moderniseringsstyrelsen · 2017. 11. 1. · liggende mellem 4,4 og 4,2. den gennemsnitlige...

MODERNISERINGSSTYRELSEN TILFREDSHEDSUNDERSØGELSE AF KAMMERADVOKATAFTALEN

INDHOLD

Fokusområder 2.4.

Sådan læses siderne 1.1

Resultater på tværs 2.3.

Den kvantitative analyse 2.

Den kvalitative analyse 3.

Hovedkonklusioner 2.1.

Samlede resultater 2.2.

4

5

6

8

19

21

25

2

Indledning 1. 3

1 INDLEDNING

Rambøll har på vegne af Moderniseringsstyrelsen og Kammeradvokaten i løbet af april og maj måned 2016 gennemført en brugertilfredshedsundersøgelse af Kammeradvokataftalen. Brugertilfredshedsmålingen skal, udover at måle den generelle tilfredshed med Kammeradvokaten, medvirke til at vurdere, om aftalens værktøjer lever op til ønsket om at sikre gennemsigtighed ved køb af juridiske tjenesteydelser hos Kammeradvokaten og give et indblik i, i hvilket omfang indkøbere af juridiske tjenesteydelser anvender aftalens nye værktøjer og muligheder. Dataindsamling er sket via elektroniske spørgeskemaer udsendt til ca. 1.064 indkøbere af juridiske tjenesteydelser, heraf angav 35, at de ikke inden for de seneste 12 måneder havde benyttet Kammeradvokaten. Samlet set er der opnået en renset svarprocent på 61 pct. Derudover er der gennemført 11 kvalitative interviews med udvalgte beslutningstagere i staten. Interviewpersonerne er blevet bedt om at svare både med udgangspunkt i personlige erfaringer og erfaringer fra deres organisation som helhed. I den kvalitative del af rapporten præsenteres opsummeringer af de gennemgående tendenser i svarene, og de væsentligste nuanceringer inden for de forskellige temaer. Der præsenteres ligeledes udvalgte centrale citater fra interviewene.

3

1.1 SÅDAN LÆSES SIDERNE

1. KONKLUSION

2. KORTE TEKSTER DER MERE DETALJERET BESKRIVER DE VÆSENTLIGE RESULTATER

3. SELVE FIGUREN, SOM KAN LÆSES, HVIS MAN ØNSKER FULD DETALJERINGSGRAD

4. NOTER TIL GRAFEN

4

5

2. DEN KVANTITATIVE ANALYSE

2.1. SAMMENFATNING

Den gennemsnitlige tilfredshed med samarbejdet med Kammeradvokaten ligger alt i alt på 4,3, på en skala fra 1 – 5. 91 pct. af brugerne har tilkendegivet, at de er ”Meget tilfredse” eller ”Tilfredse” med deres samarbejde med Kammeradvokaten alt i alt. På tværs af undersøgelsens temaer vurderes særligt kvaliteten af Kammeradvokatens arbejde samt samarbejdsrelationen højt. Gennemgangen af enkeltspørgsmål viser, at Kammeradvokatens tilgængelighed, faglige kvalitet, forretningsforståelse og evne til at levere langtidsholdbare løsninger vurderes højest med gennemsnit liggende mellem 4,4 og 4,2. Den gennemsnitlige tilfredshed med de nye værktøjer ligger på 3,5 for statusrapporter og månedsafregning og på 3,7 for salæroverslag. I hvor høj grad værktøjerne i den nye aftale øger gennemsigtigheden i forhold til at vurdere balancen mellem pris og kvalitet vurderes lavest med et gennemsnit på 3,1. Analyserne indikerer dog, at der er en positiv sammenhæng mellem i hvor høj grad aftalens nye værktøjer anvendes og tilfredsheden med disse værktøjer Den gennemsnitlige vurdering af i hvilken grad Kammeradvokatens arbejde udføres i et afstemt forhold mellem pris og kvalitet ligger på 3,3, og udførelse af arbejdet ved hjælp af rimeligt tidsforbrug ligger på 3,5. Der er generelt opbakning til Videndatabasen, således svarer 89 pct. af de adspurgte, at den ”I nogen grad”, ”I høj grad” eller ”I meget høj grad” vil kunne anvendes i det daglige arbejde.

6

2.4. FOKUSOMRÅDER - Indsatskort - ”Meget tilfredse” vs. ”tilfredse”

brugere

2.3. RESULTATER PÅ TVÆRS - Sammenhæng mellem anvendelse

og tilfredshed

STRUKTUR FOR RAPPORTENS KVANTITATIVE DEL

2.2. SAMLEDE RESULTATER

- Resultater for overordnet tilfredshed

- Resultater for hovedområder - Styrker og svagheder - Hvilke unikke kompetencer

vurderes som de vigtigste? - Indkøbsstrategi og værktøjer - Videndatabasen

7

91 PCT. ER MEGET TILFREDSE ELLER TILFREDSE

HVOR TILFREDS ER DU MED DIT SAMARBEJDE MED KAMMERADVOKATEN ALT I ALT?

Note: Tallene summerer ikke til 100% grundet afrunding.

41%

50%

5%

3%

0%

0% 10% 20% 30% 40% 50% 60%

Meget tilfreds

Tilfreds

Hverken eller

Utilfreds

Meget utilfreds

2016 (gns=4,3)

8

DER ER FORSKELLE I DEN GENNEMSNITLIGE TILFREDSHED INDEN FOR UNDERSØGELSENS HOVEDTEMAER

GENNEMSNIT FOR HOVEDTEMAER

4,0

4,3

4,3

4,3

3,6

3,6

3,1

1 2 3 4 5

Total

Samlet tilfredshed

Samarbejdsrelation

Kvalitet

Sammenhæng ml. pris og kvalitet

Aftalens nye værktøjer

Gennemsigtighed

Negativ Positiv

9

Note: Sammenhæng m. pris og kvalitet er et gennemsnit af tilfredsheden med bemanding, timeforbrug og hvorvidt arbejdet udføres i et afstemt forhold mellem pris og kvalitet. De enkelte resultater fremgår af side 12.

67 PCT. VURDERER, AT DE NYE VÆRKTØJER I NOGEN, MINDRE GRAD ELLER SLET IKKE ØGER GENNEMSIGTIGHEDEN

I HVILKEN GRAD MENER DU, AT VÆRKTØJERNE I DEN NYE KAMMERADVOKATAFTALE ØGER GENNEMSIGTIGHEDEN I FORHOLD TIL AT VURDERE BALANCEN MELLEM PRIS OG KVALITET?

6%

27%

43%

15%

9%

0% 10% 20% 30% 40% 50%

I meget høj grad

I høj grad

I nogen grad

I mindre grad

Slet ikke

2016 (gns=3,1)

10

TOP 6: KVALITETEN AF KAMMERADVOKATENS ARBEJDE OG RELATIONEN TIL KAMMERADVOKATEN

TOP 6 SPØRGSMÅL

4,4

4,3

4,3

4,3

4,2

4,2

1 2 3 4 5

Hvor tilfreds er du med Kammeradvokatens

tilgængelighed?

Hvor tilfreds er du med den leverede faglige kvalitet fra

Kammeradvokaten?


forretningsforståelse?

Hvor tilfreds er du med dit samarbejde med

Kammeradvokaten alt i alt?


sagsbehandlingstid?

Hvor tilfreds er du med Kammeradvokatens evne til at

levere langtidsholdbare løsninger?

Negativ Positiv

Note: Top 6 spørgsmål der omhandler tilfredshed med Kammeradvokaten og den nye Kammeradvokataftale.

11

BUND 7: AFTALENS NYE VÆRKTØJER, TIMEFORBRUG, FORHOLDET MELLEM PRIS OG KVALITET OG GENNEMSIGTIGHED

BUND 7 SPØRGSMÅL

Note: Bund 7 spørgsmål der omhandler tilfredshed med Kammeradvokaten og den nye Kammeradvokataftale.

3,9

3,7

3,5

3,5

3,5

3,3

3,1

1 2 3 4 5

I hvilken grad mener du, at Kammeradvokatens arbejde

udføres med en tilfredsstillende bemanding?

Hvor tilfreds er du med salæroverslag?

Hvor tilfreds er du med statusrapporter?

Hvor tilfreds er du med månedsafregning?


udføres ved hjælp af et rimeligt timeforbrug?


udføres i et afstemt forhold mellem pris og kvalitet?

I hvilken grad mener du at værktøjerne i den nye

Kammeradvokataftale øger gennemsigtigheden i forhold

til at vurdere balancen mellem pris og kvalitet?

Negativ Positiv

12

DE NYE VÆRKTØJER, SAMT MULIGHEDEN FOR DIALOG MED KAMMERADVOKATEN ANVENDES I BEGRÆNSET OMFANG

ANVENDELSE AF NYE VÆRKTØJER SAMT MULIGHEDEN FOR DIALOG OM BALANCEN MELLEM TIMEFORBRUG OG KVALITET

Af de nye værktøjer anvendes Salæroverslag relativt meget. 46 pct. anvender således Salæroverslag i meget høj eller høj grad.

Omvendt er der kun henholdsvis 30 og 25 pct., der i meget høj eller høj grad anvender Månedsafregning og Statusrapporter til styring af indkøbet.

17%

29%

24%

14%

16%

9%

21%

27%

23%

21%

6%

19%

30%

20%

25%

6%

17%

39%

19%

19%

0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% 40%

I meget høj grad

I høj grad

I nogen grad

I mindre grad

Slet ikke

I meget høj grad

I høj grad

I nogen grad

I mindre grad

Slet ikke

I meget høj grad

I høj grad

I nogen grad

I mindre grad

Slet ikke

I meget høj grad

I høj grad

I nogen grad

I mindre grad

Slet ikke

Salæ

r-

overs

lag

Måneds-

afr

egnin

g

Sta

tus-

rapport

er

Bala

nce m

l.

tim

efo

rbru

g

og k

valite

t

Note: Tallene summerer ikke til 100% grundet afrunding.

Endelig gør kun 23 pct. i meget høj eller høj grad brug af muligheden for dialog med Kammeradvokaten omkring balancen mellem pris og kvalitet.

13

ISÆR TROVÆRDIGHED OG UANGRIBELIGHED VURDERES SOM AFGØRENDE UNIKKE KOMPETENCER AF BRUGERNE

I HVILKEN GRAD MENER DU, AT FØLGENDE UNIKKE KOMPETENCER ER AFGØRENDE FOR LØSNINGEN AF DINE SAGER…

4,6

4,4

4,1

3,8

3,6

1 2 3 4 5

… troværdighed?

... uangribelighed?

… fokus på ensartet

behandling?

... tværstatslig indsigt?

… politisk indsigt?

Slet ikke I meget høj grad

14

KUN 18 PCT. HAR EN INDKØBSSTRATEGI, 27 PCT. HAR INGEN VÆRKTØJER ELLER IKKE KENDSKAB HERTIL

HVAD ANVENDES KAMMERADVOKATEN TIL – OG HVILKE VÆRKTØJER HAR ORGANISATIONEN, DER UNDERSTØTTER ET EFFEKTIVT OG OMKOSTNINGSBEVIDST INDKØB AF JURIDISKE

TJENESTEYDELSER?

52%

34%

69%

41%

41%

18%

20%

7%

0% 20% 40% 60% 80%

Retsafgørelse

Kontrakt og udbud

Rådgivning

Vejledning

Forretningsgang

Indkøbsstrategi

Ingen

Ved ikke / Ikke relevant

KA a

nvendt

til

Væ

rktø

jer

i org

anis

ation

Note: Tallene summerer ikke til 100% grundet mulighed for at vælge flere kategorier.

15

GENEREL OPBAKNING TIL VIDENDATABASEN, UAFHÆNGIGT AF KENDSKABET

KENDER DU KAMMERADVOKATENS VIDENDATABASE? – OG I HVILKEN GRAD MENER DU, AT EN FÆLLES VIDENDATABASE VIL KUNNE ANVENDES I DIT DAGLIGE ARBEJDE?

16%

33%

40%

8%

3%

13%

30%

41%

13%

4%

0% 10% 20% 30% 40% 50%

I meget høj grad

I høj grad

I nogen grad

I mindre grad

Slet ikke

Ja Nej

Note: Tallene summerer ikke til 100% grundet afrunding. 32,7 pct. angiver at de kender Kammeradvokatens videndatabase mens de resterende 67,3 pct. angiver at de ikke kender videndatabasen.

16

UDVALGTE BRUGERKOMMENTARER TIL EN FÆLLES STATSLIG VIDENDATABASE VIL KUNNE ANVENDES

”Jeg anvender vidensbasen som fundament for mine egne udbudsforretninger, og den vil ultimo 2016 komme til at danne baggrunden for alle udbud i […], hvor jeg bliver faglig leder for en koncernfælles udbudsenhed. Det er ubetaleligt at have adgang til den samlede mænge KA-viden og erfaring på disse specifikke områder. Der er tale om et fagligt løft af kvalitetsniveauet i hele staten og om en væsentlig risikoreduktion.”

”Jeg forventer, at videndatabasen vil kunne bruges til indledende undersøgelser af et emne, herunder vurdering af, om det er nødvendigt at inddrage Kammeradvokaten i den specifikke sag.” ”En fælles statslig videndatabase vil være med til at sikre en ensartet sagsbehandling i hele staten og vil være med til, at dele viden og bevare viden i staten selvom der sker udskiftning af medarbejdere, så denne viden ikke går tabt og man skal starte forfra.”

”Min erfaring med Kammeradvokaten er, at op 50 % leverancerne, ud fra en overordnet betragtning, er genbrug af arbejde der tidligere er leveret og betalt for. En effektivt katalogiseret database vil kunne medvirke til, at det bliver gennemsigtigt, hvad der allerede er leveret, f.eks. generelle notater, kontraktparadigmer osv. Såfremt en sådan database indgik i vurderingen af, om man har behov for at benytte KA, eller man allerede har det ønskede produkt, vil kunne understøtte, at der spares både tid og penge.”

”Kunne anvende den til at lære om og anvende de værktøjer som ligger i Kammeradvokataftalen.” ”Opslagsværk i forbindelse med afgørelser.” ”Det vil særligt være standardskabeloner, jeg gerne ville gøre brug af eller fx gode eksempler på særlige udbud.” ”Få kendskab til praksis i andre ministerier på lignende sagsområder - og her tænker jeg særligt på fortolkning af regler og sagsbehandling”

17

2.4. FOKUSOMRÅDER

- Indsatskort - ”Meget tilfredse” vs. ”tilfredse”

brugere

2.3. RESULTATER PÅ TVÆRS

- Sammenhæng mellem anvendelse

og tilfredshed

DELKONKLUSION: SAMLEDE RESULTATER


- Generelt høj tilfredshed med

samarbejdet med Kammeradvokaten alt i alt, samarbejdsrelationen med Kammeradvokaten og kvaliteten af Kammeradvokatens arbejde

- Sammenhængen mellem pris og kvalitet, aftalens nye værktøjer og spørgsmålet om hvorvidt den nye aftale øger gennemsigtigheden i forhold til at vurdere balancen mellem pris og kvalitet vurderes relativt lavere af brugerne

18

SAMMENHÆNG MELLEM ANVENDELSE AF OG TILFREDSHED MED AFTALENS NYE VÆRKTØJER OG BALANCEN ML. PRIS OG KVALITET GENNEMSNITLIG TILFREDSHED PÅ TVÆRS AF ANVENDELSESGRAD

Der er generelt en tydelig sammenhæng mellem i hvor høj grad brugerne anvender aftalens nye værktøjer til styring af indkøbet og den gennemsnitlige tilfredshed med det pågældende værktøj. Sammenhængen er mest tydelig for Salæroverslag og Statusrapporter, mens den er mindre tydelig for Månedsafregning

Det samme gør sig gældende for forholdet mellem pris og kvalitet. Jo højere grad brugerne anvender muligheden for dialog med Kammeradvokaten omkring balancen mellem pris og kvalitet, desto højere grad vurderer de, at der er et afstemt forhold mellem pris og kvalitet

3,3

3,5

3,6

3,7

4,1

2,9

3,5

3,6

3,6

3,4

2,8

3,4

3,6

3,9

4,3

3,1

3,3

3,2

3,4

4,0

1 2 3 4 5

Slet ikke (n=70)

I mindre grad (n=60)

I nogen grad (n=103)

I høj grad (n=126)

I meget høj grad (n=74)

Slet ikke (n=83)



I høj grad (n=85)


Slet ikke (n=92)



I høj grad (n=73)


Slet ikke (n=99)



I høj grad (n=89)


Salæ

rovers

lag

Måneds-

afr

egnin

g

Sta

tus-

rapport

er

Dia

log

om

kri

ng

tim

efo

rbru

g

og k

valite

t

Meget utilfreds Meget tilfreds

19

2.4 FOKUSOMRÅDER

- Indsatskort - ”Meget tilfredse” vs. ”tilfredse”

brugere

2.3. RESULTATER PÅ TVÆRS - Der er sammenhæng mellem hvor

ofte de nye værktøjer anvendes og tilfredsheden med dem, samt i hvor høj grad muligheden for dialog omkring forholdet pris og kvalitet anvendes, og om brugerne mener, at dette forhold er afstemt

DELKONKLUSION: RESULTATER PÅ TVÆRS


- Generelt høj tilfreds med samarbejdet med Kammeradvokaten alt i alt, samarbejdsrelationen med Kammeradvokaten og kvaliteten af Kammeradvokatens arbejde

- Sammenhængen mellem pris og kvalitet, aftalens nye værktøjer og spørgsmålet om hvorvidt den nye aftale øger gennemsigtigheden i forhold til at vurdere balancen mellem pris og kvalitet vurderes relativt lavere af brugerne

20

METODE TIL IDENTIFIKATION AF DE VIGTIGSTE FOKUSOMRÅDER

FORMÅL

- Vi ønsker at vide, hvilke spørgsmål der har betydning for, om brugeren samlet set har en høj tilfredshed med samarbejdet med Kammeradvokaten alt i alt.

METODE

- Brugerens vurdering af samarbejdet med Kammeradvokaten alt i alt anvendes som afhængig variabel i de efterfølgende analyser. Jo mere positivt brugeren har besvaret spørgsmålet, desto højere score.

- Ved hjælp af en statistisk regressionsanalyse er det muligt at beregne de forskellige spørgsmåls betydning for brugerens samlede tilfredshed. Dette giver et mål for, hvilke spørgsmål der betyder mest for brugerens samlede tilfredshed.

- Betydningen sammenholdes efterfølgende med brugerens vurdering (tilfredshed) på samme spørgsmål i en prioriteringsmatrice.

21

FOKUSOMRÅDER

HVOR KAN DER MED FORDEL PRIORITERES EN INDSATS?

Tilgængelighed

SagsbehandlingstidFaglige kvalitet

Forretningsforståelse

Langtidsholdbare

løsninger

Rimeligt timeforbrug

Bemanding

Pris og kvalitet

Salæroverslag

MånedsafregningStatusrapporter

Gennemsigtighed

Tilfr

edshed

Effekten på tilfredshedLav Høj

Lav

Høj

Faglig kvalitet, tilgængelighed, forretningsforståelse og evnen til at levere langtidsholdbare løsninger er områder brugerne vurderer relativt positivt samtidig med at det har en relativt stor betydning for deres tilfredshed alt i alt.

Spørgsmålet om hvorvidt Kammeradvokatens arbejde generelt udføres i et afstemt forhold mellem pris og kvalitet vurderes under gennemsnittet for tilfredshedsspørgsmålene samtidig med, at det betyder relativt meget for tilfredsheden alt i alt. I og med at kvaliteten generelt vurderes højt, er det sandsynligvis prisen der giver udfordringer for brugerne. Dette skal yderligere ses i sammenhæng med, at brugerne ikke i ret høj grad mener, at værktøjerne i den nye aftale har været med til at øge gennemsigtigheden i forhold til at vurdere dette, og at værktøjerne ligeledes scorer relativt lavt.

22

ISÆR PRIS OG KVALITET SAMT VURDERINGEN AF TIMEFOR-BRUG ADSKILLER DE ”MEGET TILFREDSE” FRA DE ”TILFREDSE”

TOP 5 FORSKELLE MELLEM DEM, SOM ER ”MEGET TILFREDSE” (41%) OG DEM, DER ER ”TILFREDSE” (50%) MED DERES SAMARBEJDE MED KAMMERADVOKATEN ALT I ALT

Brugere, der alt i alt er ”Meget tilfredse” med deres samarbejde med Kammeradvokaten, vurderer i gennemsnit forholdet mellem pris og kvalitet samt rimeligheden i timeforbruget højere end de ”Tilfredse” brugere.

Derudover er de mere tilfredse med Kammeradvokatens forretningsforståelse, evne til at levere langtidsholdbare løsninger samt den leverede faglige kvalitet fra Kammeradvokaten

3,9

4,0

4,8

4,6

4,8

3,1

3,3

4,1

3,9

4,2

1 2 3 4 5

I hvilken grad mener du generelt, henset til

sagens karakter og omfang, at

Kammeradvokatens arbejde udføres i et

afstemt forhold mellem pris og kvalitet?

I hvilken grad mener du generelt, henset til

sagens karakter og omfang, at

Kammeradvokatens arbejde udføres ved

hjælp af et rimeligt timeforbrug?


forretningsforståelse (forståelse for din

organisations specifikke kerneopgaver)?


evne til at levere langtidsholdbare løsninger?

Hvor tilfreds er du med den leverede faglige

kvalitet fra Kammeradvokaten?

Meget tilfreds Tilfreds

Slet ikke/Meget utilfreds I meget høj grad/Meget tilfreds

23

2.4. FOKUSOMRÅDER - Spørgsmålet om hvorvidt

Kammeradvokatens arbejde generelt udføres i et afstemt forhold mellem pris og kvalitet vurderes som middel af brugerne, samtidig med at det betyder relativt meget for deres samlede tilfredshed.

- Spørgsmål omkring samarbejdsrelationen med og kvaliteten af Kammeradvokatens arbejde vurderes derimod højt, samtidig med at det betyder relativt meget for den generelle tilfredshed.

- Det er ligeledes disse spørgsmål der især adskiller de ”Tilfredse” fra de ”Meget tilfredse”

2.3. RESULTATER PÅ TVÆRS

- Der er sammenhæng mellem hvor ofte de nye værktøjer anvendes og tilfredsheden med dem, samt i hvor høj grad muligheden for dialog omkring forholdet pris og kvalitet anvendes, og om brugerne mener, at dette forhold er afstemt

DELKONKLUSION: FOKUSOMRÅDER

2.2. SAMLEDE RESULTATER - Generelt høj tilfreds med

samarbejdet med Kammeradvokaten alt i alt, samarbejdsrelationen med Kammeradvokaten og kvaliteten af Kammeradvokatens arbejde

- Sammenhængen mellem pris og kvalitet, aftalens nye værktøjer og spørgsmålet om hvorvidt den nye aftale øger gennemsigtigheden i forhold til at vurdere balancen mellem pris og kvalitet vurderes relativ lavere af brugerne

24

25

3. DEN KVALITATIVE ANALYSE

3.1. SAMMENFATNING

Det er forskelligt, om de interviewede eller deres organisation har haft overvejelser om implementeringen af den nye Kammeradvokataftale. Ca. en tredjedel af de interviewedes organisation har opdateret deres forretningsgange og indkøbsstrategier – en enkelt har ændret organiseringen af indkøbet. Kun to af de interviewede personer har haft en negativ oplevelse i forbindelse med implementeringen. Generelt vurderer de interviewede, at der er en høj grad af indsigt i den nye aftale, samt mulighederne for at hjemtage sager og anvende anden advokat. Størstedelen af de interviewede mener, at Kammeradvokaten skaber merværdi. De påpeger især den høje faglighed og Kammeradvokatens kendskab til organisationerne. Andre mener modsat, at det i høj grad kommer an på den specifikke opgave. En større del er utilfredse med prisen, da de generelt mener, at advokater er for dyre. Nogle påpeger, at forholdet mellem pris og kvalitet er passende, mens andre synes, at Kammeradvokaten specifik er for dyr. Generelt vurderer de interviewede, at der er et godt kendskab til værktøjerne i den nye Kammeradvokataftale. Cirka halvdelen af de interviewede oplever, at de nye værktøjer har givet merværdi, hvorimod en fjerdedel mener, at implementering af værktøjerne har skabt udfordringer. Der er divergerende holdninger til gennemsigtighed i forholdet mellem pris og kvalitet. De nye værktøjer har ikke i høj grad formået at skabe en øget gennemsigtighed

26

IMPLEMENTERING AF DEN NYE AFTALE

Implementering af den nye aftale: Cirka en tredjedel af de interviewede fortæller, at der ikke er blevet gjort de store overvejelser i forbindelse med implementeringen af den nye aftale. ”Der er konstant fokus på opdateringer, og derfor har der ikke været en stor proces i gang i forbindelse med den nye aftale.” En organisation har oplyst, at der er lavet en strategi for, hvordan de vil bruge den nye aftale. Der er indført en central bestilling via den juridiske afdeling, der vurderer, om problemstillingen kan klares internt eller om man evt. bør ansætte nye medarbejdere.

Endelig er der fire af de interviewede, der har oplevet en eksplicit opdatering af forretningsgange og strategier for brugen af den nye aftale. En organisation oplyser, at de har fået fokus på at sammenligne kvalitet og produkt med pris. To af de interviewede har haft en negativ oplevelse i forbindelse med den nye Kammeradvokataftale. En siger, at den nye aftale ikke passer til organisationen, mens den anden påpeger, at likviditetsforskydelsen kom bag på dem, og at den store regning havde stor negativ effekt på budgettet.

27

Overvejelser om anvendelse af Kammeradvokaten: Størstedelen af de interviewede vælger Kammeradvokaten, fordi de er tilfredse med deres arbejde og mener, at Kammeradvokaten leverer høj kvalitet. Årsagen hertil er primært, at de har stor erfaring indenfor de pågældende områder. De fleste påpeger ligeledes, at Kammeradvokaten oftest vælges, når der skal føres retssager, da Kammeradvokaten anses for ekspert i dette. ”Det er åbenlyst at bruge Kammeradvokaten i retssager, da Kammeradvokaten ses som specialist i at føre retssager.”

En af de interviewede benytter spørgsmålet til at fortælle, at de anvender Kammeradvokaten, fordi de er meget tilfredse med deres arbejde. Det påpeges dog samtidig, at de ikke er tilfredse med den nye aftale. En anden af de interviewede er begyndt at benytte sig af andre advokater, når det er muligt, hvor de tidligere automatisk anvendte Kammeradvokaten. Det generelle billede er således, at Kammeradvokaten vælges ud fra faglige begrundelser. En enkelt af de interviewede fortæller, at de. forinden Kammeradvokaten involveres, foretager en analyse for at undersøge, om det er økonomisk fordelagtigt at anvende Kammeradvokaten.

HJEMTAGELSE ELLER BRUG AF ANDEN ADVOKAT OG INVOLVERING AF KAMMERADVOKATEN OG MERVÆRDI

Indsigt i muligheden for hjemtagelse af sager eller brug af andre advokater: Generelt stor indsigt i muligheden for at hjemtage sager eller bruge andre advokater. Størstedelen gør dog ikke brug af muligheden, da de er meget tilfredse med Kammeradvokatens arbejde. ”[…] glade for Kammeradvokaten, på grund af Kammeradvokatens arbejde og føler derfor ikke, at der er behov for at bruge en anden advokat.” Én påpeger dog, at nogle afdelinger er begyndt at bruge andre advokater. En anden fortæller, at når der er tale om ressourcer, der også skal bruges fremadrettet, så foretrækker organisationen at ansætte egne jurister.

Selvom der ikke er mange, der benytter sig af muligheden for at anvende anden advokat eller hjemtage sager, fortæller de fleste dog, at muligheden er under overvejelse. Overvejelserne er primært økonomisk funderet, ligesom det tages med i betragtningen, om man selv eller andre advokater er bedre fagligt rustede til den konkrete opgave. ”Når der bruges en anden advokat end Kammeradvokaten, vil der blive set på faglige kompetencer og pris.”

I hvilken udstrækning Kammeradvokaten skaber merværdi, og hvordan udtrykkes denne: Størstedelen svarer, at Kammeradvokaten i vid udstrækning skaber merværdi, da de har høj faglighed og kender organisationerne indgående. ”Det skaber meget merværdi bl.a. i forhold til juridisk vurdering og det skaber faglig vidensdeling.” Nogle få har svært ved at svare på spørgsmålet, da de mener, at det i høj grad afhænger af den konkrete sag og organisation. ”Det går bedre på nogle områder, mens på nogle andre områder er der udfordringer med kvaliteten. De taber nogle sager, som ikke burde tabes.”

Merværdien kan blandt andet udtrykkes ved Kammeradvokatens spidskompetencer og høje kvalitet, besparelser, brug af viden fremadrettet, legitimitetsmerværdi og skarp juridisk rådgivning. Det kan derfor i mange tilfælde betale sig at benytte Kammeradvokaten. ”Merværdien udtrykkes ved at Kammeradvokaten er kompetente i deres tilgang og har en forståelse for det system de arbejder i. Kammeradvokaten er konstruktive og fleksible med hensyn til møder og telefonsamtaler.”

28

AFTALENS NYE VÆRKTØJER

Kendskab til og værdiskabelsen af aftalens nye værktøjer: Generelt fortæller de fleste, at de enten selv eller andre afdelinger i organisationen har et godt kendskab til værktøjerne. I forhold til tilfredsheden med de nye værktøjer er der større splittelse. Over halvdelen mener, at de har skabt værdi. Alle elementer af de nye værktøjer nævnes, men hovedpointen er, at det er brugbart at vide, hvad tingene kommer til at koste. ”[…] mener, at det altid er værdiskabende, at man ved, hvad det koster. Det er også værdiskabende, at man ved, hvor langt man er kommet både tidsmæssigt og forbrugsmæssigt. […] værdiskabende for begge parter.”

For en fjerdedel har de nye værktøjer ikke gjort den store forskel, mens den sidste fjerdedel har haft udfordringer, hvor én mener at den nye aftale har gjort tingene mindre gennemsigtige og dyrere. ”Nej, tværtimod. Før i tiden havde vi en fast aftale med Kammeradvokaterne om, hvad en standard sag ville koste. Hvis der var lavet noget ekstra, og omkostninger derfor steg, var det let at se, hvad de var blevet brugt på, og om det var en rimelig pris. Nu bliver vi bombarderet med regninger, hvilket gør, at vi ikke kan skabe et overblik over, hvad en sag samlet koster. Det er derfor også svært at vurdere, hvad vi får for pengene.”

Hvilke redskaber findes værdiskabende og på hvilken måde Som tidligere påpeget nævnes alle værktøjerne som værdiskabende, ligesom nogle mener, at det er i relation til hinanden, værktøjerne skaber størst værdi. Hovedpointen er stadig overbliksskabelse. ”Månedsafregningen skaber et økonomisk overblik, hvilket er meget værdiskabende. Den er god, da de nu kan lave en periodisering af budgettet, som ikke sidst på året vil blive ødelagt grundet en regning fra Kammeradvokaten.” ”Det bliver derfor lettere at gennemskue, hvad man får for pengene.”

”Værktøjerne er rare, hvor sagerne ikke er så styrbare, så man ved, hvad der sker. Det giver forhåbentlig også på længere sigt mere viden, så man bedre kan kategorisere sager økonomisk.” ”Værdien af det ene værktøj falder, hvis de andre ikke er der.” Endelig er der én, der generelt er utilfreds med værktøjerne: ”Salæroverslaget har været med øvre og nedre grænse på cirka 35%, hvilket giver for store udsving i budgettet. […] Der har ikke været et naturligt flow af informationer. De fandt selv ud af, at beløbene kommer løbende. […] et indtryk af, at de ikke får statusrapporten, selvom det ønskes […]”

29

VÆRKTØJERNES BIDRAG TIL ØGET GENNEMSIGTIGHED I INDKØBET

Oplevelse af bidrag til øget gennemsigtighed i indkøbet: Divergerende holdninger til om værktøjerne bidrager til en øget gennemsigtighed. Lidt under halvdelen af de interviewede mener, at værktøjerne bidrager positivt, da de gør det lettere at se, hvad man betaler for. De gør det også lettere at følge med i ressourceforløbet og det sætter dem i stand til hurtigere at kunne skabe overblik. ”Ja det er klart, at man bedre kan følge med i ressourceforløbet og man ved, hvad der bliver brugt på hvad.” ”Det vil sige, at det er let at se, om det man betaler, svarer til det man har fået.”

Cirka en tredjedel mener dog ikke at værktøjerne har bidraget til øget gennemsigtighed. Det påpeges, at hvis man har mange sager, kan værktøjerne have den modsatte effekt. De fleste kan dog godt se idéen med de konkrete værktøjer, men mener, at der er plads til forbedringer. ”[…] da de har mange sager, bidrager det ikke til en øget gennemsigtighed, tværtimod.” ”[…] intentionen vel er at værktøjerne skal bidrage til en øget gennemsigtighed. De bruger dog mange ressourcer på at komme frem til denne gennemsigtighed. Først nu efter 1,5 år, er det blevet bedre, men der er stadig noget vej til, hvad aftalen ligger op til.”

30

Forslag til Moderniseringsstyrelsen: De interviewede kommer med forskellige forslag. En del af disse kan opsummeres under et ønske om, at Moderniseringsstyrelsen, i forbindelse med ændringer, som f.eks. den nye aftale, aktivt informerer brugerne om de konkrete anvendelsesmuligheder af de nye værktøjer. En respondent foreslår erfaringsudveksling på tværs af ressortområder, en anden fremhæver videndatabasen som et vigtigt initiativ. ”Moderniseringsstyrelsen skulle være bedre til at orientere rundt i de juridiske afdelinger angående, kurser, oplæg og vejledninger om den ny Kammeradvokataftale. Respondenten var ikke klar over mulighederne og ønsker derfor bedre markedsføring angående dette.”

Derudover er der én der ønsker en specialaftale, som Moderniseringsstyrelsen indtil nu har modsat sig. En anden mener, at Moderniseringsstyrelsen kunne være mere lydhør overfor forlag til forbedringer, og være hurtigere i deres implementering af disse. ”Organisationen vil gerne have at Moderniseringsstyrelser ser, at de nye værktøjer ikke passer til deres typer af opgaver.” Endelig er der én der godt kunne tænke sig, at Moderniseringsstyrelsen selv meldte ud, hvad de havde af forventninger til den nye aftale.

OPLEVELSE AF FORHOLDET MELLEM PRIS OG KVALITET

Oplevelse af forholdet mellem pris og kvalitet: Størstedelen mener at Kammeradvokaten, men også andre advokater, er dyre. Lidt over halvdelen påpeger dog ligeledes at de får en god kvalitet, og at forholdet således er fornuftigt afstemt. ”Forholdet er rigtig fint. De er glade for den nye aftale med timepriser.” ”Det er okay. De er dyre, men det er advokater jo. Organisationen får god kvalitet for pengene.” ”Man får værdi for pengene, men man vil jo altid gerne have det billigere.”

Cirka en tredjedel mener modsat at Kammeradvokaten er for dyr og/eller at det er blevet dyrere. De mener ligeledes at øget konkurrence på området ville være bedre for brugerne. ”Det kunne være sundt med noget mere konkurrence.” ”[…] de kan købe billigere og nogle gange bedre hos andre. De får ikke altid valuta for pengene ved Kammeradvokaten.” ”[…] Prisstigningen, som de synes, de kan spore, har ikke betydet en bedre kvalitet.”

Uddybninger af oplevelsen: De ekstra uddybninger er både positive… ”[…] Det er lettere at se tidsforbruget, hvilket medfører at man konkret kan se, hvad der sker og hvem der arbejder, hvilket gør det lettere at vurdere prisen.” ”Forholdet mellem pris og kvalitet er god, men organisationen vil gerne have det billigere. Dette er en generel ting og ikke noget negativt om Kammeradvokaterne.” ”Respondenten kender ikke andre advokaters priser, men mener at kvaliteten og rådgivningen er høj i forhold til timepris.”

… og negative. ”Det forekommer uklart hvad rabatten er, og hvem der sikrer, at man får rabatten. […] tvivl om, om rabatten er indbygget i timeprisen, eller om det en samlet rabat hver ministerie eller styrelse får. […] tankevækkende, at Kammeradvokaten kan ligge så højt i forhold til andre advokater, og at de med Kammeradvokaten også skulle få en rabat. Kammeradvokaten burde have en højere produktivitetsgrad end andre på grund af den høje pris, men dette tror respondenten ikke er muligt.”

31

DEN NYE AFTALE OG GENNEMSIGTIGHEDEN I FORHOLD TIL AT VURDERE BALANCEN MELLEM PRIS OG KVALITET

Oplevelse af forholdet mellem pris og kvalitet: De interviewede blev i første omgang bedt om at evaluere følgende udsagn på en skala gående fra ”I meget høj grad” til ”Slet ikke”: I hvilken grad mener du at værktøjerne i den nye Kammeradvokataftale øger gennemsigtigheden i forhold til at vurdere balancen mellem pris og kvalitet? Svarfordelingen kan ses til højre. Generelt minder deres svar om dem der blev givet i spørgeskemaet, altså at værktøjerne ikke i udpræget grad har øget gennemsigtigheden.

Uddybninger af deres svar: Der er både positive svar… ”Værktøjerne giver et overblik. Man kan se det specifikke forbrug næsten ned i minuttet. Prisen stemmer godt overens, med det produkt man får.” ”Respondenten har den opfattelse at det er lettere at sammenligne kvaliteten og prisen, pga. de nye værktøjer.” ”I og med at man kan se, hvor mange timer der er brugt og hvem der har brugt timerne, øger Kammeradvokataftalen gennemsigtigheden […] Det er en sværere diskussion om prisen er rigtig, dette kan først rigtig måles ved konkurrenceudsættelse.”

… men også negative ”Der er ingen gennemsigtighed på grund af de løbende afregninger. De løbende afregninger har medført at de har mistet overblikket. […] det er den nye afregningsmetode, de er utilfredse med og ikke Kammeradvokaten. De er utrolig tilfredse med Kammeradvokatens arbejde.” ”Det er ikke værktøjerne, som gør det lettere at vurdere forholdet mellem pris og kvalitet. Det gør værktøjerne ikke og det vil de ikke kunne.” ”Værktøjerne hjælper ikke til en øget gennemsigtighed, men det har skærpet deres fokus på grund af de mange penge.”

9,1%

9,1%

27,3%

36,4%

9,1%

9,1%

0,0% 10,0% 20,0% 30,0% 40,0%


I høj grad (n=1)

I nogen grad (n=3)

I mindre grad (n=4)

Slet ikke (n=1)

Ved ikke/ikke relevant…

32

moderniseringsstyrelsen · 2017. 11. 1. · liggende mellem 4,4 og 4,2. den gennemsnitlige...

Documents