statistik udgiftsstatistik 2016 - lbf.dk · udgiftsstatistik 2016 statistik 3 1. regnskab 2015 i...

STATISTIK

Udgiftsstatistik 2016


Statistik

1

Forord

Udgiftsstatistikken for den almene boligsektor 2016 opgør de almene boligafdelingers faktiske afholdte udgifter i

2015 og budgetterede udgifter for 2016 baseret på oplysninger fra de almene boligorganisationers

regnskabsindberetninger til Landsbyggefondens Regnskabsdatabase.

Statistikkens første del ser på de almene boligafdelingers faktiske udgifter og fordelingen heraf på hovedkonti i

regnskabsåret 2015. Desuden fremgår udviklingen i udgifterne i de seneste fem år. Anden del af statistikken er

baseret på de almene afdelingers budgetterede udgifter for 2016. Afsnittet fokuserer bl.a. på udviklingen i

afdelingernes budgetterede udgifter i de seneste to budgetår. Idet huslejen i den almene sektor fastsættes på

baggrund af de almene afdelingers budgetter, giver afsnittet et indblik i huslejedannelsen i sektoren. Udgifterne

opgøres som den årlige gennemsnitsudgift pr. m² boligareal.

Bagerst indgår et særligt tema om effektiviteten i den almene boligsektor baseret på Transport-, Bygnings- og

Boligministeriets foreløbige model, jævnfør ”L 10 Lov om ændring af lov om almene boliger m.v., lov om leje af

almene boliger og lov om friplejeboliger - Effektivisering af den almene boligsektors drift, forsøg med

varmeregnskaber m.v.”.

Desuden indgår et afsnit om udviklingen i priser og satser med betydning for den almene boligsektor.

Udgiftsstatistikken blev frem til 2016 udgivet i en publikation, som også indeholdte Landsbyggefondens

Huslejestatistik. Fremover udkommer de to statistikker særskilt.

Udgiftsstatistikken vil fortsat være en fast årlig udgivelse, som bl.a. har til hensigt at hjælpe boligorganisationerne i

budgetlægningen, udbygge referencerammen for forvaltningsrevisionen, herunder sammenligning, benchmarking

og effektiviseringsopfølgning samt bidrage til styringsdialogen mellem boligorganisationer og kommuner.

LANDSBYGGEFONDEN

December 2016


Statistik

2

Indhold og tabeloversigt

1. Regnskab 2015 ......................................................................................................................................................... 3

Tabel 1: Udgifter – regnskab 2015 i kr. pr. m² for familieboliger .............................................................................. 8

Tabel 2: Udgifter – regnskab 2015 i kr. pr. m² for familieboliger fordelt på regioner ............................................ 9

Tabel 3: Udgifter – regnskab 2015 i kr. pr. m2 for familieboliger opgjort efter ibrugtagelsesår ......................... 10

Tabel 4: Udgifter – regnskab 2015 i kr. pr. m2 fordelt på afdelingstyper ............................................................... 11

Tabel 5A: Udgifter – regnskab 2011-2015 i kr. pr. m2 for familieboliger fordelt på udvalgte konti .................... 12

Tabel 5B: Udgifter – regnskab 2011-2015 indekseret (2011=100) for familieboliger fordelt på udvalgte

konti ............................................................................................................................................................................... 13

Tabel 5C: Årlige ændring i procent i udgifterne 2011-2015 for familieboliger fordelt på udvalgte konti .......... 14

2. Budget 2016 ........................................................................................................................................................... 15

Tabel 6: Udgifter – budget 2016 i kr. pr. m2 for familieboliger ............................................................................... 19

Tabel 7: Udgifter – budget 2016 i kr. pr. m2 for familieboliger fordelt på regioner .............................................. 20

Tabel 8: Udgifter – budget 2016 i kr. pr. m2 for familieboliger fordelt på ibrugtagelsesår ................................. 21

Tabel 9: Udgifter – budget 2016 i kr. pr. m2 fordelt på afdelingstyper .................................................................. 22

3. Udviklingen i priser og satser: 2012-2016 ........................................................................................................... 23

4. Tema: Effektivitet .................................................................................................................................................. 26

Datagrundlag ................................................................................................................................................................. 28

Kontooversigt ................................................................................................................................................................ 30


Statistik

3

1. Regnskab 2015

I 2015 udgør de gennemsnitlige udgifter 811 kr. pr. m2

i boligafdelinger med almene familieboliger, jævnfør tabel 1

side 8. For en gennemsnitlig familiebolig på 79 m2 svarer det til årlige udgifter på 64.069 kr. Det modsvares af

indtægter på 833 kr. pr. m2, hvoraf de 750 kr. pr. m

2 stammer fra huslejeopkrævninger fra beboerne. Det resulterer i

et gennemsnitligt overskud i afdelingerne på 22 kr. pr. m2 i regnskabsåret 2015.

I det følgende gennemgås afdelingernes gennemsnitlige udgiftsniveau fordelt på hoved- og individuelle konti.

Gennemgangen fokuserer på afdelinger med familieboliger, hvor ikke andet er angivet.

Faste og offentlige udgifter udgør knap ¼-del af afdelingernes udgifter

Afdelingernes største udgiftspost er offentlige og andre faste udgifter (konto 106 til 113), som i 2015 udgør 220 kr. pr.

m2 eller 27 % af de samlede udgifter. Heraf er de største udgiftsposter ejendomsskatter (konto 106) og administration

(konto 112.1). Begge konti udgør 6 % af de samlede udgifter, mens vandafgifter mv. (konto 107 og 108), renovation

(konto 109), forsikringer (konto 110), energiforbrug (konto 111) og bidraget til Landsbyggefonden (konto 113), udgør 2 til 3

%.

Figur 1: Gennemsnitlige udgifter i kr. pr. m2

og procent af alle udgifter for familieboliger fordelt på

hovedkonti, 2015

Udgifterne til henlæggelser (konto 120 til 124) udgør 172 kr. pr. m2, svarende til 21 % af de samlede udgifter i

regnskabsåret 2015. Heraf går størstedelen, 134 kr. pr. m2 eller 17 % af de samlede udgifter, til planlagt og periodisk

vedligeholdelse og fornyelse (konto 120). Nettokapitaludgifterne (konto 105.9) udgør i gennemsnit 165 kr. pr. m2 i 2015,

hvilket er 20 % af det samlede udgiftsniveau.

16 % af udgifterne er variable udgifter (konto 114 til 119). Det svarer til 131 kr. pr. m2. Herunder er den enkeltstående

største udgiftspost renholdelse (konto 114), som udgør 79 kr. pr. m2 eller 10 % af de samlede udgifter. Endeligt er 15

% af udgifterne eller 124 kr. pr. m2 ekstraordinære udgifter (konto 125 til 136), hvoraf udgifter til forbedringsarbejder og

afskrivninger (konto 125 og 126) udgør hovedparten, 10 % eller 85 kr. pr. m2.

Nettokapital-

udgifter:

165 kr. pr. m2

21%

Offentlige og andre

faste udgifter:

220 kr. pr. m2

27% Variable

udgifter:

131 kr. pr. m2

16%

Henlæggelser:

172 kr. pr. m2

21%

Ekstraordinære

udgifter:

124 kr. pr. m2

15%

I alt 811 kr. pr. m2 fordelt på:


Statistik

4

Knap 2 % stigning i udgifterne fra 2014 til 2015

Fra 2014 til 2015 er de gennemsnitlige udgifter i almene familieboligafdelinger steget fra 797 kr. pr. m2

til 811 kr. pr.

m2. Det er en stigning på 14 kr. pr. m

2 eller 1,8 %.

Det stigende udgiftsniveau kan især henføres til afdelingernes henlæggelser, som er steget 4,2 % eller 7 kr. pr. m2.

Det betyder således, at halvdelen af stigningen i afdelingernes udgiftsniveau, skyldes øgede henlæggelser.

Udgifterne til de øvrige hovedkonti er steget mindre end gennemsnittet af alle udgifter. Det inkluderer en stigning

på 0,8 % i de variable udgifter, mens de offentlige og andre faste udgifter er steget 0,9 %. Nettokapitaludgifterne er

steget 1,2 % og de ekstraordinære udgifter 1,6 %. Til sammenligning steg det gennemsnitlige prisniveau i Danmark 0,5

% fra 2014 til 2015.

Det skal bemærkes, at stigningen i offentlige og andre faste udgifter skyldes øgede ejendomsskatter. Begge udgifter er

således steget 2 kr. pr. m2.

Figur 2: Gennemsnitlig ændring i procent i udgifterne til familieboliger fordelt på hovedkonti,

2014 - 2015

Højere udgifter i afdelinger øst for Storebælt

De højeste gennemsnitlige udgifter findes blandt afdelingerne i Region Hovedstaden, hvor de udgør 903 kr. pr. m2.

Modsat er de laveste udgifter blandt afdelingerne i Region Syddanmark, 714 kr. pr. m2. I Region Sjælland udgør

afdelingernes gennemsnitlige udgifter 838 kr. pr. m2, mens afdelingernes udgifter i regionerne Midt- og Nordjylland

er på henholdsvis 753 og 730 kr. pr. m2. Udgifterne er generelt højere for boligafdelingerne i Øst- end i

Vestdanmark.

Boligafdelingernes gennemsnitlige udgiftsniveauer afhænger bl.a. af afdelingernes ibrugtagelsestidspunkt og lokale

forhold. For afdelingerne i Region Hovedstaden, som i gennemsnit er ca. 6 år ældre end i resten af landet, kommer

det til udtryk ved, at de gennemsnitlige nettokapitaludgifter er lavest, 139 kr. pr. m2. Til gengæld er udgifterne til alle

øvrige hovedkonti højere end i resten af landet. Det inkluderer offentlige og andre faste udgifter, der i gennemsnit er

72 til 105 kr. pr. m2 højere end i landets øvrige regioner. Heraf udgør højere ejendomsskatter i Hovedstaden ca. 40 kr.

pr. m2. Ligesom at henlæggelserne er mindst 35 kr. pr. m

2 højere i Region Hovedstaden end i resten af landet.

1,2%

0,9% 0,8%

4,2%

1,6% 1,8%

0,0%

0,5%

1,0%

1,5%

2,0%

2,5%

3,0%

3,5%

4,0%

4,5%

Nettokapital-

udgifter

Offentlige og andre

faste udgifter

Variable udgifter Henlæggelser Ekstraordinære

udgifter

I alt


Statistik

5


fordelt på region og hovedkonti, 2015

Blandt de almene afdelinger i Region Syddanmark er det gennemsnitlige udgiftsniveau lavest i landet. Det skyldes

relativt lavere udgifter på de fleste hovedkonti sammenlignet med landets øvrige regioner. Det omfatter ikke

nettokapitaludgifterne, som med en gennemsnitlig udgift på 178 kr. pr. m2 er næsthøjest i landet.

I Region Sjælland er afdelingernes udgifter på de fleste hovedkonti relativt høje sammenlignet med resten af landet,

herunder de højeste nettokapitaludgifter, 209 kr. pr. m2. De ekstraordinære udgifter er til gengæld blandt de laveste i

landet, 118 kr. pr. m2. De laveste ekstraordinære udgifter, 116 kr. pr. m

2 i gennemsnit, findes blandt afdelingerne i

Region Midtjylland.

I regionerne Midt- og Nordjylland er afdelingernes udgiftsstrukturer forholdsvis ens. Henlæggelser og

nettokapitaludgifter er dog højere i Region Midtjylland end i Region Nordjylland.

Højere udgifter i nyere afdelinger

Udgiftsniveauet er som udgangspunkt højere i nyere boligafdelinger end i ældre afdelinger. De gennemsnitlige

udgifter blandt afdelinger ibrugtaget i perioden 1958-1967 er 753 kr. pr. m2 og 772 kr. pr. m

2 for afdelinger

ibrugtaget før 1957, mens de tilsvarende udgifter er 920 kr. pr. m2 blandt afdelinger ibrugtaget efter 2000.

Der er to modsatrettede forhold som medvirker til det højere udgiftsniveau i nyere afdelinger. Nettokapitaludgifterne

er højere i nyere boligafdelinger, fra 23 kr. pr. m2 i afdelinger ibrugtaget før 1957 til 558 kr. pr. m

2 for afdelinger

ibrugtaget efter 2000. Modsat er udgifterne til en række andre konti bl.a. planlagt og periodisk vedligeholdelse og

fornyelse samt forbedringsarbejder og afskrivninger, lavere i nyere afdelinger. Det samme er tilfældet for offentlige og

andre faste udgifter, som følge af lavere ejendomsskatter og bidrag til Landsbyggefonden (konto 113). De højere

ejendomsskatter blandt afdelingerne ibrugtaget før 1968 skal det ses i lyset af, at ca. halvdelen af alle almene boliger

ibrugtaget før 1968 ligger i Region Hovedstaden.

139 209 178 173 161

278 206

173 182 180

149 135

106 122 124

206 171

133 160 143

130

118

124 116

122

903

838

714 753

730

0

100

200

300

400

500

600

700

800

900

1.000

Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland

Nettokapitaludgifter Offentlige og andre faste udgifter Variable udgifter Henlæggelser Ekstraordinære udgifter


Statistik

6

Figur 4: Gennemsnitlige udgifter i kr. pr. m2 fordelt på ibrugtagelsesår og hovedkonti, 2015

De variable udgifter er ligeledes lavest i nyere afdelinger varierende fra 100 kr. pr. m2 i afdelinger ibrugtaget efter

2000 til 137 kr. pr. m2 for afdelinger ibrugtaget i perioden 1958 til 1967. Blandt de øvrige afdelinger ibrugtaget før

1983 er de variable udgifter også relativt høje, henholdsvis 135 og 132 kr. pr. m2. En større del af den almene

boligmasse ibrugtaget efter 1983 er tæt/lavt byggeri, hvor både renholdelses- og almindelige vedligeholdelsesudgifter i

gennemsnit er lavere end i etagebyggeri. Derudover er der en relativt større del af de almene boliger ibrugtaget

efter 2000, som ikke har renholdelses- eller almindelige vedligeholdelsesudgifter, da disse opgaver i overvejende grad

varetages af beboerne i afdelingen.

Boligafdelingernes ekstraordinære udgifter er lavest i de nyeste afdelinger, henholdsvis 44 og 18 kr. pr. m2 for

afdelinger ibrugtaget fra 1983 til 1999 og efter 2000, mens udgifterne hertil er højest blandt boligafdelingerne

ibrugtaget i perioden 1968 til 1982, 162 kr. pr. m2. Det er især de højeste udgifter til bygningsrenovering og ombygning

samt relativt høje udgifter til forbedringsarbejder og afskrivning, som er årsag til dette.

Højere nettokapitaludgifter i ældre- og ungdomsboliger

De samlede gennemsnitlige udgifter er højere i boligafdelinger med ældre- og ungdomsboliger end i afdelinger med

familieboliger, henholdsvis 1.118 og 1.000 kr. pr. m2 sammenlignet med 811 kr. pr. m

2 for afdelinger med

familieboliger. Variationen i udgiftsniveauer skyldes primært højere nettokapitaludgifter, henholdsvis 555 og 351 kr.

pr. m2 i gennemsnit for ældre- og ungdomsboliger sammenlignet med 165 kr. pr. m

2 i gennemsnit for familieboliger.

Ældre- og ungdomsboligafdelinger er i gennemsnit nyere end familieboligafdelinger, hvilket medvirker til at forklare

de højere nettokapitaludgifter. Hvor ældre- og ungdomsboligafdelinger i gennemsnit er ibrugtaget i slutningen af

1990’erne, er familieboligafdelingerne i gennemsnit ibrugtaget i midten af 1970’erne.

Hvis der ses bort fra nettokapitaludgifternes betydning for det samlede udgiftsniveau, udviskes en række af

forskellene mellem de forskellige typer af boligafdelinger. De samlede udgifter fratrukket nettokapitaludgifterne er

således ens i afdelinger med ungdomsboliger og familieboliger, mens disse udgifter er ca. 13 % lavere i afdelinger

med ældreboliger.

23 57

180

368

558

279 246

191

176

142

135 137

132

123

100

198 177

172

146

103

136 135

162

44

18

772 753

838 858

920

0

100

200

300

400

500

600

700

800

900

1.000

Før 1957 1958-1967 1968-1982 1983-1999 2000-2015



Statistik

7


fordelt på afdelingstype og hovedkonti, 2015

Der er dog forskel i udgiftsniveauerne for de enkelte konti mellem afdelinger med forskellige boligtyper. Fx er de

ekstraordinære udgifter mere end dobbelt så store i familieboliger, 124 kr. pr. m2, som i ungdomsboliger, 58 kr. pr.

m2.

Stigende henlæggelser i de seneste 5 år

Fra 2011 til 2015 er de gennemsnitlige udgifter i afdelinger med almene familieboliger steget fra 742 kr. pr. m2 til

811 kr. pr. m2. Det svarer til en stigning på 9 % eller 2 % i gennemsnit om året.

Det største bidrag til det stigende udgiftsniveau er henlæggelserne, som er steget 24 % fra 139 kr. pr. m2 i 2011 til 172

kr. pr. m2 i 2015. Det svarer til en stigning på 33 kr. pr. m

2 eller godt 48 % af den samlede stigning i udgiftsniveauet i

perioden.

Udgifterne til forbedringsarbejder og afskrivninger er steget mest med 39 % i perioden. Mens de offentlige og andre

faste udgifter er steget 9 % over de 5 år, hvilket svarer til en stigning på 19 kr. pr. m2. Heraf udgør stigende

ejendomsskatter og administrationsbidrag ca. 2/3-dele. Endeligt er de ekstraordinære udgifter steget 15 % eller 16 kr.

pr. m2.

Det skal bemærkes, at der er databrud i tidsserien fra 2012 til 2013. Landsbyggefonden vurderer, at det kun har

begrænset betydning for ovenstående konklusioner.

165

555

351

220

219

260 131

162

171

172

148

159

124

35

58

811

1.118

1.000

0

200

400

600

800

1.000

1.200

Familieboliger Ældreboliger Ungdomsboliger



Statistik

8

Tabel 1: Udgifter – regnskab 2015 i kr. pr. m² for familieboliger

Udgifter

pr. m2

Årlig udgift

for 79 m2

Andel af

udgifter i alt

Ændring

2014 -2015

Udgifter i kr. pr. m2

Nettokapitaludgifter 165 13.035 20% 1,2%

Offentlige og andre faste udgifter 220 17.380 27% 0,9%

Ejendomsskatter 51 4.029 6% 4,1%

Vandafgifter mv. 26 2.054 3% -3,7%

Renovation 25 1.975 3% 0,0%

Forsikringer 15 1.185 2% 0,0%

Energiforbrug 19 1.501 2% 0,0%

Bidrag til Landsbyggefonden 26 2.054 3% 0,0%

Administrationsbidrag 52 4.108 6% 2,0%

Andet1 5 395 1% 0,0%

Variable udgifter 131 10.349 16% 0,8%

Renholdelse 79 6.241 10% 2,6%

Almindelig vedligeholdelse 32 2.528 4% -3,0%

Andet 20 1.580 2% 0,0%

Henlæggelser 172 13.588 21% 4,2%

Planlagt og periodisk vedligeholdelse og fornyelse 134 10.586 17% 6,3%

Istandsættelse ved fraflytning 22 1.738 3% -4,3%

Tab ved fraflytninger mv. 4 316 0% -42,9%

Andet 12 948 1% 33,3%

Ekstraordinære udgifter 124 9.796 15% 1,6%

Forbedringsarbejder og afskrivning 85 6.715 10% 2,4%

Bygningsrenovering mv. 24 1.896 3% 4,3%

Andet 15 1.185 2% -6,3%

Udgifter i alt 811 64.069 100% 1,8%

Indtægter i kr. pr. m2

Husleje 750 59.250 92% 1,9%

Øvrige indtægter og tilskud 83 6.557 10% -4,6%

Indtægter i alt 833 65.807 103% 1,2%

Resultat i kr. pr. m2

Udgifter i alt 811 64.069 100% 1,8%

Årets resultat 22 1.738 3% -15,4%

Udgifter og evt. overskud i alt 833 65.807 103% 1,2%

Note: Summerne kan afvige pga. afrundinger

Idet en gennemsnitlig familiebolig er 79 m2, er dette valgt som reference for de årlige udgifter 1 Herunder bidrag til dispositionsfonden og arbejdskapital


Statistik

9

Tabel 2: Udgifter – regnskab 2015 i kr. pr. m² for familieboliger fordelt på regioner

Hoved-

staden

Sjælland

Syd-

danmark

Midt-

jylland

Nord-

jylland


Nettokapitaludgifter 139 209 178 173 161

Offentlige og andre faste udgifter 278 206 173 182 180

Ejendomsskatter 77 38 32 38 31

Vandafgifter mv. 38 29 14 17 20

Renovation 29 27 25 18 24

Forsikringer 19 17 12 11 11

Energiforbrug 21 20 16 17 16

Bidrag til Landsbyggefonden 33 16 23 23 26

Administrationsbidrag 56 52 47 51 46

Andet1 5 7 4 5 6

Variable udgifter 149 135 106 122 124

Renholdelse 93 83 60 71 71

Almindelig vedligeholdelse 31 32 30 33 37

Andet 25 20 16 18 15

Henlæggelser 206 171 133 160 143

Planlagt og periodisk vedligeholdelse og fornyelse 161 129 103 129 101

Istandsættelse ved fraflytning 24 26 17 23 20

Tab ved fraflytninger mv. 4 5 4 2 4

Andet 17 10 9 5 18

Ekstraordinære udgifter 130 118 124 116 122

Forbedringsarbejder og afskrivning 88 68 87 85 93

Bygningsrenovering mv. 24 34 25 20 12

Andet 18 16 13 11 17

Udgifter i alt 903 838 714 753 730


Husleje 832 786 654 702 675

Øvrige indtægter 97 79 77 68 72

Indtægter i alt 929 865 731 770 747


Udgifter i alt 903 838 714 753 730

Årets resultat 26 27 16 17 17

Udgifter og evt. overskud i alt 929 865 731 770 747

Boligforhold

Afdelingernes gennemsnitlige alder 45 39 39 38 38

Gennemsnitlig boligstørrelse i m2 77 77 80 80 81

Note: Summerne kan afvige pga. afrundinger 1 Herunder bidrag til dispositionsfonden og arbejdskapital


Statistik

10

Tabel 3: Udgifter – regnskab 2015 i kr. pr. m2 for familieboliger opgjort efter ibrugtagelsesår

Før 1957 1958 -1967 1968 -1982 1983 -1999 Efter 2000











Andet1 6 6 5 5 5




Andet 19 22 21 19 18

Henlæggelser 198 177 172 146 103




Andet 7 11 24 1 1




Andet 15 13 19 11 12

Udgifter i alt 772 753 838 858 920


Husleje 723 695 747 825 891


Indtægter i alt 792 772 861 881 942


Udgifter i alt 772 753 838 858 920

Årets resultat 20 20 23 23 22

Udgifter og evt. overskud i alt 792 772 861 881 942

Boligforhold

Gennemsnitlig boligstørrelse i m2 74 77 83 76 89



Statistik

11

Tabel 4: Udgifter – regnskab 2015 i kr. pr. m2 fordelt på afdelingstyper



Nettokapitaludgifter 165 555 351

Offentlige og andre faste udgifter 220 219 260

Ejendomsskatter 51 37 10

Vandafgifter mv. 26 23 40

Renovation 25 25 30

Forsikringer 15 15 14

Energiforbrug 19 48 60

Bidrag til Landsbyggefonden 26 0 0

Administrationsbidrag 52 63 94

Andet1 5 7 11

Variable udgifter 131 162 171

Renholdelse 79 103 96

Almindelig vedligeholdelse 32 36 44

Andet 20 23 31

Henlæggelser 172 148 159

Planlagt og periodisk vedligeholdelse og fornyelse 134 125 133

Istandsættelse ved fraflytning 22 20 19

Tab ved fraflytninger mv. 4 3 6

Andet 12 1 1

Ekstraordinære udgifter 124 35 58

Forbedringsarbejder og afskrivning 85 18 21

Bygningsrenovering mv. 24 1 12

Andet 15 17 25

Udgifter i alt 811 1.118 1.000


Husleje 750 1.081 929

Øvrige indtægter 83 65 87

Indtægter i alt 833 1.146 1.016



Årets resultat 22 28 16

Udgifter og evt. overskud i alt 833 1.146 1.016

Boligforhold

Afdelingernes gennemsnitlige alder 40 16 20

Gennemsnitlig boligstørrelse i m2 79 67 39



Statistik

12

Tabel 5A: Udgifter – regnskab 2011-2015 i kr. pr. m2 for familieboliger fordelt på udvalgte konti

2011 2012 2013 2014 2015














Henlæggelser 139 143 154 165 172





Udgifter i alt 742 754 778 797 811

Note: Kun udvalgte konti indgår hvorfor, at tabellen ikke summer

Databrud fra 2012 til 2013


Statistik

13

Tabel 5B: Udgifter – regnskab 2011-2015 indekseret (2011=100) for familieboliger fordelt på

udvalgte konti

2011 2012 2013 2014 2015





Renovation 100 96 100 96 96

Forsikringer 100 117 125 125 125

Energiforbrug 100 100 100 100 100




Renholdelse 100 101 104 104 107


Henlæggelser 100 103 111 119 124





Udgifter i alt 100 102 105 107 109

Note: Databrud fra 2012 til 2013


Statistik

14

Tabel 5C: Årlige ændring i procent i udgifterne 2011-2015 for familieboliger fordelt på udvalgte

konti

2011-2012 2012-2013 2013- 2014 2014-2015 Gns. årlig

stigning

Nettokapitaludgifter -1,9% 1,3% 2,5% 1,2% 0,8%

Offentlige og andre faste udgifter 3,5% 2,9% 1,9% 0,9% 2,3%

Ejendomsskatter 2,3% 4,4% 4,3% 4,1% 3,8%

Vandafgifter mv. 0,0% 3,6% -6,9% -3,7% -1,8%

Renovation -3,8% 4,0% -3,8% 0,0% -1,0%

Forsikringer 16,7% 7,1% 0,0% 0,0% 5,7%

Energiforbrug 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0%

Bidrag til Landsbyggefonden 0,0% 4,0% 0,0% 0,0% 1,0%

Administrationsbidrag 6,5% 2,0% 2,0% 2,0% 3,1%

Variable udgifter -1,5% 0,0% -0,8% 0,8% -0,4%

Renholdelse 1,4% 2,7% 0,0% 2,6% 1,6%

Almindelig vedligeholdelse -10,3% -5,7% 0,0% -3,0% -4,8%

Henlæggelser 2,9% 7,7% 7,1% 4,2% 5,5%

Planlagt og periodisk vedligeholdelse og fornyelse 4,8% 6,4% 7,7% 6,3% 6,3%

Istandsættelse ved fraflytning 5,0% 4,8% 4,5% -4,3% 2,4%

Ekstraordinære udgifter 6,5% 4,3% 1,7% 1,6% 3,5%

Forbedringsarbejder og afskrivning 9,8% 20,9% 2,5% 2,4% 8,6%

Udgifter i alt 1,6% 3,2% 2,4% 1,8% 2,2%

Note: Databrud fra 2012 til 2013


Statistik

15

2. Budget 2016

I 2016 budgetterer de almene boligafdelinger med udgifter for 835 kr. pr. m2

i gennemsnit. Det svarer til årlige

udgifter på 65.965 kr. for en gennemsnitlig familiebolig på 79 m2, se tabel 6 på side 19. Afdelingernes budgetterede

udgifter for 2016 er dermed tilsvarende som afdelingernes udgifter inklusiv årets resultat i 2015.

Idet de almene boligafdelingers budgetter ikke afviger væsentligt fra det foregående års regnskaber, er hovedparten

af konklusionerne fra statistikkens første del om regnskaberne fortsat aktuelle. Fremstillingen vil derfor i højere

grad fokusere på udviklingen i afdelingernes budgetter over de seneste to år.

27 % af udgifterne, svarende til 229 kr. pr. m2, budgetteres at gå til offentlige og andre faste udgifter. Yderligere 21 %

eller 175 kr. pr. m2 går til henlæggelser, nettokapitaludgifterne udgør 20 % eller 168 kr. pr. m

2, mens variable udgifter

udgør 16 %, 137 kr. pr. m2. Endeligt udgør ekstraordinære udgifter de sidste 15 %, 126 kr. pr. m

2.

Figur 6: Gennemsnitlige budgetterede udgifter og indtægter i kr. pr. m2

og procent af alle udgifter

for familieboliger fordelt på hovedkonti, 2016

Note: Summerne kan afvige pga. afrundinger

Afdelingerne budgetterer med, at 91 % af udgifterne i gennemsnit finansieres via huslejeopkrævning (konto 201.1 til

201.3). Det svarer til 763 kr. pr. m2 eller 60.277 kr. pr. år for en gennemsnitlig familiebolig på 79 m

2. De resterende

udgifter finansieres bl.a. via erhvervs- og institutionslejemål (konto 201.4 og 201.5), renteindtægter (konto 202),

driftssikring (konto 204) samt især øvrige indtægter, som bl.a. dækker over indtægter fra vaskeri (konto 203.2),

fællesfaciliteter (konto 203.3 og 203.4), garager (konto 201.7) med flere.

I 2015 budgetterede de almene familieboligafdelinger med udgifter for 814 kr. pr. m2. Dermed er afdelingernes

gennemsnitlige udgiftsniveauer steget 20 kr. pr. m2 fra budget 2015 til budget 2016. Det svarer til en stigning på 2,6

%. Til sammenligning er det gennemsnitlige forbrugerprisniveau steget ca. 0,2 % i de første 11 måneder af 2016 i

forhold til 2015.

Stigningen i det budgetterede udgiftsniveau skyldes især henlæggelser, som er steget 7,4 % i forhold til budget 2015,

samt højere ekstraordinære udgifter, hvor der budgetteres med 5,0 % højere udgifter. For de øvrige udgiftsposter

budgetterer afdelingerne med stigninger på 0,4 til 1,2 % i udgifterne i forhold til budget 2015.

Nettokapital-

udgifter:

168 kr. pr. m2

20%

Offentlige og andre

faste udgifter:

229 kr. pr. m2

28% Variable

udgifter:

137 kr. pr. m2

16%

Henlæggelser:

175 kr. pr. m2

21%

Ekstraordinære

udgifter:

126 kr. pr. m2

15%

Leje erhverv/inst:

12 kr. pr. m2 / 1%

Driftssikring mm:

21 kr. pr. m2 / 3%

Øvrige indtægter:

32 kr. pr. m2 / 4%

Renteindtægter:

6 kr. pr. m2 / 1%

Husleje:

763 kr. pr. m2

91%

Udgifter:


Indtægter:



Statistik

16

Figur 7: Gennemsnitlig ændring i procent i budgetterede udgifter til familieboliger fordelt på

hovedkonti, 2015 - 2016

Mindst stigning i budgetterede udgifter i Region Midtjylland

Afdelingerne i Østdanmark og især Region Hovedstaden budgetterer med de højeste udgifter i 2016, henholdsvis

932 kr. pr. m2 i Region Hovedstaden og 861 kr. pr. m

2 i Region Sjælland. Det laveste budgetterede udgiftsniveau er

blandt afdelingerne i Region Syddanmark, 725 kr. pr. m2. I regionerne Midt- og Nordjylland er afdelingernes

budgetterede udgifter på samme niveau, henholdsvis 773 og 766 kr. pr. m2 i gennemsnit.

Figur 8: Gennemsnitlig ændring i procent i budgetterede udgifter for familieboliger fordelt på

regioner, 2015 til 2016

Note: Faldet i nettokapitaludgifterne i Region Midtjylland skyldes forskydninger i datagrundlaget fra 2015 til 2016

1,2

0,4 0,7

7,4

5,0

2,6

0%

1%

2%

3%

4%

5%

6%

7%

8%

Nettokapital-

udgifter

Offentlige og andre

faste udgifter

Variable udgifter Henlæggelser Ekstraordinære

udgifter

I alt

0,7

0,7

0,0

8,9

5,6

2,9

0,9

-0,5

1,4

7,9

3,7

2,4

1,1

1,1

1,9

4,8

5,1

2,7

-0,6

0,0

0,0

5,1

3,5

1,6

3,1

-0,5

1,6

1,5

10

,7

2,7

-2%

0%

2%

4%

6%

8%

10%

12%

Nettokapital-

udgifter

Offentlige og andre

faste udgifter

Variable

udgifter

Henlæggelser Ekstraordinære

udgifter

I alt

Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland


Statistik

17

I fire af regionerne budgetterer afdelingerne med udgiftsstigninger på 2,4 til 2,9 % sammenlignet med budget 2015,

heraf størst i Region Hovedstaden. Afdelingerne i Region Midtjylland budgetterer med den mindste udgiftsstigning,

1,6 %, hvilket bl.a. skyldes uændrede offentlige og andre faste udgifter. Desuden budgetterer afdelingerne i regionen

med den mindste stigning i ekstraordinære udgifter.

I alle fem regioner kan stigningen i udgifterne tilskrives en kombination af øgede udgifter til henlæggelser til planlagt

og periodisk vedligeholdelse og fornyelse samt forbedringsarbejder og afskrivninger (dvs. ekstraordinære udgifter). I

Region Hovedstaden budgetterer afdelingerne med en ca. 9 % stigning i henlæggelser samt en ca. 6 % stigning i

ekstraordinære udgifter. I Region Sjælland er stigningen i henlæggelser 8 %, mens stigningen i ekstraordinære udgifter

er ca. 4 %. I regionerne Syddanmark og Midtjylland budgetterer afdelingerne med stigninger i de to poster på ca. 3 –

5 %. Endeligt budgetterer afdelingerne i Region Nordjylland med 11 % højere ekstraordinære udgifter i 2016

sammenlignet med 2015, mens der en stigning på ca. 2 % i budgetterede henlæggelser.

Udgifterne er steget mindst i afdelinger fra 1983 til 1999

De almene boligafdelinger budgetterer med udgifter i 2016, varierende fra 780 kr. pr. m2 for afdelinger ibrugtaget i

perioden 1958-1967 til 952 kr. pr. m2 for boliger ibrugtaget efter 2000. Blandt boligafdelinger med øvrige

ibrugtagelsestidspunkter er de gennemsnitlige budgetterede udgifter fra 800 til 881 kr. pr. m2.

Figur 9: Gennemsnitlig ændring i procent i budgetterede udgifter for familieboliger fordelt på

ibrugtagelsestidspunkt, 2015 til 2016

Note: Faldet i nettokapitaludgifterne blandt afdelinger ibrugtaget i henholdsvis 1958-1967 og 1968-1982 skyldes forskydninger i

datagrundlaget fra 2015 til 2016

De budgetterede udgifter er steget mindst i boligafdelinger ibrugtaget i perioden 1983 til 1999, 1,4 % i gennemsnit. I

de øvrige afdelinger er udgifterne i gennemsnit steget fra 2,4 til 2,9 %. Heraf størst i afdelinger fra 1958-1967 samt

efter 2000, 2,9 % for begge.

Fra 2015 til 2016 er de budgetterede udgifter til alle hovedkonti steget procentvis mest blandt afdelinger ibrugtaget

efter 2000. Det inkluderer stigninger på 2 % i nettokapitaludgifterne og 9 % i henlæggelser. Stigningen i de

budgetterede udgifter hertil udgør henholdsvis 11 kr. pr. m2 og 9 kr. pr. m

2, dvs. 41 % og 33 % af den samlede

stigning i udgifterne blandt de senest ibrugtagne afdelinger.

0,0

0,7

0,7

6,7

2,2

2,4

1,8

0,8

0,7

7,7

5,3

2,9

-0,5

-0,5

0,7

6,5

7,6

2,5

-0,5

0,5

0,8

6,2

8,1

1,4

1,9

2,0

3,0

8,8

10

,0

2,9

-2%

0%

2%

4%

6%

8%

10%

Nettokapital-

udgifter

Offentlige og andre

faste udgifter

Variable

udgifter


udgifter

I alt

Før 1957 1958-1967 1968-1982 1983-1999 2000-2015


Statistik

18

Blandt afdelingerne ibrugtaget i 1958-1967 drives den samlede stigning i de budgetterede udgifter især af en

stigning i henlæggelser og ekstraordinære udgifter på henholdsvis 8 % og 5 %. Det svarer til en stigning i de

budgetterede udgifter fra 2015 til 2016 på 13 kr. pr. m2 og 7 kr. pr. m

2 ud af en samlet stigning i budgetterede

udgifter på 22 kr. pr. m2.

Mindre stigninger i de budgetterede udgifter i ældre- og ungdomsboliger

Boligafdelinger med ældre- og ungdomsboliger budgetterer med udgifter for henholdsvis 1.141 kr. pr. m2 og 1.023

kr. pr. m2 i gennemsnit i 2016 sammenholdt med 835 kr. pr. m

2 i afdelinger med familieboliger. Til gengæld

budgetterer afdelinger med ældre- og ungdomsboliger med mindre stigninger i udgifterne fra 2015 til 2016 end

afdelinger med familieboliger, henholdsvis 0,9 % i afdelinger med ældreboliger og 1,5 % i afdelinger med

ungdomsboliger sammenlignet med 2,6 % i afdelinger med familieboliger.

Figur 10: Gennemsnitlig ændring i budgetterede udgifter i procent fordelt på boligtyper,

2015 til 2016

Note: Af typografiske grunde er den negative del af den vertikale akse beskåret

For alle tre typer boligafdelinger er det især stigende budgetterede udgifter til henlæggelser, som er årsag til den

samlede stigning i udgiftsniveauet. I ældreboligafdelingerne er henlæggelserne steget 9 %, hvilket svarer til en

stigning på 13 kr. pr. m2. Det er større end den samlede stigning i de budgetterede udgifter i ældreboligafdelinger,

som er på 10 kr. pr. m2. Dermed budgetterer ældreboligafdelingerne med et faldende udgiftsniveau for de øvrige

hovedkonti. Sidstnævnte kan tilskrives en ca. 19 % reduktion i ekstraordinære udgifter.

Halvdelen af den samlede stigning i budgetterede udgifter fra 2015 til 2016 i afdelinger med ungdomsboliger

skyldes stigende henlæggelser på 5 % eller 8 kr. pr. m2. Derudover bidrager stigende budgetterede netto-

kapitaludgifter, variable udgifter og ekstraordinære udgifter til det stigende udgiftsniveau.

1,2

0,4

0,7

7,4

5,0

2,6

1,1

-0,4

0,0

8,8

-19

0,9

0,6

0,0

1,7

5,0

4,2

1,5

-2%

0%

2%

4%

6%

8%

10%

Nettokapital-

udgifter

Offentlige og andre

faste udgifter

Variable

udgifter


udgifter

I alt



Statistik

19

Tabel 6: Udgifter – budget 2016 i kr. pr. m2 for familieboliger

Udgifter

pr. m2

Årlig udgift

for 79 m2

Fordeling Ændring

2015-2016


Nettokapitaludgifter 168 13.272 20% 1,2%

Offentlige og andre faste udgifter 229 18.091 27% 0,4%

Ejendomsskatter 54 4.266 6% 3,8%

Vandafgifter mv. 28 2.212 3% -3,4%

Renovation 27 2.133 3% 0,0%

Forsikringer 16 1.264 2% 0,0%

Energiforbrug 20 1.580 2% 0,0%

Bidrag til Landsbyggefonden 27 2.133 3% 0,0%

Administrationsbidrag 52 4.108 6% 0,0%

Andet1 5 395 1% 0,0%

Variable udgifter 137 10.823 16% 0,7%

Renholdelse 82 6.478 10% 1,2%

Almindelig vedligeholdelse 33 2.607 4% -2,9%

Andet 22 1.738 3% 0,0%

Henlæggelser 175 13.825 21% 7,4%

Planlagt og periodisk vedligeholdelse og fornyelse 143 11.297 17% 7,5%

Istandsættelse ved fraflytning 22 1.738 3% 0,0%

Tab ved fraflytninger mv. 4 316 0% 0,0%

Andet 5 395 1% 25,0%

Ekstraordinære udgifter 126 9.954 15% 5,0%

Forbedringsarbejder og afskrivning 93 7.347 11% 5,7%

Bygningsrenovering mv. 25 1.975 3% 4,2%

Andet 9 711 1% 12,5%

Udgifter i alt 835 65.965 100% 2,6%


Husleje 763 60.277 91% 1,9%

Lejeindtægter erhverv og institutioner 12 948 1% 0,0%

Renteindtægter 6 474 1% -14,3%

Driftssikring mm. 21 1.659 3% 10,5%

Øvrige indtægter 32 2.528 4% 18,5%

Indtægter i alt 835 65.965 100% 2,6%

Note: Summerne kan afvige pga. afrundinger 1 Herunder bidrag til dispositionsfonden og arbejdskapital.


Statistik

20

Tabel 7: Udgifter – budget 2016 i kr. pr. m2 for familieboliger fordelt på regioner

Hoved-

staden

Sjælland

Syd-

danmark

Midt-

jylland

Nord-

jylland











Andet1 5 7 5 5 6




Andet 29 22 17 18 16

Henlæggelser 209 177 131 166 139




Andet 9 1 0 4 12




Andet 12 7 5 5 13

Udgifter i alt 932 861 725 773 766


Husleje 845 802 665 713 693

Lejeindtægter erhverv og institutioner 21 6 6 6 6

Renteindtægter 5 4 6 8 6

Driftssikring mm. 24 16 20 14 36


Indtægter i alt 932 861 725 773 766



Statistik

21

Tabel 8: Udgifter – budget 2016 i kr. pr. m2 for familieboliger fordelt på ibrugtagelsesår

Før 1957 1958-1967 1968-1982 1983-1999 Efter 2000











Andet1 6 6 5 5 5




Andet 22 24 23 20 20

Henlæggelser 207 182 165 155 111




Andet 6 7 6 1 1




Andet 11 8 10 4 4

Udgifter i alt 800 780 852 881 952


Husleje 736 709 758 836 911

Lejeindtægter erhverv og institutioner 18 16 11 2 3

Renteindtægter 6 6 6 6 5

Driftssikring mm. 9 17 44 5 4


Indtægter i alt 800 780 852 881 952



Statistik

22

Tabel 9: Udgifter – budget 2016 i kr. pr. m2 fordelt på afdelingstyper



Nettokapitaludgifter 168 561 358

Offentlige og andre faste udgifter 229 228 271

Ejendomsskatter 54 40 11

Vandafgifter mv. 28 24 39

Renovation 27 27 33

Forsikringer 16 16 15

Energiforbrug 20 50 66

Bidrag til Landsbyggefonden 27 0 0

Administrationsbidrag 52 63 95

Andet1 5 7 12

Variable udgifter 137 167 176

Renholdelse 82 108 100

Almindelig vedligeholdelse 33 35 43

Andet 22 24 33

Henlæggelser 175 160 168

Planlagt og periodisk vedligeholdelse og fornyelse 143 136 140

Istandsættelse ved fraflytning 22 20 21

Tab ved fraflytninger mv. 4 3 7

Andet 5 0 0

Ekstraordinære udgifter 126 26 50

Forbedringsarbejder og afskrivning 93 18 24

Bygningsrenovering mv. 25 0 12

Andet 9 7 13



Husleje 763 1.087 951

Lejeindtægter erhverv og institutioner 12 9 2

Renteindtægter 6 6 7

Driftssikring mm. 21 2 18

Øvrige indtægter 32 36 45

Indtægter i alt 835 1.141 1.023



Statistik

23

3. Udviklingen i priser og satser: 2012-2016

En almen boligafdeling er en selvstændig økonomisk enhed, som er økonomisk uafhængig af boligorganisationen og

andre boligafdelinger. Afdelingens husleje er omkostningsbestemt, det vil sige, at udgifter ved drift af afdelingen

skal dækkes af tilsvarende indtægter. Nogle af afdelingens udgifter har beboerne indflydelse på. Det drejer sig især

om niveauet for renholdelse, vedligeholdelse samt forbedringsarbejder mv., mens beboerne ingen indflydelse har

på den generelle prisudvikling i samfundet, skatter og afgifter, eventuelle bidrag til Landsbyggefonden og udgifter i

forbindelse med afdelingens finansiering. Nedenfor er forløbet i de nævnte udefra givne udgiftsposter belyst.

3.1 Den generelle prisudvikling i samfundet

Priserne på varer og tjenesteydelser er generelt stigende over tid, hvilket har en afsmittende effekt på udgifterne i

den almene sektor. Det kan således være hensigtsmæssigt at have den generelle prisudvikling i samfundet in

mente, når man betragter udviklingen i den almene sektors udgifter. Stiger forbrugerpriserne kraftigere end en

given udgiftspost, er realvæksten i den pågældende udgift negativ. Nedenfor vises den årlige stigningstakt i

forbrugerprisindekset; inflationen.

2011: 2,8 %

2012: 2,5 %

2013: 1,3 %

2014: 0,6 %

2015: 0,5 %

2016: 0,2 %

Kilde: Danmarks Statistik – statistikbanken.dk/pris8 og pris111

Note: Inflationen for 2016 er beregnet på baggrund af forbrugerpriserne fra januar til november 2016 i forhold til samme måneder i 2015

3.2 Ejendomsskatter

Ejendomsskatten (grundskylden) til kommunen beregnes af grundværdien (minus eventuelle fradrag for

forbedringer). Det er den enkelte kommune, der fastsætter ejendomsskatten, og derfor kan den variere fra

kommune til kommune. Lejere betaler ejendomsskatten via huslejen.

Med virkning fra og med 2003 har der været et loft over stigningen i ejendomsskatten (grundskylden), der sætter

grænser for, hvor meget den årlige stigning i grundværdien må være. Grænsen bliver fastsat hvert år i forbindelse

med kommuneforhandlingerne. Siden 2011 har den årlige stigning i grundskatteloftsværdien været som følger:

2012: 4,3 %

2013: 7,0 %

2014: 6,3 %

2015: 6,4 %

2016: 6,6 %

2017: 5,5 %

Kilde: Skatteministeriet, Grundværdiregulering – reguleringsprocent for 2017.

Hvis kommunen har hævet grundskyldspromillen, kan stigningen i ejendomsskatten dog blive større end de angive

procenter.


Statistik

24

3.3 Pligtmæssige bidrag

I henhold til lov om almene boliger betaler afdelinger, som er ibrugtaget før 1970 bidrag til Landsbyggefonden, de

såkaldte A- og G-indskud. A-indskuddene reguleres i modsætning til G-indskuddene ikke. Fra 2010 er G-indskuddene

pr. kvadratmeter blevet forhøjet som vist nedenfor:

2012: 3,9 %

2013: 2,6 %

2014: 1,5 %

2015: 1,3 %

2016: 2,4 %

Kilde: LBF Orienterer.

3.4 Nominallån med rentesikring

Afdelinger fra perioden 1968 – 1981 er typisk finansieret med nominallån, hvortil staten har betalt en del af ydelsen i

form af rentesikring. Rentesikringen blev almindeligvis givet med et fast beløb de første 4 år af bebyggelsens levetid,

hvorefter støtten årligt bliver aftrappet på den måde, at beboernes andel af ydelsen på realkreditlånene

(beboerbetalingen) gradvist øges med ¾ af laveste stigning i enten priser eller lønninger. I perioden 2011 – 2016 er

beboerbetalingen steget således:

2012: 1,46 %

2013: 1,17 %

2014: 0,63 %

2015: 0,69 %

2016: 0,68 %

Kilde: BL-informerer - Aftrapning af rentesikring.

3.5 Fleksibel finansiering

Ved finansieringsændringen primo 1999 er kapitaludgifterne blevet løsrevet fra det underliggende lån (nominallån)

og udgør for byggerier med tilsagn i 1999 det første år 3,6 % af anskaffelsessummen og for byggerier med tilsagn i

2000 – 2007 3,4 % det første år, dog med tillæg af bidrag til reserve og administrationsfond. Indekseringen af

kapitaludgifterne er blevet videreført som under rentesikringssystemet. I tidsrummet 2011 – 2016 har kapital-

udgifterne for disse byggerier bevæget sig således:

2012: 1,31 %

2013: 1,21 %

2014: 0,72 %

2015: 0,63 %

2016: 0,55 %

Kilde: Udbetaling Danmark, Reguleringsindeks (IR 75) og Landsbyggefondens beregninger.


Statistik

25

Med virkning fra 1. juli 2009 blev finansieringen af det almene byggeri ændret således, at første års beboerbetaling

blev nedsat til 2,8 %. Til gengæld hæves den årlige regulering af kapitaludgifterne fra ¾ til fuld regulering og disse

byggerier har derfor haft en justering af beboerbetalingen på:

2012: 1,76 %

2013: 1,58 %

2014: 1,04 %

2015: 0,81 %

2016: 0,73 %

Kilde: Statens Administration, Reguleringsindeks (IR 100) og Landsbyggefondens beregninger.


Statistik

26

4. Tema: Effektivitet

Folketinget har ultimo 2016 vedtaget ”L 10 Lov om ændring af lov om almene boliger m.v., lov om leje af almene

boliger og lov om friplejeboliger - Effektivisering af den almene boligsektors drift, forsøg med varmeregnskaber m.v”,

som pålægger de almene boligorganisationer at ”effektivisere” for 1,5 mia. kr. i regnskaberne for 2020.

I dette tema fremgår Landsbyggefondens beregninger af den almene sektors aktuelle status med at realisere dette

mål på baggrund af regnskaberne fra 2015. Det skal bemærkes, at der kan være små afvigelser i forhold til

ministeriets officielle opgørelse af afdelingernes effektivitet som følge af små variationer mellem

Landsbyggefondens og Transport-, Bygnings- og Boligministeriets datagrundlag til beregningerne1.

Vurderingen af de almene boligafdelingers effektivitet sker ud fra ”neutral fremskrivning” af afdelingernes udgifter,

som angiver sektorens forventede udgiftsniveau uden effektiviseringer. Det baseres på beboersammensætningen i

sektoren, herunder andelen af erhvervsaktive beboere samt andel beboere med ikke-vestlig baggrund. Se boks 1 for

en nærmere beskrivelse af modellen.

Idet de almene boligafdelinger kun i begrænset omfang kan påvirke nettokapitaludgifter og ejendomsskatter friholdes

disse fra opgørelsen. Udgifter til henlæggelser til planlagt og periodisk vedligeholdelse og fornyelse samt ydelser vedr. lån

til bygningsrenovering er ligeledes undtaget fra kravet om effektivisering. De resterende udgifter benævnes

”afgrænsede driftsudgifter”. Se kontooversigten bagerst i statistikken for en nærmere beskrivelse af hvilke konti der

indgår heri. Udgangspunktet for fremskrivningen er afdelingernes regnskaber for 2014. Dermed er årsregnskab

2015 første måling af sektorens arbejde med effektvisering.

Figur 10: Realiserede effektiviseringer i mio. kr. i den almene boligsektor, 2015

Kilde: Landbyggefonden pba. Transport-, Bygnings- og Boligministeriets model for effektivisering i den almene boligsektor

1 Herunder ministeriets inddragelse af almene afdelinger med udelukkende institutions og erhvervslejemål.

182

0

100

200

300

400

500

600

700

800

2015


Statistik

27

I 2015 er de almene boligafdelingers afgrænsede driftsudgifter på 427 kr. pr. m2. Det er 10 kr. pr. m

2 lavere end i

Transport-, Bygnings- og Boligministeriets model. Det medfører, at effektiviseringerne i den almene boligsektor i

årsregnskab 2015 er på 182 mio. kr.

𝑈𝑑𝑔𝑖𝑓𝑡 𝑝𝑟. 𝑚å𝑟2 = 𝑒(5,79−0,33∙𝐵𝑒𝑠𝑘æ𝑓𝑡𝑖𝑔𝑒𝑙𝑠𝑒𝑠𝑓𝑟𝑒𝑘𝑣𝑒𝑛𝑠å𝑟+1,18∙𝐴𝑛𝑑𝑒𝑙 𝑖𝑘𝑘𝑒−𝑣𝑒𝑠𝑡𝑙𝑖𝑔𝑒 𝑏𝑒𝑏𝑜𝑒𝑟𝑒å𝑟) ∙ 𝑃𝑟𝑖𝑠𝑖𝑛𝑑𝑒𝑘𝑠å𝑟

Boks 1: Model til neutral fremskrivning af den almene boligsektors udgifter

Transport-, Bygnings- og Boligministeriets har udarbejdet en model, som beskriver de forventede udgifter i den

almene boligsektor, på baggrund af beskæftigelsesfrekvensen og andelen af beboere med ikke-vestlig baggrund i

den almene sektor samt inflationen.

Modellen er givet ved følgende udsagn:

Hvor e er eksponentielfunktion for den naturlige logaritme og beskæftigelsesfrekvensen er defineret som

antallet af beboere i de almene boligafdelinger i beskæftigelse i procent af alle beboere i den almene boligsektor.

Det anvendte prisindeks er vægtet gennemsnit af 8 prisindeks, hvor vægtene er 16 grupper af udgifter for

afdelingerne i den almene sektor. Det kombinerede prisindeks domineres af tre prisindekser: forbrugerpris-, løn-

og byggeomkostningsindeksene fra Danmarks Statistik. Prisindekset er udarbejdet af Transport-, Bygnings- og

Boligministeriet.


Statistik

28

Datagrundlag

Landsbyggefondens Udgiftsstatistik 2016 opgør de almene boligafdelingers faktiske udgifter i 2015 samt

budgetterede udgifter for 2016. Statistikken udarbejdes på baggrund af de almene boligorganisationernes

regnskabsindberetning til Landsbyggefonden. For at sikre sammenlignelighed på tværs af boligafdelinger med

forskellige størrelse, opgøres udgifterne pr. m2 boligareal i Landsbyggefondens Stamdata.

Fra 2016 udgives Landsbyggefondens Udgiftsstatistik separat fra fondens huslejestatistik. Opdelingen skyldes, at de

to statistikker anvender forskellige datakilder, henholdsvis Landsbyggefondens Huslejeregister for husleje-

statistikken og fondens regnskabsdatabase for udgiftsstatistikken.

Landsbyggefonden har i forbindelse med Udgiftsstatistik 2016 revideret principperne for opgørelsen af

datagrundlaget til statistikken. Den primære ændring er, at regnskaberne fra alle boligafdelinger indgår i

datagrundlaget uanset længden af regnskabsperioden2. Tidligere indgik kun afdelinger med aflagte årsregnskaber.

Formålet med revisionen er at fastholde konsistens i datagrundlag over tid. De nye principper er yderligere anvendt

bagudrettet for årene 2013 og 2014. Det indebærer et databrud i forhold til tidligere års udgiftsstatistikker.

Landsbyggefonden vurderer, at databruddet har relativt begrænset betydning, svarende til en stigning i

afdelingernes samlede udgiftsniveau på ca. 4 kr. pr. m2.

Udgiftsstatistik 2016 er opgjort på baggrund af regnskaber for 564.022 almene boliger svarende til ca. 97 % af

samtlige almene boliger pr. 1. januar 2016, jævnfør tabel A. Det inkluderer regnskaber for 123 boligafdelinger med

ca. 5.000 boliger, hvor regnskabsperioden er forskellig fra ét år.

Tabel A: Datagrundlag for Udgiftsstatistik 2016 pr. 1. januar 2016

I alt Familieboliger Ældreboliger Ungdomsboliger

Boliger i alt 579.112 385.842 32.223 24.387

Boliger i udgiftsstatistikken 564.022 378.232 30.306 20.425

Dækningsgrad 97% 98% 94% 84%

Kilde: Landsbyggefondens Stamdatabase og Regnskabsdatabase.

De resterende ca. 3 % af boligmassen, indgår ikke i statistikken af en af følgende årsager:

Manglende eller fejlbehæftede indberetninger af regnskabs- og/eller budgettal til Landsbyggefondens

Regnskabsdatabase

Manglende opdatering af boligarealet i Landsbyggefondens Stamdatabase3

Boligafdelingerne er ikke ibrugtaget

For afdelinger, som indeholder byggeafsnit med forskellige ibrugtagelsesår, er ibrugtagelsesåret beregnet som et

vægtet gennemsnit ud fra boligantallet i de enkelte byggeafsnit. Opdelingen på ibrugtagelsesår i tabellerne afspejler

2 Regnskaber med regnskabsperioder forskellig fra ét år med omregnes til helårsregnskaber med en faktor svarende til forholdet

mellem 12 måneder og regnskabsperiodens længde i måneder. Fx fremstår posterne for afdelinger med 9 måneders regnskaber

33 % højere i statistikken (12 / 9) end i det aflagte regnskab. Tilsvarende fremstår posterne fra 15 måneders regnskaber 20 %

lavere i statistikken (12 / 15) end i regnskabet.

3 Det evalueres på baggrund af den gennemsnitlige husleje i boligafdelingerne. Såfremt huslejen i 2015-priser overstiger 2.250 kr.

pr. m2, eller er under 250 kr. pr. m2, indgår afdelingen ikke i datagrundlaget til statistikken.


Statistik

29

overgangen mellem lånetyper og støtteordninger, jævnfør tabel B. Afdelingernes alder defineres som årene fra

ibrugtagelsesåret til og med regnskabsåret 2015.

Tabel B: Finansieringsformer over tid

År Lånetyper

- 1957 Lavtforrentede statslån

1958 - 1967 Lån gennem 2. prioriteringsinstitut. Mulighed for tilskud

1968 - 1982 Nominallån med statslig rentesikring

1983 - 1999 Indeksregulerede lån; IS-20 og IS-35 lån, evt. med ydelsesstøtte

2000 - 2012 Nominallån: fastforrentede eller rentetilpasningslån

2013 - Fastforrentede nominallån

Opgørelsen af boligtype på henholdsvis familie-, ældre- og ungdomsboliger er foretaget ud fra ”rene” afdelinger.

Dvs. hvor afdelingen kun består af én boligtype. Dermed sikres, at udgiftsstrukturen er sammenlignelig på tværs af

afdelinger. Enkeltværelser betragtes i denne henseende som familieboliger. I opgørelsen af alle boliger medtages

derimod både boliger fra rene afdelinger og fra afdelinger med flere boligtyper.

På baggrund af oplysningerne i Landsbyggefondens Stamdata er det beregnet, at en gennemsnitlig familiebolig i

2016 er 79 m².

Alle beløb er i løbende priser. Der tages forbehold for mindre afvigelser som følge af afrundinger.

Tabel C: Sammenligning af kilde, metode og opgørelsestidspunkt for huslejen i henholdsvis

udgiftsstatistikken og huslejestatistikken

Udgiftsstatistik Huslejestatistik

Kilde: Landsbyggefondens Regnskabsdatabase Kilde: Landsbyggefondens Huslejeregister

Viser afdelingernes indtægter fra husleje Viser beboernes betalte husleje

Huslejen er inkl. særlige forhøjelser i forbedrede

lejemål, jfr. konto 201.8

Huslejen er inkl. ydelser, som indgår i beregning af

boligstøtte

Huslejen opgøres på afdelingsniveau Huslejen opgøres på boligniveau

Huslejen fordelt på boligtyper opgøres på baggrund af

rene boligafdelinger

Huslejen fordelt på boligtyper opgøres på baggrund af

alle boliger af den pågældende type

Boligarealet i afdelingerne opgøres på baggrund af

Landsbyggefondens Stamdata

Boligarealet i boligerne opgøres på baggrund af BBR

Huslejen opgøres på baggrund af afdelingens indtægter

/ budgetter for regnskabsåret

Huslejen opgøres på baggrund af den faktiske husleje

d.1. januar

Enkelte af tabellerne i udgiftsstatistikken viser de gennemsnitlige huslejeindtægter for den almene boligsektor.

Angivelserne heraf varierer i forhold til angivelserne i Landsbyggefondens Huslejestatistik. Det skyldes, at

udgiftsstatistikken anvender en anden datakilde, opgørelsestidspunkt og opgørelsesmetode end huslejestatistikken,

jævnfør tabel C. Landsbyggefondens opgørelse af den gennemsnitlige husleje i den almene boligsektor sker fortsat

på baggrund af fondens huslejestatistik.


Statistik

30

Kontooversigt

Konti

Indgår i afgrænsede

driftsudgifter

Udgifter

Nettokapitaludgifter 105.9 Nej

Offentlige og andre faste udgifter 106 - 113 -

Ejendomsskatter 106 Nej

Vandafgifter mv. 107 & 108 Ja

Renovation 109 Ja

Forsikringer 110 Ja

Energiforbrug 111 Ja

Bidrag til Landsbyggefonden 113 Ja

Administrationsbidrag 112.1 Ja

Andet 112.2 & 112.3 Ja

Variable udgifter 114 - 119 -

Renholdelse 114 Ja

Almindelig vedligeholdelse 115 Ja

Andet 116 - 119 Ja

Henlæggelser 120 - 124 -

Planlagt og periodisk vedligeholdelse og fornyelse 120 Nej

Istandsættelse ved fraflytning 121 & 122 Ja

Tab ved fraflytninger mv. 123 Ja

Andet 124 Ja

Ekstraordinære udgifter 125 - 136 -

Forbedringsarbejder og afskrivning 125 - 126 Ja

Bygningsrenovering mv. 127 Nej

Andet 129 - 136 Ja

Udgifter i alt 139 -

Indtægter

Husleje 201.1 – 201.3 -

Lejeindtægter erhverv og institutioner 201.4 & 201.5 -

Renteindtægter 202 -

Driftssikring mm. 204 -

Øvrige indtægter 201.6 – 201.9, 203, 205 - 207 -

Indtægter i alt 209 -

Forside: AAB, afdeling 21

Foto: Mads Lauritzen - Byggeriets Billedbank

Studiestræde 50

1554 København V

Telefon 33 76 20 00

Telefax 33 76 20 05

E-post [email protected]

www.lbf.dk

statistik udgiftsstatistik 2016 - lbf.dk · udgiftsstatistik 2016 statistik 3 1. regnskab 2015 i...

Documents