Indholdsfortegnelse

Abstract

Indledning

1.1. - Indogermanerne/indoeuropæerne

1.2. - Ethnogenese

2.1. – ”Barbarerne”

2.2 – Hvem var germanerne?

2.3 - Germanernes samfund

2.4 – De indbyrdes stammeforhold

2.5 – Forholdet til romerne – udvandring af kimbrerne, teutonerne og ambronerne

3.1 - Augustus’ fremstød til Elben

3.2. - Introduktion til slaget i Teutoburgerskoven

3.3. - Slaget i Teutoburgerskoven

3.4 - Det romersk-germanske forhold efter slaget i Teutoburgerskoven

3.4. – ”Limes Germanicus”

Litteraturliste

Bilag

1

Abstract

I have chosen to write about the battle in the Teutoburger forrest, whick toke place 2000 years ago

in Germany. The Battle that caught my interest and which after my opinion have had en great

importance for the European history. The German tribes who wouldn´t submit fought down 3

Roman legions. About 18.000 Roman soldiers died and the general commited suicide.

I approched the script by seaching for litterture in books, articles and on the internet. One of the

biggest challenges have been getting enough information about the antient German history, because

there is no written language. The only written language was from the Roman History.

Therefore you don´t get the perspektive of the German, but a version from the Roman.

There has however been some arceologic funds of Germans and Romans – masks, weapons, coins,

armours etc.

Indledning

Selvom det antikke romerske kejserrige befandt sig i en storhedstid (1 e.v.t. – ca. 200 e.v.t.) - tilmed

at de var et af største og succesfulde af alle storriger i samtiden, lykkedes det et veltilrettelagt

germanskoprør at forhindre romerrigets ekspansioner mod nord. Hvad romernes besynderlige

interesser mod nord handlede om er uvis, da den nordlige del af Europa havde gennemgående,

forringet klima og tilmed store områder, der tyndt befolkede.

Tre legioner af den romerske hær, som svarede til en tiendedel af den samlede hær, blev offer for et

listigt baghold af germanerne. Selvom romerne rådede over bedre rustninger, skjolde, våben og

kamptaktik, faldt der 3 legioner, ca. 18000 romerske soldater til ca. 17000 germanske krigere, der

var velforberedte.

Efter det romerske nederlag blev der efterfølgende oprettet flere hundrede kilometers grænse volde,

med vagttårn, som skulle sikre romerne mod germanske invasionsbølger.

Havde de germanske stammer ikke sat sig mere til værge for romerne, ville den nordlige del af

Europa have været indirekte anderledes præget af sprog, kultur og religion. Meget muligt som man

kender det fra Spanien, Italien og Grækenland.

2

1.1. - Indogermanerne/indoeuropæerne

I året 1816 gjorde den tyske sprogforsker, fra Mainz, Franz Bob, sig opmærksom i sin bog ”Über

die Konjugationssystem der Sanskritsprache in Vergleichung mit jenen der griechischen,

lateinischen, persischen und germanischen Sprache”, der på dansk betyder, ”Omkring

konjunktionssystemet af sanskrit i forhold til det græske, latinske, persiske og germanske sprog”.

Han mente at indogermansk/indoeuropæisk1, som er en sprogfamilie, der med omkring 150 talte

sprog, havde sine rødder i sanskrit, som kan dateres til det 15. århundrede f.v.t. (før vores

tidsregning). De fleste er enige om, at den indogermanske/indoeuropæiske sprogfamilies

”prototype” har sin oprindelse i det nuværende Sydrusland/Iran, omkring 4. tusinde år fvt.

Ud fra denne hypotese mener man, at Indoeuropæerne udvandrede fra deres sæder, nord for det

Sorte - og Kaspiskehav, i bølger vest mod Europa. Hvorimod den anden halvdel drog mod

Lilleasien2.

1.2. Ethnogenese

Det antages at dette startede en sammensmeltningen af forskellige stammer, som resulterede i nye

traditioner, kulter, riter, religioner og nye dialekter. På denne måde opstod de forskellige folkeslag

rundt om middelhavet, der med tiden blev til grækerne, italikerne, der senere igen blev til romerne. I

det nordlige Balkan og i Donau-områderne opstod illyrerne, østlig for dem slaverne. I det

tyske/franske, som vi kender det i dag, gjorde kelterne sig gældende og nogle folkeslag trængte sig

igennem til Nord/Østersøen tilmed dele af Skandinavien. Disse områder havde forinden lagt øde

under store ismasser, hvorefter istidens slutning var begyndte at gro store løvskove. Her finder

”germanerne” deres stammegrundlag.

2.1. - ”Barbarerne”

I den græsk – romerske højkulturs tid vidste man kun lidt om befolkningen i norden. I lang tid blev

de kaldt ”barbarer”3. Det menes, at kelterne4, som bl.a. havde deres sæder i det nuværende

1 Indoeuropæisk er en sprogfamilie. Det drejer sig om mere end 150 talte sprog, som bliver brugt af 3 milliarder mennesker.2 Lilleasien er de sydvest liggende områder i Asien, hvor bl.a. det nuværende Tyrkiet befinder sig.3 Barbarer er mennesker, som ikke havde nydt den græsk – romerske uddannelse.4 Kelterne er en betegnelse for befolkningsgrupper, der før det romerske imperium, havde deres sæder i Europa og som senere hen bosatte sig på de britiske øer.

3

Norditalien, Frankrig og tilmed Belgien, gav de forskellige ”ikke keltiske” folkeslag øst for Rhinen,

navnet germaner.

Den første, som beskriver de bosatte folk omkring Nordsøen, er grækeren Pytheas5 (330 fvt.) i hans

rejseberetninger. Man ved også at de østgermanske bastarder drog, omtrent ca. 200 fvt., mod sydøst,

i det nuværende Østrumænien, hvor de blev indviklet i de makedoniske kampe omkring Balkan.

Endnu en græsk filosof, Poseidonus fra Apameia6 (ca. 135 - 51 fvt.), som desuden var én af de

førende historikere, matematikere og filosoffer for sin tid, beskrev i en af sine historiebøger, hvorfra

der kun i dag er fundet fragmenter, at germanerne til middag tog stegte kødstykker til sig, hvortil de

drak mælk og ublandet vin.

Senere hen blev udtrykket overtaget af romerne i Gaius Julius Cæsars7 beretninger (100 – 44 fvt.),

hvor han hovedsaglig henviser til de levende folkeslag og stammer, som levede øst for Rhinen, hvis

sprog, religion, traditioner og riter var forskellige i forhold til andre kendte ”folkeslag”. Han skrev i

sin bog ” Commentarii de Bello Gallico8” (”Kommentarer vedrørende den galliske krig” (58 fvt.)),

at de keltiske belgiere, der levede inden for romerrigets grænser, bevæbnede sig i den nordlige del

af Gallien, til en kommende opstand mod romerne; deres farlige, krigeriske naboer, som levede

hinsides Rhinen, germanerne, ville hjælpe dem med dette foretagende. Til eftertiden kommer

romerne til at støde oftere sammen med forskellige germanske stammer.

Den store romerske historieskriver Gaius Cornelius Tactius9 (55 – 120 evt.), fortæller i sit værk,

”De origine et situ Gemanorum”10(ca. 98 evt.) om germanske stammer. Hver stamme følte sig som

et folk med egen historie til deres faderland og kæmpede mod nabostammer næsten til den totale

udryddelse. Cheruskerne så sig som cheruskere og bataverne som batavere.

5 Pytheas, som var født i det 4. århundrede f.v.t. og i den græske koloni, Massilia (det morderen Marseille). Han var en græsk geografiker og tilmed opdagelsesrejsende. Han drog på en opdagelsesrejse, omtrent 325 f.v.t., mod nordvest Europa.66 Poseidonus (135-51 f.v.t.) var en stor græsk Polyhistor, der var langt fremme i betragtning for hans tid.7 Gaius Julius Cæsar, som romersk politiker og general. Han blev født 100 f.v.t. og han død ved et politisk attentat 15. marts 44 f.v.t.. 8Commentarii de Bello Gallico, som er skrevet af Julius Cæsar, handler om hans niårige felttog i Gallien.89 Gaius Cornelius Tactius (55 – 120 e.v.t.) var romersk senator og historiker.910 De origine et situ Gemanorum, er et af Tactius’ værker, hvori han beskriver germanske stammer uden for det romerske imperiums grænser.

10

4

2.2. - Hvem var germanerne?

Betegnelsen af ”germaneren” er nærmere et overbegreb, der gør sig gældende for de talrige, mange

forskellige folkeslag og stammer i områderne, der levede mellem Rhin og Wisla og fra Øster-

Nordsøen til Donau tilmed Moldau i syden og deres sproglige forgrening er inden for et

indogermansk homogen sprogligt mønster. Historikerne har siden hen inddelt germanerne i nogle

større hovedgrupper: vest -, øst - og nordgermaner, da germanerne set som et samlet folk aldrig har

eksisteret. Disse stammer dannede aldrig en samlet stat og havde hver deres individuelle identiteter.

Ofte bekrigede de endda hinanden, selvom deres samfundsstruktur i de forskellige stammer havde

ligheder. Rødderne til germanerne findes i det sydlige Skandinavien, Danmark og senere tilmed

nordtyske områder.

2.3. - Germanernes samfund

Familien dannede kernen for det germanske samfund, hvor man var loyal over for denne.

Overhovedet havde til opgave at beskytte hele familien. Familien omfattede også de ufrie som,

slaver, som tjente dem som tjenere og tjenestepiger. Klaner blev udgjort af blodsbeslægtede

familier, som sammen koloniserede sig i landsbyfællesskaber og kæmpede i krige som en lukket

forening. Hvis det kom til stridigheder, ejede disse klaner retten til at regulere disse anliggender

under hinanden. Hvis et medlem af klanen blev angrebet, stod alle klanens medlemmer sammen og

forsvarede hinanden.

Alle frie og kæmpende mænd af hvert stammesamfund dannede tilsammen det såkaldte stor ”Ting”.

I stor ”Tinget”, der blev brugt som et demokratisk råd, blev der taget beslutninger og valgt

overhoveder. Hvis overhovedet ikke kunne varetage samfundets interesser og pligter, kunne det

blive afsat hurtigt igen. Overhovedet var en høvding frem for konge eller konsul, hvorimod det

modsatte gjorde sig gældende i det græske – romerske rige i tidsperioden. Først efter konflikterne

med romerne, begyndte germanske høvdinge at blive udråbt som konger.

I stor ”Tinget” var der strikse regler; mødet forgik som regel ude i det frie ved hellige steder.

Forsamlingen var underkastet deres guder, i tilfælde af en forstyrrelse af disse ville denne få strenge

5

konsekvenser at mærke af præstene. Hvert medlem af stor ”Tinget” havde én stemme. Der blev ikke

kun diskuteret krig og fred, men der blev tilmed også afholdt retssager, overvejelser og

afstemninger for optagelse af nye medlemmer. På denne måde kunne den ufrie søn, hvis fader

havde været slave, stige i status og blive et frit medlem af stor ”Tinget”, dog kun hvis han havde

gjort sig fortjent og hvis der var enige stemmer nok. Dette kunne være efter en heroiske sejr i et

slag.

2.4. - De indbyrdes stammeforhold

De relative små grupperinger af forskellige stammer så sig hver især som en selvstændig enhed.

Germanerne kunne derfor sjældent samle flere stammer til et fælles germansk rige. Præcis dette

havde romerne luret tidligt og gjorde dette til deres nytte. Romerne besluttede på sædvanligvis, at

indgå pagter med disse forskellige stammer, da disse mente at der kunne være en fordel i dette

fortagende og spillede dem derfor op mod hinanden. Noget der kan virke unormalt for det

germanske adfærd, er derfor det såkaldte Armenius-oprør, der gjorde sig gældende i året 9 efter vor

tidsregning.

Det der nemlig var lykkedes for Armenius11 (latinske navn), der havde adelig status hos

cheruskerne, var at samle forskellige stammer under hans ledelse. Samlet forsøgte man at sætte sig

romerne til modværge, som tilmed også lykkedes ham. Romernes dominans af de østlige Rhin-

områder blev således forhindret. Havde de germanske stammer, som deltog i oprøret, efterfølgende

blevet ved med at stå sammen, kunne det muligvis have været dem muligt, at trænge gennem de

vestlige romerske områder af Rhinen. Dog gjorde sig noget andet gældende, da den germanske

mentalitet en anden.

2.5. - Forholdet til romerne – udvandring af kimbrerne, teutonerne og ambronerne

11 Gaius Julies Armenius, også kendt som Armenius, Armin eller Hermann (18/17 f.v.t. – 21 e.v.t.), var høvding af cheruskerne, som besejrede romerske legioner i ”Teutoburgerslaget”.

6

Omtrent 120 fvt. Drog kimbrerne12, teutonerne13 og amronerne14 mod syd. Årsagen til dette

foretagende er stadig uklart, dog beretter historiske kilder om en stormflod, der skulle have ramt

Jylland. Alligevel, mener man i dag, at det i stedet for var pga. af en hungersnød og klimatiske

forandringer, som startede udvandringen.

I ca. 113 f.v.t. stødte de germanske stammer sammen med romerne. Ved det efterfølgende slag

(slaget af ”Noreia15”) undgik romerne, et fuldkomment nederlag af deres tropper, kun med nød og

næppe pga. et pludseligt uvejr, hvilket germanerne så som et tegn fra deres vejrgud ”Donar”.

I årene 109 f.v.t., 107 f.v.t. og 105 f.v.t. endte det igen med kampe mellem romerne og germanerne,

hvor romerne hver gang led nederlag til germanerne. Først efter at de germanske stammer havde

delt sig i to grupper, lykkedes det romerne i 102 f.v.t. at besejre teutonerne og amronerne og så til

sidst kimbrerne i 101 fvt..

Efter kimbrerne og teutonerne havde gennembrudt tidligere keltiske områder, førte det til at kelterne

blev fordrevet ud af deres magtområder i det midttyske og sydtyske, der så senere hen blev

overtaget af germanske stammer, som bl.a. de svebiske. Under ledelsen af den svebiske høvding,

Ariovist16, drog germanerne ind i Gallien. Senere faldt de til offer for romerske soldater, som var

sendt af Gaius Julius Cæsar 58. fvt., der igen tvang dem tilbage til den østlige del af Rhinen.

I det første århundrede fvt. gjorde den romerske erobring af Gallien, germanerne til direkte naboer

til det romerske imperium. Denne kontakt udviklede sig til permanente sammenstød og hyppigere

bølger af angreb mod romerne. Cæsar indledte i årene 55 fvt. og 53 fvt. straffeekspeditioner mod

germanerne og Cæsar anså floden Rhin som grænse mellem germanerne og romerne.

3.1. - Augustus’ fremstød til Elben

12 Kimbrerne var en germansk stamme, der var bosiddende i det nuværende Danmark og tilmed muligvis Himmerland.13 Teutonerne er nævnt som en germansk stamme i tidlige historiske skrifter af grækerne og romerne.14 Amronerne menes at stamme fra de vestlige øer lang med Jylland15 Noreia, som var en gammel by i de østlige Alper, der tilmed var hovesatd for kongedømmet Noricum. Dets præcise sted er stadig ikke kortlagt.16 Ariovist, som døde i 54 f.Kr., var leder af den germanske stamme sveberne og en af Cæsars stærkeste modstandere under Galliens erobring.

7

I de følgende år kom der ikke ro i rhin-grænse områderen. Den romerske kejser Augustus17

besluttede derfor at udstationere tropper til Rhinen, som hidtil havde været udstationeret i Gallien18.

Trods dette blev grænseområderne langs med Rhinen stadig usikre, hvorpå Augustus ændrede sin

taktik : Han ville udvide det romerske imperiums grænser til Elben.

Mellem 12 og 9 f.v.t. anførte Drusus19, der var Augustus’ stedsøn, flere felttogter mod germanerne

og fik underkastet sig frieserne, chaukerne, bruktererne, marserne og chatterne. Trods Drusus’

felttog kom de fleste germanere ikke til at være afhængige af romerne. Efter Drusus var udsat for en

ulykke, hvor han efter kilder, styrtede af sin hest og døde, overtog Tiberius20, i 8 f.v.t. hans

foretagende. I året 4 f.v.t. lykkedes det ham at underkaste de ellers oprørske cheruskere. Nu var

”Germania” blevet til romersk provins hinsides til Elben.

Et sidste stort felttog skulle sikre i år 9 e.v.t. at markomanernes21 konges, Marbod22, faldt i det

nuværende Bøhmen i Tyskland. Kongen var ikke modstander af det romerske imperium, dog lagde

han stor vægt på sin uafhængighed.

3.2. - Introduktion til slaget i Teutoburgerskoven

Efter at oprøret syntes at være nedbrudt, blev Pulius Quinctius Varus23 sat til opgave af romerne, at

opkræve skatter i de østlige beliggende Rhin områder. Tilmed at han var statsholder i de østlige

beliggende Rhin områder, var han også overbefalingsmand af legionerne, der var sat ind i de nye

provinser. Varus, der tidligere havde været udsendt i til den syrisk - romerske provins, havde fået

sig et ry som brutal og korrupt fagmand. De nyindførte beskatninger, blev modtaget med uret af

germanerne, da de hidtil kun kendte disse til deres ufrie. Modstandere af beskatningen blev straffet

med hårde romerske love. Dette skulle snart få germanerne imod ham.

17 Gaius Julius Cæsar Augustus (63 f.v.t. – 14 e.v.t.), regnes for den første romerske kejser, som grundlagde det romerske kejser herredømme.18 Gallien, latin Gallia, var i antikken betegnet af romernes, områderne i Nordvesteuropa, der var beboet af gallere. I dag omfatter det bl.a. Frankrig og dele af Belgien19 Nero Claudius Drusus Germanicus (14 January 38 BC - 14 September 9 BC) romersk politiker og hærføer.20 Tiberius Claudius Drusus levede fra år 10 før Kristus til år 54 efter Kristus. Han var kejser over Romerriget fra år 41 til sin død i år 54.21 Markomanerne holdt til ved Main områderne, hvor de gentagende gange strides med romerne i syden.22 Marbod var markomanernes høvding.23Publius Quinctilius Varus (47 f.v.t. – 9 e.v.t) var en romersk senator, statsholder og politiker som levede under kejser Augustus’ tidsperiode.

8

Under disse omstændigheder, lykkedes det cheruskerfyrsten Armenius, der tidligere havde ladet sig

hvervet til romersk militær-uddannelse og dermed havde opnået romerske borgerrettighed og titlen

”equites”24, at samle flere germanske stammer under hans ledelse i år 7 evt..

Armenius udnyttede sin daværende tætte forbindelse til Varus, som han havde bibeholdt af romerne

og lokkede ham - og derved 3 legioner (17,18,19) i et veltilrettelagt baghold.

3.3. - Slaget i Teutoburgerskoven

Armenius lod Varus tro, at der ulmede et germansk oprør et par dages march borte. Tilmed lod han

Varus tro at han (Armenius) ville ride af sted, for at værge venligsindede germaner som

forstærkning til dette forehavende, hvorimod han forhandlede med flere germanske stammer om at

samle en forenet koalition mod Varus’ hær. Varus besluttede derfor, selvom han forinden var blevet

advaret af Segestes25, som var Armenius’ ærkefjende og tilmed svigerfar, at marchere en omvej for

at nedkæmpe dette ”fiktive” oprør, da han alligevel var på vej tilbage mod Rhinen med sine

legioner for at stationere sine tropper, da er ikke var blevet bygget forsvarsanlæg i den tæt

bevoksede skov, da vinteren stod for døren.

De kraftigt bevæbnede romerske fodfolk, der fungerede som ubøjelige stålmure i salgene, fik oven i

købet tildelt hjælpetropper, der udgjorde slyngekastere og ryttere. Romerne, som hidtil havde haft

stor succes på slagmarkerne, troede de var uovervindelige med deres taktiske formåen og pga. deres

størrelse af hære. Armenius vidste at romernes taktiske og organisatoriske evner og styrker også

kunne blive deres archilles sene.

I den efterfølgende kamp (”Varusschlacht” eller ”Slaget i Teutoburgerskoven”26) tabte Varus tre

stærkbevæbnede legioner (ca. 15000 – 18000 mand).

24 Equites er romersk og hentyder til et socialt lag i den romerske orden.25 Var cheruskerhøvding, og faderen til Tusnelda, der var Armenius’ kone26 Slaget i ”Teutoburgerwald” er begivenheden, der finder sted i år 9. e.v.t. hvor tre legioner, under Varus’ ledelse, mister livet til germanerne, anført af cheruskeren Armenius.

9

Ud fra de arkæologiske udgravninger og fund er det i dag uvis, om romerne klarede at etablere

deres legioner, i at samle sig til et organiseret forsvar, dog er de sikre på at bagholdsangrebet ved

”Kalkriese”27 har været nøje tilrettelagt.

De mener at, der ved den sydlige del af slagmarken, som var beliggende ved gennemgående sti, var

blevet oprettet en forsvarsvold, som var bygget af tørv. Bag denne forsvarsvold var der formentlig

blevet placeret 5000 germanske kriger bevæbnede med spyd og yderligere 5000 mand bag ved dem,

gemt i den tætte løvskov. Tilmed lå der 7000 mand ved den østlige bjergskråning, der ville falde

bagom de romerske legioner. På den nordlige side af den gennemgående sti, var der et stort

sumpområde, der ville gøre tilbagetrækning nærmest umulig.

Der er stadig uklarheder om slaget - som nok nærmere har mindet om en massakre, i

Teutoburgerskoven ved ”Kalkriese”, som i dag ligger i nærheden af den nuværende tyske by

Osnabrück.

Germaner lod formentligt spyd regne ned over de romerske falankser28, for derefter at bryde

igennem romernes legioner, for kæmpe mod hinanden i det tæt bevoksede skovlandskab. Romerne,

der i deres tunge rustninger, havde pakket sig kompakt sammen, blev således et let bytte for

germanerne, som kunne overrumple dem med hjælp af deres kendskab til terrænet, overraskelses

angreb og tilmed deres letbevægelige rustninger.

De levnende skriftlige kilder modstrider hinanden – den ene hævder, at det lykkedes en mindre

styrke under Varus, at holde natten, idet de byggede et mindre befæstningsværk. Efter nattens

fortvivlende kampe skulle Varus og de andre overlevende officerer have smidt sig mod deres

sværd29.

Den anden kilde hævder at, nogle forskræmte legionærer havde kunne trække sig tilbage til Rhinen,

hvor det de havde fortalte om de skrækkelige rædsler, der havde stået på.

27 Kalkriese er stedet, der regnes for hvor slaget i Teutoburgerskoven har fundet sted.28 Falanksen er en formation, der har været brugt i hære fra antikken. Falanksen bestod af infanterister (fodfolk) i flere geledder, som dannede en tæt formation, til at skjulte sig bag skjoldene.29 Dette var den eneste værdige måde at overgive sig på, efter romerske normer. Man skulle simpelthen begå selvmord for at have sin ære i behold

10

Efter beretning, skulle Augustus have råbt, da han fik beskeden frem: ”Quinctili Varus, legiones

redde!” (Quinctius Varus, giv mine legioner tilbage!”). Han skulle efter andre beretninger også have

sig klædt resten af sin tid i en sørgedragt på slagets årsdag. Tilmed blev tallene 17, 18, 19 blev

aldrig mere tildelt romerske legioner og den romerske ekspansion mislykkedes derfor i år 9 e.v.t.

Noget der er sikkert er, at ca. 18000 soldater, der udgjorde en tiendedel af det romerske militær, var

blevet dræbt og efterladt til forrådnelse af germanerne, på slagmarken. De overlevende germanere

har formodentligt samlet alt der var af værdi sammen, da der kun er blevet gjort megen få

arkæologiske fund på stedet.

3.4 - Det romersk-germanske forhold efter slaget i Teutoburgerskoven

Romerne gjorde i årene efter Teutoburgerslaget igen frembrud i de germanske Rhin områder. Om

dette var straffeekspansioner eller fortsættelser af den romerske ekspansion er omdiskuteret. Dog

lykkedes det Armenius at holde sig skjult for romerne.

Germanicus30 skulle, som var en feltherre der prøvede at forfølge Armenius, efter sigende ud fra

beretninger der var skrevet af historikeren Tacticus, have fundet slagmarken i Teutoburgerskoven

seks år senere. De efterladte romerske legionærers forrådnede efterladte lig havde dynget sig til

afblegede knogler, hvoriblandt nogle af kranierne af de faldende romerske legionærer, var blevet

sømmet fast til træer – og desuden havde de også fundet gamle tilstedeværende altre, hvor der var

blevet ofret mennesker til de germanske guder.

Romerne fik trods alt deres hævn på Armenius, som ca. 100 år senere blev hyldet som germanernes

befrier, i en af Tacticus’ beretninger på en indirekte måde. De andre germanske stammer anså

Armenius som blot en ud af mange. Hurtigt fik han igen talrige modstandere, der hellere end gerne

ville overtage hans magtposition. Romerne var knap blevet forjaget, da der på ny startede indbyrdes

stridigheder mellem de forskellige stammer.

Havde Armenius været en romer, ville han være blevet erindret af Imperiet for hans præstationer.

Men i stedet for – som germaner - blev Armenius i år 21 dræbt af en af hans slægtninge i frygt for at

30 Nero Claudius Germanicus (16 f.v.t. – 19 e.v.t.) havde gjort sig kendt for sine felttog i Germania. Tilmed fangede han Armenius’ kone Tusnelda.

11

kunne blive udråbt som konge for et forenet ”Germania”.

I de følgende år kom det igen og igen til krigeriske sammenstød mellem germanerne og romerne. I

året 29 evt. slog romerne et frisisk31 oprør, som ellers forinden havde været venlige. Under ledelsen

af Iulius Civikus i 69 e.v.t. blev romerne tvunget til at hente forstærkninger fra Spanien og

Britanien, for at nedkæmpe en revolution som var anført af bataverne.

I året 83 evt. besluttede kejser Domitian32 at forskubbe den romerske grænse mellem Donau og

Rhin yderligere nordpå.

Efter afslutningen af chatterkrigene begyndte romerne en anlæggelsen af en forsvarsvold for at sikre

grænseområderne. I dette tidsrum opstod provinserne ” Germania Superior“ (overgermania) og

„Germania Inferior“ (undergermania).

3.5. - Limes Germanicus

Limes Germanicus, der betyder germanske grænser, var nogle enorme rækker af grænse fæstninger,

som begrænsede de romerske provinser og delte det romerske herredømme samt delvist beskyttede

for de germanske stammer fra år 83 e.v.t. til 260 e.v.t.. De romersk - germanske grænser strakte sig

fra Nordsøen langs Rhinen langs den sydlige del frem til den nuværende tyske by Regensburg.

Deres formål var at kunne tildigt varsel om fjendtlige angreb, så nærtliggende udstationerede

soldater kunne ile til undsætning, ved større angreb.

Limes Germanicus blev inddelt i; nedre Germanske grænser, som strakte sig fra Nordsøen ved

Holland, langs Rhinens bifloder.

Den øvre germanske grænser startede fra Rhinen ved Rheinbrohl langs, Taunus bjergene, til floden

Main, og så igen langs med Main til Miltenberg og fra Osternurken syd til Lorch i en næsten perfekt

linje af mere end 70 km.

31 Friserne var en germansk stamme, som levede nær Rhin områderne og langs de nordøstlige tyske kystområder.32 Titus Flavius Domitianus (51-96 e.v.t.) var kendt som Domitian, var romersk kejser i perioden 81-96. Han indførte en alt omfattende kejserdyrkelse og et gennemarbejdet terror – spionagesystem, hvor han, fik fortaget henrettelser af familie og opposition medlemmer.

12

Den totale længde var 568 km. Det inkluderede mindst 60 slotte og 900 vagttårne.

Disse forsvarsforanstaltninger i sig selv var ret simple, dog imponerende, konstruktioner. Disse var

dog ikke større, end dem de rejsende romerske soldater ellers ville bygge op i løbet af natten, for at

dermed kunne beskytte sig mod fjender.

Omkring lejrene og mod grænsens ydreside blev der gravet dybe grøfte. Med jorden, romerne havde

fået gravet op fra renden, byggede man en forhøjning, hvori man ramte tilspidsede pæle ned. Bag

disse mure, konstrueret af pæle, var der placeret vagttårne, som var blevet bygget af træ og sten.

Vagttårnene var placeret i nøjagtig afstand til hinanden så man kunne signalere fra tårn til tårn, og

tilmed til større forsvarsanlæg og provinsbyer der lå nogle kilometer hinsides, forsvarsanlægget. I

nærheden af tårnene var der bygget passager tilegnet venligsindede germanske handelsmænd og for

personer som ville leve eller arbejde for det romerske imperium. Næsten alle de romerske legioner

var udstationeret tæt til fronterne. Fjendtlige, større angreb kunne Limene ikke modstå, og disse

kunne derefter uhindret trænge in det romerske rige uden større modstand.

13

Konklusion

Emnet jeg har valgt at skrive om ligger omkring 2000 år tilbage. Desuden er slaget i

Teutoburgerskoven ikke blevet grundigt forklaret i nogle historiske kilder. Da de eneste skildringer

er blevet til at romerne, da germanerne ikke havde noget skriftsprog, da hændelserne stod til, skal

de tages med kritik. Dog har arkæologiske fund, kunne gengive ideen bag slaget, som fandt sted i

det nuværende Tyskland.

Her blev tre romerske legioner tilintetgjort i et germansk baghold.

Slaget betød, at Romerrigets ekspansionsplaner mod nord blev standset. Dette har haft stor

betydning for den europæiske historie. Dog er slagets udfald skyldes ikke kun Germanernes

krigskunst, men også i høj grad af romernes, uduelighed til at lede en hær i ukendt og tæt bevokset

terræn, som igen viste sig at skulle være tilfældet for amerikanerne i Vietnam-krigen og i

sovjetterne i Afghanistan.

Trods de få kilder om de germanske stammer, er jeg mig alligevel sikker på, at de har haft en

afgørende rolle for det senere Skandinavien og det centrale Europa. Hvis romerne havde kunne

ekspandere og overtage de germansk, skandinaviske områder, ville der have været sket en udvikling

i politisk, kultur og tilmed sproget, som ville have været præget af latin.

Hovedfjenderne i vest var trods alt de germanske stammer på langs den anden side af Rhin og

Donau. Selvom de germanske stammer udgjorde en stor trussel mod det romerske imperium, var de

for splittede og brugte derfor det meste af tiden på at kæmpe mod hinanden.

Romerrigets størrelse voldte til sidst problemer, da der ikke for det første ikke var soldater nok og

til dels presset fra vest – og østfronten og fordi, når kejseren befandt sig ved den østlige romerske

grænse, kunne der opstå mulighed for generaler i de vestlige at gøre oprør.

Mens borgerkrigen i romerriget ulmer, udnytter deres fjender muligheden at tilbageerobre de

romerske provinser og folkevandringen sender bølger af mennesker hinsides de romerske grænser.

Romerriget havde få problemer med at kontrollere den vestlige grænse. Kilder henviser til at

14

imperiets størrelse havde været et problem for flere kejsere og derfor været grundlag for mange

kriser i romerrigets kejsertid.

 Befolkningen, der havde haft kontakt med omverdenen, kunne begynde at definere sig i forhold til

det andet og de andre. Det fremgår af Folkevandringstiden, hvor kontakten blev direkte ikke bare til

andre folkeslag, men til datidens supermagt: Romerriget. Bølgen af folkevandringer, der skyllede

ind over verdensrigets grænser og forstyrrede den romerske fred, bidrog sammen med bl.a. indre

forfald til imperiets destabilisering og i sidste ende til dets opløsning.

15

Litteratur liste

Hjemmesider

http://en.wikipedia.org/wiki/Arminius d. 16.11.09

http://user.phil-fak.uni-duesseldorf.de/~wdl/Urheimat%20Indogermanen.PDF d. 17.11.09

http://da.wikipedia.org/wiki/Domitian d. 17.11.09

http://de.wikipedia.org/wiki/Indogermanen d. 17.11.09

http://da.wikipedia.org/wiki/Germaner d. 17.11.09

http://da.wikipedia.org/wiki/Fil:Germanen_50_n._Chr.png d. 17.11.09

http://da.wikipedia.org/wiki/Germanske_sprog d. 17.11.09

http://de.wikipedia.org/wiki/Germanen d. 17.11.09

http://de.wikipedia.org/wiki/Ethnogenese d. 21.11. 09

http://de.wikipedia.org/wiki/Westr%C3%B6misches_Reich d. 21.11. 09

http://de.wikipedia.org/wiki/Vanen d. 21.11. 09

http://de.wikipedia.org/wiki/Wanaheim d. 21.11. 09

http://24.dk/user/john47/perma/2008/06/20/Vi_er_urfolket_for_den_vestlige_verden d. 24.11.09

http://de.wikipedia.org/wiki/Mannus_(Gott) d. 24.11.09

http://da.wikipedia.org/wiki/Indoeurop%C3%A6iske_sprog d. 24.11.09

http://de.wikipedia.org/wiki/Germanische_Stammesrechte d. 28.11.09

http://de.wikipedia.org/wiki/R%C3%B6misches_Reich d. 28.11.09

http://da.wikipedia.org/wiki/Sanskrit d. 28.11.09

http://de.wikipedia.org/wiki/Skyten d. 28.11.09

http://de.wikipedia.org/wiki/Germanen#Markomannen d. 28.11.09

http://de.wikipedia.org/wiki/Kimbern d. 28.11.09

http://de.wikipedia.org/wiki/Geschichte_Skandinaviens d. 28.11.09

http://de.wikipedia.org/wiki/Gaius_Iulius_Caesar d. 29.11.09

http://de.wikipedia.org/wiki/Publius_Cornelius_Tacitus d. 29.11.09

http://en.wikipedia.org/wiki/Germanic_peoples d. 29.11.09

http://da.wikipedia.org/wiki/Commentarii_de_Bello_Gallico d. 29.11.09

http://no.wikipedia.org/wiki/Vanekrigen d. 29.11.09

http://no.wikipedia.org/wiki/Vaner d. 29.11.09

16

http://en.wikipedia.org/wiki/Noreia d. 29.11.09

http://www.alternativ.info/doc/art-pm/pm2002_mistelten.mv#kimber d. 29.11.09

http://images.google.dk/imgres?imgurl=http://www.planet-wissen.de/politik_geschichte/voelker/

germanen/img/intro_germanen_karte_g.jpg&imgrefurl=http://

www.planet-wissen.de/politik_geschichte/voelker/germanen/germanische_staemme.jsp&usg=__2e

4IT-

C8B0rC_4IqMZgMC8zbFw4=&h=340&w=450&sz=53&hl=da&start=1&um=1&tbnid=ZHF2bVk

oLrJkhM:&tbnh=96&tbnw=127&prev=/images%3Fq%3Dkarte%2Bgermanen%26hl%3Dda%26sa

%3DG%26um%3D1 d. 29.11.09

http://images.google.dk/imgres?imgurl=http://www.die-roemer-online.de/kultur/kueche/

bilder_ernaehrung_legionen/karte_das_roemische_reich.jpg&imgrefurl=http://www.die-roemer-

online.de/militaer/limes/limes.html&usg=__GFI4-

cDQ60nDvHL3walxk95RTPk=&h=372&w=489&sz=82&hl=da&start=18&um=1&tbnid=PfSaRC

0B7pBlIM:&tbnh=99&tbnw=130&prev=/images%3Fq%3Dkarte%2Bgermanen%26hl%3Dda

%26sa%3DG%26um%3D1 d. 29.11.09

http://www.die-roemer-online.de/index.html?/militaer/limes/limes.html d. 01.12.09

http://en.wikipedia.org/wiki/Posidonius d. 01.12.09

http://en.wikipedia.org/wiki/Tacitus d. 01.12.09

http://en.wikipedia.org/wiki/Germania_(book) d. 01.12.09

http://en.wikipedia.org/wiki/Germania_Superior d. 02.12.09

http://en.wikipedia.org/wiki/File:Imperium_Romanum_Germania.png d. 02.12.09

http://en.wikipedia.org/wiki/Gaius_Julius_Caesar d. 02.12.099

http://da.wikipedia.org/wiki/Julius_C%C3%A6sar d. 02.12.09

http://da.wikipedia.org/wiki/Commentarii_de_Bello_Gallico d. 02.12.09

http://de.wikipedia.org/wiki/Publius_Quinctilius_Varus d. 02.12.09

http://www.planet-wissen.de/sendungen/2009/11/12_varusschlacht.jsp d. 03.12.09

http://images.google.dk/imgres?imgurl=http://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/d/

d5/IE5500BP.png/360px-IE5500BP.png&imgrefurl=http://da.wikipedia.org/wiki/Indoeurop

%25C3%25A6iske_sprog&usg=__rnJA4nbHSbrbC_WyabTd4iZ8P1w=&h=164&w=360&sz=47&

hl=da&start=1&um=1&tbnid=9E-b2tE96ypUgM:&tbnh=55&tbnw=121&prev=/images%3Fq

%3Dindogermansk%26hl%3Dda%26sa%3DN%26um%3D1 d. 03.12.09

http://da.wikipedia.org/wiki/Augustus d. 03.12.09

17

http://da.wikipedia.org/wiki/Principatet d. 03.12.09

http://en.wikipedia.org/wiki/Nero_Claudius_Drusus d. 03.12.09

http://de.wikipedia.org/wiki/Marbod d. 03.12.09

http://da.wikipedia.org/wiki/Equites d. 03.12.09

http://da.wikipedia.org/wiki/Falanks d. 03.12.09

http://da.wikipedia.org/wiki/Romerriget#Ekspansion.2C_geografi_og_gr.C3.A6nseland d. 03.12.09

http://images.google.de/imgres?imgurl=http://www.reinis-welten.de/images/

germanen50n.chr.jpg&imgrefurl=http://www.reinis-welten.de/germanen/

einleitungindieweltdergermanen/

index.html&usg=__KTlZCV1W6v3sx3l4Qy3Gzqjomuk=&h=1027&w=1077&sz=609&hl=da&star

t=3&um=1&tbnid=ArrAkMIA6r_rlM:&tbnh=143&tbnw=150&prev=/images%3Fq%3Dgermanen

%26hl%3Dda%26sa%3DG%26um%3D1 d. 04.12.09

http://www.reinis-welten.de/germanen/germanischemythologie/index.html d. 04.12.09

http://www.reinis-welten.de/germanen/germanischemythologie/index.html d. 04.12.09

http://www.reinis-welten.de/germanen/dieschlachtendergermanen/index.html d. 04.11.09

http://www.wellermanns.de/Gerhard/Gesellschaftslehre/Deutschland-Dateien/deutsche-fluesse-

maxi.gif d. 04.11.09

http://www.reinis-welten.de/images/ancientgermanianewyork2charperandbrothers1849.jpg

d. 04.11.09

http://www.reinis-welten.de/germanen/tacitusueberdiegermanen/index.html d. 04.11.09

http://ancienthistory.about.com/od/teutobergwald/a/MurdochReview.htm d. 05.11.09

http://da.wikipedia.org/wiki/Romerriget#Ekspansion.2C_geografi_og_gr.C3.A6nseland d. 05.11.09

http://da.wikipedia.org/wiki/Theodosius_den_Store d. 05.11.09

http://da.wikipedia.org/wiki/Domitian d. 05.11.09

http://en.wikipedia.org/wiki/Limes_Germanicus d. 05.11.09

http://da.wikipedia.org/wiki/Limes d. 05.11.09

Bøger

18

„Deutsche Geschichte in Schlaglichtern“, skrevet af Dr.Helmut M. Müller i sammenarbejde med

andre forfattere og Brockhaus redaktionen – F.A. Brockhaus GmbH, 2002

„Politikens verdenshistorie“, af Sven Skovmand – Politikens forlag, anno ukendt

„WAS IST WAS - Die Germanen“, skrevet af Hans Reichardt – Tessloff Verlag, Hamburg, 1978

„The Roman Army“, skrevet af Peter Connolly – Macdonald & Company (Publishers)Limited,

London, 1975

Artikler

„Slaget i Teutoburgerskoven – sådan knuste germanerne tre romerske legioner“, skrevet af Olle

Bergman – „Alt om historie“ nr. 09, 2009

19

Bilag

Illustration af det indoeuropæiske sprogs udbredelse

http://images.google.dk/imgres?imgurl=http://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/d/d5/IE5500BP.png/360px-IE5500BP.png&imgrefurl=http://da.wikipedia.org/wiki/Indoeurop%25C3%25A6iske_sprog&usg=__rnJA4nbHSbrbC_WyabTd4iZ8P1w=&h=164&w=360&sz=47&hl=da&start=1&um=1&tbnid=9E-b2tE96ypUgM:&tbnh=55&tbnw=121&prev=/images%3Fq%3Dindogermansk%26hl%3Dda%26sa%3DN%26um%3D1

20

Kimbrernes og teutonernes udvandring og kampe omkring ca. 120- 101 f.v.t.

http://da.wikipedia.org/wiki/Fil:Cimbrians_and_Teutons.png

21

Romersk grænsekort efter opførslen af Limes.

http://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/8/80/GermanenAD50.png

22

Landkort over Germania

http://www.reinis-welten.de/images/ancientgermanianewyork2charperandbrothers1849.jpg

23

Kort over det romerske imperium i år 125 e.v.t.

http://da.wikipedia.org/wiki/Fil:Roman_Empire_125.svg

24

Illustration af slaget ved Kalkriese - Gul: romernes marchkollonne - Rød: germanernes angreb

Brun: germansk forsvarsanlæg Sort: germanske stisystemer

Fund af romersk officersmaske, ved en arkæologisk udgravning ved Teutoburgerskoven

25

http://images.google.dk/imgres?imgurl=http://www.korbsammler.de/Bilder/varusschlacht-

kalkriese/geografische-lage-kalkriese.jpg&imgrefurl=http://www.korbsammler.de/Texte/

Varusschlacht-

Kalkriese.html&usg=__r9vkehJcCiCHBszwgKk1mlqA6f0=&h=444&w=530&sz=110&hl=da&star

t=1&um=1&itbs=1&tbnid=LPzu5iuHh75vIM:&tbnh=111&tbnw=132&prev=/images%3Fq

%3Dvarusschlacht%2Bkalkriese%26hl%3Dda%26sa%3DG%26um%3D1

Kort over de romerske forsvarsvolde lang den germanske grænse.

http://en.wikipedia.org/wiki/File:Karte_limes.jpg

26

Rekonstruktion af et mindre forsvarsanlæg, fotograferet af Markus Schweiß, 2004

http://en.wikipedia.org/wiki/File:Limes01.jpg

27

28

Rekonstruktion af vagttårn nær kastellet Zugmantel, Taunu, fotograferet af Ralf Ziegler, 2005

http://en.wikipedia.org/wiki/File:Turm_Zugmantel.jpg

29

Den fuldt restaureret Porta Praetoria (hovedport) af det romerske fort Saalburg, fotograf ukendt

http://en.wikipedia.org/wiki/File:Saalburg_Main_Gate_(Porta_Praetoria).jpg

30