9. \. J 4tt '.\-1

.r t\Lr

.rt l

"Jt Jr*-rb,l

PASKEI

SÆRNUMMER :._rrbq tt{-!

Selskab for Bibelsk ArkæologiSkowej 4, Brejning, 7080 Børkop

Ttf.:

Palmesøndag og pilgrimsreise

Påskeugens kronologi

leg har længtes efter dette måltid... .

loliepressenshave...

Kaifas'palads, Prætoriet og Via Dolorosa

Brev fra arvingen til en korsbærer

Korset som henretLelsesredskab

tn brik iel. romersk spil

Hoved:kal::tedet og den ny grav . . . .

I Ørslegrøden af de hensovede...

Hvilket Emmaus? - en overraskende påske! ..........

75 86 17 48side 3

side 5

side 6side lO

side 1 3

side 16

side 17

side l8side 19

side 22

side 24

E-Mail: sba-dk@post3.tele.dklnternet: http://home3.inet.

tele.dk/sba-dk/Dansk giro: 7 63 96 43Norsk giro: 0805 1979533

Redaktion:

Knud W. Skov (ansv. red.),Carsten Vang, Morten Hørning,Hartvig Wagner

Lay-out:

DANgrafik, Herning

Forsidefoto:

Tom grav med rullesten fra Jerusalem(foto: B. Pixner)

Tryk:

S.M.Olsens Bogtrykkeri, Holbæk

Artikler i TFI daekker ikke nødvendigvrsredaktionens eller SBA's synspunkter.TEL sendes gratis til medlemmeraf Selskab for Bibelsk Arkæologi.Kontingent:Danske kr. i 25,- / norske kr. 140,-(For unge under 26 år: 75,-).Medlemsskabtegnes ved henvendelse til SBA.

Selrkabetr bestyrelse:

Cand. mag. lan Dalsten Sørensen(formand), tlf.: 35 82 98 39

Lektor Cand. teol. Carsten Vang(næstformand), tlf.: ffi 2i 54 04

Reisekonsulent Hans Hansen (forret-

ningsfører og kasserer), tlf.: 75 8617 48

Cand. teol. Annette Wiuf Christensen(udgravningskontakt), tlf.: 86 19 00 48

Cand. teol. Knud W. Skov (red. af TEL),

tlf.: 86 68 50 90

Stud. teol. Hans.Ole Bækgaard(lnf ormalionskoordinator)Tll.:8618 7946 I 8616 6666-18 (MF) :

E-mail: proverbia@mail.tele.dk'(kontaktes for bestilling af informa-tionsstander og foredragsholdere)

@ sFA og artiklernes forfattere.Ved enhver form for eftertryk/citat skalkilde angives.

t

i::

rsSN 0905 - 5827'

IsraelBedst - billigstGruppe eller

individuelRekvirer katalog

-75 92 2022-.u ...$i' I,.9$' www"felixrejser"dk

PolmesQndog.og pilsrimsrejse

Af lektor, cand. teol. Carsten Vang,

Menighedsfakultetet Arhus

Omkring år 3O drog lesus og hansdis(iple rammen med tusinder afandre pilgrimme op til ,erusalemtil påskefesten,

Oprør mod romerneMange håbede inderligt på, at romer-nes herredømme ville få en snarlig ogbrat ende. Og mange jævne menne-sker sukkede under det hårde skatte-tryk, som Herodes og hans efterfølgerepåførte folket ved siden af tienden tiltemplet. Da Herodes den Store dØdeår 4 f.Kr., udbrød der fire messianske

oprørsbevægelser, som kæmpede modromerne gennem flere år Den jødiske

historieskriver Josefus beretter om,hvordan påsketiden ofte blev anled-ning til uroligheder og optØjer. Luftenvar ladet med forventninger ogspændinger. Det vidste romerne. Ekstra

mandskab var kaldt til den romerskegarnison i påskedagene.

fesus i BetfageDa Jesus begynder på den stejleopstigning til den hellige by og nær-mer sig Oliebjerget fra øst, er det, somom forventningerne når eksplosive høj-der. lBethania opvækker han Lazarus

fra døden, efter at denne har liggetbegravet i fire dage (Joh 1 1,38-44). >

En sydende by'l led oarkelid var bven fvldt Lil

lf rrrrsteounktel al be\øoen.leV ;;;i; i;;J rl'p,ir"L.n.'",slaqlet i templet og lor gennem spis-ningen af påskelammet og de usyredebrØd at mindes, hvordan Cud isin tidbefriede sit folk fra slaveriet i Egypten.En romersk opgørelse udarbe1detomkring år 60 e.Kr. antyder, atomkring 250.000 påskelam blev slag-tet det år Da maksimalt 10 personerkunne være fælles om et påskelam,siger det noget om antallet af festdel-tagere i byen. for:kere :kønner lorsig-tiqt, at på Jesu tid har mere end300.000 pilgrimme arligt deltaget i

påskefejringen i templet. Disse mangekom især fra selve det jødiske område(if. Luk 2,a1), men også fra de storejødiske samfund rundt omkring i

Romerriget og i l\,4esopotamien deltogadskillige. Mange havde været på van-dring gennem flere måneder for atkunne nå frem itide til påsken.

Håb om udfrielsePilgrimmenes påskeforventninqer varstore. Man glædede sig intenst til at se

den by, som Cud havde udvalgt sig,og til at betræde det hellige hus, sombar hans navn. Der var en udtalt læng-sel imange kredse, om Cud dog snartville belri sit lolk, sadan som han i :intid havde gjort det i Egypten, og athan ville gribe ind og oprette detfredsrige, han havde lovet gennemsine profeter.

Mishna 1: Baba Bathra 4,1

Et rekonslrueret billede of, hvilket syn, der mødte lesus, da han kom over aliebierget. (foto: Morgelit Romem)

Dette tegn løber som ild i tørt græs

blandt de mange pilgrimme. Når lesusbesidder en sådan kraft, hvordan vildet da ikke blive, når han kommer til

Jerusalem, til Davids kongeby?

f erusalems bygrænseI landsbyen Betfage pa Oliebiergetsland:er lesur op. Hdn beder lo dil-ciple om at finde et æsel, der står bun-det med sit endnu uprøvede føl (mo-deræslet skal derfor også med). Betfa-

@

ge er næppe noget tilfældigt sted. Denmarkerede bygrænsen til Jerusalem. I

Betfage begyndte det hellige og reneområde. Dette viste sig f.eks. ved, atBetfage la inden for det områdeomkring jerusalem, hvor man måttefortære de måltidsofre, der var blevetbragt i templet, og måtte spisepåskelammene. lesus rider ikke på

æselføllet det sidste korte stykke vej forat spare på kræfterne. Han vil udtrykkenoget bestemt med denne handling;han kommer som kongen til sit helligetempel.

Messias på et æselDe mange pilgrimme bryder ud ijub-lende begejstring, da Jesus kommerridende ned ad Oliebjerget på æslet(Mdtt 21,8-q) De hilser ham med :vin-gende palmegrene og med kapper på

vejen på samme måde, som man mod-tager en konge, der har sejret i krig.Palmegrene er sejrens symbol. Mangehar tydeligvis opfattet Jesus som denlovede konge af Davids slægt. Menhvordan kan synet af en mand, derrider på et æsel, da fremkalde så vold-somme forhåbninger? Æslet var jo den

tids foretrukne ridedyr for almindeligemennesker. Folk, der red på æsel, varet hverdagssyn.

Konge på Davids visNu havde pilgrimmene iforvejen stær-ke forventninger til lesus om, at hanville qøre noqet særliqt her ved påske-

tide. Desuden red kong David isin tidaltid på æsel, aldrig på hest. Ved atkomme lil lerusalem, Davidr regerings-by, på æsel, antydede lesus, at han varkonqe rom D.rvid. Bldndl rabbinerne i

det 3. årh. e.Kr. blev det sagt, at lige-som lsraels første forløser, Moses, redpå æsel (2 Mos 4,20), vil lsraels kom-mende forløse1 Messias, gØre det. Hertænkte rabbinerne pa profetien iZak9,9. Måske var denne forståelse afMessias allerede isvang på Jesu tid. De

efterfølgende begivenheder i påskeda-gene skulle vise, at Jesus ville værekonge i en anden forstand, end de fle-sle pilgrimme havde Lænkl 5rg del.

Ordforklaring:Mishno: en samling rabbinske fortolk-

ninger, ca. 200 e.Kr. I

ISRAELSMISSIONlsraelsmissionens avis iniormerer om

'nission blal.dr ioder og fornidle l.end

skab til messianske joders vilkar.

Redaklor: Kaj Kj€er-Hansen.

Avisen kan rekvireres gralis fra:

Den danske lsraelsmissionNorregade 14

6070 ChristiansfeldIfi.74 56 22 33Giro 3 05 45 00

1-rr,lr rcs Stor c llibL,llcksiÅr),1 cr l)ats(,fct l)al (lct cngclsl<o Nril IJihlc l)ictio-rialr (1997 r rclgavt.n). Err

clc l zrr'1iklcl cl rrvsklr.r,rrt'al danskc l:rglirlk.

Dcrt t.ngclskt' rrrigavt.af va'rkcl el lrrr.cl( arrerl<er rclt sonr ct lcksil(orl:)ii ('t lrojl lilgligl niv('au.Dt'rr rlanskc lr< lgavc cr'

ovcrsat og |t'cligcr-ct al'c'anrl. llrcol..lais l irrglrr nt L

Da clt'rr clanskt. uclgirV(' h()\,(.(lsag('l igt l)livcrla.st al rrr.nrrt,skr.r' nrorl

t'n I r.rtlrcr-sl< lragglurrcl.lrar vi f:icl nogl(.al arlikIclnc rrvsl<r'r.rtl:rl < l:rr t

skc 1('ologcr.

Gratis folderVi sorrlt,r gt'r'rrc crr IbJ(lcr rr('( l l'l('r1'oplysrringr'r' ortr 1.o/r rr,r Slor'r, lli

Enhvcr- [ribcl la'scl lrar'sltorgslrå1. /,o/r rls 5l oltllibt,llt k tikon ltal svalenc. Va'fk('l cr så orrlirtl('n(lo. itl dcl kaul va'r'('nyttigt bii(le lbr- rlen aln) in(lc Iigc bibt.lla'scr oglcologor.

Prisl)err siinrlecle l)ris er ialt147{) l<r'

lllustrationerl-rrlr rcs .! trrr.r, llibclltl,tito/r {'r f{)rsyn('t lr('(lslrcgtcgnin8cr. l(ort. ( liag|arrr('r'. slar'!llslirvl(.r.

V,cl va lg al illu strat iorrcI cr- clcr- lagt v.r'gl l).i.at <lr, sl<irl va'r(. rry1(i{1,('

og ikkc I<Lrn til 1rvrt.0rrkc ltc hc ls ir lcsl<<.rr'1

og crr rDa'ngclc sr)rii l(orthja.ilx'r' til a( li)r'stii g('oglalicrr.

Omfang og udstyrO Tre bindO Mere end 1500 siderO 2090 opslagsordO Format 17 cm x 24,5a Garnhæftet og ind-

bundet i blåt lærredO Rund ryg med guld-

præg og reliefprægpå bindets forside

O Smudsbind trykt ifirfarve

Påskeuqensr kronologiAf lektor ved DBl,

cand. teol. Torben Kjcer, Kbh.

De tre første evangelier har tilsy-neladende en anden tidsregningend lohannes Evangeliet når detgælder påskeugen. Kan disse tids-regninger samstemmes - eller erder fejl i teksten?

Dette sker om fredagen, og man tårdet indtryk, at påskemåltidet endnuikke er blevet spist.

Ud fra en sådan oversættelse ogforståelse kan man opstille følgendemodsætning:

lfølge de tre første evangelier kors-

fæstes lesus efter at have spist påske-

måltidet. Det sker en fredag = den 15.nisan. lfølge Johannes evangeliet kors-

fæstes jesus før påskemåltidet er spist.Det sker en fredag = isn 14. nisan.

Hvordan skal vi forklare dette?

Forskellige kalendere?En mulighed er at pege på, at der varforskellige kalendere i brug på lesu tid.lfølge den "officielle" kalender blevpåskemåltidet spist fredag aften (= den'15. nisan i denne kalender), og denkalender følger Joh. lfølge en andenkalender blev påskemåltidet spist tors-dag aften (= den

.15. nisan i denne

kalender), og den kalender følger detre første evangelier Det kunne væreen mulighed, men måske ikke så sand-synligt. Det afgørende man kan sigeimod den er, at den er helt unødven-dig, for der er ivirkeligheden ikke

nogen modsætning mellem de trefØrste evangelier og johannes.

Et spørgsmål om ordI den sidste sætning i Joh

'18,28 anven-des på græsk ordet "pascho", der eroversat med "påskemåhid" i DO."Poscho" kan betyde

.l) "påskelam"

(N.4ark 14,12), 2) "påskemåltid" (Mark14,14 og 16) eller 3) "påskefesten"(Mark 14,1), dvs. inklusive de usyredebrøds fest (altså syvdages festen). I johhar "poscho" alle andre steder betyd-ningen "påskefesten" (2,13; 2,13; 6,4;11,55;13,1 og 19,14). Det er derforrimeliqt, at "poscha" t 18,28 betyder

"påskefesten", og ordet "fogdslr" (i DOoversat med "kunne holde") kan bety-de "spise" eller "felre". Sammen med" pascho" betyder det at "fejre påskefe-

sten" = syvdagsfesten. De iØdiske lede-

re ønsker at deltage i hele festen, menhvis de blev rituelt urene fredag mor-qen, kunne de ikke deltage i påskefe-

sten den dag.

ForberedelsesdagenI )oh 19,14 står der ifølge DO: "Det varforberedelsesdagen til påsken". lgenskal der oversættes anderledes, for detord, der er oversat med "forberedelses-dagen" (" paroskeuce") anvendes aldrigom dagen for påske, men altid omdagen før sabbat altså om fredagen.Sådan anvendes det overalt i Nl ogden korrekte oversættelse er: "Det varforberedelsesdagen i påsken". Dettebekræftes også i 19,31, hvor der står:

" Det vor forberedelsesdog, og for ot lege-

merne ikke skulle blive hængende på kor-

set sobbotten over..,". Den dag, Jesusdømmes og henrettes, er altså dagenfør sabbat, fredag. I Joh 19,42 er "for-beredelsesdag" ligeledes fredagen.

Det stemmerloh. lærer altså ikke, at Jesus korsfæstesfør påskemåltidet, og dermed på den'14. nisan, men lærer, at Jesus kors-

fæstes om fredagen - dagen før sab-bat, ligesom de tre første evangelierOg det betyder, at det måltid, der er

omtalt i kap.l 3 er påskemåltidet, som

Jesus spiste før korsfæstelsen. Der erderfor ingen modsætning mellem loh.og de tre fØrste evangelier.

I

Begivenhedernes gangI tøloe de tre lØrste evdnoelier. tilbe-I red-er disciolene DaskemalLidet omI ,orrouqan. Frter sornedganq sprses

påskemåltidet (torsdag aften - den 15.nisan ifølge,ødisk tidsregning). Nattenmellem lorsdag og fredag {orrådes

lesus, han dømmes fredag morgen ogformiddag, han korsfæstes og dØrinden solnedgang fredag. Alt dettesker på den 15. nisan, idet døgnet reg-nedes fra solnedgang til solnedgangifølge jøderne. Sabbatten begynderfredag ved solnedgang. På den liggeralt stille. Søndag morgen går noglekvinder ud til Jesu grav og finder dentom. Alt dette virker enkelt og klart,indtil man læser den danske oversæt-telse af f oh 18,28 oq 19,14.

I loh 18,28 står der:

"De førte Jesus fro Kajfos til statholderensborg. Det vor tidligt om morgenen. Selvgik de ikke ind i borgen, for ot de ikkeskulle blive urene, men kunne holdepåskemåltid."

Dette sker fredag morgen, og man fårdet indtryk, at man endnu ikke på det-te tidspunkt har spist påskemåltidet.

I Joh 19,'14 står der:"Det vor forberedelsesdoqen til påsken,

ved den sjette time. Pilotus sdgde tiljøderne: Her er jeres konge!"

leg har længtes efterdette måltido.oAf postor emer. Hortvig Wogner, Herning

........::.:

Betesda i:

HerodesAntipas'palads

dam :

r% 1,

Denne artik€l er med tilladelse enbearbejdelse af en længere arti-kel "Nazoreans on Mount Zion",skrevet af den kendte arkæologBargil Pixner, OSB, DormitionAbbey, lerusalem, som fornyliggæstede Danmark.

I\ en ældste kristne meniohed i

I ll"rrrrl". havde sit tilholdsstedV pu oen gamre oys syovesTrgehøj. Fra apostlenes dage og indtil slut-ningen af det 4. århundrede e.Kr varder lesustroende jøder på denne høj,kun afbrudt ien kort periode iforbin-delse med de to jødiske oprør modromerne år 66-70 og 1 32-1 35 e. Kr.

Efter eksil i Pella i Østjordanlandet byg-gede nogle lesustroende jøder ca. år100 e.Kr. en synagogekirke, hvor"Salen ovenpå" (ApC 1,1 3) havdeværet. Nogle spor af denne synagogeer bevaret i den såkaldte "Davids grav"under korsfarernes gotiske "Sal oven-på", ivore dage kendt som Nadver-salen. Efter templets ødelæggelse i år70 e.Kr. overførte de jesustroende

iøder navnet "Zion" fra højen modnordøst, hvor templet havde stået, tilderes høj isydvest. Skønt de lesustro-ende jøder ("Nazoræerne" = kredsen af

lesu nærmeste) var rettroende kristne,mødte de voksende modstand fra dehedningkristne. Da den første byzan-tinske kirke blev bygget på lions bjergunder biskop Kyril ca. år 382 e.Kr blevde sidste "Nazoræere" absorberet afden store "Rigskirke".

Sparsom bevidnelseFlere kristne traditioner knytter sig tilZions bjerg: 1) Nadverens indstiftelse.2) Den opstandnes møde med discip-lene påskedag. 3) Helligåndens kommepinsedag. 4) Jomfru Marias død.

Disse traditioner er nært knyttet til

Hilnoms dal

o

ø

oCetsemane

oGolgata

Herodes'haver

. CLnt

II

I

!€EEoq

gF

tlo

B\Essæerporten

traditionen om Zions bjerg som denældste menigheds tilholdssted. Er derholdepunkter for den antaqelse oq forde øvrige nævnte traditioner, som erknyttet til dette sted?

Man må indrømme kritikerne afdisse traditioner, at de er sparsomtbevidnet indtil slutningen af det 4. årh.

Det kan imidlertid skyldes, at de kristnepå Zions bjerg og deres helligdom blevanset for at være smittet af den arian-ske lære, som blev fordømt af synodeniNicæa år 325. Den sparsomme bevid-nelse af traditionerne vedrørende Zionsbjerg betyder dog ikke nødvendigvis,at de er grebet ud af luften.

J-:" ,...,,/''Nuværende mur 'l

kvarteret') /1 - fiiro",

Skitse over lerusalem , som byen så ud på lesu tid.

Skriftlige kilderDen første kirkehistoriker, biskop Euse-

bius (Euseb) af Cæsarea gØr det allerede i 312 klart, al navet Zion, som førv,tr k-yl.tet trl lpmpelbjprgel, nu e-brugt om lerusalems sydvesthØj, hvor

Jesus ifølge Eusebius har virket ogundervist. Overføringen af navnet Zionlrl rydverlhøier kan vanrLe igl lirk.iverandre end de fØrste kristne pa stedet,som har betragtet deres helligdomsom det nye Zion, hvor Cud har aben-baret sin herlighed i Kristus.

Bi.kop fpi'arius a[ \ala'nis (315-40 3) lokali:erer i sknltet P,,in,1non ((,i.3/5) lesu paskemaltid til "bjerget",

hvormed han kun kan mene Zionsbjerg. I et andet skrift (ca. 392) beret-ter Epifanius, at l(ejser Hadrian foretogen rel.e lil Jeru\a en'dr I i0 ll e.Kr.

Del hedder: "Han {andt hele byen ogCuds tempel Ødelagt undtagen nogle'd \u5p og Cuds lille krl<p. hvor drr-ciplene gik op til 'salen ovenpå'(ApC1 ,12 13), da de vendte tilbage, elter atFrelseren havde efterladt dem pa Olie-bjerget. Her var den blevet bygget pa

den del af Zion, som var levnet efterbyens ødelæggelse sammen med nog-le boliger og syv synagoger.... Af demblev en enkelt tilbage indtil biskopMaximos' og kejser Konstantins lidsom et vagttarn ivingarden, somSkriften siger (Es 1,18)"

Epifanius ma her hentyde til dekristnes opholdssted pa Zions bierg. Pa

hans tid ma den gamle synagoge have

Den qanle nur ved nodveBolen (fota: Hartviq Waqnei

eksisteret og nu være anset som en kirke "Alle kirkers moder .

Hvis Epifanius har ret, ma den værebygget mellem ar /0 og 130 e.Kr. fØr

der endnu var nogen anden kirke i verd en.

Origines (185-254 e.Kr.), der levedemange ar i Palæstina, beretler i sin

Matthæuskommentar, al Jesus efterpaskemåltidet gik fra en høj til enanden. Han hentyder til Zions bjerg ogOliebjerget og forudsætter dermed, atDen hellige Nadver er indstiftet pa

Zions blerg.I 333 e.Kr. besøgte en anonym pil-

grim fra Bordeaux den ødelagt€ tempelplads. Derfra qik han ned tiL Siloa

dam og forbi Kajfas hus op til Zionsbjerg, hvor han inden lor Zions murefinder Davids palads og en synagoge,som ganske svarer til beskrivelsen hos

Epifa n iu s.

Vi kan konkludere, at der inden forZions mure fandtes en helligdom, somset med jØdiske Øjne var en synagogeog 'ned krirlne øjne var en kirke. ttalgørende vidne:bvrd he'om [inder vi

hos Kyril (315 386 e.Kr.), som var fØdtilerusalem, hvor han blev biskop. Han

holdt. 148 en tale iCravLirken, hvorihan sagde: "Vi ved, at Helliganden,som har talt gennem profeterne, stegneo pa apo:tlene som ildlunget pinse

dag i 'Apostlenes øvre Kirke'. Hermedmente han u [vivlsomt synagogekirkenpa Zion, der ligger højere end Cravkirl<en.

Arkæologiske vidnesbyrdByzantinerne byggede en stor kirkeHagia Zion" (Det hellige Zion) pa

(alle årstal er e.Kr.)

"Guds lille kirke", set af kejser Hadrian ....................,.....130

"Apostlenes øvre kirke", omtalt af biskop Kyril ,.............348

"Hagia Zion", byzantinernes store kirke,.............,.....ca. 39O

- omtalt af Theodosius.. ....................53O- ødelagt af Perserne..... .....,.............614- genopbygget og ødelagt igen af muslimerne ......966

"Sancta Maria i Zion", korsfarernes kirke..................,...tO99- ødelagt af sultanen i Damaskus ..,.....,...........,.....1219

Nadversalen i nuværende skikkelseunder franciskanernes varet.egt ,....,<a, 1342

Marie Hensovelseskirke......... .........19O1-1910

Zions bjerg, som tydeligt er markeretpå mosaikkortet fra Madaba iJordan(ca. 560). Den er bygget til minde omnadverens indstiftelse, Helligåndenskomme pinsedag og lomfru Marias

dødssted. Har denne nye kirke inklude-ret resterne af den gamle synagogekir-ke?

Resterne af "Hagia Zion" blev fun-det, da man i 1898 udgravede funda-menterne til Zions nuværende vartegn:den smukke Marie Hensovelseskirke,skænket af kejser Wilhelm ll. Disse fundudelukkede, at den gamle synagogekir-ke kunne have været en del af den sto-re nye basilika "Hagia Zion". Ved siden

af denne ser man på l.4adabakortet en

selvstændig helligdom, som uden tvivler synagogekirken, identisk med "Salenovenpå", Nadversalen. Er der mon sta-

dig spor af den?

En granat slog nedSporene må søges inærheden af"Davids grav", som korsfarerne fejlag-tigt markerede med en såkaldt kenotaf,en lang tom stenblok, som de flestelsraelsrejsende får præsenteret. Det er

ikke Davids virkelige grav. lfØlge DetCamle Testamente blev David nemligbegravet isin by, der lå på Ofelhøiensyd for Tempelpladsen.

lrods kors[arernes felltagelse e'"Davids grav" på Zion den dag i dagen helligdom for jøderne og har derforumuliggiort større arkæologiske under-søgelser på stedet.

Men en dag i 1948 tØg en jordanskqranat qennem vinduet og eksplodere-de foran kenotafen. En israelsk arkæo-log Pinkerleld lik da under restaureringen i 195'l anledning til at undersØgestedet nærmere. '12 cm under gulvetfandt han et gulv fra korsfarertiden, og48 cm længere nede dukkede etbyzantinsk mosaikgulv op. 10 cmunder det lå bygningens oprindeligegulv fra 1. årh. e.Kr. Bag kenotafenfandt han i nordmuren 1,8 m over detoprindeliqe qulv en niche af sammeslags, som i synagoger huser de helligetorahru ller Dermed fandt Pinkerfelddet godtgjort, at han havde fundet enmeget gammel synagoge.

Verdens ældste kirkeSenere viste det sig, at nichen imodsædvane ikke peqede mod stedet, hvortemplet havde stået, men derimodnøjagtigt imod Cravkirken længerenordpå. Det kunne tyde på, at stedet,hvor man nu viser "Davids grav" er

Nadvcrsalcn(Coenaculum)

Fodvasknings-salcnNuvir:rcndcgulvniveauGammclt----gulvniveau

S Mure fra I1. - 11. årh.

Tvcprsnit og grundplon of Nadversalen

synagogekirken, de Jesustroende jøders

gamle helligdom. Den antagelsebestyrkes kraftigt af grafitti på puds,

som Pinkerfeld fandt idet understelag. Den ene tydes sådan: "Oh iesus,herskerens (Davids) Herre, gid jeg må

leve."Dertil kommer, at den underste del

af sydmuren og af østmuren i den byg-ning, som nu i underste etage rummer"Davids grav" og i den øverste "Nad-versalen", består af store kvadersten afsamme størrelse, som er kendt fraHerodes den Stores tempelbygning ogfra hans palads. Disse kvadersten bærerpræg af at være genbrugt. Måske er

de hentet fra brokkerne af det ødelag-te tempel som et symbol på en ny hel-ligdom, et nyl Zion grundlagt af Kri-

stus.Sammenholdes de litterære vidnes-

byrd med de arkæologiske undersøgel-ser kan man gå ud fra, at man ilokaletmed "Davids grav" står iverdens æld-ste kristne kirke, som ikke uden grundhar fået navnet "Alle kirkers nroder".

NazoræerneHvem var de første kristne på Zionsbjerg ? Ffter himmellarten på Oliebler-get vender disciplene tilbage til Jerusa-

Muslimsk kirke"bønncnichc (michrab)

Helligånds-kapcllet

Originalniche

Jødekristnesynagogc"Apostlcneskirke"

Original niche

Kong Davidskcnotaf

Jødekristnesynagoge"Apostlcnes

Kors[arermure12. - 13. årh.

0

$ Scneremurc

l0

lem til "salen ovenpå", hvor de pleiedeat opholde sig. Overraskende hører vi,

at jesu mor og hans brødre da har slut-tet sig til disciplene (ApC l, I 3-14).Brødrene havde jo tidligere distanceretsig fra Jesus (Joh 7,3-5). Familiemed-lemmerne har haft stor indflydelse.

Jakob, lesu bror bliver urmenighedensførste leder Efter hans martyrdød iår62 overgår ledelsen til Simon Bar-Kleo-fa, søn af Jesu farbror Kleofas, den eneaf de to, jesus møder på vej tilEmmaus.

De fØrste kristne blev kaldt Nazo-ræerne (DO 92: Nazaræerne). Jesus oghans familie tilhØrte en klan, der fast-holdt, at de:Lammede fra David jf.

lesu slægtsregister (Matt. .1,1-1 7; Luk

3,23-38). Navnet Nazoræer er udledtaf Es. 1,11: Messias skal fremstå som etrodskud (på hebraisk netzer) af lsajs

stub. lsaj er Davids far. Derfor kaldteDavids efterkommere sig Nazoræerne(se Tel, Jul 1998, s. 14-16).

Da hasmonæerne ca. år 100 I.Kr.

erobrede Calilæa og Batanæa Øst forCenesaret sØ og tvang befolkningen tilat antage jødedommen, brød nogle af

Davidsslægten op fra Babylon oggrundlagde landsbyerne Kokhaba i

Batanæa og Nazaret iCalilæa. Begge

bynavne har messiansk betydning.Kokhaba betyder "stjernebyen", en

hentydning til 4 Mos 24,1/. Nazaretbelyder "rodskudbyen", en henlydningtil Es

.l 1,1 .

lesus og hans familie var sig bevidstat repræsentere opfyldelsen af Esajas'

messiasprofeti. De var nazoræere, ogblev kaldt sådan af både venner ogf,ender (Matt 2,23; Mark 14,67; ApC3,6). Efterhånden blev navnet brugtom de første kristne i det hele taget(ApC 2a,s).

EssæerneI Det Nye Testamente hører vi om deto religiøse retninger: farisæerne ogsaddukæerne. Den tredje store retning,essæerne er derimod ikke direkteomtalt. Siden fundene iQumran i

1947 er essæerne blevet almindeligkendt, idet Qumranfolkene tilhØrtedenne retning, som ifølge Josefus ogFilo var almindelig udbredt i isoleredesamfund rundt om i landet.

Pixner anfører gode grunde for denantdgelse, at Jesu familie hdr værelunder essæisk indflydelse. lsær på 6tpunkt skilte essæerne sig ud fra dentraditionelle jødedom. Den fulgte enmånekalender, mens essæerne nøjelagde en solkalender til grund for deresreligiøse fester og helligdage.

Johannes beretter, at Jesus afslår atfølge sine brødre Lil lØvhytletesten i

Jerusalem, fordi hans time endnu ikkeer kommet. Men kort efter at brØdreneer taget afsted, går Jesus også op tilfesten i Jerusalem (Joh 7,3-10). Forkla-ringen kan være, at Jesus følger denofficielle festkalender, mens brødrenefølger essæernes solkalender, hvorefterfesten falder tidligere.

Kun i et tilfælde bryder Jesus medtempelautoriteternes almindeligekalender. Da han to dage før den otfi-cielle påske hører, at ypperstepræster-ne og de skriftkloge ville slå ham ihjelinden festen (Matt 26,15-1 6), beslutter

Jesus undtagelsesvis at fejre essæernespåske, der begynder tirsdag aftenmodsat den officielle, der indledes fre-dag aften.

Manden med vandkrukkenJesus ville nemlig ikke gå glip af et sid-ste påskemåltid med sine disciple (Luk

22,15). Han sender Peter og Johannesind til byen med den besked, at de d6rvil møde en mand, der bærer en vand-krukke. Ham skal de følge frem til ethus med et stort rum ovenpå, hvor alt

er klar til påskemåltidet (Mark 14,12-.16).

Hvor lå huset med "salen oven-på"? Manden med krukken giver et fin-gerpeg. Han var et særsyn. At bærevand var udelukkende kvindernesopgave. Han har derfor sikkert væreten af de essæermunke, der boede i

essæerkvarteret, som en lang rækkeforskere mener fandtes på Zions bjergpå lesu tid. lkke mindst har Pixnerargumenteret for den teori på grund-lag af bl.a. sit fund af Essæerporten,som Josefus omtaler (Bell 5,.145).

Nadversalen etessæisk herberg?Pixner antager, at essæerne på Zionsbjerg hvert år til påske gav essæiskepilgrimme husly iet stort gæstehjem,hvor lesu bror Jakob havde sørget forplads til Jesus og hans disciple.

De tre første evangelisters nadver-beretning stemmer med, al lesus fetre-de den essæiske påske, som begyndtetirsdag aften (da begyndte den 1ødiskeonsdag). Det giver også den nødvendi-ge tid inden langfredag til den langeproces mod Jesus, som ifølge den tidsjødiske retspraksis umuligt kan væregennemfØrt på en enkelt nat. Oldkirke-lige kilder siger da også, at processen

strakte sig over to dage.Pixners teori om to forskellige

kalendere forklarer endvidere på natur-lig måde, at Johannesevangeliet, somlægger den otficielle tempelkalender tilgrund, nok kan være enig med de treførste evangelister om, at lesus dødeen fredag, mens datoangivelsen er for-skellig.

Nazoræerne og essaeerneEvangeliernes beretninger om nadverindstiftelsen og jesu lidelse og dødfører frem til Zions bjerg og til kontak-ten med essæerne, som boede d6r. Alttyder på, at nazoræerne, de fØrstekristne, har levet nær op ad essæer-

kvarteret på Zion. I sidste halvdel af sin

artikel redegør Pixner udførligt for denteologiske og kirkehistoriske indflydel-se, dette naboskab har haft frem tilomkring år 400.

Dette interessante afsnit falderuden for denne artikels emne. Blot skal

del lil slul med, al de førrte kapitler i

Apostlenes Cerninger røber spor afessæisk indflydelse: ludas' efterfølgerudpeges ved lodtrækning, en metode,som essæerne lagde vægt på. Dåbenaf de 3000 på pinsedagen kan væresket ide mange store essæiske rensel-

sesbade, der endnu kan ses nær Nad-versalen. Ejendomsfællesskabet spilledeen afgørende rolle for essæerne ogkendes kun i den aller ældste menig-hed i Jerusalem. Den store gruppepræster, der sluttede sig til menighe-den (ApG 6,7), kan vanskeligt have til-hØrt lesu værsle fjender blandt detalmindelige, saddukæiske præsteskab,

men kan tænkes at have tilhørt denessæiske præsteorden på Zions bjerg.

Litteratur:Bargil Pixner, 1996, Mit le5u5 in letusolem

Samme, 1996, wege dps Mp'\to5 und Stol.ten der Urkirche

Rdiner Rie\ner, 19a8, ^\?na

und Utgempn-de in Jerusolem

fack Finegan, 1992, The Archeology of TheNew Testament. The Life of lesus ond theBeginning of the Eorly Church

J. Murphy-O'Connor, 1998, fhe Holy Lond

I

s/ 55,2-9 H jertet skælver i mig,dødsangsten kommer over mig,skræk og rædsel fylder mig,frygt indhyller mig,og jeg siger:Cid jeg havde vinger som duen.så ville jeg flyve bort og finde et bosted.

leg ville flygte langt bortog slå mig ned i ørkenen. Selajeg ville skynde mig at finde lyfor den rasende storm, for uvejret.

Hør min bøn, Gud,skjul dig ikke, når jeg bønfalder dig.Lyt til mig, og svar mig,jeg er urolig, og jeg klager.

leg er ude af mig selv over fjendens råb,over de ugudeliges undertrykkelse.De vælter ulykke ned over mig,rasende angriber de mig.

Oliebjerget dengangog idag

Oliebjerget har fået sit navn efter de

træer, der vokser på skråningerne, oli-ventræet hvis frugter man kan knuse

og presse olie ud af. For foden af bjer-get var der på lesu tid en lille have

(Joh 18,1), som Matthæus og l\4arkus

kalder for "Cetsemane", der både på

hebraisk og aramæisk betyder "olie-presse". Efter navnet at dømme harman her forarbejdet de indhøstede

oliven. Det gjorde man først ved atknuse dem ien grovkværn for derefterat presse olien ud af dem under trykfra væqtstænqer. Den første olie -jomfruolien - opsamlede man efter etlet tryk, hvorefter man i etaperforøgede vægten på pressestangen, så

der til sidst flØd olie ud så tyk, at detblev brugt til sæbe.

I dag hævder fire steder på Olie-

bjerget at være det stedet for jesu

bønskamp. Mest kendt er den francis-

kanske have tæt på hovedvejen, hvor'Alle Nationers Kirke" befinder sig.

Den meget smukke kirke er byggetmed lysdæmpende vinduer, der giver

kirkerummet en fornemmelse af det'fuldmånelys', der næsten har været i

haven op til påske, da den jødiske

påske sættes efter den første fuld-måne i måneden nissan.

oliventræerne ihåven udenfor er

ældgamle, men dog sandsynligvis ikke

fra Jesu tid. losefus fortæller nemliq,

hvordan Titus skovede alle bjerg-skråninger rundt om lerusalem for atbruge lr.eel lil dl bygge balleriramperved indtagelsen af Jerusalem år 70(Den jØdiske krig 6.1.1) men netopoliventræet formår at skyde friske skud

fra en stub og dermed rejse sig på ny,

så hvem ved...

Kaifas' palads, Prætoriet og Via Dolorosa

Jesu vej fro GetsemCInetil Golgoto

Mellem Sionsporten og MarieHensovelseskirke på Sions bjerg liggerden armenske Vor Frelsers Kirke, somnogle mener markerer stedet, hvorKajfas'hus lå. Denne tradition kanfØres langt tilbage itiden, og i

1971 172 tandl den israelske arkæologM. Broshi i nærheden af kirken ruiner-ne af en prægtig bygning fra jesu tid.Kunne det være Kajfas'hus?

Bygningen rummede imidlertid etsmukt væ9maleri, hvor fugle er afbil-det. Ypperstepræsten ville næppe havetrodset Moselovens billedforbud på

denne måde.Det er også usandsynligt,at den hellige nadver skulle være fejretblot ca. 100 m fra ypperstepræstensbolig, og navnlig er det svært at fore-stille siq, at urmeniqheden, der ifølqe

Af postor emer. Hortvig Wogner, Herning

Fra Getsemane blev lesus somfange lørt til et foreløbigt forhørhos den tidligere ypperstepræstAnnas (loh 18,13). Han senderlesus videre til den fungerendeypperstepræst, svigersønnenKaifas (loh 18,24) til det forhør,der endte med rådets dødsdomover lesus.

Hvor var Kaifas' hus?vor foregik nu dette? To stederer itidens løb blevet udpegetsom ypperstepræsten Kajfas' hus.

sikre vidnesbyrd har holdt til på Sions

bjerg, skulle have valgt et sted så tætved Kajfas' hus.

Kirken "Sct. Peterved Hanegal"En anden tradition peger pd stedet,hvor " Ha nega lskirken" ligger på Sion-bjergets østskråning ned mod Ostema-gerdalen og Siloa dam og med finudsigt mod Tempelpladsen. Kirken erindviet i

.1931 og fornylig smukt

restaureret.Allerede 1888 begyndte den katol-

ske munkeorden Assumptionisterneudqravninqer på området. Man fandtefterhånden bl.a. kornsiloel vægtlod-der og rummål og af særlig interesseen døroverligger af sten med indskrif-ten "Qorban", som betyder tempelga-ve (Mark 7,11). Dette tyder på stedetsnære forbindelse til templet.

Endvidere fandt man en 6 m dybog 4 m bred cisterne, ihvis Øverste

åbning er meislet tre byzantinske kors,

der kan tyde på, at cisternen har væretanvendt som fangehul. Ved cisternener der et vagtrum, hvor huller i to :øj-ler og ioverliggeren mellem dem kan

være brugt til at ophænge og udspæn-de fanger i under piskning.

MadabakortetSammenholdes disse arkæoloqiskefund med det berØmte Madabakort fraslutningen af 500-tallet og med tidligeskriftlige vidnesbyrd, bestyrkes denantagelse, at Hanegalskirken er byggetover Kajfas'hus.

Madabakortet er en storslået gulv-mo:aik i5ct. Georgs Kirke i Madaba i

Jordan. Kortet fremstiller hele Det helli-ge Land, og gør særligt meget ud af atvise Jerusalems udseende i byzantinskModobokottet, som viser lerusalem på lesu tid.

rTz

f7;-"

tid. Mod syd ser man tydeliqt den sto-re kirke pa Sions bjerg og nadversalen.Endvidere ses Neakirken, en impone-rende Mariakirke, hvis beliggenhed ernøje fastslået, idet grundmurene duk-kede op under genopbygningen af

den jødiske bydel efter krigen i 1967.Lige syd for Neakirken ser man indgan-gen til en anden kirke, hvis beliggen-hed nøje svarer til den nuværendeHanegalskirke. Det må være den Sct.

Peterskirke, f lere oidkirkelige pilgrimmeomtaler som identisk med Kajfas'hus.

Skriftlige vidnesbyrdEn anonym pilgrim fra Bordeauxbeskrev, hvordan han iar 333 besøgte5rloa dam og dFrlra "(leg op" lil 5ion.Undervejs passerede han Kaifas' hus,

inden han naede muren rundt omSions bjerg med "Davids palads". Den-ne beskrivelse svarer nøje til Han€galskirkens beliggen hed.

Ca. 450 blev der her bygget en kir-ke, der er omtalt som Peters kirke.Ærkediakonen Theodosius skriver ca.

530: "Fra det hellige Sion til Kaifas'

hus, som er den hellige Peters kirke, erder mere eJler mindre 50 passus/dob-belskridt (ca. /5 m)". En engelsk pilgrim Saewulf gav i 1102 som denførsle kirken tiln,1vnel (,dlli(,1ntu\ -hanegal.

Udgravningerne har bekræftet, atder pa slcdel hdr ligqpL flere kirker.

som efter ødelæggelse er genopbyg-qet. Lige nord for Haneqalskirken fandtmdn en lrdppevej, der lØrer op Iil Sion5

bjerg fra Siloa dam. Den [and[e: oq:apa Kristi tid, og det er rimeligt at anta-ge, at Jesus er fØrt ad denne vej til forhøret hos ypperstepræsten. Det kan

også være trappen, som pilgrimmenfra Bordeaux benyttede, da han "stegop" til Sions bierg.

Der er stadig diskussion om, hvilkeaf de to traditioner om beliggenhedenaf Kajfas'hus, der er rigtig: enten denarmenske kirke, nær Sionsporten ellerHanegalskirken på skraningen nedmod Ostemagerdalen.

De fleste spor taler dog for, atHanegalskirken er bygget over stedet,hvor radet dØmte Jesus til dØden, oghvor Peter græd over at have svigtetsin mesler.

Hvor residerede Pilatus?Efter forhøret hos ypperstepræstenblev jesus sendt til statholderen, denromerske præfekt Pontius Pilatus, derfra Cæsarea var kommet til lerusalem

for at holde styr pa jøderne underpaskefesten. Hvor fandt forhøret hos

Pilatus sted? Med andre ord: hvor varprætoriel dvs. præfektens residens? Tre

muligheder kan komme pa tale:

Borgen AntoniaDe, som i dag besøger lerusalem, er afgode grunde betaget af oplevelsernepå stedet, hvor borqen Antonia stodpå Jesus tid lige nord for Tempelpladsen ved l. og 2. station pa Via Doloro54.

Et særligt indtryk gør kongespilletpå "Stenbroen" (loh 19,13) under5ionssøstrenes hus, jævnfør artiklenherom i dette nu mrner.

Da korsfarerne i middelalderen søg-te at fastlægge lesu vej med korset lraforhøret hos Pilatus til Colgata, varman overbevist om, at ruinerne pa ste-det med bl.a. den berømte "Ecce

Homo bue" stammede fra jesu tid, ogat domfældelsen var sket iAntoniabor-gen, hvor man antog, at Pilatusopholdt sig.

I dag er det godtgjort, at "Ecce

Homo buen" og brolægningen medkongespillet stammer fra Aelia Capitoli-na = det romerske Jerusalem, som kej-

ser Hadrian lod opbygge efter jødernes

sidste opstand år 135 e.Kr.

Det udelukker ikke, at et andet til-svarende kongespil har været anled-ning til, at soldaterne har underholdtsig med at gøre Jesus til "narrekonge".Der var sådanne spil alle vegne, hvorromerske soldater holdt Lil.

Antonia var udtrykkelig en fæstningog ikke et sted, hvor Herodes den Sto

re til dag igl residerede. Det har Pilatus

antagelig heller ikke gjor[. Del var der-for næppe her, Pilatus rejste sil dommersæde for at stadfæste radets døds-dom over jesus. Den tradition opstodsom nævnt først i middelalderen.

Citadellet, Herodes' paladsDerfor har man peget pa en andenmulighed. Lige syd for Jaffaporten lig-ger Citadellet med ruiner af Herodes

den Stores pragtfulde palads, somromerne havde overtaget, da keiserAugustus forviste Herodes den Stores

søn Arkelaos til Callien iar 6 e.Kr.

Det kan derfor tænkes, at Pilatushar opholdt sig der under sit paskebe-

søg ilerusalem. Her har han næppeværet sammen med Jesu landsfyrste,Herodes den Stores anden søn HerodesAntipas, som Pilatus overgiver Jesus til(l Lrk 2 ].7). De lo blev lØrsl venner i

forbindelse med dommen over Jesus.Før havde der været fjendskab mellemdem (Lu k 23,12).

Hvor Herodes Antipas i Øvriqtopholdt sig under påskefesten vides

ikke. En tradition vil vide, al d€t var i ethus nord for Antoniaborgen, naer denport som nu af samme qrund kaldesHerodesporten, som dog først er byg-gel under kejser Hadrian 135 e.Kr.

selv om ingen gamle kristne traditi-oner peger pa, at Pilatus residerede i

Herodes'palads oq d6r dØmte lesus tilkorset, hælder en del forskere doq til >

Hanegol\kIken set iforhokl Lil lenpelpladsen (der ses i boggrurtden). (lato: Hortvig Wogner)

Ttt

denne teori, der indebærer, at der kun

har været kort afstand lil r€Lterstedetpa Colgata lige uden for den daværen-de bymur

Hasmonæernes palads5lørst er sandsynligheden for den tred-je mulighed, nemlig at Pilatus dømtejesus i den hasmonæiske kongefamiliesgamle palads, der ifølge Josefus (Bell

ll,l44) ld pd raqden a[ Øvrebyer ligeover for den sydlige del al Tempelplad-sen pa den anden side af Ostemagerdalen. Her residerede Herodes defønle I5 ar, og her oprettede han etdommersæde (Ant XV 286).

Pa samme sted, hvor Josefus lokaliserer Hasmonæernes palads, nævnerde ældste kristne traditioner en Præto-riumskirke kaldet Pilatus' Kirke. Senere

ændres navnet til Sofiakirken. Det matte jo forekomme unaturligt at hæftePilatus'navn sammen med en kristenkirke. Over lor Pilatus stod den gud-dommelige visdom i skikkelse af lesusfra Nazaret. Deraf det nye mere pas-

sende navn Sofiakirken.Pa Madabakortet ses denne kirke

nord (tv) for Neakirken, hvis beliggen-hed arkæologerne nu hdr ld5tsldeL.

Dermed har man endnu et fingerpegom prætoriets beliggenhed.

Den nævnte pilgrim fra Bordeaux[ortsætter sin beretninq med at fortæl-

le om sin videre tur. Han forlod Sions

bierg og gik nordpa mod Neapolisporlen, der \vdrer Iil Damarku>porien.Undervejs sa han til højre ned modOrtemagerdalen. hvor han fik øje pa

murene af Pilatus' prætorium.Også den omtalte Theodosius har

en bemærkning om prætoriets belig-genhed. Han oplyser, at der "fra Kajfas'

hus til prætoriet er mere eller mindreend 100 passus/dobbelskridt (ca. 1 50m)."

Sammenholdes de meget tidligeskriftlige vidnesbyrd med Madabakor-tet, er der god grund til at antage, atHasmonæernes palads er identisk medPilatus' prætorium, hvor jesus blevdØmt til korset.

Pilatus har da overtaget traditionenfra Herodes den Store, der benyttedeHasmonæernes palads som retslokaleog forvaltningsbygning, mens paladsetved ldlfdporten var hans luLsuriøse prr-vatbolig. Man taler henholdsvis omHerodes' nedre og øvre palads.

Rester af prætoriet?Selv om man som nævnt ovenfor kan

fastslå, at Hasmonæernes palads/præ-toriet har ligget i et område nær denstore trappe, der i dag fører ned fraden genopbyggede jødiske bydel tilpladsen ved Crædemuren, er det hidtilikke lykkedes at finde sikre spor af detlængst forsvundne palads.

Lige nord lor denne lrappe se5 rui-nerne af en kirke "Sct. Maria iJerusa-lem" med tilhørende kapitelsal, somden tyske ridderorden byggede ca. ar1100. Det er tænkeligt, at dette byg-

Rekonstruktians i Wolfs Museum, Jerusolen, son of nagle o]tLoges ol ilomrre ko ptæloriel(foto: H. Woqnet)

Billede af kapitelsolen v. Moriokirken ved den store troppe fro pladsen v. Crædemuren. Her harprætoriet ontogelig ligget. (foto: Hortvig Wogne)

TT4

geri har fjernet sporene af prætoriet.Syd for den nævnte trappe foretog

L.H. Vincent i 1914 undersøgelser i for-bindelse med et nybyggeri, hvorunderhan fandt rester af en kirke, sandsynlig-vis Sofiakirken. Mellem murbrokkernefandt han mange menneskeknogler,der kan )tdmme lra perrernes drab pa

kristne, som man ved havde sØgt til-flugt i kirken, da den og Neakirkenblev Ødelagt i 614 e.Kr.

Under genrejsningen af den jødiske

bydel fandt man lidt længere mod vest

resterne af en pragtbygning, der blevødelagt af romerne i år 70. Ruinerne

kan ses i det enestående Wohl Muse-

um under den høje bygning le:chiwaha-Kotel. Den kendte arkæolog Bargil

Pixner antager, at det kan være rester-

ne af Hasmonæernes palads og Pilatus'prætorium, men ikke alle er enige medham heri.

Via Dolorosa,smerternes veiI middelalderen ønskede pilgrimme atfølge vejen, lesus måtte vandre med sit

kors til Colgata. De fastlagde da rutenfra Antoniaborgen til Cravkirken medde 14 kendte stationer.

Om Via Dolorosas historiske ende-station i Grdvkirken er der bred enig-hed. Men er udqanq:punktel Antonia-borgen eller Citadellet ved Jaffaporteneller prætoriet nær trappen til Græ-demuren? Ja, hvor gik den historiskeVia Dolorosa?

Cår man ud fra, at prætoriet er

identisk med Herodes'nedre palads, er

Jesus først ført derfra mod vest ad enqade, som der er fundet tydelige sporaf. Derefter er han ført mod nord aden gade, der pd5serer byens torve-plads, hvor der har været et myldrende

Cravkirken. Afgørende for troen er ale-

ne, at lesu lidelsesvej til kors og død i

vort sted aldrig gdr os af minde uansethvor den præcis har gået.

Litteratur:Bargil Pixner, 1996, Mit le5us in lerusalem

Samme, 1996, wege des Messios und Stot'ten det Ukiche

Jack Finegan, 1992, The Archeology of The

New Testoment. The Life of lesus ond theBeqinnhg ol the Eorly Church I

A,><FT SRADIO OG TV

Nørresundby. Tlf. 98 17 31 67.

ITlr't:IT ill(rl

(),ti*i=vll]l0,|.il[*i

liv lige før den officielle påskefest skulle

begynde.Denne gade nåede til bymuren ved

Cennat-porten (Haveporten), somkaldtes sådan, fordi Herodes den Store

lige på den anden side havde anlagten have over et tidligere stenbrud. Por-

ten har ligqet omtrent, hvor denlutherske ForlØserkirke nu ligger.

Ved stenbruddets nordside stod en

ca.12 m høj klippeblok af ubrugeligtmateriale tilbdge. Del er ColqataLlip-pen, hvor Jesus og de to forbrydereblev korsfæstet. Stenbruddet blev af-grænset af en stejl klippevæg, hvorgrave var anlagt. Blandt dem graven,hvori Jesus blev lagt.

Det her skitserede ca. 0,5 km langefodøb af Via Dolorosa stemmer med,at man ifØlge den ældste liturgisketekst i oldkirken fejrede lidelsesvejens

begyndelse ved Sofiakirken. Den histo-riske Via Dolorosas forløb er derfor sik-kert et andet end det, man nu i 500 år

har fulgt. Der er dog ingen grund til atopgive processionen og andagtenlangs den middelalderlige Via Dolorosamed de 14 stationer fra Antonia til

skilt pd nutidens Vio Doloroso, det ongiver retningen, hvot lesus menes ot v(Pre gaet. (fota: Hart-vig Wagnea

LÆS

lsrael er icentrum. TV og aviser interesserer sig tor. hvad der sker i lsrael.lvled god grundl lkke blot fordi politik,kulur og religion støder sammen i

lsrael, men først og fremmest fordilsrael er det folk og dei land, Gud harudvalgt som reds(ab t'l gennemlorel-sen af hans frelsesplan.

Også ifremtiden vil lsrael stå icen-trum. For her skal der ske vigtigebegivenheder itiden frem iiL Jesugenkomst.

En at de mader. DU kan holde drg ori-

enteret om lsrael på, er ved at læsemånedsbladet 'Ordet oq lsrael'.

Læs bl.a. om:. Aktuelle nyheder lra lsrael. De bibelske profetier. l\ilessianske jøder. Arkæologi. Nyt fra ordet og lsraels arbejde i

Jerusalem og Tiberias

Ring og bestilOrdet og lsrael i dag

t51_

Brev fra CIll)ingentil en korsbrcrer

Af Bodil F. Skiøx, Ølsted

om Simon of lgrene

Fra Rufus, en tiener af Kristus,esus og medlem af menigheden iRom.

Til Lukias, en broder i Herren oglærer i menigheden i Antiokia.

Nåde og fred være med dig fraGud, vor Fader, og Kristus fesus,som bar korsets forbandelse foros og kaldte os til at være kors-bærere.

-. et var en glædelig overraskelse

I laL modtaoe dit brev oo høreV ny,, rra menrgneoen rAnLroKrd.

Lad mig straks fortælle dig at både minmoder og jeg har fundet os godt tilret-te her i Rom, især i menighedens fæl-lesskab, hvor vi har mødt andre fraKyrene. Selv om det ikke altid er ligelet at være iøde i keiserens rige, ogjødehadet fra tid til anden stikker sitmodbydelige hoved frem, kan vi dogglæde os over stor frihed, både når detgælder at finde arbejde og det at kun-ne reise. Om Rom vil forblive så ven-ligsindet som myndighederne var davore fædre i sin tid flyttede fra Alexan-dria til Kyrene er nok tvivlsomt. Menindtil videre glæder vi os over demuligheder vi har - min mor og jeg

ernærer os her ved handel - og henterså vores største glæde i det kors sommin far - ære være hans minde - så

ufrivilligt blev bærer af hin skæbne-svangre dag i Jerusalem. Og vi glæderos over hvor mange frivillige korsbære-re der siden da er kommet til. lkke blotiJerusalem og Kyrene, men overalt i

kejserens rige.

Den gang, da min far så ganske ufrivil-ligt og - det tør jeg sige nu - ufortjentblev korsbærer boede han - som dumåske ved - hos Kyrenæerne, voreslandsmænd, i Jerusalem. Som han tidligere havde giort det, var han reist der-til for at fejre påsken, og det havdeværet hans mening at blive pinsenover for derefter at vende hjem igen.Vi fra Kyrene har jo det fortrin som ikkealle jøder i diasporaen har, at voressynaqoqe har et gæstehus iJerusalem,som ligger ikort afstand fra templet.Samtidig giver et ophold ilerusalemaltid god mulighed for at høre nyt fradet jødiske samfund andre steder i ver-den og min far benyttede sig af beggedele. Når han var ibyen, opsøgte hanaltid Alexandrinernes synagogen. Dels

har vi stadig familie i Alexandria ogdels er sproget jo det samme. Somdiaspora-jøde fra Kyrene var der altsånok at se til iJerusalem, og min far varaf den opfattelse, at det var godt ognødvendigt at styrke forbindelsen tilLandet.

Ankelknogle gennemstukket of romersk nogle,som den blev fundet i Civot ho-Mitvor-qroveni 1968 (foto: BAS)

Men på grund af det som hændte i

Jerusalem den dag og dagene derpåændrede han planer og til vores storeoverraskelse kom han allerede tilbagelige efter påsken. Det var dog først daandre pilgrimme vendte hiem efterpinse det virkelig gik op for ham, atden Jesus, hvis kors han havde båret,og som han havde set blive korsfæstet,ham havde Cud gjort både til Herre ogtil Kristus. I dag er det vores familiesglæde og frihed, hvad enten magtha-verne sidder iAlexandria eller i Rom.

Jeg skal gerne minde dig om detsom skete. Det var endnu først på

dagen da det hele begyndte. Faderfortalte hvordan han havde været på

vej ind i byen og allerede ved byportenblev trængslen stor. Udefra kom folkdrivende med årgamle, lydefri lam på

vei til templet for at begynde slagl.nin-gen af de mange påskelam. lnde frabyen kom romerske soldater med end-nu en forbryder på vej til at blive hen-rettet på hØien uden for byen. Somsædvanligt samlede både hyrdernemed påskelammene og soldaternemed forbryderen en skare af tiliøbere,og ved byporten gik Lrafikken helt i

stå. lkke at den ene gruppe for så vidtænsede den anden; hver passede sit,som om de to grupper, den medpåskelammene og den med forbryde-ren, var helt uden forbindelse med hin-anden. Men påstyret blev den udpinteforbryder for meget. Han snublede ogvægten af korsbjælken tvang hamhelt til jorden. Soldaterne opgav at fåbåde ham og blælken på ret kurs igen.Så var det min far stod netop der Han

kunne hverken komme frem eller tilba-ge eller sætte sig til modværge, da sol-daterne trak ham ud af mængden ogglorde ham til korsbærer Han varhverken stØrre eller mindre end andre,

_r-T6

hverken værre eller bedre end andre.Han var lige så ukendt og anonymsom de øvrige i flokken. Men lesusblev den dag, da påskelammene blevført til templet, ført ud den modsattevej for at blive korsfæstet og Cud lodham oprejse og gØre til Herre og Kri-stus og havde det ikke været for det,så var min fader forblevet anonym oguden en plads ifremtidens historie. Nuved alle om Simon af Kyrene.

Jeg kan betro dig, kære Lykius, atmin fader den dag ikke følte sig særligprivilegeret eller heldig over at bliveudset til at bære korset videre på detsvel mod målet. Han havde den ganggerne overladt sin plads i historien tilen anden. Cerne beholdt sin anonymi-tet i mængden og undværet at få sitnavn indskrevet sammen med Jesus afNazaret. Jeg forstår ham så godt. Hvor-dan kunne han vide, at han den dagstod over for ikke blot endnu en for-bryder eller endnu et offer for romer-

nes grusomhedeq men over for hamsom blev den største af alle verdensforbrydere nogen sinde, ham som baral verdens synd og skam. Men også

over for ham som i sandhed var og erCuds søn. Som sagt var det først da deandre pilqrimme vendte tilbage tilKyrene efter pinsedagen i Jerusalem atdet hele faldt på plads. Men min faderhuskede så godt ordene af den romer-ske officer den dag ved korset, efter atbyen havde ligget hen i mørke og denkorsfæstede havde udåndet: "5andelig!Den mand var Cuds søn". Del. var iodet, han var, forstod han siden hen. Da

det først gik op for ham, blev det hammagtpåliggende, at vi også skulle for-stå det og tro det. Han blev ikke blotbærer af korset, men også budbringerom korset. Og for det, kære Lukius, erjeg ham uhyre taknemlig. Havde detikke været for det budskab havde jeg

måske nok siddet i Rom idag, men så

havde jeg kun vidst om kejseren i Rom

og ikke om Kristus, universets konge.Du havde måske nok siddet iAntiokia,men ikke som leder ien menighed.

Jeg ved ikke om man kan være

bærer af budskabet om korset og degode nyheder om syndernes forladelse,kødets opstandelse og det evige liv

uden også at være korsbærer. Det kan

man vel nok. Korset og byrden er ioikke noget man vælger. Det lægges på

os. Havde min fader den dag kunnetvælge havde han valgt al gå fti af

byrden, valgt at forblive som alle deandre, anonym i mængden. lkke at fåen plads ifremtidens historie. Men de

tvang ham og lagde korsblælken på

ham. Og de næste linjer i f relseshistori-

en kunne skrives. Fra domfældelsenhos Pilatus fik det videre til korsfæstel-

sen på Golgatha. Derfra gik det tilopstandelsen den første dag i ugen.Og siden er det gået fra Jerusalem, til

Judæa og Samaria, til Kyrene, Antiokiaog Rom og du og jeg, gode Lukius,har også fået vore navne med sammenmed den korsfæstede og opstande vorHerre jesus Kristus.

Simon af Kyrene qled ud af histori-en igen. lngen skrev, hvad han gjordeeller hvor han gik hen efter at have

båret korset sit stykke af veien. Du gli-der nok også ud af historien ommenigheden i Antiokia og min mor og

ieg af historien om menigheden i Rom.

Men måtte vi være budbringere omkorset længe nok og godt nok til atandre får deres navne med måske ikke

i historien - det sker for de færreste -

men i livets bog.Med til det hØrer måske at være

korsbærer Det findes der allerede flereeksempler på hos os- helt konkret hardet kostet dem livet. Andre har sommin fader måttet bære korsets byrdeog skam. For at gØre det måtte hanændre de planer han havde den dagog gå ad en anden vej end han selv

ville. Men uden korsbærere går histori-en om korset istå. Du var selv sammenmed de andre ledere hos jer med til atsende Barnabas og Paulus afsted. Nuhar Paulus planer om at komme helt tilSpanien, hører jeg. Måtte Gud give atder aldrig må mangle fødder og skul-

dre som vil tage budskabet om korset

videre frem til det næste sted til nyemennesker

Hil: de andre imenigheden. Også minbroder Alexander, som jeg håber kom-mer tilbage til jer.

-ns

HovedslralsstedetAf underviser v. Wycliff Holl,

Dr Peter Wolker, Oxford

Der er en begivenhed, dei træderfrem som den allervæsentligsteåbenbaring af Guds frelsesvilje:lesu legemlige opstandelse påden 3. dag efter hans korsfæstel-se. Der vil og har altid væretdiskussion om, hvad der præcistskete denne første påskemorgen,men for mange er der ingengrund til at betvivle det grund-læggende vidnesbyrd fra lesudisciple - at i modsætning til allederes forventninger var graventom, og de så lesus igen som hanvar - opstået fra de døde.

vor helt præcist foregik denneunikke begivenhed? Vi ved atdet skete udenfor murene af det

første århundredes lerusalem (se loh'19) men er det muligt at være endnumere præcise? FormenLlig vil dettespørgsmål kunne holde liv ien stadigdebat, selv om der i løbet af de sidste15 år er kommet nogle vægtige argu-menter frem i debatten, som peger i

en bestemt retning.

To - eller tre - mulighederlndtil for nyligt har der kun været taleom 2 forskellige mulige placeringer afgraven. Enten var lesu grav et sted nærved Jerusalems nordvestlige mur (i detområde, hvor den traditionelle Gravkir-ke (Church of the Holy Sepulchre) lig-ger), eller også lå den udenfor dennordliqe mur (i det område, hvor dennu britisk ejede Cravhave ligger). I desenere år er der dog også en del israel-

ske guider, der er blevet fascineret afen ide om, at Jesus blev korsfæstet ogbegravet på Oliebierget.

Dette hidtil ukendte forslag er ble-vet fremsat af amerikaneren lrneslMartin i hans bog "Secrets of Col-gatha". Han tolker påskeberetningensådan, at den romerske centurion på

samme tid må have været istand til

både at se Jesu død oq at forhænget i

templet blev revet itu. Da tempelfor-hænget kun kunne ses fra den østligeside, må korsfæstelsesstedet ifølgeMartin være Oliebjerget.

Et helt syitem af ideerHan har andre drgumenter som erbaseret på ren spekulativ læsning afteksterne, som netop Johs 19,20 ogtrækker der på de levitiske tekster til atargumenterer for at 'Øst for lejren' var

'for Herrens ansigt'og derfor stedet fordommen. Han mener også, at der varet vigtigt alter på Oliebjerget (som

skulle være baggrunden for referenceni Hebr 13,10-12), hvor kroppe af ofre-de dyr blev brændt, og at Jesu offerderfor måtte være foregået på det sted

for at opfylde dette gammeltestament-lige mønster for forsoningen. Han på-

står endda at Eusebius (som levede ca.

260 339 e.Kr.) havde kendskab til, atOliebierget skulle være korsf æstelses-

stedet.Nærmere undersøgelser antyder at

hans argumenter er tynde. Eusebius

taler om, at jesus blev korsfæstet nærved Zions bjerg (i hans kommentar tilEs 2,1-4), men dette refererer til etsted nær ved hans egen tids lionsbierg (det vestlige bjerg, det, der varden øvre by på jesu tid). Jesu dødopfylder godt nok CTs offerforbillede,men der er intet, der antyder, at han

derfor skulle korsfæstes på det selv

samme sted. Hvis dette sted virkeligfandtes, ville det mest passende sted

for korsfæstelsen i øvrigt være indenfortemplets område!

En unødvendig tankeI øvrigt er det slet ikke nødvendigt i

forhold til evangelieteksten, at oflice-ren med egne øjne så at tempelfor-hænget flængedes. Desuden - nårevangelierne ellers er ret omhyggeligemed at referere til Oliebjerget iandretilfælde (se f.eks. Luk 22,39), hvorforsmutter det netop i denne uhyre vigti-ge situation - hvis den netop skulle

være så vigtig iforhold til CT? Derudo-ver er det absolut usandsynligt, at deromerske autoriteter ville have haft

besværet med at føre fangerne hele

velen ud af byen og op på Olieb,erget.Arbejdet skulle jo bare gøres hurtigt også tæt på byen som muligt.

To reelle mulighederI det perspektiv er det kun Cravhavenog Cravkirken, der giver mening. Hvis,

som det nu regnes for sandsynligt, at

Jesus blev forhørt af Pilatus i Herodes'palads (lige inden for den moderne iaf-fa port), så var afstanden til ekseku-

tionsstedet ikke mere end 300 meter -uanset hvilket sted, der vælges.

Begge disse steder var også næsten

med sikkerhed stenbrud lige uden formurene. Vi ved ikke om lerusalem hav-de et bestemt otficielt henrettelsesstedi den periode. De jødiske autoriteterhavde kort tid forinden mistet retten tilat idømme og udføre dødsdommen(formentlig ifølge ius glodii i år 6 e.Kr.),

og korsfæstelser skete formentlig ikke

særligt otte i jerusalem (i modsætningtil Cæsarea, den romerske hovedstad i

Palæstina). Så der er en mulighed forat soldaterne simpelthen valgte et pas-

sende og synligt sted til lejligheden.

Golgata - hovedskalsstedHvis dette var tilfældet, så refererernavnet "Golgatha" (hovedskalssted)ikke til et bestemt døds- og ekseku-

tionssted, men at der var nogle andrekendetegn ved stedet, som havdegivet det et sådant navn. Også til detkrav passer både Cravhaven og Crav-kirken.

På netop den måde har "hoved-skals-klippen" øst for Gravhaven (og

ovenover den arabiske rutebilstation)klare kendetegn på en hovedskal. Codtnok liqqer 'munden' på skallen (som

den blev lokaliseret i det 19. årh.) nuunder busstationens niveau, og mangeforeslår, at erosionen gennem årene må

betyde, at klippe-ansigtet med sikker-

hed må have set anderledes ud for2000 år siden. Alligevel er der stadig en

rimelig mulighed for, at denne usæd-vanlige klippeformation tæt på dennordlige mur kunne have fået det sær-

egne navn "hovedskalsstedet" i datiden.På samme tid kan det klippefrem-

spring, der stikker op i Cravkirken,have vundet sig dette tilnavn. Det er etstykke forrevet klippe, der er efterladtuberørt af dem, der brød sten på ste-det. Det er i dag svært at fastslå, hvor-dan det kan have set ud i det førsteårhundrede (og det kan meget velhave været dækket med jord). Det mådog medgives, at da det blev identifi-ceret som Colgata af Biskop Kyril i 348e.Kr. var det ikke klippens udseende,der blev givet som årsag til identifika-tionen.

Stedet for steningMåske skal vi istedet undersøqe denalternative mulighed - nemlig om dervar et officielt henrettelsessted udenforjerusalems mur, som havde opnået detpassende og grusomme navn: Hoved-skalssted. Det faktum at Misnah refere-rer til et "stedet for stening" (beit ha-Sekilah, Sanhedrin 6:.1-4) som kan

identificeres med hovedskalsklippennær Cravhaven er fascinerende i dennesammenhæng. Var dette et jødisk hen-rettelsessted i det andeL5 Lempels peri-ode, som også blev anvendt af romer-ne? Eller havde romerne helt bevidstvalgt at anvende et andet sted til deresfortrukne form for henrettelser - kors-fæstelser.

Den 2. og 3. murDen store fordel ved Cravhavens Col-gata er, at der ikke er nogen tvivl om,hvorvidt stedet var uden for Jerusalemsmure iår 30. Hos josefus (i Den jødiskeKrig 2:148) beskrives det, hvordan derca. 10 år efter korsfæstelsen (i Herodesaf Agrippas regeringstid, år 41-44e.Kr.) blev bygget en ny nordligerebymur (den såkaldte "tredle mur").LinefØringen for denne mur er stadigdebatteret, idet nogle mener, at den i

sin yderste form er nået ud omkringCravhaven. I alle tilfælde omsluttededenne mur Cravkirkens område.

Det væsentlige spørgsmål er dogikke, hvor denne tredie mur blev [ØrL,

men hvor den anden mur gik (som varbygget i det 2. årh. t.Kr.). Denne murvar nemlig jesu tids bymur. Spørgsmå-let er hvilken linie denne mur fulgte. I

særdeleshed er det et vigtigt spørgs-må1, hvis det er Cravkirken, der er detrigtige sted for korsfæstelsen ogbegravelsen af Jesus. Krilikere af Crav-kirken påpeger, at der til dato overho-vedet ikke er giort nogle sikre fund afdenne mur De mener, at en udvidelseaf muren (med den 2. mur) er usand-

synlig af to grunde. For det første afmilitære årsager, da det vil være una-turligt og overraskende at efterlade etnoget højere område mod nordvestubefæstet. For det andet, hvis det for-udsættes af den tredje mur blev byg-get blot ca.

.10 år senere end kors-

fæstelsen for at afhiælpe et overbefolk-ningsproblem i byen, ville dette områ-de så ikke allerede være blevet anvendttil beboelse? I så fald ville det vel ikkehave været et henrettelsessted. Denslags kritiske spørgsmål behøves sletikke rejst overfor Cravhaven. Dennordlige bymur lra detl.e tidspunktfulgte allerede dengang den nuværen-de tyrkiske murs linie så stedet lå

klart udenfor byen.

Udgravede gravelkke desto mindre peger fortalere forCravkirken på Kenyons og Vrie./ensudgravninger (hhv. 1967 og 1970-1974), som stærkt anfØrer at detteområde ikke var beboet i det førsteårhundrede. I stedet er der fundet sporaf planter, såvel som indikationer på

større jordpåfyldninger i det andet årh.e.Kr. (hvilket vil passe fint med genop-bygningen af området under kejserHadrian i år 135 e.Kr.). Endnu meremarkanI er [ilstedeværelsen al kokhim(eller'skakt')-grave i det syriske kapel i

Gravkirken, der dermed på det stærke-

ste antyder at dette område var uden-for muren på lesu tid. Denne form forgrave var på mode i tiden f ra ca.

.l0O

f.Kr. til ca. 100 e.Kr. Altså har områdetpå et eller andet tidspunkt i denneperiode ligget uden for bymuren - ogmed rimelig sandsynlighed også i

begyndelsen af 30'erne.På den måde har området omkring

Cravkirken ikke kun traditionen bagsig, men også den moderne arkæologi.På samme lid er det værd al nolere sig

den vægt, der ligger bag traditionen,for hvad var det, der gjorde Jerusalemskristne så sikre på netop dette sted?

Et vovet forslagSkeptikere foreslår, at de kristne hand-lede i uvidenhed eller også, at de fulg-te en opportunistisk dagsorden, hvordet gialdt om at gøre dette nØglestedinden for byen kristent for derved at fålejlighed til at Ødelægge det hedenskeAfrodite-tempel, der havde stået påstedet siden Hadrians tid. Men idissetidlige måneder af Konstantins rege-rinq over det østliqe Middelhavsområ-de, er det utænkeligt at nogen kommed sådanne motiver. De havde ikkegrundlag for at regne med Konstantinsvelvilje - og de ville skulle lorsvare:igmod hans naturlige kritiske indstillingom at et bestemt sted, der på dettetidspunkt lå rå nær ved byens cen-

kokhim-grove (skol,tgrove) som de hndes idet syriske kopelbog grovkommeret iCrovkirken. Deet med sikkethed dotere5 lil del [u\le dthundede e.l'r. (toto: I'nud W. Skov)

tN

trum, virkelig havde været et kors-fæstelsessted uden for murene bare

300 år tidligere. Bare tiltro til en sikker

tradition kan forklare deres vovedeforespørgsel om at fjerne den heden-ske helligdom, der var bygget af Kon-stantins berømte forgængere. De kun-ne have været fejl på den i deres anta-gelse om at Hadrians motiver for atbygge helligdommen på netop dettested var bevidst anti-kristelige (for detkunne jo bare have været det bedste

sted iforhold til andre mulig bygge-grunde). Alt i alt er der dog uhyre lidttvivl om, at de havde ret ideres identi-fikation af dette sted som stedet, hvorde lokale kristne mindedes korsfæstel-

sen.

En underlig pointeDer er to ting, der peger i retning af atgive en bekræftelse af at der eksistere-de en sådan lokal tradition. For detførste er der en omtale hos Melito af

Sardes, som besøgte Jerusalemomkring '170 e.Kr. I sin prædiken overpåsken refererer han flere gange til at

Jesus blev korsfæstet'på pladsens [ellertorvetsl midte'(i Paschal Homily). Hvori alverden skulle han have fået dennemærkelige u-bibelske ide fra, hvis ikke

det var fra besøget ibyen, hvor han

må have fået udpeget korsfæstelsesste-det som et sted, der på dette tidspunktlå inde i byens centrum.

De besøgte ikke GolgataFor det andet er der det fascinerendefaktum, at Eusebius af Cæsarea beskri-

ver, hvordan der var et ikke så lilleantal kristne, der i det tredje århundre-de besøgte de steder, der kunne for-bindes med Jesu liv (Eusebius: Demon-stratio Evangelica 6.18:23 (vedr. debesøgende på Oliebjerget); ditto

.l:.1;

3:2; og 7:2 (vedr. de besøgende i leru-salem)). Han fortæller os, at de besøg-

te grotten i Betlehem og Oliebjerget(som stederne for Jesu fødsel og hanshimmelfart). Men ville enhver kristenikke være lige så optaget af at se ste-det for lesu død og opstandelse? Detfaktum, at de ikke besøgte dette sted,

antyder stærkt, at de simpelthen ikke

var istand til det.stedet kan haveværet kendt men var ikke tilgænge-ligt.

På den måde er det yderst sandsyn-ligt at kristne fra det 2. årh. og fremef-ter øremærkede dette sted som kors-

fæstelsesstedet. Oven i dette materialeskal der tilføjes en spændende indrids-

ning af et skib på en af grundstenene.Nogle forskere har decifreret bogsta-verne under skibet som "Domine lvi-mus" (latin for "Herre, vi er kommet").Eftersom denne sten kun ville haveværel. visf trem i I35 e.Kr. og igen i

325 e.Kr. viser det hengivenheden fra

en af de vestlige kristne, der harbesøgt stedet. På det seneste er derdog opstået en del tvivl om hvorvidtden hidtidige læsemåde er den rigtige,hvilket har fået nogle til at overveje ominskriptionen er blevet ændret en anel-se siden den først blev opdaqet i 1971(Taylor and Gibson).

Gordon kom ikke førstI modsætning til dette, kan der ikke

opstilles en lignende tradition iforbin-delse med Cravhaven. Craven blevfØrst opdaget i 1867 og tiltrak sig der-efter hurtigt opmærksomhed. En stordel af årsagen til det var dens belig-genhed nær hovedskals-klippen (derlØrsl blev identilicerel.5om Colgdld i.1842

af Otto Thenius. Denne identifi-kation var både udbredt og populærmellem amerikanere og europæerelænge før general Cordon besøgte ste-

det i 1883). Dog havde den ogsååbenlyse ligheder med evangeliernesberetninger: Apostlen Johannes, der,

idet han stirrede udefra ind af indgan-gen, kunne se ligklæderne (Joh 20,5);englen sad - på den højre side og dermå have været et qrædekammer, dervar stort nok til at kunne rummeadskillige kvinder på en gang (Mark16,5).

Der blev efterfølqende qiort adskilli-ge Iorsøg på at skatfe dokumentationfor tidlige kristne traditioner, som kun-ne underbygge denne identifikation.Kunne opdagelsen af den såkaldteVenus-sten (i 1923) betyde, at Hadri-ans Venustempel virkeliq var bygget på

dette sted? Viser det byzantinske kors

inde igraven en kristen ærbødighedfor stedet i den byzantinske periode?Disse forslag dokumenterer næsten

mere end de kan bære. Siden manfandl Maddba korlet i 1884, hvorpaCravkirken tydeligt vises i dens

nuværende placering, har der ikke

været nogen tvivl om at korsfarernes

opbygning af Gravkirken virkelig er på

det sted, hvor Konstantins kirke ogHadrians tempel lå. Hvis derfor debyzantinske kristne brugte Cravhaven,så var det ikke fordi de regnede denfor at være lesu grav.

Fra resu tid - eller før?Cravhaven må derfor vurderes selv-

stændigt. Er det Jesu grav. Allervigtigstkan den dal.eres til den rigtige perio-

de? Skeptikere har brugt at mene, atdet var en sen byzantinsk grav, men så

konkluderede Kenyon og andre, at detmuligvis kunne have været en herodi-ansk grav fra lesu tid. I 1986 fremkomden israelske arkæolog Gabi Barkay

med argumentet for, at graven i virke-ligheden var en grav fra den sene Jern-alder (ll), ca. /00 år f Kr.

Denne teori blev baseret på gra-vens form som helhed, gravens loculisslil og også typen af mejselmærker i

graven. Han daterede de omkringlig-qende qrave på den franske Ecole Bib-

liques grund til den samme tid og ser

hele området nordøst for Damaskus-porten som helhed som en jernalder-

gravplads. Cenerelt har hans argumen-ter været så overbevisende, så de flestelorskere idag stølter hans Leori, og i

dag er der få, der argumenterer for, atCravhavens grav er fra Jesu tid.

En ny gravHvis denne forståelse {ortsat manglermodargumentation, bliver det megetsvært at identificere denne grav som

Jesu grav, da den, som vi lærer fraevangelierne, var en ny grav. Det er

værd at bemærke, at der er en variant-læsning i de bibelske manuskripter,hvor det græske ord for ny (koinon) er

erstattet af ordet for tom (kenon). Hvis

del er en riglig læsemåde, behøver vi

slet ikke dt se efter en grav {ra detlØrste arhundrede. Til gengæld lår vi

problemer med gravens andet kende-tegn iflg. evangelierne - at det var engray hvor ingen endnu havde ligget.Det er yderst usandsynligt, at der ikke

skulle have ligget nogen idenne gravfra det /. årh. f.Kr frem til lesu tid.

Rigtigt sted- men forkert grav?Kan graven inde iGravkirken stå bedrefor en tilsvarende prøve? Måske fore-trak de kristne i det 2. årh. den, menvar de rigtige i deres antagelse. Måske

blev det præcise sted glemt, da dekristne måtte flygte fra byen under de

store uroligheder i år 70 og 135 e.Kr.

Måske tog de kristne fell, da de i 326e.Kr. identificerede lige netop dennegrav som lesu grav. Hvad om de bare

ledte idet rigtige område, men tog fejlmed at udpege præcist den rigtigegrav?

z-1-\_

Dette er fortsat en mulighed - og afbare begejstring over i det hele tagetat have fundet en grav, kan have førttil, at de forhastet kom frem til denønskede konklusion. Det var trods altet vovestykke at der meqet vel i sidsteende slet ikke kunne være noget atvise frem. Det er ikke så sært, at Euse-

bius beskriver deres jubel, da gravenblev fundet'helt i modsætning til det,de havde forventet", og på trods afderes værste frygt (VC. 3:25). lkkedesto mindre antyder det faktum, atde også fandt kokhlm-gravene på detsamme tidspunkt, at der må haveværet nogle særlige grunde til at deforetrak denne grav frem for de andre.Den valgLe grav må have rvareL til-fredsstillende til evangelierne berel-nin g.

Eusebius' skepsisDet faktum at Eusebius, som er vorthovedvidne til udgravningerne, ogsom er så skeptisk overfor identifikatio-nen af Colgata og det foreslåede "kors-træ", som han vitterlig er, giver os engod grund til at antage, at han ersober og nØqtern i sin vurderinq. Når

han så samtidig er så klart overbevistom at dette virkelig er Jesu grav, der erfundet efter 300 år, må det give osgrund lil at overveje om ikke graven i

så fald virkelig er troværdig. I så faldmå ædiculen i den moderne Cravkirkevirkelig markere stedet for Jesu opstan-delse.

Der er formentlig ikke særlig man-ge, der linder den nuværende bygningf ra 1810 særlig smuk. Den er i umid-delbar fare for delvis sammenstyrLning.Nylige billedmålinger af Martin Biddiefra Oxford antyder dog stærkt, at derer mere af den oprindelige klippe, derer gemt under kirken, end det tidligerehar været antaget.

Arkæologi og kristentroI sidste ende vil den arkæologiske sik-kerhed glide os af hænde - og mangevil formentlig se det positive idet. Detvigtigste er dog hverken geografi, menhistorie - ikke stedet, men hvad derskete der. Eksistensen af to helt forskel-lige steder giver rum til at kristne medet vidt spektrum af smag kan mindesom og glædes ved Jesu opstandelse,når de er i Jerusalem. Det allervigtigste

vedrørende begge gravsteder er trodsalt, at de er tomme. Jesus er IKKE der,han er ikke begrænset af en jordiskgrav - han er OPSTAET.

LitteraturC. Bukay, lhe Gorden lomb: wo\ le\utburied liere? , Biblical Archaeological Revrew12.2 (Aptil, 1986), p. 40-57.

E. Martin: JecretJ of Colgotho: the Losthistory of lesus' crucifixlon, (associates forScriptual knowledge; revised edn, 1996)

K. Kenyon, Digging up lerusolem (Benn,197 4).

K.J.H. Vriezen (1994), Die Ausgrabungenunter der Erloserkirche im Muriston, leruso-lem, 1 9 7 0 - I 9 7 4 (Harassowitz Verlag,1994).

Taylor and Cibson (l 994), p. 61, refers toS. Cibson & ).E. Taylot, Beneoth the Churchof the Holy Sepulchre.

P.Walket, lesus ond the Holy City: NewTestament perspectives on Jerusolem (Eetd-mans, 1996),

P Walker, Ihe Weekend thot changed theWorld: the mystery of lerusolem's emptyIomb (Harpercollins, UK 1999; and johnKnox Press, USA, 2000), esp chs 5-7

I

FørstegrQden af de hensovede...

Af stud. teol. Morten Hørninq-lensen, Århus

Tidligt næste morgen, da sabbat-ten var ovre, gik festen videre.Det var allerede andendagen iden 7 dage lange fest kaldet for"de usyrede brøds fest' (Mark 14,f),og præsterne i templet var i gangmed at forberede sig på endnu enbetydningsfuld ceremoni: "sving-ningen" af førstegrøden of byggenfor Herrens ansigt, der aftenen iforveien var høstet som denførste frugt af alle landets marker(3 Mos 23,10f). Det var nu den16. dag i årets første måned,nisan, som dette år faldt sammenmed den første dag i ugen.

E I andel sted i bven var lo kvinderL ou u", r solens lør5te straler trl etEqu-r",, stenoruo tqe uoenrormurene. De havde købt vellugtendesalver (Mark 16,1) for at salve deres nuafdøde mester, der var bleveL kor:-fæstet på forberedelsesdagen ligeinden sabbatten mens påskelamme-ne blev slagtet på tempelpladsen (Joh

19,31). Mens de qik oq drøftede, hvor-dan de skulle få væltet stenen fra gra-ven og mens præsterne på tempel-pladsen svingede førstegrøden af mar-kens høst for Herrens alter så de, atstenen var væltet væk, og graven vartom: Jesus var stået op fra de døde...

"Men nu er Kristus opstået fra de dødesom førstegrøden of dem, der er sovethen" (1 Kor 15,20).

Sådan lyder det i Paulus'storepåskeprædiken i 1 Kor.l5, og bagbetegnelsen af Kristus som "førslegrø-de" ligger en hentydning til den icTbestemte offerhandling om førstegrø-

den. Påske faldt nemlig sammen medbyghøsten, og som et takotfer blev enportion af den fØrst høstede byg bragttil templet for på hele nationens vegneat blive ofret til Herren, sådan som detvar påbudt i 3 Mos 23,10-l'l: "Iol tilisraelitterne og sig til dem: Når I kommerind i det lond, jeg vil give jer, og høsterkornet, skol I bringe det første neg afjeres høst til præsten. Hon skol foretogesvingning med neget for Herrens onsigt,for ot I kon opnå hans velbehog;præsten skal svinge det dagen efter sob-batten".

Det skete hvert år den 16. nisan

_r2

Jødisk påske og pinsePo.vken var på Jesu rid (:om lor jøder i dag) drtid den 15. nisan, der errerrabbinsk lradiLjon btev sar. ndr den førsre'iutdman; t.i;i ;;;;'I";;;,j*""døgn. Det kunne være hvilken som netst ugeoag. åe;-l o.'"1r."

'"rr. ,."!1.t:e:!:!en,"hvor

atl btev gjorl ktar rit fesreå, de; surrede ti;;;il;; sol_neogang, n;r en ny daq er beovndr..Ln ny dag begynder .i*riii-i,rr9"jødisk tradition, nar solån er g#t neo og ,'r" ,q"tr*. ilr,. "ir'ir,åroj'n,.

, I år,30 (som idag generelt accepteres som Jesu dødsår) ved man medstor sikkerhed, at den 15. nisan faljt ,urnrn"n rn"J ,r-Onrr"". ,j'n"*Oparten af "daqen,, faldt sammen med vores lrrd.g. ;;. ;;;;ruå.å,i0"blev indtaget fredog often lige efter solnedgang, riar det "r"

[L""i å." ,lS.nisan. Sammenlignet med Åres ærr"maaJrr,iii"å" drd#;:il,således:

efter solnedgang

ffølge 3 Mos 23,.1Off skulle førstegrØden af bygqen brinqes til temptet,1.1n^:l _"]!:l

sabbal', og.den raoånde rabbini'r<å Lrroiti""" i"" å,,11,,,onroreglk med andre iødiske on,nneJinger, jl. artiklen 'Omei,, i fncycf opeOi,luddi(d) Lolkede der som digen'eft"ipuri"t",t"n, ,tL.-u j"" ,?.',ior"Atterede den t6. om alre-nen (dvs. tørdag urt"n ri iol L"ourrji_."*monien. rre mænd med hver deres ,"gr oqiuru gik ,å"r,rlX'i'iå."1"nudpegede mark, hvor kornet var mooåt (om r."q"f i K"j#årf.;;, "glige efter solnedganq hØstede de hver 6n år, t"r"i r"u"" r,J"j"'0" r,r1,ideligt tre ganqe stiflet de samme spørgsmår tir tirskuerne: "i. ror"'n ga"tned?,-, Skat je-g bruge dette segt? - 5kil jeg bruge J*"" lrrå ira 0"."

i:^r:blr-r/ - Skat jeg høsre?', 1p. Kuurtn" tss6:is4t t rOersneim "

1886:619).Kornaksene blev braot til temolet, hvor de først blev tærsket, så vendti ruften for avner oq end"erio ,"t åg .;t"i, ;;";;i;;;,f;å:;1i1, n,"",til præsterne, der blandede"førsteg-røden med

"1. "q ,L;.ir",

'h""åfa"r.de svingede det foran Herren samm€n med et bundt kornaks (,omer,,).slu etigr. btev der bragl eL brændofter

"9 ", .rruJrån"i';;"r: ;J;"_den nye høst begynde.

. Fra den i 6. nisan talte man 49 dage frem, hvorefter uqefesLen lsvarcn_de til_vorespinse) tatdr. Da akr" pu r,"orrirl i-,"åJ"i ,"rnJ,,'i.,l"li,r""lretrem

påske og pinse for omertiden". pinsen f atdt,#rn"n'rnlJH*au,rt,:!_, :? ligesern yqd byghø:ten otev tøntegrøden Ur.oi-ill *rn"r.,.utsse to ceremonier med førstegrøden i hÅv. påsken åg piniun-l-,"nty_der Pautus rit, nar han i I Kor 1 5,26 kotder lesus å; :i;;r"Åi;;i, :q,Rom 8,23 kalder Anden for "førstegrØde,,.

to. fre. lø,lndquDqcD ltl CrLtvk kttt iden t\tvtt'reDde.lo})lc by(lel ilt'tLtsele/r. (/oloi K/rtd W Jkov)

(elter rabbinsk tradition), dagen cflerdorl \lore \,Jobdl\oJg 'on i cr 10 (oq

l3) faldl san.rmen rned cn almirrdeligsabllat. Dvs. al i ar 30 var dcn 'l4.

nisan, hvor paslcelanrmene blev slagtet,en lredag, den slore hvi edaq den 15.

nisan faldt pa en ørdaq, mcns detr 16.

nisan, hvor førslegrøden blev bragl tiltemp el, Ialdt pa en søndaq dcnførsle daq ugen som ogsa Johannesfortæl er 05 (20,l ).

Førsl nar fø15lelJrøclen var otrel,forl.eller Joselus (Ant. 1.10.5), begyndte man al indhøste den øvrige byg pa

landets ma rker. Sarnlidig begyndlen.ran nedtællingen lil den næste test 50dage efler L/gcf€Jt€, ogsa kaldet forkornhøstfeslen (2 Mos 23,1 6; 34,22; 3

Mos 23,15f1; 4 Mos 2B,26fI). Derr laldtsammerr nred /rvcdehøsle,r, og igen

æredc man a tilrgs Skaber, "r/er irtdet

brocl sphe frern cl jordt'n" (fra den lødiske rraltidsbøn) ved at bringc iØrsle

grøden li1 Herrcns alter i Lemplel.50 dage eller pasl(c v.rr djsciplene

igen sam cl i jerusalern, og nrens de

var sammen pa dagen, hvor førstcgrødcn af hveden b ev ofrel lil Herrer',korn He liganden over dcm som L!nqer af ild (ApC 2,1 4). Ogsa dctle''sarnmenfald l(ommenlerer Paulus,

nar han siger: ogso vt, dt:t lwr Åndenson førstegrøde, sukkt:r selv i t'otvettL

ning arn bornekor, vorl legernes for-

/osrrirq (Rom 8,2 3).

... De v.rr kommel f or at siqe cl sidsle

larvel, oc1 i stedcl var graven tom. De

havdc lroet, at de skullc sa ve en clød

vens l<rop, oq 5ledet lravde Cud pa

ny grcbef ind den fotste dog iuLlenog denne gang oprejst Krislus lra de

døde som " forsteqaden qf de hertsove

de". Og nar lørst førslegrødett er

lrøstet, sa er del kun et spørg5m.tl onttid, før resten kommer I hus: hver lllsin ticl: Krisltts sotn forstetlroclen, der-

næst, nu h(in kotnntt'r, de, rottt lton'tKristus til (1 Kor i 5,23). Clæde igpaskel

Litteratur:An(hor Bib e Dl(tionnry, ,lrtiklcll

Lncy(lol)edi.r Jud.ric,r, .rtiklen Orlc/ " oq

Ole Chr. M. Kvnrme; illl('(/(/q./ i/{11/l(/-It,nr, Os o 1995, s. l5lll.A. tdersheinr, Tl:t.' Lil. otid LDr('\ o/ /r'JtiJth. Me\\iult , Oxlord I 886, vo . 2, s. 6l 8'19. I

Hvilket Emmaus?

Af postor emer. Hortvig Wogner, Herning

Påskedag om eftermiddagen er todisciple på vej fra lerusalem tilEmmaus. En ukendt slutter sig tilog indbydes til at følge med hjemog overnatte hos dem. Underaftensmåltidet opdager de, at denfremmede er lesus, den opstandneHerre. Men i samme øjeblik forsvin-der han for deres øjne. Straks bry-der de op og går tilbage til lerusa-lem, hvor de fortæller de øvrigedisciple, at de har set lesus.

eretningen om de to Emmausvan-drere (Luk 24,13-35) er nok denklareste oq mest anskueliqe påske-

beretning i Nl De to disciples ærligeindrømmelse af skuffelse og frustrationunderstreger beretningens troværdighed.Det gør også den nøiagtige omtale af tidog sted. Her er virkelig tale om en velbe-vidnet kendsgerning.

Hvor er Emmaus?Stedet Emmaus har lige siden kirkens

ældste tid givet identifikationsproblemer,da man ikke har været sikre på, hvilketEmmaus, de to vandrende har haft sommå1.

På lesu tid var der to lokaliteter mednavnet Emmaus. 23 km vest for jerusa-

lem lå byen Emmaus, der spillede en

afgørende rolle under judas Makkabæus'kamp mod syrerne 161 f.Kr. (1 N4akk

3,38-4,,l5). Senere fik byen navnet Niko-polis og var indtil for nylig kendt underdet arabiske navn Amwas eller lmwas. I

1967 ødelagde israelerne byen og depor-terede indbyggerne. I dag er der en

udflugtspark på stedet nær Latrun Kloste-

rel. ved motorveien lerusalem/Tel Aviv.

Der fandtes også en landsby ved

navn Emmaus, som Vespasian (69-79e.Kr.) qiorde til en romersk koloni for

- en overraskende påske!afdankede soldater under navnet Kalonije

eller Qaluniye. Også denne arabiske

landsby blev i 1948 ødelagt af israelerne.

Nu er der kun overgroede ruiner tilbagenær det farlige sving på motorvejen ved

Motza 6,5 km fra jerusalems gamle by.

Stemmer afstanden?Lukas opgiver, dt Lmmdus lå 60 stadier -(a. 11,5 km fra lerusalem. Denne angi-velse stemmer tilsyneladende ikke medde 23 km til byen Emmaus eller de 6,5km til landsbyen med samme navn.

Denne vanskelighed løste korsfarerneved at udnævne et tredie sted til at være

det bibelske Emmaus, nemlig landsbyen

Qaryet elEnab = det nuværende QiryatYearim, som ligger nøjagtigt l2 km vestfor Jerusalem.

Lidt senere udpegede man også

landsbyen Qubeiba, der ligger 1 1,2 km

nordvest for Damaskusporten til at være

stedet, hvor den opstandne Herre spiste

med de to disciple. Mange israelsrejsen-

de besøger dette sted for d6r at mindes,hvad Lukas beretter.

To mulighederDe to sidste lokaliteter er konstrueredeog kan ikke anses for autentiske. N/en

kan der så være tale om en af de to loka-

liteter ved navn Emmaus, som begge til-syneladende ikke stemmer med afstands-

angivelsen hos Lukas?

Problemet løses ganske enkelt der-ved, at man skelner mellem en luftlinieaf-stand og selve vejstrækningen. Josefusangiver f.eks. afstanden Jerusalem/Jerikotil, hvad der svarer til 29 km., mens luftli-nieafstanden blot er 24 km.

Den 60 stadier - 1 1,5 km langevejstrækning fra jerusalem til Qaluniyeved Motza svarer på samme mådenogenlunde til luftlinieafstanden 6,5 km.

Nogle håndskrifter opgiver imidlertidafstanden jerusalem/Emmaus til 160 sta-

dier - 31 km. Det svarer iqen noqenlun-de til luftlinieafstanden 23 km, idet man

Udsigt mod det nye Vestierusolem fro svinget iMotzo, hvor lorulsbyen prnmsu5 - Qoluniye ldpd lesu tid. (foto: Hortvig Wogner)

må regne med slyngede veje, og atLukas benytter afrunde tal.

Når Lukas, der har et godt lokalkend-

skab til lerusalem og omegn, udtrykkeligtbetoner, at der er tale om londsbyen

Emmaus, vil han dermed fastslå, at det ikke

er den navnkundige by af samme navn,

der ligger så langt mod vest, at disciplene

umuligt viile kunne nå at gå til Emmaus og

tilbage til lerusalem i løbet af den forholds-

vis korte tid, Lukas forudsætter.

Den senere ændring fra 60 til 160

stadier kan skyldes en formodning om, at

det må have været det fjernere Emmaus,

som alle kendte.

En overraskende påskeNår jeg passerer stedet ved det farlige

"dødens sving' i Motza, som både har

båret navnet Emmaus og svarer til Lukas

afstandsangivelse, mindes jeg altid den

enestående beretning om de to disciple,

som fik en overraskende påskeoplevelse.

De mødte en Jesus, som ikke ganske

svarede til deres forventning om en poli-

tisk forløser, men var en endnu større

frelser, som de først erkendte, da han togbrødet, velsignede og brød det og gav

dem det. Det siges med samme ord, som

ved nadverens indstiftelse. De mødtealtså den Herre, som havde givet sit lege-

me og blod :om ronofler for verdens

synderDen ene var Kleofas, Josefs bror.

Hvem var den anden? Muligvis hans søn

Simeon Bar-Kleofa, som blev den andenleder af urmenigheden iJerusalem efter

Jakobs henrettelse i år 62 e.Kr.

Litteratur:Karsten Btrgener, 1992, Die Auferstehung le5uChristivon den taten. I