studieordning for masteruddannelsen i sundhedsinformatik ... · kapitel 1: studieordningens hjemmel...

Det Sundhedsvidenskabelige FakultetStudienævnet for Sundhed, Teknologi og Idræt

1

Studieordning forMasteruddannelsen i Sundhedsinformatik

Aalborg UniversitetIkrafttrædelse 1. september 2013


2

ForordI medfør af lov 985 af 21. oktober 2009 om universiteter (Universitetsloven) med senere ændringer fastsættesfølgende studieordning for Masteruddannelsen i Sundhedsinformatik. Uddannelsen følger endvidereRammestudieordningen og tilhørende Eksamensordning ved Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet og DetSundhedsvidenskabelige Fakultet.

Comment [wj1]: Rettes til affakultetet

3

Indhold

Forord _______________________________________________________________________________ 2

Indhold_______________________________________________________________________________ 3

Kapitel 1: Studieordningens hjemmel mv. __________________________________________________ 4

1.1. Bekendtgørelsesgrundlag __________________________________________________________________4

1.2. Fakultetstilhørsforhold ____________________________________________________________________4

1.3. Studienævnstilhørsforhold _________________________________________________________________4

Kapitel 2: Optagelse, betegnelse, varighed og kompetenceprofil _______________________________ 5

2.1. Optagelse _______________________________________________________________________________5

2.2. Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk ________________________________________________5

2.3. Uddannelsens normering angivet i ECTS ______________________________________________________5

2.4. Uddannelsens kompetenceprofil ____________________________________________________________6

Kapitel 3: Uddannelsens indhold og tilrettelæggelse _________________________________________ 7

3.1. Uddannelsens organisering ________________________________________________________________7

3.2. Uddannelsesoversigt______________________________________________________________________9

3.3. Modulbeskrivelser_______________________________________________________________________10

Kapitel 4: Ikrafttrædelse, overgangsregler og revision _______________________________________ 19

Kapitel 5: Andre regler _________________________________________________________________ 19

4

Kapitel 1: Studieordningens hjemmel mv.

1.1. BekendtgørelsesgrundlagMasteruddannelsen i sundhedsinformatik er tilrettelagt i henhold til Videnskabsministeriets bekendtgørelse nr. 1187 af 7.december 2009 om masteruddannelser ved universiteterne (Masterbekendtgørelsen), bekendtgørelse nr. 1188 af7.december 2009 om deltidsuddannelse ved Universiteterne (Deltidsbekendtgørelsen) og bekendtgørelse nr. 867 af 19.august 2004 om eksamen ved universitetsuddannelser (Eksamensbekendtgørelsen) med senere ændringer.

1.2. FakultetstilhørsforholdMasteruddannelsen i sundhedsinformatik hører under Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Aalborg Universitet.

1.3. StudienævnstilhørsforholdMasteruddannelsen i Sundhedsinformatik hører under Studienævnet for Sundhed, Teknologi og Idræt ved School ofMedicine and Health

Comment [wj2]: Rettes til affakultetet

5

Kapitel 2: Optagelse, betegnelse, varighed og kompetenceprofil

2.1. OptagelseOptagelse på masteruddannelsen i Sundhedsinformatik forudsætter en relevant bachelor, professionsbachelor,diplom eller kandidatuddannelse suppleret med mindst 2 års relevant erhvervserfaring. Universitetet kan giveadgang til uddannelsen for ansøgere, som ikke opfylder adgangsbetingelserne, men som skønnes at have de nødvendigeforudsætninger for at kunne gennemføre denne. Der kan afholdes en optagelsesprøve for ansøgere, som ikke opfylderadgangsbetingelserne.

2.2. Uddannelsens betegnelse på dansk og engelskMasteruddannelsen giver ret til betegnelsen Master i sundhedsinformatik. Den engelsksprogede betegnelse er Master inInformation Technology in Health Informatics.

2.3. Uddannelsens normering angivet i ECTSMasteruddannelsen er en 2-årig forskningsbaseret deltidsuddannelse. Uddannelsen er normeret til 60 ECTS.

6

2.4. Uddannelsens kompetenceprofilViden Vidensfeltet

En master i Sundhedsinformatik har viden om og forståelse af teori, metode og praksis baseret påinternational forskning inden for følgende sundhedsinformatiske områder: Typer og kvalitet af af kliniske data Kvalitetssikring Patient og borgerperspektiver – herunder patientsikkerhed Typer og implementering af sundhedsinformatiske systemer og teknologier Sundhedsvæsenets organisation og ledelse – herunder ledelse af teknologi implementering

og ledelse af forandringsprocesser

Forståelses- og refleksionsniveauetEn master i Sundhedsinformatik kan identificere, analysere og forholde sig kritisk til teori,videnskabelige metoder, problemstilinger og praksis inden for det sundhedsinformatiskeområde

Færdigheder Typen af færdighederEn master i Sundhedsinformatik kan udvælge, bearbejde og evaluere komplekse informatiskeproblemstillinger og informationsteknologiske systemer anvendt i sundhedsvæsenet ud fra etledelsesperspektiv, et sundhedsprofessionelt perspektiv og et patient/borger perspektiv vedanvendelse af relevante videnskabelige metoder og redskaber, herunder informationsindsamling og–behandling.En master i Sundhedsinformatik kan tilegne sig teorier og analysemetoder inden forsundhedsinformatik f.eks. i forhold til kvalitetessikringsmodeller, evaluering og teknologivurdering,samt patientperspektiver

Vurdering og beslutningEn master i Sundhedsinformatik kan vurdere teoretiske og praktiske problemstillinger samtbegrunde og vælge relevante løsningsforslag med inddragelse af organisatoriske begrænsningersamt informationsteknologiske, etiske og samfundsmæssige implikationer.

FormidlingEn master i Sundhedsinformatik kan formidle faglige problemstillinger og løsningsforslag tilfagfæller og ikke-specialister, både gennem diskussion og gennem skriftlig og mundtligafrapportering.

Kompetancer HandlingsrummetEn master i Sundhedsinformatik kan håndtere komplekse og udviklingsorienterede situationer isundhedsinformatiske sammenhænge (hos fx leverandører, regioner og kommuner eller i samspilmed patienter og borgere).

Samarbejde og ansvarEn master i Sundhedsinformatik kan selvstændigt indgå i fagligt og tværfagligt samarbejde medsundheds- og it-professionelle (hos fx leverandører, regioner og kommuner).En master i Sundhedsinformatik kan indgå i såvel udviklings- som implementeringssituationer ogpåtage sig professionelt ansvar.En master i Sundhedsinformatik skal endvidere kunne samarbejde med patienter/borgere omkonkrete it-løsninger.

7

LæringEn master i Sundhedsinformatik kan selvstændigt identificere egne læringsbehov og strukturereegen læring ift at tilegne sig og vurdere viden der er relevant i et sundhedsinformatisk perspektiv.

Kapitel 3: Uddannelsens indhold og tilrettelæggelse

3.1. Uddannelsens organiseringUddannelsen er modulopbygget og tilrettelagt som et problembaseret studium. Et modul er et fagelement eller en gruppeaf tværfaglige elementer, der har som mål at give den studerende en helhed af faglige kvalifikationer inden for en nærmerefastsat tidsramme angivet i ECTS-point (1 ECTS regnes for 30 arbejdstimer). Modulet afsluttes med en eksamen indenforbestemte eksamensterminer. Eksamensformen er angivet i studieordningen.

Uddannelsen bygger på en kombination af faglige, tværfaglige og problemorienterede tilgange og tilrettelægges ud franedenstående arbejds- og evalueringsformer, der kombinerer færdigheder og faglig refleksion:

Forelæsninger Projektarbejde Opgaveløsning (individuelt og i grupper) Laboratorieøvelser Faglig refleksion Selvstudie Fjernundervising

Undervisningen organiseres dels som individuelt kursusarbejde, dels som projektarbejde i grupper. Undervisningen afviklesbl.a. igennem en række planlagte seminarer i løbet af semestrene.

Ved kursusarbejdet sikres den faglige bredde. I kurserne bliver de studerende konfronteret med forskellige typer afanvendelser af informatik i sundhedssektoren (fx i ledelsesmæssige, administrative, kliniske og patientmæssigesammenhænge). Kursusarbejdet vil også omfatte generelle teorier og metoder, der anvendes inden for sundhedsinformatikeller som er tæt knyttet til sundhedsinformatik.

Projektarbejdet skal sikre den faglige dybde. Projektarbejdet tager udgangspunkt i et konkret problem, der typisk vil havesammenhæng med deltagernes daglige arbejde. Kravene til og temaet for projektarbejdet er fastlagt i studieordningensprojektmoduler. Projektarbejdet afrapporteres i form af en projektrapport og en mundtlig fremlæggelse/præsentation. Iden problemorienterede og projektorganiserede undervisning opøves forståelse, refleksion og en videnskabelig tankegang,hvor sundhedsinformatiske problememer relateres til fagområdets videnskabelige teorier og metoder. Metoder og teorierfra kurserne omsættes til akademiske kompetencer og færdigheder i projektarbejdet, herunder videnssøgning, kritiskartikel-/litteraturlæsning, videnskabelig kommunikation (mundtlig og skriftlig formidling), refleksion over fagområdet,identificering af eget læringsbehov og vurdering og diskussion af projektets resultater. Projektarbejdet styrker desuden denstuderendes selvstændighed, både i fagligt og tværfagligt samarbejde og i en professionel tilgang til komplekse informatiskeproblemer med inddragelse af patientperspektiv, organisatoriske forhold, ledelsesmæssige forhold, regulatoriske krav,økonomiske forudsætninger og klinisk praksis.

9

3.2. UddannelsesoversigtAlle moduler bedømmes gennem individuel gradueret karakter efter 7-trinssskalaen (7-skala) eller bestået / ikke bestået(B/IB). Alle moduler bedømmes ved ekstern prøve (ekstern censur) eller intern prøve (intern censur eller ingen censur).

Semester Modul ECTS Bedømmelse Prøve

1. Introduktion til sundhedsinformatisk projektarbejde 5 B/IB Intern

Sundhedsinformatik i et analyse perspektiv 10 7-skala Ekstern

Dataflow og –kvalitet i sundhedssektoren 5 B/IB Intern

Implementering og usability 5 B/IB Intern

Teknologiske og organisatoriske forandringsprocesser i sundhedssektoren 5 B/IB Intern

2. Sundhedsinformatik i et design og/eller implementeringsperspektiv 15 7-skala Ekstern

Kliniske databaser og beslutningsstøtte 5 7-skala Intern

Brugerdreven innovation og patient empowerment 5 7-skala Intern

Ledelse, kvalitetsudvikling og evaluering i sundhedssektoren 5 7-skala Intern

Ialt antal ECTS 60

10

3.3. Modulbeskrivelser

Titel Introduktion til sundhedsinformatisk projektarbejde

(Introduction to problem-based learning in health informatics)

Forudsætninger Deltagers forudsætninger for modulet svarer til adgangskravene for optagelse påuddannelsen

Mål Følgende er opfyldt for studerende der gennemfører modulet:

Viden har viden om problemorienteret projektarbejde har viden om hvad der karakteriserer en sundhedsinformatisk problemstilling har viden om litteratursøgning som metode

Færdigheder Kan identificere en konkret sundhedsinformatisk problemstilling

indenfor it-anvendelsesområder i primær og/eller sekundær sektoren har viden om at arbejde problemorienteret og projektorganiseret

Kompetencer kan reflektere over projektarbejdets arbejdsprocesser og metoder

Undervisningsform Projekt. Undervisningsformen er tilrettelagt som beskrevet i kapitel 3.1

Prøveform Mundtlig prøve

Vurderingkriterier Er angivet i Rammestudieordningen

11

Titel Sundhedsinformatik i et analyseperspektiv

(Health informatics from an analytical perspective)

Forudsætninger Deltagers forudsætninger for modulet er deltagelse i ’’ Introduktion tilsundhedsinformatisk projektarbejde’’


Viden har viden om hvad der karakterisere en konkret sundhedsinformatisk

problemstilling f.eks. indenfor it-anvendelsesområder i hhv. primær-ogsekundærsektoren.

Har en bred, generel viden om de sundhedsinformatiske anvendelseområder ogen dybere, specifik viden om enkelte af disse

kan analysere en sundhedsinformatisk problemstilling ud fra etledelsesperspektiv, et sundhedsprofessionelt perspektiv og et patientperspektiv.

Færdigheder kan udarbejde et problemorienteret projektarbejde kan anvende litteratursøgning som metode kan vælge teorier og analysemetoder inden for sundhedsinformatik f.eks. i

forhold til analyse af kvalitetessikringsmodeller, evaluering ogteknologivurdering, patient/borger perspektiver

kan diskutere og reflektere over projektarbejdets resultater

Kompetencer kan skabe overblik over projektarbejdets resultater og perspektivere disse til nye

problemstillinger

Undervisningsform Projekt.Undervisningsformen er tilrettelagt som beskrevet i kapitel 3.1



12

Titel Dataflow og –kvalitet i sundhedssektoren

(Data flow and quality in the healthcare sector)



Viden Skal kunne forstå hvorledes typiske kliniske data danner grundlag for be-

slutninger Skal have viden om design af kliniske studier samt om analytiske

kvantitative metoder Skal have basal viden om hvorledes nogle typiske medikotekniske data

indsamles og bearbejdes Skal have viden om it-arkitektur, infrastruktur og datanetværk i

sundhedssektoren og de tilhørende systemer herunder businessintelligence

Skal have viden om it-baseret kommunikation og system integration,herunder de tilhørende standarder i sundhedssektoren

Skal have viden om forskellige tilgange til analyse af spørgeskema dataherunder validitet, reliabilitet og generaliserbarhed

Færdigheder Skal kunne anvende almindeligt anvendte deskriptive kvantitative metoder til

behandling af sundhedsdata Skal kunne udlede en grundlæggende it-arkitektur ud fra en grafisk eller

anden beskrivelse af arkitektur Skal kunne udarbejde et spørgeskema, samt tilrettelægge gennemførelsen af

en en spørgeskemaundersøgelse Skal kunne præsentere og argumentere for sammenhængen mellem

datakvalitet og kliniske problematikker

Kompetencer Skal kunne vurdere sammenhængen mellem datakvalitet og kliniske

problematikker Skal kunne diskutere konsekvenser af fejl i håndtering af kliniske data

Undervisningsform Undervisningsformen er tilrettelagt som beskrevet i kapitel 3.1

Prøveform Mundtlig eller skriftlig intern prøve


13

Titel Implementering og usability

(E-health systems: Implementation and usability)



Viden Skal have viden om metoder og teknikker til implementering af it systemer i

sundhedsvæsnet Skal kunne forstå hvordan forskellige metoder og teknikker anvendes til

analyse og dokumentation af arbejdspraksis med henblik på implementering afit

Skal have viden om metoder og teknikker til forståelse af brugbarhed/usability Skal kunne forstå hvordan forskellige metoder og teknikker anvendes til

analyse af brugbarhed/usability Skal have viden om interviewundersøgelser og forstå hvilke typer af date

sådanne undersøgelser tilvejebringer Skal have viden om observationsstudier og forstå hvilke typer af data sådanne

undersøgelser tilvejebringer

Færdigheder Skal kunne planlægge og gennemføre analyser af arbejdspraksis med henblik

på implementering af it Skal kunne planlægge og gennemføre analyser af brugbarhed/usability

Kompetencer Skal kunne bidrage i tilrettelæggelse og gennemførelse af en it

implementerings proces Skal kunne identificere relevante metoder og teknikker og iværksætte

brugbarhedsundersøgelser




14

Titel Teknologiske og organisatoriske forandringsprocesser i sundhedssektoren

Technological and organizational changes in the health care sector)



Viden Skal have viden om sundhedsvæsenets organisering Skal have viden om forskellige drivkræfter i organisationer, herunder

organisationskultur og beslutningsprocesser samt kunne forstå grundlæggendestrukturer i forskellige typer af organisationer

Skal have viden om planlægning og styring af it-projekter – herunder forskelligeprojektstyringsmetoder

Skal have viden om såvel summative som formative metoder til evaluering afSundheds it-systemer

Skal have metodisk viden om case-studier Skal kunne identificere, dokumentere og analysere Sundheds it-systemers

påvirkning på de organisatoriske forhold

Færdigheder Skal kunne anvende forskellige projektstyringsværktøjer Skal kunne vurdere valg af evalueringsmetode i Sundheds it-udviklingsprojekter

Kompetencer Skal kunne indgå i tilrettelæggelse, gennemførelse og ledelsen af et projekt Skal aktivt kunne indgå i planlægning og gennemførelse af evaluering af Sundheds

it-systemer



Vurderingkriterier Er angivet i rammestudieordningen

15

Titel Sundhedsinformatik i et design og/eller implementeringsperspektiv

(Health informatics from a design and/or implementation perspective)

Forudsætninger Deltagers forudsætninger for modulet er viden, færdigheder og kompetancersvarende til kurset ’’ Sundhedsinformatik i et analyseperspektiv’’


Viden Skal kunne forstå hvilke faktorer der influerer på design og implementering af

IT- systemer i sundhedssektoren Skal kunne forstå anvendelse af sundhedsinformatik i en konkret organisatorisk

og ledelsesmæssig kontekst Skal kunne vurdere/reflektere over metodevalg i projektarbejdet i et vi-

denskabsteoretisk perspektiv

Færdigheder Skal kunne mestre kvalitative og kvantitative dataindsamlingsmetoder Skal kunne udforme et forskningsdesign Skal kunne formidle og perspektivere egne resultater

Kompetencer Skal kunne demonstrerer evne til at vurdere og bidrage med løsningsforslag til

sundhedsinformatiske problemstillinger på bagrund af videnskabeligt arbejde

Undervisningsform Projekt. Undervisningsformen er tilrettelagt som beskrevet i kapitel 3.1



16

Titel Kliniske databaser og beslutningsstøtte

(Clinical databases and decision support)

Forudsætninger Deltagers forudsætninger for modulet er viden, færdigheder og kompetancersvarende til kurset ’Dataflow og –kvalitet i sundhedssektoren’.


Viden Skal have viden om hvordan relationsdatabaser opbygges og anvendes Skal forstå opbygning og anvendelser af databaser til kliniske

informationssystemer Skal have viden om hvordan forskellige terminologier og klassifikationer

opbygges og anvendes i sundhedssektoren Skal forstå principperne for repræsentation af viden i beslutningsstøtte-

systemer Skal kunne forstå de mest almindeligt anvendte metoder til inferens i

beslutningsstøttesystemer Skal kunne analysere kliniske problemstillinger med henblik på opbygning af

en database

Færdigheder Skal kunne anvende klassifikation og terminologi mhp. at kunne lave

samkøring af data Skal kunne anvende SQL, og skal ved hjælp af et grafisk værktøj kunne opbygge

af relationsdatabaser Skal kunne analysere enkle kliniske problemstillinger og herud fra

strukturere et beslutningsstøttesystem

Kompetencer Skal kunne vurdere mulighederne for anvendelse af kliniske beslut-

ningsstøttesystemer Skal kunne vurdere datas anvendelighed til kliniske (kvalitets)formål




17

Titel Brugerdreven innovation og patient empowerment

User driven innovation and patient empowerment)

Forudsætninger Deltagers forudsætninger for modulet er viden, færdigheder og kompetancersvarende til kurset ’Implementering og usability’


Viden Skal have viden om brugerdreven innovation Skal have viden om it til støtte af patient empowerment (it baserede

selvbetjeningsløsninger, telemedicin, online patientnetværk,informationsportaler etc.)

Skal kunne forstå hvordan forskellige metoder og teknikker anvendes tilbrugerdreven innovation

Skal kunne forstå hvordan it kan anvendes til at understøtte patientempowerment

Færdigheder Skal beherske metoder og teknikker til brugerdreven innovation Skal beherske metoder og teknikker til at fremme patient empowerment

Kompetencer Skal kunne identificere relevante processer i brugerdreven innovation i

udviklingen af sundhedsinformatiske systemer Skal kunne identificere relevante problemstillinger i anvendelsen af it til

understøttelse af patient empowerment Skal kunne identificere og vurdere teknologiens mulige roller i kliniske og

administrative sammenhænge




ga

18

Titel Ledelse, kvalitetsudvikling og evaluering i sundhedsektoren

(Management, quality improvement and evaluation in the health care sector)

Forudsætninger Deltagers forudsætninger for modulet er deltagelse i kurset ’Organisation og ledelseI. Teknologiske og organisatoriske forandringsprocesser i sundhedssektoren’


Viden Skal have viden om forandringsledelse Skal have viden om udvalgte frameworks Skal kunne forstå elementerne i forskellige ledelsestilgange herunder relationel

koordinering Skal have viden om kvalitetsudvikling og kvalitetssikring Skal kunne forholde sig kritisk til evaluering af Sundheds it-systemer Skal kunne identificere, formulere tiltag til kvalitetsudviklings/-sikring

Færdigheder Skal kunne analysere og vurdere samspillet mellem Sundheds it-systemers

anvendelse og organisatoriske forandringer i en implementeringsstrategi Skal kunne argumentere for valg af metoder til analyse af organisatoriske

forandringsprocesser og kunne anvende de valgte metoder Skal kunne vurdere muligheder og begrænsninger i gennemførelse og anvendelse

af evalueringer af Sundheds it-systemer på tværs af institutioner, sektor- oglandegrænser

Kompetencer Skal kunne medvirke som aktiv spiller ved implementering og gennemførelse af et

organisatorisk forandringsprojekt Skal aktivt kunne indgå i og lede kvalitetssikring og –udviklingsarbejde Skal selvstændigt kunne planlægge, gennemføre og lede evaluering af Sundheds it-

systemer Skal kunne lede tiltag til kvalitetsudviklings/-sikring



Vurderingkriterier Er angivet i rammestudieordningen

19

Kapitel 4: Ikrafttrædelse, overgangsregler og revision

Studieordningen er godkendt af dekanen for De Ingeniør-, Natur- og Sundhedsvidenskabelige Fakulteter og træder i kraftpr. 1. september 2010. Studerende, der ønsker at færdiggøre deres studier efter den hidtidige studieordning fra 2007,skal senest afslutte deres uddannelse ved sommereksamen 2012, idet der ikke efter dette tidspunkt udbydes eksa- menerefter den hidtidige studieordning. I henhold til Rammestudieordningen og kvalitetshåndbogen for De Ingeniør-, Natur- ogSundhedsviden- skabelige Fakulteter ved Aalborg Universitet skal studieordningen tages op til revision senest 5 år efterdens ikrafttræden.

Kapitel 5: Andre regler5.1 Regler om skriftlige opgaver, herunder det afsluttende projektarbejdeI bedømmelsen af samtlige skriftlige arbejder skal der ud over det faglige indhold, uanset hvilket sprog de er udarbejdet på,også lægges vægt på den studerendes stave- og formuleringsevne. Til grund for vurderingen af den sproglige præstationlægges ortografisk og grammatisk korrekthed samt stilistisk sikkerhed. Den sproglige præstation skal altid indgå som enselvstændig dimension i den samlede vurdering. Dog kan ingen prøve samlet vurderes til bestået alene på grund af en godsproglig præstation, ligesom en prøve normalt ikke kan vurderes til ikke bestået alene på grund af en ringe sprogligpræstation. Studienævnet kan i særlige tilfælde (f.eks. ordblindhed og andet sprog end dansk som modersmål) dispensereherfor. Projektrapporten på 2. semester skal indeholde et resumé på et fremmedsprog (engelsk, fransk, spansk eller tyskefter studienævnets godkendelse). Hvis projektet er skrevet på et fremmedsprog (engelsk, fransk, spansk eller tysk), kanresumeet skrives på dansk efter studienævnets godkendelse. Resumeet skal være på mindst 1 og må højst være på 2 sider(indgår ikke i eventuelle fastsatte minimum- og mak- simumsidetal pr. studerende). Resumeet indgår i helhedsvurderingenaf projektet.

5.2 Regler om merit, herunder mulighed for valg af moduler, der indgår i en anden uddannelse ved et universitet iDanmark eller udlandetStudienævnet kan i hvert enkelt tilfælde godkende at beståede uddannelseselementer fra andre tilsvarende uddannelsertræder i stedet for uddannelseselementer i denne uddannelse (merit). Studienævnet kan også godkende at beståedeuddannelseselementer fra en anden dansk eller udenlandsk uddannelse på samme niveau træder i stedet foruddannelseselementer efter denne studieordning. Afgørelser om merit træffes af studienævnet på baggrund af en fagligvurdering. For regler om merit se Rammestudieordningen.

5.3 Regler omkring forløb og afslutning af masteruddannelsenFørste studieår skal være bestået senest inden udgangen af andet kalenderår efter studiestart for at den studerende kanfortsætte sin masteruddannelse. Der kan dog i særlige tilfælde dispenseres fra ovenstående, hvis den studerende har haftorlov. Orlov gives på første studieår kun i tilfælde af barsel, adoption, værnepligtstjeneste, FN-tjeneste eller hvor derforeligger usædvanlige forhold.

5.4 EksamensreglerEksamensreglerne fremgår af Eksamensordningen, der er offentliggjort på De Ingeniør-, Natur og SundhedsvidenskabeligeFakulteters hjemmeside.

5.5 DispensationStudienævnet kan, når der foreligger usædvanlige forhold, dispensere fra de dele af studieordningens bestemmelser, derikke er fastsat ved lov eller bekendtgørelse. Dispensation vedrørende eksamen gælder for den først kommende eksamen.

5.6 Uddybende information

Comment [wj3]: Rettes evt. til affakultetet

Comment [wj4]: Rettes evt. til affakultetet

20

Gældende version af studieordningen er offentliggjort på uddannelsens hjemmeside, herunder mere udførlige oplysningerom uddannelsen og om eksamen.

Til forsiden af retsinformation.dk

Vis mere...

BEK nr 1402 af 14/12/2009GældendeOffentliggørelsesdato: 22-12-2009Ministeriet for Forskning, Innovation ogVideregående Uddannelser

Senere ændringer til forskriften

Lovgivning forskriften vedrører

LOV nr 294 af 27/03/2007

Ændrer i følgende forskrifter

BEK nr 1030 af 22/08/2007

Yderligere dokumenter:

Alle cirkulærer, vejledninger m.v.til denne bekendtgørelseAfgørelser truffet i henhold tildenne retsforskriftBeretninger fra ombudsmanden,der anvender denne retsforskrift

Oversigt (indholdsfortegnelse)

Bilag 1

Bilag 2

Den fulde tekst

Bekendtgørelse om kriterier for universitetsuddannelsers relevans og

kvalitet og om sagsgangen ved godkendelse af universitetsuddannelser

I medfør af §§ 11 og 14 i lov nr. 294 af 27. marts 2007 om Akkrediteringsinstitutionen for videregående uddannelser

fastsættes:

Akkrediteringsrådets opgaver

§ 1. Akkrediteringsrådet akkrediterer og godkender bachelor- og kandidatuddannelser samt masteruddannelser og

anden deltidsuddannelse, der udbydes i Danmark efter universitetsloven, jf. § 5, stk. 1, og § 10, stk. 1, i lov om Akkre-

diteringsinstitutionen for videregående uddannelser.

Stk. 2. Rådet akkrediterer uddannelser svarende til uddannelser, der er omfattet af stk. 1, og som danske

universiteter udbyder i udlandet, medmindre den enkelte uddannelse kvalitetssikres efter det nationale

kvalitetssikringssystem i det land, hvor uddannelsen udbydes, jf. § 5, stk. 2, i lov om Akkrediteringsinstitutionen for

videregående uddannelser.

Kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet

§ 2. Akkrediteringsrådet træffer afgørelse om akkreditering af udbud af nye og eksisterende uddannelser på

baggrund af følgende tre fastsatte overordnede kriteriesøjler for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet:

1) behov for uddannelsen på arbejdsmarkedet,

2) forskningsbaseret uddannelse og

3) uddannelsens faglige profil og niveau samt intern kvalitetssikring.

Stk. 2. Den nærmere uddybning af de i stk. 1 fastsatte kriteriesøjler for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet

fremgår af denne bekendtgørelses bilag 1.

Stk. 3. Beskrivelserne af bacheloruddannelser, kandidatuddannelser og masteruddannelser (typebeskrivelser) i

kvalifikationsrammen for videregående uddannelse bruges ved vurderingen af uddannelsernes mål for læringsudbytte,

jf. bilag 2.

§ 3. For uddannelser, som kan føre til udøvelse af lovregulerede erhverv, og hvortil autorisation er påkrævet, skal

Akkrediteringsrådet fastsætte yderligere kriterier, som sikrer, at uddannelsen opfylder uddannelsesrelevante og

lovgivningsmæssige krav på området. Rådet skal forud herfor drøfte uddannelsens indhold med den myndighed, der

udsteder autorisation til udøvelsen af det pågældende erhverv.

§ 4. Akkrediteringsrådet skal udmønte relevans- og kvalitetskriterierne, der er fastsat i § 2, stk. 1, og i

bekendtgørelsens bilag 1, i måle- og dokumentationspunkter. Rådet skal offentliggøre dets praksis.

Godkendelsesprocessen

§ 5. Universitetet anmoder Akkrediteringsrådet om akkreditering og godkendelse, jf. § 1, stk. 1, eller om

akkreditering, jf. § 1, stk. 2. Anmodningen skal være ledsaget af dokumentation for, at universiteternes aftagerpaneler,

jf. universitetslovens § 13 a, har været inddraget.

Stk. 2. Universitetet indstiller for uddannelser efter § 1, stk. 1, til rådet om uddannelsens tilskudsmæssige

indplacering inden for de på finansloven fastsatte takster, titel, specifikke adgangskrav for bacheloruddannelser,

uddannelsens normerede studietid samt eventuel fastsættelse af maksimumrammer for tilgangen til uddannelsen.

§ 6. Imødekommer Akkrediteringsrådet universitetets indstilling efter § 5, stk. 2, afgiver rådet indstilling herom til

Universitets- og Bygningsstyrelsen. Akkrediteringsrådet kan imødekomme indstilling for en eksisterende uddannelse ved

en positiv eller en betinget positiv akkreditering, jf. § 7 i lov om Akkrediteringsinstitutionen for videregående

uddannelser. Indstilling om en ny uddannelse kan alene imødekommes af en positiv akkreditering, jf. lovens § 9.

Stk. 2. Indstilling til Universitets- og Bygningsstyrelsen afgives senest 5 hverdage efter, at uddannelsen er blevet

akkrediteret.

Bekendtgørelse om kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kva... https://www.retsinformation.dk/forms/R0710.aspx?id=129034

1 af 7 6/6/2013 11:53 AM

Stk. 3. Imødekommer rådet ikke universitetets indstilling efter § 5, stk. 2, meddeler rådet dette til universitetet

senest 5 hverdage efter, at uddannelsen er blevet akkrediteret. Universitetet kan herefter inden 10 hverdage

fremkomme med indsigelse. Senest 20 hverdage efter at uddannelsen er blevet akkrediteret, afgiver rådet endelig

indstilling til Universitets- og Bygningsstyrelsen.

§ 7. Universitets- og Bygningsstyrelsen træffer inden 10 hverdage efter modtagelsen af Akkrediteringsrådets

indstilling efter § 6, ledsaget af de nødvendige oplysninger, afgørelse om uddannelsens tilskudsmæssige indplacering

inden for de på finansloven fastsatte takster, titel, specifikke adgangskrav for bacheloruddannelser, uddannelsens

normerede studietid samt eventuel fastsættelse af maksimumrammer for tilgangen til uddannelsen, jf. dog stk. 2.

Universitets- og Bygningsstyrelsen meddeler straks afgørelsen til rådet og universitetet.

Stk. 2. Universitets- og Bygningsstyrelsen forelægger sager vedrørende § 10, stk. 3, i lov om

Akkrediteringsinstitutionen for videregående uddannelser for Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings

departement. Den i stk. 1 nævnte frist gælder ikke for sådanne sager.

Stk. 3. Styrelsens afgørelser efter stk. 1 kan ikke indbringes for højere administrativ myndighed.

§ 8. I de sager, hvor universitetets indstilling efter § 5, stk. 2, imødekommes, træffer Akkrediteringsrådet afgørelse

om godkendelse af en uddannelse efter § 10, stk. 1, i lov om Akkrediteringsinstitutionen for videregående uddannelser

snarest og senest 8 hverdage efter, at Universitets- og Bygningsstyrelsen har truffet afgørelse efter § 7, stk. 1.

Stk. 2. Rådets godkendelse meddeles straks universitetet og Universitets- og Bygningsstyrelsen. Afgørelsen

offentliggøres herefter.

Stk. 3. I de sager, hvor universitetets indstilling efter § 5, stk. 1, ikke imødekommes, hører rådet universitetet

snarest og senest 8 hverdage efter, at Universitets- og Bygningsstyrelsen har truffet afgørelse efter § 7, stk. 1, om

universitetet vil

1) udbyde uddannelsen på de af Universitets- og Bygningsstyrelsen fastsatte vilkår eller

2) trække ansøgningen tilbage.

Sagsbehandling, klage m.v.

§ 9. Akkrediteringsinstitutionens sagsbehandling er omfattet af reglerne i forvaltningsloven.

Stk. 2. Akkrediteringsrådet kan efter § 5, stk. 3, nr. 1, i lov om Akkrediteringsinstitutionen for videregående

uddannelser træffe afgørelse om, at en ansøgning om akkreditering og godkendelse bortfalder, hvis universitetet ikke

overholder en af rådet fastsat rimelig frist for at fremkomme med oplysninger, der er nødvendige for, at rådet kan

træffe afgørelse.

§ 10. Klager over retlige spørgsmål ved Akkrediteringsrådets afgørelser kan af parter indbringes for Universitets- og

Bygningsstyrelsen senest 14 dage efter, at afgørelsen er meddelt parten, jf. § 14, stk. 2, i lov om

Akkrediteringsinstitutionen for videregående uddannelser.

Stk. 2. Styrelsens afgørelser efter stk. 1 kan ikke indbringes for højere administrativ myndighed.

§ 11. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2010.

Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 1030 af 22. august 2007 om kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet og

om sagsgangen ved godkendelse af universitetsuddannelser ophæves.

Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling, den 14. december 2009

Helge Sander

/ Lene Britt Boisen

Bilag 1

Kriteriesøjle I: Behov for uddannelsen på arbejdsmarkedet

Kriterium 1: Behov for uddannelsen

Ved akkreditering af nye uddannelser:

– Institutionen skal redegøre for uddannelsens erhvervssigte og identificere aftagere for kommende dimittender.

– Institutionen skal sandsynliggøre, at der er behov for uddannelsen, og at relevante aftagere og aftagerpaneler har

været involveret i udviklingen af uddannelsen, samt, hvor det er relevant, redegøre for uddannelsens særkende i

forhold til beslægtede uddannelser.

– Institutionen skal beskrive arbejdsmarkedssituationen for dimittender fra beslægtede uddannelser.

Ved akkreditering af eksisterende uddannelser:

– Institutionen skal dokumentere, at den indgår i en løbende dialog med aftagere, aftagerpaneler og dimittender med


2 af 7 6/6/2013 11:53 AM

Erhvervsakademigrad Professionsbachelorgrad Bachelorgrad Kandidatgrad Ph.d.-grad

Viden og forståelse

Vidensfeltet

Skal have udviklingsbaseret

viden om erhvervets og

fagområdets praksis og

central anvendt teori og

metode

Skal have udviklingsbaseret

viden om professionens og


anvendt teori og metode

Skal have

forskningsbaseret viden

om teori, metode og

praksis inden for et

eller flere fagområder

Skal inden for et eller

flere fagområder have

viden, som på udvalgte

områder er baseret på

højeste internationale

forskning inden for et

fagområde

Skal have viden på

højeste internationale

niveau inden for

forskningsområdet

Forståelses- og

refleksionsniveauet

Skal kunne forstå praksis og


metode samt kunne forstå

erhvervets anvendelse af

teori og metode

Skal kunne forstå praksis,

anvendt teori og metode samt

kunne reflektere over

professionens praksis og

anvendelse af teori og metode

Skal kunne forstå og

reflektere over teori,

videnskabelige metoder

og praksis

Skal kunne forstå og på

et videnskabeligt

grundlag reflektere

over

fagområdets/ernes

viden samt kunne

identificere

videnskabelige

problemstillinger

Skal have ydet et

væsentligt bidrag til

udvikling af ny viden

og forståelse inden for

forskningsområdet på

baggrund af

videnskabelige

undersøgelser

Færdigheder

Typen af færdigheder

Skal kunne anvende

fagområdets centrale

metoder og redskaber samt

kunne anvende de

Skal kunne anvende

fagområdets metoder og

redskaber og skal mestre de

færdigheder, der knytter sig til

Skal kunne anvende et

eller flere fagområders

videnskabelige metoder

og redskaber samt

Skal mestre

fagområdets/ernes

videnskabelige

metoder og redskaber

Skal mestre de

videnskabelige

metoder og redskaber

samt mestre øvrige

henblik på fortsat sikring af uddannelsens relevans og kvalitet.

– Institutionen skal ved beskæftigelses- og ledighedsgrader dokumentere, at dimittender finder relevant beskæftigelse.

Kriteriesøjle II: Forskningsbaseret uddannelse

Kriterium 2: Uddannelsen er baseret på forskning og er knyttet til et aktivt forskningsmiljø af høj kvalitet

– Uddannelsen skal give de studerende viden, færdigheder og kompetencer baseret på forskning inden for det/de

pågældende fagområde(r) og, hvor det er relevant, baseret på interaktionen mellem forskning og praksis.

– Uddannelsen er tilrettelagt af aktive forskere.

– De studerende undervises i udstrakt grad af aktive forskere.

– Uddannelsen har nær tilknytning til et aktivt forskningsmiljø.

– Forskningsmiljøet bag uddannelsen er af høj kvalitet, hvilket dokumenteres ved relevante forsknings-indikatorer.

Kriteriesøjle III: Uddannelsens faglige profil og niveau samt intern kvalitetssikring

Kriterium 3: Uddannelsens faglige profil og mål for læringsudbytte

– Der er sammenhæng mellem uddannelsens mål for læringsudbytte, uddannelsens navn og den titel, som

uddannelsen giver ret til.

– Uddannelsens mål for læringsudbytte lever op til den relevante typebeskrivelse (bachelor, kandidat eller master) i

den danske kvalifikationsramme for videregående uddannelser, jf. bilag 2.

Kriterium 4: Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse

– Uddannelsen er tilrettelagt på en måde, der understøtter uddannelsens mål for læringsudbytte, uddannelsens

specifikke adgangskrav og prøveformer.

– Undervisningen afvikles på pædagogisk og kvalificeret vis af underviserne.

– Uddannelsens fysiske forhold passer til uddannelsen og antallet af studerende.

– Uddannelsen er tilrettelagt, så de studerende har mulighed for at indgå i et internationalt studiemiljø.

Kriterium 5: Løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen

– Uddannelsen skal på tilfredsstillende vis indgå i institutionens system for kvalitetssikring, jf. de europæiske

standarder og retningslinjer for universiteters interne kvalitetssikring af uddannelser.

Bilag 2

Beskrivelser af de ordinære videregående grader i Danmark (typebeskrivelser)


3 af 7 6/6/2013 11:53 AM

færdigheder, der knytter sig

til beskæftigelse inden for

erhvervet

beskæftigelse inden for

professionen

kunne anvende

generelle færdigheder,

der knytter sig til


fagområdet/erne

samt mestre generelle

færdigheder, der

knytter sig til


fagområdet/erne

færdigheder, der

knytter sig til

forsknings- og

udviklingsopgaver

inden for området

Vurdering og

beslutning

Skal kunne vurdere

praksisnære problemstillinger

samt opstille og vælge

løsningsmuligheder

Skal kunne vurdere

praksisnære og teoretiske

problemstillinger samt

begrunde og vælge relevante

løsningsmodeller

Skal kunne vurdere

teoretiske og praktiske


begrunde og vælge

relevante analyse- og

løsningsmodeller

Skal kunne vurdere og

vælge blandt

fagområdet/ernes

videnskabelige teorier,

metoder, redskaber og

generelle færdigheder

samt på et

videnskabeligt

grundlag opstille nye

analyse- og

løsningsmodeller

Skal kunne analysere,

evaluere og udvikle

nye ideer, herunder

designe og udvikle nye

teknikker og

færdigheder inden for

fagområdet

Formidling

Skal kunne formidle

praksisnære problemstillinger

og løsningsmuligheder til

samarbejdspartnere og

brugere

Skal kunne formidle

praksisnære og faglige

problemstillinger og løsninger

til samarbejdspartnere og

brugere

Skal kunne formidle

faglige problemstillinger

og løsningsmodeller til

både fagfæller og

ikke-specialister

Skal kunne formidle

forskningsbaseret

viden og diskutere

professionelle og

videnskabelige

problemstillinger med

både fagfæller og

ikke-specialister

Skal kunne tage del i

fagområdets

internationale

diskussioner og

formidle

videnskabelige

resultater og fremskridt

til et bredt publikum

Kompetencer

Handlingsrummet

Skal kunne håndtere

udviklingsorienterede

situationer


komplekse og


situationer i arbejds- eller

studiesammenhænge


komplekse og

udviklings-orienterede

situationer i studie-

eller arbejdssammen-

hænge

Skal kunne styre

arbejds- og udviklings-

situationer, der er

komplekse,

uforudsigelige og

forudsætter nye

løsningsmodeller

Skal kunne

tilrettelægge og

gennemføre forsknings-

og udviklingsopgaver i

komplekse og

uforudsigelige

sammenhænge

Samarbejde og ansvar

Skal kunne deltage i fagligt

og tværfagligt samarbejde

med en professionel tilgang

Skal selvstændigt kunne indgå

i fagligt og tværfagligt

samarbejde og påtage sig

ansvar inden for rammerne af

en professionel etik

Skal selvstændigt

kunne indgå i fagligt og

tværfagligt samarbejde

med en professionel

tilgang

Skal selvstændigt

kunne igangsætte og

gennemføre fagligt og

tværfagligt samarbejde

og påtage sig

professionelt ansvar

Skal på egen hånd


indgå i nationalt og

internationalt

samarbejde om

forskning og udvikling

med videnskabelig

integritet

Læring

Skal i en struktureret

sammenhæng kunne tilegne

sig ny viden, færdigheder og

kompetencer i relation til

erhvervet

Skal kunne identificere egne

læringsbehov og udvikle egen

viden, færdigheder og

kompetencer i relation til

professionen

Skal kunne identificere

egne læringsbehov og

strukturere egen læring

i forskellige

læringsmiljøer

Skal selvstændigt

kunne tage ansvar for

egen faglig udvikling

og specialisering

Skal selvstændigt

kunne igangsætte

forsknings- og

udviklingsprojekter og

herigennem frembringe

ny viden og nye

færdigheder som

udvikler

forskningsområdet

Formelle forhold

ECTS 90-1501) 180-2402)3) 1804) 1205) 180

AdgangskravGymnasial eksamen eller

relevant erhvervsuddannelse

Gymnasial eksamen med

specifikke krav til fag og niveau

eller erhvervsuddannelse

suppleret med krav om

bestemte gymnasiale fag og

niveauer eller VVU eller

Gymnasial eksamenAdgangsgivende

bacheloreksamenKandidateksamen


4 af 7 6/6/2013 11:53 AM

diplomuddannelse

Videreuddannelse

Professionsbachelor-

uddannelser og

diplomuddannelser

Visse kandidatuddannelser evt.

via adgangskurser,

masteruddannelser og

diplomuddannelser

Kandidatuddannelser,

masteruddannelser og

diplomuddannelser

Ph.d. og

masteruddannelser-

Hovedinstitutions-

type6)Erhvervsakademier Professionshøjskoler Universiteter Universiteter Universiteter

Vidensbasen

Erhvervs- og

professionsbaseret samt

udviklingsbaseret

Erhvervs- og


udviklingsbaseret

Forskningsbaseret Forskningsbaseret Forskning

VVU-grad Diplomgraden Mastergraden

Viden og forståelse

Vidensfeltet

Skal inden for et

specialiseret område

eller i et bredere

perspektiv på

fagområdet have

udviklingsbaseret viden

om erhvervets og



metode

Skal inden for et

specialiseret område eller i

et bredere perspektiv på

fagområdet have

udviklingsbaseret viden om

professionens og



Skal inden for et

specialiseret område

eller i et bredere

perspektiv på et

fagligt/flerfagligt

område have viden

og forståelse, som

på udvalgte områder

er baseret på højeste

internationale

forskning

Forståelses- og

refleksionsniveauet

Skal kunne forstå

praksis og central

anvendt teori og

metode samt kunne

forstå erhvervets

anvendelse af teori og

metode

Skal kunne forstå praksis,


samt kunne reflektere over

professionens praksis og

anvendelse af teori og

metode

Skal kunne forstå og

på et videnskabeligt

grundlag reflektere

over fagom-

rådets/ernes viden

samt kunne

identificere

videnskabelige

problemstillinger

Færdigheder

Typen af

færdigheder

Skal kunne anvende

centrale metoder og

redskaber samt kunne

anvende de

færdigheder, der

knytter sig til


det valgte område

Skal kunne anvende metoder

og redskaber og skal mestre

de færdigheder, der knytter

sig til beskæftigelse inden

for det valgte område

Skal kunne anvende

fagområdets

videnskabelige

metoder og

redskaber samt

mestre generelle

færdigheder, der

knytter sig til

beskæftigelse inden

for det valgte

område

Vurdering og

beslutning

Skal kunne vurdere

praksisnære


opstille og vælge

løsningsmuligheder

Skal kunne vurdere

praksisnære og teoretiske


begrunde og vælge

relevante løsningsmodeller

Skal kunne vurdere

teoretiske og

praktiske

problemstillinger

samt på et

videnskabeligt

grundlag opstille nye

analyse- og

løsningsmodeller

Beskrivelser af de videregående grader under videreuddannelsessystemet for voksne i Danmark

(typebeskrivelser)


5 af 7 6/6/2013 11:53 AM

Formidling

Skal kunne formidle

praksisnære

problemstillinger og

løsningsmuligheder til


brugere

Skal kunne formidle

praksisnære og faglige


løsninger til


brugere

Skal kunne formidle

og diskutere faglige


løsningsmodeller til

både fagfæller og

ikke-specialister

Kompetencer

Handlingsrummet



situationer inden for

den valgte

specialisering


komplekse og


situationer i arbejds-

sammenhænge

Skal kunne styre og

udvikle

arbejdssituationer,

der er komplekse,

uforudsigelige og

forudsætter nye

løsningsmodeller

Samarbejde og

ansvar

Skal kunne deltage i

fagligt og tværfagligt

samarbejde med en

professionel tilgang

Skal selvstændigt kunne

indgå i fagligt og tværfagligt

samarbejde og påtage sig

ansvar inden for rammerne

af en professionel etik

Skal selvstændigt


gennemføre fagligt

og tværfagligt

samarbejde og

påtage sig

professionelt ansvar

Læring

Skal i en struktureret

sammenhæng kunne

udvikle egen praksis

Skal kunne udvikle egen

praksis

Skal selvstændigt

kunne tage ansvar

for egen faglig

udvikling

Formelle forhold

ECTS 60 60 60

Adgangskrav

Gymnasial eksamen,

erhvervsuddannelse

eller grunduddannelse

for voksne samt 2 års

relevant

erhvervserfaring

Erhvervsakademiuddannelse,

VVU eller særligt

indgangsforløb samt 2 års

relevant erhvervserfaring

Bachelor,

professionsbachelor

eller diplom samt 2

års relevant

erhvervserfaring

Videreuddannelse Diplomuddannelse Masteruddannelse

Hovedinstitutions-

type7)Erhvervsakademier Professionshøjskoler Universiteter

Vidensbasen

Erhvervs- og


udviklingsbaseret

Erhvervs- og


udviklingsbaseret

Forskningsbaseret

1) Uddannelsen indeholder praktik svarende til mindst 3 måneder.

2) Uddannelsen indeholder praktik svarende til mindst 6 måneder.

3) En professionsbacheloruddannelse kan også tilrettelægges som en selvstændig overbygningsuddannelse til en eller

flere erhvervsakademiuddannelser med en varighed af mindst 90 ECTS inkl. 3 måneders praktik.

4) Der kan godkendes propædeutisk undervisning i tilknytning til bacheloruddannelsen i et omfang svarende til højst 60

ECTS. I forbindelse med enkelte uddannelser kan det godkendes, at uddannelsens omfang overstiger 180 ECTS

grundet lønnet praktik.

5) For kandidatuddannelser, som tilrettelægges med henblik på undervisning i de gymnasiale uddannelser, kan det

godkendes, at uddannelsen forlænges med 30 ECTS, når tilvalget ligger uden for det centrale fags område. Enkelte

kandidatuddannelser er godkendt til at have et omfang svarende op til 180 ECTS.

6) Angiver, hvilken institutionstype der som hovedregel udbyder den pågældende gradstype. Der findes undtagelser fra

hovedreglen, f.eks. kan et erhversakademi godkendes til udbud af professionsbacheloruddannelser, ligesom

diplomgraden HD (erhvervsøkonomisk diplomuddannelse) udbydes af universiteter.

7) Angiver, hvilken institutionstype der som hovedregel udbyder den pågældende gradstype. Der findes undtagelser fra

hovedreglen, f.eks. kan et erhversakademi godkendes til udbud af professionsbacheloruddannelser, ligesom

diplomgraden HD (erhvervsøkonomisk diplomuddannelse) udbydes af universiteter.


6 af 7 6/6/2013 11:53 AM


7 af 7 6/6/2013 11:53 AM

1

Ny kvalifikationsramme: Terminologi for beskrivelser af læringsudbytte– Viden, færdigheder og kompetencer.

Lektor Annie Aarup Jensen og lektor Lone Krogh, Inst. For Uddannelse, Læring og Filosofi

September, 2010

En kvalifikationsramme skal vise:

Hvad en studerende ved, forstår og er i stand til at gøre på grundlag af en given kvalifikation – og

Hvordan de forskellige kvalifikationer i videregående uddannelser interagerer, dvs. hvordanstuderende kan bevæge sig mellem kvalifikationer.

Kvalifikationsrammer fokuserer derfor på resultater mere end på procedurer, og

Flere læringsforløb - herunder livslang læring - kan føre til en given kvalifikation.

(Oversat fra hjemmeside, udviklet af Europarådet, Bologna sekretariatet)http://www.ond.vlaanderen.be/hogeronderwijs/bologna.qf/qf.asp

Niveauer og grader beskrives ud fra hvilket læringsudbytte en studerende typisk forventes at have opnåetved afgangen (uddannelsens afslutning, efter et kursusforløb, et modul, evt. en praksis-periode)

Læringsudbyttet er karakteriseret ved brug af aktive verber, som udtrykker viden, forståelse, anvendelse,analyse, vurdering m.m. Eksempelvis

”Den studerende har efter modul xxx……. viden om, kan analysere og reflektere over ogforstå anvendelsen af den og den metode, kanmestre metoder på et højt niveau inden forfaget og kan såvel selvstændig som i samarbejde med andre videreudvikle fagets metoder ogteknikker i en arbejdsmæssig sammenhæng og vurdere kvaliteten af resultaterne”. (se flereeksempler i papir, udarbejdet af Krogh L, 2009. Nykvalifikationsramme, INS- nye beskriveformer.Jf. Ny dansk kvalifikationsramme for videregående uddannelser af maj 2007. Placeret påressourceside om Ny dansk kvalifikationsramme).

http://ins.aau.dk/Udarbejdelse+af+studieordninger

2

Bachelor-uddannelseKvalifikationsrammensformulering af slutniveau(ved uddannelsens slutning/efter etkursusforløb/ efter et modul/efter enevt. praksis-periode)

Læringsudbytteformuleret i h.t.taxonomier

Tilsvarendeterminologi/begrebsapparat tilstudieordnings-arbejde

Viden Viden om teori Viden om metode Viden om praksis Kunne forstå teori Kunne forstå metode Kunne forstå praksis Kunne reflektere over teori Kunne reflektere over metode Kunne reflektere over praksis

Blooms taxonomi +Blooms taxonomi revideret afKrathwohl (2002):

Viden:Faktuel videnBegrebsmæssig videnProcedural viden(viden om handling)Viden om viden (metakognitivviden)

Den studerende skal kunne:demonstrere viden om(redegøre for, beskrive,forklare, klassificere,identificere…)

Faktuel videnAnvende fagets terminologiRedegøre for særlige aspekter,detaljer og elementer

Begrebsmæssig videnAnvende / redegøre forklassifikationer og kategorierAnvende / redegøre forprincipper og generaliseringerRedegøre for teorier, modeller,strukturer

Procedural videnRedegøre for fagspecifikkefærdigheder og algoritmerRedegøre for fagspecifikketeknikker og metoderRedegøre for kriterier forbestemmelse af passendeprocedurer

Viden om videnReflektere over egen videninden for området

Demonstrere forståelse:FortolkeEksemplificereKlassificereOpsummereUdledeSammenligneForklare

3

Forståelse:Metakognitiv viden

Refleksion:Viden om tænkningBevidsthed og viden om egnetænkeprocesser

Demonstrere refleksion:Argumentere for ogdokumentere egen læreproces(f.eks. gennem portfolio,logbog, learning journal,procesbeskrivelse i projekt)Tænkning om /overvejelserover fagets indhold og metoderRæsonnereOvervejelser over præmissernefor arbejdsprocesOvervejelser over processensforløbOvervejelser over produktetskvalitet

Færdigheder Skal kunne anvende

fagområdets metoder Skal kunne anvende

fagområdets redskaber Skal kunne anvende

færdigheder inden forfagområdet/professionen

Skal kunne vurdere teoretiskeproblemstillinger

Skal kunne vurdere praktiskeproblemstillinger

Skal kunne begrunde og vælgerelevante løsningsmodeller

Skal kunne formidle om fagettil fagfæller

Skal kunne formidle om faget tilikke-specialister

Anvendelse

Analysere

Evaluere

Kreere

Anvendelse:UdføreImplementereBeregneAnvende fagets teori / metoder/redskaber

Analysere:DifferentiereOrganisereRelatere

Evaluere:Vurdere på baggrund afkriterier og standarderVælgeArgumentereKontrollereKritisk stillingtagen

Kreere:GenererePlanlæggeSkabeDesigne

Formidle:Redegøre for…Forklare…Udlægge…Præsentere…Illustrere…-fagets teorier / metoder /

4

særlige faglige problemstillinger/ løsningsmodeller- til ikke-specialister ogfagfæller

Kompetencer Skal kunne håndtere

komplekse situationer Skal kunne håndtere

udviklingssituationer Skal selvstændigt kunne indgå i

fagligt og tværfagligtsamarbejde med enprofessionel tilgang

Skal kunne identificere egnelæringsbehov

Skal kunne strukturere egenlæring i forskelligelæringsmiljøer

Ellström (1997):RelevansvurderingKontekstanalyseProblemanalyseAnvende teori i relation tilkonkret praksis

Bloom / Krathwohl:VidenForståelseAnvendelseAnalyseEvalueringKreere

At kunne trække på,kombinere og anvendeovenstående viden ogfærdigheder i forskelligekontekster

At kunne vurdere detpågældende fagområdes/fagsrelevans i en given situation / if.t. en given problemstillingAt kunne overføre og anvendefagets teori og metoder til engiven situation / problemstilling

Aktuelle/ Nye / ukendtekontekster

Forholde sig analytisk ogreflekteret til egetlæringsudbytte oglæringsbehov og på baggrundheraf vurdere og fastlæggelæringsmål, samt lægge strategifor egen videre uddannelse /læreprocesser.

Kandidat-uddannelse

Kvalifikationsrammensformulering af slutniveau(ved uddannelsens slutning/efteret kursusforløb/efter et modul/efter en evt. praksis-periode)

Læringsudbytteformuleret i h.t.taxonomier

Tilsvarende terminologi/begrebsapparat tilstudieordnings-arbejde

Viden Skal have viden om teori,

baseret på højesteinternationale forskning

Kunne forstå Kunne forholde sig

kritisk tilfagområdets/ernes viden

Kunne identificerevidenskabelige

Ref.: Lauvås og Jakobsen (2004:218)

Viden(se terminologi underbacheloruddannelse)

ForståelseForståelse af fagområdetsmulighederForståelse af paradigmerForståelse af begreberForståelse af metodologi/-ier

5

problemstillinger Forståelse af relation til andrevidensområder og metodologier(se endvidere terminologi underbacheloruddannelse)

Kritisk vurderingIdentificere relevante fagligekriterierKritisk stillingtagen/vurdering påbaggrund af eksplicitte ogrelevante faglige kriterier

Identifikation af videnskabeligeproblemstillingerForetage abstraktion frapraksisnær problemstilling tilformulering af (teoretisk)problemstilling, der kanundersøges videnskabeligtKunne analysere, afgrænse ogformulere teoretiskproblemstilling m.h.p.videnskabelig undersøgelse(under inddragelse affagområdets teorier og metoder)

Færdigheder Skal kunne mestre

fagområdernesvidenskabelige metoderog redskaber

Skal kunne mestregenerelle færdigheder,der knytter sig tilbeskæftigelse inden forområdet

Skal kunne vurdere ogvælge blandtvidenskabelige metoder,redskaber ogfærdigheder

Skal kunne opstille nyeanalyse- ogløsningsmodeller

Skal kunne diskutereprofessionelleproblemstillinger

Skal kunne diskuterevidenskabelige

Udføre komplekse ’operationer’med stor sikkerhed (Simpsonstaxonomi, 1966)

Mestrings niveauet er højesteniveau i Hauensteins taxonomi(ordnet efter graden afkompleksitet) (Hauenstein, 1998)

Evaluere/checke/overveje kritiskBlooms taxonomi revideret afKrathwohl (2002)

Mestre:anvende med sikkerhed,selvstændigt, med kritiskstillingtagenStyre, beherske, magte

Pågældende fagområdesvidenskabelige metoder ogredskaber specificeres konkret

Pågældende fagområdesgenerelle færdighederspecificeres konkret

Vurdere og vælge – i f.t. specifikproblemstilling(semesterets/modulets mål)

Kreere(se terminologi underbacheloruddannelse)

Formulere

6

problemstillinger medfagfæller og ikke-specialister Ref.: Lauvås og Jakobsen (2004:

218)

hypotese/problem/argumentDesigne undersøgelsesstrategierInformationsindsamling og –håndteringFortolke / genfortolke ogevaluere informationInformationsbearbejdningSyntetisere og konkludereEvaluering af metodeKreativ tænkningKritisk ’reasoning’Problemløsning

Kunne præsentere fagligeproblemstillinger samt begrundeog argumentere for egne fagligesynspunkterKunne formidle om fagligespørgsmål i forskellige genrer tilforskellige målgrupperKunne tilpasse formidlingensform og indhold til målgruppe ogkommunikationskanal/-medieKunne kommunikere om fagligeog tværfaglige forhold ogproblemstillinger

Kompetence Skal kunne styre arbejds-

og udviklingssituationer,der er kompelkse,uforudsigelige og somforudsætter nyeløsningsmodeller

Skal selvstændigt kunneigangsætte oggennemføre fagligt ogtværfagligt samarbejde

Skalselvstændigt kunnepåtage sig etprofessionelt ansvar

Skal selvstændigt kunnetage ansvar for egenfaglige udvikling ogspecialisering Ref.: Lauvås og Jakobsen (2004:

218)

Ovenstående Viden ogFærdigheder ligger somforudsætning for demonstrationaf kompetence

Identificere centraleproblemstillingerSkabe overblik over hele (arbejds-og udviklings-)processenKunne planlægge og igangsætteudviklingsarbejdeDemonstrere evne til valg af oganvendelse afprojektstyringsværktøjer

Demonstrere samarbejds-,forhandlings-, mæglings- ogkonflikthåndteringsevne/-værktøj?Kunne lede mennesker og styre

7

ressourcer

Reflektere over socialt og etiskansvar og forpligtelser knyttet tilanvendelsen af egen viden ogvurderinger

Kunne vurdere eget udviklings- oglæringsbehov, planlæggeudviklings- og læringsstrategierog iværksætte relevante tiltag.

ReferencerAnderson, L. W. & Krathwohl, D. R. (Eds.). (2001). A taxonomy for learning, teaching and assessing: A revision ofBloom's Taxonomy of educational objectives: Complete edition, New York: Longman

Bloom, B.S. (Ed.), Engelhart, M.D., Furst, E.J., Hill, W.H., & Krathwohl, D.R. (1956). Taxonomy ofeducational objectives: Handbook I: Cognitive domain. New York: David McKay.

Bologna sekretariatet: http://www.ond.vlaanderen.be/hogeronderwijs/bologna.qf/qf.asp

Ellström, Per-Erik (1997): Kompetens, utbildning och lärande i arbetslivet. Problem, begrepp och teoretiskaperspektiv. Publica. Stockholm.

Hauenstein, A.D. (1998). A conceptual framework for educational objectives. A holistic approach totraditional taxonomies. Lanham. University Press of America

INS ressourceside om Ny dansk Kvalifikationsramme. http://ins.aau.dk/Udarbejdelse+af+studieordninger

Lauvås, P. og Jakobsen, (2004) Exit Eksamen eller? Cappelen Akademisk forlag.

Simpson, E. J. (2966). Classification of educational objectives, psychomotor domain (A progress report No.4). Urban Champaign: University of Illinois

Fortolkning af kvalifikationsrammen - kandidatgrad WJ, maj 2013

1

Viden VidensfeltHvad skal de vide om fakta, praksis, teori, metodeViden om, forstå, redegøre for, beskrive, forklare,klassificere, identificere

Fx ift:Faktuel videnKlassifikationer og kategorier, principper oggeneraliseringerTeknikker, metoder og procedurer

Forståelsesniveau af vidensfeltPå hvilket niveau skal de have videnAbstraktion, analysere, afgrænse, formulere,idenfitifcere, udlede

Fx ift:Videnskabelig problemstilling

Reflektionsniveau af vidensfeltHvordan/på hvilket niveau skal de kunnereflektere over deres videnReflektere, stillingtagen/kritiskstillingtagen, vurdere

Fx ift:Faglige kriterierEgen viden

Færdigheder BeherskelsesgradHvad skal de kunne udføre, anvende, designeMestre, styre, behereske, magte, opstille, problemløse,formulere, kritisk tænkning

Fx ift:Videnskabeligt områdeHypotese, problem, argumentInformationsindsamling og –håndteringProblemløsning

Vurdering og beslutningHvad skal de kunne vurdere og beslutteVurdere, vælge, udvælge, evaluere, fortolke,informationsbearbejde, syntetisere, konkludere,diskutere, fortolke, anvende

Fx ift:Specifik problemstillingInformationsbearbejdning

FormidlingHvad de skal kunne formidlePræsentere, argumentere, tilpasse

Fx ift:Faglige/tværfaglige problemstillingerFaglige synspunkterFormidlingensf rom og målKommunikationskanalSpecifikke målgrupper

Kompetencer HandlingsrumHvad er handlingsrummet – hvordan/hvornår/i hvilketilfælde skal viden og færdigheder bringes i spil?Demonstere, iværksætte, idenfificere, skabe overblik

Fx ift:ProblemstillingerProcesser (arbejds- og udviklings)

Samarbejde og ansvarHvordan/hvornår/i hvilke tilfælde skal samarbeje ogansvar bringes i spil?Styre, lede, samarbejde, igangsætte, konflikthåndtere,forhandle, mægle

Fx ift:Arbejds- og udviklingssituationerKomplekse og uforudsigelige situtationerMenneskerRessourcer

LæringHvordan/hvornår/i hvilke tilfælde skallæring bringes i spil?Vurdere, planlægge, udvikle

Fx ift:Eget udviklings og LæringsbehovUdviklings og læringsstrategierSpecifikke faglige omrpderEtisk og socialt ansvar og forpligtigelesr tilanvendelse af egen viden og vurderinger.


Uddannelsen udbydes i: Aalborg 1

Studieordning for sidefag i Idræt

på kandidatniveau

Aalborg Universitet 2013



Forord

I medfør af lov nr. 695 af 22. juni 2011 om universiteter (universitetsloven) med senere ændringer fastsættes følgendestudieordning for sidefag på kandidatniveau i idræt. Uddannelsen følger endvidere Rammestudieordningen ogtilhørende Eksamensordning ved Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet og Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet.



Indhold

Forord........................................................................................................................................................................ 2Kapitel 1: Studieordningens hjemmel mv........................................................................................................................... 4

1.1 Bekendtgørelsesgrundlag.................................................................................................................................... 41.2 Fakultetstilhørsforhold........................................................................................................................................ 41.3 Studienævnstilhørsforhold.................................................................................................................................. 4

Kapitel 2: Optagelse, betegnelse, varighed og kompetenceprofil ...................................................................................... 52.1 Optagelse ............................................................................................................................................................ 52.2 Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk .................................................................................................. 52.3 Uddannelsens normering angivet i ECTS............................................................................................................. 52.4 Kompetenceprofil................................................................................................................................................ 5

Kapitel 3: Uddannelsens indhold ........................................................................................................................................ 73.1. Uddannelseoversigt ........................................................................................................................................... 7

3.3: Modulbeskrivelser ....................................................................................................................................................... 9Kapitel 4: Ikrafttrædelse, overgangsregler og revision..................................................................................................... 30Kapitel 5: Andre regler...................................................................................................................................................... 31

5.1 Regler om skriftlige opgaver ............................................................................................................................. 315.2 Regler om merit, herunder mulighed for valg af moduler, der indgår i en anden uddannelse ved et universiteti Danmark eller udlandet......................................................................................................................................... 315.3 Afslutning af kandidatuddannelsen .................................................................................................................. 315.4 Eksamensregler ................................................................................................................................................. 315.5 Dispensation...................................................................................................................................................... 315.7 Regler og krav om læsning af tekster på fremmedsprog .................................................................................. 315.8 Uddybende information.................................................................................................................................... 31



Kapitel 1: Studieordningens hjemmel mv.

1.1 BekendtgørelsesgrundlagStudieordningen for sidefag på kandidatniveau i Idræt er tilrettelagt i henhold til videnskabsministerietsbekendtgørelse nr. 814 af 29. juni 2010 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne(Uddannelsesbekendtgørelsen, bekendtgørelse nr. 857 af 1. juli 2010 om eksamen ved universitetsuddannelser(Eksamensbekendtgørelsen) med senere ændringer og vejledning nr. 5 af 18. januar 2006 om retningslinjer foruniversitetsuddannelser rettet mod undervisning i de gymnasiale uddannelser. Der henvises yderligere tilbekendtgørelse nr. 233 af 24. marts 2011 (Adgangsbekendtgørelsen) og bekendtgørelse nr. 250 af 15. marts 2007(Karakterbekendtgørelsen) med senere ændringer.

1.2 Fakultetstilhørsforholdkandidatuddannelsen hører under Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Aalborg Universitet.

1.3 StudienævnstilhørsforholdKandidatuddannelsen hører under Studienævnet for Sundhed, teknologi og idræt.



Kapitel 2: Optagelse, betegnelse, varighed og kompetenceprofil

2.1 OptagelseOptagelse på sidefag på kandidatniveau i idræt forudsætter en bestået bacheloruddannelse med sidefagsfag i idræt.

2.2 Uddannelsens betegnelse på dansk og engelskKandidatuddannelsen med sidefag i idræt giver ret til betegnelsen Cand.scient. i [centralt fag] og idræt. Denengelsksprogede betegnelse: Master of Science (MSc) in [centralt fag] and Sports Science.

2.3 Uddannelsens normering angivet i ECTSSidefaget på kandidatniveau er et fuldtidsstudium på 75 ECTS.

2.4 KompetenceprofilMålet med kandidatsidefaget i idræt er at udvikle faget idræt for studerende, der allerede har opnået grundlæggendeakademiske færdigheder, svarende til 120 ECTS, fra et centralt fag. Sammen med bachelor delen for sidefaget i idrætgiver det samlede sidefag i idræt den studerende kompetencer, der opfylder de grundlæggende krav til en underviseri ungdoms- og voksenuddannelserne.

Specifikt er de faglige kompetencer, den studerende har opnået efter afsluttet kandidatsidefag i idræt, følgende:

Viden VidensfeltEn sidefagskandidat i idræt har forskningsbaseret viden om teori, metode og praksis inden forfølgende humanistiske samt samfunds-, natur- og sundhedsvidenskabelige områder: Anatomi og fysiologi Arbejds- og træningsfysiologi Biomekanik Læringsteori og didaktik Psykologi Kulturelle og samfundsmæssige forhold

Forståelses- og refleksionsniveauEn sidefagskandidat i idræt kan forstå og reflektere over teori indenfor ovennævntevidenskabelige områder.

Færdigheder Typen af færdighederEn sidefagskandidat i idræt kan anvende metoder, redskaber og generelle færdigheder fraovennævnte fagområder til identificering og analyse af problemstillinger, der vedrører fysiskaktivitet og indlæring af motoriske færdigheder.Desuden har en sidefagskandidat i idræt en idrætsdidaktisk viden inden for følgendepraksisområder: dans, gymnastik, boldspil, svømning, atletik og friluftsliv. Den idrætsdidaktiskeviden gør det muligt at tilrettelægge, gennemføre og evaluere undervisnings- og/ellertræningsforløb indenfor de nævnte praksisområder.

Vurdering og beslutningEn sidefagskandidat i idræt kan vurdere teoretiske og praktiske problemstillinger samtbegrunde og vælge relevante tiltag med inddragelse af følgende humanistiske samt samfunds-,natur- og sundhedsvidenskabelige aspekter.

FormidlingEn sidefagskandidat i idræt kan skriftligt og mundtligt formidle faglige problemstillinger ogløsningsmodeller til både fagfæller og ikke-specialister.

Comment [wj1]:Kompetanceprofilen er opdateret



Kompetencer HandlingsrummetEn sidefagskandidat i idræt kan håndtere og indgå i trænings-, undervisnings- ogudviklingsorienterede situationer i studie- og arbejdssammenhænge.En sidefagskandidat i idræt kan tage ansvar for planlægning og afvikling af undervisning igymnasier, højskoler, efterskoler mv.

Samarbejde og ansvarEn sidefagskandidat i Idræt kan selvstændigt indgå i fagligt samarbejde med uddannelses- ogsundhedsfagligt personale i trænings-, undervisnings- og udviklingssituationer.

LæringEn sidefagskandidat i idræt kan identificere egne læringsbehov og strukturere egen læringinden for udvalgte idrætsfaglige læringsmiljøer.



Kapitel 3: Uddannelsens indhold

3.1. UddannelseoversigtAlle moduler bedømmes gennem individuel gradueret karakter efter 7-trins-skalaen eller bestået/ikke bestået. Allemoduler bedømmes ved ekstern prøve (ekstern censur) eller intern prøve (intern censur eller ingen censur).


1.

Præstationsoptimering – Talentudvikling 13 7-skala Intern

Kaosspil II 2 B/IB Ingen

Net-, slag og træfspil II 2 B/IB Ingen

Dans, krop og udtryk II 2 B/IB Ingen

Gymnastik og kropsbeherskelse III 2 B/IB Ingen

Træningsfysiologi og testning 4 B/IB Intern

Friluftsliv 2 B/IB Ingen

Biomekanik II 3 B/IB Intern

2.

Undervisning af specifikke målgrupper 15 7-skala Ekstern

Kaosspil III 2 B/IB Ingen

Gymnastik og kropsbeherskelse IV 2 B/IB Ingen

Net-, slag-og træfspil III 2 B/IB Ingen

Atletik II 2 B/IB Ingen

Idræt, kultur og samfund 3 7-skala Intern

Psykologi 4 7-skala Intern

På 3. semester skal der vælges i mellem to forløb, beskrevet som valgpakke A og valgpakke B. Valgpakke A indeholderfag indenfor det samfundsvidenskabelige og humanistiske område, hvorimod Valgpakke B indeholder fag indenfor detnaturvidenskabelige område. De to valgpakker udbydes ikke samtidigt (dvs. enten forårs eller efterårssemestret).


3.

Valgpakke A:Samfundsfag og

Idrætsundervisning, leg og læring 5 B/IB Intern

Coaching, motivation og talentudvikling 5 B/IB Intern

Comment [wj2]:Kurser er sammensat udfra idr. og kandidatstudieordning i idræt



humaniora Projektledelse og teambuilding 5 B/IB Intern

3.

Valgpakke B:

Naturvidenskab

Videregående træningsfysiologi 5 B/IB Intern

Motorisk kontrol og træning 5 B/IB Intern

Kravsanalyse og træningsplanlægning 5 B/IB Intern

3. Centralt fag 15

4. Centralt fag 30

5. Centralt fag (speciale) 30

Centralt fag ialt 75

Sidefag i idræt ialt 75



3.3: Modulbeskrivelser

Titel Præstationsoptimering - Talentudvikling/Optimization of Performance – TalentDevelopment

Forudsætninger Gennemført første studieår på idræt.

Mål Studerende der gennemfører modulet:Viden- har viden om og forståelse af begreberne præstationsoptimering og

talentudvikling i relation til idræt- har viden om og forståelse af hvorledes kroppens fysiske præstationsevne

kan optimeres gennem træning- har viden om og forståelse af hvorledes fysisk præstationsevne kan vurderes

gennem målinger og testsFærdigheder- kan systematisk indsamle information vedr. talentudvikling og optimering af

fysisk præstationsevneKompetencer- kan på et fagligt grundlag analysere en proble

Undervisningsform Projekt





Titel Undervisning af specifikke målgrupper / Teaching of Specific Target Groups

Forudsætninger Er angivet i Rammestudieordningen. Ingen

Mål Studerende der gennemfører modulet:Viden- har viden om og forståelse af det læringsteoretiske grundlag for

idrætsdidaktikkenFærdigheder- kan anvende læringsteoretisk viden i praksis i form af tilrettelæggelse og

afvikling samt evaluering af praksisforløb, samt til at tilpasse og afviklepraksisforløb med fokus på specielle målgrupper (f.eks. børn ældrehandicappede, socialt udsatte grupper m.v.)

- kan anvende læringsteoretisk viden til at designe, planlægge, afvikle ogevaluere praksisforløb inden for idrætsuddannelsens praksisfagområder

- kan analysere og vurdere idrætspraksis ud fra en læringsteoretisk synsvinkel- kan analysere, vurdere og intervenere i social interaktion med henblik på at

skabe gunstige betingelser for læring- kan formidle af fysisk aktivitet generelt

Kompetencer- kan syntetisere idrætspraksis i et idrætsdidaktisk perspektiv- kan syntetisere praksisforløb tilpasset til og afviklet med specielle

målgrupper inden for idrætsuddannelsens praksisfagområder

Undervisningsform Projekt





Titel Kaosspil II/Chaos Games II

Forudsætninger Kaosspil I Deltagers forudsætning for modulet er forudsætninger svarende til moduletKaosspil I

Mål Studerende der gennemfører modulet:Viden- har videregående viden om og forståelse af kaosspillene- har viden om og forståelse af pædagogiske principper og fagdidaktiske

modeller for planlægning af aktiviteter inden for kaosspillene underinddragelse af de relevante rammefaktorer

- har viden om og forståelse af det læringspotentiale, som ligger i denkropslige og situerede læring

Færdigheder- kan analysere kaosspil, udarbejde en arbejdskravsanalyse med henblik på at

optimere det fysiske/mentale grundlag for en kaosspillers præstationsevneinden for kaosspil.

- kan anvende simple fysiske tests til at vurdere kaosspillerens fysiologiske ogmotoriske kapacitet

Kompetencerkan planlægge og afvikle undervisnings- og/eller træningsforløb indenfor kaosspillene

Undervisningsform Undervisningsform(er) fastlægges og beskrives i forbindelse medsemesterplanlægningen. Beskrivelsen redegør for undervisningsformen/-formerne ogkan ledsages af præcisering af deltagernes roller.

Prøveform Eksamination under kursets forløb via mundtlig eller skriftlig prøve.




Titel Net-, slag og træfspil II/Net, Striking and Hitting Games II

Forudsætninger Deltagers forudsætning for modulet er forudsætninger svarende til modulet Net-, Slagog Træfspil I

Mål Studerende der gennemfører modulet:Viden- viden om og forståelse af, hvorledes kommunikation og gruppedynamik kan

anvendes i idrætslige sammenhænge og specifikt indenfor Net-, Slag- ogTræfspil

- har grundlæggende viden om og forståelse af Team Building begrebet- har grundlæggende viden om og forståelse af Coaching begrebet

Færdigheder- kan arbejde på et højere færdighedsniveau i udvalgte Net-, slag og træfspil-

idrætsgreneKompetencer- kan implementere Team Building og Coaching i kommunikation, analyse og

øvelsesudvikling inden for udvalgte Net-, slag og træfspil-idrætsgrene

Undervisningsform Undervisningsform(er) fastlægges og beskrives i forbindelse medsemesterplanlægningen. Beskrivelsen redegør for undervisningsformen/-formerne ogkan ledsages af præcisering af deltagernes roller





Titel Dans, krop og udtryk II/ Dance and Bodily Expression II

Forudsætninger Deltagers forudsætning for modulet er forudsætninger svarende til modulet Dans,Krop og Udtryk I

Mål Studerende der gennemfører modulet:Viden- har videregående viden praktisk-teoretisk forståelse af hvorledes musik og

lyd anvendes i avancerede bevægelsessammenhænge og bevægelsesudtryk- har viden om og forståelse af træningsmæssige og udtryksmæssige

bevægelsesformer- har viden om og forståelse af kroppens konkrete og abstrakte

udtryksmuligheder- har viden om og forståelse af hvordan man med kroppen skaber oplevelse og

autenticitetFærdigheder- kan strukturere bevægelse og musik og lyd i forskellige bevægelsesrum

Kompetencer- kan skabe varieret kropstræning til musik samt fremstille koreografier i

forskellige genrer






Titel Gymnastik og kropsbeherskelse III/ Gymnastics and Movement Skills III

Forudsætninger Deltagers forudsætning for modulet er forudsætninger svarende til moduletGymnastik og kropsbeherskelse I og II

Mål Formålet med kurset er at de studerende opnår en videregående viden om ogpraktisk-teoretisk forståelse af udvalgte elementer af spring- ogredskabsgymnastikken samt andre relevante og tidssvarende bevægelsesaktiviteter.

Studerende der gennemfører modulet:Viden- har videregående praktisk-teoretisk viden om og forståelse af udvalgte

elementer indenfor spring- og redsskabsgymnastikken samt beslægtedediscipliner

Færdigheder- kan analysere gymnastiske og beslægtede bevægelsesaktiviteter og

syntetisere nye bevægelsessammenhængeKompetencer- kan videreformidle af udvalgte elementer indenfor spring- og

redsskabsgymnastikken samt andre relevante og tidssvarendebevægelsesaktiviteter






Titel Træningsfysiologi og testning (Exercise Physiology and Testing)

Forudsætninger Deltagers forudsætning for modulet er forudsætninger svarende til modulet Humananatomi og fysiologi / Human Anatomy and Physiology)

Mål Studerende der gennemfører modulet:Viden- har viden om og forståelse af de vigtigste fysiologiske mekanismer, der ligger

til grund for fysisk præstationsevne- har viden om og forståelse af de vigtigste organsystemers funktion, samspil

og repons i forbindelse med akut og kronisk fysisk aktivitet- har viden om og forståelse af hvorledes fysisk præstationsevne vurderes ved

hjælp af fysiologiske testsFærdigheder- kan analysere og vurdere data fra fysiologiske tests

Kompetencer- kan rådgive m.h.t. til træning og fysisk aktivitet, både i forbindelse med

rekreative aktiviteter og genoptræning


Prøveform Mundtlig eller skriftlig prøve




Titel Biomekanik II / Biomechanics II

Forudsætninger Bestået projektenhed ”Indlæring af en motorisk færdighed”.

Mål Studerende der gennemfører modulet:Viden- har grundlæggende viden om og forståelse af en række mekanisk fysiske

principper, der er typiske for idrætslige aktiviteter- har grundlæggende viden om og forståelse af styrkelæren- har grundlæggende viden om og forståelse af centrale begreber som

deformation, tøjning og spændingFærdigheder- kan analysere idræts- og sportsrelaterede biomekaniske problemstillinger- kan udføre deformations- og spændingsberegninger på en-dimensionale

elementer i træk, bøjning og vridning- kan anlysere bevægeapparatets funktion i en biomekanisk kontekst


Prøveform Mundtlig eller skriftlig prøve


Comment [wj3]:Mangler at opklare:Denne findes ikke i denne studieordning –er det på bachelor studieordningen isidefag?



Titel Friluftsliv /Outdoor Activities


Mål Studerende der gennemfører modulet:Viden- har en grundlæggende viden om og forståelse af begrebet ’friluftsliv’ samt

hvilke aktiviteter der omfattes heraf- har viden om og forståelse af orienteringsløb som friluftsaktivitet- har viden om og forståelse af havkajaksejlads som friluftsaktivitet

Færdigheder- kan udarbejde mindre træningsforløb inden for udvalgte friluftsaktiviteter

Kompetencer- kan videreformidle udvalgte friluftsaktiviteter






Titel Kaosspil III/Chaos Games III

Forudsætninger Deltagers forudsætning for modulet er forudsætninger svarende til modulet Kaosspil Iog II

Mål Studerende der gennemfører modulet:Viden- har en dybtgående læringsteoretisk og didaktisk viden og forståelse af

idrætspraksis inden for kaosspillene- har viden om og forståelse af læringsteoretiske grundretninger og disses

praktiske konsekvens i en kobling mellem teori og praksis- har viden om og forstå didaktiske grundbegreber og modeller, samt disses

praktiske konsekvens i forhold til tilrettelæggelse, afvikling og evaluering afundervisning

Færdigheder- kan udføre kreativ lektions- og øvelsesudvikling med udgangspunkt i analyse

af konkrete målgrupper samt eksisterende kaosspilKompetencer- kan tilrettelægge og gennemføre trænings- og/eller undervisningsforløb

indenfor kaosspillene tilpasset forskellige målgrupper samt vurdereundervisningens læringsmæssige kvalitet






Titel Net-, slag og træfspil III/Net, Striking and Hitting Games III

Forudsætninger Deltagers forudsætning for modulet er forudsætninger svarende til modulet Net, slagog træfspil I og II


idrætspraksis inden for Net-, Slag- og Træfspillene- har viden om og forståelse af læringsteoretiske grundretninger og disses

praktiske konsekvens i en kobling mellem teori og praksis- har viden om og forståelse af didaktiske grundbegreber og modeller, samt

disses praktiske konsekvens i forhold til tilrettelæggelse, afvikling ogevaluering af undervisning


af konkrete målgrupper samt eksisterende Net-, Slag- og TræfspilKompetencer- Kan tilrettelægge og gennemføre trænings- og/eller undervisningsforløb

indenfor Net-, Slag- og Træfspillene tilpasset forskellige målgrupper samtvurdere undervisningens læringsmæssige kvalitet

-






Titel Gymnastik og kropsbeherskelse IV/Gymnastics and Movement Skills IV

Forudsætninger Deltagers forudsætning for modulet er forudsætninger svarende til moduletGymnastik og kropsbeherskelse I, II og III


idrætspraksis inden for de gymnastiske discipliner- har viden om og forståelse af læringsteoretiske grundretninger og disses

praktiske konsekvens i en kobling mellem teori og praksis- har viden om og forståelse af didaktiske grundbegreber og modeller, samt

disses praktiske konsekvens i forhold til tilrettelæggelse, afvikling ogevaluering af undervisning


af konkrete målgrupper samt gymnastiske idrætsdisciplinerKompetencer- kan tilrettelægge og gennemføre trænings- og/eller undervisningsforløb

indenfor de gymnastiske discipliner tilpasset forskellige målgrupper samtvurdere undervisningens læringsmæssige kvalitet


Prøveform Eksamination under kursets forløb. via mundtlig eller skriftlig prøve




Titel Atletik II/Athletics II

Forudsætninger Deltagers forudsætning for modulet er forudsætninger svarende til modulet Atletik I

Mål Studerende der gennemfører modulet:Viden- har en videregående praktisk-teoretisk viden om og forståelse af atlektikkens

klassiske discipliner samt nyere relaterede disciplinerFærdigheder- kan demonstrere grundlæggende tekniske selvfærdigheder indenfor

atletikkens klassiske disciplinerKompetencer- kan tilrettelægge grundlæggende opvarmning og disciplinundervisning inden

for de klassiske atletikdiscipliner


Prøveform Eksamination under kursets forløb.




Titel Idræt, kultur og samfund/Sports, Culture and Community


Mål Studerende der gennemfører modulet:Viden

- har viden om og forståelse af idræt og sport som spektakel- har viden om og forståelse af idrættens rekreative og sundhedsmæssige

rolle- har viden om forståelse af den dannelsesmæssige betydning af sport og

idræt- har viden om og forståelse af det samfundsmæssige samspil mellem elite og

bredde inden for idræt og sportFærdigheder

- kan analysere og vurdere idrættens og sportens undholdningsmæssige,sundhedsmæssige og dannelsesmæssige betydning for samfundet


Prøveform Intern mMundtlig eller skriftlig prøve.




Titel Psykologi/Psychology

Forudsætninger Er angivet i Rammestudieordningen.Ingen

Mål Studerende der gennemfører modulet:Viden- har en grundlæggende både teoretisk og praktisk viden og forståelse af faget

sportspsykologi- har viden om og forståelse af hvad der kendetegner en dygtig sportsudøver- har viden om og forståelse af hvorledes mentale egenskaber med relation til

idræt og sport kan trænesFærdigheder- kan analysere og vurdere mentale udfordringer på tværs af idrætsdiscipliner

og sportsgrene






Titel Videregående træningsfysiologi

Forudsætninger Bestået bachelorsidefag

Mål Studerende der gennemfører modulet:Viden- har dybdegående viden om kroppens fysiologiske reaktioner på fysisk

aktivitet og træning- kan forstå kroppens fysiologiske reaktioner på fysisk aktivitet og træning

Færdigheder- kan anvende eksisterende videnskabelig viden/litteratur til at analysere

kroppens fysiologiske reaktioner på fysisk aktivitet og træning- kan vurdere effekten af fysisk aktivitet og træning i relation til

præstationsoptimering, generel fitness og genoptræningKompetencer- kan på en videnskabelig baggrund rådgive og vejlede trænere og aktive

idrætsudøvere med hensyn til en forståelse af fysiologiske effekter af fysiskaktivitet og træning




Comment [wj4]:Kræver en præcicering – hvad betyderdette?



Titel Motorisk kontrol og træning

Forudsætninger Deltagers forudsætning for modulet er forudsætninger svarende til moduletBevægelsernes Neurofysiologi

Mål Studerende der gennemfører modulet:Viden- har viden om og forståelse af målemetoder og procedurer hvormed

nervesystemets reaktioner på fysisk aktivitet og træning kan vurderes ogeller kvantificeres

- har viden om og kan forstå, hvorledes nervesystemet reagerer på fysiskaktivitet og træning både på spinalt og på supraspinalt niveau

- har viden om og forståelse af hvorledes fysisk aktivitet og træning påvirkerbevægelsernes motoriske kontrol

Færdigheder- kan vurdere validitet og reliabilitet af målemetoder og procedurer hvormed

nervesystemets reaktioner på fysisk aktivitet og træning kan bestemmes- kan anvende eksisterende viden/litteratur til at analysere og vurdere

effekten af fysisk aktivitet og træning på bevægelsernes motoriske kontrolKompetencer- kan på en videnskabelig baggrund rådgive og vejlede trænere og aktive

idrætsudøvere med hensyn til en forståelse af effekten af fysisk aktivitet ogtræning på den motoriske styring af kroppens bevægelser






Titel Kravsanalyse og træningsplanlægning

Forudsætninger Ingen

Mål Studerende der gennemfører modulet:

Viden- skal have viden om og forståelse af arbejdskravs- og kapacitetsanalyse i

relation til idræt og sport- skal have viden om og forståelse hvilke metoder der anvendes til

bestemmelse af arbejdskravs- og kapacitetsanalyser- skal have viden om og forståelse af hvorledes træning planlægges mest

hensigtsmæssigt med hensyn til præstationsoptimeringFærdigheder- skal kunne anvende videnskabelig information og erfaringsbaseret viden til at

planlægge træningsforløb indenfor udvalgte idrætter og/eller sportsgrene- skal kunne vurdere om et givent træningsprogram er hensigtsmæssigt- kan udføre en arbejdskravsanalyse indenfor en given idræts- eller sportsgren

og kan herudfra lave en kvalificeret planlægning af den videre træning medhenblik på præstationsoptimering

Kompetencer- kan på et videnskabeligt grundlag rådgive og vejlede trænere og aktive med

hensyn til arbejdskravsanalyse og træningsplanlægning.






Titel Idrætsundervisning, leg og læring


Mål Studerende der gennemfører modulet:Viden- kan forstå forskellen mellem undervisning og læring- kan tilegne sig viden om forskellige undervisningsformer og underviserens

rolle- kan tilegne sig viden om læringsforudsætninger, forskellige læringsmiljøer og

have viden om formel og uformel læring.- kan forstå og redegøre for læringsteorierne behaviorisme, konstruktivisme

(social og sociokulturel), mesterlærer og læring i praksisfællesskaber- opnår viden om hvad der definerer leg og hvilke typer af legekategorier der

typisk opereres med- kan forstå forskellen på interesse og motivation- opnår viden om indefra kommende og eksternt stimulerede motivation- opnår viden om flowbegrebet og hvad der karakteriserer flow

Færdigheder- kan anvende en eller flere didaktiske modeller i forbindelse med planlægning

af undervisningen- kan vurdere legens betydning for idrætsudøvning for forskellige aldersklasser- kan anvende forskellige motivationsfremmende faktorer i forbindelse med

idrætsundervisningen- kan anvende legekategorier og flowbegrebet i forbindelse med planlægning

af idrætsaktiviteter






Titel Coaching, motivation og talentudvikling


Mål Studerende der gennemfører modulet:

Viden- opnår viden om forskellige teorier om og metoder til coaching- opnår viden om hvordan man tilrettelægger coachingdrevne læreprocesser

for individer- opnår viden om udvalgte teorier om og tilgange til talentudvikling i en

organisatorisk kontekst.- opnår viden om udvalgte motivationsteorier og hvilke faktorer der kan skabe

motivation for individer og grupperFærdigheder- kan anvende udvalgte coachingmetoder- kan anvende udvalgte motivationsmetoder- kan vurdere (dvs. udvikle hypoteser) om en given coachee´s styrker og

svagheder og anvise udviklingspotentialer.- kan anlægge et talentudviklingsperspektiv på organisationsmedlemmer og

anvise relevante tilgange til udvikling af talenter.- kan planlægge coachingforløb- kan anvende systemisk baserede coachingtilgange






TitelProjektledelse og teambuilding


Mål Studerende der gennemfører modulet:Viden- opnår viden om forskellige teorier om og metoder til coaching- opnår viden om hvordan man tilrettelægger coachingdrevne

læreprocesser for individer- opnår viden om udvalgte teorier om og tilgange til talentudvikling i en

organisatorisk kontekst.- opnår viden om udvalgte motivationsteorier og hvilke faktorer der kan

skabe motivation for individer og grupperFærdigheder- kan anvende udvalgte coachingmetoder- kan anvende udvalgte motivationsmetoder- kan vurdere (dvs. udvikle hypoteser) om en given coachee´s styrker og

svagheder og anvise udviklingspotentialer- kan anlægge et talentudviklingsperspektiv på organisationsmedlemmer og

anvise relevante tilgange til udvikling af talenter- kan planlægge coachingforløb- kan anvende systemisk baserede coachingtilgange

Undervisningsform Undervisningsform(er) fastlægges og beskrives i forbindelse medsemesterplanlægningen. Beskrivelsen redegør for undervisningsformen/-formerneog kan ledsages af præcisering af deltagernes roller.





Kapitel 4: Ikrafttrædelse, overgangsregler og revision

Studieordningen er vedtaget af Studienævnet for Sundhed, Teknologi og Idræt, godkendt af dekanen for DetSundhedsvidenskabelige Fakultet og træder i kraft pr. 01.09.2013. I henhold til Rammestudieordningen ogkvalitetshåndbogen for Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet og Sundhedsvidenskabelige Fakulteter ved AalborgUniversitet skal studieordningen tages op til revision senest 5 år efter dens ikrafttræden.



Kapitel 5: Andre regler

5.1 Regler om skriftlige opgaverI bedømmelsen af samtlige skriftlige arbejder skal der ud over det faglige indhold, uanset hvilket sprog de erudarbejdet på, også lægges vægt på den studerendes stave- og formuleringsevne. Til grund for vurderingen af densproglige præstation lægges ortografisk og grammatisk korrekthed samt stilistisk sikkerhed. Den sproglige præstationskal altid indgå som en selvstændig dimension i den samlede vurdering. Dog kan ingen prøve samlet vurderes til be-stået alene på grund af en god sproglig præstation, ligesom en prøve normalt ikke kan vurderes til ikke bestået alenepå grund af en ringe sproglig præstation. Studienævnet kan i særlige tilfælde (f.eks. ordblindhed og andet sprog enddansk som modersmål) dispensere herfor.

5.2 Regler om merit, herunder mulighed for valg af moduler, der indgår i en anden uddannelse ved et universitet iDanmark eller udlandetStudienævnet kan i hvert enkelt tilfælde godkende, at beståede uddannelseselementer fra andrebacheloruddannelser træder i stedet for uddannelseselementer i denne uddannelse (merit). Studienævnet kan ogsågodkende, at beståede uddannelseselementer fra en anden dansk eller udenlandsk uddannelse på samme niveautræder i stedet for uddannelseselementer efter denne studieordning. Afgørelser om merit træffes af studienævnet påbaggrund af en faglig vurdering. For regler om merit se Rammestudieordningen.

5.3 Afslutning af kandidatuddannelsenKandidatuddannelsen skal være afsluttet senest 4 år efter, den er påbegyndt.

5.4 EksamensreglerEksamensreglerne fremgår af eksamensordningen, der er offentliggjort på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultetshjemmeside.

5.5 DispensationStudienævnet kan, når der foreligger usædvanlige forhold, dispensere fra de dele af studieordningens bestemmelser,der ikke er fastsat ved lov eller bekendtgørelse. Dispensation vedrørende eksamen gælder for den først kommendeeksamen.

5.7 Regler og krav om læsning af tekster på fremmedsprogDet forudsættes, at den studerende kan læse akademiske tekster på moderne dansk, norsk, svensk og engelsk samtanvende opslagsværker mv. på andre europæiske.

5.8 Uddybende informationGældende version af studieordningen er offentliggjort på studienævnets hjemmeside, herunder mere udførligeoplysninger om uddannelsen, herunder om eksamen.

Modulbeskrivelser

Titel: Registerepidemiologi / Register Epidemiology

Omfang: 5 ECTS

Forudsætninger: Undervisningen tager udgangspunkt i, at den studerende har tilegnet siglæringsmålene for undervisningen i epidemiologi og statistiske metoder samtprojektmodulet på 1. semester eller lignende forudsætninger.

Mål: Studerende, der gennemfører modulet:

Viden:

- Har viden om de lovgivningsmæssige krav til udførelse afregisterforskning samt de regler fra Datatilsynet, Sundhedsstyrelsenog det videnskabsetiske system, som fastsætter rammer forregisterforskning.

- Har viden om de registre, der står til rådighed for forskning vedsamarbejde med Danmarks Statistik, Seruminstituttet og regionersamt de analysemuligheder, der ligger heri.

- Har viden om de basale funktioner i SAS og udvalgte statistiskefunktioner af relevans for registeranalyse.

Har forståelse for og kan redegøre for:

- Overlevelsesanalyse, herunder tidsafhængige forløb og de problemer,der knytter sig til "immortal survival" og forudsigelser baseret påfremtiden.

- Anvendelsen af logistisk regression, Cox regression og poissonregression.

- Variansanalyse og covariansanalyse.

- Centrale epidemiologiske begreber og metoder, som anvendes iregisterforskning, herunder validering, sensitivitetsanalyser,confounding, intermediære, positive og negative kontroller.

Færdigheder:

- Kan anvende statistiksystemet SAS til at sammensætteforskningsrelevante datasæt ud fra mangfoldige og komplicerededatasæt.

- Kan designe en undersøgelsesstrategi og gennemføre relevante teststil at sikre validiteten af gennemførte datahåndteringer ogberegninger.

- Kan anvende SAS til at gennemføre analyser svarende til erhvervetviden og kan udføre nødvendige tests til at teste forudsætninger forde gennemførte analyser.

- Kan anvende register-epidemiologiske grundbegreber og diskutereegne resultater i relation til forudsætningerne for analysen.

Kompetencer:

- Kan selvstændigt og ud fra videnskabelige princippertilrettelægge og gennemføre en epidemiologisk undersøgelse,der kobler en række registerdata med forskellige former forudkomme.

- Kan kritisk vurdere styrker og svagheder ved den gennemførteanalyse og herefter gennemføre supplerende analyser til at afdækkestyrker og svagheder.

Prøveform: Intern mundtlig prøve med udgangspunkt i en afleveret skriftligopgavebesvarelse. Bedømmelse: bestået/ikke bestået.

Vurderingskriterier: Er angivet i rammestudieordningen

Studienævnsrapport AALBORG UNIVERSITET 5/7/2013

Uddannelse: Folkesundhedsvidenskab (San.Publ.)

Rapporten er udskrevet af HST\mk

Fakultet SUNDramme_retning Folkesundhedsvidenskab (San.Publ.)Studienævn Sundhed, Teknologi og Idræt

Fields ValuesOversigt over valg

Side 1 af 10


Nøgletal for Uddannelse Folkesundhedsvidenskab (San.Publ.)Her vises ved hjælp af indekser udviklingen i antallet af nye optagnestuderende og dimittender. Tal for indeværende år er foreløbige.

Her vises per startår udviklingen i frafaldet indenfor 4 år for bachelorer og indenfor 3år for kandidater per studienævn. Frafaldet er opgjort for hvert startår som indeksrelativt til frafaldet for det tidligste år. Bemærk, at for de seneste 2 startår forkandidater og de seneste 3 år for bachelorer, er frafaldet foreløbigt.

0

20

40

60

80

100

120

1/30 0/60

Startår2012 2013

100,0

Indeks over udviklingen i kandidatfrafald (indenfor 3 år)Antal frafaldne/antal startere er anført på aksen

0

50

100

150

200

31 59

Aar11/12 12/13

100,0

190,3

Indeks over udviklingen i nyoptagne kandidaterAntal nyoptagne er anført på aksen

Side 2 af 10


KOT optag

Her vises antallet af nye bachelorstuderende optaget gennem KOT per studienævn og uddannelse.

Side 3 af 10


KandidatoptagHer vises antallet af nye kandidatstuderende opdelt per studienævn og uddannelse. Der er to typer af indgange: Intern - studerende som året før læste på enbacheloruddannelse ved AAU og Ekstern - studerende som året før ikke var indskrevet ved AAU. Kategorien 'Ekstern' dækker både studerende som kommer fraandre universiteter og egne studerende (bachelor eller kandidat) som vender tilbage efter mindst et års pause.

29 2 3129 2 3157 2 5957 2 5986 4 90

Sundhed, Teknologi ogIdræt

Total

11/12

12/13

Folkesundhedsvidenskab (San.Publ.)TotalFolkesundhedsvidenskab (San.Publ.)Total

Ekstern Intern TotalStudienævn Studieår ramme_retning Indgang

Side 4 af 10


Bestand d. 1.10 i forskellige årDer vises antallet af studerende på bestand i forskellige år, fordelt på studienævn og uddannelse. Studienævnet er koblet tilstudieordningen, de studerende læser på på dette tidspunkt og ikke til uddannelsen.

32323232


Total

kandidat

Total

Folkesundhedsvidenskab (San.Publ.)Total

2012Studienævn Type ramme_retning Bestand

Side 5 af 10


DimittenderAntallet af dimittender per studienævn opgjort per studieår, fordelt per uddannelse.

Side 6 af 10


Bachelor: Frafaldsanalyse Folkesundhedsvidenskab (San.Publ.)

Side 7 af 10


Kandidat: Frafaldsanalyse Folkesundhedsvidenskab (San.Publ.)Her vises en frafaldsanalyse per studienævn, fordelt per uddannelse og startår. Der er fire kategorier:Gnf. (Norm tid) er de studerende som har gennemført uddanelsen indenfor deres startstudienævn på normeret tid, dvs. 2 år for kandidater.Gnf. (Norm tid+1år) er de studerende der har gennemført på mere end 2 år men indenfor 3 årFrafald indenfor 3 år er de studerende som er faldet fra enten via skift til nyt studienævn eller er stoppet indenfor 3 årAktive indenfor 3 år er de studerende som er aktive, dvs. indskrevet.

Bemærk at de sidste 2 år giver et foreløbigt billede for frafald- frafaldet vil ændre sig (stige) de følgende år.

1 3,3% 29 96,7% 30 100,0%0 0,0% 60 100,0% 60 100,0%

Sundhed, Teknologiog Idræt Folkesundhedsvidenskab (San.Publ.) 2012

2013

Frafald indenfor 3 årN %

Aktive indenfor 3 årN %

TotalN %Studienævn ramme_retning

AnalyseStartaar

Side 8 af 10


Karaktergennemsnit for eksamener med ekstern censur

Vægtet gennemsnit er beregnet ved hjælp af ECTS-vægte.

Side 9 af 10


STÅ produktion

Her vises antallet af STÅ produceret i forskellige år, fordelt på studienævn og uddannelse. Studienævnet er koblet til eksamensaktiviteten, destuderende har bestået og ikke til uddannelsen.

0,05 14,830,05 14,83

Sundhed,Teknologi og Idræt kandidat Folkesundhedsvidenskab (San.Publ.)

Total

11/12 12/13Studienævn type ramme_retning Aar

Side 10 af 10


Uddannelse: Idrætsteknologi(Cand.Scient.Techn)


Fakultet SUNDramme_retning Idrætsteknologi(Cand.Scient.Techn)Studienævn Sundhed, Teknologi og Idræt


Side 1 af 10


Nøgletal for Uddannelse Idrætsteknologi(Cand.Scient.Techn)Her vises ved hjælp af indekser udviklingen i antallet af nye optagnestuderende og dimittender. Tal for indeværende år er foreløbige.


0

20

40

60

80

100

120

0/3 0/6 1/6

Startår2010 2011 2012

100,0


0

50

100

150

200

3 6 6

Aar09/10 10/11 11/12

100,0

200,0 200,0


0

50

100

Aar11/12

100,0

Indeks over udviklingen i dimittenderBachelorKandidat

Side 2 af 10


KOT optag


Side 3 af 10



0 3 30 3 32 4 62 4 62 4 62 4 64 11 15


Total

09/10

10/11

11/12

Idrætsteknologi(Cand.Scient.Techn)TotalIdrætsteknologi(Cand.Scient.Techn)TotalIdrætsteknologi(Cand.Scient.Techn)Total


Side 4 af 10



3 9 113 9 113 9 113 9 11


Total

kandidat

Total

Idrætsteknologi(Cand.Scient.Techn)Total

2010 2011 2012Studienævn Type ramme_retning Bestand

Side 5 af 10



3333

Sundhed, Teknologiog Idræt

Total

kandidat

Total


11/12Studienævn Type ramme_retning Studieår

Side 6 af 10


Bachelor: Frafaldsanalyse Idrætsteknologi(Cand.Scient.Techn)

Side 7 af 10


Kandidat: Frafaldsanalyse Idrætsteknologi(Cand.Scient.Techn)Her vises en frafaldsanalyse per studienævn, fordelt per uddannelse og startår. Der er fire kategorier:Gnf. (Norm tid) er de studerende som har gennemført uddanelsen indenfor deres startstudienævn på normeret tid, dvs. 2 år for kandidater.Gnf. (Norm tid+1år) er de studerende der har gennemført på mere end 2 år men indenfor 3 årFrafald indenfor 3 år er de studerende som er faldet fra enten via skift til nyt studienævn eller er stoppet indenfor 3 årAktive indenfor 3 år er de studerende som er aktive, dvs. indskrevet.


3 100,0% 0 0,0% 0 0,0% 3 100,0%0 0,0% 0 0,0% 6 100,0% 6 100,0%0 0,0% 1 16,7% 5 83,3% 6 100,0%

Sundhed, Teknologiog Idræt Idrætsteknologi(Cand.Scient.Techn)

201020112012

Gnf. (Norm tid)N %




AnalyseStartaar

Side 8 af 10




12,00 12,00 12,00 312,00 12,00 12,00 312,00 12,00 12,00 311,75 11,64 12,00 811,75 11,64 12,00 811,75 11,64 12,00 8

10/11

11/12

kandidat

I Alt

kandidat

I Alt



Gennemsnit Vægtet gensnit Median Antal aktiviteterStudieår Type ramme_retning

Side 9 af 10


STÅ produktion


1,75 8,65 5,001,75 8,65 5,00

Sundhed,Teknologi og Idræt kandidat Idrætsteknologi(Cand.Scient.Techn)

Total

10/11 11/12 12/13Studienævn type ramme_retning Aar

Side 10 af 10


Uddannelse: Idræt


Fakultet SUNDramme_retning IdrætStudienævn Sundhed, Teknologi og Idræt


Side 1 af 11


Nøgletal for Uddannelse IdrætHer vises ved hjælp af indekser udviklingen i antallet af nye optagnestuderende og dimittender. Tal for indeværende år er foreløbige.


0

20

40

60

80

100

120

21/66 20/66 18/81 42/127 17/163 5/147

Startår2007 2008 2009 2010 2011 2012

100,0 95,2

69,8

103,9

32,8

10,7

Indeks over udviklingen i bachelorfrafald (indenfor 4 år)Antal frafaldne/antal startere er anført på aksen

0

20

40

60

80

100

120

0/1 3/21 1/24 2/22 0/5

Startår2009 2010 2011 2012 2013

100,0

29,2

63,6


0

50

100

150

20 25 23 6

Aar09/10 10/11 11/12 12/13

100,0

125,0 115,0

30,0


0

50

100

150

200

Aar09/10 10/11 11/12 12/13

100,0115,2

175,8

27,3


0

50

100

150

127 161 144

Aar2010 2011 2012

100,0126,8

113,4

Indeks over udviklingen i nyoptagne studerende via KOTAntal nyoptagne er anført på aksen

Side 2 af 11


KOT optag


127 161 144127 161 144

Sundhed, Teknologi og Id…Total

Idræt2010 2011 2012Studienævn ramme_retning Aar

Side 3 af 11



0 20 200 20 200 25 250 25 251 22 231 22 230 6 60 6 61 73 74


Total

09/10

10/11

11/12

12/13

IdrætTotalIdrætTotalIdrætTotalIdrætTotal


Side 4 af 11



244 345 386244 345 38620 41 4120 41 41

264 386 427264 386 427


Total

bachelor

kandidat

Total

IdrætTotalIdrætTotal


Side 5 af 11



33 38 58 933 38 58 9

0 1 13 00 1 13 0

33 39 71 933 39 71 9


Total

bachelor

kandidat

Total


09/10 10/11 11/12 12/13Studienævn Type ramme_retning Studieår

Side 6 af 11


Bachelor: Frafaldsanalyse Idræt

Her vises en frafaldsanalyse per studienævn, fordelt per uddannelse og startår. Der er fire kategorier:Gnf. (Norm tid) er de studerende som har gennemført uddanelsen indenfor deres startstudienævn på normeret tid, dvs. 3 år for bachelorer.Gnf. (Norm tid+1år) er de studerende der har gennemført på mere end 3 år men indenfor 4 årFrafald indenfor 4 år er de studerende som er faldet fra enten via skift til nyt studienævn eller er stoppet indenfor 4 årAktive indenfor 4 år er de studerende som er aktive, dvs. indskrevet.


32 48,5% 4 6,1% 21 31,8% 9 13,6% 6635 53,0% 4 6,1% 20 30,3% 7 10,6% 6642 51,9% 7 8,6% 18 22,2% 14 17,3% 81

0 0,0% 0 0,0% 42 33,1% 85 66,9% 1272 1,2% 0 0,0% 17 10,4% 144 88,3% 1630 0,0% 0 0,0% 5 3,4% 142 96,6% 147

Sundhed, Teknologi ogIdræt Idræt

200720082009201020112012

Gnf. (Norm tid)N %

Gnf. (Norm tid+1år)N %



TotalNStudienævn ramme_retning

AnalyseStartaar

Side 7 af 11


100,0%100,0%100,0%100,0%100,0%100,0%

Sundhed, Teknologi ogIdræt Idræt

200720082009201020112012

Total%Studienævn ramme_retning

AnalyseStartaar

Side 8 af 11


Kandidat: Frafaldsanalyse IdrætHer vises en frafaldsanalyse per studienævn, fordelt per uddannelse og startår. Der er fire kategorier:Gnf. (Norm tid) er de studerende som har gennemført uddanelsen indenfor deres startstudienævn på normeret tid, dvs. 2 år for kandidater.Gnf. (Norm tid+1år) er de studerende der har gennemført på mere end 2 år men indenfor 3 årFrafald indenfor 3 år er de studerende som er faldet fra enten via skift til nyt studienævn eller er stoppet indenfor 3 årAktive indenfor 3 år er de studerende som er aktive, dvs. indskrevet.


1 100,0% 0 0,0% 0 0,0% 1 100,0%11 52,4% 3 14,3% 7 33,3% 21 100,0%

1 4,2% 1 4,2% 22 91,7% 24 100,0%0 0,0% 2 9,1% 20 90,9% 22 100,0%0 0,0% 0 0,0% 5 100,0% 5 100,0%

Sundhed, Teknologiog Idræt Idræt

20092010201120122013

Gnf. (Norm tid)N %




AnalyseStartaar

Side 9 af 11




6,75 7,22 7,00 2456,75 7,22 7,00 245

10,67 11,50 10,00 310,67 11,50 10,00 3

6,79 7,25 7,00 2486,98 7,34 7,00 2856,98 7,34 7,00 2858,93 9,13 10,00 158,93 9,13 10,00 157,08 7,45 7,00 3006,86 7,27 7,00 4136,86 7,27 7,00 4139,34 9,13 10,00 299,34 9,13 10,00 297,02 7,48 7,00 4427,12 7,04 7,00 737,12 7,04 7,00 737,12 7,04 7,00 73

09/10

10/11

11/12

12/13

bachelor

kandidat

I Alt

bachelor

kandidat

I Alt

bachelor

kandidat

I Alt

bachelor

I Alt




IdrætTotal


Side 10 af 11


STÅ produktion


157,47 210,81 291,73 175,45157,47 210,81 291,73 175,45

0,50 16,96 30,46 11,330,50 16,96 30,46 11,33

Sundhed,Teknologi og Idræt

bachelor

kandidat


09/10 10/11 11/12 12/13Studienævn type ramme_retning Aar

Side 11 af 11


Uddannelse: Klinisk Videnskab Og Teknologi


Fakultet SUNDramme_retning Klinisk Videnskab Og TeknologiStudienævn Sundhed, Teknologi og Idræt


Side 1 af 10


Nøgletal for Uddannelse Klinisk Videnskab Og TeknologiHer vises ved hjælp af indekser udviklingen i antallet af nye optagnestuderende og dimittender. Tal for indeværende år er foreløbige.


0

50

100

150

200

250

300

1/9 3/10 5/25 3/15

Startår2009 2010 2011 2012

100,0

270,0

180,0 180,0


0

50

100

150

200

250

10 24 15 23

Aar09/10 10/11 11/12 12/13

100,0

240,0

150,0

230,0


0

100

200

300

400

Aar09/10 10/11 11/12

100,0

400,0350,0


Side 2 af 10


KOT optag


Side 3 af 10



10 1010 1024 2424 2415 1515 1523 2323 2372 72


Total

09/10

10/11

11/12

12/13

Klinisk Videnskab Og TeknologiTotalKlinisk Videnskab Og TeknologiTotalKlinisk Videnskab Og TeknologiTotalKlinisk Videnskab Og TeknologiTotal

Ekstern TotalStudienævn Studieår ramme_retning Indgang

Side 4 af 10



19 35 4019 35 4019 35 4019 35 40


Total

kandidat

Total

Klinisk Videnskab Og TeknologiTotal


Side 5 af 10



2 8 72 8 72 8 72 8 7


Total

kandidat

Total


09/10 10/11 11/12Studienævn Type ramme_retning Studieår

Side 6 af 10


Bachelor: Frafaldsanalyse Klinisk Videnskab Og Teknologi

Side 7 af 10


Kandidat: Frafaldsanalyse Klinisk Videnskab Og TeknologiHer vises en frafaldsanalyse per studienævn, fordelt per uddannelse og startår. Der er fire kategorier:Gnf. (Norm tid) er de studerende som har gennemført uddanelsen indenfor deres startstudienævn på normeret tid, dvs. 2 år for kandidater.Gnf. (Norm tid+1år) er de studerende der har gennemført på mere end 2 år men indenfor 3 årFrafald indenfor 3 år er de studerende som er faldet fra enten via skift til nyt studienævn eller er stoppet indenfor 3 årAktive indenfor 3 år er de studerende som er aktive, dvs. indskrevet.


8 88,9% 1 11,1% 0 0,0% 9 100,0%6 60,0% 3 30,0% 1 10,0% 10 100,0%0 0,0% 5 20,0% 20 80,0% 25 100,0%0 0,0% 3 20,0% 12 80,0% 15 100,0%

Sundhed, Teknologiog Idræt Klinisk Videnskab Og Teknologi

2009201020112012

Gnf. (Norm tid)N %




AnalyseStartaar

Side 8 af 10




9,75 9,81 10,00 49,75 9,81 10,00 49,75 9,81 10,00 4

10,81 10,98 11,00 1610,81 10,98 11,00 1610,81 10,98 11,00 1610,80 10,83 12,00 1510,80 10,83 12,00 1510,80 10,83 12,00 15

8,24 8,24 10,00 178,24 8,24 10,00 178,24 8,24 10,00 17

09/10

10/11

11/12

12/13

kandidat

I Alt

kandidat

I Alt

kandidat

I Alt

kandidat

I Alt






Side 9 af 10


STÅ produktion


10,00 15,12 28,01 13,7610,00 15,12 28,01 13,76

Sundhed,Teknologi og Idræt kandidat Klinisk Videnskab Og Teknologi

Total


Side 10 af 10


Uddannelse: Sundhedsteknologi


Fakultet SUNDramme_retning SundhedsteknologiStudienævn Sundhed, Teknologi og Idræt


Side 1 af 12


Nøgletal for Uddannelse SundhedsteknologiHer vises ved hjælp af indekser udviklingen i antallet af nye optagnestuderende og dimittender. Tal for indeværende år er foreløbige.


0

100

200

300

400

4/28 9/24 10/21 9/27 6/29 4/38 0/3

Startår2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013

100,0

262,5

333,3

233,3

144,8

73,7

Indeks over udviklingen i bachelorfrafald (indenfor 4 år)Antal frafaldne/antal startere er anført på aksen

0

50

100

150

200

0/32 1/28 1/25 1/16 0/13 0/4

Startår2008 2009 2010 2011 2012 2013

100,0112,0

175,0


0

50

100

23 18 11 6

Aar09/10 10/11 11/12 12/13

100,0

78,3

47,8

26,1


0

20

40

60

80

100

120

Aar09/10 10/11 11/12 12/13

100,0

58,6

34,5

10,3

100,0

75,0

93,8


0

50

100

150

25 26 36

Aar2010 2011 2012

100,0 104,0

144,0

Indeks over udviklingen i nyoptagne studerende via KOTAntal nyoptagne er anført på aksen

Side 2 af 12


KOT optag


25 26 3625 26 36

Sundhed, Teknologi og Id…Total

Sundhedsteknologi2010 2011 2012Studienævn ramme_retning Aar

Side 3 af 12



3 20 233 20 233 15 183 15 182 9 112 9 112 4 62 4 6

10 48 58


Total

09/10

10/11

11/12

12/13

SundhedsteknologiTotalSundhedsteknologiTotalSundhedsteknologiTotalSundhedsteknologiTotal


Side 4 af 12



59 63 8359 63 8358 46 2758 46 27

117 109 110117 109 110


Total

bachelor

kandidat

Total

SundhedsteknologiTotalSundhedsteknologiTotal


Side 5 af 12



29 17 10 329 17 10 332 24 30 032 24 30 061 41 40 361 41 40 3


Total

bachelor

kandidat

Total


09/10 10/11 11/12 12/13Studienævn Type ramme_retning Studieår

Side 6 af 12


Bachelor: Frafaldsanalyse Sundhedsteknologi

Her vises en frafaldsanalyse per studienævn, fordelt per uddannelse og startår. Der er fire kategorier:Gnf. (Norm tid) er de studerende som har gennemført uddanelsen indenfor deres startstudienævn på normeret tid, dvs. 3 år for bachelorer.Gnf. (Norm tid+1år) er de studerende der har gennemført på mere end 3 år men indenfor 4 årFrafald indenfor 4 år er de studerende som er faldet fra enten via skift til nyt studienævn eller er stoppet indenfor 4 årAktive indenfor 4 år er de studerende som er aktive, dvs. indskrevet.


21 75,0% 3 10,7% 4 14,3% 0 0,0% 2813 54,2% 0 0,0% 9 37,5% 2 8,3% 24

9 42,9% 2 9,5% 10 47,6% 0 0,0% 210 0,0% 0 0,0% 9 33,3% 18 66,7% 270 0,0% 0 0,0% 6 20,7% 23 79,3% 290 0,0% 0 0,0% 4 10,5% 34 89,5% 380 0,0% 0 0,0% 0 0,0% 3 100,0% 3

Sundhed, Teknologi ogIdræt Sundhedsteknologi

2007200820092010201120122013

Gnf. (Norm tid)N %





AnalyseStartaar

Side 7 af 12


100,0%100,0%100,0%100,0%100,0%100,0%100,0%

Sundhed, Teknologi ogIdræt Sundhedsteknologi

2007200820092010201120122013


AnalyseStartaar

Side 8 af 12


Kandidat: Frafaldsanalyse SundhedsteknologiHer vises en frafaldsanalyse per studienævn, fordelt per uddannelse og startår. Der er fire kategorier:Gnf. (Norm tid) er de studerende som har gennemført uddanelsen indenfor deres startstudienævn på normeret tid, dvs. 2 år for kandidater.Gnf. (Norm tid+1år) er de studerende der har gennemført på mere end 2 år men indenfor 3 årFrafald indenfor 3 år er de studerende som er faldet fra enten via skift til nyt studienævn eller er stoppet indenfor 3 årAktive indenfor 3 år er de studerende som er aktive, dvs. indskrevet.


31 96,9% 0 0,0% 0 0,0% 1 3,1% 3224 85,7% 1 3,6% 1 3,6% 2 7,1% 2824 96,0% 0 0,0% 1 4,0% 0 0,0% 25

3 18,8% 0 0,0% 1 6,3% 12 75,0% 160 0,0% 0 0,0% 0 0,0% 13 100,0% 130 0,0% 0 0,0% 0 0,0% 4 100,0% 4

Sundhed, Teknologiog Idræt Sundhedsteknologi

200820092010201120122013

Gnf. (Norm tid)N %





AnalyseStartaar

Side 9 af 12


100,0%100,0%100,0%100,0%100,0%100,0%

Sundhed, Teknologiog Idræt Sundhedsteknologi

200820092010201120122013


AnalyseStartaar

Side 10 af 12




9,64 9,61 10,00 669,64 9,61 10,00 669,44 9,68 10,00 579,44 9,68 10,00 579,54 9,65 10,00 1239,25 9,22 10,00 519,25 9,22 10,00 519,62 9,85 10,00 539,62 9,85 10,00 539,44 9,61 10,00 1048,79 8,80 10,00 708,79 8,80 10,00 709,70 9,76 10,00 449,70 9,76 10,00 449,14 9,32 10,00 1149,30 9,30 10,00 209,30 9,30 10,00 209,30 9,30 10,00 20

09/10

10/11

11/12

12/13

bachelor

kandidat

I Alt

bachelor

kandidat

I Alt

bachelor

kandidat

I Alt

bachelor

I Alt




SundhedsteknologiTotal


Side 11 af 12


STÅ produktion


57,64 50,64 57,64 38,1457,64 50,64 57,64 38,1458,03 50,74 42,46 11,9258,03 50,74 42,46 11,92

Sundhed,Teknologi og Idræt

bachelor

kandidat



Side 12 af 12

Vis mere...

LBK nr 367 af 25/03/2013Gældende(Universitetsloven)Offentliggørelsesdato: 13-04-2013Ministeriet for Forskning, Innovation ogVideregående Uddannelser

Senere ændringer til forskriften

Dokumentets indarbejdedeforskrifter

LBK nr 652 af 24/06/2012LOV nr 1236 af 18/12/2012

Yderligere dokumenter:

Alle bekendtgørelser m.v. ogcirkulærer m.v. til dennelovbekendtgørelseAfgørelser truffet i henhold tildenne retsforskriftBeretninger fra ombudsmanden,der anvender denne retsforskrift

Oversigt (indholdsfortegnelse)

Kapitel 1 Lovens anvendelsesområde

Kapitel 2 Uddannelser

Kapitel 3 Styrelsesbestemmelser

Kapitel 4 Økonomiske forhold

Kapitel 5 Ændringer i universitetets status

Kapitel 6 Forskellige bestemmelser

Kapitel 7 Overgangs- og ikrafttrædelsesbestemmelser

Den fulde tekst

Bekendtgørelse af lov om universiteter (universitetsloven)

Herved bekendtgøres lov om universiteter (universitetsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 652 af 24. juni 2012, med de

ændringer, der følger af § 1 i lov nr. 1236 af 18. december 2012.

Kapitel 1

Lovens anvendelsesområde

§ 1. Loven gælder for universiteter under Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser.

Stk. 2. Universiteter er statsfinansierede selvejende institutioner inden for den offentlige forvaltning under tilsyn af

ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser.

Formål

§ 2. Universitetet har til opgave at drive forskning og give forskningsbaseret uddannelse indtil højeste internationale

niveau inden for sine fagområder. Universitetet skal sikre et ligeværdigt samspil mellem forskning og uddannelse,

foretage en løbende strategisk udvælgelse, prioritering og udvikling af sine forsknings- og uddannelsesmæssige

fagområder og udbrede kendskab til videnskabens metoder og resultater.

Stk. 2. Universitetet har forskningsfrihed. Universitetet skal værne om universitetets og den enkeltes forskningsfrihed

og om videnskabsetikken.

Stk. 3. Universitetet skal samarbejde med det omgivende samfund og bidrage til udvikling af det internationale

samarbejde. Universitetets forsknings- og uddannelsesresultater skal bidrage til at fremme vækst, velfærd og udvikling

i samfundet. Universitetet skal som central viden- og kulturbærende institution udveksle viden og kompetencer med det

omgivende samfund og tilskynde medarbejderne til at deltage i den offentlige debat.

Stk. 4. Universitetet kan med grundlag i sin forskning udføre opgaver for en minister efter aftale med denne, jf. dog

§ 33, stk. 2.

Stk. 5. Universitetet skal medvirke til at sikre, at den nyeste viden inden for relevante fagområder gøres tilgængelig

for videregående uddannelse uden forskning.

Kapitel 2

Uddannelser

§ 3. Universitetet beslutter, hvilke forskningsbaserede uddannelser det vil udbyde i Danmark inden for sine

fagområder. Universitetets udbud efter § 4, stk. 1, nr. 1 og 2, og § 5, stk. 1, skal godkendes af Akkrediteringsrådet, jf.

lov om Akkrediteringsinstitutionen for videregående uddannelser. Ved udbud i Danmark efter 1. pkt. forstås også de

særlige tilfælde, hvor dele af en uddannelse er udlagt til et universitet i udlandet (udlagt undervisning). Ministeren

fastsætter nærmere regler om udlagt undervisning.

Stk. 2. Hvis en eksisterende uddannelse på et universitet ikke godkendes eller godkendelsen bortfalder, jf. § 10 i lov

om Akkrediteringsinstitutionen for videregående uddannelser, kan det pågældende universitet ikke optage studerende

på uddannelsen. Ministeren fastsætter en plan for, hvordan allerede optagne studerende på uddannelser nævnt i 1.

pkt. kan færdiggøre deres uddannelsesforløb. Ministeren kan i den forbindelse pålægge andre universiteter at optage

disse studerende eller at overtage ansvaret for uddannelsesforløbet på det pågældende universitet.

§ 3 a. Universitetet kan i samarbejde med et eller flere udenlandske universiteter udbyde hele eller dele af

Universitetsloven - Bekendtgørelse af lov om universiteter (universitets... https://www.retsinformation.dk/forms/R0710.aspx?id=145366

1 af 14 6/8/2013 8:59 AM

uddannelser efter § 3 i udlandet. Uddannelsernes enkelte dele gennemføres ved universitetet og ved et eller flere af de

udenlandske universiteter. Delene, der gennemføres ved de udenlandske universiteter, kan være valgfrie eller

obligatoriske. Gennemføres hele uddannelsen i udlandet, kan universitetet lade det udenlandske universitet udbyde

uddannelsen, hvis det sker i samarbejde med det danske universitet.

Stk. 2. Universitetet kan i samarbejde med udenlandske universiteter udbyde uddannelser efter § 4, stk. 1, nr. 2,

som led i EU-studieprogrammer om Erasmus Mundus, hvor uddannelsens enkelte dele gennemføres ved universitetet

og ved et eller flere af de udenlandske universiteter efter aftale mellem de pågældende universiteter (Erasmus

Mundus-kandidatuddannelser).

Stk. 3. Universitetet skal sørge for, at dets uddannelser efter stk. 1 og 2 bliver kvalitetssikret. Uddannelserne skal

enten kvalitetssikres i Danmark efter reglerne i lov om Akkrediteringsinstitutionen for videregående uddannelser eller i

udlandet efter udenlandske kvalitetssikringssystemer. Det er dog et krav, at den kvalitetssikringsinstitution, der vælges,

er optaget i European Quality Assurance Register for Higher Education (EQAR) eller på anden måde anses for at være

internationalt anerkendt. Vælges en udenlandsk kvalitetssikring, foretages den efterfølgende godkendelse af

uddannelsen af ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser.

Stk. 4. Der er ikke krav om særskilt kvalitetssikring i de tilfælde, hvor de dele, der gennemføres ved det udenlandske

universitet, er valgfrie eller allerede er akkrediterede som en del af den danske uddannelse.

Stk. 5. Studerende, der er optaget ved det danske universitet, er i perioden, hvor de er indskrevet på et udenlandsk

universitet, omfattet af reglerne for det udenlandske universitet og ikke af denne lov. Studerende, der er optaget ved et

udenlandsk universitet, er i den periode, hvor de er indskrevet ved det danske universitet, omfattet af denne lov.

Stk. 6. Universitetet kan udstede dansk eksamensbevis til studerende, som i udlandet har gennemført en uddannelse

efter stk. 1 eller 2. Universitetet kan udstede eksamensbevis til studerende, der har gennemført dele af deres

uddannelse ved universitetet uden at have været optaget på det pågældende universitet, jf. stk. 1 og 2.

Stk. 7. Ministeren fastsætter regler om udbud og gennemførelse af uddannelser efter stk. 1-6, herunder om

udstedelse af eksamensbevis. Ministeren kan i den forbindelse fravige lovens bestemmelser om uddannelse og

studienævn.

§ 4. Universitetet kan udbyde følgende forskningsbaserede heltidsuddannelser, som er selvstændige, afrundede

uddannelsesforløb:

1) Bacheloruddannelse på 180 ECTS-point.

2) Kandidatuddannelse på 120 ECTS-point.

3) Ph.d.-uddannelse på 180 ECTS-point.

Stk. 2. 60 ECTS-point svarer til 1 års heltidsstudier.

Stk. 3. Ministeren kan undtagelsesvis fravige de i stk. 1 nævnte point, når særlige forhold betinger dette.

Stk. 4. Universiteterne kan indskrive studerende sideløbende på kandidat- og ph.d.-uddannelsen, jf. stk. 1, nr. 2 og 3.

Stk. 5. Ministeren kan fastlægge maksimumsrammer for tilgangen til uddannelserne.

§ 5. Universitetet kan som deltidsuddannelse udbyde følgende forskningsbaserede uddannelsesaktiviteter:

1) Masteruddannelse.

2) Anden efter- og videreuddannelse.

3) Supplerende uddannelsesaktivitet med henblik på at opfylde adgangskrav på kandidatuddannelse.

Stk. 2. Et universitets udbud af deltidsuddannelse kan desuden omfatte alle de uddannelser, som universitetet er

godkendt til at udbyde på heltid, enkeltfag fra disse samt fagspecifikke kurser.

§ 6. Universitetet kan inden for sine fagområder tildele bachelorgraden, kandidatgraden, ph.d.-graden og

doktorgraden. Desuden kan universitetet tildele mastergraden.

Stk. 2. Ministeren fastsætter regler om erhvervelse af doktorgraden.

§ 7. Ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser kan godkende, at et universitet kan udbyde

andre videregående uddannelser efter de regler, der er fastsat for disse uddannelser. Universitetet kan endvidere efter

godkendelse af en anden minister udbyde uddannelse efter regler fastsat af denne.

§ 8. Ministeren fastsætter generelle regler om uddannelse, herunder prøver, eksaminer og censur, jf. §§ 4 og 5, om

titler, som er knyttet til uddannelse, jf. § 6, og om adgang til og optagelse på uddannelse. Ministeren fastsætter

nærmere regler om klage over afgørelser i forbindelse med prøver og eksaminer, herunder om, at omprøve og

ombedømmelse kan resultere i en lavere karakter.

Stk. 2. Ministeren kan bestemme, at danske prøver og eksaminer kan afholdes i udlandet, eventuelt på særlige

vilkår. Ministeren kan fastsætte regler herom og kan i den forbindelse fastsætte, at udgifterne ved afholdelsen helt eller

delvis påhviler det danske universitet eller den studerende.

§ 8 a. Ministeren kan for uddannelser, som universiteterne udbyder efter denne lov, fastsætte regler om, at

kommunikation mellem universitetet og indskrevne studerende, herunder ph.d.-studerende, og ansøgere til

universitetets uddannelser helt eller delvis skal ske digitalt.

Stk. 2. Ministeren kan for uddannelser, som universiteterne udbyder, jf. § 7, fastsætte regler om, at kommunikation


2 af 14 6/8/2013 8:59 AM

mellem universitetet og indskrevne studerende og ansøgere til de pågældende uddannelser helt eller delvis skal ske

digitalt.

Stk. 3. For kommunikation omfattet af stk. 1 og 2 kan ministeren tillige fastsætte regler om obligatorisk anvendelse

af et bestemt digitalt system og sikker identifikation.

Stk. 4. Ministeren kan fastsætte regler om, at studerendes evalueringer af undervisningen skal offentliggøres på

universitetets hjemmeside.

§ 9. Universitetet tilbyder studerende vejledning under uddannelsesforløb om uddannelsen og efterfølgende

beskæftigelsesmuligheder.

Stk. 2. Universitetet har pligt til at give studerende, der er blevet forsinket i forhold til den normerede studietid,

særlig vejledning med henblik på, at de fortsætter deres uddannelse.

Stk. 3. Ministeren kan fastsætte regler om vejledning efter stk. 1. Ministeren fastsætter endvidere regler om, hvornår

universitetet skal tilbyde vejledning efter stk. 2, og om omfanget heraf.

Kapitel 3

Styrelsesbestemmelser

Bestyrelsen

§ 10. Bestyrelsen er øverste myndighed for universitetet. Bestyrelsen varetager universitetets interesser som

uddannelses- og forskningsinstitution og fastlægger retningslinjer for dets organisation, langsigtede virksomhed og

udvikling.

Stk. 2. Der skal i størst muligt omfang være åbenhed om bestyrelsens arbejde.

Stk. 3. Bestyrelsen skal forvalte universitetets midler sådan, at de bliver til størst mulig gavn for universitetets

formål.

Stk. 4. Bestyrelsesformanden disponerer over fast ejendom sammen med et medlem af bestyrelsen.

Stk. 5. Bestyrelsen godkender efter indstilling fra rektor universitetets budget, herunder fordeling af de samlede

ressourcer og principperne for ressourcernes anvendelse, og underskriver regnskabet.

Stk. 6. Bestyrelsen sikrer, at der er medbestemmelse og medinddragelse af medarbejdere og studerende i

væsentlige beslutninger.

Stk. 7. Bestyrelsen ansætter og afskediger rektor og ansætter og afskediger efter indstilling fra rektor universitetets

øvrige øverste ledelse.

Stk. 8. Bestyrelsen indgår en udviklingskontrakt med ministeren, som i den forbindelse kan fastsætte mål.

Udviklingskontrakten kan omfatte alle dele af universitetets virksomhed og skal omfatte mål for de aktiviteter og

indsatser, der tillægges særlig vægt.

Stk. 9. Bestyrelsen indgår aftale om varetagelse af opgaver efter § 2, stk. 4, og nye aftaler om opgavevaretagelse

efter § 7 med vedkommende minister.

Stk. 10. Bestyrelsen har ikke kompetence i enkeltsager vedrørende universitetets øvrige ansatte, jf. stk. 7, eller

vedrørende studerende.

§ 11. Bestyrelsen er over for ministeren ansvarlig for universitetets virke, herunder forvaltningen af universitetets

samlede ressourcer.

Stk. 2. Hvis bestyrelsen ikke efterkommer påbud fra ministeren om berigtigelse af retsstridige forhold, kan

ministeren pålægge bestyrelsen at træde tilbage, således at en ny bestyrelse nedsættes.

Stk. 3. Hvis bestyrelsen ved sine dispositioner bringer universitetets videreførelse i fare, kan ministeren pålægge

bestyrelsen straks at træde tilbage og kan i forbindelse hermed indsætte et midlertidigt styre, indtil en ny bestyrelse er

nedsat.

Stk. 4. Bestyrelsen eller ministeren kan beslutte at anlægge retssag mod bestyrelsesmedlemmer, rektor, eventuelle

institutionsrevisorer eller andre i anledning af tab, som er påført universitetet.

Stk. 5. Bestyrelsen bemyndiges til at tegne sædvanlig bestyrelsesansvarsforsikring.

§ 12. Bestyrelsen sammensættes af udefrakommende medlemmer og af medlemmer, der repræsenterer

universitetets videnskabelige personale, herunder ansatte ph.d.-studerende, det teknisk-administrative personale og de

studerende. Bestyrelsen sammensættes således, at flertallet af medlemmerne er udefrakommende. Bestyrelsen vælger

en formand blandt de medlemmer, der er udefrakommende.

Stk. 2. Bestyrelsens sammensætning skal afspejle universitetets samlede opgaver. Bestyrelsens medlemmer skal

tilsammen bidrage til at fremme universitetets strategiske virke med deres erfaring og indsigt i uddannelse, forskning,

videnformidling, videnudveksling og universitetets opgaveområder efter § 2, stk. 4.

Stk. 3. De udefrakommende medlemmer udpeges i deres personlige egenskab. Et udefrakommende medlem kan

højst sidde i bestyrelsen i 8 år fordelt på mindst to udpegningsperioder. De udefrakommende medlemmer skal have

erfaring med ledelse, organisation og økonomi, herunder vurdering af budgetter og regnskaber.


3 af 14 6/8/2013 8:59 AM

Stk. 4. Universitetet nedsætter et organ, der indstiller de udefrakommende bestyrelsesmedlemmer

(indstillingsorganet). Universitetet nedsætter et andet organ, der udpeger de udefrakommende medlemmer

(udpegningsorganet). Indstillings- og udpegningsorganerne må ikke være identiske. Indstillings- og

udpegningsorganerne skal sikre, at de udefrakommende medlemmer opfylder betingelserne i stk. 2 og 3. Bestyrelsen

fastsætter procedurer for nedsættelsen af indstillingsorganet og udpegningsorganet.

Stk. 5. De øvrige medlemmer skal vælges af og blandt henholdsvis det videnskabelige personale, herunder ansatte

ph.d.-studerende, det teknisk-administrative personale og de studerende. Mindst to af medlemmerne skal være

repræsentanter for de studerende. Repræsentanter for universitetets videnskabelige personale, herunder ansatte

ph.d.-studerende, og for det teknisk-administrative personale er beskyttet mod afskedigelse og anden forringelse af

forholdene på samme måde som tillidsrepræsentanter inden for vedkommende eller tilsvarende område.

Vedtægter

§ 13. Bestyrelsen udarbejder universitetets vedtægt og ændringer hertil. Ministeren godkender universitetets

vedtægt.

Stk. 2. Vedtægten skal fastsætte de nærmere regler om:

1) Åbenhed om bestyrelsens arbejde efter § 10, stk. 2, herunder åbenhed om procedurerne for indstilling og udpegning

af udefrakommende bestyrelsesmedlemmer.

2) Nedsættelse af indstillingsorgan og udpegningsorgan til bestyrelsens udefrakommende medlemmer efter § 12.

3) Bestemmelser om udpegningsperiode for udefrakommende bestyrelsesmedlemmer, jf. § 12, stk. 3.

4) Universitetets interne organisering, jf. § 14, stk. 7.

5) Medbestemmelse og medinddragelse af medarbejdere og studerende, jf. § 10, stk. 6.

6) Ansættelses- og afskedigelsesproceduren efter § 10, stk. 7, og § 14, stk. 4.

7) Etablering, sammensætning og opgaver, der varetages af akademisk råd, aftagerpanel, ph.d.-udvalg, studienævn og

eventuelt repræsentantskab samt om studienævnets indstilling af studieledere.

8) Eventuelt særlige forhold for styrelse af masteruddannelser.

Aftagerpaneler

§ 13 a. Universitetet nedsætter et eller flere aftagerpaneler, der sammensættes af udefra kommende medlemmer.

Medlemmerne skal tilsammen have erfaring med og indsigt i uddannelsesområdet og de ansættelsesområder, som

uddannelserne giver adgang til.

Stk. 2. Universitetet sikrer dialog mellem aftagerpanelet og universitetet om uddannelsernes kvalitet og relevans for

samfundet og inddrager aftagerpanelet ved udvikling af nye og eksisterende uddannelser samt ved udvikling af nye

undervisnings- og prøveformer.

Stk. 3. Aftagerpanelet kan foruden de i vedtægten fastsatte opgaver afgive udtalelse og stil le forslag til universitetet

om alle spørgsmål, der vedrører uddannelsesområdet. Aftagerpanelet skal afgive udtalelse om alle spørgsmål, som

universitetet forelægger for aftagerpanelet.

Stk. 4. Universitetet kan nedsætte aftagerpaneler efter stk. 1 i fællesskab med andre universiteter.

Rektor

§ 14. Universitetets daglige ledelse varetages af rektor inden for de rammer, som bestyrelsen har fastsat. Den

øvrige ledelse varetager sine opgaver efter bemyndigelse fra rektor.

Stk. 2. Rektor skal være anerkendt forsker inden for et af universitetets fagområder og have indsigt i

uddannelsessektoren. Rektor skal have erfaring med ledelse og organisering af forskningsmiljøer og skal have indsigt i

et universitets virke og samspil med det omgivende samfund.

Stk. 3. Rektor indstiller ansættelse og afskedigelse af den øvrige øverste ledelse, jf. § 10, stk. 7, til bestyrelsen.

Stk. 4. Rektor ansætter og afskediger ledere af de organisatoriske videnskabelige enheder. Lederen af en

videnskabelig enhed skal være anerkendt forsker og skal i relevant omfang have erfaring med uddannelse.

Stk. 5. Rektor opretter en eller flere ph.d.-skoler, hvor ph.d.-uddannelse foregår, og udpeger ph.d.-skolelederen.

Ph.d.-skolelederen skal være anerkendt forsker og skal i relevant omfang have erfaring med uddannelse.

Stk. 6. Rektor kan pålægge medarbejdere at løse bestemte opgaver. Det videnskabelige personale har

forskningsfrihed og forsker frit inden for universitetets forskningsstrategiske rammer i den tid, hvor de ikke er pålagt

opgaver. Universitetets forskningsstrategiske rammer dækker hele universitetets profil. Det videnskabelige personale

må ikke over længere tid pålægges opgaver i hele deres arbejdstid, således at de reelt fratages deres forskningsfrihed.

Stk. 7. Rektor fastlægger universitetets interne organisering inden for de rammer, som bestyrelsen har fastsat.

Stk. 8. Rektor indstiller budgettet til bestyrelsens godkendelse og underskriver årsrapporten.

Stk. 9. Rektor fastsætter regler om disciplinære foranstaltninger over for de studerende.

Stk. 10. Rektor tegner universitetet med undtagelse af dispositioner over fast ejendom, jf. § 10, stk. 4, og træffer

afgørelse i alle sager, jf. dog § 10, stk. 1 og 5-9, § 15, stk. 2, nr. 4, § 16 b, stk. 2, nr. 3 og 6, og § 18, stk. 4, nr. 3 og 4.

Stk. 11. Rektor skal godkende alle eksterne samarbejder, der forpligter universitetet.


4 af 14 6/8/2013 8:59 AM

Stk. 12. Rektor kan i særlige tilfælde opløse akademisk råd, jf. § 15, stk. 1, ph.d.-udvalg, jf. § 16 b, stk. 1, og

studienævn, jf. § 18, stk. 1. Rektor kan endvidere i særlige tilfælde overtage akademisk råds opgaver, jf. § 15, stk. 2,

ph.d.-udvalgets opgaver, jf. § 16 b, stk. 2, og studienævnets opgaver, jf. § 18, stk. 4.

Akademisk råd

§ 15. Rektor nedsætter et eller flere akademiske råd, herunder for at sikre medbestemmelse og medinddragelse om

akademiske forhold. Der kan nedsættes flere akademiske råd på både samme og forskellige organisatoriske niveauer.

Stk. 2. Akademisk råd har følgende opgaver:

1) At udtale sig til rektor om den interne fordeling af bevillinger.

2) At udtale sig til rektor om centrale strategiske forsknings- og uddannelsesområder og planer for videnudveksling.

3) At indstille til rektor om sammensætning af sagkyndige udvalg, der skal bedømme ansøgere til videnskabelige

stillinger.

4) At tildele ph.d.- og doktorgraden.

5) Andre opgaver efter universitetets vedtægt.

Stk. 3. Akademisk råd kan udtale sig om alle akademiske forhold af væsentlig betydning for universitetets

virksomhed og har pligt til at drøfte de akademiske forhold, som rektor forelægger.

Stk. 4. Akademisk råd sammensættes af rektor eller den videnskabelige leder på det organisatoriske niveau,

akademisk råd skal dække, og af medlemmer, der repræsenterer det videnskabelige personale, herunder ansatte

ph.d.-studerende, og de studerende på det organisatoriske niveau, akademisk råd skal dække. Repræsentanter for det

videnskabelige personale, herunder ansatte ph.d.-studerende, og for de studerende vælges af og blandt henholdsvis

det videnskabelige personale, herunder ansatte ph.d.-studerende, og de studerende.

Stk. 5. Akademisk råd vælger en formand blandt sine medlemmer.

§ 16. (Ophævet)

§ 16 a. (Ophævet)

Ph.d.-udvalg

§ 16 b. Rektor nedsætter et eller flere ph.d.-udvalg, herunder for at sikre de studerendes og de videnskabelige

medarbejderes indflydelse på ph.d.-uddannelsen.

Stk. 2. Ph.d.-udvalget har følgende opgaver:

1) At indstille en formand blandt ph.d.-udvalgets videnskabelige personale og en eventuel næstformand blandt

ph.d.-udvalgets studerende til rektor.

2) At indstille om sammensætningen af bedømmelsesudvalg til rektor.

3) At godkende ph.d.-kurser.

4) At udarbejde forslag til interne retningslinjer for ph.d.-skolen, herunder ph.d.-vejledning, til ph.d.-skolelederen.

5) At udtale sig om evaluering af ph.d.-uddannelse og -vejledning, herunder internationale evalueringer af

ph.d.-skolerne, til ph.d.-skolelederen.

6) At godkende ansøgninger om merit, herunder forhåndsmerit, og om dispensation.

7) At udtale sig om alle sager af betydning for ph.d.-uddannelse og -vejledning, som rektor forelægger.

8) Andre opgaver efter universitetets vedtægt.

Stk. 3. Ph.d.-udvalget består af repræsentanter for det videnskabelige personale og for de ph.d.-studerende, som

vælges af og blandt henholdsvis det videnskabelige personale og de ph.d.-studerende.

Stk. 4. Flere universiteter kan i samarbejde oprette ph.d.-skoler med forankring ved et af de deltagende

universiteter.

§ 17. (Ophævet)

Studienævn og studieleder

§ 18. Rektor nedsætter et eller flere studienævn, herunder for at sikre de studerendes og de videnskabelige

medarbejderes medbestemmelse på og medinddragelse i uddannelse og undervisning.

Stk. 2. Hvert studienævn består af et lige stort antal repræsentanter for det videnskabelige personale og de

studerende, som vælges af og blandt henholdsvis det videnskabelige personale og de studerende.

Stk. 3. Studienævnet vælger af sin midte blandt det videnskabelige personale en formand og blandt de studerende

en næstformand.

Stk. 4. Studienævnet har foruden de i vedtægten fastsatte opgaver til opgave at sikre tilrettelæggelse,

gennemførelse og udvikling af uddannelse og undervisning, herunder

1) at kvalitetssikre og kvalitetsudvikle uddannelse og undervisning og påse opfølgning af uddannelses- og

undervisningsevalueringer,

2) at udarbejde forslag til studieordning og ændringer heri,


5 af 14 6/8/2013 8:59 AM

3) at godkende plan for tilrettelæggelse af undervisning og af prøver og anden bedømmelse, der indgår i eksamen,

4) at godkende ansøgninger om merit, herunder forhåndsmerit, og om dispensation, og

5) at udtale sig inden for sit område i alle sager af betydning for uddannelse og undervisning og drøfte forhold om

uddannelse og undervisning, som rektor forelægger.

Stk. 5. Studielederen har til opgave i samarbejde med studienævnet at forestå den praktiske tilrettelæggelse af

undervisning og af prøver og anden bedømmelse, der indgår i eksamen. Studielederen godkender opgaveformulering

og afleveringstidspunkt for kandidatspecialet samt i tilknytning hertil en plan for vejledningen af den studerende.

Ankenævn for meritafgørelser

§ 18 a. Studienævnets afgørelser om merit, herunder forhåndsmerit, jf. § 18, stk. 4, nr. 4, kan, for så vidt angår

faglige spørgsmål, indbringes for et ankenævn af den, afgørelsen vedrører.

Stk. 2. Rektor nedsætter ankenævnet med en repræsentant for det videnskabelige personale ved samme eller

beslægtet uddannelse på universitetet og en repræsentant for det videnskabelige personale ved samme eller

beslægtet uddannelse på et andet universitet.

Stk. 3. Ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser fastsætter regler om nedsættelse af

ankenævnet og dets virksomhed, herunder klageadgang.

Kapitel 4

Økonomiske forhold

§ 19. Ministeren yder tilskud til universitetets undervisnings-, forsknings- og formidlingsvirksomhed og andre

opgaver, som er henlagt til universitetet.

Stk. 2. Tilskud til universitetets udbud af godkendte uddannelser i Danmark efter § 4, stk. 1, nr. 1 og 2, og § 5 ydes

ud fra takster på de årlige finanslove og antal årsstuderende samt eventuelt afsluttede studieforløb.

Stk. 3. Tilskud til universitetets udbud af dele (valgfrie eller obligatoriske) af godkendte uddannelser i udlandet alene

eller med et eller flere samarbejdsuniversiteter efter § 3 a, stk. 1, ydes ud fra takster på de årlige finanslove og antal

årsstuderende for den del af uddannelsen, der gennemføres i Danmark. I de tilfælde, hvor der er krav om gensidig

udveksling, udløser de studerende optaget på det udenlandske universitet tilskud for den del af uddannelsen, der

gennemføres i Danmark, hvis de er udvekslet med studerende optaget på det danske universitet efter aftale mellem et

dansk universitet og et universitet i udlandet.

Stk. 4. Tilskud til universitetets udbud af godkendte uddannelser i udlandet efter § 3 a, stk. 2, ydes ud fra takster på

de årlige finanslove og antal årsstuderende for den del af uddannelsen, der gennemføres i Danmark.

Stk. 5. Universiteterne er omfattet af budgetvejledningens regler for statsfinansierede selvejende institutioner.

Stk. 6. Rammer for tilskud til forsknings- og formidlingsvirksomhed og andre opgaver, som er henlagt til

universitetet, fastlægges på de årlige finanslove.

Stk. 7. Ministeren kan efter forhandling med finansministeren fastsætte nærmere regler for tilskud til

universiteternes virksomhed efter stk. 1 og 2 om udbetaling af tilskud, herunder forskudsvis udbetaling, til

universiteterne og om universiteternes budget- og bevillingsmæssige forhold.

Stk. 8. Ministeren kan fastsætte regler for, hvilke studerende der kan udløse tilskud efter stk. 1, samt for opgørelse

af antal årsstuderende.

Stk. 9. Ministeren kan indhente oplysninger fra universitetet til budgetterings- og statistiske formål og fastsætte krav

til studieadministrative systemer.

Stk. 10. Universitetet kan tildele hele eller delvise fripladser til visse udenlandske studerende. Fripladserne kan

tildeles med helt stipendium, delvist stipendium eller uden stipendium. Stipendiet er støtte til at dække

leveomkostninger i Danmark, mens den studerende gennemfører en hel eller dele af en uddannelse ved universitetet,

jf. § 4, stk. 1, eller § 7. Rammen for fripladser og stipendier fastsættes på de årlige finanslove. Desuden kan

universitetet anvende overskud optjent efter § 26, stk. 2, til at tildele yderligere fripladser eller stipendier efter reglerne

i 1. og 2. pkt.

Stk. 11. Ministeren fastsætter nærmere regler om administrationen af fripladser og stipendier efter stk. 10, herunder

om,

1) hvilke udenlandske studerende der kan opnå fripladser og stipendium,

2) hvilke uddannelser der kan opnås friplads til,

3) ansøgning og tildeling af friplads og stipendium,

4) udbetaling af stipendium og

5) ophør af friplads og stipendium som følge af manglende studieaktivitet eller tilbagekaldelse af tilsagn om friplads og

stipendium som følge af, at tilsagnet er givet på et urigtigt grundlag.

§ 20. Andre ministre kan yde tilskud til universitetet.

Stk. 2. Universitetet kan modtage tilskud og gaver fra anden side end bevillingslovene.

Stk. 3. Universitetet kan drive indtægtsdækket virksomhed og tilskudsfinansierede aktiviteter. Universitetet kan


6 af 14 6/8/2013 8:59 AM

udbyde hele uddannelser efter § 3 a, stk. 1, efter reglerne om indtægtsdækket virksomhed.

§ 21. Universitetet disponerer frit inden for sit formål ved anvendelse af tilskud, indtægter og kapital under ét. Det

er en betingelse, at universitetet overholder tilskudsbetingelser og disponeringsregler og varetager de opgaver, der er

givet tilskud til efter §§ 19 og 20.

Stk. 2. Universitetet kan opspare tilskud til anvendelse til universitetets formål i de følgende finansår.

Stk. 3. Universitetets likvide midler skal anbringes i overensstemmelse med bekendtgørelse om anbringelse og

bestyrelse af fondes midler.

Stk. 4. Universitetet kan i forbindelse med udbud af hele uddannelser i udlandet med et samarbejdsuniversitet efter

§ 3 a, stk. 1, eller forskningssamarbejder yde tilskud til et eller flere udenlandske universiteter. Rammerne for tilskud

fastlægges på de årlige finanslove.

§ 22. Universitetet afholder i rimeligt omfang udgifter og stiller faciliteter til rådighed for studenterpolitiske

aktiviteter.

Stk. 2. Universitetet kan i begrænset omfang afholde udgifter og stille faciliteter til rådighed for andre

studenteraktiviteter.

Stk. 3. Universitetet kan afholde udgifter til ulykkesforsikring for studerende, der er indskrevet ved universitetet.

§ 23. Ministeren kompenserer kvartalsvis og efter behørig dokumentation universitetets udgifter til betaling af

afgifter i henhold til momsloven, som efter momsloven ikke kan fradrages ved en virksomheds opgørelse af

afgiftstilsvaret (ikkefradragsberettiget købsmoms), og som universitetet afholder ved køb af varer og tjenesteydelser,

til hvilke der ydes tilskud m.v. efter §§ 19 og 20.

§ 24. Ministeren kan tilbageholde tilskud, lade tilskud bortfalde helt eller delvis eller kræve tilskud tilbagebetalt helt

eller delvis, hvis universitetet ikke følger tilskudsbetingelser og disponeringsregler.

Stk. 2. Ministeren kan tilbageholde tilskud eller lade tilskud bortfalde helt eller delvis eller kræve tilskud tilbagebetalt

helt eller delvis, hvis universitetet begæres taget under konkursbehandling, standser sine betalinger eller der i øvrigt er

fare for, at universitetets virksomhed må indstilles.

Stk. 3. Ministeren kan kræve tilskud tilbagebetalt, hvis grundlaget for tilskudsberegningen eller tilskudsberegningen i

øvrigt har været urigtig.

Stk. 4. Ministeren kan udøve samme kompetencer som nævnt i stk. 1-3 på vegne af andre ministre.

Stk. 5. Tilbagebetalingskrav i medfør af stk. 1-4 og udlæg for universitetet i medfør af § 31, stk. 2, og § 42, stk. 1,

kan modregnes i kommende tilskud.

§ 25. Ministeren kan yde lån til forskellige institutionsformål, herunder til køb af apparatur. Ministeren kan

bestemme de nærmere vilkår og betingelser for lån.

Deltagerbetaling til uddannelse

§ 26. Universitetet opkræver delvis betaling for deltagelse i undervisning og i prøver og anden bedømmelse, der

indgår i eksamen, under deltidsuddannelse, hvortil der ydes delvis tilskud efter § 19, stk. 1, og § 20, stk. 1.

Stk. 2. Universitetet skal opkræve fuld betaling for deltagelse i undervisning og i prøver og anden bedømmelse, der

indgår i eksamen, under heltids- og deltidsuddannelse, i det omfang der ikke er ydet tilskud eller givet friplads til

aktiviteten, jf. § 19, stk. 1, 8 og 10, og § 20, stk. 1.

Stk. 3. Universitetet opkræver fuld betaling fra selvstuderende for deltagelse i prøver og anden bedømmelse, der

indgår i eksamen.

Stk. 4. Universitetet udarbejder et beregningsgrundlag til brug ved fastsættelse af deltagerbetaling efter stk. 1-3.

Deltagerbetalingen efter stk. 1 og 3 må sammen med et eventuelt tilskud ikke overstige omkostningerne.

Deltagerbetalingen efter stk. 2 skal mindst svare til omkostningerne og udgør ved tildeling af delvis friplads efter § 19,

stk. 10, differencen mellem værdien af den delvise friplads og tilskuddet efter § 19, stk. 2. Ministeren kan fastsætte

nærmere regler for udarbejdelse af beregningsgrundlag.

Stk. 5. Universitetet kan opkræve et depositum af visse udenlandske ansøgere for at behandle ansøgning om

optagelse på uddannelsen, hvis deres adgangsgivende eksamen ikke er dansk. Depositummet betales kun tilbage til de

ansøgere, som bliver optaget på uddannelsen.

Stk. 6. Universitetet kan opkræve gebyr af visse udenlandske ansøgere for at afholde

1) en kvalifikationsprøve til dokumentation af, at ansøgeren opfylder de nødvendige faglige krav for optagelse på

uddannelsen, og

2) en særligt tilrettelagt prøve i engelsk eller andet fremmedsprog til dokumentation af, at ansøgeren har de

nødvendige sprogkundskaber for optagelse på uddannelser udbudt på engelsk eller et andet fremmedsprog.

§ 27. Universitetet kan for ph.d.-studerende, hvis uddannelse finansieres af eksterne midler, opkræve fuld betaling

for deltagelse i undervisning og i prøver og anden bedømmelse, der indgår i eksamen.


7 af 14 6/8/2013 8:59 AM

Regnskab og revision

§ 28. Universitetet er omfattet af lov om statens regnskabsvæsen m.v.

Stk. 2. Universitetets årsrapport revideres af rigsrevisor i henhold til lov om revisionen af statens regnskaber m.m.

Stk. 3. I medfør af § 9 i lov om revisionen af statens regnskaber m.m. kan rigsrevisor med ministeren aftale, at

revisionsopgaver i henhold til stk. 2 varetages i et nærmere fastlagt samarbejde mellem rigsrevisor og en

institutionsrevisor. Institutionsrevisor udpeges af universitetets bestyrelse og skal være statsautoriseret revisor.

Medmindre andet fremgår af aftalen, vil universitetets oplysninger til brug ved beregning af statstilskud være omfattet

af institutionsrevisors påtegning eller erklæring om regnskabet.

Stk. 4. Rigsrevisionen og ministeren skal underrettes om antagelse og afskedigelse af institutionsrevisor samt om

årsagen til revisorskift.

Stk. 5. Årsrapporten skal underskrives af bestyrelsen og af rektor, jf. § 10, stk. 5, og § 14, stk. 8.

Stk. 6. Ministeren kan fastsætte regler for regnskabsaflæggelsen i overensstemmelse med de til enhver tid

gældende statslige regnskabsregler.

Personale

§ 29. Universitetet skal følge de af finansministeren fastsatte eller aftalte regler om løn- og ansættelsesvilkår,

herunder pensionsforhold, for personale ansat ved universitetet. Universitetet skal endvidere følge de af

finansministeren fastsatte eller aftalte regler om særskilt vederlag.

Stk. 2. Tjenestemandslovens vidnepligt finder anvendelse for medlemmer af bestyrelsen.

Stk. 3. Ministeren kan fastsætte regler om ansættelse af videnskabeligt personale og lærere.

Stk. 4. Beføjelser, som finansministeren i medfør af stk. 1 har delegeret til ministeren, kan af denne delegeres til

universiteterne.

Bygningsmæssige forhold m.v.

§ 30. Universiteter, der ved denne lov overgår til at være selvejende universiteter, er omfattet af ordningen for den

statslige ejendomsadministration.

Stk. 2. Ministeren bemyndiges til at kunne overdrage statslige bygninger, inventar og andet løsøre til universitetet

efter anmodning fra universitetet.

Stk. 3. De vilkår, der fastsættes ved overdragelse efter stk. 2, skal godkendes af de bevilgende myndigheder.

Stk. 4. Ministeren kan efter forhandling med finansministeren og klima-, energi- og bygningsministeren fastsætte

nærmere regler om universitetets byggevirksomhed og bygningsforhold i øvrigt, for så vidt angår de bygninger, som

universitetet har eller har overtaget.

Stk. 5. Universitetet skal tegne skadesforsikring for de bygninger, som universitetet har eller har overtaget.

Kapitel 5

Ændringer i universitetets status

§ 31. Ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser kan efter indstilling fra det pågældende

universitets bestyrelse godkende undtagelser fra lovens bestemmelser. Tilsvarende gælder i forbindelse med

godkendelse af sammenlægning af universiteter eller sammenlægning af universiteter og forskningsinstitutioner eller

andre videregående uddannelsesinstitutioner. For institutioner, der ikke hører under ministeren for forskning, innovation

og videregående uddannelser, sker godkendelse efter forhandling med vedkommende minister.

Stk. 2. I forbindelse med godkendelse af et samarbejde efter stk. 1 kan ministeren for forskning, innovation og

videregående uddannelser, for så vidt angår samarbejde mellem universiteter og statslige uddannelses- eller

forskningsinstitutioner, bestemme, at statens udlæg for universitetet over for tredjemand kan modregnes efter § 24,

stk. 5, i tilskud til universitetet efter § 19, stk. 1, og § 20, stk. 1.

Stk. 3. Sammenlægning efter stk. 1 sker uden likvidation, ved at universitetets, den videregående

uddannelsesinstitutions eller forskningsinstitutionens rettigheder og forpligtelser overdrages til den nye eller den

fortsættende institution.

Stk. 4. Ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser kan efter indstilling fra bestyrelserne for de

institutioner, der ønsker spaltning, godkende, at et universitet ved spaltning overdrager en del af sine rettigheder og

forpligtelser til et andet universitet, en anden forskningsinstitution eller en anden videregående uddannelsesinstitution.

Spaltning sker, ved at dele af universitetets rettigheder og forpligtelser overdrages til en eller flere bestående eller nye

institutioner. For institutioner, der ikke hører under ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser,

sker godkendelse efter forhandling med vedkommende minister.

Stk. 5. Det er en betingelse ved sammenlægning efter stk. 1 og spaltning efter stk. 4, at der ikke sker

indskrænkninger i bestående rettigheder.

Stk. 6. Sammenlægning efter stk. 1 og spaltning efter stk. 4 kan gennemføres uden kreditorernes samtykke.

Stk. 7. Ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser kan fastsætte nærmere regler i forbindelse


8 af 14 6/8/2013 8:59 AM

med et samarbejde mellem universiteter eller mellem universiteter og forskningsinstitutioner eller andre videregående

uddannelsesinstitutioner og om sammenlægninger og spaltninger.

§ 32. Nedlægger bestyrelsen universitetet, overgår dets nettoformue til staten, jf. dog § 38, stk. 8. Beslutning om

nedlæggelse skal godkendes af ministeren.

Stk. 2. Gaver skænket til universitetet overgår til staten, medmindre andet følger af dansk rets almindelige regler, jf.

dog § 38, stk. 8.

§ 33. Ministeren kan fastsætte særlige regler for universiteter eller dele heraf, der varetager særlige opgaver, eller

hvor særlige forhold tilsiger det.

Stk. 2. Ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser kan undtagelsesvis og efter forhandling

med vedkommende minister samt drøftelse med universitetet pålægge universitetet at udføre opgaver efter § 2, stk. 4,

mod betaling, når der er tale om opgaver af væsentlig samfundsmæssig betydning.

§ 33 a. Betegnelsen universitet eller tilsvarende betegnelse på andre sprog samt forkortelser heraf som

forretningskendetegn og lign. i forbindelse med udøvelse af uddannelses- og universitetsvirksomhed må kun anvendes

af universiteter omfattet af denne lov og af institutioner, som i medfør af anden lov er tillagt ret hertil.

Stk. 2. Stk. 1 finder ikke anvendelse for

1) udenlandske universiteter, som ifølge lovgivningen i det pågældende land eller i øvrigt er offentligt anerkendt,

2) udenlandske universiteter, der er anerkendt efter international aftale eller i aftalen har opnået retten til betegnelser

efter stk. 1,

3) institutioner m.v., der i medfør af EU/EØS-reglerne i øvrigt har ret til at markedsføre sig her i landet under

betegnelser efter stk. 1, og

4) institutioner m.v. i Danmark, der i udlandet af en institution, der følger internationale principper for kvalitetssikring,

er blevet godkendt til betegnelser efter stk. 1 eller har fået deres uddannelser godkendt som

universitetsuddannelser.

Kapitel 6

Forskellige bestemmelser

§ 34. Retlige spørgsmål ved universitetets afgørelser om studerendes forhold kan indbringes for ministeren efter

regler fastsat af denne.

Stk. 2. Ministeren kan bestemme, at andre kan klage til ministeren over retlige spørgsmål i forbindelse med et

universitets afgørelser.

§ 35. Ministeren kan efter ansøgning fra universitetet godkende, at fonde og foreninger bidrager til universitetets

forskningsbaserede uddannelser, hvis de pågældende fondes og foreningers ansættelsesregler ikke strider mod statens

ansættelsesregler.

§ 36. Ministeren kan undtagelsesvis og i begrænset omfang godkende fravigelser fra lovens styrelsesbestemmelser,

jf. kapitel 3, efter forslag fra universitetet.

§ 36 a. Ministeren kan bemyndige en statslig myndighed under ministeriet eller, efter forhandling med

vedkommende minister, andre statslige myndigheder til at udøve de beføjelser, der i denne lov er tillagt ministeren.

Stk. 2. Ministeren kan fastsætte regler om adgangen til at påklage afgørelser, der er truffet i henhold til

bemyndigelse efter stk. 1, herunder at afgørelserne ikke skal kunne påklages.

Stk. 3. Ministeren kan fastsætte regler om udøvelsen af de beføjelser, som en anden statslig myndighed efter

forhandling med vedkommende minister bliver bemyndiget til at udøve efter stk. 1.

Kapitel 7

Overgangs- og ikrafttrædelsesbestemmelser

§ 37. Loven træder i kraft den 1. juli 2003.

Stk. 2-9. (Udelades)

§ 38. (Udelades)


Stk. 6. Eksisterende statslån givet til handelshøjskolerne til opførelse, ombygning eller køb af bygninger samt tilskud

til indretning af lejede lokaler videreføres på uændrede vilkår.

Stk. 7. Betegnelsen handelshøjskole må kun anvendes af Copenhagen Business School – Handelshøjskolen og Aarhus

Universitet.

Stk. 8. Hvis Copenhagen Business School – Handelshøjskolen nedlægges, og hvis der er dækning i den tiloversblevne

formue, anvendes handelshøjskolens nettoformue opgjort pr. 31. december 1990 samt gaver skænket i perioden 1.


9 af 14 6/8/2013 8:59 AM

januar 1991 til 30. juni 2003 i form af løsøre, fast ejendom og anlægstilskud til fast ejendom til de formål, der er fastsat

i de til enhver tid gældende vedtægter. Hvis der i øvrigt er dækning i den tiloversblevne formue, anvendes

handelshøjskolens nettoformue opgjort pr. 30. juni 2003 til undervisnings- og uddannelsesformål efter ministerens

bestemmelse. De nærmere regler for opgørelsen af nettoformuen kan fastsættes i vedtægten.

§ 39. Ministeren fastsætter efter drøftelse med henholdsvis Danmarks Pædagogiske Universitets bestyrelse og

Danmarks Tekniske Universitets bestyrelse en ordning for hvert universitets overgang til denne lov.

Stk. 2. Ministeren kan efter drøftelse med Danmarks Pædagogiske Universitets bestyrelse helt eller delvis ophæve

lov nr. 483 af 31. maj 2000 om Danmarks Pædagogiske Universitet og kan efter drøftelse med Danmarks Tekniske

Universitets bestyrelse helt eller delvis ophæve lov nr. 1265 af 20. december 2000 om Danmarks Tekniske Universitets

(DTU) overgang til selveje.

Stk. 3. Danmarks Pædagogiske Universitet følger bestemmelserne i lov om Danmarks Pædagogiske Universitet, indtil

disse ophæves og erstattes af bestemmelser i denne lov. Danmarks Tekniske Universitet følger bestemmelserne i lov

om Danmarks Tekniske Universitets (DTU) overgang til selveje, indtil disse ophæves og erstattes af bestemmelser i

denne lov.

§ 40. (Udelades)

§ 40 a. Ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser kan efter forhandling med børne- og

undervisningsministeren og finansministeren godkende sammenlægning af Ingeniørhøjskolen i Århus med Aarhus

Universitet.

Stk. 2. Ved sammenlægning efter stk. 1 opløses Ingeniørhøjskolen i Århus uden likvidation ved overdragelse af

institutionens aktiver og passiver til Aarhus Universitet som den fortsættende institution.

Stk. 3. Det er en betingelse for godkendelsen efter stk. 1, at der ved sammenlægningen ikke sker indskrænkninger i

bestående rettigheder.

Stk. 4. Sammenlægningen kan gennemføres uden kreditorernes samtykke.

§ 41. (Udelades)

§ 42. (Udelades)

§ 43. (Udelades)

§ 44. (Udelades)

§ 45. Tjenestemænd, der er ansat ved universitetet, som i medfør af loven er overgået til selveje, kan vælge at

opretholde deres ansættelsesforhold som statstjenestemænd under udførelse af arbejdet ved universitetet.

Tjenestemænd har ikke krav på ventepenge, rådighedsløn eller pension som følge af universitetets overgang til selveje

og har pligt til at underkaste sig de forandringer i deres tjenesteforretningers omfang og beskaffenhed, som følger af

denne overgang.

Stk. 2. Universitetet afholder lønudgifterne og indbetaler pensionsbidrag til statskassen for sådanne tjenestemænd,

herunder eventuelle udgifter til ventepenge, rådighedsløn og efterindtægt af løn. Udgifter til aktuel pension afholdes af

staten. I tilfælde af universitetets ophør afholdes også eventuelle udgifter til ventepenge eller rådighedsløn og

efterindtægt af løn til det selvejende universitets tjenestemænd af statskassen, hvis det ophørende universitet ikke har

midler til at afholde udgiften.

Stk. 3. Beslutning om suspension, iværksættelse af tjenstlig undersøgelse, udpegning af forhørsleder, ikendelse af

disciplinærstraf og anlæggelse af injuriesøgsmål efter tjenestemandslovens regler træffes af rektor.

Stk. 4. (Udelades)

§ 45 a. Statstjenestemænd, der i forbindelse med sammenlægning eller spaltning af universiteter eller andre

uddannelses- eller forskningsinstitutioner under Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser

overføres til en anden ansættelsesmyndighed, jf. § 31, kan vælge at opretholde deres ansættelsesforhold som

statstjenestemænd under udførelse af arbejdet ved den institution, hvortil den ansatte er overført ved

sammenlægningen eller spaltningen.

Stk. 2. Andre tjenestemænd, der i forbindelse med sammenlægning eller spaltning af universiteter eller andre

uddannelses- eller forskningsinstitutioner under Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser

overføres til en anden ansættelsesmyndighed, jf. § 31, overgår til ansættelse under den nye ansættelsesmyndighed på

vilkår, der i øvrigt svarer til de hidtidige vilkår.

Stk. 3. Institutionen, hvortil tjenestemanden er overført, afholder lønudgifterne og indbetaler pensionsbidrag til

statskassen for tjenestemænd omfattet af stk. 1 og 2, herunder eventuelle udgifter til ventepenge eller rådighedsløn og

efterindtægt af løn. Udgifter til aktuel pension afholdes af staten, jf. dog stk. 6. I tilfælde af institutionens ophør

afholdes også eventuelle udgifter til ventepenge eller rådighedsløn og efterindtægt af løn til institutionens

tjenestemænd af statskassen, hvis den ophørende institution ikke har midler til at afholde udgiften.

Stk. 4. Beslutning om suspension, iværksættelse af tjenstlig undersøgelse, udpegning af forhørsleder, ikendelse af


10 af 14 6/8/2013 8:59 AM

disciplinærstraf og anlæggelse af injuriesøgsmål efter reglerne i lov om tjenestemænd træffes af institutionens øverste

leder.

Stk. 5. Beslutning efter stk. 4, for så vidt angår rektor og institutionens øvrige øverste ledelse, træffes af den til

enhver tid fungerende bestyrelse.

Stk. 6. Bestemmelserne i lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser § 67, stk. 6-11, om

tjenestemænd, som i henhold til lovgivningen om kommunalreformen er overført til en professionshøjskole, finder

anvendelse for de institutioner, der efter en spaltning fra eller sammenlægning med en professionshøjskole overtager

sådanne tjenestemænd.

§ 46. 1) Ministeren kan efter drøftelse med bestyrelsen for Forskningscentret ved Hørsholm nedlægge den

selvejende institution Forskningscentret ved Hørsholm og ophæve lov om Forskningscentret ved Hørsholm, jf.

lovbekendtgørelse nr. 736 af 7. august 2001.

Stk. 2. Ved nedlæggelsen af Forskningscentret ved Hørsholm ophører det nuværende statslån, stort 52,5 mio. kr., til

forskningscentret.

Stk. 3. Ministeren bemyndiges til at lade forskningscentrets aktiver og passiver indgå som apportindskud i et til

formålet stiftet statsligt aktieselskab under navnet SCION*DTU A/S med staten som eneaktionær.

Stk. 4. Ministeren bemyndiges til at overdrage aktierne i SCION*DTU A/S til Danmarks Tekniske Universitet.

§ 47. (Udelades)

§ 48. Følgende love og bestemmelser ophæves:

1) Lov om universiteter m.fl. (universitetsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1177 af 22. december 1999.

2) Lov om handelshøjskoler og handelshøjskoleafdelinger, jf. lovbekendtgørelse nr. 864 af 27. september 1996.

Stk. 2. Regler, der er fastsat med hjemmel i love, der er nævnt i stk. 1 og § 39, stk. 2, forbliver i kraft, indtil de

ophæves eller erstattes af regler fastsat i medfør af denne lov.

Lov nr. 1156 af 19. december 2003 om ændring af forskellige bestemmelser om medarbejdervalgte

bestyrelsesmedlemmer. (Afskedigelsesbeskyttelse) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:2)

§ 9

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende og finder anvendelse i forbindelse med afskedigelser,

hvor afgørelse om afskedigelse træffes efter lovens ikrafttræden, og i forbindelse med anden ændring af forholdene,

der sker efter lovens ikrafttræden.3)

Lov nr. 337 af 18. maj 2005 om ændring af lov om universiteter (universitetsloven). (Gennemførelse af

uddannelsesdele i udlandet, afholdelse af prøver og eksaminer i udlandet, friplads- og stipendieordning samt

opkrævning af betaling for visse udenlandske studerende) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juni 2005.4)


Lov nr. 544 af 8. juni 2006 om ændring af universitetsloven og lov om Højteknologifonden. (Mulighed for afskæring

af klageadgang) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:5)

§ 3

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.6)

Lov nr. 295 af 27. marts 2007 om ændring af universitetsloven og lov om forskningsrådgivning m.v.

(Konsekvensændringer som følge af oprettelse af Akkrediteringsinstitutionen) indeholder følgende

ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 3

Loven træder i kraft den 1. april 2007.7)

Lov nr. 567 af 6. juni 2007 om ændring af universitetsloven. (Varetagelse af opgaver for en minister, ankenævn for

meritafgørelser, ph.d.-skoler m.v.) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2007.8)


11 af 14 6/8/2013 8:59 AM

Stk. 2. Universitetet skal senest den 1. januar 2008 have nedsat et eller flere aftagerpaneler for dets uddannelser, jf.

universitetslovens § 13 a, stk. 1, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 7.

Stk. 3. Ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser kan efter forslag fra universitetet tillade, at

uddannelse af ph.d.-studerende indtil den 1. juli 2010 ikke finder sted ved en ph.d.-skole, jf. universitetslovens § 16 b,

stk. 1, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 21.

Lov nr. 570 af 6. juni 2007 om ændring af universitetsloven. (Vejledning af studerende og afleveringsfrist for

speciale) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 2

Stk. 1. § 1, nr. 1, træder i kraft den 1. februar 2008.9)

Stk. 2. § 1, nr. 2, træder i kraft den 1. september 2007.10)

Lov nr. 538 af 12. juni 2009 om ændring af universitetsloven. (Tildeling af dansk eksamensbevis for visse

uddannelser i udlandet, fleksible fripladser og stipendier m.v.) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2009,11) jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af

universitetslovens § 34 som ændret ved denne lovs § 1, nr. 11-13.12)

Lov nr. 728 af 25. juni 2010 om ændring af universitetsloven. (Nye rammer for universiteternes internationale

samarbejder m.v.) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:13)

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2010.14)

Stk. 2. § 3, stk. 7, i lov om universiteter som affattet ved denne lovs § 1, nr. 1, finder tillige anvendelse for de

uddannelser, der er ansøgt om godkendelse af ved Europa-Kommissionen inden den 1. juli 2010, og som godkendes

eller fortsat udbydes som led i EU-studieprogrammer om Erasmus Mundus.

Stk. 3. Institutioner, virksomheder el.lign. , der ved lovens ikrafttræden anvender en betegnelse i strid med § 33 a i

lov om universiteter som affattet ved denne lovs § 1, nr. 5, skal senest 5 år efter dette tidspunkt ophøre med at

anvende betegnelsen.

Lov nr. 634 af 14. juni 2011 om ændring af universitetsloven, lov om teknologioverførsel m.v. ved offentlige

forskningsinstitutioner og lov om almene boliger m.v. (Opfølgning på evaluering af universitetsloven, internationale

uddannelsessamarbejder og selskabsdannelse ved udbud af uddannelse i udlandet m.v.) indeholder følgende


§ 4

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2011, jf. dog stk. 2 og 3.15)

Stk. 2. § 1, stk. 2, § 19, stk. 5, og § 28 i universitetsloven som affattet ved denne lovs § 1, nr. 1, 39 og 46, træder i

kraft den 1. januar 2012.

Stk. 3. Ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelsen af

universitetslovens § 3, stk. 1, 1. og 3. pkt., § 3 a, § 19, stk. 2-4 og 11, § 20, stk. 3, 2. pkt., § 21, stk. 4, 1. pkt., og § 26,

stk. 2 og stk. 4, 3. pkt., som affattet henholdsvis ændret ved denne lovs § 1, nr. 3-6, 38, 39 og 41-45.16)

Stk. 4. Universitetets ændrede vedtægt skal være afleveret til ministerens godkendelse senest den 1. marts 2012.

Lov nr. 1372 af 28. december 2011 om ændring af lov om erhvervsakademiuddannelser og

professionsbacheloruddannelser, lov om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse

(videreuddannelsessystemet) for voksne og universitetsloven. (Hjemmel til udbud af ingeniøruddannelser på Aarhus

Universitet og sammenlægningen af Aarhus Universitet med Ingeniørhøjskolen i Århus) indeholder følgende


§ 4

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2012.17)

Stk. 2. Aarhus Universitet kan efter sammenlægning med Ingeniørhøjskolen i Århus udbyde

professionsbacheloruddannelser inden for ingeniørområdet og diplomuddannelser inden for ingeniørområdet inden for

rammerne af de udbudsgodkendelser, der er meddelt Ingeniørhøjskolen i Århus efter lov om


12 af 14 6/8/2013 8:59 AM

erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser og lov om erhvervsrettet grunduddannelse og

videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne.

Lov nr. 1236 af 18. december 2012 om ændring af forskellige lovebestemmelser om sammenlægning og spaltning af

uddannelsesinstitutioner m.v. og om ophævelse af lov om Det Informationsvidenskabelige Akademi. (Mulighed for

sammenlægning og spaltning af universiteter, uddannelses- og forskningsinstitutioner m.v.) indeholder følgende


§ 8

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2013, jf. dog stk. 2 og 3.18)

Stk. 2. §§ 1 og 2 træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.19)

Stk. 3. Ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af

§ 7.

Stk. 4. Regler udstedt i medfør af lov om Det Informationsvidenskabelige Akademi forbliver i kraft, indtil de ophæves

eller ændres.

Stk. 5. Tjenestemænd ansat ved Det Informationsvidenskabelige Akademi kan i forbindelse med Det

Informationsvidenskabelige Akademis sammenlægning med en statsfinansieret selvejende institution vælge at

opretholde deres ansættelsesforhold som statstjenestemænd under udførelsen af arbejdet ved den statsfinansierede

selvejende institution. Tjenestemændene har ikke krav på ventepenge, rådighedsløn eller pension som følge af

overgangen og har pligt til at underkaste sig de forandringer i deres tjenesteforretningers omfang og beskaffenhed,

som følger af denne overgang.

Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser, den 25. marts 2013

Morten Østergaard

/ Elizabeth Lüchau

Officielle noter

1) Lov om Forskningscentret ved Hørsholm er ophævet, jf. bekendtgørelse nr. 1021 af 10. december 2003 om ophævelse af lov om

Forskningscentret ved Hørsholm.

2) Lovændringen vedrører § 12, stk. 4, 3. pkt.

3) Bekendtgørelse i Lovtidende fandt sted den 22. december 2003.

4) Lovændringen vedrører § 3, stk. 4-9, § 8, stk. 2, § 19, stk. 6 og 7 og § 26, stk. 2 og 4.

5) Lovændringen vedrører § 34.

6) Bekendtgørelse i Lovtidende fandt sted den 9. juni 2006.

7) Lovændringen vedrører § 3, stk. 1, 2. pkt., § 3, stk. 2-4, 6 og 9, og § 8, stk. 1.

8) Lovændringen vedrører § 2, stk. 4, § 8 a, § 10, stk. 8 og 9, § 12, stk. 2 og 3, § 13 a, § 14, stk. 1, 2. pkt., § 14, stk. 5 og 11, § 15, stk. 4-6,

§ 16, stk. 1, 3-7, 9 og 11, §§ 16 a og 16 b, § 18, stk. 1 og 4, § 18, stk. 6, nr. 4, § 18 a, § 19, stk. 1-3, § 26, stk. 2, 5 og 6, § 28, stk. 3, § 33,

stk. 2 og § 38, stk. 7.

9) Lovændringen vedrører § 9, stk. 2 og 3.

10) Lovændringen vedrører § 18, stk. 5, 2. pkt.

11) Lovændringen vedrører § 3, stk. 4-9, § 14, stk. 8, § 15, stk. 7, § 19, stk. 7, § 19, stk. 8, nr. 2 og 3, § 21, stk. 4, § 26, stk. 2, § 26, stk. 4, 3.

pkt., og § 36 a.

12) Lovændringen trådte i kraft den 15. december 2010, jf. bekendtgørelse nr. 1296 af 18. november 2010.

13) Loven har som udkast været notificeret i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/34/EF

(informationsproceduredirektivet) som ændret ved direktiv 98/48/EF.

14) Lovændringen vedrører § 3, § 4, stk. 4 og 5, § 8, stk. 1, § 21, stk. 4, 1. pkt., og § 33 a.

15) Lovændringen vedrører § 1, stk. 2, § 2, stk. 2, § 3, stk. 1, 1. og 3. pkt., § 3, stk. 3-12, § 3 a, § 8 a, stk. 1 og 2, § 10, stk. 6, 8 og 11, § 11,

stk. 4, § 12, stk. 3-5, § 13, § 13 a, stk. 3, 1. pkt., § 14, stk. 1, 2. pkt., § 14, stk. 4-12, § 15, stk. 1 og stk. 2, nr. 5, § 15, stk. 4-7, §§ 16 og 16 a,

§ 16 b, stk. 1-7 og 9, § 17, § 18, stk. 1, 4 og 6-9, § 18 a, stk. 1, § 19, stk. 2-5, 10 og 11, § 20, stk. 3, 2. pkt., § 21, stk. 4, 1. pkt., § 26, stk. 2 og

4, 3. pkt., § 28, stk. 2-6, § 38, stk. 8 og § 40 a.

16) Den angivne ordlyd af § 3, stk. 1, 1. og 3. pkt., § 3 a, § 19, stk. 2-4 og 11, § 20, stk. 3, 2. pkt., § 21, stk. 4, 1. pkt., og § 26, stk. 2 og stk. 4,

3. pkt., trådte i kraft den 1. januar 2012, jf. bekendtgørelse nr. 1206 af 15. december 2011.

17) Lovændringen vedrører § 40 a.

18) Lovændringen vedrører § 7, § 8 a, stk. 2-4, § 21, stk. 3, § 31, § 38, stk. 7 og 8 samt § 45 a.

19) Bekendtgørelse i Lovtidende fandt sted den 19. december 2012.


13 af 14 6/8/2013 8:59 AM


14 af 14 6/8/2013 8:59 AM

Forretningsorden for Studienævn for

Sundhed, Teknologi og Idræt

Februar 2010

I henhold til Standardforretningsorden for Kollegiale Organer ved Aalborg Universitet og

Universitetets Vedtægt fastsættes herved følgende forretningsorden for Studienævn for Sundhed,

Teknologi og Idræt (S-Studienævn).

Studienævnets møder

§ 1. Studienævnet udøver sit virksomhed i møder.

Stk. 2. Der fastsættes årligt en mødeplan for studienævnets ordinære møder.

I sine ordinære møder i januar og august drøfter studienævnet studielederens planer for

undervisning og prøver til de efterfølgende semestre.

Stk. 3. Ekstraordinære møder afholdes, når formanden finder det fornødent. Formanden er forpligtet

til at indkalde til ekstraordinært møde, når 1/3 af studienævnets medlemmer skriftligt fremsætter

begæring herom med angivelse af dagsorden. Mødet skal i så fald afholdes inden 14 dage efter

formandens modtagelse af begæringen. Såfremt begæringen vedrører en sag, hvor en tidsfrist

indebærer, at sagen ændrer karakter eller forpasses, er formanden forpligtet til at søge mødet afholdt

inden fristens udløb.

§ 2. Møderne er åbne medmindre det på grund af sagens beskaffenhed eller omstændighederne i

øvrigt findes nødvendigt at behandle en sag for lukkede døre. Alle personsager, samt sager, hvori

indgår oplysninger om kontraktforhandlinger med private eller tilsvarende forhandlinger med

offentlige samarbejdspartnere, og sager, der er omfattet af forvaltningslovens bestemmelser om

tavshedspligt, skal behandles for lukkede døre.

Stk. 2. Formanden kan bestemme, at drøftelsen om, hvorvidt en sag skal behandles for lukkede døre,

foregår for lukkede døre.

Stk. 3. Sager, der behandles for lukkede døre, behandles så vidt muligt sidst.

§ 3. Et medlem af studienævnet, der har forfald, har pligt til forud mødet at meddele dette til

sekretæren.

§ 4. Enhver har – i det omfang pladsforholdene tillader det – adgang til at overvære studienævnets

åbne møder under iagttagelse af god ro og orden. Såfremt en tilhører forstyrrer mødet, kan

formanden udelukke den pågældende eller om fornødent samtlige tilhørere fra mødet.

§ 5. Studielederen, studievejlederen og en repræsentant for Aalborg Sygehus er faste observatører i

studienævnet.

Mødeindkaldelser og sagernes fremlæggelse

§ 6. Dagsordenen og de for sagsbehandlingen nødvendige oplysninger udsendes mindst 5

arbejdsdage før mødets afholdelse. Såfremt særlige grunde gør det påkrævet, kan indkaldelse efter

formandens eller rektors bestemmelse ske med kortere varsel.

Stk. 2. Dagsorden udarbejdes af formanden i samarbejde med næstformanden. Optagelse af punkter

på dagsordenen kan kræves af hvert medlem og af rektor. Dagsordenspunkter til ordinære møder

samt materiale til disse skal være sekretæren i hænde senest 8 dage før mødets afholdelse.

Formanden eller rektor kan dog, når særlige grunde taler derfor, dispensere fra denne frist.

Stk 3. Studienævnet vedtager selv sin endelige dagsorden ved mødets begyndelse. Ethvert medlem

har i denne forbindelse ret til at få ordet.

Oplysninger, der er tilvejebragt til bedømmelse af sagerne, og som ikke er udsendt efter stk. 1 skal

fremlægges til medlemmernes eftersyn inden den nævnte frist på sekretærens kontor.

Beslutning kan kun træffes i sager, der er optaget som selvstændige punkter på den udsendte

dagsorden. Der kan dog træffes beslutning i hastende sager, selvom disse ikke er på dagsordenen,

hvis 2/3 af medlemmerne er til stede og tiltræder, at sagen behandles.

Stk 4. Dagsorden for møder i studienævnet offentliggøres på nettet samtidig med udsendelsen til

studienævnets medlemmer. Ved offentliggørelsen foretages nødvendige ændringer af dagsordenens

formulering til sikring af, at denne ikke indeholder oplysninger, som er undergivet tavshedspligt.

Stk 5. I de tilfælde, hvor det findes af betydning for en sags behandling, kan studienævnet indkalde

udenforstående til mødet til at deltage i sagens behandling uden stemmeret.

Mødets afholdelse, mødeledelse, forhandling og afstemninger

§ 7. Studienævnet er beslutningsdygtigt, såfremt mindst halvdelen af medlemmerne er til stede.

Stk. 2. Ved mødets begyndelse registrerer formanden medlemmernes antal og konstaterer, om

studienævnet er beslutningsdygtigt og indkaldt med lovligt varsel.

§ 8. Formanden leder møderne. Ved fravær af formanden overtager næstformanden formandens

opgaver. Formanden træffer bestemmelse i alle spørgsmål vedrørende forhandlingernes ledelse og

iagttagelse af god orden under mødet. Endvidere formulerer formanden de forslag, om hvilke der

skal stemmes, og fastlægger afstemningsproceduren. Et medlem kan dog altid forlange, at et af

vedkommende fremsat og formuleret forslag sættes under afstemning.

Stk 2. Er der fremsat mere end 2 hovedforslag, afgør formanden, om afstemningen skal foretages

med relativt flertal, således at forslag, der har fået flest af de afgivne stemmer, er vedtaget, eller om

afstemningen skal foretages over flere omgange.

Er der til et hovedforslag fremsat et eller flere ændringsforslag, skal der først afstemmes om

ændringsforslaget eller ændringsforslagene. I tilfælde af ændringsforslag skal det efter formandens

skøn mest vidtgående ændringsforslag sættes under afstemning først.

Stk 3. Afstemning sker ved håndsoprækning. Et medlem kan dog kræve skriftlig afstemning.

Stk. 4. Fremkommer der på et møde forslag om større ændringer til en indstilling mv., eller er

meningerne stærkt divergerende, kan formanden bestemme, at sagen udskydes til endelig afgørelse

på et senere møde. I tilslutning hertil kan formanden bestemme, at ændringsforslag skal foreligge

skriftligt til udsendelse forud for dette senere møde, således at der – bortset fra rene justeringer –

ikke ved den følgende drøftelse kan stilles andre ændringsforslag end dem, der er udsendt forud

mødet.

§ 9. Hvor formanden vurderer, at der kan forventes tilslutning til et fremsat forslag, ved en evt.

afstemning foreslår formanden, at forslaget betragtes som vedtaget uden afstemning, Såfremt intet

medlem herefter forlanger afstemning, kan formanden erklære sagen for afgjort i overensstemmelse

med sin tilkendegivne opfattelse.

§ 10. Beslutninger træffes ved almindeligt stemmeflertal bland de fremmødte medlemmer,

medmindre andet er særligt lovhjemlet for specielle sagsområder.

Stk. 2. Står stemmerne lige er formandens stemme udslagsgivende.

Bemyndigelse

§ 11. Studienævnet kan bemyndige studienævnsformanden til at træffe afgørelse i eller at udtale sig

om de under studienævnet hørende sager, herunder behandling af merit og dispensationer,

opfølgning af klagesager over undervisningen, udtalelse om sager af betydning for uddannelse og

undervisning, og at drøfte forhold om uddannelse og undervisning, som rektor, dekanen eller

studielederen forelægger. Studienævnsformanden meddeler studienævnet om afgørelser og

udtalelser.

Valg af formand og næstformand

§ 12. Studienævnet vælger på det første møde efter nyvalg af sin midte en formand bland de

heltidssansatte videnskabelige medarbejdere og en næstformand blandt de studerende.

Studienævnets formand og næstformand forbereder møderne i fællesskab.

Stk. 2. Indtil valg har fundet sted, ledes studienævnets møde af en ordstyrer, der vælges ved

enstemmighed af og blandt studienævnets medlemmer. Kan der ikke opnås enighed, ledes mødet af

studienævnets ældste medlem (biologisk alder).

Medlemmernes deltagelse i forhandlinger og afstemninger

§ 13. Det er en tjenestepligt for universitetets medarbejdere at indtræde i studienævnet, såfremt de

vælges hertil. Det er endvidere en tjenestepligt at modtage valg til posten som formand for

studienævnet.

Medlemmer af studienævnet har pligt til at deltage i disses møder.

Stk 2. Når et valgt medlem af studienævnet mister sin valgbarhed i løbet af valgperioden, eller

erklæres inhabil, eller når et medlem ved fravær af længere varighed er ude af stand til at deltage i

studienævnets arbejde, indkaldes den pågældende suppleant.

Stk 3. Studienævnet kan træffe beslutning om, at et medlem har en sådan uvedkommende interesse i

en sag, hvorom der skal træffes beslutning, at vedkommende er udelukket fra at deltage i

forhandlinger og afstemninger i sagen efter almindelige regler om inhabilitet.

Stk. 4. Medlemmet skal underrette studienævnet, hvis der foreligger forhold, der bevirker inhabilitet,

eller som kan give anledning til tvivl om vedkommendes habilitet. Medlemmet skal så vidt muligt

give formanden meddelelse om sådanne forhold inden mødets afholdelse. Studienævnet afgør

herefter, hvorvidt de pågældende medlem skal vige sædet under sagens behandling jf. stk. 3. Et

medlem kan ikke være til stede og deltage i behandlingen og afstemninger om spørgsmål

vedrørende sin habilitet.

Referater og ekspedition af de behandlede sager

§ 14. Studienævnets sekretær udarbejder referat af studienævnets møder. Studienævnets

beslutninger refereres som beslutningsreferat, mens der for øvrige punkter udarbejdes et kort

orienteringsreferat. Referatet udsendes til godkendelse på nævnets næste møde. Mødereferater

lægges på nettet.

Stk 2. Ethvert af medlemmerne, faste observatører, samt de i henhold til § 6, stk. 5 tilkaldte personer,

kan forlange sin afvigende mening kort optaget i beslutningsreferatet. Et sådant forlangende skal

fremsættes inden dagsordenspunktets færdigbehandling med indgivelse af indholdet heraf.

Stk. 3. Referatet skal i øvrigt indeholde oplysning om, hvilke medlemmer der var til stede ved

mødets begyndelse, jf. § 7, stk. 2.

Stk. 4. Ekspeditionen af de af studienævnets behandlede sager påhviler formanden, der herved bistås

af studienævnets sekretær og universitetets administration. Henvendelse fra studienævnet eller dets

formand til myndigheder uden for institutionen skal ekspederes gennem rektor.

Spørgsmål vedrørende forretningsordenens forståelse

§ 15. Ethvert medlem er forpligtet til foreløbigt at rette sig efter formandens afgørelse med hensyn

til forståelsen af forretningsordens bestemmelser, indtil en anden afgørelse er truffet af rektor.

studieordning for masteruddannelsen i sundhedsinformatik ... · kapitel 1: studieordningens hjemmel...

Documents