studieordning for - ruc.dk og...flb-30&#2#5!#-ˆ!&ˆ-&3& ......

STUDIEORDNING forArbejdslivsstudierogFilosofi &Videnskabsteori

CAND.SOC.

ROSKILDE UNIVERSITET

Denne studieordning udstedes i henhold til bekendtgørelse nr. 1328 af 15. november 2016 om bachelor- ogkandidatuddannelser ved universiteterne (Uddannelsesbekendtgørelsen) med senere ændringer og Fællesregler af 27.september 2012 med senere ændringer.

1.1. Om uddannelsenOm uddannelsen1.1 Formål1.2 Kompetenceprofil1.3 Hovedområdetilknytning1.4 Normering1.5 Titel1.6 Studienævn1.7 Censorkorpstilknytning

2.2. Adgangskrav og meritAdgangskrav og merit2.1 Adgangskrav2.2 Merit2.3 Forhåndsmerit

3.3. Uddannelsens elementerUddannelsens elementer3.1 Kurser3.2 Projekter3.3 Projektorienteret praktikforløb3.4 Speciale

4.4. Uddannelsens opbygningUddannelsens opbygning4.1 Skematisk oversigt4.2 Anbefalet studieforløb

5.5. UddannelsenUddannelsen5.1 1. semester5.2 2. semester5.3 3. semester5.4 4. semester - specialet

6.6. Generelle bestemmelserGenerelle bestemmelser6.1 Tilmelding/framelding og omprøve6.2 Særlige prøvevilkår6.3 Faglige udvælgelseskriterier6.4 Beståelseskrav6.5 Frist for afslutning af uddannelse

7.7. Dispensation og klageadgangDispensation og klageadgang7.1 Dispensation7.2 Klageadgang

8.8. Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelserIkrafttrædelses- og overgangsbestemmelser8.1 Ikrafttræden8.2 Overgangsregler

9.9. AdgangskravAdgangskrav9.1 Retskrav9.2 Andre adgangsgivende bacheloruddannelser fra RUC9.3 Adgangsgivende bacheloruddannelser fra andre universiteter9.4 Adgangsgivende professionsbacheloruddannelser9.5 Ansøgere uden adgangsgivende bacheloruddannelser9.6 Ansøgere uden bacheloruddannelser

Bilag 1.Bilag 1. ÆndringerÆndringer

2

1. Om uddannelsen1. Om uddannelsen

Kandidatuddannelsen cand.soc. i Arbejdslivsstudier og Filosofi & Videnskabsteori er en tværfaglig uddannelse, sombestår af studier af to selvstændige fag, hvoraf Arbejdslivsstudier udgør fag 1 og Filosofi & Videnskabsteori udgør fag 2.

1.1 Formål1.1 Formål

Formålet med kombinationskandidatuddannelsen cand.soc. i Arbejdslivsstudier og Filosofi & Videnskabsteori er atvidereudvikle den studerendes viden, færdigheder og kompetencer inden for sociale, kulturelle, sundhedsmæssige ogpsykologiske problemstillinger i arbejdslivet. Den studerende vil efter endt kandidatuddannelse beherskevidenskabteori, teorier, begreber og forskningsbaseret viden knyttet til arbejdslivet og kunne analysere og intervenere iforhold knyttet til arbejdets organisering og arbejdslivets kvaliteter i forhold til mening i arbejdet, faglighed, identitet,deltagelse, ledelse samt teknologi og arbejde. Hertil kommer beherskelsen af viden, færdigheder og kompetencer ifilosofiske og videnskabsteoretiske teorier, begreber og metoder, samt færdigheder i at anvende disse i relation tilarbejdslivet, fx knyttet til etiske problemstillinger omkring teknologi og virksomhedens sociale ansvar. Kompetencerneudvikles med særligt henblik på at kvalificere til arbejde inden for såvel privat som offentlig virksomhed. Det drejer sigom jobs internt i virksomhederne, indenfor konsulent- & erhvervsservice-området, i arbejdsmarkedsorganisationerne ogden offentlige sektor i relation til arbejdsmarked, erhvervsuddannelse, arbejdspladsudvikling og arbejdsmiljø. Isæropnår de studerende kompetence til at udforme og indgå i medarbejderinvolverende udviklingsprocesser påvirksomhederne. Typiske arbejdsfunktioner er HR & personale, ledelse- & organisationsudvikling, samt analyse,intervention, evaluering, forskning og strategiudvikling indenfor arbejdslivsfelter som psykisk arbejdsmiljø, uddannelse,rehabilitering, fastholdelse, udvikling og trivsel.Kombinationskandidatuddannelsen skal endvidere give kandidaten faglige forudsætninger for at påbegynde enforskeruddannelse.

Uddannelsen udbydes på dansk.Eksamenssproget er identisk med undervisningssproget medmindre andet er angivet.

1.2 Kompetenceprofil1.2 Kompetenceprofil

Kombinationskandidatuddannelsen cand.soc. i Arbejdslivsstudier og Filosofi & Videnskabsteori giver den studerendefølgende kompetencer:

Viden:• Forskningsbaseret indsigt i samfundsmæssige, organisatoriske, social- og individpsykologiske aspekter af

arbejdet som en afgørende menneskelig aktivitet.• Forskningsbaseret viden om forskellige reguleringsformer og deres anvendelse i forhold til arbejdsliv,

arbejdsmiljø og trivsel.• Indsigt i og forskningsbaseret viden om forandringer og forandringsprocesser i arbejdslivet med særligt

henblik på deltagelse og medarbejderinvolverende metoder.• Indsigt i teorier, metoder og resultater fra den internationale forskningsfront i arbejdslivsforskningen samt

inden for filosofisk og videnskabsteoretisk forskning.• Indsigt i sammenhænge mellem forskellige faglige spørgsmål og diskussioner inden for filosofi og

videnskabsteori.• Identificere og reflektere over filosofiske og videnskabsteoretiske problemstillinger i forskellige

sammenhænge, herunder inden for andre videnskabelige felter.

Færdigheder:• Udvælge og anvende relevante teorier og metoder til analyse af arbejdslivsproblemstillinger samt filosofiske

og videnskabsteoretiske problemstillinger.• Undersøge, analysere og løsningsudvikle på arbejdslivsproblemstillinger.• Planlægge, gennemføre og evaluere forandringsprocesser i arbejdslivet.• Foretage etisk begrundede valg af metoder og redskaber i omgangen med arbejdslivets aktører.• Kritisk vurdere ny forskningsbaserede teorier, metoder og resultater på feltet.

3

• Analysere, fortolke og kritisk diskutere argumenter i filosofiske såvel som i andre argumenterende tekster.• Diskutere filosofiske og videnskabsteoretiske problemstillinger i forskellige sammenhænge, herunder inden

for andre videnskabelige felter.• Foretage mundtlig og skriftlig formidling af filosofiske og videnskabsteoretiske teorier og problemstillinger på

et højt fagligt niveau.

Kompetencer:• Indgå i et praksisfællesskab af fagfæller med henblik på at vedligeholde og videreudvikle egne og de øvriges

viden, færdigheder og kompetencer.• Indgå i dialog med berørte aktører i arbejdslivet.• Arbejde med arbejdslivsmæssige og filosofiske problemstillinger på et fagligt og kritisk reflekteret grundlag.• Selvstændigt at anvende filosofiske og videnskabsteoretiske teorier og begreber i forbindelse med filosofi-

fagligt såvel som tværvidenskabeligt samarbejde.• Selvstændigt at vurdere filosofiske og videnskabsteoretiske problemstillinger og positioner.• Selvstændigt forholde sig til etiske problemstillinger knyttet til arbejdslivsområdet.

1.3 Hovedområdetilknytning1.3 Hovedområdetilknytning

Uddannelsen hører under det samfundsvidenskabelige og humanistiske hovedområde. Uddannelseselementerne forFilosofi & Videnskabsteori hører under det humanistiske hovedområde.

1.4 Normering1.4 Normering

Kombinationskandidatuddannelsen cand.soc. i Arbejdslivsstudier og Filosofi & Videnskabsteori er en 2-årig uddannelsenormeret til 120 ECTS.

1.5 Titel1.5 Titel

cand.soc. i Arbejdslivsstudier og Filosofi & VidenskabsteoriMaster of Science (MSc) in Social sciences in Working Life Studies and Philosophy

1.6 Studienævn1.6 Studienævn

Uddannelsen hører under Studienævn for Psykologi, Pædagogik og Arbejdsliv.

1.7 Censorkorpstilknytning1.7 Censorkorpstilknytning

Uddannelsen er tilknyttet censorkorpset for teksam, teknologisk samfundsvidenskabelig planlægning.Uddannelseselementer for Filosofi & Videnskabsteori hører under censorkorpset for filosofi.

2. Adgangskrav og merit2. Adgangskrav og merit

2.1 Adgangskrav2.1 Adgangskrav

Se bilag

2.2 Merit2.2 Merit

Roskilde Universitet kan, på baggrund af ansøgning fra den studerende eller ved almindelige regler fastsat afuniversitetet, godkende, at uddannelseselementer bestået på en anden dansk eller udenlandsk uddannelse på sammeniveau, kan træde i stedet for uddannelseselementer i uddannelsen på Roskilde Universitet, jf.Uddannelsesbekendtgørelsen.FørstartmeritFørstartmeritStuderende er, ved optagelse på uddannelsen, forpligtet til at søge merit for uddannelseselementer, som tidligere er

4

bestået på en ikke-afsluttet kandidatuddannelse. Roskilde Universitet kan godkende, at beståedeuddannelseselementer fra en anden dansk eller udenlandsk uddannelse på samme niveau træder i stedet foruddannelseselementer i uddannelsen, jf. kandidatadgangsbekendtgørelsen.

2.3 Forhåndsmerit2.3 Forhåndsmerit

Studerende kan, som en del af uddannelsen, søge Roskilde Universitet om forhåndsmerit for at gennemføreuddannelseselementer ved et andet universitet i Danmark eller udlandet.Den studerende forpligter sig til at sende dokumentation for om de uddannelseselementerne er bestået eller ej,dokumentationen skal sendes til Roskilde Universitet. Godkendelsen af forhåndsmeritten kan kun ske på baggrund afdokumentationen. Når dokumentationen er modtaget, vil Roskilde Universitet administrativt godkende, atuddannelseselementerne meriteres ind i uddannelsen.Den studerende giver sit samtykke til, at Roskilde Universitet må indhente de nødvendige oplysninger hosværtsuniversitetet, hvis den studerende ikke selv kan fremskaffe dokumentationen.Hvis de forhåndsgodkendte uddannelseselementer f.eks. ikke udbydes af værtsuniversitetet, kan den studerende søgeom ændring af godkendelsen.

3. Uddannelsens elementer3. Uddannelsens elementer

3.1 Kurser3.1 Kurser

Disse studieelementer skal give den studerende en teoretisk og metodisk viden samt færdigheder inden foruddannelsens fagområde. Den studerende skal fagligt forberedes til at kunne fordybe sig i problemstillinger, der errelevante i forhold til projektarbejde og specialet. Kursusformen kan være forelæsninger, holdundervisning,casearbejde, workshops m.m.

3.2 Projekter3.2 Projekter

Projektarbejdet er problemorienteret, eksemplarisk og deltagerstyret. Det skal udvikle og dokumentere denstuderendes færdigheder i at anvende videnskabelige teorier og metoder under arbejdet med et afgrænset fagligt emne.Projektarbejdet indebærer en valgfri og selvstændig formulering af et problem inden for rammerne i studieordningen.Projektarbejdet foregår i grupper bestående af 2-6 studerende. Emnet for projektarbejdet vælges af de studerendeinden for de emner og temaer, som studienævnet har fastsat. Studielederen kan i særlige tilfælde tillade, at enstuderende udarbejder et projekt eller eksamineres alene.

3.3 Projektorienteret praktikforløb3.3 Projektorienteret praktikforløb

En studerende kan søge studienævnet om forhåndsgodkendelse til at gennemføre et særligt tilrettelagt, fagligt relevantprojektorienteret praktikforløb, som træder i stedet for enkelte specificerede dele af det ordinære uddannelsesforløb.Det fremgår af studieordningen, hvilke semestre praktikken kan placeres på. Det projektorienterede praktikforløbomfatter bl.a. udarbejdelse af en praktikprojektrapport. Når ansøgningen om forhåndsgodkendelse er imødekommet,tildeler studielederen den studerende en vejleder. Studienævnet skal ved behandling af ansøgningen sikre, at denstuderende gennem det projektorienterede praktikforløb opnår faglige kompetencer, der i omfang og niveau svarer tilde kompetencer, der kan opnås gennem det ordinære uddannelsesforløb. Studienævnet skal samtidig sikre, atpraktikforløbet ikke hindrer, at den studerende kan gennemføre de evt. øvrige studieaktiviteter på det pågældendesemester.

3.4 Speciale3.4 Speciale

Kombinationskandidatuddannelsen indeholder et større selvstændigt studiearbejde, som dokumenteres vedudarbejdelse af et speciale. I specialet skal den studerende dokumentere viden om og færdigheder i at anvendevidenskabelige teorier og metoder under arbejdet med en afgrænset, faglig og relevant problemstilling. Den studerendeskal dokumentere færdigheder i at analysere, kategorisere, diskutere, argumentere, vurdere og reflektere på etvidenskabeligt grundlag samt kunne vælge og forholde sig kritisk til kilder, litteratur, teori og metoder anvendt ispecialet. Med specialet skal den studerende demonstrere færdighed i at kunne kommunikere en akademisk

5

undersøgelse til fagfæller samt demonstrere kompetence til at igangsætte, styre og gennemføre en længerevarendeakademisk undersøgelses- og skriveproces.

4. Uddannelsens opbygning4. Uddannelsens opbygning

4.1 Skematisk oversigt4.1 Skematisk oversigt

4.2 Anbefalet studieforløb4.2 Anbefalet studieforløb

For at bidrage til sikring af uddannelsens kvalitet og progression, samt for at støtte den studerende i forhold tilstudieplanlægning, anbefales følgende studieforløb:

1. semester: Arbejdslivet i forandring1. semester: Arbejdslivet i forandring• Kursus: Arbejde og forandringsmetoder (5 ECT5)• Arbejde, organisation og samfund (10 ECTS)• Projekt: empiriske studier af forandring af arbejdslivet i institutionel kontekst (15 ECTS)

2. semester: Filosofi2. semester: Filosofi• Kursus: Et breddekursus (10 ECTS)• Kursus: Et dybdekursus (5 ECTS)• Projekt: Projektarbejde i filosofi og videnskabsteori (15 ECTS)

3. semester: Specialisering i Arbejdslivsstudier og Filosofi3. semester: Specialisering i Arbejdslivsstudier og FilosofiStudieaktivitet Arbejdslivsstudier:

• Kursus: Anvendelsesorienteret Abejdslivsforskning (10 ECTS• Kursus: Arbejde og Subjektivitet (5ECTS)

Studieaktivitet Filosofi:• Kursus: Et breddekursus (10 ECTS)• Kursus: Et dybdekursus (5 ECTS)

4. semester: Speciale4. semester: Speciale• Speciale (30 ECTS)

6

5. Uddannelsen5. Uddannelsen

5.1 1. semester5.1 1. semester

FormålFormål1. semester har til formål at give den studerende indsigt i arbejdets udvikling og dets betydning for medarbejdere,virksomhed og samfund. Dette omfatter studier i aktuelle samfundsmæssige, sociale, kulturelle og arbejdsmiljømæssigeproblemstillinger i arbejdslivet, og giver en forståelse af organisatoriske, ledelsesmæssige forhold, samt af betydningenaf mening, faglighed og læring i arbejdslivet. Semesteret har særlig fokus på den studerendes viden om teorier ogmetoder til forandring og udvikling af virksomheder, der forbedrer arbejdsforholdene, og hvor involvering ogdemokratisering er centrale pejlemærker. Formålet er at gøre de studerende i stand til at deltage i, udvikle og facilitereforandringsprocesser på en refleksiv måde.

Uddannelseselementer i 1. semesterUddannelseselementer i 1. semesterSemesteret omfatter:

• Kursus: Arbejde og forandringsmetoder (5 ECT5)• Kursus: Arbejde, organisation og samfund (10 ECTS)• Projekt: empiriske studier af forandring af arbejdslivet i institutionel kontekst (15 ECTS)

TitelTitel Arbejde og forandringsmetoderArbejde og forandringsmetoder (Arbejdslivsstudier)(Arbejdslivsstudier)

Seneste ændring 1.9.2017

Undervisningssprog Dansk

Type Obligatorisk

ECTS-normering5ECTS

Læringsudbytte/bedømmelseskriterier

Viden• Den studerende kan, på et videnskabeligt grundlag, forstå og

identificere individuelle og organisatoriske problemstillinger iforhold til forandringer.

• Den studerende opnår forskningsbaseret viden omforandringsprocessers betingelser, gennemførelse ogkonsekvenser for deltagere, arbejdspladsen i sin helhed ogsamfundet generelt.

• Den studerende vil opnå viden om aktionsforskning som enforandringsorienteret akademisk praksis.

• Den studerende får kendskab til arbejdslivets centraleforandringsaktører og institutioner og dermed forskellemellem, hvorvidt forandringerne initieres af virksomhederneselv eller eksterne aktører som konsulenter,arbejdsmarkedsorganisationer, myndigheder eller som netværkmed mange aktører.

Færdigheder• Den studerende vil være i stand til at indgå i dialog med

arbejdspladser om ønskede forandringer, og være i stand til atudarbejde forslag til gennemførelse af konkreteforandringsprocesser.

• Den studerende mestrer planlægning, facilitering,gennemførelse og opfølgning i forhold til forandringsprocesseri arbejdslivet på grundlag af videnskabelige teorier ogmetoder.

7

• Den studerende kan reflektere over brugen af og give en etiskbegrundelse for metodevalg.

Kompetencer• Den studerende kan efter afsluttet kursus anvende sin viden til

at indgå aktivt og selvstændigt i forandringsprocesser iorganisationer og virksomheder.

• Den studerende bliver i stand til, på et videnskabeligt ogreflekteret grundlag, at løsningsudvikle på problemstillingerrelateret til arbejdslivet og arbejdets organisering.

• Den studerende kan reflektere kritisk over forandringersbetydning for mennesker og organisationer og indgå i dialogmed andre aktører i forandringsprocesser.

Overordnet indhold

Kurset har til formål at give den studerende et overblik over og kendskabtil grundlag og dynamik i forskellige metoder med henblik på at indgå iforandringsprocesser i arbejdslivet. Kursets særlige profil er, at derarbejdes såvel med teoriundervisning, som med praktiske øvelser ifacilitering/forandringsledelse. Der lægges vægt på at den studerendeteoretisk og praktisk opnår kendskab til forskelligeaktionsforskningsmetoder, facilitering af organisationsudvikling ogforandringsledelses-teknikker.

Undervisnings- og arbejdsform

De studerende introduceres mere grundigt til 2-5 forskellige metoder,der i særlig grad lægger vægt på medarbejderinddragelse iforandringsprocessen (fx fremtidsværksteder og historieværksteder). Dervil ske en oplæring i anvendelse af disse metoder.

Forudsætning for deltagelse

På grund af kursets praktiske øvelsesaspekt gennemføres det somheldagskurser. De studerende indgår som aktive deltagere i praktiskeøvelser i facilitering/forandringsledelse.På grund af kursets praktiske øvelsesaspekt gennemføres det somheldagskurser. De studerende indgår som aktive deltagere i praktiskeøvelser i facilitering/forandringsledelse.

Forudsætninger for at kunne gå til eksamen Ingen

Prøveform

Aktiv, regelmæssig og tilfredsstillende deltagelse. Regelmæssigdeltagelse defineres som 80 % fremmøde til kursets undervisning. Derforventes herudover generelt aktiv deltagelse i oplæg, øvelser og fællesdiskussioner.

Omprøve: ved manglende af ovenstående krav om aktiv, regelmæssig ogtilfredsstillende deltagelse bedømmes kurset ved en essay. Essayet skalvære på minimum 8 og maksimalt 12 normal sider af 2400 anslag (inkl.mellemrum) pr. side, inklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturlisteog eventuelle bilag. Essay der ikke overholder det minimale ogmaksimale antal anslag vil blive afvist fra bedømmelse. Besvarelsen skalafspejle den studerendes beherskelse af hele kursets pensum. Denstuderende har 14 dage (inkl. weekend og helligdage) efterundervisernes bedømmelse til at besvare opgaven. Dette er det andetprøveforsøg.

Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel prøve

Hjælpemidler til eksamen Alle

Bedømmelse Bestået/Ikke bestået

Censur Ingen

8

TitelTitel Arbejde, organisation og samfund ( Arbejdslivsstudier)Arbejde, organisation og samfund ( Arbejdslivsstudier)



Type Obligatorisk kursus

ECTS-normering 10 ECTS


Viden• Den studerende får indsigt i centrale teoretiske positioner i

relation til arbejde og organisation, og viden om hvad debetyder i forhold til forståelsen af relationer mellemmennesker i en organisatorisk sammenhæng med særligt fokuspå magt, kontrol og indflydelse, samt mulighederne for atbeskæftige sig forandringsorienteret med disse aspekter afarbejdet.

• Den studerende kan på et videnskabeligt grundlag forstå ogreflektere over, hvordan forskellige sider af arbejdslivetreguleres i et samspil mellem konkrete arbejdsorganisationerog samfundsmæssige institutioner såsomarbejdsmarkedsregulering og -partsorganisationer,professioner, og forskellige typer former for governance.

• Den studerende opnår kendskab til aktuelle, centraleinstitutionelle forudsætninger på arbejdsmarkedet, og indsigt ideres konsekvenser for individer, organisationer og samfund.

Færdigheder• Den studerende bliver i stand til at udpege, analysere og

vurdere organisatoriske forhold og reguleringstendenser, derhar betydning for arbejdslivets udvikling, medarbejdere oglederes indbyrdes relationer samt for virksomheders relation tilsamfundet.

• Den studerende opnår færdigheder i at anvende relevant viden,teorier og metoder til at beskrive, udvikle og gennemføreløsningsforslag i forhold til problemstillinger knyttet tilaktuelle udviklinger i arbejdslivet.

• Den studerende kan formidle betydningen af organisatoriskeforhold og reguleringsformer og diskutere disse med berørteaktører på et reflekteret og videnskabeligt grundlag.

Kompetencer• Den studerende kan efter afsluttet kursus selvstændigt

anvende sin viden og færdigheder til at forholde sig aktivt ogkritisk til organisatorisk og institutionel udvikling i arbejdslivetog dermed indgå i samarbejde med andre faglige aktører ogbeslutningstagere.

• Den studerende kan, på et reflekteret grundlag, indgå aktivt idiskussioner vedrørende organisatoriske forholdsgennemførelse og betydning i praksis og i den forbindelseforholde sig til institutionelle, relationelle ogindflydelsesmæssige aspekter heraf; og dette på en måde, dergør det muligt, at forandre på forholdene på inkluderende vis.

• Den studerende kan, på et reflekteret, videnskabeligt grundlag,policy- og løsningsudvikle på problemstillinger i relation tilgenerelle udviklingstræk og aktuelle organisations- ogreguleringsformer knyttet til arbejdslivet

Overordnet indhold

9

Kurset introducerer til arbejdets udvikling og dets betydning formedarbejder, virksomhed og samfund samt til forskelligeteoriudviklinger, der perspektiverer udviklingen. Kurset har fokus påarbejdet som en praktisk og principielt altid social aktivitet, der oftestforegår i en organisatorisk sammenhæng, placeret i en institutionelkontekst. Med en organisationsteoretisk tilgang lægges der vægt påarbejdets relationelle aspekter med særligt blik for betydningen at magt,kontrol, ledelse og indflydelse. Disse aspekter ses i sammenhæng medden institutionelle kontekst:

Arbejdsmarkedets formelle institutioner og praksis, professioner ogfaglighed, samt styringsregimer som fx new public management. Kursetgiver indblik i forskellige sider af arbejdet: Fra arbejdsmarked ogarbejdsmiljø til arbejdsorientering og arbejdsidentitet, samt i aktuelleudviklinger af institutionelle, sociale, kulturelle og sundhedsmæssigeaspekter af arbejdslivet.

Aktuelle udviklingstræks betydning for arbejdet og de arbejdendeslivsvilkår diskuteres.


Undervisningen gennemføres som en blanding af forelæsninger,workshops, studenterpræsentationer og fælles diskussioner afkursuslitteraturen. Kurset afsluttes med en workshop.Studenterpræsentationerne tager udgangspunkt i en form, sombestemmes af de kursusansvarlige (fx ved udlevering af guidendelæsespørgsmål). Oplæggene evalueres ved direkte feedback fraundervisere og de øvrige studerende.

Forudsætning for deltagelse Ingen


Prøveform

Aktiv, regelmæssig og tilfredsstillende deltagelse. Regelmæssigdeltagelse defineres som 80 % fremmøde til kursets undervisning. Derforventes herudover generelt aktiv deltagelse i oplæg, øvelser og fællesdiskussioner. Deltagelse i kursets afsluttende workshop er obligatorisk.

Omprøve: Ved manglende opfyldelse af ovenstående krav om aktiv,regelmæssig og tilfredsstillende deltagelse bedømmes kurset ved etindividuelt skriftligt essay. Opgavens omfang skal være på minimum 15og maksimalt 25 sider af 2400 anslag (inkl., mellemrum) pr. side, inklusivforside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og eventuelle bilag. Essay derikke overholder det minimale og maksimale antal anslag vil blive afvistfra bedømmelse. Besvarelsen skal afspejle den studerendes beherskelseaf hele kursets pensum. Den studerende har 14 dage (inkl. weekend oghelligdage) efter underviserens bedømmelse til at besvare opgaven.Dette er det andet prøveforsøg.




Censur Ingen

TitelTitelProjekt – Empiriske studier af forandring af arbejdslivet iProjekt – Empiriske studier af forandring af arbejdslivet iinstitutionel kontekst (Arbejdslivsstudier)institutionel kontekst (Arbejdslivsstudier)

10



Type Projekt



Viden• Den studerende opnår viden om forskellige praktiske,

teoretiske og metodiske tilgange til at skabe og studereforandring af arbejdslivet

• Den studerende kan på baggrund af viden om relevantinstitutionel kontekst reflektere over, hvordan den skaberbetingelser for forandring af arbejdslivet

• Den studerende kan identificere specifikke videnskabeligeproblemstillinger i relation til et konkret genstandsfelt ogprojektarbejdets overordnede tematisering

Færdigheder• Den studerende kan efter endt projektforløb analysere

forandring af arbejdslivet i en relevant institutionel kontekst• Den studerende mestrer valg af metoder samt udviklingen og

anvendelsen af analysestrategi, der kan belyse ønskedeaspekter af problemstillingen

• Den studerende kan, på et videnskabeligt grundlag, reflektereover individuelle og organisatoriske problemstillinger i forholdtil forandringsprocesser

Kompetencer• Den studerende kan med en reflekteret og kritisk tilgang

bidrage til at kvalificere en kollektiv proces, der omfattersamspil mellem teori og empirihåndtering

• Den studerende kan tage ansvar for egen læring og fagligeudvikling

• Den studerende kan med afsæt i forskningsbaseret viden om enkonkret arbejdslivsproblemstilling bidrage kritisk ogkonstruktivt til diskussion af forandring af arbejdet ogkonsekvenser af denne

Overordnet indhold

Projektarbejdets emne og problemstilling er selvvalgt og formuleresselvstændigt af de studerende indenfor det overordnede tema:Forandring af arbejdslivet i institutionel kontekst.Formålet med projektarbejdet på dette semester er at give destuderende analytisk og kritisk forståelse for forandringer af arbejdslivet,baggrunden for dem og konsekvenser af dem, og deres placering i enbredere samfundsmæssig, institutionel, kontekst.Den overordnede tematiske ramme har til formål, at de studerendegennem projektarbejdet arbejder teoretisk og metodisk meddiskussioner og analyser af forholdet og samspillet mellem kontekst ogen mere konkret og nærmere afgrænset problemstilling. Denne rammefor det problemorienterede, deltagerstyrede projektarbejde sikrerdesuden at projektarbejdet får en eksemplarisk karakter. Igennemprojektarbejdet skal det demonstreres at den studerende har enomfattende forståelse af samspillet mellem problemstilling, emne,kontekst og feltets øvrige kompleksitet.

Undervisnings- og arbejdsform Der arbejdes problemorienteret i deltagerstyrede i grupper understøttetaf projektvejledning og seminarer med udviklingsrettet evaluering.


11


Prøveform

Den studerende bedømmes ved en mundtlig prøve. Prøven er engruppeprøve for deltagerne i projektet. Ved prøven tages derudgangspunkt i de studerendes projektrapport. Under eksamen er dermulighed for, at hver studerende mundtligt kan præsentere et oplæg ámaks. 5 minutters varighed. Eksaminationen foregår derudover som ensamtale mellem studerende, eksaminator og censor. Den studerende skaleksamineres med udgangspunkt i hele projektrapporten. Der foretagesen individuel bedømmelse af den enkelte studerendes præstation.Bedømmelsen er en samlet bedømmelse af projektrapporten og denmundtlige præstation.Der er følgende omfangsbestemmelser til den skriftlige projektrapport:· Ved 2 studerende skal opgaven have et omfang på 27.000-108.000anslag, svarende til maksimalt 11-45 normalsider· Ved 3 studerende skaL opgaven have et omfang på 33.000-132.000anslag, svarende til 14-55 normalsider· Ved 4 studerende skal opgaven have et omfang på 33.000-156.000anslag, svarende til 16-65 normalsider· Ved 5 studerende skal opgaven et omfang på 51.000-204.000 anslag,svarende til 21-85 normalsider· Ved 6 studerende skal opgaven have et omfang på 57.000-228.000anslag, svarende til 24-95 normalsiderOmfanget af opgaven er baseret på 2400 anslag (inkl., mellemrum) pr.normalside, og er inklusiv forside, indholdsfortegnelse og litteraturliste,men eksklusiv eventuelle bilag. Hvis de(n) studerende overskrideromfanget for en opgavebesvarelse eller et skriftligt arbejde, afvises detskriftlige arbejde.Prøvens længde inkl. votering ved• Ved 2 eksaminander 60 minutter• Ved 3 eksaminander 80 minutter• Ved 4 eksaminander 100 minutter• Ved 5 eksaminander 120 minutter• Ved 6 eksaminander 140 minutter

Gruppeprøve eller individuel prøve Gruppeprøve


Bedømmelse 7-trins-skalaen

Censur Ekstern


FormålFormål

2. semester har til formål at bygge videre på de grundlæggende studier i filosofi og videnskabsteori på bachelorniveau,samt at give den studerende indsigt og øvelse i at arbejde med filosofiske eller videnskabsteoretiske problemstillinger ien aktuel eller historisk kontekst.

Uddannelseselementer i 2. semesterUddannelseselementer i 2. semesterSemesteret omfatter:

• Breddekurser (10 ECTS) i filosofihistorie, videnskabshistorie, videnskabsteori, teoretisk filosofi eller praktiskfilosofi*

• Dybdekurser (5 ECTS) i filosofihistorie, videnskabshistorie, videnskabsteori, teoretisk filosofi eller praktiskfilosofi*

• Projekt i filosofi og videnskabsteori (15 ECTS)

12

* Kandidatstuderende, med en bachelorgrad med Filosofi (studieordning af 31. august 2006) fra Roskilde Universitet, derikke har gennemført kurserne ”Etik og Politisk Filosofi” og ”Metafysik og Erkendelsesteori”, skal i stedet tage kursetTeoretisk filosofi: Metafysik og erkendelsesteorie under breddekurser og kurset Praktisk filosofi: Etik og politisk filosofiunder dobdekurserne.

TitelTitel Breddekursus i filosofihistorie (Filosofi & Videnskabsteori)Breddekursus i filosofihistorie (Filosofi & Videnskabsteori)

Seneste ændring 1. september 2017

Undervisningssprog Dansk eller Engelsk

Type Valgkursus



Viden• Har viden om faglige diskussioner og problemstillinger inden

for et filosofihistorisk forskningsfelt.• Kan identificere og har indsigt i sammenhænge mellem

forskellige faglige spørgsmål og diskussioner inden for etfilosofihistorisk forskningsfelt.

Færdigheder• Kan analysere og kritisk diskutere begreber, positioner og

argumenter inden for et filosofihistorisk forskningsfelt.• Kan forbinde diskussioner og nye forskningsresultater inden for

et filosofihistorisk forskningsfelt til historiske eller aktuelleproblemstillinger.

• Kan vurdere, vælge og anvende videnskabelige metoder indenfor et filosofihistorisk forskningsfelt.

Kompetencer• Kan overskue viden om og på selvstændig vis kombinere

forskellige faglige tilgange til et filosofihistorisk forskningsfelt.

Overordnet indhold

Kurset skal give en oversigt over et filosofihistorisk forskningsfelt,eksempelvis en filosofihistorisk periode eller strømning, og introducerede studerende til flere forskellige problemstillinger indenfor dette.Filosofihistorie giver indsigt i den historiske udvikling af filosofien påtværs af opdelinger i teoretisk og praktisk filosofi. Vigtige elementer i defilosofihistoriske studier er forståelse for forskellige filosofisketankeretningers gensidige påvirkninger og spørgsmål om, hvordanfilosofisk tænkning spiller sammen med politiske, videnskabelige,kulturelle og sociale udviklinger op igennem historien. Filosofihistoriegiver desuden mulighed for at fordybe sig i de store tænkeres værker ogreceptionshistorien. Særligt for undervisningen i filosofihistorie påRoskilde Universitet er et fokus på filosofihistoriens betydning forkulturelle og samfundsmæssige udviklinger i historiens løb samt påsamspillet imellem filosofihistorien og videnskabshistorien.Et breddekursus i filosofihistorie giver mulighed for et uddybende studieaf en filosofihistorisk problemstilling som fx en filosofisk kontrovers,udviklingen af en bestemt type filosofisk tænkning over tid ellerundersøgelser af, hvordan forskellige filosofiske strømninger, argumenterog begreber opstår historisk.


Som forberedelse til hver kursusgang læses ugens pensum og evt.tilknyttede øvelser laves. Breddekurser tager udgangspunkt iforelæsninger, og kan omfatte andre undervisnings- og arbejdsformer,herunder øvelser, studenteroplæg etc. Sidste lektion aftaler hverstuderende med den kursusansvarlige underviser emnet for eksamen,som den studerende efter sidste lektion udarbejder en synopsis om.

13

Emnet skal dække bredt inden for kursets pensum og perspektiveres iforhold til dette.

Prøveform

30 minutters mundtlig eksamen med udgangspunkt i synopsis samtkursets pensum. Synopsis skal være på maksimalt 2 normalsider af 2400anslag (inkl. mellemrum) pr. side udarbejdet om emne aftalt med denkursusansvarlige underviser. Synopsis afleveres senest to uger før denmundtlige eksamen. Synopser der ikke opfylder omfangskravet afvises.

Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel prøve.

Hjælpemidler til eksamen Ingen elektroniske hjælpemidler.


Censur Intern

TitelTitel Breddekursus i praktisk filosofi (Filosofi & Videnskabsteori)Breddekursus i praktisk filosofi (Filosofi & Videnskabsteori)



Type Valgkursus




for et praktisk filosofisk forskningsfelt.• Kan identificere og har indsigt i sammenhænge mellem

forskellige faglige spørgsmål og diskussioner inden for etpraktisk filosofisk forskningsfelt.


argumenter inden for et praktisk filosofisk forskningsfelt.• Kan forbinde diskussioner og nye forskningsresultater inden for

et praktisk filosofisk forskningsfelt til historiske eller aktuelleproblemstillinger.

• Kan vurdere, vælge og anvende videnskabelige metoder indenfor et praktisk filosofisk forskningsfelt.


forskellige faglige tilgange til et praktisk filosofiskforskningsfelt.

Overordnet indhold

Kurset skal give en oversigt over et forskningsfelt inden for praktiskfilosofi, eksempelvis et overordnet etisk eller politisk filosofiskproblemfelt, og introducere de studerende til flere forskelligeproblemstillinger indenfor dette.Praktisk filosofi omhandler normative og evaluative problemstillingerom, hvordan man bør handle, og hvad der er godt og dårligt, rigtigt ogforkert. Disse spørgsmål kan diskuteres på samfundsplan (politiskfilosofi), i bestemte områder (fx retsfilosofi, kulturkritik, religionsfilosofieller æstetik), i forhold til hvordan individer bør handle (normativ etik)eller i forhold til konkrete etiske problemstillinger (anvendt etik).Et breddekursus i praktisk filosofi kan således omhandle overordnedeteorier om retfærdighed eller normativ etik, fx liberalisme ellerkonsekventialisme, eller bestemte diskussioner, fx straffesystemet ellermultikulturalisme. I forhold til sådanne problemstillinger vilbreddekurset give en oversigt over problemstillingerne på det givneproblemfelt, de filosofiske positioner i forhold til feltet, samt de centralebegreber og argumenter. Fokus vil være på at afklare, hvori de filosofiske

14

problemstillinger består, samt i at analysere begreber og argumenter,med henblik på kritisk diskussion af disse ud fra filosofiske metoder (fxreflekteret ligevægt).


Som forberedelse til hver kursusgang læses ugens pensum og evt.tilknyttede øvelser laves. Breddekurser tager udgangspunkt iforelæsninger, og kan omfatte andre undervisnings- og arbejdsformer,herunder øvelser, studenteroplæg etc. Sidste lektion aftaler hverstuderende med den kursusansvarlige underviser emnet for eksamen,som den studerende efter sidste lektion udarbejder en synopsis om.Emnet skal dække bredt inden for kursets pensum og perspektiveres iforhold til dette.

Prøveform





Censur Intern

TitelTitel Breddekursus i teoretisk filosofi (Filosofi & Videnskabsteori)Breddekursus i teoretisk filosofi (Filosofi & Videnskabsteori)



Type Valgkursus



Viden• Har viden om faglige diskussioner og problemstillinger

indenfor et teoretisk filosofisk forskningsfelt• Kan identificere og har indsigt i sammenhænge mellem

forskellige faglige spørgsmål og diskussioner indenfor etteoretisk filosofisk forskningsfelt


argumenter indenfor et teoretisk filosofisk forskningsfelt• Kan forbinde diskussioner og nye forskningsresultater indenfor

et teoretisk filosofisk forskningsfelt til historiske eller aktuelleproblemstillinger

• Kan vurdere, vælge og anvende videnskabelige metoderindenfor et teoretisk filosofisk forskningsfelt


forskellige faglige tilgange til et teoretisk filosofiskforskningsfelt

Overordnet indhold

Den teoretiske filosofi beskæftiger sig på et beskrivende og systematiskniveau med nogle af de mest grundlæggende betingelser for detmenneskelige liv. Således forsøger man inden for den teoretiske filosofiat forstå, hvad eksempelvis erkendelse, sprog, bevidsthed og vilje er. Menman beskæftiger sig også med spørgsmål såsom, hvad er defundamentale kategorier og objekter i verden. Centrale discipliner i den

15

teoretiske filosofi er erkendelsesteori, metafysik, sprogfilosofi ogbevidsthedsfilosofi.Et breddekursus i teoretisk filosofi giver en bred introduktion tilvæsentlige og centrale problemstillinger inden for den teoretiske filosofi.Et breddekursus kan omhandle en bestemt tilgang til teoretisk filosofi, fxsprogfilosofien og dennes forankring i både de erkendelsesteoretiske ogde metafysiske discipliner. Centrale spørgsmål kan så fx angå sprogetsforhold til virkeligheden. Et breddekursus kan også beskæftige sig med etgenerelt problemfelt, fx den metafysiske diskussion om, hvad derkendetegner den menneskelige bevidsthed. Centrale spørgsmål kan så fxangå vores forståelse af bevidstheden som subjektiv og hvilken plads iverden, det subjektive har. Sådanne og andre teoretiske begreber ogproblemstillinger kan på en bred måde blive behandlet på kursetgennem forskellige tekster og metodiske tilgange til sådannegrundlæggende problemstillinger inden for metafysikken,erkendelsesteorien, sprogfilosofien og bevidsthedsfilosofien.* Studerende med en bachelorgrad fra Roskilde Universitet på 2006studieordningen, som ikke har haft kurset ”Metafysik ogErkendelsesteori”, skal tage Breddekurset i teoretisk filosofi medMetafysik og Erkendelsesteori.Kurset introducerer grundlæggende problemstillinger, positioner ogteorier inden for den teoretiske filosofis discipliner metafysik ogerkendelsesteori. Centralt står fundamentale spørgsmål vedrørendemenneskets og tingenes eksistens, samt spørgsmål omkring hvaderkendelse er, og hvordan erkendelse opstår og begrundes. Dissespørgsmål diskuteres på forskellig vis i kursets tekster, og teksternesforskellige standpunkter vil blive sammenlignet. På denne led diskuteresogså forskellige metodiske tilgange til de grundlæggendeproblemstillinger inden for metafysikken og erkendelsesteorien.


Som forberedelse til hver kursusgang læses ugens pensum og evt.tilknyttede øvelser laves. Breddekurser tager udgangspunkt iforelæsninger, og kan omfatte andre undervisnings- og arbejdsformer,herunder øvelser, studenteroplæg etc. Sidste lektion aftaler hverstuderende med den kursusansvarlige underviser emnet for eksamen ,som den studerende efter sidste lektion udarbejder en synopsis om.Emnet skal dække bredt inden for kursets pensum og perspektiveres iforhold til dette.

Prøveform



Hjælpemidler til eksamen Ingen elektroniske hjælpemidler


Censur Intern

TitelTitel Breddekursus i videnskabshistorie (Filosofi & Videnskabsteori)Breddekursus i videnskabshistorie (Filosofi & Videnskabsteori)



Type Valgkursus


16



indenfor et videnskabshistorisk forskningsfelt• Kan identificere og har indsigt i sammenhænge mellem

forskellige faglige spørgsmål og diskussioner indenfor etvidenskabshistorisk forskningsfelt


argumenter indenfor et videnskabshistorisk forskningsfelt• Kan forbinde diskussioner og nye forskningsresultater indenfor

et videnskabshistorisk forskningsfelt til historiske eller aktuelleproblemstillinger

• Kan vurdere, vælge og anvende videnskabelige metoderindenfor et videnskabshistorisk forskningsfelt


forskellige faglige tilgange til et videnskabshistoriskforskningsfelt

Overordnet indhold

Kurset skal give en oversigt over et videnskabshistorisk forskningsfelt,eksempelvis en videnskabshistorisk periode eller strømning, ogintroducere de studerende til flere forskellige problemstillinger indenfordette.Videnskabshistorie forbinder humaniora, samfundsvidenskab ognaturvidenskab, og stiller væsentlige spørgsmål om videnskabensfremkomst og indflydelse fra antikken til i dag. Videnskabshistorieforsøger at forstå videnskaben i dens historiske og kulturelle kontekst ogundersøger, hvordan videnskaben er blevet bedrevet, og hvordanforskellige videnskaber har fungeret i praksis. Særligt for undervisningeni videnskabshistorie på Roskilde Universitet er et fokus påvidenskabshistoriens betydning for videnskabs- og erkendelsesteoretiskespørgsmål, samt på samspillet imellem videnskabshistorien ogfilosofihistorien.Et breddekursus i videnskabshistorie sigter imod at give de studerendeen overblik over den nyere videnskabshistoriske forskning, en længereperiode i videnskabshistorien, eksempelvis antikkens og middelalderensvidenskab eller moderne videnskab, eller et væsentligt og centralt temagår igennem hele eller store dele af videnskabshistorien, eksempelvisforholdet i mellem i religion og videnskab eller betydningen afeksperimenter for videnskaben.



Prøveform




17


Censur Intern

TitelTitel Breddekursus i videnskabsteori (Filosofi & Videnskabsteori)Breddekursus i videnskabsteori (Filosofi & Videnskabsteori)



Type Valgkursus




indenfor et videnskabsteoretisk forskningsfelt• Kan identificere og har indsigt i sammenhænge mellem

forskellige faglige spørgsmål og diskussioner indenfor etvidenskabsteoretisk forskningsfelt


argumenter indenfor et videnskabsteoretisk forskningsfelt• Kan forbinde diskussioner og nye forskningsresultater indenfor

et videnskabsteoretisk forskningsfelt til historiske eller aktuelle• Kan vurdere, vælge og anvende videnskabelige metoder

indenfor et videnskabsteoretisk forskningsfeltKompetencer

• Kan overskue viden om og på selvstændig vis kombinereforskellige faglige tilgange til et videnskabsteoretiskforskningsfelt

Overordnet indhold

Kurset skal give en oversigt over et videnskabsteoretisk forskningsfelt,eksempelvis et overordnet videnskabsteoretisk problemfelt, ogintroducere de studerende til flere forskellige problemstillinger indenfordette.



Prøveform





Censur Intern

TitelTitel Dybdekursus i praktisk filosofi (Filosofi & Videnskabsteori)Dybdekursus i praktisk filosofi (Filosofi & Videnskabsteori)



18

Type Valgkursus



Viden• Omfattende viden om og kan reflektere over en bestemt

praktisk filosofisk problemstilling.Færdigheder

• Analysere og reflektere over begreber, positioner ogargumenter indenfor et konkret praktisk filosofiskemneområde.

• Forholde sig kritisk og selvstændigt til ny viden ogforskningsresultater inden for et bestemt praktisk filosofiskemneområde.

Kompetencer• Selvstændigt sætte teoretiske og kritiske diskussioner inden for

praktisk filosofi i relation til konkrete problemstillinger.

Overordnet indhold

Kurset skal give et indgående kendskab til et bestemt emne inden forpraktisk filosofi, eksempelvis et aktuelt etisk eller politisk spørgsmål.Praktisk filosofi omhandler normative og evaluative problemstillingerom, hvordan man bør handle, og hvad der er godt og dårligt, rigtigt ogforkert. Disse spørgsmål kan diskuteres på samfundsplan (politiskfilosofi), i bestemte områder (fx retsfilosofi, kulturkritik, religionsfilosofieller æstetik), i forhold til hvordan individer bør handle (normativ etik)eller i forhold til konkrete etiske problemstillinger (anvendt etik).Et dybdekursus i praktisk filosofi kan således omhandle bestemteproblemstillinger inden for fx anvendt etik (fx brug af nye teknologier)eller teoretiske problemstillinger (fx bestemte kritikker af en given etiskteori).Dybdekurset giver en grundig diskussion af sådanne afgrænsedeproblemstillinger eller debatter, med fokus på udredning og kritikdiskussion af de centrale begreber og argumenter, evt. med henblik påargumenter for, hvordan man på den baggrund bør handle i denkonkrete problemstilling.* Studerende med en bachelorgrad fra Roskilde Universitet på 2006studieordningen, som ikke har haft kurset ”Etik og Politisk Filosofi”, skaltage Dybdekurset i praktisk filosofi med Etik og Politisk Filosofi.Kurset introducerer til grundlæggende problemstillinger, positioner ogteorier inden for etik og politisk filosofi. Kurset behandler eksempelvisspørgsmål om, hvad der karakteriserer moralsk rigtige og forkertehandlinger (normativ etik), hvordan samfundet bør indrettes(retfærdighedsteori), hvordan retssystemet bør indrettes (retsfilosofi), oghvordan man bør forholde sig til konkrete politikker ogsamfundsmæssige spørgsmål (anvendt etik), samt hvordan man kandiskutere denne slags spørgsmål filosofisk (etisk metodologi/metaetik)


Som forberedelse til hver kursusgang læses ugens pensum og evt.tilknyttede øvelser laves. Dybdekurser tager udgangspunkt iforelæsninger, og omfatter normalt andre undervisnings- ogarbejdsformer, f.eks. seminardiskussioner, læsekredse etc..

Prøveform

48 timers bunden hjemmeopgave på maksimalt 7 normalsider à 2400anslag (inkl. mellemrum) pr. side, eksklusiv forside, indholdsfortegnelse,litteraturliste og evt. bilag. Opgaver der ikke opfylder omfangskravetafvises.


Hjælpemidler til eksamen Alle.

19


Censur Ingen

TitelTitel Dybdekursus i videnskabsteori (Filosofi & Videnskabsteori)Dybdekursus i videnskabsteori (Filosofi & Videnskabsteori)



Type Valgkursus




videnskabsteoretisk problemstilling.Færdigheder

• Analysere og reflektere over begreber, positioner ogargumenter inden for et konkret videnskabsteoretiskemneområde.

• Forholde sig kritisk og selvstændigt til ny viden ogforskningsresultater inden for et bestemt videnskabsteoretiskemneområde.


videnskabsteori i relation til konkrete problemstillinger.

Overordnet indhold

Videnskabsteori omhandler systematiske undersøgelser afgrundlæggende forhold vedrørende videnskaben. Det drejer sigeksempelvis om videnskabelig argumentation og begrundelse; om denlogiske struktur af teorier og generelt om den videnskabeligeerkendelses udvikling. Forholdet imellem videnskab og teknologi, ogmere generelt videnskabelige interesser, står også centralt ligesomspørgsmål om videnskabens objektivitet er vigtige. Endelig er det også etvæsentligt element i videnskabsteorien at spørge til de videnskabeligemetoder og spørge til, om der er særlige forhold, som gør sig gældende iforhold til at give den videnskabelige erkendelse en særlig robustkarakter, som den synes at have.Et dybdekursus i videnskabsteori giver den studerende et indgåendekendskab til et mere specifikt emne eller problem inden forvidenskabsteorien. Dette kan eksempelvis bestå i at afdække centraleelementer i en bestemt videnskabsteoretisk teori eller en bestemtvidenskabsteoretikers arbejde. Men det kan også være et specialiseretstudie af grundlagsproblemer inden for særlige videnskaber, såsomeksempelvis fysik, matematik eller psykologi. Et dybdekursus kan også sepå forholdet imellem tekniske landvindinger, de problemer de søger atløse, og den indflydelse sådanne teknologier har på de samfund, deudvikles indenfor. Sådanne måder at spørge mere grundlæggende tilvidenskabens og teknologiens betydning for det moderne samfund hørertil den del af videnskabsteorien, som kaldes science and technologystudies. Et dybdekursus søger således at give en fokuseret introduktion tilet mere specifikt emne eller en mere specifik problemstilling inden forvidenskabsteorien, således at den studerende erhverver sig et dybtkendskab til et mere specialiseret område.



Prøveform

20





Censur Ingen

TitelTitel Dybdekursus i filosofihistorie (Filosofi & Videnskabsteori)Dybdekursus i filosofihistorie (Filosofi & Videnskabsteori)



Type Valgkursus



Viden• omfattende viden om og kan reflektere over en bestemt

filosofihistorisk problemstillingFærdigheder

• analysere og reflektere over begreber, positioner ogargumenter indenfor et konkret filosofihistorisk emneområde

• forholde sig kritisk og selvstændigt til ny viden ogforskningsresultater indenfor et bestemt filosofihistoriskemneområde

Kompetencer• selvstændigt sætte teoretiske og kritiske diskussioner inden for

filosofihistorie i relation til konkrete problemstillinger

Overordnet indhold

Kurset skal give et indgående kendskab til et bestemt filosofihistoriskemne, eksempelvis et filosofihistorisk hovedværk.Filosofihistorie giver indsigt i den historiske udvikling af filosofien påtværs af opdelinger i teoretisk og praktisk filosofi. Vigtige elementer i defilosofihistoriske studier er forståelse for forskellige filosofisketankeretningers gensidige påvirkninger og spørgsmål om, hvordanfilosofisk tænkning spiller sammen med politiske, videnskabelige,kulturelle og sociale udviklinger op igennem historien. Filosofihistoriegiver desuden mulighed for at fordybe sig i de store tænkeres værker ogreceptionshistorien. Særligt for undervisningen i filosofihistorie påRoskilde Universitet er et fokus på filosofihistoriens betydning forkulturelle og samfundsmæssige udviklinger i historiens løb samt påsamspillet imellem filosofihistorien og videnskabshistorien.Et dybdekursus i filosofihistorie giver mulighed for en fokuseretværklæsning af filosofiske hovedværker af filosofihistoriens storeskikkelser. I et dybdekursus kan man også studere en særlig filosofiskstrømnings historiske udvikling eller receptionen af en bestemt tænker.


Som forberedelse til hver kursusgang læses ugens pensum og evt.tilknyttede øvelser laves. Dybdekurser tager udgangspunkt iforelæsninger, og omfatter normalt andre undervisnings- ogarbejdsformer, f.eks. seminardiskussioner, læsekredse etc.

Prøveform


21




Censur Ingen

TitelTitel Dybdekursus i videnskabshistorie (Filosofi & Videnskabsteori)Dybdekursus i videnskabshistorie (Filosofi & Videnskabsteori)



Type Valgkursus




videnskabshistorisk problemstilling.Færdigheder

• Analysere og reflektere over begreber, positioner ogargumenter inden for et konkret videnskabshistoriskemneområde.

• Forholde sig kritisk og selvstændigt til ny viden ogforskningsresultater inden for et bestemt videnskabshistoriskemneområde.


videnskabshistorie i relation til konkrete problemstillinger.

Overordnet indhold

Kurset skal give et indgående kendskab til et bestemtvidenskabshistorisk emne, eksempelvis et videnskabshistoriskhovedværk.Videnskabshistorie forbinder humaniora, samfundsvidenskab ognaturvidenskab, og stiller væsentlige spørgsmål om videnskabensfremkomst og indflydelse fra antikken til i dag. Videnskabshistorieforsøger at forstå videnskaben i dens historiske og kulturelle kontekst ogundersøger, hvordan videnskaben er blevet bedrevet, og hvordanforskellige videnskaber har fungeret i praksis. Særligt for undervisningeni videnskabshistorie på Roskilde Universitet er et fokus påvidenskabshistoriens betydning for videnskabs- og erkendelsesteoretiskespørgsmål, samt på samspillet imellem videnskabshistorien ogfilosofihistorien.Et dybdekursus i videnskabshistorie fokuserer normalt på nærlæsning afenkelte værker, eksempelvis væsentlige bidrag til forskningen ellervæsentlige historiske kilder, eller et afgrænset tema i en bestemttidsperiode, eksempelvis konflikten imellem religion og videnskab i1800-tallet eller betydningen af eksperimenter for 1600-talletsnaturvidenskab.



Prøveform



22



Censur Ingen

TitelTitel Dybdekursus i teoretisk filosofi (Filosofi & Videnskabsteori)Dybdekursus i teoretisk filosofi (Filosofi & Videnskabsteori)



Type Valgkursus




teoretisk filosofisk problemstilling.Færdigheder

• Analysere og reflektere over begreber, positioner ogargumenter inden for et konkret teoretisk filosofiskemneområde.

• Forholde sig kritisk og selvstændigt til ny viden ogforskningsresultater inden for et bestemt teoretisk filosofiskemneområde.


teoretisk filosofi i relation til konkrete problemstillinger.

Overordnet indhold

Den teoretiske filosofi beskæftiger sig på et beskrivende og systematiskniveau med nogle af de mest grundlæggende betingelser for detmenneskelige liv. Således forsøger man inden for den teoretiske filosofiat forstå, hvad eksempelvis erkendelse, sprog, bevidsthed og vilje er. Menman beskæftiger sig også med spørgsmål såsom, hvad er defundamentale kategorier og objekter i verden. Centrale discipliner i denteoretiske filosofi er erkendelsesteori, metafysik, sprogfilosofi ogbevidsthedsfilosofi.Et dybdekursus i teoretisk filosofi giver et indgående kendskab til et merespecifikt emne inden for den teoretiske filosofi. Dette kunne eksempelvisvære spørgsmål vedrørende bevidsthedens natur og karakter; ellersprogets grundlæggende byggesten og betydningen heraf forerkendelsen; eller spørgsmålet om muligheden af en fri vilje ogbetydningen en sådan frihed eller mangel herpå for muligheden af enmoral. Således kan også metaetiske spørgsmål vedrørende moralens ogviljens metafysik tages op på et dybdekursus. Et dybdekursus i teoretiskfilosofi kunne også tage nyere tendenser inden for fænomenlogisk ellerpost-strukturalistisk fransk filosofi op. Dybdekurset omhandler såledesbestemte problemstillinger inden for den teoretiske filosofi og giverderved en grundig diskussion af sådanne afgrænsede problemstillingerog de debatter, der føres herindenfor.



Prøveform



23



Censur Ingen

TitelTitel Projekt (Filosofi & Videnskabsteori)Projekt (Filosofi & Videnskabsteori)



Type Projekt.



Viden• Detaljeret indsigt i filosofiske eller videnskabsteoretiske

problemstillinger, teorier, begreber og argumenter i forhold tilet udvalgt filosofisk eller videnskabsteoretisk emne.

Færdigheder• Formidle filosofiske eller videnskabsteoretiske

problemstillinger, teorier, begreber og argumenter.• Analysere og reflektere over filosofiske eller

videnskabsteoretiske problemstillinger, begreber ogargumenter.

• Anvende filosofiske eller videnskabsteoretiske teorier ogbegreber på konkrete problemstillinger.

• Kritisk diskutere filosofiske eller videnskabsteoretiske teorierog argumenter i lyset af relevante filosofiske ellervidenskabsteoretiske metoder.

Kompetencer• Selvstændigt formulere en kvalificeret problemformulering i

forhold til et afgrænset filosofisk eller videnskabsteoretiskemne samt planlægge og gennemføre en fagligt funderetdiskussion heraf.

• Indgå konstruktivt i fagligt samarbejde gennem opstilling ogoverholdelse af deadlines, levering og modtagelse af feedbackpå fagfællers og egne faglige præstationer, projektstyre ogtilrettelægge længerevarende arbejdsforløb, herunder fordeleroller og arbejdsopgaver.

Overordnet indhold

Projektarbejdet behandler problemstillinger inden for filosofi ellervidenskabsteori. Projektopgaven udarbejdes i grupper under vejledning.Emnet for projektarbejdet vælges af de studerende. Emnet skalgodkendes af studielederen.

Undervisnings- og arbejdsform Projekter skrives i grupper under vejledning af en tildelt vejleder.

Prøveform

Mundtlig gruppeeksamen med udgangspunkt i projektrapport. Prøven eren gruppeprøve for deltagerne i projektarbejdet. Eksamen tagerudgangspunkt i de studerendes projektrapport. Eksaminationen foregårsom en samtale mellem de studerende, eksaminator(erne) ogcensor(erne). De studerende eksamineres med udgangspunkt i heleprojektrapporten og på en måde, så individuel bedømmelse er mulig.At der tages udgangspunkt i projektrapporten medfører, at der kan stillesspørgsmål ikke bare til hele projektrapporten, men også herudover indenfor projektets faglige emneområde.Der foretages en individuel bedømmelse af den enkelte studerendespræstation. Bedømmelsen er en samlet bedømmelse af projektrapportenog den mundtlige præstation.

24

Omfanget af projektet må max udgøre 25 sider af 2400 enheder (ellersamlet 60.000 enheder) per studerende (eksklusiv forside,indholdsfortegnelse, litteraturliste, resumé/abstract, samt evt. bilag).Overskrides det maksimale sidetal, afvises projektet.Prøvens længde inkl. votering fastsættes således:

• Ved 2 eksaminander 60 minutter• Ved 3 eksaminander 75 minutter• Ved 4 eksaminander 90 minutter• Ved 5 eksaminander 105 minutter• Ved 6 eksaminander 120 minutter

Gruppeprøve eller individuel prøve Gruppeprøve.



Censur Ekstern


Det 3. semester består af uddannelsesaktiviteter på både Arbejdslivsstudier og Filosofi & Videnskabsteori.

FormålFormål3. semester har til formål at give de studerende indsigt i reguleringsmæssige aspekter af arbejdslivet, både påsamfundsmæssigt, institutionelt og organisatorisk niveau. På baggrund af international forskning på området gives destuderende et overblik over forskellige reguleringsformer og deres anvendelse nationalt, blandt andet i forhold til detdanske arbejdsmarked og regulering af arbejdsmiljøfeltet. Desuden sigter semesteret på at give de studerende viden omog praktiske erfaringer med forskningsmæssige perspektiver på aktuelle arbejdslivsproblematikker, samt at udviklederes forståelse af brug af forskningsmetoder, -resultater og -formidling. Endvidere har semesteret til formål atvidereudvikle og styrke den studerendes indsigt i filosofien og videnskabsteorien og at uddybe og kvalificere denstuderendes selvstændige arbejde med filosofiske eller videnskabsteoretiske problemstillinger i en aktuel eller historisk,arbejdslivsrelateret kontekst.

Uddannelseselementer i 3. semesterUddannelseselementer i 3. semesterSemesteret omfatter:Arbejdslivsstudier:

• Kursus: Anvendelsesorienteret arbejdslivsforskning (10 ECTS•• Kursus ( valgkursus ): Arbejde og Subjektivitet (5ECTS) eller 5 ECTS studieaktivitet på øvrige fag på RUC eller

anden uddannelsesinstitution. Der skal i hvert tilfælde søges om forhåndsgodkendelse i studienævnet

Filosofi:• Breddekurser (10 ECTS) i filosofihistorie, videnskabshistorie, videnskabsteori, teoretisk filosofi eller praktisk

filosofi• Dybdekurser (5 ECTS) i filosofihistorie, videnskabshistorie, videnskabsteori, teoretisk filosofi eller praktisk

filosofi

Alternativt kan Bredde- og Dybde-kurset erstattes af et projektorienteret praktikforløb i filosofi og videnskabsteori (15ECTS)Eller:Kurset Anvendelsesorienteret arbejdslivsforskning på Arbejdslivsstudier og Breddekurset på Filosofi og videnskabteorikan tilsammen erstattes af et integreret praktikforløb (20 ECTS)

TitelTitel Arbejde og subjektivitet (Arbejdslivsstudier)Arbejde og subjektivitet (Arbejdslivsstudier)


25


Type Valgkursus



Viden• Den studerende opnår indsigt i forskellige

(videnskabs)teoretiske tilgange til forståelse og analyse afproblemstillinger relateret til forholdet mellem arbejde ogsubjektivitet. Fokus rettes mod samtidsaktuelle diskussioner afmening i arbejdet og betydningen af faglighed som kilde til ogidentitets- og meningsdannelsesprocesser i arbejdslivet.

• Den studerende opnår indsigt i, hvordan forskellige tilgangeadresserer tiltag mod organisations- og medarbejderudviklingpå forskellige måder i praksis.

Færdigheder• Den studerende bliver i stand til at arbejde med analyse og

udvikling i relation til faglighedens rolle i moderneorganisationers udviklingsarbejde, herunder med fokus påkompetenceudvikling af medarbejdere på forskellige niveauer iarbejdslivet, samt i relation til de faglige organisationerstilgang til faglighedsunderstøttende interessevaretagelse.

• Den studerende kan på et reflekteret, videnskabeligt grundlag,arbejde handlingsrettet med problemstillinger knyttet til målom fremme af faglighed og læring i arbejdslivet.

• Den studerende kan formidle betydningen af nyeudviklingstiltag og diskutere disse med feltets aktører på etreflekteret og videnskabeligt grundlag.

Kompetencer• Den studerende kan efter afsluttet kursus anvende sin viden til

at forholde sig analytisk og kritisk til forskellige former forfaglighedsforståelser og kompetenceudviklingsstrategier iarbejdslivet og dermed på et operationelt plan indgå isamarbejde med andre faglige aktører og beslutningstagereom udvikling af faglighed og læringsmuligheder i arbejdslivet.

Overordnet indhold

I dette kursus gives den studerende teoretisk og praktisk indsigt ispørgsmål vedrørende forholdet mellem arbejde og subjektivitet. Derfokuseres i undervisningens tilrettelæggelse på udfoldelse af teoretisketilgange til forståelse af faglighed, ’mening i arbejdet’, samt forskelligeaspekter af læring og kompetenceudvikling i arbejdslivet. Derintroduceres til forskellige teoretiske positioner og betydningen af disse irelation til forståelse af det komplekse samspil mellemorganisationsstrukturer, faglighed og identitets- ogmeningsdannelsesprocesser i arbejdslivet. Kurset beskæftiger sigendvidere med betydningen heraf i forhold til praksis, f.eks. via konkreteeksempler fra forsknings- og udviklingsarbejde på området.


Undervisningen gennemføres som en forelæsningsrække medforelæsninger, studenterpræsentationer og fælles diskussioner afkursuslitteraturen. Studenterpræsentationerne tager udgangspunkt i enform, som bestemmes af de kursusansvarlige (fx ved udlevering afguidende læsespørgsmål). Oplæggene evalueres ved direkte feedbackfra undervisere og de øvrige studerende.

Prøveform

Aktiv, regelmæssig og tilfredsstillende deltagelse. Regelmæssigdeltagelse defineres som 80 % fremmøde til kursets undervisning. Derkan indgå skriftlige opgaver i kursusforløbet. Der forventes herudovergenerelt aktiv deltagelse i oplæg, øvelser og fælles diskussioner.

26

ellerEn essay-opgave, der omfatter hele kursuslitteraturen på minimum 8 ogmaksimalt 12 af 2400 anslag (inkl. mellemrum) pr. side, inklusiv forside,indholdsfortegnelse, litteraturliste og eventuelle bilag. Essay der ikkeoverholder det minimale og maksimale antal anslag vil blive afvist frabedømmelse. Den studerende har 14 dage til at besvare opgaven, eftersidste kursusgang.

Ved omprøve skal den studerende aflevere et nyt essay. Den studerendehar 14 dage til at udarbejde nyt essay efter underviserens bedømmelse.Dette er det andet eksamensforsøg.




Censur Intern

TitelTitel Anvendelsesorienteret arbejdslivsforskning (Arbejdslivsstudier)Anvendelsesorienteret arbejdslivsforskning (Arbejdslivsstudier)



Type Obligatorisk kursus



Viden• Forløbet vil på baggrund af forskning på det højeste

internationale niveau give den studerende dybtgående indsigt ien afgrænset problemstilling i arbejdslivet, og i udvalgteteorier og metoder, anvendt i arbejdslivsforskning.

• Den studerende bliver i stand til at reflektere over udvalgtemetoders betydning for arbejdslivsforskning, samt dissesbetyding for forskningens anvendelsesmuligheder

Færdigheder• Forløbet vil udvikle den studerendes færdigheder i at vurdere

den videnskabelige værdi af arbejdslivsforskning, og forløbetvil give den studerende færdigheder i vurdering afforskningsresultater

• Forløbet vil give den studerende færdigheder i at vurdereforskningsresultater og disses implikatioer for praksis

Kompetencer• Den studerende vil blive i stand til at indgå i et samspil med

forskning, hvilket vil styrke den studerendes evne til at anvendeforskningsbaseret viden og indgå selvstændigt i analytiskeopgaver i praksis. Forløbet vil styrke den studerendesforudsætninger, processuelle forudsætninger for at skrivespeciale og for at indgå i en egentlig forskerkarriere

Overordnet indholdFormålet med forløbet er at give den studerende dybdegåendeeksemplarisk indsigt i arbejdslivsforskningens problemstillinger, metoderog formidling. Herunder forskningens samspil med praksis.


Dette studieforløb gennemføres i relation til væsentligeforskningstematiske projekter og områder, som involverer videnskabeligtpersonale knyttet til Arbejdslivsstudier. Studienævnet tager løbendestilling til, hvilke områder og projekter, der skal indgå i forløbet, ud fra

27

den aktuelle forskning ved center for arbejdslivsforskning. I relation tildet enkelte forskningstematiske projekter og områder tilrettelægges etforløb. De studerende introduceres til forskningsteametsproblemstillinger og foreliggende viden på området, og de studerendeskal sætte sig ind i den forskningslitteratur, der kendetegner området ogforetage en kritisk vurdering af denne. Endvidere skal de studerendegennem forløbet foretage en undersøgelse of vurdering af, hvordan denrelevante forskningslitteratur kan anvendes og spille sammen mederfaringer og viden i praksis. en forsker tæt tilknyttet til forskningstemaetfungerer som vejlder til hver af disse forløb.



Prøveform

Aktiv, regelmæssig og tilfredsstillende deltagelse. Regelmæssigdeltagelse defineres som 80 % fremmøde til kursets undervisning. Derkan indgå skriftlige opgaver i kursusforløbet. Der forventes herudovergenerelt aktiv deltagelse i oplæg, øvelser og fælles diskussioner samtindividuel skriftlig hjemmeopgave i form af et essay, der maksimalt måfylde 5 til 7 normalsider af 2400 anslag (inkl. mellemrum) pr. side,inklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og eventuelle bilag.Den studerende har 7 dage til at besvare opgaven. Essay der overstiger 7sider med 2400 anslag inklusiv mellemrum vil blive afvist frabedømmelse.ellerEn essay-opgave, der omfatter hele kursuslitteraturen på minimum 8 ogmaksimalt 14 af 2400 anslag (inkl. mellemrum) pr. side, inklusiv forside,indholdsfortegnelse, litteraturliste og eventuelle bilag. Essay der ikkeoverholder det minimale og maksimale antal anslag vil blive afvist frabedømmelse. Den studerende har 14 dage (inkl. weekend og helligdage ),efter sidste kursusgang, til at besvare opgaven.

Ved omprøveprøve kan den studerende aflevere et nyt essay. Denstuderende har 14 dage (inkl. weekend og helligdage )til at udarbejdenyt essay efter underviserens bedømmelse af opgaven. Dette er detandet eksamensforsøg.

Gruppeprøve eller individuel prøve Gruppeprøve



Censur Intern

TitelTitel Breddekursus i filosofihistorie (Filosofi & Videnskabsteori)Breddekursus i filosofihistorie (Filosofi & Videnskabsteori)



Type Valgkursus




for et filosofihistorisk forskningsfelt.• Kan identificere og har indsigt i sammenhænge mellem

forskellige faglige spørgsmål og diskussioner inden for etfilosofihistorisk forskningsfelt.

Færdigheder

28

• Kan analysere og kritisk diskutere begreber, positioner ogargumenter inden for et filosofihistorisk forskningsfelt.

• Kan forbinde diskussioner og nye forskningsresultater inden foret filosofihistorisk forskningsfelt til historiske eller aktuelleproblemstillinger.

• Kan vurdere, vælge og anvende videnskabelige metoder indenfor et filosofihistorisk forskningsfelt.


forskellige faglige tilgange til et filosofihistorisk forskningsfelt.

Overordnet indhold

Kurset skal give en oversigt over et filosofihistorisk forskningsfelt,eksempelvis en filosofihistorisk periode eller strømning, og introducerede studerende til flere forskellige problemstillinger indenfor dette.Filosofihistorie giver indsigt i den historiske udvikling af filosofien påtværs af opdelinger i teoretisk og praktisk filosofi. Vigtige elementer i defilosofihistoriske studier er forståelse for forskellige filosofisketankeretningers gensidige påvirkninger og spørgsmål om, hvordanfilosofisk tænkning spiller sammen med politiske, videnskabelige,kulturelle og sociale udviklinger op igennem historien. Filosofihistoriegiver desuden mulighed for at fordybe sig i de store tænkeres værker ogreceptionshistorien. Særligt for undervisningen i filosofihistorie påRoskilde Universitet er et fokus på filosofihistoriens betydning forkulturelle og samfundsmæssige udviklinger i historiens løb samt påsamspillet imellem filosofihistorien og videnskabshistorien.Et breddekursus i filosofihistorie giver mulighed for et uddybende studieaf en filosofihistorisk problemstilling som fx en filosofisk kontrovers,udviklingen af en bestemt type filosofisk tænkning over tid ellerundersøgelser af, hvordan forskellige filosofiske strømninger, argumenterog begreber opstår historisk.



Prøveform





Censur Intern

TitelTitel Breddekursus i praktisk filosofi (Filosofi & Videnskabsteori)Breddekursus i praktisk filosofi (Filosofi & Videnskabsteori)



Type Valgkursus


29



for et praktisk filosofisk forskningsfelt.• Kan identificere og har indsigt i sammenhænge mellem

forskellige faglige spørgsmål og diskussioner inden for etpraktisk filosofisk forskningsfelt.


argumenter inden for et praktisk filosofisk forskningsfelt.• Kan forbinde diskussioner og nye forskningsresultater inden for

et praktisk filosofisk forskningsfelt til historiske eller aktuelleproblemstillinger.

• Kan vurdere, vælge og anvende videnskabelige metoder indenfor et praktisk filosofisk forskningsfelt.


forskellige faglige tilgange til et praktisk filosofiskforskningsfelt.

Overordnet indhold

Kurset skal give en oversigt over et forskningsfelt inden for praktiskfilosofi, eksempelvis et overordnet etisk eller politisk filosofiskproblemfelt, og introducere de studerende til flere forskelligeproblemstillinger indenfor dette.Praktisk filosofi omhandler normative og evaluative problemstillingerom, hvordan man bør handle, og hvad der er godt og dårligt, rigtigt ogforkert. Disse spørgsmål kan diskuteres på samfundsplan (politiskfilosofi), i bestemte områder (fx retsfilosofi, kulturkritik, religionsfilosofieller æstetik), i forhold til hvordan individer bør handle (normativ etik)eller i forhold til konkrete etiske problemstillinger (anvendt etik).Et breddekursus i praktisk filosofi kan således omhandle overordnedeteorier om retfærdighed eller normativ etik, fx liberalisme ellerkonsekventialisme, eller bestemte diskussioner, fx straffesystemet ellermultikulturalisme. I forhold til sådanne problemstillinger vilbreddekurset give en oversigt over problemstillingerne på det givneproblemfelt, de filosofiske positioner i forhold til feltet, samt de centralebegreber og argumenter. Fokus vil være på at afklare, hvori de filosofiskeproblemstillinger består, samt i at analysere begreber og argumenter,med henblik på kritisk diskussion af disse ud fra filosofiske metoder (fxreflekteret ligevægt).



Prøveform





30

Censur Intern

TitelTitel Breddekursus i teoretisk filosofi (Filosofi & Videnskabsteori)Breddekursus i teoretisk filosofi (Filosofi & Videnskabsteori)



Type Valgkursus




indenfor et teoretisk filosofisk forskningsfelt• Kan identificere og har indsigt i sammenhænge mellem

forskellige faglige spørgsmål og diskussioner indenfor etteoretisk filosofisk forskningsfelt


argumenter indenfor et teoretisk filosofisk forskningsfelt• Kan forbinde diskussioner og nye forskningsresultater indenfor

et teoretisk filosofisk forskningsfelt til historiske eller aktuelleproblemstillinger

• Kan vurdere, vælge og anvende videnskabelige metoderindenfor et teoretisk filosofisk forskningsfelt


forskellige faglige tilgange til et teoretisk filosofiskforskningsfelt

Overordnet indhold

Den teoretiske filosofi beskæftiger sig på et beskrivende og systematiskniveau med nogle af de mest grundlæggende betingelser for detmenneskelige liv. Således forsøger man inden for den teoretiske filosofiat forstå, hvad eksempelvis erkendelse, sprog, bevidsthed og vilje er. Menman beskæftiger sig også med spørgsmål såsom, hvad er defundamentale kategorier og objekter i verden. Centrale discipliner i denteoretiske filosofi er erkendelsesteori, metafysik, sprogfilosofi ogbevidsthedsfilosofi.Et breddekursus i teoretisk filosofi giver en bred introduktion tilvæsentlige og centrale problemstillinger inden for den teoretiske filosofi.Et breddekursus kan omhandle en bestemt tilgang til teoretisk filosofi, fxsprogfilosofien og dennes forankring i både de erkendelsesteoretiske ogde metafysiske discipliner. Centrale spørgsmål kan så fx angå sprogetsforhold til virkeligheden. Et breddekursus kan også beskæftige sig med etgenerelt problemfelt, fx den metafysiske diskussion om, hvad derkendetegner den menneskelige bevidsthed. Centrale spørgsmål kan så fxangå vores forståelse af bevidstheden som subjektiv og hvilken plads iverden, det subjektive har. Sådanne og andre teoretiske begreber ogproblemstillinger kan på en bred måde blive behandlet på kursetgennem forskellige tekster og metodiske tilgange til sådannegrundlæggende problemstillinger inden for metafysikken,erkendelsesteorien, sprogfilosofien og bevidsthedsfilosofien.* Studerende med en bachelorgrad fra Roskilde Universitet på 2006studieordningen, som ikke har haft kurset ”Metafysik ogErkendelsesteori”, skal tage Breddekurset i teoretisk filosofi medMetafysik og Erkendelsesteori.Kurset introducerer grundlæggende problemstillinger, positioner ogteorier inden for den teoretiske filosofis discipliner metafysik ogerkendelsesteori. Centralt står fundamentale spørgsmål vedrørende

31

menneskets og tingenes eksistens, samt spørgsmål omkring hvaderkendelse er, og hvordan erkendelse opstår og begrundes. Dissespørgsmål diskuteres på forskellig vis i kursets tekster, og teksternesforskellige standpunkter vil blive sammenlignet. På denne led diskuteresogså forskellige metodiske tilgange til de grundlæggendeproblemstillinger inden for metafysikken og erkendelsesteorien.



Prøveform





Censur Intern

TitelTitel Breddekursus i videnskabshistorie (Filosofi & Videnskabsteori)Breddekursus i videnskabshistorie (Filosofi & Videnskabsteori)



Type Valgkursus




indenfor et videnskabshistorisk forskningsfelt• Kan identificere og har indsigt i sammenhænge mellem

forskellige faglige spørgsmål og diskussioner indenfor etvidenskabshistorisk forskningsfelt


argumenter indenfor et videnskabshistorisk forskningsfelt• Kan forbinde diskussioner og nye forskningsresultater indenfor

et videnskabshistorisk forskningsfelt til historiske eller aktuelleproblemstillinger

• Kan vurdere, vælge og anvende videnskabelige metoderindenfor et videnskabshistorisk forskningsfelt


forskellige faglige tilgange til et videnskabshistoriskforskningsfelt

Overordnet indhold

Kurset skal give en oversigt over et videnskabshistorisk forskningsfelt,eksempelvis en videnskabshistorisk periode eller strømning, ogintroducere de studerende til flere forskellige problemstillinger indenfordette.

32

Videnskabshistorie forbinder humaniora, samfundsvidenskab ognaturvidenskab, og stiller væsentlige spørgsmål om videnskabensfremkomst og indflydelse fra antikken til i dag. Videnskabshistorieforsøger at forstå videnskaben i dens historiske og kulturelle kontekst ogundersøger, hvordan videnskaben er blevet bedrevet, og hvordanforskellige videnskaber har fungeret i praksis. Særligt for undervisningeni videnskabshistorie på Roskilde Universitet er et fokus påvidenskabshistoriens betydning for videnskabs- og erkendelsesteoretiskespørgsmål, samt på samspillet imellem videnskabshistorien ogfilosofihistorien.Et breddekursus i videnskabshistorie sigter imod at give de studerendeen overblik over den nyere videnskabshistoriske forskning, en længereperiode i videnskabshistorien, eksempelvis antikkens og middelalderensvidenskab eller moderne videnskab, eller et væsentligt og centralt temagår igennem hele eller store dele af videnskabshistorien, eksempelvisforholdet i mellem i religion og videnskab eller betydningen afeksperimenter for videnskaben.



Prøveform





Censur Intern

TitelTitel Breddekursus i videnskabsteori (Filosofi & Videnskabsteori)Breddekursus i videnskabsteori (Filosofi & Videnskabsteori)



Type Valgkursus




indenfor et videnskabsteoretisk forskningsfelt• Kan identificere og har indsigt i sammenhænge mellem

forskellige faglige spørgsmål og diskussioner indenfor etvidenskabsteoretisk forskningsfelt


argumenter indenfor et videnskabsteoretisk forskningsfelt• Kan forbinde diskussioner og nye forskningsresultater indenfor

et videnskabsteoretisk forskningsfelt til historiske eller aktuelle

33

• Kan vurdere, vælge og anvende videnskabelige metoderindenfor et videnskabsteoretisk forskningsfelt


forskellige faglige tilgange til et videnskabsteoretiskforskningsfelt

Overordnet indhold

Kurset skal give en oversigt over et videnskabsteoretisk forskningsfelt,eksempelvis et overordnet videnskabsteoretisk problemfelt, ogintroducere de studerende til flere forskellige problemstillinger indenfordette.



Prøveform





Censur Intern

TitelTitel Dybdekursus i filosofihistorie (Filosofi & Videnskabsteori)Dybdekursus i filosofihistorie (Filosofi & Videnskabsteori)



Type Valgkursus



Viden• omfattende viden om og kan reflektere over en bestemt

filosofihistorisk problemstillingFærdigheder

• analysere og reflektere over begreber, positioner ogargumenter indenfor et konkret filosofihistorisk emneområde

• forholde sig kritisk og selvstændigt til ny viden ogforskningsresultater indenfor et bestemt filosofihistoriskemneområde

Kompetencer• selvstændigt sætte teoretiske og kritiske diskussioner inden for

filosofihistorie i relation til konkrete problemstillinger

Overordnet indhold

Kurset skal give et indgående kendskab til et bestemt filosofihistoriskemne, eksempelvis et filosofihistorisk hovedværk.Filosofihistorie giver indsigt i den historiske udvikling af filosofien påtværs af opdelinger i teoretisk og praktisk filosofi. Vigtige elementer i defilosofihistoriske studier er forståelse for forskellige filosofisketankeretningers gensidige påvirkninger og spørgsmål om, hvordan

34

filosofisk tænkning spiller sammen med politiske, videnskabelige,kulturelle og sociale udviklinger op igennem historien. Filosofihistoriegiver desuden mulighed for at fordybe sig i de store tænkeres værker ogreceptionshistorien. Særligt for undervisningen i filosofihistorie påRoskilde Universitet er et fokus på filosofihistoriens betydning forkulturelle og samfundsmæssige udviklinger i historiens løb samt påsamspillet imellem filosofihistorien og videnskabshistorien.Et dybdekursus i filosofihistorie giver mulighed for en fokuseretværklæsning af filosofiske hovedværker af filosofihistoriens storeskikkelser. I et dybdekursus kan man også studere en særlig filosofiskstrømnings historiske udvikling eller receptionen af en bestemt tænker.


Som forberedelse til hver kursusgang læses ugens pensum og evt.tilknyttede øvelser laves. Dybdekurser tager udgangspunkt iforelæsninger, og omfatter normalt andre undervisnings- ogarbejdsformer, f.eks. seminardiskussioner, læsekredse etc.

Prøveform





Censur Ingen

TitelTitel Dybdekursus i praktisk filosofi (Filosofi & Videnskabsteori)Dybdekursus i praktisk filosofi (Filosofi & Videnskabsteori)



Type Valgkursus




praktisk filosofisk problemstilling.Færdigheder

• Analysere og reflektere over begreber, positioner ogargumenter indenfor et konkret praktisk filosofiskemneområde.

• Forholde sig kritisk og selvstændigt til ny viden ogforskningsresultater inden for et bestemt praktisk filosofiskemneområde.


praktisk filosofi i relation til konkrete problemstillinger.

Overordnet indhold

Kurset skal give et indgående kendskab til et bestemt emne inden forpraktisk filosofi, eksempelvis et aktuelt etisk eller politisk spørgsmål.Praktisk filosofi omhandler normative og evaluative problemstillingerom, hvordan man bør handle, og hvad der er godt og dårligt, rigtigt ogforkert. Disse spørgsmål kan diskuteres på samfundsplan (politiskfilosofi), i bestemte områder (fx retsfilosofi, kulturkritik, religionsfilosofieller æstetik), i forhold til hvordan individer bør handle (normativ etik)eller i forhold til konkrete etiske problemstillinger (anvendt etik).

35

Et dybdekursus i praktisk filosofi kan således omhandle bestemteproblemstillinger inden for fx anvendt etik (fx brug af nye teknologier)eller teoretiske problemstillinger (fx bestemte kritikker af en given etiskteori).Dybdekurset giver en grundig diskussion af sådanne afgrænsedeproblemstillinger eller debatter, med fokus på udredning og kritikdiskussion af de centrale begreber og argumenter, evt. med henblik påargumenter for, hvordan man på den baggrund bør handle i denkonkrete problemstilling.* Studerende med en bachelorgrad fra Roskilde Universitet på 2006studieordningen, som ikke har haft kurset ”Etik og Politisk Filosofi”, skaltage Dybdekurset i praktisk filosofi med Etik og Politisk Filosofi.Kurset introducerer til grundlæggende problemstillinger, positioner ogteorier inden for etik og politisk filosofi. Kurset behandler eksempelvisspørgsmål om, hvad der karakteriserer moralsk rigtige og forkertehandlinger (normativ etik), hvordan samfundet bør indrettes(retfærdighedsteori), hvordan retssystemet bør indrettes (retsfilosofi), oghvordan man bør forholde sig til konkrete politikker ogsamfundsmæssige spørgsmål (anvendt etik), samt hvordan man kandiskutere denne slags spørgsmål filosofisk (etisk metodologi/metaetik)



Prøveform





Censur Ingen

TitelTitel Dybdekursus i teoretisk filosofi (Filosofi & Videnskabsteori)Dybdekursus i teoretisk filosofi (Filosofi & Videnskabsteori)



Type Valgkursus




teoretisk filosofisk problemstilling.Færdigheder

• Analysere og reflektere over begreber, positioner ogargumenter inden for et konkret teoretisk filosofiskemneområde.

• Forholde sig kritisk og selvstændigt til ny viden ogforskningsresultater inden for et bestemt teoretisk filosofiskemneområde.


teoretisk filosofi i relation til konkrete problemstillinger.

36

Overordnet indhold

Den teoretiske filosofi beskæftiger sig på et beskrivende og systematiskniveau med nogle af de mest grundlæggende betingelser for detmenneskelige liv. Således forsøger man inden for den teoretiske filosofiat forstå, hvad eksempelvis erkendelse, sprog, bevidsthed og vilje er. Menman beskæftiger sig også med spørgsmål såsom, hvad er defundamentale kategorier og objekter i verden. Centrale discipliner i denteoretiske filosofi er erkendelsesteori, metafysik, sprogfilosofi ogbevidsthedsfilosofi.Et dybdekursus i teoretisk filosofi giver et indgående kendskab til et merespecifikt emne inden for den teoretiske filosofi. Dette kunne eksempelvisvære spørgsmål vedrørende bevidsthedens natur og karakter; ellersprogets grundlæggende byggesten og betydningen heraf forerkendelsen; eller spørgsmålet om muligheden af en fri vilje ogbetydningen en sådan frihed eller mangel herpå for muligheden af enmoral. Således kan også metaetiske spørgsmål vedrørende moralens ogviljens metafysik tages op på et dybdekursus. Et dybdekursus i teoretiskfilosofi kunne også tage nyere tendenser inden for fænomenlogisk ellerpost-strukturalistisk fransk filosofi op. Dybdekurset omhandler såledesbestemte problemstillinger inden for den teoretiske filosofi og giverderved en grundig diskussion af sådanne afgrænsede problemstillingerog de debatter, der føres herindenfor.



Prøveform





Censur Ingen

TitelTitel Dybdekursus i videnskabshistorie (Filosofi & Videnskabsteori)Dybdekursus i videnskabshistorie (Filosofi & Videnskabsteori)



Type Valgkursus




videnskabshistorisk problemstilling.Færdigheder

• Analysere og reflektere over begreber, positioner ogargumenter inden for et konkret videnskabshistoriskemneområde.

• Forholde sig kritisk og selvstændigt til ny viden ogforskningsresultater inden for et bestemt videnskabshistoriskemneområde.


videnskabshistorie i relation til konkrete problemstillinger.

37

Overordnet indhold

Kurset skal give et indgående kendskab til et bestemtvidenskabshistorisk emne, eksempelvis et videnskabshistoriskhovedværk.Videnskabshistorie forbinder humaniora, samfundsvidenskab ognaturvidenskab, og stiller væsentlige spørgsmål om videnskabensfremkomst og indflydelse fra antikken til i dag. Videnskabshistorieforsøger at forstå videnskaben i dens historiske og kulturelle kontekst ogundersøger, hvordan videnskaben er blevet bedrevet, og hvordanforskellige videnskaber har fungeret i praksis. Særligt for undervisningeni videnskabshistorie på Roskilde Universitet er et fokus påvidenskabshistoriens betydning for videnskabs- og erkendelsesteoretiskespørgsmål, samt på samspillet imellem videnskabshistorien ogfilosofihistorien.Et dybdekursus i videnskabshistorie fokuserer normalt på nærlæsning afenkelte værker, eksempelvis væsentlige bidrag til forskningen ellervæsentlige historiske kilder, eller et afgrænset tema i en bestemttidsperiode, eksempelvis konflikten imellem religion og videnskab i1800-tallet eller betydningen af eksperimenter for 1600-talletsnaturvidenskab.



Prøveform





Censur Ingen

TitelTitel Dybdekursus i videnskabsteori (Filosofi & Videnskabsteori)Dybdekursus i videnskabsteori (Filosofi & Videnskabsteori)



Type Valgkursus




videnskabsteoretisk problemstilling.Færdigheder

• Analysere og reflektere over begreber, positioner ogargumenter inden for et konkret videnskabsteoretiskemneområde.

• Forholde sig kritisk og selvstændigt til ny viden ogforskningsresultater inden for et bestemt videnskabsteoretiskemneområde.


videnskabsteori i relation til konkrete problemstillinger.

Overordnet indhold

38

Videnskabsteori omhandler systematiske undersøgelser afgrundlæggende forhold vedrørende videnskaben. Det drejer sigeksempelvis om videnskabelig argumentation og begrundelse; om denlogiske struktur af teorier og generelt om den videnskabeligeerkendelses udvikling. Forholdet imellem videnskab og teknologi, ogmere generelt videnskabelige interesser, står også centralt ligesomspørgsmål om videnskabens objektivitet er vigtige. Endelig er det også etvæsentligt element i videnskabsteorien at spørge til de videnskabeligemetoder og spørge til, om der er særlige forhold, som gør sig gældende iforhold til at give den videnskabelige erkendelse en særlig robustkarakter, som den synes at have.Et dybdekursus i videnskabsteori giver den studerende et indgåendekendskab til et mere specifikt emne eller problem inden forvidenskabsteorien. Dette kan eksempelvis bestå i at afdække centraleelementer i en bestemt videnskabsteoretisk teori eller en bestemtvidenskabsteoretikers arbejde. Men det kan også være et specialiseretstudie af grundlagsproblemer inden for særlige videnskaber, såsomeksempelvis fysik, matematik eller psykologi. Et dybdekursus kan også sepå forholdet imellem tekniske landvindinger, de problemer de søger atløse, og den indflydelse sådanne teknologier har på de samfund, deudvikles indenfor. Sådanne måder at spørge mere grundlæggende tilvidenskabens og teknologiens betydning for det moderne samfund hørertil den del af videnskabsteorien, som kaldes science and technologystudies. Et dybdekursus søger således at give en fokuseret introduktion tilet mere specifikt emne eller en mere specifik problemstilling inden forvidenskabsteorien, således at den studerende erhverver sig et dybtkendskab til et mere specialiseret område.



Prøveform





Censur Ingen

TitelTitel Projektorienteret praktikforløb (Filosofi & Videnskabsteori)Projektorienteret praktikforløb (Filosofi & Videnskabsteori)

Type Projektorienteret praktikforløb



Viden• Viden om og evne til at identificere hvordan filosofiske eller

videnskabsteoretiske teorier, begreber og metoder kan brugestil at beskrive, forstå, analysere, vurdere og ændre praksis.

• Udvikle nye forståelser og ny viden i mødet mellem filosofiskeeller videnskabsteoretiske teorier, metoder og begreber ogfagområdets praksis.

• Identificere filosofiske eler videnskabsteoretiskeproblemstillinger i konkrete praksissammenhænge.

Færdigheder

39

• Anvende samt vurdere og reflektere over valg af filosofiskeeller videnskabsteoretiske metoder i forhold til praksis.

• Beskrive, kategorisere, analysere og diskutere konkretepraktiske problemstillinger ved hjælp af filosofiske ellervidenskabsteoretiske teorier, begreber og metoder.

• Vurdere og kritisk diskutere konkret praksis på baggrund affilosofiske eller videnskabsteoretiske teorier.

• Formidle filosofiske eller videnskabsteoretiske teorier,begreber og metoder til både fagfæller og ikke-specialister.

Kompetencer• Reflektere over nødvendige faglige kompetencer for deltagelse

i, løsning af eller forståelse af konkrete praksisopgaver/-problemstillinger.

• Reflektere over egen læreproces og læringsudbytte i forhold tillæringsmålene for modulet.

• Evaluere og reflektere over hvordan hidtidig opnået viden,færdigheder og kompetencer gennem studiet har kunnetanvendes i arbejdet med praktikprojektets praksisopgaver/problemstillinger.

Overordnet indhold

I praktikprojektforløbet stifter den studerende bekendtskab medarbejdsmarkedet og afprøver sine kvalifikationer i forhold tilarbejdsfunktioner, som den han/hun forventes at varetage efter endtuddannelse.Praktikprojektarbejdet afsluttes med en skriftlig praktikprojektrapport,hvori den studerende på grundlag af arbejdet med en selvvalgt filosofiskeller videnskabsteoretisk problemstilling, der knytter sig til praktikstedetog dets praksis, reflekterer over forholdet mellem filosofiske ellervidenskabteoretiske problemstillinger og den praksis, der knytter sig tilpraktikstedet.


Studerende kan søge studienævnet om at indgå i et projektorienteretpraktikforløb på 3. semester i stedet for de andre uddannelsesaktiviteterinden for filosofi og videnskabsteori. Ansøgningen skal redegøre forpraktiksted og den filosofiske eller videnskabsteoretiske relevans af etpraktikforløb. Hvis studienævnet giver sin tilladelse, tildeles denstuderende en praktikvejleder.Praktikarbejdet tilrettelægges i samarbejde med praktikværten ogpraktikvejlederen. I tilknytning til praktikken udarbejdes enpraktikrapport, hvor den studerende beskriver de fagligt relevanteelementer af de problemstillinger vedkommende har arbejdet med, oghvor den studerende reflekterer over de erfarede praksisser i feltet, egenfaglig læring i tilknytning til disse, samt relationen til og mellem praksisog forskning på området.

Prøveform

Mundtlig eksamen med udgangspunkt i praktiktrapporten.Eksaminationen foregår som en samtale mellem studerende ogbedømmere. Den studerende eksamineres med udgangspunkt i helepraktiktrapporten og på en måde, så individuel bedømmelse er mulig.At der tages udgangspunkt i praktiktrapporten medfører, at der kanstilles spørgsmål ikke bare til hele praktiktrapporten, men ogsåherudover inden for praktikprojektets faglige emneområde.Bedømmelsen er en samlet bedømmelse af praktikrapporten og denmundtlige præstation.Omfanget af praktikrapporten må max udgøre 25 sider af 2400 enheder(eller samlet 60.000 enheder) per studerende (eksklusiv forside,indholdsfortegnelse, litteraturliste, resumé/abstract, samt evt. bilag).Overskrides det maksimale sidetal, afvises praktikrapporten.

40

Der er afsat 30 minutter til eksaminationen, inkl. votering ogtilbagemelding.Hvis der deltager flere studerende, afholdes prøven som en gruppeprøveog der afsætte 30 minutter for hver af de 2 første studerende, og derefter20 minutter for hver yderligere studerende op til maksimalt 4studerende.

Gruppeprøve eller individuel prøvePrøven er normalt en individuel prøve, men kan gennemføres som engruppeprøve hvis flere studerende har været i praktik samme sted og harudarbejdet en fælles praktikrapport.



Censur Intern

5.4 4. semester - specialet5.4 4. semester - specialet

Specialet er normeret til 30 ECTS. Specialet skrives med udgangspunkt i Arbejdslivsstudier og kan være tværfagligt.Specialet skrives på Arbejdslivsstudiers undervisnings- og eksamenssprog. Studielederen skal godkendeopgaveformuleringen for specialet, og studielederen fastsætter samtidig en afleveringsfrist, jf. universitetets'Tilmeldings- og eksamensordning'. Specialet skal være ledsaget af et resumé på et fremmedsprog. Hvis specialet erskrevet på et fremmedsprog, bortset fra norsk og svensk, kan resuméet skrives på dansk. Specialearbejdet gennemføressom udgangspunkt i grupper, men de studerende har ret til at gennemføre specialearbejdet individuelt.Specialearbejdet afslutter normalt uddannelsen. Studienævnet kan dispensere fra dette.

VidenViden• Forskningsbaseret viden inden for udvalgte fagområder og forståelse af og refleksion over egen

specialeundersøgelses placering i det faglige felt• Identifikation af videnskabelige problemstillinger og kritisk forholde sig til videnskabelig viden• Viden om den akademiske genre og den akademiske målgruppe samt forståelse af den samlede

kommunikationssituation som specialet indgår i.FærdighederFærdigheder

• Færdigheder i at anvende og mestre videnskabelige teorier og metoder under arbejdet med en afgrænset,faglig og relevant problemstilling

• Færdigheder i at analysere, kategorisere, diskutere, argumentere, reflektere og vurdere på et videnskabeligtgrundlag

• Færdighed i at forholde sig kritisk til og vælge kilder, litteratur, teori og metoder• Færdighed i at diskutere og indgå i en faglig argumentation med repræsentanter for det akademiske

diskursfællesskab• Færdighed i at skrive i overensstemmelse med akademiske tekstnormer og med henblik på en akademisk

målgruppe.

KompetencerKompetencer• Kompetencer i selvstændigt at kunne igangsætte, styre og gennemføre en længerevarende akademisk

undersøgelses- og skriveproces• Kompetence i at identificere og tage ansvar for egen faglige og skriftsproglige udvikling og specialisering.

En specialegruppe kan maksimalt bestå af 6 studerende.Specialets maksimale omfang:1 studerende: 60 sider2 studerende: 90 sider3 studerende: 105 sider4 studerende: 120 sider5 studerende: 135 sider6 studerende: 150 siderÈn normalside er 2400 anslag (inkl. mellemrum) pr. side, eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste ogeventuelle bilag. Sidetalsnormerne er alt inklusive, undtaget bilag. Projekter, der overstiger sidetalsnormen, vil blive

41

afvist. Ved ikke bestået kan den studerende blive bedt om at revidere specialet eller gå til en ny mundtlig prøve påbaggrund af den eksisterende rapport.

Bedømmelsesformen for specialer er:Bedømmelsesformen for specialer er:• Bedømmelse udelukkende på grundlag af specialeafhandlingen, jf. dog nedenfor om ikke individualiserede

gruppespecialerELLER

• Samlet bedømmelse af specialet og en mundtlig prøve.Studienævnet kan dog vælge at fastsætte én af bedømmelsesformerne, se pkt 5.4.Specialer skrevet af en gruppe, skal det være individualiseret ved aflevering, hvis én eller flere studerende i gruppenønsker og har mulighed for at få specialet bedømt udelukkende på grundlag af specialet. Individualiseringen skal værereel og vise, hvilken studerende, der har hovedansvaret for de enkelte afsnit. Indledning, konklusion og resumé på danskog fremmedsprog bør være omfattet af fællesansvar. Hvis specialet ikke er individualiseret, skal der i stedet afholdes enmundtlig specialeprøve, hvor bedømmelsen foretages som en samlet bedømmelse af specialet og den mundtlige prøve.Studerende, der har arbejdet så meget sammen om et speciale, at det reelt ikke kan individualiseres, skal tilmelde sig tilen mundtlig specialeprøve.Ved bedømmelsen af specialeafhandlingen skal der ud over det faglige indhold lægges vægt på den studerendes stave-og formuleringsevne. Stave- og formuleringsevnen indgår i bedømmelsen med vægten 10%. Studienævnet kandispensere herfra for studerende, der dokumenterer en relevant specifik funktionsnedsættelse - medmindre stave- ogformuleringsevnen er en væsentlig del af prøvens formål.Resumeet skal indgå i specialebedømmelsen med vægten 5%.Specialet bedømmes efter 7-trins-skalaen med ekstern censur.

6. Generelle bestemmelser6. Generelle bestemmelser

Generelle bestemmelser vedr. eksamen, prøver og anden bedømmelse, herunder regler for klager over eksamener oganden bedømmelse, mv. findes i afsnit 3.5 på universitetets hjemmeside under regelsamling.

6.1 Tilmelding/framelding og omprøve6.1 Tilmelding/framelding og omprøve

Den studerende skal som udgangspunkt selv tilmelde sig det kommende semesters studieaktiviteter. Universitetet vildog tilmelde en studerende, der ikke har gennemført uddannelsen på normeret tid til de resterende aktiviteter ellerprøver i det følgende semester, jf. tilmeldings- og eksamensordningen.Regler om tilmelding, framelding og omprøve - og evt. dispensationsmuligheder – er fastsat i Universitetets Tilmeldings-og eksamensordning.

6.2 Særlige prøvevilkår6.2 Særlige prøvevilkår

Studerende med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, studerende med et andet modersmål end dansk eller stude-rende med tilsvarende vanskeligheder, kan tilbydes særlige prøvevilkår, såfremt det vurderes, at dette er nødvendigt forat ligestille sådanne studerende med andre i prøvesituationen. Det er en forudsætning, at der med tilbuddet ikke sker ensænkning af prøvens niveau.

6.3 Faglige udvælgelseskriterier6.3 Faglige udvælgelseskriterier

Hvis der er flere studerende, der ønsker at gennemføre et givent kursus m.m., end der er pladser, benyttes følgendeudvælgelseskriterier:Lodtrækning.

42

6.4 Beståelseskrav6.4 Beståelseskrav

Studerende der ikke består mindst 45 ECTS i et studieår, vil blive udmeldt. De nærmere regler, herunder omdispensation, fremgår af universitetets eksmatrikuleringsregler. Reglerne findes i afsnit 3.1 universitetets hjemmesideunder regelsamling i dokumentet: Regler om eksmatrikulering af studerende på grund af utilstrækkelig studieaktivitet.

6.5 Frist for afslutning af uddannelse6.5 Frist for afslutning af uddannelse

Den studerende skal have afsluttet sin uddannelse inden for studienormeringen + 1 år efter at være påbegyndtuddannelsen. De nærmere regler om dispensation fremgår af universitetets eksmatrikuleringsregler, jf. ovenfor. Disseregler gælder dog ikke for studerende, der er optaget før 1. september 2016.For studieaktiviteter, der ikke længere udbydes gælder: En studerende, der ikke har bestået en påbegyndt aktivitet, kansenest gennemføre 2. og/eller 3. forsøg i semestret efter udbuddets ophør.

7. Dispensation og klageadgang7. Dispensation og klageadgang

7.1 Dispensation7.1 Dispensation

Studienævnet kan, når det er begrundet i usædvanlige forhold, dispensere fra de regler i studieordningen, der alene erfastsat af studienævnet.

7.2 Klageadgang7.2 Klageadgang

Studienævnets afgørelser i henhold til denne studieordning kan indbringes for rektor, når klagen vedrører retligespørgsmål. Fristen for indgivelse af klager er 2 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt. Klagen indgives til RUCUddannelse & Studerende ([email protected]).Studienævnets afgørelse for så vidt angår afslag eller delvis afslag på merit for beståede danske uddannelseselementerog forhåndsmerit for danske eller udenlandske uddannelseselementer kan herudover indbringes for et meritankenævn,når klagen vedrører den faglige vurdering, jf. bekendtgørelse om ankenævn for afgørelser om merit iuniversitetsuddannelser (meritankenævnsbekendtgørelsen). Fristen for indgivelse af klager er 2 uger fra den dag,afgørelsen er meddelt. Klagen indgives til RUC Uddannelse & Studerende ([email protected]).Studienævnets afgørelse for så vidt angår afslag eller delvis afslag på merit for beståede udenlandskeuddannelseselementer kan herudover indbringes for Kvalifikationsnævnet, når klagen vedrører den faglige vurdering (jf.lov om vurdering af udenlandske uddannelseskvalifikationer mv.). Fristen for indgivelse af klager er 4 uger fra den dag,afgørelsen er meddelt. Klagen indgives til RUC Uddannelse & Studerende ([email protected]).Rektors afgørelse af retlige spørgsmål kan indbringes for Styrelsen for Videregående Uddannelse.

8. Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser8. Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

8.1 Ikrafttræden8.1 Ikrafttræden

Studieordningen træder i kraft den 1. september 2015 og gælder for alle kandidatstuderende, som er optaget pr. 1.september 2015 eller senere. Ændringer pr. 1. september 2017 træder i kraft pr. 1. september 2017

8.2 Overgangsregler8.2 Overgangsregler

ArbejdslivsstudierArbejdslivsstudierStuderende optaget 1. februar 2017 eller tidligere og som ikke pr. 1. september 2017 har taget kurser på 1. semester påArbejdslivsstudier skal følge ændringerne af 1. september 2017.Studerende der har taget dele af 1. semester på Arbejdslivsstudier skal færdiggøre semesteret efter bestemmelserne istudieordningen fra 1. september 2016.For studerende, der har taget dele af 1. semester på Arbejdeslivsstudier, menmangler klynge-antologi-projektet erstattes dette af gruppeprojekt med fokus på empiriske studier af forandring afarbejdslivet i institutionel kontekst.

43

For studerende, der har taget dele af 1. semester, men mangler kurset ’Arbejdslivet’ vil der være samlæsning medudvalgte dele af kurset ’Arbejde, organisation og samfund’, der fra E17 er placeret på 1. semester. Det vil fremgå, afkursus.ruc.dk hvilke dele af kurset som skal følges.

Studerende, der har taget dele af 1. semester, men mangler kurset ’Arbejde og subjektivitet’ følger kurset ’Arbejde ogsubjektivitet’, der fra E17 er placeret på 3. semester; kurset er obligatorisk for disse studerende.

For studerende som er påbegyndt kandidatuddannelsen og har bestået 1. semester på Arbejdslivsstudier eller dele heraffør den 1.9.2017 skal på 3. semester i stedet for kurset ’Arbejde og subjektivitet’ gennemføre ’Arbejde ogreguleringsformer’. På kurset ’Arbejde og reguleringsformer’ vil der være samlæsning med udvalgte dele af kurset’Arbejde, organisation og samfund’, der fra E17 er placeret på 1. semester. Det vil fremgå, af kursus.ruc.dk hvilke dele afkurset som skal følges. (’Arbejde og reguleringsformer’ har status af valgfrit kursus for disse studerende). Herudoverfølges kurset i ’Anvendelsesorienteret Arbejdslivsforskning’. Studerende, der har Arbejdslivsstudier som fag 2 kanerstatte kurserne med praktikophold og udarbejdelse af praktikrapport.”

Godkendt i Studienævn for Psykologi, Pædagogik og Arbejdsliv d. 12. marts 2015. Ændringer pr. 1. september 2017 ergodkendt i studienævnet den 24. november 2016.

Godkendt af Rektor Hanne Leth Andersen den 31. august 2016. Ændringer pr. 1. september 2017 er godkendt af Rektorden 3. marts 2017.

9. Adgangskrav9. Adgangskrav

9.1 Retskrav9.1 Retskrav

Har du gennemført en bacheloruddannelse på RUC i Arbejdslivsstudier og Filosofi & Videnskabsteori, har du retskrav påat blive optaget på kandidatuddannelsen i Arbejdslivsstudier og Filosofi & Videnskabsteori (cand.soc. iArbejdslivsstudier og Filosofi & Videnskabsteori ).For at udnytte dit retskrav til at blive optaget på en kandidatuddannelse i Arbejdslivsstudier og Filosofi &Videnskabsteori , skal du søge ind på kandidatuddannelsen i direkte forlængelse af din bacheloruddannelse. Det vil sige,du skal søge optag i løbet af dit sidste semester på din bacheloruddannelse. Ansøgningsfristen er den 1. april forstudiestart i september og den 1. november for studiestart i februar.

Søger du efter ansøgningsfristen, kan du kun blive optaget, hvis der er ledige pladser på uddannelsen.

9.2 Andre adgangsgivende bacheloruddannelser fra RUC9.2 Andre adgangsgivende bacheloruddannelser fra RUC

Humanistiske bacheloruddannelserHumanistiske bacheloruddannelser

Ingen adgangsgivende bacheloruddannelser, se dog punkt 5.

44

Humanistisk-teknologiske bacheloruddannelserHumanistisk-teknologiske bacheloruddannelser


Naturvidenskabelige bacheloruddannelserNaturvidenskabelige bacheloruddannelser


Samfundsvidenskabelige bacheloruddannelserSamfundsvidenskabelige bacheloruddannelser


9.3 Adgangsgivende bacheloruddannelser fra andre universiteter9.3 Adgangsgivende bacheloruddannelser fra andre universiteter

Copenhagen Business School (CBS)Copenhagen Business School (CBS)

HA (fil.) - erhvervsøkonomi - filosofi

Danmarks Tekniske Universitet (DTU)Danmarks Tekniske Universitet (DTU)


IT-Universitetet (ITU)IT-Universitetet (ITU)


Københavns Universitet (KU)Københavns Universitet (KU)

Filosofi

Syddansk Universitet (SDU)Syddansk Universitet (SDU)Filosofi

Aarhus Universitet (AU)Aarhus Universitet (AU)

FilosofiIdehistorie

Aalborg Universitet (AAU)Aalborg Universitet (AAU)

FilosofiDet Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og KonserveringDet Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og KonserveringIngen adgangsgivende bacheloruddannelser, se dog punkt 5.Arkitektskolen ÅrhusArkitektskolen ÅrhusIngen adgangsgivende bacheloruddannelser, se dog punkt 5.Designskolen KoldingDesignskolen KoldingIngen adgangsgivende bacheloruddannelser, se dog punkt 5.Danmarks designskoleDanmarks designskoleIngen adgangsgivende bacheloruddannelser, se dog punkt 5.Færøernes Universitet (Fróðskaparsetur Føroya)Færøernes Universitet (Fróðskaparsetur Føroya)Ingen adgangsgivende bacheloruddannelser, se dog punkt 5.

9.4 Adgangsgivende professionsbacheloruddannelser9.4 Adgangsgivende professionsbacheloruddannelser

For at blive optaget med en professionsbachelor skal du bestå 10 ECTS-point sommersupplering på RUC før du kanstarte på selve kandidatuddannelsen. Du kan blive optaget med følgende uddannelser:

45


9.5 Ansøgere uden adgangsgivende bacheloruddannelser9.5 Ansøgere uden adgangsgivende bacheloruddannelser

Har du en anden bacheloruddannelse end dem, der står i dette bilag, kan du stadig søge om optagelse påkandidatuddannelsen. For at blive optaget, skal du have gennemført en relevant bacheloruddannelse, der giver digkvalifikationer, der svarer til en af de adgangsgivende uddannelser.Når du har ansøgt, vil universitetet vurdere det faglige indhold i din bacheloruddannelse. Hvis universitet vurderer, atdin bacheloruddannelse er relevant og giver dig kvalifikationer, der svarer til en af de adgangsgivende uddannelser, kandu blive optaget.Hvis universitetet vurderer, at din bacheloruddannelse er relevant for den kandidatuddannelse, du har søgt, men at dumangler enkelte væsentlige kvalifikationer, kan universitetet beslutte, at du skal gennemføre faglig supplering på op til30 ECTS for at blive optaget. Du skal gennemføre og bestå suppleringen inden studiestart på kandidatuddannelsen

9.6 Ansøgere uden bacheloruddannelser9.6 Ansøgere uden bacheloruddannelser

Har du ikke en bacheloruddannelse, kan du som udgangspunkt ikke blive optaget på en kandidatuddannelse. Du kandog søge hvis du opfylder følgende kriterier:

• Du har uddannelsesmæssige kvalifikationer på bachelorniveau.• Du skal have gennemført minimum 180 ECTS-point på en faglig relevant uddannelse.• Uddannelsen skal være sammenhængende og der skal være progression i uddannelsen.

Det er universitetet, der laver en konkret vurdering af dine faglige kvalifikationer.

46

Bilag 1. ÆndringerBilag 1. Ændringer

Ændret fra:Ændret fra: Ændret til:Ændret til:

Anbefalet studieforløbAnbefalet studieforløb

For at bidrage til sikring af uddannelsens kvalitet ogprogression, samt for at støtte den studerende i forhold tilstudieplanlægning, anbefales følgende studieforløb:1. semester: Arbejdslivet i forandring1. semester: Arbejdslivet i forandring

• Kursus: Arbejdslivet (5 ECTS)• Kursus: Arbejde og forandringsmetoder (5 ECTS)• Kursus: Arbejde og subjektivitet (5 ECTS)• Projekt: Antologi-klynge-projekt (15 ECTS)

2. semester: Filosofi2. semester: Filosofi• Kursus: Et breddekursus (10 ECTS)• Kursus: Et dybdekursus (5 ECTS)• Projekt: Projektarbejde i filosofi og

videnskabsteori (15 ECTS)3. semester: Specialisering i Arbejdslivsstudier og Filosofi3. semester: Specialisering i Arbejdslivsstudier og FilosofiStudieaktivitet Arbejdslivsstudier:

• Kursus: Arbejde og reguleringsformer (5 ECTS)• Kursus: Anvendelsesorienteret

arbejdslivsforskning (10 ECTS)Studieaktivitet Filosofi:

• Kursus: Et breddekursus (10 ECTS)• Kursus: Et dybdekursus (5 ECTS)


For at bidrage til sikring af uddannelsens kvalitet ogprogression, samt for at støtte den studerende i forhold tilstudieplanlægning, anbefales følgende studieforløb:

1. semester: Arbejdslivet i forandring1. semester: Arbejdslivet i forandring• Kursus: Arbejde og forandringsmetoder (5 ECT5)• Arbejde, organisation og samfund (10 ECTS)• Projekt: empiriske studier af forandring af

arbejdslivet i institutionel kontekst (15 ECTS)

2. semester: Filosofi2. semester: Filosofi• Kursus: Et breddekursus (10 ECTS)• Kursus: Et dybdekursus (5 ECTS)• Projekt: Projektarbejde i filosofi og

videnskabsteori (15 ECTS)

3. semester: Specialisering i Arbejdslivsstudier og Filosofi3. semester: Specialisering i Arbejdslivsstudier og FilosofiStudieaktivitet Arbejdslivsstudier:

• Kursus: AnvendelsesorienteretAbejdslivsforskning (10 ECTS

• Kursus: Arbejde og Subjektivitet (5ECTS)

Studieaktivitet Filosofi:• Kursus: Et breddekursus (10 ECTS)• Kursus: Et dybdekursus (5 ECTS)


1. semester - Kursusændringer1. semester - Kursusændringer

Tilføjede studieaktiviteterTilføjede studieaktiviteter

• Arbejde og forandringsmetoder• Arbejde, organisation og samfund

(Arbejdslivsstudier)• Projekt - Empiriske studier af forandring af

arbejdslivet i institutionel kontekst (Arbejdslivsstud

Udgåede studieaktiviteterUdgåede studieaktiviteter

• Kursus - Arbejdslivet (1. semester)• Kursus: Arbejde og forandringsmetoder (1.

semester• Kursus: Arbejde og subjektivitet (1. semester)• Projekt: Antologi-klynge-projekt (1. semester)

2. semester - Kursus: Breddekursus i filosofihistorie2. semester - Kursus: Breddekursus i filosofihistorie

47


PrøveformPrøveform

30 minutters mundtlig eksamen med udgangspunkt isynopsis samt kursets pensum. Synopsis skal være på 1-2normalsider af 2400 enheder udarbejdet om emne aftaltmed den kursusansvarlige underviser. Synopsis afleveres tilkandidatsekretariatet senest to uger før den mundtligeeksamen.

30 minutters mundtlig eksamen med udgangspunkt isynopsis samt kursets pensum. Synopsis skal være påmaksimalt 2 normalsider af 2400 anslag (inkl. mellemrum)pr. side udarbejdet om emne aftalt med denkursusansvarlige underviser. Synopsis afleveres senest touger før den mundtlige eksamen. Synopser der ikkeopfylder omfangskravet afvises.

2. semester - Kursus: Breddekursus i praktisk filosofi2. semester - Kursus: Breddekursus i praktisk filosofi




2. semester - Kursus: Breddekursus i teoretisk filosofi2. semester - Kursus: Breddekursus i teoretisk filosofi




2. semester - Kursus: Breddekursus i videnskabshistorie2. semester - Kursus: Breddekursus i videnskabshistorie


48




2. semester - Kursus: Breddekursus i videnskabsteori2. semester - Kursus: Breddekursus i videnskabsteori




2. semester - Kursus: Dybdekursus i praktisk filosofi2. semester - Kursus: Dybdekursus i praktisk filosofi

UndervisningssprogUndervisningssprog

Dansk eller Engelsk


48 timers bunden hjemmeopgave på maksimalt 7normalsider af 2400 enheder (eller samlet 16.800 enheder,eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste,resumé/abstract, samt evt. bilag).

48 timers bunden hjemmeopgave på maksimalt 7normalsider à 2400 anslag (inkl. mellemrum) pr. side,eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og evt.bilag. Opgaver der ikke opfylder omfangskravet afvises.

2. semester - Kursus: Dybdekursus i videnskabsteori2. semester - Kursus: Dybdekursus i videnskabsteori


Dansk eller Engelsk


49




2. semester - Kursus: Dybdekursus i filosofihistorie2. semester - Kursus: Dybdekursus i filosofihistorie


Dansk eller Engelsk




2. semester - Kursus: Dybdekursus i videnskabshistorie2. semester - Kursus: Dybdekursus i videnskabshistorie


Dansk eller Engelsk




2. semester - Kursus: Dybdekursus i teoretisk filosofi2. semester - Kursus: Dybdekursus i teoretisk filosofi


Dansk eller Engelsk


50




3. semester - Kursusændringer3. semester - Kursusændringer

Tilføjede studieaktiviteterTilføjede studieaktiviteter

• Kursus: Arbejde og subjektivitet (1. semester)

Udgåede studieaktiviteterUdgåede studieaktiviteter

• Kursus: Arbejde og reguleringsformer (3.semester)

• Projektorienteret parktikforløb (20 ECTS)

3. semester - Kursus: Anvendelsesorienteret arbejdslivsforskning3. semester - Kursus: Anvendelsesorienteret arbejdslivsforskning


Dansk

Læringsudbytte/bedømmelseskriterierLæringsudbytte/bedømmelseskriterier

51


Viden• Forløbet vil give den studerende dybtgående

indsigt i en afgrænset problemstilling iarbejdslivet, og i udvalgte metoder, anvendt iarbejdslivsforskning.

Færdigheder• Den studerende vil udvikle sine færdigheder i at

vurdere den videnskabelige værdi afarbejdslivsforskning, og forløbet vil give denstuderende færdigheder i vurdering afforskningsresultater.

Kompetencer• Den studerende vil blive i stand til at indgå i et

samspil med forskning, hvilket vil styrke denstuderendes evne til at indgå i analytiskeopgaver i praksis. Ligeledes vil forløbet styrke destuderendes forudsætninger for at indgå i enegentlig forskerkarriere.

Viden• Forløbet vil på baggrund af forskning på det

højeste internationale niveau give denstuderende dybtgående indsigt i en afgrænsetproblemstilling i arbejdslivet, og i udvalgteteorier og metoder, anvendt iarbejdslivsforskning.

• Den studerende bliver i stand til at reflektereover udvalgte metoders betydning forarbejdslivsforskning, samt disses betyding forforskningens anvendelsesmuligheder

Færdigheder• Forløbet vil udvikle den studerendes færdigheder

i at vurdere den videnskabelige værdi afarbejdslivsforskning, og forløbet vil give denstuderende færdigheder i vurdering afforskningsresultater

• Forløbet vil give den studerende færdigheder i atvurdere forskningsresultater og dissesimplikatioer for praksis

Kompetencer• Den studerende vil blive i stand til at indgå i et

samspil med forskning, hvilket vil styrke denstuderendes evne til at anvendeforskningsbaseret viden og indgå selvstændigt ianalytiske opgaver i praksis. Forløbet vil styrkeden studerendes forudsætninger, processuelleforudsætninger for at skrive speciale og for atindgå i en egentlig forskerkarriere

Undervisnings- og arbejdsformUndervisnings- og arbejdsform

Dette studieforløb gennemføres i relation til 3-5væsentlige forskningstematiske projekter og områder, sominvolverer videnskabeligt personale knyttet tilArbejdslivsstudier. Studienævnet tager løbende stilling til,hvilke områder og projekter, der skal indgå i forløbet, udfra den aktuelle forskning ved center forarbejdslivsforskning. For hvert af disse forskningstematiskeprojekter og områder tilrettelægges et forløb, som destuderende kan vælge imellem. En forsker tæt knyttet tilforskningstemaet fungerer som vejleder til hvert af disseforløb. De studerende introduceres til forskningsteametsproblemstillinger og foreliggende viden på området, og destuderende skal sætte sig ind i den forskningslitteratur, derkendetegner området. De studerende skal igennemforløbet foretage en videnskabelig kritisk vurdering af deforskningsresultater, der er produceret ved center forarbejdslivsforskning, herunder med undersøgelser af,hvordan væsentlige publikationer på området bidragermed ny viden, samt med vurdering af, hvorledes projektetsresultater kan spille sammen med erfaringer og viden ipraksis.

Dette studieforløb gennemføres i relation til væsentligeforskningstematiske projekter og områder, som involverervidenskabeligt personale knyttet til Arbejdslivsstudier.Studienævnet tager løbende stilling til, hvilke områder ogprojekter, der skal indgå i forløbet, ud fra den aktuelleforskning ved center for arbejdslivsforskning. I relation tildet enkelte forskningstematiske projekter og områdertilrettelægges et forløb. De studerende introduceres tilforskningsteamets problemstillinger og foreliggende videnpå området, og de studerende skal sætte sig ind i denforskningslitteratur, der kendetegner området og foretageen kritisk vurdering af denne. Endvidere skal de studerendegennem forløbet foretage en undersøgelse of vurdering af,hvordan den relevante forskningslitteratur kan anvendesog spille sammen med erfaringer og viden i praksis. enforsker tæt tilknyttet til forskningstemaet fungerer somvejlder til hver af disse forløb.

52


Forudsætning for deltagelseForudsætning for deltagelse

Ingen

Forudsætninger for at kunne gå til eksamenForudsætninger for at kunne gå til eksamen

Ingen


Aktiv, regelmæssig og tilfredsstillende deltagelse.Regelmæssig deltagelse defineres som 80 % fremmøde tilkursets undervisning. Der kan indgå skriftlige opgaver ikursusforløbet. Der forventes herudover generelt aktivdeltagelse i oplæg, øvelser og fælles diskussioner samtindividuel skriftlig hjemmeopgave i form af et essay, dermaksimalt må fylde 5 til 7 normalsider af 2400 anslag (inkl.mellemrum) pr. side, inklusiv forside, indholdsfortegnelse,litteraturliste og eventuelle bilag. Den studerende har 7dage til at besvare opgaven. Essay der overstiger 7 sidermed 2400 anslag inklusiv mellemrum vil blive afvist frabedømmelse.ellerEn essay-opgave, der omfatter hele kursuslitteraturen påminimum 8 og maksimalt 14 af 2400 anslag (inkl.mellemrum) pr. side, inklusiv forside, indholdsfortegnelse,litteraturliste og eventuelle bilag. Essay der ikkeoverholder det minimale og maksimale antal anslag vilblive afvist fra bedømmelse. Den studerende har 14 dage,efter sidste kursusgang, til at besvare opgaven.Ved omprøveprøve kan den studerende aflevere et nytessay. Den studerende har 14 dage til at udarbejde nytessay efter underviserens bedømmelse af opgaven. Detteer det andet eksamensforsøg.

Aktiv, regelmæssig og tilfredsstillende deltagelse.Regelmæssig deltagelse defineres som 80 % fremmøde tilkursets undervisning. Der kan indgå skriftlige opgaver ikursusforløbet. Der forventes herudover generelt aktivdeltagelse i oplæg, øvelser og fælles diskussioner samtindividuel skriftlig hjemmeopgave i form af et essay, dermaksimalt må fylde 5 til 7 normalsider af 2400 anslag (inkl.mellemrum) pr. side, inklusiv forside, indholdsfortegnelse,litteraturliste og eventuelle bilag. Den studerende har 7dage til at besvare opgaven. Essay der overstiger 7 sidermed 2400 anslag inklusiv mellemrum vil blive afvist frabedømmelse.ellerEn essay-opgave, der omfatter hele kursuslitteraturen påminimum 8 og maksimalt 14 af 2400 anslag (inkl.mellemrum) pr. side, inklusiv forside, indholdsfortegnelse,litteraturliste og eventuelle bilag. Essay der ikkeoverholder det minimale og maksimale antal anslag vilblive afvist fra bedømmelse. Den studerende har 14 dage(inkl. weekend og helligdage ), efter sidste kursusgang, tilat besvare opgaven.

Ved omprøveprøve kan den studerende aflevere et nytessay. Den studerende har 14 dage (inkl. weekend oghelligdage )til at udarbejde nyt essay efter underviserensbedømmelse af opgaven. Dette er det andeteksamensforsøg.

Hjælpemidler til eksamenHjælpemidler til eksamen

Alle

3. semester - Kursus: Breddekursus i filosofihistorie3. semester - Kursus: Breddekursus i filosofihistorie


53




3. semester - Kursus: Breddekursus i praktisk filosofi3. semester - Kursus: Breddekursus i praktisk filosofi




3. semester - Kursus: Breddekursus i teoretisk filosofi3. semester - Kursus: Breddekursus i teoretisk filosofi




3. semester - Kursus: Breddekursus i videnskabshistorie3. semester - Kursus: Breddekursus i videnskabshistorie




54


3. semester - Kursus: Breddekursus i videnskabsteori3. semester - Kursus: Breddekursus i videnskabsteori




3. semester - Kursus: Dybdekursus i filosofihistorie3. semester - Kursus: Dybdekursus i filosofihistorie


Dansk eller Engelsk




3. semester - Kursus: Dybdekursus i praktisk filosofi3. semester - Kursus: Dybdekursus i praktisk filosofi


Dansk eller Engelsk




3. semester - Kursus: Dybdekursus i teoretisk filosofi3. semester - Kursus: Dybdekursus i teoretisk filosofi

55



Dansk eller Engelsk




3. semester - Kursus: Dybdekursus i videnskabshistorie3. semester - Kursus: Dybdekursus i videnskabshistorie


Dansk eller Engelsk




3. semester - Kursus: Dybdekursus i videnskabsteori3. semester - Kursus: Dybdekursus i videnskabsteori


Dansk eller Engelsk




IkrafttrædenIkrafttræden

56


Studieordningen træder i kraft den 1. september 2015 oggælder for alle kandidatstuderende, som er optaget pr. 1.september 2015 eller senere.

Studieordningen træder i kraft den 1. september 2015 oggælder for alle kandidatstuderende, som er optaget pr. 1.september 2015 eller senere. Ændringer pr. 1. september2017 træder i kraft pr. 1. september 2017

OvergangsreglerOvergangsregler

ArbejdslivsstudierArbejdslivsstudierStuderende optaget 1. februar 2017 eller tidligere og somikke pr. 1. september 2017 har taget kurser på 1. semesterpå Arbejdslivsstudier skal følge ændringerne af 1.september 2017.Studerende der har taget dele af 1. semester påArbejdslivsstudier skal færdiggøre semesteret efterbestemmelserne i studieordningen fra 1. september2016.For studerende, der har taget dele af 1. semester påArbejdeslivsstudier, men mangler klynge-antologi-projektet erstattes dette af gruppeprojekt med fokus påempiriske studier af forandring af arbejdslivet iinstitutionel kontekst.

For studerende, der har taget dele af 1. semester, menmangler kurset ’Arbejdslivet’ vil der være samlæsning medudvalgte dele af kurset ’Arbejde, organisation og samfund’,der fra E17 er placeret på 1. semester. Det vil fremgå, afkursus.ruc.dk hvilke dele af kurset som skal følges.

Studerende, der har taget dele af 1. semester, men manglerkurset ’Arbejde og subjektivitet’ følger kurset ’Arbejde ogsubjektivitet’, der fra E17 er placeret på 3. semester; kurseter obligatorisk for disse studerende.

For studerende som er påbegyndt kandidatuddannelsen oghar bestået 1. semester på Arbejdslivsstudier eller deleheraf før den 1.9.2017 skal på 3. semester i stedet forkurset ’Arbejde og subjektivitet’ gennemføre ’Arbejde ogreguleringsformer’. På kurset ’Arbejde ogreguleringsformer’ vil der være samlæsning med udvalgtedele af kurset ’Arbejde, organisation og samfund’, der fraE17 er placeret på 1. semester. Det vil fremgå, afkursus.ruc.dk hvilke dele af kurset som skal følges.(’Arbejde og reguleringsformer’ har status af valgfrit kursusfor disse studerende). Herudover følges kurset i’Anvendelsesorienteret Arbejdslivsforskning’. Studerende,der har Arbejdslivsstudier som fag 2 kan erstatte kursernemed praktikophold og udarbejdelse af praktikrapport.”

57

studieordning for - ruc.dk og...flb-30&#2#5!#-ˆ!&ˆ-&3& ......

Documents