‟supervision og coaching‟ - nexs.ku.dk filejan nielsen, ku 16-04-2009 coaching formidlingsserie...

Jan Nielsen, KU 16-04-2009

Coaching formidlingsserie 1

‟Supervision og coaching‟

Foredragsrækken

”Coaching – forskning og praksis”

Forår 2009

Onsdag 16.4.09

15.30-17.00

Struktur

1. Præsentation

2. Center for Supervision

3. Om foredraget

4. Samspillet mellem terapi og supervision

5. Definitioner

6. Forskning

7. Supervision og refleksion

8. Dilemmaer

9. Supervision og coaching?

10. Diskussion



‟Supervision og coaching‟

Jan Nielsen

Cand. Psych., Ph.D.

Lektor i klinisk psykologi

Universitets Psykologiske Klinik

Institut For Psykologi

Københavns Universitet

Landemærket 9

1119 Kbh. K

35 32 49 25

[email protected]

Kerneområder

Kliniske psykologi (udviklingssyn)

Assessment / vurdering

Behandling

Psykoterapi

Supervision

Træning og uddannelse af stud. psych.‟er



Historik

Det psykologiske fagområde er fra sin start ‟født‟ med en dikotomi

mellem teori og praksis / teori, forskning og praksis. Der findes

mange eksempler på hvordan der let opstår modsætninge og

interessekonflikter mellem teoretikere og praktikere (Brinkmann &

Tanggaard 2007).

Det betyder på den anden side at faget og professionen har stort

behov for metoder hvor denne dikotomi kan overkommes og

undersøges, omend ikke ophæves.

Vejledning og supervision er ét eksempel på metoder, der forsøger at

slå bro over teori og praksis. Mht. supervision af psykoterapi er det

dog klart praksis ‟der ‟driver værket‟, forstået på den måde at det er

materiale fra terapien der arbejdes med i supervision.

2. Center for Supervision

Claus Haugaard JacobsenCand. Psych., Ph.D., Professor mso

Aalborg Universitet; Universitetsklinikken

Birgit Bork MathiesenCand. Psych., Ph.D., Lektor

Institut for Psykologi

Universitetets Psykologiske Klinik

Jan NielsenCand. Psych., Ph.D., Lektor

Institut for Psykologi

Universitetets Psykologiske Klinik



Center for Supervision

Studenterundervisningen

Praksishold

Klientkontakt

Teori-praksis

Erfaring


Formål: Center for Supervision (CS) er en multicenter

enhed, bestående af et ligeligt samarbejde mellem

forskere fra Københavns Universitet (Institut for Psykologi)

og Ålborg Universitet (Institut for Psykologi og

Kommunikation). Centret er en videnskabelig, almennyttig

og non-profit enhed hvis formål er:




- at styrke og synliggøre supervision som en psykolog-

faglig kerneydelse, via forstærket forskningsindsats

omkring faglig læring, træning og udvikling. På trods af, at

supervision som faglig ydelse er et af psykologers kerne-

områder og således udgør et centralt virke, er området i

dag præget af betydelige faglige, teoretiske og etiske

uklarheder og den psykologfaglige profil synes relativt

utydelig sammenlignet med andre udbydere af disciplinen

‟supervision‟. Disse uklarheder afspejles på såvel det

praktiske, begrebsmæssige og teoretiske plan.


-vha. empiriske og teoretiske undersøgelser at tydeliggøre

og afgrænse det psykologfaglige supervisionsfelt,

herunder inddæmme kerneområder og -funktioner (fx.

virkningsmekanismer), der er definerende for beteg-

nelsen ‟supervision‟;

- og på den anden side studere og analysere forskellige

former for supervision mht. at afdække dimensionalitets-

og spektrumperspektivet (parametre), der er

relativerende for betegnelsen ‟supervision‟.




Ovenstående opgaver skal bl.a. belyse hvordan supervision i

relation til de enkelte medarbejdere og deres virksomhed kan

forbedre / optimere potentialer, samt afdække faktorer der

kan virke hæmmende / destruktive på udvikling af faglige

kompetencer. Og kritisk belyse supervision som social- og

intimteknologi: hvad kan bagsiden og ulempen være ved at

gå så ‟tæt på‟ medarbejderen ? Herunder vil der blive søgt

formuleret såvel etiske som faglige dilemmaer, der i særlig

grad synes at træde frem i relationen mellem de psykologiske

fagdiscipliner og supervision, idet faglighed og

personlighed står i et uundgåeligt, komplekst og dialektisk

forhold til hinanden.

3. ‟Supervision og coaching‟

Foredraget vil give et signalement af supervision via

beskrivelse af rollefordelingen mellem supervisor og

supervisand; mulige foci og perspektiver på supervisions-

materialet; lære- og vidensformidling; supervisionsmetoder

og -former; og ikke mindst hvilke centrale processer der kan

iagttages i supervisionsforløb.

Etiske spørgsmål vil blive berørt via præsentation af

dilemmaer og afslutningsvis vil supervision og coaching blive

undersøgt mht. ligheder og forskelle (afgrænsning) – og hvad

de kan lære af hinanden.



Supervision og coaching

Rollefordeling;

Foci og perspektiver;

Lære- og vidensformidling;

Metoder og former;

Centrale processer: refleksion …

Etiske spørgsmål: dilemmaer

Supervision og coaching?

4. Samspillet mellem terapi og

supervision – nogle modeller



Terapi –

klient terapeut

- og supervision

Supervisor= Sr Supervisand= Sd



Terapi og supervision

Kl T Sd Sr

Trianglen = to dyader

Kl T / Sd

Sr



Supervision som selvstændigt system

Supervisor Supervisand / Terapeut Klient

Supervisoriske Transmissisons System (STS) / Terapeutiske Transmissions System (TTS)

grænser= aftaler, rammer og kontrakt

Terapeutiske Transmissions System

Supervisoriske Transmissisons System

Klient Terapeut-Supervisand Supervisor



Sr Sd T T Kl

‟Konstruktion‟ af terapeut-supervisanden

= dobbelt identitet

ramme

Dobbelt identitet

T Sd

praksis refleksion

over praksis

supervisionterapi



Dobbelte identitet

Læringsrum

Erfaring

Diskussion

Praksis - og

Refleksion over praksis

Selvrefleksion

Tage sig selv (professionelle selv) som ‟objekt‟ for refleksion

5. Definitioner

”Supervision is an intervention provided by a more senior

member of a profession to a more junior member or

members of that same professions. This relationship

- is evaluative and hierarchical,

- extends over time, and

- has the simultaneous purposes of enhancing the profes-

sional functioning of the more junior person(s); monotoring

the quality of professional services offered to the clients that

she, he or they see; and serving as a gatekeeper for those

who are to enter the particular profession.”

(Bernard & Goodyear 2009, p. 7 ff)



Bernhard & Goodyear I

-supervision is an intervention;

-by a more senior member of a profession;

-to a more junior member or members of that same professions;

evaluative and hierarchical;

-extends over time;

-enhancing the professional functioning of the more junior person;

monotoring the quality of professional services offered to the

clients;

-serving as a gatekeeper for those who are to enter the particular

profession. Videre til CHJ

Bernhard & Goodyear I - forts.

Supervision er en særegen og specialiseret læringsmåde,

- metode og form:

”…an intervention, just as are education, psychotherapy,

and mental health consultation. Although there are

substantial ways in which supervision overlaps with these

other interventions, it is unique.”

(Bernhard & Goodyear 1998, p. 6-7; vores fremhævning)



Supervision ‟Teach‟

Udviklingssyn

‟Treat‟

Definition psykoterapisupervision II

” Supervision er en særegen professionel ydelse, der finder sted som relativthyppig faglige møder over tid mellem to eller flere personer med sammeprofessionelle virke.

Supervisor er ofte, men ikke nødvendigvis, mere erfaren eller kyndig iforhold til supervisanden inden for den givne faglige funktion/ profession.

Mødernes og interventionernes formål er:

– at udvikle, videreudvikle, vedligeholde eller restituere den

professionelle funktion,

– at undersøge supervisandens professionelle aktivitet og

sikre hans klienter en adækvat og forsvarlig behandling og

– at beskytte den givne profession gennem supervisors vurdering og

regulering af supervisandens indlemmelse i professionelle miljøer

og tildeling af beføjelser.”

Claus Haugaard Jacobsen 2007, p. 25



antal deltagere

individuel/gruppe

Intern/ekstern

mono/tværfaglig

?

coaching

supervision

terapi

personaletræning

vejledning

undervisning



instruktion

rådgivning

vejledning

mentoring

supervision

coaching

mediation/

facilitering

spørgsmål

redskab

svar

relation

magtfrimagtbaseret

kilde: Stelter 2008, p. 29

Rammen er definerende

Alting begynder og slutter med en ramme:

”It is worth recalling that we begin and end our lives in a

container. At times of crisis, we withdraw into a container or

break out of one, or we change containers. Do we ever live

outside one ? If no man is an island no man can ultimately

separate himself from his container. He can only undergo

transformations of himself and his container together.”

(Zinkin 1989)



“ – Jeg tror at det Holberg siger er at det mest forbudte er en

grænse.

– En grænse ?

– En grænse. Og der hvor grænsen er opstår der liv, og død,

og derfor den største lyst.”

(Enquist 1999)

”Rammens Kant er Billedets stærkeste Virkning.”

(Harald Giersing i Gottlieb 1995)

Grænser

“…it provides supervisees with feedback about their performance;

-offers the guidance about what to do in times of confusion and need;

-allows them the opportunity to get alternate views and perspectives about

patient dynamics, interventions, and course of treatment;

-stimulates and enhances curiosity about patients and the treatment

experience;

-contributes to the process of forming a therapist „identity‟;

-and serves as a „secure base‟ for supervisees, letting them know that they

are not alone in their learning about and performing of psychotherapy.”

Watkins, 1997, p.3 – min kursivering

Supervision er vigtig fordi …



6. Forskning

Hvorfor forske i supervision?*

Der er stigende krav om

• Evidensbaseret praksis

• Officielle retningslinjer for klinisk praksis



"Supervision (…) is widely promoted as an essential aspect

of ethical and effective therapy and is seen as the

cornerstone of continuing professional development (…)

supporting the practitioner in adhering to the ethical

framework and being a crucial aspect of the infrastructure

that underpins professional practice."

(Wheeler & Richards, 2007, s. 54, min fremhævelse)

Etik og effektivitet*

Wheeler & Richards har gennemført et systematisk

review af engelsksproget forskning siden 1980 udfra

spørgsmålet:

"What impact does clinical supervision have

on the counsellor or therapist, their practice

and their clients?"

(Wheeler & Richards, 2007, s. 55)



Supervision påvirker supervisanden på følgende

områder:

1. Self-awareness

2. Skills

3. Self-efficacy

4. Timing and frequency of supervision

5. Theoretical orientation

6. Support and outcome for the client

(Wheeler & Richards, 2007, s. 57)

6. Supervision og refleksion



Reflektere

1. kaste noget tilbage; spejle, af- og genspejle, kaste tilbage; give et

billede af noget;

2. tænke over noget;

3. svare på noget;

Latin = bøje tilbage = re+flectere (‟bøje‟)

Fleksibel

Politikens Nudansk Ordbog, 2005, p. 1134

Min fortokning:

Re = relationen; det at ‟den anden‟ reagere = giver sit bidrag;

Altså at ens eget udspil ‟bøjes‟ tilbage‟, dvs. tilsat ‟den andens‟

forståelse.

Historik

Som flere forfattere slår fast (Bernhard & Goodyear 2009; Stelter

2008):

”Dewey (1933) is credited with the first formal statement about the use

of reflection to improve practice. Many others – including, particularly

Schön (1983, 1987) – have offered mere contemporary statements

about reflection. Yet all continue to describe it as Dewey originally

had.” (B&G p. 92)



Historik

Refleksion er en proces der igangsættes over praksis, især når manstøder på noget overraskende, forvirrende eller udfordrende. Altså enbegivenhed som Holloway (citeret i Neufeldt et al. 1996 p. 6) kalder‟trigger event‟: ”The phrase ‟trigger event‟, suggested by Holloway,includes those events in supervision or therapy that represents newinformation to the practioner and provide an opening for reflectiveprocess to begin.” (Neufeldt et al. p. 6).

Copeland (et al. 199X) taler om ”the activity in practice…” (Neufeldt etal. p. 6) som udgangspunket for refleksion, mens Argyris & Schön(1974) understeger behovet for valid information som uomgængeligtfor efterfølgende refleksion (ibid p. 6). Det er altså supervisandens‟problem‟, dilemma (Schön), ‟overraskelse‟ (Skovholt), ‟forvirring‟(Schön) eller ‟fastlåsthed‟ (Copeland og Schön) der er igangsættendefor refleksionsprocessen i supervision.

Historik

Mao. er ‟trigger events‟ af afgørende betydning for igangsættelse af

supervisionsprocesser: ”… trigger events sets in motion a critical

review of the situation that results in a new, deeper understanding of

that situation.” (Bernhard & Goodyear 2009, p. 92).



Feedback-oriented supervision:

Supervisor as teacher

Reflectivity-oriented supervision:

Supevisor as consultant

passive role

for supervisee

active role

for supervisee

novice expert

self-supervison

Fra: Bernhard & Goodyear 2009: 94

Spejlingsakser I

KlientSupervisor

Terapeut Supervisand



Spejlingsakser II

KlientSupervisor


Spejlingsakser III

KlientSupervisor




Spejlingsakser IV

KlientSupervisor


Spejlingsakser V

KlientSupervisor




Refleksivitet i handling handling i refleksivitet

Terapi: refleksivitet i handling Supervision: handling i refleksivitet

1. Som reaktion på klientens udspil må terapeuten

vælge mellem forskellige ideer, hypoteser, indfald

osv., = klinisk drive.

Ideer, hypoteser, indfald osv. kan udfoldes og

undersøges. Det kliniske drive fra terapien er

midlertidigt suspenderet til fordel for refleksion over

samme.

Dvs. at terapeutens faktiske handlen i terapien gøres

mere relativ, idet flere muligheder holdes op må

hinanden, undersøges og diskuteres.

Derved udvides supervisandens psykologiske

forståelse, hvilket kan betyde mere fleksibilitet og

elasticitet teknisk såvel som holdningsmæssigt. Man

kan sige at supervisandens kliniske ’range’ eller

’repertoire’ udvides.

Refleksivitet i handling handling i refleksivitet (forsat)

Terapi: refleksivitet i handling Supervision: handling i refleksivitet

Terapeutrollen må have en vis fast- og

beslutningsdygtighed (der ikke udelukker en neutral

holdning, refleksion, dialog osv.) dvs. et klinisk drive.

Terapeutens drive formes til dels på baggrund af

klientens udspil og terapeutens personlighed.

Supervisandrollen rummer mulighed for at terapeuten

kan forholde sig relativerende (dekonstruerende) til sit

arbejdsselv, bl.a. via supervisors kommentarer og

ideer, der kan ses som spejlinger.

Konkrete beslutninger må træffes i form af terapeutens

interventioner (jf. modellen ’Terapeutisk bæreevne’

sidste trin, hvor terapeuten bærer sin forståelse frem.

Konkrete beslutninger relativeres via den

supervisoriske dialog, og terapeuten vender tilbage til

sin terapi med en forståelse af interaktionen

modificeret af supervisionens udfoldende bevægelse –

hvilket lægger op til næste session

2. Som reaktion på klientens udspil må terapeuten

vælge mellem forskellige ideer, hypoteser, indfald

osv., dvs. klinisk drive.

Næste session

Terapeutisk transmissions System TTS Supervisorisk transmissions System STS

Konkret Relativ

Samspillet mellem den terapeutiske og det supervisoriske proces



Praksis-læring-refleksion =erfaring?

Kl SrSdT

praksis læring refleksion

behandling erfaring

selvrefleksion

fagidentitet

supervision

Reflection-in-action Reflection-on-action

Sammenfatning I

• Gennem det supervisoriske rammeværk opnås en dobbelt-identitet for terapeut-supervisanden.

• Den supervisoriske ramme sikre terapeutens dobbelteidentitet som terapeut og supervisand.

• Denne dobbeltidentitet giver supervisanden mulighed for atiagttage sit arbejdsselv / ‟work-ego‟ sammen med supervisor.

• Tilstedeværelsen af supervisor sikre en refleksiv dialog, derpå sig kan blive terapeut-supervisanden refleksive selvdialog/ dialogiske selvrefleksion.

• I supervision kan man sige at supervisor / den supervisoriskeramme ‟holder‟ klienten, hvorved terapeuten aflastes for sitkliniske drive.



Sammenfatning II

• Den supervisoriske ‟holding‟ (relation + ramme) giver rum forbåde terapeut og supervisor til at reflektere over denkonkrete terapi.

• Dialogen med supervisor opbygger en reflekterendeholdning hos supervisanden, der danner og opbygger hans‟work-ego‟.

• Den reflekterende indstilling og holdning gør terapeut-supervisanden i stand til at iagttage sig selv / sit arbejdsselvi aktion, dvs. det terapeutiske arbejde, der også kanbeskrives som en identifikation med supervisors refleksiveholdning, som han ‟låner‟ qua rammeværket (: aftale,kontakt…).

7. Dilemmaer (ideal)

En yngre kollega henvender sig med ønske om at blive superviseret af dig– har hørt noget om ”at du er dygtig og kompetent…”. Under den førsteindledende drøftelse af hvordan denne supervisoriske kontakt skaludformes, får du en fornemmelse af at din yngre kollega idealiserer dig lidtog du bliver samtidig bekymret for om denne idealisering kan betyde at duplaceres i en ‟ekspert-position‟.

Hvilke overvejelser vil du gøre dig mht. udformning af supervisionsaftale /kontrakten for at imødegå at Jeres relation bliver for asymmetrisk? Overvejhvad en for asymmetrisk / for symmetrisk supervisionsrelation vil betydefor supervisandens læreproces ?

Man kunne også overveje hvordan den principielle kliniskeansvarsfordeling er mellem supervisor og supervisand ?

Kan/skal den idealiserende holdning gøres til genstand for refleksion ellertænker du at den vil ‟opløses‟ når supervisanden bliver mere kompetent ?



Dilemmaer – forts. (gr.)

Du skal i gang med supervisere en gruppe kollegaer på dit eget

erfaringsniveau. Da du møder gruppen opdager du at a) du går på en

længerevarende efteruddannelse med en fra gruppen; b) at du kender

én af deltagerne privat; c) at du tidligere har arbejdet sammen med en

af fagfællerne i gruppen og at Jeres relation dengang var anstrengt; d)

at din gamle leder sidder i gruppen.

Overvej og diskutér hvor grænserne går for hvem man kan / vil / har

lyst til at supervisere. Hvilke ‟kriterier‟ kan man anvende som

guidelines ?

Dilemmaer – forts. (ældre)

Du modtager henvendelse fra en lidt ældre og i dine øjne mere

erfaren kollega mhp. supervision af en sag som ligger indenfor et

område som er dit speciale.

Hvilke overvejelser gør du dig inden du siger ‟ja‟ til opgaven ? Skal

supervisor altid være mere erfaren end supervisanden ? Hvordan

kan præstation og især præstationsangst komme til at spille ind her

? Hvad kunne du gøre for at blive mere komfortabel med opgaven ?




Du modtager henvendelse fra 4 kollegaer (gamlestudiekammerater), der ønsker at have dig som supervisor/coach.Du har fået oplyst på forhånd at der har været konflikter i dennegruppe, at deltagerne er ambitiøse, dygtige og konkurrence-mindede.

Hvilke overvejelser gør du dig inden du tager stilling til gruppensforespørgsel ? Hvilke forhold taler for at danne ensupervisionsgruppe – og hvilke taler imod ? Hvordan forestiller dudig at de dynamiske kræfter blandt denne gruppe yngre xxxxxxxxx(konflikter/ambitiøse/konkurrence…) vil manifestere sig i ensupervisionsgruppe/coachinggruppe ? På hvilken måde forestiller dudig at man kan komponere gruppesupervisionen/coachingen sådisse dynamiske kræfter kan udnyttes konstruktivt i et læreproces-perspektiv ?


Du har i længere tid arbejdet med en lille supervisionsgruppe

bestående af 3 erfarne psykologer (2 kvinder og 1 mand). Over en

periode har du bemærket af gruppens enlige mand har været noget

fraværende, ukoncentreret og har også meldt afbud til flere

supervisionssessioner. Du ved at den mandlige psykolog er på vej

igennem en hård skilsmisse, der påvirker hans arbejdsmæssige

formåen aktuelt. I supervisionsgruppen er det efterhånden tydeligt at

de to kvinder fungerer ret tæt sammen, de er meget opbakkende og

støttende overfor hinanden, mens den mandlige psykolog virker mere

isoleret i gruppen.



9. Supervision og coaching ?

Coaching - definition:

”Coaching er en ledelses- og arbejdsform, hvor det

drejer sig om at udvikle fokuspersonens / fokusgruppens

faglige og personlige potentiale og selvreguleringsevne.

Coaching skal forstås som deltagelse i fokuspersonens /

fokusgruppens udviklings- og læringsproces.”

Stelter (red.) 2008, p. 14



Coaching:

”Coaching er at låse op for et menneskes potentiale til at

maksimere egen præstationer. Det er at hjælpe mennes-

ker til at lære frem for at undervise dem.”

Whitmore 1996; In Stelter (red.) 2008, p. 14

Undervisning, læring, erfaring…

”Fortæl mig det, og jeg glemmer det.

Vis mig det, og jeg forstår det.

Lad mig gøre det, og jeg lærer det.”

Gammelt kinesisk ordsprog



Sigtepunkt for coaching ?

”Som den psychologiske Iagttager bør være smidigere end en Liniedandser for

at kunne bøie sig ind under Menneskene og eftergjøre deres Stillinger, som

hans Taushed i Fortrolighedens Øieblik bør være forførerisk og vellystig, at det

Forborgne kan finde Behag i at smutte frem og smaasnakke med sig selv i

denne konstigt tilveiebragte Ubemærkethed og Stilhed, saaledes bør han

ogsaa have en digterisk Oprigtighed i sin Sjel til strax at kunne skabe det

Totale og Regelmæssige af hvad der i Individet bestandig kun er deelviis og

uregelmæssigt tilstede. Naar han da har perfectioneret sig, skal han ikke

behøve at hente sine Exempler fra literaire Repertoirer og opdiske halvdøde

Reminiscentser, men bringe sine Iagttagelser lige frisk fra Vandet, endnu

sprællende og spillende i deres Farveskær.”

Søren Kierkegaard (Garff 2000, p. 237)

Sigtepunkt for coaching?

”Som den psychologiske Iagttager bør være smidigere [fleksibilitet,

bevæglighed] end en Liniedandser for at kunne bøie sig ind under

Menneskene og eftergjøre deres Stillinger [empati, identifikation], som hans

Taushed [receptiv] i Fortrolighedens Øieblik [alliance…] bør være forførerisk

og vellystig [libido ?], at det Forborgne kan finde Behag i at smutte frem og

smaasnakke med sig selv [indre dialog ?] i denne konstigt tilveiebragte

Ubemærkethed og Stilhed [terapeutisk ramme; terapeutisk position;

neutralitet ?], saaledes bør han ogsaa have en digterisk Oprigtighed i sin

Sjel til strax at kunne skabe det Totale og Regelmæssige [gestaltfunktion] af

hvad der i Individet bestandig kun er deelviis og uregelmæssigt tilstede

[ubevidst; forsvar]. Naar han da har perfectioneret sig [uddannelse,

træning…], skal han ikke behøve at hente sine Exempler fra literaire

Repertoirer og opdiske halvdøde Reminiscentser [teori], men bringe sine

Iagttagelser lige frisk fra Vandet [interventioner], endnu sprællende og

spillende i deres Farveskær.”

Søren Kierkegaard (Garff 2000, p. 237)



Sigtepunkt for coaching ?

”Et digt skal være skrevet som i og som én bevægelse. Det skal

konciperes og opleves i ét slag.”

Søren Ulrik Thomsen (1985, p. 27)

Udviklingssyn

Supervision

- dialektisk

- modsætningsfyldt

- progression/regression

- udviklingskriser

- begrænsninger

- neutralitet

- parallelprocesser

Coaching

- positivt

- optimistisk

- produktionsoptimering

- potentialer

- grænser ?



Udviklingssyn

Supervision

a. Psykoterapi

b. Normalpsykologi

c. Psykopatologi

d. Psykoanalyse

e. Udviklingspsykologi

f. Forskning

Coaching

a. Læringsteorier

b. Sport

c. Organisation

d. Normalpsykologi

e.

Parametre

Supervision Coaching

Rammer formaliseret

Aftale -”-

Kontrakt -”-

Roller -”-

Fokus Sr-Sd-T-Kl

Indhold, materiale aftales

Evaluering centralt



Berøringsfelter

Læring

Erfaringsdannelse

Praksis

Ydre og – indrestyring

Tavs viden

Tænke og handle – og omvendt

‟Intimteknologier‟ (Ole F. Kirkeby)

10. Oplæg til diskussion

Hvad understøtter refleksion i coaching og supervision:

Fælles arbejde og nysgerrighed; lærealliance; at Sr/C er parat til at vise sinegen måde at tænke/reflektere på; at Sr/C både kan vise vejen og samtidigvære en der heller ikke ved det hele, tillid og sympati; mild idealisering…?

Hvad understøtter ikke refleksion i coaching og supervision:

Kontrol; ekspert; for asymmetrisk; for meget kritik; ængstelighed og uro; hviscoaching /supervision ‟bare‟ skal bruge som point i efteruddannelsesforløb;hvis Sr/C er ekspert; hvis Sr/C er kontrollør; hvis Sr/C vil være‟superterapeut‟ (overtage terapien) hhv. ‟supercoach‟, dvs. bliver ekspert påfokuspersonen arbejde…?



Diskussion- fortsat

Forudsætninger for at supervision/coaching kan fungere som et‟experimantarium‟:

Tryghed, sikkerhed, ikke for meget kontrol, nysgerrig, interesse og gå-på-mod, et godt samarbejdsklima = relation, det emotionelle klima,modoverføring som kilde til ny viden…

Forhold der kan have betydning for supervisionens/coachingensudvikling:

Den gensidige bedømmelse / evaluering, angsten for at udstille enssvagheder, loyalitet over den omgivende organisation, i hvor høj gradskal supervisanden/fokuspersonen ‟afsløre‟ detaljer om sin klient/sitarbejde, og i hvor høj grad skal han afsløre detaljer om sig selv.

SLUT

‟supervision og coaching‟ - nexs.ku.dk filejan nielsen, ku 16-04-2009 coaching formidlingsserie...

Documents