statusrapporter november 2015 smart...
TRANSCRIPT
Statusrapporter november 2015
SMART Aalborg
Fyrtårn 1: Open Data Lab………………………………………………..2
Fyrtårn 2: Digital infrastruktur……………………………………………5
Fyrtårn 3: Horizon2020…………………………………………………..7
Fyrtårn 4: Industriel symbiose…………………………………………..8
Fyrtårn 5: Grønne agenter……………………………………………..12
Fyrtårn 6: Smarte bygninger…………………………………………...15
2/15
SMART Aalborg – Open Data Lab status nov. 2015
Fyrtårn 1: Open Data Lab
Baggrund og formål Baggrund: Der opsamles enorme datamængder i det offentlige. Disse data udgør et aktiv, som hvis de stilles åbent til rådighed kan tænkes ind i nye anvendelser og der-med være potentiale for vækst og udvikling. Åbne data er sammen med ”Big Data” genstand for en lang række globale, nationale og kommunale initiativer. Bl.a. bliver offentlige grunddata åbne og tilgængelige, og der er lignende initiativer med åbne da-ta i næsten alle store byer i Danmark. Der arbejdes desuden med området i EU. Formål: Open Data Lab skal være løftestang for vækst og udvikling. Med åbne data om f.eks. energi, trafik, sundhed, undervisning og befolkning skal det være nemt for iværksættere, virksomheder, forskning og borgere at udnytte data til at skabe nye it-løsninger, apps og ny viden samt nye produkter i det hele taget. Der skal arbejdes in-novativt med åbne data for at skabe bæredygtig vækst, udvikle miljø- og energirigtige løsning og udnytte ressourcer optimalt.
Status – udvikling i projektet siden sidst By- og landskabsforvaltningen har udgivet en del data, mere er på vej
Sundhed og Kulturforvaltningen begynder at udgive data
Der skal afholdes møde med varmeforsyningen d. 2. nov. da de vil udgive da-ta.
Open Data Lab er med i følgende forskningsprojekter:
Open Data – Knowledge Alliance
Smart Turisme (for projekt)
Data Empowered citenzens
Dicyps
Der er flere brugere af Open Data Lab. Da data er frit tilgængeligt vides det ikke, hvem der præcis benytter åben data fra Aalborg Kommune. Dog er der nogle tilba-gemeldinger:
HERE (international kortvirksomhed)
Konsulentvirksomheder (specielt trafiktællinger)
Studerende (studieprojekter)
Private – der er en privat, som er ved at udvikle en app på baggrund af Open
Data Lab
Internt i Aalborg Kommune bruges data (det er nem opslag)
Følgende data er vurderes som de mest populære:
Skulptur og springvand: 2 konkrete henvendelser om at bruge dem til app. Den
3/15
første prototype er udviklet.
Trafiktællinger – specielt af konsulentfirmaer og studerende
Mål og metode til effektmål som fastsat i projektbeskrivelsen
www.odlaa.dk er i drift
Der er fastsat dato for hackathon
Der er meget samarbejde med AAU
Der er meget data på vej – som opdateres automatisk
Der har været virksomhedsbesøg – flere er på vej
Der er rigtig godt samarbejde med BrainsBusiness
Budgettet overholdes
Resultater jf. effektmål og økonomi Et af målene med Open Data Lab er at skabe en efterspørgsel efter data. Følgende data er pt. efterspurgt af brugere.
Generel parkeringsdata
Generel data om offentlig trafik
Cykeldata
Kulturdata
Energidata
Besøgstal i svømmehaller
Fartbegrænsninger på veje
Et andet mål er afholdelse af hackathon. Første hackathon er fastsat til d. 5. og 6.
marts 2016.
Organisering, partnere, netværk
Open Data Lab har følgende partnere og netværk:
BrainsBusiness
AAU (igennem forskningsprojekter mm)
Aalborg Hackathon
Open Data Lab er partner og medstifter af Open Data Danmark, en national åben data indsats – se mere på www.opendata.dk
Open Data Lab sidder i Open Data Danmark styregruppen
Tidsplan
Fra d. 5. november udgives rådata om befolkningen i Aalborg Kommune
Senest 15. november udgives det første sundhedsdata
Senest 1. december er data fra lyskryds udgivet
5.+6. marts 2016 afholdes hackathon
Open Data Lab gennemføres foreløbig i perioden 2015-2017, hvorefter indsatsen evalueres.
Eventuelt D. 5.+6. marts 2016 afholdes hackathon, hvor formålet er at få data i brug og skabe
4/15
værdi af data. Det er også målet, at få skabt forretningsideer. Deltagerne til arran-gementet præmieres. Aalborg Kommune BrainsBusiness og Aalborg Hackathon (frivillig organisation) er pt. partnere i projektet. Tema for hackathon er endnu ikke fastlagt. Arrangementet forventes afholdt virksomhed og det er målet, at få involveret relevan-te virksomheder i projektet med cases og forretningsideer. Det forventes at få spon-sorater fra virksomheder.
5/15
SMART Aalborg – Digital infrastruktur status nov. 2015
Fyrtårn 2: Digital Infrastruktur
Baggrund og formål En veludviklet og dækkende digital infrastruktur (bredbånd, fibernet, mobilt internet) er en afgørende forudsætning for fortsat vækst og udvikling, og for at borgere og virksom-heder kan udnytte de teknologiske muligheder optimalt. Formålet med indsatsen er at fortsætte og optimere kommunens mulige handling i rela-tion til udbredelse af bredbånd til borgere og virksomheder i tråd med de nyeste initiati-ver fra Erhvervsstyrelsen. I indsatsen skal der tages stilling til værdien af, at kommunen foranstalter kortlægning af området, set ift. den planlagte nationale kortlægning – og der skal fokuseres på, hvordan kortlægningen i praksis kan nyttiggøres.
Status – udvikling i projektet siden sidst
I ”Business Region North Denmark” er det i juni besluttet at arbejde med at gennemføre projekt, hvor alle nordjyske kommuner deltager sammen med Region Nordjylland. Pro-jektet skal kortlægge mobildækning i hele regionen i samarbejde med AAU, etablere smidige procedurer for opnåelse af maste- og gravetilladelser, skabe et grundlag for etablering af en ”passiv infrastruktur” (f.eks. master og tomme rør) samt via dialog med potentielle leverandører udarbejde en business-case og selskabskonstruktion for fremti-dig sikring af bredbånd i Nordjylland. Projektet er igangsat med Regionen som projektleder. Aalborg Kommunes indsats i fyrtårnsprojektet er p.t. at indgå i det nordjyske projekt.
Mål og metode til effektmål som fastsat i projektbeskrivelsen
At huller og begrænsninger i bredbåndsdækningen udbedres - samtidigt med at kapaci-tet og hastighed i borgere og virksomheders adgang til internet er udviklet optimalt ift. den teknologiske udvikling. Konkrete mål forventes fastsat i forbindelse med det nordjyske projekt og ud fra kort-lægning.
Resultater jf. effektmål og økonomi Resultat p.t. er, at Aalborg Kommune indgår i det nordjyske projekt mhp. resultatmålene i dette projekt.
Organisering, partnere, netværk
- Intern organisering i arbejdsgruppe med deltagelse fra ”Kultur, landdistrikter og
6/15
fritid”, ”Business Aalborg” og ”IT & Digitalisering” samt ”By- og Landskabsforvalt-ningen”
- Nordjysk samarbejdsorganisation i regi af ”Business Region North Denmark”, hvor Aalborg Kommune deltager i arbejdsgruppe
- Kontakt med AAU og leverandører
Tidsplan
Tidsplanen følger det nordjyske projekt, som forventes afsluttet omkring april 2016, hvorefter der skal tages stilling til det videre arbejde fælles nordjysk og i kommunerne.
Eventuelt
7/15
SMART Aalborg – Horizon2020 status nov. 2015
Fyrtårn 3: Horizon2020
Baggrund og formål Formålet med ansøgningen til EU-programmet Horizon2020 er, at Aalborg by skal være smartere, mere økonomisk og mere energivenlig. Ved at ansøge Horizon 2020, vil Aalborg lægge sig i front som Smart City, hvorved byen i højere grad viser, hvorledes synergierne mellem forskellige sektorer kan nyt-tiggøres, og hvor langt man kan nå ved, at det offentlige og det private samarbejder. Resultater som vil komme kommunens borgere til gavn. Med Horizon projektet skal der identificeres, udvikles og implementeres balancerede og integrerede løsninger inden for energi, transport og IKT. Dette skal ske via part-nerskaber mellem kommuner og virksomheder på et udvalgt sted i Aalborg.
Status – udvikling i projektet siden sidst Projektet er særskilt behandlet i dagsordenens punkt 3
Mål og metode til effektmål som fastsat i projektbeskrivelsen
Resultater jf. effektmål og økonomi
Organisering, partnere, netværk
Aalborg arbejder sammen med to øvrige fyrtårsbyer Freiburg og Trondheim. Aalborg Kommune leder udformningen af ansøgningen i samarbejder med Aalborg Universitet og ICLEI.
Tidsplan
Der er deadline for indsendelse af ansøgningen den 5. maj 2015
Eventuelt
8/15
SMART Aalborg - industriel symbiose status nov. 2015
Fyrtårn 4: Industriel Symbiose
Baggrund og formål Ressourceeffektivitet bliver i stadig større omfang set som en af de centrale hoved-hjørnestene i den grønne omstilling. Ressourceeffektivitet har derudover en direkte positiv afsmitning på virksomhedernes produktivitet. Indenfor ressourceeffektivitets-området udgør industriel symbioses et helt centralt tiltag og understøttes derfor også af statslige initiativer i regi af Erhvervstyrelsen.
Over de næste 2 -3 år gennemføres en målrettet indsats for at skabe industrielle symbioses projekter. I industrielle symbioses projekter udnyttes affald eller energi-overskud som råvarer på en nabo virksomhed. (Grundlag for fremme af den nødven-dige cirkulære Økonomi ). Den store koncentrationen af virksomheder i Aalborg Øst og lokaliseringen af Energiproducenterne for regionen også i Aalborg giver et særligt stort potentiale for industriel produktion i netop Aalborg.
Forskningen viser, at etableringen af industrielle symbioses projekter kræver en neu-tral part
som kan optræde som bindeled mellem virksomheder, myndigheder og forsynings-selskaber.
Projektet er finansieret af statslige midler i samarbejde med Regionen og vil udover Aalborg kommune omfatte øvrige dele af regionen for at sikre størt muligt potentiale for virksomhederne.
Status – udvikling i projektet siden sidst Projektet har været i gang i 2 år nu, finansieret af midler fra Erhvervsstyrelsen, og de foreløbige resultater er meget positive for såvel miljøet som virksomhedernes konkur-renceevne. Følgende resultater er allerede opnået. A) 10 symbioser er etableret omfattende
Volstrup Teglværk Gipsaffald
TUCO Værft/Roblon Glasfiberrest
Arcus/SØRWI Salttabletter/lud
Virksomheder Hanst-holm/Thisted
Genbrug af plast
Uniscrap/RGS90 Rystejorden.
9/15
Royal Greenland - Fodercen-tralen Limfjorden
”Rejehår” til minkfoderproduk-tion
Manipine/Desmi Genbrug af skruer
Mani Pine/Salling Entreprenør-forretning
Genbrug af træ
CINIS/Skørping fjernvarme Rensning af flyveaske fra træflisfyret værk
Aalborg Var-me/Portland/Regionen
Fjernkøling af sygehuset ned-køling fra Portlandsøen. (FORVENTES GODKENDT AF REGIONEN)
B) Dertil kommer, at følgende symbioseprojekter er undervejs og skal endeligt afkla-res i 2016, heraf ligger nogle af projekterne uden for Aalborg Kommune, men alle i NBE-kommunerne.
Rockwoool Akuthenvendelse filterfines. Ide?
Skagen Jernstøberi Støberisand 200 tons pr. år afsættes til?
Tømrerfirma Frede D Sørensen
Ca. 6 tons elefantpiller pr. år.
Dansk Anodiserings Industri
Afsætte lud samt svovlsyre
Aalborg havn Overskudsvarme køleanlæg, samme spørgsmål ift. TULIP
Har KMD Aalborg store serverrum -
Idé fjernkøling
NOVO Nordisk Hjør-ring
Brug af forurenet vand fra Bagterp Vandforsyning som teknisk vand
AKV Lang-holt/Fjernvarmen
Udnyttelse af overskudsvarme
Co-lorprint/Fjernvarme
Overskudsvarme
Sørwi/Vaarst-Fjellearad Biogas
Afsætning af afskær samt ristestof til biogasproduktion Evt. interesseret i spritfabrikkens lud
Hirtshals havn Varme/køleprojekter på havnen.
Bach Composite - U Composit
Brug af glasfiberafskær i produktion i stedet for deponi
Aage Vestergaard Larsen (butikker)
AVL mener, at indsamling af defekte tøjbøjler vil give god mening. Kontakt til 1. Friis 2. City Syd Claus Mønster 3. Grøn Butik
Lastbilvaskehal Aal-borg Øst. Danske Fragtmænd, Aalborg Havn, Nørresundby
Brug af brugt vand til vask – besparelse vand plus spildevand.
10/15
dampvask
Fibertex PC - Fjern-varmen
Overskudsvarme
Fibertex PC - Fiber-tex NW
Plastgenbrug extruder
LOGSTOR - Aage Vestergaard Larsen
Genbrug af PUR skum og brugte paller.
Rockwool/NCC Roads/Hede-Danmark
Rockwool søger symbiosemidler til af-klaring af mulighed for afsætning af cal-ciumholdigt røgrenseprodukt fra ny pro-duktionslinje til NCC Roads
Aalborg Fjernvarme Fjernkøling af Aalborg Øst industrivirk-somheder.
Stena Recycling - Spæncom
Stena Recycling mener, at de kan gen-bruge Spæncom flamingoplader fra sandwichkonstruktioner.
Danish Crown - Sæ-by Fjernvarme
Overskudsvarme
Mariager Fjord -??? Mariager Fjord kommune har et genan-vendelsesprojekt i gang i forhold til ledi-ge. Mangler en partner.
Vrå dampvask - Vrå fjernvarme
Vrå Dampvask evt. vil levere overskuds-varme til det lokale fjervarmeværk.
Aars Fjernvarme - Vesthimmerlands kommune
Vejsalt
RALOG - Reno Nord Forbrænding af affald fra grønland
Royal Greenland Seafood – LC Emballage A/S
Afsætning af Canada-paller til genan-vendelse i stedet for til forbrænding
Udover disse identificerede symbiose projekter forventes symbiose muligheder på følgende virksomheder.
ARLA Svenstrup, Gandrup tegl, Kymi, TULIP Svenstrup, TULIP Østerbro, Munck Asfalt, Dansk Anodiserings Industri, Sygehuse, Dolle (trapper), Royal Greenland Seafood, Colo-plast, Mønsted margarinefabrik, Thisted bryghus, S. P. Jen-sen, Stena Recycling, CINIS Arden, NCC Materials, Svend Aage Christensen, Pandrup Brød, Hanstholm Fiskeindustri, Dansk Stålmontage, Prime Ocean, Takeda Pharma, COLAS, Brunø stål, Lund & Staun, Siemens, Gulerodsvaskeriet, Øko-loger savner have parkaffald til kompostering
11/15
Disse virksomheder er dog endnu ikke kontaktet, og aftaler er ikke indgået.
Mål og metode til effektmål som fastsat i projektbeskrivelsen
Projektet har følgende forventede effekter :
1) Der udvikles nye forretningsområder, produkter og services hos virksomhederne 2) Der er opnåede konkrete konkurrenceforbedringer for de deltagende virksomhe-
der 3) Der er identificeret konkrete beskæftigelsesmuligheder på de deltagende virk-
somheder tilknyttet de konkrete industrielle symbiose projekter.. 4) Forskning og undervisning: Nye forskningsområder, styrkelse af eksisterende
forskning 5) Kommune og andre offentlige organisationer: miljøregulering, forsyning, erhvervs-
service og beskæftigelsesindsats er integreret yderligere. Den kommunale res-sourceeffektivitetsplan er fremmet.
Resultater jf. effektmål og økonomi Ad1 ) Er implementeret i alle projekterne Ad 2) Er tilfældet i alle projekterne idet kun projekter med en god business case gen-nemføres Ad 3) Er ikke dokumenteret endnu, da projekterne er integreret i forretningen. En spørgskema undersøgelse overvejes. Ad 4)Projekterne indgår i forskelligt omfang i forsknings- og udviklingsprojekter på AAU, institut for planlægning og er stærk integreret i NBE, hvor AAU er partner. Ad 5) Dette effekt mål er imødekommet i forhold til miljøregulering og energiområdet og et øget samarbejde med Jobcenteret er undervejs
Organisering, partnere, netværk
Forankret Netværk for Bæredygtig Erhvervsudvikling (NBE) gennemføres opsøgende arbejde på virksomhederne i Aalborg kommune og regionen og mulige industrielle symbioses projekter identificeres. Der udformes ansøgninger til Erhvervsstyrelsen for at få statsstøtte til at gennemføre de konkrete projekter på virksomhederne i tæt samarbejde mellem Virksomhed, AAU, business Aalborg og regionen. For hver af de deltagende virksomheder indgås i regi af NBE konkrete partnerskabsaftaler med det formål at sikre implementeringen af projekterne. Behovet for nye medarbejdere til de konkrete projekter afklares med virksomhederne og der ydes bistand til at finde de rette personer i samarbejde med beskæftigelsesforvaltningen.
Tidsplan
Det nuværende projekt gennemføres i perioden 2014 - 2016
Eventuelt
12/15
SMART Aalborg – Grønne agenter status nov. 2015
Fyrtårn 5: Grønne agenter
Baggrund og formål Fyrtårnsprojektet i SMART Aalborg ”De Grønne Agenter” blev lanceret foråret 2015. De Grønne Agenter skal gøre det nemt for borgere i Aalborg Kommune at være grønne i hverdagen. I 2015 er der indledt samarbejder med samråd, boligforeninger, NGO’er, uddannelsesinstitutioner og Aalborg Kommunes andre forvaltninger om pro-jekter, der fremmer bæredygtighed. Projekterne spænder bredt fra energibesparelser til fremme af natur i byen, cirkulær økonomi og genanvendelse.
Status – udvikling i projektet siden sidst Siden sidst er der 1)fundet flere partnere 2) Afholdt arrangementer om samskabende grøn omstilling 3)været fokus på kommunikation. Afholdt arrangementet ”Den Grønne Aalborgenser”, hvor Aalborg Bæredygtigheds-pris blev uddelt og hvor borgere, virksomheder, foreninger og kommunale repræsen-tanter diskuterede, hvordan vi skaber en bæredygtig kommune. Resultaterne indgår i det videre arbejde med at engagere flere i den grønne omstilling samt i udviklingen af digitale værktøjer, der kan understøtte formålet om at gøre det nemt at være grøn i Aalborg Kommune.
Samarbejde med Vodskov Samråd om at sætte fokus på bæredygtighed. Afholdt tre lokale arrangementer med lokale aktører kulminerende med ”Grøn Dag” med 120 deltagere i Vodskov Kultur- og Idrætscenter.
Afholdt oplæg for skoler i forbindelse med ”Grønt Flag – Grøn Skole”-netværksmøde.
Afholdt temamøde med Signe Wenneberg om byhaver for ca. 35 deltagere.
Afholdt oplæg for skoler om muligheder for samarbejde i forbindelse med Grønt Flag – Grøn Skole.
Samarbejde med By- og Landskabsforvaltningen om udarbejdelse af grønt idékatalog for Skalborg. Herunder samarbejde med Landsforeningen Praktisk Økologi, Dan-marks Naturfredningsforening, Forny din By og Skalborg Samråd.
Samarbejde med Energitjenesten om energisparer-projekter på kollegium (i samar-bejde med ALABU og UngENergi) og i landsbyer (en del af implementering af klima-strategien).
Opstart af Omstilling NU i Aalborg.
Samarbejde med AAU (kommunikation og design) om kommunikation for grønne
13/15
agenter.
Aftalt samarbejde med Hasseris Boligselskab om omfattende fokus på grøn omstil-ling.
Promovering af Aalborg Byhaver – både Karolinelund og Venøsundvej.
Samarbejde med AAU om at få oplægsholder fra Al Gores organisation Climate Rea-lity Project til Aalborg.
Engageret borgere som ”Grønne Agenter” på Instagram.
Promoveret Grønne Agenter, så vi i øjeblikket får ugentlige henvendelser om mulige samarbejde med Center for Grøn Omstilling / Grønne Agenter.
Mål og metode til effektmål som fastsat i projektbeskrivelsen
Samarbejdspartnere i projektet forpligter sig til at være ”Grønne Agenter” og gøre en indsats i forhold til af fremme adfærdsændringer. Det prioriteres at partnere repræ-senterer høj grad af diversitet (skoler, institutioner, uddannelsesinstitutioner, boligsel-skaber, foreninger).
Resultater jf. effektmål og økonomi Resultater og effektmål v. udgangen af 2017: -Der er etableret samarbejde mellem boligforeninger, grundejerforeninger og Aalborg Kommune, AAU og Energiselskaberne. Der er udviklet nye forretningsområder mål-rettet bæredygtig adfærd. Der er opnået konkrete adfærdsændringer hos de delta-gende bolig- og grundejerforeninger. Der er nye tilpassede servicetilbud til borgerne fra Renovationen, boligselskaberne, forsyningsselskaberne og elselskaberne. Der er endnu ikke opnået konkrete adfærdsændringer hos deltagerne, men det for-ventes stadig at være opnået ved udgangen af 2017. Økonomi: Ansøgt interreg-midler i samarbejde med Hjørring Kommune til projekt i perioden 2016-2019. Mål for projektet er at nedsætte energiforbruget med 10% gennem ad-færdsændringer i et eller flere boligområder. Projektet Landsbyens Energi finansieret af midler til udmøntning af klimastrategien. Udarbejdelse af idékataloget for grønne tiltag i Skalborg er finansieret af By- og Landskabsforvaltningens pulje til midlertidige borgerprojekter.
Organisering, partnere, netværk
Grønne agenter indgår i forskellige partnerskaber. Af tætte partnere kan nævnes: Omstilling NU (borgergruppe), Vodskov Samråd, Hasseris Boligselskab, Halkær Landsby, UngAalborg, Aalborg Universitet, Skoletjenesten, Landsforeningen Praktisk Økologi, Danmarks Naturfredningsforenings Studenterafdeling i Aalborg, Energitjene-sten, By- og Landskabsforvaltninge, Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen (Krop-pen på Toppen).
14/15
Tidsplan
2016: Lancering af Kommunikationsplatform for Center for Grøn Omstilling “Vi er Grønne Agenter – Kom og vær med”. 2016: Udarbejdet handleanvisninger til adfærdsændringer. 2016: 5 partnere har forpligtet sig som “Grønne agenter”. 2016: Lancering af digitale værktøjer. 2017: Udbredelse af konceptet “Grønne Agenter” til flere partnere.
Eventuelt Kommunikation: Omtale af Grønne Agenter i følgende regionale medier: DR P4, Nordjyske, TV2 Nord: Omtale af Aalborg Kommune som førende indenfor grøn omstilling.
Omtale i Green Cities netværket – fremhævelse af Aalborg som forrest i den grønne omstilling. Omtale i andre fag-medier.
Flere artikler i ugeaviser.
Facebook side med cirka 320 følgere
Instagram profil med cirka 150 følgere
15/15
SMART Aalborg – Smarte bygninger status nov. 2015
Fyrtårn 6: Smarte bygninger
Baggrund og formål Fyrtårnsprojektet: SMARTE Bygninger – SMARTE Energirenoveringer & SMART Energildelse. Heri indgår byggetekniske, installationstekniske og energimæssige tiltag, som frem-bringer SMARTE løsninger som skaber vækst og udvikling uden brug af øgede res-sourcer. Projektet er igangsat af Magistraten, og projektleder er AaK Bygninger / Bygningschef arkitekt m.a.a. - Jens Hammer, medlem af den Administrative Styregruppe – [email protected]
Status – udvikling i projektet siden sidst Afventer ansættelse af ny projektleder ca. januar 2016
Mål og metode til effektmål som fastsat i projektbeskrivelsen
Ud over den specifikke SMART tilgang, er der flere CO2 reduktionsmål, bl.a. gennem aftaler om Klimakommune, og opstillede krav til CO2-reduktioner. Vi arbejder desu-den med en Bæredygtighedsmanual, som kommer til at være retningsgivende for alle renoveringer. DGNB-princippet er under vurdering som andet nyt tiltag – ved ny-byggeri.
Resultater jf. effektmål og økonomi SMART skal bl.a. være med til at initiere og øge reduktionerne på CO2 udledninger-ne – målet er en reduktion på 2% p.a., men vi ligger over dette reduktions-niveau pt. De løbende energiprojekter der er iværksat i AaK Bygninger ( 100 mio. i 2015) redu-cerer ressourceforbruget og CO2 udslippet – og i denne sammenhæng, inddrages al-le mulige SMARTE løsninger. Dette vil øges i takt med større kendskab og fornem-melse for substansen i SMARTE-løsninger på vores bygninger.
Organisering, partnere, netværk
Partnere: Eksterne rådgivere, håndværkere, entreprenører, branche-sammenslutninger, undervisningsinstitutioner, alle forvaltningerne i AK
Tidsplan
SMART- initiativerne løber permanent fremadrettet, og næste status-rapport, vil mere specifikt angive terminerne for delprojekterne – når disse er mere snævert formuleret, og når vi har opsamlet mere erfaring med SMARTE Bygninger, og er i højere grad mere præcise på definitionerne på SMARTE løsninger.
Eventuelt