studie- og ordensregler

20
Silkeborg Gymnasium Studie- og ordensregler

Upload: silkeborg-gymnasium

Post on 12-Mar-2016

214 views

Category:

Documents


0 download

DESCRIPTION

Studie- og ordensregler

TRANSCRIPT

Silkeborg Gymnasium

Studie- og ordensregler

2

3

Indholdsfortegnelse

*

Indhold Side

1 Generelt om studie- og ordensregelsættet 4

1.1 Formålet med studie- og ordensregelsættet 5

1.2 Orienteringsproceduren 5

1.3 Om studie- og ordensregler 5

2 Studieregler for Silkeborg Gymnasium 5

2.1 Skoledagen 5

2.2 Den daglige undervisning 5

2.3 Mødepligt og forsømmelser 6

2.4 Skriftlige opgaver 8

2.5 Snyd med skriftlige opgaver 8

2.6 Eksamen 8

2.7 Oprykning til næste klasse 9

2.8 Regler for anvendelse af skolens computere 9

2.9 Elevers betaling for visse undervisningsmidler 11

2.10 Elevers lån af undervisningsmidler 11

3 Ordensregler for Silkeborg Gymnasium 12

3.1 Ordensregler for Silkeborg Gymnasium 12

3.2 Ordensregler for studierejser og ekskursioner 14

4 Klage 16

5 Lovgivning og ikrafttræden 16

Bilag 1 Cafe Skrymer” – Silkeborg Gymnasium 17

Bilag 2 Fester - Silkeborg Gymnasium 18

4

Studie- og ordensregler

Silkeborg Gymnasium

1. Generelt om studie- og ordensregelsættet

1.1 Formålet med studie- og ordensregelsættet

Studie- og ordensreglerne ved Silkeborg Gymnasium har som formål at støtte positive og

studiefremmende aktiviteter på skolen samt at bidrage til at skabe et godt og trygt under-

visnings- og læringsmiljø for eleverne.

Reglerne skal understøtte skolens værdier om åbenhed, dialog, et godt samarbejde og en

positiv omgangstone, og de skal dermed medvirke til at fremme skolens værdigrundlag.

I dette værdigrundlag hedder det bla.:

Gymnasiet er en gammel institution, og fagligheden har altid været gymnasiets

adelsmærke. Det, der karakteriserer det moderne gymnasium – studieretningsgymna-

siet - er uddannelsens kombination af faglig bredde og dybde og samspillet mellem

fagene.

Som en moderne skole har vi på Silkeborg Gymnasium en balance mellem på den ene

side tradition, historie og fordybelse og på den anden side nyorientering, omstillings-

evne og opmærksomhed på fremtidens udfordringer.

Vi har således en kombination af velprøvede og velkendte undervisningsformer og nye

former, som bl.a. den moderne teknologi giver mulighed for.

Såvel undervisningen som skolens dagligliv bygger på følgende værdier:

o Fællesskab og engagement

o Respekt og ansvar

o Dialog og åbenhed

Videre hedder det, at:

Silkeborg Gymnasiums hovedopgave er at give unge mennesker i Silkeborgområdet

en studentereksamen. Skolens målgruppe er elever, som har mod på at lade sig ud-

fordre af faglige problemstillinger, og som har lyst til at forholde sig både perspektive-

rende og abstrakt til stoffet.

Gymnasiet skal arbejde for at give eleverne et godt udgangspunkt for deres videre

uddannelse. Det betyder, at eleverne skal tilegne sig faglige og sociale kompetencer,

som sikrer, at de har mod på livslang uddannelse. De skal således oparbejde faglig

indsigt og studiekompetence, så de bliver i stand til at fungere i et studiemiljø, hvor

kravene til både selvstændighed og samarbejde er centrale.

Gymnasiet skal støtte og fremme elevernes udvikling af personlig myndighed – det vil

sige, at eleverne skal lære at forholde sig reflekterende og ansvarligt til deres omver-

den – både den nære og den globale. Desuden skal uddannelsen udvikle elevernes

kreative og innovative evner og deres kritiske sans.

Gymnasiet skal samtidig sikre, at eleverne tilegner sig forudsætninger for at blive ak-

tive borgere i det demokratiske samfund, som omgiver skolen og eleverne. Det bety-

der, at undervisningen og dagligdagen på skolen må bygge på de samme værdier,

som kendetegner samfundet: åndsfrihed, ligeværd og demokrati. Eleverne skal lære,

5

at de ved aktiv medvirken både individuelt og kollektivt kan bidrage til samfundets

forandring og udvikling.

Studie- og ordensreglerne skal ses som et vigtigt element til at fremme de mål, som er skit-

seret ovenfor.

1.2 Orienteringsproceduren

Eleverne orienteres om reglerne, baggrunden for dem og formålet med dem, og om konse-

kvenserne, hvis reglerne ikke overholdes.

Dette sker som led i introduktionsforløbet, og herudover skriftligt på skolens hjemmeside.

Eleverne informeres om, at det i øvrigt er deres pligt at holde sig orienteret om reglerne.

1.3 Om studie- og ordensregler

Regelsættet er opdelt i hhv. studie- og ordensregler.

Studiereglerne - pkt. 2 - omfatter regler og procedurer i tilknytning til elevernes fremmø-

de og deltagelse i den daglige undervisning, ekskursioner, studieture m.v.

Studiereglerne præciserer endvidere bestemmelser for fravær og beskriver sanktioner i for-

bindelse med elevfravær og elevers manglende deltagelse i undervisningen.

Ordensreglerne – pkt. 3 - omfatter elevadfærd af mere generel karakter (fx i forhold til

skolens fysiske miljø), beskriver en række procedurer i klasserummet, og de definerer de

mere overordnede rammer for elevadfærd m.v. under studieture og ekskursioner.

* * * *

2 Studieregler for Silkeborg Gymnasium

2.1 Skoledagen

Skoledagen er normalt mellem kl. 8.10 og 15.20.

Frivillige aktiviteter samt visse øvelser og arbejde med gruppeprojekter m.v. kan

ligge uden for dette tidsrum.

Ved manglende aflevering af skriftlige opgaver kan eleven blive bedt om at møde

til obligatorisk skrivning f.eks. om lørdagen.

Skolen kan med dags varsel placere undervisningstid i tidsrummet 8.10-15.20.

Eleverne kan således ikke påregne at have erhvervsarbejde, fritidsaktiviteter m.v.

før efter kl. 15.20.

Eleverne kan ikke regne med at have et fast ugeskema. Der vil tværtimod løbende

være ændringer i forbindelse med skoledagen.

Oplysningerne herom offentliggøres i ”Lectio”, og eleverne har pligt til dagligt at

læse disse oplysninger.

2.2 Den daglige undervisning

Eleverne skal være til stede, være forberedte og deltage aktivt i undervisningen;

de skal deltage i prøver og andre planlagte undervisnings- og skoleaktiviteter på og

uden for skolen. De skal aflevere opgavebesvarelser af acceptabel kvalitet.

Endvidere skal eleverne deltage i interne prøver som fx årsprøver, gruppe- og pro-

jektarbejde, virtuel undervisning, og de skal deltage i fællestimer, morgensamlin-

ger, introforløb og andre aktiviteter, som de indkaldes til af skolen.

I forbindelse med selvstændigt arbejde, som ikke er skemalagt, angiver faglære-

ren, hvilke betingelser (fx i form af tilbagemeldinger og opgavebesvarelse) der

gælder for opfyldelsen af mødepligten.

For det skriftlige arbejde gælder, at opgavebesvarelser skal afleveres rettidigt.

Hvis det ikke sker, kan læreren i særlige tilfælde angive en ny frist.

Afleveres besvarelsen ikke på dette tidspunkt, betragtes den som ikke afleveret og

indgår herefter i forsømmelsesstatistikken (jf. nedenfor).

6

2.3 Mødepligt og forsømmelser

Alle forsømmelser, uanset årsag, registreres, herunder for sent fremmøde og op-

gaver, der ikke afleveres rettidigt.

I hver lektion registreres fremmøde/fravær.

Forsømmelsesregistreringerne er tilgængelige i ”Lectio”, og eleverne har således

mulighed for selv at kontrollere registreringerne.

Uddannelsescheferne for de forskellige studieretninger sikrer, at elevernes fravær

kontrolleres og sørger om nødvendigt for at iværksætte initiativer over for den en-

kelte elev.

Hvis en elev ikke er enig i de registrerede forsømmelser, skal vedkommende kon-

takte den pågældende lærer.

I umiddelbar forlængelse af fraværet skal eleven udfylde ”Årsag til fravær” i ”Lec-

tio”.

Årsagen til fraværet er relevant, når skolens ledelse konkret vurderer, om der skal

iværksættes én eller flere sanktioner over for den pågældende elev.

Sygdom kan dog være af et sådant omfang, at der ikke kan gives årskarakterer, og

dermed indstilles eleven til prøve i alle fag. I ledelsens vurdering indgår også en

bedømmelse af, om eleven har indhentet det forsømte.

Skolens behandling af forsømmelser

Skolen griber ind over for forsømmelser.

Det beror på en konkret vurdering i det enkelte tilfælde, hvornår skolen reagerer

med advarsler og eventuelt yderligere sanktioner.

2.3.1 Advarsel

Advarsel er skolens alvorlige påmindelse om, at eleven skal bringe for-

sømmelserne til ophør.

Der kan, når specielle hensyn taler herfor, tages hensyn til særlige for-

hold som sygdom o.l. I sådanne tilfælde skal eleven kontakte sin studie-

vejleder.

I samråd med studievejlederen beslutter uddannelseschefen herefter, om

fraværet skal resultere i en advarsel.

En advarsel gives normalt i forbindelse med en samtale med uddannel-

seschefen for den studieretning, eleven går på, og den skal underskrives

af eleven.

Hvis eleven er under 18 år, vil meddelelse om advarslen blive sendt til

forældrene.

2.3.2 Yderligere sanktioner

I tilfælde af fortsatte forsømmelser (fremmøde/opgaver) efter en advar-

sel, og/eller hvis skolens ledelse i øvrigt skønner, at elevens deltagelse i

undervisningen i almindelighed (jf. pkt. 4.2 ) er utilstrækkelig, indkaldes

eleven til en samtale, hvor følgende sanktioner kan iværksættes:

* Eleven henvises til at aflægge prøve i afsluttende fag på det på-

gældende klassetrin i det pågældende år – eksamen på såkaldt

særlige eksamensvilkår.

I det/ de pågældende fag gives ikke årskarakter, ligesom evt.

givne årskarakterer bortfalder.

For idræt på C-niveau (i 3g) gælder dog den regel, at der gives

en årskarakter, såfremt dette er muligt. Dette skyldes, at der

ikke aflægges prøve i idræt på C-niveau.

* Eleven mister retten til at gå til eksamen i ét eller flere fag på det

givne klassetrin.

Det betyder, at eleven ikke rykkes op i næste klasse, eller at

7

vedkommende går til eksamen i det/de pågældende fag et år

senere.

* Rektor kan beslutte, at Statens Uddannelsesstøtte bortfalder,

hvis en elev ikke er studieaktiv efter at være blevet indstillet til

prøve i alle fag.

* Bortvisning (udskrivning) i særligt graverende tilfælde.

* Fravær og manglende rettidig aflevering af skriftlige produkter

kan indgå i vurderingen, når det afgøres, hvilke elever der skal

have deres ønske om studieretning opfyldt.

* Fravær og manglende rettidig aflevering af skriftlige produkter

kan medføre, at eleven udelukkes fra deltagelse i visse skoleakti-

viteter, f.eks. musical, teater, skolesport mv.

Hvis eleven er under 18 år, vil meddelelse om sanktionen blive sendt til

forældrene.

Andre bestemmelser

2.3.3 Registreret fravær overføres ikke fra det ene skoleår til det andet.

Elever, som har fået en advarsel vil blive fulgt særlig tæt i det efterføl-

gende skoleår.

2.3.4 I specielle tilfælde kan en elev fritages for undervisning (fx i idræt). Det

kan betyde, at der ikke kan gives årskarakter i faget.

Der kan som dokumentation for sygdom, skade eller handicap kræves

udtalelse fra læge/hospital eller en lægeerklæring. Eventuelle udgifter

hertil afholdes af eleven.

2.3.5 Elever kan i særlige tilfælde (bla. ved overtrædelse af ordensreglerne)

blive udelukket fra konkrete arrangementer eller aktiviteter (herunder

studieture og/eller ekskursioner).

Udelukkelse registreres som fravær.

Regler og foranstaltninger i forbindelse med elevsygdom af flere dages

varighed.

2.3.6 Hvis en elev planlægger længere tids fravær pga. behandling, sygehus-

ophold m.v., giver eleven meddelelse herom i de relevante konferencer

og giver skolen besked (fx gennem studievejlederen).

2.3.7 Eleven har pligt til selv at skaffe sig oplysninger om indholdet af den un-

dervisning, som vedkommende går glip af ved sygefraværet.

2.3.8 Hvis sygefraværet varer mere end 5 skoledage, kontakter eleven eller en

pårørende skolen, normalt studievejlederen, for samtale om et skøn for

varigheden af sygefraværet.

Ved denne kontakt aftales håndtering af sygefraværet (hvorvidt der skal

gøres noget ekstra, om skolen skal sende materiale m.v.)

Ved en længerevarende sygdomsperiode vil der blive foretaget flg.:

* Et skøn over, hvorvidt eleven har mulighed for at genoptage sin

skolegang – samt udarbejdet en plan herfor.

8

* Hvis eleven ikke kan fortsætte det pågældende skoleår, kan det

aftales, at eleven tilmeldes samme klassetrin pr. næste 1.8.

2.4

Skriftlige opgaver

2.4.1 Skriftlige opgaver oprettes af lærerne i ”Lectio”.

I forbindelse med oprettelsen af en skriftlig opgave anføres afleveringsfri-

sten.

Hvis en opgave ikke afleveres rettidigt, markeres dette af læreren i ”Lec-

tio”.

For sent afleverede opgaver og ikke afleverede opgaver indgår i uddan-

nelseschefens vurdering af elevernes forsømmelser – herunder eventuelle

sanktioner.

2.4.2 Skolen kan kræve, at en opgave afleveres elektronisk og i et bestemt

filformat, ligesom skolen kan kræve, at en opgave afleveres udprintet på

papir.

2.5 Snyd med skriftlige opgaver

Det opfattes som snyd, hvis en elev helt eller delvis afskriver fra andre opgavebe-

svarelser, afskriver fra kilder uden at angive disse, eller hvis eleven lader andre

skrive besvarelsen for sig.

Det opfattes også som snyd, hvis en elev afleverer oversættelsesopgaver, der er

udarbejdet med brug af oversættelsesprogrammer, som kan oversætte hele sæt-

ninger og/eller hele tekster.

Hvis en elev har snydt med en skriftlig opgave, da gælder følgende:

* eleven indkaldes til en samtale med uddannelseschefen for den studieret-

ning, eleven går på, hhv. rektor.

* besvarelsen registreres som ikke afleveret.

* eleven får en advarsel.

Gribes eleven i snyderi for anden gang, skal eleven normalt aflægge eksamen i alle

fag på det pågældende klassetrin i forbindelse med skoleårets afslutning. Eleven

aflægger således eksamen på særlige eksamensvilkår.

Bliver der konstateret snyderi i forbindelse med dansk-historieopgaven, studieret-

ningsopgaven, synopsisopgaver, andre interne opgaver eller årsprøver, erklæres

besvarelsen ugyldig.

Rektor afgør, om eleven skal gå det pågældende klassetrin om, eller om eleven får

lejlighed til at besvare en ny opgave.

Snyderi i forbindelse med eksamen medfører automatisk bortvisning fra den på-

gældende eksamensaktivitet.

2.6 Eksamen

2.6.1 Forstyrrende adfærd under eksamen og årsprøver

Under afvikling af eksamen og årsprøver påhviler det alle elever at tage

et særligt hensyn til andre elever, som er til prøve – det gælder både når

man færdes inde i skolen, og når man færdes på skolens udeområder.

Silkeborg Gymnasiums generelle ordensregler gælder også i eksamen- og

årsprøveperioden.

Det påhviler alle elever at rette sig efter tilrettevisninger som gives med

9

henvisning til ovenstående regler, uanset om de gives af skolens perso-

nale eller af vagtkorpset, som virker i forbindelse med afvikling af skriftlig

eksamen og skriftlige årsprøver.

Overtrædelse af ovenstående regler i eksamens- og årsprøveperioden vil

kunne medføre bortvisning fra eksamen og/eller årsprøver.

2.6.2 Sygdom i forbindelse med eksamen og årsprøver

Hvis en elev bliver syg før en skriftlig eller mundtlig eksamen, skal ved-

kommende / hjemmet hurtigst muligt give skolen besked. Hvis skolen

ikke har modtaget denne meddelelse inden den pågældende prøvedags

afslutning (normalt kl. 15.00), betragtes eleven som udeblevet fra eksa-

men uden grund.

Eleven / hjemmet skal, samme dag, som eleven bliver syg, kontakte

egen læge, således at lægen kan attestere (lægeattest), at eleven pga.

sygdom ikke kan deltage i den pågældende eksamen.

Udgift til lægeattest refunderes ikke af skolen.

Såfremt eleven bliver syg før en årsprøve, skal eleven normalt ikke have

lægeattest; blot skal vedkommende informere kontoret så tidligt som

muligt.

Skolen kan dog i særlige tilfælde kræve lægelig dokumentation for syg-

dom også i forbindelse med afholdelse af årsprøve.

Udgift til lægeattest refunderes ikke af skolen.

2.7 Oprykning til næste klasse

En elevs oprykning til næste klassetrin er betinget af, at eleven har deltaget i alle

skolens interne prøver, og at eleven har fået et tilstrækkeligt udbytte af undervis-

ningen.

Ved skoleårets afslutning vurderer skolen den enkelte elevs standpunkt og udbytte

af undervisningen.

Rektor kan nægte en elev oprykning til næste klasse, hvis elevens opnåede gen-

nemsnit ved skoleårets afslutning er under 2,0, og hvis det på baggrund af den

løbende evaluering vurderes, at elevens udbytte af det hidtil gennemførte under-

visningsforløb ikke har været tilstrækkeligt.

Eleven skal have mulighed for at udtale sig, før den endelige beslutning træffes af

rektor

2.8 Regler for anvendelse af computere på skolen

Der er fri adgang til at bruge skolens computere og internet / intranet til faglige

formål, når computerne ikke er reserverede til undervisning.

2.8.1 Når en elev anvender en computer i undervisningen, skal det være til

gavn for eleven selv og ikke til ulempe for elevens og andres læring.

Computerne må derfor kun anvendes til notetagning og andet fagligt

arbejde i timerne – med mindre læreren har givet tilladelse til andet.

Andre programmer må ikke være åbne, med mindre det indgår som en

del af undervisningen.

Eleven må altså ikke være logget på sociale medier såsom Facebook,

You Tube og lign. eller have spilprogrammer åbne. Aktivitet på compu-

teren, som ikke er relevant for undervisningen, er fuldstændig uaccep-

tabelt.

10

2.8.2 Læreren kan bestemme, at alle eller udvalgte computere skal være

slukkede/nedklappede i kortere eller længere tid.

2.8.3 Læreren har til enhver tid ret til at kontrollere, hvorvidt eleven på sin

computer overtræder nogle af reglerne i regelsættet.

Hvis en elev ikke overholder reglerne, kan det blive besluttet, at eleven

får computerkarantæne i en periode i et eller flere fag. Hvis problemer-

ne fortsætter, kan eleven igen få computerkarantæne. Eleven vil også

kunne få inddraget sin adgangskode til skolens netværk.

2.8.4 Man skal altid bruge sit eget personlige brugernavn og sin adgangskode,

når man kobler sig på skolens net, intranet, ”Lectio” m.v.

Brugernavn og adgangskode må ikke gives eller udlånes til andre.

2.8.5 Man skal altid logge af netværket, når man forlader computeren.

2.8.6 Man må ikke ændre opsætning og/eller installere programmer på sko-

lens computere og/eller tilslutte eller fjerne ydre enheder som f. eks.

eksterne harddiske, med mindre det sker som led i undervisningen eller

efter aftale med den dataansvarlige.

2.8.7 Man må ikke forsøge at skaffe sig adgang til de dele af netværket, som

brugerne ikke har tilladelse til at anvende.

2.8.8 Man må ikke anvende skolens computere i kommercielt øjemed.

2.8.9 Man må ikke downloade eller streame film på skolens computere eller

på egen medbragt computer, med mindre det indgår i undervisningen.

2.8.10 Man må ikke anvende fildelingsprogrammer på skolens computere eller

på egen medbragt computer, med mindre det indgår i undervisningen.

2.8.11 Det er ikke tilladt at oprette en delt (ad hoc) trådløs netforbindelse på

egen computer eller mobiltelefon på skolens område.

2.8.12 Man må ikke anvende skolens computere til computerspil.

2.8.13 Når man deltager i en debat i eller formulerer et indlæg til en elevkonfe-

rence, skal man skrive i en pæn tone.

2.8.14 Man skal respektere, at der kan være andre synspunkter, der er lige så

gode som ens egne, og man må ikke anvende nedsættende udtryk om

andre.

Ved overtrædelse udsætter man sig for følgende:

* Man kan få sin ret til at anvende computere på skolen inddraget eller be-

grænset.

* Man kan i særligt grove tilfælde blive bortvist fra skolen og / eller blive poli-

tianmeldt.

11

* Man risikerer at få bøde eller i særligt grove tilfælde fængselsstraf som følge

af ulovlige handlinger foretaget ved brug af computere og netværk.

Erstatningsansvaret påhviler alene den enkelte bruger, der har foretaget

den ulovlige handling.

2.9 Elevers betaling af visse undervisningsmidler

Bestyrelsen har besluttet, at eleverne skal betale for undervisningsmidler for op til i

alt 1.000 kr. for hele gymnasieforløbet.

2.10 Elevers lån af undervisningsmidler

Alle lån af undervisningsmidler registreres af skolen.

Eleverne skal skrive navn og klassebetegnelse i bøgerne. Bortset fra det må der

ikke skrives i bøgerne.

Alle lånte bøger skal afleveres, når skolens bogadministration beder om det.

Ikke afleverede bøger og ødelagte bøger skal betales af låneren til priser, som sko-

len fastsætter. Erstatningsprisen er normalt lig med bogens nypris ved køb i bog-

handel.

Har en elev ikke afleveret eller betalt for lånte bøger, efter at skolen har rykket for

dem, sendes sagen til inkasso.

Aflevering af bøger ved skoleårets afslutning

3g-elever skal aflevere alle bøger og andet materiale, de har lånt af skolen.

1g-elever og 2g-elever kan ved skoleårets afslutning se i ”Lectio”, hvilke bøger de

skal aflevere.

Såfremt en elev i 1g eller 2g ikke afleverer sine undervisningsmaterialer, som an-

ført ovenfor, sender skolen en regning til eleven / hjemmet med et gebyr på 200

kr.

* * * *

12

3 Ordensregler for Silkeborg Gymnasium

3.1

Ordensregler for Silkeborg Gymnasium

3.1.1 På Silkeborg Gymnasium lægges der vægt på, at der er en god om-

gangstone og omgangsform.

Det forventes, at alle behandler hinanden med respekt, hvad enten der

er tale om elever, lærere eller øvrigt personale.

Dette gælder også, når man udtrykker sig på skrift. Eksempelvis skal

3g's blå bøger og Skolebladet udformes sådan, at ingen elever, lærere

eller andre ansatte føler sig hængt ud.

3.1.2 Enhver form for mobning er uacceptabel og vil ikke blive tolereret.

3.1.3 Det forventes, at alle behandler bygninger og inventar ordentligt og i

det hele taget overholder skolens ordensregler.

Alle ansatte er i det daglige opmærksomme på, at skolen holdes i or-

dentlig stand, og skrider ind, hvor dette ikke er tilfældet.

Eleverne er forpligtede på at rette sig efter skolens personale, når det

anviser, at reglerne skal overholdes.

3.1.4 Støjende adfærd accepteres ikke.

Al adfærd skal ske under hensyntagen til, at man færdes på et under-

visningssted.

På gangene skal al adfærd tage hensyn til undervisningen i klasseloka-

lerne, f.eks. skal gruppearbejde foregå i ro. I de åbne studieområder

skal der ligeledes tages hensyn til arbejdsroen.

Indtagelse af mad og drikke m.m. må ikke være til ulempe for andre.

3.1.5 Parkering: Biler parkeres på parkeringspladsen i de afmærkede båse.

Bilister skal tage hensyn til cyklisterne på tilkørselsvejene til skolen.

Knallerter og andre motoriserede køretøjer parkeres på de dertil anviste

pladser.

3.1.6 Skolen har intet ansvar for bortkomne sager. Penge og andre værdigen-

stande bør ikke efterlades i tasker og overtøj.

3.1.7 Fundne og glemte sager afleveres til og afhentes hos pedellen.

3.1.8 Beskadigelse af inventar, bøger og andet undervisningsmateriale kan

medføre erstatningsansvar. Det er fx ikke tilladt at skrive i de udlevere-

de bøger.

3.1.9 Fællesområder: Hver enkelt rydder op efter sig (madpapir, flasker, drik-

kebægre og andet affald). Brugt service anbringes på de opstillede vog-

ne. Borde og stole sættes på plads efter brug.

3.1.10 Indendørs færdsel med rulleskøjter, løbehjul el.lign. er ikke tilladt.

3.1.11 Opslagstavler: Opslag fra elever til elever skal hænges på opslagstavlen

ved C-gangen og forsynes med afsender. Eleverne er selv ansvarlige for

at tage opslagene ned, når de er forældede.

13

3.1.12 Klasseværelserne: Fra og med 4. lektion skal eleverne, inden de forla-

der lokalet, hænge stolene op under bordene.

Læreren forlader normalt lokalet som den sidste og påser, at lokalet er

ryddeligt og tavlen gjort ren.

3.1.13 Rygning:

Rygning er forbudt på skolens område, herunder tilgrænsende skov- og

markarealer inkl. stier og tilkørselsvejen fra Oslovej. Rygning er tilladt

på Oslovej samt på tilkørselsvejen fra Gødvad Bygade til parkerings-

pladsen. Det henstilles, at rygeområdet begrænses til den del af tilkør-

selsvejen, der grænser op til parkeringspladsen, hvor der er opstillet

affaldskummer.

3.1.14 Formiddagssamlinger planlægges og afvikles af et elevudvalg i samar-

bejde med en lærerrepræsentant udpeget af ledelsen.

Udvalget formulerer et regelsæt (tidsramme og indhold), som alle klas-

ser forpligter sig til at overholde. Af regelsættet fremgår det, at ingen

formiddagssamlinger må virke unødigt provokerende og stødende på

enkeltpersoner og/eller grupper.

3.1.15 Andre former for elevoptræden end formiddagssamlinger og/eller op-

træden arrangeret af elever følger reglerne i punkt 3.1.14.

Ledelsen kan dispensere fra reglen om, at en lærer skal være tilknyttet

en planlægningsgruppe.

3.1.16 Det er kun tilladt at nyde alkohol på skolen eller skolens område i for-

bindelse med caféer eller fester. Indtagelse eller besiddelse af euforise-

rende stoffer af enhver art er ulovlig og medfører øjeblikkelig bortvis-

ning.

3.1.17 Det er ikke tilladt at medbringe alkohol på skolens område.

Overtrædelse af dette kan medføre bortvisning.

3.1.18 Fester:

Man bliver afvist ved døren, hvis man er synligt beruset.

Man bortvises fra festen hvis

- man medbringer alkohol – eller forsøger at indsmugle alkohol.

- man ryger (ude eller inde).

- man udøver vold mod en anden festdeltager.

Hvis man bortvises fra festen, medfører dette automatisk et års karan-

tæne fra skolens fester, herunder 3g-festen.

Udøvelse af vold kan endvidere medføre politianmelde og bortvisning fra

skolen.

Hærværk medfører erstatningsansvar og kan medføre politianmeldelse

og bortvisning fra skolen.

3.1.19 Det er ikke tilladt at opholde sig i alkohol- eller stofpåvirket tilstand på

skolens område i skoletiden.

Overtrædelse af dette kan medføre bortvisning.

3.1.20 Planlægning og afvikling af hhv. fredagscafé (Café Skrymer) og fester

varetages af hhv. Skrymer-udvalget og festudvalget i et samarbejde

med en lærerkontaktperson udpeget af ledelsen.

14

Det er udvalgenes ansvar, at caféarrangementer og fester forløber på

en for både elever og skolen tilfredsstillende måde.

Såfremt et eller flere medlemmer i hhv. Skrymer-udvalget og festudval-

get ikke lever op til ovennævnte ansvar, kan skolens ledelse fratage

dem deres medlemskab af udvalget.

3.1.21 Eleverne har pligt til at optræde anstændigt og sømmeligt både i og

uden for undervisningen.

Det betyder bl.a., at det ikke er tilladt at optræde hverken helt eller

delvist afklædt på skolen.

Overtrædelse af denne regel kan medføre bortvisning.

Reglen gælder også i forbindelse med skolerelaterede arrangementer

som fx. hytteture, ekskursioner og studierejser.

3.1.22 Det er ikke tilladt at foretage billed- eller lydoptagelse på skolen, med

mindre det indgår som et led i undervisningen.

Skolens ledelse kan efter en konkret vurdering dispensere fra denne

regel.

3.1.23 Eleverne har ansvar for egne handlinger og er omfattet af de almindeli-

ge regler om erstatning.

Det betyder, at eleverne har erstatningspligt, hvis de ødelægger skolens

ejendom – eller noget, der tilhører andre elever eller ansatte.

Det samme gælder, når eleverne er på faglige ekskursioner, studieture

o. lign.

3.1.24 Hvis en elev udøver tyveri på skolen, vold (i eller uden for skolen) eller

anden form for kriminalitet, vil eleven normalt blive udmeldt af skolen.

Rektor træffer efter samtale med eleven beslutning om, hvorvidt eleven

skal udmeldes.

Overtrædelse af skolens ordensregler kan i grove tilfælde medføre bortvisning og

behandles i øvrigt i overensstemmelse med ”Bekendtgørelse om studie- og ordens-

regler i de gymnasiale uddannelser § 7”.

3.2

Ordensregler for studierejser og ekskursioner

3.2.1 Nedenstående ordensregler for studierejser og ekskursioner bliver gen-

nemgået med eleverne af de lærere, som rejser med dem på studierej-

se eller på ekskursion.

3.2.2 Eleverne rejser på de betingelser, som er formuleret af rejsebureauet,

og på de betingelser, som er formuleret i Silkeborg Gymnasiums or-

densregler.

3.2.3 Hver enkelt elev rejser på eget ansvar.

3.2.4 Skolen forventer, at eleverne på rejsen følger almindelige normer for

god opførsel på det fremmede sted, herunder at de ubetinget respekte-

rer hotellets husorden.

Det betyder bl.a., at der udvises respekt for de øvrige gæster, de ansat-

te m.v., ved at man undgår at støje, spille høj musik eller på anden

måde virke forstyrrende, og at man i det hele taget udviser en normal

og socialt acceptabel adfærd.

15

3.2.5 Studierejser hhv. ekskursioner er undervisning, der er forlagt til en an-

den lokalitet, og turens faglige indhold indgår i undervisningsbeskrivel-

sen for det/de pågældende fag.

Der er derfor mødepligt til det planlagte program, på samme måde som

der er mødepligt til den daglige undervisning i gymnasiet.

Det forudsættes, at eleverne deltager fagligt aktivt på turen, på samme

måde som det forudsættes, at de deltager fagligt aktivt i den daglige

undervisning.

Derfor er indtagelse af alkohol kun tilladt i særlige tilfælde og i beske-

dent omfang, fx i forbindelse med en fælles middag eller en tilsvarende

begivenhed, efter de ledsagende læreres konkrete beslutning.

Det er under alle omstændigheder ikke tilladt at drikke sig beruset, og

lærerne kan ikke give tilladelse til indtagelse af alkohol i bus/tog/fly, på

hotelværelser eller i forbindelse med de skemalagte faglige aktiviteter.

Indtagelse og besiddelse af euforiserende stoffer af enhver art er for-

budt.

3.2.6 Uden for det skemalagte program færdes eleverne på eget ansvar.

Dette gælder også, hvis læreren er forhindret i at være sammen med

eleverne, fx. ved gruppeprojekter.

Det indskærpes, at man aldrig færdes alene, og at eleverne, når de

færdes på egen hånd, altid er mindst tre sammen.

3.2.7 Overnatning sker altid, og for alle, på det hotel / de lokaliteter, hvor

gruppen er indkvarteret.

3.2.8 Hjemmet opfordres til at sikre sig, at barnet er dækket af hjemmets

ulykkes- og ansvarsforsikring.

3.2.9 Ud over de ovennævnte ordensregler kan de enkelte lærere, med ud-

gangspunkt i forhold som knytter sig til den konkrete rejse, og de betin-

gelser, denne rejse sætter, fastlægge yderligere regler for elevernes

adfærd m.v.

3.2.10 Ordensreglerne for studierejser og lærernes regler og anvisninger i øv-

rigt skal til enhver tid respekteres. Eventuel overtrædelse af reglerne

sanktioneres i henhold til skolens generelle ordensregler samt pkt.

3.2.11 i dette regelsæt.

3.2.11 Overtrædelse af ovennævnte ordensregler for studierejser vil kunne

medføre hjemsendelse for egen regning.

Ved hjemsendelse iværksættes følgende procedure:

* skolens rektor underrettes, og rektor underretter elevens foræl-

dre / værge, uanset elevens alder.

* eleven udstyres for egen regning med en enkeltbillet til Silke-

borg.

* uanset alder foregår hjemsendelsen uden ledsager.

3.2.12 Forud for studierejsen gennemgås reglerne i fællesskab mellem de del-

tagende lærere og elever, således at reglerne fremstår klart for elever-

ne.

Eleverne skriver under på, at de er bekendt med reglerne, herunder at

16

de ved overtrædelse af reglerne kan hjemsendes for egen regning og

uden ledsager.

For elever der ikke er fyldt 18 år skal forældrene skrive under.

* * * *

4 Klage

Elever – og hvis eleven er under 18 år forældrene – kan klage over rektors afgørelse mht.

iværksættelse af sanktioner i forbindelse med studie- og ordensreglerne eller mht. oprykning

til næste klasse.

Klagen indgives inden 2 uger efter afgørelsen og stiles til rektor.

Rektors kommentar til klagen kan med en uges frist kommenteres af eleven eller forældrene.

Kommentaren vedlægges klagen til Ministeriet for børn og undervisning.

* * * *

5 Lovgivning, ikrafttræden m.v.

Studie- og ordensreglerne er udarbejdet med udgangspunkt i ”Bekendtgørelse om studie-og

ordensregler i de gymnasiale uddannelser” BEK nr. 1222 af 04/12/2006.

* * * *

Silkeborg Gymnasium, februar 2013

17

Bilag 1

”Café Skrymer” – Silkeborg Gymnasium

Formelle og praktiske rammer

Der afholdes 4 årlige café-arrangementer, hvor skolen stiller lokaler m.v. til rådighed.

Café Skrymer defineres som en fredagscafé, hvor eleverne kan sidde og hygge sig i kantineom-

rådet i perioden 14.05– 16.00 på udvalgte fredage.

Det er tilladt eleverne at drikke en øl eller to under Skrymerarrangementet.

Det betyder, at Café Skrymer ikke er en fest, og at Café Skrymer heller ikke skal lægge op til

fest, og det betyder, at det ikke et tilladt at drikke sig beruset til et Café Skrymer-arrangement.

Det er Skrymer-udvalgets ansvar, at der ikke serveres øl for personer, som udviser beruset

adfærd.

Det er ikke tilladt at indkøbe ekstraforsyninger af øl under afviklingen af et Skrymer-

arrangement. Bliver der udsolgt, fortsætter arrangementet frem til kl. 16.00 uden ølsalg.

Café Skrymer afvikles normalt i kantinen.

Ansvar m.v.

Blandt eleverne vælges et såkaldt Skrymer-udvalg, som over for skolen har ansvaret for plan-

lægning og afvikling af café-arrangementerne.

Skrymer-udvalget vælger 2 á 3 personer, som repræsenterer udvalget udadtil – fx i forhold til

skolens ledelse, aktivitetsudvalget, pedellerne m.v.

Skolens ledelse udpeger en lærer, som Skrymer-udvalget samarbejder med vedr. planlægning,

afvikling og evaluering af arrangementerne.

Skolen kan, efter behov, udpege yderligere et antal lærere til at være behjælpelige med, at Café

Skrymer forløber godt.

Udgangspunktet er således, at Skrymer-udvalget har det praktiske ansvar for café-

arrangementerne på skolen.

Dette betyder, at man som medlem af Skrymer-udvalget påtager sig ansvaret for, at arrange-

menterne forløber i overensstemmelse med skolens ordensregler, og at de i det hele taget af-

vikles på en sådan måde, at alle deltagere har en god eftermiddag.

Konkret betyder dette ansvar, at man som Skrymer-udvalgsmedlemmer er ”på arbejde”, når

der afholdes Café Skrymer.

Café Skrymer skal slutte kl. 16.00. Herefter rydder medlemmerne af Skrymer-udvalget op og

gør rent efter pedellernes anvisninger.

18

Bilag 2

Fester – Silkeborg Gymnasium

Formelle rammer, ansvar m.v.

Der afholdes 4 årlige fester, hvor skolen stiller lokaler m.v. til rådighed for eleverne til afholdel-

se af fest for skolens elever.

Blandt eleverne vælges et festudvalg, som over for skolen har ansvaret for planlægning og af-

vikling af festerne.

Festudvalget vælger 2 á 3 personer, som repræsenterer udvalget udadtil – fx i forhold til sko-

lens ledelse, aktivitetsudvalget, pedellerne m.v.

De elever, som lader sig vælge til festudvalget, forpligter sig til at leve op til festudvalgets ”De

10 bud”

Udgangspunktet er således, at festudvalget har det praktiske ansvar for festerne på skolen.

Pedeller, administration, lærere og forældrerepræsentanter er behjælpelige med praktiske

spørgsmål og konkrete arbejdsopgaver efter aftale med festudvalget.

Dette betyder, at man som medlem af skolens festudvalg påtager sig ansvaret for, at festerne

forløber i overensstemmelse med skolens ordensregler, og at de i det hele taget afvikles på en

sådan måde, at alle deltagere har en god aften.

Konkret betyder dette ansvar, at man som festudvalgsmedlem er ”på arbejde”, når der afholdes

fest.

Festudvalget udarbejder ”De 10 bud for medlemmer af festudvalget”. ”De 10 bud” beskriver de

forpligtelser, man som medlem af festudvalget påtager sig i forbindelse med afviklingen af en

fest.

De tre første bud lyder:

1. Du har ansvaret for, hvad der sker under festen

2. Du skal medvirke til, at festen forløber på en acceptabel måde, og du skal gribe ind,

hvis dette ikke er tilfældet

3. Du må ikke under festen drikke mere, end du er i stand til at leve op til punkt 1 og

punkt 2 og til nedenstående punkter:

”De 10 bud” indeholder en formulering, som beskriver, hvad sanktionerne er, hvis man som

festudvalgsmedlem ikke lever op til dem.

Procedurer

Før hver fest afholdes et møde mellem repræsentanter af festudvalget, repræsentanter for akti-

vitetsudvalget og pedellerne.

Mødet, som festudvalget har ansvaret for at indkalde til, skal afholdes senest 14 dage før

festen.

På mødet orienterer festudvalget om de konkrete planer i forbindelse med den aktuelle fest,

procedurer gennemgås (”Checkliste for festudvalg”, rengøring m.v.)

Efter hver fest afholdes et møde med samme deltagerkreds, hvor festen evalueres.

Festudvalget indkalder til dette møde.

19

Til notater

20