Dette er fortsat en mulighed - og afbare begejstring over i det hele tagetat have fundet en grav, kan have førttil, at de forhastet kom frem til denønskede konklusion. Det var trods altet vovestykke at der meqet vel i sidsteende slet ikke kunne være noget atvise frem. Det er ikke så sært, at Euse-

bius beskriver deres jubel, da gravenblev fundet'helt i modsætning til det,de havde forventet", og på trods afderes værste frygt (VC. 3:25). lkkedesto mindre antyder det faktum, atde også fandt kokhlm-gravene på detsamme tidspunkt, at der må haveværet nogle særlige grunde til at deforetrak denne grav frem for de andre.Den valgLe grav må have rvareL til-fredsstillende til evangelierne berel-nin g.

Eusebius' skepsisDet faktum at Eusebius, som er vorthovedvidne til udgravningerne, ogsom er så skeptisk overfor identifikatio-nen af Colgata og det foreslåede "kors-træ", som han vitterlig er, giver os engod grund til at antage, at han ersober og nØqtern i sin vurderinq. Når

han så samtidig er så klart overbevistom at dette virkelig er Jesu grav, der erfundet efter 300 år, må det give osgrund lil at overveje om ikke graven i

så fald virkelig er troværdig. I så faldmå ædiculen i den moderne Cravkirkevirkelig markere stedet for Jesu opstan-delse.

Der er formentlig ikke særlig man-ge, der linder den nuværende bygningf ra 1810 særlig smuk. Den er i umid-delbar fare for delvis sammenstyrLning.Nylige billedmålinger af Martin Biddiefra Oxford antyder dog stærkt, at derer mere af den oprindelige klippe, derer gemt under kirken, end det tidligerehar været antaget.

Arkæologi og kristentroI sidste ende vil den arkæologiske sik-kerhed glide os af hænde - og mangevil formentlig se det positive idet. Detvigtigste er dog hverken geografi, menhistorie - ikke stedet, men hvad derskete der. Eksistensen af to helt forskel-lige steder giver rum til at kristne medet vidt spektrum af smag kan mindesom og glædes ved Jesu opstandelse,når de er i Jerusalem. Det allervigtigste

vedrørende begge gravsteder er trodsalt, at de er tomme. Jesus er IKKE der,han er ikke begrænset af en jordiskgrav - han er OPSTAET.

LitteraturC. Bukay, lhe Gorden lomb: wo\ le\utburied liere? , Biblical Archaeological Revrew12.2 (Aptil, 1986), p. 40-57.

E. Martin: JecretJ of Colgotho: the Losthistory of lesus' crucifixlon, (associates forScriptual knowledge; revised edn, 1996)

K. Kenyon, Digging up lerusolem (Benn,197 4).

K.J.H. Vriezen (1994), Die Ausgrabungenunter der Erloserkirche im Muriston, leruso-lem, 1 9 7 0 - I 9 7 4 (Harassowitz Verlag,1994).

Taylor and Cibson (l 994), p. 61, refers toS. Cibson & ).E. Taylot, Beneoth the Churchof the Holy Sepulchre.

P.Walket, lesus ond the Holy City: NewTestament perspectives on Jerusolem (Eetd-mans, 1996),

P Walker, Ihe Weekend thot changed theWorld: the mystery of lerusolem's emptyIomb (Harpercollins, UK 1999; and johnKnox Press, USA, 2000), esp chs 5-7

I

FørstegrQden af de hensovede...

Af stud. teol. Morten Hørninq-lensen, Århus

Tidligt næste morgen, da sabbat-ten var ovre, gik festen videre.Det var allerede andendagen iden 7 dage lange fest kaldet for"de usyrede brøds fest' (Mark 14,f),og præsterne i templet var i gangmed at forberede sig på endnu enbetydningsfuld ceremoni: "sving-ningen" af førstegrøden of byggenfor Herrens ansigt, der aftenen iforveien var høstet som denførste frugt af alle landets marker(3 Mos 23,10f). Det var nu den16. dag i årets første måned,nisan, som dette år faldt sammenmed den første dag i ugen.

E I andel sted i bven var lo kvinderL ou u", r solens lør5te straler trl etEqu-r",, stenoruo tqe uoenrormurene. De havde købt vellugtendesalver (Mark 16,1) for at salve deres nuafdøde mester, der var bleveL kor:-fæstet på forberedelsesdagen ligeinden sabbatten mens påskelamme-ne blev slagtet på tempelpladsen (Joh

19,31). Mens de qik oq drøftede, hvor-dan de skulle få væltet stenen fra gra-ven og mens præsterne på tempel-pladsen svingede førstegrøden af mar-kens høst for Herrens alter så de, atstenen var væltet væk, og graven vartom: Jesus var stået op fra de døde...

"Men nu er Kristus opstået fra de dødesom førstegrøden of dem, der er sovethen" (1 Kor 15,20).

Sådan lyder det i Paulus'storepåskeprædiken i 1 Kor.l5, og bagbetegnelsen af Kristus som "førslegrø-de" ligger en hentydning til den icTbestemte offerhandling om førstegrø-

den. Påske faldt nemlig sammen medbyghøsten, og som et takotfer blev enportion af den fØrst høstede byg bragttil templet for på hele nationens vegneat blive ofret til Herren, sådan som detvar påbudt i 3 Mos 23,10-l'l: "Iol tilisraelitterne og sig til dem: Når I kommerind i det lond, jeg vil give jer, og høsterkornet, skol I bringe det første neg afjeres høst til præsten. Hon skol foretogesvingning med neget for Herrens onsigt,for ot I kon opnå hans velbehog;præsten skal svinge det dagen efter sob-batten".

Det skete hvert år den 16. nisan

_r2

Jødisk påske og pinsePo.vken var på Jesu rid (:om lor jøder i dag) drtid den 15. nisan, der errerrabbinsk lradiLjon btev sar. ndr den førsre'iutdman; t.i;i ;;;;'I";;;,j*""døgn. Det kunne være hvilken som netst ugeoag. åe;-l o.'"1r."

'"rr. ,."!1.t:e:!:!en,"hvor

atl btev gjorl ktar rit fesreå, de; surrede ti;;;il;; sol_neogang, n;r en ny daq er beovndr..Ln ny dag begynder .i*riii-i,rr9"jødisk tradition, nar solån er g#t neo og ,'r" ,q"tr*. ilr,. "ir'ir,åroj'n,.

, I år,30 (som idag generelt accepteres som Jesu dødsår) ved man medstor sikkerhed, at den 15. nisan faljt ,urnrn"n rn"J ,r-Onrr"". ,j'n"*Oparten af "daqen,, faldt sammen med vores lrrd.g. ;;. ;;;;ruå.å,i0"blev indtaget fredog often lige efter solnedgang, riar det "r"

[L""i å." ,lS.nisan. Sammenlignet med Åres ærr"maaJrr,iii"å" drd#;:il,således:

efter solnedgang

ffølge 3 Mos 23,.1Off skulle førstegrØden af bygqen brinqes til temptet,1.1n^:l _"]!:l

sabbal', og.den raoånde rabbini'r<å Lrroiti""" i"" å,,11,,,onroreglk med andre iødiske on,nneJinger, jl. artiklen 'Omei,, i fncycf opeOi,luddi(d) Lolkede der som digen'eft"ipuri"t",t"n, ,tL.-u j"" ,?.',ior"Atterede den t6. om alre-nen (dvs. tørdag urt"n ri iol L"ourrji_."*monien. rre mænd med hver deres ,"gr oqiuru gik ,å"r,rlX'i'iå."1"nudpegede mark, hvor kornet var mooåt (om r."q"f i K"j#årf.;;, "glige efter solnedganq hØstede de hver 6n år, t"r"i r"u"" r,J"j"'0" r,r1,ideligt tre ganqe stiflet de samme spørgsmår tir tirskuerne: "i. ror"'n ga"tned?,-, Skat je-g bruge dette segt? - 5kil jeg bruge J*"" lrrå ira 0"."

i:^r:blr-r/ - Skat jeg høsre?', 1p. Kuurtn" tss6:is4t t rOersneim "

1886:619).Kornaksene blev braot til temolet, hvor de først blev tærsket, så vendti ruften for avner oq end"erio ,"t åg .;t"i, ;;";;i;;;,f;å:;1i1, n,"",til præsterne, der blandede"førsteg-røden med

"1. "q ,L;.ir",

'h""åfa"r.de svingede det foran Herren samm€n med et bundt kornaks (,omer,,).slu etigr. btev der bragl eL brændofter

"9 ", .rruJrån"i';;"r: ;J;"_den nye høst begynde.

. Fra den i 6. nisan talte man 49 dage frem, hvorefter uqefesLen lsvarcn_de til_vorespinse) tatdr. Da akr" pu r,"orrirl i-,"åJ"i ,"rnJ,,'i.,l"li,r""lretrem

påske og pinse for omertiden". pinsen f atdt,#rn"n'rnlJH*au,rt,:!_, :? ligesern yqd byghø:ten otev tøntegrøden Ur.oi-ill *rn"r.,.utsse to ceremonier med førstegrøden i hÅv. påsken åg piniun-l-,"nty_der Pautus rit, nar han i I Kor 1 5,26 kotder lesus å; :i;;r"Åi;;i, :q,Rom 8,23 kalder Anden for "førstegrØde,,.

to. fre. lø,lndquDqcD ltl CrLtvk kttt iden t\tvtt'reDde.lo})lc by(lel ilt'tLtsele/r. (/oloi K/rtd W Jkov)

(elter rabbinsk tradition), dagen cflerdorl \lore \,Jobdl\oJg 'on i cr 10 (oq

l3) faldl san.rmen rned cn almirrdeligsabllat. Dvs. al i ar 30 var dcn 'l4.

nisan, hvor paslcelanrmene blev slagtet,en lredag, den slore hvi edaq den 15.

nisan faldt pa en ørdaq, mcns detr 16.

nisan, hvor førslegrøden blev bragl tiltemp el, Ialdt pa en søndaq dcnførsle daq ugen som ogsa Johannesfortæl er 05 (20,l ).

Førsl nar fø15lelJrøclen var otrel,forl.eller Joselus (Ant. 1.10.5), begyndte man al indhøste den øvrige byg pa

landets ma rker. Sarnlidig begyndlen.ran nedtællingen lil den næste test 50dage efler L/gcf€Jt€, ogsa kaldet forkornhøstfeslen (2 Mos 23,1 6; 34,22; 3

Mos 23,15f1; 4 Mos 2B,26fI). Derr laldtsammerr nred /rvcdehøsle,r, og igen

æredc man a tilrgs Skaber, "r/er irtdet

brocl sphe frern cl jordt'n" (fra den lødiske rraltidsbøn) ved at bringc iØrsle

grøden li1 Herrcns alter i Lemplel.50 dage eller pasl(c v.rr djsciplene

igen sam cl i jerusalern, og nrens de

var sammen pa dagen, hvor førstcgrødcn af hveden b ev ofrel lil Herrer',korn He liganden over dcm som L!nqer af ild (ApC 2,1 4). Ogsa dctle''sarnmenfald l(ommenlerer Paulus,

nar han siger: ogso vt, dt:t lwr Åndenson førstegrøde, sukkt:r selv i t'otvettL

ning arn bornekor, vorl legernes for-

/osrrirq (Rom 8,2 3).

... De v.rr kommel f or at siqe cl sidsle

larvel, oc1 i stedcl var graven tom. De

havdc lroet, at de skullc sa ve en clød

vens l<rop, oq 5ledet lravde Cud pa

ny grcbef ind den fotste dog iuLlenog denne gang oprejst Krislus lra de

døde som " forsteqaden qf de hertsove

de". Og nar lørst førslegrødett er

lrøstet, sa er del kun et spørg5m.tl onttid, før resten kommer I hus: hver lllsin ticl: Krisltts sotn forstetlroclen, der-

næst, nu h(in kotnntt'r, de, rottt lton'tKristus til (1 Kor i 5,23). Clæde igpaskel

Litteratur:An(hor Bib e Dl(tionnry, ,lrtiklcll

Lncy(lol)edi.r Jud.ric,r, .rtiklen Orlc/ " oq

Ole Chr. M. Kvnrme; illl('(/(/q./ i/{11/l(/-It,nr, Os o 1995, s. l5lll.A. tdersheinr, Tl:t.' Lil. otid LDr('\ o/ /r'JtiJth. Me\\iult , Oxlord I 886, vo . 2, s. 6l 8'19. I