tawhids principper

7/30/2019 Tawhids Principper

1/170

0

Indholdsfortegnelse

Forord...........................................................................................4

1. Underindelingerne af Tawhd..............................................9Tawhd ar-Rububiyyah (Opretholdelse af Allhs enhed i Herredmmet) 12Tawhdal-Asm'was-Sift(Opretholdelseaf Allhs enhedi navneog egenskaber) 16

Tawhd al-'Ebdah (Opretholdelse af Allhs enhed i tilbedelse) 20

2. Underkategorierne af Shirk................................................29Shirk i Rububiyyah 29

- (A) Shirk ved tilskrivelse af partnere 30

- (B) Shirk ved bengtelse 32

Shirk i al-Asm was-Sift 34

- (A) Shirk ved menneskeliggrelse 34

- (B) Shirk ved guddommeliggrelse 34

Shirk i al-`Ebdah 36

- (A) Ash-Shirk al-Akbar (stor shirk) 36

- (B) Ash-Shirk al-Asghar (mindre Shirk) 39

3. Allhs pagt med dam.......................................................41

Barzakh 41Fr-skabelsen 42

Fitrah 45

Fdt som muslim 47

Pagten 48

4. Amuletter og varsler ............................................................51Lykkeamuletter 52

Kendelse angende lykkeamuletter 55

Varsler 57

Fal (godt varsel) 60


2/170

Tawhd 2

Den islmiske kendelse angende varsler 61

5. Spdomme.............................................................................65I djinn-verdenen 66

Den islmiske kendelse angende spdomme 72- At besge spmagere 73

- At tro p spmagere 74

6. Astrologi................................................................................77Muslimske astrologers argumenter 80

Den islmiske kendelseangende horoskoper 82

7. Magi........................................................................................85

Magiens virkelighed 86Den islmiske kendelse angende magi 95

8. Allhs Ophjethed...............................................................99Vigtighed 100

Det farlige ved konceptet om at Gud er iboende i mennesket 102

Tydelige beviser 103

Sammendrag 111

9. Dt at se Allh ....................................................................117Allhs billede 109Profeten Ms beder om at se Allh 118

S profeten Muhammad (saws) Allh? 120

Shaytn pstr at vre Allh 120

Betydningen af Srah an-Najm 122

Visdommen bag ikke at se Allh 123

At se Allh i det nste liv 123

At se profeten Muhammad (saws) 125

10. Tilbedelse af helgener......................................................129


3/170

0

Allhs velsignelse 129

Taqw 131

Al-Wal: Helgenen 134

Fan: Menneskets forening med Gud 137

Guds forening med mennesket 141Rhullh: Allhs Sjl 142

11. Gravtilbedelse...................................................................149Bn til de dde 150

Religionen som en udviklende model 150

Religionen som en degenererende model 156

Hvordan begyndte Shirk 157

Overdreven lovprisning af de retskafne 159

Begrnsninger vedr. besg af grave 161

At gre gravpladser til tilbedelsessteder 164

Mosker med grave 166

Profetens grav 166

Salh i profetens mosk 168

12. Konklusion........................................................................169


4/170

Tawhd 4

Forord

Det er almen viden, at Tawhd er grundlggende for Islm, og at detudtrykkes mest prcist i trosbekendelsen: "L ilha il-lal-lh" (Der findesingen anden Gud end Allh), der erklrer, at der kun findes n sand Gud, ogat Han alene fortjener at blive tilbedt. Denne umiddelbare og enkle stningdanner skillelinien mellem `Emn (sand tro p Gud) og Kufr (vantro) ihenhold til Islms dogmer. P grund af dette princip i Tawhd er denislmiske tro p Gud unitr, og Islm anses for at vre blandt verdensmonoteistiske religioner sammen med jdedommen og kristendommen.Dog klassificeres kristendommen som en polyteistisk religion iflge detislmiske enhedskoncept (Tawhd), og jdedommen anses for at vre enunderfundig form for afgudsdyrkelse.

Dermed er princippet i Tawhd ganske dybtgende, og der er et behov foryderligere oplysning selv blandt muslimerne. Denne pointe illustreresmeget levende af dt faktum, at nogle muslimer som Ibn `Arab1, forstodbetydningen af Tawhd som, at Allh er alt, og alt er Allh; at der kun findesn eksistens, som er Allh. Sdanne forestillinger klassificeres afhovedparten af lrde i Islm som panteisme og dermed som Kufr. Andremuslimer som gruppen Mutazilah2 mente, at Tawhd bestod i at fjerne alleAllhs egenskaber og pstod, at Han er tilstede overalt og i alting. Disseideer blev ogs afvist af den rene Islm og anset for at vre ktterske. Defleste ktterske og oprrske grupper, fra profetens tid til i dag, startedederes afvigelse fra hovedstrmmen i Islm ved at bevge sig vk fra fra de

grundlggende principper i Tawhd. Alle de, der arbejdede fordelggelsen af Islm og vildledelse af muslimerne, har prvet at ophveog fjerne princippet af Tawhd, da dette reprsenterer hele essensen af

1 Muhammad ibn Al ibn Arab blev fdt i Spanien i ret 1165 CE og dde i Damaskus iret 1240 CE. Han pstod at indeholde indre lys og viden om Allhs strste navn ogrefererede til sig selv som vrende seglet p helgenskabet, som iflge ham var en statushjere end profetskab. I rhundrederne efter hans dd, ophjede hans flgere ham til statusaf en helgen og gav ham titlen ash-Shaykh al-Akbar(Den Strste Mester), men majoritetenaf de muslimske retslrde ans ham for at vre en ktter. Hans hovedvrker eral-Futhtal-Makkyah og al-Fuss al-Hikam [H.A.R. Gibb og J.H. Kramers, Shorter Encyclopedia ofIslam, s. 146-147 (Ithaca, Naw York: Cornell University Press, 1953)]2 En rationelt tnkende filosofisk retning, der blev grundlagt i umayyade-perioden (dvs. iden tidlige del af det 8. rhundrede CE) af Wsil ibn At og Amr ibn Ubayd. Den fik vindi sejlene under den abbasidiske stat og fortsatte med at pvirke islamisk tnkning indtil det12. rhundrede [Shorter Encyclopedia of Islam, s. 421-426].


5/170

0

Islms guddommelige budskab, som alle profeterne er blevet sendt med.De har introduceret koncepter og ideer om Allh totalt fremmede forIslm; ideer skabt for at fjerne mennesket fra dets tilbedelse af Allh alene.Nr mennesket frst accepterer disse hedenske ideer om Gud, s er de letmodtagelige overfor en lang rkke andre afvigende ider, som alle tilsidst

vil fre til en tilbedelse af skabte ting under dkke af den gte tilbedelseaf Gud.

Profeten (saws) advarede selv muslimerne mod sdanne afvigelser, somvar overget nationerne fr dem. Han opfordrede dem til at holde sig tilden vej, som han havde lagt foran dem. En dag, da han sad sammen medsine ledsagere, trak han en lang lige streg i jorden. Derefter lavede han enrkke andre mindre streger, der afgik fra begge sider af den lange ligestreg. Da hans ledsagere spurgte ham, hvad det betd, pegede han p deafgende sm streger og fortalte dem, at disse reprsenterede deforskellige stier, der frte til vildledelse i dette liv. Han fortsatte ved at sige,

at ved slutningen af hver af disse sm stier sad en djvel og inviterede folktil sig. Dernst pegede han p den lange lige streg i midten og fortalte dem,at denne reprsenterede Allhs vej. Da hans ledsagere spurgte omnrmere forklaring, fortalte han dem, at dette var hans vej, og hanreciterede flgende vers:

"Og dette er Min vej, s flg den. Og flg ikke andre veje, ellers vil Iblive separeret fra Hans (Allhs) vej1".2

Det er derfor af yderste vigtighed, at Tawhd skal forsts p dn mde, somprofeten (saws) lrte os den, og som hans ledsagere3 forstod den; ellers kan

man let ende p n af de mange afvigende stier, selvom man pberber sigTawhd, Salh4, Zakh5, faste og pilgrimsrejse. Allh, Den Mest Vise, oplysteom dette punkt, da Han sagde i Al-Qurn,

1 Srah al-Anm, 6:1532 Berettet af Ibn Masd og samlet af an-Nas, Ahmad og ad-Drim.3

Sahbi (pl. Sahba ellerAshb) er et udtryk for profetens (saws) ledsager; mere herom vilflge senere [Overstterens kommentar].4 Den formelle bn, som udfres fem gange dagligt [Overstterens kommentar].5 rlig, obligatorisk almisse.


6/170

Tawhd 6

"Og de fleste af dem pstr af tro p Allh, men i virkeligheden begr de

Shirk."1

Men nr en lser sammenligner det store materiale af bger skrevet omSalh, Zakh, Sawm (faste) og Hadj eller indenfor islmisk konomi ogpolitik i forhold til dn ene eller d to foldere og hfter skrevet om Tawhd,s kan lseren kun konkludere, at Tawhd er af lille betydning i Islm.Denne forudindtagelse styrkes yderligere, hvis man ser p selv de mestomfattende islmiske vrker, hvori Tawhd som regel kun er forklaret p enhalv side, mens resten af bogen er tilegnet de andre sjler af Islm.

Dette sker p trods af, at Tawhd er den grundlggende enhed i Islm, afhvilken alle de andre sjler og principper er afhngige. Hvis en personsTawhd er korrupt, s vil resten af personens handlinger som et resultatheraf ikke vre andet end en rkke hedenske ritualer. Der er ingen tvivlom, at der er meget mere, som skal oversttes og skrives indenfor emnetTawhd for at udfylde tomrummet og for at korrigere de hurtigt-voksendeafvigende forestillinger blandt bde muslimer og ikke-muslimer.

Vrket foran dig reprsenterer et ydmygt forsg p at forsyne de ikke-arabisktalende lsere med en grundlggende analyse af de store omrderaf Tawhd indenfor den islmiske videnskab. Sknt denne bog er baseret pfremgangsmden af klassiske arabiske tekster indenfor videnskaben afTawhd, som f.eks. al-`Aqdah at-Tahwyah2, s har jeg bevidst undget

prsentationen af de teologiske emner, som der findes i disse klassiskevrker, da de ingen eller kun lille relevans har for de vestlige lsere.

Strstedelen af materialet til denne bog er samlet fra Tawhd-lektioner, somjeg forberedte og underviste syvende til tolvte klassetrin i ved Manaret ar-Riyadh English Medium Islmic School; derfor er sproget bevidstukompliceret. Mange af disse lektioner, svel som andre lektioner indenforFiqh (Islmisk lov), hadth3(profetiske fortllinger) og Tafsr (fortolking og

1 Srah Ysuf, 12:106.2 Ibn Abil-Ezz al-Hanaf, Sharh al-Aqdah at-Tahwyah (Beirut: al-Maktab al-Islm, 8udg., 1984).3Hadth (pl.Ahadth) er den anden strre kilde i Islm nst efter al-Qurn og dkker overprofetens sdvane i forskellige situationer, som inddeles i flgende tre underpunkter:Sunnah Filiyyah (dt profeten (saws) plejede at gre), Sunnah Qawliyyah (dt profeten


7/170

0

forklaring), har vret i omlb blandt de muslimske samfund i USA og iVestindien.

Som flge af en positiv reaktion og et stort krav om mere af sdannematerialer besluttede jeg at sammenstte denne bog ved at revidere

Tawhd-lektionerne og ved at tilfje nogle andre relevante emner. Jeg bedertil, at Allh accepterer disse bestrbelser og fr alle til at drage fordel af ogvirkelig gavne de, der lser bogen. I sidste ende er det kun Allhs accept,der tller, og succes opns kun ved Hans vilje.

Abu Ameenah Bill PhilipsRamadn-mneden, 1982Riyadh, Saudi Arabien.1

(saws) plejede at sige) samt Sunnah Taqririyyah (profetens (saws) stiltiende accept af visse

situationer) [Overstterens kommentar].1 Som flge af nogle socio-konomiske grunde var det ikke muligt for mig at trykke dettevrk indtil dette r 1989. Men i lbet af denne tid er der blevet foretaget yderligerendringer og forbedringer, som om Gud vil vil ge vrdien af dette vrk.


8/170

Tawhd 8


9/170

Underindelingerne af Tawhd

0


Rent bogstaveligt betyder Tawhd "samling" (at gre noget til t) eller at"hvde enhed", og det stammer fra det arabiske udsagnsord (wahhada), deri sig selv betyder at forene, samle eller at sammenslutte.1 Men nr termenTawhd bruges i reference til Allh (dvs. Tawhdullh2), er betydningen aterkende og opretholde Allhs enhed i enhver af menneskets handlinger,som direkte eller indirekte relaterer til Ham. Det er troen p, at Allh erEen, uden partner i Sit Herredmme og Sin Gren (Rububiyyah), Een udenlighed i Sin Essens og Attributter (Asm was-Sift), og Een uden rivaler i SinGuddommelighed og i tilbedelse (Ulhyah/`Ebdah).

Disse tre aspekter danner grundlaget for kategorierne, hvormedvidenskaben af Tawhd traditionelt set inddeles. De tre overlapper hinandenog er uadskillelige i sdan en grad, at dn som undlader et af aspekternehar fejlet i at opfylde betingelserne for en klar og ren Tawhd. Undladelsenaf et hvilket som helst af ovennvnte tre punkter kaldes "Shirk"(bogstavelig betydning: at dele). Og Shirk er tildelingen af partnere medAllh, hvilket indenfor islmiske terminologi faktisk er afgudsdyrkelse.

De tre kategorier af Tawhd har sdvanligvis flgende titler:

1 J.M. Cowan, The Hans Wehr Dictionary of Modern Written Arabic, s. 1055 [SpokenLanguage Services Inc., New York, 3. udg., 1976].2 Ordet Tawhdfremtrder ikke bogstaveligt i Al-Qurn eller i udtalelserne (ahadth) afprofeten (saws). Men da profeten (saws) sendte Mudh ibn Djabal som guvernr til Yemeni det 9. r AH, blev han fortalt: Du vil komme til de kristne og jderne (ahl ul-Kitb), sdet frste, du br gre, er at kalde dem til at udrbe enheden af Allh (yuwahhid Allh). Berettet af Ibn Abbs og samlet af al-Bukhri [Muhammad Muhsin Khan, Sahih al-Bukhari (arabisk-engelsk), bind 9, s. 348-349, nr. 469 (Riyadh: Maktabah ar-Riyd al-

Hadthah, 1981)] og Muslim [Abdul Hamid Siddiq, Sahih Muslim (engelsk oversttelse),bind 1, s. 14-15, nr. 27 (Lahore: Sh. Muhammad Ashraf Publishers, 1987)]. I denne hadthblev nutidsformen af verbet, hvorfra navneordet Tawhd blev afledt, brugt af profeten(saws).


10/170

Tawhd 10

1. Tawhd ar-Rububiyyah (bogstavelig betydning: "at anerkende AllhsEnhed i Herredmme")

2. Tawhd al-Asm was-Sift (bogstavelig betydning: "at anerkendeEnheden af Allhs navne og egenskaber")

3. Tawhd al-`Ebdah (bogstavelig betydning: "at anerkende Allhs Enhed itilbedelse")1

Opdelingen af Tawhd i de forskellige bestanddele blev ikke foretaget afprofeten (saws) eller af hans Sahba2, idet der ikke var nogen ndvendighedfor at analysere sdan et grundlggende og elementrt princip af troen psdan en mde. Dog er de forskellige bestanddeles fundament at finde i Al-Qurns vers og i de forklarende udtalelser af profeten (saws) og hansledsagere. Dette vil fremst tydeligere for lseren i forbindelse med denmere uddybende gennemgang af hver kategori senere i dette kapitel.

Det blev ndvendigt at opdele og analysere principperne af Tawhd p

denne mde, efter at Islm spredte sig til gypten, Byzantium, Persien ogIndien, hvor kulturerne fra disse forskellige omrder til en vis grad blevindlemmet. Det er kun naturligt at forvente, at nr befolkningen fra disseregioner reverterede3 og blev muslimer, s ville de medtage nogle rester afderes tidligere ideologier. Da nogle af disse nye revertitter begyndte atudtrykke deres forskellige filosofiske opfattelser af Gud i skriftlige vrkerog diskussioner, opstod dn forvirring, der gjorde, at Islms rene og klareunitre tro blev truet. Der var ogs andre mennesker, der udadtil havdeaccepteret Islm, men som i al hemmelighed arbejdede for at delggereligionen indefra fordi, at de selvsamme mennesker ikke havde kunnemodstte sig Islm med militr magt. Denne gruppe begyndte aktivt atsprede forvrngede ider om Allh blandt masserne for at nedbryde denfrste sjle af Eemn (Tro) og dermed ogs Islm selv.

1 Ibn Abil-Ezz al-Hanaf, Sharh al-Aqdah at-Tahwyah, s. 78.2 En Sahbi defineres som en person, der mdte profeten (saws), troede p hans budskab ogdde som muslim. Er r af betingelserne ikke opfyldt er der konsekvent ikke tale om enSahbi [Overstterens kommentar].3 Overstteren har valgt at udskifte Sheikh Abu Ameenahs brug af ordet konvertering medrevertering som flge af flg. anskuelse: Alle mennesker p tvrs af skel, hudfarve, stamme,

land og nation blev skabt som muslimer i den rene tilstand afFitrah. Nr ordet revertering istedet for konvertering benyttes, s er det i betydningen, at alle mennesker oprindeligt frafdselen var muslimer, men som flge af ydre rsager blev pvirket og reverterede stilbage til Islm. Mere herom i de senere kapitler[Overstterens kommentar].


11/170


0

Iflge muslimske historikere var den frste, skaldte muslim, der udtrykte,at mennesket havde en totalt, ubegrnset og fri vilje, hvor skbnebegrebet(Qadar) ikke eksisterede, en irakisk person kaldet Sausan. Han varoprindelig kristen men var reverteret til Islm. Sausan gik dog tilbage tilkristendommen senere men frst efter, at han havde forurenet sin elevs

holdninger, Mabad ibn Khlid al-Juhan fra Basrah. Mabad fortsatte medat sprede sin lremesters forvrngede holdninger, indtil han blev pgrebetog henrettet af Ummayyade-khaliffen, Àbdul-Malik ibn Marwn (685-705),i ret 700 CE.1 De yngre Sahbah (ledsagere af profeten [saws]), derstadigvk levede i denne periode, f.eks. Àbdullah ibn Ùmar (d. 694 CE)og Àbdullah ibn Ab Awf (d. 705 CE), rdede folket til ikke at hilse p de,der bengtede skbnen, ej heller at foretage begravelsesbn for dem, nrde dde. Dermed blev skbne-forngtere opfattet som ikke-troende.2 Dogfik de kristnes filosofiske argumenter for "total fri vilje" stadig nyetilhngere. Ghailn ibn Muslim fra Damaskus var n af Mabads elever ogforsvarede ideen om "fri vilje", indtil han blev bragt foran khaliffen Ùmar

ibn Àbdul-Àzz (717-720 CE). Han afsvrgede og trak sine forestillingerofficielt tilbage, men da khaliffen dde, fortsatte han med at proklamere ogundervise om "total fri vilje". Den efterflgende khalif, Hishm ibn Àbdul-Malik (724-743 CE), arresterede ham, stillede ham for en domstol, og hanblev efterflgende henrettet.3

En anden fremtrdende person i denne henseende var al-Jad ibn Dirham,der ikke kun stttede filosofien om "total fri vilje" men ogs prvede atgenfortolke nogle af de vers fra Al-Qurn, der handlede om AllhsEgenskaber og Attributter. Han forsgte at gre dette i henhold til den neo-platoniske filosofi. Al-Jad var p et tidspunkt lremester for Ummayyade-

prinsen, Marwn ibn Muhammad, der senere blev den 14. khalif (744-750CE). Al-Jad lektioners var fyldt med bne bengtelser af nogle af AllhsEgenskaber, som f.eks. at se, at hre etc., indtil Ummayyade-guvernrenudviste ham.4 Derefter flygtede han til Kufah, hvor han fortsatte med atfremstte sine ider og samlede tilhngere, indtil hans ktterske meningerblev vidt spredt, og Ummayyade-guvernren Khlid ibn Àbdillh,henrettede ham offentligt i 736 CE.

1 Ibn Hajar, Tahdhb at-Tahdhb, bind 10, s. 225 (Hydrabad, 1325-7).2 Abdul-Qhir ibn Thir al-Baghdd, al-Farq bain al-Firq, s. 19-20 (Beirut: Dr al-Marifah).3

Muhammad ibn Abdul-Karm ash-Sharastn, al-Milal wan-Nihal, bind 1, s. 30 (Beirut:Dr al-Marifah, 2. udg., 1975).4 Ahmad ibn Hanbal, ar-Radd al al-Jahmyah, s. 41-43 (Riyadh: Dr al-Liw, 1. udg.,1977).


12/170

Tawhd 12

Dog fortsatte hans hovedstudent Jahm ibn Safwn med at forsvare sinlremesters doktriner i forskellige filosofiske cirkler i Tirmiz og Balakh. Dadet blev kendt, at han fremfrte sdan en vranglre, blev han henrettet afUmmayyade-guvernren Nasr ibn Sayyr i 743 CE.1 De tidlige khaliffer og

deres guvernrer havde mere viden om de islmiske principper, oggenerelt var massernes bevidsthed strre pga. tilstedevrelsen af profetensledsagere og deres studenter. Derfor blev et krav om fjernelse af benlysekttere mdt med en umiddelbar respons af herskerne. I modstninghertil var de senere Ummayyade-khaliffer korrupte, og flgelig bekymredede sig mindre om religise emner. Masserne var ogs mindre islmiskbevidste og var derfor mere pvirkelige overfor afvigende ider. I takt medat et strre antal mennesker tilsluttede sig Islms lre som flge af etstadigt stigende antal besejrede nationer, blev henrettelsen af frafaldne ikkelngere brugt som lsning til at dmme op for den stigende strm afktteri.

At modstte sig denne strm af ktteri blev en opgave, der kom til at liggep davrende muslimske retslrdes skuldre. De rejste sig for at mdedenne udfordring intellektuelt. Systematisk modsatte de sig de forskelligefremmede filosofier og doktriner ved at kategorisere dem og modsige dissemed principper udledt fra Al-Qurn og Sunnah. Det var ud fra detteforsvar, at videnskaben af Tawhd opstod med dets prcist defineredekategorier, termer, begreber og bestanddele.

Denne specialiserings-proces foregik samtidig indenfor alle de andreislmisk viden, ligesom det er sketindenfor diverse, verdslige videnskaber idag. Derfor br det erindres, at nr de forskellige kategorier af Tawhdstuderes separat og mere dybdegende, er de faktisk en del af en organiskhelhed, der i sig selv er fundamentet af den strre helhed, Islm.

Tawhd ar-Rububiyyah (Opretholdelse af Allhs enhed iHerredmmet)

Denne kategori er baseret p det fundamentale koncept, at Allh alene harskabt alle tings eksistens, da der ingenting var i begyndelsen; Han forsynerog opretholder skabelsen uden noget behov fra eller for denne; og Han erden Eneste Ene Herre af universet og dets indbyggere uden nogen somhelst form for udfordring til Sin Suvernitet. P arabisk bruges ordet

1 Muhammad ibn Abdul-Karm ash-Sharastn, al-Milal wan-Nihal, bind 1, s. 46.


13/170


0

Rububiyyah for at beskrive denne skaber-forsyner egenskab. Dette ord erafledt af roden "Rabb" (Herre). I henhold til denne kategori er det Gud, dergav alle ting evnen til at bevge sig og til at ndres, eftersom Han er deneneste, faktiske Kraft, der eksisterer. Intet i skabelsen finder sted undtagenhvad, Han har tilladt at finde sted. I anerkendelsen af denne realitet plejede

profeten Muhammad (saws) ofte at sige stningen "L hawla wa l quwwataill billh" (Der er ingen bevgelse ej heller magt undtagen ved AllhsVilje).

Grundlaget for Rububiyyah-konceptet kan findes i mange af Al-Qurnsvers. F.eks siger Allh (swt1):

"Allh skabte alle ting og Han er Opretholderen af alle ting."2

"Og Allh skabte jer alle og alt, hvad I gr."3

"Det var ikke dig, som kastede, men det var Allh, Som kastede."4

"Ingen ulykker rammer undtagen ved Allhs tilladelse."5

Profeten (saws) uddybede dette koncept yderligere ved at sige: "Vid at hvishele menneskeheden samledes for at gre noget for at hjlpe jer, s ville de kunkunne gre dt gode for jer, som Allh allerede har nedskrevet for jer. Ligeledes hvishele menneskeheden samledes for at gre jer ondt, s ville de kun vre istand til at

1 Swt er en forkortelse for den arabiske stning SubHnahu wa Ta `la, hvis betydning erOphjet vre Han over alt og alle [Overstterens kommentar].2 Srah az-Zumar, 39:62.3 Srah as-Sfft, 37:96.4 Srah al-Anfl, 8:17. Dette er en reference til en mirakuls begivenhed, som fandt sted

ved Slaget ved Badr, da profeten (saws) samlede noget jord i sin hnd og kastede modfjenden, der var opstillet i rkker flere hundrede meter vk. Allh forrsagede, at stvetnede fjendernes jne p trods af den store afstand.5 Srah at-Taghbun, 64:11.


14/170

Tawhd 14

kunne gre dt onde mod jer, som Allh allerede har nedskrevet, at der vil ske forjer".1

Dt, som mennesket opfatter som held eller uheld, er derfor udelukkendebegivenheder, der er forudbestemt af Allh som en del af de prvelser, der

vil finde sted i dette liv. Hndelserne flger de mnstre, der er sat af Allhalene. Allh (swt) har sagt i Al-Qurn,

"Oh I som tror! Sandelig, der er i jeres hustruer og brn en fjende for jer,

s vr opmrksom p dem."2

Det vil sige, at indenfor de gode ting af dette liv er der store, alvorligeafprvelser af ens tro p Gud. P samme mde er der prvelser i de

ulykkelige begivenheder af ens liv, som fortalt i verset:

"Og sandelig, Vi vil prve jer (af) med frygt, sult, tab af rigdom og af livsamt frugterne af jeres arbejde, s giv gode tidender til de tlmodige."3

Nogle gange er kan man genkende mnstrene som i tilfldet, hvor der eren rsag, der har en direkte effekt. Andre gange kan man ikke genkende

mnstrene som i tilfldet, hvor noget tilsyneladende godt opstr fra nogetondt, eller noget ondt opstr fra noget godt. Gud har forklaret, atvisdommen bag disse tilsyneladende uregelmssigheder ofte er udovermenneskets fatteevne som flge af dets begrnsede viden.

1 Berettet af Ibn Abbs og samlet af at-Tirmidh. Se Ezzedin Ibrahim og Denys JohnsonDavies,An-Nawawis 40 hadth (engelsk oversttelse), s. 68, nr. 19 [Damascus, Syrien: TheHoly Koran Publishing House, 1976].2 Srah at-Taghbun, 64:14.3 Srah al-Baqarah, 2:155.


15/170


0

"Og det kan vre, at I ikke bryder jer om noget, som i virkeligheden ergodt for jer, og det kan vre, at I kan lide noget, som i virkeligheden erdrligt for jer. Men Allh ved (hvad, der er bedst for jer) og I ved ikke."1

Tilsyneladende onde hndelser i et menneskes liv viser sig nogle gange atvre til det bedste, og tilsyneladende gode ting, som mennesket nsker,viser sig at vre skadelige. Som en konsekvens heraf begrnsesmenneskets indflydelse p begivenheder, der pvirker dets liv, til detmentale valg mellem muligheder, som det prsenteres for og ikke selveresultaterne af valget. Sagt med andre ord "mennesket ptnker at grenoget, men Gud rder"2. Dt, der virker som "held" og "uheld" er begge fraAllh (swt) og kan ikke komme fra lykkeamuletter, som f.eks. harefdder,firklvere, nskeben, lykketal, stjerne-tegn osv. Det stammer heller ikke fraskaldte varsler om sort held som f.eks. fredag den 13., delggelse afspejl, sorte katte etc. Faktisk s er troen p lykkeamuletter og varsler entilkendegivelse af den alvorlige synd Shirk (associering) i Tawhd. `Uqbah,en af profetens (saws) ledsagere, fortalte, at der var engang en gruppe mnd,der henvendte sig til Allhs budbringer for at give deres troskab til ham, og hanaccepterede eden fra ni af dem men afslog at acceptere den fra n. Da de spurgteham, hvorfor han afslog deres ledsagers ed, svarede han, "Sandelig han brer enamulet."3 Manden, der bar amuletten, tog hnden ind under sin kappe, trakamuletten af og delagde den og svrgede derefter igen. Profeten (saws) sagdedernst, "Dn, som brer en amulet, har beget Shirk."4

Nogle steder praktiseres det at bre Al-Qurn som et smykke eller en

amulet eller at bre vers fra Al-Qurn i kder eller i sm punge for atafvrge ondt eller for at bringe lykke. Der er dog praktisk talt ingen forskelmellem denne skik, og hvad hedningene plejede at gre. Hverken profeten(saws) eller hans ledsagere plejede at bruge Al-Qurn p denne mde, ogprofeten (saws) har endda sagt, "Dn, som fornyer noget i Islm, som ikke hrertil det (Islm), vil f det afvist."5 Det er sandt, at kapitlerne, an-Ns og al-

1 Srah al-Baqarah, 2:216.2 P engelsk Man proposes but God disposes [Overstterens kommentar].3 Genstand eller smykke, der bres for at bringe held og afvrge uheld samt ulykker.4 Samlet af Ahmad.5

Berettet af `ishah og samlet af al-Bukhri (Sahih al-Bukhari (arabisk engelsk), bind 3,s. 535, nr. 861), Muslim (Sahih Muslim (engelsk oversttelse), bind 3, s. 931, nr. 4266 og4267) og Abu Dwd (Ahmad Hasan, Sunan Abu Dawud(engelsk oversttelse), bind 3, s.1294 [Lahore: Sh. Muhammad Ashraf Publishers, 1. udg., 1984]).


16/170

Tawhd 16

Falaq, fra Al-Qurn blev benbaret specifikt til eksorcisme (dvs. bl.a. til atfjerne onde besvrgelser), men profeten (saws) demonstrerede den rigtigemde, hvorp disse kapitler skulle anvendes. Ved en begivenhed hvor enbesvrgelse var blevet nedkastet over ham, fortalte han `Al ibn Ab Tlib,at han skulle recitere de to kapitler vers for vers, og nr han blev syg,

plejede han at recitere dem over sig selv.1 Han skrev dem ikke ned og loddem hnge omkring sin hals, bandt dem rundt om sin arm eller sin talje, ejheller fortalte han andre, at de skulle gre sdan.

Tawhd al-Asm was-Sift (Opretholdelse af Allhs Enhed inavne og egenskaber)

Denne kategori af Tawhd bestr af fem hovedaspekter:

1. For at Allhs enhed i navne og egenskaber kan overholdes i det frsteaspekt, s skal man referere til Allh i henhold til, hvordan Han har

beskrevet Sig Selv, og hvordan Hans profet (saws) har beskrevet Hamuden at bortforklare Hans navne eller attributter ved at give dem andremeninger end den benbare. F.eks siger Allh i Al-Qurn, at Hanbliver vred p hyklerne og de ikke-troende:

"S Han kan straffe hyklerne, mnd og kvinder, og hedningene, mnd

og kvinder, der har en ond mening om Allh. Et omrids af ondt eromkring dem; Allh er vred p dem, forbander dem og har forberedt en

slem slutning til dem."2

Dermed er vrede n af Allhs egenskaber. Det er dog forkert atkonkludere, at Hans vrede m betyde Hans straf fordi, at vrede imennesket er et tegn p svaghed og som sdan ikke passende atbenytte om Allh. Hvad, Allh har sagt, skal accepteres p den mde,at Hans vrede ikke er ligesom menneskets vrede. Dette er baseret p

1 Berettet af `ishah og samlet af al-Bukhri (Sahih al-Bukhari (arabisk engelsk), bind 6,s. 495, nr. 535), Muslim (Sahih Muslim (engelsk oversttelse), bind 3, s. 1195, nr. 5439 og5440).2 Srah al-Fath, 48:6.


17/170


0

Allhs erklring, "Der er intet ligesom Ham".1 Processen af skaldtlogisk fortolkning resulterer i forngtelsen af selve Guds eksistens, nrman flger resultatet af den logiske fortolkning. For Allh beskrivernemlig sig selv som levende, men mennesket lever ogs, og det vilbetyde, iflge den rationalistiske tankegang, at Gud hverken lever eller

eksisterer. Faktum er, at ligheden mellem Guds egenskaber ogmenneskets egenskaber kun er af navn og ikke i grad2. Nr egenskaberbenyttes i reference til Gud, skal de tages i deres absolutte forstand ogperfektion, fri for menneskelige svagheder.

2. Det andet aspekt af Tawhd al-Asm was Sift gr ud p at referere tilAllh, sdan som Han har refereret til Sig selv uden at give Ham noglenye navne eller egenskaber. F.eks. m man ikke give Allh navnet al-Ghdib (Den Vrede) p trods af det faktum, at Han siger, at Han blivervred. Dette er ikke tilladt, da hverken Allh eller Hans budbringerbrugte dette navn. Dette kan synes at vre meget detaljeret, men ikke

desto mindre skal det opretholdes for at undg en falsk beskrivelse afGud. Dvs. at det begrnsede menneske p ingen mde er i stand til atdefinere skabelsens Ubegrnsede Herre.

3. Det tredje aspekt af Tawhd al-Asm was Sift omhandler dt at refereretil Allh uden at tilskrive Ham egenskaber fra Sine skabninger. Foreksempel psts det i Bibelen og Toraen, at Allh brugte de frste seksdage p at skabe universet og sov derefter p den syvende dag.3 Somflge af dette tager jderne og de kristne enten lrdag eller sndag somen hviledag, hvor dt at arbejde anses for at vre en synd. Sdan enpstand tilskriver Gud Sine skabningers egenskaber. Det er dog

mennesket, der bliver trt efter hrdt arbejde og har behov for hvile forat komme til krfter.4 Andetsteds i Bibelen og Toraen portrtteres Gudsom angrende for Sine drlige tanker p samme mde, som mennesketangrer, nr det indser sine fejl.5 Ligeledes vanhelliges dette omrde af

1 Srah ash-Shr, 42:11.2 Sammenligningen kan drages mellem myren og mennesket. Selv om begge arter harnavnet p legemsdelen til flles (nemlig ben) er myrens ben langtfra de samme sommenneskets ben [Overstterens kommentar].3 Frste Mosebog, 2:2, P den syvende dag var Gud frdig med det arbejde, han havdeudfrt, og p den syvende dag hvilede han efter alt det arbejde, han havde udfrt. (Bibelen,side 10, Det Danske Bibelselskab, 1992).4

I modstning hertil siger Allh udtrykkeligt om Sig Selv i Al-Qurn: Ingen trthedoverkommer Ham ej heller svn (Srah al-Baqarah, 2:255).5 Anden Mosebog 32:14, Da fortrd Herren den ulykke, han havde truet med at bringeover sit folk. (Bibelen, side 85, Det Danske Bibelselskab, 1992).


18/170

Tawhd 18

Tawhd fuldstndigt af pstanden om, at Gud er en Hellignd eller haren sjl. Allh refererer ikke til Sig Selv som en sjl eller nd nogetstedsi Al-Qurn, ej heller har profeten (saws) udtrykt noget lignende ihadth-samlingerne. Faktisk refererer Allh til sjlen som en del af Sinskabelse.1

Hovedprincippet, som br flges, nr man har med Allhs egenskaber ogattributter at gre, kan udledes af flgende vers fra Al-Qurn,

"Der er intet ligesom Ham, og Han er Althrende og Altseende."2

Egenskaberne at se og at hre er ogs en del af de menneskelige egenskaber,men nr de tilskrives Allh, er de uden sammenligning i deres perfektion.Nr disse egenskaber overfres p mennesket, ndvendiggrer de dog rerog jne, som ikke kan tilskrives Gud. Dt, som mennesket ved omSkaberen, er kun den smule, som han har fet fra Allh via profeterne.Derfor er mennesket plagt at holde sig indenfor disse snvre rammer. Nrmennesket giver frit lb for sit intellekt og sin forstand for at kunnebeskrive Gud, s fejler det ved at tilskrive Allh egenskaber fra HansSkabninger.

Med forkrlighed for billedlige reprsentationer har de kristne malet,afbildet, udhugget og formet utallige menneskelige ligheder og kaldt dembilleder af Gud. Disse har tjent til at bane vejen for den forkerte accept af

Jesuss guddommelighed blandt masserne. Nr frst de accepteredekonceptet af, at Skaberen lignede et menneske, s var dt at acceptere Jesussom en Gud intet rigtigt problem.

4. Det fjerde aspekt af Tawhd al-Asm was Sift krver af os, at mennesketikke tilskrives Allhs egenskaber. For eksempel tager Paulus i det NyeTestamente skikkelsen af Melkisedek, konge af Salem, fra Toraen(Frste Mosebog, 14:18-20) og giver bde sig selv og Jesus deguddommelige egenskaber af at have hverken en begyndelse ellerende,

1 Allh fastslr tydeligt i det flgende vers: De sprger dig (Muhammad) omkringsjlen. Fortl (dem) at sjlen (eksisterer) ved min Herres Befaling. (Srah al-Isr,17:85).2 Srah ash-Shra, 42:11.


19/170


0

"v1 For denne Melkisedek, Salems konge og prst for Gud denHjeste det var ham, som gik Abraham i mde, da han vendtetilbage efter sejren over kongerne, og velsignede ham, v2 og somAbraham gav tiende af det alt sammen han er for det frste, nr

hans navn oversttes, Retfrdighedskonge, dernst er han Salemskonge, det vil sige Fredskonge; v3 han er uden far, uden mor oguden stamtr, har hverken begyndelse p sine dage ellerafslutning p sit liv, men er gjort til et billede p Guds sn ogforbliver prst for bestandig.."1

"v5 Sledes gav heller ikke Kristus sig selv den re at vreyppersteprst, men det gjorde Gud, som sagde til ham: Du er minsn, jeg har fdt dig i dag, v6 ligesom han ogs et andet sted siger:Du er prst for evigt p Melkisedeks vis."2

De fleste Shiite sekter (med undtagelse af Zaidiyyah fra Yemen) har givetderes "Imamer" guddommelige egenskaber som absolut ufejlbarlighed3;viden om fortiden, fremtiden og det ukendte; evnen til at ndre skbnen4og kontrol over selv atomerne i skabelsen.5 Ved at gre sdan stter derivaler op, der fejlagtigt fr del i Guds enestende og unikke egenskaber, ogsom faktisk bliver anset som guder ved siden af Allh.

5. At opretholde enheden i Allhs navne betyder ogs, at Allhs navne ibestemt form ikke kan tildeles Hans skabninger, undtaget hvis de er

1 Hebrerbrevet 7:1-3, (Bibelen, side 1102, Det Danske Bibelselskab, 1992).2

Hebrerbrevet 5:5-6 (Bibelen, side 1101, Det Danske Bibelselskab, 1992).3 Muhammad Rida al-Muzaffar skriver i sin bog Faith of Shia Islam (USA: MuhammadiTrust of Great Britain and Northern Ireland, 2. udgave, 1983): Vi tror, at ligesom profeten,s skal en Imam vre ufejlbarlig, dvs. ikke i stand til at beg fejl eller handle forkert,bde i sit indre og i sit ydre, fra fdsel til dd, bde intentionelt og uintentionelt, fordiImamerne er Islams opretholdere, og det er under deres beskyttelse. (s. 32). Se ogsIslam(Teheran: A group of Muslim brothers, 1973), s. 35 af Sayed Sad Akhtar Rizvi.4 Al-Muzaffar erklrer videre: Vi fastholder, at Imamernes evner til at modtageinspiration har opnet nye dimensioner af hjeste grad og excellence, og vi siger, at det eren guddommelig givet evne. P denne mde er Imamen i stand til at forst informationom alt, alle steder og alle tidspunkter, og han forstr ved hjlp af denne gudgivne evnemed det samme uden at skulle vende sig til logisk rsonnement eller vejledning fra enlrer.5

Al-Khomeini erklrer: Sandelig Imamen har en vrdig funktion, en ophjet plads, etskabende khalifat og overlegenhed og kontrol af alle atomer i skabelsen. Se yatullahMusavi al-Khomeini, al-Hukmah al-Islmyah, s. 52 (Beirut: at-Talah Press, arabiskudgave, 1979).


20/170

Tawhd 20

forudget af prfixet Àbd, der betyder "slave af" eller "tjener af". Mangeaf de guddommelige navne i deres ubestemte form som Raùfog Rahmer tilladte navne for mnd, fordi at Allh har benyttet nogle af disse ideres ubestemte form til at referere til profeten (saws),

"Der er sandelig kommet en budbringer til jer fra jeres egne; tungt er detfor ham, at I besvres. Han er fuld af bekymring for jer og har

medlidenhed (Ra`f) med jer og er fuld af barmhjertighed (Rahm)."1

Men i bestemt form, ar-Raùf (Den Mest Medlidende) og ar-Rahm (DenMest Barmhjertige), kan disse kun bruges til at referere til mennesker, hvis

de er forudget af Àbd som i Àbdur-Raùf eller Abdur-Rahm. Detteskyldes, at i bestemt form reprsenterer de en grad af perfektion, som kuntilhrer Gud. Ligeledes er navne som Àbdur-Rasl (slave af budbringeren),Àbdun-Nab (slave af profeten), Àbdul-Husayn (slave af Husayn) etc.forbudte, da disse folk benvner sig selv som vrende slaver af andre endAllh. Udfra dette princip forbd profeten (saws) muslimerne at referere tildem under sig som Àbd(min slave) ellerAmat(min slavepige).2

Tawhd al-Èbdah (Opretholdelse af Allhs Enhed itilbedelse)

P trods af de omfattende betydninger af de frste to kategorier indenforTawhd, s er en solid tro p disse ikke tilstrkkelig til at kunne opfylde deislmiske krav for Tawhd. Tawhd ar-Rububiyyah og Tawhd al-Asm was-Siftskal ledsages af den tredje kategori Tawhd al-Èbdah. Dette er ndvendigtfor, at Tawhd kan anses for at vre komplet i henhold til Islm. Dettepunkt er understreget af dt faktum, at Allh (swt) i klare vendinger sagde,at i profetens tid opfyldte Mushrikn (afgudsdyrkere) mange facetter af deto frste Tawhd-emner. I Al-Qurn siger Allh (swt), at profeten (saws)skal sige til hedningerne:

1 Srah at-Tawbah, 9:128.2Sunan Abu Dawud(engelsk oversttelse), bind 3, s. 1385-1386, nr. 4957.


21/170


0

"Sig, hvem forsrger jer fra himlen og jorden, kontrollerer hrelse ogsyn, og hvem frembringer det levende af det dde og frembringer detdde af det levende? Og hvem leder alle ting?

De vil alle svare: Allh."1

"Og hvis du spurgte dem, hvem, der skabte dem, s vil de sandelig

svare Allh."2

"Og hvis du spurgte dem, hvem, der bringer vand ned fra skyerne og

med det giver liv til jorden efter, at det har vret ddt,s vil de sandelig svare Allh."3

De hedenske folk fra Makkah vidste alle, at Allh (swt) var deres Skaber,Forsyner, Herre og Mester, men denne viden gjorde dem ikke til muslimer,for Allh (swt) siger:

"De fleste af dem tror ikke p Allh, undtaget nr de stter

partnere op ved siden af Ham"4

Mujhids1 forklaring p dette vers var som flger: Deres tro p Allhreprsenteret ved deres udtalelse Allh skabte os, giver os forsyninger og

1

Srah Ynus, 10:31.2 Srah az-Zukhruf, 43:87.3 Srah al-Ankabt, 29:63.4 Srah Ysuf, 12:106.


22/170

Tawhd 22

tager vore liv afholdte dem ikke fra at tilbede andre guder samtidig medAllh.2 Udfra de tidligere nvnte vers er det klart, at Kuffr (de vantro)havde viden om Allhs (swt) Suvernitet, Herredmme og Magt. Faktiskplejede de at hellige forskellige typer af tilbedelse til Ham som f.eks. Hadj,Sadaqah (velgrenhed), dyreofringer og troskabseder. Desuden rettede de

deres bnner til Ham, nr de oplevede ulykker eller katastrofer. De plejedeendda at pst, at de fulgte Abrahams religion. Som flge af dettebenbarede Allh (swt) verset:

"Abraham var ikke en jde, ej heller var han kristen, men (han) var ensand muslim og ikke blandt de, som stter partnere op

ved siden af Allh."3Nogle af de hedenske folk fra Makkah troede endda p Genopstandelsenog Dommedagen og andre p Qadar (skbne, forudbestemmelse). Mangebeviser p dette kan findes i den prislmiske poesi. F.eks. har poetenZuhayr sagt:

Enten er det forsinket, placeret i en bog og gemt til Dommedagen ellerfremskyndet og hvnet.

`Antarah er kendt for at have sagt:

Oh Ebil, hvortil vil du flygte fra dden, hvis min Herre i Himlen harbestemt den?4

P trods af Makkah-beboernes bekendelse af Tawhd og deres viden omAllh (swt), har Allh (swt) klassificeret dem som Kuffr (vantro) og

1 Mujhid ibn Jubayr al-Makk (642-722) var Ibn Abbs` bedste elev. Hans Tafsrsberetninger(kommentering) af Al-Qurn er blevet samlet af Abdur-Rahmn at-Thir ogudgivet i to bind under titlen, Tafsr Mujhid(Islamabad: Majma` al-Buhth).2 Samlet af Ibn Jarr at-Tabar.3 Srah l-Imrn, 3:67.4 Citeret fra Sulaymn ibn Abdul-Wahhb, Taysr al-Azz al-Hamd, s. 34 (Beirut: al-Maktab al-Islm, 2. udg., 1970).


23/170


0

Mushrikn (afgudsdyrkere), fordi de tilbad andre guder, samtidig med atde tilbad Allh (swt) og tilskrev Ham derved partnere.

Derfor er det vigtigste aspekt af Tawhd dt, der opretholder enheden iAllhs (swt) tilbedelse, kaldet Tawhd al-Èbdah. Alle former for tilbedelse

skal rettes mod Allh (swt) alene og ingen andre, fordi Han alene fortjenertilbedelse, og Han alene kan sknke mennesket gavn som flge aftilbedelsen af Ham. Yderligere er der ikke noget behov for noget mellemledeller nogen formidler imellem mennesket og Gud. Allh (swt) fremhvedevigtigheden af at tilbede kun Ham ved at ppege, at dette varhovedformlet med menneskets skabelse og kernen i de budskaber, somalle profeterne kom med. Allh (swt) siger:

"Jeg skabte ikkeDjinn og mennesket for andet end tilbedelse af mig"1

"Og sandelig, Vi har sendt hver en nation en budbringer sigende:

Adlyd Allh og undg falske guder."2

At kunne forst formlet med skabelsen i dets fuldstndige betydning ernoget, der rkker udover menneskets fatteevne. Mennesket er etbegrnset, skabt vsen og kan ikke fornuftsmssigt forst eller begribeden Uendelige Skabers handlinger. Derved gjorde Gud det som en del af

menneskets natur at tilbede Ham, og Han sendte profeter og bger somguddommelige benbaringer for at vise os skabelsens forml, som erindenfor menneskets forstandsevne. Dette forml var, som tidligere nvnt:tilbedelse af Gud (Èbdah) og profeternes hovedbudskab var at tilbedeGud alene, Tawhd al-Èbdah. Som flge heraf er Shirk den alvorligste synd,man kan beg; dvs. tilbedelse af andre i stedet for Allh (swt) eller samtidigmed Allh (swt). I Srah al-Ftihah, som det er plagt enhver muslim atrecitere i sine bnner mindst 17 gange dagligt, lyder vers fire som flgende:Dig alene tilbeder vi og fra Dig alene sger vi hjlp . Dette er et klartudsagn om, at alle former for tilbedelse skal rettes til Den Ene, som kansvare, Allh (swt). Profeten Muhammad (saws) bekrftede konceptet om

enhed i tilbedelse, da han sagde, Hvis du sprger i bn, sprg da kun Allh, og1 Srah adh-Dhriyt, 51:562 Srah an-Nahl, 16:36.


24/170

Tawhd 24

hvis du sger hjlp, sg da kun hjlp fra Allh.1 Undvendigheden af ethvertbehov for mellemled udtrykkes yderligere af de mange vers, der indikererHans nrhed til mennesket, f.eks.:

"Og nr Mine tjenere sprger dig (O Muhammad) om Mig (fortl dem):

Sandelig, jeg er tt (p dem), jeg lytter til bnnen af hver eneste en,der kalder p mig. S lad dem svare til Mig og tro p Mig for at de

kan blive retledede."2

"Og det er Os, der skabte mennesket, og Vi ved, hvad dets sjl hvisker tildet, for Vi er tttere p det end dets eget halsvene."3

Bekrftelsen af Tawhd al-`Ebdah medfrer, at man tager afstand fraethvert mellemled og fra enhver tilskrivning af partnere til Allh (swt).Hvis nogle tilbeder de dde i hb om at f en effekt p deres eget jordiskeliv eller p de dde sjle, s har de sandelig tilskrevet Allh (swt) enpartner, fordi tilbedelse er noget, der kun foregr mellem Allh (swt) ogHans skabninger. Profeten Muhammad (saws) sagde i utvetydigevendinger, at Bn (du`) er tilbedelse.4 Og Allh, Den Mest Hje ogGlorvrdige, sagde:

"Tilbed ikke (andet eller andre) ved siden af Allh, for det kan hverken

hjlpe eller skade jer."5

1 Berettet af Ibn Abbs og samlet af at-Tirmidh. Se an-Nawawis 40 hadith, s. 68 (engelskoversttelse).2 Srah al-Baqarah, 2:186.3 Srah Qf, 50:16.4Sunan Abu Dawud, bind 1, s. 387, nr. 1474.5 Srah al-Anbiy, 21:66.


25/170


0

"Sandelig, de, som I pkalder ved siden af Allh, er blot slaver

ligesom jer selv."1

Hvis nogle beder til profeten (saws), til skaldte helgener (awliy), Djinnereller engle og sprger dem om hjlp eller beder dem om at g i forbn forn og sprge Allh (swt), s har de ogs beget Shirk. Begrebet Ghaus-i-Azam (al-Ghawth al-AdHam), en titel givet af de ignorante til `Abdul-Qdir al-Jln,2 er ogs et udtryk for Shirk i denne kategori af Tawhd. Titlenbetyder bogstaveligt talt den strste kilde til hjlp og frelse; den, der ermest i stand til at redde n fra farer og sdan en beskrivelse tilhrer kunAllh (swt). Nr ulykker og besvrligheder indtrffer, pkalder noglemennesker `Abdul-Qdir ved denne titel og sger hans hjlp ogbeskyttelse, selvom Allh (swt) allerede har sagt:

"Og hvis Allh tillader kalamitet at rammer jer, s kan ingen fjerne

den undtagen Ham."3

Da beboerne fra Makkah blev spurgt om, hvorfor de rettede derestilbedelse og bnner til deres afguder, svarede de:

"Vi tilbeder dem kun, s de kan bringe os tttere p Allh."4

1 Srah al-Arf, 7:194.2 Abdul-Qdir (1077-1166) var rektor for en Hanbali-lovskole og for et Ribt (kloster) iBaghdad. Hans prdikener (samlet i al-Fath ar-Rabbni, Kairo 1302) var strkt ortodoksemed nogle mystiker-fortolkninger af Al-Qurn. Ibn Arab (fdt 1165) deklarerede, atAbdul-Qdir var den sande Qutb i sin tid og pstod, at han havd en placering, der var hjthvet over alle skabninger undtagen Gud. Al ibn Ysuf ash-Shattanawf (dde 1314 CE)skrev en bog med titlen Bahjat al-Asrr (Kairo, 1304), hvori han tilskrev Abdul-Qdirmange mirakler. Qdiryah Sufi-ordenen er navngivet efter ham, og dets spirituelle velser

og regulationer psts at vre hentet fra ham. Se Shorter Encyclopedia of Islam, s. 5-7 og s.202-205.3 Srah al-Anm, 6:17.4 Srah az-Zumar, 39:3.


26/170

Tawhd 26

Afguderne blev kun brugt som mellemled. Dog kalder Allh (swt) dissemennesker for hedninge som flge af denne handling. De blandtmuslimerne, der insisterer p at tilbede andre ved siden af Allh (swt), brgre klogt i at reflektere over dette faktum.

De kristne, der var pvirkede af Saulus lre (Saulus fra Tarsus, som senereblev kaldt Paulus), gjorde profeten Jesus til Gud i deres jne og rettedederes bnner mod ham og til hans moder. Blandt de kristne harkatolikkerne helgener til enhver hndelse, og ved disse lejligheder retterde deres bnner mod dem i forestillingen om, at disse helgener direkte kanpvirke denne verdens begivenheder. Katolikkerne benytter ogs deresprster som mellemled mellem dem selv og Allh (swt) i den falske tro, atprsterne er tttere p Allh (swt) som flge af deres fromhed og clibat(afholdenhed fra gteskab). De fleste Shiàh-sekter har gjort bestemte dage iugen hellige og helliget bestemte timer af dagen til tilbedelse af Àl,Ftimah, Hasan og Husayn1 ogs som flge af deres falske forestilling om

mellemled.

Tilbedelse (Èbdah) set ud fra et islmisk synspunkt handler om mere endblot at faste, at betale Zakh, at udfre Hadj og at ofre dyr. Tilbedelseinkluderer ogs flelser som krlighed, tillid og frygt, som i en bestemtgrad kun br rettes mod Allh (swt). Allh (swt) har beskrevet disseflelser og advaret mod overdrivelser af dem:

"Og fra menneskeheden findes de folk, der gr andre udover Allh somligevrdige til Ham. De elskerdem, som de burde elske Allh alene. Men

de, som tror, har en meget strre krlighed til Allh."2

1 Ftimah var profeten Muhammads yngste datter, der gtede profetens ftter Al ibn AbTlib. Hasan og Husayn var deres snner.2 Srah al-Baqarah, 2:165.


27/170


0

"Vil I ikke kmpe mod de mennesker, der brd deres ed, planlagde atuddrive budbringeren og var de frste til (at angribe) jer? FrygterI dem?

Allh har en strre ret til at blivefrygtet, hvis I da er sande troende."1

"S st jeres lidtil Allh, hvis I er sande troende."2

Eftersom ordet Èbdah betyder total lydighed, og Allh (swt) er denultimative Lovgiver, s er implementeringen af verdslige lovsystemer, derikke er baseret p guddommelig lov (Sharàh), en vantro handling iSharàh. Sdan en tro udgr en slags tilbedelse af andre end Allh (swt)(Shirk), da Han siger i Al-Qurn:

"Og de som ikke hersker ved dt, som Allh har benbaret ervantroende (Kfirn)."3

Engang da profetens ledsager Àd ibn Htim, som var en revertit omvendt frakristendommen, hrte profeten (saws) recitere et vers fra Al-Qurn, "De hartaget deres rabbinere og munke som guder ved siden af Allh"4sagde han:Vi tilbad dem sandelig ikke. Profeten (saws) vendte sig mod ham og sagde Gjordede ikke dt forbudt (Harm), som som Allh havde tilladt (Hall)5, og alle I gjordedet derfor ogs Harm, og gjorde de ikke dt Hall, som Allh har gjort Harm6, ogalle I gjorde det derfor ogs Hall? Han svarede, Jo det gjorde vi sandelig.

Profeten (saws) sagde derefter, Det var sdan, at I tilbad dem.7

Derfor er det en vigtig del af Tawhd al-Èbdah at implementere Sharàh,specielt i de lande hvor muslimerne udgr strstedelen af befolkningen.

1 Srah at-Tawbah, 9:13.2 Srah al-Mìdah, 5:23.3 Srah al-Mìdah, 5:44.4 Srah at-Tawbah, 9:31.5 De kirkelige, gejstlige gjorde detHarm at gte mere end en kvinde og at gifte

sig med ens kusiner af frste grad. Den romerske katolicisme tillod ikke prster

at gifte sig og forbd skilsmisse generelt.6 Den kristne kirke gjorde detHall at indtage svinekd, blod og alkohol. Nogletillod endda afbildninger og malerier af Gud som et menneske.

7 Samlet af at-Tirmidh.


28/170

Tawhd 28

Den guddommelige lov skal genindfres i mange af de skaldte muslimskelande, hvor regeringer nu styrer landene i henhold til udefrakommendekapitalistiske eller kommunistiske forfatninger, og hvor den islmiske loventen er helt uddd eller begrnset til nogle f omrder af mindrebetydning.

P samme mde skal de muslimske lande, hvor islmisk lovgivning kun erp papir og de verdslige love fungerer, ivrkstte indfrelsen af Shar`ah,da den omhandler alle aspekter af livet. At acceptere en ikke-islmisklovgivning i de muslimske lande er en Shirk-handling og dermed ogs enKufr-handling. De, der er i stand til at ndre dette, skal gre det. Og de,som ikke kan, skal gre opmrksom p denne Kufr-handling og fortlleom implementeringen af Shar`ah. Hvis selv dette synes umuligt, s br denikke-islmiske regering oprigtigt ildeses og foragtes, for at man p dennemde kan sge at behage Gud og opretholde Tawhd.


29/170

Underkategorierne af Shirk

0


Beskrivelsen af Tawhd er ikke komplet uden en omhyggelig undersgelseaf dets modstning, Shirk. Shirk er allerede blevet nvnt i det tidligerekapitel, og eksempler p det blev givet for at vise, hvordan Tawhdforsmmes. I dette kapitel vil vi dog se p Shirk som et separat emne, hvisalvorlige konsekvens Allh (swt) fortller os om i Al-Qurn:

"Sandelig, Allh vil ikke tilgive dt, at Han tilskrives partnere (Shirk),men Han tilgiver (synder) mindre end dette for

hvem som helst, Han vil."1

Ved at beg denne synd, Shirk, s forngtes hele formlet med mennesketsskabelse, og derfor er det den alvorligste synd, man kan beg overfor Gud;en synd s stor at den er utilgivelig.

Shirks bogstavelig betydning er partnerskab, at dele eller at associere2,men islmisk set refererer det til handlingen, hvor man tilskriver Allh(swt) partnere i en hvilken som helst form. Den flgende analyse af Shirk er

i henhold til de tre omfattende kategorier, der blev udviklet i analysen afTawhd. Derfor vil vi frst se p de vsentligste mder, hvormed Shirk kanopst indenfor Rububiyyah (Herredmme), derefter Asm was-Sift(guddommelige Navne og Egenskaber) og sluttelig indenfor `Ebdah(Tilbedelse).

Shirk i Rububiyyah

Shirk i Rububiyyah opstr enten ved forestillingen om, at andre har del iAllhs (swt) Herredmme over skabelsen, dvs. som Hans ligevrdige ellernsten-ligevrdige. Det kan ogs opst ved forestillingen om, at der ikke

eksisterer nogen Gud over skabelsen overhovedet. De fleste religise1 Srah an-Nis, 4:48.2The Hans Wehr Dictionary of Modern Written Arabic, s. 468.


30/170

Tawhd 30

systemer falder ind under det frste aspekt af Shirk i Rububiyyah, mensfilosoffer og deres selvskabte ideologier og filosofier hrer typisk indeunder det andet aspekt.

(A)Shirk ved tilskrivelse af partnereTil denne kategori hrer de forestillinger, hvori det accepteres, at der er enhoved-Gud eller et verste vsen, som hersker over skabelsen.Samtidig deles Hans Herredmme af andre mindre guder, nder, ddelige,himmellegemer eller jordlige ting. Normalt benvner teologer og filosofferdisse trossystemer som vrende monoteistiske (at have n Gud) ellerpolyteistiske (at have mere end n Gud). Iflge Islm er alle disse systemerpolyteistiske og reprsenterer forskellige stadier i de guddommeligebenbaringers forfald, der har fundet sted gennem tiden, og som alleoprindeligt byggede p Tawhd.

I hinduismen findes en rkke guder. Det verste vsen Brahman opfattessom altdominerende, uforanderlig og evig, det abstrakte upersonlige ogabsolutte, hvori alle ting har deres begyndelse og slutning. En anden gudBrahma er den personificerede skaber af universet, der danner entreenighed med opretholderen Vishnu og delggeren Shiva.1 Dermedudtrykkes Shirk i Rububiyyah ved at Guds skabende, nedbrydende ogopretholdende krfter tilskrives andre guder.

Den kristne tro siger, at den ene Gud viser sig i tre personer: Faderen,Snnen (Jesus) og Hellignden. Disse tre personer anses alligevel somvrende n enhed, delende n substans.2 Profeten Jesus ophjes til

guddommelighed, sidder p Guds hjre hnd og bedmmer verden. I denhebriske Bibel er Hellignden en mde, hvorp Gud udver sine skabendekrfter, hvorimod i den kristne tro er den en del af en guddom. Paulusgjorde Hellignden til Jesus andet jeg og de kristnes vejleder og hjlp, derfrst viser sig p Penecost-dagen.3Shirk i Rububiyyah forekommer sledes iden kristne tro ved, at Jesus og Hellignden er Guds partnere i HansHerredmme. Desuden opstr denne form for Shirk ogs ved deres tro p,at Jesus alene kan dmme over hele verden, og at de kristne bliver hjulpetog vejledt af Hellignden.

1 W.L. Reese,Dictionary of Philosophy and Religion, s. 66-67 og 586-587(New Jersey: Humanities Press, 1980). Se ogs John Hinnels Dictionary of Religions, s.67-68 (England: Penguin Books, 1984).2Dictionary of Religions, s. 337.3Dictionary of Philosophy and Religion, s. 231.


31/170


0

Zoroastrerne (fra Parsis) opfatter deres Gud Ahura Mazda som vrendeskaberen af alt, hvad der er godt og som den eneste, der fortjener at blivetilbedt. Ild er en af Ahura Mazdas syv skabelser og anses for at vre hanssn eller reprsentant. Men de begr ogs Shirk i Rububiyyah ved at opfatte

ondskab, vold og dd som en anden guds skabelser, nemlig kaldet AngraMainyu, som reprsenteres vha. mrkesymbolet.1 Derved deles GudsHerredmme over hele skabelsen (dvs. Hans Rububiyyah) med en ond nd,der er ophjet til en modarbejdende gud, fordi mennesket ikke nsker attilskrive Gud drligdomme.

I Yoruba-religionen, der flges af mere end 10 millioner mennesker i VestAfrika (hovedsageligt Nigeria), er der en hjeste Gud Olorius (Herre overHimlen) eller Olodumare. Alligevel finder vi, at der i den moderne Yoruba-religion er en masse tilbedelse af Orisha, s at Yoruba-religionen fremstrsom ren polyteisme.2 Derved begr yorubaer Shirk i Rububiyyah ved at

uddele alle Guds funktioner til mindre guder og nder.

Zuluerne i Sydafrika tror p en Gud Unkulunkulu, hvis navn betyder denldgamle, den frste, den mest rbdige. De vigtigste specielle titler forGud er: Nkosi yaphezulu (Herre-af-Himlen) og uMvelingqanqi (den frste tilat opst). Deres verste Gud er en mand, der sammen med en jordligkvinde frembringer den menneskelige verden. I Zulu-religionen er tordenog lyn handlinger fra Gud, mens sygdom og andre besvrligheder i livetkan vre forrsaget af forfdrene, der kaldes idlozi eller abaphansi(dem under jorden). Forfdrene beskytter ogs de levende, forlanger mad,er fornjede med ritualer og ofringer, straffer forsmmelse og tager

besttelse i spmnd (inyanga).3 P denne mde finder Shirk i Rububiyyahsin vej i Zulu-religionen ikke kun i deres opfattelse af skabelsen af denmenneskelige verden, men ogs i forestillingen om at godhed og ondskab ilivet skyldes slgtsndernes vrk.

Blandt nogle muslimer manifesteres Shirk i Rububiyyah sig i deres tro p, athelgeners nd og andre retskafne mennesker kan pvirke denne verdensaffrer selv efter deres dd. De tror p, at sjlene kan opfylde ens behov,fjerne ulykker og hjlpe dem, som pkalder dem. Dette er grunden til, at

1Dictionary of Religions, s. 361-362.2Dictionary of Religions, s. 358.3 Ibid, s. 363.


32/170

Tawhd 32

gravtilbedere tillgger menneskesjle den guddommelige evne atfremkalde begivenheder i dette liv, som faktisk kun Allh (swt) kan skabe.

Troen p Rijl al-Ghaib1 er almindelig hos mange sufier (muslimskemystikere), hvis overhoved besidder dn plads, de kaldes Qutub, hvorfra

verdenens affrer kontrolleres og styres.2

(B)Shirk ved bengtelseDenne underkategori reprsenterer de adskillige filosofier og ideologier,der enten direkte eller indirekte bengter Guds eksistens. Dvs. at i nogletilflde kan man finde ateisme (Guds eksistens forngtes totalt) ellerpanteisme (Guds eksistens accepteres, men mden hvorp han opfattes,forngter hans eksistens).

Der er nogle enkelte gamle religise systemer, hvori Gud ikke eksisterer.

Det mest kendte af dem er systemet, der tilskrives Gautama Buddha.Buddhismen er en reformistisk bevgelse, der opstod udfra hinduismen.Den blev dannet i det 6. rhundrede BC i samme periode som jainismen.Buddhismen opstod, da hinduismens kastesystem ikke var forenelig medderes tankegang. I lbet af det 3. rhundrede BC blev det en statsreligion.Med tiden blev buddhismen integreret i hinduismen, og Buddha selv bleven af avatarerne (inkarnationerne af Gud). Det forsvandt fra Indien, menblev dominerende i Kina og andre stlige lande. Hinayana- buddhisme(400-250 BC) er den tidlige og mere strikse fortolkning af buddhismen, deropstod efter Gautama Buddhas dd. Denne gr det klart, at der ikke ernogen Gud, og derfor plgger det individet selv at blive frelst.3 Derved er

denne gamle gren af buddhismen et eksempel p Shirk i Rububiyyah, hvorGud eksistens direkte bengtes.

Jainismens lre der blev struktureret af Vardhamana, og p samme mdeer der ingen Gud, men derimod opnr frigjorte sjle denne status, idet depsts at have uddelighed og alvidenhed. Det religise samfundbehandler de frigjorte sjle, som om de var guddommelige, bygger templertil dem og rer deres billeder.4

1 Bogstaveligt talt mnd fra den usete verden. Verden antages at eksistere som flge af ethierarki af afbdende og afvrgende helgener, hvis antal er bestemt, hvor den eneefterflger den andens dd. Se Shorter Encyclopedia of Islam, s. 582.2Shorter Encyclopedia of Islam, s. 55.3Dictionary of Philosophy and Religion, s. 72.4Dictionary of Philosophy and Religion, s. 262-263.


33/170


0

Et andet gammelt eksempel er faraoen fra profeten Mosess tid. Allh (swt)sagde i Al-Qurn, at faraoen bengtede Guds eksistens og pstod overforMoses og gyptens folk, at han var den eneste sande herre over heleskabelsen. Allh fortller, at farao sagde til Moses, Hvis du vlger en

Gud ved siden af mig, s vil jeg sandelig fngsle dig1 og til folket, Hanproklamerede, jeg er din Herre, den Mest Ophjede.2

I det 19. og 20. rhundrede kom en rkke europiske filosoffer medpstanden om Guds manglende eksistens. Dette blev senere kendt somGud-er-dd-filosofien. Den tyske filosof Philipp Mainlander (1841-1876)hvder i sit hovedvrk, The Philosophy of Redemption (1876), at verdenbegynder med Guds dd, eftersom at Gud er et princip om enhed, der erspredt i flertallet af verden. Gud skulle samtidigt ogs vre et princip aflykke, der er bengtet i de lidelser, der finder sted og dominerer verden.3 IPrjsen stttede Friedrich Nietzsche (1844-1900) ideen om Gud-er-dd og

foreslog, at Gud ikke var andet end en afbildning af menneskets ngsteligebevidsthed, og at dt menneske var broen til supermand.4 Jean Paul Sartre,en fransk filosof i det 20. rhundrede, fulgte i de andres fodspor i filosofienGud-er-dd. Han pstod, at Gud ikke kunne eksistere, fordi han var enmodstning. Iflge ham er ideen om Gud en projektion, som mennesketm lave, fordi han er, hvad han er.5

Darwins (d. 1882) forslag, om at mennesket var en lovprist og forherligetabe, var vidt accepteret i de sociale videnskabsmnds teorier i det 19.rhundrede, da det gav dem et videnskabeligt grundlag for Gudsmanglende eksistens. Iflge disse udviklede religionen sig fra animisme til

monoteisme samtidigt med menneskets pstede sociale udvikling fra etuafhngigt individ til en national stat og dets fysiske udvikling fra abe tilmenneske.

De forsger at flygte fra sprgsmlene, der omgiver skabelsen ved at pst,at der ingen skabelse har vret og ved at tilskrive skabelsen Allhsegenskab af at vre uden begyndelse og ende. I dag har Karl Marxsflgere, kommunister og videnskabssociologer samme holdning. De pstr,at oprindelsen til alt, der eksisterer, er stof i bevgelse. De hvder

1 Srah ash-Shr, 26:29.2

Srah an-Nzit, 79:24.3Dictionary of Philosophy and Religion, s. 327.4 Ibid, s. 391.5Dictionary of Philosophy and Religion, s. 508-509.


34/170

Tawhd 34

yderligere, at Gud er en indbildning i menneskets bevidsthed, der er blevetskabt af de herskende klasser for at retfrdiggre deres nedarvede styre ogfor at aflede de undertrykte massers opmrksomhed fra de realiteter, somde lever i.

Et eksempel p denne form for Shirk blandt nogle muslimer er at findeblandt mange sufier som f.eks. Ibn `Arab, der pstr, at kun Allh (swt)eksisterer (alt er Allh, og Allh er alt). De bengter Allhs (swt) separateeksistens og bengter sledes Hans eksistens. Denne ide blev ogs udtrykti det 17. rhundrede af den hollandske, jdiske filosof Baruch Spinoza, dersagde, at Gud udgres af samtlige dele af universet inklusive mennesket.

Shirk i al-Asm was-Sift

Shirk i denne kategori inkluderer bde den vantro handling, hvor Allhtilskrives Sine skabningers egenskaber svel som den handling, hvor

skabningerne tilskrives Allhs navne og egenskaber.

(A)Shirk ved menneskeliggrelseI dette aspekt af Shirk af al-Asm was-Sift bliver Allh (swt) tilskrevetskikkelse, former og egenskaber af mennesker og dyr. Pga. mennesketsoverlegenhed i forhold til dyr anvender afgudsdyrkere oftere denmenneskelige skikkelse til at reprsentere Gud i skabelsen. Som flge herafmales, formes og udskres reprsentationer og billeder af Skaberen imenneskeform med de samme fysiske trk som de, der tilbeder dem.F.eks. tilbeder hinduerne og buddhisterne utallige afguder, der har lighed

med asiatiske mnd og anser disse for at vre manifestationerne af Gud iskabelsen. Kristne tror i dag p, at profeten Jesus var Guds inkarnation; atSkaberen blev til en skabning er et andet eksempel p denne form for Shirk.Der har eksisteret mange kristne malere, som f.eks. Michaelangelo (d.1565), der malede Gud som en gammel, ngen, europisk-udseende mandmed langt, blgende, hvidt hr og skg. Disse malerier kan bl.a. ses ploftet af Sistine-kapellet i Vatikanet og har den strste agtelse og re i denkristne verden.

(B)Shirk ved guddommeliggrelseDenne type Shirk i al-Asm was-Sift omhandler de tilflde, hvor skabtevsener eller skabte elementer tildeles eller psts at have Allhs navneeller egenskaber. Det var f.eks. normalt p den pr-islmiske Arabiske


35/170


0

halv at tilbede afguder, hvis navne var direkte afledte fra Allhs (swt)navne. Deres tre hoved-idoler var: al-Lt taget fra Allhs navn al-Elh, al-Ùzza taget fra al-Àzz og al-Mant taget fra al-Mannn. I lbet afMuhammads (saws) levetid var der ogs en falsk profet i et omrde af denarabiske halv, der blev kaldt Yammah, men som tog navnet Rahmn, som

kun tilhrer Allh (swt).

Blandt de forskellige shiàh-sekter er der Nusayryah fra Syrien. De tror, atprofeten Muhammads (saws) ftter og svigersn, Àl ibn Ab Tlib, er enmanifestation af Allh (swt) og giver ham mange af Allhs egenskaber. Derer ogs ismailitterne (ogs kaldet agha khanere), der anser deres leder AghaKhan for at vre inkarneret af Gud. Det samme gr sig gldende fordruserne fra Libanon, der tror, at kaliffen al-Hkim bi Amrillh var densidste manifestation af Allh (swt) blandt menneskeheden.

Pstande fra nogle sufier, f.eks. Al-Hallj, er ogs et eksempel p Shirk i al-

Asm was-Sift. Disse mener, at de er blevet t med Gud og derved enmanifestation af Skaberen indeni det skabte. Nutidige spiritualister ogmedier som f.eks. Shirley Maclaine, J.Z. Knight m.fl. pstr ofte, at de svelsom menneskeheden er guddommelige. Einsteins relativitetsteori (E= mc2,energi er lig med massen ganget med kvadratet af lysets hastighed), derlres i alle skoler, er rent faktisk et udtryk for Shirk i al-Asm was-Sift.Teorien hvder, at energi hverken kan skabes eller delgges; dettransformeres blot til materie og omvendt. Men bde materier og energi erskabte enheder, og de vil begge blive delagt, da Allh (swt) tydeligt siger:

"Allh er Skaberen af alle ting"1

"Alt i (verdenen) vil forsvinde"2

Teorien antyder ogs, at masse og energi er evige; at de ikke har nogenbegyndelse eller ende, eftersom de ikke er skabte og kan transformeres til

1 Srah az-Zumar, 39:622 Srah ar-Rahmn, 55:26.


36/170

Tawhd 36

hinanden. Men denne egenskab tilhrer kun Allh (swt), Som alene eruden begyndelse og uden slutning1.

Darwins udviklingsteori er ogs et forsg p at forklare livets udvikling ogdets former ud fra en livls masse. Derved bengtes helt Guds indgriben.

En af dette rhundredes frende Darwinister, Sir Aldous Huxley,udtrykker denne tanke som flgende:

Darwinisme fjernede hele ideen om Gud som organismernes Skaber fraden nationale diskussions sfre.2

Shirk i al-`Ebdah

I denne kategori af Shirk bliver tilbedelse rettet mod andre end Gud, ogbelnningen for denne tilbedelse sges ogs fra en simpel skabning og ikkefra Skaberen. Som i de tidligere kategorier har Shirk i al-`Ebdah to hoved-

inddelinger.

(A) Ash-Shirk al-Akbar (stor shirk):

Denne form for Shirk optrder, nr enhver form for tilbedelse rettes modandre end Allh (swt). Det reprsenterer den mest tydelige form forafgudsdyrkelse, som profeterne modsatte sig og specifikt blev sendt afAllh for at kalde masserne vk fra. Dette princip er understttet af Allhsord i Al-Qurn:

"Og sandelig, Vi har sendt hver en nation en budbringer sigende: Adlyd

Allh og undg Taght(falske guder)."3

Taght betyder rent faktisk alt, som tilbedes i stedet for Allh (swt) ellersamtidig med Allh (swt). F.eks. er krlighed en form for tilbedelse, der ien bestemt form kun m rettes mod Allh. I Islm udtrykkes krlighed tilGud ved total lydighed overfor ham. Det er ikke den samme typekrlighed, som et menneske normalt fler overfor skabninger; det vre sig

1 Det er netop kun i denne henseende, at teorien br opfattes som et udtryk forShirk, da derer nogle bestemte egenskaber, som kun tilhrer Allh alene [Overstterens kommentar].2 Citeret fra Francis Hitchings, The Neck of the Giraffe, s. 254 (New York: Ticknor andFields, 1982) fra Tax and Callender, 1960, bind III, s. 45.3 Srah an-Nahl, 16:36.


37/170


0

forldre, brn, mad, osv. At rette denne type krlighed mod Gud vil svaretil at snke Ham til et niveau, hvor skabningerne befinder sig. Og dette erfaktisk Shirk i al Asm was-Sift. Krlighed som tilbedelse til Allh (swt) erden totale overgivelse af ens vilje til Gud. Derfor fortalte Allh (swt), atprofeten (saws) skulle sige til de troende:

" Sig (Oh Muhammad), hvis du elsker Allh, s flg mig

og Allh vil elske dig (tilbage)."1

Profeten (saws) fortalte ogs sine ledsagere, Ingen af jer tror oprigtigt, frendjeg er mere elsket af ham end hans barn, hans far og hele menneskeheden.2Krlighed til profeten (saws) er ikke baseret p hans medmenneskelighedmen p den guddommelige baggrund for hans budskab. P denne mdeudtrykkes krlighed til profeten (saws) ligeledes ved totalt lydighed

overfor hans pbud.

Allh (swt) sagde i den sidste benbaring:

"Den, der adlyder budbringeren, har adlydt Allh"3

og

"Sig: Adlyd Allh og adlyd profeten"4Hvis mennesket tillader krligheden til noget komme imellem sig selv ogAllh (swt), s har det tilbedt denne ting/objekt. P denne mde kan pengeblive ens gud, og selv ens lyster og begr kan blive ens gud. Profeten(saws) sagde, Tilbederen af dirhamen vil altid vre fattig5, og Allh (swt)siger i Al-Qurn:

1 Srah l-Imrn, 3:31.2 Berettet af Anas og samlet af al-Bukhri (Sahih al-Bukhari (engelsk-arabisk), bind 1, s.

20, nr. 13) og Muslim (Sahih Muslim (engelsk oversttelse), bind 1, s. 31, nr. 71).3 Srah an-Nis, 4:80.4 Srah l-Imrn, 3:32.5 Berettet af al-Bukhri (Sahih al-Bukhari (engelsk-arabisk), bind 8, s. 296, nr. 443).


38/170

Tawhd 38

"Har I ikke set dn, som gr sit begr til sin gud?"1

Der er blevet lagt meget vgt p det farlige ved Shirk i `Ebdah (tilbedelse),fordi det er i direkte modstrid med selve formlet med skabelsen, somAllh (swt) udtrykker som flgende:

"Jeg skabte ikkeDjinn og mennesket for andet end tilbedelse af mig"2

Ash-Shirkal-Akbarreprsentererdenstrsteoprrshandling mod universetsHerre og er dermed den ultimative synd. Det er en synd s stor, at den sgodt som fjerner alle de gode handlinger, som et menneske har foretagetsig. Denne synd er s alvorlig, at den sikrer udveren evig forbandelse iHelvede. Alle falske religioner er baseret p denne form for Shirk. Allemenneskeskabte systemer inviterer p den ene eller anden mde deresflgere til en tilbedelse af skabelsen.

De kristne kaldes til tilbedelsen af en mand, en af Guds profeter ved navnJesus, som de tror er inkarneret af Gud. Katolikker tilbeder Maria somGuds moder, og engle som Michael, der hyldes den 8. maj og 29.september (Michaelmas dag)3. Desuden tilbeder de ogs menneske-helgener.

De muslimer, hvis handling ogs falder ind under denne kategori af Shirk,er dem, som tilbeder profeten Muhammad (saws) eller tilbeder mystikerefra sufi-hierakiet af helgener. Dette foregr i den tro, at deres bnner bliverhrt og opfyldt og sker p trods af, hvad Allh (swt) siger:

1 Srah al-Furqn, 25:43.2 Srah adh-Dhriyt, 51:56.3 William Halsey (ed.), Colliers Encyclopedia, bind 16, s. 110 (USA: Crowell-CollierEducational Foundation, 1970).


39/170


0

"Sig: Tror I, at hvis Allhs straf faldt over jer eller Timen kom til jer, at Iville kalde p andre end Allh? (Svar) hvis I er sandfrdige."1

(B) Ash-Shirk al-Asghar (mindre Shirk):

Mahmoud ibn Lubayd fortalte, at Allhs budbringer (saws) sagde: Dt,som jeg frygter mest for jer, er ash-Shirk al-Asghar (mindre Shirk). Hansledsagere spurgte Oh budbringer fra Allh, hvad er mindre Shirk? Han svaredeAr-Riy (at prale), for p Genopstandelsens Dag, nr folk modtager deresbelnninger, vil Allh sandelig sige, G til dem, som du pralede overfor i denmaterielle verden og se, om du kan f nogen belnning fra dem.2

Mahmoud ibn Lubayd sagde ogs, Profeten (saws) kom ud og fortalte, Ohmit folk, tag jer i agt for den skjulte Shirk! Folket spurgte, Oh budbringer fra

Allh, hvad erskjult Shirk? Han svarede, Nr en mand str op for at bede oganstrenger sig for at gre sin bn smuk, fordi folk ser p ham; det er skjult

Shirk.3

Ar-Riy

Riy er at foretage enhver form for tilbedelseshandling, der udfres for atblive set og rost af mennesker. Denne synd delgger alt det gavn og nytte,der bestr i gode gerninger. Ydermere er der en alvorlig straf til dn, derbegr dette. Det er specielt farligt, fordi det er naturligt for mennesket atlnges efter og nyde, at ens medmennesker roser en. At foretage religisehandlinger for at imponere fok eller for at blive rost af dem, er derfor etonde, der krver menneskets yderste opmrksomhed. Denne fare er

virkelig bemrkelsesvrdig og nrvrende hos de troende, hvis ml er atlave alle livets handlinger til religise handlinger, tilegnet Gud. Faktisk ersandsynligheden for, at velinformerede troende vil beg ash-Shirk al-Akbarlille, fordi dens faldgruber er s tydelige. Men for den oprigtigt troende ogalle andre er risikoen for at beg Riy stor, fordi den er s skjult. Det skerved den simple handling, at man ndrer sin niyyah (intention). Demotiverende krfter bag er ogs meget strke, eftersom de kommer framenneskets indre natur. Ibn `Abbs hentydede til denne realitet, da han

1

Srah al-Anm, 6:40.2 Berettet af Ahmad, at-Tabarn og al-Bayhaq i az-Zuhd. Se Taysr al-Azz al-Hamd, s.118.3 Samlet af Ibn Khuzaymah.


40/170

Tawhd 40

sagde, Shirk er mere skjult end en sort myre, der sniger sig op af bagsiden af ensort sten p en mnels nat.1

Derfor skal man vre meget varsom og forsigtig med hensyn til at sikresig, at ens intentioner begynder rene og forbliver rene, hver gang man

udfrer en religis handling. For at sikre dette er det foreskrevet i Islm, atnvne Allhs navn fr enhver vigtig handling. En rkke Du` (uformellebnner) er ligeledes blevet foreskrevet af profeten (saws) fr og efter allenaturlige vaner, som f.eks. at spise, drikke, sove og have samleje med singteflle. Dette er for at gre alle disse hverdagshandlinger til en slagstilbedelse og for at udvikle en dyb og strk bevidsthed om Allh (swt) hosden troende muslim. Det er denne form for bevidsthed, kaldet Taqw, derfundamentalt set sikrer, at ens intentioner forbliver rene.

Profeten (saws) forsynede os ogs med beskyttelse mod de uundgeligehandlinger af Shirk ved at lre os nogle specifikke bnner, som kan siges

nr som helst. Ab Msa sagde, En dag gav Allhs budbringer en prdiken ogsagde: Oh mit folk, frygt Shirk, for det er mere skjult end en krybende myre. De,som Allh nskede (skulle sprge), spurgte: Og hvordan skal vi undg det, nr deter mere skjult end en krybende myre, Oh budbringer fra Allh? Han svarede, Sig:

Allhumma Inn na`dhu bika an nushrika bika shay`an nalamuh, wanastaghfiruka lim l nalamuh.(Oh Allh vi sger tilflugt i dig fra bevidst at beg Shirk mod dig ogvi beder om tilgivelse for, hvad vi ikke ved).2

I de flgende kapitler gives der et mere detaljeret indblik i de mest

fremtrdende omrder, hvor Shirk i alle dets tre aspekter hyppigst begs.

1 Berettet af Ibn Ab Htim og citeret fra Taysr al-Azz al-Hamd, s. 587.2 Samlet af Ahmad og at-Tabarn.


41/170

Allhs pagt med dam

0

Allhs pagt med dam

Barzakh

I Islm er der intet grundlag for den hinduistiske tankegang omreinkarnation eller sjlevandring, hvor sjle vil bo i nye kroppe efter denforegende krops dd.1 Nogle af dem, der accepterer denne forestilling,tror yderligere p en princip kaldet karma2; dvs at de gerninger, som enperson opsamler i lbet af dette liv, vil bestemme graden af, hvordan hangenfdes. Hvis han har vret en drlig person, s vil han blive genfdt afen kvinde fra et lavt niveau i samfundet (kaste) og bliver ndt til at udfre

gode gerninger, s han kan genfdes p et hjere niveau. Hvis han derimodhar vret en god person, s vil han blive genfdt af en hjerestillet kaste-kvinde i skikkelse af en from eller hellig mand. Han vil s fortstte med atblive genfdt p et hjere og hjere niveau, indtil han opnr perfektion somet medlem af Brahmin-kasten. Nr han bliver perfekt, vil denne cyklus afgenfdsel ophre, ved at hans sjl oplses og genforenes med verdens sjl,Brahma, i en proces kendt som Nirvana. Iflge Islm og alleguddommeligt benbarede religioner vil en person ikke genfdes, nr handr p jorden undtagen p Genopstandelses-dagen. Efter verdensdelggelse vil alle mennesker blive vkket til live fra de dde for at blivebedmt af Allh, den eneste Gud vrdig af tilbede og den Strste af alle

dommere. Fra tidspunktet hvor et menneske dr, og indtil det genopstr,forbliver det i en slags dvaletilstand kendt p arabisk som Barzakh.3 Tid

1 Denne tro er blevet adopteret af nogle ktterske ismailit shiah-sekter, som f.eks.druserne fra Libanon og Nusayryah (Alevitter) fra Syrien. Se Shorter Encyclopedia ofIslm, s. 94-95 og 454-455.2 Karma betyder primrt handling, arbejde eller gerning. I dets sekundre betydningangiver det effekten af en handling eller den totale sum af effekter fra de tidligerehandlinger. Som det skrives i Chandogya Upanishad (Veda), s vil de mennesker, hvisforgangne dyder har vret gode, blive genfdt i skdet af enBrahman-kvinde, hvorimod deindivider, hvis dyder har vret slette, vil genfdes i skdet af en kvinde fra laveste kaste. Se

Dictionary of Religions, s. 180.3 Bogstavelig betydning en grnse, en deling. Allh sagde: De vil forblive i falskhed,indtil dden nrmer sig en af dem, og han vil sige: Oh min Herre, send mig tilbage,s jeg kan udfre de gode dyder, som jeg har forsmt. P ingen mde! Det er kun


42/170

Tawhd 42

er af en anden art her. En person, der dde for flere tusinde r siden,mrker ikke, at han venter flere tusinde r for s at blive vkket til liveigen, fordi profeten (saws) sagde, at ethvert menneskes dd er begyndelsentil dets opstandelse. Tid eksisterer kun for dem, der lever p jorden. Nr enmand dr, forlader han tidszonen, og tusinde r passerer forbi som et

jeblik. Allh (swt) illustrerer denne realitet i en historie, som Han fortlleri Srah al-Baqarah om en mand, der tvivlede p Allhs evne til atgenoplive en by. Han tvivlede p, at Allh (swt) kunne f en hel by til atgenopst, efter den havde vret dd. S Allh (swt) fik ham til at d og lodham vre dd i 100 r, fr han blev vkket til live igen. Da han blevspurgt, hvor lang tid, han havde sovet, svarede manden en dag eller endel af en dag.1 Ligeledes nr folk vgner efter at have vret koma, tror deat ingen eller kun lidt tid har passeret. Ofte kan man sove i flere timer, mennr man vgner igen, fler man, at jnene kun har vret lukkede i et kortjeblik. S der er ingen grund til at forestille sig, at man skal vente irhundreder i Barzakh, fordi tid i denne tilstand spiller ingen rolle.

Fr-skabelsen

Selvom Islm afviser ideen om en sjls gentagne genfdsel, s anerkendesdet, at ethvert barns sjl blev dannet fr dets fdsel p jorden.

Profeten (saws) fortalte, at da Allh (swt) skabte dam, s lavede Han enpagt med dam ved et sted kaldet Namn p Arafah-dagen.2 Derefterskabte Han alle dams efterkommere, der skulle fdes indtil verdensslutning. Generation efter generation blev frembragt og samlet foran deresHerre for, at de ogs skulle danne en pagt med Allh (swt). Han talte til

dem: Er Jeg ikke jeres Herre?, og de svarede alle Ja, vi bevidner dette.Allh (swt) forklarede derefter, hvorfor Han havde frembragt helemenneskeheden for at bevidne, at Han var deres skaber og den enestesande Gud, der var vrd at tilbede. Han sagde, Det var i tilflde af, at I(menneskeheden) p Genopstandelsens Dag ville sige: Sandelig, vi var ikke klarover alt dette. Vi havde ingen ide om, at Du, Allh, er vores Gud. Ingen fortalte osom, at vi kun skulle tilbede Dig. Allh (swt) forklarede videre, at det ogs vari tilflde af, at de ville sige: Det var vores forfdre, der satte partnere op (vedsiden af Allh), og vi er kun deres efterkommere. Vil Du s delgge os for dt, som

ord, som han siger. Bag dem er en grnse (Barzakh), indtil dn dag, hvor de vkkestil live. (Srah al-Muminn, 23:99-100).1 Srah al-Baqarah, 2:259.2 Den niende dag i den 12. mned (efter mnekalenderen) kendt som Dhul-Hijjah.


43/170

Allhs pagt med dam

0

de lgnere gjorde?12 Dette var profetens (saws) forklaring af Qurn-versene, hvori Allh (swt) siger:

"Da jeres Herre frembragte efterkommerne fra lnderne af damsbrn og fik dem til at bevidne angende dem selv. Er Jeg ikke jeresHerre De sagde: Sandelig, vi bevidner dette. (Dette blev gjort) itilflde af, at I skulle sige p Dommedagen: Vi var ikke klar overdette, eller i tilflde af at I skulle sige: Det var vores forfdre, derstillede partnere op (ved siden af Allh), og vi er kun deres

efterkommere. Vil Du da straffe os, for dt, de lgnere gjorde?"3

Dette vers og den profetiske forklaring bekrfter det faktum, at enhver eransvarlig for sin tro p Gud, og at p Dommedagen vil ingenundskyldninger blive accepteret. Ethvert menneske har troen p Gud dybtforankret i sin sjl, og Allh (swt) vil vise alle afgudsdyrkere i lbet afderes liv, at deres afgud ikke er Gud. P denne mde krves det af ethvertforstandigt menneske at tro p Gud, Som er udover og ophjet over Sinskabelse og ikke en del af den.

Profeten (saws) fortsatte derefter med at sige, Dernst satte Allh et lysglimt

mellem jnene p hvert eneste menneskes, der viste deres Eemn og fremviste demalle til dam. dam blev fyldt med resfrygt ved synet af alle disse utalligemennesker med lysglimt mellem deres jne, s han spurgte Allh, Oh Herre,hvem er de? Allh fortalte ham, at de alle var hans efterkommere. dam begyndtederefter at se meget p en person, hvis lysglimt forblffede ham. Derefter spurgtehan, hvem denne var, og Allh sagde, Dette er en mand ved navn Dawd fra densidste nation af dine efterkommere. dam spurgte derefter, hvor gammel han var,og Allh informerede ham, at han var 60. Han sagde, Oh Herre, g hans alder vedat tage 40 r fra min alder. Men da dams livstid var ved at vre ovre, og

1 Srah al-A`rf, 7:172-173.2

Dette er fra en Sahih (autentisk) beretning af Ibn Abbs samlet af Ahmad. Se al-AlbnsSilsilah al-Ahdth as-Sahhah, bind 4, s. 158, nr. 1623 (Kuwait: ad-Dr as-Salafyah ogAmman: al-Maktabah al-Islmyah, 2. udg., 1983).3 Srah al-A`rf, 7:172-173.


44/170

Tawhd 44

Ddsenglen kom for at tage hans liv, sagde dam, Er der ikke 40 r tilbage af mitliv? Englen svarede, Gav du dem ikke til din efterkommer Dawd? dambengtede, at han havde gjort dette, og hans efterkommere bengtede deres lfte til

Allh. dam glemte senere sin pagt med Allh, og det samme gjorde hansefterkommere, og de fejlede alle.1 dam spiste fra det forbudte tr, fordi han

glemte sit lfte til Allh (swt), og fordi Satan lokkede ansporende til dette.Strstedelen af menneskeheden har glemt dets ansvar om at tro p Gud ogtilbede Ham alene og er nedsunket til tilbedelse af skabelsen fremforSkaberen.

Efterflgende sagde profeten (saws), Allh pegede derp hen imod nogle afefterkommerne, som Han havde frembragt fra dam og hans brn. Og Han sagde,Jeg har skabt disse folk til Paradis, og de vil udfre handlinger, der kendetegnerParadisets folk. Derefter pegede Han hen imod resten og sagde, Jeg har skabtdisse folk til Helvedesilden, og de vil udfre gerninger, der kendetegner Helvedetsbeboere. Da profeten (saws) sagde dette, spurgte en af hans ledsagere, Oh

budbringer fra Allh, hvad er s pointen i at foretage gode handlinger? Profeten(saws) svarede, Sandelig, hvis Allh skabte n af Sine tjenere til at vre i Paradis,s hjlper Han ham med at udfre gerninger, der kendetegner Paradisets folk,indtil han dr. Og han vil d i frd med at udfre en af disse handlinger. Derefter

placerer Han ham i Paradis p grund af dette. Men hvis Han skabte en mand til atvre i Helvede, s hjlper Han ham med at udfre gerningerne af Helvedets folk,indtil han dr, mens han er i frd med at udfre en af disses handlinger. Derefter

placerer Han ham i Ilden p grund af dette.2 Denne udtalelse fra profeten(saws) betyder ikke, at mennesket intet valg eller ingen fri vilje har mellemgodt og ondt. For hvis dette var tilfldet ville koncepter somDommedagen, belnning og straf vre meningslse. Nr Allh (swt)

skaber en person til at vre i Paradiset, betyder det, at Allh (swt) har hattotal Viden om, at denne person vil blive en af Paradisets beboere p grundaf personens valg af tro og forkastelse af vantro og valg af godt ogforkastelse af ondt.

Hvis nogen oprigtigt tror p Allh og forsger at gre gode gerninger, svil Allh (swt) give denne person mange muligheder for at forbedre sin troog ge sine gode gerninger. Allh (swt) vil aldrig forrsage at oprigtig tro

1 Fra en autentisk beretning af Abu Hurayrah samlet af at-Tirmidh (Sahih, se fodnote 221,side 241 i al-Aqdah at-Tahwyah, 8. udgave, 1984).2 Fra en autentisk beretning af Umar ibn al-Khattb samlet af Abu Dwd (Sunan AbuDawud (engelsk oversttelse), bind 3, s. 1318, nr. 4686), at-Tirmidh og Ahmad. Sefodnote 220, s. 240 af al-Albns kommentering p al-Aqdah at-Tahwyah ( 8.udg.,1984).


45/170

Allhs pagt med dam

0

mistes. Selvom den troende synder, vil Allh (swt) hjlpe ham med atkomme tilbage til den rette vej. Det kan vre, at Allh (swt) vil straffe hami dette liv, nr han kommer vk fra den rette vej for at minde synderen omde fejl, som er beget og vkke ham til at gre det godt igen. Faktisk vilAllh (swt) vre s barmhjertig, at Han tager livet fra den oprigtige

troende, mens den troende er i frd med at gre en god handling. Dervedvil den troende blive sikret en plads blandt de lykkelige beboere i Paradis.Hvis nogen derimod bengter Allhs eksistens og forkaster retfrdighed,s vil Allh (swt) gre drlige handlinger nemme for ham. Allh vil giveham succes, nr han foretager onde og slette gerninger, og dette opfordrerham til at gre endnu flere drlige ting. Dette vil foreg, indtil han dr idenne syndige tilstand og kastes ind i den evigtbrndende Ild som flge afsine egne onde gerninger.

Fitrah

Da dam blev skabt, fik Allh (swt) alle mennesker til at bevidne SinGudommelighed, og derfor er denne ed indprintet i menneskesjlen. Dettesker endda, fr sjlen trder ind i fosteret i graviditetens femte mned.Nr et barn efterflgende bliver fdt, har det en naturligtro p Allh (swt),og det er denne naturlige tro, der p arabisk benvnes Fitrah1 Hvis barnetvar overladt til sig selv, ville det vokse op med en bevidsthed om Allh(swt) som Den Eneste Herre. Dog pvirkes alle brn af presset fraomgivelserne, enten direkte eller indirekte. Profeten (saws) fortller, atAllh (swt) har sagt, Jeg har skabt Mine tjenere i den rigtige Dn, men djvlene

fik dem til at blive vildledt.2 Det er blevet berettet, at profeten (saws) ogssagde, Ethvert barn fdes i en tilstand af Fitrah, men dets forldre gr det til en

kristen eller en jde. Det er ligesom dyret, der giver fdsel til et normalt afkom. Hardu bemrket nogle (unge dyr) fdt lemlstede, fr I lemlster dem?3

Barnets krop underkaster sig de fysiske love, som Allh (swt) har gjortgldende i naturen, og p samme mde underkaster barnets sjl sig ogsnaturligt dt faktum, at Allh er dets Herre og Skaber. Men barnetsforldre forsger at f det til at flge deres egne veje, og barnet er ikkeskabt s

tawhids principper

Documents