1. 4. April 2013www.biblioteksdebat.dk

2. Et designantropologisk studie i brugerbehov og udviklingsspor forTankerne bag fremtidens biblioteker Michel Steen-Hansen, Danmarks Biblioteksforening www.db.dk

3. 4. April 2013

4. Ved vi hvad de der borgere vil ha i fremtiden?

5. 9

6. 36 mio kan ikke tage fejl! ..eller? Det kunne ogs vre nyttigt med en mere prcis viden om, hvad der gr biblioteket attraktivt for de mange mennesker, der kommer uden at benytte de traditionelle tilbud (Jens Thorhauge, Folke- og Forskningsbiblioteksstatistik, 2008). Der br dog i bibliotekssektoren arbejdes mere systematisk med at tilvejebringe aktuel evidensbaseret viden gennem undersgelse af brugere, ikke-brugere og forskellige segmenters interesser og behov. Mange af de tilgngelige undersgelser giver desvrre ikke et fuldt og tilfredsstillende billede af mlgrupperne. (Folkebibliotekerne i Vidensamfundet) 10

7. Vi ved en masse. 11

8. 90 % kommer for at lne Statistik LGN? under kommer materialer for at lne 12

9. "Statistik er en stor lgn,der bestr af lutter smsandheder."(Lionel Strachey) Lad os se nrmere p pstanden 13

10. Kulturvaneundersgelse 2012 hvad bruger deDe fleste lner bger og blade: 89%Ca. 13% bruger tilbud p nettet:19% fr rd og vejledning15% bruger borgerservice lidt flere mnd(m:17% vs. k: 14%)29% ledsager brn

11. 16Trafikanalyse Brugerne p Hovedbiblioteket i rhus 2005

12. I alt 36 millioner besgte bibliotekerne i 2011(En stigning p 250.000 fra 2010 til 2011 og den lrings-og kulturinstitution, som bruges hyppigst og af flestmennesker.) 17

13. Kulturvaneundersgelse 2012 Hovedpointer Kulturforbrug generelt: stigning i kulturforbrug fra 2004 2012 for bde voksne og brn, isr indenfor musik, sport, motion, frivilligt arbejde & internet For biblioteker: Andel af samlet befolkning, der kommer p biblioteker er faldet siden 2004: 54% i 2012 mod 65% i 2004 har besgt biblioteket mindst en gang det det seneste r.

14. 19

15. Kulturvaneundersgelse 2012 De ungersager til ikke brug:Manglende interesse: Biblioteket interesserer ikke de helt unge og dem med laveste uddannelsesniveauAlder: 15-19 rige: 77% / alle: 49%Uddannelse: Grundskole: 57,8 % /Kort videregende: 43,6% / lang videregende:31,9%Tid: De helt unge, voksne fra 30-39 r og hjt uddannede har ikke tid til at g p biblioteketAlder: 15-19 rige: 32%/ 30-39 rige: 36% / alle: 23%

16. Hvad er biblioteket? Hvorfor giver statistikken ikke et entydigt svar? Og hvorfor gr brugerne ikke? 21

17. Er biblioteketBogens hellige hal? 22

18. Er biblioteketBorgernes indgang til samfundet?

19. Er biblioteket .Digitalt?

20. Har BIBLIOTEKET tilbuddet til de digitalt indfdte?

21. Generation C

22. Findes det ikke p nettet, findes det ikke!

23. Biblioteket? er et identitetshus er andet end bare bger udvikles sammen med brugerne medvirker til vidensamfundet skaber samfundsnytte og sociale kapital

24. Traditionel ModerneMennesket behov har udviklet sig i det senmoderne vestlige samfund.Vi eftersprger i stadig stigende grad selvrealisering ogidentitet, da det store flertal har fet dkket deres basale behov

25. Fremtidens Biblioteker

26. Tnketanke det nye sort? Forstdernes TnketankMusiktnketank Antal tnketanke i DK Mandagmorgen 2011: 27 2012: 43 KRAKA DEA Social Innovations Forum (SIF)Antal tnketanke i:USA: 1816Frankrig: 176UK: 278Tyskland: 191

27. OpgavenI lbet af 2 r: Stte det moderne bibliotek til debat Skabe politisk opmrksomhed p bibliotekets rolle ogfunktion i videnssamfundet Udvikle brugbare modeller for fremtidens biblioteker medfokus p: Services/tilbud Brugerne Fri og lige adgang til viden & information Rummet (Realdania Modelprogram ) I kontekst af Folkebiblioteket Skolebiblioteket Fag- og forskningsbiblioteket

28. Organisering Advisory Board/panel Styregruppe Partnere Tnketank Brugerpanel

29. Organisering/ressourcerStyregruppe:Danmarks Forskningsbiblioteksforening (Michael Cotta-Schnberg)Kommunernes Skolebiblioteksforening (Gitte Frausing)Bibliotekschefforeningen (Mogens Vestergaard)Danmarks Biblioteksforening /administrator (Michel Steen-Hansen)

30. Model for TT Fremtidens Bibliotek Spor 1: Spor 2 Spor 3 Viden/indsigt Innovation DebatNiveau 1: Raffinering Undersgelse Caseprojekter Synlighed & & analyse debatNiveau 2: Service innovationNiveau 3: Radikal innovation

31. Perspektiver Politikere Biblioteker/ Fagprof. Erhvervsliv/Borgere/brugere andre samfundsaktrer

32. HISTORISK RIDS: BIBLIOTEKETS 4 FASER Fase 1: oplysnings-bevgelsens bibliotek: Det moderne folkebibliotek var fra begyndelsen (i 1890erne) et oplysningsprojekt, hvis sigte var dygtiggrelse og bevidstgrelse af bde den enkelte borger og den samlede befolkning, hvilket indebar en vision om et landsdkkende bibliotekssystem med en flles opgave og flles standarder. Folkebiblioteks-bevgelsen skal ses i sammenhng med datidens strmninger og parlamentarismens indfrelse i 1901, der styrkede iden om, at en oplyst befolkning er en uundvrlig forudstning for et velfungerende demokratisk samfund: De demokratiske landvindinger krver Kilde: www.hvadskalvimedbiblioteker.dk oplyste og myndige borgere 37

33. BIBLIOTEKSUDVIKLINGEN 1 Folkebiblioteket Lige adgang til viden, flles opgave, flles standarder en oplyst befolkning er en forudstning for et demokrati Parlamentarismen 1900 1950 2000Samfundsudvikling 38

34. HISTORISK RIDS: BIBLIOTEKETS 4 FASER Fase 2: industrisamfundets bibliotek: Konsolidering i forhold til opbygning af samlinger og service Flles udgangspunkt for samarbejde med etablering af biblioteksskolen og bibliotekar- uddannelsen i 1918. Bibliotekaren med de rette kundskaber, det rette syn p opgaven samt srlige professionelle kvalifikationer anss som en betingelse for realiseringen af den oprindelige vision om folkebibliotekets bogens, kundskabens og oplysningens udbredelse. Den frste bibliotekslov af 1920 og oprettelsen af Statens bibliotekstilsyn betd standardisering og tjente til at gre bibliotekerne til det moderne, demokratiske samfunds centrale institution for oplysning, kundskab og dannelse, selvom dannelse ikke figurerede direkte i bibliotekslovens formlsparagraf: At udbrede kundskaber og almindelig oplysning. 39 Dannelsesformlet blev indirekte formuleret i

35. Biblioteksudviklingen 2 Statens bibliotekstilsyn Biblioteksskole Biblioteker kommunale Bibliotekslov Faglig leder, professionalisering Folkebiblioteket Konsolidering Lige adgang til viden, flles opgave, flles standarder Veldefineret kulturelt univers, trykte kilder Industrialisering en oplyst befolkning er en Modernitet forudstning for et demokrati Parlamentarismen 1900 1950 2000Samfundsudvikling 40

36. HISTORISK RIDS: BIBLIOTEKETS 4 FASER Fase 3: velfrdssamfundets bibliotek Systematisk udbygning af afdelinger og filialer samt medier: grammofonplader og de frste musikbiblioteker. I 1960erne var visionen om et landsdkkende, organisk bibliotekssystem virkeliggjort med Statens Bibliotekstilsyn (senere Styrelsen) som motor. I 1960 var der ca. 1500 folkebiblioteker ca. 1/3 var kommunale, resten var foreningsdrevne Bibliotekslov af 1964, der gr biblioteker obligatoriske som kommunale institutioner (indebar mange lukninger: godt 500 p 5 r) samt fri lneret. Professionalisering; krav om faguddannet leder af biblioteket for 41

37. Biblioteksudviklingen 3 Statens bibliotekstilsyn Biblioteksskole Biblioteker kommunale Bibliotekslov Faglig leder, professionalisering Folkebiblioteket Konsolidering Bibliotekernes forandring flger materialernes udvikling Lige adgang til viden, flles opgave, flles standarder Veldefineret kulturelt univers, trykte kilder Postmodernitet Industrialisering en oplyst befolkning er en Modernitet forudstning for et demokrati Parlamentarismen Velfrdssamfund 1900 1950 2000Samfundsudvikling 42

38. HISTORISK RIDS: BIBLIOTEKETS 4 FASER Fase 4: informationssamfundets bibliotek: Fra begyndelsen af 1990erne sker et skred i biblioteksnormen. Det kulturelle skifte fra moderne til postmoderne samfund og overgangen fra et veldefineret kulturelt univers baseret p trykte kilder til en kulturel kontekst med decentrale, flydende og foranderlige multimedieressourcer udmntede sig med Biblioteksloven fra 2000: Lov om biblioteksvirksomhed eller det hybride bibliotek, dvs. bibliotek med net-udbygning: Folkebibliotekernes forml er at fremme oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet ved at stille bger, tidsskrifter, lydbger og andre egnede materialer til rdighed ssom musikbrende materialer og elektroniske 43 informationsressourcer, herunder

39. Hvori bestr bibliotekernes kritiske relevans forBIBLIOTEKSUDVIKLI demokratiet? I et lokalt perspektiv? I et nationaltNGEN 4 perspektiv? ? Statens bibliotekstilsyn Biblioteksskole Biblioteker kommunale Det hybride bibliotek Bibliotekslov Faglig leder, professionalisering Folkebiblioteket Konsolidering Forvirring Bibliotekernes forandring flger materialernes udvikling WWW Gratis det nye sort Lige adgang til viden, flles opgave, flles standarder Veldefineret kulturelt Decentral, flydende, digital univers, trykte kilder kultur Postmodernitet ? Industrialisering en oplyst befolkning er en Modernitet forudstning for et demokrati Informationssamfund Parlamentarismen Velfrdssamfund 1900 1950 2000Samfundsudvikling 44

40. Hvem er jeg? Michel Steen-Hansen Direktr i Danmarks Biblioteksforening Tidligere bibliotekschef i Slagelse og Ringsted Fortidsforsker fra RUCMichel Steen-Hansenmsh@db.dkwww.db.dkBiblioteksdebat.dk

41. Alts - en politisk og faglig interesseorganisation.

42. Mende erveddet.Gen-nembiblio-teker-ne

43. Nr den digitalt indfdte lser?

44. Digitalt forbrug

45. Har vi s brug for det fysiske rum? 50

46. Er det nogetandet end detborgerne harbehov for?

47. Gratisavisen Urban 18.09.09

48. Derfor har vi brug for det fysiske rum Biblioteket er det sidste ikke-kommercielle mdested Et flertal af befolkningen kan karakteriseres som brugere Det eftersprges af brugerne Det rummer et stort potentiale for nyudvikling, der kan understtte bde det enkelte individ og den danske samfundsudvikling positivt

49. 55

50. 56

51. Vi skal vreen nation aflitteraturlsere 57

52. Vi har masser af statistikMen vi ved ikke helt hvad de der borgere vil ha i fremtiden?

53. Thats why we need a:Et designantropologiskstudie i brugerbehov ogudviklingsspor forfremtidens biblioteker

54. Se oplgget p biblioteksdebat.dkMichel Steen-Hansenmsh@db.dk Lets Link?: linkedin.com/in/saintmichelswww.db.dk twitter.com/saintmichelsBiblioteksdebat.dk facebook.com/saintmichels

55. 61

56. Mske bliver vi bare klogere af biblioteketSe oplgget p biblioteksdebat.dk