studieplan for pædagoguddannelsen, ucc … · modul c: køn, seksualitet og ... sætter vi fokus...

Studieplan for Fællesdelen. Justeret januar 2016 Side 1

Studieplan for Pædagoguddannelsen, UCC

Uddannelsens fællesdel (2016)

Indhold 1. Indledning ............................................................................................................................................ 4

2. Uddannelsestænkningen ..................................................................................................................... 4

3. Uddannelsens opbygning .................................................................................................................... 5

4. Fællesdelens moduler ......................................................................................................................... 6

Modul A: Omsorg, læring og udvikling ................................................................................................ 6

Indhold ............................................................................................................................................ 6

Kompetencemål .............................................................................................................................. 6

Læringsmål ...................................................................................................................................... 6

Modulets relation til praksis samt dets professionelle og tværprofessionelle perspektiver .......... 7

Modulets videngrundlag og internationale perspektiver ............................................................... 7

Studieaktiviteter og arbejdsformer ................................................................................................. 7

Modul B: Udtryk, udfoldelse og erkendelse ........................................................................................ 7

Indhold ............................................................................................................................................ 7

Kompetencemål .............................................................................................................................. 7

Læringsmål ...................................................................................................................................... 7



Studieaktiviteter og arbejdsformer ................................................................................................. 8

Modul C: Køn, seksualitet og mangfoldighed (nationalt modul) ........................................................ 9

Indhold ............................................................................................................................................ 9

Kompetencemål .............................................................................................................................. 9

Læringsmål ...................................................................................................................................... 9




Studieaktiviteter og arbejdsformer ............................................................................................... 10

Modul D: Pædagogisk teori og praksis .............................................................................................. 10

Indhold .......................................................................................................................................... 10

Kompetencemål ............................................................................................................................ 10

Læringsmål .................................................................................................................................... 10

Modulets relation til praksis samt dets professionelle og tværprofessionelle perspektiver ........ 11

Modulets videngrundlag og internationale perspektiver ............................................................. 11


Modul E: Profession, velfærd og værdier .......................................................................................... 11

Indhold .......................................................................................................................................... 11

Kompetencemål ............................................................................................................................ 11

Læringsmål .................................................................................................................................... 12




Modul F: Pædagogen som myndighedsperson (nationalt modul) .................................................... 13

Indhold .......................................................................................................................................... 13

Kompetencemål ............................................................................................................................ 13

Læringsmål .................................................................................................................................... 13




5. Praktikuddannelsen i Fællesdelen ..................................................................................................... 14

Kompetencemål ................................................................................................................................ 14

Den studerendes arbejde med praktikkens mål ............................................................................... 14

Studiedage ......................................................................................................................................... 14

6. Studieaktiviteter ................................................................................................................................ 15

Studieaktivitetsmodellen .............................................................................................................. 15

Brug af portfolio ............................................................................................................................ 16

7. Studiemiljø og studievejledning ........................................................................................................ 17

Introduktion til studiet, praksis og praktik .................................................................................... 17

Studiekonsulenter ......................................................................................................................... 17

Studievejledning ............................................................................................................................ 17


Studiemiljø..................................................................................................................................... 17

8. Evaluering af studieaktivitet og udbytte af modulerne samt modulgodkendelse ............................ 18

8.1 Modulgodkendelse ...................................................................................................................... 18

9. Tildeling af specialisering................................................................................................................... 19

10. Evaluering ........................................................................................................................................ 19

11. Prøver i Fællesdelen ........................................................................................................................ 19

Prøve i 1. kompetencemål ................................................................................................................. 19

Prøve i 2. kompetencemål ................................................................................................................. 20

Prøve i 3. kompetencemål (Prøve i første praktik) ........................................................................... 21

12. Overgangsordning ........................................................................................................................... 22

Bilag 1: Uddannelsestænkning .............................................................................................................. 23

Bilag 2: Ovesigt over videns- og færdighedsmål i Fællesdelen ............................................................. 26

Bilag 3: Oversigt over uddannelsens obligatoriske modulopgaver (Fællesdelen) ................................ 28

Bilag 4: Studieretningen Socialt arbejde og Socialpædagogik - Struktur i Fællesdelen ....................... 32

Bilag 5: Oversigt over ændringer i forhold til studieplanens udgave nov. 2014 ................................... 33


1. Indledning Denne studieplan supplerer og uddyber studieordningen for UCC’s uddannelse til professionsbache-

lor som pædagog. Studieplanen træder i kraft 1. august 2014. Siden er der foretaget nogle justerin-

ger. Bilag 5 indeholder en oversigt over de rettelser, der er indarbejdet i den forliggende version.

Studieplanen indeholder en beskrivelse af uddannelsens opbygning i Fællesdelen og af pædagogpro-

grammets uddannelsestænkning, de enkelte studieforløbs indhold og mål. Desuden beskriver studie-

planen prøverne og procedure for evaluering af den studerendes udbytte af hvert modul. Herudover

beskriver den forventningerne til de studerendes studieaktiviteter og den studievejledning, der tilby-

des.

2. Uddannelsestænkningen

Uddannelsestænkningen i pædagoguddannelsen, UCC afspejler programmets forståelse af de funkti-

oner, opgaver og roller, pædagoguddannelsen skal kvalificere til, samt vores grundlæggende antagel-

ser om læring og om, hvordan man skal tilrettelægge et uddannelsestilbud, som giver de studerende

gode muligheder for at tilegne sig solide studie- og arbejdskompetencer. Vores uddannelsestænkning

er beskrevet i bilag 1, men nedenstående punkter beskriver i kort form denne tænkning. I uddannel-

sen:

Møder vi de studerende med forventning om, at de - uanset specialisering - udvikler et

stærkt blik for det almenmenneskelige samtidig med, at de har et stærkt blik for det enkelte

menneske som et unikt individ som en del af et fællesskab

Sætter vi fokus på professionens udfordringer og på reelle faglige, tværfaglige og tværsekto-

rielle problemstillinger og dilemmaer i det pædagogiske arbejde.

Inddrager vi viden fra praksis såvel som studerendes erfaringer fra praktikperioderne som en

vigtig del af uddannelsen.

Giver vi studerende muligheder for at deltage i undersøgelses- og udviklingsopgaver, der ud-

føres i samarbejde med praksis.

Støtter vi studerende i at tilegne sig samarbejdskompetence og kontekstforståelse i forskelli-

ge uddannelsesforløb, som medtænker og udfordrer deres livserfaringer og sociale og kultu-

relle forståelser.

Prioriterer vi problemorienterede undervisningsformer, som understøtter kritisk-

konstruktive refleksioner og handlekompetence i både uddannelse og praksis.

Bygger vi på varierede studieaktiviteter og arbejdsformer, som giver studerende erfaring

med at arbejde såvel individuelt som i forpligtende fællesskaber og med forskellige metoder,

der kvalificerer til professionel pædagogisk praksis.

Giver vi studerende mulighed for fordybelse inden for særlige interesseområder, sådan at vi

tilgodeser forskelligheder og uddanner en mangfoldighed af pædagoger.

Prioriterer vi valg af eksemplarisk indhold og metoder, hvor studerende kan udvikle evne til

refleksion og tilegne sig kompetencer, som retter sig mod forskellige og foranderlige studie-

og praksisformer.


Møder vi studerende med krav om aktiv deltagelse og medansvar for studiemiljø og under-

visning.

Fordrer vi, at studerende tilegner sig analytiske, praktiske, æstetisk-musiske, kommunikative

og sociale kompetencer som komplementære erkendelses- og praksisformer, hvor akade-

misk forståelse og praksis går hånd i hånd.

3. Uddannelsens opbygning Pædagoguddannelsen består af en fællesdel (grundfagligheden) og en specialiseringsdel. Fællesdelen

udgør 70 ECTS, heraf 10 ECTS til den første praktik. Specialiseringsdelen udgør 140 ECTS, heraf 60

ECTS til 2. og 3. praktikperiode. Uddannelsens fællesdel er opbygget på følgende måde: 1. semester

1. modul (A, B eller C) 2. modul (A, B eller C) 3. modul (A, B eller C)

Fast studieelement: Introduktion Fast studieelement: Praksiskendskab Fast studieelement: Praktikforberedelse

2. semester

Praktik 4. modul (D) 5. modul (E eller F)

+ Studiedage og prøve + Prøve i første kompetenceområde + Specialiseringstildeling

3. semester

6. modul (E eller F)

+ Prøve i andet kompetenceområde

De seks moduler i Fællesdelen benævnes med bogstaverne A- F og med følgende titler:

A. Omsorg, læring og udvikling

B. Udfoldelse, udtryk og erkendelse

C. Køn, seksualitet og mangfoldighed

D. Pædagogisk teori og praksis

E. Profession, velfærd og værdier

F. Pædagogen som myndighedsperson

Modulerne A, B og C kan forekomme i vilkårlig rækkefølge. Uddannelsens 1. modul kan således være enten

A, B eller C. Modulerne E og F kan ligeledes forekomme i vilkårlig rækkefølge. Modulerne C og F er nationa-

le moduler, det vil sige, at de er udarbejdet ens for alle landets professionshøjskoler.

Til hvert modul i Fællesdelen hører et supplerende studieelement eller en prøve. Disse studieelementer

forekommer i en bestemt rækkefølge, dvs. at de er placeret på et bestemt tidspunkt i uddannelsen uanset

hvilket modul, der forekommer på dette tidspunkt. De faste, supplerende studieelementer og prøver i fæl-

lesdelen er følgende:

1. modul: Introduktion til uddannelsen

2. modul: Praksiskendskab

3. modul: Praktikforberedelse

4. modul: Prøve i første kompetenceområde

5. modul: Specialiseringstildeling

6. modul: Prøve i andet kompetenceområde.

De faste, supplerende studieelementer i uddannelsens første tre moduler indeholder studieaktiviteter i

form af undervisertilrettelagte oplæg, forelæsninger, foredrag og øvelser. Herudover indeholder de studie-


aktiviteter i form af besøg på praktikstederne, studiegruppearbejde og individuelle studier.

4. Fællesdelens moduler Fællesdelens seks moduler og den 1. praktik dækker grundfaglighedens tre kompetencemål og de tilhøren-

de videns- og færdighedsmål (bilag 2). Modulerne har en relativ høj grad af praksis- og professionsoriente-

ring, herunder aspekter af tværprofessionelt og tværsektorielt samarbejde og internationale perspektiver.

Modulernes form og indhold mv. afspejler pædagogprogrammets ønske om at skabe tydelige sammen-

hænge mellem undervisningens indhold, niveau, studieaktiviteter og prøver. Denne sammenhæng under-

støttes desuden gennem en individuel studieportfolio, som den studerende anvender gennem hele uddan-

nelsen.

Hvert modul indeholder en obligatorisk modulopgave. Der er forskelligartede krav til disse obligatoriske

modulopgaver, sådan at opgaverne samlet set fører de studerende gennem en række forskellige studie-

former og undersøgelsesmetoder. De obligatoriske modulopgaver indgår som en del af den studerendes

arbejde med en studieportfolio og udgør grundlaget for godkendelsen af modulet. Jf. afsnit 8 nedenfor.

Nærmere retningslinjer for udarbejdelse af den obligatoriske modulopgave og for den studerendes doku-

mentation i sin portfolio fremgår af undervisningsplanen for det enkelte modul.

Modul A: Omsorg, læring og udvikling

Indhold

Modulet handler om menneskers udvikling og læring i et livslangt perspektiv. De studerende arbejder med

socialiseringsprocesser og forudsætninger for inkluderende fællesskaber i pædagogisk praksis, og modulet

har fokus på forudsætninger for pædagogens muligheder for at understøtte det enkelte menneskes trivsel

og læring.

Kompetencemål

Den studerende kan med udgangspunkt i børn, unge og voksnes forudsætninger og perspektiver etablere,

vurdere og evaluere pædagogiske miljøer og aktiviteter, der understøtter børn, unge og voksnes udvikling,

samt i relation til dette redegøre for faglige vurderinger og valg.

Læringsmål

Efter modulet kan den studerende:

1) Reflektere over udvalgte teorier og viden om børn, unge og voksnes forudsætninger og udvikling i pæ-

dagogiske miljøer (socialt, emotionelt, sprogligt, kommunikativt, kognitivt, fysisk, motorisk og sanse-

mæssigt).

2) Udføre enkle analyser og på baggrund af disse vurdere pædagogisk praksis med fokus på relationer,

inkluderende fællesskaber og socialiseringsprocesser.

3) Demonstrere kendskab til professionel omsorgsudøvelse, herunder reflektere over personlige, kommu-

nikative og relationelle forudsætninger for professionelt arbejde i og med relationer.


4) Formulere og forholde sig til mål, midler og metoder, der understøtter det enkelte menneskes trivsel,

udvikling og læring.

Modulets relation til praksis samt dets professionelle og tværprofessionelle perspektiver

Moduls læringsmål sigter mod, at de studerende tilegner sig forudsætninger for at formulere faglige mål,

metoder og midler i pædagogisk praksis, herunder praktikforløb, og at de reflekterer over muligheder og

begrænsninger i den pædagogiske hverdagspraksis. Yderligere sigter modulets mål mod at danne forud-

sætning for, at den studerende kan udvikle en pædagogisk faglighed og professionel identitet som grundlag

for tværprofessionelt samarbejde. Viden om og fra praksis indgår i modulets obligatoriske portfolio-opgave

og hermed i evalueringen af den studerendes udbytte af modulet.

Modulets videngrundlag og internationale perspektiver

Modulets bærende videngrundlag er forskning og udviklingsbaseret viden og teorier, hvor der først og

fremmest fokuseres på pædagogiske, psykologiske og kommunikative perspektiver og sekundært på sund-

hedsperspektiver og teori om sprog-udvikling. Desuden inddrager undervisningen internationale undersø-

gelser og teori, som er begrundet i modulets læringsmål.

Studieaktiviteter og arbejdsformer

Undervisningen foregår i form af oplæg fra undervisere, studerende, gæstelærere og forskere, gruppear-

bejde, øvelser mv. Der vil desuden være forelæsninger og foredrag. Herudover skal den studerende arbejde

i studiegrupper i - og uden for skemafastlagt undervisningstid med bundne og selvstændigt initierede akti-

viteter samt individuelt med forberedelse og udarbejdelse af portfolio. Studie- og aktivitetsformer i modu-

let er uddybet i undervisningsplanerne for modulet.

Obligatorisk modulopgave Som en del af modulets undervisning udarbejder de studerende et analysedokument. Dokumentet skal

indeholde en analyse af en problemstilling med udgangspunkt i en praksisfortælling eller case relateret til

modulets læringsmål. Omfang maks.maks. 3 sider.

Modul B: Udtryk, udfoldelse og erkendelse

Indhold

Modulet omfatter teoretiske og praktiske tilgange til, hvordan erkendelse, dannelse og udvikling kan skabes

gennem leg og æstetiske udtryk. De studerende arbejder med menneskers udtryksbevidsthed, aktivitets-

glæde og udfoldelseslyst, og der lægges vægt på legende, kreative, kropslige og æstetiske erkendelsesfor-

mer som en vigtig del af pædagogens handlekompetence.

Kompetencemål




Læringsmål



1) Udtrykke sig i leg og demonstrere en legende tilgang til æstetiske og kropslige aktiviteter med indsigt i

legens betydning i pædagogisk arbejde.

2) Reflektere over forskellige æstetiske udtryksformers sanselige, følelsesmæssige, kropslige, kognitive og

dannelsesmæssige muligheder i pædagogisk arbejde.

3) Tilrettelægge, igangsætte og begrunde pædagogiske aktiviteter, der fremmer kreativitet, udfoldelses-

glæde og sociale relationer inden for mindst et af områderne:

a) Kunstneriske og håndværksmæssige arbejdsprocesser

b) Idræt og bevægelse

c) Musisk - æstetiske udtryksformer

d) Natur og miljøforståelse

e) Digital kultur


Moduls læringsmål sigter mod at give de studerende forudsætninger for at opbygge en begyndende prak-

tisk æstetisk, musisk, legende, udforskende og kreativ handlekompetence i forhold til pædagogisk praksis

og mod at give studerende en oplevelse og en forståelse af kropslige arbejdsformers betydning i kulturelle,

læringsmæssige og sundhedsmæssige sammenhænge gennem arbejde med mennesker på tvær af profes-

sioner.


Med udgangspunkt i forskning og udviklingsbaseret viden og teorier, herunder æstetiske formsprog, arbej-

der de studerende med et bredt videngrundlag, hvor fokus er på pædagogik, æstetik, idræt, bevægelse,

natur og miljø samt digital kultur. Undervisningen inddrager internationale undersøgelser og teori, som er

begrundet i modulets læringsmål, og giver de studerende erfaringer med globale, kropslige, kulturelle og

æstetiske udtryksformer.


Undervisningen foregår i form af øvelser, forestillinger samt værksteder, kultur- og friluftsaktiviteter og

lignende samt oplæg fra undervisere, studerende, gæstelærere og forskere. Der kan desuden være gruppe-

arbejde, foredrag og forelæsninger. Herudover skal den studerende arbejde i studiegrupper i - og uden for

skemafastlagt undervisningstid med bundne og selvstændigt initierede aktiviteter samt individuelt med

forberedelse og udarbejdelse af portfolio. Studie- og aktivitetsformer i modulet er uddybet i undervis-

ningsplanerne for modulet.

Obligatorisk modulopgave

Som en del af modulets undervisning udarbejder de studerende i grupper et kreativt produkt/fremstilling,

og inddrager en eller flere af de fagligheder, der er arbejdet med i modulet. Produktet/fremstillingen præ-

senteres for medstuderende. Modulets undervisere kan beslutte, at en del af produktet er en skriftlig ana-

lyse af det kreative produkt. De nærmere krav til modulopgaven er beskrevet i modul- eller undervisnings-

planen.


Modul C: Køn, seksualitet og mangfoldighed (nationalt modul)

Indhold

Modulet indeholder forskellige diskurser om og perspektiver på køn, seksualitet, ligestilling og familiefor-

mer. Helt centralt står socialpsykologisk og sociologisk viden om, hvordan individuelle, sociale, institutionel-

le og kulturelle faktorer er med til at strukturere, muliggøre og reproducere menneskers identitet, køn,

normer, værdier og handlemuligheder i en mangfoldig kultur.

Denne viden belyser, hvordan køn og identitet udfoldes, forhandles og håndteres i pædagogisk praksis.

Denne viden indgår som et professionsvidens- og praksisbaseret bidrag til at håndtere og differentiere pæ-

dagogisk praksis i relation til børn, unge og voksnes udvikling, læring, identitet, dannelse og perspektiver

herunder dilemmaer vedrørende seksualitet og køn.

Kompetencemål




Læringsmål

1. Den studerende har viden om og færdigheder i at anvende et tværfagligt socialpsykologisk og sociolo-

gisk praksisrettet perspektiv på relationerne mellem faktorer, der generelt påvirker og muliggør børn,

unge og voksnes udvikling, læring, identitet og dannelse og særligt har betydning for deres kønsidenti-

tet, seksualitet og familieformer.

2. Den studerende har viden om og færdigheder i at etablere udviklende, lærerige og dannende pædago-

giske miljøer og professionelle omsorgsrelationer i pædagogisk praksis baseret på børn, unge og voks-

nes perspektiver, på ligestilling og mangfoldighed set i relation til deres familieformer og køn.


Modulet retter sig mod, at de studerende kan udvikle en pædagogisk professionalitet med indsigt i betyd-

ningen af tilhørsforhold/orientering i forhold til køn, seksualitet og familieformer, og hvor eget tilhørsfor-

hold og orientering er en reflekteret position. Modulet skal skabe forudsætninger for, at den studerende

kan forholde sig kritisk reflekterende til, hvordan køn, seksualitet og familieformer spiller ind på professio-

nelles forståelser af børn, unge, voksnes fremtræden og handlepraksis i pædagogisk hverdagsliv. Modulet

handler også om udvikling af pædagogiske miljøer præget af mangfoldige repertoirer for handlemuligheder

og praksisser inden for og på tværs af kønnede normer og forestillinger. Modulets obligatoriske opgave

tager afsæt i en case fra praksis.


Med udgangspunkt i forskning og udviklingsbaseret viden og teorier arbejder de studerende med et bredt

videngrundlag med fokus på antropologi, pædagogik, socialpsykologi og sociologi. Undervisningen inddra-

ger internationale undersøgelser og teori, som er begrundet i modulets læringsmål, og som giver anledning

til at forstå de problemstillinger, modulet handler om, i en samfundsmæssig kontekst.



Undervisningen foregår i form af oplæg og gruppearbejder i varierende former samt brug af forskellige

medier i søgning af viden og i formidlingsopgaver. Herudover skal den studerende arbejde i studiegrupper i

og udenfor skemalagt undervisningstid med bundne og selvstændigt initierede aktiviteter samt individuelt

med forberedelse og udarbejdelse af oplæg og portfolio. Studie- og aktivitetsformer i modulet er uddybet i

undervisningsplanerne for modulet.


Som en del af modulets undervisning udarbejder de studerende i grupper et produkt i form af rollespil,

videoklip eller lign. med udgangspunkt i case relateret til modulets læringsmål. Desuden udarbejdes en

skriftlig case-analyse, som skal indeholde:

1) en beskrivelse af aktørernes mulige positioner

2) en diskussion af de deraf udsprungne dilemmaer for pædagogisk praksis

De studerende opponerer på hinandens produkter.

Modul D: Pædagogisk teori og praksis

Indhold

Modulet omhandler pædagogiske teorier, traditioner og værdier med fokus på forudsætninger for at for-

mulere mål og dannelsesidealer i og for pædagogisk praksis, samt at anvende teorier om praksis i udvikling

og evaluering af pædagogiske miljøer.

Kompetencemål




Læringsmål


1. Identificere og forholde sig kritisk til historiske og aktuelle pædagogiske problemstillinger.

2. Udføre analyser og kvalificere problemstillinger med udgangspunkt i undersøgelser af praksis, herunder

overvejelser over:

a) Børn, unge og voksnes perspektiver.

b) Sammenhængen mellem metoder og videnskabelse.

c) Videngrundlaget i pædagogisk arbejde.

3. Reflektere over planlægning, gennemførelse, evaluering og udvikling af pædagogisk praksis og pæda-

gogiske miljøer med udgangspunkt i teorier samt erfaringer fra 1. praktikperiode, herunder overvejelser

over:

a) Børn, unge og voksnes forudsætninger og perspektiver.


b) Tilgange og metoder i pædagogisk arbejde.

c) Sammenhænge mellem teori og praksis.


Moduls læringsmål sigter mod at give de studerende forudsætninger for at forstå og at arbejde med poten-

tialer og problemstillinger i teori-praksisforholdet. De studerende inddrager deres erfaringer fra 1. praktik-

periode og bearbejder aktivt disse i undervisningen og i deres portfolio. Pædagogiske undersøgelses- og

iagttagelsesmetoder, herunder tilgange, bearbejdning og anvendelse kvalificeres som en væsentlig forud-

sætning for at indgå i tværprofessionelt og tværsektorielt samarbejde.


Modulets bærende videngrundlag er forskning og udviklingsbaseret viden og teorier med fokus på pæda-

gogiske, filosofiske, sociologiske, antropologiske og videnskabsteoretiske forhold, som kan tematisere og

perspektivere modulets indhold og faglige problemstillinger. Undervisningen inddrager materiale som præ-

senterer et internationalt blik på pædagogisk praksis i Danmark. Herudover inddrages internationale under-

søgelser og teori, som er begrundet i modulets læringsmål.


Undervisningen består i oplæg fra undervisere, studerende, gæstelærere og forskere samt gruppearbejde,

øvelser, forelæsninger, foredrag mv. Herudover skal de studerende arbejde i studiegrupper i- og udenfor

skemafastlagt undervisningstid med bundne og selvstændigt initierede aktiviteter samt individuelt med

forberedelse og udarbejdelse af portfolio. Studie- og aktivitetsformer i modulet er uddybet i undervis-

ningsplanerne for modulet.


Som en del af undervisningen formulerer den studerende en problemstilling koblet til modulets læringsmål,

inddrager iagttagelser fra første praktikperiode og analyserer og diskuterer problemstillingen. På baggrund

af dette udarbejder den studerende en problemformulering. Analysedokumentet indeholder arbejdet med

problemstilingen samt den udarbejdede problemformulering. Omfang maks. 3 sider

Modul E: Profession, velfærd og værdier

Indhold

Modulet handler om den pædagogiske professions rammebetingelser, værdispørgsmål, udfordringer, di-

lemmaer og paradokser samt perspektiver på tværprofessionelt og tværsektorielt samarbejde. Der sættes

fokus på demokrati, medborgerskab og pædagogisk praksis i en globaliseret kontekst.

Kompetencemål

Den studerende kan fagligt begrunde pædagogisk arbejde i relation til den samfundsmæssige, historiske,

institutionelle og professionelle sammenhæng.


Læringsmål


1. Identificere, analysere og reflektere over professionsetiske værdier og dilemmaer i pædagogisk praksis i

det moderne velfærdssamfund.

2. Demonstrere kendskab til relevante konventioner og lovgivning.

3. Forstå og reflektere over betydningen af rammer, betingelser og udfordringer for demokratisk dannelse

og medborgerskab i et globaliseret, multikulturelt samfund.

4. Identificere og analysere vilkår for at arbejde pædagogisk med mangfoldighed i og af fællesskaber.

5. Identificere og analysere forskelle og ligheder mellem pædagogprofessionens rolle og placering og til-

grænsende professioner, herunder samarbejdet med andre professioner.


Modulets tilrettelæggelse udfordrer studerende til at tilegne sig en aktuel, praksis- og professionsorienteret

indsigt gennem studier af cases fra praksis samt praksisfortællinger relateret til deres praktik og egne prak-

siserfaringer, hvor de sætter fokus på rammebetingelser, udfordringer, værdier og dilemmaer i pædagogisk

arbejde samt på arbejdets tværprofessionelle og tværsektorielle perspektiver.


Det bærende videngrundlag i modulet består professionssociologisk, antropologisk og samfundsfagligt teo-

ri, herunder litteratur om etik. Der arbejdes med forskningsbaserede artikler samt cases og praksisfortæl-

linger om pædagogprofessionen og samspillet med andre professioner samt litteratur om pædagogiske

opgaver anskuet i et samfundsmæssigt perspektiv. Som en del af modulet vil de studerende blive præsen-

teret for international litteratur, som kan perspektivere dansk pædagogisk praksis og tradition.


Undervisningen foregår ved oplæg fra undervisere, studerende, gæstelærere og forskere samt gruppear-

bejde, øvelser, forelæsninger og foredrag mv. Herudover forventes de studerende at arbejde i studiegrup-

per i - og uden for skemafastlagt undervisningstid med bundne og selvstændigt initierede aktiviteter samt

individuelt med forberedelse og udarbejdelse af portfolio. Modulets obligatoriske opgave, som er projekt-

orienteret, skal i omfang og arbejdsform tage hensyn til den øvrige undervisning i modulet. Studie- og akti-

vitetsformer i modulet er uddybet i undervisningsplanerne for modulet.


Modul E og F har en fælles modulopgave, som påbegyndes i 5. og afsluttes i 6. modul: Som en del af under-

visningen arbejder de studerende i grupper med en case/praksisfortælling, hvor de identificerer et dilemma

i pædagogisk praksis, kobler dette til relevante dele af modulernes læringsmål og arbejder med dilemmaet i

et problemorienteret mini-projekt. Grupperne må have op til fire medlemmer. Omfanget af det skriftlige

produkt fremgår af modulernes undervisningsplaner.


Modul F: Pædagogen som myndighedsperson (nationalt modul)

Indhold

Modulet fokuserer på pædagogisk praksis’ ydre rammer, indre betingelser og de opgaver pædagogen skal

håndtere som myndighedsperson. Ud fra et pædagogisk-sociologisk, pædagogisk-psykologisk, socialfagligt-

juridisk og sundshedspædagogisk perspektiv tematiseres pædagogens håndtering af, refleksioner over og

kommunikation af det pædagogiske ansvar overfor børn, unge og voksne. Helt centralt står viden om de

politiske, organisatoriske og lovgivningsmæssige rammer for myndighedsudøvelsen. Disse baserer

pædagogisk praksis på et medborgerskabsperspektiv, konventioner og lovgivning. Der indgår viden om den

myndighed pædagogen tildeles til - også ud fra et risikoperspektiv - at varetage opgaver i forhold til tidlig

indsats, forebyggende arbejde samt tegn på mistrivsel. Denne viden skal kunne anvendes til at varetage

professionel skriftlig, verbal, nonverbal, digital kommunikation med børn, unge, voksne, pårørende og

myndigheder.

Kompetencemål

Den studerende kan fagligt begrunde pædagogisk arbejde i relation til den samfundsmæssige, historiske,

institutionelle og professionelle sammenhæng.

Læringsmål

1. Den studerende kan redegøre for og reflektere over den myndighed pædagogen repræsenterer i pæ-

dagogisk praksis, herunder praksis’ juridiske grundlag i relation til tavshedspligt og underretning.

2. Den studerende kan identificere og fagligt begrunde gennemførelse af tidlig pædagogisk indsats, fore-

byggende og sundhedsfremmende tiltag i pædagogisk praksis.

3. Den studerende kan varetage professionelle samtaler med børn, unge, voksne, pårørende og myndig-

heder herunder redegøre for og reflektere over indhold, virkemidler og dilemmaer.


Modulets tilrettelæggelse udfordrer studerende til at tilegne sig en aktuel, praksis- og professionsorienteret

indsigt i roller, opgaver og ansvar som myndighedsperson. Dette sker gennem studier af cases fra praksis

samt praksisfortællinger relateret til deres praktik og egne praksiserfaringer, hvor de sætter fokus på lov-

givning, samfundsmæssige funktioner samt dilemmaer i det pædagogiske arbejde. Desuden arbejdes der

konkret med kommunikationsopgaver, herunder digital kommunikation.


Modulet lægger vægt på professionssociologisk og samfundsfaglig teori, lovgivning og relevante internatio-

nale konventioner. Herudover indgår teori om kommunikation. Der arbejdes med forskningsbaserede artik-

ler samt cases og praksisfortællinger om pædagogprofessionen og samspillet med andre professioner samt

litteratur om pædagogiske opgaver anskuet i et samfundsmæssigt perspektiv. Modulet beskæftiger sig

desuden med pædagogens rolle i et komparativt internationalt/europæisk perspektiv.


Undervisningen foregår ved oplæg, forelæsninger og foredrag fra undervisere, studerende, gæstelærere og

forskere samt gruppearbejde og øvelser, herunder eventuelt forum- og rollespil samt videooptagelser til

refleksion samt interviews af andre professionelle. Herudover forventes de studerende at arbejde i studie-


grupper i - og uden for skemafastlagt undervisningstid med både bundne og selvstændigt initierede aktivi-

teter samt individuelt med forberedelse og udarbejdelse af portfolio. Modulets obligatoriske opgave, som

er projektorienteret, skal i omfang og arbejdsform tage hensyn til den øvrige undervisning i modulet. Stu-

die- og aktivitetsformer i modulet er uddybet i undervisningsplanerne for modulet.


Modul E og F har en fælles modulopgave, som påbegyndes i 5. og afsluttes i 6. modul: Som en del af under-

visningen arbejder de studerende i grupper med en case/praksisfortælling, hvor de identificerer et dilemma

i pædagogisk praksis, kobler dette til relevante dele af modulernes læringsmål og arbejder med dilemmaet i

et problemorienteret mini-projekt. Grupperne må have op til fire medlemmer. Omfanget af det skriftlige

produkt fremgår af modulernes undervisningsplaner.

5. Praktikuddannelsen i Fællesdelen Uddannelsens 1. praktik har en varighed af 32 arbejdsdage svarende til 10 ECTS og retter sig mod deltagel-

se i pædagogisk praksis inden for det pædagogiske område. Praktikken er placeret i begyndelsen af 2. se-

mester. En nærmere beskrivelse af praktikuddannelsen fremgår af en praktikhåndbog, der findes på Porta-

len.

Kompetencemål

De studerende kan begrunde, tilrettelægge, gennemføre og evaluere pædagogiske aktiviteter gennem del-

tagelse i pædagogisk praksis på praktikstedet, herunder vurdere egne læreprocesser i praksis.

Den studerendes arbejde med praktikkens mål

Forud for praktikperioden modtager den studerende undervisning i brug af portfolio i praktikperioden samt

i forskellige studie- og iagttagelsesmetoder i praktikken. Desuden har den studerende besøgt praktikstedet

og har gjort sig bekendt med praktikstedets praktikbeskrivelse og uddannelsesplan.

Den studerende arbejder i sin portfolio på en systematisk måde med temaer og spørgsmål, som relaterer

sig til praktikkens mål. I sin portfolio reflekterer den studerende blandt andet over det konkrete praktiksted

i relation til egne forudsætninger, indsatsområder og læreprocesser med henblik på at opnå praktikkens

kompetencemål.

Senest når halvdelen af praktikken er forløbet, bliver den studerendes portfolio samt praktikstedets beskri-

velse og uddannelsesplan gjort til genstand for samtale mellem den studerende og dennes praktikvejleder.

Derefter afholdes et møde mellem praktiksted, studerende og professionshøjskole, hvorefter praktikstedet

udtaler sig om, hvordan den studerende kan opfylde kompetencemålet. Som udgangspunkt afholdes mø-

det som et telefonmøde, et Lync-møde eller et Skype-møde.

Studiedage

I fællesdelens praktikperiode indgår tre studiedage. Studiedagene afvikles som tre enkeltdage, der så vidt

muligt placeres i forløbets 2., 4. og 6. uge. Studiedagene tilrettelægges med fokus på følgende temaer, som

relaterer sig til bekendtgørelsesbestemte videns- og færdighedsmål i praktikken:


Samfundsmæssige opgaver, herunder om lovgivning til grund for tilrettelæggelsen af det pædagogiske

arbejde.

Pædagogik og æstetik/pædagogisk didaktik som retter sig mod at begrunde, tilrettelægge og evaluere

pædagogiske aktiviteter.

Sundhed, herunder om måltider, hygiejne og miljø fx børnemiljøvurderinger.

I temaerne indgår internationale og tværprofessionelle perspektiver.

6. Studieaktiviteter

Studieaktivitetsmodellen

Den ordinære pædagoguddannelse er et fuldtidsstudium svarende til en arbejdsuge på cirka 37 timer. Stu-

derendes forventede arbejdsindsats under uddannelsen bliver udregnet i timer per ECTS (European Credit

Transfer System). Uddannelsen udgør i alt 210 ECTS, og et semester udgør i alt 30 ECTS. I merituddannelsen

gives merit for 60 ECTS, og de to sidste studieår er tilrettelagt som et deltidsstudie med 20 til 25 ECTS pr.

semester.

Hvert ECTS svarer til 25 arbejdstimer. Det betyder, at et modul på 10 ECTS svarer til 250 arbejdstimer for

den studerende.

Aktiviteterne under studiet er præsenteret i en studieaktivitetsmodel, som illustrerer de forskellige lærings-

rum og forventede studieaktiviteter i de enkelte moduler og semestre. Modellen giver studerende mulig-

hed for at sammenligne forskellige uddannelsessteder. Modellen rummer fire kvadranter.


Brug af portfolio

En studieportfolio er en digital platform, der fungerer som et digitalt redskab gennem hele uddannelsen. De

studerendes arbejde med deres studieportfolio er en helt centralt del af pædagoguddannelsen både som

individuelt læringsredskab, i undervisningen, i øvrig kommunikationen med undervisere, medstuderende

og praktikvejleder og som dokumentation samt i prøverne. I portfolioen beskriver den studerende sine

arbejdsprocesser og produkter og udarbejder materiale til dialog med undervisere og medstuderende.

En studieportfolio ved pædagoguddannelsen i UCC består af tre dele. Den ene del betegnes som et person-

ligt rum, som er den studerendes eget rum, dvs. at portfolioen her er et internt redskab for den studeren-

des. Den anden del betegnes som et arbejdsrum. I denne del af portfolioen skriver den studerende om sit

arbejde med studiet, samler noter, cases og praksisfortællinger, noterer refleksioner og planlægger sin

faglige progression mv. Denne del af portfolioen deler den studerende med sine undervisere og kan invite-

re medstuderende ind. Tredje del af portfolioen betegnes om et præsentationsrum. Her synliggør den stu-

derende sine overvejelser, beskrivelser, analyser, dialoger, vurderinger, produkter mv. Denne del er tilgæn-

gelig for den studerendes undervisere.

Studieportfolioen indgår i den studerendes dokumentation af studieaktivitet og i evalueringen af den stu-

derendes udbytte af hvert modul. Endvidere indgår studieportfolioen som direkte prøvegrundlag i afprøv-

ning af Fællesdelens første kompetencemål og tredje kompetencemål.

• Egen forberedelse til undervisning, praktik, og eksamen

• Selvstændige studieaktiviteter

• Studiegrupper

• Litteratursøgning

• Studiecafé

• Debatarrangementer

• Egen opsamling på gruppearbejde

• Studievejledning

• Fælles timer

• Projekt og gruppearbejde

• Forberedelse til undervisning, praktik og eksamen initieret af underviser

• Arbejde med e-læringsopbjekter

• Praktik (som ikke har karakter af organiseret undervisning)

• Netbaseret introduktion til studieaktiviteter

• Studiebesøg, feltstudier

• Evaluering af studie-og undervisning

• Alle typer af undervisning, hvor der er en underviser tilstede (F2F, parallel, på nettet, forelæsninger etc.)

• Vejledning, øvelser, feedback, introduktioner mv.

• Praktik/klinisk undervisning, vejledning i praktikken

• Eksamen, prøver Kategori 1

Deltagelse af undervisere og

studerende

initieret af underviser

Kategori 2 Deltagelse af studerende

Initieret af underviser

Kategori 3 Deltagelse af studerende

Initieret af studerende

Kategori 4 Deltagelse af

undervisere og studerende

initieret af studerende


7. Studiemiljø og studievejledning

Introduktion til studiet, praksis og praktik

I løbet af 1. modul modtager de studerende en generel introduktion til studiet, herunder om studiefacilite-

ter, studievejledningsmuligheder, forventede studieaktiviteter, brug af portfolio, uddannelsens evaluerin-

ger og prøver. I uddannelsens 2. modul vil de studerende møde pædagoger fra forskellige praksisfelter og

gennem oplæg og dialog stifte kendskab til krav, udfordringer og forventninger i det pædagogiske arbejde. I

uddannelsens 3. modul vil de studerende begynde at forberede sig til uddannelsens første praktik.

Studiekonsulenter

På Fællesdelen har hvert hold to studiekonsulenter, som understøtter de studerendes udbytte af uddannel-sens læringsmiljøer og deres aktive deltagelse i udviklingen af disse miljøer. Desuden understøtter studie-konsulenten udviklingen af konstruktive gruppeprocesser og anvendelsen af portfolio som et lærings- og dokumentationsredskab. Studiekonsulenten er den centrale person i en lang række studieaktiviteter:

Introduktion til uddannelsen

Introduktion til brug af portfolio

Understøttelse af gruppeprocesser

Vejledningssamtaler med studerende, som ikke kan dokumentere et tilfredsstillende udbytte af modulerne

Introduktion til første praktik, kontakt til praktikstedet og afholdelse af prøve i praktikken.

Modulevalueringer

Studievejledning

De studerende modtager vejledning i studieteknikker og metoder. Dette indgår som en integreret del af

undervisningen. Herudover kan studerende modtage individuel rådgivning og vejledning i forhold til per-

sonlige forhold, som vanskeliggør studiet. Denne vejledning kan gives af en studiekonsulent, som kan hen-

vise den studerende videre til en studievejleder. Den studerende kan også selv opsøge uddannelsesstedets

studievejleder. Frem til 2016 vil tilbud om studievejledning være organiseret forskelligt på de forskellige

udbudssteder.

Studiemiljø

Studiemiljøet skal understøtte en god uddannelse gennem trygge, udviklende, inspirerende og kreative

samværsformer og rammer. Det er væsentligt, at studerende er aktive i - og med til at skabe - forskellige

studieaktiviteter udover de undervisningsaktiviteter, der etables af en underviser. Det er væsentligt, at

studerende udnytter uddannelsesstedets rammer og faciliteter, og at de etablerer aktiviteter i form af fx

kreativ udfoldelse i æstetiske og musiske aktiviteter, cafeer, fredagsbar, idrætsaktiviteter, studiekredse,

læsegrupper, oplæg ved gæster fra praksis, afholdelse af foredrag og debatmøder.

Studerende kan også understøtte studiemiljøet ved at deltage som tutorer for nye studerende, ved studen-

terpolitisk arbejde, ved at hjælpe medstuderende og undervisere med at udvikle digitale færdigheder.


8. Evaluering af studieaktivitet og udbytte af modulerne samt modulgodkendelse Den studerende evaluerer sin studieaktivitet og sit udbytte af hvert modul gennem arbejdet med en studie-

portfolio, hvor følgende fem punkter indgår som faste elementer.

1) Læsning af litteratur, som er centralt for det pågældende modul.

2) Refleksioner over og præsentation af modulopgaven.

3) Deltagelse i fælles aktiviteter i modulet i henhold til studieaktivitetsmodellen.

4) Refleksion over sammenhænge mellem egen læring og praksis/profession.

5) En præsentation af portfolio-uddrag i et oplæg for sit hold eller en gruppe og inddraget sit

hold/gruppen i fælles refleksion over sammenhænge mellem det udvalgte uddrag og modulets læ-

ringsmål.

De fem faste elementer er nærmere specificeret i undervisningsplanerne for de enkelte moduler. Modul-

opgaven er desuden beskrevet i studieplanen under de enkelte modulbeskrivelser. I bilag 3 findes en sam-

let oversigt over uddannelsens modulopgaver.

Bruger den studerende ikke sin portfolio på en hensigtsmæssig måde, kan modulets undervisere henvise

den studerende til samtale med en studiekonsulent med henblik på vejledning om, hvordan den studeren-

de kan arbejde på at nå sine læringsmål inden prøven i det pågældende kompetencemål.

8.1 Modulgodkendelse

Den studerende får godkendt sin studieaktivitet i et modul, når vedkommende har fået godkendt sin mo-

dulopgave. En godkendelse af forudgående moduler er en forudsætning for at gå til kompetencemålsprø-

verne. Manglende godkendelse af moduler svarende til mere end 30 ECTS medfører, at den studerende

betragtes som ikke-studieaktiv.

I 5. modul (E eller F), hvor der ikke er en selvstændig modulopgave, bliver modulet godkendt ved en af føl-

gende aktiviteter:

1) Præsentation af et eller flere portfolio-uddrag omhandlende faglige refleksioner og refleksioner over

udbytte af studieaktiviteterne, eller

2) Præsentation af det foreløbige arbejde med den modulopgave, der er fælles for 5. og 6. modul, herun-

der refleksioner over læringsudbytte.

Det fremgår af undervisernes modulplan, hvilken af de to muligheder, der kan anvendes som grundlag for

godkendelsen.

Kriterierne for godkendelse af modulopgaven

Modulopgaven skal:

1. Være afleveret i den digitale portfolio

2. Have et omfang på minimum 4800 anslag inklusive mellemrum (for hver studerende). Studieplanen kan

angive et andet omfang/produkt for det pågældende modul.


3. Omhandle et tema eller en problemstilling, som relaterer sig til modulets læringsmål

4. Være produceret inden for rammerne af den opgavebeskrivelse, der er angivet i studieplanen for hver

af uddannelsens forskellige modulopgaver samt de rammer, der eventuelt er præciseret i den specifik-

ke modulplan.

5. Indeholde den studerendes overvejelser over udbyttet af at arbejde med opgaven.

Godkendelsesprocedure

Opgaven godkendes af en af modulets undervisere.

Modulopgaven skal være afleveret senest ved modulets afslutning. Modulets undervisere angiver det præ-

cise tidspunkt for afleveringen.

Ved manglende godkendelse henvises den studerende til en studiekonsulent for vejledning med henblik på

det fortsatte studieforløb, herunder aftaler og frister for ny aflevering. Som udgangspunkt vil denne frist

være på to uger.

9. Tildeling af specialisering I Fællesdelen sidste del får de studerende tildelt en specialisering. Tildelingen af specialisering vil ske på

baggrund af en nærmere introduktion til de tre specialiseringsområder samt individuelle samtaler. På me-

rituddannelsen sker tildelingen under hensyn til erhvervserfaring og ansættelsessted.

10. Evaluering Ved afslutningen af hvert modul foretager de studerende en elektronisk evaluering af modulets indhold,

metoder og niveau samt omfanget af deres arbejdsmængde. Resultatet er tilgængeligt umiddelbart efter

evalueringen og vil blive fulgt op af en uddybende samtale mellem studerende og en underviser.

11. Prøver i Fællesdelen

Prøverne uddannelsens Fælledel er er justeret fra januar 2016 som følge af ændrede regler, der gælder for

for alle professionshøjskolers pædagoguddannelse

Prøve i 1. kompetencemål

I Fællesdelens (grundfaglighedens) 4. modul afprøves den studerende i første kompetencemål: ”Den stude-

rende kan med udgangspunkt i børns, unges og voksnes forudsætninger og perspektiver etablere, vurdere

og evaluere pædagogiske miljøer og aktiviteter, der understøtter børn, unge og voksnes udvikling samt i

relation til dette redegøre for faglige vurderinger og valg”.

Prøveform:

Mundtlig, individuel prøve med afsæt i præsentationsportfolio.


Præsentationsportfolien skal indeholde produkttyper der dokumenterer den studerendes opnåelse af

kompetencemålet, herunder arbejdet med samt refleksion over udvalgte og væsentlige videns- og færdig-

hedsmål. Portfolien skal indeholde refleksioner over den studerendes egen læring og udvikling i opnåelse af

kompetencemålet. Den studerende skal redegøre for, hvorfor præsentationsportfolien er sammensat, som

den foreligger.

Prøvegrundlag:

Præsentationsportfolien indeholder både skriftligt produkt, max. 14.400 anslag, og en eller flere produktty-

per, eks. film, billedmateriale og lyd, der samlet tager max 10 minutter at gennemse.

Bedømmelsesgrundlag:

Mundtlig prøve og præsentationsportfolio.

Tidsramme for mundtlig prøve:

20 minutter til præsentation og drøftelse. Ca. 1/4 af tiden skal bruges på den studerendes præsentation.

Bedømmelse:

Intern bedømmelse efter 7‐trinsskalaen.

Prøve i 2. kompetencemål

I fællesdelens 6. modul afprøves den studerende i andet kompetencemål: ”Den studerende kan fagligt be‐

grunde pædagogisk arbejde i relation til den samfundsmæssige, historiske, institutionelle og professionelle

sammenhæng.”

Prøveform:

Kombinationsprøve der består af:

Delprøve 1:

5) Individuel Multiple Choice Questionaire (MCQ)

Delprøve 2:

6) Skriftligt produkt udarbejdet i grupper og mundtlig gruppeprøve.

Formen på det skriftlige produkt fremgår af den institutionelle studieordning og det skriftlige produkt udar-

bejdes i grupper på 2-4 studerende.

Prøvegrundlag for mundtlig prøve:

Skriftligt produkt der dokumenterer de studerendes opnåelse af kompetencemålet, herunder arbejdet med

samt refleksion over udvalgte og væsentlige videns- og færdighedsmål. Det skal fremgå hvilken studerende,

der er ansvarlig for de enkelte dele af det skriftlige produkt.

Omfang:

7) 2 studerende: max. 14.400 anslag




Anslagsangivelser er inklusiv mellemrum og eksklusiv forside, indholdsfortegnelse og litteraturliste.


10) 2 studerende: 30 min. til præsentation og drøftelse.

11) 3 studerende: 35 min. til præsentation og drøftelse

12) 4 studerende: 40 min. til præsentation og drøftelse

Ca. 1/4 af tidsrammen anvendes på de studerendes præsentation.


MCQ test og helhedsvurdering af skriftligt produkt og mundtlig prøve.

Bedømmelse:

Prøven kan kun bestås hvis begge delprøver bestås. Delprøve 1 bedømmes med bestået/ikke bestået. Ved

delprøve 2 gives der en samlet karakter på 7-trinsskalaen for det skriftlige produkt og den mundtlige prøve.

Prøve i 3. kompetencemål (Prøve i første praktik)

Første praktikperiode afsluttes med en prøve, hvor den studerende afprøves i Fællesdelens tredje kompe-

tencemål: De studerende kan begrunde, tilrettelægge, gennemføre og evaluere pædagogiske aktiviteter

gennem deltagelse i pædagogisk praksis på praktikstedet, herunder vurdere egne læreprocesser i praksis.

Prøvenformen er beskrevet i afsnittet om prøver i uddannelsens Fællesdel.

Prøveform:

Individuel mundtlig prøve med afsæt i præsentationsportfolio

Præsentationsportfolien skal indeholde produkttyper der dokumenterer den studerendes opnåelse af

kompetencemålet, herunder arbejdet med samt refleksion over udvalgte og væsentlige videns- og færdig-

hedsmål. Portfolien skal indeholde refleksioner over den studerendes egen læring og udvikling i opnåelse af

kompetencemålet. Den studerende skal redegøre for, hvorfor præsentationsportfolien er sammensat, som

den foreligger.

Prøvegrundlag:

Præsentationsportfolien indeholder både skriftligt produkt, max. 14.400 anslag, og en eller flere produktty-

per, eks. film, billedmateriale og lyd, der samlet tager max 10 minutter at gennemse.


Mundtlig prøve og præsentationsportfolio.



20 min. til præsentation og drøftelse. Ca. 1/4 af tidsrammen anvendes på den studerendes præsentation.

Bedømmelse:

Prøven bedømmes bestået/ikke‐bestået af en praktikvejleder fra praktikstedet og en underviser udpeget af

professionshøjskolen.

Det er en forudsætning for prøven, at den studerende har arbejdet med sin portfolio og derudover været til

stede på praktikstedet og på studiedagene i mindst halvdelen af tiden.

Bedømmes en praktikprøve til "Ikke-bestået" afholder professionshøjskolen en samtale med den studeren-

de om det videre forløb. I særlige tilfælde kan resultatet af samtalen blive, at den studerende tilbydes at gå

praktikperioden om. Den studerende kan kun tilbydes at gå praktikperioden om én gang.

12. Overgangsordning Studerende som begynder på 2014-uddannelsen på 2. semester, følger den foreliggende studieplan. Ind-

hold i 4. og 5. modul og eventuelt praktikforløb samt prøveformer i praktik og i første kompetencemål vil

dog blive tilrettelagt under hensyn til disse studerendes forløb på 1. semester, som har været tilrettelagt ud

fra de studieplaner, der er gældende for 2007-uddannelsen.


Bilag 1: Uddannelsestænkning Uddannelsestænkningen, som meget kort er præsenteret ovenfor i studieplanens punkt 2, afspejler pæda-

gogprogrammets forståelse af de funktioner, opgaver og roller, pædagoguddannelsen skal kvalificere til,

samt vores grundlæggende antagelser om læring og om, hvordan man skal tilrettelægge et uddannelsestil-

bud, som giver de studerende gode muligheder for at tilegne sig solide studie- og arbejdskompetencer.

Studieplanens korte præsentation i punkt 2 bygger på følgende præmisser, antagelser, værdier og princip-

per:

Det pædagogiske arbejde

Pædagogstuderende uddanner sig til et bredt og omskifteligt arbejdsmarked og til pædagogisk arbejde i

meget forskellige og komplekse kontekster, hvor de selvstændigt og i samarbejde med andre varetager

mangeartede funktioner, opgaver og ansvarsområder i forhold til børn, unge og voksne med meget forskel-

lige vilkår, forudsætninger, forventninger og behov.

Pædagoger indgår på afgørende måder i menneskelige relationer og i andre menneskers hverdagsliv, hvor

de skal magte en professionel balance mellem engageret involvering og respektfuld distance i menneskeli-

ge relationer, ligesom de skal være bevidste om både personlige og professionelle værdier og interesser

som en forudsætning for at magte de komplekse krav i en moderne, professionaliseret velfærdspraksis.

Pædagoger udfører deres opgaver i samarbejde med en række andre faggrupper og professioner, hvor de

skal kunne bidrage tydeligt og konstruktivt i tværprofessionelle såvel som tværsektorielle funktioner og

opgaver.

Pædagoger indgår i forskellige kulturelle og internationale sammenhænge og udvikler nye pædagogiske

praksisformer under hensyn til forandringer i samfundet, herunder den tiltagende globalisering, som influe-

rer på velfærdssamfundets institutioner.

Læring

Pædagogstuderende har en vigtig bagage af livshistorisk viden, erfaringer, færdigheder, holdninger, for-

ventninger mv. Ved at inddrage denne bagage samtidig med, at man udfordrer deres faglige, sociale, kultu-

relle og etiske forforståelser kan man støtte deres læring og motivation til kontinuerlig faglige og personlig

udvikling.

Læring foregår i komplicerede ikke-lineære processer og i et spændingsfelt mellem formelle og uformelle

læringsrum (mellem den institutionaliserede uddannelse og den enkelte studerendes medbragte erfaringer

og aktuelle sociale realitet). Dette betyder, at læring foregår gennem et filter af den enkelte studerendes

mere eller mindre bevidste forståelse af og reaktion på udefra kommende krav og forandringer, og uddan-

nelse vil naturligvis medføre forskellige resultater for forskellige studerende og i forskelligt tempo.

Læring gennem forskellige pålagte studieaktiviteter og arbejdsformer er et frugtbart supplement til indivi-

duelle foretrukne læringsstile og metoder. Variation i aktiviteter og metoder giver de studerende forskellige

erfaringer med at arbejde såvel individuelt som i forpligtende fællesskaber og med metoder, der er en for-

udsætning for at gennemføre uddannelsen og for det professionelle pædagogiske arbejde.


Uddannelse

Med 2014-uddannelsen uddanner vi pædagoger inden for tre specialiseringer. De vil opnå en fælles grund-

faglighed, og gennem deltagelse i forskellige tværgående uddannelseselementer vil de også fremover blive

uddannet med kendskab til hele det pædagogiske arbejdsområde.

Pædagoguddannelsen i UCC afspejler det grundlæggende synspunkt, at pædagogisk arbejde handler om

behov, interesser og problemer, som er generelle for mennesker, og at mennesker altid skal ses som andet

og mere end som medlem af en målgruppe. Vi tilstræber derfor at uddanne pædagoger, som har blik for

det enkelte menneske som et unikt individ, og som kombinerer det almene i pædagogisk arbejde med det

specielle i forskellige menneskers og målgruppers behov og vilkår.

Uddannelsen er både praksis- og professionsrettet. Derfor lægger vi vægt på, at vore studerende er i sam-

spil med praksisfeltet gennem hele uddannelsen, og at uddannelsen sætter fokus på pædagogprofessionens

faglige- såvel som tværprofessionelle og tværsektorielle udfordringer. Viden fra praksis og studerendes

erfaringer fra praktikperioderne anvendes aktivt i undervisningen, og vore studerende får mulighed for at

blive fortrolige med undersøgelses- og udviklingsopgaver, der udføres i samarbejde med den praksis, de

uddanner sig til.

Uddannelsen skal handle om det, der er aktuelt og vigtigt i det pædagogiske arbejde og for vores samfund.

Derfor er den er også problemorienteret, idet den sætter fokus på reelle problemstillinger og dilemmaer i

det pædagogiske arbejde og støtter de studerende i kritisk-konstruktive refleksioner og handlinger i forhold

til uddannelse såvel som praksis.

Uddannelsen skal ruste de studerende til at indgå i faglige fællesskaber, såvel som tværprofessionelle og -

sektorielle sammenhænge, hvor de i handling såvel som i mundtlig og skriftlig kommunikation kan vise og

formidle betydningen af professionelt pædagogisk arbejde. Derfor skal uddannelsen give studerende mu-

lighed for at udvikle professionel autoritet og identitet i tilknytning til stærke kommunikations- og samar-

bejdskompetencer. Dette sker gennem en undervisning, hvor studerende får erfaringer med forskellige

former for faglige og tværfaglige studieaktiviteter, forpligtende samarbejder og opgaver, som både med-

tænker og udfordrer studerendes livserfaringer og mere eller mindre bevidste sociale og kulturelle forståel-

ser.

Studerende udvikler sig fagligt og personligt på forskellige måder og i forskelligt tempo, og inden for de

enkelte semestre vil de møde uddannelsens indhold i en relativt vilkårlig rækkefølge. Derfor vil progression

gennem uddannelsen hovedsageligt være planlagt som en metodisk progression. Det vil sige, at studerende

kontinuerligt bliver præsenteret for stadigt mere komplekse krav, hvad angår refleksion og abstraktion og

beherskelse af forskellige praksisformer såvel som studie- og undersøgelsesmetoder. Kort sagt skal de stu-

derende bevæge sig fra at kunne udføre relativt enkle praksisformer og demonstrere enkle studie- og un-

dersøgelsesmetoder til at vise, at de forstår og magter komplekse opgaver og sammenhænge og behersker

relativt komplekse undersøgelsesdesign.

Studerende er forskellige, har forskellige interesser og tilegner sig kompetencer på forskellige måder. Der-

for, og fordi vi ønsker at uddanne en mangfoldighed af pædagoger, lægger vi vægt på at give studerende

valgmuligheder og mulighed for fordybelse inden for særlige interesseområder.

Vi prioriterer at give studerende mulighed for at tilegne sig en dyberegående indsigt i problemstillinger,

som er centrale for pædagogprofessionen, såvel som viden og færdigheder, der har kvalitet i skiftende og


komplekse sammenhænge, og som giver et godt grundlag for videre, livslang læring og udvikling. Vi be-

stræber os på at forberede de studerende både fagligt og etisk til at værne om og innovativt udvikle den

bedst mulige praksis inden for deres kommende arbejdsområde og mere generelt i forhold til velfærdssam-

fundets udfordringer. Derfor lægger vi vægt på, at undervisningen prioriterer eksemplariske indholdsvalg og

-metoder, og at undervisningen understøtter studerendes forståelse af grundlæggende samfundsmæssige

mekanismer og sammenhænge, herunder egen samfundsmæssige indlejring.

Pædagoguddannelsen skal favne en bred vifte af kompetenceområder. Vi anerkender disse forskellige

kompetenceområder som ligeværdige, komplementære kvaliteter. Vi betragter professionel pædagogisk

indsigt og handlekompetence som et udtryk for en helhed af sådanne komplementære erkendeformer og

kompetencer, og vi ser dette som noget særegent og værdifuldt ved pædagoguddannelsen. Derfor lægger

vi vægt på, at der er ligeværdighed og samklang mellem læringsmål, som retter sig mod henholdsvis prakti-

ske, teoretiske, analytiske og sociale kompetencer såvel som kropslige og æstetisk-musiske kompetencer i

bred forstand.

Vi forventer, at studerende tager et medansvar for studiemiljø og undervisning. Dette indebærer, at de

deltager aktivt i tiltag, der er arrangeret af uddannelsen såvel som i selvstændigt initierede tiltag inden for

fire kategorier af studieaktiviteter: undervisertilrettelagte aktiviteter, hvor undervisere og studerende er

sammen om aktiviteten, aktiviteter, som undervisere ikke deltager direkte i, men initierer for studerende,

aktiviteter, som studerende initierer for sig selv og andre studerende og endelig aktiviteter, som studeren-

de initierer for både studerende og undervisere.

Vi forventer endvidere, at vore studerende tager medansvar for en kontinuerlig justering og udvikling af

uddannelsen ved at bidrage til evalueringer; dels fordi der er brug for deres erfaringer, dels fordi de gen-

nem deltagelse i evalueringer opbygger kompetencer, som er væsentlige i alle arbejdsmæssige sammen-

hænge, hvor man vil forholde sig kritisk og udviklende til den praksis, man er en del af.


Bilag 2: Ovesigt over videns- og færdighedsmål i Fællesdelen Videns- og færdighedsmål i Fællesdelen (koder i parentes angiver kompetencemål (K) samt vidensmålnr.) Mo-dul

Modulets vidensmål

- den studerende viden om:

Modulets færdighedsmål - den studerende kan:

A. O

mso

rg, lærin

g og u

dviklin

g

Socialiserings- og interaktionsprocesser samt inkluderende pædagogisk praksis (K1/2).

Børn, unge og voksnes sociale, emotionelle, sproglige, kognitive, fysiske, motoriske og sansemæssige forudsætninger og udvikling (K1/3).

Udvikling af sprog og kommunikation, herun-der ved brug af IT (K1/4).

Formulere faglige mål, midler og metoder til understøttelse af det enkelte menneskes trivsel og sociale udvikling og til udvikling af inkluderende fællesskaber.

Anvende viden om børn, unge og voksnes udvikling, forudsætninger og perspektiver i pædagogisk praksis.

Formulere faglige mål, midler og metoder, der understøtter det enkelte menneskes sprogudvikling og kommunikationskompe-tence.

B. U

dtryk, u

dfo

lde

lse o

g erkend

else

Pædagogiske teorier og paradigmer, herunder forskellige former for målsætning af og dan-nelsesidealer i pædagogiske miljøer og aktivi-teter (introdel) (K1/1).

Natur og miljø samt pædagogisk-didaktiske aktiviteter inden for disse områder (K1/7).

Idræt og bevægelse og pædagogisk-didaktiske aktiviteter knyttet hertil (K1/8).

Musisk-æstetisk virksomhed og pædagogisk-didaktiske aktiviteter knyttet hertil (K1/9).

Kunstneriske og håndværksmæssige arbejds-processer og udtryksformer samt pædagogi-ske-didaktiske aktiviteter inden for disse om-råder (K1/10).

Med udgangspunkt i pædagogiske teorier og værdier formulere mål og dannelsesidealer for pædagogisk praksis.

Tilrettelægge, gennemføre og evaluere na-tur- og miljøpædagogiske aktiviteter.

Tilrettelægge, gennemføre og evaluere pæ-dagogiske idræts- og bevægelsesaktiviteter.

Tilrettelægge, gennemføre og evaluere mu-sik-æstetiske forløb.

Tilrettelægge, gennemføre og evaluere kunstneriske og håndværksmæssige forløb.

C. K

øn

, seksuali-

tet o

g man

gfol-

digh

ed

Hvordan forskellige individuelle, sociale og kulturelle faktorer kan påvirke udvikling og læring (K1/5).

Kønsidentitet, seksualitet, ligestilling og fami-lieformer (K1/6).

Differentiere omsorg og pædagogiske ind-satser, så de tilgodeser børns, unges og voksnes dannelse.

Formulere faglige mål og midler til skabelse af rum for menneskers mangfoldighed og til understøttelse af kønnenes lige muligheder.


D. P

æd

agogisk teo

ri og p

rak-sis

Pædagogiske teorier og paradigmer, herunder forskellige former for målsætning af og dan-nelsesidealer i pædagogiske miljøer og aktivi-teter (opfølgning fra modul b) (K1/1).

Videnskabeligt baserede tilgange og metoder til tilrettelæggelse, undersøgelse og udvikling af pædagogisk praksis, herunder evidensbase-rede metoder, og hvordan disse kan anvendes i praksis (K1/11).

med udgangspunkt i pædagogiske teorier og værdier formulere mål og dannelsesidealer for pædagogisk praksis, redegøre for og an-vende teorier og metoder om og for pæda-gogisk praksis.

Redegøre for og anvende teorier og meto-der om og for pædagogisk praksis.

E. Pro

fession

, velfærd

og væ

rdie

r

Velfærdssamfundets udvikling og globalise-ring, om medborgerskab og demokrati (K2/1).

Grundlæggende træk ved pædagogprofessio-nens udvikling samt om forandringer i pæda-gogiske paradigmer over tid (K2/2).

Pædagogprofessionens placering i forhold til tilgrænsende professioner, myndigheder og offentlighed (K2/3).

Professionsetik og værdier (K2/4).

Varetage pædagogiske aktiviteter med hen-blik på udvikling af børn, unge og voksnes medborgerskab og demokratiske dannelse.

Analysere, diskutere og vurdere aktuelle paradigmer i pædagogisk praksis og i sam-fundet.

Bringe sin faglighed i spil i samarbejdet med andre professioner og i interaktionen med relevante samfundsinstitutioner.

Analysere og vurdere værdier og etiske di-lemmaer i pædagogiske sammenhænge samt analysere og vurdere sin egen rolle i relationelt arbejde.

F. Pæ

dago

gen so

m m

ynd

ighed

sperso

n

Sundhedsfremme og forebyggelse, herunder tidlig opsporing, samt om gældende lovgivning inden for området (k2/5).

Risikofaktorer og signaler på mistrivsel hos børn, unge og voksne (K2/6).

Den studerende har viden om professionel kommunikation (K2/7).

Den studerende har viden om politiske, organisatoriske og lovgivningsmæssige rammer og betingelser for udøvelsen af pædagogisk arbejde (K2/8)

Identificere sundhedsmæssige og sociale problemstillinger samt formulere pædagogiske handlemuligheder i relation hertil.

Identificere og reagere på børn, unge og voksne, der viser tegn på mistrivsel i pædagogisk praksis.

Indgå i professionelle samtaler med børn, unge, voksne , pårørende og myndigheder.

Identificere pædagogiske opgaver og udfordringer givet af de eksisterende rammer og vilkår, samt udpege handlemuligheder inden for disse rammer.


Bilag 3: Oversigt over uddannelsens obligatoriske modulopgaver (Fællesdelen)

Modulopgavernes metodiske fokuspunkter, underviser- og studenteraktiviteter samt opgavernes

relation til lærings- og kompetencemål, herunder prøver.

Modulopgave A

A1: Modulopgaven

Som en del af modulets undervisning udarbejder de studerende et analysedokument. Dokumentet skal indeholde en

analyse af en problemstilling med udgangspunkt i en praksisfortælling eller case relateret til modulets læringsmål.

Omfang max. 3 sider.

A2: Metodisk fokus

Formulering og analyse af enkle, praksisorienterede problemstillinger. Casestudier

A3: Underviser- og studenteraktiviteter

Modulopgave A er en gruppeopgave.

Underviserne introducerer til analysemetoder og en case, (som vælges af undervisere) samt metode(r) i casestudier.

Modulopgaven er en integreret del af modulets undervisning, og arbejdet med den kan omfatte alle kategorier i stu-

dieaktivitetsmodellen, fx som en aktivitet i studiegrupper.

Den enkelte studerende reflekterer over sit arbejde med opgaven og beskriver dette i sin portfolio.

A4: Relation til lærings- og kompetencemål samt prøve

Modulopgaven knytter sig direkte til modulets læringsmål og dermed til første kompetencemål: ”Den studerende kan

med udgangspunkt i børns, unges og voksnes forudsætninger og perspektiver etablere, vurdere og evaluere pædagogi-

ske miljøer og aktiviteter, der understøtter børn, unge og voksnes udvikling samt i relation til dette redegøre for faglige

vurderinger og valg”.

Arbejdet med modulopgaven giver den studerende mulighed for at øve sig i at udarbejde skriftlige præsentationer,

samt tilegne sig fagbegreber og analytiske færdigheder, som er forudsætninger for at kunne redegøre for faglige vur-

deringer og valg i relation til pædagogiske miljøer og aktiviteter jf. første kompetencemål.

I lighed med andre uddrag af portfolioen kan uddrag af modulopgaven og refleksionerne over arbejdet med opgaven

indgå i de studerendes præsentationsportfolio som eksamens- og prøvegrundlag i første kompetencemål jf. prøvebe-

skrivelsen i studieplanen.

Modulopgave B

B1: Modulopgaven

Som en del af modulets undervisning udarbejder de studerende i grupper et kreativt produkt/fremstilling, og inddra-

ger en eller flere af de fagligheder, der er arbejdet med i modulet. Produktet/fremstillingen præsenteres for medstu-

derende. Modulets undervisere kan beslutte, at en del af produktet er en skriftlig analyse af det kreative produkt. De

nærmere krav til modulopgaven er beskrevet i modulplanen.

B2: Metodisk fokus

Kreativt produkt og performance/formidling.


B3: Underviser- og studenteraktiviteter

Modulopgave B er en gruppeopgave, der indgår som en integreret del af modulets undervisning. Arbejdet med den

kan omfatte alle kategorier i studieaktivitetsmodellen, fx som en aktivitet i studiegrupper.


B4: Relation til lærings- og kompetencemål samt prøve

Modulopgaven knytter sig til modulets læringsmål og første praktikperiode samt til første kompetencemål. Modulop-

gaven giver studerende mulighed for at øve sig i færdigheder, der er nødvendige for arbejde med at etablere, vurdere

og evaluere pædagogiske miljøer og aktiviteter i første praktik.


indgå i de studerendes præsentationsportfolio som eksamens- og prøvegrundlag i første kompetencemål jf. prøvebe-

skrivelsen i studieplanen.

Modulopgave C

C1: Modulopgaven

Som en del af modulets undervisning udarbejder de studerende i grupper et produkt i form af rollespil, videoklip eller

lign. med udgangspunkt i case relateret til modulets læringsmål. Desuden udarbejdes en skriftlig case-analyse, som

indeholder:

1) en beskrivelse af aktørernes mulige positioner

2) en diskussion af de deraf udsprungne dilemmaer for pædagogisk praksis

De studerende opponerer på hindanden.

C2: Metodisk fokus

Performance. Skriftlig analyse af case (jf. UCC’s formater) og opponentfunktion.

C3: Underviser- og studenteraktiviteter

Modulopgave C er en gruppeopgave.

Underviserne præsenterer en case relateret til modulets læringsmål og introducerer til metoder i case-analyse og

fremstillinger fx rollespil, hvor der er fokus på de to punkter i opgaven: en beskrivelse af aktørpositioner samt dilem-

maer i pædagogisk praksis.


dieaktivitetsmodellen, fx som en aktivitet i studiegrupper. De studerende udarbejder skriftlige analyser. Den enkelte

studerende reflekterer over sit arbejde med opgaven og beskriver dette i sin portfolio.

C4: Relation til lærings- og kompetencemål samt prøve

Modulopgaven knytter sig til modulets læringsmål og dermed første kompetencemål. Opgaven giver studerende mu-

lighed for blandt andet at øve sig i at formulere og formidle faglige begrundelser, vurdering og evaluering af pædago-

giske miljøer og pædagogisk praksis. Den peger ligeledes frem mod prøven i andet kompetencemål, hvor de studeren-

de fagligt skal kunne begrunde pædagogisk arbejde i relation til den samfundsmæssige, historiske, institutionelle og

professionelle sammenhæng.


indgå i den studerendes præsentationsportfolio som eksamens- og prøvegrundlag i første kompetencemål, jf. prøve-

beskrivelsen i studieplanen.

Modulopgave D


D1: Modulopgaven

Som en del af undervisningen formulerer den studerende en problemstilling koblet til modulets læringsmål, inddrager

iagttagelser fra første praktikperiode og analyserer og diskuterer problemstillingen. På baggrund af dette udarbejder

den studerende en problemformulering. Analysedokumentet indeholder arbejdet med problemstilingen samt den

udarbejdede problemformulering. Omfang max 3 sider.

D2: Metodisk fokus

Formulering af problemstilling. Iagttagelse og analyse samt udarbejdelse af problemformulering

D3: Underviser- og studenteraktiviteter

Modulopgave D er en individuel opgave.


dieaktivitetsmodellen, fx som en aktivitet i studiegrupper. Undervisningen i tilknytning til modulopgaven vil knytte an

til/følge op på undervisningen på studiedage i praktikken og omfatte metoder i at arbejde med iagttagelser fra prak-

tikperioden. Undervisningen sikrer også, at studerende har kendskab til at arbejde med udarbejdelse af problemfor-

muleringer.


D4: Relation til lærings- og kompetencemål samt prøve

Modulopgaven knytter sig direkte til modulets læringsmål og dermed til første kompetencemål. Arbejdet med modul-

opgaven giver studerende mulighed for at øve sig i at udarbejde skriftlige præsentationer, samt i at forbinde praksis-

viden med teoretisk viden gennem bearbejdningen af iagttagelser el. lignende fra første praktikperiode, hvilket er

forudsætninger for at mestre første kompetencemål.

Modul D er altid 4. modul, som indeholder prøve i 1. kompetencemål: en mundtlig, individuel prøve med afsæt i præ-

sentationsportfolio. Modulopgaven fungerer som en øvelse i at udarbejde en præsentationstekst, og i lighed med

andre uddrag af portfolioen kan uddrag af modulopgaven og refleksionerne over arbejdet med opgaven indgå i den

studerendes præsentationsportfolio som eksamens- og prøvegrundlag i første kompetencemål jf. prøvebeskrivelsen i

studieplanen.

Modulopgave E og F

EF1: modulopgaven

Modul E og F har en fælles modulopgave, som påbegyndes i 5. og afsluttes i 6. modul: Som en del af undervisningen

arbejder de studerende i grupper med en case/praksisfortælling, hvor de identificerer et dilemma i pædagogisk prak‐

sis, kobler dette til relevante dele af modulernes læringsmål og arbejder med dilemmaet i et problemorienteret mini-

projekt. Grupperne må have op til fire medlemmer.

Omfanget af det skriftlige produkt fremgår af de konkrete modulplaner.

EF2: Metodisk fokus

Casestudier og problemorienteret projektmetode.

EF3: Underviser- og studenteraktiviteter

Modulopgave E og F er en gruppeopgave.

Undervisningen i tilknytning til modulopgaven omhandler metoder i casestudier og metoder i problemorienterede

projekter. Der er tale om et mini-projekt, der foregår som en integreret del af modulernes undervisning henover de to

moduler, og arbejdet bør omfatte alle kategorier i studieaktivitetsmodellen.

Studerende kan fremlægge deres projekter og give hinanden respons. Underviserne kan give vejledning og respons.

Da produkterne ikke udgør et bedømmelsesgrundlag i den forestående kompetencemålsprøve, som er mundtlig, kan

undervisernes respons indeholde en vurdering af produkterne.


EF4: Relation til lærings- og kompetencemål samt prøve

Mini-projektet skal relatere sig til dele af læringsmålene i de to moduler og derved til andet kompetencemål: ”Den

studerende kan fagligt begrunde pædagogisk arbejde i relation til den samfundsmæssige, historiske, institutionelle og

professionelle sammenhæng.”

Prøven i andet kompetencemål finder altid sted i 6. modul. Udover en MCQ-test er der tale om en mundtlig prøve

med afsæt i synopsis eller andet produkt med udgangspunkt i selvvalgt emne, der udarbejdes i grupper på max. 4

studerende. Som en hovedregel udgør modulopgaven det produkt (evt. i form af en synopsis), der ligger til grund for

den mundtlige prøve. Bedømmelsesgrundlaget i denne delprøve er de studerendes mundtlige præstationer.


Bilag 4: Studieretningen Socialt arbejde og Socialpædagogik - Struktur i Fællesdelen Studieretningen i socialt arbejde og socialpædagogik foregår i samarbejde med Metropols socialrådgiver-

uddannelse.

At kunne udbyde en samlæst uddannelse kræver fleksibilitet fra begge uddannelser i forhold til planlæg-

ning og struktur. For pædagoguddannelsen betyder det konkret, at nogle moduler bryder den rækkefølge,

der kendetegner de andre hold af pædagogstuderende på UCC og Campus Nordsjælland.

Uddannelsens struktur i Fællesdelen:

1.semester og 2.semester

Modul A Modul B Modul C

Modul E Første praktikperi-ode

Modul D

Uddannelsens struktur i Specialiseringsdelen:

3. semester

Modul F Modul G Praktik

4. semester

Praktik Modul H

5. semester

Modul J Modul I Praktik

6.semester

Praktik Modul K

7.semester

Modul L Praktik Modul M


Bilag 5: Oversigt over ændringer i forhold til studieplanens udgave nov. 2014

Følgende afsnit er ændret i forhold til studieplanens version november 2014

Afsnit 4: Modulopgave B: tilføjelse af sætning vedrørende modulopgave B (”Modulets undervisere

kan beslutte, at en del af produktet er en skriftlig analyse af det kreative produkt. De nærmere krav

til modulopgaven er beskrevet i modulplanen.”)

Afsnit 5: Tilføjelse af en henvisning til praktikhåndbogen.

Afsnit 8: Tilføjelse af afsnit 8.1 om modulgodkendelser.

Tilføjelse af bilag 5 om profiluddannelsen i socialt arbejde og socialpædagogik

Retningslinjer for prøver er ændret januar 2016.

studieplan for pædagoguddannelsen, ucc … · modul c: køn, seksualitet og ... sætter vi fokus...

Documents