at skelnei mellem de to sider af sproget.

”Sglaj – materialet” er meget velegnet, dvs. klodskassesættet. Pådenne måde lægger børnene ord og sætninger (én klods = ét ord),de er i gang med at ”skrive”.Legen tydeliggør forståelsen for korte og lange ord og viser, at ensætning består af flere ord. Alle lege bygger på korrekt dagligdagsudtale af ordene. Bogstaver og bogstavnavne bruges endnu ikke.

Det næste trin er nu, at vi finder ud af, at ord kan deles op i mindrebidder – stavelser.Vi begynder med at klappe vores egne navne og går videre til atklappe alle mulige ord samtidig med, at vi siger stavelserne.Der kan laves en stor kasse, som er opdelt i flere enheder, eksem-pelvis 1 – 4. Børnene skiftes til at lægge forskellige genstande i denrigtige enhed.F.eks. klappes duk-ke og dukken lægges i det rum, hvor der står 2,tril-le-bør klappes og billedet af en trillebør lægges i det rum, hvorder står 3, lo-ko-mo-tiv klappes og lægges i det rum, hvor der står 4osv.

Sproglig opmærksomhed Side 6

Forlyd

Fonemer

Som første skridt på vejen med at arbejde med enkeltlyde koncen-trerer vi os om forlydene. Forlyden er den første udtalte lyd i et ord,og i legene finder vi ud af, hvordan den første lyd i et ord lyder. I or-det ”kost” overdriver vi og lægger særlig vægt på lyden: ”k---ost”. Ef-ter at have leget med forlyden i mange ord og med mange forskelli-ge forlyde, må den voksne fornemme, om alle børn har forstået sys-temet. Næste skridt i legen er at tage den første lyd væk, så vi kanhøre, om der er dannet et nyt ord. Hvis man tager ”k” væk fra ”kost”,bliver det til ”ost”. Fra at lege og eksperimentere med forlyde, synesbørnene også, at det er sjovt at tage den første lyd væk fra ens egetog andres navne. Denne leg kan også leges, mens der spises, ibussen eller på gåture.

Når alle de foregående lege er gennemgået, og børnene er blevetrimelig sikre, går vi til sidste trin, som ligger i slutningen af førskole-året.Her leger vi med at opdele ordene i enkeltdele. Vi gør os umagemed at sige lydene langsomt. F.eks. sssssoooollll eller kkkaaaatttt.

Sproglege Side 7

Lydlege

Navnelege

Sproglege

Lydpose: Find en sjov pose og fyld den op med ting og sager, derstarter med samme lyd, fx S-lyden. Saks, saft, sikkerhedsnål, ske, skål, sneglehus, snor, snø-rebånd, spejl, stempel, sten, stjerne, sut, søm, sølvring.Tag nu langsomt ting for ting frem, børnene skal benævne tingen,og den voksne skriver navnet på tavlen. Er det førskolebørn, vilgruppen efterhånden opdage, at alle genstande starter med densamme forlyd. Lad tingene ligge i grupperummet et par dage.Fyld flere forskellige lydposer.B-lyden: Ballon, bil, blok, blomst, blyant, blyantspidser, bog, bold,brev, brilleglas, brosche.F-lyden: Fem, fersken, filt, fingeraftryk, firkant, firkløver, fisk, fjer,flag, frimærke, frø, får.L-lyden: Lam, lametta, lego, lineal, lygte, lykkeskilling, lyng, lys, læ-bestift, læder, løg, lås.T-lyden: Tandbørste, tandpasta, taske, terning, tesa, tommestok,tyggegummi, tændstik.P-lyden: Papir, peber, pels, penge, pibe, pind, pirat, plante, pose,potte, prop, pung, pære.

Lad børnene skrive bogstavet på tavlen, på papir eller i sandet.Snak med dem om, hvor i munden lyden danner sig?

Hjælp børnene med at finde andre ting, der starter med fx s, laddem tegne tingene.

Brug kopisider med lyden (Fra materialerne Sglaj el. PÅ VEJ til denførste LÆSNING).

Læs lydhistorier (Sglaj – materialet)eller fortæl nogle hjemmelavede historier gerne nogle, hvor børneneskal være aktive med forskellige lyde.

Tag den første lyd væk fra dit navn, hvad hedder du så?

Tag den første lyd væk fra SNEGL el. SKAT, hvad siger du så?(find selv på mange lign. ord)

Navnesange, go’morgensange fx “Der er så mange måder på,hvordan man si’r goddag” eller “Når jeg si’r goddag til dig, så bru’rjeg højre hånd” eller ”Er Solvej kommet, ja hun er”

Børnenes navne kan stå så mange steder som muligt rundt om-kring i børnehaven.

Brug navneskilte / bordkort ved rundkreds eller måltiderne.

Barnet skal altid skrive sit navn på egne kopisider eller tegninger.Vis barnet, at det skal begynde at skrive i øverste, venstre hjørne(skrive- og læseretningen). Sæt evt. et lille kryds.

Den voksne skriver børnenes navne på en tavle, børnene går påskift hen og markerer deres navn. Hvert barn skal nu prøve at skrivesit navn under det første.

Sproglege Side 8

Stavelseslege

Tre børn foran

Beskriv hinanden

Gæt hvad det er ellertænk på en ting

Jeg tænker på enting, som...

Jeg kan se

Navneslange: alle børns navne er skrevet sammenkædet i enslange, børnene skal nu finde deres eget navn og markere det.

Barnet skal klappe sit navn, navnet står på et stort stykke papir ogbliver hængt op under tallene 1, 2 osv. (det rigtige antal stavelser)

Find andre kendte ord, der skal klappes, både korte og lange. Og-så disse ord kan skrives på ordkort, som bliver hængt op under tal-lene 1, 2 osv.

”Sglaj-materialet”, herunder klodskassesættet. På denne mådelægger børnene først ord og sætninger og senere stavelser. De ”le-geskriver” med klodser.Til disse lege kan der også bruges LEGO-klodser.

Kopisider med forskellige billeder, barnet skal skrive det rigtige antalstavelser ved siden af hvert billede.

Tre børn stiller sig op foran resten af gruppen. Nu skal de på skiftfortælle de andre, fx hvad de godt kan lide i børnehaven, hvad de ik-ke er så glade for, eller også fortæller børnene, hvad de har opleveti weekenden.Når alle tre har fortalt, spørger den voksne ( eller et af de tre børn )et af de andre børn fra gruppen, ”Hvad kan Jens bedst lide i børne-haven?”.Det gælder om at lytte, når kammeraterne fortæller, og det er vigtigt,at hvert barn bliver støttet i, at det skal genfortælle i hele sætninger.

En voksen eller et barn vender ryggen til børnegruppen. Et barn stårforan gruppen, og barnet skal nu beskrive et andet barn uden at si-ge, hvem det er.Den, der vender ryggen til, skal gætte hvem, der er blevet beskre-vet.

Beskriv forskellige genstande, dyr eller erhverv mm.Børnegruppen gætter, hvad det er.Efter lidt øvelse, kan børnene også selv prøve at overtage beskriver-rollen.Fx Det er et lille dyr – den har skarpe tænder – den har en blød pels– den har fire ben – den kan bo i skoven, på marken, i huse – denkan lide ost – den gemmer sig for katten.

En voksen siger: jeg tænker på en ting, som er her i rummet. Børne-ne skal spørge ind til, hvad det er ved at indkredse mulighederne.Kan det spises? Hænger det på væggen? Er det rødt? Den, dergætter rigtigt, må fortsætte legen ved at sige: Jeg tænker på en ting,som...

Jeg har fået øje på noget, der begynder med k + evt. yderligere be-skrivelse.Hvis barnet, som skal gætte, er tæt på tingen, siger man ”varm”,hvis barnet er langt fra tingen, siger man ”kold”. En mere konkret va-riant af jeg tænker på en ting, som….

Sproglege Side 9

Gæt, hvad det er 2

Gæt, hvad det er 3

Da jeg var til te hosdronningen, mødtejeg ...

Samtaleemner

Et barn får sat et billede af et dyr på ryggen og skal gætte dyret vedat gå rundt og spørge de andre børn fx ”hvad spiser mit dyr, hvorbor mit dyr, har mit dyr pels eller fjer, hvilken farve har mit dyr, hvor-mange ben har mit dyr? osv.

En æske i en pose går på omgang fra barn til barn. Barnet tageræsken i posen med hjem. Der lægges en genstand i æsken, ogsammen med forældrene øver barnet at beskrive genstanden pådansk. Dagen efter har barnet æsken med i børnehaven igen og be-skriver – siddende i en fortællestol – genstanden for de andre børn.Børnene gætter sig frem til indholdet, og de glæder sig til det bliverderes tur.

På skift nævnes forskellige kendte personer, tegneseriefigurer el.lign. Hver deltager starter forfra og tilføjer til slut sit eget forslag. Lis-ten bliver længere og længere, og det gælder om at huske alle per-soner i den rigtige rækkefølge.

Ønsker og drømme om, hvordan det for børnene bliver at være vok-sen og evt. have egne børn. Her har gruppen først fortalt og bagefterhar børnene tegnet deres forestillinger.

Samtaler med børnegruppen, evt. under spisningen, hvor der fx kanvideregives informationer til og fra gruppen, findes frem til hvilkendag vi har i dag, hvem der mangler, hvem der fejer, vasker op ellerfylder og tømmer opvaskemaskinen. Børnene lærer at lægge mær-ke til hinanden, og den voksne skal sikre sig, at alle har det godt.

Se video (optagelser af børnene) og tilrettelæg ture ud af huset,som giver anledning til samtaler. Videokamera og fremviser kan lå-nes på CfU.

Her er jeg en tur i Afrika.Jeg skal være dyrforsker, når jeg bliver voksen. Jeg rejser rundt i verden.

Billedbogslæsning Side 10

Eventyr

Læsegrupper

Billedbogslæsning

Højtlæsning skal være en god oplevelse i trygt samvær med en vok-sen. Højtlæsning fremmer læselysten og er et godt redskab til udvik-ling af lytteforståelse samt ordforråds- og begrebstilegnelsen.Lad din finger følge det læste, det viser automatisk børnene læse-retningen.

Gennem læsning møder vi det samme ord gentagne gange i mangeforskellige sammenhænge. For børnehavebørn gælder ”lyt meget tilhøjtlæsning og fortælling”.

For vore tosprogede børn er det vigtigt, at vi forsøger at anskuelig-gøre indholdet i historierne på mange forskellige måder. Hjemmela-vede eventyrfigurer, som pædagogen anvender under højtlæsning-en/fortællingen, kan få børnene til at fortælle historierne/eventyrernefor hinanden. Ligeledes kan tegnede vægfriser med flytbare figurerlette indholdstilegnelsen og styrke børnenes engagement i højtlæs-ningen. Mange historier og eventyr egner sig til dramatisering, f.eks.”Guldlok og de tre bjørne” og ”De tre bukke Bruse”.“Jette Løntoft: Et eventyrligt materiale” er velegnet til disse aktivite-ter. Se materialeanmeldelser.

Det er en vældig god idé, at inddele børnene i mindre grupper på 5 -7 børn, som man læser højt for.

• Læs for børnene hver dag.• Læs de samme historier mange gange.• Læs mange forskellige historier.

Gå på biblioteket med børnene, hvor de selv kan låne bøger.

Mange måder at fortælle på Side 11

Børnene skal finde enproblemløsning

Mange måder at fortælle på

Del børnegruppen op i hold med max. 5 –7 børn pr. hold med envoksen pr. hold.Grupperne starter nu med at fortælle en historie, som bliver nedfæl-det på et stort ark papir.Start med ”der var engang” eller ”fortæl om dengang du var lille”.Den voksne fungerer i dette som inspirator og sekretær, da han/hunskriver dele af historien, men alt, hvad der kan vises billedligt, teg-nes af grupperne.

Fordi børn har en god fantasi, kan historien blive total skør - og detmå den også gerne. Den voksne må ikke ændre, lave om og der-med gøre historien til sin egen.

Når grupperne er færdige med historien, som kan tage et par dage,skal hver gruppe fortælle de andre om deres historie.Grupperne kan invitere deres forældre eller 1.klasse til en fortælle-dag.

Når børnene har prøvet at arbejde i grupper nogle gange, kan de fåen ny opgave: Inddel nu børnene i grupper á tre børn. Her skal dearbejde med problemløsning og blive inspireret af små forhistoriersom f.eks.

1. I er i et kæmpe varehus (Wandmaker, Karstadt el.lign.), som plud-selig har lukket, uden at I har lagt mærke til det. Hvad gør I, og hvor-dan kommer I ud?

2. Forestil jer, at I har en fin have, hvor der er en lille sø med guld-fisk. En dag kommer der en meget tørstig elefant el. hund og drikkeralt vandet. Hvad vil I gøre?

Børnene i de enkelte grupper prøver at leve sig ind i fantasirammen.Derefter finder de en fælles problemløsning, som de tegner. Til slutfortæller hver gruppe de andre deres historie.

Sprogprojekter Side 12

Fortællehat

Fortællekuffert

Sprogprojekter

I bogen ”Børns sproglige udvikling i dagtilbud” udgivet 1998 afSocialministeriet og Undervisningsministeriet beskriver forskelligeinstitutioner deres sprogprojekt.

I bogens kapitel 3 ”Udvikling af sproget” beskrives spændende til-tag bl.a. et fortællerum til eventyr m.m.I bogens kapitel 4 ”Lad sproget blomstre gennem det musiske”er fx beskrevet, hvordan nogle institutioner har et fortælletræ, somer produceret på Fåborg Produktionsskole.I bogens kapitel 6 ”Sproget i hverdagen” beskrives, hvordan derer opstået en anevæg, som består af A3 – sider om hvert barns fa-milie, hvilke sætter gang i samtaler om det enkelte barns billeder.

Brug en fortællestol, en fortællehat, en fortællekuffert eller enfortællehånddukke.

Fortællehatten kan have stykker af velcrobånd, hvorpå der kan sæt-tes forskellige symboler og ting, som passer til det, du vil fortælle.Fortæl hjemmelavede historier, som passer til børnene, evt. med re-lationer til vanskeligheder og problemer, som børnene har.

I fortællekufferten bor Coco, som er en hånddukke. Hun har forskel-lige ting i sin kuffert, som inspirerer til at synge, f.eks. en mariehøneog et rabarberblad (af stof) eller husdyr og små figurer (Husbondensender Lasse ud..).

Der findes ikke grænser for, hvad man kan bruge som igangsætterog ramme for at give fortællinger gode vilkår i børnehaven. Det væ-sentlige er, at alle børn får lov til både at lytte og fortælle.

Børnehavens vejrstation Side 13

Børnehavens vejrstation

Etableringen af ”Børnehavens vejrstation” sker bedst på væggen igangen et centralt sted i huset. Stationen kan være en kasse lidtstørre end A4-format, som helst skal være af træ, da der dagligt sli-des på den. Øverst på kassen står:”Vejret i dag”.I kassen er der illustrationer i plastiklommer el. lamineret(se kopiark bilag nr. 1-9) af regn, blæst/storm, sne, solskin, torden,skyet m.m.Afhængigt af vejret finder børnene selv det rigtige vejrkort frem ogplacerer det forrest i kassen.

”Børnehavens vejrstation viser sig at være en daglig inspiration ogigangsætter til samtaler mellem børn, forældre og medarbejdere.Vejrstationen kan udvides f.eks. med et termometer.


blæst/storm


regn


solskin


sne


overskyet


torden


skyet

Tavle til dage, måneder og årstider Side 21

Tavle til dage, måneder og årstider

En sådan tavle kan selv fremstilles.Den inddeles i 7 felter til ugedagene, i 12 felter til månederne og i 4felter til årstiderne. Der skal fremstilles kort med navne på dage,måneder og årstider i dobbelt udgave, et sæt, som sidder på tavlenog ét sæt, som børnene skal finde i bunken og placere korrekt påtavlen. Yderligere skal der fremstilles kort med forskellige symboler,som passer til årstiderne. F.eks. sommer = sol, is, sandspand,efterår = regn, svampe, gule blade, vinter = snemand, vanter, nis-se, forår = lam, tulipan og æg i rede. Der skal være velcrobånd(”Klettverschluss”) både på tavlen og på alle kortene.Dagligt opstår der mange samtaler ved denne tavle, og børnene fårlært mange nye ord. Det hele kan udvides med sange (F.eks. ”Åretdrejer rundt og rundt” og ”Januar og februar”) og forskellige projek-ter, som passer til.

Legeskrivning Side 22

Tekst til historier

Børnekontor

På jagt efter bog-staver og tal

Papir

Kørekort

Legeskrivning

Der findes mange sjove måder, hvordan børn kan begynde at øvesig på skriftsproget.

For at børnene bliver mereopmærksomme på skrift-sproget, er det hensigts-mæssigt at sørge for, atord, bogstaver og tal pla-ceres rundt i lokalet, såle-des at børnegruppen fritkan arbejde med disse bå-de ved at skrive af men og-så ved at lade sig inspire-re.

Brug kopisider, der medbilleder viser dele af enhistorie. Barnet skal nuprøve at ”skrive” selve ind-holdet nedenunder. Barnetbruger til dette sin ”hem-melige skrift”, bestående afde kruseduller, bogstavereller tal barnet kender.Derefter skal barnet fortæl-le historien for de andre.

En god idé er det, at oprette et ”børnekontor” bestående af en kasseeller hylde med påskrevet navn: ”Børnekontor”. Børnekontoret kanindeholde kuglepenne, gamle kassebøger, kort, kuverter, lineal, småsedler, stempel og meget mere.Hvis det er muligt, lad børnegruppen frit bruge en skrivemaskine ogen computer.

Du kan også vælge, at sende gruppen ”på jagt” efter bogstaver ogtal, både i børnehaven, på skolen og i byen. Biblioteket er meget vel-egnet, men man kan også gå på parkeringspladsen, hvor gruppenkan notere bilernes nummerplader, skrive af efter skilte, tælle bilerog notere antallet af biler i forskellige farver m.m.

Det er bedre for børnene at bruge linieret papir med god linieaf-stand, da børnenes ord og tal ellers ”flyver rundt” på papiret.

Skriv barnets navn, fødselsdato, adresse samt kørekort til trehjuletcykel – mooncar – taxacykel eller andre legekøretøjer. Kopier kortetpå lyserødt papir, lad barnet ”skrive under” og forsyn det evt. medfoto. Hvis det er muligt, skal kørekortet naturligvis plastlamineres.(Hvis børnehaven ikke selv har en lamineringsmaskine, kan mankomme ind på CfU og låne den, der står der.

Kenny er ved at ”skrive” dagens menu påtavlen, som et led af et emne, hvor viblandt andet havde oprettet ”restaurantregnbuen”.

Forslag til andre projekter Side 23

Mundmotorik

Lege med over-begreber

Skattejagt

Kimslege

Samtaleemner

Postkasse

Maddag eller -uge

Eksempel 1

Eksempel 2

Forslag til andre projekter

Blæse sæbebobler med sugerør eller blæse vat hen over et bord,lave forskellige grimasser.Leg at tungen er et lille dyr, der skal gøre rent i sit hus. Gulv, vægge,loft skal vaskes med åben mund, møblerne (tænderne) skal tørresaf, og døren skal vaskes indenfor og udenfor.

Den voksne siger et overbegreb fx ”frugt” og skriver børnenes for-slag på tavlen. Der kan opstå diskussioner, om en gulerod er en”frugt”, og der kan laves en opdeling i ”frugter” og ”grøntsager”.Aktiviteten med at sætte ord på forskellige overbegreber kan forgå,mens børnene sidder og spiser.Bagefter kan børnene få forskellige opgaver, for eksempel at tegnede genstande, som de har benævnt. Tegningerne understøtter detsproglige udtryk, og børnene opfordres til at stille hinanden spørgs-mål om, hvad de andre børn tegner. Børnene er interesseret i hinan-dens ord og spørger til ordene: ”Jeg har tegnet legetøj, hvad har dutegnet ?” osv.

Gem noget spændende et sted i børnehaven - tegn et skattekort –lad børnene finde ”skatten”.

Nogle ting fra børnehaven samles, man kigger på dem og benæv-ner dem. Når der er lagt et klæde over, må børnene på skift sige enting, som de kan huske.Gammel leg, som de små er gode til: Sutsko i midten. Hvert barnlægger en sutsko ind i midten og sætter sig på den anden. Et barnskal nu fordele sutskoene til de rette ejermænd.

Hvorfor går du egentlig i børnehave? - Er det minbørnehave, eller er det din? – Ved I, hvem der arbejder her i børne-haven? – Hvorfor findes der børnehaver og skoler? Stil nogle lidtusædvanlige spørgsmål, det sætter gang i forestillingsevnen.

Lav en postkasse som posten skal tømme i børnehaven til projektermed brevskrivning: Gækkebreve – ønskesedler til julemand – invita-tioner til Åbent hus dag.

Man kan have en maddag eller -uge i børnehaven med opskrifter,indkøbslister, huskelister, invitationer, bordkort, festsang, taler.

Når der skal købes ind, så lad børnene på skift være med til at ud-fylde indkøbssedlen. ”Det skal vi have” – ”det skriver vi sådan her” –”det står ud for nr. 1 – 2 – 3 – 4 – på listen” osv. Lad de samme børnvære med til indkøbene, og lad dem være med til at ”læse” indkøbs-listen.

Mange af de opskrifter, der anvendes i børnehavens køkken kan ud-formes med tekst og tegninger sammen med børnene. Brug evt.


Kreative projekter

Brug skolen

Forundringskassen

tegninger el. fotos fra reklameaviser, når opskrifterne skal udarbej-des. Det er vældig godt at laminere opskrifterne. Lad børnene væremed til at finde opskrifterne frem og følge dem.

Til kreative projekter i forbindelse med jul, fastelavn, påske m.m.kan børnehaven have en kasse med modeller, som børnene selvkan bruge af. Der skal stå NISSE, KAT, KYLLING m.m. på de enkel-te modeller. Ellers er det mere udviklende for fantasien at undgåmodeller.

En del af førskolearbejdet kan finde sted i:

• 1. klasses lokale• musiklokale• skolekøkken• sløjdsal• deltagelse i skolens morgensang• opleve nogle frikvarterer• deltagelse i motionsløb

Forundringskassen kan være en stabil kasse af karton i en passen-de størrelse (evt. hatteæske). Kassen udsmykkes og dekoreres, såden er noget helt specielt og gør børnene nysgerrige. Kassen kanrumme mange forskellige ting og bliver derved genstand for mangegode samtaler i rundkredsen.

Forundringskassen kan bruges efter behov, idet børnene:• undrer sig over noget, de ikke kender endnu.• gætter sjove ting.• ser ting fra et aktuelt emne.• indøver evt. forlyde eller stavelser. Her er opgaven at finde ting

som eksempelvis begynder med ”P” eller ord, som har tre stavelser.

• på skift tager kassen med hjem og gemmer noget i den, som de andre børn skal gætte dagen efter.

Med tiden viser det sig, at børnene bliver bedre til at bruge et nuan-ceret sprog, hvor de bevidst bruger sproget til at beskrive eller findefrem til tingen i kassen. Hvor de i starten ofte blot siger: ”En ko”, kan


Boganmeldelser afbilledbøger

Huskekasse

de senere spørge: ”Er tingen et dyr”? eller ”hvilken farve har den?hvor bor den? findes den i virkeligheden?” og m.m.

Det kan også være et forundringsskab med overraskelser, somlægger op til samtaler.

Hvert førskolebarn bliver bedt om at medbringe en bog hjemmefra.Forældrene bliver ligeledes orienteret, og de bliver bedt om at hjæl-pe deres barn med at finde den rigtige bog og at læse den noglegange for barnet.Børnene skal selv vælge, om de vil fortælle hele historien fra en bil-ledbog eller dele af bogen, eller om de kun vil fortælle om et be-stemt billede.Rundkredsen bruges til at snakke om bøger.Børnene er gode til at genfortælle deres bøger, og nogle kan enddafortælle dele af bogen på dansk, selvom de fleste børn muligvis hartyske bøger med hjemmefra.Idéen er, at lære børnene at ”beskrive et billede” på førskolegrup-pens niveau og samtidig lære dem at argumentere for, hvorfor etspecielt billede vælges frem for andre. I billed-beskrivelsen kommerman naturligt ind på dele af handlingen, og børnene lærer mangehidtil ukendte ord.Der tegnes dele af bøgerne, og der arrangeres en bogudstilling.Alle bøger placeres på en boghylde i børnehaven i et par uger. Dettegør børnene nysgerrige, og det viser sig, at alle bliver helt vilde medat kigge i hinandens bøger.

Skriv 20 – 30 sedler med forskellige opgaver. Opbevar sedlerne i enhuskekasse. Brug huskekassen som aktivitet med en større ellermindre gruppe børn. Et barn trækker en seddel fra huskekassen.Pædagogen læser, hvad der står på sedlen. Barnet udfører sedlensbesked. Sedlerne kan indeholde to til seks forskellige informationer.


Sangbøger

Emner, hvor der skalsnakkes, ageres ogskrives

Eksempler:

• Stå på ét ben• Slå en kolbøtte• Hold dig på næsen med den ene hånd og på maven med den

anden• Gå to gange rundt om bordet, og læg dig så på maven• Sig navnene på to piger og en dreng• Stå på et ben og sig som en hund• Gå fem skridt som en krabbe og tæl højt til fem• Drik et helt glas vand og tæl, hvormange gange du synker• Nævn tre ting her i rummet• Læg dig på ryggen og klap med både hænder og fødder• Luk øjnene, hold hænderne på ryggen og fortæl, hvad din ven

har på

Børnene kan selv være med til at udforme nye beskeder. Lad demse på, at de bliver skrevet. Efterhånden kan børnene selv ”læse” op-gaverne.

Lav sangbøger med tegninger og tekst til de sange, der bruges me-get i børnehaven. Børnene lærer hurtigt sangene udenad, men devil gerne synge efter deres egen sangbog. Det er godt at bruge A5-mapper, som sangbladene bliver sat i evt. i plastiklommer. Når ensang eller et vers er lært udenad, kan barnet få en oplevelse af atkunne ”læse” den tilhørende tekst.

• følelser (venner / kærlighed / sindsstemninger)(lån følelseskasse på CfU, se TRIN for TRIN )

• ”olympiske lege” (indskolingsprojekt)

• eventyr / teater fx ”Den lykkelige familie” af H.C.Andersener en del af Helen Nielsens ”Sneglerier” – om at tale, læse, tegne, synge og lege sammen

• emner fx ”natur” (skoven / træer / blomster, stranden / muslingeskaller / sten / fugle / fjer / reder)

• årstiderne fx ”efterår” (høst af afgrøder, dagenes længde, bla-dene falder, temperatur, trækfugle, dyr går i dvale)

• ”sjov med maling”

• ”cirkus”

• ”Afrika”, ”Kina” – eller andre lande med specielle skikke, boliger, påklædning, mad

Projektarbejde Side 27

Sæt ord på et træ

Beskrivelse

Formål

Forberedelse

Hvad skal du bruge

Sådan gør du

Projektarbejde

Dette er fundet under www.skoleniskoven.dk/ klik på undervisningsforløb

Brug et træ som udgangspunkt for at arbejde med korte ord og be-greber.

• at lære at arbejde med ordene• at lære en masse begreber der hører til et træ• at forstå lidt om ordenes oprindelse

Tegn en model – et træ med ord på – for dig selv, så du er klar overhvilke ord, du selv synes er vigtige at have med.

• Tavle• Papir – evt. Skovnotesbog • Blyant

Gå ud i skoven – eller blot ud på legepladsen, hvor I har et træ. Stiljer op rundt om træet, og kig på det. Tag en runde hvor børnene énefter én kommer med et ord, der hører til træet: Rod, stamme, bark,gren, kvist, blad, blomst, frø osv. Du skriver ordene, og børnene teg-ner evt. tingene i deres skovnotesbøger.Hjemme i børnehaven skiftes børnene til at nævne et ord. For hvertord tegner I tingene ind på en træmodel på tavlen eller på et stortstykke papir. Ordene skrives på. Hvert barn laver selv en tilsvarendetegning af et træ og skriver ordene på.Ordene er som nævnt dejlig korte og kan bruges til at sætte i alfa-betisk orden. I kan også lave et træalfabet.FxAgern, ahornBark, blad, blomst, bog, bøgCitrontræDuft, dun, EgFrø, frugt, fyrGren, galle, gran, grannålHugIsJuletræKnast, kvist, kogle, knop, kar, kastanie, kroneLav, lærk, løvMosNød, nålOldenPæretræRodStamme, siderødder, skud, siv, stilk, snylteplanteTræVed, vækstlagÆbleØksehugÅrer

Projektarbejde Side 28

Baggrund

Forslag til videre arbejde

Alfabetet behøver ikke at blive fyldt fuldstændigt ud – og I kan fyldeflere træord på efterhånden.

Læg mærke til, at mange af ordene er enstavelsesord. De oprindeli-ge ord i dansk er enstavelsesord. Hvis I støder på et flerstavel-sesord, er det med stor sandsynlighed et låneord - eller et sammen-sat ord.

Adgang til skovenHusk at man skal spørge om lov til at færdes udenfor vej og sti i pri-vate skove.

Når I har været omkring alle tænkelige ord på træet, kan I se på,hvad der er i omgivelserne: Busk, jord, vej, stub, fugl osv.

Andre mulige projekter:Træernes navne (dansk 0. – 2. klasse)Troldehulen (dansk 0. – 2. klasse) klik på aktiviteter

Materialeanmeldelser Side 29

Bogstaver, musik ogbevægelse – læsningpå et musisk-kreativtgrundlag

Sproglege

Materialeanmeldelser

af Helle Couppé

Kend din krop, før du læserMange sanser aktiveres ved fingermaling til musik.Førskolegruppen har tegnet og skrevet med fingermaling på avispa-pir. Avispapir er velegnet, fordi avisens tekst er et koordinatsystem,som ubevidst støtter børnenes bevægelser. Børnene var i startenlidt tilbageholdende, men efter kort tid prøvede alle at male/ tegnekrumme og lige linier, at skrive deres eget navn og at tegne navne-rytmen i deres eget navn og meget andet.

Find krumme og lige linierGå hen og stil jer ved noget, der har en lige linie! Gå hen og stil jerved noget, der har en krum linie!

Lad kroppen være krum – lad den være ligePå et trommeslag former børnene en lige linie med kroppen. På etbækkenslag former de en krum linie med kroppen. De to signalerkommer uregelmæssigt. Samme øvelse med partner. Sammeøvelse i grupper med 4.

af Jørgen Frost og Annette Lønnegaard

Eksempler fra mappen1.2. Gæt lyden. Denne leg beskrives på forskellige niveauer, og der

er en lang lydliste

1.5. Ta’ en lyd med! børnene skal have en ”lyd” med hjemmefra.Her er der mange gode sidegevinster:• De skal huske en ting• mor og far er involveret• tingen skal gemmes• barnet prøver at være midtpunkt.

2.3 Rim og remser med eksempler på forløb og eksempler på bøger med rim og remser


Trip Trap Træsko tilemnebøger

Et eventyrligt materiale

Vi ved, vi tør – vi kan,vi gør

Filipin

Anna i Zoo – Billen ogløve – Bobo på tur –Myren i maden – Tormøder en orm

af Merete Brudholm

Aktivitetsmappen indeholder en lærervejledning og mange spæn-dende forslag til aktiviteter og kopisider.

Den sidste del af Trip 1 består af Sproglege. Lydtræ, rimspil, stavel-sesspil og forlydsspil med mange kort til fremstilling af spillene.

Trip 2 går i dybden med seks forskellige emner: Vinter, trolde/even-tyr, forår, sanserne, byen og sommer. Børnenes ordforråd og videnom emnerne udvikles gevaldigt, og der er lister med supplerende lit-teratur og sange.

af Jette Løntoft.

Materialet består af ”Fortælling, højtlæsning og tosprogede børn –grundbog”, ”Redskaber 1” og ”Fortælleark 1”.Et rigtig dejligt materiale, som bygger på fortælling og højtlæsning,som grundlag for specielt to-sprogede børns tilegnelse af en mang-foldighed af sproglige kompetencer. Der er afsnit om, hvordan mankan iscenesætte fortællestunder, om visualisering v.hj.a. bordteaterog om billedbøger som grundlag for samtale.Det indeholder ni remse-eventyr og fem folkeeventyr men læs førstgrundbogen, den indeholder en grundig gennemgang af den teoriog metodik, der ligger til grund for hele materialet.Der er netop udkommet ”Fortælleark 2” og ”Redskaber 2”

af Jytte Sidelmann og Chris Stampe.

Materialet består af en lærervejledning om 4 større temaer, 33 kopi-sider og en elevbog.1. Velkommen i skole,2. Mulerne, 3. Følelser og spøgelser, 4. Fra Kutterby til Rio Eks.: Børnene præsenterer deres navn v.hj.a. tændstikæsker – énæske for hvert bogstav i barnets navn. Der skrives et bogstav påhver æske, hvor der er klistret en hvid label på for- og bagside. Bar-net skal sammen med sine forældre finde en ting, der begyndermed det samme bogstav, som lægges ned i æsken. Børnene præ-senterer efter tur deres bogstaver ved at fortælle om tingenes egen-skaber. Peter: Det begynder med det første bogstav i mit navn, detkan spises og det er rundt og aflangt. (Pølse)

af Annika Michelson, m.fl.

Svensk undervisningsmateriale, oversat og bearbejdet til dansk.Forlag Gyldendal UddannelseI Lærerens ressourcebog er samlet en masse konkrete forslag tilopgaver og lege, remser, sange og litteraturtips.

af Henning Brudholm

Fem små ”læs selv” bøger som skal betragtes som supplement tilbegyndersystemet Trip Trap Træsko. De enkelte bøger indeholder enlille historie. Undervejs i historien stiller den lille gule fugl nogle


Snehvide og de sekssmå dværge

Ternede høns og fir-kantede æg

Tid til musik 1 og 2

Zebra-ze-ze

Aktivitetsplan for børnehaveklasser

spørgsmål, som læseren skal besvare. Alle bøgerne er flot illustrere-de med sjove tegninger, og børnene vil helt sikkert nyde at læse ogse i dem. En dejlig idé med den lille gule fugl og spørgsmål, dettvinger børnene til at huske, hvad de har læst.

af Inger Tobiasen, forlaget Klematis:- leg med tal og mængder

af Inger Tobiasen - leg med farver og former

På en anderledes måde bliver tal, former og farver indlært med sjo-ve opgaver og labyrinter. Fx skal prins Pyt hjælpes med at finde dra-gen via en labyrintvej. Man må kun gå den vej, hvor fodspor og talpasser sammen.

af Janne Aagaard

Mange nye børnesange til musik og bevægelseFx en sang der handler om, hvad der sker, når to bogstaver møderhinanden. Børnene er bogstaverne, som konkret møder hinandenude på gulvet.

af Janne Aagaard, forlag Malling Beck

Cd og billedsangbog med 12 sange til musik, leg og bevægelse omen nat i Zoologisk Have. Bogen indeholder fortælling og noder tilsangene.

Rammeplan 1, Inspirationshæfte 2, Inspirationshæfte 3Materialet indeholder mange eksempler på, hvordan man har gjort iforskellige børnehaveklasser i Københavns Kommune.Idé: Hvert barn får en logbog, hvor børnene ”skriver” og tegner omderes oplevelser. Logbogen skal med hjem en gang om månedenfor at involvere forældrene i det, der sker.

Litteraturliste Side 32

Litteraturliste

Birthe Elmegaard Bladt: Det har ringet, hvad vi laver året rundt ibørnehaveklassen, 1998, ISBN 87-412-2780-8

Ina Borstrøm og Dorthe Klint Petersen: På vej til den første læsning,Alinea A/S 1996, ISBN 87-23-00811-3

Stig Brostrøm, Mads Hermansen m.fl.: En god start – det fællesgrundlag, Klim, 2002, ISBN 87-7955-133-5

Helle Couppé: Bogstaver, musik og bevægelse – læsning på et mu-sisk-kreativt grundlag, Folkeskolens Musiklærerforening, 1992

Grethe Fisker: Bogstavhuset, Dansklærerforeningen, 1997

Kirsten og Kjeld Fredens: Musikalsk Odyssé, Barnets musikalskeudvikling i teori og praksis, 1992, ISBN 87-7761-035-0

Jørgen Frost og Annette Lønnegaard: Sproglege til styrkelse afsproglig bevidsthed, Dansk psykologisk Forlag 1995, ISBN 87 8770110 1

Bente Eriksen Hagtvet: Skriftsprogudvikling gennem leg 1997,ISBN 87-00-41792-0

Bente Eriksen Hagtvet og Herdis Pálsdottir: Leg med sproget 1999,ISBN 87-00-34248-3

Margrethe Juhl-Petersen m.fl.: Sglaj ? – skal vi lege ?, om udviklingaf opmærksomhed overfor sprog og lyd, Specialpædagogisk forlag,1996, ISBN 87-7399-114-7

Københavns Kommune, uddannelses- og ungdomsforvaltningen:Aktivitetsplan for Børnehaveklasser, Rammeplan 1, Inspirationshæf-te 2, Inspirationshæfte 3, 2000

Jette Løntoft: Et eventyrligt materiale, Special-pædagogisk forlag2002,Grundbogen, ISBN 87 7399 818 4Redskaber 1, ISBN 87 7399 816 8Fortælleark 1, ISBN 87 7399 814 1Redskaber 2, ISBN 87 7399 893 1Fortælleark 2, ISBN 87 7399 895 8

Jette Løntoft: Mange ORD – om tosprogede 4-8 åriges ordforrådstil-egnelse, Special-pædagogisk forlag 2000, ISBN 87-7399-675-0

Jette Løntoft og Kirsten Raal: Fra fil til elefant om tosprogede små-børns sprogtilegnelse, Special-pædagogisk forlag 1998, ISBN 877399 542 8

Jette Løntoft og Kirsten Raal: Vejledningshefte til REMSE-PLAKA-TER, Special-pædagogisk forlag 1999, ISBN 87 7399 584 3

Mick Manning og Brita Granström: Her er mit Stamtræ, ForlagetFlachs 2001, ISBN 87-627-0000-6

Litteraturliste Side 33

Helen Nielsen: Kom, skal vi lege, Special-pædagogisk forlag,ISBN 87-7399-287-9

Helen Nielsen: Sneglerier, Special-pædagogisk forlag 1993,ISBN 87 7399 272 0

Marie-Louise Nyberg: Den magiske sprogpose, P. Haase & SønsForlag as 1998, ISBN 87-559-1089-0

Benedicte Riis: Musiske metoder i opdragelse og undervisning, Fol-keskolens Musiklærerforening 1996, ISBN 87-7761-099-7

Benedicte Riis: Musik og sang for en kort og en lang,ISBN 87-7761-019-9

Benedicte Riis: Hvad indianerne i Nordamerika vidste, ISBN 87-7761-140-3

Benedicte Riis: Professor Virvar Folkeskolens Musiklærerforening1999, ISBN 87-7761-293-0

Benedicte Riis: Monstersange, Folkeskolens Musiklærerforening2002, ISBN 87-7761-839-4

Ruth Rugaard og Edel Wallin: Årets gang 1 og 2, Folkeskolens Mu-siklærerforening 1985, ISBN 87-88186-32-6

Ann-Katrin Svensson: Skibet er ladet med, Alinea 1996, ISBN 87-23-94025-5

Tidsskrift 0 –14, 2/98: Sproglig udvikling og skolestart,ISSN 0906-5873

Link til center for børnelitteraturwww.cfb.dk

Klassiske billedbøger Side 34

Klassiske billedbøger

Mis med de blå øjne

Den sultne larve Aldrigmæt

Frederik med bilen

Historien om Barbar

Strudsen Rasmus

Peter Pedal sætter drager op

Prikken

Karius og Baktus

Cirkeline

Cykkelmyggen Egon

Alfons Åberg (Hvor er Balladealfons?)

Halfdans ABC

Anders Ågård og alfabetet af Sven Norquist

Laban det lille spøgelse (far og søn)

Mille midt om natten (tema angst)

Storm-Stine

Hjalmars nye hat af Louis Jensen

Drengen, der kom hen, hvor peberet bor

Peddersen af Sven Norquist

Rødt, blåt og lidt gult (en pige på kunstmuseum)

Erlbruch, Wolf: De hæslige 5

Erlbruch, Wolf: Solsorten fru Meier

Nyere billedbøger Side 35

Nyere billedbøger

"Bummelum" Peter Mouritzen. Ill.: Søren Jessen. Apostrof

"Den dag mor var indianer" Ulf Stark. Ill.: Mati Lepp. Gyldendal

"Drengen der lå i sin seng, mens hans far og damefrisøren så på"Kim Fupz Aakeson. Ill.: Cato Thau-Jensen. Gyldendal

"Døgnfluen Viva" Kåre Bluitgen. Ill.: Birde Poulsen. Gyldendal

"En drøm om vinger - og andre historier" Redigeret af Kari Sønsthagen. Dansklærerforeningens Forlag.

”Finn Herman” Mats Leten. Ill.: Hanne Bartholin. Gyldendal.

"Græd blot hjerte…" Glenn Ringtved. Ill.: Charlotte Pardi. Gyldendal

"Hr. Flugt går i luften" Anne Pedersen. Agertoft

"Ispige" Bent Haller. Ill.: Dorte Karrebæk. Høst og Søn

"Jeg glemmer aldrig Morfar" Bette Westera.Ill.: Harmen van Straaten. Carlsen

"Manden og damen og noget i maven" Kim Fupz Aakeson.Ill.: Eva Eriksson. Gyldendal

"Måneelevatoren" Erik Trigger Olesen. Ill. Lilian Brøgger. Forum

"Nisse von Gårdbos kalender" Bent Haller.Ill. Jon Ranheimsæter. Høst og Søn

”Prinsessen i sommerhuset" Christina Hesselholdt.Ill.: Tine Modeweg-Hansen. Høst og Søn

"Suffløsen og den lille Folmer". Cato Thau-Jensen. Gyldendal

"Aladdin - et eventyr fra 1001 nat" Fortalt af Ole Thestrup.Ill.: Jørn Møbius. Apostrof

"De bortblæste bogstaver" Louis Jensen.Ill.: Hanne Bartholin. Gyldendal

"Den fedeste rock". Thorstein Thomsen.Ill.: Anne Pedersen. Carlsen

"Den vrangvendte bamse" Louis JensenIll.: Tine Modeweg-Hansen. Høst og Søn

"Drømmemålet" Michael Foreman Flachs

"En dag med Johnny" Bo R. Holmberg.Ill.: Eva Eriksson. Gyldendal

"Frøken Ignora eksploderer" Katrine Marie Guldager.Ill.: Charlotte Pardi. lr-uddannelse

Nyere billedbøger Side 36

"Frøken Ignora i skolegården"

"Frøken Ignora og stjernehimlen"

"Frøken Ignora bliver forelsket"

"Frøken Ignora og Georg sætter deres præg på verden"

"Tag den med ro, Songololo" Niki Daly. AKS/Hjulet

Rime-billedbøger Side 37

Rime-billedbøger

Bergstrøm, Gunilla: Rim og remser om Tom og Trille. 1. udg., Forum 1980

Beskov, Elsa: De små skovnisser. Gyldendal 1980.

Beskov, Elsa: Puttes eventyr i Blåbærskoven. Gyldendal 1978

Berenstain, Stan: Bjørnenes sommerferie. Carlsen 1981.

Cole, Babette: Lugtebogen. Danske rim af Habakuk.Agertoft, cop. 1987.

Deleuran, Claus: Klokken tolv er jeg en trold. Apostrof 1992.(Morsom, men rimer ikke helt. – Man må arbejde med rimene med børnene).

Dietz, Birte: Androkles og løven. Sesam 1986.

Eastmann, P.D.: Hurra det sner. Carlsen 1979.

Hermansen, Knud: Rejsen til Kina. (Korte sætninger) Armin 1992.

Hoffmann, Heinrich: Den store Bastian. Jespersen & Pio.

Jansson, Tove: Den farlige rejse. Carlsen 1994.

Laurents, Kamma: Pille Sidse. 2. udg. Carlsen 1982

Laurents Kamma: Spørge Jørgen. Gyldendal 1994.

Lervig, Tom: Alle de folk Thomas kender. Gyldendal 1990.

Lindgren, Barbro: En mor og hendes vilde unge. 2. udg., Gyldendal 1992.

Matthiessen, Kaj og Rasmussen, Halfdan: Klatteradat.Schønberg 1978.

Melander, Helle: Weekend i byen. Mallings 1982.

Møllehave, Johs.: Den lille pukkelryggede hest. Lademann 1979.

Møller, Flemming Quist: Olga og kedsomheden. Gyldendal 1992

Olsen, Ib Spang: Min bold. Gyldendal 1990.

Peet, Bill: Historien om julemandens sæk. 1. oplag, Carlsen 1980;eller Kære gamle julemand. 2. udg., Carlsen 1990.(Flere bøger af denne forfatter).

Perkins, Al: Gravehunden. Carlsen 1979.

Pierce, Robert: Den dag blæsten kom. ”Læs selv bøgerne”.Fremad 1970.

Rime-billedbøger Side 38

Rasmussen, Halfdan: Lange Peter Madsen, 2. udg., Schønberg 1993.

Rasmussen, Halfdan: Stigen. Schønberg 1969.

Wikborg, Tom: Her kommer Makkebæerne. Lademann 1977.

sprog og lÆsning · forudsætning for al pædagogisk handlen, som har børnehavebørne-nes læring...

Documents