svejsning og arbejdsmiljØ...svejseudstyr, udsugningssystemer, masker og andre personlige...
TRANSCRIPT
M I L J Ø - o g S O C I A L S E K R E T A R I A T E T
SVEJSNING OGARBEJDSMILJØ
Styr på svejsernes arbejdsmiljø . . . . . . . . . . . 2
Svejserne – en udsat gruppe . . . . . . . . . . . . 4
Den giftige svejserøg . . . . . . . . . . . . 4
Svejsemetoder og kemiske stoffer . . . . . . . . 6
Isocyanater . . . . . . . . . . . . . . . . 7
Forebyg sygdom . . . . . . . . . . . . . . 7
Sikkerhed først og fremmest . . . . . . . . . . . . 9
Tilrettelæg arbejdet . . . . . . . . . . . . . 9
Grænseværdier overskrides . . . . . . . . . . 10
APV (arbejdspladsvurdering) . . . . . . . . . 10
Krav til den skriftlige APV . . . . . . . . . . . 12
Ventilation . . . . . . . . . . . . . . . . 13
Støj . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14
Personlige værnemidler . . . . . . . . . . . 16
Arbejdsstillinger . . . . . . . . . . . . . . 16
Passiv svejsning . . . . . . . . . . . . . . 17
Dine pligter . . . . . . . . . . . . . . . 17
Sikkerhedsorganisationen . . . . . . . . . . 18
Rådgivning . . . . . . . . . . . . . . . 18
Uddannelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . 19
Svejsning . . . . . . . . . . . . . . . . 19
Manuel og maskinel plasmaskæring . . . . . . . 21
Undersøgelser af svejsernes helbred . . . . . . . . . 23
Øget risiko for lungekræft og kronisk bronkitis . . . 23
Andre kræftformer . . . . . . . . . . . . . 24
Mave-tarmsygdomme . . . . . . . . . . . . 24
Større medicinforbrug . . . . . . . . . . . . 24
Undersøgelse af svejsernes forplantningsevne . . . . . . 25
Svejsere mindre udsatte i dag . . . . . . . . . . . . 29
Litteratur . . . . . . . . . . . . . . . . . . 30
Regler og vejledninger . . . . . . . . . . . . . . 31
Nyttige adresser . . . . . . . . . . . . . . . . 32
Checkliste ventilation . . . . . . . . . . . . . . 33
Liste over svejsemetoder, indholdsstoffer
i svejserøgen . . . . . . . . . . . . . . . . . 38
Liste over kemiske stoffer, grænseværdier
og sundhedsskadelige virkninger . . . . . . . . . . 39
Notater . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 46
I N D H O L D
F O R O R DSvejserne har et hårdt arbejdsmiljø og statistikken viser klart, at det
går ud over deres helbred; flere sygdomme og kortere liv.
Det stiller krav til virksomhedens ledelse om at holde styr på
arbejdsmiljøet, at sørge for at udsugningen er i orden og at arbejdet
kan foregå ergonomisk forsvarligt. Men det stiller også krav til
arbejdslederne og medarbejderne om at bruge udstyret korrekt og
holde et vågent øje med at det fungerer optimalt.
Dansk Metal har arbejdet med svejsernes arbejdsmiljøproblemer
i mange år. Det har ført til en række forbedringer. Svejserøgens
skadelige virkninger er blevet dokumenteret, kravene til virksom-
hedernes udsugninger er blevet strammet op, der er indført en sær-
lig sikkerhedsuddannelse for rustfri stålsvejsere, som nu gælder for
alle svejsere ligesom der er kommet mere arbejdsmiljø i lærlingenes
uddannelser.
Der er flere gode grunde til at tage svejsernes arbejdsmiljø alvorligt.
Svejserøg giver lungeskader, kræft og fosterskader. Svejsning under
trange og besværlige forhold slider på ryg, arme og ben og svejseren
skal hele tiden være opmærksom på strålingen og varmen fra svejse-
buen. Der er stadig behov for at fortsætte udviklingen af ordentligt
svejseudstyr, udsugningssystemer, masker og andre personlige
værnemidler, så Metals medlemmer kan gå på arbejde uden at frygte
for deres helbred.
Derfor har Dansk Metal udarbejdet denne håndbog om svejsning og
arbejdsmiljø. Det er vores håb, at tillids- og sikkerhedsrepræsentan-
terne, arbejdslederne og deres arbejdsgivere vil bruge den i deres
daglige sikkerhedsarbejde, og når nye medarbejdere skal introduce-
res til svejsning. Den egner sig også til undervisning på de tekniske
skoler, når lærlingene skal lære at passe på sig selv og sine kolleger.
Thorkild Jensen
forbundsformand
I N D L E D N I N GHåndbogen gennemgår de farlige stoffer i svejserøgen og de forskel-
lige svejsemetoder. Dernæst er der en gennemgang af kravene til
arbejdspladsens indretning og de personlige værnemidler fulgt op af
et kort resumé over de væsentligste rapporter om svejsernes arbejds-
miljø og helbredsforhold inden for de sidste 20 år.
Sidst i håndbogen er der en checkliste og skemaer, som kan bruges til
at få et overblik over indretningen af den enkelte svejsearbejdsplads
og de stoffer, man udsættes for i de forskellige processer.
Håndbogen kan bruges til et hurtigt opslag, hvis man ønsker konkret
svar på et spørgsmål, men kan også bruges, til at få et overblik over,
hvad der er sket på området gennem årene, eller hvis man vil checke
sin egen arbejdssituation.
2 3
Udgivet af: DANSK METAL Februar 2006, 3. oplag Redaktion: Jan Toft Rasmussen
ST YR PÅ SVEJSERNES ARBEJDSMILJØ
D E N G I F T I G E S V E J S E R Ø GI Danmark arbejder 70.000 personer med svejsning.
Der er forsket meget i svejseres arbejdsmiljø, og erfaringen viser, at
svejsning tidligere var – og i nogen udstrækning stadig er – en af de
væsentligste årsager til arbejdsmiljøproblemer i jern- og metalindus-
trien.
Dansk Metal følger løbende udviklingen inden for svejseres arbejds-
miljø, men deltager også aktivt og har bl.a. taget følgende initiativer
til at afdække problemer og vise nye og bedre veje til et godt og
sundt arbejdsmiljø:
• særlig uddannelse for svejsere
• nedsættelse af grænseværdierne
• isocyanatmålinger
• udarbejdelse af værktøj til regulering af arbejdspladsen
Generelt er det Dansk Metals opfattelse, at de eksisterende grænse-
værdier og regler for svejsearbejde efterhånden har nået et ac-
ceptabelt niveau. Nu handler det om at overholde grænseværdierne
og følge reglerne. Her er den enkelte svejsers indsats vigtig.
Svejserne udsættes for påvirkning fra svejserøgen og fra stoffer, der
findes i luften i de lokaler og områder, hvor der svejses. Normalt vil
“baggrundskoncentrationen” være omkring 1/10 af koncentrationen i
svejserens indåndingszone.
Svejserøg kommer fra svejseelektroder, tilsatsmateriale og fordampning
af det materiale, der svejses i. Hvilke kemiske stoffer der dannes ved
svejsning, er bl.a. afhængig af svejsetypen, elektrodetypen, typen af
beskyttelsesgas, det materiale, der svejses i, og strømstyrken.
Materiale, der er overfladebehandlet, er farligere at svejse i end
materiale, der ikke er overfladebehandlet.
Ved svejsning dannes såvel faste som luftformige bestanddele.
De faste bestanddele er ganske små partikler, der er synlige – mens
den del af røgen, der er luftformig, er usynlig.
Svejserøg indeholder først og fremmest en række metaller som jern,
kobber, mangan, krom og nikkel. Svejserøg, nikkel og krom er i dag
optaget på listen over kræftfremkaldende stoffer.
Desuden kan svejserøgen indeholde fluorforbindelser, som er en
gruppe kemiske forbindelser, der virker irriterende på luftveje, øjne
og hud.
Når man svejser på overfladebehandlet materiale, kan der bl.a. være
stoffer som bly, fenol, formaldehyd, cadmium og zink i svejserøgen.
Derudover indeholder svejserøgens luftformige bestanddele især
nitrøse gasser, ozon og kulilte.
Ved svejsning på overflader, der indeholder klorerede opløsnings-
midler, kan man blive udsat for de særdeles farlige luftarter fosgen,
freon og andre fluorholdige forbindelser.
Mange af de nævnte stoffer er berygtet for deres skadelige virkninger
selv i små doser, og mange af stofferne er kræftfremkaldende. Vi ved sta-
dig ikke nok om, hvilke kemiske forbindelser der dannes, når de mange
stoffer optræder samtidig under høje temperaturer, eller hvordan stoffer-
ne i kombination kan påvirke helbredet.
For at beregne om svejserøgen overskrider Arbejdstilsynets grænse-
værdier, bruger man en særlig metode, der kaldes en sumformel.
Røgen består som nævnt af en blanding af faste og luftformige
bestanddele, og med målemetoden kan man beregne den samlede
“procesbetingede grænseværdi” og den samlede påvirkning.
Dette kan man læse mere om i Arbejdstilsynets vejledning C.0.1. omgrænseværdier for stoffer og materialer.
4 5
SVEJSERNE – EN UDSAT GRUPPE
S V E J S E M E T O D E R O G K E M I S K E S T O F F E RDe mest almindelige materialer, der svejses i, er rustfri stål og kon-
struktionsstål – også kaldet sort jern. Der svejses mere og mere i
rustfri stål. De mest anvendte svejsemetoder er TIG-, MIG- og MAG-
svejsning, MMA (elektrodesvejsning) og punktsvejsning.
TIG-svejsning (Tungsten-Inert-Gas)Elektroden smelter ikke. Tilsatsmateriale kan tilføres ved siden af
elektroden. Der bruges en beskyttelsesgas, som ikke reagerer
kemisk med svejsesømmen (f.eks. argon eller helium).
MIG-svejsning (Metal-Inert-Gas)Elektroden smelter og udgør altså samtidig tilsatsmateriale. Der bru-
ges en beskyttelsesgas, der ikke reagerer kemisk med svejsesøm-
men – som regel argon eller helium.
MAG-svejsning (Metal-Aktiv-Gas)Elektroden smelter og udgør altså samtidig tilsatsmateriale. Der bru-
ges en beskyttelsesgas, der reagerer kemisk med svejsesømmen –
som regel carbondioxid eller 2- eller 3-komponentblandgasser.
MMA-svejsning (Manual Metal Arc)Svejsning med beklædte elektroder.
Manuel og maskinel plasmaskæringPlasmaskæring er en elektrisk lysbueproces. Snitfugen dannes ved
smeltning og delvis fordampning. Der benyttes en plasmastråle, der
består af en strøm af luftarter med stor hastighed, høj elektrisk
spænding og en temperatur på ca. 20.000° C.
De fleste svejsemetoder udvikler følgende kemiske stoffer: jern, sili-
cium, mangan, fluor, zink, krom, nikkel, ozon, nitrøse gasser og kulil-
te. Derudover udvikles en række andre stoffer. På listen bag i hånd-
bogen kan man læse om de kemiske stoffers sundhedsskadelige
virkninger.
I S O C Y A N A T E RDet viser sig, at når man ved svejsning, lodning, slibning m.m. var-
mer emner op, der er lakerede, limede eller indeholder isoleringsma-
teriale, kan man blive udsat for isocyanater, der frigives fra de opvar-
mede emner. Risikoen er til stede, hvis der har været anvendt isocya-
nater i den oprindelige produktionsproces, f.eks. i limen, lakken eller
isoleringen. Dette kaldes ”sekundære isocyanater”.
Isocyanater optages gennem luftvejene, øjnene og huden og kan
give nedsat lungefunktion, astma, slimhindeirritation, allergi og
eksemproblemer. Vær opmærksom på, at symptomerne på udsæt-
telse for isocyanater ofte først opstår flere timer efter udsættelsen.
Vær opmærksom på, at isocyanater frigives allerede ved
150° – 200° C.
Yderligere information om de mest almindelige svejsemetoder,
kemiske stoffer i svejserøgen og risiko for overtrædelse af grænse-
værdier for stoffer findes bag i håndbogen.
F O R E B Y G S Y G D O MEn god og effektiv forebyggelse kan ofte fjerne de mange og alvorli-
ge arbejdsmiljøproblemer, som svejsere udsættes for.
Desværre viser undersøgelser, at Arbejdstilsynets grænseværdier
ofte overskrides. Det antages således, at 50-85% af svejserne i den
rustfaste industri udsættes for påvirkninger fra svejserøg, der ligger
over den tilladte grænseværdi.
Det er derfor meget vigtigt at sikre, at udsugningen på arbejdsplad-
serne fungerer og er effektiv. Findes der ikke den rigtige udsugning
til den enkelte svejseproces, bør den lægges om, så man udsættes
for færre risici. Det er den enkeltes og virksomhedens ansvar at
bruge udsugningen korrekt og at bruge åndedrætsværn, når udsug-
ningen ikke er effektiv nok i sig selv.
6 7
T I L R E T T E L Æ G A R B E J D E TSom svejser eller sliber skal man først og fremmest passe på sig selv
og sit helbred.
Det er vigtigt, at arbejdet bliver tilrettelagt ordentligt, så sikkerheden
er i top, før man går i gang med at svejse eller slibe. Først og frem-
mest skal udsugningsanlæggene være på plads, inden arbejdet
påbegyndes. Her kan checklisten bag i håndbogen anvendes.
Organisér arbejdet sådan, at der ikke samtidig er andre forurenende
arbejdsprocesser i gang, der kan betyde, at den samlede forurening i
lokalet overstiger grænseværdien.
Fjern altid overfladebelægninger – f.eks. fedt eller maling – før svejs-
ningen.
Undgå at bruge organiske opløsningsmidler. Er det ikke muligt, så
skal rester af opløsningsmidler være fjernet, før der svejses. Husk
også at fjerne overfladebelægninger på bagsiden af materialet.
Der eksisterer i dag stramme regler for, hvad svejsere og slibere må
udsættes for af påvirkninger i forbindelse med arbejdet. Samtidig er
der kommet så meget godt udsugnings- og ventilationsudstyr på
markedet, at det i princippet ikke skulle være noget problem at for-
mindske eller helt fjerne de sundhedsskadelige påvirkninger. Der
udvikles også hele tiden nye svejsemetoder, som kan formindske de
kendte påvirkninger – men som på den anden side kan vise sig at
være årsag til nye.
Svejserobotter er en metode, der på stedet løser svejsernes arbejds-
miljøproblemer i specielle funktioner.
På trods af udviklingen må man desværre konstatere, at der stadig
er store arbejdsmiljøproblemer for svejsere og slibere.
8 9
SIKKERHED FØRST OG FREMMEST
G R Æ N S E V Æ R D I E R O V E R S K R I D E SDe fleste overskridelser af grænseværdierne sker ved CO2-svejsning
og elektrodesvejsning på både rustfri og almindeligt stål. Derimod er
overskridelse af grænseværdierne ved TIG-svejsning mindre.
En undersøgelse af lektor Lisbeth Knudsen, Ph.D., Arbejdsmiljøin-
stituttet, fra 1987 viste, at grænseværdierne blev overskredet ved
hver tredje elektrodesvejsning på rustfri stål. På baggrund af under-
søgelsen anbefalede hun at nedsætte grænseværdierne for elektro-
desvejsning i rustfri stål.
Grænseværdierne blev overskredet, selv om netop gruppen af svej-
sere, der arbejdede med elektrodesvejsning, oplyste, at de altid
brugte udsugning.
Dansk Metal har efterfølgende medvirket til nedsættelse af grænse-
vædier for kromsyre og kromater fra 0,5 mg/cm3 til 0,005 mg/cm3
med en K-værdi, som betyder, at stoffet er optaget på listen over
stoffer, der anses for at være kræftfremkaldende.
Endvidere er grænseværdien for opløselige nikkelforbindelser ændret
fra 0,1 milligram pr. kubikmeter til 0,01 milligram pr. kubikmeter, lige-
ledes med en K-værdi.
Herudover er grænseværdien for uopløselige nikkelforbindelser ænd-
ret fra 1 milligram pr. kubikmeter til 0,05 milligram pr. kubikmeter,
også med K-værdi.
Udover disse tiltag er der i dag krav om, at svejsere skal have en
særlig uddannelse i arbejdsmiljøforhold, før de må svejse.
A P V ( A R B E J D S P L A D S V U R D E R I N G )APV er et redskab til at gennemføre en systematisk gennemgang af
arbejdspladserne, og fastlægge en handlingsplan for hvordan
arbejdsmiljøproblemerne skal løses. APV giver overblik, synliggør
arbejdsmiljøet og gør både ledelse og ansatte bevidste om betyd-
ningen af et godt arbejdsmiljø.
FormålFormålet med APV er således at sikre, at virksomheden selv gør en
indsats i forhold til det forebyggende arbejdsmiljøarbejde, og at virk-
somheden arbejder systematisk og løbende med at løse alle væsent-
lige arbejdsmiljøproblemer.
AnsvarArbejdsgiveren skal sørge for at udarbejde en APV. APV’en skal være
skriftlig, således at resultatet af vurderingen og handlingsplanen kan
gøres synlig og på den måde være tilgængelig for virksomhedens
ledelse, arbejdsledere og de ansatte.
Arbejdsgiveren skal inddrage de ansatte/sikkerhedsorganisationen i
planlægningen, tilrettelæggelsen, gennemførelsen og opfølgningen
af virksomhedens APV. For at få alle relevante arbejdsmiljømæssige
problemstillinger i virksomheden identificeret og drøftet, bør APV-
arbejdet tilrettelægges således, at alle beskæftigede har mulighed
for at bidrage. For at få det fulde udbytte af APV er det vigtigt, at
ledelsens aktive medvirken og opbakning er til stede i hele forløbet.
10 11
K R A V T I L D E N S K R I F T L I G E A P VAPV’en vil især afhænge af arbejdsstedets indretning, arbejdsstedets
tekniske hjælpemidler (værktøj, maskiner mv.) og af de arbejdsopga-
ver og processer mv., der foregår i virksomheden.
APV’en skal omfatte de arbejdsmiljøproblemer der er på virksom-
heden som endnu ikke er løst. De bedste resultater opnås ved at gå
systematisk til værks og inddrage de ansattes erfaringer med
arbejdsmiljøet og ideer til løsningen.
APV’en skal altid indeholde følgende elementer:
• Identifikation og kortlægning af virksomhedens
arbejdsmiljøforhold
• Beskrivelse og vurdering af virksomhedens arbejds-
miljøproblemer
• Prioritering og opstilling af en handlingsplan til løsning af
virksomhedens arbejdsmiljøproblemer
• Retningslinjer for opfølgning på handlingsplan
Der er nogle områder, det er vigtigt at få med i APV’en, når der fore-
går svejsning og slibning på arbejdspladsen. Disse områder behand-
ler vi kort i det følgende.
V E N T I L A T I O NArbejdstilsynet stiller bl.a. følgende krav ved svejsning, der skaloverholdes:
• Svejsepladsen skal være velventileret
• Den samlede luftforurening – såvel på arbejdspladsen som på
andre arbejdspladser i nærheden – skal være så lav som mulig
• Grænseværdierne skal overholdes
Dette kan ske enten ved punktudsugning med flytbare sugehoveder,
så svejserøgen fjernes så tæt på udviklingsstedet som muligt, eller
lokaludsugning indbygget i et svejseskab eller svejsebord med
udsugning.
Der skal anvendes procesudsugning med lavtryk ved svejsning, som
effektivt fjerner svejserøg og ozon fra de ansattes åndedrætszone.
Hvis det ikke er praktisk muligt at anvende procesudsugning med
lavtryk f.eks. ved svejsning på større komplicerede konstruktioner
skal der anvendes procesudsugning med højtryk. Det skal kombine-
res med friskluftforsynet åndedrætsværn, hvis udsugningen ikke
effektivt fjerner svejserøg og ozon.
Hvis det ikke er praktisk muligt at anvende procesudsugning med
lavtryk ved TIC svejsning i rustfrit stål, hvor der kun udvikles ozon,
skal der anvendes effektivt åndedrætsværn.
Lokaludsugning kan i visse tilfælde suppleres med en styret luft-
strøm, der uden at belaste andre fører svejserøgen væk fra svejseren
hen til afsugning.
Rumventilation er påkrævet, og al forurenet luft skal føres ud i det fri.
Hvis luftforureningen på arbejdspladsen ikke kan bringes tilstræk-
keligt langt ned ved ventilation, skal der bruges luftforsynet ånde-
drætsværn.
12 13
Recirkulation er ikke tilladt.
Selv om virksomhederne har investeret i ventilationsudstyr og
udsugningsanlæg, er det langtfra sikkert, at det fjerner forureningen
optimalt.
En del udstyr og anlæg er dimensioneret forkert eller dårligt vedlig-
eholdt.
Ventilationsanlægget skal være forsynet med en kontrolanordning,
der giver alarm hvis anlægget ikke fungerer optimalt.
Brug checklisten bag i håndbogen som en del af APV’en for venti-
lationsforhold.
S T Ø JKraftig støj eller lang tids ophold i støjfyldte områder kan nedsætte
hørelsen. Hørenedsættelsen er en beskadigelse af sanseorganer i
det indre øre. En høreskade kan ikke helbredes!
Svejsearbejde kan give kraftig støj. MAG-svejsning med kortbue
giver en karakteristisk knitrende støj, som kan være høj ved operatø-
rens øre. Nogle svejseopgaver kan give støj, der er højere end den
tilladte støjgrænse. Det højest tilladte støjniveau på arbejdspladsen
er 85 dB(A) i gennemsnit over en 8 timers arbejdsdag.
Hvis støjniveauet er:
• 88 dB(A) må der kun arbejdes i 4 timer
• 91 dB(A) må der kun arbejdes i 2 timer
• 94 dB(A) må der kun arbejdes i 1 time
• 97 dB(A) må der kun arbejdes i 30 minutter
• 100 dB(A) må der kun arbejdes i 15 minutter
Hvis støjbelastningen overstiger 80 dB(A), eller den i øvrigt er skade-
lig eller stærkt generende, skal arbejdsgiveren stille høreværn til
rådighed. Hvis støjbelastningen er over 85 dB(A), skal der bæres
høreværn.
Vurdering af støjforholdene udgør en del af arbejdspladsvurderin-
gen. Når støjbelastningen kan være sundhedsskadelig, skal det
jævnligt kontrolleres, om forholdene er i orden. De ansatte skal have
oplysninger om resultaterne af de udførte målinger og den risiko for
høreskade, der kan være forbundet med arbejdet.
Industriens Branchearbejdsmiljøråd har udarbejdet en vejledning for
brug af støjvurdering/støjmåleskema, som kan bruges, når der er
behov for at gå dybere ned i korrekt afdækning af et støjproblem ved
en maskine eller en produktionsmetode og når der skal udarbejdes
en handlingsplan.
Det kræver dog teknisk viden at bruge måleskemaet, ligesom måle-
instrumenterne kræver en viden om brugen. Brug en autoriseret
arbejdsmiljørådgiver til at kortlægge støjproblemerne. Her er der
kvalificeret personale til at udføre målingerne. Målingerne foretages
i henhold til Arbejdstilsynets vejledning D.6.1 om støj på arbejds-
pladsen.
14 15
P E R S O N L I G E V Æ R N E M I D L E RSørg altid for at bruge luftforsynet åndedrætsværn, hvis der ikke er
mulighed for udsugning eller den ikke er effektiv.
Når der bruges luftforsynet åndedrætsværn, er der særlige krav til
åndemiddelluften, altså den luft der indåndes, når man bruger tryk-
luftforsynet åndedrætsværn. Luften skal være af en sådan kvalitet, at
brugeren ikke bliver udsat for sundhedsskadelig påvirkning ved at
bruge åndedrætsværnet. Ellers skabes der falsk tryghed hos bruge-
ren. Sammensætningen af åndemiddelluft skal svare til frisk luft.
Arbejdsgiveren skal sørge for:
• at åndemiddelluften ikke medfører sundhedsfare
• at den findes i en tilstrækkelig mængde
• at brugerne instrueres i korrekt tilkobling til anlægget
og justering af luftmængden
• at anlæg kontrolleres, vedligeholdes og rengøres
A R B E J D S S T I L L I N G E RSvejsere arbejder ofte i ubekvemme arbejdsstillinger. Tilrettelæg
arbejdet, så følgende belastninger undgås:
• Svejsning med forover- eller sideværtsbøjet nakke eller ryg
• Stående svejsning med bøjede ben
• Svejsning med hænder i og over skulderhøjde
• Svejsning i liggende eller kravlende stillinger
• Svejsning under snævre pladsforhold
• Langvarig ensformig belastning af samme led og muskler
• Brug ordentligt underlag, så du undgår at sidde eller ligge på et
koldt og hårdt gulv.
P A S S I V S V E J S N I N GMan skal være opmærksom på, at der kan være andre i lokalet, som
kan få gener, når der svejses. F.eks. kan man som svejser have taget
fuld højde for sikkerhedsbriller og svejseskærm, men svejselyset kan
ramme andre i nærheden, så de får ”svejseøjne”.
Hvis udsugningen ikke er effektiv vil andre i lokalet blive udsat for
svejserøg. Undgå derfor unødvendig færden i svejselokaler.
D I N E P L I G T E RSvejsere har pligt til at bruge den udsugning, masker og andre per-
sonlige værnemidler som arbejdsgiveren udleverer når der skal svej-
ses. De enkelte ansatte skal i det hele taget bruge de sikkerhedsfor-
anstaltninger og følge de regler der er fastlagt for arbejdet.
Svejserne og deres kolleger skal desuden medvirke til at arbejdsfor-
holdene er forsvarlige indenfor deres arbejdsområde og til at sikker-
hedsforanstaltningerne virker efter hensigten. Hvis man bliver
opmærksom på fejl eller mangler, som man ikke selv kan rette, skal
man meddele dette til sin sikkerhedsrepræsentant, til arbejdslede-
ren eller til arbejdsgiveren.
Fjerner du en sikkerhedsforanstaltning midlertidigt f.eks. for at udfø-
re en reparation eller installation har du pligt til at sætte den på
plads igen straks efter at arbejdet er færdigt.
Når man arbejder på et fremmed virksomhedsområde skal man også
rette sig efter de regler om sikkerhed og sundhed der gælder der
f.eks. hvis der er påbud om hjelm, sikkerhedssko eller høreværn.
Selvom ledelsen kan irettesætte medarbejdere, der ikke følger sik-
kerhedsbestemmelserne, kan Arbejdstilsynet også straffe ansatte,
der ikke følger reglerne, med bøde.
16 17
Læs mere om svejsning og arbejdsmiljø på Dansk Metals hjemmeside: danskmetal.dk
Her finder du også ‘Sikkert Nyt’
S I K K E R H E D S O R G A N I S A T I O N E NPå virksomheder, der har en sikkerhedsorganisation, skal klager over
arbejdsmiljøet behandles her, så man kan finde en løsning. På de
virksomheder, der ikke har en sikkerhedsorganisation, skal arbejds-
giveren samarbejde med tillidsrepræsentanten og de enkelte medar-
bejdere om løsning af arbejdsmiljøproblemer.
Overenskomsterne med Dansk Industri (DI) og DS Håndværk og
Industri giver mulighed for, at den klagende part kan forelægge
sagen for sin organisation, der herefter kan indlede en behandling
af sagen.
• Sagen rejses af tillidsrepræsentanten
• Hvis der ikke er en tillidsrepræsentant, kan sagen over for virk-
somheden rejses af den lokale Metalafdeling
R Å D G I V N I N GI mange tilfælde har man brug for både teknisk og sundhedsfaglig
viden for at løse arbejdsmiljøproblemerne. Det kan derfor være nød-
vendigt i en del situationer at bruge en autoriseret arbejdsmiljøråd-
giver. De er i besiddelse af teknisk og sundhedsfaglig personale,
således at de kan rådgive virksomheden i forbindelse med forbed-
ringer af arbejdsmiljøet.
S V E J S N I N GI dag anerkendes svejsning og slibning i tilknytning hertil som kræft-
fremkaldende. Derfor må svejsning kun udføres af personer, der har
gennemgået en særlig uddannelse.
Uddannelsen kan gennemføres som et en-dagskursus eller som led i
en faglært uddannelse.
Uddannelsens indhold omfatter følgende:
Luftforurening ved svejsning, skæring og slibning herunder:
• Røg, støv og gasarter
• Forureningens art og mængde, afhængig af proces
Sundhedsrisici ved luftforurening, herunder:
• Irritation af luftveje og hud
• Kronisk bronkitis
• Astma
• Kræft
• Reproduktionsskader
• Allergi
• Grænseværdier
• Anmeldelse af arbejdsbetingede lidelser og skader
Foranstaltninger til forureningsbekæmpelse, herunder:
• Ventilation – punktudsugning og rumventilation
• Udformning, brug og vedligeholdelse af punktudsugning
• Substitution
• Åndedrætsværn
Optisk stråling, herunder:
• Risici for skader på øjne og hud
• Personlige værnemidler som øjenværn, handsker m.v.
18 19
UDDANNELSE
Elsikkerhed, herunder:
• El-risici ved svejsning og plasmaskæring
• Regler for svejseudstyr og plasmaanlæg
Arbejdsforhold, herunder:
• Udsugning
• Afgrænsning og mærkning med skilte samt ryge-
og spiseforhold
• Forholdsregler ved arbejde i lukkede rum
• Sidemandseffekt
• Opbevaring og vedligeholdelse af personlige værnemidler
• Sikkerhedsorganisationens opgaver
Efter uddannelsen har deltagerne en viden, så de selvstændigt kan
arbejde sundheds- og sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt med føl-
gende processer:
• Elektrodesvejsning
• MAG-svejsning med massiv tråd
• MAG-svejsning med pulverfyldt rørtråd
• MIG-svejsning
• TIG-svejsning
• Plasmasvejsning
• Modstandssvejsning og pulversvejsning
• Lasersvejsning
• Gassvejsning
• Flammeskæring
• Plasmaskæring
• Laserskæring
• Slibning
På en-dagskurset afsluttes med en teoretisk prøve.
M A N U E L O G M A S K I N E LP L A S M A S K Æ R I N GVed disse arbejdsprocesser stilles der særlige krav til:
• Plasmaskæreudstyret
• Arbejdsstedet
• Arbejdets udførelse
Plasmaskæreudstyr må kun betjenes af personale, der har fået ud-
dannelse i betjening af det pågældende anlæg og er instrueret i de
nødvendige sikkerhedsforanstaltninger.
Betjening af plasmaskæreudstyr må kun ske, når der i umiddelbar
nærhed er en anden person, der er fortrolig med skæreudstyret og
risikoen ved at bruge dette, og som kan gribe ind, hvis der opstår
farlige situationer eller sker en ulykke.
I lokalet eller i en afskærmet del af et større lokale må der kun arbej-
de det personale, der er nødvendigt til maskinens drift. Herunder
også personale, der arbejder med transport af materialer til og fra
maskinen.
20 21
Svejsere har større risiko for at få lungesygdomme end resten af
befolkningen. De har dobbelt så stor risiko for at få kronisk bronkitis
og er hyppigere udsat for åndenød, forkølelser, hæshed og halsbe-
tændelser og har større risiko for at få astma.
Svejsere har også større risiko for at få lungekræft, kræft i testik-
lerne, nedsat hørelse, øjengener (som “svejseøjne”), ryglidelser, led-
sygdomme, “hvide fingre” og forskellige forgiftningssymptomer som
hovedpine, træthed, kvalme og opkastning.
Ø G E T R I S I K O F O RL U N G E K R Æ F T O G K R O N I S K B R O N K I T I SFlere undersøgelser – både danske og udenlandske – har påvist, at
svejsere er mere udsatte for kræft og lungesygdomme end andre
metalarbejdere.
Svejsning i såvel rustfri stål som konstruktionsstål – også kaldet sort
jern – giver en øget risiko for lungekræft. Risikoen stiger, jo længere
tid man har været beskæftiget som svejser. Lungekræft-risikoen er
dobbelt så stor for svejsere, der svejser i rustfri stål med elektrodes-
vejsning eller MIG-svejsning, der udvikler svejserøg, end for svejse-
re, der anvender TIG-svejsning. Det er dog ikke påvist, at slibning i
rustfri stål indebærer en risiko for lungekræft.
Metalarbejdere, der ikke svejser eller sliber, har også en øget risiko
for lungekræft. Det tyder på, at der i metalarbejdernes arbejdsmiljø
er andre kræftfremkaldende stoffer end dem, der opstår ved svejs-
ning. Det kan bl.a. være asbest.
Risikoen for at få kronisk bronkitis og astma er størst ved slibning i
rustfri stål. Ved svejsning i konstruktionsstål er risikoen mindre.
Udsættelse for asbest og isocyanater øger endvidere risikoen for at
få kronisk bronkitis og astma.
22 23
UNDERSØGELSER AF SVEJSERNES HELBRED
Slibere har en øget risiko for at få åndenød. Symptomet kan dække
over flere forskellige kroniske sygdomme. Det kan være tegn på kro-
nisk bronkitis, men også et symptom på sygdommen emfysem –
også kaldet for store lunger eller rygerlunger. Sygdommen kan ikke
helbredes, men symptomerne bliver mindre, hvis man holder op med
at ryge og ikke udsættes for luftforurening. Åndenød kan endvidere
være symptom på en kronisk hjertesygdom.
A N D R E K R Æ F T F O R M E RSlibning i rustfri stål giver en stærkt forøget risiko for kræft i testi-
klerne. Risikoen er fem gange større end hos normalbefolkningen.
Undersøgelsen viste også, at slibning i rustfri stål giver en øget risi-
ko for kræft i blærehalskirtlen.
Endvidere er den sjældne næsekræft og kræft i bihulerne blevet for-
bundet med svejsning. Der er ligeledes fundet en stærk sammen-
hæng mellem svejsning og strubekræft.
M A V E - T A R M S Y G D O M M ESlibere og i mindre grad svejsere er også mere udsatte for forskellige
former for mave- og tarmsymptomer som kvalme, opkastning og
diarré end metalarbejdere i øvrigt.
S T Ø R R E M E D I C I N F O R B R U GSlibere og i mindre grad svejsere er storforbrugere af slimløsende
medicin og astma-medicin. Slibere bruger endvidere mere og flere
forskellige slags medicin end andre metalarbejdere. Det kunne tyde
på, at slibere generelt har en forringet helbredstilstand.
Danske undersøgelser fra 70’erne og 80’erne påviste, at hos par,
hvor manden er svejser, gik der længere tid, inden kvinden blev gra-
vid. Og at mænd, der var svejsere, havde dobbelt så stor risiko for
nedsat sædkvalitet end andre.
Der er ikke nogen entydige konklusioner af disse undersøgelser, men
der refereres nedenfor kort til væsentlige forskningsrapporter på
området.
24 25
UNDERSØGELSE AF SVEJSERNESFORPL ANTNINGSEVNE
Læs mere om svejsning og arbejdsmiljø på Dansk Metals hjemmeside: danskmetal.dk
Her finder du også ‘Sikkert Nyt’
Noget tydede dog på, at sædkvaliteten forbedres, hvis udsættelsen
for svejserøg undgås i en længere periode, og at forringelsen derfor
ikke er permanent.
Svejserøg indeholder flere stoffer, der kan påvirke sædkvaliteten.
Det er stofferne krom, nikkel og kobber. De udgør ca. 2% af svejserø-
gen ved TIG-svejsning på lavtlegeret stål, ca. 4% ved
MMA/MIG/MAG-svejsning på lavtlegeret stål og ca. 8% ved MMA-
svejsning på rustfri stål.
Svejserøgens indhold af kobolt og vanadium kan også påvirke sæd-
kvaliteten.
Men også stoffer som bly og cadmium på primede materialer påvir-
ker sædkvaliteten, når de optages gennem luftvejene.
Hvis svejseren udsættes for varmepåvirkning i forbindelse med
svejsning i forvarmet stål kan det også være årsag til en ringere sæd-
kvalitet.
Svejsning i rustfri stål kan medføre øget risiko for tidlige ufrivillige
aborter. Risikoen er dog ikke så stor, at den medfører betydelig ned-
sat chance for at få børn.
26 27
I 1987 offentliggjorde lektor Lisbeth Knudsen, Ph.D., Arbejdsmiljø-
instituttet, resultaterne af en undersøgelse blandt 226 københavn-
ske svejsere, som arbejdede med svejsning i rustfri stål. Den viste,
at rustfri stålsvejsning giver en øget risiko for kromosomskader.
Skaderne var sjældne, men meget alvorlige.
I alle kroppens normale celler findes der et komplet arvemateriale –
kaldet DNA – der består af 46 kromosomer. De skader, der blev
påvist i undersøgelsen, menes at øge risikoen for kræft. Når skad-
erne forekommer i kønsceller, giver de også en øget risiko for foster-
skader.
Det er primært svejserøgens indhold af stofferne krom og nikkel, der
er kræftfremkaldende og som mistænkes for at give skader på kro-
mosomerne.
Undersøgelsen viste, at arbejde i rustfri stål ikke påvirker sæd-
kvaliteten.
Undersøgelsen ”Svejsning og mandlig reproduktion”. En tvær-
snitsundersøgelse af sædkvalitet blandt rustfri stålsvejsere og sort-
jernssvejsere fra 1989 påviste en sammenhæng mellem svejsning og
barnløshed.
Således fremgår det af undersøgelsen blandt 700 metalarbejdere i
Aalborg, at svejsere, der forsøgte at få et barn i en periode, hvor de
svejsede på jobbet, i næsten hvert tiende tilfælde ikke havde fået
børn efter to år.
Blandt andre metalarbejdere, der deltog i undersøgelsen, var det
derimod kun en ud af 18, der havde svært ved at få deres første
barn.
Meget tyder på, at årsagen er svejserøg – specielt mængden af røg.
Jo mere svejsere er udsat for svejserøg i større mængder, jo større er
risikoen for, at deres sædkvalitet og frugtbarhed nedsættes.
28 29
Indførelsen af effektive ventilationssystemer samt stigende anven-
delse af den mindre røgudviklende TIG-svejsning har bevirket, at for-
ureningen er formindsket.
På samme måde har punktudsugning ved MAG-svejsning i lavtlege-
ret stål reduceret påvirkningen fra svejserøgen med 38%, og dermed
reduceret tilstedeværelsen af giftige stoffer i lokaler og områder,
hvor der svejses.
Indførelsen af den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse for svejsere
og lærlinge har betydet at flere svejsere er blevet klare over hvordan
de skal bruge udsugningen og de andre sikkerhedsforanstaltninger
for at de og deres kolleger ikke skal tage skade af den farlige svejse-
røg.
Der er således sket en markant forbedring af arbejdsmiljøforholdene
gennem de seneste 30 år, bl.a. som følge af Dansk Metals målrette-
de indsats for at nedsætte sundhedsfarerne.
SVEJSERE MINDRE UDSATTE I DAG
30 31
LITTERATUR
“Svejsernes arbejdsmiljø og helbred. Erhvervsbetingede lunge-
sygdomme i jern- og metalindustrien”. Margit Velsing Groth og
Ole Lyngenbo. (1983)
“Er det farligt at svejse”. Arbejdsmiljøfondet. (1984)
“Forureningsbekæmpelse ved svejsning. Afprøvning af foranstalt-
ninger til forureningsbekæmpelse ved svejsning: 1 Punktudsugning
til TIG- og MIG-pistoler. 2 Transportable filteraggregater.
3 Svejsehjelme med lufttilførsel”. Erik Beck Hansen. (1984)
“Forureningsbekæmpelse ved svejsning af rustfri stål – Et littera-
turstudie”. Erik Beck Hansen. (1987)
“Svejsning og mandlig reproduktion. En tværsnitsundersøgelse af
sædkvalitet blandt rustfri stålsvejsere og sortjerns-svejsere”. Jens
Peter Bonde, Sigve W. Christensen, Morten Danielsen, Jytte Molin
Christensen, Erik Ernst. (1989)
“Svejsning og barnløshed”. Arbejdsmiljøfondet. (1989)
“Screening for mutagene og potentielt carcinogene arbejdsmiljøfak-
torer. 1. svejsning i rustfri stål”. Lisbeth Knudsen. (1990)
“Svejsning og helbred”. Klaus Stagis Hansen. (1991)
“Cancerrisiko blandt rustfri stålsvejsere.” Opfølgning af
Arbejdsmiljøfondets undersøgelse fra 1987, Lisbeth E.
Knudsen. (1997)
“Arbejdsmiljø og forplantning” – en forløbsundersøgelse af første
forsøg på graviditet blandt 430 danske par. Arbejdsmedicinsk Klinik,
Århus Kommunehospital, overlæge Jens Peter Bonde. (1997)
WORLD HEALTH ORGANIZATION
INTERNATIONAL AGENCY FOR RESEARCH ON CANCER
IARC Monographs on the Evaluation of Carcinogenic Risks to Humans
Volume 49
Chromium, Nickel and Welding
Regler og vejledninger
• Bekendtgørelse om foranstaltninger til forebyggelse af kræftrisikoen ved
arbejde med stoffer og materialer nr. 908 af 27. september 2005
• At-vejledning A.1.1. om Ventilation på faste arbejdssteder
• At-vejledning D.2.16. om svejsning, skæring mv. i metal
• At-vejledning C.1.3. om arbejde med stoffer og materialer
• At-vejledning C.2.1. om kræftrisikable stoffer og materialer
• At-vejledning D.6.1. om støj
• At-vejledning D.5.4. om åndedrætsværn
• At-vejledning D.5.1. om trykluft til åndedrætsværn
• At-vejledning C.0.1. om grænseværdier for stoffer og materialer
• At-vejledning C.0.2. om risiko for udsættelse for sekundære isocyanater
ved svejsning, lodning og andet varmt arbejde
• At-vejledning C.1.2. om røgudvikling og røgklasser ved svejsning
• At-vejledning D.2.18. om arbejde med fjernvarmerør, der er præisoleret
med polyorethan
• BAR vejledning om svejsning (TIG-, MIG- og MAG), Industriens
Branchearbejdsmiljøråd
• BAR vejledning om vinkelslibere, Industriens Branchearbejdsmiljøråd
• Sekundær eksponering for isocyanter. December 2001,
Industriens Branchearbejdsmiljøråd
• BSR 1-vejledning 4.09.301 - Øjenværn og briller, Industriens
Branchearbejdsmiljøråd
• Arbejdsmiljø ved svejsning, Industriens Branchearbejdsmiljøråd
• BAR vejledning om svejsning og nitrøre gasser, Industriens
Branchearbejdsmiljøråd
• Arbejdsmiljø ved svejsning og termisks skæring (§26 uddannelse),
Erhvervsskolernes forlag
• Procesventilation ved svejsning og skæring af rustfri stål,
FORCE Instituttet v/Erik Beck Hansen, Arbejdsmiljøinstituttet
v/N.O. Breum (1997).
• Dansk Metals pjece om ”sekundære isocyanater”.
32 33
CH
EC
KLI
ST
E V
EN
TIL
AT
ION
De
nn
e c
he
ckli
ste
in
de
ho
lde
r sp
ørg
små
l, d
er
tag
er
ud
ga
ng
spu
nk
t i
de
kra
v, l
ovg
ivn
ing
en
sti
lle
r ti
l ve
nti
lati
on
på
fast
e a
rbe
jdss
ted
er.
Ch
eck
list
en
ka
n a
nve
nd
es
af
sik
ke
rhe
dso
rga
nis
ati
on
en
so
m e
t le
d i
vir
kso
mh
ed
en
s A
PV
(arb
ejd
spla
dsv
urd
eri
ng
).
Ba
gg
run
d:
Be
ke
nd
tgø
rels
en
om
fa
ste
arb
ejd
sste
de
rs i
nd
retn
ing
Be
ke
nd
tgø
rels
en
om
arb
ejd
ets
ud
føre
lse
Be
ke
nd
tgø
rels
en
om
sik
ke
rhe
dss
kil
tnin
g o
g a
nd
en
fo
rm f
or
sig
na
lgiv
nin
g
At-
vejl
ed
nin
g o
m v
en
tila
tio
n p
å f
ast
e a
rbe
jdss
ted
er
ST
OF
FE
R
OG
M
AT
ER
IA
LE
RJ
AN
EJ
BE
MÆ
RK
NI
NG
ER
1. F
ore
gå
r d
er
arb
ejd
spro
cess
er,
hvo
r d
er
ud
vik
les
luft
art
er,
stø
v e
.l.,
de
r e
r
sun
dh
ed
ssk
ad
eli
ge
ell
er
ek
splo
sive
?
2.
Fore
gå
r d
er
arb
ejd
spro
cess
er,
hvo
r d
er
ud
vik
les
røg
, m
ikro
org
an
ism
er,
ae
roso
ler,
ild
elu
gt
ell
er
an
de
n g
en
ere
nd
e l
uft
foru
ren
ing
i vi
rkso
mh
ed
en
?
Hvi
s sv
are
t ti
l sp
ørg
små
l 1
ell
er
2 e
r ja
, s
ka
l d
er
eta
ble
res
ven
tila
tio
n.
NY TTIGE ADRESSER
Dansk Metal
Nyropsgade 38
1780 København V.
Tlf. 33 63 20 00
Fax 33 63 21 30
e-mail: [email protected]
www.danskmetal.dk
Auto og Miljø
Kokholm 1
6000 Kolding
Tlf. 76 22 11 25
Fax 76 22 11 02
e-mail: [email protected]
www.automiljo.dk
Arbejdstilsynet
Landskronagade 33
2100 København Ø.
Tlf. 70 12 12 88
Fax 70 12 12 89
e-mail: [email protected]
www.at.dk
Avidenz
Magnoliavej 6
5250 Odense SV
Tlf. 66 17 34 55
Fax 66 17 34 56
e-mail: [email protected]
www.avidenz.dk
Læs mere om svejsning og arbejdsmiljø på Dansk Metals hjemmeside: danskmetal.dk
Her finder du også ‘Sikkert Nyt’
34 35
VE
NT
IL
AT
IO
NS
FO
RH
OL
DJ
AN
EJ
BE
MÆ
RK
NI
NG
ER
1. H
ar
virk
som
he
de
n p
roce
sve
nti
lati
on
?
2.
Er
de
r ti
lfø
rse
l a
f e
rsta
tnin
gsl
uft
?
Det
er
ikke
nok
med
en
port
, dør
elle
r vi
ndue
, der
åbn
esog
lukk
es fl
ere
gang
e i l
øbet
af d
agen
.
3.
Er
tilf
ørs
len
af
de
n f
risk
e l
uft
af
pa
sse
nd
e t
em
pe
ratu
r?
4.
Er
fris
klu
ftti
lfø
rsle
n m
ek
an
isk
?
5.
Giv
er
pro
cesv
en
tila
tio
ne
n t
ræk
?
6.
Ne
db
rin
ge
r p
roce
sve
nti
lati
on
en
lu
ftfo
rure
nin
ge
n e
ffe
kti
vt?
Det
er
ikke
nok
at
ligge
lige
und
er g
ræns
evæ
rdie
n.
7.
Ke
nd
er
virk
som
he
de
n A
rbe
jdst
ilsy
ne
ts g
ræn
sevæ
rdil
iste
?
(Er
der
arbe
jdsp
lads
brug
sanv
isni
nger
på
farl
ige
stof
fer
og m
ater
iale
r?)
VE
NT
IL
AT
IO
NS
FO
RH
OL
D
(F
OR
TS
AT
)J
AN
EJ
BE
MÆ
RK
NI
NG
ER
8.
Er
de
r e
tab
lere
t a
lme
n v
en
tila
tio
n?
Det
er
meg
et få
ste
der,
at p
roce
sven
tila
tion
sfor
hold
ene
der
er s
å
effe
ktiv
e, a
t m
an k
an u
ndvæ
re a
lmen
ven
tila
tion
.
9.
Ve
nti
lati
on
san
læg
ge
t sk
al
ind
rett
es
me
d a
fba
lan
cere
t lu
ft-
mæ
ng
de
dvs
. ti
lfø
rels
e a
f fr
isk
lu
ft i
en
mæ
ng
de
, d
er
sva
rer
til
de
n
ud
sug
ed
e l
uft
. D
en
til
ført
e l
uft
sk
al
være
fri
sk o
g h
ave
pa
sse
nd
e
tem
pe
ratu
r o
g m
å i
kk
e g
ive
træ
k,
hvo
r a
nsa
tte
op
ho
lde
r si
g.
Leve
r a
nlæ
gg
et
op
til
de
t?
10.
Luft
ha
stig
he
de
n i
op
ho
ldsz
on
er
bø
r ik
ke
ove
rsti
ge
0,1
5 m
/s
ved
sti
lle
sid
de
nd
e a
rbe
jde
.
Gø
r d
en
de
t?
11.
Ve
d f
ysis
k a
rbe
jde
bø
r lu
fth
ast
igh
ed
en
ik
ke
ove
rsti
ge
0,4
m/s
.
Gø
r d
en
de
t?
36 37
AN
LÆ
GJ
AN
EJ
BE
MÆ
RK
NI
NG
ER
1. P
roce
sve
nti
lati
on
sk
al
være
fo
rsyn
et
me
d e
n k
on
tro
lan
ord
nin
g,
de
r
an
giv
er
uti
lstr
æk
ke
lig
fu
nk
tio
n a
f a
nlæ
gg
et.
Er
de
r d
et
på
an
læg
ge
t?
2.
Ko
ntr
ola
no
rdn
ing
en
sk
al
ud
løse
sig
na
l i
form
af
ala
rm e
lle
r
lys,
so
m s
ka
l p
lace
res
så d
e/d
en
an
satt
e t
yde
lig
t k
an
hø
re
ala
rme
n e
lle
r se
lys
et.
Ka
n m
an
de
t?
3.
Er
de
n/d
e a
nsa
tte
in
stru
ere
t i
fun
kti
on
en
af
ko
ntr
ola
no
rdn
ing
en
sam
t d
e f
orh
old
sre
gle
r, d
er
ska
l tr
æff
es,
nå
r a
larm
en
ell
er
lyse
t
ud
løse
s?
4.
Bli
ver
ko
ntr
ola
no
rdn
ing
en
afp
røve
t re
ge
lmæ
ssig
t?
5.
Ve
nti
lati
on
ska
na
lern
e s
ka
l u
dfo
rme
s, s
å d
e k
an
re
nse
s o
g r
en
gø
res
f.e
ks.
ve
d a
nb
rin
ge
lse
af
ren
sele
m e
lle
r a
fta
ge
lig
e k
an
als
tyk
ke
r.
Er
de
de
t?
AN
LÆ
G
(F
OR
TS
AT
)J
AN
EJ
BE
MÆ
RK
NI
NG
ER
6.
Ve
nti
lati
on
san
læg
ge
t m
å i
kk
e s
tøje
me
re e
nd
10
dB
(A
)
un
de
r b
ag
gru
nd
sstø
jen
.
Gø
r d
en
de
t?
7.
Leve
ran
dø
ren
sk
al
me
d a
nlæ
gg
et
leve
re e
n f
yld
est
gø
ren
de
bru
gs-
an
visn
ing
me
d a
ng
ive
lse
af
dri
ft o
g v
ed
lig
eh
old
sa
mt
et
sæt
teg
nin
ge
r.
Er
de
r d
et?
8.
Ve
d n
yeta
ble
rin
g a
f ve
nti
lati
on
san
læg
sk
al
an
læg
ge
t le
vere
s in
dk
ørt
me
d m
åle
resu
lta
ter,
so
m d
ok
um
en
tere
r, a
t a
nlæ
gg
et
fun
ge
rer
eff
ek
tivt
.
Er
de
t d
et?
9.
Eth
vert
ve
nti
lati
on
san
læg
sk
al
jævn
lig
t k
on
tro
lle
res,
ju
ste
res
og
ho
lde
s fo
rsva
rlig
t re
nt.
De
t sk
al
være
af
pe
rso
na
le m
ed
sæ
rlig
ke
nd
ska
b t
il a
nlæ
gg
ets
fu
nk
tio
n o
g f
orm
ål.
Bli
ver
de
tte
gjo
rt?
I lan
gt d
e fle
ste
tilfæ
lde
vil e
n au
tori
sere
t ar
bejd
smilj
øråd
give
r væ
re i
stan
d ti
l at
hjæ
lpe
virk
som
hede
n m
ed fo
rsla
g ti
l mid
lert
idig
e
fora
nsta
ltni
nger
, ind
til a
nlæ
gget
er
fors
varl
igt.
38 39
SV
EJS
EM
ET
OD
E
Alm
indelig e
lektrodesv
ejs
nin
g.
Ule
gere
t/la
vtlegere
t st
ål
Besk
ytte
lsesg
ass
vejs
nin
g (
TIG
, M
IG, M
AG)
Ule
gere
t/la
vtlegere
t st
ål
MIG
/TIG
alu
min
ium
Alm
indelig e
lektrodesv
ejs
nin
g r
ust
frit s
tål.
MIG
/TIG
rust
frit s
tål
Kulb
uefu
gnin
g U
legere
t/la
vtlegere
t st
ål
Pulv
ers
vejs
nin
g U
legere
t/la
vtlegere
t st
ål
Skæ
rebræ
ndin
g U
legere
t/la
vtlegere
t st
ål
Flam
mehøvling U
legere
t/la
vtlegere
t st
ål
Auto
gensv
ejs
nin
g U
legere
t/la
vtlegere
t st
ål
Varm
ere
tnin
g
IN
DH
OL
DS
ST
OF
FE
R
I
SV
EJ
SE
RØ
GE
N*
Jern
, si
lici
um
, fluor, k
alium
, natriu
m, kalc
ium
,
mangan, tita
n, kobber, z
ink, nitrø
se g
ass
er.
Jern
, si
lici
um
, m
angan, kobber, z
ink, nitrø
se
gass
er, o
zon, kulilte.
Alu
min
ium
, je
rn, kro
m, m
angan, kobber, z
ink,
silici
um
, m
agnesi
um
, ozo
n, nitrø
se g
ass
er.
Jern
, si
lici
um
, fluor, k
alium
, natriu
m, kalc
ium
,
mangan, tita
n, kobber, z
ink, nitrø
se g
ass
er,
kro
m o
g n
ikkel.
Jern
, si
lici
um
, m
angan, kobber, z
ink, nitrø
se
gass
er, o
zon, kulilte, kro
m o
g n
ikkel.
Jern
, si
lici
um
, m
angan, kobber, z
ink, kulilte,
nitrø
se g
ass
er.
Jern
, si
lici
um
, fluor, k
alium
, natriu
m, kalc
ium
,
mangan, tita
n, kobber, z
ink, nitrø
se g
ass
er.
Nitrø
se g
ass
er, jern
, m
angan, kobber, z
ink,
kulilte.
Som
ovenfo
r.
Som
ovenfo
r.
Nitrø
se g
ass
er, k
ulilte, kuld
ioxi
d.
MU
LI
GE
O
VE
RS
KR
ID
-
EL
SE
R
AF
G
V*
*
Jern
(to
talrøg), flu
or
evt. o
gså
silic
ium
(bere
g-
net
som
am
orft
kis
els
yre).
Jern
(to
talrøg), m
angan, kulilte, ozo
n.
Alu
min
ium
(to
talrøg), k
rom
og o
zon.
Jern
(to
talrøg), flu
or
evt. o
gså
silic
ium
(bere
g-
net
som
am
orft
kis
els
yre), s
am
t kro
m o
g n
ik-
kel.
Jern
(to
talrøg), m
angan, kulilte, ozo
n, kro
m o
g
nik
kel.
Jern
(to
talrøg), m
angan, kobber, k
ulilte, nitrø
-
se g
ass
er.
Nitrø
se g
ass
er, k
ulilte, je
rn (
tota
lrøg), k
obber.
Som
ovenfo
r sa
mt
mangan.
Nitrø
se g
ass
er, k
ulilte.
Nitrø
se g
ass
er, k
ulilte.
*Ved s
am
tlig
e p
roce
sser
kan d
er
evt. fore
kom
me s
må m
ængder
af: k
rom
, nik
kel, m
oly
bdæ
n, zi
nk, zi
rkoniu
m, bly, vanadiu
m, alu
min
ium
, m
agnesi
um
,ca
dm
ium
, antim
on, ars
en m
.m.
**Kro
m k
an –
selv
når
det
blo
t optræ
der
som
spors
tof – fore
kom
me i r
øgen m
ed k
once
ntrationer, d
er
overs
krider
GV.
KE
MI
SK
E
ST
OF
-
FE
R
(GR
ÆN
SEV
ÆR
DIE
R)
Acr
olei
nGV:
0,0
5 p
pm
GV:
0,1
2 m
g/m
3
Alum
iniu
mGV:
5 m
g/m
3
GV:
2 m
g/m
3(resp
irabelt).
Bly
GV:
0,0
5 m
g/m
3
Cadm
ium
GV:
0,0
05 m
g/m
3
AN
VE
ND
EL
SE
/
FO
RE
KO
MS
T
Væ
ske, so
m b
l.a. anvendes
ved p
last
icpro
-
duktion. Nedbry
dnin
gsp
rodukt
ved s
vejs
-
nin
g i p
rim
et
pla
de.
Dam
pe a
f alu
min
ium
frigøre
s ved M
IG-
og
TIG
-svejs
nin
g.
Fore
kom
mer
i sv
ejs
erø
gen v
ed a
rbejd
e i
bly
mønje
male
de p
lader. D
a a
ndre
meta
ller
(f.e
ks.
alu
min
ium
, nik
kel, z
ink)
ofte inde-
hold
er
foru
renin
ger
i fo
rm a
f bly, vil d
er
dog o
gså
kunne s
pore
s bly
ved s
vejs
nin
g i
rust
frit s
tål, i z
inkkro
matp
rim
ede p
lader
sam
t ved s
vejs
nin
g i a
lum
iniu
m.
Cadm
ium
dam
pene frigøre
s ved s
vejs
earb
ej-
de i c
adm
iere
de s
tåle
mner. F
ore
kom
mer
også
som
foru
renin
g i z
ink s
am
t so
m p
ig-
ment
i m
ange r
øde o
g g
ule
farv
er.
SU
ND
HE
DS
SK
AD
EL
IG
E
VI
RK
NI
NG
ER
Allere
de v
ed lave k
once
ntrationer
er
dam
pene s
ærd
ele
s irrite
-
rende for
øjn
e o
g n
æse
. Høje
re k
onc.
giv
er
åndedræ
tsbesv
ær-
ligheder
p.g
.a. væ
skeudtræ
den i lungern
e –
10 p
pm
anse
s fo
r
at
væ
re liv
sfarlig
.
Irrita
tion o
g b
esk
adig
els
e a
f næ
sehule
n. Læ
ngere
tid
s udsæ
t-
tels
e for
alu
min
ium
hold
ig luft føre
r til udvik
ling a
f st
øvlu
nge-
sygdom
men a
lum
inose
.
Bly
ophobes
i org
anis
men –
sæ
rlig
t i sk
ele
ttet. S
ympto
mer
på
begyn
dende b
lyfo
rgiftn
ing e
r m
avepin
e, appetitløsh
ed, træ
t-
hed o
g s
øvnlø
shed. M
ere
kro
nis
ke h
elb
redss
kader
kan o
pst
å,
hvis
man fortsa
t udsæ
ttes
for
bly, f.eks.
hovedpin
e, hukom
-
mels
est
ab, blo
dm
angel, led-
og m
usk
els
merter
sam
t im
pote
ns.
Nerv
ern
e k
an a
ngribes,
hvilket
bl.a. kan y
tre s
ig v
ed r
yste
n p
å
hæ
ndern
e o
g m
usk
els
vaghed.
Cadm
ium
ophobes
i org
anis
men –
førs
t og fre
mm
est
i n
yrer
og lever. E
r kræ
ftfrem
kald
ende. Læ
ngere
tid
s in
dåndin
g a
f
lave k
once
ntrationer
af ca
dm
ium
medfø
rer
risi
ko for
em
fyse
m
(for
store
lunger). In
dåndin
g a
f høje
re k
onc.
kan g
ive a
kut
lungebetæ
ndels
e, m
eta
lrøgsf
eber
og v
æsk
eansa
mlinger
i lu
n-
gern
e (
lungeødem
). C
adm
ium
virker
slim
hin
deirrite
rende.
40 41
KE
MI
SK
ES
TO
F-
FE
R(G
RÆ
NS
EVÆ
RD
IER
)
Fluo
ride
rGV:
2,5
mg/m
3
Form
alde
hyd
GV:
0,3
ppm
GV:
0,4
mg/m
3
Loftvæ
rdie
r
Fosg
énGV:
0,1
2 p
pm
GV:
0,0
8 m
g/m
3
Loftvæ
rdie
r
Isoc
yana
ter
GV:
0,0
05 p
pm
GV:
0,0
45 m
g/m
3
AN
VE
ND
EL
SE
/
FO
RE
KO
MS
T
Dannes
i sæ
rlig
t høje
konce
ntrationer
ved
svejs
nin
g m
ed b
asi
ske e
lektroder.
Indgår
i m
ange lim
e, la
kker
og farv
er
(inkl.
prim
ere
). D
annes
i m
indre
konc.
ved s
vejs
-
nin
g o
g s
kæ
ring i p
rim
ede p
lader.
Giftig farv
elø
s gas,
som
dannes,
når
luft
med indhold
af klo
rere
de o
rganis
ke o
plø
s-
nin
gsm
idle
r (f.e
ks.
"TRI"
) kom
mer
i kon-
takt
med å
ben ild
eller
varm
e g
enst
ande
(f.e
ks.
skæ
rebræ
ndin
g e
ller
svejs
nin
g).
Anvendes
som
hæ
rdere
, f.eks.
shop-p
rim
e-
re, m
en e
r også
tilsæ
tnin
gss
tof i m
ange
poly
ure
thanbase
rede farv
er, lim
e o
g lakker.
Isocy
anatd
am
pe a
fgiv
es
ved s
vejs
nin
g o
g
skæ
ring i p
rim
ede p
lader.
SU
ND
HE
DS
SK
AD
EL
IG
E
VI
RK
NI
NG
ER
Virker
stæ
rkt
irrite
rende p
å luftve
je, øjn
e o
g h
ud o
g k
an v
ære
års
ag t
il n
æse
blø
dnin
ger, b
ihule
betæ
ndels
er
sam
t m
ave
besv
ær.
Fluor
kan indbyg
ges
i sk
ele
ttet
(flu
oro
se)
og k
an forå
rsage s
ym-
pto
mer
som
ondt
i ry
ggen o
g v
ansk
eligheder
ved a
t dre
je k
rop-
pen. Ris
iko for
dis
se s
kader
på s
kele
ttet
menes
at
fore
ligge v
ed
konc.
lig
e o
ver
GV.
Der
er
mis
tanke o
m, at
stoffern
e h
ar
nyr
e-,
lunge- og fost
ers
kadende v
irknin
g.
Virker
stæ
rkt
irrite
rende p
å luftve
je, øjn
e o
g n
æse
hule
. Er
allerg
i-
frem
kald
ende (
ast
ma o
g e
kse
m). K
an fre
mkald
e h
ove
dpin
e o
g
træ
thed. Kræ
ftfrem
kald
ende.
Ved s
vejsnin
g e
ller sk
æring i lokale
r m
ed "
TRI"
i luften k
an d
an-
nes
indtil 3 p
pm
fosg
én (60 x
GV). F
osg
éndam
pe e
r sæ
rlig
lum
ske,
ford
i m
an u
den a
t m
ærk
e d
et kan indånde s
kadelig
e m
ængder.
Man k
an i s
tarten b
lot fø
le e
n let irrita
tion a
f lu
ftve
jene, m
en e
fter
5-8
tim
er kom
mer der sy
mpto
mer i fo
rm a
f host
e, åndenød o
g
svim
melh
ed p
.g.a
. væ
skeansa
mlin
g i lungern
e ("lu
ngeødem
").
Tilsta
nden k
ræve
r hosp
italsin
dlæ
ggelse o
g e
r liv
stru
ende.
Er
slim
hin
de- og h
udirrite
rende s
am
t lu
ngesk
adelig v
ed s
elv
sm
å
konce
ntrationer. Iso
cyanatd
am
pe fre
mkald
er
host
e o
g irritation a
f
luftve
jene, og p
å læ
ngere
sig
t kan d
am
pene g
ive a
nle
dnin
g t
il e
n
ast
malignende lungesy
gdom
med h
ost
e, tryk
ken i b
ryst
et
og v
ejr-
træ
knin
gsb
esv
ær. D
isse
sym
pto
mer
kan o
pst
å m
ange t
imer
efter
at
man h
ar
væ
ret
udsa
t fo
r is
ocy
anatd
am
pe. Resu
ltate
t vil e
fter
mange å
rs u
dsæ
ttels
e v
ære
en n
edsa
t lu
ngefu
nktion.
KE
MI
SK
E
ST
OF
-
FE
R
(GR
ÆN
SEV
ÆR
DIE
R)
Jern
GV:
(jern
oxi
d): 3
,5 m
g/m
3.
Kro
mGV k
rom
3:
0,5
mg/m
3
GV k
rom
6:
0,0
05 m
g/m
3
Kul
ilte
/CO
GV:
25 p
pm
GV:
29 m
g/m
3
AN
VE
ND
EL
SE
/
FO
RE
KO
MS
T
Væ
sentlig
e b
est
anddele
i s
tålp
ladern
e. Ved
opvarm
nin
g d
annes
røg m
ed indhold
af
jern
ilte
.
Sølv
hvid
t m
eta
l, s
om
frigøre
s ved s
vejs
-
nin
g i r
ust
frit s
tål og s
peci
als
tål. F
indes
også
som
pig
ment
i fa
rver
– s
peci
elt z
ink-
kro
matp
rim
er. M
an s
keln
er
mellem
2 k
rom
-
form
er
– k
rom
3 o
g k
rom
6.
Farv
elø
s, lugtfri o
g m
eget
giftig g
as.
Dannes
ved C
O2-s
vejs
nin
g, sk
ære
bræ
n-
din
g, fu
gebræ
ndin
g o
g v
arm
ere
tnin
g.
SU
ND
HE
DS
SK
AD
EL
IG
E
VI
RK
NI
NG
ER
Traditio
nelt h
ar
man a
ltid
opfa
ttet
jern
lunge (
sidero
se)
som
en
godartet
lungesy
gdom
, m
en e
ksp
ertern
e e
r nu u
enig
e o
m, hvo
r-
vid
t je
rnilte
i s
vejs
erø
g e
r i st
and t
il a
t frem
kald
e s
idero
se m
ed
nedsa
t lu
ngefu
nktion s
om
resu
ltat. P
å e
t rø
ntg
enbille
de k
an m
an
se, om
en s
vejs
er
har
inhale
ret
meget
jern
ilte
ved, at
der
kom
mer
større e
ller
min
dre
"kla
re p
letter
på lungern
e" (
opacities)
.
Både k
rom
3 o
g k
rom
6 k
an g
ive o
verføls
om
hedse
kse
m, f.eks.
som
udsl
æt
i ansi
gte
t ve
d r
ust
fri st
åls
vejs
nin
g. Kro
m 6
virker
stæ
rkt
irrite
rende p
å s
lim
hin
dern
e i luftve
jene, og d
er
kan o
pst
å
sår
i m
undhule
, næ
sehule
og s
væ
lg. Der
er
risi
ko for
kro
nis
k
bro
nkitis
. Kro
m 6
er
kræ
ftfrem
kald
ende (
stru
be- og lungekræ
ft)
–
og form
odentlig
i s
tand t
il a
t sk
ade leve
r og n
yrer. I d
yrefo
rsøg
har
kro
m g
ivet
anle
dnin
g t
il fost
ers
kader.
Kulilte e
r i st
and t
il a
t besl
aglæ
gge d
e iltbæ
rende m
ole
kyl
er
i
blo
det
og d
erm
ed forå
rsage iltm
angel i kro
ppens
org
aner
(speci-
elt h
jern
en). K
uliltefo
rgiftn
ing e
r altså
en form
for
"in
dre
kvæ
l-
nin
g". Allere
de v
ed k
once
ntrationer
om
kring g
rænse
væ
rdie
n k
an
måle
s fo
røget
blo
dgennem
strø
mnin
g, so
m m
edfø
rer
øget
bela
st-
nin
g a
f hje
rtet, o
g h
jertesy
ge p
ers
oner
kan h
erv
ed få s
ympto
mer.
Konc.
på c
a. 3 x
GV g
iver
nedsa
t fa
rvesa
ns
og let
nedsa
t hje
rne-
funktion, so
m k
an p
åvis
es
i psy
kolo
gis
ke t
est
s. V
ed k
onc.
på 2
00
ppm
får
20%
af de u
dsa
tte h
ove
dpin
e o
g ild
ebefindende. Det
er
hje
rnen o
g h
jertet, d
er
er
mest
føls
om
me for
iltm
angel.
42 43
KE
MI
SK
E
ST
OF
-
FE
R
(GR
ÆN
SEV
ÆR
DIE
R)
Kul
tvei
lte/
CO2
GV:
5000 p
pm
GV:
9000 m
g/m
3
Man
gan
GV:
0,2
mg/m
3
Nik
kel
GV:
0,0
5 m
g/m
3
GV:
0,0
1 m
g/m
3(o
plø
seligt)
Nik
kelc
arbo
nyl:
GV:
0,0
01
ppm
GV:
0,0
07 m
g/m
3
AN
VE
ND
EL
SE
/
FO
RE
KO
MS
T
Farv
elø
s gas,
som
dannes
ved C
O2-s
vejs
-
nin
g. Fo
rekom
mer
i lu
ften i e
n k
onc.
på c
a.
300 p
pm
. C
O2 e
r tu
ngere
end luft. Ved
lækager
m.v
. kan h
øje
konc.
sam
les
på lavt
beliggende s
teder
som
f.e
ks.
last
rum
og
bundta
nke i s
kib
e o
g lig
nende.
Frig
øre
s til lu
ften v
ed s
vejs
nin
g o
g s
kæ
ring i
manganhold
ige jern
em
ner
(f.e
ks.
ule
gere
t
eller
lavtlegere
t st
ål).
Anvendes
bl.a. til le
geringer
som
rust
frit o
g
lavtlegere
t st
ål. F
ore
kom
mer
også
som
farv
e-
pig
ment
i vis
se m
alinger. D
am
pene frigøre
s
ved s
vejs
nin
g o
g b
rændin
g.
SU
ND
HE
DS
SK
AD
EL
IG
E
VI
RK
NI
NG
ER
Ved k
onc.
på d
et
dobbelte a
f GV får
man ø
get
åndin
gsd
ybde o
g
vejrtræ
knin
gsh
ast
ighed, hvilket
forø
ger
risi
koen for
opta
gels
e a
f
andre
kem
iske s
toffer
fra e
t evt. foru
renet
miljø
. Ved 8
gange G
V
får
man h
ove
dpin
e, sv
imm
elh
ed, hje
rtebanken o
g s
veder, o
g v
ed
14 g
ange G
V e
r der
risi
ko for
at
blive
bevid
stlø
s.
Er
hje
rne- og lungesk
adende. M
angan k
an p
åvirke h
jern
en m
ed
sym
pto
mer
som
hove
dpin
e, m
ath
ed, appetitløsh
ed o
g s
øvnbe-
svæ
r. V
ed m
eget
kra
ftig
e m
anganfo
rgiftn
inger
kan fore
kom
me n
er-
vesy
gdom
men P
ark
inso
nis
me m
ed s
ympto
mer
som
gangbesv
ær
og a
nsi
gts
lam
mels
er. D
er
er
store
indiv
iduelle fors
kelle i føls
om
-
heden for
mangan –
nogen b
live
r sy
ge a
f se
lv m
eget
lave
konc.
– andre
fejler
ikke n
oget
ved u
dsæ
ttels
e for
rela
tivt
høje
konc.
Mangan s
kader
cellern
e i luftve
jene o
g ø
ger
risi
koen for
lungebe-
tændels
er. H
øje
konc.
kan g
ive m
eta
lrøgsf
eber.
Nik
kel er
et
stæ
rkt
allerg
ifre
mkald
ende s
tof, d
er
kan g
ive a
nle
d-
nin
g t
il e
kse
mer
og a
stm
alignende s
ygdom
me. Kan s
kade
næ
sens
bih
ule
r og s
lim
hin
den m
ed k
ronis
ke b
etæ
ndels
er
til
følg
e. Nik
kel er
kræ
ftfrem
kald
ende. Dyr
efo
rsøg t
yder
på,
at
nik
kel også
er
fost
ers
kadende, m
en d
ette e
r ik
ke b
ekræ
ftet
hos
mennesk
er.
En s
ærlig
giftig n
ikkelforb
indels
e e
r nik
kelcarb
onyl
, so
m e
r lu
gtfri
og d
erfor
er
svæ
r at
opdage.
Denne forb
indels
e d
annes
som
bip
rodukt, n
år
kulilte o
g n
ikkel-
dam
pe o
ptræ
der
sam
tidig
, f.eks.
ved C
O2-s
vejs
nin
g e
ller
fuge-
bræ
ndin
g i n
ikkelh
old
ige s
tålp
lader.
KE
MI
SK
E
ST
OF
-
FE
R
(GR
ÆN
SEV
ÆR
DIE
R)
Nit
røse
gas
ser
(Nitro
genoxi
d =
NO):
GV:
25 p
pm
GV:
30 m
g/m
3
Nitro
gendio
xid =
NO2):
GV:
2 p
pm
GV:
4 m
g/m
3
Loftvæ
rdie
r
Ozo
nGV:
0,1
ppm
GV:
0,2
mg/m
3
Loftvæ
rdi
AN
VE
ND
EL
SE
/
FO
RE
KO
MS
T
Nitrø
se g
ass
er
dannes
ved s
kæ
re-
og fuge-
bræ
ndin
g s
am
t ved v
arm
ere
tnin
g. Nitrø
se
gass
er
er
en fæ
llesb
ete
gnels
e for
en g
ruppe
stoffer, d
er
også
kald
es
kvæ
lsto
filter. D
er
findes
flere
fors
kellig
e. Kun 2
af dis
se h
ar
fast
sat
GV.
De 3
næ
vnte
er
de v
igtigst
e.
Farv
elø
s, g
iftig g
as
med s
tikkende k
ara
kte
-
rist
isk lugt. D
annes,
hvor
luftens
ilt
udsæ
ttes
for
ultra
vio
let
strå
ling s
om
ved M
IG-
og T
IG-
svejs
nin
g.
SU
ND
HE
DS
SK
AD
EL
IG
E
VI
RK
NI
NG
ER
Bla
ndes
NO2 o
g o
zon (
som
det
f.eks.
er
tilfæ
ldet
ved M
IG- og
TIG
-sve
jsnin
g), d
annes
nitro
genpento
xid, so
m e
r bety
delig m
ere
giftig e
nd d
e ø
vrige n
itrø
se g
ass
er. N
itro
genpento
xids
skadelige
virknin
ger
sam
menlignes
ofte m
ed g
iftg
ass
en fosg
én.
Nitrø
se g
ass
er
virker
kun s
vagt
irrite
rende –
og e
r derfor
svæ
re a
t
opdage i t
ide. Ved u
dsæ
ttels
e for
konc.
ove
r GV k
an s
toffet
giv
e
akutte liv
sfarlig
e lungesk
ader
(væ
ske i lungern
e =
"lu
ngeødem
").
Sym
pto
mern
e p
å d
ette k
an k
om
me o
p t
il 3
6 t
imer
efter
udsæ
t-
tels
en o
g s
tarter
med h
ost
e, åndenød o
g t
rykken for
bry
stet.
Tils
tanden k
ræve
r hosp
itals
indlæ
ggels
e. Selv
ved k
onc.
under
GV
kan d
er
måle
s fo
randringer
hos
mennesk
er
i fo
rm a
f nedsa
t
iltindhold
i b
lodet, luftrø
rsfo
rsnæ
vringer
og n
edsa
t m
odst
ands-
kra
ft o
ver
for
betæ
ndels
er.
Ozo
n v
irker
allere
de i lave
konce
ntrationer
stæ
rkt
irrite
rende p
å
øjn
e o
g luftve
je. Sto
ffet
kan o
gså
fre
mkald
e h
ove
dpin
e, træ
thed
og e
fter
længere
tid
s udsæ
ttels
e forrin
get
lungefu
nktion.
Langtidsv
irknin
ger
er
dårlig
t udfo
rskede –
man v
ed d
og, at
stoffet
er
i st
and t
il a
t sk
ade a
rveanlæ
ggene, og m
an h
ar
mis
tanke o
m,
at
ozo
n s
kulle v
ære
i s
tand t
il a
t fo
rvæ
rre v
irknin
gen a
f en r
ække
kræ
ftfrem
kald
ende s
toffer.
44 45
KE
MI
SK
E
ST
OF
-
FE
R
(GR
ÆN
SEV
ÆR
DIE
R)
Sil
iciu
m (
Kis
elsy
re)
GV (
am
orft
silici
um
):
5 m
g/m
3.
Resp
irabelt a
morft
silici
um
GV:
2 m
g/m
3
Zink
GV (
zinkoxi
d): 4
mg/m
3
AN
VE
ND
EL
SE
/
FO
RE
KO
MS
T
Findes
i beklæ
dnin
gen p
å s
vejs
eele
ktro-
dern
e. Der
findes
2 h
ovedty
per
af si
lici
um
:
am
orft
og k
ryst
allin
sk s
ilic
ium
. Det
er
am
orft
silici
um
, der
er
tilb
landet
beklæ
dnin
gen.
Bru
ges
som
besk
ytte
nde lag p
å g
alv
anis
ere
t
pla
de o
g i v
isse
prim
ere
(zi
nk-
og z
inkkro
-
matp
rim
ere
). V
ed s
vejs
nin
g o
g s
kæ
ring d
an-
nes
zinkoxi
d. Zi
nk e
r ofte foru
renet
af m
in-
dre
mæ
ngder
cadm
ium
.
SU
ND
HE
DS
SK
AD
EL
IG
E
VI
RK
NI
NG
ER
Am
orft
silicium
er
ikke i s
tand t
il a
t sk
ade lungern
e p
å s
am
me
måde s
om
kry
stallin
sk s
iliciu
m (
f.eks.
kva
rts)
. Det
er
kva
rts,
der
giv
er
støvlu
ngesy
gdom
men s
ilik
ose
. Derim
od k
an d
et
væ
re s
væ
rt
at
sikre
sig
, at
det
am
orfe s
iliciu
m ikke e
r fo
rure
net
med k
varts.
Indåndin
g a
f zinkoxi
d k
an g
ive m
eta
lrøgsf
eber. S
ympto
mern
e lig
-
ner
opst
arten p
å e
n s
lem
influenza
, høj fe
ber, k
valm
e, opkast
-
nin
g, m
usk
els
merter
og t
ynd m
ave
. Sym
pto
mern
e k
om
mer
som
regel fø
rst, n
år
man k
om
mer
hje
m fra
arb
ejd
e o
g fors
vin
der
førs
t
helt e
fter
en d
ags
tid e
ller
to. La
ngtidsv
irknin
gern
e a
f dis
se
meta
lrøgsf
ebera
nfa
ld e
r dårlig
t udfo
rskede. M
eta
lrøgsf
eber
er
ble
vet
obse
rvere
t hos
arb
ejd
ere
, der
har
væ
ret
udsa
t fo
r konce
n-
trationer
af zinkoxi
d u
nder
GV.
46 47
NOTATER NOTATER
48
NOTATER
Pro
du
ktio
n: R
ose
nd
ah
ls-Sch
ultz G
rafisk
/ 60
173
8
Nyropsgade 38
1780 København V
Tlf 33 63 20 00
Fax 33 63 21 30
www.danskmetal.dk
Bestillingsnummer MJ-038