supplering i antropologi

&

Mennesket som socialt væsen KonfliktogVold Kulturforståelse SymbolerogRitualer Identitetogforandring GlobaliseringogUdvikling Etnicitetog Nationalisme Virksom

heds-ogOrganisationskultur

e

Sundhedsopfattelser

Velfærdsorganisationer

Identitet

Mennesket som

socialt væsen

KonfliktogVold

Bureaukrati

RitualerogU

dveksling

Sundhedsopfattelser

V elfærdsorganisationer

Identitet

Mennesketsom

socialtvæsen

Konflikt ogVold

K

ulturforståelse

Sym

bolerogRitualer

IdentitetogForandring

Kulturforståelse SymbolerogRitualer Identitetogforandring GlobaliseringogUdvikling EtnicitetogNationalisme Virksomheds-ogOrganisationskultur Klassifikation

Mennesket som socialt væsen KonfliktogVold Kulturforståelse SymbolerogRitualer Identitetogforandring GlobaliseringogUdvikling Etnicitetog

Nationalisme Virksomheds-ogOrganisationskultur Bureaukrati RitualerogUdveksling Sundhedsopfattelser Velfærdsorganisationer Identitet

Antropologi Etnografi

Suppleringsfagi

suppleringsfag-plakat.indd1 22-11-200618:34:09

Læs mere påwww.aal.au.dk

Studie af et børnehjems

strategier for at skabe hjemlige

rammer i enoffentlig

institution.

Feltarbejde iAfghanistan. Vi er her til filmoptagelse. Filmen viserafghanerne i andre sammenhænge end terror og optøjer.

Under metodeøvelse på Filippinerne: Mange steder i verden holdes der liv i gamle ritualer. Hanekampen kan fortælle meget om den filip-pinske mands selvopfattelse.

&

Kontakt:- studievejledningen for Antropologi & Etnografi

Antropologi

Etnografi

Tlf: 89 42 46 86E-mail: [email protected]: Afdeling for Antropologi og Etnografi Moesgård 8270 Højbjerg Ansvarligtstudienævn: Studienævnet for Antropologi og Etnografi E-mail: [email protected]

Antropologi & Etnografi Antropologi & Etnografi Antropologi & Etnografi

S u p p l e r i n g s f a g

Antropologi og Etnografi er en komparativ kul-tur- og samfundsvidenskab, der beskæftiger sig med alle verdens samfund og kulturer i nutid og fortid. Disciplinen er kendetegnet ved en mangfoldighed af specialiseringer, men dens grundlæggende vi-denskabelige mål er at forstå de menneskelige, sociale og kulturelle vilkår ved hjælp af teoretisk refleksion og detaljerede etnografiske studier.

Suppleringsfaget i Antropologi og Etnografi intro-ducerer dig til fagets centrale teorier, metode, em-neområder og udvikling. Diskussioner og praktiske øvelser med fokus på forholdet mellem teori, me-tode og analyse vil give dig erfaring med anven-delse af forskellige analytiske tilgange på konkret materiale. Du vil også få kendskab til analytiske -metodiske problemer vedrørende indsamling og bearbejdning af data.

Endelig vil du få mulighed for at arbejde med afgrænsede antropologiske emneområder. Her fokuseres på specifikke teoridannelser og meto-deproblemer indenfor emnefeltet.

Om faget- kort fortalt

S tudiet- indhold og struktur

Suppleringsfaget i Antropologi og Etnografi indeholder følgende kurser og eksaminer:

1. semester: 2. semester:Introduktion (10 ECTS, bunden mdt. prøve, int. censur)

Metodeøvelse(10 ECTS, fri skriftlig opgave, int. censur)

Antropologisk Analyse (20 ECTS, bunden skr. opgave, ekst. censur)

Antropologisk Teori-udvikling (5 ECTS, fri skriftlig opgave, int. censur)Bachelorprojekt (15 ECTS, fri skriftlig op-gave, ekst. censur)

Generelt vil suppleringsstuderende på første se-mester samles på et fælles hold. Undervisningen er en blanding af holdundervisning, fælles fore-læsninger, gruppe- og projektarbejde, samt prak-


tiske øvelser i analyse og forskningsmetoder og -teknikker. Den praktiske del af metodeøvelsen på 2. semester foregår i januar.

• Suppleringsfaget i Antropologi og Et-nografi er adgangsgivende til kandidatuddannelsen.

• Det er muligt at tage enkelte elementer fra suppleringsfaget i forbindelse med en in-dividuelt tilrettelagt supplering.

Som kandidat i Antropologi og Etnografi find-er du mange beskæftigelsesmuligheder. Lige fra forskning, formidling og uddannelse til offentlig- eller privatadministration, internationale bistands-projekter, integrationsarbejde, konsulentvirksom-hed eller selvstændig erhvervsdrivende.Et fællestræk for mange af de arbejdsområder, hvor antropologer finder beskæftigelse, er, at du typisk ansættes i forbindelse med projekter i innovative miljøer, der kræver kreativitet og indlevelse. Dine valg og specialiseringer i løbet af uddan-nelsen vil naturligvis komme til at pejle retningen for din fremtidig beskæftigelse.

Fremtids-perspekt iver- mine kvaliteter?

C e n t r a l e t e m a e r :• Mennesket som socialt væsen• Symboler og ritualer• Identitet og forandring• Kulturforståelse


Reklamesøjle i Indien: Michael

Jackson og Lata Mangeshkar slås om

de høje placeringer på landets

hitlister. Hver er de repræsentanter for vidt forskellige og modstridende

værdisæt.

Nye arbejdsredskaber udfordrer vores skelnen mellem arbejde og fritid. Hér metodeøvelse om mobile kommunikationsmidlers implikationer for socialt samvær blandt studerende.

På feltarbejde i Brasilien blandt forkæmpere for sortes rettighed-er. En pendant til USAsBlack Panthers.

&Kontakt:- studievejledningen for Antropologi & Etnografi

Globalisering

Udvikling




I de seneste tredive år har verdens geopolitiskeudseendeændretsigradikalt.Idéen,atderigelandegennemudviklingshjælpskullebringedenTredjeVerdenindifoldenafudvikledelande,harlidtenrække nederlag, og ’udvikling’ er gradvist bleveterstattetaf’globalisering’bådesomøkonomiskre-alitetogsompolitiskmål.

DettesuppleringsfagiGlobaliseringogUdviklingindeholderenantropologisktilgangtildissebeg-reberogproblemstillinger.Dufårderforunderud-dannelsen kendskab til antropologisk funderedeanalyser til både udviklingsproblematikker i denklassiskeforståelseogtilaktuellediskussionerom-kringglobaliseringsprocesser.

Antropologi yder et stadigt mere centralt bidragtil udviklings- og bistandspolitik, både i form afkritiskteoretisknytænkningog i formafpraktiskudviklingsarbejde. Suppleringsfaget giver der-for et godt udgangspunkt for videre studier ellervirke indenfor udviklings- og globaliseringsrela-teredearbejdsområder.Fagetfungererogsåsometselvstændigt uddannelseselement, som kan væreinteressantforstuderendemedinteresseiinternati-onalespørgsmålogantropologiskteoriogmetode.Påbaggrundafenkoncentreretintroduktiontilcentrale antropologiske begreber giver suppler-

ingsfaget en bred introduktion til centrale prob-lemstillinger indenfor forskning i globalisering og udvikling. Derudover opnår du som studerende konkret indsigt i anvendelse af antropologisk me-tode gennem et intensivt og case-baseret metode-forløb.

Om faget- antropologi kort fortalt

S tudiet- opbygning og indhold

Suppleringsuddannelsen i Globalisering og Ud-vikling indeholder følgende kurser og eksaminer:1. semester: 2. semester:Introduktion (15 ECTS, bunden mdt. prøve, int. censur)


Globalisering og Udvikling I (10 ECTS, bunden skr. opgave, int. censur)

Globalisering og Ud-vikling II (10 ECTS, fri skriftlig opgave, int. censur)Bachelorprojekt (15 ECTS, fri skriftlig op-gave, ekst. censur)

Undervisningen er en blanding af holdundervisning, fælles forelæsninger, gruppe- og projektar-


bejde, samt praktiske øvelser i analyse og forskningsmetoder og -teknikker. Den praktiske del af metodeøvelsen på 2. semester foregår i januar.

• Det er muligt at tage enkelte elementer fra suppleringsuddannelsen i forbindelse med en individuelt tilrettelagt supplering.

Suppleringsuddannelsen i Globalisering og Ud-vikling er ikke adgangsgivende til kandidatuddan-nelsen i Antropologi og Etnografi. Hvis du overve-jer at læse til kandidat i antropologi, bør du vælge suppleringsfaget ”Antropologi og Etnografi”. Spe-cialisering i Globalisering og Udvikling er muligt på kandidatuddannelsen.

Med en supplering i Globalisering og Ud-vikling får du kendskab til problematikker, der giver kompetencer indenfor udviklings- og bi-standsområdet. Generelt for de mange arbejds-områder, hvor antropologer med specialisering i Globalisering og Udvikling finder beskæftigelse, er, at det typisk er ansættelser i forbindelse med projekter i internationale organisationer, NGO’er og andre bistandsvirksomheder. Projekterne stiller typisk krav om kreativitet og indlevelse til den ansatte koordinator.


N ø g l e o r d o m f a g e t :• Mennesket som socialt væsen• Globalisering og Udvikling• Etnicitet og nationalisme• Konflikt og Vold


Flere feltarbejder er blevet foretaget på

danske kaserner.Eksempelvis med

fokus på mødet mellem sms’ende

unge og militæretsorganisations-

former.

Feltarbejde iAfghanistan. Vi er her til filmoptagelse. Filmen viserafghanerne i andre sammenhænge end terror og optøjer.

Nye arbejdsredskaber udfordrer vores skelnen mellem arbejde og fritid. Hér metodeøvelse om mobile kommunikationsmidlers implikationer for socialt samvær blandt studerende. &Kontakt:

- studievejledningen for Antropologi & Etnografi

Organisations-Arbejdsantropologi



Antropologi & Etnografi Antropologi & EtnografiAntropologi & Etnografi

Organisations-ogArbejdsantropologibeskæf-tigersigmedsocialeogkulturelleforholdiorgani-sationer og arbejdssammenhænge. Disciplinen erkendetegnetvedanalyserbaseretpåantropologisk-teoretisk refleksion og detaljerede etnografiske studier. På baggrund af en generel introduktiontilantropologienvilfølgendecentraletemaerana-lyseres:

Virksomheds- og organisationskultur analyseressom social praksis, ledelsesdiskurser og -værdierogsocialorganisering.Andresamtidigetematikkerindenfor organisations- og arbejdssammenhængevil kunne være: Hjem, arbejde og klassifikation, forbrug,rutiner,ritualerogudveksling,bureaukratiog følelser, fleksibilitet og sprog og metaforer i or-ganisatorisksammenhæng.

Dubliverindførtigrundlæggendeteorier,analyserogtematikkerindenforantropologienmedorgani-sationer, institutioner og pressioner som forsk-ningsfelt.Oplæg, diskussioner og praktiske øvelser med

fokus på forholdet mellem teori, metode og ana-lyse giver dig et solidt grundlag for at anvende organisationsantropologisk viden og etnografisk metode til at udvikle din egen faglighed.

Om faget- kort fortalt


Suppleringsuddannelsen i Organisations- og arbejdsantropologi indeholder følgende kurser og eksaminer:1. semester: 2. semester:Introduktion (15 ECTS, bunden mdt. prøve, ekst. censur)


Organisations- og arbejdsantropologisk tema I (10 ECTS, bun-den skr. opgave, int. censur)

Organisations- og arbejdsantropologisk tema II (10 ECTS, fri skriftlig opgave, int. censur)Bachelorprojekt (15 ECTS, fri skriftlig op-gave, ekst. censur)

Undervisningen er en blanding af holdundervis-ning, fælles forelæsninger, gruppe- og projektar-bejde, samt praktiske øvelser i analyse og forsk-ningsmetoder og -teknikker.Den praktiske del af metodeøvelsen på 2. semester foregår i januar.


• Determuligtattageenkelteelementerfra suppleringsfagetiforbindelsemedenin- dividuelttilrettelagtsupplering.

Suppleringsfaget i Organisations- og Arbejds-antropologier ikkeadgangsgivende tilkandidat-uddannelsen i Antropologi og Etnografi. Hvis du overvejer at læse til kandidat i antropologi,bør du vælge suppleringsfaget ”Antropologi ogEtnografi”. Specialisering i Organisations- og Arbejdsantropologi er muligt på kandidatuddan-nelsen.

Med en supplering i Organisations- og Arbe-jdsantropologi får du kendskab til problematikker, der giver kompetencer indenfor sociale og kul-turelle forhold i virksomheder og organisationer. Det kunne være alt fra ansættelse i forbindelse med personale- og ledelsesforbedringer, offentlig eller privat administration og forvaltning, integration i virksomheder og øvrig konsulentvirksomhed. Generelt for de mange arbejdsområder, hvor an-tropologer med specialisering i Organisations- og Arbejdsantropologi finder beskæftigelse, er, at det typisk er ansættelser i forbindelse med projekter i organisationer eller virksomheder. Projekterne stiller typisk krav om kreativitet og indlevelse til den projektansatte.


• Virksomheds- og organisationskultur• Klassifikation• Bureaukrati• Ritualer og udveksling


Studie af et filippinsk børnehjems strat-egier for at skabe hjemlige rammer i en offentlig institution

Uautoriserede læger distribuerer ubrugelig medicin mange steder i verden. Alligevel nærer befolkningen en stor tiltro til disse læger. Billedet er taget i forbindelse med et forskningsprojekt i Indien. Her er vi på klinik, og manden på billedet har fået de rigtige piller.

Nye arbejdsredska-ber udfordrer vores

skelnen mellem arbejde og fritid. Hér

metodeøvelse om mobile kommunika-tionsmidlers betyd-

ning for stress blandt studerende.

&

Kontakt:- studievejledningen for Antropologi & Etnografi

Sundheds- Velfærdsantropologi




Sundheds- og velfærdsantropologi beskæftiger sigmed forholdet mellem menneske, institution og sam-fund.Studiet retter sigmodatudforskedesocialeogkulturelleaspekterafvelfærd,sundhedogsygdombl.a.vedat sætte fokuspå institutionaliseringaf ideenomstatens og civilsamfundets medansvar for borgerensvelbefindende. Uddannelsenindeholdertohovedtemaer:detantropolo-giskestudieafhenholdsvisvelfærdogsundhed.

Velfærd varetages af familien, af frivillige organisa-tioner,afprivatevirksomhederogafdeoffentlige in-stitutioner og har forskellig betydning for menneskerafhængigtatkøn,alder,klasse,etnicitet,handicaposv.Enantropologiskvelfærdsforskningsætterfokuspåin-dividerogsocialegrupper iensamfundsmæssigkon-tekst, analyserer den civile kontrakt mellem stat ogborgerogbelyservelfærdsinstitutioner,somerfaresogforvaltesihverdagenspraksis.

Det antropologiske studie af sundhed bidrager medet bredt socialt og kulturelt perspektiv på sygdom ogsundhedf.eks.irelationtilpatientensopfattelseafsyg-domogbetydningenheraf;iforståelseafenetniskhete-rogenpatientsammensætning; iundersøgelseaf,hvor-for mennesker ikke handler i overensstemmelse medsundhedsoplysning; i forhold til de samfundsmæssigestrukturersbetydningfororganiseringafsundhedssek-

toren, såvel som i grundlæggende diskussioner af hvad sygdom og sundhed er.Om faget

- kort fortalt


Suppleringsfaget i Sundheds- og Velfærdsantro-pologi indeholder følgende kurser og eksaminer:1. semester: 2. semester:Introduktion (15 ECTS, bunden mdt. prøve, int. censur)


Velfærds- ogsundhedsantropologi I (10 ECTS, bunden skr. opgave, int. censur)

Velfærds- ogsundhedsantropologi II (10 ECTS, fri skriftlig opgave, int. censur)Bachelorprojekt (15 ECTS, fri skriftlig op-gave, ekst. censur)

Undervisningen er en blanding af holdundervisning, fælles forelæsninger, gruppe- og projektarbejde, samt praktiske øvelser i analyse og forskningsmetoder og -teknikker.


Den praktiske del af metodeøvelsen på 2. semester foregår i januar.

• Det er muligt at tage enkelte elementer fra suppleringsfaget i forbindelse med en individuelt tilrettelagt supplering.

Suppleringsfaget i Sundheds- og Velfærdsantropologi er ikke adgangsgivende til kandidatuddannelsen i An-tropologi og Etnografi. Hvis man overvejer at læse til kandidat i antropologi, anbefales det at vælge suppler-ingsfaget ”Antropologi og Etnografi”. Specialisering i Sundheds- og Velfærdsantropologi er muligt på kandi-datuddannelsen.

Med et suppleringsfag i Sundheds- og Velfærdsan-tropologi får du kendskab til problematikker, der giver kompetencer indenfor sociale og kulturelle forhold i sundhedssektoren, i både offentlig og privat sammen-hæng. Ansættelser på baggrund af disse kompetencer kunne være i forbindelse med sundhedsvæsensstruktur, projekter for at skabe en flerkulturel profil i offentlige institutioner, velfærd i børnehøjde og meget mere. Ge-nerelt for de mange arbejdsområder, hvor antropologer med specialisering i Sundheds- og Velfærdsantropologi finder beskæftigelse, er, at det typisk vil være ansæt-telser i forbindelse med projektarbejde. Projekterne stiller typisk krav om kreativitet og indlevelse til den projektansatte.


C e n t r a l e t e m a e r :• Mennesket som socialt væsen• Sundhedsopfattelser• Velfærdsorganisationer• Identitet• Kulturforståelse

supplering i antropologi

Business