Af MF1ærer Carsten Vang, Århus

en første kanaanæiske by, somisraelitterne mødte på deres vejind i det lorjættede land, var Je-

riko. Den bibelske beretning iJos.kap. 2-6 levner ingen tvivl om, at detJeriko, som israelitterne erobrede ef-ter kun syv dages belejring, var envelbelæstet by med en solid mur om-kring og med en ganske talrig befolk-ning.

Ruinhøjen efter det gammeltesta-mentlige Jeriko, Tell es-Sultan, er ble-vet udgravet llere gange i dette åLhundrede, sidst af den meget aner-kendte britiske arkæolog Kathleen M.Kenyon iårene'1952-58. Hun hardannet skole inden for bibelsk arkæ-ologi ved sin forbedrede metodik ogved sine grundige studier. Og hun op-nåede enestående resultater ved ud-gravningerne, bl.a. ved at føre byenshistorie helt tilbage til 7000 f.Kr.

lvlen hvordan stiller sagen sig meddet Jeriko, som Josva og hans folkvandrede omkring? Her var hendeskonklusion entydig. l\4ellembronzeal-derens Jeriko blev ødelagt ved Mel-lembronzens afslutning ca. 1550 f.Kr.,dvs. ca. 150 år før Josva og israelit-terne dukkede op fra Jordanflodensbredder. Derefter lå Jeriko hen somen forladt ruinhob i henved 700 år.kun afbrudt af en sporadisk bebyggel-se fra ca. 1375 - 1300. Med andreord: Den by. som israelitterne angi-veligt skulle have erobret omkring år1400, var ikke andet end en øde ruin-høj!

Diskussion om keramikDen kritiske bibellorskning har ud lraKenyons udgravninger konkluderet, atden bibelske beretning om Jerikos e-robring synes at være en legende u-den historisk basis. Konservative bi-belforskere har til dette gerne hævdet,at resterne af Josvas Jeriko må væreforsvundet som følge al erosion, fordibyhøjen var ubeboet gennem mangehundrede år. Men erosion får ikke altmateriale til at iorsvinde; ulorgænge-ligt materiale som potteskår, husgerådal sten m.m. ophobes efterhånden

ved foden al byhøjen. lmidlertid harTell es-Sultan intet erosionsmaterialeoverhovedet fra den ønskede periode.Forklaringen på det forsvundne Jerikofra Josvas tid stemmer ikke med dearkæologiske forhold.

Kathleen Kenyon offentliggjordeganske hurtigt sine konklusioner (bl.a.i bøgerne Digging Up Jericho, London1957, og Archaeology in the HolyLand, London 1960, udkommet pådansk som Fund og forskning i Bi-belens land, København 1962). Ogudgivelsen al de endelige udgrav"

s..ii\ .:rti

Ofle hævdes det, al udgravningene ved Jenko beviser. al Bibelen tager fejl. Carslen Vang harset nærmere pa den pasland. (Fota: Wener Braun)

il

ningsrapporter med de minutiøse be-skrivelser af, hvad der blev fundet, ogi hvilken arkæologisk sammenhæng,lundene blev gjort, blev påbegyndt.Men de sidste bind, som omhandlerde lundne lervarer (potteskå0 på tel-len og tellens stratigrafi, er først ud-kommet i 1981-83, flere år efter hen-des død. Først nu er forskerne blevet i

stand til at efterprøve hendes konklu-sioner.

Den anerkendte specialist på pot-teskår fra l\4ellembronze- og Senbron-zeperioderne, canadieren Bryant G.

Wood, siger på baggrund af udgrav-ningsrapporterne, at hendes konklu-sioner var lorhastede. Hun gjorde rentlaktisk fund iJerikos ruinhøj, som ty-der på, at Jerikos undergang indtrafvæsentligt senere end ca. 1550 f .Kr.

Når Kenyon anslog Jerikos øde-læggelse til slutningen af Mellembron-zen, skyldes det, at hun især basere-de sin datering på lorekomsten af u-

delra kommende keramik, men ikkepå det lokalt producerede keramik. Dahun ikke fandt noget af den sædige pottevare, som markerer Senbronzens start- den såkaldte b/bro me-ware ellet doh-beltfarvede keramik, som er en importe-ret keramik - sluttede hun, at Jeriko måttevære blevet indtaget fØr Senbronzen,dvs.lør 1550.

Wood anlører mod Kenyon, at detmetodisk må være rigtigere at baseresin datering på, hvad der rent faktiskblev fundet, end på det, som ikke blevfundet. Bicrome-waren dukker fØ rstog fremmest op i store bycentre somlMegiddo; at hun ikke fandt noget afdenne pottetype på et relativt lille ogalsides beliggende sted som Jeriko,kan næppe overraske. Dertil kommer,at hun gravede i et fattigt kvarter afbyen. Muligheden for at stØde på detluksusbetonede bicrome-ware varderfor ikke særlig sandsynlig.

Havde Kenyon lagt mere vægt påden lokalt producerede keramik, villehun formentlig være nået til andrekonklusioner, siger Wood. Sagen ernemlig, at hun faktisk gjorde en række

potteskårsfund i lagene umiddelbartinden byens ødelæggelse, pottetypersom klart stammer ln sidste halvdelaf Senbronze /. Mange af pottetyper-ne kendes også tra lvlellembronzensalslutning, men formerne viser størstslægtskab med Senbronze I keramik.Enkelte a{ de fundne typer blev imid-lertid kun anvendt iSenbronze L Detgælder f .eks. runde keglelormedeskåle med koncentriske cirkler tegnetpa indersrden (se ill.). Disse var kun i

brug i en kort periode fra ca. 1450-1400 l.Kr. og er dermed tegn på, atJeriko tØrst blev ødelagt i Senbron-zens start, dvs. efter 1500.

Garstangs udgravningerDertil kommer det overraskende lor-hold, at Kenyons forgænger, JohnGarstang, som gravede i Jeriko fra1930-36, rent laktisk fandt adskilligepotteskår med de rØd-sorte larver ogde motiver, som er karakteristiske lornoget bicrome-ware. Garstang fandtdisse potteskår ierosionslag på østsi-den af byhøjen og mente, at de måttestamme fra et palads længere oppepå høien. Kenyon gravede imidlertidmere mod nord, hvilket forklarer, hvor-for hun ikke stødte på bicrome-waren.Det medfører, at det som Kenyonsøgte, men ikke opdagede, landt hen-des forgænger. I 3O'erne var man ikkeklar over bicrome-warens betydninglor dateringen af lag. Hvodor Kenyonikke inddrog Garstangs fund og iagtta-gelser, er en gåde, siger Bryant Wood.

Endelig tandt samme Garstang i

Jerikos gravkompleks f lere ægyptiskeskarabæer, som sandsynligvis daterersig lra perioden 1480-1440 t.Kr. Enskarabæ er en udskåret sten, som påoversiden har lorm som en bille og påundersiden har den siddende ægyp-tiske faraos navnetræk indgraveret.Flere skarabæer med navnene på det14. århundredes faraoner blev fundet,bl.a. med Thutmoses lll (ca. 1504-'1450). lsær en skarabæ med faraoHatsepsuts (1504-1483) navn er inter-essant. Halsepsut blev forstødt lratronen, og hendes navn blev fordØmt.Hendes navn havde ingen god lykke-virkning i eftertidens øjne. Derfor erskarabæer med hendes navnetrækyderst sjældne og således velegnedesom kronologisk indikator, siger Wood.

lMeget tyder derfor på, at Jeriko ikkeblev erobret og ødelagt omkring 1550,

sådan som Kenyon formodede, menvæsentligt senere, ned mod år '1400.

Jerikos ødelæggelseHvem der stod bag den grundige øde-læggelse af Jeriko, som udgravningenvidner om. ved vi ikke. Tankevækken-de er det imidlertid, at ødelæggelsenal l\4ellembronzens Jeriko på mangeområder Ialder sammen med denskildring, Josvabogen giver af byensfald.

Alle arkæologiske f und peger på,

Skitse over Jeikos fæstningsværk i Mellembrcnze-perioden: A: murct mu. B: stenlaglglacis (voldskråning); C:jordvold; D: mu.brokket fta Tidligbrcze: E: støtlemur af sten.Fæstningsvætket vat 14 melet hojt og 20 meter brcdt ved loden.(lll.: D. Rohl iJounal ol the Ancienl Chrcnolo-gy Fotum 2 (1988) p. 34)

at Mellembronzens Jeriko var enstærk og velbelæstet by med en kraf-tig bymur omkring. Kenyons undersø-gelser afslørede, at byens belæstningbestod al to mure: nederst var der enstenbesat støttemur på flere metershøide; derefter kom en stejl jordvold,deekket al et hårdt kalklag, og Øverslstod den egentlige bymur. Jeriko varmed andre ord særdeles velbefæstet.Sammenhold hermed Jos 6,1 og v.20.

Byen gik tii grunde ved brand. Allebygningsrester, vægge, gulve, sten,husgeråd m.m. Ira denne periode erstærkt sodsveertede. I de nederstehuse fandt man et metertykt ruinlag,som med Kenyons ord "er farvetbrunt, sod eller rødt af brudstykkernefra de breendte bygninger længere op-pe på skråningerne" (Fund, side 179).Sammenhold med at israelitternebrændte byen ned (Jos 6,24).

Husene i byen synes at være øde-lagt, føl' branden indtraf, siger Ke-nyon. Dette kunne tyde på, at et jord-skælv havde ramt byen inden bran-

A

B

c

D

E

E

den. Desuden fandt hun neden lorden stenbesatte mur et tykt lag al rc-de mursten. Efter hendes skøn måttedenne bunke sten stamme fra bymu-ren overfor. Den er formentlig kollap-set, hvorefter stenene styrtede ned alvolden. I Jos 6,20 hedder det, at "mu-ren faldt sammen, og [israelitterne]kunne gå lige ind lordret: lige op] iby-en og indtage den".

Dertil kommer en anden ejendom-melig opdagelse. Både Garstang ogKenyon fandt i ruinerne store mægderal forrådskrukker lyldt med korn. Kornvar meget v€erdifuldt idatiden; det sik-rede en bys overlevelse f rem til næslehøst. Disse mange fyldte kornkrukkertyder på, at Jeriko blev erobret om tor-året, enten midt i høsten eller lige et-ter den, og at byen ikke laldt på grundal langvarig belejring med deraf lølgende udhungring af dens lorsvarere,sådan som det ellers var almindeligpraksis i datiden. Byen var fyldt medforråd, da den faldt. llØlge Jos 3,15 og5,10-12 tog israelitterne Jeriko omforåret.

Under udgravningen af gravene lral\4ellembronzebyens sidste årtier op-dagede Kenyon, at massebegravelserhavde lundet sted i de almindelige fa-miliegrave. Der må være indtruffet enkatastrofe, som medlØrte en voldsomstigning iJerikos dødsrate. Ligene varpå ingen måde mærkede af lemlæs-telse: derfor kunne krig udelukkessom dødsmulighed. Der var heller rn-

gen tegn på, at byen havde været pla-get af hungersnød; gravene indeholdtnemlig mange madgaver. Kenyonkonkluderede dedor, at en voldsomepidemi måtte have ramt Jeriko umid-delbart før byens undergang. Tanke-vækkende er det, at israelitterne net-op havde overstået en pestepidemi i

Shittim overlor Jeriko, da de satte over

Jordanfloden (4 Mos 25,9;jf. Jos 2,1).Det organiske materiale i gravene

(f.eks. knogler, kurve, tØj) var usæd-vanligt velbevaret, langt bedre end i

grave, som er blot 100 år ældre. Somårsag hertil loreslog Kenyon, at jord-skælv i området kan have f rigjort jord-gasser fra undergrunden, og at dissegasser kan have dræbt lorrådnelses-bakterierne og dermed standset for-rådnelsesprocessen. Jeriko liggersom bekendt i et latent jordskeelvsom-råde. Dette kan sammenholdes med,at israelitterne kunne gå tørskoet overJordanfloden, fordi vandet blev holdttilbage (lordskred p.g.a. jordrystel-ser?), og at bymurene pludselig faldt(Jos 6,20).

Efter byens totale destruktion lå ru-inhøien ubeboet hen iadskillige hund-rede år, kun albrudt af en kortvarigbebyggelse fra ca. 1350-1300. Josvaudtalte efter Jerikos fald en {orban-delse over den, som ville genopbyggeJeriko (Jos 6,26).

KonklusionDet er en nærliggende mulighed, atdet er israelitterne, som har ansvaretlor den totale og meget voldsommedestruktion af Bronzealderens Jeriko.Tankevækkende er det, at det arkæo-logiske billede, så langt som de nye-ste udgravninger viser os det, påmange måder samstemmer med Jos-vabogens skildringer. Kenyon så ikkedenne forbindelse, fordi hun dateredeJerikos undergang lor tidligt. l\4en

hendes egne fund, ikke mindst at en-tydig Senbronzekeramik, sammen-holdt med ældre iagttagelser tyder på,at ødelæggelsen af Jeriko må rykkes100 til 1 50 år længere f rem, dvs. nedmod år 1400. Og da bliver det rele-vant at søge de ukendte ødelæggereblandt israelitterne.

LitteraturJohn R.Bartlett, Jericho, London1982.Piotr Bienkowski, Jericho was De-stroyed in the Middle Bronze Age, Notthe Late Bronze Age, Biblical Archae-ological Review 16/5. 1990. s.45-46.69.Kathleen l\4.Kenyon, Digging Up Jeri-cho, London 1959.Kathleen M.Kenyon, Fund og forskn-ing i Bibelens land, København 1 962.K.M.Kenyon & T.A.Holland, Excava-tions at Jericho. Vol.V: The PotteryPhases of the Tell and Other Finds,London 1983.Bryant G.Wood, Did the lsraelitesConquer Jericho? A New Look at theArchaeological Evidence, Biblical Ar-chaeological Review 16/2, 1990 s.44-58.Bryant G.Wood, Dating Jericho's De-struction: Bienkowski is Wrong on AllCounts, Biblical Archaeological Re-view 1 6/5, 1990 s. 45.47-49.68-69.

I næste nummer al TEL kommer enartikel af Carsten Vang om det an-det store arkæologiske problem ilorbindelse med israelitternes ind-vandring, spørgsmålet om byen Ai,som israelitterne ifølge Jos 8 erob-rede og ødelagde.

Senbronze I kenmik, udgtavet al K.M. Ke-nyon. (Fra Jericho vol. V, fig. 206:1 og 2)

TEL 1993 nr. 1 med smuk farveplakat af-

tempelbjerget iJerusalem på Jesu tid.

Excavations at Tel Jezreel1990 - 1991 (engelsk).(Særtryk "Tel Aviv" 1 I (1 991 ) pp. 72 - 92os 19 (1992) pp. 3 - 70).

SBA, Biergegade 90 st.tv., 7000 Fredericia

T