Historien om Polen

2

Indhold:

Introduktion til Polens historie 3De første polakker 4Polakkernes levevilkår 5Polen i en brydningstid 6Polens parlament Sejmen 7Polen støtter Europa 7Polens tre delinger 8Polakker for nationen 8Polen genopstår efter Første Verdenskrig 9Besat af Tyskland og Sovjetunionen 10Sovjetunionen tager magten 12Første protestbølger i Poznań 13Første store strejke i Gdańsk 13

Solidarność og strejken i Gdańsk 14Krigsretstilstand i Polen 15Første frie valg efter Anden Verdenskrig 16Polen i internationalt samarbejde 17Danmark og Polen 17Gdańsk, Warszawa og Kraków 18Historiske steder i områderne vedGdańsk, Warszawa og Kraków 19Polske historiske personligheder 24Kort over historiske steder 24

Historisk tekst: Karl Wilhelm Christensen | Udgivet af Polens Ambassade i Danmark | Forsidefoto: Iben Molgaard Madsen | Foto: Martin Bager, Iben Molgaard

Madsen, Peter Malberg, Polens Turistorganisation m.fl. | Redigering og lay-out: Jens Mørch | Grafiker: Marta Żelazna | Grafisk disponering: Adam Heleniak |

Sproglig konsulent: Frank Grevil | Koordinering: Zuzanna Armada | Tryk: Kaulow Tryk, København |

3

Polens historie er en dramatisk mosaik af utallige begivenheder, sammenstød, krige - og af mange mil-lioner menneskers beretninger.

Polen dækker en meget stor del af Europa, med hav nord for og bjergrige områder mod syd. Først efter An-den Verdenskrig har Polen fået naturlige grænser og en udbygget infrastruktur, der forbinder landet fra øst til vest og fra nord til syd.

Derfor har Polen ofte været brændpunkt for kon-flikter, der gennem århundreder har ændret de polske grænser, og i mere end hundrede år var Polen slet ikke på verdenskortet.

Polen fik sin selvstændighed igen efter Første Ver-denskrig i 1918, men da Anden Verdenskrig blev ind-ledt, var det atter slut med det polske folks frihed.

Klokken 04.45, den 1. september 1939, brød Anden Verdenskrig ud, da det nazistiske Tyskland indledte et uprovokeret overraskelsesangreb på Polen ved Wester-platte ud for Gdańsk ved Østersøen.

Før krigen var slut i Europa i maj 1945, var over fem millioner polakker døde, og 1 million polske børn hav-de mistet deres forældre. Krigen havde været en rædsel for alle polakker, der blev angrebet af Tyskland fra vest og Sovjetunionen fra øst. Brutale nedskydninger, hen-rettelser, massemord, voldtægter, koncentrationslejre, tvangsforflyttelser, tvangsarbejde, sult, sygdomme og ikke mindst frygt, var hverdagen i Polen efter 1939.

I alt mistede over 50 millioner mennesker livet under Anden Verdenskrig. Polen blev efter krigen en del af Østblokken, der var stramt styret af Sovjetunionen. I årene efter overtog kommunisterne det polske sam-fund, og modstandere af systemet blev gjort tavse eller forsvandt.

For polakkerne sluttede Anden Verdenskrig først den 4. juni 1989, da de første frie valg blev gennemført i Polen.

Forud for Polens selvstændighed var gået et årti med fredelig kamp for frihed og demokrati, der star-tede med Lech Wałęsa, Solidarność og strejkerne i Gdańsk og Szczecin i august 1980, der førte til de før-ste frie fagforeninger i et kommunistisk land , hvor de statsstyrede fagforeninger var et led i undertrykkelsen.

Polen er i dag et moderne demokrati, der er fuld-gyldigt medlem af det tætte europæiske samarbejde inden for rammerne af EU, og er dybt involveret i in-ternationalt samarbejde gennem NATO, FN, OECD og andre vigtige organisationer.

Historieformidling er en svær ting, der kan anskues på mange måder og med forskellige kilder som afsæt.

Derfor skal dette hæfte blot betragtes som et kort resumé af flere århundreders begivenheder, og som en introduktion til Polens historie.

God fornøjelse!

INTRODUKTION TIL POLENS HISTORIE

Den 1. september 1939 kl. 04:45 åbnede et tysk krigsskib ild mod We-sterplatte ud for Gdańsk i Polen. Det var starten på Anden Verdenskrig.

4

De første polakker

Man kan se, at de første mennesker, der dyrke-de jorden, bosatte sig i det nuværende Polen for ca. 7.500 år siden. I det 6. århundrede ser man de første spor af vestslaviske stammer i området. Slaverne er en fællesbetegnelse for en gruppe folkeslag med fælles afstamning og ligheder i sprog og kultur, og vestslaver-ne udgøres primært af polakker, tjekker og slovakker. Andre slaviske folk er russere, ukrainere og en række af befolkningsgrupperne på Balkan herunder bulgarere, makedonere og serbokroater.

Germanerne, som danskerne tilhører, er en an-den gruppe folkeslag, der sammen med blandt andet slaverne og de romanske folkeslag udgør indoeuropæerne.

Det polske landskab var domineret af store skove med små opdyrkede områder, hvor menneskerne bo-satte sig i en række mindre samfund, som blev kaldt klaner og stammer. De væsentligste årsager til de små ”statsdannelser” var, at som i Danmark på den tid udgjorde ofte næsten uigennemtrængelige barrierer, der adskilte de beboede områder.

Polaner-stammen fra området omkring Gniezo var fra starten dominerende, og Polen/polakker nævnes første gang i krøniker fra sidste halvdel af det 10. århundrede.

Kristendommen kom til Polen på nogenlunde sam-me tid som i Danmark, og landet blev en vigtig del af den romersk-katolske verden. Det polske rige, der i udstrækning svarede til det moderne Polen, blev hur-tigt en central faktor i mellemeuropæisk politik, handel og kultur.

Politisk var Middelalderen en tid med store udsving, som det også var tilfældet i Danmark. Landet var på nogle tidspunkter meget stærkt, til andre tider præget af splittelse og anarki.

Samtidig var Polen imidlertid inde i en periode med stærk økonomisk fremgang inden for både landbrug og handel, og en betydningsfuld mineindustri voksede op (især salt og ædelmetaller). Perioden så grundlæggelsen af en række byer, ofte af tyske indvandrere. Den polske kultur var også inde i en frugtbar udvikling, og kong Bo-leslaw V tildelte i 1264 jøderne en del rettigheder, der gav dem en beskyttelse som få andre steder i det kristne Europa. Polen havde da også den største jødiske befolk-ning blandt de kristne nationer.

Vikingeborgen Jomsborg i Wolin blev ifølge flere skrifter bygget af den dan-ske konge Harald Blåtand i 960. Bor-gen havde en havn med plads til 360 skibe. I dag findes en rekonstruktion af vikingeborgen på det sted i Wolin, hvor man mener, at Jomsborg lå.

5

polakkernes levevilkår

Det var ikke særlig sjovt at høre til blandt sam-fundets ”almindelige” mennesker lige fra historiens begyndelse til langt op i 1800-tallet- hverken i Po-len eller i de andre europæiske lande. Livet var kort, hårdt og brutalt, og de lyse stunder var begrænsede. Et menneske på 40 år betragtedes som gammelt.

Som i resten af Europa var der også i Polen meget stor forskel mellem de enkelte mennesker. Magten og rigdommen lå hos en meget lille del af befolknin-gen, nemlig konge, adel, ledende gejstlige (præster) og enkelte andre som de rigeste købmænd. Det me-ste af den resterende del af befolkningen levede på eksistensminimum eller ofte under, og dødeligheden var stor. Det var sjældent, at halvdelen af børnene kom igennem deres første leveår, og hver kvinde fødte derfor mange børn. Middellevetiden var ofte midt i 30´erne, og lægehjælp eksisterede næsten ikke.

Langt de fleste af menneskerne levede på landet, og det var meget vanskeligt at komme væk fra lands-byen. Vejene, hvis de fandtes, var oftest kun stier eller dybe hjulspor, der var sjældent broer over vandløb, og mange gange kunne rejsende risikere at blive over-faldet af landevejsrøvere. Da langt de fleste bønder desuden var låst til gården af næsten slavelignende forpligtelser over for godsejerne, var det kun dem, der absolut skulle rejse, der begav sig ud på landeve-ne. Det letteste var, hvis man kunne benytte et stort vandløb som transportvej.

Landbruget var grundlaget for det hele. Det var fra landbruget, menneskerne fik mad og mange an-dre livsfornødenheder. Men udbyttet af for eksempel kornproduktionen var ikke stor, ikke ret meget mere end to til tre gange den mængde korn, der skulle sås til næste høst. Så menneskernes overlevelsesmuligheder hang nøje sammen med vejret, og en regnfuld sommer kunne betyde en dårlig høst og dermed hungersnød og død for mange mennesker. Det var heller ikke li-getil at importere fødemidler fra andre lande, der ofte selv var underkastet de samme vejrforhold eller som ikke havde det store overskud til eksport.

En anden årsag til den omfattende dødelighed var de store epidemier af for eksempel pest. En sådan epi-demi medførte mange døde, og ofte blev hele samfund næsten udryddet. Desuden var lægehjælp som nævnt næsten ikke-eksisterende, så selv simple sygdomme førte ofte til døden. Kirurgi blev foretaget af barberer, og de fleste af patienterne overlevede ikke denne bar-ske oplevelse. Dels havde man ikke bedøvelsesmidler og dels kendte man ikke noget til hygiejne og beskyt-telse mod bakterier m.m. Derfor betragtede mange mennesker sygdom som sendt af Gud, og hvis han ville, de skulle overleve, gjorde de det!

Desuden skal man huske, at sådan noget som at vaske sig var næsten ukendt og næsten syndigt eller noget, som kun ugudelige mennesker gjorde!

Skolegang fandtes stort set ikke, og børnene måtte tidligt bidrage til familiens overlevelse gen-nem udmattende og i mange tilfælde farligt arbejde. Børnenes hverdag var brutal, farlig og oftest præget

af et liv på eksistensminimum, sult og sygdom.

Byernes befolkning var beskeden

i forhold til landområderne, men by-erne havde alligevel ofte stor betyd-ning som sæde for administrationen og som handels- og håndværkscentre. Polen havde mange byer, og omkring mange byer var et rigt kulturliv, hvil-ket viste sig, da Casimir III i 1364 stiftede universitetet i hovedstaden Kraków. Universitet er det næstældste i Europa nord for Alperne og øst for Rhinen (forbilledet var Universitetet i Bologna). Det nye universitet blev hurtigt et vigtigt centrum for kultur og videnskab. Kraków var i forvejen et vigtigt handelscentrum og sæde for landets politiske magt. Warszawa blev først Polens hovedstad i 1596.

Jagiellonski Universitet i Kraków er Europas næstældste og har gen-nem tiderne været omdrejningspunkt for polakkernes kamp for frihed og selvstændighed.,

6

polen i en bryDningstiD

Der kom et betydningsfuldt vendepunkt i 1320, da Wladyslaw (Den Korte) kronedes som konge, og lan-det efterhånden genvandt sin styrke. Specielt under Casimir III (Den Store) gik det fremad både politisk og økonomisk. Landet blev mere samlet under hans styre, han gennemførte en række fremskridtsvenli-ge, en fælles valuta og en række andre forbedringer. Formelt var landet et valgkongedømme, men den sid-dende konge kunne gøre meget for at få sin favorit udnævnt som efterfølger.

I midten af 1300-tallet indledtes et tæt samarbej-de mellem Polen og Litauen gennem en fælles konge. Samarbejdet blev stadfæstet i 1385, men først i 1569 indgik de de stater en egentlig union. Det paradoksale var, at Litauen var den sidste hedenske europæiske na-tion, men skiftet til kristendommen kom hurtigt, efter at landet indledte sit tætte forhold til Polen.

Litauen var dengang et stort land, der også omfat-tede væsentlige dele af det nuværende Ukraine og Hviderusland. Magten i unionen havde den lille grup-pe af adelsmænd, men nogle af de valgte konger kun-ne også ud fra deres personlige egenskaber tiltage sig en stor del af beslutningsmyndigheden. Polen-Litau-en var i flere hundrede år én af Europas stormagter,

der strakte sig fra Østersøen til Sortehavet og fra El-ben og langt ind i Hviderusland og Ukraine. Landet var på sit største på næsten 1.000.000 km2 og havde omkring 11 millioner indbyggere (hvor Danmark til sammenligning havde ca. 1 million).

Polen-Litauen var samtidig et for det tidspunkt generelt frit land. Kong Wladyslaw II udstedte en række garantier for den personlige frihed og men-neske rettigheder. Ganske vist var Polen-Litauen ro-mersk-katolsk, og kirken spillede en afgørende rolle i landets udvikling, men samtidig var den polske kirke meget åben og tolerant, hvilket den viste i praksis i en række tilfælde over for jøder og over for grupper, der ønskede at reformere den katolske kirke. Samtidig var landet et kulturelt centrum i det østlige Europa og formidlede den vestlige kultur til en del af naboerne. Økonomien var også præget af fremgang i denne pe-riode.

Men landets centrale beliggenhed og en tidsalder, hvor konflikter og overfald var almindelige og bruta-le, betød mange krige for Polens vedkommende. Den voksende russiske stat var én af hovedfjenderne, og det samme var tatarerne. Disse var efterkommere af de mongolske krigere, der fra 1200-tallet havde ero-bret store områder nord for Det Sorte Hav. Tyrker-ne, der på det tidspunkt havde etableret et aggressivt verdensrige, der udgjorde en stadig trussel for alle

Ridderborgen Malbork er Europas største borg. Byggeriet startede i 1274. Efter Slaget ved Grunwald i 1410, hvor en polsk-litauisk hær vandt over tyskerne i ét af Middelalderens største og mest blodige slag, blev slot-tet polsk. I 1772 mistede Polen igen Malbork. Under Anden Verdenskrig var borgen fangelejr for nazisterne, og mere end 30.000 fanger blev holdt indespærret på Malbork. Borgen blev gennemgribende restaureret i årene 1961-97, og er i dag optaget på UNESCO’s kulturarvsliste.

7

naboerne, blev også modstander i en række hårde kri-ge. Tyskerne var også ofte i en fjendeposition.

Samtidig var Polens østligste dele beboet af en række meget urolige befolkningsgrupper som kriger-folket kosakkerne. Det gav også alvorlige indre stridi-gheder, men generelt kan det siges, at verden var me-get urolig på det tidspunkt – som det i det hele taget oftest har været tilfældet i verdenshistorien. For det almindelige menneske betød krigene ofte døden eller ufattelige lidelser. Hærene og røverbander hærgede og røvede og holdt sig ikke tilbage for drab. Og hvad der oftest viste sig at være det værste: Krigens tro følgesvende, pest og hungersnød, slog langt flere ihjel og var langt mere dødelige end de direkte kampe. Bibelens tre ryttere krig, pest og sult, høstede mange menneskeliv.

polens parlament sejmen

De polske konger havde brug for penge til for eks-empel krigsførelse. Det blev sædvanen, at adelsfor-samlinger skulle godkende nye skatter. Det førte til oprettelsen af et polsk parlament – Sejmen – fra 1493. Sejmen bestod af to kamre, hvoraf det ene – senatet – udpegedes af kongen, mens parlamentet bestod af adelsrepræsentanter fra Sejmiki, de lokale forsam-linger. I 1505 lovede kongen ikke at gennemføre love uden Sejmens godkendelse, og udviklingen betød, at adelen blev stærkere og stærkere på bekostning af kongemagten og bønderne. I 1569 blev Sejmen fælles for Polen og Litauen.

I de fleste andre europæiske lande udviklede der sig fra dette tidspunkt en stærk centralmagt, oftest med en enevældig fyrste i spidsen. Enevælden blev betragtet som givet af Gud, og fyrsten havde derfor

stort set den totale magt i de pågældende lande og de-res indbyggere (I Danmark var der enevælde fra 1660 til 1848.)

Den polske kultur var i 1500-tallet inde i en riven-de udvikling. Der blev trykt mange bøger af forfattere som Mikolaj Rej og digtere som Jan Kochanowski, og videnskabsmænd som Mikołaj Kopernik (Koperni-kus) arbejdede i Polen. Det polske styre var tolerant over nye tanker og de forskellige religiøse grupper. I 1573 vedtoges religiøs frihed, og den protestantiske bevægelse var på fremmarch. Den katolske modre-formation med jesuitterne i spidsen sejrede dog, og den protestantiske trosretning findes nu kun i det nuværende Litauen. Polen er i dag én af den katolske kirkes stærkeste bastioner.

polens støtter europa

Den 12. september 1683 sent på eftermiddagen satte den polske konge Jan III Sobieski det afgørende angreb ind i slaget om Wien, som en stor tyrkisk hær havde belejret i over to måneder, Byen var tæt på at falde til angriberne, have lettet en alvorlig svækkelse af det kristne Europa og have lettet vejen for nye ero-bringer for stormagten Tyrkiet.

Der blev da også samlet en undsætningshær, hvori det polske kavaleri (ryttere) spillede en afgørende rolle, og den polske konge fungerede som en slags øverstbefalende. Og da angrebet med de berømte polske husarer i spidsen satte ind, blev den tyrkiske hær knust, og den tyrkiske stat kom fremover i defensiven over for de kristne naboer.

I netop denne situation spillede Polen en afgørende rolle i Europas historie. 1600-tallet var imidlertid ge-nerelt en kriseperiode for Polen, fordi de mange krige og indre stridigheder svækkede landet. Den store sejr ved Wien bragte da heller ikke umiddelbare fordele til Polen, der efterhånden tabte væsentlige landområder mod øst og på et tidspunkt i 1650´erne havde været helt under svensk styre (under den også i Danmark så berygtede Carl X Gustaf ). Polske soldater kom Dan-mark til hjælp i 1658.

Under de mange krige, herunder borgerkrige, gik landet tilbage fra 11 til 7 millioner indbyggere, og byer som Warszawa og Kraków mistede mellem halvdelen og to tredjedele af deres indbyggertal. Alvorligt var, at det i 1652 blev gennemført, at beslutninger i Sej-men krævede enstemmighed. Et enkelt medlem kun-ne dermed stoppe alle love og initiativer og lamme statsmagten.

Polens parlament Sejmen består af 460 politikere, og det polske Senat har 100 folkevalgte medlemmer. Den polske grundlov var den første i Europa, men landets nuværende forfatning er fra 1997.

8

polens tre Delinger

Efter 1700, indledtes svækkelsen af det polske rige for alvor. Nabolandene blandede sig i de polske indre anlig-gender og stærke hjemlige grupper bekæmpede hinan-den. Samtidig blev brugen af veto mere og mere udbredt i Sejmen, og begrebet ”polsk rigsdag” kom i resten af Eu-ropa til at betegne anarki og kaos i et land. Konsekvensen blev, at nabolandene stort set gjorde, hvad de ville med Polen. Stanisław II Augustus Poniatowski (1764-95) blev den sidste polske konge, også selv om han sammen med fremskridtsvenlige kredse forsøgte at styrke landet gen-nem reformer. Nabolandene og indre stridigheder satte dog en stopper for disse forsøg, og i 1772 gennemførtes Polens første deling. Prøjsen, Østrig og Rusland tog ca. en tredjedel af polsk territorium og befolkning.

Efter 1772 gik Polen ind i en periode med mange reformer og en national genfødelse. Økonomi og kul-tur blomstrede, og i 1791 (3. maj) fik Polen den første moderne nedskrevne forfatning i Europa med et kon-stitutionelt monarki og uden veto i Sejmen. Sammen med Prøjsen og Rusland indgik konservative polak-ker imidlertid i en sammensværgelse mod det nye system. I 1792 invaderede russerne Polen og slog den langt mindre polske hær, og den nye forfatning blev sat ud af kraft. Som konsekvens deraf gennemførtes den anden deling i 1793, hvor Polen mistede yderli-gere landområder. I 1794 gjorde polakkerne oprør mod delingerne, men efter succes i starten blev de slået og den russiske hær massakrerede blandt andet en stor del af på indbyggerne i Warszawaforstaden Praga. Det betød, at den tredje og endelige deling af Polen gennemførtes i 1794. Det betød, at Polen som selvstændigt land forsvandt i 124 år.

polakker i kamp for nationen

Det polske folks nationalitetsfølelse og ønske om et genfødt Polen forsvandt dog ikke. Under Napole-onskrigene håbede man på hjælp fra den franske kej-ser. Han gjorde da også en begyndelse ved at oprette Hertugdømmet Warszawa af de områder af Polen, der var blevet tildelt Prøjsen ved delingerne. Dette land var blevet totalt besejret af franskmændene i 1807. Polakkerne stillede sig talstærkt på fransk side, også i forbindelse med Napoleons fejlslagne angreb på Rusland i 1812. Den polske tronarving, prins Jo-zef Antoni Poniatowski, blev en fremtrædende ge-neral på fransk side, og han blev udnævnt til fransk marskal, få dage før han døde under det store slag ved Leipzig i 1813. Begivenheden blev døbt ”natio-nernes kamp” og var det største slag indtil Første Verdenskrig.

Efter nogen omfordeling af polske områder mel-lem de tre besættelseslande Rusland, Prøjsen og Østrig blev den russiske del til et kongerige. Men kongen var den russiske tsar, og styret lå helt i rus-siske hænder.

Den polske nationalitetsfølelse blev ikke mindre i de mørke årtier under fremmed herredømme, og selvstændighedsbevægelser blomstrede både hjem-me og blandt polakker i udlandet. Mange var flygtet og bosatte sig for eksempel i Frankrig. I 1830, 1846, 1848, 1863 og 1905 gjorde polakkerne oprør, men hvert eneste forsøg blev brutalt undertrykt.

Mange polakker, der i disse år forlod deres hjem-land, kom til at spille centrale roller i deres nye hjem-lande. Og udvandringen var stor. Blandt andet fik den politiske situation og dårlige leveforhold i årene 1870-1914 3,6 millioner polakker til at udvandre til

Polens tre delinger var i 1772, 1793 og 1795. Mod-standerne var Rusland, Østrig og Prøjsen. Rød farve på kortet viser den russiske besættelse, lyserød- den østrigske, og den hvide er den prøjsiske.

Polakkerne har i århundreder kæmpet for selvstændighed og frihed. Flere gange i historien har Polen været helt udslettet fra verdenskortet.

9

USA (næsten dobbelt så mange mennesker som der på det tidspunkt levede i Danmark). Men med støtte fra den katolske kirke og et blomstrende kulturliv og trods politisk forfølgelse fra de tre besættelsesmagter lykkedes det dog stadigt polakkerne at vise og udbyg-ge deres følelse af stadig at være polakker og hverken tyskere, russere eller østrigere.

polen genopstår efter første verDenskrig

Polen genopstod efter Første Verdenskrig, hvor både Rusland, Tyskland og Østrig led nederlag. Genopstandelsen blev hjulpet af den internationa-le overbevisning om, at grænser skulle trækkes efter nationalitet (et af forslagene blandt den amerikanske præsident Wilsons berømte 14 punkter).

Den første tid med opbygning af en ny stat og stri-digheder med tyskere, tjekker, ukrainere og russere var ikke let. Men med Jozef Piłsudski i spidsen lykkedes det. Grænserne blev fastsat ved den store fredsafslutning i Versailles, men mod Tyskland blev grænsen justeret efter folkeafstemninger . Mod øst udbrød der krig mod det kommunistiske Sovjetunionen, men med fransk støtte lykkedes det for polakkerne at sejre og at indgå en fordelagtig fred i marts 1921. Den polske grænse mod Sovjet svarede nogenlunde til grænsen i 1793.

Det nye land blev Europas sjettestørste, med 389.000 km2 og ca. 27 millioner indbyggere (i 1939 var der indbyggertallet omkring 35 millioner). Der var dog store nationale minoriteter, hvor især ukrainerne gav problemer. Polen var stærkt svækket økonomisk ved selvstændigheden, men landet gennemgik frem til Anden Verdenskrig en stærk økonomisk vækst især baseret på industrien. Men landet spændte over mange forskelligheder både på grund af nationalitet og på grund af den økonomiske sammensætning. Mod vest lå de industrialiserede områder, mod øst de noget mere tilbagestående landbrugsområder. Ude på stepperne havde livet ikke forandret sig meget siden Middelalderen.

Den polske styreform var demokratisk, men efter problemer overtog Piłsudski magten i 1926 og satte sig i spidsen for et autoritært styre. Efter hans død blev Polen et diktatur. Udenrigspolitisk forsøgte Polen at balancere mellem naboerne og al-lierede som Frankrig, mens forholdet til Tyskland var belastet af blandt andet ”den polske korridor”. Denne korridor var en stribe land, der gav Polen ad-gang til Østersøen, men som samtidig betød, at det tyske Østpreussen var adskilt fra resten af Tyskland. Desuden var den store havneby Danzig (Gdańsk) med tysk befolkningsflertal blevet til en fristad un-der Folkeforbundet, FN´s forgænger.

Polen fik sin selvstændighed igen på Versailes - Slottet i Frankrig efter afslutningen på Første Verdenskrig. Po-len blomstrede op, og trods krige mod Sovjetunionen var Polen en nation på vej frem. Denne gang holdt selvstændigheden frem til 1939.

10

besat af tysklanD og sovjetunionen

Den udenrigspolitiske balancegang blev vanske-ligere, da Hitler kom til magten i Tyskland. Tyskland krævede fri adgang til Østprøjsen, og at Danzig blev en del af Tyskland. England og Frankrig gav i marts 1939 Polen garantier om militær bistand ved et tysk angreb, men da Tyskland og Sovjetunionen i august 1939 til alles overraskelse indgik en ikke-angreb-spagt og en hemmelig aftale om deling af Polen, gik tyskerne til angreb 1. september 1939.

Denne store og ødelæggende konflikt starte-de, da den tyske panserkrydser Schleswig-Holstein den 1. september 1939 indledte et bombardement af et polsk ammunitionsdepot på halvøen Wester-platte ved Gdańsk (Danzig). Dermed begyndte det tyske stormangreb på Polen, og krigen udvidedes, da Storbritannien og Frankrig trådte ind i krigen på Polens side.

Da Frankrig og England erklærede Tyskland krig 3. september 1939, var Anden Verdenskrig en kendsgerning. For polakkerne gjorde støtten fra de vestlige magter imidlertid ikke nogen militær for-skel, og da Sovjetunionen også gik til angreb, blev de polske styrker knust i den ulige kamp, men det

lykkedes store dele af hæren at kæmpe sig sydpå til Rumænien, hvorfra den blev sejlet til Frankrig og kom til at udgøre rygraden i de polske styrker under allieret kommando. Landet blev igen delt, men et meget stort antal polakker forsatte kampen i udlan-det eller i en hjemlig modstandsbevægelse.

I forbindelse med kampene i 1939 blev et stort antal polske officerer taget til fange og forsvandt. I april 1943 meddelte tyskerne, at de ved Katyń havde fundet en række grave med polske officerer, myrdet af russerne. Sovjet nægtede ethvert ansvar og brugte sagen som anledning til et brud med den polske eksilregering i London. I stedet støttede man den kommunistisk ledede Lublinregering.

Mere og mere blev det dog klart, at det var russer-ne, der stod bag drabet på de op imod 15.000 polske officerer og mange intellektuelle. Det blev også erkendt af den russiske regering efter systemskiftet i 1992. De-suden blev mange polske soldater i sovjetisk krigsfan-geskab ført til arbejdslejre i Sibirien, hvor de umenne-skelige forhold førte til, at et stort antal af dem døde.

Anden Verdenskrig blev meget hård for Polen. Man anslår, at mellem fem og seks millioner polske borgere døde i forbindelse med krigen, heraf ca. tre millioner jøder. Ty-skerne har ansvaret for langt de fleste af disse menneskers død, men russerne ydede også deres bidrag.

Specielt kendt er den såkaldte Endlösung (engelsk „Holocaust”), den næsten totale udryddelse af jøder

Tyskland angreb Polen fra vest den 1. september 1939, og mange po-lakker døde i kampene, og endnu flere døde i de tyske udryddelse-slejre, som Auschwitz, der er den mest berygtede. Mere end én million mennesker døde i lejren.

11

i det tysk kontrollerede Europa. Nazisterne, der med Hitler som fører sad på hele magten i Tyskland, havde udpeget jøderne som et problem og vedtaget, at den bedste løsning var at dræbe dem alle. Tyskerne opret-tede derfor flere udryddelseslejre, dødsfabrikker, på polsk område, blandt andet i Auschwitz, Treblinka og Majdanek. I disse lejre blev op mod 6 millioner mennesker fra hele fra det tysk kontrollerede Euro-pa myrdede. Heraf var langt størstedelen af jødisk afstamning.

Den tyske grusomhed kendte ingen grænser. Blandt andet blev der foretaget en række medicinske forsøg på levende mennesker. Forsøg, der i de fleste tilfælde medførte fangernes død. En del af disse fanger var børn, hvoraf mange kom fra Polen. For at dække over grusom-hederne hængte tyskerne lige før krigens slutning blandt andet en gruppe på 20 børn i en skole i Hamburg. Børn som den 5-årige Mania Altman, den 12-årige Leika Bin-baum og den 11-årige Surci Goldinger, alle fra Polen, er blot nogle få blandt de millioner af mennesker, der døde på grund af tyske forbrydelser.

Tyskerne samlede jøderne på meget små områder, og leveforholdene i disse gsåkaldte hettoer med sult, overbefolkning og sygdomme var rædselsfulde. Dertil kom daglige tyske massakrer og omfattende transpor-ter til udryddelseslejrene. Alt dette fik indbyggerne i den

jødiske ghetto i Warszawa til at gøre oprør i april 1943, og dette oprør blev først slået brutalt ned efter mange dages og fortvivlede kampe. Overmagten var for stor, som det berømte fotografi med den lille jødiske dreng der anhol-des af tyske SS-soldater, viser.

Tyskerne ville under krigen ødelægge alt, der hed polsk kultur og polsk nationalitetsfølelse. Der-for dræbte de så mange af de højt uddannede polak-ker som muligt. Alligevel var modstandsbevægelsen stærk, og 1. august 1944 gik den til kamp i Warsza-wa. Russerne stod tæt på byen, men standsede op og forhindrede englændere og amerikanere i at forsyne Warszawa fra luften. Efter 63 dages kampe og flere end 200.000 døde i Warszawa måtte polakkerne ind-stille kampen. Tyskerne ødelagde fuldstændigt byens centrum, der senere møjsommeligt er blevet genrejst, som det så ud før krigen.

Mange polakker fortsatte kampen mod tyskerne også uden for Polens grænser. Omkring 300.000 pol-ske soldater kæmpede på russisk side mod tyskerne, og 200.000 andre deltog i kampene i Italien og på de vestlige fronter. En polsk hærstyrke spillede en vigtig rolle i krigen i Italien, og en polsk division var med ved invasionen i Normandiet og spillede en afgørende rolle i indeslutningen af store tyske styrker i slaget ved Falaise.

Sovjetunionen angreb Polen fra øst den 17. september 1939. Den polske elite på mere end 22.000 højtstående polakker, blev kørt til bl.a. Katyń og henrettet ved nakkeskud i 1940. I 50 år afviste Rusland, at kende til henret-telserne men gav tyskerne skylden. Ordren blev givet personligt af Sovje-tunionens diktator Josef Stalin, den 5. marts 1940.

Foto: Scene fra Andrzej Wajdas film „Katyń”

12

sovjetunionen tager magten

Efter Anden Verdenskrig blev det polske land-kort lavet om i forhold til før krigsudbruddet. Sovjetunionen overtog store polske områder ved lan-dets østlige grænse, mens Polen til gengæld tildeltes de tyske områder øst for floderne Oder og Neisse på nær egnen omkring det nuværende Kaliningrad (som Sovjetunionen overtog). Alt i alt mistede Polen ca. 20 % af sit landområde, og fredsslutningen medførte store forflyttelser af folkegrupper. I 1939 havde befolkningstallet været på 35,1 millioner indbyggere, i 1945 var det på 29,1 millioner. Til gengæld var der kun få nationale minoriteter tilbage i landet.

Krigen var gået hårdt ud over det, man kalder den økonomiske infrastruktur (veje, jernbaner, elnet, te-lekommunikation, m.m.). Desuden var industrien stærkt svækket på grund af krigens ødelæggelser, og produktionen var faldet med over 30 %.

Polakkerne drømte om, at det selvstændige Po-

len ville genopstå efter krigen. Men den sovjetiske diktator Stalin ønskede imidlertid indlemme Polen i det bælte af lydstater, der skulle sikre Sovjetunionens vestgrænse. Derfor iscenesatte han et brud med den polske regering i London og oprettede en kommuni-stisk domineret polsk regering i Lublin. Da det var Sovjetunionen, der militært befriede Polen fra tysker-ne, blev det Lublin-regeringen, der blev basis for den nye polske regering. Samtidig bevarede Sovjetunio-nen store militære styrker i Polen og kunne dermed støtte det nye kommunistiske styre.

Mange af de polakker, der havde kæmpet i Vesteuropa, vendte ikke hjem efter den kommunisti-ske magtovertagelse. En del af dem, der gjorde, blev forfulgt, fængslet og ligefrem dræbt af de nye magtha-vere. Den polske eksilregering i London fortsatte dog men uden international opbakning og nedlagde først sig selvefter kommunismens fald i 1990.

Det kommunistiske parti havde overtaget magten i Rusland i 1917 ved en revolution, og landet skiftede navn til Sovjetunionen. Kommunismen er en politisk retning, der grundlæggende bygger på skrifter af tyske-ren Karl Marx og derfor ofte benævnes marxismen.

Udgangspunktet er, at alle mennesker er lige, og at fællesskabet- staten- derfor skal eje alle produktion-smidler. Da magthaverne ikke frivilligt vil give privi-legierne fra sig, må omvæltningen oftest gennemføres ved en revolution. Når denne proletariatets revolu-tion er blevet gennemført, må det sikres, at de gam-le magthavere, kapitalisterne, ikke får mulighed for at genvinde magten. Derfor skal samfundet styres af

partiet, og alle modstandere skal behandles som forrædere.

Statens ejerskab af alle produktionsmidlerne var en del af den såkaldte centralstyrede økonomi. Det betød, at produktionen af de forskellige varer skulle planlægges nøje, og at det frie marked blev afskaffet. Planlæggerne bestemte, hvilke varer, der skulle pro-duceres, og i hvor store mængder.

I realiteten blev resultatet af den russiske revolu-tion, at Sovjetunionen efter den første begejstringsbølge blev til et diktatur, der under Stalin udviklede sig til et rædselsherredømme. Mange millioner sovjetborgere blev myrdede eller ført til arbejdslejre i Sibirien. Langt de fleste af disse mennesker havde ikke gjort sig skyldi-ge i noget som helst.

Målet var, at kommunismen skulle spredes til alle lande og skabe lighed og fred. Der var da også mange kommunistiske sympatisører fordelt over det meste af jorden. Men først efter Anden Verdenskrig blev kommu-nismen indført i andre europæiske lande, og kun i dem, som sovjetiske styrker havde besat i krigens slutfase.

Disse lande, der ud over Polen var det daværende Tjekkoslovakiet, Ungarn, Bulgarien, og Rumænien samt den sovjetisk besatte del af Tyskland og uden sovjetisk besættelse Jugoslavien og Albanien, blev alle styret hårdt fra Sovjetunionen. Al ejendom blev nationaliseret, po-litiet førte tæt kontrol med befolkningen og anderle-des tænkende blev fængslet eller henrettet. Magten lå i hænderne på de sovjetiske besættelsestropper og deres kommunistiske marionetter i de enkelte lande.

Politisk var det derfor svært for alle polakker, der ikke var kommunister eller kommunistsympatisører. En folkeafstemning i 1946 viste, at højest en tredjedel af den polske befolkning støttede kommunisterne. Det betød imidlertid ikke noget for magthaverne, der blev støttet af det sovjetiske militær og sikkerhedstjeneste. Der blev afholdt ”frie” valg i 1947, men det ”frie” var stærkt begrænset. De fleste partier var forbudte.

Styret brugte alle magtmidler mod dem, de opfat-tede som mulige modstandere eller ”afvigere” fra det kommunistiske system: overvågning gennem det hemmelige politi, fængslinger, mord, afskedigelser fra arbejdet og alle mulige andre ubehageligheder. Den aktive modstand blev da også slået ned, selv om der stadig var væbnet modstand til langt ind i 1950´erne. Det kommunistiske styre var dog stadig ikke populært, og den stærke katolske kirke gav polakkerne et sam-lingssted og et holdepunkt i modstanden mod regi-met. Samtidig havde polakkerne en stor erfaring i at modarbejde besættelsesmagter og kæmpe for at be-vare den nationale og personlige identitet.

13

første protestbølger i poznań

Én af svaghederne ved det kommunistiske system viste sig hurtigt at være, at det centraldirigerede økonomiske system ikke formåede at leve op til de fo-rventninger og håb til mængden og kvaliteten af varerne, polakkerne havde. Systemet var alt for tungt og bureau-kratisk og viste sig hurtigt at været præget af spild, dårlig kvalitet og store mangler. Folk blev derfor utilfredse, specielt når de kunne sammenligne med situationen i de såkaldt kapitalistiske lande som Danmark. Magthaver-nes svar var endnu mere kontrol og undertrykkelse.

I 1956 udbrød der strejker i den polske by Poznań. De blev slået brutalt ned med over 80 dræbte til følge, men derefter forsøgte kommunisterne under ledelse af den nye chef Gomulka at nå en mere reformorienteret polsk vej til det kommunistiske system. Denne udvikling blev hjulpet af en lidt friere tendens i Sovjetunionen, og i begyndelsen var der også en positiv udvikling, som ske-te under tæt sovjetisk overvågning. Forsøget mislykke-des dog, og da problemerne i midten af 1960’erne blev større og større, tyede ledelsen til den gammelkendte udvej dels at undertrykke oppositionen, dels at udpege syndebukke. Det blev atter jøderne. Resultatet var, at tu-sinder af jøder rejste til udlandet, herunder Danmark.

Sovjetunionen førte stadig en tæt kontrol med udviklingen i de kommunistiske stater i Østeuropa. Der fandtes en selvkonstrueret doktrin, hvorefter russerne gav sig selv ret og pligt til at forsvare kommunismen i de lande, hvor kommunisterne var ved magten. Det skete blandt andet ved et brutalt indgreb i Østtyskland i 1953, Ungarn i 1956 og Tjekkoslovakiet i 1968. I dette land forsøgte man at gennemføre en ”kommunisme med et menneskeligt ansigt”, men eksperimentet blev stoppet

brutalt, da de kommunistiske nabolande med Sovjetu-nionen i spidsen invaderede landet. I Polen medførte landets militære deltagelse protester.

første store strejke i gDańsk

I 1970 var der store strejker i Gdańsk, der blev omdrejningspunkt for modstanden, samt i Gdynia og Szczecin. Uroen på arbejdspladser-ne spredte sig hele landet. Årsagen til arbejdernes utilfredshed var blandt andet de stærkt stigen-de madpriser, som styret hidtil havde holdt kun-stigt nede af frygt for netop den slags reaktioner, der kom ved prisforhøjelserne. Polen var hæmmet økonomisk af både at være underlagt hensynet til den sovjetiske økonomi og underlagt det central-styrede økonomiske system (såkaldt planøkonomi). Det medførte spild, dårlig kvalitet og lav produktivi-tet, og økonomien havde det meget dårligt.

Strejkerne førte i december 1970 til blodige sammenstød med et ukendt antal dræbte og til, at magten blev overtaget af Edward Gierek. Han sænkede priseren og hævede lønningerne, samtidig med at han lovede reformer og moderniserede den centralstyrede økonomi. Polen lånte desuden mange penge i vestlige lande til at gennemføre reformerne, og tilsammen medførte det stigende levestandard og stabilitet i landet. For første gang fik almindelige po-lakker desuden mulighed for at købe forbrugsvarer som tv og bil. Forholdene blev også friere, blot måtte man ikke kritisere ”partiets ledende rolle” og forhol-det til Sovjetunionen.

På museet for Opstanden i Warsza-wa i 1944, hvor 200.000 omkom i et modigt opgør mod Nazityskland, kan man finde informationer og plancher om polakkernes modstandskamp under Anden Verdenskrig, og kam-pen for et frit Polen.

14

Den internationale økonomiske krise med bag-grund i en krig samt kraftigt stigende energipriser kom imidlertid i vejen. Polen fik store problemer med at afsætte sine varer i de vestlige lande og havde derfor også svært ved at betale af på den store gæld til udlan-det. Økonomien kom derfor ind i en alvorlig krise, og nye prisforhøjelser førte i 1976 atter til uro. Samtidig oprettedes Arbejdernes Forsvarskomite med blandt andre Jacek Kuroń i spidsen. Formålet var at forbedre forholdet mellem arbejderne og ”intelligensen” og sa-marbejde i en fælles front mod regimet.

De økonomiske vanskeligheder i 1970’ erne førte til en mobilise-ring af modstanden, og de polske kommunister kom ud i stormvejr. De første illegale frie fagforenin-ger dukkede op i landet, og da ærkebiskoppen i Kraków valgtes til pave under navnet John Paul II, blev den polske nationalfølelse styrket sammen med den katolske kirke. Kirken blev af mange opfattet som en modpol mod kommunismen. Og da den ”polske pave” besøgte hjem-landet i juni 1979 mener man. at ca. en fjerdedel af befolkningen deltog i masse møder med ham. Kirken ha-vde i det hele taget stor indflydelse på de polske arbejdere.

soliDarność og strejken i gDańsk

Den 14. august 1980 ramtes Lenin-skibsværftet i Gdańsk af en strejke „og sit-in -demonstrationer”. Strej-ken spredte sig med elektrikeren Lech Wałęsa i spidsen. Fagforeningen Solidarność blev grundlagt på Lenin Skibsværftet i Gdańsk i 1980 og favnede vidt fra per-soner tæt på den katolske kirke til den anti-sovjetiske venstrefløj. Støtten fra den katolske kirke var meget stærk og havde stor betydning, og en del af fagforenin-gens grundlag byggede også på tanker formulerede af den polske katolske kirke. Heri blev der lagt vægt på solidaritet med de fattige og på, at mennesket skulle ar-bejde for det fælles bedste. Samtidig havde ideerne om demokrati og frihed også stor vægt.

Én af de præster, der aktivt støttede Solidarność og de strejkende arbejdere, var Jerzy Popieluszko. Han blev myrdet af agenter for den kommunistiske regering.

Med idemæssig basis i kirken og venstrefløjen og støttet af arbejdernes konkrete ønsker, fremsattes 21 krav om blandt andet ret til frie fagforeninger, censu-rens afskaffelse, strejkeret, stop for politisk forfølgelse og frigivelse af politiske fanger. Derefter bredte mod-standen mod det kommunistiske system sig hurtigt til hele landet.

De omfattende strejker mødte i begyndelsen kra-ftig modstand fra regeringen, der brugte hårde midler i kampen. Det var dog uden succes, og den 31. august 1980 indgik regeringen og Solidarność en aftale, hvori de 21 punkter blev gennemførte. Herefter fik Solidar-ność hurtigt ca. 10 millioner medlemmer, og retten til frie fagforeninger var enestående i det kommunistisk styrede Østeuropa. De politiske og økonomiske proble-mer voksede dog fortsat for den kommunistiske ledelse, der derfor blev stadig mere svækket.

Den 14. august 1980 udbrød den historiske strejke på skibsværftet i Gdańsk. 16.000 arbejdere strejkede i protest mod kom-munismen, og et folkeoprør anført af Lech Wałęsa, førte til dannelsen af Solidarność, der var den første frie fagforening i østblokken, og starten på kom-munismens kollaps, der senere førte til de første frie valg i Polen (4. juni 1989) og Murens fald (9. november 1989).

De tre kors foran skib-sværftet i Gdańsk er rejst til minde om de arbejdere der blev dræbt af myndighe-derne i december 1970. Det var ét af arbejdernes i alt 21 krav ved strejkerne på skibsværftet i Gdańsk i august 1980.

15

krigsretstilstanD i polen

De interne problemer og et stærkt pres fra de an-dre kommunistiske lande førte i slutningen af 1981 til, at formanden for Statsrådet, general Jaruzelski greb magten og natten mellem 12. og 13. decem-ber indførte krigsretstilstand (indtil 1983). Jaruzel-ski undskyldte kuppet med, at ellers ville de andre kommunistiske lande ellers ville have grebet hårdt og brutalt ind i Polen for at bevare det kommuni-stiske system.

Under krigsretstilstanden var alle frie fagforeninger forbudt, frihedsrettighederne forsvandt og militæret overtog kontrollen med hele samfundet. Samtidig blev alle strejker og demonstrationer slået hårdt ned, med flere dødsfald til følge. Solidarność fortsatte dog ille-galt, som også anden modstand mod regimet gjorde det. Men håbløsheden viste sig ved, at ca. 1 million unge og veluddannede polakker emigrerede.

I november 1982 blev Lech Wałęsa løsladt og begyndte at udføre illegalt arbejde for Solidarność. Trods regeringens mange forsøg på at miskredite-re og mistænkeliggøre Wałęsa modtog han den 5. oktober 1983 Nobels fredspris for uden brug af vold, at have udfordret de kommunistiske magthavere.

Tilværelsen i Polen i 1980’ erne var da heller ikke noget at råbe hurra for. Den statslige kontrol med det enkelte menneske var stærk, og rammerne for hvad man kunne tillade sig politisk og kulturelt, var snævre. Overtrædelser førte til sanktioner som fængsel og udelukkelse fra arbejde inden for pågældendes fag. Yderligere var dagligdagen præget af stor mangel på de varer, man ønskede sig, og det kunne vare mange år, før man for eksempel fik lov til at købe en bil. Varer-nes kvalitet var også ofte ringe, og sortbørshandelen florerede. Specielt vestlige varer var efterspurgte.

Børnene og de unge blev tidligt kørt ind i et strengt system, hvori kommunismens dyder blev forsøgt ind-podede. Hvis man faldt uden for, risikerede man ikke at kunne få den uddannelse, man ønskede. Yderligere så styret meget strengt på alle impulsive forsøg på at vise livsglæde og på, at nogle kunne finde på at optræde lidt anderledes end den kommunistiske norm. Styret tog således afstand fra rock- og beatmusik, som man betragtede som symboler på kapitalistisk dekadence. De unge måtte derfor ty til at købe deres yndlingsmu-sik i dårlige piratudgaver på kassettebånd på det sorte marked og måtte yderligere forsøge at opfange mu-sikken fra vestlige radiostationer. Situationen i Polen var dog på dette område mere fri end i de fleste af de andre østeuropæiske lande.

Men hverken de økonomiske eller politiske pro-blemer forsvandt dog, og da Mikhail Gorbatjov kom til magten i Sovjetunionen i 1985, ændredes forhol-dene markant til fordel for reformer og for det polske regimes modstandere.

For også Sovjetunionen havde mærket problemer-ne ved det kommunistiske system, og ønskerne om friere forhold blev stærkere og stærkere. Den sovje-tiske økonomi var stærkt svækket, blandt andet på grund af dens centralstyredenatur, der ikke tog hen-syn til forbrugernes ønsker, og fordi man brugte man-ge penge til at opretholde positionen som en militær supermagt.

Gorbatjov forsøgte at gennemføre omfattende refor-mer og forbedringer, men slutresultatet blev, at de kom-munistiske styrer i Sovjetunionen og de østeuropæiske lande forsvandt. Det viste sig, at opbakningen, de kom-munistiske partier i alle landene var meget lille, og at viljen til at undertrykke den brede folkelige modstand ikke længere fandtes i toppen i de kommunistiske par-tier. De nye tider blev mødt med stor jubel.

Solidarność indsats spillede en markant rolle i spredningen af anti-kommunistiske ideer i de andre østeuropæiske lande og var medvirkende til de store omvæltninger i 1989.

Lech Wałęsa var strejkeleder i Gdańsk i august 1980 og blev den første leder af det polske Solidarność-oprør. Siden blev Lech Wałęsa præsident i Polen, og modtog i 1983 Nobels fred-spris for sin indsats.

16

første frie valg efter anDen verDenskrig

I Polen fik udviklingen fart på i 1988, da landet atter blev ramt af store strejker og uroligheder. Re-geringen nærmede sig derefter Solidarność, og efter de såkaldte Rundbordsforhandlinger i februar 1989 gennemførtes delvist frie valg i juni 1989. De gav stor sejr til Solidarność, og den første ikke-kommunistisk ledede regering siden Anden Verdenskrig blev in-dsat med Mazowiecki i spidsen. Wałęsa blev senere valgt til præsident, og de almindelige demokratiske rettigheder blev indført i Polen. Samtidig blev det kommunistiske partis ledende rolle afskaffet.

Det nye styre gennemførte en økonomisk chok-kur med afskaffelse af den centralstyrede økonomi og indførelse af fri markedsøkonomi. Man begyndte det store udsalg af statsejede virksomheder til priva-te selskaber og enkeltpersoner, og en stor del af disse investorer kom fra udlandet. Reformerne gav en vold-som økonomisk fremgang men havde store sociale omkostninger, specielt da statens velfærdstilbud blev begrænsede.

Polakkerne kom i disse år ud for store ændringer i deres dagligdag. Den økonomiske fremgang spred-te velstand og større forbrugsmuligheder ud til de

fleste polakker. Samtidig kom der mange nye varer af en højere kvalitet end de gamle, og forbrugernes valgmuligheder blev meget større. Yderligere kom der politisk frihed og en mangfoldighed af partier at vælge imellem. Desuden forsvandt forfølgelsen af an-derledes tænkende, og det samme gjorde frygten for det hemmelige politi gjorde ligeså. Alt syntes at blive lysere, og landet blev moderniseret og åbnet. Frihe-den slog igennem på alle fronter. Også de unge fik det bedre, med uhindret adgang til deres favoritmusik og til for eksempel at købe spændende tøj.

Det skal dog nævnes, at der selvfølgelig var mindre behagelige virkninger af alle disse ændringer. Specielt følsomt var forringelsen af det sociale sikkerhedsnet, og at arbejdsløsheden blev langt større. Mange polak-ker havde også svært ved at acceptere alt det nye.

Imidlertid forsatte reformerne politisk, kulturelt og erhvervsmæssigt, og i 1997 fik landet en ny og de-mokratisk forfatning

En overgangsfase ledte i 1993 til de første helt frie valg til parlamentet (Sejmen) i Polen i mange år. Det demokratiske udbud var stort, idet flere end 100 poli-tiske partier deltog. Intet parti fik over 13 % af stem-merne. Siden da har der været flere valg til Sejmen, det seneste i 2007. Partierne dækker hele det politiske spektrum fra venstre til højre.

Solidarność og Lech Wałęsa del-tog i Rundbordsforhandlingerne mellem den polske opposition, og de kommunistiske myndigheder. Samtalerne første til en aftale om det første frie valg i et kommuni-stisk land under Sovjetunionen. Valgene blev gennemført den 4. juni 1989, og blev en jordskreds-sejr for Solidarność, der vandt alle pladser i Sejmen og, med en enkelt undtagelse, også alle pladserne i det polske Senat.

17

Valgene har ført til flere regeringsskifter, hvor især to partier med baggrund i Solidarność og so-cialdemokratiet har spillet centrale roller. Polen har desuden haft to præsidenter efter Lech Wałęsa. Den første af dem var socialdemokraten Aleksander Kwaśniewski. Han afløstes i 2005 af Lech Kaczynski, der omkom ved en flyulykke i foråret 2010. Samme år blev Bronisław Komorowski Polens præsident.

Solidarność har i sig selv ikke længere nogen stor betydning som politisk parti, og organisationen er med sine over en million medlemmer gået hen og blevet en traditionel fagforening.

Men Solidarność, folkeoprøret som vi kender det fra 1980, er kendt internationalt og nyder også stor prestige i andre lande. Den gør desuden en stor in-dsats for at sprede informationer om de principper, Solidarność bygger på.

polen i internationalt samarbejDe

Sovjetunionens og dermed det kommunistiske Østeuropas politiske sammenbrud førte til en polsk udenrigspolitisk nyorientering. De sidste russiske sol-dater forlod landet i 1993, og trods russisk modstand søgte Polen optagelse i NATO og blev optaget i 1999 med blandt andet stærk dansk støtte.

Demokratiet, den udenrigspolitiske nyorientering og en økonomi i stærk vækst førte til et polsk ønske om at blive optaget i det europæiske samarbejde. I 1996 blev landet medlem af Europarådet og senere i OECD. En folkeafstemning i Polen i 2004 viste et me-get stort flertal for medlemskab af EU, og landet blev optaget uden problemer, dog uden i første omgang at blive optaget i euro-samarbejdet. Dermed er Polen blevet et fuldgyldigt medlem af de demokratiske lan-des samarbejde og nyder stadig stor økonomisk frem-gang i et samfund under stadige ændringer.

Danmark engagerede sig meget i at sikre polsk medlemskab i EU. Forhandlingerne med Polen og en række andre europæiske stater blev afsluttet under det danske EU-formandskab på topmødet i København i de-cember 2002.

Danmark og polen

Der er talrige beretninger om kontakter mellem Polen og Danmark. Det meste af handelen mellem de to lande gik over havnen i Gdańsk, hvor fra der også var gode sejlruter til flere havne i Danmark.

Danmark og Polen var på hver sin side under den Kolde Krig mellem USA og Sovjetunionen.

Polen var med i den sovjetisk styrede militæralliance Warszawa-pagten, der udelukkende tjente Sovjetunionens interesser. Danmark var sam-tidig med i den vestlige militæralliance NATO, anført af USA, og spændingerne mellem de to alliancer var ofte store.

Danmark var ét af de første lande, der bød Polen vel-kommen i de frie nationers kreds efter omvæltningen i 1989. I årene derefter var der på mange områder et tæt samarbejde politisk, erhvervsmæssigt, militært og kulturelt. Danmark spillede også en væsentlig rolle i den proces, der med stormskridt bragte Polen ind i de demokratiske landes fællesskab som medførte betød store ændringer i det polske samfund. Polen blev optaget i EU under Danmarks formandskab i 2002, og med virkning fra 1. maj 2004.

Den danske fagbevægelse var lige fra begyndelsen ivrig i støtten til for at støtte Solidarność og de pol-ske arbejdere. Blandt andet deltog repræsentanter fra fagforeningernes hovedforbund, LO, i den første kongres i Solidarność. Man ydede også praktisk hjælp, selv om mulighederne var begrænsede.

I 1980’ erne med krigsretstilstand og stor uro og utilfredshed i Polen herskede der stor mangel på selv nødvendige varer, og især polakker i Danmark be-sluttede sig for at indsamle centrale forsyninger til Polen. Mange andre danskere støttede også indsam-lingen, så det blev muligt i en periode at sende talrige vogntog til Polen med de vigtigste varer. Det meste af hjælpen blev bragt til kirker, som var det eneste sted, hvor kommunisterne ikke havde kontrollen, og herfra blev hjælpen sendt videre.

Der kom også direkte politisk støtte fra Dan-mark. Politikere protesterede over krigsretstilstan-den fra december 1981, og der dukkede mange

Polens præsident Bronisław Komorowski sammen med NATO’s generalsekretær, den tidligere danske stats-minister, Anders Fogh Ras-mussen.

18

støttekomiteer for Solidarność op rundt omkring i Danmark. Disse komiteer hjalp de fængslede og deres familier og gjorde resten af Danmark opmærksom på vilkårene i Polen – blot 200 km fra Danmarks kyst.

Efter 1989 kom der store danske investeringer i den nye frie økonomi, også hjulpet af dansk statsstøtte. Det danske erhvervsliv fandt ligeledes hurtigt ud af betydningen at kunne sælge varer på det store og eks-panderende polske marked. Polen blev da også en vig-tig økonomisk partner for Danmark, og i 2008 var det polske marked Danmarks 10. største eksportmarked. Polen var desuden det 10. land på ranglisten over lan-de, der solgte varer i Danmark.

Danmark har også en stor gruppe indbyggere af polsk afstamning. Nogle af familierne har boet her i flere slægtled, andre er nyankomne, og en del af dem bliver her kun i kortere tid. Turismen mellem de to lande udvikler sig også, og det har bestemt stor be-tydning, at mennesker fra Polen og Danmark kom-mer til at kende hinanden bedre.

gDańsk, WarszaWa og krakÓW

Der er mange steder i Polen, der historisk set er spændende. Vi har udvalgt 20 oplagte mål for hi-storiske besøg. Da Polen er otte gange større end Danmark, har vi fokuseret på de historiske steder omkring de polske storbyer Gdańsk, Warszawa og Kraków.

19

1. PoSTBYGnInGEn, GdAŃSK

Postbygningen i Gdańsk var centrum for hårde kampe, da personalet ydede heltemodig modstand mod tyskerne i 15 timer, da Anden Verdenskrig star-tede den 1. september 1939. De polske modstands-folk, der ikke blev dræbt ved angrebet, blev henrettet af den tyske overmagt. Der er opstillet et monument ved det gamle posthus.

2. STUTThoF, SZTUToWo

Koncentrationslejren Stutthof ligger 35 km øst for Gdańsk i Nowy Mazowiecki-distriktet. Lejren blev oprettet som den første koncentrationslejr uden for Tyskland.. Omkring 110.000 mennesker var fanger i lejren, og cirka 85.000 af dem døde af sygdomme, mishandlinger og henrettelser. Et stort antal danske kommunister var også fanger i Stutthof. En række ti-dligere fangevogtere blev hængt efter krigen. Lejren blev først befriet den 9. maj 1945. Stutthof-lejren er åben for publikum, og har et interessant museum.

3. SKIBSVÆRFTET, GdAŃSK

Skibsværftet i Gdańsk (tidligere Lenin-skibsværftet) blev verdensberømt for strejken i 1980, der førte til folkeoprøret under Solidarność med Lech Wałę-sa i spidsen. På Solidarność-pladsen ved indgang nummer 2, er der opstillet mindeplader og opstillet enorme kors til minde om de faldne ved den første store strejke i 1970, hvor mange arbejdere blev dræbt – e krav fra arbejderne under forhandlinger i august 1980.

4. SolIdARnoŚĆ: VEJEn TIl FRIhEd, GdAŃSK Tæt på skibsværftet, på Waly Piastowskie -gaden nr. 24, finder man den underjordiske Solidarność udstilling med titlen „Vejen til frihed”. Udstillingen fortæller i tekst, lyd og billeder om polakkernes opgør mod kommunismen, om Lech Wałęsa og Solidarność under og over jorden. Udstillingen giver et godt ind-blik i den polske historie fra Anden Verdenskrig og frem til polakkernes selvstændighed.

20

5. UlVESKAnSEn, KĘTRZYn

Ulveskansen, Adolf Hitlers tidligere hovedkvarter ved Østfronten under Anden Verdenskrig, ligger ved lands-byen Gierloz i nærheden af Kętrzyn midt i de store Ma-zuriske skove og ikke langt fra grænsen til den russiske enklave Kaliningrad. Stedet er blandt andet berømt for et attentatforsøg mod Adolf Hitler, der blev udført af diktatorens betroede, oberst Claus von Stauffenberg den 20. juli 1944. Attentatet mislykkedes grundet en tilfældighed, og de skyldige blev indkredset og henrettet. Ulveskansen blev udvidet flere gange og bestod af mere end 200 bygninger med plads til over 2.000 personer, der var beskyttet af stærke betonbunkere, og med eget elværk, varmeværk, jernbanestation og flyvepladser. Ulveskansen er i dag et museum og besøges af mange mennesker.

6. MUSEUM oM AndEn VERdEnSKRIG, GdAŃSK

I 2013 åbner et stor nyt museum om Anden Verdenskrig i Gdańsk, hvor krigen startede. Det nye museumscenter beløber sig til næsten en milliard kroner, og støttes af den polske regering og EU. Det nye museum skal også danne ramme om forskning i Anden Verdenskrig og konsekvenser. Museet forven-tes at blive en af regionens største turistattraktioner og skal efter planen åbner den 1. september 2014 på 75-års dagen for Anden Verdenskrigs start.

7. SolIdARnoŚĆ CEnTER, GdAŃSK

Gdańsk er centrum for Solidarność og oprøret i 1980’erne. Derfor åbner der et europæisk Solidar-ność udstillings- og kulturcenter i 2013. Det nye center bliver bygget på Solidarność-pladsen foran skibsværftet i Gdańsk og skal efter planen åbne i oktober 2013. Centeret kommer til at rumme en fo-redragssal med plads til 430 personer, bibliotek med over 100.000 materialer, forskningsområder, restau-rant og arkiver med originale dokumenter om polak-kernes kamp for frihed og selvstændighed.

8. MARIACKI KIRKEn, GdAŃSK

Mariacki Kirken kaldes ofte for Gdańsks Krone, og har været et samlingssted for den polske opposition i både 1970 og 1980. Kun kirken var under kommuni-smen et nogenlunde sikkert mødested for de polske frihedskæmpere. Kirkens høje mure og tårne kan ses over hele byen. Kirken blev bygget 1243 - 1502.Kirken har plads til 25.000 personer, og taget har et areal på 8.000 m2.

21

9. SKT. BRIGITTE KIRKEn, GdAŃSK

Skt. Brigitte kirken blev opført i 1396 i gotisk stil, og ligger centralt i Gdańsk. Kirken blev brændt ned til grunden under Anden Verdenskrig og genopbygget i 1973. Skt. Brigitte kirken er mest kendt som hemme-ligt mødested for lederne af Solidarność bevægelse under krigsretstilstanden fra 1981.

10. VIKInGEBoRGEn JoMSBoRG, WolIn Jomsborg er en beskeden rekonstruktion af den le-gendariske vikingeborg Jomsborg, som ifølge fle-re skrifter, blev bygget af den danske konge Harald Blåtand i år 960. I middelalderen beskrives Joms-borg som en fæstning og en havn med plads til 360 skibe overvåget af tårne bygget i jern med katapul-ter og skydeskår ramper til buer og et havneløb, der kunne lukkes med en jernport. Der bor men-nesker i lejren i kortere og længere perioder, som vil prøve at leve, som man gjorde det på den tid.

11. WAVEl SloTTET, KRAKÓW

Wavel Slottet er et konge slot med en katedral, der ligger på et højdedrag i Kraków. Slottet i Kra-ków var centrum for kristendommen i Europa, og for datidens magthavere i området. Slottet er begravelsesplads for flere store polakker, bl.a. den første polske hersker Mieszko I (965-992), hans efterfølgere Boleslaw Chrobry („Den Tapre”) (992-1025) og Miesz-ko II (1025-1034) samt senere polske konger og dron-ninger og andre fremtrædende polakker.

12 . AUSChWITZ, oŚWIĘCIM

Én af verdens mest berygtede kz-lejre, den tidligere nazistiske koncentrationlejr Auschwitz, ligger i dag i Polen, vest for Kraków. Over en million mennesker mistede livet i Auschwitz-lejrene, som også omfatter udryddelseslejren Birkenau. Udryddelseslejren blev oprettet af tyskerne i 1940 i den polske by Oświęcim. Auschwitz er ét stort museum, og mange bygninger i den første lejr står, som de gjorde under Anden Ver-denskrig.

22

13. SChIndlERS FABRIK, KRAKÓW

Den berømte oscar Schindlers fabrik, som er blevet til en film med titlen „Schindlers Liste”. Under Anden Verdenskrig var Kraków en stor jødisk ghetto, hvor alle stod til henrettelse i dødslejrene vest for Kraków. Schindler havde en fabrik, hvor han red-dede 1.100 jøder fra døden ved at ansætte dem på sin fabrik. Hans indsats var heltemodig, og han gjorde det med risiko for eget liv og med store personlige omkostninger til følge. Der er åbnet en permanent udstilling i 2010 om Schindler på hans fabrik i Kraków.

14. JAGIEllonSKI UnIVERSITET, KRAKÓW

Jagiellonski Universitet, der blev grundlagt i 1364, er efter Prags Universitet det ældste univer-sitet i Centraleuropa og det mest prestigefyldte i Polen. Universitet har også været centrum for den polske opstand og polakkernes kamp for frihed.

15. PRÆSIdEnTPAlAdSET, WARSZAWA 15Præsidentpaladset ligger midt i Warszawas fornemmeste gade og blev bygget i årene fra 1643 til 1645. Rundbordssamtalerne i slutnin-gen af 1980erne fandt også sted her, ligesom andre historiske aftaler, f.eks. aftalen med Ve-sttyskland i 1970 om Polens vestgrænse. Pa-ladset er residens for den polske præsident.

16. RIddERBoRGEn MAlBoRK, MAlBoRK

Ridderborgen Malbork er Europas største borg. Byggeriet startede i 1274. 1309-1457 var Malbork ho-vedstad for den Tyske Orden. Efter ét af de største og mest blodige slag i middelalderen ved landsby-en Grunwald i 1410 indtog polske og litauiske styr-ker slottet. I Torun-traktaten fra 1466 blev Malbork overdraget til Polen. I 1772 blev Malbork atter taget fra Polen, denne gang af Prøjsen. Under Anden Ver-denskrig var borgen lejr for 30.000 fanger. I 1945 erobrede russerne borgen fra tyskerne, og borgerne blev næsten helt ødelagt. Den 1. januar 1961 startede genopbygningen, og Malbrok blev genindviet i 1997 og er i dag optaget på UNESCO’s liste over verdens kulturarv.

23

17. oPSTAndSMUSEET, WARSZAWA

opstandsmuseet ligger i Warszawa, og er bygget til minde om de modige polakker, der gjorde væbnet modstand mod den tyske besættelsesmagt fra au-gust 1944. Børn og kvinder kæmpede forgæves, mens russerne så passivt til fra den anden side af Wisla-floden. 200.000 polakker døde. Museet er på 3.000 m2 og byder på en lang række lyd-og billedo-plevelser. Museet blev indviet i 2004, på 60-årsdagen for Opstanden i Warszawa.

18. KUlTURPAlAdSET, WARSZAWA Kulturpaladset i den polske hovedstad var en gave fra Sovjetunionens diktator Josef Stalin i 1953. Paladset er Polens højeste bygning og er i dag et spændende kulturhus med biografer, konferencesa-le med plads til 3.000 personer, biografer, cafeer og meget andet. Kulturpaladset er på 42 etager, og er 234 meter højt.

19. SEJMEn, WARSZAWA Sejmen er Polens parlament, og ligger i Wiejska i Warszawa. Sejmen, som er underhuset, har 460 pladser, mens overhuset, kaldet Senatet, har 100 pladser. Parlamentsbygningen stod færdig i 1928, men blev helt ødelagt under Anden Verdenskrig og genopbygget efter krigen.

20. KonGESloTTET, WARSZAWA Kongeslottet ligger i den sydlige del af Warszawas gamle bydel på Plac Zamkowy. Slottet blev bygget i da 14. århundrede, og før det var „slottet” et tårn og nogle træhuse. Kong Zygmunt III fik bygget det nuværende slot, efter atWarszawa blev Polens hovedstad i 1596. Slottet er blevet udvidet flere gange.

Mieszko I(ca. 922-992) Polens grundlægger og hersker fra 963. Indførte kristendommen.

Kazimierz Wielki(1310-1370) Konge fra 1333. Én af de største polske regenter.

Jan III Sobieski(1629 - 1696) Konge i den polsk-litauiske union fra 1674. Vandt i 1683 Slaget ved Wien.

Tadeusz Kościuszko(1746-1817) Polsk nationalhelt. Kæmpedemod Rusland og Prøjsen i 1794.

Józef Piłsudski(1867-1935) Polsk revolutionær og leder af den andenpolske republik.

Władysław Sikorski(1881-1943) Statsminister og polsk eksillederunder Anden Verdenskrig.

Pave John Paul II(1920-2005) Polsk pave i 27 år fra 1978. En vigtig støtte for oppositionen i Polen.

Tadeusz Mazowiecki(født 1927) Første statsminister efterkommunismens fald. Politiker, redaktør og rådgiver for Solidarność.

Lech Wałęsa(født 1943) Tidligere strejkeleder, præsident og formand for Solidarność. Fik Nobels fredspris i 1983.

Aleksander Kwaśniewski(født 1954)Polens præsident i årene 1995-2005. Førte Polen ind i NATO i 1999og EU i 2004.

Historiske steDer

1. Posthuset, Gdańsk 2. Koncentrationslejren Stutthof, Sztutowo3. Skibsværftet, Gdańsk4. Solidarność: Vejen til frihed, Gdańsk5. Ulveskansen (Hitlers hovedkvarter), Kętrzyn6. Museum om Anden Verdenskrig, Gdańsk7. Solidarność udstillingscenter, Gdańsk8. Mariacki Kirken, Gdańsk9. Skt. Brigitte Kirken, Gdańsk10. Vikingeborgen Jomsborg, Wolin11. Wavel Slottet, Kraków12. Auschwitz, Oświęcim13. Schindlers Fabrik, Kraków14. Jagiellonski Universitet, Kraków 15. Præsidentpaladset, Warszawa 16. Ridderborgen Malbork, Malbork17. Opstandsmuseet, Warszawa18. Kulturpaladset, Warszawa19. Sejmen, Warszawa 20. Kongeslottet, Warszawa

Yderligere informationer:

www.solidarnosc.dkwww.polennu.dkwww.polen.travel/dkwww.poland.gov.pl

Historiske steDer

10

1 3

2

46

7

16 5

17152018

19

1112

14

89

Richelieus Allé 12 · DK-2900 Hellerup/KøbenhavnTelefon + 45 39 46 77 00 · Fax + 45 39 46 77 66www.ambpol.dkmail@ambpol.dk

13