syddanske 1 2007 - pharmakon leverer uddannelse og kurser til … · 2015-03-18 · • 2 medlemmer...

Nr. 1 • Januar 2007

Praksisudvalget har valgt ny formand • Tema om klager • Forårets kurser • Ny professor i onkogenetik

Syddanske Læger

Valg til PLO Repræsentantskab og Praksisudvalget i Region Syddanmark 2006Resultatet af valget, der fandt sted i november i de fire valgkredse i Region Syddanmark kan ses på denne side. Der var i alt 840 praktiserende læger i regionen med stemmeret – i alt 61,3% har stemt.

Det nye Praksisudvalg konstituerede sig 13. december 2006 og har valgt

Søren K. Jensen, Lægehuset Felsted, 6200 Aabenraatlf. 74 68 55 55 mail: [email protected] som formand

og Lene Brorsen-Riis, Lægehuset Lærkevej, Otterup som næstformand

Det første møde i Praksisudvalget afholdes 15. januar 2007. Har du spørgsmål til Praksisud-valget, kan du sende dem pr. mail til formand Søren K. Jensen, [email protected] eller sekretariatschef Morten Karlsbjerg, [email protected]

Valgkreds Medlemmer Kontakt Suppleanter

Fyn Lene Brorsen-Riis, Otterup,Torben Strodl Andersen, OdenseHelle Aarenstrup Jensen, GlamsbjergErland Møss Christoffersen, Odense

[email protected]@dadlnet.dk [email protected]

[email protected]

Lone Laursen, Svendborg Karsten Givskud, Odense Jesper Mørk-Hansen, Gudme Morten Steen Jensen, Mesinge

Vejle Knud Erik Albertsen, VejleKristina de Leon, FredericiaKirsten Vaarst, Give

[email protected]@[email protected]

Jesper Anker Andersen, KoldingLisbeth Førslev, ViufBirgitte Brinck-Jensen,Fredericia

Ribe Per Nyhuus, VejenHans Husted, Esbjerg

[email protected]@dadlnet.dk

Steen Nielsen, EsbjergMartin Andersen, Grindsted

Sønder- jylland

Søren K. Jensen, Aabenraa Uwe Max Jansen, Aabenraa

[email protected]@dadlnet.dk

Søren Lassen, Tønder Lars Bønløkke, Gråsten

Syddanske Læger nr. 1 • 2007 3

XXLægekredsforeningen for Syddanmark

Worsaaesgade 10, 1. – 7100 VejleTelefon . . . . . . . . . . . . . . . . . 75 72 44 99Telefax . . . . . . . . . . . . . . . . . 75 72 53 66E-mail . . . . . . . . . . . . . . . . . [email protected] . . . . . . . . . . . . . . . . . www.lkf-syddanmark.dk

Åbningstider:Mandag – torsdag . . . . . . . . . . 9.00 – 15.00Fredag . . . . . . . . . . . . . . . . . 9.00 – 14.00

Syddanske Læger udgives af Lægekredsforeningen for SyddanmarkStykpris kr. 85,00 – Årsabonnement kr. 350,00.Lederen – eller indlæg i bladet – dækker ikke nødvendigvis bestyrelsens synspunkter.

ISSN: 1901-9858Forsidefoto: Chris YoungAnnoncer: Lægekredsforeningen for Syddanmark.Grafisk produktion: Grafisk Center LangeskovOplag: 5.000Eftertryk og citering tilladt med kildeangivelse

Redaktion

Redaktør Chris Young (FAYL)Erik Øster-Jørgensen (FAS) [email protected]@dadlnet.dk

Kirsten Hervert Pedersen (FAS) Erik Haarløv (PLO)[email protected] [email protected]

Lene Unnerup (PLO) Gert Thomsen (FAS) [email protected] [email protected]

Jytte Frøkjær (PLO) Erik Mønster (PLO)[email protected] [email protected]

Jørgen Fogstrup (FAPS) Gitte Wienholtz (FAS)[email protected] [email protected]

Lene Trier (PLO) Jette Rohde, sekretæ[email protected] [email protected]

Indhold

PLO har valgt ny formand . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2

FAPS nyt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4

Formandens side . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5

Lægekredsforeningens bestyrelse og udvalg i 2007 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8

Tema om klagesager . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10

Lægekredsforeningens medlemsmøde . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14

Lægekredsforeningens kurser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 15

Historisk Quiz . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22

Boganmeldelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 24

Klinisk Farmakologi . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 25

Farmaceutens Hjørne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 26

KAF . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 28

Syddanske Navne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 29

Netspalten . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 30

Leder

Deadline for nr. 2 – 2007 er 13. feb. – udk. 19. martsDeadline for nr. 3 – 2007 er 17. april – udk. 21. maj

JulelegeI skrivende stund er julen nær og vi skal bl.a. tænke på hvordan vi kan underholde os bedst med familien især. Vi kan hygge os ved at spille. Men selv bag julehyggen ligger driften med at rage så meget til sig som muligt. Begejstringen over at have »vundet« en mandelgave tager aldrig ende. Be-givenheden og gevinsten huskes – ikke i år, ikke i årtier, men – livslangt. Selvom der kan manipuleres med mandlen er »spillet« principielt hasard – altså tilfældets høst. Andre eksempler på spil er bogstav- og tal-lotterier. Ved nogle af disse kan man endda have indflydelse på chancen for at vinde. Kan man spillets regler på fingrene, er man god til at associere eller god til at regne, så er chancen for at vinde stor. I julen er gevinsterne pebernødder eller andre godter og gaver. Der er vindere og der er tabere. Det gør ikke så meget. I julen deler vinderne gerne med taberne. Æren er dog det fejreste træ i skoven. Og der kan være fordele ved at fordele kalorierne.

Men det bliver snart hverdag igen og danskens stræben efter gevinst er sæson-uafhængig. Et relativt nyt men allerede meget populært spil er DRG-spillet. Her gælder det ikke bare om at kunne komme på så mange diagno-se-koder som muligt, det gælder også om at kunne de rigtige kombinationer, endda i den rigtige rækkefølge. Spillet er ret avanceret, for ved strategisk tænkning kan man relativt ubesværet tilrettelægge sin gevinst. Spillet er også anderledes på den måde at der ikke er noget tidspres at tage hensyn til – tværtimod. Spreder man sin (behandlings)indsats ud over flere dage får man større gevinst end hvis man (ind)satsede det hele på én dag. Der er desuden indbygget en fortryd-knap eller rette-knap, så man får alle de chancer man vil have for retrospektivt at tilrettelægge sin strategi med henblik på gevinst-maksimering. Spillet er i øvrigt et typisk hold-spil for så vidt som der ikke er begrænsning for hvor mange spillere der må bidrage med taktiske forslag.

Nu er det jo ikke pebernødder der spilles om og da det er hverdag er der heller ikke nogen hygge-fordelings-filosofi. Nu træder vindere og tabere i karakter – som det hedder på nu-dansk. Måske er det ikke nemt at få øje på en glorværdig vinder, men det er så meget desto nemmere at få øje på taberne. Fik jeg anført at det er et læge-administrativt spil(d)? Glemte jeg at anføre, at det er patienterne der må lægge spil(d)-tid til? Fik jeg udtrykt min mening om at julelege bør høre julen til?

Erik Øster-Jørgensen

4 Syddanske Læger nr. 1 • 2007

FAPS i Region Syddanmark

Af regionsrepræsentant Jørgen Dyrmose, [email protected]

Overgangsår2006 var et overgangsår. De amtslige samarbejdsudvalg fungerede i aftagende grad parallelt med en tiltagende funk-tion af det regionale SU. Konvertering af amtslige aftaler til regionale ditto har fyldt året, men ikke endnu færdiggjort. Kontakt til medlemmerne via rygdæk-ningsudvalg og medlemsmøde er etab-leret. Et overblik over FAPS tilstedevæ-relse i regionen er tilvejebragt, stærkest i den østlige del og lidt vigende i den vestlige og sydlige del.

15 specialer (af 16 mulige) er repræ-senteret i Region Syd. Kun klinisk bio-kemi er ikke repræsenteret ved en prak-tiserende speciallæge. 192 læger prakti-serer efter speciallægeoverenskomsten, heraf langt hovedparten som fuldtids-praktiserende men også nogle deltids-praktiserende og 3-timers ydernumre (»overlægeydernumre«). I visse specialer er der oprettet delepraksis, hvor to eller flere deler en fuldtidspraksis.

SpeciallægedækningenDe største praksisspecialer såsom oftal-mologi, otologi og psykiatri beskæftiger hver 30-38 speciallæger, medens pædia-tri og plastikkirurgi kun har hver 3 og børne- og ungdomspsykiatri 2 udøvere i praksis. Dette er ikke et udtryk for manglende behov for f.eks. pædiatriske og børnepsykiatriske ydelser i praksis, men et mere eller mindre bevidst valg fra de hidtidige amter, som har forsøgt at dække behovet via sygehusambulato-rierne.

Lægeprognoserne kan godt give et lidt dystert billede af speciallægedæk-ningen i de kommende år, men det er de samme opgaver, der skal løses. Vi har endnu ikke kendskab til, hvordan man fremover vil dække specialerne i regionen, men der er næppe tvivl om, at

der bliver rationaliseret, hvad angår sy-gehusafdelinger, og det vil kunne skabe et relativt overskud af speciallæger, som vil finde det attraktivt at flytte fra syge-huset og ud i egen praksis. En stor del af ambulatoriets arbejde kan uden kva-litetsforringelse og formentlig billigere flyttes ud.

Øget behov for anæstesiologerAnæstesiologerne har hidtil langt over-vejende givet narkose til børn, der skulle have dræn og fjernet polypper, men med en modernisering af overenskomsten, som træder i kraft i begyndelsen af det nye år, forventes det, at kirurger, orto-pædkirurger, øjenlæger og plastikkirur-ger begynder at efterspørge narkoseassi-stance. En god mulighed for udlægning af mindre og mellemstore kirurgiske indgreb.

Nye specialerådSpecialeplanlægning kommer formentlig i gang i 2007 alt afhængig af Regionsrå-dets (og regeringens og sundhedsstyrel-sens) udspil. Specialeråd er ved at blive oprettet og vil bl.a. få en rådgivende funktion til det politiske system vedr. planlægning, kvalitetsudvikling, uddan-nelse, forskning m.m.

FAPS ville gerne have deltaget i alle specialeråd, der er repræsenteret i praksis, men det synes ikke helt at blive tilfældet: • 1 medlem for specialerne; neurologi,

pædiatri, reumatologi, gynækologi, • 2 medlemmer for dermatologi på trods

af, at de praktiserer langt den største del af specialet i regionen og

• 3 for hvert af specialerne oftalmologi og otologi.

• Anæstesiologi, intern medicin, kirurgi, ortopædkirurgi, plastikkirurgi og pa-tologisk anatomi bliver ikke repræsen-teret.

Man kunne godt have ønsket en eller anden form for repræsentation for disse specialer evt. med observatørstatus.

Vedr. psykiatri og børnepsykiatri er der endnu ingen afklaring ang. faglig råd-givning.

For de mangelfuldt repræsenterede specialer kan man håbe. at de bliver indkaldt ad-hoc eller kan ytre sig via Lægekredsforeningen, hvis formand vil få kopi af alle spørgsmål, der sendes i høring.

En forudsætning for et godt samar-bejde og samfunktion er, at sygehusde-len og praksisdelen har et godt kendskab til hinanden. Specialerådene er en god mulighed for dette.

Man vil i det nye år se de enkelte specialer organisere sig på regionsba-sis, dels mhp. det kollegiale og faglige samarbejde, men også for specialevis at kunne forholde sig til samarbejdet med kollegerne på sygehusene og, hvad det overenskomstmæssige angår, til special-lægesamarbejdsudvalget (SU).

FAPS’s rolleVi har i det forløbne år haft et udmær-ket samarbejde med politikerne, men hvedebrødsdagene får vel også en ende, og så har vi i SU behov for solid opbak-ning fra medlemmerne, så politikerne ikke er i tvivl om, at det kan svare sig at investere i FAPS. Da de færreste prak-tiserende speciallæger skifter praksis-adresse er oprettelse af nye nødvendige ydernumre en langtidsinvestering i am-bulant speciallægebetjening.

Vi ser frem til et godt samarbejde med Regionen og en hensigtsmæs-sig planlægning af den ambulante speciallægebetjening af hensyn til brugerne.

Speciallægepraksis

Fremtidens Lægeforening

Formandens side


Nye muligheder med e-mail

E-mail er efterhånden en udbredt form for kommunikation. I vores verden er der snart ikke den person, der ikke kan kontaktes via e-mail.

Kan du?

Du kan på www.laeger.dk se, hvordan du er registreret i Lægeforeningens adressesystem ved at gå ind på »mine data« i højre side i det skærmbillede, der kommer op

efter, du har logget på. Her kan du også opdatere dine data. Når du har godkendt dine ændringer, kan du med det samme se dem på »mine data«. Ændringerne sendes automatisk til Registreringsafdelingen.

Du kan også kontakte Lægeforeningens registreringsafdeling på tlf. 34 44 85 00 eller sekretariatet i Lægekredsforeningen for Syddanmarkpå tlf. 75 72 44 99.

2007 bliver året, hvor strukturen i frem-tidens Lægeforening skal formes og lægges fast. Debatten har stået på længe, og i oktober 2006 offentliggjorde Læge-foreningen et debatoplæg til repræsen-tantskaberne (kan ses på Læger.dk). Og repræsentanterne skal jo gerne have et bredt input fra medlemmerne – så der-for er oplægget relevant for os alle.

Dette oplæg skal være baggrunden for de næste måneders debat og de endelige beslutninger på Lægemødet i april.

Lægekredsforeninger … eller ej!Lægekredsforeningen vil sætte fokus på den fremtidige organisering her i foråret, bl.a. ved medlemsmøder i regionen, og vi vil selvfølgelig specielt rette opmærk-somheden mod den decentrale struktur.

Efter 2008 vil lægekredsforeningerne se anderledes ud end i dag. I kredsfor-eningerne er vi ikke i tvivl om, at Læge-foreningen har behov for en decentral repræsentation i regionerne.

Vi er også mange, der mener, at der ikke blot er behov for en sekretariats-

mæssig repræsentation, men også en politisk repræsentation til sikring af kon-takten og løsning af lokale opgaver – en kontakt som næppe vil kunne varetages tilfredsstillende fra Domus Medica.

Men der er bestemt andre holdnin-ger, og der er fraktioner, der taler for en decideret nedlæggelse af kredsforenin-gerne.

Hvor står du? Denne debat ønsker vi, at så mange som muligt tager del i – i alle dele af forenin-gen og regionen. Mødedatoerne annonce-res i næste nummer af medlemsbladet.

Besparelser og aktiviteterVi har i slutningen af 2006 haft drøf-telser med Hovedbestyrelsen om de økonomiske rammer for 2008, og i det foreliggende budget er der kalkuleret med en besparelse på 20% i forhold til 2007. Baggrunden og begrundelsen for besparelsen er rationaliseringsge-vinsten ved sammenlægningen af de 4 amtslige kredsforeninger, og det er der

selvfølgelig rimelighed i. Men grundla-get for at lægge budget har været meget spinkelt, og det er behæftet med stor usikkerhed. Vi er jo knapt kommet i gang med mange af de aktiviteter, som vi gerne vil have i Region Syddanmark. Forhåbentlig bliver det ikke økonomien, der vil begrænse kredsforeningens og delforeningernes visioner og aktiviteter. Og forhåbentlig er reduktionen på de 20% ikke et udtryk for, at lægekredsfor-eningerne allerede nu nedprioriteres. Vi vil i hvert fald vælge ikke at se det sådan og tage fat på såvel 2007 som 2008 med fuld energi.

Poul [email protected]

XX

Af Sisse Valnert, Mediasyd, [email protected]

Lean-filosofien skal implementeres i hele Region Syddanmark. Derfor deltog omkring 400 ledere fra de fire amter, der nu er fusioneret til Region Syddanmark, i en stor Lean-konference i slutningen af sidste år. For manges vedkommende var det deres første møde med Lean-filosofien.

»Målet i dag er at få sat kød på Lean-filosofien; give jer viden og inspiration,« sagde regionsdirektør Niels Højbjerg, Region Syddanmark, i sit indledende indlæg på konferencen i Fredericia.

Både Niels Højbjerg og HR-direk-tør i Region Syddanmark Max Kruse understregede, at Lean ikke kun er ledernes ansvar. At arbejde med Lean-

modellen betyder, at medarbejderne skal inddrages i processen på lige fod med lederne.

Regionen vil understøtte processen blandt andet ved at udbyde kurser og sørge for konsulentbistand.

Visionsdrevet forandringKonsulent Jens Theils, Valcon, forkla-rede Lean-filosofien i korte træk.

»Lean er en måde at tænke på – og en værktøjskasse med redskaber. Tanke-gangen er, at man skal forstå sit arbejde som en slags produktion. Ydelserne skal flyde igennem uden at stoppe. Ser man spild i hverdagen, skal det an-gribes. Redskaberne i værktøjskassen er proceskortlægning, målstyring og systematisk problemløsning. Men det er også en række praktiske løsninger på hverdagsproblemer.«

Lean er udviklet af Toyota i Japan. Her har man i over 40 år trimmet produktionen og hele tiden set på, om noget kan gøres bedre.

»Lean er ikke et projekt. Lean er en visionsdrevet forandring af en virk-somhed. Man arbejder med Lean hver eneste dag med det formål at blive bedre og bedre. En vedvarende og vi-sionsdrevet stræben efter den perfekte præstation.«

Jens Theils fortalte, at når man be-gynder at arbejde med Lean, ser man hurtigt resultater.

»Og det er jo det, der er sjovt – og det, der motiverer!«

Ledelsen bør gå forrest»Sundhedsvæsenet skal ikke primært vurderes på processer, men på resulta-ter,« sagde sundhedsdirektør Jens El-kjær, Region Syddanmark, i sit indlæg.

Om Lean i sundhedsvæsenet sagde han blandt andet, at det, der kan tilret-telægges og planlægges skal standardi-seres.

»Men det betyder ikke, at alt skal gøres ens.«

Pointen er, at hvis mange forløb gøres effektive, opnås der større råde-rum til de komplicerede forløb, der kræver en særlig ressourceindsats.

»Lean baserer sig på inddragelse af medarbejderne. Men ledelsen bør gå forrest – og ledelsen er forpligtet til at sætte sig ind i Lean-tankegangen.«

Drop-in systemPå Odense Universitetshospital har man taget Lean-tankegangen til sig. Der er nedsat en Lean-stab, som bl. a. ved hjælp fra et eksternt konsulentfirma skal styre implementeringen af Lean på, i første omgang, hjertemedicinsk-, røntgen- og ortopædkirurgisk afdeling, samt hele indkøbsområdet.

Overlæge og Lean-projektleder Søren Larsen, OUH, beskriver et par konkrete eksempler fra ortopædki-rurgisk afdelings ambulatorium, som har 32.000 patienter om året. Der går meget tid med at transportere disse patienter til røntgenafdelingen, som lig-ger et andet sted i huset. Ved at indrette en røntgenstue i selve ambulatoriet fik man leveringssikkerhed, færre ar-bejdsgange, gladere patienter og øget tværfaglighed. Tekniske årsager gør, at kun 80% af de ambulante patienter kan bruge ambulatoriets røntgenstue. Røntgenstuens restkapacitet udnyttes, så 10% går til akutte patienter, mens de resterende 10% bruges som buffer på skadestuen.

Et andet indsatspunkt var at øge flowet omkring behandlerstuerne. Man indførte et drop-in system, hvor pa-tienterne møder i selvvalgte tidsblokke, for eksempel mellem klokken 8 og 10. Når patienterne møder op, trækker de et nummer og behandles i den række-

Lean-filosofien breder sig i Region Syddanmark

Strukturreformen


Ledelsen er forpligtet til at sætte sig ind i Lean-tankegangen, sagde sundhedsdirek-tør Jens Elkjær, Region Syddanmark, på Lean-konferencen.


XX

følge, de ankommer. Resultatet er mere ro, mindre stress hos medarbejderne og tilfredse patienter.

Work smarter, not harderLæge Mette Hallas, der sidder i OUH’s Lean-stab, deltog i konferencen. Hun kan godt forstå, hvis nogle er skeptiske overfor Lean-filosofien.

»Jeg kan bekræfte, at der er nogle, der frygter, at Lean-filosofien er endnu et spareprojekt. Handler det om at skære stillinger væk? Sådan tænkte jeg – som almindelig læge – også selv, før jeg satte mig ind i tankegangen. Men nu ser jeg Lean som en udviklingsfilosofi og ikke som en nedskæringsfilosofi. Det handler nemlig ikke om, at den enkelte skal løbe hurtigere. Det handler om for eksempel at finde uhensigtsmæs-sige arbejdsgange og fjerne dem, så tiden bruges mere effektivt til gavn for patienterne. Jeg har et godt eksempel fra røntgenafdelingen: Her var der tid-

ligere lang ventetid fra patienten havde været her til patientens egen læge fik svar. Ventetiden betød, at mange af de praktiserende læger ringede ind til afdelingens sekretærer for at rykke for et svar. Og samtidig betød det, at hvis svaret skulle hurtigt ud til den praktise-rende læge, var radiologerne nødt til at ringe svaret ud til lægen. Nu er arbejdet tilrettelagt på en anden måde. Svaret kommer ud til den praktiserende læge samme dag eller dagen efter, at patien-ten har været her og røntgenbilledet er taget. Og nu spilder sekretærer og radi-ologer på afdelingen altså ikke længere unødvendig tid ved telefonen.«

Røntgenafdelingens ændring af arbejdsgangene lever fint op til et af Lean-filosofiens slogans: Work smarter, not harder.

Lean-filosofien stammer fra Toyotafabrikkerne i Japan. Oversat til dansk betyder Lean at trimme organisationen. Ikke ved hjælp af nedskæringer, men ved at optimere arbejdsprocesserne til fordel for både patienter og medarbejdere.

Overlæge og Lean-projektleder Søren Larsen, OUH, fortalte om et par konkrete eksempler, hvor Lean-filosofien har haft stor betydning.

Vigtige principper ved Lean• Forstå hvad der skaber værdi for

patienterne• Analysere værdistrømme. Hvad

skaber værdi for patienterne? Fjerne spild

• Skabe flow i produktionen med fær-rest mulige stop og ansvarsskift

• Gøre produktionen trækstyret så-dan, at det er patienten, der ud fra sine behov bestemmer afdelingens produktion

• At skabe løbende forbedringer

Vi søger følgende lægekonsulenter til det fælles sekretariat for Det Sociale Nævn og Beskæftigelsesankenævnet:

• En lægekonsulent til almenmedicin, arbejdsmedicin og/eller socialmedicin. Cirka 3 timer pr. uge. Lægekon-sulenten skal jævnligt komme i sekretariatet, som ligger i Aabenraa.

• En lægekonsulent med speciale i psykiatri (kontaktes lejlighedsvis).

• En lægekonsulent med speciale i øjensygdomme (kon-taktes lejlighedsvis)

Kontakt evt. kontorchef Hannah Brandt på tlf. 74 31 31 82 om opgaven. Kontakt evt. kontorchef Niels Olesen på tlf. 74 31 31 97 om ansættelsesform, løn mv. Send en kort an-søgning til Statsamtet Sønderjylland, H.P. Hanssens Gade 42, 6200 Aabenraa eller e-post [email protected] senest 31. januar 2007.

Se mere om statsforvaltningens opgaver på www.statsamt.dk

Lægekonsulenter søges

Foto

s: O

le J

uul


Lægekredsforeningens bestyrelse

Formand PLO

Søren K. Jensen,Lægehuset i Felsted,tlf. arb. 74 68 55 55, email: [email protected]

Knud Erik P. Albertsen,praksis i Vejle, tlf. arb. 75 82 20 99,mobil 40 78 25 94, email: [email protected]

FAS

Niels Erik Petersen,Overlæge, Ph.D, SHF Svendborg, tlf. arb. 63 20 25 21,mob. 60 88 57 00, email: [email protected]

Per Helligsø, Overlæge, Organkirurgisk Afd., De Sønderjy-ske Sygehuse, Aabenraa, tlf. arb. 74 63 15 15, email: [email protected]

FAYL

Claus Christian Vinther, Sydvestjysk Sygehus Esbjerg, tlf. arb. 79 18 34 00, email: [email protected]

Susanne Scheppan, Anæstesiologisk Afdeling,OUH Odense, tlf. arb. 66 11 33 33,tlf. priv. 61 38 25 22,email: [email protected]

Poul Sigh,praksis i Viuf,tlf. arb. 75 56 14 11email: [email protected]

Se endvidere

Peter Nytofte Skov, Sygehus Fyn Svendborg, afd. E, mob. 29 72 81 30,email: [email protected]

Jørgen Dyrmose, Speciallæge praksis i Vejle,tlf. 75 71 26 81, email: [email protected]

Bestyrelse, søljer og udvalg

Medlemmer til Det Psykiatriske Patientklagenævn i Syddanmark

Helle Aarenstrup Jensen, Praksis i Glamsbjerg,tlf. 64 72 10 06,email: [email protected]

Ved deadline for dette nummer af Syddanske Læger søger Be-styrelsen for Lægekredsforeningen for Syddanmark kandidater til en ledig post som medlem af Det Psykiatriske Patientklage-nævn ved Statsforvaltningen i Syddanmark.

Interesserede kan henvende sig til Bestyrelsen via lkf’s sekreta-riat, tlf. 75 72 44 99.Bestyrelsen vil foretage indstilling til Hovedbestyrelsen i DADL. Herefter vil Indenrigs- og Sundhedsministeren beskikke det nye medlem til Det Psykiatriske Patientklagenævn i Syddanmark.


De regionale delforeningerPraksisudvalg:Formand: Søren K. Jensen, Lægehuset i Felsted, Nygade 3, Felsted, 6200 Aabenraa, tlf. arb. 74 68 55 55, email: [email protected]

Næstformand: Lene Brorsen-Riis, praksis i Otterup, tlf. arb. 64 82 10 38, email: [email protected] MedlemmerTorben Strodl Andersen, praksis i OdenseHelle Aarenstrup, praksis i GlamsbjergErland Møss Christoffersen, praksis i OdenseKnud Erik Pasch Albertsen, praksis i VejleKristina de Leon, praksis i FredericiaKirsten Vaarst, praksis i GivePer Nyhuus, praksis i Vejen Hans Husted, praksis i Esbjerg Uwe Max Jansen, praksis i Aabenraa

Yngre Læger Forretningsudvalg:Formand: Claus Christian Vinther, Esbjerg, tlf. arb. 79 18 34 00 email: [email protected] Næstformand: Kasper P. Jensen, OUH Odense, tlf. 66 11 33 33, email: [email protected]

Næstformand: Louise Amstrup, SHF Svendborg, tlf. 63 20 20 00, email: [email protected] MedlemmerSusanne Scheppan, OUH OdenseJens-Ove Schmidt, Kolding/Fredericia Sygehus Charlotte Madsen, Aabenraa SygehusAllan Thimsen Pedersen, Sydvestjysk Sygehus Esbjerg Suppleanter Kenneth Rütz, SHF Svendborg

www.lkf-syddanmark.dk

Overlægeforeningens regionale tillidsrepræsentanterErling Andreasen, Kolding/Fredericia SygehuseNiels Erik Petersen, SHF Svendborg Peter Lindholm, OUH Odense Per Helligsø, De Sønderjyske Sygehuse AabenraaHanne Dalsgaard, Vejle/Brørup/Give SygehusVivian Bertelsen, Sydvestjysk Sygehus, EsbjergJulius Nissen, Psykiatrisk Sygehus Vest, GrindstedHans Auning-Hansen, Psykiatrisk Sygehus Midt, Kolding SygehusKarin Marianne Byrsting, Psykiatrisk Sygehus Øst, Odense Universitetshospital

Regionsbestyrelserne for Foreningen af Praktiserende SpeciallægerRegionsrepræsentant: Jørgen Dyrmose, praksis i Vejle, tlf. 75 71 26 81, email: [email protected]

MedlemmerLars Lundberg, praktiserende øjenlæge i Odense, tlf. 66 13 17 14, email: [email protected] Bjerregaard, praktiserende ørelæge i Vejen, tlf. 75 36 32 00, email: [email protected] Allan Suhr Olesen, praktiserende øre-, næse- og halslæge i Sønderborg, tlf. 74 42 35 28, email: [email protected]

Lægekredsforeningens udvalg Sundhedsudvalg i SyddanmarkFormand: Lene Unnerup, praksis i Rødding, tlf. 74 84 19 40, email: [email protected] MedlemmerHerdis Brødbæk, OUH – Odense Margrethe Iversen, praksis i Broager Birgitte Telling, Sønderborg Kommune Tine Boesen Larsen, Odense Kommune Lene Annette Norberg, Odense KommuneCarl Hugod, Embedslægeinstitutionen, Ribe

Uddannelse Formand: Tine Nymark (YL), OUH Odense, tlf. mob. 29 66 06 47, email: [email protected]

Næstformand: Bent Gyldenhof (PLO), praksis i Felsted, Aabenraa, tlf. 74 68 55 55, email: [email protected] MedlemmerJanne Andersen (PLO), praksis i EsbjergLise Lotte Hansen (PLO), praksis i Esbjerg Randi Christensen (PLO), praksis i NyborgKasper Færch Kvist (YL), Lægehuset Venusvej i FredericiaKirsten Skjøde Hald (PLO), praksis i Fredericia Susanne Sækmose (PLO), praksis i Vejle Sven Tyge Langkjer (FAS), Vejle/Give Sygehuse Allan Paaske Pedersen (YL), De Sønderjyske Sygehuse Haderslev

RedaktionRedaktør: Erik Øster-Jørgensen, SHF Faaborg, tlf. 63 61 15 00, email: [email protected]

MedlemmerChris Young (YL), Fyns Amts Behandlingscenter, OdenseErik Haarløv (PLO), praksis i OdenseLene Unnerup (PLO), praksis i RøddingJytte Frøkjær (PLO), praksis i LunderskovJørgen Fogstrup (FAS), speciallægepraksis i KoldingGert Thomsen (FAS), Sydvestjysk Sygehus EsbjergErik Mønster (PLO), praksis i VamdrupKirsten Hervert Pedersen (FAS), Kolding/Fredericia Sygehus Gitte Wienholtz (FAS), SHF ÆrøskøbingLene Trier (PLO), praksis i Løgumkloster

Klagesager og lægers kollegiale

TEMA: Klagesager


Praktiserende læge og klagesagerHvem er jeg:• Lene Unnerup, læge fra 1982.• I sygehusvæsenet fra 1982 til 1993,

ikke nogen klagesager. Når jeg tænker tilbage, kunne der have været en del, dårlig kommunikation, fagligheden ikke i top osv.

• I almen praksis fra 1993: Har jeg haft klager? Ikke mange.

Der er patienter, som direkte over for mig har fremført deres klage, at jeg har glemt noget, at jeg har været grov osv. Det er for mig at se en god måde at klage, så kan vi drøfte det direkte, og få hul på bylden. Andre gange er det min egen selvkritik, der har givet sig til kende; der var jeg ikke god nok, for di-rekte, for uengageret. For det meste får jeg så anledning til at rette op på det, når vi ses igen.

I vores lægehus med 5 kompagnoner og kompagniskab er patienterne tilmeldt

os alle. Det betyder, at patienten uden at skulle betale for nyt sygesikringskort kan skifte til en af de andre, hvis han eller hun bliver utilfreds med mig, og det er der formentlig nogle, der gør, uden at det siges direkte.

Jeg har personligt været involveret i to klagesager.

Den ene var en sag vedrørende op-førsel, og dermed en klage fra amtet. Det viste sig, at jeg ikke var involveret i nøjagtigt den hændelse, som patienten klagede over, men det medførte alligevel overvejelser i mig:• Skriver jeg nu nok i lægevagtsnota-

terne? • Hvorfor spurgte jeg ikke om det og det,

osv.Den anden klagesag var en sag, hvor der blev klaget over lægehusets behand-ling som sådan i forhold til en bestemt person. Min reaktion var omgående at starte en diskussion om, hvad vi kunne

have gjort bedre. En af mine lidt mere besindige kolleger huskede mig på, at vi med en klagesag var inde på juridisk grund, og at vi kun skulle svare på de spørgsmål, der var stillet, og gøre rede for hændelsesforløbet.

Så min konklusion er, sådan helt per-sonligt:

Det kan godt være, vi skal vænne os til klagesager, men det bliver aldrig en ekspeditionssag.

Det er noget, der går os på, og det skal det også, og vi skal sørge for at få den rette hjælp, som beskrevet i mit indlæg om netværk og klagesager.

Juridisk hjælp ved Lægeforeningen og erfarne kolleger, moralsk hjælp ved kolle-ger, i eget hus, i det personlige netværk, ellers i Lægers kollegiale netværk.

Kan vi forebygge klagesager?Det er her, moralen kommer ind for mig at se.

Hvad er vigtigt omkring klagesa-ger? At få den rigtige hjælp!

Og det er:1) den juridiske rådgivning i Læge-

foreningen2) den kollegiale hjælp hos kolleger.

»Jeg kan klare mig selv«. Det er jeg vant til, tager jeg ikke beslutninger hver ene-ste dag? Det er pinligt. Det er kun mig der har det sådan.

Det er nogle af de udsagn, jeg har hørt fra kolleger, der enten har bedt om hjælp eller har klaret det selv.

I det kollegiale netværks første år lærte vi på de årlige møder på Hindsgavl noget om karakteristika for læger:

Vi er en gruppe af perfektionister. Det var svært at sluge, men noget er

der om det.Klager over lægens arbejde var meget

frygtet og var et stort nederlag for de fleste, der fik klager.

Det sætter en plet på vores dygtighed.I det kollegiale netværks første år var

klagesager en af de største kontaktårsa-ger. Det fyldte altså meget i vores arbej-de. Det er det ikke mere. Det psykiske arbejdsmiljø har overtaget føringen.

Er det, fordi det ikke er et problem mere?

Nej, der er fortsat mange klagesager, og det er fortsat noget, der tages meget alvorligt af enhver læge. Og sådan skal det da også være.

Vi skal blot ikke gå ned på det.

Vi kommer, rent statistisk, ud for ca. 5 klagesager i et lægeliv.Den sidste statistik, som jeg så, sagde, at en læge i gennemsnit får en klage hvert syvende år.

Så på 35 år – i alt 5 klager.Nogle specialer får flere, kirurger,

vagtlæger, psykiatere, andre færre.I nogle sager kommer der en afgø-

relse, der går os imod.Det sætter et spørgsmålstegn ved en

konkret handling i vores arbejdsliv, ikke hele arbejdslivet.

Det sætter spørgsmålstegn ved noget arbejdsmæssigt, ikke ved vores person.

Hvad gør du, når der kommer en klage?Det rent formelle skal embedslægerne

netværk

Debriefing, at se klagen som utilsig-tet hændelseDenne proces er nødvendig ved enhver klage.

Imens klagesagen løber, er der mest fokus på det juridiske, men ved siden af løber hverdagen videre, med nye spørgs-mål.

Så i løbet af processen, men ikke mindst efter afgørelsen på klagen, er det en nødvendighed at drøfte forløbet, op-takten og reaktionen på afgørelsen med gode kolleger.

Vi kan gøre det organiseret:Fokusere på utilsigtede hændelser i afdelingen/lægehusetAt enhver afdeling og ethvert lægehus har emnet »klager og utilsigtede hændel-ser« som en integreret del af arbejdet. Her vender jeg igen tilbage til et eksem-pel, som jeg hørte for år siden:

En afdeling, der på en ugentlig konfe-

rence havde temaet »Ugens bedste fejl«, hvor man kunne medbringe alle utilsig-tede hændelser, som det hedder i dag, fejl og næsten-fejl.

ArbejdsmiljøetSikre, at det daglige klima i afdelingen og lægehuset er sådan, at der er plads til at drøfte usikkerhed i beslutninger, kalde hjælp. At man overhovedet mødes og har tid og rum til disse diskussioner.

Jeg husker kaffepausen inden stue-gang som det tidspunkt, hvor i hvert fald den vagthavende fik en uorganiseret debriefing, inden vedkommende gik hjem fra vagt. Er de kaffepauser der sta-dig? Ellers må man have et andet tids-punkt, hvor der er luft til det.

Afgørende er det, at man f.eks. som ny læge i en afdeling eller et lægehus fornemmer, at der er plads til, at man lufter sin usikkerhed, og at lægerne overhovedet mødes.

Det er den mere uorganiserede del af forebyggelse, det med klimaet på arbejdspladsen, men den er også orga-nisatorisk, forstået på den måde, at det er ledelsen og de medarbejdere, der har været i huset længst, der har hovedan-svaret for »lugten i bageriet«.

Så det gode arbejde omkring klager/utilsigtede hændelser kræver:• organisation i afdelingen eller læge-

huset, med fokus på arbejdsmiljøet og utilsigtede hændelser, procedurer om-kring forløb, bl.a. om klagesager

• at enhver læge, ikke mindst ledelse og de læger, der har været længst på af-delingen eller i lægehuset, tager ansvar for det gode arbejdsmiljø, med tid, rum og plads til diskussioner, usikker-hed, vejledning mm.


Af Lene Unnerup, praktiserende læge, Rødding, [email protected] af Lægers kollegiale netværk siden 1992.

og Sundhedsstyrelsens patientklage-nævn nok informere dig om, og em-bedslægerne skriver bl.a. om det i dette nummer.Det juridiske:Husk, at en klagesag er et juridisk anlig-gende, ikke et moralsk.

Du har derfor brug for at vide, at du svarer korrekt rent juridisk, og der kan du dels hente hjælp hos kolleger, der kender til klagesager, det kan f.eks. være kolleger i netværket. Men din sikkerhed for den optimale juridiske vejledning får du i Lægeforeningens lægeansvarsud-valg.Det moralske:Her kommer kollegerne ind.

En klagesag stiller spørgsmål til os, og der rejser sig moralske spørgsmål;

kunne jeg have gjort det bedre, skulle jeg have involveret andre osv. Det kan også komme til at stille spørgsmål ved hele vores gerning som læger, og derfor er det absolut nødvendigt, at man taler med kolleger, på afdelingen, i lægehuset, i sit private netværk eller kontakter »læ-gers kollegiale netværk«.

Kald det krisehjælp, debriefing, drøf-telse af utilsigtet hændelse, kald det, hvad man vil.

Efter afklaring af det juridiske og det moralske er det tid for besvarelse af klagen. Og så kommer der et forslag til afgørelse. Her er der igen mulighed for begge parter for at svare, og igen:

Her har vi brug for hjælp, juridisk og kollegialt, inden stillingtagen til evt. kommentar.

AfgørelsenJeg kan kun sige det samme igen, sørg for at få gennemdrøftet afgørelsen med gode kolleger.

ER alt dette netværk nu nødvendigt?Ja, for uanset om vi vil være ved det

eller ej, så rammes vi i en vis grad på vores person, når vi får en klage. Vi har svært ved at holde den tre skridt fra livet og se professionelt på den.

Sagsbehandlingen af patient-klagesager – hos embedslægerne (og i Patientklagenævnet)

TEMA: Klagesager

Af ledende embedslæge Arne Poulstrup, Ph.D., Embedslægeregion Syddanmark, [email protected]

En patientklagesag kommer oftest ind til sagsbehandling hos embedslægerne fra Patientklagenævnet. Det hænder at embedslægerne er første modtager, men så skal den sendes til Patientklagenæv-net, som vil tage stilling til, om den kan realitetsbehandles. Det forekommer jo, at patienter klager over sagsforløb, som er ældre end to år, som er grænsen for forældelse. Og det hænder også, at der klages over personale, som ikke er auto-riserede, og som derfor falder uden for Patientklagenævnets domæne. Og ende-lig at der er klager over service, venteti-der, tiltaleformer mv. som heller ikke er Patientklagenævnets bord. Med andre ord; klagen skal være over en klinisk eller plejemæssig behandling modtaget inden for de seneste to år, og som er givet af en autoriseret medicinalperson.

Når klagen så er godkendt i Patient-klagenævnet, og det betyder at den er juridisk i orden og at klagetemaerne er definerede, sendes klagen til den lokale embedslægeinstitution, som har mel-lem 7 og 11 uger til at færdiggøre den næste fase i sagsbehandlingen. Denne fase går ud på at indhente udtalelser og journalmateriale til sagen fra enten

de indklagede personer (parter i sagen, som senere partshøres) eller medicinal-personer, som ikke er indklagede, men som kan bidrage med vigtig information til belysning af sagsforløbet (ikke parter i sagen, og som ikke bliver partshørt på et senere tidspunkt; de får heller ikke orientering om klagens udfald).

Syv uger hvis Patientklagenævnet finder, at der er tale om en ukompliceret sag og 11 uger for alle andre sager. I sagens natur kan en klagesag nå at skifte karakter undervejs. Og ofte kan selv de 7 uger og 11 uger ikke overholdes, fordi udtalelser, journalmateriale mv. frem-sendes til embedslægerne med store forsinkelser. Og inden for de 7 eller 11 uger ligger også embedslægernes egen sagsgennemgang, som også kan blive forsinket af andre prioriteringer.

På det tidspunkt, hvor alt relevant materiale er fremsendt, skal embedslæ-gen resumere det sundhedsfaglige forløb så kort, nøgternt, uhildet og sagligt som muligt. Og til slut skal sagsgennemgan-gen munde ud i de sundfaglige spørgs-mål/-problemstillinger, som Patientkla-genævnet skal tage stilling til. Teksten skal være formuleret på en sådan måde, at Patientklagenævnets medlemmer, der ikke er sundhedsprofessionelle, til fulde kan forstå forløb og problemstillinger.

Med embedslægernes sagsresumé, sundhedsfaglige problemstillinger, udta-

lelser og journalmateriale fremsen-des så sagen til Patientklagenævnet igen. Her sendes hele materialet så ud til klagenævnets egne sagskyn-dige rådgivere på alle de faglige områder, hvis ikke klagenævnet ved dets formand beslutter, at sagen er af så simpel karakter, at han kan tage en afgørelse i sagen. Inden endelig stillingtagen til en afgørelse sker der en partshøring af klager og indklagede sund-hedspersoner.

Til slut vil jeg blot anføre, at det er svært at være aktiv læge

i dag og helt undgå en eller flere klager fra utilfredse patienter. Det afgørende er ikke om, der klages over en læge og antallet af klager, han/hun modtager; det afgørende (bekymrende) er, om der er hold i klagerne og dermed om lægen, sygeplejersken mv. får en såkaldt »næse« fra Patientklagenævnet. Antallet af kla-ger har været jævnt stigende, men er måske nu kulmineret. Men i mere end 75% af klagerne finder Patientklagenæv-net ikke, at der er belæg for at give med-hold i en klage. Og denne procentsats har stort set ikke ændret sig de sidste mange år.

Sagsbehandlingstiden er lang, ofte mere end 1 år, og selv om den største del af denne tid ligger hos Patientkla-genævnet, skal jeg alligevel anmode læger og afdelinger om at alle læger (og sygeplejersker mv.) overholder de stramme svarfrister, og så hurtigt som muligt giver embedslægeinstitutionen besked, hvis det ikke kan ske. Vi er til at forhandle med!

Husk, at fra 1. januar 2007, hedder vi Sundhedsstyrelsen, Embedslægeinsti-tutionen Syddanmark, og harfælles adresse i Ribe: Sorsigvej 35, 6760 Ribe, og fælles telefonnummer: 72 22 79 50, og fælles e-mail adresse: [email protected]

lelsedes sigenud tdigeomrvedsaghanIndafgaf he

Td

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn

Frederiksborggade 15, 1360 København K, Tlf: 33389500, Fax: 33389599,

E-mail: [email protected], Internet: www.pkn.dk

_____________________________________________________________________________________________________________

KlageskemaUdfyld venligst med blokbogstaver

Patientens navn:_______________________________________________________________

Adresse:______________________________________________________________________

Postnr./by:____________________________________________________________________

Telefonnummer:_________________________Cpr. Nummer:__________________________

Hvilken hændelse/person i sundhedsvæsenet ønsker De at klage over?

Hvis De ikke kender personens navn, kan De blot anføre f.eks. “den person, der behandlede mig

den...” _____________________________________________________________________________

_____________________________________________________________________________

Hvor og hvornår fandt den hændelse sted, som De ønsker at klage over?

Sted: ______________________________________Dato/periode:__________________________

d____________________Dato/periode:__________________________

Bemærk• Når du besvarer en henvendelse fra

Patientklagenævnet, brug da dit autoritations-ID i stedet for cpr-nummer, da det kan blive offentlig-gjort sammen med afgørelsen.

• På Patientklagenævnets hjemme-side (www.pkn.dk ) bliver afgørelser offentliggjort – nogle med navns nævnelse – og ID eller CPR

Læserbrev

TilRedaktionen for Syddanske lægerWorsaaesgade 10,17100 Vejle d. 20.11.06

I har efterlyst beretninger om oplevelser med klager, og her må jeg da siges at være kvalificeret idet jeg har omkring 100 klager. Der er naturlig-vis en god forklaring herpå. Jeg har bi-job som fængselslæge og arresthus-læge i 3 institutioner og mødes her hver eneste gang med et stærkt ønske om ordination af afhængighedsskabende medicin. Fra dag 1 har jeg haft et ufravigeligt princip om at overholde Sundhedsstyrelsens retningslinier for disse mediciner så alle afhængige bliver trappet ud af deres soveme-dicin og benzodiazepin, mens en evt. metadon-vedligeholdes-behandling fortsættes efter aftale med det lokale misbrugscenter. Da der er en stor overvægt af personlighedsforstyrrede, der aldrig har fået sat grænser op og som samtidig er blevet svært afhængige, har dette udløst rigtig mange klager. Jeg har endnu ikke fået nogen påtale, og det vil nok også være mærkeligt, ikke engang patientklagenævnet vil kunne påtale at en læge (endeligt) overholder sundhedsstyrelsens retningslinier.

De første klagesager blev besvaret med bævende hjerte, men nu er jeg mere rutineret. Jeg svarer kun på det jeg bliver spurgt om og ikke et eneste bogstav mere. Det er ikke noget problem med at overholde den obligatoriske tidsfrist på 14 dage, men Patientklagenævnet bruger gerne et års tid på besvarelsen.

Sundhedsvæsenets patientklagenævn har et årligt budget på omkring 25.000.000 om året til denne fuldstændige overflødige sagsgennemgang. Ret beset får sagsgennemgangen kun konsekvenser for den ene til de to sager pr år, der er så grove, at de ender i retten alligevel. Det skal det fast-slås, at »afgørelser« fra patientklagenævnet ikke kan appelleres til anden retsinstans. Modargumentet for fortsat eksistens af patientklagenævnet er at klagerne da nogen gange får ret og en sundhedsperson får en påtale. Det er ganske rigtigt, men det er alt for kostbart.

Med venlig hilsen

Erik KjærsgaardAfdelingslæge, Psykiatrisk afdelingSkallebækvej 5, 6100 Haderslev


Yngre læger i almen medicin organiserer sigEr du yngre læge i almen medicin og ansat i Region Syd?

Sæt kryds i kalenderen tirsdag 13. marts 2007.

Der afholdes stormøde for alle yngre almen medicinere i regionen med det formål, at få vedtaget en struktur for vores fremtidige organisering. Du vil have mulighed for at give dit bud på, hvordan den kommende struktur i almen praksis skal se ud. Mød op og gør din ind-flydelse gældende.

Foreløbigt program:

• Oplæg ved repræsentant for PLO, repræsentant for videreuddannelsen og Claus Chr. Vinther formand for Yngre Læger Region Syddan-mark

• Diskussion

• Middag

• Forhåbentlig vedtagelse af ny struktur i almen medicin

Mødet er på

Trinity Kursus- og Konferencecenter, Fredericia tirsdag 13. marts kl. 17.00–21.00.

Kørselsvejledning på www.trinity.dk. Kørselsudgifter vil blive dækket.

Af hensyn til bestilling af mad er der bin-dende tilmelding senest 13. februar på mail: [email protected] eller tlf. 75 72 44 99.

Referent: Erik Øster-Jørgensen

Den 23. november 2006 afholdtes det før-ste medlemsmøde i den regionale kreds-forenings regi. Stedet var Hotel Scandic i Kolding. Omkring 60 af kredsforeningens ca. 4000 medlemmer var mødt frem.

Formanden Poul Sigh nævnte i sin velkomst, at lægekredsforeningen opfatter sig som et bindeled mellem det centrale niveau (Lægeforeningen) og det decen-trale. Opgaven er at skabe kontakt til medlemmerne, f.eks. ved møder som det nærværende, men også ved netværksdan-nelser. Man vil gerne skabe egne tradi-tioner, og planlægger 1-2 medlemsmøder per år.

Aftenens tema var »Lægen og Pressen«. Til at fortælle herom var læge og journa-list Peter Qvortrup Geisling (PQ) fra TVs »Lægens Bord« inviteret. Forventningerne blev til fulde indfriede ved et veloplagt og humor-fyldt indlæg, der egentlig var delt i 2 afsnit – sammenkædet med eksempler på journal-brokker. (PQ arbejder ikke udelukkende som journalist. Han har praksis-arbejde én gang om ugen).

Det første afsnit omhandlede PQs op-levelser som formidler af lægeligt stof til hele den interesserede danske befolkning (massekommunikation).

Man kunne synes det er underligt, at danskerne i den bedste sendetid ved af-

tenkaffen kan være opslugte af indslag man på forhånd måske kunne væmmes ved, f.eks. urin-inkontinens og kønsskifte-operation. Læren er bl.a., at man ikke skal være bange for at vise tingene som de er.

Omvendt var erfaringen også, at den typiske seer var over 35 år og ikke interes-seret i udsendelser om børnesygdomme og idrætsmedicin.

Emnerne skal fascinere (ny teknologi som f.eks. tv-kapsel-undersøgelser i mave-tarm-kanalen) og seerne skal iden-tificere sig med emnet (»Godt det ikke er mig« eller »Bare det var mig«).

Konklusionen er at TV ikke laves med hjernen, men med maven.

Der er altid en vis interesse og spæn-ding om seer-tallet. Dette har været stort til »Lægens Bord«, hvilket har medført, at udsendelserne blev ganske billige, nemlig 15 øre per seer per program. Mht emne-valg ved man godt, at man ikke kan gøre alle tilfredse – »Forsøger man at ramme alle, rammer man ingen«.

Andet afsnit omhandlede den enkelte læges forhold til pressen. Man rådes til at forlange at gennemse en artikel før den offentliggøres. Det er egentlig i begge par-ters interesse, at det skrevne er korrekt. Men man skal være opmærksom på skjul-te dagsordener. F.eks. var PQ selv blevet spurgt om – rent teoretisk – hvordan pro-gnosen var for en person med en buket af

forskellige sygdomme. PQ havde anet uråd og interviewet havde faktisk

drejet sig om »personen« Dron-ning Margrethe. Dette havde

han nægtet at udtale sig om.Generelt er det dog en

dårlig idé med »Ingen kommentarer«. Det er ligeledes en dårlig idé

Medlemsmøde i november

at forsvare sig, ligesom det er en umulig opgave at bekæmpe f.eks. BT og Ekstra-bladet. På den anden side skal man gene-relt ikke være bange for (dårlig) omtale. For embedsmænd er negativ omtale ikke godt, men for læger er den ret ligegyl-dig. Hans Sølvhøj har en gang udtalt, at »mands minde« er 8 dage.

PQ omtalte professor Anker Brink Lunds arbejde med gennemgang af hele den danske presses sundhedsstof over en 100-års periode, hvor indlæggene var opdelt i positiv, neutral og negativ omtale. Den positive omtale havde ændret sig fra 30 til 20 procent, den negative fra 20 til 30 procent, mens den neutrale omtale uændret var 50 procent.

Man skal ikke se pressen som et uhyre, men som en mulighed. Dog ikke en mu-lighed for at promovere personer. Selvom journalister ikke er stik-i-rend-drenge for læger, er det vigtigt for læger at bruge pressen. Læger skal sætte dagsordenen for at vi kan få det sundhedsvæsen, vi gerne vil have. Til det formål er det vigtigt med en overordnet strategi (gerne udtrykt som slagord), men også vigtigt hvordan man formulerer sig. Opbygningen af en historie kan sammenlignes med en rov-fisk: Den har et kraftigt bid, et godt mel-lemstykke, og leverer et ordentligt slag med halen. PQ omtalte vigtigheden af at benytte humoren i sin formidling. En indskudt bemærkning var, at humor var et (for) sjældent anvendt middel i Læge-foreningens udmeldinger.

PQ er i øvrigt med i det kollegiale net-værk i sin egen region og opfordrede til at vi brugte hinanden noget mere i de uhel-dige situationer som mange f.eks. opfatter en sag i pressen eller en klagesag som. »Hellere bruge kolleger som kradsebræt end bruge patienterne«.

Denne godt anvendte aften sluttede med socialt samvær i forbindelse med en god menu.

Et blik over salen med det veloplagte og spørge-lystne publikum.

Aftenens foredragsholder omgivet af kredsforeningsformand Poul Sigh (hø) og overlægeforeningens repræsentant i kredsforeningens bestyrelse (og PQs studiekammerat) Per Helligsø.

LKF medlemsmøde


Foto

s: J

ette

Roh

de


Uddannelsesudvalget inviterer til

Formål og indhold: »Nyt om Diagnostik« ved Statens Seruminstitut. Sidste nyt om bl.a. Human Papilloma Virus og livmoderhalskræft, samt Rheumatoid Arthrit.

Målgruppe: Alle 3 søjler

Form: Eftermiddagsmøde. Foredrag.Kaffe/the/vand og frugt i pausen.

Kursusledelse: Prak. læge Lise-Lotte Hansen

Undervisere: Overlæge, dr. med. Michael Kemp, afd. for bakteriologi, mykologi og parasitologi, Professor, overlæge Bent Faber Vestergaard, virologisk afd., Overlæge Michael Christiansen, Klinisk Biokemisk afd. Statens Serums Institut.

Tid: Tirsdag den 27. februar 2007, kl. 16.00-18.30.

Sted: Auditoriet på Sydvestjysk Sygehus, Esbjerg

Kursusafgift: Ingen

Kursussekretær: Vivi Kjær

Tilmelding: Senest mandag den 19. februar 2007Tilmelding kan foretages på www.lkf-syddanmark.dk under uddannelse; eller til Vivi Kjær på tlf. 75 72 44 99 eller fax 75 72 53 66 eller [email protected]

Sponsor: Statens Seruminstitut

E-post: [email protected]

Nyt om Diagnostik

Formål og indhold: På indkøbsturen lørdag formiddag eller på flyrejsen er der én, der råber: »er der en læge til stede?«. Det forventes, at du hjæl-per. Hvad gør du? Hvad kan du? Hvad må du?På kurset får du kendskab til terioen omkring ABCDE, ATLS principper og til din retsstilling i disse situationer. Gennem hands-on øvelser med en række stationer, hvor du bliver direkte involveret i at redde liv, får du den seneste opdatering indenfor traumatologi og akut medicin. Efter kurset vil du føle dig lidt mere på højde med situationen, når du med meget kort varsel skal handle – måske midt i en stor forsamling af tilskuere.

Målgruppe: Alle 3 søjler. Maks 24 deltagere efter »først-til-mølle«- prin-cippet. Der udstedes kursusbevis.

Form: Færdighedstræning med teoretisk gennemgang og hands-on se-ance på fantomer og simulator.

Kursusledelse: Læge, ph.d. Tine Nymark og beredskabskoordinator Suzanne Lang-Jensen

Undervisere: Overlæge Ivan Petersen, OUH, Afdelingslæge Per Grün-wald Andersen, OUH, 1. reservelæge Thomas Strøm, OUH, Overlæge Torsten Lang-Jensen, OUH, 1. reservelæge Nikolaj Rindom, Sygehus Svendborg, Reservelæge Dennis Køhler, OUH.

Tid og sted: Onsdag den 24. januar 2007, kl. 18.00-22.00.

Sted: Det Postgraduate Færdighedslaboratorium, Klinikbygningen, Odense Universitetshospital.

Kursusafgift: Ingen


Tilmelding: Senest onsdag den 17. januar 2007. Tilmelding kan foreta-ges på www.lkf-syddanmark.dk under uddannelse; eller til Vivi Kjær på tlf. 75 72 44 99 eller fax 75 72 53 66 eller [email protected]

Sponsor: Kurset søges sponsoreret


Er der en læge til stede?

Møder og kurser

Formål og indhold: På indkøbsturen lørdag formiddag eller på flyrejsen er der én, der råber: »er der en læge til stede?«. Det forventes, at du hjæl-per. Hvad gør du? Hvad kan du? Hvad må du?På kurset får du kendskab til terioen omkring ABCDE, ATLS principper og til din retsstilling i disse situationer. Gennem hands-on øvelser med 8 stationer, hvor du bliver direkte involveret i at redde liv, får du den sene-ste opdatering indenfor traumatologi og akut medicin. Efter kurset vil du føle dig lidt mere på højde med situationen, når du med meget kort varsel skal handle – måske midt i en stor forsamling af tilskuere.

Målgruppe: Alle 3 søjler. Maks. 24 deltagere efter »først-til-mølle«-prin-cippet. Der udstedes kursusbevis.

Form: Færdighedstræning med teoretisk gennemgang og hands-on se-ance på fantomer og simulator

Kursusledelse: Prak. læge Susanne Sækmose og beredskabskoordinator Suzanne Lang-Jensen

Undervisere: Reservelæge Dennis Köhler, OUH, Overlæge Ivan Peter-sen, OUH, Afdelingslæge Per Grünwald Andersen, OUH, 1. reservelæge Thomas Strøm, OUH, Overlæge Torsten Lang-Jensen, OUH, 1. reserve-læge Nikolaj Rindom, Sygehus Svendborg.

Tid: Onsdag den 28. februar 2007, kl. 18.00-22.00.

Sted: Patienthospitalets kursuslokaler ved Vejle Sygehus.

Kursusafgift: Ingen


Tilmelding: Senest onsdag den 21. februar 2007Tilmelding kan foretages på www.lkf-syddanmark.dk under uddannelse; eller til Vivi Kjær på tlf. 75 72 44 99 eller fax 75 72 53 66 eller [email protected]





Møder og kurser

Formål og indhold: Hvad viser elektrokardiogrammet? Den praktiske anvendelse af EKG på basisniveau. En systematisk gennemgang af de al-mindeligste arytmier og abnorme fund. Husk EKG-lineal.


Form: Katedral undervisning med cases, efterfulgt af let traktement

Kursusledelse: Læge Kasper Færch Kvist

Undervisere: Overlæge, ph.d. Claus Tveskov, Sygehus Fyn Svendborg.

Tid: Tirsdag den 6. marts 2007, kl. 17.00-20.00.

Sted: Trinity Kursus- & Konferencecenter, Fredericia

Kursusafgift: Ingen


Tilmelding: Senest tirsdag den 27. februar 2007Tilmelding kan foretages på www.lkf-syddanmark.dk under uddannelse; eller til Vivi Kjær på tlf. 75 72 44 99 eller fax 75 72 53 66 eller [email protected]

Sponsor: Leo Pharma


abcEKG

Formål og indhold: Undervisning i et helt nyt og meget skånsomt be-handlingstilbud til ptt. i region Syddanmark.


Form: Aftenmøde efterfulgt af let traktement

Kursusledelse: Prakt. læge Janne Andersen

Undervisere: Overlæge Peiman Poornoroozy, Overlæge Tina Habes, Overlæge Karl Erik Juul Jensen og sygeplejerske Kirsten Kruse, Sydvest-jysk Sygehus Esbjerg.


Sted: Auditoriet Sydvestjysk Sygehus

Kursusafgift: Ingen


Tilmelding: Senest tirsdag den 6. marts 2007Tilmelding kan foretages på www.lkf-syddanmark.dk under uddannelse; eller til Vivi Kjær på tlf. 75 72 44 99 eller fax 75 72 53 66 eller [email protected]



Helt ny behandlingsform: Laparoskopisk kolo-/rectalkirurgi

Formål og indhold: »Nyt om Diagnostik« ved Statens Seruminstitut. Sidste nyt om bl.a. Human Papilloma Virus og livmoderhalskræft, samt Rheumatoid Arthrit.


Form: Eftermiddagsmøde. Foredrag. Kaffe/the/vand og frugt i pausen.

Kursusledelse: Prakt. læge Bent Gyldenhog og reservelæge Allan Paaske Pedersen

Undervisere: Overlæge, dr. med. Michael Kemp, afd. for bakteriologi, mykologi og parasitologi, Professor, overlæge Bent Faber Vestergaard, virologisk afd., afsnitsleder, Blenda Böttiger, virologisk afd., Statens Se-rums Institut.


Sted: Hotel Europa, Aabenraa

Kursusafgift: Ingen



Sponsor: Statens Seruminstitut


Nyt om Diagnostik

Formål og indhold: Formålet med denne aften er at gøre ikke-øjenlæger i stand til at skelne, hvilket øje skal ses af en speciallæge akut og hvilket kan vente?To speciallæger i øjensygdomme, en fra praksis og en fra sygehuset, vil gennemgå eksempler der vil gøre deltagerne i stand til bedre kvalitet og opmærksomhed i skadestuen, lægevagten og i den daglige klinik, f.eks ved børneundersøgelserne.



Kursusledelse: Prakt. læge Susanne Sækmose

Undervisere: Speciallæge Lene Hansen, Øjenklinikken, Vejle og 1. reser-velæge Marie Louise Høgsbro, øjenafd., Vejle/Give Sygehuse.

Tid: Mandag den 19. marts 2007, kl. 17.00-20.00.

Sted: Restaurant Merlot, Skyttehusgade 42, 7100 Vejle

Kursusafgift: Ingen


Tilmelding: Senest mandag den 12. marts 2007Tilmelding kan foretages på www.lkf-syddanmark.dk under uddannelse; eller til Vivi Kjær på tlf. 75 72 44 99 eller fax 75 72 53 66 eller [email protected]

Sponsor: Leo Pharma


»Lige i øjet«


Formål og indhold: På indkøbsturen lørdag formiddag eller på flyrejsen er der én, der råber: »er der en læge til stede?«Det forventes, at du hjælper. Hvad gør du? Hvad kan du? Hvad må du?På kurset får du kendskab til teorien omkring ABCDE, ATLS principper og til din retsstilling i disse situationer. Gennem hands-on øvelser med 8 stationer, hvor du bliver direkte involveret i at redde liv, får du den sene-ste opdatering indenfor traumatologi og akut medicin. Efter kurset vil du føle dig lidt mere på højde med situationen, når du med meget kort varsel skal handle – måske midt i en stor forsamling af tilskuere.

Målgruppe: Alle 3 søjler. Maks 24 deltagere efter »først-til-mølle«-prin-cippet. Der udstedes kursusbevis.


Kursusledelse: Prak. læge Janne Andersen, prakt. læge Lise-Lotte Han-sen og beredskabskoordinator Suzanne Lang-Jensen

Undervisere: Reservelæge Dennis Köhler, OUH, Overlæge Ivan Peter-sen, OUH, afdelingslæge Per Grünwald Andersen, OUH, 1. reservelæge Thomas Strøm, OUH, Overlæge Torsten Lang-Jensen, OUH, 1. reserve-læge Nikolaj Rindom, Sygehus Fyn Svendborg.


Sted: Færdighedslaboratoriet, Sydvestjysk Sygehus Esbjerg.

Kursusafgift: Ingen


Tilmelding: Senest mandag den 19. marts 2007. Tilmelding kan foreta-ges på www.lkf-syddanmark.dk under uddannelse; eller til Vivi Kjær på tlf. 75 72 44 99 eller fax 75 72 53 66 eller [email protected]

Sponsor: Kurset søges sponsoreret.



Formål og indhold: Formålet med denne aften er at gøre ikke øjen-læger i stand til at skelne, hvilket øje skal ses af en speciallæge akut og hvilket der kan vente?To speciallæger i øjensygdomme, en fra praksis og en fra sygehuset, vil gennemgå eksempler der vil gøre deltagerne i stand til bedre kvalitet og opmærksomhed i skadestuen, lægevagten og i den daglige klinik, f.eks. ved børneundersøgelserne.



Kursusledelse: Prakt. læge Bent Gyldenhof og reservelæge Allan Paaske Pedersen

Undervisere: Speciallæge Lene Hansen, øjenklinikken, Vejle og 1. reser-velæge Marie Louise Høgsbro, øjenafd., Vejle/Give Sygehuse.

Tid: Onsdag den 28. marts 2007, kl. 17.00-20.00.

Sted: Hotel Europa, Aabenraa

Kursusafgift: Ingen


Tilmelding: Senest onsdag den 21. marts 2007Tilmelding kan foretages på www.lkf-syddanmark.dk under uddannelse; eller til Vivi Kjær på tlf. 75 72 44 99 eller fax 75 72 53 66 eller [email protected]

Sponsor: Leo Pharma


»Lige i øjet«

Formål og indhold: Hvad viser elektrokardiogrammet? Den praktiske anvendelse af EKG på basisniveau. En systematisk gennemgang af de al-mindeligste arytmier og abnorme fund. Husk EKG-lineal.Målgruppe: Alle 3 søjler

Form: Katedral undervisning med cases, efterfulgt af let traktement


Undervisere: Overlæge, ph. d. Claus Tveskov, Sygehus Fyn Svendborg.

Tid: Tirsdag den 17. april 2007, kl. 17.00-20.00.

Sted: Auditoriet Sydvestjysk Sygehus, Esbjerg

Kursusafgift: Ingen


Tilmelding: Senest tirsdag den 10. april 2007Tilmelding kan foretages på www.lkf-syddanmark.dk under uddannelse; eller til Vivi Kjær på tlf. 75 72 44 99 eller fax 75 72 53 66 eller [email protected]

Sponsor: Leo Pharma


abcEKG

Formål og indhold: Undervisning i et helt nyt og meget skånsomt be-handlingstilbud til ptt. i region Syddanmark.




Undervisere: Overlæge Peiman Poornoroozy, Overlæge Tina Habes, Overlæge Karl Erik Juul Jensen og sygeplejerske Kirsten Kruse, Sydvest-jysk Sygehus Esbjerg.


Sted: Auditoriet Sydvestjysk Sygehus

Kursusafgift: Ingen





Helt ny behandlingsform: Laparoskopisk kolo-/rectalkirurgi


Formål og indhold: På indkøbsturen lørdag formiddag eller på flyrejsen er der én, der råber: »er der en læge til stede?«Det forventes, at du hjælper. Hvad gør du? Hvad kan du? Hvad må du?På kurset får du kendskab til teorien omkring ABCDE, ATLS principper og til din retsstilling i disse situationer. Gennem hands-on øvelser med 8 stationer, hvor du bliver direkte involveret i at redde liv, får du den sene-ste opdatering indenfor traumatologi og akut medicin. Efter kurset vil du føle dig lidt mere på højde med situationen, når du med meget kort varsel skal handle – måske midt i en stor forsamling af tilskuere.

Målgruppe: Alle 3 søjler. Maks 24 deltagere efter »først-til-mølle«-prin-cippet. Der udstedes kursusbevis.


Kursusledelse: Prak. læge Janne Andersen, prakt. læge Lise-Lotte Han-sen og beredskabskoordinator Suzanne Lang-Jensen

Undervisere: Reservelæge Dennis Köhler, OUH, Overlæge Ivan Peter-sen, OUH, afdelingslæge Per Grünwald Andersen, OUH, 1. reservelæge Thomas Strøm, OUH, Overlæge Torsten Lang-Jensen, OUH, 1. reserve-læge Nikolaj Rindom, Sygehus Fyn Svendborg.


Sted: Færdighedslaboratoriet, Sydvestjysk Sygehus Esbjerg.

Kursusafgift: Ingen


Tilmelding: Senest mandag den 19. marts 2007. Tilmelding kan foreta-ges på www.lkf-syddanmark.dk under uddannelse; eller til Vivi Kjær på tlf. 75 72 44 99 eller fax 75 72 53 66 eller [email protected]

Sponsor: Kurset søges sponsoreret.



Program foråret 2007Tidspunkt: Den 2. onsdag i hver måned

Foredrag efterfulgt af diskussion . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Kl. 17.30-19.00Kaffe, te og sandwichs. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Kl. 19.00-19.30Fordybelsesgrupper for tilmeldte. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Kl. 19.30-21.00

Sted: Auditoriet, Psykiatrisk afdeling, Odense Universitetshospital.

Tema: Efter at vi sidste år helligede os Freudtemaet i anledning af hans 150. år, runder vi dette tema af med flere foredrag i relation til Freuds psykoanalyse, og hvad der videre er sket med psykoanalysen. Foråret slut-ter med et foredrag om traumer fra forfatterens seneste bog.

Onsdag 10.01.07 Kierkegaard og Freud. v/ Stig Dankert Hjort, filosof og psykoanalytiker.

Onsdag 07.02.07 Drømmetydningens fundament i det nye årtusinde.Obs. datoen v/ Bent Rosenbaum, overlæge, dr.med. og psyko-

analytiker.

Onsdag 14.03.07 Udviklingsteorier siden Freud – er der plads til Ødipus. v/ Bernadette Buhl-Nielsen, overlæge, phd.

Onsdag 11.04.07 Personligheden. Metaforen om psykens anatomiske ske-let.

v/ Thorkil Sørensen, professor, overlæge, dr.med. og analytiker.

Onsdag 09.05.07 Om benægtelsen. På det ubevidstes betingelser. v/ Laurits Lauritsen, filosof og psykoanalytiker

(Paris, Lacan).

Onsdag 13.06.07 Smertegrænsen – traumer, tilknytning og psykisk syg-dom.

v/ Lars Sørensen, chefpsykolog psykiatrihospitalet Nykøbing Sjælland.

Deltagelse: Gratis for arbejdsgruppens medlemmer. For ikke-medlem-mer er der mulighed for at deltage som gæst til et enkelt foredrag og et efterfølgende traktement. Hvis man vil deltage flere gange kræves med-lemskab.Henvendelse om medlemskab af arbejdsgruppen rettes til formanden Naja Jeppesen, tlf: 66146635 (efter kl. 17.00)

Den Psykoterapeutiske Arbejdsgruppe på Fyn

Møde: Endagskursus om osteoporose – se annonce side 19

Tid: 24. april 2007 kl. 8.30 – 19.00

Sted: Trinity konferencecenter, Snoghøj, Fredericia

Målgruppe: Praktiserende og yngre læger i Region Syddanmark

Pris: kr. 800,00 inkl. Fuld forplejning

Tilmelding: Senest 1. marts til [email protected]

Symposium – Osteoporoseforeningen Kreds Fyn

Møder og kurser


Seniorlægeklubben i Sønderjylland

Seniorlægeklubben i Sønderjylland afholder

generalforsamling onsdag den 21/2 2007 kl. 14.00

i Stubbæk Forsamlingshus syd for Aabenraa.

Mødet indledes med et foredrag af overlæge Anton Marckmann, Sønderborg.

Dagsorden for generalforsamlingen udsendes senere.

Venlig hilsen

Kirsten MøldrupFormand

Tlf. 74 67 13 68E-mail [email protected]

Velkommen til en kvalitetsoplevelse på Ciconia Aarhus Privathospital

Fertilitet · Mammografi · Gynækologi · Bryst- og organkirurgi · HelbredsundersøgelseØre- næse- halskirurgi • Plastikkirurgi · Tumorkirurgi · Ortopædkirurgi · Karkirurgi

Ultralydscanning, røntgen og MR · Rygcenter · Andrologi · Idrætsklinik

Saralyst Allé 50 · 8270 Højbjerg · Tlf. 8627 7626 · [email protected] · www.ciconia.dk

På Ciconia Aarhus Privathospital kendervi følelsen af frustration ved unødvendiglang ventetid. Vi lader ikke vente på os ogtilbyder omgående undersøgelse og be-handling til alle vores patienter - bådepatienter der betaler selv, benytter sig afdet udvidede sygehusvalg eller har ensundhedsforsikring.

Patienten er i centrum hos CiconiaAarhus Privathospital. Fra indledendekontakt og første konsultation til be-handlingsforløbets afslutning er patien-ten vores gæst. I moderne trygge om-givelser med menneskelig omsorg og enaltid tæt dialog mellem patient ogpersonale.

Erfaring med lægeregnskaber siden 1947

RE

GISTRE R ED E REVIS

OR

ER

L R T

Brian Bruun FalknerRegistreret RevisorTelefon 86 43 45 00Telefax 86 43 45 94

Steen Blichers Gade 58900 Randers

[email protected]

Bogfør på Deres eget EDB-system eller overladden regnskabsmæssige registrering til os

Assistance ved valg af EDB-løsning

Årsregnskaber og selvangivelser

Budgetter og økonomisk rådgivning

Praksisoverdragelser

Ring for et uforbindende personligt møde.

Medlemmer og samarbejdsparter

ønskes et godt Nytår!

Redaktionen


Trods de seneste års fokus på mang-lende implementering af lægemid-delbehandlinger er non-compliance stadig et stort patientsikkerheds- og folkesundhedsproblem. Enkle og simple løsninger alene er ikke effektive til forbedring af compliance, men indi-vidualiserede løsninger kan være mere værdifulde.

Compliance set i et systemperspektivI programmerne »Sikker og effektiv medicinbrug« arbejdes der med non-compliance ud fra et helhedsperspek-tiv. Compliance-adfærd ses således i et systemperspektiv, og ikke som en simpel fejl, der kan rettes. I program-merne er efterlevelse af lægemiddelbe-handlingen ikke et mål i sig selv. Læ-gemiddelbehandlingen optimeres, hvis det er relevant, og patienten involveres endvidere i beslutningsprocessen. Ele-menterne i programmerne er:• indledende hurtig og effektiv scree-

ning til identifikation af problemty-per vha. et kort spørgeskema

• patientens egen historie som det cen-trale udgangspunkt

• vurdering og evt. tilretning af læge-middelbehandlinger, der ikke funge-rer

• undersøgelse af ressourcer, der kan skabe nye og bedre løsninger

• individuel coaching, så løsningen tilpasses patientens behov og res-sourcer

• tilbud om relevante compliance-tek-nologier til optimering af compliance

• tilbud om information og uddannelse om lægemidler og type 2-diabetes

• monitorering under hele projektfor-løbet.

En vigtig del af projektet er samar-bejdet mellem praktiserende læge og apoteker om patienternes compliance-adfærd og lægemiddelforbrug.

Erfaringer fra blodtrykspatienterUd fra vores screening af blodtryks-patienter kunne vi se, at 39 % af pa-tienterne havde problemer med deres compliance-adfærd. Vi så, at 42,4% havde forhøjet blodtryk, og at 18,2% udtrykte, at lægen ikke var tilfreds med deres blodtryk. Patienterne fik forskellige tilbud til at styrke deres compliance-adfærd. 75 % modtog in-

formation og rådgivning 51 % modtog skriftligt materiale, 20% blev henvist til hjemmesider, og 36% modtog pa-tientuddannelse på apoteket. 30% af blodtrykspatienterne modtog coaching af apotekspersonalet i forhold til deres compliance-adfærd. 28% patienter fik udført en medicingennemgang, og 22% af blodtrykspatienterne blev hen-vist til egen læge.

Af forskellige aftaler, der blev lavet med patienterne, kan nævnes: 10% aftalte individuelle remindersystemer, 12% fik tilbudt en MEMS® (Medi-cation Event Monitoring System), 6 % benyttede SMS-reminders, og 4% e-mails for at huske at tage deres me-dicin. 2% afprøvede dosisdispensering, og 16% benyttede andre doserings-hjælpemidler. 18% af blodtrykspa-tienterne udførte hjemmemålinger af deres blodtryk, og 7% førte dagbog.

Nedenfor er anført en række pa-tientcases fra blodtryksprojektet, som viser, hvilke problemstillinger, der er fundet i projektet.

Patient 1En overvægtig kvinde blev opfordret af lægen til at dyrke motion og tabe sig. Kvinden syntes ikke, at det var særlig vigtigt. Projektfarmaceuten underviste hende om sammenhængen mellem fysisk aktivitet, overvægt og forhøjet blodtryk, hvilket fik kvinden til at for-stå sammenhængen og melde sig til et slankehold.

Patient 2En mand fik vanddrivende medicin (thiazid). Han havde forstået, at medi-cinen virkede vanddrivende og skulle tages om morgenen. Han havde en times kørsel til og fra arbejde og var bange for at blive tissetrængende un-dervejs. Han drak derfor meget lidt i løbet af dagen og havde som konse-kvens problemer med hovedpine. Han tog en del Treo® for hovedpinen, hvil-

Sikker og effektiv medicinbrug – et generisk compliance-program til kronikere

UdviklingschefHanne HerborgPharmakon, Apotekernes [email protected]

Sektionsleder Charlotte RossingPharmakon, Apotekernes Uddannelsescenter

UdviklingskonsulentLene SørensenPharmakon, Apotekernes Uddannelsescenter

Alm. prakt. lægeChristian HansenPraksisdiabeteskoordinatorFyns amt

LægemiddelkonsulentBente Overgaard LarsenFyns Amt

Lægemiddelprojekt


ket gav ham problemer med maven, hvorfor lægen ordinerede Nexium®. Manden havde ikke fået fortalt lægen om forbruget af Treo®. Projektfarma-konomen talte med lægen, og aftalen blev, at manden gerne måtte tage thia-zid efter arbejde. Han var nu meget mere fokuseret på at drikke i løbet af dagen. Dermed forsvandt hovedpi-nen, og det samme gjorde forbruget af Treo® og Nexium®.

Patient 3En kvinde havde et stærkt forhøjet blodtryk ved kontrolmåling på apote-ket. Der blev derfor aftalt hjemmeblod-tryksmåling samt blodtryksdagbog, hvilket kvinden før havde brugt. Hjem-memålingerne viste, at blodtrykket var let forhøjet. Kvinden tog blodtryks-dagbogen med til lægen, der justerede dosis. Blodtrykket blev herefter norma-liseret.

Patient 4En midaldrende kvinde havde af lægen fået besked på at tage sin medicin på faste tidspunkter hver morgen. I weekenden sov hun ofte længe, og hvis tidspunktet for medicinindtaget var passeret, tog hun ikke sin medicin.

Projektfarmaceuten forklarede, at det var bedre, at hun tog sin medicin lidt senere i stedet for at springe den over. Konsekvensen for hendes blodtryk kendes endnu ikke.

Konklusionen for blodtrykspatien-terne, der har været med i program-met, har været en ændring/forbedring af deres compliance-adfærd. Dette gjorde sig gældende både med hen-syn til compliance i forhold til deres medicin og compliance i forhold til deres livsstil. Netop kombinationen af fokus på medicin og livsstil er aktuel for andre kronikkergrupper. Det kan ses, at typen af problemer, der bliver identificeret, er af en generel karakter, og derfor kan vi formode, at program-met kan overføres til andre grupper af kroniske patienter.

Diabetikerne»Sikker og effektiv medicinbrug for type 2-diabetikere« er et udviklingspro-jekt, hvor compliance-programmet nu testes blandt type 2-diabetikere for at se, om det kan fungere som et generisk compliance-program for kronikere.

Afprøvningen af programmet på type 2-diabetikere startes op i januar

Fakta om projekterneProjekterne »Sikker og effektiv medicinbrug blandt brugere af blodtryksmedicin« og »Sikker og effektiv medicinbrug for type 2-diabetikere« er tidligere blevet præsente-ret i »Fynske Læger«, nr. 1 i februar 2005. Førstnævnte projekt er finansieret af Apotekerfonden af 1991, Hørslevs Fond, Dansk Farmaceutforening og Farmakonomforeningen. Der er inkluderet 12 fynske apoteker med 240 blodtrykspatienter og tilhørende praktiserende læger. Patienterne har gen-nem individuelt sammensatte programmer fået en målrettet rådgivning til forbedring af deres compliance-adfærd. Projektet er nu nær sin afslutning. Projektet »Sikker og effektiv medicinbrug for type 2-diabetikere« er finansieret af Sundhedsstyrelsens diabetespulje af 2004. Projektet bygger videre på erfaringerne fra »Sikker og effektiv medicinbrug for blodtrykspatienter« og afprøves på 5 af apoteker-ne, der deltog i det tidligere projekt. Programmet, der afprøves, er tæt på program-met udviklet til blodtrykspatienter.

2007 og vil forløbe indtil sommeren 2007. Fem apoteker fra blodtrykspro-jektet vil afprøve et let ændret program på type 2-diabetikere. Interventionen vil blive afprøvet på 80 patienter.

Der vil være et meget stort overlap mellem programmerne for hhv. blod-trykspatienter og type 2-diabetikere. Forskellene er primært relateret til in-terventionsperioden, idet programmet til type 2-diabetikere kortes ned til 6 måneder i modsætning til 10 måneder i blodtryksprojektet.

Der vil være en stor synergi mellem de 2 projekter, idet afprøvningen fort-sætter på en delmængde af de samme apoteker. Dette betyder, at udviklings-projektet for type 2-diabetikere vil blive tæt på en afprøvning af et program i drift. Det giver mulighed for en eva-luering, hvor resultaterne vil afspejle, hvordan programmet kan implemente-res i almen praksis.

Afprøvningen af »Sikker og effektiv medicinbrug for type 2-diabetikere« bliver udviklet i samarbejde med Fyns Amts Praksisdiabeteskoordinator og med en repræsentant fra Diabetessko-len på Odense Hospital.

Organisering af projekterneProjekterne gennemføres i regi af Forskningscenter for kvalitetssikret lægemiddelanvendelse og er initieret af Pharmakon, Apotekerne Uddannel-sescenter, med Udviklingschef Hanne Herborg som projektleder.

Ansvaret for projekternes gennem-førelse forestås af en projektgruppe bestående af forskere fra Pharmakon; Forskningsenheden for almen praksis, Syddansk Universitet; Afdelingen for forebyggelse og Sundhed, Fyns Amt; Danmarks Farmaceutiske Universitet samt fra almen praksis.

Begge projekter er godkendt af Da-tatilsynet samt anbefalet af Udvalg for Multipraksis Forskning.

Foto: Chris Young

Fra Historisk Udvalg i RegionenLøsning på Quizzerne i Syddanske Læger nr. 6, 2006

Tak for besvarelserne af quizzerne i sidste nr. af Syddanske Læger. Mange af dem var virkelig imponerende flotte. Det har uden tvivl været et meget stort arbejde, der ligger bag de ofte meget detaljerede besvarelser. Det har i hvert fald været en nydelse at læse dem.

Lodtrækningen gav følgende vindere: Jesper Merrild Lyngsø, Helga Wilson og Nanna Drejer; alle vinderne har fået tilsendt en lille boggave.

Løsninger på Quizzerne i Syddanske Læger nr. 6, 2006

Quiz nr. 1Rudolf Ludwig Virchow blev født som enebarn i Schivelbein i Bagpommern. Trods forældrenes ringe økonomi fik han en god uddannelse, idet han ud-over den almindelige skolegang blev undervist i græsk, latin og fransk af den lokale præst. Senere lærte han sig selv italiensk.

Efter studentereksamen studerede han medicin på militærakademiet i Pépinière i Berlin, idet undervisningen dér var gratis. Men i de fire studieår havde han jævnligt økonomiske proble-mer, hvilket hans velstillede kammera-ter ikke havde. Her blev hans sociale indignation vakt.

Efter eksamen i 1842 blev han ansat på Charitéhospitalet, og samme år dis-puterede han med glans med afhandlin-gen »De rheumate praesertim cornea«. To år senere blev han Robert Frorieps assistent ved Charité, og i 1846 blev han prosektor og docent. Året efter udkom for første gang »Archiv für pato-logische anatomi und physiologie und für klinische medizin« (virchows archiv). Tidsskriftet udkommer endnu.

I 1848 blev Virchow sendt til Ober-schlesien af regeringen for at undersøge en plettyfusepidemi. Schlesien var ved Polens tredje deling blevet indlemmet i Preussen, og befolkningen talte kun

polsk. Virchow fandt, at årsagen til epi-demien var hungersnød og uvidenhed forårsaget af den preussiske politik, og dette skrev han i sin rapport. Det beha-gede næppe regeringen, men rapporten blev en klassiker for tysk socialhygiejne.

Efter revolutionen i Berlin, hvor Vi-chow var på barrikaderne, udgav han »Die Medizinische Reform«, hvor han anbefalede en reform af lægestanden og oprettelse af et sundhedsministerium. Nu fik han mundkurv på af regeringen, og han rejste derfor til Würzburg, hvor han var professor i perioden 1849-1856. Her publicerede han sin teori om cellepatologien: Omnes cellula e cellula: at en sygdom primært er cellulær, og at organismen er summen af cellerne. Og her påbegyndte han også sit seks-binds-værk: Handbuch der Speciellen Patho-logie und Terapie.

I 1856 rejste Virchow tilbage til Ber-lin, hvor et professorat og et nyt institut var blevet oprettet til ham. Udover professoratet genoptog han sit aktive politiske arbejde i såvel byråd som senere i Rigsdagen, hvor han navnlig engagerede sig i hygiejne og sygehus-planlægning. Han udrustede feltlazaret-ter i den fransk-tyske krig og rejste selv til fronten.

Vi kender måske bedst hans navn fra Virchows glandel – glandelmetastasen fra en ventrikelcancer ved den laterale insertion af venstre m. sternocleido-ma-stoideus. Men han var den første, der beskrev de histologiske fund ved leu-kæmi, og han har givet navn til thrombe og embolus og beskrevet de relaterede tilstande.

Virchow oprettede det tyske selskab for antropologi, etnologi og arkæologi og ledsagede grundlæggeren af den moderne arkæologi – tyskeren Heinrich Schliemann – til udgravninger i Troja og Ægypten, og takket være Virchow, blev Schliemann, der som købmand var ignoreret af Parnasset, anerkendt for sine opdagelser.

Patologen, politikeren, polyhistoren, humanisten og socialisten Rudolf Lud-wig Carl Virchow døde i 1902 af en lungebetændelse efter en collum femo-ris fraktur, som han påtog sig, da han sprang af en sporvogn.

Reference: Elisabeth Diernæs. Personen bag navnet – Rudolf Ludwig Carl Virchow. Vejlægen 2002, nr. 2: 16-17.

Quiz nr. 2James Marion Sims blev født i Sydsta-terne (South Carolina) i 1813, og efter studier i Charleston og ved Jefferson Medical College i Philadelphia opret-tede han praksis i sydstaterne, men han gav udtryk for, at gynækologiske tilstan-de ikke interesserede ham.

I 1845 blev en ung sort slave ved navn Anarcha imidlertid henvist til ham med en vesiko-vaginal fistel, som var opstået efter en kompliceret fødsel. I løbet af kort tid blev yderligere to slaver ved navn Betsey og Lucy henvist med samme lidelse.

Imidlertid mente Sims ikke, at der var mulighed for operation. Men da en Mrs. Merrill blev henvist efter fald fra hest, hvor hun var faldet på bækkenet og havde pådraget sig en akut retroflek-sion af uterus, placerede Sims hende i knæ-albueleje. Og da han trykkede på perinæum, distenderedes vagina med luft, og uterus gik spontant i anteflek-sion.

Sims ræsonnerede, at man ved at anbringe et spekulum, der holdt peri-neum nede, kunne overse vagina – han tog derfor en tinske og bøjede den i U-form. Herved kunne han overse vaginas top og fistlens afgrænsning.

I begyndelsen opererede han med silke, men på grund af ringe heling overgik han til sølvwire. Da knæ-albue-leje var for belastende for patienterne, ændrede han lejring til venstre sideleje (Sims position).

Medicinsk Historie


Han opererede ofte mange gange på samme patient. Således måtte han operere 30 gange på Anarcha, før re-sultatet var tilfredsstillende.

I 1853 rejste han til New York og oprettede – efter megen modstand fra kollegers side – The New York Womans Hosital, hvor han og andre kirurger opererede fistler på rige og fattige. I 1860-erne rejste han til Europa og opererede på høj og lav – således også angiveligt kejserinde Eugenie.

I 1870 deltog han som ambulan-celæge i den fransk-tyske krig. Efter hjemkomsten blev han præsident for AMA (American Medical Associa-tion), og han oprettede The American Gynaecological Association.

I eftertiden er han blev anklaget for at eksperimentere på sorte kvinder for senere at behandle hvide. Men man må tænke på, at kvindernes liv uden en operation ville være ulideligt. Man har også anket over manglen på anæ-stesi, men der var ikke mulighed for anæstesi før efter 1850-erne.

Medicin-historisk Quiz Af Torsten Sørensen

1. QuizDenne ædle friherre og baron er også blev kaldt for verdens største løgnhals. Han underholdt sine gæster med farverige og fantasifulde fortællinger, som siden blev trykt og udgivet mod hans vilje. Mange år efter sin død gav han navn til et syndrom, som kan findes næsten inden for alle kli-niske specialer.Hvilket syndrom? Hvilken friherre? Hvor blev han født, og hvornår levede han? I hvilken by bliver han hvert år mindet?

2. QuizDenne sygdom er en fremadskridende lidelse, og symptomerne skyldes en util-strækkelig hormonproduktion i binyre-barken. Den viser sig bl.a. ved gradvist indsættende kronisk træthed, adynami, vægttab, hypotension og brunlige hud- og slimhindepigmenteringer.Hvilken sygdom? Hvornår og af hvem blev den beskrevet? Ved hvilket hospital var han ansat, da han beskrev sygdommen?

Svar på quizzerne kan senest fjorten dage efter, at bladet er udkommet, sendes til E-post-adressen: [email protected] med angivelse af indsenderens navn og adresse.

James Marion Sims’ betydning for udviklingen af operativ gynækologi er indiskutabel, og hans opfindelse – det vaginale spekulum også kaldet Sims’ Spekulum – bliver brugt dagligt af læger over hele verden. Han døde af en konorar trombose den 13. novem-ber 1883.

Referencer:1. Victor Robinson MD. The Story of Me-

dicine. The New York Library 19432. Caroline M. de Costa. James Marion

Sims, some speculations and a new po-sition. The Medical Journal of Australia (MJA). 2003; 178 (12): 660-663.

Elisabeth Diernæs


Foto

: Chr

is Y

oung

Anmeldelse af Paul Warwicker: Polio. Historien om den store po-lioepidemi i København i 1952. Gyldendal 2006. 178 sider. Pris 199,00 kr. ISBN 87-02-04256-8.

Af overlæge Niels Kristoffer Jensen, [email protected]

Under omtalen af denne bog angives det, at forfatteren havde undret sig over, at endnu ingen havde fortalt historien om dette stykke dansk medicinhistorie, som forløbet af polioepidemien i efter-året 1952 havde været, og som havde givet genlyd over hele verden. Videnska-beligt er historien nok beskrevet, men en sammenhængende beretning inde-holdende beskrivelser af de medicinske hovedpersoner og set mere ud fra de involverede parters, særligt studenter-ventilatørernes synspunkt findes ikke. Af denne type findes stort set kun et lille skrift: Polioepidemien i Danmark 1952 –1953, på 24 sider udgivet udgivet af Medicinsk-Historisk Samling, Næstved, omhandlende lidt om forløbet og 7 stu-denters personlige erindringer om arbej-det som studenterventilatører.

Warwicker vil med denne bog fortælle en mere sammenhængende historie med en smule om polioens historie, en del mere om den situation, som epide-mien i 1952 satte hospitalsvæsenet i, og hvorledes denne katastrofale situa-tion blev grebet an med omtale af den nytænkning i behandlingsprincipper, situationen gav anledning til. Resultatet blev som bekendt en helt ny og effektiv behandling af kronisk respirationsinsuf-ficiens.

Der er kun lidt om omverdenens og mediernes reaktion, situationen er pri-mært set ud fra studenterventilatørernes verden. Forfatteren har talt med adskil-lige af de daværende studentermedhjæl-

pere, kaldet ventilatørerne, blandt andre nogle fra Næstved, som har udgivet skriftet fra Medicinsk-Historisk Samling i Næstved. For mange af de studerende var dette deres første introduktion til hospitalsverdenen, til alvorligt syge mennesker, og dette har tydeligvis gjort et dybt indtryk, i særdeleshed da disse unge mennesker tydeligt kunne føle, at deres indsats gjorde en forskel på liv og død. Mange var kun på 1. del, en del var netop begyndt på studiet, på den dengang såkaldte kantusse. På sin vis var de helt ukvalificerede. Den eneste kvalifikation de havde, var nok, at de var normalt begavede og måtte forventes at være tilstrækkeligt ansvarsbevidste. Der var nok en slags instruktion før man kunne begynde, men mange blev kastet lige ind i arbejdet med kun 5 minutters instruktion fra den mere eller mindre udmattede forgænger. Da det gik he-dest til, var der flere, som måtte tage to vagter a 8 timer i træk, jeg hørte endda om nogle, som havde siddet i 24 timer med kun få minutters afløsning en gang imellem. Alternativet havde været, at så havde der ikke været nogen til at trække vejret for patienten.

Udover beretningen om den dramati-ske start på erkendelsen af muligheden for langvarig kunstig ventilation giver bogen et lille indblik i den hierarkiske struktur af datidens hospitalsvæsen. Henrik Permin giver i et efterskrift et lille rids over Blegdamshospitalets histo-rie og videre skæbne samt korte CV’er for de i bogen omtalte læger, også disse, som dengang var studerende.

Rundt omkring i landet må der stadig sidde adskillige (pensionerede) læger som nærværende anmelder, der fik en slags ilddåb på lægegerningen ved at være studenterventilatørventilatør i 1952. For sådanne kan bogen være et minde om en betydningsfuld tid i deres ungdom. Ventilatørorganisationen var også starten på vagtbureauet, som siden har været en værdifuld økonomisk hjælp til utallige studerende. For de læger, som ikke har været ventilatør eller vagt, er bogen ikke uden interesse ved at give et lille indblik i, hvorledes »nøden lærte nøgen kvinde at spinde,« og et indblik i hospitalsstrukturen dengang. Jeg har i det mindste læst bogen med stor glæde og vil gerne anbefale den til andre.

Boganmeldelse

Polio



Klinisk Farmakologi

Generiske lægemidler og substitution

Eva Aggerholm Sædder, [email protected] Farmaceut Ulla Hedegaard, [email protected] Per Damkier, [email protected]

Mange patienter oplever at måtte skifte mellem synonympræparater i deres læge-middelbehandling som følge af reglerne om generisk substitution. Ved Lægemid-delinformationen får vi en del henven-delser, hvor man er i tvivl om, hvorvidt det generiske lægemiddel har samme te-rapeutiske effekt som originalproduktet. Her gennemgår vi hvilke regelsæt der er gældende for området.

Et generisk lægemiddel indeholder et kendt aktivt stof, som allerede har været på markedet i minimum 6 år. Lægemid-let indeholder udover det aktive stof også en række hjælpestoffer, som er velkendte og anvendt i de fleste andre lægemidler på markedet. Det aktive lægemiddel vil have den samme virkning uanset hvilken tablet det kommer fra, når det først er i blodbanen, da den terapeutiske effekt opnås ved at den aktive substans når receptoren i en effektiv koncentration over en ønsket tidsperiode. Derimod kan selve optagelsen af lægemidlet variere med typen af hjælpestoffer tilsat. For at få godkendt et generisk produkt skal der derfor være påvist bioækvivalens over for et allerede godkendt originalt produkt. Ved bioækvivalens forstås, at der ved sammenligning mellem to eller flere sy-nonyme præparater kan påvises samme optagelsesforhold (biotilgængelighed) for det aktive stof.

To lægemidler kan være bioækvivalen-te, hvis de er farmaceutisk ækvivalente eller er farmaceutiske alternativer og hvis deres biotilgængelighed efter admi-nistration i samme molære dosis er så ens, at deres effekt vil være den samme. Ved farmaceutisk ækvivalens indeholder

lægemidlerne samme aktive substans og samme formulering. Ved farmaceutiske alternativer forstås lægemidler der inde-holder den samme aktive substans, men adskiller sig i den kemiske form (salt, ester osv.).

I den ideelle verden skal et generikum udvise den samme terapeutiske effekt i et klinisk studie som det innovative produkt. Da studier, som er designet til at vise terapeutisk ækvivalens, generelt kræver mange patienter inkluderet, ska-ber dette et etisk dilemma, da et sådant studie hverken tilføjer patienten fordele i forhold til allerede eksisterende be-handling eller giver lægevidenskaben ny viden. Denne type af sammenlignende studier mellem generika og originalpræ-parat hvor man sammenligner den klini-ske effekt direkte findes der ingen af.

Hvad betyder det så, at biotilgænge-ligheden er den samme? De vigtigste farmakokinetiske parametre, der bestem-mes er AUC (arealet under plasma tids-koncentrationskurven, det bedste mål for kroppens samlede eksponering for lægemidlet) og Cmax (den maksimale koncentration). 90% sikkerhedsgrænser-ne for disse værdier skal ligge mellem 80 og 125% af værdierne for det originale produkt. Den farmakokinetiske variation der tillades, er således beskeden. I enkel-te tilfælde tillades lidt større variation så-fremt der er dårlig sammenhæng mellem koncentration-effekt-bivirkninger. Om-vendt for lægemidler, som har et smalt terapeutisk vindue, dvs. lille forskel imellem effektiv og toksisk dosis, kan en mindre forskel have klinisk betydning. Derfor kan lægemiddelmyndighederne kræve smallere sikkerhedsgrænser i disse tilfælde. Det gælder for immunsuppres-siva, hvor sikkerhedsgrænserne for AUC og Cmax skal være mellem 90 og 111% af værdierne for det originale produkt. Tiden til maksimal koncentration opnås (Tmax) vurderes også men der er ikke samme krav til hvor tæt denne værdi skal være på originalproduktet.

Selv originale produkter er ofte ikke identiske med det produkt, som blev anvendt i de kliniske forsøg, der ligger til grund for markedsføringstilladelsen. Senere ændres formuleringen ofte for at omlægge produktionen til en større målestok. Bioækvivalens studier er også et krav her som dokumentation for, at den ændrede produktion ikke har ændret lægemidlets optagelse i forhold til det oprindelige lægemiddel.

Generisk substitution blev indført i Danmark i 1991 og betyder, at apoteket i de fleste tilfælde skal udlevere det bil-ligste, synonyme præparat. Beslutningen om substitution tages af Lægemiddel-styrelsen. Lægemidlerne skal være bio-ækvivalente eller terapeutisk ækvivalente, og i nogle tilfælde, f.eks. antiepileptika og tricykliske antidepressiva, kan sub-stitution ikke godkendes med mindre bioækvivalens er dokumenteret med sikkerhedsgrænser inden for det meget smalle interval mellem 90 og 111%. For antiepileptika har Sundhedsministeren bebudet, at de hårdest ramte epilepsipa-tienter fremover ikke kun kan få tilskud til den billigste epilepsimedicin. Med forventet virkning fra nytår 2007 vil pa-tienterne få tilskud til at blive på samme præparat.

KonklusionGenerika er principielt terapeutisk lige-værdige alternativer til originalpræpa-rater. Der er ikke dokumenteret klinisk betydende forskelle mellem generika og originalprodukter.

Spørgsmål til Lægemiddelinforma-tionen ved Afdeling for Biokemi, Farmakologi og Genetik Odense Uni-versitetshospital, Winsløwparken 19,3, 5000 Odense C. Telefonisk henven-delse kan ske på hverdage mellem kl. 09.00 og 15.00: Telefon 20 22 88 55 (vagthavende). Kontor 65 50 30 82/65 50 30 23. E-mail [email protected] 65 91 60 89

Farmaceutens Hjørne

Af apoteker Hans Ulrik Schaffalitzky de Muckaell, Svendborg Løve Apotek [email protected]

Flere muligheder med PEMMedicinprofilen har nu været i brug i snart to år, og det er tid til at gøre lidt status over dens anvendelsesmuligheder på apoteket. Det er helt oplagt og velkendt, at PEM er et udmærket redskab til medicingen-nemgang, kontrol af compliance og øgning af patientsikkerhed – både i det daglige og f.eks. i et netop afsluttet læge/apotek samarbejdsprojektprojekt på Fyn vedr. Sikker og effektiv medicinbrug blandt brugere af blodtryksmedicin. Men der er også andre måder at nyttig-gøre oplysningerne i PEM. Her følger nogle eksempler på, hvad man på et døgnapotek har foretaget af opslag i PEM i andre anledninger – blandt andet under vagt. Eksemplerne er hentet fra en artikel i fagbladet Farmaci, der er skrevet af farmaceut Jacob Grønne, København Sønderbro Apotek.

Eksempel 1En mor til et epilepsibarn var på week-end i København med familien. Om aftenen opdagede hun, at barnets me-dicin var glemt i Jylland, og hun havde ikke den fjerneste anelse om, hvad det var. Hun vidste kun, at navnet startede med O – men hvilken styrke og dosering anede hun ikke. Lægevagten kunne der-for ikke stille noget op, men Medicin-profilen viste, hvilken styrke og hvilken dosering af Orfiril Long, som barnet blev behandlet med. Apoteket foretog opslaget for at hjælpe lægevagten, der ikke kendte til PEM.

Eksempel 2Vi havde gennem et stykke tid mod-taget recepter på Kodeintabletter, der ikke blev afhentet, til en borger, som vi

kendte. Vi henvendte os til ham for at informere ham om det – og han var in-teresseret i, at vi foretog et opslag i PEM for ham. Heraf fremgik det, at forskel-lige læger havde ordineret Kodeintablet-ter til ham på forskellige apoteker, men det var ikke noget, som han kendte til. Han ønskede selv at forelægge sagen for de respektive læger, der tilsyneladende havde ordineret på grundlag af telefon-konsultationer. Lægernes identitet samt de relevante ordinationsoplysninger fremgik af PEM.

Eksempel 3En ung mand havde fået en recept fra en speciallæge på Ciprofloxacin, 500 mg tabletter, 1 tablet daglig i 3 dage. Manden var helt sikker på, at der var ordineret forkert, for lægen havde fortalt ham, at det var en gentagelse af en tidli-gere behandling. På det tidspunkt, hvor medicinen blev afhentet, kunne lægen ikke træffes. Vi havde efter doseringen en formodning om, at lægen måtte have ment Azithromycin, og ved et opslag i PEM blev vores formodning bekræftet – kunden havde tidligere fået dette or-dineret af samme læge. Ved vores efter-

følgende underretning af lægen i hendes konsultationstid blev hun glad for, at vi havde foretaget opslaget, og hun bekla-gede fejlen.

Eksempel 4En læge havde ordineret Ketogan sup-positorier og på en almindelig recept, men ikke anført sit CPR-nummer. Re-cepten blev indleveret til ekspedition en fredag eftermiddag, efter at lægens konsultation var lukket. Vi var for så vidt ikke i tvivl om, at recepten var ægte, men vi ville gerne afslutte ekspeditionen samme dag og manglede derfor lægens CPR-nummer. Patienten kunne oplyse, at han havde afhentet samme medicin på en indtelefoneret recept tidligere på ugen på et andet apotek, men kunne ikke huske hvor. Ved opslag i PEM kunne vi se, hvilket apotek der var tale om, og et telefonopkald dertil gav os de nødvendige oplysninger. Ved efterfølgen-de kontakt med lægen undskyldte hun fejlen, og hun var glad for, at vi havde kunnet løse problemet for patienten.

Et supplement til CTRPEM kan altså supplere CTR’s oplys-

Medicinprofilen



ninger (Centrale TilskudsRegister) og har nogle oplagte muligheder ved pro-blemløsning, som det fremgår. Det er imidlertid en ulempe, at apoteket ikke har adgang til PEM uden patientens samtykke på samme vilkår som lægerne. Det at apoteket først skal anmode om samtykke medfører således ofte, at opslaget må foretages på et tidspunkt, hvor det ikke nødvendigvis passer ind i apotekets arbejdsrutiner eller er til gavn for borgeren.På apotekerne håber vi, at dette pro-blem bliver løst. Det vil være relevant i mange situationer i apotekets hverdag, hvor vi kan begrunde et opslag med øget patientsikkerhed.

PAT I E N T E N I C E N T R U M

Discusprolaps . Spinalstenose . Stivgørende rygoperation

Alle rygkirurgiske indgreb udføres røntgenvejledt med minimal invasiv teknik og avanceret Zeiss Mikroskop.

Minimal Invasiv Rygkirurgi

Brummersvej 1 . 7100 Vejle . Tlf. 75 83 20 99 . www.molholm.dk

RygCenter Mølholm

Frederik Buschspeciallæge i neurokirurgi

Mogens Bach Pedersenspeciallæge i neurokirurgi

Apotekernes fælles temaår 2007Apotekernes fælles temaår 2007

Det fælles temaår 2007 vil igen tage fat om klinisk farmaceutiske ydelser. Der vil blive sat fokus på aktiviteter, der støtter apotekernes brug af de lægemiddelfaglige kompetencer til at tage ansvar for kundens lægemiddelanvendelse og for patientsik-kerheden. De enkelte kampagner vil blive støttet af annoncering og udstillinger, samt skriftligt materiale, som kan rekvireres på apoteket eller læses på www.apoteket.dk, mens kampagnerne står på.

28. januar til 3. marts – Forhøjet blodtryk – Har du styr på dit tryk?Apotekerne vil bidrage til at identificere og løse lægemiddelrelaterede problemer, som bevirker, at hypertoni-keren ikke har styr på sit blodtryk.

29. april til 2. juni Compliance – Lykkes det at få taget medicinen?Med gode spørgsmål og enkle redskaber vil apotekerne bidrage til bedre compliance. Kampagnen vil bygge på ny viden og erfaringer, herunder redskaber fra danske apoteksbaserede forskningsprojekter.

26. august til 29. september – Håndkøbsmedicin, vi skal sammen vælge det rigtige.Kampagnen tager udgangspunkt i apotekets erfaring med rådgivning om håndkøbslægemidler og symptom-vurdering i apotekets skranke.

28. oktober til 1. december – Infektioner.I kampagnen sættes der særlig fokus på hensigtsmæssig brug af antibiotika samt rettidig henvisning til læge af forældre til børn.

Ideen med Opslagstavlen er at samle vedkommende og vig-tige informationer om aktiviteter med kvalitetsudvikling som omdrejningspunkt. Opslagstavlen står til rådighed for det fynske KAF-udvalg – Kva-litetsudviklingsudvalget for almen praksis i Fyns Amt, Efterud-

dannelsesvejlederne i Fyns Amt, Forskningsenheden for Almen Medicin ved SDU, Praksiskoordinatorerne i Fyns Amt samt APO-Odense, Audit Projekt Odense, Kvalitetsudviklingskonsulenterne i Sønderjyllands og Ribe Amter samt de Lægefaglige konsulenter i Vejle Amt/Praksisenheden i Vejle.

Opslagstavlen

Almen praksis i Region Syddanmark:

Syddansk PraksisdagEn fælles udviklings- og efteruddannelsesdag for almen praksis i Region Syddanmark er i støbeskeen. Konceptet for dagen er det samme som for de fynske Mini-lægedage, og målgruppen er praktiserende læger, praksisper-sonale og bloklæger. Udviklings- og efteruddannelsesdagen finder sted i løbet af foråret.Har du en god ide til en session denne dag eller har lyst til at være med i planlægningsgruppen, så kontakt

Holger RasmussenDet Almenmedicinske HusJ.B. Winsløwsvej 95000 Odense [email protected]


KvalitetsudviklingsaktiviteterOvergangen fra amt til region påvirker ikke som sådan kvalitetsudviklingen i almen praksis. Så hvis du har tanker om eller ideer til kvalitetsudviklings-aktiviteter, kan du kontakte undertegnede med henblik på at få udarbejdet en ansøgning til det kommende regionale kvalitetsudviklingsudvalg.

Holger RasmussenDet Almenmedicinske HusJ.B. Winsløwsvej 95000 Odense [email protected]


Nynedsatte Praktiserende læger i Region Syddanmark I løbet af årets første måneder vil regionens nynedsatte praktiserende læger personligt blive indbudt til en fælles introduktionsdag til almen praksis.

Holger Rasmussen, [email protected]

Almen praksis i Vejle Amt:

Kvalitetsudviklingsudvalget for almen praksis i Vejle Amt – Q2

ICPCI august blev der afholdt et vellykket ICPC-kursus med fokus på lægesyste-met Medwin. Kurset blev med velvillig assistance afholdt i et lægehus med megen praktik og øvelser på et installeret øvesystem.Q2-udvalget har desuden sponsoreret en ICPC-tipskupon til Lægedag Syd i september.

TarmkræftscreeningI samarbejde med Organkirurgisk Afdeling på Vejle Sygehus og med hjælp fra APO er der foretaget en audit om den grad af involvering, almen praksis kan komme ud for i forbindelse med større screeningsindsatser. Aktuelt blev der foretaget et gennemførlighedsprojekt i Vejle og Københavns amter. Auditten er p.t. under bearbejdning i APO, men det ser ikke ud til, at antallet af henvendelser til almen praksis udgør noget problem i forbin-delse med sådanne tiltag.

Udvidet lænderygundersøgelseFysioterapeutisk praksiskonsulent Flemming Petersen har fra maj til novem-ber gennemført et projekt om praktiserende lægers henvisning til fysiotera-peut ved gener i lænderyggen. Formålet med projektet var at implementere en evidensbaseret rygdiag-nostik i primærsektoren, at give den praktiserende læge et bedre beslut-ningsgrundlag for stillingtagen samt at forbedre rygpatientens forløb i primærsektoren.Q2-udvalget deltager i evalueringsdelen, som knapt er færdigt.

FacilitatorordningGennem to år har Q2-udvalget medfinansieret en facilitatorordning, som har fokuseret på emnerne demens og palliation. Ordningen er ophørt med udgangen af 2006, og dens fremtid ligger åben.En kvantitativ og kvalitativ evaluering af ordningen er på vej.

StatusDer er udfærdiget en status over Q2-udvalgets aktiviteter gennem de sidste 5 år.

Uddybende information om de omtalte Q2-aktiviteter kan fås på Vejle Amts Praksisinformation på sundhed.dk eller ved henvendelse til Praksisen-heden i Vejle – e-mail: [email protected]


APO-internat 2007Audit Projekt Odense inviterer til internat 2.- 3. marts 2007 på Hotel Vej-lefjord. Formålet er at diskutere en praktisk indgang til tværsektoriel kvali-tetsudvikling med anvendelse af APO-metoden, at diskutere, hvordan man får inddraget en større fraktion af praktiserende læger og praksispersonale i kvalitetsudviklingsarbejde, at komme med ideer til konkrete projekter og at udveksle erfaringer og synspunkter om aktuelle APO-aktiviteter – og ideer til, hvordan APO kan understøtte DAK-E. Deltagerne må i første omgang selv finansiere internatet og samtidig sende særskilt ansøgningsskema til det kommende Kvalitets- og Efteruddannel-sesudvalg.Tilmelding: Senest torsdag den 25. januar 2007 på [email protected]

Målgruppe: APO-vejledere og andre auditinteresserede læger og prak-sispersonale; læger og andre, der arbejder med andre former for kvalitets-udvikling, regionale lægemiddelkonsulenter og administratorer, praksiskon-sulenter og andre interesserede. Yngre praktiserende læger og uddannelses-læger er meget velkomne.



Merete Storgaard er pr. 1. marts ansat som overlæge ved Medicinsk Afdeling C, Odense Univer-sitetshospital

Dorrit Elschner Pedersen er pr. 1. december 2006 ansat som overlæge på Fer-tilitetsklinikken ved Bræd-strup Sygehus

Nye overlæger

Syddanske navne

Unni Jeppesen (neurologi) overtog pr. 1. december speciallæge Erik H. Sindrups praksis på Fiske-torvet 4-6, 3. sal, Odense

Lis Gitte Knudsen Johannsen (neurologi) er pr. 1. de-cember nedsat i praksis på adressen Hvalen, Haralds-gade 7, Esbjerg

Nye speciallæger

Rettelse til 6/06: Stephan Alpiger (anæstesiologi) overtager pr. 1. juli 2007 praksis efter Flemming Amter på adressen Skibbrogade 34, Aabenraa og ikke pr. 1. no-vember 06 som anført i blad nr. 6/06

Kim Brixen er ny institutleder ved Klinisk Institut, som er den universi-tære ramme for forskning og uddannelse ved Odense Univer-sitetshospital. Universitetshospitalsfunktionen i Odense hviler på et tæt integreret og geografisk koncentreret miljø for forskning, uddannelse og behandling. Det dækker al forsk-ning fra basal biomedicin over epidemiologi til den patient-nære behandlingsforskning.Kim Brixen, der er speciallæge i endokrinologi, har en sund-hedsvidenskabelig Ph.D.-grad, og han leder en omfattende forskningsindsats om knoglesygdomme med fokus på blandt andet osteoporose.Den nye institutleders opgave bliver at skabe rammer for og prioritere forskning, der har et hovedsigte på at føre til nye og sikre behandlingsmetoder - især for de specialiserede syg-domsområder ved universitetshospitalet.

Kirsten Ohm Kyvik er ny institutleder ved Institut for Regional Sundhedsforsk-ning, som er den universitære ramme om forskning og ud-dannelse ved de store regionsygehuse i Syddanmark, hos praktiserende læger og i de nye kommuner, der vil få et hovedansvar for forebyggelse, sundhedsfremme og rehabili-tering. Kirsten Kyvik er uddannet læge og forsker, har en sundheds-videnskabelig Ph.D. grad, og hun har især koncentreret sig om den forskning, der muliggøres ved inddragelse af tvil-linger. Hun har således en omfattende erfaring med tilret-telæggelse og gennemførelse af forskning, der omfatter store befolkningsgrupper over længere perioder. Denne type forsk-ning er rettet mod især livsstilssygdomme, der ofte har et kronisk forløb, og det er typisk sygdomme, der vil blive vare-taget i tæt samarbejde mellem praktiserende læger, regionale sygehuse og kommunerne.Kirsten Ohm Kyvik skal som institutleder udvikle ramme-vilkår og rekruttere personale til en bred sundhedsforsk-ning med fokus på patienternes samlede livsvilkår.

Nye institutledere

Syddansk Universitet og Odense Universitetsho-spital har udnævnt speciallæge, ph.d. Anne-Marie Axø Gerdes til professor i onkogenetik og til spe-cialeansvarlig overlæge.Onkogenetik er et nyt lægeligt fagområde, der har til opgave at afklare, om patienter har en arvelig

kræftsygdom i familien, og hvilken kræftsygdom, der kan være tale om. Også patienternes slægtninge bliver tilbudt en vurdering af deres risiko for at udvikle en arvelig kræftsygdom.I Danmark har Anne-Marie Gerdes været pioner inden for onkoge-netikken, og hun var initiativtager til etablering af landets første onkogenetiske rådgivningsfunktion ved Odense Universitetshospi-tal. Som professor får hun nu mulighed for at intensivere sin forskning i arvelige kræftsygdomme. Hidtil har hun blandt andet været med til at forbedre metoderne til at identificere de genændringer, der er årsag til, at kvinderne i nogle familier får arvelig brystkræft. Og Anne-Marie Gerdes deltager i et internationalt forskningssamar-bejde, hvor formålet er mere præcist at kunne fastlægge den en-kelte patients arvelige risiko for at få kræft. Afdækning af de ge-netiske mekanismer bag kræft giver mulighed for at udvikle diag-nostik og behandling til hver enkelt patient. På længere sigt håber forskerne også at kunne forebygge arvelige kræftsygdomme.Anne-Marie Gerdes er uddannet som læge fra Odense Universi-tetshospital i 1984, hun blev ph.d. i 1993 på en afhandling om immunologiske og genetiske aspekter ved Downs syndrom (mon-golisme) og speciallæge i klinisk genetik i 2000. Med sig i bagagen har Anne-Marie Gerdes desuden forfatterskabet til en lang række videnskabelige artikler, en bred erfaring både som underviser samt en indsats som leder i forskellige sammen-hænge. Dertil kommer en række faglige tillidshverv.

Kræftforsker udnævnt til professor


I forbindelse med de regionale ændrin-ger fra årsskiftet sker der også nogle spændende udviklinger, som giver mu-lighed for at få adgang til mindst 2.000 videnskabelige tidsskrifter samt udvalg-te litteraturdatabaser, lærebøger og evi-densbaserede produkter. Vel og mærke alle i elektronisk form. Der er dels tale om en fælles informationspakke, dels om at de enkelte sygehuse kan tilkøbe ekstra produkter. Ansatte på flere af de store sygehuse i regionen har længe haft adgang til at læse i og udskrive fra tusindvis af videnskabelige tidsskrifter på internettet døgnet rundt, og det er denne mulighed, der ved et samarbejde mellem Danske Regioner og regioner-ne, nu spredes ud til alle ansatte på re-gionens offentlige sygehuse. Der er ikke bare adgang fra arbejdspladsen men også hjemmefra, men denne adgang kræver brugernavn og kode. Der er også tænkt på regionens praktiserende læger

Netsp@lten

Snart on-line artikler til alle!

Af forskningsbibliotekar, læge Johan Wallin, SDU, [email protected]

og speciallægepraksis, som nu endelig også får den samme mulighed for gratis at benytte elektroniske videnskabelige tidsskrifter m.v. fra deres praksis. Hvad angår adgangsvejen for denne gruppe er den ikke løst endnu, men den kommer antagelig til at gå gennem een af de of-fentlige sundhedsportaler (f.eks. Sund-hed.dk). Helt konkret betyder dette, at når regionens læger m.fl. fremover bruger PubMed (1), behøver de ikke længere at vente på at fagbibliotekerne i regionen sender fotokopier af de øn-skede artikler, men kan selv ved få klik komme til at læse mange af de originale artikler som .html eller .pdf filer. Pdf (Portable Document Format) versionen svarer præcist til indholdet i de trykte tidsskrifter, hvorimod standard .html versionen giver udvidede fremvisnings-muligheder, bl.a. mulighed for at klikke sig videre fra artiklernes referencelister. I skrivende stund er der fortsat nogle

vigtige brikker der skal falde på plads omkring såvel tilbuddets indhold som adgangsvejen, men bladets læsere vil blive informeret om den videre udvik-ling i de relevante medier. Man kan også spørge på det lokale fagbibliotek.

Fredericia – Birgitte Brinck-Jensen (PLO)Lægerne Danmarksgade 13, 7000 FredericiaTlf. 75 92 00 88Privat tlf. 75 95 45 13Email: [email protected]

Fredericia – Marie Josée Lausten-Thomsen (YL)Fredericia og Kolding SygehuseRøntgenafd.7000 FredericiaTlf. 77 23 70 00Privat tlf. 73 62 69 45Email: [email protected]

Haderslev – Jens Arne Johannsen (PLO)praktiserende lægeBispebroen 2B i Haderslev Tlf. 74 52 33 00Privat tlf. 74 52 97 72Email: [email protected]

Kerteminde – Birthe Larsen (PLO)Lægehuset i KertemindeTlf. 65 32 17 43 (arb.)Privat tlf. 65 32 12 88Email: [email protected]

Kolding – Troels Vedel (FAS)Kolding Sygehus, organkir. afd.Tlf. 76 36 20 00Privat tlf. 65 94 44 00Email: [email protected]

Odense – Mogens Hüttel (FAS)Odense UniversitetshospitalAnæstesiologisk Afd. VTlf. 65 41 25 00 arbejde direkteTlf. 65 41 15 55 sekr.Privat tlf. 66 14 17 47Email: [email protected]

Ringe – Bente Lützen (PLO)Lægerne i ØstergadeTlf. 62 64 10 58 i dagtidenMobil 21 48 55 72 aftenenEmail: [email protected]

Rødding – Lene Unnerup (PLO)Lægehuset i Rødding Tlf. 74 84 19 40Privat tlf.75 42 29 96Email: [email protected]

Sønderborg – Nils Kjell Larsen (FAS)Privat tlf. 74 43 07 50Email: [email protected]

Sønderborg – Hans Martin Petersen (YL)Neurologisk Afdeling Sønderborg Sygehus Tlf. 74 18 25 74/2573Privat tlf. 74 48 66 15Email:[email protected]

Vejle – Cramer Christensen (FAS)Vejle SygehusMedicinsk AfdelingTlf. 79 40 50 00Privat tlf. 75 65 67 85Email: [email protected]

Kollegialt netværk i SyddanmarkBliver du impliceret i en klagesag kan du få hjælp ved at henvende dig til Lægeforeningens Lægeansvarsudvalg Trondhjemsgade 9, 2100 København Ø, tlf. 35 44 85 00. Har du brug for at få anbefalet en rådgiver kan du ringe på Netværkslinien: 35 38 89 51 efter kl. 16.00, hvor der bliver opgivet telefonnummer til Bernadette Guldager, som er lægelig konsulent. Mellem kl. 9.00 – 16.00 er der mulighed for at ringe til Domus Medica 35 44 85 00 lokal 223 Susanne Holsaae.

(1) http://pubmed.org


Det hænder faktisk ret ofte, at man i erhvervsli-

vet har brug for rådgivning inden problemerne

opstår. Tør du købe eller sælge en klinik, uden

kyndig rådgivning? Hvordan vil du etablere et

interessentskab eller andet selskab? Ved du

om man kan opløse et samarbejde? Hvordan

vil du løse en konflikt (mediation)? Tør du

indgå købekontrakt, interessentskabskontrakt

eller samarbejdskontrakt uden bistand fra din

advokat? Alle disse spørgsmål og situationer er

vigtige at overveje.

ADVODAN er Danmarks største advokatkæde med mere end 50 kontorer. www.ADVODAN.dk

Vi kender branchen, og kan sikre at du får den bedste rådgivning.

ADVODANTorvegade 16 6600 VejenTelefon 75 36 00 66

Advokat Bodil H. Ravn (mediator) [email protected]

Advokat Helge Busk [email protected]

Heiko by Heiko er et brand under Heiko Stumbeck A/S. Vi er en inter-national brillevirksomhed og udviklerunikke kollektioner til vore design-bevidste kunder.

Unikt brilledesign

www.heiko-by-heiko.com

Abonnement

Med vores abonnements-

service har alle mulighed

for at få en unik brille.

Vesicare® tabletter, filmovertrukne, solifenacinsucci-nat 5 mg eller 10 mg, svarende til hhv. 3,8 mg og 7,5mg solifenacin. Indikationer: Symptomatisk behand-ling af tranginkontinens og/eller hyppig vandlad-ning forbundet med imperiøs vandladningstrang,som forekommer hos patient-er med overaktivblære. Dosering: Voksne, inklusive ældre: 5 mg soli-fenacinsuccinat én gang daglig. Doseringen kanøges til 10 mg én gang daglig, ved behov. Børn ogunge: Bør ikke anvendes, da erfaring savnes.Patienter med nedsat nyrefunktion: Patienter medsvært nedsat nyrefunktion (GFR < 30 ml/min) skalbehandles med forsigtighed, max. 5 mg én gangdaglig. Patienter med nedsat leverfunktion:Patienter med moderat nedsat leverfunktion (Child-Pugh score 7-9) skal behandles med forsigtighed,max. 5 mg én gang daglig. Administration:Tabletterne kan tages med eller uden mad og skalsynkes hele med vand. Kontraindikationer:Urinretention, svær gastro-intestinal lidelse (inkl.toksisk megacolon), myastenia gravis eller snæver-vinkelglaukom og hos patienter med risiko for disselidelser. Overfølsomhed over for det aktive stof ellerover for et eller flere af hjælpestofferne. Hæmo-dia-lysebehandling. Svært nedsat leverfunktion.Samtidig behandling med Vesicare og en stærkCYP3A4 hæmmer f.eks. ketoconazol ved svær nyre-insufficiens eller moderat nedsat leverfunktion.Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen: Andre årsager til hyppig vandladning (hjer-tesvigt eller nyrelidelser) bør undersøges, førbehandling med Vesicare påbegyndes. Ved samtidigurinvejsinfektion bør passende antibiotisk behand-ling igangsættes. Anvendes med forsigtighed tilpatienter med: Klinisk signifikant blære-obstruktionmed risiko for urinretention, gastrointestinaleobstruktive lidelser, risiko for nedsat gastrointestinalmotilitet, svært nedsat nyrefunktion, moderat ned-sat leverfunktion, samtidig brug af en stærk CYP3A4hæmmer, hiatus hernie/gastro-øsofageal refluksog/eller til patienter, som sam-tidig tager medicin,som kan forårsage eller forværre øsofagitis (såsombisfosfonater), autonom neuropati. Sikkerhed ogeffekt er endnu ikke blevet fastslået hos patienter med en neurogenisk årsag til detrusor overaktivitet. Patienter med sjældne arvelige tilstandesom galactose intolerans, Lapp lactase mangel ellerglucose-galactose malabsorption bør ikke tageVesicare. Interaktion med andre lægemidler:Samtidig behandling med andre lægemidler, der haranticholinerge egenskaber kan resultere i mereudtalte terapeutiske virkninger og bivirkninger. Derskal gå ca. en uge efter ophør af Vesicare behand-ling, inden en anden anticholinerg behandling påbe-gyndes. Den terapeutiske virkning af solifenacin kannedsættes ved samtidig administration af cholinergereceptoragonister. Solifenacin kan reducere virk-ningen af midler, der stimulerer den gastrointestina-le motilitet, f.eks. metoclopramid og cisaprid.Solifenacin metaboliseres af CYP3A4. Dosis skalbegrænses til 5 mg ved samtidig behandling medketoconazol eller terapeutiske doser af andre stærkeCYP3A4 hæmmere (f.eks. ritonavir, nelfinavir og itra-conazol). Administration af Vesicare har ikke vist far-mako-kinetisk interaktion af solifenacin med oralekombinationskontraceptiva (ethinylestradiol/levo-norgestrel). Administration af Vesicare ændrede ikkepå R-warfarins eller S-warfarins farmakokinetik ellerderes virkning på protrombintiden. Administrationaf Vesicare viste ikke nogen virkning på digoxins far-makokinetik. Graviditet og amning: Bør kun anven-des med forsigtighed til gravide, da erfaring savnes.Bør undgås ved amning, da erfaring savnes.Virkninger på evnen til at føre motorkøretøj ellerbetjene maskiner: Ingen mærkning. Da solifenacin,som øvrige anticholinergika, kan forårsage akkomo-dationsforstyrrelser og i sjældne tilfælde somnolensog træthed (se bivirkninger), kan evnen til at køre bilog betjene maskiner påvirkes negativt. Bivirkninger:Klassespecifikke, anticholinerge bivirkninger, gene-relt af mild eller moderat grad. Incidensen er dosis-relateret. Mundtørhed forekom hos 11% behandletmed 5 mg, hos 22% behandlet med 10 mg og 4%behandlet med placebo. Almindelige (>1/100, <1/10):Akkomodationsforstyrrelser, konstipation, kvalme,dyspepsi, abdominal-smerter. Ikke almindelige(>1/1000, <1/100): Urinvejsinfektion, blærebetændel-se, somnolens, ændret smags-opfattelse, tørre øjne,nasal tørhed, gastro-øsofageal refluks, tør hals, tørhud, vandladningsbesvær, træthed, perifere ødemer.Sjældne (>1/10.000, <1/1000): Colon obstruktion,påvirkning af afføring, urinretention. Udlevering: B.Tilskud: Tilskudsberettiget (pr. 30.8.2004). ATC-kode:G04B D08, urin-antispasmodisk middel. Pakningerog priser (AUP incl. recepturgebyr): 5 mg, 30 stk:448,20 kr. 5 mg, 90 stk: 1.276,10 kr. 10 mg, 30 stk:554,45 kr. 10 mg, 90 stk: 1.589,30 kr. (pr. d.10.10.2005). Baseret på produktresumé dateret d.30.06.2004. Registreringsindehaver: YamanouchiEurope B.V., Leiderdorp, Holland. Fuldt produktresu-mé kan rekvireres hos Astellas Pharma.

OMDELES AF BLADKOMPAGNIET B-BLAD

Naverland 4, 2600 GlostrupTlf. 43 43 03 55, Fax: 43 43 22 24E-mail: [email protected]

Hurtig hjælp og vedvarende succes

®

HØ

JER

01.

11.2

005

Den direkte veji behandlingen af overaktiv blære

Vesicare®(solifenacin)- forbedrer alle symptomer ved overaktiv blære1

Veltålt89% af patienterne i behandling med Vesicare®

5 mg oplever ingen mundtørhed1

Livskvalitet9 ud af 10 livskvalitetsdomæner blev signifikantforbedret hos patienter behandlet med Vesicare®2

Vedvarende effekt60% af de inkontinente patienter var tørre efter 1 års behandling med Vesicare®3

1. Produktresumé Vesicare®. 2. Kelleher CJ et al. BJU International 2005; 95: 81-85. 3. Haab F et al. Eur Urol 2005; 47: 376-384. Produktinformation på anden side i bladet.

syddanske 1 2007 - pharmakon leverer uddannelse og kurser til … · 2015-03-18 · • 2 medlemmer...

Documents