sundhedsmagasin for region syddanmark · medicinsk klinik på odense universitetshospital, karen...

Sundhedsmagasin for Region Syddanmark

5 | 2013Sund i Syd

tema:

strEss

ForstÅ din teenager

Husk at gå til læge, mand!

hvad gør stress ved os? og hvad med vores børn?læs bl.a. om lena hansen, der fi k hjælp til at tackle sin stress, og i dag er tilbage i topform.

gratis

Ta’ med hjem


5 | 2013Sund i SydSundhedsmagasin for Region Syddanmark

Sund i SydSundhedsmagasin for Region Syddanmark

tema:

strEss

ForstÅ din teenager


hvad gør stress ved os? og hvad med vores børn?læs bl.a. om lena hansen, der fi k hjælp til at tackle sin stress, og i dag er tilbage i topform.

gratis

Ta’ med hjem

fÅr du kalk nok?

Sund i Syd OKTOBER 20132

16

NR. 4, OKTObeR 2013

indhold

20 Unge forskere

Det er ikke sejt at være syg

4

teMa:Stress

Stress tur-retur

22 Man er sund når man er glad

30 Leg gør indlæggelse tryg for børn

26 Forstå din teenager

indhold

4 Tema: Stress Stress tur-retur

6 Fakta om stress

8 Sådan påvirker stress kroppen

10 børn rammes også af stress

12 Kort og godt

13 Diætisten: Får du nok calcium

14 En sav til knogler, tak!

16 De syge mænd er seje for længe

18 Kort og godt

20 Fjortenårige Ebru vil gerne løse gå den om kræft

22 Man er sund, når man er glad

24 Kort og godt

25 Fysioterapeuten: Lær at falde – undgå brud

26 Klædt på til livet med en teenager

28 En hånd til Anne Sophie

30 Leg hjælper børnene gennem hospitalsopholdet

33 Apotekeren: Får dit barn ADHD-medicin?

34 Patientvejlederne: Kender du os?

35 Akuthjælp & Råd

36 Fem raske spørgsmål om sundhed til Michelle Vesterby


OKTOBER 2013

region SyddanmarkDamhaven 12, 7100 Vejle, Tlf. 76631000www.regionsyddanmark.dk

oplag46.000. I 2013 udkommer Sund i Syd primo februar, april, juni, august, oktober og december

design og trykMediegruppen as - 1099

redaktionSøren braun, ansvarshavende redaktørTrine Ravn, redaktør

kom med gode idéerSkriv til redaktionen på [email protected]

forsidefoto: Jesper balleby

Læs Sund i Syd på www.regionsyddanmark.dk/sundisyd eller scan QR-koden

Alkoholfri zoneUnge kan godt feste uden sprut

kAffe Den sorte drik er ikke så usund alligevel

MindfulnessFå det bedre ved hjælp af meditation 302114


Sund i Syd 6 | 2011




God hygiejne

• i køkkenet

• i sygesengen

• i samværet

GrATiS

Ta’ med hjem DemensTEMA:

AFBRUDT SØVN?Hjælp til folk med søvnapnø

KNOGLESKØRHED Det kan du gøre noget ved!

SPISEVÆGRINGBørn kan få madlysten tilbage

182130


• Få et godt liv på trods

• Bekæmp Alzheimers

• Test din risiko

Sund i Syd 5 | 2011




5 | 2011

GRATISTa’ med hjem


2 | 2013Sund i Syd

KræftMotion hjælper Susanne igennem kemo

Tema:

Her får allergien klø

Kræft er også underernæring og angst efter raskmeldingen

Når psykiske problemer bliver fysiske

Sæt ryggeNpå arbejde

GRaTIS

Ta’ med hjem




GRaTISaTISaTa’ med hjem


6 | 2012Sund i Syd

Inkontinens

Ny videN om træNiNgsmisbrug

Undgå sprøjterester i frUgt

dorthe kunne ikke holde på vandet, nu dyrker hun igen sin sport


Birgitte har haft psoriasis siden hun var otte år





TemA:

Tag også med til • Bækkenbundstræning for mænd • Undersøgelse for inkontinens

forsidefoto: Jesper balleby


5 | 2013Sund i Syd

Tema:

STRESS

Forstå din teenager


Får du kalk nok?

Hvad gør stress ved os? Og hvad med vores børn?Læs bl.a. om Lena Hansen, der fik hjælp til at tackle sin stress, og i dag er tilbage i topform.

GRaTIS

Ta’ med hjem




Tema:

STRESS

Forstå din teenager


Får du kalk nok?

Hvad gør stress ved os? Og hvad med vores børn?Læs bl.a. om Lena Hansen, der fik hjælp til at tackle sin stress, og i dag er tilbage i topform.

GRaTISaTISa

Ta’ med hjem

stress er i udgangspunktet en sund og naturlig reaktion, som hjælper os til at klare pressede situationer. Desværre kan denne kortvarige stress bide sig fast og blive til langvarig stress – og dermed en alvorlig

trussel mod dit helbred.

WHO spår, at stress bliver en af de væsentligste kilder til sygdom allerede i 2020, og i disse år indlægges også fl ere og fl ere børn med symptomer på stress.

Så meget desto mere grund til at reagere på kroppens sig-naler og passe på sig selv. Du kan nemlig undgå at blive en del af den ned-slående statistik, hvis du kender symptomerne og griber ind i tide. Så stop op, mærk efter – og reager!

strEss sKaL tagEs aLVorLigt

TEKST: K

IRSTEN

HA

NSEN

FOTO

: CO

LOU

Rb

OX

[iNTRO STReSS-TeMa]

Hver tiende dansker har dagligt symptomer på alvorlig stress. Langvarig stress er en trussel mod helbredet, og derfor skal du ikke sidde symptomer som uro, manglende koncentration og søvnproblemer overhørig.

læs mere i temaet

Side 4-11

OKTOBER 2013 Sund i Syd 3

Deadline kl 15Hente børn kl 15.30Forberede møde

Skole-hjem samtaleBudgetoplæg

til bestyrelse

[STReSS]

TEKST: K

IRSTEN

HA

NSEN

FOTO

: JESPER

bALLEbY


stress tur-retur

Efter en lang periode med stress fi k Lena Hansen hjælp til at tackle den belastende tilstand. I dag er hun tilbage i topform.

alarmklokkerne begyndte at ringe hos den selvstændige make-up artist, Lena Hansen, da hun pludselig ikke kunne

huske, hvad hun skulle sige til sine kunder, når hun havde ringet dem op. Gennem længere tid havde hun haft problemer med at huske.

”Jeg var meget distræt og kunne ikke formu-lere mig ordentligt. Jeg glemte ord, og kunne sidde med sådan en her i hånden uden at kun-ne huske, hvad den hed,” siger hun og griber om en glasskål.

Lena Hansen var ramt af stress. Mange bolde i luften i virksomheden, en del fl ytnin-

ger og en stor gæld fyldte hende med bekymringer, der udviklede sig til stress. Hun var sygemeldt i læn-gere perioder, men som hun siger:

”Det var da fi nt, at jeg kunne gå hjemme, men det kom jeg jo ikke vi-dere af. Årsagerne til stress var der

stadig, og jeg vidste ikke, hvor-dan jeg skulle tackle dem.”

Værktøjer og nye tankerMen for to år siden fi k hun af sin læge en henvisning, der skulle komme til at gøre en stor forskel for hende. Sammen med fem

andre deltog hun i Faaborg-Midt-

fyns Kommu-nes kursus for stress-, angst- og de-pressions-

ramte. På kurset blev deltagerne undervist af en psykolog, som gav dem værktøjer til at tackle uro, angst og bekymringer, hvorefter de fi k mulighed for sammen med andre at vedli-geholde værktøjerne i en selvhjælpsgruppe.

”Det handler om at ændre tankemønstre. Vi kan ikke fjerne det, der fremkalder stress, men vi kan ændre kursisternes tanker og der-med følelser om stress, så de bliver i stand til bedre at forebygge og håndtere det,” siger Ul-rik Skyum Christensen, der er leder af det mo-bile sundhedscenter i Faaborg-Midtfyn Kom-mune.

”Det kursus har gjort en forskel for mig. Jeg tør ikke tænke på, hvor jeg ville være, hvis ikke jeg havde fået redskaberne til at tackle min stress. Så ville jeg sikkert være sygemeldt igen,” siger Lena Hansen.

EksamensstressMen sådan gik det heldigvis ikke. Tværtimod. Lena har nemlig fundet arbejdsglæden igen, og så er hun godt i gang med en HF-eksamen.

”Da jeg først fi k tacklet min stress, kunne jeg det hele. Jeg fi k simpelthen tilliden tilbage til, at jeg kunne ræsonnere og huske stoffet. Det havde jeg ikke troet for to år siden.”

I starten stressede hun da også over eksamen og havde svært ved at bevare overblikket. Hun gik med andre ord helt i baglås. Men ef-ter den tredje eksamen fandt hun værktøjerne fra stresskurset frem, og det gav pote. Ved hjælp af vejrtrækningsøvelser og afl edning af de negative tanker, der begyndte at myldre i hovedet på hende, fi k hun vendt bøtten.

[STReSS]t

ema

Info på nettetwww.faaborgmidtfyn.dk og på www.visinfosyd.dk

Pyt!Lena lærte på kurset et meget vigtigt, lille ord: Pyt.

”Jeg har lært at fjerne de høje forventninger til mig selv og sætte tingene i perspektiv. Selvom tingene ikke er perfekte, går det hele alligevel. Pyt med, at jeg kommer fem minutter for sent til et møde. Set i et større perspektiv betyder det intet.”

Livet efter stressLena er et godt eksempel på, at man kan få det godt igen efter at have været ramt af stress. Men des-værre er det ikke alle, der er lige så heldige.

”For nogen tager det længere tid at komme tilbage igen. Ofte er det sådan, at jo fl ere symptomer og jo længere, man har gået med dem uden at gøre noget, jo sværere er det at kom-me tilbage igen,” siger ledende psykolog på Arbejds- og Miljø-medicinsk Klinik på Odense Universitetshospital, Karen brask.

Hun forklarer, at der også er stor forskel på, hvorvidt man bliver mere modtagelig overfor stress, når man én gang har været ramt:

”Nogle bliver mere lydhøre overfor symptomerne og passer derfor bedre på sig selv, så de ikke får stress igen. Andre oplever, at der ikke skal så meget til, før de igen føler sig stressede.”

Selvom det er over et år siden, at Lena afsluttede stresskurset, er hun fortsat i sin selvhjælpsgruppe. Gruppen går blandt andet lange ture, for de har er-faret, at både motion og dét at være i naturen gør dem godt. For Lena har stresskurset været en øjen-åbner, som hun har gavn af i mange situationer: ”Jeg bruger teknikkerne hele tiden og ikke bare i forbindelse med, at jeg får symptomer på stress. Jeg synes, at jeg på fl ere måder har fået et mere

positivt livssyn.”

et tilbud oM HjÆlP

Faaborg-Midtfyn Kommune tilbyder gratis kurser til mennesker, der er ramt af stress, depression eller angst. Kurserne tilbydes i samarbejde med Frivilligcenter & Selvhjælp Midtfyn i Ringe og Hu-set i Faaborg.

Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik på Odense Uni-versitetshospital tilbyder et forløb i stresshåndte-ring til patienter med alvorlige symptomer på ar-bejdsbetinget stress.

Jeg har en idé om, at man ikke behøver at hæve stemmen overfor sine børn. Men pludselig så jeg mig selv fare op som en trold af en æske og råbe ad mine døtre, når jeg var i underskud.

LeNa HaNSeN, STReSS-RaMT

5OKTOBER 2013 Sund i Syd

[TeMa: FaKTa OM STReSS]


HVad Er strEss?Stress omtales ofte som en folkesygdom. Men faktisk er stress slet ikke en sygdom, men en belastningstilstand. Stress er som udgangspunkt en natur-lig og hensigtsmæssig reaktion – en alarmtilstand – som oprindeligt er for-bundet med vores mulighed for at overleve.

Stress afhænger dels af, hvor stor en belastning man udsættes for, dels af personens følsomhed og evne og ressourcer til at håndtere belastningen.

Kilde: Stressforeningen og Psykiatrifonden

kortVarig og langVarig stress• Kortvarig stress er ikke skade-

lig. Den opstår i situationer, der kræver en ekstra indsats – f.eks. eksamen, konfl ikter eller deadli-nes på jobbet. Kortvarig stress skærper din opmærksomhed og gør dig i stand til at yde dit bed-ste. Hvis tilstanden varer mere end et par uger, bør du overveje muligheden for at skrue din hverdag anderledes sammen.

• Langvarig stress opstår, når der ikke er balance mellem de udfordringer, du står overfor, og dine muligheder for at håndtere dem. Langvarig stress kan opstå ved alvorlige begivenheder i dit liv som død eller skilsmisse, sto-re belastninger på jobbet eller privat, samt ved manglende fri-tid og hvile. Langvarig stress kan også skyldes, at man er be-lastet på fl ere livsområder sam-tidigt. Langvarig stress kan gøre dig alvorligt syg.

Kilde: Sundhed.dk og arbejds- og Miljømedi-cinsk Klinik, Odense Universitetshospital

typiske symptomer på stress:� Træthed, svimmelhed og

søvnproblemer

� Problemer med at overskue daglige gøremål

� Manglende koncentration og svært ved at huske

� irritabilitet og dårligt humør, nedsat humoristisk sans

� Hovedpine og muskelspændinger

� angst

� Ubeslutsomhed

� Svedeture uden fysisk aktivitet

� Hjertebanken og stikkende smerte i hjertet

� Ændrede spise- og drikkevaner

� Kvalme, halsbrand, svien i maven og diarré

� Manglende lyst til sex

� Nedsat immunforsvar som f.eks. hyppige forkølelser

Kilde: Sundhed.dk og arbejds- og Miljømedicinsk Klinik, Odense Universitetshospital

HVad KaN

FrEMKaLdE

strEss?

Det er individuelt, hvad der

stresser. Det, der giver stress,

er ikke kun de ydre faktorer,

men måden vi opfatter

en situation på.

Kilde: arbejds- og Miljømedicinsk Klinik,

Odense Universitetshospital

Fødselsdag for Mathias

VidstE dU, at…• Ca. 10 pct. af danskerne har symptomer på alvorlig stress

stort set dagligt• Op mod hver fj erde sygemelding skyldes stress. Det svarer

til 35.000 sygemeldinger om dagen• Stress i 2020 bliver en af de væsentligste kilder til sygdom

ifølge WHO

Kilde: Stressforeningen

VidstE dU, at…

Deadline budget mandag kl 10

Sofi e - lektier

i

dansk

TEKST: K

IRSTEN

HA

NSEN

FOTO

: CO

LOU

Rb

OX

Husk købe piller til far



Husk købe piller

[TeMa: FaKTa OM STReSS]


tem

a

VidstE dU, at…faggrupper, der arbejder med menne-sker (som f.eks. pædagoger, skolelæ-

rere, plejepersonale) oftere bliver henvist med arbejdsrelateret stressKilde: arbejds- og Miljømedicinsk Klinik, Odense Universitetshospital

KViNdEr FØLEr sig oFtErE strEssEdEEn undersøgelse af arbejdsmiljø og helbred i Danmark fastslår, at:

• Kvinder føler sig oftere stressede en mænd• Kvinder under 44 år føler sig oftere stresset

end kvinder over 45 år• Mænd over 55 år føler sig sjældnere stresset

end de 25-54-årige mænd

I samme undersøgelser angiver over 50 pct., at arbej-det er den vigtigste kilde til stress, mens 43 pct. angi-ver en kombination af arbejdsliv og privatliv som den vigtigste stresskilde

Kilde: Det Nationale Forskningscenter for arbejdsmiljø

Er dU

strEssEt?

Hvis du vil have en indikation

på, om du er stresset, kan du

tage en stress-test på Stress-

foreningens hjemmeside –

www.stressforeningen.dk

Salgsmøde

i morgen

Ringe til lægen

Hente børn

kl 16

Stre

ss ø

ger r

isik

oen

for

hjer

te-k

ar-s

ygd

omm

e

Stre

ss k

an g

ive

prob

lem

er m

ed

ford

øjel

sen

, sv

ien

og

diar

ré e

ller

fors

topp

else

og

appe

titl

øshe

d

Fo

re

by

g s

tr

es

sSt

ress

kan

ikke

fore

bygg

es a

f den

en

kelt

e al

ene.

Hv

is d

et e

r fam

ilief

orho

lden

e, d

er g

iver

str

ess,

må

de lø

ses

af fa

mili

en i

fælle

sska

b lig

esom

et

psy

kisk

bel

aste

nde

arbe

jdsm

iljø

må

ænd

res

i sam

arbe

jde

med

arb

ejds

plad

sen

.

Stre

ss ø

ger r

isik

oen

for p

syki

ske

lidel

ser

som

for e

ksem

pel a

ngs

t og

dep

ress

ion

. D

u k

an o

gså

få s

være

re v

ed a

t hu

ske,

be

slut

te o

g ko

ncen

trer

e di

g

Stre

ss k

an g

ive

spæ

ndin

ger i

mu

skle

rne

over

hel

e kr

oppe

n

Stre

ss k

an g

ive

kval

me

Stre

ss k

an fo

rårs

age

man

glen

de

sexl

yst

og

impo

ten

s

Stre

ss g

iver

træ

thed

og

svæ

kker

imm

unf

orsv

aret

Stre

ss k

an g

ive

forh

øjet

bl

odtr

yk

og ø

ger r

isik

oen

for

åre

fork

alkn

ing

og b

lodp

ropp

er

Me

n d

u k

an

og

så g

øre

no

get

se

lv:

• In

dret

dit

liv,

så

dine

am

biti

oner

er r

ealis

tisk

e.

Lav

ev

t. e

n p

lan

for,

hvad

du

ska

l nå,

og

husk

at

indl

ægg

e pa

use

r

• B

rug

din

frit

id p

å no

get,

der

giv

er d

ig g

læde

–

dyrk

en

hob

by, l

eg m

ed b

ørne

ne e

ller g

å en

tur

• Få

mot

ion

oft

e

• Få

en

god

nat

tesø

vn

• Fo

rsøg

dig

med

med

itat

ion

elle

r afs

pænd

ing

• B

rug

tid

med

ven

ner o

g fa

mili

e og

ple

j og

så d

it n

evæ

rk p

å jo

bbet

.

• La

d di

g ik

ke g

å på

af m

indr

e v

igti

ge fe

jl,

forh

indr

inge

r og

ærg

rels

er. Ø

v d

ig i

at s

ige

ne

j, si

ge fr

a og

sig

e py

t!

• Si

g fr

a på

jobb

et o

verf

or o

pgav

er, d

u ik

ke h

ar

den

nød

vend

ige

fagl

ige

vid

en e

ller t

id t

il

• Fo

kuse

r på

det,

du

nåe

de, f

rem

for d

et d

u ik

ke

nåed

e

• Sø

rg fo

r at

få t

ilret

tela

gt d

it a

rbej

de, s

å de

t ik

ke s

tres

ser d

ig. A

fste

m fo

rven

tnin

ger o

g

prio

rite

r din

e op

gave

r

på

vir

ke

r

kr

op

pe

ns

åd

an

s

tr

es

s k

ro

pp

en

Stre

ss k

an g

ive

dig

ho

vedp

ine

og m

igræ

ne

sam

t gø

re d

ig s

vim

mel

Stre

ss k

an fo

rårs

age

dårl

igt

hum

ør o

g ir

rita

bilit

et

Kild

e: A

rbej

ds- o

g M

iljøm

edic

insk

Klin

ik, O

UH

sam

t sun

dhed

.dk

Lang

vari

g st

ress

er

en

alv

orlig

tils

tand

, som

bl

andt

and

et k

an ø

ge d

in

risi

ko f

or u

dvik

ling

elle

r fo

rvæ

rrin

g af

syg

dom

me.

S

e he

r, hv

orda

n st

ress

kan

på

virk

e he

le d

in k

rop.

[STReSS]

TEKST: KIRSTEN HANSEN FOTO: COLOURbOX


99

Stre

ss ø

ger r

isik

oen

for

hjer

te-k

ar-s

ygd

omm

e

Stre

ss k

an g

ive

prob

lem

er m

ed

ford

øjel

sen

, sv

ien

og

diar

ré e

ller

fors

topp

else

og

appe

titl

øshe

d

Fo

re

by

g s

tr

es

sSt

ress

kan

ikke

fore

bygg

es a

f den

en

kelt

e al

ene.

Hv

is d

et e

r fam

ilief

orho

lden

e, d

er g

iver

str

ess,

må

de lø

ses

af fa

mili

en i

fælle

sska

b lig

esom

et

psy

kisk

bel

aste

nde

arbe

jdsm

iljø

må

ænd

res

i sam

arbe

jde

med

arb

ejds

plad

sen

.

Stre

ss ø

ger r

isik

oen

for p

syki

ske

lidel

ser

som

for e

ksem

pel a

ngs

t og

dep

ress

ion

. D

u k

an o

gså

få s

være

re v

ed a

t hu

ske,

be

slut

te o

g ko

ncen

trer

e di

g

Stre

ss k

an g

ive

spæ

ndin

ger i

mu

skle

rne

over

hel

e kr

oppe

n

Stre

ss k

an g

ive

kval

me

Stre

ss k

an fo

rårs

age

man

glen

de

sexl

yst

og

impo

ten

s

Stre

ss g

iver

træ

thed

og

svæ

kker

imm

unf

orsv

aret

Stre

ss k

an g

ive

forh

øjet

bl

odtr

yk

og ø

ger r

isik

oen

for

åre

fork

alkn

ing

og b

lodp

ropp

er

Me

n d

u k

an

og

så g

øre

no

get

se

lv:

• In

dret

dit

liv,

så

dine

am

biti

oner

er r

ealis

tisk

e.

Lav

ev

t. e

n p

lan

for,

hvad

du

ska

l nå,

og

husk

at

indl

ægg

e pa

use

r

• B

rug

din

frit

id p

å no

get,

der

giv

er d

ig g

læde

–

dyrk

en

hob

by, l

eg m

ed b

ørne

ne e

ller g

å en

tur

• Få

mot

ion

oft

e

• Få

en

god

nat

tesø

vn

• Fo

rsøg

dig

med

med

itat

ion

elle

r afs

pænd

ing

• B

rug

tid

med

ven

ner o

g fa

mili

e og

ple

j og

så d

it n

evæ

rk p

å jo

bbet

.

• La

d di

g ik

ke g

å på

af m

indr

e v

igti

ge fe

jl,

forh

indr

inge

r og

ærg

rels

er. Ø

v d

ig i

at s

ige

ne

j, si

ge fr

a og

sig

e py

t!

• Si

g fr

a på

jobb

et o

verf

or o

pgav

er, d

u ik

ke h

ar

den

nød

vend

ige

fagl

ige

vid

en e

ller t

id t

il

• Fo

kuse

r på

det,

du

nåe

de, f

rem

for d

et d

u ik

ke

nåed

e

• Sø

rg fo

r at

få t

ilret

tela

gt d

it a

rbej

de, s

å de

t ik

ke s

tres

ser d

ig. A

fste

m fo

rven

tnin

ger o

g

prio

rite

r din

e op

gave

r

på

vir

ke

r

kr

op

pe

ns

åd

an

s

tr

es

s

Stre

ss k

an g

ive

dig

ho

vedp

ine

og m

igræ

ne

sam

t gø

re d

ig s

vim

mel

Stre

ss k

an fo

rårs

age

dårl

igt

hum

ør o

g ir

rita

bilit

et

Kild

e: A

rbej

ds- o

g M

iljøm

edic

insk

Klin

ik, O

UH

sam

t sun

dhed

.dk

Lang

vari

g st

ress

er

en

alv

orlig

tils

tand

, som

bl

andt

and

et k

an ø

ge d

in

risi

ko f

or u

dvik

ling

elle

r fo

rvæ

rrin

g af

syg

dom

me.

S

e he

r, hv

orda

n st

ress

kan

på

virk

e he

le d

in k

rop.

[STReSS]

TEKST: KIRSTEN HANSEN FOTO: COLOURbOX

tem

a



[bØRN OG STReSS]

børn rammes også af stressStress er desværre ikke forbeholdt voksne. Også børn rammes af stress, og det kan have vidtrækkende konsekvenser.

skole, fritidsaktiviteter, fl ytning, skilsmisse, dødsfald, konfl ikter og manglende omsorg i hjemmet.

Der er mange ting, der kan forårsage stress hos børn. For stress er ikke bare noget, vi voksne bliver ramt af:

”Desværre ser vi symptomer på stress og uligevægtighed helt ned i børneha-

vealderen,” fortæller ledende sund-hedsplejerske i Vejle K ommune, Ulla Dupont.

Også fl ere sygehuse melder om stig-ninger i antallet af børn, der er så syge af stress, at de må indlægges. Her kan det ofte være alvorlige svigt eller problemer i hjemmet, der forår-

TEKST: K

IRSTEN

HA

NSEN

FOTO

: JESPER

bA

LLEbY


• aff øringsproblemer eller ufrivillig vandladning

• tristhed, modløshed, angst, irritabilitet, let til gråd eller aggressiv

• rastløshed, koncen-trationsbesvær

Hvis dit barn har fl ere af nedenstå-ende symptomer, bør du reagere:

• ændret adfærd

• oftere syg

• tilbagevendende hovedpine, mavepine eller kvalme

• væsentlige ændringer i spise/sove-mønstre

Kilde: Sundhedsplejen i vejle og Stressforeningen

Kend dit barns stresssignaler


Info på nettetDu kan læse mere om børn og stress på www.stressforeningen.dk

[bØRN OG STReSS]t

ema

reagér hvis barnet udviser symptomer på stress

Vær et godt eksempel – børn efterligner de voksnes handlinger og livsstil. Hvis I lever et hektisk liv, skændes meget, er bekymrede, pressede eller stressede, smitter det af på barnet. Tag derfor også hånd om din egen situation

Søvn, kost, motion – sørg for, at barnet får nok af det hele

Giv dig tid til at tale med barnet og lytte til det

Sørg for, at barnet har tryghed og voksenkontakt – det forebygger ensomhed og mistrivsel

lad barnet lege – leg hjælper barnet med at bearbejde dagens indtryk

Skab plads til fordybelse og afslapning. I kan f.eks. læse, tegne eller lytte til musik

begræns brug af tv, computer, mobiltelefon – og vær selv et godt eksempel

Sænk ambitionerne og skær ned på fritids-aktiviteterne, hvis det er svært at få dagene til at hænge sammen

Skab struktur og forudsigelighed. Det skaber trygge rammer og reducerer børns stress

Kilde: Stressforeningen

sager stress hos børnene. Men også andre faktorer kan udløse symptomer-ne.

”Det er meget forskelligt, hvad der kan stresse et barn. Når sundhedsplejersken møder børnene i skolen, handler det ofte om, at der er mange ting, børnene skal, at der er store forventninger til dem, eller at der er noget i gære på hjemmefronten. Det kan være sygdom, dødsfald, konfl ikter i hjemmet eller skilsmisse,” forklarer Ulla Dupont.

Hun tror også på, at stress hos foræl-drene kan smitte af på børnene:

”Logikken siger mig, at stressede for-ældre måske har mindre tid og over-skud til at være nærværende, og det kan også stresse et barn, hvis det ikke får den omsorg, det har brug for,” siger hun.

Ro og regelmæssighedOg når vi taler om omsorg, er de gode, gamle råd om ro og regelmæssighed evigt gyldige.

”Forudsigelighed skaber tryghed for både mindre børn og teenagere,” under-streger Ulla Dupont, der også opfordrer forældrene til ikke at spørge børn til råds om alt:

”Vi er tit tilbøjelige til at spørge selv små børn til råds om alverdens ting: ”Er du træt, skal du snart i seng?” Vi gør det i godhed, men børn har brug for, at de voksne træder i karakter. Og nogle valg er bare de voksnes. Når vi tager valget for børnene, bliver vi bedre og mere tydelige forældre samtidig med, at det giver børnene ro, at vi tager ansva-ret væk fra deres skuldre.”

Endelig skal vi sørge for, at vores børn får rigeligt med søvn.

”Søvn er vigtig for børn i alle aldre, men især i forhold til pubertets- og teenage-børn er det et problem, vi ofte overser. Manglende søvn er påviseligt en udlø-sende stressfaktor,” fastslår Ulla Dupont.

Kend symptomerne og reagérNår børn får stress kan de reagere ved at blive aggressive, urolige og svære at nå ind til – eller de kan gå i den modsat-te grøft og blive triste, angste eller trække sig ind i sig selv og tage afstand fra kammeraterne.

Stress hos børn skal tages alvorligt, for forskning har vist, at langvarig stress i barndommen kan få uoverskuelige kon-sekvenser. På kort sigt kan stress – ud-over at påvirke barnets humør og socia-le relationer – også påvirke barnets

sådan hjælper du dit barn med at undgå stress:

1 6

7

8

9

10

2

3

4

5

Her kan du fÅ HjÆlPOplever du, at dit barn er stresset, kan du – a ængig af barnets alder - f.eks. søge hjælp hos:

• Personalet i skolen eller daginstitutionen

• Skolepsykologen

• Sundhedsplejersken

• PPR –Pædagogisk Psykologisk Rådgivning

• SSP-teamet i din kommune

• Børne- og ungdomspsykiatrien

• Åben rådgivning i din kommune

• Egen læge

• Psykolog

immunforsvar. På lang sigt kan det øge risikoen for psykiske lidelser som angst og depressioner. Derfor er det vigtigt, at man som voksen altid reagerer på æn-dringer i barnets adfærd og karakter.


ko

rt &

go

dt

Su

nd

i Sy

d

Fotos: Colourbox

Undgå kø på apoteket182 af landets apoteker har nu deres ugentlige ventetider til at ligge på nettet. Det svarer til cirka 70 procent af de apo-teker, der har teknisk mulighed for at være tilmeldt den fri-villige ordning. Apoteker uden nummersystem har ikke mu-lighed for at have ventetider på nettet.

Søg og find ventetider på www.apoteket.dk.

Røgfri arbejdstid53 procent af danskerne er positive eller me-get positive overfor et totalt rygeforbud, hvor der hverken må ryges ude eller inde på de danske arbejdspladser. Det viser en undersø-gelse, som Sundhedsstyrelsen står bag. Til sammenligning er 27 procent negative eller meget negative omkring røgfri arbejdstid.

Kender du det økologiske spisemærke?Det økologiske spisemærke er det nyeste økologimærke. Du kender sikkert det røde Ø, som er din garanti for et økologisk pro-dukt, der hvor du handler. Det økologiske spisemærke er din garanti for økologi på de danske spisesteder. Mærket gives i guld, sølv eller bronze.

→ Læs mere om det økologiske spisemærke på www. oekologisk-spisemaerke.dk.

Billigste kopimedicinDanmark har Skandinaviens billigste kopimedicin. I 2012 var priserne på den mest brugte kopimedi-cin 56 procent højere i Norge og 43 procent høje-re i Sverige end i Danmark. Det betyder, at dan-skerne årligt sparer hhv. 1,3 mia. kroner og 1 mia. kroner i forhold til de norske og svenske priser.

Færre pesticider i dansk Frugt

Meget mere fuldkornFuldkornskampagnen giver pote. I dag får 36 pro-cent af alle børn og 25 procent af alle voksne fuld-korn nok, viser en midtvejsmåling, som DTU Føde-vareinstituttet står bag. Før kampagnen startede i 2009, fik hhv. fem og syv procent børn og voksne fuldkorn nok. Kampagnen mangler dog stadig at få fat i flere befolkningsgrupper.

Godt for dig • Godt for dyrene • Godt for miljøet

www.økologisk-spisemærke.dk

Spis kologi fordi• Du beskytter natur og grundvand

• Du får færre tilsætningsstoffer

• Du støtter øget dyrevelfærd

• Du sparer dig selv for sprøjtemidler

Danske grøntsager og frugt har et lavere indhold af pesticider end uden-landsk frugt, viser en rapport fra DTU. Spiser du udelukkende dansk frugt og grønt, kan du halvere indtaget af pesticiderester. Uanset om din frugt

og grønt er dansk eller udenlandsk, viser rapporten også, at du roligt kan spise 600 gram frugt og grønt om dagen uden at være bange for pesticider.

Find rapporten på www.dtu.dk/nyheder --> fødevarer og landbrug


Info på nettetLæs mere om gode kilder til calcium i kosten på www.altomkost.dk --> Fødevarer --> Kilder til calciumFår du nok calcium?

Calcium er et uundværligt mineral for kroppen. Hvordan du ved, om du får nok, svarer Sund i Syds diætist på.

af diætist Birgitte møllegaard Bertelsen, Sydvestjysk Sygehus Foto: Ole Risbjerg Pedersen

du kender måske også mineralet calcium som kalk. Calcium og kalk er det samme, og det er en

uundværlig byggesten for kroppen, da det både styrker dine knogler og tæn-der og har betydning for nerver, musk-ler og blodets evne til at størkne. 99 procent af det calcium, vi har i krop-pen, fi ndes i knoglerne. Den resterende procent fi ndes i blodet.

Calcium fi ndes i alle mælke- og mejeri-produkter, fede fi sk, grøntsager og nødder. Her er mejeriprodukterne den bedste kilde, da forskning viser, at cal-cium fra mælk, yoghurt, ost, skyr, osv. optages bedre end calcium fra grøntsa-ger. Magre og fede mejeriprodukter in-deholder lige meget calcium.

diÆtistEN SUND I SYDEKSPERT

Ændrede anbefalingerFørhen opfordrede man til at tage calci-um i tilskudsform, hvis man var i tvivl, om man blev dækket ind gennem ko-sten. Det gør man ikke altid længere, og det er bl.a., fordi internationale studier viser, at risikoen for blodpropper i hjer-ne og hjerte forøges op til 15 procent, hvis man tager calcium som tilskud. Her er det vigtigt at påpege, at der kun er tale om calcium som tilskud.

Du skal altså ikke være bange for at få for meget gennem din kost, da calcium i kosten ikke på samme måde som til-skud forøger risikoen for blodpropper.

Spiser du og din familie en varieret kost med mejeriprodukter, er det ikke svært at opnå den anbefalede mæng-de. Se i skemaet her på siden, hvor me-get calcium Fødevarestyrelsen anbefa-ler, du får.

Kost uden mælkDrikker du ikke mælk - eller spiser me-jeriprodukter - kan det være svært at få nok calcium. Fx giver 2 dl mælk dig 250 mg calcium. Skal du fi nde samme mængde i grøntsager eller nødder, skal du spise fx 100 g mandler eller 500 g broccoli.

Spørg din læge til råds, hvis du er i tvivl, om du får calcium nok, inden du kaster dig ud i tilskud. Hvis din læge allerede har anbefalet dig til-skud, bør du naturligvis fortsætte.


Sydvestjysk Sygehus

det er bl.a., fordi internationale studier viser, at risikoen for blodpropper i hjer-ne og hjerte forøges op til 15 procent, hvis man tager calcium som tilskud. Her er det vigtigt at påpege, at der kun er

calcium som tilskud.

Du skal altså ikke være bange for at få for meget gennem din kost, da calcium i kosten ikke på samme måde som til-skud forøger risikoen for blodpropper.

Spiser du og din familie en varieret kost med mejeriprodukter, er det ikke svært at opnå den anbefalede mæng-de. Se i skemaet her på siden, hvor me-get calcium Fødevarestyrelsen anbefa-

Drikker du ikke mælk - eller spiser me-jeriprodukter - kan det være svært at få nok calcium. Fx giver 2 dl mælk dig 250 mg calcium. Skal du fi nde samme mængde i grøntsager eller nødder, skal du spise fx 100 g mandler eller 500 g broccoli.

Spørg din læge til råds, hvis du er i tvivl, om du får calcium nok, inden du kaster dig ud i tilskud. Hvis din læge allerede har anbefalet dig til-skud, bør du naturligvis fortsætte.

calciUm - daglige anBeFalinger

Børn (2-5 år) 600 mgBørn (6-9 år) 700 mgBørn (10-13 år) 900 mgVoksne 800 mg

En voksen med knogleskørhed (Osteoporose) 1.200-1.500 mg

Kilde Fødevarestyrelsen/ De Nordiske Næringsstofrekommandationer

D-vitamin D-vitamin hjælper kroppen til at optage calcium, så Sundhedsstyrelsen anbefa-ler, at alle over 70 år, plejehjemsbebo-ere og personer i øget risiko for knog-leskørhed uanset alder tager et tilskud med calcium og D-vitamin. både for lidt calcium eller D-vitamin - eller en kom-bination af begge - øger risikoen for knogleskørhed senere i livet.


[Ny viDeN: TeLeMeDiCiN]

de kiggede godt nok lidt mærke-ligt på Maria Harbo, da hun gik i Silvan for at finde en god sav,

der uden for meget besvær kunne gå gennem menneskeknogler.

Men sådan er det, når man forsker i slidgigt og må se nærmere på knæ og hofter, der kommer lige fra operations-bordet.

”Jeg har en enkelt gang prøvet at stå og kigge ind gennem ruden, mens læ-gerne stadig savede i patientens knæ. Det var godt nok lidt grænseoverskri-dende, men det var vigtigt at få knog-lerne så hurtigt som muligt, for at væ-vet kunne være helt frisk, når det

TEKST: SØ

REN

FLOTT FO

TO: JO

NA

S AH

LSTRØ

M

en sav til knogler, tak!Mange, der har et hårdt, ensformigt job, får slidgigt, men ikke alle. Og sygdommen rammer også unge, der arbejder på kontor. Maria Harbo fra Sygehus Lillebælt i Vejle er med nye opdagelser kommet et skridt nærmere en forklaring på mysteriet, der måske også har med vores arveanlæg at gøre.

skulle undersøges,” fortæller moleky-lærbiologen fra Klinisk Genetik på Sy-gehus Lillebælt i Vejle.

De indsamlede vævsprøver skulle give Maria Harbo mere viden om slidgigt – en sygdom, som flere hundredetusinde danskere lider af. Og i modsætning til, hvad mange tror, drejer det sig ikke udelukkende om ældre, nedslidte men-nesker. En hel del er friske unge menne-sker, der ikke har siddet ved en syma-skine eller slidt og slæbt i landbruget det meste af livet. Noget tyder altså på, at slidgigt – som navnet ellers antyder – ikke kun skyldes gentagne belastnin-ger af kroppens led, men at andre fak-torer også kan spille ind.

pas på mirakel-sælgerne!

Telomerer er et meget hot forsk-ningsområde i øjeblikket, fordi der muligvis er en sammen-hæng mellem telomerlængder og livslængde.

Men det er vigtigt at understre-ge, at forskningen stadig er i sin vorden, og eksperterne ved endnu ikke, hvad sammen-hængen går ud på.

”Alligevel findes der allerede nu firmaer, der tilbyder test af folks telomer-længder, man kan købe telomer-forlængende piller og cremer med telomerase (det en-zym, som er knyttet til telome-rerne, red.) i,” siger Maria Harbo.

Hun understreger, at forsknin-gen i telomerer er vigtig, fordi den potentielt kan føre til ny viden om aldring og sygdomme, men hun hopper ikke på de til-bud, som forskellige firmaer lokker med.

”Folk vil leve evigt – eller i det mindste være unge, når de dør, og det er altså ikke muligt... Endnu!”

Info på nettetFå mere information om slidgigt på https://www.sundhed.dk/borger/sygdomme-a-aa/knogler-muskler-og-led/illustrationer/animationer/slidgigt-artrose/

[Ny viDeN: TeLeMeDiCiN]


Som tutten på et snørebåndOg den gåde vil den unge forsker være med til at løse.

I sit ph.d.-projekt, som hun for nylig har fået offentliggjort dele af i det an-erkendte tidsskrift ’Mechanism of Age-ing and Development’, har hun under-søgt hofter fra en gruppe patienter med slidgigt og et antal uheldige æl-dre, der måtte have ny hofte efter at være faldet. Hun har især kigget nær-mere på cellerne i den brusk, som ned-brydes hos mennesker med slidgigt, og hun har fokuseret på telomererne, som sidder i enden af vores kromosomer, og ligesom tutten i enden på et snøre-bånd sørger for, at vores arveanlæg ikke ’fl osser’, når vores celler deler sig.

”Hver gang cellerne deler sig, bliver te-lomererne i dem kortere, og bliver de for korte, går cellerne i dvale og stopper med at fungere for med tiden at gå til grunde. Afkortningen sker gradvist og naturligt med alderen, men der kan også opstå pludselige og voldsomme afkortninger af telomererne, hvis cellerne udsættes for stress – for ek-sempel som følge af betændelse i leddene. Vi har i projektet påvist en mulig sammenhæng mellem læng-den af telomererne og graden af slidgigt,” forklarer Maria Harbo.

De korte telomererDet viste sig nemlig, at der, hvor bru-sken i hofterne var hårdest ramt af slidgigt, var antallet af celler med ualmindeligt korte telomerer til-svarende højere – og det kun-ne ikke udelukkende forkla-res med alder og slid.

Hvorfor telomererne pludselig bliver meget

korte, ved man ikke endnu, men det bekræfter, at årsagen til slidgigt ikke udelukkende handler om simpel ned-slidning, men at faktorer inde i den en-keltes krop – helt inde i cellernes arve-anlæg – også spiller ind.

”Man har længe accepteret, at slidgigt ’bare’ er noget, man får med alderen, og forskning inden for området er der-for ikke så højt prioriteret. Men hvis vi en dag skal kunne forebygge og hel-brede slidgigt, er det nødvendigt med mere grundforskning – vi skal kende årsagen til sygdommen for at bekæm-pe den,” siger Maria Harbo.

de Slidte led

Slidgigt opstår, når brusken i kroppens led gradvist bliver nedbrudt.

Sygdommen kommer til dels med alderen – halvdelen af alle over 40 år og alle over 60 år har i forskellig grad slid-gigt i mindst ét led. Men unge mennesker kan også blive ramt.

De vigtigste symptomer på slidgigt er smerter i leddene, stivhed og en fornemmelse af ”knasen” inde i kroppen – for eksempel i knæene, når man går på trapper.

Smerterne følger ikke nød-vendigvis stadierne i syg-dommen.

Det er ikke selve nedbryd-ningen af brusken, som gør ondt. Knoglerne reagerer, fordi de gnider direkte mod hinanden.

Ledbånd og ledkapsel reage-rer på et øget træk og en øget belastning. Ledstykker i slimhinden kan give en slags betændelse, mens muskler-ne prøver at kompensere for ledsmerterne og bliver spændt med infi ltrationer.

Op mod en halv million er så hårdt ramt, at de har brug for behandling.

Slidgigt er en kronisk sygdom – behandlingen går ud på at mindske smerterne. Tilbud-dene strækker sig fra motion og massage over medicin til operationer, hvor det ramte led udskiftes med en protese.

Kilder: www.sundhed.dk og Maria Harbo.

Forskning i telomerer er et område i rivende udvikling både inden for aldringsforskning og cancerforskning, og jeg er stolt af, at Sygehus Lillebælt i vejle er så langt fremme på det felt, og at jeg får lov til at være en del af det.”

MaRia HaRbO

[FORebyGGeLSe: MÆND MeD CaNCeR]

de syge mænd er seje for længeJon Gislason har altid ignoreret sine småskavanker og forholdt sig til sygdomme som noget, der nok går over igen. Så blev han heldigvis ramt af et knæ i skridtet

TEKST: SU

NE FA

LTHER

FOTO

: OLE JO

ERN

det er ikke mange mænd, som bliver glade for at få et knæ i skridtet.

Jon Gislason er ingen undtagelse, men når knæet tilhører datteren Freja, så er sagen en anden. Havde hun ikke for syv år siden hoppet i sengen en søndag mor-gen og landet et treårigt barneknæ lige midt i Jon Gislasons ædlere dele, så hav-de han ikke været her i dag.

”Det gjorde så ondt, at tårerne faktisk sprøjtede ud af øjnene på mig,” siger den 46-årige far til fi re fra bramming ved Esbjerg.

Freja havde plantet sit knæ i noget, der efter lægebesøg og akutscanning viste sig at være en knytnævestor testikel-kræftknude. Efter fi re gange en uges kemoterapi mellem december 2006 og marts 2007 var han erklæret rask. Men kun fordi datterens knæ gjorde ham opmærksom på den knude, der var ved at slå ham ihjel.

”Jeg har været langturschauffør i man-ge år, og en hyppig skade ved det er faktisk ømhed i lysken. Så jeg havde ikke spekuleret over, at det egentlig havde gjort ondt i et stykke tid. Jeg går ikke ret meget til læge,” siger Jon Gislason.

Mænd er i fareHer ligner Jon Gislason mange andre mænd og er således i mål-gruppen for Sundhedsstyrel-sens kampagne ’Rigtige mænd går til læge’

Generelt har mænd med ingen eller kort uddannelse nemlig mindre kendskab til cancer og symptomer på den end mænd med bedre uddannelser. Desuden er mænd meget dårligere til at gå til lægen. Mænd på 16 år og derover havde i 2009 i alt 13,7 mio. kontakter til

egen læge mod kvinders 22,4 mio. kon-takter samme år. Det betyder, at mænd har en langt større risiko for at bære en ikke-diagnosticeret eller ubehandlet cancersygdom, end kvinderne har. Her

spiller uddannelse i øv-rigt også ind - der er en tendens til, at de la-vest uddannede vil vente længst.

Det billede passer godt på Jon Gislason.

Han går ikke til læge ret tit, og det mønster

har han lært hjemmefra. En dag, hvor Jon Gislasons far var på besøg og ho-stede som en søløve, bestilte sønnen en lægetid trods faderens højlydte prote-ster.

”Det var i 2003, og han havde en dob-beltsidet lungebetændelse. Det var før-ste gang, han havde været til læge si-den 1979,” siger Jon Gislason.

Ikke godt at mande sig opJon Gislason kan skam også. Han har både haft brækkede knoer og tæer, et knækket spoleben og et brud i skulde-ren - uden at gå til læge.

”Kan jeg gå, så gider jeg ikke til læge. Det går jo som regel over,” siger han, som også har passet sit chaufførjob med over 40 i feber.

Med til historien hører også, at han ef-ter fi re diskusprolapser har vænnet sig til en daglig smerte, der ligger markant

kampagnen FokUserer på Følgende sYgdomme og sYmptomer:

• Blod i aff øringen: tarmkræft

• Blod i urinen: blære- og urinvejskræft

• Vedvarende hoste (mere end 4 uger): kræft i luftveje og lunger

• Kampagnen er en del af Regeringens Kræftplan III

Når man er alenefar til fi re børn mellem 3 og 11 år, så tager en kræft-sygdom et gevaldigt indhug i humøret

JON GiSLaSON



[FORebyGGeLSe: MÆND MeD CaNCeR]Info på nettetPå www.erdetkræft.dk kan du læse mere om symptomer og kampagnen ’Rigtige mænd går til lægen’.

på den anden side af ’av for søren’. Det har ikke været en god egenskab i cancerforløbet.

r faktisk ikke ret hensigtsmæssigt at bide tæn-derne sammen og klare den. Det får vi mænd ikke så meget ud af. Vi skal nok gå mere til læge, og det er da en ting, jeg har lært af forløbet. Jeg går mere til læge i dag, end jeg nogensinde før har gjort, og er der noget med maven, lysken, hjertet – så skal man altså af sted i en fart,” poin-terer Jon Gislason.

Jon gislasons gode råd:

• Vær åben – del din sygdom med familie, venner, arbejdsplads, børnehave og skole. Så kan du få hjælp, ikke mindst til at håndtere det psykiske.

• Lyt til din krop. Føles noget anderledes, så gå til læge!

• Bevar humøret – om ikke andet så den sorte humor. Den er meget værd.

sKaL dU tiL LÆgE?

Har du disse symptomer, så bør du gå til læge snarest muligt:

• Blod i aff øringen

• Blod i urinen

• Hoste i mere end 4 uger

• Et sår, der ikke heler

• Et modermærke, der er vokset eller har ændret sig

• En uforklarlig knude eller hævelse

• Uforklarligt vægttab

• Uforklarlig træthed

• Uforklarlig bleghed

Et modermærke, der er vokset

Jon gislasonEr i dag far til fi re børn mellem 10 og 18 år samt bonusfar til to. Kørte som langturschauffør i

mange år. Ingen uddannelse, men er ved at uddanne sig til so-cialrådgiver. Er kontaktperson for mandegruppen i Kræftens bekæmpelse i Esbjerg.


antipsykotisk medicinForbruget af antipsykotisk medicin stiger. Fra 1996 til 2012 er forbruget herhjemme fordoblet. Det svarer til en stig-ning i snit på fi re procent om året. For personer under 40 år er det fl est mænd, der tager medicin mod psykoser, mens fl est kvinder over 40 tager antipsykotisk medicin. Forbruget stiger med alderen for både kvinder og mænd.

akrYlamid rimer på cancerDer er alt for meget kræftfremkaldende akrylamid i vores mad – og det selvom danskernes indtag er faldet. For mens en voksens indtag er faldet fra 24 mikrogram i 2007 til 16 mikrogram om dagen, er anbefalingerne, at en voksen skal ned på to mikrogram om dagen. Akrylamid dannes, når man gril-ler eller steger kulhydratrige fødevarer som fx kartofl er ved temperaturer over 120 grader.

Find rapporten og læs mere på www.videnskab.dk ¬ krop og sundhed.

HØJsæson For Lusefterårsmånederne er højsæson for lus. Fat derfor tættekammen regelmæssigt i disse måneder – og tjek både dine børn og dig selv. Lus kan bekæmpes med både lægemidler og med fl ittig brug af en god tættekam.

Læs mere på www.apoteket.dk → krop og helbred.

insulinpumpe til type 2 diabetesOm få år vil det herhjemme være muligt at få insulinpumper til behandling af type 2 diabetes. Pumperne er efter planen på det danske marked i 2015. En insulinpumpe gør hverdagen lettere og mere sikker for en diabetiker, da pumpen automatisk styrer insu-lintilførslen. Insulinpumper fi ndes i dag til type 1 diabetes.

Læs mere på www.diabetes.dk

søvn og type 2 diabetesMennesker, der sover mindre end syv timer om natten, har mar-kant højere risiko for at få type 2 diabetes, for-di søvnmangel påvirker kroppens evne til at styre blodsukkeret. Det viser en undersøgelse fra USA.

ko

rt &

go

dt

Su

nd

i Sy

d

Fotos: Colourbox

kan depression trænes Væk?En gruppe svenske forskere slår fast, at træning reducerer depressions-symptomer, og at det er muligt at træne en mild eller moderat depres-sion væk. Det svenske studie er det første, der har forsket i den fysiske effekt af, hvordan træning isoleret kan reducere depressioner.

Find rapporten og læs mere på www.videnskab.dk ¬ krop og sundhed.

HØJsæson For Lusefterårsmånederne er højsæson for lus. Fat derfor tættekammen regelmæssigt i disse måneder – og tjek både dine børn og dig selv. Lus kan bekæmpes med både lægemidler og med fl ittig brug af en god tættekam.

Læs mere på www.apoteket.dk → krop og helbred.

insulinpumpe til type 2 diabetesOm få år vil det herhjemme være muligt at få insulinpumper til behandling af type 2 diabetes. Pumperne er efter planen på det danske marked i 2015. En insulinpumpe gør hverdagen lettere og mere sikker for en diabetiker, da pumpen automatisk styrer insu-lintilførslen. Insulinpumper fi ndes i dag til type 1 diabetes.

Læs mere på www.diabetes.dk

Fotos: Colourbox


App’en giver dig overblikket, så du hurtigt og nemt kan finde den behandler, du har brug for. Om du skal bruge den ene eller den anden, eller om du eventuelt skal ringe, inden du tager af sted, kan du se ved at trykke på det enkelte behandlingssted.

Akuthjælp-app’en holder dig altid ajour med korrekte telefonnumre, adresser og åbningstider, så du ikke går forgæves. Desuden viser den vej ved hjælp af et kort, så du kan se, hvor langt du har til nærmeste behandler.

Læs mere på www.regioner.dk/akutapp

Hent akuthjælp-app’en herScan QR-koden eller

SMS ”hentapp akuthjælp” til 1272

Gratis app giver dig én samlet indgang til akuthjælp i hele DanmarkGratis app giver dig én samlet indgang til akuthjælp Gratis app giver dig én samlet indgang til akuthjælp Gratis app giver dig én samlet indgang til akuthjælp Gratis app giver dig én samlet indgang til akuthjælp Gratis app giver dig én samlet indgang til akuthjælp Gratis app giver dig én samlet indgang til akuthjælp Gratis app giver dig én samlet indgang til akuthjælp Gratis app giver dig én samlet indgang til akuthjælp Gratis app giver dig én samlet indgang til akuthjælp Gratis app giver dig én samlet indgang til akuthjælp Gratis app giver dig én samlet indgang til akuthjælp Gratis app giver dig én samlet indgang til akuthjælp Gratis app giver dig én samlet indgang til akuthjælp Gratis app giver dig én samlet indgang til akuthjælp Gratis app giver dig én samlet indgang til akuthjælp Gratis app giver dig én samlet indgang til akuthjælp Gratis app giver dig én samlet indgang til akuthjælp Gratis app giver dig én samlet indgang til akuthjælp Gratis app giver dig én samlet indgang til akuthjælp Gratis app giver dig én samlet indgang til akuthjælp Gratis app giver dig én samlet indgang til akuthjælp Gratis app giver dig én samlet indgang til akuthjælp Gratis app giver dig én samlet indgang til akuthjælp Gratis app giver dig én samlet indgang til akuthjælp Gratis app giver dig én samlet indgang til akuthjælp Gratis app giver dig én samlet indgang til akuthjælp Gratis app giver dig én samlet indgang til akuthjælp Gratis app giver dig én samlet indgang til akuthjælp Gratis app giver dig én samlet indgang til akuthjælp

AKUTHJÆLPEN ER ALTID LIGE VED HÅNDEN...når det gælder skadestue/akutmodtagelse, lægevagt, apotek, tandlægevagt, kiropraktorvagt og psykiatrisk hjælp.

Psykiatrisk hjælp

Tandlægevagt

Apotek

KiropraktorvagtKiropraktorvagt

Skadestue/ akutmodtagelse

Lægevagt

Danske_Regioner_Annonce_A4_r1.indd 1 06/08/13 14.19


[PORTRÆT: UNGe FORSKeRe]

TEKST: K

IRSTEN

HA

NSEN

FOTO

: RO

bER

T ATTER

MA

NN

/RED

STAR

ebru Yilmaz fra Ådalskolen i Esbjerg er ret ligeglad med meget af det, der interesserer hendes veninder.

Hun bruger hellere sin fritid i skolens fy-siklokale end i shoppingcentret, taler hellere om radioaktiv stråling end om drenge, og hun synes, at det periodiske system klæder væggene hjemme på teenageværelset bedre end plakater med One Direction. Den 14-årige Ebru er nemlig bidt af en gal forsker.

Det hele startede for fire år siden, da Ebru fik Annelise Kjær til faget natur/teknik. Annelises egen passion for fa-get smittede af, og Ebru fandt hurtigt ud af, at hun havde særlige evner for faget. Så særlige, at hun i april løb med andenpladsen i konkurrencen Unge Forskere.

Fjortenårige Ebru vil gerne løse gåden om kræftHun er kun fjorten år, men færdes allerede hjemmevant blandt erfarne forskere. For kort tid siden fik hun en ide til, hvordan man – måske – kan diagnosticere kræft på et tidligere tidspunkt

”Det er helt vildt dejligt at komme over og snakke med alle de andre forskere, blive inspireret og få nye ideer. Jeg kan jo ikke rigtigt snakke med nogen af mine skolekammerater om mine pro-jekter, for de forstår mig ikke altid. Men til konkurrencen snakker alle samme sprog,” forklarer hun begejstret.

En helt ny idéEbru deltog med et projekt om nuklear-medicin. Kort fortalt handler det om at

Med de erfarne på jobLige nu vil hun helst ikke røbe mere, for virksomhederne har allerede bud efter hende. Næste dag fortalte hun direktøren for Novozymes om sin idé. Han blev så interesseret, at han nu har inviteret Ebru og Annelise til København, så de kan tale mere om, hvordan de kan gribe den videre forskning an. Og han har lovet Ebru, at han har et job til hende, så snart hun er klar.

Hvis jeg bare ville vide det samme, som alle de andre ved, så kunne jeg jo bare åbne en bog og læse det. Men det er jo ikke spændende. Jeg vil gerne selv finde frem til nye ting.

ebRU yiLMaz, SKOLeeLev OG FORSKeR

diagnosticere blandt andet kræft ved hjælp af radioaktivitet. Lige før hun skul-le præsentere sin ide for dommerne, be-gyndte noget at rumstere i hendes ho-ved, og mens de andre om aftenen lagde hovedet på puden for at sove, grublede Ebru videre – og pludselig fik hun en idé, som kan blive afgørende for hendes fremtidige karriere. Hun forklarer:

”I dag bruger man radioaktive sporstof-fer, når man skal diagnosticere kræft hos meget syge mennesker. Men strålerne kan ødelægge cellerne, og det kan på sigt øge risikoen for kræft. Jeg kom i tanke om, at man måske kunne bruge et andet og mere naturligt stof i stedet for,” forklarer Ebru.

”Det er så stort. Jeg kan slet ikke få ar-mene ned. Jeg glæder mig til at komme over og se, hvordan de arbejder og til at få respons på min idé fra forskerne. Det er godt nok overvældende, men det bli-ver vildt spændende,” siger Ebru, der regner med, at hun skal bruge mange af sine kommende ferier med at arbejde på forskningsprojektet i København.

Det er ikke første gang, at hun skal begå sig blandt erfarne forskere. Hun har været med i laboratoriet på både Sydvestjysk Sygehus i Esbjerg og på Odense Universitetshospital. Hun rin-gede simpelthen og spurgte, om hun måtte, og selvom de var skeptiske i starten, fik hun dem snart overbevist

ådalskolen og Unge Forskere

Ådalskolen havde i år seks elever med i finalen i Unge Forskere. Til-sammen løb de med anden-plad-sen, tredjepladsen, to fjerde-pladser, en talentpris og en sponsorpræmie. Ebru Yilmaz vandt andenpræmien og spon-sorpræmien.

Det er ottende år i træk, Ådalsko-len er med i konkurrencen. De har fået præmier med hjem hvert år.

Info på nettetDu kan læse mere på www.formidling.dk [PORTRÆT: UNGe FORSKeRe]

om, at hun mente det alvorligt. Så nu får hun lov at komme med i laboratori-et og lure de erfarne af – og til at lave sine egne forsøg med levende rotter.

Annelise Kjær, der sidder og lytter til Ebrus fortælling, smiler og siger, at det ikke skulle undre hende, hvis Ebru en dag løb med Nobelprisen, for hun er gjort af et helt særligt stof:

”Ebru er typen, der bider sig fast. Hun besidder en helt særlig form for ved-holdenhed, og hun har en vilje til at bli-ve ved og ved. Det er ikke unormalt, at hun sender mig en sms klokken elleve om aftenen, hvis der er noget, hun ikke lige forstår,” griner hun.

Drømmen er at helbrede kræftOg Ebru bruger da også al sin ledige tid på forskning. Når hun ikke er i skole eller passer sine to fritidsjob, så for-sker hun – enten i skolens fysiklokale eller hjemme på værelset.

”Jeg kan godt lide at have gang i flere projekter ad gangen, og der går ikke et sekund, hvor jeg ikke laver noget. Stod det til mig, så kunne jeg også godt skippe alle de andre fag i skolen og kun have fysik,” griner hun.

Hendes drøm er at studere medicin og komme til udlandet og forske.

om Unge Forskere

Unge Forskere er Danmarks største naturvidenskabelige talentkonkurrence for elever fra folkeskolerne og ungdoms-uddannelserne. Konkurrencen er opdelt i junior- og seniordel-tagere, som deltager med et selvvalgt projekt indenfor fagene natur/teknik, fysik/kemi og biologi. Konkurrencen Unge Forskere arrangeres af Dansk Naturvidenskabsfor-midling.

”Jeg vil gerne være den, der løser kræftens gåde. Kræft er det største problem lige nu, der bliver flere og fle-re tilfælde hvert eneste år, og det har jeg bare lyst til at gøre noget ved. Tænk, hvis man en dag kunne sige ”det var mig, der fandt ud af, hvordan man helbreder kræft.” Så ville man bare være helt vildt stolt.”



[FORebyGGeLSe]

” Man er sund, når man er glad”

” Man er sund,



[FORebyGGeLSe]

”luk øjnene. Træk vejret dybt”.Det er onsdag hen under af-ten, og en flok unge piger lig-

ger på farverige yogamåtter i fritids-klubben Pyramiden i Vollsmose i Odense. Med forskellige øvelser får de stille og roligt dagens strabadser strakt ud af krop og sind.

På gulvet ligger også 20-årige Najwa Mallat, der er uddannet sund-hedsambassadør i EU-programmet Healthy Children in Healthy Families. Hun er selv opvokset i Vollsmose og var ikke i tvivl, da hun fik chancen for at lave et projekt for piger mellem 12 og 15 år i bydelen.

”Jeg kan godt lide at gøre en lille god ting for andre. Og det er vigtigt, at pi-gerne får bevæget sig,” forklarer hun.

Aktiviteterne skifter mellem klassisk træning i et fitnessrum, yoga og zum-ba, men der har også været tøsehygge på programmet med en manicure- og en filmaften. Og mellem de kropslige udfoldelser er snakken med pigerne noget af det vigtigste, mener Najwa:

”Sundhed handler ikke bare om at have en flot krop eller om at tabe sig, men endnu mere om, hvordan vi går og har det. Det psykiske. Derfor siger vi også til pigerne, at de skal huske at være glade,” siger hun med et smil.

Æbler eller slik”Av, jeg får krampe af denne her øvelse”.Udbruddet får fniselatteren til at brede sig mellem yogamåtterne. 12-årige Yas-min Seles ler med. Hun har egentlig lig-get syg denne onsdag med forkølelse, men hun måtte bare af sted til Pyrami-den.

”Det er rigtig sjovt og hyggeligt at kom-me her. Jeg har kendt Najwa og Rajan

En gruppe unge kvinder i Vollsmose i Odense har uddannet sig til sundhedsambassadører for at give det sunde liv én på sinkadusen hos piger i bydelen. Og det handler om meget mere end at svede i en træningsmaskine.

TEKST: M

AR

LENE G

RØ

FTEHA

UG

E FOTO

: HEID

I LUN

DSG

AA

RD

(Najwas søster, der også er med i projek-tet, red.), siden jeg var lille, og de er altid søde og venlige,” fortæller Yasmin. Hun er ikke i tvivl om, hvad sundhed er:

”Man er sund, når man er glad. Jeg har også lært noget om madva-ner her. At det for eksempel er bedre at tage et æble end en pose slik, hvis man er lækkersulten,” siger Yasmin.

RollemodelFor Najwa, der til daglig læ-ser suppleringsfag i engelsk på VUC, betyder det meget at være rollemodel for de

unge piger og styrke deres sunde liv.

”De ser op til mig, og det er dejligt. Når de stiller spørgsmål, er jeg da også nødt til at overveje mine svar grundigt, for de tager det virkelig bogstaveligt,” siger hun.

Yogatimen er ved at være forbi, men der er tid til mere. Najwa finder nøglen til fit-nesslokalet på førstesal frem og går op ad trappen med en hale af piger efter sig. Nu skal der svedes lidt på motionscyklerne.

”Jeg får også bevæget mig selv, når jeg er her. Det er et super godt projekt.”

Info på nettetLæs mere på: http://www.healthy-children.eu/TimelineOutputs/tabid/1166/Default.aspx

Sunde børn i Sunde faMilier

Healthy Children in Healthy Fami-lies er et EU-projekt, der uddanner frivillige sundhedsambassadører i samarbejde mellem Odense Kom-mune og UC Lillebælt.

Ambassadørerne skal inspirere til et sundere liv hos børn og unge og deres familier i Vollsmose ved at udvikle og gennemføre forskellige aktiviteter i boligområdet.

Sundhedsambassadørerne er ble-vet undervist i blandt andet kost, motion, kommunikation og børn på Vollsmose Sundhedscenter.

I Vollsmose har programmet ud-dannet 20 sundhedsambassadø-rer, som har modtaget et diplom for indsatsen. Ligeså mange am-bassadører er uddannet i Norge, Kroatien, Spanien, Italien, England og Vejle.

Projektet har kørt i tre år og slut-tede sommeren 2013, men det er meningen, at aktiviteterne skal køre videre permanent.

Er I klar til Københavnerturen? Najwa Mallat planlægger en tur til hovedstaden med pigerne i projekt KISS.

Hvis jeg ikke var her, ville jeg sidde derhjemme og spille computer eller tale i telefon

yaSMiN SeLeS, 12 åR


ko

rt &

go

dt

Su

nd

i Sy

d

Vidste du at… • Madspild koster danske husholdnin-

ger 16 mia. kroner om året.

• En gennemsnitlig dansk familie med to voksne og to børn smider mad ud for 10.000 kroner om året.

• Danskernes madspild svarer til 20 procent af deres samlede udgif-ter til mad.

(kilde: Landbrug & Fødevarer)

NatarbEjdE og diabEtEsEn undersøgelse fra Harvard Universitet vi-ser en tydelig sammenhæng mellem at ar-bejde om natten og en større risiko for at udvikle diabetes 2. Konklusionen bygger på målinger og sammenligninger af blodsukker og insulinniveau hos både natarbejdende og dagsarbejdende forsøgspersoner. Ved de natarbejdende forsøgspersoner var blod-sukkeret op til 16 procent højere.

Solskoldede teenagereVi er gode til at passe på de helt små i solen, viser en rapport fra Kræftens bekæmpelse om danskernes solvaner. Kun fem procent af de 0-5-årige er blevet solskoldet inden for det seneste år. Desværre gør det samme sig ikke gældende for de danske teenagere, hvor 18 procent af de 15-17-årige er ble-vet skoldet af solen inden for samme tidsperiode.

Læs mere om danskernes solvaner på www.cancer.dk

nordiske mestre

Danskerne er nordiske mestre, når det kommer til at passe på og bevare egne

tænder. Og ikke nok med det, vi har også færre huller end vores nordiske

naboer i Sverige, Norge og Finland, viser en rapport

fra KORa.

nøglehUlsmærket Hver femte pakke skiveskåret kyllingepølse og kød-pålæg, der ryger i indkøbskurvene, er nøglehulsmær-ket. Og dermed har danskerne taget nøglehulsmær-ket til sig – og det er ikke kun, når der skal handles kødpålæg til madpakken, viser en undersøgelse, som Fødevarestyrelsen står bag.

Mere økologisk skolefrugt Økologien skal ned i de dan-ske børnemaver, og derfor har Fødevareministeriet for-højet tilskuddet til skolefrug-tordninger – vel at mærke kun for økologisk frugt. Støt-ten til konventionel frugt er uændret.

Fotos: Colourbox

FYsiotEraPEUtEN

af lau caspersen, fysioterapeut på Social- og Sundhedsskolen Fyn Foto: Ole Risbjerg Pedersen

SUND I SYDEKSPERT

Vi kan alle falde uheldigt, og jo ældre vi bliver, jo større er risikoen for slemme brud – og komplikationer. Øv dig på at holde balancen og i at falde rigtigt og undgå brud.

som mangeårig ansat på et syge-hus har jeg mødt mange patien-ter, der har været indlagt efter

uheldige fald; børn med brækkede arme, mountainbikere med skadede håndled og ældre kvinder, der er faldet uheldigt.

Fald er en naturlig bevægelsebørn får generelt færre skader og brud, fordi de ganske simpelt gør faldet til en bevægelse. Jo ældre vi bliver, jo dårligere bliver vi til at falde, fordi vi spænder i kroppen og falder stive som brædder. Hvor børn også kommer sig hurtigt - og oftest uden de store kom-plikationer - tager det længere tid for

Lær at falde – undgå brud

fødderne - stadig med lukkede øjne. Mens de holdes lukket, sætter du den ene fod foran den anden, sådan at din hæl rører storetåen på modsatte fod, og fødderne står i forlængelse af hin-anden. Hold balancen med lukkede øjne i 30 sekunder.

Kan du det, er din balance god og risi-koen for at falde mindre. Kan du ikke det, bør du træne din balance med øvelser for at modvirke fald og brud.

kroppen at komme sig, jo ældre du bli-ver. Derfor kan ældre mennesker få al-vorlige komplikationer i forbindelse med et brud. Et brud for den ældre ge-neration kan i de værste tilfælde direk-te forkorte dit liv.

Hold balancen Du kan selv gøre en del for at undgå at falde og komme til skade, for jo bedre balance du har, jo mindre er risikoen for at falde. balanceøvelser tager ikke lang tid i forhold til, hvad de skåner dig for.

Test din balanceStil dig bredstående. Luk øjnene og hold balancen. Kan du det, samler du


faldteknikker rullefald

Faldteknikker gør faldet til en naturlig bevægelse, hvor du fortsætter faldet i stedet for at stoppe det. Ligesom børn gør det. At stoppe fald i far-ten er det, der giver skader.

En god teknik er rullefald. Det lyder som noget fra en actionfi lm, men det lyder vildere, end det er, for et rullefald er egentlig bare en skæv kolbøt-te, hvor man ruller lidt skævt over den ene skulder.

Mountainbikere og løbere modtager undervisning i netop denne tek-nik. Hvis du vil øve, dig, er det en god ide at fi nde en græsplæne eller et andet blødt underlag. Du skal være særligt opmærk-som på at rulle skævt hen over skulderen – så det ikke bliver en almindelig kolbøtte, for med et skævt rul undgår du at slå skulderen og rygsøjlen. Få evt. en støtteperson til at hjælpe dig de første par gange.

af lau caspersen, fysioterapeut på Social- og Sundhedsskolen Fyn Foto: Ole Risbjerg Pedersen

hurtigt - og oftest uden de store kom-plikationer - tager det længere tid for

Stil dig bredstående. Luk øjnene og hold balancen. Kan du det, samler du


faldteknikker rullefald

Faldteknikker gør faldet til en naturlig bevægelse, hvor du fortsætter faldet i stedet for at stoppe det. Ligesom børn gør det. At stoppe fald i far-ten er det, der giver skader.

En god teknik er rullefald. Det lyder som noget fra en actionfi lm, men det lyder vildere, end det er, for et rullefald er egentlig bare en skæv kolbøt-te, hvor man ruller lidt skævt over den ene skulder.

Mountainbikere og løbere modtager undervisning i netop denne tek-nik. Hvis du vil øve, dig, er det en god ide at fi nde en græsplæne eller et andet blødt underlag. Du skal være særligt opmærk-som på at rulle skævt hen over skulderen – så det ikke bliver en almindelig kolbøtte, for med et skævt rul undgår du at slå skulderen og rygsøjlen. Få evt. en støtteperson til at hjælpe dig de første par gange.

[PORTRÆT]

Klædt på til livet med en teenagerHvordan tackler man bedst, at ens lille pus har udviklet sig til en langlemmet teenager, der sover døgnet væk, er limet til de sociale medier i de vågne timer og glemmer at rydde op? Et kursus udstyrer forældre med vigtig viden og gode råd til at forstå de store børn.

engang vækkede Marianne og Jør-gen Jensen deres 14-årige datter Katerina klokken ni hver morgen

i weekenden for at samle hele familien omkring morgenboret. Ofte med det resultat, at Katerina blev godt muggen over vækningen.

Efter kurset ’Forstå din teenager’ har Marianne og Jørgen ændret holdning, og nu får Katerina lov til at sove længe lørdag og søndag.

”Vi fi k øjnene op for, at teenagere har brug for at sove rigtig meget, fordi de-res hjerner skal udvikle sig. Det er en værdifuld indsigt, fordi det også bety-der færre skænderier,” siger Marianne.

Familien fra Tåsinge har på intet tids-punkt været ved at gå op i limningen

TEKST: M

AR

LENE G

RØ

FTEHA

UG

E FOTO

: JOH

NN

Y W

ICH

MA

NN

over livet med en teenagedatter, for Katerina er nemlig en både selvstændig og fornuf-tig pige, der går i 8. klas-se. Alligevel tog de med kyshånd imod tilbud-det om fi re kursusaf-tener hos sundheds-plejen i Svendborg.

”Det at være teen-ager er noget an-det i dag, end da vi var børn. Vi vil gerne være for-

’forStÅ din teenaGer’

Kurset ’Forstå din teenager’ hos sundhedsple-jen i Svendborg sætter over fi re aftener fokus på blandt andet alkohol, søvn, sex, sociale me-dier og håndtering af konfl ikter.

Næste kursus er i efteråret 2013. Nærmere om tid og sted kan fi ndes på nedenstående hjem-meside samt i dagspressen, når kurset nærmer sig. Forhåndstilmelding sker ved at sende en mail til [email protected].

Læs mere: Find brochuren om kurset på www.sundhed.svendborg.dk

værdifuld indsigt, fordi det også bety-der færre skænderier,” siger Marianne.

Familien fra Tåsinge har på intet tids-punkt været ved at gå op i limningen

ager er noget an-det i dag, end da vi var børn. Vi vil gerne være for-

’forStÅ din teenaGer’

Kurset ’Forstå din teenager’ hos sundhedsple-jen i Svendborg sætter over fi re aftener fokus på blandt andet alkohol, søvn, sex, sociale me-dier og håndtering af konfl ikter.

Næste kursus er i efteråret 2013. Nærmere om tid og sted kan fi ndes på nedenstående hjem-meside samt i dagspressen, når kurset nærmer sig. Forhåndstilmelding sker ved at sende en mail til [email protected].

Læs mere: Find brochuren om kurset på www.sundhed.svendborg.dk

Kurset skal give forældrene viden om teenageres ud-vikling og ruste dem til at tage dialogen med deres barn.

SUSaNNe RibeR, SUNDHeDSPLeJeRSKe


27

[PORTRÆT]

beredte og guide hende bedst muligt igennem,” siger Jørgen.

Forsigtig på nettetLivet på de sociale medier er eksem-pelvis anderledes, og Marianne og Jør-gen fremhæver da også kursusaftenen om emnet.

”I min ungdom kaldte man måske én for en dum ko, og så blev det ellers mellem

Info på nettetwww.facebook.com - Forstå din teenager. En lukket gruppe, hvor forældre kan udveksle råd og erfaringer omkring deres børn.

gode råd til Forældre Fra en teenager

• Spørg ind til, hvordan din teenager har det, hvad der sker i skolen, og om nogle bli-ver mobbet. På den måde kan forældre være en hjælp til at få løst problemer.

• Snag ikke i din teenagers pri-vatliv – lad for eksempel være med at ’like’ og at kommente-re billeder på Facebook.

• Hav alene-tid med din teen-ager uden søskende eller an-dre til stede. Det kan være en shoppingtur, biograftur eller bare en gåtur.

• Giv din teenager lov til at være sig selv på sit værelse uden at spørge, hvad han el-ler hun laver.

• Acceptér, at den ene dag op-fører din teenager sig som et barn, den næste som voksen.

Kilde: Katerina Jensen, 14 år

få personer. I dag foregår mobning på nettet og bliver offentliggjort i løbet af et sekund. Det var en vinkel, vi ikke hav-de set, og bagefter har vi talt med Kate-rina om, at man skal passe på med, hvad man skriver på de sociale medier,” fortæller Marianne og fremhæver, at de også blev opfordret til at være venner med ens barn på Facebook.

”På den måde kan man holde lidt øje med, hvad der foregår. Men det skal foregå på en afbalanceret måde, så man ikke bryder tilliden til sit barn.”

Hjerne under ombygningJørgen og Marianne synes begge, at de er blevet mere rummelige efter kurset. Hvor de før skældte Katerina ud, når hun – igen – havde glemt at lægge sin cykel-hjelm på plads i skabet, eller når værel-set lignede et mindre bombekrater, er

holdningen anderledes nu.

”Som en af kursushol-derne fremhævede,

er hjernen under ombygning i teen-

ageårene. De kan ikke gøre

for, at de

glemmer ting. Og så nytter det heller ikke at skælde ud,” siger Marianne, der roser sundhedsplejen for kurset.

”Det er et meget informativt kursus, der får én til at stoppe op og få fokus. Det er altid sundt.”

Husets teenager mærker også selv en forskel:”Det er blevet meget bedre efter kurset. Jeg kan sige meget mere til dem, uden at vi kommer op at skændes,” siger Ka-terina med et smil.

Fire kursusaftener har rustet Marianne og Jørgen Jensen bedre til livet som forældre til 14-årige Kateri-na. Parret har også Andreas på 10 år og Cecilie, fem år.

Forslag til litteratur’Din teenager skal coaches’ – ikke opdrages’ af Arne Nielsen’Når ungerne bliver unge’ af Ida Koch


[PSyKiaTRi]

et lille slot ned til vandet.Sådan beskriver 23-årige Anne Sophie N. Wisborg sin fremtids-

drøm med et lille grin. Mere jordnært tilføjer hun:

”Jeg vil bare gerne have et normalt liv med et arbejde og en hverdag.”

Den såkaldt normale hverdag har Anne Sophie aldrig rigtig prøvet, for hun fik diagnosen paranoid skizofreni som 16-årig. Med til sygdommen hører vrang-forestillinger, angstanfald og forfølgel-sesvanvid, og med disse følgesvende var det umuligt at gennemføre gymnasiet.

”Jeg kunne ikke engang overskue at gå ud og børste tænder”, fortæller Anne Sophie, der i dag er på førtidspension.

TEKST: M

AR

LENE G

RØ

FTEHA

UG

E FOTO

: NILS LU

ND

en hånd til anne SophiePsykisk syge kan sagtens tage en uddannelse eller passe et job, hvis de får den rette støtte. Det er filosofien i et projekt, som skaber håb for fremtiden for blandt andre Anne Sophie N. Wisborg.

Træning og sparring Men i februar blev der kastet nyt håb for fremtiden ind i den unge fynbos liv, da hun kom med i et projekt for psykisk syge. Her får hun blandt andet færdig-hedstræning, der styrker hendes hu-kommelse og evne til at planlægge. Det foregår ved hjælp af en computer to gange om ugen.

”Jeg var lidt skeptisk i begyndelsen, da programmet lignede et spil til børn. Men det virker faktisk,” lyder det glad fra Anne Sophie, der er blevet bedre til at planlægge sin dag, holde aftaler og skabe og holde fast i netværk. Samti-dig har hun fået tilknyttet en konsu-lent, som hun bruger som sparrings-partner i spørgsmål om uddannelse og job.

”Jeg er glad for at have fået en at sparre med, når jeg får en vanvittig idé. Så kan hun sige, hvad der er klogt eller realistisk at gøre.”

Det rette miljøAlle kan bidrage til samfundet. Og har man en psykisk sygdom handler det om at finde arbejde i det rette miljø. Det er grundtanken bag Individuelt Planlagt job med Støtte (IPS), fortæller 1. reser-velæge og ph.d. Iben Gammelgård fra Psykiatrien i Region Syddanmark.

”Vi fokuserer på ressourcer frem for diagnose i projektet. Psykiatrien har nok været meget beskyt-tende over for denne grup-pe tidligere, men interna-tionale studier viser, at

iPS-ProjektetIPS står for Individuelt Planlagt job med Støtte og er et forskningsforsøg, der skal hjælpe psykisk syge – også førtidspensionister – i uddannelse og job.

Målet er at få 60 procent i arbejde eller uddannelse.

Kandidaterne er over 18 år og lider af skizofreni eller en bipolar lidelse (maniodepressiv). Indtil nu er 56 syddanske patienter med, men flere kommer til. På landsplan skal 750 patienter være med.

Arbejdsmarkedsstyrelsen har givet 65 millioner til projektet ’Inklusion’, hvoraf IPS er et delprojekt. Projektet løber fra 2012 til 2017.



[PSyKiaTRi]

en hånd til anne Sophie

arbejde i det rette miljø ikke forværrer symptomerne og ikke giver flere ind-læggelser,” siger hun.

De lytterAnne Sophie N. Wisborg tøver ikke med at kalde projektet ’et fantastisk tilbud’.”Mange ville have glæde af at være med. De (medarbejderne på projektet, red.) lytter til folk, og det kan man spa-re sindssygt mange penge på,” mener hun og uddyber:

”Jeg tror ikke, jeg havde været på før-tidspension i dag, hvis nogen havde lyt-tet til mig tidligere. Projektet har i hvert fald hjulpet mig til at tænke over, hvad jeg gerne vil og i hvilken rækkefølge, så jeg ikke fejler. Nederlag har jeg ikke be-hov for flere af,” siger Anne Sophie, der arbejder hen mod at begynde på VUC og senere finde arbejde på et museum.

Hun er ikke i tvivl om, hvordan hendes liv ser ud om 10 år:”Så tjener jeg mine egne penge.”

Projektet øger mine chancer for at komme videre i livet. Det er super godt at få en hjælpende hånd.

aNNe SOPHie N. WiSbORG, KaNDiDaT i iPS-PROJeKTeT

Psykisk sygdom har præget – og præger stadig – Anne Sophie N. Wisborgs liv, men gennem IPS-projektet er hun ved at få greb om sit liv. Til daglig bor hun i et ræk-kehus i det nordlige Odense med sin kæreste bjørn.



[FReMTiDeNS SyGeHUSe: bØRN]

TEKST: K

IRSTEN

HA

NSEN

FOTO

: NILS LU

ND

lille Tobias på halvandet år hænger på skulderen af mor og ser betuttet ud. For tre

dage siden blev han indlagt på bør-neafdeling H7 på Odense Universi-tetshospital for at få fjernet en byld på kæben. Det har rystet hans ver-den en lille smule. Hele tiden er der nye mennesker omkring ham, som vil kigge på ham, stikke i ham eller skifte hans bandager.

Men pludselig bryder han ud i et stort smil. Ned ad gangen kommer Pablo og Liva, to af børnehospita-lets tre hospitalsklovne. Tobias øjne hæfter sig øjeblikkeligt på Pablos klarinet – og på hans enorme sko. Kontakten er skabt på et splitse-kund, og snart farer Tobias rundt på gulvet og leger med klovnene uden at ænse mors mange blikke.

Hospitalsklovnene er god under-holdning for en dreng på halvandet år. Men de er meget mere end det, forklarer Maria Lundvig, som er sy-geplejerske på afdelingen:

”bare se på Tobias. Selvom han var skeptisk lige før, åbnede han sig helt op for klovnene. Vi har brug for, at børnene åbner sig, for det gør det

muligt for os at skabe relationer, og det er vigtigt, hvis de skal føle sig trygge.”

Først leg, så alvorPå afdelingen taler man meget om børns mestring. Mestring er, når man kan klare de ting, man bliver udsat for. En indlæggelse på hospi-talet kan være rigtig svær at mestre, for ingenting er, som det plejer at være. Det kan stresse børnene og i værste fald give dem en dårlig ople-velse.

”Man ved, at børn kan få traumer efter et hospitalsophold. Det kan give sig udtryk i, at de begynder at tisse i sengen, får svært ved at falde ind i familien derhjemme eller bliver bange om natten. Det skal vi helst undgå, og derfor har vi meget fokus på at lære børnene at mestre deres situation,” forklarer Maria Lundvig.

På børnehospitalets afdeling H7 foregår denne mestring oftest gen-

Leg hjælper børnene gennem hospitalsopholdet

En hospitalsindlæggelse kan være en skræmmende oplevelse for et barn. På børneafdelingen i Odense bruger man legen til at gøre opholdet trygt.

Personalet tager sig god tid sammen med børnene, og det gør i hvert fald en forskel for mig. Jeg føler, at jeg kan følge med, og jeg er ret sikker på, at den ro smitter af på Tobias

CHRiSTiNa OFFeRSØy, MOR TiL iNDLaGT baRN

Der er ikke noget som en klovn, som kan bringe smilet frem på et barnean-sigt. Det gælder også for lille Tobias på halvandet år. u


nem leg. barnet, som er bange for at blive stukket, kan beroliges, hvis bam-sen stikkes først. barnet, som synes, lægens stetoskop er en skræmmende tingest, bliver tryggere, hvis hun lige får lov at lege med det. Og det lidt æl-dre barn skaber orden i kaos, hvis han selv får lov at hjælpe med at putte væ-ske i sit drop.

”Ved at hjælpe børnene til at mestre deres situation, hjælper vi også med at skabe mening i det, der sker. Vi oplever, at ting kan lade sig gøre tidligere, hvis børnene er trygge. For eksempel kom-mer de hurtigere ud af sengen, og når de gør det, kan de også komme hurti-gere hjem,” siger sygeplejersken og forklarer, at leg og fantasi er fantasti-ske redskaber til at få børnene til at lukke op.

Og det er derfor, der hænger kæmpe-uroer i loftet over børnenes senge og derfor væggene er tæt besat med ma-lerier af H.C. Andersens eventyr. Det hele inddrages i den daglige snak og behandling af børnene.

På tur til McDonaldsEn af de andre drenge på afdelingen er 6-årige Danni. Han er i gang med en benforlængelse, som er et langt og smertefuldt indgreb, som godt kan sætte sit spor på humøret hos den el-lers glade dreng. Her til formiddag er han i skole på afdelingen, og det er no-get, han nyder.

”Danni kan godt blive irriteret og træt af det hele, fordi han synes, at alle vil kigge på hans ben hele tiden. Derfor betyder det meget, at han også får lov at have fokus på noget andet. Skolen er et godt afbræk for ham,” fortæller mor, Jane bertelsen, mens Danni høj-lydt jubler bag hende over sine frem-skridt på iPad’en.

Når de to trænger til et frikvarter fra alt det alvorlige, benytter de gerne nogle af hospitalets tilbud. Som for ek-sempel i går, hvor de lagde beslag på afdelingens Christiania-cykel. Med Dan-


FaKta : På afdeling H7 behandles børn mellem 0 og 15 år for medicin-ske og kirurgiske sygdomme. Afdelingen er indrettet med fo-kus på tryghed og adspredelse for de indlagte børn og råder dels over sanserum, gårdhave, legeplads og legerummet ”Ha-vestuen”, som er et fristed med legetøj og bøger. Havestuen har en tilknyttet pædagog, som le-ger med børnene. Tilgangen og den børnevenlige indretning går igen på de andre afdelinger af H.C. Andersens Børnehospital. Har du et barn, som skal ind-lægges, så kan I forberede jer sammen med HC And. Den vir-tuelle and fortæller i børnehøj-de om alle de ting, der foregår på et hospital. Du kan finde vi-deoerne med HC And på www.hcand.dk

Godt, man har en iPad, synes seksårige Danni at tænke.

ni og et dropstativ i ladet cyklede Jane ind til den nærmeste McDonalds, hvor de hyggede sig med burgere og soda-vand.

”Han var simpelthen så glad, da vi kom tilbage. Den slags øjeblikke er bare så vigtige, når man er en hårdt presset seksårig,” siger hans mor.


Får dit barn aDHD-medicin?Der bliver sagt og skrevet meget om ADHD. Men hvad er op og ned, når det kommer til symp-tomerne, og hvad er vigtigt at vide, når du eller dit barn er i behandling med ADHD-medicin?

af apoteker Ulla poulsen, vejen apotek , Foto: Ole Risbjerg Pedersen

aPotEKErEN SUND I SYDEKSPERT

de fl este i Danmark har hørt om ADHD. Du kender sandsynligvis også en eller måske fl ere, der

har det. For mellem to til fem procent af alle børn har ADHD. Og man kan også have diagnosen som voksen.

ADHD kommer til udtryk som en an-derledes adfærd. børn og unge med ADHD kan blandt andet have svært ved at koncentrere sig. Nogle er rastløse,

hyperaktive og impulsive, mens andre kan være uopmærksomme, stille og ”dagdrømmende”.

Symptomerne på ADHD opstår, fordi man har en nedsat virkning af to signal-stoffer i hjernen. Det betyder, at kommu-nikationen mellem hjernecellerne er ned-sat. Derfor oplever mange med ADHD, at det er svært at holde styr på hverdagen, blandt andet fordi de glemmer aftaler og har vanskeligt ved at gennemføre opga-ver, fordi de hurtigt bliver distraheret. Nogle mennesker tror fejlagtigt, at ad-færden skyldes dårlig opdragelse. Men det er altså ikke sandt.

Får dit barn diagnosen ADHD, vil be-handlingen sandsynligvis bestå af me-dicin – typisk kombineret med en form for støtte. behandlingen gør, at det bli-ver lettere at koncentrere sig, løse op-gaver og styre sine impulser. Nogle bli-ver helt frie for symptomer, mens andre stadig har symptomer – men i meget mildere grad.

Er du forælder til et barn, der skal have medicin, er det naturligt at være be-tænkelig. Forældre til børn, der får AD-HD-medicin, er ofte bekymrede for bi-virkninger. Og det er helt forståeligt.

I indlægssedlen står en række bivirknin-ger, blandt andet hovedpine, søvn-løshed, nervøsitet og nedsat ap-petit. Men også mere alvorlige bivirkninger som blandt andet hæmmet vækst og risiko for af-

Fra skrankenPå apoteket mødte jeg en mor, der kom ind for at hente en ny portion ADHD-medicin til sin søn på 7 år. Behandlingen hav-de hjulpet godt, men hendes søn havde problemer med at hu-ske den dosis, der skulle tages om middagen, mens han var i skole. Jeg foreslog, at familien snakkede med lægen om at få ordineret medicinen som kaps-ler, der kun skal tages en gang om dagen (om morgenen).

Det er en god idé at dele alle spørgsmål vedrørende medici-nen med lægen eller apoteket. Det er det, vi er her for. Ofte fi n-des der en enkel løsning, som kan gøre det mindre besværligt at skulle tage medicin dagligt.


af apoteker Ulla poulsen, vejen apotek , Foto: Ole Risbjerg Pedersen

handlingen sandsynligvis bestå af me-dicin – typisk kombineret med en form for støtte. behandlingen gør, at det bli-ver lettere at koncentrere sig, løse op-gaver og styre sine impulser. Nogle bli-ver helt frie for symptomer, mens andre stadig har symptomer – men i meget mildere grad.

Er du forælder til et barn, der skal have medicin, er det naturligt at være be-tænkelig. Forældre til børn, der får AD-HD-medicin, er ofte bekymrede for bi-virkninger. Og det er helt forståeligt.

I indlægssedlen står en række bivirknin-ger, blandt andet hovedpine, søvn-løshed, nervøsitet og nedsat ap-petit. Men også mere alvorlige bivirkninger som blandt andet hæmmet vækst og risiko for af-

hængighed. Det kan virke skræmmende, men det er vigtigt at sige, at langt fra alle bivirkningerne på indlægssedlen er lige hyppige. Og mange oplever, at nogle af bivirkningerne forsvinder helt eller delvist, når de har brugt medicinen et stykke tid. Tal med lægen eller apoteket, hvis du oplever bivirkninger eller er i tvivl om, hvordan medicinen skal bruges.

Det er meget vigtigt at tage medicinen på de korrekte tidspunkter. Derfor bør du opbygge nogle gode rutiner til, hvordan I kan huske at få taget medicinen. Apote-ket har fl ere råd, der måske kan hjælpe.

Du kan eksempelvis tilmelde dig apote-kernes gratis sms-service, der husker dig på medicinen. Tilmeld dit eller dit barns mobilnummer på www.apoteket.dk og skriv den tekst, du ønsker at modtage. Så tikker der en sms ind, når det er tid til at tage medicinen.


din Stifinder iSundHedSSYSteMet

Synes du, det er svært at fi nde rundt i sundhedsvæsenet? Patientvejlederne på Region Syddanmarks patientkontor er klar til at hjælpe dig.

Patientvejlederne giver råd og vejledning om: • Dine rettigheder som patient • Generel information om

sundhedsvæsenets ydelser • Hvordan du kommer videre i systemet,

herunder ”frit” sygehusvalg og Region Syddanmarks ventetidsrettigheder

• Ventetider • Mulighederne for at klage eller søge

erstatning

patientvejlederne er frie og uafhæn-gige af sundhedsvæsenets drift. De har tavshedspligt, og du kan hen-

vende dig - også anonymt - og få en åben snak om eventuelle problemstillinger. Pa-tientvejlederne går kun videre med din sag, hvis du har givet dit samtykke. Du træffer patientvejlederne alle hverdage på tlf. 7663 1490 eller via mail: [email protected]

Foto

: Ole

Ris

bjer

g P

eder

sen

og J

ørge

n D

isw

al

Annalise PossingHelene Grusgaard Susanne Fritzen Lene Madsen Kristina RaabyDaley

Info på nettet

Læs mere om

patientkontoret på

www.regionssyddanmark.

dk/patientvejledning

og om patientrettigheder

og ventetider på

www.sundhed.dk

kender du os?

Anne Mette beenfeldt

Spørgsmålene er mange, når man bli-ver patient i det danske sundhedsvæ-sen. Derfor har du mulighed for at tale med en patientvejleder, som kan for-tælle dig om dine rettigheder og mulig-heder for behandling.

Patientens stifi nderPopulært sagt er patientvejlederne, der er ansat i Patientkontoret, patien-tens ”stifi nder” i det samlede sund-hedsvæsen. Patientvejlederen kan vej-lede om muligheder og begrænsninger i sundhedsvæsenet, herunder:• Hjælpe med at afklare misforståelser

med sundhedspersoner • Hjælpe med at skrive en klage til Pa-

tientombuddet • Hjælpe med at søge erstatning via

Patientforsikringen• Oplyse om, hvor ventetiden er kortest

Patientkontoret får mange spørgsmål af forskellig art, og kan Patientvejlede-ren ikke svare, henviser hun til en afde-ling eller person, der kan svare – hvis det er muligt.

Patientvejlederne har tavshedspligt og kan ikke gå videre med en konkret sag, med mindre patienten har oplyst sit person/cpr-nummer og givet mundtligt samtykke/tilladelse til, at patientvejle-derne må søge og udveksle oplysninger med afdelinger og sundhedspersoner.

Når en pårørende ringer, kan patient-vejlederne vejlede generelt, men så-fremt patientvejlederne skal ind i en konkret sag, skal patienten give sam-tykke.

og ved du, hvad en patientvejleder kan hjælpe dig med?

[veJLeDNiNG FOR PaTieNTeR]

inFo

Patientkontoret i Region Syddanmark er oprettet iht. Sundhedslovens § 51, hvoraf det fremgår: ”Regionsrådet opretter et eller fl ere pa-tientkontorer, der har til op-gave at informere, vejlede og rådgive patienter om patien-tens rettigheder, herunder behandlingen om adgang til behandling, frit sygehus-valg, ventetider m.v. og reg-lerne om klage- og erstat-ningsadgange inden for sundhedsvæsenet”.


[bRUG FOR HJÆLP]

Kommer du i en situation, hvor du har brug for hjælp her og nu, er der fl ere muligheder i Region Syddanmark.

Det kan dreje sig om alt fra en brækket fi n-ger og høj feber til tandpine og ondt i psy-ken. Her på siden fi nder du indgange til den hjælp, du har brug for.

På sundhed.dk kan du læse mere om en række sygdomme og få gode råd til, hvad du selv kan gøre, og hvornår du skal søge læge.

Praktiserende læge Når din egen praktiserende læge har åbent, skal du kontakte ham, hvis du er syg.

Lægevagten Lægevagten træder til, når din egen prakti-serende læge har lukket. Du skal kontakte lægevagten, hvis du ikke kan vente, til din egen praktiserende læge har åbent.

Tandlægevagten bliver du ramt af tandpine i weekenden eller på helligdage, kan du kontakte tandlægevagten mellem kl. 9-12.

Tandskadevagt Hvis du fx har slået en tand ud i forbindelse med en ulykke uden for almindelig tandlæ-ge-åbningstid, kan personalet på skadestu-en på sygehuset i Odense, Esbjerg, Kolding og Vejle tilkalde en tandlæge, der kan be-handle dig på skadestuen.

Psykiatrisk skadestue Der er psykiatriske skadestuer i Kolding, Esbjerg og Odense. Her kan du henvende dig hele døgnet ved akut opstået eller pludselig forværret psykisk sygdom.

Skadeklinik En skadeklinik er et alternativ til skade-stuen, hvis du har fået en mindre skade.

Skadestue Der er syv skadestuer i Region Syddan-mark. På skadestuen tager de sig af alle former for skader. Læs mere på www.regionsyddanmark.dk/akuthjaelp

KiropraktorvagtHar du akut behov for behandling i weekend eller på helligdage, kan kiropraktorvagten kontaktes mellem kl. 9 og 10 på: 7020 3642 (område Fyn)7020 3634 (område Jylland)

112 Ring kun 112 ved alvorlig sygdom, ulykke eller livstruende situationer.Når du ringer 112, får du kontakt til en poli-timand, der skal vide, hvor du ringer fra, og hvad det drejer sig.• Hvis det drejer sig om sygdom eller til-

skadekomst, stilles du videre til en syge-plejerske, som vil udspørge dig om til-stand og symptomer og eventuelt sende en ambulance samtidig med, at hun kan give gode råd i telefonen.

På alarmcentralen kan de give gode råd og guide dig i førstehjælp.

Kald ikke 112 ved fx forstuvninger, mindre sår, fl ænger og fl ækkede øjenbryn, mindre forbrændinger, almindelig næseblødning og sportsskader. brug i stedet din egen læge, lægevagten, skadestuen eller skadeklinik-ken.

Akuthjælp på mobilenFå overblik over ventetider på skadestuer-ne, fi nd nummeret til vagtlægen eller se, hvor nærmeste vagtapotek ligger. Region Syddanmarks akuthjælps-app er gratis og fås både til iPhone og Android telefoner.

akuthjælp?

Info på nettet

Læs mere på www.regionsyddanmark.dk/

akuthjaelp og se, hvad du selv kan gøre på

www.sundhed.dk

Du kan få app’en ved at scanne QR-koden her på siden med din telefon. Har du ikke en scanner på din telefon, kan du lynhurtigt få app’en ved at sende en sms med ”hentapp akuthjælp” til 1272

Info på nettet

Læs mere på www.regionsyddanmark.dk/

Psykiatriens patientvejleder Hvis du har spørgsmål vedrørende Psykiatrien i Region Syddanmark, kan du få hjælp hos psykiatriens patient-vejleder.

Patientvejlederen kan rådgive om: • Dine rettigheder som patient fx akt-

indsigt • Udvidet og frit sygehusvalg • Ventetider • Transport og refusion • Mulighederne for at klage eller søge

erstatning • Generel information om psykiatrien

i regionen

Kontakt Patientvejleder Henriette Markman Helberg Tlf. 7663 1098 Træffetid: Alle hverdage kl. 9-12 samt mandag kl. 13-15.

bemærk: Patientvejlederen har tavs-hedspligt, og du kan være anonym, hvis du ønsker det.

PsykInfo Er du psykisk syg, har en i din familie eller i din omgangskreds en psykisk lidelse - eller er du bare interesseret i området?

Så kan du benytte PsykInfos mange tilbud: • Åben og anonym rådgivning • Undervisning • Arrangementer og temadage • Tilbud til børnefamilier med psykisk

syge forældre • bibliotek og bogsalg

Kontakt PsykInfo Teglgårdsparken 265500 MiddelfartTlf. 9944 4546 Daglig åbnings- og telefontid:9.30-14.30 (torsdag 13.30-17.30)

råd og vejledning om psykiatrien?

Info på nettet Læs mere på www.psykiatrienisyddanmark.dk og på www.psykinfo.regionsyddanmark.dk


til triatlet Michelle vesterby, som siden 2010 har været en del af vores danske Triatlon Landshold. Michelle vesterby bor i Odense, hvor de sidste mange måneder er gået med 25-30 benhårde trænings-timer om ugen frem mod ironman verdens-mesterskaberne på Hawaii den 12. oktober. Når den danske triatlet ikke er i løbeskoene, badedragten eller på cyklen, er hun kursus- og foredragsholder.

Sund i Syd Su

ndhedsmagasin

for Region

Syddanm

ark 5|2013

Giv kroppen det frirum, som motion kan bidrage til…MiCHeLLe veSTeRby

5 raske spørgsmål

om sUndhed

1. Hvornår har du sidst spist noget rigtig sundt?Jeg spiser ret sundt hver dag! Jeg sørger for at få en masse frugt og grønt – det tæller i mit regnskab som at spise rigtig sundt.

2. Hvad gør du, når du skal føle dig rigtig sund?Når jeg skal føle mig rigtig sund, så laver jeg min egen hjemmelavede morgengrød, som består af bl.a. spelt - og rugkerner, hørfrø, mandler og solsikkeker-ner og topper den med diverse frugt og kanel. Så er dagen startet godt, og jeg føler mig totalt ”helse”!

3. Er der en motionsform, du holder særligt af? Og en, du ikke kan fordrage?Som triatlet holder jeg rigtig meget af både at svømme, cykle og løbe. Men der er ikke noget som en lang cykeltur i godt selskab, når solen skinner. Core-træning (træning for mave og ryg) er lidt af en pligt, for det tager utrolig lang tid, og det er utroligt kedeligt. Men det er bare så vigtigt for den øvrige træning, som jeg laver, at jeg tager det sure med det søde.

4.Hvad spiser du, når du skal hygge dig?Jeg er rigtig glad for mad, og jeg er rigtig glad for søde sager. Så en god aften kunne let bestå af en bøf med bearnaisesauce og kartofl er med IS til des-sert. Og så en stor pose bland-selv-slik til at ’runde’ aftenen af på. 5. Hvad er dit bedste råd, hvis man skal holde sig sund?Hvis man skal holde sig sund, tror jeg ikke på TOTAL afholdenhed i forhold til de søde sager - det giver bare lyst til mere. Derfor tillader jeg mig selv at nyde et stykke kage, god mad eller slik ind i mellem. Men med måde. Det er vigtigt, det ikke er hver dag.

Nogle gange er det nødvendigt at kickstarte de sunde vaner med en ”kold tyrker” på 14 dage uden sukker for lettere at kunne kontrollere sit sukkerbehov. Udover kosten er mit råd at lave noget aktivt hver anden dag. KEEP SMILING!

TEKST: LO

NE O

TTESEN FO

TO: P

RESSEFO

TO

11.09.2012

Il contributo dell’ateneo veronese al progetto

europeo “Healthy children in healthy families”

Promuovere uno stile di vita sano anche in aree di disagio sociale, una missione possibile. I

problemi di salute legati alle abitudini della vita moderna vanno affrontati anche con la

sensibilizzazione ed è per questo che l’Unione Europea ha promosso “Healthy children in

healthy families”. Il progetto mira ad una diffusione capillare dei temi riguardanti la salute,

soprattutto dei più piccoli, nella società anche nei contesti familiari più difficili. Il

dipartimento di Scienze neurologiche, neuropsicologiche, morfologiche e motorie

dell’Università di Verona, partner del progetto, insieme al Servizio per i rapporti socio-

sanitari internazionali dell’Ulss 20 (l’azienda ospedaliera universitaria integrata di Verona),

ha organizzato un corso rivolto a chi, per motivi di lavoro o di volontariato, vuole diventare

esperto in promozione della salute. Le iscrizioni rimarranno aperte fino a venerdì 14

settembre mentre le lezioni partiranno sabato 15 con i primi interventi da parte di esperti che

chiariranno cos’è la salute dal punto di vista sanitario e quali sono le linee guida

internazionali per uno stile di vita sano.

Sapere per aiutare. Accrescere le proprie competenze sull’argomento salute, è il primo necessario

passo per riuscire a migliorare le inclinazioni personali verso la comunicazione e l’approccio

interpersonale. Sarà d’ora in poi possibile, a chi parteciperà al corso, dare un aiuto più concreto alla

cittadinanza, con il proprio lavoro o volontariato, per abbattere le disuguaglianze sociali ancora forti

riguardo all’alimentazione e alla pratica costante di sport soprattutto nei bambini e nei giovani. I

temi principali del corso saranno perciò la salute in senso medico, il ruolo della nutrizione e

dell’attività fisica ma anche le modalità comunicative più adatte alla trattazione di questo problema

e ad avvicinare le persone comuni a queste tematiche. Si porrà l’accento sull’importanza del saper

creare motivazione al cambiamento nella persona con disagio. Il concetto che sta alla base è che per

aiutare una persona ad affrontare i suoi problemi è necessario potenziarne l’autostima e la

comprensione di sé, cose per cui non ci si può improvvisare.

Il progetto “Healthy children in healthy families”. Il corso organizzato dall’Università di Verona

fa parte di un progetto di più ampio respiro avviato già dal 2010 dall’Unione Europea per

promuovere la salute attraverso la diffusione di conoscenze e di pratiche che favoriscano uno stile

di vita sano. L’obiettivo specifico è creare una più stretta ed efficiente collaborazione tra enti locali

e organizzazioni della società civile come associazioni sportive, giovanili e religiose, ossia gli

ambienti più familiari dove è realmente possibile migliorare il dialogo. 12 le comunità locali

europee protagoniste, 2 per ognuno dei 6 paesi coinvolti. Tra queste Verona e la sua università.

Qualche dettaglio sul corso. Basta essere maggiorenni per fare quest’esperienza formativa, infatti

il corso, gratuito, è rivolto non solo a chi lavora nel campo della nutrizione o dello sport ma a tutti

coloro che pensano di poter svolgere un ruolo attivo nella prevenzione sanitaria di bambini e

giovani.75 le ore previste per i “non addetti ai lavori” che si articoleranno in 8-10 incontri

http://www.univrmagazine.it/sito/index.php

distribuiti nell’arco di 4 mesi circa e comprenderanno 40 ore di esperienza pratica. Per chi invece fa

già parte di un’associazione sportiva, le ore saranno solo 35. Il corso si terrà nella Facoltà Scienze

Motoriein via Casorati 43, (Secondo piano). Agli studenti di Scienze motorie e Scienze della

formazione nelle organizzazioni saranno riconosciuti 3 crediti formativi che valgono come tirocinio

e a tutti i partecipanti verrà consegnato l’attestato di ambasciatore della salute. Per scaricare il

modulo d’iscrizione e per conoscere maggiori dettagli anche sull’orario delle lezioni visitare

http://www.motorie.univr.it/fol/main?ent=iniziativa&id=4322

http://www.motorie.univr.it/fol/main?ent=iniziativa&id=4322

småstoff

Prosjektet «Healthy Children inHealthy Families» (HCHF) var

en del av EUs helseprogram 2008 -2013 og et samarbeidsprosjektmellom seks ulike land. Prosjek tetstartet høsten 2010, og målet var åutvikle tiltak som fremmer sunn livs-stil blant barn og unge. Frivillige skul-le organisere lavterskeltilbud i sittnærmiljø, og prosjektet skulle bidratil å utvikle et samspill mellom lokalemyndigheter, frivillige organisasjonerog enkeltindivider (www.healthy-children.eu).Livsstilssykdommer er en av de sto-

re helseutfordringene Norge stårovenfor. Det er store sosiale ulikhetertilknyttet helse, og i Oslo er barnefat-tigdomsraten nesten dobbelt så høysom i resten av landet (Fafo, 2009).Ifølge forskning er fysisk aktivitet ogsosiale nettverk helsefremmende fak-torer (Folkehelsemel dingen 2012 -

13). Å etablere en sunn livsstil tidliger derfor viktig. Målet med HCHFvar å bidra til å skape en sunnere livs-stil for barn og unge i bydel Sagene isamarbeid med Høgskolen i Oslo ogAkershus (HIOA), Sagene Internasjo -nale og Flerkulturelle Frivillighets -sentral (SAIFF), Stiftelsen BetanienOslo og Sagene Frivillighetssentral.Bydel Sagene har tidligere deltatt iflere internasjonale studier for å økesin kompetanse innen folkehelsear-beid. Ved å øke kompetansen håperbydelen å gjøre Sagene til et godt stedå vokse opp og leve i. I bydel Sageneer det store sosiale forskjeller, storandel innvandrere og mange kommu-nale boliger. Det er derfor stort behovfor helsefremmende tiltak (Folke -helseplan Bydel Sagene 2011 - 13).Tanken var at de frivillige medhjel-perne skulle fungere som lokale helse-ambassadører.

Prosjektgjennomføring i bydelSageneProsjektet i bydel Sagene var delt i toperioder. Den første perioden blegjennomført vinteren 2012, der detble organisert en vinteraktivitetsukefor familier i bydelen. De frivilligedeltok på seks opplæringskvelder. Påopplæringskveldene ble det gjennom-gått temaer og aktiviteter som skullegi de frivillige økt kompetanse omhelsefremmende arbeid. Det var defrivillige som planla, organiserte oggjennomførte vinteraktivitetsuken. Den andre perioden ble gjennom-

ført høsten 2012. Etter evalueringenfra første periode kom det fram at detvar utfordrende for de frivillige ågjennomføre aktivitetene alene.Derfor ble det i andre periode inngått

et samarbeid mellom frivillige organi-sasjoner i bydelen, som skulle hahovedansvaret for praktisk gjennom-føring. Den andre perioden startetogså med innledende opplæringskvel-der, men denne gangen var planen atopplæringen og aktiviteter i organisa-sjonene skulle gå parallelt. Nytt avdenne perioden var videre at bydelenhadde ansatt en tidligere frivillig ogildsjel som kontaktperson mellomSagene, HIOA, de frivillige og orga-nisasjonene. Representanter fra byde-len og HIOA kurset de frivilligegjennom temaer som kommunika-sjon, folkehelse og aktuelle problem-stillinger. De samarbeidende organi-sasjonene SAIFF, Sagene Frivillig -hetssentral og Stiftelsen BetanienOslo var tilstede den første kurskvel-den og presenterte de ulike tilbudeneman kunne engasjere seg i.

De frivillige og deres rolleMange av de frivillige var rekruttertgjennom HIOA. Hele seks studenterfra ergoterapiutdanningen var repre-sentert blant de 20 frivillige. Andrerekrutteringsarenaer var flyers og pla-kater på relevante steder, som helse-stasjonen og familiesenteret. De frivil-lige kunne velge hvilken av de treorganisasjonene de ønsket å jobbe i.Arbeidet foregikk på ettermiddagen,én kveld i uken.De frivillige hadde forskjellige rol-

ler i de ulike organisasjonene. Vi varfrivillige på barneklubben ved SAIFF,der rollen vår var å delta i og ledeplanlagte aktiviteter for barn i alderenfem til ni år. Menigheten Betanien arrangerte

barnekor og forberedte julespill. Herbidro de frivillige til å lage enkle mid-

82 Ergoterapeuten nr 06 2013

«Healthy Children in Healthy Families»

«Healthy Children in Healthy Families» er et frivillighetsprosjekt i regi av EU, gjennomført i bydelSagene i 2012. Flere frivillige helseambassadører ble rekruttert. Her vil vi presentere prosjektet i sinhelhet og våre personlige erfaringer som frivillige fra perioden.

TIRIL BJERKÅS OG MAJA MYHRE

– frivillighet i bydel Sagene

Tiril ChristineBjerkås arbeidersom ergoterapeutpå VikersundKurbad.

Maja DrevanderMyhre arbeiderpå rehabilite-ringsavdelingenpå Bråset bo- ogomsorgssenter, i Røyken.

småstoffdagsmåltider for barna som deltok ikoret.To søndager i måneden ble det

avholdt familiemiddager på SageneFrivillighetssentral. Der bidro de fri-villige med å lage måltider og å arran-gere aktiviteter sammen med famili-ene som deltok.

Våre erfaringerPå barneklubben SAIFF var det lagtopp til forskjellige hobbyaktiviteteren gang i uken, i to og en halv time.Her var det en fast klubbleder og trefrivillige. Rundt fem barn dukket oppog deltok på aktivitetene hver uke. Ibegynnelsen av prosjektet ble detforespeilet at det ville gjen nomføresvarierte aktiviteter, både ute og inne. Ipraksis ble hobbyaktiviteter gjennom-ført innendørs hver uke, uten myevariasjon. Vi erfarte at å drive barne-klubb krever mye planlegging ogorganisering. Som frivillige opplevdevi at vi fikk ta lite del i planleggingen,og at aktivitetene var dårlig forberedtfra lederens og organisasjonens side.Vi erfarte at rekruttering av deltakereikke ble gjennomført som forespeilet.Barneklubben ble ikke markedsført inærmiljøet, og dette gjorde at få barnfikk vite om tilbudet.Det var lite plass, og dette var en

utfordring for gjennomføringen.Infor masjonen fløt heller ikke så godtmel lom leder og de frivillige. På sam-me tidspunkt som barneklubben fore-gikk andre aktiviteter på huset, slik atoppslutningen ikke var optimal. Til tross for lite variasjon i aktivite-

ter og dårlig organisering, ga barnauttrykk for at de hadde glede av tilbu-det. De samme barna kom tilbakehver uke, og dette gjorde at de blegodt kjent med hverandre.

Resultater fra prosjektetNoen frivillige måtte trekke seg fraprosjektet underveis av forskjelligeårsaker, men dette gikk ikke utovertilbudet hos de ulike organisasjonene.Både familiemiddager, barneklubb ogbarnekor ble gjennomført hele høs-ten/vinteren 2012.Evaluering av prosjektet ble

gjennomført ved et fokusgruppein-tervju med fem frivillige tilstede. Herkom det fram at de fleste frivilligehadde funnet kurskveldene nyttige og

interessante, men at opplegget i orga-nisasjonene ble noe annet enn fore-speilet. At bydelen hadde ansatt enkontaktperson som bindeleddmellom de frivillige, organisasjoneneog bydelen, opplevde vi som sværtpositivt. Vi opplevde at dette binde-leddet kan ha bidratt til forbedring avprosjektet.Felles for de tre organisasjonene

var at det var uklarheter rundt de fri-villiges roller, og at det var dårliginformasjonsflyt mellom lederne ogde frivillige. Noen av de frivilligeskulle ønske de hadde mer kontaktmed barna i løpet av perioden, ogopplevde en rolle som kjøkkenperso-nale fremfor helseambassadør. Detkom også fram at de frivillige fant detuheldig at nærmiljøet ble lite brukt,og at det ble gjennomført lite uten-dørsaktiviteter.En annen viktig del av evaluering-

en av prosjektet var å lage digitale for-tellinger. En workshop ble gjennom-ført, men kun to av de frivillige del-tok og lagde digitale fortellinger vedbegge gjennomføringene.

KonklusjonTil tross for dårlig informasjonsflyt,organisering og noe feilinformasjon

om hvilke aktiviteter som skullegjennomføres, virker det som om til-budene har kommet innbyggerne ibydel Sagene til gode. Barna virketgodt fornøyde med både barneklubbog kor, og familiemiddagene var etgodt tiltak i nærmiljøet. De frivillige følte at kompetansen

deres ikke ble godt nok utnyttet, og atdersom man fikk muligheten, kunneman vært en bedre helseambassadør.Samarbeid på tvers av ulike arenaerkan være utfordrende, og det tar tid åetablere samarbeid og aktiviteter ilokalmiljøet. God rekruttering eravgjørende for at flest mulig skal fånyttiggjøre seg av tilbudene. Som ergoterapeuter ser vi at vi kan

bidra i lokalmiljøet med å tilretteleggefor helsefremmende aktiviteter, bådesom frivillige gjennom organisasjonerog som tilretteleggere for opplærings-program for frivillige. q

Vi vil takke prosjektmedarbeiere fraHøgskolen i Oslo og Akershus LisebetSkeie Skarpaas og John E. Berg for sam-arbeid og veiledning. Ta kontakt med Lisebet([email protected]) dersomdu ønsker å vite mer om prosjektet.

Ergoterapeuten nr 06 2013 83

På barneklubben SAIFF var det lagt opp til forskjellige hobbyaktiviteter en gang iuken. Rundt fem barn dukket opp og deltok på aktivitetene hver uke.

07/11/ 2011

Angeli per la salute

AAA cercasi Ambasciatori di Salute. E’questo l’obiettivo di

“Healthy Children in Healthy Families: bambini sani in famiglie

in salute”, un progetto europeo in cui l’Italia è rappresentata

dalla Regione Veneto e che viene progettato ed attuato nella

provincia di Verona da un’equipe composta da Ulss 20 di

Verona, l’Università degli studi di Verona, il Centro Servizio

per il Volontariato della città veneta e il Comune di Bussolengo.

La partnership di Healthy Children annovera dodici partner di sei paesi europei: oltre

all’Italia, partecipano Danimarca (leader del progetto), Norvegia, Regno Unito, Croazia e

Spagna. Lo scopo del progetto “Healthy Children in Healthy Families” è la promozione della

salute di bambini, giovani e delle loro famiglie attraverso la divulgazione di conoscenze e

competenze che permettano di compiere scelte salutari da adottare concretamente nella

vita quotidiana.

Formazione e volontariato. Buone pratiche che saranno diffuse tra i cittadini da persone

selezionate e formate attraverso questo progetto, persone in grado di consigliare, affiancare,

indirizzare i più giovani verso uno stile di vita sano, che comprenda buona attività fisica e sana

alimentazione. Attraverso la formazione di alcuni volontari che andranno ad agire a livello locale ci

si aspetta un impatto positivo sulla popolazione. Il corso di formazione gratuito si avvierà nel mese

di dicembre a Verona, alla facoltà di Scienze motorie. Per la Regione Veneto, la gestione ed il

coordinamento delle attività sono stati assegnati al Programma Regionale per la Promozione della

Salute dell’azienda Ulss 20 di Verona. In ogni paese partecipante è stata istituita una partnership tra

un’autorità locale e un’istituzione universitaria; nel nostro caso, la partnership comprende la

Regione Veneto e la facoltà di Scienze motorie dell’Università di Verona. Il gruppo di lavoro ha

poi individuato, quale fondamentale collaboratore per la concreta realizzazione delle attività del

progetto, il Centro Servizio per il Volontariato di Verona. “Il Csv – afferma il direttore

Lucio Garonzi - rappresenta l’ente di coordinamento tra più di 450 associazioni che si occupano in

ambiti diversi della protezione dei minori. Il prossimo passo importante sarà quello di coinvolgere

quante più persone possibili, reclutare soggetti con esperienza di volontariato o meno al fine di

poter diffondere in larga scala questo messaggio di promozione. E’ un progetto ambizioso –

conclude Garonzi – ora dobbiamo passare dalla teoria alla pratica”.

La scelta di Verona. Proprio per dare maggiore sostanza a questo progetto si è tenuto a Verona il

terzo meeting di “Healthy Children in Healthy Families”, durante il quale è intervenuta Henriette

Hansen, la coordinatrice del progetto. “Aver scelto Verona – dichiara Hansen – non è stato casuale.

I rapporti si sono consolidati grazie alla presenza a Bruxelles dell’ufficio della Regione Veneto, con

il quale abbiamo già lavorato per altre iniziative. Verona, inoltre, rappresenta un’utile opportunità

perché le sue dimensioni, simili a quelle delle altre città europee coinvolte, consentono la

http://www.univrmagazine.it/sito/index.php

http://www.univrmagazine.it/sito/articoli_files/1335_foto.jpg

sperimentazione di quello che dovrebbe divenire un modello da replicare in altri contesti. Senza

dimenticare – ha proseguito - che qui possiamo contare sull’apporto determinante da parte

dell’Università e dei contatti sul territorio garantiti dal Centro Servizio per il Volontariato e

dall’ufficio Servizi Sociali di Bussolengo, oltre alla lunga esperienza internazionale dell'azienda

sanitaria Ulss 20 nell'ambito della progettazione europea. Si tratta di un primo passo importante, sul

quale confidiamo moltissimo anche per gli aspetti sociali; pensiamo, ad esempio, come una

popolazione in grado di condurre una vita sana possa costare meno, proprio in termini economici,

alle istituzioni. Come Team di management e coordinamento di progetto, crediamo molto in

“Healthy Children” e ci aspettiamo che questo progetto possa essere molto utile anche per ridurre

quelle disuguaglianze sanitarie che ancora esistono in Europa, ricordando anche che, grazie a questo

progetto, potranno essere condotti interventi concreti di promozione della salute.”

Università in prima fila. L’università si è impegnata direttamente, come riporta Federico Schena,

professore del dipartimento di Scienze neurologiche e motorie. “Formare bene gli ambasciatori di

salute sarà determinante per il successo Healthy Children. Loro avranno anche il compito di

diffondere le buone pratiche alimentari e di favorire all’interno delle famiglie la pratica quotidiana

di attività fisica e sport. Vorrei ricordare come la scelta consapevole verso comportamenti salutari

nell’età giovanile abbia un impatto significativo nel corso di tutta la vita, come abbiamo

documentato nelle nostre precedenti esperienze di progetti europei rivolti specificamente agli adulti

ed anziani”.

Perché, ed è giusto ribadirlo, "diminuire il consumo delle bevande gassate, consumare cibi sani e a

chilometro zero, svolgere più attività fisica e guardare meno la televisione, favorire giochi di

squadra tra coetanei è il genere di messaggi che sarà compito degli Ambasciatori di Salute

diffondere nella popolazione", sottolinea Luigi Bertinato, direttore del servizio per i Rapporti Socio-

Sanitari Internazionali.

Per maggiori informazioni:

[email protected]

www.motorie.univr.it

www.crrps.org

Tel: 0458425151

sundhedsmagasin for region syddanmark · medicinsk klinik på odense universitetshospital, karen...

Documents