4

Frihedssttten. I 1792 blev grundstenen lagt til detstore monument, der blev en hyldest til kronprinsFrederik, den senere enevldige konge Frederik 6.Den 20 meter hje obelisk er omkranset af fire hjefigurer, der symboliserer troskab, tapperhed, flid ogborgerdyd, altsammen egenskaber somkongemagten krvede af borgerne.

Under bddelens svrd

Griffenfeld

Lov og orden

Hovedstaden

Livet i Kbenhavn

Holbergs teater

Den store brand

Slaver og sukker

Merkantilisme

Danske kolonier i Amerika

Den danske slavehandel

P Guldkysten

Rejsen over havet

P de danske er

Sukker til Kbenhavn

Eventyret slutter

Fstebnder

Stavnsbnd og hoveri

Bnderne klager

Nye ideer

Struense og Christian 7.

De store landboreformer

Hvem betalte?

102 stunt rnnnnnnlufitn

J

Under bddelens svrdl

L

P

i a, lg 4

I1 A '

en 6. juni 1676 om morgenen var der

.,J

I

`\

~.

1

fz

vil

E

'ol

. _ l'J~'1. fmfnfla' .l.|__`.-lg -_._;,{-1- _.|g v... _:fl '-'..

_'-1..-'1'-fl'lit

I

I _ '-L

i . F' ff vi.I 'il M. ." I I' J. r'-

_ 1.'-.|.l-.K|:-IF.,'tt ':$:|p`z*\f-.:

LT. :"F*Ji 1__,." `;';_', :~.l"\'Ff.-1" 1-H

\

,i

iran:

*=*

104 stunt runnunnlm-:rn

_ __ __._ __.. .- -__ ,

Griffenfeld

5 I/3~//FGriffenfeld hed egentlig

Peder Schumacher ogvar sn af en indvandrettysker, der blev vinhandler iKbenhavn. Peder komtidligt i skole, blev studentsom 12-rig og studerede vedKbenhavns Universitet.Derefter tog han p en langstudierejse til udlandet, hvorhan lste ved universiteter iEngland, Holland og FrankrigI 1662 vendte han hjem, ogden godt begavede ungemand blev ansat ved hoffetsom kongens bibliotekar. Herfik han til opgave at skriveden lov, der skulle vregrundlaget for denenevldige konges magt. I1665 var Kongeloven frdig,og som belnning blev Peder

Griffenfeld (1635-1698).

Kongeloven. Loven blev underskrevet i 1665, men frst trykt i 1709. indtil dafandtes kun ganske f eksemplarer, bl.a. kongens egen original, som lunder ls og sl p Rosenborg Slot. Kongen nskede den ikke trykt, daenhver s kunne se, at den indfrte det uindskrnkede monarki.

Schumacher udnvnt tilkongens private sekretr.Peder Schumachers dagligesamtaler med kongen gavham stor indflydelse, forkongen lyttede meget til dendygtige unge mand med demange ideer. Men det gavham ogs mange fjenderblandt adelsmndene ikongens rd. De varmisundelige over, at ensimpel borgersn kunne f smeget magt.

Efter Frederik 3.s dd i1670, fortsatte Schumachersom den nye konge,Christian 5.s nrmesterdgiver, og ret efter fik han

kongens tilladelse til at skiftenavn til Peder Griffenfeld ogbre adelsvben. Han blev 1nu den mgtigste mand iriget, fordi han kunnebestemme, hvem der fikadgang til kongen. Antallet affjender voksede, og daGriffenfeld blandede sig ikongens krig mod Sverige,gik det galt. Kongen nskedeat tilbageerobre Skne,Halland og Blekinge, somsvenskerne havde fet vedfreden i 1658. Griffenfeldmente, at det var et farligteventyr, for Sverige var iforbund med Frankrig, dervar Europas strkeste land.

stunt rnnnunmuatn 105

Han nskede, at Danmarkskulle holde sig gode vennermed Frankrig og sendtehemmelige breve til Paris. Etaf svarene blev opsnappet afhans fjender, og de gik strakstil kongen og fortalte, atGriffenfeld var enlandsforrder. Den 11. marts

`- '= ~ '. 3, _ .-; .-='_ -v =' ~ _ f ~. .' ~ '= - _ 5 L 1 . W '. -' ;:' I - L . -1 . .',,. ' " I _ ' "* , ' ' H - ' = . 5-

Kongeloven lagde almagt i kongens hnder.

Den slog fast, at kongen varGuds stedfortrder pJorden, og at kongemagtenvar arvelig. Det var alenekongen, der kunne lave love,indstte og afskedigeembedsmnd, fre hren ikrig og udskrive skatter.Enhver, der satte sig op modkongen, skulle vide, atstraffen var en grusom dd:,,Forh1;j/derne skal miste re,liv og gods, den hjre hdnd afhdm levende dfhugges,kroppen pdrteres og lgges oppd hjul og stejle, og hovedetmed hdnden sttes pd en 'stage."

Med Kongeloven varkongens enevldige magtslet fast, men kongennskede ogs, at der skullevre ensartede love og reglerfor alle understter i riget. I1683 kom Danske Lov, dererstattede alle tidligere love iDanmark. Danske Lov var pmange mder et fremskridt.Den blev trykt, s de, der

1676 blev Griffenfeldarresteret p KbenhavnsSlot og sat i fngsel. Hanblev ddsdmt, men i sidstejeblik bendede kongenham. Resten af sit liv sad hani fngsel p en lille vedTrondheim i Norge.

Griffenfelds fald var et

kunne lse, kunne stte sigind i den. Samtidig gjordeden nogle straffe mildere, fxblev straffen for almindeligttyveri ndret fra ddsdom tilbder eller fngsel. Ogsadelsmnd kunne nustraffes, s der blev merelighed for loven.

Langt de fleste danskerekunne imidlertid ikke lse,

eksempel p, at al magt varsamlet hos den enevldigekonge. Han kunne lade folkstige til de hjeste embeder,men han kunne lige s letlade dem falde igen. Detironiske var, at Griffenfeldhavde skrevet Kongelovenog nu blev dens frste offer!

men alligevel fik de hurtigtlrt, hvad der stod i loven.Hver sndag forklaredeprsterne fra prdikestolen,hvad der var lov og ret i riget.Prsterne var blevetenevldens embedsmnd,og udover at forkynde Gudsord skulle de forklarekongens bud for de jvnefolk.

e"""

\., ..`1';~__~_-_-:,::`{:f)';!:g raAv1

tf

/*l,,."x

._.J

*-'en-... M...WM

_., `"*-~--tt

:wM"'`~`7-`i'~.;;:,~

r - . . . . --..,___________~"..:..w .... ..,. I, /'

.,,w-e/ 1 Landmler. For at skabe etretfrdigt grundlag for et nytskattesystem blev al Danmarksjord mlt op og bedmt efter sinkvalitet. Der blev samtidig indfrtflles enheder for ml og vgt.

106 stunt Fnnnunnluatn

U nder enevldenvoksede Kbenhavn

strkt. Her boede kongen ogde fleste embedsmnd.Hren og flden holdt ogstil her, og deres folk boede isrlige kvarterer, fx Nyboder(se side 77). Omkring 1730var Kbenhavn med sine75.000 indbyggere lige sstor som alle Danmarksvrige kbstder tilsammen.

Nr den rejsendenrmede sig byen adRoskildevej og stod pFrederiksberg bakke, s hanKbenhavns mange trne ogspir rage op over den grnnevold med voldgrave foran.Voldene skulle beskytte byenmod fjenders angreb, og denrejsende kunne kun kommeind gennem en af byens fireporte.

Fra tidlig morgenmyldrede byen af liv. Nrportene blev lst op, krtebnder med hestevognelastet med kd, korn, hns,g, honning og brnde indtil byens torve og pladser.Her var der dagen igennemen livlig handel, nr koner ogtjenestepiger kom for at kbeind til den dagligehusholdning.

I den gamle bydel vargaderne snvre og snoede.Her l husene tt sammen,og de var bygget uden nogen

I ^.:,^""'f,' e fj =; _r,_=:jf,ff'f':":v=v:az"e?1 '"f*;-"'-t __:_.'..'_'-___...-f sf:-_:.;__,;;_.___ 5;' f-___'-L 3 _ I I' rf' _- l. ` _ `I'*,,,fif;},'*,' I1. = =" gjgfg ., .__ = ,:_^1 C;-L:-;~ ' -' -.-f

- -.t.~" * fer-- _* nr ?' :.;t 1. ~.._ --1 ~ -;:. _. ~ _' 1 -___--_-_-_? -._ tg `- . Ed. ,_ _. 1. 1 E I l,;- lj 1 . f ..._____."___f..:-_-_ ;_________5 H_ A3. W: j ..\| ' rr 4 M _ "-ai, 3- ` gi

srunls runnnnnlussn 107

_ gs _.-_r...

::.;\ 5.' --1.r\` .\ _- ~. .-`-" F;1`"' _' -vh-Ein -f

Udsigt over Kbenhavn fraFrederiksberg Slot. Tegnet 1756.De sm billeder viserKbenhavns Slot, som det s ud1698, Rdhuset p Gammeltorvog Vesterport.

-' \

'-if-, _ 'cf

` Ify -. -4

3-+-_".-+-fT _'-5.-?' -- ` - ' L;-vi :.'.._ T' 1':__,'; f J_m;; :_ _-'tiimf 'T1212 :if -f' -D;5-._-i--'==-__->" ga-_-1-yf. - _ -` 1-_;._*'...-' :'-'r-..__'._' __ _

_ _ _- __f-:--"1' ;.', _ _... ; -_-'._* - -_-f_ 1 -;_f--v- 1., I -_'- --'_:

s

__' r- _r`

_-

'*

10

regnede, fld de bnerendestene over, s gadernelignede mddinger. Desudenkomen masse affald frahusdyr som ker og grise.Dem var der mange af iKbenhavn. Det var isrbrndevinshandlere, somholdt ker, for de kunne

__;-

* 1:; T15-f:;-

all.;.--JH. ..

fiff-_

sf

..'fi"".r~="~57i-

i i `9''- --- s ' *-=.- - ---vv--u-i-"-"E-`

-

_

l........ -53 D-5-u--v'Q-_:? '

._.p t_'1

'_`Ki

b..n

._.--DCR

Z

bruge resterne frabrndingen til at fodredyrene med og samtidig fglde af mlken.

De fornemme folk boedeved havnen nr slottet ogved Kongens Ny Torv. Her varder srlige regler for,hvordan husene og gaderne

-.s**` _- ;4 - ~-;"..`

_i*l'- ~.- 7 7i, _ .,.1{-. ---.--

1--\:,'-L_ "'.'?~'?'."_arm '

` bin . w _

.." f=~, L.mn ~- "'-_ _ _-

fi--

t.

`

Q*`*l'"..` _;gfi.1'.\L`lI-1.-;1-_ I'JIv"-nu

4-_

i`-3

. fif- , , _. ." _ ' '- .'-.~# ~

- 144-Q4 '1 . .' l" :w..-o.- - :I_' '_ ._ 'U" 'rfi '

... `- -_ ". '. "4'__;

-3u-1 ' F' '`"-

nfu

-r

skulle se ud. Mange afhusene var store paler ognogle er bevaret til i dag, fxCharlottenborg, hvorkongens familie boede.

-.~._._-l_____ .

=._....._._.._._,__--'ii'- __---~_ '-*____._.._i

--i-i__._,.__ _ ~--W.1::_.__i.::_.._ __f___:

2;-_:^-~* -~

.__.__."';_" .I

108

Livet i K

Kbenhavnerne stod I de sm vrksteder, der ltidligt op. Allerede fr

solopgang var tjeneste-folkene p frde ude og inde.Der skulle puste liviildstedets glder, og derskulle tndes op i de mangeovne, s vrelserne var lune,nr herskabet stod op. Andregreml blev der slet ikketalt om. Nrmest somspgelser srgede tjenere ogkammerpiger for, atnatpotterne blev bret ud tillatrintnderne og tmt. Titkom natpottens indhold dogikke s langt, for ved at tmepotten gennem et vindue udp gaden, var der tid at spare.

klemt inde i gyder ogbaggrde, var der ogs liv.Skrdderen lagde sidstehnd p en fin kjole. Vedsiden af var bdkeren oghans svende i fuld gang medat lave de tnder, derienhver husholdning blevbrugt til at salte fisk og kd iByen vrimlede medhndvrkere. Lys fik manhos lysestberen, sko hosskomageren, hatte hoshattemageren, parykker hosparykmageren osv. Allevegnehang der kunstfrdige skilteud til gaden, s kundernekunne se, at her boede netop

den hndvrker, de havdebrug for.

Men der var forskel pfolk. Det var ikke alle, derhavde en arbejdsdag p 14timer eller mere. De rigeste afbyens borgere og defornemme adelsfolk kunnetage det lidt mere med ro. Enhr af tjenestefolk srgedefor det meste arbejde. Dekbte ind og lavede mad. Destriglede hestene og spndtedem for kareten, nrherskabet skulle ud, og devaskede, strg, gjorde rent ogryddede op, s herskabet kunskulle tnke p at nyde livet.

Frst ud p aftenen faldt

f1

Latrinen tmmes. Der findes ikkemange billeder, der viser denslags arbejde. P tegningen, somer fra ca. 1840, ses hvorledesindholdet i husets latrin tmmesover i tnder og bres vk.

-.~' a='~,

110 stunt runnunnlmstn

F1 T '

I -.'-- .'=. I V f.- 4' ' 5.!-1.1 _

K benhavnere var ikkeforvnte med

fornjelseri 1700-tallet, s dade frste teatertrupperdukkede op, var interessenenorm. I begyndelsen blevstykkerne spillet forskelligesteder i byen, men i 1722 fikKbenhavn sit frste rigtigeteater. Teatret l iGrnnegade nr Kongens NyTorv og havde plads tilomkring 500 tilskuere.Teatret bnede onsdag den23. september 1722 kl. 17 meden komedie af franskmandenMolire. Det var lige nogetfor kbenhavnerne, ogteatret var stuvende fuldt, ogmange mtte g forgves. Todage senere skulle Holbergsstykke ,,Den politiskeKandestber opfres.Holberg var professor vedKbenhavns Universitet, menkunne han ogs skrivekomedie? Lnge fr stykketbegyndte, valfartedekbenhavnerne til teatret. Defornemme ankom i vognemed uniformerede tjenere,mens de jvne folk kom tilfods. Alle ville se dennefrste danske komedie.

De blev ikke skuffede. Defornemme i deres loger,borgerne p balkonen ogtjenestefolk og arbejdere derstod p gulvet morede sighjlydt. KandestberenMester Herman von Bremenog hans venner, der troede,

Erasmus Montanus. Holberg sidder p sengen og instruerer skuespillerne. Ilbet af ganske f r, skrev Holberg omkring 25 komedier. Selvom de erskrevet for mere end 250 r siden, virker de p mange mder helt moderne.

de havde forstand p politik,var noget alle kunne flgemed i. Handlingen varhenlagt til Hamborg, men fortilskuerne var der ingen tvivlom, at Holberg gjorde grinmed kbenhavnerne. MesterHermans naragtighed ogdumhed kendte de alle franaboen. P ethvertgadehjrne og p allevrtshuse var der masser afMester Hermans slags, dertroede, de var klogere endandre og kunne styre landetbedre end borgmestre ogrdmnd, ja bedre endministre og konge.

Stemningen steg tilkogepunktet, og folk fulgtelevende med. Nr ,,skurkenedukkede op p scenen,overdvede fy-rb de frstereplikker, mens ,,heltene blevmodtaget med klapsalver og

redvende piften.Stemningen blev ikke mindreaf, at snapseflaskerne gikflittigt p omgang, og rgen 'fra kridtpiberne l 'tungt oversalen.

Holbergs komedier talte tilfolk. Hovedpersonerne varalmindelige mennesker,-borgere, hndvrkere,tjenestefolk og bnder.Desvrre var der ingenaviser, der skrev omteaterpremieren. Kun i endagbog, skrevet af en svenskembedsmand pgennemrejse, str der ennotits om den frsteteateraften i Kbenhavn:Derma Aflen war ag padanska Comeden som padarzska spraket speltes, omden poltska karzdestbef harz'K'perzhamrz comporzerad;var artig rzogf'

Den store brandD en 20. oktober 1728 ld

rbet: ,,Brand, brand!gennem Kbenhavn. Der varget ild i et hus tt vedVesterport. Til at begyndemed s det ikke s farligt ud,men da det blste kraftigt opfra vest, fik ildenlfor alvor fati det trre bindingsvrk ogspredte sig med lynets hastned gennem gaden.

De fleste huse var renebrandflder. Vinterennrmede sig, s overalt lder stabler af brnde og trv,og lofterne var fyldt med hog halm til dyrene.

Det viste sig hurtigt, at def brandfolk ikke kunnestille noget op mod ilden.Der var ikke vand nok, ogsprjterne kunne ikkekomme ind i de snvregyder, s ilden spranguhindret fra gade til gade ogtruede efterhnden helebyen. I tre dage hrgedeilden, fr soldater, matroserog byens brandfolk fik bugtmed den. Kbenhavn var enrygende ruinhob, hvor mereend 1400 huse og 5 kirkervar brndt ned til grunden.Mange tusinde menneskerhavde mistet alt, hvad deejede, og stod uden tag overhovedet.

Dagen efter branden lodkongen uddele l og brd tilde ndstedte, men det hjalpikke meget. De fik dog ogsanden hjlp. Der blev indfrt

__l

lldebrandshuse p Grbrdretorv. Efter den store brand i 1728 blev deropfrt en rkke huse p 2-3 etager med kvist. For at mindske brandfarenfik de nye huse mure af sten ud til gaden. Bagved var der dog stadigbindingsvrk.

en srlig skat, som skullehjlpe ofrene for branden,og de fik billige ln, s dekunne genopbygge dereshuse. Mens genopbygningenstod p, blev soldaterne

Slaver og sukker

Korn, kd, grntsager,frugt og fisk var de

varer, danskerne kunnefremstille. Det meste gik til atholde befolkningen i live, sder blev ikke det storeoverskud til eksport. Lidthandel blev det dog til, nrde sm handelsskibe lagde tili nabolandenes havnebyer ogfik en last tr og tjre, rjerneller salt med hjem. Dedaglige forndenhederklarede de fleste, men skulle

sendt ud af byen, s dehusvilde kunne bo pkasernerne. De allerfattigsteblev sendt til Jylland sammenmed tiggerne og krblingene.

Vw?

JN

der skaffes varer udover detalmindelige, var Danmarkndt at skaffe dem fraudlandet, og det var dyrt.

T)

ri

112 stunt runnunnlustn

F

Merkantilisme1

Allerede Christian 4.havde forsgt at gre

noget ved dette. Det var godtnok, at landet kunnebrdfde sig selv, men rigtog strkt kunne Danmarkkun blive, hvis udlandetkbte hos os og ikke kunomvendt. Christian 4. villehave gang i en danskproduktion af luksusvarersom silke, og han nskede, atdanske fabrikker skullefremstille de vben, hrenog flden havde brug for.Men der var hverken pengeeller udlrt arbejdskraft nok,s det hele blev ikke rigtig tilnoget.

Ogs handelen kastedeChristian 4. sig over. HvisKbenhavn kunne blivecentrum for handelen iNordeuropa med varer som

Den danske fregat DronningSophie. Magdalene blev indsat pruterne til Asien og var i Kinaflere gange.

,.._.ll-._% :-

`__'_.-pr rt4-nu_-v

I_

_.

.A_l.L

krydderier, silke, elfenben ogkostbare trsorter, var dermasser af penge at tjene. Etlille land som Holland varblevet en verdensmagt psine fabrikker og sin handel,takket vre sine kolonier, sdet mtte ogs vre muligtfor Danmark. Christian 4.sendte skibe til Indien, ogder blev grundlagt en lilledansk koloni, Trankebar, menstort mere blev det ikke til(se side 68).

Drmmen om at greDanmark til en rig

'Wii X;

En skibskonstruktr og hanslrling. De mangeskibe, derblev bygget p Christian 4.s tidgik hrdt ud over de danskeskove, tegning fra 1600-tallet.

handelsnation dde dog ikkemed Christian 4. I deflgende hundrede r sejlededanske handelsskibe af stedmod krydderilandene. Hverrejse varede ofte mere end etr, og af og til forsvandt etskib sporlst, s det var etvoveligt foretagende at sttepenge i denne fjernhandel.

Efter r 1700 begyndte detat g bedre. De danske skibep vej til Indien kunne nulgge til p Guldkysten, hvorder var bygget et dansk fort,Christiansborg. Her kunne def friske forsyninger og frepareret skibene. _

Christiansborg skulle visesig at f stor betydning, ikkebare som en station p vejentil Indien, men somudgangspunkt for en endnubedre forretning. Nu var dethandel med mennesker, detdrejede sig om.

\